20
#3 2013 Fyld skoletasken 20 Brug for din underskrift 7 Min søster Salamatou 4 Spil fodbold og få lys 16

Tæt På #3 2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

BØRNEfondens blad til sponsorer - udkommer fire gange om året

Citation preview

Page 1: Tæt På #3 2013

#3 2013

Fyld skoletasken20

Brug for din underskrift7

Min søster Salamatou4

Spil fodbold og få lys16

Page 2: Tæt På #3 2013

BØRNEfonden netop nu Q&A: CEO/Direktøren

Hvad er på dagsordenen? Spørgsmål til Bolette Christensen

Hvad optager dig mest lige nu?At få flest mulige danskere til at støtte op om vores kampagne ’free from violence and exploitation’, så beskyt-telse af børn bliver et nyt globalt ud-viklingsmål. Jeg tror, at stort set alle børn og forældre i Danmark vil være enig med mig i, at vold mod børn ikke er acceptabelt. Men virkeligheden er, at næsten halvdelen af verdens børn bliver udsat for vold, inden de er fyldt otte år. Derfor er vi nødt til at gøre en ekstra indsats. Og det kan vi – og I – gøre ved at deltage i kampagnen.

Hvor udbredt er vold mod børn i jeres programlande? Vold er desværre udbredt. I 2011, hvor vi præsenterede resultaterne af et omfattende børnestudie i Vestafrika, svarede overvældende mange børn, at det var vold, der bekymrede dem mest. Men resultaterne påpegede også et paradoks. På den ene side ønskede børnene, at forældre, større søskende og lærere ville holde op med at slå. På den anden side tog de ikke afstand fra vold, men betragtede det nærmest som noget naturligt – eller i hvert fald noget de var nødt til at acceptere. Det tager vi meget alvorligt, for konse-kvenser af vold kan følge børnene re-sten af deres liv i form af lavt selvværd, angst og indlæringsproblemer.

Hvad gør I for at bekæmpe vold mod børn? At beskytte børn og give dem en tryg opvækst med adgang til uddannelse er helt centralt i vores udviklingsarbejde. Derudover gør vi en særlig indsats overfor vold og overgreb mod børn gennem tre projekter i Burkina Faso, Togo og Mali – og vi vil fortsat have ekstra fokus på problematikken.

Hvorfor er det vigtigt, at vi skriver under på, at børn skal beskyttes?Fordi det ganske enkelt er nu, at vi har chancen for at gøre en markant forskel for de millioner af børn, der dagligt udsættes for vold eller ar-bejder under sundhedsskadelige og farlige forhold. Det er lige nu, at FN og dermed verdens regeringer diskute-rer, hvad der skal være de nye globale udviklingsmål. Så det er nu, at vi skal reagere, hvis vi vil have indflydelse på de næste 15 års udviklingsarbejde, og det kan vi blandt andet gøre gennem vores underskrift. Jeg håber derfor, at så mange af jer som muligt med det samme vil gå ind og give jeres hold-ning til kende på www.freefromviolence.org/take-action.•

På sin 16 års fødselsdag den 12. juli 2013 talte Malala Yousafzai fra Pakistan i FNs hovedkvarter i New York. Talen er den første, hun holder, efter at hun i 2012 blev skudt ned af Taleban på vej fra skole. Fra talerstolen talte Malala, der i flere år har kæmpet for pakistanske pigers ret til at gå i skole, om vigtigheden af uddannelse for alle børn. Malala er i 2013 blevet indstillet til Nobels Fredspris. CT

FN

Udgives af: BØRNEfondenISSN 0909-9042Oplag: 51.000

Fondenes Hus · Otto Mønsteds Gade 5 · 1571 København V www.bornefonden.dk

70 22 12 11 (tlf)

Redaktion:Anne Grandt (ansv), Charlotte Toft (red), Lotte Dahlmann, Jacob Stærk, Jeanette Kørner, Carolina Mieres, Lena Geert-Jørgensen og Jesper Marius Als.

Layout:René Vingaard

Forsidefoto: Jacob Stærk/BØRNEfonden

BØRNEfonden er en uafhængig udviklingsorganisation baseret på sponsorater og virksomhedssamarbejde. Sammen hjælper vi flere end 67.000 børn og unge med at skabe deres egen fremtid i nogle af verdens fattige lande.

Skriv til os:[email protected]

Bolette Christensen

2 tæt på

Foto: Kennet H

avgaard/BØ

RN

Efonden

I juli måned nåede klodens samlede indbyggertal 7,2 milliarder mennesker. Klodens befolkning steg ifølge FN med 82,1 million mennesker i 2012. Noget af væksten skyldes høje fødselstal i 15 afrikanske lande syd for Sahara – bl.a. i Nigeria, Etiopien og Niger. CT

BEFOLKNING

Foto: Rick B

ajornas/Scanpix

Page 3: Tæt På #3 2013

Som barn var hun lille og genert. I dag er hun politi-detektiv i Uganda – og på ingen måde i tvivl om sit eget værd.

Selvsikker, beslutsom og uafhængig vil være en fair beskrivelse af Christine Nalupo, politidetektiv i Uganda, der som barn voksede op i ekstrem fat-tigdom. I dag er hun 24 år, og når hun skal huske tilbage, er det billedet af en genert og ulykkelig lille pige, der toner frem for hendes indre øje. En pige, der ikke troede på, at hun var god nok. En pige som ofte forblev tavs, når de andre børn talte, fordi hun troede, at de vidste bedre og derfor havde mere ret til at blive hørt.

Et mirakelI dag er Christine ansat som politide-tektiv i en kriminalafdeling. Og når hun skal beskrive, hvad dét at få en spon-sor betød for hende, siger hun: ”Det var et mirakel, som forandrede mit liv.” Ord der hurtigt bliver efterfulgt af en kommentar om, at brevene fra spon-

sor var med til at motivere og opmun-tre hende:”Faktisk var mit første fødselsdagskort fra min sponsor.”

”Jeg er ikke bange for noget”Som ung begyndte Christina selv at deltage i arbejdet med at hjælpe og støtte sponsorbørn og andre udsatte børn fra fattige familier. Sponsor-børnene hjalp hun med at skrive breve, og hun deltog også i forskel-lige udviklingsaktiviteter for børn fra fattige familier. De erfaringer hun har med fra den tid, har efter hendes egen opfattelse hjulpet hende til at opnå de ledelseserfaringer, hun i dag bruger i sit nuværende arbejde.”Når jeg synes, at jeg er i stand til at klare alle udfordringer, jeg møder i mit arbejde, er det især på grund af de mennesker, jeg mødte, og den un-dervisning jeg modtog dengang,” siger Christine og fortsætter:”Jeg står ved, hvad jeg tror på. Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg kender mine rettigheder.”Hun tilføjer:”Jeg er ikke bange for noget, og det har nok haft stor indflydelse på mit karrierevalg.”

Vil selv være sponsorChristines mål er at fortsætte med at gøre noget for sit lokalsamfund, og så drømmer hun om selv at blive sponsor. ”Dét, jeg ønsker allermest, er at støtte et andet udsat barn.” •

Tæt på

SUCCES

BØRNEfonden 3

Af C

hild

Fund

Uga

nda

og C

harl

otte

Tof

t

Fra sponsorbarn til politidetektiv

2 Spørgsmål til Bolette Christensen

3 Fra sponsorbarn til politidetektiv

4 Min søster Salamatou

7 Beskyt børnene

13 ”Utroligt så lidt der skal til..”

14 Rent vand

16 Godt at mødes

17 Global News

18 Kort fortalt

20 Fyld skoletasken

Indhold

I Uganda lever 38 procent af befolkningen under fattigdoms-grænsen. 431 sponsorbørn, deres familier og lokalsamfund støttes af danske sponsorer.

Foto: ChildFund U

ganda

UAFHÆNGIG. Christine, 24 år og politi-detektiv i Uganda.

TEMA

Page 4: Tæt På #3 2013

Landedirektør

PORTRÆT

4 tæt på

Min søster SalamatouSom barn besluttede BØRNEfondens direktør i Benin, Frédéric Caboré, sig for at skaffe en ambulance til sin landsby. Som ni-årig havde han mistet sin søster under en omskæring. Indignationen – og visheden om at søsteren stadig kunne være i live - driver ham stadig.

Det er svært at forestille sig Frédéric vred. Alt omkring ham foregår roligt og fattet. Først en vittighed her på BØR-NEfondens hovedkontor i Benin, der får alle omkring ham til at skraldgrine. Dernæst en beroligende hånd på den lidt stressede chaufførs skulder.Men Frédéric bliver stadig vred. Han bliver vred, når han tænker på sin søster, fortæller han.”Jeg voksede op i den lille landsby Bazoulé 25 km fra Ouagadougou (Bur-kina Fasos hovedstad, red.). Normalt hentede min søster Salamatou mig i skolen. Men denne dag gik jeg alene hjem. Da jeg kom hjem var hun væk. Først ville min mor ikke fortælle mig, hvor hun var. Men da jeg insisterede, fortalte min mor mig, at min søster var taget over til min tante for at blive en kvinde,” fortæller Frédéric.Ti dage senere, da Frédéric kommer hjem fra skole, finder han sin mor i tårer. Hun fortæller ham, at det ikke var lykkedes for hans søster at blive en kvinde.”Jeg fandt aldrig ud af, om Salamatou døde af blødningerne, eller om det var betændelsen, der slog hende ihjel. Fra hvad jeg senere har fået at vide, forsøgte man længe at få hende ind til

byen med motorcykel eller bil. Der var ingen ambulance i landsbyen. Det lyk-kedes aldrig at få hende evakueret.”Frédéric er næsten 190 cm høj og bred over skuldrene. Han fortæller sin historie uden sentimentalitet og virker nærmest barsk. Sådan er det ikke. Søsterens død sidder stadig som en knude i maven på ham, siger han.”Jeg bliver stadig vred, når jeg tænker på min søster. Traditionerne, der siger, at hun skal omskæres. Systemet, der ikke kan hjælpe hende til hospitalet. Det er en af grundene til, at jeg valgte BØRNEfonden. Vi arbejder sammen med lokalsamfundene om at skabe bedre forhold for børns beskyttelse og trivsel. Børns velfærd bliver et fælles projekt,” siger han.

Lang karriere i AfrikaFrédéric er 57 år. Han er gift og har fire børn – to piger på vej ud i voksen-livet og et par ni-årige tvillinger, en dreng og en pige. I næsten 30 år har han arbejdet med udviklingsar-bejde både på ministerielt plan i Burkina Faso og i NGO-ver-denen. Han begyndte sin karriere i hjemlandet Burkina Faso,

hvor han fra 1985 og i en årrække havde ansvar for beskyttelsen af naturressourcer i det nordlige Burkina Fasos ørkenrige Sahel. Senere har han arbejdet som selv-stændig konsulent, lavet lobbyar-bejde for egne udviklingsprojekter og undervist på universitetet i Ouagadou-gou. Midt i halvfemserne rykkede han videre til at arbejde for NGO’erne.I april 2012 blev Frédéric Caboré direktør for BØRNEfonden i Benin og organisationens 200 lokale ansatte. Han har ansvaret for organisationens programmer og de flere end 30 udvik-lingscentre, som BØRNEfonden driver til gavn for børn i Benins fattige lands-bysamfund.Det er mærke-ligt at

Af J

acob

Stæ

rk

Page 5: Tæt På #3 2013

BØRNEfonden 5

Foto: Jacob Stærk/B

ØR

NEfonden

Page 6: Tæt På #3 2013

Landedirektør

PORTRÆT

6 tæt på

tænke på, siger han, at han formentlig aldrig havde gennemført sin folke-skoleuddannelse, hvis det ikke havde været for søsterens død.

Børns rettigheder blev en mærkesagFor Frédéric blev oplevelsen som barn en kilde til motivation. Da han for-stod, at hans søster var omkommet, besluttede han sig for at prioritere sin skolegang og deltage i alle timerne. Inden da havde han haft svært ved at se formålet med sin skolegang, der ligesom for mange andre burkinske skolers vedkommende var af meget begrænset kvalitet.

Dengang, som lille, ville han sørge for at hans landsby kunne få en ambu-lance. Siden har han taget oplevelsen med sig i sin karriere og i sit liv som familiefar, og indignationen over sø-sterens død driver ham stadig.”Min drøm er at hjælpe hvert enkelt barn, så det kan vokse op med frihed til at kæmpe for sine rettigheder. Som voksen i Benin er du en succés, når du har mad nok til at forsørge din familie og råd til at give dine børn en uddan-nelse. Min drøm er, at børnene også får frihed til at kæmpe for deres ret-tigheder,” siger Frédéric. •

FRIHED. Frédéric Caboré har siden 2012 været direktør for BØRNEfondens program i Benin. Noget af dét, han især brænder for, er at hjælpe hvert enkelt barn til at vokse op med frihed til at kæmpe for sine rettigheder. Der bor knap 12.000 sponsorbørn i Benin. Her er Frédéric Caboré på besøg i ét af organisationens udviklingscentre.

Frédéric Somaila Caboré (f. 1956)• Født og opvokset i Bazoulé i

Burkina Faso• Gift og far til fire• Master of Science fra ITC i Hol-

land i forvaltning af naturres-sourcer

• Adjunkt ved universitetet i Oua-gadougou

• Regional direktør for NGO’en International Service

• Direktør for BØRNEfonden i Benin fra 2012

Foto: Jacob Stærk/B

ØR

NEfonden

Page 7: Tæt På #3 2013

BØRNEfonden 7

Beskyt børneneLige nu forhandler verdens lande om at opstille nye globale mål for ud-viklingsarbejdet, der skal fortsætte den fælles kamp mod fattigdom og ulighed. I den forbindelse arbejder BØRNEfonden sammen med sine søsterorganisationer i ChildFund Al-liance for at sætte beskyttelse af børn på dagsordenen. De udviklingsmål, der forhandles om i FN, er en fortsættelse af de såkaldte 2015 Mål, som er otte globale udvik-

lingsmål, som FN’s medlemslande i år 2000 forpligtede sig til at arbejde for at nå. Målene er blandt andet at halvere fattigdommen, at alle børn gennemfører grundskolen, at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, at mindske børne- og mødredødelig-hed og bekæmpe sygdomme som for eksempel aids og malaria. Allerede nu er der sket store fremskridt inden for blandt andet fattigdomsbekæmpelse, sundhed og ligestilling. Og der er bred

enighed om, at fælles udviklingsmål vedtaget i FN virker.

Flere underskrifterKampagnen ’free from violence and exploitation’ blev igangsat i 2013. Netop nu er slutspurten indledt for at indsamle så mange underskrifter som muligt for at påvirke regeringer og beslutningstagere frem til FN’s gene-ralforsamling den 23. september 2013. I slutningen af juli havde over 6000

Beskyt børnene

TEMA

Af C

harl

otte

Tof

t

Foto: BØ

RN

Efonden

Page 8: Tæt På #3 2013

Beskyt børnene

TEMA

8 tæt på

Indien

Børn producerer armbånd”Firozabad (by i delstaten Uttar Pra-desh i Indien, red.) er et af de værste steder, hvad angår børnearbejde. Her er børns deltagelse i produktionen af armbånd udbredt og fuldt ud accep-teret,” siger Dola Mohapatra, der er direktør i ChildFund India.

Ensformigt og forkert18-årige Vipin er én af de mange børn og unge i Firozabad, der dagligt arbejder med at producere armbånd. Arbejdet, der foregår i hjemmet, er ensformigt og farligt. Vipin brænder de to glasender sammen til et armbånd, mens hans søskende sorterer og de-korerer dem med glimmer. Hvert af de ni medlemmer i Vipins familie bruger fem-seks timer om dagen, og tjener, ifølge Vipins søster Kamlesh, alligevel kun omkring 100 USD om måneden.

Saroy Pattnaik, ChildFund India / CT

ARBEJDE. Seks timer daglig sidder Vipin og smelter ender sammen over ild. Bagefter dekoreres armbåndene af hans søskende.

personer fra de 12 medlemsorgani-sationer i ChildFund Alliance skrevet under på, at de ønsker at gøre beskyt-telse af børn til et målene for udvik-lingsarbejdet frem til 2030. Udover at arbejde for at indsamle underskrifter har BØRNEfonden blandt andet også kontaktet ministre og partiledere i Danmark og Vestafrika for at redegøre for organisationens holdning.

Udviklingsminister anerkender indsatsUdviklingsminister Christian Friis Bach anerkender, at BØRNEfonden og ChildFund Alliance yder en vigtig indsats ved at arbejde for at gøre beskyttelse af børn til et nyt globalt udviklingsmål. ”Det er en meget vigtig indsats. Regeringen ønsker at fremtidens udviklingsmål sætter ambitiøse mål for uddannelse til alle børn, for at be-kæmpe sult og børnedødelighed og for at sikre fredelige samfund med fravær af vold,” siger han og understreger, at det er nødvendigt at koble fremtidens udviklingsmål til de internationale menneskerettigheder og ikke mindst FN’s børnekonvention.”Det er afgørende, at vi får koblet fremtidens udviklingsmål til de inter-nationale menneskerettigheder og ikke mindst til en så central konven-tion som børnekonventionen. Ingen børn kan få tryghed og værdighed, hvis de udsættes for vold. Menneskeret-tigheder, sikkerhed, udvikling skal tænkes sammen. Og det skal være centralt i fremtidens globale udvik-lingsmål.”

Vold bekymrerBØRNEfondens og ChildFund Allian-ces udviklingsarbejde hviler på FN’s børnekonvention. Organisationerne har i årtier arbejdet for beskyttelse af børn, og gennem det daglige arbejde erfaret, at vold og udnyttelse af børn er udbredt. I 2011 præsenterede BØRNEfonden re-sultaterne af et tre-årigt børnestudie,

hvor over 1000 vestafrikanske børn og unge blev interviewet om deres dag-ligdag, fremtid, glæder og ikke mindst deres bekymringer. ”Jeg bliver ked af det, når jeg gerne vil sige min mening, og de så slår mig,” sagde 10-årige Theodore fra Burkina Faso, da han i forbindelse med bør-nestudierne blev spurgt om, hvad der gjorde ham mest ked af det, og hans ven Aristide på 12 år havde samme oplevelse: ”Sidst jeg blev ked af det var, da min far slog mig, fordi jeg ikke ville hente vand, da han sagde, at jeg skulle”.Der var overvældende mange af de ad-spurgte børn, der svarede, at vold var dét, der bekymrede dem mest. Alene i Togo svarede 40 procent af børnene, at vold bekymrede dem mest.

”For mange børn og unge i Vestafrika er fysisk og psykisk vold desværre en del af hverdagen, og voksne opfatter vold som opdragelsesredskab,” siger Jeanette Kørner, der gennemførte af børnestudierne og er programkoor-dinator for børn- og ungeindsatsen i BØRNEfonden. ”Der er dog en holdningsændring i gang. Vi har netop lavet en midtvejse-valuering af vores projekt i Togo, der siden 2011 har arbejdet for at skabe bevidsthed om børns rettigheder og konsekvenser af vold. Evalueringen viser, at næsten en fjerdedel af bør-nene i projektområdet føler, at volden er blevet mindre. Så vores arbejde nytter, selvom der er lang vej endnu. Der er brug for opmærksomhed om, at børn har rettigheder, og at vold er uac-

Page 9: Tæt På #3 2013

BØRNEfonden 9

Mali

Omskæring af piger er udbredtDer er en begyndende holdningsændring i gang, men omskæring af piger i udviklingslandene er stadig ud-bredt, og mens du læser dette, er der piger, der bliver udsat for traditionel smertefuld omskæring under uhygiejniske forhold af uuddannede kvinder.

I mange lande i Afrika er omskæring udbredt, og WHO vurderer, at om-kring 92 millioner piger over 10 år er omskåret.

85 procent er omskåretDet vestafrikanske land Mali er et af de lande, hvor omskæring af kvinder er mest udbredt. Det vurderes, at 85 procent kvinder mellem 15 og 49 år er omskåret. Omskæringen foregår ved at dele af eller alle primære kønsorganer om-kring skeden fjernes, og der derefter sker en sammensyning. Traditionelt har omskæringen foregået, når piger-ne var mellem otte og 13 år, men i dag foregår omskæringen typisk tidligere. Indsatsen i Mali for at bekæmpe omskæring af kvinder har koncentre-ret sig om oplysning og fokuseret på de sundhedsskadelige konsekvenser – både de kortsigtede og de langsig-tede. Under selve omskæringen er der blandt andet risiko for forblødning og infektioner på grund af brug af ikke steriliserede instrumenter. Blandt de langsigtede konsekvenser er urinvejs-infektioner, smerter ved samleje og fødselskomplikationer.

Succesfuldt projektBØRNEfonden gennemførte i 2009-10 et succesfuldt projekt i Mali mod

omskæring, der involverede 25 sund-hedsklinikker og trænede 162 sund-hedsarbejdere, 75 ledere af kvindeor-ganisationer og 30 ungdomsledere i at undervise og oplyse om de skadelige konsekvenser af omskæring. Projektet har været en succes og der er indikatorer på fald i antal af om-skæringer, ligesom traditionelle ledere har opfordret til at stoppe praksis i deres landsbyer.

Nyt projektMed udgangspunkt i projektet fra 2009-10 er et tre-årigt projekt nu i gang med at blive implementeret så færre piger i Mali omskæres.

UDBREDT. I Mali har BØRNEfonden ved hjælp af kvinderne selv gennemført et succesfuldt projekt mod omskæring.

ceptabelt. Og det gælder både lokalt, nationalt og globalt,” siger hun.

Studier viserSom led i kampagnen har ChildFund Alliance også gennemført flere studier om vold og udnyttelse af børn. Rappor-ten ’Voices of girls and boys in shaping post-2015 development agenda’, der blev gennemført af ChildFund Alliance i 2013, baserer sig eksempelvis på ud-sagn fra næsten 43.000 børn i alderen 5-17 år og fokusgruppeinterviews. Un-dersøgelsen blev lavet for at sikre, at børns stemmer blev hørt i forbindelse med diskussionen af de kommende FN mål.”I undersøgelsen peger børnene blandt andet på, at vold har forskellige udtryk, og at de både oplever fysisk og psykisk vold hjemme, i skolen, på offentlige steder og online. Børnene konkluderer også, at voldens udtryk er afhængig af, om man er dreng eller pige. For eksempel er piger oftere udsat for vold og udnyttelse, der er seksuelt betinget, mens drengene er mere udsatte, når det gælder fysisk vold,” fortæller Jeanette Kørner. BØRNEfonden Mali har netop gen-nemført fokusgruppeinterviews med 50 børn og unge. Yacouba Dena, der er ansvarlig for børne- og ungeaktiviter i Mali, fortæller, hvad børnene sagde, da de blev spurgt om, hvad det at føle sig fri betød for dem: ”Konklusionen på vores samtaler med børnene er, at de føler sig frie, når de føler sig elsket. Når de ved, hvem de kan gå til, og når de ved, hvad der forventes af dem.”

ChildFund Alliance

BØRNEfonden og medlemsorgani-sationerne i paraplyorganisationen ChildFund Alliance arbejder tilsam-men i 58 lande og når gennem deres udviklingsaktiviteter ud til 15 millio-ner udsatte børn og deres familier.

Af C

harl

otte

Tof

t

Page 10: Tæt På #3 2013

10 tæt på

Beskyt børnene

TEMA

TIL DIG

Over hele verden udsættes børn dagligt for vold og

overgreb . Hjælp børnene med din underskrift.

Som sponsor støtter du allerede børn i udviklings-

lande til at få en tryg barndom og en uddannelse.

Men for millioner af andre børn er adgang til ud-

dannelse og tryghed ingen selvfølge. Det vil

BØRNEfonden godt være med til at lave om på. Og

det tror vi på, at vi kan – med din hjælp.

Hvis du ligesom os mener, at beskyttelse af børn

skal være et nyt globalt mål for fremtidens ud-

viklingsarbejde, har du lige nu og her en enestå-

ende chance for at være med til at forandre livet

for millioner af børn. Du skal blot gå ind på www.

freefromviolence.org, hvor du med din underskrift

kan fortælle, at DU prioriterer og ønsker en ver-

den, hvor børn er frie for vold og udnyttelse – og

at beskyttelse af børn skal være et nyt FN Mål, som

verdens regeringer er forpligtet til at arbejde for.

Tak for hjælpen.

Page 11: Tæt På #3 2013

BØRNEfonden 11

Foto Jacob Stærk/B

ØR

NEfonden

Page 12: Tæt På #3 2013

12 tæt på

Beskyt børnene

TEMA

”Vold og overgreb er ødelæggende for børn – deres helbred, selvtillid og udvikling – og er samtidig alvorlige menneskerettighedskrænkelser.(…) Vi skal tænke børnenes rettigheder, muligheder og beskyttelse ind overalt.”

Christian Friis Bach, udviklingsminister

Deltag i kampagnenDer er flere måder at deltage i kam-pagnen på: • Skriv under på underskriftsind-

samlingen – freefromviolence.org. Bed også venner, familie og kollegaer om at skrive under.

• Meld dig ind i BØRNEfondens facebook gruppe ’bornefonden’ og følg med i kampagnen – her er også opdateringer, som du kan dele.

• Like facebook siden ’free from violence’.

• Deltag i FN undersøgelsen My World Survey på www.freefrom-violence.org/my-world-survey.

• Vær kreativ og spred information om kampagnen på anden vis.

215 millioner børn er udsat for børnearbejde. Af dem er 115 millio-ner involveret i sundhedsskadeligt og farligt børnearbejde. ILO, 2010

10 millioner flere 15-17 årige er fra 2004-08 blevet involveret i far-ligt børnearbejde. ILO, 2010

150 millioner piger og 73 millioner drenge under 18 år har oplevet seksuelle overgreb. WHO, 2006

Mellem 100 og 140 millioner piger og kvinder i verden er omskåret. WHO

Næsten halvdelen af verdens fordrevne er børn. UNCHR, 2013

Titusinder af børn ned til otte år er involveret i 15 væbnede konflik-ter i verden. UNICEF, 2013

Foto: Bjarke Ø

rsted

Page 13: Tæt På #3 2013

BØRNEfonden 13

”Utroligt så lidt der skal til at udrette så meget”For tolv år siden besøgte skuespiller Per Pallesen Togo og ni-årige Reine, som han var sponsor for. Nu har han igen været i Togo. Denne gang som repræsentant for virksomheden GOBIvin, der har doneret penge til bygning af børnehaver i Togo. Og hvad med Reine?

Når man gennem mange år har støttet et barn gennem BØRNEfonden, kan tanken og nysgerrigheden om, hvordan det egentlig er gået barnet rumstere i baghovedet.Det gjorde den også for Per Pallesen, så da han i slutnin-gen af maj rejste med BØRNEfonden til Togo, havde han et stille håb om at gense Reine – den pige han gennem flere år havde støttet. Sidst han mødte Reine var hun ni år gammel, og Per husker stadig, hvor stolt og genert hun blev, da han købte en kjole til hende. Målet med rejsen i juni var, at Per Pallesen skulle se de bør-nehaver, som GOBIvin og BØRNEfonden har bygget eller er i gang med at bygge. Det er Per Pallesen, der har fået ideen og formidlet kontakten mellem GOBIvin og BØRNEfonden og fået det utraditionelle samarbejde i stand.

GensynetDa rejsen var ved at være omme, blev det muligt for Per at gense Reine. Hun bor imidlertid i Togos naboland Benin, men det lykkedes BØRNEfondens medarbejdere at finde hende. Gensynet med hende rørte Per dybt.

”Jeg har tænkt på hende mange gange siden, og så pludse-lig stod hun der. Det var utroligt rørende, og hendes skyhed og generthed var fuldstændig den samme som for tolv år si-den. Det har været en stor oplevelse at møde hende, og jeg var meget rørt. Også over at sige farvel, for jeg ser hende måske aldrig mere,” sagde Per efter mødet.Pers liv er blevet berørt af Reine, ligesom hans støtte har betydet, at hun nu håber, at hun kan uddanne sig som læge i Benin. Per Pallesen støtter i dag to nye børn i Benin.”Jeg håber, at så mange som muligt, vil støtte BØRNEfon-dens arbejde. Det er utrolig så lidt, der skal til at udrette så meget. Og det gælder, uanset om man er privatperson og sponsor eller en virksomhed som for eksempel GOBIvin”. •

Af G

uri K

æru

lf Fr

ands

en

IMPONERER. Skuespiller Per Pallesen har netop besøgt BØRNEfondens arbejde i Togo og var imponeret over, hvor lidt der skal til at udrette så meget. Her er han på besøg på en skole.

RØRT. Per Pallesen mødte Reine, som han i en årrække har støttet gennem BØRNEfonden. Sidst han besøgte Reine var hun ni år.

Per Pallesen

SAMARBEJDE

Foto: Kaspar W

enstrup

Foto: Kaspar W

enstrup

Page 14: Tæt På #3 2013

Rent vand

SUNDHEDAf

Mor

ten

Bon

de P

eder

sen

14 tæt på

Vandhaner i landsbyen Lom Nava i Togo har givet bebo-erne adgang til rent vand. Nu gælder det oplysning om vandopbevaring og hygiejne.

De cirka 500 landsbyboere i Lom Nava i det centrale Togo har de seneste år fået deres tilværelse forbedret af to omgange. I 2008 fik de mulighed for at hente rent vand fra en vandhane, der blev etableret ti minutter fra lands-byen, og her hentede kvinder fra flere landsbyer deres vand. Der kunne være lang kø, og nogle gange måtte kvin-derne vente en time eller mere. Derfor var det et stort fremskridt, da der blev trukket vandledninger fra et nærlig-gende vandtårn inde i midten af Lom Nava, og etableret en ny vandpost, hvor landsbyboerne kan tappe vand mod en beskeden betaling.Inden folk i Lom Nava fik adgang til vand fra hanen, hentede de vand ved den lokale brønd. Det betød ofte fore-kommende diarré, tyfus, infektioner og parasitsygdomme. Brønden findes stadig, selvom vandet ikke er egnet som drikkevand. De fleste vælger kun at bruge det til tøjvask og rengøring. ”Mange har forstået, hvor vigtigt, det er med rent vand, og de køber der-for deres drikkevand her fra hanen. Selvom de fleste her i landsbyen er fattige, kan de godt få råd til at betale 25 CFA franc (svarende til knap 30 øre) for 25 liter,” siger Monique Oyibo, der er medlem af vandkomiteen i Lom Nava.

Vedligehold og oplysningVandkomiteen består af folk fra landsbyen, der har til opgave at admi-nistrere økonomien omkring vandpos-ten og sikre vedligeholdelse af haner og rør. Når BØRNEfonden etablerer pumper og brønde, er det normal praksis, at der nedsættes vandkomiteer for at sikre, at projektet kører videre, når

Rent vand

RENT. 1,1 milliard mennesker har stadigvæk ikke adgang til rent drikkevand.

Foto: Morten B

onde PedersenB

ØR

NEfonden

Page 15: Tæt På #3 2013

BØRNEfonden 15

BØRNEfonden har etableret anlægget. Udover at tage vare på økonomien sør-ger komité-medlemmerne også for at oplyse de lokale indbyggere om hygi-ejne og opbevaring af vand. Det sidste er mindst ligeså vigtigt som det første i en støvet landsby, hvor vandet typisk bliver båret i 20 liters baljer uden låg hjem til hytter, og tilberedning af mad til familien mange gange foregår på gulvet eller ude i det fri.

Stadig sygdommeHvis beboerne for alvor skal komme problemer med parasitter, tyfus, diarré og infektioner til livs, skal de lære at opbevare og håndtere vandet rigtigt, siger Honoré Agbodjinon, der er læge på det lokale sygehus.”Vi kan se, at der er færre tilfælde af diarré her i området efter, at vand-hanen er blevet etableret. Antallet af tyfustilfælde er også faldet – ja, faktisk til en fjerdedel. Men der er stadig sygdomme, som skyldes, at de ikke håndterer og opbevarer vandet kor-rekt. Derfor er det oplysning, der nu skal til,” forklarer Honoré Agbodjinon.Det ved medlemmerne af vandko-miteen godt. Derfor står de midt i landsbyen ved siden af vandhanen og viser laminerede tegninger frem, som i billeder fortæller om toilethygiejne, omgang med husdyr og brug af kander og krus. •

RESULTAT. Når virksomheder som Ole Lynggaard Copenhagen skaffer rent drikke-vand, betyder det primært bedre sundhed, men det betyder også forbedret levestan-dard, fordi kvinderne får mere tid til at arbejde.

Ole Lynggaard Copenhagen giver rent vand til tusinder

Adgang til rent og sikkert vand er altafgørende for både børn, familier og udvikling af lokalsamfund i udvik-lingslande. Rent vand betyder først og fremmest sundhed, men rent vand betyder også mere tid til at arbejde, samvær med børn, lektielæsning og mulighed for at passe marken og der-med skaffe mad til familien.

My Friend Familiefirmaet Ole Lynggaard Copen-hagen har med overskuddet fra salget af Charlotte Lynggaards My Friend-smykker støttet tusinder af børn og familier i Togo til en bedre fremtid. Siden 2008 har over 53.000 mennesker

fået direkte gavn af støtten fra Ole Lynggaard Copenhagen i kraft af nye brønde og renovering af eksisterende. Se My Friend - kollektionen på www.olelynggaard.com.

TillykkeBØRNEfonden og de tusinder af børn og familier i Togo, der gennem årene har fået livsvigtig adgang til rent vand, vil i anledning af Ole Lynggaard Copen-hagens 50 års jubilæum i 2013 gerne benytte lejligheden til at sige tillykke - og tak. •CT

Det beskidte vand• På verdensplan har 1.1 milliard

mennesker ikke adgang til rent vand.

• Op mod to millioner mennesker dør årligt på grund af diarré – de fleste er børn under fem år.

• På landet i Togo har kun 40 pro-cent af befolkningen adgang til rent drikkevand.

Foto: Morten B

onde PedersenB

ØR

NEfonden

Foto: Mario Travaini /B

ØR

NEfonden

Page 16: Tæt På #3 2013

Sponsorbesøg

Hvis du/I gerne selv vil på spon-sorbesøg, er det vigtigt at kontakte BØRNEfonden og fortælle om pla-nerne i god tid – senest to måneder før afrejse. Ring på 70 22 12 11 og få mere at vide.

25 sponsorbørn fik i 2012 besøg af deres danske sponsorer.

Mexico

SPONSORBESØG

16 tæt på

Godt at mødesPoul og Lena Birch fra Esbjerg har besøgt mexicanske Maria, som de har været sponsor for siden 2004. De mødte hele fami-lien og fik et personligt indtryk af Marias liv. Samtidig oplevede de, at Maria og hendes familie var glade for selv at kunne sætte ansigt på og sige tak, fortæller det danske ægtepar.

Hvorfor besluttede I jer for at tage af sted?”Allerede da vi først overvejede at blive sponsorer, havde vi et ønske om, at det skulle være for et barn i Mexico. Vi in-teresserede os i forvejen for landet, og vi vidste, at behovet for hjælp var stort. I 2004 begyndte vi at støtte Maria, og jo mere vi skrev sammen med hende og hørte om hendes liv og hendes familie, jo større blev vores ønske om at besøge dem.”

Hvad er jeres største minde fra turen?”Vi husker tydeligst den gavmildhed og taknemmelighed, som Maria og hendes familie mødte os med. Marias mor forberedte blandt andet et stort måltid til os alle sammen – inklusive vores rejseleder og chauffør. Fordi vi var gæster, gav de os de største styk-ker kylling. Vi fik dog hurtigt byttet vores tallerkner med Maria og hendes søskende, som flittigt spiste op.”

Har besøget haft indflydelse på jeres forhold til Maria?”De første timer af besøget var Maria

en anelse betuttet. Det ændrede sig. Efter måltidet gik vi en tur, hvor vi skulle krydse et vandløb. Inden jeg (Lena) nåede ud på broen, tog Maria min hånd og fulgte mig sikkert over. Det husker jeg tydeligt. Mødet betød også meget for familien, tror vi. At de er i stand til lære mere om os og vise deres taknemmelighed.”

Har I overvejet at tage af sted igen?”Ja, det har vi overvejet det. Og vi har næsten lovet Maria det.”

Af K

rist

ian

Got

thel

f And

erse

n

Mexico

BØRNEfondens samarbejdspartner Childfund Mexico arbejder blandt andet for at sikre børns sundhed. Gennem en målrettet ernæringsindsats har de i de områder de arbejder, nedbragt antallet af fejlernærede børn fra 45 procent til 20 procent. Uddannelsesstøtte og indtægtsskabende aktiviteter er andre vigtige indsatsområder. I dag støttes 709 børn, deres familier og lokalsamfund af danske sponsorer.Siden 1955 har ChildFund Mexicos arbejde været til gavn for flere end 120.000 børn og familiemedlemmer. Læs mere på www.childfund.org/mexico.

OS. Poul, Maria og Lena.

Foto: Privat

Page 17: Tæt På #3 2013

Sponsorbesøg

Hvis du/I gerne selv vil på spon-sorbesøg, er det vigtigt at kontakte BØRNEfonden og fortælle om pla-nerne i god tid – senest to måneder før afrejse. Ring på 70 22 12 11 og få mere at vide.

25 sponsorbørn fik i 2012 besøg af deres danske sponsorer.

Nyt fra Syd- og Mellemamerika

Foto: ChildFund M

exico

Mexico

30 minutters fodboldspil = tre timers lysForestil dig en fodbold, der producerer lys, når du spiller med den. Og forestil dig, at du bor i et hus uden elektricitet. Firmaet Unchartered Play har produceret en fodbold, der ved blot 30 minutters spil kan producere lys i tre timer. Fodboldene er foreløbig uddelt til 180 børn og deres familier i to projektområder i Mexico og betyder, at børnenes boldspil giver lys om aftenen, så der kan laves lektier og laves håndarbejde, når det er blevet mørkt. ChildFund Mexico er i gang med at evaluere projektet og overvejer at udvide det til flere projektområder i landet. •

Honduras

Læsebøger til alle 1. klasser på landetFor børn, der lever i fattigdom, kan adgang til uddannelse være forskellen på en bedre fremtid eller en fremtid i fortsat fattigdom. I Honduras er det gratis for børn at komme i skole, men mange børn mangler skolematerialer og bøger. Derfor har BØRNEfondens søsterorganisation ChildFund Honduras igangsat ini-tiativet ’Læsebøger til drømmehjørnet’, der skal skaffe læsebøger til de mindste skoleelever. Bøger stimulerer børnenes forestillingsevne, og børn, der læser godt, har større chance for at gennemføre en uddannelse. Det er kampagnens mål at skaffe 50 læsebøger til alle 1. klasser på landet i Honduras. •

Foto: Christine Ennulat C

hildFund International

Bolivia

Indsats for gravide og fødende kvinderFor mange kvinder i verden er børnefødsler stadig forbundet med store risici, da de bor langt fra sundhedsklinikker og hospitaler. Det gælder også kvinderne i landområderne i Bolivia. I Bolivia er gravides sundhed én af de største udfordrin-ger for landets sundhedsvæsen og udviklingsorganisationer som BØRNEfondens søsterorganisation ChildFund Bolivia. For at hjælpe gravide og fødende kvin-der, har ChildFund Bolivia netop uddannet 100 fødselshjælpere til at assistere fødende kvinder. Derudover arbejder organisationen for at forbedre adgangen til medicin, ligesom den støtter fem døgnåbne sundhedsklinikker i Villarroel provin-sen. •

Foto: Childfund B

olivia

News

GLOBAL

BØRNEfonden 17

Af C

hild

Fund

Inte

rnat

iona

l og

Cha

rlot

te T

oft

Mexico

Honduras

Bolivia

Page 18: Tæt På #3 2013

18 tæt på

KORT FORTALT

BESØG TOURBUSSEN

Tourbus med på sommerens festivalerDe danske festivaler er sommeren over blevet besøgt af BØRNEfondens tourbus. Mens gæsterne har nydt god musik og kolde øl, har de også kunne hjælpe med at fylde et klasseværelse i Benin. Indtil videre har BØRNEfondens røde dobbeltdæk-kerbus fundet vej til festivaler i Roskilde, Vig, Langeland, Ringsted og Skander-borg. Flere end otte klasseværelser er nu fyldt med nye elever.

Fyld en skoleklasseDu kan stadig nå at besøge i bussen i weekenden den 16.-17. august til Alive festival i Thy og til Wonderfestiwall på Bornholm den 22.-25. august. Tourbussens rundfart afsluttes i København den 15. september til Copenhagen Half Marathon.KGO

Scan Office afholder auktioner Hen over sommeren afholder kontorforsyningskæden Scan Office auktioner til fordel for BØRNEfonden. Den første auktion er allerede afholdt og blev en stor succes. Den foregik i Scan Offices butik i Maribo, og der blev solgt alt fra Ipad mini og Nintendo Wii til lamineringsmaskiner og et års forbrug af toiletpapir. Alle pengene fra auktionerne går ubeskåret til BØRNEfondens projekter i Vestafrika. Du kan gøre et kup – og samtidig støtte BØRNEfon-den – på en af de kommende Scan Office auktioner:

• 5. september – butikken i Svendborg• 12. september – butikken Esbjerg• 19. september – butikken i Aabenraa• 26. september – butikken i Slagelse

PVJ

HusCompagniet donerer skole til BeninBØRNEfonden har netop indgået samarbejde med det prisvindende byg-gefirma HusCompagniet. Tre af nøgle-ordene i HusCompagniets arbejde er tillid, tryghed og trivsel, hvilket de understreger igennem samarbejdet med BØRNEfonden. HusCompagniet har nemlig doneret en skole til Benin, for at sikre børnene tryggere og bedre rammer for læring.PVJ

Foto: Lena Geert-Jørgensen/B

ØR

NEfonden

SCAN OFFICE

FEST. Gæsterne til Vig Festival fik mulighed for at krydre musikoplevelsen med god gerning, da BØRNEfondens tourbus kom på besøg. Ved bussen fik de en snak med BØRNEfondens medarbejdere og kunne samtidig være med til at fylde en skole-klasse i Benin.

Foto: /Lollandsposten

Læs mere, find adresser og se alle de spændende varer på www.scanoffice.com

SAMARBEJDE

GLÆDE. Medarbejdere fra Scan Office og BØRNEfonden foran butikken i Maribo. Auktio-nen indbragte 20.000 kroner til BØRNEfondens arbejde.

Page 19: Tæt På #3 2013

BØRNEfonden 19

SPØRGSMÅL. Sponsorassistent Anna-Maria Romberg og kollegaer sidder hver dag klar til at besvare spørgsmål fra sponsorer.

Foto Jacob Stærk/B

ØR

NEfonden

SPONSORAT

Svært at huske hvornår du skal betale?Så tilmeld dig vores SMS og mail betalingspåmindelse. Du kan tilmelde dig servicen på Mit BØRNEfonden under Betalinger – Husk dine betalinger. Når du har tilmeldt dig BØRNEfondens gratis SMS og/eller mail huske-service, så sender vi en SMS eller mail, når det er ved at være tid til at betale. På Mit BØRNEfonden har du også mulighed for at tilmelde dine betalinger til Betalingsservice, så vil din månedlige bidrag blive indbetalt automatisk. MLJ

Nyhedsbrevet Gik du glip af BØRNEfondens elektroniske nyhedsbrev, hvor vi blandt andet skrev om vores underskriftsindsamling for bekæmpelse af vold mod børn? På Mit BØRNEfonden kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og dermed altid være opdateret om seneste nyt.MLJ

Er mit sponsorat en fiasko? ”At være medvirkende til at sende et barn i skole, betyder helt utroligt meget for vores sponsorer,” fortæller Anna-Maria Romberg, sponsor assistent i Sponsor Relations i BØRNEfonden. Hun besvarer blandt andet spørgsmål fra sponsorer. I BØRNEfonden har alle sponsorer nemlig mulig-hed for at skrive eller ringe ind med spørgsmål, der ved-rører deres sponsorat. Der kan ringes alle ugens hverdage mellem 9 og 16.30 på 70 22 12 11.

Skal gennemføre grundskolenSponsorernes forventninger til børnene er mange og en gennemgående forventning er, at barnet gennemfører grundskolen. Men der er børn, som af forskellige årsager ikke gennemfører skolen.”I de tilfælde kan vi mærke, at nogle af sponsorerne synes sponsoratet er en fiasko, hvilket det på ingen måde er,” understreger Anna-Maria.

Al skolegang har betydning”Virkeligheden er, at den skolegang, barnet har fået, bety-der utrolig meget. Langt de fleste sponsorbørns forældre er analfabeter og det forhold, at deres barn nu besidder basale læse- og skrivefærdigheder er noget meget stort. De kan skrive deres eget navn og dermed underskrive dokumenter og breve, ligesom de kan læse bøger, aviser og følge med i samfundsudviklingen. Og det giver basis for en langt bedre fremtid – også selvom vedkommende ikke bliver læge eller advokat,” siger Anna-Maria Romberg.BØRNEfonden forsøger også at give børn, der dropper ud af grundskolen, et alternativ ved at tilbyde en faglig uddan-nelse som eksempelvis tømrer, mekaniker eller frisør.MLJ

BØRNEfonden flytterFra mandag den 19. august 2013 vil BØRNEfonden have til huse i nye lokaler i København. Vi flytter ind i Fondenes Hus, som vi skal dele sammen med seks andre fonde med sam-fundsgavnlige formål, nemlig Otto Mønsteds Fond, Biku-benfonden, Helsefonden, Vanførefonden, Ensomme Gamles Værn og Bevica Fonden. Vores nye adresse er:BØRNEfondenFondenes HusOtto Mønsteds Gade 51571 København V

Skal du have fat i os, kan du fortsat ringe på 70 22 12 11 mellem klokken 9 og 16.30.På grund af flytning holder BØRNEfonden lukket den 15. og 16. august 2013. EM

BETALING

NYHEDSBREV

Page 20: Tæt På #3 2013

Foto Jacob Stærk/B

ØR

NEfonden

Fyld en skoletaske-for bare 25 kroner hjælper du ét barn i et helt år.

På www. fyldskoletasken.dk kan du putte undervisningsma-terialer i en skoletaske. Du bestemmer selv, hvor meget du vil give.

Du kan også sms’e et beløb til 1272, og så fylder vi skoletasken for dig.sms ’BF25’ og hjælp ét barnsms ’BF50’ og hjælp to børnsms ’BF100’ og hjælpe fire børn(+ alm. sms-takst)

Fyld en skoletaske og hjælp skolebørnene i Afrika.