20
#3 2014 Pensioneret sømand hiver nye sponsorer i land 7 ’Vi kan ikke leve af andres blod4 Hvilken forskel gør 20 års udvikling? 8 JOE & THE JUICE & de 52 sponsorbørn 13

Tæt på #3 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

I BØRNEfondens sponsorblad Tæt på kan du læse, hvordan BØRNEfonden forsøger at stoppe omskæring i Mali

Citation preview

Page 1: Tæt på #3 2014

#3 2014

Pensioneret sømand hiver nye sponsorer i land

7

’Vi kan ikke leve af andres blod’

4

Hvilken forskel gør 20 års udvikling?

8

JOE & THE JUICE & de 52 sponsorbørn

13

Page 2: Tæt på #3 2014

BØRNEfonden netop nu Q&A: CEO

Hvad er på dagsordenen? Spørgsmål til Bolette Christensen

Hvad optager dig mest lige nu?Jeg er bekymret over den ebolaepide-mi, der hærger i Vestafrika. Lige nu er der tilfælde i Nigeria, der grænser op til Benin, hvor vi har udviklingscentre helt op til grænsen. Grænsen er meget åben, derfor kan ebola hurtigt sprede sig mellem landene.

Hvorfor er man så bange for ebola, når flere dør af malaria?Malaria slår ganske rigtig mange ihjel hvert år, men det er faktisk muligt både at forebygge og behandle mala-ria, hvilket vi også har stor fokus på. Til gengæld har man foreløbigt ikke nogen behandling af ebola, derfor er det så frygtindgydende. Hvad gør BØRNEfonden?BØRNEfonden har sat gang i en omfat-tende informationskampagne, der skal oplyse folk om, hvordan de undgår at blive smittet. I lokalsamfundene producerer BØRNE- fonden informationsmateriale som plakater på lokale sprog med bil-leder, der oplyser om ebola, og hvad man skal være opmærksom på for at undgå at blive syg og smitte andre. Af præventiv indsats laver vi også radio-udsendelser med et panel af læger

og lokale ledere, der sidder klar til at besvare henvendelser fra lytterne.

Hvorfor er det så svært at forebygge?Desværre undgår folk sundhedsvæse-net, hvis de har mistanke om at de er smittede med ebola. Men da BØRNE-fonden har så mange lokalt ansatte som kender folk i området, har befolk-ningen stor tillid til dem og har derfor bedre mulighed for at komme igennem med budskaber, der er med til at aflive de myter, frygt og overtro, der ofte kun bidrager til at sprede sygdommen.

Hvad med sponsorbørnene?Vi forsøger at beskytte sponsorbørne-ne og deres familier gennem oplys-ningskampagnerne. Samtidig arbejder vi generelt på at forbedre sundheds-væsenet, så risikoen for at blive smit-tet ved indlæggelse mindskes. Hvad kan vi andre gøre?Der er startet en indsamling i vores webshop på www.bornefonden.dk/shop, hvor man kan støtte det forebyg-gende arbejde. Hvis der bliver kon-stateret ebola i nogle af vores pro-gramlande vil vi naturligvis også støtte arbejdet med f.eks. isolationsdragter og hvad der bliver behov for. •

EBOLA

Udgives af: BØRNEfondenISSN 0909-9042Oplag: 47.500

Fondenes Hus · Otto Mønsteds Gade 5 · 1571 København V www.bornefonden.dk

70 22 12 11 (tlf)

Redaktion:Gerhard Dall (ansv), Guri Kærulf Frandsen (red), Andreas Nilaus Larsen, Ane Kolby Kristansen, Jacob Stærk, Kristian G. S. Andersen, Lena Geert-Jørgensen.

Layout:René Vingaard

Forsidefoto: Tine Harden

BØRNEfonden er en uafhængig udviklingsorganisation baseret på sponsorater og virksomhedssamarbejde. Sammen hjælper vi flere end 63.000 børn og unge med at skabe deres egen fremtid i nogle af verdens fattige lande.

Skriv til os:[email protected]

Bolette ChristensenCEO i BØRNEfonden

2 tæt på

Foto: Tine Harden

Energi Nord donerer 108.421 kr.Kunderne i Energi Nord har mulighed for at tilmelde sig ForeningsEl. Her igennem kan kunderne vælge forskellige gode formål, som Energi Nord så støtter med 2 øre for hver kWh kunden bruger. Rigtig mange kunder har sat deres kryds hos BØRNEfonden, hvilket har resulteret i, at Energi Nord har kunnet donere hele 108.421 kroner til BØRNEfonden i juli måned.

BØRNEfonden vil bruge pengene til at bore en brønd til skolen i landsbyen Diarani i Mali. På skolen går der lige nu 331 børn GKF

DONATION

Ebola i VestafrikaVed redaktionens afslutning var der udbrud af ebola i Guinea, Liberia, Sierre Leone og Nigeria. Ebola er en meget alvorlig virusinfektion og 1.552 men-nesker er allerede døde af sygdommen. BØRNEfondens egne programlande er ikke ramt, men er forberedt på, at der er stor sandsynlighed for at det snart sker.

BØRNEfondens 750 medarbejdere tager deres forholdsregler for at undgå smitte.GKF

Page 3: Tæt på #3 2014

Omskåret kæmper mod omskæringMariam Doumbia blev som spæd omskåret og syet sammen. Nu tager hun kampen op mod omskæring sammen med BØRNEfonden – og våbnet er oplysning.

Mariam Doumbia på 23 år opdagede først som voksen, at hun var omskåret. Hun havde været udsat for den mest brutale omskæring, man kan forestille sig og var blevet syet sammen efter omskæringen med kun en lille åbning til urin og menstruationsblod.

Da hun for et år siden besøgte BØRNEfondens center i byen og kommunen Fana i det sydlige Mali, dvælede hendes blik ved et billede af den samme type omskæring som hendes egen. Og det kom som et chok for hende.

”Jeg blev rædselsslagen, for det var præcis sådan, jeg selv så ud forneden,” fortæller hun mig og det dedikerede personale på centret, der blandt andet arbejder med at træne kvinder til at tage ud i de mange afsondrede lands-byer og oplyse nybagte mødre om de mange sundhedsrisici ved omskæring.

Og den oplysning er der brug for. Det er Mariam et godt eksempel på.

”I 22 år havde jeg bare troet, at man skulle se sådan ud, når man ikke

havde været sammen med en mand endnu,” forklarer hun.

Og selvom hun gennem årene ikke havde haft smerter, som mange piger og kvinder får ved denne type indgreb, blev hun alvorligt bekymret for, hvor-dan hun ville kunne få børn i sin nu i fødedygtige alder.

”For hvordan ville jeg kunne føde et barn, når jeg var blevet syet sammen,” siger hun.

”Først var jeg for bange og for genert til at tale med nogen om min situation. Men så tog jeg mod til mig og fortalte det til underviseren på BØRNEfondens center, der tog mig med på hospitalet for at blive opereret ved at få gendan-net skedeåbningen.”

Efterfølgende blev Mariam tilknyttet BØRNEfondens center, hvor hun er blevet trænet i at tage ud at undervise områdets kvinder i de mange risici ved kvindelig omskæring. Og det har indtil videre båret frugt – i Fana kommune har seks byer indtil videre stoppet praksissen.•

Omskæring

FOKUS

BØRNEfonden 3

3 Omskåret kæmper mod omskæring

4 ’Vi kan ikke leve af andres blod’

7 Pensioneret sømand hiver nye

sponsorer i land

8 Hvilken forskel gør 20 års udvikling?

12 Hvor webshoppens gaver gavner

13 Joe & The Juice & de 52 sponsorbørn

14 Sådan bliver man sponsorbarn

16 Unge: udfordring eller potentiale?

17 Nyt fra verden

18 Kort fortalt

Indhold

TEK

ST &

FO

TO: M

ads

Flec

kner

OMSKÆRING Mariam har taget kampen op mod omskæring.

Page 4: Tæt på #3 2014

OMSKÆRING. Børn omskæres allerede når de er spæd. FOTO: Tine Harden

Omskæring

FOKUS

4 tæt på

TEK

ST &

FO

TO: M

ads

Flec

kner

’Vi kan ikke leve af andres blod’Kvinder i Mali havde gjort kvindelig omskæring til en indbringende karriere, der finansierede deres børns uddannelse og gjorde det muligt atkøbe hus. Trods den indbringende karriere har flere valgt at stoppe.

I 40 graders hede og en blændende sol møder den 48-årige kvinde Babintou Traoré på 48 år op på BØRNEfondens udviklingscenter i Fana i det sydlige Mali for at melde sig under fanerne i kampen mod omskæring.

Her er fattigt og beskidt, tørt og støvet. Og traditionen med omskæring af piger hænger godt ved i Mali, der har førerposition blandt lande, der omskærer deres piger – 90 procent af kvinderne her er omskåret.

Under et halvtag i ly af ørkensolens brændende stråler fortæller hun om den indbringende karriere som omskærer.

”Jeg gjorde det, fordi mine forældre gjorde det. Min mor omskar piger og min far omskar drenge. Men nu er de også stoppet ligesom mig,” siger hun

Gennem 30 år udførte Babintou omskæringer på i alt 120.000 piger. For pigernes forældre var det ifølge kulturen nødvendigt for, at pigerne senere kunne blive gift og føre slægten videre, og for Babintou var det en indbringende

Page 5: Tæt på #3 2014

BØRNEfonden 5

Borgmester mod omskæringBorgmester har allieret sig med BØRNEfonden for at bekæmpe kvindelig omskæring i sin by. Flere byer og om-skærere er stoppet.

Bakary Coulibali er borgmester i kommunen og byen Fana i det sydlige Mali. Sammen med BØRNEfonden har han fået flere af områdets mødre til at stoppe med at lade deres døtre omskære. Og da han hans egen mor fik datteren omskåret imod hans vilje, tog kampen også en personlig drejning.

”Min egen datter blev omskåret mod min vilje og uden jeg vidste det. Mens jeg var på arbejde tog min mor hende hen for at blive omskåret,” forklarer han fra sit skrivebord i det skyggefulde kontor.

”Jeg blev vred, men kunne ikke gøre noget.”Fana har 50.000 indbyggere, og her er praksissen med

at omskære kvinder særligt udbredt. Og traditionen holdes strengt i live af kvinderne selv.

Omskæring er nemlig en garant for at pigerne kan blive gift, men samtidigt en professionel levevej for kvinderne, der udfører dem. Derfor sender han folk ud i kommunens landsbyer, der holder møder med kvinderne og byens høv-ding for at oplyse dem om sundhedsrisikoen og få dem til at stoppe. Og indtil videre er det lykkes i seks landsbyer.

Og nye oplysende vinde blæser i Fanas gader, hvor BØRNEfonden er brændt igennem med oplysningsaktivite-ter om den skadefulde omskæring.

Borgmesteren fortæller videre om samarbejdet med BØRNEfonden, der blandt andet foregår på kommunens sundhedsklinikker og det lokale hospital.

”At få stoppet omskæring kan gøres sammen med andet

Fortsættes næste side

BORGMESTER. I Fana Bakary Coulibalis datter blev omskåret mod hans vilje.

virksomhed, der var blevet overbragt hende som ung og gået i arv i familien gennem generationer.

”Jeg levede af at omskære. Jeg fik køer og får som beta-ling, som jeg så kunne sælge videre. Så købte jeg et stort hus og kunne betale for mine børns skolegang,” fortæller hun, men forsikrer om, at det mest var på grund af traditio-nen, hun gjorde det.

”Da BØRNEfonden opfordrede mig til at stoppe, spurgte jeg dem om, hvad jeg så skulle leve af. Men så sagde en anden dame på BØRNEfondens udviklingscenter, der også havde omskåret piger, at vi ikke kan blive ved med at leve af andres blod. Så valgte jeg at stoppe.”

Nu erhverver Babintou sig ved at hjælpe til med bryl-lupsforberedelser og fester i området. Og siden hun for to år siden stoppede med omskæringerne, blev hun knyttet til BØRNEfondens udviklingscenter, hvor hun sammen med andre kvinder tager rundt i landsbyerne for at tale mødre fra at omskære deres børn. •

”Jeg levede af at omskære. Jeg fik køer og får som betaling, som jeg så kunne sælge videre. Så købte jeg et stort hus og kunne betale for mine

børns skolegang,” fortæller hun

STØT KAMPEN MOD OMSKÆRING på bornefonden.dk/shop

Page 6: Tæt på #3 2014

sundhedsarbejde sammen med jordmødrene. Så når mødrene kommer ind med deres nyfødte børn for at blive vaccineret eller sundhedstjekket, benytter vi muligheden og fortæller dem om risikoen ved at lade sit barn omskære.”

Og det har indtil videre båret frugt, for seks byer har indtil videre indvilget i at stoppe med omskæring.

En af byerne er Kossa sydvest for hovedstaden Bamako, hvor mange sponsorbørn støttes gennem BØRNEfonden. Samtidigt støtter man her byens kvinder i at blive selvstæn-dige og selvforsynende med deres jordbrug.

Her har borgmesteren sammen med BØRNEfonden haft succes med at indgå i en løbende dialog med byens høvding og de toneangivende, ældre kvinder for at dæmme op for praksissen.

Det foregår ved jævnlige møder mellem kvinderne og landsbyhøvdingen, hvor en repræsentant fra borgmesterens kontor er til stede for at dele sine erfaringer fra de andre byer i området. Her er ordet frit, og erfaringerne og frustra-tionerne ved kampen mod den indgroede tradition kan blive delt i et åbent forum.

Det har udmøntet sig i, at byen har underskrevet en of-

ficiel erklæring om, at de ikke længere vil lade deres piger omskære. Og det lokale forbud bliver håndhævet af landsby-høvdingen og kvinderne.

Kampen mod omskæring er derfor også blevet en del af BØRNEfondens arbejde, der ikke kun knytter sig til sund-hed, men ligeså meget til økonomisk udvikling og uafhæn-gighed. •

FaktaBØRNEfonden har siden 2009 arbejdet på at bekæmpe omskæring af piger i fem sundhedsdistrikter på landet i det sydlige Mali: Dioïla, Fana, Bougouni, Yanfolila og Sélin-gué.

Arbejdet foregår gennem BØRNEfondens 21 centre for-delt over fem sundhedsdistrikter med i alt 250 landsbyer.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ingen data

Ikke rapporteret

Omskæring

FOKUS

6 tæt på

KILDE / UNICEFS CHILDINFO.ORG.

Kvindelig omskæring er en tradition, der er særligt udbredt i Afrika og Mellemøsten. Ofte lader forældre deres børn omskære i troen på, at det er bedst for barnet, og det holder traditionen i live. Kortet viser, hvor udbredt omskæring er for kvinder mellem 15 og 49 år i Afrika.

Page 7: Tæt på #3 2014

Pensioneret sømand hiver nye sponsorer i landPå sin 80-års fødselsdag ringede Kurt B. Madsen til BØRNEfonden. Han ville gerne støtte BØRNEfonden. Et par dage efter ringede Kurt igen, men denne gang oppe fra overboen Svend Aage Sørensen. Kurt havde nemlig fået lokket Svend Aage med også. Tæt på besøgte Kurt, hans kone Connie og overboen Svend Aage.

Kaffebordet er dækket og der er kaffe og småkager nok til den livshistorie vi skal høre.

Kurt og Connie mødte hinanden for 40 år siden. Kurt, der havde sejlet rundt på verdens have, var lagt til i Nyhavn, og her mødte han smørre-brødsjomfruen Connie til en svingom i Nyhavn 17. Siden har de rejst rundt i hele Europa med campingvognen, men har aldrig selv fået børn, så de synes det var oplagt at hjælpe nogle andre.

”Vi har jo tidligere støttet BØRNE-fonden gennem mange år. Efter jeg gik i land, fik jeg et job på Danmarks Radio ude i TV-Byens dekorationsaf-deling. Jeg kunne jo binde en ordent-lig knude efter min tid på havet,” gri-ner Kurt. ”Her havde jeg 30 kolleger

og fik prædiket godt og grundigt om de her sponsorbørn, så vi endte med at være en hel flok, der sammen støttede flere børn. Så var der to der fast skrev med dem. Men for 20 år siden gik jeg på pension og så var der ikke var plads til de store armbevægelser. Vi måtte vi skære ned på det hele og der røg sponsorbarnet desværre med”, for-tæller Kurt og Connie afbryder ham: ”Men vi da har stadig alle brevene og

billederne fra alle børnene i en kasse godt gemt ude i skuret.”

Solgte kolonihaven ”For nyligt solgte vi vores kolonihave i Ejby, og så synes vi der var råd til at hjælpe nogen igen, og så var det, vi ringede ind. Men vi ville ikke forpligte os til at skulle skrive med et barn, det er for krævende i vores alder,” siger Kurt. ”Ja, så vi valgte i stedet at støtte en landsby, det hjælper jo lige så me-get” supplerer Connie.

Den samme prædiken som Kurt fik overtalt kollegerne i TV-Byen med, fortsatte han her 30 år senere hos sin overbo Svend Aage. Den 84-årige tidligere isenkræmmer blev hurtigt overbevist. ”Jeg havde jo set i nogle film i fjernsynet, så jeg vidste godt, hvad det handlede om. Det er jo bare småpenge, de 215 kroner om måne-den” siger Svend Aage over en stærk kop kaffe. •

Bliv sponsor

Kender du også en, der gerne vil være sponsor for et barn eller en landsby?Gå ind på www.bornefonden.dk eller ring 70 22 12 11.

TEK

ST &

FO

TO: G

uri K

æru

lf Fr

ands

en

BØRNEfonden 7

Portræt

SPONSOR

SPONSOR. Kurt, Connie og Svend Aage fortæller historier fra deres liv.

Page 8: Tæt på #3 2014

20 års jubilæum

UDVIKLING

8 tæt på

TEK

ST: A

ne K

olby

Kri

stia

nsen

og

Iben

Ras

min

e Ø

. Mar

cuss

en. F

OTO

: Jac

ob S

tærk

MØDET. Det var et bevægende besøg hos Kossi og hans familie

Hvilken forskel gør 20 års udvikling?BØRNEfonden kan i år fejre 20 års jubilæ-um i Benin. Tilbage i 1994 var Benin et lille fattigt land med enormt behov for støtte hjælp, og BØRNEfonden startede de første programmer med fokus på uddannelse og sundhed. Tag med 20 år tilbage og få ind-blik i, hvilken betydning BØRNEfondens arbejde har haft.

”For 20 år siden var Benin et lille fattigt land som lige havde opnået demokratiske tilstande og en ny grundlov efter 20 år med et militærregime,” fortæller Poul Jørgensen, som var den første landedirektør i Benin og med til at starte programmet op i 1994. ”Især i landområderne var der meget fattigdom og stor mangel på infrastruktur, skoler og sundhedsklinikker. Meget få børn kom i skole dengang og børnehaver fandtes overhovedet ikke uden for hovedstaden,” fortæller han.

”Landet var gået fallit under det tidligere styre. Alt skulle genopbygges. Der var ikke blevet uddannet skolelærere i mange år, så kvaliteten i undervisningen var et stort pro-blem,” fortsætter han.

BØRNEfonden satte ind med helhedsorienteret hjælpBØRNEfonden begyndte sit arbejde med at støtte børn så de kunne komme i skole, men det blev hurtigt tydeligt, at der var mange andre behov, der også skulle dækkes. Derfor begyndte BØRNEfonden også at arbejde med sundhed,

hjælp til at skabe egen indkomst og sikring af rettigheder - alt sammen baseret på børnenes og familiernes behov for at sikre en bred indsats. BØRNEfonden arbejder stadig ud fra befolkningens behov, og i løbet af de 20 år i Benin har dette vist sig at være en klog og bæredygtig måde at udvikle lokalsamfund på. I dag har de lokale myndigheder taget tilgangen til sig og overført den til andre områder.

Konkrete forandringer for børn og forældreI 2013 trak BØRNEfonden sig efter 20 år ud af 19 lokalom-råder i det vestlige Benin op mod grænsen til Togo. Ambitio-nen for BØRNEfondens arbejde er altid at trække sig tilbage, når samfundene kan selv. ”I løbet af de 20 år BØRNEfonden har været til stede i disse lokalområder er der blevet inve-steret mere end 340 mio.kr.,” fortæller den nuværende landedirektør i Benin Frederic Cabore. Pengene er blevet brugt til at skabe konkrete forandringer for børnene og deres familier. Både børn og voksne har fået adgang til ud-dannelse, så de kan læse og skrive og tage bedre vare på sig selv. Næsten 5000 forældre i områderne har fået hjælp til at lære at læse.

”Takket være BØRNEfonden, har mine børn gradvist fået det bedre hver dag. Men jeg har også selv haft gavn af BØRNEfondens støtte. Jeg har fået undervisning i opdræt, og jeg har i dag næsten 500 høns. Jeg har fået mulighed for at låne mindre beløb til mit lille landbrug, og jeg har adgang til sundhedssystemet. Jeg er meget taknemmelig for BØRNEfondens arbejde i Benin,” fortæller Bertin Dahouind-ji, som er far til et tidligere sponsorbarn i landsbyen Tcho-godo i Benin.

Benin er på rette vejDe sidste 20 år har Benin udviklet sig til at være et land med politisk stabilitet. Den økonomiske vækst er stigende i lan-det, og fattigdommen er heldigvis faldende. Generelt er an-tallet af børn, der går i skole steget og antallet af børn, der er underernærede er faldet drastisk i de områder BØRNE- fonden har arbejdet.

Der er dog stadig et stykke vej endnu fortæller Frederic Cabore: ”Der er kun små fremskridt i forhold til at nå FN’s 2015 mål. Benin er bagud på en række områder og når nok kun målene inden for uddannelse, sundhed og rent vand til næste år, hvor målene skal tages op i FN.”

Når BØRNEfonden trækker sig ud af landbyer, som kan klare sig selv, flyttes indsatsen til andre områder, hvor der er behov for hjælp. •

BØRNEfonden har skabt resultater

Forholdene for børnene i de 19 områder, hvor BØRNE-fonden har været til stede i 20 år er væsentligt forbedret.

• Alvorlig fejlernæring blandt børn er faldet fra hele 45 % til 0,28 % i dag

• 63 brønde er blevet bygget • 92 % af alle børn er blevet vaccineret• 106 børnehaver er blevet bygget• 925 klasseværelser er blevet bygget • 10.000 børn er blevet vejet • 55 % af børn mellem 3-5 år kommer i børnehave,

mod kun 12 % generelt i Benin

Page 9: Tæt på #3 2014

BØRNEfonden 9

FØR. Børnene står i kø for at blive vaccineret i landsbyen Manigri. Arkivfoto

NU. Forholdene for sundhedstjek er blevet markant forbedret gennem de 20 år.

Page 10: Tæt på #3 2014

Barndommen er en luksus, som alt for mange afrikanske børn bliver frataget til fordel for et liv, man knap kan byde voksne. Det er hverken noget de eller deres forældre kan ændre på. Men det gør du. BØRNEfonden vil gerne takke alle sponsorer for hjælpen. Vi håber på, at I fortsat vil være med til at give børnene i Afrika den barndom, de fortjener.

Læs mere om alle de fantastiske ting, du er med til at støtte på børnefonden.dk

HENDES LIV ERIKKE FOR BØRN

1334_BF_gebeb_final.indd 1 29/07/14 13.09

Page 11: Tæt på #3 2014

Barndommen er en luksus, som alt for mange afrikanske børn bliver frataget til fordel for et liv, man knap kan byde voksne. Det er hverken noget de eller deres forældre kan ændre på. Men det gør du. BØRNEfonden vil gerne takke alle sponsorer for hjælpen. Vi håber på, at I fortsat vil være med til at give børnene i Afrika den barndom, de fortjener.

Læs mere om alle de fantastiske ting, du er med til at støtte på børnefonden.dk

HENDES LIV ERIKKE FOR BØRN

1334_BF_gebeb_final.indd 1 29/07/14 13.09

Page 12: Tæt på #3 2014

Cases

WEBSHOP

12 tæt på

Hvor webshoppens gaver gavnerBØRNEfondens nye webshop tilbyder en bred vifte af produkter, som hver især er rettet mod et konkret behov ide områder, hvor de modtages. Tæt På giver her indblik i, hvordan webshoppens produkter modvirker lokale trusler.

Klimaforandringer sætter landmænd under pres

Aimé Hounkolou er en ung landmand med stor arbejdsiver og engagement – og dét er der brug for, hvor han bor. Aimé er én blandt mange landmænd i det sydøstlige Benin, der må tilpasse deres landbrug de ustabile regnsæso-

ner, der er blevet mere udtalte i takt med klimaforandringerne. Et studie fra Princeton University viser, at Vest-afrika, hvor Benin ligger, er en af de regioner i verden, hvor regntiden kommer mest uregelmæssigt. Ifølge forskerne udgør udsvinget især en stor risiko for lokale landmænd, da både mængden af regn og timingen af regn-tiden påvirker udfaldet af høsten.

Fik hjælp til startenUnder de barske betingelser skal en succesrig landmand finde nye måder at dyrke jorden på. Sammen med en ven tog Aimé et lån hos BØRNEfonden til at starte et grøntsagsbrug. De to unge mænd fik hurtigt en profitabel forretning i gang, og i dag er gælden tilbagebetalt. Udvalgte afgrøder som salatblade og chiliplanter har været en god investering, og de to venner er nu gået i gang med at dyrke en ny, næringsrig grøntsag fra Peru, som BØRNEfonden har indført.

Hjælp andre som AiméI BØRNEfondens webshop kan du hjælpe unge bønder i Burkina Faso, der arbejder under samme vilkår som Aimé. Med et kit til grøntsagsproduk-tion får de unge redskaber til dyrknin-gen samt træning i forretningsførelse og i hvordan de får det meste ud af deres afgrøder. UTRÆTTELIG. Aimé er grundig, når han vander

sin grøntsagshave.

TEK

ST: K

rist

ian

G. S

. And

erse

nFO

TO: J

acob

Stæ

rk

Ikke alle børn er lige i kampen mod malaria

Mellem 500.000 - 800.000 menne-sker dør hvert år malaria, heraf er de fleste børn under fem år. Mer-veille var nær blevet en del af den chokerende statistik. Efter en periode med træthed og feber tog hans mor ham til den lokale sund-hedsklinik, hvor moderens mistanke blev bekræftet. Merveille var infi-ceret med malaria, og moderen fik medicin med hjem til behandlingen. Takket være hendes hurtige reaktion blev Merveille rask igen og er i dag en glad dreng, der klarer sig godt i skolen. Mervielles familie, der har en sponsor hos BØRNEfonden, har fået refunderet alle udgifter til hans behandling.

Myggenet til børn uden sponsorIkke alle børn i Vestafrika har råd til behandlingen, hvis de får mala-ria og bliver syge. I BØRNEfondens webshop kan du give et myggenet til børn, der ikke har en sponsor. Et myggenet beskytter børnene mod malaria og nedsætter risikoen for, at de bliver afhængige af lægehjælp, som de ikke har råd til. •

SPONSORBARNET. Merveille fik retti-dig behandling og overlevede malaria.

Page 13: Tæt på #3 2014

BØRNEfonden 13

Joe & The Juice

SPONSOR

Da Joe & The Juice åbnede sin første forretning i 2002, blev butikken sponsor for et barn i Benin. Lysten og viljen til at hjælpe andre har kendetegnet virksomheden lige siden – nu støtter de 52 børn.

Når man læser de danske aviser eller ser dagens nyheder om aftenen, kan det være svært at få øje på solstrålehi-storierne. Der er mørke skyer i horisonten, og de negative historier prioriteres ofte fremfor de positive. Ikke her. Lad mig præsentere Joe & The Juice, dansk virksomhed, som er sponsor for 52 børn:

”Det startede da Kasper Basse åbnede sin første butik, og han har altid været enormt glad for børn og ville gerne hjæl-pe børn, som har brug for det. Så da han fik sin første butik besluttede han sig for at støtte et sponsorbarn, og da den anden butik åbnede skulle de også støtte et barn. Det betød meget for alle, og det endte med, at alle drengene fulgte med, når der kom breve fra sponsorbørnene. Nu er det blevet en tradition, at når vi åbner en butik støtter vi endnu et sponsorbarn. Det er blevet en del af os og vores kærlighed til andre”, siger Kevin Veng, projektleder i Joe & The Juice.

Der skal ikke særligt meget til for at hjælpe andreSiden begyndelsen i 2002 har Joe & The Juice nu 52 butik-ker i fem lande. Udviklingen stopper dog ikke her for den ambitiøse virksomhed, som lige nu åbner en ny butik hver anden uge. Men midt i successen er det vigtigt at huske hjælpen til andre – og det skal alle, der arbejder i Joe & The Juice, lære:

”Det er vigtigt for os, at drengene forstår, at det er vigtigt at hjælpe andre. Det betyder meget for os at kunne hjælpe, hvor der er behov for det, og kunne hjælpe folk til uddannel-se – og de kan så selv hjælpe deres landsby, når de vokser op. Det koster jo ikke så meget at støtte et sponsorbarn, men der skal ikke særligt meget til for at hjælpe”, siger Kevin Veng.

250 sponsorbørn?Joe & The Juice har lige nu 52 butikker og støtter derfor 52 børn i Benin. Butikkerne bliver dog flere og flere for hver måned der går, så hvad kan det blive til for samarbejdet med BØRNEfonden i fremtiden?

”Vi støtter jo 52 sponsorbørn nu, og det er spændende at arbejde hen imod at sponsorere en hel landsby, og vi er på godt på vej, for vi åbner 17 nye butikker i 2014. Inden 2017 har vi 250 forretninger, så det bliver jo til rigtig mange børn, og det er super fedt. Og så har vi snakket om i fremtiden at bygge en skole i landsbyen eller styrke landsbyen endnu mere på en anden måde. BØRNEfonden er fremtidsskaben-de i deres arbejde med børnene, og det betyder meget for os at kunne støtte det arbejde.”, slutter Kevin Veng. •

TEK

ST: A

ndre

as N

ilaus

Lar

sen.

FO

TO: T

ine

Har

den

JOE & THE JUICE & de 52 sponsorbørn

Page 14: Tæt på #3 2014

Sponsorbørn

TOGO

14 tæt på

Sådan bliver man sponsorbarn200 børn og forældre stod i kø, da BØRNEfonden åbnede op for et nyt udviklingscenter i Togo. Du kan blive sponsor for et af børnene.

”Går du i skole,” spørger Dago Nadège, og kigger hen mod en lille pige foran hende.

”Nej,” svarer pigen med en lille stemme. ”Det gør du i morgen.”Dago, der arbejder for BØRNEfonden, er i fuld gang

med at åbne et nyt udviklingscenter i det nordlige Togo. Fra sit skrivebord kan hun se ud på små 200 forældre og børn, der venter på at blive skrevet op som sponsorfamilier. Heriblandt den lille pige Esso-Ewassim på 4 år, der gerne vil være sponsorbarn. Esso-Ewassim putter sig genert ind til sin far. Sam-men er de mødt op ved Misseèouta-skolen for at høre lidt mere om, hvad BØRNEfonden er for en størrelse.

Velsignet af høvdingenFamilierne sidder på ræd og række under skolens nedslidte halvtag med spæd-, små-, og mellemstore børn i skødet eller ved deres side.

Det er varmt, og alle er krøbet i skjul i skyggen, mens BØRNEfonden og landsbyens høvding sidder under et stort træ i skolegården.

Ferdinand Lare Pinname fra BØRNEfonden forkla-rer om indsatsen:

”BØRNEfonden er her for at hjælpe hele lokalsam-fundet. Når I skriver jeres børn op til at være sponsor-børn, skal I stille op til de aktiviteter, som vi sætter i gang. Du skal bo i området. Du må ikke være nomade. Du skal sende dine børn i skole...”

Han remser op. Der er meget at fortælle, og talen er ikke kun et tilbud om hjælp. Ferdinand forklarer også, at BØRNEfonden giver hjælp-til-selvhjælp og ikke kommer for at gøre arbejdet for familierne.

Inden da har landsbyens høvding velsignet BØRNE-fonden og sagt god for, at samarbejdet kan begynde.

Til familietjek hos Esso-EwassimEsso-Ewassim er løsnet lidt op og smiler forsigtigt til Dago. Hun er skrevet op som sponsorbarn, og nu gør hele holdet klar til at gå af sted for at besøge familien.

BØRNEfonden skal se familiens hjem for at sikre, at de virkelig er blandt de fattigste i landsb

yen og har brug for hjælp. Temperaturen nærmer sig de 40 grader, og sproget

er direkte, mens Ferdinand gentager betingelserne for Esso-Ewassim far.

”BØRNEfonden kommer ikke for at gøre arbejdet for jer. Det er et samarbejde, og I skal selv hjælpe til.”

Han giver som eksempel, at faren skal sende bør-nene i skole, hjælpe med byggeprojekterne og tage børnene med til sundhedstjek.

”Til gengæld kan BØRNEfonden sikre, at du får hjælp til dit landbrug og at jeres børn får hjælp til skolegang og sundhed gennem hele livet,” siger han.

”Lider meget”Hjemme hos familien er fattigdommen slående, og der lugter ramt mellem de tre små lerhytter, hvor familien bor og høns og geder går frit rundt.

”Vi lider meget. Jeg har brug for hjælp til at forbedre mit landbrug. Hvis jeg kan få mere jord, kan jeg bedre tage mig af min familie,” siger Esso-Ewassims far.

Han og familien lever af majsbrug og rundt omkring huset knejser majsen rankt og grønt. Ferdinand bider mærke i, at familien ganske rigtig ikke har meget jord.

Ferdinand gennemgår aftalen for tredje og sidste gang, og nu skal Esso-Ewassims far skrive under. Som en af de få sætter han ikke et kryds, men skriver sit navn; et tydeligt tegn på, at han selv har gået i skole.

”Jeg har det fint med at jeg skal sende mine børn i skole. Jeg håber også, at BØRNEfonden vil ordne skolen her i landsbyen. Når det regner kommer alle børnene løbende og gemmer sig ved husene ved siden af, fordi det regner gennem taget.”

Det noterer Ferdinand og Dago, der dog ikke vil love noget før arbejdet er i gang, og de har penge til at sætte handling bag ordene.

TEK

ST &

FO

TO: J

acob

Stæ

rk

Page 15: Tæt på #3 2014

BØRNEfonden 15

Et foto og en sponsorSeancen er ved at være forbi for Esso-Ewassim, der nu kan blive sponsorbarn. Ferdinand og Dago mangler dog stadig en 2-300 familier, inden de for alvor kan komme i gang med udvik-lingsarbejdet.

Esso-Ewassim får taget et billede ude foran huset. Betuttet sender hun et lille smil til Ferdinand, der prøver alt hvad han kan for at få hende til at slappe af, mens hendes far retter på den lille, gule trøje.

Det har været en lang dag for den lille pige. Nu sendes de mange billeder af børn som Esso-Ewassim til Danmark, hvor der skal findes en sponsor til hver og én.

Bliv sponsor for et af børneneVil du være sponsor for Esso-Ewassim eller et af de andre børn i det nye udviklingscenter i Togo, så ring til 7022 1211 eller send en mail til [email protected] kan også hjælpe ved at anbefale det til en nabo eller en ven. •

Page 16: Tæt på #3 2014

16 tæt på

Unge: udfordring eller potentiale?Afrika har den yngste befolkning i verden. 200 mio. af Afrikas befolkning er mellem 15 – 24 år, og det tyder på, at tallet vil være fordoblet i år 2045. Der er derfor masser af potentiale i Afrika, men desværre også en del udfordringer.

Et ordentligt job er den bedste vej ud af fattigdom

Unge i Afrika er overrepræsenteret i arbejdsløshedsstatistikkerne, og det er en af de største udfordringer konti-nentet står overfor. Den bedste vej ud af fattigdom er et fast job, og det kan ikke kun være med til at hjælpe den enkelte, men bidrager til hele samfun-det i kraft af fattigdomsbekæmpelse, vækst i produktionen og social sam-menhængskraft.

Manglende uddannelseEn af de største barrierer for at unge kan få sig et fast job er manglen på re-levant uddannelse. ”Ofte er problemet at de unge ikke har adgang til uddan-nelse eller at den uddannelse, de får, ikke er rettet mod de erhvervsmulig-heder, der rent faktisk er i landområ-derne, hvor de bor, og hvor BØRNE-fonden arbejder”, fortæller Senior Programme Advisor i BØRNEfonden, Morten Olesen, som er ansvarlig for BØRNEfondens indsats over for unge. ”I mange afrikanske lande er der stort fokus på det, der hedder ’primary education’ svarende til vores 0. – 6. klasse. Men der er alt for lidt fokus på ungdomsuddannelserne”, fortæller Morten Olesen.

Der er masser af potentiale Der er dog også positive sider ved den store ungdomsgeneration i Afrika.

”Der er masser af talent blandt de unge”, fortæller Morten Olesen.

”Afrikas unge har masser af energi og kreativitet, hvilket er helt nødvendigt for den fortsatte økonomiske og kultu-relle udvikling, og det hviler i høj grad på den unge generation.”

BØRNEfonden støtter de ungeBØRNEfonden arbejder målrettet for at give de unge relevant ungdoms-uddannelse, særligt teknisk faglig uddannelse og iværksætteri, så de kan starte egen virksomhed og forsørge sig selv i landområderne. Det er en kæmpe hjælp, når sponsorer fortsæt-ter deres sponsorat helt til barnet er blevet ungt og støtter med uddannelse, så de kan lære at klare sig selv.

BØRNEfonden arbejder også for at unge skal være et langt større fokus-område i dansk udviklingspolitik, så de problemer, der følger i kølvandet på den store ungdomsarbejdsløshed, kan afhjælpes. •

Fakta: I Togo, hvor BØRNEfonden arbejder, er ungdomsarbejdsløsheden helt oppe på 70 %.

EFTERUDDANNELSE

FRISØR

LANDMAND

SYERSKE

Arbejdsløshed

UNGETE

KST

: An

e K

olby

Kri

stia

nsen

. FO

TO: J

acob

Stæ

rk

Page 17: Tæt på #3 2014

Foto: Martin N

anawa

Filippinerne

Ny tyfon hærgede FilippinerneTyve personer meldes dræbte og fem savnet i Filippinerne efter landet i juli blev ramt af den kraftigste tyfon siden tyfonen Hayian, der i november sidste år dræbte tusindvis og gjorde millioner hjemløse. Den nye tyfon, som blev døbt Rammasun, tvang 420.000 mennesker til at lade sig indlogere i evakueringscentre – største-delen nær den tætbefolkede hovedstad Manila. BØRNEfondens søsterorganisa-tion ChildFund i Filippinerne har haft særligt fokus på at opbygge et tyfonbered-skab med tidlig evakuering og forbedrede advarselssystemer. I juli måned blev tusindvis af mennesker evakueret allerede inden, tyfonen Rammasun indtraf. •

Den Dominikanske Republik

Fælles front mod seksuelt misbrug af børnI Den Dominikanske Republik er seksuelt misbrug af børn en af de største trus-ler mod børns sikkerhed. Mellem 2009 og juni 2014 var der flere end 700 regi-strerede sager. I et land med en befolkning på blot 73.000 svarer det næsten til, at én ud af hver hundrede er blevet misbrugt seksuelt i den periode. Sammen med en række andre ngo’er har BØRNEfondens søsterorganisation Childfund startet et samarbejde med den dominikanske regering mod seksuelt misbrug af børn. Målet for samarbejdet er at sikre børns ret til et liv uden vold og udnyttelse. •

Foto: CFI

BØRNEfonden 17

Den Dominikanske Republik

Foto: CFI

Sri Lanka

Mikrolån hjælper fattige familierSom resultat af et jordskælv i Det Indiske Ocean i 2004 ramte en tsunamibølge på knap fem meter Batticaloa på Sri Lanka. Byen blev efterladt med store ødelæg-gelser og tusinder af omkomne. I dag hjælper BØRNEfondens søsterorganisation ChildFund fattige familier i Batticalao til at få en indkomst og sætte skub i den lokale økonomi. ChildFund tilbyder særligt udsatte familier mikrolån til opstart af småbrug indenfor hovedsageligt landbrug og dyreopdræt. I alt har 1180 lån hjulpet fattige familier, og i dag er alle lånene tilbagebetalt. •

FilippinerneSri Lanka

TEK

ST: K

rist

ian

G. S

. And

erse

n &

Chi

ldFu

nd In

tern

atio

nal

News

GLOBAL

Nyt fra verden

Page 18: Tæt på #3 2014

18 tæt på

KORT FORTALT

FACEBOOK

Følg BØRNEfonden på FacebookVed at like BØRNEfondens side på Facebook kan du komme tættere på vores arbejde, og få de bedste og vigtigste histo-rier hver dag. Her fortæller vi alle de mange succeshistorier fra vores arbejde, som du som sponsor gør mulige.

Det er samtidig en måde at sprede det gode budskab iblandt dine venner på og give flere muligheden for at være med til at give børn og familier i Vestafrika en bedre fremtid.

Herunder kan du se et par højdepunkter fra BØRNEfonden i Facebook-land. Kom og vær med!

Du finder os her:www.facebook.com/bornefonden

BØRNEfonden tager børns charter til FNI slutningen af september mødes verdens ledere til ge-neralforsamling i FN for at diskutere de nye mål for den globale udvikling frem til 2030. BØRNEfonden kæmper for, at verdens børn bliver hørt i processen. På baggrund af en række undersøgelser med børn fra hvert af de lande, hvor BØRNEfonden har egne kontorer, er der udformet et char-ter med børnenes egne bud på, hvilke mål der bør sættes for fremtidens udviklingsarbejde. I en fælles indsats med

BØRNEfondens søsterorganisationer i ChildFund er der la-vet tilsvarende charters fra børn i lande verden over. I sidste ende vil alle chartrene samles i ét globalt charter, som skal lanceres i forbindelse med FN’s generalforsamling. Første gennemgang af de 39 chartre, der er indsamlet, peger på, at beskyttelse mod vold er øverst på børnenes liste, og er et budskab, som BØRNEfonden tager videre til FN.KGO

FN

Page 19: Tæt på #3 2014

Fredag d. 10. oktober kl. 18.00-22.00

BØRNEfonden, Otto Mønsteds Gade 5,

1571 København V.

BØRNEfonden 19

De bedste nyheder fra verden og BØRNEfondenDer var Afrika i morgenluften, da BØRNEfonden den 12. september gik på gaden for fortælle gode historier fra ver-dens fattige lande.

Det skete med kampagnen Verdens Bedste Nyheder, hvor 90 organisationer landet over var ude at fortælle, at det går fremad med udviklingsarbejdet.

BØRNEfonden var traditionen tro mødt op på Nørrebro Runddel i København, hvor friske morgencyklister blev mødt med budskabet, at 9 ud af 10 børn i dag kommer i skole.

En glædelig nyhed, der kommer som resultat af de mange års udviklingsarbejde.GKF/JS

BUBBER

Medlemmer af Child Fund Alliance opretter kontor i Bruxelles

Siden august har medlemmer af ChildFund Alliance (CFA) været repræsenteret med et kontor i Bruxelles. Medlemmer af CFA fra Danmark, Tyskland, Canada, Irland, USA, Sverige, Frankrig og Australien er gået sammen om at oprette et kontor med en enkelt ansat. Det skal give medlemmerne bedre mulighed for at styrke synligheden og relationen til EU-institutionerne, og for at søge midler til organisationer-nes udviklingsarbejde gennem en række EU-fonde.

CFA har et kontor i New York, som på lignende vis arbej-der i tilknytning til FN.AKK

CFA

VERDEN BEDSTE NYHEDER

NI UD AF TI BØRN I U-LANDE STARTER NU I SKOLEI dag starter 90 procent af børn i udviklingslande i 1. klasse. Verdens lande lovede i 2000 hinanden, at alle børn skal have mulighed for at gå i skole. Siden er antallet af børn, der ikke kommer i skole, næsten halveret, og lige mange piger og drenge sætter sig nu på skolebænken. Det er vigtige fremskridt, fordi uddannelse baner vejen ud af fattigdom. Men de sidste 10 procent skal også med, så kampen fortsætter. Vi kan afskaffe fattigdomLæs mere på www.verdensbedstenyheder.dk

DANIDA, FN og de danske udviklingsorganisationer: ADRA Danmark, AC Børnehjælp, Agricultural Development Denmark Asia (ADDA), AIDS-Fondet, Aktion Børnehjælp, Amnesty International, Art of Living, Axis, BØRNEfonden, Børn uden grænser, Cafe Retro, CARE, Care4You Association, Caritas, Center for Kultur og Udvikling, CICED - Community for International Cooperation in Education and Development, CISU - Civilsamfund i Udvikling, Concord Danmark, Cross Cultures Project Association (CCPA), Crossing Borders, Cykler til Senegal, Danmarks Lærerforening, Danmission, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk - Indisk Børnehjælp, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), Danske Handicap-organisationer (DH), Dansk-Vietnamesisk Forening, Denmark Lesotho Network, DFUNK, DIB - Dansk International, Bosætningsservice, DUF, Efterskoleforeningen, Fair Trade Danmark, Farming 4 Life, FIC - Forum for International Coorperation, FN Forbundet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Fonden til Fremme af blivende Økologisk Balance, Foreningen Den Tredje Verden, Foreningen Hammershus Fairtrade Concert, Frivilligcenter Tønder, GAMES, Gambia Media Support, Ghana, Venskabsgrupperne, Globale skolepartnerskaber, Hjerteforeningen, HopeNow, IBIS, ICYE, Ingeniører Uden Grænser, International Aid Services (IAS), International Hjælpe og Udv.gruppe i Syd Somalia, IMS - International Media Support, IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg (KULU), Landsforeningen Levende Hav og fiskerinetværket, Livets Lys, Maternity Worldwide, Mellemfolkeligt Samvirke, Mission Afrika, Mission Øst, Momentum Trust, Morsø U-Landsforening, Moyo kwa Moyo Danmark, NGO Fontana, Nykøbing Mors Y’s Men’s Club, Operation Dagsværk, Oplysningscenter om den 3. verden (O3V), Plan Danmark, Play 31, PUGAD, Radio Hormuud, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Remedy Foundation Architecture, Røde Kors, Seniorer uden Grænser, Sex & Samfund, SOS Børnebyerne, Stairway Danmark, Støtteforeningen til projekt ’Nenkashe Education Centre’, Tandsundhed Uden Grænser, Terre Des Hommes Danmark, TYHCG - Tamales Youth Home Cultural Group, UFF (Ulandshjælp fra folk til folk), U-landsforeningen Svalerne, UNDP’s Nordiske Kontor, UNFPA’s Nordiske Kontor, Ungdommens Røde Kors, UNICEF Danmark, Vedvarende Energi, Verdens Børn-International Børnehjælp, Verdens Skove, WFP’s Nordiske Kontor (FN’s Fødevareprogram), WWF Verdensnaturfonden, 100% til børnene - plus en lang række engagerede danske virksomheder.

Mød Bubber til KulturnattenI år er BØRNEfonden med til Kulturnatten i København, hvor du kan komme og smage på Afrika. Mød Bubber, der er vores nye ambassadør og hør hans fortælling om Afrika.

-lige bag Glyptoteket og Københavns Politigård.

GKF

Har vi din rigtige email-adresse?Når vi sender mail ud til vores sponsorer, får vi desværre en del retur. Hvis du vil være sikker på at høre fra os, kan du tjekke, om vi har din rigtige email-adresse, hvis du logger ind på ’Mit BØRNEfonden’ på www.bornefonden.dk/login

HUSK

Næste nummer:

November 2014

Page 20: Tæt på #3 2014

Du finder shoppen her!

Når du køber

• Du modtager et gavebevis, som viser, at du har givet en gave via BØRNEfonden og hvilken gave det er. Du kan beholde be-viset eller forære det som gave til en du holder af.

• BØRNEfondens medarbejdere køber den gave, du har valgt, fra lokale virksomhe-der i det pågældende land.

• Børnene og familierne modtager din gave fra BØRNEfondens medarbejdere i det pågældende land og du har skabt glæde hos nogle af verdens fattigste mennesker.

Se mere på:

bornefonden.dk/shop