introduktion

Tag på tur! Guide til fjeldlivetTips: Planlægning - udstyr - mad - orientering - lejrliv - bål - førstehjælp - sikkerhed

2 TAG PÅ TUR

Indhold4Turplanlægning

8personlig udrusTning

12orienTering

16lejrplads

18provianT

22Bål

26FørsTehjælp

309 Tips Tip en Bedre Tur

KolofonRedaktionBie Andersen, Mikkel Grønne, Andreas Hagerup Linnet, Rune Schou Larsen, Peter Maul og Peter Tranevig

FotoRune Schou Larsen, Frederik Rom, Morten Bjerrum Larsen og istockphoto

Layout: Aller CP

Tryk: Reklame Tryk

Oplag: 3.000

1. udgivelse: maj 2013

ISBN 978-87-91923-09-8

Støttet af:

TAG PÅ TUR 3

SOLen eR på vej ned, teltet er slået op,

og bålet knitrer lystigt, mens duften af

mad breder sig. Benene er ømme efter en

lang vandretur, fødderne plejes for vabler

i det tiltagende mørke, mens resten af

kroppen slapper af og lytter til stilheden.

I sidder tæt rundt om bålet og lader

dagens oplevelser rumstere. En af jer

fortæller historien om, hvor grineren det

var, da hun faldt i vandløbet, da I skulle

balancere over et væltet træ, mens en

anden fortæller, at han var nervøs for, at

hans skavanker fra adventurespejdløbet

tidligere på året skulle blive et problem.

Ture og lejrliv er noget af det helt

særlige, spejderlivet byder på. Vandring i

naturen med overnatning i det fri giver no-

get særligt. De bedste historier stammer

fra de ture, hvor vejret måske ikke var det

bedste eller udfordringerne lidt større end

forventet. Men fordi I var af sted i patruljen

sammen, løste I alle problemer og nåede

både frem og hjem og kan se tilbage på

turen med store grin.

Måske har du været på tur før og kan

genkende ovenstående, eller også har du

bare lyst til at være en del af det. Dette

hæfte er skrevet for at inspirere dig og

din patrulje til at tage på tur. Det kan både

være turen med udgangspunkt i din egen

baghave, en tur til de svenske skove eller

fjeldturen til Norge. Det væsentlige er,

at du sammen med din patrulje tager på

tur og får nogle særlige oplevelser i den

nordiske natur.

God tur – vi ses derude!

Introduktion

Utladalen, vest for Jotunheimen

4 TAG PÅ TUR

Der er mange ting at tage højde for, når I vil på tur. Som patrulje er det derfor vigtigt, at I allerede under planlægningen bliver enige om, hvad I vil, hvad I har mod på, hvad I har erfa-ring til, og hvordan I fungerer som gruppe, mens I er på tur.

HvorvilIhen? Det er en god ide, at I først finder ud af,

hvor vil I hen. Vi har taget udgangspunkt

i en tur i Danmark og Norden, da der er

masser af smukke og udfordrende van-

dreture, og en overdreven lang rejsetid

sjældent er nødvendig for at komme

frem til nogle fantastiske steder. Når I skal

beslutte jer for, hvor I vil hen, kan I tænke

over, hvad I gerne vil opleve og se. I Dan-

mark findes spændende kystvandringer,

ture langs hærvejen eller til en af national-

parkerne. Det kan være, at I vil vandre i

fjeld eller langs fjorde i Norge og Sverige.

Der findes masser af inspiration og

links på internettet. Et godt sted at starte

er på Naturstyrelsens hjemmeside. Her

finder I lokale vandreruter over hele

landet.

HvorlangtvilIvandre? På et kort ser alle ture lette ud. Det er

bare at gå fra et punkt til et andet. Men

hvor langt vil I gå om dagen? Det er

vigtigt, at I som gruppe snakker om, hvad

I gerne vil. Hvor længe vil I være væk, og

hvor langt vil I vandre? Hvor langt kan I

blive enige om at vandre hver dag? Og

hvad betyder terrænet for antallet af km?

Er der mange vandløb, der skal krydses?

Er det kuperet område med skrænter og

ujævnt underlag eller en flad sti? Vejret

har også betydning for, hvor langt I kan

gå. Det er lettere at vandre mange km i

solskin end i tåge eller regnvejr. Afprøv

jeres vandrehastighed hjemmefra. Hvis

I typisk går 3-4 km/t med rygsæk, er 20

km måske en god dagstur for jer. Vær

opmærksom på, at i Sverige og Norge an-

gives vandreruter ofte i timer for voksne i

god form med dagtursrygsæk.

HvorvilIslålejr? Når I har fundet ud af, hvor I vil hen,

og hvor langt I vil vandre, kan I overveje,

hvor I slår lejr. Der findes både primitive

lejrpladser, mulighed for fri teltning og

lejrpladser med bålsted og shelter. På

Naturstyrelsens hjemmeside, udinaturen.dk,

finder I oplysninger om og regler for, hvor

I må overnatte, samt mulighed for at boo-

ke shelter og lejrpladser. Dette gælder

også private pladser. Hvis I ikke vil booke

noget på forhånd, kan det være en fordel

at købe bogen ”Overnatning i det fri”, som

har en fortegnelse over lejrpladser. Der

findes også smartphone-apps, der kan

vise vej til nærmeste shelter (fx ”Shelter”

og ”Lejrpladser”).

I Norge og Sverige findes der mange

hytter, som ofte ligger afsides placeret

og langt fra køreveje. Hytteture er en

mulighed, da man ikke behøver tage telt

med, hvilket gør oppakningen væsentlig

lettere. Vær opmærksom på, at der i så

fald skal vandres til, så I når frem til hytten

inden aften, da I som regel ikke vil have

1.Turplanlægning

det er vig-tigt, at i som gruppe snak-ker om, hvad i gerne vil. hvor længe vil i være væk, og hvor langt vil i vandre?

Danskevandreruternaturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandreturs-folderevandreruter.dk aktivdanmark.dk/danmark/da-dk/menu/turist/vandring/vandreruteridanmark/vandreruter-i-danmark-ny.htm

Svenskerutervisitsweden.com/sverige-dk/Aktiviteter/Adventure--Sports/Vandreture-i-Sverige/ sydsverige.dk/?pageID=352svenskaturistforeningen.se/sv/Inspiration/Vandring/Ledarledda-vandringar/

Norskeruterut.no/ visitnorway.com/vandringturisforeningen.noUT.no har også udgivet en app med norske vandreruter og hytter. Den hedder: ”UT.no turguide”

TAG PÅ TUR 5

turplanlægningturplanlægning

Der er masser af vild natur og fjeld i Skan-dinavien. Her er det Rondane National-park i Centralnorge.

6 TAG PÅ TUR

et alternativ. Desuden er det ofte dyrt at

bo i hytter. De fleste ruter er afmærkede,

men afmærkningen kan have svingende

kvalitet. Derfor er det vigtigt, at I har både

detaljerede kort og kompas med samt

forstår at anvende dem.

Reglerogrettigheder Afhængig af, hvor I vælger at tage hen,

skal I være opmærksomme på gældende

lovgivning. I Norge, Sverige og Finland

eksisterer allemandsretten, hvilket be-

tyder, at alle kan færdes og opsætte telt

næsten overalt. Det herskende princip er,

at man skal være varsom mod naturen og

vise hensyn til mennesker og dyr.

I Danmark har vi ikke allemandsret, så

her skal I være mere opmærksomme på

reglerne for det pågældende område.

Vær opmærksom på, at der er forskel

på privatejede og statsejede arealer. I

mange af Naturstyrelsens skove er der fri

teltning, uden at man skal søge tilladelse

i forvejen.

Regler og rettigheder for brugen af den

danske natur kan I finde på bl.a. Natursty-

relsens og Danmarks Naturfredningsfor-

enings hjemmesider, naturstyrelsen.dk

og dn.dk.

Langt hen ad vejen kan I bruge jeres

sunde fornuft i forhold til, hvad I må og

ikke må. Sørg for at have sat jer ind i hvilke

regler, der gør sig gældende i netop det

område, I har besluttet jer for at tage til.

Madogudstyr Som et led i turplanlægningen er det

også nødvendigt at overveje, hvad I skal

have med af udstyr og mad. Læs om dette

i afsnittene ’Lejrplads’ og ’Proviant’.

Transporttilturområdet Skal I med bus, tog, cykel eller bil? Tjek

hvilke muligheder I har for at komme til

udgangspunktet, og husk at aftale opsam-

ling, hvis det skal gøre sig gældende for

jer. Skriv det ned, så I ikke bliver usikre

undervejs på turen. Hvis I skal med offent-

lig transport, så planlæg gerne med lidt

ekstra elastik i jeres program. Det er surt

at komme for sent til toget eller bussen.

i danmark har vi ikke allemandsret til naturen, så her skal i være mere opmærk-somme på, hvad reg-lerne for det pågældende område er.

planlægning aF Tur Når I har fundet område og lejrpladser, vil det nogen

gange være nødvendigt med mere nøjagtige kort end dem, der er i folderne fra Naturstyrelsen. Der kan findes detaljerede kortudsnit over hele Danmark, som

er gode at planlægge efter. Kort fra Kort- og matrikelstyrelsen rummer gode kortudsnit i gode størrelsesforhold, kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/. I kan nogle steder også købe kort, som dækker hele Danmark, hos boghandlere i stør-relsesforholdet 1:25.000.

To regnbuer hænger over Rondane Nationalpark i

Centralnorge.

TAG PÅ TUR 7

turplanlægning

Vindogvejr Hvor forberedt I er på det lokale vejr,

betyder meget for, om I får en god tur

eller ej. Uanset hvordan vejret er, så vil

det påvirke jer. Der vil være særlige vejr-

forhold i det område, I tager til, som I bør

undersøge under planlægningen.

Vejret kan være meget omskifteligt, og

det giver jer klart en god tur, hvis I er for-

beredt på, at der både kan være solskin,

regn, blæst og sne – afhængig af årstid

og sted.

Generelt kan siges om en fjeldtur, at solen

er stærkere, der er mere nedbør, lavere

temperaturer, mere vind og længere

vintre. Det kan give nogle fantastiske

naturoplevelser, for det særlige klima

giver ofte en spektakulær vegetation. Det

betyder også, at I skal være anderledes

forberedt, end hvis I skal på en vandretur

i et lavlandsområde eller skov, hvor der

vil være mere læ for vinden og knap så

stærk sol. Uanset hvor I tager hen, så sørg

for, at I har sat jer ind i områdets forhold,

og tag det udstyr med, som er nødven-

digt. Det kan være en god solcreme med

høj faktor, vindtæt tøj og tyk fleece til

fjeldet. Tjek altid vejrudsigten kort tid før

afrejse, så I er beredt.

Gruppedynamik Når I er på tur, så vil det være tydeligt,

at I er en gruppe forskellige personer. Det

kan der være både fordele og ulemper

ved. En af jer er måske rigtig god til at

planlægge og læse kort. En anden er god

til at motivere og holdet humøret højt,

mens en tredje er god til at etablere lejr

og tænde bål. Det er godt at kende hinan-

dens styrker og svagheder, når I skal på

tur. Så længe alting går godt, så fungerer

jeres gruppe godt. Det øjeblik noget går

galt, vil I måske opdage andre sider af

jer selv og hinanden. Så tag en snak om,

hvordan I eventuelt reagerer, hvis I bliver

trætte, kolde, sultne eller skadede under-

vejs. Der vil sikkert komme et tidspunkt,

hvor en af jer har brug for en pause, før

I andre har brug for én. Hvad gør I så?

Hvordan sørger I for, at I som gruppe er

med hele vejen? Og husk – man kan godt

ændre mening undervejs, så selvom man

i starten ønskede at vandre langt hver

dag, så kan vejr og vind betyde, at man

synes, det er for langt. Hvem bestemmer?

Og hvordan bliver I enige?

Sikkerhed I vil få en fantastisk tur, hvis I kan undgå

at komme ud for livsfarlige oplevelser

eller situationer, hvor I er for pressede

og stressede. Og jo bedre forberedelse,

desto bedre kan I undgå at komme i situa-

tioner, hvor I ikke ved, hvad I skal gøre.

Tag jeres forholdsregler for de ting, som

kan gå galt, når I er på tur. Ud over at I kan

almindelig førstehjælp, til når skaden er

sket, så er det en god ide, at I har gjort jer

nogle tanker om, hvad det er, I skal være

på udkig efter. Det afhænger selvfølgelig

af vejret, årstiden, terrænet og meget

mere. Hvordan krydser I sikrest et vand-

løb? Hvad skal I gøre i tordenvejr? Tag

en snak om, hvilke ting I kan komme ud

for og sørg for, at I har forberedt jer bedst

muligt. Det handler også om, at I er i form

til den tur, I planlægger. Er I vant til at

vandre med tung rygsæk i bjergterræn?

Har I gode vandrestøvler, som I har testet

hjemmefra?

Sporløsfærden Det er altid dejligt at komme ud og

opleve en uspoleret natur. Det kræver,

at I selv er opmærksomme på ikke at

efterlade jer spor og affald, og det kan

godt være lidt en kunst. Sporløs færden i

naturen vil sige, at I:

• Tager hensyn til naturen og ikke for-

styrrer dyr eller fugle

• Ikke kaster affald i naturen. Dvs. bræn-

der det, der kan brændes, graver det

ned, som kan rådne, og tager resten

med jer hjem

• Laver et bål, som ikke skader naturen

eller efterlader sig spor. Brug om mu-

ligt etablerede bålpladser.

• Leder efter allerede etablerede over-

natningspladser eller laver en ny, hvor

den ikke gør skade på naturen

• Overholder de gældende regler for bål,

uanset om det drejer sig om bålforbud

eller indsamling af brænde.

der vil være forhold i det område, i har valgt at tage til, som vil gøre vejret særligt, og det bør i have taget forbehold for, inden i tager af sted.

8 TAG PÅ TUR

personlig udrustning

TAG PÅ TUR 9

Udvalget af udstyr er enormt, og forskning i nye materialer og løsninger giver stadig nye produkter med bedre egen-skaber og komfort. Men en god turoplevelse handler ikke om, hvor nyt udstyret er, men om udstyret kan udfylde sine vigtige funktioner som at holde dig varm og tør. Før du tager af sted, er det en god ide at kende dit udstyr og tjekke, at det er i god stand.

Kropstemperatur Din krop fungerer bedst, når den er ca.

37 grader. Varmen i kroppen produceres

ved hjælp af energien fra den mad, du

spiser. Når du sover, producerer kroppen

omkring 75 watt i timen i form af afgivet

kropsvarme. Ved fysisk aktivitet øges

forbrændingen og dermed også varme-

produktionen, og kroppen kan producere

op til 1000 watt. For at kroppen kan holde

den rette temperatur, må varmeproduk-

tionen og varmetabet være i balance.

Hvis varmetabet er stort, begynder du at

fryse, og hvis varmetabet er mindre end

varmeproduktionen, bliver du for varm og

begynder at svede.

På en tur bliver kroppen udsat for

forskellige temperatursvingninger. For at

hjælpe kroppen til at holde den rigtige

temperatur, bør du klæde dig på efter

”trelagsprincippet”. Med flere tynde lag er

det let at tage tøj af og på for at regulere

temperaturen.

Inderlag Tættest mod kroppen bør du have et

lag som ånder godt, så sveden kan ledes

væk fra huden. Dette lag kan være lavet

af forskellige materialer såsom uld eller

kunstfiber. Uld har den egenskab, at det

varmer rigtig godt, også når det er vådt.

Dog ånder det ikke lige så godt som

kunstfiber. Kunstfiber ånder godt, men

varmer ikke i samme grad som uld, og slet

ikke når det er vådt. Uld har dog også den

fordel, at det ikke lugter grimt, selv efter

flere dages intens brug. Undgå generelt

bomuld.

Mellemlag Mellemlaget skal være varmt, let og

åndbart. Dette lag bruges ofte ikke, når

du bevæger dig, men tages på, når du

holder pause. Her er en uldtrøje, eller en

fleece- eller microfiberjakke helt i top. De

varmer og ånder alle godt. Et mellemlag

af bomuld kan også bruges, men det

varmer ikke, hvis det er vådt, og tørrer

langsomt.

Yderlag Yderlaget skal holde dig tør og beskytte

mod vinden. Derfor skal det helst være

vand- og vindtæt. Herudover må det

gerne være slidstærkt og have nogle

gode lommer til kort og kompas eller an-

det praktisk forhåndenværende. Vind- og

vandtætte skaljakker er helt ideelle som

yderlag, da de også kan ånde. De er dog

også ret dyre, så en almindelig regnjakke

kan også gøre det. Det er godt at have en

hætte i jakken, da du mister meget varme

fra hoved og nakke.

TIP: Reguler let varmen ved at bruge

hue.

2.Personligudrustning

For at hjælpe kroppen til at holde den rigtige temperatur, bør du klæde dig på efter ”trelagsprin-cippet”

10 TAG PÅ TUR

Fodtøj–ditvigtigsteudstyr Vandrestøvler skal være behagelige

at gå i, give støtte til anklerne og holde

fugtighed ude. Støvlerne og sålerne kan

have forskellig stivhed, afhængigt af

hvad de skal bruges til. Skal du bære på

mange kilo og gå i kuperet terræn, er det

en fordel med en stivere støvle for at give

ekstra støtte.

Støvler findes enten med eller uden

GoreTex-membran. Skal du ud og vandre

i sumpet terræn i mange dage i træk,

kan det være en fordel med en vandtæt

støvle med membran, da den, med den

rette pleje, er vandtæt.

Det er også en fordel at have et ekstra

sæt lette sko med, fx lette løbesko eller

vandresandaler, som du kan skifte til, når

dagens vandring er overstået. Herved går

du ikke rundt i svedfugtige støvler hele

døgnet, og det kan samtidig være en god

aflastning at komme i nogle lettere sko,

når man bare er i lejren.

Sokker Dine fødder sveder meget, især på tur.

Derfor bør du have en svedtransporteren-

de sok inderst mod huden, som kan lede

sveden væk og holde din fod tør. Uden

på den svedtransporterende sok skal du

have en tykkere vandresok. Fordelen ved

at bruge en indersok er, at du får skabt et

ekstra gnidningslag mellem de to sokker.

Dette nedsætter risikoen for vabler. En

vandresok er lavet således, at den har

støttende punkter på vitale steder. En

hjemmestrikket uldsok kan godt miste fa-

conen og derved øge risikoen for vabler.

Vandring bør foregå med en tynd og en

tyk uldsok, eller specielle vandresokker

bygget op efter samme koncept som

tankerne bag at bruge to sokker.

Sovepose Der findes to typer soveposer; fiber-

poser og dunposer. Er du meget på tur

både sommer og vinter, kan det være rart

med to poser, en til sommerbrug og en

til vinterbrug. Langt de fleste kan klare

det er også en fordel at have et eks-tra sæt lette sko med, fx løbesko, som du kan skifte til, når dagens vandring er overstået.

Dit vigtigste værktøj på turen: Dine vand-restøvler.

TAG PÅ TUR 11

personlig udrustning

sig med det, man kalder en tre-sæsoners

sovepose.

Fiberposer: Fyldet er lavet af kunst-

fibre, som lidt ligner små fjedre eller

pastaskruer. Fordelen ved fiberposer er,

at de varmer, selvom de bliver våde, og så

er de billigere end dunposer.

Dunposer: Fyldet er typisk af gåsedun,

som kan have forskellig kvalitet afhæn-

gigt af isoleringsevnen. Fordelen ved

dunposer, er at de fylder og vejer mindre

end fiberposer. Samtidig holder dunene

isoleringsevnen næsten dobbelt så lang

tid som kunstfibrene. Til gengæld er dun-

poser dyrere end fiberposerne.

Tip: Piger fryser typisk mere end drenge,

så de bør altid sove inderst i teltet eller

købe en lidt varmere sovepose. Husk

også altid at sove med hue i kulden.

Liggeunderlag Et liggeunderlag skal ikke kun sørge

for, at du ligger blødere og mere jævnt

om natten. Det skal også isolere dig fra

kulden fra jorden. Om sommeren behøver

det ikke være ret tykt for at isolere nok,

men om vinteren kan det være nødven-

digt at have et tykkere underlag. Du kan

også bruge to tynde i stedet. Oppustelige

liggeunderlag er ofte komfortable og

kompakte, men de kan også let få huller.

Hold dem væk fra bålet og brug dem ikke

på skarpt underlag. Skumunderlag fylder

lidt mere, men du behøver til gengæld

ikke frygte huller.

NaturensegetunderlagGrangrene kan give et blødt underlag i ex. bivuak og kan bruges alene eller som et godt supplement til liggeunderlaget. Bræk nogle af de nederste grangrene af og læg dem som en seng, buende opad. Lav dog aldrig slemme ”sår” i skoven, når du finder grangrene.

rygsæk Hvis du skal af sted på vandretur, må du have en god rygsæk til dit grej. Det er

vigtigt at tasken passer til dig, det vil sige, at ryglængden er rigtig, at den har et solidt hoftebælte, som støtter, og skulderremme, som gerne er polstrede. Når du indstiller rygsækken, skal du løsne skulderremmene helt og tage rygsæk-ken på. Så spænder du hoftebæltet. Midten af bæltet skal være der, hvor dit hofteben stikker ud. Det skal hverken sidde over eller under. Når du har strammet

bæltet ind, kan du spænde skulderremmene, så de sidder behageligt og støtter. Du skal bære omkring 70 % af vægten på dine hofter, så det er vigtigt, at det sidder ordentligt. For en pige i 14-års-alderen er en rygsæk på 50-60 liter ofte ideel, mens en dreng i samme alder kan gå med en på 60-70 liter.

FORSLaG TiL pakkeLiSTeR

Undertøj To par tynde og to par tykke uldsokker Varm trøje Outdoorbukser (ikke cowboybuks) Jakke Regntøj Hue, vanter og tørklæde Vandrestøvler Sovepose Liggeunderlag Førstehjælps-udstyr Toiletsager Toiletpapir Håndklæde Solcreme Solbriller Myggespray Tallerken, kop og bestik Drikkedunk Pandelampe Kort, kompas, GPS Mobiltelefon Kortmappe Reparationskit Plastikposer Stearinlys Mad og drikke Trangia Brændstof til trangia Tændstikker Skærebræt Opvaskeudstyr Telt Kniv Økse og sav Mad Slik Uniform Kamera

12 TAG PÅ TUR

Kort Kortet skal altid med på en vandretur.

Det er et essentielt hjælpemiddel for at

være sikker på, at I finder vej og ikke farer

vild. Sørg for at være på forkant og hele

tiden vide, hvor I er, og hvad der kommer

længere fremme. Det kan også være en

fordel at have flere kort i gruppen, så flere

kan deltage i at finde vej. Samtidig er man

ikke så sårbar, hvis et af kortene skulle

blæse væk eller gå i stykker.

For at beskytte kortet er det en god

ide at have en kortlomme, så kortet er

beskyttet mod skidt og regn. I kan lave

jeres egen kortlomme ved at putte kortet

i en plastiklomme og tape lukningen til,

så der ikke kan komme fugt eller skidt ind

til kortet.

Målestok Kortet er en formindsket tegning af

terrænet. Målestokken på kortet er derfor

forholdet mellem en afstand på kortet og

den tilsvarende afstand i terrænet. Hvis et

kort er i målestok 1:10.000, betyder det, at

en centimeter på kortet svarer til 10.000

cm (100 m) i terrænet. En huskeregel for

at regne fra cm til m kan være, at du tager

dine to tommelfingre og placerer på de to

bagerste nuller i målestoksforholdet . Det

tal, der står tilbage (10.000 bliver til 100),

er det antal meter, en centimeter på kortet

svarer til.

Højdekurver Højdekurver viser højdeforskellen i ter-

rænet. Når højdekurverne ligger tæt, er

det meget stejlt, og ligger de længere fra

hinanden, er terrænet forholdsvis fladt.

Kompas Kompasset hører altid sammen med

kortet. Kompasset består af en magnetisk

kompasnål i et kompashus, som er pla-

ceret på en gennemsigtig plade. Uanset

hvor i verden du befinder dig, vil kompas-

nålen altid pege mod nord.

3.Orientering

ÆkvidistanceHøjdeforskellen mellem højdekurverne kaldes for ækvidistancen. Ækvidistancen kan variere fra kort til kort, men er altid opført på kortet. Hvis ækvidistancen på kortet er 20 meter, svarer det til, at terrænet stiger eller falder 20 meter mellem hver højdekurve.

GeografiskogmagnetisknordpolDen geografiske nordpol er den, vi i daglig tale kalder for nordpolen. Den ligger på top-pen af kloden, omtrent midt i Arktis.Den magnetiske nordpol ligger i øjeblikket nord for Canada og flytter sig hele tiden en lille smule. Den flytter sig, fordi magmaen, som flyder under jordskorpen, indeholder en stor del jern, som påvirker magnetismen. De sidste par år har den magnetiske nordpol flyttet sig med omkring 50 km om året. Forskellen mellem den geografiske og den magnetiske nordpol kaldes misvisnin-gen. Jo tættere man kommer mod nord, des større er misvisningen. I Danmark er misvisningen så lille, at den ikke har nogen betydning, mens den i Nordnorge er omkring 11 %. Da kortene peger mod den geografiske nordpol og kompasset mod den magnetiske, må vi manuelt rette op for denne misvisning.

TAG PÅ TUR 13

orienteringorientering

På tur nær Jetti, vest for Jotunheimen i Norge.

14 TAG PÅ TUR

orientering

Målogvægt At kunne bedømme afstande, højder og

vægt er noget, du ofte kan få brug for. På

tur har du som regel hverken målebånd

eller en vægt ved hånden, så du må

bruge andre metoder.

Rummål Indholdsbedømmelse har du mest brug

for i forbindelse med madlavning. De

fleste kopper indeholder mellem to og fire

dl. Nogle har endda målestreger, du kan

bruge. Andre ting, du kan bruge som må-

lebæger, er din vandflaske, termokande

eller gryde. Er målet ikke angivet, er det

rart at kende det hjemmefra, inden du står

og skal bruge det.

Naturensegnetegn

Hvad er klokken? Er vejret klart, og du kan se solen, kan du bruge disse huskeregler til at finde ud af, hvad klokken ca. er.• Solen står i øst klokken 6, i syd klokken 12

og i vest klokken 18.• I løbet af disse 12 timer drejer jorden 180

grader, hvilket giver 15 grader i timen• Find syd med dit kompas. Sigt så i solens

retning og find ud af hvor mange grader der er mellem solen og syd

• Del dette med 15 (antal grader pr. time) og du har nu antallet af timer før eller efter klokken 12

Find syd med dit urMangler du et kompas, men har et ur med viser, kan du finde syd, så længe der er sol. Peg den lille viser mod solen. Syd ligger lige mellem den lille viser og 12-tallet.

OBS: Disse metoder er ikke helt nøjagtige. Bl.a. fordi sommertiden betyder, at solen står i syd kl. 13 i stedet for kl. 12. De er dog gode til at give overblik.

TAG PÅ TUR 15

orientering

pindemetoden

Vil du finde bredden af en elv, hvor du ikke kan se ringene bredde sig, kan du i stedet

bruge pindemetoden. Find et fast punkt på den anden side af bredden (A). Sæt en pind

på din side af bredden (B), lige over for A. Gå (vinkelret) et tilfældigt antal skridt langs

bredden og sæt en pind der (C). Fortsæt lige så mange skridt som før og sæt en ny

pind (D). Gå nu vinkelret væk fra elven til det punkt, hvor du kan se punkterne C og A i

samme linje. Dette punkt hedder E. Afstanden mellem D og E er samme afstand som A

og B og dermed bredden på elven.

Stenkastmetoden

Skal du finde afstanden over en stille bæk, kan du bruge stenkastmetoden. Smid en

sten i vandet tæt ved bredden. Gå med ringene langs bredden, til du ser de rammer den

modsatte bred. Afstanden fra der, hvor du smed stenen til der, hvor du står nu, er den

samme som over til den anden side.

Afstandsbedømmelse Lange afstande måles lettest ved at skridte dem op.

Et stort skridt er ca. en meter.

16 TAG PÅ TUR

I har helt sikkert prøvet at over-natte i naturen før, hvad enten det har været i bivuak, telt eller under åben himmel. Men hvad skal I tage med på tur til over-natning, og hvilke overvejelser skal man gøre sig, når man vælger lejrplads?

Overnatning Er det skyfrit, er det rigtig fedt at ligge

under åben himmel og kigge op på stjer-

nerne, inden man falder i søvn. Men hvis

det regner, kan det blive en meget lang

nat! Derfor er det vigtigt, at I har noget,

som kan give jer ly for vejrets luner.

En presenning eller tarp til at lave en bi-

vauk fylder lidt og vejer ikke meget. Man

har forskellige muligheder for opsætning,

men totalt læ har man ikke, hvis det blæ-

ser op. Her kan et telt bedre hjælpe, og

det beskytter samtidig mod myg. Men det

vejer og fylder omvendt mere.

Hvis I vælger teltløsningen, er der

også flere muligheder. Et tunneltelt er let

at sætte op, og det har ofte en stor apsis

(fortelt), hvor der kan være plads til støvler

og bagage. Kuppelteltet er det mest vind-

stabile, da teltet holdes op af flere buer

som krydser hinanden. Det gør det stabilt

uanset vindretningen.

Man kan også medbringe en lavo (tipi),

hvor mange kan sove. Det er hyggeligt,

at alle ligger i samme telt, men lavoen

behøver en stor teltplads.

Til vandretur er det bedste et tunneltelt

og helst på fire personer pr. telt. Øv jer

hjemmefra på at slå jeres telt op (gerne

også i mørke), så alle ved, hvordan det

skal gøres, når det gælder, og I er trætte.

Lejrtoilet Til enhver lejrplads, stor som lille, hører

toiletfaciliteter. Aftal et sted, som kan bru-

ges som toilet. Det er en fordel at holde

det til et samlet, fælles sted, så der ikke

lugter over hele lejren. Hvis det er muligt,

så prøv at finde et sted, hvor vinden blæ-

ser væk fra lejren af hensyn til lugtgener.

Stedet kan være bag et træ eller en sten,

og det er vigtigt, at jeres toilet altid ligger

under lejren i niveau.

Vand Når I planlægger turen hjemmefra og

bestemmer jer for, hvor langt I skal gå, er

det vigtigt at tænke over, hvor der er mu-

lighed for at komme til vand, når I vælger

lejrområder. Vand er essentielt for, at I

får væske nok, til madlavning, opvask og

andre brugsmål. Derfor skal I prøve, om

I på kortet kan finde steder, hvor der kan

4.Teltoglejrplads

vand er es-sentielt for, at i får væske nok, til madlavning, opvask og andre brugs-mål.

Lejrplads i Rondane Nationalpark i Norge.

TAG PÅ TUR 17

telt og leJrplads

være rindende vand. I Sverige og Norge

kan vandet i åer normalt drikkes uden at

koges først.

Mad Når I på turen skal lave mad, skal I hjem-

mefra have tænkt over, hvordan I gerne vil

lave den. Skal I lave en bålplads og lave

mad over bål, eller medbringer I et storm-

køkken (fx Trangia)? Vælger I at lave mad

over bål, kan I have større gryder med og

dermed lave større portioner. Problemet

kan være at finde brænde, eller om I lig-

ger i et brandfarligt område, hvor åben ild

er forbudt. Vælger I stormkøkkenet, kan

I altid koge vand eller lave mad, uanset

hvor I er. Ulempen med et stormkøkken

er de mindre gryder, og at I skal slæbe

brændstof (typisk sprit eller gas) med til

hele turen.

Lejrplads øst for Hurrungange i Norge. Her er let adgang til vand, og teltene i lavningen er beskyt-tet mod vind.

1: Selvstående bivuak

3: Bivuak med ekstra beskyttelse mod vejret.

2 Bivuak spændt mellem to træer

4 Bivuak i pyramideform

Bivuakker er et udmærket alternativ til telt i egne uden ekstremt vejr. Den kan bygges af store grangrene, men presenning er mere praktisk, da den skåner skoven og er vandtæt. Brug grene/træer eller kraftig snor/barduner til at spænde presenningen ud. Find et sted mellem to træer, som egner sig til soveplads - det er en fordel, at bivuakken ikke er for langt fra bålet. En bivuak skal bygges, så vinden er i ryggen, og skal være omtrent en meter høj.

overnatning i bivuak

18 TAG PÅ TUR

proviant og leJrkøkken

At lave varm mad på turen er let, hurtigt og giver en bedre

tur. Men det kræver også træ-ning. Her er det divisionsche-ferne fra Bernstorff Division,

der har gang i trangiaen.

TAG PÅ TUR 19

Energi i form af mad er en forudsætning for at kunne klare en hård tur. Samtidig er det også et hyggeligt samlings-punkt til en middagspause eller i lejren om aftenen.

HvormegetmadskalIhavemedtiljerestur?

Noget af det vigtigste for at opleve en

god tur er, at man får fyldt energidepoter-

ne op, så man har overskud til det hårde

og det hyggelige. Derfor skal madratio-

nerne være i orden. Det kan være en

god ide at opdele de forskellige måltider,

således at man laver en pose med fx

havregryn til hver morgen. Så sikrer man,

at der også er nok sidst på turen.

HvilkemulighederharIforatprovianterepåvejen? Overvej, hvilke muligheder I har for at

proviantere under turen eller der, hvor

jeres tur starter. Hvis I har muligheden,

kan I lægge ruten gennem en by, hvor der

måske er mulighed for at købe lidt friske

varer. En anden overvejelse kan være at

købe noget af provianten på startdestina-

tionen, hvis det er muligt. Det kan være

noget frisk mad, som ikke kan holde sig i

længere tid, og som derfor skal købes så

sent som muligt. Overvej dog også, hvad I

gør, hvis ingrediensen nu ikke findes her.

HvadgørImedaffald? Når I er af sted på tur, har I sjældent mu-

lighed for at komme af med jeres affald. I

visse tilfælde er der hytter med mulighed

for at komme af med affaldet, hvis man

bruger hytten (og betaler). Derfor er en

god huskeregel, at ”alt som bringes ind i

området skal med ud igen”. Alt affald fra

madlavning, slikpapir eller andet skal altså

med på hele turen. Og det fylder! Derfor

er det en fordel af have sin proviant i

emballage, som fylder så lidt som muligt,

når indholdet ligger i maven. Syltetøjsglas

er fx rigtig svære at krølle sammen, og de

vejer også en del – selv efter de er tømt.

Holdvægtennede Vand vejer forholdsvis meget. Derfor er

ingredienser uden alt for meget væske i

at foretrække, hvis man vil holde vægten

på rygsækken nede. En metode kan være

at købe frysetørret mad. Frysetørret mad

i portionspakker vejer et minimum, men

er også forholdsvis dyr. Og så er smagen

næppe lige så god, som den I selv kan

frembringe.

En anden metode til at få ”let” mad er

at tørre sin mad hjemmefra. Ved at gøre

dette, opnår man en længere holdbarhed

end normalt, og man ved lige præcis,

hvad der er i produktet. Ved tørringen for-

damper væsken fra ingredienserne, og de

svinder derfor meget ind. Når maden skal

bruges, opblødes ingredienserne i vand

og svulmer op igen. Det er sundere, bil-

ligere, mere velsmagende og mættende

og fylder og vejer mindre end frysetørret

mad – en stor fordel, når man selv skal

bære sin mad til mange dages forbrug.

5.Proviantoglejrkøkken

det kan være en god ide at opdele de forskel-lige måltider, således at man laver en pose med fx havregryn til hver morgen.

20 TAG PÅ TUR

Madplanogorganisering:Lav en madplan sammen, så I er sikre på

at blive mætte på turen. Alle har brug for

forskellige mængder mad for at føle sig

mætte. Så for at alle får nok energi til at

klare næste dags vandring, er det vigtigt,

at alle får nok at spise. Lav en madplan

hjemmefra og find ud af, hvor store

portioner I skal lave, for at hele gruppen

får nok energi. Har I overskud og plads

til lidt mere vægt, så tænk på at tage en

lille overraskelse med, som kan gøre en

udmattet og træt aften til en ekstra hyg-

gelig en.

HygiejneforholdLigesom derhjemme er hygiejnen enormt

vigtig. Sørg for at I har rene hænder, inden

I begynder på madlavning, så I minimerer

risikoen for at overføre bakterier til hinan-

den. En vandredag kan være lang, hvis

alle i gruppen på skift må ud bag en busk.

Brug sæbe og håndsprit.

som en lille aktivitet kan i dele jer op i hold og lave mad til de andre grup-per på Tran-gia eller over bål.

En brænder har mange anvendelsesmulighe-

der. Her som grill.

TAG PÅ TUR 21

proviant og leJrkøkken

FyldaltidopmedvandHvis I møder rindende vand i løbet af dagens vandring, så sørg for at

fylde jeres dunke. Skulle I havne i en situation, hvor I er nødt til at slå

lejr eller akut får brug for vand, så har I altid så meget som muligt og

skal ikke til at lede efter egnet rent vand.

sådan Tørrer du selv din madHvordan?: Sæt maden i en ovn ved 50 grader natten over (ca. 8 timer) med ovndøren på klem, så vandet kan dampe ud. Har man en brændeovn kan man lægge ingredienserne på et net over denne og tørre dem der. grøntsager, der kan tørres: gulerødder, ærter (fra frysepose), porrer, løg, hvidkål, broccoli. Grøntsa-ger svinder typisk til 10-20 % afhængig af grøntsagens art. kød, der kan tørres: Flæske-, okse- og kalkunfars, oksesteg, kyllingefileter (steg dem først let på panden og snit dem derefter fint). Kød svinder ved tørring til ca. 1/3 af den oprindelige vægt og fylde.

Alle ingredienser skal i det hele taget være fint snittede (dog heller ikke så fint, at man ikke kan se, hvad de består af). Ingredienserne pakkes lufttæt i plastposer (fryseposer), gerne 2 poser, såfremt den inderste skulle gå i stykker. Poserne pakkes, så de ikke mases i rygsækken. Holdbarhed: Ingen ved endnu; men jeg har med velbehag spist tørrede produkter, der har været op til et år gamle! Når maden skal bruges i felten, bløder man det op i vand en halv til en hel time før, det skal bruges. Så svulmer det igen op til oprindelig størrelse. Bland evt. ingredienserne i afmålte portionspakninger hjemmefra, så har I afgrænset jeres rationer pr. dag og sikrer derved, at maden rækker turen ud.

hvis i møder rindende vand i løbet af dagens vandring, så sørg for at fylde jeres dunke.

akTiviTeT: ForBered jer hjemmeFra Som en lille aktivitet kan I før turen dele jer op i hold og lave mad til de andre grupper på Trangia eller over bål. Så får I trænet det at lave mad, når man kun har ét blus og fundet ud af, hvordan der måske skal regu-leres på varmen. Det er godt at vide, inden man har brændt hele gruppens aftensmad på efter en lang dag.

22 TAG PÅ TUR

Det er intet så hyggeligt som at sidde rundt om bålet om aftenen. Bål giver lys, varme og skaber en god stemning. Og gennem mange tusind år, har bålet været en vigtig del af menneskets overlevelse, da det både blev brugt til at give varme og til at tilberede mad.

Der findes mange båltyper, som kan bruges til at lave mad over, tørre tøj ved eller holde myggene væk. Bål kan laves næsten overalt, men der er ting, du bør tænke over, inden du starter.

Hvordanervinden?

Bålet bør placeres, så vindretningen

går væk fra, hvor du skal sove. Er det

nærmest vindstille, kan et bål i læ af store

sten eller lignende give et dårligt træk, så

røgen ikke kan komme væk. Er der deri-

mod meget vind, kan læ af store sten eller

klipper være den bedste løsning.

Sikkerhed? Tænd aldrig bål, hvis underlaget er

meget tørt, og specielt ikke hvis det også

blæser. Du risikerer, at ilden spreder

sig, og du mister kontrollen over bålet.

Respekter altid forbud mod bål, som der

kan være i visse områder eller under

visse årstider.

Tænd aldrig bål direkte på klipper, da

du risikerer, de sprækker og aldrig ”heler”

igen. Tænd heller aldrig bål lige op ad

levende træer. Du kan skade træet og i

værste fald antænde det, og så kan ilden

sprede sig til andre træer.

Brænde Med mindre I befinder jer over træ-

grænsen, er det næsten altid muligt at

finde brænde til at starte et bål.

Gran- og fyrretræ og kviste er godt til

optænding, men brændværdien er lav,

så skal bålet brænde længe, behøver

du meget brænde. Løvtræ har en højere

brændværdi og brænder derfor i læn-

gere tid, især hårdere træsorter som bøg

og eg.

Hvis du kløver dit brænde, er det lette-

re at få ild i. Det brænder ved en højere

varme end hele stykker, men brænder til

gengæld også hurtigere op.

Optænding Optændingsbrænde er enormt vigtigt

for at tænde bål hurtigt og nemt, og man-

gel på optændingsbrænde kan give store

frustrationer ved lejrpladsen. Naturen

byder på forskellige materialer til optæn-

ding. F.eks. kan blomsterdelen fra tidsler

anvendes, men der skal bruges en del af

6.Bål

hvis du kløver dit brænde, er det lettere at få ild i. det brænder ved en højere varme end hele stykker.

TAG PÅ TUR 23

bål

24 TAG PÅ TUR

bål

Hvordan fjerner jeg mine spor?Et bål laver små ”sår” i naturen, og hvis de næste også skal have lov til at få den samme vildmarksfølelse som dig, er sporløse bål et ideal at sigte efter. Sørg så vidt muligt for at benytte etable-rede bålsteder. Er du nødt til selv at grave en bålplads, så fjern tørvene og læg dem til side, så de kan lægges tilbage efter brug. Du kan også lave et pagodebål og på den måde forsøge at skåne underlaget.

det. Birkebark er let at få ild i, fordi det

har et højt naturligt indhold af olier. Tag ud

i skoven og saml en god portion fra døde

træer, tag det med hjem og tør det på

radiatoren eller i ovnen ved svag varme.

Pak små portioner i fx tiltapede plasticlom-

mer. Så har du altid tørt materiale til en

hurtig optænding. De nederste grene på

fyrretræer er ofte udgået, knastørre og

perfekte til optænding.

Et andet godt materiale er ”char cloth”,

som du selv kan fremstille. Det laves ved

at ”brænde” bomuld eller denim uden ilt

ved fx at lægge stoffet i en ildfast behol-

der og lægge den ind i et bål. Ved den

proces fordamper al fugt fra materialet, og

det bliver meget letantændeligt. Fnulleret

fra tørretumblere er også godt at tænde

op med. Prøv dig frem med, hvad der

fungerer for dig.

Du kan finde gode links til ”tinder”/optæn-

dingsbrænde på wikipedia.org/wiki/Tinder

Tag ud i skoven og saml en god portion fra døde træer, tag det med hjem og tør det på radia-toren eller i ovnen ved svag varme.

Ledere og tropsspej-dere fra 1. Gjentofte gruppe hygger om bålet under en kanotur i Sydsverige.

TAG PÅ TUR 25

Båltyper Tjek reglerne for bål i Danmark og en

oversigt over bålpladser i Danmark på

naturstyrelsen.dk.

pyramidebål Inderst har man det tørre optæn-dingsbrænde, og de tykke kævler står yderst. Bålet tændes indefra. Tænk på et Anders And-bål.Pyramidebålet er ikke velegnet til koldt eller vådt underlag.

pagodebålStabl brænde i lag med frisk brænde allernederst og tørt brænde på toppen i 4-5 lag, hvor stykkerne bliver mindre mod toppen. Tænd bålet ovenfra. Når bålet er nedbrændt, vil de friske stykker i bunden være tilbage, og man undgår derved at efterlade store brandmærker i naturen. Bålet har også den fordel, at det kan tændes på kold jord eller sne.

26 TAG PÅ TUR

Hver gang man er på tur, håber man, at man kan klare sig uden at få brug for førstehjælpskas-sen. Men det er altid godt at være forberedt på små og store skader, så de i stedet for at ødelægge jeres tur kan blive oplevelser, som I senere kan se tilbage på som et ekstra minde fra turen.

Trehovedpunkter Der kan ske mange former for skader på

en tur – også selvom man har forberedt

sig så godt som muligt. Og når skaden

er sket, er det godt at have øvet sig på

førstehjælp, så man ikke bliver chokeret

og ’taber hovedet’. Uanset hvor alvorlig en

skade er, så husk følgende hovedpunkter:

1 ) Se 2) Tænk 3) Handl

Bevar roen og få overblik over situatio-

nen. Hvad skete der, og hvilken skade er

der tale om? Er det noget, I kan behandle

selv, eller har I brug for at tilkalde hjælp?

Er der behov for, at en af jer tager leder-

skab og fortæller, hvem der skal gøre

hvad? Husk at inddrage alle og lyt til folk,

der har forslag til løsninger. De fleste ska-

der, der opstår på tur, vil I kunne behandle

selv og fortsætte turen.

Sår Sår kan være et snitsår med en kniv, et

slag mod en sten eller klippe eller en vabel.

Skaderne kan gøre ondt og bløde meget,

men med lidt snilde og en førstehjælps-

kasse kan I selv behandle skaderne.

7.Førstehjælp

Bevar roen og få overblik over situa-tionen. hvad skete der, og hvilken skade er der tale om?

TAG PÅ TUR 27

FørstehJælp

Små snitsår• Klem sammen om såret. Hæv om muligt

skaden over hjertet• Når det er holdt op med at bløde: sæt pla-

ster på så stramt, at det holder såret lukket• Rengør for blod og skift plaster efter behov.

Vask med sæbe, hvis såret er beskidt• Søg læge, hvis såret bliver ved at væske

(ikke blod)

Hudafskrabning• Rengør såret så godt som muligt – sørg

for at få alt skidt væk, også selvom det gør ondt. Vask med sæbe, hvis såret er beskidt

• Vent, til det er tørt, og sæt plaster på, så det dækker hele såret. Undgå at få tapen i selve såret

• Skift plaster efter et døgn eller før, hvis det har blødt meget

• Luft gerne såret nogle timer, når plastret skiftes, da såret så vil hele hurtigere. Fjern også plastret, når du sover, så såret får luft

Større blødninger• Forsøg at stoppe blødningen ved at presse

en hånd over såret• Hold det skadede sted højere end hjertet

for at begrænse blødningen• Læg kompresforbinding på• Sørg for, at kompresforbindingen bliver pla-

ceret lige over blødningen, og læg gerne en sten ind i bandagen for at skabe ekstra tryk til at standse blødningen

• Ring efter hjælp, hvis blødningen ikke standser

vabler• Sørg for at behandle vabler, så snart du

mærker, de er på vej• Er det en væskeholdig vabel, så stik hul

med en nål• Sæt plaster på, som dækker hele vablen.

Sæt tape over plastret fra hælen og op for at undgå at tapen krøller, når du går. Sports-tape og vabelplastre er gode.

ForstuvningerForstuvninger er en hyppig skade. Den er sjældent alvorlig, men kan gøre enormt ondt og skal behandles med det samme, så turen senere kan gå videre. • Tryk på det skadede sted• Bind tape eller forbinding stramt rundt om

det skadede sted• Lad bandagen dække godt både oven for

og neden for det skadede led

Brækkedeknogler Hvad der synes som en kraftig forstuv-

ning, kan måske være et brud. Hvis hån-

den eller benet ikke fungerer ordentligt,

har fået en mærkelig vinkel, gør vældig

ondt, eller den skadede hørte et knæk,

kan det være et brud. Hvis en af jer er så

uheldig at brække en arm eller ben, skal

I sørge for, at den skadede kommer til

læge. Indtil da er det vigtigt, at bruddet

holdes mest muligt i ro. Er armen bræk-

ket, kan I lægge den i slynge. Hvis det

derimod er et brækket ben, bør I lægge

personen på et liggeunderlag og støtte

det skadede ben med sammenrullet tøj

og håndklæder. Sørg for, at personen ikke

bliver afkølet, mens I venter på hjælpen.

hvis en af jer er så uheldig at brække en arm eller ben, skal i sørge for, at den skadede kommer til læge.

28 TAG PÅ TUR

Nedkøling Nedkøling forekommer, når kroppen når

under en temperatur på 35 grader eller

lavere. Det kan opstå, hvis man er faldet i

vandet, er blevet vindafkølet eller har fået

en anden skade, som gør, at kroppen er

i chok.

Vær opmærksom på de andre i grup-

pen og hold øje med symptomerne på

nedkøling:

Brandskader Et brandsår skal behandles med det

samme, da det ellers kan udvikle sig til

et grimt sår. Der er tale om tre forskellige

grader af forbrænding:

Symptomer• Personen siger han/hun har det dårligt• Huden bliver bleg og kold – blå læber• Blodtryk, puls og åndedræt stiger• Problemer med fin- og grovmotorik• Kroppen ryster• Personen vrøvler mere end sædvanligt• Personen mister bevidstheden

Behandling• Læg personen på et isolerende underlag• Skift til tørt tøj og fodtøj• Slå lejr• Tænd bål, trangia eller andet, som giver

varme• Sørg for, at personen får noget at spise og

drikke• Læg personen i en sovepose sammen med

en anden person• Hvis I ikke har tøj, sovepose eller tilsva-

rende at pakke personen ind i, kan I bruge plast eller lignende – skal være lufttæt

• Er personen på vej til at miste bevidsthe-den, skal I ringe efter hjælp

1. gradsforbrænding:Kendetegn: rød hud, ingen blæner eller sår• Afkøl det skadede sted ved at holde det

under rindende koldt vand eller hælde koldt vand på i 1-2 minutter. Alternativt kan man lægge kolde, våde omslag på såret – dette vil gøre mindre ondt på patienten. En forbrændt hånd kan nedsænkes i en gryde med koldt vand

• Fortsæt med lunkent vand i 10-30 minutter• Hvis brandskaden ikke er til gene, kan turen

fortsætte

2. og 3. gradsforbrændingKendetegn: store blærer, åbne sår eller forkul-let hud.• Afkøl det skadede sted ved at holde det

under rindende koldt vand eller hælde koldt vand på i 1-2 minutter. Alternativt kan man lægge kolde, våde omslag på såret – dette vil gøre mindre ondt på patienten

• Fortsæt med lunkent vand i 10-30 minutter• Fjern ikke tøj, der evt. har brændt sig fast• Ring efter hjælp. Det er vigtigt at komme til

sygehus så hurtigt som muligt• Læg fugtige, kolde håndklæder eller lignende

på de forbrændte områder. Hvis personen er forbrændt på en stor del af kroppen, skal I være opmærksomme på, at personen ikke bliver underafkølet

vær op-mærksom på de andre i gruppen og hold øje med symp-tomerne på nedkøling

TAG PÅ TUR 29

Insektbid I den nordiske natur er der ikke mange

insekter eller dyr, der kan være til gene

for jeres tur. I kan komme ud for insektbid

som f.eks. bi- eller hvepsestik. Folk vil

typisk få kløe og smerte rundt om stikket,

og huden vil blive rød. Nogle personer er

allergiske, ex. over for hvepsestik, og kan

få en kraftig reaktion med kvalme, opkast

og kløe over hele kroppen. En meget

alvorlig reaktion kan give åndedrætsbe-

svær.

Flåt Det er ikke ualmindeligt, at man samler

en flåt op på en vandretur. Flåter suger

blod og vil ofte sidde i skyggefuld vegeta-

tion et stykke over jorden og vente på, at

der kommer et dyr eller menneske forbi.

Flåten kan være bærer af smitte, og der-

for bør den fjernes hurtigt. Det bedste er

at tjekke for flåter dagligt. Tjek hinanden

og særligt varme steder som armhuler,

knæhaser og lysken.

Psykiskførstehjælp Hvis I kommer ud for et eller andet

uheld på jeres tur, så husk også at give

psykisk førstehjælp. Tal med hinanden

og særligt en person, der har fået en

skade. Berolig vedkommende og spørg

gerne ind til forskellige ting, så I holder

personens opmærksomhed fanget. Bevar

hovedet koldt og undgå at gå i panik. Det

er en god ide, hvis en af jer tager teten og

sørger for at involvere de andre, så der

ikke opstår usikkerhed om, hvem der gør

hvad. Lyt til hinanden og sørg for at passe

godt på hinanden. På den måde vil I let-

tere kunne undgå uheld.

Behandling• Fjern en evt. brod• Hævelse og kløen kan behandles med

aloe vera eller kolde omslag. Hvis det er en alvorlig reaktion, kan det være nødvendigt at søge læge

• Er der tegn på åndenød og kredsløbssvigt, kan personen være i en choktilstand. I så fald tilkaldes hjælp så hurtigt som muligt

Behandling• Flåten fjernes lettest med en pincet. Tag fat

så tæt på huden som muligt og træk den roligt ud

• Rens såret• Hvis såret efter flere dage fortsat er rødt og

hævet og større end en 5-krone, så kontakt en læge og få råd om videre behandling

Forslagtilførstehjælps-kassensindhold

Basisindhold:• 1 vandafvisende bandage• 4 sterile kompressionsbind• 4 antiseptiske klude• 1 rulle sportstape• 1 par handsker• 2 sikkerhedsnåle• 1 pincet• 12 stk. plaster i 3 forsk. størrelser• 1 saks

ekstraudstyr• Gazebind• Elastisk bandage• Salve til lindring af kløe• Smertestillende tabletter• Sårrensemiddel

lyt til hin-anden og sørg for at passe godt på hinanden. på den måde vil i lettere kunne undgå uheld.

FørstehJælp

30 TAG PÅ TUR

2

1 4

5

8.Nitipstilturen

3

BesTig kun deT overkommeligeHav altid overblik over det terræn, du færdes i. Er du på vej op ad en passage, bør du forinden vurdere, om du er i stand til at forcere den. Vurder også, om du kan komme den anden vej, hvis det skulle blive nødvendigt. Ellers må du finde en lettere rute.

sTarT med aT FryseNår du starter på dagens vandring, er det en god ide at have mindre tøj på, end hvad føles behageligt. Typisk drejer det sig om et lag mindre, end du ville have på, hvis du bare gik rundt i lejren. Så snart du starter på at gå, vil krop-pen begynde at producere mere varme, og derfor vil du hurtigt skulle tage en pause for at få det overflødige tøj af. Undgå dette ved at starte med mindre tøj på. Når du får varmen, så tag først din hue af.

medBring eksTra sok-ker.Sørg for at pakke et sæt ekstra strømper et tørt sted i din rygsæk. Pak dem evt. i en frysepose eller drybag. Herved er du sikker på altid at kunne trække et par tørre og varme sokker op af tasken – uanset hvad du har væ-ret udsat for.

Find jeres ryTmeVandrer man i en gruppe, er det en rar ting at aftale, hvornår man holder pau-ser. Find en rytme, som passer til niveau og terræn. Gå fx i 55 minutter og hold 5 minutters pause. Herved kan man let udregne, hvor lang tids vandring man har tilbage af dagens etape, eller hvor langt man har gået. I kan også udpege naturlige pejlemærker, såsom nede ved søen eller i bunden af slugten. Husk dog, at afstande tit er længere, end de først synes.

BelønningerHusk at belønne dig selv og din patrulje. Efter en opslidende vandring har man godt af lidt forkælelse. Om det er et ekstra stykke chokolade, en pandekage på trangiaen eller noget helt tredje, bestemmer du selv – men du har fortjent det.

TAG PÅ TUR 31

6 8

97

ni tips til turen

kend diT FodTøjNår du skal finde nye vandrestøvler, er det vigtigt, at du finder nogle, som sidder rigtig godt. Sørg for at have god tid inden turen til at prøve dem. Prøv gerne forskellige mærker – de sidder alle forskelligt. Selvom du tit kan låne en sok i butikken, er det en god ide at have dine egne sokker med. Så ved du, at støvlen sidder, som den gjorde i butikken. Mange butikker tilbyder også, at du kan få pengene igen inden for en bestemt periode. Så når du har fundet de rigtige, så tag dem med hjem og gå rundt i dem derhjemme for at få en bedre fornemmelse, inden du trasker ud i skoven.

hvad gør din Tur god?Pakkelister er uundværlige til at tjekke, at alt det nødvendige er kommet med i ta-sken. Men husk at tænke over, hvad der gør netop din tur bedre. Har du brug for en hovedpude eller et tykkere underlag om natten for at få en god nats søvn, så sørg for at finde det, som kan opfylde dine

behov. Er du ty-pen, der gerne vil have chokolade på havregrøden om morgenen, så skal du måske have lidt ekstra med til det. Det er altid et spørgsmål om at vurdere plads og vægt, men er det netop denne lille ting, som gør DIN tur bedre, så tøv ikke med at tage det med.

opgrader dine kund-skaBerUd over at træne forskellige færdigheder til vandreturen på møderne, kan du overveje, om du skal tage på et kursus for at lære lidt ekstra. Det kan være meget godt at tage et kursus indenfor vildmarksliv, madlavning og førstehjælp, spe-cifikt henvendt til fjeldture. Så hold øje med Fjeld-gruppen og DDS’ kursusmagasiner.

go lighT!De fleste, der vandrer, har oftest alt for meget med på tur. Forsøg at pakke så lidt og så let, som du kan. Din tur vil blive meget sjovere, da du ikke bliver så træt, som hvis din rygsæk var tungere. Man kan faktisk klare sig med langt mindre, end man tror.

DE9NORSKEFJELDREGLER

1: Tag ikke af sted på lang vandretur uden træning.

2: Fortæl altid, hvor du går hen. Meld tilbage, hvis du ombestemmer dig.

3: Hav respekt for vejret og vejrmeldingerne.

4: Vær forberedt på uvejr. Medbring altid en rygsæk med fjeldudstyr.

5: Lyt til erfarne og lokale fjeldfolk.

6: Brug kort og kompas, så du ved, hvor du er.

7: Gå ikke alene.8: Vend om i tide, hvis fx vejret

bliver dårligt.9: Spar på kræfterne – og

grav dig ned i sneen om nødvendigt.

9 788791 923098