TEMANUMMER: optikkæderne

FREMSTORMENDE kapitalkæde med frivilligt præg

Den METODISKEmarkedsleder

NR.5

FRIVILLIGKÆDE med funklende service

PROVO med optikgigant i ryggen

model: skaga 2403 design: carina mollsjö www.scandinavianeyewear.com

G E N U I N E S C A N D I N A V I A N E Y E W E A R S I N C E 1 9 4 8

ph

oto

: u

lrik

a.g

AUGUST 2008

OPTIKEREN sætter i dette nummer fokus på kædernes øgede dominans på det danske marked.Udenlandske investorer har på kort tid købt sig til store markedsandele på det danske optik-marked, og det er vel blot en naturlig udvikling i en verden, hvor landegrænser spiller en min-dre og mindre rolle for kapital og arbejdskraftens bevægelighed.

Globalt set er hele branchen i vækst bl.a. fordi, der bliver flere og flere ældre, der stilles størrekrav til synet og det at have et godt syn hele livet, er et af de vigtigste parametre for livskvalitet.Derfor hører investeringer i vores branche til i kategorien af de sikre investeringer.Danmarks Optikerforening ser det ikke som sin rolle, at blande sig i, hvem der ejer de enkelteforretninger. Det er vores rolle at bidrage til at styrke den faglige udvikling ved at følge udviklin-gen i de lande, vi sammenligner os med og hele tiden at være på forkant med udviklingen.

Optikeren udgør, sammen med den almen praktiserende læge og øjenlæge, det primære øjen-sundhedstilbud, og tendensen over de seneste mange år er, at borgerne i stigende grad op-søger optikeren med synsplejerelaterede gener bl.a. fordi, der er for få øjenlæger.Mere end 90% af alle synsanalyser finder sted hos optikeren. Det betyder, at rigtig mangemennesker betror optikeren at passe på deres syn. Det er et stort ansvar, og det skal optikerenvære bevidst om – uanset ejerforhold.Optikere har været autoriserede siden 1994, og som det fremgår i en af artiklerne inde ibladet, har det nok være med til at forhindre brancheglidning til stor glæde for fagets tradi-tionelle udbydere.Men det er vigtigt at holde fokus på, at autorisationen er indført for at beskytte forbrugeren.På en nat gik faget fra blot at være brillehandlere til at være en del af sundhedssektoren. –Det forpligter.

I autorisationen pålægges det optikeren og kontaktlinseoptikeren at følge udviklingen inden-for sit fag og gøre sig fortrolig med nye erfaringer af betydning for udøveren.Ved brug af apparatur skal optikeren og kontaktlinseoptikeren opfylde de til enhver tid afmyndighederne stillede krav til uddannelse, erfaring mv.

For Danmarks Optikerforening er udvikling, efteruddannelse og certificering nøgleordene forat leve op til optikerens ansvar i dagens samfund. Vi står som garant for, at optikeren er denfaglige samarbejdspartner indenfor øjenhelse, der sikrer, at kunderne trygt kan overlade syns-analysen til optikeren. – Uanset ejerforhold.

Per Michael LarsenFormand

3

LE

DE

RE

N

Fokus på optikere og optik

OPTIKEREN

IndholdN U M M E R 5 · 2 0 0 8

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Per Michael Larsen

KAPITALKÆDERNES BETINGELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Claus Suk Yong Jacobsen

DEN METODISKE MARKEDSLEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..8Claus Suk Yong Jacobsen

FREMSTORMENDE KAPITALKÆDE MED FRIVILLIGT PRÆG . . . . . 11Claus Suk Yong Jacobsen

FRIVILLIGKÆDE MED FUNKLENDE SERVICE . . . . . . . . . . . . 16Claus Suk Yong Jacobsen

PROVO MED OPTIKGIGANT I RYGGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Claus Suk Yong Jacobsen

STORDRIFTSFORDELE UDEN BINDINGER . . . . . . . . . . . . . . . 26Claus Suk Yong Jacobsen

FRYGTLØS SELVSTÆNDIG HIGH END-OPTIKER . . . . . . . . . . 30Claus Suk Yong Jacobsen

INVITATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

KAPITALOPKØB EN CHANCE FOR DE FRIVILLIGE KÆDER . 40Christina Frost

INNOVATION SKAL LEDE TILVÆKSTEN I BRANCHEN . . . . . 42Anita Hermelin

IKONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Marie Nielsen

ØJENKOMPLIKATIONER HOS FYNSKE TYPE 1 DIABETIKERE GENNEM 35 ÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . 48Jakob Grauslund

SILMO ØGER SERVICEN FOR DE BESØGENDE . . . . . . . . . . . 50Bjarne Hansen

SÅDAN FORETAGES OPMÅLING AF MONTERINGSHØJDE . 53Bjarne Hansen

OPTI ‘09 SATSER PÅ KVALITET OG UDVIKLING . . . . . . . . . . 54Bjarne Hansen

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

5

IND

HO

LD

6

FA

GL

IGT

S

TO

F

Optikeren sætter i denne udgave fokuspå hele spektret af kæder. Vi har bedttopledere i Synoptik, Profil Optik, LouisNielsen, Nyt Syn og Opto Gruppen givederes bud på strategier og fremtidspla-ner. De følgende artikler vil give et de-taljeret indblik i kædernes overvejelserog kommentarer til den generelle konkurrencesituation.

I forlængelse af artikelserien om opti-kerkæderne bringer vi et interview medKlaus Berthelsen, der i næsten et årtihar drevet Amati Optic i StoreKongensgade som selvstændig optikeruden nogen form for indkøbsfællesskab.

Thiele ønskede som den eneste storekæde ikke at medvirke.

Frihed er et sejlivet koncept

Kapitalkædernes visioner vil i stigendegrad komme til at præge det danske op-tikmarked, ikke mindst i kraft af solideindkøbsfordele gennem de internatio-nale butiksnetværk. Men for de uden-landske ejere er det stadig afgørende attillade et betydeligt frirum for det op-rindelige brand og en vis grad af uaf-hængighed i virksomhedskulturen.

Danske optikere forventer en høj grad afmedbestemmelse, og forbrugernes vel-kendte loyalitet overfor deres optiker afhænger i høj grad af det personlige servicekoncept.

Med optikermangel og rift om de dyg-tigste optikere er der over hele linjen fokus på fastholdelse af medarbejdernesloyalitet og engagement. Tilsammen gørdet frihed og indflydelse i optikerleddettil sejlivede koncepter – egenskaber, dertypisk forbindes med selvstændige optikere, frivillige kæder og indkøbssam-arbejder.

Det rejser spørgsmålet: Er det kapital-kæderne, der sætter betingelserne pådet danske optikmarked, eller er det op-tikmarkedet, der sætter betingelsernefor kapitalkæderne?

Kunder har ikke tydelige præferencer

En undersøgelse udført for OptoGruppen viser, at forbrugerne ikke hartaget entydig stilling for eller imod kæder – de ser forskellige fordele ved athandle i en kæde eller hos en uafhængigoptiker.

Samtidig viser Synoptiks undersøgelser,at danske optikbutikker er meget lidtdifferentierede.Derfor spiller kædernes branding i dennefase en markant rolle, sammen medmere kontante konkurrenceparametresom pris, beliggenhed, service, rådgiv-ning og købsoplevelse.

På trods af kapitalkæderne genereltstørre omsætning og effektivitet er derstadig et betydeligt rum for selvstæn-dige optikere og såkaldte frivillige kæ-der, specielt i kraft af de faktorer, derdifferentierer optikbranchen fra denøvrige detailhandel.

Ligesom autorisationen i høj grad bloke-rer brancheglidning, især på markedetfor kontaktlinser, spiller den faglige pro-fil og personlig service en markant rollei udvælgelsen af optiker og i forhold tilkundernes loyalitet overfor den enkeltebutik.

Kapitalkædernes betingelserKapitalkæder, frivilligkæder og optikbutikker, der indgår i indkøbssamarbejder, sad i 2007 på en sam-let andel af optikmarkedet på 94 procent. Samtidig tegnede frivilligkæder og indkøbssamarbejder sig sidste år for 51 procent af det totale antal optikbutikker. I dag er det kapitalkæderne, der både driverden største omsætning og har flest butikker.

Af Claus Suk Young Jacobsen

Nyt Syn Danmark A/S . Ove Gjeddes Vej 395220 Odense SØ . Tlf. 70 26 09 08 . www.nytsyn.dk

Har du brug for ny inspiration?Bliv en del af Nyt Syn og få adgang til landets

største udvalg af mærkevarer samt en markeds-

føring, der skaber god trafi k i butikken.

Vi har indgået aftale med den dygtige fodbold-

spiller “Mini Ronaldinho”, og han vil derfor præge

vores markedsføring til børn i 2008.

Herudover besøger Dennis Knudsen fortsat Nyt Syn

butikkerne - og giver vores kunder gode råd om

valg af briller, styling og makeup.

Kontakt adm. direktør Jarl Riise på tlf. 6155 2788

eller mail til jr@nytsyn.dk og hør mere om dine mu-

ligheder hos Nyt Syn.

8

FA

GL

IGT

S

TO

F

Det er ikke ny viden, at når nye kunderopsøger optikeren, oplever mange etpsykologisk ubehag, der kan sammenlig-nes med at gå til lægen eller tandlægen.Synsprøven foregår i et dunkelt rumfuld af instrumenter, og de fleste for-brugere aner ikke, hvad optikeren egent-lig foretager sig med dem i stolen.

”Når du som forbruger kommer ind ogsidder i et mørkt rum og får taget ensynsprøve, så er der altså mange, deroplever, at sveden begynder at piblefrem. Det er en grundlæggende forbru-gerindsigt, som vi har genopdaget be-tydningen af. Det gælder om, at fast-holde det professionelle og kompetentefokus samtidig med at kunderne følersig trygge og tilpas.”, siger Synoptiks nyemarketingdirektør, Mette Dyhr.Forbrugernes vægring overfor syns-prøve-situationen er bare en af de op-dagelser, Synoptik har genopdaget be-tydningen af i kraft af en række kunde-og forbrugerundersøgelser foretagetgennem de seneste år.

Analyserne har udmøntet sig i en ny oggennemgribende marketingstrategi, derskal revitalisere Synoptiks servicekoncept

ved at gøre købsoplevelsen rarere ogmindre kliniske:”Det er en genoplivning af det tidligeremere serviceorienterede koncept, der harkendetegnet Synoptik. Det er en mådeat sætte service på agendaen igen”, sigerMette Dyhr.

Optikere skal i dialog med kunden

Krisen med røde tal på bundlinjen harført til selvransagelse, der i første om-gang har udmøntet sig i udskiftninger pålederplan og en intens indsats for at re-parere de økonomiske nøgletal.”De seks år, hvor Synoptik gav underskud,kalder vi midtvejskrisen. Ofte når mankommer ud af sådan en krise, så er manogså stærkere end man var før, og det erden følelse, vi har nu”, siger Mette Dyhr.

Synoptiks turn-around har skabt dennødvendige basis for en revitalisering, derførst og fremmest handler om at få en

mere forbrugerorienteret indfaldsvinkeltil rollen som optiker:

Butikkerne bliver indrettet efter et shop-i-shop koncept, der inddeler butikslokalet iseks forskellige afsnit. Synsprøverummenebliver redekoreret, så de er en kende min-dre kliniske, blandt andet med smartere,mere caféagtige stole.

Samtidig skal optikerne skal blive bedretil at møde kunderne på deres betingelserog guide dem gennem hvert trin i syns-undersøgelsen. Til den brug har Synoptikudviklet en ny håndbog, der opererermed fire karakter-roller for kunder, base-ret på kundens behov.Tanken er, at Synoptiks optikere atterskal blive bedre til at læse kunderne ogmøde dem på deres betingelser, hvadenten de har svært ved at forlige sigmed deres behov for synskorrigering el-ler stræber efter at gøre brillen til et fashion statement.

Den metodiskemarkedslederSynoptik er kommet ud af det, der internt betegnes som en ”midtvejskrise” - udviklingen er vendt ogde sidste par år har de økonomiske resultater været positive. Nu er det tid til at skue fremad ogiværksætte en ny marketingstrategi. I første omgang skal udvalgte ”ambassadør-butikker” teste nyekoncepter baseret på omfattende forbrugeranalyser. En af hovedkonklusionerne er, at Synoptiks per-sonale og ikke mindst optikerne skal genvinde styrke i kundeorienteringen.

Af Claus Suk Young Jacobsen

9

FA

GL

IGT

S

TO

F

Salgsassistenter uddannes som stylister

Konceptet med de grundlæggende per-sonlighedstyper blandt brille- og kon-taktlinsebærere er beskrevet i bogen”Synspunkter – en guide til briller, linserog dig...” som i første omgang er til in-tern brug i butikkerne, men også er til-tænkt en rolle som introduktion til nyekunder.

Det handler om at afmystificere optike-rens rolle. Det faglige fundament skalvære en selvfølgelig basis, men kunderneskal opleve imødekommenhed og per-sonligt engagement.

”Vi er jo som udgangspunkt ikke nogen,folk opsøger af egen fri vilje”, somMette Dyhr udtrykker det om optiker-branchen generelt.

Som en del af den ny måde at forholdesig til kunden på skal modeelementetogså indarbejdes som et fast element ibutikkernes service og kundernes for-ventninger til Synoptik.

Salgsassistenter i Synoptik bliver sendtpå efteruddannelse i styling for at op-tage en bred vifte af viden om æstetiskekundskaber om styling, design, kunst ogfarver.

”Det er en af de forbrugerindsigter, vi ernået frem til, at forbrugerne også sermoderådgivning som en basal del af vo-res service. For os er det vigtigt, at alle

vore butikker kan tilbyde denne form forstyling. Det er vigtigt at møde kunderneder, hvor de er og ikke bare at sælge optil den dyreste brille”, siger Mette Dyhr.

Modemærker er ikke afgørende

I spidsen for de nye tiltag står tre test-butikker i Hillerød, Aalborg og Odense,der samtidig indgår i en gruppe af am-bassadørbutikker. De skal gradvis rullekonceptet ud, før det implementeres isamtlige af kædens 111 butikker iDanmark.

Butikken i Hillerød er allerede indrettetefter det nye shop-i-shop koncept, derplacerer afdelinger for læsebriller, kon-taktlinser, internationale og internatio-nale mærkevarer omkring en skranke imidten.

Samtidig får en Robert D, Synoptiks egetmærkevarestel, en central placering ibåde butikkerne og Synoptiks markeds-føring. Navnet er afledt af Robert Delfer,grundlæggeren af Sygekassernes Optik,der siden kom til at hedde Synoptik.

”Vi bliver noget skarpere i vores markeds-føring og slår mere direkte på Synoptik ogpå vores værdier for at give det kvalifice-rede kendskab til Synoptik, som vi kan sekunderne i høj grad mangler”, siger MetteDyhr.

Synoptiks forbrugerundersøgelser pegerpå, at det ikke er afgørende for et flertal

af brillekunder at have adgang til de dyrefranske og italienske mærkevarestel.

”Der er meget fokus på modepositionen,og den position beviser du ved at havemodemærkerne. Dette er vigtigt ogsåfor os, men det er mindst lige så vigtigtat vise, at vi er danskernes primære op-tikerkæde gennem et bredt sortimentinklusiv vores eget Robert D, siger MetteDyhr og peger på, at kun en lille andelaf danskerne er parat til at betale for dedyre stel. ”De store, anerkendte brands gør joogså, at man virkelig får sig hægtet pådet niche-marked, hvor kunder vil give4000 for brillen alene”, siger Mette Dyhr.”Vi sætter mere fokus på vore egnemærker end på de internationale mær-kevarer. Men vi ved godt, at det er vig-tigt at vi har de mærker i vores mar-kedsføring, og derfor har vi dem ogsåudstillet og fremhævet i vores butikker.”

Marketingdirektør Mette Dyhr.

10

FA

GL

IGT

S

TO

F

Ikke altid udsalg

Synoptik er opmærksom på risikoen vedat køre tilbudskampagne på tilbudskam-pagne, som kan placere et brand i denhelt modsatte grøft:

”Vi skal finde et ben at stå på. Hvornårer vi selv med til at drive et marked, derforventer rabatter hele tiden? Hvor gårvores grænser der?” siger Mette Dyhr.

Synoptiks nye marketingdirektør kom-mer direkte fra en stilling i Irma, hvorhun sammen med Irmas ledelsesgruppevar med til at vende Irmas historiskekrise.

”Dengang discount-sektoren kom pådagligvaremarkedet med Netto og Faktavar man jo klar til som kunde at handle ipapkassebutikker og acceptere udsolgtevarer, fordi det er billigt”, siger MetteDyhr og sammenligner det medSynoptiks skisma i forhold til LouisNielsen:

”Nu er der én discountspiller på optik-markedet, og så kan vi sammenlignemed, hvor mange der er på dagligvare-handelen. Hvis man ikke gør noget, såkan antallet af spillere eksplodere.Spørgsmålet er, om du gør det på derespræmisser, eller har du et fundament,der med fordel giver dig mulighed for atholde fast ved professionalitet, faglighedog service”.

Succes afhænger af medarbejderenggement

En væsentlig hovedkonklusion iSynoptiks undersøgelser er, at branchener meget lidt differentieret. Forbrugernehar ofte har svært ved at placere de for-skellige optikbutikker. ”Vi kan de samme ting og ligger ofte desamme steder, og der er ingen, der heltklart og konsistent er ude at sige: Det erdet, vi står for. Det er det, du kan for-vente her”, siger Mette Dyhr.

Mette Dyhr opfatter det som Synoptiksprimære styrke, at virksomheden er fun-deret i solide værdier og rummer megen

historik at bygge videre på, for eksempelved hjælp af Robert D-brandet.

”Det er i højere grad at være tro modSynoptiks værdier end kun at fokuserepå prisen”, siger Mette Dyhr og fortsæt-ter:

”Jeg har set mange eksempler på, atman har forsøgt at revitalisere et brand,fordi det var smart, eller fordi man syn-tes, det var det man gerne ville være el-ler burde være – det er bare meget sjæl-dent, det lykkes. Det er vigtigt, at mansom virksomhed er tro mod sig selv ogmod sin kultur”.

Når Synoptik går i gang med den sammeøvelse afhænger resultatet i høj grad afat strategierne fra hovedkontoret ogsåflyder helt ud i alle hjørner af organisa-tionen og kommer til at gennemsyremedarbejdernes adfærd:”Med hensyn til servicekonceptet i opti-kerdelen, så er det som alle andre stederi detailhandelen. Det, der i sidste endetæller er, hvordan dine medarbejdere har

det. Vi har det motto, at ”glade medar-bejdere giver glade kunder”. Så vi arbej-der i høj grad med at involvere medar-bejderne gennem information oguddannelse. Det er også ekstremt vigtigti denne sammenhæng, for erfaringernesiger, at man kan lave nok så smarte re-klamekampagner, men i sidste ende erdet medarbejderne, der afgør, om dethar været en god oplevelse”, siger MetteDyhr og fortsætter:

”Det ultimative mål i vores verden er, atdu ude i de enkelte butikker får en formfor selv-ledelse baseret på vore værdier.Synoptik har så mange gode medarbej-dere, positive værdier og så meget histo-rik at bygge videre på, at jeg tror på, atdet lykkes.”

11

FA

GL

IGT

S

TO

F

Der gik et lettelsens suk gennem deforsamlede butiksindehavere, da tilbud-det fra Synsam og Alipes blev lagt frem

for de tidligere ejere i Profil Optiks bu-tikker den 7. juli sidste år. Det spiller enrolle, at der er en velrennomeret opti-kerkæde med i den ejergruppe, der harovertaget Profil Optik.Reaktionen fra de tidligere indehavere,hvoraf 83 procent stemte for opkøbet,var: Det var en god kombination.”Valget er faldet ud fra mange forskel-lige kriterier. Det er både noget medpris og måden at overtage på og altmulig andet. Vores nye medejer, Alipes,er en af verdens dygtigste og mest pro-fessionelle detailvirksomheder”, sigerdirektør i Profil Optik, Jørgen Nielsen.

For Profil Optik er det imidlertid vigtigt

at signalere, at den nye kapitalkædebærer et stærkt præg af frivillighed.Jørgen Nielsen påpeger, at de ansattepå hovedkontoret såvel som størstede-len af de tidligere indehavere er bleveti kæden.

”Generelt set er meget ansvar lagt overpå os selv”, siger Jørgen Nielsen. ”Vikøber for eksempel ikke centralt ind tilalle vore butikker. Det er lagt decen-tralt. Vi sidder ikke her centralt og be-stemmer, om de enkelte butikker skalsponsere den lokale fodboldklub, ellerhvad det er. Det er stadig en decentralbeslutning”.

Fremstormende kapitalkædemed frivilligt prægDet bliver sværere at være selvstændig optiker, spår direktør for Profil Optik, Jørgen Nielsen. Med 502butikker i Norden i kraft af det nye nordiske samarbejde, Optical Fashion Group, er det Profil Optiks er-klærede målsætning at intensivere konkurrencen på indkøbsvolumen allerede fra 2009.

Af Claus Suk Young Jacobsen

12

FA

GL

IGT

S

TO

F

Samtidig har Profil Optik bevaret mu-ligheden for at være frivilligt medlem ikæden, hvadenten det er med en opti-onsordning eller på de gamle betingel-ser.

”Vi er lidt en skabskapitalkæde her istarten”, siger Jørgen Nielsen.

Direktørerne har en ”driftspistol forpanden”

Jørgen Nielsen ser tre væsentlige, ind-byrdes forbundne opbruds-tendenser i

den danske optikerbranche: MedSpecsavers, Pearl og Catella’s indmarcher opkøbsrunden slut, i hvert fald idenne omgang, og nu handler det omkædernes evne til at præstere indtje-ningstal, der kvalificerer til gensalg.

”For Dem, der ikke er blevet solgt ellerkøbt nu, er det for sent. Toget er kørt.Hvem skulle købe en mindre kæde iDanmark uden en nordisk platform, mankan springe videre til. Det kan jeg sim-pelt hen ikke se”, siger Jørgen Nielsenom de udenlandske kapitalfonde.

I den nærmeste fremtid rettes fokus påintensiveret konkurrence på indkøbssi-den med adskillige store spillere med ennordisk platform. Det fører i JørgenNielsens optik til sværere forhold forbåde frivillige kæder og de cirka 15 pro-cent af danske optikere, der vælger atstå helt på egne ben – og samtidig varerdet ikke længe, før det også er forbi forselvstændige optikere at sælge til kæ-derne.

For Profil Optiks hovedkontor er det ennøglestrategi at skrue op for konkurren-

cen på indkøbsvolumen i kraft af OpticalFashion Group, der fra et kontor i bag-huset til Profil Optiks hovedkontor iHedehusene koordinerer indkøb forProfil Optik- og Synsambutikker i heleNorden.

Mod udgangen af januar 2009 er detnye Profil Optik parat til at operere fraen fælles nordisk platform med 502 bu-tikker, en omsætning på 3,2 milliardersvenske kroner og en markedsandel på26 procent i Skandinavien.

”Nu er vi færdige med, at det er leve-randørernes marked. Nu vil vi gernesætte os for bordenden i forhold til tid-ligere tider, hvor det er leverandørerne,der har siddet for bordenden”, erklærerJørgen Nielsen og fortsætter:

”Nu skal man finde ud af som leve-randør, om man vil handle med 500 bu-tikker, de stærkeste og bedste butikker iSkandinavien, og om man vil sælge varertil dem eller ej. Og hvis ikke vi kan findeen vej sammen med leverandøren, somer fornuftig for begge parter, så meldervi bare tingene af. Så mister man 500forretninger overnight.”

Profil Optiks direktør ser den skærpedekonkurrence på volumenindkøb som denabsolut væsentligste markedstendens –og som et krav, der nødvendigvis stillessamtlige kædedirektioner i kraft af deudenlandske investorers interesser:

”Vi er presset til i vores business case atskulle generere drift fra day one. Jeg gårud fra, at Ulrik Bülow, min kollega iSynoptik, og Mads Nygaard i SpecsaversLouis Nielsen også har en driftpistol forpanden. Så vi har ikke noget valg, når vigår ud til vores leverandørmarked.”

”Dommedag for optikerbranchen”De egentlige kæder havde i 2007 en

samlet omsætning på 1,7 milliarder kro-ner, svarende til cirka 50 procent afbranchens samlede omsætning. De frivil-lige kæders andel af branchens butikkerudgjorde 51 %, men det tal er nu tippetover til fordel for kapitalkæderne.

“Det bliver rigtig svært som selvstændigoptiker, der ikke har nogen tilhørsfor-hold at gå ind på dette marked”, sigerJørgen Nielsen, som råder nye optikeremed ambitioner om at starte for sig selvtil at tænke sig om en ekstra gang:

”Der vil altid være et marked for selvs-tændige optikere. Det kan være pågrundlag af, at de ligger i et heldigt om-råde og har skabt et fundament, der gør,at de kan tjene penge. Men når du gårind og kigger på deres driftsmæssige re-sultater, så siger de det hele.”

Profil Optik kører med en af landetshøjeste bruttoavancer og har været istand til at forhøje prisen per solgt brillemed 3000 kroner i en periode der harværet præget af priskrig.

”Konkurrencestyrelsen sagde for fem årsiden, at der ikke var nogen konkurrencepå optikermarkedet. Prøv at spørge nu,om der er konkurrence”, siger JørgenNielsen.

”Hvis du så kommer ud i en tid, hvor 50procent af de leverandører, du plejer atarbejde med, bliver revet væk under dig– fordi der kommer nogle større kræfter,der lukker dem af på markedet, og fordider der er andre, der køber linser 40-50procent billigere end dig – så kan duikke konkurrere”, siger Jørgen Nielsen ogfortsætter.

”Det er nogle markedsmekanismer, derkommer til at bestemme, om du lykkes.Det kan godt være, du lykkes som men-neske, men hvad hjælper det, hvis du

ikke tjener nogen penge?”

Det er kun 6 procent af branchens sam-lede omsætning, der ligger ude hos dehelt selvstændige optikere. Men i JørgenNielsens optik vil også de frivillige kæderkomme i klemme, når Profil Optik skruerop for konkurrencen på indkøbsvolumenfra en nordisk platform:

”Når vi beslutter os for, at Gucci kunskal ligge hos os, så kan du spørge med-lemmet af Opto Gruppen og Nyt Syn,hvad han så vil gøre. Det er derfor, detbliver dommedag i optikbranchen. Debliver chokerede, dem der er frie fugle,over hvilke forhold der bliver styret afdem selv – på lang sigt.”

Frihed er et vigtigt signal

Med i dag 125 butikker i Danmark, enomsætning på 850 millioner og en nor-disk struktur, der fra 2009 vil give ProfilOptik adgang til at forhandle aftaler for502 butikker i Skandinavien – 155 iSverige, 83 i Norge og 144 i Finland –ser Profil Optik sig selv som den storevinder i de seneste års opkøbsrunde iden danske optikerbranche.

”Profil Optik A/S, den evne vi har haft tilat være koncept-styret frivillig kæde haraltid været at drifte og udvikle. Derforhar vi taget førertrøjen som frivilligkæde i Danmark”, siger Jørgen Nielsen.

Profil Optik er stadig ude efter at lukkehandler med butiksindehavere, der vilslutte sig til kædens sejrstog. ProfilOptik holder to døre åbne i kraft af detkoncept, der betegnes som ”en frivilligkapitalkædestruktur”:

”Vi har to ben. Vi har et kapitalben, hvorvi ejer butikkerne, og så har vi et med-lemsben, som vi altid har haft”, sigerJørgen Nielsen.

13

FA

GL

IGT

S

TO

F

30 butikker er stadig frivillige medlem-mer af Profil Optik. Det gælder blandtandet de 25 tidligere Nyt Synbutikker iBE Holding, som har status af associe-rede medlemmer af Profil Optik indtil2010, hvor salget er fuldt gennemført.

”Den sidste del er medlemsbutikker, ogder har vi sagt: Hvis du har været med-

lem og glad for at være medlem, og duikke vil sælge din forretning, så smidervi ikke nogen på porten her. Du fortsæt-ter i din gamle spilleklub, og der får dualle de fordele, du plejer og driver dinforretning, som du altid har gjort. Hvisdu over tid synes, du vil sælge, så lad ossnakke om det. Hvis du over tid ikke vilsælge, så kan du fortsætte med at væremedlem”, siger Jørgen Nielsen.

Den oplagte risiko i forbindelse med op-køb – at en kæde ændrer sig for megettil at fastholde både kunder og medar-

bejdere – gør det vigtigt at signalere enhøj grad af frihed i forhold til både drift,markedsføring og butiksindretning.

”Overordnede retningslinjer bliver i prin-cippet lagt strategisk her i huset. Denlokale succes er det den lokale butik-schef som er 100 procent ansvarlig for.Det er den lokale butikschef, der har an-svaret og kompetencen, og derfor stårman og laver de samme ting, som manville have gjort, hvis man var selvstæn-dig ejer af sin butik”, siger JørgenNielsen og fortsætter:

”Havde vi været en rigtig kapitalkæde ivor adfærd, så havde der siddet en ind-køber og købt ind her. Nu går vi påmesse, og så kommer den enkelte forret-ning og køber ind i det koncept, derkunne hedde Ørgren for eksempel.”Medarbejdere tror på gensalg

I den nuværende struktur har butiksche-ferne stadig ansvaret for indkøb underde rammer, der udstikkes fra centralthold. Profil Optiks indretningskonceptligner også de frivillige kæders, idet må-let er individualitet – der må ikke væreto ens forretninger.

”Det er ud fra denne her frihed, som vier sikre på er vigtig som butikschef... atman har sit eget liv, sin egen butik ogsin egen lokale drift. Det tror vi er me-get vigtigt”, siger Jørgen Nielsen ogpåpeger, at medarbejderne i Profil Optikshovedkvarter er blevet, og at stort setalle de tidligere indehavere er blevetsom butikschefer i konverteringsfasen.

”De har alle sammen reinvesteret i detnye selskab, hvilket vil sige at de tror på

exit igen om fem år, med en kapitalge-vinst en gang til”, siger Jørgen Nielsen.

I det mindste på kort sigt ser ProfilOptik franchise-konceptet såvel som denstrategiske fastholdelse af en høj grad affrihed for butiksindehavere som ”livsvig-tige” for kæden, der i ti år som frivilligkæde ikke har set en eneste udmeldelse,men kun noteret fremgang.

”Vores frivillige kædemedlemsskab ermed garanti det stærkeste, der er påmarkedet, og det vil det også være fort-sat. Det er derfor vi i de sidste mange århar været i stand til at opbygge en fri-villig kæde, der har været i stand til atsætte sig til salg – og blive solgt”, sigerJørgen Nielsen.

Og der er tilsyneladende mange, dergerne vil være med på vognen. Alleredeper 1. september i år er Profil Optikoppe på 145 butikker – kun fem butik-ker fra den overordnede målsætning på150 butikker på landsplan.

Direktør Jørgen Nielsen

14

FA

GL

IGT

S

TO

F

16

FA

GL

IGT

S

TO

F

Kapitalfonde presser butikkerne til atoptimere deres omsætning og indtje-ning, og det går helt automatisk ud overmedarbejdernes engagement og forbru-gernes oplevelse af service, mener direk-tør i Nyt Syn A/S, Jarl Riise. For Nyt Syn– Danmarks sidste frivillige kæde – erudfordringen at videreudvikle et niche-marked på styrker som kvalitet, nytænk-ning og service.

For optikerbranchen betyder introdukti-onen af kapitalfondenes logik på detdanske marked mere fokus på bundlin-

jen og mindre opmærksomhed på for-brugerne. Samtidig bliver planlægningenmere kortsigtet, ofte koncentreret omnæste exit, og det går ud over innovati-onen.

Så skarp er dommen fra Nyt Syns nyedirektør, Jarl Riise, der kommer fra køk-kenkæden Invita og er bragt ind iDanmarks sidste frivillige optikerkædefor at sikre en nicheposition på marke-det.

”Jeg tror ikke på kapitalkæder, for deformår ikke at skabe nogle oplevelser forkunderne”, siger Jarl Riise lige ud.

Han forudser, at alle kapitalkæderne bli-ver nødt til at sænke priserne og gå påkompromis i forhold til den ombejledeposition på det marked, der hedder mid-high end.

”Jeg ved godt, hvordan de regner: Destarter nede på bundlinjen og så regnerde baglæns ud fra, hvor meget der skalstå nede på den. Og så siger man somdirektør – uanset hvad kæden hedder –at du skal gøre sådan og sådan. Og detbliver enden på det”, siger Jarl Riise.

Danmarks bedste servicekoncept

Jarl Riises kone er optiker, og den vejgennem har han indirekte fået kendskabtil optikerfaget gennem 20 år. I JarlRiises optik er kapitalfondenes indmarchen ulempe for branchen og ikke mindstforbrugeren:

”Kapitalfondene ejer typisk deres virk-somheder i 3 til 7 år. Inden for den peri-ode er det almindeligt, at der sker enexit, og så er det videre til næste ejer.Derfor kommer der et enormt pres på

indtjeningen fra dag et. Det, der er såvigtigt at notere sig – og det der ikke ergodt for forbrugeren i sådan et kapital-fond-system – er, at kapitalfonden ikkehar forbrugerens interesser med i bereg-ningerne. De har deres egne målsætnin-ger og interesser. Jo hurtigere du kanlave en exit, desto bedre forretning erdet, så de er lige glade med, om de skalskumme fløden i et eller to år. Så kom-mer der så et nyt ejerskab, og så får deså pisken en gang mere.”

I værste fald kan den proces gå ud overden traditionelt store tillid til optikerenog sætte skub i brancheglidningen.Omvendt åbner det også mulighed for,at frivillige kæder kan differentiere sigendnu bedre på områder som butiksind-retning, kundeservice og kvalitet.

Som frivillig kæde er Nyt Syn i stand tilat rumme højt individualiserede koncep-ter som for eksempel Øjencenter Nord iHjørring og Øjenlægens Optik iBrønshøj, der begge er ejet af øjenlægerog har øjenlægeklinik og optikervirk-somhed i direkte forlængelse – måskedet bedst integrerede samarbejde mel-lem de to sundhedsfaglige professionertil dato.

”I alt det, vi arbejder med, vurderer vi påbaggrund af, hvad der er bedst for for-brugerne. ”Min påstand er, at hvis manskaber den optimale oplevelse for kun-derne, så kommer du også til at tjenepenge på det”, siger Nyt Syns nye direk-tør, Jarl Riise.

En ny analyse fra Retail InstituteScandinavia af 100 butikskæder i ti for-skellige brancher – fra radio-tv og su-permarkeder til byggemarkeder og isen-kram – opnår optikbranchen hele tre

Frivilligkæde med funklende serviceKapitalfonde presser butikkerne til at optimere deres omsætning og indtjening, og det går heltautomatisk ud over medarbejdernes engagement og forbrugernes oplevelse af service, mener direktør i Nyt Syn A/S, Jarl Riise. For Nyt Syn – Danmarks sidste frivillige kæde – er udfordringenat videreudvikle et nichemarked på styrker som kvalitet, nytænkning og service.

Direktør Jarl Riise

Af Claus Suk Young Jacobsen

17

FA

GL

IGT

S

TO

F

placeringer på top ti.

Nyt Syn er med en tredjeplads placeretsom den bedste optiker på top ti, kunoverhalet af Irma og Hi-Fi-Klubben.

Det er områder som inspiration, kvalitet,prisniveau, service, overskuelighed,image og udvalg, der til sammen dannerdet, der kaldes forbrugerens overord-nede indtryk af butikskæderne.

Når det gælder service alene får Nyt Synsamtidig Retail Institutes ord for, at deer nummer et.

Nyt Syn ekspanderer igen

Nyt Syn har ellers levet en stormom-brust tilværelse med forskellige partner-skaber. For nylig tilbagekøbte Nyt Synsine aktier fra samarbejdet medSynoptik Holding, og før det – i 1999 –forsøgte Profil Optik og Nyt Syn at ind-lede et samarbejde ved at danne OptikDanmark A.M.B.A.

På det seneste har udmeldingen fra NytSyns nye direktør været, at Nyt Syn eren frivillig kæde og skal blive ved medat udvikle sig ved at tilbyde et medlems-skab, hvor overskuddet ikke skal delesmed en kapitalfond.

”Det, der er hamrende vigtigt i en frivil-lig kæde, hvor der er forskellige interes-ser, er at vi ror i samme retning. Det erudfordringen. Men det er nemmere nu,end tidligere da vi nu er enige om stra-tegien”, siger Jarl Riise.

Boldsen-Eriksen Holdings exit til ProfilOptik har reduceret Nyt Syn med 25 bu-tikker, og yderligere to Nyt Syn butikkerhar fulgt samme vej. Dermed er Nyt Syngået fra 98 butikker til 71, men Jarl Riiseregner med snart at være tilbage på vejmod de 100 butikker i den landsdæk-kende kæde.

”Vi har fået seks nye butikker ind i år, ogvi har en pipeline på omkring ti butikker,

vi arbejder på at få ind i øjeblikket”, si-ger direktør Jarl Riise, der tager udmel-delserne med sindsro:

”De havde et ønske om salg, og dethavde de andre ikke, så derfor skete deren exit. Det er fair nok.”

Jarl Riise er opmærksom på den skær-pede konkurrence på volumenindkøb,men opfatter ikke de eftertragtedemængderabatter som afgørende.

”Vi er kendt for i Nyt Syn at have godeindkøbspriser. Det er ikke altid sådan, atbare man har størrelsen med sig, så harman også bedre priser fra leverandører”,siger Jarl Riise, der mener at forhandlin-ger også drejer sig om godt købmands-skab.

”Det er ikke alle forhandlinger, der styresaf et Excel-regneark.”

Leverandørerne har samtidig en interessei at samarbejde med de frivillige kæder,hvor risiko-spredningen er større i for-hold til kapitalkæderne.

”Jeg har den holdning, at vi lever af hin-anden. Vi er et team. Det er ikke for attegne et lyserødt billede, men for at un-derstrege, at det handler om at lavewin-win situationer og helst win-win-win, for vi skal have kunden med også”,siger Jarl Riise og fortsætter:

”Der er jo leverandører, der ikke vilhandle med kapitalkæder.”

Nyt Syn søger nicheposition

Nyt Syn er netop i færd med at færdig-forhandle en aftale om et hot mærkeva-restel, som den frivillige kæde bliver deneneste kæde i Danmark, der fører.

18

FA

GL

IGT

S

TO

F

”Mærkevarens styrke kommer jo i højgrad an på, om markedsføringen træk-kes af celebrities, og det gør den meddette mærke”, siger Jarl Riise.

80 procent af Nyt Synbutikkers indkøbder foretages gennemfaktureres i kæde-kontoret, men der er frihed for medlem-merne til at købe ind, hvor de vil.

”Det er en af de helt store styrker for enfrivillig kæde. I kapitalkæder vil detvære langt mere styret, fordi de kunhandler med dem, de har centralt tilret-telagte samhandelsaftaler med”, sigerJarl Riise.

Strategien i Nyt Syn er overordnet set atpositionere sig på markedet som en ni-che-virksomhed, der differentierer sig påkvalitet, nytænkning og et solidt servi-cekoncept. Jarl Riise ser situationen somfordelagtig for Nyt Syn, idet kapitalkæ-dernes styrke også er deres største svag-hed:

”For kapitalkæderne handler det om atbevare engagementet ude i butikkerne.

Det er deres udfordring. Og den øvelseer ekstremt svær, når kunderne er vanttil at opleve en optiker, der er ekstremtengageret. Nu trækker de skiltene indfra gaden fem minutter før, de lukker,hvorimod før det var en halv time efterlukketid. Vi sikrer engagementet hosmedarbejderne ved at lægge stor vægtpå medarbejder trivsel og medindfly-delse og ikke mindst personlige udvik-lingsmuligheder”, siger Jarl Riise.

Han mener, at kunderne med det sammekan mærke, om de ansatte i butikken ermotiverede eller ej. Netop svækkelsen påservice kan blive det, der berøver kapi-talkæderne deres kant i forhold til highend-segmentet.

”Vi opfatter det sådan, at Nyt Syn liggeri toppen af midtersegmentet og dækkerhelt op i den højeste klasse”, siger JarlRiise og sammenligner den efterstræbteposition med Apple’s nichemarked.

”Det er kunden, vi skal leve af, og detbedste for kunden er ikke nødvendigvisdet billigste. Hvis du kun er fokuseret på

din dækningsgrad i alt, hvad du foreta-ger dig, så kommer du ind i en konflikt,hvor du ikke tilbyder kunderne det bed-ste”.

”En frivillig kæde kan tænke langsigtet”

Jarl Riise forudser, at kapitalkædernekommer til at ligne hinanden mere ogmere. Handlefriheden er begrænset, ogdet er meget vanskeligt for kædekonto-rets direktion at se ud over optimerin-gen af det næste nøgletal.

”Frivillige kæder kan tænke langsigtet.Det kan en kapitalkæde ikke. Når jeg såhører nyopdigtede begreber som en ”fri-villig kapitalkæde” er det allerede en be-kræftelse på, at man har behov for atsminke konstruktionen. Det er dem, dersidder oppe i toppen med regnemaski-nen, der bestemmer. Kapitalfondens ejerer i princippet fuldstændig ligeglademed, om det er en optikerforretning el-ler en tøjforretning”, siger Jarl Riise.

I Nyt Syn sidder distriktscheferne dogparat med regnemaskinen for at vejledede enkelte butikker om, hvordan de kanoptimere driften. Regnskabstallene bliveranalyseret og holdt op med kædens ba-lanced scorecard, men det er stadigrådgivning på helt frivillig basis.

Jarl Riise understreger samtidig, at NytSyn er i gang med en lang proces, derkræver en transformation af medlems-butikkernes ledelse, først og fremmest ikraft af kædens kursusprogram. Salg, le-delse, økonomi og faglig optometri skalruste indehavere og butiksansatte til atkunne sikre ”landets bedste kvalitet ogservice.”

”Det er ikke nok, at karosseriet er flot.Der skal også være en lækker motor i”,som Jarl Riise udtrykker det.

MO

DE

L 1

36

3 c6

51

1

PRODESIGN DENMARK T: 3698 2800E: INFO.DK@PRODESIGNDENMARK.COMWWW.PRODESIGNDENMARK.COM

20

FA

GL

IGT

S

TO

F

Nu er tiden kommet til at rulle de planerud, som den britiske optikergigantSpecsavers havde i tankerne, da de i2005 opkøbte Louis Nielsen. De andrekæder kommer til at revidere deres gam-meldags servicekoncepter, mener direk-tør Mads Nygaard.

Hverken vækststrategien, den aggressiveprispolitik eller den pågående tone imarkedsføringen har ændret sig medSpecsavers overtagelse af Louis Nielsen i2005.

Om noget er Louis Nielsen blevet enendnu mere selvbevidst optikerkædemed det erklærede mål at åbne 9 nyebutikker i regnskabsåret 2008/2009 ognå op på 65-70 butikker i 2010/11.

I dag har kæden 48 butikker i Danmark,så der er tale om cirka 50 procent vækstover to år, hvis det går som planlagt.Samtidig har Specsavers muliggjortstørre volumen og mængderabatter påindkøb, nye aftaler om mærkevarestel ogtopprofessionel faglig efteruddannelseaf optikere.

Louis Nielsen hævder, at de i dag sælger40 procent af alle briller i Danmark ogdermed er den kæde i Danmark, der sæl-ger flest briller. Det følger af 2 for 1konceptet, der har sat skub på volumenog øget udskiftningsfrekvensen.

“Mere end 30 procent af den samledevolumen i Danmark kommer gennemLouis Nielsen, og det er fortsat vort målat være danskernes foretrukne optiker.Vi ønsker selvfølgelig også at have denstørste omsætning, men det er ikke vortprimære mål. Vort mål at tilbyde brillerog kontaktlinser til en rimelig pris”, sigerMads Nygaard, der har været admini-strerende direktør i Louis Nielsen sidenSpecsavers overtagelse.

I løbet af de første to år i Specsavers erder blevet lagt 16 nye butikker til LouisNielsen-kæden.

Det danske marked kræver særligehensyn

Nu er tiden kommet til at gøre opmærk-som på nogle af de forandringer og for-bedringer, kunder i Louis Nielsen kanopleve i forbindelse med Specsaversovertagelse. Logoet er blevet ændret, ogbutikkerne indrettes i stigende grad itråd med Specsavers grafiske linje og vi-suelle design.

”Part of the Specsavers Group” er blevethæftet på Louis Nielsens logo navn, ogdermed stopper det, i hvert fald indtilvidere. Specsavers har af respekt for LouisNielsens brand og de særlige markedsfor-hold, der gør sig gældende i Danmark,holdt sig tilbage i de seneste to år.

Forsigtigheden kommer blandt andet tiludtryk i et noget besynderligt syn, nårman besøger Specsavers internationalehjemmeside, www.specsavers.com. Herstår der Specsavers ud for links til samt-lige lande, hvor Specsavers har butikker– England, Irland, Holland, Sverige,Norge, Finland, Spanien og Australien –mens der ud for Danmark står LouisNielsen.

Specsavers – den største privatejede op-tikerkæde i verden – har med andre ordtilsidesat hensynet til enhed i brandingtil fordel for nationale hensyn. I andrelande har Specsavers integreret nye virk-somheder og partnere langt hurtigereend det er sket i Danmark.

”Hvert land er forskelligt. Specsaversved, at lokalt ejerskab er fundamentetfor succes. Det har ingen værdi at ned-bryde de faktorer, der var årsag til denoprindelige succes”, som Julie Perkins,der er International DevelopmentDirector i Specsavers koncernen og lan-dechef for Specsavers i Holland, udtryk-ker det.

Risikoen på et marked som det danskemed så høj en koncentration og forbru-gerloyalitet er at den udenlandske ejergår ind og afskærer forbrugerne fra etbrand, der allerede er rodfæstet i deresbevidsthed.

”Specsavers er en virksomhed, der altidholder sig til sin mission og værdier. Deter ikke en supertanker, der kommer indog knuser en succes. Vi ankommer ogspørger: Hvordan kan vi støtte den suc-ces, der allerede er. Derfor har det eksi-

Provo med optikgiganti ryggenNu er tiden kommet til at rulle de planer ud, som den britiske optikergigant Specsavers havde i tankerne,da de i 2005 opkøbte Louis Nielsen. De andre kæder kommer til at revidere deres gammeldags service-koncepter, mener direktør Mads Nygaard.

Af Claus Suk Young Jacobsen

21

FA

GL

IGT

S

TO

F

steret som Louis Nielsen i to år. Brandetmå holdes i live, men nu er det på tideat fortælle, hvordan de to brands kanstøtte hinanden”, siger Julie Perkins.Julie Perkins er datter af Specsavers en-gelske grundlæggere og indehavere,Doug og Mary Perkins. ÆgteparretPerkins er selv uddannede optikere ogvedligeholder stadig deres autorisationerog deres fagkundskaber ved at deltage ide kurser, der indgår i Specsavers efter-uddannelsesprogram.Recession og priskrig gavner LouisNielsen

I skarp kontrast til et ry som lavpriskædeer Specsavers på flere områder dybt en-gageret i vedligeholdelse og udvikling afoptikbranchens faglige profil.

For eksempel accepterede Specsavers enlangsommere indrykning i Holland, fordide fastholdt et krav om at alle deressynsprøver skulle foretages af autorise-rede optikere. Julie Perkins var personligtinvolveret i lobbyisme i Holland for at fåautorisation på optikervirksomhed.

I sin tid var Specsavers banebrydende iEngland ved at åbne op for, at udøvereaf synsprøver også måtte sælge briller.

På grund af udmeldelsen af DanmarksOptikerforening i 1995 har Louis Nielsenværet tvunget til at gå deres egne veje –det har blandt andet gjort kæden til denførste danske kæde, der handlede di-rekte på det internationale marked ogdrevet hovedkontoret til at etablereLouis Nielsen Academy, der nu videre-føres med ressourcer fra Specsavers iryggen.

I Danmark varetages efteruddannelse ioptometri blandt andet af den engelskeprofessor, Steve Parrish. Senest har LouisNielsen sendt samtlige af deres optikereog elever på et endagskursus i spal-telampeundersøgelser.

”Uddannelsen har tidligere været mereleverandørdrevet, men nu har vi mulig-hed for at bruge mere uafhængige un-dervisere”, siger Mads Nygaard.

Louis Nielsens direktør mener, at LouisNielsens ry som discountkæde er en mis-forståelse.

”Vi lægger vægt på at være fagligt fun-derede og innovative”, siger MadsNygaard, der foretrækker betegnelsen”value-for-money”-optikere:

”Vi forsøger altid at levere til den lavestmulige pris. Men hvis du kigger på kvali-teten af vore synsprøver og de produk-ter, vi sælger, så er den nøjagtig lige såhøj som i de andre kæder.”

Også mærkevarer indgår i priskrigen

Udover image-fornyelsen medfører inte-grationen med Specsavers også størreudvalg af produkter, hurtigere leveranceog øget professionalisme som følge afen generelt stærkere forsyningskæde.

I kraft af Louis Nielsens traditionelle po-sitionering på markedet og et boost fraSpecsavers internationale struktur – dermuliggør håndtering af den volumensom 2 for 1 tilbuddet kræver – og afta-ler på mærkevarer som Tommy Hilfiger,Ralph Lauren og Red and Dead, følerMads Nygaard sig rimelig godt med påbanen.

”Vi holder fast ved den klare, gennem-sigtige prispolitik. Det nye er det viderespektrum af modestel. Vi trækker jo påerfaringer fra andre markeder og desig-ner over hele verden på sammenligne-lige markeder”, siger Julie Perkins.

Specsavers sidder på over 1.000 butikkeri Europa og satser i øjeblikket på eks-pansion i Norden, Australien og NewZealand. Specsavers har netop opkøbtoptikerkæden Tähti Optikko i Finland,der har et netværk af næsten 130 butik-ker, selv om det ikke er alle der følgermed i handelen. Specsavers har over1000 partnere og franchisetagere iEngland, Irland, Holland, Sverige, Norge,Finland, Spanien og Danmark.

I begyndelsen af 2008 gik Specsavers indi Australien og regner med at have om-kring 150 butikker i denne verdensdelinden årets udgang.

”Vi er jo i den unikke situation, atSpecsavers er vant til at excellere i enkonkurrence-situation, hvor prisen er etafgørende parameter”, siger MadsNygaard koldsindigt om de andre kæderssatsning på volumenindkøb.

Louis Nielsen placerer sig som den ene-ste danske kæde helt ude til venstre påGallup Marketings prisindex.

"Prisbillige kæder belønnes oftest medstor tilfredshed blandt forbrugerne ogdermed en stærk position på markedet,"skrev Retail Institute Scandinavia, daLouis Nielsen blev kåret som Danmarksstærkeste brand foran giganter somIkea, Netto og Harald Nyborg.

”Vi er jo ubetinget nummer et på prisen,og det er jo en dejlig ting, når vi nu erinde i en recession”, siger direktør MadsNygaard.

Louis Nielsens direktør ser den væsent-ligste forandring på optikmarkedet delssom en følge af den priskrig, som LouisNielsen om nogen har været med til atsparke i gang, og dels de udenlandskekapitalfondes indmarch:

”Ved sådan nogle opkøb mister kædernejo noget af det gamle servicekoncept,hvor man sidder længe og snakker medgamle fru Hansen, for det er der ikkelængere tid til, nu hvor indehaveren erbutikschef”.

”Klassens frække dreng” vil være markedsleder

Kæderne går i disse dage på skovhugstblandt uafhængige optikere. Shared-venture modellen er den foretrukne me-tode til at føre Louis Nielsens ekspansi-onsplaner ud i livet. Julie Perkinsbeskriver Specsavers som en virksomhed,der generelt udvikler sig mere i retningaf ”en organisation, hvor man kan blivepartner.”

Partnerskabsmodellen er blevet afprøvetaf 12 optikere, og ifølge administrerendedirektør Mads Nygaard er der aftaler satop med yderligere ti partnere. Og derkommer henvendelser fra interesserede iandre kæder, der ønsker at “blive herre iejet hus”, som Mads Nygaard udtrykkerdet.

På Louis Nielsens hjemmeside annonce-res der i den sædvanlige udfordrendetone efter 28 optikere, der vil være part-nere i kæden – det sker under overskrif-ten: ”Kære optiker. Her er hjemmesidendin chef nok gerne vil blokere adgangentil.”

En partner i Specsavers Louis Nielsen fåradgang til hele Specsavers maskineri:udviklingsteam, HR, Finance, Retail, IT-afdeling, indrettere og egne håndvær-kere, samt kundeservice, markedsføringog indkøb.

”Vi har planer om at blive markedsleder iDanmark”, står der sort på hvidt underoverskriften ”Ti gode grunde til at starteegen butik som partner i Specsavers.”

Louis Nielsen omsætter for mere end400 millioner kroner om året og sælgerhvert år over 250.000 briller og omkring25 millioner kontaktlinser.

22

FA

GL

IGT

S

TO

F

Administrerende direktør Mads Nygaard.

25

FA

GL

IGT

S

TO

F

2226

FA

GL

IGT

S

TO

F

For Opto Gruppens kædekontor handlerdet om at skaffe fordele ved stordriftuden at tvinge medlemmer ind i en or-ganisationsstruktur, der hæmmer butik-kernes individuelle handlefrihed.

Et stykke udenfor Vejle ligger OptoGruppens kædekontor i en villa til-hørende kædechef Jeanet Lehmbeck. Frahendes hjemmekontor styres en fore-ning, der omfatter videndeling, mar-kedsføring og fælles indkøb for de 131danske optikere, som er medlem af fore-ningen.

Når Jeanet Lehmbeck går til forhand-lingsbordet med leverandører er detimidlertid på vegne af 520 optikere iDanmark, Sverige, Norge og Finland.

”Det er klart, at når vi går ud og for-handler for over 500 butikker, så er detnogle andre aftaler vi får, end når mansidder med 131”, siger Jeanet Lehmbeck,der har stået i spidsen for Opto Gruppeni ti år.

Dengang Jeanet Lehmbeck begyndtesom forretningsfører for Opto Gruppentalte den 16 medlemmer. Siden er denvokset støt. Fra 2002-2008 har forenin-gen lagt omkring 8-9 butikker til hvertår i en meget støt rate.

Udenlandske opkøb udløste nordisksamarbejde

Særlig franske Pearls opkøb af Synoptikog engelske Specsavers opkøb af Louis

Nielsen har været med til at sætte turbopå udviklingen i Opto Gruppen, først ogfremmest den nordiske del af samarbej-det, Nordic Optical Alliance (NOA).

NOA består af Opto-gruppen, svenskeOptiserve, norske C-Optikk og en nyfinsk gruppe, der blandt andet består afoptikere, der ikke gik med, da TähtiOptikko-kæden for nylig blev købt afSpecsavers.

Med den nye nordiske struktur – plan-lagt siden 2000 men for alvor søsat i2006 – kan Opto Gruppen sikre sinemedlemmer indkøbspriser, der matcherden nye intensiverede konkurrencesitua-tion. Opto Gruppen forhandler altid af-taler på alle de nordiske butikkers vegne.

Andre stordrift-fordele som samfakture-ring, koncepter for afbetalingsordningog brillegaranti, samt en bred vifte afprofessionelt producerede markeds-føringskoncepter har i lang tid været endel af Opto Gruppens tilbud.

En væsentlig forskel i forhold til kapital-

kæder – på godt og ondt – er dog, atfrivillige kæder ikke kan tillade sig til atslutte aftaler, hvor der stilles krav omafsætning af en bestemt volumen.

”Vi har det princip, at de har frihed til atvælge – det er absolut vores slogan. Vivil gerne have, at de har frihed til atdrive deres egne forretninger. Derfor si-ger vi ikke, at de skal købe sådan ogsådan. Men de gode aftaler gør, at med-lemmerne vælger de leverandører, der erindgået aftaler med. Det er mere gule-rod, end det er pisk”, siger JeanetLehmbeck.

Frivillige kæder beskytter vækstlaget

På flere måder er de frivillige kædermed til at beskytte optikerbranchensvækstlag, hvor en stor del af innovatio-nen finder sted.

Mange specialklinikker, der falder uden-for kædernes traditionelle virkeområder,ser en fordel i at være medlem af OptoGruppen, hvor der er plads til originalebutikskoncepter.

”Mange af vores medlemmer er utroligedrivkræfter for branchen. De laver noglemeget specielle butikker. Vi har noglerigtigt dygtige faglige folk hos os, ogdet er folk, der ikke kan være i kæ-derne”, siger Jeanet Lehmbeck.

De mest proaktive selvstændige optikerekan udvikle prototyper på nye forret-ningsformer, der på langt sigt kan øgemarkedet for alle branchens spillere.

Det handler især om at udvikle ”dettredje produkt”, altså de salgs- eller ser-viceydelser, der rækker udover det tradi-tionelle salg af briller og kontaktlinser.

Stordriftsfordele udenbindingerFor Opto Gruppens kædekontor handler det om at skaffe fordele ved stordrift uden at tvinge medlemmer ind i en organisationsstruktur, der hæmmer butikkernes individuelle handlefrihed.

Af Claus Suk Young Jacobsen

2327

FA

GL

IGT

S

TO

F

”For mig er hovedvægten på at løftehele markedet”, siger Jeanet Lehmbeck.”Der er et stort marked, som stadig kanudvikles. Der er en tendens til, at vi allesammen sidder og kigger på vores skiver,men hele lagkagen kan godt blivestørre.”

Faglighed i kommercialitetens tidsalder

I øjeblikket er der modstridende tenden-ser på spil: Uddannelsesreformen læggerop til en øget vægt på optikerens faglig-hed, især den sundhedsfaglige profil,men opkøbene presser branchens aktøreri retning af konkurrence på priser og vo-lumen.

Jeanet Lehmbeck mener, at kampen ommarkedsandele internt i branchen kan

føre til et fokus på kommercielle krav tilskade for branchens faglige profil.

”Der er mange kæder, der nu skal havebevist nogle resultater overfor deres ak-tionærer. På hele branchens vegne kanjeg være lidt bange for, at man presserså meget på med volumen, at alle fårlidt for travlt til at nå deres salgstal. Detkan gå ud over det faglige.”

Kapitalkædestrukturen er et fænomen,der præger hele detail-handelen, menJeanet Lehmbeck advarer mod at sam-menligne briller og kontaktlinser medhårde hvidevarer eller radio- og TV-branchen.

”Forskellen på optikerbranchen i forholdtil andre markeder og det, der gør at vi

ikke har set mere brancheglidning, er atvi har autorisationen. Hvis du ikke havdeautorisationen, så var det salget givetfrit for lang tid siden. Det er autorisatio-nen, der binder det, fordi der indgårøjenhelse og faglige undersøgelser, derskaber en høj grad af troværdighed omoptikerne”, siger Jeanet Lehmbeck.

Det personlige service-koncept lever

Overordnet set mener Jeanet Lehmbeck,at de selvstændige optikere står ganskestærkt i konkurrencen med de fremstor-mende kapitalkæder.

”Det vælter ind med nye små optikere,som starter op”, siger Jeanet Lehmbeck

28

FA

GL

IGT

S

TO

F

og påpeger, at flere af disse optiker-virksomheder i løbet af få år når op påen betydelig omsætning.

Ifølge Jeanet Lehmbeck har det at gøremed de nyuddannede optikeres højekarriere-forventninger og krav om selvs-tændighed, men også med et udprægetønske blandt forbrugere om service ogindividualitet i købsoplevelsen.

”Vi tror på den selvstændige butik, og vioplever, at mange forbrugere har kæde-lede. De vil stadig gerne have en person-lig relation og ikke bare en butikschef”,siger Jeanet Lehmbeck.

En undersøgelse fra 2007 udført forOpto-Gruppen af A&B Analyse viser, atforbrugerne har et ret klart billede affordele og ulemper ved at handle hos enoptikerkæde eller hos en selvstændigoptiker:

Hos uafhængige optikere oplever for-brugeren større engagement fra optike-rens side, bedre kundebetjening, størrepersonligt kendskab til kunden og i etvist omfang lavere priser.

Lavere priser ligger helt i top hos kæ-derne som konkurrence-parameter, ogkunderne lægger også vægt på et størreproduktudbud, samt bedre reparations-service og garantiordning.

Undersøgelsen er udført blandt 6500danskere over 16 år, vægtet på køn, al-der og geografi til at matche den stati-stiske fordeling i den danske befolkning.Den altoverskyggende konklusion er, atlangt størstedelen af forbrugerne er ligeglade om de handler i en kædebutik somhos en optiker, der ikke er medlem af enkæde.

Stordrift med trimmet administration

Opto Gruppens kædekontor fungerer ef-ter et unikt princip, der holder de admi-nistrative udgifter trimmet til et absolutminimum, og kædekontoret fordelerhvert år overskuddet mellem butikkernei forhold til indløbsvolumen.Det koster et engangsbeløb på 17.500kroner at blive optaget, men foreningenhar ikke noget kontingent, og det spillerogså en rolle i forhold til medlemmernesevne til at modstå nedgangstider.

”Hvis der kommer en recession, hvem erdet så, der kan sulte? Vores medlemmerhar ikke de der par hundrede tusinder,de skal betale i kontingent. De kan nokogså downscale, hvorimod en kapital-fond, hvadenten den hedder Pearl ellerCatella, vil blive ved med at kræve detsamme afkast. Så skal du have volumenud, og så er der kun en parameter atflytte på, og det er at sætte prisen ned”,siger Jeanet Lehmbeck.

Kædekontoret består af kun to ansatte,men er alligevel i stand til at tilbyde enlang række stordriftsfordele: Medlemmeropnår solide rabatter fra volumenindkøb

og får adgang til færdigproduceret mar-kedsførings-materiale, der kan downloa-des fra intranettet og tilrettes lokalekampagner.

Opto Gruppens intranet rummer også etåbent forum, hvor medlemmerne kandele erfaringer eller trække på denrådgivning, der kommer fra kædekonto-ret.

”Alle medlemmer kan gå ind og skrive påvort forum, men vi er også meget pro-aktive. Kædekontoret går for eksempelud og beskriver interessante cases, foreksempel fra Sverige og Norge”, sigerJeanet Lehmbeck.

En udpræget demokratisk struktur

Mens andre kæder er ude for at lukke desorte huller på deres interne landkortgør Opto Gruppen ikke noget for aktivtat rekruttere medlemmer. Foreningen re-agerer på henvendelser – ofte fra butik-sindehavere, der fortæller at en af destore kæder forsøger at vride armenrundt på dem ved at true med at placerebutikker i lokalområdet.

For at blive optaget som nyt medlem afOpto Gruppen skal butikken anbefales afnogen, der allerede er medlem, og detnye medlemskab bliver drøftet på enhøring, hvor der bliver taget stilling tilalle relevante indsigelser.

Opto Gruppen – den ene af to store fri-villige kæder i Danmark – er udprægetdemokratisk, styret af medlemmernesbehov og ønsker. Hvert år indsamles fe-edback fra medlemmerne via et spørge-skema, og ifølge kædechef JeanetLehmbeck er medlemmerne overordent-ligt tilfredse.

Kædechef Jeanet Lehmbeck

NetWorkBB

GR

Lige så god ved computeren som ved første teeFleksibelt progressivt arbejdsglas til en konkurrencedygtig pris

30

FA

GL

IGT

S

TO

F

En god beliggenhed i StoreKongensgade, strengt målrettet mar-kedsføring og personlig service ergrundstenene i Amati Optic, der siden1999 har serviceret kunder medsærligt fokus på design og kvalitet.

”Vi har valgt at koncentrere voresmarkedsføring et sted i stedet for atflakke rundt, for at kunne holde fo-kus”, siger Klaus Berthelsen. ”Vi hen-vender os meget specifikt til et ser-vice-minded publikum, der interesserersig for design og kvalitet.”

Fra begyndelsen var Amati Optic pro-dukt af en meget bevidst beslutningat placere sig helt oppe i toppen afpris-indexet.

”Vi har en høj gennemsnitspris perbrille, og det skyldes, at vi bruger me-get tid til kunden. Vi sælger ofte ogsåto briller til samme kunde. Det trorjeg, vi kan, fordi vi bruger tid på kun-den. De siger tit til os, at de ikke føler,de bare er et nummer i rækken her”,siger Klaus Berthelsen.

Tidligere har Amati Optic uden heldforsøgt at ekspandere, men dette harikke fået Klaus Berthelsen til at opgivetanken om at udvide med flere butik-ker. Samtidig har han sagt nej til hen-vendelser fra kæder, der er interesse-rede i at købe eller indlemme AmatiOptic i deres koncept.

”Det er meget flatterende, men jegholder af selv at klare tingene”, sigerKlaus Berthelsen. ”For mig handler detom at blive ved det, du er god til. Detmener jeg virkelig: Hold snuden i jor-den og vær tro mod det, du går i gangmed.”

Nogle kunder er trætte af kæderne

Klaus Berthelsen frygter ikke, at hanmå dreje nøglen om på grund af in-tensiveret konkurrence. Han udelukker

ikke, at han vil sælge sin forretning,men han vil i hvert fald ikke sælge udaf ren panik.

”Jeg har to muligheder, enten at gåmed i kæderne og yde alt, hvad jegkan der, eller stå for mig selv – og dermener jeg stadig, at jeg har noget atbidrage med, som de ikke kan”, sigerKlaus Berthelsen og fortsætter:

”Jeg er ikke bange. Jeg er af naturenikke bange. Man skal ikke være be-kymret, men udvise agtpågivenhedoverfor sine konkurrenter.”

Mange nye kunder i Amati Optic kom-mer, fordi de er trætte af kæderne ogsøger en mere eksklusiv købsoplevelse.Derfor mener Klaus Berthelsen, at dendanske optikerbranche om fem-ti årvil se ud stort set som i dag, i hvert

Frygtløs selvstændighigh end-optikerTid til kunden, personlig service og et eksklusivt image er tilstrækkeligt til at holde en optikervirksom-hed godt gående i konkurrencen med kæderne, når fundamentet er i orden. Klaus Bertelsen er ikkebange for presset fra kæderne, selv om han godt kan mærke, det er blevet sværere at lave de gode aftaler på indkøb.

Indehaver Klaus Berthelsen

Af Claus Suk Young Jacobsen

31

FA

GL

IGT

S

TO

F

fald når det gælder de uafhængigeoptikeres andel.

”Det må være forudsætningen for alleat drive en god butik, have en godservice og levere varen. De optikere,der er nødt til at lukke, er dem somalligevel ville være lukket”, siger KlausBerthelsen.

Volumenaftaler stresser selvstændige

Profil Optik kommer i slutningen af2009 på banen med en nordisk ind-købsstruktur, der dækker over 500 bu-tikker, og Louis Nielsen har i kraft afSpecsavers lavet aftaler om mærkevarersom Tommy Hilfiger og Ralph Lauren.

Når optikerkæder forsøger at lukkemarkedet af, særligt på mærkevarestel,opleves det som et irritations-moment.

”Jeg kan da godt mærke, at det er ble-vet sværere at få de gode aftaler hjem iforhandlingerne med leverandørerne”,siger Klaus Berthelsen.

Det betyder, at der er kunder, der er in-teresserede i at købe dyre briller, derbliver sendt videre til for eksempelSynoptik.

”Hvis en kunde insisterer på Chanel, såmå jeg sige: Det kan jeg simpelt henikke købe hjem i og med, at Synoptikhar eneforhandling på det. Men hvisdet er en helt speciel Gucci model, dehar i tankerne, så kan jeg godt skaffeden”, siger Klaus Berthelsen ogfortsætter:

”Jeg var en af de første, der virkeligkørte frem med Versace, men de blev såkøbt af Luxottica. Dermed røg den for-handling. Så prøver vi med Prada, og såbliver det også købt af Luxottica. Det erda irriterende, at hver gang man harfundet et mærke, hvor man gør en ind-sats, så er der en risiko for, at Luxotticaeller en anden står og jonglerer med enkæmpecheck”.

Det er Synoptik, der i praksis har sat sigpå at forhandle Luxottica-produkter.Det nære samarbejde mellem Synoptikog Luxottica går helt tilbage til

1960’erne, hvor Synoptik hedSygekassernes Optik. Dengang blevSygekassernes Optik lagt på is ved, atandre optikere boycottede leverandører,hvis de solgte til det uglesete optiker-koncept.

Sygekassernes Optik var derfor nødt tilat gå ud og slutte aftaler med andreleverandører og valgte bland andre detnystartede lille firma Luxottica, der sågik hen og udviklede sig til verdensle-der på modebrands, i første omgang ikraft af at tegne megabrandet Armani.

Umuligt helt at sætte sig på mærkeva-rer

For mange selvstændige optikere erløsningen at stræbe efter at være påforkant med nye mærker og udviklesamarbejde med de leverandører, derundgår at vikle sig ind i særaftaler medkapitalkæder.

”Som kunde kan man godt lide nogetspecielt, noget som andre ikke lige har.Derfor kan det ikke lade sig gøre atlukke markedet af på mærkevarer. Miklihar jo formet sit koncept netop for atundgå fjendtlig overtagelse”, påpegerKlaus Berthelsen, der hvert år rejser tilto-tre messer for at se de nyeste kol-lektioner.

”Det er nødvendigt, hvis man skal væreførst med nye produkter. Og jeg kangodt lide at være på forkant. Jeg tror,man får et bedre sortiment – man kantit og ofte købe varer, som man ikkekan få gennem agenterne, fordi de ikkekøber hele kollektionen hjem. På mes-serne kan du se det hele”, siger KlausBerthelsen.

Jet-settets konstante behov for at dif-ferentiere sig fra masserne skaber kon-stant rotation på high-end markedet.

”Jeg tror simpelthen ikke på, at det kanlade sig gøre at lukke af for leve-randørerne. Der er en konflikt mellemindividualitet og særaftaler med leve-randørerne. Vil du det ene, så må dugive køb på det andet”, siger KlausBerthelsen.

Han ser det som en risiko for kæderne,hvis de begynder at sætte sig mellemto stole, hvor de både vælger det bil-lige og high-end:

”Det vigtigste er at fokusere. Uansetom man er high-end eller low-endhandler det om at fokusere på en be-stemt målgruppe i stedet for at sættesig mellem to stole. Jeg mener, det ervigtigt at vælge side.”

Blink så forstår du

NYHED!

4 ud af 5* foretrækker DAILIES® AquaComfort Plus™

Her ser du hvorfor:

2. GENFUGTER

PEG (polyethylenglycol).

Et vandbindende fugtmiddel, som

sammen med PVA genfugter linsen

hele dagen.

3. FRISKER OP

PVA (polyvinylalkohol) Et forbedret

fugt middel, der aktiveres ved blink og

som giver komfort til sidst på dagen.

1. SMØRER

HPMC (hydroxypropyl-methyl-

cellulose) Et afprøvet smøremiddel,

som giver komfort fra første øjeblik.

Nye DAILIES® AquaComfort Plus™ genfugtes ved hvert blink – ca. 14.000 gange pr. dag. Kun DAILIES® AquaComfort Plus™ har

en unik tredobbelt virkende fugteffekt som smører, genfugter og frisker op for optimal komfort fra morgen til aften.

DAILIES® AquaComfort Plus™ modvirker komfortproblemer – de mest almindelige problemer linsebærere har med deres linser.

For at bevise, hvor bekvemme DAILIES® AquaComfort Plus™ er, har vi ladet DAILIES®-brugere prøve og sammenligne nye

DAILIES® AquaComfort Plus™ med DAILIES®. Resultatet er entydigt: 83% foretrækker DAILIES® AquaComfort Plus™ når det

gælder komfort.

* Ciba Vision. Data on File 2007.

Invitation to the NCC in Copenhagen

Nordic Contact Lens Congress

15. -16. November 2008

Radisson SAS Scandinavia HotelAmager Boulevard 70

2300 København S.

With great help from sponsors we are able to present a fantastic program with the theme:

From the age of nine to ninety in two days

LECTURE PROGRAMPauline ChoMyopia: A global concern, its progression and orthokeratology.Prevalence of myopia in children is increasing, particularly in Asian countries. The quest for a good myopic control treatment has led to a lot of studies on different treatments, ranging from spectacles to pharmaceutical drugs. The introduction of sophisticated instruments, better lens material and lens designs have also led to a revived interest in Orthokeratology, which is mainly used for myopic control in some countries. How effective are these treatments for myopic control?

Orthokeratology: Ocular changes and good clinical practice.Overnight orthokeratology is mainly used for myopic control in children in many Asian countries. What are the long-term ocular changes associated with this treatment? Is this treatment safe? This presentation will review ocular changes in a group of children wearing ortho-k lenses. Clinical pearls for the practitio-ners who wish to incorporate ortho-k in their practices will also be presented.

Contact lens practice: The problem with non-compliance and contamination.Risk of ocular infection in contact lens wearers has been shown to be associated with poor compliance with care routines. Non-compliance is therefore a problem which is seen as a critical issue, perhaps more so with the introduction of overnight orthokeratology for children. This presentation will review recent research into non-compliance and contamination in contact lens and lens accessories.

Caroline ChristieKids, teens, tweens and contact lensesThis presentation aims to provide delegates with an understanding of the opportunities that exists within the 6-18 years age group to boost confidence, per-formance and satisfaction by means of contact lens fitting. Advice on communication techniques for this particular group of patients including their parents is also seen as key to success and will be shared. Discussion on “What is the Best?” contact lens option, daily disposable, soft 2-weekly through monthly and planned replacement to the latest silicone hy-drogels for flexi wear!, GPs and orthokeratology will be addressed. Recent research and clinical evidence on whether GP lenses really do reduce the progression of myopia will be reviewed. Finally new research findings that investigate issues like compliance in these younger age groups, fitting time and complication rates will also presented.

Clinical management of the dry eye: Pills, potions or lotions?The signs, symptoms and reasons for dry eye are multifactorial and the management depends on numerous factors including the contact lens (material, design and wearing schedule), the care system, the environment and not least the patient (blink pattern, tear film, ocular physiology, medication, age & even diet). Once environmental conditions have been optimised and any underlying lid disease controlled artificial tear supplements are often the next management choice. A large variety of over-the-counter drops are available. Each commercially available formulation is slightly different and depending upon which com-ponent of the natural tears is most deficient, some solutions may be more suitable for any one individual than others. However whatever management plan is decided upon patient education is key since many of the management strategies rely on patient compliance.

Kathy DumbletonDrop-out: Reasons why, and what to do about it.The number of lapsed contact lens wearers is approximately 1/3 the number of current contact lens wearers. This lecture will discuss the key reasons for discontinuation and offer practical tips for refitting lapsed wearers and techniques for improving retention. Particular emphasis will be given to discomfort and visual complaints in current and lapsed lens wearers and the diagnosis and treatment of contact lens and non-contact lens related problems.

Contact lens solutions – Problems and Problem SolvingSolutions are required to clean, disinfect and condition the contact lenses that they are used with while maintaining compatibility with both the lens material and the ocular surface. Successful contact lens wear requires careful choices in lens material and solution combinations. This presentation will review some of the problems which can be associated with inappropriate solution choice and poor compliance and suggest strategies to maximize patient success with contact lens wear.

Contact lens materials: Is the news all good?Recent years have seen many changes in the contact lens materials we are able to offer our patients in order to improve comfort and maintain corneal phy-siology. In addition, many manufacturers are now incorporating supplemental additives into their lenses and packaging. This presentation will review the unique characteristics of these new additions to the contact lens arena and highlight findings associated with their use in clinical practice.

Roberto FredericiCorneal topography

Gerard CairnsContact lens correction for presbyopiaContact lens correction of presbyopia is a sophisticatedproblem which requires a sophisticated solution. There are several methods of correction available to practitioners, all of which have strengths and weaknesses. With consideration given to the optical system of the eye, and also taking into account binocu-lar vision, these methods of contact lens correction will be explored to determine the effectiveness of each. Theoretical optical design, combined with clinical trail results, are explored to provide insight into achieving greater success in presbyopic contact lens fitting.

Peter UnsboSpherical aberration in the human eye – is it good or bad?Spherical aberration is the largest higher-order aberration in the human eye and it is the only aberration with a nonzero population average. Furthermore, in contrast to other aberrations such as, e. g., coma, spherical aberration can be corrected by rotationally symmetric optical surfaces. These facts form the basis for an increasing number of optical products on the vision care market which manipulate the spherical aberration in the eye. This seminar will give a background on spherical aberration and state of the art aberration measurements in the human eye. Different aspects of ocular spherical aberration will be reviewed and the implications and possible visual benefits of correcting, or even inducing, spherical aberration will be discussed.

Hans BleshøySpecial CL designsWhen patients experience problems with inadequate vision, a reduction in wearing time or poor lens comfort, it may be the time to look for a special lens de-sign. During the lecture we will identify the patients who may benefit from special lens designs, and examples will be given on the possible outcome in these cases. We are likely to encounter these patients in larger numbers in the future.

Saturday 15th November 2008

Main program

09.00-10.00 Registration

10.00-10.15 Opening remarks

10.15-11.00 1 Caroline Christie Kids, Teens, Tweens and Contact Lenses

11.00-11.20 Break - Exhibition

11.20-12.05 2 Roberto Federici Corneal Topography

12.05-12.25 Break - Exhibition

12.25-13.10 3 Pauline Cho Myopia: The Global Concern, its Progression and Orthokeratology

13.10-14.30 Lunch - Exhibition

14.30-15.15 4 Kathy Dumbleton Contact Lens Materials: The Good, The Bad and the Ugly

15.15-15.35 Break - Exhibition

15.35-16.20 5 Kathy Dumbleton Contact Lens Solutions: Problems and Problem Solving

16.20-16.45 Break - Exhibition

16.45-17.30 6 Pauline Cho Contact Lens practice:The problem with non-compliance and contamination

17.30-17.50 Break - Exhibition

17.50-18.35 7 Kathy Dumbleton Drop-Out: How Many. The Reasons Why. What can be Done

19.30 Cocktails

20.00 Dinner & dance

Sunday 16th November 2008 09.00-09.45 8 Pauline Cho Orthokeratology: Ocular Changes and Good Clinical Practice

09.45-10.05 Break - Exhibition

10.05-10.50 9 Peter Unsbo The Good and Bad about Spherical Aberrations in CL

10.50-11.10 Break - Exhibition

11.10-11.55 10 Gerard Cairns Fitting Lenses for Presbyopia

11.55-13.00 Lunch - Exhibition

13.00-13.45 11 Gerard Cairns Fitting Lenses for Presbyopia

13.45-14.00 Break

14.00-14.45 12 Caroline Christie Lens Care Products and Dry Eyes

14.45-15.15 13 Hans Bleshøy Special Lens designs

15.15 Closing remarks

ASSISTENTKURSUS

Assistenterne er frontlinjen i butikken. Det er utroligt vigtigt, at den første kontakt giver et godt indtryk. Assistenten kommer dagligt i kontakt med personer, der henvender sig med et konkret problem.

Kurset her er designet til at optimere assistentens kommunikations teknik. Kurset udruster assistenten til at kunne besvare spørgsmål og afdække synsbehov indenfor fritidsaktiviteter, arbejde, rejser osv., som kunden ikke er klar over, at der findes en optimal løsning på – ”noget som man bare har accepteret gennem mange år”.

Kurset bliver gennemført af de to meget erfarne undervisere, der begge har mange års erfaring bag sig og som ved, hvad de taler om: Nis Jacobsen og Jørn Lund Christensen.

Lørdag den 15. november 200815.00-15.30 Registrering15.30-18.30 Nis Jacobsen & Jørn Lund Christensen

Søndag den 16. november 200809.30-12.00 Nis Jacobsen & Jørn Lund Christensen

Fill in this form and send to: Danmarks Optikerforening, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V.Telephone no. +45 45 86 15 33 (kl. 9-15) / fax. +45 45 76 65 76 e-mail: do@optikerforeningen.dk.

Payment:Pay by cheques to Danmarks Optikerforening or by bank transfer via the Internet.Bank account #: 50321223724 IBAN#: DK6350320001223724 Swift: JYBADKKK – Remember to write your name on the payment. All prices are incl. VAT Registration fee is non-refundable.

Please book me on the Nordic Contact Lens Congress 2008Name:Adress: Postcode:Country:Telephone no.:e-mail:

Tick the box

Congress registration feeFull congress package includes: All lectures, lunch Saturday and Sunday, coffee/tea in breaks, dinner and party Saturday evening.

1914,- d.kr. (members of DO/DOKS and contact lens associations in Norway, Sweden, Iceland and Finland)

2914,- d.kr. (non members)

Signing up for membership in Danmarks OptikerforeningIf you are not already a member, we offer you the congress at the low price, if you sign up as a member now. If you have any questions about being a member of DO, as an employed optometrist, contact:Steen Saust: steen@optikerforeningen.dk or by telephone: +45 70 20 99 98 1562,50 d.kr. incl. VAT (one year of personal/private membership)

Hotel accommodationFor hotel reservations, contact the hotel directly.

Konferencehotel:Radisson SAS Scandinavia HotelAmager Boulevard 70, 2300 København S. Telephone: +45 38 15 65 00, fax: +45 33 96 55 00www.radissonsas.com. If you chose to book this hotel, remember to mention this number: “A 141108 DAN”, when you make the reservation. In order to get the following prices.Standard twin-room used by one person/ two persons, with breakfast: 1295,- d.kr./1395 d.kr. The hotel can only guarantee room availability for reservations completed before August 15th.

Alternative hotels/hostel:Hotel CABINN CityMitchellsgade 14, 1568 København V. telephone: +45 33 46 16 16, fax: +45 33 46 17 17e-mail: city@cabinn.com hjemmeside: www.cabinn.com/kbh/city , Cabinn booking no.: 285674Single-room with breakfast: 595,- d.kr. ---- Double-room with breakfast: 715,- d.kr.

Danhostel Copenhagen CityH.C.Andersens Boulevard 50, 1553 København. Telephone: +45 33 18 83 32, fax: +45 33 11 85 88e-mail: copenhagencity@danhostel.dk hjemmeside: www.danhostel.dk1-4 pers. room: 720,- d.kr.Guestcard: 35,- d.kr. per nightBreakfast: 65,- d.kr.

Check out: www.visitcopenhagen.com

"

CV

Pauline Cho PhDDr Pauline Cho obtained her Bachelor of Optometry from the University of New South Wales and her PhD from the University of Bradford. She also obtained her Master in Professional, Vocational and Higher Education at The Hong Kong Polytechnic University in 2003. She is currently an Associate Professor of the School of Optometry at The Hong Kong Polytechnic University. She has been lecturing Contact Lens Practice for many years and was the recipient of a Department’s Teaching Excellence Award in 2002. She is a Fellow of the Ameri-can Academy of Optometry, a member of the International Society for Contact Lens Research, and a member of the International Editorial Board of the Contact Lens and Anterior Eye. Her main research interests are contact lenses and tears, and she has published over 80 contact lens- and tears-related papers.

Caroline L Christie BSc (Hons) FCOptom DipCLPCaroline graduated with a first class honours degree from Glasgow Caledonian University. She has held the posts of senior optometrist in the Contact Lens Department of Moorfields Eye Hospital, visiting lecturer / tutor at both City and East London College and City University London and professional services management roles within the CL industry and for the David Clulow group of practices. In September 2007 Caroline was appointed Associate Director of Contact Lenses at City University, London teaching both under and post graduate level contact lenses and allied subjects. She holds a Fellowship in Low Vision and the Diploma in Contact Lens Practice. In 2007 Caroline took on the newly created role of Education Consultant for the British Contact Lens Association. Caroline has lectured extensively in the UK, Europe and Asia writing numerous CET articles for journals as well as recording and filming distance learning DVD for the profession. She is the co-author of the text book Clinical Optics and Refraction and is currently co-writing along with Judith Morris the Advanced Contact Lens Manual due for publication early 2008.

Kathy Dumbleton BSc(Hons) MSc MCOptom FAAO (Dip CL) FBCLAKathy Dumbleton graduated from the University of Wales, completed her pre-registration year at Moorfields Eye Hospital in 1985 and received her MSc from the University of Waterloo, Canada in 1988. She is a diplomate of the Cornea and Contact Lens Section of the American Academy of Optometry, a fellow of the British Contact Lens Association, a council member of the International Society for Con-tact Lens Research and on the board of directors of the American Optometric Foundation. Currently she is a Senior Clinical Scientist at the Centre for Contact Lens Research, University of Waterloo. She is also the moderator of the “Question and Answer” panel of www.sili-conehydrogels.org and a frequent contributor to the web site. She has published widely in refereed journals and professional publications and has presented papers and given invited lectures and continuing education courses at conferences worldwide. Her research interests include the ocular response to contact lenses, silicone hydrogel materials, visual performance, and the measurement of ocular discomfort.

Roberto FedericiRoberto Federici has been part of the Optikon group for many years. He is involved with development of ophthalmic scientific instru-ments, and is known for his expertise with mapping of the corneal contour as well as analysing the topography for use in contact lens fitting.

Gerard Cairns PhD Gerard Cairns graduated from Glasgow Caledonian University in Scotland. Having worked in practice as an optometrist in Scotland and New Zealand, he changed to hospital practice and later started as a Research Fellow at University of Auckland. He was awarded his PhD from there in 2005. Soon after he was invited to join the research and development department at B&L in Rochester as Manager Of Clini-cal and Scientific Affairs for Global Vision Care. His duties involve overseeing field clinical trials in addition to bringing clinical representa-tion to various research and development teams. Gerard has lectured and presented at many international conferences and meetings across the globe.

Peter Unsbo, PhD, Associated ProfessorPeter received his PhD in physics in 1995 at the Royal Institute of Technology (KTH), Stockholm, Sweden. He was appointed associate professor and director of studies for the KTH part of the new university-level Optometry education in Sweden in 1998. His research focus is on ocular aberration measurements and image quality in the eye. The main interest has been optical corrections for enhanced perip-heral vision in eyes with macula degeneration, but more recently also image quality with contact lenses and different IOL designs. The results have been presented in over 30 scientific publications and Peter has given many invited talks and seminars in visual optics. In February 2007 Peter was awarded The Arnberg prize by the Royal Swedish Academy of Sciences for his interdisciplinary research.

Hans Bleshøy PhDHans received his BSc in optometry from CITY University in London 1980, and obtained registration and licensed to practice optometry in UK 1981. He spent the period 1980-1987 as a contact lens practitioner at Moorfields Eye Hospital, and was a research Fellow Moorfields Eye Hospital & City University 1981-1988. In 1990 he was awarded his PhD at City University. He was awarded the first research award at ISCLR in Spain and has held numerous positions in practice and academia. He was president of the International Association for Contact Lens Educators (IACLE), Europe 1991-93, Contact lens educator in Denmark and Sweden 1981-98 and Norway 1999-2002. He was Head of Professional Service & Clinical Trials Nordic for CIBA Vision 1997-1998, and has been Consultant to the Swedish Optometric Scientific Advisory Board, and presently to the Danish Patient Complaint Department. He has authored of several optometric papers and articles, and is a frequent lecturer at conferences worldwide.Presently in private optometric practice in Denmark, 1989-1997, and from 1998 until present, where his main time is spent with special contact lens fitting and clinical trials.

3640

FA

GL

IGT

S

TO

F

Kapitalfondenes indtog gennem de sid-ste to år i dansk detailhandel, får medi-erne til at spå om de mindre kæders-og de selvstændige butikkers snarligedød. Men den pessimisme står direktør iden frivillige kæde ØnskeBørn, LarsElsborg, helt uforstående overfor. ”Det undrer mig, at man kun fokusererpå de gevinster, de opkøbte kæderstræber efter. Ingen omtaler de enormeudfordringer, der kan holde dem under-drejede i en lang periode. Og ingenspørger de andre frivillige kæder, hvor-for de efter grundig research vælgerIKKE at sælge eller forberede sig tilsalg.”

Vigtigste våben er solidaritetTo dage før Lars Elsborg skulle sætte sigi direktørstolen hos ØnskeBørn, blevPolaris´opkøb af konkurrenten BabySamoffentliggjort. Lars Elsborg kom danetop fra Intersport, hvor han bl.a.havde haft som opgave at gøre kædenklar til salg og skabe rammerne for denefterfølgende drift som kapitalkæde. ”Det er i virkeligheden to sider afsamme sag: Du er først salgsklar, når dutjener gode penge og din organisationer på plads. Men på det tidspunkt kan

du også spørge dig selv, om du vilsælge eller høste den langsigtede for-tjeneste selv. Min opgave her i ØnskeBørn er at over-bevise kædens 26 selvstændigekøbmænd om, at de faktisk vil tjenemere ved at udvikle deres egen butikend ved at sælge den og score en-gangsgevinsten. Vi skal flyve i samlet formation - såBabysam i fremtiden får svært ved atgå på strandhugst og opkøbeØnskeBørn-butikker i de byer, som kæ-den endnu ikke har på landkortet. Voresvigtigste våben i denne kamp er voresinterne solidaritet – og evnen til atagere i det lokale marked i de enkeltebyer.”

Identitet til salgEn frivillig kæde er også et identitets-skabende fællesskab. Den er opståetsom del af den danske selvstændig-hedskultur, mener Lars Elsborg. Men nårman sælger sit livsværk til en kapital-kæde, vil man typisk være bundet tilbutikken i 6 til 12 måneder som butik-schef uden beføjelser. Derefter er manfri - på godt og ondt. ”De her købmænd blev oprindeligt bu-tiksejere for selvstændighedens skyld.De har med rette en enorm stolthed, ogbutikkerne er en del af deres identitet.Et salg betyder, at de skal give afkaldpå den del af identiteten, og det ermange faktisk ikke rede til, når detkommer til stykket.”

Kapitalopkøb - en chancefor de frivillige kæderKapitalkæderne er ved at sætte sig på detailhandelen i Danmark. For nylig blev også Babysam købt afkapitalfonden Polaris. Den skærpede konkurrencesituation får dog ØnskeBørns direktør til at se nyemuligheder for de frivillige kæder - hvis de handler hurtigt.

Direktør Lars Elsborg, ØnskeBørn

Af Christina Frost

3741

FA

GL

IGT

S

TO

F

Kapitalkæderne bliver indadvendte Når en tidligere frivillig kæde bliver op-købt, vil den vende sig indad i en peri-ode, hvor man skal opbygge en helt nyorganisation og finde nye roller til alle.Det betyder, at kæden vender sit fokusvæk fra markedet og mod interne for-hold i en periode. Det giver de reste-rende frivillige kæder et værdifuldtspillerum.”Man vil uvægerligt se en personale-flugt fra de kapitalopkøbte kæder påleder- og mellemlederniveau, bl.a. fordibeslutningskraften trækkes væk fra bu-tikken. Det er en helt naturlig proces,som de ikke kan bremse – og en heltunik chance for os: Vi bliver attraktivefor branchens bedste folk, som hos oskan få nye muligheder i forbindelsemed glidende generationsskifter. Og nårkapitalkæderne som led i standardise-ringen af deres vareudbud siger farveltil 2. og 3. leverandører, kommer deogså til os.

Så mens kapitalkæden ligger underdre-jet, skal vi handle hurtigt: Vi har mangeudviklingsparametre at arbejde med –bl.a. e-handel, indkøbssamarbejder medandre frivillige kæder (i Ønskebørnstilfælde er det oplagt med BabyVest ogKære Børn) og samarbejde med andrekæder på tværs af landegrænser. Vi mener, vores positionering med fokuspå grundig rådgivning er rigtig, og vitror på, vi kan ekspandere os ud af denskærpede konkurrencesituation. ”

Historisk periode for dansk detailhan-delLars Elsborg tøver ikke med at kalde desidste to år for en historisk periode fordansk detailhandel. Og han mener, deter alt for tidligt at spå noget som helstom butiksdød eller lignende. ”Vi har set to år med markante opkøb.De tidligere ejere af opkøbte butikkerhar haft konkurrenceklausuler, som be-gynder at udløbe nu. Du har altså en

flok driftige og dygtige handelsfolk –med lommen fuld af penge – som nu erstillet frit. Det er vel næsten utænke-ligt, at de ikke skulle gå ind i nye pro-jekter. Så kapitalkæderne kan ogsåregne med modstand fra den kant.”

Baggrund om ØnskeBørn: ØnskeBørn er en frivillig kæde af 26specialbutikker indenfor baby- og børneudstyr. Kæden prioriterer en høj service, hvorforbrugerne får kompetent rådgivningaf personalet. På sigt arbejder kæden hen imod ensamarbejdsmodel med opdeling af leve-randører i partneraftaler, anbefalede le-verandører og aftaleleverandører – iønsket om at opnå indkøbsfordele ogsamtidigt bevare den enkelte butikssærkende og lokale præg. ØnskeBørn er et kædekoncept underadministrationsselskabet Barntex, derogså rummer kædekonceptet Seeds.

42

FA

GL

IGT

S

TO

F

”Bausch & Lomb venter en tid medstærk fokus på tilvækst. Men som vi serdet, er det noget, der kan gavne alle ibranchen, og alle som har tilknytning tilden,” sagde Jerry Ostrov, da han talte tildeltagerne på BCLA’s kongres iBirmingham i foråret, og fortsatte:

”Det er ikke et nulvækst-spil, hvor vistjæler markedsandele fra hinanden. Deter en mulighed – og et ansvar – for atlevere innovative løsninger til millioneraf patienter/kunder over hele verden, ognår vi gør det, kan vi samtidig forbedrederes liv dramatisk.

De stærke tilvækst- og udviklingsmu-ligheder har allerede tiltrukket investor-ernes interesse. De ser kompetencen ogpotentialet i branchen, og det øgede be-hov for nye løsninger indenfor øjen-helseområdet.I Kina og i Østeuropa øges efter-spørgslen til øjenpleje og på markeder,hvor vi allerede er etablerede, findes etmassivt behov for udvikling ogforbedring. Hvordan skal denne tilvækstså se ud? Det handler for størstedelenom innovation og samarbejde.

Innovativt produktdesign skaber ikkebare bedre produkter for slutbrugerne,men også bedre forretning for øjenlægerog optikere. En innovativ ånd inden foren virksomhed eller en hel industri stim-ulerer til endnu flere nye opdagelser.Innovation skaber innovation.

Innovation er hjertet i holdbar tilvækstindenfor al industri. Om den drives afforskning eller udvikling, af markedeteller noget helt andet, spiller ingen rolle.

Hvordan den ser ud? Den er vi – og I –fælles om at udforme.”

Han pointerer også, at det vil kræve ud-bygget samarbejde og kommunikation,mellem patient og øjenlæge, optiker ogkunde, og mellem øjenlæger, optikere ogproducenter.

”Vi skal udvikle produkter, som for-brugerne behøver og vil have.Samarbejde og kommunikation fårmarkedet til at vokse. Vi skal ogsåhjælpe forbrugerne med at forstå, hvilkemuligheder de har. Og her skal vi havepraktikerne med på toget, så de kan ud-danne kolleger. Det skulle gerne resul-

tere i at forbrugerne bliver in-formeret/oplyst på en bedre måde.

I Bausch & Lomb fortsætter vi arbejdetmed at hjælpe praktikere til at etablereen dybere relation til sine patienter ogkunder, med klinisk information og inci-tament for værdifulde samtaler mellemoptikere og kunder og mellem øjenlægerog patienter.

Vi vil gerne, at alle skal være in-volverede, for at se mulighederne, sam-tidig som vi skal balancere med de risici,der findes. Vi vil gerne, at brugerne skalforstå vejen til et bedre syn.

Endelig skal vi arbejde hårdt, men ogsåvære tålmodige. Tilvækst tager tid, detsker ikke i løbet af natten,” siger JerryOstrov.

Innovation skal lede tilvæksten i branchen”Mennesker vil se, og vi gør det muligt. Ved innovativ forskning, opdaterede løsninger og et stærktsamarbejde mellem branchen, optikere, øjenlæger og slutbrugere, kan vi alle tjene på den tilvækst, og de udfordringer vi nu står overfor”, siger Jerry Ostrov, CEO, Bausch & Lomb Incorporated.

Af Anita Hermelin, Bausch & LombOversat af Inger Jansen

44

MO

DE

Det er sjældent, at man ser navne somTruman Capote, Woody Allen, SophiaLoren, Yves Saint Laurent og DalaiLama i samme sætning. Ikke destomindre hører de alle til kategorienikoner – og alle er de kendte for at gåmed briller. Faktisk er brillen så stor endel af deres identitet, at man kan havedet uskyldige glas mistænkt for atvære x-faktoren i deres bomstærkeimage. Så når du skal vælge dit nyebrillestel, er det en god ide at være påforkant med ”who is who” af fortidensbrilleikoner, før du går ned til din lo-kale forhandler. Inden for modeverde-nen ses samme trend. De største de-signfirmaer hylder kendisser, filmhelteog heltinder fra 1950-60erne i efte-rår/vinter kollektionerne, som ersmækfyldte med inspiration og refe-rencer til gamle filmklassikere og stili-koner. Den stærke identitet, det stil-rene tidsløse look, der kendetegner etægte ikon, er det de største modehusestræber for at gøre til deres mærke-vare. De firmaer, der kan tilskrives atvære succesfulde, er fx Bottega Venetaog Louis Vuitton, der er kendt for de-res klassiske næsten ikon-agtige looks

og styles. Hos Bottega Veneta kaldestaskelinien endda for ”Icons”. Ligesomvi ser Hermès mest eftertragtede de-signertaske, opkaldt efter ikonet JaneBirkin. Så det er ingen tilfældighed atbrilledesignet nu også hylder ikonerne.Briller er identitetsskabende – og jolængere det samme stel bliver pånæsen, jo stærkere en identitet synesat tone frem. Men kan man gå sålangt at påstå, at det er brillen, derskaber stilikonerne? Når man ser pårækken af ikoner, der bærer briller,kan man let komme i tvivl.

HELHEDSINDTRYKUdviklingen af ikon-bevidstheden erinternational og kan ses hos brillede-signfirmaer som fx Mykita, der haropkaldt hvert stel efter et fornavn pånogle af verdens største stjerner. Fxlancerer firmaet et nyt rundformet av-iator-stel inspireret af primadonnaen,Sophia Loren, ideel til den luksuriøsesolferie i Cannes eller til den fødtestorby-shopper. Eller hvad med etTerry stel? Et sejt look til den stilbe-vidste city mand, inspireret af mode-fotografen Terry Richardson. Han erindbegrebet af et råt, ”lige på” udtrykbåde foran og bag ved linsen. Ellerhvad med et par Woody specs?Inspireret af Woody Allen’s intellektu-elle evergreens: De overdimensione-rede pantomime briller. BrillefirmaetMykita har sågar et nyt design dedike-ret til Hans Højhed Dalai Lama, derhedder Tenzin (hvilket er Lamaens for-navn). Når det gælder det rette valgaf designerbriller, bør man se på hel-heden indenfor moden, stilen og hi-storien bag det stel, man vælger.Selvfølgelig skal stellet komplimentere

ens ansigtsform, type og personligestil. Men det skader ikke at være påfornavn med stjernerne og bekendtmed det historiske perspektiv bag detbrille-look, man vælger. Så her er etkig på nogle af historiens mest kendtebriller og deres ikoner.

ROCK N’ ROLL BRILLEN Buddy Holly var den første rock n’ rollstjerne, der optrådte med sine brillerpå i slutningen af 1950erne. Faktiskblev det tykke sorte stel en del af denunge musikers rock n’ roll image ogbanede vejen for stellets store popula-ritet i 60erne. Og lige siden BuddyHollys alt for korte musikkarriere, (handøde i en flyulykke kun 22 år gammel)har mange store rockstjerner kopieretdet eftertragtede look. Måske mestbemærkelsesværdigt af ikoner somRoy Orbison (bedst kendt for sangenePretty Woman og Only The Lonely) ognavnlig Bob Dylan, der togrockstjerne-looket til nye højder medde rå Rayban Wayfarers solbriller istarten af 60erne. Ja, Hr. Dylan er nokgrunden til, at vi de seneste år har seten kæmpe genoplivelse af det fashio-nable Wayfarer-stel. De bæres (foru-den af alverdens teenagere) af folk ialle aldre – og ikke bare i sort, de fås ialle regnbuens farver. Så hvis du er ty-pen, der går efter et klassisk look fra50erne, så er et stilrent Rayban stelmed hvid skjorte og en let strikketcardigan lige i øjet. Af andre, der har gjort sig bemærketmed den tykke ramme om øjnene, kanbl.a. nævnes den karismatiske engelskefilmskuespiller, Michael Caine og denverdenskendte amerikanske skuespillerog filminstruktør, Woody Allen. På sin

IKONERBrigitte Bardot, Terry Richardson eller Buddy Holly? Denne sæson handler det om, hvem dine yndlingsikoner er, når du vælger brilledesign.

Af Marie Nielsen, tekstforfatter og chefredaktør på modemagasinet, The Vision

45

MO

DE

vis fortjener Woody en guldmedaljefor at vise klodens halvkiksede intel-lektuelle typer, hvilket look der til enhver lejlighed repræsenterer klassiskcharme og god stil. Mange husker sik-kert også Nana Mouskouri, der må si-ges at have været forud for sin tid, dadet først var ca. 30 år efter, hun be-gyndte at bære de tunge firkanter istarten af 70erne, at det ”nørdede”look blev højeste mode for kvinder.Hun fortjener virkelig ikonstatus forsin vedholdenhed med at beholde loo-ket med midterskilning og sorte kasse-briller i over fire årtier.

BLING BLING Formen er et og alt, når det kommertil det feminine stel. Vor tids berømt-heder fra Britney Spears, Paris Hiltonog Madonna til J-Lo, Angelina Jolie ogPosh Spice elsker at gå med de storeafrundede brillemodeller, enten "wrap-arounds" eller variationer af aviator-stellet. Solbrillen er nærmest blevet enfast del af popstjernernes identitet, etikon i sig selv, når man konstant er ipaparazziernes søgelys. Og looket ernemt at kopiere, som det ses på ho-vedgaden, hvor store globale mode-koncerner som H&M, Topshop, Zaraetc. der ligger i mellemsektoren, spyt-ter kopier af designermodeller ud istor stil hver sæson. Aviator-stellenevarierer i størrelse og form, men ken-

detegnet er så meget "flashy bling" iform af diamanter og ægte krystallermærker som fx Gucci, Dior og Dolce &Gabbana kan komme af sted med atinkludere i designet. Selv herrerne harderes version i de klassiske sorte”wrap-arounds”. Et look som forsange-ren Bono (fra bandet U2) gjorde til sitvaremærke i starten af 1990erne påbandets world tours. Nogle huskermåske det billede, der cirkulerede iverdenspressen, hvor Bono giverPaven, John Paul II. sine solbriller pået besøg til Vatikanet. Hvis du er meretil det funky cool look, så er de rundeaviators, som bl.a. Tom Cruise bar i fil-men Top Gun, eller Peter Fonda bar ikultfilmen Easy Rider lige noget fordig.

DIVA LOOKETScandinavian Eyewears svenske desig-ner Oscar Magnusson har skabt en so-fistikeret og feminin brillekollektion tilden moderne forbruger. Inspirationener hentet fra både smukke former ogmaterialer såvel som specielle stem-ninger, men fælles for alle designs erenkle detaljer og rene linjer. Form, in-dividualisme og funktion er særligtvigtigt for Oscar Magnusson. I kollek-tionen genfindes den klassiske rundeform, samt en del af det stramme ogsofistikerede udtryk fra 1950’erne og60’erne, med enkle detaljer og rene

linjer. Fx ses brillen Vajra til kvinder,som er navngivet efter ordet ”dia-mant” på sanskrit. Navnet refererer tilde smukke krystaller på stellet, bl.a.acetat, metal og Swarowski krystaller.Tilsammen giver de et sofistikeret ogelegant indtryk for det perfekte divalook. Ellers vil kvinderne altid have de klas-siske ”katteøjne” at falde tilbage på,hvis alt andet skulle fejle. Tænk GraceKelly, Audrey Hepburn og SophiaLoren. Det populære katte-øjne-stel(”cat eyes”), også kaldet sommerfugle-stellet for dets vinge-agtige form, erpå vej tilbage og bør klart overvejes,hvis du går efter det ultimative divalook. Forestil dig, at du sidder i enåben Cadillac med et silketørklædebundet om håret og rød læbestift på.Så enkelt kan det gøres!

DE REVOLUTIONÆRE RUNDE Siden de allerførste briller så dagenslys for ca. 1.000 år siden, har brillenudviklet sig fra at være en udeluk-kende praktisk foranstaltning til atvære et yderst trendskabende og for-skønnende objekt. Designet er natur-ligvis alfa omega i denne udvikling.Hver form har sine associationer, hi-storiske referencer og undertoner, somdet ofte kan være svært at kommeudenom. 1970erne og hippiestrømnin-gerne vendte op og ned på den ellers

Terry Richardson Den amerikanske foto-

graf Terry Richardson er et cutting edge

ikon, kendt for sin provokative stil med

meget seksuelle billeder, ofte med sig selv

i forgrunden.

Buddy Holly Buddy Holly var en pioner in-den for rock n’ roll. Selvom hans karrierekun varede halvandet år på grund af hansalt for tidlige død, anerkendes han som enaf de største kreative genier i tidlig rockn’ roll. Sophia Loren Femme fatale, sexbombe og

modeikon. Den italienske skuespiller

Sophia Loren har mange attributter, især

et skarpt øje for at vælge fashionable

stilrene brillestel.

46

MO

DE

så fine stramme klassiske mode fra50-60erne. Nu skulle designet matchede store silhuetter (som trompetbuk-ser, posede ærmer, bluser og kjoler).Og brillen voksede til kæmpe storerunde eller ekstremt små runde stel.Inden for glamrocken så vi fx EltonJohn i alt fra ekstravagante stjernefor-met briller til pink pels og glitterkas-ser. Heldigvis var det en periode i san-gerens liv, som gik over rentmodemæssigt. Den udvikling, vi ser i øjeblikket, er atdesignerne leger med formgivningenog referencerne, velvidende at forbru-gerne vil have et personligt twist pådet originale look. Men en form, derer næsten umulig at bære for selv detbedst egnede og erfarne brilleansigt,er det kuglerunde stel. Kun ganske fåpersonligheder, som Gandhi, BenjaminFranklin og Albert Einstein er sluppetnogenlunde afsted med det ”rundelook”. Af nyere tid kan nævnes JanisJoplin, Ozzy Ozbourne og nok det aller

største ikon vi kender, der nærmesthar patent på looket, er musikeren,John Lennon. Da de små glas landedepå hans lange næse, var han alleredeet kæmpe ikon, hvilket også har med-virket til ikoniseringen af brillerne. Sådet bedste råd til dig, hvis du tænkerpå, at kaste dig ud i dette look, er atvære sikker på, at du har nok person-lig karisma til at løfte dette stel. Og såvil jeg helt klart anbefale "New Yorkerlooket" med en rå cowboyvest, stribett-shirt, jeans og klassiske Conversestøvler i modsætning til hippie-looketmed lilla tørklæder bundet om håret,mangefarvet prints og turkissmykker.Vi har alle hang til at identificere osmed berømthederne. Om det er renidolisering eller blot et ubevidst ønskeom, at ligne sit idol i håb om, at dermåske falder lidt stjernestøv af på enselv. Så er tiden altså inde: De klassi-ske brille-ikoner er kommet for atblive. Hvilket ikon vil du ligne?

Dalai Lama

Tibetanernes religiøse og politiske overho-

ved, Dalai Lama bærer et klassisk brille-

stel.

Woody AllenDen excentriske New Yorker, skuespillerenWoddy Allen har banet vejen for de mere”nørdede” typer, med sit klassiske look.

IndledningDet skønnes, at knap 230.000 danskere idag lider af diabetes – et tal der forventesfordoblet i løbet af de næste tyve år. Denstore synder er danskernes ændrede livsstilmed usund kost, overvægt og manglendemotion. Disse omstændigheder kan oftelede til type 2 diabetes, som udgør 90% afalle diabetestilfælde. Da type 1 diabetikere generelt er yngre oghar færre følgesygdomme end type 2 dia-betikere, er det oftest lettere at følge dissepatienter i langtidsundersøgelser, hvilketnetop er en disciplin vi i Danmark mestrerpå grund af vores mange registre, der be-virker, at vi i undersøgelsesøjemed har mu-lighed for at følge patienterne i mange år,selv hvis de flytter eller skifter navn.

Øjet – det udsatte organDen høje blodsukkerkoncentration ved di-abetes skader kroppens mikrovaskulatur,hvilket især har betydning for øjnene, somer det organ, der oftest rammes af diabeti-ske komplikationer. Især nethinden ersæde for diabetiske forandringer (retinop-ati). De vigtigste risikofaktorer for udvik-lingen af retinopati er dårlig regulering afblodsukker og blodtryk samt især lang dia-betesvarighed.Initialt ses non-proliferativ retinopati, somhyppigst viser sig som små blødninger inethinden (BILLEDE 1), men senere kan til-standen udvikle sig, og synet kan komme ifare. Man skelner mellem to typer af synstru-ende nethindeforandringer. Ved prolifera-tiv retinopati (BILLEDE 2) dannes nye karpå nethinden, og ved maculopati (BILLEDE

3) ophobes væske i området nær macula,hvor øjet har sit skarpsyn. Proliferativ re-tinopati kan medføre synstab, da de ny-dannede kar er skrøbelige og kan give op-hav til blødninger eller nethindeløsning,og ligeledes kan maculopati svække synetpga. forstyrrelse af de tætsiddende sanse-celler i macula. For at sikre diabetespatienter det bedstmulige syn er det vigtigt med regelmæs-sige øjenundersøgelser og – såfremt derfremkommer synstruende nethindeforan-dringer – at forebygge synstab med laser-behandling.

Verdens længste øjenundersøgelse aftype 1 diabetikereSiden 1973 har vi fulgt alle 727 type 1diabetikere, der boede på Fyn på da-værende tidspunkt. Det er en fordel, atundersøgelsen er populationsbaseret, damange undersøgelser udelukkende in-kluderer patienter, som i forvejen erkendt i sygehusregi. Herved risikererman, at overestimere det undersøgte, dadet er kendt, at sygehuspatienter gene-relt har en højere komplikationsrate.Vores patienter blev undersøgt i 1981,og vi har nu foretaget en opfølgendeundersøgelse af de patienter, som fortsater i live og bosiddende i Danmark. Ud afde 315 overlevende patienter har 255 idet forløbne år deltaget i en under-søgelse på Øjenafdelingen på OdenseUniversitetshospital.Det er ved undersøgelsen påvist, at 97%af patienterne har udviklet retinopati,hvoraf de 52% har udviklet synstruendekomplikationer og er derfor blevet laser-behandlet på mindst et øje. 45% harnon-proliferativ retinopati på et ellerbegge øjne, og kun 3% af alle patienterhar helt undgået øjenforandringer eftermindst 35 års sygdom.

Mange blindeTrods laserbehandling er 7,5% af patien-terne blevet blinde siden 1981. Det erisær de patienter, der allerede havdesynstruende komplikationer i 1981, derefterfølgende har mistet synet. Såledesblev 14% og 16% af patienter med hhv.proliferativ retinopati og maculopatiblinde, og patienter, der både havdeproliferativ retinopati og maculopati i1981, havde næsten 9 gange så stor ri-siko for at blive blinde som patienter,der var øjenraske på daværende tids-punkt. Endvidere havde værdien af langtids-blodsukkeret (HbA1c) betydning for denefterfølgende risiko for blindhed, somsteg 69% for hver procent stigning iHbA1c. Den største risiko for blindhedoptræder mellem 20 og 40 års diabete-svarighed, hvor 73% af de patienter, der

FA

GL

IGT

S

TO

F

48 Øjenkomplikationer hos fynsketype 1 diabetikere gennem 35 år

Af Jakob Grauslund, læge, ph.d.-studerende

Billede 1. Let non-proliferativ retinopatimed spredte små blødninger (mikroaneurismer).

Billede 2. Proliferativ retinopati medkarnydannelse fra papillen.

Billede 3. Diabetisk maculopati medvæskeansamling omgivet af hårde ekssudater ved macula.

49

FA

GL

IGT

S

TO

F

mistede synet siden 1981, blev blinde.Generelt var der lidt flere mænd, dermistede synet, og mændene blev endvi-dere blinde i en tidligere alder end kvin-derne.I FIGUR 1 ses antallet af blinde patienterinddelt efter hvilket år, patienterne mi-stede synet. Der var især mange, derblev blinde i 1980’erne. Forhåbentlig ettegn på, at forekomsten af blindhed erfaldende blandt type 1 diabetikere.

En høj overdødelighedDiabetes øger også risikoen for tidligdød. Vores patienter havde over 3 gangeså stor mortalitet som resten af befolk-ningen. Det er især i de tidlige år, maner udsat som diabetiker. Blandt patientermellem 30 og 39 år var dødeligheden9,8 gange så høj som i resten af befolk-ningen, hvilket naturligvis også skal ses ilyset af en generelt meget lav dødelig-hed i befolkningen i denne aldersgruppe. Vi fandt endvidere, at de patienter derhavde proliferativ retinopati i 1981 ikkeblot havde en større risiko for blindhed,men også en højere dødelighed. Blandtdisse patienter var blot 34% i live 25 årsenere i modsætning til 63% og 55%blandt patienter med hhv. ingen re-tinopati og non-proliferativ retinopati(FIGUR 2). Det viste sig, at især patien-ter, som både havde proliferativ retinop-ati og nyrekomplikationer havde en me-get dårlig prognose. Blandt disse var kun22% fortsat i live 10 år senere.Sluttelig fandt vi også en sammenhængmellem blindhed og død. Patienter, som

mistede synet, havde 45% større risikofor at dø efterfølgende, og blandt deblinde patienter, som døde, gik der gen-nemsnitlig kun 7 år fra synet forsvandttil døden indtraf.

FremtidenDiabetes er en alvorlig sygdom – bådefor synet, men også for antallet af le-veår. Da antallet af diabetikere er ha-stigt stigende i hele den vestlige verdenkan man frygte, at vi indtil videre kunhar set toppen af isbjerget. Heldigvis harflere undersøgelser vist, at udviklingenaf komplikationer falder i takt med dentiltagende bedring af behandlingen. Forat forhindre synstab og blindhed anbe-

fales alle diabetikere en stram reguleringaf blodsukker og blodtryk – og ikkemindst regelmæssige øjenkontroller påsygehuset eller hos de praktiserendeøjenlæger. Især er det vigtigt at til-skynde nydiagnosticerede type 2 diabe-tikere til at opsøge en øjenlæge, damange type 2 diabetikere allerede harøjenkomplikationer på diagnosetids-punktet.Det er vigtigt, at der også i de kom-mende år forskes intensivt i diabetes ogsygdommens indvirkning på nethindenog synet. Kun herved kan de diabetespa-tienter få den bedste behandling, ogflest mulige kan bevare synet trods dia-betes.

Blindhed blandt fynske type 1 diabetikere med debut før 1973

0

1

2

3

4

5

6

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

År

An

tal

nyre

gis

trere

de b

lin

de

Overlevelse hos fynske type 1 diabetikere ihenhold til retinopatistatus i 1981.

Blindhed blandt fynske type 1 diabetikere: 1981-2006.

Silmo er toneangivende inden for sceno-grafi og design, og der forventes 45.000besøgende i år. Messen er på trods af sinstørrelse meget overskuelig, Og der vilvære særlige områder for udvalgte pro-dukter som sport, børnebriller og svag-syn.

Silmo byder i år gæsterne velkommenmed servicebusser i lufthavnene Charlesde Gaulle og Orly samt på den berømtetogstation Gare du Nord. Ligeledes vil «Silmo Help » bistå de besøgende vedmesseudgangen og hjælpe med at findetaxi, metro etc.. Dermed har messenvalgt at signalere, at det skal være nemtat komme til og fra messen alle dagene.

Sidste år var der næsten mere fokus påstrejke i de offentlige transportsystemerend på trends inde i hallerne. Det bliveranderledes i år.

Rammerne i Porte de Versailles er uænd-rede, men åbningdagene er ændret, såmessen nu er fra torsdag den 30. okto-ber til søndag den 2. november. Åretsmodemæssige højdepunkt, Silmo d’Or,der er en helt unik og stemningsfuld be-givenhed, holdes holdes på messensførste åbningsdag torsdag.

SILMO har foretaget store forbedringerpå hjemmesiden med et helt nyt intui-tivt og brugervenligt menusystem.

Forsiden og grafikken er overskuelig ogeffektiv for brugerne. Hjemmesiden, deråret rundt opdateres med de nyestebrancheoplysninger, er et uundværligtværktøj for udstillere og besøgende, nårbesøget på SILMO skal forberedes og or-ganiseres. www.silmo.fr

FA

GL

IGT

S

TO

F

50 Silmo øger servicen for de besøgendeAf Bjarne Hansen

Messerejser: Mangaard Travel Groupkan tilbyde billige messerejser til Parisfra Kastrup med mulighed for tilslut-ning fra Tirstrup og Aalborg – medeller uden hotelovernatninger. KontaktLotte Sand på tlf. 86 75 48 41 ellermail: lotte@mangaard-travel.dk

53

FA

GL

IGT

S

TO

F

Der er næsten ligeså mange måder atopmåle monteringshøjde på, som der eroptikere. Det fungerer udmærket, nårdet er optikeren selv, der både opmålerog monterer brillen. Situationen er heltanderledes, når opgaven er delt ud påflere personer. Det kan stadig fungere sålænge begge arbejdsprocesser sker i bu-tikken, så kan man lave lokale standar-ter. Det bliver straks mere kompliceret,når værkstedsopgaverne placeres ude afhuset. Her er det nødvendigt med enentydig måde at kommunikere indbyrdespå.Box-målHeldigvis behøver optikerne ikke brugetid på at udvikle et nyt sprog til at kom-munikere pupildistance og læsehøjde på.Det er opfundet, og det hedder Box-mål.Allerede i 1962 enedes man på verdens-plan om den fælles standard.

Monteringshøjden skal altid måles frastellets bund (det dybeste sted – derikke nødvendigvis er et punkt lodret un-der pupillen) og ikke fra stellets kant.Dvs. at det er glassets størrelse inklusiven eventuel facet, der gemmes i stellet,der er udgangspunkt for målet.FigurNødvendigheden af at have en standarder aktualiseret af to væsentlige årsager.Dels vælger flere og flere optikere atlægge værkstedsopgaverne ud af huset,og dels betyder retrostilen, at McArthurbrillen og andre spændende faconernødvendiggør, at målene foretages derigtige steder i brillen. I årene med desmalle rektangulære briller har der ikkeværet de store forskelle på, om måletblev taget det ene eller andet sted i bril-len.Stadigvæk fortjener kunderne, at brille-

glassene fungerer optimalt uanset stel-facon. Ved høje styrker er det ligeledesnødvendigt med monteringshøjde vedasfæriske enkeltstyrkeglas. Fælles foralle typer er, at stellet tilpasses inden,der tages mål til monteringshøjde. StelstørrelseDer også en international standard forstørrelsesangivelse på stel. Den tager ud-gangspunkt i Box-systemet.Stelstørrelsen angives som boxbredde påglas og afstand mellem glas (næsebro).Næsebroen er defineret, som den korte-ste afstand imellem de to glas. Desværrebakker stelfabrikanterne ikke op omdenne standard, det ville have gjort detlidt lettere for værkstederne. I praksisbetyder det dog ikke noget for kvalite-ten af opmålingen. Optikeren skal blotmåle selv.

Sådan foretages opmåling af monteringshøjdeAf Bjarne Hansen

H VRadieskema

A: Box bredde B: Box højde D: Box afstand mellem glassene (Bro). DBL = Distance Between Lenses

A D

B

B/2

B/2

BOX-SYSTEMDS/EN ISO 8624

Monteringshøjden skal altid måles fra stellets bund.

FA

GL

IGT

S

TO

F

54

München er den tredje største messebyinden for optik i Europa. Byen er fod-boldby nr. 1 i Tyskland, men byen erogså center for teknologi, forskning ogudvikling. Selve München er med sinemange spændende arkitektoniske byg-ninger og grønne områder et besøgværd. GHM, Gesellchaft für Handwerksmessenog den optiske branche har ambitionerom at gøre Opti til en førende fagmesse,hvor optikerne tilbydes faglige inputsamtidig med, at de kan se det sidstenye i mode og teknologi.I 2008 var der 18.800 besøgende, hvorafde 15,6% var fra udlandet. Det var enfremgang af udlændinge på næsten50% og arrangørerne forventer en yder-ligere stigning i 2009. Arrangørerne sat-ser på de nære markeder, Skandinavienog de nye EU lande.Messen finder sted i dagene fra den 23.– 25. januar 2009 i Neue MesseMünchen.www.opti-munich.com

Opti ’09 satser påkvalitet og udviklingAf Bjarne Hansen

opti-BoxI trendhallen vil der være et særligt område medfokus på de nye unge designfirmaer. Centralt iområdet vil der være nyskabelsen: die opti-Box.Det er små stande på 3 x 3 meter, der henvendersig til helt nye firmaer (maksimum 2 år), der testeret nyt mærke for første gang. Her er det produk-tet, der er i centrum, og det er ikke nødvendigt atbruge mange ressourcer på udstillingsmateriale.Standlejen er til en attraktiv lav pris.Opti-Boxen bliver mødestedet mellem de nye de-signere og optikere, der skal se, hvad der er på vej.

BranchenytBR

AN

CH

EN

YT

56

Norsk Selskap for Optometri inviterer til Seminar og den 32. Skandinaviske Optometrikongress31. oktober - 2. november 2008

SyndromerDette temaet dekker et område som har vært lite påaktet innen vårt fagfelt. Samtidig er detgrunn til å anta at synsproblemer, som er vanligere blant personer med spesielle diagnoserenn andre, i mindre grad blir tatt høyde for. Det finnes et utall syndromer som har større el-ler mindre optometriske og visuelle kjennetegn og problemstillinger. Kan vi nok om disse?Hva skal vi alltid vurdere når vi får inn et barn med Downs, og hvordan forholder vi oss til enperson som ikke kan snakke?

Vi er stolte over å kunne presentere 3 meget kapable foredragsholdere:

Prof. Dominick Maino (Illinois/Madrid), redaktør av ”Optometry & Vision Development” ogutgiver av ”Diagnosis and Management of Special Populations” (Mosby’s optometric problem-solving series), anerkjent optometrist og foreleser som har viet mye av sin tid til disse pro-blemstillingene.

Prof. Ola Skjeldal (Universitetet i Oslo), barnenevrolog på Rikshospitalet og en av Nordensstørste kapasiteter på området, i følge sikre kilder også en svært god foreleser!

Øyelege dr. med. Olav H. Haugen (Haukeland, Bergen) trenger neppe noen nærmere present-asjon innenfor våre fagfelt. Denne gangen vil han snakke mest om sin forskning i forhold tilDowns syndrom.

Velkommen til en spennende helg på Leangkollen hotell og konferansesenter, 1370 Asker v/Oslo

Norsk Selskap for Optometri har gleden av å invitere til Seminar og SkandinaviskOptometrikongress 2008, den 32. i rekken av kongresser som har blitt arrangert vekselvis iSverige, Danmark og Norge.

Bettina Kinge dr.med. Mest kjent for sitt store bidrag til myopiforskning, vil gi oss enfaglig ”matpause” ved å åpne søndagens sesjon med forelesning om syn og ernæring.

Påmeldingsfrist: 15. september!

Påmelding sendes til NSO v/ Britt Lavik. Vangenspissen 9, 2212 Kongsvinger E-post: brilavik@online.no Job 0047 62 88 29 99 / Pr. 0047 62 81 58 30

Branchenyt57

BR

AN

CH

EN

YT

Nyt ansigt hos Alivestyle

Alivestyle udvider aktiviteterne. Kim Ravn træder ind i firmaet som partner til Karsten Laugesenog Lars Rindebæk. Kim har stor erfaring som salgschef i den skandinaviske brillebranche.Firmaet markedsfører kollektionerne Mykita, Paul Frank, MunicEyewear, Yves Cogan, Tom Daviesog Götti Switzerland. Derudover kreerer Alivestyle marketingkampagner og events til optikere,der gerne vil vække opsigt i markedsføringen. I samarbejde med professionelle web designere harfirmaet sammensat et nyt koncept, der skræddersyer og opdaterer hjemmesider til optik butikker.www.alivestyle.dk

Ny produktchef hos Hoya Lens Danmark A/S

Optometrist Cecilia Bjørkdahl er tiltrådt somproduktchef hos HOYA. Cecilia kommer fra entilsvarende stilling i Hoya Lens Sweden AB, hvorhun har arbejdet siden 1999. Udover stillingensom produktchef i Danmark er Cecilia med iHoya’s product planing gruppe - et samarbejdepå europæisk plan mellem de dygtigste produk-tchefer. Cecilia, der er svensker og bor iLimhamn, er uddannet som optometrist i Valbyog har taget afsluttende kontaktlinsekurs iRanders.

58

KA

LE

ND

ER

K a l e n d e r

3. – 5. OKTOBER 2008 International Vision Expo WestThe Sands Expo Center, Las vegaswww.visionexpowesr.com

30. OKTOBER – 2. NOVEMBER 2008SILMO 2008International messe for briller og optik.Porte de Versailles, Paris Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr

2. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere.www.synoptik-fonden.dk

6. - 8. NOVEMBER 2008 Hong Kong Optical Fair. Hong KongConvention & Exhibition Centre.www.hkopticalfair.com

19. - 22. OKTOBER 2008SILMO 2008International messe for briller og optik.Porte de Versailles, Paris Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr

2. NOVEMBER 2008Synoptik-Fondens seminar for øjen-læger og optikere.www.synoptik-fonden.dk

6. - 8. NOVEMBER 2008Hong Kong Optical Fair. Hong KongConvention & Exhibition Centre.www.hkopticalfair.com

23.-25. JANUAR 2009OPTI MUNICH 2008 - 10th.International Optics and EyewearExhibition. New Munich Trade FairCentre, Munich.

6. – 9. MARTS 2009MIDO 2008. International messe foroptik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillings komplekswww.mido.it

K u r s u s k a l e n d e r

Tilmelding til kurser til: Britt WinklerTlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76E-mail: Se under kurset

16. SEPTEMBER 2008 KL. 19.00Dyslexi og hørelse – den visuelle forbindelseTeknisk Erhvervsskole Center2000 Frederiksbergbw@optikerforeningen.dk

17. SEPTEMBER 2008 KL. 19.00Dyslexi og hørelse – den visuelle forbindelseOptikerhøjskolen8900 Randers Cbw@optikerforeningen.dk

17. SEPTEMBER 20081-dags kursus i erhvervsoptik ved Bjarne HansenVilla Blide, BallerupDansk ErhvervsOptikdeo@optikerforeningen.dk

24. SEPTEMBER 20081-dags kursus i erhvervsoptik ved Bjarne HansenVilla Blide, BallerupDansk ErhvervsOptikdeo@optikerforeningen.dk

30. SEPTEMBER 20081-dags kursus i erhvervsoptik ved Bjarne HansenByggecentrum, MiddelfartDansk ErhvervsOptikdeo@optikerforeningen.dk

6. OKTOBER 20081-dags kursus i erhvervsoptik ved Bjarne HansenByggecentrum, MiddelfartDansk ErhvervsOptikdeo@optikerforeningen.dk

20. OKTOBER 2008 KL. 19.00Fremtidens Brilleglas?Teknisk Erhvervsskole Center2000 Frederiksbergbw@optikerforeningen.dk

21. OKTOBER 2008 KL. 19.00Fremtidens Brilleglas?Optikerhøjskolen8900 Randers Cbw@optikerforeningen.dk

31. OKTOBER - 2. NOVEMBER 2008Norsk Selskap for Optometri inviterer til Seminar og den 32.Skandinaviske OptometrikongressTilmelding inde i bladet

8. – 9. NOVEMBER 2008Lys og kommunikation ved synsvanskeligheder. - seminar vedForeningen Af SvagsynsSpecialister Hotel Storebælt, Nyborg www.svagsyn.net

15. – 16. NOVEMBER 2008Nordisk Kontaktlinse KongresTilmelding inde i bladet

19. – 20. NOVEMBER 2008Erhvervsoptik - udvidet kursus, 2 dage internat Byggecentrum, Middelfart Dansk ErhvervsOptikdeo@optikerforeningen.dk

59

AD

RE

SS

ER

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E N

DANMARKS OPTIKERFORENINGSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dkArbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. MøllerBestyrelsen:Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37,Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06,Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

DANSK ERHVERVSOPTIKSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dkBestyrelsen:Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30,Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13,Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALGSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15E-mail: ds@optikerforeningen.dkFormand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00Sekretær: Dorthe StadsgaardArbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg:Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98,Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29,Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

KONSULENT TJENESTENBjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENINGFormand: Michael Brock Hansen, sekretariatet: Advokat ChristianeSchaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 KlampenborgTlf.: 33 36 05 53 - Fax.: 33 36 05 56e-mailadresse: christiane@schaumburg.dk,

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKABFormand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNINGTid & SynFormand: Anette PedersenUpsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTEROptometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 FrederiksbergTlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLENVester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1., 1557 København VTlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUMFormand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 SkiveTlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

REDAKTION:Danmarks OptikerforeningVester Voldgade 96, 3. th. 1552 København VTlf. 45 86 15 33Fax 45 76 65 76E-mail: optikeren@optikerforeningen.dkRedaktør: Bjarne HansenKontor: Tlf. 45 16 26 99E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:DG Media as Gammel Torv 18DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:DG Media as Gammel Torv 18DK-1457 København KTelefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:LARSEN + LARSENBox 37Birketoften 223500 VærløseTlf. 44 44 19 95E-mail: mbs@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2008)udkommer 28.10.2008.

Stof til dette nummer skal være redaktioneni hænde senest den 12.09.2008.

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den04.10.2008.