TEMPUSMagazine

AKTUELT: Udlændingeaftalen

TEMA: Jul

SPOT PÅ: Den Gamle By

EVENTYR: Den lille pige med svovlstikkerne

Et nyt magasin for udenlandsk

sundhedspersonale

2

Indhold

Leder

Et liv i Danmark- en ungarsk læges erfaringer

AKTUELT: Den nye udlændingeaftale

TEMA: JUL

Jul i Danmark A-Å

SPOT PÅ: Den gamle By i Aarhus

Fattigdom i Danmark

Den lille pige medsvovlstikkerne

Klumme: Er julen hjertenes eller forbrugerens fest?

Invitation til Nytårskur

Ægtefællemøde

Blognyt

Kalender

3

11

8

5

21

18

15

2

TEMPUSRedaktørStine Skaarenborg

RedaktionHelle MartensAnne Baltzer

LayoutKlaus Kohberg

ForsideKriss Szkurlatowski

Øvrige billeder fra sxc.hu og Medicolinks billedbank

Udgives af Medicolinkwww.medicolink.dk

23

29

28

27

26

3

Leder

Kære læser.

Jeg er meget glad for at kunne præsentere magasinet Tempus.Det har længe været en ambition at skabe et magasin for alle Jer, der er kommet til Danmark sammen med Jeres familier. Jeg håber også, at alle Jer, vi samarbejder med på landets hospitaler, har lyst til at læse med.Tempus betyder tid, og selvom tid ofte er et abstrakt begreb, synes vi navnet passer godt til magasinet. Vi sætter nemlig fokus på nogle nutidige ting som den aktuelle debat om regeringens nyligt lancerede pointsystem for familiesammenføringer. Hvad betyder pointsystemet for mennesker, som gerne vil have deres udenlandske ægtefælle til Danmark. Og kommer pointsystemet til at have betydning for, hvordan Danmark opleves i udlandet?

Vi beskæftiger os også med datiden. Du kan læse Lazslo Vezendis beretning om hans første år i Danmark. Hvilke overvejelser han

havde, før han kom til Danmark, og hvad der faktisk mødte ham.

Vi kigger også frem i tiden, og giver dig gode råd til, hvad du kan opleve her i juletiden. Julen er et tema, som vi sætter spot på her i dette første nummer af Tempus. Du kan læse om juletraditioner i Danmark og H.C. Andersens juleeventyr Den lille pige med svovlstikkerne. En både dejlig og trist historie, hvor man følger en lille pige nytårsaften.

Fremover vil vi i hver udgave af Tempus sætte fokus på en seværdighed i Danmark. I denne udgave tager vi på besøg i Den Gamle By i Århus. At besøge Den Gamle By er som at træde ind i en mindre dansk købstad i 16-, 17- og 1800-tallet med huse, boliger, butikker og værksteder – med andre ord et levende museum. Her kan man både se, smage, lugte og føle julen, sådan som det var i gamle dage.

4

Selv om Danmark er et af de mest velstillede lande i verden, er det ikke alle familier, der har råd til at fejre julen. Du kan læse om begrebet julehjælp og fattigdom i Danmark.

Jeg håber, at vi med magasinet både kan underholde Jer og måske gøre Jer en smule klogere. Men frem for alt håber jeg på at vække Jeres nysgerrighed om det land, I har valgt at bosætte Jer i.

Tempus er således et magasin, der beskæftiger sig med datid, nutid og fremtid. Her kan du læse om både

aktuelle og kulturelle emner, og vi håber at kunne vække til både debat og eftertanke. Fremover kan du forvente at finde magasinet i din indbakke fire gange om året. Vi modtager gerne ris, ros, indslag og gode ideer til den kommende udgave af Tempus.

God læselyst – glædelig jul og godt nytår.

Stine SkaarenborgProjektleder og redaktør ssk@medicolink.dk

5

Et nyt liv i Danmark- en ungarsk læges erfaringer

af László Vezendi

Hvordan afgør en læge at forlade sit land og arbejde i et nyt, f.eks. Danmark?

Fordi han eller hun savner et roligt, ikke overbelastet arbejdssted, hvor medarbejderne kan arbejde sammen omkring patienterne, et velfungerede sundhedsvæsen, uddannelsessystem og løn, som man kan grundlægge familiens sædvanlige liv med. Kigger man rundt i verden, kan man finde et land, Danmark, som opfylder ens forventninger.

Så flytter man til Danmark. Sammen med andre ungarske familier, flyttede vi til Thisted. Det er en dejlig lille by i Nordjylland, hvor man kan finde det forventede rolige liv. Det offentlige sundhedsvæsen er lige i hele landet, og man får den samme gode løn. Men der er forskel på arbejdspladserne. Heldigvis har vi fundet et velorganiseret, velfungerede lille sygehus i udkanten af landet. Bedømmelsen af arbejdspladsen er forskellig afhængig af personers professionelle baggrund. Jeg, som øjenlæge, blev ansat på en lille afdeling, hvor medarbejderne, på

trods af den lille størrelse, arbejder hårdt. Patienterne har været meget tilfredse med behandlingerne, og forhåbentligt er de stadigvæk. Men arbejdsniveauet er meget anderledes, end det er i Ungarn. Vi skal behandle færre former for sygdomme, og kun sjældent kommer patienter med overraskende og/eller sjældne sygdomme, og arbejdsfordelingen fungerer meget godt mellem lægerne. Omstændighederne er meget bedre her, end de er i Ungarn. Man kan finde næsten alle de nødvendige apparater og maskiner til behandling af patienter, og meget forskelligt medicin uden restriktioner er tilgængeligt. Til operationer kan man bruge mange engangsinstrumenter, som er mere præcise og nemmere at bruge, end de faste instrumenter.

Omstændighederne er meget bedre, hvis vi kigger på arkitekturen. Dog er sygehusbygningen gammel, men godt vedligeholdt. Der er mange rum til forskellige undersøgelser og behandlinger, så kan man bibeholde intimiteten med hver patient. Der er ikke så mange patienter på samme tid, så arbejdet er mere roligt. Der er mulighed for at tale med patienterne - sammen med en sygeplejerske - så man kan oplyse dem fra den

6

lægelig og den sygepleje faglige side. Humøret på afdelingen er meget hyggeligt og mange af patienter er tilfredse med det, sammenlignet med de andre sygehuse i Danmark.Dog vil jeg skrive nogle ord om andre afdelinger. Nogle af mine ungarske kolleger er ikke så tilfredse med deres arbejde. De har mere faste rammer for deres opgaver, og det kan gøre arbejdet lidt svært. Der er ingen børne-, neurologiske-, pulmonal-, osv. afdelinger, så lægerne skal behandle sådanne sygdomme som en medicinsk eller kirurgisk specialist. Det kan også til tider være svært at gennemskue og forstå vagt- og vikarsystemet.

Jeg vil også fortælle lidt mere om mit private liv. Det er helt klart, at det danske sprog er ret svært at tale, og det kan være svært at forstå. Når man begynder med at læse dansk, opdager man, hvor vanskeligt det er. Og efter fem måneders undervisning i dansk, finder jeg mig selv i et sted i Danmark, hvor jeg hverken kan forstå eller tale dialekten. Det er meget svært at vænne sig til. Men

det bliver bedre og bedre med tiden.I begyndelsen skal man både arbejde, indrette et hus, have børnene i skole eller børnehave. Det er tidskrævende, og man har ikke så meget tid. Derfor fandt vi det bedst, at jeg først flyttede til Danmark, og efter en måned gjorde min familie det samme. Så kom jeg over det først chok, og jeg kunne hjælpe familien igennem den første del af integrationen i Danmark.

De første måneder gik med at indrette huset, starte livet et nyt sted, registrere diverse ting (skat, CPR nummer, bilen, bank konto oprettelse, osv.) Det var ikke så nemt, men jeg kunne ofte få hjælp på engelsk. Bagefter kunne vi starte vores nye liv i Danmark. Og det er et ret spændende og brugbart liv. Danskerne er et meget venligt folk, og de kan godt lide udlændinge. Det er et godt liv og en dejlig natur. Vi er i den heldige situation at leve i et område, som ligger på grænsen til Danmarks første Nationalpark i Thy. Så kan vi planlægge udflugter til Nationalpark Thy, Vesterhavet, Limfjorden osv. Der er også mange seværdigheder i nærheden. Man kan finde forlystelsespark i Fårup (Fårup Sommerland), akvariet i Hirtshals og i Vorupør, Zoo i Aalborg, Blomsterpark på Morsø (Jesperhus), Legoland i Billund. Og der er også mulighed for at besøge hovedstaden, København. Der er mange interessante

7

steder i København. Der er f.eks. Amalienborg, Christiansborg, det Kongelige Teater, Børsen, Zoo, Tivoli. Og det er også noget særligt at se og køre på enten Storebæltsbroen eller Øresundsbroen.

Boligen er en anden vigtig ting for nytilflyttere i Danmark. Man kan enten leje lejlighed eller hus, og Regionerne kan også stille en bolig til rådighed for nye læger. Det kræver en stor organisering, og man møder tit udfordringer. Man skal regne med, at der kommer nogle ekstra udgifter med flytningen. De huse, som regionen stiller til rådighed, er ofte 30-40 år gamle, men i god stand. De har stue, nogle værelser, køkken, vaskerum og garage. Badeværelset er ret gammeldags, men brugbart. Man kan sjældent finde badekar, men brusebad forefindes. Hvis huset har en have, er haveredskaber udstyr, man selv skal erhverve sig. Almindeligvis er husene ret tæt på sygehuset. Livet er dejligt i huset, men sygehuset stiller dem kun til rådighed i to år. Så skal man søge efter et nyt hus at bo i. Det er faktisk en anden udfordring. Der er dårlige tider på ejendomsmarkedet lige nu, og priserne er temmelig høje for en ungarer, så man skal låne penge fra banken. Det kan være enten nemt eller svært. Banken ser på familiens indkomst og beslutter hvor meget man kan få lov at låne.

Så skal man tilpasse ønsker til muligheder. Hvis ønskerne er højere end mulighederne, kan banken annullere lånet. Men mine erfaringer

viser, at alle folk kan finde en løsning, der passer

til dem.

I begyndelsen kan det være svært at deltage i danske

kulturbegivenheder såsom kulturmøder,

teaterstykker, foredrag, danske film i biografen osv.

Det er på grund af vanskeligheder med det danske sprog. Dog er danskerne meget venlige, så man skal ikke koncentrere sig så meget for at tale dansk flydende. Men der er mulighed for at lytte til musik, til en koncert eller danse sammen med danskerne. Og det har vi gjort en del gange. Vi har allerede været til koncerter og er blevet inviteret til dans. Hvordan kan man forestille sig sin fremtid? Der er ingen, som kan se ind i fremtiden, men man kan gøre sig nogle antagelser. Der har allerede været store forandringer i det danske sundhedsvæsen, siden min familie og jeg flyttede til Danmark. Selvfølgelig kan livet bringe os mange udfordringer, men baseret på vores tidligere erfaringer, så var vores beslutning om at flytte til Danmark den rigtige.

Mine erfaringer viser, at alle folk kan finde en løsning, der

passer til dem.

“

8

AKTUELT

AKTUELT:Den nye udlændingeaftale

Af Helle Martens

Siden starten af november har den nye udlændingeaftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) og Dansk Folkeparti fyldt meget i medierne. Det skyldes hovedsagligt et nyt pointsystem for udlændinge.

I 2002 blev der indført en regel, den såkaldte 24 års regel, der betyder, at man skal være over 24 år, for at få sin ægtefælle til Danmark. Denne regel bliver nu suppleret af et pointsystem, hvor man skal opnå et antal point for at opnå familie-sammenføring i Danmark. Der gives points for uddannelse, sprogkundskaber, erhvervserfaring og evne til selvforsørgelse. Til gengæld bliver ægtefællesammenføring meget sværere for personer uden disse kvalifikationer. Regeringens håb er, at “aftalen vil sikre en hurtigere og bedre integration både for den ægtefællesammenførte og eventuelle børn”. Nyt er det også, at man godt kan blive

familiesammenført, hvis man er under 24 år. Men det kan kun ske, hvis ansøgeren f.eks. er studerende på et af verdens top-20 universiteter.En anden ændring er, at I fremtiden skal parrets samlede tilknytning til Danmark være væsentligt større end deres samlede tilknytning til et andet land. Det betyder f.eks., at det ikke længere er tilstrækkeligt med ét visumophold, men at ansøgeren nu skal have flere visumophold i Danmark. Derudover

skal ansøgeren i forbindelse med visumopholdet

gennemføre et kursus i dansk, som

ansøgeren selv betaler for. Samtidig kræves der en bankgaranti på 100.000 kroner mod

før 50.000 kroner for at få sin ægtefælle

hertil.Dog vil de nye stramninger

for familiesammenføring ikke få betydning for EU-borgere.”Umiddelbart er familie-sammenføring ikke noget problem for EU-borgere, der jo er omfattet af EU-reglerne for familieophold”, siger Jens Vedsted-Hansen, professor i retslære ved Aarhus UniversitetSocialdemokraterne og SF mener,

Umiddelbart er familiesammenføring ikke

noget problem for EU-borgere, der jo er omfattet af EU-

reglerne for familieophold.

- Jens Vested-Hansen,Professor i retslære

“

9

AKTUELT

at det nye pointsystem rammer socialt skævt og ikke gavner integrationen, og de afviser derfor at støtte udlændingeaftalen, men fremlægger deres eget pointsystem, hvor ansøgeren skal opfylde to af følgende fem krav:

• Bestået danskkursus • Bestået engelskkursus • Relevant uddannelse, hvor

en erhvervsuddannelse skal sidestilles med en akademisk uddannelse

• Mindst to års erhvervserfaring • Man skal stå til rådighed for

det danske arbejdsmarked eller uddannelsessystem og skrive under på en rådighedskontrakt

”I forhold til den hidtidige 24-årsregel er vores forslag hverken strammere eller mere lempeligt. Det vil ikke påvirke antallet af familiesammenføringer men sikre, at de udlændinge, der kommer til Danmark, er mere integrationsparate - og at nogle af de af 24-årsreglens utilsigtede konsekvenser afbødes”, står der i deres udspil.Afvisningen er endnu mere markant fra Det Radikale Venstre og Enhedslisten.De radikales gruppeformand,

Margrethe Vestager, siger:”Ingen andre EU-lande kan finde på at behandle deres egne borgere så dårligt, som vi gør i Danmark. Og i dag er det kun blevet værre. Vi isolerer os fra EU og verden, og det tjener ikke Danmarks interesser”.Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (Venstre) er ikke enig og vurderer, at det nye pointsystem vil danne skole i andre lande. ”Jeg tror, at vi bliver et foregangsland”, siger hun til Politiken.dk den 17. november 2010 om forventningen til omverdenens reaktion.

Reaktioner på pointsystemetDet er ikke kun i folketinget, at det nye pointsystem bliver diskuteret. Bestyrelsesformand Niels Due Jensen fra en af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har udtalt, at det nye pointsystem vil gå ud over erhvervslivet og det danske image.Også udenfor Danmark bliver det nye pointsystem diskuteret. Både FN og Europarådet har udtrykt bekymring for, at det nye pointsystem forskelsbehandler udlændinge. Det danske pointsystem for familiesammenføring

”Jeg tror, at vi bliver et foregangsland”Birthe Rønn Hornbech, Integrationsminister, Venstre

“Vi isolerer os fra EU og verden, og det tjener ikke Danmarks interesser”Margrethe Vestager, Gruppeformand, Det Radikale Venstre

10

betegnes af Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, som et direkte ”brud på menneskeretskonventionerne”. Den danske befolkning er delt i to i spørgsmålet om et pointsystem, viser en meningsmåling fra analyseinstituttet Megafon. Ud af 1.126 adspurgte danskere svarer 44 procent, at de går ind for et pointsystem i sager om familiesammenføring, mens 45 procent svarer, at de er modstandere

af et pointsystem. ”Målingen viser, at der er sket et skred i befolkningens holdning til udlændingepolitikken. Det er en større andel end normalt, som svarer, at nu skal vi tage det roligt med stramninger. Måske har udlændingepolitikken nået en grænse, som man skal tage til efterretning”, siger valgforsker Johannes Andersen i Politiken. Med det nye pointsystem er udlændingedebatten igen blusset op i Danmark, og Megafon-målingen viser da også, at 3 ud af 4 af de adspurgte mener, det har afgørende betydning for det næste folketingsvalg.

Hvis man er over 24 år skal man optjene 60 point for at blive familie-sammenført, mens man skal have 120 point, hvis man er under 24 år.

I/ Færdiggjort uddannelse 120 POINT for PhD/kandidatuddannelse i Danmark eller top 20 universitet 80 POINT for PhD/kandidatuddannelser andre universiteter i udlandet 70 POINT for Bacheloruddannelser i Danmark eller top 20 universitet 50 POINT for Bacheloruddannelser andre universiteter i udlandet 50 POINT for Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i Danmark 40 POINT for Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet

II/ Erhvervserfaring 80 POINT for Kvalificeret erhvervserfaring i 2 år i Danmark 60 POINT for Kvalificeret erhvervserfaringi 2½ år ud af de seneste 3 år i udlandet 40 POINT for Anden erhvervserfaring i 2½ år ud af de seneste 3 år i udlandet

III/ Sproglige kvalifikationer 50 POINT for Dansk, svensk og norsk på niveau svarende til studieprøven (C 1) 40 POINT for Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til studieprøven (C 1)

IV/ Øvrige 20 POINT for Dansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2) 20 POINT for Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 20 POINT for Hvis ansøger ikke bosætter sig i et udsat boligområde 10 POINT for Aktiv deltagelse i globale humanitære organisationer 10 POINT for Selvforsørgelse (kan ikke kombineres med erhvervsarbejde)

Såda

n få

r man

poi

nt

11

TEMA: JulAf Helle Martens

Alle lande har nogle særlige juletraditioner,

dette gælder selvfølgelig også for Danmark. Vi har lavet en lille juleguide, så du kan lære den danske jul at kende.

AdventAdvent kommer af adventus, der betyder ”ankomsten”, eller ”han kommer” og er en nedtælling til det, der kommer til jul, nemlig Jesus fødsel. Adventen bliver markeret med en adventskrans. Kransen er typisk lavet af gran og pyntet med fire lys og silkebånd. De fire lys tændes ét ad gangen hver søndag, så fjerde søndag i advent brænder alle fire lys på én gang.

GløggGløgg er en afholdt drik om julen. Drikken består af varm og krydret

Jul i Danmark A-Å

vin og indeholder ofte rosiner og mandler.

Hvid julEn rigtig dansk jul skal helst være hvid, men det er desværre en sjældenhed. Først når 90% af landet er dækket af minimum en halv cm sne taler Danmarks Meteorologiske Institut om en landsdækkende hvid jul, og den situation har vi faktisk kun været i otte gange siden 1900. Det var i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995 og 2009.

Jul (ordet)Faktisk stammer ordet ”jul” fra før, kristendommen blev indført. Det oldnordiske ord er jól, et flertalsord der betyder noget i retning af “festtid”. Ordet nævnes også i den eneste samtidige kilde, der beskriver førkristen jul. Der er tale om et digt, som beskriver Harald Hårfagers jul i slutningen af 800-årene. Digtet fortæller, at Harald vil “drekkajól” - altså ikke fejre eller holde - men drikke jul ude på skibene med sine mænd. Da den kristne fest for Jesu fødsel blev slået sammen med den nordiske jul, havde missionærerne gerne set, at festens navn var blevet ændret til “Kristmesse” som det engelske “Christmas”. Men sådan gik det altså ikke.

12

JulebrygDe danske bryggerier synes også, julen skal fejres, og derfor bliver der hvert år lavet juleøl, der er lidt mørkere og stærkere end normalt. Når Tuborgs juleøl bliver frigivet, sker det ved en begivenhed, der hedder ”J-dag”, og alle taler om, at ”sneen falder”, der betyder, at juleøllen er ude i butikkerne.

JuleaftenDen primære fejring foregår om aftenen d. 24. december. I løbet af dagen pynter nogle juletræ, og mange går i kirke til julegudstjeneste. Ikke så meget for kristendommens skyld men for hyggens og traditionen. Ved 18-tiden er middagen som regel ved at være klar. De fleste danskere spiser andesteg juleaften, men også gås og flæskesteg er meget populære. Tilbehøret består typisk af rødkål, brune og hvide kartofler og sovs. Til dessert spiser man ofte ris à l’amande med varm kirsebærsauce. I desserten skal gemmes en hel, smuttet mandel. Den, der finder mandelen, får en lille gave. Efter middagen danser familien om juletræet og synger julesange. Skønsmæssigt er kun ca. halvdelen af de salmer, der synges juleaften, af højtidelig karakter. Resten er mere muntre folkesange. Til sidst åbnes gaverne. Første og anden juledag bruges ofte sammen med venner og familier, og der spises ofte julefrokost.

JulefrokostI juledagene er der tradition for at samles til julefrokost, og her diskes der op med diverse lækkerier. Julefrokosten består af traditionelle danske retter – koldt smørrebrød som en hovedingrediens suppleret af for eksempel sild, fiskefilet, leverpostej, frikadeller, medisterpølse og flæskesteg. Hertil drikkes der ofte juleøl og snaps. Julefrokost kan også være en firmafest, ofte afholdt i julemåneden, men nogle gange også i november/januar.

JulekalenderJulekalendere findes i mange varianter i Danmark. I fjernsynet vises der på flere forskellige kanaler julekalendere for både børn og voksne. Det er en tv-serie - bestående af 24 afsnit - hvor julen er et centralt tema. Samtidig kan man ofte få en papkalender til de julekalendere, der vises på tv. Den fungerer som appetitvækkere, og hver dags motiv refererer til det afsnit, der bringes samme aften. Disse julekalendere fungerer samtidig som indsamling til velgørende formål; overskuddet fra DR’s kalender går til børn i fattige lande, og overskuddet fra TV2’s kalender går til Julemærkehjemmene i Danmark. Julekalendere til voksne er ofte mere humoristiske og ofte med satire. I år kan man for eksempel på TV2 se The

12

13

Julekalender fra 1991, som især blev kendt for gøre grin med det jyske og dansk/engelske sprog.En variant af julekalenderen er slikjulekalenderen, hvor der, bag hver af de 24 låger, gemmer sig chokolade eller lignende.Pakkekalenderen er en kalender, hvor der er en lille gave til hver af de 24 dage i julen. Det er ofte en delvist hjemmelavet kalender, hvor pakkerne er indkøbt separat. En variant af denne kalender er adventskalenderen med en gave til hver søndag i advent. Pakkekalenderen er typisk noget, forældre eller bedsteforældre laver til børnene.Skrabekalenderen er en kombination af skrabelodder og julekalender.

JuleknasOp til jul er der tradition for juleknas og julegodter, der dækker over et bredt udvalg af søde sager. Typisk juleknas er for eksempel pebernødder, peberkager, vaniljekranse, brune kager og diverse nødder, men til lækkert juleknas hører også julekonfekt i form af chokolade, nougat og marcipan.

JulemarkederJulemarkeder er udbredt over hele landet. Her bydes på alle varer til julen plus masser af juletraditioner såsom sang, dans og

traditionel mad og drikke. I ældre tid var det normalt med julestuer, hvor familierne mødtes og fejrede julens komme. I dag ses det mest som klippe-klistre-dag, hvor børnene laver kræmmerhuse, chokolade og pakker julegaver ind.

Julemærker Mange bruger julen til at sende julekort til venner og familie. Meget ofte bliver danskernes julebreve og kort forsynet med specielle julemærker som supplement til frimærkerne. Motivet er forskelligt fra år til år, og julemærkerne kan købes på alle landets posthuse. Overskuddet fra salget går til de fire danske Julemærkehjem. Et Julemærkehjem tilbyder et midlertidigt hjem for børn, der har det svært ofte på grund af overvægt. Over 700 børn er i løbet af et år på et ca. 10 ugers ophold, hvor børnene blandt andet lærer om gode madvaner.

TEMA: Jul

14

JuletræFor mange er det blevet en hyggelig tradition selv at udvælge og fælde deres juletræ, men de fleste er nødt til at købe træet på et af de salgssteder, der er indrettet til formålet i tusindtal over hele landet. Ofte er det de danske spejdere, der står for salget af juletræer. Spejderne får også overskuddet, som de bruger på deres spejderaktiviteter. Et pyntet juletræ vil ofte have en stjerne i toppen, lyskæde eller levende stearinlys. Hvis de gamle traditioner skal holdes i hævd, skal træet også forsynes med guirlander af dannebrogsflag, kræmmerhuse fyldt med kager og konfekt, små legetøjsinstrumenter og fehår. Dog vil der i dag som regel også være en del julepynt fra danske designere som Georg Jensen eller Rosendahl.

KalenderlysKalenderlyset tæller dagene ned til jul. Det er inddelt i 24 felter, ofte dekoreret med nisse- og granmotiver.

LuciaLucia er lysets helgeninde, og fejres den 13. december, især på skoler, plejehjem og institutioner over hele landet, i form af optog med sang, gløgg og julebag. Ifølge legenden bar Lucia en krans af lys om sit hoved, således at hun havde begge hænder fri, når hun ulovligt ville give sine

kristne trosfæller mad og drikke, mens de gemte sig i underjordiske grave i det gamle Rom. Lucia døde i år 304 som en martyr under Kejser Diocletians forfølgelse af de kristne i Syrakus på Sicilien.

ÆbleskiverÆbleskiver betegner en dansk delikatesse hovedsageligt bestående af en slags pandekagedej tilsat kardemomme, der ved hjælp af en æbleskivepande er formet til kugler. De nydes varme, normalt med flormelis og syltetøj og eventuelt et glas gløgg. Det er også muligt at købe dybfrosne æbleskiver til opvarmning i ovnen. På trods af navnet indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler.

15

TEMA: JulSPOT PÅ:Den Gamle By i Århus

Af Helle Martens

Midt i Århus findes en historisk tidslomme. Den Gamle By i Århus er et aktivt og levende udendørsmuseum, og når entreen er betalt, kan du opleve bylivet og dansk kultur igennem de seneste 500 år af Danmarks historie.

Den Gamle By blev grundlagt i 1914 og har siden udviklet sig til en mindre købstad med 75 historiske huse. Alle mursten, bindingsværk og møbler er originale og flyttet fra byer i hele Danmark. De bygninger, som flyttes til Den Gamle By, bygges op præcist, som de stod det tidligere sted. Udover at se hvordan byen så ud dengang, kan man smage, dufte og lytte til historien. Du går rundt i byen og møder de ansatte, der går rundt i datidens dragter og forestiller at leve i en anden tid. Man føler faktisk, at man er en del af denne tid. De laver mad, hugger brænde, laver håndarbejde eller ekspederer kunder i butikken. Du er velkommen til at snakke med dem, og du kan selvfølgelig også købe varer hos blandt andet bageren, købmanden og boghandlerenJeg er taget i Den Gamle By en smuk novemberdag for at snakke med bagermesteren, Henning.

”Det er noget helt særligt at arbejde i Den Gamle By. Det bedste er at gå rundt i byen og mærke stemningen”, fortæller Henning, der har arbejdet i Den Gamle By i seks år. Helle er også bager og arbejder sammen med Henning. I alt er der ca. 200 fastansatte i Den Gamle By, men om julen er der brug for ekstra hænder, for Den Gamle By er velbesøgt.

Den Gamle By er altid et besøg værd men især ved juletid, sker der ekstra meget i byen. Du har mulighed for at opleve jul, som danskerne har fejret den i århundreder med juleudstillinger, markedsboder og arrangementer.

16

”1/3 af alle besøgende kommer i julen, og der kan være 11.000 besøgende på en enkelt dag”, fortæller Henning, der allerede har klaret

julegaveindkøbende derhjemme for at koncentrere sig om julen i Den Gamle By. Der bliver nemlig travlt i bageriet, og hver dag bliver der bagt 40 kg vaniljekranse, og i løbet af julen bliver der bagt 500 kg pebernødder og 25.000 små honningkager.”Kagerne er populære, og vi har en dame fra Esbjerg, der kommer hver jul og køber vaniljekranse. Sidste år købte hun 300, så det bliver spændende at se, hvor mange hun køber i år. Hun siger det ikke er jul, før hun har fået vaniljekranse fra Den Gamle By”, griner Henning.

Helle og Henning er begge uddannet bagere, men det er anderledes

at være bager i den gamle by. ”Jamen, Den Gamle By gav

mig bagerglæden tilbage” fortæller Henning, der ellers havde planer om at forlade bagerfaget, indtil han begyndte i

Den Gamle By. ”Det er meget anderledes at være

bager her. Vi bager jo kun efter gamle opskrifter, og det

tager den tid det tager, så mixer og pulverteknik bruger vi ikke. Vi bruger derimod masser af smør, sukker og mandler, for man kender jo ikke til ernæring i 1885”. Udover at bage, står Henning også i bagerbutikken fra 1885. ”I bageriet hedder jeg Henning og er i 2010, men når jeg træder ud i Den Gamle By hedder jeg Bernard og er i 1885”. De ansatte i Den Gamle By har nemlig alle fået en rolle med tilhørende historie, så de rigtig kan leve sig ind i historien. Henning nyder at arbejde som Bernard og tager sin rolle alvorligt. ”Folk skal jo se, hvordan det var dengang. Så jeg kan godt bede børn om at bukke og neje, og hvis de larmer, siger jeg, at børn skal ses, men ikke høres, som det var dengang”.Imens vi taler, kommer der kunder i forretningen. Bernard betjener dem høfligt og siger naturligvis De til ægteparret. Han kan dog ikke lade være med at drille lidt, og spørger om tjenestepigen har fri, når Fruen

Julen er noget helt særligt i den gamle by, man kommer i stemning, så snart man går

igennem gaderne.

- Helle, bager i Den Gamle By

“

17

TEMA: Jul

Fakta om Den Gamle By:Den verdensberømte Guide Michelin giver Den Gamle By de maksimale tre stjerner, og museet er på listen over verdens 1000 største seværdigheder.

Den Gamle ByViborgvej 28000 Aarhus Ctelefon: 86 12 31 88www.dengamleby.dk

Åbningstider i julen:Man-torsdag: 9-18Fredag: 9-21Lørdag: 10-21Søndag: 10-18

selv går på indkøb. ”Nogen bliver lidt overrasket, når vi snakker på den måde, men de fleste synes heldigvis, det er sjovt”. Bernards kone i Den Gamle By hedder Asta, og arbejder også i bagerforretningen. Hun fortæller, at hun har fået mange honninghjerter med glansbilleder af Bernard i tidens løb. Glansbillederne har hun samlet i en lille æske, og hun fortæller glædeligt om juleforberedelserne i det lille bagerhjem. Det er tydeligt at mærke at både Henning og Bente, som hun hedder i virkeligheden, begge går meget op i deres roller, og jeg glemmer næsten selv, at jeg er fra nutiden. Fra min tur i 1885 går jeg mod byen i 1927, hvor jeg møder isenkræmmeren, der sælger alt fra køkkenredskaber til legetøj i blik. Byen er ved at blive moderne, og der er cykler, elektricitet og et sæbehus. En ny bydel er desuden ved at blive bygget i Den Gamle By, nemlig en del fra 1974. Her er Danmark kommet med i EF, i dag kendt som EU, og man kan se en radiobutik, brodeributik, og meget andet er ved at blive bygget. Den Gamle By er et populært udflugtssted for både børn og voksne og er helt klart et besøg værd – og især i juletiden.

Bagermesterens opskrift på gammeldags vaniljekranse:

500 gram mel1 æg375 gram smør250 gram sukker½ stang finhakket vanille250 gram søde mandler15 gram bitre, stødte mandler (brug søde mandler)

Mel , æg, smør, sukker, vanille og mandler æltes godt sammen , således at dejen slipper hænderne. Herefter dannes en tyk pølse, hvoraf der skæres små stykker, som trilles og lægges i små kranse med et temmelig stort hul , således at de ikke løber sammen . Gnid lidt ekstra mel på fingrene under trilningen . For at få kransene stribede kan dejen trykkes gennem en sprutbakkelse-sprøjte og derefter lægges til kranse . De bages langsomt lysbrune. Af denne portion bliver der ca. 80 vanillekranse .

18

Af Helle Martens

Det er ikke alle, der forbinder juletiden med hygge, julebag og gaver. For nogle betyder julen ekstra bekymringer for, hvordan man skal klare sig igennem en højtid, hvor der er mange ekstra udgifter.

I Danmark bor mennesker, som ikke har råd til juletræ og gaver til børnene. Men bliver der flere eller færre? Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse som for eksempel Storbritannien, Norge og Sverige. Derfor findes der ikke en officiel måde at måle fattigdom på. I Kristelig Dagblad kan man for eksempel læse at 40.000 danskere lever i fattigdom, mens Arbejderbevægelsen Erhvervsråd siger, der er 200.000. Netop fordi udregningsmodellerne er forskellige. Fattige i Danmark er ikke fattige i samme forstand som mennesker i nogle af verdens udviklingslande, der risikerer at dø af sult. Men de kan opfattes som relativt fattige, fordi de på grund af deres lave indkomst ikke har råd til at købe og gøre ting, der betragtes som nødvendige og normale i det samfund, vi lever i. Men det er bestemt ikke alle, der mener, vi har fattigdom i Danmark, eller at vi har behov for en officiel

Fattigdom i Danmark

fattigdomsgrænse. En af dem er Martin Ågerup, der er formand for den liberale tænketank CEPOS. Han skriver:”At sætte lighedstegn imellem lavindkomst og fattigdom er problematisk. En borger kan ikke siges at være fattig, blot fordi personen et enkelt år har en lav indkomst. Personens forbrugsmuligheder påvirkes først efter længere tids lav indkomst, fordi man ved kort tids indkomstnedgang kan tære på formue, tage lån eller på anden måde opretholde et højere forbrug(…) Fortalerne for en officiel fattigdomsgrænse har en meget tydelig ideologisk politisk dagsorden, nemlig at alle personer, der ligger under grænsen, automatisk skal have ret til (mere) forsørgelse fra det offentlige. En sådan

Frelsens Hær findes i over 30 byer og

er en frikirke med et socialt islæt. Frelsens Hær driver en række

forskellige former for institutioner og projekter som for eksempel herberger, væresteder, krisecentre og julehjælp.

Genbrug er en væsentlig del af Frelsens Hærs arbejde, og de bestyrer en række

genbrugsbutikker.

Læs mere på www.frelsenshaer.dk

19

TEMA: Jul

automatik kan føre til, at flere end i dag vælger en tilværelse på passiv forsørgelse, og dermed fanges i en slags ”fattigdomsfælde”, fordi incitamenterne til at tage ansvar for sit eget liv svækkes markant”.Lars Barslev, der arbejder som

Hærchef i Frelsens Hær, er ikke enig.

”Vi har masser af fattigdom i Danmark. Vi er blevet mere egoistiske

og tænker ikke på vores

næste. Folk uden netværk er også

fattige, og der er mange uden penge til hverdagen. Vi kan gå gratis til læge og komme på sygehus, men verden er meget mere end det. Og ja, vi er et af verdens rigeste lande, men vi har stadigvæk fattigdom”.

Familier, der har det økonomisk hårdt, har mulighed for at søge om julehjælp ved forskellige velgørenhedsorganisationer, som for eksempel Frelsens Hær.”Vi fik allerede den første henvendelse i juli, men der havde vi altså ikke åbent for ansøgningerne. Her, otte dage efter vi har åbnet, har vi allerede fået 277 ansøgere, og det er en stigning i forhold til sidste år”. Sidste år hjalp Frelsens Hær på landsplan over 5000 familier og i Århus nåede antallet op på 644,

selvom der var 809 ansøgere. I år håber Lars Barslev at kunne hjælpe samme antal familier, selvom pengene til julehjælpen ikke er fundet endnu. ”Der er altid nogen, der ikke kan få. Det er aldrig sjovt at sige nej, og det er et møgarbejde, men det er vi nødt til, for vi har ikke pengene. Finanskrisen lever også i Århus og omegn, så det kan godt være, at nogle af vores faste givere ikke vil give i år, og det er jeg rigtig nervøs for lige nu”. Det er både privatpersoner, loger og virksomheder, der giver penge til Frelsens Hær, og Lars Barslev tjekker bankkontoen to gange om dagen for at se, om der er kommet flere penge ind. Julehjælpen består i at familien modtager en pakke med madvarer ”På den måde er vi sikre på, at de får noget at spise juleaften”, fortæller Lars Barslev.

Det er også muligt at holde jul hos Frelsens Hær, hvor der er åbent for folk, der ikke har andre steder at være. ”Vi er ca. 60, der spiser sammen, og så kommer der andre lidt senere, så det løber nok op i 80 personer i løbet af aftenen. Det er en traditionel juleaften med flæskesteg, mandelgave, og vi danser om juletræ. De får også en lille julegave. Det er kanonhyggeligt”.Hos Frelsens Hær forsøger man at hjælpe så mange som muligt, med de midler der er til rådighed. For Lars

Lars Barslev

20

Barslev kommer hele julen til at gå med arbejde i Frelsens Hær for at skabe en bedre jul for dem, der ikke har så meget. Selv har han kun et enkelt juleønske:”Mit juleønske er at nå så mange

Fakta om fattigdom

Når man snakker om fattigdom, skelnes der mellem begreberne ”absolut fattigdom” og ”relativ fattigdom”. At leve i absolut fattigdom vil sige at have en indkomst der er så lav, at selv de mest basale menneskelige eksistensbehov ikke kan dækkes. Dvs. at helt grundlæggende behov for husly, rent vand og mad ikke kan opfyldes.Relativ fattigdom er et variabelt begreb, der ændrer sig alt efter hvor i verden man befinder sig. Relativ fattigdom refererer både til forskellen i velstand mellem ilande og ulande, og til forskellen mellem samfundsgrupper inden for de enkelte lande.Danmark er delt i spørgsmålet om fattigdom: Nogle som Frelsens Hær vil gerne have indført en fattigdomsgrænse, mens andre slet ikke mener, man kan tale om fattigdom i Danmark.

familier som muligt, i det omfang, det er muligt. At der ikke er nogen, der er udenfor, og at vi alle må få en god jul - hvad enten man er med familien, skal på arbejde eller være i et værested”.

21

TEMA: JulEn klumme af Helle Martens

Julen er hjerternes fest, siger man…. Men en sjaskvåd novemberdag, hvor butikkerne er stuvende fulde, fordi alle skal ud at købe de samme gaver på det samme tidspunkt som mig, er det svært at føle næstekærligheden. ”Og så vil jeg gerne have pakket dem ind”, kan jeg høre damen foran mig sige. Ja, alle sytten bøger som du har købt, og som alligevel bliver byttet efter jul, tænker jeg. Årets gaveræs er i gang. Detailhandlen gnider sig i hænderne, mens hver familie forventes at bruge 4.400 kr. på julen i år. Jeg har læst, at de mest populære gaver under træet i år bliver IPhone 4, Xbox og Playstation. Hvad skete der med de hjemmestrikkede strømper og det skæve askebæger? (det sidste forsvandt, da rygeloven blev indført i Danmark). Hvert år bliver gaverne større og større, og at det er ”tanken der tæller” fylder jo ikke meget under træet. Julen varer længe koster mange penge, synger vi i den gamle danske julesang, ”Højt fra træets grønne top” af Peter Faber. Peter Faber havde ret allerede den gang i 1848.

Allerede i oktober begyndte de første nisser at kigge frem, og når man endelig når til jul, er man så

Er julen hjerternes eller forbrugernes fest?

træt af at kigge på nisser, at man har lyst til at hive huen ned over deres små nuttede ansigter og sende dem retur til fabrikken, hvor de kom fra. Sende?? Det minder mig om, at jeg ikke har fået skrevet de 117 julekort til slægtninge og bekendte, som jeg ellers ikke beskæftiger mig med resten af året. PostDanmark har kronede dage (og så kan de sikkert ikke engang levere dem til tiden). Kirken har også kronede dage. Juleaften valfarter danskerne i kirke, selvom langt de fleste danskere prøver at undgå kirken de øvrige 364 dage. Gad vide om Gud synes, det er lige så hyklerisk som mig. Det handler jo ikke om Jesus, men om os selv…. I traditionens tegn tager vi kirken som gidsel. Julen er fuld af traditioner.

21

22

Julefrokoster er én af dem, hvor man spiser mere gris end man selv (og grisen) har godt af, og drikker mere end hvad man selv (og andre) har godt af. Én eller anden siger noget dumt (mig sidste år), eller skvatter ned fra et bord (sikkert mig i år). Man kan nemlig også komme til skade i julen. Sidste år endte over hundrede mennesker på

sygehuset juleaften, fordi de havde spist for meget. I januar begynder så de obligatoriske slankekure og ni måneder efter, begynder vi så forfra. Endelig bliver det min tur. Ekspedienten tvinger et smil frem og spørger, om bøgerne skal pakkes ind – selvfølgelig skal de det - jeg skal da ikke snydes!

23

TEMA: JulEt eventyr af H.C Andersen

Hans Christian Andersen (1805-1875) er en dansk digter og forfatter. Han er verdensberømt for sine eventyr som Den standhaftige Tinsoldat, Den Lille Havfrue og Den Grimme Ælling som både børn og voksne elsker. Hans eventyr er oversat til mere end 150 sprog, og har inspireret til film, teaterstykker, balletter og tegnefilm. Eventyret om Den lille pige med svovlstikkerne, som du kan læse nedenfor, er fra 1848.Da teksten er skrevet i 1848, skal du være opmærksom på, at stavemåden er anderledes, for eksempel er alle navneord med stort begyndelsesbogstav, og å bliver skrevet som aa.

Det var saa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk Aften; det var ogsaa den sidste Aften i Aaret, Nytaarsaften. I denne Kulde og i dette Mørke gik paa Gaden en lille, fattig Pige med bart Hoved og nøgne Fødder; ja hun havde jo rigtignok havt Tøfler paa, da hun kom hjemme fra; men

hvad kunde det hjælpe! det var meget store Tøfler, hendes Moder havde sidst brugt dem, saa store vare de, og dem tabte den Lille, da hun skyndte sig over Gaden, i det to Vogne foer saa grueligt stærkt forbi; den ene Tøffel var ikke at finde og den anden løb en Dreng med; han sagde, at den kunde han bruge til

Den lille pige med svovlstikkerne

- Den lille pige med svovlstikkerne -

23

24

Vugge, naar han selv fik Børn. Der gik nu den lille Pige paa de nøgne smaa Fødder, der vare røde og blaa af Kulde; i et gammelt Forklæde holdt hun en Mængde Svovlstikker og eet Bundt gik hun med i Haanden; Ingen havde den hele Dag kjøbt af hende; Ingen havde givet hende en Skilling; sulten og forfrossen gik hun og saae saa forkuet ud, den lille Stakkel! Sneefnokkene faldt i hendes lange gule Haar, der krøllede saa smukt om Nakken, men den Stads tænkte hun rigtignok ikke paa. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja det tænkte hun paa. Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere frem i Gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; de smaa Been havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hiem turde hun ikke gaae, hun havde jo ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste Skilling, hendes Fader vilde slaae hende og koldt var der ogsaa hjemme, de havde kun Taget lige over dem og der peeb Vinden ind, skjøndt der var stoppet Straa og Klude i de største Sprækker. Hendes smaa Hænder vare næsten ganske døde af Kulde. Ak! en lille Svovlstikke kunde gjøre godt. Turde hun bare trække een ud af Bundtet, stryge den mod Væggen og varme Fingrene. Hun trak een

ud, “ritsch!” hvor spruddede den, hvor brændte den! det var en varm, klar Lue, ligesom et lille Lys, da hun holdt Haanden om den; det var et underligt Lys! Den lille Pige syntes hun sad foran en stor Jernkakkelovn med blanke Messingkugler og Messingtromle; Ilden brændte saa velsignet, varmede saa godt! nei, hvad var det! - Den Lille strakte allerede Fødderne ud for ogsaa at varme disse, - - da slukkedes Flammen, Kakkelovnen forsvandt, - hun sad med en lille Stump af den udbrændte Svovlstikke i Haanden. En ny blev strøget, den brændte, den lyste, og hvor Skinnet faldt paa Muren, blev denne gjennemsigtig, som et Flor; hun saae lige ind i Stuen, hvor Bordet stod dækket med en skinnende hvid Dug, med fiint Porcellain, og deiligt dampede den stegte Gaas, fyldt med Svedsker og Æbler! og hvad der endnu var prægtigere, Gaasen sprang fra Fadet, vraltede hen af Gulvet med Gaffel og Kniv i Ryggen; lige hen til den fattige Pige kom den; da slukkedes Svovlstikken og der var kun den tykke, kolde Muur at see. Hun tændte en ny. Da sad hun under det deiligste Juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gjennem Glasdøren havde seet hos den rige Kiøbmand, nu sidste Juul; tusinde Lys brændte paa de grønne Grene og brogede Billeder, som de der pynte Boutikvinduerne, saae ned til hende. Den Lille strakte begge Hænder i Veiret - da slukkedes

25

Svovlstikken; de mange Julelys gik høiere og høiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen. “Nu døer der Een!” sagde den Lille, for gamle Mormoer, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: naar en Stjerne falder, gaaer der en Sjæl op til Gud. Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa skinnende, saa mild og velsignet. “Mormoer!” raabte den Lille, “O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud; borte ligesom den varme Kakkelovn, den deilige Gaasesteg og det store velsignede Juletræ!” - og hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, - de vare hos Gud! Men i Krogen ved Huset sad i den kolde Morgenstund den lille Pige med røde Kinder, med Smiil om Munden - død, frosset ihjel den sidste Aften i det gamle Aar.

Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde!

TEMA: Jul

- Slut -

26

Sneen satte stopper forMedicolinks julearrangement

Af Anne Baltzer

Så kom sneen til Danmark, endda i store mængder. Det gik ikke kun udover trafikken, men også udover det længe planlagte julearrangement i Løgstør for Medicolinks kandidater, deres familier, ansatte og andre interesserede. De snedækkede veje og fortove i

november gjorde, at arrangementet blev aflyst til stor ærgrelse for både voksne som børn, som havde glædet sig til tidlig julehygge.

Da vi desværre ikke kan nå at gennemføre en ny julefest i år, har vi valgt at invitere jer til en nytårskur i stedet, for en hyggelig eftermiddag skal I ikke snydes for.

I Kongehuset er der tradition for en nytårskur for de kendte og kongelige. Til Medicolinks nytårskur er alle velkomne!

Arrangement vil foregå lørdag d. 15. januar.

Der vil være et fælles frokostbord. Hver familie skal medbringe en ret til 4 personer til ta’-selv bordet. Medicolink betaler for drikkevarer.

Der vil være aktiviteter for børnene.

Arrangement starter kl. 11.Adressen er:Løgstør CampingSkovbrynet 19670 Løgstør

Tilmelding skal venligst ske tilabj@medicolink.dksenest mandag d. 10. januar

I Jeres mail skal i venligst oplyse om hvor mange børn og voksne i kommer, hvilken ret i tager med til fællesbordet og jeres telefon nummer

Vi glæder os til at se jer.

De bedste jule og nytårshilsner,Medicolink

Nytårskur

27

Ægtefællemøde

Af Anne Baltzer

I midten af november afholdt Medicolink det første ægtefælle møde, hvor der netop er fokus på ægtefællens liv i Danmark.

Erszébet Dolmányos flyttede sammen med sin familie til Danmark i sensommeren 2009, da hendes mand fik arbejde på Thisted sygehus. Erszébet havde indvilget i at være foredragsholder på dagen, mens Medicolink stod for kage og kaffe. Fire ungarere havde valgt at bruge deres eftermiddag i Aalborg, hvor mødet fandt sted, for at høre om Erszébets erfaringer. Erszébet fortalte om hendes liv i Danmark, og hvilken stor omvæltning det havde været, at rejse fra et liv man kender, til at starte en hel ny tilværelse 1700 kilometer væk fra hjemlandet. Deltagerne, som har været i Danmark siden sensommeren 2010, fik svar på en masse spørgsmål, som omhandlede alt fra at registrere sin bil i Danmark til at få indmeldt børnene i børnehave eller skole.

Mødet varede to timer, og deltagerne gav udtryk for, at de syntes det var interessant og brugbart, og at de meget gerne vil deltage i lignende møder.

Ægtefællemøderne er en del af Medicolinks nye integrationspakke. Møderne vil omhandle relevante emner, som både skal være oplysende men også netværksskabende. Møderne er for alle ægtefæller, som er kommet til Danmark, fordi deres partner er blevet tilbudt et job i landet, og der vil være ca. fire møder om året.

27

28

Blognyt

www

Af Anne Baltzer

Der er i Medicolink lavet en del nye tiltag for at sikre den bedst mulige integration for alle, som kommer til Danmark for at arbejde. Et af de nye tiltag er en blog.

Den nye blog vil være at finde på hjemmesiden, www.medicolink.dk i starten af det nye år. Her vil der to gange om ugen blive skrevet et indlæg med udgangspunkt i aktuelle eller kulturelle emner. Det kan for eksempel være klimadebat og COP16 i Mexico, dialekter i Danmark, eller hvorfor danskerne er udråbt til at være verdens lykkeligste folk. Du har også mulighed for at debattere de emner, du læser om i Tempus.

Indlæggene vil som udgangspunkt være på engelsk, og alle har mulighed for at kommentere på indhold eller selv skrive debatindlæg om for eksempel parlamentsvalg i dit hjemland eller sammenligninger mellem dit hjemlands sundhedsvæsen og det danske.

Bloggen vil altså tage fat i aktuelle emner, og er en nem måde at holde sig orienteret på. Samtidig får I mulighed for at skrive og debattere med andre udlændinge og danskere.

Vi håber, I vil tage godt imod bloggen.

29

Kalender

Mangler du lidt inspiration til, hvad du skal lave i julemåneden, så kig med her. Vi har lavet et lille udpluk af koncerter, forestillinger, udstillinger og meget meget mere, som du kan foretage dig i Nordjylland.

Du kan finde alle nedenstående arrangementer på www.kulturnaut.dk, hvor du også kan finde mange flere arrangementer. God fornøjelse!

Et Juleeventyr af Charles Dickens på Vendsyssel Teater. Adresse: Dronningensgade 12, Hjørring.Entré: Løssalg: 185 kr., Voksne: 155 kr., Unge: 60 kr. Tid: Hver dag frem til d. 19. december kl. 19.30 Gospel Julekoncert med Steve Cameron Adresse: Sankt Markus Kirken, Teglværks Allé 17, AalborgEntré: 100 kr. Billetten købes på www.billetnet.dk Tid: lørdag d. 18. december kl. 16. Økologisk JulemarkedAdresse: Drivhuset, Korsholmvej 178, GedstedEntré: GratisTid: Søn. d. 19. december 2010, kl. 11 til 17

Kunstmarked med over 30 udstillereAdresse: Mygdalhus, Skagen Landevej 658, Mygdal, HjørringEntré: GratisTid: 20-23 december, kl. 13-17

Nytårskoncert: trompet & orgelRasmus Eskesen, solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester og domorganist Erling A. Thomsen spiller festlige værker af Charpentier, Loeillet, Præstholm, Magle m.fl. Adresse: Budolfi Kirke (Aalborg Domkirke), Algade 40, AalborgEntré: GratisTid: D. 9. januar 2011, kl. 19.30

Regn. Musikteater for børn.Varighed: 30 min uden pause.Mandag d. 10. – 15. januar 2011, kl. 09.45 & 11.15. (Entré: Børn: 60 kr, Løssalg: 180 kr) Teater Nordkraft, Teglgårds Plads 1, Aalborg

29

MedicolinkRuggaardsvej 5

Dk-8680 RyDenmark