Tg 4 2014 webudgave

TIDSSKRIFTET

GRØ

NLA

ND

NR

. 4/DEC

EMB

ER 2014

62

. ÅRG

AN

GD

ET GR

ØN

LAN

DSK

E SELSKA

B

228 MIKKEL SØRENSEN OG BJARNE GRØNNOW:

På sporet af de første grønlændere i Melville Bugt – en beretning om en arkæologisk opdagelse under NOW-projektets feltarbejde, sommeren 2014

242 TOVE SØVNDAHL GANT OG K IRSTEN THISTED:

Jens Dahl får Rink-medaljen249 JENS DAHL:

Er Grønland noget særligt?259 ELEONOR A JOHANSEN:

Qivittoq’ens stok i Qaqortoq Museum262 JESPER STOR MLY ENEVOLDSEN:

Danskerne kommer – en beretning om dansk imperialisme i Grønland

270 HANS THOR ANDERSEN:

Perspektiver på Nuuk – 2005-2015I: Hjemløshed/boligløshed i Grønland

277 HANS THOR ANDERSEN OG I VALU ROSING:

Perspektiver på Nuuk – 2005-2015 II: Blok P – forkætret boligbyggeri i Nuuk282 HANS THOR ANDERSEN, JANE BU US SØR ENSEN OG

U LL A W ILLU MSEN

Perspektiver på Nuuk – 2005-2015 III: Nuuk – fra handelsstation til hovedstad292 JOHNN Y FR EDER ICIA OG NAJA MIK K ELSEN

Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus294 DET GRØNL ANDSK E SELSK AB

DGS forårsprogram297 DET GRØNL ANDSK E SELSK AB

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske SelskabL.E. Bruunsvej 102920 CharlottenlundTelefon 61 60 53 31Danske Bank konto: 9570-6403476E-mail [email protected]/tidsskriftet-gronland/IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71SWIFT/BIC NDEADKKKSE nr. 19 04 29 28

Redaktion/redaktør:Uffe WilkenDet Grønlandske SelskabTelefon 31 77 20 16E-mail [email protected]

De i artiklerne fremsatte synspunk-ter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget an-svar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskrif-tet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse.

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Frimodt-Heineke Fonden, Juullip Nipitittagaa/Grønlands Julemærkefond, Skibsreder Kraemer og hustru Mathilde Kraemers Grønlandsfond, Bladpuljen, Antikvar Carl Julius Petersens Hjælpefond, Augustinus Fonden, Carlsen-Langes Legatstiftelse.

Grafisk udformningUffe Wilken

TrykPE offset A/S

Forsidebillede:Blog P i Nuuk tømt for beboere in-den nedrivningen i 2011 - 2012. (Foto: Ulla Willumsen).

INDHOLD

270 Tidsskriftet Grønland 4/2014

I oktober 2007 fandt brandmændene i Nuuk liget af en 35 årig mand, der havde sovet i et skur i Nuussuaq; manden formodes død af røgforgifning som følge af branden. Brandmyndigheden vurderede, at branden formentlig er opstået af tobaksrygning (Ser-mitsiaq, 6. oktober 2007).

I en artikel i Grønlandsposten (15. marts 2012) omtaltes en konsekvens af hjemløs-heden i Nuuk: Hjemløse bryder ind i den rømmede blok P for at overleve i den strenge kulde. Til trods for at blokken skal nedrives er der fortsat varme på, og derved er det fristende for hjemløse at forsøge at bryde

AF HANS THOR ANDERSEN

Perspektiver på Nuuk – 2005-2015I: Hjemløshed/boligløshed i Grønland

Hans Thor Andersen er forskningschef på Statens Byg-geforskningsinstitut, Ålborg Universitet og dr. scient. Han arbejder med byudvikling, bo-ligsociale forhold og regional-udvikling, og har bl.a. medvir-ket ved en større undersøgelse af hjemløshed i Grønland.

Jane Buus Sørensen. Studie-lektor ved Ilinniarfissuaq. Cand.mag. i historie og geografi. Har en bred forskning i grønlandske forhold.

Ulla Willumsen. Studielektor, cand. scient i fysik og kemi, Ilin-niarfissuaq. Ansat siden 2003. Nu Ilinniarnermik Ilisimatusar-fik/Institut for læring. Beskæfti-ger sig bredt med forskellige emner vedrørende Grønland.

Ivalu Rosing er stud. scient. soc. og specialestuderende på uddannelsen By, Bolig og Bo-sætning, hvor hendes speciale behandler de sociale og by-mæssige konsekvenser af Blok P’s nedrivning.

Nuuk er Grønlands hovedstad og har dermed stor politisk, kulturel og økonomisk indflydelse på Grønlands nutid og fremtid. Nuuk er samtidig en magnet for mange af landets indbyggere, hvor allerede ¼ af befolkningen bor. Nuuk er blevet Grønlands storby med alle de fordele og ulemper, det giver. De følgende tre artikler forsøger dels at give en teoretisk ramme om byudvikling i Arktis med udgangs-punkt i det specifikke, nemlig Nuuk, og dels at belyse de underprivilegeredes situation i en arktisk by under kraftig udvikling.

RESUMÉ

Tidsskriftet Grønland 4/2014 271

HANS THOR ANDERSEN

ind for at få varmen. Boligselskabet fjerner personer, der opholder sig ulovligt i bygnin-gen, men der kommer hele tiden nye til. Der eksisterer ikke et ordentligt alternativ, og mange steder er de opvarmede opgange blevet aflåst.

Dette er blot to eksempler på medi-ernes behandling af problemstillingen; indtil Hjemmestyret i 2008 udarbejdede en rapport om hjemløshed og dens karak-teristika var der ingen reel viden om det konkrete omfang, baggrund eller årsager. Rapporten, som Departementet for Fa-milie og Sundhed offentliggjorde i 2008 (”Hjemløs i Grønland”), vurderede, at godt 500 grønlændere kunne betragtes som hjemløse, idet enkelte af kommunerne ikke havde svaret (før kommunalrefor-men). Rapporten konkluderede, at der var to hovedgrupper; dels unge og yngre, der ikke havde fået rigtig fodfæste på bolig-markedet, dels marginaliserede borgere, der typisk havde mistet deres bolig. Sidst-nævnte omfattede langtidsledige, førtids-pensionister, misbrugere mm.

Det er alvorligt at være uden tag over hovedet, og i Grønland er det direkte livs-farligt; meget få mennesker kan overleve udendørs i længere tid. Alligevel er der en del grønlændere, der står uden bolig. Det er derfor forståeligt, at Grønlands Selvstyre tog emnet op til nærmere undersøgelse.

Det var baggrund for, at SBi (Statens Byg-geforskningsinstitut under Ålborg universi-tet) gennemførte en undersøgelse i foråret/ sommeren 2012. Med afsæt i tilgængelige oplysninger og samtaler med kommunale og statslige embedsmænd, boligselskaber, frivillige mm. gennemførtes en interview-runde med hjemløse i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Assiaat, Ilulissat og Uummannaq. I alt 50 personer deltog. Det primære formål var ikke den statistiske opgørelse, men at opnå forståelse for hvorfor de pågældende var blevet hjemløse, hvad det betød at være hjemløs, og hvad der kunne gøres for at få dem ud af denne situation.

Begrebet hjemløshedHjemløshed opfattes af de fleste som et spørgsmål om at have tag over hovedet, og det er selvfølgelig også et centralt element i begrebet, men der er flere aspekter af hjem-løshedsbegrebet:

• Det fysiske aspekt: Det at have ly for vejr og vind og at have et sted at opholde sig

• Det sociale aspekt: Boligen som grundlag for privatliv og ramme for sociale kontakter

• Det juridiske aspekt: Det at have rettigheder til boligen

Det meste af faglitteraturen er skrevet i den vestlige verden og forholder sig derfor ikke overraskende til forholdene dér: Der er store forskelle land og land imellem blot indenfor Den Europæiske Union, der tydeliggør, at fx. danske resultater ikke uden videre kan bru-ges til at forstå forudsætningerne for hjem-løshed i eksempelvist Italien eller Polen. Og selv indenfor Kongeriget Danmark er der forskel; Grønland ligner på mange punkter både Færøerne og Danmark, men der er også forskelle. Og dem skal man være op-mærksom på for at forstå både problemerne og de mulige løsninger heraf.

SBI’s undersøgelse ”Hjemløshed i Grønland” havde udgangspunkt i den al-mindelige forståelse af begrebet, men det blev hurtig klart, at det var nødvendigt at medtage andre forhold i en grønlandsk sam-menhæng. En stor del af borgerne i de grøn-landske byer er registreret uden bopæl, dvs. der er ikke oplysninger om deres opholds-adresse: Denne gruppe har nemlig ikke nogen bolig. Det betyder imidlertid ikke, at de alle er uden tag over hovedet. En meget stor del bor hos familie, venner og bekendte. Omfanget af registrerede uden fast adresse udgør godt 600 (2013), men antallet af ikke-registrerede kendes i sagens natur ikke.

Der viste sig at være en tredie, helt særlig grønlandsk variant af hjemløshed: Genhuste.


HANS THOR ANDERSEN

Personer, der af den ene eller anden grund var blevet udsat af deres bolig, helt typisk på grund af manglende huslejebetaling, og som derfor havde fået tilbudt en ’nød-bolig’ af boligselskabet. Omtrent halvde-len af de udsatte tog mod dette tilbud: De genhuste skal i henhold til retsplejelovens §633 tilbydes tag over hovedet, eftersom det er livstruende at stå uden bolig. Bolig-selskaberne er derfor forpligtet til at tilby-de opsagte lejere en sådan mulighed. Det er som ofte et værelse i en lejlighed, hvor de øvrige værelser bebos af andre udsatte familier; køkken og bad er derfor fælles for de genhuste, og det sammen med de trange boligforhold kan bevirke konflik-ter mellem de genhuste. I andre tilfælde er der tale om genhusning i en høj kælder

med forholdsvis primitive boligfaciliteter. Flere af de genhuste havde opholdt sig i årevis i genhusningsboligerne.

Hjemløshedens årsagerDet er generelt ikke muligt at udpege en enkelt årsag til, at personer rammes af hjem-løshed – bortset fra at udsatte ikke får betalt huslejen. Det er typisk de nære og umid-delbare forhold, der resulterer i hjemløshed, og derved mister en person sin bolig. Disse forhold opfattes forskelligt; for nogle er det personens karakter og livsforløb, eksempelvis er skilsmissebørn, børn anbragt i institution eller børn med omsorgssvigt som voksne klart overrepræsenteret blandt de hjemløse. Men det gælder ikke alle. En anden type forklaringer lægger vægten på samfundsmæssige forhold;

Hjemløsedemonstration i Nuuk d. 18. marts 2013. (Foto: Leiff Josefsen).


HANS THOR ANDERSEN

arbejdsløshed, et stramt boligmarked eller fa-miliemæssigt opbrud, der bringer den enkelte i en vanskelig situation. Undersøgelsen viste, at den typisk udløsende årsag for hjemløshed var ledighed og skilsmisse, men også dødsfald og sygdom var af betydning. Endelig var vold (især mod kvinder), alkohol og stofmisbrug og passivitet blandt årsagerne til hjemløshed hos de interviewede i undersøgelsen.

De fleste udsatte og hjemløse havde haft et almindeligt liv med arbejde og bolig, indtil de blev ramt af en social begivenhed, fx. ledighed, skilsmisse eller et nært fami-liemedlems alvorlige sygdom/død. For nogle førte situationen videre ud i et alkohol- eller stofmisbrug, men for mange betød det en periode med håbløshed og usikkerhed med nedsat indtægtsgrundlag, hvor økonomien ikke hang sammen. En del kunne have fået hjælp fra kommunen, men fik ikke gjort noget ved det i tide. Generelt synes mange at miste overblikket i situationen og lade rude-kuvertene hobe sig op uden at reagere.

Endelig var der en gruppe af hjemløse, der typisk var flyttet til en af de større byer uden at have en bolig på forhånd. Boligmarkedet i først og fremmest Nuuk, men også Sisimiut og Ilulissat er ganske stramt, og den almin-delige venteliste er lang (officielt siges 28 år). Det gør det vanskeligt at finde en bolig, med mindre flytningen sker i forbindelse med arbejde med tilhørende personalebolig eller at ens personlige økonomi kan finansiere en ejer- eller andelsbolig.

Tre typer af hjemløshedUndersøgelsen fra SBi opdelte de hjemløse i tre hovedkategorier på baggrund af dels faglitteraturen, dels erfaringerne fra inter-viewene i Grønland:

• Hjemløse, personer uden fast op-holdssted/tag over hovedet. Mange synes at have skiftende overnat-ningssteder, nogle overnatter i skure, opgange eller nu og da hos familie og bekendte

• Genhusede, dvs. personer der er udsat af egen bolig og i henhold til gældende retspraksis har fået tilbudt og accepteret en nødbolig indtil de finder anden bolig.

• Boligløse, personer der typisk er registreret uden fast adresse og for-modes at bo hos familie, kæreste, venner eller lignende.

Det er ikke alle former for hjemløshed, der er lige alvorlige: At bo hos familie og venner kan fungere rigtig godt, især når forholdene tillader det, men kan også være en belast-ning på langt sigt. De genhuste har umiddel-bart ly for vejrliget, men generelt er det van-skeligt at fastholde en ’normal’ tilværelse, dvs. passe arbejde, skolegang mm. under de særlige vilkår. Endelig er de egentlige hjem-løse, som udover at skulle leve med en kon-stant usikkerhed vedrørende overnatning og mad, også er fysisk meget udsatte.

Mens det var forholdsvis enkelt at få oplyst antallet af genhusede via boligsel-skaberne, viste det sig nærmest umuligt at opgøre antallet af boligløse eftersom sambo-ende kan være både frivilligt og ufrivilligt, dvs. tvunget af omstændighederne. Endelig er omfanget af hjemløse usikkert, men gennem samtaler med kommunale embeds-mænd, lokalkendte og nogle af de hjemløse er det lykkedes at få et kvalificeret bud på omfanget.

Boligforhold i Grønland Boligmarkedet i Grønland er endnu præget af perioden før Hjemmestyrets indførelse, hvor en meget stor del af boligerne blev til-delt som personaleboliger. Denne ordning fortsætter, selvom der er tegn på en vis op-blødning. Godt halvdelen af de 23.000 boliger ejes af stat og kommune og tildeles i henhold til Landstingsforordning nr 2 af 12. maj 2005, idet eksisterende beboere prioriteres højere end nye. Men forordningen angiver også, at stat eller kommune kan udtage en del af bo-ligerne til fx. personaleboliger og det finder


HANS THOR ANDERSEN

i høj grad sted i de store byer med pres på boligmarkedet, bl.a. Nuuk. Resultatet er, at ventetiden på den almindelige venteliste kan være meget lang (i Nuuk op mod 28 år).

En samlet opgørelse af de to offentligt ejede boligselskabers boliganvisninger i perioden 2005-12 viser, at den største kate-gori trods alt er den almindelige kategori, der udgør godt 40 % af boliganvisningerne, mens personaleboliger udgør omkring en fjerdedel. I de seneste år, dvs. efter 2010, er antallet af anvisninger efter den alminde-lige venteliste blevet reduceret med godt en femtedel. Personaleboliger udgør mere end halvdelen af anvisningerne i Nuuk mod 10 - 15 % i mange byer.

Boligbestanden i Grønland er generelt præget af små boliger; godt 40 % er mindre end 60 m² og kun ca. 20 % større end 90 m². Boligbyggeriet er droslet markant ned siden starten af 1990’erne og udgør nu omkring 2-300 boliger årligt mod det dobbelte om-kring 1990. Det skal her tilføjes, at befolk-ningen samlet set ikke vokser, men der sker en omfordeling i retning af de store byer. Omkring hver tredie husstand i Grønland omfatter kun én person, i Nuuk er andelen oppe på ca 40 % (2013). Omvendt er den tra-ditionelle kernefamilie, dvs. forældre plus børn, reduceret til kun at udgøre omkring en sjettedel af alle husstande – meget lig den danske situation.

Størstedelen af boligerne er opført med offentlige tilskud og beboerne, uanset om de er ejere eller lejere, betaler ikke den re-elle omkostning. Huslejen har længe været betragtet som element i socialpolitikken. Den lave husleje medførte samtidig, at pri-vate ikke kunne bygge i større omfang og desuden at der ikke har været afsat tilstræk-kelige midler til løbnde vedligeholdelse. Endelig betyder den ’kunstigt’ lave husleje i kombination med vanskelighederne med at komme ind på boligmarkedet, at mange, der er flyttet i kortere eller længere perioder fx. i forbindelse med uddannelse, opretholder deres lejemål evt. gennem fremleje. Sker

dette uden om boligselskabet, er det ulovligt; det menes at have et vist, men ukendt om-fang. Boligselskaberne må imidlertid ikke kontrollere om der finder ulovlig fremleje sted.

Udsættelser og genhusningerEn central årsag til hjemløsheden er de mange udsættelser, der finder sted i Grøn-land. Undersøgelsen så derfor nærmere på, hvordan udsættelserne praktiseredes, og i hvilket omfang de effektueredes. Ved manglende huslejebetaling fremsender ud-lejer et rykkerbrev ca. 14 dage efter fristen for rettidig betaling. Brevet advarer om, at manglende indbetaling medfører at leje-målet ophæves. Det er muligt at få lavet en afdragsordning hos boligselskabet, såfremt lejeren henvender sig og/eller få råd og vej-ledning til at få hjælp fra kommunen.

Såfremt der ikke sker en huslejeindbeta-ling eller anden reaktion fra lejerens side, følger en 2. rykker cirka tre uger efter den første. Denne anden rykker fungerer samti-dig som ophævelse af lejemålet. Lejeren kan dog ved at indbetale sin restance sikre sig fortsættelse af lejemålet. Såfremt dette ikke sker inden for en uge, afsender boligselska-bet et såkaldt politibrev, en meddelelse til lejeren om at lejemålet er ophævet, og at restancen vil blive inddrevet ved hjælp fra fogeden. Det er politiets opgave at effektu-ere udsættelsen, der starter med et møde mellem udlejer og politiet, hvor restanceli-sten gennemgås med henblik på at undgå at urimeligt små restancer får drastiske følger. Listen over de forestående udsættelser sen-des herefter til kommunens socialforvalt-ning for at give denne en mulighed for at undersøge, om der er grundlag for at yde hjælp til at forhindre udsættelsesforretnin-gen. Herved forhindres husstande i socialt vanskelige situationer at blive boligløse.

Selve udsættelsesforretningen foregår omhyggeligt for at sikre at reglerne over-holdes. Såfremt lejeren i sidste øjeblik har betalt restancen, standses udsættelsesfor-


HANS THOR ANDERSEN

retningen, ellers gøres lejeren bekendt med situationen og anmodes om at underskrive et dokument om, at reglerne er fulgt, og at denne har forstået situationen. Udlejer skal herefter kunne tilbyde en ’nødbolig’ til den udsatte lejer. Denne bestemmelse skyldes retsplejeloven, der slår fast, at fogeden ikke kan gennemføre en udsættelsesforretning, såfremt dette betyder, at en lejer eller den-nes husstand derved kommer til at stå uden bolig. Denne bolig kan kommunen eller andre sørge for, men i praksis er det bolig-selskaberne, der stiller den dårligste del af deres boligbestand til rådighed: De tidli-gere lejere betaler jo ikke husleje, og deres ophold skal betales af selskabernes øvrige lejere. Desuden er selskaberne ejet af stat og kommune.

Det fremgår af tabellen herover, at hver lejer i INI og Iserits boliger i gennemsnit får to rykkerbreve årligt, og at dette medfører at en femtedel heraf – svarende til en tredi-edel af lejemålene – rent faktisk ophæves (2. rykker). Det betyder dog langt fra, at de alle effektueres; mange synes at få hjælp eller selv kunne betale i sidste øjeblik, og selv på selve dagen for udsættelsesforretningen finder omkring 90 % en løsning. Tilbage er så knap 150 udsættelser, hvor lejeren tvinges til at forlade sin bolig. Fordelt på byer er der en betydelig variation, idet Nuuk, Ma-nitsoq og Sisimiut topper listen; det skyldes imidlertid befolkningskoncentrationen. Når udsættelserne gøres op i forhold til bo-ligbestanden, er billedet noget anderledes: Ittoqortoormiut, Tasiilaq, Nanortalik og

Narsaq har 2 -3 gange så mange udsættelser som landsgennemsnittet, mens Sisimiut lig-ger på linie med gennemsnittet, og Nuuk og Ilulissat ligger klart under. Fordelingen an-tyder en vis sammenhæng med erhvervsud-viklingen og dermed lejernes privatøkonomi i de pågældende byer. Endelig viser tabellen, at ca. hver tredie udsatte lejer tager mod tilbuddet om genhusning. Der er ikke oplys-ninger om de øvrige udsatte, ca. 100 årligt, og deres videre skæbne.

Registrerede uden fast bopælEn del borgere er som nævnt uden fast bopæl; de kan dog blive registreret med tilknytning til en by. Frem til 2001 var antallet af borgere uden fast adresse for-holdsvis beskedent, omkring 150-200. Men herefter er tallet stigende frem til 2009, hvor det topper med over 700 og nu (2013) er reduceret til godt 600. Det er mændene, der dominerer gruppen: Tidligere med 90 % af alle, men efter 2003 er andelen redu-ceret – dog kun til 80 %. Et andet vigtigt træk ved personer uden fast adresse er den markante koncentration i Nuuk, jf. figuren på næste side. I gennemsnit har Nuuk haft 280 borgere registreret uden fast adresse i perioden 2009-13; Sisimiut og Ilulissat er nr 2 og 3 på listen med henholdsvis 83 og 58 borgere. Igen spiller størrelsesforholdet ind; målt pr 1000 ind-byggere er andelen af borgere uden fast adresse på niveau med landsgennemsnit-tet. Samlet set er antallet af personer regi-streret uden fast bopæl stigende frem til

Rykkere, ophævelser, udsættelser og genhusninger i perioden 2005-12 1. rykker 2. rykker Udsættelsesbrev Realiseret

udsættelse Genhusning

22.345 4.067 1.336 147 55 Opgørelser fra boligselskaberne INI og Iserit.


HANS THOR ANDERSEN

2010, hvorefter det stagnerer. Dette dæk-ker over, at antallet er mindsket i Nuuk, men stigende i alle andre byer under ét.

En særlig opgørelse for Nuuk viste en betydelig dynamik i gruppen af personer uden fast adresse; knap halvdelen af de, der i 2009 var uden fast bopæl, havde i 2013 fået en sådan i Nuuk. Omkring 30 % var flyttet fra byen, heraf en ganske stor del til Dan-mark, mens en fjerdedel fortsat ikke havde fast adresse. Desuden var der kommet nye til listen, men det samlede antal var allige-vel halveret.

SammenfatningGrønland har et problem med hjemløse i lighed med de fleste andre lande. Problemet skærpes af det arktiske klima, og det er derfor nødvendigt at finde muligheder for at kunne tilbyde husly. Presset på boligmarke-det, fremfor alt i Nuuk, gør det vanskeligt at sikre den bolig-sociale anvisning. Kombine-ret med boligmarkedets organisering giver det en række ekstra udfordringer. SBi-under-søgelsen viste, at den almindelige, vestlige forståelse af hjemløshed skal modereres for at kunne anvendes på grønlandske forhold. Der er reelt tale om tre hovedformer; den ’traditionelle’ hjemløshed, hvor individet ikke har sikkerhed for ly; de udsatte og genhusede, der ofte befinder sig i en slags gråzone i længere tidsrum (bl.a. pga. den lange venteliste); og så individer, der er uden fast adresse og opholder sig hos familie og venner.

En stor del af de hjemløse havde mistet egen bolig pga. manglende huslejebetaling, der igen skyldtes en eller flere sociale be-

givenheder som arbejdsløshed, skilsmisse, alvorlig sygdom eller død i familien. En an-den gruppe havde et klart misbrug (alkohol eller stoffer). Alligevel var det slående, at det ofte var tilfældigheder, der gjorde, at en lejer mistede sin bolig og pludselig blev sat ud. I mange tilfælde var lejerne fremmede overfor at kontakte boligselskabet for at få en ordning eller søge hjælp hos kommunens socialforvaltning. Generelt bruger boligsel-skaberne mange ressourcer på dårlige beta-lere; når hver lejer i snit modtager to rykker-breve årligt og hver femte brev om lejemå-lets ophævelse for så i sidste øjeblik at betale restancen, så anvendes mange ressourcer på de dårlige betalere – ressourcer, der kunne have været anvendt på de egentligt ’tunge’ lejere. Hjemløshed og genhusning rammer en uforholdsmæssig stor andel af befolknin-gen, og derved hindres de i at deltage i sam-fundet, ligesom det må formodes at have en indvirkning på deres børn. LitteraturAndersen, H. T. & Hansen, K. E. (2013): Hjemløshed i Grønland.

SBi2013:13. København.

Documents

Tg 4 2014 webudgave