0 kr. i løn og vi forlanger ikke mereGenbrugsgården fortæller om deres arbejde

TG NytTåstrupgårds Beboerblad nr. 69, Marts 2014

Klubben skal gavne

TåstrupgårdVi undersøger reglerne

for klublokaler i Tåstrupgård

Mødre uddanner sig

Kan man tage en uddannelse, når man har

børn og familie?

2

Jeg blev lukket ind i

en familie, en familie med flere mødre, og nogle

fantastiske og kloge piger.

TG NytTG Nyt er Tåstrupågårds bebo-erblad, som omdeles til alle be-boere. Vi dækker en bred række emner: Sundhed, mode og ikke mindst livet i Tåstrupgård. Vores mål er at lave et blad, som du kan genkende dig selv i, blive inspireret af og som kan give dig mere indsigt i, hvad der sker i vores boligområde.

Vi vil meget gerne modtage artikler og indlæg fra beboere, institutioner, klubber, forenin-ger og lignende i og omkring Tåstrupgård, men forbeholder os retten til at redigere og for-korte bidragene.

Redaktionen

Ansvarshavende redaktør: Michael Riis Nyrand

Beboerjournalister: Ishah Naureen Fatma Alrudayni Öznur Yüksel Alaa Hassan Funda Yilmaz Alis Rinja Elvan Yilmaz Melissa Taskiran Evsen Büsra Taskiran Diana Cickovic Stephanie Svarter

Undervisere, redaktionssekre-tariat og mentorer: Nanna C. Rohweder Karen Steensbæk Nielsen

Layout: Anne Keiding

Trykning: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag: 1.100

Kontakt

Mail: tgnyt@akb-tgv.dk

Næste nummer af TG Nyt udgives i efteråret 2014.

Alle burde prøve detJeg vil rigtig gerne fortælle, hvordan jeg blev medlem af ungdoms-redaktionen.

Flere gange fik jeg af vide af mine kusiner, som i forvejen var medlem af ungdomsredaktionen, at jeg burde komme ned og være med, og bare prøve det, men jeg var bare: “Ej, det er ikke mig”-agtig. Jeg fik også af vide af Ekin, som hjælper de unge i Tåstrupgård med at skrive jobansøgninger, at jeg skulle prøve det, hun mente nemlig også, at det ville være noget for mig.

Det blev endelig onsdag, vejret var dejligt varmt, det var som om, jeg skulle starte i en ny klasse, og bare tanken om, at de måske ikke ville tage godt i mod mig i ung-domsredaktionen gjorde, at jeg fik sommerfugle i maven.

Jeg kom ind, og der blev hilst på mig. Jeg var ret genert i starten, men hey? Det er alle jo, når de møder nye mennesker.

Alt det jeg troede om ungdomsredaktion var forkert. Det var fuld-stændigt det modsatte. Pigerne skrev ikke bare løs på hver deres com-puter, der var ikke en akavet stemning mellem pigerne og de voksne. De hyggede sig, og de tog godt i mod mig.

Jeg blev lukket ind i en familie, en familie med flere mødre, og nogle fantastiske og kloge piger.

Mig, som sagde, at noget med journalistik ikke vil være noget for mig? Jeg synes, at alle burde prøve det, bare for en dag? Både drenge og piger - for det er virkelig fedt.

Melissa Taskiran

Leder

Ungdomsredaktionen har fået støtte fra EU puljen Aktive Unge.

3

IndholdAlle burde prøve det 2

0 kr. i løn og vi forlanger ikke mere 4

Tre forskellige kulturer 6

Kort nyt fra Vi Lever i Tåstrupgård 10

RESPEKT! 12

Sådan bliver klublokalerne fordelt 13

Klubben skal gavne Tåstrupgård 14

Klubber i Tåstrupgård 16

Ingen grund til at være bange piger! 18

Ungdomscafé - kun venskab 20

Mødre uddanner sig 22

Det var svært i starten 24

Ungdomsredaktionen indtager TV2 26

Vil du arbejde for det boligsociale team? 28

Kort nyt fra Tåstrupgård 30

Vi er redaktionen 31

Nyt fra Ejendomskontoret og Afdelingsbestyrelsen 32

18Ingen grund til at være bange piger!Har du hørt om ungdomscaféen i Tåstrupgård? Den er også for piger.

6Tre forskellige kulturerKultur er mange ting. Vi har spurgt tre person-er med hver sin kultur. Hvordan er din kultur?

24Det var svært i startenFra august 2014 skal alle til at gå læn-gere i skole. Vi hører om erfaringerne fra Selsmoseskolen.

Jeg har selv været en af de piger, som har talt grimt.

Ishah i klummen “RESPEKT” 12

4

0 kr. i løn og vi forlanger ikke mereVidste du at du kan gå ned på Genbrugspladsen for enden af Gården, og bytte dine gamle ting til nogle andre ting? Vi besøgte Johannes, som sammen med syv andre i 20 år har ar-bejdet dernede frivilligt, for at finde ud af, hvad sker der i Gen-brugsgården. Af Evsen Büsra Taskiran og Stephanie Svarter

Vi besøgte Genbrugsgården for første gang og der sker meget! De mennesker, der arbejder frivilligt dernede, samler ikke kun skrald, de finder ting som for eksempel glas, stole og tøj som de genbru-ger, og som alle beboere kan få lov til at få, hvis de kommer derned. Ind imellem finder de endda “guld”, som Johannes, der har arbejder dernede, kalder det.

Fra skrald til energi til os

Hvad der sker med de container, som er fyldte, spurgte vi Johannes. “Vi har en aftale med kom-munen, med en der hedder Marius Pedersen, som står for det med at køre med dagrenovation og

tømme containerne, det er de samme som klarer det,” forklarer Johannes og fortsætter: “Hvis det er noget, man kan brænde, så kommer det ind i den store Vestforbrændingen. Så bliver det brændt derinde, og så får vi det tilbage som varme i rørene.” Johannes fortæller med glæde om cyklussen fra skrald til energi til os. Men det er ikke det eneste gode ved skraldet.

Gør os alle en tjeneste

“Sko og glas bliver knust og bliver også genbrugt,” fortæller Johannes. Skoene bliver brugt til veje og glas smeltes om. Alle de hverdage, de frivillige er hernede, sorterer de alle de ting, som kommer ind.

“Vi skal bæres ud herfra!” fortæller Johannes (tv), der har været frivillig i Genbrugsgården i 20 år. Foto: Robert Lanther

5

“Vi må også bruge gårdmændenes minitraktor og hjælper dem med at samle op i Gården. Vi finder gode ting, som vi kan genbruge i containerne ude foran, hvor folk bor. Og vi gør også jer og gård-mændene en tjeneste,” fortæller Johannes.

Guldet er her

Det er ikke kun skrald det hele. “Der var et tid-spunkt, hvor vi fandt 4 store sorte poser med fint babytøj. Det var vasket og foldet sammen, så det er derfor, at vi hver søndag kører rundt og roder i containerne, fordi man godt kan fine ting, som man kan bruge igen.”

Genbrugsgården er 25 år gammel

Tirsdag, torsdag og søndag fra kl. 10-15 er der åbent i Genbrugsgården, men de frivillige er dernede hver dag. Der har været genbrug i 25 år. “Det var faktisk en, der boede nede i Blåkildegård, han havde startet et stort renoveringsprojekt i Tåstrupgård og en genbrugsplads. Før var genbrug

bare en stor container, som folk smed alt ned i, og så fik kommunen en ide med at have en sortering med alt affald. Jo mere sortering, jo mere sparer vi alle som bor i Gården. Gården betaler en lille sum penge til affaldsortering til kommunen. Men det er ingenting i forhold til, hvis kommunen skulle gøre det for os, eller hvis folk selv skulle affaldssortere. Så skete det nok ikke.”

Konkurrenter og nye frivillige

“Ja, vi har konkurrenter for eksempel Dansk Røde Kors og andre genbrugsbutikker,” fortæller Jo-hannes, som regner med at være dernede, indtil han ikke kan gå ud derfra: “Vi skal bæres ud her-fra!” Vi tager kun frivillige folk, som kan rode i sk-raldespande, og blive beskidte på hænderne, og det er ikke alle som vil det. Vil du være med?

Jo mere sortering, jo mere sparer vi alle, som bor i Gården.Johannes

Sko bliver til veje og glas kan smeltes om,

derfor sorterer de frivillige alle de ting,

som kommer ind.

Kom og byt dine gamle ting til noget nyt i Gen-brugsgårdens genbrugsbutik.

Genbrugsgårdens åbningstider: Tirsdag, torsdag og søndag fra kl. 10-15

6

Tre forskellige kulturerDer er mange forskellige kulturer i Tåstrupgård. Kultur er mange ting. Det er religion, det er vaner og traditioner, det er, hvad vi må og ikke må. Kultur er også forskellig mellem mænd og kvin-der. Vi har spurgt tre personer med hver sin kultur. Hvordan er din kultur?Af ElvanYilmaz

Rigtige danskere står på ski

Kerim 33 år gammel, muslim gift med en dansker. Det betyder blandt andet, at han siger bismilahrira-him som er en bordbøn, men at han ikke drikker vin til sin mad. Men Kerim mener alligevel ikke, han følger sin religion lige så meget, som han burde: “Jeg beder ikke fem gange om dagen og jeg læser ikke Koranen hver dag. Men jeg tager til min Fredagsbøn,” fortæller han.

Helligdage

Kerim har nogle helligedage som er muslimske. “Jeg har Bayram, og jeg har Eid,” fortæller Kerim.

Det svarer til den danske jul og påske. Kerim fortæller, at det er den store helligdag, Kurbonbay-ram, der er mest speciel for ham. “Det er fordi jeg er sammen med min familie og hygger. Ikke at vi ikke er sammen dagligt, men altså hvor min mor, far og mine brødre også er med.” Der er også andre tidspunkter, hvor familien er samlet.

“Altså da min bror blev gift her i søndags, så var det ham selv og hans kone som besluttede, hvor og hvordan det skulle være.” I stedet for at det var forældrene, der tog valget. Når familien er samlet til Bayram bliver en ko eller et får slagtet. “Altså til Bayram slagter vi kød, spiser ris og laver salat. Vi drikker vand, ayran (yougurtdrik)og cola og meget mere,” fortæller Kerim.

Der er mange forskellige kulturer i Tåstrupgård med forskellige vaner og traditioner. Vi har snakket med tre personer med hver sin kultur for at lære om deres kultur. Foto: Tatjana tFelt

7

Overholdes alle gamle traditioner?

Kerim fortæller, at det er meget forskelligt fra per-son til person om de gamle traditioner overholdes, når man skal giftes. “Jeg faster i ramadanen, men ikke hele måneden, fordi her på det sidste har det været om sommeren, at vi faster, og det er for varmt, og for langt tid at faste i. Jeg faster især i weekenden.”

Har du noget tilfælles med andre kul-turer?

Jeg spurgte ham om han har noget tilfælles med andre kulturer. Her fortæller Kerim, at han har en fælles kultur med en dansker. “Ja, jeg er gift med en dansker og har en lille søn.” Det fik mig til at tænke, hvad er det danske? Er vi alle ikke danskere? Så jeg spurgte Kerim: Så hvad er det danske?

Han fortalte, at han tager derhen hvor de etniske danskere tager på ferie. Og han fortæller også, hvordan man er dansker: “Jeg tager på skiferie, de har som noget fast i vinterferien. Jeg er født og op-vokset i Danmark.”

Er der noget du ville vide om andre kulturer?

Her spørger jeg, om han er villig til at høre noget om andre kulturer. Kerim fortæller, at han med glæde ville høre om din kultur. “Ja, jeg ville vide, hvad de gør og hvad de laver, fordi så kan jeg lære noget om dem i stedet for at bedømme dem ud fra, hvad andre har sagt.”

Må du have kærester?Kerim: Ja, jeg må, men jeg gør det ikke pga. jeg er gift.

Mahad: Det ved jeg ikke, det tror jeg ikke.

Nawal: Nej, det må jeg ikke. Kerim lever med to kulturer, han er kurder og

muslim, men han er også gift med en dansker.

Foto: Elvan Yilmaz

Jeg beder ikke fem gange om dagen og jeg læser ikke Koranen hver dag. Men jeg tager til min Fredagsbøn.

Kerim

Må du flytte hjemmefra?Kerim: Ja, fordi jeg har gjort det, da jeg var 18 år gammel.

Mahad: Ja, men ikke lige nu, jeg tror, jeg skal blive ældre. Måske i 20´erne..

Nawal: Altså, jeg tror ikke, jeg ville flytte hjemmefra nu.

8

Vil gerne vide hvad andre kulturer spiser og gør

Mahad 14 år gammel. Han stammer fra Somalia og er muslim. Han praktiser sin religion ved at tilbede Allah og faste i ramadanmåneden. Eid er mest spe-ciel for ham, fordi, som han siger: “Vi har en fami-liefest, og vi hygger og er sammen.”

Mahad fortæller, at når man skal giftes, så er det forskelligt, om det er brudeparret eller forældrene, der bestemmer, fordi det kommer an på, hvordan forældrene er. Ligesom det er brudeparrets eget valg, altså meget forskelligt, om de overholder tra-ditionerne.

Har I noget tilfælles med andre kul-turer?

“Ja, alle muslimer holder Eid, Bayram og Rama-dan. Til Eid spiser vi det normale varme mad, men i Ramadanen må vi jo kun spise om aftenen, så vi spiser noget specielt.”

Er der noget, du ville vide om andre kulturer?

“Ja, jeg ville gerne vide, hvad de gør og spiser.”

Nogle traditioner er skubbet væk

Nawal er 20 år gammel, marokkaner og muslim. Hun praktiser sin religion ved at bede fem gange om dagen, og ved højtiderne faster hun, og så læser hun koran derhjemme.

Nawal har især to specielle helligedage i Islam. “Vi har lille og store bayram. De betyder begge to det samme for mig.”

Jeg spurgte Nawal, hvad kulturen er, når man skal giftes. Om forældrene bestemmer, hvordan det skal være. Nawal svarede: “Altså nu hvor vi le-ver i Danmark, og i en dansk tid, er det nok mest brudeparret, som bestemmer over, hvordan det skal være.” Nawal fortæller, at nu til dags accepterer forældrene brudeparrets valg. Ligesom at de gamle traditioner ikke altid overholdes. Nawal siger: “Jeg

Må du gå ud i mørke alene?Mahad: Det kommer an på, hvilken tid det er på døgnet.

Nawal: Nej, det tror jeg heller ikke, jeg selv tør.

Må du ryge? Kerim: Ja det må jeg gerne.

Mahad: Nej, det må jeg ikke, fordi det er skadeligt.

Nawal: Nej, jeg må ikke ryge for mine forældre, jeg tror heller ikke, at jeg kan finde på at gøre det, det er for skadeligt og dyrt.

Mahad på 14 år stammer fra Somalia og er

muslim. Foto: Elvan Yilmaz

9

ville sige, at nogle af traditionerne er skubbet væk. Altså f.eks. der, hvor brudeparret får henna inden parret skal giftes, den er der. Men der er mange tra-ditioner, som på en måde er blevet skubbet væk.”

Nawal mener, at hun har noget tilfælles med an-dre kulturer. “Vi har igen henna og det der med at brudparret får guld, sølv, blomster eller penge.” Henna er det eneste, der adskiller de muslimske bryllupstraditioner fra de danske.

Nawal fortæller, at til Bayram spiser de, udover de andre muslimske traditionelle middagsretter, også marokkansk couscous: “Det er en tradition, ellers får vi sådan ris og så videre”.

Er der noget du ville vide om andre kulturer?

“Ja, det ville jeg da gerne.Jeg ville vide, hvad de la-ver, og om de har noget tilfælles med mig.”

Må du køre knallert eller bil? Mahad: Ja, det må jeg gerne.

Nawal: Ja, det må jeg, nu hvor jeg kører bil.

Hvordan bliver du straffet, hvis du gør noget, du ikke må?Mahad: Jeg tror ikke, at mine forældre synes godt om at ryge og drikke. Jeg tror de ville blive sure på mig og sætte mig på rette vej igen. Måske ville de give mig stuearrest.

Nawal: Jeg tror, at mine forældre ville prøve at stoppe mig, for det jeg ikke må. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne gøre det, ikke fordi jeg synes, det er forkert, men jeg ved mine forældre ville støtte mig med at komme på rette vej igen.”

Må du drikke? Kerim: Ikke for min religion, men jeg kan godt finde på det til fester.

Mahad: Nej, det må jeg ikke, det kunne jeg aldrig finde på, selv om jeg måtte.

Nawal: Må du drikke? Nej, det må jeg ikke.Nawal på 20 er marokkaner og muslim, hun fortæller at nogle traditioner er skubbet væk. Foto: Elvan Yilmaz

Altså nu hvor vi lever i Danmark, og i en dansk tid, er det nok mest brudeparret, som bestemmer over, hvordan det skal være.

Nawal

10

Parkour i PåskeferienNatalia fra StreetX inviterer unge fra Tåstrupgård til Parkour-work-shop d. 14., 15. og 16. april, mellem kl. 11 – 14.Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægel-ser til miljøet, man befinder sig i, skal passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej. Du kan tjekke det ud på www.streetx.dkEr du over 12 år og har du lyst til at være med, skal du blot møde op ved Ungdomscaféen – TGV nr. 7C - mandag d. 14. april kl. 11.

Kort nyt fra Vi Lever i Tåstrupgård

Få ordnet haven til sommer

Der er ansat 5 drenge til at hjælpe Gårdmændene. Til sommer går de i gang med at ordne haver. Hvis du er interesseret i at få ordnet din have eller andre ting fra omkring juni måned, så er du velkommen til at kontakte Ekin Samer på mobil: 20 14 88 07, på facebook: Ekin fritidsjob-Tåstrupgård eller pr. mail: eks@kab-bolig.dk

Kreativt Værksted holder udstillingKreativt værksted havde sidste dag den 12. marts og derfor invit-

eres alle til børnenesudstilling, hvor man kan se børnenes værker.

Udstillingen finder sted søndag den 30. marts fra kl. 12.00 –

14.00 i VLT-rummet, Taastrupgårdsvej nr. 139.

Følg med i hvad vi laver på: facebook.com/taastrupgaard

“Det bedste ved Kreativt Værksted er at male sammen med de andre, og at man har

det sjovt sammen”Mimi, 11 år

11

Naboskaberne – et kursus i projektledelseSyv seje beboere fra Tåstrupgård har her i marts gennem-ført kurset Naboskaberne. Naboskaberne er en projekt-leder uddannelse for beboere i Tåstrupgård, hvor de får redskaber til at udvikle deres idé til et projekt, skabe et økonomisk fundament, tackle den modgang de møder un-dervejs og – ikke mindst – engagere andre i deres idé.

På ski med Pink Ladies14 seje piger tog med Tåstrupgårds pigeklub PINK LADIES på ski i Sverige. Skituren gik til Vallåsen i Sydsverige. For de fleste var det første gang på ski, så vi startede alle på begynderbakken. Den første time faldt mange af liften. Men ved frokosttid var de fleste godt i gang med at stå på ski og tog stolelifterne helt op på toppen af bjer-get for at køre den lange pist på 900 m. Det var en lang og sjov dag og alle var trætte, da bussen kom og hentede os igen kl.19.Pigeklubben har fået tilskud fra Aktive unge til deres aktiviteter. Tak til Aktive Unge for tilskud, og tak til PINK LADIES for en fantastisk skitur.

Valg til styregruppe for motionsrummetHar du lyst til at få indflydelse på Tåstrupgårds motionsrum og være med til at lave regler for brug af lokal-et, fordeling af tider, eller eventuelle indkøb af nye maskiner, så skal du komme til møde i motionsrummet torsdag d. 3. april kl. 16.30-17.30.Motionsrummet er kommet godt fra start, og der er rigtig mange, som bruger lokalet, men nu er det tid til at overdrage styringen til Tåstrupgårds beboere.Vi skal derfor vælge en styregruppe bestående af beboere fra afdelin-gen – gerne så alle beboergrupper er repræsenteret.På mødet vil Anders også give infor-mationer om briksystemet, de gæl-dende regler for rummet, fejlmeld-ing af maskiner mv.

Mød op!

12

RESPEKT!Kender du det, når man mister kontrollen og begynder at råbe, bande og flippe helt ud? Nu skal du bare høre.Af Isha Naureen

Forleden oplevede jeg et stort skænderi mellem en kontrollør og en ung pige. Det hele startede med, at toget som reelt var fyldt op, da det var den tid på dagen, hvor folk har fri og skal hjem. Denne unge pige, som havde så travlt med at komme med toget, begyndte at råbe ad menneskerne, som stod foran hende. Kontrolløren forsøgte at forklare hende, at der ikke var plads i toget, men så begyndte hun bare at kalde kontrolløren for ‘kælling’, ‘luder’ og et ‘forbandet møgsvin’! Grunden var, at hun følte folk ikke gav plads til hende. Hvordan kan vi andre rykke os, når der ikke er plads? Dette forstod hun ikke, og til sidst bad kontrolløren hende om at stå af toget og tage det næste.

“Din lille luder”, “Kan I ikke bare give den fucking klub, til os”, “I er bare ‘fucked up’ alle sammen” osv. Dette er blot nogle af de bandeord, voksne bliver kaldt, af de unge. Hvorfor mon de unge gør det? Hvad får de ud af det?

Mens jeg sidder og skriver denne klumme, går det op for mig, at jeg selv er kommet til at skrive grimt. Men nu indser jeg, at jeg lige skal styrer mig og skrive i et mere ordenligt sprog. Jeg synes ærligt talt, at det er ret klamt, at en person bare nedgør en anden, uden grund, eller bare fordi personen ikke har fået sin vilje. Og hvis der er en grund, så tal dog med en ordentlig tone, UDEN de der grimme ord. Om du taler til en voksen, en ung, så kan du ikke tillade dig at svine en person til, føler jeg. Og det er min mening. Altså man må kende sine grænser!

Hvis du nu taler fornuftigt og pænt, kan du med 99% chance få et ja i stedet for et nej. Så hvorfor vise hvor lavt du kan synke? Selvfølgelig kan man blive vred og irriteret, det er helt fint med mig. Men

at man står ansigt til ansigt og flipper helt ud over, at man ikke fik lov til noget, kan jeg ikke tage. Jeg bliver virkelig sur over sådan noget. Drop det, lad vær med at sætte dig selv i dårligt lys. Det vil kun skade dig selv i sidste ende. Ingen vil snakke godt om dig, i hvert fald ikke mig.

Ja okay, det kan godt være, at du er træt, eller har dit lort eller whatever. Men mennesker som snak-ker uden at tænke sig om, fortryder det senere. Men der er det jo for sent. Tænk på hvilke følelser og dumme tanker du måske har sat gang hos of-feret, som er blevet udsat for dine grove ord. Og hvad får du ud af det?

Sandheden er: Intet. Ingen af dem, som taler grimt får noget ud af det. Skab respekt, tal pænt og opfør dig ordenligt. Det vil du få meget mere ud af, end du tror.

Jeg har selv været en af de piger, som har talt grimt. Men da jeg indså, hvad jeg gik rundt og lavede, æn-drede jeg mig. Ikke dagen efter. Og heller ikke om aftenen. Men med det samme, lige med det samme.

Men alt i alt, hvis du giver respekt, får du respekt, og alle vil tale godt om dig. Kende dig som en per-son, der opfører sig ordenligt og de vil huske dig! Endda hvis du har lavet noget dumt i fortiden, og du begynder at ændre dig og vise mere respekt, så vil de glemme alle de dårlige ting, du nu har sagt eller gjort, og huske dig som en ordentlig person.

Klumme

Jeg har selv været en af de piger, som har talt grimt.

13

Sådan bliver klublokalerne fordelt Hvis du vil starte en klub i Tåstrupgård, hvad skal du så gøre? Dana Ismail Hassan, mor til 4, ville gerne oprette sin egen klub til mødre, børn og unge (MBU), men da hun søgte om et lokale, fik hun af vide, at der ikke var flere lokaler tilbage. Af Öznur Yüksel og Diana Cickovic

Dana Ismail Hassan ville starte endnu en klub i Tåstrupgård. Dana mener, det er vigtigt, at hun får klublokalerne, fordi mødrene og de unge piger ikke har et rigtigt sted at tage hen, især om vin-teren. Derfor ville hun gøre denne her klub til et samlingssted, hvor de er velkomne. Men hvor skal de samles?

Et sted hvor mødrene kan samles

“Vi har en forening, der hedder MBU, det står for Mødre, Børn og Unge og det er en klub for mødre, der er gravide, der er på barsel, der har børn og for deres små børn og unge piger.” Dana fortæller, at formålet med klubben er, at hun gerne vil samle mødrene og de unge, så de sammen kan planlægge nogle ture og arrangementer, og så de kan hygge

sig rigtigt meget. Men Dana vil mere end at hygge, hun vil også hjælpe kvinderne med at løse deres problemer.

Støtte, kontakt og et pusterum

Vi fik af vide af Dana, at hun vil gøre klubben større senere hen og vil samarbejde med kommunen. Klubben skal være et opholdssted for mødrene, så de kan få rådgivning omkring deres problemer. For de unge, som keder sig, skal klubben være et sted, hvor de kan hænge ud. “Mødrene kan få et pusterum. De unge vil faktisk også få hjælp, hvis de har brug for støtte og kontakt,” fortæller Dana.

Læs resten af interviewet med Dana på side 15.

Dana vil gerne starte en klub for mødre, børn og unge piger, men hun har svært ved at få et lokale i Tåstrupgård. Foto: Diana Cickovic

14

Klubben skal gavne TåstrupgårdHvor mange lokaler er der i Tåstrupgård og hvordan bliver de fordelt? Vi har spurgt formanden for afdelingsbestyrelsen, fordi det er ham, der fordeler lokalerne til dem, der søger om det.Af Öznur Yüksel og Diana Cickovic

Der er cirka 27 klubber i Tåstrupgård og blandt dem har omkring 25 fået tildelt et klublokale. Der er også mange nye klubber, der søger om et klublokale i Tåstrupgård, men det er desværre ikke alle, der bliver godkendt og får tildelt lokaler, forklarer Esat Ercan Sentürk, der er formand for Tåstrupgårds afdelingsbestyrelse.

“Lige for tiden er der dog for eksempel en klub, der afventer lokale, men det er fordi, de selv afviste det lokale, bestyrelsen tilbød dem, fordi de mente, lokalet var for småt,” forklarer Esat Ercan Sentürk.

Han håber, at afdelingsbestyrelsen kan finde nogle ledige lokaler til dem, som nu står på venteliste, ved at slå nogle af klubberne eller foreningerne sammen.

Skal gavne Tåstrupgård

Hvis du vil søge et klublokale, kræver det, at din forening eller klub bliver godkendt af bestyrels-en, forklarer formanden. En godkendelse kræver blandt andet, at nogle af medlemmerne er fra Tåstrupgård, og så skal foreningen have et formål, der kommer Tåstrupgård til gode. Derudover skal klubben kunne fremvise et regnskab, der kan bære aktiviteterne og der skal være nok medlemmer.

“Grunden til, at Dana Ismail Hassans klub ikke har fået tildelt et lokale endnu er, at hendes vedtægter ikke er helt på plads, blandt andet regnskab over klubbens indtægter og udgifter,” siger Esat Ercan Sentürk.

Esat håber at kunne finde lokaler til nogle af de mange klubber, der står på venteliste, ved at slå nogle af klub-berne og foreningerne sammen. Foto: Robert Lanther.

15

Det er dog ikke denne afdelingsbestyrelse, der har skrevet reglerne. Det er den forrige. Men det er selvfølgelig denne bestyrelse, der fordeler og bestemmer over lokalerne

“De klubber, der har førsteret til lokalerne, er de foreninger, der er blevet stiftet for at gavne Tåstrupgård,” forklarer bestyrelsesformanden om ventelisten.

Hvis din klub eller forening får tildelt et lokale, har de ret til at få en ovn, varme, vand og et køle-skab. Stedet er gratis, men noget af det, beboerne i Tåstrupgård betaler i husleje, går også til klubber/lokaler, forklarer Esat Ercan Sentürk til slut.

De klubber, der har førsteret til lokalerne, er de foreninger, der er blevet stiftet for at gavne Tåstrupgård.Esat, formand for Afdelingsbestyrelsen

Hvor længe har du ventet på at få en klub?

“Vi har ventet i ca. et halvt år på et lokale med i hvert fald tre rum. Så der er en legestue til børn, hyggerum for piger, og en lille stue til mødrene.” Dana vil gerne have, at lokalet skal ligge i starten af Gården, hvor alle kan komme til. “Alle, alle mødre og unge piger, faktisk hele Taastrup er velkomne,” fortæller Dana og aldersgrænsen er børn fra 3- 10 år og unge piger fra 13-18, og så er alle mødre velkomne. Og mange mødre føler sig velkomne.

Danas klub venter stadig på et lokale

“Vi håber, vi får et lokale snart. Vi er i hvert fald omkring 20 medlemmer af foreningen, og der kommer flere og flere, og hvis jeg regner pigerne med, så er der omkring 20 unge piger,” fortæller Dana.

I dag kommer Dana hver mandag nede i Ung-doms-caféen som frivillig, når de unge piger er der. Hun og medlemmerne af foreningen venter stadig på et lokale.

Vi har ventet i ca. et halvt år på et lokale med i hvert fald tre rum.Dana, formand for MBU

“Sådan bliver klublokalerne fordelt”, forsat fra side 13

“Klubben skal gavne Tåstrupgård”, forsat fra forrige side

Klubber i TåstrupgårdVidste du, der findes flere forskellige klubber i Tåstrupgård? Her kan du læse om nogle af dem.Af Alis Rijna

Har du en klub, der ikke er nævnt her? Så send info til tgnyt@akb-tgv.dk, så fortæller vi om din klub i næste udgave af TG Nyt. Se en oversigt over alle klubber i Tåstrupgård på www.taastrupgaard.com.

Bryggerklubben

Hos Brygger klubben går de op i at skabe et trygt socialt samvær, derudover brygger de vin og øl. De kører også salg af drikkevarer. Klubben har eksisteret 35 år

Adresse: TGV 153 Åbningstider: Søndag 13-17Kontakt: Vibeke Strøm på v.stroem@privat.dk

Marokkanerklubben

I Marokkanerklubben sidder de og drikker kaffe og the. De taler om forskellige nationaliteter og de forskellige problemer. Derud-over samles de også med familien dernede.De beder til bøn i klubben hver dag, og til Fredagsbønnen er der flere deltagere. I klubben er der mulighed for at få undervisning i Arabisk for både kvinder og børn.

Adresse: TGV 167-169 Åbningstider: Hver dag 17-22 eller efter aftaleKontakt: Mustafa Tayibi påMustafa-tayibi@hotmail.com eller mobil 24846795

Pigeklubben

I pigeklubben samles vi og hygger med hinanden. Der er mulighed for at spille bordtennis eller bord-fodbold og så tilbydes der lektie-hjælp.

Adresse: VLT-Rummet, TGV 139Åbningstider: Lørdag 16-19Kontakt: Nawal Tayibi pånawal2630@hotmail.com ellermobil 20624146

Venskabsklubben

Der bliver vist fodbold liga, spillet bræt spil og set tv, mens medlem-merne kan nyde deres drikkevarer.Der bliver også vist Champions League kampe, specielt for de unge i Taastrupgård hvor vi tilby-der kolde sodavande for 7 kr.

Adresse: TGV 125 Åbningstider: Hver dag 11-15 og 17.30-22Kontakt: Orhan Alp på mobil 31461300

Aktive Pakistanske Kvinder

Hos Aktive Pakistanske Kvinder er der mulighed for at få lektiehjælp, man kan lære om disciplin og deltage i koranundervisning. Her i klubben er der også infomøder med mødre, der afholder møder om diverse emner. Der er også mu-lighed for at hygge med børn og mødre.

Adresse: TGV 109 Åbningstider: ForskelligtKontakt: Afshaa påafshaa676@hotmail.com eller mobil 28103088

Billedskolen

Billedskolen har forskellige værk-steder, hvor børn og unge kan komme og udfolde deres billed-tekniske evner, og vise deres per-sonligheder frem i billederne. For at starte dernede, skal du kunne lide at arbejde med billeder og være villig til at lære nye spæn-dende måder at gøre det på. Det koster 623 kr. pr. år at gå der. Vil du vide mere, kan du gå ind på www.billedskolen.htk.dk

Adresse: TGV 33 Åbningstider: mandag til torsdag eftermiddagKontakt: Berit Nørgaard på tele-fon 43352848

Bokseklubben TCBK

I bokseklubben er alle, der vil træne boksning, velkomne. Vi træner kondition, bokseteknik og udholdenhed m.m. Du er velkom-men til at få en prøvetime

Adresse: Selsmoseskolens hal Åbningstider: Mandag og fredag kl. 18-20Kontakt: Lokman Polat på info@tcbk.dk.

Somalisk og Dansk Venskabs-forening

I Somalisk og Dansk Venskabs-forening laver de forskellige ting. Man kan lave noget sport sam-men, de giver lektiehjælp eller man kan sidde og spille spil.

Adresse: TGV 23 st. th. Åbningstider: 16-18Kontakt: Dahir Hassan på mobil 27584654

Klub Rosa

I Klub Rosa danser de folkedans og læser artikler om kurdere. I klub-ben tilbyder de også lektiehjælp, de har derudover også musik un-dervisning. Der er også mulighed for at sy og bage. M.M.

Adresse: TGV 45 Åbningstider: 16-22Kontakt: Hatice Koc på mobil 60623024

18

Ingen grund til at være bange piger!Har du hørt om ungdomscaféen i Tåstrupgård? Den er også for piger. Så hør hvad nogle mødre synes om at deres piger kommer i Undomscaféen. Af Stephanie Svarter og Evsen Büsra Taskiran

Tag det roligt!

Til jer piger, som ikke er trygge ved at drenge og piger er i samme hus, hvis forældre ikke er meget for at deres datter omgås med drenge, tag det helt rolig, de bider ikke. I Ungdomscaféen er der også nogle superpædagoger til at holde styr på tingene.

Hvad siger forældrene?

Vi har været ude og snakke med en mor til en af pigerne i redaktionen, for at høre, hvad hun synes om, at hendes datter bruger tid i ungdomscafeen og om der var noget, hun frygtede. Hende, vi har snakket med, er Alis’ mor, og hun siger, at det er

hende selv, der sendte sin datter derned, og at hun har det helt fint med, at Alis’ bruger tid dernede. Noget er det, der gør, at Alis’ mor har det godt med at sende sin datter derned er, at hun ved der er voksne dernede til at holde styr på tingene. Der er også en mor, som først var usikker på at sende sin datter ned i Ungdomscaféen, men da de andre pi-ger fik lov, blev hun overbevist, og det gjorde det bedre, efter at hun selv kom ned og hilste på per-sonalet. Hvilket alle forældre er velkomne til.

HVAD?!

Ungdomscaféen er ikke kun for drengene, vi pi-ger har ligeså meget ret til at være der som dem.

Pigerne har en aften for sig selv. Det foregår hver mandag aften, hvor de holder åbent fra kl. 16.00 til kl. 20.30.

19

Pigerne har en aften for dem selv, af hensyn til at nogle forældre ikke er så tryg ved at piger og drenge er i samme rum. Den foregår mandag af-ten, hvor de holder åbent fra kl.16.00 til kl. 20.30.

Ikke vær bange for at duk op hernede, især ikke om mandagen, hvor det er pigerne, der styrer det hele. Nu tænker I sikkert: “Hvorfor skal jeg bruge min tid på det?” Så her er vores svar:

Her på cafeen er der mulighed for at få lektie hjælp, hvis der nu lige er noget, der driller. Der kommer to uddannede lærere til at hjælpe jer, Lars og Ezat. Eller hvis du mener det er på tide at få et job, kan du også komme ned og få hjælp af pædagogerne til at lave en forrygende ansøgning og få sendt den af sted. Ungdomscafeen har masser af andre ting at byde på også, såsom aktiviteter ude og hjemme.Der er et musik lokale, hvor dig og dine veninder kan rocke løs og jamme. Derudover er der også et computer rum med en masse stationære til rå-dighed, hvis du lige føler for at følge med i al slad-

deren på facebook eller andre sociale medier.

Måske er du den mere sporty type, bare rolig der er også noget for dig. Du kan samle det ultima-tive pige hold og spille noget fodbold, håndbold eller hvilken sport, du nu er til. Du kan endda også sætte en bordtennis eller bordfodbold turnering i gang, hvis det er noget.

Ka’ man også det?!

I cafeen kan du også komme med dine egne forslag til ture ud af huset, eller hvis du har ideer, som du mener kan forbedre cafeen, er du meget velkom-men til at sige det. Denne café er til for jeres skyld, så I ikke behøver at sidde der hjemme og stene. Ellers så kom ned og mød nogle nye mennesker, få nogle nye veninder og bekendte.

Ungdomscaféen er ikke kun for drengene, vi piger har ligeså meget ret til at være der, som dem.

Fakta om Ungdomscaféen ► Der er mulighed for lektiehjælp onsdag,

og torsdag. Der er 2 lærere, Esat og Lars, de har tilsammen 30+ års erfaring. Lars er til daglig lærer på selsmosesko-len og Ezat er på Høje-Taastrup privat skole.

► Cafeen er åben mandag fra kl. 17.00 til 20.30 - kun for piger

► Tirsdag til torsdag er der åbent for alle kl. 15.30 til 21.30

► Fredag holder de lukket.

► Der er ansat seks erfarne pædagoger. Søren på 50 år, Layla på 48 år, Alexan-der på 25 år, Flavio på 62 år og Kerim på 35 år.

► Piger er velkomne alle åbne dage.

Kom ned i Ungdomscaféen, mød nogle nye mennesker

og få nogle nye veninder og bekendte.

Læs også om Fundas oplevelse af Ungdomscaféen på side 20.

20

Ungdomscafé - kun venskabFunda besøgte Ungdomscaféen for første gang for at finde ud af, om der var trygt at være for pigerAf Funda Yilmaz

I starten var det akavet, men nu kommer hun om mandagen, når der er åbent kun for piger og om onsdagen, fordi hun er med i ungdomsredak-tionen.

Første gang jeg og min veninde kom ind i klubben, mens der var drenge, følte jeg mig ikke tryg. Det var akavet, men der var stadig lidt hyggelig stem- ning, fordi de snakkede stille og roligt, og de kiggede slet ikke på os piger. Når drengene disku-terede højt, var det irriterende, men da stilheden kom igen og de fik øje på os, var det akavet. De flirter ikke. Det gjorde mig rolig og derfor turde jeg gå længere ind i lokalet.

Jeg sad ved køkkenbordet med Evsen, min veninde og kusine, og der duftede af lammekød, fordi Fla-vio (pædagog i klubben) lavede mad til drengene. Drengene spillede kort og billard, der var meget larmende. De havde nærmest glemt, vi sad i rum-met.

Evsen spillede flappy bird på sin mobil og stressede vildt meget, fordi den dumme fugl i spillet hele tiden døde. Vi følte os faktisk trygge og kunne være os selv foran drengene. Vi gik ind i computer-rummet for at tjekke det rum ud. Det var tomt og lyset var slukket, men vi kunne høre drengene, der spillede pool udenfor. Måske er de også generte, når vi er i samme rum?

Ungdomscaféen er et godt sted at hygge sig med sine veninder og få nye veninder. Foto: Funda Yilmaz

21

Da vi kom ud i det store rum, løb drengene efter hinanden. Nu er her faktisk meget stille og roligt. Det er dejligt og hyggeligt, selvom man stadig føler sig genert og ikke helt tryg endnu.

De høje stole rundt om køkkenet skal bruges, fordi de skal til at spise. Så vi bliver bedt om at finde et andet sted at sidde. Og søgte tilbage til computer-rummet.

I dag har jeg været i Ungdomscaféen næsten 10 gange. Jeg kommer to gange om ugen, om manda-gen og om onsdagen. Og nu er jeg næsten helt tryg. Jeg er blevet vant til drengene er her. Jeg elsker at være her i dag, det er alt for fedt. Der er gratis play-station, guitarundervisning, vi bager boller. De voksne er bare fantastiske, fordi de hjælper og lyt-ter, og selvom de siger, du skal gøre dit og du skal gøre dat, så er de sjove og giver en lov til at hygge.

De voksne er bare fantastiske, fordi de hjælper og lytter, og så er de sjove og giver en lov til at hygge. Foto: Funda Yilmaz

Jeg elsker at være her i dag, det er alt for fedt. Der er gratis playstation, guitarundervisning, vi bager boller.

22

Mødre uddanner sigFlere kvinder i Tåstrupgård har opgivet studie og fremtiden for deres børn, men hvad så når børnene bliver ældre? Hvad skal moren så? Vi har derfor fundet en kvinde, mor til to børn og gift, som er i gang med at tage en uddannelse, og det er nemmere, end man tror.Af Fatma Alrudayni og Alaa Hassan

“Det er dejligt at vide, når mine børn siger: Mor, den alder du har og at du læser - så er vi stolte af dig”, Jeg er stolt af mig selv, fordi jeg kunne klare min uddannelse og min familie.

Negar er et godt eksempel på, at uddannelse kan betale sig, selvom man er mor til store børn. Det er aldrig for sent at komme i gang med en uddan-nelse.

“Jeg vil sige, uddannelse betyder meget i Danmark - har man ikke uddannelse, kan man ikke finde job, man kan ikke integrere sig, og man lærer ikke samfundet at kende. Derfor det vigtigt, at kvin-

der kommer ud og lærer samfundet og deres ret-tigheder at kende,” siger Negar og fortsætter: “Det er meget vigtigt, at indvandrerkvinder tænker på sig selv”. Negar har arbejdet hårdt for det selv, siden hun 24 år gammel tog fra Irak til Danmark.

Fra Mellemøsten til Danmark

Negar kom sammen med familien til Danmark, da hun var 24 år gammel, hvor hun efterfølgende blev gift med sin nuværende mand, der er uddannet it-ingeniør og arbejder i et firma.

Negar tog handelsskole uddannelsen i Irak og har

“Det er meget vigtigt, at kvinder tænker på sig selv.” Foto: Fatma Alrudayni.

23

arbejdet med kvinderettigheder, dengang hun boede i Irak.

Negar er i dag 43 år og bor sammen med sin mand og to teenagere på 13 og 18 år. Negar og hendes mand er begge kurdere. Sønnen går i 3.g og dat-teren i 7. klasse.

Manden bakker op

Negar har fået og får stadig støtte og hjælp med ud-dannelsen fra familien, især fra hendes mand. Han har altid bakket op om hendes beslutning om at tage en uddannelse og hjælper hende på vej, hvis der skulle være nogle skriftlige/sproglige prob-lemer. Selvom han arbejder i et firma i Ballerup 37 timer om ugen, har han stadig overskud til at hjælpe til med det huslige arbejde.

En mor med uddannelse

I 2006 havde Negar brug for en forandring, så hun tog SOSU hjælper uddannelsen og fik job i Høje-

Taastrup kommune som hjemmehjælper og havde primært nattevagter. Efter cirka syv år blev Negar’s børn ældre og det gik op for hende, at hun vil vi-dere med livet og uddannelsen. Derfor valgte hun at læse videre til SOSU assistent, og hun bliver fær-diguddannet den 11. april 2014.

Negar’s drøm

Negar håber, at hun på et tidspunkt kan få mu-lighed for at arbejde med kvinderettigheder, da det er noget, hun brænder for. Hun har allerede mange planer efter uddannelsen.

Hun mener nemlig, at kvindeundertrykkelsen også findes i Danmark, og at hun har haft en nabo, der tit blev udsat for hustruvold. Det har påvir-ket hende en del, så hun kunne blandt andet godt tænke sig at stifte en forening, der arbejder med kvinderettigheder.

Jeg er stolt af mig selv, fordi jeg kunne klare min uddannelse og min familieNegar

Social- og sundhedsuddannelsenTrin 1: Social- og sundhedshjælper

En social- og sundhedshjælper yder praktisk hjælp, personlig pleje og udfører aktiverende og omsorgsmæssige opgaver til ældre, handi-cappede og syge mennesker med behov for hjælp i dagligdagen.

Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder og består af 24 ugers teori og ca. 31 ugers prak-tik.

Trin 2: social- og sundhedsassistent

En social- og sundhedsasssistent er en per-son, der yder omsorg og pleje samt aktiverer ældre, syge og handicappede mennesker på sygehuse, på psykiatriske institutioner og i kommunernes hjemmepleje og på plejehjem

Uddannelsen varer 1 år og 8 måneder og veksler mellem teori og praktik.

Kilde: SOSUC.dk

24

Det var svært i startenDen nye folkeskolereform træder i kraft august 2014. Det betyder, at eleverne skal være længere tid i skole. På Selsmoseskolen har de allerede prøvet, hvad det betyder. Jeg spurgte derfor Artan Krasniqi, der går på Selsmoseskolen, hvordan det er at gå i en helhedsskole. Af Melissa Taskiran

Den nye folkeskolereform træder i kraft august 2014. Det betyder blandt andet, at elever skal til at gå i skole flere timer, end det vi normalt er vant til. Målet er, at eleverne skal kunne lære mere på en skoledag, end de lærer i dag. Folkeskolerne vil også begynde at blande fritidslivet med i timerne, det vil sige, at man ville have flere idrætstimer om ugen, hvor man for eksempel kan have skolefod-boldhold. Der vil også være meget mere aktivitet i timerne, så elever ikke bliver trætte og begynder at give op.

Artan Krasniqi på 14 år går på Selsmoseskolen, som har været en heldagsskole siden 2006. Jeg

spurgte ham, hvordan det er, og om han synes, at det er fair, at andre elever på andre skoler har fri tidligere end de har på Selsmoseskolen? “Ja, for vi er jo heldige, fordi vi har flere timer, og kan lære mere på en skole dag,” lyder det fra Artan. Nogle gange bliver han dog træt af at være i skole til 16.00.

“Hvis jeg selv skulle bestemme, hvad tid vi fik fri, så ville jeg vælge klokken 13, fordi det ikke er for sent eller for tidligt.”

Frikvarterer er det bedste

På Selsmoseskolen har eleverne to frikvarterer på

Selsmoseskolen har været helhedsskole siden 2006. Fra august skal alle skoler i Høje-Taastrup være hel-hedsskoler. Foto: Mahad Diriye

25

30 minutter, og en på en time. Artan synes, det bed-ste ved skolen er frikvartererne, fordi “de er ikke er lige så stressende, som at sidde inde til timerne.”

Du har jo gået på en anden skole før, hvordan synes du, det er at gå fra at få fri kl. 14.00 til at få fri kl. 16.00?“Det var svært at koncentrere sig i starten, men jeg synes selv, at det går meget bedre nu,” fortæller Ar-tan.

Jeg spørger ham også, om de får mange lektier for om dagen på Selsmoseskolen. “Ja, sådan lidt,” svar-er han.

Nu hvor du går i skole til kl. 16.00, når I så at blive færdig med jeres lektier, spørger jeg ham inter-esseret: “Altså jeg ved ikke med de andre, men jeg gør i hvert fald ikke” svare han.

Vil du hellere have fri tidligt, og så få mange lektier for i stedet?: “Ja, for så har man jo også tid til familien og ven-nerne.”

Det var svært at koncentrere sig i starten, men jeg synes selv at det går meget bedre nu.Artan

Hvordan bliver den nye hel-hedsskole?0 til 3. klasser skal i skole 30 timer om ugen.

4 til 6. klasser skal i skole 33 timer om ugen.

7 til 9. klasser skal i skole 35 timer om ugen.

Artan kan bedst lide frikvarterene, fordi de ikke

er så stressende. Foto: Nanna Rohweder

Skoler som skal laves om til hel-hedsskoler til august 2014:

► Borgerskolen

► Charlotteskolen

► Fløng skole

► Gadehaveskolen

► Hedehusene skole

► Mølleholmskolen

► Reerslev skole

► Sengeløse skole

► Torstrop skole

► Lidt at Selsmoseskolen

26

Ungdomsredaktionen indtager TV2Ungdomsredaktionen besøgte TV2 for at se, hvordan det er at arbejde på en rigtig journalistisk arbejdsplads. Her oplevede vi både, hvordan man skriver, redigerer, filmer og ikke mindst arbej-der hårdt.Af Ishah Naureen

Det var en kold dag, vinden susede forbi os og gjorde vores ansigter røde, men det forhindrede os ikke i at tage til TV2 i København

Vi trådte ind i varmen, og allerede her skete der noget, vi ikke havde forventet. Damen i recep-tionen gav os alle sammen et fint kort, med TV2’s logo, vores navne og en del mere. Det gjorde, at vi så lidt mere professionelle ud, selvom vi bare var på besøg. Jakker og halstørklæder blev smidt af, og de fleste af os piger begyndte allerede at smugkigge og løbe frem og tilbage i stueetagen på TV2-bygnin-gen, indtil vores chefredaktør lige pludselig råbte efter os for at samle os igen.

Forpustede tøser

Selvom der var en fin elevator, som vi sagtens kunne bruge, valgte vores rundviser, at vi skulle gå hele vejen op til fjerde etage. Nogle af pigerne døde allerede halvejs, og andre blev helt flade, lige så snart de bare hørte, at vi skulle gå hele vejen op. Vi nåede op på øverste etage, hvor cheferne normalt sidder. Her begyndte vi allerede at dagdrømme om at få vores eget rum, hvor alle pigerne på redak-tionen kunne opholde sig. Vi gik en etage ned og gik en rundtur, vi fik set forskellige arbejdssteder, hvor nogle skrev, og nogle andre redigerede og fik det hele til at hænge sammen.

Seriøsepiger lytter godt efter og drømmer om fremtiden, mens Nannas gamle ven fortæller om hvordan en dag går på TV2.

27

Ægte tv-værter

En etage længere nede var pigernes absolutte yndlingssted. Da det var der, TV2 NEWS’s live studie er. Pigerne var helt oppe at køre, og mo-bilerne blev hevet frem og der blev knipset løs. På denne etage kunne man blandt anden se, hvad de andre store TV stationer sendte. Der var vildt mange skærme og mange mennesker, som havde enormt travlt med at få alting på plads i tide. På denne etage lå det også et ’kreativitets-rum’, der var fyldt med farver, skitser, modeller og noter. Overfor lå der et lille studie, hvor man kunne se, hvordan filmoptagelser blev redigeret, så kun det vigtigste klip blev taget i brug. Og til vores store overraskelse, fik hele ungdomsredaktionen lov til at træde ind i TV2 NEWS studiet og selv lege rigtige TV-værter foran kameraet. Her fyrede pi-gerne den max af og vi forsøgte blandt andet at lave vores egne “ghetto news”.

Velfortjent afslutning

Da rundvisningen var færdig, lå der mad og drik-kevarer klar i et mødelokale, og mens vi sad og spiste, hyggesnakkede vi om, hvordan dagen var gået. Kort efter sagde vi farvel til TV2. Vejen hjem var mere kold, men der blev alligevel hygget.

Og til vores store overraskelse, fik hele ungdomsredaktionen lov til at træde ind i TV2 NEWS studiet og selv lege rigtige TV-værter foran kameraet.

Efter live nyheder, holder journalisten en

lille snakkepause med sin kollega. Øznur viser sine i evner i TV2 studiet. Foto:

28

Vil du arbejde for det boligsociale team?Tåstrupgård har plads til alle og plads til forskellighed. Vil du være med til at starte nye projekter op her? Vi starter nye projekter og har derfor brug for flere brobyggere og lommepengedrenge eller -piger.

4 brobyggere til Lån og legKan du tage ansvar for Lån og Leg containeren, hvor der skal udlånes legeting til børn?

Vi forventer at:

• Du er god til børn.

• Du er god til at løse konflikter.

• Du skal kunne bevare et stort overblik og være ansvarsfuld.

• Du skal kunne samarbejde med andre voksne, børn og unge.

• Du skal kunne arbejde selvstændigt og fordele arbejdsopgaver.

• Du er minimum 17 år eller derover.

• Du bor i Tåstrupgård.

• Du passer din skole.

Der er max. 8 timer pr. uge.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Linda i det boligsociale team på linda-kab-vlt@live.dk.

Ansøgningsfrist den 6. april 2014, ansøgningen skal være på max. én side og sendes til linda-kab-vlt@live.dk.

6 lommepengedrenge eller -piger til Lån og legVi forventer at:

• Du er mellem 13-16 år.

• Du skal bor i Tåstrupgård

• Du skal kunne være ude i alt slags vejr.

• Du skal møde til tiden.

• Du kan arbejde sammen med andre voksne, børn og unge.

• Du har lyst til at arbejde.

Der er max. 6-8 timer om ugen.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Linda i det boligsociale team på linda-kab-vlt@live.dk.

Ansøgningsfrist den 6. april 2014, ansøgningen skal være på max. én side og sendes til linda-kab-vlt@live.dk.

29

4 brobyggere til BeboerguiderHar du lyst til at tage imod nye beboere og vise dem rundt i Tåstrupgård?

Vi forventer at:

• Du har overblik og er god til at videregive vigtige informationer.

• Du er udadvendt og har et pænt sprog.

• Du er ansvarsfuld og god til at samarbejde.

• Du er minimum 17 år eller derover.

• Du bor i Tåstrupgård.

• Du passer din skole.

Der vil være kursus i formidling, introduktion til opgaverne og gennemgang af beboerhåndbogen. Du vil løbende

modtage supervision af en medarbejder, der følger dit arbejde og giver dig feedback.

Dine arbejdstider er fleksible, og vi forventer, at du skal arbejde max. 4 timer pr. uge.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Linda i det boligsociale team på linda-kab-vlt@live.dk.

Ansøgningsfrist den 6. april 2014, ansøgningen skal være på max. én side og sendes til linda-kab-vlt@live.dk.

En brobygger til opdatering af vores hjemmesideEr du god til IT, og har lyst til at arbejde med hjemmesider?

• Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med hjemmesider og programmet Joomla.

• Du skal være god til IT og du skal have en sans for det visuelle.

• Du er ansvarsfuld og god til at samarbejde.

• Du er minimum 17 år eller derover.

• Du bor i Tåstrupgård.

• Du passer din skole.

Du vil få en grundig introduktion til opdateringen af vores hjemmeside.

Det vil være ad hoc opgaver, cirka 8 timer pr. måned. Du vil få kurser i IT.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Tatjana i det boligsociale team på mail tat@kab-bolig.dk.

Ansøgningsfrist den 6. april 2014, ansøgningen skal være på max. én side og sendes til tat@kab-bolig.dk.

30

Fodboldturnering med ungdoms-caféenSøndag d. 9. marts var ungdomscaféen ude og spille in-dendørsturnering for første gang i Flønghallen. Turnerin-gen var arrangeret af en lokalkendt fra Tåstrupgård, som sammen med øvrige havde samlet deltagelse af omkring 20 fodboldhold fra Taastrup og omegn.Ungdomscaféen havde to hold med og det ene hold kom hjem med en flot 3. præmie. Hold nr. to var desværre oppe imod nogle, der var bedre, så de røg ud i gruppespillet. Ungdomscaféen er i gang med at arrangere en fodbold-stævne 2. maj på egen bane.

Tåstrupgård samlede ind til ofrene i Syrien

Den 1. december 2013 arran-

gerede beboere fra Tåstrupgård

en tøjindsamling til krigsofrene i

Syrien. Det var sport og kultur

foreningen Anatolien og hjælpe-

organisationen TakeMyHand, der

tog initiativ til indsamlingen. Det

lykkedes beboerne fra Tåstrupgård

at samle 200 sorte sække med tøj

og sko m.m. Et imponerende re-

sultat! Stor tak til initiativtagerne af

indsamlingen.

En direktør i praktikEn ganske almindelig dag i midten af marts var Jens Elmelund, den nytiltrådte administrerende direktør for KAB, i praktik i Tåstrupgård for at se, hvordan hverdagen er her.Jens besøgte bl.a. varmecentralen, Ejendomskontoret og det bolig-sociale team, og fik prøvet den store fejemaskine. Afdelingsbesty-relsen fik også hilst på Jens og fortalt, hvad der har været og er af store projekter i bebyggelsen.Ved dagens afslutning havde Jens lært at lave Tåstrupgårds håndtegn og konkluderede, at der er et utroligt liv og et fantastisk bomiljø i Tåstrupgård.

Kort nyt fra Tåstrupgård

Revy i TåstrupgårdI slutningen af marts er Revyforeningen Skumbananerne tradi-tionen tro klar med en ny revy, som opføres i Beboerhust. Revyen spiller tre gange:• Lørdag d. 29. marts kl. 18• Lørdag d. 5. aptil kl. 18• Lørdag d. 12. april kl. 18Billetterne koster 195 kr. og dækker middag, revy og diskobal. Bestil dine billetter på christina@skumbananerne.dk eller mobil 22 44 86 86

31

Vi er redaktionenDet er os, der har skrevet artiklerne i bladet. Her kan du læse mere om, hvem vi er.

Borgerjournalist

Ishah NaureenJeg er 16 år, jeg går på HTX Suk-kertoppen i Valby.

Borgerjournalist

Fatma AlrudayniJeg er 23 år, og studerer til fysio-terapeut på VCSJ Næstved.

Borgerjournalist

Öznur YükselJeg er 16 år, og går i 1. G på Høje-Taastrup Gymnasium.

Borgerjournalist

Alaa Hassan Jeg er 22 år, og studerer Nano Science på Københavns Univer-sitet.

Borgerjournalist

Funda YilmazJeg er 15 år, og går i 9. klasse på Gadehaveskolen.

Borgerjournalist

Elvan YilmazJeg er 13 år og går i 7. klasse på Vestegnens Privatskole.

Borgerjournalist

Alis RijnaJeg er 17 år og går på Produk-tionsskolen i Taastrup.

Borgerjournalist

Evsen Büsra Taskiran Jeg er 15 år og går i 9. klasse på Gadehaveskolen.

Borgerjournalist

Diana CickovicJeg er 15 år og går i 9. klasse på Selsmoseskolen.

Borgerjournalist

Melissa TaskiranJeg er 14 år og går i 8. klasse på Gadehaveskolen.

Ansvarshavende redaktør

Michael Riis Nyrand

Redaktionssekretariat

Nanna C. Rohweder Karen Steensbæk Nielsen

Borgerjournalist

Stephanie SvarterJeg er 16 år og går i 10. klasse på Linie 10.

32

Nye legepladserGårdens børn har taget godt imod de tre skønne nye lege-pladser, vi fik sidste sommer og snart kommer der endnu flere nye og spændende legepladser i Tåstrupgård.

Nymalede trappe- opgange

Trappeopgangene bliver nymalet i en

lys grå farve.

Det nye dørkaldeanlægVi har fået nyt dørkaldeanlægget, som gik i gang tirsdag den 25. februar 2014.Dørkaldeanlægget er blevet opgraderet, alle lejemål har fået ny dørtelefon og brikker. Hoveddørens lås er blevet forstærket.

Samarbejdet mellem Afdelingsbestyrelsen og Ejendomskontoret På afdelingsmødet i april 2013 fik Tåstrupgård en ny afdelingsbestyrelse. Her er både Gårdens unge drenge og ”erfarne” bestyrelses-medlemmer repræsenteret. Det giver et spændende grundlag for Ejendomskon-torets driftsopgaver i dagligdagen. Det er vigtigt at forstå, at afdelingsbestyrelsen ikke må drifte, men skal være visionære – tænke spændende tanker og ideer til gavn og glæde for Tåstrupgårds beboerne. Det kan også ses i Tåstrupgård, at afdelingsbestyrelsen vil noget godt og anderledes for beboerne. Der er sat mange spændende opgaver i gang, der lige så langsomt bliver implementeret i beboernes dagligdag.

Nyt fra Ejendomskontoret og Afdelingsbestyrelsen

Pas godt på TåstrupgårdAlle disse fantastiske tiltag som afdelingsbestyrelsen og admini-

strationen er fælles om, er til stor gavn og glæde for beboerne i

Tåstrupgård. Derfor håber vi, at alle vil passe rigtig godt på vores

sted.

Lamper i opgange og kælder-gange

I uge 10 begyndte vi at skifte lamper ud i alle opgangene og kældergange. De nye lamper bruger væsentlig min-dre strøm og lyser mere op. Samtidig giver det Tåstrupgård en grøn profil.

Vagtordning

Vi vil lige minde jer om, at man kun skal ringe til vagten, hvis man har et absolut akut problem som vandskade og brand. Ellers skal man kontakte Ejendomskontoret næste dag.

Det nye Beboerhus

Beboerhuset er blevet flot renover-

et, og det er nu muligt at leje både

cafeen, salen og mødestedet. Læs

mere på www.taastrupgaard.com