TIL FODS OG OVEN SENGE - forskerspirer.ku.dkforskerspirer.ku.dk/arkiv/2012/nominerede/hum_simon_poulsen.pdf · på -e; de er relikter af andre kasus, eksempelvis genitiv i 10til stede

Projekt Forskerspirer2012HUM

TIL FODS OG OVEN SENGE

Kasusrelikter i dansk

Simon PoulsenOdense Katedralskole

Simon Poulsen Projekt Forskerspirer 2012 Odense Katedralskole HUM ”Til fods og oven senge – kasusrelikter i dansk”

Side 2 af 12

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning ..................................................................................................................................................................... 3

Problemformulering og formål ............................................................................................................................. 3

Sproghistorisk indføring ......................................................................................................................................... 5

Metode ............................................................................................................................................................................ 6

Udførelse ....................................................................................................................................................................... 8

Konklusion og perspektivering............................................................................................................................. 9

Kontakter..................................................................................................................................................................... 10

Litteraturhenvisninger .......................................................................................................................................... 11

Bilag 1 ........................................................................................................................................................................... 11


Side 3 af 12

INDLEDNING

Alle naturlige sprog gennemgår en konstant forandringsproces i deres higen efter at opnå

fuldkommen regelmæssighed. Problemet er blot, at ændringerne sker over adskillige

generationer, og at alle sprogbrugere arver et sprog, der ikke er komplet, men gennem

adskillige års træning selv må erhverve sig nok data til – ganske ubevidst – at kunne

konstruere deres sprogs samlede grammatik og fonetik1. Den generelle tendens, der hersker,

går mod en ensretning og forenkling af både fonetik, morfologi og syntaks. Da de oldnordiske

udlyde blev svækket tilpas, var det ikke længere muligt at fastholde det firkasussystem, der

baserede sig netop på endelser, og de enkelte kasus smeltede sammen – således opstod dansk

med sit tokasussystem. Men hvis det var så simpelt, havde sproget opnået sin

regelmæssighed. Enkelte former fik lov til at blive, ganske som de var – fortidens

regelmæssighed blev nutidens uregelmæssighed. Især præpositionsforbindelser med en

styret kasus vrimler det endnu med både moderne dansk skrift- og talesprog, selvom vi for

længst har lagt dette system bag os. Alle går i søvne, kommer til orde, stiger til vejrs, kryber til

køjs, og tusinder af elever er blevet rettet af deres dansklærere for at sige i sommers – uden at

nogen skænker det en tanke, at man egentlig gjorde sådan for 900 år siden2. Det mest

interessante er dog, at der ikke findes nogen samlet forskning inden for emnet. Alle

sproghistoriske værker kender til kasusrelikterne, men umiddelbart bruger ingen flere

kræfter på dem end at give en kortfattet redegørelse – ofte kun for et sprogtrin, selvom det

ved sammenholdning af middelalderens folkeviser og yngre dansk litteratur er tydeligt, at der

har fundet en forandring sted i brugen af de arkaiske former. Det står altså helt klart, at dette

område endnu mangler at blive belyst.

PROBLEMFORMULERING OG FORMÅL

Det danske sprogs fonetiske udvikling er allerede så godt som afklaret, og det 20. århundredes

sproghistorikere har givet mere eller mindre komplette lister over eksisterende faste

præpositionsforbindelser3. Men endnu mangler en samlet beskrivelse af fænomenet

kasusrester i præpositionsforbindelser. For det første ved vi ikke hvilke udtryk, der endnu

florerer i moderne dansk skrift- eller talesprog. Dertil kommer, at sproget ikke ligger fast, og

1 O’Grady & Dobrovolsky, p. 292 2 Skautrup, p. 267 3 Eksempelvis Falk & Torp 1900, pp. 30-31, 41-42, 52 (trykte sidetal), se også note 20


Side 4 af 12

det er næppe de samme udtryk, der florerer i dag, som for 100 år siden. Vi kender heller ikke

noget til hvem, der benytter sig af relikterne, eller til, hvorfor netop disse udtryk har overlevet

overgangen fra firekasussystem til tokasussytem.

Projektet vil søge at give en teoretisk baseret beskrivelse af nutidige danske kasusrelikter og

den udvikling, der ligger til grund for det billede, der tegner sig. Det vil forsøge at give svar på,

om man kan tale om en entydig tendens mod henddøen, eller om man finder en stabil

restgruppe, der ikke viser tegn på at forlade sproget. I tråd hermed vil det undersøge, om der

udelukkende er tale om faste udtryk, eller om der tilmed findes tegn på produktivitet – om der

er en systematik i brugen af former som sommers, og om der er forskel på de anvendte relikter

i forskellige aldersgrupper af sprogbrugere. Desuden vil projektet forsøge at afklare

semantisk, hvad disse udtryk har til fælles: Giver det mening at tænke alle styrede

kasusrelikter sammen med bestemthed, når der nu på dansk optræder en række

præpositionsforbindelser uden bestemthed, såsom på cykel og i bur?

Dette er kun et udsnit af de problemstillinger, der endnu ikke er udforsket. Men eftersom det

ville være en umulig og uoverkommelig opgave at udtømme hele feltet på en gang, vil

projektet forsøge at sætte denne grundpille op – og altså ikke tage højde for den

sproghistoriske baggrund for hver enkelt relikt på -e, dialektale, geografiske, og

socioøkonomiske forhold. Desuden udelades hele det kontrastive aspekt, selvom beslægtede

sprog givetvis kender samme fænomen. Når pronominale kasusrelikter eller kasusrelikter i

ordsammensætninger slet ikke omtales, skyldes det et bevidst fokus på styrede kasusrelikter.

Tankevækkende er det, at kasusrelikter har så lidt bevågenhed i den sproglige bevidsthed.

Hver eneste dansktalende bruger forbløffende ofte disse udtryk, men ingen synes at være

opmærksomme på deres eksistens og rolle. Endda nævnes formerne på -e ikke i Hansen og

Heltofts nyudgivne grundforskningsværk ”Grammatik over det danske sprog”, her nævnes det

kun, at styret genitiv udelukkede optræder i en række faste forbindelser4. Projektets

endegyldige formål er dermed at afklare et ukendt felt i det basale hverdagssprog og at indføje

fænomenet i den almindelige sproglige bevidsthed.

4 Hansen & Heltoft, p. 445


Side 5 af 12

SPROGHISTORISK INDFØRING For at kunne fortsætte beskrivelsen af styrede kasusrelikter i dansk er det nødvendigt at ridse

fænomenets sproghistoriske baggrund op. I det stærkt arkaiske og deklinationsrige urnordisk

fandtes fire kasus. Disse blev markeret af bøjningsendelser, hver deklination – tilhørende et

genus – havde sit mønster. Præpositioner kunne styre op til 3 kasus: akkusativ, genitiv og

dativ5. Udviklingen mod kasusreduktion begyndte tidligt – allerede med den urgermanske

fastsættelse af ordaccenten til trykaccenten på første stavelse i århundrederne før Kristi

fødsel6. Det var nemlig denne accent, der i yngre urnordisk (o. 600-800) var skyld i en

synkopering af alle korte, tryksvage vokaler, hvorved en del vokaliske bøjningsendelser

forsvandt7. Derved simplificeredes sproget på det morfologiske plan, mens omlyd og brydning

af vokaler gav fonetiske berigelser ved nuancering af vokalsystemet. I olddansk (o. 800-1100)

begyndte deklinationerne at udveksle bøjningsformer analogisk, og den tidligere suffigerede

artikel (egentlig et demonstrativt pronomen) smeltede sammen med det ord, den lagde sig til,

og skabte bestemthedsformen.

Kasussynkoperingens vigtigste forudsætning kom med infortissvækkelsen i ældre

middeldansk (o. 1000-1350). Med denne fik de trykstærke (fortis-)stavelser endnu stærkere

tryk, og de tryksvage (infortis-)stavelser mistede yderligere tryk, hvorved deres vokalers

kvalitet udviskedes. De rene vokaler – a, i og u – der indtil nu var de bærende i

kasusendelserne, udviskedes til en fælles, mindre distinkt mellemtungelyd [ə]8. Efter visse

konsonanter forblev de distinkte vokaler perioden ud, mens udlydsvokalen [ə] i nogle –

særligt vestdanske – dialekter forsvandt ved e-apokope. Det tydelige nominativsmærke ([ʀ] i

maskuline a-stammer) forsvandt de fleste steder, hvorfor nominativ- og akkusativformerne

smeltede sammen til en grundform. De nye endelser gav et stort opbrud, og store dele af

deklinationssystemet faldt sammen, fordi ord skiftede deklination og genus efter deres ”nye”

nominativendelse. På landskabslovenes tid (o. 1200) benyttedes dativ kun i begrænset

omgang frit, og den var indskrænket til at bruges i en række faste udtryk, hvoraf end del

endnu er bevarede i rigssproget9 – eksempelvis ad åre og af dage, der henholdsvis svarer til

5 Andersen, p. 106 6 Skautrup, p. 7 7 Skautrup, p. 45 8 Skautrup, p. 225 9 Skautrup, p. 267


Side 6 af 12

oldnordisk at ári og af dǫgum10. Dog findes en række tilsvarende former, som ligeledes ender

på -e; de er relikter af andre kasus, eksempelvis genitiv i til stede (oldnordisk til staðar)10.

Når den i indledningen nævnte gruppe af styrede kasusrelikter på -s findes, skyldes det ikke,

at disse ord kun var maskuline a-stammer, der havde genitiv singularis på -s. I ældre

middeldansk bredte dette -s sig nemlig langt ud over sin deklination, og med tiden tilsluttede

alle stammer sig11. Således fik dansk et tokasussystem (undtagen for pronominernes

vedkommende), da også genitiv pluralis fik -s-endelsen. Naturligvis standsede udviklingen

ikke her, relikterne bevaredes i formsprog og litteratur, særligt i middelalderens

folkevisedigtning, hvorfra de løstes fra deres oprindelige semantik og nærmest

leksikaliseredes. Relikterne afspejler derfor et intuitivt brug, hvor ordenes oprindelige

bøjning ikke skænkes en tanke. Der er endda senere dannet former på -s: i tide er eksempelvis

dannet analogisk – muligvis efter nedertysk to tiden, fordi oldnordisk ville forvente i tíð12 og

fordi den (neder-)tyske påvirkning har efterladt en række former – blandt andre til dels13 og i

sinde14. Andre analogier dannedes ved, at der til rene adverbielle udtryk tiltrådte en

præposition, som det er tilfældet for i aftes15.

METODE

På grund af kasussynkoperingen og de analogisk dannede former vil projektet ikke tage højde

for hver enkel relikts morfologiske udvikling, men snarere for dens popularitet i almindeligt

sprogbrug. Før en undersøgelse af relikternes udbredelse kan påbegyndes, er en tydelig

definition af, hvilke relikter, der behandles, nødvendig. Projektet vil beskæftige sig med

styrede kasusrelikter i substantiver og adjektiver – særligt af den type, hvor kasussuffixet

træder tydeligt frem. Der findes en række former, hvor stammen ender på -e, og det vil være

svært at afgøre, om det er præposition, der styrer en ubestemt (eventuelt plural) form, der er

tale om, eller om det er en kasusrelikt – såsom i skole og i skove. I disse tilfælde tjekkes de

enkelte former i den ældre faglitteratur16 og i Ordbog over det danske Sprog (ODS). I tilfælde,

10 Mikkelsen, p. 474 11 Skautrup, p. 268 12 Feminin i-stamme, dativ, singularis. Jf. Brøndum-Nielsen, p. 120; Nielsen, p. 451 og Andersen, pp. 50, 106 13 Mikkelsen, p. 474 14 http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Sind,2&query=sind, d. 5. oktober 2012 15 FALK OG TORP 1960, bind I, p. 15 16 Det vil sige hos Falk & Torp (1900) og hos Brøndum-Nielsen


Side 7 af 12

hvor en relikt udelukkende eksisterer i et syntagme, der sammenskrevet udgør eller indgår i

et ord, afgør reliktens nutidige funktion, om den medregnes. Eksempelvis anvendes imellem17

som præposition eller adverbium18 og har forladt sin tidligere brug som

præpositionalsyntagme, hvorimod til veje har bibeholdt sin betydning, selvom formen kun

optræder i forbindelsen at bringe til veje – oftest sammenskrevet til tilvejebringe19. Med

definitionen på plads er det nødvendigt at udarbejde én samlet liste over de i moderne dansk

optrædende relikter. På baggrund af de eksisterende lister i den ældre litteratur20 og ODS’s

tilføjelser til disse opslag, kan en sådan sammenfattes. Men den vil ikke være komplet, især er

-s-formerne ufuldstændigt behandlet, og der synes at mangle enkelte på -e21, hvorfor det

tilmed er nødvendigt at medtage egne observerede former, der kan slås efter i eksempelvis

KorpusDK22. Listen vil kunne bruges til sammenlignende studier af relikterne, hvori et billede

af deres formodede semantiske og pragmatiske ligheder drages frem; der tegner sig givetvis

et mønster ved eksempelvis bestemthed – særligt for de yngre former.

Dertil kommer undersøgelsen af fænomenets sociosyntaktiske udvikling i moderne dansk.

Ved at udvælge og undersøge sprogbrugere fra forskellige generationer, vil det kunne

udledes, hvordan udviklingen er forløbet og vil forløbe over tid23. Det er her let at opnå

unøjagtige resultater, dog undgås lignende projekters fonetiske vanskeligheder24. Fejlkilderne

er snarere en række lingvistiske, sociale og kognitive faktorer, der spiller ind, når informanter

bedes om at overveje deres sprogbrug. For at imødekomme disse bør informanterne

repræsentere begge køn og tydeligt adskilte generationer25. Det er for den diakrone

undersøgelse væsentligt, at den ældste generation af sprogbrugere medtages – under nøje

overvejelse af deres mentale tilstand22. De yngre informanter (8-11 år) er oftest

foregangsmænd for igangværende sprogforandringer, hvorfor denne generation også er

særligt vigtig trods sit ikke perfekte sprog26. Informanterne bør for at undgå forstyrrelser af

17 Skautrup, p. 267 18 http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=imellem,b&query=imellem, d. 6. oktober 2012 19 http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tilvejebringe&search=S%C3%B8g, d. 6. oktober 2012 20 Brøndum-Nielsen, pp. 263ff; Falk & Torp 1900, pp. 30-31, 41-42, 52 (trykte sidetal), Mikkelsen, p. 474 og Skautrup, pp. 267-268 21 Falk og Torp nævner for eksempel ikke af/fra/med/til/ved rode med flere 22 http://ordnet.dk/korpusdk/ d. 6. oktober 2012 23 Buchstaller & Corrigan, p. 150 24 Turell, p. 7 25 Buchstaller & Corrigan, pp. 149-151 26 Turell p. 7


Side 8 af 12

resultaterne alle have dansk som eneste modersmål og tale ikke-dialektpræget rigsdansk. Til

undersøgelsen kan ”the indirect grammaticality judgement task” anvendes, hvori

informanterne på et spørgeskema stilles over for en række relikter og skal vælge i hvilken

grad, de accepterer dem som naturligt sprog på en skala fra 1 til 4: (1) de bruger selv formen,

(2) de kender formen, men bruger den ikke, (3) de har hørt formen, men anser den for

unormal eller (4) de accepterer ikke formen som naturligt sprog. Derved undgås faren for, at

informanten presses til at vælge et svar, der ikke stemmer overens med virkeligheden27. Ved

at inkorporere formerne i et kort kontekstdannende tekststykke, vil informanterne hindres i

at skabe hypotetiske situationer, i hvilke de mener, formerne måske kunne bruges.

Indskydelsen af konstruerede former, der ikke umiddelbart findes i rigssproget, tvinger

informanterne til indirekte at tage stilling til grænsen for naturligt sprog28.

UDFØRELSE

Som beskrevet under metodeafsnittet har projektet flere fokusområder: Synkroni, diakroni og

semantik. Disse faser skal i nævnte række gennemgås. Men forud for dem går en todeling af

processen. Den første del søger både at afklare sproghistorien og den generelle synkroni:

hvilke former, der findes i moderne dansk. Efter denne udføres et pilotprojekt af den

sociosyntaktiske undersøgelse, først skal spørgeskemaet med opgaver af typen ”the indirect

grammaticality judgement task” baseret på Buchstaller og Corrigans29 (se eksemplet Bilag 1)

udarbejdes, således at flest muligt relikter medtages, uden at informanterne trættes og svarer

uklart. Derefter skal informanterne findes, i første omgang fire rigsdansktalende fra fire klart

adskilte aldersgrupper – gerne med aldrene 10, 30, 50 og 80 år. Efter undersøgelsen kan der

databehandles og konkluderes på denne del. Tidshorisonten er omtrent en måned. Denne del

skulle gerne munde ud i en resumerende artikel, der eventuelt kunne bringes i et tidsskrift

som Mål og Mæle, som har vist interesse for at bringe en sådan.

Formålet med todelingen er både at kunne gøre et bredere publikum opmærksom på

kasusrelikterne, og vigtigere også at afprøve den sociosyntaktiske undersøgelse. Hvis

resultaterne af pilotforsøget er misvisende eller uklare, kan den justeres, og det kan overvejes,

27 Buchstaller & Corrigan, pp. 154-155 28 Buchstaller & Corrigan, p. 153 29 Buchstaller & Corrigan, p. 155


Side 9 af 12

om man i stedet bør anvende flere forskellige opgavetyper30. Den anden del af processen er en

samlet beskrivelse af fænomenet. Målet er en videnskabelig artikel, der kan udgives i et

nordisk eller germanistisk tidsskrift. Tidshorisonten er 3-4 måneder, her skal udføres en

større sociosyntaktisk undersøgelse efter samme fremgangsmåde som i første del. Således at

empirien bliver stor nok til at kunne konkludere en reel udvikling, er målet en undersøgelse

med 40 deltagere – 10 fra hver aldersgruppe, 5 fra hvert køn. Når databehandlingen heraf er

færdig, vil der kunne konkluderes på udviklingens tendens, og projektet vil kunne bevæge sig

ind i sin sidste fase: Den semantiske sammenholdning af de forskellige relikter og

sammentænkningen med fænomenet bestemthed og intuition.

Økonomisk er projektets omkostninger beskedne. Foruden biblioteksadgang, transport og

kopiering af spørgeskemaer kræves ikke andet end arbejdstimer. Skulle jeg selv udføre

projektet, kunne det lade sig gøre efter min studentereksamen med tilknytning til

forskningsmiljøerne ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og

Sprogforandringscentret på Københavns Universitet. Få tusinde kroner ville være et bud på

det økonomiske omfang.

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING

På baggrund af mine hidtidige observationer regner jeg med at kunne konkludere en ikke-

entydig tendens mod henddøen. Jeg forventer, at ældre mennesker vil kende og bruge

forholdsvis flere former på -e, hvorimod yngre mennesker vil acceptere relativt flere på -s. Jeg

antager, at alle sprogbrugere vil finde det unaturligt at danne nye former på -e, men at nogle –

især de yngre – vil være tilbøjelige til at udvise produktivitet ved former på -s. Dog tyder mine

observationer på, der findes en stor restgruppe af former på -e, som alle sprogbrugere

accepterer, og som ikke viser tegn på at forlade sproget. Hvad angår den semantiske

sammenstilling tyder det på, at en del af formerne er overlevet ved tilfældigheder,

eksempelvis i remser, som rimeord eller som hyperkorrektioner, hvorfor det teoretisk er

muligt, at nogle former er gledet ud af sprogbrugen, idet de ved en række tilfældigheder ikke

30 Overvejelser herom se Buchstaller & Corrigan, pp. 158-159


Side 10 af 12

er skriftligt bevaret31. Umiddelbart findes en tendens til, at til i højere grad en andre

præpositioner fører til tilføjelsen af det analogiske genitiv-s ved efterfølgende ubestemt form.

Skulle projektet udvides, ville det være interessant at tage det kontrastive aspekt med. Både i

forhold til, om der findes dialektale og sociale forskelle inden for det dansktalende

sprogområde, og at sammenligne udviklingen og tilstanden med beslægtede sprog –

eksempelvis tysk, hvor dativendelsen -e er forsvundet ved apokope32, men endnu bruges i

tilsvarende relikter: nach Hause, zu Lande. Hvor meget disse udviklinger har smittet af på

hinanden, er tilmed et studium værd i sig selv.

KONTAKTER

Under udarbejdningen af dette forskerspireprojekt og synopsen har

Dr.phil. Birgit Anette Rasmussen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab,

Københavns Universitet været forskerkontakt og vejleder.

Ved konkrete spørgsmål om metodologi ved sociolingvististiske problemstillinger har Lektor

Tanya Karoli Christensen, Danmarks Grundforskningsfonds Center for

Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns

Universitet givet råd.

31 Labov, p. 11 32 Besch et al., p. 1314


Side 11 af 12

LITTERATURHENVISNINGER

Andersen, Harry. 1962. Oldnordisk grammatik. 3. udg. København: J. H. Schultz Forlag.

Besch, Werner; Reichmann, Oskar & Sonderegger, Stefan. 1985. Sprachgeschichte: ein

Handbuch zur Geschichte der deutschen Sprache und ihrer Erforschung. Bind II. Berlin/New

York: Walter de Gruyter.

Bjorvand, H. & Lindeman, F. O. 2007. Våre Arveord. Oslo: Novus Verlag.

Brøndum-Nielsen, Johannes. 1935. Gammeldansk grammatik i sproghistorisk fremstilling. Bind

III. København: J. H. Schultz Forlag.

Buchstaller, Isabelle & Corrigan, Karen P. 2009. Judge not lest ye be judged: Exploring

methods for the collection og socio-syntactic data. I Gregersen, Frans; Parrott, Jeffrey K. &

Quist, Pia (red.). Language variation – European Perspectives III: selected papers from the 5th

International Conference on Language Variation in Europe (ICLaVE 5), Copenhagen, June 2009.

pp. 149-160.

Dahlerup, Verner. 1919-1956. Ordbog over det danske sprog. København: Det Danske Sprog-

og Litteraturselskab. Som tilgængelig på: http://ordnet.dk/ods/ , sidst besøgt d. 26. oktober

2012.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 2012. KorpusDK. Som tilgængelig på

http://ordnet.dk/korpusdk/, sidst besøgt d. 26. oktober 2012.

Falk, Hjalmar & Torp, Alf. 1900. Dansk-Norskens Syntax. Kristiania: H. Aschehoug & Co. (W.

Nygaard). Som tilgængelig på: http://books.google.dk/books?id=5JVOMQDPdOIC, sidst besøgt

d. 26. oktober 2012.

Falk, H. S. & Torp, Alf. 1960. Norwegisch-Dänisches etymologisches Wörterbuch. Bind I-II. 2.

Auflage. Oslo & Bergen: Universitetsforlaget.

Hansen, Erik & Heltoft, Lars. 2011. Grammatik over det Danske Sprog. Bind II. 1. udg. s.l.:Det

Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Labov, William. 1994. Principles of Linguistic Change. Bind I. Cambridge/Oxford: Blackwell

Publishers.


Side 12 af 12

Mikkelsen, Kristian. 1975. Dansk Ordföjningslære. Genoptryk af original fra 1904. København:

Hans Reitzels Forlag.

Nielsen, Niels Åge. 2008. Dansk Etymologisk Ordbog. 6. udg. København: Gyldendalske

Boghandel, Nordisk Forlag A/S.

O'Grady, William & Dobrovolsky, Michael. 1997. Contemporary Linguistics. 3. udg. New York:

St. Martin's Press.

Skautrup, Peter. 1944. Det danske sprogs historie. Bind I. 2. udg. København: Gyldendalske

Boghandel, Nordisk Forlag.

Turell, M. Teresa. 2003. Apparent and real time in studies of linguistic change and variation.

Noves SL.: Revista de Sociolingüística. Som tilgængelig på:

http://www6.gencat.net/llengcat/noves/hm03tardor/docs/a_turell.pdf , sidst besøgt d. 26.

oktober 2012.


Bilag 1

Det følgende er et eksempel på opbygningen af et spørgeskema med opgaver af typen ”the

indirect grammaticality judgement task” (jf. Buchstaller & Corrigan, 2009)

Lyt til de følgende sætninger (A-D). Bedøm efter denne skala, om du selv ville bruge dem:

1. Jeg ville selv bruge sætningen.

2. Jeg kender udtrykket, men jeg ville ikke selv bruge sætningen.

3. Jeg har hørt udtrykket brugt, men det er mærkeligt.

4. Jeg har aldrig mødt udtrykket før.

Sæt ring uden om det tal, der svarer til din vurdering.

A) Da Peter kom hjem, stod hans mor på trappen.

Hun sagde: ”Det var godt nok på tide!”

1----------------------------2----------------------------3----------------------------4

B) Da de mødtes på torvet, spurgte hun, om han havde taget bussen. Han svarede,

at han kom til cykels.

1----------------------------2----------------------------3----------------------------4

C) ”Det var dog en dejlig varm jakke,” sagde Poul. ”Hvornår har du købt den?”

”Jeg købte den i vinters,” svarede Gitte.

1----------------------------2----------------------------3----------------------------4

D) Det var mange år siden, at Tom og Ulrik sidst havde set hinanden. ”Hvordan går det

med din far,” spurgte Tom.

Ulrik sagde: ”Han ligger under mulde”

1----------------------------2----------------------------3----------------------------4

Documents

TIL FODS OG OVEN SENGE - forskerspirer.ku.dkforskerspirer.ku.dk/arkiv/2012/nominerede/hum_simon_poulsen.pdf · på -e; de er relikter af andre kasus, eksempelvis genitiv i 10til stede