Tilsynsrapport Københavns Kommune · 2019-08-02 · Københavns Kommune, Hjemmeplejen Amager, Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København Leder Anette Gyldengren Dato for tilsynsbesøg

Tilsynsrapport

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltning

Hjemmeplejen Amager

Uanmeldt ordinært tilsyn

Tilsyn 2018

INDHOLD

1.0 Formalia 3

2.0 Vurdering 4

2.1 Tilsynets samlede vurdering 4

2.2 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 5

3.0 Datagrundlag 7

3.1 Interview med ledelse 7

3.2 Observationsstudier 10

3.3 Interview med borgere 15

3.4 gruppeInterview af medarbejdere 18

4.0 Tilsynets formål og metode 22

4.1 Formål 22

4.2 Metode 22

4.3 Vurderingsskala 23

4.4 Tilsynets tilrettelæggelse 24

5.0 Fakta om tilsynet 27

6.0 Vurdering 28

6.1 Tilsynets samlede vurdering 28

6.2 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 29

7.0 Datagrundlag 30

8.0 Tilsynets formål og metode 39

8.1 Tilsynets formål 39

8.2 Metode 39

8.3 Vurderingsskalaen 40

8.4 Tilsynets tilrettelæggelse 41

9.0 Yderligere oplysninger 42

10.0 Bilag - Høringssvar for opklarende fejl og informationer 43

11.0 Bilag – formel høring 44

Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt det samlede tilsynsresultat, begrundelse for til-synsresultatet, bemærkninger og anbefalinger.

Herefter indeholder rapporten de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interview med leder og med-arbejdere, observationsstudie samt tilsynsbesøg hos borgerne. For hvert mål foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten.

Sidste del af rapporten indeholder en kort beskrivelse af tilsynets formål og metode samt kontaktoplysnin-ger til BDO.

Forord

Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurde-res ud fra dette.

1.0 FORMALIA

Hjemmeplejens navn og adresse

Københavns Kommune, Hjemmeplejen Amager, Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København

Leder

Anette Gyldengren

Dato for tilsynsbesøg

Den 26. 27. og 28. november 2018

Datagrundlag

Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag:

• Interview med hjemmeplejens ledelse

• Observationsstudier

• Tilsynsbesøg hos 12 borgere

• Gruppeinterview med 4 medarbejdere (4 social- og sundhedshjælpere)

Tilsynet i Hjemmeplejen Amager omfatter tilsyn i aftentimer.

På grund af fejl fra tilsynets side blev tilsynet ikke anmeldt dagen før. Ved tilsynets ankomst til hjemmeplejen accepterede leder, at tilsynet blev gennemført på trods heraf.

Fordeling af borgerne er sket ud fra udvælgelseskriterierne for tilsynsbesøg, jf. ”Tilsynskoncept 2018, uanmeldte kommunale tilsyn, SUF”.

Tilsynsførende

Mette Norré Sørensen, Senior manager og sygeplejerske

Gitte Ammundsen, Senior manager og sygeplejerske

2.0 VURDERING

2.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING

BDO har på vegne af Københavns Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn i Hjemmeplejen Amager.

Den samlede tilsynsvurdering er, jf. beskrivelsen af vurderingsskalaen under afsnit 4.3:

Godt og tilfredsstillende

Tilsynet vurderer, at der er fulgt op på anbefalingerne fra forrige tilsyn. Ligeså er det tilsynets vurdering, at der er arbejdet målrettet med kvalitetsarbejdet, samt at de igangsatte tiltag afspejler relevante risiko-faktorer.

Tilsynet vurderer, at der i organiseringen af kvalitetsarbejdet er fokus på at sikre sammenhæng og helhed for borgeren.

I observationsstudierne er det tilsynets vurdering, at kommunikationen generelt bærer præg af en respekt-fuld, venlig og imødekommende omgangstone. Det er dog tilsynet vurdering, at kommunikationsformen i to af observationsstudierne kan udvikles.

Medarbejderne har relevant fokus på borgernes selvbestemmelse og medindflydelse i udførelsen af opga-verne omkring borgerne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne tager udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang i hjælpen, og det bemærkes, at borgerne inddrages i det omfang, som der er mulighed for.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på organiseringen af hjælpen, herunder at der tages ud-gangspunkt i borgernes individuelle behov. Besøgene bærer præg af en hensigtsmæssig planlægning, og der forekommer ikke afbrydelser under udførelsen af hjælpen.

Det er tilsynets vurdering, at den personlige pleje og praktiske hjælp udføres på en tilfredsstillende måde og tager udgangspunkt i borgernes individuelle behov. Der arbejdes efter gældende retningslinjer i forhold til hygiejne. Det er dog tilsynet vurdering, at der i forhold til det ene observationsstudie, ikke er en til-strækkelig sikker tilgang i medicinhåndteringen.

Tilsynet vurderer, at borgerne oplever god opbakning til det liv, som de ønsker. Flere borgere fremhæver positivt, at hjælpen giver mulighed for at forblive i egen bolig. Borgerne oplever generelt at have selvbe-stemmelse og tryghed i hverdagen. Borgerne nævner overholdelse af aftaler og gode relationer til medar-bejderne som faktorer, der fremmer trygheden.

Det er tilsynet vurdering, at enkelte borgere påpeger, at den praktiske hjælp kan forekomme en smule overfladisk. Borgerne udtrykker tilfredshed vedrørende den personlige pleje, herunder at denne udføres med udgangspunkt i deres behov og ønsker. Det er ligeledes tilsynets vurdering, at ikke alle borgere oplever tilfredsstillende kontinuitet i leveringen af hjælpen.

Tilsynet vurderer, at borgerne inddrages i hjælpen og anvender egne ressourcer i det omfang, som der er mulighed for. Borgerne oplever respektfuld kommunikation og god kontakt til medarbejderne. Tilsynet vurderer, at borgerne oplever tilfredsstillende kommunikation og samarbejde mellem sektorer, enheder og fagpersoner.

Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne generelt har kendskab til de områder i kvalitetsarbejdet, ledelsen har udpeget. Medarbejderne kan beskrive, hvorledes områderne indgår i det daglige arbejde.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for kommunikationsformer, der er individuel tilpasset den enkelte borger.

Med lidt hjælp fra tilsynet kan medarbejderne beskrive, hvorledes borgernes selvbestemmelse og medind-flydelse sikres i tilrettelæggelsen og planlægningen af plejen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har

fokus på at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på hensyntagen til borgernes ønsker og vaner. Medarbejderne har fokus på at skabe tryghed for borgerne.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne generelt har kendskab til indsatser, som fremmer borgernes sikkerhed og helbredssituation, samt kan redegøre for arbejdsgange i plejen og i forhold til arbejdet med den sund-hedsfaglige dokumentation. Det bemærkes dog, at medarbejderne ikke er enige om, hvornår og hvor ofte der skal dokumenteres i borgernes journaler.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne har mindre viden om gældende instrukser og vejledninger, herunder hvorledes VAR benyttes i hverdagen. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har godt kendskab til arbejdet med døgn- og ugeplaner, og anvender disse i hverdagen som det arbejdsredskab, det er tiltænkt

BDO’s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interview med ledelsen, observationsstudie, tilsynsbesøg hos borgeren samt gruppeinterview med medarbejderne.

Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt til-synets faglige viden og erfaring.

2.2 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER

Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til den fremadrettede udvik-ling i Hjemmeplejen:

Bemærkninger Anbefalinger

Tilsynet bemærker, at kommunikationen i obser-vationsstudierne generelt bærer præg af en re-spektfuld, venlig og imødekommende omgangs-tone. Det er dog tilsynets vurdering, at kommu-nikationsformen i to af observationsstudierne kan udvikles.

Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen igangsæt-ter initiativer således, at medarbejderne trænes og styrkes i forhold til at kunne udøve en profes-sionel kommunikationsform.

Tilsynet bemærker, at medarbejderne kan rede-gøre for arbejdsgange i plejen og i forhold til ar-bejdet med den sundhedsfaglige dokumentation. Der bemærkes dog, at medarbejderne ikke er enige om, hvornår og hvor ofte der skal doku-menteres i borgernes journaler.

Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen italesætter medarbejdernes dokumentationspligt, således at der ikke hersker tvivl om retningslinjerne på om-rådet.

Tilsynet bemærker, at medarbejderne har min-dre viden om gældende instrukser og vejlednin-ger, herunder hvorledes VAR benyttes i hverda-gen

Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen igangsæt-ter initiativer således, at medarbejderne trænes og styrkes i forhold til anvendelse af VAR, for derved at sikre, at medarbejderne har den rette faglighed i opgaveløsningen.

Tilsynet bemærker, at borgerne efterspørger kontinuiteten og faste tidspunkter for levering af hjælpen.

Tilsynet anbefaler, at Hjemmeplejen fortsat er opmærksom på, at borgerne møder få og kendte medarbejdere. Tilsynet anbefaler herunder, at der udarbejdes tiltag, således at hjælpen leve-res på mere regelmæssige tidspunkter.

3.0

4.0 DATAGRUNDLAG

På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til de enkelte målepunker.

4.1 INTERVIEW MED LEDELSE

Mål 1: Opfølgning

Emne Data

Hvordan er der fulgt op på sidste tilsyn?

Hjemmepleje

I forhold til anbefalingerne fra sidste år, som omhandlede mindre tilfreds-hed med den praktiske hjælp samt mindre kontinuiteten i leveringen af denne, oplyser leder; at sidste BRUS undersøgelse viste øget tilfredshed med kontinuitet. Ligeså har der været en konstant tilgang af borgere, som ønsker den praktiske hjælp leveret fra hjemmeplejen. Der er meget få bor-gere, som har valgt en privat leverandør.

Ledelsen erkender, at det er vanskeligst at fastholde kontinuiteten i leve-ringen af de praktiske opgaver, men finder egentlig tilfredshed med denne konstatering, idet det skønnes, at borgere med hjælp til personlig pleje skal vægtes højest i forhold til at sikre kontinuitet.

I SUF er det valgt, at der skal arbejdes med nogle små projekter, som skal være med til at fremme indsatser, der har fokus på kontinuiteten i leverin-gen af hjælpen. Ledelsen beskriver, at det i en periode er blevet noteret, hvilke henvendelser borgerne har ringet ind med for på den måde at få en indsigt og forklaring i forhold til egentlige problemstillinger, som relaterer sig til manglende kontinuitet.

Ligeledes påpeger ledelsen, at der i Hjemmeplejen er udarbejdet en tjekli-ste i forhold til, hvordan en besøgsplan skal udarbejdes, dette er ligeså med til at sikre en ensartethed i leveringen af hjælpen.

Sygepleje

I forhold til anbefaling på doseringsfejl, beskriver ledelsen, at der siden sid-ste tilsyn har været en stor udskiftning i sygeplejegruppen, idet ca. 20-25 % af medarbejderne er nyansatte. Alle har fået en ny og anden introduktion end vanligt. Der er forsøgt at skabe ekstra fokus på medicinområdet, blandt andet er det ikke mere muligt at få disponenten til at oprette en ydelse på efterdosering.

Staben arbejder med løbende faste audit på medicinområdet og på doku-mentationen relateret hertil. Denne opgave udføres løbende og med opfølg-ning i sygeplejen.

I forhold til de delegerede sygeplejeydelser på medicinområdet har alle so-cial- og sundhedsassistenter været igennem et undervisningsforløb med en prøve. Dette har givet et godt resultat.

På dokumentationsområdet arbejdes der fortsat med at få skabt sammen-hæng og en dokumentation, der er opdateret og ajourført i forhold til bor-gerens helbredssituation. Der er iværksat sidemandsoplæring og indført hensigtsmæssige arbejdsgange.

Ledelsen italesætter, at der har været et efterslæb i dokumentationsarbej-det. Der er nu stillet en tidsfrist, således at dokumentationen i journalerne om kort tid forventes udarbejdet efter de gældende retningslinjer.

Der er er den forbindelse udarbejdet et hjælperedskab til brug for udarbej-delse af sygeplejefaglige udredning.

Tilsynets samlede vurdering - 1

Tilsynet vurderer, at der er fulgt op på anbefalingerne fra forrige tilsyn.

Mål 2. Særlige fokusområder i kvalitetsarbejdet

Emne Data

Hvad har I særligt fokus på i kvalitetsarbejdet?

Ledelsen fremhæver, at de er meget optaget af teamopdeling og sammen-hængskraft mellem hjælper- og sygeplejegruppen samt vigtigheden af at have fælles fodslag i organisationen.

Sideløbende er der udrullet en ledelsesmæssig proces, hvor opgaveglidning og en mere glidende ledelsesfunktion er i fokus.

Socialstyrelsens projekt omkring ensomhed arbejdes der med i øjeblikket. Flere medarbejdere er uddannet i at opspore ensomhed og prøve at finde ud af, hvordan området kan håndteres. Der har allerede været iværksat en del forskellige aktiviteter, blandt andet busture, ældrelæring i forhold til borger med anden etnisk baggrund og markedsdag, hvor over 100 borgere deltog.

Et udviklingsforløb i forhold til kompliceret sorg har været iværksat, ligeså har kompetence-udviklingsforløb i forhold til emnet været afholdt. Medar-bejderne er blevet introduceret til opsporing samt til udvikling af spørge-skemaer, som skal anvendes ved screeningen.

Ledelsen orienterer, at der er kommet elektronisk nøglesystem. Dette ople-ves som en tidssparende funktion og fungerer rigtigt godt i praksis.

Ledelsen oplyser, at tidligere iværksat kompetenceforløb med udvalgte medarbejdere fortsat kører videre. Her er emner som kommunikation, hygi-ejne og dokumentation i fokus. Medarbejderne, som skal igennem sådanne forløb, bliver udpeget af gruppeleder. Forløbet bliver drevet af udviklings-sygeplejerskerne, som udarbejder mål og udviklingsforløb. Ledelsen er af den opfattelse, at forløbene har haft god effekt, og at de medarbejdere, som har gennemført forløbet, er blomstret op og fået arbejdsglæde.

Afspejler indholdet i kvalitetsarbejdet kendte risikofaktorer?

Der har været iværksat indsatser i forhold til medicin og dokumentationen i forhold til denne. Ledelsen oplyser, at der er strammet gevaldigt op på kva-litetsarbejdet, samt at der arbejdes med jævnlige kontrol/læringssituatio-ner. En medarbejder fra staben følger en sygeplejerske i praksis for at sikre, at der er fuld fokus på, at de medicinske retningslinjerne følges. Ef-terfølgende foretages en gennemgang og en faglig snak på kontoret.

UTH og kvalitetsgruppen er blevet lagt sammen for på den måde at sikre en større sammenhængskraft, udvikling og læring på området.

Ledelsen gør opmærksom på, at det ikke kun drejer sig om at indberette en UTH, men at indberetningen også italesættes og kommer i spil i praksis. Som nyt tiltag skal alle selv indberette elektronisk, idet det giver øget re-fleksion og læring på området.

Forbedringsindsatsen og arbejdet med PDSA cirkler er en del af kvalitetsar-bejdet i organisationen. Der arbejdes generelt med metoden, således at nye tiltag og udvikling skabes via medarbejderne, og derefter skal vokse ud i organisationen.

Ledelsen berettiger, at der forefindes en forholdsvis stabil medarbejder-gruppe, men at der alligevel er en høj fraværsprocent. Dette skyldes pri-mært langtidssygdom, hvorimod korttidsfraværet er af acceptabelt niveau. Ledelsen fortæller, at der er en god kultur i forhold til at arbejde på nedsat tid i en periode, i stedet for at være sygemeldt.

Der arbejdes altid med at finde nye og andre muligheder, således at medar-bejderne kan forblive på arbejdspladsen. Ledelsen italesætter, at denne tilgang har medført, at medarbejderne er kommet hurtigere tilbage på normtid.

Tilsynet bliver oplyst, at der er ansat de medarbejdere, som er behov for, og at der pt. ikke forefindes ledige stillinger. Der opleves på nuværende tidspunkt ikke større udfordringer med at rekruttere medarbejdere.


Tilsynet vurderer, at der er arbejdet målrettet med kvalitetsarbejdet, samt at de igangsatte tiltag af-spejler relevante risikofaktorer.

Mål 3: Tilgang til systematisk kvalitetsarbejde

Emne Data

Hvordan er kvalitetsar-bejdet organiseret i Hjemmeplejen?

Organisationen af kvalitetsarbejdet er ændret, således at alle UTH ambas-sadører nu er en del af kvalitetsgruppen. Dette er for at skabe mere fokus på udvikling og læring. Ledelsen er optaget af, at indsatser og nye tiltag udvikles i samarbejde med medarbejderne.

Der er ændret i den fysiske placering af grupperne, således at hjemmeple-jegrupppen og sygeplejegruppen nu befinder sig på samme matrikel. Dette har været med til at få skabt gode relationer og mulighed for at kvalificere og koordinere den faglige indsats.

Hjemmeplejegrupperne er inddelt i mindre teams, som varetager indsat-serne omkring faste borgere.

Hjemmesygeplejen er som noget nyt opdelt således, at der er en gruppele-der og en assisterede gruppeleder tilknyttet hver gruppe. Dette har givet en større fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for mere sparring i hver-dagen.

Ledelsen orienterer, at der er organiseret faste møder mellem hjemmesy-geplejen og hjemmeplejen, hvor der er fokus på de delegerede ydelser. Der arbejdes med, at opgaver fordeles ud fra et fagligt perspektiv og med fokus på helhed og bedst mening for borgeren.

Ledelsen oplyser, at der er gjort op med den tidligere kultur, hvor Sund-hedsloven og Serviceloven blev varetages af forskellige ledere. Opgaverne forbundet hertil er nu mere en tværfaglige funktion, som alle ledere skal kunne løfte. Dette gør, at arbejdet bliver mere helhedsorienteret, og at der er fokus på en samlet enhed.


Tilsynet vurderer, at der i organiseringen af kvalitetsarbejdet er fokus på at sikre sammenhæng og helhed for borgeren.

Mål 4: Hvad skal tilsynet have fokus på?

Emne Data

Hvad synes I, der skal lægges særligt mærke til under tilsynet?

Ledelsen vil gerne have, at tilsynet har øget fokus på hygiejne.

4.2 OBSERVATIONSSTUDIER

Mål 1: Interaktion og medinddragelse

Emne Data

Kommunikation

Tilsynet gennemfører et ekstra observationsstudie, da de udvalgte observa-tionsstudier primært omhandler mindre hjælp til praktiske opgaver og me-dicin.

Observationsstudie af hjælp til personlig pleje og måltid:

Medarbejder ringer på, låser sig ind og hilser på borgeren. Medarbejder op-lyser, at der er en lidt sjov jargon mellem borgeren og hende. Medarbejder kalder en del gange borger ved kælenavne.

Borger smiler og griner, mens der tales med medarbejderen. Der er en me-get humoristisk kommunikation mellem borger og medarbejder. Tilsynet be-mærker, at medarbejderen flere gange kommer til at tale til borgeren i en lidt fra voksen-til-barn tone. I sine henvendelser til borgeren har medarbej-deren en tendens til at virke belærende. Medarbejder italesætter selv over for borgeren, at det er lidt, som hun taler til sine børn. Tilsynet taler med medarbejderen om at være opmærksom på, at der altid tales i en værdig tone til borgeren.

Observationsstudie af hjælp til bestilling af varer:

Medarbejder oplyser, at borger kan være angstpræget, og derfor skal ad-færd og kommunikation være rolig og stille. Medarbejder er bevidst herom under hele sin kommunikationen med borgeren.

Observationsstudie af hjælp til personlig pleje:

Medarbejder hilser venligt på borger og dennes hustru. I hjemmet er en me-get aktiv hund, som medarbejderen også hilser på i forsøget på at gøre denne mere rolig.

Medarbejder kommunikerer i en respektfuld og anerkendende tone.

Observationsstudie af tilberedning af morgenmad og givet doseret medicin:

Medarbejder ringer på døren, og borger åbner. Der hilses godmorgen, og medarbejder præsenterer tilsynet.

Borger oplyser med det samme, at det dagen før ikke gik så godt, idet den faste medarbejder ikke var på job, og der skulle komme en afløser.

Hjælpen kom ikke som planlagt, og borgeren måtte ringe efter hjælpen. Medarbejderen kom først sidst på formiddagen og gav morgenmedicinen. Medarbejderen var ikke vant til at komme hos borgeren og glemte at låse medicin ud til resten af døgnet. Borger måtte igen kontakte kontoret for at få en medarbejder forbi til at låse middag og aftenmedicinen ud af medi-cinkassen.

Tilsynet bemærker, at medarbejder lytter til borgerens fortælling, men ikke kommenterer denne.

Borger og medarbejder kender hinanden, og kommunikationen er venlig og imødekommende. Borger giver udtryk for, at han er tilfreds med medarbej-deren, og at de har en god kommunikation og et fint samarbejde.

Observationsstudie at tilberedning af morgenmad og give dosseret medicin:

Medarbejder hilser på borger, som står i døråbningen og tager mod medar-bejder og tilsynet. Der hilses og borger guider medarbejder og tilsynet ind i

boligen. Borger taler meget dårligt dansk, men det virker som om, medar-bejder og borger forstår hinanden. Medarbejder anvender sit kropssprog i kommunikationen, tilgangen er meget positiv, og borger griner og virker glad for medarbejder og tilsynet.

Medarbejder oplyser tilsynet, at borger kan forstå dansk, men er præget af hukommelsessvækkelse. Medarbejder kommer ikke fast i hjemmet og infor-merer tilsynet, at en handlingsanvisning i forhold til kommunikation/psykisk støtte ville være et godt redskab af få udarbejdet, således at indsatsen hos borgeren kvalificeres.

Selvbestemmelse og medindflydelse


Borgeren har brug for en del guidning og støtte til at foretage valg. Medar-bejderen spørger eksempelvis, hvad borgeren kunne tænke sig til morgen-mad. Borger foreslår, at de sammen spiser en kage. Medarbejderen anbefa-ler borgeren at vente med kagen og tilbyder at smøre et stykke brød i ste-det for. Borger takker ja hertil.

Borger går rundt i sin bolig, mens medarbejderen gør morgenmaden klar. Borgeren viser interesse for at tage del i de forskellige gøremål. Medarbej-deren informerer hele tiden borgeren om, hvad hun gør, og hvad der skal ske.


Medarbejder beder borgeren om at sætte sig ved sit spisebord, så de sam-men kan se på, hvilke varer der skal bestilles. Medarbejder og borger kigger på de forskellige julekataloger, og medarbejder spørger venligt borgeren, om der er noget her, hun kunne tænke sig.

Inden en vare noteres på indkøbssedlen, tjekkes hver gang, om borger me-ner, at hun mangler varen og er indforstået med købet.


Medarbejder informerer om formålet med besøget. Borger og pårørende fortæller, at der ikke kan udføres bad på sædvanlig vis, da der er proble-mer med badeværelsesgulvet. Medarbejder bliver derfor bedt om kun at hjælpe med etagevask.

Pårørende giver instruktioner, og medarbejderen følger disse.

Under hele udførelse af hjælpen informeres borger om, hvad medarbejde-ren gør.

Borgerens valg og tilvalg respekteres i alle situationer.

Observationsstudie af tilberedning af morgenmad og give doseret medicin:

Borger giver udtryk for, at han ikke er tilfreds med, at medicinen er låst inde, da medarbejderne kommer på så forskellige tidspunkter, og det der-for ikke er muligt at gå i bad eller foretage sig noget, inden hjælpen kom-mer. Tilsynet spørger ind til, hvorfor borgers medicin er låst inde, dette kan medarbejder ikke redegøre for. Henviser til, at der ikke har været holdt fælles møde med hjemmesygeplejen endnu.

Borger vil tale med sygeplejersken om dette. Tilsynet bliver oplyst, at syge-plejerske kommer senere på tilsynsdagen.


Medarbejder har fokus på borgers selvbestemmelsesret gennem hele obser-vationsstudiet. Der spørges fx ind til, om borger har lyst til at få en ren skjorte på, dette ønsker borger ikke. Undskylder dette med, at han ikke har nogle, der er rene.

Borger giver tydeligt udtryk for, at han vil byde på en kop kaffe eller the, og ønsker at medarbejder skal lave dette. Medarbejder forsøger at efter-komme borgers ønske, men det er ikke muligt at finde the eller kaffe i boli-gen. Medarbejder vælger at tage et glas vand og sætte sig ned ved siden af borgeren. Borger falder lidt til ro og medarbejder skaber en hyggelig stem-ning.

Rehabilitering


Medarbejder motiverer og guider borgeren til at klare personlig pleje og på-klædning i det omfang, hun magter det. Borger fortæller, at hun har gjort toilettet rent. Medarbejderen roser og anerkender borgeren herfor.

Da borger er færdig på badeværelset og kommer ind i sin stue, beder med-arbejder borgeren om at trække gardinerne for. Morgenmaden serveres på en rehabiliterende måde. Brød, termokande, vand og medicin anrettes på spisebordet, så borgeren selv kan betjene sig.

Medarbejder fortæller borgeren, at de opgaver, der resterer i køkkenet, er op til borger at klare. Borger nikker forstående hertil.


Borger inddrages i bestilling af varer. Medarbejder taler med borgeren om, hvad hun er vant til at købe og eventuelt mangler. Borger har svært ved at tage beslutninger, og medarbejder forsøger at inspirere borgeren til at få handlet de rigtige ting ind.

Borger informeres om brugen af klippekort i næste uge og kommer med for-slag om indkøbstur. Borger nikker anerkendende hertil.

Medarbejder spørger ind til, om borgeren har fået noget at spise og drikke til morgen.


Medarbejder arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang. Borger opfordres flere gange til selv at udføre en handling. Borgeren tager selv initiativ til at være aktiv under den personlige pleje.


I udførelsen af hjælpen medinddrages borgers ressourcer ikke. Medarbejder udfører de opgaver, der er aftalt. Tilsynet bemærker, at medarbejder ikke begynder at rydde op i boligen, selv om den trænger til dette. Borger siger højt, at han nok skal få ryddet lidt op i boligen til næste gang, medarbejder kommer.


Medarbejder inddraget borger i sine handlinger og inviterer borger med ud i køkkenet, mens maden og pillerne findes frem. Det er umiddelbart svært at få en rehabiliterende tilgang ind i besøget, men der er ingen tvivl om, at borger selv gør det, der er muligt.


Tilsynet vurderer, at kommunikationen i observationsstudierne generelt bærer præg af en respekt-fuld, venlig og imødekommende omgangstone. Det er dog tilsynet vurdering, at kommunikationsfor-men i to af observationsstudierne kan udvikles.

Medarbejderne har relevant fokus på borgernes selvbestemmelse og medindflydelse i udførelsen af op-gaverne omkring borgerne.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne tager udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang i hjælpen, og det bemærkes, at borgerne inddrages i det omfang, det er muligt.

Mål 2: Arbejdsgange

Emne Data

Organisering af arbej-det


Medarbejderen er vant til at komme hos borgeren og ved, hvad der skal gø-res. Medarbejderen arbejder systematisk og effektivt. Tempoet er afstemt borgerens behov.

I sin organisering og tilrettelæggelse af de forskellige opgaver, som borge-ren skal have hjælp til, sker der medinddragelse af borgeren. I kommunika-tionen med borgeren henviser medarbejderen flere gange til, at de bare gør, som de plejer.

Medarbejder afslutter besøget med at dokumentere de observationer, hun har foretaget. Borgeren informeres om, at hun kommer igen til frokost.


Medarbejder er vant til at komme hos borgeren og kender dennes behov. I kommunikationen og udførelse af opgaven tages udgangspunkt i netop dette kendskab til borgerens vaner og behov.


Medarbejder er ikke vant til at komme i hjemmet. Borger og pårørende me-ner dog, at de tidligere har mødt medarbejderen. På trods a,f at medarbej-deren ikke er vant til at komme i hjemmet, udføres hjælpen på en organi-seret og struktureret måde, og som borgeren er vant til at modtage hjæl-pen.

Medarbejder spørger borger og pårørende om, der ud over hjælpen til ba-det er andre ting, der skal hjælpes med.


Besøget er af meget kort varighed og der finder ingen afbrydelser eller unødvendig forstyrrelser sted under besøget i boligen.

Medarbejder oplyser til tilsynet, at hun før besøget har ringet til borgeren, da hun på tilsynsdagen kommer lidt tidligere end vanligt.


Medarbejder har ikke været i hjemmet i ca. 1 mdr., og støtter sig til be-søgsplanen gennem hele besøget. Medarbejder udviser stor erfaring og er bekendt med, hvordan opgaver af denne karakter kan løses.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på organiseringen af hjælpen, herunder at der tages udgangspunkt i borgernes individuelle behov. Besøgene bærer præg af en hensigtsmæssig planlæg-ning, og der forekommer ikke afbrydelser under udførelsen af hjælpen.

Mål 3: Faglige opgaver

Emne Data

Praktisk støtte Observationsstudie af hjælp til personlig pleje og måltid:

Medarbejder vasker op, forbereder morgenmad og frokost, og klarer mindre oprydningsopgaver. Medarbejderen udfører nævnte opgaver, som borgeren plejer at modtage disse.


Ikke relevant.


Ikke relevant.


Medarbejder arbejder i køkkenet med opvask og tilberedning af morgen-mad. Før medarbejder går i gang med dette, vaskes hænderne. Maden ser-veres i stuen, hvor borger sidder.

Medarbejder tager handsker på, og reder borgers seng og samler affald sammen i en pose, som tages med ud efter besøget.

Der foretages relevant afvaskning og afspritning af hænderne.


Medarbejder gennemgår køleskabet og oplyser til tilsynet, at madvarer altid tjekkes, der findes en piskefløde af ældre dato, som smides ud. Medarbej-der åbner sin iPad og følger beskrivelsen i besøgsplanen i forhold til mor-genmadstilberedningen. Borger kan godt lide, at osten varmes på brødet, og medarbejder benytter mikroovnen til dette. Maden serveres i køkkenet, borger er meget optaget af tilsynet, og spiser ikke sin mad under besøget. Medarbejder oplyser, at dette vil blive noteres i journalen, således at der kan følges op på dette ved næste besøg.

Medarbejder benytter sit kliniske blik og ser sig om i boligen og på toilettet, om der er områder, der måske skal tages hånd om.

Ved besøgets afslutning, tages skrald med ud.

Hænderne sprittes relevant under besøget.

Personlig pleje Observationsstudie af hjælp til personlig pleje og måltid:

Medarbejderen spritter hænder umiddelbart efter at være kommet ind i borgers hjem.

Borger har selv børstet tænder og vasket sig, da medarbejderen kommer. Medarbejder spørger borger ind til, om hun har husket at skifte undertøj. Forklarer borgeren, at dette er vigtigt. Borgeren accepterer og følger med-arbejderens råd og vejledning. Borgeren gives den nødvendige tid til at gøre sig færdig på badeværelset. Imens finder medarbejderen morgenmedi-cinen frem. Medarbejder anvender tablet/FMK til kontrol heraf.

Medarbejder spritter hænder, idet boligen forlades.


Ikke relevant


Medarbejder ifører sig forklæde og handsker, og følger borgeren ud på ba-deværelset. Borger sidder på badetaburet, mens han får hjælp til personlig pleje.

Tilsynet overværer ikke selve udførelsen af hjælpen til personlig pleje på badeværelset, men kan observere, at der under plejen kommunikeres hyg-geligt med borgeren om hverdagsagtige ting.

Medarbejderen spørger også ind til, om borger har børstet tænder, og om borger får fodplejebehandlinger.

Borger går i soveværelset for at klæde sig på og oplyser til medarbejderen, at han selv kan klare dette. Medarbejder tjekker endnu en gang, om der er andet han kan hjælpe borgeren med.


Medarbejder starter med at låse en doseringsæske ud af medicinkassen. Medarbejder orienterer sig ikke på sin IPad, før medicinen gives, og det be-mærkes, at der mangler navn og cpr.nr på doseringsæsken.

Medarbejder oplyser efterfølgende til tilsynet, at hun altid plejer at tjekke på sin telefon, før medicinen gives, men var nervøs på grund af tilsynets til-stedeværelse. Tilsynet spørger ind til retningslinjerne på området, medar-bejder kan redegøre for disse, men er dog ikke bevidst om, at der skal være navn og cpr.nr på doseringsæsken.


Medarbejder tager piller fra medicinkassen og hælder et glas vand op. Tjek-ker på sin iPad, om der er overensstemmelse med indhold og medicin-skema, før medicinen gives til borgeren


Tilsynet vurderer, at den personlige pleje og praktiske hjælp udføres på en tilfredsstillende måde og tager udgangspunkt i borgernes individuelle behov. Der arbejdes efter gældende retningslinjer i for-hold til hygiejne.

Det er dog tilsynet vurdering, at der i forhold til det ene observationsstudie, ikke er en tilstrækkelig sikker tilgang i medicinhåndteringen.

4.3 INTERVIEW MED BORGERE

Mål 1: At borgeren kan leve det liv, som han/hun ønsker

Emne Data

Livskvalitet Borgerne beskriver, at de oplever livskvalitet ved at bo i eget hjem. Flere borgere fremhæver den gode kombination af et godt netværk og hjælp fra Hjemmeplejen.

Tilsynet besøger en borger med komplekse plejebehov fysisk og psykisk. Un-der interview sidder borger og spiser en ostemad, der er stillet frem. Tilsy-net spørger ind hertil, og borger fortæller med tilfredshed, at hun får smurt en god morgenmad hver morgen.

En anden borger sidder og spiser pandekager, mens tilsynet er på besøg. Borger fortæller, at medarbejderne er meget opmærksomme på at gøre det så godt som muligt for ham.

En tredje borger fremhæver, at hjælpen fra kommunen og en fast besøgs-ven, som går tur med borger, netop gør det muligt, at forblive i nuværende bolig som ligger på 2 sal.

En fjerde borger fortæller, at hun modtager hjælp i sygeplejeklinik dagligt. Borger vil slet ikke undvære denne hjælp, da det er med til at sikre, at bor-ger kommer lidt ud hver dag, og derved får rørt sig og brudt sin isolation.

Selvbestemmelse Borgerne tilkendegiver generelt at have indflydelse på hjælpen, der leveres i hjemmene, samt at medarbejderne er lydhøre over for ønsker og behov i forhold til hjælpen.

En borger fortæller, at hun har nogle psykiske problemer og er påvirket heraf. Men oplever, at medarbejderne er gode til at spørge ind til, hvad hun gerne vil.

En anden borger er meget glad for skærmbesøg, som giver en vis frihed. Borger synes, at metoden fungerer godt.

En tredje borger siger selv til og fra. Giver eksempel på, at når der kommer vikarer, som ikke gør det på den måde, han vil have det, bliver de irette-sat. Borger viser tilsynet en seddel, hvorpå der står, at han får besøg af til-synet i dag.

En fjerde borger fortæller, at medarbejderne har styr på, hvad de skal lave, så der er ingen problemer.

I forhold til klippekortordningen oplyser de fleste borgere, at der er mulig-hed for at komme med ønsker hertil, og at ordningen fungerer tilfredsstil-lende.

Tryghed Borgerne er generelt trygge ved den hjælp, de modtager.

En borger oplyser at have et meget begrænset netværk og synes, det er rart og betryggende, at hjemmeplejens medarbejdere kommer dagligt.

Flere borgere påpeger, at faste medarbejdere skaber tryghed, og det at have nogle gode relationer med medarbejderne. Det kan være svært at modtage hjælp fra medarbejdere, man ikke kender. En borger fortæller, at hun ikke føler sig tryg, når der bliver sendt en mandlig medarbejder til bad.

Ligeledes påpeges, at et telefonopkald ved ændringer og forsinkelser i hjælpen er med til at skabe tryghed. Et par borgere fremhæver, at dette dog ikke altid fungerer i praksis.

En pårørende til en alvorlig syg ægtefælle oplyser, at det er af stor betyd-ning, at aftaler overholdes, da afvigelser er med til at skabe uro. Pårørende oplyser, at der har været manglende forståelse for dette før, men at der nu er planlagt hjælp til faste tider og med kendte medarbejdere.


Tilsynet vurderer, at borgerne oplever god opbakning til det liv, som de ønsker. Flere borgere frem-hæver positivt, at hjælpen giver mulighed for at forblive i egen bolig.

Tilsynet vurderer, at borgerne generelt oplever at have selvbestemmelse og tryghed i hverdagen. Bor-gerne nævner overholdelse af aftaler og gode relationer til medarbejderne som faktorer, der fremmer trygheden.

Mål 2: Sammenhæng mellem hjælp og behov

Emne Data

Tildeling af hjælp Borgerne er tilfredse med den tildelte hjælp og oplever, at hjælpens om-fang svarer til deres behov.

Borgerne er oplyst omkring klagemuligheder.

Praktisk støtte Borgerne er generelt tilfredse med hjælpen til rengøring.

Flere fortæller, at hjælpen er af god kvalitet, og at medarbejderen er flek-sible i udførelsen af hjælpen. En borger fortæller, at alle hendes fjernbe-tjeninger var holdt op med at virke. Da hun fortalte det til medarbejderen, som kommer der fast, havde vedkommende dagen efter købt batterier og fik løst problemet. Det synes borger var meget prisværdigt og betænksomt gjort.

En anden borger er dog ikke helt tilfreds, mener at der er for kort tid til rengøringsopgaven. Ligeså oplever borgeren, at medarbejderne flytter rundt på borgerens ting. Borger henviser til, at medarbejderne sætter kop-per og tallerkner op i skabet, således at borger ikke selv kan nå dette.

En tredje borger beskriver, at hjælper er i orden, forlanger ikke, at der skal rengøres i kroge og hjørner.

En fjerde borger forklarer, at indsatsen i hjemmet er overfladisk, og er be-stemt ikke tilfreds med, at der ikke bliver gjort ordentligt rent med vand og sæbe. Borger er af den opfattelse, at de anvendte mopper ikke sikrer til-strækkelig renholdelse af gulvene.

Personlig pleje Alle borgere er tilfredse med hjælpen til personlig pleje.

Desuden tilkendegiver flere borgere, at de er yderst tilfredse, når hjælpen leveres af den faste medarbejder og mindre tilfredse, når der kommer en medarbejder, de ikke kender.

En borger oplyser, at hun frasiger sig hjælpen, specielt til bad, når der kommer nogle i hjemmet, som hun ikke kender

En anden borger fortæller, at han en enkelt gang har oplevet, at hjælpen til det ugentlige bad blev aflyst og mener ikke, at han fik et andet tilbud in-den for samme uge.

Tilsynet bemærker, at det fremgår af borgernes beretninger, at hjælpen generelt leveres som en helhedsindsats, idet hjemmeplejen varetager de mindre komplekse sundhedslovsindsatser.

Alle borgere har fået den ordinerede medicin på tilsynspunktet.

Kontinuitet i plejen Borgerne har en lidt blandet oplevelse af kontinuiteten i plejen.

Ca. halvdelen af de besøgte borgere tilkendegiver, at der primært kommer faste medarbejdere i hjemmet, og at hjælpen leveres på faste tidspunkter.

De øvrige borgere oplever, at der kommer mange forskellige medarbejdere i hjemmet, og at der ikke altid ringes ved ændringer. Tiden for levering af hjælpen kan ligeledes variere meget, når det ikke er de faste medarbej-dere, som kommer.

Flere borgere beskriver en afventede situation, som kan være belastende og medvirkende til inaktivitet.


Tilsynet vurderer, at enkelte borgere påpeger, at den praktiske hjælp kan forekomme en smule over-fladisk.

Borgerne udtrykker tilfredshed vedrørende den personlige pleje, herunder at denne udføres med ud-gangspunkt i deres behov og ønsker.

Tilsynet vurderer, at ikke alle borgere oplever tilfredsstillende kontinuitet i leveringen af hjælpen.

Mål 3: Inddragelse og brug af egne ressourcer

Emne Data

Inddragelse og ressour-cer

Alle borgere oplever, at medarbejderne giver dem mulighederne for at an-vende egne ressourcer, og at de motiverer hertil

En borger har begrænsede ressourcer, men forsøger at klare mest muligt selv. Nogle gange har borger selv kunne magte at klare de opgaver, som af-tenvagten kommer og skal hjælpe med. Borger sætter alligevel pris på, at de lige kigger forbi.

Anden borger fortæller, at hun klarer de små ting i hjemmet. Vil helst mod-tage så lidt hjemmehjælp som muligt. Klarer selv en del opgaver. Har lige været i haven og fejet blade, da tilsynet kommer på besøg. En tredje bor-ger er meget bevidst om at holde sig i gang. Går en lille tur i nærområdet hver dag for at holde sig i gang. Gør øvelser efter fysioterapeutens anvisnin-ger. Medarbejderne er gode til kun at gøre det, som borger ikke selv kan.


Tilsynet vurderer, at borgerne inddrages i hjælpen og anvender egne ressourcer i det omfang, som der er mulighed for.

Mål 4: Kontakt med medarbejderne

Emne Data

Respekt og trivsel i hverdagen

Borgerne tilkendegiver, at de faste medarbejdere og afløsere taler pænt og behandler borgerne med venlighed og respekt.

En borger fortæller om respektfuld kommunikation, men oplever dog ofte, at medarbejderne har sprogvanskeligheder, så kommunikationen vanskelig-gøres.

En anden borger fortæller, at alle er gode og søde. Har fast medarbejder, men vedkommende skal på uddannelse nu. Borger fortæller, at hun har mødt den nye medarbejder, der skal tage over.

En tredje borger, som modtager skærmbesøg, finder, at der udvises respekt i dialogen med borgeren. Alle er søde, venlige og taler tydeligt og er til at forstå. Tilsynet observerer, at en medarbejder kommunikerer med en bor-ger i en venlig og respektfuld tone. Borgeren har særlige udfordringer, der skal tages hensyn til i kommunikationen. Medarbejderen oplyser tilsynet om, hvordan der skal kommunikeres med borgeren, mens borgeren lytter med. Medarbejderen agerer meget respektfuld, i måden hun oplyser tilsy-net på.

Tilsynets samlede vurdering – 1

Tilsynet vurderer, at borgerne oplever respektfuld kommunikation og god kontakt til medarbejderne.

Mål 5: Overgange og samarbejde mellem sektorer, enheder og fagpersoner

Emne Data

Overgang mellem sekto-rer

To borgere har været indlagt for nylig og oplevede ingen problemer i for-bindelse med overgange i den forbindelse.

I forhold til øvrige borgere er emnet ikke relevant, eller borger kan ikke re-degøre herfor.


Tilsynet vurderer, at borgerne oplever tilfredsstillende kommunikation og samarbejde mellem sekto-rer, enheder og fagpersoner.

4.4 GRUPPEINTERVIEW AF MEDARBEJDERE

Mål 1. Fokus i kvalitetsarbejdet

Emne Data

Fokus i kvalitetsarbej-det

Medarbejderne fortæller, at rehabilitering er et område, der er fokus på. Det italesættes, at borgerne skal gives mulighed for at anvende egne res-sourcer i plejen. Der er mulighed for, at borgerne kan blive visiteret til et UR -forløb, hvis der vurderes træningsmuligheder.

Ligeså er der fokus på ensomhed. Der foretages screening af borgerne for at finde frem til den rette målgruppe. Borgerne bliver interviewet, og der til-bydes målrettet aktiviteter.

Medarbejderne nævner ligeledes, at der arbejdes med at sikre, at kerneop-gaven leveres på tilfredsstillende vis. Samtidig, at dokumentationen er i or-den, og at sprogbruget er tilfredsstillende, således at det er forståeligt for alle.

Medarbejderne henviser til, at der er udvalgte medarbejdere, der gennem-går et dissideret læringsforløb, ellers er der stor opmærksomhed på at lære og at hjælpe hinanden.

En medarbejder nævner, at der er fokus på besparelser, det ligger hele ti-den i undertonen, at økonomien er belastet, og at der skal spares.

Medarbejderne er generelt enige om, at de savner information fra ledelsen, og mener ikke de helt ved, hvad der rør sig i organisationen. Medarbej-dende oplyser, at der sjældent er møder med information. En medarbejder fremfører dog, at der er mulighed for selv at orientere sig i referater fra di-verse udvalg.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne generelt har kendskab til de områder i kvalitetsarbejdet, ledel-sen har udpeget. Medarbejderne kan beskrive, hvorledes områderne indgår i det daglige arbejde.

Mål 2: Tilgang til arbejdet

Emne Data

Kommunikation Medarbejderne italesætter, at en respektfuld kommunikation kan være vanskelig at udøve, idet mange af borgerne ikke taler dansk. Det er i de til-fælde vigtigt at være lyttende og opmærksom på eget kropssprog, således at der ikke sker misforståelser.

En medarbejder oplyser, at der findes ”anden etnisk ressourceperson”, som kan være nyttige at anvende i forhold til sprogproblematikker. Tilsynet be-mærker, at ikke alle medarbejdere er bekendte med denne ordning og mu-lighed.

En medarbejder nævner, at kommunikationsformen skal være høflig. Med-arbejder benytter altid borgers efternavn i forbindelse med tiltale. Det er kun, hvis borger ønsker det, at der skal tiltales ved.

En anden medarbejder nævner vigtigheden i at tale i øjenhøjde med borge-ren, sætte sig ned ved siden af borgeren og udvise interesse.

En tredje medarbejder nævner, at en god kommunikation skabes ved, at man hilser og er positiv i sin tilgang, dette gøres ved at være smilende, åben og indbyde til dialog.

En fjerde fremfører, at kommunikationen skal føres i et normalt toneleje, samt at der ikke må udvises en stresset og fortravlet adfærd.

Selvbestemmelse og medindflydelse

Medarbejderne oplyser, at borgerne selv skal bestemme, idet det ikke er korrekt at bestemme over borgerne.

Direkte adspurgt kan medarbejderne redegøre for, at der spørges ind til borgernes ønsker i forbindelse med hjælpen, ligeså at motivation kan an-vendes i forhold til at sikre demente borgere den korrekte hjælp. Medar-bejderne er bekendte med, at borgerne til enhver tid kan frasige sig hjæl-pen, og at borgerne ikke skal presses til hjælp.

Medarbejderne oplyser, at faste rammer og genkendelighed i levering af hjælpen er med til, at demente borgerne oplever selvbestemmelse.

Rehabilitering Medarbejderne oplyser, at det er vigtigt, at borgerne gør det, de kan, og at der arbejdes på at få borgerne til at medvirke i små opgaver i plejen.

De fleste borgere vil gerne være så selvstændige som muligt. Borgerne har snart hørt det så mange gange, så det er ikke svært at motivere borgerne til at anvende egen ressourcer. UR-enheden kan medinddrages, hvis der er behov for vejledning og støtte til at arbejde rehabiliterende.

Medarbejderne pointerer, at en rehabiliterende tilgang altid styrkes ved at borgerne forklares, hvorfor det er vigtigt, at de deltager i plejen.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for kommunikationsformer, der er individuel tilpas-set den enkelte borger.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne med lidt hjælp fra tilsynet kan beskrive, hvorledes borgernes selvbestemmelse og medindflydelse sikres i tilrettelæggelsen og planlægningen af plejen.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang med fo-kus på hensyntagen til borgernes ønsker og vaner.

Mål 3: Sikkerhed

Emne Data

Tryghed og sikkerhed Medarbejderne giver eksempler på, at deres adfærd kan være med til at sikre tryghed hos borgerne, bl.a. ved at være smilende og ikke udvise en stresset tilgang i arbejdet.

Ligeledes er det med til at skabe ekstra tryghed at sikre kontinuitet i plejen ved at tilbyde en kontaktperson eller danne små teams omkring borgeren.

Medarbejderne fremhæver, at det at have orienteret sig i besøgsplanen og kende til borgeren før besøget, øger trygheden for borgeren. Det påpeges dog, at det er vanskeligt i nogle grupper at tilgå besøgsplanen, da vikarer ikke har mulighed for at få tilgang til omsorgssystemet, og ikke altid er ud-styret med en håndholdt telefon.

I forhold til at sikre sikkerhed hos borgerne har medarbejderne lidt svært ved at give eksempler på dette.

Direkte adspurgt, om medarbejderne kan redegøre for tidlig opsporing, næ-ver medarbejderne, at borgernes adfærd er en god målestok for, om der er ændringer i borgers situation. Borger kan i forbindelse med en UVI være meget forvirret og glemsom. Ligeså nævnes forebyggelse af fald, og hvorle-des medarbejderne er opmærksomme på, at borgerne har tilstrækkeligt med mad i køleskabet.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at skabe tryghed for borgerne.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne generelt har kendskab til indsatser, som fremmer borgernes sik-kerhed og helbredssitiation.

Mål 4: Arbejdsgange og organisering

Emne Data

Arbejdsgange i plejen Medarbejderne oplever, at den daglige plan som regel er udarbejdet på en god måde, den bliver dog ikke udarbejdet med vejtid. Dette kan i nogle til-fælde være problematisk og være en stressfaktor i hverdagen. Der arbejdes generelt i et højt tempo, og frokostpausen bruges ofte til administrative opgaver.

En medarbejder føler sig meget stresset og påvirket af arbejdspresset. En anden medarbejder er nu ikke helt enig i, at hverdagen er stresset, påpe-ger, at den er travl, men at opgaverne kan nås.

En tredje medarbejder oplyser, at der i hendes gruppe er mindre belast-ning, således at de hjælper til i andre grupper.

Arbejdsgange i sund-hedsfaglig dokumenta-tion

Medarbejderne oplever, at de er fortrolige med at arbejde i Cura. Der er mulighed for at spørges social- og sundhedsassistenten, leder samt ressour-ceperson, hvis der er områder af dokumentationsarbejdet, der er udfordrin-ger med.

Medarbejderne dokumenterer enten hos borgeren eller, når de kommer til-bage på kontoret.

Tilsynet bemærker, at medarbejderne ikke er enige om, hvornår og hvor ofte der skal dokumenteres i borgernes journaler

Instrukser og vejlednin-ger

Medarbejderne oplyser at leder og ressourcepersoner kan spørges i forhold til de områder, der hersker usikkerhed om.

Medarbejderne kan ved hjælp fra tilsynet fortæller om VAR. Medarbejderne oplyser, at denne dog ikke benyttes i hverdagen. Der er afholdt nogle lyn-kurser i anvendelse af VAR, men medarbejderne er fortsat ikke fortrolige med anvendelse af denne.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for arbejdsgange i plejen og i forhold til arbejdet med den sundhedsfaglige dokumentation. Der bemærkes dog, at medarbejderne ikke er enige om, hvornår og hvor ofte, der skal dokumenteres i borgernes journaler.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne har mindre viden om gældende instrukser og vejledninger, her-under hvorledes VAR benyttes i hverdagen.

Mål 5: Dokumentation

Emne Data

Besøgsplanen Medarbejderne oplyser, at alle borgere har en besøgsplan. Det er som regel den faste medarbejder, som har ansvaret for, at denne er opdateret. Når den faste medarbejder har ferie eller er fraværende, er det alles ansvar, at besøgsplanen er ajourført.

En besøgsplan skal indeholde fakta om borgeren, være handlevejledende, kort og overskuelig og beskrive, hvordan borgeren inddrages, evt. delt op i emner. Besøgsplanen læses som regel før hvert besøg.

Medarbejderne nævner, at der i nogle grupper ikke er mulighed for at give vikarer en håndholdt telefon. I disse grupper må vikarer læse besøgsplanen om morgenen på kontoret.


Tilsynet vurderer, at medarbejderne har godt kendskab til arbejdet med døgn- og ugeplaner og anven-der disse i hverdagen, som det arbejdsredskab, det er tiltænkt

Mål 6: Observationer fra tilsynet

Emne Data

Observationer – tilsy-nets spørgsmål med ud-gangspunkt i det gen-nemførte tilsyn

Ingen bemærkninger.

5.0 TILSYNETS FORMÅL OG METODE

5.1 FORMÅL

I henhold til Servicelovens § 151 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver efter §§ 83, 83a og 86 løses.

Københavns Kommune har i ”Tilsynskoncept 2017” fastlagt rammen for tilsynene og her præciseres det, at et væsentligt formål med de uanmeldte/anmeldte kommunale tilsyn er at understøtte og forbedre kva-litetsudviklingen i indsatserne. Der er derfor et stærkt fokus på læring og kvalitetsforbedring i tilsynene.

Indholdet i tilsynene skal afspejle de væsentlige punkter vedrørende kvaliteten i den leverede indsats.

Tilsynene skal belyse følgende spørgsmål:

1. Får borgerne den hjælp, de har behov for, inden for de gældende rammer? 2. Leveres hjælpen i den kvalitet, som relevant lovgivning, politiske beslutninger og vejledninger

foreskriver? 3. Oplever borgerne, at de får hjælp og støtte, så de kan mestre deres egen hverdag? 4. Er der tilstrækkelig ledelsesmæssig og organisatorisk understøttelse?

Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, hjemmeplejens referenceramme, herunder vedtagne kvalitetsstandarder, og den pleje- og omsorgsmæssige praksis.

5.2 METODE

BDO’s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager af-sæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang.

Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets res-sourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med hen-blik på at få overensstemmelse mellem borgernes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledel-sens muligheder og rammer.

Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktu-reret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har ud-gangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner.

De anvendte metoder er henholdsvis interview med ledelse, gruppeinterview med medarbejdere, obser-vationsstudie samt tilsynsbesøg hos borgerne. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dyb-degående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som borgerne modtager.

Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på den konkrete dataindsamling samt det foreliggende bag-grundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger.

5.3 VURDERINGSSKALA

Tilsynet arbejder ud fra følgende vurderingsskala:

Samlet vurdering

1 Særdeles tilfredsstillende

• Der findes ikke fejl og mangler eller at de fundne forhold kun har yderst ringe risiko for borgeren. Kategorien anvendes, hvis der findes et godt, solidt og systematisk kvalitets-arbejde på enheden

2 Godt og tilfredsstillende

• Kategorien anvendes, hvis der kun findes få fejl og mangler, som ikke har nogen særlig risiko for borgeren. Fejlene er som hovedregel lokaliseret på forskellige områder og kan korrigeres i løbet af kort tid. Der findes et solidt kvalitetsarbejde på enheden, men der mangler enkelte forhold for at det er helt optimalt. Der er fulgt op på sidste års til-syn.

3 Mindre tilfredsstillende

• Der findes forhold med risiko for borgerens helbred og autonomi, men det drejer sig ikke om alvorlige fejl. Enkeltstående fejl med mere alvorlig risiko kan også medføre denne konklusion.

• Der findes et kvalitetsarbejde på enheden, men der mangler nogle forhold for at det er tilfredsstillende og systematisk nok.

4 Alvorlige fejl og mangler med stor risiko for borgernes helbred og autonomi

• Der er et alvorligt misforhold mellem borgerens behov og de tildelte eller leverede ind-satser

• Borgeren er udsat for dokumenterbare alvorlige krænkelser i forhold til personlige øn-sker, grænser og levevis

• Der konstateres sundhedsskadelige hygiejniske forhold i hjemmet og på fællesarealer med alvorlig risiko for borgerens helbred

• Kvaliteten i den personlige pleje og sygeplejen medfører, at der er alvorlig risiko for borgerens helbred og autonomi

• Den registrerede fejl i medicinhåndteringen medfører, at der er alvorlig risiko for bor-gerens helbred.

5 Alvorlig kritik






Forskellen fra kategori 4 til 5 er, at hvis der er fare for borgernes sikkerhed i en sådan grad, at det er nødvendigt, at der omgående gribes ind er resultatet kategori 5.

5.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE

Tilsynene afholdes over 3 dage. Ved tilsynets begyndelse aftales forløbet konkret med leder, således at det tager størst muligt hensyn til såvel borgernes som medarbejdernes hverdag.

Uanset det konkrete forløb, vil et anmeldt tilsyn indeholder følgende elementer:

• Interview med ledelse

• Observationsstudier

• Tilsynsbesøg hos et fastlagt antal borgere

• Gruppeinterview med 3-5 medarbejdere

De anmeldte tilsyn gennemføres af 2-3 tilsynsførende, som har en sygeplejefaglig baggrund.

Tilsynsrapport

Københavns Kommune Kommunal leverandør hjemmesygepleje

Hjemmesygeplejen Amager

Uanmeldt tilsyn

Tilsyn 2018

HJEMMESYGEPLEJEN AMAGER NOVEMBER 2018

26

Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt det samlede tilsynsresultat, begrundelse for til-synsresultatet, bemærkninger og anbefalinger.

Herefter indeholder rapporten de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. gennemgang af dokumentation, interview med medarbejdere samt tilsynsbesøg hos borgere. For hvert mål foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten.

I forhold til data indsamlet gennem interview af ledelsen er disse beskrevet i tilsynsrapporten for Hjem-meplejen under afsnittet ”Interview med ledelse”.

Sidste del af rapporten indeholder en kort beskrivelse af tilsynets formål og metode samt kontaktoplysnin-ger til BDO.

Forord

Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurde-res ud fra dette.


27

6.0 FAKTA OM TILSYNET

Nedenfor præsenteres tilsynssted samt tilsynets datagrund og metoder kort.

Leverandørens navn og adresse

Hjemmeplejen Amager, Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S

Leder

Anette Gyldengren

Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg

Den 26., 27. og 28. november 2018

Datagrundlag

Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag:

• Interview med ledelsen. (Data herfra er beskrevet i Hjemmeplejens rapport)

• Gennemgang af dokumentation

• Tilsynsbesøg hos 12 borgere

• Interview med 10 medarbejdere (1 social- og sundhedsassistenter, 8 sygeplejersker og 1 so-cial- og sundhedshjælper)

En medarbejder ønsker ikke at deltage i interview, da hun ikke på forhånd var adviseret herom af le-delsen.

En medarbejder kunne ikke kontaktes på tilsynstidspunktet.

Tilsynet i Hjemmesygeplejen Amager omfatter tilsyn i aftentimer.

På grund af fejl fra tilsynets side blev tilsynet ikke anmeldt dagen før. Ved tilsynets ankomst til hjemmeplejen accepterede leder, at tilsynet blev gennemført på trods heraf.

Fordeling af borgerne er sket ud fra udvælgelseskriterierne for tilsynsbesøg, jf. ”Tilsynskoncept 2018, uanmeldte kommunale tilsyn, SUF”.

Tilsynsførende

Gitte Ammundsen, Senior manager og sygeplejerske

Mette Norré Sørensen, Senior manager og sygeplejerske


28

7.0 VURDERING

7.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING

BDO har på vegne af Københavns Kommune gennemført et anmeldt tilsyn i Hjemmesygeplejen Amager.

Den samlede tilsynsvurdering er, jf. beskrivelsen af vurderingsskalaen under afsnit 4.2:

Mindre tilfredsstillende

Ovenstående vurdering gives på baggrund af, at der er observeret doseringsfejl hos en borger.

Derudover er det tilsynets vurdering, at Hjemmesygeplejen har en udfordring i forhold til den sundheds-faglige dokumentation. Der observeres eksempelvis delvise mangler i forhold til helbredstilstandene, og der observeres eksempler på manglende overensstemmelse og dermed rød tråd mellem de visiterede syge-plejeydelser, borgerens aktuelle helbredsmæssige tilstand og den sundhedsfaglige dokumentation. Det er tilsynets vurdering, at manglerne i dokumentationen blandt andet kan medføre, at medicin ikke gives kor-rekt – eksempelvis ved en borger, hvor det observeres, at handlingsanvisning ikke indeholder beskrivelse af, at borger hver lørdag skal have en tablet, der skal gives en halv time før et måltid.

Dokumentationen i forhold til medicindispensering og medicin, der administreres af Hjemmesygeplejen, har ligeledes delvise mangler. Tilsynet bemærker, at i to tilfælde er der tale om manglende opdatering af Fælles Medicin Kort.

I forhold til medicinen ses denne generelt opbevaret på tilfredsstillende måde. Der er tale om enkelte tilfælde, hvor der mangler anbrudsdato på præparatet og navn og cpr-nummer på doseringsæsker.

I forhold til dokumentationen i handlingsanvisninger for sygeplejeydelser, ud over medicin, ses dog meget tilfredsstillende kvalitet i disse.

På baggrund af ovenstående observationer er det tilsynets vurdering, at Hjemmesygeplejen bør rette et fagligt fokus på arbejdsgange og medarbejdernes ansvar og rolle i forbindelse med delegerede sygepleje-opgaver, således at ingen medarbejdere er i tvivl herom.

Borgerne oplever, at de tildelte sygeplejeydelser svarer til deres behov, og at de modtager hjælp til syge-pleje som aftalt. Borgerne er trygge ved hjælpen til sygepleje. Flere borgere mener dog, at kontakten med sygeplejerskerne/assistenterne påvirkes af, at der kommer mange forskellige i hjemmet. Flere borgere oplyser, at man kun kender dagen for, hvornår hjælpen til sygepleje leveres, og ikke et nærmere angivet tidspunkt herfor.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for arbejdsgange ved ændringer i borgernes tilstand samt for, hvorledes der arbejdes med patientjournalen. Tilsynet vurderer dog, at medarbejderne oplever, at der stadig er visse udfordringer med arbejdet heri.

Medarbejderne kan redegøre for, hvordan gældende retningslinjer for medicindispensering anvendes i det daglige arbejde og kan med faglig overbevisning redegøre for de relevante observationer i relation til me-dicinadministrationen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til arbejdet med handlingsanvis-ninger, og at de tilgængelige muligheder for søgning af viden anvendes, som det er tiltænkt. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på betydningen af at bruge kolleger og relevante ressourcepersoner i søgning af viden.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne har et særdeles tilfredsstillende fokus på faktorer, der sikrer respekt for borgernes ønsker og levevis.


29

BDO’s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interview med ledelsen, tilsynets observationer, besøg hos borgeren samt individuelle interviews med medarbejderne.

Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt til-synets faglige viden og erfaring.

7.2 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER

Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til den fremadrettede udvik-ling i Hjemmesygeplejen:

Bemærkninger Anbefalinger

Tilsynet bemærker, at dokumentationen i hel-bredstilstande har mangler.

Tilsynet anbefaler, at der implementeres indsat-ser, således at det sikres, at kvaliteten i helbreds-tilstande lever op til kravene hertil.

Tilsynet bemærker, at der er doseringsfejl hos en borger.

Tilsynet anbefaler, at det italesættes over for medarbejderne, at gældende retningslinjer på me-dicinområdet til enhver skal følges.

Herunder anbefaler tilsynet, at der i dialogen med medarbejderne rettes et fagligt fokus på betydnin-gen af eftertælling af den dispenserede medicin.

Tilsynet bemærker hos to borgere, at der ikke bliver håndteret FMK oplysninger, som det bør ske.

Tilsynet anbefaler, at Hjemmesygeplejen forholder sig fagligt reflekterende til nuværende arbejdsgan-gene i forhold til håndtering af FMK, og herefter foretager vurdering af, hvorledes disse kan forbed-res og tydeligere italesættes over for medarbej-derne.

Det anbefales yderligere, at der i forbindelse med ovenstående sikres tydeliggørelse af medarbejder-nes rolle og ansvar i forhold til delegerede sygeple-jeopgaver.


30

8.0 DATAGRUNDLAG

På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til de enkelte målepunker.

Mål 1: Der er sammenhæng mellem de tildelte ydelser og borgerens behov

Emne Data

Er der taget stilling til / udfyldt under alle 12 problemområder i hel-bredstilstande?

I forhold til 9 helbredstilstande er der taget stilling til alle 12 problemområ-der i helbredstilstande.

I forhold til 3 helbredstilstande observeres delvise mangler. Manglerne vedrø-rer manglende udfyldelse af felter eller manglende ”lukning af øjet”, således at det synliggøres, at der er taget stilling til feltet. I et enkelt tilfælde obser-veres det, at de oprettede problemområder mangler opdatering.

Er der en rød tråd / sammenhæng mellem helbredstilstande, me-dicinoplysninger (me-dicinindikation), ydel-ser og handlingsanvis-ninger i Cura?

Hos 2 borgere har helbredstilstande mangler i en sådan grad, at der ikke er tale om overensstemmelse mellem disse og medicinoplysninger. Eksempelvis ses i helbredstilstande manglende beskrivelse af borgers problemområder, som borger er i medicinsk behandling for – eksempelvis hjertemedicin og blodfortyndende behandling.

Er der sammenhæng mellem de tildelte sy-geplejeydelser og bor-gerens helbredstil-stand?

Herunder: er der taget hånd om observerbare symptomer på hel-bredsskadelige sund-hedsproblemer?

I forhold til en borger er der ikke taget tilstrækkeligt hånd om, at borger skal have medicinsk præparat (Alendronat) en gang ugentligt en halv time før måltidet. Der foreligger ingen dokumentation på dette eller beskrivelser i handlingsanvisning.

I forhold til anden borger observeres manglende sammenhæng i forhold til ydelsen ”Støtte til medicinindtagelse” og hverdagens praksis. I handlingsan-visningen fremgår, at medarbejderen skal sikre korrekt medicinindtagelse. Tilsynet observerer, at medarbejder, som udleverer doseringsæsken, ikke sik-rer, at borger tager medicinen. Dette er ej heller skrevet i besøgsplanen. Medarbejder forklarer tilsynet, at handlingsanvisning skal ændres, da borger godt selv kan varetage opgaven.

I forhold til øvrige borgere ses ikke eksempler på helbredsskadelige sundheds-problemer, der ikke er taget stilling til.

Er der overensstem-melse mellem doku-mentationen af borge-rens helbredstilstande og borgerens aktuelle helbred?

I forhold til 2 borgere ses manglende sammenhæng mellem dokumentationen af borgernes helbredstilstande og borgernes aktuelle helbred, idet dokumen-tationen i helbredstilstande er mangelfuld.

Vurderer borgeren, at den tildelte sygepleje-hjælp svarer til borge-nes behov?

Alle borgere giver udtryk for, at den tildelte sygeplejehjælp svarer til deres behov.


31

Kan medarbejderen redegøre for arbejds-gange ift. tilbagemel-ding ved ændringer i borgerens tilstand (til-bagemelding til leder, læge, sygeplejekoordi-nator)

Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for arbejdsgange ved ændringer i borgernes tilstand.

Medarbejderne udtrykker blandt andet følgende:

• Orienterer sig i dokumentationen, og støtter sig blandt andet op ad denne for at foretage vurdering af ændringen hos borgeren

• Gøre de nødvendige observationer og måle relevante værdier

• Bevidst om at ajourføre dokumentationen – eksempelvis funktionsevne-tilstanden, handlingsanvisninger og helbredstilstande

• Forholder sig til det mest akutte først, efter at have foretaget vurdering heraf. Hvis det er muligt, ændres på den observerede ændring, mens man er der

• Tager kontakt til de relevante samarbejdspartnere – eksempelvis koordi-nationen, visitationen, sygeplejersken eller egen læge

• Tale med borgeren om de observerede ændringer og spørge ind hertil.

Kan medarbejderen redegøre for, hvordan man arbejder med borgerens patientjour-nal

Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der arbejdes med borgerens jour-nal og beskriver, at de efterhånden er blevet fortrolig med systemet.

Medarbejdere udtrykker blandt andet:

• Der er efterslæb fra Cura. Tiden til at udbedre dette bliver ofte udskudt, da der er sygdom og andre opgaver, som skal løftes. Når tiden til udbed-ringen gives på en lørdag, kan det være vanskeligt at indhente de nød-vendige oplysninger, og der er ofte få medarbejdere på vagt en lørdag, ifølge medarbejderen.

• Det kan være problematisk at få helbredsoplysninger, hvis borger har hu-kommelsesmæssige problemer, og ofte er det ikke muligt at få disse op-lysninger fra egen læge.

• Omsorgssystemet understøtter helhedsplejen, den rehabiliterende til-gang og sygeplejeprocessen rigtigt godt.

• Der kan være divergerende forklaringer på, hvad der skal stå hvor. Det kan være udfordrende at finde det rette sted at beskrive en observation. Systemet er ikke altid krystalklart. De mange ændringer og nye versioner har ofte givet anledning til forvirring.

• ”Generelle oplysninger” er et godt arbejdsredskab at orientere sig i, men især her har der været mange ændringer i forhold til, hvad der skal dokumenteres og ikke.

• Hvis en handlingsanvisning ikke er kompliceret, kan det aftales med sy-geplejersken, at social- og sundhedsassistenten opretter denne. Hoved-reglen er dog, at det er sygeplejerskerne, som skal oprette handlingsan-visninger, før en opgave videregives til social- og sundhedsassistenterne.

• Man kan få god sparring fra kolleger og en administrativ medarbejder, som kommer og hjælper aftenpersonalet.

• FSIII-kursus har bidraget til forståelse for systemet.


Tilsynet vurderer, at Hjemmesygeplejen har en udfordring i forhold til at sikre den nødvendige kvalitet i helbredstilstandene.

Tilsynet vurderer, at Hjemmesygeplejen har en udfordring i forhold til at sikre, at der i alle situationer er overensstemmelse mellem de visiterede sygeplejeydelser, borgerens aktuelle helbredsmæssige til-stand og den sundhedsfaglige dokumentation.

Tilsynet vurderer, at borgerne oplever, at de tildelte sygeplejeydelser svarer til deres behov.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for arbejdsgange ved ændringer i borgernes tilstand samt for, hvorledes der arbejdes med patientjournalen. Tilsynet vurderer dog, at medarbejderne ople-ver, at der stadig er visse udfordringer med arbejdet heri.


32

Mål 2: Der er sammenhæng mellem de tildelte og leverede ydelser

Emne Data

Har borgeren modta-get de senest plan-lagte besøg?

Alle borgere giver udtryk for at have modtaget de senest planlagte besøg.

En borger kommer i sygeplejeklinikken dagligt, undtagen lørdag og søndag. Borger er meget glad for dette, da det er med til at fastholde borger i at komme lidt ud hver dag. Borger oplever herved at få motioneret og brudt sin ensomhed.

Tilsynet møder en medarbejder, som interviewes på stedet. Medarbejder for-klarer, at hun først lige vil ringe til den næste borger og fortælle, at hun bli-ver lidt forsinket.

Tilsynet taler med en anden medarbejder, som oplyser, at der ikke er aftaler om, at man ringer, hvis man bliver forsinket. Dette er en individuel vurdering fra borger til borger. Borgerne får typisk besked på, at man kommer mellem 8-14. Medarbejder mener, at man i Hjemmesygeplejen burde tilstræbe at være mere serviceminded, og dermed give borgerne en mere præcis melding på, hvornår hjælpen til sygepleje bliver leveret. Det er medarbejderens ople-velse, at dette ville øge borgertilfredsheden og sagtens ville kunne lade sig gøre i praksis.


Tilsynet vurderer, at borgerne oplever, at de modtager hjælp til sygepleje som aftalt.

Mål 3: Kvaliteten af medicindosering er tilfredsstillende

Emne Data

Overholder medicindo-kumentationen gæl-dende retningslinjer, herunder:

• Er FMK oplysninger hentet ned?

• Er aktuelle adviser behandlet?

• Fremgår medicin der dispenseres i doseringsæske i kortet ‘Dispense-ring’ under feltet ‘Medicin dispense-ret til pillebokse?

• Fremgår pn medi-cin i kortet ’pn ad-ministration’?

• Er der sat givnings-tider på præpara-tet?

• Fremgår enkeltdo-sis og maksimal døgndosis for pn medicin?

• Er der oprettet en handlingsanvisning

Tilsynet observerer følgende:

• Der er oprettet handlingsanvisning på medicindispensering og støtte til indtagelse af medicin. Det fremgår dog ikke af handlingsanvisning for støtte til indtagelse af medicin, at en tablet om lørdagen skal gives en halv time før måltidet

• Der er ikke hentet FMK oplysninger ned. Tilsynet kontakter sygeplejer-sken, som ikke umiddelbart kan se, at der er taget hånd om opgaven. Borger kommer fast i klinik, og får sin medicin dispenseret hver 14. dag. Den manglende handling på FMK oplysningen drejer sig om en ordination på øjendråber. Der er ikke oprettet en ydelse på indsatsen, og der er ikke dokumenteret noget sted i journalen eller sendt besked til Hjemme-plejen i forhold til opgaven. Der foreligger ikke handlingsanvisning. Syge-plejersken, som tilsynet taler med, vil følge op på dette.

• Det fremgår, at FMK ikke er hentet ned. Det beskrives under ”Observati-oner”, at denne FMK besked først er kommet efter, at pillerne er blevet dispenseret dags dato, og at der skal ske en efterdosering dagen efter, idet der skal en ekstra tablet i om aftenen. Denne procedure finder tilsy-net acceptabel, men undrer sig over, at der ikke sendes en aftensygeple-jerske ud og dispenserer den ekstra tablet om aftenen, således at ordi-nationerne kan blive udført. Der er medicin i boligen, da det er et præ-parat, som borger får allerede. Tilsynet taler med aftensygeplejerske om denne indsats og får oplyst, at hun ikke er bekendt med opgaven, og at der ikke altid er tid til at tjekke FMK oplysninger i hver vagt.

• Handlingsanvisning på støtte til medicinindtagelse er umiddelbart ikke relevant mere, idet der i borgerens besøgsplan står beskrevet, at dose-ringsæsken udleveres, og borger selv klarer sin medicin. Tilsynet over-værer medicingivning i hjemmet under besøget. Medicinen gives, som det beskrives i besøgsplan, og ikke som handlingsanvisning.


33

for ydelsen ’Medi-cindispensering?

Der observeres manglende stillingtagen til borgers ”Cave medicin” hos 4 bor-gere.

Er medicinen, inkl. Den dispenserede, op-bevaret i overensstem-melse med gældende retningslinjer, herun-der:

• Er doseringsæsker og andre behol-dere med ophældt medicin mærket med borgerens navn og CPR. Nr.?

• Opbevares aktuel medicin adskilt fra PN medicin og ikke aktuel medicin?

Hjemmesygeplejen anvender medicinkasser, og der ses en meget tilfredsstil-lende orden og opbevaring af medicin ved brug af de relevante poser til for-målet.

Hos 3 borgere ses doseringsæsker uden navn og cpr-nummer.

Er der overensstem-melse mellem ’Vis samlet antal piller’ i kortet ’Dispensering’, og antallet af tabletter i doseringsæsken?

Der bemærkes hos en borger, at der ligger en doseringsæske i ”Mappe 1”, hvor en lørdags-doseringsæske ikke er taget. Det undersøges i dokumentatio-nen, om der skulle være sket en fejl i forhold til, at borger ikke har fået denne udleveret, eller om der måske er doseret en æske for meget. Dette kan ikke læses ud af dokumentationen. Sygeplejerske oplyser, at der kan være risiko for, at en medarbejder har taget en forkert doseringsæske om lørdagen. Tilsynet bemærker, at netop om lørdagen varierer medicinen fra øvrige ugedage. Det er ikke muligt for tilsynet at undersøge sagen nærmere.

Der konstateres doseringsfejl hos en borger, idet der er doseret en tablet for meget kl. 12.00 og en tablet for lidt kl. 18.00.

Hvis borgeren får kom-plekse risikosituations-lægemidler (såsom fx Marevan og Metho-trexat) følger der en anvisning til håndte-ring af disse i en hand-lingsanvisning?

En borger får risikosituationslægemiddel, og der ses udarbejdet handlingsan-visning herpå.

Kan medarbejderen re-degøre for, hvordan de håndterer borgerens medicin?

Kender og anvender medarbejderen de gældende retningslin-jer for medicindispen-sering, herunder:

Medarbejderne kan redegøre for, hvordan gældende retningslinjer for medi-cindispensering anvendes i forbindelse med håndtering af borgers medicin.

I medarbejdernes redegørelse af, hvorledes der sker medicindispensering, fremhæver medarbejderne blandt andet:

• Kendskab til retningslinjerne. Beskriver systematisk arbejdsgang i for-hold til alle de observationer, der er nødvendige ved medicindispense-ringen

• Opgaven opstartes ved kontrol af, om FMK og LMK stemmer overens

• Søger de informationer, der er brug for via Cura, før en dispensering startes. Eksempelvis hvor er medicinen, hvordan opbevares den, hvem bestiller medicinen

• OBS på, om der er nye svar på blodprøver • Eftertæller altid


34

• Ophældning af me-dicin til en periode ad gangen?

• Medicindispense-ring i æske?

• Dosisdispensering?

• Observation af bi-virkninger

• Efterdoseringer – forekommer ikke. Der doseres kun til hele æsker • Sætter altid doseringsæskerne i den rigtige dags-rækkefølge. • Involvering af borger

• Kontrol af, om der er fejl og mangler i boksen – eksempelvis, om der er de rigtige poser til korrekt opbevaring

• Sikrer, at der er nok medicin til 14 dage

• Sikrer, at medicin ikke er for gammelt

• Sikrer, at æskerne er tomme før ophældning

• Sikrer, at der er nok tabletter til næste dispensering.


Tilsynet vurderer, at dokumentationen i forhold til medicindispensering har delvise mangler.

Tilsynet vurderer, at medicinen generelt opbevares på tilfredsstillende måde.

Der konstateres doseringsfejl hos en borger.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for, hvordan gældende retningslinjer for medicindi-spensering anvendes i det daglige arbejde.

Mål 4: Kvaliteten af medicinadministration/injektion er tilfredsstillende

Emne Data

Overholder medicindo-kumentationen gæl-dende retningslinjer, herunder:

• Er FMK oplysninger hentet ned?

• Er aktuelle adviser behandlet?

• Fremgår anden medicin (fx øjen-dråber, insulin) i kortet ’Dispense-ring’ under feltet ’Anden medicin’1?

• Fremgår pn medi-cin i kortet pn ad-ministration’?

• Er der sat givnings-tider på præpara-tet?

• Enkeltdosis og maksimal døgndo-sis for pn medicin

Er der oprettet en handlingsanvisning for de enkelte ydelser?

Dokumentationen i forhold til medicinadministration har delvise mangler.

Der observeres følgende:

• Manglende handlingsanvisning for påsmøring af creme for hudlidelse. Til-synet bemærker, at ydelsen er delegeret til basisgruppen.

• Der er ikke overensstemmelse mellem medicinskema og handlingsanvis-ning for øjendrypning. Medicinskema mangler tydelig beskrivelse af, om der er tale om øjendrypning i begge øjne eller ej. I handlingsanvisningen fremgår det, at der skal dryppes i begge øjne.

Hos en borger, som skal have påsat smerteplaster hver 3. dag, er der udar-bejdet handlingsanvisning, og der foreligger administrationshistorik herpå.

1 Feltet ’Anden medicin’ er kun aktivt, hvis borgeren samtidigt får ’Medicin dispenseret til pillebokse’. Anden medicin står ellers dokumenteret under ’Fast administration’


35

Er ’Anden medicin’ (medicin der ikke di-spenseres i æsker) op-bevaret i overensstem-melse med

gældende retningslin-jer:

• Er ’Anden medicin’ fx insulinpen og øjendråber, mær-ket med borgerens navn og anbruds-dato?

• Er medicinen op-bevaret korrekt i forhold til indlægs-seddel og adskilt fra ikke aktuel me-dicin

Medicin, der ikke er dispenseret i æsker, er generelt opbevaret i overens-stemmelse med gældende retningslinjer.

I et enkelt tilfælde ses manglende anbrudsdato på øjendråber.

Kan medarbejderen re-degøre for de observa-tioner, der skal gøres hos borgeren i forhold til medicinadministra-tion/ injektion jf. gæl-dende retningslinjer?

Medarbejderne kan beskrive relevante observationer i forbindelse med medi-cinadministration.

Medarbejderne beskriver ovenstående i forhold til eksempelvis øjendrypning, smerteplastre, insulingivning og påsmøring af salver.


Tilsynet vurderer, at dokumentation og opbevaring af medicin, der administreres af Hjemmesygeple-jen, har delvise mangler.

Medarbejderne kan med faglig overbevisning redegøre for de relevante observationer i relation til me-dicinadministrationen.

Mål 5: Kvaliteten af sygeplejeydelser (ud over medicin) er tilfredsstillende

Emne Data

Er planen for ydelserne beskrevet tilfredsstil-lende i handlingsanvis-ningerne?

(fagligt mål, handlin-ger, evt. link til PPS eller andre faglige in-strukser, dato for op-følgning)

Giver ’Observationer’ et billede af, hvilken effekt ydelserne/hand-lingsanvisningerne har for borgers helbredstil-stand?

I forhold til sygeplejeydelser ud over medicin er der udarbejdet de relevante handlingsanvisninger.

Der ses eksempelvis handlingsanvisninger på kompressionsbehandling, anlæg-gelse af katheter og ventilskift ved katheter.

Under ”Observationer” ses faglige beskrivelser heraf.

Tilsynet bemærker, at der under ”Observationer” bliver spurgt ind til fra en sygeplejerske, om opgaven stadig er delegeret til basisgruppen, da sygeple-jersken havde opgaven på sin køreliste en dag.


36

Er der overensstem-melse mellem den be-handling der står doku-menteret i handlings-anvisninger og de leve-rede sygeplejeydelser?

(sidder forbindinger rigtigt, er såret be-handlet efter planen mv.)

Der observeres ikke eksempler på uoverensstemmelse mellem den dokumen-terede behandling i handlingsanvisninger og de leverede sygeplejeydelser.

Er borgeren tryg i for-bindelse med hjælp til sygeplejeydelser?

Borgerne udtrykker tryghed ved modtagelse af sygeplejeydelser.

En terminal borger oplyser, at han er meget tryg, fremhæver sit nødkald og den hurtige hjælp, der leveres efter, at der er kaldt på dette. Borger frem-hæver desuden, at han er tryg ved den hjælp og støtte, der gives til hans hu-stru. Hustru er meget krisepræget og påvirket af sin mands helbredssitua-tion. Hustru har faste samtaler med sygeplejersken.

Anden borger beskriver, at det er meget trygt at kunne ringe efter sygeple-jersken, når der er problemer med kateteret. Borger oplever, at der reage-res hurtigt på anmodning om hjælp.

En tredje borger har bemærket, at nogle medarbejdere anvender handsker, når der skal påsmøres creme på huden – andre gør ikke.

Kender medarbejderen de udarbejdede hand-lingsanvisninger for de ydelser, som medar-bejderen skal levere - og følger medarbejde-ren op på dem?

Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der søges informationer i hand-lingsanvisninger, inden en ydelse leveres. Medarbejderne har kendskab til krav i forhold til opfølgning på handlingsanvisninger.

En medarbejder oplyser, at det ikke er hendes opgave at følge op på hand-lingsanvisninger, da hun er social- og sundhedshjælper.

Medarbejdere oplyser, at de har forståelsen af, at det primært er sygeplejer-skernes opgave og ansvar at følge op på handlingsanvisninger.

Kan medarbejderne re-degøre for hvilke og hvordan de bruger gæl-dende instrukser i det daglige arbejde?

Medarbejderne henviser til brugen af VAR og kommunens eget drev.

Yderligere beskriver medarbejderne, at viden og faglig sparring sker med kol-leger, ledere og kvalitetssygeplejersken - eller ved at søge viden på nettet – eksempelvis bruge Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller ProMedicin.


Tilsynet vurderer, at dokumentationen i handlingsanvisninger for sygeplejeydelser ud over medicin er meget tilfredsstillende.

Tilsynet vurderer, at borgerne er trygge ved hjælpen til sygepleje.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til arbejdet med handlingsanvisninger, og at de til-gængelige muligheder for søgning af viden anvendes, som det er tiltænkt. Tilsynet vurderer, at medar-bejderne har fokus på betydningen af at bruge kolleger og relevante ressourcepersoner i søgning af vi-den.


37

Mål 6: Borgeren oplever god kontakt til medarbejderne og respekt i hverdagen

Emne Data

Oplever borgeren en god kontakt med syge-plejerskerne og re-spekt i hverdagen, her-under:

• At aftaler overhol-des, herunder at sygeplejerskerne kommer som aftalt eller der gives be-sked om ændrin-ger?

• Respektfuld tiltale og kommunikation?

• At sygeplejer-skerne udviser re-spekt for borge-rens levevis?

•

Borgerne beskriver god kontakt med de medarbejdere, der udfører sygeple-jeopgaver.

Flere borgere mener dog, at idet der kommer mange forskellige medarbej-dere, så kender man ikke hinanden så godt. Fokus er på at levere sygepleje-opgaven. En borger har ligeledes gennem en længere periode oplevet svin-gende kontinuitet, men synes, at der er rettet op herpå nu.

Borgerne udtrykker generelt, at de ikke kender tidspunktet for hjælpen til sygepleje, men kun ved, hvilken dag hjælpen leveres.

Tilsynet bemærker, at en medarbejder oplyser, at der i borgers journal er angivet kontaktpersoner, der ikke længere er ansat. Ifølge medarbejderen kniber det med at få ajourført den slags oplysninger.

Kan medarbejderen forklare, hvilke (even-tuelle) ønsker borge-ren har i forhold til til-taleform, respekt og levevis?

Medarbejderne beskriver, hvorledes der sikres respekt for den enkelte borger og dennes levevis.

Medarbejderne fremhæver fokus på følgende:

• Respekt for, at det er borgers hjem, man kommer i

• Præsentere sig, tage overtøj af og overtrækssko på burde være børne-lærdom for alle

• Starter altid med en indledende dialog med borgeren. Fortælle, hvorfor man kommer, og i nogle situationer også spørge, om det er ok

• Spørge ind til symptomer til sygdom eller tale om andre ting, for derved at kunne observere almentilstand og den kognitive tilstand

• Fokus på borgerens grænser

• Sikrer, at borgerne siger nej på et informeret grundlag

• Fokus på kulturel baggrund – bruge det etniske ressourceteam. En re-præsentant har været ude at fortælle om, hvordan teamet kan bruges, ifølge medarbejder

• Tale tydeligt og langsomt

• Tage individuelle hensyn alt efter borgers helbredsmæssige udfordringer

• På borgerens præmisser skal hjælpen leveres

• Kontinuiteten har stor betydning for borgerne. De knytter sig til medar-bejderne. Kontaktpersonssystemet har en kæmpe betydning – især for de mest sårbare borgere.

• Medarbejder oplever, at man pt. har svært ved at levere den kontinui-tet, der burde være i levering af ydelserne. Medarbejder møder mange borgere, som kommenterer på, om man nu også er den, som kommer næste gang.

• Den nonverbale kommunikation er vigtig. For mange spørgsmål kan skabe utryghed og forvirring.

• Tale om emner, der relaterer sig til langtidshukommelsen, idet det gæl-der om ikke at skabe situationer, hvor borger får nederlag

• Fokus på helhedsplejen er vigtig. Sikre sig, at der bliver taget hånd om eventuelle løse ender. Være bevidst om, at borgerne typisk har mange kontakter i kommunen, og dette kan skabe forvirring hos dem


38


Borgerne beskriver god kontakt med de medarbejdere, der udfører sygeplejeopgaver. Kontinuiteten kan ifølge borgerne dog være svingende.

Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på faktorer, der sikrer respekt for borgernes ønsker og levevis.


39

9.0 TILSYNETS FORMÅL OG METODE

9.1 TILSYNETS FORMÅL

Københavns Kommune har i ”Tilsynskoncept 2017” fastlagt rammen for tilsynene og her præciseres det, at et væsentligt formål med de uanmeldte/anmeldte kommunale tilsyn er at understøtte og forbedre kva-litetsudviklingen i indsatserne. Der er derfor et stærkt fokus på læring og kvalitetsforbedring i tilsynene.

Indholdet i tilsynene skal afspejle de væsentlige punkter vedrørende kvaliteten i den leverede indsats.

Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, hjemmeplejens referenceramme, herunder vedtagne kvalitetsstandarder og gældende praksis.

9.2 METODE

BDO’s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager af-sæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang.

Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets res-sourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med hen-blik på at få overensstemmelse mellem borgernes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledel-sens muligheder og rammer.

Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktu-reret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har ud-gangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner.

De anvendte metoder er henholdsvis interview med ledelse, individuelle interview med medarbejdere, gennemgang af dokumentation samt tilsynsbesøg hos borgerne. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som bor-gerne modtager.

Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på den konkrete dataindsamling samt det foreliggende bag-grundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger.


40

9.3 VURDERINGSSKALAEN

Der arbejdes ud fra følgende vurderingsskala:

Samlet vurdering

1 Særdeles tilfredsstillende

• Der findes ikke fejl og mangler eller at de fundne forhold kun har yderst ringe risiko for borgeren. Kategorien anvendes, hvis der findes et godt, solidt og systematisk kvalitets-arbejde på enheden

2 Godt og tilfredsstillende

• Kategorien anvendes, hvis der kun findes få fejl og mangler, som ikke har nogen særlig risiko for borgeren. Fejlene er som hovedregel lokaliseret på forskellige områder og kan korrigeres i løbet af kort tid. Der findes et solidt kvalitetsarbejde på enheden, men der mangler enkelte forhold for at det er helt optimalt. Der er fulgt op på sidste års til-syn.

3 Mindre tilfredsstillende

• Der findes forhold med risiko for borgerens helbred og autonomi, men det drejer sig ikke om alvorlige fejl. Enkeltstående fejl med mere alvorlig risiko kan også medføre denne konklusion.

• Der findes et kvalitetsarbejde på enheden, men der mangler nogle forhold for at det er tilfredsstillende og systematisk nok.

4 Alvorlige fejl og mangler med stor risiko for borgernes helbred og autonomi






5 Alvorlig kritik






Forskellen fra kategori 4 til 5 er, at hvis der er fare for borgernes sikkerhed i en sådan grad, at det er nødvendigt, at der omgående gribes ind er resultatet kategori 5.


41

9.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE

Tilsynene afholdes over 3 dage. Ved tilsynets begyndelse aftales forløbet konkret med leder, således at det tager størst muligt hensyn til såvel borgernes som medarbejdernes hverdag.

Uanset det konkrete forløb, vil et anmeldt tilsyn indeholder følgende elementer:

• Interview med ledelse

• Gennemgang af dokumentation

• Tilsynsbesøg hos borgere

• Interview med medarbejdere

De anmeldte tilsyn gennemføres af 2-3 tilsynsførende, som har en sygeplejefaglig baggrund.


42

10.0 YDERLIGERE OPLYSNINGER

BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet.

BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommu-ner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, her-under aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling.

BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Claus Syberg Henriksen __________________________ Center for Kvalitet og Sammenhæng Afdeling for Data og Analyse Sjællandsgade 40 2200 København N Telefon: 3530 3724

E-mail [email protected]

mailto:[email protected]


43

11.0 BILAG - HØRINGSSVAR FOR OP-KLARENDE FEJL OG INFORMATIO-NER

Jeg har umiddelbart ikke nogen kommentarer Annette W Gyldengren Hjemmeplejeleder


44

12.0 BILAG – FORMEL HØRING

Høringssvar: Tilsynsrapport

Uanmeldt tilsyn den 26, 27, 28. november 2018 hos Hjemmeplejen Amager, Københavns Kommune

Ældrerådet har noteret sig, at den samlede tilsynsvurdering er:

Godt og tilfredsstillende

hvilket Ældrerådet finder er en fin vurdering.

Med venlig hilsen

Kirsten Nissen Lise Helweg

Formand Formand Omsorgsudvalget

| UANMELDT ORDINÆRT TILSYN, HJEMMEPLEJEN AMAGER

Partneransvarlig

BIRGITTE HOBERG SLOTH

Partner

m: 2810 5680

e: [email protected]

Projektansvarlig

GITTE AMMUNDSEN

Senior Manager

m: 4189 0406

e: [email protected] www.bdo.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirk-somhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med be-grænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uaf-hængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 74.000 medarbejdere i mere end 160 lande.

Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70.

Documents

Tilsynsrapport Københavns Kommune · 2019-08-02 · Københavns Kommune, Hjemmeplejen Amager, Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København Leder Anette Gyldengren Dato for tilsynsbesøg