TRIN FOR TRIN – TIL LÆREREN · 3. Konceptbeskrivelse af deres idé Også her er der opgaveark til eleverne, som leder dem igennem processen. Grupperne skal forberede sig på at

talknuserTRIN FOR TRIN – TIL LÆREREN

2

TALKNUSERTRIN FOR TRIN – TIL LÆREREN

Oversigt over forløbetForløbet kan variere alt efter, om du vælger, at eleverne skal arbejde med et eller to emner, og om du vælger innovations-delen til eller fra. Nedenfor skitseres et forløb med et emne og innovation.

Intro• Introducér emnet for eleverne i interfacet www.talknuser.dk

• Dan makkerpar

Statistik - FART og CYKELHJELM• Uddel opgaveark til eleverne

• Eleverne løser opgaver knyttet til emnet vha. interface, opgaveark, datasæt og en computer

• Lokal dataindsamling (valgfrit modul i CYKELHJELM)

Innovation• Sammensæt makkerparrene i grupper af fire personer

• Uddel skabelon til konceptbeskrivelse, vejledning og bilagsark til gruppen – 1 sæt pr. gruppe

• Grupperne laver en konceptbeskrivelse af deres idé

Afrunding• Eleverne præsenterer og argumenterer for deres valg af problem og målgruppe

• Eleverne præsenterer deres løsningsidé ud fra deres konceptbeskrivelse

Du kan vælge at lade eleverne arbejde med emne nr. to, inden de skal arbejde videre med at finde en løsning. På den måde vil variationen af problemer, de kan behandle kreativt, også blive større.

Det skal du bruge

• Computere – 1 pr. makkerpar

• Smartboard/projektor

• GeoGebra og Excel på elevernes computere

• Print af opgaveark til emnet – min. 1 sæt pr. makkerpar

• Print af opgaver, konceptbeskrivelse og bilagsark til innovation – 1 sæt pr. gruppe

• Sakse og post it/papir til innovation

vejledende Tidsramme

• Gennemregning af ét emne – 5-6 lektioner

• Lokal dataindsamling – 4-6 lektioner

• Innovation – 3-4 lektioner

• Fremlæggelse – 2 lektioner

3


De matematiske opgaver i Talknuser er samlet i to emner: FART og CYKELHJELM. Vi anbefaler, at man lader alle elever arbejde med ét og samme emne af gangen, idet det gør det nemmere for dig at støtte dem og lave fælles opsamlinger undervejs.

Det matematikfaglige indhold varierer i de to emner, og vi anbefaler, at du kigger de respektive opgavesæt samt den uddybende vejledning her i guiden igennem inden undervisningen. Du kan også danne dig et overblik over det faglige indhold i oversigten over Fælles Mål på lærersiderne.

Digitale hjælpemidler

Både FART og CYKELHJELM forudsætter, at eleverne kan arbejde i Excel. Datasættet præsenteres i Excel og opsummerer store mængde data på en sådan måde, at eleverne kan vælge faktorer til og fra, når de skal diagrambehandle. De kommer til at arbejde en del med pivottabeller som analyseværktøj, og opgaverne gør brug af klassiske diagramtyper som kurvediagram, søjlediagram og 100 % søjlediagram

I FART skal eleverne arbejde med en udviklet GeoGebra-model, hvorfor det er vigtigt, at eleverne også har installeret GeoGebra på deres computere.

I Matematikværktøjer kan eleverne hente hjælp til, hvordan de skal arbejde med pivottabeller og de førnævnte diagramtyper.

Lokal dataindsamling

Under CYKELHJELM er der en opgave, der handler om, at eleverne skal indsamle deres egne data om, hvorfor folk kører med eller uden cykelhjelm. Opgaven er valgfri, og emnet kan gennemføres både med og uden. Hvis du vælger denne del til, er der både en Spørgeskemaguide samt en Excel-skabelon, som de kan bruge til at bearbejde deres indsamlede data med.

Gruppesammensætning

Forbered sammensætningen af makkerpar og grupper inden undervisningen. Hvis I skal arbejde med innovations-delen, kan det være en idé at danne grupper af 4 personer fra begyndelsen. Det anbefales stadig, at de i den første del arbejder makkervis inden for den nedsatte gruppe, så flest mulige får hands on med opgaveløsningen.

IntroStart med at rammesætte forløbet og det valgte emne for eleverne ved hjælp af interfacet. Fortæl, at de skal knuse tal til fordel for trafiksikkerheden i Danmark. At de skal arbejde med aktuelle, virkelige ulykkestal og undersøgelser for gennem deres egne undersøgelser at nå frem til, hvad man kan gøre for at gøre trafikken mere sikker og redde liv. Du kan evt. fortælle dem om, hvordan de data, de skal arbejde med, er blevet til.

4


En Talknuser skal lære:

- At arbejde problemorienteret med national ulykkesstatisk og undersøgelser

- At behandle større datasæt vha. digitale værktøjer

- At anvende funktioner, vurdere matematiske modeller og statistiske undersøgelser

- At arbejde innovativt og give bud på løsninger

- At analysere og vurdere risici i trafikken – inkl. deres egen adfærd

Opgaveløsning: FART og CYKELHJELMTil begge emner hører der 7 opgaveark sat op som printvenlige pdf’er. Alle opgaveark indledes med, at eleverne skal formulere en hypotese og dermed sætte deres førfaglige viden i spil. Dernæst skal eleverne fortsætte med at løse en række opgaver. Eleverne skal via interfacet hente de data og de hjælpeværktøjer, de får brug for undervejs.

Idéen er, at eleverne samler og noterer de konklusioner, de når frem til på et konklusions-ark, som er en del af det første opgaveark. Det er også her de afslutningsvis skal opstille en problemstilling samt en målgruppe.

Vi anbefaler, at der løbende samles op i klassen evt. efter, at eleverne har arbejdet sig igennem et opgaveark. Nogle af opgaverne vil være udfordrende for eleverne og vil måske kræve en fælles gennemgang. Ligesom opsamlingen er en måde at sikre, at eleverne ikke kommer til at lave fejlkonklusioner undervejs.

InnovationInnovationsdelen går ud på, at eleverne skal nå frem til en løsning på det problem, de har formuleret. Processen ser således ud:

1. Idé og udvælgelse

2. Valg af løsningsrum: LOVE & REGLER, DESIGN & TEKNIK og OPLYSNING & KAMPAGNE

3. Konceptbeskrivelse af deres idé

Også her er der opgaveark til eleverne, som leder dem igennem processen.

Grupperne skal forberede sig på at fremlægge deres idé for klassen. Til det skal de lave en konceptbeskrivelse, hvor de arbejder i dybden med deres valgte idé. Til hvert løsningsrum følger en skabelon til konceptbeskrivelseen samt forskellige bilagsark. Alle bilagsarkene indeholder kort, som grupperne skal klippe ud og bruge som input til deres diskussioner. Alt er at finde på interfacet.

5


AfrundingAfslutningen af forløbet vil afhænge af, om eleverne har arbejdet med både statistik- og innovationsdelen, og om de har løst opgaver til begge emner under statistik eller kun ét. I alle scenarier er det vigtigt, at forløbet bliver afrundet.

Alle makkerpar vil på deres konklusionsark være nået frem til en problemstilling og en målgruppe. Minimumsudgaven af afrundingen er, at disse bliver præsenteret for klassen. Det centrale er, at eleverne skal argumentere for deres valg. Her vil det være en idé, hvis eleverne inddrager nogle af deres diagrammer til at understøtte deres argumenter.

Fremlæggelse af løsninger

Har I arbejdet med innovation, skal grupperne naturligvis præsentere deres bud på en løsning. Lad hver gruppe forberede en præsentation ud fra deres konceptbeskrivelse. Bed grupperne tage stilling til, hvordan de vil fremlægge deres idé for klassen. Skal det være i en PowerPoint, som Prezi, en planche eller andet.

6


FART – opgave for opgaveForløbet i opgaverne er en undersøgelse af, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. På hvilke veje opstår der flest ulykker, og hvor sker de mest alvorlige? Efterfølgende skal eleverne undersøge, hvem der oftest kører for stærkt, og hvornår de gør det.

1 - ProblemformuleringÅbningsarket indleder opgaverne, og eleverne introduceres til emnerne fart, ulykker og dødsfald i trafikken. Eleverne får at vide, at mange ulykker skyldes, at folk kører hurtigere i biler, end man må.

Hypotese

Eleverne skal – i plenum eller i makkerpar – svare på fire spørgsmål. Svarene gør det ud for fire delhypoteser, der kan være styrende i forhold til det videre arbejde. Hvis I tidligere har arbejdet med hypoteseformulering, kan I bruge de fire delhypoteser til at formulere en overordnet hypotese.

• Hvor sker der flest ulykker?

• Hvor sker der flest dødsulykker?

• Hvem er involveret i flest ulykker?

• Hvem kører oftest for stærkt?

En forklaringsboks introducerer hypotesen som en ikke-bevist forklaring på noget, man gerne vil undersøge. Hypotesen skal give mulige forklaringer på udviklingen i fart og bilulykker.

Konklusionsark

Dette ark indeholder en løbende notering af konklusioner fra de forskellige opgaver. Når alle opgaver er løst, skal eleverne opstille Problem og Målgruppe ud fra en faglig argumentation. Disse fungerer som afrunding på hele opgaverækken og er det, de skal arbejde videre med i innovationsdelen.

2 - Introduktion De indledende opgaver bygger på data over alle trafikulykker, alle bilulykker, alle dødsfald og alle dødsfald i bilulykker i årene 2009-2013. Bilulykker defineres som en ulykke, hvor der er en bil involveret: påkørsel, kollision, eneuheld og så videre.

Formålet med opgavearket er, at eleverne begynder arbejdet med visualisering af udvikling i data. Eleverne skal forstå forskellen på absolut risiko i trafikken og relativ risiko ved procentregning. Det skal nuancere elevernes oplevelse af risiko og fare i trafikken.

Hypotese

Eleverne diskuterer og gætter på, hvor mange, der dør i trafikken om året, og hvor mange af dem, der dør i bilulykker.

7


0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

2009 2010 2011 2012 2013

Ant

al ti

lska

deko

mne

PDF1 – Alle ulykker, bilulykker, dødsfald og dødsfald i bilulykker

Sum af Alle ulykker

Sum af Alle dræbte

Sum af Dræbte i bilulykker

Sum af Bilulykker

Ulykker og dødsulykker

Opgave 1 Diagram

Udviklingen, der er illustreret i diagrammet, er generelt faldende. Bilulykker udgør en stor del af alle ulykker. Dræbte i bilulykker udgør næsten alle dræbte i trafikulykker.

Opgave 2 Aflæsning

Der var flest bilulykker i 2009. Der var 3.097 ulykker i 2009.

Alle ulykker, bilulykker, døds-fald og dødsfald i bilulykker

8


Opgave 3 og 4 Beregning

Tabellen udfyldes. Den procentvise andel finder eleverne ved procentregning.

Opgave 5 Aflæsning

Der var flest bilulykker i procent ud af alle ulykker i 2011. Der var 75,5 % bilulykker.

Opgave 6 Aflæsning

Dræbte i bilulykker udgjorde den største procentdel af alle dræbte i 2009, hvor dødsfald i bilulykker udgjorde hele 76,6 % af alle dræbte i trafikulykker.

Opgave 7 Vurdering

2009 var det mest risikofyldte år. Der var både flest trafikulykker og bilulykker. Kom man ud for en bilulykke, var risikoen for at dø marginalt størst. Det er blevet relativt sikrere de sidste par år. Der er også færre, der dør i bilulykker – både relativt og absolut.

Opgave 8 Konklusion

Dødsulykker i trafikken opstår som oftest i bilulykker. Hvis det ikke udelukkende skyldes bilernes høje fart, kan dødsulykker opstå i højresvingsulykker, ved påkørsel og andet.

Opsamling

Tag en diskussion i plenum og saml op på opgaverne. Hvad er dødsårsager, hvad er risiko, og forstår eleverne forskellen på relativ og absolut risiko? Reflektér over bilers betydning for det generelle ulykkesbillede. Og hvad kan forklaringer være for de dødsfald, der ikke opstår i bilulykker?

Årstal Alle ulykker Bilulykker Procent Alle dræbte Dræbte i bilulykker

Procent

2009 4.174 3097 74,2 % 303 232 76,6 %

2010 3.498 2573 73,6 % 255 188 73,7 %

2011 3.525 2663 75,5 % 220 164 74,5 %

2012 3.124 2316 74,1 % 167 124 74,3 %

9


3 - Fart og risikoEleverne bliver bedt om at undersøge sammenhængen mellem overskridelser af fart-grænserne og risikoen for at blive involveret i en dødsulykke. Formålet med opgaverne er, at eleverne bliver i stand til at aflæse forskellige matematiske modeller og vurdere resultaterne.

Hypotese

Ved 70 kilometer i timen ved påkørsel er en fodgænger 100 % sikker på at dø.

Fart og risiko for ulykker

Formålet med de næste opgaver er at kunne afkode og bruge en matematisk model til at analysere en hypotese. Opgaverne forsøger at illustrere risikoen ved at køre for stærkt og årsagen til fartgrænser på vejene. Arbejdet tager udgangspunkt i en matematisk model i GeoGebra, der forestiller sammenhængen mellem fart og risiko for dødsulykker. Sørg for, at eleverne har downloadet GeoGebra på deres computere og gennemgå eventuelt modellen på tavlen, inden eleverne arbejder med den.

Kurven har to skydere: en for den gældende fartgrænse og en for den kørte hastighed. Man indstiller fartgrænsen efter, om man undersøger byvej, landevej eller motorvej.

X-koordinatet i modellen er bilens kørehastighed. Y-koordinatet er risikoen for, at føreren af en personbil bliver involveret i en ulykke, der ender med dødsfald. Det er altså et udtryk for farligheden af den enkelte bilists kørsel.

Eleverne får at vide, at der altid er en naturlig risiko ved at køre bil. Risiko 1 er derfor udtryk for den risiko, der er til stede, når man kører efter fartgrænsen på den specifikke vejtype.

Eleverne introduceres for de forskellige fartgrænser. De får at vide, at fartgrænser er fastsat ud fra en vurdering af, hvor hurtigt man kan køre på en vej, uden at det bliver farligt.

Opgave 1 Undersøgelse

Det er mere farligt at køre 57 km/timen på en byvej end 117 km/timen på en motorvej, hvor man må køre 110 km/timen, fordi fartoverskridelsen relativt er meget større på byvejen end på motorvejen. Derfor er risikotilvæksten også større.

10


Opgave 2 Tabel

Eleverne bruger modellen til at udfylde tabellen:

Første kolonne udfyldes ved, at modellen indstilles, så y = 2. Aflæs y-koordinatet.

Anden kolonne udfyldes ved, at de forskellige vejtypers fartgrænser ganges med 130 %.

Tredje kolonne udfyldes ved, at aflæse y-koordinatet, når x = fartgrænsen ganget med 130 %.

Opgave 3 Diskussion

Risikoforøgelsen er den samme, når man kører 30 % for stærkt, da fartforøgelsen er relativt den samme, selvom 30 % af 50 er mindre end 30 % af 110 eksempelvis. Dvs., at man får et klip i kortet for samme risikotilvækst.

Eleverne kan fortsætte med at undersøge flere ting i modellen. Eksempelvis en tredobling af farten eller, hvis man kørte 200 km/timen på en byvej. Der er en selvstændig pointe i at understrege, at modellen også har grænser ved at undersøge nogle vanvittige, tænkte grænseeksempler – eksempelvis, hvis man kører 200 km/timen på en byvej eller 5 km/timen på motorvej. Kan risikoen være rigtig?

Opgave 4 Diskussion

Risiko hænger sammen med overskridelse af fartgrænserne. Relativt ens overskridelse giver relativt ens risikotilvækst. Men fart i absolutte tal giver forskellig tilvækst i risiko alt efter vejenes forhold og sikkerhedsforanstaltninger

Ved hvilken fart er risikoen fordoblet?

Hvor hurtigt kører man, hvis man kører 30 % for stærkt?

Hvad er risikoen, når man kører 30 % for stærkt?

Byveje 50 km/timen

60 km/timen 65 km/timen 2,86 ulykkesrisiko

Landeveje 80 km/timen


Motorveje 110 km/timen


11


4 - HastighedsbarometeretFormålet med disse opgaver er, at eleverne skal kunne opsætte kurvediagrammer og aflæse det. Opgaverne omhandler fartoverskridelser på forskellige veje. Eleverne arbejder med data fra Hastighedsbarometeret, der er indsamlet af Vejdirektoratet ved at måle hastigheder over hele år ved at lægge hastighedssensorer i forskellige veje.

Hastighederne er et gennemsnit, hvorfor et fald i den generelle fart ikke kan kobles direkte med et fald i ulykker. Dette forklares ved, at ulykker opstår i fartens grænsetilfælde (voldsomme fartoverskridelser eller voldsomme opbremsninger), der igen styrer risikoen for trafikulykker. Det vil give mening at snakke med eleverne om, hvad Hastighedsbarometeret er (se mere på lærersiderne). Kom blandt andet ind på, hvad det betyder, at data er gennemsnittet af hastigheden.

Hypotese

Eleverne spørges til hvilke vejtyper, folk kører mest for stærkt på - og i hvilke regioner/byområder.

Fart og vejtyper

Opgave 1 Diagram

Eleverne visualiserer udviklingen i data og beskriver denne. Generelt er farten lavere i store byer end i provinsbyer samt på landeveje øst for Storebælt end på landeveje vest for Storebælt. På alle vejstrækninger bliver der kørt stærkere, end man må.

45

55

65

75

85

95

105

115

125

Sum af 2009 Sum af 2010 Sum af 2011 Sum af 2012 Sum af 2013

Kil

omet

er i

tim

en

Årstal

PDF3 – Udvikling i gennemsnitshastighed 2009-2013

Byvej i provinsbyer

Byvej i store byer

Landeveje vest for Storebælt

Landeveje øst for Storebælt

Motorveje med 110 km/timen

Udvikling i gennemsnits-hastighed2009-2013

12


Opgave 2 Beregning

Tabellen udfyldes med udviklingen i gennemsnitshastighed fra 2009 til 2013.

Opgave 3 Beregning

Tabellen udfyldes med den beregnede risiko for 2009 og for 2013. Eleverne bruger igen modellen Risiko og fart i GeoGebra til at modellere risikoen. Læg mærke til, at man i algebrafeltet kan indtaste den præcise fart med decimaltal modsat skyderen.

Eleverne får et aflæsningseksempel til at udfylde ovenstående tabel:

Gennemsnitshastigheden på veje i provinsbyer var i 2009 52,6 km/timen. Man må kun køre 50 km/timen. I modellen Risiko og fart indstilles skyderne til hhv. 50 km/timen for fartgrænsen og 52,6 km/timen for kørehastighed.

Y-koordinatet angiver risikoen, som i dette eksempel aflæses til at være 1,22. Det vil sige, at der er 1,22 eller 22 % større risiko for, at føreren af en personbil bliver involveret i en dødsulykke.

Opgave 4 Vurdering

De mest risikofyldte veje er landeveje vest for Storebælt, 110-motorveje og provins-byveje. Her er fartoverskridelserne signifikante.

Opgave 5 Diskussion

Generelt er det blevet sikrere at køre på vejene, for farten og dermed også risikoen for ulykker med dødsudfald er faldet. Særligt byveje i store byer er blevet mere sikre.

Opsamling

Tag en diskussion i plenum og saml op på opgaverne.

Udvikling i gennemsnitshastighed 2009 – 2013

Byvej Provinsbyer -0,7

Store byer -1,6

Landevej Vest for Storebælt -1,1

Øst for Storebælt -1,4

Motorvej 110 km/timen -2,2

Risiko i 2009 Risiko i 2013

Byvej Provinsbyer 1,22 1,16

Store byer 1,19 1,05

Landevej Vest for Storebælt 1,41 1,34

Øst for Storebælt 1,11 1,04

Motorvej 110 km/timen 1,29 1,20

13


0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

2009 2010 2011 2012 2013

Ant

al ti

lska

deko

mne

PDF4 – Udvikling i bilulykker på vejtyper 2009-2013

Byvej

Landevej

Motorvej

5 - UlykkesstatistikOpgaverne har til formål at stille udviklingen i fart og risiko over for den reelle ulykkes-statistik fra Vejdirektoratet. Eleverne skal på den måde få en fornemmelse for hel-hedsudviklingen, og for at forskellige matematiske opgaver komplementerer hin-anden. Data tager et skridt tilbage og fokuserer på alle ulykker registreret i trafikken uanset alvorlighedsgrad.

Hypotese

Med udgangspunkt i elevernes konklusioner fra de forrige opgaver bliver der spurgt til, hvilken vejtype der bliver dræbt flest på – og hvilken vejtype der opstår flest ulykker på.

Udviklingen i ulykker

Opgave 1 Diagram

Eleverne illustrerer udviklingen i alle bilulykker for de forskellige vejtyper.

Opgave 2 Vurdering

Det er blevet sikrere at køre på vejene generelt. Det hænger sandsynligvis sammen med, at farten generelt er faldende, og at risikoen for dødsulykker dermed også falder.

Udvikling i bilulykker påvejtyper2009-2013

14


0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Byvej Landevej Motorvej

Pro

cent

ford

elin

g

Vejtyper

PDF4 – Relativ skadesfordeling af trafikulykker 2009-2013

Let

Dræbt

Alvorlig

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

Byvej Landevej Motorvej

Ant

al ti

lska

deko

mne

Vejtype

PDF4 – Skadesfordeling af trafikulykker på vejtyper 2009-2013

Alvorlig

Dræbt

Let

Vejtyper og ulykker

Opgave 3 Diagram

Eleverne bedes om at lave søjlediagrammer, der illustrerer skadesfordelingen af trafikulykker på forskellige veje, for hver vejtype.

Opgave 4 Diagram

Eleverne bliver derudover bedt om at lave 100 % stablede søjlediagrammer for at vise skadesfordelingen i relative tal for hver vejtype. Diagrammet ser således ud:

Skadesfordelingaf trafikulykkerpå vejtyper2009-2013

Relativ skades-fordeling af trafikulykker2009-2013

15


0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

Vest for Storebælt Øst for Storebælt

AN

tal t

ilsk

adek

omne

Landsdel

PDF4 – Ulykkesfordeling på vejtyper 2009-2013

Byvej

Landevej

Motorvej

Opgave 5 Vurdering

Ser man på ulykker i absolutte tal, er byveje umiddelbart den farligste vejtype. Til gengæld er ulykkerne der ikke lige så alvorlige, som dem på landevej og motorvej. På motorvej sker der få ulykker, til gengæld er de, der sker, meget alvorlige. Sidst er der landevej, som tydeligvis er den vejtype, hvor der sker flest dødsulykker.

I denne opgave er det oplagt at tale om, hvad der kan ske, hvis man ser isoleret på et diagram. Sandsynligheden for fejlkonklusioner er høj, og dette er et godt eksempel på vigtigheden i at kunne sammenholde forskellige diagrammer.

Ligeledes er det oplagt at snakke med eleverne om, hvad de forstår som fare. Er det risiko for dødsfald? Eller er det risiko for at komme alvorligt til skade?

Øst og vest for Storebælt

Opgave 6 Aflæs

Der opstod 4.209 ulykker øst for Storebælt og 9.295 vest for Storebælt.

Opgave 7 Diagram

Eleverne bedes om at sammenligne tallene i Hastighedsbarometeret og fanen Ulykker på vejene og lave søjlediagrammer, der illustrerer forskellene på landsdelene.

Opgave 8 Diskussion

Landeveje er farligst vest for Storebælt, mens byveje er farligst øst for Storebælt.

Ulykkefordeling på landsdel2009-2013

16


0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

18

20

22

24

26

28

30

32

34

36

38

40

42

44

46

48

50

52

54

56

58

60

62

64

66

68

70

72

74

76

78

80

82

84

86

88

90

Ant

al ti

lska

deko

mne

Alder

PDF5 – Kombineret alders- og kønsfordeling i bilulykker 2009-2013

Kvinde

Mand

Opgave 9 Diskussion

Lad eleverne diskutere i plenum, hvorfor der er en så stor forskel på landevejsulykker øst og vest for Storebælt. Der bor 3,07 millioner danskere vest for Storebælt og 2,57 øst for Storebælt. Er det fordi, folk kører mere på landeveje i Jylland?

Opgaverne omhandler risikoadfærd blandt de grupper, der kører for stærkt i trafikken. Formålet er, at eleverne skal kunne sammenholde to faktorer (alder og køn) i et søjlediagram, og vurdere dem sammen. Til det bruges data for alders- og kønsfordelingen af alle de bilister, der var med i alvorlige ulykker og dødsulykker i årene 2009-2013. Eleverne skal finde ud af, hvem man skal rette fokus mod for at gøre en forskel i trafikken.

Hypotese

Eleverne gætter på, hvilken aldersgruppe og hvilket køn, de tror, er involveret i flest ulykker og hvorfor.

Køn/Alder

Opgave 1 Diagram

Eleverne bliver bedt om at lave søjlediagrammer over alders- og kønsfordelingen på de bilister, der er involverede i alvorlige ulykker og dødsulykker.

Alders- og kønsfordeling i bilulykker 2009-2013

17


Opgave 2 Vurdering / Aflæsning

Der er stor forskel på kønnene på trods af, at udviklingen over årene er stort set den samme. De yngre aldersgrupper er markant overrepræsenterede i statistikken – især drenge i de første år, de har erhvervet kørekortet.

Eleverne opfordres til at diskutere begrundelserne for de store forskelle på aldersgrupper og køn. Hvorfor er der så stor forskel?

Totalrisiko

Opgave 3 Diagram / Aflæsning

Eleverne præsenteres for diagrammet Totalrisiko, der bruges til at beskrive risiko for at man selv eller andre kommer til skade i trafikken som resultat af ens egen adfærd. Diagrammets udvikling skal beskrives og forklares.

Hovedtendensen er, at nye bilister i alderen 18-19 år kører mest risikabelt i trafikken: for hver 10 millioner kørte kilometer vil en 18-årig bilist opleve, at 2,2 personer kommer til skade eller bliver dræbt som følge af vedkommendes kørsel. Modsat skal en 32-årig bilist køre mere end 20 millioner kilometer, før vedkommende oplever, at 1 person kommer til skade eller bliver dræbt som følge af vedkommendes kørsel.

Opgave 4 Diskussion

Brug elevernes input til at klargøre, hvorfor unge bilisters risikoadfærd er større. Spørg eksempelvis til, hvorfor der er en stigning i risikoen for ældre, når man ellers kunne aflæse, at der er færre ældre involveret i ulykker?

7 - Holdninger til at køre for stærktOpgaverne omhandler især unge bilisters holdninger til at køre for stærkt baseret på en Ungepositionsmåling foretaget af Rådet for Sikker Trafik i 2013. Diagrammerne illustrerer resultaterne, og elevernes opgave er at aflæse diagrammerne.

Opgave 1 Diagram

Diagrammerne afspejler, at langt størstedelen overholder fartgrænserne ofte eller altid. 18-20-årige er mere lovlydige end den ældre aldersgruppe. Kun 7-8 % overholder sjældent eller aldrig fartgrænserne. Når de unge kører for stærkt, gør de det, når de kører alene. Når de unge kører sammen med deres venner, er det oftest drengene, der kører stærkere, end man må.

Opgave 2 Vurdering

Den gruppe, der har størst risiko for at blive involveret i en ulykke, er 18-19-årige drenge, når de kører alene. Gruppen, der har mindst risiko for at blive involveret i en ulykke, er 55-64-årige kvinder. Blandt unge er gruppen, der har mindst risiko for at blive involveret i en ulykke, de 20-24-årige piger, når de kører med deres familie.

18


Opgave 3 Vurdering

Eleverne vender fokus tilbage til opsamlingen, efter de har formuleret problemet. Denne vurdering fastsætter altså målgruppen for indsatsen.

Problemformulering

Når eleverne har afsluttet opgaverne, skal de vende tilbage til problemformuleringsarket. Eleverne skal formulere problemet på baggrund af de konklusioner, de har draget i løbet af besvarelsen af opgaverne.

19


CYKELHJELM – opgave for opgaveForløbet i opgaverne er en undersøgelse af cykelulykkers omfang og alvorsgrad samt cykelhjelmens betydning for hovedskade- og dødsulykkesrisiko. Efter-følgende vil undersøgelserne rette fokus mod grundene til ikke at bruge cykelhjelm. Den lokale undersøgelse er et tilvalg, men kan fokusere på grundene til, at unge mennesker ikke bruger cykelhjelm. De konklusioner kan kvalificere en problemformulering og en innovationsproces, der skal løse problemet.

1 – Problemformulering

Hvad er din egen holdning?

Indledningsvis skal eleverne hver især formulere sin holdning til cykelhjelm.

Kører eleverne i klassen selv med cykelhjelm? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hypotese

En forklaringsboks introducerer hypotesen som en ikke-bevist forklaring på noget, man gerne vil undersøge. Hypotesen skal give mulige forklaringer på, hvorfor cyklister kører med eller uden cykelhjelm, og om det gør en forskel

Eleverne skal i plenum eller i makkerpar formulere svar på fire spørgsmål. De fire svar gør det ud for fire delhypoteser. Spørgsmålene lyder:

• Hvor meget betyder det at køre med cykelhjelm?

• Hvem kører med cykelhjelm?

• Er der forskel på brug af cykelhjelm alt efter alder eller køn?

• Hvor mange af de cyklister, der dør i trafikken, bruger cykelhjelm?

På baggrund af refleksionen opsummeres svarene i én hypotese, der leder det videre arbejde.

Konklusionsark

Dette ark indeholder en løbende notering af konklusioner fra de forskellige opgaver. Når opgaverne er løst, skal en problemstilling opstilles forud for innovationsdelen eller bare som afrunding på hele opgaverækken.

Problematiseringen skal samtidig dække en specifik målgruppe, som eleverne skal ud-vælge med faglig argumentation.

20


2 – Introduktion De indledende opgaver tager eleverne ind i overvejelser om udviklingen i tilskadekomne i trafikulykker i Danmark herunder tilskadekomne på cykel. Opgaverne danner altså rammen om, hvorfor det giver mening at beskæftige sig med cykelhjelm. Eleverne bruger datasættets fane Introduktion. Tabellen er en oversigt over antal forulykkede cyklister, bilister og andre transportmidler i årene 2009-2013.

Formålet med opgavearket er, at eleverne begynder arbejdet med visualisering af udvikling i data. Eleverne skal forstå forskellen på absolut risiko i trafikken og relativ risiko ved procentregning. Det skal nuancere elevernes oplevelse af risiko og fare på cykel.

Hypotese

Eleverne formulerer først deres bud på, hvor mange cyklister, der kommer til skade i trafikken om året.

Cyklister og ulykker

Opgave 1 Diagram

Udviklingen er faldende for alle tilskadekomne i absolutte tal og marginalt stigende for tilskadekomne på cykler. Tilskadekomne på cykler fylder altså relativt mere med tiden i alle tilskadekomne.

Opgave 2 Aflæsning

Der var flest tilskadekomne på cykel i absolutte tal i 2009. Her var 871 tilskadekomne cyklister.

Hvor stor en procentdel er cyklister?

Udvikling i trafikulykker2009-2013

21


Opgave 3 Beregning

Tabellen udfyldes med procentdelen af tilskadekomne, der var på cykel:

Opgave 4 Aflæsning

Der var flest tilskadekomne på cykel i procent ud af alle tilskadekomne i år 2012 og 2013. Her var den procentvise andel 22,6 %.

Opgave 5 Vurdering

Umiddelbart er 2009 det år med flest tilskadekomne modsat 2013, der var året med relativt flest tilskadekomne. Da ulykker generelt er faldet, mens antallet af cykelulykker er næsten uændret, er det blevet relativt farligere at være på cykel i trafikken. Det kan forklares med, at cyklerne er nederst i trafikhierarkiet. De er bløde trafikanter, så deres ulykker afhænger ofte af bilisternes risikoadfærd.

3 – Alvor og skaderOpgaverne fortsætter databehandlingen i fanen Alvor og skader, der indeholder skadesfordelingen af alle cykelulykker fra 2003-2013. Formålet med opgavearket er at nuancere elevernes syn på statistik ved at introducere dem til mørketal. Da lette skader som oftest er underrepræsenterede i statistikkerne, skal eleverne derudover introduceres til at lave kvalificerede estimater.

Hypotese

Eleverne formulerer først en hypotese om hvilken type skade, der oftest forekommer i cykelulykker: lette skader, alvorlige skader eller dødsfald. Spørg ind til eleverne formodninger.

År Alle tilskadekomne

Cykel Procent

2009 5.250 871 16,6 %

2010 4.408 714 16,2 %

2011 4.259 860 20,2 %

2012 3.778 839 22,2 %

2013 3.586 809 22,6 %

22


0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

Ant

al ti

lska

deko

mne

Skadesfordeling

PDF2 – Skadesfordeling i cykelulykker 2003-2013

alvorlig

dræbt

let

Hvor alvorligt kommer cyklister til skade?

Opgave 1 Diagram

Eleverne laver et søjlediagram med skadesfordelingen blandt tilskadekomne på cykel. Diagrammet viser flest alvorlige skader, så lette skader og sidst dræbte.

Opgave 2 Diskussion

Det kan virke overraskende, at der er flere alvorlige end lette skader. Da muligheden for lette skader er meget større end at komme galt af sted eller dø, må det betyde upræcis registrering af lette skader i cykelulykker.

Mørketal

Eleverne bliver introduceret til, at kun 7 % af alle cykelulykker registreres i ulykkes-statistikken. Det vil sige, at der er langt flere ulykker, end dem de kan se i statistikken. Det gælder ikke dødsulykker, idet der vil politiet altid være inde over.

Eleverne introduceres til, at man har brug for at lave estimater, når man mangler præcise tal for at kunne konkludere noget om det generelle billede. En forklaringsboks introducerer et estimat i det her tilfælde som en udregning af, hvor mange uheld, der ville være, hvis registreringen havde været mere effektiv og mørketallet mindre.

Udvikling i trafikulykker2003-2013

23


Opgave 3 Estimering

Eleverne estimerer det reelle antal ulykker ved at dividere den nuværende population n med 7 % og så gange tallet med 100 %. Eleverne kan overveje, at mørketallet for dødsfald er 0 %.

Svaret er cirka 166.914 for årene 2003-2013.

Opgave 4 Diskussion

Fordelingen kan ikke være ligelig, idet mørketallet er størst for lette skader og ikke-eksisterende for dødsfald i cykelulykker.

Opgave 5 Vurdering

Politiet er kun involveret i alvorlige skader og dødsulykker. Lette skader kan opstå i eneulykker, hvor man måske er faldet af cyklen pga. alkohol eller uopmærksomhed.

Det er altså hverken alvorligt nok og måske for pinligt til at registrere.

24


0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

Hoved

Ant

al ti

lska

deko

mne

Ulykkestype

PFD3 – Cykelhjelmsbrug i ulykker med hovedskade 2003-2013

Ja

Nej

Uoplyst

Cykelhjemsbrugi ulykker med hovedskade 2003-2013

4 – HovedskaderOpgaverne her handler om cykelhjelme og hovedskader. Opgaverne tager udgangs-punkt i Vejdirektoratets ulykkesstatistik for hovedskader blandt cyklister i datasættets Hovedskader. Eleverne skal tilegne sig viden om cykelhjelmens betydning for skadesgrad efter hovedskade.

Man kan kun tage udgangspunkt i skader, hvor cyklisten på trods af cykelhjelm har pådraget sig en hovedskade og ”kun” er kommet alvorligt til skade. Hvis cyklisten ikke havde haft cykelhjelm på, kunne han meget vel være blevet dræbt. Vi kan ikke sige noget om de ulykker, hvor cyklisten er faldet på hovedet og kun er kommet let til skade, da cykelhjelmen afværgede en hovedskade.

Formålet med opgavearket er at illustrere data i diagrammer for at kunne drage konklusioner. Derudover skal eleverne arbejde med at lave kvalificerede estimater.

Hovedskader

Opgave 1 Diagram

Eleverne laver et søjlediagram over fordelingen af cykelhjelmsbrug i hovedskader fordelt på med cykelhjelm, uden cykelhjelm og uoplyst brug.

Opgave 2 Aflæsning

I perioden 2003-2013 opstod der 1.538 hovedskader.

Flest hovedskader opstår i cykelulykker uden hjelmbrug, mens den store ubekendte er de uoplyste, som vi ikke ved noget om. Brug af cykelhjelm kan ikke forhindre, at man kommer i en ulykkessituation. Men det kan forhindre, at man dør i en sådan skade-situation.

25


0

100

200

300

400

500

600

700

800

Alvorlig Dræbt

Ant

al ti

lska

deko

mne

Alvorlighedsgrad

PDF 3 – Cykelhjelmsbrug og alvorlighedsgrad i hovedskader 2003-2013

Ja

Nej

Uoplyst

Opgave 3 Diagram

Eleverne laver et søjlediagram over fordelingen af dødsulykker og alvorlige ulykker med hovedskader, der fandt sted med cykelhjelm, uden cykelhjelm og uden oplyst hjelmbrug.

Opgave 4 Diskussion

Fordelingen mellem hjelmbrug eller ej er mere skæv hos de dræbte ganske givet, fordi cykelhjelm beskytter hovedet.

Opgave 5 Vurdering

Eleverne skal estimere, hvordan de uoplyste fordeler sig. Eleverne overvejer forskellige muligheder for estimater:

- Mulighed 1 er en beregning af andelen af cyklister med hjelm i procent ud af den samlede population af cyklister med hovedskader. Den procentvise andel med cykelhjelm er cirka 11,6 %.

- Mulighed 2 er, at 27 % kører med hjelm, der er et tal fra Rådet for Sikker Trafiks Cykelhjelmstælling i 2013.

- Mulighed 3 er en antagelse om, at hvis cykelhjelmsbrugen ikke er noteret, må det være, fordi der slet ikke var nogen hjelm. Estimatmuligheden er altså 0 %.

Cykelhjemsbrugi og alvorligheds-grad i hoved-skader 2003-2013

26


Opgave 6 Beregning

Eleverne udfylder skemaet. Det gør de ved at gange estimeringsværktøjet med antal uoplyste, og derpå lægge det til antal med/uden cykelhjelm i datasættet.

Afhængig af estimatmetode vil estimaterne se således ud:

Mulighed 1 Med cykelhjelm Uden cykelhjelm

Cykeluheld 2.228 7.954

Hovedskade 236 1.302

Dødsfald 18 136




Dødsfald 24 130




Dødsfald 13 141

I kan tage en diskussion i klassen om, hvilket estimat der er mest pålideligt.

Overvejelser:

1) Første mulighed udelader de uoplyste for at estimere netop disse

2) Anden mulighed er baseret på en optælling og har derfor en statistisk usikkerhed

Antal uoplyste Med cykelhjelm Uden cykelhjelm

Cykeluheld 3.746 (Estimeringsværktøj · 3.746 = x) + antal med cykelhjelm i datasættet [1.793]

(3.746 – x = u) + antal uden cykelhjelm i datasættet [4.643]

Hovedskade 499 Estimeringsværktøj · 499 = x1 + antal med cykelhjelm i datasættet [178]

(499 – x1 = u1) + antal uden cykelhjelm i datasættet [861]

Dødsfald 40 Estimeringsværktøj · 40 = x2 + antal med cykelhjelm i datasættet [13]

(40 – x2 = u2) + antal uden cykelhjelm i datasættet [101]

27


0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

Cyke

luhe

ld

Hov

edsk

ade

Død

sfal

d

Cyke

luhe

ld

Hov

edsk

ade

Død

sfal

d

Cyke

luhe

ld

Hov

edsk

ade

Død

sfal

d

Estimat 1 Estimat 2 Estimat 3

Ant

al ti

lska

deko

mne

Skadesfordeling

PDF3 – Estimeret hjelmbrug i hovedskadsulykker 2003-2013

Med cykelhjelm

Uden cykelhjelm

Hjælper hjelmen?

Opgave 7 Diagram

Eleverne visualiserer den tabel, de har fremstillet ved estimat. For overblikkets skyld har vi lagt søjlediagrammer ind for alle tre estimatmuligheder.

Cykelhjelm gør en forskel: andelen af tilskadekomne på cykel, der pådrager sig en hovedskade med cykelhjelm, er generelt lavere end cyklister uden cykelhjelm, der kommer til skade. Risikoen for at dø af en hovedskade uden cykelhjelm er altså højere end med cykelhjelm.

Estimeret hjelm-brug i hoved-skadesulykker 2003-2013

28


5 – Unges holdningerOpgaverne har til hensigt at optegne nogle tendenser i brugen – og manglen på samme – af cykelhjelme.

Hypotese

Elevgrupperne diskuterer samlet, hvad de indtil nu ved om cykelhjelme. På baggrund af deres diskussion svarer de på spørgsmålet: Hvorfor er der ikke flere, der kører med hjelm? Eleverne formulerer deres hypotese.

Ungepositionsmålingen

Eleverne får først til opgave at udlede konklusioner fra Ungepostionsmålingen. Målingen er foretaget af Rådet for Sikker Trafik i 2013 og har undersøgt, hvorfor unge bruger eller ikke bruger cykelhjelm. Der er blevet spurgt til søskende, alder og aftaler med forældre.

Opgave 1 Beskrivelse

Den typiske cykelhjelmsbruger er en 13-årig dreng uden søskende, der sammen med sine forældre har lavet regler om brugen af cykelhjelm.

Opgave 2 Beskrivelse

Den typiske ikke-cykelhjelmsbruger er en 15-årig pige med ældre søskende, der hverken har talt eller lavet aftaler om cykelhjelm med sine forældre.

6 - Lokal dataindsamling Opgaven i at lave en lokal dataindsamling er et frit tilvalgsmodul.

Formålet med opgaven er, at eleverne skal øge deres kendskab til at indsamle og behandle lokal data for at teste den store statistik udleveret af Rådet for Sikker Trafik. Dermed skal de opnå kendskab til fejlkilder og statistisk usikkerhed.

Jeres egen undersøgelse

Elevernes egen undersøgelse kan køres på samme måde som andre spørgeskemaer, hvis I har tidligere erfaringer. I kan med fordel bruge elevernes overvejelser om cykelhjelm til at formulere spørgsmål.

Eleverne får værktøjet Spørgeskemaguiden til hjælp. Med udgangspunkt i den skal de overveje deres svargruppe og deres spørgsmålsformulering.

Når eleverne skal bearbejde svarene (i Excel), kan de gøre brug af Excel-skabelonen, der er indlagt sidst i datasættet. Her er forklaret, hvor de skal indskrive spørgsmål, svarmuligheder og observationer.

I opgavearket er nogle spørgsmål til bearbejdning, som er vigtige for diskussionen fremadrettet:

- Hvorfor kører elevernes svargruppe ikke med cykelhjelm?

- Er der nogle konklusioner, der modsiger noget, Ungepositionsmålingen viser?

29


Opgaverne har til formål at spore eleverne ind på en målgruppe for deres problemformulering. Eleverne skal aflæse diagrammer og finde på forklaringer for forskelle i køn og alder. Statistikken i datasættets fane Målgruppe er alle tilskadekomne på cykel i årene 2003-2013 fordelt på alder og på cykelhjelmbrug.

Hypotese

Eleverne formulerer en hypotese ved at svare på to spørgsmål: Er der flest mænd eller kvinder, der kommer til skade uden cykelhjelm? Hvilken aldersgruppe kommer oftest til skade uden cykelhjelm?

Kønnenes brug af cykelhjelm

Opgave 1 Aflæsning

Cykelhjelmsanalysen 2013 afspejler en nuanceret forskel på kønnenes brug af cykelhjelm. Drengene kører marginalt mere altid og ofte med cykelhjelm end pigerne, mens pigerne kører signifikant mindre med cykelhjelm.

Opgave 2 Vurdering

Bed eleverne komme med grunde til, at der er forskel på kønnene. Hvis eleverne har diskuteret problematikken i den lokale dataindsamling, kan de overveje, om mønstrene gentages.

Aldersgruppernes brug af cykelhjelm

Opgave 3 Diagram

Eleverne illustrerer aldersfordeling blandt dem, der kom til skade uden cykelhjelm.

Diagrammet illustrerer to aldersgrupper, der især kommer til skade uden cykelhjelme: de unge fra 13-26 år og de midaldrende fra 45-58 år. Grupperne er også overrepræsen-terede i det generelle ulykkesbillede og især i cykelulykker uden cykelhjelm.

30


Opgave 4 Diskussion

Bed eleverne komme med gode grunde til, at der er forskel på aldersgrupperne og kønnene. Hvis eleverne tidligere har diskuteret problematikken i deres lokale dataindsamling, kan de overveje, om mønstrene gentages.

Konklusion

Opgave 5 Vurdering

Eleverne skal vurdere, hvilken gruppe man skal fokusere på, hvis man vil forhindre, at folk får hovedskader eller dør i trafikken på grund af manglende hjelmbrug.

Problemformulering

Når eleverne har afsluttet opgaverne, skal de vende tilbage til problemformuleringsarket. Eleverne skal formulere problemet på baggrund af de konklusioner, de har draget i løbet af besvarelsen af opgaverne.

0

50

100

150

200

250

300

00-06

09-10

13-14

17-18

21-22

25-26

29-30

33-34

37-38

41-42

45-46

49-50

53-54

57-58

61-62

65-66

69-70

73-74

77-78

81-82

85-86

Ant

al ti

lska

deko

mne

Aldersgrupper

PDF5 – Aldersfordeling i cykelulykker uden cykelhjelm 2003-2013

Uden hjelm

Aldersfordeling i cykelulykker uden cykelhjelm 2003-2013

31


INNOVATION – skridt for skridtForløbet i innovations-opgaverne er, at eleverne først skal finde på en masse idéer for dernæst at udvælge en, de arbejder i dybden med. Alt efter hvilken type af idé de vælger, arbejder de videre med tre typer af løsninger: Love og regler, Design og teknik eller Oplysning og kampagne.

Når grupperne skal beskrive deres idé, skal de udfylde den medfølgende skabelon til en Konceptbeskrivelse. Til hver løsningstype følger også en specifik Vejledning samt diverse Bilagsark.

Eleverne skal i grupper lægge ud med at finde frem til en masse idéer via en brainstorm. De får at vide, at det i første omgang handler om at få så mange idéer som muligt. Først bagefter skal de diskutere, hvilken idé, der er bedst til at løse det problem, de har formuleret.

Inspirationskort

Grupperne ledes igennem en proces, hvor de med en bunke inspirationskort får hjælp til deres idégenerering. Eleverne skal skrive alle deres idéer ned på en lille seddel/post it. Hver idé skal have sin egen seddel.

Udvælgelse

Når grupperne har været igennem alle inspirationskort, er det tid til at udvælge den, de vil arbejde videre med. Det foregår ved, at de placerer deres favoritidéer på en idétavle. Når de skal placere deres idéer på tavlen, skal de tage stilling til, hvor ny idéen er, og hvor effektiv den er i forhold til at løse deres problem?

Når idéfasen og udvælgelsen er færdig, er grupperne klar til at vælge, hvordan de vil arbejde videre med den. Passer den bedst til ”Oplysning og kampagne”, går den fx ud på at lave et nyt produkt, er det ”Design og teknik” eller skal der nye ”Love og regler” til? Grupperne skal beslutte, hvilket løsningsrum, de vil arbejde videre i.

Love og regler

Gruppen skal udarbejde en konceptbeskrivelse af den lovændring eller nye regel, de ser som en løsning. Konceptet skal bl.a. beskrive lovens hensigt, hvem den retter sig mod, hvem der skal håndhæve den og hvad konsekvensen skal være, hvis reglen bliver brudt.

Eleverne skal også lave en interessentanalyse ud fra overvejelser om: Hvem er interessenterne, hvad vil loven betyde for deres hverdag, og hvad vil de synes om den. Til det skal de bruge den interessenttavle, der er i vejledningen samt bilaget Aktørark.

Afslutningsvis skal eleverne vurdere, hvor stor effekt deres lov vil have på målgruppens adfærd og i forhold til trafiksikkerheden. Til det skal de gå tilbage til deres problem-formulering, og det de ønskede at ændre på.

32


Design og teknik

Gruppen skal udarbejde en konceptbeskrivelse af det produkt eller stykke teknik, de ser som en løsning. Konceptet skal bl.a. beskrive, hvordan produktet fungerer, hvem der skal bruge det, hvad det skal koste og hvordan man skal få det solgt.

Aktør- og Transaktionskort

Når eleverne skal lave denne form for forretningsplan, skal de også overveje, om de, der skal bruge det, selv skal betale for produktet eller om det fx kan blive sponsoreret af andre. Til at understøtte deres arbejde har de forskellige aktør- og transaktionskort, som de skal vælge ud fra. Gruppen skal vælge mindst to aktører og en transaktion, som de skal sætte sammen, så det giver mening.

Til sidst skal eleverne vurdere, hvor stor en effekt produktet vil have, og hvad det vil betyde for trafiksikkerheden. Her skal de holde det op mod den problemstilling, de i deres tidligere opgavebesvarelser besluttede sig for at gøre noget ved.

Oplysning og kampagne

Gruppen skal udarbejde en konceptbeskrivelse af den kampagne eller det oplysningsarbejde, de ser som en løsning. Konceptet skal bl.a. beskrive kampagnens budskab, målgruppen, de vil have i tale, og hvilke virkemidler de vil bruge for at overbevise dem?

Målgruppe-, Aktivitets- og Mediekort

Eleverne skal lave en medieplan for, hvordan de mener, at de bedst når ud til deres målgruppe og gennem hvilket medie, de kan ramme dem. Som inspiration har de målgruppe-, aktivitets- og mediekort at arbejde med. De får at vide, at det er bedst at have flere aktiviteter og bruge forskellige medier. De skal vælge en hovedaktivitet og mindst to andre aktiviteter samt vælge, hvilke medier det skal foregå på.

Afslutningsvis skal eleverne vurdere, i hvor stor grad kampagnen vil få målgruppen til at ændre adfærd, og hvor stor en effekt den vil have på trafiksikkerheden.

Documents

TRIN FOR TRIN – TIL LÆREREN · 3. Konceptbeskrivelse af deres idé Også her er der opgaveark til eleverne, som leder dem igennem processen. Grupperne skal forberede sig på at