Embed Size (px)
DESCRIPTION
Tumult Magazine is an independent underground magazine made in Denmark.
Citation preview
/INDHOLD
THE FRONT002 INDHOLD004 LeDer006 kOLOfON008 bIDrag
Feature: Beautiful Loser
010FEATURE010 tæsk038 DeN skIzOfreNe kODe
KAPOW!
Peterh
OLesen
2 TUMULT 1 / 2011
044FEATURE044 maNDeN Der gIk NeDeNOm Og Hjem056 CarrY me OHIO
190FEATURE090 HøNseHuNDe102 bLaCkpOOL
110001100011
100
3TUMULT 1 / 2011
/LeDer
vi savner tumult!
Jeg har spist og jeg har drukketmen jeg føler stadig sultJeg står i stilhedog savner tumult
sådan lyder det i en af teksterne på det nye album fra Peter H. Olesen, der portrætteres i dette første nummer af tumult.
Du sidder lige nu med et nyt magsin, der er blevet til på passion. Det første nummer af tumult rummer udelukkende historier, der bliver fortalt, fordi vi synes, de skal fortælles.
Din første reaktion er måske, at der er magasiner nok i Danmark. Kioskhylderne bugner jo af blade, og de store mediehuse starter med jævnlige mellemrum nye op. men fælles for alle de magasiner er, at de tager afsæt i et annoncepotentiale, der afgør de overordnede rammer for den redaktionelle profil. Og allerede der mener vi, at den gode historie har tabt.
Historierne i tumult er ikke blevet til, fordi vi mener, de appellerer til folk med et bestemt køn eller en bestemt alder, indtægt eller uddan-nelse. De er blevet til, fordi de er gode historier, der nærmest insisterer på at blive fortalt.
vi er en gruppe fotografer, journalister og grafikere, der brænder, for det vi laver, men som til dagligt laver det, andre gerne vil have, hvilket
4 TUMULT 1 / 2011
til tider kan være frustrerende. Frustrationen har fået os til at starte vores eget magasin.
vi skriver, fotograferer, tegner og layouter ikke til kvinder eller mænd, rige eller fattige, veluddannede eller ufaglærte, unge eller gamle, undergrund eller mainstream. vi forsøger at tage pennen og kameraet i den anden hånd og lave det, vi brænder for, fordi vi har en tro på, at det kommer der det mest interessante indhold ud af.
i tumult fortælles de gode historier på den gode histories præmis-ser. Her får fotografen lige nøjagtig så mange billeder med, som han mener skal med. Og skribenten får ikke at vide, at han skal begrænse sig til et bestemt antal tegn.
at der bliver sat en lille ny båd i vandet skaber nok ikke de store bølger i medieverden, for vi kommer ikke med en stor pose penge til at støtte op om projektet. rent faktisk har vi slet ikke nogen penge-pose, og derfor er bladet, du har foran dig, lavet frivilligt af dygtige folk, der ikke har fået andet end god karma og opmærksomhed omkring det, de kan.
i litteraturen og kunsten taler man om, at de vigtigste værker bliver til på sult og savn. magasinet, du sidder med, er blevet til i en blanding af de to brændstoffer, og derfor tror vi på, at det er et værk, der bliver stående. vi er sultne efter at gøre tingene på en anderledes måde, og vi er enige om, at der noget, vi savner.
vi savner tumult.
5TUMULT 1 / 2011
reDaKtiOntOmmy HeiszJaKOb CarlsenJaCOb nielsen
OrDtOmmy Heiszrene FreDensbOrgrasmus KarKOw
FOtOmatt eiCHKristian sæDeruPJaCOb nielsen
illustratiOnJenz KOuDaHlsimOn vætH
layOutKristina green bOnne
HJemmesiDeJOHan eyriCH
lOgOmiCHael KOrnmaaler
FOrsiDeFOtO JaCOb nielsen
KOntaKttumult magazineHOwitzveJ 65, 1. sal2000 [email protected]
www.tumultmag.COm
/kOLOfON
6 TUMULT 1 / 2011
uDgave N# 1 / 2011www.tumuLtmag.COm
7TUMULT 1 / 2011
/biDragsyDere i DenneuDgave aF tumult:
matt eiCH / Carry me OHiOFOtOgraFwww.matteiCHPHOtO.COm
matt eiCH er en ung, FremaDstOrmenDe ameriKansK FOtOgraF, sOm Har biDraget meD en serie Om Det vi i DanmarK vil KalDe wHite trasH, Fra OHiO. Han FOtOgraFerer meget i sit nærmilJø, HvilKet er meDvir-KenDe til Hans tætte KOntaKt meD Dem Han FOtOgraFerer Og Den intime atmOsFære i Hans billeDer. Han Har vunDet Flere internatiOnale Priser FOr sit arbDeJDe, blanDt anDet POyi’s COmmunity awareness awarD i 2009 FOr serien vi bringer i Dette nummer aF tumult. se mere aF Hans arbeJDe På Hans HJemme-siDe
JaCOb nielsen / tæsK,manDen Der giK neDenOm Og HJemFOtOgraFwww.JaCObnielsen.COm
JaCOb nielsen er FOtOgraF meD base i KøbenHavn Og uDDannet Fra DJH i 2006. til Dagligt FOtOgraFerer Han FOr magasiner Og FagblaDe. uD Over FOtOserien Om De DansKe wrestlere Har Han Også taget billeDer til POrtrættet aF Peter Olesen sKrevet aF tOmmy Heisz ligesOm Han Har været en aF initiativtagerne til tumult. Hvis Du vil se Flere billeDer aF JaCOb nielsen Kan Du gå inD På HJem-mesiDen
rené FreDensbOrg / HønseHunDeJOurnalist
rené FreDensbOrg er JOurnalist meD en FOrtiD sOm HenHOlDsvis KultursKribent HOs urban Og nyHeDsavisen, ligesOm Han Har gJOrt sig bemærKet sOm vært På en ræKKe satirePrOgrammer På Dr2. nu Kan Han så sKrive FOr-Fatter På Cv’et. Hans biDrag til tumult er et aFsnit Fra bOgen, sOm er en slags erinDringer Fra en sOmmer, HvOr FOrFat-teren egenHænDigt Kørte sex, Drugs anD rOCK’n’rOll-myten i synsHal. Det HanDler Om meDier, musiKere Og mænD i miDtlivsKrisen, Og ligesOm FreDensbOrg sKabte Debat, Da Han i magasinet eKKO FOr nylig uDstilleDe FilmbranCHens inD-sPistHeD Og DermeD en Film-KOnsulents COKemisbrug, så er HønseHunDe gJOrt aF samme DebatstOF. FOr sOm Han selv
sKriver: man sKulle trO, Det var løgn, men Det er Det iKKe nøD-venDigvis.
Kristian sæDeruP / blaCKPOOlFOtOgraFwww.KristiansaeDeruP.COm
FOtOgraF Kristian sæDeruP, Har biDraget meD serien blaCK-POOl. Kristian er uDDannet Fra
JOurnalistHøJsKOlen Og arbeJ-Der sOm FreelanCeFOtOgraF i KøbenHavn FOr Diverse DansKe magasiner Og aviser.FOtOserien blaCKPOOl blev uDstillet unDer Dette års COPen-Hagen PHOtO Festival.
8 TUMULT 1 / 2011
tOmmy Heisz / manDen Der giK neDenOm Og HJemJOurnalisttOmmyHeisz.DK
tOmmy Heisz / manDen Der giK neDenOm Og HJem : tOmmy Heisz er FOrFatter Og JOurnalist. en travl Herre meD mange bOlDe i luFten. uD Over at Have reDigeret artiKlerne i tumult arbeJDer Han sOm FreelanCeJOurnalist, er FOr-Fatter til tre bøger, arrangerer lyriKOPlæsninger, er meDeJer aF et bOgFOrlag Og blOgger Om musiK Og litteratur På maJOrtOm.DK. DeruDOver er Han lige ble-vet Far til Datter nummer tre. til Dette nummer Har Han interviewet sangsKriveren Og Digteren Peter H. Olesen. FOr at KOmme i rette stemning, tOg De tO På sKOvtur sammen.
rasmus KarKOv/ Den sKizOFrene KODe, Det graFisKe mesterværK Og beviDstHeDen Om De anDre.JOurnalistrasmusKarKOv.wOrDPress.COm
rasmus KarKOw er Free-lanCeJOurnalist Og uDDannet Fra DJH, aKtu-elt Og berlingsKe tiDenDe i 2002. ansættelser På nyHeDsavisen, egmOnt, bOnnier, sJællanDsKe meDier, meDiaPrOviDer Og inFOrmatiOn. meDFOr-Fatter til bOgen alt går eFter Planen – sagaen Om nyHeDsavisen. leverer Features til blanDt
simOn vætH / Den sKizOFrene KODe, Det graFisKe mesterværK Og beviDstHeDen Om De anDre illustratOrwww.simOnvaetH.blOgsPOt.COm
simOn vætH er uDDannet illus-tratOr Fra DesignsKOlen KOlD-ing i 2010. Han arbeJDer meD et PersOnligt, analOgt Og graFisK uDtryK, Og Har De seneste år været meget aKtiv i Det Køben-HavnsKe musiK Og Klub milJø veD at biDrage meD et vælD aF Flyers Og PlaDeCOvers samt visuals til Diverse banDs Og arrange-menter.DeruDOver Har Han lavet illu-stratiOner til Flere magasiner samt en nylig uDKOmmet bOg Fra FOrlaget rOsinante & CO.
anDre JyllanDs-POsten, inFOr-matiOn, viDensKab.DK Og FOr-laget DatagraF.
Kristina green bOnne / layOut aF tumultgraFisK Designerwww.KristinabOnne.DK
Kristina green bOnne er uDDannet Fra DanmarKs DesignsKOle i KøbenHavn 2010.Hun er CO-eJer aF Den årHusiansKe art & COFFeesHOP ‘tanK’, Der rePræsenterer nyere Kunst Og graFisK Design + gOD KaFFe, magasiner Og bøger. HerFra ar-beJDer Hun Også Fra sin tegnestue sOm FreelanCe graFisK Designer, meD OPgaver inDen FOr magasinDesign, layOut, illu-stratiOn etC.senest OPtræDer Hun i Det anerKenDte engelsKe magasin COmPuter arts, sOm uPCOmming graFisK DesignerKOm FOrbi ‘tanK’ Og sig HeJ.
tanK - meJlgaDe 48a - aarHus
9TUMULT 1 / 2011
t skæ
10 TUMULT 1 / 2011
man Kan iKKe FaKe tyngDeKraFten. DerFOr er Det alvOr FOr De DansKe wrestlere, sOm KæmPer FOr at gøre Den brutale sPOrt POPulær HerHJemme. Det HanDler Om at turDe Kaste sig uD i en rOller-ball slam eller en brainbuster suPlex Og eventu-elt bringe Jernrør, KlaPstOle Og en gammel guitar inD i KamPen. DansK PrO wrestling team KalDer Det unDerHOlDning FOr Hele Familien. teKst: rené FreDensbOrg / FOtO: JaCOb nielsen
11TUMULT 1 / 2011
æ
tæsk12 TUMULT 1 / 2011
13TUMULT 1 / 2011
æ
tæsk14 TUMULT 1 / 2011
15TUMULT 1 / 2011
tæsk
æ
16 TUMULT 1 / 2011
æ
17TUMULT 1 / 2011
tæsk
æ
18 TUMULT 1 / 2011
æ
æ19TUMULT 1 / 2011
tæsk20 TUMULT 1 / 2011
21TUMULT 1 / 2011
ætæsk22 TUMULT 1 / 2011
æ23TUMULT 1 / 2011
ætæsk24 TUMULT 1 / 2011
25TUMULT 1 / 2011
ætæsk26 TUMULT 1 / 2011
æ 27TUMULT 1 / 2011
ætæsk28 TUMULT 1 / 2011
æ 29TUMULT 1 / 2011
rter rimer på smerter. sådan råber en kræmmer på Døllefjelde-musse marked, der ikke alene tilbyder lol-landske bælgfrugter, men også gør sig i Ostrich Oil strudseolie, hældt på små 10 milliliter-flasker til at indgnide lige dér, hvor smerten sidder.
Den forsvarende danske sværvægtsmester ved
navn Chaos skal dog hverken udstyres med grønne
ærter eller fynsk strudseolie, for som den randru-
sianske wrestlingdynamo selv siger det, mens han
krydser markedspladsen så målrettet, at hans lille
trolley-kuffert med tights og boksestøvler nærmest
svæver efter ham hen over græstæppet:
”Jeg kan lige så godt lide at tage imod tæv som
at give tæv. giver man en røvfuld, må man også
kunne tage en røvfuld.”
Det er den 1. maj. Det er lørdag formiddag. Det
er tid til at få skruet wrestlingringen sammen, så
Chaos og co. kan indlede dagens charmeoffensiv
og få smadret hinanden på den mest troværdige
facon i håbet om at gøre den amerikanske sports-
gren populær i Danmark.
På sommerhalvårets mange markedspladser møder
Dansk Pro wrestling team ofte deres helt uund-
værlige publikum og kommende fightere. et par
lokale teenagedrenge er allerede mødt op og står
uden for det stribede westerntelt iklædt faste-
lavnslignende ansigtsmasker, en tradition kendt fra
mexicanske wrestlere. indenfor bliver kanvassen
fejet ren, så den farverige kombination af sport og
underholdningsshow atter engang kan forbløffe
og begejstre det publikum, som ofte ikke helt ved,
hvad de skal tro, når de møder op til wrestling. er
det ægte eller uægte?
bambiDræbereni det omklædningsrum, de kalder backstage, er der
ikke umiddelbart adgang for pressen. i wrestling-
miljøet kalder man det for kayfabe, som betyder, at
en wrestlers hemmeligheder ikke må slippe ud. at
bryde kayfabe kan for eksempel være at afsløre, at
en kamp er fake.
en af dagens arrangører vil derfor ikke lade os
komme backstage for at indsnuse stemningen,
men han kan dog oplyse, at den canadiske wrestler,
Joe legend, er forhindret i at møde op til dagens
såkaldte hardcore-kamp med Chaos, da han er
kommet til skade i Japan.
Derfor har man hevet den østrigske mester Chris
the bambi Killer ind. Han er endnu større og
endnu vildere. en kæmpestor mand med skæg
og langt hår. Over to meter høj. ren ondskab, ren
æ
tæsk30 TUMULT 1 / 2011
muskel. Det er rent held i uheld, at Chris the bambi
Killer kan komme på afbud, for der er mange klip
med ham på youtube, hvorfor han så også er lidt
dyrere. arrangørens talegaver fejler ikke noget, og
at det med en skade i Japan bare er noget, han frit
finder på, hører ligesom med til hypen. Det er jo
bare en leg, en seriøs én af slagsen.
”Det vil tage magien ud af det, hvis i kommer
backstage. De aftaler det hele fem minutter før,”
forklarer han.
ægte HaK Og blODmen det generer ikke Chaos, at vi alligevel vælger
at snige os ind til dagens deltagere. Heller ikke den
østrigske bambi Killer løfter et øjenbryn. Han ligger
og kukkelurer på en massagestol, der er stillet ind i
bruserummet. Chaos vil gerne forklare et par uden-
forstående som os, hvad der er op og ned i den
ofte blodige blanding af brydning og boksning.
”Folk tror, wrestling handler om noget med store,
fede mænd i badebukser, der laver slag i luften,
men for mig er det altså ægte hak og blod,”
forklarer den 38-årige ejer af rengøringsfirmaet
Perfect rengøring (opkaldt efter favoritwrestleren
mr. Perfect), der siden 2004 har brugt al sin fritid på
at booste blandingssporten i Danmark.
i virkeligheden hedder han Kim tinning og har
kone og tre børn. Konen har efter Kims udsagn
vænnet sig til weekend-tæskene, men hans 9-årige
dreng hylede engang, da farmand fik banket en
stol så grundigt i hovedet, at det blødte. i dag skal
Chris the bambi Killer efter al sandsynlighed også
prygle Chaos med klapstol og jernrør.
”Jeg erkender at have en høj smertegrænse, for
ellers ville jeg jo ikke kunne være med. vi slår jo
hinanden rigtigt,” understreger mesteren.
vil Helst imPrOvisereFor Chaos skal bataljerne helst ikke være planlagte,
men andre karakterer i faget vil helst gå velfor-
beredt til bidet.
”altså, nogle skriver en hel en drejebog på flere
a4-sider. Jeg kan bedre lide at improvisere mig
igennem kampene, og så sker det selvfølgelig, at
man får et slag, man ikke lige var forberedt på. men
ellers siger jeg bare hurtigt: ’gør lige det her ved
mig’, og så bliver jeg sendt af sted.”
”fOLk trOr, wrestLINg HaNDLer Om NOget meD stOre, feDe mæND I baDebukser, Der Laver sLag I LufteN, meN fOr mIg er Det aLtså ægte Hak Og bLOD.”- kIm tINNINg, 38-årIg wrestLer.
31TUMULT 1 / 2011
er Det uDen betyDning, Hvem Der vinDer?”tja, nu lige i dag vinder alle dem, der er pop-
ulære. alle dem, der har bælterne, vinder,” forklarer
han og hentyder til de forsvarende mestre og
deres trofæbælter. bambidræberen er også en
slags champ, lader han os forstå.
”så jeg ved, jeg får tæv i dag,” griner han.
”Det er faktisk fedest at være upopulær, men jeg
blev nødt til at være den populære, for publikum
endte med at kunne lide mig,” forklarer Chaos og
trækker i et par underbukser, hvor der står Ommer
bag på.
Den OnDe Og Den gODei wrestling er det som regel de gode mod de onde.
eller den populære mod den upopulære, som
Chaos forklarer det. Den onde, kaldet en heel-
wrestler bruger beskidte tricks, mens den gode,
kaldet face-wrestleren, holder sig til reglerne.
i hjørnet står den blot 18-årig tysker axel Dieter Jr.,
som er søn af axel Dieter, en af europas bedste
wrestlere i efterkrigstiden.
“i looked like a fucking monster
compared to him,” fortæller
han om en turnering, hvor ham
og hans tagteam-makker smed
rundt med en lille fyr på blot 50
kilo.
tagteams er, når man kæmper
to mod to, og lige nu drøfter
det tyske hold kampen med de
to unge danskere, der sammen
hedder Offline, men hver for
sig bærer navnene raptor og
Kimball.
Deres såkaldte signature move
er henholdsvis et shooting star
Press og en rollerball slam.
“you punish me. then catapult. then double upper
cut. then close line. then you whip me in the cor-
ner. and finally we tease and then a big splash.”
Offline og det tyske hold One night in Paris er
tilsyneladende enige om strategien.
“YOu puNIsH me. tHeN CatapuLt. tHeN DOubLe upper Cut. tHeN CLOse LINe. tHeN YOu wHIp me IN tHe COrNer. aND fINaLLY we tease aND tHeN a bIg spLasH.”aLex DIeter jr., 18-årIg tYsk wrestLer.
tæsk32 TUMULT 1 / 2011
tO ribbensanDwiCH meD Fritter”velkommen til wrestling på Dølle Fjelde-musse
marked. Hvis der kommer en wrestler løbende, far-
ende eller flyvende, så flyt jer for guds skyld,” lyder
det over højttaleranlægget, da klokken slår 2 og
westernteltet lukker op for røg og rap, bogstavelig
talt.
Den evige publikumsyndling Kool Krede, også
kaldet for mors Dreng på grund af sit småbuttede
ydre, går på kanvassen akkompagneret af en per-
sonlig hiphopsang betitlet Danmarks sejeste
wrestler. at lave sin ring entrance til egen særlige
musik, afspejler wrestlerens farverige personlighed.
Kool Krede er festlig og laver gerne den populære
big splash fra ringhjørnet, en slags maveplasker
direkte ned i den liggende modstander.
”nummer 282. to ribbensandwich med pomfritter,”
bliver der råbt over anlægget. Døllefjelde-folket
har taget hele familien med på marked, og både
børn og gamle vælter ind i western-teltet, hvor
bænke og borde er fyldt med fadøl og grillmad og
et slagtilbud på 24 Dooley’s for 300 kroner, mens
en cd med Johnny madsens boogierock tilfældigt
bliver soundtrack til dagens første match.
tyskeren er klart den upopulære. Ham buher vi af,
så da Kool Krede efter en del fald og kast kan feje
axel Dieter Jr. af banen, jubler teltet, så rispapirs-
lamperne gynger.
så er det tid til landskamp i double-wrestling. Dan-
mark versus tyskland.
KlaPstOls-Finalen ”Hold op, hvor er i grimme. i ligner indavl,” råber
danskeren raptor til publikum. tilskuerne kigger
på hinanden. enkelte griner hæst og forstår at
fornærmelsen er en del af showet. raptor og mak-
keren Kimball er tildelt rollen som de upopulære,
og da sidstnævnte lander på et bord og bliver
banket taktfast på maven af en tysker, klapper
tilskuerne begejstret med. glemt er det nationale
tilhørsforhold.
raptor får læsterlige stryg, men han kan tage det.
engang fik han blackout midt i en kamp og blev
sendt to dage på sygehus - til observation for
hjernerystelse. Det holder ham ikke tilbage for at
satse på en karriere som professionel wrestler.
sidste dyst. le grande finale. Chris the bambi
Killer over for Chaos, der just har gemt lidt goodies
under scenen i form af en monitor, et pc-tastatur
og en gammel guitar.
Chaos går i ringen til et grumset riff. bambi Killer
foretrækker et rammstein-nummer, men truer
pludselig med at forlade teltet. Det er en del af
hans rolle. Han er international stjerne og bryder
sig ikke om alle de bonderøve.
”Kom nu i gang, din klaphat,” lyder et tilråb.
33TUMULT 1 / 2011
Døllefjelderne vil se blod, så bambidræberen
tager et jernstativ med i ringen, og det hele ender
med, at de to duellanter roder rundt på bordene,
så folk får travlt med at fjerne fadøl og fritter. til
sidst slår de skiftevis hinanden med en klapstol. De
virker begge lidt tøvende i forhold til det sidste og
afgørende slag. Chaos vandt.
bløD HarDCOre-KamP”Han var vist ikke så vild med at få tæv,” kommen-
terer Chaos bagefter.
Han er lidt skuffet over Chris the bambi Killer, fordi
østrigeren ikke er til hardcore-kampe. Der, hvor det
for alvor gør ondt.
”vi havde ikke aftalt så meget. Kun at han på et
tidspunkt også skulle have en stol i hovedet.
Der lå et tastatur under scenen, men den kom ikke
i brug?
”nej, den droppede vi. vi fandt ud af, at der var
metal i. Og man skal jo passe på sig selv,” pointerer
Chaos og går hen til merchandise-standen for at
signere et par dvd’er til de unge fans med
maskerne.
tyskerne har været i bad og har fået sig en stribe
ølkuponer som tak for deltagelsen, og er allerede i
gang med at samle nogle unge danske damer op,
som stadig hænger ud i det forladte western-telt.
Chaos og Kool Krede har endnu det flashy wrestler-
gear på, da de har lovet eventuelt interesserede en
workshop i forskellige skills. For eksempel, hvordan
man skal huske at strække ryggen og lade hånd-
fladerne klaske hårdt mod kanvassen, så det larmer,
men ikke gør ondt i kroppen.
et slag, tO DisKusPrOlaPsermanageren for flere af de danske wrestlere, mr. PPv
(står for Pay Pr. view), der selv er wrestler, kommer
over til os og uddyber fagets psykologi. Først slår
han fast, at wrestling er underholdning for hele
familien. som nu i dag, hvor både mor, far og børn
var med til opvisningen.
”Det hele handler om the feud, fejden. Om at
bygge karaktererne op og lave en historie om sig
selv, som publikum interesserer sig for. Og så er
der selve fighten, hvor tilliden mellem de to, der
kæmper, er vigtigt. Kemi, energi og had. Det med
had er sagt med en smiley,” forklarer han og slår
fast, at nogle kombattanter faktisk kommer til at
hade hinanden lidt for alvor. Fordi det bliver seriøst,
når det gør ondt.
at wrestlere ikke bare slår huller i luften, kan mr.
PPv selv skrive under på efter at have fået hele to
diskusprolapser i samme kamp, hvor han i øvrigt
kæmpede videre. Den 37-årige manager har der-
for også valgt at lægge sine egne kampe lidt på
hylden. men hvor langt skal en wrestler gå i (selv)
pineriets navn?
”Det er en balancegang. man må give folk det,
de vil have. men ikke for meget, for så er der ikke
tæsk34 TUMULT 1 / 2011
wrestLINg – såDaN fOregår Det
en wrestler må tage fat, holde, vride eller slå hvilken som helst kropsdel på modstanderen med
undtagelse af halsen, skridtet eller øjnene. en modstanders hår eller tøj må heller ikke berøres.
wrestlere må slå en modstander ved at bruge hvilken som helst del af deres krop, dog ikke med
en knyttet næve eller spidsen af støvlen. Det er ikke tilladt at bide eller spytte. en wrestler må
løfte og kaste eller på andre måder tvinge sin modstander i gulvet, og det er også tilladt at
kaste sig på modstanderen. Hvis en wrestler rører ringrebet, er det dog ikke tilladt at angribe.
Der er ikke almindeligt, at dommeren bliver slået bevidstløs midt i en kamp. mens dommeren
angiveligt ligger bevidstløs i ringen, bryder wrestlerne ofte reglerne.
æ
noget at komme tilbage efter. Der skal jo være en
udvikling til publikum og måske en endnu vildere
kamp på vej.”
Der lyder et klask på scenen. Chaos roser en teen-
ager for sin evne til at falde med et brag.
”lyden er nødt til at være hård, ellers kan folk ikke
sætte sig ind i det,” forklarer mr. PPv. - ”men man
kan ikke fake tyngdekraften, så kunsten er at gøre
det rigtigt. smadre hinanden fuldstændigt - og så
ellers have det godt nok til at sige tak for kampen.”
eller som Chaos afslutningsvis bemærker, inden han
atter trasker hen over Døllefjelde musse-marked
med sin lille trolley-kuffert:
”Hvorfor fake, når man kan slå rigtigt?”
35TUMULT 1 / 2011
wrestLINg I DaNmark
Dansk pro wrestling startede i 2004, og det første danske show fandt sted i Langå i 2006, hvor der i dag
er en trofast fanbase. Danmarks første mester kaldet Chaos blev fundet 1. juli 2006 til showet Hedeslag,
som også fandt sted i Langå.
Der er cirka 20 aktivt udøvende wrestlere i Danmark, som via et internationalt samarbejde også optræder
semiprofessionelt til stævner i blandt andet Norge, england, og tyskland. Dansk pro wrestling team
træner kun i randers.
Kilde: wikipedia og danskprowrestling.dk, hvor der også er en wrestling-ordbog.
tæsk36 TUMULT 1 / 2011
Om kampeNe
som regel er kampe sat op imel-
lem en face-wrestler (historisk set
en fanfavorit eller “den gode”) og
en heel-wrestler (historisk set en
slyngel eller “den onde”, der har
en tendens til at bryde reglerne og
bruge upopulære metoder.
De fleste kampe fortæller en
historie i stil med en scene fra et
teaterstykke eller en film. face-
wrestlerne vil nogle gange vinde
(triumf) eller tabe (tragedie). Læn-
gere historier kan udvikle sig over
flere kampe i en længere periode.
De fleste organisationer benytter
sig af mesterskabstitler. Derudover
kan alt fra en wrestlers hår til hans
job være på spil i en kamp. andre
historier udvikler sig fra en naturlig
rivalisering mellem to eller flere
wrestlere. De bliver kaldt for fejder
(feuds).
Der er et kæmpe marked for wres-
tling i usa, japan (puroreso) og
mexico (Lucha Libre). Der wrestles
forskellige stile i de enkelte lande,
fordi wrestlingen har udviklet sig
forskelligt over en lang periode.
37TUMULT 1 / 2011
Den sKizOFrene KODe Det graFisKe mesterværK Og beviDstHeDen Om De anDre
Jeg KOmmer alDrig til at FOrstå, HvOrDan PrOgram-mering Kan blive til sPil sOm DemOns sOuls, braiD Og gears OF war, men Jeg begynDer at FOrstå, at KODe iKKe bare er 0 Og 1. Det er tab. Det er lyKKe. Det er vemOD. Det er livet.
aF rasmus KarKOvillustratiOn simOn vætH
Den skizofrene kode38 TUMULT 1 / 2011
Den sKizOFrene KODe Det graFisKe mesterværK Og beviDstHeDen Om De anDre
39TUMULT 1 / 2011
For nogle år siden havde den
japanske spiludvikler Hidetaka
miyazaki en skelsættende oplev-
else. Det skete simultant med,
at han skabte spillet Demons
souls, et af de vanskeligste spil i
historien. i Demons souls bliver
alle fejl straffet øjeblikkeligt, og
der er ikke en øjeblikkelig genopstandelse fra selve
dødsstedet. i stedet bliver alt opnået tabt, og spil-
let begynder på ny. For hver død. For hver eneste
ene af de hundredvis af forbandende gange døden
dukker op i Demons souls, begynder alt på ny.
men der er en måde at gøre det nemmere på. Der
er også en risiko for, at spillet kan blive endnu van-
skeligere. Overalt i spilverdenen er der silhuetter,
der kæmper de samme kampe som en selv, som
vandrer de samme stier, og som går til grunde i
samme fælder. silhuetterne er andre spillere, der
spiller samtidigt andre steder i verden, og under de
helt rette omstændigheder kan en enkelt af disse
andre spillere pludselig træde ud af sin silhuet og
i karakter i ens eget spil og enten hjælpe ordløst
eller dræbe en tavst.
Dette mærkelige samvær blandt fremmede, hvor
man selv er en silhuet i andres spil, skyldes Hide-
taka miyazakis oplevelse en vinterdag med hårdt
snefald på en stejl bakke i Japan.
”længere oppe ad bakken sad den forreste bil
fast i sneen og begyndte at glide. bag mig sad
en anden bil fast. Det var tydeligt, at ingen af os
kunne komme over bakken. men så begyndte den
bagerste bil at skubbe den næste, som skubbede
den næste, som skubbede mig, og sådan kom vi
alle over bakken,” fortalte Hidetaka miyazaki til sitet
eurogamer for noget tid siden.
en KælK aF 0 Og 1mens han kørte videre, tænkte han på, om den
bagerste bil selv var nået over bakken. Oplevelsen
blev siddende i ham. Han kunne ikke slippe tan-
ken om den anonyme hjælp, de alle havde ydet
hinanden. Der var ingen ord i mellem dem. ingen
gestikulationer. Kun denne instinktive enighed om,
at løsningen var fundet, og at den rummede vejen
hjem.
”Jeg tænkte, at jeg næppe igen ville møde de men-
nesker, der hjalp mig. Jeg tænkte, at hvis vi havde
mødtes under andre omstændigheder, var vi måske
blevet venner eller røget i håndgemæng,” fortalte
miyazaki.
Det var oplevelsen fra bakken, der transcenderede
virkeligheden og blev et af de væsentligste aspek-
ter ved Demons souls. Den verden, hvor hjælpen
konstant er nær som uhåndgribelige silhuetter, der
lige så vel kan være ens endelige banemand.
Historien er et eksempel på, hvordan selve livet kan
aflæses i koden.
min historie med spil begynder med spillemaskiner
på kinesiske grillbarer i de sene 70’ere og tidlige
80’eres evigt regnvejrsgrå København. siden har
spil været en af de få konstanter i mit liv. ikke at de
altid har spillet lige stor rolle. i årevis er de trådt i
baggrunden af smells like teen spirit, druk, kvin-
der, bøger og job. men jeg har aldrig tvivlet på,
at de ville vende tilbage til tilværelsen igen. På sin
Den skizofrene kode40 TUMULT 1 / 2011
måde kan Donkey Kong eller Pac-man være min
kælk, mit rosebud, hvisket på dødslejet.
Og alligevel er det en verden, jeg aldrig for alvor vil
forstå.
uanset hvor pædagogisk jeg får det forklaret, vil jeg
aldrig forstå, hvordan programmørernes 0 og 1 tal
kan blive til internettet, Facebook og uncharted 2.
men på det seneste er jeg begyndt at forstå på en
anden måde. man kan aflæse livet i koden.
”uanset
HvOr PæDa-
gOgisK Jeg
Får Det FOrKlaret,
vil Jeg alDrig FOrstå,
HvOrDan PrOgram-
mørernes 0 Og 1 tal
Kan blive til inter-
nettet, FaCebOOK Og
unCHarteD 2.”
ii
ii
Det ingen Kan ænDreDet mærkelige lille spil braid, som i øjeblikke af
overdreven begejstring er blevet udråbt til at være
spilverdenens Citizen Kane, det øjeblik, hvor spil
blev til kunst, bygger på en tanke, som manden
bag, Jonathan blow, kalder forudsete konsekvenser.
spillets ramme er en pendant til den klassiske his-
torie om en prinsesse, der bliver kidnappet og en
helt der skal redde hende. men i dette tilfælde er
helten en ensom spilprogrammør, der bliver forladt
af sin kæreste og tænker, hvordan alting kunne
have været anderledes, hvis han havde gjort noget
andet, end det han gjorde. Hvis han kunne gå
tilbage i tiden og ændre de øjeblikke, der førte til
det senere brud. i spillet har man kontrol med tiden
og kan accelerere den frem og spole den tilbage,
så man kan ændre de begivenheder, der førte til, at
hendes kærlighed svandt.
i spillets indledende tekst, skriver Jonathan blow:
”Hvad hvis tiden fungerede anderledes? Hvis vi
kunne sige til hende ’Jeg mente det ikke’ og hun
ville sige ’Det er ok, jeg forstår’,” og hun ikke
ville gå sin vej, og livet virkelig ville fortsætte,
som havde vi aldrig sagt de ord. vi kunne fjerne
ødelæggelsen, men stadig blive klogere.”
Jonathan blow insisterer på, at spillet ikke har
noget med virkeligheden at gøre. Det er ikke skabt
som reaktion på en kæreste, der forlod ham og
desperationen over intet at kunne gøre om. men
der er ingen tvivl om, at historien rummer levet liv.
Den sKizOFrene KODeFirmaet epic har udviklet disse års mest succes-
rige grafiske spilmotor. De fleste spil bygger på de
41TUMULT 1 / 2011
Hvis man lægger alle timerne, sOm Hver
PrOgrammør Har brugt, sammen, så
Har Det taget HunDreDvis aF år at bygge Den
mOtOr, sOm nOgle aF tiDens FlOtteste sPil
bygger På. Det er at sammenligne meD antiK-
Kens byg-ningsværKer eller renæssanCens
sKulPturer.
ii
ii
Den skizofrene kode
koder, som epics programmører har tastet ind i
motorens kode. unreal-motoren er så avanceret, at
den består af ikke færre end 2,5 million håndkod-
ede linjer. Hvis man lægger alle timerne, som hver
programmør har brugt, sammen, så har det taget
hundredvis af år at bygge den motor, som nogle af
tidens flotteste spil bygger på. Det er at sammen-
ligne med antikkens bygningsværker eller renæs-
sancens skulpturer.
men mens koden måske nok er en enkelt mands
vision, så er den ikke én mands værk. Den er sam-
mensat af uendeligt mange forskellige særheder
og idiosynkrasier. Den kan være præcis og nøgtern,
den kan være vild og elegant, den kan være sjus-
ket og overfyldt. men uanset hvordan den er, så
når den det samme endelige mål. Det fortæller
grundlæggeren af epic, tim sweeney, til journalis-
ten Keith stuart i the hidden story of 3D engines,
der år tilbage blev bragt i the
guardian.
”Det er en kunst at programmere. man kan lære
meget om programmering ved at læse et lille
stykke kode. et sjovt eksempel er epics program-
meringstest, som vi bruger, når vi skal vurdere
jobansøgere. i et af spørgsmålene skal man skrive
et program, der ændrer tal til en teksts repræsenta-
tion af tallets numre. Det er tilsyneladende simpelt.
men jeg har set løsninger, der går fra fem linjer
kode til 50 linjer; nogle giver et perfekt resultat,
og andre har flere bugs. noget af koden kan være
smuk, noget er grimt; Koden kan være matematisk
i sin stil, den kan være formel og til tider endda
skizofren,” siger tim sweeney.
Programmørerne tager deres liv med ind i koden.
Og når et hold er sammensat af folk med så forskel-
42 TUMULT 1 / 2011
ii
lige baggrunde som tidligere heavy metal-roadie,
havedreng, mcDonalds-medarbejder, koldkrigs-
programmør og akademiker, så kan koden stritte i
alle retninger.
Den helt store opgave er at få alle disse stilarter
til at passe sammen i en samlet kode, der når den
overordnede vision. i epics tilfælde er den vision
blandt andet spillene gears of war. Det er Cliff
bleszinski, der står bag spillene. Han begyndte hos
firmaet i 90’erne som tester og udvikler, og selv om
hans programmeringsevner ikke var imponerende,
så var hans ideer det.
Disen Over lOnDOni bogen extra lives, som er journalisten tom bis-
sels kærlighedserklæring til kokain og spil, fortæller
bleszinski om, hvordan den disede verden i gears
of war stammer fra et snapshot af solnedgangen
over themsen, som han tog på toppen af sct. Pauls
katedral første gang, han var i london. Den kon-
stante tåge understreger spillets melankoli. tristes-
sen kommer også til udtryk i selve den verden, som
den konstant reducerede hær af marinesoldater
kæmper for at forsvare mod rummonstre. i stedet
for at skabe en pletfri science fiction-verden, hvor
alt er nyt og kedeligt, så bad bleszinski sine anima-
torer om at skabe en mellemting mellem london
og washington, men understregede, at de skulle
bevare balancen mellem det historiske og frem-
tiden.
”Den største fejl i de fleste portrætter af fremtiden
er, at de glemmer at bevare fortiden. Det er som
om, at folk går ud fra, at hele verden vil eksplodere
og blive genopbygget i en super-futuristisk stil. Jeg
ser stadig biler fra 30’erne og 40’erne ved siden af
biler fra år 2000. Det er den blanding, der gør ting
interessante,” siger bleszinski.
Derfor hviler der en melankoli fra en utopisk ver-
dens ragnarok over gears of war. Den melankoli
stammer også fra bleszinskis eget liv.
”Jeg var aldrig nørdet nok til at hænge ud med
nørderne, og jeg var aldrig cool nok for de coole.
Jeg har altid befundet mig i et mærkelig ingen-
mandsland,” svarer bleszinski og tilføjer til svaret, at
han netop var blevet skilt – på spørgsmålet om hvor
stemningen i spillet kommer fra.
”Der er også en understrøm i gears som mange
misser, fordi det er sådan en stor testosteronfyldt
motorsavsfest. men marcus Fenix vender tilbage
til sit barndomshjem i spillet. Jeg drømmer om mit
hus i boston hver anden nat. Det lå på toppen af en
bakke,” siger bleszinski.
spillets hovedperson marcus Fenix udkæmper
nogle af spillets heftigste kampe i sit barndom-
shjem. banen hedder ’imaginary place’ og er en
reference til filmen garden state, hvor familie bliver
defineret som ”en gruppe mennesker, der savner
det samme ’imaginary place’”.
”når man først dykker ned i lagene, så er der
meget tristhed i gears of war,” som bleszinski
siger.
Jeg forstår stadig ikke koden. men jeg begynder at
forstå, at den rummer en lille del af livet.
Rasmus Karkov er freelancejournalist. Læs mere
på http://rasmuskarkov.wordpress.com/
43TUMULT 1 / 2011
Mandender gik
nedenoM og hjeM Han HaR Rejst fRa VejLe tiL
VesteRbRo og Lidt af Vejen tiLbage igen. Han HaR beVæget sig fRa postpunK tiL Visesang uden at tabe ansigt. og Han HaR set både ægtesKab og band faLde fRa Hinanden, men HaR Rejst sig igen. tumuLt tog på sKoV-tuR med peteR H. oLesen, deR efteR bRuddet med bRoRmand i oLesen-oLesen nu eR KLaR med et nyt musiKaLsK pRojeKt i duoen de efteRLadte.
Af Tommy HeiszfoTo jAcob nielsen
44 TUMULT 1 / 2011
45TUMULT 1 / 2011
en skov på midtsjælland kommer en mand slen-
trende ad en sti. Det er i begyndelsen af maj, solen
varmer godt, og bøgeskoven er lysegrøn. manden,
der må betegnes som midaldrende, er iklædt godt
slidte jeans, en løsthængende blå skovmands-
skjorte og solide, terrængående gummistøvler. På
hovedet bærer han en stråhat af mærket stetson.
vi har nu placeret manden i en skov, men ellers kan
han være vanskelig at placere. Han er mest kendt
for at lave musik, men vil ikke kaldes musiker. sang-
skriver er nok mere passende, mener han. men han
er meget mere end det. Han er også museumsfor-
valter. lejlighedsvist tager han hyre som
korrekturlæser. Han er digter med flere samlinger
bag sig. Og så debuterede han for nogle år siden
som romanforfatter.
nu kan det måske lyde som om, det er en travl
mand, men sådan forholder det sig ikke. som han
kommer slentrende der gennem sorø sønder-
skov med kurs væk fra byen, ligner han ikke en,
der skal nå noget. tværtimod proklamerer han, at
han kender en omvej, og den har han tænkt sig at
benytte sig af. i et adstadigt tempo bevæger han
sig sydpå mod jernbanen, der lidt længere mod
syd splitter de skovklædte landskaber i to.
Jeg går nedenom og hjem
ta’r en omvej igen
min version af zen:
gå nedenom og hjem
røDDerne binDerDet er efterhånden ved at være tretten år siden, at
Peter H. Olesen gik nedenom og hjem. efter i en
årrække at have levet musikerlivet med alt hvad det
indebærer i det indre København, trak han stikket
ud. med sin daværende hustru, forfatteren Helle
Helle, flyttede han på landet og vekslede fra den
ene dag til den anden vesterbro med en flække lidt
syd for sorø. nogle år senere blev han skilt, men
han blev hængende her omkring. Dels for at bo
tæt på børnene, dels fordi han ikke kan benægte,
at hans rødder er vokset lidt sammen med de
midtsjællandske bøgetræer:
”Da jeg flyttede herud, havde jeg sådan lidt
distance til det hele. Jeg sagde til mig selv, at det
bare var i en periode, og at det mest var noget, jeg
gjorde for at isolere mig selv. men så går årene, og
jeg må jo erkende, at jeg alligevel er begyndt at slå
lidt rødder.”
men han når ikke længere ud af det spor, for der
er en anden vigtig historie, der presser sig på.
Manden der gik nedenom og hjem46 TUMULT 1 / 2011
nemlig den om, at vi i virkeligheden traver rundt
på bunden af en sø. mens vi bevæger os gennem
Flommen, en afvandet arm af sorø sø, beretter han
grundigt om, hvordan landskabet oprindeligt har
set ud, før det blev drænet og kultiveret. i gamle
dage var det søbund, i dag fremstår det som en
sumpet lavning, der leder op til de imponerende
søjlehaller af bøgetræer, der udgør sorø sønder-
skov.
Hans kendskab til lokalområdet er stort. mens vi
snegler os fremad, beretter han om stort og småt.
Om digteren b.s. ingemann, der underviste på
akademiet og ind imellem blev sejlet ud til en lille ø
i søen for at skrive digte. Om Jeppe Heins nutidige
interaktive kunstinstallation i søen, som Peter H.
Olesen i sin egenskab af museumsforvalter selv har
været med til at skaffe til byen. Og da vi når en flok
køer, der gumler på det saftige græs i det våde ter-
ræn, nikker han med stråhatten i deres retning:
”Det var nok det nærmeste, jeg kom på at blive
sådan en rigtig bonde. På et tidspunkt var jeg
medlem af sorø Kodriverlaug, som lejer køer hos
en landmand for at opdrætte dem og senere få del
i kødet. men det var nu et passivt medlemskab, for
det var meningen, at man blandt andet skulle sørge
for at slå det levende hegn omkring køerne – det
fik jeg aldrig rigtig gjort.”
Jeg går nedenom og hjem
går gennem skoven
lyset vælter ned fra oven
mens jeg går nedenom og hjem
På gyngenDe grunDen flagspætte slår en insisterende og let aggres-
siv rytme an, mens to farverige fasaner trisser forbi
som det naturligste i verden. Han ænser det knapt.
For ham er det her ikke længere eksotisk. Det er
blevet hverdag. velkendt terræn.
men på andre områder i Peter H. Olesens liv be-
væger han sig lige nu ud på gyngende grund.
rent musikalsk står han lige nu ved porten til en ny
begyndelse. efter i en lang årrække at have været
den syngende og sangskrivende halvdel af duoen
Olesen-Olesen, som han drev sammen med sin
bror, Henrik, er han nu klar til at søsætte De efter-
ladte – en duo, der ud over Peter H. Olesen består
af guitaristen michael lund.
”michael og jeg har faktisk spillet sammen i en
del år. Han var i mange år en fast bestanddel af
”jeg skrIver aLtID meD afsæt I mIg
seLv. Det kaN gODt være, at jeg Ikke
keNDer mIg seLv sær-LIg gODt, meN jeg
keNDer trODs aLt mIg seLv beDre, eND jeg
keNDer aNDre.”
47TUMULT 1 / 2011
Manden der gik nedenom og hjem48 TUMULT 1 / 2011
49TUMULT 1 / 2011
Olesen-Olesen, og efter Henrik og jeg stoppede,
er michael og jeg blevet ved med at spille sammen.
til at begynde med havde jeg forestillet mig, at jeg
nu skulle ud og lave en soloplade, men efterhån-
den som vi spillede mere og mere sammen, stod
det klart, at vi jo havde en duo. Han begyndte at
skrive nogle sange, mens jeg arbejdede med tek-
sterne.”
Duoens navn er identisk med et særdeles dystert
begravelsesnummer på Olesen-Olesens album
Kain og abel fra 2007. et album, der kom til at stå
som et markant punktum på flere årtiers samar-
bejde mellem de to brødre. vejles tabte sønner,
der flyttede til København i de selvhøjtidelige og
dekadente firsere, hvor de med bandet greene
etablerede sig på post-punk-scenen med engelske
tekster og indadvendt, energisk rock inspireret af
blandt andet Joy Division.
midt i halvfemserne tog de to brødre en uortodoks
beslutning, da de begyndte at arbejde med danske
tekster. under navnet Olesen-Olesen blev det til de
anmelderroste albums indenlands udenbys (1997)
og Dagens gerning (1998). Peter H. Olesen lavede
teksterne, der satte en helt ny standard i dansk
sangskrivning ved at lade poesien møde mundt-
ligheden på en helt ny og original måde med både
sjæl, humor og sort sarkasme.
Det blev til syv albums, før det i 2007 var
endegyldigt slut. De to havde slidt hinanden op,
og det blev mere og mere vanskeligt for brødrene
at omsætte samarbejdet til kreativt overskud og
spilleglæde. i stedet gjorde de en historie ud af det
ved at lade det sidste album, Kain og abel, stå som
et monument over bruddet. Dobbeltalbummet
blev til på den måde, at de lavede en plade hver
– altså en Olesen-Olesen-plade uden et egentlig
samarbejde mellem Olesen og Olesen.
Olesen-Olesen var fortid, og Peter H. Olesen skulle
genopfinde sig selv. Og det har han i dag gjort
med De efterladte. et projekt, han selv betegner
som et nyt, spændende kapitel, om end han ikke
forventer, at anmelderne kommer til at anvende ord
som ’jordskred’ og ’revolution’ om det:
”Det er stadig teksten, der er i centrum, ligesom
det altid har været med Olesen-Olesen. som
sangskriver arbejder jeg videre i samme spor, som
jeg hele tiden har gjort, men rent musikalsk vil man
selvfølgelig kunne høre en forskel. Det er en meget
broget plade, som er indspillet flere forskellige
steder, og hvor melodierne er skrevet af forskellige
musikere. Der kommer mange genrer og udtryk i
spil. men det har også været filosofien omkring det
hele. vi har ønsket at udforske så mange hjørner
som muligt på vores første plade. Og derfor kom-
mer den heller ikke til at stå så strømlinet i sit
udtryk. vi har forsøgt at dyrke det uperfekte ved
for eksempel at bevare lidt forstærkerstøj og
fuglekvidder udefra i begyndelsen og slutningen af
numrene. Det, synes vi, passer meget godt til hele
den ånd, albummet er indspillet i.”
Og så bliver det albummet, hvor Peter H. Olesen
endelig får lov at spille guitar.
”når man spiller sammen med en perfektionist,
som jeg gjorde med Henrik i Olesen-Olesen, så
er der nogle ting, man ikke får lov til. sådan er
Manden der gik nedenom og hjem50 TUMULT 1 / 2011
det. Derfor ser jeg også det her projekt som min
chance for at prøve nogle nye sider af mig selv af.”
Jeg går nedenom og hjem
Krydser en eng
som en skulkende dreng
går jeg nedenom og hjem
næsten iKKe bitterHan tager stråhatten af og brokker sig stille over
ølskjolderne på den. Omkring os har en ane-
moneeksplosion lagt et hvidt klæde hen over den
lerede skovbund. morænelandskabet, vi befinder
os i, er et af sjællands fineste skovområder. Og et
område, som Peter H. Olesen har tilbragt rigtig
mange timer i selskab med, siden han flyttede her
til egnen.
ikke langt herfra står nyhusegen – et legen-
darisk egetræ, der vurderes at have op til 700 år
på bagen. Helt så længe har Peter H. Olesen ikke
været i gang, men ifølge ham selv føles det efter-
hånden som en menneskealder. alligevel har den
økonomiske gevinst ladet vente på sig. gennem
de ti år med Olesen-Olesen opbyggede bandet en
god fast tilhængerskare, og det skortede ikke på
ros fra anmelderne, når bandet udsendte nyt. men
salget var aldrig værd at skrive hjem om:
”Da det gik allerbedst, kunne vi vel hver især hæve
en årsløn, på hvad der svarede til en halv løn for
en ufaglært. Jeg har altid sagt til mig selv, at når
jeg blev 50 år, så ville jeg kunne leve af det her. nu
begynder jeg at løbe tør for tid, for jeg fylder 50
om halvandet år, så jeg må nok hellere ændre det
til 60,” griner han og skynder sig at understrege, at
han i virkeligheden er godt tilfreds:
”Det nytter ikke at klynke over det. vi bor i et lille
land, og det siger sig selv, at når man vælger at
synge på dansk og tilmed gøre det inden for en
genre, der ikke er mainstream, så er der grænser
for, hvor mange penge, der kan være i det. Jeg har
fundet en fin balance, hvor jeg kan lave andre ting,
der også interesserer mig, så jeg går ikke rundt
og er bitter over det - næsten ikke i hvert fald. når
folk gennem årene har sagt, at det var synd for os,
fordi vi fik så meget ros af anmelderne, men ikke
tjente mere, end vi gjorde, så har jeg altid tænkt, at
det jo i virkeligheden ville være meget finere, hvis
nu alle de anmeldere kunne tage toget til sorø og
gå i samlet fakkeloptog ud for at hylde mig. Det
synes jeg, ville være en flot markering, ha, ha… nej,
seriøst, jeg kunne da godt tænke mig at leve af det
her. Det er måske lidt ynkeligt at være midaldrende
og så stadig have økonomiske problemer. men jeg
har altid bare prøvet at lave det, jeg laver nu og
her, og ikke se så langt frem. Der har aldrig været
en forretningsplan.”
man kan bruge masser af tid på at drømme om,
hvordan det kunne være gået. men man kan også
vælge at tage det, man har fået og få det bedste
ud af det. Peter H. Olesen har valgt det sidste. Han
har fået sig en hverdag med en god balance, hvor
han trives i rollen som museumsforvalter, samtidig
med at der både er tid til at sangskrivning og digte.
Og flere gange om ugen tager han turen ind til
København, hvor han besøger kæresten, sidder og
skriver på en cafe eller bare går rundt og suger til
sig, præcist som han gør herude i skoven. slentrer
51TUMULT 1 / 2011
Manden der gik nedenom og hjem
”det eR måsKe Lidt ynKeLigt at VæRe midaLdRende og så stadig HaVe øKonomisKe
pRobLemeR. men jeg HaR aLtid baRe pRøVet at LaVe det, jeg
LaVeR nu og HeR, og iKKe se så Langt fRem. deR HaR aLdRig
VæRet en foRRetningspLan.”
52 TUMULT 1 / 2011
af sted for en gang imellem at stoppe kortvarigt op
for at nedfælde et eller andet i sin notesbog eller
på sin mobiltelefon. et fragment, der måske, måske
ikke, bliver til en sangtekst eller et digt engang.
Jeg går nedenom og hjem
For at slå tiden ihjel
For at glemme mig selv
går jeg nedenom og hjem
en sPlittet manDvi står på broen, og stilheden i skoven er total, lige
indtil den flænses af et gennemkørende tog under
os. Herfra kan man stå og betragte alle iC3-togene,
der døgnet rundt hamrer forbi i retning mod enten
Peter H. Olesens barndomsby vejle eller den by,
hvor han tilbragte hele sin ungdom, København.
men vi er hverken i vejle eller København, vi står
midt i en skov på midtsjælland. en skov, der lang-
somt er kommet til at fylde mere og mere i Peter H.
Olesens tekstunivers:
”Ja, jeg skriver da en del om naturen. men det er
alligevel sjovt, for jeg kan huske, at weekendavisens
Per reinholdt nielsen, som i øvrigt er en udmær-
ket kritiker, og som har fulgt os i mange år, engang
skrev, at man allerede på vores andet album kunne
høre, at jeg var flyttet på landet. Det var jeg også,
men teksterne var skrevet, før jeg flyttede. så
nogle gange kan man også fejlagtigt lægge noget
biografisk ind i teksterne, fordi man har hørt noget
om den, der har skrevet det. men når det er sagt,
så er det klart, at jeg skriver ud fra der, hvor jeg er.
Jeg skriver altid med afsæt i mig selv. Det kan godt
være, at jeg ikke kender mig selv særlig godt, men
jeg kender trods alt mig selv bedre, end jeg kender
andre. Og så er det jo logisk, at når jeg opholder
mig flere timer om ugen i naturen, så får den mere
plads. Den fylder mere i mig, så den fylder mere
i mine tekster. men det er ikke sådan, at jeg sæt-
ter mig ned i skovbunden, fordi jeg nu vil skrive en
tekst om naturen. Jeg skriver bare konstant med
afsæt i der, hvor jeg er, både geografisk, menneske-
ligt og aldersmæssigt.
Han er vokset op med skoven tæt på sig i natur-
skønne vejle. Og han føler sig hjemme, når han
går rundt herude i skoven blandt skovsnepper,
bingelurt og liljekonvaller. alligevel kan han ikke
helt slippe København. Han udelukker ikke, at han
vender tilbage en dag:
”Først skulle jeg forlige mig med at bo her, og det
har jeg vel et eller andet sted gjort i dag. Jeg har
tidligere formuleret for mig selv, at jeg ville flytte
tilbage til København på et tidspunkt, og det over-
vejer jeg da også stadig, men så let er det ikke. Jeg
er konstant i tvivl om det. i en af sangene på det
nye album, synger jeg ”Jeg står i stilhed og savner
tumult”, og det rammer nok meget godt, hvordan
jeg har det med det. Jeg kommer altid til at kigge
boligannoncer i både sorø og København, selvom
jeg godt ved, at jeg ikke har råd til at flytte. Jeg
siger til mig selv, at ”nu bor du fandeme der, hvor
du bor,” men så dagen efter kigger jeg igen. Der
ligger en splittelse og en rastløshed dybt i mig.”
Jeg er hjemvendt til et ukendt sted
Jeg har bragt mig længsel med
Hun er min ældste ven
går også nedenom og hjem
53TUMULT 1 / 2011
54 TUMULT 1 / 2011
peter H. OLeseN,
(f. 1962) er musiker og forfatter. Han har været aktiv
sanger og sangskriver siden 1980’erne i gruppen
greene, og i duoen Olesen-Olesen med broderen,
komponisten og guitaristen Henrik Olesen, der i
perioden 1997-2007 udsendte syv album. i 2007
romandebuterede Olesen med Korrekturlæseren.
Peter H. Olesen var nomineret til musikkritiker-
prisen årets steppeulv i 2008 i kategorien “årets
tekstforfatter”.
Kilde: Den store Danske encyklopædi
besøg også:
www.deefterladte.com
www.peterholesen.blogspot.com
3 OpLagte INDgaNge tIL OLeseN
Olesen-Olesen: Indenlands udenbys (1997)
Peter H. Olesen rejste til skagen med Dylan på kas-
settebåndet og godt med rødvin. Det resulterede i
et debutalbum, der beviste, at andre end Cv Jør-
gensen var i stand til at få kvalitetslyrik på dansk til
at smelte smukt sammen med et stærkt lydspor.
Olesen-Olesen: solsort og forstærker (2005)
stærke satiriske tekster om, bl.a. om hvordan
hovedpersonen sidder ved langbordet med mun-
den fuld at stuk og forsøger at tænke sit, mens
kvinder omkring ham maler alting hvidt. På musik-
siden er der flere steder dømt tydelig neil young-
afsmitning.
roman: korrekturlæseren (2008)
Olesen overrumplede med denne fine, lille
roman fra 2007, hvor han på minimalistisk vis rul-
ler en fortælling ud om en mere eller mindre selv-
biografisk karakter, der falder fra hinanden efter en
skilsmisse.
55TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio
“all ameriCans COme FrOm OHiO Originally, iF Only brieFly.” – Dawn POwell
matt eiCH/luCeO
56 TUMULT 1 / 2011
57TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio58 TUMULT 1 / 2011
nce known for its bounty of coal,
salt, clay and timber, south-
eastern Ohio was stripped of
its resources by the mining cor-
porations that thrived from the
1820s to the 1960s. when they
had mined all that they could,
the corporations left, leaving the
communities with little but their
cultural identity, which is a prod-
uct of poverty.
For the past four years i have
been documenting the people
of this region as they attempt to
recover from the aftermath of
extractive industry. the resulting
book of images will feature com-
mentary from los angeles times
reporter Kate linthicum, whose
writing further illuminates the
social fabric and cultural context
of southeastern Ohio. in pho-
tographing the resident’s daily
lives i’ve explored the culture of
the area, as well as the crippling
poverty that threatens to extin-
guish it. the foothills of appala-
chia have been my home for the
past five years. i met my wife here
and our daughter was born here.
now, the same lack of opportu-
nity that has plagued the resi-
dents of southeastern Ohio for
decades has forced us to move.
rampant unemployment, poor
housing conditions, drug abuse
and sub-standard schools have
left many families here in crisis.
when i began making these
images in 2006, athens County,
one of the poorest counties in
the state, had a poverty rate of
27.4 percent and a per capita
income of just $14,171. with the
economic downturn of the united
states these numbers have only
gotten worse.
my purpose in creating these
images is to show the effect of
corporate greed in a forgot-
ten region of the united states.
now is the time to look inward
and investigate the issues that
lurk below the surface within
our country. it’s the first step
to resolving them. in book form
these images will form an histori-
cal document that remembers
the resilient residents of middle
america who will still be there
and still be poor long after the
eyes of the media have turned
elsewhere.
in this community abandoned by
industry, it is not only the daily
struggles, but living without
the opportunity for economic
advancement, which has a last-
ing emotional resonance. these
images are my love song to
southeastern Ohio.
59TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio60 TUMULT 1 / 2011
61TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio62 TUMULT 1 / 2011
63TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio64 TUMULT 1 / 2011
“ramPant unemPlOyment, POOr HOusing COnDitiOns,
Drug abuse anD substanDarD sCHOOls Have leFt many Fam-
ilies Here in Crisis.”
65TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio66 TUMULT 1 / 2011
67TUMULT 1 / 2011
Feature: Beautiful rebels68 TUMULT 1 / 2011
69TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio70 TUMULT 1 / 2011
71TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio
“nOw is tHe time tO lOOK inwarD anD inves-
tigate tHe issues tHat lurK belOw tHe surFaCe
witHin Our COuntry.”
72 TUMULT 1 / 2011
73TUMULT 1 / 2011
74 TUMULT 1 / 2011
75TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio76 TUMULT 1 / 2011
77TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio78 TUMULT 1 / 2011
79TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio80 TUMULT 1 / 2011
81TUMULT 1 / 2011
82 TUMULT 1 / 2011
83TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio84 TUMULT 1 / 2011
85TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio
“tHese images are my lOve sOng tO
sOutHeastern OHiO.”
86 TUMULT 1 / 2011
87TUMULT 1 / 2011
Carry me Ohio
FOr DOnatiOn:HttPs://Flattr.COm/PrOFile/luCeO
88 TUMULT 1 / 2011
89TUMULT 1 / 2011
hønsehunde90 TUMULT 1 / 2011
rené FreDensbOrg er KenDt sOm gOnzOJOurnalisten,
Der blanDt anDet Har gJOrt sig bemærKet veD at inFil-
trere FilmbranCHen meD COKe i blODet Og Kyle meD brOs-
ten unDer ryDDelsen aF ungDOmsHuset På nørrebrO. nu
Har Han sKrevet en FræsenDe rOCK ’n’ rOll-ODysse aF en
rOman, Der (næsten) iKKe bygger På virKelige HænDelser.
På De FølgenDe siDer bringer vi et uDDrag aF Hønse-
HunDe, rené FreDensbOrgs DebutrOman
illustratiOn Jenz KOuDaHl/sPilD aF tiD
91TUMULT 1 / 2011
eg havde som nævnt ikke indviet erik Paaske i dagens detaljerede
dagsorden. Herunder at skulle hænge med asshair til koncerten.
Jeg tøvede, fordi at der var opstået lidt af en beef mellem
min ven Paaske og de fire ellers friskfyragtige fynboer.
Paaske var ellers summen af rock’n’roll, selv når han bare slingrede
stille og roligt gennem det lettere fesne nansensgade-kvarter
og på en måde slet ikke passede ind med sin evige håndbajer, sit
vindblæste vokshår og sit kridhvide tennistøj (der fik ham til at
se mere solbrændt ud, mente han).
nansensgade var i enhver forstand mere hip end ham, hvilket
netop passede Paaske perfekt. nok var han født som luksusdreng
på den nordsjællandske egn, man kalder Det Danske schweiz,
men han så sig selv som en gadedreng og gennemført modsætning
til det cappucino-slæng, der altid chillede på hjørnet ved
Cafe bankeråt med høj skum i kaffeglasset og en filterløs bohemesmøg
i mundvigen.
Paaske satte en ære i at hade bankeråt og især deres udendørs
hangarounds, som efter hans mening var lige så tomme og iscenesatte
som de udstoppede kronhjorte, der poserede indenfor
iklædt kalvekrøs og læderdragter. De stod bare der med slow moattitude
og gjorde en dyd ud af at ignorere folk som Paaske og
mig, når vi forsøgte at komme forbi for at ramme Café stjernen
for enden af nansensgade.
– yuppiescheisse, hvæsede Paaske.
– Hey, queer boys. snup jer en århus-brunch med drænet yoghurt,
tilføjede jeg.
men aldrig højt nok til at bohemerne kunne høre, hvad vi
sagde, for på bankeråt-hjørnet var de i flertal. Og selvom de helt
sikkert var af von slappenskid-typen i en regulær infight, så var
de proportionelt stærkere end os, for vi var tilsyneladende de ene-
ste to nogenlunde moderne typer i hele kvarteret, der ikke brugte
tid på at brownnose dette tyndarmede gade-tribunal. vi vidste
godt, at de så ned på ofte standerstive typer som os, men både for
Paaske og mig havde det altid været mere cool at agere underdog.
For vi følte klart, at vi havde større nytteværdi end dem og til enhver
tid også matchede dem rent streetwise. nok var vi tabere,
hønsehunde92 TUMULT 1 / 2011
men vi var stolte af det.
Derfor valgte vi at blive kronprinser af Café stjernen, hvor vi
kunne more os frit og samtidig fyre godt op under alle de faste
sprittertyper. For Paaske startede det helt klart som slumturisme,
mens jeg rent faktisk var vokset op på provinsens tilrøgede værtshuse
og følte mig mest tryg dér, hvor taberne var i flertal.
stjernen var det sidste værtshus i vores kvarter, som ikke blev
fyldt med skoletasker fredag eftermiddag og stadig var uopdaget
af den kreative klasse, og derfor på ingen måde var in for andre
end os. Her skulle vi ikke præstere noget eller konkurrere med
nogen, men kunne frit styre jukeboksen i retning af bon Jovi. vi
fulgte typisk den samme skala i takt med alkoholindtagelsen.
Først gasolin, så shubidua og dernæst John mogensen, eventuelt
Papa bues viking Jazzband, hvis humøret var ekstra højt, men så
var det kun i konstellationen med bjarne liller og hans man kan
jo ikke gøre for, at man har charme. Det skulle nok sætte fut i fejemøget.
Og så lukkede vi med bon Jovi og fælles falsetsang på bed
of roses, hvis vi ikke endte i et indædt battle på gode hengemte
klassikere og one hit-wonders.
satte jeg asshair på, skabte det røre på stjernen. For bandets
debut var skam at finde i den internetopkoblede juke, men stamkunderne
gik i flitsbue ved lyden af punkskrig og fræsende guitarer
og bad om at få skruet ned for det lort. sådan havde Paaske det også
med den sang, der i mine øjne var deres største hit, beats you. Det
var skrålepunk med et topmelodiøst poprefræn. in my heart beats
you. Det var et kort knald på under to minutter, men på stjernen
blev den slags pikpunk kapuneret, før den kom ordentlig op at stå.
På den led var der altså ingen steder i kvarteret, hvor en skelsættende
rockanmelder som mig kunne få det helt, som han ville
have det, for det var trods alt stadig dansktop-segmentet, der
fyldte mest i stjernens pladejerns-bar.
Derhjemme var det konen, der sad på volumen-kontrollen. Jeg
havde sådan set kun mulighed for at høre mit nyeste favoritband
iført hørebøffer, eller live. Hvorfor jeg en dag lokkede Paaske med
til hans første punkrock-koncert. Det var i Pumpehuset, og jeg
var selvfølgelig personlig skrevet i døren med hele tre personer
93TUMULT 1 / 2011
som følge. så vi forlod stjernens julefrokost og det traditionelle
højtids-skænderi mellem Krebse-bent og skalle-børge, der som
regel endte med, at Krebse-bent netop fik en flyveskalle af den
rigtignok skaldede skalle-børge, men det havde vi jo set flere
gange før, og jeg havde jo linet et par af de nye pige-praktikanter
inde fra avisen op. De mente, at nico fra asshair var ret lækker,
nu hvor han var blevet vært på mtv. Jeg lovede at skaffe dem
backstage. Det tegnede til at blive en stor aften.
selv en af anmelderne fra kritikersammenslutningen steppeulven
var på min opfordring mødt op for at se, om asshair mon
virkelig var så fede live, som jeg havde talt om til den netop overståede
generalforsamling, hvor vi havde nomineret årets oversete
kunstnere til de eftertragtede statuetter. asshair nåede ikke de
fornødne point med deres debut, men min varme fortale fangede
altså et enkelt anmelderøre i den kræsne sammenslutning. Han
var kendt under tilnavnet nerven.
nervens ører foldede sig faktisk ud under Hemingway-hatten
den decemberaften. men som jeg valgte at give ham ret i, da han
ligesom havde større anciennitet end mig som steppeulv, så var
det småt med melodien og noget nær den samme rytme hele
tiden, men asshair var da bestemt et syn for rockguderne, mente
han. Jeg nikkede og hentede flere øl.
sådan fungerede hierarkiet i steppeulven. nyeste medlem gav
omgang og især, hvis man tilhørte en laverestående avis, i mit til-
fælde gratisavisen nonstop, så var det hele lidt op ad bakke. For
blandt rutinerede rockkritikere gjaldt det ikke om at have mange
læsere, men derimod de rigtige læsere. Dem, der kunne se kunsten
i ens knivskarpe analyser. en musikanmelder er jo selv en form
for kunstner, lod jeg mig overbevise om. Jeg blev stærkt betaget
af faget. Fejlagtigt, skulle det vise sig.
Dengang troede jeg stadig på, at selv en gøgeunge kunne få
plads ved parnassets bord. Hvis bare jeg var rock’n’roll nok. Og
det gav jo selvfølgelig altid gode karma-point, når man som jeg
havde et par friske unge hun-praktikanter med på sidelinjen, som
den ældre steppeulv kunne tale sig ned i trusserne på med sin
specifikke viden om Kraftwerk og Joy Division og hele u2’s bagkatalog
hønsehunde94 TUMULT 1 / 2011
(boy, war og October fra før de blev kommercielle).
en steppeulv nød i det hele taget at krydsreferere til alskens
genrer a la krautrock og shoegaze og new romantic, når en koncert
var ovre, og det ikke længere var tid til at have armene over
kors. Kunne man ikke intellektualisere over det, var det ikke
musik. i det selskab talte jeg således aldrig om min store passion
for bon Jovi. Heller ikke denne aften, hvor de to praktikantinder
fra vores gratis-pamflet virkede lige lovlig imponerede over mødet
med nerven og da heller ikke var sene til nærmest samstemmende
at hvine: ej, er du anmelder på den avis? Og: ej, jeg læser
altid dine anmeldelser. Og ej, hvor stor er din pladesamling? underforstået:
Hvor stor er din pik?
men selv som semikendt musikkritiker iført faconsyet jakkesæt
med dertilhørende vest (nyeste trend i steppeulvs-slænget)
kunne man ikke stjæle spotlightet fra et band som asshair. Der
var røvsvedige riffs og party på podiet. Drengene sparkede til øllet
og snottede på scenen og rullede sig på gulvet og skar sig på
knuste glas, mens de blødte og svedte og stagedivede og strippede
og smadrede deres instrumenter efter at have spillet så højt, at
selv ens mellemkød bævrede.
med andre ord tabte Paaske og jeg terræn i både nervens og
asshairs selskab, og da vi gerne ville stå for forvaltningen af vores
nye lærlinge (vi var trods alt begge praktikantvejledere), proklamerede
vi en hurtig omgang stagediving fra den to meter høje
scenekant. For selv om vi var i 30’erne, var det jo normalt at opføre
sig som dem i 20’erne og så fremdeles, så Paaske og jeg nappede
lige en hurtig slamdance for at varme op og se endnu yngre ud.
Det hjalp. Praktikantinderne flyttede fokus, og vi gjorde os klar
til at gå mod scenen, da en fyr ved navn muffe tog teten som aftenens
første ud i denne rockens ultimative tillidsprøve. Og fejlede.
Det var ellers selveste muffe fra butikken Copenhagen body
extremes nede i Pisserenden, der selv var overdrevet rock’n’roll
at se på med stretchede ører, djævlehorn i panden og piercingstave
i hele mundtøjet. Hans arme lignede de der tattoo-sleeves, man
kan købe i enhver br-butik. men muffes tusser var ægte, og han
var åbenbart selv så ægte skræmmende, at ingen greb ham, da han
95TUMULT 1 / 2011
med et hyl kastede sig ud fra Pumpehusets scene. asshairs faste
skare af fans flyttede sig simpelthen, hvorfor muffe maveplaskede
i brædderne med et voldsomt brag. Han blev båret bort af fire
vagter, mens han desperat forsøgte at genvinde evnen til at trække
vejret.
Jeg valgte at trække mig, men Paaske råbte fandeme nej og
klemte sig gennem mængden af pogo-dansende teens. Det blev
mest mig, der greb ham og hans 93 kilo tunge ølkrop, hvorfor jeg
brækkede min tommeltot. men det opdagede jeg ikke, for vi var
pænt beduggede oven på julefrokosten, og i det samme dedikerede
asshair sangen beats you til randy Frydenlund. til mig.
Jeg følte mig inderligt stolt og glemte helt den akutte smerte,
mens jeg kæmpede mig hen til scenekanten, hvor Fred stod klar
til at sparke en stående fadbamse lige i synet på mig. Jeg vinkede
bare, for det var jo rock’n’roll, og så hoppede han oven i købet ned
til mig med sin guitar, og jeg fik lov at spille en cirka fem sekunder
lang solo, men jeg hev bare vildt i vibratorarmen for at se tilpas
prof ud. under normale omstændigheder betragtede jeg naturligvis
mig selv som en habil grungeguitarist.
nerven virkede næsten imponeret over forløbet. Det er trods
alt ikke hver aften, at en rockkritiker personligt får dedikeret en
sang af bandet, hvilket set med kritiske briller måske også var en
lige lovlig vennesæl applaus. i steppeulven var man dog ikke kritisk
på dén måde. indspisthed og skulderklap til egne venner og
favoritter var den formålsparagraf, der stod at læse mellem linjerne,
da foreningens prisshow i sin tid blev stiftet som en undergrundsalternativ
konkurrent til det langt mere kommercielle
Danish music awards.
tv-showet, der tidligere bare var kendt som grammy-uddelingen,
hvor musikbranchen på ingen måde lagde skjul på, at man
altid belønnede de venner, som solgte mest det pågældende år. i
steppeulven skiltede vi ikke direkte med nepotismen, men havde
om muligt et endnu mindre armslængde-princip, da man her for
alvor kunne slå et slag for sine små upcoming venner. De mest
toneangivende anmeldere var dog medlem af begge juryer og uddelte
på den måde fedte-statuetter via både steppeulven og Danish
hønsehunde96 TUMULT 1 / 2011
music awards (og fik dermed fri bar og kendis-networking
til begge fester!), hvilket dog ikke betød, at de selvsamme kritikere
undlod at kritisere de evigt overfladiske prisshows i den sædvanligvis
harske klumme op til selve uddelingen. man var vel
rock’n’roll i ånden? Og priser var jo ikke alt. musik handlede trods
alt om det, der skete på scenen. Dét. Det at have dét.
nerven bralrede altid op om dét. at se dét var hans force. efter
mit spadestunt benyttede han lejligheden til at nævne, at han da
også godt vidste, hvordan en el-guitar vendte, og som sådan havde
en fortid i et rockband, jeg dog aldrig havde hørt om. Han indviede
mig i, at steppeulven faktisk havde sit eget festband, hvor
han var bassist. så hvis jeg kunne spille, havde jeg måske en
chance for at avancere og blive bas-suppleant og bonkammerater
med selveste Joykiller, det vigtigste medlem af foreningen og forsanger
i bandet. ansat på Politiken, naturligvis. De hed bOtt,
og skulle vist udtales [båt]. De var selvsagt opkaldt efter initialerne
i bob Dylans album blood On the tracks.
– vildt opfindsomt, sagde jeg og hentede en omgang mere.
Da jeg kom tilbage, var det øjensynligt mere en trommeslager,
båts udsendte talentspejder var interesseret i. Kunne jeg se på nerven.
For Paaske løb atter på scenen, da bandet havde smidt guitarerne
som det sidste støj-punktum for aftenen. Klassisk
rock’n’roll-konception: guitarrundhyl i to ørepinende minutter.
Paaske så sit snit og valgte at spille på tromme til. Dagga
Dagga Dagga Dum Da Dum Da Dum Daga
Daga Dum Da Dum PFFtsHH Dum Dum ba ba
PsH PsH.
Det lød som et ryst Din aftenskolerøv-kursus på vesterbros
sambaskole, men de få tilbageværende publikummer (tre 15-
årige gothtøser som ventede på at blive lukket ind backstage)
klappede høfligt, og Paaske hoppede straks ned fra trommesættet
og overtalte dem til at få skrevet hans autograf på armen.
vi var naturligvis backstage en tur og tiltuske os gratis øl, men
asshair havde travlt med at sælge deres specialdesignede t-shirts,
så vi tog i stedet på byens Kro, hvor vi trods vores ekstraordinære
indsats mistede nerven og de to praktikanter i crowden. vi fandt
97TUMULT 1 / 2011
dog en fin erstatning i et par fisseletter fra Politikens ibyen-redaktion,
der syntes, Paaske var vildt sjov, fordi han kunne imitere
samtlige dialekter i Danmark. Det var bare at trække ham i øret,
så kunne han sige scorereplikker på fynsk, bornholmsk, sønderjysk,
ommersysselsk eller andet kaudervælsk. vi kunne som sædvanlig
det hele på den halve tid, og pludselig røg vi med til
efterdønningerne af informations julefrokost, hvor jeg tog en
streg på lokummet med deres faste musikanmelder for ligesom
at dulme de tiltagende smerter i tomleren og komme på niveau
med erik Paaskes heftige charmeoffensiv.
næste indlysende skridt var at fyre op for en skumslukker og
overdænge den tæt befolkede bar med hvidt stads, selv om der
sådan set ikke var ild i det mindste. Da slet ikke festen.
godt nok var jeg påvirket, men jeg kan tydeligt huske at ingen,
absolut ingen syntes, det var sjovt. Da slet ikke de to fisseletter fra
ibyen, som var stærkt forargede på især avisens højt estimerede
kommentator lasse Jensens vegne, der jo også besad en vis magt
via P1-programmet mennesker og medier.
Og eftersom Paaske var på dansegulvet og kun havde øje for at
gramse på kulturredaktricens røv, så jeg ingen anden udvej end
at beklage dybt og hjælpe lasse Jensen med at tørre skum af den
stålindfattede brille, hvilket han helst så sig frabedt, men jeg insisterede
og beklagede naturligvis min lille practikal joke i lange
baner, selv om det var umuligt ikke at grine hysterisk, da georg
metz pludselig dukkede op fra baren og irettesatte mig iført et
skummende julemandsskæg. selvfølgelig blev jeg hældt ud i avisens
lille smøge mellem bredgade og st. Kongensgade. Jeg ringede
straks til Fred fra asshair. Jo, vi kunne da kigge forbi til
privatfest hos nico, forsangeren.
Det gjorde vi så, for Paaske havde også fået det røde kort for
at gramse på alt og alle. inklusive georg metz, og så tog vi i stedet
til asshair-afterparty på vesterbro og fyrede helt op for bon Jovi
på nicos anlæg. nico bad os skrue ned og tage hensyn til naboerne,
men det mente Paaske ikke var ægte rock’n’roll, og da han
så heller ikke måtte ryge i stuen, udviklede det sig til regulært
håndgemæng med en roadie ved navn snif. Jeg blev nødt til at
hønsehunde98 TUMULT 1 / 2011
trække min oppiskede kammerat ned ad trappen, mens han råbte,
at asshair bare var ligesom alle de andre. en bedemandsbutik, en
flok KFum-spejdere, en menneskelig citrusvand med blidt brus
og 4 x bono i politisk korrekthed.
Det var den nat. ikke ulig så mange andre vidtløftige branderter,
hvor vi havde slået en skagle og en skæv skid i egen rede.
blandt godtfolk, der som sådan tog pænt imod os, men helt klart
tørrede sveden af panden, når vi var på den anden side af branddøren.
sammen var erik Paaske og jeg et skælvende Fukushima,
det var jeg klar over. Paaske var typen, der pissede i håndvasken,
selv om lokummet stod lige ved siden af og som sådan lidt af en
omgang, men han var uden tvivl min bedste og eneste ven på avisen
og utæmmeligt morsom at hænge ud med i den tid. men også
evig anspændt og permanent ude af balance, hvorfor jeg aldrig
helt vidste, om der var flueben for mine forsøg på at følge trop
på skeje ud-skalaen.
selv det faktum, at jeg havde brækket min tommelfinger ved
at agere landingsbane for hans kæmpekrop i Pumpehuset, mente
han grundlæggende hang sammen med min blåøjede fascination af
asshair. Jeg havde jo selv foreslået at stagedive, trods vores i den
sammenhæng ret fremskredne alder af 35 år. vi var født samme
dag, skal siges. 6. juni 1972. tilfældigvis tvillinger i mere end én
forstand. Jeg skulle bare holde mig fra at lave unoder med diverse
dilettanter og holde mig mentalt forbundet med denne enestående
original, så skulle det nok gå alt sammen. sagde han.
På avisen kaldte de os Pot & Pande. Jeg var af indlysende årsager
Pot, Paaske var Pande, eftersom han konstant tjekkede op
på, hvorvidt hans hårgrænse var på retræte, og/eller om luxus
wax-stakken stadig sad lige i øjet. i forhold til håret var hans forfængelighed
ekstrem, mens resten af kroppen fik lov at gå i forfald
under træningsdragter og tennistøj. Han var nyhedshaj, jeg var
kulturgrib. Han skrev på forsiden, jeg skrev på bagsiden. Han var
interesseret i overskrifter, jeg ville ned mellem linjerne. alligevel
indgik vi en nærmest ægteskabelig pagt, hvor vi gerne brugte en
halv arbejdsdag på at suge os ned i kantinen, som vi så selvfølgelig
fulgte op med en efterbrænder på stjernen samme aften. vores
99TUMULT 1 / 2011
speciale var at bagtale alt og alle, og så ellers ligne et nyforelsket
kærestepar, der kun sjældent lukkede andre ind.
ergo lagde erik Paaske et band som asshair for had, selv om
jeg så dem som en redning for min haltende karriere.
Jeg forudså altså et par bump på vejen den dag, vi drønede mod
bon Jovi, for det var som om, at opvasken tårnede sig op. billedligt
talt. Konen og kasserollen. min redaktør bent steiner. bon
Jovi. asshair. Jeg havde en tallerken på hver finger og måtte prøve
at lade være med at tænke tilbage på, hvordan jeg mod min vilje
var endt med højre tommelfinger i gips første gang, jeg bragte
asshair og Paaske sammen. Og håbe på, at det ville gå mere glat
i dag, hvilket jeg godt allerede nu kan afsløre langt fra blev tilfældet.
På mange måder skulle jeg komme til at længes tilbage til de
to måneder, hvor jeg sad i mit hjørne på redaktionen med en ufrivillig
thumbs up og gerne råbte:
– gider i ikke godt skrue lidt ned for arbejdet? vi er nogen,
der prøver på at sove hernede!
Det var i den periode, mine ellers tidligere så opmærksomhedsskabende
beatkritik også åndeligt fik karakter af venstrehåndsarbejde.
Jeg skrev på én finger som en anden rusten seat
Cordoba med grus i cylinderen og blot ét stempel til at trække
sig frem i nødsporet på. Jeg var ved at brænde ud. Det var derfor,
at jeg her et halvt år efter så bon Jovi som min redningsvest.
bogen kan købes på www.byensforlag.dk
hønsehunde100 TUMULT 1 / 2011
101TUMULT 1 / 2011
bLaCkpOOLaF Kristian sæDeruP
102 TUMULT 1 / 2011
103TUMULT 1 / 2011
D et FOtOgraFisKe essay blaCKPOOl blev til unDer et måneDs langt OPHOlD i byen blaCKPOOl På eng-
lanDs vestKyst.
blaCKPOOl er englanDs største baDeby. byen er På størrelse meD ODense Og HavDe Før i tiDen 17 milliOner årlige gæster Og Flere HOtelsenge enD Hele POrtugal tilsammen. blaCKPOOl var Fra 1890’erne steDet, HvOr englænDere samleDes Og nøD Pauser Fra HårDe arbeJDsliv. Flere generatiOner Har FOrbunDet byen meD FriHeD, Drøm Og leg.
så KOm CHarterturismen. Feriegæsterne uDeblev, Og byen begynDte at FOrFalDe. i steDet begynDte arbeJDsløsHeD, vOlD Og stOFFer at uDgøre FOrtællingen Om blaCKPOOl.
Blackpool104 TUMULT 1 / 2011
i Dag er Det Centrale blaCKPOOl ét KæmPestOrt, Permanent CirKus. byen er i mange englænDeres beviDstHeD et FristeD, HvOr Du Kan gøre ting, sOm Du iKKe Kan gøre i resten aF lanDet. På Den ene siDe er Det smuKt Og FylDt meD FestglaDe FOlK, Der lever livet. På Den anDen siDe, lige bag Den Kulørte FaCaDe, ligger råDDensKaben Og lurer i FOrm aF PæDOFili, HerOin, selv-mOrD, unge HJemløse Og FattigDOm.
blaCKPOOl er Kristian sæDeruPs reJse runDt i blaCKPOOl. KOnFrOntatiOnen meD et eventyrlanD venDt På HOveDet, HvOr gODt Og OnDt, Drøm Og mareriDt iKKe Kan sKilles aD. Han trOeDe, Han sKulle FinDe en by, men FanDt i steDet sine egne længsler, mistrO Og Frygten FOr Kantsten.
105TUMULT 1 / 2011
Blackpool106 TUMULT 1 / 2011
107TUMULT 1 / 2011
Blackpool108 TUMULT 1 / 2011
109TUMULT 1 / 2011
Blackpool110 TUMULT 1 / 2011
111TUMULT 1 / 2011
Blackpool112 TUMULT 1 / 2011
113TUMULT 1 / 2011
Blackpool114 TUMULT 1 / 2011
115TUMULT 1 / 2011
Blackpool116 TUMULT 1 / 2011
117TUMULT 1 / 2011
Blackpool118 TUMULT 1 / 2011
119TUMULT 1 / 2011
Blackpool120 TUMULT 1 / 2011
121TUMULT 1 / 2011
Blackpool122 TUMULT 1 / 2011
123TUMULT 1 / 2011
Blackpool124 TUMULT 1 / 2011
125TUMULT 1 / 2011
Blackpool126 TUMULT 1 / 2011
/b127TUMULT 1 / 2011
