Turismens økonomiske betydning i Kerteminde kommune 2011

2011 Turismens økonomiske betydning i Kerteminde kommune 2008

Teglgaardsparken 101, DK-5500 Kerteminde Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk

Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region

1

Turismens økonomiske betydning | Kerteminde

Turismens økonomiske betydning for Kerteminde Udarbejdet af:

Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk

Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen 2. udgave: September 2011

2


Forord

Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og

tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst – både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge

EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til

forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder

trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder.

De syddanske turister omsætter for 16, 5 milliarder kroner og er med til at skabe mere end

20.000 arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne

og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser,

værditilvækst og skatteprovenu.

Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad

de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som

skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den

værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de

turismespecifikke erhverv.

Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle

turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og

museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for

eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m.

Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse,

internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de

syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere

også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi.

Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud,

efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk

Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum.

God læselyst.

3


Indholdsfortegnelse 1. Tabeller og figurer ....................................................................................................................................... 4

2. Sammenfatning ............................................................................................................................................. 5

3. Indledning ....................................................................................................................................................... 7

4. Metode .............................................................................................................................................................. 8

5. Turismeforbrug ......................................................................................................................................... 11

6. Beskæftigelse .............................................................................................................................................. 14

7. Bruttoværditilvækst ................................................................................................................................ 17

8. Skatter og afgifter ..................................................................................................................................... 19

9. Litteraturliste ............................................................................................................................................. 20

4


1. Tabeller og figurer

Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme

Kilde: Opsummering af tabel 2-12

Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Kerteminde kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform

Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

- Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008

Kilde: VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011

Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk), Kerteminde Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt for Kerteminde kommune


Tabel 8: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Kerteminde kommune


Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type


Figur 1: Turisme-effektflow Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark

5


2. Sammenfatning

Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk

aktivitet for både Danmark, Region Syddanmark og Kerteminde kommune. I den forbindelse

er det vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere at have det bedst mulige

grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at;

Det samlede turismeforbrug i Kerteminde kommune er på 228,77 millioner kroner,

hvilket svarer til 1,04% af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i

kommunen.

Det tyske marked er det vigtigste udenlandske marked for Kerteminde med 34% af

den udenlandske omsætning. Hele 75% af det samlede forbrug stammer fra danske

gæster.

Der bliver skabt 266,85 årsværk som følge af turismeforbruget i kommunen og at

158,41 af disse forbliver i Kerteminde kommune.

42% af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, oprettes i de

turismekarakteristiske erhverv, især hos restauranter, værtshuse og

overnatningssteder.

2,5% af den værditilvækst, der skabes i Kerteminde kommune, skabes som følge af

turisme.

De offentlige instanser inkasserer 91,86 millioner kroner om året i skatteprovenu

som følge af turismen i kommunen, hvoraf de 18,02 millioner er kommuneskatter.

6


De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen i Kerteminde kommune er

illustreret i nedenstående tabel.

Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Kerteminde kommune Turismeforbrug i Kerteminde kommune 228,77 mio. Kr. Andel af kommunens samlede udbud 1,04%

Kommunens største markeder Danmark 170,88 mio. Kr.

Tyskland 19,56 mio. Kr.

Turismeskabt bruttoværditilvækst i kommunen* 136,57 mio. Kr Andel af kommunens samlede bruttoværditilvækst 2,50%

Turismeskabt skatteprovenu i kommunen* 91,86 mio. Kr. Andel af kommunens samlede skatteprovenu 3,16%

Turismeskabt beskæftigelse 266,85 årsværk Andel af alle kommunens beskæftigede 2,26% * Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

7


3. Indledning

Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som for private

beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om

nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget

helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag at placere sine vurderinger på

baggrund af. Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit

omfang og sin sammensætning kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst,

beskæftigelse, skatter m.m.

Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Kerteminde kommune.

Rapporten indeholder følgende grunddele:

Turismeforbrug – Hvad er forbruget fra turismen i området, og hvordan er

fordelingen mellem brancher?

Beskæftigelse – Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i

Kerteminde?

Værditilvækst – Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning,

og hvad får vi ud af turisme?

Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen kommunens økonomi?

Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af

turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det

seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet.

Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der anvendes i denne rapport1. På

trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse

indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de

løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen

medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne

skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det

mest aktuelle bud på den effekt turismen har på omsætning, beskæftigelse og

skatteprovenu i kommunen.

1 Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring.

8


4. Metode

I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher,

herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten forbruges, ofte også af

lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er

genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af

lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret

økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et

regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet.

Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne

afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder, at f.eks.

forbrug på hoteller ikke kan overstige hotellernes ”totale omsætning i nationalregnskabet”.

Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet.

I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det

giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de

relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i Figur 1.

Figur 1: Turisme-effektflow

Note: “Udland” er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet

Kilde: VDK 2011a s 11

9


Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import

effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at

turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er

mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom

tekstilindustrien.

De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af

turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også

mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne,

der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne

løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en

induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender

produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen

forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet.

Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret.

Turisme:

Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med

ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som

turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes

dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er

fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til

såkaldt ”kultur", har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre

timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet

udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af

samme dag.

Turismeomsætning:

Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden

for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på

destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således

ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode,

dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug

er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks

nationalregnskab.

Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer:

De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede

feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt

ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt

feriehus og endagsrejsende.

10


Afledte effekter:

Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse,

værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem,

som optræder i første ’led’ i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte

effekter optræder i andet ’led’, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de

inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og

andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc.

Intra- og inter-effekter:

De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intra-

og inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som

forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I

herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat

gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der

”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-

effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at

virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller

beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere

på s. 15).

Turismeovernatninger og endagsrejser:

De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål,

svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede

turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi

de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt

inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af

turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på

afstemning i turismesatellitregnskabet.

11


5. Turismeforbrug

Turisternes samlede forbrug på opholdet i Kerteminde Kommune er på i alt 228,77 millioner

kroner. Dette svarer til 1,04 procent af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i

kommunen, hvilket er under landsgennemsnittet på 1,6 procent. Af de 228,77 millioner

kroner stammer de 108,22 millioner kroner fra turister der overnatter på de kommercielle

overnatningsformer2, mens 120,55 millioner kroner stammer fra turister på ikke

kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme.

En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede direkte omsætning er

placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på

grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del

af omsætningen i en anden kommune, indgår den direkte omsætning heraf i den respektive

nabokommune.

Af det samlede forbrug på 228,77 millioner kroner, skabes de 170,88 millioner af danske

gæster, mens 57,89 millioner kroner stammer fra udenlandske turister. Det svarer således til

at 75% af forbruget stammer fra danske turister, hvilket er over regionsgennemsnittet på

68%. Kerteminde kommune har således en lavere andel af udenlandske gæster end

gennemsnittet.

De udenlandske gæster er væsentlige i et

nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i

Danmark er at sidestille med eksport til udlandet3,

hvilket vil sige at eksportindtægten af turismen i

Kerteminde er på 57,89 millioner kroner

Tyskland er det vigtigste udenlandske marked, og står

for 34% af den omsætningen der genereres af

udenlandske gæster.

2 Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, festivaller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 3 Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, desto mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.

Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Kerteminde kommune

Kerteminde

I alt 228,76 Danmark 170,88 Tyskland 19,56 Norge 9,18 Sverige 1,84 Holland 4,60 Storbritannien 2,32 USA 3,28 Frankrig 3,01 Italien 0,27 Schweiz 2,01 Polen 0,55 Belgien og Luxemburg 0,13 Finland 0,07 Spanien 0,01 Canada 0,00 Østrig 0,04 Japan 0,00 Øvrige Europa 7,72 Øvrige Lande 1,68 Øvrige Amerika 1,57 Øvrige Østeuropa 0,05 Øvrige Asien 0,00 Kilde: Visitdenmark RTSA 2008

12


Nedenstående tabel 3 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og

ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er desuden medtaget

som sammenligningsgrundlag.

Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform

Kertemind

e kommune

Danmark

mio. kr. Pct. Pct.

I alt 228,77

Kommercielle i alt: 108,22 47% 48%

Hotel – ferierelateret 13,60 6% 7%

Hotel – forretningsrelateret 25,99 11% 21%

Camping 28,02 12% 1%

Vandrerhjem 3,00 1% 5%

Lejet feriehus 26,13 11% 1%

Feriecentre 0,00 0% 10%

Festival 0,00 0% 1%

Lystbåde 11,20 5% 1%

Bondegårde 0,28 0% 0%

Krydstogt 0,00 0% 1%

Ikke-kommercielle i alt: 120,55 53% 52%

Eget/Lånt feriehus samt familie & venner 96 42% 25%

Endagsturister – ferie 4,30 2% 14%

Endagsturister – forretning 20,25 9% 13%

Andel kommerciel turismeomsætning (pct.) 47%

Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.) 80%


Som det fremgår ovenfor, har Kerteminde kommune omtrent samme andel af

turismeomsætningen fra kommercielle overnatninger som landsgennemsnittet. Kerteminde

har en lavere andel fra forretningsorienterede hotelovernatninger og en højere andel

campingovernatninger, overnatninger i lejet feriehus og lystbådehavne end

landsgennemsnittet. Fra omsætningen af de ikke-kommercielle overnatninger og

endagsturismen, er det især omsætningen fra endagsturismen, der ligger under

landsgennemsnittet, hvorimod overnatninger hos familie/venner eller i eget eller lånt

feriehus ligger over landsgennemsnittet.

13


Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper.

Nedenfor viser tabel 4, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der

gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter,

turismeforbundene produkter og ikke turismespecifikke produkter. Fordelingen for hele den

syddanske region medtaget som sammenligningsgrundlag

Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe

Kerteminde kommune

Region Syddanmark

mio. kr. pct. pct.

I alt 228,78

Turismekarakteristiske produkter 126,86 55% 69%

Heraf:

Overnatningssteder 39,56 17% 23%

Restaurant 23,64 10% 8%

Transport 31,48 14% 24%

Rejseservice 29,45 13% 13%

Forlystelsesparker, museer 2,73 1% 1%

Turismeforbundne brancher 73,14 32% 20%

Heraf:

Fødevare,drikkevarer og tobak 36,83 16% 8%

Benzin og brændstof 18,33 8% 6%

Anden detailhandel 17,98 8% 6%

Ikke-turismespecifikke produkter 28,78 13% 11%

Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Note: Afrundingsforskel I omsætning I alt.

Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter, er lavere end

regionsgennemsnittet på 69% og landsgennemsnittet på 68%. Der er 45% af forbruget, der

går til sektorer, der ikke traditionelt ser sig selv som turismevirksomheder. En højere andel

af omsætningen genereres ved brancher, der beskæftiger sig med fødevare, drikkevare og

tobak end i gennemsnitskommunen.

14


6. Beskæftigelse

Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der

skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter såsom

overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af

turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til

turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun fordi turisten køber en vare, men også de

indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser.

De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv skal

købe deres produkter et sted, hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter

opstår, når de, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse, får løn og

derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder, at den er omregnet til

fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i udpræget

grad er kendetegnet ved udsving henover året.

Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008

Turismeskabte

årsværk Andel af landets turismeskabte

årsværk Turismeandel af samlet

beskæftigelse

Årsværk (1.000) pct. pct.

Hele landet 102 100 3,5

Syddanmark 21 20 3,4

Hovedstaden 44 43 4,5

Sjælland 11 11 3,4

Midtjylland 15 15 2,2

Nordjylland 11 11 3,6 Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (2011b)

Som det fremgår ovenfor i tabel 5, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt

næstflest årsværk med baggrund i turisme. Samtidigt er beskæftigelse som følge af turisme

0,1 procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje

beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj

udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj grad

beskæftigelsesskabende, dog hotelovernatning er mere beskæftigelsesskabende end andre

typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.

15


Tabel 6 viser beskæftigelseseffekten af turisme i Kerteminde kommune.

Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) Kerteminde

Turismeskabte

årsværk Samlet antal beskæftigede

i kommunen

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.)

(a) (b) (a/b) Kerteminde 266,85 11.823,35 2,26 Danmark i alt 101.531 2.901.692 3,5 Region Syddanmark 20.824 605.125 3,4 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

I tabel 6 ovenfor fremgår det, at der skabes 266,85 årsværk i Kerteminde kommune som

følge af omsætningen i turisme. Kertemindes samlede antal turismeskabte årsværk ligger

under gennemsnittet for både regionen og landsgennemsnittet med 2,26% af den samlede

beskæftigelse i kommunen.

De samlede beskæftigelseseffekter kan brydes ned i hhv. intra og inter effekter.

Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det

samme område, som turisten har sit direkte forbrug.

Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter der ”spilder” over til

naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk.

Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af,

at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller

beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres. Det er

derfor interessant at undersøge, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt der

forbliver i egen kommune, og hvor stor en del, der spilder over i andre kommuner og

områder. Bemærk, at en forudsætning i indeværende rapport er, at turistens direkte forbrug

placeres i overnatningskommunen. Intra-effekten for Kerteminde kommune er nedenfor vist

som andel og årsværk.

Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse Intra-effekt for Kerteminde kommune.

Andel af beskæftigelse

fra egen turismeomsætning 59,36%

Intra skabte årsværk 158,41


Set ud fra et kommunalt synspunkt er det en relevant parameter, om den indsats, der gøres,

også bære frugt i det område, den direkte omsætning placeres i, samt hvor stor en

omsætning kommunen modtager som følge af turismen i andre kommuner. Set i forhold til

andre kommuner i region Syddanmark har Kerteminde en gennemsnitlig andel Intra-effekter

af beskæftigelsen.

16


Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i

modellen, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger

usikkerheden, desto mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet

mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer.

Tabel 8 nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de

forskellige branchegrupper.

Som det fremgår ovenfor, er cirka 42% af de turismeskabte årsværk placeret i de

turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især overnatningsstederne og

restauranterne, der skaber beskæftigelse.

De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer 29% af

beskæftigelseseffekten, ligesom 29% af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden

for de turismekarakteristiske og turismeforbundne brancher. Det er således 58% af de

turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et

tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen har

konsekvenser, der rækker langt udover de brancher, der direkte har turister som primære

kunder.

Tabel 8:Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr. branchegruppe Kerteminde

I alt 266,85

Turismekarakteristiske branchegrupper 112,57

Heraf:

Overnatningssteder 45,81

Restauranter og værtshuse 47,67

Transportvirksomheder 4,48

Rejseservice 4,82

Forlystelsesparker, museer, mv. 9,79

Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 77,27

Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 77,01


17


7. Bruttoværditilvækst

Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor meget værdi der skabes, når man fratrækker de

omkostninger, der er forbundet med at producere den pågældende vare.4 Der er ikke en

entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da

denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er

gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i kommunen, der

stammer fra egen turismeomsætning.

Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Kerteminde Kommune

Turismeskabt bruttoværdi-

tilvækst

Samlet bruttoværdi-

tilvækst i kommunen

Turismeandel af samlet bruttoværdi-

tilvækst

INTRA-effekt: Andel af BVT (a.) fra egen

turismeomsætning INTRA-skabt

BVT

(mio. kr.) (a)

(mio. kr.) (b) (a/b)

(pct)

(mio. kr.)

Kerteminde 136,57 5.459,11 2,50 49,11 67,08

Danmark i alt 46.826 1.481.103 3,2 100 46.826

Region Syddanmark 9.440 288.935 3,3 n.a. n.a. Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

Af det samlede turismeforbrug på i alt 228,77 millioner kroner er der 136,57 millioner kroner

tilbage i ren bruttoværditilvækst i kommunen5, hvilket svarer til 2,5% af den samlede

værditilvækst i kommunen. Da gennemsnittet for region Syddanmark er 3,3% og

landsgennemsnittet 3,2%, har Kerteminde kommune således en under gennemsnitlig andel

af værditilvæksten fra turisme. Dertil stammer 49% af BVT fra Kertemindes eget

turismeforbrug.

4Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). 5 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre kommuner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.

18


Tabel 10 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er 41% af

værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 21% på de turismeforbundne

grupper mens hele 38% er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper.

Lidt under halvdelen af den værdi, der er skabt af turisme, tilfalder branchegrupper uden for

de turismekarakteristiske erhverv, og disse branchegrupper vil således opleve gevinster og

tab ved en ændring i turismeomsætningen i Kerteminde kommune og resten af regionen.

Det er interessant at restauranter og værtshuse kun bidrager med 7% af BVT, mens de

bidrager med 18% af effekten på beskæftigelsen.

Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe

Kerteminde kommune

I alt 136,57

Turismekarakteristiske branchegrupper 56,37

Heraf:

Overnatningssteder 16,12

Restauranter og værtshuse 9,62

Transportvirksomheder 10,36

Rejseservice 15,02

Forlystelsesparker, museer, mv. 5,25

Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 28,82

Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 51,38

Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.) 41%


19


8. Skatter og afgifter Turismen i Kerteminde kommune skaber offentlige indtægter på 91,86 millioner kroner. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør over halvdelen af provenuet.

Turismeafledte provenuer udgør 3,16% af de samlede provenuer skabt i kommunen. Set i

forhold til resten af regionen er Kerteminde over gennemsnittet, da det turismeafledte

provenu udgør 2,9% af det samlede provenu skabt i region Syddanmark. En del af denne

tilfalder selvsagt Kerteminde kommune6 og regionen, mens den overvejende del af

skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største

skatteprovenu skabes af momsafgiften. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen

med nærmarkederne i udlandet, hvor sammensætningen af moms og selskabsskatter er

markant anderledes (Horesta 2011, s 26). Andelen af de kommunale turismeskabte

provenuer i Kerteminde kommune, som stammer fra 'egen' turisme (INTRA-effekt vs. total

effekt på kommuneprovenuet), er 18%, hvilket er under regionsgennemsnittet på 37%.

Resten af provenuet er dermed effekter fra andre kommuners turisme (INTER-effekt), hvor

personer med bopæl og skattepligt i een kommune således er beskæftiget i kraft af

turismeforbruget i en anden kommune.

6 Medregner ikke den mellemkommunale udligning, grundskyld og ejendomsskatter

Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type

Kerteminde Kommune

I alt skatter og afgifter 91,86

Personskatter i alt 34,64

Heraf: Kommuneskatter* 18,02

Kirkeskatter 0,63

Amts-/Regionskommuneskatter 2,03

Statsskatter 13,96

Vare- og selskabsskatter 57,22

Heraf:

Vareskatter/Punktafgifter/Selskabsskatter 18,09

Moms/Merværdiafgift 39,13

Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter. 18%

Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen 3,16%

* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011

20


9. Litteraturliste

H Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta, udgivet 2011.

V VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, indhentet januar 2011. VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar 2011.

Documents

Turismens økonomiske betydning i Kerteminde kommune 2011