Turismens økonomiske betydning i region syddanmark 2012

VisitDenmark, 2014Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012

1

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark Oktober 2014 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Niclas Jessen Panorama – Picnic på kysten, Vadehavet Forfatter:

Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark E-mail: [email protected]

© VisitDenmark 2014

Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

mailto:[email protected]

2

Indhold

VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ............................................................................................................ 3

TURISMEN I KRONER OG ØRER .......................................................................................................... 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB ........................................................................................................ 3 RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK .............................................................................. 3 INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA 2011 ............................................................... 3

SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 4

TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARK ............................................................... 4 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION SYDDANMARK – UDDYBENDE RESUMÉ ...................... 5

KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .................................................................... 7

1.1 VARIERENDE FORBRUG I REGIONENS KOMMUNER .......................................................................... 7 1.2 DANSKE GÆSTER HAR STØRRE TURISMEFORBRUG END UDENLANDSKE I REGION SYDDANMARK ............ 11 1.3 FERIETURISME ER LANGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME .................................................... 12 1.4 REGION SYDDANMARK ER BÅDE ET SOMMERHUSOMRÅDE OG FORRETNINGSOMRÅDE ........................ 12 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 13

KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 15

2.1 TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I VARDE .................................................................................... 15 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 17 2.3 TURISMEN SKABER 25.000 JOB I REGION SYDDANMARK .............................................................. 19 2.4 TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET ..................................................................... 21 2.5 SKATTEINDTÆGTER FOR 7 MIA. KR. ........................................................................................... 22 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I REGION SYDDANMARK HAR LIDT STØRRE BETYDNING END ANDRE

STEDER I LANDET .......................................................................................................................... 23

KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 24

3.1 LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR ..................................................... 24 3.2 REGIONENS SOMMERHUSE ...................................................................................................... 25 3.3 FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE OG PÅ CAMPINGPLADSER ....................................................... 26 3.4 DANSKE OG UDENLANDSKE OVERNATNINGER FYLDER NÆSTEN LIGE MEGET ...................................... 27 3.5 FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I VARDE ......................................................................... 28 3.5 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 30

KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 31

4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 31 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 33 4.3 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2011 ........................................................................................ 36

BILAG ................................................................................................................................................... 37

BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2012...................................................... 37 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2012 ......... 43 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2012 ..................... 44 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2012 ..................................... 47 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER ............................. 58 BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, 2012.............. 61 BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER, 2012 ......................... 64

3

Værd at vide om rapporten

Turismen i kroner og ører

Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Syddanmark i 2012. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Region Syddanmark med udgangspunkt i de pr. oktober 2014 mest aktuelle nøgletal.

Et turismesatellitregnskab

Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nati-onalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætnin-gen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med ud-gangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang.

Rapportens definition af turister i Danmark

Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det bety-der, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Stati-stiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endags-turisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus.

Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011

Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betyd-ning 2011, udgivet i 2013. Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metode- eller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel frem-skrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder.

4

Sammenfatning

Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmark

I Region Syddanmark brugte turisterne i 2012 for i alt 17,7 mia. kr. og foretog over 13,8 mio. kommercielle overnatninger. 1 Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 9 mia. kr. i værditilvækst2, 7 mia. kr. i skatteindtægter og godt 25.000 job i regionen i 2012. Herved står turismen bag 3,1 pct. af al værditilvækst, 4,4 pct. af alle job og 4,8 pct. af skatteindtægterne i Region Syddanmark. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabel-sen i regionen, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Syddanmark fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,4 job (årsværk), 510.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 400.000 kr. 3

Oversigtstabel 1. Region Syddanmark, 2012

Turismeforbrug i Region Syddanmark, mio. kr. 17.747

Andel af regionens samlede udbud, pct. 1,8

Største markeder, 2012

Danmark 11.299

Tyskland 3.830

Norge 602

Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012

Hotel – forretning 3.561

Lejet feriehus 3.126

Hotel – ferie 1.440

Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investerin-ger og eksport.

1 2013-tal

2 Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditil-

vækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende destinationen til gode – f.eks. går nogle af skatteind-

tægterne til staten.

5

Den turismeøkonomiske betydning for Region Syddanmark – uddybende resumé

Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Syddanmark og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at:

Region Syddanmark med 17,7 mia. kr. svarende til 20 pct. af landets samlede turismefor-brug er landets største turismeregion efter Region Hovedstaden.

Størrelsen af turismeforbruget i hver kommune varierer meget. Således bruger turisterne mellem 1,6-2 mia. kr. i Varde, Vejle og Odense, som er regionens største turismekommu-ner, mens Kerteminde, Ærø og Vejen, hvor der lægges 118-238 mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug.

Turismen som erhverv fylder lige så meget som andre steder i landet målt på turismefor-brug. Med en andel på 1,8 pct. af Region Syddanmarks samlede udbud af varer og tjene-ster ligger regionen på samme niveau som hele landet.

Størstedelen af turismeforbruget (64 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på uden-landske turister, tiltrækker Region Syddanmark, måske ikke overraskende flest tyskere til. De tyske turister står således for 22 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Nor-ske gæster leverer 3 pct. af turismeforbruget.

En stor del af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug, svarende til 34 pct., lægges i forbindelse med forretningsturisme, enten som hotelovernatninger eller endagsbesøg. Også forbruget i lejet feriehus fylder med 18 pct. en stor del af regionens samlede turis-meforbrug sammenlignet med andre steder i landet.

Der er dog stor kommunal variation i, hvilke overnatningsformer størstedelen af turisme-forbruget bliver brugt på. I gennemsnit bruges 59 pct. af turismeforbruget i Region Syd-danmark på kommercielle overnatningsformer og 41 pct. i forbindelse med ikke-kommerciel overnatning eller endagsbesøg.

54 pct. af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som over-natning, restaurant og lokal transport. 28 pct. bruges på detailhandel som føde- og drik-kevarer samt tobak, 18 pct. på andre produkter. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen og giver Region Syddanmark en profil, som værende en destination med forskellige former for turisme.

Region Syddanmark havde 13,8 mio. kommercielle overnatninger i 2013, hvilket er 0,7 pct. lavere end antallet i 2012. Regionen oplevede sit højeste niveau af overnatninger i 2011 med knap 14,2 mio.

Varde, Tønder og Billund er kommunerne med flest overnatninger i regionen med volu-men på hhv. 3,3, 1,3 g 1,2 mio.

Danskere og tyskere fylder lige meget med knap 7 mio. kommercielle overnatninger hver. 38 pct. af Region Syddanmarks overnatninger kommer fra Tyskland, mens Norge, Sverige og Holland fylder 3 pct. af overnatningerne hver.

6

Antallet af danske og udenlandske overnatninger er faldet med hhv. 43.000 og 305.000 fra 2011 til 2012. Den seneste udvikling, 2012-2013, viser 0-vækst i danske overnatninger og en lille tilbagegang i udenlandske.

Overnatninger i feriehuse og på camping fylder hhv. 39 og 29 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger.

Over de seneste fem år har campingturismen været i tilbagegang, mens overnatninger i feriehuse er steget. Dog er feriehusovernatninger ca. 80.000 under det høje niveau i 2012.

Vigtigheden af regionens feriehuse understreges af de høje kommercielle udlejningspro-center i de fleste af områdets kommuner. Således blev 13,4 pct. af Region Syddanmarks feriehuse i 2013 udlejet kommercielt sammenlignet med landsniveauet på 6,1 pct.

Sommermånederne er, måske ikke overraskende, turismesæson. Dog spredes en del af overnatningerne også ud over hele året som resultat af bl.a. forretningsturisme.

Nedenstående tabel viser, at turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Region Syddanmark, samt giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kom-mune. Inklusiv afledte effekter står turismen i regionen bag 25.091 job, svarende til 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Værditilvæksten skabt af turisme beløber sig til 9 mia. kr. svarende til 3,1 pct. af Region Syddanmark totale værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu på i alt 7 mia. kr. svarer til 4,8 pct. af det samlede offentlige provenu genereret i de 22 kommuner.

Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2012

Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 9.030

Andel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. 3,1

Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 25.091

Andel af alle Region Syddanmarks beskæftigede, pct. 4,4

Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 7.044

Turismens andel af samlet provenu i Region Syddanmark, pct. 4,8

Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter

7

Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark I dette kapitel redegøres for turisternes forbrug i Region Syddanmark. På baggrund af Visit-Denmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:

Hvor stort er turisternes samlede forbrug?

Hvilken form for turisme står bag forbruget?

Hvad bruger turisterne penge på?

1.1 Varierende forbrug i regionens kommuner

Turisterne i Region Syddanmarks 22 kommuner havde i 2012 et samlet turismeforbrug på 17,7 mia. kr. Hermed er Region Syddanmark efter Region Hovedstaden den største af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Region Syddanmarks turismeforbrug svarer til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner, mio. kr.

Figur 1.2 giver et overblik over Region Syddanmarks kommuners turismeforbrug i forhold til hinanden. Der ses en stor spredning i størrelsen af turismeforbruget mellem regionens kom-muner. I Region Syddanmark lægges det største turismeforbrug i Varde, 2 mia. kr., Vejle, 1,7 mia. kr. og Odense, 1,6 mia. kr. Kommuner som Vejen, Ærø og Kerteminde findes i den lave ende af skalaen med turismeforbrug på mellem 118 og 238 mio. kr.

8

Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Syddanmarks 22 kommuner

Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune.

9

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismefor-brug, Region Syddanmark, 2012

Turismeforbruget

Kommerciel overnatning

Ikke-kommerciel overnatning og

endagsrejsende I alt Samlet udbud

Turismeandel af samlet

udbud

Danmark 45.596 41.638 87.234 4.897.133 1,8

Region Syddanmark 10.549 7.198 17.747 963.022 1,8

Varde 1.677 343 2.020 39.439 5,1

Vejle 867 793 1.660 79.292 2,1

Odense 805 834 1.639 134.344 1,2

Kolding 732 622 1.354 78.301 1,7

Sønderborg 614 664 1.278 61.861 2,1

Tønder 761 441 1.202 31.437 3,8

Billund 829 151 981 37.459 2,6

Esbjerg 628 337 965 125.740 0,8

Middelfart 501 358 859 26.444 3,3

Haderslev 319 449 768 38.012 2,0

Aabenraa 242 443 685 52.699 1,3

Fredericia 303 318 621 57.438 1,1

Svendborg 336 275 612 35.131 1,7

Nyborg 317 277 593 19.631 3,0

Langeland 470 89 560 9.862 5,7

Faaborg-Midtfyn 210 194 404 31.840 1,3

Fanø 301 101 402 4.155 9,7

Assens 180 165 344 26.139 1,3

Nordfyn 160 158 319 18.110 1,8

Kerteminde 116 123 238 17.823 1,3

Ærø 89 36 125 5.675 2,2

Vejen 92 26 118 32.189 0,4

Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turi-ster, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.

Det fremgår, at turismen overordnet set fylder 1,8 pct. af det samlede udbud af varer og tjene-steydelser i regionen. Turismen som erhverv har hermed samme betydning i Region Syddan-mark som den har på landsplan. Der er dog stor forskel på turismens økonomiske betydning kommunerne imellem, hvilket fremgår af figur 1.3. Af regionens 22 kommuner har turismen størst betydning for økonomien på Fanø, Langeland og i Varde, hvor turisternes forbrug fylder hhv. 9,7, 5,7 og 5,1 pct. af kom-munens samlede udbud af varer og tjenester. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Vejen, Esbjerg og Fredericia, hvor turismeforbruget kun står for 0,4-1,1 pct. af det samlede udbud i kommunen.

10

Odense og Esbjerg har med 126-134 mia. kr. klart regionens højeste produktion af varer og tjenester. Med andre ord er turismen her mindre vigtig i forhold til andre brancher. Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammen-sætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Af tabel 1.1 ses det yderligere, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark med 10,5 mia. kr. eller 59 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med kommerciel-le overnatningsformer (f.eks. lejet feriehus, feriecenter og hotel). Dette er en lidt højere andel i forhold til hele landet, hvor 52 pct. lægges i forbindelse med de kommercielle overnatnings-former. At turismeforbruget i Regionen Syddanmark i høj grad er knyttet til kommercielle overnat-ningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner – særligt fylder kommer-cielle overnatningsformer meget i kommuner som Billund, Langeland og Varde med 83-85 pct. af det samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Aabenraa og Hader-slev ud ved, at en overvægt med 58-65 pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer eller endagsbesøg. Figur 1.3. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks 22 kommuner

11

1.2 Danske gæster har større turismeforbrug end udenlandske i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med 11,3 mia. kr. eller 64 pct. således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug. Turisme-forbruget fra udenlandske gæster fylder næsten 6,4 mia. kr. eller de resterende 36 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turi-ster lægger 59 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2. Tyske gæster lægger 3,8 mia. kr. eller 22 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er hele 10 pct. point mere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 59 pct. af det uden-landske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Syddanmark. Herefter er de næststørste udenlandske markeder Norge med 602 mio. kr. og Sverige med 407 mio. kr. eller hhv. 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug. Både den norske og den svenske andel af det samlede turismeforbrug i regionen er en del lavere end de tilsvarende andele på landsniveau, hvor nordmændene står for 7 pct. af turismeforbruget og svenskerne 8 pct. Til gengæld er hollandske gæsters betydning i Region Syddanmark med 2 pct. af det samlede turismeforbrug relativt større end for hele landet, hvor hollænderne står for 1 pct. Gæster fra USA og Storbritannien lægger hver 1 pct. af det samlede turismeforbrug i den syd-danske region, hvilket er en smule lavere andele end, hvad turister fra disse lande lægger på landsplan (2 pct.). Turister fra øvrige lande lagde 1 mia. kr. svarende til 6 pct. af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug. Til sammenligning lagde turister fra andre lande end de angivne i tabel 1.2, på landsplan 9 pct. af det samlede turismeforbrug. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget på nationaliteter i de enkelte kommuner. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt stort i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på hhv. 86 og 85 pct. af det samlede turismeforbrug. I kommunerne tæt ved grænsen, bl.a. Fanø, Varde og Tønder er det derimod det udenlandske, herunder tyske turis-meforbrug, der dominerer.

Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012

Turismeforbrug

Fordeling af Region Syddanmarks

turismeforbrug

Fordeling af Danmarks

turismeforbrug

mio. kr. pct.

I alt 17.747 100 100

Danmark 11.299 64 59

Udlandet i alt 6.447 36 41

Tyskland 3.830 22 12

Norge 602 3 7

Sverige 407 2 8

Holland 274 2 1

USA 159 1 2

Storbritannien 157 1 2

Øvrige lande 1.020 6 9

12

1.3 Ferieturisme er langt vigtigere end forretningsturisme

Af tabel 1.3 ses danske og udenlandske gæsters turismeforbrug fordelt på ferie- og forret-ningsturisme. Det ses, at langt størstedelen af turismeforbruget kan tilskrives ferierejser med 11,6 mia. kr. svarende til to tredjedele af det samlede turismeforbrug. De resterende 6,1 mia. kr. eller 34 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. Inden for forretningsrejser er det danskerne, der med 93 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenland-ske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 6 mia. kr. for lidt over halvdelen af det samlede ferieturismeforbrug. Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål.

Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet

I alt Forretningsrejser Ferierejser

mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 17.747 6.122 100 11.624 100

Danmark 11.299 5.716 93 5.583 48

Udlandet 6.447 406 7 6.042 52

1.4 Region Syddanmark er både et sommerhusområde og forretningsområde

Turismen i Region Syddanmark er, som nævnt, i forhold til resten af landet særligt kendetegnet ved at være afhængig af turisme inden for de kommercielle overnatningsformer. 59 pct. af turismeforbruget er knyttet til kommercielle overnatningsformer, mens 41 pct. bruges ikke-kommercielt. Region Syddanmark er i forhold til resten af landet særlig kendetegnet ved at være afhængig af turisme i lejet feriehus. Således går 3,1 mia. kr. eller 18 pct. af forbruget i regionen til denne overnatningsform, mens 12 pct. af turismeforbruget på landsplan bruges på lejet feriehus. En betydelig andel af turismeforbruget i Region Syddanmark lægges desuden i forbindelse med forretningsturisme, idet knap 3,6 mia. kr. eller 20 pct. af turismeforbruget er knyttet til forret-ningsgæster på hotel og 2,6 mia. kr. eller 14 pct. bruges på endagsforretningsrejser. I Danmark som helhed er forbruget på hotelovernatninger med forretning som formål på samme niveau, mens en lavere andel med 12 pct. går til endagsforretningsrejser. Omsætningen på hoteller med ferie som formål fylder 8 pct. – en 2 pct. lavere andel end for hele landet. Familie/venner er fjerdestørste overnatningsform i regionen med 11 pct. af det samlede tu-rismeforbrug, hvilket er en 2 pct. point lavere andel end, hvad turisterne i hele landet bruger inden for denne kategori. De kommercielle overnatningsformer camping, feriecentre og festival og fylder med hhv. 7, 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere end i landet samlet set. Til gengæld lægges i Region Syddanmark relativt færre penge i forbindelse endagsturisme. Turismeforbrug på endagsrejser med ferie som formål fylder samlet 8 pct. i Region Syddanmark og tilsvarende 13 pct. i hele Danmark.

13

Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i regi-onen. Der ses stor kommunal variation, da forskellige former for turisme kendetegner kom-munerne hver især. F.eks. er Langeland, gennem en høj andel af turismeforbruget, afhængige af den årlige festival, mens Esbjerg og Middelfart er meget afhængige af forretningsturisme, Ærø af turisme i lystbådehavne, Varde og Fanø af sommerhusturisme, Billund af områdets feriecentre og Aabenraa af endagsturisme.

Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Region Syddanmark

Turismeforbrug Fordeling for regionen Fordeling for hele landet

mio. kr. pct.

I alt 17.747 100 100

Kommercielle 10.549 59 52

Hotel – ferie 1.440 8 10

Hotel – forretning 3.561 20 20

Feriecentre 463 3 2

Camping 1.306 7 5

Vandrerhjem 152 1 1

Lejet feriehus 3.126 18 12

Lystbåde 183 1 1

Festival 291 2 1

Bondegårde 25 0 0

Krydstogt 2 0 0

Ikke-kommercielle 7.198 41 48

Eget feriehus 946 5 8

Lånt sommerhus 308 2 2

Familie/venner 2.024 11 13

Endagsturister - ferie 1.359 8 13

Endagsturister - forretning 2.561 14 12

1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen

Turismesatellitregnskabet specificerer yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter. I Region Syddanmark viser opdelingen i tabel 1.5, at forbruget på de turismekarakteristiske produkter med 54 pct. fylder mere end de øvrige kategorier. Forbruget på detailhandlen fylder 28 pct., mens andre produkter fylder de resterende 18 pct. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen, hvor 53 pct. bruges på turismeprodukter 29 pct. på detailhandel og 18 pct. på andre produkter. At turisterne i Region Syddanmark bruger lidt flere penge på turismeprodukterne kan bl.a. hænge sammen med den lidt større andel af forretningsturisme i regionen. Da forretningsgæ-sterne som oftest bor på hotel, går en langt større andel til selve overnatningen og lokaltrans-port.

14

Det er især de danske gæster, der i Region Syddanmark bruger penge på turismeprodukter som overnatning (26 pct.) og lokal transport (27 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (33 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (15 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (36 pct.) og andre produkter (31 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorier-ne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, energi og vandforsyning samt teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. Turi-sterne i Esbjerg og Middelfart har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 74-78 pct. I Varde og på Fanø bruges i denne kate-gori kun 18-27 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med over-vægten af turister, der bruger penge i feriehuse.

Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2012

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 17.747 100 11.299 100 6.447 100

Turismeprodukter 9.513 54 7.408 66 2.104 33

Heraf:

Overnatning 3.635 20 2.963 26 673 10

Restaurant 1.923 11 967 9 956 15

Lokal transport 3.400 19 3.068 27 332 5

Rejseservice 289 2 233 2 56 1

Kultur og forlystelser 266 1 179 2 88 1

Detailhandel 4.964 28 2.643 23 2.321 36

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 2.070 12 1.101 10 969 15

Benzin og andet brændstof 1.326 7 890 8 436 7

Andet 1.568 9 652 6 916 14

Andre produkter 3.270 18 1.248 11 2.022 31

15

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af be-skæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som af-ledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, vær-ditilvækst og skatter, der er i Region Syddanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre ste-der i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også meto-debeskrivelsen i kapitel 4.

2.1 Turismen skaber mest værdi i Varde

En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditil-væksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbru-get, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst i Region Syddanmark udgjorde i 2012 9 mia. kr. inklusiv afled-te effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3,1 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 295 mia. kr. Sam-menlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så turis-men er, hvad angår værditilvækst, i gennemsnit et vigtigere erhverv i Region Syddanmark end i Danmark generelt. I Varde skaber turismen værdi for næsten 1,2 mia. kr. Hermed har turismen højest værdiska-belse af Region Syddanmarks 22 kommuner. Vejle og Odense er Region Syddanmarks næst største kommuner, hvad angår turismeskabt værditilvækst, idet der skabes hhv. 797 og 772 mio. kr. Omvendt skabes ikke nær så meget værdi af turismen i kommuner som Vejen (57 mio. kr.), Ærø (72 mio. kr.) og Kerteminde (128 mio. kr.). Af Region Syddanmarks kommuner er turismens relative betydning for værdiskabelsen størst for Fanø, Langeland og Varde, da turismen skaber hhv. 41,7, 15,5 og 10,6 pct. af den samlede værditilvækst i kommunerne. Til gengæld ligger kommuner som Vejen (0,6 pct.), Esbjerg (1,3 pct.) og Odense (1,6 pct.) under Region Syddanmarks og Danmarks generelle gennemsnit. Med andre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i værdiskabelsen.

16

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012

Turismeskabt værditilvækst

Samlet værditilvækst i kommunen

Turismeandel af samlet værditilvækst

mio. kr. pct.

Danmark 44.807 1.551.282 2,9

Region Syddanmark 9.030 294.813 3,1

Varde 1.152 10.900 10,6

Vejle 797 27.358 2,9

Odense 772 48.729 1,6

Sønderborg 670 18.700 3,6

Tønder 665 9.195 7,2

Kolding 660 24.407 2,7

Billund 457 12.260 3,7

Esbjerg 434 33.309 1,3

Middelfart 407 8.570 4,8

Haderslev 407 12.318 3,3

Aabenraa 356 17.369 2,0

Langeland 327 2.102 15,5

Svendborg 302 11.432 2,6

Fredericia 292 14.231 2,0

Nyborg 277 5.293 5,2

Fanø 234 561 41,7

Faaborg-Midtfyn 215 9.751 2,2

Assens 178 8.485 2,1

Nordfyn 174 4.844 3,6

Kerteminde 128 4.033 3,2

Ærø 72 1.189 6,0

Vejen 57 9.778 0,6

Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.

Figur 2.1 illustrerer tabel 2.1 og dermed sammenhængen mellem størrelsen af den turisme-skabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditil-vækst i forhold til regionsgennemsnittet.

17

Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, 2012

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher

Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Region Syddanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på 9 mia. kr. havner 28 pct. eller 2,5 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 1 pct. point lavere end landsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 11 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra overnatningsstederne, hvilket er 1 pct. point over hele landets andel. Dette skal ses i forhold til den i regionen relativt høje andel af omsætning på forretningsturisme. Til gengæld stammer 7 pct. fra restauranter og værtshuse, hvilket er 2 pct. point under lands-niveauet. Transportvirksomheder bidrager med 5 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidra-ger med 4 pct. inden for den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er nogenlun-de på samme niveau som i hele landet. 18 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point lavere end i Danmark samlet set. Igen kan dette kædes til den relativt høje omsætning af forretningsgæster. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 54 pct. 2 pct. point over fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af

18

erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje4 (18 pct.), erhvervsservice5 (8 pct.) og andre – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service.

Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2012

Fordeling for

Turismeafledt værditilvækst

Region Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 9.030 100 100

Turismeerhverv 2.507 28 29

Heraf:

Overnatningssteder 1.020 11 10

Restauranter og værtshuse 668 7 9

Transportvirksomheder 433 5 6

Rejseservice 64 1 1

Kultur, forlystelser og sport 323 4 4

Detailhandel 1.604 18 19

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 22 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 162 2 2

Andre 1.420 16 17

Andre brancher 4.920 54 52

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 1.602 18 16

Erhvervsservice 689 8 8

Andre 2.629 29 29

Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i tu-rismeforbrug er anledning til ca. 510.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multipli-katoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,51, hvilket er det samme som lands-gennemsnittet. Bilag 2A specificerer yderligere den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regio-nens kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen med 39 pct. skaber særlig meget værdi inden for turismeerhvervet i Esbjerg og Nyborg. Til gengæld er detailhandlen med 23-25 pct. særlig afhængig af den turismeskabte værditilvækst i kommuner som Haderslev og Tønder.

4 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeer-

hvervet. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler.

19

2.3 Turismen skaber 25.000 job i Region Syddanmark

Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte års-værk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i hele regionen gennem direkte og afledte effekter 25.091 årsværk, hvilket er en femtedel af hele landets turismeskabte årsværk. Der var i Region Syddanmark i 2012 om-kring 575.000 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 4,4 pct. af regionens samle-de beskæftigelse. Dette er på niveau med landsgennemsnittet, som også var på 4,4 pct. Fanø, Langeland og Nyborg er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter i regionen, idet hhv. 33,2, 12,3 og 9 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Vejen, Aabenraa og Faaborg-Midtfyn er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 0,8, 2,8 og 3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Kigges på antallet af turismeskabte job kommer Odense, Vejle og Kolding de største kommu-ner i regionen, idet der hhv. skabes. 3.114, 2.660 og 2.010 job. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Ærø, Vejen og Kerteminde med 128-310 turismeskabte fuldtidsstillinger i 2012. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv.

20

Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012

Turismeskabte

årsværk

Samlet antal beskæftigede i

kommunen

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune

årsværk pct.

Danmark 122.455 2.797.472 4,4

Region Syddanmark 25.091 574.571 4,4

Odense 3.114 100.502 3,1

Vejle 2.660 54.687 4,9

Kolding 2.010 49.306 4,1

Varde 1.873 21.766 8,6

Sønderborg 1.642 34.797 4,7

Tønder 1.442 17.200 8,4

Middelfart 1.363 16.450 8,3

Billund 1.374 18.445 7,5

Esbjerg 1.431 60.792 2,4

Fredericia 1.270 27.110 4,7

Nyborg 1.056 11.717 9,0

Svendborg 952 24.479 3,9

Haderslev 964 24.768 3,9

Aabenraa 820 29.359 2,8

Langeland 650 5.277 12,3

Assens 571 15.558 3,7

Faaborg-Midtfyn 600 20.285 3,0

Fanø 340 1.024 33,2

Nordfyn 368 9.819 3,7

Kerteminde 310 9.438 3,3

Vejen 152 19.296 0,8

Ærø 128 2.497 5,1

21

2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet

I Region Syddanmark skaber turismen med 10.565 årsværk eller en andel på 42 pct. flest job inden for turismeerhvervet. Denne andel er næsten på niveau med hele landets på 41 pct. Med 4.936 årsværk eller 20 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på overnatningssteder, der skabes beskæftigelse i Region Syddanmark. Turismens jobskabelse er her således relativt højere end, hvad den er for Danmark (16 pct.). Til gengæld skabes i regionen med 14 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse relativt færre job inden for restauranter og værtshuse i forhold til hele landet (16 pct.). Inden for detailhandel skabes med 22 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, relativt set, en smule færre job sammenholdt med hele landet (23 pct.). Turismen skaber herudover 9.084 årsværk inden for andre brancher i Region Syddanmark in-klusiv afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor relativt set, lige så betydningsfuld i jobskabelsen, som for resten af landet. Den store spredning af tu-rismeskabt beskæftigelse i forskellige brancher, viser netop turismens brede beskæftigelsesef-fekt. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2012

Fordeling for

Turismeafledt beskæftigelse

Region Syddanmark

Danmark

årsværk pct.

I alt 25.091 100 100

Turismeerhverv 10.565 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 4.936 20 16

Restauranter og værtshuse 3.474 14 16

Transportvirksomheder 1.048 4 4

Rejseservice 372 1 1

Kultur, forlystelser og sport 735 3 3

Detailhandel 5.442 22 23

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 24 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 375 1 2

Andre 5.043 20 21

Andre brancher 9.084 36 36

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 331 1 2

Erhvervsservice 2.290 9 9

Andre 6.463 26 26

22

Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turisme-forbrug. I Region Syddanmark var denne multiplikator 1,4 i 2012. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes 1,4 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lige så beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark som i hele Danmark, hvor der også i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismefor-brug. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kom-muner. Det ses, at turismen skaber mest beskæftigelse i turismeerhvervet i kommunerne Ve-jen, Billund og Odense med 48-50 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber turismen flest job i Fanø, Varde og Nordfyns Kommune med 34-45 pct.

2.5 Skatteindtægter for 7 mia. kr.

Turismen i Region Syddanmark skaber offentlige indtægter på 7 mia. kr. Heraf går 4,5 mia. kr. eller 64 pct. til vareskatter, herunder især moms med 3 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 2,5 mia. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. De turismeafledte skatter og afgifter inden for personskatter samt moms, vare- og selskabskatter fordeler sig nogenlunde som på landsdel. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan.

Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Syddanmark, 2012

Turismeafledte

skatter og afgifter

Fordeling for

Region Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 7.044 100 100

Personskatter 2.542 36 37

Kommuneskatter 1.298 18 19

Kirkeskatter 40 1 1

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 414 6 6

Statsskatter 789 11 12

Moms, vare- og selskabsskatter 4.502 64 63

Moms/merværdiafgift 3.019 43 44

Vareafgifter/punktafgifter 1.148 16 14

Selskabsskatter 335 5 5

23

2.6 Turismeafledte skatteindtægter i Region Syddanmark har lidt større betydning end andre steder i landet

Det fremgår af tabel 2.6, at turismen skaber 4,8 pct. af Region Syddanmarks samlede skatte-provenu, hvilket er 0,1 pct. point over landsniveauet. Dette skyldes, at andelene af moms, va-re- og selskabsskatter på 7,6 pct. er lidt højere i Region Syddanmark, samtidig med at person-skatterne er på samme niveau som landsgennemsnittet. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,40. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Syddanmark, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca. 400.000 kr., hvilket er det samme som, hvad hele landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr.

Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2012

Turismeafledte skat-

ter og afgifter

Fordeling for

Region Syddan-mark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 7.044 4,8 4,7

Personskatter 2.542 2,9 2,9

Kommuneskatter 1.298 3,1 3,1

Kirkeskatter 40 3,0 3,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 414 3,1 3,1

Statsskatter 789 2,5 2,5

Moms, vare- og selskabsskatter 4.502 7,6 7,3

Moms/merværdiafgift 3.019 8,5 8,4

Vareafgifter/punktafgifter 1.148 7,6 7,3

Selskabsskatter 335 4,0 3,3

24

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel behandler udviklingen i Region Syddanmarks kapacitet, dvs. overnatningsproduk-tet, og i antallet af overnatninger i Region Syddanmark jf. Danmarks Statistiks overnatningssta-tistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette kan have betydning for detal-jeringsgraden af kategorierne. Kapitlet vedrører år 2013 samt, hvor det har været muligt, ud-viklingen fra 2009 op til år 2013. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnat-ninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og le-jede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle over-natninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op.

3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten de seneste 5 år

Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Syddanmark registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. Over perioden 2009-2013 er regionens samlede kapacitet steget fra knap 128.000 sengeplad-ser i 2009 til næsten 134.000 i 2013. Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 351 til 362. Camping er i regionen overnatningsformen med den klart største kapacitet. I 2013 var der så-ledes næsten 92.000 sovepladser fordelt på 132 virksomheder, hvilket er to mere end i 2009, men en færre end i 2012. De 119 hoteller i Region Syddanmark havde i 2013 en kapacitet på 16.531 senge, hvilket er ca. 300 mere end der var i 2009, men til gengæld også 300 mindre end i 2011, hvor regionen hav-de 122 hoteller. Kapaciteten i feriecentre er med 14.565 senge i 2013 lidt lavere end regionens hotelkapacitet. På trods af, at antallet af indberettende feriecentre er faldet fra 25 til 24, er antallet af senge steget fra de lidt over 12.000 i 2009 i den betragtede periode. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havne-nes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1. Om ikke andet er antallet af pladser steget fra 10.247 i 2009 til 10.707 i 2013 i takt med, at indberettende havne er steget fra 54 til 59. Antallet af vandrerhjem er i samme periode faldet fra 29 til 28.

25

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Syddanmark1

2009 2010 2011 2012 2013

Antal senge

I alt 128.039 130.767 133.524 134.154 133.666

Hoteller 16.246 16.310 16.855 16.670 16.531

Feriecentre 12.164 13.998 14.964 14.734 14.565

Camping2 89.382 89.925 91.221 92.310 91.863

Lystbådehavne (pladser) 10.247 10.534 10.484 10.440 10.707

Antal indberettende virksomheder3

I alt 351 348 361 358 362

Hoteller 113 114 122 119 119

Feriecentre 25 26 28 25 24

Camping 130 129 132 133 132

Vandrerhjem 29 26 26 27 28

Lystbådehavne 54 53 53 54 59

1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet.

2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.

3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.

3.2 Regionens sommerhuse

En anden vigtig del af overnatningskapaciteten i Region Syddanmark er antallet af sommerhu-se. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af de 22 kommuners i alt 35.218 sommerhuse og de knap 1,4 mio. potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2013. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapa-citet i sommerhuse, kommunen har til rådighed er givet som antallet af sommerhuse ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og med-regner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. An-tallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks fe-riehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapaci-tetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapaci-tetsudnyttelse i kommunen. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2013 blev udlejet 183.544 husuger i Region Syddanmark samlet set, hvilket er 13,4 pct. af den potentielle kapaci-tet i regionen, idet der i alt var mulighed for at udleje knap 1.373.502 udlejningsuger. Denne udnyttelse er hermed en del højere end landsgennemsnittet på 6,1 pct. Den kommercielle udlejningsprocent er højere i flere af regionens kommuner. Udnyttelsen er med 30,7 pct. højest i Tønder, som også er kommunen med næst flest antal udlejede husuger

26

med 24.953. Varde er klart regionens største sommerhusområde med hele 8.258 sommerhu-se, 83.182 udlejede husuger og regionens næsthøjeste udlejningsprocent på 25,8. Ellers udlejes sommerhusene hyppigt på Fanø og i Esbjerg, som har udlejningsprocenter på hele 20 pct. hver. Esbjerg er dog et langt mindre sommerhusområde med sine 402 sommerhu-se. Til gengæld er udlejningsprocenten ikke så høj i kommuner som Fredericia, Billund og Vejen samt Nordfyn, som ellers har næst flest sommerhuse i regionen med 3.116. Man kan her fore-stille sig, at en stor del af udlejningen foregår privat.

Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Region Syddanmark, 2013

Sommerhuse,

antal Udlejede husuger

Udlejningsuger til rådighed

Kommerciel ud-lejningspct.

Region Syddanmark 35.218 183.544 1.373.502 13,4%

Varde 8.258 83.182 322.062 25,8%

Tønder 2.086 24.953 81.354 30,7%

Fanø 2.952 22.580 115.128 19,6%

Sønderborg 2.746 11.335 107.094 10,6%

Langeland 2.242 9.322 87.438 10,7%

Kolding 1.528 5.848 59.592 9,8%

Haderslev 1.596 4.027 62.244 6,5%

Nordfyns 3.116 3.771 121.524 3,1%

Middelfart 1.346 3.240 52.494 6,2%

Esbjerg 402 3.164 15.678 20,2%

Kerteminde 1.672 1.939 65.208 3,0%

Vejle 1.242 1.879 48.438 3,9%

Aabenraa 843 1.775 32.877 5,4%

Faaborg-Midtfyn 1.368 1.533 53.352 2,9%

Assens 738 1.393 28.782 4,8%

Svendborg 737 1.113 28.743 3,9%

Nyborg 765 970 29.835 3,3%

Ærø 361 820 14.079 5,8%

Billund og Vejen 918 413 35.802 1,2%

Fredericia 271 200 10.569 1,9%

Odense 31 87 1.209 7,2%

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.3 Flest overnatninger i feriehuse og på campingpladser

I Region Syddanmark blev der i 2013 registreret godt 13,8 mio. overnatninger. Dette er 0,7 pct. lavere end i 2012, men til gengæld højere end regionens samlede overnatningstal i 2009. Regi-onens overnatningstal toppede i 2011 med knap 14,2 mio. overnatninger. Overnatninger i feriehuse og på campingpladser er klart dominerende i regionen med 5,4 mio. overnatninger eller 39 pct. af det samlede antal overnatninger i feriehuse og 4,1 mio. overnat-ninger (29 pct.) på camping i 2013. I forhold til året før er dette en stigning i campingovernat-ninger på 1,3 pct. og et fald i feriehusovernatninger på 3,2 pct. Campingovernatningerne er dog under 2009-niveauet, mens feriehusovernatningerne siden 2009 er gået frem. Hoteller er den tredje største kommercielle overnatningsform med 16 pct. af regionens over-natninger. Hotelovernatningerne i regionen er ligeligt fordelt mellem ferie og forretning som

27

formål. Begge former har fra 2009 til 2013 oplevet fremgang. På det seneste er forretnings-overnatninger gået frem med 3,6 pct. fra 2012 til 2013 og ferieovernatninger med 0,7 pct. Feriecentre tegner sig for 1,4 mio. overnatninger svarerende til 10 pct. af alle regionens kom-mercielle overnatninger. Overnatninger i feriecentre nåede sit højdepunkt i 2011, men er siden gået tilbage med 2,3 pct. fra 2012 til 2013. Overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem fyldte de resterende 5 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger i 2013 med hhv. 422.000 og 239.000, hvilket for begges formers vedkommende var et lavere antal end i 2009. Den seneste udvikling 2012-2013 viser dog en 8,7 pct. stigning for overnatninger i lystbådehavne. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark

2009 2010 2011 2012 2013 Fordeling i 2013 (pct.)

Udvikling 2012 -2013

(pct.)

1.000 overnatninger pct.

I alt 13.548 13.878 14.164 13.916 13.825 100 -0,7

Hoteller 1.975 2.084 2.194 2.219 2.267 16 2,2

- ferie 966 1.042 1.120 1.135 1.143 8 0,7

- forretning 1.008 1.041 1.074 1.084 1.124 8 3,6

Feriecentre 1.256 1.497 1.556 1.468 1.434 10 -2,3

Camping 4.446 4.373 4.250 4.014 4.067 29 1,3

Vandrerhjem 263 246 242 252 239 2 -4,9

Lystbådehavne 427 413 392 389 422 3 8,7

Feriehuse 5.181 5.265 5.531 5.575 5.396 39 -3,2

Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. fyldte camping 29 pct. af de kommercielle overnatninger i 2012, men kun 12 pct. af omsætningen inden for de kommercielle former. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel er udeladt, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Ikke desto mindre bekræftes det, at forretningsgæster bidrager med relativt høj turismeomsætning i for-hold til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping og i feriehu-se.

3.4 Danske og udenlandske overnatninger fylder næsten lige meget

Danske og udenlandske turister fylder med hhv. 7,0 og 6,9 mio. overnatninger omtrent lige meget i Region Syddanmark. Denne inddeling adskiller sig også fra afsnit 1.2, hvor den danske turismeomsætning viste sig højere. Dette tyder på et højere dansk døgnforbrug end det uden-landske i regionen. Den lille tilbagegang i overnatningstallet 2012-2013 på 0,7 pct. er en kombination af færre udenlandske (-1,4 pct.), men til gengæld flere danske (+0,2 pct.) kommercielle overnatninger. I forholdet til den seneste udvikling på landsplan, 2012-2013, har regionen således klaret sig lidt dårligere, idet udenlandske overnatninger gik 0,3 pct. tilbage, mens de danske gik 0,9 pct.

28

frem. Siden 2009 er der både kommet flere danske og udenlandske overnatninger til i Region Syddanmark, selvom man endnu ikke er på 2011-niveauet. Inddeles de udenlandske overnatninger i nationaliteter, fremgår det, at størstedelen er fra Tyskland, idet 5,2 mio., dvs. 38 pct. af regionens kommercielle overnatninger i 2013 foretoges af tyskere. Det tyske overnatningstal gik tilbage med 2,7 pct. 2012-2013 og er det laveste i fem år. Gæster fra Norge, Sverige og Holland er med 372.000-463.000 overnatninger eller 3 pct. hver af Region Syddanmarks overnatninger nogenlunde lige vigtige markeder. Selvom alle tre mar-keder tidligere har haft flere overnatninger end der var i 2013 ligger det norske og svenske antal overnatninger et pænt stykke over 2009-niveauet. Det hollandske overnatningstal top-pede derimod i 2010 og har siden været i tilbagegang. Derimod fyldte overnatninger fra Storbritannien og andre lande hhv. 69.000 og 454.000 i 2013, hvilket er højeste overnatningstal siden 2009. Fra 2012 til 2013 gik britiske overnatninger 3,9 pct. frem, mens overnatninger fra andre lande steg 3,5 pct. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Syddanmark

2009 2010 2011 2012 2013 Fordeling

2013 (pct.)

Udvikling 2012 -

2013 (pct.)


I alt 13.548 13.878 14.164 13.916 13.825 100 -0,7

Danmark 6.701 6.868 6.901 6.857 6.868 50 0,2

Udlandet 6.847 7.010 7.263 7.060 6.958 50 -1,4

Tyskland 5.336 5.306 5.467 5.366 5.219 38 -2,7

Norge 385 460 466 441 463 3 5,0

Sverige 269 351 404 375 380 3 1,5

Holland 473 476 436 373 372 3 -0,3

UK 61 57 65 66 69 0 3,9

Andre lande 322 360 425 439 454 3 3,5

3.5 Flest kommercielle overnatninger i Varde

Målt på overnatninger er Varde, Tønder og Billund vigtigst for Region Syddanmark. De tre kommuner havde således hhv. 3,3, 1,3 og 1,2 mio. overnatninger i 2013. Vejen, Ærø og Frede-ricia er regionens mindste overnatningskommuner med 58.000, 149.000 og 196.000 overnat-ninger i 2013. Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger for Region Syddanmarks 22 kommuner fra 2009 til 2013. Siden 2009 har de fleste af kommunerne haft pæn positiv vækst. Dette gæl-der især for Billund (39,9 pct.), Kolding (7,7 pct.) og Haderslev (7,7 pct.). Dog trækker den ne-gative udvikling i bl.a. Sønderborg (-13,4 pct.) på Fanø (-7,1 pct.) og i Svendborg (-12,3 pct.) ned. Ikke desto mindre havde regionen samlet set 2,1 pct. flere overnatninger i 2013 end i 2009. Den seneste udvikling viste svag negativ vækst på -0,7 pct. fra 2012 til 2013. Især gik antallet af overnatninger tilbage i Varde (-3,2 pct.), Tønder (-3,8 pct.) og Aabenraa (-7 pct.), mens tilgang i

29

overnatningstallet på Fanø (4,2 pct.), i Odense (6,9 pct.) og Svendborg (5,3 pct.) trak i den an-den retning. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner, Region Syddan-mark

2009 2010 2011 2012 2013

Udvikling 2009 - 2013

(pct.)

Udvikling 2012 - 2013

(pct.)


Region Syddanmark 13.548 13.878 14.164 13.916 13.825 2,1 -0,7

Varde 3.373 3.323 3.424 3.458 3.349 -0,7 -3,2

Tønder 1.301 1.321 1.369 1.389 1.336 2,7 -3,8

Billund 857 1.185 1.209 1.179 1.199 39,9 1,7

Sønderborg 1.098 954 991 961 951 -13,4 -1,0

Fanø 801 773 746 714 744 -7,1 4,2

Kolding 615 648 660 649 662 7,7 2,0

Vejle 586 627 658 610 607 3,5 -0,6

Haderslev 542 537 572 584 583 7,7 -0,1

Esbjerg 505 497 507 519 518 2,6 -0,3

Langeland 486 478 492 505 504 3,7 -0,3

Middelfart 451 558 499 480 468 3,9 -2,5

Svendborg 501 468 461 418 440 -12,3 5,3

Aabenraa 422 424 435 446 415 -1,8 -7,0

Nordfyn 339 383 405 356 341 0,7 -4,2

Odense 354 354 359 358 382 7,9 6,9

Faaborg-Midtfyn 255 249 276 269 268 5,1 -0,5

Nyborg 232 235 234 226 239 3,2 5,7

Assens 220 218 218 208 203 -7,6 -2,6

Kerteminde 208 232 216 194 214 3,2 10,2

Fredericia 202 210 216 194 196 -2,7 0,8

Ærø 160 169 164 141 149 -6,8 5,8

Vejen 43 38 55 57 58 34,6 2,0

30

3.5 Turismesæsonen

Turismen i Region Syddanmark er, måske ikke overraskende, sæsonbetonet. Således blev 53 pct. af overnatningerne i 2013 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Overnatnings-formerne camping og lystbådehavne, som er mest vejrafhængige, har højest koncentration af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel (ferie), vandrerhjem og i feriecenter er koncentreret om sommermånederne, om end hotelovernatninger i forbindelse med forretning har højsæson i efteråret og overnatninger på vandrerhjem og i feriecentre er spredt mere ud over året med såkaldt skuldersæson i for- og efterår.

Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2013

Alle Hotel – ferie – forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne

jan. 2 5 3 7 4 0 3 0

feb. 3 6 4 7 7 0 4 0

mar. 5 7 6 8 8 3 6 0

apr. 6 7 6 8 6 7 7 0

maj. 10 9 9 9 9 12 12 9

jun. 11 10 11 9 9 13 10 13

jul. 27 14 21 7 20 35 17 49

aug. 15 11 14 9 12 18 13 23

sep. 7 9 8 11 7 7 11 5

okt. 4 9 8 10 10 0 9 0

nov. 3 8 5 10 5 0 6 0

dec. 4 4 4 5 4 5 2 0

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100

Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.

31

Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Region Syddanmark. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økono-miske forhold i destinationen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effek-ter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turisme-forskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angi-vet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.

For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik.

Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det bety-der, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Stati-stiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og ven-ner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus.

Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivel-se af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (VisitDenmark, 2014).

4.1 Datakilder

Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenhol-der oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstem-melse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning

32

i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgn-forbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i forret-ningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatnings-former er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatnings-statistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over, hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (antal overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellit-regnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhan-del o. lign.) og ”andet”. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rappor-ten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvor-dan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregn-skabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geo-grafisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estime-ringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdel-te tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kom-

33

muner – i kraft af f.eks. attraktioner – men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget.

4.2 Efterspørgselskilder

Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger

Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År

Usikker-hed

Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge

Overnatnings-statistikken

Danmark Statistik* 2013 Lille

Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge


Danmarks Statistik 2013 Lille

Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder


Danmarks Statistik* 2013 Lille

Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danho-stel medl.



Lystbådehavne (betalte)

Kommuner Totaltælling (frivillig)



Feriehuse udlejet gennem udlej-ningsbureau

Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse

Feriehus-statistikken

Danmarks Statistik* 2013 Lille

Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011

VisitDenmark og CNN/WOCO

2011/2012

Medium

Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL

Indberetninger til Dansk Landboferie

Dansk Landboferie 2003 Medium

Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark

Danmarks Statistik 2005 Medium

Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark


Festival (overnat-tende)

Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium

Udenlandske endagsferie-rejsende

National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænse-regionsforskning

2003 Stor

Danske endagsfe-rierejsende

Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik 2004 Stor

Dansk endagsfor-retningsrejsende

National Stikprøve Transportvane-undersøgelsen

Danmarks Statistik 2006 Stor

Udlændinges ophold hos fami-lie og venner i Danmark



Danskeres ophold familie og venner



* VisitDenmark opregner for små enheder.

34

Tabel 4.2 Kilder til forbrug

Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed

Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Lystbådehavne (betalte)

Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille

Feriehuse udlejet gennem udlejnings-bureau

Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Krydstogt krydstogts-kommuner

CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark

WOCO/CNN 2011 Medium

Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landbofe-

rie 2003 Medium

Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrej-sende

Danmarks Stati-stik

2006 Medium

Lånt feriehus Amter Ferie- og forretningsrej-sende

Danmarks Stati-stik

2006 Medium

Festival (overnat-tende)

Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium

Udenlandske en-dagsferierejsende

National Undersøgelse Institut for græn-

seforskning 2003 Stor

Danske endagsferie-rejsende

Amter Ferie- og forretningsrej-sende

Danmarks Stati-stik

2004 Stor

Dansk endagsforret-ningsrejsende

National Beregnet fra udbudssi-den

Danmarks Stati-stik

2006 Stor

Udlændinges ophold hos familie og ven-ner i Danmark


Danmarks Stati-stik

2005 Medium

Danskeres ophold familie og venner


Danmarks Stati-stik

2005 Medium

* Opregnet til 2012-priser

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller lø-bende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkelt-stående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effek-ter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effek-ter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.

35

Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter

Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har handlet hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som an-vender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:

Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens

Direkte

importinduceretindirekteDirektetorMultiplika

36

resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesam-menhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed mere anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national.

4.3 Ændringer i metoden siden 2011

Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbyg-get i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og op-dateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lo-kalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I den bagvedliggende model for 2012 er der ikke sket større metode- eller dataændringer i forhold til modellen for 2011. Alligevel skal man være varsom med at sammenligne destinati-onsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 med destinations-rapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011. For eksempel frem-skrives de tidsrækker i nationalregnskabet der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er derfor primært, at de skal fungere som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Det skal også nævnes, at denne rapport er baseret på de overnatningstal fra Danmarks Stati-stik, som var gældende i 2013. I april 2014 har Danmarks Statistik i forbindelse med offentlig-gørelse af de endelige feriehustal for 2013 samtidigt nedjusteret overnatningstallene for lejede feriehuse i 2012 med 1,8 pct.

37

Bilag

Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012

Region Syddanmark Varde Vejle Odense

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 17.746,6 100,0 2.020,1 100,0 1.660,1 100,0 1.638,6 100,0

Danmark 11.299,1 63,7 730,5 36,2 1.310,3 78,9 1.226,8 74,9

Udlandet 6.447,5 36,3 1.289,7 63,8 349,7 21,1 411,8 25,1

Heraf

Tyskland 3.829,8 21,6 1.154,8 57,2 69,3 4,2 63,1 3,8

Norge 601,6 3,4 43,8 2,2 35,4 2,1 54,6 3,3

Sverige 406,5 2,3 17,5 0,9 79,0 4,8 19,3 1,2

Holland 274,4 1,5 38,0 1,9 16,3 1,0 12,5 0,8

USA 158,6 0,9 1,1 0,1 10,8 0,7 44,2 2,7

Storbritannien 156,8 0,9 2,5 0,1 17,1 1,0 23,9 1,5

Frankrig 92,7 0,5 1,3 0,1 3,1 0,2 26,9 1,6

Schweiz 90,2 0,5 4,5 0,2 5,1 0,3 17,5 1,1

Italien 77,4 0,4 1,4 0,1 23,5 1,4 6,0 0,4

Finland 51,7 0,3 2,2 0,1 15,7 0,9 2,6 0,2

Polen 46,0 0,3 2,2 0,1 7,4 0,4 5,9 0,4

Belgien og Luxembourg 42,7 0,2 0,6 0,0 12,0 0,7 2,3 0,1

Spanien 22,2 0,1 1,1 0,1 5,0 0,3 2,7 0,2

Rusland 18,3 0,1 0,1 0,0 1,2 0,1 2,1 0,1

Japan 12,6 0,1 0,7 0,0 0,2 0,0 1,3 0,1

Canada 10,2 0,1 0,2 0,0 2,9 0,2 0,5 0,0

Østrig 9,5 0,1 0,7 0,0 0,7 0,0 0,8 0,0

Kina 5,1 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 1,1 0,1

Australien 4,7 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,7 0,0

Irland 4,2 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 1,0 0,1

Portugal 4,2 0,0 0,1 0,0 0,4 0,0 0,5 0,0

Brasilien 1,8 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,3 0,0

Grækenland 1,5 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,4 0,0

Sydkorea 1,2 0,0 - - 0,0 0,0 0,7 0,0

Øvrige Østeuropa 33,8 0,2 0,6 0,0 10,4 0,6 4,6 0,3

Øvrige Europa 339,9 1,9 15,9 0,8 23,1 1,4 88,7 5,4

Øvrige Asien 45,3 0,3 0,0 0,0 0,5 0,0 14,4 0,9

Øvrige Amerika 16,7 0,1 0,1 0,0 0,5 0,0 2,9 0,2

Øvrige lande 87,9 0,5 0,2 0,0 9,3 0,6 10,3 0,6

38


Kolding Sønderborg Tønder Billund


I alt 1.353,6 100,0 1.278,2 100,0 1.202,1 100,0 980,6 100,0

Danmark 992,9 73,4 662,3 51,8 500,2 41,6 542,0 55,3

Udlandet 360,7 26,6 615,8 48,2 701,9 58,4 438,6 44,7

Heraf

Tyskland 113,4 8,4 496,7 38,9 603,4 50,2 22,8 2,3

Norge 41,2 3,0 43,7 3,4 29,4 2,4 130,1 13,3

Sverige 54,9 4,1 15,3 1,2 12,6 1,0 109,6 11,2

Holland 26,8 2,0 12,0 0,9 19,1 1,6 31,8 3,2

USA 15,2 1,1 3,8 0,3 1,6 0,1 18,4 1,9

Storbritannien 14,5 1,1 7,2 0,6 4,4 0,4 20,6 2,1

Frankrig 3,5 0,3 2,8 0,2 1,8 0,1 6,3 0,6

Schweiz 4,8 0,4 4,5 0,4 3,3 0,3 6,0 0,6

Italien 19,2 1,4 0,8 0,1 0,6 0,1 7,3 0,7

Finland 5,3 0,4 0,4 0,0 0,4 0,0 18,9 1,9

Polen 6,0 0,4 1,0 0,1 0,9 0,1 10,3 1,0


Spanien 4,7 0,3 0,2 0,0 0,2 0,0 3,8 0,4

Rusland 1,9 0,1 0,4 0,0 0,2 0,0 10,9 1,1

Japan 0,7 0,0 0,1 0,0 0,3 0,0 1,8 0,2

Canada 2,6 0,2 0,0 0,0 0,3 0,0 1,1 0,1

Østrig 0,7 0,1 0,2 0,0 0,5 0,0 1,1 0,1

Kina 0,8 0,1 0,3 0,0 0,2 0,0 1,4 0,1

Australien 0,3 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 1,6 0,2

Irland 0,3 0,0 0,4 0,0 0,3 0,0 0,7 0,1

Portugal 1,4 0,1 0,1 0,0 0,3 0,0 0,8 0,1

Brasilien 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,8 0,1

Grækenland 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0

Sydkorea 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0


Øvrige Europa 17,8 1,3 10,6 0,8 12,2 1,0 11,8 1,2

Øvrige Asien 0,3 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 1,9 0,2

Øvrige Amerika 2,3 0,2 0,6 0,0 0,6 0,0 3,4 0,4

Øvrige lande 8,2 0,6 11,9 0,9 7,7 0,6 2,5 0,3

39


Esbjerg Middelfart Haderslev Aabenraa


I alt 965,4 100,0 859,5 100,0 768,0 100,0 684,8 100,0

Danmark 802,3 83,1 727,7 84,7 375,4 48,9 308,4 45,0

Udlandet 163,1 16,9 131,8 15,3 392,6 51,1 376,4 55,0

Heraf

Tyskland 58,1 6,0 47,2 5,5 304,2 39,6 285,4 41,7

Norge 17,3 1,8 17,3 2,0 30,8 4,0 38,1 5,6

Sverige 11,6 1,2 7,1 0,8 8,8 1,1 9,3 1,4

Holland 15,1 1,6 13,4 1,6 16,7 2,2 14,5 2,1

USA 4,0 0,4 8,1 0,9 2,7 0,3 1,3 0,2

Storbritannien 15,1 1,6 4,6 0,5 4,4 0,6 5,1 0,7

Frankrig 2,3 0,2 5,0 0,6 1,7 0,2 2,0 0,3

Schweiz 2,8 0,3 3,9 0,5 3,9 0,5 0,8 0,1

Italien 1,8 0,2 0,5 0,1 0,1 0,0 0,7 0,1

Finland 1,9 0,2 0,3 0,0 0,1 0,0 0,3 0,1

Polen 1,1 0,1 1,4 0,2 0,4 0,1 0,3 0,0


Spanien 0,6 0,1 0,5 0,1 0,1 0,0 0,2 0,0

Rusland 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0

Japan 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0

Canada 0,5 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Østrig 0,9 0,1 0,0 0,0 2,7 0,4 0,3 0,0

Kina 0,3 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0

Australien 0,8 0,1 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0

Irland 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0

Portugal 0,6 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Brasilien 0,1 0,0 - - 0,0 0,0 0,0 0,0

Grækenland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0

Sydkorea 0,0 0,0 0,0 0,0 - - - -


Øvrige Europa 11,1 1,2 16,8 2,0 6,2 0,8 6,2 0,9

Øvrige Asien 7,0 0,7 2,6 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0

Øvrige Amerika 4,9 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0

Øvrige lande 2,0 0,2 1,9 0,2 8,7 1,1 9,4 1,4

40


Fredericia Svendborg Nyborg Langeland


I alt 620,7 100,0 611,8 100,0 593,4 100,0 559,7 100,0

Danmark 490,6 79,0 482,0 78,8 510,3 86,0 390,3 69,7

Udlandet 130,0 21,0 129,8 21,2 83,0 14,0 169,4 30,3

Heraf

Tyskland 27,8 4,5 32,5 5,3 22,1 3,7 123,7 22,1

Norge 17,4 2,8 19,1 3,1 11,9 2,0 9,1 1,6

Sverige 25,0 4,0 5,6 0,9 5,4 0,9 3,1 0,6

Holland 7,0 1,1 4,6 0,7 5,0 0,8 11,3 2,0

USA 4,6 0,7 9,8 1,6 6,0 1,0 2,1 0,4

Storbritannien 9,3 1,5 6,8 1,1 4,1 0,7 1,5 0,3

Frankrig 1,3 0,2 8,1 1,3 4,4 0,7 1,9 0,3

Schweiz 2,2 0,4 5,9 1,0 3,4 0,6 1,6 0,3

Italien 10,7 1,7 1,6 0,3 0,8 0,1 0,2 0,0

Finland 1,2 0,2 0,3 0,0 0,8 0,1 0,0 0,0

Polen 1,1 0,2 1,7 0,3 1,0 0,2 0,4 0,1


Spanien 2,4 0,4 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Rusland 0,3 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Japan 0,1 0,0 1,2 0,2 0,1 0,0 0,0 0,0

Canada 1,4 0,2 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Østrig 0,1 0,0 0,1 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0

Kina 0,0 0,0 0,3 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Australien 0,1 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Irland 0,6 0,1 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Portugal 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Brasilien - - 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Grækenland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Sydkorea 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


Øvrige Europa 5,8 0,9 22,4 3,7 12,5 2,1 11,9 2,1

Øvrige Asien 0,1 0,0 4,3 0,7 2,2 0,4 1,0 0,2

Øvrige Amerika 0,3 0,1 0,3 0,1 0,2 0,0 0,0 0,0

Øvrige lande 4,6 0,7 2,5 0,4 1,4 0,2 1,0 0,2

41


Faaborg-Midtfyn Fanø Assens Nordfyn


I alt 403,8 100,0 402,1 100,0 344,5 100,0 318,7 100,0

Danmark 285,2 70,6 149,6 37,2 256,6 74,5 209,2 65,6

Udlandet 118,6 29,4 252,4 62,8 87,9 25,5 109,5 34,4

Heraf

Tyskland 36,1 8,9 241,9 60,2 23,8 6,9 45,5 14,3

Norge 16,6 4,1 2,2 0,5 11,3 3,3 14,8 4,7

Sverige 3,5 0,9 1,2 0,3 3,1 0,9 3,4 1,1

Holland 6,3 1,6 2,7 0,7 5,3 1,5 8,4 2,6

USA 8,3 2,1 0,0 0,0 6,1 1,8 4,5 1,4

Storbritannien 5,5 1,4 0,0 0,0 4,0 1,2 2,9 0,9

Frankrig 7,0 1,7 0,0 0,0 5,5 1,6 3,8 1,2

Schweiz 7,5 1,9 0,4 0,1 5,9 1,7 2,9 0,9

Italien 0,6 0,2 0,0 0,0 0,4 0,1 0,4 0,1

Finland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0

Polen 1,3 0,3 0,0 0,0 1,3 0,4 0,9 0,3


Spanien 0,1 0,0 - - 0,0 0,0 - -

Rusland 0,0 0,0 0,0 0,0 - - 0,0 0,0

Japan 0,1 0,0 - - 0,0 0,0 5,5 1,7

Canada 0,1 0,0 0,0 0,0 - - 0,0 0,0

Østrig 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Kina 0,0 0,0 - - 0,0 0,0 - -

Australien 0,0 0,0 - - - - 0,1 0,0

Irland 0,0 0,0 - - 0,0 0,0 0,0 0,0

Portugal 0,0 0,0 0,0 0,0 - - 0,0 0,0

Brasilien 0,1 0,0 - - 0,0 0,0 - -

Grækenland - - - - - - - -

Sydkorea - - - - - - - -


Øvrige Europa 19,2 4,8 3,8 1,0 15,8 4,6 12,7 4,0

Øvrige Asien 3,6 0,9 - - 2,9 0,8 2,0 0,6

Øvrige Amerika 0,0 0,0 - - 0,0 0,0 0,0 0,0

Øvrige lande 2,2 0,5 0,1 0,0 1,6 0,5 1,2 0,4

42


Kerteminde Ærø Vejen


I alt 238,4 100,0 124,7 100,0 117,9 100,0

Danmark 173,8 72,9 85,8 68,8 86,8 73,6

Udlandet 64,6 27,1 39,0 31,2 31,1 26,4

Heraf

Tyskland 24,7 10,4 24,1 19,3 9,3 7,9

Norge 7,3 3,1 3,0 2,4 6,9 5,9

Sverige 2,9 1,2 1,1 0,9 7,0 5,9

Holland 4,3 1,8 1,0 0,8 2,2 1,8

USA 3,4 1,4 2,5 2,0 0,1 0,1

Storbritannien 2,3 1,0 0,9 0,7 0,2 0,2

Frankrig 3,1 1,3 1,0 0,8 0,1 0,1

Schweiz 2,4 1,0 0,8 0,7 0,1 0,1

Italien 0,3 0,1 0,1 0,1 0,3 0,3

Finland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,8 0,7

Polen 0,7 0,3 0,2 0,2 0,5 0,4

Belgien og Luxembourg 0,1 0,0 0,1 0,0 0,2 0,2

Spanien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1

Rusland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2

Japan - - 0,0 0,0 0,0 0,0

Canada 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0

Østrig 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1

Kina - - 0,0 0,0 0,0 0,0

Australien - - 0,0 0,0 0,1 0,0

Irland - - 0,0 0,0 0,0 0,0

Portugal 0,0 0,0 - - 0,0 0,0

Brasilien - - - - 0,0 0,0

Grækenland - - - - 0,1 0,1

Sydkorea - - - - 0,0 0,0

Øvrige Østeuropa 0,1 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3

Øvrige Europa 10,2 4,3 3,0 2,4 2,1 1,8

Øvrige Asien 1,6 0,7 0,5 0,4 0,1 0,0

Øvrige Amerika 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1

Øvrige lande 0,9 0,4 0,4 0,3 0,1 0,0

43

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2012

I alt Forretningsrejser Ferierejser


I alt 17.746,6 100,0 6.122,2 100,0 11.624,4 100,0

Danmark 11.299,1 63,7 5.716,2 93,4 5.582,9 48,0

Udlandet 6.447,5 36,3 406,0 6,6 6.041,5 52,0

Heraf Tyskland 3.829,8 21,6 40,5 0,7 3.789,3 32,6

Norge 601,6 3,4 52,2 0,9 549,4 4,7

Sverige 406,5 2,3 78,4 1,3 328,1 2,8

Holland 274,4 1,5 33,4 0,5 240,9 2,1

USA 158,6 0,9 23,1 0,4 135,5 1,2

Storbritannien 156,8 0,9 20,8 0,3 136,1 1,2

Frankrig 92,7 0,5 6,6 0,1 86,2 0,7

Schweiz 90,2 0,5 7,4 0,1 82,8 0,7

Italien 77,4 0,4 9,8 0,2 67,5 0,6

Finland 51,7 0,3 16,9 0,3 34,7 0,3

Polen 46,0 0,3 9,9 0,2 36,0 0,3

Belgien og Luxembourg 42,7 0,2 6,7 0,1 36,0 0,3

Spanien 22,2 0,1 3,8 0,1 18,4 0,2

Rusland 18,3 0,1 6,3 0,1 12,0 0,1

Japan 12,6 0,1 7,7 0,1 5,0 0,0

Canada 10,2 0,1 2,2 0,0 8,0 0,1

Østrig 9,5 0,1 3,5 0,1 6,0 0,1

Kina 5,1 0,0 2,8 0,0 2,3 0,0

Australien 4,7 0,0 2,0 0,0 2,7 0,0

Irland 4,2 0,0 1,5 0,0 2,7 0,0

Portugal 4,2 0,0 1,8 0,0 2,4 0,0

Brasilien 1,8 0,0 0,7 0,0 1,1 0,0

Grækenland 1,5 0,0 0,7 0,0 0,8 0,0

Sydkorea 1,2 0,0 0,6 0,0 0,6 0,0

Øvrige Østeuropa 33,8 0,2 16,9 0,3 16,9 0,1

Øvrige Europa 339,9 1,9 25,2 0,4 314,7 2,7

Øvrige Amerika 45,3 0,3 8,4 0,1 36,9 0,3

Øvrige Asien 16,7 0,1 10,6 0,2 6,1 0,1

Øvrige lande 87,9 0,5 5,5 0,1 82,4 0,7

44

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2012

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012

Varde Vejle Odense Kolding Sønderborg Tønder Fordeling for

Regionen Hele landet

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.

I alt 2.020 100 1.660 100 1.639 100 1.354 100 1.278 100 1.202 100 100 100

Kommercielle 1.677 83 867 52 805 49 732 54 614 48 761 63 59 52

Hotel – ferie 69 3 137 8 147 9 113 8 77 6 96 8 8 10

Hotel – forretning 89 4 558 34 519 32 395 29 165 13 78 7 20 20

Feriecentre 59 3 2 0 4 0 20 1 21 2 40 3 3 2

Camping 187 9 89 5 43 3 61 5 92 7 95 8 7 5

Vandrerhjem 12 1 15 1 16 1 7 0 15 1 9 1 1 1

Lejet feriehus 1.259 62 62 4 62 4 132 10 205 16 431 36 18 12

Lystbåde 1 0 3 0 3 0 4 0 36 3 1 0 1 1

Festival 0 0 0 0 0 0 0 0 2 0 11 1 2 1

Bondegårde 1 0 0 0 10 1 0 0 1 0 1 0 0 0

Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Ikke-kommercielle 343 17 793 48 834 51 622 46 664 52 441 37 41 48

Eget feriehus 190 9 57 3 14 1 66 5 88 7 84 7 5 8

Lånt sommerhus 77 4 14 1 3 0 14 1 12 1 12 1 2 2

Familie/venner 0 0 252 15 393 24 212 16 142 11 76 6 11 13

Endagsturister - ferie 23 1 66 4 50 3 53 4 301 24 211 18 8 13

Endagsturister - forretning 54 3 404 24 375 23 277 20 122 10 58 5 14 12

45


Tønder Billund Esbjerg Middelfart Haderslev Aabenraa Fredericia Svendborg

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.202 100 981 100 965 100 859 100 768 100 685 100 621 100 612 100

Kommercielle 761 63 829 85 628 65 501 58 319 42 242 35 303 49 336 55

Hotel – ferie 96 8 267 27 57 6 65 8 66 9 27 4 48 8 59 10

Hotel – forretning 78 7 220 22 379 39 292 34 61 8 62 9 203 33 145 24

Feriecentre 40 3 228 23 23 2 15 2 1 0 12 2 1 0 1 0

Camping 95 8 103 10 67 7 52 6 100 13 81 12 27 4 66 11

Vandrerhjem 9 1 0 0 22 2 0 0 8 1 4 1 8 1 12 2

Lejet feriehus 431 36 10 1 77 8 65 8 73 9 50 7 13 2 31 5

Lystbåde 1 0 0 0 2 0 10 1 9 1 4 1 3 0 20 3

Festival 11 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Bondegårde 1 0 0 0 1 0 1 0 1 0 1 0 0 0 2 0

Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Ikke-kommercielle 441 37 151 15 337 35 358 42 449 58 443 65 318 51 275 45

Eget feriehus 84 7 7 1 16 2 27 3 65 8 36 5 11 2 19 3

Lånt sommerhus 12 1 2 0 5 1 14 2 9 1 5 1 3 1 9 1

Familie/venner 76 6 0 0 0 0 76 9 104 14 111 16 121 19 123 20

Endagsturister - ferie 211 18 10 1 49 5 10 1 233 30 253 37 32 5 14 2

Endagsturister - forretning 58 5 132 13 268 28 232 27 37 5 38 6 150 24 110 18

46


Langeland Faaborg-Midtfyn

Fanø Assens Nordfyn Kerteminde Ærø Vejen


I alt 560 100 404 100 402 100 344 100 319 100 238 100 125 100 118 100

Kommercielle 470 84 210 52 301 75 180 52 160 50 116 49 89 71 92 78

Hotel – ferie 0 0 62 15 0 0 46 13 15 5 17 7 21 17 21 18

Hotel – forretning 0 0 48 12 0 0 62 18 12 4 23 10 11 9 11 10

Feriecentre 7 1 8 2 5 1 1 0 11 4 0 0 0 0 1 1

Camping 32 6 34 8 31 8 30 9 44 14 28 12 9 8 5 4

Vandrerhjem 1 0 3 1 0 0 2 0 0 0 5 2 2 2 11 9

Lejet feriehus 163 29 36 9 264 66 34 10 72 22 33 14 16 13 16 14

Lystbåde 15 3 17 4 1 0 5 2 6 2 9 4 27 22 0 0

Festival 252 45 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 26 22

Bondegårde 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Krydstogt 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0

Ikke-kommercielle 89 16 194 48 101 25 165 48 158 50 123 51 36 29 26 22

Eget feriehus 37 7 26 6 71 18 15 4 57 18 34 14 7 5 5 4

Lånt sommerhus 20 4 13 3 27 7 7 2 30 10 18 7 3 3 1 1

Familie/venner 30 5 108 27 0 0 87 25 61 19 49 20 15 12 0 0

Endagsturister - ferie 3 0 9 2 3 1 7 2 5 1 4 2 2 2 12 10

Endagsturister - forretning 0 0 38 9 0 0 49 14 6 2 18 8 9 7 8 6

47

Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2012

Turismeforbruget fordelt på produkter, Varde, 2012



I alt 2.020 100 730 100 1.290 100

Turismeprodukter 546 27 286 39 260 20

Heraf:

Overnatning 208 10 115 16 93 7

Restaurant 190 9 85 12 105 8

Lokal transport 124 6 76 10 47 4



Detailhandel 757 37 317 43 440 34

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 313 16 145 20 168 13

Benzin og andet brændstof 176 9 91 12 86 7

Andet 267 13 81 11 186 14

Andre produkter 718 36 127 17 590 46

Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejle, 2012



I alt 1.660 100 1.310 100 350 100

Turismeprodukter 1.178 71 1.017 78 161 46

Heraf:

Overnatning 454 27 398 30 56 16

Restaurant 166 10 96 7 70 20




Detailhandel 287 17 171 13 116 33

Heraf:



Andet 92 6 50 4 43 12

Andre produkter 195 12 122 9 73 21

48

Turismeforbruget fordelt på produkter, Odense, 2012



I alt 1.639 100 1.227 100 412 100

Turismeprodukter 1.148 70 961 78 187 46

Heraf:

Overnatning 442 27 386 31 56 14

Restaurant 177 11 87 7 90 22




Detailhandel 312 19 172 14 140 34

Heraf:



Andet 107 7 52 4 54 13


Turismeforbruget fordelt på produkter, Kolding, 2012



I alt 1.354 100 993 100 361 100


Heraf:

Overnatning 329 24 278 28 51 14

Restaurant 143 11 75 8 68 19




Detailhandel 278 21 161 16 117 33

Heraf:



Andet 89 7 45 5 43 12


49

Turismeforbruget fordelt på produkter, Sønderborg, 2012



I alt 1.278 100 662 100 616 100


Heraf:

Overnatning 194 15 149 22 45 7

Restaurant 147 12 56 9 91 15




Detailhandel 477 37 218 33 259 42

Heraf:



Andet 153 12 49 7 104 17


Turismeforbruget fordelt på produkter, Tønder, 2012



I alt 1.202 100 500 100 702 100


Heraf:

Overnatning 147 12 97 19 51 7

Restaurant 133 11 50 10 83 12




Detailhandel 473 39 198 40 274 39

Heraf:



Andet 161 13 49 10 112 16


50

Turismeforbruget fordelt på produkter, Billund, 2012



I alt 981 100 542 100 439 100


Heraf:

Overnatning 250 26 163 30 88 20

Restaurant 160 16 60 11 100 23




Detailhandel 238 24 116 21 122 28

Heraf:



Andet 80 8 36 7 45 10


Turismeforbruget fordelt på produkter, Esbjerg, 2012



I alt 965 100 802 100 163 100


Heraf:

Overnatning 302 31 263 33 38 24

Restaurant 79 8 56 7 23 14




Detailhandel 136 14 92 11 44 27

Heraf:



Andet 39 4 23 3 15 9


51

Turismeforbruget fordelt på produkter, Middelfart, 2012



I alt 859 100 728 100 132 100


Heraf:

Overnatning 253 29 239 33 15 11

Restaurant 75 9 54 7 21 16




Detailhandel 142 17 96 13 46 35

Heraf:



Andet 42 5 25 3 17 13


Turismeforbruget fordelt på produkter, Haderslev, 2012



I alt 768 100 375 100 393 100


Heraf:

Overnatning 108 14 79 21 29 8

Restaurant 97 13 34 9 63 16




Detailhandel 336 44 164 44 172 44

Heraf:



Andet 105 14 37 10 68 17


52

Turismeforbruget fordelt på produkter, Aabenraa, 2012



I alt 685 100 308 100 376 100


Heraf:

Overnatning 97 14 67 22 31 8

Restaurant 86 13 24 8 61 16




Detailhandel 295 43 128 41 167 44

Heraf:



Andet 93 14 26 8 67 18


Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredericia, 2012



I alt 621 100 491 100 130 100


Heraf:

Overnatning 165 27 148 30 17 13

Restaurant 65 11 37 8 28 22




Detailhandel 105 17 61 12 44 34

Heraf:



Andet 33 5 17 3 16 12


53

Turismeforbruget fordelt på produkter, Svendborg, 2012



I alt 612 100 482 100 130 100


Heraf:

Overnatning 158 26 142 30 15 12

Restaurant 65 11 40 8 25 19




Detailhandel 150 24 103 21 47 36

Heraf:



Andet 43 7 26 5 17 13


Turismeforbruget fordelt på produkter, Nyborg, 2012



I alt 593 100 510 100 83 100


Heraf:

Overnatning 185 31 173 34 12 15

Restaurant 49 8 33 7 16 19




Detailhandel 82 14 54 11 28 34

Heraf:



Andet 23 4 13 2 11 13


54

Turismeforbruget fordelt på produkter, Langeland, 2012



I alt 560 100 390 100 169 100


Heraf:

Overnatning 38 7 28 7 10 6

Restaurant 58 10 41 11 17 10




Detailhandel 193 34 132 34 60 36

Heraf:



Andet 42 8 19 5 23 14


Turismeforbruget fordelt på produkter, Faaborg-Midtfyn, 2012



I alt 404 100 285 100 119 100


Heraf:

Overnatning 74 18 64 22 10 8

Restaurant 52 13 30 11 22 18




Detailhandel 130 32 88 31 42 35

Heraf:



Andet 39 10 23 8 16 13


55

Turismeforbruget fordelt på produkter, Fanø, 2012



I alt 402 100 150 100 252 100


Heraf:


Restaurant 39 10 20 13 20 8




Detailhandel 175 43 86 57 89 35

Heraf:



Andet 60 15 22 15 38 15


Turismeforbruget fordelt på produkter, Assens, 2012



I alt 344 100 257 100 88 100


Heraf:


Restaurant 41 12 25 10 17 19





Heraf:



Andet 31 9 19 7 12 14


56

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nordfyn, 2012



I alt 319 100 209 100 110 100


Heraf:

Overnatning 40 13 27 13 13 12

Restaurant 41 13 25 12 16 14




Detailhandel 138 43 100 48 38 35

Heraf:



Andet 29 9 15 7 14 13


Turismeforbruget fordelt på produkter, Kerteminde, 2012



I alt 238 100 174 100 65 100


Heraf:


Restaurant 29 12 18 11 11 17





Heraf:



Andet 20 8 11 6 9 14


57

Turismeforbruget fordelt på produkter, Ærø, 2012



I alt 125 100 86 100 39 100


Heraf:


Restaurant 17 13 11 12 6 16





Heraf:



Andet 12 10 8 9 5 12


Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejen, 2012



I alt 118 100 87 100 31 100


Heraf:

Overnatning 36 31 23 26 13 43

Restaurant 13 11 10 11 3 10





Heraf:



Andet 8 7 6 7 2 6


58

Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner

Varde Vejle Odense Kolding Sønderborg Tønder

Region Syddanmark

Danmark


I alt 1.152 100 797 100 772 100 660 100 670 100 665 100 100 100

Turismeerhverv 167 15 284 36 280 36 211 32 152 23 116 17 28 29

Heraf:

Overnatningssteder 53 5 133 17 123 16 89 13 52 8 40 6 11 10

Restauranter og værtshuse 65 6 59 7 63 8 52 8 52 8 44 7 7 9

Transportvirksomheder 21 2 56 7 61 8 41 6 24 4 15 2 5 6

Rejseservice 2 0 9 1 9 1 6 1 3 0 2 0 1 1

Kultur, forlystelser og sport 26 2 28 3 24 3 24 4 21 3 15 2 4 4

Detailhandel 229 20 114 14 99 13 98 15 147 22 155 23 18 19

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 3 0 2 0 2 0 1 0 2 0 1 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 18 2 14 2 14 2 10 2 12 2 12 2 2 2

Andre 207 18 98 12 82 11 86 13 133 20 142 21 16 17

Andre brancher 756 66 399 50 394 51 351 53 371 55 394 59 54 52

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 363 31 102 13 104 13 101 15 110 16 151 23 18 16

Erhvervsservice 72 6 69 9 66 9 56 8 48 7 40 6 8 8

Andre 321 28 229 29 224 29 195 30 213 32 203 30 29 29

59

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner

Billund Esbjerg Middelfart Haderslev Aabenraa Fredericia Svendborg Nyborg


I alt 457 100 434 100 407 100 407 100 356 100 292 100 302 100 277 100

Turismeerhverv 167 37 170 39 146 36 88 22 76 21 110 38 104 34 107 39

Heraf:

Overnatningssteder 76 17 88 20 75 18 32 8 26 7 48 16 45 15 57 21

Restauranter og værtshuse 49 11 30 7 25 6 34 8 30 9 23 8 25 8 16 6

Transportvirksomheder 26 6 35 8 30 7 11 3 10 3 23 8 18 6 23 8

Rejseservice 4 1 7 2 5 1 1 0 1 0 3 1 2 1 3 1

Kultur, forlystelser og sport 12 3 10 2 11 3 10 2 9 2 13 5 13 4 7 3

Detailhandel 79 17 53 12 60 15 101 25 79 22 32 11 49 16 36 13

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 8 2 7 2 8 2 10 2 8 2 5 2 5 2 5 2

Andre 70 15 45 10 52 13 90 22 71 20 25 9 43 14 31 11

Andre brancher 211 46 211 49 202 50 219 54 201 56 150 51 149 49 133 48

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 53 12 65 15 58 14 55 14 48 13 37 13 40 13 36 13

Erhvervsservice 38 8 38 9 35 9 30 7 25 7 26 9 24 8 24 9

Andre 120 26 108 25 109 27 133 33 128 36 87 30 85 28 73 26

60

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner

Langeland

Faaborg-Midtfyn



I alt 327 100 215 100 234 100 178 100 174 100 128 100 72 100 57 100

Turismeerhverv 81 25 63 29 24 10 52 30 37 21 33 26 22 30 17 30

Heraf:




Rejseservice 0 0 4 2 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0


Detailhandel 58 18 41 19 51 22 33 19 40 23 27 21 14 20 9 16

Heraf:



Andre 52 16 37 17 46 20 29 16 35 20 24 19 13 17 8 15

Andre brancher 188 58 111 52 158 68 92 52 97 56 67 53 36 50 31 54

Heraf:



Andre 98 30 64 30 66 28 52 29 51 30 37 29 20 27 15 26

61

Bilag 2B. Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012

Varde Vejle Odense Kolding Sønderborg Tønder Region Syddanmark Danmark

årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. pct.

I alt 1.873 100 2.660 100 3.114 100 2.010 100 1.642 100 1.442 100 100 100

Turismeerhverv 608 32 1.180 44 1.486 48 883 44 614 37 561 39 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 179 10 620 23 815 26 417 21 248 15 273 19 20 16

Restauranter og værtshuse 310 17 324 12 392 13 285 14 244 15 208 14 14 16

Transportvirksomheder 61 3 123 5 152 5 92 5 57 3 40 3 4 4

Rejseservice 12 1 49 2 52 2 35 2 17 1 11 1 1 1

Kultur, forlystelser og sport 47 3 63 2 74 2 53 3 48 3 30 2 3 3

Detailhandel 639 34 452 17 498 16 352 18 461 28 413 29 22 23

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 3 0 2 0 2 0 2 0 1 0 2 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 41 2 32 1 33 1 26 1 28 2 28 2 1 2

Andre 595 32 417 16 462 15 325 16 431 26 383 27 20 21

Andre brancher 626 33 1.028 39 1.131 36 775 39 568 35 468 32 36 36

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 83 4 19 1 19 1 21 1 19 1 27 2 1 2

Erhvervsservice 112 6 296 11 302 10 212 11 135 8 93 6 9 9

Andre 431 23 713 27 810 26 542 27 414 25 349 24 26 26

62

Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012


årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct.

I alt 1.374 100 1.431 100 1.363 100 964 100 820 100 1.270 100 952 100 1.056 100

Turismeerhverv 660 48 615 43 585 43 355 37 330 40 574 45 435 46 447 42

Heraf:




Rejseservice 26 2 36 3 43 3 6 1 6 1 19 2 17 2 22 2


Detailhandel 228 17 235 16 237 17 287 30 195 24 234 18 173 18 168 16

Heraf:



Andre 208 15 218 15 218 16 263 27 176 21 220 17 160 17 156 15

Andre brancher 487 35 582 41 542 40 322 33 295 36 462 36 344 36 441 42

Heraf:



Andre 363 26 384 27 368 27 240 25 227 28 335 26 241 25 315 30

63

Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012

Langeland

Faaborg-Midtfyn


årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct.

I alt 650 100 600 100 340 100 571 100 368 100 310 100 128 100 152 100

Turismeerhverv 259 40 265 44 63 19 249 44 140 38 121 39 56 44 81 53

Heraf:




Rejseservice 1 0 8 1 0 0 6 1 1 0 3 1 1 1 1 1


Detailhandel 181 28 138 23 152 45 124 22 125 34 89 29 38 30 26 17

Heraf:



Andre 169 26 128 21 142 42 115 20 116 32 82 27 35 27 24 16

Andre brancher 210 32 198 33 125 37 198 35 103 28 100 32 34 27 45 30

Heraf:



Andre 149 23 152 25 85 25 144 25 74 20 72 23 25 19 31 20

64

Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012

Varde Vejle Odense Kolding Sønderborg Tønder

Region Syddanmark

Danmark


I alt 896 100 570 100 565 100 486 100 556 100 537 100 100 100

Personskatter 294 33 231 41 229 41 188 39 187 34 178 33 36 37

Kommuneskatter 150 17 117 21 117 21 96 20 96 17 91 17 18 19

Kirkeskatter 5 1 4 1 3 1 3 1 3 1 3 1 1 1

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 48 5 38 7 38 7 31 6 31 6 29 5 6 6

Statsskatter 92 10 73 13 71 13 59 12 58 10 55 10 11 12

Moms, vare- og selskabsskatter 602 67 339 59 335 59 298 61 369 66 359 67 64 63

Moms/merværdiafgift 365 41 249 44 250 44 210 43 237 43 222 41 43 44

Vareafgifter/punktafgifter 188 21 63 11 60 11 60 12 109 20 108 20 16 14

Selskabsskatter 49 5 28 5 25 4 28 6 23 4 28 5 5 5

65

Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012



I alt 364 100 313 100 298 100 358 100 309 100 215 100 236 100 195 100

Personskatter 133 36 125 40 120 40 115 32 96 31 88 41 89 38 82 42

Kommuneskatter 68 19 64 20 61 21 59 17 49 16 45 21 46 19 42 21

Kirkeskatter 2 1 2 1 2 1 2 1 2 1 1 1 1 1 1 1

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 22 6 20 7 20 7 19 5 16 5 14 7 14 6 13 7

Statsskatter 41 11 39 12 38 13 35 10 30 10 27 13 27 12 25 13

Moms, vare- og selskabsskatter 231 64 187 60 177 60 243 68 213 69 128 59 147 62 114 58

Moms/merværdiafgift 164 45 136 43 129 43 154 43 136 44 94 44 104 44 85 44

Vareafgifter/punktafgifter 54 15 36 12 32 11 74 21 66 21 23 11 32 14 18 9

Selskabsskatter 14 4 16 5 16 5 15 4 12 4 10 5 11 5 10 5

66

Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012

Langeland

Faaborg-Midtfyn



I alt 276 100 173 100 183 100 142 100 154 100 110 100 55 100 50 100

Personskatter 89 32 63 37 59 32 52 37 49 32 37 33 20 37 16 32

Kommuneskatter 46 17 33 19 29 16 26 19 25 16 19 17 10 19 8 16

Kirkeskatter 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 14 5 10 6 10 5 8 6 8 5 6 5 3 6 3 5

Statsskatter 27 10 19 11 19 10 17 12 15 10 11 10 6 11 5 10

Moms, vare- og selskabsskatter 188 68 110 63 125 68 90 63 105 68 74 67 35 63 34 68

Moms/merværdiafgift 113 41 75 43 77 42 61 43 67 43 47 43 23 42 22 44

Vareafgifter/punktafgifter 64 23 28 16 40 22 22 15 32 21 21 19 9 17 10 19

Selskabsskatter 11 4 7 4 8 4 7 5 6 4 6 5 2 4 2 5

Documents

Turismens økonomiske betydning i region syddanmark 2012