DEBATINDLÆG:

Nedbryd barriererneHvad har vi at tilbyde, når årtiers ‘hold kæft og vær svag’

politik afløses af krav? I flere årtier har vi i fællesskab givet unge og ældre med særlige behov et hold-kæft

bolche i form af førtidspension » side 3

Fremtidslinjen · Karlemosevej 48 · 4600 Køge · Tlf. 5667 2660 · www.fremtidslinjen.dk

STU MED AKTIVT NÆRVÆR

STU-målgruppen måikke blive prøvekaninerRegeringen har som bekendt en målsætning om, at 95 pro-cent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.Her er reformen af erhvervsskoleområdet en vigtig brik

» side 10

Socialøkonomigiver meningPå den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde Taastrup handler hverdagenikke kun om at give udsatte unge en uddannelse og et sted at være. Den handlerogså om at køre bæredygtige virksomheder » side 4-5

Efterhånden som eksem-plerne strømmer ind, bliverdet mere og mere åbenlyst,at indtil flere kommunersimpelthen ikke magteropgaven at tænke udenomkasserne

fra redaktøren

marts 2014 4.årgang nr.1 www.ua.dk

For de unges skyldI Karise samarbejder fire selvstændige og selvejendeinstitutioner om at lave et meningsfyldt forløb forunge med særlige behov. De bliver fulgt på vej fra efter-skole, til STU, til bo- og aktivitetstilbud og nu også tilsocialøkonomisk virksomhed » side 16-17

2 ua.dkmarts 2014

”Det er Ligeværds opfattelse, at der som ud-gangspunkt ikke er noget forkert i at yde enindsats. Ligeværd ønsker ikke mennesker par-keret på passive ydelser, men det er helt afgø-rende, at det er under rimelige og ordnede vil-kår, og at der ersammenhængendeperspektiv for denunges fremtidige liv.”

Sådan skriverForeningsfællesska-bet Ligeværd i deresmedlemsblad – og iartiklen du kan læseher i avisen. På Ud-dannelsesavisenkunne vi ikke væremere enige.

Alle der kan – skalog skal have lov. Underværdige og rimeligeforhold. Ordet vil, bety-der ikke det store idenne sammenhæng.Det er vores indtryk, atlangt størstedelen af vores unge, uansethvilken ende af målgruppen særlige behovde kommer fra, gerne vil. Så for vores unges

vedkommende burde de nye reformer ikkehandle om at tvinge dem i job og uddan-nelse. Det burde handle om at give dem mu-ligheden. Dem der på nogen måde kan. Forder er også nogle, hvor ordinær uddannelse

og tilknytning til arbejdsmarkedet bareikke er en mulighed. Uanset hvordankommunerne vender og drejer det, vilder altid være nogle, der ikke kan.

Efterhånden som eksemplernestrømmer ind, bliver det mere og mereåbenlyst, at indtil flere kommunersimpelthen ikke magter opgaven attænke udenom kasserne. Unge bliveruden skelen til realisme og menne-skelighed i flæng erklæret uddannel-sesparate, selvom det burde væreåbenlyst for enhver, at det for noglesvedkommende er håbløst. Og somom disse unge ikke allerede har detsvært nok, bliver deres forsørgel-sesgrundlag så også med et snuptagfjernet. Skal du have et hjem ellermad på bordet – vælg selv! Der bli-ver ikke råd til begge dele.

Det er uanstændigt. Vi kan ikke være detbekendt. Men det er åbenbart nemmest atlade spareøvelserne gå ud over den gruppe,der har allersværest ved at protestere.

Mange af de unge der nu bliver pacetfrem, risikerer meget vel at ende allerne-derst på samfundets bund. Og mange af deunge ville kunne yde en indsats for samfun-det og for skattekasserne i årene fremover,hvis de fik en reel chance. Som man kan læseher på siderne, er der masser af initiativerog godt arbejde derude. Vi nævner bare etpar eksempler – og hører meget gerne omandre tiltag.

De socialøkonomiske virksomheder somyder et regulært stykke arbejde – uden kon-kurrenceforvridning –og giver mulighedertil unge, der ikke magter en 37 timers ar-bejdsuge, er et godt eksempel på den rigtigemåde at gøre tingene på. Et job på disse ar-bejdspladser er ofte en del af et STU forløb –eller et efterfølgende forløb, og giver deunge en chance for at færdes i et trygt miljømed erfarne lærere, men også et miljø, derkræver noget af dem. En del bliver efterendt forløb ansat på virksomhederne, mensen del andre bliver en del af det ordinære ar-bejdsmarked eller den ordinære uddannel-sesverden. For at nå så langt skal kommu-nerne først have indset værdien af at tilbydede unge et forløb. Noget tyder på, at det bli-ver sværere og sværere fremover. Som sam-fund skyder vi os selv i foden.

af Christina Qvistgaard

I Karise samarbejde fire selvstændige, selvejende institutioner om at lave et meningsfyldt forløb for unge med særlige behov. De kan blive fulgt på vej fra efterskole til STU, til bo- og aktivitetstilbud og til socialøkonomisk virksomhed » side 16-17

På den socialøkonomiske virksomhedGrennessminde Taastrup handler hver-dagen ikke kun om at give udsatte ungeen uddannelse og et sted at være. Denhandler i lige så høj grad om at køre virk-somheder, der er bæredygtige » side 4-5

Et kæmpestort sejlskib, åbne vidder,gartneri, dyr og højt til loftet. Det erblot nogle af de oplevelser, Heldags-skolen hos Småskolen Søfolkene til-byder deres STU elever » side 8-9

DETTE NUMMER SIDE

Nedbryd barriererne 3

Socialøkonomi giver mening 4-5

Unge med handicap er også seksuelle væsner 6

‘Her er der plads til alle’ 8-9

STU-målgruppen må ikke blive prøvekaniner 10

Færdig med STU – og hvad så? 12-13

Erhvervstræning i det virkelige liv 14-15

Nøgleordet er mening 16-17

En uddannelse der passer til

folkeskolens 2. klasse 18

Opsigtsvækkende tal for vurdering

af uddannelsesparathed 19

Uddannelseshjælp, uddannelsespålæg

og forsørgelsespligt 20

Nøgleordet er mening

‘Her er derplads til alle’

Socialøkonomi giver mening

Samfundet skyder sig selv i foden

UDGIVER:Kim IngwersenForlaget KSI A/STorvebyen 8, 1.tv.DK-4600 KøgeTelefon: 56 27 64 44ua@ua.dkwww.ua.dk

REDAKTION:Ansvarshavende redaktør: Christina QvistgaardTelefon: 56 27 64 44christina@ua.dk

UDKOMMER NÆSTE GANG:september 2014

ANNONCER: Telefon.: 56 27 64 44 ua@ua.dk

OPLAG:Uddannelsesavisen for ungemed særlige behov ud kommeri 19.000 eks. 3 gange årligt.

TRYK:DAT

ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S

Forlaget KSI blev etableret i1987, og i 1993 så den førsteudgave af Uddannelsesavisendagens lys. Dette var start-skuddet til en årrække, hvor

firmaet flyttede sit fokus til udelukkendeat koncentrere sig om aktiviteter vedrø-rende uddannelse og karriere. www.ksi.dk

Udgiver: Kim Ingwersen

Redak tør:Christina Qvistgaard

Souschef: Jacob Porse

Projektleder:Erik Nørager

Konsulent:Heidi Franke

Grafisk produktion:Jan W. Haste

Regnskabschef: Anette Hansen

Kontorelev:Michelle Gade

Sekretær:Christina Køppen

er Danmarks eneste avis, der udeluk-kende beskæftiger sig med uddannels-ses- og jobmuligheder for unge medsærlige behov. Avisen henvender sig tilde unge, deres forældre, undervisere ogvejledere. Avisen er selvstændig og uaf-hængig af politiske og faglige interesser.

Uddannelsesavisen for unge med sær-lige behov orienterer om ungdomsud-dannelse (bl.a. STU og EGU),støtte mu ligheder, fremtidsperspektiverog uddannelsespolitiske aspekter.

Det er uanstæn-

digt. Vi kan ikke

være det bekendt.

Men det er

åbenbart nem-

mere at lade

spareøvelserne

gå ud over den

gruppe, der har

allersværest ved

at protestere

På Fremtidslinjen i Køge tager vi det meget alvorligt.Fremtidslinjen er en såkaldt STU, en 3-årig ungdoms-uddannelse for unge med særlige behov.

I starten af marts afholdt vi en stor internationalkonference i Køge, hvor vi i samarbejde med vores tyskeprojektpartner i POSEIDON, et INTERREG projekt un-der EU, sætter fokus på nogle af de barrierer, som vi stø-der på i vores daglige arbejde henholdsvis nord og sydfor grænsen.

For nogle år siden var jeg på rundrejse i Japan, og detvar lidt af en øjenåbner at se at alle var sluset ind på ar-bejdsmarkedet. I by og på land, på gader og stationer, isupermarkeder og i shopping centre, var der menneskermed allehånde handicaps i færd med at passe et arbejde.Både i Østrig og Tyskland har man samme tilgang som iJapan. Men det er ikke mit indtryk at det bare er noget degør fordi de som tabernationer i 2. verdenskrig, med tu-sindvis af krigsinvalider, bevidst forsøgte at give alle pladspå arbejdsmarkedet. For det er længe siden, og alle 3 natio-ner har haft deres ”wirchaftswunder”. Det er åbenbart såvigtigt for dem, at de selv i vores moderne højteknologiskeverden, stadig holder fat i, at alle skal være med for at derreelt set er demokratisk adgang til arbejdsmarkedet.

Der er med andre ord en heltanden vilje bag de fine formule-ringer i f.eks. Østrig, hvor nogleaf vores samarbejdspartnerekommer fra. Det kunne vi læreen hel del af herhjemme.

Som situationen er i dag, erdet som en guerilla krig, hvor vikæmper fra dør til dør, virk-somhed til virksomhed, medhatten i hånden, for at appel-lere til deres dårlige samvittig-hed og sociale bevidsthed, for idet hele taget bare at kunne fånogle praktikpladser til deunge. Og når det så gælder etarbejde eller skånejob, så bli-ver det virkelig svært.

Politikerne må finde pengeeller støttende lovgivningevt. med sociale klausuler ogholde op med at blive mund-

lamme, når virksomhederne brokker

sig over ”at det erkonkurrencefor-

vridende”, fordet viser erfa-ringerne fraØstrig og Tysk-land er nogetpjat. Offentlige

og private virk-somheder må

vende tingene lidtpå hovedet og

hjælpe til med at findeplads til alle.

Det er slemt nok, at vi i årevis harparkeret de svageste grupper i samfundet på overførsels-indkomst og førtidspension, hvis vi ikke gør op med ”offer-rollerne” og giver unge og ældre med særlige behov en vær-dig tilværelse, hvor vi insisterer på, at der er brug for dem,så har vi et demokratisk problem, som en velfærdsstat somDanmark ikke kan være bekendt.

Af Morten Ellehauge, Leder Fremtidslinjen

3ua.dk marts 2013

Hvad har vi at tilbyde, når årtiers ‘hold kæft og vær svag’ politik afløses af krav? I flere årtier har vi i fællesskab givet unge og ældremed særlige behov et stort hold-kæft bolche i form af førtidspension, og har indirekte bedt dem forsvinde fra det offentlige rum, såvi ikke skal belemres med deres problemer. Nu blæser der nye vinde og de før ‘usynlige’ skal nu presses ind på arbejdsmarkedet. Men er der plads - og vil vi tage tage opgaven alvorligt?

Som situationen

er i dag, er det

som en guerilla-

krig, hvor vi kæm-

per fra dør til dør,

virksomhed til

virksomhed, med

hatten i hånden,

for at appellere til

deres dårlige

samvittighed og

sociale bevidst-

hed

DEBATINDLÆG

Nedbryd barriererne

4 ua.dkmarts 2014

Formularen man kører efter på Grennessminde virker, for-tæller direktør Hanne Danielsen.

»Vi har mange elever, der kommer videre. 36 procent afalle elever, vi har haft igennem STU her, er ude på arbejds-markedet eller i ordinær uddannelse«, siger Hanne Daniel-sen, som samtidig fastslår, at de flotte statistikker ikkebliver til en sovepude.

»Vi er ikke tilfredse med det. Vi vil have endnu flere vi-dere. Jeg mener, at alle uddannelser, om det så er STU ellerandre, skal have en relevans og ende i noget. Man må gerneprøve forskellige ting af, men for os er det vigtigt, at voresvirksomheder retter sig direkte mod områder, hvor de ungekan få jobs«.

Ingen konkurrenceforvridningAmbitionerne er skyhøje på Grennessminde, hvilket afspej-ler sig i antallet af virksomheder, der allerede er oppe ogkøre. Grøn distribution, hvor de unge i miljørigtige elbilerleverer bl.a. Bornholms Most til flere af Københavns fø-rende restauranter, økologisk gartneri, der producerer forflere eksterne partnere, smedeværksted, der skaber løsnin-ger til fx Zoologisk Have – det er blot nogle af indsatsområ-derne. Og flere er på vej.

»Vi har en del igangværende forhandlinger«, siger HanneDanielsen og understreger, at alle virksomheder fungerer

SOCIALØKONOMI givermeningPå den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde Taastrup handler hverdagen ikke

kun om, at give udsatte unge en uddannelse og et sted at være. Den handler i lige så højgrad om at køre virksomheder, der er økonomisk og miljømæssigt bæredygtige – ogikke mindst give eleverne en oplevelse af det virkelige liv og arbejdsmarked

5ua.dk marts 2014

MARIE GRUBBESKOLEN

3- årig særligt tilrettelagtungdomsuddannelse (STU)

med den unge i centrumMarie Grubbe Skolen arbejder bl.a. medunge med Downs syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndrom og ungemed forskellig grad af mental retarderingog udviklingsforstyrrelser med og uden diagnose.

Med udgangspunkt i den enkelte elevsfunktionsniveau tilbyder vi et helheds-pædagogisk tilbud med bl.a.:

• Botræning

• Tilvalgsfag

• 2 x 2 ugers individuelt tilrettelagt praktik

• Rejser og Studieture

• Efterskole ungdomsliv og netværk

MARIE GRUBBEALSLEVVEJ 25

4850 STUBBEKØBING

www.mariegrubbeskolen.dkmariegrubbe@guldborgsund.dk

Tlf. 5473 2920

på lige fod med alle andre selskaber. Der er ikke tale omkonkurrenceforvridning.

»Vores virksomheder agerer i det virkelige samfund. Nårvi byder ind på et udbud konkurrerer vi på lige fod med alleandre. Og vi sørger for at tage både andre arbejdsgivere ogfagforeninger i ed. Vi oplever at erhvervslivet gerne vilbære noget af det nye velfærd. De vil os gerne«.

Det med den virkelige verden er et kardinalpunkt forHanne Danielsen, som nogle måske kender som journalist.En karriere hun siden har fulgt op med en MBA.

»Vores elever skal kunne begå sig i den virkelige verden«,fastslår hun. »Og i og med at vores undervisning foregår irigtige virksomheder, kan eleverne hurtigt se relevansen idet, de laver. De er med til at skabe noget, der skal bruges.Når eleverne fx i smedeværkstedet laver beslag til træk-vognene i Zoologisk Have og siden kan vise dem til familieog venner – er det en kæmpe succesoplevelse«.

Kontakt med samfundetGrennessminde vil ikke være en ø i den virkelige verden,men en del af det omkringliggende samfund. Og det kom-mer de unge til gavn.

»De får kontakt til det almindelige samfund – og får enoplevelse af at kunne udrette noget. Vores unge er genereltmeget stolte af at have arbejde. Og de elsker deres arbejds-tøj for det sender et signal«, forklarer Hanne Danielsen.

På Grennessminde gør man meget ud af at sende deunge godt videre. Det er ikke et succeskriterie, at de skalblive så længe som muligt.

»Men vi skal vide, hvor de går hen, når de forlader os«,fastslår Hanne Danielsen. »Vi arbejder målrettet på, at deskal hurtigt videre, men de skal ikke ned i jobcentret. Deskal have et arbejde enten her eller et andet sted eller være igang med uddannelse. Vi skal have hjulpet dem videre.Sådan er det også med deres boligforhold«.

På det sociale område slipper man heller ikke elevernehelt selvom de forlader Grennessminde. I klubben Livs-værn mødes de unge en gang om måneden. Ideen er at

skabe et større netværk og holde kontakten med gamlekammerater.

Kæmpe forskel fra kommune til kommuneMed et støt stigende overskud i virksomhederne og med så mange unge, der kommer videre, har Hanne Danielsenbelæg for at give en mindre opsang til det offentlige system.

»Jo bedre de unge klarer sig selv, jo bedre et liv får deogså – og jo mindre koster de samfundet. Der er faktisk

kommuner, der formår både at skele til økonomien og alli-gevel sikre deres borgere et værdigt liv. Dermed også sagt,at jeg er forundret over, at det ikke er alle kommuner, derfungerer på den måde«, siger Hanne Danielsen.

»Der er kæmpe forskel fra kommune til kommune, hvor-dan man tænker på den her målgruppe. Det er for ringe, atnogle kommuner ikke tænker fremad – for en del ad deresunge ender på hospitalet eller i fængsel, hvis ikke de fårmuligheder«.

Af Christina Qvistgaard

6 ua.dkmarts 2014

Hvis man synes der har været usædvanlig meget snak omunge og handicap i de sidste 6 måneders tid, er det ikke heltved siden af. For Projekt Ligelyst, som Sammenslutningen afUnge med Handicap SUMH og Socialt Udvik-lingscenter SUS står bag, har indtil videre været en stor suc-ces.

»Det har været helt vildt så meget omtale vi har fået«, for-tæller projektmedarbejder Kim Rasmussen fra SUMH. »Derhar været så mange positive reaktioner. Og for vores model-ler har det været en stor oplevelse og sommetider grænse-overskridende rejse at være med på«.

Modellerne som Kim Rasmussen refererer til er alle sam-men unge handicappede, der er blikfang på store plakater,som er en del af kampagnen.

»Projektet blev for alvor skudt i gang i september«, forkla-rer Kim Rasmussen. »Der er flere forskellige aktiviteter, menvi startede med kampagnen, som plakaterne er en del af.Kampagnen har så ageret løftestang for de andre aktiviteter,som er events, temadage og forskellige forløb i det næste 11/2 år. »

Ligelyst besøger gerne STU’er, specialefterskoler, klubbermv., hvor unge med handicap befinder sig.

Nedbryde fordommeMålgruppen for Projekt Ligelyst er unge med psykiske ellerfysiske handicaps, men den skal også være med til at ned-bryde fordomme i den brede offentlighed, fastslår Kim Ras-mussen. Baggrunden for projektet er erfaringer, der viser, atseksualundervisningen for unge med handicap er mangel-

fuld og ikke særlig individuel i forhold til forskellige typerhandicap.

»Seksualundervisning er en vigtig del af undervisningenpå specialskoler, men vi ser ofte, at den er fraværende, fordidet nok har været lidt svært at gribe an. Hvis ikke man får enundervisning, der er tilpasset ens handicap, er det ikke sik-kert, man selv finder ud af det«, siger Kim Rasmussen.

»Så de handicappede unge skal have hjælp og viden, menvi skal også nedbryde tabuer og fordomme i den brede of-fentlighed. Mange tænker måske ikke på handicappede somseksuelle væsner, men de har en lige så mangfoldig seksuali-tet som alle andre«, understreger projektmedarbejderen.

Vel modtagetFor at ramme så bredt som muligt blandt de unge har plakat-kampagnen været opstillet på forskellige ungdomsuddannel-ser rundt omkring i landet i 3 uger ad gangen. Ogfotoudstillingerne er blevet vel modtaget.

»Alle gymnasierne fortæller, at de har hængt udstillingenop et meget centralt sted, hvor alle passerer forbi. Nogle harogså valgt at bruge udstillingen i undervisningen«, fortællerKim Rasmussen. »Vi er meget glade for den opmærksomhed,for vi vil jo også gerne vise, at man sagtens kan være kærestemed en, der har et handicap, selvom man ikke selv har det«.

Har man brug for hjælp til at sætte fokus på seksualitet ogtackle seksualundervisningen er man meget velkommen tilat kontakte LigeLyst SUMH på ligelyst@SUMH.dk. Læs merepå www.ligelyst.dk

Af Christina Qvistgaard

Unge med handicap er også seksuellevæsner Unge med fysiske og psykiske handicap har en større risiko for ikke at have en velfungerende

sund seksualitet pga. barrierer som tabuer, fordomme, manglende viden og seksualundervisning,end andre unge. De barrierer forsøger Projekt Ligelyst at nedbryde

Fotos: Maria Fonfara for Sammenslutningen af unge med handicap (SUMH) og Socialudviklingscenter SUS

7ua.dk marts 2014

Håndværk med hånden på hjertet

BOFÆLLESSKABET GÅRDEN & STU VÆRKSTEDET LADEN Danmarksgade 37, 9293 Kongerslev, 72 24 51 01

LILLE VILDMOSE PRODUKTIONSSKOLE Bizonvej 17, 9293 Kongerslev, 98 33 17 99

MOU HOTEL OG BOFÆLLESSKAB Gl. Egensevej 8, Mou, 9280 Storvorde, 98 31 17 99

Se mere på www.kongprod.dk

- en kombination af faglighed, fordybelse og fællesskab

Er du mellem 16 og 25 årVil du gerne blive uddannelse- og/eller jobparat? Besøg os og se om følgende værksteder kunne have din interesse:

STU uddannelse – en særlig tilrettelagtuddannelse for dig med særlige behov. Danmarksgade 37, 9293 Kongerslev - stuogbo@kongprod.dk

4 Træ og ejendomsservice linje og Kreativ linje 4 Mulighed for at indgå på skolens øvrige værksteder4 Afklaring og forberedelse gennem praktikforløb4 Værkstedsproduktion og undervisning i Dansk og matematik. 4 Særlig vejledning i Faglige, Personlige og Sociale udfordringer. 4 Fokus på fællesskab gennem aktiviteter 4 Bofællesskab med sigt på at flytte i egen bolig

Lille Vildmose Produktionsskole Bizonvej 17, 9293 Kongerslev - administration@kongprod.dk

4 Træ og metalværksted4 Mode og design4 Kunst og glashåndværk 4 Køkken og kantine4 Udgangspunktet, særligt vejledningsforløb. 4 Undervisning i Dansk, Matematik og Engelsk 4 Valgfag, feks. Foto.

Mou Hotel Gl. Egensevej 8, Mou, 9280 Storvorde - mouhotel@kongprod.dk

4 Køkken4 Cater/ernæringsassistent4 Reception, oldfrue, planlægning og rengøring. 4 Pedel, ejendomsservice og bygningsvedligehold.4 Tjener ved restauration, selskaber, kurser med mere. 4 Undervisning i Dansk og Matematik4 Bofællesskab med sigt på at flytte i egen bolig.

Lille Vildmose Produktionsskole

fi nd os på

8 ua.dkmarts 2014

Uddannelse, arbejdsliv og nye vennerHKI STU studietur

mad &

bagning

heste/dyrdansk

&

kompetencer

arbejdslivet

it &

idræt &

bibliotek

&

vejledning

netværk

Kontakt: Thomas Pinndal, leder af STUTlf: 3814 0861 , Mail: t.pinndal@hki.dk

HKI

TUS

Uddannelse, arbejdHKI

ennere vydsliv og nTU S

bi

ektiootiblli

t: ThoaktonKTlf: 3814 086

TUTUdk

f Smas Pinndal, leder a61 , Mail: t.pinndal@hki.dk

»De unge, vi har her, har diagnoser eller har været ude i kri-minalitet, har dårlige skoleerfaringer og er røget ind og udaf andre klasser, en del har også misbrugsproblemer, menvi har plads til alle«, siger Anna Rundkvist Nielsen. »Vorestilgang til de unge er, at selvom de har haft en vanskeligstart på livet, skal de have muligheden for at lære og ud-vikle sig, og for at få nogle drømme«.

Småskolen Søfolkene rummer elever mellem 14-24 år.Heldagsskolen har udover sin skole en STU del, som i øje-blikket rummer 6 elever. Fælles for dem alle er, at de ikke

»Her erder pladstil alle«Et kæmpestort sejlskib, åbne vidder,gartneri, dyr og højt til loftet. Det er blotnogle af de oplevelser Heldagsskolen hosSmåskolen Søfolkene tilbyder deres STUelever. Og de unge der får tilbuddet ombo- og skoleophold trænger i den grad tilen fast og kærlig hånd, fortæller skolelederAnna Rundkvist Nielsen

Ragnhild til rors

9ua.dk marts 2014

vil kunne klare sig igennem en ordinær erhvervsuddan-nelse eller lignende. Langt de fleste af eleverne bor på små-skolen.

»Vores STU elever er nogle som har boet her igennemlængere tid. De har alle stadig brug for botilbud og kan påingen måde klare sig igennem en almindelig uddannelse pånuværende tidspunkt«, forklarer skolelederen.

»Vi har elever, der har forsøgt sig på erhvervsuddan-nelse, men de kan slet ikke klare de mange mennesker, deskal forholde sig til. Det kan de bare ikke«.

Udover STU eleverne har skolen også en enkelt EGU elevog en tømrerlærling.

Vokser med ansvaretEt særligt kendetegn ved Småskolen Søfolkene er det gamletræsejlskib Store Bjørn, der som oftest ligger i Middelhavet,men netop nu overvintrer i Gråsten. Her har flere af STUeleverne brugt lange perioder – og det modner og udvikler.Ikke nok med at eleverne skal lære specifikke færdighederog tage forskellige beviser. De skal også kunne begå sigsammen med andre elever og besætningsmedlemmer.

»Eleverne vokser med ansvaret. Det med at kunne sejlesådan et kæmpe skib, betyder rigtig meget for deres selv-værd og for deres ansvarsfølelse. De skal jo op og tage vag-ten, uanset om de har lyst eller ej«, fortæller AnnaRundkvist Nielsen. »Og så lærer de noget socialt – at maner nødt til at indordne sig, for der skal være plads til alle.De kan ikke bare gå deres vej«.

Det kan STU elev Ragnhild, 24 år tale med om. Ragnhildendte hos Småskolen Søfolkene efter ophold andre stederog et hashmisbrug, der havde taget overhånd. Det førsteSTU år blev brugt på Store Bjørn i Middelhavet

I dag har hun mod på fremtiden og har skabt sine egnedrømme. Og hun tillægger sit ophold på skolen en stor delaf æren:

»Det har været fuldstændig fantastisk at være her. Vi harværet på en masse rejser – og jeg har fået mere ide om,hvordan jeg får tingene til at hænge sammen«, fortæller

hun. »I starten var det hårdt på skibet, men man blev hur-tigt mere søstærk – og det er helt vildt at stå og styre sådanet kæmpe skib«.

En bedre fremtidUanset om eleverne befinder sig på skibet eller hjemme påskolen i Vamdrup, er der fastlagte timer, man skal igen-nem. Alle elever får lagt en individuel uddannelsesplan, ogherfra skal de så igennem timer som arbejdskultur – hvorman lærer at begå sig på en arbejdsplads og bliver prøvet afi forskellige værksteder, som køkken, gartneri eller tømrer-afdelingen, og samfundsfag hvor fokus bl.a. ligger på atkunne klare sine banksager og finde ud af ting som nem id.

Botræningsdelen er også et vigtigt led i undervisningen.Man skal kunne vaske sig og lave mad og holde orden i denlille lejlighed, som hver enkelt elev råder over.

Endelig er der den faglige del af undervisningen. »Vi tilrettelægger al vores undervisning efter den en-

kelte. Nogle har fx engelsk og ønsker at tage folkeskolensafgangsprøve«, fortæller Anna Rundkvist Nielsen. »Det prø-ver vi så at arbejde frem mod. Og det lykkes også for nogle.En del af dem kan godt, men magter ikke mere end et en-kelt fag om året. De skal have tiden og roen. Andre hardansk eller andre fag«.

Praktiktiden foregår for manges vedkommende på sko-len eller skibet. Andre kommer ud i praktik i lokalområdet.

Om eleverne bliver i Vamdrup i 1/2 år eller mange flere,er målet at de så vidt som muligt skal kunne klare sig selvog få mod på en bedre fremtid.

»Eleverne skal opleve, at de kan blive centrum i dereseget liv og udvikling. Vi kan guide dem i den rigtige ret-ning, men i sidste ende skal de selv kunne tage ansvaret«,fastslår Anna Rundkvist Nielsen.

Af Christina Qvistgaard

10 ua.dkmarts 2014

STU -

zealand business college

Ahorn Allé 3-54100 RingstedTlf. 5768 2500

Tag en it-uddannelse på ZBC i Ringsted Vi arbejder også med botræning, kost og motion

KontaktOmrådeleder Karl Østergaard, tlf. 5768 2420, koh@zbc.dk

Faglærer Henrik Deleuran, hede@zbc.dk

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

zbc.dk/stu.aspx

-STU ærligt ti

aagag eneenag enTTTTaTTaTpåppå ZBZBCZBC

S

b d

på ZBC

elagt ungdomsuettilr

uddannelse

eeglls cobusinesalandze. 5768 2500lff.T

edingst4100 Rllé 3-5horn AA

botræningbejdei arV

aådeleder KmrO

x.asp.dk/stuzbc

.dkan, hede@zbceleurenrik Der HaglærF

.dkoh@zbc. 5768 2420, k, tlff.dgaarerrl ØstontaktK

Regeringen har som bekendt en mål-sætning om, at 95 % af alle unge skalgennemføre en ungdomsuddannelse. Her er reformen af erhvervsskoleområdeten vigtig brik. Ligesom det også betyder, aten ny flexuddannelse kommer påuddannelseslandkortet i håbet om atoptimere elevernes gennemførselsprocent.

Et bredt flertal fra Folketingets partier har netop afsluttetreformforhandlingerne og er klar til at sende udspillet i hø-ring i marts/april. Lovforslagene forventes at blive vedtageti maj 2014. Aftalen indeholder en række indsatsområder,herunder initiativer, der fx skal sikre et attraktivt ungdoms-miljø, en styrket vejledning, øgede adgangskrav, bedre under-visning og en ny kombineret ungdomsuddannelse, der bliverafløseren for flexuddannelsen. Reformeringen af erhvervs-skoleområdet ventes at træde endelig i kraft sommeren 2015.

Fra Consentio’s side er der ros og anerkendelse af, at re-formen ikke hastes igennem. Den indeholder nemlig mangeforandringer og nye initiativer, som ikke kan udvikles ogforankres på et par måneder, og som kræver et nyt ”mind-set”. På STU-uddannelsesstederne ved vi af erfaring, at deter benhårdt arbejde at omsætte en ny lovgivning til konk-

rete, individuelle og fleksible uddannelsesforløb. Og detkræver et stort arbejde at etablere et konstruktivt og udvik-lende samarbejde med vejledere, kommuner og forældre.

Når man som STU-udbyder tager ansvar for at uddanneunge med særlige behov, kræver det en helhedsorienterettilgang og højt kvalificeret personale. Det er simpelthenforudsætningen for at kunne styrke både elevens faglighedog personlige og sociale udvikling samt trivsel. Og det ernetop her, at vi skal være skarpe på, at den viden, erfaringog kvalitet, der findes på STU-området, inddrages i imple-menteringen af erhvervsskolereformen.

Ambitiøse på elevernes vegneConsentio stiller sig gerne til rådighed med know-how

om, hvordan man fx etablerer ungemiljøer og praktikker,der tager udgangspunkt i de unges interesser og funktions-niveau. Eller hvordan man skaber fleksibilitet i rammer ogmødetider eller sikrer elevinddragelse, der styrker frem-møde og gennemførsel af uddannelsen.

Vi må stå fast ved, at elever i STU-målgruppen ikke måblive prøvekaniner! Desværre ved vi, at en del af vores elev-målgruppe ofte har nederlag i baggagen, når de begynderpå STU, fordi de først skulle afprøve EGU eller en erhvervs-uddannelse, som de ikke magtede. Vi skal naturligvis altidvære ambitiøse på elevernes vegne, men vi skal også værerealistiske. Derfor må fx den nye kombinerede ungdomsud-

dannelse ikke blive ”det nye sort” for den øvre del af STU-målgruppen, fordi man håber på, at ”eleven nok skal klaredet”. Den må heller ikke blive en kommunal spareøvelse,fordi det er billigere at visitere til den kombinerede ung-domsuddannelse end til et STU-tilbud. Elever, der kan pro-fitere af et STU-tilbud, fordi de netop har behov for ensærligt tilrettelagt uddannelse, skal have det. Men selvføl-gelig altid med mulighed for et uddannelsesskift, hvis ele-ven udvikler sig mere end forventet undervejs.

Mange kommende STU-elever skal inden længe træffevalget om uddannelsessted. Da vi andre afsluttede grund-skolen, havde vi ingen anelse om, hvor vi skulle ende i voresarbejdsliv. Som kommende STU-elev eller som forældre tilen ung med særlige behov kan det være endnu vanskeligereat se ind i fremtiden. Derfor opfordrer jeg jer til at etablereet godt samarbejde med den kommunale STU-vejleder, så Isammen kan bruge foråret til at afdække mulighederne ogbesøge en eller flere af STU-uddannelsesstederne og findenetop det uddannelsessted, der passer til jer.

Consentio’s medlemmer, offentlige og private udbydereaf særligt tilrettelagte uddannelser, arbejder for at sikre enkvalitet i STU’en og skabe rammen for trivsel og udviklingfor den enkelte elev – forankret i et ungemiljø. Vi ser fremtil at møde dig og tage dialogen om, hvordan vi tilrettelæg-ger din individuelle uddannelse.

Af Karsten Bendix, Formand, Consentio

STU-målgruppen må ikke blive prøvekaniner

11ua.dk marts 2014

»STU er ikke kompetencegi-vende, så mange elever bli-ver sendt rundt i jobprøv-ning, når de er færdige. Dether er et forsøg – og et pi-lotprojekt – på at lave enkompetencegivende uddan-nelse, hvor man øger chan-cen for videre uddannelseeller beskæftigelse«, fortæl-ler projektleder Lene Timmog vejleder Christina Barr.

»Vi vil gerne gøre op medden tanke, at STU ikke nød-vendigvis skal føre til mere.Unge med funktionsned-sættelser har også brug for kompetencegivende ud-dannelse. Unge med fx engymnasial uddannelse kom-mer jo heller ikke direkte fra ungdomsuddannelse tilarbejdsmarkedet«.

Talent og motivationMålgruppen for den nye ud-dannelse er unge med funk-tionsnedsættelse, som harværet igennem et 3-årigtforløb på STU på entenmedie- eller køkkenlinje. Ef-terskoleophold eller pro-duktionsskoleuddannelse,der har givet lignende kom-petencer er også adgangsgi-vende. Men motivation erlige så vigtig, fortæller LeneTimm.

»Man skal være motive-ret for at arbejde enten medteknik på AV-linjen ellermed mad. De unge skal haveet vist talent og nogle for-udsætninger for at kunneblive optaget. Brænder manfor noget, bliver man ofteogså god til det«, fastslår

projektlederen.Inden Glad Flex kunne

lanceres, har der væretgang i et enormt forar-bejde, hvor de to uddannel-ser er beskrevet medkompetencemål, læringsak-tiviteter og læringsmål.Alle beskrivelser er udar-bejdet af erfarne faglærereog vejledere med kendskabtil de brancher, de ungekommer til at befinde siginden for. Derudover ud-vikles projektet i samar-bejde med erhvervsskolerog AV-afdelinger på univer-siteter og erhvervsskoler.

»I den her forsøgsperiodeskal vi se, om vi har ramtrigtigt. Vi har ikke alle deendelige svar, men vi harlavet et kæmpe forberedel-

12 ua.dkmarts 2014

STARTSKUDDETDen unge i centrum

Færdig med STU – og hva’ så?For mange unge er det et stort problem, at de færdiggør deres STU og får sporet sig ind på nogle fremtidsdrømme, for derefter at ende uden mulighed for at uddanne sig videre. Det prøver man at gøre op med på Glad Fagskole. I marts blev Glad Flex Uddannelse GFU lanceret med 8 elever som pionerer. Eleverne har kunnet vælge enten uddannelsen til AV-team medarbejder eller køkken-team medarbejder

sesarbejde, og vi har en masse erfaring at trække på fraSTUén«, forklarer Christina Barr.

Flexuddannelsen varer 1 år med 40 ugers undervisning.De første 6 uger fungerer som et basisforløb, og herefterfølger 8 ugers intensivt virksomhedsforløb. De sidste 26uger kalder man hovedforløbet. Tanken er, at eleverne efterendt uddannelse kan gå ud på arbejdsmarkedet eller viderei uddannelse.

»Mange af de faglige ting man lærer på fx køkkenassi-stenuddannelsen svarer til vores køkkenlinje«, fortællerChristina Barr. »Så skal eleverne videre på den uddannelse,har de styr på det faglige – og dermed mere overskud til atklare de personlige udfordringer, der fx kan være ved atvære i et stort hus med mange mennesker«.

LigestillingAlle elever skal visiteres til uddannelsenaf deres hjemkommune – og det visersig at være en udfordring, siger LeneTimm.

»Vores vision er jo, at unge med funk-tionsnedsættelse bliver ligestillet medandre unge. At de unge selv får en mulig-hed for at vælge deres uddannelse og fårmulighed for at få SU eller en lignendeydelse«, forklarer Lene Timm. »Vi har haftunge, som gerne ville starte på Glad Flex,men som ikke har fået lov af kommunen. I stedet er de blevet sendt ud steder, derikke tilbyder, det fag, de unge er interes-serede i«.

»Der er mange forskellige begrundelserfor, at de unge får afslag«, fortsætter pro-jektlederen. »Én kommune mente fx voresjobfokus var for snævert, men det er jo

netop meningen, at man begynder at specialiseresig efter sin ungdomsuddannelse«.

Med Glad Flex håber Glad Fonden at kunneopstille et alternativ til det, mange unge opleverefter endt STU. At kunne give dem en chancefor en tilværelse med meningsfyldt arbejde.Også selvom de boglige kvalifikationer driller.

»Vores formål er at lave et spændende ek-sempel på, hvad man kan med praksisbaseretundervisning. Og vise hvor langt man kan nåuden at have en 9. eller 10. klasses eksamenmed sig«, siger Christina Barr.

Af Christina Qvistgaard

13ua.dk marts 2014

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelses-

parate. Hele 80% af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT ud-

dannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark.

AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

Kan duikke findestartknappen?- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

AspIN

Vi er ikke som de andre.Det er du heller ikke.

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med

uddannelse og job. Der er bare nogle unge

som strander i forløbet og pludselig befinder

sig på et sidespor med en hverdag på langs i

stedet for i gang.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller

uddannelse, så er AspIN et godt sted at begyn-

de. Vi finder ud af, hvor startknappen sidder,

underviser og træner individuelt og får 80% af

vores elever i videregående uddannelse.

Det er en høj andel. Du kan læse mere på

aspin.dk. Og endnu bedre – gør noget ved det

nu. For yderligere information kontakt anpe@

aspin.dk eller på telefon 7216 2718. Vi er ret

sikre på, at vi også kan finde dit talent.

Kender du en ung,der fortjener udfordringer– så gi´ denne idé videre

Vores vision er

jo, at unge med

funktionsned-

sættelse bliver

ligestillet med

andre unge. At de

unge selv får en

mulighed for at

vælge deres ud-

dannelse og får

mulighed for at

få SU eller en

lignende ydelse

14 ua.dkmarts 2014

»Autismekonsulenterne har tit stået overfor den udfor-dring, at der ikke var noget dagtilbud til de unge, vi harhaft i botræning«, forklarer Peder Dreyer, grundlægger afAutismekonsulenterne om baggrunden for den nye STU.»Vi havde svært ved at finde STU med et målrettet er-hvervsrettet fokus til vores unge med autisme og asperger«.

En blanding af personlige kontakter og fælles interesserførte Autismekonsulenterne og Olivia Danmark sammen.Og resultatet bliver altså et nyt tilbud til målgruppen nor-malt begavede med ASF eller Asperger.

»Vi kan lave et rigtig godt STU tilbud, fordi vi kantrække på hinandens ressourcer«, fortæller Claus Langer,HR direktør i Olivia Danmark. »Olivia Danmark har arbej-det med borgere med fysiske handicaps i 10 år – og har des-uden de fysiske rammer: lokaler i en fungerendevirksomhed. Autismekonsulenterne har stor ekspertiseomkring målgruppen og kan stille de faglige rammer op«.

Arbejdsopgaver tilpasset de ungeArbejdet med at få det hele på plads er på vej ind i sin sidstefase – og man regner med at starte op med 10 elever i be-

ERHVERVSTRÆNINGi det virkelige livEn ny STU med fokus på erhvervstræning i rigtige virksomheder på de unges præmisser– er klar til at se dagens lys i august 2014. Ressourcecenter Danmark, som det nyetilbud hedder, kommer til at ligge i Herlev og opstår i et samarbejde mellemAutismekonsulenterne og Olivia Danmark, som leverer handicaphjælp

15ua.dk marts 2014

.dk

Bo-træning

Flyt hjemmefra på dit 10. skoleår

– eller senere?

UNG TIL VOKSEN

Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag - så er ung til voksen noget for dig.

Du bliver forberedt til voksentilværelsen Du får hjælp til afklaring af uddannelse og erhverv Små hold og støtte i timerne Vi bruger It som hjælp til din læring Praktisk orienteret undervisning Du kommer på studieture

Besøg os - mærk hvem vi er...Du er altid velkommen til at ringe og aftale en rundvisning på skolen.

Tretommervej 33 8230 Risskov Tlf. 86 17 85 11info@sansestormerne.dk

gyndelsen af august. Et af kerneområderne bliver erhvervs-træning i rigtige virksomheder, hvor arbejdsopgaverne ertilpasset de unge på deres præmisser.

»Olivia Danmark er en fungerende virksomhed, så deunge vil i stor udstrækning kunne komme i praktik her.Men det skal også bredes ud til andre virksomheder i lokal-området. Det giver mening for både de unge og for virk-somhederne«, fastslår Claus Langer. »Virksomhederne fårnogle dedikerede medarbejdere og får glæden ved at tagesocialt ansvar. Og de unge får relevante opgaver og lov til attage ansvar«.

De elever, der bruger deres praktik i Olivia Danmark, vilprimært være dem, der har en interesse i at arbejde på kon-tor. Her kan de beskæftige sig med alle de dagligdagsopga-

ver, der findes i en travl virksomhed. Bl.a. IT funktioner,økonomi, indkøb og planlægning.

»Vi fokuserer meget på, at de skal kunne bruge deresSTU bagefter«, fortæller Peder Dreyer. »Så vi holder ogsåmeget fokus på den faglige del. Den del kommer fagfolk fraAutismekonsulenterne til at stå for. Men det primære erfokus på erhvervstræningen i almindelige virksomheder, såde unge kan finde et realistisk ståsted på arbejdsmarkedet«.

Fokus på det socialeIgennem hele forløbet, får alle elever en pædagogisk vejle-der tilknyttet, som skal sikre den røde tråd. Vejlederen bli-ver også ansvarlig for kontakten til praktikstederne og forat følge den unge igennem praktikforløbet. STU forløbet

understøttes af principperne bag Voksenudredningsmeto-den i pædagogisk praksis. Undervisningsmodulerne kom-mer til at tage udgangspunkt i undertemaerne fra dennemetode.

Endelig vil der være stort fokus på det sociale.»Den sociale del af en uddannelse er meget vigtig«, poin-

terer Peder Dreyer. »Vi skal lave arrangementer, der givermening for de unge – og arrangementer, der giver dem mu-lighed for at skabe netværk«.

Af Christina Qvistgaard

16 ua.dkmarts 2014

Skolen ligger i ”de midtsjællandske

alper” mellem Tølløse og Holbæk

– et meget smukt bakket landskab,

som både indgyder ro og motiverer

til bevægelse på enten gåben eller

cykel. Området er i dag totalt fredet.

Farmen er et undervisnings- og dag-

behandlingstilbud for unge med sær-

lige psykiske vanskeligheder, som har

behov for særlig tilrettelagt undervis-

ning og særlig støtte til at gennemføre

en uddannelse.

Der kan være tale om unge med diag-

noser eller unge med socioemotionelle

vanskeligheder.

STU-forløbet er et tre årigt forløb,

som indeholder undervisning, botræ-

ning, praktik og arbejde tilrettelagt

sammen med den enkelte unge og

UU-vejledning.

Der udbydes linjer inden for: Håndværker • Gartner og Husdyr

• Musik • Skovbrug • Køkken.

Der er mulighed for skift mellem lin-

jerne i forløbet, og der er mulighed for

at skærme den enkelte elev i kortere

eller længere perioder efter behov.

På Farmen er der udviklingssamtaler

med den enkelte unge, som både støtter

uddannelsesafklaring og udvikling af

sociale og personlige kompetencer, som

er nødvendige for at begå sig godt på

arbejdspladsen og i livet som voksen.

På Farmen kan man også: Tage afgangsprøver på 9. og 10. klasse-

trin • Få erhvervsvejledning med UU-

vejleder • Komme i erhvervspraktik

hos lokale virksomheder • Komme i

erhvervspraktik hos vores pedel

• deltage i brobygning på Teknisk Skole,

Handelsskole eller andre skoler.

Farmens holdning og menneskesyn er, at den enkelte elev skal have indflydelsepå beslutningerne vedrørende sit liv og sin undervisning på skolen.

FarmenMaglesøvej 89, 4340 TølløseTlf.: 5912 1400www.farmen.dk

Skov

brug

|

H

åndv

ærk

er

|

Gar

tner

og

Hus

dyr

|

Kre

ativ

|

Kø

kken

STU på Autismecenter Nord-Bo

Aalborg tlf. 98279052 Aabybro tlf. 98279002 Aalborg tlf. 98279036

Erhvervsafklaring, uddannelsesafklaring, personlig afklaring og boafklaring

Vi tilbyder intern arbejdstræning og praktikforløb, ekstern praktik - og jobforløb, intern undervisning, ekstern undervisning eks. VUC/HF, personlig vejleder, social træ-ning og botræning.

Du kan blandt meget andet vælge følgende øvrige aktiviteter: motion, musik, ridning, IT-værksted, kreative værksteder, rollespil, terapihave/friluftsliv...

www.nordbo.dk

I Karise samarbejder fire selvstændige,selvejende institutioner om at lave etmeningsfyldt forløb for unge med særligebehov. De bliver fulgt på vej fra efterskole, til STU-Kariseuddannelsen, til bo- ogaktivitetstilbud og nu også til social-økonomisk virksomhed. Og den unikkekonstellation virker: 80 procent af deelever, der stoppede på Kariseuddannelseni sommers har stadig tilknytning tilarbejdsmarkedet

»Alt hvad vi laver her, er for de unges skyld«, fortæller for-stander Tina Bredo. »Og derfor går vi også meget op i at alt,hvad vi laver, skal give mening«.

Det meningsfyldte kommer til ud-tryk i alle Kariseuddannelsens aktivi-teter. Ikke mindst når det gælder omat finde frem til den helt rigtige prak-tikplads.

»Vi er ikke en værkstedsskole, vi ermeget virkelighedsorienterede«, fast-slår Tina Bredo og pædagogisk konsu-lent Dorthe Hyldig. »Vi bruger detomkringliggende samfund, så da finans-krisen startede, var vi bange for, om vimistede praktikker, men tværtimod.Vores vejledere laver også et godt stykkedetektivarbejde – og er gode til at findenichesteder til eleverne, uanset om de vilarbejde med damptog eller udstopning afdyr«.

Når eleverne forlader Karise gør skolenogså meget ud af at sikre sig, at de ungehar noget at vende hjem til. Man gør kortsagt alt forarbejdet og serverer det for ele-vernes hjemkommuner.

Startede selvBaggrunden for de 4 institutioner i Karise er 2 forældre-pars ønske om at give deres børn med Downs Syndrom engod tilværelse. Deres børn skulle have samme mulighedersom alle andre børn. Også når det kom til efterskoletilbud.

Da der ikke eksisterede et tilbud til den gruppe, valgte for-ældrene til sidst selv at starte en efterskole op.

Siden fulgte Kariseuddannelsen, der både rummer ud-dannelses- og botilbud. Efter endt uddannelse kaneleverne søge bolig med støtte på Forkanten. Herforventes det, at de opretholder en tilknytning tilarbejdsmarkedet.Det er ikke noget krav, at manhar været på Karise Efterskole før Kariseuddan-nelsen osv.

Seneste skud på stammen er Karise Højskole.Højskolen er blevet forpagtet af den nye KariseSocialøkonomiske Virksomhed, og er blevet om-døbt til Leopold. Den gamle højskole fungerersom forsamlingshus – og det giver nogle oplagtebeskæftigelsesmuligheder for de unge.

Både i undervisnings- og bodelen er der ogsåfokus på mening.

»Vi kigger meget på hvem, der skal bo sam-men. Hvordan det bedst fungerer, og hvilkeforudsætninger de har«, fortæller Dorthe Hyldig. »Vi har ca. 45 elever, og i undervisnin-gen deler vi dem op i 3 grupper. Det giver me-ning, da vi har en meget bred målgruppe.Intellektuelt er de meget forskellige, og dettilgodeser vi«.

»De får masser af fagundervisning, menofte er de slet ikke opmærksomme på, at det er dansk ogmatematik, der er på skemaet, fordi undervisningen er te-matiseret og praksisorienteret. De skal kunne se, hvad deskal bruge det til – det giver en helt anden motivation«,fortsætter hun.

Nøgleordet er mening

Vi er ikke en

værkstedsskole,

vi er meget

virkeligheds-

orienterede.

Vi bruger det

omkringliggende

samfund, så da

finanskrisen star-

tede, var vi bange

for, om vi mistede

praktikker, men

tværtimod

NetværkVigtigst af alt er det, at eleverne får dannet netværk ogmøder nye kammerater. For det er de menneskelige kompe-tencer og relationer, der skal sikre dem et godt og menings-fyldt liv.

»Mange af de unge kommer måske fra et folkeskolefor-løb, hvor de har været udenfor fællesskabet«, forklarer TinaBredo. »Når de så starter på efterskolen, opdager de pludse-lig, at der findes ligesindede, og de får venner og netværk.Det rykker dem virkeligt. De lærer at leve«.

Af Christina Qvistgaard

17ua.dk marts 2014

-

-

-

-

-

Vi går nye vejeSpecialisterne går nye veje og har grundlagt en ungdomsuddannelse for mennesker med autisme, der baserer sig på nærhed til erhvervsvirksomheder og hvor Specialisternes egne konsulenter indgår som rollemodeller.

Kontakt vores Uddannelsesleder, Johnnie Kragh på Tlf. 5052 4772,eller læs mere om os på www.specialisterne.dk

18 ua.dkmarts 2014

Ungdomshøjskolen SøndbjerggårdEn oplevelse for livet

Ungdomshøjskolen SøndbjerggårdAggerholmsvej 19, 7790 ThyholmTelefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk · kontor@soendbjerggaard.dk

Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontakt-svage unge, der hareller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gåeti stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har sværtved at håndtere tilværelsen.

Vi modtager unge fra 16-25 år med forskellige psykiatriske diagnoser, f.eks.

– Autisme Spektrum Forstyrrelser

– OCD

– Personlighedsforstyrrelser

– GUA

– ADHD

– Og mange andre diagnoser

Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr.

Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskoleop-hold hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser.

Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selv-stændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som høj-skolen er bygget på.

Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og viser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter.

Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture,fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting.

Uddannelse ud fra dine ressourcer, personligt, fagligt og socialt.

Vil du vide mere, kontakt:

STU og Voksenundervisning for unge med høretabVSTU k dVV i i fSTU

foog V

agt, fsonligperUddannelse u

d hor unge med høroksenundeVVo

t og socialt.glig, cerr,essoura dine rd fr

t bretabervisning

t:akton ke,rVil du vide me

Det er dybt frustrerende for Alex’ mor,Lone, at der stadig ikke er kommet enafklaring på sønnens fremtid trods et tætsamarbejde med Sønderborg KommunesJobcenter. For hendes søn er alt op adbakke, og der er ikke udsigt til, at hankommer til at klare sig selv uden støtte i bare tre sammenhængende dage

Det er ingen hemmelighed, at Alex aldrig nogensinde får enuddannelse. Selv til hverdagens opgaver, som hører med til detat have egen lejlighed, får han støtte. Ikke så mange timer,som man først vurderede, han skal have, men dog støtte.

Efter Alex havde gennemført sin STU-uddannelse i som-meren 2013, fik han bolig på Skrænten.

Alex læser som en elev i 1. eller 2. klasse og har brug forbilledstøtte – og pudsigt nok mener en sagsbehandler, hankan nå frem til uddannelse, hvis bare han lige tager et ord-blindeforløb på VUC.

-»Jeg har svært ved at se nogle uddannelser, der passertil et niveau på folkeskolens 2. klasse«, siger Jørn Thranefra Landsforeningen Ligeværd.

Han har flere gange foreslået, at der laves en udredning,som viser, hvad Alex er i stand til at klare. Når den ligger påbordet, så kan forventningerne afstemmes på et reeltgrundlag.

Pensionen er søgt»Vi har været til møde med Jobcenter for en uges tid siden,og denne gang lykkedes det at få sat gang i en ansøgning

om førtidspension til Alex«, siger Lone. Med på mødet varLandsforeningen Ligeværds lokalformand Jørn Thrane,som under mødet stod fast på, at der kan søges pension tilmennesker under 40 år.

Jørn Thrane fra Ligeværd har endnu ikke hørt om ud-dannelser, hvor folkeskolens 2. klasse er tilløb nok.

»Målet med pensionsansøgningen er at sikre en fremtidtil Alex, og ansøgningen betyder, at der skal laves en udred-ning af, hvad han er i stand til«, siger Jørn Thrane. Selv kanhan ikke se andre muligheder end at give Alex førtidspen-sion og et skånejob.

»Alex selv siger ingenting på møderne, fordi han ikkekan følge med i samtalen«, siger Lone. Hun er sikker på, atAlex bare sidder og venter på, at de skal ud igen. Fordi Alexikke forstår ret meget af snakken på Jobcenter, så skal hansmor deltage, og det er også hende, der skal skrives til, nårAlex skal til samtale.

Glad for sin praktikAlex er i praktik i en butik nogle timer om ugen. Han sigerselv, at det går godt, og han er glad for jobbet. Det er enkleopgaver, han klarer, og det tager væsentligt mere tid forham end for andre at udføre dem.

»Alex har en IQ på 48, og det synes jeg, kommunen skalhave med i sin vurdering af, om Alex’ fremtid skal være enførtidspension eller uddannelse og karriere«, siger JørnThrane. Han er sikker på, at pensionsansøgningen hjælperAlex til en mere tryg fremtid, der byder på andet end kon-tanthjælp og endeløse aktiveringsforløb gør.

Ligesom alle andre unge kontanthjælpsmodtagere, så erAlex også ramt af den nye reform, der skærer hans indtægtmed knap 5.000 kroner brutto om måneden. Det gør, athan lige kan dække de faste udgifter, og til gengæld skalhan stoppe med at spise sig mæt hver dag, hvis ikke han fåren pension eller et job.

Tekst og foto: Ole Kähler

Findes det?

En uddannelseder passer til folkeskolens 2. klasse

I artiklen på foregående side varAlex tæt på at blive erklæret ud-dannelsesparat trods hans åben-lyse vanskeligheder. Han skulleifølge sagsbehandleren blot haveet ordblindeforløb på VUC, så villehan blive i stand til at tage en ud-dannelse, selvom hans boglige ni-veau er 2. klasses niveau, og hanhar problemer med blot at få løsthverdagens udfordringer med at bo.

Noget tyder på, at der er ved atophobe sig et antal af ikke blotvurderinger, men overvurderinger,af uddannelsesparathed i kommu-nerne. Tallene for vurderinger afuddannelsesparate unge svinger så-ledes mellem 40 og 70 procent mel-lem kommunerne.

»Det er meget iøjnefaldende, atder er så store forskelle fra kom-mune til kommune. Vi har alle brugfor et svar på, hvad de forskelle skyl-des«, siger Ligeværds sekretariats-leder Esben Kullberg som reaktion på tallene.

Økonomisk tilgangI Randers Kommune blev kun 20 procent af de unge kon-tanthjælpsmodtagere før årsskiftet, i nogle tilfælde efterrene skrivebordsvurderinger, vurderet til at være uddannel-sesparate. Efter årsskiftet, og kontanthjælpsreformensikrafttræden, er tallet således på ”mirakuløs” vis steget tilbemærkelsesværdige 70 procent.

»Det tyder på, at det er medarbejdere, der primært haren økonomisk tilgang til vurderingerne, der foretager dem.Skrivebordsafgørelser i sager, der har så stor betydning forden enkelte unge, er ikke i orden, og har aldrig været hen-sigten. Det er vigtigt, at de unge bliver inddraget, og at vur-deringerne foretages af kommunale medarbejdere med enfaglig, personlig og pædagogisk indsigt i den enkelte ungesforudsætninger«, siger Esben Kullberg og fortsætter:

»Hvis kommunerne skal foretage en individuel vurde-ring, som de er forpligtet til, skal der foreligge nogle fællesrammer og kriterier. Spørgsmålet er derfor også, om lovgi-

verne har hastet kontanthjælpsreformen igennem udenat forberede den godt nok og udlægge nogle fælles ret-ningslinjer og kriterier, så det er realistisk, at der bliverforetaget en vurdering på et ensartet grundlag mellemkommunerne. Tallene er så markante, at de ikke kanforklares med befolkningsmæssige forskelle«.

Store økonomiske konsekvenser for de ungeFor nogle unge betyder vurderingen som uddannelses-parat en indtægtsnedgang på knap 5000,- om måne-den – fra en kontanthjælp i 2013 på 10.500 til enuddannelseshjælp på 5857,- fra årsskiftet. Der er næ-sten tale om en halvering. Det er en økonomisk virke-lighed, der ville kunne få det til at rokke og ryste ifundamentet på hvem som helst.

»Overordnet set rejser tallene også spørgsmål om,hvordan vi behandler borgere med særlige behov.Har nogle kommuner anvendt vurderinger af uddan-nelsesparathed som anledning til at spare på udgif-terne? Kan vi som samfund leve med, at unge, der iforvejen har svært ved at finde et fundament atbygge deres tilværelse op fra, risikerer at få deres

økonomi halveret, blot fordi de bor i en kommune frem foren anden«, spørger Esben Kullberg.

Kommunerne skal iværksætte en målrettet indsats i for-hold til unge, de vurderer åbenlyst uddannelsesparate. Denunge bliver således pålagt at komme med forslag til uddan-nelse og at søge om optagelse.

»Hvad er det, vi sender disse unge mennesker ud i, hvis de ererklæret uddannelsesparate på et forkert grundlag? Det tyderen del på kan være tilfældet for mange«, slutter Esben Kullberg.

Af Peter Christensen, Ligeværd

19ua.dk marts 2014

Kommunernes vurderinger af om unge kontanthjælpsmodtagere er uddannelsesparate er så forskellig, at det vækker undren

Opsigtsvækkende tal for vurderingaf UDDANNELSESPARATE UNGE

Kan vi som sam-

fund leve med,

at unge, der i for-

vejen har svært

ved at finde et

fundament at

bygge deres til-

værelse op fra,

risikerer at få

deres økonomi

halveret, blot

fordi de bor i en

kommune frem

for en anden?

VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der er blevet vurderet i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Følgende er et udpluk af en undersøgelse Jyllandspo-sten har foretaget i landets 15 største kommuner. Andeli procent vurderet til at være uddannelsesparate:

Kommune Uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under30 i procent:

Randers 70 Vejle 70

Frederiksberg 67 København 51

Aarhus 45 Viborg 40

Esbjerg 40Kilde: Jyllandsposten

Din uddannelse. Din skole.

Dit liv!Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for psykisk sårbare unge.

Hammershusgade 172100 København Ø Tlf: 4239 2433

stu@fountain-house.dkwww.fountain-house.dk

Særligt udvalgt af Københavns Kommune 2014

marts 2014ua.dk

Tag hele eller dele af din STU på IBOS.

- Botræning- ADL og mobility- Skolefag og IKT- Projekter, emneuger, praktik- Teater, musik, idræt, svømning

For unge med nedsat syn i kombination med andre funktionsnedsættelser.

Ring og hør mere: 39 45 25 45www.ibos.dk ibos@ibos.dk

STU FOR UNGE MED NEDSAT SYN

Alle unge under 30 år sættes som udgangspunkt kraftigtned i kontanthjælp. Uddannelsesparate unge får et påbudom at tage en uddannelse. Aktivitetsparate skal gennem etmålrettet forløb, der gør den unge uddannelsesparat, hvisdet er muligt. Reformen indfører uddannelseshjælp til ungeuden uddannelse.

UddannelseshjælpKontanthjælp til unge under 30 år uden en kompetencegi-vende uddannelse er afskaffet og bliver erstattet af uddan-nelseshjælp. Ydelsen på uddannelseshjælp svarer til SU, såunge får den samme ydelse på uddannelseshjælp, som nårde starter på en uddannelse.

Hvis personen er over 25 år og har en samlever, der ogsåer over 25 år, har de en gensidig forsørgelsespligt overforhinanden. Det vil sige, at personen ikke får udbetalt ud-dannelses- eller kontanthjælp, eller får udbetalt et mindrebeløb, hvis samleveren kan forsørge begge.

UddannelsespålægFremover bliver alle unge, der er vurderet uddannelsespa-rate, mødt af et uddannelsespålæg. Kommunerne skaliværksætte en målrettet indsats i forhold til unge de vurde-rer åbenlyst uddannelsesparate. Den unge pålægges atkomme med forslag til uddannelse og søge om optagelse.

Aktivitetsparate unge, der ikke uden videre kan gå i gangmed en uddannelse, skal trods deres udfordringer have lagten plan om på sigt at komme i ordinær uddannelse. Kankommunen ikke tilbyde den unge en aktivitet, skal de til-byde en mentorstøtte til den unge.

Uddannelsespålægget kan få betydning for unge medsærlige behov, hvor det er urealistisk, at de skal tage en or-dinær uddannelse de måtte få pålæg om. I forbindelse medPensions- og Fleksjobreformen er der blevet indført res-sourceforløb, hvor de unge kan blive afdækket i forhold tiluddannelse og jobmuligheder. Baggrunden er blandt andet,at det kun i særlige tilfælde vil være muligt at få førtidspen-sion, hvis man er under 40 år.

Inden udgangen af 2013 skulle der være etableret14.000 ressourceforløb i kommunerne. Der er kun eta-bleret 1400. I hvilket omfang indfasningen af de to refor-mer og samspillet mellem dem får konsekvenser, ved viikke i skrivende stund, men Ligeværd vil følge udviklin-gen nøje.

Det er positivt, at aktivitetsparate kontanthjælpsmod-tagere skal have en helhedsorienteret hjælp, så de ikke op-lever at rende forgæves til offentlige kontorer og myndig-heder og opleve, at indsatsen ikke hænger sammen. Detgælder for ressourceforløb, at der skal være et samlendesagsbehandlerteam.

Arbejde for kontanthjælpenKontanthjælpsmodtagere vil fremover blive mødt med kravom at arbejde for den ydelse de modtager.

Det er Ligeværds opfattelse, at der som udgangspunktikke er noget forkert i at yde en indsats. Ligeværd ønskerikke mennesker parkeret på passive ydelser, men det er heltafgørende, at det er under rimelige og ordnede vilkår, og atder er et sammenhængende perspektiv for den unges frem-tidige liv. Det vil sige, at den unge bliver inddraget og hørt ietableringen af en indsats, der arbejder målrettet mod atgive unge med særlige behov nye kompetencer og dermedstørre mulighed for en plads på arbejdsmarkedet og ommuligt en uddannelse. Det er den eneste vej til at få mulig-hed for at få etableret et liv, de selv har indflydelse på. Deunge vil gerne bidrage til samfundet – giv dem et ordentligtgrundlag at gøre det på.

Perspektivløs aktivering gavner hverken den unge ellersamfundet. Det vil blot være en anden udgave af en trøstes-løs og udsigtsløs parkering. Skal man tage lovgiverne påordet, var det vel heller ikke det, der var meningen?

Tekst: Peter Christensen

KONTANTHJÆLPSREFORMEN:

Uddannelseshjælp, uddannelsespålægog forsørgelsespligt Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft ved årsskiftet, har

stor indvirkning for unge med særlige behov. I det følgende ernogle af de vigtigste punkter i reformen ridset op