Læs brevkassen!Studievalg Midt- og Vestjylland svarer påspørgsmål om kvote 1 optagelse. Finder man

ikke svar på sit spørgsmål her kan man kon-takte sit lokale Studievalgscenter, som kan

hjælpe med hele ansøgningsprocessen.» side 8

NYE, OPDATEREDEUDGAVER

Se side 8 »

Ungdomsuddannelser

– med samtlige erhvervsuddannelser og

gymnasiale uddannelser

Karl-Åge Andreasen & Mette W. Rasmussen

Forlaget KSI A/S

2012

Forlaget K SI A/S2012

UDDANNELSESBOGEN

– for unge

med særlige behov

2012For laget K SI A/S

UDDANNELSESBOGENDin interesse – dit valg

AN

NE

LS

ES

BO

GE

N 2012

Forlaget KSI A/S

�

&R EJ S E , UDDANNELSEARBEJDE i udlandet

2012

VÆR MED PÅ DANMARKSSTØRSTE UDDANNELSESMESSE

2013

�Se mere side 10-11�

FOKUS I DETTE NR:

Kvote 1 og studiestartAnsøgningsfristen i kvote 1 (d. 5. juli) nærmer sig. Dermed intensiveres mange unges tanker også om, hvilkevideregående uddannelser de vil søge optagelse på. Ogmange spørgsmål og problemstillinger melder sig. » side 3

NATURVIDENSKAB

Uddannelse medomtankeI over et år har Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet arbejdetpå at forbedre de naturvidenskabelige uddannelser. Det har bl.a. udmøntet sig i etnyt førsteår og en ny studiestart » side 10-11

Hvem har ansvaret,når de unge selv hargjort alt, hvad de erblevet bedt om – altdet rigtige?

fra redaktøren

Midt i debatten om arbejdsløshed blandt nyuddan-nede står Kaospiloterne som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. Statistikken taler sit tydeligesprog » side 4-5

Maj 2012 20. årgang nr. 2 www.ua.dk

Den bedste skole for verden

121107 Truemax

2 ua.dkmaj 2012

er Danmarks største avis, der udeluk -ken de beskæftiger sig med uddannelse,fra et niveau efter folke skole til gymna-siet, erhvervsskole, univer sitet ogvidere gående uddannelse. Uddannel-sesavisen distribueres som klassesæt tilafgangs klasser i folkeskoler, gymnasierog erhvervsskoler, samt til universiteterog videregående uddannelsessteder,højskoler og uddannelsessteder i øvrigt,til biblioteker, arbejdsformidlingen, stat,amter og kommuner og de politisk an-svarlige.

ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S

Forlaget KSI blev etableret i1987, og i 1993 så den førsteudgave af Uddannelsesavisendagens lys. Dette var start-skuddet til en årrække, hvor

firmaet flyttede sit fokus til udelukkendeat koncentrere sig om aktiviteter vedrø-rende uddannelse og karriere. www.ksi.dk

UDGIVER:Kim IngwersenForlaget KSI A/SFændediget 1A, 2. salPostbox 293DK- 4600 KøgeTelefon: 56 27 64 44Fax: 56 27 65 29ua@ua.dkwww.ua.dk

REDAKTION:Ansvarshavende redaktør: Christina QvistgaardTelefon: 56 27 64 44christina@ua.dk

UDKOMMER NÆSTE GANG:Oktober 2012

ANNONCER: Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29

OPLAG:Uddannelsesavisen ud kommer i 86.000 eks.

TRYK:DAT

Udgiver: Kim Ingwersen

Redak tør:Christina Qvistgaard

Souschef: Jacob Porse

Projektleder:Erik Nørager

Konsulent:Heidi Franke

Grafisk produktion:Jan W. Haste

Regnskabschef: Anette Hansen

Sekretær:Christina Køppen

Velkommen til sommerudgaven af Uddannelsesavisen.

I løbet af vinteren blev uddannelsesmes-sen Uddannelse Uden Grænser afholdt rundt omkring ilandet. Med flere end60.000 besøgende igennemdørene slog messerne be-søgsrekord. Det høje antalbesøgende vidner om, hvorutrolig vigtigt et emne ud-dan nelse er blevet både forde unge, deres forældre og delidt ældre, som i løbet af kri-sen har mistet deres arbejde.

Mange af de unge besø-gende er dem, der nu står ogskal til at søge optagelse på videregående uddannelser. I sig selv et tungt ansvar og etsvært valg, der bestemt ikke ergjort nemmere af den megen debat om ung-domsarbejdsløshed og arbejdsløshed blandtfærdiguddannede kandidater.

Frygten for fremtiden og vigtigheden afat foretage det rigtige uddannelsesvalg blevda også tilkendegivet af rigtig mange af debesøgende på uddannelsesmesserne.

For det er ikke nok at vælge med hjertet –

hjernen skal i høj grad også i spil. Men selvnår de unge har foretaget et velgennem-tænkt valg, er det ikke sikkert, fremtiden ser

helt rosenrød ud.Hvis tallene fra kvote 2,

hvor 39.000 søgte optagelse,viser en tendens, vil rekord-mange unge søge ind på devideregående uddannelser tilsommer. De unge lytter, ogde gør, hvad de bliver bedtom. Og politikerne klapper ihænderne.

”Regeringen har taget enrække initiativer for at fåflere til at søge ind på en vi-deregående uddannelse.Blandt andet vil vi give in-stitutionerne større frihedtil selv at tilrettelægge ud-

dannelserne. Universite-terne har fået frihed til at øge kvote 2 optaget,hvis de har en faglig begrundelse. Vi vil gøre detlettere for de studerende at læse et semester iudlandet og tage i praktik samt efter- og videre-uddanne sig.

Det er alt sammen med til at give uddannel-serne et afvekslende og udviklende indhold, ko-ble teori og praksis og gøre de studerende mere

attraktive for arbejdsmarkedet efter endt ud-dannelse,” sagde Morten Øster-gaard i forbindelse med kvote 2 optaget.

Alt sammen prisværdige initiativer. Mener det nok? Vil der – når de unge, der går igang til sommer, bliver færdige – være jobstil dem? Vil de være sikret den fremtid, dedrømmer om? Og hvem har ansvaret, når deunge selv har gjort alt det rigtige?

Arbejdsmarkedet har i høj grad et ansvarfor at tage imod de færdiguddannede. Menet trængt arbejdsmarked vil ofte satse på desikre kort. De rutinerede og garvede kræf-ter. Og så er det svært at få plads til nye hoveder.

Uddannelsesavisen bedste råd til de unge,der står og skal søge optagelse nu, er attænke sig rigtig godt om. At researche, hvorder i fremtiden ser ud til at være god be-skæftigelse og forsøge at koble det med egneinteresser og drømme. Og udnyt uddannel-sestiden fuldt ud. Tag ud i praktik, tag til udlandet, find et relevant studiejob (hvis deter muligt). Det er alt sammen med til at givelidt mere erfaring. Og de får aldrig mere såmange ressourcer og muligheder stillet tilrådighed.

Held og lykke til jer alle og rigtig godsommer.

En usikker fremtid

af Christina Qvistgaard

Fireogtyve af fremtidens bioteknikere går på Bagsværd Kostskole og Gym-nasium. Her er de i fuld gang med at gennemføre det første år af en femåriggymnasieuddannelse fra 8. klasse til 3.g med fokus på naturvidenskab» side 18-19

Den bedste skole for verdenMidt i debatten om arbejdsløshedblandt nyuddannede står Kaospilo-terne som et godt eksempel på, at detkan lade sig gøre. Statistikken taler sittydelige sprog. Af de studerende, dergennem de sidste 10 år har forladt sko-len, er 95% i arbejde » side 4-5

Betalingsring, forsinkelser, rejse-kort, IC4-tog, benzinpriser og nyebroer over Femern Bælt og Kattegat.Det er ingeniører, der regner på,hvordan et fornuftigt transportsy-stem skal sammensættes» side 12-13

DETTE NUMMER SIDE

Gode råd inden du søger 3

Den bedste skole for verden 4-5

Uddannelse er midlet til målet 6

Brevkassen 8

Uddannelse med omtanke 10-11

Ingeniøruddannelse med samfundsfokus 12-13

Forskningens Døgn 14-15

Virksomhed fik ti praktikanter 16-17

KVOTE 1 OG STUDIESTART

SIDE 3 OG 8

Motivation er drivkraften 18-19

Erhverv møder elever 20

Motivation er drivkraften

Ingeniøruddannelsemed samfundsfokus

Et trængt

arbejdsmarked

vil ofte satse på

de sikre kort.

De rutinerede og

garvede kræfter.

Og så er det

svært for nye

3ua.dk maj 2012

Tandklinikassistent Tandplejer

skolen for kl inikass i stenterog tandplejerekø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Tilmeldingsskema

til Grundforløbet

www.skt.ku.dk

Ansøgningsfrist

til kvote 1:

5. juli kl. 12.00

Ansøgningen

sendes til:

StudieadministrationenKøbenhavns UniversitetNørregade 10 Postboks 20541017 København K

oleolololen for klinisksksksk

ikass i stenter

eeeele jerlejer

veandplejelejert

rr s i t e t

andklinTTa

sisisistentnikassi

aaandplejeaTTa

er

Hvad bliver du vurderet på i kvote 1?I kvote 1 bliver du som ansøger alene vurderet på dit gen-nemsnit fra din gymnasiale eksamen.

I tvivl – snak med StudievalgEr du i tvivl om dit valg af videregående uddannelse, har dumulighed for at få en samtale på et af de regionale Studie-valgscentre, der yder uafhængig vejledning. Du kan findeStudievalgscentret i dit område på www.studievalg.dk.

Du kan også oprette en profil på Studievælgeren, som eret vejledningsværktøj, der kan hjælpe dig med at få et over-blik over dine interesseområder. Du finder Studievælgerenpå: www.ug.dk/media/studievaelgeren/app.html.

Tjek adgangskravene – og supplér, hvis det er nødvendigt.Når du har en idé om, hvilke uddannelser du gerne vil søge

optagelse på, bør du først tjekke, om du opfylder adgangskra-vene til disse uddannelser. Adgangskravene på alle videregå-ende uddannelser kan du finde på www.ug.dk. Opfylder duikke adgangskravene, er du ikke ansøgningsberettiget.

Der findes både almene adgangskrav og specifikke ad-gangskrav. Et alment adgangskrav vil typisk være en be-stået gymnasial eksamen. Et specifikt adgangskrav vil of-test være et krav om et bestemt niveau i et gymnasialt fag,fx matematik A. Nogle uddannelser har mange specifikkeadgangskrav. Det gælder særligt universitetsuddannel-serne. Andre uddannelser har få eller ingen specifikke ad-gangskrav. Opfylder du som ansøger ikke de specifikke ad-gangskrav, skal du tage suppleringskurser (også kendt somGSK) i det eller de fag, du mangler.

Hvis du gerne vil søge optagelse i år, skal du først under-søge, om den uddannelsesinstitution, hvor du gerne vil op-tages, tillader betinget optagelse. Betinget optagelse bety-der, at du har mulighed for at supplere ét fag ét niveau (fxmatematik B til A) efter ansøgningsfristen i kvote 1 d. 5.juli. Tillader uddannelsesinstitutionen betinget optagelse,kan du tage det manglende niveau som et sommersupple-ringskursus (også kendt som turbokursus). Du skal selvsørge for at tilmelde dig et suppleringskursus. Du kan finde

en oversigt over og tilmeldingsskemaertil disse kurser på www.gsdanmark.dk.

Er det realistisk at bliveoptaget på dindrømmeuddannelse?For at få en idé om hvor store dine muligheder er for at bliveoptaget på en uddannelse via kvote 1, kan du klikke rundtpå www.ug.dk og se adgangskvotienterne for forskellige ud-dannelser i 2011. Adgangskvotienten for 2011 viser, hvorhøjt et gennemsnit man sidste år som minimum skulle havefor at blive optaget via kvote 1. Husk at adgangskvotientener et udtryk for, hvor populær en uddannelse på en bestemtuddannelsesinstitution er et bestemt år. Jo mere populær,jo højere adgangskvotient. Derfor kan adgangskvotientensagtens falde eller stige fra år til år. Og derfor kan du godtsøge ind på en uddannelse, selvom dens adgangskvotient i2011 var højere end det gennemsnit, du har.

Søg beslægtede uddannelserNår du søger optagelse, har du mulighed for at prioritere optil otte uddannelser. For at øge dine chancer for optagelse,er det en rigtig god idé at søge ind på uddannelser, der lig-ner hinanden, fordi der kan være store forskelle på, hvorsvært det er at blive optaget på disse uddannelser. Fx blevalle ansøgere, der opfyldte adgangskravene, i 2011 optagetpå professionsbacheloruddannelsen offentlig administra-tion (alle steder i Danmark) – mens den beslægtede social-rådgiver i København sidste år krævede et gennemsnit påminimum 6,9 for optagelse via kvote 1.

Søg samme uddannelse flere stederLigeledes kan der være væsentlige forskelle på, hvor vanske-ligt det er at blive optaget på den samme uddannelse vedforskellige uddannelsesinstitutioner. Hvor sociologi på Kø-benhavns Universitet i 2011 minimum krævede et gennem-snit på 10,3 i kvote 1, blev alle ansøgere, der opfyldte ad-gangskravene, optaget på sociologi ved Aalborg Universitet.

For at øge dine muligheder for optagelse kan det derforvære en god idé at søge den samme uddannelse flere steder.

Standby – skal/skal ikke?Når du søger i kvote 1, har du mulighed for også at søge enstandbyplads (også kendt som venteliste). Det gør du vedat afkrydse standbyfeltet i ansøgningsskemaet.

Fordelen ved at søge en standbyplads er, at du kan bliveoptaget via et lavere gennemsnit end adgangskvotienten.

Fx havde medicin på Københavns Universitet i2011 en adgangskvotient i kvote 1 på 10,7 – mensstandbykvotienten var 10,1.

Ulempen ved standby er, at får du en standby-plads i år, bliver du ikke optaget på en uddannelse,du har sat lavere på din prioriteringsliste i ansøg-ningsskemaet. Og du risikerer først at kunne be-gynde på den uddannelse, hvortil du har fået enstandbyplads, til næste år – afhængigt af hvorhøjt du står på ventelisten. Til gengæld betyderen standbyplads, at du er garanteret en pladsnæste år, hvis du ikke bliver optaget fra venteli-sten allerede i år.

Derfor: Hvis du vil sandsynliggøre, at du bli-ver optaget på en bestemt uddannelse ved en

bestemt uddannelsesinstitution (og er villig til at ventemed at starte), kan det være en god idé, at du søger enstandbyplads. Hvis du gerne vil øge chancen for at begyndei år på en af de uddannelser, du søger, er det bedst ikke atsøge en standbyplads.

Bonus for at gå hurtigt i gangHvis du ansøger i år med en gymnasial eksamen, der er fra2010 eller senere, får du ganget dit gennemsnit med 1,08,da denne bonus tildeles ansøgere, som søger optagelse se-nest to år efter afsluttet gymnasial eksamen. Derfor er deten god idé, at ansøgere med en gymnasial eksamen fra2010 overvejer at søge optagelse i år. Ellers står de næste åri en forringet konkurrencesituation, hvor de ikke får bonus– og sandsynligvis skal konkurrere med en lang række an-søgere, der får bonus.

Søg senest d. 5. juliHusk at der er ansøgningsfrist i kvote 1 d. 5. juli kl. 12. Du kan ansøge via KOT (Den Koordinerede Tilmelding) påwww.optagelse.dk.

Hvis du får et afslagAlle ansøgere får d. 30. juli svar på, om de er blevet optaget(evt. på standby) eller får et afslag. Står du med et afslag ihånden, og vil du meget gerne i gang med at studere i år, erder mulighed for at søge en plads på de uddannelser, derfortsat har ledige pladser på dette tidspunkt. Tag kontakttil Studievalg for en samtale om dine muligheder i denneanden ansøgningsrunde – eller for at afklare, hvad du kangøre for at blive optaget på en uddannelse til næste år.

Held og lykke.Studievalg København

OPTAGELSE KVOTE 1

Gode råd inden dusøger videregåendeuddannelseAnsøgningsfristen i kvote 1 (d. 5. juli) nærmer sig. Dermed intensiveresmange unges tanker også om, hvilke videregående uddannelser de vilsøge optagelse på. Og mange spørgsmål og problemstillinger melder sig.Her er nogen af dem, Studievalg oftest møder:

For at øge dine

muligheder for

optagelse kan det

være en god idé

at søge den

samme uddan-

nelse flere steder

4 ua.dkmaj 2012

www.uug.dkAlle elever i de forhåndstilmeldte klasser vilendvidere modtage en messeavis 14 dagefør messen, og vi byder på frokost/aften-buffet til de ledsagende lærere.

Udover at yde tilskud til transporten, vilder fremover være et særskilt område på messen med Gymnasie-forberedendeskoler, Efterskoler og Erhvervsgrundud-dannelser (EGU).

Her kan eleverne komme i kontakt med10. klasser/Efterskoler, Landbrugs- og

Husholdningsskoler, Design og Håndarbejds-skoler samt Erhvervsskoler og TekniskeSkoler.

Transporttilskuddet ydes i begrænsetomfang og tidsrum.

Klik ind på www.uug.dk og læs mere omtransporttilskud.

Her kan du også finde information omUddannelse Uden Grænser som uddannel-sesplan-projekt for afgangsklasser.

Elever i 9. og 10. klasse samt efterskoler kan dragestor nytte af et besøg på Uddannelse Uden Grænser.Vi ved, at skolernes økonomi er presset og tilbyderderfor et transporttilskud for hele klasser, der for-håndstilmelder deres besøg på messen.

Transporttilskud til 9., 10. klasser samtefterskoler på UUG

2013

Kr. 25,- pr. elev – hvor afstand fra skole til messecenter er under 40 km.

Kr. 35,- pr. elev – hvor afstand fra skole til messecenter er over 40 km.

Aalborg

Herning Odense

København Århus

UTRADITIONEL UDDANNELSE

Den bedste skole for verdenfotos: Rasmus Hansen

Midt i debatten om arbejdsløshed blandtnyuddannede står Kaospiloterne som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre.Statistikken taler sit tydelige sprog. Af destuderende, der gennem de sidste 10 år har forladt skolen, er 95 procent i arbejde, og ud af dem har 40 procent skabt deres egenvirksomhed og dermed nye arbejdspladser

5ua.dk maj 2012

»Vores mission er i al beskedenhed at lave den bedste skolefor verden«, fortæller uddannelsesleder Kis Jakobsen. »Jegtror, vi har fat i det rigtige, når det handler om, hvordan enuddannelse skal se ud«.

Kaospiloterne har eksisteret i mange år, men har lige såstille bevæget sig væk fra kun at tiltrække de lidt mere’skæve’ unge. I dag finder man studerende fra hele verdenblandt de 35, der hvert år optages på uddannelsen. Fællesfor dem alle er, at de ikke alene har en vilje til udrettenoget, men også et ønske om at sætte et positivt præg påderes omgivelser.

Og det er netop en af skolens grundværdier, forklarerKis Jakobsen.

»Man skal have noget drivkraft, når man søger ind hosos. Formålet er ikke nødvendigvis, at man skal være iværk-sætter, men man skal være igangsættende«, siger hun.»Samtidig lægger vi stor vægt på, at vi gerne vil være en delaf en positiv samfundsudvikling. Grundlæggende handlerdet om, at vi ikke skal gøre tingene kun for os selv, men forat skabe forbedringer i verden. Det er det, der adskiller osfra de traditionelle business schools«.

Det kan måske for nogle lyde en smule langhåret, men detkan samtidig være forklaringen på, at skolens studerende ilangt de fleste tilfælde ender med en succesfuld karriere. Forpå Kaospiloterne handler det lige så meget om at træne men-nesker og sociale kompetencer, som det gør om det faglige.

»Vi tror på koblingen mellem fagkompetencer og leder-skabsudvikling«, fastslår Kis Jakobsen, som selv er tidligerestuderende. »Vi uddanner entreprenante ledere. Og vi træ-ner mennesket samtidig med, at vi udvikler det faglige«.

Man skal ville og gøreKaospiloterne lægger vægt på, at de studerende skal lære atturde. De skal have modet til at handle.

»Der findes mange gode ideer, men ikke så mange godeiværksættere. Som iværksætter skal man have gå-på-mod ogrisikovilje, og det træner man ikke så meget i det traditio-nelle uddannelsessystem, men det gør vi her«, forklarer KisJakobsen. »Man skal ville noget, og man skal gøre noget«.

Et godt eksempel på det sociale ansvar koblet med ennytænkende virksomhed er en studerende, der blev færdigfor et par år siden og skabte den rejsende pølsevogn. Samti-dig med at hun brandede Danmark og dansk kultur, varhun med til at igangsætte sociale projekter i fx Kina, Sydaf-rika og Indien. Kaospiloterne kalder det social innovation.En almindelig forretning, men med et twist.

For at opnå målene er det vigtigt, at de forholdsvis fåstuderende (35), der hvert år optages på uddannelsen, fun-gerer sammen. For at sikre den optimale sammensætningskal håbefulde ansøgere derfor igennem en længere proces,der starter med en optagelsesprøve og kreativ opgave ogender med en 3-dages workshop.

Der bliver kigget på lederskabsevner, kreativ tænkningog kommunikationsevner. Derudover skal ansøgerne ogsåigennem et interview. Endelig gør det heller ikke noget, at

de studerende har lidt modenhed på bagen. Af sammegrund skal man være 21 for at søge ind.

Relation til virkelighedenI løbet af uddannelsen kaster de studerende sig over mangerigtige projekter, altid for rigtige kunder og de tager ud ihele verden. Resultatet af de mange virkelige projekter erstuderende, som fra første dag kan udfylde en vigtig rolle iforskellige virksomheder.

»Vores studerende er sindssygt selvstændige, og de er istand til at relatere med virkeligheden. Samtidig opfatterde sig selv som værdifulde«, siger Kis Jakobsen.

Endelig bruger man lang tid på at forberede dem på den dag,de skal ud og klare sig selv udenfor skolen. Det foregår blandtandet gennem intensiv research og differentieret undervisning.

Af Christina Qvistgaard

»Det er vel rimeligt nok, at man kun kan få SU til gennem-førelse af en ungdomsuddannelse, og ikke som nu til alle deungdomsuddannelser, man vælger at starte op på. Vi menerbestemt, at det kan være en god måde at få de unge til atvælge rigtigt første gang, de giver sig i kast med en ung-domsuddannelse«, siger uddannelseschef i Dansk ErhvervSvend Berg.

Politikerne må åbne øjnene for, at vi bruger knap 17mia. kr. til SU om året i de kommende år. Det er rigtigmange penge i en tid, hvor der bliver skåret ind til benet påuddannelserne. Pengene skal bruges smartere, for det øko-nomiske input hænger ikke sammen med det uddannelses-mæssige output, mener Dansk Erhverv.

»Det er hverken til gavn for de unge eller samfundet, atnogle ender med at shoppe rundt mellem 3 til 5 uddannel-ser, inden de endelig færdiggør en uddannelse. Og der ladersig alt for nemt gøre i dag med den måde, vi har skruet SU-systemet sammen på«, udtaler Svend Berg.

Begrænsning på sin pladsDe 17 mia. kr. om året, vi bruger på SU, svarer til, at vi bru-ger mere end en fjerdedel af de offentlige udgifter til ud-dannelse på at dække de studerendes leveomkostninger, ogvi bruger tre gange så stor en andel af vores BNP på SU somgennemsnittet af OECD-landene.

»Vi har sådan set ikke noget imod, at mange unge bådetager en gymnasial uddannelse og efterfølgende en er-hvervsuddannelse, selv om vi også her taler om dobbeltud-dannelse. Men det er et problem, når de unge påbegynderden ene ungdomsuddannelse efter den anden. Og det ersærligt her, vi finder, at en begrænsning af SU’en kan værepå sin plads«, siger Svend Berg.

Og John Vilhelmsen lover at forsætte i samme ånd som sinforgænger.

»Finn Lambek har været en af grundlæggerne i UU cen-trenes samarbejde og fælles bestræbelser på at tale med enstemme. Med sin sikre sans for fairplay og stor lydhørhed,har han formået at samle UU centrene i Danmark og væreten drivende kraft i etableringen af UUUC og det udviklings-arbejde, som finder sted på tværs af centrene. Det er en ko-lossal bedrift, og det bliver derfor et savn at undvære Finn ibestyrelsen«, siger John Vilhelmsen.

Målrettet arbejdeDe 51 UU centre rundt om i Danmark er instrumentalespillere i regeringens målsætning om, at 95 procent af alleunge skal have en ungdomsuddannelse. Og UU gør detgodt, fortæller John Vilhelmsen.

»Det er jo sådan, at vi skal arbejde så målrettet som mu-ligt på, at alle unge får en uddannelse. De skal have et godtliv, og uddannelse er midlet til målet. Den sidste profilmodel viste ,at over 90 procent har mindst en ungdomsud-

dannelse, så vi er nået rigtigt langt.Nu skal vi gå videre, og vi skal fort-sætte med at etablere et rigtig godtsamarbejde med kommuner, erhvervs-livet og ministre. UU vil meget gernesamarbejde«.

Bevidst om valgMange folkeskoleelever står foran et vigtigt valg i deresliv. Og John Vilhelmsen har følgende råd til de mange unge.

»De skal virkelig tænke sig om og være bevidste om,hvad de vælger. De skal vælge med hjertet, men også medhjernen. Man skal vælge efter interesse, men der skal ogsåvære muligheder bagefter. Det er ikke nok bare at have enungdomsuddannelse. Man skal have en, man kan bruge tilnoget«, fastslår han.

Af Christina Qvistgaard

... og målet er, at unge får et godt liv. Det er et af budskaberne fra John Vilhelmsen, nyvalgt bestyrelsesformand for Ungdom mensUddannelsesvejlednings Udvik lings center. John Vilhelmsen, som ercenterchef for UU Odense og Omegn, blev valgt i slutningen af april, daden forhen værende formand Finn Lambek takkede af efter 6 år

6 ua.dkmaj 2012

Miljøteknolog

2-årig videregående uddannelse

Hvis du drømmer om et job, hvor du er med til at sikre miljøet. Fx med:

miljøforbedringer i virksomhederrensning af spildevandoptimering af affaldsbehandlingat undgå forureningminimering af energiforbrugkommunikation og vejledning

Bliv

eaaa.dk

FaktaJohn Vilhelmsen er oprindeligtuddannet lærer, og har siden-hen taget tillægsuddannelse i Strategisk udvikling af med-arbejdere, en master i Public

Management (MPM) og somNLP Practitioner.

Et arbejdsliv som lærer, pædagogiskvejleder, uddannelsesvejleder, ungdomsvejle-

der og souschef førte i 2004 til stillingen somcenterleder for Ungdommens Uddannelsesvej-ledning Odense og Omegn (UUO). Se uuo.dk

John Vilhelmsen har de seneste 6 år fungeretsom næstformand og overtog den 20. aprilhvervet som formand.

UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Uddannelse er midlet til målet...

DANSK ERHVERV BAKKER OPOM SU-FORSLAGVenstre vil begrænse SU på gymnasier og erhvervsskoler, fordi for mange unge læser mere end én uddannelse. Dansk Erhverv finder det problematisk med disseuddannelses-shoppere og bakker op om Venstres forslag

VIA University Collegefacebook163

M

VIA University College 5.001 Synes godt om-tilkendegivelser · 37 taler om dette

UddannelseVIA uddanner bl.a. til ingeniør, lærer, sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut, administrationsbachelor, bygnings-konstruktør, markedsføringsøkonom og designer.

Synes godt om Besked

Billeder KonkurrenceOm

Synes godt om · Tilføj kommentar · Del.

- det’ helt magnifi que....Se mere på www.viauc.dk :-)

VIA University College10. maj

VIA University College8. maj

Deltag i vores nye Facebook-konkurrence og vind en iPad

Synes godt om · Tilføj kommentar · Del.

35UDDANNELSER

17.000 STUDERENDE

TL

TL

TL

DW

DW

TW

TW

DW

DL

DL

DL U3 D2 D2

E1

R1

A1 N1 N1 E1 L2 S2 E1 R1

V4

T2

E1

L2

L2

E1 O2 R2

A1

K3

S2

I3

S2

P4

I2

M4

K3 S2 L2 E1

M4

DL

TW

DW

DL

DL

37

8 ua.dkmaj 2012

NYE, OPDATEREDEUDGAVER

Se mere og bestil bøgernepå: www.ua.dk

Uundværlige opslagsbøger,med al den nyttige information,tips, vejledning og gode råd, man kan have brug for, når manstår overforvigtige valg.

Ungdomsuddannelser

– med samtlige erhvervsuddannelser og

gymnasiale uddannelser

Karl-Åge Andreasen & Mette W. Rasmussen

Forlaget KSI A/S

2012A

NN

EL

SE

SB

OG

EN

Forlaget K SI A/S2012

UDDANNELSESBOGEN

– for unge

med særlige behov 2012Forlaget K SI A/S

UDDANNELSESBOGENDin interesse – dit valg

AN

NE

LS

ES

BO

GE

N 2012

Forlaget KSI A/S

�

&R EJ S E , UDDANNELSEARBEJDE i udlandet

2012

? Sabbatår eller ej?Jeg går i 3.g og vil gerne læse til sygeplejerske lige efter gym, men næ-sten alle mine venner skal holde sabbat og ud at rejse. Er det for hur-tigt at starte lige efter gym?

! Bestem selvFor det første, så er det jo dig, der skal bestemme og ikke dine venner.Men jeg kan godt forstå, du bliver i tvivl. Antallet af unge, der vælgerat holde sabbat, handler ofte om, hvad der er populært på skolen ogblandt vennerne. Her er nogle spørgsmål omkring sabbat, som du kandiskutere med dine forældre og dine venner. De kan hjælpe dig til at fået større overblik over dit dilemma og dine holdninger til sabbatår. Værkonkret, når I snakker om dem og skriv gerne plusser og minusser nedfor hvert enkelt punkt:

Overvej, om du trænger til en skolepause. Det er blevet meget alminde-ligt at sige, at man er skoletræt, men er du virkelig det eller har dubare brug for en forandring i hverdagen? Hvornår har du masser afmotivation, og hvornår mister du motivationen for skolearbejde?

Overvej også, om du har noget at bruge et sabbatår på – kan du få etarbejde og hvilken slags vil du gerne have? Hvem kender du, som villekunne hjælpe dig med at få et job? Et arbejde kan være et frirum, mendet kan også være, du kommer til at savne det kammeratskab og detfaglige input, man får på en uddannelse.Overvej hvor mange penge, du vil bruge på at holde sabbatår. Noglebruger deres børneopsparing, andre arbejder for at skrabe penge sam-men og andre igen ønsker sig penge i studentergave til en rejse. Et sab-batår er både ”yde” og ”nyde”, så find din egen balance.Nogle er bange for, at de glemmer det faglige fra gymnasiet, mens deholder sabbat. Det tror jeg ikke på – du har en lagret viden, som kangenopfriskes. Men det er klart, at man lige skal vænne sig til at studereigen, når man går i gang efter et eller flere sabbatår. Hvor står du?Nogle frygter, at de ikke har prøvet nok eller er for umodne, hvis destarter på en uddannelse lige efter gymnasiet. Det er rigtigt i den for-stand, at der er en overvægt af studerende, der er gået direkte videre,som dropper ud af deres uddannelse i modsætning til dem, der har haftet eller flere sabbatår. Men det kan ligeså godt handle om umodenhed iforhold til beslutningen om en bestemt uddannelse, som det kanhandle om uddannelsen.

Derfor er mit råd til dig, at du (evt. sammen med en vejleder fra Stu-dievalg, hvis du ønsker det) gennemgår dit valg af sygeplejerskeuddan-nelsen fra A-Z. For det vigtigste er, at dit valg er velbegrundet, og ikkeom du går i gang direkte efter gymnasiet eller ej.

Hvorfor har du valgt uddannelsen? Har du undersøgt alt det, du kan?Har du læst på nettet? Har du været i Studiepraktik og Åbent Hus?Har du talt med nuværende studerende på uddannelsen? Ved du,hvilke jobs du kan få og hvilke efteruddannelsesmuligheder, der findes?

Du kan ikke være 100 % sikker på, at du har valgt rigtigt, indtil du erkommet i gang. Men du kan sørge for at gøre dit forarbejde så grun-digt, at du har taget højde for de fleste ting.

Med venlig hilsen Studievalg Midt- og Vestjylland

? Turbokursus i sommerferienJeg er sproglig student fra 08, og nu har jeg fundet ud, at jeg vil læsedatalogi på universitetet. Jeg mangler matematik på A-niveau. Tog detkun på B i gymnasiet. Kan man tage et ekstra fag eller er løbet kørt?

! SuppleringskursusNej, løbet er heldigvis ikke kørt for dig.Du kan tage det fag, du mangler, som et suppleringskursus i sommerfe-rien. Det er et såkaldt turbokursus på fire uger, som har undervisninghver dag ca. kl. 9-15 og eksamen efter fire uger. På den måde kan du nåat opfylde kravet om matematik A inden studiestart i au-gust/september. Du finder kurserne og tilmelder dig påwww.gsdanmark.dk.

Husk, at et suppleringskursus ikke ændrer på dit gennemsnit fra gym-nasiet - kurset er et supplement og kommer på et nyt stykke papir. Duskal søge optagelse på universitetet inden 5. juli, men på det tidspunkter du ikke færdig med suppleringskurset. Derfor sender du en kopi afeksamensbevis fra dit suppleringskursus til universitetet, så snart dufår det. Indtil da har de så formelt set optaget dig på betinget optag.Det betyder, at du er optaget på betingelse af, at du består dit supple-ringskursus.

Med venlig hilsen Studievalg Midt- og Vestjylland

? TredjegangsreglenJeg er startet på en uddannelse to gange og den første gang droppedejeg ud af studiet uden at afslutte uddannelsen. Den anden uddannelsejeg nu går på, overvejer jeg også at stoppe på. Det er bare ikke mig. Hardet nogen betydning i forhold at søge ind på en ny uddannelse til som-mer – mine venner siger noget om, at 3 gange er grænsen?

! BetydningHvis du to gange har afbrudt en videregående uddannelse og vil søgeind for 3. gang, så kommer du bagerst i køen og kan derfor kun opta-ges, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. Så ja, det har betydningfor dig, hvis du skifter uddannelse med mindre den uddannelse, dusøger ind på, har ledige pladser og dermed ingen adgangskvotient (gen-nemsnit). Hvis der er ledige pladser, kommer du naturligvis ind, da derjo ingen kø er.Du kan søge om dispensation fra 3. gangsreglen, hvis du har en godgrund til at skifte uddannelse. Det kan fx være besværlig graviditet,sygdom, værnepligt eller dødsfald i familien – der skal altså noget sær-ligt til. Får du dispensation, bliver din ansøgning behandlet på lige fodmed de andre ansøgeres. Du bør i god tid inden ansøgningsfristen kon-takte den uddannelsesinstitution, du ønsker at søge optagelse på, ogforhøre dig om, hvordan du skal forholde dig.Når du søger via www.optagelse.dk, så er der et felt, hvor du skal an-give, hvor mange afbrudte uddannelser, du har bag dig. Hvis du vilhave en snak om det at vælge rigtigt, så sig til.

Med venlig hilsen Studievalg Midt- og Vestjylland

I denne udgave afhar Studievalg Midt- og Vestjylland stået forspørgsmål og svar. Har du spørgsmål, kan dukontakte dit lokale Studievalgscenter

Studievalg er din sparrings-partner til valg af uddannelse og karriere5. juli er ansøgningsfristen til alle de videregående ud-dannelser i Danmark, og det er dagen, hvor uddannel-serne skal have modtaget din kvote 1-ansøgning indenkl. 12.00. Det er nu, du skal til at få styr på dine priorite-ringer. Hvad vil du studere? Opfylder du adgangskra-vene? Hvilke jobs fører uddannelserne til? Vil du haveet sabbatår eller ej?

Hvis du har flere spørgsmål, så stil dem til Studievalg.Studievalg hjælper med hele processen – både hvis duer grundlæggende i tvivl om, hvad du kunne tænke digaf fremtiden, og hvis du kun mangler de sidste småtingfor at blive klar til at ansøge. I brevkassen bringer vi heret udsnit af de typiske spørgsmål, Studievalg får, somrelaterer sig til kvote 1-ansøgningerne.

Studievalg er gratis at bruge for alle og hører under Ud-dannelsesministeriet. Du kan finde dine Studievalgvejle-dere på www.studievalg.dk, og du kan søge ind på enuddannelse via www.optagelse.dk.

9ua.dk maj 2012

Vi kan svare på dine spørgsmål om:

? valg af videregående uddannelse

? jobmuligheder og beskæftigelse

? adgangskrav og optagelsesregler

? ansøgning

? faglig supplering af din eksamen

? efter- og videreuddannelse

? økonomi under uddannelse

Vil du også videre?

Spørg Studievalg

KVOTE 1: 5. juli kl. 12.00

www.studievalg.dk– find din studievalgsvejleder

11ua.dk maj 201210 ua.dkmaj 2012

De naturvidenskabelige uddannelser påSyddansk Universitet har været igennemen større omlægning. Målet har været atskabe tidssvarende og sammenhængendeuddannelser til vores kommende stude-rende under temaet ”Uddannelse, vi erstolte af”. Uddannelser, som også kan leveop til målsætningerne om at tiltrække flerestuderende til naturvidenskaberne og ud-danne en markant større procentdel af ung-domsårgangene.

Og de ER stolte af deres nye Førsteår: Resultatet er en ambitiøs model for uddannel-ser, hvor både undervisningens indhold ogform nytænkes, så den studerende gennem ak-tiv deltagelse i undervisningen vil opleve atvære en del af den naturvidenskabelige praksis, herundersom den udmønter sig i den naturvidenskabelige forskningved SDU.

Førsteåret på optagelsesområdet Naturvidenskab iOdense er fælles for uddannelserne i Anvendt matematik,Biomedicin, Biokemi og molekylærbiologi, Fysik, Kemi, Na-nobioscience og Matematik. Førsteåret på optagelsesområ-derne i Datalogi, Biologi og Farmaci er også nytænkt isamme baner.

Førsteåret giver den studerende grundlæggende videnom det valgte studium. Og samtidig er der fokus på fagetssamspil med de øvrige naturvidenskabelige discipliner. Denmoderne naturvidenskab udvikler sig i krydsfelterne mel-lem de traditionelle naturvidenskabelige fag, så uanset omman som kandidat vil have en karriere som forsker eller ierhvervslivet, så bliver det stadig vigtigere at have videnbåde om faget selv og dets relationer til de øvrige naturvi-denskabelige fag.

Fag, forskning og fællesskabProdekan for Uddannelse på Det Naturvidenskabelige

Fakultet, Claus Michelsen, fortæller: »Under overskriften”Uddannelse, vi er stolte af” har vi udviklet vores uddannel-

ser, så vi nationalt og internatonalt bliverkendt for at være et attraktivt undervisnings-miljø. Den studerende vil få et sammenhæn-gende studieforløb med stor vægt lagt påhans eller hendes eget engagement og akti-vitet gennem uddannelsen.

Vi har især arbejdet med nye undervis-ningsformer, hvor både erkendelse og an-vendelse bringes frem, og hvor de enkelteelementer i uddannelsens forskellige disci-pliner indbyrdes belyser og perspektivererhinanden.

Vores mål er, at de studerende bliverklædt bedst muligt på til at klare morgen-dagens naturvidenskabelige udfordringer

med integrerede kompetencer på højt niveau både hvad an-går det faglige, det tværfaglige og det samarbejdsmæssige«.

Den største ændring i forhold til tidligere er de kom-mende studerendes Førsteår, som har overskriften Fag,Forskning og Fællesskab. Fag står for, at den studerende ica. 60% af undervisningen beskæftiger sig med sit valgtefag, og at der i de sidste 40% fokuseres på fagets relationertil de øvrige naturvidenskabelige fag. Forskning er mulig-heden for at komme tæt på forskningen i løbet af det førstestudieår, blandt andet ved at den studerende skal afslutteåret med et miniforskningsprojekt. Fællesskab står forsammenhængen mellem faglige aktiviteter og det fagligefællesskab, sociale aktiviteter og et godt studiemiljø.

Ændringen af første studieår betyder, at alle studieret-ninger understøtter den specifikke faglige identitet fra ud-dannelsens begyndelse, samtidig med at kurserne indgårmeningsfuldt i det samlede forløb.

Ikke alt forandres i det nye førsteår, vigtige mulighederbibeholdes: For eksempel vil det stadig være muligt frit atskifte studieretning frem til jul, hvor den studerende skaltræffe endelig beslutning om valg af studieretning. På denmåde er det muligt for den studerende at træffe sit valg udfra den viden, han eller hun oparbejder i løbet af det førstehalve år.

En omfattende proces med flere målProcessen med at omlægge vores uddannelser har væretlang, grundig og omfattende. Den blev skudt i gang, fordidet er tvingende nødvendigt for samfundet at tiltrækkestuderende og hjælpe dem igennem deres studieforløb påmere meningsgivende og tidssvarende måder. Den samledevision og fælles grundlag blev til på et flerdages seminarmed repræsentanter fra stort set alle grupper, der har en le-vende interesse for vores uddannelser: undervisere, uddan-nelsesudviklere, ledere, administratorer, kommende stude-rende, erhvervslivet, gymnasielærere og studerende selv.Allerede for de nye studerende i 2011 kunne dette fællesgrundlag mærkes i form af en rammesættende studiestartmed fokus på faglighed fra første dag og oprettelsen og un-derstøttelsen af studiegrupper som ramme for de merestudenterstyrede faglige aktiviteter.

I forbindelse med udviklingsforløbet har Prodekanennedsat et ekspertpanel bestående af gymnasierektorer, pro-fessorer og konsulenter fra ind- og udland med erfaringmed udvikling af naturvidenskabelige uddannelser. Panelethar belyst forskellige aspekter ved omlægningen af det før-ste studieår.

Med baggrund i det fælles grundlag og ekspertpaneletskvalificerende input er Det nye Førsteår bygget op om firebærende principper:

det enkelte fag og dets relationer til de øvrige fag skalvære tydelig

faglig og rammesættende studiestartstudenteraktiverende undervisning gennem deltagelse i

den videnskabelige praksis, evaluering (eksamen) som en integreret del af undervis-

ningen.Et centralt mål for omlægningen af vores uddannelser er

flere og mere veluddannede kandidater rustet til morgen-dagens udfordringer inden for naturvidenskaben. Et afledtmål er mindre frafald og gennemførsel på normeret tid.

Tiden må vise, om de når i mål både på den ene og denanden måde. Men de er både fortrøstningsfulde og stolte.

NATURVIDENSKAB

Uddannelsemed omtanke

Vores mål er, at

de studerende

bliver klædt

bedst muligt på

til at klare

morgendagens

udfordringer

NATURVIDENSKAB

Uddannelsemed omtanke

I over et år har Det NaturvidenskabeligeFakultet på Syddansk Universitet arbejdetpå at forbedre de naturvidenskabeligeuddannelser. Det har bl.a. udmøntet sig iet nyt førsteår og en ny studiestart, somskal gøre overgangen fra gymnasium tilstudium meningsfuld og motiverende forde kommende studerende

11ua.dk maj 201210 ua.dkmaj 2012

De naturvidenskabelige uddannelser påSyddansk Universitet har været igennemen større omlægning. Målet har været atskabe tidssvarende og sammenhængendeuddannelser til vores kommende stude-rende under temaet ”Uddannelse, vi erstolte af”. Uddannelser, som også kan leveop til målsætningerne om at tiltrække flerestuderende til naturvidenskaberne og ud-danne en markant større procentdel af ung-domsårgangene.

Og de ER stolte af deres nye Førsteår: Resultatet er en ambitiøs model for uddannel-ser, hvor både undervisningens indhold ogform nytænkes, så den studerende gennem ak-tiv deltagelse i undervisningen vil opleve atvære en del af den naturvidenskabelige praksis, herundersom den udmønter sig i den naturvidenskabelige forskningved SDU.

Førsteåret på optagelsesområdet Naturvidenskab iOdense er fælles for uddannelserne i Anvendt matematik,Biomedicin, Biokemi og molekylærbiologi, Fysik, Kemi, Na-nobioscience og Matematik. Førsteåret på optagelsesområ-derne i Datalogi, Biologi og Farmaci er også nytænkt isamme baner.

Førsteåret giver den studerende grundlæggende videnom det valgte studium. Og samtidig er der fokus på fagetssamspil med de øvrige naturvidenskabelige discipliner. Denmoderne naturvidenskab udvikler sig i krydsfelterne mel-lem de traditionelle naturvidenskabelige fag, så uanset omman som kandidat vil have en karriere som forsker eller ierhvervslivet, så bliver det stadig vigtigere at have videnbåde om faget selv og dets relationer til de øvrige naturvi-denskabelige fag.

Fag, forskning og fællesskabProdekan for Uddannelse på Det Naturvidenskabelige

Fakultet, Claus Michelsen, fortæller: »Under overskriften”Uddannelse, vi er stolte af” har vi udviklet vores uddannel-

ser, så vi nationalt og internatonalt bliverkendt for at være et attraktivt undervisnings-miljø. Den studerende vil få et sammenhæn-gende studieforløb med stor vægt lagt påhans eller hendes eget engagement og akti-vitet gennem uddannelsen.

Vi har især arbejdet med nye undervis-ningsformer, hvor både erkendelse og an-vendelse bringes frem, og hvor de enkelteelementer i uddannelsens forskellige disci-pliner indbyrdes belyser og perspektivererhinanden.

Vores mål er, at de studerende bliverklædt bedst muligt på til at klare morgen-dagens naturvidenskabelige udfordringer

med integrerede kompetencer på højt niveau både hvad an-går det faglige, det tværfaglige og det samarbejdsmæssige«.

Den største ændring i forhold til tidligere er de kom-mende studerendes Førsteår, som har overskriften Fag,Forskning og Fællesskab. Fag står for, at den studerende ica. 60% af undervisningen beskæftiger sig med sit valgtefag, og at der i de sidste 40% fokuseres på fagets relationertil de øvrige naturvidenskabelige fag. Forskning er mulig-heden for at komme tæt på forskningen i løbet af det førstestudieår, blandt andet ved at den studerende skal afslutteåret med et miniforskningsprojekt. Fællesskab står forsammenhængen mellem faglige aktiviteter og det fagligefællesskab, sociale aktiviteter og et godt studiemiljø.

Ændringen af første studieår betyder, at alle studieret-ninger understøtter den specifikke faglige identitet fra ud-dannelsens begyndelse, samtidig med at kurserne indgårmeningsfuldt i det samlede forløb.

Ikke alt forandres i det nye førsteår, vigtige mulighederbibeholdes: For eksempel vil det stadig være muligt frit atskifte studieretning frem til jul, hvor den studerende skaltræffe endelig beslutning om valg af studieretning. På denmåde er det muligt for den studerende at træffe sit valg udfra den viden, han eller hun oparbejder i løbet af det førstehalve år.

En omfattende proces med flere målProcessen med at omlægge vores uddannelser har væretlang, grundig og omfattende. Den blev skudt i gang, fordidet er tvingende nødvendigt for samfundet at tiltrækkestuderende og hjælpe dem igennem deres studieforløb påmere meningsgivende og tidssvarende måder. Den samledevision og fælles grundlag blev til på et flerdages seminarmed repræsentanter fra stort set alle grupper, der har en le-vende interesse for vores uddannelser: undervisere, uddan-nelsesudviklere, ledere, administratorer, kommende stude-rende, erhvervslivet, gymnasielærere og studerende selv.Allerede for de nye studerende i 2011 kunne dette fællesgrundlag mærkes i form af en rammesættende studiestartmed fokus på faglighed fra første dag og oprettelsen og un-derstøttelsen af studiegrupper som ramme for de merestudenterstyrede faglige aktiviteter.

I forbindelse med udviklingsforløbet har Prodekanennedsat et ekspertpanel bestående af gymnasierektorer, pro-fessorer og konsulenter fra ind- og udland med erfaringmed udvikling af naturvidenskabelige uddannelser. Panelethar belyst forskellige aspekter ved omlægningen af det før-ste studieår.

Med baggrund i det fælles grundlag og ekspertpaneletskvalificerende input er Det nye Førsteår bygget op om firebærende principper:

det enkelte fag og dets relationer til de øvrige fag skalvære tydelig

faglig og rammesættende studiestartstudenteraktiverende undervisning gennem deltagelse i

den videnskabelige praksis, evaluering (eksamen) som en integreret del af undervis-

ningen.Et centralt mål for omlægningen af vores uddannelser er

flere og mere veluddannede kandidater rustet til morgen-dagens udfordringer inden for naturvidenskaben. Et afledtmål er mindre frafald og gennemførsel på normeret tid.

Tiden må vise, om de når i mål både på den ene og denanden måde. Men de er både fortrøstningsfulde og stolte.

NATURVIDENSKAB

Uddannelsemed omtanke

Vores mål er, at

de studerende

bliver klædt

bedst muligt på

til at klare

morgendagens

udfordringer

NATURVIDENSKAB

Uddannelsemed omtanke

I over et år har Det NaturvidenskabeligeFakultet på Syddansk Universitet arbejdetpå at forbedre de naturvidenskabeligeuddannelser. Det har bl.a. udmøntet sig iet nyt førsteår og en ny studiestart, somskal gøre overgangen fra gymnasium tilstudium meningsfuld og motiverende forde kommende studerende

12 ua.dkmaj 2012

Det er ingeniører, som regner på, hvordan et fornuftigt tra-fik- og transportsystem skal sammensættes, fordi ingeniø-rer netop uddannes til at forstå og beherske den teknologiog de fysiske og matematiske beregninger, der er nødven-dige for at beslutte hvilke broer, metroer og veje, der skalbygges eller udvides. På diplomingeniørstudiet i Trafik ogTransport på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har ad-gangskravene da også traditionelt været Matematik A +Fysik C, men for nylig skete en mindre sensation, da det forførste gang blev muligt at komme ind på et ingeniørstu-dium med Matamatik A + Samfundsfag A.

Tværfaglig transportuddannelseBenedikte Munch Myrhøj kom til DTU Transport med enuddannelse fra CBS i bagagen. Hun ville gerne beskæftigesig med et område, hvor konkrete projekter kunne kombi-neres med samfundsfaglig teori, og hun forklarer: »Trafikog transport er ikke så langt fra mine fag på CBS, som man

umiddelbart skulle tro. Jeg mener, at de samfundsviden-skabelige evner og interesser er lige så vigtige som matema-tisk forståelse i de fleste ingeniørprojekter inden fortransportsektoren. Det var noget af det, jeg faldt for veduddannelsen. Man sidder med en masse matematiske mo-deller og udfører mange beregninger, men transportinge-niøren får også lov til at lægge samfundsanalyser ovenpå,og kommer på den måde hele vejen rundt om de store projekter«.

Transport og mobilitet er afgørende for samfundets dy-namik og vækst, også når det gælder sociale, psykologiske,økonomiske og politiske forhold. Det er baggrunden for, atdet fra DTU’s og Undervisningsministeriets side er blevetvurderet, at der fremover også bliver behov for ingeniører,som kan vurdere transportens mange forskellige betydnin-ger samtidig, når nye projekter skal sættes i gang. Hvor oghvordan, samfundet får mest mulig gavn af nye metroer ogmotorveje, handler naturligvis om meget mere end mate-

INGENIØR

Ingeniøruddannelsemed samfundsfokusBetalingsring, forsinkelser, rejsekort, IC4-tog, benzinpriser, og nye broer over FemernBælt og Kattegat. Sprængfarlige temaer med store samfundsmæssige konsekvenserdukker konstant op, når millioner af mennesker hver dag skal transporteres til og fraarbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter. Samtidig skal enormemængder af varer og gods flyttes rundt, og det skal alt sammen foregå hurtigt, sikkert,effektivt og helst med mindst mulig miljøbelastning

matik og teknik. Derfor har DTU åbnet dørene for kom-mende studerende, som er interesserede i transportsekto-rens tværfaglige muligheder, og i at undersøge hvordanteknologien kan benyttes til at skabe social og miljømæssigudvikling.

Undervisere fra transportsektorenAt diplomingeniøruddannelsen i trafik og transport harfokus på samfundsnytten understreges af de deltagendeundervisere. På de fleste fag undervises både af universite-tets egne forskere og af en række eksterne konsulenter. De studerende lovpriser denne kombination i de forskelligeevalueringer, og Benedikte Munch Myrhøj siger videre:

»Det er en stor fordel, at vi har så mange eksterne eks-perter fra kommuner, regioner og rådgivningsfirmaer. Det er dem, som ved, hvilke muligheder ingeniørernesplanlægning giver for lokalområder og for befolkningen. I studieforløbet besøger du en række af disse kommuner,anlægsprojekter og rådgivere, så du får et førstehåndsind-tryk af, hvordan teori og teknologi i praksis bliver omsat tilet moderne transportsystem. Du får også selv chancen forat udforme virkelige transportprojekter, og det nære sam-

arbejde med transportsektoren betyder, at vi som stude-rende har adgang til både relevante studiejobs og virkelig-hedsnære projektopgaver«.

Uddannelse med jobgarantiMange studerende finder deres første arbejde i samme virk-somhed, hvor de har skrevet projektopgave, og virksomhe-derne er begejstrede for muligheden for at rekrutteremedarbejdere, som på forhånd kender arbejdsstedet. Destuderende får til gengæld lejlighed til at undersøge, hvorde virkeligt spændende jobmuligheder venter, og det er enstor fordel i en sektor med nærmest uendelige muligheder.

Der investeres astronomiske summer til nye trafikpro-jekter,og ingeniører fra DTU’s studielinje i Trafik og Trans-port er særdeles eftertragtede. Nyuddannede ingeniørertilbydes både tekniske udfordringer, internationalt samar-bejde, oplevelsesøkonomi, personlig udvikling og livslangekarrieremuligheder.

Nogle af de kommende store projekter er blandt andeten ny fast forbindelse over Kattegat, et nyt system til vejaf-gifter, nyt signalsystem til jernbanen (ERTMS), Metro City-ring i København, Femernforbindelsen til Tyskland og en

ny jernbane mellem København og Ringsted. Internationalter perspektiverne endnu større, og mens flere ingeniørom-råder i disse år for første gang oplever arbejdsløshed, stårtransportingeniørerne i den helt omvendte situation.

Der uddannes slet ikke ingeniører i et omfang, der kanfølge med efterspørgslen. Alene indførelsen af det nye sig-nalsystem ERTMS i EU medfører behov for 10-20.000 inge-niører! Der bliver brug for nye spor, nye førerløse tog, nyesignaler, nye stationer, nye kørestrømsanlæg og ny tekno-logi, der kan binde infrastruktur og planlægning sammentil et velfungerende system, og det er ingeniører, som skalgøre alt dette muligt.

Af: Carsten Broder Hansen, videnskabsjournalist og fotograf

13ua.dk maj 2012

14 ua.dkmaj 2012

Det var 8. år i træk, at der landet over blev afholdt Forskningens Døgn for at vække danskernes interesse forforskning. Formidlingsdagene blev skudt i gang torsdagden 19. april ved et arrangement i Festsalen på KøbenhavnsUniversitet, hvor uddannelsesminister Morten Østergaardog rektor Ralf Hemmingsen var værter. KronprinsesseMary overrakte traditionen tro Forskningskommunika-tionsprisen til en forsker, der har gjort en særlig indsats forat formidle sin forskning.

»I år har vi, i samarbejde med Københavns Kommune,flyttet det velkendte forskertorv fra Rådhuspladsen til Frue

Kæmpeblæksprutter, mystiske bjørnedyr og enhær af supersociale myrer. Det var nogle af deskabninger, børn og voksne kunne møde, daKøbenhavns Universitet den 19. og 20. aprilomdannede Frue Plads til torveplads med

boder og et væld af aktiviteter. Anledningen varUddannel ses ministeriets landsdækkende

viden skabs festival, Forskningens Døgn

FORSKNING

FORSKNINGENS DØGN INDTOG KØBENHAVNS UNIVERSITET

FORSKNING

FORSKNINGENS DØGN INDTOG KØBENHAVNS UNIVERSITET

15ua.dk maj 2012

LØS JORDENS UDFORDRINGEROG RUMMETS MYSTERIERGeofysik og Rumteknologi er en ny tværfaglig civilingeniøruddannelse på Danmarks Tekniske Universitet, som kombinerer naturvidenskabelig forskning og moderne teknologi inden for områderne jordens fysik og ressourcer, udforskning af rummet, miljø- og klimaovervågning samt kortlægning og navigation.

Uddannelsen har fokus på udvikling, design og anvendelse af teknologiske løsninger til overvågning og udforskning af Jorden (fx energiressourcer, klima, miljø og GPS) og rummet (fx big bang, sorte huller og satellitters fysiske miljø).

Du kan læse meget mere om uddannelsen på www.space.dtu.dk/Georum.

Plads for at skabe endnu større tilknytning til universitetet.Efter den officielle åbning vil H.K.H. Kronprinsesse Maryblive guidet rundt på Forskertorvet, hvor vi inviterer alle til at tage et kig ind i forskningens verden«, siger kom-munikationsmedarbejder Mette Rousøe fra KøbenhavnsUniversitet.

Forskning på pladsenFra Forskertorvet kunne de besøgende, sammen med for-skere fra Øresundsakvariet, for eksempel dykke ned i demangeartede livsformer i Øresund og Kattegat eller tagemed på en rejse 500 millioner år tilbage i tiden og møde desagnomspundne og gådefulde kæmpeblæksprutter, der vardet altdominerende rovdyr i datidens have. Man kunneogså undersøge, hvordan supersociale myrers samarbejder,og blive klogere på malaria og vacciner. Gæsterne kunneogså få indblik i, at transformers, der tilpasser sig deresomgivelser efter forgodtbefindende, ikke er helt så megetscience fiction endda…

I anledning af det danske EU-formandskab kunne tor-vets besøgende også kigge forbi debatteltet ‘Fremtiden EU-ropa’ - og undervejs snuppe sig en smagsprøve fra detnordiske hverdagskøkken.

Forskertorvet var et samarbejde mellem KøbenhavnsUniversitet og Københavns Kommune, som også bidrogmed en række faglige aktiviteter.

Noget man brænder forBlandt de naturvidenskabsstuderende, som fortalte om deres fag på Frue Plads iKøbenhavn, kunne de mange interesserede fremmødte møde Cathrine Albrektsen,som studerer teknisk biomedicin på DTU og Rasmus Skov Olesen, som har valgtgeografi på Københavns Universitet

Cathrine og Rasmus er fælles om at brænde for netopderes fag og for at formidle, hvaddet handler om. Til gen-gæld er deres drømmeom fremtiden ensmule forskellige.

Mens Cathrine,23 overvejer, omhun en gang skalgå forskervejen,drømmer Rasmusom det private er-hvervsliv. Og beggedele er i høj grad mu-lige, hvis man besluttersig for de naturvidenska-belige fag, fortæller de to stude-rende.

»Jeg interesserer mig for livsstil og sundhed –og det er spændende at lave en masse forsøg«,siger Cathrine. »Min gruppe har arbejdet lidt meddiabetes, hvilket, jeg synes, er meget interessant og joogså et af de felter, man kan forske indenfor«.

Cathrine forstår godt, at nogle fravælger naturviden-skaben på grund af fx hardcore matematik og fysik. Menman skal tænke længere frem, mener hun.

»De fag er også svære for mig, men de skal overstås ,og såkan man tage de fag man brænder for«.

Alt mellem himmel og jordFor Rasmus, 24, var kombinationen af natur og sam-

fundsfag noget af det der tiltrak ham ved geografien. »Geografien favner alt mellem himmel og jord og

derfor også mange forskellige interesser. Jeg synes,det er et spændende fag, hvor man

kan opleve verden og få en bredforståelse for naturen og sam-

fundet«.I dag bliver der talt

meget om nyuddannedearbejdsløse akademi-kere. Men Cathrinefrygter ikke umiddel-bart fremtiden, når hun

engang er færdig.»Der er en fremtid in-

denfor det naturvidenska-belige. Det er nok noget af det

mest sikre at vælge som uddan-nelse lige nu. På min uddannelse tager

de heller ikke flere ind end der er brug for«, fastslår hun.

Peder Schjødt, technology manager hos Munin Spot Tech-nologi, er klar i spyttet, når han skal give sit bud på, hvadder i fremtiden bliver afgørende for firmaets overlevelse ogsucces: »Vi skal kunne agere globalt. Vi kan ikke overleve,hvis vi kun er på det danske marked.«

16 ua.dkmaj 2012

Messen præsenterer undervisnings-, vejlednings- bo- og ungdomsuddannelsestilbud inden for

specialområdet. Efter 3 succesfulde år i Roskilde, kommer Danmarks største uddannelsesmesse

med fokus på unge med særlige behov nu til KOLDING og SILKEBORG.

I 2011 havde flere end 80 uddannelsesinstitutioner og organisationer valgt at stille op i

Roskilde og 3.200 unge, forældre, lærere, vejledere og sagsbehandlere besøgte messen

og fik inspiration til deres fremtid.

Evalueringer fra både udstillere og besøgende har været overordentligt positive, og vi er virkelig

glade for nu også at kunne præsentere Ud i Fremtiden i Jylland.

BesøgsmålgruppeElever, lærere, forældre, pårørende, vejledere, sagsbehandlere og andre professionelle inden for

udskolings-, vejlednings-, beslutnings- og uddannelses-specialområdet.

For information og standpriser, kontakt:

UDDANNELSESAVISENv/Forlaget KSI A/SFændediget 1A, 4600 KøgeTlf. 56 27 64 44

Kontaktpersoner:Jacob Porse, jacob@ua.dkHeidi Franke, heidi@ua.dk

www.udifremtiden.dk

Arrangeres af

DELTAG MED

EN STAND

5. & 6. SEPTEMBER 2012

Bramdrupdam Hallerne

KoldingKolding12. & 13. SEPTEMBER 2012

ARENA MIDT Kjellerup

SilkeborgSilkeborg

19. & 20. SEPTEMBER 2012

Roskilde Kongres- & Idrætscenter

RoskildeRoskilde

DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – NU OGSÅ I JYLLAND 20122012

ROSKILDE:UDSOLGT! – kontakt os for at komme på venteliste

Munin Spot Technology er en nyetableretvirksomhed i Horsens. De tre ejere harudviklet The Spot – et ’tracking device’, der gør det muligt at genfinde stjålnegenstande i hele verden. For at få hjælp tilat lave markedsanalyser i bl.a. Rumænien,på Filippinerne og i Kenya kontaktede deVIA University College i Horsens og endtemed at få ti studerende fra syv forskelligelande som praktikanter

»Det var lidt overvældende pludselig at stå med ti praktikanter. Men vi ræsonnerede, at det ikke ville være sværere at integrere ti praktikanter endtre. Og praktikanterne havde netop dekvalifikationer, vi var på udkig efter«,siger Peter Schjødt

PRAKTIK

Virksomhed fik ti praktikanter– fra syv forskellige lande

Udviklingen af The Spot er sket i Dan-mark, og de første eksemplarer er blevetproduceret i Tyskland. Men bliver TheSpot den succes, som Munin håber på,kommer produktionen til at ske i Kina. Og det er et meget typisk mønster menerPeder Schjødt: »I Danmark og Europa er vigode til at udvikle og tænke nyt. Men skal vi producere ’elektronik’ i større antal, er detfor dyrt at gøre det i Europa, så skal vi gøredet i Kina eller et andet sted i østen.«

På tværs af grænserLigesom The Spot kan følge varer/genstandepå tværs af grænser, skal Munin også arbejdepå tværs af grænser for at afsætte deres pro-dukt.

Det manglede de kvalificeret hjælp til, såde tog kontakt til Louise Skjoldager fra Career Service Center (der formidler kontakt mellem studerende og virksomheder i erhvervslivet) på VIA Cam-pus Horsens for at høre, om hun kunne hjælpe dem medat finde nogle dygtige praktikanter. Det kunne hun – hunfandt nemlig ti fra syv forskellige lande. Og selvom Muninegentlig ’bare’ var på udkig efter tre praktikanter, startedede alle ti i august/september 2011 og blev hos Munin tiljanuar 2012.

Peder Schjødt: »Det var lidt overvældende pludselig atstå med ti praktikanter. Men vi ræsonnerede, at det ikkeville være sværere at integrere ti praktikanter end tre. Ogpraktikanterne havde netop de kvalifikationer vi var påudkig efter. Vores praktikanter skulle nemlig kunne begåsig bredt og agere i forhold til omstændighederne og væreklar til at ændre strategi. For det eneste vi kan forudsigeom fremtiden er, at den er foranderlig.«

Konkret og operativt samarbejde skaber arbejdeMunins ti praktikanter har arbejdet med markedsanalyser iforskellige lande for at kortlægge, om der er afsætningsmu-ligheder for The Spot.

Praktikanternes markedsanalyser skulle give et bud påhvor stort potentialet der er i landene, hvem der er konkur-renter, hvordan man kan komme ind på markedet og hvemder skal være distributører. Det er kon-kret og operativt.Og det er netop i konkrete operative samarbejder med er-hvervslivet, at de studerende kvalificerer sig til at blivekommende ansatte.

Det er et samarbejde, der er kommet begge parter tilgode. Munin har fået udviklet en række markedsanalyser,og de får også mulighed for at vurdere hvem af praktikan-terne, der passer bedst ind i organisationen.

Praktikanterne får omvendt mulighed for at prøve kræf-ter med det private erhvervsliv og får nogle vigtige erfarin-ger med, hvordan man bl.a. arbejder med markedsanalyseri praksis. Det er en vinder for alle parter.

Stor oplevelseAlem Zolj var én af de ti praktikanter hosMunin. Han studerer på Global Business Engi-neering-uddannelsen og var i praktik på sitsyvende semester. Det gav ham mange godeerfaringer: »Det var en stor oplevelse at ar-bejde så tæt sammen med de andre prakti-kanter, for vi var meget forskellige. Vi havdebåde forskellige kulturelle baggrunde, ogkom fra forskellige uddannelser. Men detvar egentlig en fordel, for vi kunne lære hin-anden en masse, og vi brugte hinandenmeget. Samtidig fik jeg brug for den teori,jeg har lært om, hvordan mennesker fraforskellige kulturer kan arbejde sammen,og det var jo sjovt at prøve teorien af ipraksis.«

Friheden i arbejdet og muligheden for at påvirke forret-ningsgangene var også noget af det Alem var glad for i sitpraktikforløb: »Munin er en lille virksomhed og en megetorganisk organisation, så vi havde mulighed for at påvirkemange ting, hvis vi fik gode ideer. Og vi arbejdede jo tætsammen med ejerne, så der blev taget hurtige beslutninger,og det var en stor oplevelse, at man helt konkret kunnevære med til at ændre ting.«

Praktikanter bliver ansat fra sommerMunin havde fra start haft et mål om, at de ville ansætte eneller flere af praktikanterne, når de havde færdiggjort deresuddannelse. Og som det ser ud nu, primo marts 2012, bliver to af praktikanterne ansat til sommer (efter endt eksamen) til at arbejde på det rumænske marked og en afpraktikanterne, bliver ansvarlig for markederne i Kenya ogTanzania, med base fra Kenya.

17ua.dk maj 2012

Hvem er vi?

Novozymes er en dynamisk og uformel

arbejdsplads, hvor du hurtigt får ansvar.

Vi beskæf-

tiger over 5.500 medarbejdere på ver-

densplan og er markedsleder inden for

bl.a. enzymer.

Novozymes skaber fremtidens løsninger,

der forbedrer vores kunders forretning

og skåner naturen og miljøet. Vi kan

f.eks. hjælpe med at lave biobenzin ud af

halm og antibiotika ud af små svampe.

Vi kalder det bio-innovation.

Hvad kan vi tilbyde?

Du kan blive en del af vores elevgruppe

inden for laborant-, proces-, admini-

strations- eller økonomiområdet og få

en afvekslende uddannelse med udvik-

lingsmuligheder, elev aktiviteter og god

elevløn.

Tjek www.novozymes.com/trainees

for info om elevuddannelserne og inter-

view med elever.

Gør fremtiden til din arbejdsplads – bliv elev hos Novozymes

Glostrup HospitalØkonomi- og Planlægningsafdelingen

Vi søger 1 assistentelev (offentlig administration) pr. 1. september 2012. Du vil blive uddannet i Økonomi- og Planlægningsafdelingen. I uddannelsen er desuden indlagt et 3 mdr. ophold i Driftsafdelingens sekretariat. Økonomi- og Planlægningsafdelingen samt Driftsaf-delingen er servicefunktioner for hospitalets øvrige afdelinger og har derfor en stor kontaktflade i huset til både ledere, mellemledere og øvrige medarbejdere. Er du glad for tal, og ønsker du dig en spændende og alsidig hverdag, så gå ind på www.glostruphospital.dk/menu/job+og+uddannelse/job/ og læs hele stillings-opslaget under jobnummer rh12702. Ansøgningsfrist: Mandag den 21. maj 2012 kl. 12.

AssistentelevVi tilbyder dig en uddannelse som assistent

Det var en stor

oplevelse at

arbejde så tæt

sammen med de

andre prakti-

kanter, for vi var

meget forskel-

lige. Men det var

egentlig en fordel

18 ua.dkmaj 2012

© Rigspolitiets Rekruttering 2011 · SAKS FILM | SAKS & CO - saks.dk

Mød os påUDDANNELSE UDEN GRÆNSER

- og hør mere om krav, prøver og uddannelsen.

BioTek-eleverne på Bagsværd Kostskole & Gymnasium skil-ler sig ud ved at være de første i Danmark, der er optaget påen femårig BioTek-uddannelse, der stiller skarpt på biotek-nologi og talentudvikling. Der er tale om ambitiøse elever,der er fuldt ud klar over, at de med BioTek-uddannelsengiver sig selv en mulighed for at nå langt i uddannelsessyste-met:

»Vi har allerede lært rigtig meget, og det er utroligt spæn-dende. Når vi først har lært om teori, bruger vi den i praksis.Vi har haft langt flere naturvidenskabelige forsøg end nor-

malt, og vi satser på, at det vil give os en fordel rent fagligt,når vi går ud af gymnasiet og skal videre på universitetet«,fortæller 1. BioTek-elev Thea Edith Kongsted. Selvom 1. Bio-Tek- eleverne er enige om, at det kræver en større faglighedfor at kunne følge med på BioTek-uddannelsen, mener ele-verne alligevel ikke, at undervisningsmængden er for stor:

»Arbejdspresset er ikke for stressende, men da vi startede,havde de andre 8. klasser nok en fordom om, at vi var totalenørder. Men faktisk er lektiemængden ikke så forskellig fraandre 8. klasser, men fagligheden er højere i de naturviden-

Fakta om BioTek• Involverer fagene biologi, kemi, fysik,

matematik og engelsk

• Har fokus på kreativitet og eksperimenter

• Inddrager gymnasiepensum fra uddannelsesstart

• Indebærer undervisning af såvel grund- oggymnasielæ rere de to første år af uddannelsen

• Har mentorer fra DTU System Biologi tilknyttetsom mentorer og inspiratorer for 1. BioTek

FEM-ÅRIGT GYMNASIUM

Motivation er drivkraften for ungdommens bioteknikereFireogtyve af fremti dens bioteknikere går på Bagsværd Kostskole & Gymnasium. Her er de i fuld gang med at gennemføre det første år af en femårig gym nasie-uddannelse fra 8. klasse til 3.g med fokus på naturvidenskab. Og ved udsigten til atud mærke sig er de unge elever drevet af ambi tioner og målrettethed

skabelige fag«, supplerer1. BioTek-elev, Julie BangMikkelsen. Dette er i trådmed Bagsværd Kostskole& Gymnasiums målsæt-ning om at satse på elever-nes forskellige talenter:

»Her på skolen fokuse-rer vi på den enkelte elevstalent. Inden for naturvi-denskabe, har vi ikke barestolte traditioner i Dan-mark, vi leverer også videnpå verdensplan. Derfor harvi lavet et reservat for de ele-ver, der har en særlig interesse for naturvidenskab. Vi vil givedem muligheden for at fyre den af«, forklarer Jimmy BurnettNielsen, rektor på Bagsværd Kostskole & Gymnasium.

Undervisning og interesser forenesOg »fyre den af» er netop, hvad 1. BioTeks piger og drengegør, for det har været et lærerigt og travlt første år ikkemindst fagligt, men også socialt: »Det første år er gået megethurtigt specielt socialt, fordi vi alle sammen har fælles inter-esser. Eksempelvis snakker vi meget om undervisningen, ogde emner vi beskæftiger os med i fysik, kemi og biologi i pau-serne. På den måde hænger vores faglighed og interessersammen«, lyder det fra Thea Edith Kongsted.

Denne opfattelse deles af gymnasielærer Kirsten Thøger-sen, der underviser 1. BioTek i bioteknologi. Kirsten Thøger-sen beskriver 1. BioTek som en meget homogen klasse, dergodt kan lide at eksperimentere og tænke logisk:

»Netop ved at undervise eleverne fra 8. klassetrin, får vi ilærerteamet en langt større mulighed for at præge eleverne iforhold til naturvidenskabelig tankegang og metode. De erallerede nået langt fagligt, hvilket giver tid og plads til enmere selvstændig og kreativ tilgang til stoffet. På sigt vil detgive dem et forspring, når de engang påbegynder en univer-sitetsuddannelse, og for mig som gymnasielærer er det dej-ligt og sjovt at arbejde med elever, der er så videbegærlige«.

Læring er oplevelse1. BioTeks lærerteam er opmærksom på, at eleverne fortsatskal udfordres fagligt: »Vi giver eleverne nogle fagligt udfor-drende oplevelser dels gennem udførelsen af rigtig mangeforsøg, dels gennem ekskursioner og aktiviteter ud af huset,gerne i samarbejde med erhvervsvirksomheder, hvor formå-let er at lave en anderledes og virkelighedsnær undervisning,der kobler teori og praksis. Læring er oplevelse, og i lærertea-met arbejder vi aktivt med naturvidenskab som et kreativtfag«, fortæller Kirsten Thøgersen. Og det er eleverne til-fredse med, for som Morten Bjørn Mikkelsen, elev i 1. Bio-Tek fastslår:

»Det er dejligt, at vi har haft så mange forsøg indtil videre,for på den måde får vi lov til at prøve vores viden og evner af.Vi bliver mere og mere selvstændige, og det er rart at mærke«.

Øget faglighed giver afkastMen det er ikke kun inden for de naturvidenskabelige fag, ateleverne yder en ekstra indsats. Ifølge Kirsten Thøgersen ud-mærker de sig også i de øvrige fag. Grunden hertil skal ifølge1. BioTek-elev Julie Bang Mikkelsen findes i den motivation,eleverne hver især medbragte ved studiestart:

»Før vi startede på BK (Bagsværd Kostskole & Gymna-sium red.), lå vi alle meget højt i hver vores klasser, men nuer vi mere på det samme faglige niveau. Der er ikke nogen afde sædvanlige roller, man ofte ser i andre klasser, eller nogender fx ikke gider lave noget. Her er vi lige, og det skaber etdynamisk gruppearbejde og en seriøs undervisning, hvor alledeltager og interesserer sig for undervisningen«.

Det synspunkt deles også af Thea Edith Kongsted: »Jegsøgte BioTek-uddannelsen på Bagsværd Kostskole & Gymna-sium for at blive udfordret fagligt, og det er jeg blevet. Tidli-gere lå jeg højest i min klasse, og nu skal jeg virkelig koncen-trere mig fx i matematik«. Da Kirsten Thøgersen bliver spurgtom en status efter første år, er der ingen tvivl at spore:

»Jamen det er, at eleverne har lært en masse. De er i løbetaf året nået et højt fagligt niveau, og for nogle af emnerne erdet på gymnasieniveau, og der jo immervæk tale om elever,der går i 8.klasse. De er rykket langt både fagligt og meto-disk, længere end jeg havde regnet med. Og det allerbedsteer, at de stadig er lige begejstrede for lære«.

Af Charlotte Mærsk Pank

19ua.dk maj 2012

HVORFOR SKAL DU STUDERE HOS OS? JO, FORDI...

… vi har mange bacheloruddannelser på engelsk, fx Human Rights, International Relations, og Peace and Conflict Studies.

… vi har flere bachelor uddannelser inden for design, fx Grafisk design og Interaktionsdesign.

… du kan tage et semester på udveksling i udlandet.

… på nogle af vores uddannelser kan du komme i praktik i udlandet og få studiepoint for det.

ANSØGNINGSTID: 15. MARTS - 15. APRIL

Joakim læser en bachelor- uddannnelse i produktdesign.

Det er dejligt, at

vi har haft så

mange forsøg ind-

til videre, for på

den måde får vi

lov til at prøve

vores viden og

evner af

Det summer af elever, som myldrer ind i mellem hinandenog de 25 virksomheder, der har stande med på jobdating-eventen hos Århus Købmandsskole, Erhvervsuddannel-serne. Spændte smil, rastløse hænder og konstant retten på

håret fylder Arenaen på skolen. Men det er også nu, detgælder for de 214 hg-elever, som skal finde den elevplads,de ikke blot skal udfylde de næste to år, men som også harbetydning for deres fremtidige jobmuligheder.

DanskSupermarkedfavoritEn af eleverne er 20-årige Henriette Ander-sen, som netop harafsluttet hg.

»Jeg synes, jobdatinger en forrygende ide. Vikan øve os i jobsamtalerog blive klogere på,hvilke muligheder de for-skellige virksomheder til-byder«, siger hun førsamtalerne med COOP,Bestseller, Wagner, Jyskog Dansk Supermarked.

»Favoritten er indkøb-selev hos Danske Super-marked. Der har jegtidligere arbejdet, og dehar gode karrieremulig-heder. Jeg kunne godt semig selv som leder afderes indkøbsafdelingom 10 år«, siger hun.

Efter samtalen med Dansk Supermarked er HenrietteAndersen fuld af sommerfugle i maven:

»Det gik rigtig godt. Jeg fik afleveret elevatortalen ommine kompetencer, som jeg gerne ville, så nu må jeg barevente et par uger«, siger hun og smiler håbefuldt.

Mode og parfume populærtPå den anden side af standene står Camilla Bitsch, perso-nalechef i Salling, og hun er begejstret for jobdating-konceptet:

»Det er en fantastisk måde at møde eleverne på – og såer det effektivt. Vi når 60 samtaler på en enkelt dag, og det hjælper os med at finde de 25 helt rigtige elever. De behøver ikke have ene 12-taller, men de skal ville noget«,siger hun.

Hos Salling er især mode- og parfumeafdelingen popu-lære hos eleverne.

Ikke alle får den udkårneNetop nu mangler 222 elever elevplads på det merkantileområde i Aarhus.

»Det er synd for de unge mennesker, som ikke kan fåplads, når de gerne vil. Den økonomiske situation i detail erselvfølgelig svær, men hvis man har ressourcerne, synes jegogså, man har et ansvar. Vi kan se, at vi kan løfte elevernemeget hurtigt, så de bliver en gevinst for os. Og de elever,vi ikke selv ansætter, får til vores store glæde meget hurtigtbeskæftigelse andre steder«, siger personalechef i Salling,Camilla Bitsch.

Om jobdatingVed jobdating holdt 25 lokale virksomheder 339 praktik-samtaler med i alt 218 elever fra Århus Købmandsskole, Er-hvervsuddannelserne inden for specialerne detail, finans,handel og kontor.

Forud for jobdatingen skrev elever fra 16 klasser ansøg-ninger til de udkårne virksomheder, som efterfølgende ud-valgte elever til samtale.

Bag det årligt tilbagevendende jobdating-koncept stårunderviserne og den såkaldte seniorbande, hvis medlem-mer alle har langvarig tilknytning til Århus Købmandsskoleog det lokale erhvervsliv.

maj 2012

www.gsdanmark.dk

Tjek adgangskrav til de videregående uddannelser på www.ug.dk

GSK / Fagpakke HHX / GIF / HF+

Gymnasial Supplering

Den hurtige, målrettede vej til ønskestudiet

25 virksomheder holdt 339 praktiksamtaler til jobdating på Århus Købmandsskole, Erhvervsuddannelserne.En af dem, Henriette Andersen, var omsværmet nok til at blive indkaldt til fem samtaler. Håbet er, at deresulterer i den eneste ene elevplads

ua.dk

JOBDATING

ERHVERV MØDER ELEVEROG SØD MUSIK OPSTÅR

B

Udgiveradresseretmaskinelmagasinpost

Returneres ved

varig adresseæ

ndring

Forlaget KS

IFæ

nded

iget 1 A, 2.

4600 Køge

42156