Udarbejdet i samarbejde mellem Region Hovedstaden og ... · 2 Et nedsat råd under koncerndirektionen Region Hovedstaden for korte/ mellemlange videregående uddannelser. Rådet er

Udarbejdet i samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland September 2009

Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje i Østdanmark 1

Forord........................................................................................................................................................... 4

Organisation.................................................................................................................................... 7

Oversigt over nedsatte råd vedr. Specialuddannelsen ....................................................................................... 7

Rådene for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, Region Hovedstaden og Region Sjælland (de regionale Specialuddannelsesråd) ........................................................................................................................ 8

Kommissorium for Rådet for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje Region Hovedstaden og Region Sjælland............................................................................................................................................................... 8 Gruppen af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker i Region Hovedstaden og Region Sjælland. ......... 11 Kommissorium for gruppen af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker ................................................ 11

Det østdanske Specialuddannelsesråd i anæstesiologisk sygepleje.................................................................. 12 Det østdanske Specialuddannelsesråds kompetence og opgaver....................................................................... 12

Landsudvalget...................................................................................................................................................... 14

Censorformandskabet......................................................................................................................................... 16

Kliniske uddannelsessteder................................................................................................................................. 17

Beskrivelse af den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerskes kvalifikationer og opgaver.................... 18

Beskrivelse af sekretariatsfunktion for Specialuddannelsen ........................................................................... 18

Beskrivelse af uddannelseskapaciteten i Østdanmark ..................................................................................... 20 Metode til vurdering af uddannelsesbehov........................................................................................................ 20

Koordineret ansøgning i Region Sjælland og i Region Hovedstaden.............................................................. 20

Betalingsprincipper for de fælles uddannelsesaktiviteter................................................................................ 21

Kursistens tilstedeværelse beregnet ud fra fravær til undervisning og ferie ................................................. 23

Tilladeligt fravær i den samlede 2-årige Specialuddannelse............................................................................ 24 Tilladeligt fravær i diverse praktikperioder og i forbindelse med undervisningsaktiviteterne .......................... 25

Kriterier for overførsel af merit......................................................................................................................... 25

Kursisternes skift af uddannelsessted................................................................................................................ 26

Fælles dokumentationsgrundlag for uddannelsen............................................................................................ 27

Den kliniske uddannelse ............................................................................................ 29

Aktiviteter i uddannelsesperioderne.................................................................................................................. 30

Rammeplan for Specialuddannelsen ................................................................................................................. 32

Mål for uddannelsesperioderne.......................................................................................................................... 33


Introduktionsperiode 1: 0 – 3 mdr. .................................................................................................................... 35 Introduktionsperiode 1: 3 - 6 mdr...................................................................................................................... 36 Klinisk periode 2 ............................................................................................................................................... 39 Klinisk periode 3 ............................................................................................................................................... 41 Klinisk periode 4 ............................................................................................................................................... 43 Præhospitalspraktik ........................................................................................................................................... 44 Den kliniske periode i opvågningsafsnittet........................................................................................................ 46 Den kliniske periode på andet hospital.............................................................................................................. 48

Evaluering i den samlede uddannelse................................................................................................................ 49 Indhold og struktur af skriftlige evalueringer (bilag 10) ................................................................................... 51

Klinisk kompetencevurdering ............................................................................................................................ 53

Den teoretiske uddannelse...................................................................................... 56

Den samlede teoretiske uddannelse består af følgende: ................................................................................... 56

Den teoretiske undervisnings indplacering i rammeplanen for Specialuddannelsen.................................... 57 Teoriundervisning i introduktionsperioden ....................................................................................................... 58 Lokalundervisning............................................................................................................................................. 58 Introduktionsteorimodul .................................................................................................................................... 59 Simulationsbaseret undervisning....................................................................................................................... 60 Naturvidenskabeligt modul ............................................................................................................................... 63

Den teoretiske prøve .................................................................................................................................. 65 Humanistisk modul............................................................................................................................................ 68

Humanvidenskabelig opgave .................................................................................................................... 69 Generelle krav til underviserne på det naturvidenskabelige og humanistiske modul................................... 70

Afsluttende skriftlige opgave .............................................................................................................................. 71

Bilagsoversigt ....................................................................................................................................................... 72 Bilag 1 – Uddannelsesbevis............................................................................................................................... 73 Bilag 2 ............................................................................................................................................................... 75 Klagemulighed og klagesagsbehandling i forbindelse med ikke-bestået afsluttende opgave............................ 75 Bilag 3 ............................................................................................................................................................... 78 Opgavekriterier for afsluttende skriftlige opgave.............................................................................................. 78 Bilag 4 ............................................................................................................................................................... 85 Redaktionelle retningslinjer............................................................................................................................... 85 Bilag 5 ............................................................................................................................................................... 93 Timefordeling på naturvidenskabelig og humanistisk teorimodul ................................................................... 93 Bilag 6 ............................................................................................................................................................... 95 Kriterier for den humanvidenskabelige opgave................................................................................................. 95 Bilag 6A ............................................................................................................................................................ 97 Formalia i forbindelse med afsluttende humanvidenskabelige opgave: ............................................................ 97 Bilag 7 ............................................................................................................................................................... 99 Forretningsorden for Landsudvalget. ................................................................................................................ 99 Bilag 8 ............................................................................................................................................................. 103 Forretningsorden for Pensum- og Teoriprøveudvalget.................................................................................... 103 Bilag 9 ............................................................................................................................................................. 106 Kommissorium for Censorformandskabet....................................................................................................... 106 Bilag 10 ........................................................................................................................................................... 108 Skabelon for indhold og struktur af skriftlige evalueringer............................................................................. 108 Bilag 11 ........................................................................................................................................................... 109 Samlet oversigt over de 19 kompetencevurderinger........................................................................................ 109


Forord Uddannelsesordningen for Østdanmark baserer sig på Sundhedsstyrelsens Cirkulære nr. 93

af 26. Juni 1997 om Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje.

Som konsekvens af regionsdannelsen besluttede Det østdanske Specialuddannelsesråd i

september 2006, at de regionale Specialuddannelsesråd, Region Hovedstaden og Region

Sjælland, skulle indgå et samarbejde om udarbejdelse af en fælles østdansk uddannelses-

ordning. Rådene nedsatte en arbejdsgruppe bestående af uddannelsesansvarlige anæstesi-

sygeplejersker fra de uddannelsesgivende afdelinger i de 2 regioner.

Den nye uddannelsesordning er revideret kraftigt i forhold til tidligere uddannelsesordninger,

og der er foretaget væsentlige ændringer i uddannelsens struktur samt den teoretiske og kli-

niske uddannelse.

De væsentligste ændringer er foretaget i forhold til :

• Koordineret tilmelding

• Fælles undervisningsdage i introduktionsperioden

• Simulationsbaseret undervisning

• Kompetencevurdering i den kliniske uddannelse

• Humanistisk modul

• Den fremtidige uddannelseskapacitet

Desuden er samtlige afsnit gennemskrevet og revideret i forhold til de tidligere versioner.

Den ændrede uddannelsesordning træder i kraft for de uddannelsessøgende sygeplejersker,

som optages på uddannelsen september 2009.


Den nedsatte arbejdsgruppe har bestået af:

Susan Beck, Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Slagelse Sygehus

Inge Boll, Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Bispebjerg Hospital indtil 01.03.08

Helle Clausen, Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Hvidovre/Hillerød Hospital

Anette Dyremose, Klinisk sygeplejelærer, Herlev Hospital

Annelise Hvidsten, Afdelingssygeplejerske, Holbæk Sygehus indtil 01.05.08

Hanne Jensby, Klinisk sygeplejelærer, Gentofte Hospital

Britta Toftlev Johansen, Teoriuddannelsens leder, Rigshospitalet

Mariane Kristensen, Praktikvejleder, Nykøbing Falster Sygehus

Annette Meyer, Klinisk oversygeplejerske, Bispebjerg Hospital

Heidi Nolsöe, Klinisk oversygeplejerske, Amager Hospital indtil 01.06.08

Jette Næsvang, Klinisk uddannelsesansvarlig, Køge Sygehus indtil 01.02.08

Jakob Vedtofte, Klinisk oversygeplejerske, Rigshospitalet

Hanne Wiinholt, Klinisk oversygeplejerske, Glostrup Hospital

Gitte Winther, Klinisk uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Næstved Sygehus


Organisation


Organisation Uddannelsesordningen for Østdanmark baserer sig på Sundhedsstyrelsens Cirkulære nr. 93

af 26. Juni 1997 om Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje -

herefter omtalt Cirkulæret. Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er en 2-årig ud-

dannelse, hvor den uddannelsessøgende kontraktansættes på en af de østdanske anæste-

siafdelinger, der er godkendt til at varetage Specialuddannelsen. Kontraktansættelsen omfat-

ter en 6-måneders introduktionsuddannelse efterfulgt af 18 måneders specialuddannelse.

Den uddannelsessøgende er ansat i henhold til Funktionærloven1, og uddannelsesstedet er

forpligtet til at varetage uddannelsen i overensstemmelse med gældende uddannelsesord-

ning.

Oversigt over nedsatte råd vedr. Specialuddannelsen

I det nedenstående skitseres de fungerende råd vedr. Specialuddannelsen i anæstesiologisk

sygepleje og deres sammensætning, opgaver, ansvar og kompetencer. Overordnet kan det

anføres, at rådet med størst kompetence i forhold til afvikling af uddannelsen er de regionale

Specialuddannelsesråd.

1 20

Råd for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje

Region Hovedstaden (Det regionale

Specialuddannelsesråd)

Landsudvalget

Det østdanske Specialuddan-nelsesråd i anæstesiologisk

sygepleje

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbeken05

Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygep7

Råd for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje

Region Sjælland (Det regionale

Specialuddannelsesråd)

t

dtgørelse

leje i Øst

Censorfor-mandskabe

nr. 68 af 21. januar

danmark

Rådene for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, Region Hovedstaden og Region Sjælland (de regionale Specialuddannelsesråd)

Rådene for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, Region Hovedstaden/ Region

Sjælland er sammensat på følgende måde:

• Sygeplejerepræsentanter fra de enkelte uddannelsessteder bestående af uddannelses-

ansvarlige og administrerende/ledende sygeplejersker

• 1 uddannelsesansvarlig overlæge og 1 ledende overlæge

• 1 repræsentant fra K-MVU-området2 Region Hovedstaden / Sygehusledergruppen, Regi-

on Sjælland

• Teoriuddannelsens leder

Kommissorium for Rådet for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje Region Hovedstaden og Region Sjælland

Samarbejde med:

• Det andet sjællandske Specialuddannelsesråd i anæstesiologisk sygepleje

• Det østdanske Specialuddannelsesråd

• Censorformand

• Landsudvalget

Reference til:

• K-MVU-rådet, Region Hovedstaden/Sygehusledergruppen for Region Sjælland Ansvar og Kompetence

• Ansvar for at uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med Cirkulæret jf. § 14,

stk. 3, 1)

• Godkende forslag fra Det østdanske Specialuddannelsesråd

• Indstille/vælge formand og næstformand til rådet, som er på valg hver 4. år.

• Understøtte udvikling af Specialuddannelsen i overensstemmelse med fagets udvikling

2 Et nedsat råd under koncerndirektionen Region Hovedstaden for korte/ mellemlange videregående uddannelser. Rådet er repræsenteret med en direktør fra hvert hospital.


• Sikre optimal tilrettelæggelse af Specialuddannelsen i relation til kvalitets- og driftseffekti-

vitet

• Ansvar for at udarbejde og løbende justere de to samarbejdende regioners uddannelses-

ordning, således at den er i overensstemmelse med Det østdanske Specialuddannelses-

råds overordnede tiltag og uddannelsesbeskrivelse

• Koordinere og tilrettelægge uddannelsen i forhold til den af Sundhedsstyrelsen godkend-

te østdanske uddannelsesordning

• Være rådgivende i uddannelsesspørgsmål indenfor den anæstesiologiske sygepleje

overfor koncern og myndigheder

• Give input til og kvalificere de drøftelser, der finder sted i Det østdanske Specialuddan-

nelsesråd samt i Landsudvalget

• Arbejde hen imod at sikre en ensartet kvalitet i den kliniske uddannelse

• Indgå i et samarbejde med det andet Specialuddannelsesråd om den fælles uddannel-

sesordnings fastholdelse og ajourføring ved behov

• Indstille ændringer i uddannelsesordningen til godkendelse i Sundhedsstyrelsen

• Indgå i et samarbejde med det andet Specialuddannelsesråd om den teoretiske uddan-

nelse i introduktionsperioden

• Godkende kliniske uddannelsessteder i de to regioner jf. Cirkulæret § 14 stk. 3,3

• Føre tilsyn med at uddannelsesordningens lokale gennemførelse er i overensstemmelse

med Cirkulæret

• Etablere de fornødne udvekslingsordninger for kursisterne

• Bidrage med rekruttering af undervisere til den fælles østdanske teoriuddannelse i sam-

arbejde med teoriuddannelsens leder

• Sikre attestation for gennemført uddannelse på et fælles uddannelsesbevis, der indehol-

der data i overensstemmelse med Landsudvalgets anbefaling jf. Cirkulæret § 14 stk. 3,7

• Opbevare kopi af uddannelsesbeviser

• Udpege repræsentanter til Det østdanske Specialuddannelsesråd

• Behandle eventuelle klagesager fra kursister

• Vælge medlemmer til klageudvalg, som henfører til Det østdanske Specialuddannelses-

råd

• Behandle evt. ansøgninger om merit ved ansættelse af nye kursister


• Vurdere udenlandske anæstesisygeplejerskers kvalifikationer med henblik på en eventu-

el anerkendelse til funktion som anæstesisygeplejerske i Danmark på baggrund af kon-

krete henvendelser fra lokale sygehuse i samarbejde med vurderingsudvalget i Landsud-

valget jf. Cirkulæret § 14, stk. 3, 9

• Medvirke til kontinuerlig tilpasning af uddannelsesbehovet i Østdanmark via dimensione-

ringsundersøgelser i et samarbejde med Det østdanske Specialuddannelsesråd jf. Cirku-

læret § 14, stk. 3, 10

• Deltage i udvalgsarbejder som er initieret af Det østdanske Specialuddannelsesråd


Gruppen af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Hver af de regionale Specialuddannelsesråd har nedsat en gruppe bestående af den enkelte

regions uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker fra de uddannelsesgivende afdelin-

ger. Gruppen består af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker fra de uddannelses-

givende afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Kommissorium for gruppen af uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker

Vision Gruppen skal:

• Arbejde aktivt for fortsat udvikling og harmonisering af vilkår for Specialuddannelsen i

anæstesiologisk sygepleje i regionerne

• Være initiativtagende og rådgivende i pædagogiske forhold af betydning for den

overordnede styring, udvikling og koordinering af Specialuddannelsen for sygeplejer-

sker i anæstesiologisk sygepleje

• Skabe et pædagogisk forum for uddannelsesansvarlige og praktikvejledere med fo-

kus på faglighed, udvikling og uddannelse

• Være debatskabende omkring uddannelsesmæssige spørgsmål i regionerne.

• Arbejde for fortsat promovering af Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje

Mission Gruppen skal:

• Beslutte og iværksætte de nødvendige og ønskede uddannelsesmæssige aktiviteter

for at opfylde den gældende uddannelsesordning

• Planlægge indhold og afvikling af introduktionsmodulet

• Medvirke til at formulere principper og rammer for indhold af den kliniske uddannelse

samt tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse på regionens uddannelsessteder

• Forestå koordineret rekruttering af sygeplejersker til Specialuddannelsen i anæstesio-

logisk sygepleje i regionerne, herunder fastlægge principper for og medvirke til har-

monisering af fælles ansættelsesprocedure

• Diskutere samt bringe forslag og ideer til godkendelse i Det regionale Specialuddan-

nelsesråd og Det østdanske råd

• I samarbejde med det centrale sekretariat udarbejde og opdatere hjemmeside vedrø-

rende Specialuddannelsen i regionerne


• Tildele arbejdsopgaver til sekretariat

• Initiere dimensioneringsundersøgelser (se side 28)

• Initiere tiltag i forhold til evaluering af de enkelte uddannelsessteder i forhold til de

fastsatte krav

Det østdanske Specialuddannelsesråd i anæstesiologisk sygepleje

Det østdanske Specialuddannelsesråd er sammensat af:

• Repræsentanter fra Specialuddannelsesrådet i Region Hovedstaden

• Repræsentanter fra Specialuddannelsesrådet i Region Sjælland

• Censorformanden i Østdanmark

• En repræsentant for de uddannelsessøgende sygeplejersker


De valgte repræsentanter fra de regionale Specialuddannelsesråd udgør tilsammen Det øst-

danske Specialuddannelsesråd. Formand og næstformand vælges blandt rådets medlemmer

for en periode af 4 år med mulighed for genvalg. Formand og næstformand bør repræsente-

res henholdsvis af en lægefaglig og en sygeplejefaglig person, dog således at de tilforordne-

de medlemmer: censorformanden, repræsentanten for de uddannelsessøgende sygeplejer-

sker samt teoriuddannelsens leder ikke er valgbare. Formanden tegner overfor alle samar-

bejdspartnere Det østdanske Specialuddannelsesråd i anæstesiologisk sygepleje.

Det østdanske Specialuddannelsesråd sammensættes på følgende måde:

• 6 repræsentanter fra Specialuddannelsesrådet for Region Hovedstaden, hvoraf

mindst en skal være læge

• 4 repræsentanter for Specialuddannelsesrådet for Region Sjælland, hvoraf mindst en

skal være læge

• Censorformanden i Østdanmark


• Repræsentant for kursisterne

Det østdanske Specialuddannelsesråds kompetence og opgaver

• Ansvarlig for koordinering af Specialuddannelsen i den østdanske region

• Udarbejde og vedligeholde den overordnede uddannelsesordning for den østdanske

region


• Sikre godkendelse af uddannelsesordningen for den østdanske region i Sundheds-

styrelsen

• Fastsætte fælles principper for krav til kliniske uddannelsessteder

• Ansvarlig for udvikling og organisering af fælles teoriuddannelse for hele den øst-

danske region

• Fastlæggelse af en fordelingsnøgle for forpligtelsen til at rekruttere lærerkræfter på

teoriuddannelsen

• Fastsætte krav til og deltage i ansættelse af teoriuddannelsens leder

• Udarbejde og vedligeholde fælles dokumentation for uddannelsen i samarbejde med

Landsudvalget

• Opstille krav til uddannelsessøgende sygeplejersker, der ønsker merit på grundlag af

tidligere uddannelse

• Etablere permanente og ad hoc grupper i forbindelse med udvikling, evaluering og

vedligeholdelse af special- og efteruddannelsestiltag

• Samarbejde med landets øvrige Specialuddannelsesråd

• Kortlægge uddannelsesbehovet i den østdanske region i samarbejde med sekretari-

at for Specialuddannelsen

• Evaluere uddannelseskapacitet i forhold til antallet af uddannelsespladser

• Overordnet ansvarlig for tilrettelæggelse af yderligere uddannelse for allerede fær-

diguddannede anæstesisygeplejersker

• Udpege medlemmer til Landsudvalget

Repræsentant for kursisterne i det østdanske Specialuddannelsesråd

• En kursist vælges ved påbegyndelsen af teoriuddannelsen. Kursisten deltager i

næstkommende møder

• Der vælges en suppleant efter et år, der indtræder som repræsentant i Specialud-

dannelsesrådet, når den tidligere repræsentant udtræder ved uddannelsens afslut-

ning, eller ved fravær fra den først valgte repræsentant

• Valgperioden er 1½ år, og kursisten udtræder ved uddannelsens afslutning

Opgaver, ansvar og kompetence

• Deltage i de møder der afholdes i Det østdanske Specialuddannelsesråd, efter val-

get og til afslutningen af kursistens Specialuddannelse

• Fremlægge problemstillinger og forslag til forbedring af det naturvidenskabelige og

det humanistiske teorimodul


• Fremlægge problemstillinger og forslag til forbedring af introduktionsmodulet og si-

mulationsbaseret undervisning i uddannelsen

• Fremlægge generelle problemstillinger og forslag til forbedring af den kliniske ud-

dannelse

• Orientere medkursister og kursister på de andre uddannelsestrin i valgperioden

• Kursisten kan ikke fremlægge konkrete personsager eller deltage i dagsordenspunk-

ter, som vedrører personsager

• Sikre overleveringsforretning til suppleanten, der indtræder som repræsentant for

den efterfølgende periode

Teoriuddannelsens leder Afvikling af den østdanske teoriuddannelse foregår i Rigshospitalets uddannelsesafdelings

regi, Panum Instituttet. Uddannelseslederen skal være specialuddannet anæstesisygeplejer-

ske og videreuddannelse på master-/kandidatniveau tilstræbes. Uddannelseslederen refere-

rer til Det østdanske Specialuddannelsesråd.

Uddannelseslederen har fast sæde i rådet og samarbejder herudover med formændene for

Specialuddannelsesrådene i Region Hovedstaden og Region Sjælland i forbindelse med re-

kruttering af undervisere m.m. Det østdanske Specialuddannelsesråd medvirker i forbindelse

med rekruttering af uddannelsesleder. Uddannelseslederen har desuden fast sæde i Lands-

udvalget. Landsudvalget

Udvalgets sammensætning De fire uddannelsesregioner udpeger repræsentanter til Landsudvalget:

Uddannelsesregion Nord 3 repræsentanter

Uddannelsesregion Midt 3 repræsentanter

Uddannelsesregion Syd 4 repræsentanter og

Uddannelsesregion Øst 5 repræsentanter

som således har 15 ordinære medlemmer. En repræsentant fra Landsudvalget varetager

formandsposten i Teoriprøve- og pensumudvalget, desuden er en repræsentant fra Lands-

udvalget medlem af Censorformandskabet.


Kompetence Landsudvalgets funktion er at samordne de opgaver Cirkulæret foreskriver skal være ensar-

tet på landsplan. Det gælder følgende områder:

• Teoriprøve

• Afsluttende opgave

• Censorordning

Ligeledes forventer Sundhedsstyrelsen, at Landsudvalget er medvirkende til at sikre ens vil-

kår for de udannelsessøgende.

Opgaver Opgaverne for Landsudvalget består i at samordne og koordinere på landsplan, herunder

monitorere, at der er ens vilkår for de uddannelsessøgende:

• Kompetence til at fastsætte kriterier for den teoretiske prøves indhold, omfang og

bedømmelse samt procedure for behandling af klager vedrørende den teoretiske

prøve (Cirkulærets § 9).

• Kompetence til at fastsætte kriterier for den afsluttende skriftlige opgaves indhold,

omfang og bedømmelse samt procedure for behandling af klager vedrørende den

afsluttende opgave (Cirkulærets § 10).

• Etablering og den efterfølgende tilrettelæggelse og drift af censorvirksomhed (Cirku-

lærets § 14, stk. 6).

• Fastsætte overordnede kriterier for afkortning af teoriuddannelsen (merit).

• Vurdering af udenlandsk anæstesiologisk Specialuddannelse med henblik på udste-

delse af anerkendelsesbevis (Meddelelse nr. 1, Sundhedsstyrelsen den 21. Novem-

ber 2001).

• Ved behov nedsætte arbejdsgrupper for at sikre, at kravet om ens vilkår for de ud-

dannelsessøgende efterleves.

Arbejdsgrupper og udvalg

Landsudvalget har arbejdsgrupper vedrørende

• Pensum ved teoriundervisningen og den teoretiske prøve

• Kriterier for afsluttende skriftlige opgaves indhold og bedømmelse

• Anerkendelse til funktion som anæstesisygeplejerske på baggrund af udenlandsk

uddannelse


• Planlægningsgruppe for det landsdækkende forum for uddannelsesansvarlige anæ-

stesisygeplejersker

• Vurdering af merit

Herudover kan udvalget nedsætte ad hoc-udvalg/arbejdsgrupper.

Udvalg og arbejdsgrupper refererer til Landsudvalget via formanden.

Se i øvrigt bilag 7 ”Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Ud-

dannelsen i anæstesiologisk sygepleje”.

Censorformandskabet

Censorformandskabet er nedsat af og refererer til Landsudvalget og de regionale Specialud-

dannelsesråd.

Censorformandskabet består af en repræsentant fra hver af landets 4 uddannelsesregioner

(Nord, Midt, Syd og Øst) og konstituerer sig selv med formand.

Censorformandskabets opgave er at varetage tildelingen af censorer i forbindelse med cen-

sureringen af den afsluttende skriftlige opgave.

Opgaver

• Godkende nye censorer til de afsluttende skriftlige opgaver ud fra kvalifikationskrav,

som er besluttet af Landsudvalget

• Udarbejde og ajourføre regions- og landsdækkende censorregistre

• Koordinere fordelingen af censorer til de afsluttende skriftlige opgaver på tværs af

uddannelsesregionerne

• Arrangere og afholde tema- og undervisningsdage for censorer og vejledere

• Udarbejde og ajourføre censorindberetningsskema og formularer til den afsluttende

skriftlige opgave på baggrund af Landsudvalgets beslutning om ensartet landsdæk-

kende bedømmelse af den skriftlige opgave

• Ansvar for at der udsendes ajourført materiale til de tildelte censorer

• Modtage censorindberetningsskema fra de tildelte censorer

• Udpege to censorer til Ankenævn

• Udarbejde censorårsberetning

Se i øvrigt bilag 9 ”Forretningsorden for Censorformandsskabet”.


Kliniske uddannelsessteder

Introduktionsperioden og den øvrige kliniske uddannelse skal foregå på ét af Det østdanske

Specialuddannelsesråds godkendte uddannelsessteder.

Uddannelsesstedets overordnede opgaver er at:

• Være ansvarlig for den lokale ansættelsesprocedure i samarbejde med de øvrige ud-

dannelsessteder

• Sikre godkendelse af introduktionsperioden som en forudsætning for påbegyndelse af

den kliniske uddannelse

• Ansætte en uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske og funktionsbeskrivelse for

denne skal foreligge

• Sikre at der foreligger et struktureret introduktions- og oplæringsprogram

• Sikre at rotationsplan for det enkelte uddannelsesforløb foreligger

• Sikre tilstrækkelig supervision og vejledning til de uddannelsessøgende

• Sikre at der foreligger funktionsbeskrivelse for praktikvejledere

• Tilbyde opgavevejledning

• Sikre at praktikvejledergruppen uddannes svarende til 1/6 diplomniveau

• Afvikle lokalundervisning

• Stille undervisere til rådighed for teoriundervisningen i introduktionsperioden

• Skabe rammer for hensigtsmæssig anvendelse af redskab til kompetencevurdering

• Dokumentere gennemførte kompetencevurderinger

• Afholde evalueringssamtaler

• Forberede kursisten på det faglige niveau på den teoretiske del af uddannelsen - speci-

elt anatomi/fysiologi og patofysiologi


Beskrivelse af den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerskes kvalifikationer og opgaver.

Kvalifikationer

• Specialuddannet anæstesisygeplejerske

• Indsigt i Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje

• Dokumenteret pædagogisk indsigt og kompetence

• Dokumenteret undervisningserfaring

• Uddannelse som minimum på diplomniveau. Det tilstræbes på sigt, at alle uddannel-

sesansvarlige skal være uddannet på master-/kandidatniveau

Opgaver • Indgå i ansættelsesudvalget ved ansættelse af kursister

• Planlægge kursisternes praktikforløb lokalt ud fra den gældende uddannelsesplan

• Planlægge og sikre at kursisten modtager den lokale undervisning, som er fastsat i

uddannelsesordningen

• Undervise/rekruttere undervisere til intern/ekstern undervisning

• Sikre at kursisten får afviklet samtlige kompetencevurderinger

• Sikre at kursisten deltager i planlagt teori- og simulationsundervisning

• Afholde evalueringssamtaler

• Have løbende viden om den enkelte kursists standpunkt

• Sikre at kursisten tildeles en opgavevejleder ved afsluttende opgave

• Sikre at kursisten har adgang til ajourført undervisningsmateriale

• Indgå i uddannelsesfora og ad hoc-udvalg lokalt, regionalt og nationalt

• Supervision samt faglig og pædagogisk opdatering af praktikvejledergruppen

Beskrivelse af sekretariatsfunktion for Specialuddannelsen

Sekretariatet varetager administrative kontoropgaver knyttet til den kliniske afvikling af Spe-

cialuddannelsen samt deltager i arbejdsopgaver knyttet til de regionale uddannelser i Region

Hovedstaden og på sigt i Region Sjælland. Sekretariatet er dermed koordinerende mellem

de uddannelsesansvarlige sygeplejersker i regionerne og et fælles henvendelsessted for an-

søgere til uddannelsen.


Arbejdsopgaver

• Udstedelse og registrering af uddannelsesbeviser i samarbejde med formændene i

de to regionale Specialuddannelsesråd og de klinisk uddannelsesansvarlige

• Sekretariatsbetjening i forbindelse med ansættelse af uddannelsessøgende sygeple-

jersker

• Referentfunktion ved mødeaktiviteter

• Praktisk planlægning af undervisningsdage i introduktionsperioden

• Administrativ planlægning af uddannelsesforløb

• Dimensioneringsundersøgelser i forbindelse med fremtidig uddannelsesbehov

• Oprettelse og vedligeholdelse af hjemmesider om anæstesiuddannelsen i samarbej-

de med teoriuddannelsens leder og de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker

• Generel information om uddannelsen til kommende ansøgere

• Evt. koordinering af censoropgaver


Beskrivelse af uddannelseskapaciteten i Østdanmark

Den fremtidige uddannelseskapacitet i de to regioner er afhængig af flere faktorer, heriblandt

anciennitet og dermed den naturlige afgang på grund af alderspensionering.

Beskrivelsen af den fremtidige uddannelseskapacitet vil være opdelt i Region Hovedstaden

og Region Sjælland, da uddannelsesbehovet er forskelligt i de to regioner, dog er der behov

for samordning på tværs af regionsgrænserne.

Det anbefales, at der løbende monitoreres på det samlede østdanske uddannelsesbehov

samt uddannelseskapacitet af hensyn til den fremtidige dimensionering og tilrettelæggelse af

Specialuddannelsen., således at den teoretiske og kliniske uddannelse fortsat er på et højt

fagligt niveau og afvikles i overensstemmelse med god pædagogisk praksis.

Metode til vurdering af uddannelsesbehov

For at skabe entydighed mellem de to regioner anbefales nedenstående metode. Det over-

ordnede princip for beskrivelse af uddannelseskapacitet vil være:

Behovet for nyuddannede anæstesisygeplejersker kan estimeres som min. 2 x naturlig af-

gang ud fra beregninger foretaget i Østdanmark, senest foråret 2009.

Den anbefalede metode til at få et resultat er, at se på forholdet mellem antallet af årsværk3

og nominelle uddannelsespladser i regionen sammenholdt med en eventuel mangel på ud-

dannede anæstesisygeplejersker.

Koordineret ansøgning i Region Sjælland og i Region Hovedstaden

Regionerne arbejder hver for sig frem mod en fælles koordineret ansøgning for ansøgere til

uddannelsesstillingerne. Den motiverede ansøgning udformes ud fra kriterierne i ”Ansøger-

profil for uddannelsessøgende til Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje”, som be-

tyder, at den enkelte ansøger beskriver sine kliniske erfaringer samt andre generelle erfarin-

ger af betydning for bedømmelsen af ansøgningen. Den motiverede ansøgning ud fra ansø-

gerprofilen er primært til brug for ansættelsesudvalgene i forb. med ansættelse til uddannel-

sesstillingerne, men ansøgerprofilen kan samtidigt bruges af de uddannelsesansvarlige sy-

geplejersker til at give ansøgerne vejledning i forb. med deres karriereforløb.

Den koordinerede ansøgning varetages personaleadministrativt af sekretariatet for Special-

uddannelsen for Region Hovedstaden, mens Region Sjælland for nuværende varetager den-

3 Årsværk, definition: 1 årsværk svarer til 1924 timer svarende til 1 fuldtidsstilling.


ne funktion selv. Der vil fortsat være decentrale ansættelsesprocedurer, og kursisterne an-

sættes til fastlagte uddannelsesforløb.

Betalingsprincipper for de fælles uddannelsesaktiviteter

I det nedenstående skitseres betalingsprincipperne for de uddannelsesaktiviteter, som kursi-

sten deltager i.

Teori/undervisning/opgave Betalingsprincip

• Introduktionsteorimodul Der ydes ikke betaling, da uddannelsesstederne

stiller undervisere til rådighed

• Naturvidenskabeligt modul

• Humanistisk modul

• Afsluttende simulationsmodul

Der betales en samlet kursusafgift, som bereg-

nes ud fra antallet af kursister på holdet

• Simulationsbaseret undervisning

Der betales en kursusafgift, som kan modregnes

undervisningshonoraret til den uddannelsesan-

svarlige

• Udarbejdelse af afsluttende opgave Uddannelsesstedet stiller vejleder til rådighed

(5 timer)

• Censurering af afsluttende opgave Der betales et takstmæssigt fast beløb svarende

til 5 timer

Udover ovenstående er der i øvrigt væsentlige pædagogiske og økonomiske parametre til

overvejelse:

• Ansættelse af klinisk uddannelsesansvarlig 37 timer/uge og uddannelse af denne på

master-/kandidatniveau

• De kliniske vejlederes tidsforbrug i forhold til vejlederfunktionen

• Uddannelse af de kliniske vejledere på 1/6 diplom niveau

• Praktikvejledertillæg


Klinisk tilstedeværelse Kursistens kliniske tilstedeværelse (arbejdskraftværdi) i de 4 kliniske perioder er variabel og

bl.a. afhængig af turnusforløbet, som kan variere indenfor den enkelte region. Der er flere

elementer, som har afsmittende virkning på dette, de væsentlige elementer er bl.a.:

• Den øgede specialisering i de to regioner kan på sigt medføre, at et øget antal kursi-

ster skal i praktik på flere sygehuse, og ved hvert skift skal der henregnes en periode

til introduktion såvel til lokalitet som til det kirurgiske speciale. Målet er maximalt tre

skift i den samlede uddannelse

• Den kliniske tilstedeværelse er under påvirkning af de generelle aftaler på arbejds-

markedet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Som eksempler herpå skal nævnes

barselsorlov og obligatorisk forældreorlov. Begge orlovsformer medfører obligatorisk

forlængelse af uddannelsen mindst svarende til fraværet, men det medfører ligele-

des, at kursisten igen skal gives tæt vejledning og supervision ved tilbagekomst. Om-

sorgsdage er en variabel, der indgår i den generelle aftale og som medfører legalt

fravær, men nedsætter kursistens kliniske tilstedeværelse. Dog anbefales, at der ved

uddannelsesstart indgås en skriftlig aftale om afvikling af disse.


Kursistens tilstedeværelse beregnet ud fra fravær til undervisning og ferie

Ferie i de to uddannelsesår udgør 2 x 6 uger - Hvert halvår udgør således 23 arbejdsuger (2

x 52 = 104 – 12 = 92: 4 = 23)

Introduktionsperiode 1 (0-6 måneder) Introduktion 0,6 uge

Introduktionsteorimodul:

- Teoriundervisning 1,4 uge

- Simulationsbaseret undervisning 0,4 uge

Lokalundervisning 0,8 uge

Ambulance / Præhospital 0,4 uge

Kompetencemåling 0,1 uge

Evaluering 0,1 uge

3,8 uger Tilstedeværelse (23 ÷ 3,8) = 19,2

Klinisk periode 2 (7-12 måneder) Naturvidenskabeligt modul 6,0 uger


Evaluering 0,1 uge


Klinisk periode 3 (13-18 måneder) Opvågning 5,0 uger

Humanistisk modul 2,2 uger

Simulationsundervisning 0,6 uge

Evaluering 0,1 uge



Klinisk periode 4 (19-24 måneder) Andet hospital minimum 6,0 uger

Afsluttende simulationsmodul 0,4 uge

Opgaveskrivning 1,0 uge

Vejledning 0,2 uge

Evaluering 0,1 uge


Minimum 7,8 uger Tilstedeværelse (23 ÷ 7,8) = 15,2


Tilladeligt fravær i den samlede 2-årige Specialuddannelse

1. Fravær under Specialuddannelsen:

PERIODE FRAVÆR

Introduktionsperiode (6 mdr.) Max.10 arbejdsdage

Kliniske uddannelsesperiode (18 mdr.) Max. 20 arbejdsdage

I det anførte maximale fravær medregnes fravær som følge af barns 1. sygedag. Såfremt

ovenstående overskrides, skal uddannelsen forlænges.

2. Forlængelse af uddannelsen grundet andet fravær:

• Langtidssygemelding

• Barselsorlov

• Forældreorlov

• Strejke

Uddannelsen forlænges mindst svarende til fraværet, dog skal uddannelsen være afsluttet

senest 2 år efter bestået teoretisk eksamen. Såfremt denne tidsfrist ikke overholdes, skal

kursisten til reeksamination som selvstuderende.

3. Ved nedenstående fravær skal der ved indgåelse af den specifikke uddannelseskontrakt

udarbejdes en skriftlig aftale herom:

• Omsorgsdage

• Tjenestefrihed til PKA – aktiviteter (aktiviteter anbefales at blive stillet i bero under

uddannelsen)

• Tjenestefrihed til DSR – aktiviteter (aktiviteter anbefales at blive stillet i bero under

uddannelsen)

• Anden tjenestefrihed/orlov f.eks. til udsendelse med forsvaret (aktiviteter anbefales at

blive stillet i bero under uddannelsen)

4. Nedenstående medregnes ikke:

• Ferie og feriefridage


Tilladeligt fravær i diverse praktikperioder og i forbindelse med undervisningsaktiviteterne

Praktik Periodens længde Fraværets længde

Regionsundervisning 7 dage 1 dag

Naturvidenskabeligt og humani-

stisk teorimodul 7 uger 4 dage 3-5 dage

Opvågningspraktik 5 uger og 2 dage 5 dage

Ekstern praktik 6 uger 5 dage

Simulationsdage 5 dage (udover 2+2 da-

ge i teoriuddannelsen) 1 dag

Ved overskridelse af det ovenstående tilladelige fravær er det den uddannelsesansvarliges

ansvar at vurdere og fastsætte nødvendige tiltag evt. i samarbejde med teoriuddannelsens

leder. Se i øvrigt side 65.

Vurdering af juridiske, forsikringsmæssige og økonomiske aspekter Kursisten arbejder på uddannelsesstedets ansvar og forsikring.

Kriterier for overførsel af merit

Merit er en reduktion af uddannelsesforløbet og såfremt kursisten får merit, skal dette over-

holdes, og uddannelsen skal dermed forkortes, såfremt kursisten insisterer.

For sygeplejersker som har gennemført Specialuddannelsen i intensiv sygepleje:

• Spørgsmål om merit vedrørende teoriundervisning. Som konklusion på møde mellem

Landsudvalget og Sundhedsstyrelsen april 2001, blev det understreget, at der er me-

get ringe overlapning på de to teoriuddannelser, hvorfor der anbefales en konkret

vurdering i forhold til en konkret ansøgning. Der ansøges skriftligt om merit, med der-

til hørende dokumentation, samtidig med ansættelsessamtalen i forbindelse med op-

tagelse på Specialuddannelsen. Formanden for det enkelte regionale Specialuddan-

nelsesråd udfærdiger et begrundet afslag eller accept af meritansøgningen, og det

meddeles skriftligt til den enkelte kursist.


For sygeplejersker som har opvågningserfaring:

• Dersom kursisten kan dokumentere min. 6 måneders sammenhængende ansættelse på

et opvågningsafsnit indenfor det sidste år, inden påbegyndelse af Specialuddannelsen,

kan praktikperioden afkortes til 3 uger. Der ansøges skriftligt om merit, med dertil hø-

rende dokumentation, samtidig med ansættelsessamtalen i forbindelse med optagel-

se på Specialuddannelsen. Formanden for det enkelte regionale Specialuddannel-

sesråd udfærdiger et begrundet afslag eller accept af meritansøgningen, og det med-

deles skriftligt til den enkelte kursist. Hvis der gives merit, skal hovedvægten i praktik-

ken i så fald lægges på de udvalgte patientforløb.

Kursisternes skift af uddannelsessted

Hvis en kursist af hensyn til særlige omstændigheder ønsker skift af uddannelsessted, skal

det foregå jf. nedenstående procedure:

• Kursisten formulerer en skriftlig begrundet ansøgning om skift af uddannelsessted

• Ansøgning sendes til eget og til det ønskede uddannelsessted

• Såfremt modtagende uddannelsessted kan imødekomme ansøgningen, tager den ud-

dannelsesansvarlige her kontakt til den uddannelsesansvarlige på afgivende afdeling

• Både afgivende og modtagende afdeling skal acceptere skift af uddannelsessted, samt

tidspunkt for dette

• Der skal foreligge skriftlige evalueringssamtaler, godkendte praktikperioder samt gen-

nemførte kompetencevurderinger svarende til uddannelsestrinnet, som videregives til

modtagende afdeling

• Der anbefales ansættelsessamtale og 3 måneders prøvetid på det nye uddannelsessted

• Skift af uddannelsessted tillades kun en gang efter godkendt introduktionsperiode

• Evt. forlængelse af uddannelsen på grund af skift af uddannelsessted aftales med kur-

sist og modtagende afdeling

• Udgifter til eks. teorikursus afhandles afgivende og modtagende afdeling imellem

• Kursisten informerer teoriuddannelsens leder om skift af uddannelsessted

• Modtagende afdeling udfærdiger bevis for Specialuddannelsen

• Det lokale Specialuddannelsesråd orienteres ved næste møde om kursistens skift af af-

deling


Fælles dokumentationsgrundlag for uddannelsen

• Den praktiske del af uddannelsen bedømmes på baggrund af erhvervede kompeten-

cer og udtalelser fra de uddannelsesansvarlige sygeplejersker på praktikstederne

• Bestået skriftlig eksamen ved afslutning af det naturvidenskabelige teorimodul

• Gennemført samtlige kompetencevurderinger i den kliniske uddannelse

• Bestået afsluttende skriftlige opgave omhandlende et anæstesiologisk sygeplejefag-

ligt problem

Bevis for Specialuddannelse til anæstesisygeplejerske udstedes ved uddannelsens afslut-

ning, såfremt den teoretiske og praktiske del af uddannelsen er forløbet tilfredsstillende

Uddannelsesbeviset skal indeholde følgende oplysninger: (se bilag 1)

• Personlige data

• Den samlede uddannelsesperiode (fra - til)

• Sygehusvæsenets navn

• Uddannelsessted

• Beskrivelse af introduktionsperioden

• Specifikation af hvilke specialeområder den kliniske uddannelse har omfattet

• Eksterne praktikperioder

• Antal undervisningstimer på teoriuddannelsen

• Karakter for teorieksamen

• Emne for afsluttende opgave

• Der vedlægges et indstik med beskrivelse af emnerne i den teoretiske del af uddan-

nelsen samt oversigt over kompetencekort i uddannelsen

• Underskrift ved formand i det enkelte regionale Specialuddannelsesråd og den ud-

dannelsesansvarlige sygeplejerske

Uddannelsesbeviserne udstedes i et samarbejde mellem de uddannelsesansvarlige anæste-

sisygeplejersker og sekretariatet for Specialuddannelsen, hvor kopier af uddannelsesbeviser

opbevares.

Det anbefales, at det fremtidige fælles bevis oversættes til engelsk.


Den kliniske uddannelse


Den kliniske uddannelse Den kliniske uddannelse tilrettelægges med udgangspunkt i målformuleringerne for de enkel-

te uddannelsesperioder samt de specifikke mål i kompetencevurderingerne. Den kliniske ud-

dannelse skal tilbyde en bred variation af den anæstesiologiske praksis, således at kursisten

får mulighed for at tilegne sig det fornødne kompetenceniveau. Den samlede kliniske uddan-

nelse skal således tilbyde anæstesi til:

• Mindst 3 kirurgiske specialer

• Akutte patienter

• Patienter i ASA-gruppe gruppe III og IV

• Børn over 2 år

• Hoved/hals kirurgi

• Akutte funktioner indenfor sygehuset

o Hjertestopbehandling

o Behandling i skadestue/modtagelse.

o Assistance i forbindelse med div. diagnostiske undersøgelser

o Behandling af den ustabile patient i sengeafdeling

o Transport af patienter internt og eksternt

Et væsentligt omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen af den samlede uddannelse er, at ar-

bejdsopgaverne i de kliniske uddannelsesperioder har jævnt stigende kompleksitet. Den samlede uddannelse inddeles i 4 perioder af 6 måneders varighed:

• Introduktionsperiode 1

• Klinisk periode 2



Det enkelte uddannelsesforløb tilrettelægges således, at minimum 6 uger af den kliniske ud-

dannelse skal foregå på et andet hospital end uddannelsesstedet, hvor uddannelsesforløbet

er forankret jf. Cirkulæret. Som konsekvens af regionaliseringen bliver det på sigt nødvendigt

for flere uddannelsesgivende afdelinger at planlægge yderligere eksterne praktikperioder for

at tilgodese kravet om, at den kliniske uddannelse skal indeholde en bred variation af den

anæstesiologiske praksis jf. ovenstående.


Aktiviteter i uddannelsesperioderne

Introduktionsperiode 1 Anæstesi til almene kirurgiske specialer

Ukomplicerede anæstesiforløb ASA I og II

Kendskab til akutte anæstesiforløb

Kompetencevurdering Kort 1-7

Lokalundervisning

Introduktionsteorimodul – 7 dage

Simulationsbaseret undervisning – 2 dage (hjertestoptræning kan tilbydes)

Præhospitalspraktik – 2 dage

Der afholdes forventnings- / evalueringssamtaler efter 1, 3 og 6 måneder

Klinisk periode 2 Elektiv samt ukomplicerede akutte anæstesiforløb

Tiltagende kompleks kirurgi

Tiltagende komplicerede anæstesiforløb (ASA I + II + III)

Ukomplicerede akutte anæstesiforløb

Kompetencevurdering kort 8-13

Naturvidenskabeligt teorimodul, 28 dage inkl. skriftlig eksamen

Simulationsbaseret undervisning – 2 dage i forb. med teoriuddannelsen

1 uddannelsessamtale efter 9 måneder

1 evalueringssamtale efter 12 måneder

Klinisk periode 3 Anæstesi til akutte patientforløb

Anæstesi til yderligere kompleks kirurgi

Opvågningspraktik - 5 uger og 2 dage


Humanistisk teorimodul – 11 dage, inkl. gruppeopgave

Simulationsbaseret undervisning – 3 dage

1 uddannelsessamtale

1 evalueringssamtale


Klinisk periode 4 Alle typer anæstesiforløb

Akutte patientforløb ASA III - V


Afsluttende simulationsmodul – 2 dage

Afsluttende skriftlig opgave – 5 studiedage

1 uddannelsessamtale

1 evalueringssamtale

Evalueringssamtaler skal altid foretages i afslutning af de eksterne praktikperioder. Det oven-

for nævnte indhold i uddannelsesperioderne er skitseret i rammeplanen på næste side.



Rammeplan for Specialuddannelsen

Introduktionsperiode 1 Klinisk periode 2 Klinisk periode 3 Klinisk periode 4

Måneder: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Klinisk uddannelse

• Almene specialer • Ukomplicerede anæstesi-

forløb (ASA: I + II) • Kendskab til akutte anæ-

stesiforløb • 2 dage i præhospitals-

praktik

• Tiltagende kompleks kirurgi • Tiltagende komplicerede

anæstesiforløb (ASA: I + II + III)

• Ukomplicerede akutte anæ-stesiforløb

• Yderligere kompliceret kirurgi i alle tilgængelige specialer • Specielle patientkategorier • Komplicerede anæstesiforløb (ASA: I – V) • Akutte anæstesiforløb • Opvågning 5 uger og 2 dage • Praktik i andet hospital, 6 uger

Evalueringer

1 forventningssamtale 2 evalueringer

1 uddannelsessamtale 1 evaluering

1 uddannelsessamtale 3 evalueringer

Afvikling af kompetencekort

1-7

8-13

14-19

Teoretisk undervisning

• Lokal undervisning • Introduktionsteorimodul, 7

dage

• Naturvidenskabelig teorimo-

dul. 28 dage inkl. 2 dages simulationsbaseret undervis-ning

• Humanistisk teorimodul, 11

dage, inkl. gruppeopgave

Simulationsbase-ret undervisning

• Inhalationsanæstesi • Akut indledning • Evt. Hjertestoptræning4

• EKG (teoriudd.) • Hæmodynamik (teoriudd.)

• Kritiske hændelser • Børneanæstesi • Vanskelig luftvejshåndtering

• Afsluttende simulations-

modul, 2 dage (teoriudd.)

Eksamen

Teoretisk prøve, RH

Skriftlig opgave

• 5 vejledningstimer • 5 studiedage

Den kliniske uddannelse i periode 3 og 4 kan planlægges i vilkårlig rækkefølge

4 Denne dag tilbydes efter behov

Mål for uddannelsesperioderne

Formål for Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje jf. Cirkulæ-ret Specialuddannelsen skal sikre, at anæstesisygeplejersken erhverver de nødvendige forudsæt-

ninger for at varetage anæstesisygeplejerskens funktionsområde på anæstesiafdelinger og op-

vågningsafsnit/afdelinger. Funktionsområdet omfatter udførelse af sygepleje til patienter præ-,

peri- og postanæstetisk, integreret og koordineret med viden og færdigheder fra det anæstesio-

logiske fagområde, herunder:

• Forberedelse/medvirken ved fysisk og psykisk forberedelse til anæstesi

• Observation af og støtte til patienter under anæstesi

• Administration af anæstesi ud fra anæstesilægens ordination eller efter anæstesiafdelin-

gens retningslinier

• I samråd med anæstesilæge behandle evt. komplikationer under anæstesi

• Evaluering af anæstesiforløb

• Medvirke ved kontrol og vedligeholdelse af specialapparatur

• Observation, pleje og kontrol af patienter postanæstetisk samt administration af den

postoperative smertebehandling

• Sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling

• Medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløb

• Medvirke i den anæstesiologiske smertebehandlingsindsats

• Deltagelse i patienttransport inden for og imellem sygehuse.

• Deltagelse i akutfunktion inden for og uden for sygehuset

• Initiere og medvirke til udvikling af den anæstesiologiske sygepleje

• Supervision og vejledning til sygeplejersker under uddannelse Derudover skal anæstesisygeplejersken medvirke i den fortløbende kvalitetsudvikling af pleje-

og behandlingsprogrammerne, deltage i afdelingens øvrige uddannelsesopgaver og indgå i det

tværfaglige samarbejde i afdelingen, med sygehuset i øvrigt samt samarbejdende sygehuse.

Målformuleringerne tager udgangspunkt i Cirkulæret. De er nedenfor formuleret i forhold til de

fire uddannelsesperioder, hvor dog introduktionsperioden er delt op i to perioder:

• Introduktionsperiode 1: 0 – 3 mdr.

• Introduktionsperiode 1: 4 – 6 mdr.





Målformuleringerne henviser til det kompetenceniveau, der forventes i afslutningen af den an-

givne uddannelsesperiode. Nogle målformuleringer bortfalder f.eks. fra periode 1 til den efter-

følgende uddannelsesperiode for at undgå gentagelser. Målene for de efterfølgende perioder

afspejler de øgede krav til kursisten i disse perioder.

Der anvendes to begreber der indikerer graden af supervision: vejledning og støtte. Vejledning

repræsenterer det mindst selvstændige og støtte det mest selvstændige, dog uden at være med

selvstændig udførelse.

Strukturen for målformuleringerne relaterer sig til Bologna-deklarationens tre kompetenceområ-

der: Praktiske, faglige og intellektuelle kompetencer. Begrundelsen for dette valg er, at det eu-

ropæiske uddannelsessamarbejde i tiltagende grad fokuserer på gennemsigtighed i uddannel-

sessystemet i tråd med den globale udvikling. Ønsket om uddannelsessystemets gennemskue-

lighed, har resulteret i en fælles europæisk beskrivelse af en uddannelses kompetencer. Disse

områder for kompetencer er ligeledes anvendt i kompetencevurderingsredskabet. Bologna-

deklarationens definition af de tre områder for kompetencer er som følger:

Praksiskompetencer

Ved praksiskompetencer forstås kompetencer, der er rettet direkte mod varetagelse af funktio-

nen. Det handler om praktiske færdigheder baseret på gentagelse, at kunne handle relevant i

akutte situationer, men også om kommunikative færdigheder samt mono- og tværfagligt samar-

bejde.

Faglige kompetencer

Ved faglige kompetencer forstås en specialkompetence indenfor fagområdet og indsigt i til-

grænsende fagområder. Det drejer sig om at have en teoretisk ballast som baggrund for sin

praksis, og at kunne anvende forsknings- og udviklingsarbejde i egen praksis.

Intellektuelle kompetencer

Ved intellektuelle kompetencer forstås evnen til refleksion, analyse, abstrakt tænkning samt kri-

tisk stillingtagen. Dette fordrer, at man har en vidensøgende indstilling, evne til at strukturere


egen læring og at være aktiv i egen læreproces. Intellektuelle kompetencer omfatter ligeledes

evnen til at beskrive, analysere, formulere og formidle. Introduktionsperiode 1: 0 – 3 mdr.

Praksiskompetencer

• Kan modtage patienten under hensyntagen til patientens aktuelle behov i forbindelse

med anæstesi og operation

• Kan kommunikere med patienten i alle anæstesiens faser på en hensigtsmæssig måde

og med udgangspunkt i patientens behov

• Kan planlægge og klargøre til anæstesi i forhold til elektive patienter ASA I – II

• Med støtte kan lejre patienten i rygleje under hensyntagen til komfort og forebyggelse af

komplikationer

• Med støtte kan sikre patienten frie luftveje i anæstesiens faser

• Under vejledning kan indlede, vedligeholde og afslutte anæstesi til elektive patienter

ASA I - II under hensyntagen til patientens tilstand og behov

• Med støtte kan varetage omsorgen for patienten under anæstesi i forhold til den elektive

patient ASA I - II

• Under vejledning kan anvende de hyppigst forekomne anæstetika i forhold til det enkelte

kirurgiske indgreb, angivne doseringer og patientens aktuelle tilstand

• Med støtte kan tjekke og anvende afdelingens mest anvendte apparatur

• Kan bortskaffe medicinrester efter afdelingens retningslinjer

• Sammen med vejleder kunne samarbejde relevant i det tværfaglige team på operations-

stuen

• Under vejledning kan arbejde i overensstemmelse med de hygiejniske principper på

operationsstuen

• Med støtte kan planlægge den postoperative periode for den elektive patient ASA

I - II Faglige kompetencer

• Kan tilegne sig den teoretiske viden der er indeholdt i den regionale undervisning

• Med støtte kan begrunde konkrete handlinger i forhold til den enkelte anæstesi til den

elektive patient ASA I - II

• Har begyndende indsigt i de hyppigst anvendte anæstesimetoder


• Har kendskab til enkelte af afdelingens kliniske retningslinjer

• Sammen med vejleder evaluere anæstesiforløb til elektive patienter ASA I – II

• Har kendskab til anæstesisygeplejerskernes arbejds- og ansvarsområde

• Har kendskab til samarbejdende afdelinger Intellektuelle kompetencer

• Demonstrere begyndende indsigt i og forståelse for, hvilke fysiske, psykiske og sociale

faktorer, der kan påvirke patienterne i forbindelse med anæstesi og operation

• Demonstrere begyndende indsigt i hvilke faktorer, der medvirker til at skabe kontinuitet

og helhed i patientforløbet

• Har begyndende indsigt i de etiske aspekter i forhold til patienten under anæstesi

• Viser evne til at anvende vejledning på en hensigtsmæssig måde og bidrager konstruk-

tivt i vejledningsforløbet

• Kan forholde sig refleksivt i forhold til eget kompetenceniveau

• Udviser medansvar for eget uddannelsesforløb

Introduktionsperiode 1: 3 - 6 mdr.

Praksiskompetencer

• Kan modtage patienten og reagere på dennes signaler – verbale og non-verbale - i for-

bindelse med anæstesi og operation

• Kan varetage omsorg for patienten under anæstesi i forhold til den elektive patient ASA I

- II og den ukomplicerede akutte patient

• Er fortrolig med afdelingens mest anvendte apparatur

• Kan indlede, vedligeholde og afslutte anæstesi til elektive patienter ASA I - II under hen-

syntagen til patientens tilstand og behov

• Kan tilrettelægge og afvikle de daglige funktioner i et arbejdstempo som tilgodeser ope-

rationsprogrammets afvikling

• Med støtte kan planlægge, klargøre og varetage anæstesi til ukomplicerede akutte pati-

enter

• Kan lejre patienten under hensyntagen til komfort og forebyggelse af komplikationer i

forbindelse med forskellige lejringsformer

• Kan reagere adækvat på uforudsete hændelser


• Kan dokumentere anæstesiforløbet efter afdelingens retningslinjer

• Kan anvende afdelingens hyppigst forekomne anæstetika og anæstesimetoder i forhold

til det enkelte kirurgiske indgreb, angivne doseringer og patientens aktuelle tilstand

• Kan kommunikere og samarbejde hensigtsmæssigt i det tværfaglige team på operati-

onsstuen

• Arbejde i overensstemmelse med de hygiejniske principper på operationsstuen

• Kan planlægge den postoperative periode for den elektive patient ASA I - II og den

ukomplicerede akutte patient Faglige kompetencer

• Tilegner sig fortsat den teoretiske viden, der er indeholdt i den regionale undervisning

• Kan gøre rede for de hyppigst anvendte kliniske vejledninger i afdelingen

• Kan begrunde teoretisk konkrete handlinger i forhold til den enkelte anæstesi

• Kan begrunde valg af de hyppigst forekomne anæstesimetoder

• Kan evaluere anæstesiforløb til elektive patienter ASA I – II

• Kan redegøre for de specielle forholdsregler i relation til anæstesi til den ukomplicerede

akutte patient

• Kan redegøre for virkning, bivirkning, anslagstid, virkningsvarighed og dosering i forhold

til de hyppigst anvendte anæstetika

• Har kendskab til forholdsregler til begrænsning af forurening med inhalationsanæstetika

• Har begyndende indsigt i almene kirurgiske metoder og kan relatere disse til anæstesi-

forløbet

• Har begyndende indsigt i betydningen af hensigtsmæssig kommunikation og samarbej-

de i teamet på operationsstuen i forhold til patientens sikkerhed Intellektuelle kompetencer

• Har forståelse for hvilke fysiske og psykiske faktorer, der kan påvirke patienterne i for-

bindelse med anæstesi og operation

• Har forståelse for hvilke faktorer, der medvirker til at skabe kontinuitet og helhed i pati-

entforløbet

• Viser evne til at reflektere over egen praksis

• Viser forståelse for de etiske aspekter i forhold til patienten under anæstesi


• Viser evne til at anvende vejledning på en hensigtsmæssig måde og bidrager konstruk-

tivt i vejledningsforløbet

• Udviser medansvar for eget uddannelsesforløb



Klinisk periode 2

Praksiskompetencer

• Selvstændigt kan planlægge, klargøre og varetage anæstesi til elektive ASA I - III og

ukomplicerede akutte patientforløb

• Under vejledning kan planlægge, klargøre og varetage anæstesi til komplicerede anæ-

stesiforløb ASA III – IV

• Under vejledning kan planlægge den postoperative periode i forhold til komplicerede

anæstesiforløb ASA III – IV

• Er fortrolig med alle gængse anæstetika og andre relevante medikamina

• Kan handle adækvat på uforudsete hændelser

• Kan anvende relevante kliniske vejledninger i praksis

• Kan koordinere det kirurgiske og anæstesiologiske forløb i forbindelse med de hyppigst

anvendte former for kirurgi

• Udviser evne til kontinuerligt at udvikle egen praksis

• Under vejledning opnår indsigt i anvendelse af afdelingens specielle apparatur

• Demonstrerer fortrolighed med arbejdsgangen i afdelingen

• Fastholder arbejdsrutiner i forhold til de hygiejniske principper

• Udviser ansvarsbevidsthed i forhold til tilrettelæggelsen af øvrige arbejdsopgaver i afde-

lingen

• Kan kommunikere og samarbejde hensigtsmæssigt i det tværfaglige team i forhold til pa-

tientens sikkerhed og behov

• Kan varetage patientforløb i overensstemmelse med etiske retningslinjer

• Under vejledning indberette utilsigtede hændelser

• Kan begrænse forurening ved anvendelse af inhalationsanæstetika Faglige kompetencer

• Kan redegøre for elementer af teoriuddannelsens indhold i forhold til praksissituationer

• Kan redegøre for de forskellige anæstesimetoder og deres anvendelsesområder

• Kan evaluere anæstesiforløb til elektive patienter ASA I – III og ukomplicerede akutte

patientforløb

• Har indsigt i almene kirurgiske metoder og kan relatere disse til anæstesiforløbet

• Kan redegøre for de anvendte anæstetika og andre relevante medikaminas virkning, bi-

virkning, anslagtid, virkningsvarighed og dosering



• Er i stand til at bearbejde praksissituationer ved hjælp af kritisk refleksion

• Viser begyndende ansvar for teoretisk videndeling i egen afdeling

• Er opsøgende i forhold til vejledning og bidrager aktivt i vejledningsforløbet


• Tager ansvar for eget uddannelsesforløb

• Har indsigt i hvilke faktorer der medvirker til at skabe kontinuitet og helhed i patientforlø-

bet


Klinisk periode 3

Praksiskompetencer

• Selvstændigt kan planlægge, klargøre og varetage anæstesi til elektive ASA III - IV og

tiltagende komplicerede akutte patientforløb

• Under vejledning kan planlægge, klargøre og varetage anæstesi til komplicerede anæ-

stesiforløb ASA III – V

• Under vejledning kan planlægge den postoperative periode i forhold til komplicerede

anæstesiforløb ASA III – V

• Kan anvende alle gængse anæstesimetoder anvendt i afdelingen

• Kan dokumentere fyldestgørende i forhold til tiltagende komplicerede patientforløb

• Under vejledning varetage afdelingens akutte og eksterne funktioner

• Kan koordinere det kirurgiske og anæstesiologiske forløb i forbindelse med de anvendte

former for kirurgi

• Udviser evne til kontinuerligt at udvikle de enkelte elementer i den anæstesiologiske sy-

gepleje

• Kan anvende afdelingens specielle apparatur

• Tager initiativ i forhold til afviklingen af operationsprogrammet

• Fastholder arbejdsrutiner i forhold til de hygiejniske principper

• Udviser ansvarsbevidsthed i forhold til tilrettelæggelsen af øvrige arbejdsopgaver i afde-

lingen

• Kan kommunikere og samarbejde hensigtsmæssigt i akutte praksissituationer, og an-

vende ressourcerne hensigtsmæssigt

• Kan bidrage aktivt til et arbejdsmiljø hvor de etiske retningslinjer efterleves

• Selvstændigt kan indberette utilsigtede hændelser

Faglige kompetencer

• Har indsigt i specielle anæstesimetoder og deres anvendelsesområder

• Kan evaluere alle typer af anæstesiforløb

• Har indsigt i afdelingens specielle kirurgiske indgreb og metoder og kan relatere disse til

anæstesiforløbet

• Har indsigt i betydningen af indberetning af utilsigtede hændelser

• Har forståelse for betydningen af at være aktiv i forhold til at opsøge evidens for praksis



• Er i stand til at bearbejde tiltagende komplicerede praksissituationer ved hjælp af kritisk

refleksion

• Viser ansvar for teoretisk videndeling

• Viser begyndende evne for skriftligt at bearbejde kliniske problemstillinger

• Er opsøgende i forhold til vejledning og bidrager aktivt i vejledningsforløbet



Klinisk periode 4

Praksiskompetencer

• Selvstændigt kan planlægge, klargøre og varetage anæstesi til alle elektive og akutte

patientkategorier

• Med støtte kan planlægge, klargøre og varetage anæstesi til komplicerede anæstesifor-

løb

• Med støtte kan planlægge den postoperative periode i forhold til komplicerede anæstesi-

forløb

• Kan lejre patienten under hensyntagen til komfort og forebyggelse af komplikationer i

forbindelse med alle lejringsformer

• Kan dokumentere fyldestgørende i forhold til komplicerede patientforløb

• Varetage afdelingens akutte funktioner

• Viser i den daglige praksis betydningen af at fastholde hensigtsmæssige arbejdsrutiner

• Tager medansvar i afviklingen af operationsprogrammet og øvrige arbejdsopgaver under

hensyntagen til personalemæssige og økonomiske ressourcer

• Kan kommunikere og samarbejde hensigtsmæssigt i komplekse praksissituationer, og

anvende ressourcerne hensigtsmæssigt

• Kan undervise yngre kursister eller andet nyt personale i afdelingen

Faglige kompetencer

• Fortrolig med alle afdelingens anæstesimetoder og deres anvendelsesområder

• Fortrolig med betydningen af indberetningen og opfølgningen af utilsigtede hændelser

• Har forståelse for betydningen af at være aktiv i forhold til at opsøge evidens for praksis


• Anvender kritisk refleksion som læringsredskab i forhold til den faglige og personlige ud-

vikling

• Arbejder systematisk med bearbejdning af den kliniske problemstilling i forbindelse med

afsluttende opgave

• Kan bidrage aktivt i forhold til kvalitetsudviklingen i afdelingen



Præhospitalspraktik

Region Hovedstaden Her deltager kursisten 2 dage på ambulancetjenesten eller på Lægeambulancen. Dagene pla-

ceres i introduktionsperioden. Praktikken vil i stor udstrækning udelukkende være en observa-

tionspraktik, hvis formål er at give kursisten et overordnet kendskab til rammerne om præhospi-

talsbehandling.

Mål for præhospitalspraktik At kursisten får kendskab til:

• Tværsektorielt arbejde

• Ambulancens indretning

• Reddernes arbejdsopgaver

• Samarbejde og indbyrdes kompetenceforhold med redderne

• Hvilke krav der stilles til overblik og arbejde under vanskelige fysiske forhold

• Prioritering af arbejdsopgaverne i ambulancen og på skadestedet

Kompetence

• Kursistens ansvars- og kompetenceområde er identisk med de i afdelingen gældende,

og kan derfor kun ændres ved tilstedeværelse af læge eller radioordinationer fra læge.

I arbejdstiden er kursisten forsikringsmæssigt dækket af uddannelsesstedet.

Region Sjælland Kursisten deltager i 2 dages observationspraktik på – primært – de sygeplejerskebemandede

akutbiler, enten i Nykøbing Sjælland eller Vordingborg/Maribo.

Perioden planlægges i klinisk periode 4, hvis formål er at give kursisten kendskab til rammerne

for sundhedsfaglig præhospital intervention og viden om ”kæden der redder liv”.

Mål: At kursisten

• Opnår kendskab til præhospital indsats

• Får kendskab til tværsektorielt samarbejde

• Får kendskab til de enkelte indsatsstyrkers ansvarsområde og kompetence på et skade-

sted


• Får kendskab dels til at arbejde under vanskelige fysiske forhold, dels til evt. faremo-

menter

• Får forståelse for betydningen af at skabe overblik og at prioritere en indsats på skade-

/ulykkessted samt ved evt. ledsagelse i ambulance I arbejdstiden er kursisten forsikringsmæssigt dækket af uddannelsesstedet.


Den kliniske periode i opvågningsafsnittet

Formålet med praktikperioden er, at anæstesisygeplejersken skal tilegne sig de specielle fær-

digheder teoretisk og praktisk og forstå betydningen af det postoperative forløb i forhold til det

samlede patientforløb.

Praktikperiodens længde er 5 uger og 2 dage. Praktikken skal indeholde udvalgte, gen-

nemgående patientforløb omfattende det præ-, peri- og postanæstetiske aspekt. Patientens op-

levelse af forløbet inddrages ved præ- og postoperative besøg. Det tilstræbes, at der gennem-

føres minimum 5 patientforløb i perioden.

Der skal foreligge et struktureret introduktionsprogram og løbende foregå vejledning og støtte.

Der skal foregå teoretisk undervisning svarende til 2 timers undervisning ugentligt.

Praktikperioden afsluttes med en evalueringssamtale. Der udarbejdes skriftligt resumé af sam-

talen.

Mål for opvågningsperioden Praksiskompetencer

• Selvstændigt kan modtage, observere og pleje patienter med ukomplicerede periopera-

tive forløb såvel kirurgisk som anæstesiologisk

• Med støtte kan modtage, observere og pleje patienter med kompliceret perioperativt for-

løb såvel kirurgisk som anæstesiologisk

• Kan administrere en sufficient postoperativ smertebehandling

• Kan forebygge komplikationer såvel kirurgiske som anæstesiologiske i det perioperative

forløb

• Kan handle adækvat på uforudsete hændelser i opvågningsforløbet

• Kan observere, vurdere og handle adækvat i relation til blodkomponentterapi

• Kan dokumentere den postoperative sygepleje sufficient

• Kan give en fyldestgivende rapport ved overflytning til stamafdeling

• Kan samarbejde med pårørende og sygehusets afdelinger


Faglige kompetencer

• Kan redegøre for væsentlige behandlingsprincipper i forbindelse med pleje og behand-

ling af patienter i det postoperative forløb Intellektuelle kompetencer

• Er bevidst om værdien af høj faglighed i det postoperative forløb set i forhold til kvalite-

ten af det samlede patientforløb


Den kliniske periode på andet hospital

Formålet med praktikken er, at kursisten får mulighed for at øge bredden og variationen i den

kliniske uddannelse. Ligeledes skal perioden bidrage til, at kursisten får kendskab til andre spe-

cialer og til andre arbejdsmetoder og således komplettere kursistens samlede uddannelse.

Samtidig gives der mulighed for, at anæstesisygeplejerskens forudsætning for mobilitet øges.

Praktikperiodens længde er min. 6 uger, men forlænges afhængigt af uddannelsesstedets klini-

ske uddannelsestilbud (se i øvrigt side 31). Der skal foreligge et struktureret introduk-

tionsprogram og løbende foregå vejledning og støtte. Der skal foregå teoretisk undervisning

svarende til 2 timers undervisning ugentligt.

Mål for praktikperioden på andet sygehus

Nedenstående mål skal ses i sammenhæng med den uddannelsesperiodes mål, hvor praktik-

opholdet finder sted. Praksiskompetencer

• Kan tilegne sig færdigheder i forhold til andre patientkategorier, anæstesimetoder og

behandlingsstrategier

• Viser evne til at indgå i andre samarbejdsstrukturer

• Kan indgå konstruktivt i forhold til andre måder at tilrettelægge det daglige arbejde på

Faglige kompetencer

• Udviser et relevant vidensniveau om de anæstesiologiske forhold i relation til det kirurgi-

ske speciale Intellektuelle kompetencer

• At anæstesisygeplejerskens forudsætning for mobilitet øges

• Viser ansvar for egen uddannelse under fremmede forhold


Evaluering i den samlede uddannelse

Jf. Cirkulærets § 8 skal “hver uddannelsesperiode gennemgås tilfredsstillende, og dette skal

skriftligt meddeles det lokale Specialuddannelsesråd efter en evalueringssamtale mellem syge-

plejersken og den uddannelsesansvarlige”. Dette fortolkes således, at det regionale Specialud-

dannelsesråd orienteres ved problemer, som får konsekvenser for gennemførelsen af uddan-

nelsen. Evalueringssamtalerne afholdes af kursist, praktikvejleder og den uddannelsesansvarli-

ge anæstesisygeplejerske. Samtalerne planlægges i forhold til det enkelte uddannelsessteds

struktur.

Målene med evaluerings-/uddannelsessamtalerne er

• At skabe kontinuitet i uddannelsen

• At koordinere forventninger

• At vurdere i forhold til målsætninger

• At vejlede, undervise og reflektere i praktiske og teoretiske spørgsmål

• At skabe mulighed for udvikling

• At skabe overblik over gennemførte kompetencevurderinger

Indhold i evaluerings-/uddannelsessamtaler Samtalernes indhold har såvel en bagudrettet bedømmelse af kursistens kompetenceniveau

som en fremadrettet strukturering og planlægning af den kommende uddannelsesperiode. Den

bagudrettede evaluering er en summativ evaluering af kursistens praksiskompetencer, faglige

og intellektuelle kompetencer i forhold til målformuleringer for den konkrete uddannelsesperio-

de. Samtidig inddrages en overordnet evaluering af uddannelsesperiodens kompetencevurde-

ringer.

Den fremadrettede evaluering - den formative evalueringsproces - har til formål at identificere

muligheder og potentialer for udvikling af kursistens vidensniveau og praktiske kompetencer

samt stimulere til, at kursistens praksis er i overensstemmelse med værdigrundlaget beskrevet

i ”Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje”.

Evalueringssamtalerne er en gensidig evaluering. Kursistens evaluering har to omdrejnings-

punkter:

• Selv-evaluering i forhold til målformuleringerne i uddannelsesperioden

• Evaluering af rammerne for uddannelsen. Se side 54.

Begge parter forbereder samtalen skriftligt, idet alle evalueringssamtaler skal dokumenteres.

Skabelon for indhold og struktur af skriftlige evalueringer (bilag 10).


Uddannelsessamtalerne (9 + 18 mdr.) er mundtlige og her er det den formative evalueringspro-

ces, der er omdrejningspunktet.

Evalueringer i den samlede uddannelse

Uddannelsesperiode

1 mdr. Forventningssamtale

3 mdr. Evalueringssamtale, dokumenteres skriftligt


9 mdr. Uddannelsessamtale, mundtlig


18 mdr. Uddannelsessamtale, mundtlig

Afslutning af opvågningspraktik Evalueringssamtale, dokumenteres skriftligt

Afslutning af praktik på andet hospital Evalueringssamtale, dokumenteres skriftligt


Sanktionsgivende bedømmelser i den samlede uddannelse

• 6 mdr.’s evaluering der godkender tilfredsstillende gennemført introduktionsperiode før

påbegyndelse af klinisk periode 2

• Skriftlig prøve ved afslutning af det naturvidenskabelige modul hvor bestået = karakteren

02

• 19 godkendte kompetencevurderinger

• Skriftlig afsluttende opgave der bedømmes bestået / ikke bestået

Ændring af uddannelsesforløbet, hvis det ikke vurderes tilfredsstillende gennemført Hvis en kursist ikke opfylder målformuleringerne for én eller flere uddannelsesperioder, forelig-

ger følgende muligheder:

• Forlængelse

• Reeksamination

• Tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet med intensiveret supervision

• Afslutning af uddannelsen ifølge funktionærlovens bestemmelser.


Indhold og struktur af skriftlige evalueringer (bilag 10)

Hovedet på evalueringsskemaet skal indeholde:

• Den uddannelsessøgendes navn

• Uddannelsesperiode med angivelse af uddannelsesmåned (0 – 24 mdr.)

• Uddannelsessted

• Den uddannelsesansvarliges navn

• Praktikvejlederens navn

• Dato for evalueringssamtalen

Kursisten evalueres i forhold til målformuleringerne i de enkelte uddannelsesperioder. Da disse

målformuleringer er struktureret således, at kun mål for det øgede kompetenceniveau i næste

uddannelsesperiode er medtaget, er det væsentligt, at målformuleringer for de tidligere uddan-

nelsesperioder inddrages i den enkelte evaluering. Nedenstående emneområder indenfor de

enkelte kompetenceområder skal ses som en hjælp til at få de væsentligste omdrejningspunkter

med i alle evalueringer.

Praksiskompetencer

• Omsorg og kommunikation i forhold til patienten

• Omsætte den teoretiske viden på en hensigtsmæssig måde i den kliniske praksis

• Arbejde selvstændigt i forhold til uddannelsestrinnet

• Tilrettelæggelse af arbejdet i forhold til den enkelte anæstesi og i forhold til helheden på

operationsgangen

• Teknisk forståelse - tekniske færdigheder

• Arbejdstempo Faglige kompetencer

• Evnen til og motivation for at tilegne sig ny teoretisk viden

• Argumentere teoretisk for den valgte praksis

• Engagement i teoretiske sammenhænge


• Integration i afdelingen


• Ansvar for eget uddannelsesforløb

• Holdning overfor vejledning

• Forholde sig refleksivt til eget kompetenceniveau

• Ansvar - ansvarlighed i forhold til afdelingens kliniske praksis

• Forholde sig refleksivt til afdelingens kliniske praksis

• Interesse og initiativ i forhold til afdelingens miljø

• Arbejdsinteresse, initiativ og arbejdsindsats

• Præcision – aftaler

• Personlige kompetencer eksempelvis modenhed og selvindsigt

Kursistens bidrag til evalueringssamtalen

1. Kursisten evaluerer sig selv i forhold til ovenstående

2. Evaluering af rammerne for uddannelsen

• Modtagelse i afdelingen

• Afvikling og niveau af lokalundervisning

• Tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse i uddannelsesperioden

• Niveau og omfang af den kliniske vejledning

• Omfanget af personlig støtte og vejledning i uddannelsesforløbet

• Planlægning og afvikling af evalueringssamtaler og inddragelse af disse i det vi-

dere uddannelsesforløb

• Overensstemmelse mellem det uddannelsesmæssige indhold og praktikkens til-

bud om klinisk uddannelse

• Det pædagogiske miljø i afdelingen

• Samarbejdet med kolleger, ledelse og uddannelsesteamet

• Forslag til ændringer eller nytænkning i forhold til den kliniske uddannelse


Klinisk kompetencevurdering

Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen er et redskab, der skal formidle grundlaget

for en mere specifik evaluering af kursisten som et supplement til den generelle vurdering, der

foretages ved de fastlagte evalueringer i den kliniske del af uddannelsen. Den specifikke evalu-

ering relateres til konkrete områder i fagudøvelsen (læringsområder), hvortil der er knyttet speci-

fikke mål. Målene relaterer sig til målformuleringer for de kliniske perioder.

Formålet med klinisk kompetencevurdering Formålet med de enkelte kompetencekort er, at præcisere hvilke konkrete kompetencer der

skal være til stede hos kursisten i bestemte læringsområder af klinisk praksis. Kompetencekor-

tene gør det synligt for kursisten, hvad der forventes i forhold til konkrete arbejdsopgaver. Der-

ved bliver kompetencekortene et arbejdsredskab i den kliniske uddannelse for såvel kursist som

praktikvejleder. Læringsområderne er valgt, enten fordi læringsområdet er en kernekompetence

i den anæstesiologiske sygepleje, eller fordi læringsområdet kan rumme risiko for alvorlige

komplikationer ved et utilstrækkeligt kompetenceniveau. Klinisk kompetencevurdering medvir-

ker dermed til at styrke patientsikkerheden.

Kompetencerne er gjort målbare og i takt med, at kompetencekortene tages, bliver de doku-

menteret af kursist og vejleder. Klinisk kompetencevurdering kan ses som en støtte til kvalifice-

ring af uddannelsen på udvalgte områder. Ligeledes stimulerer klinisk kompetencevurdering til

en faglig dialog i praktikvejledergruppen på det enkelte uddannelsessted, da praktikvejlederne

skal tilstræbe at bedømme kursisterne ensartet. Klinisk kompetencevurdering kan således ses

som en kvalificering af både praktikvejlederen og vejlederfunktionen.

De 19 læringsområder (kompetencekort) De 19 læringsområder er valgt som indikatorer for den samlede kliniske uddannelse. De er valgt

ud fra følgende overvejelser:

• At læringsområdet udgør en kernekompetence

• At læringsområdet indebærer risiko for alvorlige komplikationer ved fejl eller

• At læringsområdet er strategisk og/ eller symbolsk vigtigt for den anæstesiologiske sy-

gepleje.

De valgte læringsområder er udformet som et kompetencekort med en fastlagt struktur. I læ-

ringsområderne er indflettet nogle væsentlige kompetencer, der går på tværs af de ovenfor skit-

serede læringsområder. Disse kompetencer inddrages på kompetencekortene, hvor der natur-


ligt er en samhørighed med læringsområdet. Disse tværgående kompetencer er: Kommunikati-

on, omsorg, samarbejde, etik og hygiejne. Oversigt over de 19 kompetencevurderinger se bilag

11.

Ansvarlig for gennemførelsen De primære ansvarlige for gennemførelsen af kompetencekortene er den uddannelsessøgende

sygeplejerske og dennes praktikvejleder. Det er de to, som planlægger afviklingen af kompe-

tencekortene i den enkelte uddannelsesperiode. Den uddannelsesansvarlige anæstesisygeple-

jerske er ansvarlig for den overordnede planlægning af den samlede afvikling af kompetence-

kortene og ansvarlig for, at samtlige kompetencekort er gennemført inden uddannelsen afslut-

tes.

Vurdering af kompetenceniveauet hos kursisten Praktikvejlederen har til opgave at vurdere kvaliteten af de kliniske færdigheder. Når den sum-

mative vurdering og gennemførelse af det enkelte kompetencekort finder sted, skifter praktikvej-

lederen rolle fra at være instruktør, supervisor og vejleder, til at være eksaminator og evaluator.

Hvis praktikvejlederen vurderer, at kompetenceniveauet hos kursisten er tilfredsstillende, doku-

menteres det dels med et kryds under ”tilfredsstillende” ud for hvert punkt på kompetencekortet

og dels nederst på kompetencekortet med underskrift og dato. Hvis ikke kompetenceniveauet

findes tilstrækkeligt, dokumenteres det på hvilke områder kursisten skal forbedre sit niveau.

De punkter på et kompetencekort der angives som ikke tilfredsstillende, skal i den efterfølgende

tid være et fokusområde i den kliniske uddannelse. Kursisten skal vejledes i forhold til, hvorle-

des kompetencen kan tilegnes. Når kursisten vurderer, at dette er opnået, aftales en ny dato for

gennemførsel af kompetencekortet. I princippet er der ingen øvre grænse for, hvor mange gan-

ge kursisten må evalueres summativt på samme kompetencekort.

Samtlige 19 kompetencekort skal være gennemført tilfredsstillende, inden uddannelsens afslut-

ning. En rettesnor for om kompetenceniveauet er tilstrækkeligt, kan formuleres som et skøn

over, om kursisten er i besiddelse af et minimum af kompetencer inden for det enkelte kompe-

tenceområde. Den samlede oversigt over de 19 kompetencevurderinger kan ses i bilag 11.


Den teoretiske uddannelse


Den teoretiske uddannelse Den teoretiske uddannelse skal tilbyde undervisning, således at kursisten kan erhverve sig

de fornødne teoretiske forudsætninger for at varetage funktionsområdet som

anæstesisygeplejerske.

Den teoretiske uddannelse afvikles i henhold til Cirkulærets krav, der angiver et teorimodul

svarende til ca. 200 timer, og 1-2 timers teoretisk undervisning pr. uge i den kliniske uddan-

nelse .

Den samlede teoretiske uddannelse består af følgende:

• Lokalundervisning

• Introduktionsteorimodul (7 dage + 2 dages simulationsbaseret undervisning)

• Simulationsbaseret undervisning (3 dage)

• Naturvidenskabeligt teorimodul (28 dage inkl. 2 dages simulationsbaseret

undervisning)

• Humanistisk modul (11 dage)

• Afsluttende simulationsmodul (2 dage)

• Afsluttende skriftlig opgave

Den samlede teoretiske uddannelse skal tilrettelægges med udgangspunkt i

målformuleringerne for de enkelte uddannelsesperioder samt de specifikke mål i

kompetencevurderingerne.



Den teoretiske undervisnings indplacering i rammeplanen for Specialuddannelsen

Introduktionsperiode 1 Klinisk periode 2 Klinisk periode 3 Klinisk periode 4

Måneder: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Klinisk uddannelse

• Almene specialer • Ukomplicerede anæstesi-

forløb (ASA: I + II) • Kendskab til akutte anæ-

stesiforløb • 2 dage i præhospitals-

praktik

• Tiltagende kompleks kirurgi • Tiltagende komplicerede

anæstesiforløb (ASA: I + II + III)

• Ukomplicerede akutte anæ-stesiforløb

• Yderligere kompliceret kirurgi i alle tilgængelige specialer • Specielle patientkategorier • Komplicerede anæstesiforløb (ASA: I – V) • Akutte anæstesiforløb • Opvågning 5 uger og 2 dage • Praktik i andet hospital, 6 uger

Evalueringer

1 forventningssamtale 2 evalueringer

1 uddannelsessamtale 1 evaluering

1 uddannelsessamtale 3 evalueringer

Afvikling af kompetencekort

1-7

8-13

14-19

Teoretisk undervisning

• Lokal undervisning • Introduktionsteorimodul, 7

dage

• Naturvidenskabelig teorimo-

dul. 28 dage inkl. 2 dages simulationsbaseret undervis-ning

• Humanistisk teorimodul, 11

dage, inkl. gruppeopgave

Simulationsbase-ret undervisning

• Inhalationsanæstesi • Akut indledning • Evt. Hjertestoptræning5

• EKG (teoriudd.) • Hæmodynamik (teoriudd.)

• Kritiske hændelser • Børneanæstesi • Vanskelig luftvejshåndtering

• Afsluttende simulations-

modul, 2 dage (teoriudd.)

Eksamen

Teoretisk prøve, RH

Skriftlig opgave

• 5 vejledningstimer • 5 studiedage

Den kliniske uddannelse i periode 3 og 4 kan planlægges i vilkårlig rækkefølge

5 Denne dag tilbydes efter behov


Teoriundervisning i introduktionsperioden

Teoriindholdet i introduktionsperioden er ikke beskrevet i Cirkulæret, men er en opsamling af det

behov og den erfaring, som i Østdanmark er indhøstet gennem flere års erfaring med

tilrettelæggelse, planlægning og afvikling af Specialuddannelse for sygeplejersker i

anæstesiologisk sygepleje. Undervisningen består af:

• Lokalundervisning

• 7 undervisningsdage i regionsregi

• 2 dages simulationsbaseret undervisning

Lokalundervisning

Lokalundervisningen afvikles på de enkelte kliniske uddannelsessteder. Undervisningen planlæg-

ges og afvikles i overensstemmelse med det enkelte uddannelsessteds kliniske praksis samtidig

med, at der tilstræbes et ensartet undervisningsindhold i de 2 regioner. Emnerne planlægges så de

naturligt kommer til at hænge sammen med afviklingen af introduktionsperiodens kompetencekort

og undervisningen på introduktionsteorimodulet. Det anbefales, at der udarbejdes vejledende em-

nebeskrivelser for undervisningen.

Formål

• At kursisten tilegner sig basal teoretisk og teknisk viden samt basale kliniske færdigheder

• At kursisten får teoretiske forudsætninger for at varetage den lokale, kliniske praksis

Indhold

• Færdighedstræning: I.V. adgang, intubation, maskeventilation og larynxmaske

• Anæstesiapparatur

• Modtagelse af patient og præanæstetisk vurdering

• Lejring og lejringsskader

• Monitorering

• Adfærd på operationsafdelingen

• Begrænsning af forurening med anæstesigasser

• Forurening og hygiejne


Introduktionsteorimodul

Undervisningen i introduktionsmodulet er en forudsætning for, at kursisten kan tilegne sig basal fy-

siologisk, farmakologisk viden og give en begyndende indsigt i den anæstesiologiske sygepleje.

Samtidig skal det danne et grundlæggende fundament for det kommende naturvidenskabelige mo-

dul.

Teorien danner ligeledes basis for, at kursisterne selvstændigt skal kunne varetage ukomplicerede

anæstesier efter introduktionsperioden.

De 7 undervisningsdage tilrettelægges og formidles individuelt i de to regioner, og varetages af de

uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker. For at tilgodese ensartethed i undervisningen i de

to regioner, er der udarbejdet fælles emnebeskrivelser. Undervisningsmateriale til forberedelse af

introduktionsmodulet vil blive udleveret forud for undervisningen. De to øvrige dage involverer si-

mulationsbaseret undervisning, hvilket er fælles for begge regioner.

Formål

• At kursisten tilegner sig basal fysiologisk, farmakologisk viden og en begyndende indsigt i

det anæstesiologiske forløb.

• Give kursisterne mulighed for at reflektere over klinisk praksis på baggrund af den teoreti-

ske viden Indhold

• Respirationsfysiologi

• Kredsløbsfysiologi

• Apparatur

• Ansvar og kompetence

• Væskebehandling og blodkomponenterapi

• Lokal og regional analgesi

• Nervesystemet

• Neuromuskulære transmission og muskelrelaxantia

• Inhalationsanæstetika

• Intravenøse anæstesimidler

• Klinisk anæstesi

• Anæstesikomplikationer


Simulationsbaseret undervisning

Simulationsbaseret undervisning foregår på Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) på Her-

lev Hospital. Undervisningen er fælles for begge regioner. Den samlede uddannelse indeholder 9

simulationsbaserede undervisningsdage, hvoraf de 4 er indeholdt i det naturvidenskabelige teori-

modul. Disse dage planlægges, afholdes og udvikles i et samarbejde mellem teoriuddannelsens

leder og DIMS. I forbindelse med de øvrige 5 dage foregår samarbejdet mellem de 2 regioners

uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker og DIMS.

Formål

• At kursisten får mulighed for at træne konkrete procedurer og færdigheder uden risici for

patienten

• At kursisten får mulighed for at træne håndtering af sjældent forekommende kliniske situa-

tioner

• At kursisten får mulighed for at udvikle sine kompetencer i forhold til det komplicerede

anæstesiforløb

• At kursisten bliver placeret i en refleksionsramme, som understøtter koblingen mellem teori

og praksis

• At kursisterne bliver fortrolige med hovedprincipperne inden for kommunikation, samarbej-

de og ledelse og kan demonstrere disse i forhold til teamarbejdet på operationsstuen

Indhold

• Inhalationsanæstesi Emnet er valgt, idet kursister fra mange hospitaler har ringe erfaring med denne anæstesi-

form. Simulationsbaseret undervisning, der afvikles midt i introduktionsperioden, skal øge

udbyttet af den teoretiske undervisning i introduktionsmodulet, idet denne er vanskelig at

tilegne sig uden kendskab til anæstesiformen i praksis.

• Akut indledning Emnet er valgt, idet kursisterne på dette tidspunkt påbegynder selvstændigt arbejde, og

skal derfor kunne håndtere akut indledning sikkert. De anvendte cases afspejler de patient-

kategorier, som kursisterne skal kunne varetage selvstændigt på dette tidspunkt i uddan-

nelsen, og involverer såvel inhalationsanæstesi som total intravenøs anæstesi.


+

• Hjertestopteamtræning - tilbydes efter behov I overgangsperioden, indtil hjertestopplanen er fuldt implementeret på samtlige hospitaler

anbefales, at kursisterne gennemgår hjertestop-algoritme, samt hjertestopteamtræning i

simulationsregi.

• EKG - (som en del af det naturvidenskabelige teorimodul)

• Hæmodynamik - (som en del af det naturvidenskabelige teorimodul)

• Vanskelig luftvejshåndtering Dette emne er svagt repræsenteret i uddannelsens øvrige pensum set i forhold til, at luft-

vejshåndteringen er en kernekompetence i faget. Sammenholdt med at vanskelig luftvejs-

håndtering ofte optræder akut, og dermed er svært at træne i praksis, er dette emne særde-

les relevant at inddrage som simulationsbaseret undervisning i Specialuddannelsen. Der er

ligeledes fokus på anæstesisygeplejerskens funktion i relation til fiberintubation.

• Anæstesi til børn Emnet er valgt med henblik på at træne håndtering af de specielle kliniske problemer for-

bundet med anæstesi til børn. I andet uddannelsesår skal kursisten gennemføre kompeten-

cevurdering i forhold til børneanæstesi, men da muligheden for at opøve kompetencer in-

denfor emnet er meget varieret i forhold til uddannelsesstedet, anses simulationsbaseret

undervisning i emnet for væsentligt.

• Kritiske hændelser Det overordnede emne er patientsikkerhed i relation til opståede hændelser undervejs i

anæstesiforløbet. Der gives ligeledes mulighed for at træne håndtering af sjældent fore-

komne kliniske situationer. Der er fokus på den faglige håndtering af disse hændelser og

kommunikationen og samarbejdet i forløbet.

• Afsluttende simulationsmodul (opsamling i forhold til det naturvidenskabelige teori-modul) Det afsluttende simulationsmodul er af 2 dages varighed, og planlægges og afvikles i Ud-

dannelses- og Udviklingsafdelingens regi i tæt samarbejde med DIMS. Formålet med simu-

lationsmodulet er at koble teori fra Specialuddannelsens pensum til praksisnære situationer

med henblik på at styrke deltagernes refleksions- og vurderingsevne samt handlebered-

skab i relevante og komplekse anæstesiologiske forløb.


Et væsentligt fokus på modulet er kursisternes evne til at omsætte hovedprincipperne inden

for kommunikation, samarbejde og ledelse til praksis.

Praktisk afvikling I forbindelse med den enkelte simulationsbaserede undervisningsdag, er der udarbejdet specifikke

læringsmål. 10-14 dage før hver undervisningsdag fremsendes på mail fra DIMS materiale til kur-

sisten indeholdende:

• Program for dagen

• Specifikke læringsmål

• Holdfordeling

• Forberedelse til dagen

• Materiale/artikler til forberedelsen der ikke indgår i uddannelsens øvrige pensum

Økonomi Afregningen med Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) vil foregå som et regnskab mel-

lem det kliniske uddannelsessted og DIMS. DIMS honorerer det enkelte uddannelsessted for det

antal timer, den uddannelsesansvarlige eller andre simulationsuddannede undervisere fra afdelin-

gen yder i forhold til afvikling af undervisningsdagene. De 4 simulationsdage der ligger i regi af det

naturvidenskabelige modul i Uddannelses- og udviklingsafdelingen RH, betales via kursusafgiften

hertil. De uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker rekrutteres dog også som undervisere til

disse undervisningsdage.


Naturvidenskabeligt modul

Formål

• At sygeplejersken erhverver de fornødne teoretiske forudsætninger for at varetage

funktionsområdet som anæstesisygeplejerske på anæstesi- og opvågningsafdelinger mv.

• At bidrage til at sygeplejersken som en del af sin virksomhed lærer at reflektere kritisk over

klinisk praksis

Mål

• At kursisten øger sin teoretiske naturvidenskabelige indsigt

• At kursisten tilegner sig den fornødne viden om apparatur, vedligeholdelse og kontrol af

dette samt arbejdsmiljø

• At kursisten tilegner sig den fornødne viden om de juridiske rettigheder og pligter

Tilrettelæggelse og afvikling af modulet Uddannelseslederen varetager den daglige ledelse af teoriuddannelsen fra Rigshospitalets

Uddannelses- og Udviklingsafdeling, hvor undervisningen også finder sted. Undervisningen vil

blive afholdt som ugekurser à 5 dages varighed, hvor de enkelte uger, hvis det er praktisk muligt,

er lagt således, at der er en weekend imellem. Undervisningen er obligatorisk, og vil blive

tilrettelagt efter landsdækkende pensumbeskrivelser. Kursisternes fremmøde vil blive registreret.

Det naturvidenskabelige modul består af 28 undervisningsdage på Rigshospitalet og 2 + 2 dages

simulationsbaseret undervisning i DIMS på Herlev Hospital.

Forberedelse Der må påregnes en del hjemmearbejde til studium af udleveret materiale og de angivne

litteraturhenvisninger. Forud for kurset forventes det, at kursisterne har ajourført viden fra

sygeplejerskeuddannelsens pensum og pensum fra introduktionsmodulet inden for følgende

områder:

• Lungernes anatomi / fysiologi

• Nyrernes anatomi / fysiologi

• Nervesystemets anatomi / fysiologi

• Kredsløbets anatomi / fysiologi

• Fysik - Kemi - Biokemi

• Anæstesiapparatur

• Basal fysiologisk og farmakologisk viden indenfor anæstesi


Prøver Under kurset afholdes 2 skriftlige prøver, hvor den første er en delprøve. Formålet er dels træning i

eksamensteknik og dels give mulighed for opsamling på tvivlsspørgsmål i forbindelse med den

afholdte undervisning. Delprøven gennemgås i et samarbejde mellem kursister, uddannelsesleder

på teoriuddannelsen og et panel fra Pensum- og Teoriprøveudvalget. Ved gennemgang af

delprøven vil kursisten selv kunne vurdere opgavebesvarelsens indplacering og niveau samt

kunne identificere nødvendige indsatsområder. Afsluttende prøve bedømmes af det

landsdækkende Pensum- og Teoriprøveudvalg, og bedømmelsen foretages ud fra den gældende

7-trins karakterskala. Prøven er sanktionsgivende og bestås med minimum karakteren 02.

Evaluering Under teoriuddannelsen skal kursisterne evaluere indhold, afvikling, undervisningsform og mate-

riale. Undervisere får ligeledes mulighed for at evaluere pensumbeskrivelser, obligatorisk materia-

le, kursisternes forudsætninger og engagement.

Bevis Den teoretiske del af uddannelsen bedømmes på baggrund af den afsluttende prøve på det

naturvidenskabelige teorimodul. Beviset fremsendes til den uddannelsesansvarlige

anæstesisygeplejerske, og kopi af samme gives til kursisten.

Vurdering, justering og udarbejdelse af pensumbeskrivelser Pensum- og Teoriprøveudvalget består af læger og sygeplejersker i Østdanmark, samt en lands-

dækkende pensumgruppe (Forretningsorden for Pensum- og Teoriprøveudvalget, se bilag 8).

Hvert andet år foretages en gennemgribende revision af pensumbeskrivelserne med udgangs-

punkt i evalueringer fra undervisere og kursister og ud fra nye tiltag inden for specialet. Uddannel-

seslederen informerer Det østdanske Specialuddannelsesråd om ændringer. Samtlige pensumbe-

skrivelser er tilgængelige på alle anæstesiafdelinger, der varetager klinisk uddannelse.

Opbygningen af pensumbeskrivelserne

• Emne

• Udarbejdet år/måned

• Antal lektioner

• Forudsætninger: betyder de lektioner i teoriuddannelsen, som går forud for undervisningen. Når

der under dette punkt skrives i kursiv, henvises til de overordnede emnegrupper i emneoversig-

ten

• Emnet omfatter: vigtige områder der gennemgås


• Eksamenskrav: pensumkrav der danner basis for afsluttende prøve. Ud fra hvert eksamenskrav

er der angivet, hvorvidt kursisten forventes at opnå enten: V: eller F: Viden om (V): Kursisten skal kende den overordnede teoretiske viden, kunne forholde sig til den og gengive en

ønsket information.

Ord som anvendes: Definere - genkende - nævne - skelne - beskrive - gentage - kendskab - gen-

give.

Forståelse for (F): Kursisten skal kende den detaljerede teoretiske viden, overskue den, kunne organisere, kombinere

den og fremstille den klart, samt overveje og forklare evt. løsningsmuligheder.

Ord som anvendes: Demonstrere - forklare med egne ord - redegøre - beregne - formulere - give

eksempler - tolke - identificere - udvælge - diskutere.

• Litteratur: den af pensumgruppen anbefalede litteratur

• Supplerende litteratur: for de særligt motiverede kursister

Krav til kursistens viden som baggrund for eksamenskrav Det er realistisk, at der stilles krav til kursisterne ved undervisningens start. Forud for kurset forven-

tes det, at kursisterne har ajourført viden fra sygeplejerskeuddannelsens pensum og pensum fra

introduktionsmodulet. Det anbefales dog, at der foretages en kort gennemgang, før der tages fat

på det specifikt anæstesiologiske indhold, idet en mangelfuld forståelse af det basale, blokerer for

forståelse og indlæring af det anæstesiologiske stof.

Det skriftlige materiale udgøres af godkendte undervisernoter / artikler samt bøger. Ansvarlige for

det skriftlige materiale er medlemmerne i Pensum- og Teoriprøveudvalget, hvorfor der ikke bør ud-

leveres litteratur til kursisterne, som ikke er godkendt af denne gruppe. Henvendelse vedrørende

ændringer i materialevalg skal ske til uddannelseslederen. Kopier af kommenterede overheads kan

udleveres uden godkendelse. Fordelingen af undervisningsemner fremgår af timefordelingen, bi-

lag 5.

Den teoretiske prøve Procedurer og forholdsregler ved den skriftlige eksamen. Der er afsat 180 minutter til løsning af prøven. Prøven består af 30 multiple–choice spørgsmål,

med hver 5 svarmuligheder, og 10 essay spørgsmål. Krav til eksamensspørgsmål:


• Fordelingen efter vægtning af emnerne

• Let forståeligt sprog

• Spørgsmålene er udarbejdet af de enkelte undervisere og godkendt af det landsdækkende

Pensum- og teoriprøveudvalg, som er udpeget af de 4 regionale Specialuddannelsesråd

• Den endelige prøve udarbejdes af det landsdækkende Pensum- og teoriprøveudvalg, der be-

står af anæstesiologer og anæstesisygeplejersker

• Opgaven er godkendt af det landsdækkende Pensum- og teoriprøveudvalg

• Skal tage udgangspunkt i pensumbeskrivelserne og den obligatoriske litteratur

Den skriftlige opgave vurderes efter gældende 7-trins skala. Prøven er sanktionsgivende og bestås

med min. karakteren 02. For at kunne opfylde dette, skal kursistens besvarelse mindst udløse 52

% af det samlede pointtal. Særlige prøvevilkår omhandlende teoriprøven I forbindelse med afvikling af teoriprøven, kan institutionen tilbyde særlige prøveforhold, til kursister

der kan dokumentere dysleksi. Kursisten kan i den forbindelse efter aftale med teoriuddannelsens

leder få tildelt maksimum 25% forlænget prøvetid. Aftale herom skal indgås med kursuslederen

senest en måned før prøveterminen.

Forholdsregler ved fravær Det maksimalt tilladte fravær på teoriuddannelsen er 10%.

• Ved fravær over 3 dage, men ikke mere end fem dage, vurderes det individuelt af Det regionale

Specialuddannelsesråd, hvorvidt kursisten kan gå til den planlagte eksamen.

• Ved fravær ud over de 5 dage skal kursisten, i samråd med Det regionale Specialuddannelses-

råd, gennemgå de lektioner, som kursisten har været fraværende til, på det efterfølgende teori-

kursus og gå til den dertil hørende eksamen. Se i øvrigt side 24).

Retningslinjer og procedurer ved sygeeksamen Ved sygdom i forbindelse med eksamen skal kursisten efterfølgende forevise en lægeerklæring.

Kursisten tilbydes sygeeksamen indenfor en periode af 4 uger. Eksamensgruppen sammensætter

en ny eksamensopgave og den rettes af 2 personer fra eksamensgruppen. Resultatet meddeles

kursisten indenfor 2 uger og denne tilbydes samtidigt prøvegennemgang ved en af de involverede

personer fra eksamensgruppen.


Retningslinjer, forholdsregler og kursistrettigheder ved reeksamination Såfremt kursisten ikke består den 1. eksamen, anbefales det, at reeksamination tilbydes indenfor

en periode af 4 uger samtidig med evt. sygeeksamen. Praktikstedet, som orienteres af uddannel-

sesleder, afklarer, hvorvidt dette skal medføre en forlængelse af den samlede uddannelsesperiode

eller evt. andre tiltag. Opgaven rettes af to censorer, som er repræsenteret i Det østdanske Spe-

cialuddannelsesråd, og som ikke rettede opgaven ved første eksamen. Såfremt kursisten ikke be-

står anden gang, må dette medføre en evaluering på det kliniske uddannelsessted, evt. i samar-

bejde med Det østdanske Specialuddannelsesråd med henblik på en yderligere indsats omkring

kursisten og forlængelse af den kliniske uddannelse. Det østdanske Specialuddannelsesråd og

uddannelsesstedet orienteres af uddannelseslederen. Der træffes aftale med uddannelsesstedet

omkring evt. deltagelse på teoriuddannelsen på ny, og eksamenstidspunkt aftales, dog således at

kursistens tredje eksamen vil være i forbindelse med afholdelse af ordinær eksamen. Opgaven ret-

tes af to censorer, som er repræsenteret i et andet regionalt Specialuddannelsesråd uden for kur-

sistens egen uddannelsesregion og som ikke tidligere har bedømt kursistens eksamenspræstation.

Hvis kursisten ikke består ved tredje eksamination medfører dette, at Specialuddannelsen ikke kan

gennemføres.

Procedure og forholdsregler i forbindelse med ikke-bestået skriftlig teoriprøve Se bilag 2.


Humanistisk modul

Formål

• At kursisten øger sine kundskaber og sin forståelse for oplevelser, reaktioner og mestrings-

strategier hos patienter, pårørende og personale. Vægten skal ligge på at forstå fænome-

nerne i den komplekse sammenhæng

• At kursisten skal udvikle sin selvforståelse og forbedre sine kompetencer i forhold til mødet

med mennesker i kritiske situationer

• At kursisten skal få øget indsigt i forskellige videnskabsteorier og -metoder for forskning og

fagudvikling, herunder indsigt i anvendelse af forskningsresultater i klinisk praksis

Tilrettelæggelse og afvikling af modulet Modulet involverer 9 undervisningsdage (bilag 5) og 2 studiedage afviklet over en tidsperiode på

ca. 3 måneder. De 2 studiedage placeres imellem blokkene som optakt til udarbejdelse af human-

videnskabelig gruppeopgave . Den sidste dag anvendes til fremlæggelse af og respons på den

humanvidenskabelig gruppeopgave.

Teoriuddannelsens lederen er organisator, facilitator og planlægger af det humanistiske modul for

at undgå overlapninger mellem de to moduler, ligesom denne tilrettelægger den afsluttende frem-

læggelse. Afviklingen af modulet er centraliseret i Uddannelses- og Udviklingsafdelingens regi på

Rigshospitalet. Fravær fra undervisningen pga. sygdom/barns 1. sygedag skal meldes til både ar-

bejdsgiver og Uddannelsesafdelingen. Vurdering, justering og udarbejdelse af pensumbeskrivelser Pensumgruppen for humanistisk modul, er nedsat af Det østdanske Specialuddannelsesråd og

består af anæstesisygeplejersker i Østdanmark. Pensumgruppen udarbejder pensumbeskrivelser

og vil ca. en gang om året, med udgangspunkt i evalueringer fra undervisere, kursister og nye tiltag

inden for specialet, om nødvendigt revidere pensumbeskrivelserne. Teoriuddannelsens leder in-

formerer Det østdanske Specialuddannelsesråd om eventuelle ændringer.


Pensumbeskrivelser Opbygningen af pensumbeskrivelserne:

• Varighed

• Emnet omfatter

• Litteratur

Humanvidenskabelig opgave I forbindelse med det humanvidenskabelige teorimodul skal der udarbejdes en gruppeopgave, der

omhandler et problem fra klinisk praksis, der kan relatere sig til det humanvidenskabelige felt.

Gruppeopgaven skal forberede kursisterne til den kommende proces omkring den afsluttende

skriftlige opgave. Opgaven udarbejdes efter kriterier for den humanvidenskabelige opgave se i øv-

rigt bilag 6. Opgaven udarbejdes i grupper af 3-5 personer og gruppen tildeles en vejleder. Opga-

ven fremlægges den sidste dag på det humanistiske modul se i øvrigt bilag 6a - Formalia i forbin-

delse med afsluttende humanvidenskabelige opgave.

Opgaven er ikke sanktionsgivende.

Formål At belyse et problem fra klinisk praksis med henblik på at forbedre behandling og pleje af fremti-

dens patienter.

Målet er enten

At kursisten demonstrerer evne til at redegøre for og forståelse af oplevelser, reaktioner og

mestringsstrategier hos patienter, pårørende og personale.

eller

At kursisten demonstrerer evne til at analysere mødet og kommunikationen med mennesker i kriti-

ske situationer.

eller

At kursisten demonstrerer evne til at inddrage forskellige humanvidenskabelige perspektiver og

forskningsresultater i forståelsen af den anæstesiologiske kliniske sygeplejepraksis.


Generelle krav til underviserne på det naturvidenskabelige og humanistiske modul

Det forventes, at undervisningen overvejende varetages af læger/sygeplejersker med specialviden

på området.

Underviserne må kunne opfylde nedenstående krav:

• Anæstesiologisk og/eller humanvidenskabelig specialviden og erfaring

• Omfattende viden om emnet

• Formidlings- og undervisningserfaring

• Pædagogisk forståelse

• Viden om Specialuddannelsens teoripensum og det forventede teoretiske niveau

• Kunne relatere den teoretiske undervisning til praksis

• Være åben for konstruktiv kritik, både relateret til undervisningens indhold og form. Anbefaling af undervisningsmetoder Det anbefales, at undervisningen er problemorienteret i videst muligt omfang med udgangspunkt i

kursisternes hverdag. For at tilgodese dette anbefales det, at case-orienteret undervisning anven-

des, hvor det er rimeligt. Underviserne bør i disse tilfælde forud for undervisningen udarbejde ca-

ses, som udgangspunkt for behandlingen af emnet eller som opsamling inden undervisningen af-

sluttes. Hvis det er muligt, bedes underviseren inden sine lektioner, fremsende undervisningsmate-

rialet til teoriuddannelsens leder, som formidler dette til kursisterne, så disse får mulighed for at

forberede sig. Der må gerne indlægges små tests i undervisningen. Omkostninger i forbindelse med teoriuddannelsen Omkostninger i forbindelse med teoriuddannelsen i Uddannelses- og Udviklingsafdelingen, RH

udregnes ud fra antallet af deltagere på det enkelte hold. Prisen følger de almindelige løn- og

prisstigninger indenfor området.


Afsluttende skriftlige opgave

Ved uddannelsens afslutning og under forudsætning af bestået teoriprøve og tilfredsstillende kli-

nisk uddannelse udarbejdes den afsluttende skriftlige opgave indeholdende et klinisk anæstesiolo-

gisk, sygeplejefagligt problem. Problemet kan belyses ud fra en naturvidenskabelig, samfundsvi-

denskabelig eller humanvidenskabelig vinkel eller ved en kombination af disse. Opgavens omfang

skal være 15 – 20 sider og den udarbejdes individuelt indenfor uddannelsens sidste måneder. Der

ydes op til 5 timers vejledning i forbindelse med opgavens udarbejdelse og kursisten tildeles 5 stu-

diedage i relation hertil. Opgaven udarbejdes i overensstemmelse med redaktionelle retningslinier

for afsluttende skriftlige opgave se bilag 4.

Opgaven vurderes af ekstern censor fra en anden uddannelsesregion og skal være bedømt inden

uddannelsens slutdato. Bedømmelse sker efter kriterierne bestået/ikke bestået. Eksaminanden

modtager en skriftlig tilbagemelding, uanset udfaldet af bedømmelsen. Kriterier for opgavens ind-

hold og bedømmelse samordnes på landsplan mellem specialuddannelsesrådene se bilag 3.

Formål Sygeplejersken skal vise sig i stand til at kombinere teoretiske og kliniske kundskaber i forhold til

en konkret klinisk problemstilling indenfor den anæstesiologiske sygeplejepraksis. Sygeplejersken

skal demonstrere evne til at identificere en problemstilling og analysere den ved hjælp af relevante

teorier og metoder.

Mål At sygeplejersken:

• Demonstrerer evne til at kombinere teoretiske kundskaber og kliniske overvejelser på en

konkret sygeplejefaglig problemstilling indenfor funktionsområdet

• Demonstrerer evne til at udvælge, disponere og redegøre for relevant litteratur og evt.

empirisk materiale

• Arbejder systematisk og metodisk

• Er i stand til at analysere, diskutere og forholde sig refleksivt til de fremstillede data i for-

hold til problemstillingen

• Er i stand til at forholde sig konstruktivt kritisk til praksis på baggrund af konklusionen


Bilagsoversigt

Bilag 1: Uddannelsesbevis for Østdanmark Bilag 2: Klagemulighed og klagesagsbehandling ved ikke-bestået teoriprøve på det

naturvidenskabelige modul

Bilag 3: Opgavekriterier for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje.

Bilag 4: Redaktionelle retningslinier for afsluttende skriftlige opgave Bilag 5: Timefordeling på naturvidenskabeligt og humanistisk teorimodul Bilag 6: Kriterier til den humanvidenskabelige opgave Bilag 6a: Formalia i forbindelse med afsluttende humanvidenskabelige opgave Bilag 7: Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved

Uddannelsen i anæstesiologisk sygepleje

Bilag 8: Forretningsorden for Pensum- og Teoriprøveudvalget ”Specialuddannelsen For sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje”

Bilag 9: Kommissorium for Censorformandsskabet Bilag 10: Skabelon for indhold og struktur af skriftlige evalueringer Bilag 11: Oversigt over de 19 kompetencevurderinger


Bilag 1 – Uddannelsesbevis

Logo

Uddannelsesbevis

Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Navn og cpr-nr

har gennemført Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje efter Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 93 af 26. juni 1997.

Uddannelsen afsluttet

Region Hovedstaden Sygehusvæsen

Formand for Specialuddannelsesrådet

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske


Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje forudsætter en 6 mdr's introduktionsansættelse og omfatter en klinisk og en teoretisk del fordelt over 18 mdr. Klinisk uddannelsesforløb Uddannelsessteder uger Hoveduddannelsessted Introduktionsansættelse Klinisk uddannelse Andre uddannelsessteder

Den kliniske og teoretiske uddannelse, hvori indgår i alt 300 timers teoretisk undervisning, er gennemført i

henhold til Sundhedsstyrelsens cirkulære af 26/6 1997 med tilfredsstillende resultat.

Teoretisk prøve er bestået med karakteren:

Emne for afsluttende opgave:


Bilag 2

Klagemulighed og klagesagsbehandling i forbindelse med ikke-bestået afsluttende opgave.

Procedurer og forholdsregler ved klagemulighed for ikke-bestået afsluttende opgave Kursisten kan klage over bedømmelsen af eller over sagsbehandlingen ved den afsluttende opga-

ve.

Klagen skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til formanden for det lokale/regionale Spe-

cialuddannelsesråd senest 2 uger efter det afgivne resultat. Formanden skal kvittere for modtagel-

sen og indenfor 2 uger sende klagen videre til klageudvalget, som nedsættes af det regionale Spe-

cialuddannelsesråd og regionens Censorformand, og består af to censorer fra de to andre uddan-

nelsesregioner.

Klageudvalget skal kvittere ved modtagelsen af klagen og senest 3 uger efter klagen er modtaget

af klageudvalget skal afgørelsen i sagen være færdigbehandlet og meddelt klagerne skriftligt via

formanden for det regionale Specialuddannelsesråd. Såfremt specielle omstændigheder gør sig

gældende (f.eks. Ferie), skal klageren skriftligt underrettes herom inden 14 dage, samt meddeles,

hvornår afgørelse vil foreligge.

Behandling af klagesag Klageudvalget kan enten:

• Afvise klagen ved at stadfæste censors bedømmelse

• Efter censurering bedømme opgaven bestået

• Afvise eller give medhold i klage over sagsgangen

Afgørelser af denne art kan ikke ankes.

Ved censurering honoreres klageudvalgets medlemmer med 5 timers vederlag.

Ved klager over sagsgangen honoreres klageudvalgets medlemmer med 2½ times vederlag.

Ved klage både over bedømmelse og sagsgang honoreres klageudvalgets medlemmer med 5 ti-

mers vederlag. (Finansministeriets takster for censorvederlag).

Ankemuligheder Klageudvalgets behandling og afgørelse af en klagesag kan ankes af klageren. Anken skal være

skriftlig og begrundet og fremsendes til formanden for det lokale/regionale Specialuddannelsesråd

senest 2 uger efter klageren er blevet bekendt med klageudvalgets afgørelse. Formanden skal


kvittere ved modtagelsen samt kontakte det landsdækkende Censorformandskab, som på denne

baggrund indenfor 2 uger vil udpege 2 censorer, som udgør ankenævnet.

Ankenævnet kan:

• Afvise anken ved at stadfæste klageudvalgets bedømmelse

• Efter censurering bedømme opgaven som bestået

Ankenævnets afgørelse er endelig og meddeles klageren senest en måned efter anken er modta-

get af ankenævnet og sendes i kopi til formanden for det lokale/regionale Specialuddannelsesråd.

Ved censurering honoreres ankenævnets medlemmer med 5 timers vederlag. Ved klage over både

bedømmelse og sagsgang honoreres ankenævnets medlemmer med 5 timers vederlag (Finansmi-

nisteriets takster for censorvederlag).

Der kan klages og/eller ankes maksimalt to gange.

Specialuddannelsen for syg

ANKENÆVN KLAGEUDVALG

Regionens formand 2 censorer: 1 specialudd. sygeplejerske 1 anæstesilæge fra region Syd eller Nords klageudvalg

3 personer fra de regionale Specialuddannelsesråd 2 specialudd. sygeplejersker 1 anæstesilæge

A Teoretisk eksamen

Regionens formand ret-ter henvendelse til en af de to regioners klageud-valg

B afsluttende opgave

eplejersker i anæstesiologisk sygepleje i Østdanmark 77

Regionens formand 2 censorer

Censorer er ikke med-lemmer af klageudvalg – udpeget af censor-formandskabet

Bilag 3

Opgavekriterier for afsluttende skriftlige opgave


Det kliniske uddannelsesforløb afsluttes med en opgave omhandlende et klinisk

anæstesiologisk sygeplejefagligt problem fra kursistens egen praksis (jf.

Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 93 af 26. juni 1997). Problemet kan belyses ud fra en

naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller humanvidenskabelig vinkel eller ved en

kombination af disse.

Udarbejdelse af den afsluttende skriftlige opgave forudsætter, at den teoretiske prøve er

bestået, og den kliniske del af uddannelsen er gennemgået tilfredsstillende. Opgaven

udarbejdes individuelt og indenfor uddannelsens sidste måneder.

Formål Sygeplejersken skal vise sig i stand til at kombinere teoretiske og kliniske kundskaber i

forhold til en konkret klinisk problemstilling indenfor den anæstesiologiske

sygeplejepraksis. Sygeplejersken skal demonstrere evne til at identificere en

problemstilling og analysere den ved hjælp af relevante teorier og metoder.

Mål At sygeplejersken:

Demonstrerer evne til at kombinere teoretiske kundskaber og kliniske overvejelser på

en konkret sygeplejefaglig problemstilling indenfor funktionsområdet.

Demonstrerer evne til at udvælge, disponere og redegøre for relevant litteratur og evt.

empirisk materiale.

Arbejder systematisk og metodisk.

Er i stand til at analysere, diskutere og forholde sig refleksivt til de fremstillede data i

forhold til problemstillingen.

Er i stand til at forholde sig konstruktivt kritisk til praksis på baggrund af konklusionen.

Kriterier for den afsluttende opgave Indledning:

En indledning med præsentation af det kliniske sygeplejefaglige problem samt en ar-

gumentation for problemets relevans og omfang. I beskrivelsen bør der så vidt muligt

indgå referencer. Der kan ligeledes indgå en eller flere korte selvoplevede cases,

som kan understøtte emnevalget.


Afgrænsning af opgavens problemstilling En argumenteret afgrænsning af opgavens problemstilling med præcisering af de

valgte synsvinkler, herunder en redegørelse for formålet med opgaven. Dette afsnit

danner udgangspunkt for problemformuleringen. Problemformulering

Problemformulering med en afklaring af, hvad der mere præcist ønskes undersøgt

indenfor den valgte problemstilling. Kan formuleres som et spørgsmål eller en hypo-

tese.

Metodeafsnit En redegørelse for opgavens opbygning samt en argumentation for valg af teori og

metode. Eksempler herpå kan være: Teorier, litteratur og egen eller andres empiriske

undersøgelser. Såfremt der er søgt i databaser, skal søgningen beskrives.

Der kan inddrages videnskabsteoretiske og etiske overvejelser i forbindelse med disse

valg.

Præsentation af de valgte data Præsentation af data jævnfør metodevalget i det tidligere afsnit. Præsentationen skal

indeholde en udvælgelse af data, som skal være relevant i forhold til problemformule-

ringen.

Data og analyse kan sammenskrives til ét afsnit. Såfremt en sammenskrivning ønskes,

angives dette i metodeafsnittet.

Analyse og diskussion Analyseafsnit hvor de valgte data analyseres i forhold til den valgte problemformule-

ring. Data opdeles i enkeltdele og det undersøges herefter om disse enkeltdele har

relationer til hinanden.

Analysens resultater diskuteres i forhold til problemformuleringen. Opgavens datama-

teriale vurderes og eventuelle modstridende synspunkter kommenteres. Afsnittet skal

indeholde en personlig stillingtagen og argumentation for denne.

Konklusion Konklusion skal svare på problemformuleringen, udfra en prioritering af relevante da-

ta fra analyse og diskussion.

Perspektivering Perspektivering hvor konklusionens betydning og konsekvenser for den fremtidige

anæstesiologiske sygeplejepraksis diskuteres.

Resume Der udarbejdes et resume der indeholder opgavens problemstilling, problemformulering,


metode og konklusion. Resumeet placeres først i opgaven, må max. være på 150 ord og

indgår ikke i det samlede sideantal.

Se i øvrigt Tekniske Retningslinier for afsluttende skriftlige opgave i ”Specialuddannelsen

for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje”, maj 2007.

Kriterier for bedømmelse. Ved vurdering af opgaven vægtes følgende:

At opgaven tager afsæt i teori der relaterer sig til den anæstesiologiske sygeplejes

funktions- og ansvarsområde (jvf. cirkulære nr. 93 af 26. juni 1997, kap. 2).

At problemstillingen er relevant og begrundet og problemformuleringen er afgrænset.

At metoden til bearbejdning af problemformuleringen er beskrevet og begrundet.

At der er sammenhæng mellem problemformuleringen og metodebeskrivelsen.

At de valgte data til bearbejdning af problemformuleringen er relevante og dækkende.

At bearbejdningen indeholder en systematisk analyse, diskussion og stillingtagen til

datamaterialet.

At der konkluderes på problemformuleringen på en logisk og stringent måde.

At opgaven indeholder en perspektivering af konklusionen i forhold til den anæstesio-

logiske sygeplejepraksis.

At der er sammenhæng mellem opgavens afsnit.

At opgaven opfylder formål og mål samt er udarbejdet i henhold til de rammer, der er

angivet i de ”Redaktionelle Retningslinier”, maj 2007.

Desuden vægtes det at opgaven afspejler selvstændighed, og at sproget er klart og

forståeligt.

Vilkår for udarbejdelse af afsluttende opgave Til introduktion af afsluttende opgave er afsat 2 timer.

Kursisten aftaler max. 5 individuelle vejledningstimer med en tildelt opgavevejleder. Godken-

delse af opgavens arbejdstitel følger de lokale retningslinier.

Der kan gives vejledning af opgavevejlederen indtil opgaven er afleveret. Et eksemplar af

den skriftlige opgave opbevares efter lokale retningslinier.

Opgaven udarbejdes indenfor uddannelsens sidste måneder. Der gives 3 - 5 studiedage á

7,4 time, placeringen af disse aftales med arbejdsstedet.

Såfremt opgaven ikke afleveres rettidigt bedømmes dette som en ikke-bestået opgave.


Krav til vejledere og censorer Opgavevejledere og censorer skal have gennemført ”Specialuddannelsen for syge-

plejersker i anæstesiologisk sygepleje” og skal som minimum have en diplomuddan-

nelse, eller tilsvarende teoretiske forudsætninger svarende til et års værk.

Censor skal være godkendt af Censorformandskabet og være fra en anden region.

Censor skal være opmærksom på habilitet.

Vurdering af skriftlig opgave Præstationen bedømmes bestået/ikke bestået.

Eksaminanden modtager en skriftlig tilbagemelding, uanset udfaldet af bedømmelsen.

Denne bedømmelse skal følge opgavekriterierne med en indledning, hvor det generelle

indtryk af opgaven beskrives. Dernæst knyttes kommentarer til de enkelte afsnit fra

indledning til perspektivering. Længden af den skriftlige tilbagemelding forventes at være

på en side, maksimalt to sider.

Bedømmelsen af opgaven foregår i et samarbejde mellem censor og opgavevejleder, dog

med censor som udslagsgivende i tilfælde af uenighed. Den skriftlige udformning af

bedømmelsen påhviler censor, som ligeledes er ansvarlig for at aftale et tidspunkt med

opgavevejleder om censurering.

Svartiden for censurering af opgaven er maksimalt 3 uger fra censor har modtaget

opgaven.

Censor skal kvittere for modtagelse af opgaven.

Censurering honoreres med 5 timers vederlag. (Finansministeriets takster for

censorvederlag).

Ophavsret og snyd Hvis censor får begrundet mistanke om snyd – f.eks. at der ikke er tale om

originalmateriale, at større eller mindre dele af opgaven er anvendt andre steder fra uden

kildeangivelse og kildemateriale, vil det medføre afvisning af opgaven. Sagen

dokumenteres og indberettes til det Lokale/Regionale Specialuddannelsesråd, sanktionen

afgøres af dette råd i samarbejde med ansættelsesstedet og kan være:

Udarbejdelse af ny opgave. Bedømmelsen foretages af samme censor.

Snyd kan medføre bortvisning fra uddannelsen.


censorvederlag)


Retningslinier ved ikke-bestået opgave Kursisten kan indstilles til reeksamen 2 gange.

Reeksaminationen tager udgangspunkt i en revideret udgave af den oprindelige, eller en

ny opgave. Revision skal som minimum indeholde en tekstmæssig bearbejdning, med

udgangspunkt i de af censor kritiserede afsnit i opgaven.

Der skal som minimum tilbydes 1 time, maksimum 3 timers eftervejledning.

Samme censor genbedømmer den reviderede eller nye opgave.


censorvederlag)

Mulighederne for eventuel forlængelse af uddannelsen er forskellige, regionerne imellem

og skal derfor aftales mellem uddannelsessted og kursist.

Retningslinier ved sygdom I tilfælde af sygdom fremsendes anmodning om udsættelse af afleveringsdatoen for den

afsluttende skriftlige opgave til den lokale Specialuddannelsesrådsformand, vedlagt en

lægeerklæring.

Procedurer og forholdsregler ved klagemuligheder for ikke - bestået afsluttende opgave Kursisten kan klage over bedømmelsen af eller over sagsgangen ved den afsluttende

opgave.

Klagen skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til formanden for det

Lokale/Regionale Specialuddannelsesråd senest 2 uger efter det afgivne resultat.

Formanden skal kvittere for modtagelsen og indenfor 2 uger sende klagen videre til

klageudvalget, som nedsættes af det Regionale specialuddannelsesråd og Regionens

censorformand, og består af to censorer fra de to andre uddannelsesregioner.

Klageudvalget skal kvittere ved modtagelsen af klagen og senest 3 uger efter klagen er

modtaget af klageudvalget skal afgørelsen i sagen være færdigbehandlet og meddelt

klageren skriftligt via formanden for Det regionale Specialuddannelsesråd. Såfremt

specielle omstændigheder gør sig gældende (f.eks. ferie), skal klageren skriftligt

underrettes herom inden 14 dage, samt meddeles, hvornår afgørelse vil foreligge.


Behandling af klagesag Klageudvalget kan enten:

Afvise klagen ved at stadfæste censors bedømmelse

Efter censurering bedømme opgaven bestået

Afvise eller give medhold i klage over sagsgangen

Afgørelser af denne art kan ikke ankes.

Ved censurering honoreres klageudvalgets medlemmer med 5 timers vederlag.

Ved klager over sagsgangen honoreres klageudvalgets medlemmer med 2½ times

vederlag.

Ved klage over både bedømmelse og sagsgang honoreres klageudvalgets medlemmer

med 5 timers vederlag. (Finansministeriets takster for censorvederlag).

Ankemuligheder Klageudvalgets behandling og afgørelse af en klagesag kan ankes af klageren. Anken

skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til formanden for det Lokale/Regionale

specialuddannelsesråd senest 2 uger efter klageren er blevet bekendt med

klageudvalgets afgørelse. Formanden skal kvittere ved modtagelsen samt kontakte det

landsdækkende Censorformandskab, som på denne baggrund indenfor 2 uger vil udpege

2 censorer, som udgør ankenævnet.

Ankenævnet kan:

Afvise anken ved at stadfæste klageudvalgets bedømmelse

Efter censurering bedømme opgaven bestået

Ankenævnets afgørelse er endelig og meddeles klageren senest en måned efter anken er

modtaget af ankenævnet og sendes i kopi til formanden for det Lokale/Regionale

specialuddannelsesråd.

Ved censurering honoreres ankenævnets medlemmer med 5 timers vederlag.

Ved klage over både bedømmelse og sagsgang honoreres ankenævnets medlemmer med

5 timers vederlag (Finansministeriets takster for censorvederlag).

Der kan klages og/eller ankes maksimalt to gange.


Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning maj 2007


Bilag 4

Redaktionelle retningslinjer

Redaktionelle retningslinier

- for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for

Sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

．．

．．

．．

．

．．

．．

．．

．．

Revideret og godkendt af LandsudvalgetVedr. Specialuddannelsen forSygeplejersker i anæstesiologiskSygepleje” maj 2007

85


Redaktionelle retningslinier for opgaveskrivning ..............................................3 1. Indledning 3

1.1. Format3

2. Opgavens opbygning..................................................................................4 2.1. Titelblad...............................................................................................4 2.2. Indholdsfortegnelse.............................................................................4 2.3. Resume...............................................................................................4 2.4. Tekstsider............................................................................................4

2.4.1. Figurer og tabeller .......................................................................5 2.4.2. Forkortelser .................................................................................5

2.5. Sideangivelse......................................................................................5 2.6. Referenceliste .....................................................................................6 2.7. Bilagsfortegnelse.................................................................................7

Bilag 1 .................................................................................................8



Redaktionelle retningslinier for opgaveskrivning 1. Indledning

Hensigten med tekniske retningslinier er at angive redaktionelle krav i forbindelse med udarbej-delse af opgaver. Det vigtigste i opgaven er indholdet. Det er dog af betydning for læseligheden og forståelsen, at indholdet er logisk opbygget og formuleret på et klart og forståeligt dansk Opgaven skal være på minimum 36.000 anslag svarende til ca. 15 tekstsider og max. på 48.000 anslag svarende til ca. 20 tekstsider. En tekstside svarer til ca. 2.400 anslag inkl. mellemrum og fodnoter. Det samlede antal anslag/tegn skal angives på forsiden af den enkelte opgave. 1.1. Format

Opgavens format skal være standard A4 og være computerprintet eller maskinskrevet. Der må kun skrives på den ene side af papiret. Teksten på en A4 side forventes at have følgende format: Topmargen 3 cm Venstre margen 5 cm Højre margen 2 cm Bundmargen 2 cm Linieafstand 1,5 (4 mm) Antal anslag pr. side ca. 2.400 Anslag Ethvert anslag på maskinen – også mellemrum Punktstørrelse 126

Eksempler på skrifttyper Times New Roman Arial Verdana

6 Punktstørrelse og skrifttype skal vælges, så der står ca. 2.400 anslag inkl. mellemrum og fodnoter på hver side (eksempelvis skrifttype Times New Roman punktstørrelse 12, skifttype Arial punktstørrelse 11 eller skifttype Verdana punktstørrelse 10)



2. Opgavens opbygning

Opgaven skal indeholde: Titelblad Indholdsfortegnelse Resume Tekstsider Sideangivelse Referenceliste Evt. bilagsfortegnelse og bilag 2.1. Titelblad

Skal indeholde Forfatterens fulde navn Uddannelse Vejleders navn Måned og år for udarbejdelsen af opgaven Opgavens titel og evt. undertitel Sentens vedr. ophavsret/ansvar Se bilag A

2.2. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er at betragte som læserens indgangsport til opgaven. Indholdsforteg-nelsen skal omfatte samtlige hovedafsnit og underafsnit. Afsnittene skal være forsynet med nr. og side svarende til opgavetekstens nr.- og sideangivelse. Dette gælder også særlige af-snit som referencer og bilagsfortegnelse.

2.3. Resume Der udarbejdes et resume, der kort og præcist indeholder opgavens problemstilling. Problem-formulering, metode og konklusion. Resumeet placeres først i opgaven og må max. være på 150 ord og indgår ikke i det samlede sideantal.

2.4. Tekstsider Opgavens opfang skal være på minimum 36.000 anslag svarende til ca. 15 tekstsider og max. på 48.000 anslag svarende til ca. 20 tekstsider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bilag, resume og litteraturliste. I det omfang, der gøres brug af andre forfatteres arbejde, hvad enten det drejer sig om et teo-retisk grundlag, undersøgelsesresultater eller statistisk materiale, skal der i teksten henvises til disse referencer. Det skal derfor klart fremgå, hvad der er referat af en andens arbejde, hvad der forholder sig tolkende til en andens arbejde, og hvad der er resultat af egen tanke-virksomhed. Der skal henvises til forfatterens(nes) efternavn og året for bogens/artiklens udgivelse samt sideangivelse.



Citater skal gengives korrekt og bør begrænses i antal og omfang. Citater indrammes i citati-onstegn og evt. i kursiv. Ved citater på 3 linier eller mere skrives der med enkelt linieafstand, og teksten rykkes ind på siden. Eksempel:

”Sykepleiefaget har i sig kjennetegn fra både håndværksfag og vitenskabelige fag.Kompetence og fagkyndighed i sykepleie krever, at man har solid viten for å forstå og ha innsikt i fagets genstandsområde”. (Fagermoen 1995, side 23).

2.4.1. Figurer og tabeller Figurer og tabeller anvendes til at tydeliggøre og uddybe teksten på en overskuelig måde og ikke til at erstatte teksten. Figurer og tabeller kan placeres som bilag med mindre de har en væsentlig betydning for forståelsen af teksten. Uanset om figurer og tabel-ler indgår i teksten eller som bilag, skal de kommenteres i teksten.

”Sykepleiefaget har i sig kjennetegn fra både håndværksfag og vitenskabelige fag. Kom-petence og fagkyndighed i sykepleie krever, at man har solid viten for å forstå og ha inn-sikt i fagets genstandsområde”. (Fagermoen 1995, side 23).

2.4.2. Forkortelser Forkortelser bør som hovedregel benyttes sparsomt, idet såvel for mange som mere eller mindre kendte eller selvopfundne forkortelser vanskeliggør læsningen. Forkortel-ser, der indgår i almindeligt sprogbrug kan anvendes i teksten såsom ”osv., evt., jf., dvs., f.eks., mht.” Ligeledes kan forkortelser, som læseren må formodes at være fortrolig med, anven-des. For eksempel ”CHO” (World Health Organization), ”DSR” (Dansk Sygeplejeråd). Sådanne forkortelser bør dog første gang skrives helt ud.

2.5. Sideangivelse Siderne nummereres med undtagelse af titelblad, resume og indholdsfortegnelse. Sidenum-mereringen omfatter således tekstsider, referenceliste og bilagsfortegnelse. Ved beregning af opgavens omfang medregnes alene tekstsider.



2.6. Referenceliste Nor man i sin tekst refererer andres værker, skal der bagest i opgaven findes en referenceli-ste. Listen skal indeholde samtlige de bøger, artikler og afhandlinger osv., der henvises til i teksten og kun disse. Der anvendes mange betegnelser for en sådan referenceliste f.eks. lit-teraturhenvisninger, anvendt litteratur, referencer, litteraturliste og kilder. Alle er lige korrekte. Formålet med en referenceliste er bl.a. at give læseren en mulighed for hurtig orientering. Om forfatterens empiriske og teoretiske grundlag samt en indgang til læserens egen mulige litteratursøgning på området. Listen skal være opstillet i alfabetisk orden efter forfatterens(nes) efternavn fulgt af fornavn. Reference listen skal omfatte følgende: Bøger og bogafsnit: Forfatternavn(e), redaktør(er) Bogens nøjagtige titel Udgavens nummer, hvis det er angivet i bogen Forlagets hjemsted eller trykkested, hvis bogen ikke er udgivet på noget egentligt forlag Forlagets navn Trykkeår Evt. bindnr. Evt. serietitel og –nr. Kapitler eller afgrænset sidetal såfremt ikke hele bogen er benyttet Eksempler: Bøger: Martinsen, Kari. Fra Marx til Løgstrup. 1. udgave. 1. oplag 1994. København. Munksgaard 1994. Tidsskriftsartikler: Forfatternavn(e) Artiklens titel Tidsskriftets navn Årstal Tidsskriftets årgang, nr. og artiklens sidetal Eksempel: Skriver, Angela. 1986. Brug for ekspressiv sygepleje under regional anæstesi. Sygeplejer-sken nr. 48, årgang 1986, s. 10-13. Upubliceret materiale: Hvis der henvises til opgaver eller andet materiale, som ikke er udgivet på forlag, skal det klart fremgå, at det er upubliceret og hvorfra det så kan fremskaffes. Love, bekendtgørelser og cirkulærer: Der anføres nr., navn og benævnelse.



Oplysninger hentet fra Internettet: Skal vedlægges i fuld kopi pga. Internettets hurtige opdatering af publikationerne. Såfremt der er søgt i databaser, skal søgningen beskrives.

2.7. Bilagsfortegnelse Som bilag anvendes normalt materiale, som ikke umiddelbart er nødvendig for at forstå tek-sten, men som underbygger eller illustrerer den f.eks. spørgeskemaer, statistiske oversigter o.l. Et bilag skal være anvendt i teksten, og der skal være anført henvisning på bilaget, også når det er udarbejdet af opgaveløseren. De fremmede kilder skal være omfattet af reference-listen. Bilag skal have en overskrift samt nummereres. Hvis et bilag har mere end en side, anføres såvel bilagsnummer som sidetal. Der skal henvises til bilag på tekstsiden. Bilag opføres i kronologisk rækkefølge i en bilagsfortegnelse, som indsættes i opgaven efter referencelisten og foran bilag. Som bilag kan medtages tabeller, figurer, skemaer o.lign. til dokumentation af opgavetesten. Opgaven skal være forståelig uden bilag.



Bilag A

Eksempel på forside: Afsluttende opgave Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Opgaveløser: Susanne Marie Hansen Vejleder: Kirsten Pedersen Klinisk sygeplejelærer Maj 2007 Anslag/tegn inkl. mellemrum:

Opgavens titel

Denne opgave er udtryk for sygeplejerskens egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven – eller dele af den, er kun tilladt med opgaveløserens tilladelse (jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret af nr. 710 af 30.06.2004). Uddannelsesstedets navn og adresse


Bilag 5

Timefordeling på naturvidenskabelig og humanistisk teorimodul

EMNE NATURVIDENSKABELIGE MODUL TIMER

2 Almen farmakologi (farmakodynamik og farmakokinetik) 5 3 Centralnervesystemets anatomi og fysiologi 3 4 Autonome nervesystems anatomi og fysiologi 2 5 Farmakas indflydelse på det autonome nervesystem 2 6 Inhalationsanæstetika (fysiske og kemiske egenskaber, farmakologi og admini-

stration) 4

7 Neuromuskulær transmission/monitorering og muskelrelaxantia 4 8 Intravenøse anæstesimidlers farmakologi 6 9 Lokalanæstesi 5 10 Anæstesiapparatur 6 11 El-sikkerhed 1 12+13 Forurening og hygiejne 3 14 Cirkulation (kredsløbsfysiologi, patofysiologi, farmakologi) + simulation 11 15 Kredsløbsmonitorering 2 16+40 EKG + Hjertestopbehandling + simulation 7 17 Respiration (fysiologi, patofysiologi, farmakologi) 6 18 Monitorering (ET-CO2, ET-gas, tryk-volumenkurver) 3 21 Syre-base balance 3 22 Anæstesi til patienter med lungesygdomme 3 23 Anæstesi til patienter med hjerte-kredsløbssygdomme 6 24 Anæstesi til patienter med leverinsufficiens 3 25 Anæstesi til patienter med endokrine sygdomme 3 26 Anæstesi til adipøse patienter 2 27 Anæstesi til patienter med nyresygdomme 3 28 Anæstesi til patienter med neuromuskulære sygdomme 2 29 Malign hypertermi 1 30 Væske- og elektrolytforstyrrelser 6 31 Blødning, hæmostase og blodkomponentbehandling 4 32 Shock 2 33 Stress-respons 2 34 Præhospitalbehandling og behandling af den multitraumatiserede patient 3 35 Anæstesiologisk behandling under transport 2 37 Anæstesi til neurokirurgiske indgreb 2 38 Anæstesiologisk behandling af forgiftede patienter 2 39 Anæstesiologisk behandling af bevidstløse patienter 2 41 Frie luftveje, intubation og akut indledning 3 43 Anæstesi til thoraxkirurgiske indgreb 3 44 Anæstesi til øvre/nedre abdominalkirurgiske- , gynækologiske- og laparoskopiske

indgreb 4

45 Anæstesi til ortopædkirurgiske indgreb 2 46 Anæstesi til obstetriske indgreb 3 47 Anæstesi til nyfødte og børn 6 48 Anæstesi til øre- næse- hals- og øjenindgreb 2 49 Anæstesi til ældre 3 50 Dagkirurgi 2


51 Præanæstetisk vurdering og præmedicinering 3 52 Lejring og lejringsskader 3 53 Awareness 2 56 Anæstesikomplikationer 4 57 Juridiske problemstillinger indenfor anæstesiologien 3 58 Perioperativ smertebehandling. Kvalmeprofylakse og – behandling 3 59 Observation og behandling i opvågningsfasen 2 60 Temperaturregulering 1 64 Modtagelse og anæstesiologisk behandling af svært forbrændte patienter 1 Timer i alt 171

EMNE HUMANVIDENSKABELIG MODUL TIMER

Videnskabsteori og forskningsmetodik 10 55 Kvalitetsudvikling 4 54 Dokumentation 2 66 Etik, moral og etiske dilemmaer 6 63 Introduktion til afsluttende skriftlige opgave og humanvidenskabelig opgave 3 65 Litteratursøgning 3 Kommunikation og korttidskontakt (voksne og børn) 6 Det professionelle møde i et multikulturelt samfund 6 Stress og mestring 4 Organisationskultur og implementering 3 Studiedage 14 Timer i alt 61 2 Simulatordage i den sidste halvdel af uddannelsen 14


Bilag 6

Kriterier for den humanvidenskabelige opgave

Det overordnede formål er: At belyse et problem fra klinisk praksis, med henblik på at forbedre behandling og pleje af fremtidens patienter. Målet: er enten At kursisten demonstrerer evne til at redegøre for og forståelse af oplevelser, reaktioner og mestringsstrategier hos patienter, pårørende og personale. eller At kursisten demonstrerer evne til at analysere mødet og kommunikationen med mennesker i kritiske situationer. eller At kursisten demonstrerer evne til at inddrage forskellige humanvidenskabelige perspektiver og forskningsresultater i forståelsen af den anæstesiologiske kliniske sygeplejepraksis. Kriterier for gruppeopgaven: Opgaven skal beskrive et emne indenfor det anæstesiologiske speciale, set med et human-videnskabeligt perspektiv. Indledning:

• En indledning med præsentation af det kliniske problem samt en argumentation for problemets relevans og omfang. I beskrivelsen bør der så vidt muligt indgå referen-cer. Der kan ligeledes indgå en eller flere korte selvoplevede cases, som kan under-støtte emnevalget.

Afgrænsning af opgavens problemstilling

• En argumenteret afgrænsning af opgavens problemstilling med præcisering af de valgte synsvinkler, herunder en redegørelse for formålet med opgaven. Dette afsnit danner udgangspunkt for problemformuleringen.

Problemformulering

• Problemformulering med en afklaring af, hvad der mere præcist ønskes undersøgt in-denfor den valgte problemstilling. Kan formuleres som et spørgsmål eller en hypotese (antagelse).

Metodeafsnit

• En redegørelse for opgavens opbygning samt en argumentation for valg af teori og metode. Eksempler herpå kan være: Teorier, litteratur og egen eller andres empiriske undersøgelser. Såfremt der er søgt i databaser, skal søgningen beskrives. Der skal


inddrages videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med metodevalget. Etiske overvejelser skal beskrives hvis du anvender egen empiri.

Du kan med fordel overveje dig nedenstående fem punkter når du redegør og argumenterer for dit metodevalg.

1. Hvordan vil du svare på din problemstilling? Eksempelvis litteraturstudie eller empiri.

2. Hvem er forfatterne? 3. Hvorfor vælger du dem? 4. Hvad vil du skrive om i forhold til dine valg? 5. Hvordan vil du bygge din opgave op?

Kilder: L. Reinicker: Den gode opgave 3. udg. Samfundslitteratur 2005


Bilag 6A

Formalia i forbindelse med afsluttende humanvidenskabelige opgave:

Gruppestørrelse:

- Fra 3 – 5 personer På modulets sidste dag skal alle grupperne fremlægge deres opgaver for hele holdet. Hertil

er beregnet 15 - 20 minutter, hvor hovedpointerne fra opgaven opsummeres og de særlige

områder gruppen ønsker at diskutere med responsgruppen fremlægges.

Der vil til hver af grupperne være en opgavevejleder, en responsvejleder og en responsgrup-

pe, responsgruppen er dine medkursister fra en anden gruppe.

Responsgruppens opgaver: En responsgruppes opgave er, at sætte sig godt ind i den tildelte gruppes opgave og vil så

ved fremlæggelsen stille uddybende spørgsmål til opgaven, eksempelvis;

o hvad har responsgruppen fundet oplysende og spændende i opgaven?

o hvor ser responsgruppen problemer eller ufærdige forhold som kan arbejdes

videre med?

o er det lykkedes for opgaveløserne at gøre rede for centrale punkter og pro-

blemer på en overskuelig og klar måde?

o hvilken sammenhæng er der mellem problemet, problemformuleringen og de

udvalgte data?

o hvilke gode spørgsmål udløser denne opgave? Gode spørgsmål er typisk HV-

ord som, hvad, hvordan, hvorledes osv.

Hertil er beregnet 20 minutter, hvorefter der afsættes 10 minutter til spørgsmål fra vejleder og

responsvejleder. Til sidst er der 5 minutter til spørgsmål fra resten af holdet.

Andet: Opgaven er en samlet gruppepræsentation. Det skal derfor ikke fremgå hvem der har

produceret hvad.

Opgaven skal fylde 5 – 7 sider

Opgaven kommenteres kollektivt af vejleder og responsvejleder. Responsvejleder udar-

bejder i samarbejde med vejleder en kortfattet skriftlige tilbagemelding til gruppen, som

skal foreligge gruppen indenfor 2 uger efter fremlæggelsen.

Den skriftlige tilbagemelding udformes på basis af hvorvidt nedenstående kriterier er

præsenteret i henholdsvis den skriftlige og den mundtlige fremstilling. Den skriftlige tilba-


gemelding skal så vidt muligt have fokus på, det generelle indtryk af den skriftlige og

mundtlige fremstilling, hvorefter der gives max. tre konstruktive fremadrettede forbedrin-

ger kursisterne kan arbejde videre med

Kriterier for skriftlig tilbagemelding. Ved vurdering af opgaven vægtes følgende:

− At opgaven tager afsæt i teori der relaterer sig til den anæstesiologiske sygeple-

jes funktions- og ansvarsområde.

− At problemstillingen er relevant og begrundet og problemformuleringen er af-

grænset.

− At metoden til bearbejdning af problemformuleringen er beskrevet og begrundet.

− At der er sammenhæng mellem problemformuleringen og metodebeskrivelsen.

− At de valgte data til bearbejdning af problemformuleringen er relevante.

− At der er udvalgt og anvendt litteratur som er relevant og dækkende for bearbejd-

ning af opgavens problemformulering.


Bilag 7

Forretningsorden for Landsudvalget.

Godkendt af Landsudvalget januar 2006, godkendt af de regionale Specialuddannelsesråd efterår 2006. Revideret 5. Dec. 2006/tko

Forretningsorden For

Landsudvalget For

Specialuddannelsesråd Ved

uddannelsen i anæstesiologisk sygepleje


§ 1 Baggrund Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje er fastsat i medfør af § 4 stk. 3 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 19. Juni 1997. Sundhedsstyrelsens cir-kulære nr. 93 af 26. Juni 1997 om Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje fastsætter grundlaget for uddannelsen. I amter, regioner og hovedstaden blev der derefter oprettet lokale og regionale Specialuddan-nelsesråd med ansvar for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen i henhold til godkendte uddannelsesordninger. Ved møde den 12. Marts 1998 opfordrede forstanderinde Karenlene Ravn, Sundhedsstyrelsen til samordning på landsplan, ved nedsættelse af et landsudvalg for Specialuddannelsesrådet ved uddannelsen i anæstesiologisk sygepleje (se bilag Sundhedsstyrelsen: Samordning på landsplan (Landsudvalg) 24. Februar 1998). Efterfølgende er Landsudvalgets rolle blevet præ-ciseret ved møde (16. November 2001) og ved meddelelse (21. November 2001). Formålet med landsudvalget er blandt andet at sikre ens vilkår for de uddannelsessøgende uanset uddannelsessted, således at der ikke kan herske tvivl om et fælles kvalitetsniveau. Landsudvalget afholdte sit første møde den 14. Maj 1998.

§ 2 Navn

Udvalgets officielle navn er ”Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i Anæstesiologisk Sygepleje”. Herefter kaldt Landsudvalget. Forretningsordenen er udarbejdet af Landsudvalget og godkendt af de regionale Specialuddannelsesråd.

§ 3 Landsudvalgets kompetence Det er de enkelte lokale/regionale Specialuddannelsesråds ansvar og kompetence at afvikle Uddannelsen efter den af Sundhedsstyrelsen godkendte uddannelsesordning, dog foreskriver Cirkulæret en samordning af visse opgaver på landsplan. Varetagelsen af samordningen er jf. Sundhedsstyrelsens bilag af 24. Februar 1998, Samordning på Landsplan, henlagt til Lands-udvalget. Cirkulæret foreskriver samordning vedrørende teoriprøve, afsluttende opgave samt Censorordningen. Sundhedsstyrelsen forventer at Landsudvalget er medvirkende til at sikre ens vilkår for de udannelsessøgende. Landsudvalgets funktion er at samordne fælles opgaver således at de lokale/regionale råd Efterfølgende administrerer som aftalt indtil evt. Ny aftale. Landsudvalget kan træffe flertalsafgørelser.

§ 4 Opgaver

Opgaverne for landsudvalget består i at samordne og koordinere på landsplan (Sundhedssty-relsen: Samordning på landsplan (Landsudvalg) 24. Februar 1998), herunder monitorere at der er ens vilkår for de uddannelsessøgende:

1. Kompetence til at fastsætte kriterier for den teoretiske prøves indhold, omfang og be-dømmelse, samt procedure for behandling af klager vedrørende den teoretiske prøve (Cirkulærets § 9).


2. Kompetence til at fastsætte kriterier for den afsluttende skriftlige opgaves indhold, om-fang og bedømmelse, samt procedure for behandling af klager vedrørende den afslutten-de opgave (Cirkulærets § 10).

3. Etablering og den efterfølgende tilrettelæggelse og drift af censorvirksomhed (Cirkulæ-rets § 14, stk. 6).

4. Fastsætte overordnede kriterier for afkortning af teoriuddannelsen (merit). 5. Vurdering af udenlandsk anæstesiologisk Specialuddannelse med henblik på udstedelse

af anerkendelsesbevis (Meddelelse nr. 1, Sundhedsstyrelsen den 21. November 2001). 6. Ved behov nedsættes arbejdsgrupper for at sikre, at kravet om ens vilkår for de uddan-

nelsessøgende efterleves.

§ 5 Udvalgets sammensætning Danmark er inddelt i tre uddannelsesregioner, der består af Øst (Region Sjælland og Region Ho-vedstaden), Syd (Region Syddanmark) og Nord (Region Midtjylland og Region Nordjylland). De tre uddannelsesregioner udpeger hver fire repræsentanter til landsudvalget. Der er således 12 or-dinære medlemmer af landsudvalget. En repræsentant fra Landsudvalget varetager formandspo-sten i Teoriprøve- og pensumudvalget; desuden er en repræsentant fra Landsudvalget medlem af Censorformandsskabet, som selv konstituerer sig med formand. § 6 Udvalgets konstituering og virke Landsudvalget konstituerer sig med en formand og en næstformand. Formand og næstformand skal være fra to forskellige regioner. Formands- og næstformandsperioden er 4 år (mødereferat 2. Oktober 2001) § 7 Indkaldelse og afholdelse af møder Stk. 1: Landsudvalget afholder to ordinære møder årligt. Disse aftales for et år ad gangen. Stk. 2: Dagsorden fastlægges af formanden eller næstformand, og skal minimum indeholde Følgende punkter:

1) Valg af referent 2) Godkendelse af dagsorden 3) Orientering fra uddannelsesregionerne 4) Orientering fra udvalgsformændene 5) Orientering fra arbejdsgrupper 6) Orientering fra regionerne 7) Dato for næste møde 8) Eventuelt

Stk. 3: Formanden, eller næstformanden, indkalder og udsender dagsorden til ordinære møder med mindst 14 dages varsel. Ethvert medlem kan få optaget punkter til dagsorden. Disse skal Fremsendes til formanden senest tre uger før mødet afholdes. Stk. 4: Ekstraordinære møder afholdes ved behov efter anmodning fra et medlem.


§ 8 Arbejdsgrupper og udvalg

Landsudvalget har arbejdsgrupper vedrørende 1. Pensum ved teoriundervisningen og den teoretiske prøve 2. Kriterier for afsluttende skriftlige opgaves indhold og bedømmelse 3. Sagsbehandling i forhold til vurdering af udenlandsk anæstesiologisk speci-

aluddannelse med henblik på udstedelse af dansk anerkendelsesbevis (Med-delelse nr. 1, Sundhedsstyrelsen den 21. November 2001)

4. Koordinering af overordnede retningslinier for bevilling af merit i teoriud-dannelsen

Herudover kan udvalget nedsætte ad hoc-udvalg - arbejdsgrupper. Udvalg og arbejdsgrupper refererer til Landsudvalget via formanden.

§ 9 Mødeledelse, beslutningsdygtighed, referat Formanden er mødeleder. Ved formandens forfald vælges mødeleder blandt de fremmødte. Landsudvalget er beslutningsdygtigt når mindst 6 af medlemmerne, heraf mindst en fra hver regi-on, er mødt. Inden beslutninger tages, tilstræbes enighed om indholdet i beslutningerne. Ved be-hov for afstemning gælder stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Mødereferat skrives på skift af regionerne (Øst, Syd og Nord). Den valgte mødereferent udarbej-der skriftligt referat senest 1 måned efter mødet. Mødereferat fremsendes på e-mail til medlemmer af Landsudvalget. Hvis der er fejl eller større ændringsforslag til referatet, fremsendes disse til Referenten senest 14 dage efter modtagelse af referat. Referenten udarbejder herefter et revideret Referat, som fremsendes til medlemmerne. Medlemmerne har herefter 14 dage til at vurdere Referatet. Hvis der ikke inden disse 14 dage fremkommer ændringsforslag, betragtes referatet som Endeligt godkendt. Referenten sender via e-mail besked om godkendelse til medlemmerne. § 10 Ikrafttrædelse af forretningsorden

Stk.1: Denne forretningsorden træder i kraft efter godkendelse i Landsudvalget og Sundhedsstyrelsen. Stk. 3: Ændringsforslag skal være fremsat skriftligt, og kan kun vedtages med to tredjedele af de fremmødtes stemmer, hvor alle uddannelsesregioner er repræsenteret. Den ændrede Forretningsorden fremsendes herefter til Sundhedsstyrelsen.

§ 11 Korrespondance Formanden forestår Landsudvalgets korrespondance med Sundhedsstyrelsen og andre Myndigheder.


Bilag 8

Forretningsorden for Pensum- og Teoriprøveudvalget

i relation til ”Specialuddannelsen for sygeplejersker i Anæstesiologisk sygepleje”. Udarbejdet af Pensum- og Teoriprøveudvalget 1. Maj 2007. Godkendt af Landsudvalget 31. Maj 2007 ______________________________________________________________________

Forretningsorden For

Pensum- og Teoriprøveudvalget ”Specialuddannelsen for sygeplejersker

I Anæstesiologisk sygepleje”


§ 1 Baggrund Med henblik på at samordne, koordinere og monitorere ”Specialuddannelsen for sygeplejersker i Anæstesiologisk sygepleje” på landsplan nedsatte Sundhedsstyrelsen i februar 1998 ”Landsud-valget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i anæstesiologisk sygepleje”. Landsudvalgets kompetence og opgaver fremgår af ”Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i anæstesiologisk sygepleje”, dec. 2006. Heraf fremgår det, at Landsudvalget blandt andet har kompetence til at fastsætte kriterier for den teoretiske prø-ves indhold, omfang og bedømmelse (Cirkulærets § 9). Til at forvalte denne opgave har Landsudvalget nedsat en arbejdsgruppe.

§ 2 Navn

Arbejdsgruppens officielle navn er ”Pensum- og Teoriprøveudvalget”. Forretningsordenen er udarbejdet af Pensum- og Teoriprøveudvalget og godkendt af Landsud-valget.

§ 3 Pensum- og Teoriprøveudvalgets opgaver

· Udarbejdelse og godkendelse af nye eksamensspørgsmål · Udarbejdelse og censurering af teoretisk prøve x 2 årligt · Revision af pensumbeskrivelser hver andet år samt løbende ajourføring af samme · Løbende vurdering af den teoretiske prøves form og indhold · Kursusleder udarbejder statistik på teoriprøven · Ansvar for opbevaring af de afviklede teoriprøver i den krævede opbevaringsperiode (kursuslederens ansvar) · Ansvar for opbevaring af teoriprøveresultater (kursuslederens ansvar)

§ 4 Pensum- og Teoriprøveudvalgets kompetence

Pensum- og Teoriprøveudvalget er nedsat af og refererer til Landsudvalget. Større beslutninger eller ændringer i forhold til pensum og den teoretiske prøve skal altid fore-lægges og Godkendes af Landsudvalget inden ændringer træder i kraft. Mindre justeringer foretages løbende. Landsudvalget orienteres om ændringer.

§ 5 Pensum- og Teoriprøveudvalgets sammensætning

Danmark er inddelt i tre uddannelsesregioner, der består af Øst (Region Sjælland og Region Ho-vedstaden), Syd (Region Syddanmark) og Nord (Region Midtjylland og Region Nordjylland). Da den teoretiske undervisning afvikles fire steder er Pensum- og Teoriprøveudvalget sammen-sat således, at der er 3 – 4 repræsentanter fra hvert teoretisk undervisningssted, altså max. 16 deltagere. Kursusledere er fødte medlemmer. Det er ønskeligt at kursusleder har ”Specialuddannelsen for Sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje”. Såfremt kursuslederen ikke er specialuddannet Anæstesisygeplejerske, har denne observatørstatus i faglige spørgsmål. Der skal være mindst en anæstesiologisk overlæge med tilknytning til hvert teoretisk undervis-ningssted i udvalget. Der skal der være repræsentation fra klinisk praksis, gerne i form af syge-plejersker med pædagogisk klinisk ansvar. Landsudvalget udpeger nye medlemmer efter indstilling fra den uddannelsesregion, der mister et medlem.


§ 6 Pensum- og Teoriprøveudvalgets konstituering og virke En repræsentant fra Landsudvalget varetager formandsposten. Formandsperioden er 4 år, gen-valg kan Finde sted. Af hensyn til kontinuiteten er det formålstjenligt, at det er en kursusleder, der varetager for-mandsposten.

§ 7 Indkaldelse og afholdelse af møder

Stk. 1: Pensum- og Teoriprøveudvalget afholder møder i forbindelse med udarbejdelse af Pensumbeskrivelser samt ved udarbejdelse og censurering af den teoretiske prøve.

• Fast mødedag den 2. Tirsdag i september til udarbejdelse af landsdækkende teoriprøve. • Fast mødedag den 4. Tirsdag i januar måned til censurering af den teoretiske prøve. • Landsdækkende teoriprøve afvikles den 3. Fredag i januar måned og den 2. Fredag i ju-

ni måned med prøvestart klokken 10.00. Stk. 2: Fast forårsseminar, 2 dages internat, i april/maj måned. Datoer aftales et år frem i tiden.

• Lige år gennemføres gennemgribende revision af pensum- og litteraturliste. • Ulige år gennemføres revision af eksamensspørgsmål.

Stk. 3: Dagsorden fastlægges af formanden, der indkalder og udsender dagsorden til ordinære møder med mindst 14 dages varsel. Ethvert medlem kan få optaget punkter til dagsordenen. Dis-se skal fremsendes til formanden senest tre uger før mødets afholdelse.

§ 8 Mødeledelse, beslutningsdygtighed, referat

Formanden er mødeleder. Ved formandens forfald vælges mødeleder blandt de fremmødte. Pensum- og Teoriprøveudvalget er beslutningsdygtigt når mindst halvdelen af medlemmerne, heraf mindst én med tilknytning til hvert af de teoretiske uddannelsessteder, er mødt. Inden be-slutninger tages, tilstræbes enighed om indholdet i beslutningerne. Ved behov for afstemning gælder stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Mødereferat skrives på skift af kursuslederne. Formanden varetager ikke referentopgaven. Referenten udarbejder skriftligt konklusionsreferat senest 1 måned efter mødets afholdelse. Mø-dereferat fremsendes på e-mail til Pensum- og Teoriprøveudvalgets medlemmer. Hvis der er fejl eller større Ændringsforslag til referatet, fremsendes disse til referenten senest 14 dage efter modtagelse af referat. Referenten udarbejder herefter et revideret referat, som fremsendes til medlemmerne. Medlem-merne har herefter 14 dage til at vurdere referatet. Hvis der ikke inden disse 14 dage fremkom-mer ændringsforslag, betragtes referatet som endeligt godkendt. Referenten sender via e-mail det godkendte referat til medlemmerne.

§ 9 Ikrafttrædelse af forretningsorden

Forretningsordenen er gældende efter godkendelse i Landsudvalget.



Bilag 9

Kommissorium for Censorformandskabet

Ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk Sygepleje i Danmark

Den afsluttende skriftlige opgave på Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje skal vurderes af ekstern censor fra en anden region end kursisten. Kriterier for opgavens indhold og bedømmelse skal samordnes på landsplan mellem Specialuddannelsesrådene. Med henblik på at sikre denne samordning og dermed en ensartet landsdækkende bedømmelse af de afsluttende skriftlige opga-ver er der nedsat et Censorformandskab. (Jf. Cirkulære nr. 93 om Specialuddannelsen for sygeple-jersker i anæstesiologisk sygepleje, §§ 10 og 14.)

Kompetence: Censorformandskabet er nedsat af og refererer til Landsudvalget ved Specialuddannelsen for Sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje i Danmark (Jf. Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, §§ 3 og 4 stk. 3.)

Censorformandskabets medlemmer: Censorformandskabet består af censorformændene fra hver af de tre uddannelsesregioner. Censorformanden udpeges af det regionale Specialuddannelsesråd for den pågældende Uddannelsesregion. Mindst én af censorformændene skal være medlem af Landsudvalget for Specialuddannelsen i Anæstesiologisk sygepleje. En repræsentant fra Landsudvalget varetager posten som formand for Censorformandskabet. (Jf. Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje § 5)

Opgaver: Censorformandskabet varetager følgende opgaver:

• Godkendelse af nye censorer til afsluttende skriftlige opgaver. Censorerne godkendes efter Kriterier fastsat af Landsudvalget. (Bilag 1)

• Udarbejdelse og ajourføring af regions- og landsdækkende censorregistre. • Koordinering og fordeling af censorer til afsluttende skriftlige opgaver. • Planlægning og afholdelse af tema- og undervisningsdage for censorer og

opgavevejledere. • Udarbejdelse og ajourføring af skemaer og formularer der anvendes i forbindelse med

Censurering af den afsluttende skriftlige opgave. • Rådgivning af Landsudvalget vedr. Skemaer og formularer der anvendes i forbindelse med

Censurering af den afsluttende skriftlige opgave. • Udsendelse af ajourført materiale (retningslinier, indberetningsskemaer, adresser m.v.) Til

Censorer i forbindelse med censurering af den afsluttende skriftlige opgave. • Modtagelse og arkivering af censorindberetningsskemaer. • Udpegning af to censorer til Ankenævn • Udarbejdelse af årsberetning.

Udarbejdet af Censorformandskabet: Hans Erik Steiner-Johnsen, Kim W. Jacobsen og Heidi Nol-söe, 2. Marts 2007.


Bilag 1

Kriterier for optagelse i censorkorpset ved Specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje i Danmark er:

• Dansk autorisation som specialuddannet sygeplejerske i anæstesiologisk sygepleje.

• Diplom-, master- eller kandidatuddannelse.

• Tilknytning til anæstesiologisk afdeling indenfor de seneste to år.

Ønske om optagelse i censorkorpset sendes til censorformanden i ansøgerens egen Uddannelsesregion.

To på hinanden følgende afslag på censurering af en opgave medfører eksklusion fra censorlisten.

Censorer har dog ret til at søge orlov i op til et år fra censorposten, uden at blive ekskluderet fra Censorlisten. Udarbejdet af Censorformandskabet: Hans Erik Steiner-Johnsen, Kim W. Jacobsen og Grethe Alhede d. 17. Januar 2006. Godkendt af Landsudvalget for Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje i Danmark d. 30. Maj 2006.

Bilag 10

Skabelon for indhold og struktur af skriftlige evalueringer

Uddannelsessøgendes navn:

Uddannelsesperiode: Uddannelsesmåned (0-24 mdr.):

Uddannelsessted:

Uddannelsesansvarliges navn:

Praktikvejlederens navn:

Dato for evalueringssamtalen:

Antal fraværsdage i praktikperioden: Praksiskompetencer:

Faglige kompetencer:

Intellektuelle kompetencer:

_________________________________ _________________________________ Kursist uddannelsesansvarlig _________________________________ _________________________________ Vejleder vejleder



Bilag 11

Samlet oversigt over de 19 kompetencevurderinger

Lærings-

Område

Udd.

Periode

Forudsætninger Kvantitet Mål Læringsmetode Evaluerings-metode

1.

Modtagelse af patienten

2-6 mdr.

Undervisning i modtagelse af patienten

10 modtagelser

Kan planlægge og udføre anæstesiologisk sygepleje ved modtagelse af elektive, samt akutte patienter (ASA I – II), så det tilpasses den enkelte patients behov og ressourcer

Vejledning, undervisning samt refleksion over praksis

Struktureret obs. Og vur-dering af refleksion over praksis

2. Apparatur og klargøring til anæstesi

3-6 mdr.

Undervisning i apparatur og monitorering

20 fremstillinger

Have kendskab til og kunne anvende afde-lingens mest anvendte anæstesiudstyr samt forholdsregler til begrænsning af forurening med anæstesimidler

Instruktion, vejledning samt undervisning

Struktureret obs.

3.

Lejring af patien-ten

3-6 mdr.

Undervisning i lejring

20 anæstesiforløb med patienter i rygleje

• At kursisten kan lejre patienten, således at gener eller skader af lejring forebyg-ges

• At kursisten ud fra teoretisk viden samt kendskab til afdelingens retningslinier kan begrunde overvejelser for lejring af pt. I rygleje

Instruktion, vejledning og un-dervisning

Struktureret obs.

4.

Luftvejs-

Håndtering

4-6 mdr.

Kort: Apparatur og klargøring til anæstesi

Maskevent. 5

Larynx-maske 20

Intubation 20

At anæstesikursisten kan sikre pt. Frie luftve-je, og kan handle hensigtsmæssigt i alle si-tuationer på baggrund af teoretisk viden og erhvervede færdigheder

Instruktion og vejledning

Struktureret obs.

5.

I.V. Anæstesi

4-6 mdr.

Undervisning i emnet I.V. anæstetika.


Kort: Modtagelse af patienten

10 I.V. anæstesier

At kursisten kan administrere en I.V. anæ-stesi under hensyntagen til:

• Præparaternes farmakologiske egen-skaber

• Patientens aktuelle status

• Det kirurgiske indgreb

• Det postoperative forløb

Instruktion, vejledning, un-dervisning samt refleksion over praksis


6.

Perioperativ sy-gepleje

4-6 mdr.

Kort: Apparatur og klargøring til anæstesi Kort: Modtagelse af patienten Kort: Lejring af patient

20 anæstesier

At kursisten kan planlægge, udføre og be-grunde individuelt tilpassede sygeplejemæs-sige opgaver peroperativt i forbindelse med det anæstesiologiske forløb

Instruktion, vejledning og re-fleksion over praksis


7. Undervisning i akut indledning

10 akutte indlednin-

• At kursisten kan identificere de patienter hvis tilstand kræver akut indledning

Instruktion, vejledning


Lærings-

Område

Udd.

Periode


Akut

Indledning

4-6 mdr.

Kort: Luftvejshåndtering

Kort: Modtagelse af patient

ger • At kursisten kan foretage akut indledning til anæstesi

• At kursisten kan dosere og administrere de valgte anæstetika korrekt

samt undervisning Struktureret obs.

8.

Inhalations-

Anæstesi

4-9 mdr.

Undervisning i inhalationsanæstetika


10 inhalations- anæstesier

• At kursisten kan administrere IA ved ind-ledning, vedligeholdelse og afslutning af anæstesien

• At kursisten kan handle relevant ud fra gasmonitoreringens værdier

• At kursisten kan adm. IA under hensyn-tagen til forureningsrisikoen

Instruktion, vejledning, un-dervisning samt refleksion over praksis


9.

Regional anæ-stesi

7-12 mdr.

Undervisning i regional anæstesi

Kort: Lejring af patienten

10 regionale anæ-stesier

• At kursisten kan planlægge, udføre og vurdere anæstesiforløbet hos den regio-nalt bedøvede pt., så det tilpasses den enkelte patients vurderede behov

• At kursisten i sine handlinger viser re-spekt for patientens integritet i forbindel-se med anæstesiforløbet

• At kursisten ud fra teoretisk viden og afd.s retningslinier kan begrunde overve-jelser i forbindelse med regional anæste-si

• At kursisten kan handle adækvat på evt. Opståede komplikationer

Instruktion, vejledning, un-dervisning og refleksion over praksis


10.

Anæstesi til lapa-roskopisk kirurgi

7-18 mdr.

Undervisning i anæstesi til laparoskopisk kirurgi


10 anæstesier

• At kursisten kan planlægge, udføre, ana-lysere, vurdere og justere sygepleje-mæssige opgaver i forbindelse med anæstesi til lap. Kir.

• At kursisten kan identificere og initiere behandling af komplikationer

Vejledning og undervisning

Struktureret obs.

11.

Anæstesi til adi-pøse

7-24 mdr.

Undervisning i anæstesi til adipøse på det naturvidenskabelige teorimodul

Kort: Luftvejshåndtering


5 anæstesier til adi-pøse.

Dokumenter BMI

• At kursisten kan planlægge, udføre, ana-lysere, vurdere og justere sygepleje-mæssige opgaver i forbindelse med anæstesi til pt. Med BMI over 35 kg/m2

• At kursisten ud fra teoretisk viden kan redegøre for de overordnede principper for anæstesi til adipøse

• At kursisten kan reflektere over etiske aspekter i forbindelse med anæstesi til adipøse

Vejledning, undervisning, re-fleksion over praksis med vægt på etiske overvejelser ved denne patientkategori


Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesi e i Østdanmark ologisk sygeplej111

Lærings-

Område

Udd.

Periode


12.

Anæstesi til børn

9-24 mdr.

Undervisning i børneanæstesi på det na-turvidenskabelige teorimodul

10 børneanæstesier (så vidt muligt med aldersspredning)

Dokumentér barnets alder og anæstesi-type

At kursisten under vejledning kan planlægge, udføre, analysere, vurdere, justere sygeple-jemæssige opgaver i forbindelse med anæ-stesi til børn over 2 år.



13.

Anæstesi til pati-enter i ASA grup-pe III og IV

13-24 mdr.

Undervisning om anæstesi til ASA gruppe III og IV på det naturvidenskabelige teori-modul

10 anæstesier

– heraf min. 2 i ASA gruppe IV – doku-menter ASA gr.

• At kursisten kan planlægge, udføre, ana-lysere og vurdere anæstesiologisk syge-pleje til komplicerede elektive og akutte forløb

• At kursisten ud fra teoretisk viden samt kendskab til afdelingens retningslinier kan begrunde overvejelser for anæstesi til patienter i ASA gr. III og IV

• At kursisten samarbejder relevant med anæstesiolog og andre samarbejds-partnere i pleje og behandling af patien-ten



14.

Anæstesi til gam-le

13-18 mdr.

Undervisning om ældre og gamle på det naturvidenskabelige teorimodul

20 patientforløb. Dokumentér patien-tens alder

At kursisten selvstændigt kan planlægge, udføre, analysere og justere anæstesi til den elektive raske ældre (60-74 år) og gamle (75+ år)

Vejledning, undervisning og refleksion over praksis


15.

Klargøring af pa-tient til transport

13-24 mdr.

Undervisning i transport af patienten på det naturvidenskabelige teorimodul

5 gange klargøring af patient til trans-port – mindst 1 til andet hospital

• At kursisten kan planlægge, udføre, ana-lysere, vurdere, justere sygeplejemæssi-ge opgaver i forbindelse med patient-transport

• At kursisten kan anvende lokale vejled-ninger for patienttransport

Instruktion og vejledning, un-dervisning og refleksion over praksis


16.

Dokumentation

18-24 mdr.

Bestået det naturvidenskabelige og det humanistiske teorimodul

Måles ikke efter kvantitet, men efter tidsbestemt periode

• At kursisten kan dokumentere observati-oner, pleje og behandling, samt deltage i kvalitetssikring af den anæstesiologiske sygepleje

• At kursisten udviser kendskab til de sik-kerhedsmæssige og juridiske aspekter indenfor anæstesiologien

Vejledning

Audit på grundlag af 3 tilfældigt udvalgte anæ-stesiskemaer udfyldt af kursisten

17.

Postoperativ ob-servation og be-

13-24 mdr. Praktikpe-

Undervisning i postoperativ observation og behandling, postoperativ smertebehand-

Det tilstræbes, at kursisten har mod-

• At kursisten selvstændigt kan modtage, observere og pleje patienter med såvel ukomplicerede som komplicerede forløb kirurgisk og anæstesiologisk

Vejledning, undervisning og refleksion over praksis

Struktureret obs. Og vur-dering af refleksion over


Lærings-

Område

Udd.

Periode


handling riode påopvåg-ningsafd.

ling, kvalmebehandling og profylakse samt postanæstetisk evaluering på det naturvi-denskabelige teorimodul

taget, observeret og plejet 10 patienter postoperativt

kirurgisk og anæstesiologisk

• At kursisten ud fra teoretisk viden og af-delingens retningslinier kan redegøre for overvejelser i forbindelse med postope-rativ observation og den dertil knyttede smerte- og kvalmebehandling

• At kursisten kan handle adækvat på op-ståede komplikationer i opvågningsperi-oden

refleksion over praksis praksis

18.

Patientforløb

13-24 mdr.

Bestået det naturvidenskabelige teorimo-dul.

Kort: Postoperation observation og be-handling

5 patientforløb be-stående af præ-, peri- og postoperativ observation og be-handling

• At kursisten i sin adfærd udviser aner-kendelse og respekt i mødet med patien-ten

• At kursisten som fagperson kan sætte sig ind i patientens samlede livssituation

• At kursisten reflekterer over egne hand-linger i mødet med patienten, og forhol-der sig kritisk til egen praksis

• At kursistens handlinger bidrager til at skabe helhed i patientens perioperative forløb

Udarbejdelse af skriftlig plan for et anæstesiforløb og re-fleksion over praksis

Vurdering af patientfor-løbsbeskrivelse

19.

Den vanskelige luftvej

13-24 mdr.

Bestået eksamen på det naturvidenskabe-lige teorimodul

5 forventede/ uven-tede vanskelige in-tubationer, hvor an-det intubation-sudstyr anvendes – anl. Af min. 2 intu-bations- LM

At kursisten kan sikre patienten frie luftveje, og kan handle hensigtsmæssigt i alle situati-oner, på baggrund af teoretisk viden og er-hvervede færdigheder

Instruktion, vejledning samt undervisning

Struktureret obs.

Documents

Udarbejdet i samarbejde mellem Region Hovedstaden og ... · 2 Et nedsat råd under koncerndirektionen Region Hovedstaden for korte/ mellemlange videregående uddannelser. Rådet er