udkast kvalitetsrapport 14-15 - byskovskolen.skoleporten.dkbyskovskolen.skoleporten.dk/sp/file/6b398a40-082d-4346-9a72... · 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

1

Kvalitetsrapport For folkeskolerne Skoleåret 14/15

2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ............................................................................................................................................................ 3

2. Sammenfattende helhedsvurdering .................................................................................................................. 4

[2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner] ............................................................................................ 7

3. Mål og resultatmål .............................................................................................................................................. 7

3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål ...................................................................................................... 7

[3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål] .............................................................................................. 8

4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan ......................................................... 9

4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ............................. 9

4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år .................................... 9

5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater ..................... 11

5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. ....................................................................................................... 11

6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis ............................................................................................................................................................... 13

6.1. Elevernes trivsel skal øges ....................................................................................................................... 13

7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen ................................................. 14

8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik ............................ 15

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen .......................................................... 15

10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer ..................................................................................................... 16

10.1. Kompetencedækning ............................................................................................................................. 16

10.2. Inklusion .................................................................................................................................................. 17

[11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser] .................................................. 18

[11.1. Kommunalt mål 1…] ................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret. [12. Skolebestyrelsens udtalelse] ......................................................................................................................... 39

[Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS] ................................................................................................................ 40

Brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) Temaerne fra skolerne virksomhedsstrategier

- Højtydende og inkluderende læringsmiljøer med fokus på alle børns læring og trivsel - Målrettet vejledningspraksis og –kultur - Pædagogisk-didaktisk fokuseret teamsamarbejde - Virkningsfuld ledelse

Skolernes økonomi på bundlinjeniveau Beskrivelse af Tosprogs Task Force Redegørelse for elevvandringer Antal vejledere på skolerne Beskrivelse af overgangen fra dagtilbud til skole – herunder antal skoleudsættere Beskrivelse af skolernes brug af digitale læremidler Beskrivelse af dansk-2 området

(skalopdateresmht.sidetal)

3

1.IndledningKvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Grundlaget for de pædagogiske aktiviteter på hele skoleområdet er Ringsted Kommunes Børne og un-gepolitik, der har følgende overskrifter:

- Dannelse og uddannelse rykker - Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle - Vi gør mere af det, der virker bedst - Børn og unge er i centrum af deres eget liv - Medarbejderne i Ringsted samarbejder til børn, unge og familiers bedste

Hele Børne og ungepolitikken kan læses her: http://ringsted.dk/sites/default/files/borger/boern_unge_familie/boerne-_og_ungepolitik_ringsted_0_0.pdf Rapporten omhandler skoleåret 2014/15. Denne og tidligere kvalitetsrapporter er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for folkeskolerne med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Ud over de bekendtgørelsesfastlagte krav, indeholder rapporten kvantitative og/eller kvalitative beskri-velser af:

- Statusbeskrivelse for fire temaer/indsatsområder fra Skolernes virksomhedsstrategier. Der re-degøres for dette under afsnit 11.1 i rapporten

- Brugertilfredshedsundersøgelse fra maj/juni 2015 - Skolernes økonomi på bundlinjeniveau (budget, regnskab, fravigelser og overførsler) - Elevvandringer mellem skolerne som følge af det frie skolevalg (afsnit 11.2) - Vejledere på de enkelte skoler (afsnit 11.3) - Arbejdet med at skabe gode overgange mellem dagtilbud og skole/SFO – herunder antal skole-

udsættelser (afsnit 11.4) - Skolerne brug af digitale læremidler (afsnit 11.5) - Tosprogsområdet – undervisning i dansk som andetsprog (afsnit 11.6)

Resultater for alle kommunens skoler og for det samlede skolevæsen er hentet i Undervisningsministe-riets ledelsesinformationssystem, kaldet LIS, fremgår af bilag 1. Bemærk, at der for hver indikator i LIS er medtaget en kort formålsbeskrivelse samt beskrivelse af hvil-ke data de enkelte indikatorer er beregnet eller gengivet på baggrund af. Øvrige supplerende indikatorer er offentlig tilgængelig i LIS via dette link: https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/ For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvali-tetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).

4

2.Sammenfattendehelhedsvurdering Med baggrund i nedenstående figurer, der viser karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved 9. klasserne afgangsprøver i skoleåret 14/15 – og hvor det fremgår, at karaktergennemsnittet ligger under landsgen-nemsnittene, vurderes det som helhed, at der er behov for at styrke indsatsen med henblik på at opnå bedre faglige resultater. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) ved afgangsprøver for normalklasser samlet for overbygningsskolerne i skoleåret 2014/15:

Men ser man på karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag i 9. kl. gennem de seneste 3 skoleår viser dette en stigning på 0,6 karakterpoint

5

Vurderes der på den samlede andel af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15 – som det fremgår af nedenstående figurer, ses det at de gennemsnitlige resultater – med få undtagelser – ligger under landsgennemsnittene, understøtter dette ovenstående helhedsvurdering. I forhold til nedenstående figur over andel elever med gode læseresultater skal det bemærkes, at den nationale målsætning er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. For Ringsted Kommunes vedkommende var der i skoleåret 14/15 hhv.82 % af eleverne på 2. kl.trin, 64% på 4. kl.trin, 67% på 6. kl.trin og 74 % på 8. kl.trin som var gode til at læse i de nationale test. I samme skoleår var 69% af eleverne på 3. kl.trin og 71% på 6. kl.trin gode til matematematik i de nationale test. 2.klassetrin er således over den nationale målsætning i dansk læsning, mens de andre klassetrin er mel-lem 16 – 6 procentpoint fra den nationale målsætning. Sammenlignes kommunens resultat med landets gennemsnit er 2. klassetrin 7 procentpoint over landsgennemsnittet, mens de tre andre klassetrin er mellem 5 – 3 procentpoint under landsgennemsnittet. I Ringsted Kommune tester skolerne som udgangspunkt alle elever, så længe det giver mening at teste eleven. Det vil sige, at der også i testresultatet kan indgå resultater fra elever i særlige udfordringer, hvil-ket måske delvist kan forklare et lavere kommengennemsnit i forhold til landsnormen, da testfritagelse er et lokalt anliggende. Der arbejdes fortsat med fokus på læsning og skrivning i alle fag, implementering af kommunens sprog- og læsestrategi, inddragelse af forældrene som aktive medspillere og som inspiratorer og rolle-model for deres børn. Der kan dog være tvivl om hvorvidt folkeskolereformen og de nye arbejdstidsbestemmelser for lærere kan have en betydning i forhold til dette års resultat. Andel elever med gode resultater i dansk, læsning i nationale test i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15:

6

Andel elever med gode resultater i nationale test i matematik i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15:

Af ovenstående diagram fremgår det, at på kommuneniveau, er andelen af elever med gode resultater i nationale test i matematik i perioden fra 12/13 til 14/15 for 3. kl. er steget, mens den for 6. kl. er faldet fra 13/14 til 14/15. Samtidig falder andelen af dårlige læsere, hvilket fremgår af denne figur:

7

Og andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik stiger, hvilket fremfår af denne figur:

Den sammenfattende helhedsvurdering er således, at skolevæsnet står overfor massive udfordringer med henblik på generelt, at højne det faglige niveau, idet skolernes faglige resultater generelt ligger un-der landsgennemsnittet, men samtidig kan der på centrale områder konstateres en positiv progression i de faglige resultater. Disse resultater udfoldes på de efterfølgende siders mange grafer, tabeller og be-skrivelser.

2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner Da der ikke blev vedtaget specifikke handlingsplaner i forlængelse af forrige kvalitetsrapporten gives der ikke her en særskilt opsamling. Resultaterne og prioriteringerne på baggrund af sidste rapport ind-går i redegørelserne for skolernes virksomhedsstrategier i afsnit 11 i rapporten.

3.Målogresultatmål

3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes fag-lige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen – herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og ma-tematik – samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende:

8

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

• Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uan-set social baggrund skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis. • Elevernes trivsel skal øges.

3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål For skoleåret 14/15 blev der kommunalt mål fastlagt følgende områder idet disse vælges for ét skoleår ad gangen, men det anbefales at der arbejdes med dem over en periode på 3 år. 1.Det faglige niveau skal hæves for den nederste tredjedel, for midten og for den øverste tredjedel. Der skal udarbejdes strategier for hver af de tre grupper. Strategierne skal fremgå af skolernes virksomheds-rapporter. Der tages udgangspunkt i læseresultater, nationale test, afgangskarakterer mv. Der måles på baggrund af skoleåret 2013-2014, skoleåret 2014-2015 og skoleåret 2015-2016. Som mål for øgningen af det faglige niveau tages der udgangspunkt i anbefalingerne fra reformen: •Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. •Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. •Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 2.Elevernes trivsel skal øges – der skal laves en måling i april 2015, april 2016 og april 2017. Der arbej-des med DCUM´s redskaber (Dansk Center for Undervisningsmiljø), skolebestyrelsen og elevrådet skal engageres og elevdemokrati skal indgå som et element realiseringen. 3.Skolerne skal positionere sig selv i lokalmiljøet og gøre sig selv synlige for omverdenen. Dette skal ske med henblik på at gøre skolerne attraktive for forældre og børn og for at skabe samarbejdsrelationer med eksterne aktører. For at sikre en konkret opfølgning på indsatsområderne skal følgende gennemføres: •Skolebestyrelserne forpligtes til at udarbejde en strategi for realisering af indsatsområderne. Strategien skal indgå i skolernes virksomhedsrapporter. •Indsatsområderne skal indgå i skolecentrets udviklingssamtaler med skolerne og skolelederne. •Indsatsområderne skal indgå i skoleledelsernes udviklingssamtaler med teams og medarbejdere. •Børne- og undervisningsudvalget får i deres årlige dialog med skolerne mulighed for at kommentere skolernes mål, indsatser og evalueringer i forhold til indsatsområderne. Områderne vælges for ét skoleår ad gangen, men det anbefales at der arbejdes med dem over en perio-de på 3 år, og at der kontinuerligt følges op på skolernes progression i arbejdet. Der er senere i denne rapport redegjort for ovenstående kommunalt fastsatte mål og resultatmål.

9

4.Folkeskolenskaludfordrealleelever,sådebliversådygtige,dekan

4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de natio-nale test Som det fremgår af figuren på s. 5 i indeværende rapporten har resultaterne i dansk, læsning ikke nået den nationale målsætning endnu, dog skal bemærkes, at 2.årgangs resultat er over den nationale målsæt-ning samt årets landsgennemsnit. Med hensyn til de andre klassetrin er der et gab mellem den nationale målsætning og kommunens resultat, men sammenlignes der med gennemsnittet for skoleårets resultater på de fire klassetrin er forskellen ikke så markant, hvilket muligvis kan sige noget om spørgsmålene i de nationale test sammenholdt med det faktiske faglige niveau nationalt. Det skal bemærkes, at der er store lokale forskelle på både skole-, klasse- og elevniveau. De lokale for-skelle kan skyldes mange faktorer, som alle indgår i en forståelseskortlægning. Læseindlæring, læseud-vikling og læsevedligeholdelse har derfor i en årrække været et særligt indsatsområde, naturligvis i danskfaget, men der er læsning og skrivning i alle fag, hvorfor læsning og skrivning skal være en del af al faglig undervisning suppleret med ministeriet for børn, unge og ligestillings tværgående tema om Sproglig udvikling og It og medier, der ligeledes skal være en dimension i alle obligatoriske fag i folke-skolen. Sprog- og læsestrategien er udarbejdet som følge af resultaterne inden for sprog og læsning. Sprog- og læsestrategien giver retning for såvel forældre som professionelle. I diverse netværk f.eks. for læsevejle-dere og sprogpædagoger og sprogvejledere fokuseres der på centrale elementer i forhold til børns sproglige udvikling, læsning, skrivning og kommunikation samt formidling i et børneperspektiv. Der har gennem en årrække været fokus på matematikundervisningen på skolerne. Der blev etableret et netværk for matematiklærere og et antal matematikvejledere er pt. under uddannelse. Resultaterne i de nationale test indikerer, at denne særlige opmærksomhed udmønter sig i differentieret resultater, idet andelen af gode resultater i matematik i 3. kl. stiger og 6. kl. falder en smule. Begge klassetrin ligger un-der landsgennemsnittet samt 80 % målsætningen (se s. 6).

4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Status for andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning samlet for folkeskolerne i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15:

10

Generelt er det ikke de samme børn, der sammenlignes inden for klassetrinnet, hvorfor det kan synes vanskeligt at konkludere noget generelt for en årgang, men som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af de allerdygtigst elever i dansk ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, er der en tilbagegang. Mest markant er det på 6.årgang, hvor der er en difference på 20 procent (Vær opmærksom på at det ikke er de samme elever, der testes), sammenligenes 6. årgang med deres resultat, da de var 4. årgang er de gået tilbage. De andre årgange er gået frem, men alle klassetrin er alligevel un-der landsgennemsnittet med undtagelse af 2.årgang, som er over. Årsagerne til dette års resultat er svært at sige noget præcist om, dog skal der være en opmærksomhed på udviklingen af ovenstående. Status for andel af de allerdygtigste elever i matematik samlet for folkeskolerne i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15:

11

Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af de allerdygtigst elever i matematik ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, er der for 3. kl. en klar progression/stigning, hvil-ket vurderes at være tilfredsstillende, mens der for 6. kl. er et fald fra 13/14 til 14/15. Men begge klas-setrin ligger over landsgennemsnittet i 14/15.

5.Folkeskolenskalmindskebetydningenafsocialbaggrundiforholdtilfagligeresultater

5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læs-ning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Status er følgende for andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning samlet for folkeskolernes normalklasser (i 2. kl., 3. kl., 4. kl., 6. kl. og 8. kl.) i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15:

Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af elever med dårlige læseresultater i dansk ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, er resultatet faldet på alle årgange dog med undtagelse af 6. årgang, dog er årgangens resultat faldet fra 4. årgang til 6.årgang, som betyder, at der har været en progression. Resultatet for 6. kl. er over landsgennemsnittet. 2. årgang har 6 % dårlige læ-sere, og dette resultat er faldet fra sidste år og er væsentligt under landsgennemsnittet. 4. årgang har forbedret deres resultat fra 2. årgang til 4. årgang. Dette års resultat er under landsgennemsnittet. 8. årgang har færre dårligere læsere i år end sidste år trods kendsgerningen at det ikke er de samme elever. Sammenlignes 8. årgangs resultat med deres resultat i 6.klasse, er der sket en positiv udvikling, idet der er færre dårlige læsere i 8. klasse end i 6.klasse. Årets resultat er lidt over landsgennemsnittet.

12

Ringsted Kommune har en velfungerende ordning med it-rygsæk eller en LæseiPad til elever i læse- og skrivevanskeligheder, men den digitale udvikling er hastig, så et kompetenceløft inden for dette område synes relevant for såvel lærere som pædagoger. Status for andel af elever med dårlige resultater i matematik samlet for folkeskolernes normalklasser (i 3. og 6. kl.) i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15:

Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af elever med dårlige resultater i mate-matik ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, viser at der er flere elever med dårlige ma-tematikresultater end på landsplan og andelen af dårlige elever til matematik stiger. Resultaterne for de enkelte skoler fremgår af bilag 1 s. xxxx (NB resultater på skoleniveau må ikke offentliggøres)

13

6.Tillidentilogtrivslenifolkeskolenskalstyrkesblandtandetgennemrespektforprofessionelvidenogpraksis

6.1. Elevernes trivsel skal øges

Trivsel, samlet indikator, fordeling pr køn, Ringsted, 2014/2015

For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst muli-ge trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel ele-ver med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren.

14

7.Eleverneskalopnåethøjerefagligtniveau,nårdeforladerfol-keskolen

Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske refe-rencer, 9. klasse, Ringsted

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2014/2015

2013/2014

2012/2013

Skole Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference

Forskel Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference


Socioøk. reference

Forskel

Byskovskolen 6,7

6,9

-0,2

6,6

6,6

0,0

6,5

6,4

0,1

Campusskolen 6,6

6,6

0,0

6,0

6,0

0,0

6,0

6,2

-0,2

Vigersted Skole 6,8

6,9

-0,1

6,1

6,4

-0,3

6,2

6,3

-0,1

Ovenstående statusoversigt indikerer, at det samlet for karaktergennemsnittene i bundne prøve-fag for de tre overbygningsskoler er steget fra 12/13 til 14/15 i gennemsnit ca. 0,5 karakterpoint.. For alle tre overbygningsskoler gør det sig gældende, at den socioøkonomiske reference ikke er statistisk signifikant1.

Resultaterne for de enkelte overbygningsskoler i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9 kl. for de enkelte fag fremgår af bilag 1 s. xxx

1 Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens refe-rence fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*).

15

8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Status for andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. kl. i skoleårene 12/13, 13/14 0g 14/15:

Da det er et nationalt mål jf. aftalen om fagligt løft af folkeskolen, at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik, fremgår det af ovenstående figur, at denne andel har svinget mellem 83,9 og 89,8 %. For skoleåret 14/15 ses en tilfredsstillende stigning i forhold til året før i de faglige resultater ved afgangsprøverne i dansk og matematik. Resultaterne for den enkelte overbygningsskole fremgår af bilag 1s. xxxx

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Formålet med denne indikator skal ses i relation til opfølgning på, at 95 % af ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Status på andel af 9. kl. årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. kl. (nedenstående profilmodel er en fremskrivning):

16

Andel af elever i 9. kl., som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. kl.

Ovenstående figur angiver andelen af elever i 9 kl., som forventes at fuldføre mindst en ungdomsud-dannelse inden for 6 år efter 9. kl. og er baseret Undervisningsministeriets profilmodel 2. Det er et nationalt mål, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, fremgår det, at kommunens resultat ligger en smule under landsgennemsnittet og underbygger behovet for både at styrke de unges dannelse og uddannelse, så de udvikler sig til livsduelige medborgere jf. Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik. Flere initiativer understøtter dette: folkeskolereformen, ny erhvervsrettet 10 klasse, uddannelse af faglige vejledere m.v.

10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Nedenfor behandles kompetencedækning og inklusion, da det vil være de fokuspunkter, der kommer til at gælde i de førstkommende år.

10.1. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der vareta-ges af undervisere med ”undervisningskompetence” (tidligere linjefag) eller ”tilsvarende kompetencer”. Det nationale mål er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har under-visningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig

2 Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: •Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. •Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.

17

kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen gælder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Status for andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15:

Det fremgår af ovenstående figur, at andelen i de tre viste skoleår ligger under landsgennemsnittet, men dog stigende.

Kompetencedækningen er et særligt fokusområde for kommunen hvorfor der både med eksterne og interne midler er igangsat uddannelsesaktiviteter for kommunens lærere med henblik på at højne kom-petencedækningen.

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag og pr. klassetrin fremgår af bilag1 s. xxxx

10.2. Inklusion Indikatoren ”inklusionsgrad” 3 beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den alminde-lige undervisning. Status for andel af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning (bopælskommune Ringsted) i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15:

3 Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune.

18

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringsted (bopælskom-mune) i skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15:

Ovenstående figur viser, at inklusionsgraden er stagneret og ligger under den nationale målsætning på 98%.

11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Følgende kommunale indsatsområder gælder for perioden.

• Højtydende og inkluderende læringsmiljøer • Målrettet vejledningspraksis og –kultur • Pædagogisk-didaktisk fokuseret teamsamarbejde • Virkningsfuld ledelse

Herunder gives en kort statusredegørelse fra den enkelte skoler: Skole: Byskovskolen Indsatsområde Beskrivelse Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

Skolen har afholdt interne møder om at sætte læringsmål med vejledere fra uvm.ministeriet (august 2016). Alle lærere er med i 1-2 fagteam. Ved elevbeskrivel-ser er der fokus på at drøfte, hvad skal eleven lære frem, for hvad skal eleven lave. Fremtidigt fokus er arbejdet med at synliggøre progression i læringsmålene, elevens egne læringsmål og evaluering. Der afholdes fagteammøder i alle fag og dette er indsat i en årsplan (årshjul).

19

Det er på den samlede Byskovskole fortsat fokus på at gøre krop og bevægelse til en integreret del af undervisningen. Der har været tilbudt særlige workshops med ideer til at integreres krop og bevægelse i undervisningen. De to afdelinger arbejder forskelligt med placeringen af K&B i skemaet. Udgangspunktet er elevernes alder og skemabindinger, bl.a. begrundet i det tætte inklusionssamarbejde, der er mellem center- og distriktsklasser på afdeling Asgård. På begge afdelinger har flere klasser K&B i særskilte lektioner. På afdeling Benløse har det givet plads til et fastlagt mo-duler, hvor klassens team kan afholde teammøde. Understøttende undervisning lektiecafé. Med obligatorisk lektiehjælp og K&B i lektioner, er der kun lidt tid tilbage til un-derstøttende undervisning ”som særskilt tilbud”. Det overvejes at ændre K&B til i høj grad at være en integreret del af undervisningen. Det er ofte klassens egne lære-re og pædagoger, der læser LC og UU, der derfor oftest sker klassevis eller samlæst. (Ikke tematiseret).

Målrettet vejled-ningspraksis og –kultur

Der er udarbejdet og offentliggjort funktionsbeskrivelser på forskellige vejlede-re. Vejledernes rolle i PAF-vejledning, Plan A og B samt trivselsvurderinger er indskrevet i funktionsbeskrivelsen. Der er igangsat en procesbeskrivelse for vejledernes deltagelse og opgave i team-samarbejdet vedrørende en forebyggende indsats baseret på PAF-vejledning, udar-bejdelse, Plan A og B samt Trivselsvurderinger. Dette samarbejde kan munde ud i et anmodningsskema til Niveau 3-møde, hvis ikke den besluttede strategi og eks-terne vejledere kan sikre barnets progression i forhold til læring og trivsel. Vejledere afholder workshops for kollegaer, hvor ny viden videregives. På møder i løbet af august-november har det samlede personale arbejdet med klas-sens Plan A og B, samt fået gennemgået trivselsvurderinger. For kommende skole-år indflettes arbejdet med elevernes trivsel og læring i skolens årshjul.

Pædagogisk-didaktisk fokuse-ret teamsamar-bejde

Tværfagligt teamsamarbejde Der arbejdes på at udvikle samarbejdet i teams. Der er forskellig erfaring for team-samarbejde i skolens afdelinger. Teammøder er skemalagt for alle faggrupper og klasseteams. Pædagoger og andre faggrupper deltager efter nærmere udmeldt plan. I nogle klasser deltager pædagoger fra SFOén hver uge, i andre hver anden. Der er udmeldt oversigt over teammødets indhold. En del teams har stor erfaring med at arbejde i teams, fordi der har været en man-geårig tradition her for. Der har i dette skoleår været et fælles fokus omkring Plan A og B og klasserumsledelse.

Virkningsfuld ledelse

Der er fra oktober 2015 kommet en ny leder, og sket en omrokering i ledelsesfunk-tionerne. Samtidigt er ledelsesressourcerne reduceret. Den nye skoleleder arbejder sammen med ledelsesteamet om en ny ledelsesstruktur. Strukturen vendes i LMU og bestyrelsen inden ikrafttræden. En del af ledelse er på uddannelse i elevcentret ledelse, hvilket har betydet mange besøg i skolens klasser. I dette skoleår har der fra august måned været udsendt nyhedsbreve til personale og forældre. I starten hver uge til personalet - nu hver 14. dag. Der har ud fra bru-gertilfredshedsundersøgelsen været afholdt holdt 7 dialogmøder med forældre for samtlige afdelinger. Ledelsen arbejder sammen med bestyrelsen om at identificere centrale data for elevernes trivsel og faglige progression i en bred forstand. Data skal være grundlag for skolens styring og bestyrelsens arbejde.

Skole: Campusskolen Indsatsområde Beskrivelse

20

Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

Med den nye teamstruktur arbejdes systematisk med udviklingen af praksis (plan a/b). Teams mødes ugentligt og ledelsen deltager i alle møder. Alle teams har fået gennemgået deres plan A med hjælp fra kompetenceenheden og får derefter feed-back på teamniveau. Ledelsen er med i undervisningen og giver ligeledes feedback på teamniveau til plan A. Alle lærere arbejder systematisk med tydelige læringsmål i klassen som en del af plan af. Udviklingen af PAF er en af skolen tre fokusområder i indeværende skoleår.


Alle vejledere har i samarbejde med ledelsen beskrevet deres indsatsområder set i forhold til virksomhedsstrategien og de kommunale mål. Der er afholdt statusmø-der i efteråret for at justere. Alle beskrivelser er offentliggjort i ”overblikket”, som er skolen beskrivelser af indsatser og funktioner. Der vejledes i stigende grad på teamniveau


Teamstrukturen er blevet positivt modtaget. Det var nødvendigt at foretage en justering i forhold til tidligere da klasseteamet ikke fungerede som mindsteenhed. Der arbejdes i teams hvor hvert team har undervisningsansvaret for 4-5 klasser. Vi har fokusområde: team i indeværende skoleår. Alle teams arbejder ud fra de kom-munale målsætninger. Der er en særdeles positiv udvikling i teamkulturen på Cam-pusskolen og opgaven bliver at olde fast i en samlet retning.


Ledelsen arbejder med at komme tættere på praksis. Der er udvalgt tre fokusområ-der for at styrke tydeligheden omkring indsatser og resultater: PAF (læringsmiljøer), teamsamarbejde og linjer. Alle andre indsatser er strukturerede og retningssatte men mindre involverende end fokusområderne. De tre fokusområder er databund-ne således at der i december er en ”baseline”-undersøgelse som bruges som ud-gangspunkt for alle indsatsområder. Ledelsen ar bedt forandringsteamet om at del-tage i arbejdsgrupperne, ligesom der er medarbejderdeltagelse i samme. Ledelsen har fokus på en stærkere administration og mere effektive støttesystemer og har iværksat en omlægning af denne. Således kommer der på sigt en kontorleder i ledelsen.

Skole: Dagmarskolen Indsatsområde Beskrivelse Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

M.h.t. til de fysiske rammer er der etableret en ny skolegård. Aktiviteterne i skole-gården tilgodeser såvel eleverne i pauserne og SFO som undervisningsrelaterede aktiviteter. Desuden har ledelse og medarbejdere i samarbejde udarbejdet planer for etablering af fysiske læringsmiljøer på skolen. Planerne realiseres efterår/vinter 2015. M.h.t. lærernes planlægning og gennemførelse af undervisningen og undervisnings-aktiviteter har alle lærere deltaget i forløb om målstyret undervisning. Derudover bruges ens ramme for årsplaner (IT´s learning). I forbindelse med forskellige oplæg/konferencer er der arbejdet med synlige mål og succeskriterier for både faglig og social udvikling. M.h.t. læringsprocesserne arbejdes der med elevplaner og læringsmål. Teamene arbejder indenfor rammen af Ringsted Kommunes Udviklingsmodel med PAF og trivselsvurderinger. AKT/inklusionsteamet er vigtige aktører i dette arbejde.

21


Vejlederne er samlet i ressourceteamet, der mødes én gang månedligt. Der er for-muleret kommissorium for ressourceteamets arbejde. Der er fokus på skoleudvik-ling såvel som faglig udvikling, og der er nært samarbejde med Forandringsteamet, der bruger ressourceteamet som sparrings og implementeringsgruppe. Der er aftalt og beskrevet procedurer for, hvordan vejlederne indgår i den daglige praksis; hvilket sikrer åbenhed og gennemsigtighed i vejledernes arbejde. Vejleder-ne er i høj grad er en del af den daglige praksis. I forbindelse med implementering af udviklingsmodellen spiller vejlederne en vigtig rolle, ligesom de også indgår i arbejdet med implementering af den målstyrede læ-ring


Der afholdes ugentlige teammøder, og den enkelte medarbejders undervisning er samlet på én årgang (på nær to lærere). Alle team har formuleret teamaftaler, der bl.a. beskriver indhold på teammøderne. Der arbejdes med dynamiske Plan A og B og der gennemføres PAF-forløb. Ledelsen deltager i teammøder.


Ledelsesteamet har haft en turbulent periode med stor udskiftning. Det har bl.a. betydet, at vi først i foråret 2015 konkret har arbejdet med målene for Dagmarsko-lens drift og udvikling. Vi har formuleret en rammesætning og en retning for Dagmarskolen. Inden for denne ramme ligger målene fra virksomhedsstrategiens indsatsområde ”Virknings-fuld ledelse”. Opgaver og funktioner er fordelt i ledelsesteamet. Der holdes ugentlige teammøder med fast dagsorden og referat og ugentlige møder, hvor status på indsatser drøftes og vurderes. Der er fokus på elevcentreret ledelse, hvilket bl.a. betyder observation af undervisning og deltagelse i teammøder. Der afholdes månedlige møder med bl.a. læsevejledere og AKT/inklusionsvejledere. Medarbejdernes teammøder er skemalagte, så der er ugentlige teammøder. Der arbejdes bl.a. intensivt med kommunikation. Både den interne og eksterne kommunikation er indsatsområder. Desuden forsøges den gode fortælling om Dagmarskolen formidlet udenfor skolen.

Skole: Kildeskolen Indsatsområde Beskrivelse Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

Kildeskolen arbejder med indretning af lokalerne og er i skrivende stund ved at bestille nyt inventar, som vil gøre indretningen mere fleksibel. Lokalerne er velor-ganiseret, det er let at orientere sig i og arbejde igennem systemer, visuelle anvis-ninger og lokalerne signalerer, at der foregår noget vigtigt. Der er tydelig dagsorden på tavlen. Der er tydelige læringsmål for faglig og social læring i klasserne, så ele-verne ved hvad de skal lære. Undervisningen evalueres dagligt og medvirker til at forbedre lærernes undervis-ning.

22

Tavlen i SFOén benyttes til at skabe overblik over dagens aktiviteter, og gør det lettere for eleverne at orientere sig i dagens aktiviteter. I skoleåret 2015 – 2016 arbejder alle lærere med synlige faglige læringsmål, alle læ-rere har deltaget i et kompetenceløft, hvor målet har været at udvikle praksis om-kring udarbejdelse af læringsmål, samt brug af læringsmål i undervisningen. Alle pædagogiske medarbejdere har fået et kompetenceløft i klasseledelse, her har målet ligeledes været at lære at sætte mål for social læring samt viden om ledelse af klasse-rummet. Der arbejdes med konkret feedback både fagligt og socialt. Uhensigtsmæssig ad-færd nedtones, mens den ønskede adfærd fremhæves.


På Kildeskolen har vi en AKT-vejleder, IT-vejleder, IKT-vejleder, Bevægelsesvej-leder og skolebibliotekar. Skolens læsevejleder er pt. i gang med læsevejlederud-dannelsen. Der er generelt en god praksis omkring vejledning. Det er en fordel, at det er nemt at komme til vejlederen, og ofte er vejlederen med til teammøder, da de som lærer er en del af teamet. Der er forskel på, hvor stor viden vejlederne har inden for eget område, samt hvor erfaren de er i vejlederrollen. Nogle af vejlederne er ansvarlig for gennemførelse af PAF-møderne. Vejlederne er deltagende ved udarbejdelse af handleplaner for enkelte børn eller grupper. Det er ligeledes muligt at modtage akut vejledning, som efterfølgende følges op af et PAF-møde eller niveau 3 møde.


Teamsamarbejdet på Kildeskolen foregår i de tre afdelingsteam (indskoling, mel-lemgruppe og udskoling). Teamsne består af både lærere og pædagoger. Teamsne samarbejder om de praktiske opgaver i undervisningen/SFO samt elevernes trivsel. Teamsne har ved skoleårets start lavet forventningsafstemninger med hinanden, samt lavet udkast til fast dagsorden for møderne. Møderne ledes af koordinatorer. I skoleåret 2015 – 2016 arbejder koordinatorerne sammen med ledelsen om at kvali-ficere koordinatorernes opgave. Teamsne arbejder med udvikling af læringsmål for elevernes faglige udvikling og trivsel Generelt for teamsne og samarbejdet er det båret af en kultur, hvor der er stor gensidig respekt for hinanden. Medarbejderne er motiveret for at udvikle egen praksis og hinandens pædagogiske praksis, så alle elever lærer mest muligt. Medar-bejderne er indbyrdes gode til at hjælpe hinanden, lytter interesseret i hinandens oplevelser, samt går tillidsfuldt ind i samarbejdet. Teamsne er ved at udvikle en praksis, hvor deltagerne inviterer hinanden ind i undervisningen med det formål at se hinandens praksis, så de i fællesskab kan blive klogere på det, som virker.


Ledelsesteamet på Kildeskolen består af en skoleleder, en stedfortræder med ledel-sesfunktioner og en SFO-leder. Der er et tæt samarbejde mellem lederne, både i forhold til skolens pædagogiske og administrative opgaver. Skolelederen og SFO-lederen har valgt at prioritere sin deltagelse i teammøder. Det betyder, at skolelederen deltager i alle tre teams møder og SFO-lederen deltager i teammøder for indskolingen. Derudover deltager skolelederen altid i lærernes ud-valgsmøder og i SFOéns personalemøder i det omfang det er muligt. SFO-lederen deltager altid i pædagogernes møder. Formålet med ledelsens deltagelse i teammøderne er at hjælpe teamet med at beva-re fokusset på elevernes læring, feedback og målopstilling. Det giver ligeledes ledel-sen mulighed for at blive mere bevidst om, hvor der er behov for af opfølgning, udvikling og/eller sparring. Ledelsens rolle i teammøderne er forskellig, og afhænger af de udfordringer, teamet

23

befinder sig i. Rollen er derfor eksempelvis at være rammestyrende, inspirator til kreative løsninger, aktiv meddebattør, lyttende, kritisk, værdsættende, samlende eller skabe uenigheder. Kendetegnende er dog, at ledelsen bidrager konstruktivt til den pædagogiske og didaktiske linje.

Skole: Nordbakkeskolen Indsatsområde Beskrivelse Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

I teamene arbejdes målrettet med mål – og kriteriestyret undervisning. Plan A og plan B.-PAF Klasserumsledelse. IT inddrages meget i undervisningen. Og en yderligere understøttelse er stillet i udsigt i forbindelse med udviklingen af de understøttende læringsmiljøer. Motion og bevægelse indgår naturligt og struktureret i den daglige undervisning. Understøtende undervisning planlægges og udvikles i teamene.


Via kompetenceudvikling af vejlederne er deres ændrede rolle blevet tydeligere og de bruges efterfølgende på en anden måde af teamene. Der skal stadig ske præcisering og klargøring i medarbejdergruppen.


Team møderne er blevet skemalagt, hvilket har betydet en meget positiv udvikling. Ledelsen deltager i månedlige teammøder og kan i øvrigt inviteres ind efter behov.


Vi er midt i en ledelsesmæssig omstillingsproces og skal have en ny struktur til at fungere. Det er godt at være med i den ledelsesmæssige kompetenceudvikling, hvilket giver mulighed for refleksioner og opkvalificering af den ledelsesmæssige indsats. Dette understøttes yderligere af det fælleskommunale fokus.

Skole: Søholmskolen Indsatsområde Beskrivelse Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

Mål for elevernes læringsprogression Målet for læseindsatsen er effektive og dygtige læsere (jf. skolens læsepolitik, se sprog-læse-strategi). Dette dokumenteres ved, at mindst 80 % ved de lokale test scorer i kategorien hurtige og sikre læsere. Alle klasser skal ligge over landsgen-nemsnittet på alle parametre ved de nationale test. Målet for matematikundervisningen er tilsvarende, at alle klasser ved de nationale test på alle parametre ligger over landsgennemsnittet, og at 80 % i de lokale test, MG-prøverne, scorer i middelkategorien C5 eller derover. Alle øvrige elever løftes optimalt i forhold til deres potentialer, og deres lærings-progression dokumenteres ved ovennævnte og andre relevante test. Mål for elevernes trivsel Målet for trivselsindsatsen er at bevare de gode resultater, vi gennem flere år har kunnet dokumentere.


Den styrkede vejlederindsats har som mål at understøtte de pædagogiske og didak-tiske kompetencer hos de vejledte kolleger i forhold til at løfte skolens udviklings-opgave.

24

Vejlederteamet skal fungere innovativt og som inspirator i samspil med ledelsen, forandringsteamet og skolens øvrige personale. Vejlederne skal være katalysatorer for kollegiale læringsrelationer.


Målet for det styrkede teamsamarbejde er udvikling af et læringsmiljø, der skaber optimal trivsel og læring for alle børn i den afdeling, som lærere og SFO-medarbejdere har fælles ansvar for. For det enkelte teammedlem forventes den nye samarbejdsstruktur at: - Kvalificere den professionelle tilgang og udførelse af kerneopgaverne - Tydeliggøre egne og andres kompetencer og behov for videreuddan-nelse - tilbyde mulighed for aflastning i form af fælles forberedelse, fleksibel skemalægning og uddelegering af opgaver - Skabe forum for vidensdeling og sparring - Øge tilfredsheden med det psykiske arbejdsmiljø


Ledelsen understøtter og præger en varig udvikling frem mod skolens mål gennem: Tydelighed omkring mål og forventninger til den enkelte medarbejder og skolens samlede personale via - virksomhedsstrategien - skolens køreplan – opdateres løbende - forskellige mødefora: Personalemøder, teammøder, vejlederteam, forandringsteam, MED-udvalg etc. - løbende samtaler og sparring med resursepersoner minimum 3 gange årligt - den årlige MUS-samtale - den årlige TUS-samtale - deltagelse i undervisning med efterfølgende sparring - instruktion i nye artefakter - Leder analysearbejdet af grundlaget for, definerer indholdet af og leder processen af forandringen som f.eks. implementering af Søholmskolens nye læringskultur Involvering af, inspiration til og sparring med skolebestyrelsen omkring - proces omkring ny vision for skolen - udarbejdelse af nye principper Stærkt fokus på åbenhed omkring faste vilkår og områder hvor der er indflydelse. Fortsat tæt samarbejde mellem ledelse og TR/AMR.

Skole: Valdemarskolen Indsatsområde Beskrivelse Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

Klasserumsledelse: Alle klasser har udarbejdet en plan A og B, som løbende juste-res. Ledelsen sikrer sig at planerne jævnligt vurderes på klasseteammøder. Ledelsen besøger klasserne for at sikre konkretisering. Alle pædagoger i undervisningen har modtaget uddannelse i klasserumsledelse.

25

Målstyret undervisning: Alle undervisere gennemfører undervisningsforløb, som vurderes af konsulent fra UCC-Sjælland (Sofia Esmann). Der trænes i 2 årlige ek-semplariske forløb, som enten vurderes af ekstern konsulent eller den pædagogiske ledelse. Trivsel: Ny trivselsstrategi er udarbejdet sammen med skolebestyrelsen. 1. trivsels-måling gennemført.


Rammesætning: Ledelsen har rammesat vejledernes rolle for at legitimere og af-grænse deres arbejde med skolens team. Vejlederuddannelse: Vejlederne har i forbindelse med målstyret undervisning og PAF gennemgået uddannelsesforløb, således at de har kunnet varetage vejlednin-gen indenfor disse to områder. Derudover er to medarbejdere i gang med at ud-danne sig som matematikvejledere. Læsevejledning foregår i tæt samarbejde med den enkelte klasselærer og gennem særlige indsatser på 2. og 4. årgang. DA2-vejlederne har ændret fokus fra undervisning af børn til vejledning af lærere, som dermed bliver bedre i stand til at inddrage tosprogede i deres undervisning (den sproglige dimension).


Struktur: Ledelsen udarbejder hvert halvår en mødeplan, som gør det muligt for både pædagoger og lærere at deltage i regelmæssige teammøder på klasse og år-gangsniveau. Disse mødeplaner bliver stadig bedre og bedre, og fra næste skemape-riode regner vi med at have en plan, som gør det muligt med ugentlige teammøder, uden at det betyder endnu længere skoledage for vores elever. Etiske spilleregler: Alle team har udarbejdet etiske spilleregler, som drøftes en gang om året med ledelsen (TUS). Ledelsesrammer: Ledelsen har udmeldt 4 fokusområder, som jævnligt skal drøftes i team (klasserumsledelse – målstyret undervisning – understøttende undervisning – bevægelse). Fremadrettet vil en ledelsesperson blive tilknyttet alle årgangs/spor – team .


Ledelsesrammer: Ledelsen har sat fokus på 4 områder (klasserumsledelse – målsty-ret undervisning – understøttende undervisning – bevægelse). Opfølgningen inde-holder nøgleordene tydelighed, vedholdenhed, kommunikation, og ”push and sup-port”. Det betyder i praksis. at der er udmeldt tydelige rammer, at vi hele tiden arbejder med simpel og tydelig kommunikation, at vi vedholdende holder fast i mål og ind-hold, samt at vi sørger for hjælp og sparring til de medarbejdere, der har behov for dette. Lederuddannelse: Hele ledelsesteamet er lige nu i gang med en uddannelse med fokus på elevcentreret ledelse. Her samler vi redskaber til at løse ovenstående ind-sats. Fordeling af opgaver: Et nyt lederteam har betydet en ny rolle- og opgavefordeling, som nu er på plads, således at alle ansatte ved, hvor man skal henvende sig

26

Skole: Vestervejs Familie og skoletilbud Indsatsområde Beskrivelse Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

Lærere og pædagoger arbejder med individuelt planlagte mål for den enkelte elev, der relaterer sig til de nye forenklede mål. Dette gøres gennem en overordnet års-planlægning, samt en, i temaet, fælles detaljeret planlægning. Vi arbejder fortsat med, at alle teams har den nødvendige struktur og rammesæt-ning i undervisningen. Dette gøres blandt andet gennem den overordnede Plan A og Plan B for klasserumsledelse, samt på teammøder og PAF-forløb. PAF- forlø-bene udarbejdes enten for én elev eller en gruppe af elever, og forløbet faciliteters fortsat af ledelsen. Alle elever har ’egen’ bærbar computer, som de anvender i undervisningen, hvor de benytter sig af såvel understøttende specialpædagogiske programmer som almene platforme. Vi har pt. to elever, der skal til folkeskolens afgangsprøve. De er begge tilmeldt afgangsprøverne til foråret i dansk, matematik og engelsk.


Vi har en IT-vejleder, som sørger for vedligeholdelse og opdatering af hardware, samt holder sig opdateret på muligt software til elever. Vejlederen har lavet forløb i samarbejde med KE’s udviklingskonsulent for IT og læringsmiljøer, som har lavet oplæg og inspiration tilpasset elevgruppen. Vi har endnu ingen læsevejleder, men vi har benyttet os af KE’s konsulent for sprog og skriftsprog, som i samarbejde med ledelsen har udarbejdet læse- og skrift-sprogsforløb for alle skoleteams. Forløbene i efteråret er evalueret i halvdelen af teamene, og der er allerede tanker et nyt forløb, som skal igangsættes hen over for-året.


Skolen er opdelt i fire teams, som er sammensat ved sammenlægningen. Det har været, og er fortsat, en proces, at arbejde med det enkelte teams pædagogiske og didaktiske tilgang til eleverne. Status nu er, at de fire teams er forskellige steder i arbejdet med at gå fra en gruppe til at være et reelt team. Fælles for alle er, at de blandt andet indgår i følgende interne tiltag for at udvikle deres teamsamarbejde: Ugentlige fastlagte teammøder med deltagelse af ledelsen. Månedlig supervision af psykolog fra KE. Alle teams indgår i PAF-forløb.


Vi arbejder med en procesplan, hvor der er tilknyttet en ekstern proceskonsulent. Det overordnede mål er at arbejde frem mod ny vision og mission, der skal være udarbejdet til sommeren 2016. I arbejdet frem mod vision og mission arbejder vi med ’forskellige spor’, som skal være med til at beskrive og definere vores ’nye’ tilbud. Dette arbejder vi med i det samlede tilbud, samt i familie-, kontakt- og sko-leteam. Endvidere har vi under virkningsfuld ledelse haft fokus på: Hyppige møder i LMU. Afholdt MUS samtaler med alle medarbejdere. Tilsigter, og prioriterer, fortsat at deltage på alle teammøder

27

Skole: Vigersted skole Indsatsområde Beskrivelse Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

Udarbejdelse og implementering af: • Ramme for årsplaner og arbejdet med de nye fælles mål • Ramme for ”Kursustid” (Vigersted Skoles udmøntning af ”Lektie-hjælp og faglig fordybelse” • Lokal udmøntning af fælleskommunal Sprog- og Læsestrategi • Videreudvikling bevægelse i undervisningen, obligatoriske faste klas-semøder og pædagogiske udviklingssamtaler m. kontaktperson. • Påbegyndt lokal matematikstrategi • Påbegyndt lokal Lektiepolitik


Vigersted Skole har følgende vejleder: Læse- , AKT, IT, IKT, Læremiddel, Bevæ-gelse, Naturfag. Matematikvejleder er under uddannelse. Der er udarbejdet SMTTE-beskrivelser af opgaverne for hver enkelt vejledergrup-pe og der er udmeldt klare forventninger overfor alle medarbejdere om at det forudsættes, at den enkelte er villig til at reflektere over og udvikle egen praksis. Der afholdes læse- og mate-matikkonferencer for dansk- og matematiklærere. Alle vejlederne giver oplæg om-kring den nyeste forskning, praksiseksempler mv. blandt andet på fagudvalgsmø-der. Alle vejledergrupper er repræsenterede i de fælles kommunale netværk for området og videreformidler information, forskning etc. lokalt. Ledelsen har tæt kontakt med vejledergrupperne gennem faste møder – der opstil-les mål, evalueres, justeres og rammesættes.


Faste tider hvor klasseteam/ tværfaglige team/ afdelingsteam/ gruppeteam/ fag-team mv. mødes – med udmeldt deltagerkreds. Primær sfo-medarbejder til alle klasse- og afdelingsteam i distriktsskolen. Inden skoleårets start gennemføres teammøder med fast dagsorden (Eks. afklaring af roller og opgaver, Plan A og plan B, handleplaner for IKT-rygsække, fælles-skabsopbyggende aktiviteter). Rammer for teamets opgaver – og udpegning af koordinator. Teamet arbejder ud fra en reflekteret praksis – og aftaler betragtes som forpligtende. Der gennemføres en indføring til praksis/ et ”kursus” for nye medarbejder.


Ledelsen har : Udmeldt tydelige rammer og forventninger til: Struktur og opgaver for teammøder og fagudvalg (dansk, mat., humanistiske, naturfag og p/m-fag), klassemøder, pæda-gogiske udviklingssamtaler og vejledning Anvist mødetid for afdelings- og teammøder, samt forventninger om deltagelse og deltagerkreds Etableret et tæt samarbejde med vejlederne – eks. via faste/ jævnlige møder Udarbejdet et årshjul for ledelsesteamets arbejde og afholder faste ugentlige ledel-sesteammøder m. rum til drift, strategi og refleksion. Min. to heldagsmøder og ét seminar i løbet af skoleåret Igangsat opbygningen af en kultur med ledelsesmæssig opfølgning og sparring på teamenes opgaver eks. via observationer. Fortsat arbejdet med at udvikle ledelseskompetencerne hos den enkelte – via den fælles opgaveløsning, via deltagelse i ledelsesudvikling på kommunalt plan eller ad andre kanaler.

28

Skole: Ådalskolen Indsatsområde Beskrivelse Højtydende og inkluderende læringsmiljøer

Teamet omkring det enkelte barn er forpligtet til at skabe de optimale rammer og muligheder, så enhver elev kan spejle sig i sin egen tro på de bedste udviklingsmu-ligheder. Vi vil skabe en skolekultur, som baserer sig på en helhedspræget tænk-ning, og hvor en inkluderende praksis er dybt implementeret i det pædagogiske arbejde. Teamet inddrager eleverne. Undervisningen skal matche hver enkelt elev, så det på en tilpas måde rammer zonen for nærmeste udvikling. Fagpersonen varie-rer undervisningsmetoder, undervisningsmidler og stofvalg, så de tilgodeser målene for klassen og den enkelte elev. Status: Teamet arbejder løbende med individuelle mål for elevens faglig og personlig ud-vikling og følger elevens progression og udvikling i form af afsluttende evaluerin-ger af undervisningsforløbet. Der kan de fleste steder ses en tydelig struktur, så eleverne kan se, hvad der skal ske i undervisningen, og hvilke forventninger, der er til dem i situationen. Fagpersoner og elever dokumenterer løbende progression ved hjælp af målcirkler. Skolen er i år startet på arbejdet med pædagogisk analyse og forandring (PAF). Fra 5. klassetrin afholdes elevsamtaler hver 14. dag med alle elever. Samtalen tager ud-gangspunkt i ZNU. Ledelsen deltager i teammøde. Niveau3-møder gennemføres på de planlagte mandage.


Der sker vidensdeling mellem medarbejdere og vejledere til gavn for det enkelte barn. Brugen af vejlederne er synlig for alle, og modellen/strukturen understøtter med-arbejdernes arbejde med børnenes læring og trivsel. Testning foretages systematisk og rettidigt, så kontaktpersonerne har de nødvendi-ge oplysninger ved udarbejdelsen af elevbeskrivelserne i november. Alle medarbejdere ved, hvor de kan ”hente hjælp” med en pædagogisk problemstil-ling. PAF er pt. anvendt i flere teams. Ledelsen understøtter en organisering, hvor vejlederkompetencerne kommer bedst muligt i spil til gavn for alle – og er fritaget for skema. Møder i forandringsgruppen og niveau3-møder sikrer, at vejledernes kompetencer kommer i spil – afholdes 1 gang pr. mdr. Der er afholdt møder og kurser for alle i pædagogisk analyse og forandring (PAF) Interne kurser og videndeling udbydes indenfor indsatsområderne på tema-aftner og eftermiddage.


Alle teams har udfærdiget en specifik forventningsafklaring i (SMTTE format) som er afleveret til ledelsen. Forventningsafklaringen er et punkt på teammøder med ledelsen Ledelsen har etableret mulighed og rammer til en mødekultur, som støtter teamets arbejde og sikre stabilitet og udvikling. Alle datofastsatte møder er der mødepligt til. Der bruges dagsordner med faste punkter – og en dagsorden specielt udformet til teammøder med ledelsen. Der anvendes forskellige samtalemetoder – og der foretages afklaring om, hvem der har ansvar for opfølgning af beslutninger. Ledelsen deltager på teammøder efter opfordring fra teamet eller ledelsen – udover de obligatoriske 2 gange om året. Der er pt. afholdt mellem 1-3 møder med teams afhængigt af behovet.

29


Har været involveret i planlægning, koordinering og evaluering af undervisningens form, mål og indhold ved deltagelse i teammøder hos alle teams samt ved temaaft-ner og personalemøder. Ressourcepersoner og kompetenceteams anvendes efter en overordnet plan. Der kæres om den daglige drift, hvor medarbejderne samtidig også udfordres og inspireres til, at der sker en udvikling. Status er dog, at organisationen er hårdt presset i forhold til alvorlig, kritisk sygdom i personalegruppen, der begrænser ha-stighed, hvormed udviklingen går. Skolens udviklingsgrupper arnestedet for udvikling af nye læringsmiljøer i tæt sam-arbejde med ledelsen og nye tiltag i de enkelte teams. Mange forskellige medarbejderes viden er kommet i spil via holddannelse på tværs af klasserne, så eleverne får de bedst kvalificerede voksne til undervisningen.

Brugertilfredshedsundersøgelse fra maj/juni 2015 ligger som bi-lag 2. (kommunalt fastsat punkt)

Beskrivelse af Tosprogs - Taskforcen (kommunalt fastsat punkt) Tyve samarbejdskommuner 2012 – 2015 MINISTERIET FOR BØRN; UNDERVISNING OG LIGSTILLING

Ringsted Kommune har i perioden 2012-2015 deltaget som samarbejdskommune med Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Valdemarskolen/SFO, Dagmarskolen/SFO og tre daginstitutioner i skoledistriktet har været en del af projektet – Dagmarasylet, Dagmarasylet og Snurretoppen. Formålet med samarbejdet har været at løfte fagligheden blandt tosprogede børn og unge i dagtilbud, fritidstilbud og skoler, så forskellen mellem tosprogede og etsprogede elevers skolepræstationer mind-skes, og at de tosprogede unge bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden har for målet været, at få styrket tilliden til og brugen af dagtilbud, fritidstilbud og skoler blandt forældre til tosprogede børn og unge. Nedenstående nogle af de udfordringer der på daværende tidspunkt var markante.

• Ved 9.kl afgangsprøver var der et ”karaktergab” mellem et – og tosprogede elever på mindst 1 og højst 2.5.

• Der var distriktsvis i kommunen stor forskel på den opmærksomhed og indsats, der blev ydet inden for tosprogsområdet både i dagtilbud, SFO og skole.

I Ringsted kommune valgte vi at udvikle området omkring Sprog og Faglighed og Overgange.

30

Målet for indsatsen for sprog og faglighed var:

• at reducere antallet af tosprogede småbørn, der havde behov for en fokuseret og særlig indsats med 25 % i 2014 og med 50 % i 2015.

• at læsekompetencen hos tosprogede elever i 2. klasse skulle forbedres med 25 % i 2014 og med 50 % i 2015.

Målet for indsatsen for overgange: • Ved overgange mellem dagtilbud, SFO og skole, skal sikres, at alle tosprogede børns

forudsætninger for læring og udvikling forbedres med 15 procent. Der blev i projektet arbejdet med følgende indsatser:

• Højtlæsning i faste rammer • Fokus på hverdagssprog • Styrkelse af småbørns skrive- og læsefærdigheder • Udvidelse af småbørns ordforråd via modersmålet • Udvikling af forældreinddragelse og forældresamarbejdet • Dialogisk oplæsning • Målstyret undervisning i faget matematik i samarbejde med SFO • Målstyret undervisning med fokus på sproget

Der er i december 2015 udarbejdet en forankrings- og udviklingsplan for Ringsted Kommune, for dag-tilbud og skoler. I foråret 2016 afholdes en temadag for dagtilbud, skoleledere og KE medarbejdere. Formålet med te-madagen er bl.a. at præsentere de indsatser der er arbejdet med i Tosprogs-Taskforce. Der er en for-ventning om, at Ringsted Kommunes dagtilbud og skoler drøfter og beslutter hvorledes indsatserne fra Tosprogs-Taskforcen og Sprog-og Læsestrategien udmøntes.

Skolernes økonomi i hovedtal for skoleåret kalenderåret 2014

(Kommunalt fastsat punkt):

(Regnskab for 2015 er ikke færdigt på skrivende tidspunkt)

Budget og forbrug 2014 (uden SFO)

Kildeskolen Søholm-skolen

Byskov-skolen

Vigersted Skole

Nordbakke-skolen

Valdemar-skolen

Dagmar-skolen

Campus-skolen

Budget 2014 6.091.015 7.909.419 31.411.966 15.181.372 9.437.484 28.789.706 27.086.804 35.895.632

Overførsel fra 2013 -15.091 398.110 958.514 1.489.528 549.907 1.909.053 -851.730 558.267 Korrigeret budget 2014 6.075.924 8.307.529 32.370.480 16.670.900 9.987.391 30.698.759 26.235.074 36.453.899

Forbrug 2014 6.190.570 8.729.898 34.301.581 16.191.027 10.660.732 29.251.072 25.805.704 37.400.784

Mer- eller mindre-forbrug 2014 -114.647 -422.370 -1.931.101 479.873 -673.341 1.447.688 429.370 -946.885

31

Redegørelse for elevvandringer som følge af det frie skolevalg

(kommunalt fastsat punkt)

Skole

Kild

esko

len

Nor

dbak

kesk

olen

Søho

lmsk

olen

Vig

erst

ed s

kole

Dag

mar

skol

en

Val

dem

arsk

olen

Bys

kovs

kole

n

And

re k

omm

uner

Sum

Kildeskolen 63 1 3 1 3 7 78 + 9* Nordbakkeskolen 200 10 2 2 2 216 Søholskolen 3 1 135 14 2 3 3 3 164 Vigersted skole 6 16 35 188 14 23 5 4 291 Dagmarskolen 13 5 390 61 9 4 482 Valdemarskolen 8 4 1 4 138 453 16 8 632 Byskovskolen 42 8 4 4 56 27 506 6 653 Campusskolen 11 59 15 2 253 205 20 58 623 Privatskoler i Ringsted

186 26 16 43 302 266 90 929

Data trukket fra elevadministrationssystemet d. 9.11.15

* 9 børn fra Aun-strup

Oversigten læses vandret således: eksempelvis Vigersted Skole:

På skolen går

6 elever, som tilhører Kildeskolens skoledistrikt

16 ----------------------- Nordbakkeskolens ------------

35 ----------------------- Søholmsskolens

188 --------------------- eget skoledistrikt

14 ----------------------- Dagmarskolens -------------

23 ---------------------- Valdemarskolens -----------

5 ------------------------ Byskovskolens -----------

32

4 ---------------------- fra andre kommuner

Af elever bosat i skolens distrikt, har 43 valgt at gå i en privatskole i Ringsted.

Antal vejleder på skolerne (kommunalt fastsat punkt) Skoleårene 12/13, 13/14 og 14/15 Skole læse mate-

matik AKT IT natur-

fag bevæg- else

DSA

Byskovskolen 4/4/4 0/0/1 6/5/5 0/0/4 0/0/0 0/0/1 0/0/2 Campusskolen 2/2/2 0/1/2 2/2/4 2/3/2 0/0/0 0/0/1 2/2/2 Dagmarskolen 2/2/2 1/1/1 0/0/2 0/0/1 0/0/0 0/0/0 0/0/0 Kildeskolen 1/1/1 0/0/0 1/1/1 2/2/1 0/0/0 1/1/1 0/0/0 Nordbakkeskolen 1/1/1 0/0/0 1/1/1 0/0/0 0/0/0 1/1/1 0/0/0 Søholmskolen 1/2/ 2 0/0/0 0/1/1 1/2/2 1/1/0 0/0/1 0/0/0 Valdemarskolen 2/2/2 1/1/1 1/1/1 1/1/1 1/1/1 0/0/0 0/0/0 Vigersted skole 1/1/1 0/0/0 0/0/4 0/0/3 0/0/1 0/0/1 0/0/1 Ådalskolen 1/1/1 0/0/0 1/1/2 1/1/1 0/0/0 0/0/0 0/0/0

Beskrivelse af overgangen fra dagtilbud til skole herunder antal skoleudsættere (kommunalt fastsat punkt). Skole Beskrivelse af overgang mellem dagtilbud og skole Antal

skole-udsæt-telser 12/13

Antal sko-leud-sæt-telser 13/14

14/15

Byskovskolen Overgangen fra børnehave til distriktsskole forgår på flere planer: •Ledelsesmæssigt gennem møder i skoleåret op til skole-start, hvor fokus er på særlige børn/børnegrupper og særligt tilrettelagte forløb, herunder skolebesøg og temasamarbejde •Personalemæssigt har der været afholdt særlige agendamø-der, hvor pædagogisk personale fra såvel skole som institu-tioner har mødtes om fælles oplæg fra eksterne oplægshol-dere. Dette for at skabe fælles teoretisk grundlag og sprog

2

2

6

33

for den pædagogiske tilrettelæggelse af børnenes hverdag og overgang. •I børnehøjde sker der besøg på skolerne fra alle børneha-ver i løbet af foråret. Ligeledes er der genbesøg i børneha-verne af børnehaveklassebørn. •Forældrene inddrages i overleveringssamtaler med børne-haven og dialogmøde med skolen i vinterhalvåret. •Der er udarbejdet et årshjul for ovenstående forløb, der revideres ledelsesmæssigt hvert år. Samarbejdet er konsolideret og velfungerende.

Dagmarskolen 4-5 gange i løbet af skoleåret mødes lederne fra skoledistrik-tets daginstitutioner, skoleleder og SFO-leder. Med udgangspunkt i det fælles kommunale årshjul for over-gange er der udarbejdet årshjul for overgangsarbejdet i di-striktet. I årshjulet indgår bl.a. fælles kompetenceudvikling og møder mellem børnehaveklasseledere, pædagoger og pædagoger fra daginstitutionerne. I forbindelse med indskrivningen i januar inviteres forældre til informationsmøde. Efter endt indskrivning afholdes overleveringsmøder mellem institution, skole og forældre. I løbet af foråret er der tre besøgsdage, hvor kommende børnehaveklassebørn besøger skolen sammen med pædago-ger fra institutionerne. Den sidste besøgsdag inviteres for-ældrene på skolen for at hente deres børn. I juni er der aktivitetsdag for kommende børnehaveklasse-børn, børnehaveklassen og venskabsklasserne til de nye elever. I juni afholdes introduktionsmøde for forældre til kom-mende børnehaveklassebørn. Velkomstpakke til børn og forældre fra skolen I løbet af efteråret deltager SFO-leder og skoleleder i foræl-dremøde for kommende børnehaveklasseforældre i daginsti-tutionerne. Der fortælles om Dagmarskolen og skolestart.

21 8 8

Kildeskolen Kildeskolen har i forlængelse af det kommunale arbejde vedr. brobygning udarbejdet et konkret brobygningsforløb for kommende børnehaveklasseelever. Brobygningsforløbets formål er at gøre børn og forældre trygge til den kommende skolestart. Brobygningsforløbet indledes i marts/april måned, hvor børnene sammen med deres nuværende pædagog og kom-mende lærer har skoledag en gang om ugen. Undervisnin-gen foregår i Kildeskolens børnehave. Børn som ikke går i

2 1 1

34

Kildeskolens børnehave inviteres til at deltage. Senere i for-løbet inviteres børnene til tre sammenhængende skoledage/ SFO, hvor de får mulighed for at opleve en hel skoledag med SFO. Dagene afsluttes med et forældrearrangement, som har til formål at skabe et samarbejde mellem skole og forældre. I juni måned inviteres forældrene til et forældre-møde, hvor der fortælles om de praktiske ting i forbindelse med skolestarten

Nordbakkesko-len

I 12 /13: Skolestartsmøde med børn og forældre fra alle de omkringliggende børnehaver.1 agenda uge på skolen. I 13/14 var vi med i NN skole, hvilket resulterede i en ud-bygget brobygning mellem de 3 nærmeste børnene haver og skolen. Agenda blev udvidet til 2 uger. Projektet fulgt op efter skolestarten blandt personale, børn og forældre. I 14/15 Brobygningsprojektet fortsætter efter sidste års plan med yderligere implementering af de kommunalt udmeldte tiltag

2 1 1

Søholmskolen Overgangsarbejde planlægges i samarbejde med daginstitu-tionen Søholmen og følger de fælles kommunale retnings-linjer

0 1 0

Valdemarskolen Vi har i fællesskab dagtilbud og skole udarbejdet et årshjul, som beskriver brobygningsarbejdet. Målet er at skabe en tryg overgang for børnene, så de ople-ver genkendelighed – fælles højtlæsningsbog, vendespil mv. Vi har bl.a. tre besøgsdage, hvor børnene inden skolestart går i skole og sfo med deres klassekammerater, og bliver undervist af deres kommende børnehaveklasseledere og sfo-pædagoger. Vi har overleveringssamtaler for alle børn, og tilbud om udvidede samtaler, hvor forældre deltager.

8 13 16

Vigersted skole I hovedtræk drejer det sig om: Informationsmøde for forældre i januar Skolestartsamtaler, hvor barn og forældre møder Børneha-veklasseleder og skoleleder i børnehaveklassens lokale– i januar Besøgsdage i april – juni, hvor kommende skolestartere deltager i et forløb over 6 – 8 gange med henblik på at bør-nene bliver trygge ved både skole og sfo før den kommende skolestart. Alle børn får en ”skoleven” og laver forskellige aktiviteter sammen med den nuværende 0. klasse – og i den kommende klasse. Overleveringssamtaler – fra daginstitution til skole/ sfo. Forældreintroduktionsaften før sommerferien. Skolebesty-relsen og bestyrelsen i Vigersted Børnehus inviterer til for-ældre til forældreintroduktion. Fokus for mødet er overgan-gen fra at være daginstitutionsforældre til at være forældre til et barn i skolen.

0 1 1

35

Beskrivelse af skolernes antal af digitale læremidler (kommunalt

fastsat punkt) Opgjort i april 2015.

iPad mini Mac Lightspeed Ådalskolen 62 1 1 60 Nordbakkeskolen 35 13 Campus 16 1 24 Dagmarskolen 63 128 Valdemarskolen 150 125 Søholmskolen 70 53 Kildeskolen 30 41 Byskov (Asg.) 48 ?? Byskov (Benl.) 30 1 53 Vigersted skole 50 86 A-huset 29 Vestervejs Fam. 8 9 KE 34 4 Skole Antal computere indkøbt

i perioden 10-15 Byskovskolen 624 Campusskolen 534 Dagmarskolen 193 Heldagsskolen og SOF 70 Kildeskolen 64 Nordbakkeskolen 92 Søholmskolen 53 Valdemarskolen 281 Vigersted skole 190 Ådalskolen 129

Beskrivelse af dansk to-området (kommunalt fastsat punkt)

Definition:

"Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det

omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." UVM.

Ifølge Folkeskoleloven skal alle tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte tilbydes faget dansk som

andetsprog.

Kvantitativt:

36

Økonomisk tildeling til skolerne på baggrund af antal af tosprogede elever 2014:

Tildeling på

baggrund af

antal tospro-

gede elever

Kilde-

skolen

Sø-

holms-

skolen

By-

skovs-

skolen

Vigersted

skole

Nordbak-

ke Skolen

Valde-

mar-

skolen

Dag-

mar-

skolen

Cam-

pus-

skolen

I alt

Skoleåret

14/15

50.589 91.693 502.731 69.560 - 515.379 989.654 640.587 2.860.

194

Tildeling af ressourcer til faget dansk som andetsprog fordeles efter følgende kriterier:

Antal tosprogede elever – fra børnehaveklasse til 10. klasse

• Fra b. h. klasse til 2. klasse x 3

• Fra 3. klasse til 7. klasse x 2

• Fra 8.klasse til 10.klasse x 1

Der er centralt besluttet, at nedenstående kriterier er gældende pr. 1. februar 2015.

• Mindst 50 % af udmeldte ressourcer til skolerne anvendes til at styrke vejledningskapaciteten på

den enkelte skole – vejledning af teams i forhold til plan A- og plan B (PAF) arbejdet med fokus på

integreret faglig og sproglig læring.

• Max 25 % af udmeldte ressourcer anvendes til specifikke afdækningsforløb samt forberedelse og

efterbearbejdning af undervisningen, samt til særlige overleveringsmøder ved overgange fra én in-

stitution til den næste.

• Max 25 % af udmeldte ressource anvendes til specifikke udviklingsprojekter i dsa regi – f.eks. Best

praksis fra Tosprogs-Taskforce

• Elevernes læringsprogression og trivsel følges tæt med henblik på løbende justering i skolens for-

andringsteam og dokumenteres i skolernes kvalitetsrapport.

• Der udarbejdes en klar funktionsbeskrivelse for ressourcepersoner for faget dansk som andetsprog

på den enkelte skole.

• Ressourcepersonerne for faget dansk som andetsprog deltager i PAF-uddannelse samt i netværks-

møder med fokus på integreret faglig og sproglig læring.

Antal tosprogede elever fordelt på skolerne i skoleårene 14/15

Skoleår Kilde-

skolen

Sø-

holms-

skolen

By-

skovs-

skolen

Viger-

sted

skole

Nordbak-

ke Skolen

Valde-

mar-

skolen

Dag-

mar-

skolen

Cam-

pus-

skolen

I alt

14/15 8 12 89 11 6 88 173 137 524

37

Nøgletal for 14/15:

• Pr. 1. 12.14 er der samlet 15 % tosprogede elever på kommunens distriktsskoler.

Karakterforskel i perioden 12/13 og 13/14 (dvs. efter ny skolestruktur):

Skole 12/13 13/14

Dansk

herkomst

Udenlandsk

herkomst

forskel Dansk

herkomst

Udenlandsk

herkomst

forskel

Byskovskolen 5,2 4,6 0,6 6,8 4,8 2,0

Campusskolen 6,3 4,5 1,8 6,4 4,7 1,7

Vigersted skole 6,2 Ej oplyst 6,1 Ej oplyst

Kilde: UVM, afdeling for Folkeskolen og Internationale opgaver

Karakterforskel i perioden 14/15:

Skole Dansk

herkomst

Udenlandsk

herkomst

forskel

Byskovskolen 6,9 4,7 2,2

Campusskolen 7,0 5,0 2,0

Vigersted skole 6,8 Ej oplyst Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Tallene opgjort som et gennemsnit af børn at indvandrere og børn af efter-

kommere.

Af de to skemaer fremgår det, at der på alle overbygningsskoler i Ringsted Kommune ved afgangsprøverne

efter 9.klasse er et ”karaktergab” mellem elever med dansk herkomst og udenlandsk herkomst.

Samlet set er karakterforskellen ikke minsket fra 2012 og frem til 2015.

Der er stor variation på karakterforskellen i de enkelte fag på skolerne. Der er bl.a. i matematik – matemati-

ske færdigheder en forskel på 3, 3 (Byskovskolen) og på skriftlig dansk en forskel på 2,6. (Campusskolen)

Basisundervisning i modtagerklasse

Efter den nye skolestruktur i 2012 blev Ringsted Kommunes modtageklasser med basisundervisning flyttet

fra Valdemarskolen til henholdsvis Dagmarskolen med undervisning fra børnehaveklasse til 6. klasse og til

Campusskolen med elever fra 7. klasse til 10. klasse.

Arbejdsmarkedscenter i Ringsted Kommune har tidligere meddelt, at antallet af flygtninge på de oprindeli-

ge 61 personer, som tidligere er udmeldt, sandsynligvis vil blive 3-4 doblet. Det er naturligvis endnu meget

usikkert, hvordan antallet af asylansøgere vil udvikle sig og derfor også usikkert, hvordan dette vil påvirke

størrelsen af de kvoter, der bestemmer hvor mange flygtninge, der skal modtages.

Vi ved ikke, hvor mange børn og voksne det drejer sig om, men en 3 – 4 dobling vil få betydning for antallet

pladser i børnehaver og skoler. I forhold til skoler er det basisundervisningen i modtageklasserne på hen-

holdsvis på Dagmarskolen og Campusskolen, der vil skulle modtage eleverne.

Ringsted Kommune har siden 2007 modtaget småbørn og elever fra Skolen på Bakken i Lynge under Dansk

Røde Kors. I skoleåret 2014/2015 er det Byskovskolen og Kildeskolen, der modtager elever i henholdsvis

børnehaveklasse op til 5. klassetrin.

38

39

[12. Skolebestyrelsens udtalelse] Skolebestyrelsernes udtalelser ligger som bilag 3

40

Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS (Supplerende obligatoriske data)

41

Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Ringsted

Afgrænsninger i figuren

Skoleår: 2014/2015

Kommune: Ringsted

Institutionstype: Folkeskoler

Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte

Prøveform: Bundne prøvefag

Klassetrin: 9. klasse

Fag: Dansk

Institution: Byskovskolen, afd. Benløse, Campusskolen, Vigersted Skole

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.

Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.

Datakilde: Styrelsen for It og Læring

42

Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted

Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015 Kommune: Ringsted Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Matematik Institution: Byskovskolen, afd. Benløse, Campusskolen, Vigersted Skole

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

43

Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2014/2015

Kommune: Ringsted






Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.



44

Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015

Kommune: Ringsted





Fag: Dansk

Institution: Alle




45

Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015

Kommune: Ringsted





Fag: Dansk

Institution: Alle




46

Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015

Kommune: Ringsted





Fag: Matematik

Institution: Alle

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.



47

Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015

Kommune: Ringsted





Fag: Matematik

Institution: Alle

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.



48

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2014/2015

Kommune: Ringsted





Institution: Alle

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.



49

Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af ka-raktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (prak-tisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrati-ve systemer.

50

Socioøkonomisk reference for karaktererne

for 9. klassernes afgangsprøver

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på lands-plan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at sko-lens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold.

51

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Byskovskolen, Ringsted

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2014/2015

2013/2014

2012/2013

Fag Fagdiciplin Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference


Socioøk. reference


Socioøk. reference

Forskel

Dansk Læsning 5,9

6,2

-0,3

5,1

5,9

-0,8*

5,9

6,0

-0,1

Mundtlig 7,7

7,8

-0,1

8,6

7,8

0,8*

7,1

7,2

-0,1

Retskrivning 6,5

7,0

-0,5

6,0

6,0

0,0

6,1

5,9

0,2

Skriftlig 6,2

6,5

-0,3

5,6

6,3

-0,7*

6,6

6,2

0,4

Engelsk Mundtlig 8,7

7,9

0,8*

8,8

8,0

0,8*

7,1

7,1

0,0

Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,6

6,6

-1,0*

6,6

6,6

0,0

6,5

6,2

0,3

Matematik Matematisk pro-blemløsning

6,2

6,7

-0,5

5,8

6,0

-0,2

5,9

5,8

0,1

Matematiske færdigheder

6,7

6,9

-0,2

6,8

6,7

0,1

6,8

6,8

0,0

Gennemsnit /////////////// 6,7

6,9 -0,2 6,6

6,6 0,0 6,5

6,4 0,1

Afgrænsninger i tabellen

Skoleår: 2014/2015, 2013/2014, 2012/2013

Kommune: Ringsted




Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gen-nemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer.

Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit.

Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*).

Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske refe-rence.

Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet.

Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre

52

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Campusskolen, Ringsted

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2014/2015

2013/2014

2012/2013


Socioøk. reference


Socioøk. reference


Socioøk. reference

Forskel

Dansk Læsning 6,1

5,9

0,2

5,5

5,7

-0,2

5,9

5,9

0,0

Mundtlig 7,3

7,4

-0,1

7,5

7,4

0,1

6,9

7,2

-0,3

Retskrivning 6,9

6,7

0,2

5,5

5,2

0,3

5,7

5,8

-0,1

Skriftlig 6,1

6,1

0,0

6,4

6,1

0,3

6,5

6,1

0,4


7,4

-0,3

6,8

7,0

-0,2

6,5

6,9

-0,4


6,5

0,1

5,8

6,1

-0,3

5,5

6,0

-0,5


6,4

6,5

-0,1

4,9

5,2

-0,3

5,2

5,4

-0,2


6,4

6,7

-0,3

5,9

5,8

0,1

5,8

6,3

-0,5*

Gennemsnit /////////////// 6,6

6,6 0,0 6,0

6,0 0,0 6,0

6,2 -0,2


Skoleår: 2014/2015, 2013/2014, 2012/2013

Kommune: Ringsted










53

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Vigersted Skole, Ringsted

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2014/2015

2013/2014

2012/2013


Socioøk. reference


Socioøk. reference


Socioøk. reference

Forskel

Dansk Læsning 6,6

6,4

0,2

5,1

5,8

-0,7*

6,1

6,1

0,0

Mundtlig 8,1

7,9

0,2

7,4

7,4

0,0

7,8

7,4

0,4

Retskrivning 6,1

6,9

-0,8*

4,7

5,8

-1,1*

6,3

6,1

0,2

Skriftlig 6,8

6,5

0,3

5,9

6,2

-0,3

6,9

6,2

0,7


7,6

0,1

7,7

7,6

0,1

7,0

7,1

-0,1


6,7

-0,3

6,9

6,6

0,3

6,0

6,1

-0,1


6,2

6,8

-0,6

5,5

6,0

-0,5

4,4

5,4

-1,0*


6,8

7,1

-0,3

5,8

6,5

-0,7

5,3

6,4

-1,1*

Gennemsnit /////////////// 6,8

6,9 -0,1 6,1

6,4 -0,3 6,2

6,3 -0,1


Skoleår: 2014/2015, 2013/2014, 2012/2013

Kommune: Ringsted










54

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske refe-rencer, 9. klasse, Ringsted

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2014/2015

2013/2014

2012/2013

Skole Karakter-gennem-snit

Socioøk. reference


Socioøk. reference


Socioøk. reference

Forskel

Byskovskolen 6,7

6,9

-0,2

6,6

6,6

0,0

6,5

6,4

0,1

Campusskolen 6,6

6,6

0,0

6,0

6,0

0,0

6,0

6,2

-0,2

Vigersted Skole 6,8

6,9

-0,1

6,1

6,4

-0,3

6,2

6,3

-0,1


Skoleår: 2014/2015, 2013/2014, 2012/2013

Kommune: Ringsted




Hovedinstitution: Byskovskolen, Campusskolen, Vigersted Skole







55

Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. kl. prøvekarakterer for mindst 5 elever. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Bereg-ningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøve-fagskarakterer (ekskl. dansk orden).

Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden.

Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og ind-komst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på.

Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammen-ligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har kla-ret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme bag-grundsforhold.

I den oprindelige model for 2012/2013 indgik oplysningen om, hvorvidt eleverne modtog special-undervisning i den almindelige klasse. Det har ikke været muligt at få fuldt opdaterede oplysnin-ger om specialundervisning i normalklasser for skoleåret 2013/2014 fra Danmarks Statistik. Vari-ablen er derfor taget ud af modellen. Derfor er modellen for 2012/2013 genberegnet uden denne variabel. Dette er gjort for at gøre modellen konsistent over tid.

Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøko-nomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010.

På uvm.dk/SocRefGrundskoleKar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer.

56

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk

og matematik

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren ’Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik’ beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver.

Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten.

Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbe-gynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav.

57

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2014/2015

Kommune: Ringsted





Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet.

Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse mang-lende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne.



58

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringsted


Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015

Kommune: Ringsted




Institution: Alle

Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet.

Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse mang-lende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne.



59

Om data

For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problem-løsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget.

Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet.

Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrati-ve systemer.

60

Resultater ved nationale test ligger som lukket bilag til denne rapport.

Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr.

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsud-dannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.

61

Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Ring-sted


Skoleår: 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013

Kommune: Ringsted

Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse

Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddan-nelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddan-nelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse.

Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

62

Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulatio-nen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 – 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/2011 – 30/9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012.

En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæl-ler som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende.

Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter.

63

Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.

64

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted


År: 2014

Kommune: Ringsted

Fra-Institutionstype: Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem , Folkeskoler , Kommunale ungdomssko-ler og ungdomskostskoler , Specialskoler for børn


Fra-Institution: Alle

Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse.



65

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Ringsted

Afgrænsninger i figuren År: 2012, 2013, 2014 Kommune: Ringsted Fra-Institutionstype: Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem , Folkeskoler , Kommunale ungdomssko-

ler og ungdomskostskoler , Specialskoler for børn Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle

Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

66

Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 – 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 – 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister

67

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted


År: 2013

Kommune: Ringsted




Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse – også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet.



68

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Ringsted


År: 2011, 2012, 2013

Kommune: Ringsted




Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse – også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet.



69

Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 – 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 – 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister.

70

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre

mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter

9. klasse

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0

Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdoms-uddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse.

71

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddan-nelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringsted


Årgang: 2012, 2013, 2014

Kommune: Ringsted

Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed.

Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

Note 3: At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskole-opholdet.


72

Om data

Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel.

Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser:

• Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.

• Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessy-stemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er der-for behæftet med særlig stor usikkerhed.

Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet.

At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdoms-uddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videre-gående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har op-tagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en vi-deregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pæ-dagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet.

På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel.

73

Kompetencedækning

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’.

Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22.

Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompeten-cedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervis-ningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har op-nået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.

Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau.

74

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringsted


Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015

Kommune: Ringsted


Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse

Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik

Institution: Alle

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der vare-tages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.


75

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Ringsted

76


Skoleår: 2014/2015

Kommune: Ringsted

77

Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015 Kommune: Ringsted Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse,

8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Sam-

fundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Na-tur/teknik

Institution: Alle

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der vare-tages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

78

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Ringsted


Skoleår: 2014/2015

Kommune: Ringsted


Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse

Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Sam-fundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Na-tur/teknik

Institution: Alle

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der vare-tages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.


79

Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetnin-ger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer.

Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer.

Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag.

Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efterud-dannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

80

Inklusion og specialundervisning

Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren ’Inklusionsgrad’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den al-mindelige undervisning.

Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0

Indikatoren ’Antal elever der modtager specialundervisning i alt’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i normalklasser og specialklasser. Denne indikator er ikke obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne.

81

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringsted (bopælskommune)


Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015

Kommune (institutionsbeliggenhed): Alle

Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

Institution: Alle

Kommune (bopæl): Ringsted



82

Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler.

Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det sam-lede antal elever.

Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune.

De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlings-tilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler.

Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik.

Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det an-det register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervis-ning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal.

83

Documents

udkast kvalitetsrapport 14-15 - byskovskolen.skoleporten.dkbyskovskolen.skoleporten.dk/sp/file/6b398a40-082d-4346-9a72... · 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning