Kvalitetsrapport 2013

2013K VA L I T ET S R A P P O R T

udfordringerudfordringerbevægelse kvalitet i undervisningennationale testnationale testnationale testnationale testlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøer

afgangsprøverafgangsprøverudfordringer

afgangsprøverudfordringerbevægelse

afgangsprøverbevægelse

sundhedfaglighedfaglighed

parathed

KO

LOFO

N Udgivet af Odense Kommune,

november 2013

Børn- og Ungeforvaltningen

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

Layout og tryk: Vester Kopi A/S, Odense

Rapporten kan fi ndes på www.odense.dk

Kære byrådspolitikere og andre skoleinteresserede

Kvalitetsrapporten 2013 er nu klar til politisk behandling.

Igen i år har skoleområdet været præget af store forandringer og vigtige politiske be-slutninger, og jeg tror, at vi i de kommende år vil kunne indlede kvalitetsrapporterne med lignende ord og formuleringer. Det er og bliver et vilkår for vores kommunale virksomhed. Ny virkelighed – ny velfærd kalder vi det i Odense, og denne kvalitets-rapport vil på forskellig vis fremstille, hvor-dan den nye velfærd former sig på skoleom-rådet i en virkelighed, hvor foranderlighed og omskiftelighed er grundvilkår.

D. 30.10 2012 vedtog Børn- og Ungeudvalget sigtelinjerne for en overordnet omstillings-proces på børn- og ungeområdet kaldet ”Et sammenhængende børne-ungeliv”. Samti-dig blev det vedtaget at arbejde videre med Den Sammenhængende Skoledag, som ét af fl ere innovationsspor, der de kommende år skal skabe bevægelsen hen mod et sam-menhængende børne- og ungeliv i Odense Kommune.

Den Sammenhængende Skoledag (for 0.-6. kl.) indebærer en omlægning af res-sourcerne i folkeskolen, så kvaliteten i almenskolen øges, og den bliver i stand til at løfte alle elever. Samtidig vil der blive

frigjort væsentlige ressourcer, der i dag anvendes i specialiserede tilbud og i andre sammenhænge på det samlede børne- og ungeområde. Disse ressourcer skal bidrage til både det nødvendige råderum til opprio-riteringer og budgetreduktioner.

I Odense er der i lighed med andre kom-muner en faglig udfordring i folkeskolen. Der er stadig for mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse og for mange unge, der forlader folkeskolen uden at have de nødvendige kompetencer. Ambitionen i Odense er, at alle børn skal udfordres i sko-len, og alle skal lære mere. Det kræver, at der tænkes nyt i måden, der laves skole på.

Målene for Den Sammenhængende Skole-dag er derfor:

At fl ere børn og unge skal lære mere og ruste sig bedre til videre uddannelse

At fl ere børn og unge skal trives og have en sund opvækst

At fl ere børn og unge skal være en del af det nære fællesskab

Den Sammenhængende Skoledag bygger på nyere pædagogisk forskning samt erfaringer fra en række skoler i kommu-nen, som gennem de sidste år har gjort sig erfaringer med en anderledes skoledag. Det gælder blandt andet heldagsskolerne og de skoler, der har arbejdet med ”Det brede læringsbånd”.

INDLEDNING

3K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 3

kvalitet i undervisningenkvalitet i undervisningenbørne- og ungemiljøerbørne- og ungemiljøer

sammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagkvalitet i undervisningen

sammenhængende skoledagkvalitet i undervisningen ungdomsuddannelserungdomsuddannelser

børne- og ungemiljøerungdomsuddannelser

børne- og ungemiljøer

snorhøjdenmotivationmotivation

mobilitetungdomsuddannelser


Den Sammenhængende Skoledag består af tre hovedelementer:

En skoledag på seks timer for 0.-6. kl. Mere sammenhæng Et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger

Den Sammenhængende Skoledag betyder, at skoledagens længde for 0.-6. klasse er på ca. seks timer. SFO udgør en mindre del af dagen, end den gør i dag, men pædagoger-ne har fl ere timer i skoletiden. I et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger tilrettelægges skoledagen, så der skabes en sammenhæng mellem undervisning og pædagogiske aktiviteter.

Skolens Fælles Mål og de pædagogiske læreplaner tænkes sammen, så de danner rammen om mere fl eksible og varierende undervisningsforløb henover dagen. Der-udover giver en længere skoledag skolens medarbejdere mulighed for at tilrettelægge læringsprocesser, der indeholder tid til fordybelse, tværfaglighed og eksperimen-terende og praksisorienteret undervisning. Og samtidig inddrages der i højere grad bevægelse og praktisk-musiske fag.

Som beskrevet i tidligere kvalitetsrapporter, er undervisningsdifferentiering en af sko-lens store udfordringer. Den Sammenhæn-gende Skoledag danner rammen om en ny måde at strukturere skoledagen på, hvilket åbner op for nye og anderledes måder at organisere undervisningen på. Holddeling kan være en af nøglerne til undervisningsdifferentiering. I Den Sam-menhængende Skoledag kan der arbejdes med holddeling i klassen, på årgangen

og på skolen, så alle elevers interesser og mange måder at lære på tilgodeses.

Den Sammenhængende Skoledag skal give fl ere børn mulighed for at trives og få den hjælp og støtte, de har behov for, således at de fastholdes i det nære fællesskab på sko-len. Støtten fra eksterne ressourcepersoner som fx psykologer, familiebehandlere kom-mer tættere på børn og personalegrupper på skolerne, og de understøtter der, hvor der er behov. Den Sammenhængende Sko-ledag åbner sig op for at udvide samarbejde med fritids- og foreningslivet og invitere frivillige ind i skolen.

Den Sammenhængende Skoledag består både af en fælles forpligtende ambition og ramme og af et stort lokalt råderum, hvor medarbejdere, skolebestyrelse og forældre sammen kan fylde rammerne ud, således at løsningerne passer til den enkelte skole. Intentionerne bag Den sammenhængende Skoledag blev fremlagt for skoleledelserne i august 2012 og senere for alle medarbej-derne ved dialogmøderne i november og december 2012. Desuden er skolebestyrel-ser, foreninger m.fl . orienteret om den poli-tiske beslutning. Mange skoler har således allerede i skoleåret 2012/2013 taget fat på at arbejde målrettet med elementer i Den Sammenhængende Skoledag.Dette ses afspejlet i de valgte fokusområder i årets kvalitetsarbejde, hvor mange skoler har valgt emner og temaer, der peger i retning af Den Sammenhængende Skole-dag. Så allerede i denne kvalitetsrapport vil man kunne læse om skolernes arbejde med at implementere de politiske beslutninger. Rapporten har som de foregående år fokus

4 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 3






parathed

på den daglige kvalitet i børnenes og de unges lærings- og udviklingsprocesser – og rapporten følger op de udfordringer, der har været beskrevet tidligere.

Børne- og ungemiljøerne, som også blev omtalt i Kvalitetsrapport 2012, udvikler sig og træder tydeligere og tydeligere frem i Børn- og Ungeforvaltningens arbejde med børn og unge. Børn- og ungemiljøerne er et samlet bud på, hvad der skal karakteri-sere Odense Kommunes udviklings- og læringsmiljøer for børn og unge. Børne- og ungemiljøerne er hver beskrevet med fem kerneelementer, som er politisk vedtaget.

Skolernes struktur er funderet i børne- og ungemiljøer, og de fysiske indretninger er meget rettet mod den aldersgruppe, der bruger de konkrete rammer. De økonomi-ske midler, vi besluttede at prioritere til etableringer af ungemiljøer, er blevet om-sat til nytænkning inden for indretninger, møbler og design, så der virkelig signaleres, at her færdes og lærer unge mennesker. I forbindelse med mine besøg på skolerne, har jeg set, hvordan der er etableret grup-perum, hvor eleverne får muligheder for mere kreative og innovative tilgange til læring, og der er indrettet pauselokaliteter, der appellerer til unge mennesker. Jeg er blevet meget positiv overrasket over, hvor-dan man på skolerne har formået at tænke på kanten af boksen i forhold til fysiske og æstetiske muligheder for de unge.

Der er mange gode eksempler, der kan kon-kretisere disse miljøer – og vise, hvordan de har fået ”kød og blod”. Der arbejdes såvel med udviklingen af miljøer internt på skolerne og i tværfaglige samarbejder.

I rapporten er medtaget et par eksempler.

Jeg synes, at kvalitetsrapporten igen i år viser et nuanceret billede af kvaliteten af undervisningen og de forskellige aktiviteter og udviklingsinitiativer. Det er vigtigt at rose og fremhæve den gode kvalitet, vi her kan fremstille – især når man tænker på de økonomiske udfordringer, skolerne har – eksempelvis i forhold til undervisnings-materialer og it.

Jeg håber, at den kan medvirke til gode drøftelser i skolebestyrelser, kontaktudvalg og byråd – og andre steder, hvor der fi nder skolepolitiske drøftelser sted. Vi skal blive ved med at drøfte og debattere folkeskolen - og den fortsatte udvikling af den. Folke-skolen er en af vores meget vigtige sam-fundsinstitutioner – og den skal have vores opmærksomhed og støtte.

Det er glædeligt, at kvalitetsarbejdet og arbejdet med kvalitetsrapporter, som det er beskrevet i folkeskolereformen, er nærmest identisk med Odenses kvalitetssystem KIS.

God læselyst.

Brian DybroRådmand
















parathed

Indledning 3

Vi arbejder systematisk med kvalitetsudvikling 8

KIS – Kvalitet I Skolen 8

Kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis 10

Kvaliteten ”indfanges” via KIS 10 Fokusområder i skoleåret 2012/13 11 Udfordringerne er der fortsat 11 Undervisningsdifferentiering 12 Mål og evaluering 17 It i undervisningen – landvindinger og udfordringer 19 Der præsteres samtidig godt 22 Resultater fra nationale test 22 Afgangsprøvekarakterer 23

På vej mod Den Sammenhængende Skoledag og stærke børne- og ungemiljøer 25

Sammenhæng i børnenes skoledag 26 En fl eksibel skoledag 27 Lærer/pædagogsamarbejde – sammen kan vi mere 30 Inkluderende læringsmiljøer skal udvikles og understøttes 32 Effektmål – elevernes deltagelse i samfundsliv og fællesskaber 34 Børne- og ungemiljøerne udvikler sig 36

Hvad sker der i øvrigt på skolerne? 39

Internationalt arbejde på skolerne i Odense Kommune 39 Der arbejdes målrettet med elevernes sundhed 40 Om skolesundhedsprofi len 2012 40 Resultaterne fra skolesundhedsprofi len 2012 40 Effektmål – elevernes sundhed 42

Valg af ungdomsuddannelse 45

Frafald og gennemførsel af ungdomsuddannelser 50

Elevers og medarbejderes fravær 51

Medarbejdernes sygefravær ligger under snorhøjden 51 Elevernes fravær 52

Skolerne i tal 54

Skolebestyrelsernes kommentarer 58

Ordliste 61

INDHOLD










Elever

Resultater Resultater Resultater

Feedback Feedback Feedback

Team SkoleledelsePolitikere

Skoleafdeling

Skolebestyrelsens kommentarer

Dokumentation • Politisk • Pædagogisk

Evaluering og kvalitetsudvikling

VI ARBEJDER SYSTEMATISK MED KVALITETSUDVIKLING

Odense Kommune arbejder systematisk med kvalitetsudvikling på folkeskoleom-rådet. Ikke bare fordi der er et lovkrav om synliggørelse af kvaliteten i folkeskolen, men fordi det er helt afgørende for det politiske niveau, for forvaltningen og for skoleledelserne at komme tæt på både den daglige praksis og på de særlige indsatser. Uden det overblik, der genereres her, kan der ikke meningsfyldt arbejdes med stra-tegisk udvikling af skoleområdet. Desuden kvalifi cerer KIS-systemet sorteringen i ræk-ken af mulige indsatser.

KIS – Kvalitet I SkolenOdense Kommunes kvalitetsarbejde foregår inden for rammerne af et system kaldet KIS (Kvalitet I Skolen). Med dette kvalitets-system skabes der en balance mellem tilsyn og kvalitetsudvikling på skolerne. Som evalueringskæden illustrerer, genereres der via undervisningsforløb, som beskrives skriftligt af de involverede teams, og som overværes af skoleledelserne, en viden om kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis i SFO. Denne viden skaber basis for en efterfølgende didaktisk drøftelse mellem medarbejdere og skole-

EVAL

UER

ING

SK

ÆD

EN







parathed

Elever

Resultater Resultater Resultater

Feedback Feedback Feedback

Team SkoleledelsePolitikere

Skoleafdeling

Skolebestyrelsens kommentarer

Dokumentation • Politisk • Pædagogisk

Evaluering og kvalitetsudvikling

TILSYN

ledelsen, hvilket vurderes at være en af de helt store styrker ved KIS-systemet – altså dialogen om praksis. Hvad gøres godt, hvad kan gøres bedre? Dialogen giver et meget brugbart afsæt for den lokale kvalitetsudvikling på skolerne. På baggrund af det skriftlige materiale medarbejderne og skoleledelsen udarbej-der, og som viser deres egen vurdering af kvaliteten i indsatserne, gennemføres der på alle skoler kvalitetssamtaler mellem sko-leledelsen og repræsentanter for Skoleafde-lingen. Her drøftes de gennemførte forløb, og der tages blandt andet hul på en drøftel-

se af, hvilke indsatsområder skolerne med fordel kan tage op. Det samlede materiale og indtrykkene fra kvalitetssamtalerne munder ud i en samlet kvalitetsvurdering, som udarbejdes af Skoleafdelingen. Den endelige sløjfe, der sørger for bindende opfølgning på indsatsområderne, knyttes i kontraktsamtalen mellem skoleleder og skolechef, hvor der følges op på målopfyl-delsen fra sidste skoleår, og kontraktmå-lene for næste skoleår aftales.KIS-systemet er beskrevet mere detaljeret i en vejledning, der kan ses på www.odense.dk










Nedenfor stilles der skarpere på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis.

Kvaliteten ”indfanges” via KISI dette afsnit rettes fokus på kvaliteten af undervisningen og den pædagogiske prak-sis på Odense Kommunes 36 folkeskoler (både almen – og specialskolerne). Kvali-teten vurderes på baggrund af skolernes beskrivelser af konkrete gennemførte undervisningsforløb i skolen og pædago-giske forløb i SFO som beskrevet i afsnittet om ”KIS”. Desuden inddrages erfaringer og eksempler på, hvordan skolerne arbejder med at implementere politiske strategier og målsætninger.

De fl este skoler tager afsæt i ”Oldenburg Dekalogen”, der opstiller ti teser om god undervisning1. Flere skoler har brugt teser-ne som udgangspunkt for at opstille egne lokale teser på skolen, og fl ere SFO’ere har omskrevet teserne i forhold til den pædago-giske praksis. Det er op til hver enkelt skole at vælge, hvilke teser de vil sætte fokus på i de gennemførte forløb.

Via arbejdet i kvalitetssystemet bliver med-arbejdere og ledere en form for forskere i deres egen praksis, og gennem samta-

ler og fælles refl eksioner får de afdæk-ket, hvad der virker, og hvor der er plads til forbedringer.

Skoleafdelingen ser meget positiv på, at mange skoleledelser anvender KIS som et pædagogisk- og strategisk ledelsesværktøj, og fl ere bruger i større og større omfang KIS til at sætte fokus på såvel kommunale som lokale indsatser.

KVALITET I UNDERVISNINGEN OG DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS

1 Oldenburg Dekalogen er 10 kendetegn for, hvad der karakteriserer god undervisning. Dekalogen er udviklet i 2003 af Carl von Ossietzky Universitätet i Oldenburg, hvor forskere har forsket i, hvilke didaktiske elementer, der fremmer elevernes læreproces og faglige standpunkt.

”På skolen bruger vi KIS til at sætte fokus på et fagligt eller pædagogisk område, som vi gerne vil vide mere om. Det bliver for os væsentligt, at KIS giver mening for både personalet og ledelse, - og rækker videre ud over selve forløbene. Vi har de seneste år evalueret hhv. ”Det brede lærings-bånd”, ”Holddannelser i overbygnin-gen” samt de praktisk/musiske fag på mellemtrinnet.”


udfordringerudfordringerbevægelse kvalitet i undervisningennationale testnationale testnationale testnationale testnationale testlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøer





parathed

Fokusområder i skoleåret 2012/13Årets nedslag viser, at der på skolerne i Odense generelt planlægges og gennemfø-res undervisning og pædagogiske aktivite-ter af høj kvalitet. Der er dog områder, som stadig udfordrer skolerne. I dette afsnit om kvaliteten i undervisningen og den pæda-gogiske praksis sættes der fokus på sidste års udfordringer på skolerne, som blev beskrevet i kvalitetsrapporten 2012. Hvor-dan går det med dem, udfordrer de stadig? Hvad har skolerne gjort, – og hvordan har Skoleafdelingen hjulpet skolerne på vej?

Hernæst følger et afsnit om fl ere af de områder, som skolerne har valgt at sætte fokus på i dette skoleår. I august 2012 blev intentionerne bag Den Sammenhængende Skoledag fremlagt for skoleledelserne og senere for alle medarbejderne ved dialog-møderne i november og december 2012. Mange skoler har derfor allerede i dette skoleår taget fat på at arbejde målrettet med elementer i Den Sammenhængende Skoledag. Dette ses afspejlet i de valgte fo-

kusområder i årets KIS-forløb, hvor mange skoler har valgt emner og temaer, der peger i retning af Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag har også været det bærende element i de KIS-samtaler, Skoleafdelingen har haft med skolerne.

Udfordringerne er der fortsatI kvalitetsrapporten 2012 blev der peget på følgende udfordringer, som skolerne stod med, og som krævede ekstra opmærksom-hed:

Undervisningsdifferentiering Mål og evaluering It i undervisningen

Afsnittet vil dels beskrive, hvordan skolerne har arbejdet med sidste års udfordringer og dels, hvad Skoleafdelingen har gjort for at støtte skolerne i deres udvikling. Desuden peges der på, hvad der skal arbejdes videre med på skolerne i de kommende år.










UndervisningsdifferentieringDe seneste års kvalitetsrapporter har vist, at undervisningsdifferentiering2 er en stor udfordring på skolerne. Undervisningsdif-ferentiering har været et bærende prin-cip i folkeskolen siden den niveaudelte skole blev afl øst af enhedsskolen i 1993. At tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning indebærer, at alle lærere i alle fag er forpligtet på at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i hver enkelt elevs behov og forudsætninger. Når undervisningen skal differentieres, kan der differentieres på fl ere parametre fx materialer, metoder, tid og niveau. Selvom princippet om undervis-ningsdifferentiering har været i folkesko-len i 20 år, så er det stadig en af de største udfordringer, lærerne står med, hvilket

også bekræftes i en større landsdækkende evaluering, som Danmarks Evaluerings-institut (EVA) senest gennemførte i 2011.

For at hjælpe skolerne har Skoleafdelin-gen i år etableret et projekt med fokus på undervisningsdifferentiering, så undervis-ningsdifferentiering kommer tættere på lovens tekst om, at undervisningsdifferen-tiering er et bærende princip for undervis-ningens tilrettelæggelse og gennemførsel. Projektet har haft et fremadrettet fokus, hvor ønsket har været dels at lave en selvevalueringsproces med udvalgte lærere og ledere fra kommunens skoler og dels at udvikle konkrete værktøjer til skolernes fremadrettede arbejde med undervisnings-differentiering.

2 Undervisningsdifferentiering: Undervisningsdifferentiering er et bærende princip i folkeskolen. Undervisningen skal tilrettelægges, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofud-vælgelse, så den lever op til folkeskolelovens formål, Fælles Mål og emner samt varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. (Folkeskoleloven § 18. stk. 1)







parathed

Den samlede selvevaluering er blevet udar-bejdet i samarbejde med EVA og består af følgende elementer:

Konklusioner fra selvevalueringenPå baggrund af lærerne og ledernes selv-evaluering opleves der generelt en høj grad af bevidsthed og kvalitet omkring plan-lægning og gennemførsel af undervisning, hvor der undervisningsdifferentieres på både indhold, metoder, organisering, ma-terialer og tid, således at undervisningen støtter op om de mål, lærerne og eleverne har sat sig. For at undervisningsdifferen-tieringen skal lykkedes, er lærere og ledere enige om, at det er vigtigt, at der arbejdes videre med at udvikle et godt læringsmiljø i klassen, så eleverne udvikler en accept og forståelse af, at de alle er forskellige, og derfor har forskellige behov.

En god organisering af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter er ligeledes et

Skole-afdelingens samlede selv-evaluering

Ledernes selv-evaluering

Lærernes selv-evaluering

Værktøj i et ledelsesper-spektiv ift. at sætte fokus på undervisningsdifferen-tiering i forbindelse med afholdelse af medarbejder-udviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler

Værktøj i et medarbejder-perspektiv ift. at udvikle og kvalifi cere arbejdet med undervisnings-differentiering

vigtigt parameter i forhold til, om det lyk-kes at differentiere undervisningen. Elever, der kender egne mål, dagen og timernes struktur og arbejdsformer, har lettere ved at tage medansvar for egen læring, arbejde i selvstændige grupper uden voksenstyring og klare fl ere aktivitetsskift i løbet af en lektion. Både lærere og ledere vurderer, at projektarbejdsformen og holddeling skaber øgede muligheder for at differentiere undervisningen, da mulighederne for at til-rettelægge en undervisning, der tilgodeser fl ere elevers interesser og forudsætninger øges.

Når læreren er inde i sit fag og kender sine elever godt, så er de bedste betingelser for at skabe en differentieret undervisning til stede. En sikkerhed i fagets indhold og didaktik giver ro og tryghed til at udfordre










sig selv og eleverne i forhold til metoder og indhold, ligesom kendskabet til eleverne giver fl ere muligheder for at udfordre og motivere dem i forhold til hver enkelt elevs behov og forudsætninger.

For at arbejdet med undervisningsdifferen-tiering fortsat skal udvikle sig i en positiv retning på skolerne, så vurderes det, at det er vigtigt, at der sættes større fokus på kolle-gial sparring og refl eksion i teamet, ligesom ledelsen har en vigtig rolle i forhold til at understøtte og følge op på teamets arbejde med at differentiere undervisningen. Der er derfor udviklet to konkrete værktøjer til dette arbejde.

For at følge skolernes arbejde tæt, har Skole-afdelingen truffet beslutning om, at dette års KIS-forløb skal have fokus på undervisnings-differentiering.

Holddeling og nye læringsfællesskaberFor at imødekomme lovens krav om under-visningsdifferentiering har mange skoler i år arbejdet med holddeling. Der er blevet holddelt på mange måder – både inden for klassen, på årgangen og i afdelingen. Nogle skoler har valgt at lave hold, hvor eleverne er delt i forhold til deres faglige niveau, andre i forhold til elevernes interesser og andre igen har benyttet sig af aldersintegrerede grupper.

”Personalet gav selv i efteråret udtryk for, at den fl eksible skole blev noget ufl eksibel, hvilket ledelsen i høj grad er enig i. Det var vores klare forventning, at de rammer vi (i et anfald af overbliks trang) opstillede som et eksempel, af personalet blev gjort til en skemaopdelt skoledag, som ikke kunne fraviges. Dette havde den virkning, at den elev- og undervisningsdifferentiering, der henover efteråret opstod behov for, blev besværlig-gjort – ja næsten umulig. Personalet har efterhånden opnået så stort et overblik, at vi sammen er begyndt at løsne på de snærende bånd og se nye muligheder.” – Fleksibel skolestarts-skole.14 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 3






parathed

Fleksible strukturer skaber nye muligheder for undervisningsdifferentiering og faglig og social inklusion, men holddeling skaber også udfordringer for elever og medarbej-dere.

At arbejde med hold på tværs af klasser og årgange skaber fælleskaber, der giver fl ere elever mulighed for at skabe nye sociale relationer. Ligeledes har arbejdet med aldersintegrerede hold vist gode eksempler

”Faktisk opdagede 8. årgang fx, at de får øje på helt nye vinkler og styrker ved at forsøge sig med kønsdelt undervisning. Dels viser det sig, at piger og drenge har et markant forskelligt billede af deres formåen, og deres tilgang til undervisningen bliver dermed også forskellig.”

”Det er altid en god historie, når marginaliserede elever oplever at skabe relationer til andre elever fra naboklasserne – hvilket der var et konkret eksempel på, i forhold til en pige på 8. årgang, der rykkede sig meget i forløbet, da hun oplevede rammen med pigerne som mere tryg.”

på, at ældre elever hjælper yngre elever til gavn for begge parters læringsprocesser. På de skoler, der har arbejdet med holdde-ling, hvor eleverne har været inddelt efter fagligt niveau, er der gode erfaringer med, at de fagligt dygtige elever profi terer af at være sammen med andre fagligt dygtige elever. Tilsvarende har elever med faglige udfordringer også haft positive oplevel-ser af at være sammen, da det har været muligt at udfordre dem i forhold til deres særlige behov og forudsætninger. Mellem-gruppen er dog den gruppe, der er sværest at ramme, da det ofte bliver den mest heterogene gruppe.

For nogle elever kan de fl eksible strukturer være en udfordring. Det er derfor vigtigt, at fl eksible læringsmiljøer ikke er lig med manglende strukturer og rammer. For at sårbare elever skal kunne navigere i fl eksible strukturer og rammer, er det vigtigt med tydelige mål og forventninger til eleverne.



sammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagkvalitet i undervisningen







Skoleafdelingen vurderer, at ledelsen på skolen har en opgave i at understøtte medarbejdernes arbejde med at opstille mål og rammer for det videre arbejde med holddeling og læringsfællesskaber.

Medarbejderne oplever, at det er en udfor-dring at fi nde materiale på skolerne, der kan understøtte arbejdet med at arbejde med fl ere hold. Ligeledes kræver holdde-ling på tværs af årgangen, at timerne er parallellagte.

Skoleafdelingen støtter op om den positive udvikling, der ses på skolerne i forhold til at nytænke den strukturelle ramme og vur-derer, at anvendelsen af it i undervisningen samt Den Sammenhængende Skoledag vil kunne afhjælpe nogle af de udfordringer, lærerne føler, de står med i forhold til at holddele.

”Arbejdet med og i holddeling giver eleverne dels et højere fagligt udbytte dels en evne til at kunne fordybe sig i faglige emner med mange forskellige tilgange samt mange forskellige samar-bejdspartnere. Strukturen med holdde-ling opleves som dynamisk og styrkende for elevernes selvaktivering og dermed motiverende og udbytterig i forhold til den enkeltes læring”.

”Holddannelse er et must i forhold til at lykkes med at sikre alle elevers læring, og at 95% af en årgang kommer videre i en ungdomsuddan-nelse. Vi er rigtig godt på vej i forhold til holddannelse, men kan udvikle og anvende det endnu mere.”

Cooperative Learning virkerFor at understøtte skolernes indsats med at differentiere undervisningen har Skoleaf-delingen i dette skoleår haft en Cooperative Learning3 (CL)-konsulent til rådighed for skolerne som en mulighed for at opkva-lifi cere medarbejderne. CL-konsulenten har i årets løb givet sparring til klasse- og årgangsteam og afholdt pædagogiske dage for større medarbejdergrupper.

Årets KIS-forløb afspejler undervisning og pædagogiske aktiviteter, hvor mange med-arbejdere anvender CL i forhold til at dif-ferentiere undervisningen, så den i større grad tilgodeser hver enkelt elevs behov og forudsætninger. Desuden er CL-strukturer-ne med til at sætte en tydelig struktur på undervisningen og læreprocessen, hvilket mange skoler i år har haft fokus på. Det vurderes derfor, at skolerne skal fortsætte deres positive udvikling med at inddrage CL i undervisningen og de pædagogiske ak-tiviteter for at styrke arbejdet med at skabe en tydelig struktur på undervisningen og gøre fl ere elever aktive i deres læreproces-ser.

3 Cooperative Learning CL er en overordnet betegnelse for under-visning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og hver eneste elev skal inddrages i disse læreprocesser.







parathed

Mål og evalueringEn af forudsætningerne for, at lærerne kan tilrettelægge en differentieret undervis-ning og skabe sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg, er, at de løbende evaluerer4 elevernes udbytte af undervis-ningen og samarbejder med eleverne om at opstille individuelle mål5 på vej mod de bindende nationale trin- og slutmål. Det er Skoleafdelingens vurdering, at der i de senere år har været et stigende fokus på

området. Opsæt-ning af mål for undervisningen og børnenes læreprocesser og efterfølgende evaluering er blevet en mere integreret del af mange læreres arbejde.

”Både observation og teamsamtale viste, at den bevidste og rendyrkede brug af CL havde en positiv effekt på elevernes motiva-tion, f. eks. var det let at få hjælp i gruppen og hurtigt komme videre. De forskellige opmærksomhedsøvelser havde også en positiv effekt. Eleverne følte sig trygge i den ramme, der blev givet, og samtidig virkede det som om, lærerne fi k udvidet deres muligheder for at variere gruppearbejdet omkring det faglige indhold.”

”Flere af børnene gav udtryk for, at CL strukturen gjorde det sjovere, når det ikke hele tiden var læreren, der sagde noget. Det var tydeligt, at CL efter-hånden er kendt for eleverne, hvilket betød, at der ikke gik alt for lang tid med at forklare regler/rammer mm.”

4 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen henviser til, at læreren løbende skal holde øje med, om elevernes læringsmål indfries. Begrebet evaluering indebærer, at der fi nder en vurdering sted, og at vurderingen foreta-ges på baggrund af data, der viser elevens progression. Den løbende evaluering skal knytte sig til målene. Kun på den måde kan evalueringsresultaterne komme til at spille en væsentlig rolle i lærerens didaktiske overvejelser om, hvordan eleven skal opnå det fulde udbytte at sit læringspotentiale.

5 Individuelle mål er lig elevens læringsmål. Læringsmålene fastlægges af læreren i samarbejde med eleven, og de tager afsæt i den løbende evaluering af elevens indfrielse af de bindende nationale trin- og slutmål.

For mange lærere er det dog stadig en udfordring at få formuleret læringsmål for elevernes læring i samarbejde med elever-ne. De beskrevne mål har snarere karakter af undervisningsmål og aktiviteter i un-dervisningen, og det betyder, at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem lærernes evalueringsarbejde, elevernes læringsmål og en tilrettelæggelse af en differentieret undervisning. Evalueringsdelen bliver såle-des en ekstra opgave, der skal udføres, når et forløb er kørt til ende, og evalueringen kommer til at have en bagudrettet karakter fremfor at pege frem mod det næste forløb. At skabe en tydelig sammenhæng mellem mål og evaluering er en vigtig forudsæt-ning for, at evalueringen bliver en integre-ret del af undervisningen.

”Der, hvor der er arbejdet med at præsentere læringsmål for eleverne, er der i højere grad fokus på målop-fyldelse. Der bliver givet udtryk for, at det er med til at skærpe elevernes fokus – og dermed også lærernes, da eleverne spørger til det.”










Skoleafdelingen vurderer, at mange skoler har samme udfordring i deres elevplans-arbejde. Hos mange lærere anvendes elev-planerne ikke som et systematisk evalu-eringsværktøj, der danner udgangspunkt for et fremadrettet arbejde med at opstille læringsmål for eleverne, samtidig med at der tilrettelægges en differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i

”I skolens arbejde med at skabe bedre resultater har vi fokus på at afholde mål-sætningssamtaler med eleverne. I sammenhæng med dette skal vi drøfte, hvordan vi i højere grad kan anvende evaluering til at se, om eleverne har nået målet og efterfølgende bruge dem til at fi nde elevernes nærmeste udviklingszone og sørge for, at de arbejder videre i den rigtige retning i forhold til at nå målene”.

”På 1. årgang valgte teamet at anvende holddannelse som redskab, og teamet inddelte alle årgangens elever i tre hold ud fra elevernes læsekompetence. Eleverne startede og sluttede dagen fælles, og ellers var eleverne på holdene. Teamet formulerede ”kunne/vide” mål for elevernes samlede forløb, men de formulerede også meget fl ade og præcise ”kunne/vide mål” for de tre hold for at leve op til det valgte kriterium for god undervisning. Målene hang synligt i klasselo-kalerne, og teamet valgte at synliggøre de enkelte delmål yderligere ved at sætte ”pile” på de mål, som var i fokus i den enkelte lektion, så eleverne hele tiden vidste, hvad de var i gang med at lære”.

elevernes forskellige behov og forudsæt-ninger. Skoleafdelingen vurderer, at der stadig påhviler skoleledelserne en opgave i forhold til at arbejde med sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg, og at der stilles klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer, således at kvalite-ten i undervisningen og den pædagogiske praksis kan styrkes yderligere.







parathed

”I teamsamtalerne har vi været optaget af at tale om sammenhæng mellem mål og evaluering. En ikke helt let disciplin, hvor vi bl.a. har talt med hinanden om: Hvordan gøres målene målbare? Er målene undervis-ningsmål og/eller læringsmål? Måles der rent faktisk på målene, når der evalueres? Hvordan dokumenteres læring bedst?” …” På baggrund af teamsamtalerne kan vi dog konstatere, at særligt evalueringsdelen tilsyneladende ofte kan blive overset/glemt, og den virker ikke til at være integreret i undervisningen.

For at understøtte skolelederen i dette arbejde igangsætter Skoleafdelingen i sko-leåret 2013/14 et udviklingsprojekt, hvor fokus vil være på arbejdet med målfastsæt-telse, evaluering og ledelsesbevågenhed. Projektet gennemføres i samarbejde med Århus Universitet – Institut for skoleforsk-ning ved Frans Ørsted, der via forsknings-projekter i Norge har gode erfaringer og resultater med at arbejde med ovenstående kerneområder.

It i undervisningen– landvindinger og udfordringerInddragelse af it i undervisningen og den pædagogiske praksis er blevet en helt na-turlig del af mange lærere og pædagogers arbejde, når undervisningen og den pæda-gogiske praksis tilrettelægges, gennemføres og evalueres. It er ikke længere omdrej-ningspunktet og målet, når der tilrettelæg-ges et forløb, men it inddrages som ét af fl ere redskaber i forhold til at arbejde med fagets faglige indhold.

Brug af iPads har givet særligt de yngste klasser og specialskolerne mulighed for at arbejde med it, og der er i år beskrevet fl ere spændende og kreative forløb, hvor eleverne har brugt iPads i deres arbejde med fagenes indhold og metoder.

Medarbejderne oplever, at eleverne er mere engagerede og motiverede for undervis-ning og pædagogiske aktiviteter, når der inddrages it i undervisningen. Samtidig er inddragelse af it med til at skabe en mang-foldighed i medarbejdernes metodevalg, hvilket Skoleafdelingen vurderer, er med til at styrke kvaliteten i undervisningen.

”Der er ingen tvivl om, at it er et redskab, der moti-verer eleverne. Det er et redskab, hvor eleverne kan arbejde individuelt og samarbejde om det faglige indhold på nye og engagerede måder. Det gør evalueringen tydeligere for eleverne, når fremgang nemt kan dokumenteres, og der kan arbejdes med forskellige udtryk. It er en naturlig del af elevernes fritid og skal være en ”naturlig” del af deres arbejd-sliv også.”










Lige muligheder for alleI takt med, at andelen af elever med særlige behov inkluderes i almenundervisningen, stiger behovet for, at it-understøttende læse- og skriveprogrammer er til rådighed på alle skoler, så alle elever får udbytte af fagenes tekster og er en del af læringsfæl-lesskabet.

Tildelingen af it-understøttende værktøjer har over årene været stigende, og der er en større forståelse og accept af, at viden kan tilegnes på forskellige måder. Opmærksom-heden har dog i fl ere år været rettet mod, at tildelingen af hjælpemidler – herunder tildelingen af it-rygsæk til ordblinde elever – var lavere end det skønnede behov.

Skoleafdelingens initiativ og svar på denne udfordring er at sikre størst mulig tilgæn-gelighed. Derfor er der nu indkøbt fælles licenser til læse- og skriveprogrammer til såvel PC som iPad. Programmerne introdu-ceres fra indskolingen, og kan frit benyttes af elever og lærere på skolen og i hjemmet med udgangspunkt i elevens behov.

Der vil fortsat være en gruppe af elever, som skal have it-materiel stillet til rådighed og vejledning i at bruge programmerne, mens andre elever kan anvende it-under-støttende programmer på medbragte PC´er eller iPads.

DigitaliseringsstrategienImplementeringen af Odense Kommunes digitaliseringsstrategi er godt i gang på mange af skolerne. Den hjælpes på vej ved, at alle lærere igen får stillet en computer eller iPad til rådighed samtidig med, at der arbejdes på at forbedre skolernes netværks-

”Der er meget fokus på de muligheder, interaktive tavler og I-pad giver i undervisningen. Der er ingen tvivl om, at eleverne i højere grad holder fokus på deres egne individuelle opgaver, og at de gives vide rammer for at eksperimentere med forskellige ud-tryk (lyd, billeder). På tavler kommer deres produkter op i stor størrelse og gøres synlige for alle i rummet. Slut med plancher, som er grimme, som ingen gider se på, og som ikke består over tid.”

forbindelser og trådløst netværk. Skoleafde-lingen vurderer, at medarbejdernes udfor-dringer i forhold til det tekniske forbedres, men der er stadig behov for, at der politisk prioriteres de nødvendige ressourcer til området, således at skolernes it-udstyr hele tiden vedligeholdes og forbedres i takt med den digitale udvikling, og medarbejderes it-didaktiske kompetencer løbende kvalifi -ceres og udvikles. Desuden er det et stort







parathed

ønske, at også pædagogerne får computere eller iPads til deres rådighed, således at arbejdet med it også kan udvikles og ind-drages i de pædagogiske aktiviteter i skole og SFO.

Bring your own device Når arbejdet med at udbygge skolernes netværksforbindelse og trådløse netværk er afsluttet, vil det give skolerne en bedre mulighed for at understøtte, at eleverne selv medbringer bærbare computere, iPads og mobiltelefoner. Eleverne er opvokset i en digital verden, og disse enheder spiller en stor rolle i deres hverdag. Det er derfor naturligt, at skolen understøtter, at ele-verne kan medbringe og bruge deres egne enheder i undervisningen. Det skal under-streges, at det ikke er et krav til eleverne, men en mulighed for dem. De elever, der ikke har mulighed for at medbringe egen computer i skolen, tilbydes en maskine til låns.

4. årgang. Historie. De skal arbejde med lokalområdet før og nu. De skal undersøge, hvordan byen har udviklet sig gennem de sidste 150 år. Hvilke huse, der har ligget der længst, hvilke der er nye, og hvordan de har set ud. De skal tage billeder med deres iPad af forskellige typer boliger og bygninger og lave en billedpræsentation af byens udvikling ud fra egne billeder. De får som start et oplæg om byens udvikling ud fra gamle og nye kort via Goggle historiske kort. Oplægget inddrager elevernes forhåndsviden om huse i byen.

I grupper udarbejder eleverne en plan for, hvad de skal undersøge ud fra læreropstillede fokuspunkter. De to lærere og en voksen i jobtræning går med ud i området for at kunne vejlede eleverne og skabe tryghed (det var lige omkring tidspunktet med den røde bil). Eleverne lavede efterfølgende en præsentation på iPad’en, hvor de skulle kunne vise byg-ninger fra 4 perioder, før 1900, 1900-1950, 1950-2000 og efter 2000. Præsentationerne fra iPad’en skulle vises på boarded tilknyttet en mundtlig fortælling, og lærerne gennemgik i praksis, hvad de skulle.










Der præsteres samtidig godt Nedenfor kigges der nærmere på resulta-terne fra de nationale test og afgangsprøve-karaktererne.

Resultater fra nationale testHvert år skal eleverne i folkeskolen fra 2. – 8. klasse gennemføre 10 obligatoriske nationale test. Skolernes resultater drøftes i forbindelse med skolernes kvalitetsud-viklingssamtaler og indgår som ét af fl ere parametre i vurderingen af skolens faglige niveau.

Den fjerde måling med de nationale test vi-ser fortsat fremgang indenfor dansk og ma-tematik på alle udvalgte klassetrin. Odense

Kommune følger den fremgang, der også ses på landsplan. Den gode udvikling kan være et udtryk for, at eleverne er blevet fag-ligt dygtigere. Det kan dog ikke afvises, at en vis tilvænning til testopgavernes format også har betydning. Der er fortsat en stor spredning mellem de højest præsterende skoler og de få lavest præsterende skoler.

Som led i folkeskolereformen vil de natio-nale test blive teknisk omlagt, så de kan anvendes af lærere som et pædagogisk redskab til at vurdere elevernes kompeten-ceniveau og progression i forhold til på forhånd fastlagte faglige kriterier i læs-ning og matematik. Der vil blive defi neret faglige kriterier for, hvornår en elev er


udfordringerudfordringerbevægelse kvalitet i undervisningennationale testnationale testnationale testnationale testlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøer





parathed

god til læsning og matematik. Det kan imødekomme ønsket om mere systematik i anvendelsen og opfølgningen på testre-sultaterne, der blev efterspurgt i sidste års kvalitetsrapport.

Afgangsprøvekarakterer Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever gennem de seneste fi re skoleår. I tabellen ses det, at den gennemsnitlige afgangsprøvekarakter for 9. klasses elever i almenklasser i skoleåret 2012/13 ligger over snorhøjden, som er det senest tilgæn-gelige landsgennemsnit. Gennemsnittet er desuden højere end gennemsnittet i de foregående skoleår, hvilket er tilfredsstil-lende.

Den gennemsnitlige afgangsprøvekarak-ter for 9. klasses elever med anden etnisk herkomst end dansk er højere i skoleåret 2012/13 end de foregående skoleår. Gen-nemsnittet er dog under snorhøjden, hvilket ikke er tilfredsstillende.

En fortsat forbedring af undervisningen i dansk som andetsprog vil udgøre en væ-sentlig faktor i bestræbelserne på at sikre, at elever med anden etnisk herkomst end dansk klarer sig bedre fagligt bedre. Denne udfordring genkendes også på nationalt

2009/10 2010/11 2011/12 2012/13

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i 6,6 6,6 6,6 6,8 6,6 *almenklasser

Afgangsprøvekarakterer for 9. klasses elever i almen- 5,3 5,1 5,3 5,5 6,6klasser med anden etniskherkomst end dansk

Tabel 1: Afgangsprøvekarakterer

Afgangsprøvekarakterer Skoleår Snorhøjde

* Snorhøjden er sidst tilgængelige landsgennemsnit for alle elever i folkeskolen.










plan, og der er fortsat stor bevågenhed på området.

Fra skoleåret 2013/14 deltager 5 skoler fra Odense Kommune i et forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning lanceret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Med særlig fokus på sproginddragelse i

undervisningen er det hensigten at styrke tosprogede elevers skolegang, så de kan få et fagligt løft.

Implementeringen af Den Sammenhæn-gende Skoledag i Odense Kommune forven-tes på sigt at kunne påvirke afgangsprøve-karaktererne positivt.







parathed

PÅ VEJ MOD DEN SAMMENHÆNGENDE SKOLEDAG OG STÆRKE BØRNE- OG UNGEMILJØER

I Odense Kommunes børne- ungepolitik ”Sammen på spring” er der fokus på at skabe sammenhæng i børn og unges hver-dag. På skolerne arbejdes der både internt i organisationen og eksternt med øvrige samarbejdspartnere på at styrke dette arbejde.

For at styrke sammenhængen og kvalite-ten i undervisningen og de pædagogiske aktiviteter i løbet af skoledagen arbejder skolens personale tæt sammen omkring tilrettelæggelse, gennemførsel og evalu-ering af undervisningen og de pædago-giske aktiviteter.










Sammenhæng i børnenes skoledagI år er skolernes beskrivelser kendetegnet af, at de fl este skoler tænker undervisning og pædagogiske aktiviteter sammen i skolens yngste klasser. Skolerne har således ikke beskrevet et selvstændigt forløb i SFO, men tænkt den pædagogiske praksis sammen med undervisningsforløb, der er blevet tilrettelagt for en klasse eller årgang. Dette ses som et udtryk for, at der arbejdes målrettet med at styrke samarbejdet mel-lem lærere og pædagoger i skolen samtidig med, at der arbejdes på at skabe en sam-menhæng mellem undervisningen og de pædagogiske aktiviteter.

I årets KIS-forløb har mange af forløbene haft fokus på elevernes sociale udvikling og trivsel, og der er blevet arbejdet med de sociale relationer og kompetencer i både skole og SFO.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om fælles forløb og emner skaber en større sammenhæng i børnenes hverdag og giver mulighed for at arbejde mere praksisorien-teret og eksperimenterende med fag og emner. Fag og emner, der er arbejdet med i skolen, kan følges op og udvikles i SFO om eftermiddagen. Når der samtidig samarbej-des om at opstille tydelige mål for under-visningen og de pædagogiske aktiviteter samt lærings- og udviklingsmål for hver enkelt elev, så skaber det en fælles retning at arbejde ud fra for både medarbejdere, elever og forældre til gavn for børnenes udvikling- og læreprocesser.

Siden skoleåret 2009/10, hvor lovgivningen om de pædagogiske lærerplaner i SFO tråd-te i kraft, har SFO haft fokus på at arbejde med de pædagogiske lærerplanstemaer, og det er glædeligt, at disse temaer skinner igennem i de planlagte forløb mellem lærere og pædagoger. Der er således arbej-det med emner som sundhed, bevægelse, trivsel, spil og medbestemmelse. Det vurderes, at sammenhængen mellem undervisning og pædagogiske aktiviteter er et af de elementer, der skal styrkes i arbejdet med Den Sammenhængende Skoledag, således at læreplanerne i SFO og Fælles mål i højere grad tænkes sammen i de planlagte forløb i skole og SFO. Desuden vil arbejdet med elevernes alsidige udvik-ling, der er beskrevet i faghæfte 47, være et af omdrejningspunkterne for samarbejdet mellem pædagoger og lærere i Den Sam-menhængende Skoledag.

”Pædagogerne fortalte, at deres børne-møder om eftermiddagen i SFO-tiden kom hurtigere i gang, fordi børnene nu havde ord og begreber på de ting, der skulle tales om. Pædagogen i den ene klasse havde lavet nogle skemaer om opførsel, som hang på væggen, og som blev udfyldt hver dag i SFO-tiden. En god overførsel/sammenhæng mellem skoledel og SFO-del.”







parathed

En fleksibel skoledagNedenfor kigges der nærmere på, hvordan skolerne har arbejdet med at gøre skoleda-gen mere fl eksibel.

Tværfaglighed og tid til fordybelseFlere skoler har i år arbejdet med fælles-bånd, projektdage, kulturfag eller fordy-belsesbånd på hele skolen. På trods af at der har været forskellige pædagogiske og økonomiske incitamenter til at gå i gang, så har dette givet nogle vigtige erfaringer, som skolerne kan arbejde videre med i im-plementeringen af Den Sammenhængende Skoledag og stærke ungemiljøer.

En projektdag, fællesbånd, kulturfag eller fordybelsesbånd er typisk en dag/nogle timer, hvor eleverne arbejder med et givent

emne eller fag på hold på tværs af klasser og årgange. For de yngste klassers vedkom-mende har pædagogerne deltaget i dagene, og der har således været et tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger om dagenes tilrettelæggelse. Skolerne har struktureret dagene/timerne forskelligt, ligesom der er arbejdet med forskellige mål og forskelligt indhold.

Den faglige kvalitet i dagene har generelt været høj. Fokusering på ét emne eller ét fag i løbet af en dag har gjort, at fagenes indhold og metoder er blevet tænk ander-ledes. Det har således ført til dels at ind-drage it, nærmiljøet, de praktisk/musiske fag og de ”timeløse fag” som fx sundhed. Dagene har ligeledes givet tid til fordybelse og en effektiv udnyttelse af læringstiden,










og for mange elever har det at skulle udar-bejde et færdigt produkt i løbet af en dag været med til at styre læringsprocessen. Mange lærere oplever, at dagene/timerne giver en øget mulighed for at differen-tiere undervisningen, da holddeling og emner åbner op for en tilrettelæggelse af opgaverne, så de kan løses med forskellige kompetencer og strategier. Skoleafdelingen vurderer, at der er mange potentialer i at arbejde med projektdage, fordybelsesbånd, fællesbånd og lign. og støtter op om skoler-nes videre arbejde med disse arbejdsformer.

”Jeg var noget skeptisk…nej, jeg var vidst mere end det i forhold til det der med Fælles-båndet, men jeg må jo sige, at jeg er imponeret over at opleve, hvor glad min dreng kommer hjem og fortæller om det, de har lavet.”







parathed

Nødvendig kommunikation og koordineringErfaringerne viser, at nye samarbejds-former mellem medarbejderne kræver megen kommunikation og koordina-tion i opstartsfasen. For at samarbejdet skal føre til mere end oplevelsen af ”en arbejdsfordeling mellem skifteholdsarbej-dere”, må teamsamarbejdet styrkes. Nye måder at organisere undervisningen på kræver også et stort fokus på kommuni-kation til forældre og elever i forhold til dagenes faglige og sociale mål.

Manglende kommunikation skaber utryghed blandt forældrene og mang-lende motivation hos eleverne. Skole-afdelingen vurderer, at det fremadrettet er nødvendigt med et øget fokus på at opstille tydelige undervisningsmål og læringsmål for eleverne, således at ele-vernes læringsprocesser på projektdage, fordybelsesdage og fordybelsesbånd tydeliggøres for elever og forældre.

”Undervejs i forløbet har lærerne fået mere opmærk-somhed på mulighederne i fremadrettet at gøre brug af det læringspotentiale, der ligger i at lade eleverne arbejde sammen om emner på tværs af klasser og årgange.”










Lærer/pædagogsamarbejde – sammen kan vi merePå de fl este af skolerne i Odense er der mange års erfaringer med, at lærere, pæ-dagoger og pædagogmedhjælpere arbej-der sammen om børnenes udviklings- og læreprocesser. Dét, at lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere sammen er til stede i skoledelen, fremhæves af alle medarbej-dergrupper som noget positivt og nød-vendigt. Flere af årets KIS-forløb afspejler forløb i skolens yngste klasser, hvor der er et tæt samarbejde mellem skolepædago-gerne og lærerne om tilrettelæggelsen og gennemførslen af undervisningen og de pædagogiske aktiviteter.

Når det tværfaglige samarbejde lykkes, bringes alle faggruppers kompetencer i spil, hvilket giver nye og anderledes mulig-heder for det enkelte barn og fællesskabet. Kerneopgaven er at skabe gode udviklings- og læreprocesser for alle børn, og ved at samarbejde skabes der en sammenhæng mellem de faglige og sociale mål, der arbej-des med i både skole og SFO.

Enkelte skoler har i år arbejdet med at skabe sammenhæng mellem forskellige snitfl ader i børnenes hverdag. For at et samarbejde mellem de professionelle voksne kan fungere og skabe gode lære- og udviklingsprocesser for børnene, så er det vigtigt, at der er en fælles vision, et fælles mål og en fælles handleplan for det tvær-professionelle samarbejde, hvilket har vist sig at være en udfordring i de forløb, der er blevet præsenteret.

På mange skoler er samarbejdet mellem lærere og pædagoger stadig et område, der skal styrkes og arbejdes videre med de kom-mende år.

Skoleafdelingen vil følge det tværprofes-sionelle samarbejde tæt og følge op med kompetenceudvikling og udviklingspro-jekter, der styrker teamsamarbejdet og det udvidede tværprofessionelle samarbejde i øvrigt. Dette sker blandt andet i de kommende læringsuger og i inklusionsvej-lederuddannelsen, der er en del af kompe-tenceudviklingen i Den Sammenhængende Skoledag.

”Styrken ved at der er en kendt pæda-gog med i timerne, har været stor på det sociale områder og har givet en mere effektiv udnyttelse af læringstiden. ”

”Eleverne gav udtryk for, at de følte en større helhed i hverdagen på de dage, hvor der var en pædagog med i undervisningen. En af grundende var, at pædagogen kendte dagens hændelser, når eleverne kom i SFO.”







parathed










Inkluderende læringsmiljøer skal udvikles og understøttesInklusion er et tema, som fl ere skoler i år har været optaget af i deres KIS-forløb. At skabe inkluderende læringsmiljøer, der kan inkludere fl ere elever, opleves som en stor udfordring for mange medarbejdere. De fl este medarbejdere er ideelt set enige i, at skolen bør inkludere fl ere elever end den gør i dag, men i praksis fi nder de inklusionsarbejdet vanskeligt. Danmarks Evalueringsinstitut har i 2013 udgivet rap-porten ”Skolen lukker sig om sig selv”, og i rapporten fastslås det, at der er særligt to forhold, der er med til at fastholde en eks-kluderende kultur i skolen. For det første er skolen ifølge lærerne præget af en eksklu-sionskultur og en retorik, der skelner mel-lem normal og ikke-normal. Denne kultur

oplever lærerne som indgroet i skolen og svær at gøre op med. For det andet er det daglige inklusionsarbejde både dilemma-fyldt og stressende, og lærerne efterlyser fl ere ressourcer til at løse opgaven.

Skoleafdelingen anerkender medarbejder-nes udfordringer og vil i det kommende år støtte op om skolernes indsatser i form af kompetenceudvikling til medarbejderne og uddannelse af 1-2 inklusionsvejledere til alle skoler. Ligeledes vil Odense Kommunes kommende inklusionsstrategi være med til at sætte retning og skabe fælles sprog om inklusion samtidig med, at implementerin-gen af strategien vil støtte op og hjælpe sko-lerne på vej i det arbejde, der ligger foran.

Det er dog glædeligt, at de forløb, der har fokus på inklusion i året KIS-forløb, er af høj kvalitet, og der vises et stort engage-ment i forhold til at skabe fl eksible og inkluderende læringsmiljøer til gavn for fl ere børn i både SFO og skole. Flere medar-bejdere har haft oplevelsen af, at holddan-nelse også er et redskab til at arbejde med skolens inklusionsbestræbelser, da hold-dannelse kan skabe mange små, store og nye fællesskaber, der giver fl ere børn mulig-heder for at udvikle sig og forblive aktive og meningsfulde deltagere i fællesskabet.







parathed

Viden i bevægelsePå en enkelt skole er der i KIS-forløbet gjort erfaringer med at lave et forløb mel-lem almen-og specialområdet. Skolen har ønsket at undersøge og afdække, hvorledes skolen kan arbejde med inklusion på tværs af almen-og specialdel. Samarbejdet mel-lem almenklassen og specialklassen viser, at det støtter specialklasseeleverne at være løst koblet med en almindelig klasse. I en specialklasse opleves det ofte, at undervis-ningen går i stå, fordi et barn har brug for særlig støtte. I samarbejdet med almen-klassen løftede eleverne fra almendelen op-gaven videre, og specialklassebarnet kunne koble sig på opgaven igen, evt. med støtte fra en voksen uden at undervisningen og læreprocessen for de øvrige elever gik i stå. Det var også teamets oplevelse, at børnene fra begge klasser profi terede af hinandens selskab. Børnene accepterede og aner-kendte hinanden, og alle elever deltog i arbejdet med de kompetencer, de hver i sær havde. Ligeledes var det positivt at opleve, at eleverne i almenklassen kunne hjælpe specialklassebørnene, når de havde brug for hjælp og støtte. Skolens gode erfaringer støttes op af nyere forskning på området, der konkluderer, at alle elever profi terer af at være sammen både fagligt og socialt.

Skoleafdelingen arbejder i det kommende år videre med at styrke samarbejdet mel-lem almen-og specialområdet for at styrke bevægelsen med Den Sammenhængende Skoledag.

Ligeså igangsætter Skoleafdelingen i sam-arbejde med Center for inklusion et udvik-lingsprojekt omkring ”Viden i bevægelse”. Projektet skal arbejde med, hvorledes

der kan videndeles på tværs af almen- og specialområdet, således at medarbejdernes kompetencer udvikles og styrkes i takt med de opgaver, de skal varetage.

Læring for alle – det inkluderende fællesskabSom et led i at skabe inkluderende lærings-miljøer og fastholde eleverne i almensko-len igangsættes der fra skoleåret 2013/14 udviklingsprojektet ”Læring for alle – det inkluderende fællesskab”. Et antal skoler i region Tarup (Søhusskolen, Ubberud Skole, Pårup Skole, Provstegårdskolen, Kroggårdsskolen, Næsby Skole og Tarup Ungdomsskole) vil sammen med Skoleaf-delingen og Center for Inklusion indgå i et fælles udviklingsprojekt støttet at Egmont Fonden i de kommende tre år. Formålet med projektet er at udvikle en model for inklusion af elever, som vender tilbage til klassen efter et intensivt kursusforløb i fx ”Pusterummet” eller ”Plan T”. Målet er at bevare og fastholde elevernes genopdagede lyst til læring og fortsætte deres faglige udvikling. Effekten af projektet vil være, at metoderne kan udbredes og benyttes på an-dre områder, hvor eleverne vender tilbage fra et segregeret skoletilbud, skifter skole eller bare er i risiko for at blive ekskluderet fra almenskolens fællesskab.

Projektet skal medvirke til at øge den generelle inklusionskompetence hos alle de involverede skoleledere, medarbejdere, for-ældre og elever. På sigt vil der derfor være fl ere elever, der fastholdes i det almindelige skolesystem.










Effektmål – elevernes deltagelse i samfundsliv og fællesskaberBørn- og Ungeudvalget har for 2012 opstil-let en række effektmål for kerneområdet deltagelse i samfundsliv og fællesskaber.

Skolesundhedsprofi len 2012 anvendes som redskab til opfølgning på effektmålene for deltagelse i samfundsliv og fællesskaber. I det følgende sammenfattes skolesund-hedsprofi len med de opstillede effektmål i skemaform.

Elever i 5. og 7.-9. klasse og deres 91% 91%oplevelse af deltagelse i klassefælles-skaber.

Børn og unges deltagelse i frivillige 77% 76%fællesskaber (fritidsaktiviteter). Undersøges blandt 7.-9. klasser.

Børn og unges (i udsatte positioners) deltagelse 63% 61%i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter). Undersøges blandt 5. og 8. klasser.

Elever i 5. og 7.-9. klasses oplevelse af 54% 57%medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen.

Elever i 5. og 7.-9. klasses oplevelse af 37% 40%medbestemmelse ift. hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes.

Elever i 10. klasses oplevelse af medbestem- Skolesundhedsprofi len 57%melse ift. at vælge passende opgaver og 2012 fungerer sommåder at arbejde på i undervisningen. baselinemåling

Elever i 10. klasses oplevelse af medbestem- Skolesundhedsprofi len 28%melse ift., hvordan skolen skal indrettes og 2012 fungerer somudsmykkes. baselinemåling

Resultat fra Effektmål 2012 Skolesundhedsprofi len







parathed

Ovenstående tabel viser, at 91 procent af eleverne i 5. og 7.-9. klasse oplever at deltage i klassefælleskaber, hvilket er på niveau med det opstillede effektmål.

76 procent af eleverne i 7.-9. klasse angiver, at de går til sport eller anden fritidsaktivi-tet efter skole. Blandt udsatte børn og unge i 5. og 8. klasse er andelen, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole blot 61 procent.

For begge grupper gælder, at andelene, der deltager i frivillige fællesskaber, ligger marginalt under de fastsatte effektmål.

I 5. og 7.-9. klasser vurderer 57 procent, at de for det meste eller altid har mulighed for at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i skolen. Dette dækker dog over store udsving, da andelen i 5. klasse er 70 procent, og i 7.-9. klasse 52 procent.

Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasser der i nogen eller høj grad vurderer, at de har medbestemmelse på indretning og udsmykning af skolen ligger på 40 procent. Begge disse resultater ligger 3 procentpoint over effektmålene.










Børne- og ungemiljøerne udvikler sig

It- agenterI arbejdet med de tværgående børnemiljøer har ledelseskollegiet (skoleledere og insti-tutionsledere) Højme-Rasmus Rask valgt at sætte fokus på det digitale læringsrum og få erfaringer med brug af dette i såvel børnehuse som indskoling. De to skoler har udpeget nogle af de ældre elever som it-agenter, som har deltaget i kompetence-udvikling omkring digital læring sammen med pædagoger fra børnehusene og lærere fra skolerne.

It-agenterne har været i børnehusene og i 0. klasse for at deltage i og udvikle de mindre børns læring omkring it. Ud over at medvir-ke til at udvikle de yngre elever og børnene i børnehusenes it- kompetencer har it-agenter-ne fået en særlig status som positive rollemo-deller, og dette har øget deres selvværd samt styrket deres faglige og sociale kompetencer.

Det udvidede samarbejde mellem de profes-sionelle voksne i børnehusene og på skolerne har skabt en indsigt i og et kendskab til me-toder og didaktik på tværs af institutioner, som er med til at udvikle læringsmiljøet og kvalifi cere den pædagogiske praksis.

Originalfoto mangler







parathed

Torsdag aften – fremlæggelse af emnet kulturfag75 8. klasseelever, der fulde af entusiasme, glæder sig til at give deres bud på danskhed.

Alle har de en rolle. Alle kender deres rolle. Der er ingen slinger i valsen. De har haft få timer til decideret forberedelse, men ugen igennem har alle indhentet og modtaget viden og oplysninger. Der er diskuteret og refl ekteret. Det falder natur-ligt at afslutte for de over 100 fremmødte forældre. Forældre, der ugen igennem er blevet tvunget til at forholde sig til begre-bet danskhed ved middagsbordet.

Mange har ALDRIG stået foran en stor forsamling. Alle ved, at de kan det her, og at det fælles resultat afhænger også af dem.En pige, der frem til starten af 8. klasse, aldrig havde læst højt for egen klasse, stod på læsescenen og læste sin selvskrevne novelle.

En spastisk dreng med store talevanskeligheder havde indtalt en del af sit værk og valgt at lade teksten køre på storskærm. Også han præsenterede sit produkt fra læsescenen.Os, der var gæster, oplevede før under og efter elever – godt nok lidt spændte – men elever, der ikke sænkede blikket, men tvært-imod signalerede, at ”vi kan” det her.

En styrket ungedidaktikSkolerne i region Dalum har i skoleåret 2012/13 fortsat studiekredsen vedr. unge-didaktik.

Formålet er udvikling af ungemiljøer i relation til visionen for Fremtidens Skole.Der har deltaget to lærere fra hver skole samt en ledelsesrepræsentant fra hver skole.

Temaerne i Ungedidaktikgruppen har i skoleåret 2012/13 været: pædagogisk hold-dannelse, digitale ungelæringsmiljøer, motivation og bevægelse i undervisningen. I studiekredsen har deltagerne på skift holdt oplæg og sammen refl ekteret over hvert tema i forhold til egen skoles og andre skolers praksis og været på Job Swop, hvor de bl.a. er blevet præsenteret for profi lspor, English room, Nyhedstimen mm. Deltager-ne har udtrykt stor tilfredshed med delta-gelse i studiekredsen, som fortsætter i 2013/14.










Nye måder at arbejde med fagene påPå fl ere skoler er der i år arbejdet med at tænke fagene sammen på en ny måde i ungemiljøet. Én skole har valgt at indføre kulturfag på 8. og 9. årgang. Kulturfaget består af fagene historie, kristendom og samfundsfag.

Alle kulturfagstimerne er parallellagte for de to årganges klasser, hvilket skaber muligheder for holddeling, undervisnings-differentiering og nye måder at undervise i fagene på. I kulturfaget arbejdes der pro-jektorienteret, og det er det valgte emne, der er styrende for det faglige indhold og for inddragelse af fagenes metoder og didaktik.







parathed

Nedenfor rettes der fokus på, hvad der ellers rører sig på skolerne.

Internationalt arbejde på skolerne i Odense KommuneSkoleafdelingen har siden 2009 haft særlig fokus på arbejdet med den internationale dimension på skolerne. Indtil 2009 var det kun få skoler, der havde erfaring med at samarbejde med skoler i udlandet. En samlet indsats har ændret dette billede, så der nu er over 20 skoler i Odense, der har gang i projekter med andre skoler rundt i Europa. Andelen af skoler, der deltager i det internationale arbejde er stadig stigen-de fra år til år.

Samarbejdet giver sig udslag i fl ere forskel-lige former. En del skoler har elevsamarbej-de og gensidige elevbesøg, andre fokuserer på kompetenceudvikling af det pædago-giske personale igennem fælles projekter og gensidige personalebesøg. En del skoler har Comeniusassistenter på besøg et halvt år, hvor de gæstende Comeniusassistenter6 indgår som en del af personaleressourcen og som kulturbringere fra forskellige euro-pæiske lande. Ligeledes har en del perso-nale været på jobshadowing, hvor de en kortere periode har fulgt en kollega på en skole i et andet europæisk land, og endelig

HVAD SKER DER I ØVRIGT PÅ SKOLERNE?

har en del lærere været på sprogkursus i andre europæiske lande.

Skoleafdelingen og Institutionsafdelin-gen i Odense Kommune indgår desuden i et tværkommunalt samarbejde med en islandsk kommune. Et projekt, hvor der er knyttet såvel islandsk og dansk forskning, og som beskæftiger sig med samarbejdet mellem dagtilbud og skole.

De internationale aktiviteter faciliteres af Skoleafdelingen, bl.a. igennem forskel-lige netværk for ledere og lærere og i et tæt samarbejde med Center for Undervis-ningsmidler. Finansieringen sker igennem tilskud fra EU-midler tildelt af den natio-nale styrelse, ”Styrelsen for Universiteter og Internationalisering”.

6 Commeniusassistent: En Comenius-assistent er en nyuddannet lærer fra et EU-land, som tilbyder sig som ekstra arbejdskraft i et andet land end hjemlandet. Opholdet er ulønnet og dækkes af EU-midler tildelt i hjemlandet.










På Højmeskolen har vi haft stor glæde af at have Comenius-assistenter fra

forskellige europæiske lande med i undervisningen. Vores seneste assistent Rok

Weiss fra Slovenien var på skolen fra januar til april 2013. Rok var imødekom-

mende, nysgerrig og interesseret i at lære den danske skolekultur at kende,

ligesom han var god til at formidle viden om sin egen kultur til skolens elever

og lærere. Foruden at undervise i engelsk, samfundsfag og historie var Rok

med i idræts- og svømmetimer. Hans assistance i svømmehallen fi k meget stor

betydning for en af vores elever.

På vores svømmehold har vi en ganske særligt elev - en dreng som er helt sin

egen. Han er højt begavet og samtidig ordblind. Han lever lidt i sin egen verden

og har meget svært ved at danne relationer til børn og voksne. Han er med

andre ord en dreng, som kræver en helt særlig pædagogisk indsigt og tilgang.

Denne dreng var vandskræk. Når svømmetimen begyndte, stod han stiv af

skræk på kanten. Angsten fi k ham til at blokere, han blev nærmest grebet af

panik, og han fi k intet ud af at deltage i undervisningen

med de andre.

Men så kom Rok….

Rok havde mulighed for at give drengen eneundervisning. På kort tid skabte

han et bånd af tillid til drengen. Han tog hans angst for vandet alvorligt og

med små lege og vandtilvænningøvelser, blev drengen ganske stille og roligt,

skridt for skridt vænnet til vandet. Det var en kæmpesejr, som var tydelig for

alle i svømmehallen. Livreddere, pensionister, og kammerater, ja alle som benyt-

tede hallen bemærkede den forvandling, der skete på ganske få uger. Drengen

nød stor anerkendelse fra alle for at have set sin angst i øjnene og overkomme

den – samtidig med anerkendelsen for at mestre det engelske sprog på højt

niveau.

Vi var aldrig kommet dertil uden Roks assistance.

Der arbejdes målrettet med elevernes sundhed

Om skolesundhedsprofilen 2012Skolesundhedsprofi len 2012 giver et bil-lede af børn og unges fysiske og psykiske sundhedstilstand i Odense Kommune.

Skolesundhedsprofi len er designet således, at den gennemføres på de 33 folkeskoler

i 5. klasse og 7.-9. klasse og som nyt for 2012 også i 10. klasse. Dermed opnås viden om børn og unges egen vurdering af deres sundhed og trivsel på forskellige klassetrin. Børn i 0. klasse udfylder sammen med deres forældre også et spørge-skema.

Flere skoler giver udtryk for, at de efter indførelse af skolesundhedsprofi lerne arbejder mere systematisk med sundhed. Samtidig er skolesundhedsprofi lerne blevet en fælles platform for samarbejdet mellem skolen, sundhedstjene-sten og øvrige relevante aktører på sundhedsom-rådet, og bruges også som redskab til at skabe dialog mellem skole og forældre. Eksempelvis

præsenteres resultaterne på foræl-dremøder, hvor forældre og medarbejdere sammen drøfter handlinger i forhold til klassens profi l.

Resultaterne fra skolesundhedsprofilen 2012 Forskellene i resultaterne for skolesund-hedsprofi len fra 2011 og 2012 er relativt små.


udfordringerudfordringerbevægelse kvalitet i undervisningennationale testnationale testnationale testnationale testnationale testnationale testnationale testnationale testnationale testlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøer





parathed

Eksempler på resultater:Børn og unges aktivitetsniveau

Andelen af fysisk aktive børn og unge er steget en lille smule, således at ande-len af børn og unge, der hver dag eller næsten hver dag dyrker motion, som gør dem svedig/forpustet er steget med 3 procentpoint.

Inddragelse af junioridrætsledere er et eksempel på, hvordan nogle skoler arbej-der med fysisk aktivitet og bevægelse.

7 skoler har i skoleåret 2012/13 fået ud-dannet hver 5 junioridrætsledere.

En junioridrætsleder er en af skolens ældre elever, som uddannes til at plan-lægge, gennemføre og udvikle aktivi-teter for de yngre elever med fokus på fysiske aktiviteter, bevægelse, leg og sport.

Junioridrætslederne ses og inddrages i mange sammenhænge og på mange planer i skolernes hverdag. Bl.a. i pauser, i bevægelsesbånd, om eftermiddagen i SFO eller i samarbejdet med det lokale foreningsliv.

Evaluering af junioridrætsledernes rolle på skolen viser, at de har en vigtig rolle i forhold til at motivere de yngste elever til fysisk aktivitet og bevægelse. Derudover har de unge mennesker fået en særlig status som positive rollemodel-ler, hvilket har øget deres selvværd samt styrket deres faglige og sociale kompe-tencer.

I skoleåret 2013/14 vil 10 skoler få ud-dannet junioridrætsledere.

Cykelglad skole Ejerslykkeskolen er Cykelglad skole. Formålet med Projektet Cykelglad skole










er at øge brugen af cyklen i, til og fra skolen. I forbindelse med Cykelglad skole har skolen fået uddannet cykelin-struktører. De er blevet undervist i lege-aktiviteter på cykel, og i hvordan man cykler med en hel klasse i trafi kken. An-tallet af cykelparkeringer ved skolen er øget, og der er opstillet en cykelpumpe ved indkørslen til skolegården. Skolens SFO har afholdt Sommer-cykelskole de seneste par år. Det foregår i første uge af børnenes sommerferie. Her er der forskellige cykelaktiviteter både på og udenfor skolens område.

Projekt Cykelglad skole har medvirket til, at fl ere af skolens børn og unge er blevet sikre cyklister. Forældrene er der-for blevet mere trygge ved at sende deres børn af sted i trafi kken, og fl ere vælger, at børnene skal transportere sig via cyklen til og fra skole. Projekt Cykelglad skole har medvirket til, at fysisk aktivitet og bevægelse er blevet en integreret del af skolens hverdag, ligesom læringsrum-met er blevet udvidet, så uderummet udnyttes i højere grad, og det umiddel-bart tilgængelige lokalområde er øget fra gå- til cykelradius.

Fysiske rammer der appellerer til bevægelse

Fysisk aktivitet og bevægelse er en vigtig del af børn og unges dagligdag og for at forbedre børnenes sundhed, trivsel og læring arbejder skolerne bevidst med at give børnene og de unge varierede muligheder for at bevæge sig på skolen.

På Kroggårdsskolen har man sammen med en gruppe forældre indrettet gangarealet i indskolingen med redska-ber, der appellerer til bevægelse. Bla. en klatrevæg, balancebom, kolbøttestang m.m.

Gangarealet benyttes nu bla. som en naturlig del af undervisningen, og er derved medvirkende til mere bevægelse i skoledagen. Derudover har indretnin-gen medført en ændret stemning og bevægelsesadfærd blandt børnene på gangarealet fra at være ukontrolleret og ofte konfl iktfyldt til at være mere positiv og målrettet.

Effektmål – elevernes sundhedBørn- og Ungeudvalget har for 2012 opstil-let en række effektmål for kerneområdet sundhed. De opstillede effektmål spiller tæt sammen med børn- og ungepolitikken ”Sammen på Spring”, Sundhedspolitikken ”Sund Sammen” og Ny Virkelighed – Ny Velfærd.

Skolesundhedsprofi len 2012 anvendes som redskab til opfølgning på effektmålene for sundhed. I det følgende sammenfattes skolesund-hedsprofi len med de opstillede effektmål i skemaform.

Ovenstående tabel, der samler effektmå-lene for kerneområdet sundhed, viser at







parathed



sammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagkvalitet i undervisningen







Ovenstående tabel, der samler effektmå-lene for kerneområdet sundhed, viser at andelen af elever, der angiver at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole, ligger på 78 %. Der er tale om en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med sidste års undersøgelse, men andelen ligger samtidig 2 procentpoint under det opstillede effektmål.

Andelen af unge i 7.-9. klasse, der har prøvet at ryge hash, ligger på 4 procent.

Dermed opfyldes effektmålet om, at andelen skal reduceres til 3 procent ikke til fulde.

67 procent af udsatte unge i 5. og 8. klasse svarer, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Andelen er 2 procentpoint større end det fast-satte effektmål på 65 procent.

Alle resterende effektmål indenfor ker-neområdet sundhed er opfyldt til fulde.

Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasse, der 80% 78%angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole

Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasse, 95% 95%der angiver, at de har venner at tale med

Andelen af elever i 5. og 8. klasse i udsatte 65% 67%positioner, der angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole

Andelen af elever i 5. og 8. klasse i udsatte 95% 95%positioner, der angiver, at de har venner at tale med

Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasse, 7% 7%der angiver, at de ikke bevæger sig så meget i fritiden

Andelen af elever i 5. og 7.-9. klasse, 75% 75%der dagligt eller 5-6 dage om ugen får grøntsager

Andelen af unge 7.-9. klasse, der har prøvet 3% 4%at ryge hash

Andelen af unge i 7.-9. klasse, der har drukket 15% 15%mere end 5 genstande på én dag i løbet af den seneste måned

Resultat fra Effektmål 2012 Skolesundhedsprofi len







parathed

Til gavn for den enkelte og for at ruste Danmark til at udnytte mulighederne i den globale økonomi er det regeringens målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Odense Kommune har hævet overliggeren og arbejder ud fra en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdoms-uddannelse. I forlængelse af denne målsæt-ning har kommunen vedtaget en ungestra-tegi for de unge mellem 15 og 25 år.

Strategien er kommunens langsigtede bud på, hvordan fl ere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Strategien beskriver en række konkrete indsatser, som samlet set skal bidrage til at alle unge gennemfø-rer en ungdomsuddannelse.

Grundskoleelevernes søgning til ungdomsuddannelserJf. statistik fra Optagelse.dk pr. 21. maj 2013 fremgår det, at stort set alle grundskoleele-ver vælger og søger ungdomsuddannelse. En tendens som har været fremherskende i mange år, og som dokumenteres af fi gur 3 og 5. Den del af udfordringen i forhold til ovenstående målsætning lykkes altså. Sam-menholdes den høje tilmeldingsprocent med det antal unge, som jf. profi lmodellen

gennemfører en ungdomsuddannelsen, opstår der uoverensstemmelse. Dog har

VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE

der gennem en årrække været en positiv tendens. Jf. profi lmodellen7 for 2011 ser tallene for Odense kommune ud som følger: Gennemført ungdomsuddannelse 86 %, gennemført mindst en ungdomsud-dannelse 90 %, gennemført videregående uddannelse 61 %. I forhold til udviklingen på landsplan ligger Odense Kommune en anelse under landsgennemsnittet for gennemført ungdomsuddannelse og over landsgennemsnittet i forhold til gennem-ført videregående uddannelse.

FrafaldsproblematikkenVed søgninger på de unges tilknytning til ungdomsuddannelsessystemet ser det ud til, at frafaldsproblematikken knytter an til de unges alder og dermed varighed af til-knytning til ungdomsuddannelsen. Således er 94,7 % af de 15 til 17 årige i Odense Kom-mune i gang med eller har afsluttet deres ungdomsuddannelse. Hvorimod andelen af de unge 18 til 24 årige, med samme status udgør 84,4 % (jf. UUO8 pr. januar 2013)

De unge får altså foden indenfor på den ønskede ungdomsuddannelse, men fi nder over tid ud af, at uddannelsen ikke er den rette og fravælger denne. Årsagerne til dette frafald er meget komplekse, og dermed er det en udfordring at håndtere problematikken. Erfaring og tæt samar-

7 Profi lmodellen 2011 viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2011, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelses-adfærden i hele perioden antages at være som i 2011.

8 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense.










bejde med ungdomsuddannelserne peger dog på nogle hovedproblemstillinger, som kendetegner gruppen af unge med frafalds-problematikker.

Manglende faglige færdigheder

Sygdom, mistrivsel og misbrug

Manglende motivation, mobilitet og parathed

UUO har i samarbejde med alle aktører på ungeområdet, herunder grundskolerne, ungdomsuddannelserne, jobcentret, etc, iværksat en række initiativer med henblik på at afhjælpe disse problemstillinger.

UddannelsesparatMed ungepakke 2 er det gjort helt klart, at uddannelsesparathed er en betingelse for at kunne komme videre i uddannelsessy-stemet. UUO har udarbejdet en folder, som beskriver en række opmærksomhedsfelter, som det er vigtigt at have fokus på for såvel lærere i grundskolen og vejledere som medarbejdere på modtagende uddannelses-institutioner. Derudover har UUO medvir-ket i udviklingen af et dialogredskab, som har som sit formål at kvalifi cere processen forud for den endelige vurdering. Dialog-redskabet er et værktøj til såvel elever, forældre, lærere som vejledere. UUO an-vender dialogredskabet i såvel 8. – 9. og 10. klasse og imødeser ved brug af redskabet et mere kvalifi ceret valg af ungdomsuddan-nelse hos den enkelte elev.







parathed

* EGU = erhvervsgrunduddannelserne** EUD = erhvervsuddannelserne

Dialogværktøjet kan afprøves på www.uddannelsesparathed.net

Wake Up CallWake Up Call er udviklet i forbindelse med etablering af ungemiljøerne.Tre folkeskoler, en ungdomsskole, UUO og en række ungdomsuddannelser har ind-gået et partnerskab og arbejdet sammen om forsøg med supplerende brobygnings-aktiviteter for folkeskolernes og ungdoms-skolens elever i 9. og 10. klasse. Formålet med forsøget er at lette overgangen til og fastholdelse i ungdomsuddannelserne.

Målgruppen er elever i grundskolens 9. og 10. klasse, hvor grundskolen og UU-vejlederen er i tvivl om deres uddannelses-parathed. Eleverne er kendetegnet ved at have faglige udfordringer, men er møde-stabile og med en adfærd, som giver dem mulighed for at profi tere af et intensivt læringsforløb. Der har dog også deltaget elever, som havde udfordringer med frem-mødet og derfor kunne bruge forløbet til at vise, at de kan vise mødedisciplin, hvis det er en forudsætning for at få den ønskede uddannelse.

Målet med indsatsen er dels at løfte ele-vernes kompetence i dansk og matematik, men også at få eleverne til at acceptere en erhvervsuddannelse, hvis de ikke magter en gymnasial uddannelse, og at de tilsva-rende accepterer en EGU*, hvis de ikke kan leve op til et grundforløb i EUD**.

Gymnasieforløbet på Tornbjerg Gymna-sium havde elever fra 3 folkeskolers 9. klas-se samt ungdomsskolens 10. klasse. I 10. klasse, hvor alle elever er nye efter som-

merferien, blev de udvalgt på baggrund af en terminsprøve før efterårsferien. Der var i alt tilmeldt 23 elever, som blev undervist 2 lektioner på en fast ugedag efter alminde-lig skoletid. Hver anden uge var faget dansk og hver anden uge matematik - i alt 10 lek-tioner i hvert fag. Undervisningen foregik på gymnasiet, hvor lærerne også er ansat. Erfaringerne med de gymnasierettede for-løb er overvejende positive. Langt de fl este elever tog godt fra og udviste stor disciplin. Andre elever havde lavere mødedisciplin, men kunne så måske lettere indstille sig på en ikke-gymnasial uddannelse.

UUO vil undersøge, hvad der efterfølgende er blevet af deltagerne.

I næste skoleår er det besluttet at gøre tilbuddet bydækkende. Alle 9. og 10. klasser får mulighed for at udvælge elever, og der lægges evt. et forløb på hvert gymnasium. Starten rykkes 3 uger frem til midten af no-vember. Der udbydes også et bydækkende erhvervsskoleforløb, som denne gang vil blive placeret på Syddansk Erhvervsskole.










UddannelsesmesseI januar 2013 afviklede partnerskabet Korsløkke Ungdomsskole, Tingkærskolen og Holluf Pile Skole i samarbejde med ung-domsuddannelserne og UUO en uddannel-sesmesse for ca. 600 elever i henholdsvis 9. og 10. klasse. I kommende skoleår er en uddannelsesmesse for samtlige elever i 8. klasse under planlægning. Messen afvikles over 2 dage i november og giver mulighed for at forældre også kan besøge messen.

PartnerskabsaftaleArbejdsmarkedscentret, Børn- og Unge-forvaltningen og UUO har indgået part-nerskabsaftale med samtlige ungdomsud-dannelser. I partnerskabsaftalen lægges op til et intensiveret samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelser med henblik på at fastholde de unge i ung-domsuddannelse samt sikre, at de gen-nemfører den valgte ungdomsuddannelse. Tilbagemelding.dkAlle aktører i ungdomsuddannelsessyste-met anvender Tilbagemelding.dk, som er et landsdækkende meldesystem mellem ungdomsuddannelserne og UU centrene. Ved ændringer i den unges uddannelsessi-tuation orienteres UUO, og der tages straks kontakt til den unge.

MentorordningI skoleåret 2012/13 tildelte UUO, i et nært samarbejde med grundskolerne i Odense Kommune, 83 elever en mentor. Mentorordningen er målrettet elever fra grundskolens 9. og 10. klasse i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Mentor er vejleder i UUO og har som sin

opgave at sikre, at den unge får fodfæste og fastholdes på den valgte ungdomsuddan-nelse. Ved effektmålinger i december 2012 viser det sig, at 85 % af de unge, der har en mentor, er fastholdt i ungdomsuddannelse.

ErhvervspraktikJf. UUO’s årsrapport for 2012 har UUO formidlet 2790 praktikaftaler i 2012, hvilket er en stigning på 281 formidlede praktikker. Erhvervspraktikken har dels et afklarende formål, eleven får kendskab til krav og indhold i jobbet og kan veje dette op imod egen formåen og interesse, dels et mere generelt formål om at bevidst-gøre eleven om de krav og forventninger, der stilles til en som kollega og en del af arbejdsmarked.







parathed










Frafald og gennemførsel af ungdomsuddannelserDet er målet, at antallet af unge i Odense Kommune, der afbryder et uddannelsesfor-løb inden for de første fi re måneder efter deres tilmelding d. 15. marts, skal reduce-res. Det ønskede niveau for 2012 var et fra-fald på 3,6 %, hvilket ikke er nået, idet der har været et frafald på 4,8 %. Som beskrevet ovenfor arbejder UUO på forskellig vis med at mindske frafaldet fra ungdomsuddan-nelserne. Der er fortsat en klar forventning om, at arbejdet med at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne på sigt vil bære frugt og resultere i mindsket frafald.

I Odense Kommunes Ungestrategi er visionen, er alle unge på sigt skal have en ungdomsuddannelse. Det er glædeligt, at det ønskede niveau for 2012 (87 %) er nået, idet 87,6 % enten er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse.

På den lidt længere bane er det også håbet, at arbejdet med Den Sammenhængende Skoledag både vil mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, samtidig med at fl ere unge gennemfører en ungdomsud-dannelse.







parathed

Borgernes sundhed og trivsel er fortsat et væsentligt fokusområde i vores samfund. I Odense Kommune følges sygefraværet tæt, da det er forbundet med mange omkost-ninger, hvis sygefraværet er for højt. Derfor er det fortsat et stort ønske, at sygefraværet skal nedbringes.

Medarbejdernes sygefravær ligger under snorhøjdenTabel 2 nedenfor viser et overblik over med-arbejdernes korttidssygefravær på folkesko-lerne i Odense Kommune i de fi re seneste skoleår sammenlignet med snorhøjden. Snorhøjden for det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder

pr. år er beregnet ud fra skolernes gennem-snit fra skoleåret 2008/09 (cirka 8 korttids-sygefraværsdage pr. medarbejder pr. år) fra-trukket en værdi svarende til regeringens målsætning om at nedskrive sygefraværet med 20 % frem mod 2015. Snorhøjden vil i 2015 være 6,4 kortidssygefraværsdage.

I tabel 2 ses det, at det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medar-bejder pr. år ligger under gennemsnittet fra sidste skoleår og snorhøjden, hvilket er tilfredsstillende. Der er fortsat tiltro til, at de mange forskellige initiativer, der er igangsat rundt på skolerne med henblik på at nedbringe sygefraværet, virker.

Det gennemsnitligeantal korttids-sygefraværsdage 7,68 dage 7,8 dage 6,3 dage 5,6 dage** 6,9 dage*** pr. medarbejder pr. år*

Tabel 2: Medarbejdernes sygefravær *

Medarbejdernes Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Snorhøjdesygefravær 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13

* Alle medarbejderne på skolen indgår i tallet.** Sygefraværet opgøres fra 1. januar 2013 i arbejdsdage og ikke kalenderdage.*** Snorhøjden er skolernes gennemsnit fra skoleåret 2008/09, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015,

hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 6,4 dage.

ELEVERS OG MEDARBEJDERES FRAVÆR










Fortsat stor opmærksomhed på nedbringelse af sygefraværetSom følge af Budget 2012 har Skoleafde-lingen fortsat et stort fokus på sygefravæ-ret. Indsatserne omkring nedbringelse af sygefraværet foregår i tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, arbejdsmil-jøgrupper, MED-systemet og forvaltningen. Sygefraværet bliver forebygget gennem åben dialog og det gode arbejdsmiljø.

Ledelsen som omdrejningspunktGod ledelse er væsentlig for at nedbringe sygefraværet og for at fastholde et lavt niveau. Skoleafdelingen har derfor stort fo-kus på, at lederne systematisk ved hjælp af 1-5-10-modellen sikrer en god sygefraværs-håndtering. 1-5-10-modellen er integreret på alle skoler, hvilket betyder, at medarbej-derne bliver kontaktet af lederen på 1., 5. og 10. sygedag. Dette er medvirkende til at sikre en ensartethed omkring sygemelding på skoleområdet.

Sygefravær er således fortsat en del af skole-lederens resultatkontrakt, da det primære ansvar for håndteringen af sygefraværet ligger hos lederen. Det er ligeledes skole-lederens ansvar at afholde sygefraværs- og omsorgssamtaler, samt at støtte eventuelle langtidssygemeldte i gradvist at vende tilbage til arbejdet.

Social kapital på arbejdspladsenEn lav social kapital på arbejdspladsen kan være forbundet med øget sygefravær. Oplevelsen af tillid, retfærdighed og et godt samarbejde er derfor afgørende for at præ-stere, både som ledere og medarbejdere. Skoleafdelingen har derfor ligeledes fokus på at højne den sociale kapital på skolerne.

En højere social kapital giver en højere kvalitet i opgaveløsningen. Social kapital er på samme måde som sygefraværet en del af skolelederens resultatkontrakt.

Sundhedsfremme forebygger sygefraværSunde medarbejdere er mere produk-tive, leverer højere kvalitet i arbejdet og er mindre syge. Derfor er arbejdet med sundhedsfremme et vigtigt forebyggende initiativ. Det langsigtede forebyggende sundhedsarbejde skal sikre, at Skoleafdelin-gen fremadrettet kan opnå og fastholde et lavt sygefravær. Sundhedsordning, ryge-stopkursus og uddannelse af sundhedsam-bassadører er tilbud, medarbejderen kan benytte sig af.

Alle skoler i Odense Kommune er så småt ved at være arbejdsmiljøcertifi ceret. Certi-fi ceringen skaber ligeledes en systematik omkring hele arbejdet med nedbringelse af sygefraværet.

Elevernes fraværTabel 3 viser elevernes sygefravær og elever-nes ulovlige fravær i de seneste to skoleår sammenlignet med snorhøjden. Snorhøj-den for elevernes sygefravær er fastsat på samme vis som snorhøjden for medarbej-dernes sygefravær. Snorhøjden vil i 2015 være 5,8 dage. Snorhøjden for det ulovlige fravær er sat til 0, da ulovligt fravær ikke accepteres.

I tabel 3 ses det, at elevernes sygefravær ligger på niveau med snorhøjden, og er højere end i foregående skoleår, ligesom at sygefraværet i specialdelen både er over snorhøjden og gennemsnittet fra sidste år.







parathed

Dette er ikke tilfredsstillende, og det er fort-sat vigtigt at følge udviklingen i sygefravæ-ret tæt. I forhold til det ulovlige sygefravær er både almendelen og specialdelen over snorhøjden, hvilket ej heller er tilfredsstil-lende. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at ulovligt fravær ikke vil forekomme.

Skolerne arbejder ihærdigt på at nedbringe sygefraværet og det ulovlige fravær blandt eleverne.

To skoler går i skoleåret 2013/14 i gang med et lille projekt sammen med repræsentan-ter fra Børn- og Familieafdelingen med hen-blik på at afdække gode erfaringer i forhold til indsatser til sårbare unge. Der skal bl.a. arbejdes med en kontaktlærerordning. Ofte er et af de første tegn på, at børn og unge

Det gennemsnitligeantal sygefraværsdage 5,7 dage 7,4 dage 6,3 dage 8,0 dage 6,3 dage**pr. elev

Det gennemsnitligeantal ulovlige 1,3 dage 2,7 dage 1,2 dage 3,2 dage 0,0 dage***fraværsdage pr. elev *

Tabel 3: Elevernes fravær

Elevernes Skoleåret Skoleåret Snorhøjdefravær 2011/12 2012/13

Almen-delen

Almen-delen

Special-delen

Special-delen

* Det skal bemærkes, at skolerne har forskellige opgørelsesmetoder i forhold til det ulovlige fravær.** Snorhøjden er skolernes gennemsnit fra skoleåret 2008/09, der løbende nedskrives med 20 % frem mod 2015,

hvilket matcher regeringens målsætning. Snorhøjden vil i 2015 være ca. 5,8 dage.*** Snorhøjden er sat til 0, da ulovligt fravær ikke er acceptabelt.

ikke trives, et øget fravær, og det kan være meget svært at få disse unge i skole, hvis de har det svært. Dette arbejde kræver ofte et tværfagligt samarbejde. Projektet tænkes ind i implementeringen af strategien for udsatte børn og unge.

Andre skoler har vedtaget konkrete prin-cipper for håndtering af fravær, som er udsendt til forældrene.

Det er vigtigt at se fraværstallene som en del af den store pallet, der er af værdifuld viden om elevernes sundhed og trivsel. Skolesundhedsprofi lerne viser heldigvis, at de fl este børn er glade for at gå i skole, og netop skolesundhedsprofi lerne vil være et vigtigt værktøj i det fremadrettede arbejde med at nedringe elevernes fravær.










SKOLERNE I TAL

Tabel 4: Folkeskolerne i Odense Kommune

Antal Antal skoler elever

33

3

36

16.525

945*

17.470

Almenskolerne

Specialskolerne

I alt

Odense Kommune har 36 folkeskoler med ca. 17.500 elever. Tabel 4 nedenfor viser de væsentligste faktaoplysninger om de 36 folkeskoler i skoleåret 2012/13.

* Inklusiv elever på almenskoler der løser entreprenøropgaver for Skoleafdelingen i forhold til elever med særlige behov. Derudover indgår elever fra andre kommuner end Odense også i tallet.

Procent af lærernesarbejdstid deranvendes til 37,8 % 38,5 % 39,2 % 38,5 % *** 40 % **undervisning *

Tabel 5: Lærernes arbejdstid

Lærernes Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Snorhøjdearbejdstid 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13

* En teknisk årsag i administrationssystemet, der registrerer procent af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning kan medføre en lidt lavere talværdi. Hvis en lærer har en resttid, der udgør mindre end én ugentlig lektion, så bliver det ikke registreret i administrationssystemet. Derfor er der principielt mange resttimer, der går ”tabt” i administrationssystemet – det er dog vigtigt at pointere, at timerne i praksis er der og anvendes.

** Snorhøjden er 40 %, da en tidligere byrådsbeslutning fastlægger, at lærerne skal undervise i gennemsnit 22,5 lektioner pr. uge i 40 skoleuger. Tallet er beregnet ud fra en nettoarbejdstid på 1672,4 timer/år og kan derfor ikke umiddelbart benchmarkes med tal fra UNI•C, da deres tal er beregnet ud fra en bruttoarbejdstid på 1924 timer/år.

*** I skoleåret 2013/14 er man gået tilbage til arbejdstidsaftale 05, og procentdelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning, er igen steget. Fra skoleåret 2014/15 vil der komme en ny arbejdstidsaftale.

Ud over de ca. 17.500 elever i Odense Kom-munes folkeskoler er der ca. 3.900 elever, der går i en af de 18 privatskoler i Odense Kommune.







parathed

Gennemsnitligt Almen- Skoler til 7.470 6.900 7.470antal planlagte skoler og med 9. klasse timer* i barnets samlede skolegang Skoler til 4.680 4.380 4.680(1.-9. klasse) og med 6. klasse

Special- Skoler til 7.470 6.900 7.470 skoler og med 9. klasse

Tabel 6: Planlagte timer

Skoleåret Minimums- Det vejledende 2011/12 timetallet timetal

* I skoleåret 2010/11 bevilgede Odense Byråd 14 mio. kr. så alle skoler kunne tilbyde det vejledende timetal. Denne bevilling er sidenhen blevet fastholdt. Der skal dog gøres opmærksom på, at skolerne på mange områder er reduceret budgetmæssigt, hvorfor det kan være vanskeligt for skolerne at læse det vejledende timetal.

2008/09 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/13

Afholdte udgifter Almen- 1.431 kr. 1.384 kr. 1.479 kr. 1.280 kr. 1.429 kr.til under- delenvisningsmidler sidste regnskabsår Specieal- 4.327 kr. 3.186 kr. 4.013 kr. 3.873 kr. 3.758 kr.pr. elev delen

Skoleår

Tabel 7: Undervisningsmidler

2012/13

Andel af almenelever (0.-3. klasse) 88,0 %der går i SFO*

Skoleår

Tabel 8: Elever i SFO

* Det skal bemærkes, at heldagsskolerne er inkluderet i tallene, hvilket betyder, at procenttallene bliver lavere, end hvis heldagsskolerne ikke var inkluderet.










2008/09 2009/10 2010/2011 2011/2012 2012/2013

Antal elever 17.255 17.123 16.901 16.568 16.525

Gennemsnitlig antal 2,4 2,4 2,4 2,4 2,1klasser pr. årgang

Tabel 9: Elever og klasser

Fakta om undervisningen i almendelen

Skoleår

2010/11 2011/12 2012/13

Gennemsnitligt antal klassetrin inklusiv 0. klasse 10 10 10

Klassekvotient 19,5 20,9 20,6

Antal lærerårsværk ** 1.426,4 1.479,3 1.342,82

Antal elever pr. lærerårsværk 12 11,2 12,3

Afholdte udgifter pr. elev 50.799 kr. 49.763 kr. 48.796 kr.

Antal elever der modtager undervisning i 2.066 2.186 2.216dansk som andetsprog *

Fakta om undervisningen i almendelen Skoleår

Tabel 10: Elever, klasser og lærere

* Angiver de, der periodevis har modtaget undervisning i dansk som andetsprog.** Inklusiv børnehaveklasseledere.







parathed

2012/13

Antal elever 945

Antal elever med generelle indlæringsvanskeligheder 418

Antal elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser 315

Antal elever med sociale og emotionelle udviklingsbehov 115

Antal elever med specifi kke vanskeligheder 97

Andel af elever fra Odense Kommune 85 %

Klassekvotient 7,7

Afholdte udgifter pr. elev 254.376 kr.

Fakta om undervisningen i specialdelen Skoleår

Tabel 11: Elever










SKOLEBESTYRELSERNES KOMMENTARER

Skolebestyrelserne kan tilkendegive deres holdning til kvaliteten i skolen på to niveauer:

Dels indgår skolebestyrelsernes kom-mentarer som en del af skoleledelsens egen kvalitetsvurdering af de enkelte skoler.

Dels har skolebestyrelserne mulighed for at kommentere den samlede kvali-tetsrapport for alle skolerne.

I år har kun fi re skolebestyrelser valgt at benytte sig af sidstnævnte mulighed.

I et forsøg på at gå nye veje har Skoleafde-lingen i år taget initiativ til et høringsmøde om kvalitetsrapport 2013. Høringsmødet blev tænkt som et supplement til den tradi-tionelle høringsprocedure, hvor skolebesty-relserne kan kommentere på kvalitetsrap-porten.

Høringsmødet blev desværre ikke afholdt på grund af for få tilmeldinger.

Nedenfor gives der en opsummering af, hvad skolebestyrelserne generelt har hæftet sig ved i skoleåret 2012/13. Opsum-meringen er både baseret på skolebestyrel-sernes kommentarer til kvaliteten på egen skole samt kommentarerne til den samlede kvalitetsrapport.

Skolebestyrelsernes kommentarer varierer meget i form og indhold, og derfor viser opsamlingen nedenfor bredden i de for-hold, som de enkelte skolebestyrelser har vurderet særligt væsentlige.

Kvalitetsrapporten indeholder positive fremad-skuende visioner…

” Folkeskolen er i udvikling – både på det faglige og det sociale plan. Eksempler som mere inddragelse af pædagoger i undervisningen, mere fl eksible struktu-rer på undervisningen i form af eksem-pelvis øget fokus på holddannelse, samt øget fokus på at uddanne personalet til at løse inklusionsopgaven er alle positive og fremadskuende”.

… Som bliver svære at realisere med de givne økonomiske rammer

”Det er helt uforståeligt, at det samme byråd, der har vedtaget planen for udviklingen af folkeskolen i Odense, kan forestille sig at gennemføre så voldsom-me besparelser i størrelsesordnen af 200 millioner kroner på Børne- og Ungeom-rådet”.

”Vi mener som skolebestyrelse, at det er urimelige arbejdsvilkår, der tilbydes skolens personale, når det på én og samme tid skal leve op til skolepolitik-ken, samtidig med at vilkårene forringes så voldsomt”.







parathed

”De seneste års besparelser har sat skolen under et så voldsomt pres, at skolebestyrelsen anser skolens eksistens-grundlag for alvorligt truet”.

”For nuværende er det kun muligt at initiere kortsigtede initiativer, idet res-sourcetilgængeligheden bare et halvt år frem er vanskelig at vurdere”.

”Odense Kommune ligger i forvejen langt under de andre kommuner i 6-bysamarbejdet i forhold til forbrug af midler på undervisningsområdet”.

Den Sammenhængende Skoledag ”Det er positivt, at DSS nu er en del af hele Odenses skolevæsen. Arbejdet med DSS og samarbejdet internt mellem lærere og pædagoger og eksternt med andre aktører, glæder bestyrelsen sig til at følge”.

”DSS er rigtigt spændende og giver vores hverdag nogle andre muligheder, end dem vi kender i dag – man kan dog være bekymret på SFO’ens vegne, da foræl-drene skal betale mere for mindre”.

Inklusion ”I en tid med besparelser er det vigtigt, at der ikke sker en ”afspecialisering”, da nogle elever fortsat har brug for speciali-serede tilbud for at blive inkluderet”.

”(øget) inklusion ligner en umulig opgave med de budgetter, der er i dag. De kraftige besparelser forringer mu-lighederne for at sikre en differentieret undervisning og muligheden for at inkludere fl ere”.

”Inklusion er vigtig, men Odense Kom-mune skal forpligte sig til at klæde ledelse og lærere ordentlig på, så fl ere elever kan inkluderes i almendelen. Det er afgørende, at der afsættes ressourcer til opkvalifi cering af medarbejdere”.

Undervisningsdifferentiering ”Planerne om at sætte fokus på undervis-ningsdifferentiering er yderst velkomne, og holddeling er et vigtigt redskab hertil. Det er vigtigt, at alle elevgrupper inddrages i undervisningsdifferentierin-gen”.

”Det er bekymrende, at lærerne ikke har materialer til rådighed til at udføre dif-ferentieret undervisning”.

It i undervisningen ”It skal være en fast del af undervisnin-gen, og det er et område, hvor det halter bagud grundet manglende midler”.

”Det er vigtigt, at det digitale område prioriteres via øgede investeringer”.










”Der ønskes en klar tilbagemelding fra forvaltningen i forhold til, om fremti-dens elever skal vænne sig til at komme i skole med et elektrisk penalhus”.

Og alt det andet ”Selv lærere kan miste pusten, og den evigt omskiftelige hverdag, skabt af embedsværk og politikere, er ikke hold-bar i længden. Der henstilles til at give lærerne arbejdsro”.

”Der er store forventninger og tillid til, at etableringen af ledelsesteam på tværs af afdelinger vil bidrage positivt til etableringen af velfungerende børne- og ungemiljøer”.

”Ift den nye specialundervisningsmo-del er det problematisk, at nogle få forholdsvis tilfældige faktorer kan få så kraftig indfl ydelse på en skoles drift”.

Kvalitetsrapporten på godt og ondt

”Generelt er kvalitetsrapporten interes-sant læsning, der på godt og ondt beskri-ver folkeskolen som den ser ud i dag”.

”Det er en vanskelig opgave at kommen-tere på indholdet i kvalitetsrapporten”.

”Skoleafdelingen bør indtænke en ny og mere effektiv måde at arbejde med kvali-tetsrapporten på – eksempelvis ved øget brug af kontaktudvalget, indfører rota-tionsordninger, laver en ”pixi-version” af kvalitetsrapporten samt skære ned på skolernes afrapportering til Skoleafde-lingen”.

”Ros til kvalitetsrapporten – den er præcis, uden ynk og giver stof til efter-tanke”.







parathed

Cooperative Learning. CL er en overordnet betegnelse for en undervisningsform, hvor eleverne på både forpligtende og enga-gerende måder arbejder sammen med hinanden i læreprocesserne. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læringsproces-serne, og at hver eneste elev deltager aktivt i disse læreprocesser. De fi re bagvedlig-gende principper i alt CL-arbejde er: samtidig interaktion, positiv indbyrdes afhængighed, individuel ansvarlighed og lige deltagelse. Didaktik. Didaktik er overvejelser over un-dervisningssituationen, planlægningsover-vejelser, der går forud for undervisnings-situationen og evalueringer, der ligger efter og danner baggrund for de videre planlægninger.

Inklusion – inkluderende læringsmiljøer. Inkluderende læringsmiljøer er kendeteg-net ved at alle børn og unges adgang til og deltagelse i udviklende og motiverende læringsfællesskaber. Inklusion hviler både lokalt og nationalt på et ønske om, at så mange børn og unge som muligt indgår i sociale og faglige fællesskaber, der er kendetegnet ved mangfoldige udviklings-muligheder. Målet er, at alle børn og unge får udnyttet og udviklet deres viden, kom-petencer og ressourcer og dermed oplever, at deres aktuelle og fremtidige handle- og valgmuligheder udvides.

Læremidler. Læremidler er mange ting. Alt fra søpindsvin til computere og inter-aktive whiteboards er læremidler, hvis de inddrages i undervisningen, så de støtter elevernes læring. Det er konteksten, der afgør, om noget er et læremiddel.

Læring. Læring er de processer, der fi nder sted i eleven.

Plan T. Et projekt hvis hovedformål er at sætte skub på unges læseudvikling. Unge som på trods af fl ere års specialindsatster alligevel ikke har opnået en tilstrækkelig læsekompetance tilbydes et forløb på Plan T. Projektets hovedindhold består i en må-neds ophold på en lejerskolekoloni, hvor der arbejdes intensivt med læseindlæring og udvikling af personlig kompetancer.

Pusterummet. Et alternativ tilbud til den almindelige folkeskole for elever mellem 12 og 15 år i region Tarup i Odense. Tilbud-det er til elever, som typisk er kommet i en vanskelig social og/eller faglig situation, hvor det ikke længere kan overskue at del-tage i klassen eller på anden vis er i risiko for at blive maginaliseret.

Undervisning. Undervisning er de aktivite-ter, som læreren har planlagt og tilrette-lagt for eleven.

ORDLISTE










Ungedidaktik. Didaktik er overvejel-ser over undervisningssituationen, planlægningsovervejelser, der går forud for undervisningssituationen og evalueringer, der ligger efter og danner baggrund for den videre planlægning. Med ungedidaktik menes didaktik rettet mod undervis-ningen af unge.

Undervisningsdifferentiering. Under-visningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsfor-mer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolelovens formål, mål for fag og emner samt varie-res, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

ORDLISTEORDLISTE







parathed


sammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagsammenhængende skoledagkvalitet i undervisningen







udfordringerbevægelse kvalitet i undervisningennationale testlæringsmiljøer

afgangsprøverudfordringer



sundhed

udfordringerudfordringerbevægelse kvalitet i undervisningennationale testnationale testnationale testnationale testnationale testnationale testlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøerlæringsmiljøer





parathed

2013K

VAL

ITET

SR

APPO

RT

Documents

Kvalitetsrapport 2013