Udkast til afgørelse på engros-markedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet (marked 2)Markedsafgrænsning, markedsanalyse og markedsafgørelse

17. december 2019

2

Markedsafgørelse I medfør af § 40, stk. 1, og § 41, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf.

lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændringer (teleloven) træffer Erhvervssty-

relsen følgende afgørelse:

Med udgangspunkt i markedsanalysen i kapitel 2 udpeger Erhvervsstyrelsen hermed i medfør af te-

lelovens § 40, stk. 1, TDC som udbyder med stærk markedsposition (SMP) på engrosmarkedet for

terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet. TDC pålægges som følge heraf i medfør af telelovens §

41, stk. 1, følgende forpligtelser på markedet:

Netadgang

Forpligtelse om netadgang, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 1, jf. § 42, som beskrevet i afsnit 4.4.

Priskontrol

Forpligtelse om priskontrol, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 5, jf. § 46, som beskrevet i afsnit 4.5.

Ikke-diskrimination

Forpligtelse om ikke-diskrimination, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 2, jf. § 43, som beskrevet i afsnit 4.6.

Transparens

Forpligtelse om transparens, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 3, jf. § 44, som beskrevet i afsnit 4.7.

Denne afgørelse – og dermed de forpligtelser, som TDC herved bliver pålagt – træder i kraft den

[dato. måned årstal]. Samtidig ophæves de forpligtelser, som TDC er pålagt i afgørelsen af 28. oktober

2016 på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet. Erhvervsstyrelsen har den

23. november 2018 truffet afgørelse vedrørende maksimalpriserne. Denne afgørelse gælder fortsat.

Styrelsen forventer at træffe ny en prisafgørelse inden den 1. januar 2021.

Erhvervsstyrelsen meddeler TDC, som den direkte forpligtede adressat, om nærværende afgørelse.

For så vidt angår øvrige berørte udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tje-

nester, vil underretningen om afgørelsen ske ved offentliggørelse på Erhvervsstyrelsens hjemme-

side, jf. telelovens § 41, stk. 1.

______________________________________________________________________

Med venlig hilsen

Helle Bøjen Larsen

Kontorchef

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

3

Klagevejledning Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Toldboden 2, 8800 Viborg, tlf.: 72 40

56 00, e-mail: tkn@naevneneshus.dk.

En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet

denne afgørelse.

Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april

2011 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af

denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat.

4

Indholdsfortegnelse Markedsafgørelse 2

Klagevejledning 3

Forord 6

1 Detailmarkedet for mobiltelefoni 7

1.1. Detailmarkedet for mobiltjenester 7

1.1.1 Detailkundernes efterspørgsel efter mobiltjenester 7

1.1.2 Priser 11

1.2. Mobilnet 12

1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller 14

1.3.1 Mobiludbydere 14

1.4. Engrosprodukter (produktion af et taleopkald) 17

1.4.1 Produktion af et mobilopkald i Danmark 17

2. Afgrænsning 19

2.1. Indledning 19

2.2. Afgrænsning af produktmarkedet 19

2.2.1 Produktmarkedet 19

2.2.2 Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet 20

2.2.3 Vurdering af efterspørgselssubstitution 21

2.2.4 Vurdering af udbudssubstitution 23

2.3. Afgrænsning af det geografiske marked 25

2.4. Konklusion 26

3. Analyse 27

3.1. Metode 27

3.2. Gældende regulering for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet 28

3.3. Markedets aktører 29

3.3.1 Markedets størrelse 30

3.4. Strukturelle forhold på termineringsmarkedet 31

3.5. Købermagt 32

3.5.1 Der savnes en tilstrækkelig stærk modstående købermagt 32

3.6. Mobiltermineringspriser 35

3.6.1 Overgang fra LRAIC til ”pure LRIC” 36

5

3.6.2 Termineringspriser i Europa 36

3.6.3 Terminering uden for EØS 37

3.7. Konklusion 39

3.8. Vurdering af udbydere med SMP 40

4. Afgørelse 41

4.1. Indledning 41

4.2. Regelgrundlag 42

4.3. Forpligtelser 43

4.3.1 Pålæggelse af forpligtelser 43

4.3.2 Konkurrenceproblemer på markedet 44

4.3.3 Proportionalitetshensyn i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser 44

4.4. Forpligtelse om netadgang 46

4.4.1 Regelgrundlag 46

4.4.2 Overordnet indhold af forpligtelsen om netadgang 46

4.4.3 Indhold af netadgangsforpligtelsen 47

4.4.4 Indhold af forpligtelsen til samhusning 49

4.4.5 Begrundelse for forpligtelsen om netadgang 51

4.4.6 Begrundelse for forpligtelsen til samhusning 52

4.5. Forpligtelse om priskontrol 55

4.5.1 Regelgrundlag 55

4.5.2 Indhold af forpligtelsen om prisregulering af netadgangsproduktet 55

4.5.3 Begrundelse for forpligtelsen om prisregulering af netadgangsproduktet 57

4.6. Forpligtelse om ikke-diskrimination 60

4.6.1 Regelgrundlag 60

4.6.2 Indhold af forpligtelsen til ikke-diskrimination 60

4.6.3 Begrundelse for forpligtelsen om ikke-diskrimination 61

4.7. Forpligtelse om transparens 63

4.7.1 Regelgrundlag 63

4.7.2 Indhold af forpligtelsen om transparens 63

4.7.3 Begrundelse for forpligtelsen om transparens 64

6

Forord

Den seneste markedsafgørelse på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mo-

bilnet blev truffet den 28. oktober 2016.

Det følger af telelovens1 § 37, at Erhvervsstyrelsen med regelmæssige mellemrum skal gennemføre

undersøgelser2 af konkurrencesituationen på telemarkedet. Markedsundersøgelsen foretages med

henblik på at vurdere behovet for og eventuelt at pålægge forpligtelser efter lovens § 41.

Som led i markedsundersøgelserne skal Erhvervsstyrelsen foretage en markedsafgrænsning, jf. tele-

lovens § 38, og gennemføre en markedsanalyse, jf. § 39.

Hvis det på baggrund af markedsanalysen konstateres, at der ikke er reel konkurrence på det rele-

vante marked, skal Erhvervsstyrelsen udpege en eller flere udbydere med en stærk markedsposition

(SMP), jf. telelovens § 40.

En udbyder med en stærk markedsposition skal i henhold til telelovens § 41, stk. 1, pålægges en eller

flere af de forpligtelser, der fremgår af telelovens §§ 42-47.

Hvis en markedsanalyse derimod viser, at der er reel konkurrence på markedet, skal Erhvervsstyrelsen

i medfør af telelovens § 40, stk. 4, ophæve alle forpligtelser, der i medfør af loven eller regler udstedt

i medfør heraf er pålagt på det pågældende marked.

Dette dokument indeholder Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse inklusive markedsafgrænsning og

markedsanalyse på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet.

1 Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere

ændringer. 2 Telelovens regler om markedsundersøgelser er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om fæl-

les rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, (rammedirektivet), offentliggjort i EF-Ti-

dende nr. L 108 af 24/04/2002 s. 0033-0050, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af

25. november 2009 og på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF, om adgang til og samtrafik mellem elek-

troniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) offentliggjort i EF-Tidende nr. L 108 af

24/04/2002 s. 0007-0020, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009

samt Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014.

7

1 Detailmarkedet for mobiltelefoni

1.1. Detailmarkedet for mobiltjenester3

I dette afsnit beskrives det danske detailmarked for mobiltjenester. Der redegøres bl.a. for privat- og

erhvervskundernes typiske efterspørgsel og for de tjenester, som detailkunderne anvender.

En grundlæggende viden om efterspørgslen på detailmarkedet danner et godt grundlag for at forstå

udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på det bagvedliggende engrosmarked, som afgrænses og

beskrives i de senere afsnit.

1.1.1 Detailkundernes efterspørgsel efter mobiltjenester4

Langt de fleste danskere har i dag en smartphone. En analyse fra 2017 viste, at Danmark er det land

i verden, hvor den største andel af befolkningen har en smartphone (77,3 pct.).5 Ud over at kunne

bruges til traditionel tale og til at sende sms’er, kan en smartphone bruges til at gå på internettet,

sende og modtage e-mails eller til er streame tv og video. Dertil kommer de mange apps, herunder

spil og sociale medier, som kan benyttes via en smartphone.

1.1.1.1 Mobilabonnementer

TDC, Telia, Telenor og Hi3G sælger selv mobilabonnementer på detailmarkedet under eget hoved-

brand, men derudover ejer de også et eller flere brands, som ofte kendetegnes som lavprisselskaber

eller som på anden vis skiller sig ud, fx ved at inkludere adgang til andre tjenester i form af fx musik

eller tv. Det er selskaber som Telmore (TDC), CBB (Telenor), CallMe (Telia) eller Oister (Hi3G). Derud-

over findes der en række gensælgere6 på markedet, som også sælger mobilabonnementer.

I det følgende dækker udtrykket ”alle mobilabonnementer” både taleabonnementer og dedikerede

dataabonnementer. Det samlede antal mobilabonnementer i Danmark har gennem de seneste år

været stabilt. I 2. halvår af 2018 var der ca. 8,4 mio. mobilabonnementer i Danmark, hvilket svarer til

144,3 abonnementer pr. 100 indbyggere.

Ud af de i alt ca. 8,4 mio. mobilabonnementer pr. 2. halvår 2018 er ca. 7,2 mio. abonnementer med

tale. De resterende ca. 1,2 mio. er dedikerede dataabonnementer (USB-dongles, dataindstikskort og

lignende). Mobilabonnementer med tale udgør således den overvejende del af alle mobilabonne-

menter. Af de ca. 7,2 mio. mobilabonnementer med tale udgør taletidskort ca. 475.000 svarende til

ca. 7 pct.

3 Med mobiltjenester menes fx tale, sms og data mm. 4 Tal i dette afsnit er baseret på Erhvervsstyrelsen indsamling af data samt på Energistyrelsens telestatistik fra 2. halvår

2018. 5 https://www.berlingske.dk/virksomheder/danmark-har-flest-smartphones-i-hele-verden 6 Eksempelvis OK Mobil og evercall. Gensælgere omfattes af begrebet ”Light MVNO”. Se fx afsnit 1.3.1.2 for mere infor-

mation.

8

Kigger man på udviklingen af det samlede antal mobilabonnementer og fordelingen mellem tale-

abonnementer og dedikerede dataabonnementer, så har der i perioden 2012 til 2018 ikke været de

store udsving. Det vidner om, at der er tale om et mættet og modent marked, hvor tilgang eller

afgang af detailkunder ses som forskydninger mellem antal abonnementer hos de respektive selska-

ber på markedet.

Figur 1: Udvikling i det samlede antal mobilabonnementer

1.1.1.2 Mobildata

Forbruget af mobildata er over en årrække steget markant, og det stiger fortsat. Muligheden for at

streame tv og video, samt adgangen til spil og sociale medier, har været med til at drive efterspørgs-

len efter data.

Figur 2: Forbrug af mobildata

Pr. 2. halvår 2018 up- og downloadede hver mobile bredbåndsabonnent i gennemsnit 51,1 GB, sva-

rende til 8,5 GB pr. måned. Det er en stigning på 36,7 pct. i forhold til 2. halvår i 2017.

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

6.000.000

7.000.000

8.000.000

9.000.000

2. H. 20182. H. 20172. H. 20162. H. 20152. H. 20142. H. 20132. H. 2012

I alt Mobilabonnementer med tale Dedikerede dataabonnementer

020406080

100120140160180200220240260280300320340360380400420

1. H.2011

2. H.2011

1. H.2012

2. H.2012

1. H.2013

2. H.2013

1. H.2014

2. H.2014

1. H.2015

2. H.2015

1. H.2016

2. H.2016

1. H.2017

2. H.2017

1. H.2018

2. H.2018

1000 TB

9

Den absolutte vækst fra 1. til 2. halvår 2018 på 79.000 TB data er den højeste nogensinde, I 1. halvår

2011 var den samlede mobile datatrafik på lidt over 14.000 TB. Den mobile datatrafik er dermed 27-

dobblet på 7 år.

1.1.1.3 VoLTE og WiFi calling

VoLTE – eller Voice over LTE – er forsimplet forklaret tale via en dataforbindelse.7 På den måde er

taleopkald via VoLTE sammenlignelige med taleopkald via OTT-tjenester8 som fx Skype eller Mes-

senger, hvor taleopkaldet også er databaseret.

LTE er fagtermen for 4G (fjerde generation inden for mobilnet). Teknologien indebærer, at man kan

tale over 4G-nettet, hvorved den hidtidige afhængighed af kredsløbskoblede mobilnet ikke længere

er til stede. VoLTE har op til tre gange mere tale- og datakapacitet end 3G UMTS og op til seks gange

mere tale- og datakapacitet end 2G GSM.

VoLTE giver mobilsamtaler med HD-lyd, hvilket giver bedre stemmegengivelse og markant reduktion

af baggrundsstøj. Ydermere går der typisk kun et sekund fra man trykker ”ring op”, til modtagerens

telefon ringer, hvis begge telefoner er på VoLTE. Uden VoLTE kan det tage 10 sekunder eller mere at

etablere et opkald, når mobilen skal bruge tid på at skifte fra 4G-nettet til 3G- eller 2G-nettet.9

WiFi calling er kort fortalt tale via en WiFi-forbindelse fx via husstandens trådløse internet. I princippet

gør WiFi calling brug af internetforbindelsen på samme måde, som når man foretager opkald via fx

Skype eller Viber på sin smartphone. Til forskel fra Skype og Viber er WiFi calling koblet til det of-

fentlige mobilnet, ligesom WiFi calling er integreret i den almindelige opkaldsfunktion på nyere

smartphones, som dog skal aktiveres. Det er ikke et krav, at både den der foretager opkaldet og

modtageren benytter sig af WiFi calling (i modsætning til hvad der typisk gælder for fx Skype).

Denne måde at kombinere mobiltelefoni og WiFi kan bidrage til en forbedret indendørs mobildæk-

ning i danske husstande, hvis der er en bredbåndsforbindelse. WiFi calling vil fx kunne bidrage til at

skabe mobildækning i bygninger, som grundet moderne byggestandarder eller fornyelser i stigende

grad oplever forringet indendørs mobildækning.

Fælles for VoLTE og WiFi calling er, at detailkunden stadig benytter sit eget telefonnummer, når kun-

den foretager og modtager opkald. Der er således ikke tale om, at kunden skifter udbyder eller be-

nytter sig af en anden funktionalitet som eksempelvis en applikationsdrevet taletjeneste som fx

Skype. VoLTE og WiFi calling er derimod udtryk for, at mobiludbyderen har forskellige muligheder

for at fremføre et terminerende opkald til detailkunden.

7 Baseret på et IP Multimedia Subsystem (IMS) netværk, defineret via GSMA (PRD IR.92). 8 Ved OTT-tjeneste (Over The Top) forstås indholdstjenester, der leveres til forbrugerne over det åbne internet. 9 Oplysningerne er fundet på Telenors hjemmeside: https://www.telenor.dk/kundeservice/mobil/samsung-galaxy/brug-

ogsaa-mobilen-til/brug-4g-netvarket-til-tale/

10

Set ud fra et termineringsperspektiv er der principielt ikke forskel på, om et opkald termineres via 3G

eller i dette tilfælde VoLTE (4G) eller WiFi calling. Detailkunden benytter fortsat sit eget telefonnum-

mer til at foretage og modtage opkald.

1.1.1.4 5G

5G er femte generation inden for mobilnetværk. Med 5G-teknologien vil forbrugerne kunne opnå

væsentligt højere up- og download-hastigheder, end det er muligt i 4G-nettet, ligesom latency (for-

sinkelse) på forbindelser via 5G-nettet forventes at blive markant formindsket i forhold til, hvad der

opleves i 4G-nettet. Dette kan få stor betydning for anvendeligheden af fremtidens tjenester, hvor

lav latency spiller en stor rolle fx til brug for selvkørende biler.

Tale over 5G-nettet kaldes VoNR10, og VoNR er således 5G-nettets pendant til VoLTE.

Den oplevelse, som detailkunder vil have ved at anvende tale via en dataforbindelse, forventes også

at blive forbedret med etableringen af 5G-netværket, da 5G-teknologien blandt andet understøtter

Ultra-HD-lyd11. Ultra-HD-lyd vil således kunne forbedre oplevelsen ved mobilsamtaler, mens den

højnede lydkvalitet samtidig vil kunne indlejres i de applikationer og tjenester, der understøttes af

5G. Detailkunden skal have en 5G-understøttet enhed, for eksempel i form af en 5G-smartphone, for

at kunne udnytte de fordele, som 5G-teknologien tilbyder – herunder også i forhold til tale.

Hvis et 5G-nets transmissionskapacitet skal kunne udnyttes optimalt i forhold til at kunne håndtere

store stigninger i brug af data, vil det kræve, at mobilmaster i fremtiden skal stå tættere, end det er

tilfældet med 4G-masterne. Det betyder, at det kan vise sig at være relativt investeringstungt at etab-

lere et optimalt fungerende 5G-netværk. Operatørernes udrulning af 5G kan således forventes at ske

først og hurtigst i byområder, hvor der kan identificeres den største efterspørgsel og den største

mængde af potentielle kunder.

TDC, Telia, Telenor og Hi3G investerer alle i etableringen af 5G-netværk, og det forventes, at de første

kunder får adgang til 5G-nettet i 2020 (fx planlægger TDC at dække hele landet med 5G i slutningen

af 202012).

1.1.1.5 Sms & mms13

Antallet af afsendte sms-beskeder14 falder fortsat. Hvor der i 1. halvår 2010 blev sendt 6,6 mia. sms’er,

blev der i 2. halvår 2018 sendt ca. 2,6 mia. sms’er. Alene fra 2. halvår 2017 til 2. halvår 2018 er antal

sms’er faldet med 200 mio., svarende til ca. 7 pct.

10 Voice over New Radio 11 Det skal her bemærkes, at Ultra-HD-lyd også er standardiseret til 4G. Det bliver dog kun benyttet, hvis udbyderen har

en tilstrækkelig overkapacitet i sit net. 12 https://llk.dk/sf31ms 13 Tal i dette afsnit er baseret på Energistyrelsens telestatistik, 2. halvår 2018. 14 Inkl. overtakserede sms’er.

11

Antallet af afsendte mms’er har i de seneste år udviklet sig meget lidt. Siden 2016 har tallet antallet

ligget nogenlunde stabilt omkring 127 mio. mms’er. Det svarer til, at hvert abonnement sender ca. 3

mms’er pr. måned.

Det er værd at bemærke, at tallene for hhv. sms og mms ikke inkluderer beskeder og billeder sendt

via apps eller tilsvarende indbygget funktionalitet (fx iMessage på iPhone).

1.1.2 Priser

Det danske detailmarked for mobilabonnementer har gennem flere år været præget af intens kon-

kurrence, hvilket har bidraget til at holde priserne nede.

Mobilabonnementer sælges i overvejende grad som pakkeløsninger, som består af et antal timers

tale (eller fri tale), fri sms og mms samt en på forhånd defineret mængde data inkluderet til en fast

månedlig pris.

Dertil kommer, at mobilmarkedet er præget af stor variation i udbuddet af mobiltjenester, hvor sel-

skaberne ikke alene konkurrerer på abonnementsprisen, men også på tillægstjenester, som adgang

til musik, film og nyhedstjenester m.m. Abonnementsprisen er derfor ikke den eneste faktor, som

forbrugeren skal forholde sig til, når denne skal vælge hvilket selskab, abonnementet skal købes hos.

Et mobilabonnement i form af en pakke har den fordel, at forbrugeren kan vide sig sikker på en

månedlig pris. Omvendt skaber mobilpakker en mindre gennemsigtig enhedspris, idet pakkestruktu-

ren gør det svært for den enkelte at gennemskue, hvad de enkelte tjenester koster (sms, mms, tale

og data).

Da priser og indhold på selskabernes abonnementer varierer, har Erhvervsstyrelsen – for at beskrive

prisudviklingen – valgt at tage udgangspunkt i Energistyrelsens telestatistik, som følger prisudviklin-

gen for henholdsvis en lille og en stor pakke. Den ses i nedenstående tabel:

Tabel 1: Mobilpakker: Udvikling - Månedlige abonnementsudgifter

Kilde: Energistyrelsens telestatistik

Prisudviklingen vist i tabel 1 illustrerer, hvorledes detailkunderne fra 2015 til 2018 har oplevet, at

priserne har holdt nogenlunde niveau, samtidig med at selskaberne så at sige har fyldt flere minutter

og mere data i pakkerne.

12

1.2. Mobilnet

Et mobilnet består i princippet af et radionet, et core-net samt et backhaulnet (typisk fiberkabler),

som forbinder radionettet og core-nettet. Radionettet består først og fremmest af en række basesta-

tioner (primært antenner og master) samt tilhørende radioudstyr. Core-nettet består af en række

systemer, som ud over at holde styr på, hvor detailkunderne befinder sig, også behandler opkald og

håndterer datatjenester samt øvrige tilhørende mobiltjenester.

Figur 3: Mobilnet

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I Danmark anvendes tre typer af radiokommunikationssystemer til fremføring af mobiltrafik – GSM

15(2G), UMTS16(3G), og LTE17 (4G). 5G er på vej, men tilbydes endnu ikke af nogen af selskaberne på

det danske marked. For en nærmere beskrivelse af 5G se afsnit 1.1.1.4.

LTE er en videreudvikling af UMTS-teknologien, og er i højere grad end UMTS designet til at under-

støtte datakommunikation og multimedietjenester til mange samtidige detailkunder.

LTE kan levere teoretiske hastigheder på op til 450 Mbit/s. LTE er dog ligesom UMTS en fælles data-

ressource for alle samtidige detailkunder. Det vil således normalt ikke være muligt for en enkelt de-

tailkunde at opnå downloadhastigheder i nærheden af 450 Mbit/s – typisk oplevede hastigheder vil

være mellem 6 og 40 Mbit/s. For 5G’s vedkommende vil detailkunder – i teorien – kunne opleve

downloadhastigheder, der er op til 100 gange hurtigere. Det vil sige, at 5G-nettet vil kunne levere

downloadhastigheder på over 1 Gbit/s – teoretisk set helt op til 20Gbit/s.

En god forbindelse til mobilnettet handler dog ikke kun om hastighed. Eksempelvis ligger den for-

sinkelse, detailkunden oplever, når datapakker skal føres gennem luften, på omkring 25 millisekunder

for LTE (4G). For den langsommere UMTS (3G) ligger den på omkring 150 millisekunder. Til sammen-

ligning forventes forsinkelsen på 5G at kunne nedbringes til 1 millisekund,

15 Global System for Mobile Communications. 16 Universal Mobile Telecommunications System. 17 Long Term Evolution.

13

Mobilselskaberne på det danske marked har i de seneste år satset massivt på at øge LTE-dækningen.

LTE er udrullet i hele landet af alle ejere af mobilnet i Danmark. Hi3G oplyser, at selskabet dækker

mere end 98 pct. af den danske befolkning.18 Tilsvarende oplyser Telia og Telenor,19 at de dækker

mere end 99 pct. af befolkningen, mens TDC20 oplyser at dække 99,5 pct. De samme tal gør sig i

øvrigt gældende for 3G, og som nævnt i afsnit 1.1.1.4 om 5G har TDC annonceret, at det er selskabets

plan at dække hele Danmark med 5G i slutningen af 2020, mens Telia, Telenor og Hi3G forventer, at

de første kunder får adgang til 5G-nettet i 2020.

18 https://www.3.dk/abonnementer/fordele/4g/ 19 https://www.telenor.dk/kundeservice/drift-og-dakning/dakning/om-dakningen/ 20 https://tdcgroup.com/da/netvaerk/daekning

14

1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller

Der er i dag et stort antal teleselskaber, der tilbyder forskellige mobiltjenester til detailkunder. For at

tilbyde mobiltjenester til detailkunder skal et selskab have adgang til et mobilnet. Der er flere mulige

forretningsmodeller for selskaberne, når de vil tilbyde mobiltjenester til detailkunder afhængig af,

hvor meget det enkelte selskab ønsker at investere.

1.3.1 Mobiludbydere

1.3.1.1 Mobilnetoperatører (MNO)

I Danmark findes der fire mobilnetoperatører – TDC, Telia, Telenor og Hi3G. En mobilnetoperatør ejer

eget mobilnet, der muliggør udbud af mobiltelefoni og mobil internetadgang på både engros- og

detailniveau. Telia og Telenor samlede i 2012 deres net i et fælles joint venture ved navn TT-netvær-

ket, således at antallet af danske radionet er reduceret fra fire til tre (TT-netværket, TDC og Hi3G).

Det betyder dog ikke, at antallet af MNO’er er faldet, idet Telia og Telenor fortsat fungerer som

selvstændige teleselskaber.

MNO’en har fået udstedt en frekvenstilladelse, der giver brugsret til en række frekvenser til brug for

opbygning af et radionet for at udbyde tjenester. En mobilnetoperatør har desuden investeret i et

radio- acces-, core- og backhaulnet mv., jf. Figur 3.

For taleopkald samt for sms’er og mms’er indgår en MNO på engrosniveau aftaler med andre

MNO’er, MVNO’er21 og andre selskaber om betaling (termineringsafgifter) og øvrige vilkår for ud-

veksling af trafik mellem net (interconnect-aftaler). Sådanne aftaler indgås med både nationale og

internationale selskaber. MNO’en kan ligeledes indgå nationale og internationale roamingaftaler,

hvor et andet selskab kan leje sig ind på MNO’ens radiobaserede net.

En MNO kan aflevere taleopkald til egne detailkunder og udveksle taleopkald mellem egne detail-

kunder og har et såkaldt HLR22, der indeholder en database over MNO’ens abonnenter. MNO’en

udsteder selv SIM-kort, som blandt andet definerer, hvilke tjenester detailkunden kan benytte. De

danske MNO’er har fået tildelt egne nummerserier23.

MNO’erne har investeret i at opbygge eget mobilnet samt erhverve frekvenstilladelser, og det kræver

en betydelig trafikvolumen for, at det er økonomisk lønsomt at investere i og drive eget mobilnet.

Nedenstående figur viser engrosmarkedet henholdsvis detailmarkedet for mobiltjenester. Øverst i

figuren er MNO’er med eget mobilnet, der sælger infrastruktur til teleselskaber uden eget mobilnet

(MVNO’er) eller direkte til detailkunder.

21 Mobile Virtual Network Operator. 22 Home Location Register. 23 Den danske nummerplan for taletelefoni er 8-cifret og ikke-geografisk og specificerer, at visse nummerserier er afsat

til fortrinsvis fastnet- eller mobiltelefoni. Herudover er særlige nummerserier afsat til kortnumre, gratisnumre, overtak-

serede tjenester, M2M-kommunikation (fx 12-cifrede numre), reserver mv.

15

Figur 4: Engros- og detailmarkedet for mobiltjenester

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

1.3.1.2 Mobile Virtual Network Operator (MVNO)

En MVNO er en virtuel mobilnetoperatør, som tilbyder mobiltjenester til detailkunder uden at eje et

komplet mobilnet. En MVNO har fuld kontrol over branding, marketing, regnings- og kundeservice,

men er ikke tildelt frekvenser og har ikke investeret i et radiobaseret net, og ofte heller ikke i anden

infrastruktur. MVNO’en lejer i stedet den nødvendige mobildækning og kapacitet hos en MNO.

MVNO’en opererer i en vis udstrækning uafhængigt af den mobilnetoperatør (værtsnet), som

MVNO’en har lejet sig ind hos.

MVNO’er kan få tildelt og dermed have brugsret over deres egen nummerserie, men kan også vælge

i stedet at få videretildelt en nummerserie fra MNO’en.

Man kan placere MVNO’er på en skala alt efter, hvor meget egen infrastruktur de har. I den ene ende

af skalaen befinder sig den MVNO, der har mest infrastruktur. Denne MVNO vil typisk have en til-

strækkelig infrastruktur (fx en mobilcentral) til selv at kunne udveksle taleopkald til/fra egne detail-

kunder med andre net end værtsnettet og kan herudover endvidere have et HLR, der indeholder en

database over MVNO’ens abonnenter. En sådan MVNO vil selv kunne indgå aftaler med andre sel-

skaber om betaling (termineringsafgifter) og vilkår for udveksling af taleopkald mellem net (inter-

connect-aftaler) samt indgå egne internationale roamingaftaler. Endelig vil denne type MVNO (med

HLR) også selv kunne udstede SIM-kort. Sådanne MVNO’er går under betegnelsen ”Full MVNO”. Ind

til for få år siden var der to MVNO’er på det danske marked; Mundio Mobile og Lycamobile. Mundio

Mobile blev erklæret konkurs i 2017, mens Lycamobile kom under konkursbegæring i august 2019.

I den anden ende af skalaen findes MVNO’er, der enten ikke ejer, eller blot ejer meget begrænset

infrastruktur, og som følge deraf ikke er i stand til at fastsætte egne termineringspriser. Sådanne

MVNO’er går under betegnelsen ”Light MVNO”. Beskrivelsen dækker således også over selskaber,

som styrelsen i tidligere markedsundersøgelser har beskrevet som gensælgere.

16

Som beskrevet kan der være store forskelle på, hvor meget den enkelte MVNO har investeret i egen

infrastruktur, og dermed også store forskelle i hvor meget trafik selskabet skal have, før dets forret-

ning bliver lønsom. Da det som ovenfor anført ikke kræver store investeringer i infrastruktur at etab-

lere sig som MVNO, kan antallet af MVNO’er på markedet løbende ændre sig, mens ændring i an-

tallet af mobilnetoperatører kræver erhvervelse af en frekvenstilladelse enten gennem deltagelse i en

frekvensauktion eller gennem erhvervelse på anden vis.

1.3.1.3 Netdeling

Selvom teleselskaberne konkurrerer om de samme detailkunder, findes der områder, hvor der rent

kommercielt kan være en fordel i at indgå i et samarbejde om eksempelvis netdeling. Udbredelsen

af mobilt bredbånd samt efterspørgslen efter øget kapacitet betyder, at selskaberne løbende må

investere i udbygningen af mobilnettet. Dette skaber incitament for selskaberne til at indgå samar-

bejdsaftaler, fx som Telia og Telenor i form af TT-netværket. Samarbejdsaftaler indgås dels for at

bringe investeringsomkostningerne ned, dels for at opnå et bedre og mere effektivt mobilnet.

Der findes ikke særlige regler i telelovgivningen om netdeling, men en sådan aftale kan være omfattet

af forbuddet mod konkurrencebegrænsede aftaler i konkurrencelovens § 6. En forudsætning for, at

selskaberne kan dele mobilnet, er også, at de til stadighed imødekommer de krav, der stilles i en

given tilladelse, således at netdelingen respekterer tilladelseskravene.

17

1.4. Engrosprodukter (produktion af et taleopkald)

For at et teleselskab kan levere en komplet mobilsamtale mellem to personer kræver det, at selskabet

kan fremføre et opkald mellem de to detailkunder. Fremføringen af et opkald består som oftest af to

dele – originering, terminering og i nogle tilfælde også transit.

Selvom indholdet af en samtale går i begge retninger mellem to detailkunder, da de taler sammen,

er det den indledende opkobling eller initiering af et opkald fra den opkaldende detailkunde til den

opkaldte detailkunde, som ligger til grund for beskrivelsen nedenfor af de enkelte dele af et opkald.24

1.4.1 Produktion af et mobilopkald i Danmark25

Figur 5: Produktion af et taleopkald

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

1.4.1.1 Originering

En opkaldende detailkunde initierer et udgående opkald ved at indtaste et telefonnummer og kalde

op. På basis af det angivne telefonnummer dirigerer den opkaldende kundes mobilnetoperatør op-

kaldet mod den opkaldte kunde (reelt mod den opkaldte kundes net).

Det er således det mobilnet, hvor den opkaldende detailkunde har sit abonnement, der ”originerer”

opkaldet. Det originerende mobilnet har ansvaret for, at opkaldet fremføres fra det punkt i mobilnet-

tet, hvor den opkaldende detailkunde er koblet på frem til et sammenkoblingspunkt, hvorfra opkaldet

kan videreføres til terminering eller transit. Den opkaldende kundes mobilnet kan i nogle tilfælde

aflevere opkaldet direkte til den opkaldte kundes mobilnet (hvis et mobilnummer kaldes op) og i

andre tilfælde vil det blive afleveret til en operatør, der bringer opkaldet videre derfra.

1.4.1.2 Transit

Transit indgår som en del af et opkald, hvis fremføringen af opkaldet til den opkaldte detailkunde

kræver, at der foretages en transport af opkaldet fra det sammenkoblingspunkt, hvor opkaldet ori-

gineres og til det sammenkoblingspunkt, hvor opkaldet afleveres til terminering. Transit starter såle-

des, hvor opkaldet origineres, og slutter, hvor termineringen af opkaldet begynder. I modsætning til

originering og terminering indgår transit dermed ikke altid som en del af fremføringen af et opkald.

24 I beskrivelsen ses bort fra såvel national som international roaming. 25 Figuren illustrerer et kredsløbskoblet kald, men dækker tillige pakkekoblede kald som fx VoLTE.

Mobil-central i

selskab A’s net

Transit TermineringOriginering

Mobil-central i

selskab B’s net

Mobil-central i

selskab A’s net

Transit TermineringOriginering

Mobil-central i

selskab B’s net

18

Transit er et engrosprodukt og anvendes for at kunne fremføre et opkald fra en detailkunde til en

anden detailkunde. Det er normalt det teleselskab, som originerer opkaldet fra den kaldende detail-

kunde, som køber transit.

Hvor stort behovet for at købe transit er hos det enkelte teleselskab afhænger bl.a. af, hvor mange

fælles sammenkoblingspunkter teleselskabet har med andre teleselskaber. Behovet for at købe tran-

sit reduceres således i det omfang, et teleselskab kan udveksle taleopkald direkte mellem eget og

andre teleselskabers net.

1.4.1.3 Terminering

For at terminere et opkald dirigeres opkaldet i sidste ende til den opkaldte detailkundes teleselskab.

Terminering sker dermed altid i det net, som den opkaldte detailkunde har knyttet sit abonnement

til, og den opkaldte detailkundes telenet er det eneste, der kan terminere opkaldet.

Terminering omfatter fremføring af opkaldet fra det sammenkoblingspunkt, hvor det efter origine-

ring og eventuel transit er blevet afleveret, og frem til og med den mobilcentral, hvor den opkaldte

detailkunde er opkoblet. Når et teleselskab køber terminering af et opkald, er det et engrosprodukt,

der sælges af det tele(net)selskab, der har abonnementsforholdet med den opkaldte detailkunde.

Køberen af termineringsydelsen er det tele(net)selskab, hvis detailkunde ønsker at foretage et opkald

til en detailkunde, som har et abonnement hos et andet tele(net)selskab.26

26 Der kan dog i visse tilfælde være tale om, at et teleselskab både er køber og sælger af termineringsydelsen, såfremt

den kaldende og opkaldte detailkunde har et abonnement hos samme teleselskab.

19

2. Afgrænsning

2.1. Indledning

Et grundlæggende element i markedsundersøgelserne er afgrænsningen af det relevante marked.

Afgrænsningen af markedet tager udgangspunkt i Europa-Kommissionens henstilling om relevante

produkt- og tjenestemarkeder27 samt den medfølgende ”Explanatory Note”28 og sker i overensstem-

melse med telelovens29 § 38.

I dette afsnit afgrænses engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet. Mar-

kedsafgrænsningen består af en afgrænsning af produktmarkedet og en afgrænsning af det geogra-

fiske marked.

2.2. Afgrænsning af produktmarkedet

Det fremgår af Kommissionens Explanatory Note, afsnit 4.1.3, side 28, at:

“The relevant market is limited to each terminating operator's network. As regards the market for mo-

bile termination, this is composed of the markets for termination offered by each MNO and full MNVO

that can negotiate call termination charges with other mobile operators independent of their host mo-

bile network operator.”

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det på mobiltermineringsmarkederne ikke er nødvendigt med

et særskilt afsnit om engrosprodukternes kerneegenskaber, som foretaget på bredbåndsmarkederne.

Erhvervsstyrelsen vil dog – i forbindelse med substitutionsvurdering af relevante tjenester og pro-

dukter – beskrive kerneegenskaberne på mobiltermineringsmarkederne.

2.2.1 Produktmarkedet

Ifølge Kommissionens retningslinjer skal der i forbindelse med afgrænsning af markeder lægges vægt

på substitution på henholdsvis efterspørgsels- og udbudssiden. Ved vurderingen af substitution på

efterspørgselssiden undersøges, i hvilket omfang forbrugerne har mulighed for og er villige til at

erstatte et produkt med et andet. Når det gælder substitution på udbudssiden vurderes, om andre

leverandører end dem, der udbyder det pågældende produkt, på kort eller mellemlangt sigt kunne

27 Jf. Kommissionens henstilling af 9. oktober 2014 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroni-

ske kommunikationssektor, der kan forhåndsreguleres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. 28 Explanatory Note Accompanying document to the Commission Recommendation on Relevant Product and Service Mar-

kets within the electronic communications sector susceptible to ex ante regulation in accordance with Directive

2002/21/EC of the European Parliament and of the Council on a common regulatory framework for electronic communi-

cations networks and services. 29 Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 som ændret ved

lov nr. 741 af 1. juni 2015.

20

omstille produktionen eller udbyde det pågældende produkt, uden at det medfører betydelige eks-

traomkostninger.

Et generelt princip for markedsafgrænsninger er princippet om teknologineutralitet, der indebærer,

at en enkelt teknologi ikke fremmes i forhold til andre. I markedsafgrænsningen skal der alene lægges

vægt på produkternes egenskaber med hensyn til funktionalitet, kvalitet og pris. Det er derfor ikke

afgørende, hvilken konkret teknologi der anvendes til produktionen af de pågældende produkter.

Den anvendte teknologi får dog selvsagt betydning for vurderingen, hvis den i sig selv har betydning

for produktets funktionalitet, kvalitet og pris.

I afsnit 2.2.3 undersøges det, om der eksisterer produkter, der kan substituere hinanden og derfor

bør indgå på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet.

I afsnit 2.3 foretager Erhvervsstyrelsen den geografiske afgrænsning af markedet.

2.2.2 Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle

mobilnet

Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i mobilnet består af en række separate markeder for

terminering af taleopkald i mobilnet, hvor hver udbyder af terminering af taleopkald i mobilnet har

sit eget termineringsmarked. Terminering af taleopkald i mobilnet kan kun ske i det pågældende

teleselskabs mobilnet og kan derfor alene leveres af det teleselskab, der kontrollerer adgangen til

det telefonnummer, hvortil et opkald foretages. Der findes derfor ingen andre muligheder for en

engroskunde end at købe terminering af det teleselskab, som kontrollerer adgangen til det telefon-

nummer, som den kaldende detailkunde ønsker at ringe til. Engroskunder på et marked for termine-

ring af taleopkald i mobilnet er således tvungne købere i kraft af, at deres detailkunde kalder et givent

telefonnummer, hvor kunden har abonnement ved et andet teleselskab.

Erhvervsstyrelsen afgrænser engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet

således, at det omfatter aflevering af et taleopkald til et teleselskab med sigte på, at selskabet termi-

nerer (dvs. afleverer) det pågældende taleopkald hos den opkaldte detailkunde.

Markedet omfatter både intern og ekstern afsætning. Med intern afsætning forstås et teleselskabs

salg til egne afdelinger i selskabet, men også afsætning til datterselskaber eller søsterselskaber, hvori

teleselskabet har bestemmende indflydelse. Det betyder, at et teleselskab, som både producerer og

(internt i selskabet) aftager engrosterminering af taleopkald i selskabets mobilnet med henblik på at

terminere mobilopkald, opfattes som både udbyder og (intern) kunde på engrosmarkedet for termi-

nering af taleopkald i selskabets mobilnet. Der behøver ikke at foregå en egentlig afregning mellem

to interne afdelinger, for at der at tale om intern afsætning. Ekstern afsætning er salg af engroster-

minering af taleopkald i mobilnet til andre teleselskaber.

Terminering af opkald til udbydere af servicenumre (fx 90-numre) er ikke omfattet af engrosmarkedet

for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet. Årsagen hertil er, at detailkunder som oftest vil

betale en samlet pris for et sådant opkald (dvs. en pris som dækker både den egentlige terminering

samt den til servicenummeret tilknyttede tjeneste). Udbyderen af tjenesten vil dermed have et

21

incitament til at flytte sin tjeneste til et andet net, såfremt netudbyderens pris for selve terminerings-

ydelsen bliver for høj. Beløbets størrelse vil påvirke den kaldende detailkundes opfattelse af den sam-

lede pris for brug af tjenestenummeret og dermed brugen af ydelsen eller påvirke tjenesteudbyde-

rens avance. Dermed er denne form for terminering ikke karakteriseret ved de samme konkurrence-

begrænsende mekanismer som generelt gælder for terminering, som beskrevet ovenfor.

Afgrænsningen af termineringstjenesten i forhold til transporttjenesten sker ved første samtrafik-

punkt set fra det mellemcentrale net, hvor der kan ske kobling, og det terminerende teleselskab

overtager den videre transport af opkaldet til den opkaldte detailkunde. Grænsedragningen er i det

modtagende mobilnets samtrafikpunkt (ofte betegnet gateway mobilcentral eller gateway MSC).

Figur 6: Engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Det skal endvidere bemærkes, at terminering af taleopkald i et givet mobilnet (marked 2) også om-

fatter strækningen (transporten) fra den mobilcentral (gateway MSC), hvor et opkald modtages fra

andre net eller initieres i eget mobilnet, til den mobilcentral, hvor detailkunden befinder sig (se oven-

stående figur). Denne strækning er således omfattet af det relevante produktmarked.

Termineringsydelsen omfatter alle opkald til mobiltelefonen origineret i EØS. Følgende opkald er

omfattet:

• Opkald fra eget eller andre fastnet til (eget) mobilnet.

• Opkald fra eget eller andre mobilnet til (eget) mobilnet.

• Opkald fra udland til (eget) mobilnet.

Ud fra princippet om teknologineutralitet har Erhvervsstyrelsen afgrænset engrosmarkederne for ter-

minering af taleopkald i individuelle mobilnet således, at markederne for terminering af taleopkald i

mobilnet omfatter samtlige typer af radiokommunikationssystemer, der anvendes til fremføring af

mobiltrafik, herunder bl.a. 2G, 3G, 4G, 5G og WiFi calling.

2.2.3 Vurdering af efterspørgselssubstitution

Efterspørgsel efter engrosprodukter er en afledt efterspørgsel, der afhænger af detailkundernes ef-

terspørgsel efter detailprodukter. Når det skal vurderes, om et produkt på engrosmarkedet kan

Terminering

Mellemcentrale net Marked 2

HLR

GMSCMSC MSC

Transport

22

substituere terminering af taleopkald i individuelle mobilnet, er det derfor relevant at vurdere, om

produktet er en substitut på detailmarkedet.

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester30 defineres en elektronisk kommunikations-

tjeneste på følgende måde: ”Tjeneste, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommu-

nikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- eller telekommu-

nikationsteknik mellem nettermineringspunkter, herunder både tovejskommunikation og envejs-

kommunikation”.

Tilsvarende defineres elektroniske kommunikationsnet som: ”Enhver form for radiofrekvens- eller ka-

belbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske kommunikationstjenester”.

2.2.3.1 Taleopkald i fastnettet er ikke substituerbart med et taleopkald i mobil-

nettet

Med henblik på at vurdere hvorvidt terminering af taleopkald i fastnet er omfattet af det relevante

produktmarked, skal det vurderes, hvorvidt taleopkald i fastnettet kan substituere taleopkald i mo-

bilnettet eller med andre ord, hvorvidt mobiltelefoni kan substitueres af fastnettelefoni.

En telefonsamtale via henholdsvis fastnet og mobilnet er på mange måder ens, da der i begge til-

fælde er tale om en samtale mellem to eller flere personer i realtid. Fastnettelefoni og mobiltelefoni

er dog forskellige på en række punkter.

I modsætning til en detailkunde med en fastnettelefon, som typisk kun kan modtage et opkald, når

detailkunden rent fysisk befinder sig, hvor fastnettelefonen, der ringes til, er placeret, har en detail-

kunde med en mobiltelefon mulighed for at modtage et taleopkald, uanset hvor vedkommende be-

finder sig, forudsat at der er forbindelse til mobilnettet (mobildækning). Denne bevægelsesfrihed

øger tilgængeligheden for de detailkunder, der ønsker at ringe til detailkunder med en mobiltelefon.

Endvidere bemærkes, at samme fastnettelefon og -nummer typisk anvendes af en hel husstand og

dermed flere detailkunder, mens en mobiltelefon typisk opfattes som personlig og normalt kun an-

vendes af én person. Endelig skal det bemærkes, at stadig færre har et fastnetabonnement, hvorfor

det i stigende grad er usikkert, om den man ønsker at foretage et opkald til, har et fastnetabonne-

ment.31

Samlet set er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke er substitution mellem et taleopkald i mo-

bilnettet og et taleopkald i fastnettet.

2.2.3.2 Sms-beskeder er ikke substituerbart med et taleopkald i mobilnettet

En mobiltelefonsamtale og en sms kan begge benyttes til personlig kommunikation. For nogle vil

indholdet af en kort telefonsamtale i mange tilfælde kunne være erstattet med en sms-besked og

30 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161319#Kap2 31 Fra 2.H. 2013 til 2.H. 2018 er antallet af fastnetabonnementer faldet fra ca. 1,9 mio. til ca. 1 mio. – næsten en halvering.

Kilde: https://ens.dk/ansvarsomraader/telepolitik/tal-paa-teleomraadet (dokumentet ”Fastnet Baggrundsark 2H18”.

23

omvendt. Dog indgår der ofte en overvejelse af, hvad der er nemmest eller mest effektivt. I sådan en

overvejelse kan mange forskellige forhold spille ind.

Mulighederne for at opleve nuancer såsom pauser og tonefald er ikke muligt ved sms, hvilket gør, at

det samme budskab kan blive opfattet forskelligt afhængigt af valg af kommunikationsform. Dertil

kommer, at sms-kommunikation har udviklet sit eget sprog med andre nuancer og muligheder så-

som humørikoner, der tilsammen udgør et særegent socialt fænomen.

I modsætning til taleopkald, kan kommunikation via sms foregå forskudt over en længere periode,

idet det er modtageren af en sms, som beslutter, hvornår beskeden skal læses og besvares, ligesom

afsenderen af en sms ikke kan være helt sikker på, at beskeden bliver læst af modtageren, når den

kommer frem. Endelig kan kommunikation via sms foregå mere diskret, idet en sms er i sagens natur

en stille form for kommunikation.

Oplevelsen ved at kommunikere med andre ved taleopkald er således markant anderledes i forhold

til at kommunikere via tekstbeskeder.

Samlet set er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke er substitution mellem anvendelse af tale-

opkald og sms.

2.2.3.3 OTT-tjenester er ikke substituerbare med et taleopkald i mobilnettet

OTT-tjenester fungerer fx på den måde, at en detailkunde ved at downloade en applikation kan mod-

tage opkald via sin mobile dataforbindelse fra andre, der benytter samme applikation. OTT-tjenester

fungerer således uden om detailkundens mobilselskab, som hverken har kontrol med eller er invol-

veret i leveringen af selve tjenesten. Mobilselskabet har alene kontrol med den infrastruktur, hvor

igennem tjenesten leveres. For at anvende OTT-tjenester skal både den, der foretager opkaldet, og

den, der skal modtage opkaldet, have installeret den pågældende applikation (eller fx have en smart-

phone fra samme producent, fx iPhones hvor FaceTime med voice only er et sådant eksempel).

I modsætning til taleopkald, der termineres til et ottecifret telefonnummer, kan OTT-tjenester derfor

ikke bruges til ”alle til alle-telefoni”, idet at antallet af potentielle modtagere af opkaldet er begrænset

til dem, som har den pågældende applikation installeret (eller som har mulighed for at installere den).

Denne begrænsning opleves ikke ved almindelige mobile taleopkald mellem ottecifrede telefon-

numre tilknyttet den danske nummerplan.

På baggrund af ovenstående er det Erhvervsstyrelsen vurdering, at der ikke er substitution mellem

almindelige mobile taleopkald og OTT-tjenester.

2.2.4 Vurdering af udbudssubstitution

På de dele af telemarkedet, der omfatter infrastruktur, vil der sjældent forekomme udbudssubstitu-

tion, da der er store omkostninger forbundet med at bygge et landsdækkende net. Det giver bety-

delige adgangsbarrierer for nye operatører, som ikke allerede er etableret på markedet. Udbudssub-

stitution opfattes derfor heller ikke som et nødvendigt kriterium for, at der kan være tale om, at et

produkt tilhører det relevante marked. Ligeledes kan det for produkter, hvor der er konstateret

24

efterspørgselssubstitution, og hvor der allerede er et faktisk udbud, være overflødigt at kigge på

udbudssubstitution. Efterspørgselssubstitutionen er derfor den væsentligste faktor i forhold til, om

et produkt vurderes at være en del af det pågældende marked.

25

2.3. Afgrænsning af det geografiske marked

Ud over produktmarkedet skal det geografiske marked afgrænses.

Den geografiske markedsafgrænsning har til formål at klarlægge, hvorvidt der eksisterer væsentlige

forskelle i konkurrenceforholdene imellem veldefinerede geografiske områder. Resultatet af den geo-

grafiske markedsafgrænsning kan enten være, at markedet kan afgrænses til ét nationalt marked,

eller at der er tegn på, at konkurrencevilkårene i geografiske områder er tilstrækkeligt forskellige,

således at markedet opdeles i forskellige geografiske delmarkeder.

Inden for et nationalt marked kan det dog stadig være tilfældet, at der findes geografiske forskelle i

konkurrencevilkårene, som ikke varierer så meget, at der skal udpeges lokale/regionale markeder,

men derimod, at det kan være hensigtsmæssigt at variere forpligtelserne inden for dette nationale

marked, til trods for at én udbyder kan have stærk markedsposition på det nationale marked i hele

landet.

Et geografisk opdelt marked kan give anledning til, at en eventuel regulering af markedet vil være

forskellig mellem de definerede geografiske områder. Det kan fx betyde, at der skal fastlægges for-

skellige forpligtelser inden for forskellige geografiske delområder.

Det fremgår imidlertid af Kommissionens Explanatory Note, afsnit 4.1.3, side 31 vedrørende det rele-

vante geografiske marked i forhold til mobilterminering, at:

”The geographic scope of each market coincides with the geographic coverage of the network concerned

and is usually national. In principle, the termination of calls originated within the same Members State,

within the Union or outside the Union should all be part of the same product market because the call

termination service is functionally the same and often indistinguishable from the perspective of the

terminating operator.”

Erhvervsstyrelsen er enig med Kommissionens vurdering af, at markedets geografiske afgrænsning

er sammenfaldende med de respektive mobilnets geografiske dækning, hvilket igen betyder, at der

er tale om ét nationalt marked. Det giver således ikke mening at opdele engrosmarkedet for termi-

nering af taleopkald i individuelle mobilnet i selvstændige geografiske områder. Alle mobiloperatører

i Danmark har da også landsdækkende net, og mobiloperatørernes frekvenstilladelser er alle lands-

dækkende32.

32 Fremgår af frekvensregistret, eneste undtagelse er punkttilladelsen for Nordsøen

26

2.4. Konklusion

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke er produkter, som er substituerbare med et taleopkald

i mobilnettet. Det er derfor styrelsens vurdering, at engrosmarkedet for terminering af taleopkald

omfatter engrosterminering af taleopkald i individuelle mobilnet i Danmark.

27

3. Analyse

3.1. Metode

Erhvervsstyrelsens analyse på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet

tager udgangspunkt i Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk mar-

kedsposition33. Retningslinjerne opstiller en række forhold, som det kan være relevant at se på i for-

bindelse med udarbejdelse af markedsanalyser.

Forud for analysen af engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet har Er-

hvervsstyrelsen løbende indhentet oplysninger med henblik på at afdække selskabernes afsætning.

Ved vurderingen af, om der er reel konkurrence på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i

individuelle mobilnet, er det afgørende, om markedet hidtil har været reguleret, idet den nuværende

konkurrencesituation vil være påvirket af reguleringen. Den efterfølgende analyse foretages på bag-

grund af datamateriale, som afspejler den nuværende markedssituation, og dermed også konsekven-

serne af den nuværende regulering.

33 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og vurdering af stærk markedsposition efter EU's regelsæt for elek-

troniske kommunikationsnet og -tjenester (2018/C 159/01).

28

3.2. Gældende regulering for terminering af taleopkald i

TDC’s mobilnet

Erhvervsstyrelsen traf den 28. oktober 2016 afgørelse på engrosmarkedet for terminering af taleop-

kald i individuelle mobilnet over for TDC.

TDC er som følge heraf, indtil ikrafttrædelsen af nærværende afgørelse, underlagt følgende forplig-

telser i medfør af markedsafgørelsen af 28. oktober 2016 på engrosmarkedet for terminering af tale-

opkald i TDC’s mobilnet:

• Netadgang: Forpligtelse om netadgang, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 1, jf. § 42.

• Priskontrol: Forpligtelse om priskontrol, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 5, jf. § 46.

• Ikke-diskrimination: Forpligtelse om ikke-diskrimination, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 2, jf. §

43.

• Transparens: Forpligtelse om transparens, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 3, jf. § 44.

29

3.3. Markedets aktører

I 2016 var der seks udbydere af terminering på engrosmarkederne for terminering af taleopkald i

individuelle mobilnet. Antallet af udbydere er reduceret med to udbydere (Mundio Mobile og Lyca-

mobile), siden styrelsens seneste markedsundersøgelser fra 2016.

TDC A/S, Telia Danmark, Telenor Danmark A/S og Hi3G Denmark ApS er de fire mobilnetoperatører

med eget mobilnet34, som muliggør udbud af bl.a. mobiltelefoni på både engros- og detailniveau.

For at give et indblik i selskabernes indbyrdes størrelse, vil der nedenfor blive set nærmere på udvik-

lingen i antallet af mobilabonnementer mellem selskaberne. Som tidligere nævnt dækker udtrykket

”alle mobilabonnementer” både taleabonnementer og dedikerede dataabonnementer. Det samlede

antal mobilabonnementer i Danmark har gennem de seneste år været stabilt. I 2. halvår af 2018 var

der ca. 8,4 mio. mobilabonnementer i Danmark, hvilket svarer til 144,3 abonnementer pr. 100 ind-

byggere.

Ser man på udviklingen mellem selskabernes andele af de ca. 7,2 mio. mobile taleabonnementer, ser

billedet ud som vist i Figur 7.

Figur 7: Udvikling i fordeling af selskabernes mobilabonnementer med tale

Af figuren ses det, at TDC – med ca. 2,9 mio. mobile taleabonnementer – har næsten dobbelt så

mange detailkunder som Telenor, som med ca. 1,5 mio. er det mobilselskab, der har næstflest detail-

kunder. Derudover ses det, at både Telenor og Telia oplever en tilbagegang, mens Hi3G’s kundebase

vokser støt. Hi3G er således i 2. halvår 2018 tæt på at have lige så mange mobile taleabonnementer

som Telia. TDC har også mistet kunder, men tendensen ser ud til at vende fra omkring 2017. En del

af forklaringen er, at TDC i september 2017 købte mobilselskabet Plenti og derved overtog ca. 90.000

kunder.

Ser man på selskabernes andele af de ca. 1,2 mio. dedikerede dataabonnementer, ser udviklingen ud

som vist i Figur 8.

34 I 2012 samlede Telia og Telenor deres net i et fælles joint venture ved navn TT-netværket, således at antallet af danske

radionet er reduceret fra fire til tre tilhørende TT-netværket, TDC og Hi3G

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

2. H. 20182. H. 20172. H. 20162. H. 20151. H. 20152. H. 20142. H. 20132. H. 2012

TDC Telenor Telia Hi3G Øvrige

30

Figur 8: Udviklingen i dedikerede dataabonnementer pr. selskab

Også her er TDC størst, og derudover kan man se, at Hi3G løbende har tabt kunder siden 2013, mens

Telia og Telenor har haft fremgang mellem 2012 og 2017, hvorefter de også er begyndt at miste

kunder. TDC mistede kunder i 2015, men ser ellers ud til at have kundefremgang helt frem til 2018.

3.3.1 Markedets størrelse

Den mobile taletrafik i form af indgående antal minutter (terminering) voksede støt frem til 2015,

hvor der samlet set blev termineret næsten 6 mia. minutter pr. halvår. Herefter begynder antallet af

terminerede minutter at falde – pr. 1. halvår 2019 blev der fx blot termineret ca. 4,8 mia. minutter,

hvilket er færre end i 2011. Det aftagende antal terminerede minutter kan være en indikation på, at

der nu foretages færre opkald til mobiltelefoner, eller at samtalerne er blevet kortere. Det kan dog

også være et tegn på, at detailkunder i stigende grad anvender andre tjenester til samtaler via deres

mobiltelefon, fx via apps som Skype og Messenger. Udviklingen i antal terminerede minutter ses i

nedenstående figur.

Figur 9: Udviklingen i mobil taletrafik - terminering

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

2. H. 20182. H. 20172. H. 20162. H. 20152. H. 20142. H. 20132. H. 2012

TDC Hi3G Telia Telenor Øvrige

3.000

4.000

5.000

6.000

1. H. 20191. H. 20171. H. 20151. H. 20131. H. 2011

31

3.4. Strukturelle forhold på termineringsmarkedet

Det samlede engrosmarked for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet består af en række

separate markeder, hvor udbydere af terminering af taleopkald – uanset antallet af detailkunder, som

via et abonnement er koblet til deres net – har en markedsandel på 100 pct. i eget net. Det skyldes,

at termineringen af et taleopkald kun kan ske i det pågældende teleselskabs mobilnet og derfor alene

kan leveres af det teleselskab, der kontrollerer adgangen til det telefonnummer, hvortil et opkald

afleveres.

Der eksisterer således en række individuelle markeder svarende til antallet af udbydere af mobilter-

minering. Hvis en ny aktør ønsker at etablere sig som udbyder af terminering, vil der være tale om

etablering af et nyt og separat marked for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet, og den

nye aktør vil således blive genstand for en markedsundersøgelse. En tilgang af udbydere, der termi-

nerer taleopkald i individuelle mobilnet, øger derfor ikke konkurrencen på det enkelte individuelle

marked.

32

3.5. Købermagt

På TDC’s marked for terminering af taleopkald i selskabets mobilnet har TDC en markedsandel på

100 pct., og det er ikke muligt for andre selskaber at tilbyde terminering i TDC’s net. I henhold til

Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition35 kan man

ikke konkludere, at der er tale om at have en stærk markedsposition, udelukkende på grundlag af

store markedsandele. Erhvervsstyrelsen finder derfor, at der på trods af TDC’s monopolstilling, bør

tages hensyn til, om der findes en modstående købermagt hos andre selskaber, der medfører, at

formodningen om, at TDC har en stærk markedsposition, ikke er gældende.

I Danmark er de største købere af terminering TDC, Telia, Telenor og Hi3G, og derfor vurderer Er-

hvervsstyrelsen, at disse selskaber har de største forudsætninger for at udøve eventuel købermagt. I

det følgende vil Erhvervsstyrelsen derfor tage udgangspunkt i Telia, Telenor og Hi3G’s muligheder

for at udøve købermagt over for TDC.

Såfremt vurderingen viser, at hverken Telia, Telenor eller Hi3G har en så høj grad af købermagt, at de

kan påvirke TDC’s termineringspris, antager Erhvervsstyrelsen, at der ikke vil være andre købere af

taleterminering, der er i stand til at udøve modstående købermagt i en sådan grad, at formodningen

om, at TDC har en stærk markedsposition, ikke er gældende.

3.5.1 Der savnes en tilstrækkelig stærk modstående købermagt

Erhvervsstyrelsens analyse af, om der er modstående købermagt er baseret på en såkaldt modificeret

Greenfield-tilgang36, hvor følgende forhold vurderes:

• Muligheden for nemt at vælge en anden udbyder.

• Muligheden for at afstå fra køb.

• Købernes forhandlingsstyrke.

o Tilstrækkelig forhandlingsstyrke som følge af selskabets relative størrelse.

o Tilstrækkelig forhandlingsstyrke som et resultat af indbyrdes transaktionsstrøm.

o Forhandlingsstyrke som et resultat af såkaldt multi-marked kontakt.

3.5.1.1 Mulighed for nemt at kunne vælge en anden udbyder er fraværende

Taleterminering kan alene leveres af det selskab, der kontrollerer adgangen til det telefonnummer,

hvortil et opkald skal afleveres. Der findes derfor ikke noget alternativ for en engroskunde til at købe

terminering af den opkaldte detailkundes selskab.

Manglen på alternativer indebærer, at Telia, Telenor og Hi3G ikke kan skifte leverandør af terminering

i TDC’s mobilnet.

35 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og vurdering af stærk markedsposition efter EU's regelsæt for elek-

troniske kommunikationsnet og -tjenester (2018/C 159/01). 36 En modificeret Greenfield-tilgang indebærer en antagelse om, at der findes en regulering af selskaber med en stærk

markedsposition på andre markeder end det analyserede under forudsætning af, at sådan regulering ikke er afhængig

af konklusioner, hvad angår det analyserede marked.

33

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at muligheden for nemt at kunne vælge en anden udbyder ikke

er tilstede.

3.5.1.2 Muligheden for at afstå fra køb er fraværende

Hvis Telia, Telenor og Hi3G helt afstår fra at købe terminering af TDC, risikerer selskaberne, at detail-

kunden skifter til en udbyder, der tilbyder muligheden for at foretage et opkald til detailkunderne i

samtlige net. Telia, Telenor og Hi3G risikerer således at miste både markedsandele og konkurrence-

evne ved en sådan handling.

Erhvervsstyrelsen finder derfor, at Telia, Telenor og Hi3G’s muligheder for helt at afstå fra at købe

terminering af TDC reelt er ikkeeksisterende.

3.5.1.3 Købernes forhandlingsstyrke er ikke tilstrækkelig

En engroskundes forhandlingsstyrke afhænger af selskabets relative størrelse, indbyrdes transakti-

onsforhold og virkninger af såkaldt multi-marked kontakt.

- Tilstrækkelig forhandlingsstyrke, som følge af selskabets relative størrelse, savnes

Jo større forskellen er mellem to aftaleparter med hensyn til indtægter fra salg af terminering, desto

mindre sandsynligt er det, at forhandlingerne mellem dem vil føre til lave og gensidige termine-

ringsafgifter.

I en situation, hvor de respektive selskabers termineringsmarkeder ikke er reguleret, vil selskaber af

tilsvarende størrelse sandsynligvis indgå aftaler efter at have nået en ligevægt ved forhandling. Sam-

tidig vil relativt set mindre selskaber stå over for større vanskeligheder med at få deres krav igennem

eller udøve et mærkbart pres.

I de tilfælde, hvor det ene selskab er større end det andet, kan det store selskab have et overtag i

forhandlingen. Det kan fx være tilfældet, hvis det store selskab tilbyder gratis on-net telefoni, hvor

selskabets kunder har mulighed for at ringe gratis til hinanden internt i nettet. I et større net har

sådan et tilbud mere værdi. Det vil gøre det mindre selskab mere afhængig af, at handlen realiseres.

Dermed kan det store selskab presse det mindre selskab til en lavere pris. Samtidig er det dog usik-

kert, om det større selskab ville gøre brug af sin købermagt, idet det mindre selskabs lave trafikvolu-

men medfører, at den forhandlede termineringspris får en relativ begrænset effekt på det større sel-

skabs totale omkostninger.

I og med at teleselskaberne er afhængige af hinanden i forhold til, at deres respektive detailkunder

kan foretage opkald til de andre selskabers detailkunder, ser Erhvervsstyrelsen ikke nogen større mu-

lighed for, at noget teleselskab kan udøve en høj grad af modstående købermagt over for TDC.

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at tilstrækkelig forhandlingsstyrke, som følge af selskabets rela-

tive størrelse, ikke er tilstede.

- Tilstrækkelig forhandlingsstyrke, som et resultat af indbyrdes transaktionsstrøm, er fraværende

Et selskab, der sælger terminering til et andet selskab, er også køber af terminering hos samme sel-

skab. Denne gensidighed har betydning for bedømmelsen af, om der findes modstående

34

købermagt. Hvis et af selskaberne har en positiv nettostrøm, kan det styrke selskabets forhandlings-

position i forhold til modparten.

I en forhandling, som omfatter såvel køb som salg af terminering, risikerer det selskab, som har en

negativ nettostrøm af trafik (dvs. hvor selskabet er nettobetaler) at møde modstående købermagt. I

og med at de to selskaber i en forhandling er afhængige af at kunne udveksle trafik, så deres respek-

tive detailkunder kan ringe til hinanden, ser Erhvervsstyrelsen ikke nogen større mulighed for, at

TDC’s største engroskunder, kan udøve en sådan grad af modstående købermagt, at selskaberne har

mulighed for at påvirke TDC’s termineringspris i en betydelig udstrækning.

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at tilstrækkelig forhandlingsstyrke, som et resultat af indbyrdes

transaktionsstrøm, ikke er til stede.

- Forhandlingsstyrke, som et resultat af multi-marked kontakt, er fraværende

De selskaber, der køber og sælger taleterminering, er ofte aktive på andre markeder, hvor de i høj

grad støder på de samme konkurrenter/modparter, dvs. de har en såkaldt ”multi-marked kontakt”

med andre selskaber.

Når selskaber konkurrerer med hinanden på mere end ét marked, kan deres konkurrencemæssige

adfærd være forskellig fra single-marked konkurrenter. Multi-marked konkurrence kan resultere i en

reduktion af den konkurrencemæssige intensitet blandt konkurrenter – en effekt, der benævnes

”gensidig overbærenhed”.

Multi-marked kontakt giver et selskab mulighed for at reagere på en konkurrents handlinger eller

angreb – ikke alene på markedet der bliver udfordret, men også på andre markeder, hvor de begge

konkurrerer. Som følge heraf kan multi-marked konkurrenter tøve med at angribe på ét marked af

frygt for repressalier på andre markeder.

Generelt set kan der være en mulighed for at anvende en stærk position på andre markeder som en

løftestang til at opnå flere fordelagtige vilkår i forhandlingerne på et andet marked. Imidlertid er flere

af de markeder, der grænser op til markederne for taleterminering, på nuværende tidspunkt for-

håndsreguleret. Erhvervsstyrelsen vurderer i den forbindelse, at de øvrige selskabers muligheder for

at udøve købermagt i dag er stærkt begrænsede gennem prisregulering og krav om ikke-diskrimi-

nation.

Flere af de selskaber, der udbyder terminering af taleopkald i deres respektive net i Danmark, driver

også virksomhed på andre udenlandske markeder. De har dermed mulighed for at udnytte eksem-

pelvis store finansielle ressourcer og skalafordele for at opnå en stærk forhandlingsposition og even-

tuelt endda være i stand til at udøve købermagt. Erhvervsstyrelsen har dog ikke set, at etablering på

flere geografiske markeder efterlader plads til at udøve modstående købermagt på de danske mar-

keder for taleterminering i forhold til TDC.

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at forhandlingsstyrke, som et resultat af multi-marked kontakt,

ikke er til stede.

35

3.6. Mobiltermineringspriser

Termineringsprisen for et taleopkald fastsættes af det teleselskab, som den opkaldte detailkunde har

sit abonnement hos. Den pris, som den kaldende detailkunde betaler til sit teleselskab, dækker hele

strækningen frem til modtageren. Idet der dermed ikke er nogen direkte forbindelse mellem den

fastsatte termineringspris og den modtagende detailkundes efterspørgsel efter mobiltale, har den

modtagende detailkunde typisk ikke incitament til at skifte teleselskab som følge af niveauet for ter-

mineringsprisen.

På et marked med velfungerende konkurrence vil priserne hurtigt tilpasse sig ændringer i udbud og

efterspørgsel, og et enkelte teleselskab vil ikke være i stand til at påvirke markedsprisen. Derfor vil

hyppige prisændringer generelt pege i retning af et marked med velfungerende konkurrence, mens

sjældne prisændringer indikerer en lav grad af konkurrence.

Udbyderne på engrosmarkederne for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet er i medfør af

den nuværende regulering underlagt priskontrol, hvilket indebærer, at de enkelte udbydere ikke må

opkræve en højere betaling for termineringsydelsen end den af Erhvervsstyrelsen fastsatte maksi-

malpris.

Tabellen nedenfor viser prisudviklingen fra maj 2012 til januar 2019, hvor alle selskaber, jf. markeds-

afgrænsningen, opererer på hvert deres individuelle marked.

Tabel 2: Priser på mobilterminering blandt udbydere af mobilterminering, øre Priser i øre

pr. minut

maj

2012

januar

2013

januar

2014

januar

2015

januar

2016

januar

2017

januar

2018

januar

2019

Prisudvikling

(pct.)

TDC 23 8 6,68 6,02 5,41 4,73 4,47 3,85 -83,3

Telenor 23 8 6,68 6,02 5,41 4,73 4,47 3,85 -83,3

Telia 23 8 6,68 6,02 5,41 4,73 4,47 3,85 -83,3

Hi3G 23 8 6,68 6,02 5,41 4,73 4,47 3,85 -83,3

Mundio 23 8 6,68 6,02 5,41 4,73

Lycamobile 23 8 6,68 6,02 5,41 4,73

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Set over hele perioden fra 1. maj 2012 er prisen faldet med 83,3 pct., og dermed er priserne faldet til

knap en femtedel efter indførelsen af pure LRIC den 1. januar 2013. Erhvervsstyrelsen indførte den 1.

maj 2011 fuld symmetri på markedet, idet der blev fastsat samme maksimale termineringspris over

for alle udbydere, som opererer i Danmark.

Idet prisudviklingen hovedsageligt kan henføres til reguleringen, kan denne ikke anvendes til vurde-

ring af konkurrenceforholdet på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet. Men

alene det forhold, at markedsafgrænsningen indebærer, at der på de enkelte engrosmarkeder for

terminering af taleopkald i individuelle mobilnet pr. definition kun kan være én udbyder, betyder, at

der ikke kan være priskonkurrence på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet.

36

3.6.1 Overgang fra LRAIC til ”pure LRIC”

Siden 1. januar 2013 har Erhvervsstyrelsen anvendt pure LRIC-metoden til fastsættelsen af maksimal-

priser på mobilterminering. Ved brug af pure LRIC-metoden skal mobiltermineringsprisen alene

dække de inkrementelle omkostninger37 ved at udbyde dette produkt (mobilterminering), givet alle

andre tjenester allerede produceres.

Principperne for fastsættelsen af den maksimale pris for terminering af taleopkald i mobilnet findes

i Kommissionens termineringshenstilling38. Det fremgår bl.a. af termineringshenstillingen, at jo mere

termineringstaksterne afviger fra pure LRIC-omkostningerne, jo større konkurrencemæssig forvrid-

ning vil der være mellem fastnet- og mobilmarkedet og/eller mellem selskaber med asymmetriske

markedsandele og trafikmønster.

Fra 2021 bliver termineringsprisen fastlagt ud fra en fælles EU LRAIC-model.

3.6.2 Termineringspriser i Europa39

BEREC foretager løbende sammenligning af termineringspriser for taleopkald til mobilnet på tværs

af Europa.

Pr. juli 2018 var den gennemsnitlige termineringspris i de 28 EU-lande 0,83 eurocent pr. minut,40

hvilket er knap 40 pct. højere end prisen i Danmark på 0,60 eurocent. Dermed er Danmark et af de

lande i EU, der har den laveste termineringspris. De laveste priser findes i Malta, hvor den gennem-

snitlige termineringspris var 0,40 eurocent, mens Finland er det EU-land, som havde den højeste pris

på 1,25 eurocent.

37 Det vil sige, at det kun dækker de direkte omkostninger som følge af terminering, og derfor ikke bidrager til fællesom-

kostningerne. 38 Europa-Kommissionens henstilling af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU

(2009/396/EF).

39 37 europæiske landes NRA’er har valgt at indsende data til BEREC. 40 Termination rates at European level, July 2018, BEREC.

37

Figur 10: Termineringspris (eurocent pr. minut) for taleopkald i mobilnet pr. juli 2018

Kilde: Termination rates at European level, July 2018, BEREC

Siden begyndelsen 2013 har de fleste lande i EU indført pure LRIC-metoden til brug for deres en-

grosprisregulering, hvilket har betydet et markant fald i termineringspriserne.

Ser man på alle de 37 europæiske lande, som har indleveret data til BEREC’s undersøgelse, er gen-

nemsnittet 0,94 eurocent/minut eller 57 pct. over den danske pris. Således er termineringspriserne

generelt set højere i de europæiske lande, som ikke er en del af EU – særligt i Liechtenstein og

Schweiz, hvor termineringspriserne er henholdsvis 2,47 og 2,86 eurocent/minut.

Fra 2021 skal alle EU/EØS-lande basere deres regulerede mobiltermineringspriser på en fælles EU-

omkostningsmodel. Målet er harmonisering af mobiltermineringspriserne i EU/EØS. Regulerede mo-

biltermineringspriser vil derfor – efter eventuel kortere overgangsordning – væres éns i alle EU/EØS-

lande.

3.6.3 Terminering uden for EØS41

Indførelsen af pure LRIC-metoden i EØS og det efterfølgende betydelige fald i termineringspriser har

medført en forskel i termineringspriserne mellem EØS-lande og andre dele af verden. Fx er termine-

ringsprisen for selskaberne i Schweiz mellem 2,51 og 3,32 eurocent42, hvilket er ca. 3 til 5 gange

højere end den danske termineringspris. Prisforskellen skyldes primært, at priserne uden for EØS ikke

er underlagt samme form for regulering. Forskelle i termineringspriser vil medføre en økonomisk

ubalance, da selskaberne fra lande med lave priser betaler mere for at terminere opkald, end de får

41 Det er kun inden for Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde (EØS), at der henstilles til pure LRIC-metoden. Dermed

vil europæiske lande, der ikke er med EØS selv bestemme, om termineringstaksterne skal reguleres. 42 Termination rates at European level, July 2018, BEREC

0,4

00

,51

0,5

40

,57

0,5

70

,57

0,5

80

,60

0,6

40

,70

0,7

20

,74

0,7

50

,79

0,7

90

,80

0,8

30

,83

0,8

40

,85

0,8

90

,89

0,9

40

,96

0,9

70

,98

0,9

90

,99

1,0

11

,02

1,0

71

,14

1,1

61

,21

1,2

31

,25

2,4

7 2,8

6

0,00

1,00

2,00

3,00M

alta

Tyrk

iet

Un

garn

Sto

rbri

tan

nie

nN

org

eSv

eri

geH

olla

nd

Dan

mar

kK

roat

ien

Span

ien

Bu

lgar

ien

Fran

krig

Po

rtu

gal

Isla

nd

Irla

nd

Øst

rig

Estl

and

EU2

8R

um

æn

ien

Mo

nte

neg

roLe

tlan

dLu

xem

bo

urg

Lita

ue

nG

ræke

nla

nd

Tjek

kie

tIt

alie

nB

elgi

enC

ype

rnP

ole

nN

ord

mak

ed

on

ien

Tysk

lan

dSl

ove

nie

nA

lban

ien

Serb

ien

Slo

vaki

et

Fin

lan

dLi

ech

ten

stei

nSc

hw

eiz

38

igen. Mange EØS-lande er derfor begyndt at begrænse mobiltermineringsprisreguleringen til alene

at omfatte opkald origineret i EØS.

39

3.7. Konklusion

Strukturen på markederne for terminering i mobilnet indebærer, at hvert teleselskab har sit eget

marked for terminering af taleopkald, som kunderne nødvendigvis må købe terminering af, såfremt

kunderne vil kunne levere et taleopkald til en detailkunde, som er tilknyttet det pågældende selskabs

net. Markedsafgrænsningen indebærer, at der pr. definition kun kan være én udbyder på engrosmar-

kedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet, og at TDC således pr. definition har en mar-

kedsandel på 100 pct. i sit terminerende mobilnet.

Et andet teleselskab kan ikke etablere sig på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s

mobilnet, idet adgangsbarriererne som følge af markedsafgrænsningen er ikke eksisterende. Hvis en

ny aktør ønsker at etablere sig som udbyder af terminering, vil der være tale om etablering af et nyt

og separat marked for terminering af taleopkald i mobilnet, og dette marked vil eksistere uafhængigt

af markedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet.

Den adfærd, som kan opfattes som konkurrencebegrænsende, er derfor i høj grad en naturlig følge

af termineringsmarkedernes struktur.

Ud over at være udbyder på engrosmarkedet er teleselskaberne – herunder TDC – også kunder på

andre teleselskabers termineringsmarkeder. Derved mindskes TDC’s incitament til at udøve konkur-

rencebegrænsende adfærd over for sine engroskunder på markedet.

På baggrund af termineringsmarkedernes struktur er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke

forekommer konkurrencebegrænsende adfærd mellem flere virksomheder på markedet for termine-

ring af taleopkald i TDC’s mobilnet. Den eksisterende konkurrencebegrænsning skal findes i de struk-

turelle markedsforhold.

Idet prisudviklingen hovedsageligt kan henføres til reguleringen, kan denne ikke anvendes til vurde-

ring af konkurrenceforholdene på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet.

Men alene det forhold, at markedsafgrænsningen indebærer, at der på de enkelte engrosmarkeder

for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet pr. definition kun kan være én udbyder betyder,

at der ikke kan være priskonkurrence på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mo-

bilnet.

Erhvervsstyrelsen har i markedsanalysen undersøgt, hvorledes TDC står i forhold til sine engroskun-

ders eventuelle købermagt. Erhvervsstyrelsen har således undersøgt, om TDC’s kunder har tilstræk-

kelig styrke til at gennemtvinge vilkår, der indikerer reel konkurrence på engrosmarkedet for termi-

nering af taleopkald i TDC’s mobilnet. Erhvervsstyrelsen har imidlertid i sin markedsundersøgelse ikke

fundet indikation på, at dette er tilfældet. Den manglende købermagt hos TDC’s engroskunder er

begrundet i de strukturelle markedsforhold.

Erhvervsstyrelsen konkluderer på den baggrund, at der ikke på nuværende tidspunkt er – og ikke

inden for markedsundersøgelsens tidshorisont vil være – reel konkurrence på engrosmarkedet for

terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet.

40

3.8. Vurdering af udbydere med SMP

Styrelsen vurderer, at TDC har og inden for den nærmeste årrække vil fastholde en stærk markeds-

position (SMP) på dette marked. Styrelsens vurdering grunder i følgende forhold:

• TDC har en markedsandel på 100 pct. på det relevante marked.

• Markedsafgrænsningen medfører, at nye udbydere pr. definition er udelukket fra markedet.

Det vil sige, at der er blivende adgangsbarrierer samt flaskehalse, hvilket også underbygger

en konklusion om, at TDC har SMP.

• Der ikke kan være priskonkurrence på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s

mobilnet, da der på de enkelte engrosmarkeder for terminering af taleopkald i individuelle

mobilnet pr. definition kun kan være én udbyder.

• TDC er reelt ikke udsat for modstående købermagt.

På baggrund af overstående konkluderer Erhvervsstyrelsen, at TDC har status af udbyder med stærk

markedsposition på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet og dermed skal

pålægges forpligtelser i henhold til teleloven på markedet.

41

4. Afgørelse

4.1. Indledning

Analysen af engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet, jf. telelovens § 39, har

vist, at der ikke er reel konkurrence på markedet. Erhvervsstyrelsen har på baggrund af analysen

konkluderet, at TDC har SMP på markedet, jf. lovens § 40, stk. 1. Erhvervsstyrelsen skal derfor pålægge

TDC en eller flere af de i lovens §§ 42-47 nævnte forpligtelser, jf. telelovens § 41, stk. 1 og 2.

42

4.2. Regelgrundlag

Det fremgår af telelovens § 1, at lovens formål er at fremme et velfungerende og innovationspræget

marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til gavn for slutbrugerne (i det følgende

også benævnt detailkunderne).

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at Erhvervsstyrelsen ved sin administration af loven

og regler fastsat i medfør heraf skal forfølge de mål om konkurrence, etablering af et indre marked

og sikring af forbrugerforhold, som fremgår af rammedirektivets43 artikel 8.

Det fremgår af bemærkningerne til afsnit IV i teleloven, at lovens regler om den sektorspecifikke

konkurrenceregulering af telemarkedet for det første har til formål at sikre:

1) at der indgås samtrafikaftaler mellem alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester, så detailkunder forbundet til forskellige net kan få forbindelse til hinanden,

2) at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der indgår forhandlinger om

samtrafik eller netadgang, ikke risikerer, at oplysninger, der afgives til en anden udbyder i

forbindelse med sådanne forhandlinger, misbruges eller uretmæssigt videregives til uved-

kommende.

For det andet har reglerne til formål at sikre procedurer for – via markedsundersøgelser – at konsta-

tere konkurrenceproblemer på telemarkedet og at opstille mekanismer, der af Erhvervsstyrelsen kan

anvendes til at afhjælpe konstaterede konkurrenceproblemer.

Reguleringen på telemarkederne på europæisk niveau har til formål at styrke konkurrencen og kon-

solideringen af det indre marked. Den danske teleregulering skal understøtte disse formål. Derfor

forudsættes det, at den danske regulering af området for elektroniske kommunikationsnet og -tje-

nester sker på en måde, der sikrer en harmoniseret tilgang til EU-lovgivningen. Det indebærer bl.a.,

at Erhvervsstyrelsen ved administrationen af den sektorspecifikke konkurrenceregulering skal ind-

drage de retningslinjer og henstillinger mv., som kommer fra Kommissionen, og medvirke til øget

regulatorisk koordinering og sammenhæng på europæisk niveau gennem Sammenslutningen af Eu-

ropæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).

43 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebetingelser for elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet).

43

4.3. Forpligtelser

4.3.1 Pålæggelse af forpligtelser

Af telelovens § 41, stk. 1, fremgår det, at Erhvervsstyrelsen skal pålægge udbydere med en stærk

markedsposition, jf. lovens § 40, stk. 1, en eller flere forpligtelser som nævnt i § 41, stk. 2, jf. dog § 41,

stk. 3.

Det fremgår af telelovens § 41, stk. 1, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen i den enkelte markedsafgørelse

fastsætter omfang og indhold af forpligtelserne. Formålet med forpligtelserne er at fremme en kon-

kurrencebaseret elektronisk kommunikationssektor.

De forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen pålægger udbydere med en stærk markedsposition, skal til-

passes de særlige omstændigheder på de relevante markeder. Samtidig skal forpligtelserne adressere

de konkurrencemæssige problemer, som er identificeret i analysen på det relevante marked.

Forpligtelserne skal tage udgangspunkt i løsningen af det konstaterede konkurrenceproblem på det

relevante marked. Det er ikke et krav, at forpligtelsen alene angår SMP-udbyderens aktiviteter på det

relevante marked. Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at forpligtelser, der alene angår SMP-udbyderens

aktiviteter på det relevante marked, ikke kan løse det konstaterede konkurrenceproblem, kan det

være nødvendigt at pålægge forpligtelser på beslægtede markeder. Forpligtelserne kan således på-

lægges den eller de relevante udbydere med en stærk markedsposition i forhold til deres aktiviteter

på andre markeder, så længe forpligtelserne er egnede til at løse det problem, der er identificeret på

det relevante marked.

Den nærmere definition og afgrænsning af forpligtelserne foretages i telelovens §§ 42- 47 og i den

enkelte markedsafgørelse. De enkelte forpligtelser og de produkter, forpligtelserne knytter sig til, skal

således fastlægges og defineres konkret i den enkelte markedsafgørelse og gennem Erhvervsstyrel-

sens øvrige afgørelsesaktivitet. Dermed sikres, at anvendelsen af forpligtelserne kan være dynamisk

og fleksibel med henblik på, at Erhvervsstyrelsen kan tilpasse de konkrete forpligtelser i forhold til de

konkurrenceproblemer, som er konstateret på det pågældende produkt- eller tjenestemarked.

Afgrænsning af produkterne samt de pålagte forpligtelser skal følge proportionalitetsprincippet og

tage udgangspunkt i de konkurrenceproblemer, der er konstateret på markedet, jf. nedenfor under

afsnit 4.3.2.

Følgende forpligtelser kan ifølge telelovens § 41, stk. 2, jf. §§ 42-47, pålægges en udbyder med en

stærk markedsposition:

• Forpligtelse om netadgang.

• Forpligtelse om ikke-diskrimination.

• Forpligtelse om transparens.

• Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning.

• Forpligtelse om priskontrol.

• Forpligtelse om funktionel adskillelse.

44

Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter indhentelse af samtykke fra Kommissionen pålægge

udbydere med en stærk markedsposition andre forpligtelser end de ovenfor nævnte, jf. telelovens §

41, stk. 3.

De pålagte forpligtelser i nærværende afgørelse har til formål at imødegå konkurrenceproblemerne

på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet, jf. nedenfor.

4.3.2 Konkurrenceproblemer på markedet

Af afsnit 3.7 fremgår Erhvervsstyrelsens konklusion fra markedsanalysen og dermed også de konkur-

renceproblemer, som forpligtelserne, der pålægges med nærværende afgørelse, skal imødegå.

Det fremgår bl.a. af konklusionen i markedsanalysen, at der på de enkelte engrosmarkeder for termi-

nering af taleopkald i individuelle mobilnet pr. definition kun kan være én udbyder. Hvis et nyt selskab

etablerer sig som udbyder af terminering, vil der være tale om etablering af et nyt og separat marked

for terminering af taleopkald.

Det betyder, at der ikke kan være priskonkurrence på engrosmarkedet for terminering af taleopkald

i TDC’s mobilnet, da selskabet er eneste udbyder i eget mobilnet.

Den eksisterende konkurrencebegrænsning skal derfor primært findes i de strukturelle markedsfor-

hold.

Erhvervsstyrelsen har i markedsanalysen undersøgt, hvorledes TDC står i forhold til sine engroskun-

ders eventuelle købermagt. Styrelsen har således undersøgt, om TDC’s kunder har tilstrækkelig styrke

til at gennemtvinge vilkår, der indikerer reel konkurrence på engrosmarkedet for terminering af tale-

opkald i TDC’s mobilnet. De strukturelle forhold på markedet bevirker imidlertid, at Erhvervsstyrelsen

ikke har fundet indikation på, at dette er tilfældet.

4.3.3 Proportionalitetshensyn i forbindelse med pålæggelse af for-

pligtelser

Erhvervsstyrelsen skal ifølge telelovens § 41, stk. 1, jf. §§ 42-47, afhjælpe konkurrenceproblemerne på

et marked ved at pålægge en udbyder med en stærk markedsposition, her TDC, en eller flere forplig-

telser, som beskrevet i telelovens § 41, stk. 2.

Det følger af forarbejderne44 til telelovens § 41, stk. 2, at de forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen på-

lægger en part, skal følge proportionalitetsprincippet og tage udgangspunkt i de konkurrencepro-

blemer, der er konstateret på markedet. Det fremgår videre, at Erhvervsstyrelsen skal begrunde og

beskrive, hvordan den konkret udformede forpligtelse afhjælper, løser eller afbøder de identificerede

konkurrenceproblemer på markedet ud fra de hensyn, der er opstillet i teleloven.

I henhold til rammedirektivets artikel 8, skal tilsynsmyndighederne i videst muligt omfang sikre en

teknologineutral løsning, hvor adgang via en enkelt teknologi ikke fremmes i forhold til andre. Heraf

44 Lovforslag nr. L 59, fremsat den 17. november 2010.

45

kan udledes, at der som udgangspunkt gælder et princip om, at der ikke bør ske en differentiering

af forpligtelser afhængig af den anvendte teknologi. Udgangspunktet er således, at alle produkter på

et marked pålægges samme forpligtelser. Imidlertid kan der ud fra proportionalitetshensyn, jf. Kom-

missionens Explanatory Note45, tages hensyn til, at forpligtelser ikke bør være mere indgribende, end

de formål de skal fremme.

Under hensyntagen hertil har Erhvervsstyrelsen fundet grundlag for at pålægge følgende forpligtel-

ser over for TDC på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet:

• Forpligtelse om at tilbyde netadgang (afsnit 4.4).

• Forpligtelse om priskontrol (afsnit 4.5).

• Forpligtelse om ikke-diskrimination (afsnit 4.6).

• Forpligtelse om transparens (afsnit 4.7).

De nærmere begrundelser for at pålægge TDC forpligtelserne er beskrevet i afsnit 4.4 - 4.7. Det er

Erhvervsstyrelsens vurdering, at de pågældende forpligtelser er tilstrækkelige til at kompensere for

de konstaterede konkurrenceproblemer på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s

mobilnet.

På baggrund af ovenstående er det Erhvervsstyrelsens samlede vurdering, at de forpligtelser, som

TDC herved pålægges, og som er beskrevet nærmere nedenfor, er egnede og nødvendige til at kom-

pensere for de konstaterede konkurrenceproblemer på engrosmarkedet for terminering af taleopkald

i TDC’s mobilnet, herunder at forpligtelserne ikke er mere indgribende, end de formål, som forplig-

telserne skal fremme, tilsiger.

Både enkeltvis og samlet set vurderes de forpligtelser, som TDC pålægges på engrosmarkedet for

terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet at være proportionale i forhold til de konstaterede kon-

kurrenceproblemer på markedet.46

45 Side 14 i Explanatory Note accompanying document to the Commission Recommendation on Relevant Product and

Service Markets SEC(2007)1483. 46 Side 14 i Explanatory Note accompanying document to the Commission Recommendation on Relevant Product and

Service Markets SEC(2007)1483: ‘When imposing a specific obligation on an undertaking with significant market power,

the NRA will need to demonstrate that the obligation in question is based on the nature of the problem identified,

proportionate and justified in the light of the NRA’s basic objectives as set out in Article 8 of the Framework Directive.

These basic objectives require NRAs to 1) promote competition in the provision of electronic communications networks

electronic communications services and associated facilities and services, 2) contribute to the development of the in-

ternal market, 3) promote the interests of the citizens of the European Union’. […]….in order to establish that a proposed

remedy is compatible with the principle of proportionality, the action to be taken must pursue a legitimate aim and the

means employed to achieve the aim must be both necessary and the least burdensome, i.e. it must be the minimum

necessary to achieve the aim.

46

4.4. Forpligtelse om netadgang

4.4.1 Regelgrundlag

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af telelovens § 41, stk. 1, jf. § 41, stk. 2, nr. 1, pålægge en SMP-udbyder

en forpligtelse om netadgang. Det nærmere indhold af forpligtelsen om netadgang (i det følgende

benævnt netadgangsforpligtelsen) er beskrevet i lovens § 42.

Telelovens § 42 danner rammerne for udformningen af netadgangsforpligtelsen. Forpligtelsen ud-

formes af Erhvervsstyrelsen på baggrund af de konkrete forhold, der gælder på markedet, og pålæg-

ges SMP-udbyderen med henblik på at imødegå de konstaterede konkurrenceproblemer.

Det følger af telelovens § 42, stk. 1, at der ved forpligtelse om netadgang forstås en forpligtelse om,

at SMP-udbydere skal tilbyde fysisk eller virtuel netadgang til nærmere fastsatte dele af udbyderens

netelementer, tjenester og associerede faciliteter. SMP-udbyderen kan herunder pålægges at imø-

dekomme rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om netadgang. Bestemmelsen

oplister herefter en række elementer, som der kan stilles krav om i en netadgangsforpligtelse.

Telelovens § 42, stk. 2, fastlægger herefter, hvilke forhold Erhvervsstyrelsen navnlig skal tage hensyn

til, når styrelsen fastsætter en netadgangsforpligtelse. Styrelsen skal således bl.a. tage hensyn til, om

den igangværende markedsudvikling teknisk og økonomisk gør det muligt at bruge eller installere

konkurrerende faciliteter, hvor store startinvesteringer ejeren af faciliteten skal foretage, og behovet

for at sikre den frie konkurrence på længere sigt specielt i form af en økonomisk effektiv infrastruk-

turbaseret konkurrence.

4.4.2 Overordnet indhold af forpligtelsen om netadgang

TDC skal tilbyde følgende netadgangsprodukter:

1. Terminering. Adgang til aflevering af taleopkald med henblik på terminering i TDC’s mobil-

net.

2. Samhusning. Adgang til fælles udnyttelse af bygninger m.v. (samhusning) knyttet til TDC’s

mobiltelefonitjenester i forbindelse med udveksling af taleopkald, jf. nærmere herom neden-

for.

3. Accessoriske delelementer. Adgang til accessoriske delelementer i tilknytning til de ovenfor

nævnte netadgangsprodukter. Med accessoriske delelementer forstås ydelser, der er knyttet

til et bestemt netadgangsprodukt, og som aftages i sammenhæng med et af de pågældende

netadgangsprodukter, jf. nærmere herom nedenfor.

TDC skal endvidere imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler

om netadgangsproduktet.

Netadgangsforpligtelsen indebærer ud over adgangen til ovenstående netadgangsprodukt, at TDC

er forpligtet til, at:

1. Forhandle med reelle hensigter med alternative teleselskaber, der ansøger om adgang.

47

2. Opretholde adgang til faciliteter, der tidligere er givet adgang til.

3. Tilbyde fri adgang til tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, der er

afgørende for tjenesternes eller virtuelle nettjenesters interoperabilitet.

4. Tilbyde tjenester, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem net og forbindelse

mellem detailkunder, herunder faciliteter til intelligente nettjenester.

5. Sikre, at opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang sker redeligt, rimeligt og rettidigt. TDC må

således navnlig ikke i administrationen af forpligtelsen til netadgang indføre procedurer, kri-

terier, krav, definitioner eller noget andet tiltag, der er egnet til at forsinke, begrænse eller

udelukke opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang, medmindre dette er sagligt begrundet i

beskyttelsesværdige hensyn.

TDC må ikke gennem selskabets definition af netelementer, begreber mv. unddrage sig at opfylde

forpligtelsen om at tilbyde aflevering af taleopkald med henblik på terminering i TDC’s mobilnet.

Forpligtelsen om at give netadgang omfatter alle former for taleopkald til mobiltelefon, uanset om

opkaldet eksempelvis kommer fra en anden mobiltelefon eller en fastnettelefon, herunder en IP-

baseret telefon.

I overensstemmelse med princippet om teknologineutralitet reguleres der i nærværende afgørelse

ikke i forhold til en bestemt type teknologi. Det er derfor isoleret set ikke afgørende, hvilken konkret

teknologi som anvendes til produktionen af terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet. I overens-

stemmelse med dette princip omfatter denne afgørelse således terminering af alle typer af taleopkald

fra alle typer net, herunder mobilnet (GSM, UMTS LTE), analoge- samt IP-net og eventuelle fremtidige

teknologier. Taleopkald, som afleveres til TDC med henblik på terminering til en detailkunde, der via

et abonnement er koblet til TDC’s mobilnet, og som TDC afleverer til detailkunden via VoLTE og WiFi

calling tillige er omfattet af forpligtelsen om netadgang. Netadgangsforpligtelsen omfatter også ter-

minering til krydsporterede numre.

4.4.2.1 Særligt om forholdsmæssighed i forbindelse med forpligtelsen om net-

adgang

TDC skal imødekomme en konkret anmodning fra andre teleselskaber om indgåelse eller ændring af

en aftale om netadgang, i det omfang anmodningen er forholdsmæssig og berettiget.

I vurderingen af denne forholdsmæssighed og berettigelse finder samme proportionalitetshensyn

anvendelse, som anvendes i forbindelse med Erhvervsstyrelsens pålæggelse af forpligtelserne. Det

betyder, at TDC alene kan afslå en konkret anmodning på grundlag af en vurdering af, hvorvidt ad-

gangen er teknisk gennemførlig, eller om der er behov for at bevare nettes integritet, eller hvis den

konkrete anmodning er uforholdsmæssigt byrdefuld set i forhold til formålet med netadgangen.

4.4.3 Indhold af netadgangsforpligtelsen

TDC skal tilbyde adgang til ”aflevering af taleopkald med henblik på terminering i TDC’s mobilnet”,

jf. telelovens § 42, stk. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 9.

Forpligtelsen indebærer nærmere, at TDC skal tilbyde:

48

• adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald med henblik på terminering i TDC’s

mobilnet i ét eller flere af TDC’s udpegede samtrafikpunkter.

• At det afleverende selskab selv beslutter i hvilke af TDC’s anførte samtrafikpunkter, selskabet

ønsker at aflevere opkaldstrafikken. Det afleverende teleselskab kan således vælge at aflevere

alle selskabets taleopkald i ét eller flere af de anførte samtrafikpunkter.

Samtrafikpunkter oplyst af TDC:

TDC Bedes oplyse adresse(rne) på selskabets samtrafikpunkt(er) til Erhvervsstyrelsen ved

at sende en e-mail til mu@erst.dk.

Forpligtelsen om netadgang indebærer tillige, at TDC fortsat skal give adgang til aflevering af tale-

opkald til TDC’s mobil-detailkunder på TDC’s lokalcentraler, i det omfang andre teleselskaber på tids-

punktet for nærværende markedsafgørelses ikrafttræden terminerer opkald på TDC’s lokalcentraler.

Netadgangsforpligtelsen indebærer, at TDC (eller transitudbyderen, jf. nedenfor) er ansvarlig for di-

rigering samt øvrig behandling af taleopkald i den central eller tilsvarende, hvor opkaldet overleveres

med henblik på aflevering til den kaldte detailkunde. Behandling af indkommende opkald i udstyr,

som er placeret i centraludstyr eller tilsvarende efter samtrafikpunktet og før linjekortet (eller tilsva-

rende), omfattes af ydelsen terminering. Termineringsydelsen inkluderer også den afsluttende kob-

ling af trafikken til den kaldte detailkunde.

Ovennævnte adgang for andre teleselskaber til at aflevere opkald med henblik på terminering i TDC’s

mobilnet skal tilbydes til prisen for terminering, der er fastsat i medfør af forpligtelsen om priskontrol,

jf. afsnit 4.5 i nærværende markedsafgørelse.

4.4.3.1 Ændring af teknologi, grænseflader og samtrafikpunkter

TDC kan til enhver tid ændre samtrafikpunkter, grænseflader eller teknologi med et rimeligt forud-

gående varsel, jf. nærmere nedenfor.

Ændring af samtrafikpunkter

Såfremt TDC ønsker at nedlægge, flytte eller udvide antallet af samtrafikpunkter, er TDC ikke forplig-

tet til at opretholde udveksling af taleopkald samt samhusning fra eksisterende lokationer over for

berørte aftaleparter, hvis:

• Ændringen af samtrafikpunktet varsles eksisterende aftaleparter senest tre måneder før æn-

dringen.

• TDC sikrer, at ændring af eksisterende samtrafikpunkter sker uden direkte omkostninger for

eksisterende aftaleparter.

Efter udløbet af varslingsperioden er TDC ikke længere forpligtet til at tilbyde netadgang til opkald-

sterminering i det pågældende samtrafikpunkt.

49

Hvis samtrafikpunktet på varslingstidspunktet ikke anvendes af andre end TDC selv, kan TDC straks

nedlægge samtrafikpunktet.

Udfasning af forældede teknologier og grænseflader

Såfremt TDC ønsker at udfase forældede teknologier eller grænseflader kan TDC fremsende en be-

grundet anmodning til Erhvervsstyrelsen herom. Erhvervsstyrelsen gennemfører herefter en høring

om TDC’s anmodning til Erhvervsstyrelsen om at udfase en teknologi og/eller en grænseflade. På

baggrund af høringen træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om, hvorvidt TDC kan udfase teknologien

og/eller grænsefladen.

Et forløb for udfasning af teknologi eller grænseflade kan fx indeholde tre trin, som skitseret neden-

for:

• Trin 1: TDC anmoder Erhvervsstyrelsen herom og uddyber og underbygger anmodningen

• Trin 2: Erhvervsstyrelsen gennemfører høring om TDC’s påtænkte udfasning af teknologi eller

grænseflade.

• Trin: 3: Afgørelse hvor Erhvervsstyrelsen imødekommer, at teknologien udfases pr. xx dato.

4.4.4 Indhold af forpligtelsen til samhusning

TDC skal tilbyde adgang til fælles udnyttelse af bygninger m.v. (samhusning) med henblik på sam-

menkobling af netelementer og dermed videretransport af taleopkald, jf. telelovens § 42, stk. 1, jf. §

42, stk. 1, nr. 6.

Forpligtelsen til samhusning på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet kan

som udgangspunkt opfyldes ved, at TDC tilbyder andre teleselskaber at udveksle taleopkald til TDC’s

detailkunder via et optisk grænsesnit eller ”miniherberg”. Det er her afgørende, at TDC’s tilbud om

optisk grænsesnit eller miniherberg imødekommer de tekniske specifikationer, som det afleverende

teleselskab, ønsker at benytte.

Såfremt TDC ikke kan imødekomme ovenstående, indebærer samhusningsforpligtelsen at TDC skal

tilbyde samhusning, virtuel samhusning eller andre former for fælles brug af associerede faciliteter

til de alternative teleselskaber, jf. telelovens § 42, stk. 1, nr. 6, og nedenfor.

Dertil skal andre teleselskaber have adgang til at opstille, anvende og vedligeholde egne centraler,

nødvendigt transmissionsudstyr, koblingsudstyr, krydsfelter m.v. i TDC’s centralbygninger eller andre

lokaliteter, som TDC ejer, lejer eller på anden måde har råderet over. Derudover indebærer samhus-

ningsforpligtelsen, at det alternative selskab kan lade tredjepart, herunder andre udbydere, opstille

og vedligeholde markedsrelevant udstyr på samhusningslokaliteten.

Så længe TDC råder over lokaliteten, er der som udgangspunkt ikke nogen begrænsning i rækkevid-

den af lokalitetsbegrebet. Samhusningsadgangen kan derfor principielt omfatte enhver lokalitet, så

længe samhusningsforpligtelsen understøtter konkurrencen og dermed medvirker til løsning af iden-

tificerede konkurrenceproblemer. Således er det eksempelvis uden betydning, hvorvidt lokaliteten er

en samlet lokalitet, eller om der er tale om flere til hinanden knyttede lokaliteter, der reelt må anses

50

som samme indkoblingspunkt. Hermed forstås, at det er uden betydning for forpligtelsen, hvordan

TDC vælger at indrette samhusningslokaliteten.

Samhusning er et selvstændigt netadgangsprodukt, og adgangen hertil forudsætter ikke et samtidigt

køb af andre netadgangsprodukter, som samhusningen skal anvendes i forbindelse med. Det vil dog

være en betingelse for netadgangen til samhusning, at denne understøtter den samhusningsberet-

tigedes aktiviteter på markedet. Eksempelvis understøtter sammenkobling af netelementer aktivite-

terne på engrosmarkedet for mobilterminering.

Andre teleselskaber kan tillige anvende samhusningen til udveksling og transport af egne taleopkald,

samt til udveksling og transport af andre selskabers taleopkald.

Forpligtelse om samhusning på engrosmarkedet for mobilterminering er tilføjet på bag-

grund af et ønske fra branchen om at ensrette forpligtelserne på dette marked med

forpligtelserne på engrosmarkedet for fastnetterminering.

Såfremt branchen har yderligere bemærkninger hertil, bedes dette oplyses i forbindelse

med høringen.

4.4.4.1 Virtuel samhusning

Hvis det ikke er praktisk muligt at indgå en aftale om samhusning på en eller flere geografiske posi-

tioner, påhviler det TDC omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til rådighed

frem til de lokaliteter, der ønskes adgang til. Forpligtelsen hertil er begrænset til den afstand, der

svarer til afstanden mellem de bygninger, centraludstyr m.v., der ønskes adgang til, og nærmeste

anden tilsvarende adgangsmulighed. Den pågældende transmissionskapacitet skal have tilsvarende

funktionalitet, som den kapacitet, der kan opnås på den lokalitet, hvortil der er anmodet om sam-

husning.

4.4.4.2 Intern kabling

Samhusningsforpligtelsen omfatter yderligere en forpligtelse for TDC til at lade samhusningsberetti-

gede parter foretage intern kabling. Intern kabling kan foretages med ethvert andet selskab, der er

til stede på samhusningslokaliteten. Den interne kabling kan herefter anvendes i forhold til taleop-

kald.

Intern kabling forudsætter, at de parter, som vil gøre brug af adgangen hertil, er repræsenteret på

den pågældende samhusningslokalitet, samt at parterne agerer på engrosmarkedet for mobiltermi-

nering.

Tilbud om etablering af intern kabling skal gives både som tilbud om den samhusningsberettigedes

egen etablering af intern kabling med et andet selskab og som tilbud om anvendelse af transmissi-

onsforbindelser, lejet hos TDC. Endvidere skal TDC tilbyde tilrådighedsstillelse/etablering af kabel-

bakker eller lignende til brug for fremføring af de samhusningsberettigedes egne transmissionsfor-

bindelser.

51

4.4.4.3 Tredjepartsinvitation

Hvis en samtrafikberettiget udbyder ønsker at lade sine taleopkald transportere af andre selskaber,

der ikke har en selvstændig samhusningsret på den aktuelle samhusningslokalitet, indebærer sam-

husningsforpligtelsen tillige, at TDC er forpligtet til at tillade det samhusningsberettigede selskab at

give en tredjepart adgang til at opstille og vedligeholde udstyr på samhusningslokaliteten (invitere

tredjepart indenfor). Retten til at invitere indenfor forudsætter, at det sker for at understøtte den

samhusningsberettigedes aktiviteter på engrosmarkedet for mobilterminering. Det er ikke en forud-

sætning, at den samhusningsberettigede selv er til stede på lokaliteten på det tidspunkt, hvor invita-

tionen gives. Hensigten hermed er, at den samhusningsberettigede og tredjeparten skal kunne etab-

lere sig samtidig på den pågældende samhusningslokalitet.

Tredjeparten, der inviteres indenfor på den pågældende samhusningslokalitet, afleder sin ret fra den

samhusningsberettigede, og tredjeparten opnår således ikke selvstændige rettigheder i forhold til

TDC. Det er således den samhusningsberettigede, der varetager alle aftaleforhold herom over for

TDC – medmindre andet aftales mellem alle tre parter.

4.4.5 Begrundelse for forpligtelsen om netadgang

Ifølge afgrænsningen af engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet, er markedet

kendetegnet ved, at det alene er TDC, som kan aflevere et taleopkald til en detailkunde, som er

tilknyttet TDC’s mobilnet. Markedet er med andre ord præget af uoverstigelige adgangsbarrierer,

hvor der ikke eksisterer nogen potentiel konkurrence fra andre udbydere på markedet, idet et andet

teleselskab ikke kan etablere sig på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet

med henblik på at aflevere taleopkald til TDC’s detailkunder. Hvis en ny aktør ønsker at etablere sig

som udbyder af terminering, vil der være tale om etablering af et nyt og separat marked for termi-

nering af taleopkald i mobilnet, og dette marked vil eksistere uafhængigt af markedet for terminering

af taleopkald i TDC’s mobilnet. Den adfærd, som kan opfattes som konkurrencebegrænsende på

nærværende marked, er derfor i høj grad en naturlig følge af termineringsmarkedernes struktur.

Adgangen til at kunne terminere taleopkald hos andre udbydere, herunder TDC, er essentiel for te-

leselskabernes konkurrenceevne. Detailkunder forventer at kunne foretage opkald til detailkunder,

som benytter TDC’s mobilnet. Samtrafik med TDC er således en forudsætning for, at andre telesel-

skaber kan tilbyde egne detailkunder at kunne foretage opkald til TDC’s detailkunder, og dermed i

sidste ende en forudsætning for detailkundens nytteværdi af et abonnementsforhold i et selskab.

Såfremt denne nytteværdi ikke eller kun i begrænset omfang eksisterer, vil det i yderste konsekvens

føre til færre aktører på telemarkedet, hvilket vil være i modstrid med telelovens formål om at fremme

etableringen af et velfungerende, konkurrencebaseret marked, som giver detailkunderne mulighed

for at vælge mellem flere udbydere og for frit at kunne kommunikere med andre detailkunder, uanset

disses abonnementsforhold. En forpligtelse om netadgang er således vigtig for målsætningen om at

imødegå de konstaterede konkurrenceproblemer på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i

TDC’s mobilnet.

Såfremt Erhvervsstyrelsen ikke pålægger TDC en forpligtelse om at modtage alle typer af opkald

uanset teknologi med henblik på at terminere andre teleselskabers taleopkald i TDC’s mobilnet,

52

herunder også når opkald afleveres til detailkunden via VoLTE eller WiFi, vil der være en risiko for, at

disse selskaber nægtes adgang til at terminere taleopkald til TDC’s mobilnet.

Forpligtelsen om, at TDC skal give adgang for andre selskaber til at aflevere alle typer af taleopkald

uanset teknologi med henblik på terminering i TDC’s mobilnet i de ovenfor anførte samtrafikpunkter,

samt at alle taleopkald fra et selskab skal kunne afleveres i et vilkårligt af de ovenfor anførte samtra-

fikpunkter, er efter Erhvervsstyrelsens vurdering ikke mere vidtgående, end de aktuelle konkurrence-

problemer på markedet tilsiger.

Ved at pålægge en forpligtelse til at tilbyde netadgang i form af adgang til at terminere taleopkald i

TDC’s samtrafikpunkter og en forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger herom, ta-

ges der netop udgangspunkt i de konstaterede konkurrenceproblemer på nærværende marked.

Som beskrevet i afsnit 4.4.3.1 skal det være muligt for TDC at ændre antallet af – eller nedlægge –

samtrafikpunkter, som anvendes til udveksling af taleopkald til selskabets detailkunder. Imidlertid er

det samtidig vigtigt, at de alternative selskaber, der er til stede på disse samtrafikpunkter, ikke påføres

ekstra omkostninger, herunder investering i nyt udstyr, leje af transmissionsforbindelse m.v., i forbin-

delse hermed.

TDC kan således nedlægge samtrafikpunkter, hvis selskabet samtidig sikrer at eventuelt eksisterende

aftaleparter i samtrafikpunktet – der planlægges nedlagt uden direkte omkostninger for aftaleparten

– tilbydes en alternativ sammenkobling, der opfylder samme formål.

Det skal desuden være muligt for TDC at udfase forældede teknologier og grænseflader, som TDC

ikke længere agter at tilbyde eller gøre brug af. Dette for at TDC kan opgradere og vedligeholde sit

net og derved optimere sin infrastruktur. Dette sikres ved, at TDC kan anmode Erhvervsstyrelsen om

at udfase forældet teknologi.

Forpligtelsen om, at TDC skal give adgang til, at andre selskabet skal kunne terminere taleopkald i

TDC’s mobilnet, er efter Erhvervsstyrelsens vurdering ikke mere vidtgående, end de aktuelle konkur-

renceproblemer på markedet tilsiger. Ved at pålægge en forpligtelse om at tilbyde netadgang i form

af adgang til at terminere taleopkald i TDC’s mobilnet og en forpligtelse om at imødekomme alle

rimelige anmodninger herom, tages der netop udgangspunkt i de konstaterede konkurrenceproble-

mer.

Erhvervsstyrelsen finder på den baggrund, at en forpligtelse over for TDC til at tilbyde adgang til at

terminere taleopkald i TDC’s mobilnet og til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang

til at terminere taleopkald i TDC’s mobilnet som beskrevet i afsnit 4.4.3, er såvel forholdsmæssig som

berettiget under hensyn til formålene med telelovgivningen.

4.4.6 Begrundelse for forpligtelsen til samhusning

For at sikre retten til netadgang på engrosmarkedet for mobilterminering i TDC’s mobilnet er det, ud

over netadgangen til terminering af taleopkald, efter Erhvervsstyrelsens vurdering afgørende, at an-

dre selskaber får adgang til TDC’s samhusningslokaliteter, således at netadgangen kan bruges på en

omkostningseffektiv og hensigtsmæssig måde. Hvis TDC ikke bliver pålagt en forpligtelse til

53

netadgang til samhusning sammen med forpligtelsen til at tilbyde netadgang til terminering af op-

kald, vil de øvrige selskaber med andre ord ikke selv have mulighed for at forestå udveksling og

transport af taleopkald. Dette vil være en ulempe for de selskaber, der er i besiddelse af egen tele-

infrastruktur, eller som ønsker at benytte specialiserede teleselskaber – frem for TDC – til at bringe

taleopkald fra decentrale til mere centrale dele af nettet.

Samhusningsforpligtelsen er ikke mere vidtgående end de konstaterede konkurrenceproblemer til-

siger, idet netadgang til samhusning er nødvendig for at hindre, at TDC afholder øvrige selskaber fra

at anvende egne transmissionsforbindelser til at bringe taleopkald frem til TDC’s samtrafikpunkter,

der anvendes til udveksling af opkald med henblik på terminering i TDC’s mobilnet.

Det bemærkes særskilt, at tilføjelse af forpligtelse om samhusning på engrosmarkedet for mobilter-

minering sker på baggrund af et ønske fra branchen om at ensrette forpligtelserne på dette marked

med forpligtelserne på engrosmarkedet for fastnetterminering.

4.4.6.1 Begrundelse for forpligtelsen til virtuel samhusning

Forpligtelsen til virtuel samhusning er en del af samhusningsforpligtelsen og finder anvendelse i de

tilfælde, hvor det på grund af pladsmangel ikke er muligt at give samhusning efter de almindelige

principper. Forpligtelsen skal gøre det muligt for de øvrige selskaber at få den samme netadgang og

dermed samme funktionalitet, som er efterspurgt, men på en anden lokalitet. Forpligtelsen til virtuel

samhusning er nødvendig for at sikre, at andre selskaber ikke afskæres fra muligheden for at forestå

udveksling og transport af taleopkald i de tilfælde, hvor der ikke er plads på den ønskede samhus-

ningslokalitet.

4.4.6.2 Begrundelse for forpligtelsen til intern kabling

Erhvervsstyrelsen anser det desuden for proportionalt i forhold til de identificerede konkurrencepro-

blemer, at andre selskaber, som alle har en samhusningsposition på samme samhusningslokalitet,

har mulighed for at kable internt. Med forpligtelsen sikres det, at de omkostninger, som samtrafik-

berettigede parter ellers ville have til håndtering af taleopkald, kan reduceres i det omfang, disse

parter kan opnå mere fordelagtige aftaler herom med tredjeparter frem for selv at stå for det eller

lade TDC stå for det.

Hvis der ikke er mulighed for intern kabling, vil konsekvensen være, at parterne bliver nødsaget til at

føre et transmissionskabel fra hver af de to parters udstyr ud til et område uden for TDC’s arealer og

dér foretage en sammenkobling (brøndløsning). Denne løsning er omkostningskrævende og vil uden

en adgang til intern kabling være eneste alternativ til at lade TDC forestå den videre fremføring af

taleopkaldstrafikken.

Muligheden for at anvende en samhusningslokalitet til udveksling og transport af andre selskabers

taleopkald giver desuden hensigtsmæssige løsninger for selskaberne, fx i form af et reduceret samlet

behov for samhusningslokaliteter for selskaber, der udveksler og transporterer hinandens taleopkald

efter interne aftaler.

54

4.4.6.3 Begrundelse for forpligtelsen til tredjepartsinvitation

Ligeledes vurderes en adgang til at invitere en tredjepart indenfor af Erhvervsstyrelsen at være yder-

ligere en nødvendig forudsætning for at understøtte den samhusningsberettigedes muligheder for

udgiftsreducering i form af sparede samhusningsomkostninger for tredjeparten. Det reducerer der-

ved indirekte transmissionsomkostningerne for engroskunden på nærværende engrosmarked.

Muligheden for tredjeparten til at vælge, hvorvidt tredjeparten vil etablere sig på den samhusnings-

berettigedes samhusningsareal eller etablere en selvstændig samhusningsposition, betyder, at tred-

jeparten til enhver tid kan vælge den mest omkostningseffektive løsning. Hvis tredjeparten ikke har

andre aktiviteter på den pågældende samhusningslokalitet, kan det være økonomisk urentabelt at

etablere en selvstændig samhusningsposition. Hvis tredjeparten har aktiviteter for flere forskellige

engroskunder, vil det derimod være mere omkostningseffektivt at etablere en selvstændig samhus-

ningsposition frem for at opsætte udstyr m.v. på hver enkelt engroskundes samhusningsareal. Er-

hvervsstyrelsen anser det for proportionalt, at der gives mulighed for, at en tredjepart kan vælge den

økonomisk mest hensigtsmæssige løsning.

Uden en økonomisk rentabel mulighed for at invitere en tredjepart indenfor vil konsekvensen være,

at den samhusningsberettigede bliver nødsaget til at føre et transmissionskabel fra udstyret på sam-

husningslokationen ud til et område uden for TDC’s arealer og dér foretage en sammenkobling med

den part, som skal forestå videretransporten (brøndløsning). Denne løsning er omkostningskrævende

og vil uden en adgang til at invitere en tredjepart indenfor være eneste alternativ til at lade TDC

forestå den videre fremføring af taleopkaldstrafikken.

55

4.5. Forpligtelse om priskontrol

4.5.1 Regelgrundlag

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af telelovens § 41, stk. 1, jf. § 41, stk. 2, nr. 5, pålægge en SMP-udbyder

en forpligtelse om priskontrol. Indholdet af forpligtelsen er nærmere beskrevet i telelovens § 46.

Det følger af telelovens § 46, stk. 1, at en forpligtelse om priskontrol er en forpligtelse om, at SMP-

udbydere skal opfylde krav til prissætningen, som fastsættes i en markedsafgørelse.

Det fremgår af priskontrolbekendtgørelsens47 § 2, at Erhvervsstyrelsens fastsættelse af krav til pris-

sætningen, jf. telelovens § 46, stk. 1, skal tage udgangspunkt i en eller flere af følgende priskontrol-

metoder:

1. Langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger (LRAIC-metoden).

2. Historiske omkostninger.

3. Slutbrugerprisen med fradrag.

4. Krav om rimelige priser.

Bestemmelserne i telelovens § 46 og i priskontrolbekendtgørelsen danner rammerne for udformnin-

gen af forpligtelsen om priskontrol, der ud fra de konkrete markedsforhold pålægges SMP-udbyde-

ren med henblik på at imødegå de konstaterede markedsproblemer.

Det følger af telelovens § 46, stk. 2, at priskontrol kan pålægges en SMP-udbyder, hvis en markeds-

analyse viser, at udbyderen som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser

på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for detailkunderne.

4.5.2 Indhold af forpligtelsen om prisregulering af netadgangspro-

duktet

TDC skal tilbyde følgende netadgangsprodukter til regulerede priser:

• Adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald med henblik på terminering i TDC’s

mobilnet, jf. nærmere afsnit 4.4.3 ovenfor.

• Adgang til fælles udnyttelse af bygninger m.v. (samhusning) knyttet til TDC’s mobile telefo-

nitjenester i forbindelse med udveksling af taleopkald, jf. nærmere afsnit 4.4.3 ovenfor.

TDC’s forpligtigelse til prisregulering gælder kun opkald origineret i EØS.

Forpligtelsen om priskontrol omfatter endvidere de accessoriske delelementer, som TDC jf. afsnit

4.4.2, er pålagt at tilbyde. Den samlede mængde af produkter, funktionaliteter og accessoriske de-

lelementer, som TDC er forpligtet til at tilbyde, vil i nærværende afsnit blive refereret til som netad-

gangsprodukter.

47 Bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder.

56

Hvis TDC ønsker at opdele et netadgangsprodukt, der er omfattet af Erhvervsstyrelsens afgørelser

om maksimale priser, i flere delelementer, skal TDC i forbindelse med opdelingen varsle Erhvervssty-

relsen herom. Varslingen skal indeholde en begrundelse samt en talmæssig dokumentation for, at

den gennemsnitlige pris efter opdelingen fortsat maksimalt svarer til den pris, som Erhvervsstyrelsen

har fastsat. Varslingen skal være Erhvervsstyrelsen i hænde senest 30 dage, før prisændringen træder

i kraft.

I afsnit 4.5.2.1 redegøres for de netadgangsprodukter, som prisreguleres ved LRAIC-metoden, mens

der i afsnit 4.5.2.2 redegøres for de netadgangsprodukter, der prisreguleres ved historiske omkost-

ningers metode. I afsnit 4.5.3.1 begrundes valgene af priskontrolmetode.

4.5.2.1 Netadgangsprodukter prissat ved LRAIC-metoden

TDC må maksimalt opkræve de LRAIC-beregnede priser for følgende netadgangs-produkter:

1. Adgang for andre teleselskaber til at aflevere taleopkald med henblik på terminering i TDC’s

mobilnet.

2. Adgang til fælles udnyttelse af bygninger m.v. (samhusning) knyttet til TDC’s mobile telefo-

nitjenester i forbindelse med udveksling af taleopkald.

Herudover prisreguleres en række accessoriske delelementer ved LRAIC-metoden. Dette indbefatter

bl.a. virtuel samhusning, intern kabling og tredjepartsinvitation.

Ved LRAIC forstås de omkostninger, der på lang sigt opstår ved at levere en given (projekteret)

mængde af de netadgangsprodukter, som priskontrollen vedrører. Priser baseret på LRAIC-metoden

omfatter følgende omkostningselementer:

• De fremadrettede langsigtede differensomkostninger, der er forbundet med effektivt at le-

vere de enkelte netadgangsprodukter.

• Et bidrag til dækning af fællesomkostninger, der dækker flere netadgangsprodukter.

• En rimelig forrentning af den investerede kapital (WACC).

LRAIC-metoden er omkostningsbaseret og tager udgangspunkt i en optimalt bygget infrastruktur og

et effektivt drevet selskab.

LRAIC-metoden anvender gældende løn- og udstyrsomkostninger, mens historiske forhold tillægges

begrænset betydning. I LRAIC-metoden ligger således en antagelse om, at den modellerede teleinf-

rastruktur løbende nyetableres.

De endelige LRAIC-priser fastsættes i Erhvervsstyrelsens prisafgørelser, der udmønter denne mar-

kedsafgørelse. Prisafgørelserne fastsætter de priser, som TDC maksimalt kan opkræve.

Principperne for fastsættelsen af den maksimale pris for mobilterminering findes i Kommissionens

termineringshenstilling.

Henstillingen tilsiger, at Erhvervsstyrelsen skal fastsætte maksimalpriserne på terminering af taleop-

kald uden bidrag til dækning af fællesomkostninger, kaldet ”pure LRIC”. Ved ”pure LRIC” skal

57

mobiltermineringsprisen alene dække de inkrementelle omkostninger ved at udbyde dette produkt,

givet alle andre tjenester allerede produceres.

For så vidt angår anvendelsen af pure LRIC-principperne i Danmark, bemærkes det, at det fremgår af

bemærkningerne til telelovens § 46, stk. 4, at Erhvervsstyrelsens udformning af priskontrolforpligtel-

sen, herunder bl.a. valget af priskontrolmetode, skal ske under nøje hensyntagen til bl.a. henstillinger

fra Kommissionen tilpasset danske forhold.

I forbindelse med prisafgørelserne vurderer Erhvervsstyrelsen endvidere, hvorvidt der skal ske en op-

datering af data, der ligger til grund for omkostningsanalysen, og om der skal ske en revurdering af

omkostningsmodellen.

Erhvervsstyrelsen har den 23. november 2018 truffet afgørelse om maksimale LRAIC-regulerede pri-

ser for mobilterminering (bilag 1). De i bilaget fastsatte priser er gældende, indtil der træffes en ny

afgørelse om fastsættelse af maksimale LRAIC-regulerede priser. . Styrelsen vil i denne sammenhæng

gøre opmærksom på, at EU vil fastsætte fælles EU-termineringspriser gældende fra 2021.

For så vidt angår samhusning har ERST den 27. februar 2019 truffet afgørelse om fastsættelse af

maksimale netadgangspriser efter LRAIC-metoden for2019–fastnet (bilag 2). De i bilaget fastsatte

priser finder anvendelse for samhusning, indtil der træffes ny fastnetprisafgørelse for samhusning.

4.5.2.2 Netadgangsprodukter prissat ved historiske omkostningers metode

For øvrige netadgangsprodukter skal TDC prissætte i medfør af historiske omkostningers metode.

Øvrige netadgangsprodukter omfatter produkter, som – fx ud fra deres beskaffenhed – ikke er eg-

nede til at blive modelleret efter LRAIC-metoden. Yderligere kan der være nye netadgangsprodukter,

der endnu ikke indgår i Erhvervsstyrelsens seneste LRAIC-modeller og dermed heller ikke i den se-

neste afgørelse om LRAIC-regulerede priser.

Ved historiske omkostningers metode fastsættes maksimalprisen med udgangspunkt i SMP-udby-

derens regnskabsmæssigt afholdte omkostninger, hvilket vil sige faktiske afskrivninger og bogførte

værdier for de relevante aktiver. Derfor realiserer SMP-udbyderen hverken tab eller fortjeneste over

et rimeligt niveau.

Erhvervsstyrelsen kan løbende føre et revisionsmæssigt tilsyn med priser, der er fastsat efter histori-

ske omkostningers metode.

4.5.3 Begrundelse for forpligtelsen om prisregulering af netadgangs-

produktet

Erhvervsstyrelsen konkluderer i markedsanalysen, at der er fravær af reel konkurrence på engrosmar-

kedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet. Dette skyldes bl.a. det forhold, at TDC er den

eneste udbyder, som kan aflevere taleopkald til TDC’s detailkunder. Erhvervsstyrelsen konkluderer

således i markedsanalysen, at de konstaterede konkurrenceproblemer ikke opvejes ved, at TDC står

over for andre teleselskaber på engrosmarkedet (hér som kunder), som i kraft af deres købermagt

kan påvirke TDC’s priser og andre vilkår.

58

Som følge heraf pålægger Erhvervsstyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 4.4, TDC en forpligtelse om at termi-

nere andre udbyderes taleopkald i TDC’s mobilnet. For at gøre denne adgang til terminering af tale-

opkald reel, er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at det tillige er nødvendigt at pålægge TDC en for-

pligtelse om at give andre udbydere adgang til at aflevere taleopkald med henblik på terminering i

TDC’s mobilnet til regulerede priser.

Såfremt Erhvervsstyrelsen ikke pålægger TDC en forpligtelse om at udbyde terminering af taleopkald

til regulerede priser, vil TDC alt andet lige have incitament til at fastsætte termineringspriserne på et

niveau, som overstiger de effektive omkostninger ved termineringen. Dette vil føre til høje omkost-

ninger hos de øvrige selskaber, som ønsker at terminere taleopkald i TDC’s mobilnet. Høje omkost-

ninger vil alt andet lige være til skade for konkurrencen. Desuden fører høje termineringspriser nor-

malt også til høje detailpriser for opkald og til et tilsvarende mindre forbrug, hvilket vil nedsætte

forbrugervelfærden.

TDC’s forpligtigelse til prisregulering gælder kun opkald origineret i EØS idet på baggrund af analy-

sen er Erhvervsstyrelsens vurdering af analysen, at formålet med at lave ens regler og lave termine-

ringspriser inden for EØS, er at skabe et sammenhængende marked for telekommunikationsydelser

og øge forbrugervelfærden i EØS.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at kommercielt fastsatte termineringspriser for opkald origineret uden for

EØS, ikke vil stride imod formålet med den fælles regulering i EØS.

Med udgangspunkt i det konkrete konkurrenceproblem vurderer Erhvervsstyrelsen således, at det er

såvel berettiget som forholdsmæssigt at pålægge TDC en forpligtelse om priskontrol, idet en pris-

kontrolforpligtelse vil være en væsentlig faktor for at sikre konkurrencen på mobilmarkedet som hel-

hed. En priskontrolforpligtelse vil derved i overensstemmelse med formålene med telelovgivningen

bidrage til at øge forbrugervelfærden. En priskontrolforpligtelse er efter Erhvervsstyrelsens vurdering

således ikke mere vidtgående, end de aktuelle konkurrenceproblemer på markedet tilsiger.

4.5.3.1 Begrundelse for valg af konkrete prisreguleringsmetoder

Erhvervsstyrelsen vurderer, at LRAIC-prisfastsættelsesmetoden er den metode, som blandt de mulige

prisfastsættelsesmetoder er bedst egnet til at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence

og øgede fordele for detailkunderne.

Det skyldes især, at metoden sikrer, at ineffektivt afholdte omkostninger ikke indregnes i engrospri-

serne, og at SMP-udbyderen ikke opnår en urimelig stor forrentning af sin investerede kapital på det

pågældende engrosmarked. Derved vil TDC ikke kunne overvælte ikke-effektivt afholdte omkostnin-

ger, der kan føre til højere detailkundepriser, på andre teleselskaber. Tilsvarende indebærer LRAIC-

priserne, at TDC ikke kan fastsætte et unaturligt højt prisniveau bl.a. med henblik på at styrke sin

konkurrencemæssige position på det tilknyttede detailmarked.

Erhvervsstyrelsen finder, at der – medmindre afgørende forhold taler imod – som udgangspunkt skal

være symmetriske engrospriser mellem selskaberne på engrosmarkedet for terminering af taleopkald

i individuelle mobilnet. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at et princip om symmetriske priser for

59

terminering af taleopkald vil øge selskabernes fokus på at levere nye og konkurrencedygtige pro-

dukter til forbrugerne. Herved varetages hensynet i telelovgivningen om effektivitet, holdbar konkur-

rence og øgede fordele for forbrugerne.

Dette er desuden i tråd med termineringshenstillingen, hvoraf det fremgår, at de nationale tilsyns-

myndigheder ved pålæggelse af forpligtelser vedrørende priskontrol skal fastsætte termineringstak-

ster baseret på de omkostninger, som afholdes af et effektivt selskab, samt at dette skal medføre

symmetriske termineringstakster.

Erhvervsstyrelsen er bekendt med den konkurrencemæssig forvridning, der kan opstå mellem fast-

net- og mobilmarkedet samt mellem teleselskaber med asymmetriske markedsandele og trafikmøn-

stre, som Kommissionen beskriver i henstillingen. Ligeledes er styrelsen bekendt med, at der er pro-

blemstillinger vedr. on-net/off-net prisdiskriminering, som kan resultere i konkurrencemæssig for-

vridning.

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at ovennævnte forhold indikerer enten tilstedeværelsen af en

egentlig forvridning af konkurrencen, eller – i såvel Danmark som i resten af EU – en risiko for en

fremtidig konkurrencemæssig forvridning som følge af prisniveauet, som LRAIC-regulering af termi-

neringspriserne giver anledning til, hvis LRAIC-omkostningsberegningen indeholder et bidrag til

dækning af omkostninger, der ikke direkte kan henføres til inkrementet. Det er således Erhvervssty-

relsens opfattelse, at risikoen for konkurrencemæssige forvridninger i sig selv udgør et konkurrence-

problem, der bør adresseres inden for den sektorspecifikke konkurrenceregulering, der er en ex ante-

regulering.

Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund valgt at anvende LRAIC-metoden tilpasset ud fra pure LRIC-

principperne, hvor terminering alene skal dække meromkostningen ved at udbyde terminering til

andre selskaber. Styrelsen har i den forbindelse ikke fundet forhold på det danske marked, der taler

for en anden tilgang til termineringsmarkederne, end anført i Kommissionens henstilling.

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at LRAIC er den priskontrolmetode, der er bedst egnet til at

adressere de på markedet konstaterede konkurrenceproblemer, jf. det ovenfor anførte. For bedst at

kunne løse de konstaterede konkurrenceproblemer på markedet er LRAIC-metoden tilpasset ”pure

LRIC”-principperne. Valget af LRAIC-metoden tilpasset ”pure LRIC”-principperne er således efter sty-

relsens vurdering proportionalt i forhold til de konkurrenceproblemer, der adresseres.

I enkelte tilfælde vil det i praksis ikke være muligt eller hensigtsmæssigt at prisregulere netadgangs-

produkter efter LRAIC-metoden, ligesom der kan være netadgangsprodukter, der endnu ikke er mo-

delleret i LRAIC-modellen. I disse tilfælde vil der stadig være behov for prisregulering, og her finder

Erhvervsstyrelsen det mest hensigtsmæssigt, at historiske omkostningers metode finder anvendelse.

Denne vurdering er først og fremmest begrundet i, at historiske omkostningers metode er omkost-

ningsbaseret. Dermed sikres det, at TDC ikke opretholder unaturligt høje engrospriser.

60

4.6. Forpligtelse om ikke-diskrimination

4.6.1 Regelgrundlag

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af telelovens § 41, stk. 1, jf. § 41, stk. 2, nr. 2, pålægge en SMP-udbyder

en forpligtelse til ikke-diskrimination. Indholdet af forpligtelsen er nærmere beskrevet i telelovens §

43.

Det følger af telelovens § 43, stk. 1, at ved forpligtelse om ikke-diskrimination forstås en forpligtelse

om, at udbydere med en stærk markedsposition skal sikre, at de under tilsvarende forhold tilbyder

andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der udbyder tilsva-

rende tjenester, tilsvarende vilkår og priser, og at de udbyder tjenester og formidler oplysninger til

andre på samme vilkår, til samme priser og af samme kvalitet, som gælder for tjenester, der udbydes

til udbyderen selv, dennes datterselskaber eller partnere.

Af telelovens § 43, stk. 2, følger endvidere, at forpligtelsen tillige omfatter situationer, hvor tjenester,

som udbyderen med en stærk markedsposition udbyder til sig selv eller sine datterselskaber eller

partnere, er sammensat af flere produkter, og situationer, hvor sammenlignelige tjenester udbydes i

relation til eller indgår som delelementer i forskellige produkter.

4.6.2 Indhold af forpligtelsen til ikke-diskrimination

TDC pålægges i medfør af telelovens § 41, stk. 1, jf. § 41, stk. 2, nr. 2, en forpligtelse om ikke-diskri-

mination.

Forpligtelsen om ikke-diskrimination indebærer, at TDC navnlig skal sikre:

• at TDC under tilsvarende forhold tilbyder tilsvarende vilkår og priser til teleselskaber, der

udbyder tilsvarende tjenester, og

• at TDC udbyder tjenester og formidler oplysninger til andre på samme vilkår, til samme priser

og af samme kvalitet, som gælder for tjenester, der udbydes til TDC selv, dettes dattersel-

skaber eller partnere.

Forpligtelsen om ikke-diskrimination indebærer overordnet, at TDC ikke ved selskabets adfærd må

diskriminere. Der gælder således et krav om ligebehandling, hvor forholdene er tilsvarende, samt

krav om rimelig og saglig adfærd på et objektivt grundlag. Dette betyder, at TDC, i den måde selska-

bet handler på, er forpligtet til at sikre, at selskabet stiller teleselskaber og interne afdelinger, datter-

selskaber eller partnere ens, når forholdene er ens.

Forpligtelsen indebærer, at TDC skal sikre, at vilkår og priser for to eller flere selskaber, der anmoder

TDC om indgåelse af en aftale om netadgangsproduktet, der er omfattet af denne afgørelse, skal

være tilsvarende, hvis forholdende er tilsvarende.

61

Forpligtelsen om ikke-diskrimination gælder endvidere alle netadgangsprodukter og delelementer

heraf. Det betyder, at for de delelementer, som indgår som en del af eller anvendes i forbindelse med

et netadgangsprodukt, og hvor delelementet er sammenligneligt på tværs af engrosmarkeder, skal

TDC tilbyde engroskunder samme priser, vilkår mv., uanset hvilket engrosmarked delelementet af-

sættes på. Nye accessoriske delelementer inden for et givent netadgangsprodukt vil således også

være omfattet af forpligtelsen om ikke-diskrimination.

Forpligtelsen indebærer endvidere, at et teleselskab, der indgår en aftale med TDC om netadgangs-

produktet, har krav på samme vilkår og priser, som TDC anvender internt, herunder over for andre

selskaber/virksomheder i koncernen samt øvrige samarbejdsrelationer. Det er således uden betyd-

ning for ikke-diskriminationsforpligtelsen, hvordan TDC definerer, strukturerer eller organiserer sin

organisation, sine produkter eller lignende.

Ikke-diskriminationsforpligtelsen finder anvendelse på et givent vilkår eller en given pris i sammen-

hæng med de øvrige aftalte vilkår eller priser i en given aftale. Der er således ikke mulighed for at

foretage ”cherry-picking” af særlige vilkår eller priser i forskellige aftaler i forbindelse med indgåelse

af en aftale om netadgang uden at tage hensyn til de øvrige vilkår og priser, der indgår i de forskellige

aftaler. Det afgørende er således, om vilkårene og priserne er sammenlignelige.

4.6.3 Begrundelse for forpligtelsen om ikke-diskrimination

Erhvervsstyrelsen konkluderer i markedsanalysen, at der er fravær af reel konkurrence på engrosmar-

kedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet. Dette skyldes bl.a., at det alene er TDC, som kan

aflevere et taleopkald hos en detailkunde, der er tilknyttet TDC’s mobilnet. TDC råder derved over

den unikke adgangsvej til TDC’s detailkunder.

En forpligtelse om ikke-diskrimination skal sikre, at TDC ikke udøver en diskriminerende adfærd over

for visse selskaber til fordel for andre eller til fordel for TDC’s eget udbud på detailmarkedet. Ved at

pålægge TDC en ikke-diskriminationsforpligtelse imødegås risikoen således for, at TDC udnytter sin

stærke position på engrosmarkedet til at udøve en diskriminerende adfærd, idet TDC forpligtes til at

sikre, at selskabet stiller sammenlignelige selskaber og interne afdelinger, datterselskaber eller part-

nere ens. En ikke-diskriminationsforpligtelse vil desuden styrke grundlaget for, at selskaberne kan

konkurrere på lige vilkår på detailmarkedet, og dette vil i yderste konsekvens være med til at sikre

incitamentet til investering, innovation og produktudvikling på mobilmarkedet som helhed.

Erhvervsstyrelsen vurderer således, at det er nødvendigt at pålægge TDC en ikke-diskriminationsfor-

pligtelse for at imødegå de konstaterede konkurrenceproblemer på markedet.

Såfremt TDC ikke pålægges en forpligtelse om ikke-diskrimination, er der risiko for, at TDC – på trods

af at selskabet er forpligtet til at tilbyde netadgang til regulerede priser – diskriminerer imellem in-

terne og eksterne kunder. Dette vil betyde en svækkelse af konkurrencen på detailmarkedet.

Samlet set vurderes en forpligtelse om ikke-diskrimination at være berettiget og proportional til at

løse det konkrete konkurrenceproblem. Forpligtelsen sigter alene på at løse de problemer, som op-

står som følge af, at teleselskaber er afhængige af adgang til TDC’s teleinfrastruktur, idet TDC er den

62

eneste adgangsvej til selskabets detailkunder, samt at der ikke er modstående købermagt på marke-

det. Ved at sikre alle engroskunder ikke-diskriminerende adgang til netadgangsproduktet på engros-

markedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet tilgodeses telelovens overordnede formål

om at fremme et velfungerende og innovationspræget marked for elektroniske kommunikationsnet

og -tjenester til gavn for detailkunderne.

63

4.7. Forpligtelse om transparens

4.7.1 Regelgrundlag

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af telelovens § 41, stk. 1, jf. § 41, stk. 2, nr. 3, pålægge en udbyder med

stærk markedsposition en forpligtelse om transparens. Forpligtelsen er nærmere beskrevet i telelo-

vens § 44, hvoraf det følger, at ved en forpligtelse om transparens forstås en forpligtelse om, at ud-

bydere med en stærk markedsposition skal offentliggøre bestemte oplysninger. Erhvervsstyrelsen

fastsætter under hensyntagen til konkurrencesituationen på markedet, hvilke oplysninger der skal

offentliggøres, hvor detaljerede oplysningerne skal være og hvordan de skal offentliggøres.

Udbydere med stærk markedsposition, som er pålagt en forpligtelse om ikke-diskrimination efter

telelovens § 43, kan efter lovens § 44, stk. 2, pålægges at offentliggøre et standardtilbud, der er ud-

formet på en sådan måde, at det sikrer, at andre selskaber ikke skal betale for ydelser, som ikke er

nødvendige for den ønskede netadgang, og som indeholder en beskrivelse af de tilbudte tjenester

opgjort efter enkeltkomponenter og de hertil knyttede vilkår og betingelser, herunder priser.

4.7.2 Indhold af forpligtelsen om transparens

TDC pålægges i medfør af telelovens § 41, stk. 1, jf. § 41, stk. 2, nr. 3, en forpligtelse om transparens.

Forpligtelsen indebærer, at TDC skal give adgang til:

• Oplysninger om betingelser, vilkår og kommercielle forhold i netadgangsaftaler indgået med

interne og eksterne aftaleparter, herunder vilkår for levering og anvendelse, samt priser og

tekniske forhold mv.

• Alle nødvendige oplysninger i forbindelse med indgåelse af aftaler om netadgang.

• Oplysninger om ændringer i det eksisterende udbud af netadgangsprodukter og eventuelle

nye netadgangsprodukter på markedet.

Nedenfor specificeres de enkelte typer af oplysninger eller informationer, som TDC er forpligtet til at

give adgang til. Endvidere præciseres det, på hvilken måde TDC skal give adgang til de pågældende

oplysninger eller informationer. Fælles for alle oplysninger eller informationer er, at forpligtelsen om

transparens knytter sig til netadgangsproduktet aflevering af taleopkald med henblik på terminering

i TDC’s mobilnet, jf. afsnit 4.4.

4.7.2.1 Oplysninger om betingelser, vilkår, kommercielle forhold i aftaler om

netadgang indgået med interne og eksterne aftaleparter

Forpligtelsen indebærer, at TDC efter anmodning fra et andet selskab skal udlevere alle oplysninger,

der er nødvendige og relevante i forbindelse med indgåelse af aftaler om netadgang. Sådanne op-

lysninger kan fx omhandle betingelser, vilkår, kommercielle forhold, herunder bl.a. vilkår for levering

og anvendelse, priser samt tekniske forhold, der fremgår af aftaler om netadgang indgået med in-

terne og eksterne aftaleparter. Forpligtelsen inkluderer endvidere angivelse af de samtrafikpunkter,

hvorfra TDC skal tilbyde netadgang i henhold til nærværende markedsafgørelse.

64

TDC skal udlevere alle nødvendige og relevante oplysninger. Der er således ikke tiltænkt nogen be-

grænsning i typen af oplysninger, som er omfattet af forpligtelsen. Oplysningerne skal udleveres

senest en uge efter, at anmodningen er fremsat.

Det skal understreges, at der i forbindelse med de ovenfor beskrevne typer af oplysninger og infor-

mationer mv., som TDC er forpligtet til at give adgang til, alene er tale om en eksemplificering af,

hvilke oplysninger TDC skal give adgang til, og de nævnte eksempler udgør ikke en udtømmende

opremsning.

Det skal desuden præciseres, at det ikke har nogen betydning for transparensforpligtelsen, hvordan

TDC definerer, strukturerer, organiserer sin organisation, sine produkter eller lignende.

TDC er forpligtet til at offentliggøre oplysninger på en overskuelig måde. Erhvervsstyrelsen kan end-

videre i forbindelse med sit tilsyn fastlægge nærmere, hvor detaljerede de omhandlede oplysninger

skal være, eller om der er behov for supplerende informationer. Erhvervsstyrelsen finder i den forbin-

delse, at det afgørende er, hvorvidt formålet med transparensforpligtelsen og hensynet til andre te-

leselskabers konkurrencemuligheder varetages.

Erhvervsstyrelsen kan efter en konkret anmodning godkende, at visse oplysninger og specifikationer

tilbageholdes.

Det er ikke en forudsætning for forpligtelsen, at TDC selv anvender de oplysninger, som TDC skal

give adgang til. Desuden kan TDC ikke umiddelbart afvise at give adgang til oplysninger med hen-

visning til, at oplysningerne ikke eksisterer, eller at de ikke i forvejen er systematiseret og derfor egnet

til videregivelse.

4.7.3 Begrundelse for forpligtelsen om transparens

Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at TDC på linje med, at selskabet er pålagt en forpligtelse om at

give andre teleselskaber adgang til at terminere taleopkald i TDC’s mobilnet til regulerede priser og

på ikke-diskriminerende vilkår, også skal pålægges en forpligtelse om transparens. En forpligtelse

om transparens har til formål generelt at lette indgåelsen af aftaler om netadgang og styrke tilliden

til, at et netadgangsprodukt tilbydes på ikke-diskriminerende vilkår. Dette kan sikres ved at forpligte

TDC til at give adgang til oplysninger om forhold af den ovenfor beskrevne karakter samt om æn-

dringer i eksisterende udbud af netadgangsproduktet aflevering af taleopkald med henblik på ter-

minering i TDC’s mobilnet.

For at fremme andre teleselskabers adgang mest muligt, vil det således være væsentligt, at disse

udbydere forud for forhandlinger om indgåelse af aftaler om netadgang får mulighed for at gøre sig

bekendt med betingelser, vilkår for levering og anvendelse, priser samt tekniske forhold mv. for net-

adgangsproduktet, som TDC er pålagt at give netadgang til.

Desuden er en forpligtelse om transparens egnet til at modvirke det forhold, at TDC råder over den

unikke adgangsvej til selskabets egne detailkunder på engrosmarkedet for mobilterminering og til-

stedeværelse som udbyder på det tilknyttede detailmarked og derfor kan forvride konkurrencen,

65

eksempelvis til fordel for egne afdelinger, datterselskaber og partnere, hvis ikke alle selskaber har

samme viden om de mulige løsninger mv.

En forpligtelse om transparens understøtter endvidere TDC’s forpligtelse om ikke-diskrimination, idet

selskaber, der anmoder om netadgang, sættes i stand til at gøre sig bekendt med væsentlige oplys-

ninger om individuelt forhandlede, afvigende eller særegne vilkår og priser mv., som indgår i andre

aftaleparters konkrete aftaler om netadgang med TDC.

Uden transparensforpligtelsen vil der således være en risiko for, at andre aftaleparter, som har en

tilsvarende netadgangsaftale med TDC vedrørende netadgangsproduktet aflevering af taleopkald

med henblik på terminering i TDC’s mobilnet, ikke får kendskab til de gunstigere vilkår, som de ifølge

ikke-diskriminationsforpligtelsen vil have et krav på.

Det er på den baggrund, at Erhvervsstyrelsen ved udformningen af det konkrete indhold af nærvæ-

rende transparensforpligtelse har fundet det nødvendigt, at der i forpligtelsen også bliver stillet spe-

cifikt krav om, at visse oplysninger skal være tilgængelige for andre teleselskaber.

En forpligtelse om at skabe transparens om bestemte oplysninger samt om ændringer i eksisterende

udbud af netadgangsproduktet er efter Erhvervsstyrelsens vurdering ikke mere vidtgående, end de

aktuelle konkurrenceproblemer på markedet tilsiger. Ved at pålægge TDC en sådan transparensfor-

pligtelse tages der således udgangspunkt i den konkrete konkurrencesituation på markedet. Samti-

dig tjener forpligtelsen som ”støtteforpligtelse” for netadgangsforpligtelsen og ikke-diskriminations-

forpligtelsen.

Erhvervsstyrelsen finder på den baggrund, at en forpligtelse over for TDC til at sikre transparens om

bestemte oplysninger og ændringer som nærmere beskrevet i afsnit 4.7.2 er såvel forholdsmæssig

som berettiget under hensyn til formålene med telelovgivningen.

Langelinie Allé 172100 København Ø T: 3529 1000@: erst@erst.dkW: erhvervsstyrelsen.dk