14

Uglen december

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Uglen december

Citation preview

Page 1: Uglen december
Page 2: Uglen december

- UGLEN -

Side 2

Forord Vi er midt i december måned, så nu må det være tid til at gøre status over 2011. Hvordan er 2011 så gået? I forhold til 2010 så er det gået bedre økonomisk, men det skyldes først og fremmest, at vi har undgået sager med underskud, og at vi har reduceret vore omkostninger, samt selvfølgelig haft fokus på at være mere effektive. Konkurrencen er stadig uhyre skarp, og det har været svært at øge omsætnin-gen. Ordrebeholdningen er dog større på nuværende tidspunkt end sidste år, og på anlægsområdet ligger der nogle broopgaver, som først skal startes op i foråret 2012. Vore ”faste” kunder har også bestilt me-re arbejde end sidste år, det viser jo bare, at når vi servicerer vores kunder godt, ja så er de også trofaste kunder. Vi har hele året arbejdet med rådgiven-de salg, både over for eksisterende og nye kunder. Det er vigtigt, at vi hel tiden har fokus på salget for at holde omsæt-ningen, eller bedre forøge omsætningen, så hører I om mulige opgaver, så sig endelig til. Der er, som I ved, arbejdet meget med proceseffektivisering, og det fortsætter ind i det nye år. Som jeg sagde ved regnskabsgennem-gangen i starten af oktober, så er det ikke for at vi skal arbejde hurtigere, men vi skal bare arbejde smartere. Gennemgangen af vore processer viste klart, at når vi forbereder og planlægger en given opgave grundigt, så bliver vi mere effektive og dermed mere konkur-rencedygtige i forhold til vore konkurren-ter. Derfor er der sund fornuft i de pilotpro-jekter, vi har igangsat vedr. rullende planlægning i Taulov og pilotprojektet omkring teamorganisering i vejafdelin-gen. Jeg har store forventninger til de tiltag der er knyttet til vores proceseffek-tiviseringsprojekt. Som noget nyt har vi sammensat en metode- og produktudviklingsgruppe, hvis opgave det er, at overvåge og komme med forbedringer til eksisteren-

de metoder og produkter, men også at undersøge mulige nye produkter og ar-bejdsopgaver, som det kunne være inte-ressant for Kaj Bech A/S at beskæftige sig med. Også på det område har vi brug for ideer og forslag fra medarbejderne, så kom endelig frem med ideerne. Som I nok kan se, så prøver vi hele ti-den på at udvikle virksomheden. Det er også bydende nødvendigt for at klare sig i konkurrencen fremover, men jeg tror da også, at det er mere spæn-dende at være medarbejder i en virk-somhed, der stadig er i udvikling. Jeg vil gerne takke jer alle for jeres ind-sats i 2011 og ønske jer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Anders Bech

Park & Vej Jeg syntes det har været en lidt hård sæson hvor der er kæmpet bravt for at få opgaver i hus og for at leve op til kun-dernes forventninger. Vi har set lidt træt-te og hektiske ud i perioder, men beløn-ningen ser ud til at komme i form at god kundetilfredshed. For første gang i de 11 år vi har service-ret Boligselskabet Sct. Jørgen har det årlige opfølgningsmøde med forret-ningsudvalget kun handlet om udvikling af opgaven. Det eneste reelle ankepunkt til driften var at græsklipperne trækker lidt for meget græs ud på belægningerne når det er vådt. Det har sine gode forklaringer i en sæ-son hvor græsset har groet rigtigt godt og arealerne har været opblødte og svære at køre på. Efter en så travl græssæson er det meget positivt at kig-

Page 3: Uglen december

- UGLEN -

Side 3

ge på reparationskontoen for græsmate-riel og se at budgettet har holdt fint. Det er altså ”æ så ringe endda”! Jeg har kun stor ros til alle medarbejde-re som har fået prioriteret ressourcerne rigtigt og informeret godt og grundigt til inspektører og viceværter. Som opfølgning på samarbejdet med Holstebro Kommune afholdt Kaj Bech et samarbejdsseminar hvor Holstebro Kommunes bestillere var sammen med leder og nøglemedarbejdere fra park & vej. Som indledning til seminaret besvarede deltagerne 32 spørgsmål rettet mod det daglige samarbejde. Spørgsmålene kunne grupperes i føl-gende fire kategorier

Holstebro Kommune

Kaj Bech A/S

Partnerskab 4,64 3,75

Mødekvalitet 4,21 3,55

Nøglenormer 4,19 3,46

Strategi 4,15 -

Det ses at HK er meget tilfreds med vo-res samarbejde. KB’s noget lavere score kan forklares i vores høje ambitionsni-veau. Samarbejdet er betydeligt vigtige-re i vores hverdag end for Holstebro Kommunes bestillere. Deres virkelighed er bestykket af en bred vifte af opgaver, som alle kræver stor opmærksomhed fra deres side. Vi lykkes altså med at være et af deres små problemer som bare fungerer. Det er ros til Jer som udviser ansvarlighed over for de mange daglige opgaver. En tur rundt i byen lige nu giver et godt indtryk med flot opsatte fyrretop-pe og vinterskærme. Glatførebekæmpelse er skudt rigtigt godt i gang og samarbejdet på tværs af Kaj Bechs afdelinger er lykkedes over al forventning. Opskriften på den cocktail hedder god planlægning, krydret med fleksible og løsningsorienterede medar-bejdere, som giver konstruktive tilbage-meldinger og så er det jo bare dejligt at læse Holstebro Kommunes positive om-tale i dagbladet.

Vores kundetilfredshedsanalyse fra 2010 udpegede styring af underentre-prenører som et punkt til forbedring. Vi arbejder stadig med det. Sidst vi har ”styret” underentreprenører var en be-lægningsopgave for Herning Kommune i ”Den Glemte Gade”. Opgaven er afleveret med ros til vores egne brolæggere for godt håndværk og god borgerhåndtering. Kvaliteten af as-faltarbejdet har det knebet lidt mere med at opfylde, men Colas stiller beredvilligt op til vores kritik og retter fejlene. Målet må være at vi næste gang får rettet evt. fejl inden de forlader pladsen. At vi har et godt fagligt niveau ses tyde-ligt i vores dygtige elever, som fik sven-debrev i efteråret. Det gør os stolte at være kollegaer til Rikke og Helle som fik topkarakter i deres svendestykker. Entreprenørbranchen har stadig udfor-dringer med at finde godt vinterarbejde. Vi er desværre ingen undtagelse. Som et forsøg har vi investeret i en nyudviklet hegnsklipper, der bliver monteret på vores 5,5 m arm fra rabatgræsklipperen. Vi håber, det kan give lidt omsætning i landmændenes læhegn. Hvis I har no-gen kontakter vi kan trække på i den forbindelse må I endelig melde ind til os. Det er et langt sejt træk, men det målret-tede arbejde med rådgivende salg vir-ker. Vi finder kunderne og kunderne finder os. Husk at bruge vores flotte visi-on - ikke kun når der holdes møder, men også som rettesnor i den daglige kontakt til kunderne. Excellent:

Rådgivning

Samarbejde

Ledelse og processer Jeg ønsker alle god arbejdslyst, God Jul og Godt Nytår

Lars Ole Rugtved

Page 4: Uglen december

- UGLEN -

Side 4

Bygge- og anlæg. Gennem hele det seneste år har vi ar-bejdet benhårdt på at skaffe ny opgaver. Ikke sådan at forstå, at vi bare har sæn-ket vore priser og derved fået sager, som ikke hænger sammen. Vi har i samarbejde med de faste kunder gen-nemført flere forskellige projekter, hvor vi har været en del af hele projekterings-forløbet. Af gode eksempler kan nævnes sluse-hus på Hoco, nye slusehuse og ny tank-indvejning på Holstebro Mejeri, flere større skæreopgaver på Holstebro Flø-deost og fundamenter til deres nye me-get finfølende maskiner på B&O. Når projekterne samtidig lever op til kunder-nes forventninger og de vender tilbage med nye udfordrende opgaver, er vi på rette vej. Med de kendte opgaver ser det ud til, at vi får en mindre nedgang i beskæftigel-sen fra uge 4 og ca. 6 uger frem. Det er dog sådan, at vi har en del pro-jekter liggende, som vi selv har været med til at udarbejde. Flere af disse pro-jekter kan godt blive en realitet, og så er det en helt anden situation, vi står i, og så får vi meget at se til. Ser vi lidt tilbage på det sidste ¾ år, har vi haft travlt, og igen er det vores faste samarbejdspart-nere, som giver omsætningen. I forhold til tidligere er der ikke mange private opgaver, hvilket desværre må tilskrives den nuværende afmatning i samfundet, og der er derfor for mig ingen tvivl om, at et højt serviceniveau kombineret med en høj faglighed er vores største styrke. Med et ikke ubegrundet håb om en masse spændende opgaver i 2012 øn-sker jeg alle en god jul og et godt nytår.

Niels Kruse

______________________

Fødselsdage 50 år Jens Andersen 07.03.2012 60 år Mads Torp Madsen 28.01.2011

______________________

Connys Corner Så går 2011 på hæld – det er næsten ikke til at følge med. Vinteren ser ud til at lade vente på sig, så det bliver vist ikke i år, vi får hvid jul igen. Hvis vi ser tilbage på året i vores afde-ling, har det været et år med store for-andringer. Vi har sagt farvel til 2 medar-bejdere, hvilket har givet stor travlhed i resten af afdelingen. Alle har klaret det med bravur, der er dog nogle ting, som vi har været lidt sene til at få i gang, men ingen ting er blevet skudt helt ud i det uvisse. Arbejdstøj Vedr. arbejdstøj kom vi lidt sent i gang, og så var der opstartsproblemer med at bestille via Mascots portal, men alt i alt så har alle fået bestilt, og arbejdstøjet bliver udleveret sammen med julegaver-ne her før jul. Næste gang vil vi starte lidt tidligere, og så vil der blive arrange-ret kurser i brugen af systemet – i små grupper ad gangen hos Pia, så alle føler sig trygge ved at bestille via nettet. Sundhedsforsik-ring/sundhedsordning Vedr. sundhedsforsikringen så vil den i år blive opkrævet på den sidste løn i 2011 for stadig at kunne opnå skattefor-delen – d.v.s. at beløbet bliver trukket af lønnen, før der bliver beregnet skat. Vo-

Page 5: Uglen december

- UGLEN -

Side 5

res sundhedsordning hos Fysio Sønder-land vil der ikke blive rørt ved, så den fortsætter uændret. Kompetencemålinger Vi har i afdelingen været i gang med at måle vore kompetencer for at kunne leve op til de krav, som vore kolleger og omverdenen stiller til os, og derefter sat mål for udviklingen af den enkeltes kompetencer frem til næste år. Det har været et spændende stykke arbejde, og alle er gået ind i det med stor optimisme og entusiasme. Procesforbedringer Samtidig er vi med i arbejdet med at forbedre vore processer, hvilket er et spændende stykke arbejde, som vil væ-re til gavn for alle i KB – og især for vore kunder. Med disse ord vil vi fra AØ sige alle tak for et godt samarbejde i 2011 og ønske alle medarbejdere i KB og deres familier en rigtig glædelig jul samt et travlt og fremgangsrigt 2012.

Conny

______________________

Antal ansatte Pr. 30/11-2011er vi 138 ansatte i firma-et.

______________________

Effektivitet på den sjove måde… I en tidligere udgave af Uglen fortalte jeg om det arbejde, der var i gang med at se på effektiviteten i arbejdsprocesserne i Kaj Bech A/S. Denne artikel bringer en opdatering på, hvad der er sket siden analysen blev afsluttet. Analysen af effektiviteten i Kaj Bech A/S har ført til identifikation af en række ho-vedtemaer, som vil kunne flytte virksom-heden i retning af mere effektiv drift og større konkurrencekraft – samtidig med at arbejdsmiljøet også styrkes. Eksempelvis er der et tema, som foku-serer på en mere struktureret planlæg-ning af projekterne, hvor der skabes et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger ude i marken. Planlægning var et af de emner, som både ledere og medarbejdere lagde meget vægt på i hele analyse-fasen, så det er et af de vigtigste indsatsområder. Vi har anbefa-let en række metoder til at sikre effektiv rullende planlægning, og disse metoder prøves for tiden af på bl.a. Taulov Meje-ri. Tak til Ronny og Niels for indsatsen i den sammenhæng. Et andet tema er brugen af IT blandt formændene og enkelte medarbejdere. Der ligger mange muligheder gemt i jeres IT-systemer, som kun er blevet udnyttet meget lidt. Derfor er der over de seneste uger gennemført træning af formænd og nogle af de medarbejdere, som har mest kontakt med IT. Jeg har haft fornøjelsen af at være underviser på forløbet, og det har været en fornøjelse at se, hvordan der er blevet delt viden og fundet nye effektive muligheder i sy-stemerne. Det viser sig at systemerne kan hjælpe til et godt overblik i hverda-gen, som er en forudsætning for at kun-ne skabe effektivitet i en virksomhed af Kaj Bech A/S’s størrelse. Også cheferne og beregnerne har været på skolebæn-ken for at lære systemerne bedre at kende. I Kaj Bech findes der masser af driftige mennesker, som har gode ideer og som

Page 6: Uglen december

- UGLEN -

Side 6

gerne vil hjælpe til. Det kan bare nogle gange være svært at gøre de gode ideer til virkelighed, fordi der er tryk på i hver-dagen eller fordi ideerne strander inden de rammer de rigtige personer. For at få aktiveret alle de gode ideer til forbedrin-ger er et tredje tema et værktøj, som hedder ”Forbedringsprocessens 4 fa-ser”. Det er en metode, som gør det muligt for hold og sjak at finde og løse deres største udfordringer i driften – så det bliver skabt en stærk forbedringskul-tur i hele virksomheden. I starten af det nye år vil der blive igangsat et pilot-projekt, hvor udvalgte medarbejdere kommer til at prøve værktøjet af, så det kan tilpasses 100% til jeres virksomhed. Af andre temaer kan også nævnes til-budskalkulation, projektopstart og stra-tegi-gennemførelse. Forbedringstiltag omkring disse temaer igangsættes lø-bende over de næste måneder, for at skabe erfaringer og gode resultater. Alle disse hovedtemaer er også karakte-riserede ved, at de lægger op til og dan-ner grundlag for større grad af involve-ring og uddelegering blandt medarbej-derne. Der skal i højere grad arbejdes i selvorganiserende grupper/Teams. Den mere strukturerede tilgang til at dele ansvar ud til de enkelte grupper er noget som nogle i Vej-afdelingen kommer til at prøve af i et pilotprojekt. Projektet skal danne grundlag for at udbrede de gode erfaringer i resten af virksomheden. Så alt i alt er der kommet en bred vifte af initiativer ud af effektivitetsanalysen. I fællesskab giver de muligheder for bed-re bundlinje, bedre arbejdsmiljø og bed-re kundetilfredshed for Kaj Bech A/S. Der er lavet en plan for udbredelsen af initiativerne, som skal sikre at det fore-går i et tempo som alle kan følge med til, samtidig med at der også skal være fremdrift, så I kan høste alle gevinsterne. Det er i sådan en situation godt at huske de tre gange T, som Piet Hein så rigtigt sagde: ”Slid men vid, Ting Tager Tid”. I er godt på vej mod en styrket konkur-renceevne, der går hånd i hånd med større involvering af hver enkelte leders og medarbejders evner og ansvarlighed. Så god arbejdslyst derude med jeres

arbejdsopgaver, og ikke mindst god ar-bejdslyst til alle der bliver involveret i pilotprojekterne. Indsatserne er til det fælles bedste. Med ønsket om en God Jul og et Godt Nytår til Kaj Bech A/S.

Chefrådgiver Steffen Fihl Andersen,

Bülow Management A/S

Taulov Mejeri. Den absolut største opgave i år er be-tonarbejdet på Taulov Mejeri i Frederi-cia. Sagen er på i alt 9,1 mill. og er et i alt 4.500 m2 stort modningslager til oste. Det er rent faktisk de oste, som først lagres i Mønsted Kalkgruber, som skal færdiglagres før de sendes ud til forbru-gerne. Da vi var til kontraktforhandling, måtte vi acceptere en meget stram tidsplan med krav om, at gulvene var støbt i uge 1. Vi var faktisk de eneste, som ville sige ja til dette, og selv om vi ikke havde den bil-ligste pris, fik vi opgaven blandt 5 til-budsgivere. Her så tæt på målet er det med en vis stolthed jeg på byggemødet i morgen den 20. december kan oplyse, at alle gulve er støbt inden jul. At arbejdet så lykkedes sker på bag-grund af en rigtig god planlægning, hvor den enkelte har påtaget sig et stort medansvar og samtidig været villig til at arbejde en del ekstra timer. Mellem jul og nytår håber jeg, vi skal til forhandling på endnu en etape, således vi kan fortsætte efter 1. februar, hvor denne entreprise afsluttes.

Page 7: Uglen december

- UGLEN -

Side 7

Stor ros til jer i Taulov for et godt stykke arbejde. Og selv om vi har haft travlt, fik vi også lige renoveret en bro i Middelfart, når vi nu alligevel var på de kanter.

Niels Kruse

Anlægsarbejder – Esbjerg Rense-

anlæg Gennem et til tider vådt efterår har vi haft mange lidt mindre opgaver i an-lægsafdelingen. Det har været renove-ring indenfor broområdet, men også et par andre interessante opgaver, og her har renovering af hammerhoveder på seks tanke på Esbjerg Renseanlæg væ-ret i gang lige op til jul. Aftalen med Esbjerg Forsyning indehol-der renovering/udskiftning af kantbjælker (hammerhoveder) på 6 tanke på to for-skellige renseanlæg. Tankenes størrelse er 30-34 m i diame-ter, og det giver en længde på kantbjæl-kerne på fra 94 m til 106 m. De eksisterende kantbjælker var dels ved at være nedbrudte, og dels var der problemer om vinteren med is ovenpå bjælkerne, som gjorde det vanskeligt for rensningsmateriel at føre rundt oven på bjælkerne. Projektet indeholder nye betonkantbjæl-ker med indstøbte varmekabler, således overfladen kan holdes fri for is om vinte-ren og dermed kan problemer med ma-teriellet undgås. Så opgaven lyder altså på 6 nye kant-bjælker med varmekabler. Nedbrydning af de eksisterende kant-bjælker, afrensning af beton, iboring af ankre, armering, forskalling og udstøb-ning har været opgaverne.. De nye kantbjælker skal være helt cirku-lære. Det er et krav. Leif og co. har haft hænderne fulde med at få renoveret 2 af tankene her i efter-året. De sidste udføres til foråret. Som det kan ses på billederne, er der udført et godt og gedigent stykke arbej-de med bjælkerne, og trods regn og rusk er arbejdet blevet udført til tiden. Ros til jer for det. Mange opgaver er blevet afsluttet her op til jul, så for afdelingen må vi sige, at vores ordrebeholdning ikke er særlig stor på nuværende tidspunkt.. Vi håber

nu, at der her hurtigt i det nye år vil komme nogle flere ordrer, således at vi kan få sat gang i hjulene. Tak for de gode indsatser i det forløbne år – der er til tider løbet hurtigt for at klare opgaverne, og det er lykkedes godt. Jeg vil gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Page 8: Uglen december

- UGLEN -

Side 8

Niels Bundgaard

Bro Stokkildhovedvej. Her er vi i gang med at renovere en bro for Herning Kommune. Denne bro skal have 2 nye fløjmure, som vi skal være færdige med til jul og til foråret skal vi have sprøjtepudset undersiden af bro-dækket. Da vi kom derned, var de gamle fløjmure revnet fra broværket og var på vej ud i åen. Da vi startede opgravnin-gen, viste det sig, at ca. ½ meter over vandstanden i åen var hele undergrun-den helt flydende. Efter en kontakt til Herning Kommune kom vi frem til, at uanset hvor meget af vejen man evt. skulle grave væk, skulle vi bare fortsæt-te. Efter færdig udgravning var ca. halvde-len af vejen væk, og vi måtte til at sætte en træspuns i åen for at kunne lave et nyt fundament til de nye fløjmure. Vi er nu i gang med at støbe nye fløjmure og skal til at opbygge vejen igen. Vi satser på at kunne åben vejen igen den 23. december, dog må asfalt vente til for-året.

Jens Andersen

Brorenovering Sdr. Bork. Her fik vi en opgave med udskiftning af kantbjælke samt omstøbning af H-profiler under broen. Efter at vi havde indsnævret vejen, så vi kunne arbejde uden at blive påkørt, star-tede vi på udskiftning af kantbjælkerne. Her skar vi det gamle gelænder væk, hvorefter vi ruhuggede overfladen, så man havde en god bæredygtig overflade til at binde betonen sammen med. Herefter armerede vi, så kantbjælkerne blev forstærket. Nu skulle vi have lavet en form til beton og udstøbt kantbjæl-ken. Vi har nu fået støbt og afforskallet kantbjælkerne, så Dansk Auto-Værn kan montere et 2 tons autoværn på kant-bjælkerne. Her til foråret skal vi så have omstøbt H-profilerne under brodækket. Disse skal udstøbes i en lukket form, hvorefter man trykker beton ind i form med meget højt tryk. Den opgave var for Ringkøbing-Skjern Kommune. Her fik vores medarbejdere meget ros for deres positive indstilling og tempo.

Jens Andersen

Randersbroen. Her har vi fået en opgave, som løber over 2 år. Det første år har vi renoveret broens underside. Her var der store skader på underside af dæk og padde-hat (understøtning). Disse skulle behug-ges, men i stedet for at behugge disse, brugte vi højtryksspuling til fjernelse af den beskadigede beton. Her fjernede vi beton i 5 cm til 20 cm i dybden og blot-lagde armeringen, som blev behandlet med rustbeskyttelse, hvorefter vi sprøj-

Page 9: Uglen december

- UGLEN -

Side 9

tepudsede disse skader. Her har vi inve-steret i et nyt sprøjtepudseanlæg. Da vi var færdige med sprøjtepudsning, opdagede vi, at der var kommet en ny skade i den paddehat, vi lige havde re-pareret.. Det skyldtes, at man havde åbnet overfladen og åbnet for en del spænding, som er i beton. Ved nærmere undersøgelse fandt man yderligere 2 paddehatte, som slog nye store revner. Vi blev enige med bygherren om at følge disse skader vinteren over, så man kun-ne se om disse udviklede sig yderligere. Så det bliver spændende, om de har udviklet sig i vinterens løb. Disse nye opståede revner skal repareres til for-året, når vi starter på 2. etape. I 2.etape skal vi lave 81 m azobe spuns, som forankres ind i broen. Desuden skal vi have fjernet beton om autoværnsep-terne og lavet ny beton. Samtidig skal hele kantbjælken epoxy-behandles. Her skal den gamle knoldbe-lægning fjernes og lægges på ny efter renovering af kantbjælken.

Jens Andersen

Tunnel Dørslundvej. Her skulle vi udskifte et gammelt bro-værk med et tunnelrør. Tiden var knap, så vi måtte kun spærre vejen i 2 dage. Vi startede med at omdirigere trafikken og spærre vejen af om morgenen kl. 6.00 og derefter demontere autoværnet, som skulle genbruges. Herefter startede vi med at nedbryde det gamle broværk, samtidig med at vi lave-de en større udgravning til det nye tun-nelrør. Men så kom det første uheld, vi kørte i stykker med rendegraveren sent om aftenen kl. ca. 21. Hvor får man re-servedele på dette tidspunkt og evt. en anden maskine? Men problemet blev løst med at vores anden rendegraver skulle holde dernede næste morgen kl. 6.00, og så skulle vi prøve at hente no-get af den tabte tid ind, så vi kunne få røret lagt ned kl. 8.00. Men nok engang et nyt problem. Ca. en halv time efter vi var startet, sprang der en hydraulikslan-ge, og tiden var nu meget knap. Heldig-vis var der en maskinfabrik ca. 10 km. væk, som kunne lave dette, og vi kunne komme videre med vores arbejde. Tun-nelrøret kom på plads i løbet af ca. 1½ time, som vi havde håbet, og opfyldnin-gen kunne komme i gang. Vi var færdige med opfyldningen af vejen kl. ca. 15.00, og vi kunne starte med asfalten. Kl. 17.00 opsatte vi det gamle autoværn igen og fik lavet den sidste finish på skråningen og vejrabatten. Vi åbnede for

Page 10: Uglen december

- UGLEN -

Side 10

trafikken igen kl. 20.00, så alt taget i betragtning og trods den stramme tids-plan, lykkedes det at overholde den kor-te tid vi måtte spærre vejen. Dette til stor tilfredshed for Ikast-Brande Kommune.

Jens Andersen

Den Glemte Gade Lige før efterårsferien startede vi reno-vering af Den Glemte Gade i Herning. Vi var kun lige startet, da jeg blev kontaktet af en ældre herre. Han ville gerne, om jeg ville fortælle ham alt om projektet. Han var meget modstander af projektet, og ville gøre alt hvad han kunne for at stoppe det (fed start). Vi kom godt i gang, Heinrick havde dag-lig kontakt med den ældre herre, som fandt på meget i håb om at vi stoppede, dog uden held, og efter ca. 14 dage hør-te vi, at han roste os og projektet, (han troede ikke vi hørte det). Birgitte, Heinrick, Marek og Kent satte chaussesten rundt om hele gården. Kjeld og Jørgen lavede kloak og opda-gede, at den bund der skulle være under asfalten ikke duede, så vi skulle have ny bund. Søren blev sendt ned og hjælpe med udskiftning af bunden, så kørte det ellers bare derud af, og vi var hele tiden lidt foran både i forhold til tidsplan og kommunens afgørelser. Til trods for modstand lykkes det og endda med et rigtig flot resultat. Bygher-re og tilsyn var meget tilfredse, og selv den ældre herre var så tilpas, at han gav en omgang øl. Godt gået

Arne Madsen

Page 11: Uglen december

- UGLEN -

Side 11

Fremtidens vandløbspleje er grus,

grus, og grus… I disse år sker der og vil ske en række markante ændringer af vandløbsved-ligeholdelsen og fiskeplejen i de dan-ske vandløb, samtidig med hensyns-tagen til at fremtidsudsigterne melder om flere og kraftigere skybrud hele året rundt. Der er et EU-vandrammedirektiv som skal indfries inden år 2025, der kræver markante forbedringer af de nuværende økologiske tilstande i tusindvis af danske km vandløb. Der også en målsætning i myndighedsregi om, at alle fiskeudsæt-ninger skal være ophørt fra år 2018, og der kun skal være naturlig laksefiskebe-stande i vandløbende. Vandkvalitet er i dag generelt god, dog er der stadig plads til forbedringer, men forbedringer af de fysiske forhold der vedrører DVFI indeks (antal arter af smådyr, mm) og de naturlige laksefiskebestande er generelt ikke fuldt med. Løsningen til at forbedre disse problem-stillinger er udlægning af gydegrus og skjule sten i enorme mængder, som stort set giver positive resultater indenfor det samme år. Der er afsat et større mil-lionbeløb fra Staten, mfl. til dette formål i de kommende år. Kaj Bech har med succes etableret mange gydebanker for offentlige, private og foreninger, og er pt. med i to udvik-lingsprojekter i samarbejde med biologer fra kommunerne og DTU AQUA (Sta-tens forsknings- og vidensenhed vedr. fiskebestande, mm) og andre interes-senter. I foråret etablerede vi en forsøgsgyde-banke i Storå under Nybro ved Ørre på en særlig måde, som ikke påvirkede vandføringsevnen, samtidigopfylder den en række krav til naturlig laksefiskebe-stand. Denne form for gydebanke er ikke forsøgt før i DK, og hvis den viser til-strækkelig produktiv er det en løsning der vil udbredes til hele landet.

I Efteråret etablerede vi en meget stor forsøgsgydebanke af 600m3 gydegrus i Storå, der blev formet som en mosaik af pukler, og denne banke skal der også laves effektundersøgelser af. Det er den største enkelt anlagte gydebanke i Storå vandsystem til dato.

Martin Løntoft

Personaleforenigen - Julefrokost

2011 ”Traditionen” tro havde vi julefrokost i festhuset på Ivar Lundgårdsvej Maden var heller ikke så ringe endda Som noget nyt havde vi 5 gevinster på Højkant. Gaverne blev udtrukket af en fra hvert bord. Majbrit som sad ved bord 5 trak nr 36. Hvilket nr kom frem gæt bare, nr 36. Tillykke til vinderne. ”Æ bet-te trio” med Per Andreasen i spidsen leverede musikken. Det gjorde de igen rigtig godt

PBV Karsten

Page 12: Uglen december

- UGLEN -

Side 12

Svendeprøver Den 27-10-2011 havde vi to lærlinge der blev udlærte anlægsgartner. I den anledning var vi en flok i Beder for at vise det orange tøj. Jeg må sige at vi kan være stolte af dem, for deres opgaver var gennemført. Godt gået tøser

Jeppe Christensen

Rikkes grønne opgave:

Page 13: Uglen december

- UGLEN -

Side 2

Tilbudsoversigt

Tilbygning Mysundevej Holstebro - 28-10-2011

Brorenivering Sdr. Bork Skjern - 16-10-2011

Læmur friluftsbadet Holstebro - 24-10-2011

Boliger på havnen Struer - 28-10-2011

Injicering Genbrugsplads Ringkøbing - 27-10-2011

Udv. administration Nomi Holstebro - 21-11-2011

Sti med 2 broer gl. Estrup Syddjurs - 01-12-2011

Dansk Retursystem Hedehusene - 01-12-2011

Broreparationer 2011-12-16 Randers - 15-11-2011

Efterskolen Ådalen Hørning - 18-11-2011

Spraytårn 4 DP komplementering Nr. Vium - 12-12-2011

Omfartsvej Brande Brande - 22-12-2011

Bro Den Røde Plads Brotorvet Holstebro - 20-12-2011

Ombygning Ortopædkirurgi Holstebro - 12-12-2011

Broren. Kongeåen Esbjerg - 05-01-2012

Arla afsnit B,C,D,I og K Taulov - 23-12-2011

Vi har fået ordre på følgende: Entreprisesum excl. moms

Værkstedsbygning Smørmejeri Holstebro kr. 1.632.000,-

Rep. sluseporte Virksund - 838.600,-

Kemikaliedepot DP Nr. Vium - 595.000,-

Kocertsal Musikskolen Holstebro - 755.000,-

Ren. 8 stk. tanke renseanlæg Esbjerg - 2.562.250,-

Brorenovering Sdr. Bork Skjern - 293.000,-

Page 14: Uglen december

- UGLEN -

Side 3

Helles grå opgave: