ukirke

T

R

K

T

O

N

D

R

O

S

E

K

O

K

I

N

Æ

U

I

S

S

R

N

R

L

G

K

I

E

E

G

T

E

T

UKIRKE - UNGDOMSKIRKEN PÅ VESTERBRO ANNO 2015

mod

FORORD

Dette er Vesterbro Sogns vision, både i ord og i handling, at møde

alle på Vesterbro med fortællinger om Jesus, som mennesker kan

spejle livet i.

Denne vision kræver, at vi arbejder med vores fællesskaber, så de

er åbne for mennesker, der ikke kender kirken, og at vi arbejder

med vores sprog og vores former, så de ikke står i vejen for budska-

bet. Som kirke må det hele tiden være vores fokus at leve os med i

menneskers- og byens liv. Ad den vej kan vi sikre, at vi ikke taler hen

over hovedet på folk, at kirkens indre liv får en bevægelse ud mod

verden, og at mennesker i vores bydel oplever kirkerne som rel-

evante til hverdag og til fest, i sorg og i glæde. Vi vil, at Folkekirken

på Vesterbro opleves som mangfoldig, autentisk og troværdig.

Vesterbro er en bydel med mange unge og studerende. For mange

af dem gælder det, at afstanden til kirken og kristendommens

fortællinger er meget stor. Opgaven er derfor, med både mod og

tålmodighed, at nedbryde fordomme, opbygge relationer og skabe

rum for samtaler om livets store spørgsmål.

Siden 2012 har uKirke været Vesterbro Sogns nyskabende og mål-

rettede tilbud til de unge i bydelen. uKirke er dog også en måde at

arbejde på, som forandrer os selv som kirke, for uKirke er baseret

på, at alt, hvad vi laver, bliver til i samarbejde med andre. Derfor in-

debærer uKirke også et tilbud fra Vesterbros unge til os: En chance

for at fokusere på indhold fremfor form, på overensstemmelse mel-

lem vores værdier og vores handlinger og på nye muligheder for at

bringe evangeliet i spil.

Gethsemane Kirke blev taget ud af daglig sognekirkelig brug i

2010. Siden da er der i det omtrent hundredårige hus opstået et

unikt rum, skabt af og for uKirke. Her smelter den højtidelige kirkeli-

ge arkitektur sammen med en hyggelig Vesterbro-caféstemning.

Dette rum med dets plads til samtaler og musik, til refleksion og store

armbevægelser tiltrækker sig ikke uden grund opmærksomhed fra

ind- og udland. Dette rum er i dag det kirkerum på Vesterbro, som

flest besøger og benytter sig af.

Jens Andersen

formand, Vesterbro Sogns menighedsråd

Anton Pihl

næstformand, Vesterbro Sogns menighedsråd

2

VESTERBRO SOGN

En del af Folkekirken

3

Velkommen UKIRKE HAR NU EKSISTERET I TRE ÅR SÅ NU ER DET TID TIL EFTERTANKE

4

Velkommen Kære læser

Vi er kommet i mål med de første visioner og succeskriterier, vi tilbage i 2012

formulerede for uKirke. Det er derfor på tide at komme videre og finde nye mål

og visioner vi skal arbejde mod - denne gang i form af et manifest og seks

succeskriterier for vores arbejde fremover. Med dette magasin gør vi status og

retter blikket fremad.

Med kun tre års erfaring i at lave uKirke på Vesterbro er vi stadig en ny kirke.

Heldigvis kan vi trække på en lang række succeser fra hele landet, succeser

som har arbejdet med nye måder at lave kirke på. Disse succeser vil vi gerne

takke for at inspirere og udfordre vores arbejde. Inspirationskilderne tæller

alle fra Brorsons Kirken til Stefanskirken, over Natkirkerne til nuværende og

tidligere ungdomspræsterne rundt omkring i landet og arbejdet i ungdoms-

organisationer som “SUK”, FDF og KFUM. Uden jer var det meget sværere at

være uKirke, så vi sætter stor pris på, at I er med til at kæmpe for, at kirken

skal være tilgængelig for unge.

Udgangspunktet for vores arbejde kan du læse om på dette maga-

sins første sider, hvor uKirkes Formål og Manifest står. Manifestet er,

som alt andet i dette magasin og i uKirke i det hele taget, ikke tænkt

som noget vi ønsker at udbrede til hele den danske folkekirke. For

folkekirken er en vidunderlig stor og rummelig størrelse med mange

forskellige fantastiske gudstjenester, arrangementer og dygtige an-

satte fra organister, over kirketjenere, kordegne til præster og de

tusindvis af engagerede frivillige. Alle disse forskellige mennesker

laver gode, relevante gudstjenester, der passer til deres virke-

ligheder. Det, vi gerne vil, er at fortælle, hvor vi står, hvad vi gør og

hvem vi arbejder med og én ting er sikker: Vi vil altid gerne snakke

og samarbejde, for i det møde forandres vi, nogen gange bare

lidt, andre gange er mødet livsændrende. Tøv derfor ikke med at

kontakte os med ideer, udfordringer, kritik eller noget helt andet.

Du læser lige nu tre års “blod, sved og tårer”: 5 ansattes, 100 frivil-

liges og 10.000 gæsters tanker om og oplevelser i uKirke gennem

tre år kogt ned til 52 sider. Vi har valgt at skrive dette magasin

for at rapportere om, hvad vi har opnået indtil videre, og altså

rette blikket mod de næste tre års arbejde i uKirke med Manifestet

som rettesnor. Derudover vil vi gerne udfordres på vores ideer og

tanker, vi vil gerne inspireres til, hvordan vi på en ny måde kan lave

kirke i Danmark, som er relevant for flere, og sidst men ikke mindst

vil vi gerne dele troen på Gud med så mange som muligt.

DIGOGOS

God læselyst.

På uKirkes vegne

Thomas Nedergaard ungdomspræst,

Vesterbro Sogn

5

6

2

5

7

8

11

17

18

19

21

23

28

29

30

32

35

36

38

38

41

42

44

48

51 Skrevet af:

Thomas Nedergaard og Malte Y Madsen

- Forord

- Indledning

- Indholdsfortegnelse

- Hvad er uKirkes formål?

- Hvem er uKirkes målgruppe?

- Da det hele begyndte

- Succeskriterier for kirke

- UKIRKE - MANIFEST

- De nye succeskriterier

- Vision, mission og mål i mit arbejde som præst

- Teologi i uKirke

- Hvordan danner vi vores hverdagsteologi i uKirke?

- Kontekstuel

- Bekendelse og Gudstjeneste i uKirke?

- Rummets betydning

- Fra en organisation til en anden

- Fejl i uKirke

- Når det lykkes

- How to

- Arbejde med niveauer af kirkeligt indhold

- Kommunikation & sociale medier

- Teknik til arrangementer

- Tak

7

DET VI SKAL

Hvad er uKirkes formål?

For at kunne fortælle om vores arbejde i uKirke begynder vi ved

begyndelsen, som er den opgave, vi har fået af Vesterbro Sogn

og biskoppen i Københavns Stift. Først og fremmest har biskoppen

ansat præst Thomas Nedergaard som fuldtids ungdomspræst på

Vesterbro. Dernæst har Thomas og Vesterbro Sogn givet hinanden

til opgave at udvikle og etablere uKirke - Ungdomskirken på Vester-

bro.

Formålet med uKirke er derfor af menighedsrådet i Vesterbro Sogn

blevet beskrevet således: uKirke skal være kirke for de kirkefrem-

mede vesterbroere, der lever i en ungdomskultur, og som vi ikke

allerede ser i kirken. Målgruppen er de unge vesterbroere, der i

bedste fald er ligeglade med kirken og som måske har en masse

forestillinger og fordomme om, hvad kirke er, men som ingen eller

kun ringe kendskab har til kirken. De er ca. 17-27 år.

uKirke er et indsatsområde for Vesterbro Sogn og det er vores op-

gave og dermed formål, at være kirke sammen med og for unge

kirkefremmede. Det skal vi være på mange måder, blandt andet

ved at præsentere et kristent livssyn, ved at formidle det relevante

i den kristne tradition og ved at skabe grobund for selvstændig

refleksion over tro. Det er en svær opgave, da modtagerne typisk

ikke ved, at de kan bruge kirken til noget. Derfor skal vi i uKirkes for-

midling bruge mange timer på at være kreative og nytænkende for

at finde på og arrangere tiltag, der kan engagere den unge i kirken

og det skal altid ske i samarbejde med den unge. En af uKirkes helt

centrale værdier er, at vi i alt hvad vi gør skal samarbejde, hvis vi

ikke samarbejder, så rammer vi ved siden af målet.

Kirkefremmed betyder for os, at den unge

ikke kan se en værdi i kirken, eller ikke har

en oplevelse af, at det, som kirken står for

som institution, er noget,

den unge kan bruge til noget.

8

Konkret består uKirke i 2015 af:Et uKirke-udvalgOmkring 100 frivilligeThomas, der er ansat som 100% ungdomspræst Malte, der er ansat som 50% projektmedarbejder, uddannet fra musikvidenskab Jon, der er ansat som 50% ungarbejder, som vi deler med FDFRune, der er ansat som 30% kirketjener Én kirke, hvor vi har råderum over selve kirkerummet (Gethsemane Kirke blev taget ud af daglig sognekirkelig brug 10/10 2010, men er ikke lukket som kirke)Én hjemmeside, én Snapchat-, to FB-, to Instagram- og to Twitter-profilerEt årligt aktivitetsbudget på 250.000 kr.

SIDST MEN IKKE

MINDST ER VI

INTET UDEN ET

MASSIVT FOKUS

PÅ SAMARBEJDE

9

uNG

10

Du er vigtig for os! Det er den følelse, man skal have, når man som ung kommer ind i uKirke. Du skal opleve, at du har mu-

ligheden for at påvirke det, der sker i uKirke. Derfor arbejder vi kontinuerligt med analyser af vores målgruppe: de der lever

i en ungdomskultur på Vesterbro og som ikke har noget med kirken at gøre. Vi får vores viden om målgruppen gennem de

kurser, vi selv er på, den information vi får fra de unge selv, de undersøgelser vi laver i uKirke og som Vesterbro Sogn produ-

cerer og sidst, men ikke mindst gennem de analyser universitetsstuderende udarbejder i diverse eksamensopgaver om uKirke.

Erfaringen har hjulpet os til en erkendelse af, at vi ikke kan lave arrangementer, der på én gang favner aldersgruppen 17-

27 årige. Kulturelt og udviklings-messigt er der alt for

langt fra en elev i 1.g til en specialestuderende på

universitet, der er ved at stifte familie. Derfor arbe-

jder vi til hverdag med to aldersgrupperinger, som

vi kalder henholdsvis gymnasiealderen og universitet-

salderen. Dermed ikke sagt, at man skal stu-

dere hverken det ene eller andet sted for at

komme i uKirke, men det er tydeligt, at der er et

skel imellem, hvad der fanger, interesserer og

optager de to aldersgrupper.

Fælles karistika for målgrupperne

De unge har: Intet eller kun et sparsomt religiøst sprog, Stor interesse i livets store spørgsmål, Synes at ord som forkyndelse og bekend-

else er fordømmende, Synes at ord som tro, kirke og næstekærlighed er gode ord, specielt koblet med et moderne kirkeligt udtryk,

Lever i flere kontinuerligt foranderlige ungdomskulturer, Lever lige aktivt i de sociale medier som de lever face to face.

På næste side vil vi sætte ord på de to målgruppers inderviduelle karistika, og efterfølgende lade en fra hver målgruppe beskrive

hvordan de ser uKirke.

maal-gruppe

11

Specifikt for gymnasiealderen:

17-21 år, har været på efterskole, elsker musik, spiller musik, savner

fællesskab, mange vegetarer, er entreprenante, stemmer til folket-

ingsvalget og er overvejende venstreorienterede, vil gerne tro, har

fokus på fællesskab og kærlighed, er lidt hipster-agtige, men er

ved at ændre sig, så vi de næste år, nok kan beskrive dem som

tilhørende den mere bekymringsfri og gladere cutestergeneration.

“Custeren er hipsterens lillesøster fra et andet ægteskab. Custerne

er mere positive over for livet og omverdenen, de gør nogle af de

samme ting som hipsteren, men går mere farverigt klædt, elsker

Disney-figurer og sjovt legetøj. De vil gerne skille sig ud og være

unikke, men som en positiv legende del af samfundet og de er mere

positive over for andre holdninger”.

Specifikt for universitetsalderen:

21-26 år, går på universitet eller en anden videregående uddan-

nelse, har mange overvejelser om livet, interesserer sig for samfun-

dets etiske og moralske problemstillinger, vil gerne finde den eneste

ene, er mere dekonstruktivistiske og kritiske over for kirken end de-

res yngre søskende, er helt klart lidt mere hipster-agtige, med alt

hvad det indebærer af søgen tilbage til rødderne og kritisk sans.

“Hipster = ungt menneske der ønsker at skille sig ud fra mængden

ved at have en ironisk distance til det folkelige og viser det ved sin

tøjstil og musiksmag. Personer der karakteriseres som hipstere, hører

ofte undergrundsmusik og iklæder sig tøj, der virker gammeldags,

kører på ét-gearede cykler, elsker vegetarmad og alt etnisk”

For at udvide forståelsen af hvordan målgruppen oplever uKirke,

har vi bedt antropolog Line Grevang om at deltage med to inter-

viewe af henholdsvis Daniel og Nathalie der tilhører hver deres

aldersgruppe, side: 14-15.

12

custer

13

Hvordan har du lært uKirke

at kende?

Jeg lærte uKirke at kende gennem et

arrangement ved navn “Lydkammerat”.

Efter den oplevelse blev jeg nysgerrig på om uKirke var et sted, jeg kunne

hænge ud. Siden da har jeg gjort brug af de trygge rammer – med alle de

imødekommende mennesker, der kun møder mig med smil – lige så tit jeg

kunne komme til det.

Hvad er uKirke for dig?

uKirke er et fristed og et frirum fyldt med alle de ting, jeg sætter pris på.

Det er et sted med forskellige arrangementer, som breder sig ud til et stort

publikum. Især “Mad og Musik” har jeg benyttet mig af. Det er meget nemt

og ligetil. Der er altid live musik med spændende nye kunstnere og lækker

mad for kun en 20’er. Dette arrangement er helt igennem og fuldstændigt

formet til mig og mange af mine venner. Ikke kun fordi det altid imødekom-

mende hold bag “Mad og Musik” arbejder frivilligt, og på den måde gør

oplevelsen mere eller mindre gratis, men også fordi stemningen altid er helt

i top! Fordomme, mistillid og had findes simpelthen bare ikke i dette smukke

rum. Alt den kærlighed og varme, som eksempelvis præsten Thomas deler

med gæsterne, smitter af, og man føler sig pludselig en del af et unikt fæl-

lesskab med andre mennesker, som man ikke nødvendigvis kender, men

man med garanti har en ting til fælles med. Der er et grundlæggende øn-

ske om at have det godt lige nu og nyde alle de indirekte komplimenter, usy-

nlige skulderklap og store smil, som bliver masseproduceret i uKirke. uKirke

er på den måde meget mere end et fristed og et frirum – det er et sted der

giver selvtillid og socialt overskud.

Kan du fortælle om en oplevelse i uKirke, du husker sær-

ligt godt?

En oplevelse, jeg husker særlig godt, demonstrerer meget fint essensen af uKirke:

Jeg ligger badet i scenelys på en eller flere sækkepuder midt på gulvet foran

scenen. Min mave er fyldt med chili con carne, og jeg har en øl ved min side.

Med andre ord – jeg er mæt og glad. I mit skød ligger to af mine gode venner,

som begge har lukkede øjne og nyder det rare lydbillede, der bliver skabt på

scenen. Endnu et hoved er placeret på mit bryst, og jeg nusser personens hår. Vi

er efterhånden en ret stor bunke her midt på gulvet, der alle leger et behage-

ligt spil kluddermor. Vi har det rart i den varme kirke. Præsten Thomas afløser

bandet og påbegynder en oplæsning af Juleevangeliet, og mit ateistiske sind

lader til at affinde sig med det. En sjov leg bliver igangsat med stor jubel til følge.

Aldrig før har biblen været så sjov, og vi ligger i samme position og venter på,

at aftenen fortsætter i forhåbentlig mange timer endnu.

Hvordan er uKirke kirke for dig?

Har jeg lidt svaret på det her? :)

Hvad håber du, uKirke gør mere af i fremtiden?

Jeg håber, uKirke bare vil lave de samme fede arrangementer og bare bibe-

holde den dejlige stemning og rare atmosfære, de har. Jeg synes, uKirke så småt

er igang med at blive større og udvikle sig på den måde, at de har lavet en fed

hjemmeside og er blevet mere fremme i skoene på diverse sociale medier. De

har klart skabt mere omtale om sig, og på den måde tror jeg, at udviklingen ved

uKirke kommer helt automatisk. Det fede er, at alle menneskerne bag uKirke er

der, fordi de har lyst, og derfor har de også lyst til at gøre uKirke til et bedre

sted. Jeg ser derfor uKirke som et sted i konstant bevægelse – med nye spæn-

dende påfund og fede aktiviteter.

Daniel Sand Olsen – går i 1.G på Aurehøj Gymnasium.

14

Hvordan har du lært uKirke

at kende?

Jeg lærte uKirke at kende gennem RUC.

Jeg kendte nogle på Perfomance De-

sign-linjen, som fortalte om den her enormt energiske og sympatiske

præst, som hellere end gerne ville arbejde sammen med RUC-stud-

erende. Jeg gik på mit første kandidatsemester på Pædagogik på

RUC, og sammen med mine to andre gruppemedlemmer valgte vi

at tage kontakt til Thomas (præsten) og se, hvad der foregik nede

i kirken.

Hvad er uKirke for dig?

For mig er uKirke et sted, hvor der er ro. Ikke nødvendigvis fysisk ro,

men mental ro. Folk dernede er meget venlige og imødekommende,

og man føler sig hurtigt hjemme. Det er et sted, hvor man kan få

lov til bare at være, og hvor man kan fundere over livets dybere

emner. Det, mener jeg, er ekstremt vigtigt og faktisk essentielt for

mennesker, at man har et sted, hvor man kan tale om andet end

X-Factor, tøj og Facebook.

Kan du fortælle om en oplevelse i uKirke, du

husker særligt godt?

Jeg kan huske første gang, jeg besøgte uKirke, meget tydeligt. Det

var næsten skræmmende at komme derind, fordi atmosfæren og

rummet er så anderledes fra så meget andet, man er vant til. Thom-

as lavede en ‘leg’ med os alle, hvor den ene skulle lytte til den an-

dens historie på tre forskellige måder. Først skulle man afbryde hele

tiden, så skulle man ignorere den, som fortalte historien, og til sidst

skulle man bare lytte. Det var en meget simpel øvelse, men den var

meget effektiv, og den satte tanker igang om at den måde, man er

overfor andre på, er virkelig afgørende for den andens selvfølelse.

F.eks. ligesom i øvelsen, hvor det eneste, det faktisk krævede, for at

den, som fortalte, havde det godt og følte sig hørt og anerkendt,

var, at man lyttede. Det var interessant.

Hvordan forstår du uKirke som en kirke?

Den er en moderne version af kristendommen. Jeg synes, at det er

meget ærgerligt, når andre kirker og folk i det religiøse miljø kritiser-

er uKirke for at have solgt ud af sig selv, når de måske kunne lære

af den og Thomas i stedet. uKirke er kirke på den måde, at det han-

dler om næstekærlighed. Selv fysisk næstekærlighed er til stede i

rummet. Og så tager den fat på livets store og små spørgsmål, og

man kan enten lytte og lære af, hvad andre siger, eller man kan

dele af egen erfaring. Uanset hvad man vælger, får man enormt

meget ud af det. Så uKirke er i den grad kirke med stort K - bud-

skaberne og temaerne er bare moderniseret og rekontekstualiseret.

Hvad håber du, uKirke vil gøre mere af i frem-

tiden?

Jeg håber, at den vil blive ved med at tænke nyt og kreativt - at in-

volvere de unge i nærmiljøet og invitere teatergrupper, musikere og

andre mennesker, som kan sætte forskellige interessante og vigtige

emner på dagsordenen.

Nathalie Schönenberg – Universitetsstuderende på RUC

15

Distortion 2015uKirke scene, bar og kampagnen:

Før jeg dør vil jeg...uKirke manifest #2 Debat om livet

16

17

pi

oa

S

SNEksempel på at at

opfordringen til interaktion med vores kampagne lykkes. Kampagnen har værdi for modtageren.

18

Da det hele begyndte

Tre år er gået, og uKirke er et helt andet sted, end da vi for tre år siden flyttede ind i en kirke med kirkebænke og kordegnekontor. I dag har

vi redesignede, “overmalede” kirkebænke og et tekøkken der, hvor der før var kordegnekontor. Grunden til, at det hele sker, er, at Vesterbro

Sogn vil udvikle måden, vi møder vesterbroeren på, udvikle måden vi er kirke på og udvikle måden, vi fortæller budskabet om Jesus Kristus på.

Det gør vi i sognet på mange forskellige måder: fra fokus på kvaliteten i højmessens musik, over natkirker til uKirke.

Det faktum, at uKirke er en del af Vesterbro Sogn og et indsatsområde under sognet, betyder, at vores teologiske grundlag er Den Danske

Folkekirkes grundlag. Organisatorisk er vi på denne måde en del af folkekirken gennem Vesterbro Sogn, og den eneste forskel fra en almindelig

sognekirke er vores definerede specialopgave, der gør, at vi ikke er forpligtet på traditionelle kirkelige handlinger såsom højmessen. Vi afholder

dog jævnligt vielser, dåb og til tider bisættelser. Kravet for at holde disse tjenester i uKirke er, at man føler sig som en del af menigheden eller

holder af den måde, vi gør tingene på. Det betyder, at hvis man vil have en traditionel vielse, så er der fem andre kirker på Vesterbro, der står

klar med fremragende rum og dygtige organister, kirketjenere og præster.

Ungdomspræst Thomas Nedergaard begyndte arbejdet tilbage i februar 2012, hvor vi flyttede ind i Gethsemane Kirke, der var taget ud af da-

glig sognekirkelig brug. Efter mange timer omkring skrivebordet og på gaden resulterede det dengang i følgende vision, udarbejdet af Thomas,

næstformand i menighedsrådet Anton Pihl og udviklingschef i sognet Sabine Kleinbeck:

uKirke – Ungdomskirken på Vesterbro.

Mission: at mærke kærligheden, der forvandler mennesker.

Mål: at både unge og folkekirke får et positivt, relevant møde, der rykker os begge.

Måde: at uKirke lever sammen med og i ungdomskulturerne på Vesterbro.

Visionen har igennem de sidste tre år været en fremragende ledetråd i det daglige arbejde, men tiden er nu kommet til, at vi skal forny det, vi

arbejder efter. Vigtigheden af fornyelsen er blevet tydelig for os, fordi denne vision er blevet hverdag forstået på den måde, at det ikke længere

er noget vi stræber efter, eller skal kæmpe for at opnå. Visionen er altså blevet til vores grundlæggende dna, og det er godt, men det betyder

samtidigt, at det er på tide at sætte sig nye mål, der kan sørge for, at vi kontinuerligt er fremme i skoene, og holder os oppe på beatet i forhold

til vores opgave.

19

Succeskriterier for kirke

Vi opstillede i 2012 følgende succeskriterier for uKirke, som vi op-

lever at have opnået, og som derfor skal redefineres:

- Det er en succes for ungdomskirken, når der dannes netværk med

unge, musiklivet og skolerne/institutionerne på Vesterbro

- Det er en succes for ungdomskirken, når unge får muligheden for

at flytte sig i forhold til livets og dødens store spørgsmål

- Det er en succes for ungdomskirken, når vi tør det ligeværdige

møde og selv er i bevægelse sammen med ungdomskulturerne på

Vesterbro

Vi har i dag et godt netværk og et bredt samarbejde med unge,

institutioner, skoler og musiklivet på Vesterbro. Vi oplever, at kirken

og de unge mødes ligeværdigt, og at vi flytter os og bliver forvand-

let gennem mødet.

I foråret 2014 udarbejdede vi derfor en strategisk plan for en ny

vision og opstillede nye succeskriterier. Det er resultatet af denne

plan, du sidder med i hånden, og den nye vision er nu blevet et

manifest. Det var svært for os, at holde os til den strategiske plan, i

forhold til at begrænse os til tre succeskriterier og en vision, specielt

fordi, at uKirke er i konstant bevægelse. Vi har holdt stormøder, små

møder, haft 40 unge til at kigge det igennem, haft konsulent på,

fået det gået efter i præstekredse, tegnet det og haft en komiker

til at perspektivere vores visioner og succeskriterier. I denne lange

processes er strategien ændret, så visionen nu er blevet forvandlet

til et manifest for at give det tyngde, succeskriterierne er fordo-

blede og gjort mere målbare.

Det er nu på tide at tage endnu kraftigere favntag med kulturerne

på Vesterbro, med troen, med traditionerne, med evangelierne,

med kirken og det er derfor med stolthed og en vis bæven, vi i det

følgende vil præsentere, hvad vi stræber efter og forpligter os på

at arbejde med de næste to år.

På side 20-21 har vi defineret sex nye succeskriterier

Manifestet er vores hverdagsteologi! Det er farvet af livet

på Vesterbro med Hipster og Hassan, sammenlagte boliger

og barer, ludere og lommetyve.

“Men hvad skal jeg tro?” spørger du måske. Det vil vi ikke

fortælle dig! For det kan vi ikke, det er noget du selv skal

finder du af! Men vi vil love dig at sætte os selv og vores tro

i spil sammen med dig, så vi i fællesskab kan udvikle vores

tro - Vi ser bibelen som en fantastisk fortælling, med flere

gode spørgsmål end klare svar! “Hvad vil i opnå?” er måske

dit næste spørgsmål. Det vi vil opnå er: at stille spørgsmål

og undrende forholde os til livet og troen sammen med dig.

20

UKIRKE - MANIFEST

[0] uKirke - fordi tro betyder noget

Hvad tror du på? Vi tror, at kristentro er at forholde sig til Gud, kærligheden og livet mellem os. Vores opgave i uKirke

er at sætte kristentroen i spil, så livet bliver oplyst af det, vi tror på, og skabe debat om det liv, vi lever. Altså kirke og tro

fortolket helt ind i dit liv.

[1] uKirke - fordi vi er sammen om livet

Kun når vi har et fællesskab, kan vi påvirke hinandens liv. Derfor vil vi i uKirke altid arbejde på at være til stede i den

kultur, du lever i! For uKirke er ikke noget, du skal gå til på en speciel dag, eller have specielt tøj på for at komme til, nej,

uKirke er et fællesskab med dig, og vi er sammen om uKirke - kun på den måde har vi adgang til hinandens værdier,

principper og tro.

[2] uKirke - debat om livet

Tror du på din kæreste, når han siger: jeg elsker dig? Vi tror på, at vi er udleveret til livet med hinanden i tillid til, at vi vil

hinanden og os selv det bedste. uKirke skal gå forrest og sætte den gode stil og perspektivere til vores fælles liv med tro

og tillid til hinanden. Vi vil derfor deltage i samfundsdebatten, og vi er altid klar til at diskutere livets store spørgsmål både i

og uden for kirken.

[3] uKirke - kæmper for at være modig kirke

Hvad er mod? Vi tror, det er modigt at give slip på sig selv for at give plads til dig, for at vi sammen kan skabe en respe-

ktfuld og reflekterende dialog om livet. Derfor er uKirke et rum med kant i konstant bevægelse, fordi vi tør give slip på os

selv, og fordi vi tror på, at #næstekærlighed, #kant og #gostil kan forvandle mennesker.

[4] uKirke – er, hva’ du gør det til!

Vi skaber ikke vores arrangementer alene, vi samarbejder! Vi vil og skal, i alt vi laver, samarbejde med dig. Så vi altid er i

øjenhøjde med de unge vesterbroere - med spiselig kirke, popup kirke, kirke til kanten, festivalkirke, uforståelig kirke, relat-

erbar kirke, afslappende kirke, kirke der råber, kirke med kærlighed, kirke med Gud, kirke med dig.

21

22

De nye succeskriterier for uKirkeFor at skabe retning og udvikling så er det vigtigt for os at have noget at arbejde efter. Vi har valgt, at følgende seks succeskriterier er dét, vi om to år skal måle vores arbejdsindsats op imod:

- Vi skal sørge for, at Manifestet bliver uKirke-DNA i løbet af de næste to år- Vi skal skabe flere anknytningspunkter på alle relationsniveauer, fordi vi arbe-jder konkret med vores relations- og troskoontinumer- Vi skal fokusere på endnu flere frivillige, fordi det betyder noget for dem og os- Vi skal i al vores kommunikation turde at se what’s in it for me-faktoren og gå målrettet efter at skabe værdi for modtageren- Vi skal arbejde politisk for penge og rum til uKirke også efter 2016- Vi skal hele tiden blive dygtigere til at være kirke

23

praesterollen

24

praesterollen Vision, mission og mål i mit arbejde som præst

For at kunne give dig hele billedet af hvad uKirke er, vil jeg her

vende min opgave som præst i uKirke.

Vision

Jeg er præst og jeg tror på Gud - Jeg tror på, at livet er skabt af

Gud - Jeg tror, hele verden er forandret, efter Jesus Kristus blev

født, levede, døde og genopstod - Jeg tror, vi som mennesker skal

fylde vores hjerter og tanker med den tro, vi kan læse ud af bibelen

og erfare i verden.

Med andre ord er min vision som præst i uKirke at udbrede det

glade budskab om Jesus Kristus som verdens frelser. Min vision er

altså ikke anderledes end enhver anden præsts i folkekirken. Det,

der er anderledes, er opgaven, jeg har fået af Københavns bis-

kop og Vesterbro Sogn. Opgaven er, at jeg skal koncentrere mig

100% om én eneste opgave: nemlig at skabe kirke sammen med

unge kirkefremmede på Vesterbro. Visionen er den samme, men

opgaven, målgruppen og tiden til at koncentrere mig om denne

målgruppe gør, at min mission er anderledes.

Mission

= måden man udfører visionen på

= vejen man går til målet.

HVAD SKAL JEG?

25

Mission

For at kunne formidle et budskab til en anden person, er det by-

dende nødvendigt at kunne tale det samme sprog, eller i det mind-

ste at kunne hjælpe hinanden med forståelsen af de ord, vi bruger.

Helt konkret skal jeg som præst, med den særlige opgave jeg har,

kunne tale de unges sprog, og jeg kan ikke tillade mig at insistere

på mit eget “kirkelige” sprog, for det forstår modtageren ikke. Vi

har ikke en fælles platform at stå på. Kirkelige udtryk såsom kors,

forkyndelse og salme, der er så selvfølgelige for mig, betyder sim-

pelthen ikke det samme for de unge i målgruppen, som det gør for

mig. For de unge kan et kors betyde alt fra at være et sundhedstegn

til at være et symbol på undertrykkelse. Ordet forkyndelse kan sk-

abe de samme følelser i den unge, som fordomme om en vestjysk

missionær fra 1800-tallet skaber.

Denne kæmpe forståelseskløft mellem kirken og den unge er ikke

kun noget, vi har erfaret gang på gang i samtaler med de unge på

Vesterbro, men også noget der bliver underbygget af forskningen

på området. Jeg deltog i januar 2015 i et seminar for forskere, der

arbejde med unge og kirke og jeg vil her gengive tre citater fra en

forelæsning med Prof. Dr. Tobias Faix der i sin bog: Wenn Jugendli-

che über Glauben reden. Faix beskriver forståelseskløften mellem

unge og kirken således:

a. There is hardly any connection to the traditional denominational

belief systems of the churches

b. There is hardly any connection to the institutional organizations/

churches which have traditionally been responsible for the first point

c. There is hardly any connection to a semantic understanding of

basic theological concepts of faith (basic dogmatic statements)

I forhold til min opgave som ungdomspræst er det bydende nød-

vendigt at tage de erfaringer, vi har fået i uKirke, alvorligt. En del af

min mission er derfor at revitalisere det traditionelle kirkelige sprog

og indholdet og gøre det til noget, der kan give mening for uKirkes

målgruppe. Mødet med den unge må ikke puste liv i de fordomme,

som den unge har i forhold til kirken og dens ansatte, og derfor

begynder min opgave et andet sted end der, hvor vi plejer i kirken.

Jeg skal i højere grad være en del af den unges kultur og når jeg

som præst og kirken er en del af den unges kultur, så har vi sat det

kirkelige i relation til den unge.

uKirke kan derfor tilbyde mere end den unges kultur kan tilbyde.

Nemlig både ungdomskultur og refleksion over livet, troen og kirken.

Det kan ske ved at jeg tager fat i min egen tro, i traditionen, i kirkens

historie, i “plejer og bør”, i den kirkelige institution og arbejder med

at koge det ned til et destillat af kirke og tro, som jeg sætter i

relation til den unge. Jeg skal turde at give så meget slip på min

egen opfattelse af kirke og tro, at der er det helt basale værdi-

givende tilbage, og på den baggrund skal jeg sammen med den

unge revitalisere og genopfinde, hvordan vi er kirke sammen. Den

kirkelige essens er altså det, vi kan bygge videre på i fællesskab.

Ved på denne måde at skære ind til benet og fokusere på en fælles

udvikling kan vi opbygge en ligeværdig relation. Gennem snak, ar-

rangementer, sociale medier, møder, events, kirkelige handlinger,

traditioner, kampagner mv. kan vi udfordre og opbygge den måde,

vi lever på sammen og hver især, vi kan udfordre og opbygge det

religiøse sprog, vi kan udfordre og med skabe troen hos den unge,

26

og ikke mindst kan vi udfordre og opbygge den måde, vi er kirke

på sammen.

Mål

Når jeg går på arbejde, har jeg hver dag visionen og missionen

med mig som grundlæggende pejlemærker i mit arbejde. Men for

mig skal målet i hverdagsarbejdet være mere konkret og målbart.

Det konkrete mål, jeg er nået frem til, er mødet med den enkelte.

Det væsentlige er, at det skal være et møde i absolut fordoms-

fri øjenhøjde med den enkelte. Det er et stort krav, og det lykkes

ikke hver gang, men når mødet i øjenhøjde finder sted, er der et

menneske, der føler sig set, og på den måde kan vores relation

og fælles rejse ind i troen begynde. Og så skal jeg sørge for, at

der i alle de møder, vi skaber i uKirke, er mulighed for noget mere

end “bare” en relation, nemlig muligheden for gennem relationen

at udfordre den unge på sin tro og sin livsopfattelse, så vi sammen

kan udvikle os.

Mit arbejde i uKirke betyder med andre ord at være tilstede i den

samme kultur som de unge, at give plads til deres kultur i kirken og

gennem den relation, der opstår i mødet, at tilbyde noget mere. No-

get mere der handler om Gud, Jesus Kristus, tro, håb og kærlighed.

Men hvad så med traditionstabet?

Har du som præst ikke et ansvar i forhold til at stå fast på tradi-

tionen? Hvad med orglet, det oplever de unge jo slet ikke, hvis I

ikke bruger det? Taber vi ikke 2000 års tradition på gulvet? Disse

er nogle af de spørgsmål, jeg jævnligt får, og det korte svar er;

jo, der er helt sikkert en risiko for, at meget af traditionen, som vi

kender den i dag, vil forsvinde. Men jeg vil meget hellere vende

spørgsmålet om; for hvad sker der med traditionerne, hvis ikke de

unge får en relation til kirken på deres præmisser?

Vi diskuterer alle spørgsmålene sammen med Vesterbro Sogn og

alle de kirkefolk, vi får inden for døren, for tradition er godt og

noget, der blandt andet skaber rodfæstelse. Men vi tror også på,

at ved at skabe en relation til de unge på de unges præmisser får

vi og de muligheden for at tage fat på troen og traditionen på en

helt ny måde.

Jeg tror på, at hvis vi hos den unge kan skabe en relation til en

kirke eller bare fjerne nogle fordomme, så er afstanden til også at

forholde sig til deres tro, bibelen eller få revitaliseret ord som salme

og forkyndelse ikke så lang. Måske kan vi se det om 5-8 år når de

første “uKirke unge” er flyttet hjem til Farum eller Holstebro igen og

skal have deres første barn døbt. Så tror vi nemlig på, at de med en

helt anden naturlighed og åbenhed vil kontakte den lokale præst,

og hvem ved, måske udfordre troen og formen, på en måde hvor

de faktisk tager stilling til indholdet.

“Sekulariseringen har sejret i en sådan grad, at troen for

uKirkes målgruppe, er blevet så privat, at selv familien er for

utryg at tale tro i, for slet ikke at tale om den traditionelle

gudstjeneste. Der er ikke længere et trygt rum at tale tro

i for de unge. Det, vi skal i uKirke og alle andre steder i

folkekirken, er at genopfinde det fælles rum, hvor man kan

og vil deltage med sin tro og sine tanker om livet”

27

Grundlæggende tror jeg ikke på, at vi kommer til at opleve et

traditionstab, tværtimod så skal revitaliseringen af traditionen nok

komme, hvis vi altså formår at gøre troen og kirken levende for dem.

Der er altså et behov for overveje hvad det er der giver værdi

ved traditionerne og gennemtænke hvad der er nødvendigt, før

at de unge kan tage traditionerne til sig, måske endda først på et

senere tidspunkt i deres liv. For hvis ikke vi møder dem, der hvor de

er nu, vokser kløften mellem kirken og den unge sig så stor, at de

måske slet ikke finder en plads til kirken i deres liv, og dermed mister

folkekirken også nogle af dem, der kan bære traditionerne videre

I uKirke der står Kristus tre meter høj, prædikestolen er der, præsten

er der, de gamle traditioner er med i overvejelserne og nye tradi-

tioner opstår til arrangementer som Mad&Musik. Det vi helt sikkert

kommer til at tabe, er det, der ikke er blevet gjort levende for den

unge, det der ikke giver mening i den unges liv. Jeg har valgt at

fokusere på troen og relationen som det vigtigste at få levendeg-

jort. Hvad med alt det andet? Ja, det kommer sikkert sammen med

villa, volvo og vovse, som det altid har gjort. I det omfang der er no-

gen der altså tør indgå i relation med dem, når de er kommet dertil.

praesteroller

Citat pige 22 år, Distortion 2015: “Hey præst! tak fordi at uKirke rækker ud efter sådan en som mig, der er på vej væk fra kirken. Det er pisse fedt det I gør, ja jeg tror sgu jeg er blevet lidt mere kristen”

28

praesteroller

29

Teologi i uKirke

Fra præsentationen af vision, mission og mål for mig i mit præstear-

bejde, drejer jeg nu perspektivet over på uKirkes “vi”. Det er det vi,

der bliver skabt med de ansatte og frivillige i centrum, og det er det

vi, der skal danne grobunden for at lave kirke. Det er med andre

ord et forsøg på at definere lidt af det, der udgør vores kristne fæl-

lesskab - vores hverdagsteologi.

Et af de meste fantastiske udsagn i kristendommen er, at vi er skabt

i Guds billede. Det betyder for os, at alle mennesker er skabt med

en helt særligt værdi, og at vi har et helt særligt ansvar over for

hinanden, over for verden, og at vi er sat i en helt særligt relation

til Gud. Denne tredeling er grundlæggende for vores forståelse af

kristendommen. Sætningen “uKirke - fordi vi er fælles om livet” er for

os indgangen til at tale om troen på denne måde, og det er dermed

en del af vores hverdagsteologi, som vi møder den unge med.

På samme måde er livsytringerne tro, håb og kærlighed vigtige

grundsten i vores hverdagsteologi. Det er de, fordi de alle tre er

begreber, der kan accepteres som vigtige og som fænomener, der

betyder noget i livet, også for en ung kirkefremmed. Her har vi altså

en relation uden behovet for at bevæge os ind i semantikken.

Men størst af dem er kærligheden, står der hos Paulus, og det er

også gældende i uKirke. For det er helt sikkert kærligheden, vi

primært bruger som omdrejningspunkt i vores kommunikation. Det er

kærligheden, der er romantisk, det er kærligheden, der gør ondt i

sorg, det er kærligheden fra Gud, der fortæller os mennesker, at

vi er elskværdige og elskede, præcis som vi er trods vores fejl og

mangler. Det er kærligheden, der er så provokerende, fordi vi ikke

kan forvente eller forlange den, vi kan kun uddele den og håbe på,

at vi også må modtage den. Det er med kærligheden, der er så

magisk, konkret, uhåndterlig, nær og fjern, at vi kan bygge de fleste

broer over forståelseskløften til den unge.

Vi tager udgangspunkt i et praktisk-teologisk perspektiv på teolo-

gien. Det betyder, at det, vi konkret oplever som problemstillinger i

livet, uanset om de er fysisk, psykisk eller åndeligt funderede, vejer

lige tungt. Vores teologi opstår altså ud af problemstillingerne i det

levede liv på Vesterbro. Det er med udgangspunkt i det levede liv

på Vesterbro, at vi for eksempel taler om: det gode, som jeg vil,

det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Nogle

gange konkret ud fra bibelen som her - mange gange ikke. Men

bibelen er med, troen er med og synden er med i hverdagslivet på

en måde, så det giver mening for den unge i uKirke.

For nogen er det helt sikkert for lidt teologi. For nogen er det for

tyndt i forhold til deres tro og dem skal vi bemærke, og vejlede

videre til andre kirker, hvor deres tro og liv kommer i spil på den

rigtige måde for dem. Men for langt de fleste er det vores oplev-

else, at denne “øjenhøjde tilgang” er den eneste indgang til troen i

deres liv. Hele tiden kommer der flere og flere til, og vi udvikler kon-

tinuerligt hverdagsteologien sammen med disse unge. Det har ført

til, at vi i foråret 2015 er begyndt på ny række arrangementer med

titlen Det Talte Ord. Her er det tanken, at teologien skal træde

tydeligere frem i forhåbningen om, at de unge, der kommer til ar-

rangementet, er tunet ind på ord og også ord om tro. I efteråret

2015 kommer årets største nyskabelse i uKirke, for der er vi sam-

30

men med en praktikant fra 3K uddannelsen begyndt at undersøge

mulighederne for at udvikle en decideret uKirke gudstjeneste. Det

er vi fordi, nogle af de unge, der kommer her, giver udtryk for, at

de ønsker sig et større fokus på det præsten siger og på deres tro.

Denne gruppe af unge der gerne vil have mere tro og flere ord

om kirke, men ikke har brug for de traditionelle udtryk, skal vi også

finde en plads til i uKirke, fordi de ikke har så mange andre steder

at tage hen, hvor de kan dele deres tanker om tro, men også fordi

at det giver mening i forhold til uKirkes Manifest.

Hvordan danner vi vores hverdagsteologi i

uKirke?

Hverdagsteologien og det at være i konstant bevægelse er svært,

for det letteste er at stagnere og lade grundlaget overtage hele

virkeligheden, men problemet er, at på den måde, kan jeg som

præst ikke være i øjenhøjde med de unge, i konstant bevægelse.

Teologi er læren om Gud, teologien er i bevægelse og har altid

været i bevægelse. Vi kan se bevægelsen, når vi kigger på tradi-

tionen og historien. Teologien er til tider blevet defineret ud fra det,

vi ikke troede på, andre gange er den blevet defineret ud fra det,

vi helt sikkert troede på. I uKirke som i mange andre kirker over

hele verden, vil vi gerne udvikle os sammen med de mennesker,

der danner kirken. UKIRKE - FORDI VI ER FÆLLES OM LIVET

31

KULTUR

Kontekstuel

Vores model for denne udvikling ser sådan ud

Cirklerne illustrerer bevægelsen, der aldrig slutter og viser dermed

teologien i konstant udvikling og forandring. Hverdagsteologien er

altså centrum for mødet mellem den unge og præsten, eller to unge

til et arrangement, eller en specialestuderende og dennes veninde

inde i kirkerummet. Modellen illustrere altså ethvert møde der er

kvalificeret af vores manifest.

Et kritisk spørgsmål kunne være: Jamen, er alt så ikke relativt? Mit

svar som præst er, at jeg og min tro ikke er relativ. Jeg tror på, at

Gud eksisterer, jeg tror på, at Gud har skabt verden, og jeg tror

på, at Kristus har levet på jorden. Men jeg vil gerne udfordres på,

hvad det betyder for vores fælles liv her på jorden, og jeg vil gerne

undersøge, hvad det betyder for dig. For den unge er teologisk

stilstand lig med at teologien bliver tung, rigid og uvedkommende.

Vi skal derfor hele tiden udfordre os selv ved at huske på, at vi kan

tage fejl og at vi kan lære af andre, og på den måde kan vi hele

tiden opdage, hvad det er, vi tror på.

Sidst men ikke mindst er det grundlæggende i revitaliseringen af

teologien, at vi forholder os til bibelen som en bog, der er udviklet

igennem mange, mange år og derfor skal den fortolkes. Selv den

mest rigide udgave af kristendommen, er stadig en tolkning af kon-

sonanter og vokaler der er sammensat til ord i bibelen. Vi kan der-

for vælge, hvordan vi forstår de ord, og derud af tolker og former

vi troen. Vi har i uKirke valgt, at livet og relationen til den anden skal

veje tungt i tolkningen af bibelen.

32

33

Bekendelse og

Gudstjeneste i uKirke?

“Lad os rejse os og sammen bekende

vores kristne tro”. Sådan lyder indlednin-

gen mange gange til trosbekendelsen i højmessens liturgi. Vi har i

uKirke valgt ikke at have den form for liturgi med i vores arrange-

menter, da vi fra begyndelsen har vurderet, at det i forhold til vores

målgruppe er et fremmed udtryk, som vil vække fordomme i stedet

for at skabe grobund for en relation og åbne for troen. Det er med

andre ord ikke en brugbar kommunikationsform. Vi bruger altså ikke

trosbekendelsen aktivt i vores arrangementer. Trosbekendelsen er

stadig vores grundlag og beskrivende for vores tro, men det er

ikke noget, vi kan bruge som kommunikativt udgangspunkt for troen

i uKirke. Vi skal tænke fundamentalt anderledes for at formå at

åbne forholdet til troen op. I uKirke er metoden, at vi bruger åbne

spørgsmål, vores egen tro og relationer i øjenhøjde som indgang

til en samtale om troen. Ydermere så sætter vi livsytringerne tro,

håb og kærlighed i spil som måder, at tilgå troen på. Det betyder,

at mødet med uKirke gerne skulle sætte gang i tankerne om livet

og hvem ved, også troen! Det er igen hverdagsteologien, der i

relationen til den enkelte skal være broen over forståelseskløften.

Selve ordet bekendelse har tillige en problematisk betydning hos

mange der kommer i uKirke og spørgsmålet er, om vi overhovedet

kan tale om bekendelse i uKirke regi? Og ja, det mener jeg, at vi

kan. Ikke traditionelt set, men i en revitaliseret udgave. Eksempelvis

forstår vi et “like” af uKirke på Facebook som et trosudtryk for den

unge. Et “like” ses på denne måde som en bekendelse til kirken og

et udsagn om, at den unge er stolt af at vise omverdenen, at hun

er en del af kirken. Denne form for bekendelse er for os opnåelig,

betydningsfuld og en god start.

For ikke at risikere at orientere sig mod for snæver en del af mål-

gruppen, har vi udviklet følgende diagram, som illustrerer mæng-

den af forskellige positioner, de unge indtager i forhold til uKirke.

Vi skal hele tiden udarbejde strategier, der bredest muligt favner

de forskellige positioner på de to akser. Det betyder, at vi i uKirke

skal lave arrangementer, der skaber forbindelser til unge på alle

relationsniveauer og trosniveauer.

Relations- & Troskontinuum

Krydserne i diagrammet repræsenterer den unge i sin relation til

uKirke, præsten i uKirke eller en anden ansat/frivillig og den en-

kelte unges udtrykte trosniveau. Trosniveauet kan skifte efter humør

og påvirkning. Diagrammet og de to kontinuummer betyder for os,

at vi på én gang skal skabe arrangementer, der underholder og

kun viser en lille flig af det kirkelige og trosmæssige udgangspunkt,

samtidigt med at vi i samme eller et andet arrangement skal skabe

muligheden for et større engagement, der virkelig sparker trosind-

hold ind i relationen. Vi skal altså turde at være lige så meget kirke

for de unge, der ikke har en aktiv tro, som vi er kirke for de unge,

der har en relation til os som kirke og som måske har en aktiv tro.

Det kan fremstå vagt eller som om at vi sætter os imellem to stole

for at gøre alle tilfreds. For os er det ikke tilfældet, for det handler

om den form vi giver arrangementet og den måde vi understøtter

den enkeltes mulighed for i arrangementet at tale og forholde sig

mere eller mindre til troen/relationen.

34

35

RummeT

HVAD BETYDER RUMMET FOR KIRKE MED UNGE?

36

RummeT

Rummets betydning

Vi skal i uKirke være troværdige. Det betyder blandt andet, at hverdagste-

ologien skal kunne ses både i vores gøren og væren og derfor var noget af

det første, jeg arbejdede med, da uKirke overtog Gethsemane Kirke tilbage

i 2012, at ændre rummet. uKirkes hverdagsteologien skal bygges i og bakkes

op af et rum, der understøtter kulturen, læringsstilen, sociologien og sidst men

ikke mindst teologien. Her er en beskrivelse af rummet af antropolog Line

Grevang:

“uKirkes indretning er utraditionel sammenlignet

med almindelige kirker. I uKirke-rummet er kirke-

bænkene fjernet og vinduerne isolerede og af-

skærmede. I stedet for den klassiske opsætning

i en kirke, hvor fokus er rettet mod alteret, er

kirkegulvet fyldt med sofaer på hjul, sofaborde

og gulvlamper. Kirkebænkene står ude ved siden, hvoraf de fleste er blevet

malet om i sort og hvid med abstrakte malerier på. Der er en bar i kirken,

som er lavet af ombyggede kirkebænke, og to skriveborde med computere,

placeret bag ved baren, udgør et lille kontorhjørne, hvorfra der arbejdes i

det daglige. Der er installeret lyd- og lysudstyr i kirken, der gør det muligt

at afholde arrangementer med live musik eller andre events, hvor scenen

er i fokus. Rummets mange udtryk og muligheder vidner om, at der hele

tiden bliver rykket rundt på møblerne, indrettet og tilpasset alt efter, hvilket

arrangement der afholdes. Det utraditionelle kirkerum er et billede på det,

der er grundtanken i uKirke – at det er de unge, der er kilden til forkyndelse.

Det manifesteres fysisk i de muligheder, der er for at skifte indretning alt efter

behovet, de unge kommer med i forbindelse med de enkelte arrangementer,

og det står i kontrast til den indretning, der almindeligvis er i kirker, hvor

kirkegængerne sidder på bænke med retning mod alteret, hvorfra præstens

budskab udgår. Det hierarki, der traditionelt er indbygget i kirkerummet,

materialiseret i faste orienteringspunkter og fysiske niveauforskelle, mellem

kirkebænkene, prædikestolen, døbefonden og alteret, er derfor udvisket i

den måde, kirkerummet i uKirke er forandret og tages i brug. Her

kan alle stille sig op i prædikestolen og rykke rundt på møblerne –

og kirkerummet er hele tiden i forvandling”.

Vi vil i uKirke være i kontakt og dialog med vores lokalmiljø og

med ungdomskulturerne på Vesterbro. Derfor er det vigtig for os

også at give slip på rummet. Det at åbne dørene for arrange-

menter af meget forskellig slags, også ikke kirkelige, giver os et

netværk og et udgangspunkt, men øger også folks tilhørsforhold

til uKirke. Vi er på denne måde et skridt tættere på den del af

Manifestet som hedder: ”uKirke er hvad du gør det til”.

uKirke er tit ude i det offentlige rum og grundlæggende mener vi,

som mange andre, at kirke skabes der, hvor vi taler om Gud og

forholder os til tro. Kirkerummet er altså ikke en nødvendighed for

kirken, omend det fysiske rum er meget værdifuldt for uKirke. Det

betyder, at når vi er til Distortion eller deltager i en anden festival,

er kirken lige så meget tilstede og lige så meget kirke, som når vi

er inde i kirkebygningen. Når det er sagt, så giver kirkerummet os

i sig selv en utrolig meget teologi. Rummet er i den grad medvirk-

ende til, at vores Manifest bliver til virkelighed, og vi vil nødigt un-

dvære det fantastiske rum med dets alter, altertavle, redesignede

kirkebænke og højt til loftet.

37

NETVÆK

Fra en organisation til en anden

Demografien på Vesterbro har ændret sig fundamentalt i gennem

de sidste mange år. Vesterbro er nu den “bro” i København, der har

flest unge indbyggere. Derfor påbegyndte sognene på Vesterbro

i 2005 de mange forandringer, som er ledet af visionære men-

nesker og udgøres af mange forskellige tiltag, hvoraf uKirke bare

er ét.

Da uKirke blev etableret af Vesterbro Sogn i 2012, var vi helt tydeligt

pionerer i den forstand, at jeg som projektleder skulle danne alt fra

ingenting og hvert skridt, jeg tog, var et nyt skridt. Igennem de tre år

der er gået, har uKirke bevæget sig langt, og organisationsmæs-

sigt er vi kommet igennem en differentieringsfase, en integrations-

fase og vi befinder os nu i en associationsfase (se Udviklingsledelse

- fra pionervirksomhed til netværksorganisation, Friedrich Glasl og

Bernard Lievegoed, Ankerhus 2004). Det betyder for uKirke, at vi

ser os selv som en netværksorganisation, idet vi består i kraft af de

relationer, vi indgår i. Det betyder, at vores primære opgave, som

beskrevet tidligere, er at få relationerne til at vokse. Ved at skabe

relationer til både individer og organisationer sker der en gensidig

styrkelse og udvikling af dem og os som organisation. Det er en

organisationsstruktur, der indebærer, at vi har et inkluderende blik

på, hvem der er en del af organisationen. En studerende med spe-

cialeplads i kirken er altså lige så meget en del af uKirke, som en

projektmedarbejder er det. I uKirkes tre årige historie er vi organ-

isationsmæssigt gået fra, at det i pionerfasen var mig som præst,

der primært udgjorde uKirke og hvorfra alt arbejdet opstod, til at et

arrangement i dag lige så godt kan opstå i kraft af en relation mel-

lem en specialestuderende

og en frivillig i Mad&Musik.

uKirke forstås dermed som et

netværk, der både påvirker

og påvirkes af de relationer,

kirken indgår i. Det kan illus-

treres i det følgende organ-

isationsdiagram over uKirke:

Diagrammet illustrerer, hvor-

dan uKirkes kerne fungerer

som et stort, relationelt iden-

titetsfællesskab, der danner

baggrund for, rummer og

forbinder en lang række

mindre fællesskaber. De

mange cirkler er arrange-

menter eller grupper, som

på forskellig vis er vokset ud

af kernen. På denne måde

er det lykkedes os at undgå

den topstyrede ledelsesform,

som traditionelt er tilstede i de danske kirker. I stedet har vi en

38

flad struktur, hvor unges kreativitet og spørgsmål om livet kan

blomstre og skabe nye forbindelser i form af fællesskaber og

uKirke-arrangementer.

Det betyder igen

At vores fokus på relationer gennemsyrer alt, hvad vi laver,

og det betyder blandt andet, også at min præsterolle er æn-

dret fra en funktion som normgivende hyrde til at være en

spørgende og kreativ facilitator, der skal så frø, som spirer.

Og jeg skal opretholde og udvide det netværk, uKirke er.

Det betyder nok også, at min arbejdsdag er fundamentalt

ændret fra den traditionelle præstegerning.

Vi startede med en ide, er gået igennem en implementerings-

fase og er nu igang med at etablere den konkrete drift i vores

netværksorganisation. Det giver en masse udfordringer og

“tab” af magt og kontrol, men det giver også en oplevelse

af medinddragelse og af at være i øjenhøjde med målgrup-

perne. Det betyder at vi opnår at være kirkeetablerende,

eller med andre ord at spille kirken ind i den unges kultur som

en naturlig og vigtig del af livet.

39

Fejl i uKirke

Vi har helt fra begyndelsen haft et stort fokus på fejl i den forstand, at vi opfatter fejl som optimale lærings- og udviklingsmuligheder. Vi skal

ikke være bange for at fejle i uKirke, for det er af fejlene, vi skal lære, hvad vi ikke skal gøre. Den eneste fejl, vi ikke må lave, er at gentage

en fejl. På denne måde er de store og små fejl, der uundgåeligt bliver lavet i uKirke og i mit arbejde som præst, hele tiden med til at kor-

rigere det, vi gør i uKirke.

Arbejdet med at blive klogere af fejl og en insisteren på, at vi skal turde at

fejle for at nå i mål med vores opgave i forhold til den kirkefremmede mål-

gruppe, betyder for os, at vores designmanual ville kunne illustreres således:

For os er krusedullen et billede på, hvordan vi hele tiden prøver at produ-

cere det bedste produkt, de bedste arrangementer, de bedste relationer

og de bedste kampagner, men at arbejdet er en læringsproces. Hvis noget

går galt, er det i orden. Det skal vi lære af og medtænke i arbejdet frem

mod det næste og bedre arrangement. Og vigtigst af alt: Det er vores

opgave at møde de unge lige præcis der, hvor de er. Det skal vi gøre igen

og igen, og møderne skal give mening for både uKirke og for de unge.

Når det lykkes

Når vi lykkes med at være kirke, oplever vi suset af at være fælles om at skabe noget nyt, der betyder noget for den unge, for os som

mennesker og som kirke. Det sker, når vi skaber cool arrangementer præget af fællesskabsfølelse og tanker om livet som det bærende. Det

sker når vi dagligt bliver kontaktet af unge der vil være frivillige i uKirke. Det sker, når troen bliver italesat og unge aktivt lader sig provokere

eller blive hjulpet af troen. Det sker, når betydningen af det glade budskab bliver levende. Og det sker, når vores arbejde bliver lagt mærke

til af præster eller unge og vi oplever at der kommer reaktioner på det vi sætter i gang.

40

Vores forhåbning er, at den unge vil have sin uKirke-oplevelse med i sit liv fremover, og at vi på den måde kommer til at være en medska-

bende faktor i ungdomslivet på Vesterbro. Måske fører det til, at den unge vælger kristendommen og kirken til som et aktivt valg, måske

ikke? Men vi har plantet et frø, som kan vokse, og vi står klar til at reflektere videre sammen med den unge.

Manifestet i dette magasin skal være rettesnoren for vores arbejde

de næste år, og vi skal arbejde kontinuerligt med at skabe et rum

for samtalen om Gud og Jesus Kristus, helt ind i livet, som det leves

i ungdomkulturene på Vesterbro. Vi skal altså kæmpe for det samme

som andre kirker, at gøre “det med Gud” relevant for folket, men vi

skal kæmpe på en måde så “det med Gud“ bliver relevant for vores

specifikke målgruppe: De unge kirkefremmede! Og det skal vi gøre

godt.

Vi glæder os til arbejdet

41

HOWTO HER STÅR DER NOGET OM HVORDAN VI ARBEJDER MED UNGE

42

HOWTO

Denne del af magasinet er tænkt som et inspirations kapitel til selv at

gå i gang med at skabe kirke sammen med unge. Her vil vi forsøge at

beskrive nogle af de mere praktiske overvejelser, vi gør os i forhold

til arrangementer i uKirke. Kapitlet er ikke tænkt som en slavisk guide

eller manual til, hvordan du SKAL gøre, men som et forsøg på at

beskrive nogle af de praktiske overvejelser vi gør os inden, under og

efter et arrangement. Når det er sagt, så er der ikke én måde eller

fast ramme eller rækkefølge, hvorpå et samarbejde eller arrange-

ment opstår i uKirke, blandt andet fordi vi i forlængelse af vores vi-

sion ønsker at give slip på kontrollen og lade

relationen være udgangspunkt for hvad vi

skal skabe sammen i kirken.

Det skal også nævnes her at vi arbejder

i semestre som tidshorisont, da mange af

folkene i uKirke studerer på universitetet og

lignende steder. De unge deler derfor deres år op i semestre og

planlægger i semestre, det betyder at mange af vores arrangementer

først kommer i kalenderen en-to måneder før det foregår og at vi før

sommerferien kun har de faste arrangementer i kalenderen til efter-

året. Det giver usikkerhed for os i forhold til om der overhovedet sker

noget i uKirke, men hvis vi kan finde ro i den måde at gøre tingene

på, så giver det også en stor frihed til at sige ja til pludselig opstået

arrangementer.

uKirke er netværk

uKirke er et netværk, og vi tænker netværk i alt, hvad vi gør, i alt

fra at skabe arrangementer til til at skabe uKirke-identitet hos de

unge. Vi er også bevidste om, at en af de allerstørste ressourcer, vi

har, er kirkerummet og at vi ved at sætte rummet i spil som noget, vi

deler med andre og låner ud til arrangementer udenfor uKirke-regi,

kan styrke vores netværk. Vi skelner derfor mellem tre slags arrange-

menter:

NØGLEarrangementer

Til NØGLEarrangementer udleverer vi en nøgle til kirken til ar-

rangørerne og er stort set ikke en del af arrangementet. Det sker tit

og skaber meget liv i kirken. Ofte bruger repræsentanter for vores

målgruppe kirken som omdrejningspunkt for teaterforestillinger, uni-

versitetseksamener mv.. Ligeledes har vi fast Anonyme Hashrygere,

fritidsklubben Vestervang, lokale foreninger, den lokale skole og

Vesterbro-NGO’en Settlementet tilknyttet kirken. Disse arrange-

menter skaber relationer til lokale aktive unge som ældre.

NETVÆRKSarrangementer

Til NETVÆRKSarrangementer stiller vi kirken til rådighed for vel-

gørende organisationer såsom ”Hope Now”, ”Red Barnet” eller

”Fucking Flink”, der ligger i forlængelse af uKirkes image og iden-

titet. Som en del af vores vision lægger vi med glæde kirke til

arrangementer eller møder for og med aktører på Vesterbro. Vi er

ved denne type arrangementer tilstede, men er ikke den drivende

kraft bag arrangementet. I forhold til NØGLEarrangementer får vi

her et større udbytte i form af uKirke-imageopbygning og relations-

skabelse.

UKIRKEarrangementer

UKIRKEarrangementerne er der, hvor uKirke for alvor skal i spil.

Disse arrangementer handler ikke bare om at skabe forbindelser

og kendskab til kirken, i stedet er det væsentlige her, at vores

hverdagsteologi skinner igennem på den ene eller anden måde.

Det er her, vi sætter livet og troen i spil på flere niveauer i over-

ensstemmelse med vores teori om relations- og trosniveauer. Det

er her, vores relationsarbejde for alvor skal træde i kraft, så alle

arrangementer i uKirke, opstår i samarbejde med andre, f.eks. RUC

performance design, Sitas Festivitas og private aktører.

43

Arbejde med niveauer af kirkeligt indhold

Vi arbejder i uKirke med at møde det menneske, der kommer til

os, med lige præcis det niveau af trosindhold, der kan skabe en

vedvarende relation og dialog om livet og troen. Hvis vi vil skabe

en relation til en ung person, der definerer sig selv som en tviv-

lende kultur-måske-kristen, er det ikke frugtbart, at vi begynder

med formessen og trosbekendelsen, for på den måde rammer vi

gevaldigt ved siden af, med mindre han eller hun er til klassisk musik

og formfuldhed. Vi skal i stedet lægge ud med at vise interesse

for det unge menneske og med en undersøgende og spørgende

tilgang finde ud af, hvad der rører sig i den unges liv, og senere

kan vi måske åbne op for samtalen “om det med Gud”. Vi skal med

en stadigt undersøgende og interesseret tilgang finde punkterne i

kulturen og hverdagslivet, der kan skabe relationer og debat om

“det med Gud”. Vi er dermed hele tiden på arbejde, for intet er

fasttømret i relationen. På den måde sikrer vi os, så godt vi kan, at vi

møder det menneske, der står over for os med lige præcis det, der

kan skabe relationer og refleksioner.

Her er fire eksempler på arrangementstyper, vi arbejder med kara-

kteriseret i forhold til graden af både relationsskabelse og trosind-

hold, som arrangementstypen indeholder:

Arrangementer med en høj grad af relations-

skabelse og mindre grad af udtalt tro

MAD&MUSIK, uKirke yoga og uKunst er faste arrangementer i

uKirke. Disse arrangementer er primært arrangeret af målgruppen.

Debatten om livet og teologien er ikke tydelig, men det forhold,

at arrangementerne foregår i et kirkerum eller at der er en præst

tilstede, gør, at livet og troen kommer i spil, og der opstår et vigtigt

møde med det kirkelige, som for mange er mystisk og fremmed.

De nye konstellationer, der opstår ved at ungdomskulturen træder

ind i kirken, gør at rummet og præsterollen ændrer karakter, og

derved muliggøres det, at kirken bliver et sted, de unge kan komme

til på deres egne præmisser og være sig selv. Arrangementerne

har altså en meget lav grad af eksplicit forkyndelse, men scorer

meget højt i forhold til relationsskabelse, der gør, at de unge tager

ejerskab for kirken. Ydermere så leder denne type arrangementer

ofte til sjælesorgssamtaler, samt føjer et stort antal frivillige og inter-

esserede unge til målgruppen.

Arrangementer med en moderat grad af rela-

tionsskabelse og dækkende hele kontinuumet i

forhold til trosindhold

”uKirke outsourcer gudstjeneste” – sådan lød overskriften på 7

af vores arrangementer i 2014: RUC - Performance design. Som

f.eks. Synd med film, Get the point, Overgulvhøjde, Mørkeleg,

EasterElectric, Kamp i Kirken, Højt til Loftet. Disse arrangementer

opstod i samarbejde med Roskilde Universitet Centers studie for

performance design. En del af uddannelsen består i at skabe events

i samspil med kulturelle institutioner. Thomas var i starten af semes-

teret ude på RUC for at pitche uKirke for de studerende, hvorefter

de studerende tager kontakten og teten på eventen. Det er vores

event arrangementer der skal råbe op og måske kommer der en

relation til uKirke men det er ikke målet. Det er derimod målet at

sætte troen i spil på alle mulige og umulige måder. Altså at skabe

arrangementer der er båret af et ønske om at skabe debat om livet

med udgangspunkt i kirken og troen. Temaerne til arrangementerne

bliver til i samarbejder med præsten og uKirke teamet.

44

Arrangementer med en høj grad af relations-

skabelse og høj grad af trosindhold

Nu efter 3 år med uKirke oplever vi det vi har kaldt Brorsons Kirke-

effekten - det at menigheden bliver i kirken, selv når de aldersmæs-

sigt er røget ud af målgruppen. Hvad gør man så? Vi har besluttet

at prøve at bygge bro imellem forskellige aldre med arrangementer

der har en klar kerne. Det Talte Ord og uGudstjenste “Gud - hvor

du vrøvler” (arbejdstitel) er de to arrangementer vi arbejder med

nu. Det Talte Ord er præsten deltager på scenen på lige fod med

de andre deltagende, men klart mere end til Mad&Musik, og til

uGudstjeneste skal vi sammen med en Kirke og Kultur praktikant

undersøge om vi har menighed/publikum til en mere decideret gud-

stjeneste. Tanken er at troen skal i centrum og det skal den fordi vi

kan bygge på at vi allerede har skabt en kraftig relation til de unge

der kommer til arrangementerne.

Arrangementer ude af huset – flyvende på

begge kontinuummer

Kirkerummet er ikke nødvendigt for at vi kan lave uKirke. Vi ønsker

i forlængelse af vores Manifest at møde de unge i øjenhøjde og

være en del af kulturlivet på Vesterbro. Derfor er vi hvert år en

del af bl.a. gadefesten Distortion og Copenhagen Pride. Arrange-

menterne ude af kirken er ofte arrangeret som kampagner med en

tydelig grafisk kommunikation. Dette kan være plakater, flyers eller

klistermærker, som opfordrer til dialog eller gør de tilstedeværende

nysgerrige overfor hvem vi er og hvad vi kommer med. Da vi ikke

styrer tidsplanen eller eventens forløb, er det vigtigt at vi er endnu

tydeligere i vores repræsentation og fremtoning. Samtidig er vi bevi-

dste om at vi ved at deltage i så store arrangementer som Pride

så giver vi også slip på selv at definere og det vi får ud af det er

45

langt mere image opbygning end det er decideret relation. Men det

er en vigtig opgave for igennem undersøgelser lavet af Vesterbro

sogn er det blevet tydeligt at det primært er i gadebilledet at folk

opdager, at kirken eksisterer og også taler et sprog de forstår.

Kommunikation & sociale medier i uKirke

I uKirke lever vi af relationer. Derfor er kommunikation og sociale

medier en hjørnesten i alt hvad vi foretager os. Derfor skal vi hele

tiden spørge os selv: Hvad og hvordan kommunikerer vi med vores

netværk? Hvilket sprog taler vores netværk? Hvilke emner inter-

esserer de sig for? Og på hvilke platforme kommunikerer de?

Hjemmeside

I uKirke har vi vores hjemmeside www.uKirke.dk. Hjemmesiden er

vores basis side hvor du finder info og kontaktoplysninger på uKirke.

Kommunikationen er ensrettet fra os til modtageren og fungerer som

en passiv plakatsøjle med links, der skal lede hen til vores primærer

platform Facebook. Det du skal få ud af hjemmesiden er en op-

levelse af et fedt design, konkret info om hvor og hvem vi er og så

ledes videre til de aktive online medier.

Facebook

Vores hovedkommunikationsplatform er vores facebookside face-

book.com/ukirke. Her har vi foråret 2015 ca 3000 likere og de

vokser i antal hele tiden, det er unge mennesker i alderen 17-27

som primært følger vores side. Det gode ved facebook er at vi i

modsætning til vores hjemmeside her kan indgå i dialog med vores

følgere 24/7 og på den måde skabe relationer. Ligeledes kan vi

via facebook målrette vores kommunikation og markedsføring, samt

www.uKirke.dk

46

47

følge med i statistikker over hvem der følger vores side, reagerer

på vores opslag og liker vores updates.

Da vores hovedplatform for kommunikation er facebook, så ønsker

vi at oprette begivenheder og dermed stå som afsender. Dette

skyldes bl.a. at vores hjemmeside bliver opdateret fra Facebook

kalenderen, samt at vi på den måde kan lave en samlet grafisk

identitet på begivenhederne. Yderligere kan vi gøre de forskel-

lige medvirkende til administratorer som der igennem kan invitere

venner og bekendte. Vi forsøger at undgå at oprette events som

er halvfærdige i form af grafik eller tekst, da dette hurtigt kom-

mer til at se sjusket og utiltalende ud. Op til den givne dato, bliver

eventen gradvis mere og mere aktiv via billeder og updates, skabt

af ansatte og frivillige.

Outdoor - PR

Udover facebook udarbejdes til hvert arrangement en plakat og

postkort. Nogle er for et helt semester, altså med flere datoer på,

mens andre er lavet til et specifikt arrangement. Plakat og postkort

bliver uddelt og sat op på relevante steder på Vesterbro min. 14

dage før eventen. Udover dette kommunikerer vi eventen ud på

andre sociale platforme.

Andre online medier

Udover Facebook benytter vi også Instagram, Snapchat samt Twit-

ter (søg efter uKirke). Disse platforme fungerer forskelligt og det er

vigtigt i udarbejdelsen af indhold til de forskellige platforme, at

noterer sig sproget og formatet. Hva’ der virker på facebook virker

ikke på instagram og omvendt.

Social medie strategi

I uKirke arbejder vi altid ud fra vores social medie strategi. Det

betyder blandt andet at vi hele tiden skal vurdere hvad der skal ud

på Thomas profil, skal det på twitter eller er det den fulde indsats på

Facebook. Noglen gange er det vigtigt med små sekvenser/temaer

som vi forsøger at gøre gennemgående på alle platforme i en kort

periode. Det kan f.eks. være op til et arrangement eller i forbindelse

med en indsamling. Ligeledes følger vi op på vores arrangementer

med billeder fra dagen, disse billeder skal helst online i en redigeret

udgave allerede på aftenen, og med så mange tags som muligt.

Vi har stor succes med at producere og dele videoer. En video siger

ofte mere end 1000 ord og kan i langt højere grad kommunikere

stemning end f.eks. tekst eller billeder, ligeledes er der flere der ser

video på f.eks. Facebook og dermed når man ud til flere af dem der

følger ens side. Yderligere deler vi links til artikler og videoer som vi

finde relevante ift. vores manifest og vores målgruppe.

Mere overordnet er der nogle simple retningslinjer, som er gode at

følge. ALTID responder og interagerer, gerne så hurtigt som muligt.

Husk også at det er et SOCIALT-netværk, prøv at sammenligne so-

ciale medier med en reception. Til en reception er der ingen der

gider at høre dig snakke uafbrudt, ja måske endda råbe, om et

kommende arrangement som du har gang i. Sørg derfor at være

tilstede, observer, lytte og deltag ud fra de uskrevne retningslinjer

som er på de forskellige sociale medier. Prøv ligeledes at sæt dig

i modtagerens sted. Hvorfor er det de skal bruge 5 min. på læse

dine opslag? og hvad er det du som afsender gerne vil give dine

følgere? Vi prøver hele tiden at tænke: vi er ikke på Facebook for

vores skyld, vi er der fordi vi kan give noget til modtageren, noget

der er vigtigt for ham.

48

49

Teknik til arrangementer

For at kunne møde en musiker på musikerens hjemmebane og kunne

skabe en relation til hende, så har vi valgt at vi i uKirke skal have

styr på teknik delen af alle vores arrangementer. Det har været en

overordentlig stejl indlæringskurve for Thomas i starten, men efter

at have ansat en musikmedarbejder og efter at der nu er kom-

met et team af lydmænd, har vi fået helt styr på langt de fleste

tekniske udfordringer, fra en 32 kanals digital mixer til vores sæ-

beboblemaskine. Vi har også prioriteret at have udstyret inhouse,

da vi bruger det meget aktivt og det vil kræve for meget at skulle

leje udstyret.

Hvad skal du bruge til at lave en ungdomsgudstjeneste en gang om

året eller klub for konfirmanderne hver uge, handler rigtig meget

om hvor stor kirken er? vil du leje eller købe? skal det kunne andet

end bruges til arrangementer? osv. Vi vil rigtig gerne vejlede hvis

du har spørgsmål, så tag fat i os på ukirke@ukirke.dk. Hvis du selv vil

undersøge og købe, så vil vi anbefale hjemmesiderne thomann.com

og 4sound.dk de er begge gode til at vejlede og billige. I forhold til

pris så er det vores erfaring, at det er bedre at give lidt mere end

det der er billigst, da du der får mere for pengene og det holder

længere. Et ok PA system (mikser og højtalere) kan fås fra 10.000kr

og så skal man have mikrofoner og monitorer mv ud over. Du kan

se hvad uKirke råder over ved at skrive til os så sender vi et link.

Praktiske oplysninger til samarbejdspartnere

Der er rigtig rigtig mange mennesker der kommer ind gennem

uKirke, derfor har vi udarbejdet nogle nedskrevne guidelines som

sparer os for mange gentage spørgsmål, og vejleder brugeren på

en positiv måde. Spørgsmålene er mange og arrangementerne

varierer. Derfor har vi tre forskellige guidelines, alt efter hvem vi hen-

vender os til. Handler det om et NØGLEarrangement står der flere

praktiske ting som alarm, rengøring osv. Mens musikerne ofte gerne

vil vide hvilket gear kirken ligger inde med. Vores guidelines ligger

i vores google drev, hvilket gør at vi konstant kan redigere i dem

online. Når guiden sendes til musikerne og andre, får de dermed

en mail med et link. Vores guidelines sendes ud så snart bookingen

og kontakten er lavet. Ønsker du mere info om guidlines skriv til od.

Til vores arrangementer er vi ofte 3-5 ukirke folk på. Vi har vores

specialestuderende og frivillige bag baren og lydpulten, samt GEÅ

medarbjederen, eventkoordinatoren og præsten på når bølgerne

går højt. Er det nødvendigt? Ja, hvis der skal videofilmes, serveres

mad, køres bar, laves lækkert i kirkerummet med lys og PR og hol-

des snor i de frivillige og deltagende. Ligeledes har Thomas præst

på denne måde frie hænder til at fokuseret på teologien, de med-

virkende og aftenens tema uden at skulle skrue på knapper eller

skænke rødvin.

Vi håber at vi med disse afsluttende tanker om hvordan vi laver

kirke på Vesterbro kan være med til at inspirere til hvordan du kan

lave kirke sammen med unge på den måde der virker for dig og

de unge der er sammen med dig. Vi kommer gerne ud til jer og

hjælper med at udvikle tilgangen, indholdet eller hvordan i får en

aktiv Facebook profil, så tøv ikke med at skrive til os.

50

DEBAT ER NÆSTEN ALTID EN DEL AF ET UKIRKE ARR.

51

TAK

52

TAK TIL:

Tak til alle de frivillige og alle vores deltagere til det vi laver, tak for

jeres udfordringer og jeres lyst til at skabe kirke sammen med os.

Sidst men ikke mindst så skal der også lyde en stort tak til Vesterbro

Sogn og uKirke udvalget for støtte, plads og opbakning, til Anna

Louise, Sabine Kleinbech og Line Grevang for den store indsats med

sammenhæng, indhold og tekst, og sidst men ikke mindst til Nina

Munk Thomsen for utrættelig korrekturlæsning.

Referancer:

Tobias Faix: Wenn Jugendliche über Glauben reden - Gemeinsame

Erfahrungsräume gestalten: Ein Praxisbuch für die JugendarbeitBa-

sierend auf der empirica-Studie “Spiritualität von Jugendlichen”

Diagrammet side 31 bygger på vores erfaringer i uKirke og

på “Bloom’s Revised Taxonomy” (David Krathwohl, 2001) samt en

undersøgelse af Groeneboer, Monique van, and Bernice Brijan.

Kerk uit zicht? Jongeren inspireren!, (Utrecht: Faculteit Katholieke

Theologie, 2013)

53

uKirke det sidste årValgaften - MAD&MUSIK x 9 - RUC – Synd med film, RUC – Get the point, RUC – Snak & Kaffe - Overgulvhøjde,

RUC – Mørkeleg, RUC - EasterElectric, RUC – Kamp i Kirken, RUC – Højt til Loftet - RELAX`N`REFLEKT – Ond, on-

dere, ondest - RELAX`N`REFLEKT – At miste - RELAX`N`REFLEKT – Civil uLydighed - RELAX`N`REFLEKT – Fucking Flink

- RELAX`N`REFLEKT – Dilemma - BINGO&BAJERE x 2 – Tankestreg Talkshow - De Mennesker vi går rundt og er

- Sitas Festivitas - BINGO&BAJERE #2 – Sitas Festivitas – Kulturnatten - uKunst - uKirke Yoga - uKirke Udvalgsmøder

- Filosofiske Saloner v. Birgitte - Snak&Kaffe - Byttemarked x 2 - uVerité x 6 - Isperker&Præsten - Podcast - Sociale

Medier, opdateringer, video, billeder, pressemateriale, plakater, postkort, - OD-dag - PRIDEN - NaboHyggedag /

Nabodag med skolen, - SogneIndsamling - Vesterbro Passionen - Vesterbro Ånd (2. Pinsedag, Per V.) - Sjælesorgs-

samtaler - AA møder - Visionsdag x 2 – Anne Louises arbejde på Vision. - Speciale Studerende - FUCKING FLINK

– Middag, - MA - Barnedåb x 4 - Voksendåb - Bryllup x 2 - uTeater x 2 - Oehlenschlægersgade Skole, Fastelavns-

Fest og - Trænerklubben x 3- Settlementet – Børnedisko, Generalforsamling, Café Exit, FangeKoret, Støttekoncert m.

det drenge kor. - Vestervang – Fritidsklub hver dag / Lektiecafé - Distortion - Vesterbro Sogns Julefrokost / uKirke

Julefrokost - Ekstern: Forvandlende Fortællinger - HopeNow - Område fornyelsen - Børnehave Kongerosen - Ung-

dommens Rødekors - Byens Bogcafé - Lucia optog - Gammel Rock - Rundskuedagens Plejehjem - Efterskole Besøg x

8 - Børneteater Festivalx2 - Foreningen for Religion - MUVE - DownTown - Riga Café - Etnisk Sundhedsdag v. Aids

Fonden - FUCKING FLINK - SuperTanker - Kor på Tværs - Systemisk Tænkning - Tonelege - Mathilde Falch release

- Tøjfirma i Krypten - Spejdere - Orgelflytning - SHIFT - Rysensteen 3 - FDF - Foredrag & Undervisninger: Stokholm -

Oslo x 3 - Århus ungdomskirke - Konfirmanderx7 - Stifudvalg - Settlementets Venner - 3K, - meninghedsrådsbesøg

x 3 - Svensker x 2 - Administrativ Chefer i Folkekirke, HjallesKirke - Vejle Ungdomskirke - Netværksmøder - KFUM

& K administration - FDF stab - Thomas i Byen: Oplæg på RUC x 3 - P3 x 4 - Lorry x 2 - Vesterlokal Tv - DR2

TEMA v. Thomas Skov - Folkekirkens nødhjælpskampange - Det danske spejderkorps - Bisættelse - Inovations

camp - sjælesorgskursus - Generalforsamling for ungdomspræster - T til Oslonetværk - Styregruppemøder med

Vestervang & Settlementet - JazzFestival - Universitetsopgaver: kirkelukninger x 3 - fællesskabsdannelse - CBS

speciale v. Rasmus - RUC-opgaver x 6 - Folkeskoleopgaver x 7 - Metropol opgave - AU opgave om anerkendelse

54

UKIRKEKøbenhavn V

Dannebrogsgade 53

TLF: 29390935

web: ukirke.dk

mail: ukirke@ukirke.dk

FB - Instagram - Twitter

K

O

N

T

A

K

T

55