16
FOTOFESTIVALMAGASINET · APRIL 2015 FOREDRAG · UDSTILLING · NATURENS FESTIVAL · ARTIKEL: BEVAR DE VILDE KYSTER SONY Hovedsponsor:

Fotofestival magasin 2015 single

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Program for årets fotofestival 2015

Citation preview

Page 1: Fotofestival magasin 2015 single

F O T O F E S T I V A L M A G A S I N E T · A P R I L 2 0 1 5

FOREDRAG · UDSTILLING · NATURENS FESTIVAL · ARTIKEL: BEVAR DE VILDE KYSTER

SONYHovedsponsor:

Page 2: Fotofestival magasin 2015 single

INDHOLDETForedragsholdere s. 4

Udstillere s. 7

Program s. 8

Sponsoroversigt s. 8

Naturens festival s. 10

Bevar de vilde kyster s. 12

LEDERVelkommen på verdens hyggeligste fotofestival, der endnu

engang byder på et forrygende program i international

klasse. Vi tilbyder dig i år et sandt overflødighedshorn af

fotografisk inspiration, enestående naturbilleder og fortæl-

linger fra naturens verden.

Igen i år stadfæster vi fotofestival som et naturfotoevent

helt uden sidestykke i Danmark - både i størrelse og i format.

Du har her en enestående chance for ikke blot at opleve

foredrag og udstillinger med dygtige og professionelle foto-

grafer og formidlere men også for personligt at møde dem

under festivalen - der som bekendt er den hyggeligste og

mest intime af sin slags.

Arbejdet for naturen er i højsædet, når vi i fotofestival-

teamet udtænker og planlægger årenes festivaler. Vi tror på,

at den visuelle tilgang til naturformidlingen, sammen med

spændende og vigtige fortællinger om natur og vilde dyr,

øger interessen, bevidstheden og omsorgen for naturen. Ved

at dele smukke og fascinerende naturbilleder og historier,

viser vi alt det fantastiske, som ingen af os ønsker at miste.

Fotofestival 2015 foregår i Viborg, der med den årlige be-

givenhed Fotodage, har som erklæret mål at blive Danmarks

fotoby nummer 1. Hermed har Danmarks største naturfo-

toevent indgået samarbejde med et af Danmarks største

fotografiske arrangementer. Det er vi i fotofestival meget

stolte af.

Fotofestival er for dig, som er nybegynder, øvet eller prof

inden for fotografi. For dig, som interesserer dig for naturen.

Og for dig, som nyder smukke, livsbekræftende billeder. Fo-

tofestival er også for dig, som holder af at møde interessante

mennesker og at lytte til spændende historier.

Ja, fotofestival er for os alle.

Vi glæder os til at møde dig i Viborg på fotofestival 2015!

Fotofestival-teamet

KOLOFON© fotofestival.dk og fotograferne

Redaktion: CARSTEN KROG PEDERSEN Fotofestivalstifter / formand / fotograf +45 2363 6223 [email protected]

JON DETLEFSEN Journalist / fotograf +45 2276 8734 [email protected]

JOHNNY MØLLERMarketing

+45 5328 7578

Layout:Karin Fredsøe, Tilde Grafisk

Tryk:All Graphic

Der tages forbehold for trykfejl og evt. ændringer i programmet.

Følg os på

BILLETtil årets fotofestival kan købes på www.fotofestival.dk – og koster kun 500,00 kr. Billetten giver adgang til udstillinger og foredrag samt forsyninger af kaffe.

Der kan ligeledes købes billet til spisning lørdag aften. Det koster 300 kr.

Fotofestival-teamet fra venstre: Jon Detlefsen, Carsten Krog Pedersen, Louise Madsen, Suna Schleiss Thomsen, Eric Sloan. Ikke på billedet: Johnny Møller og Brian Rasmussen.

Forsidefoto: AnnMalmgren.com

Bagsidefoto: Carsten Krog Pedersen

HOVEDSPONSOR:

SONY

2

Lowepro er også den stolte distributør af Joby www.lowepro.dk

TO GET THE SHOT & BRING IT BACK

Lowepro Pro Tactic er de mest fleksible, behageligste og smarteste rygsække, som Lowepro nogensinde har lanceret. Men hele fire indgange til rygsækken har man altid udstyret lige ved hånden. Den nye bæresele i kom-bination med den velventilerede ryg gør den behagelig at have på. Med flere Slip-Lock-spænder end nogen-sinde før, kan pladsen nemt udvides.

Lowepro_ProTactic_210x297.indd 1 26-03-2015 11:43:46

Page 3: Fotofestival magasin 2015 single

3

Lowepro er også den stolte distributør af Joby www.lowepro.dk

TO GET THE SHOT & BRING IT BACK

Lowepro Pro Tactic er de mest fleksible, behageligste og smarteste rygsække, som Lowepro nogensinde har lanceret. Men hele fire indgange til rygsækken har man altid udstyret lige ved hånden. Den nye bæresele i kom-bination med den velventilerede ryg gør den behagelig at have på. Med flere Slip-Lock-spænder end nogen-sinde før, kan pladsen nemt udvides.

Lowepro_ProTactic_210x297.indd 1 26-03-2015 11:43:46

Page 4: Fotofestival magasin 2015 single

FOREDRAG

Magda Wasiczek [PL]

En verden af blomster

Polske Magda Wasiczek skaber med sine makrobilleder et utroligt univers med sine farvestrålende blomsterbilleder, der med garanti ikke er noget, du har set magen til før.

Her slippes fantasien løs og går hånd i hånd med den sarteste og mest dra-gende skønhed, når Magda tager os med helt ned i jordhøjde og går på opdagelse blandt insekter, dugdråber og blomster i alle former og farver.

”Jeg vil vise jer min vision om verden. Dette idylliske eventyrparadis. Jeg håber, at folk, der ser mine billeder, i et kort øjeblik får vækket det indre barn. For set gennem et barns øjne er verden mere kulørt, fascinerende, mystisk og fuld af overraskelser.”

Under foredraget vil Magda Wasiczek desuden fortælle om sine teknikker og om, hvilke forskellige slags objektiver hun benytter sig af.

Tom Svensson [S]

De hvide spøgelser

Tom Svensson er født i Danmark men bor i Sverige. Han har i mange år været tilknyttet Nordens Ark, en dyrepark i Sverige, der arbejder for truede dyr.

På fotofestival fortæller Tom historien om de hvide spøgelser fra Ca-nada. De fleste af os kender til én art af hvide bjørne, men der findes to. Tom Svensson hørte om disse hvide spøgelser fra British Columbias frodige, tempererede regnskove og truslen mod dem, og bestemte sig for at rejse ud og finde dem og berette deres historie - inden det er for sent.

Tom rejser som Canon Explorer-ambassadør i hele verden bla. i Afrika, Asien og i Syd- og Nordamerika. Han rejser for at dokumentere truede dyr, krybskytteri og illegal handel med dyr.

”Jeg gør det ikke for mig selv, men for mine børn og kommende børne-børn. For hvis vi ikke gør det for dem, kan de ikke gøre noget selv, og så er det for sent,” siger Tom Svensson.

Tom Svensson har udgivet flere bøger og er en flittig foredragsholder.

Danmarkspremiere

4

Page 5: Fotofestival magasin 2015 single

Anita Campbell[S] PHOTONATURA

FOREDRAG

Jan Björk [S]

Gedden - Skandinaviens krokodille

Dyk med helt ned i floder og søer, hvor vandet bruser, og skummet sprøjter, og oplev gedden tættere på, end du nogen-sinde før har drømt om.

”Gedden svømmer mod strømmen i den brusende fos. Den søde smag af forårets smeltevand viser vejen.

På rejsen mødes gedden af utallige farer. Ræven nyder et veldækket frokost-bord af trætte og let indfangede gedder. Også havørnen tager lystigt for sig.

Når gedden når frem til sidste etape, gælder det om at have hvilet godt i forvejen. Den skal gøre sit livs hop. Lyk-

kedes hoppet i første omgang, er rejsen ovre, og gedden kan nu lege og boltre sig i stille vande.

Men det er barskt at besejre fossens stærke strøm. Der kræves en vis teknik. De, som før har gjort det, ved, hvad man skal gøre.”

Jorden rundt på 30 minutter - en forunderlig rejse i billede og lyd

Anita Campbell repræsenterer den svenske naturfotosammenslutning PhotoNatura, og her tager hun dig med på en rejse til nogle af jordens smukkeste steder.

Akkompagneret af klassiske toner rejser vi sammen ud og oplever vilde landskaber, det utæmmede dyreliv og en enestående flora. Fra Eldslandet til Vietnam, fra Tasmanien til Sval-

bard, fra Djibouti til Borneo - videre ned i havets dyb og op på Alpernes sneklædte tinder. Til slut besøger vi PhotoNaturas hjemstavn, det sydlige Sverige, og nyder områdets skønne og varierede natur til tonerne af kendt filmmusik.

Billederne er en del af PhotoNaturas fotoprojekt ”I nærheden”, som desuden er udgivet i bogen ”Nära”, der kan købes på Fotofestival 2015.

5

Page 6: Fotofestival magasin 2015 single

Rensdyrfolket i øst

Fotograf og eventyrer Rasmus Degnbol viser billeder og fortæller den fascinerende historie om nomadefolket i Mongoliet, der lever symbiotisk med deres rensdyr. Rasmus levede hos rensdyrfolket i to måneder, og foredraget er baseret på hans oplevelser hos dem.

Rasmus Degnbol er en dansk dokumentar-fotograf, der med sit fotografi tager dig ud til steder, du aldrig har hørt om. Han er Master-class mentee hos VII Photo i New York og ar-bejder udelukkende med egne lange projek-ter om mennesker under ekstreme forhold.

foto » Rasmus Degnbol

Ann Malmgren [DK]

Billeder fra fotoserierne ”My pussycat is born to kill” og ”Flowers”.

En personlig rejse ind i fotografiet med fotograf Ann Malmgren, der løfter sløret for arbejdet med sine con amore-projekter.

Nogle gange skabes fotografi ikke ved at rejse til fjerne lande men ved at vende blikket indad og være åben for det, man oplever på sin indre rejse.

Det kommer til at handle om at turde, at være åben, at insistere og om at finde sit eget visu-elle sprog.

FOREDRAG

foto » AnnMalmgren.com

Rasmus Degnbol[DK]

6

Page 7: Fotofestival magasin 2015 single

Kristel Schneider [NL]

Træernes Variation er titlen på Kristel Schneiders udstilling, hvor hun viser sine smukke og meget varierede fortolkninger af træernes mangfoldige variationer og giver tilskueren en helt unik oplevelse.

Om der er tale om et identificerbart motiv eller om en mere abstrakt til-gang, inviterer hvert billede til at give sig nydende hen til nuancerne i Kristel Schneiders enestående, naturfotografiske værker.

Kristel Schneider er professionel fotograf med speciale i natur og landskab. Hun bor i det sydlige Frankrig og lever bla. af at afholde fotoworkshops.

Niklas Virsén [S]

Niklas Virsén viser på sin udstilling en bred pallet af naturbilleder, der alle har det til fælles, at de er hans helt egne, subjektive fortolkninger af naturen.

Niklas skaber sine fotografer et sted mellem fantasi og virkelighed, og hans billeder er oftest helt hverdagsagtige ting, vi alle støder på, men her gjort exceptionelt spændende og interessante.

”Jeg vil som naturfotograf skabe fornemmelsen af den eksplosion af indtryk, jeg får, når jeg færdes i naturen,” siger Niklas.

Niklas Virsén holder kurser i fotografi og billedbehandling, og han er des-uden en flittig foredragsholder.

foto » Kristel Schneider

foto » David Buchmann

med hollandske Kristel Schneider og svenske Niklas Virsén

– kun på Paletten i Viborg i fotofestival-weekenden d. 22.-24. maj.

EKSKLUSIV FOTOUDSTILLING

7

FOTOUDSTILLINGPAKHUSET I VIBORG D. 9.-24. MAJ

Fernisering d. 9/5 kl. 13.00.

I løbet af Fotodagene i Viborg har fotofestival en længerevarende foto-udstilling i Pakhuset med smukke og

varierede naturbilleder lavet af nogle af Danmarks talentfulde naturfotografer.

Her kan du tage på en inspirerende rejse ind i naturens verden og nyde en varierende mangfoldighed af smukke

naturfortolkninger.

Udstillere i Pakhuset er: David Buchmann (DK),

Kristian Amby (DK), Tina Strømann (DK), Mikkel Jezequel (DK)

Page 8: Fotofestival magasin 2015 single

STØT VORE SPONSORER – DE STØTTER OS!

PALETTEN I VIBORG D. 22-24/5

Fernisering d. 22/5 kl. 17:00-18:00. Eksklusiv fotoudstilling med Kristel Schnei-der (NL) og Niklas Virsén (S) på Paletten i Viborg kun i fotofestival-weekenden.

PALETTEN I VIBORG FREDAG D. 22/5

19:00-20:00: Foredrag, Jan Björk (S), Ged-den - Skandinaviens krokodille.20:00-21:00: Foredrag, 20x20x4 - fire fotografer viser billeder. Kristian Amby, Kristian Poulsen, Mikkel Jezequel, Michael Munk (alle DK).

PALETTEN I VIBORG LØRDAG D. 23/5

09:00-11:00: Fotoworkshop med Ard Jongsma (NL/DK) og Brian Rasmussen (DK).11:00-12:00: Foredrag, Rasmus Degnbol (DK), Rensdyrfolket i Øst.

12:00-13:00: Frokost.13:15-14:15: Foredrag, Ann Malmgren (DK), My pussycat is born to kill & Flowers.14:15 - 15:15: Foredrag, Anita Campbell (S) / PhotoNatura, Jorden rundt på 30 minutter. 15:15-16:00: Kaffe.16:00-17:00: Foredrag, Magda Wasiczek (PL), En verden af blomster.17:00-18:00: Foredrag, Tom Svensson (S), De hvide spøgelser. 19:00: Verdens hyggeligste middag. Skal bestilles inden 15. maj og kan bestilles via hjemmesiden.

SØNDAG D. 24/5

Fototur – tid og sted følger. Hold dig un-derrettet på www.fotofestival.dk eller på fotofestival Facebook.

FOTOUDSTILLINGER:

Fernisering i Pakhuset i Viborg d. 9/5 kl. 13:00. Fotofestival arrangerer fotoudstil-linger i Pakhuset i Viborg under Fotodage i Viborg fra d. 9-24. maj. Udstillere er: David Buchmann, Kristian Amby, Tina Strømann, Mikkel Jezequel (alle DK).

PROGRAM

ADRESSERPALETTEN

Vesterbrogade 10, 8800 Viborg.

PAKHUSET: St. Sct. Pederstræde 2, 8800 Viborg.

8

Udstillinger, workshops og foredrag om naturfoto, pressefoto og det personlige foto.

Oplev bl.a. udstillinger af naturfotograferne ROBIN MOORETHOMAS SHAHANWILL BURRARD-LUCAS

Vi ses i Viborg – glæd dig!

© Kenneth Tinnesen

Page 9: Fotofestival magasin 2015 single

9

Udstillinger, workshops og foredrag om naturfoto, pressefoto og det personlige foto.

Oplev bl.a. udstillinger af naturfotograferne ROBIN MOORETHOMAS SHAHANWILL BURRARD-LUCAS

Vi ses i Viborg – glæd dig!

© Kenneth Tinnesen

Page 10: Fotofestival magasin 2015 single

Foto: Jon Detlefsen

NATURENS FESTIVAL

10

Page 11: Fotofestival magasin 2015 single

At være naturfotograf handler om mere, end blot at fotografere en smuk blomst eller et spæn-dende dyr. Naturfotografen er naturens ambassadør. Vi besid-der en uvurderlig evne til at vise vores planets skønhed. Til at dele vores glæde og begejstring for plante- og dyreliv. Til at bru-ge vores viden i formidlingen af historien om naturen.

På fotofestival vil du opleve na-tur, vilde dyr, vilde planter og utrolige billeder og historier. Vi fortæller historien om naturen. Både den muntre og den sørge-lige, der går hånd i hånd. Vores håb er, at jo mere begejstring og viden, vi deler, jo flere vil tage naturen til sig og kære sig om dens bevaring.

Helt aktuelt herhjemme udfor-dres noget af vores sidste rigtig vilde natur, kysterne, af et utræt-teligt vækstparadigme. Der skal økonomisk og befolkningsmæs-sig vækst til i Danmarks såkaldte udkantsområder. Og naturen og lovene, der beskytter den, må vige for fremskridtet.

Læs om kysterne på næste side.

11

Page 12: Fotofestival magasin 2015 single

ARTIKEL

12

Bevar vores vilde kyster

Med en kyststrækning på mere end 7300 kilome-ter har Danmark mere kyst end de fleste - trods sin klejne størrelse. En stor del af kysterne og de kystnære strækninger er noget af det vildeste og mest uspolerede natur tilbage i verdens mest intensivt opdyrkede land. Rå natur så utæmmet, som den næsten findes på danske breddegrader anno 2015.

Kysterne er vores Yellowstone, vores Serengeti og grunden til, at tyskere, nordmænd og svenske-re - og vi selv - strømmer til hver eneste sommer. Vi har noget, som ingen andre har.

Beskyttet af lovenI 1937 blev Danmarks kyster inkluderede i natur-fredningsloven - i dag naturbeskyttelsesloven. En strandbeskyttelseslinje rækkende fra kystbevoks-ningen og 100 meter ind i landet blev totalfredet for nyt byggeri. I slut 70’erne blev klitfredningslin-jen indført. Strandbeskyttelseslinjen og klitfred-ningslinjen hører under naturbeskyttelsesloven og er begge forbudszoner gældende for alle. Her er alt byggeri forbudt.

Yderligere beskyttes kysterne af en tre kilo-meter bred kystnærhedszone, der hører under planloven. Planloven er en planlægningslov, der forpligter kommunerne til at overholde specifikke krav til udvidelse, arealanvendelse og byggeri.

Natur til ingen nytteMen kysterne er under stadig større pres. En meget stor del af kysterne er bebyggede og på anden vis tæmmet af mennesket. Positionen som uberørt er ikke mere en selvfølge, end at udkandtspolitikere, erhvervsliv og turistbranchen igen og igen udfordrer vildskaben med hede

drømme om at forvandle det uberørte til noget særdeles berørt med nye sommerhusområder og badehoteller.

I løbet af de seneste år er planloven blevet lem-pet. Der kæmpes for en liberalisering af reglerne, så der kan bygges nyt og udvikles langs kysterne. Så de stadige mere affolkede udkandtsområder kan fokusere på vækst i befolkning og økonomi uden at skulle tage besværlige og hæmmende hensyn til natur og miljø.

Siden 1977 har der været sat en stopper for opførelsen af nye sommerhuse i de kystnære områder. Men i 2005 åbnede VK-regeringen igen for sommerhusbyggeriet langs kysterne med tilladelsen til at opføre 8000 nye sommerhuse. Konkret blev planloven ændret i 2011 for en række kommuner, hvilket betød, at kystkommunerne nu kunne søge miljøministeren direkte om tilladelse til byggeri i de kystnære områder uden en særlig planlægningsmæssig begrundelse, som ellers var kravet før.

Det er vores kysterI Danmark er vores alle sammens frie adgang til kysterne sikret i Naturbeskyttelsesloven, der om offentlighedens adgang til naturen siger, at ’Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning.’ Det vil altså sige, at vi alle har fri adgang til noget af Danmarks vildeste og mest spektakulære natur.

I dag lyder historieløse argumenter mod plan-loven blandt andet, at når de må bygge helt ned til stranden i Nordsjælland, er det uretfærdigt, at man ikke må det samme langs den jyske vestkyst. Det er det sædvanlige, snobbede københavneri, forstår man jo nok.

Som en sidste naturbastion strækker Danmarks kyster sig tusinder af kilometer omkring øer, langs fastland og ind og ud ad fjorde – utæmmede og nærmest uendelige

Tekst: Jon Detlefsen / Foto: Carsten Krog Pedersen

Page 13: Fotofestival magasin 2015 single

13

Udsigt til Livø.

Adgang for alle. På kysten er der plads til at nyde solnedgangen.

Page 14: Fotofestival magasin 2015 single

14

Men Strandbeskyttelseslinjen fra 1937 satte netop en stopper for private velhaveres mono-pol på havets og strandenes herligheder i Nord-sjælland. Den bevarede kysterne frie i resten af landet. Den sikrede vores, din og min, frie ret til vores kyster.

Derouten iværksatDen nuværende regering iværksætter nu yderligere lempelser af planloven blandt andet på baggrund af Produktivitetskommissionens rapport, der i 2013 udfordrede loven med påstanden om, at den hindrer produktiviteten, og at en lempelse af reglerne er nødvendig for at sætte gang i udviklingen og den økonomiske vækst.

Det sker med en forsøgsordning, hvor miljø-ministeren har beføjelse til at tillade 10 projekter langs kysterne, der tilsidesætter både planlov og kystbeskyttelsen i naturbeskyttelsesloven, hvor reglerne om klitfredede arealer og beskyt-telseslinjer fraviges.

Så det er ikke bare den tre kilometer brede kystnærhedszone i planloven, der får et skud for boven. Vi er helt inde og pille ved noget af essensen ved bevarelsen af vores kyster, nemlig klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen. Det er selve forudsætningen for, at vi har de, på globalt plan, helt unikke kyster med deres vilde, uspolerede natur, der nu rokkes ved.

Ikke for sentHeldigvis er det stadig vanskeligt for de fleste at forestille sig vestkysten som en dansk udgave af Costa del Sol. Men med fortsatte lempelser af planloven og naturbeskyttelsesloven nærmer vi os dystopien med små, nærmest umærkelige, skridt ad gangen.

Vi kan stoppe den for naturen og os men-nesker så kedelige udvikling og holde fast i de grundprincipper, der indtil videre har bevaret vores kyster med deres vilde og unikke natur. For alternativet med hoteller, badelande og nye sommerhusområder, hvor der før var vild natur, åbne vidder, lys, luft og højt til loftet, bør ikke være et reelt alternativ.

Når først forvandlingen er sket, og vi med gru indser, hvad vi har ødelagt, er det for sent. Det unikke er gået tabt og vildskaben tæmmet. Så har vi ikke længere noget, som ingen andre har.

Udsigt til uvejr over Limfjorden.

Danmarks eneste fuglefjeld, Bulbjerg, hvor riderne yngler i foråret. Foto: Jon Detlefsen.

Page 15: Fotofestival magasin 2015 single

15

Page 16: Fotofestival magasin 2015 single

Køb den eksklusive fotofestivalplakat 2015 med det smukke blomstermotiv af polske Magda Wasiczek.

Bestil på www.fotofestival.dk eller køb plakaten på fotofestival i pinsen d. 22-24. maj på Paletten i Viborg.

PRIS: 150 KR.

Tilmeld dig fotofestivals nyhedsbrev og køb plakaten til halv pris.

Pris for tilmeldte til nyhedsbrevet: kun 75 kroner.

Som tilmeldt til fotofestivals nyhedsbrev er du sikker på altid at få nyheder og info direkte i din mailboks, så du ikke går glip af noget vigtigt.

Du tilmelder dig nyhedsbrevet ved at skrive din email-adresse i feltet, “Tilmeld nyhedsbrev” på forsiden på www.fotofestival.dk.

OBS: Fotofestivalplakaten 2015 er trykt i begrænset oplag, og tilbuddet gælder kun, så længe lager haves.

FOTOFESTIVALPLAKAT 2015