Undervisningsbeskrivelse · Titel 13 SO12,1 2x, Visualisering af Bænke- og House of Quality-projekt - SO-relateret Titel 14 SO13 Indsamling, behandling og formidling Titel 15 SO14

Side 1 af 128

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 til juni 2018

Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium v/Hotel og Restaurantskolen

Uddannelse Htx

Fag og niveau Studieområdet A

Lærer(e) Trine Pipi Kræmer / SO-koordinator Gitte Krogh Frederiksen

Hold 1A 2015 / 1xy 2015 / 2xy 2016-2017/3xy 2017-2018

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 SO1 Studiemetoder

Titel 2 SO2 Kvalitativt / kvantitativt samarbejde

Titel 3 SO3 Innovativ visualisering

Titel 4 SO4 Diskurs og kohærens

Titel 5 SO5 Sammenhængende udvikling

Titel 6 SO6 Naturvidenskabelig metode

Titel 7 SO7 Motiveret læring

Titel 8 SO8 Planlagt samarbejde

Titel 9 SO9 Modeller og erkendelse

Titel 10 SO10 Tværfaglig skrivning

Titel 10,1 SO10,1 2x Studieretning Design og Teknologi, Bænkeprojekt, efterår 2016 - SO-relevant

Titel 11 SO11 Vinnovation, Note by note

Titel 12 SO12 Modig præsentation

Titel 13 SO12,1 2x, Visualisering af Bænke- og House of Quality-projekt - SO-relateret

Titel 14 SO13 Indsamling, behandling og formidling

Titel 15 SO14 Videnskabsteori og erkendelse

Titel 16 SO15 Diskurs og formidling

Side 2 af 128

Titel 17 SO16 Portfolie og eksamen

Side 3 af 128

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Titel på SO-forløb SO1: Studiemetoder Grundforløb 2015

Deltagende lære-re

tpk, ruv, gkf,

Deltagende fag Dansk, Samfundsfag, Teknologi Indhold

Beskrivelse af forløbet Forløbets ene hovedformål er at hjælpe eleverne med at tilegne sig fagligt rele-vante studiemetoder, -teknikker og arbejdsmetoder med henblik på at opnå et større udbytte af undervisning og forberedelse. Herunder er formålet, at eleverne gøres bevidste om egne læsekompetencer og opnår en øget læsehastighed (eller i hvert fald præsenteres for redskaber, der kan hjælpe med at opnå dette). Præsentationsteknik i forbindelse med den mundtlige præsentation. Ved teori og øvelser, bibringes eleverne redskaber som kan anvendes ved elevernes første mø-de med eksamenssituationen, nemlig den internt afholdte prøve i SO-faget i de-cember, 2014 – hvor elevernes uddannelsesparathed afprøves. Forløbets andet hovedformål er at bibringe eleverne kendskab til plagiering og konsekvenserne ved plagiering, samt at tilegne sig hensigtsmæssige arbejdsmeto-der med henblik på at undgå plagiering. Omverdenselement: Dag 1: Besøg af ekspert og advokat i ophavsret: Peter Schønning. Dag 5: Rektor Mie Heinfelt Hansen Dag 1: Introduktion til Studieområdet som fag ved fagets bekendtgørelse. Introduktion til faglige mål, kernestof, elevarbejder, SO-struktur i Lectio og eksamensform. Eleverne introduceres til begrebet plagiering og skal have forståelse for, hvorfor plagiering er i strid med ophavsretten og derfor er forbudt. Omverdenelement ved oplæg af landets førende ekspert og advokat i ophavsret Peter Schønning. Elever-ne introduceres desuden til korrekt kildeangivelse i forhold til fodnote-metoden. Dette underbygges ved øvelser. Efterfølgende introduceres eleverne til vurde-ringsmetoder i forhold til valg af kilder, troværdighed og validitet og introduceres desuden til forskellige søgestrategier så som: usystematisk søgestrategi, spørg en ekspert, systematisk søgestrategi fx ved præsentation af bibliotek.dk. Dagen af-sluttes med besøg på Hovedbiblioteket, hvor øvelse i informationssøgning gen-nemføres.

Side 4 af 128

Forløbet honorerer derved Htx-bekendtgørelsen af juni 2013, Bilag 4, om arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, hvor eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig frem-stilling. Forløbet lægger i denne sammenhæng vægt på følgende studieforbere-dende skrivekompetencer:

– anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. – relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste.

Faglige mål Dag 1: Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Kernestof Dag 1: Informationssøgning – søgestrategier – vurderingsmetoder – anvendelse af kilder.

For Dag 1, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til:

x Hvad ophavsret er x Plagiering set i en lovmæssig kontekst => det er forbudt x Korrekt kildeangivelse – hvordan ”lånt” tekst og kilder angives i fodnotesy-

stemet Skal have forståelse for:

x hvorfor plagiering er forbudt x at korrekt kildeangivelse gør sig gældende i alle fag x hvilke kriterier der gør sig gældende for kilders validitet og troværdighed x at forholde sig kritisk og vurderende til kilder x forskelle i søgestrategier: usystematisk, spørg en ekspert, systematisk

Skal kunne anvende:

x Forskellige strategier til at søge på internettet / biblioteket x Fodnoter og citater, ved simple øvelser, x bibliotek.dk til at søge information om emner x Triangulering til øgning af troværdighed x Statistik materiale til konklusioner på hensigtsmæssig måde

Litteratur Dag 1: Obligatorisk læsestof:

x Kulturministeriet (2006), God citatskik og plagiat i tekster – vejledende retningslinjer. Via internettet (18. august 2014) http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/

x Bangsholm,Claus, (2009), Det kommunikerende menneske – Copyright og

http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/

http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/

Side 5 af 128

ophavsret. Erhvervs-skolernes Forlag. S. 171-173 x Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-

det. Aarhus: Systime. S. 49-58. x Eget materiale: Pdf: Litteraturliste – Kildeangivelser x Opgave: Kildeangivelse, kildevurdering og brug x DR Gymnasium (2015a) Metode: Cherry Picking. Detektor til DR Gymnasi-

um. Via Internnettet. http://www.dr.dk/gymnasium/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:550fe692a11f9f026023aedd (Adgang august 2015)

x DR Gymnasium (2015b) Metode: Sammenligninger. Detektor til DR Gym-nasium. Via Internnettet. http://www.dr.dk/gymnasium/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:550fd4d7a11f9f026023ae30 (Adgang august 2015)

x Supplerende læsestof:

x AC (UBVA), Dansk forfatterforening et al (xxxx), Derfor har vi brug for op-havsretten.

x Murray, Katherine (2011) ”Indsæt en kildehenvisning” i Office 2010. Hur-tigt og nemt. Valby: Libris. Siderne 132-133.

x Arendt, Jacob Nielsen. Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte. http://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/0/70/1430747736/endelig-rapport-10836_indsatser-for-de-mest-udsatte.pdf, København: KORA, 2015.

x Ekholm, Ola , Louise Kristiansen, Morten Grønbæk, og Janne Schurmann Tolstrup . Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/alkohol_i_danmark_2008.pdf, København: Center for Alkoholforskning, Statens Institut for folkesundhed og Syddansk Universitet for Sundhedstyrelsen., 2008.

Dag 2: Introduktion til individuelle og kollektive arbejdsformer som:

x Individuel opgaveløsning i timerne, at tage egne notater i timerne, føre in-dividuel logbog med egne refleksioner over undervisning og læring, indivi-duelle oplæg for klassen, taleundervisning, eleven har selv ansvar for aktiv deltagelse og aktivitetsniveauet har betydning for egen læring.

x Og: Forelæsning, Klassediskussion, Pararbejde, Rollespil, Gruppearbejde, Casearbejde, Projektarbejde, Elevens aktive deltagelse har betydning, ikke kun for egen læring, men også for klassekammera-ters/gruppemedlemmers udbytte af arbejdet.

Eleverne introduceres til team-udvikling som: forming, storming, norming og per-forming, for at skabe forståelse for at gruppearbejde naturligt skaber frustration. For at denne frustration ikke skal skabe uløselige konflikter, introduceres eleverne til Adizes fire ledelsesroller som bærende kompetencer i en gruppe og der diskute-res hvorledes en gruppes manglende ledelseskompetencer betyder at gruppemed-

Side 6 af 128

lemmer aktivt må påtage sig uvante roller og opgaver. Eleverne tager iværksætter-test på www.startvaekst.dk for at afdække egne ledelseskompetencer. Eleverne introduceres til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med opgaver og projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, struktu-rere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan plan-lægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med, hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse for arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af en opga-ve eller et projekt. Relevante værktøjer der introduceres og arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, flow-diagram, handlingsplaner, logbog. Faglige mål Dag 2: Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem

Kernestof Dag 2: Læringsteori og læreprocesser – planlægningsværktøjer. Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer

For Dag 2, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til:

x Forskellen mellem individuelle og kollektive arbejdsformer x Forskellige former for individuelle og kollektive arbejdsformer x Forskellige tidsplanlægningsværktøjer så som: kalender, handlingsplan,

flow-diagram Skal have forståelse for:

x Betydningen af egen aktiv deltagelse i forbindelse med såvel individuelle som kollektive arbejdsformer

x Hvordan et gruppearbejde/et team udvikler sig og at frustration i team-udvikling er normalt

x Betydningen af forskellen mellem arbejds- og vidensdeling i et gruppear-bejde

x At det succesfulde gruppearbejde er baseret på: at være en fylder – ikke en tapper, tillid, samarbejdsevne, retfærdighed, forståelse for frustration, evne til tilgivelse og ordentlig kommunikation

http://www.startvaekst.dk/

Side 7 af 128

x At man i grupper kan indtage forskellige roller og at disse er baseret på forskellige ledelseskompetencer

x At manglende ledelseskompetencer i grupper betyder, at opgaver kan bli-ve overset og føre til frustration og konflikter. Man må derfor være be-vidst om gruppers kompetencer og aktivt påtage sig manglende roller og opgaver for at undgå konflikter.

x Tidsplanlægning som opdelt i milepæle og aktiviteter x At tidsplanlægning er dynamisk og derfor skal rettes til undervejs. x At tidsplanlægning er nødvendig for at sikre ansvar for såvel egen som

gruppemedlemmers udbytte, læring og karakter x At tidsplanlægning sikrer overblik, struktur og minimerer stress

Skal kunne anvende: x Iværksættertesten på www.startvaekst.dk til at afdække egne ledelses-

kompetencer x Ledelseskompetencer til at undgå konflikter om arbejdsdeling i gruppear-

bejde Litteratur Dag 2:

x Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 33-40.

x Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 87-89

x Arbejdsmiljørådet, Guide til undersøgelse af virksomhedens sociale kapital. København: Arbejdsmiljørådet. S. 5-6

x Startvækst (2013) Iværksættertest. Via internettet http://www.startvaekst.dk/ivaerksaettertesten/0/8

x Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden, planlægning og stress-håndtering (2. udgave). København: Nordisk Forlag. S. 50-57

Dag 3: Med afsæt i selvlavet materiale og korte præsentationsfilm fra internettet vedr. læsestrategier og notatteknik præsenteres eleverne for og arbejder med: orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, mindmap, begrebskort. Desuden introduceres og anvendes hurtigskrivning, refleksionsskrivning, logbog og mindmap som redskab til forståelse af læring og refleksion af skrivning. Eleverne gennemfører ydermere en læsetest. Læsetest gentages i forløbets Dag 4, hvor. I den mellemliggende periode har eleverne læsetrænet hjemme. Læsetræ-ningen og læsetestens formål er, såvel at øge elevernes individuelle læsehastighed som at øge udbytte mht. tekstforståelse. Faglige mål Dag 3: Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem

Kernestof Dag 3:

http://www.startvaekst.dk/

http://www.startvaekst.dk/ivaerksaettertesten/0/8

Side 8 af 128

Læringsteori og læreprocesser – læsestrategier, notatteknik – skrivning som redskab til læring og refleksion For Dag 3, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til:

x Notatteknik og læsestrategier, herunder orienteringslæsning, efterbe-handling af tekst, udformning af noter, OneNote, ZigZag-netoden, mind-map.

Skal have forståelse for: x Hvordan notatteknik og læsestrategier kan underbygge læring og refleksi-

on. Skal kunne anvende:

x Forskellige metoder og teknikker til notattagning og læsestrategier ( se under kendskab)

Litteratur Dag 3:

x Eget materiale: Kompendium om læsestrategier x Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-

det. Aarhus: Systime. S. 20-28 Dag 4: Indledes med repetition af formålet med den forudgående, individuelle læsetræ-ning og første læsetest. Ny læsetest gennemføres og resultaterne diskuteres: er der sket ændringer i elevernes læsehastighed? Har eleverne fået et øget udbytte i forhold til tekstforståelse? Desuden repeteres kernestof i forhold til læsestrategier og notatteknik. Det faglige mål: at dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer, imødegås ved repetition af den simple kommunikationsmo-del, appel-former og introduktion til den mundtlige præsentationsform. I denne forbindelse gennemgås ”den seksede præsentation” – en skabelon til forberedelse af præsentationer i seks faser: præsentationens formål, præsentationens indhold, præsentationens struktur, præsentationens jeg/vi, præsentationens hjælpemidler og præsentationens fremførelse. Forståelse for den mundtlige præsentationsform underbygges ved to øvelser. Øvelse 1: Eleverne er inden undervisning blevet inddelt i grupper af tre og hver gruppe får udleveret et stykke klassisk musik. I grupper, skal eleverne nu fremføre deres fortolkning af musikstykket. Øvelsen styrker eleverne i at være modige i forbindelse med præsentationer og lægger fokus på kropssproget, som i en præ-sentation udgør 55% af tilhøreres oplevelse. Øvelse 2: Ved hjælp af de seks faser i ”den seksede præsentation” skal grupperne forberede en fremlæggelse af deres musikstykke. Dog må musikken ikke indgå i fremlæggelsen. Eleverne skal udfylde en præsentationsplan for fremlæggelsen.

Side 9 af 128

Øvelsen skal styrke elevernes forståelse af nødvendigheden for, at forberede en præsentation og træne eleverne i anvendelsen af ”den seksede præsentations” seks faser. Fremlæggelserne må vare 3 minutter og alle gruppemedlemmer skal deltage. De tre appel-former anvendes i fremlæggelsen. Øvelserne filmes og afleveres som forløbets elevarbejde. Faglige mål Dag 4: Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-former Samspil mellem fag: – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem

Kernestof Dag 4: Læringsteori og læreprocesser – læsestrategier, notatteknik – skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori – mundtlige præsentationsformer – kommunikationsanalyse. For Dag 4, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til:

x Den simple kommunikationsmodel og appel-former.

Skal have forstået: x At den mundtlige præsentations succes er afhængig af forståelsen af af-

sender – budskab – modtager og den støj som kan opstå i formidlingen af et budskab, som kan betyde at budskabet misforstås.

x At præsentationens succes er afhængig af et grundigt forarbejde og forbe-redelse

x At oplevelsen af den mundtlige formidling fordeler sig således: 7% sprog, 38% stemmeføring, 55% kropssprog.

x At god præsentationsteknik er afgørende i forbindelse med mundtlige ek-samner.

Skal kunne anvende: x ”Den seksede præsentation” i forberedelse af præsentationer x Kunne anvende præsentationsplan til at skabe overblik over præsentatio-

nens fremførelse

Litteratur Dag 4: x Heimbürger, Hanne (2009), Knæk Studiekoden. København: Gyldendal.

Side 10 af 128

S. 17-24 & 31-37. x Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-

det. Aarhus: Systime. S. 96-101

Dag 5 + vejledningsdag (Tirsdag, uge 49, 4 lektioner): Dag 5 indledes med gennemgang af kernestof i forbindelse portolien. Portfoliens betydning for den obligatoriske SO-eksamen i 3g understreges, herunder også elevernes eget ansvar for at samle, gemme og reflektere over elevarbejder i port-folien. Logbogen og portfoliens vigtighed som redskab til at dokumentere overve-jelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og so-ciale kompetencer understreges. Eleverne bør opnå forståelse for logbogen og portfolien som pædagogisk redskab til at reflektere over egen læring og betydnin-gen af selvevaluering som redskab for dokumentation for egen udvikling. Herefter informerer Rektor Mie Heinfelt om portfolieprøvens formalia og betyd-ning, hvis prøven ikke bestås. Efterfølgende gennemgås udformning og afleveringstidspunk for portfolio, inden portfolieprøve i december. Desuden gennemgås hvordan den interne eksamen forløber og hvilke krav der stilles til elevernes præsentation og præstation ved eksamen. Eleverne påbegynder udarbejdelsen af deres portfolie. Afslutningsvis evalueres forløbet og eleverne reflekterer over forløbets såvel fagli-ge som konkrete mål. Refleksionen beskrives i forløbets elevarbejde; den individu-elle logbog. Som afslutning gør eleverne sig tanker om; deres udvik-ling/progression i forhold til grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Vejledning, tirsdag, uge 49: Der indlægges fire lektioner til afsluttende vejledning i udarbejdelsen af portfolien. Eleverne får forinden at vide, at de skal have forbe-redt følgende: valg af faglige mål, tilhørende kernestof og relevante, eksemplifice-rende elevarbejder. Eleverne skal have reflekteret over hvorfor faglige mål er valgt og hvordan deres udvikling har været ift de faglige mål. Som en del af skriftlige ET i Dansk, afleverer eleverne ved afslutning af disse fire lektioner, deres portfolie-resuméer, hvorefter dansklærer giver sproglig feedback. Denne feedback gives i så god tid, at eleverne kan redigere deres resuméer inden den endelige aflevering af portfolien.

Faglige mål Dag 5: Metoder – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie)

Kernestof for Dag 5: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – portfolio For Dag 5, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til:

Side 11 af 128

x Portfolien som en mappe hvor du samler alt materiale fra Studieområdet (SO) over tre år.

Skal have forstået: x At du selv har ansvar for at samle alle dine dokumenter/logbøger/ opga-

ver/ refleksionsark/ undervisningsmateriale/litteratur osv. osv i enten en fysisk mappe eller en mappe på din computer.

x At logbøger og portfolien er vigtig som redskab til at dokumentere overve-jelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og re-fleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer.

x At Logbøger og portfolien er praktiske og pædagogiske redskaber, som hjælper dig med at reflektere/tænke over din egen læring.

x At egen progression/udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, betyder forståelse for grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problem-løsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner.

Skal kunne anvende: x Portfolien til den interne SO-prøve efter grundforløbet. x Portfolien til at samle og beskrive udvalgte forløb fra grundforløbet, som

danner grundlag for aflevering inden den interne SO-prøve efter grundfor-løbet.

Litteratur Dag 5:

x Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 115-117 (portfolien)

x Eget udviklet materiale: SO-katalog Forløbets elevarbejder:

x Individuel mindmap - hvad er SO fra dag1 og dag5 x Individuel logbog for hele forløbet med løbende notattagning og refleksi-

onsskrivning inkl. afsluttende refleksion over egen udvikling ift. grundig-hed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlæg-ning, studiestil og studievaner.

x Adizes-test – afdækker elevernes individuelle ledelsesroller x Kildeangivelsesopgave x Læsetest 1 x Læsetest 2 x 2x film i forbindelse med præsentationsteknik

Periode og om-fang

Uge 35, 36, 38, 46 x 2, 49 i alt 36 lektioner

SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-former – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie)

Samspil mellem fag: – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det

Side 12 af 128

enkelte fag og fagene imellem

Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – læsestrategier, notatteknik – skrivning som redskab til læring og refleksion – planlægningsværktøjer.

Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer

Informationssøgning – søgestrategier – vurderingsmetoder – anvendelse af kilder.

Formidling og formidlingsteori – mundtlige præsentationsformer – kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – portfolio.

Undervisnings-former

Klasseundervisning /Individuelt arbejde/pararbejde/øvelser/skriftligt arbejde

Retur til forside

Side 13 af 128


Titel på SO-forløb SO2: Kvalitativt/kvantitativt samarbejde Grundforløb 2015

Deltagende lære-re

kms, ruv, mio, tpk, gkf

Deltagende fag Teknologi, Samfundsfag, Kommunikation-it, Matematik Indhold

Forløbets formål / beskrivelse:

Med udgangspunkt i et emneorienteret projektarbejde under overskriften: madspild, er formålet, at eleverne skal opnå forståelse for og praktisk anvende kvalitativ /kvantitativ metode – herunder forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering af empiri.

Eleverne introduceres til problemtræ som metode til at skabe overblik over em-nets årsager og konsekvenser. Eleverne introduceres ligeledes til aktøranalyse som metode til at skabe forståelse for hvordan samfundsmæssige strukturer og forskel-lige aktører/interessenter kan have indflydelse på den emneorienterede problem-stilling. Identifikationen af aktører/interessenter skal danne grundlag for efterføl-gende spørgeskemaundersøgelse, interview og observationer.

I afdækningen af den overordnede problemstilling kommer kernestoffet omkring informationssøgning i spil – nærmere betegnet overvejelser om vurdering af kil-ders troværdighed og relevans og anvendelsen af disse kilder i sammenhængen. (Eleverne undervises teoretisk i søgestrategier, vurderingsmetoder, anvendelse af kilder i forbindelse med SO1: Studiemetoder i uge 35 – progressionen i denne sammenhæng - fra teori til anvendelsesorienteret undervisning)

Forløbet baserer sig desuden på at arbejde praktisk med kollektive arbejds- / sam-arbejdsformer. (Eleverne er teoretisk blevet præsenteret for disse i forbindelse med SO-forløbet ”Studiemetoder” i uge 36 – dette sikrer forståelse/progression fra teori til praksis). Kollektive arbejds- og samarbejdsformer: Udarbejdelse af spørgeskema => Spørgeskemaundersøgelse => bearbejdning af empiri Udarbejdelse af interview => gennemføre interview => bearbejdning af empiri Forberedelse af observationer => udførelse af observationer => bearbejdning af empiri

At eleverne skal bestemme sig for hvem der skal udføre spørgeskemaundersøgel-ser, interview og observationer betyder, at kernestofområdet om planlægnings-værktøjer og tidsplanlægning implicit kommer i spil, uden at kernestoffet gen-nemgås. (Eleverne er blevet teoretisk / praktisk blevet introduceret til planlæg-

Side 14 af 128

ningsværktøjer i forbindelse med SO-forløbet ”Studiemetoder”, i uge 36).

Hypotesen hvorpå den kvalitative / kvantitative undersøgelse baseres lyder: På baggrund af HRS strategi om sundhed, økologi og bæredygtighed, samt det store arbejde med madspild på skolen, forventer vi at ansatte og elever på skolen har en mere viden om madspild end den danske befolkning generelt. Matematik inddrages i forløbet i forbindelse med bearbejdning af den indsamlede empiri. Herved understøttes de faglige mål om samspil mellem fag. Matematik bidrager ved styrkelse af elevernes forståelse for hvilke resultater det reelt er de har fået ud af deres undersøgelser – giver resultaterne overhovedet mening i for-bindelse med problemstillingen eller skulle man have tænkt sig grundigere om da man udarbejdede spørgsmålene og hvilke resultater kan bearbejdes statistisk? Diskussion om hvilke konklusioner man kan drage baseret på den indsamlede em-piri er af vital betydning for eleverne videre arbejde med kvalitativ/kvantitativ metode.

Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til grafisk præ-sentation og visualisering af empiri. Dette underbygger ligeledes de faglige mål om samspil mellem fagene.

Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til visuel præ-sentation og visualisering af empiri. Dette underbygger de faglige mål om samspil mellem fagene. Eleverne bliver introduceret til “infographics” (information gra-phics). Infographics er en måde hvorpå man visuelt kan formidle større mængder af data på en nem og overskuelig måde. Data visualiseres igennem brugen og sammensætningen af farver, ikoner, billeder, tekst, video og andre visuelle ele-menter. Eleverne stifter derfor både bekendtskab til hvordan man visuelt formid-ler kompleks data, men også i hvordan man formidler ved hjælp af form, farver og objekter, og samtidig har fokus på budskab, målgruppe og brugervenlighed. Til udarbejdelse af infographics introduceres eleverne til programmet “Pictochart”: et kreativt program med det formål at udvikle kreative og visuelle kommunikations-produkter.

Forløbet afsluttes med en diskussion af Hrs´ SØB strategi i forhold til virkeligheden og overvejelser om madspild i fremtiden.

Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-det med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde (elevarbejde).

1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s. 34-35, udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på for-løbets konkrete mål. Desuden tilføjes en skala fra 1-10 for hvert succeskri-

Side 15 af 128

terium, således at eleven reflekterer over i hvilken grad han/hun har op-nået succeskriteriet og kan afgøre sit niveau i læringsprocessen. Dette mu-liggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklings-mål.

2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an-dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvali-teten af eget arbejde.

Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var ..." Hjerte: "Jeg har set / følt ..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra ... / XX har hjulpet med at ..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide ..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være ..." Kamera: "De nye perspektiver for mig ..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at ..."

Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil og SØB-strategi ved arbejde med te-maet: madspild. Omverdenselement: Besøg af Mette Toftegaard Rasmussen – Specialkonsulent for SØB på Hrs Litteratur :

x Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 45.

x Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) Problemer og teknologi – pro-blemtræ, kausalitetstræ. Århus: Systime. S. 215-216

x Lundsgaard, Søren (xxx), Teknologi og samfundsudvikling, aktøranalyse. Århus: Systime. Kapitel 1.

x Frederiksen, Claus Lasse; Kureer, Henrik (2008) Samfundsfag C - en letlæst og grundig indføring i samfundsfag på C-niveau. Aarhus: System. Siderne 383-395

x Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden - Informationssøgning. Kø-benhavn: Nordisk Forlag. S. 58-61

x Nielsen, Karin Dam (2005), Guide til opgaveskrivning – Informationssøg-ning og kildekritik. København: Nordisk forlag. S. 13-19

Side 16 af 128

x Mølgaard, Milla (2014), Her kasserer de mad hver 3. time. Politiken, tirs-dag d. 19. august 2014, s. 4.

x Saietz, Dorrit (2014), Overforbrug af jordens ressourcer. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014

x Nielsen, Jørgen Steen (2015), Kan kloden klare 11,2 milliarder? Informati-on, 30. juli 2015. http://www.information.dk/540644

x Matematikcenter.dk (2015) CHI^2 (χ 2)-test. Via internettet (3. september 2015) http://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-b/statistik/chi-2-chi-2-test

x Viby gymnasium og HF, Christina Blach Hansen (2015) Chi i anden test. Via internettet (3. september 2015) http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF11/110202_chi_i_anden_test_kursus.pdf

x Brug af gratisversionen af programmet ”Pictochart” til udarbejdelse af In-fographic. http://piktochart.com/

x Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 113-114.

Elevarbejde 1: Klasselogbog som føres på Facebook igennem hele forløbet (Facebook-profil er oprettet til formålet). Dette vil betyde, at elever (skiftende i løbet af forløb og lek-tioner) udpeges til at føre notat i logbogen og eleverne får derfor på skift ansvar for at notater er grundige og fyldestgørende, da den endelige logbog bliver klas-sens fælles elevarbejde. På denne måde kommer kernestofområdet om skrivning som redskab til læring og refleksion implicit med i forløbet.

Elevarbejde 2: Visualisering af kausalitetstræ dvs årsager og konsekvenser af madspild. Efterføl-gende aktøranalyse som identificerer interessenter / aktøres forskellige synspunk-ter tilføjes. Problemtræ + aktøranalyse udarbejdes gruppevis. Elevarbejde 3: Statistisk bearbejdning af empiri. Elevarbejde som eksemplificerer forløbet arbejde med kvalitativ/kvantitativ meto-de. Elevarbejde 4: Visualisering af empiri - Infographic

Periode og om-fang

Uge 37, 2014 I alt: 32 lektioner


Faglige mål: Metoder: – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb – sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Samspil mellem fag: – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem

http://www.information.dk/540644

http://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-b/statistik/chi-2-chi-2-test

http://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-b/statistik/chi-2-chi-2-test

http://piktochart.com/

Side 17 af 128

– producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag Kernestof: Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for samfundsvidenskab – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser (Problemtræ, aktøranalyse, undersøgelser og observationer, statistisk bearbejdning af empiri) Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer – projektarbejde (i form af emneorienteret projektarbejde)

Informationssøgning – vurderingsmetoder – anvendelse af kilder.

Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering – med hovedvægt på formativ evaluering

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for): - emneorienteret projektarbejde - bearbejdning af empiri, resultaters redelighed og validitet - til forskellige modeller som anvendes på empiri ved forudsigelse af resultater - til nødvendige overvejelser ved konklusion på bearbejdet empiri - formativ og summativ evaluering - formativ evaluering som middel til at evaluerer kvaliteten af eget arbejde og læ-ring og sætte sig nye faglige og personlige mål, for at opnå et højere niveau i læ-ringsprocessen.

Have forståelse for (forstå): - Kvalitativ / kvantitativ metode som værktøj til at foretage undersøgelser og ind-samle empiri, herunder: forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering - Kvalitativ / kvantitativ metodes begrænsning. - at forskellige samarbejdsformer er i spil når man: har fælles ansvar for logbog, når brugerundersøgelser skal planlægges, gennemføres og resultaterne kunne anvendes i fællesskab efterfølgende. Kunne anvende: - Kollektiv arbejdsform – gruppearbejde – til at gennemføre kvalitativ/kvantitativ undersøgelse og dele undersøgelsernes resultater - Kollektiv arbejdsform i udførelse af forløbets elevarbejde: fælles logbog, ført på Facebook og med skiftende forfattere.

Side 18 af 128

- Kunne anvende informationssøgning til at afdække en problemstilling - Vurderingsværktøjer til at vurdere kilders troværdighed og validitet - Problemtræ til at klarlægge årsager og virkninger af en given problemstilling - Aktøranalyse til at finde interessenters / aktørers synspunkter på en problemstil-ling - Kvalitativ / kvantitativ metode til at forberede, foretage og evaluere spørgeske-maundersøgelser, interview og observationer. - Kunne anvende planlægningsværktøjer i forbindelse med udarbejdelse og gen-nemførelse af brugerundersøgelser. - Pictochart til illustration af empiri. - Skema over succeskriterier og læringsmål for forløb, som middel til beskrivelse af egen læringsproces, samt feedbackbolde til italesættelse af egen læringsproces.


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/visualisering/

Side 19 af 128


Titel på SO-forløb SO3: Innovativ visualisering Grundforløb 2015

Deltagende lære-re

gkf, lih, kms, tpk

Deltagende fag Teknologi, Design og Kommunikation/It Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbet starter med introduktion til faglige mål og kernestof samt forløbet ram-me og indhold. Eleverne inddeles i grupper á tre og i dette forløb skal der føres gruppe-logbog for hele forløbet. Gruppe-logbogen skal indeholde beskrivelse af aktiviteter og foto-dokumentation. Gruppe-logbog er elevarbejde for forløbet og skal derfor, inden aflevering, godkendes af SO-lærer.

Eleverne introduceres til designprocessen i både teori og praksis, den innovative proces og metoder til idégenerering. Forløbets omdrejningspunkt er det faglige mål: At demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering på trods af at innovative pro-cesser og metoder til idégenerering har ikke selvstændigt kernestof i SO-bekendtgørelsen. Det giver dog en vis mening, at indplacere såvel innovative pro-cesser og metoder til idégenerering i forbindelse med kernestof: læringsmetoder. Innovation defineres i forløbet som ”værdigjort kreativitet i et handleperspektiv” og den innovative proces eksemplificeres vha. KIE-modellen. KIE-modellens tre faser tydeliggør adskillelsen mellem idégenerering (herunder diverse metoder), sortering og vurdering af ideer og handlings-perspektivet hvor ideen føres ud i livet. Er dette handlingsperspektiv ikke med, fastholdes ideen som en invention uden nytteværdi. I forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum introduceres til brugen af forskellige metoder til idegenerering.

Torsdag og fredag, uge 39, 2015 opholder eleverne sig på træværksted på Kts, Rebslagervej. Formålet er dels en introduktion til værksted samt at arbejde med den innovative og entreprenante del af KIE-modellen. Eleverne fremstiller derfor individuelt et produkt efter standard (fastsat af Rebslagervej).

Efterfølgende skal eleverne i grupper arbejde med KIE-modellen, designproces og metoder til idegenerering for at re-designe og gen-fremstille produktet.

Side 20 af 128

Mandag, uge 40, 2015: Logbogens detaljeringsgrad bliver af vital betydning for afslutningen forløbet, da eleverne, hjemvendt fra værksted, i faget Kommunikati-on skal introduceres til kernestoffet: kommunikationsanalyse (light –enkel kommunikationsmodel: afsender – budskab - modtager), appel-former og visuel præsentation.

Ved brug af it-programmer introduceret i faget Kom/it (enten In-design eller Pic-tochart), fremstiller eleverne i grupper en visualiseringsplakat som illustrerer de-res innovative proces i under forløbets tre foregående dage (baseret på KIE-modellens tre faser fra ideer, sortering og vurdering til udførelse/handling.)

Plakaterne printes og gemmes til eksamen i 3g, men afleveres også som elevar-bejde i Lectio, for at kunne anvendes i SO-portfolie til Grundforløbets afsluttende portfolieprøve.

Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-det med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde (elevarbejde).

3. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s. 34-35, udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på for-løbets konkrete mål. Desuden tilføjes en skala fra 1-10 for hvert succeskri-terium, således at eleven reflekterer over i hvilken grad han/hun har op-nået succeskriteriet og kan afgøre sit niveau i læringsprocessen. Dette mu-liggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklings-mål.

4. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an-

Side 21 af 128

dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvali-teten af eget arbejde.


Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejdet med innovative processer og design. Omverdenselement: Træværksted på KTS/Rebslagervej. Litteratur: Teknologi: Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen – innova-tiv undervisning i videregående uddannelser, Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 18-21 og 32-65 Design: Engholm, Ida (2001); Design gennem 200 år, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. s. 154+155. Kommunikation/it: Holmboe, Ellen (2006), Kort og Godt - at argumentere for en holdning - appelfor-mer, Dansklærerforeningens Forlag. S. 4-9 & 28-29 Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aar-hus: Systime. S. 89-90. Elevarbejde 1: Detaljeret gruppelogbog med notater fra såvel undervisning, træværksted og idégenererings- og designproces, samt fælles refleksion i forbindelse med evalue-ring af forløb.

Elevarbejde 2: Visualiseringsplakat – visuel præsentation af forløbets innovative proces.

Periode og om-fang

Uge 39: 18 lektioner Uge 40: 12 lektioner

Side 22 af 128

I alt: 30 lektioner SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Metoder: – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-former (visuel præsentationsform) – sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Samspil mellem fag: – demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering

Kernestof:

Formidling og formidlingsteori – visuelle præsentationsformer – kommunikationsanalyse (light – kommunikationsmodel)

Læringsteori og læreprocesser – læringsmetoder, herunder innovative processer og metoder til idégenerering



Have kendskab til (kunne redegøre for):

- Formidlingsteori baseret på simple kommunikationsanalyse

- Den innovative proces som base for udvikling af værdigjorte ideer

Have forståelse for (forstå):

- At visuel præsentationsform kan være: plancher, modeller, forsøgsopstillinger, simulationer, film, animationer, principskitser og grafik

- At effekten af den visuelle præsentation influeres af anvendelsen af appel-former.

- At den innovative proces baseres på definitionen: værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og kan eksemplificeres vha. KIE-modellen

- Designprocessen som en ikke-linær, iterativ proces

- God og sikker opførsel i forbindelse med arbejde i træværksted

Kunne anvende:

- KIE-modellen til at styre en innovativ proces, samt anvende diverse meto-der til idégenerering i forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum

Side 23 af 128

- Designprocessen ved re-design af produkt

- Logbog til at dokumentere det gennemførte arbejde i forløbet

- Det tre appelformer korrekt og overbevisende i forbindelse med visuel præsentationsform

- Evalueringsskema med opstillede succeskriterier som baggrund for at pla-cere sit niveau i læringsprocessen og opstille mål for udvikling af nye fagli-ge og personlige mål.

- Italesætte / sætte ord på sin egen læring ved brug af Feedbackbolde.


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/værksted

Retur til forside

Side 24 af 128

Titel på SO-forløb SO4: Diskurs og kohærens

Grundforløb 2015

Deltagende lære-re

gkf, lih, tpk

Deltagende fag Teknologi, Dansk Indhold


Forløbet indledes med introduktion til skema, faglige mål, kernestof og forløbets elevarbejder.

Med udgangspunkt i indledning og konklusion som en del af skriveprocessens fa-ser, introduceres eleverne i dette forløb til diskursbegrebet som del af videnskabe-lig dokumentation med det formål at kunne skelne mellem fagenes forskellighed og identitet.

Forløbet honorerer desuden Htx-bekendtgørelsen af juni 2013, Bilag 4, om arbej-det med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, hvor eleverne skal, under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og rele-vant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling. Forløbet lægger i denne sammenhæng vægt på følgende studieforbe-redende skrivekompetencer:

– genrebevidsthed – sproglig korrekthed

Formålet er, at eleverne skal lære at skelne den diskursive forskel mellem indled-ning og konklusion i fagene Dansk og Teknologi.

2 lektioner om indledning Med udgangspunkt i to små tekster om indledninger (henholdsvis s. 118-120 i Skrivebogen (1994) af Ellen Krogh m.fl. samt en sides egenproduktion) præsente-res eleverne for indledningens genre og funktion. Præsentationen tager afsæt i en PowerPoint, som lægger op til plenum diskussion. Vi taler blandt andet om før- og efterfasen som dele af skriveprocessen og elever-ne får udleveret eksempler på indledninger, som de i grupper skal diskutere og vurdere. Vi ser følgende klip fra youtube; https://www.youtube.com/watch?v=nCF0_88I0bQ Særligt vil der være fokus på, hvilke ord og formuleringer der kendetegner en ind-ledning samt hvilken funktion de og indledningen har. Dette forsøges også disku-teret i fht. definitionerne angivet i modellen over Blooms taksonomi. Derudover introduceres eleverne også for begrebet kohærens og der gives en for-klaring på, hvad begrebet indebærer og hvilken funktion det har i en opgave.

Undervisningen tager dernæst udgangspunkt i en øvelse som induktivt italesætter og identificerer træk/karakteristika som skaber personlig identitet, for at sikre

https://www.youtube.com/watch?v=nCF0_88I0bQ

Side 25 af 128

induktive forståelse af diskurs som faglig identitet. Målet er at skabe syntese og korrelation mellem de karakteristika som skaber personlig identitet og de karakte-ristika som skaber fagenes identitet.

Dernæst arbejder eleverne med den faglig identitet i skriveprocessens fase; ind-ledning og konklusion, først i faget Teknologi og siden i faget Dansk. Her arbejdes der med sproglig bevidsthed og skrivning som redskab til læring og refleksion og udvikling af kommunikative, skriftlige færdigheder for korrekt at kunne vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper.

Øvelsen fortsættes med et gruppearbejde, hvor eleverne informationssøger på karakteristika for videnskabernes identitet. Øvelsen afsluttes i plenum. Målet er at skabe syntese og korrelation mellem karakteristika for personlig identitet, faglig identitet og videnskabernes identitet. Øvelsen udgør elevarbejde1.

I faget Teknologi introduceres eleverne til HTX-bekendtgørelsens Bilag 4 om ele-vernes studieforberedende skrivekompetence, hvor der i dette forløb er lagt vægt på genrekendskab og sproglig korrekthed. Eleverne introduceres dernæst for strukturen for henholdsvis indledning og konklusion, med gennemgang af diskur-sive karakteristika. For at skabe forståelse for disse karakteristika, arbejder elever-ne med såvel gode som dårlige elev-eksempler og vurderer disse i forhold til ka-rakteristika / struktur. Med udgangspunkt i elevernes danske stil; Analyse af Willy Sørensens ”Det to tvillinger”, afleveret d. 18.9.2015, omskrives indledning og kon-klusion efter Teknologifagets struktur og diskurs. Eleverne bytter derefter indled-ning/konklusion med klassekammerat og giver feedback ift. hvorvidt indlednin-ger/konklusioner lever op til den fastsatte struktur, sproglig korrekthed og dennes indflydelse på meningsforståelse og læseoplevelse. Eleverne giver desuden forslag til hvordan indledning/konklusion kan forbedres. Indledning/konklusion med kommentarer udgør elevarbejde. Afslutningsvis disku-teres hvordan elevarbejdet kan anvendes i forbindelse med portfolie/eksamen. I faget Dansk fortsætter eleverne med at arbejde processuelt med deres danske stil. Øvelsen går ud på, at de i løbet af de 5 lektioner skal omskrive deres indled-ning og konklusion, give feedback på andres opgaver og reflekterer over, hvilken funktion deres indledning har, hvorfor og om der er kohærens i opgaven og sær-deles mellem indledningen og konklusionen.

Forløbet afsluttes med gennemgang og identifikation af karakteristika/ forskelle/ ligheder for indledninger og konklusioner – og dermed den faglige identitet (dis-kurs) - i de medgående fag. Afslutningen forestås af Dansk- og Teknologilærer i fællesskab. Klassen fremstiller en planche som visualiserer disse karakteristi-ka/forskelle/ligheder. Planchen udgør elevarbejde for forløbet og eleverne har individuelt ansvar for, at tage billede af planche og aflevere dette i afleverings-mappe i Lectio.

Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-

Side 26 af 128

ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-det med elevernes progression er påkrævet. Arbejdet med dette faglige mål fort-sættes i forløbet ved følgende evalueringsform, (Evalueringsformen indgår i føl-gende SO-forløb: SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde, SO3 Innovativ visualise-ring samt SO8 Planlagt samarbejde)

1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s. 34-35, udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på for-løbets konkrete mål, hvor eleven på en skala 1-10 for hvert succeskriteri-um, afgør i hvilken grad hun/han har opnået succeskriteriet og afgøre sit niveau i læringsprocessen som værende kompetent, øvet eller nybegyn-der. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og per-sonlige udviklingsmål. De nye faglige og personlige mål beskrives af ele-ven. Skema for læringsmål og nye personlige/faglige mål udgør elevarbej-de.

2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange

været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an-dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvali-teten af eget arbejde.


Litteratur: Identitet og formålsparagraffer for fagene Kemi B, Mat B, Samf C, Eng B fra HTX-bekendtgørelsen af juni 2013. (pdf) Teknologi: Kræmer, Trine Pipi (2015) Problemobservation, undervisningsnote, efterår 2015.(pdf) Dansk:

Side 27 af 128

Krogh, Ellen m.fl. (1994); Skrivebogen, s. 118-120, Dansklærerforeningen Høyer, Line (2015); Hvad er en indledning?, efterår 2015

Elevarbejde 1: Videnskaberne og faglig identitet

Elevarbejde 2: Indledning og konklusion i Teknologi-diskurs, - på baggrund af dansk stil: Analyse af Willy Sørensens ”De to tvillinger”, afleveret d. 18.9.2015

Elevarbejde 3: Indledning og konklusion i Dansk-diskurs - på baggrund af dansk stil: Analyse af Willy Sørensens ”De to tvillinger”, afleveret d. 18.9.2015

Elevarbejde 4: Faglig identitet for indledning/konklusion i Dansk og Teknologi. Afleveres som foto af tavle.

Elevarbejde 5 Evalueringsskema for læringsmål med nye personlige/faglige mål

Periode og om-fang

Onsdag, torsdag, fredag, Uge 40, 2015 I alt: 19 lektioner


Faglige mål: Metoder: – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper – sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik.

Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – skrivning som redskab til læring og refleksion

Formidling og formidlingsteori – sproglig bevidsthed – skriveprocessens faser Videnskab og vidensformer – videnskabelig dokumentation. – Diskurs som faglig identitet


Side 28 af 128


Have kendskab til (kunne redegøre for): -Indledninger og konklusioners karakteristika i fagene Dansk og Teknologi – her-under kendskab til forskellighed i faglig diskurs. - Diskurs forstået som faglig identitet. - Sproglig korrekthed og indledning / konklusion som en del af skriveprocessens faser. - Hvordan diskurs/ faglig identitet har betydning for formidling af teknik og viden-skab

Have forståelse for (forstå): - De forskellige formål og anvendelser indledning /konklusion kan have i fagene Dansk og Teknologi. - Formelle krav og struktur for arbejdet med indledning/konklusion i Dansk og Teknologi. -Diskursbegrebet som det forstås i Dansk og Teknologi dvs. forskelle og ligheder i arbejdet med indledning/konklusion. -Hvordan lærerens kommentarer og feedback kan hjælpe til at synliggøre elevens fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde (Dansk). - Hvordan klassekammeraters kommentarer og feedback kan hjælpe til at synlig-gøre elevens fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde (Teknologi) -Kohærens som styringværktøj til at skabe sammenhæng i: tekst, afsnit, stil, rap-port.

Kunne anvende: - Relevante begreber der knytter sig til diskurs/faglig identitet og analyse generelt - Skema over succeskriterier og læringsmål for forløb, som middel til beskrivelse af niveau i egen læringsproces. - Niveau i egen læringsproces til individuel refleksion og beskrivelse af nye person-lige og faglige mål. - Indledningsmarkører til sproglig differentiering


Klasseundervisning / Individuelt arbej-de/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/

Side 29 af 128


Titel på SO-forløb SO5: Sammenhængende udvikling Grundforløb 2015

Deltagende lære-re

tpk, gkf, ruv, del, mio

Deltagende fag Teknologi, Biologi, Samfundsfag, Indhold


Forløbets primære formål er, at fortsætte arbejdet med elevernes studieforbere-dende skrivekompetencer, som fastlagt i Htx-bekendtgørelsens bilag 4, og skabe forståelse for sammenhængen mellem evnen til at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og fagenes forskellige skriftlige identitet. Arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer underbygger desuden det faglige mål om at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik.

Forløbet bygger dermed videre på forståelsen af diskurs som faglig identitet, som eleverne blev introduceret for i SO4 Diskurs og kohærens og retter et anvendel-sesorienteret fokus på biologi-rapporten således at eleverne gennem praktisk anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kan give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstil-ling i forhold til forløbets lærerformulerede selvstændige gruppebaserede projekt-arbejde. Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig frem-stillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværk-sted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirap-porten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skrive-værkstedet varetages af både biologi- og dansklærer. Forløbets sekundære formål er at introducere eleverne til det faglige mål omhand-lende sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling vha. en praktisk-teoretisk problemstilling og et eller flere relevante, praksisnære eksem-pler.

Side 30 af 128

Dag 1: Eleverne introduceres indledningsvis til teknologiudvikling som linær og interaktiv udvikling. Der tages udgangspunkt i SO-vejledningens ordlyd: Den lineære udviklingsmodel

Den teknologiske udvikling opfattes ofte som en lineær proces, hvor teknologien udelukkende ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning. Det kan bl.a. føre til den fejlslutning, at teknologisk innovation er ligefrem propor-tional med de ressourcer, virksomheden eller samfundet afsætter til (grund)forskning.

Men teknologiudvikling betragtes ikke længere kun som teknologidreven innova-tion, derfor introduceres eleverne både til push- (teknologidreven innovation)og pull-strategi (Markedsdreven innovation) for udvikling af teknologi/innovationer. Begge modeller er at betragte som linære innovationsmodeller. Derfor er det nødvendigt at anskue teknologiske udvikling som en interaktiv pro-ces. Den interaktive opfattelse anskuer teknologiske udvikling som en interaktion mel-lem virksomheden eller forskningsinstitutionen, hvor udviklingen foregår, og de forskellige strukturer og aktører i samfundet, der har interesse i den konkrete ud-vikling, og dermed agerer og forsøger at påvirke den – ofte har gensidig interesse. Aktørerne kan være virksomhedens kunder og interessenter, eksempelvis aktionæ-rer, politikere eller interesseorganisationer. Eksempler herpå er den almindelige teknologiske udvikling eller produktudvikling i forskellige virksomheder eller forsk-ningsinstitutioner.

De to opfattelser af teknologiskudviklingen diskuteres i klassen - fordele og ulem-per ved de to modeller - med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at inddrage forskellige aktører i teknologiudvik- lingen for at tage hensyn til og vurdere teknologiens samfundsmæssige konse-kvenser. Herved opnås progression og udvidet forståelse for sammenhængen mellem aktøranalysen som blev introduceret i SO2 Kvalita-

Side 31 af 128

tivt/kvantitativt samarbejde.

Efterfølgende præsenteres og diskuteres sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, herunder hvordan udviklingen af teknologi kan have konsekvenser for såvel individet som samfundet. Eleverne arbejder med øvelse baseret på interaktiv teknologiudvikling – øvelsen er elevarbejde for forløbet. Konsekvenser af teknologiudvikling kan fx være miljøeffekter. Eleverne har forud-gående lektioner læst om forskellige miljøeffekter. De inddeles i grupper, tildeles en miljøeffekt og forbereder en præsentation for klassen.

At

teknologi har konsekvenser sættes i en nærværende kontekst og eksemplificeres ved case-arbejde med Bophal-katastrofen, herunder diskuteres placering af aktø-res ansvar og der drages paralleller til den interaktive teknologiudvikling. Afslutningsvis introduceres eleverne til begrebet CSR – corporate social responsa-bility eller virksomheders sociale ansvar – som diskuteres og indsættes i kontekst med case og interaktiv teknologiudvikling. Dag 2: Som grundlag for opfyldelse af det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, udvælges miljøeffekten toksi-citet som særligt behandles i en biologisk kontekst. I denne sammenhæng gen-nemgås stofkredsløb for vand. Dette for at danne grundlag for forløbets ene elev-arbejde: udarbejdelse af Biologirapport. De biologiske og tekniske aspekter af spilde- og grundvandsrensning præsenteres og diskuteres. Udvalgte forureninger (kvælstof, phosphor, organisk stof og pestici-der) gennemgås med fokus på deres effekter på vandmiljøet og kilder til udled-ning.

Side 32 af 128

Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens italesættes som diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng un-derstreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltar-bejdets videnskabelige redelighed. Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes progression fra SO4 Diskurs og kohærens, idet biologirapportens italesættes som diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng un-derstreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltar-bejdets videnskabelige redelighed. Opfyldelsen af det faglige mål: sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, underbygges yderligere gennem elevernes introduktion til virksomheders arbejde miljøsikring, herunder miljøbeskyttelse.

Dette er optakt til forløbets omverdenskontakt: besøg i Københavns Zoologiske Have. Eleverne foretager informationssøgning i forhold til CSR- og miljøpolitik på Zoos hjemmeside. Herved skabes progression for informationssøgning, som ele-verne blev introduceret til i SO1 Studiemetoder. Det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i sam-spillet mellem fag indsættes i en praksis- og virkelighedsnær kontekst på følgende måde:

x Dels foretager eleverne feltarbejde hvor biologisk kildemateriale (vand-prøver fra forskellige søer i København og på Frederiksberg) indsamles,

Side 33 af 128

bearbejdes (laboratoriearbejde) og vurderes i forhold til den givne pro-blemstilling som fastsættes af biologirapportens opgavetekst.

Eleverne dokumenterer deres feltarbejde i en logbog

x Dels besøger eleverne Zoologisk Have i København, hvor Miljøkoordinator Rikke Bydam forklarer hvordan Zoo arbejder med bæredygtighed, miljø-beskyttelse, miljøsikring og bevidst miljøpolitik. Eleverne får lov til at se vandrensningsanlæg under flodhestehuset.

Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig frem-stillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværk-sted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirap-porten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skrive-værkstedet varetages af både biologi- og dansklærer. Forløbet afsluttes med evaluering ift. faglige mål – inkl. individuelle refleksioner over udbytte af forløb (elevarbejde). Med denne individuelle refleksion har ele-verne mulighed for at medtage to forskellige formative evalueringer i portfolien til den interne eksamen som afslutter grundforløbet. Formativ evaluering fra forløbet SO4 er baseret på læringsmål afgrænset af lærer, denne evaluering er elevens egen refleksion over opnået læring. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med temaet: bæredygtig-hed, miljø og teknologiudvikling Omverdenselement: Besøg i Zoologisk Have, København. Foredrag ved Miljøkoordinator Rikke Bydam. Litteratur: Interaktiv teknologiudvikling: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne 61-64. Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 1.5 Teknolo-giudvikling. Aarhus: Systime. (eBog) Via internettet (1. oktober 2014) http://teknologi.systime.dk/index.php?id=569 Kristian Philipsen et al (2012) Innovation. København: Nyt teknisk forlag. Siderne 143-145 Concito/Klimaambassaden og Grøn Vision/DTU (2012), 5. Forbrugersamfundets klimapåvirkning. Via internettet (25. oktober 2014). http://sustainable.dk/forbrug-og-baeredygtighed/5-forbrugssamfundets-klimapavirkning/ Miljøeffekter:

http://teknologi.systime.dk/index.php?id=569

Side 34 af 128

Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Er-hvervsskolernes forlag. Siderne 95-103 Bhopal-case: One night in Bhopal. BBC. 1. december 2014. 53 min 29 sek. (Farve). Via internettet (1. oktober 2014) https://www.youtube.com/watch?v=rJg19W8x_Ls#t=35 Interaktiv teknologiudvikling, etik og CSR: Mortensen, Irene Quist og Thomasen, Thue Quist (2010), Globale udfordringer. Hvad er CSR? Aarhus: Systime.

Fabricius, Sidsel (2011), Er CSR godt eller dårligt?. Via internettet (1. oktober 2014). http://www.etik.dk/virksomhedsetik/er-csr-godt-eller-d%C3%A5rligt Krull, Per (2012) 3 nye CSR tendenser. Via internettet (1. oktober 2014) http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/LANN8TBBHZ Biologi, spildevandsrensning: Esbjerg Forsyning A/S mf. (2014) Vandets vej – film om hele vandets vej. Via inter-nettet (25. oktober 2014) http://www.vandetsvej.dk/Film-364.aspx Videnskab.dk (3. juni 2014), Iltsvind; Endelig lysner det for danske farvande. Via internettet (23. oktober 2015) http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/iltsvind-endelig-lysner-det-danske-farvande Ministeriet naturstyrelsen (2014), Spørgsmål og svar om iltsvind. Via internettet (25. oktober 2014) http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/spoergsmaal-og-svar-om-iltsvind/ Kernestof: Videnskabelig dokumentation, Analyse og eksperimenter: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne 86-87 Thomas Skadhede (2015), Yubio. - Om primær og sekundær forurening, s. 1337-1344 (til tungmetaller) - om pesticider og andre gifte og hormonforstyrrende stoffer s. 1347-1352 (til Forurening af søer) - om forurening af søer s. 1352-1355 (til forurening af vandløb) - om vandrensning s. 1366-1375 (til Luftforurening) - om kvælstofkredsløbet s. 1194-1199 (til svovlekredsløb) Biologirapport: Eget udarbejdet materiale: Vejledning til Biologirapport + Logbog til dokumentati-on af feltarbejde og besøg i Zoo.

https://www.youtube.com/watch?v=rJg19W8x_Ls#t=35

http://www.etik.dk/virksomhedsetik/er-csr-godt-eller-d%C3%A5rligt

http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/LANN8TBBHZ

Side 35 af 128

Miljøstyring: Miljøstyrelsen (1996) Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Via inter-nettet (1. oktober 2014) http://www.miljostyring.dk/metode/metode.asp. Siderne 1.1-2.5 Laboratoriearbejde: Eget udarbejdet materiale: Kort vejledning til test af vandkvalitet + Detaljeret vej-ledning til test af vandkvalitet Evaluering: Eget udarbejdet materiale: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål. Elevarbejde 1: Case om interaktiv teknologiudvikling

Elevarbejde 2: Biologirapport – indeholdende logbog med fotodokumentation for feltarbejde og besøg i Zoologisk have Elevarbejde 3: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål

Periode og om-fang



Faglige mål: Metoder – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper Samspil mellem fag – redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsud-viklingen i udvalgte eksempler – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik

Kernestof: Videnskab og vidensformer - teknologiudvikling som interaktiv udvikling - analyser og eksperimenter - videnskabelig dokumentation. (Diskurs: Biologi) Særfaglige mål og kernestof: SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Biologi B til at uddybe og

http://www.miljostyring.dk/metode/metode.asp

Side 36 af 128

perspektivere kernestoffet:

Faglige mål, Biologi: – gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske processer og teknologi i produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse og -behandling – formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologi-ske fagudtryk og modeller – planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biolo-gisk materiale, apparatur og kemikalier – analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hen-syntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten – dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere forskel-lige gengivelsers styrker og svagheder – formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt – indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling

Kernestof, Biologi: – eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse – et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse

SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Samfundsfag C til at uddybe og perspektivere kernestoffet:

Faglige mål, samfundsfag: – undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer Kernestof, samf: Samfund og teknologi – sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling.

SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Teknologi B til at uddybe og perspektivere kernestoffet:

Faglige mål, Teknologi: – redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning. Kernestof, Teknologi: – globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger – miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.

Side 37 af 128


Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Den faglige diskurs i faget Biologi Have forståelse for (forstå): - Linær teknologiudvikling forstået som teknologidreven og markedsdreven inno-vation og interaktiv teknologiudvikling. - at interaktiv teknologianalyse kan forklare sammenhængen mellem aktøres ind-flydelse på teknologien og teknologiens indflydelse på aktørerne. - at forurening i vandprøver har sammenhæng med globale, regionale og lokale miljøeffekter - Feltarbejdets funktion i vidensproduktion ved praktisk-teoretiske problemstillin-ger - Sproglig korrekthed i forbindelse med biologi-rapporten Kunne anvende: - Logbog som dokumentation for videnskabelig redelighed - Anvende metoder til bestemmelse af udvalgte forureninger i vandprøver


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbej-de/øvelser/virksomhedsbesøg

Retur til forside

Side 38 af 128


Titel på SO-forløb SO6: Naturvidenskabelig metode Grundforløb 2015

Deltagende lærere Tpk, cap, thv, mio, ruv Deltagende fag Kemi, Fysik, Biologi, Dansk, Teknologi, Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbets primære faglige mål er at introducere eleverne til videnskabelig metode og arbejde med god formidling af naturvidenskab. I forløbet arbejdes med hoved-træk ved den naturvidenskabelige metode i forhold til fagene Kemi, Fysik og Biolo-gi og der udføres eksperimentelt arbejde i laboratorier med efterfølgende behand-ling af eksperimenternes data. Et bærende element i forløbet er således arbejdet med elevernes forståelse af centrale træk ved den naturvidenskabelige metode med fokus på begreber som: hypotese, kvalitative og kvantitative undersøgelser, analyse og eksperimenter, hypotetisk-deduktiv metode og empirisk-induktiv metode. Endvidere arbejdes der med fokus på formidling af naturvidenskab i forbindelse med journal- og rapportskrivning. Forløbet lægger desuden vægt på forståelse af den diskurs, dvs. faglige identitet, der knytter sig til naturvidenskaben og opbygningen af den naturvidenskabelige rapport, herunder sproglige kendetegn og krav. Herved sikres progression fra for-løbene SO4 Diskurs og kohærens og SO5 Sammenhængende udvikling, hvor dis-kursbegrebet er blev introduceret i forbindelse med fagene Dansk, Teknologi og Biologi.

Desuden fortsættes arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompeten-cer, som fastlagt i Htx-bekendtgørelsens bilag 4, og skaber forståelse for sammen-hængen mellem evnen til at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til for-skellige teksttyper og fagenes forskellige skriftlige identitet. Arbejdet med elever-nes studieforberedende skrivekompetencer underbygger desuden det faglige mål om at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formid-ling af videnskab og teknik.

Forløbet bygger dermed videre på forståelsen af diskurs som faglig identitet, som eleverne blev introduceret for i SO4 Diskurs og kohærens og SO5 Sammenhæn-gende udvikling og retter et anvendelsesorienteret fokus på den naturvidenskabe-lige rapport, således at eleverne gennem praktisk anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kan give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forhold til forløbets problemorienterede og gruppebaserede projektarbejde. Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at udvikle kommunikative færdig-heder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skrive-

Side 39 af 128

værksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet, den naturvidenskabelige rapport, skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både naturvidenskabelige og sam-fundsvidenskabelige lærerkræfter.

Dag 1: Forløbet indledes med en introduktion, herunder gennemgang af forløbets faglige mål, kernestof og elevarbejde. Som inspirerende indfaldsvinkel til forløbet, starter forløbet med at eleverne ser filmen om Galathea 3 ekspeditionen, som bestod af 50 forskningsprojekter og en jordomrejse fra den 11. august 2006 til den 24. april 2007.

Arbejdet med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse indenfor naturvidenskabelige fagområder, tilgås indledningsvis med en introduktion af videnskabelig metode i et historisk perspektiv. Herefter introduce-res eleverne teoretisk til kernestof i forbindelse med: hypoteser (hvordan en hypotese, med udgangspunkt i en undren, opstilles og efterprøves), kvalitativ/kvantitativ metode (at oplysninger kan indsamles kvanti-tativt: statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker, eller kvalita-tivt: cases, eksempler, interviews, forsøg. (Herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor kvalitativ/kvantitativ metode blev tilgået ud fra en samfundsvidenskabelig tilgang), analyser og eksperimenter ( hvordan egne måle- og forsøgsresultater traditionelt analyseres og struktureres i de naturvidenskabelige fag og hvordan eksperimenter forberedes, opstilles og udføres), hypotetisk-deduktiv metode (som metode hvor undersøgelser fortages med afsæt i allerede kendt teori), empirisk-induktiv metode (som metode hvor undersøgelser foretages uden afsæt i teori, men baseres på erfaringsbaseret em-piri). Eleverne introduceres tillige for kravene til videnskabelig redelighed: objekti-vitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Sammenhæng mellem disse grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange og teorier og det faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, skabes ved gennemgang af praktiske eksempler på teknologiske innovationer og produkter som eksemplifi-cerer nyttiggørelsen af naturvidenskabelige teorier og erkendelser. Afslutningsvis diskuteres naturvidenskabelig metode, herunder grundforskningens vilkår, i et fremtidsperspektiv, med udgangspunkt i den nye regerings foreslåede besparelser for finansloven 2016 på forsknings- og uddannelsesområdet. Erhvervs-livets perspektiv repræsenteres ved Novo Nordisk kritik af de forestående bespa-relser og de konsekvenser som forudses på baggrund heraf. Forløbets omverdenselement imødegås i denne sammenhæng ved oplæg fra Novo Nordisk ambassadørordning, hvor Jacob Russel, Phd Student, Molecular Microbial Ecology Group, Section for Microbiology, University of Copenhagen, kommer og fortæller specifikt om cellers “sociale” egenskaber og generelt om forskning, krea-

Side 40 af 128

tivitet og hverdag. Dag 2: Det faglige mål: at redegøre for forskellige metoders mulighed for at bidrage til konkret problemløsning, tilgås i dagens introduktion til og diskussion af, hvordan kreativitet er en nødvendighed i forbindelse med både den undren som går forud for opstillingen af en hypotese. På den måde kan den naturvidenskabelige metode anses som en innovativ proces, hvor kreativitet værdigøres og handles på. I praksis anvender eleverne KIE-modellens forskellige læringsrum i arbejdet med den na-turvidenskabelige metode, hvilket skaber forståelse for de faglige mål: at redegøre for forskellige metoders mulighed for at bidrage til konkret problemløsning og at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering (Dette skaber progression fra SO3 Innovativ visualisering, hvor eleverne blev in-troduceret for og arbejdede med innovativ tilgang til produkt- og designudvikling, eksemplificeret ved KIE-modellen)

Det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturvidenskabelige fagområder, tilgås i praksis på følgende måde: I grupper indleder eleverne et problembaseret projektarbejde (herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor eleverne arbejdede med projektarbejde med en given problemstilling og SO5 Sammenhængende udvikling hvor eleverne arbejdede med et lærerformuleret gruppebaserede projektarbejde), hvor de, ud fra en undren omkring emnerne; sundhed, mad, krop, skal identifice-re, kvalificere, formulere og begrunde en problemstilling, der kan opstilles som hypotese og efterprøves ved eksperimenter i kemi- eller fysik-laboratorier. Inden eksperimenterne kan gennemføres, skal eleverne udarbejde en forsøgsbeskrivel-se. Forløbet imødegår desuden HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer ved, at der i undervisningen indlægges skriveøvelser i forbindelse med opstilling af hypoteser. Herved øver eleverne sig i hvordan man eksperimentelt kan dokumentere en hypotese samt hvordan man kan redegøre for udførelsen af et eksperiment.

De forskellige skriveøvelser vedlægges den naturvidenskabelige rapport som bilag. På denne måde dokumenteres arbejdet med udvikling af hypotesen og samtidig demonstrerer eleverne praktisk indsigt i innovative processer og metoder til ide-generering.

Dag 3: Forsøgsdag i kemi- og fysik-laboratorier. Hele dagen afsættes til gennemførelse af eksperimenter og indsamling af empiri.

Dag 4: For at sikre, at eleverne opnår almen fagforståelse i kendskabet til forudsætninger, normer og metoder der hører til det naturvidenskabelige fagområde, arbejdes der med at skabe forståelse for faglig identitet som en del af videnskabelig dokumen-tation / diskurs, igennem elevernes introduktion til opbygningen af den naturvi-denskabelige rapport som: introduktion, materialer og metoder, resultater, dis-kussion og konklusion. Der sikres desuden øvelse og praktisk læring i forbindelse med det faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved

Side 41 af 128

formidling af videnskab og teknik, ved gennemgang af og arbejde med sproglig bevidsthed og korrekthed, herunder; facilitering af det naturvidenskabelige sprog, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som ”vi syntes”, ”vi mener”, ”forsøget gik godt” ved gennemgang af kernestoffet: sproglig bevidsthed. For at understøtte HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer, arbejdes der med skriftlige øvelser om-handlende den naturvidenskabelige diskurs. I skriveværksted arbejder eleverne efterfølgende med at dokumentere, beskrive og diskutere egne hypoteser og tilhørende forsøg i en naturvidenskabelig rapport. Denne rapport udgør elevarbejde for forløbet. Dag 5: Forløbet afsluttes dels med en klassediskussion om naturvidenskabelig metodes fordele og ulemper og en repetitions- og refleksionsopgave, hvor eleverne indivi-duelt reflekterer over naturvidenskabelig diskurs, hypotetisk-deduktiv metode, empirisk-induktiv metode, krav til videnskabelig redelighed og fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode. Herved tydeligøres de centrale elementer som skal give elevene kompetence i forløbet faglige mål. Desuden genoptages den diskursive cirkel fra SO4 Diskurs og kohærens, hvor ka-rakteristika for naturvidenskab diskuteres og indsættes. Repetition og Refleksionsopgaven + foto af den diskursive cirkel, udgør elevarbej-de for forløbet. Afslutningsvis evaluerer eleverne dels forløbet som helhed, således at denne eva-luering kan ligge til grund for fremtidig forbedring af forløbet, dels diskuterer ele-verne forløbets konkrete mål.

Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med; sundhed, mad, krop.

Omverdenselement: Novo Nordisk ambassadør-ordning v/ Jacob Russel, Phd Student, Molecular Mi-crobial Ecology Group, Section for Microbiology, University of Copenhagen Litteratur: Galathea 3. 11. august 2006 til den 24. april 2007. 25,20 min (Farve). Via internet-tet (28. oktober 2015) http://virtuelgalathea3.dk/node/4357 Beck, Steen og Beck, Hanne Richardt (2008), Gyldendals studiebog, Fag- og sam-spil mellem fag. København: Nordisk forlag. Siderne 63-67 Videnskab.dk (20. september 2014), Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Via in-ternettet (12. nov. 2014). http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvorfor-skal-vi-stole-pa-videnskaben Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne 68-74.

Side 42 af 128

Føge, Peter og Hegner, Bonnie (2010), Primus – grundbog til almen studieforbere-delse; Den naturvidenskabelige metode. Aarhus: Systime. Information.dk (14. oktober 2015), Kritik; Regeringens besparelser på forskning er en katastrofe. Via internettet (28. oktober 2015) http://www.information.dk/telegram/548590 Berlingske.dk (27. oktober 2015), Novo Nordisk advarer regeringen om forsknings-besparelser. Via internettet (28. oktober 2015) http://www.business.dk/medico/novo-advarer-regeringen-om-forskningsbesparelser Dr.dk (7. oktober 2014), Se listen: De skal udføre skelsættende grundforskning. Via internettet (25. oktober 2015) http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/se-listen-de-skal-udfoere-skelsaettende-grundforskning Ingeniøren (21. oktober 2015), Lav en grundforskningsskat. Via internettet (25. oktober 2015) http://ing.dk/blog/lav-en-grundforskningsskat-179637 Ossola, Alexandre (2014), Scientists are more creative than you might imagine. The Atlantic, d. 12. november. Anbefalet supplerende litteratur: Anstead, Alicia (2011), Inner sparks. Scientific American, p. 84-87 Eksemplariske eksempler på hypoteser Eksemplariske eksempler på forsøgsvejledninger Hansen, Ole Schou og Jørgensen, Mette (2012), Den ny skriftlighed – skriv i alle fag. Systime. Siderne 58, 59, 70-71. + 125-126 Skriveøvelse kreativitet og videnskab Skriveøvelse kvalitativ og kvantitativ undersøgelse PP om Rapportopbygning Aarhus Universitet (2014) God videnskabelig praksis. Via internettet (13. nov. 2014) http://www.au.dk/nyheder/avis/leder4/ Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Gyldendals boghandel, Nordisk Forlag. Siderne 68-70. Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2010), Den gode opgave. (3. udgave, 4. oplag). København: Samfundslitteratur 2010.

http://www.information.dk/telegram/548590

http://www.business.dk/medico/novo-advarer-regeringen-om-forskningsbesparelser

http://www.business.dk/medico/novo-advarer-regeringen-om-forskningsbesparelser

http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/se-listen-de-skal-udfoere-skelsaettende-grundforskning

http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/se-listen-de-skal-udfoere-skelsaettende-grundforskning

http://ing.dk/blog/lav-en-grundforskningsskat-179637

Side 43 af 128

Elevarbejde 1: Naturvidenskabelig rapport. Vedlagt som bilag: skriveøvelser fra dag Elevarbejde 2: Repetition og refleksion; naturvidenskabelig metode + foto af diskursiv cirkel med karakteristika for naturvidenskab

Periode og omfang Uge 47, 2015 I alt: 34 lektioner


Faglige mål: Samspil mellem fag - Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik (naturvidenskabelig rapport) - Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsud-viklingen i udvalgte eksempler – demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Videnskab og vidensformer – redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturviden-skabelige fagområder. – redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning

Kernestof: Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab – hypoteser – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter – videnskabelig dokumentation (opbygning af og formalia for naturvidenskabelige rapporter) - Innovative processer eksemplificeret ved KIE-modellen (er ikke kernestof, men relevant for forløbet)

Formidling og formidlingsteori - sproglig bevidsthed

Særfaglige mål for faget Biologi B Faglige mål: – opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og for-klare betydningen af kontrolforsøg

– udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten

Side 44 af 128

under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed – opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser under vejledning – analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hen-syntagen til fejlkilder og usikkerhed – dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt arbejde Særfaglige mål for faget Fysik B: – kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumenta-tion og formidling og kunne veksle mellem fagsprog og hverdagssprog – kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperi-mentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer – kunne planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere sim-ple fysiske problemstillinger, – kunne redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelsesområder.

Særfaglige mål for faget Kemi B: – tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil op-stille og afprøve hypoteser – opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere ek-sperimentelt arbejde – sammenknytte teori og eksperimenter – formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og daglig-sprog

De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): Udvalgte eksempler på teknologi og opfindelser hvor naturvidenskabelig metode tydeligt har indgået i udviklingsprocessen. At kernestoffet: Videnskabelig dokumentation, hænger sammen med forståelsen af faglig diskurs = opbygning af rapport i naturvidenskab, herunder sproglig be-vidsthed. Videnskabelig redelighed, forstået som objektivitet, reproducerbarhed, pålidelig-hed og gyldighed

Have forståelse for (forstå): Naturvidenskabelig diskurs. Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Krav til videnskabelig redelighed som; objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode

Side 45 af 128

Vigtigheden af kommunikative færdigheder i formidling af videnskab, herunder korrekt sprogbrug, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som ”vi syntes”, ”vi mener”, ”forsøget gik godt”. Sproglig bevidsthed ved udarbejdelse af naturvidenskabelig rapport At kreativitet og den kreative proces har sammenhæng med den undren, som går forud for arbejdet med den naturvidenskabelige metode. At den naturvidenskabelige metode er en innovativ proces og at KIE-modellens læringsrum kan anvendes i den naturvidenskabelige metodes forskellige faser.

Kunne anvende: Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Hypoteser. Kvalitativ/kvantitativ metode i en naturvidenskabelig sammenhæng. Analyser og eksperimenter Opbygning af den naturvidenskabelige rapport som; introduktion, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion.


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion

Retur til forside

Side 46 af 128


Titel på SO-forløb SO7 Motiveret læring Studieretningsforløb 2016

Deltagende lære-re

Tpk, kms, del, gkf

Deltagende fag Alle, dog primært: Samfundsfag, Dansk, Teknologi, Biologi, Engelsk Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbet formål er tredelt: - at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklingszoner. - at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces. - at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den fælles dannelsesproces i et samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling.

Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tager udgangspunkt i HRS´ grundlæggende dannelsesopgave og baseres på en teoretisk tilgang til læringsteori. Desuden indbefatter forløbet oplæg om kost og motions betydning for motivation, energi og lyst i forbindelse med skole-gang og læring, i tråd med HRS SØB-profil

Forløbet indledes med introduktion til forløb, skema, faglige mål, konkrete mål og kernestof samt elevarbejder. Dag 1, Blooms taksonomi Erkendelse, produktion af viden, tilegnelse af viden De faglige mål: at kunne redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humani-stiske fagområder og redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder, tilgås ved introduktion til forskellige læringsteorier. Eleverne introduceres og diskuterer indledningsvis til/om: Betydningen af begreberne ”erkendelse”, ”produktion af viden” og ”tilegnelse af viden”, for at tydeliggøre forløbets faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfunds-videnskabelige og humanistiske fagområder samt redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder.

Side 47 af 128

Blooms taksonomi Derefter introduktion til Blooms taksonomi – her tages udgangspunkt i kendskab til taksonomiske niveauer, kendskab til hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå kognitive processer på et højt niveau og hvordan disse læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag. Der tages desuden udgangspunkt i David Krathwohls reviderede udgave af Blooms taksonomi fra 2001 – Blooms Revised Taxonomy - idet der i denne udgave arbej-des med det skabende niveau som højeste taksonomiske niveau.

For denne udgave af Blooms taksonomi, gør det sig gældende at kreativitet som kompetence er båret af og ”står på skulderne” af de lavere niveauer. Dette falder fint i tråd med forståelsen af kreativitets-teori som Præperation, Inkubation, Illu-mination og Verifikation, idet forberedelsen og fordybelsen i et emne/område er nødvendigt for kreative og ikke mindst brugbare løsninger/innovationer – ikke bare inventioner. Kreativitet ”i frit fald” er ikke muligt og heller ikke ønskværdigt. Ord-øvelse For en praktisk tilgang i arbejdet med Blooms taksonomi, øver eleverne sig indivi-duelt med at kunne knytte de korrekte ord/verber (fra ovenstående model – ord/verber klippes ud) til de forskellige taksonomiske niveauer. Herefter sammen-ligner og diskuterer eleverne, i par, øvelsens resultat og retter fejlplacerede ord. Evt. afslutningsvis gennemgås placeringen af ord/Verber i plenum – er der stadig fejlplacerede ord? Eleverne tager foto af individuel og par-øvelse – foto udgør elevarbejde. Faglige mål, konkrete mål og taksonomi Efterfølgende introduceres eleverne til sammenhængen mellem taksonomiske niveauer og fagenes – her Studieområdet – faglige mål. Klassesamtalen omhandler desuden Htx Gastro-science beslutning om, at i alle SO-forløb, at omsætte fagets faglige mål til konkrete mål, tonet i forhold til forløbenes formål og målsætning. For de konkrete mål er der tale om en taksonomisk tre-deling: kendskab til, for-ståelse for og anvendelse af. Eleverne gennemgår, i par, de faglige mål fra Studieområdets bekendtgørelse og klassificerer disse i forhold til Blooms taksonomiske niveauer. Efterfølgende gen-nemgås og diskuteres elevernes klassificeringer i plenum.

Side 48 af 128

Bloom i praksis For praktisk indsigt og brug af Blooms taksonomi, afslutter eleverne, i par, med følgende øvelse: Eleverne trække et fag, som skal beskrives i forhold til tre takso-nomiske niveauer – kendskab til, forståelse for og anvendelse af - og i forhold til samspil mellem fag. Opsamling i plenum. Øvelsen knytter an til de faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst og at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområ-der. (Forstået i forløbet som: ikke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskel-lige fagområder – men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskelli-ge elever – og derfor forskellig også i forskellige fag)

Dag 2, Kolbs læringscirkel og Dixons organisatoriske læring Kolb og mig Forløbet fortsættes med introduktion til Kolbs læringscirkel. Her understreges at Kolbs udgangspunkt er erfaringen af fænomener med ny praktisk anvendelse som resultat af forbindelsen mellem tænkning og handling, i modsætning til Blooms taksonomi, hvor anvendelse rangerer lavt i taksonomien. Lighedspunkterne mel-lem Blooms taksonomi og Kolbs læringscirkel understreges idet begge læringsteo-rier opererer med erkendelsesfasen som strækker sig fra det konkrete til det ab-strakte. Dog bør det understreges, at erkendelse/tænkning sandsynligvis ikke er så entydigt logisk fremadskridende som modellerne lægger op til, men at man snare-re bevæger sig frem og tilbage mellem modellernes faser. (Dette lægger op til progression i forhold til forståelse af modellers begrænsninger, som indgår i forløb SO11 Modeller og erkendelse i 4. semester, 2g). Eleverne gennemfører herefter test, som skal afgøre deres primære læringsstil ift. Kolbs læringscirkel; den aktivistiske, den reflekterende, den teoretiske eller den pragmatiske læringsstil. Eleverne skal efterfølgende reflektere over testresultatet: Giver testens resultat mening for eleverne? Refleksionen skal indeholde praktiske eksempler fra elevernes arbejde med/i for-skellige fag og give eleverne forståelse for sammenhængen mellem deres lærings-stil og hvordan de lærer i de forskellige fag – er der nogen fag, hvor undervisnin-gen understøtter elevernes læringsstil bedre end andre? Kan der være sammenhæng mellem de fag eleverne foretrækker og tilgangen til læring/undervisning i netop disse fag? Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Test og refleksion udgør elevarbejde for forløbet. Kolb og dig For forløbet gør det sig gældende, at eleverne ikke kun skal blive klogere på deres egen læringsstil og dermed læringsproces – det er også meningen, at eleverne skal forstå, at læring er en del af deres personlige dannelsesproces, herunder hører forståelse for andres læringsstil og –proces (progression: at have forståelse for andres læringsstil og –proces, skaber forståelse i en samarbejdsproces. Dette ar-bejdes der videre med i forløbet: SO8 Planlagt Samarbejde).

Side 49 af 128

For at fremme denne forståelse mellem eleverne, arbejdes der i forløbet videre med at eleverne præsenterer deres læringsstil for en makker. Forskelle i læringsstile diskuteres baseret på en række arbejdsspørgsmål; Hvorfor er det vigtigt, at forstå andres læringsstile? Hvilke fordele er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile? Hvilke ulemper er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile? Har din makker en læringsstil og dermed læringskompetencer som jeg gerne vil blive bedre til? Hvordan kan jeg arbejde på, at blive bedre til nogle af dine læringskompetencer? Hvilken betydning har forskellige læringsstile i gruppearbejde? Er det vigtigt at kende andre gruppemedlemmers læringsstile ved gruppearbejde – hvorfor? Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Dixon og læring Da eleverne allerede har reflekteret over læring som en del af den personlige dan-nelsesproces og derfor italesat nødvendigheden af forståelse for andres læringssti-le, især i forbindelse med gruppearbejde, forstærkes denne forståelse ved intro-duktion til Nancy Dixons teori (1994) om organisatorisk læring, i kombination med Kolbs læringscirkel. Udgangspunktet for Kolbs læringsteori handler om forståelse for individuel læring og med introduktionen til Dixon, pointeres det at individuel læring og forståelse /opfattelse kan komme i vejen for klar og meningsfuld vidensdeling i grupper, hvis ikke gruppen får sat ord på den fælles forståelse og kollektive fortolkning af den viden som skal deles. Hvis ikke der er opmærksomhed på fælles forståelse og kol-lektiv fortolkning, risikerer gruppen, at der opstår misforståelser/fejlfortolkning af den viden som videregives og dette kan have indflydelse på de handlinger som gruppen foretager efterfølgende. Essentielt er det derfor, at man i grupper er op-mærksomme på nødvendigheden af at afhol-

de fællesmøder for at

opnå fælles forståel-

se.

Side 50 af 128

Introduktionen tager afsæt i Fagkonsulent Trine Pipi Kræmers fortolkning af de to teorier, som gennemgået på Fagdidaktisk kursus i Teknologi, 2014. (Progression – forståelsen for forskellige læringsstile og deres indflydelse på vi-densdeling i fællesskaber/gruppearbejde fortsættes i forløbet SO8 Planlagt sam-arbejde, hvor eleverne arbejder med praktisk anvendelse at Dixon) Dixon i praksis For at skabe fokus på, hvor let det er at videregive viden som kan fejlfortolkes og hvor vigtigt det er, at være præcis i sin formidling af viden, gennemføres følgende øvelse: Eleverne skal, i par, skrive en manual for hvordan man lægger/ monterer et dynebetræk. Læreren udfører elevernes beskrivelser i bogstavelig forstand – eleverne opdager, hvad den manglende præcision i formidlingen har af betydning for gennemførelsesgraden – lige så har formidling af viden betydning, når den overleveres i gruppesammenhæng. Denne del af forløbet afsluttes med Cooperative Learning-øvelsen; 3-trins-interview: I grupper af 4 elever, interviewer eleverne hinanden om den af Dixon udvidede læringscirkle omhandlende organisatorisk læring, som understøtter ele-vernes læring i forhold til vidensdeling. Første elev skal redegøre for ord/begreber tilknyttet teorien, formidle dette i interview og elev nummer to skal derefter gen-fortælle det formidlede. Er der diskrepans mellem det opfattede og det formidle-de? Øvelserne knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studieme-toder og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan vi lærer bedst. Dag 3, Gardners intelligenser: Gardners intelligenser Forløbet fortsættes med introduktion til Gardners intelligenser. Eleverne introduceres til Gardners teori om forskellige intelligenser og deres be-tydning for, hvad forskellige mennesker interesser sig for, hvordan de løser opga-ver og lærer. Gardners udvidede intelligens-begreb, giver eleverne forståelse for hvorfor nogle fag kan være nemmere at tilgå end andre. Gardners teori giver des-uden plads til en mere rummelig tilgang – måske endda demokratisk - til forståelse af intelligens, tænkning og læring. Ifølge Gardner kan vi ofte identificere os med en eller to af intelligenserne men pointen er, at vi alle rent faktisk besidder alle intelligenser og at alle intelligenser kan udvikles. Alle har krav på betegnelsen at være intelligent og vidt forskellige egenskaber anses for at være ligeværdige. Pointen med de mange intelligenser er, at de giver plads til at alle kan brillerer. De mange intelligenser giver os et fingerpeg om hvor vores kreativitet stamme fra og hvilke kompetencer vi kan tage i brug, når vi skal være kreative – få gode ideer. Ifølge Gardner, er intelligenser dynamiske og kan udvikles ved at:

1. Fjerne de forhindringer der blokerer for din udvikling – vaner, uproduk-tivt miljø, være modige, turde

2. Udsætte dig selv for /opsøge oplevelser, der fremmer dine primære intel-

Side 51 af 128

ligenser eller de intelligenser du gerne vil udvikle 3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle dine primære intelligen-

ser eller de intelligenser du gerne vil udvikle. Gardners påstand er, at hvis man villig til at yde denne indsats, er det muligt at udvikle sine intelligenser og dermed sine kreative og innovative evner. Hvis Gard-ners har ret i sin teori om, at vi bevidst kan udvikle vores intelligenser og dermed vores kreativitet, betyder det at: Jo flere oplevelser vi får / selv opsøger, som kan være med til at fjerne blokerin-gerne for vores udvikling – jo flere ”skuffer” får vi at trække ud, når vi skal være kreative - jo flere inspirationskilder får vores kreativitet adgang til. Gardner i praksis Forløbet fortsættes ved en praktisk og induktiv tilgang til elevernes oplevelse af egne intelligenser. De syv intelligenser omsættes til en række øvelser, hvor elever-ne efterfølgende evaluerer hvorvidt de er intelligente på netop dette område – evalueringen indføres på et ”score-card”. Efter øvelserne tager eleverne Gardners intelligenstest på www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/ 20070220151957.htm. Resultaterne fra øvelser og test sammenlignes. Eleverne reflekterer efterfølgende over:

x Hvilke faktorer tror du spiller ind på et menneskes intelligens? x Hvad betyder det for dig, at du er blevet introduceret til Gardners intelli-

genser? x Hvilken betydning har det for dig, at du er blevet klogere på mine primære

intelligenser? x Giv eksempler på, hvordan du kan anvende dine primære intelligenser? Giv eksempler på, hvordan du vil arbejde med at udvikle dine intelligenser.

Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Gardners intelligens-test + refleksioner udgør elevarbejde for forløbet. Dag 4: Vygotskys nærmeste udviklingszone, motivations og læringsstrategi, kost og motions indflydelse på læring Vygotsky Lev S. Vygotskys teori om nærmest udviklingszone præsenteres kort for eleverne mundligt, der ikke læsestof tilknyttet. Pointen med oplægget er, at det at lære noget kræver, at eleven kommer ud i noget af det, han elle hun ikke helt ved, hvordan skal gøre og at dette udløser frustration. ”Den sorte gryde” er der lærin-gen sker, ikke i kopieringen af hvad læreren har gennemgået. Vygotsky i praksis Der arbejdes med en elevøvelsen der illustrerer den nærmeste udviklingszone. Vi starter med en meget svær tekst på engelsk, som skal skrives om så næste års 1.g´er forstår indholdet. Det startes uden hjælp, dernæst hjælpes med glose-ark og kontekstualisering af teksten. Endelig skal eleverne beskrive delopgaver i grup-pe for at få resuméet færdigt. Elevarbejde består af en refleksion i forhold til ud-

http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/

Side 52 af 128

viklingszonerne i forhold til opgaven, illustreret med tekststykker samt forklaring på læringsstrategier i de forskellige udviklingszoner. Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Øvelsen; Vygotsky og udviklingszoner, udgør elevarbejde for forløbet Motivation og læringsstrategi Forløbet fortsættes med en introduktion til og diskussion af hvordan eleverne opfatter og prioriterer de faktorer, der i deres øjne, skal til for at få succes i gym-nasieskolen. I par, får eleverne udleveret en række ord som skal inddeles i prioriteret rækkeføl-ge og som beskriver elevernes umiddelbare forståelse af de drivende faktorer for deres tilgang til læring og skolegang. I plenum forsøges det at blive enige om klas-sens prioriterede liste ud fra ordene: vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats, gode evner, interesse i at lære noget nyt, gode studievaner, lyst til at gå i gang. For elever i USA har ”gode evner” størst betydning, for elever i Asien har ”arbejds-indsats” størst betydning – klassediskussion om hvad dette fortæller os om elever motivation forskellige steder i verden og om hvad det fortæller os om vores moti-vation for læring. Der fortsættes med en introduktion til fire motivationsfelter som anvendes i pæ-dagogisk sammenhæng: ydre, indre, social og præstationsmotivation motivation. Ydre motivation: hvor forhold uden for opgaven betinger motivationen, fx beløn-ning eller straf. Indre motivation: hvor man lærer, fordi man er interesseret i stoffet eller i selve aktiviteten. Social motivation: hvor man lærer noget bl.a. for at glæde andre og/eller for at opnå en positiv identifikation ved at beskæftige sig med opgaven. Præstationsmotivation: hvor det at sejre i konkurrence med andre med et godt produkt, der fx giver en god karakter, i princippet er vigtigere en at beskæftige sig med det stofområde, opgaven handler om. Der arbejdes derfor videre med forsøget på, at besvare hvilke motivationsfaktorer der har betydning for den enkelte elev, ved følgende spørgsmål: Hvorfor tager du netop denne uddannelse? Giv eksempler på, hvordan din motivation kan være forskellig i forskellige sam-menhænge. Det at erkende samspillet mellem ydre og indre motivationsfaktorer, kan give ele-ven et metakognitivt forhold til sine læreprocesser og give forståelse for hvordan forskellige egne læringsstrategier kan hjælpe læreprocessen på vej. Mange elever giver udtryk for, at ”det er lærerens skyld” når eleven ikke føler, at han/hun lærer noget. Dette italesættes ved klassediskussion, med udgangspunkt i ”tankpasser”-tankegangen – hvor opfattelsen er, at læreren ”hælder” viden på eleven og at læring derved opstår. Hvis læring ikke kan opnås sådan, hvilke læ-ringsstrategier kan eleven så anvende for at tage ansvar for egen læring? Gennemgangen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante stu-diemetoder og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.

Side 53 af 128

God elev-adfærd og egen praksis i timerne: Øvelse i par, som sætter fokus på sammenhængen mellem egen praksis i timerne, udbytte af undervisningen og karakterer (især mundtlige). Hvad betyder det, at være den ”gode elev” når man går i gymnasiet? I fællesskab fremstiller klassen en planche med alle de overvejelser som betinger ”den gode elev” i klassens øjne. (kan være forberedelse, komme til tiden, ikke spille eller være på Facebook i timerne, deltagelse i diskussioner, notattagning, forstyrrende adfærd, vurdering af egen præstation i timerne osv) Italesættelsen af det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne skal gø-res klar over at dette faglige mål kræver en egen indsats i forhold til bevidst og målbar målsætning. Ofte kan eleverne ikke forholde sig til karakterer givet i for-skellige fag, da de mener, at deres arbejdsindsats har været stor – men har den nu også det? Og har arbejdsindsatsen været rette mod de mål som faget sætter for opnåelse af bestemte karakterer? I forhold til det faglige mål om: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, understreges det, at formativ evaluering er ikke kun handler om feedback fra lærer, men i høj grad også er koblet til elevens egen re-fleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring og resul-tat. Kost og motion: En del af hjælpen til større udbytte og læring kan ligge i planlægning, stresshånd-tering, vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats osv., men også kost og motion har indflydelse på elevens motivation til læring. I denne kontekst inddrages biologifa-get i forløbet og knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante stu-diemetoder og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Med udgangspunkt i de 3 artikler Kan morgenmad påvirke børns eksamenskarakterer?, Bevægelse gjorde børn 35% bedre til matematik og Hvordan bliver jeg verdens bedste til noget? - som belyser hvordan henholdsvis kost og motion, samt kombinationen af begge biologiske faktorer, vises det hvordan kost og motion har en indflydelse på den kognitive læring. Som optakt til denne del af forløbet startes med udførsel af brainbreaks/energizere, samt en klassediskussion af effekten af disse. Der vises indledningsvist Ted Talken med læge og psykiatri professor John Ratey (https://www.youtube.com/watch?v=hBSVZdTQmDs), om motions/bevægelses indflydelse på læring. Dernæst opdeles klassen i 6 grupper hvor 2 grupper parallelt arbejder med en af de ovenstående artikler, osv. Eleverne får udleveret forskellige fokuspunkter som de skal adressere ifht. hvilken artikel gruppen har. Fokuspunkter/hovedkonklusioner fremlægges for klassen af den ene gruppe, mens den anden gruppe fungerer som opponentgruppe. Lektionerne af-rundes fælles i klassen med en gennemgang af den neurobiologiske effekt af især motion på molekylært niveau. Herunder frigivelsen af endorfiner og andre trans-mitterstoffer, dannelse af øget antal af synapsekløfter mellem neuroner.

https://www.youtube.com/watch?v=hBSVZdTQmDs

Side 54 af 128

Dag 5: Meta-dag Forløbet formål er tredelt: - at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklingszone. - at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces. - at give eleverne indsigt i, at læring er den del af den fælles dannelsesproces i et samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling.

Denne tredeling danne udgangspunkt for forløbes femte meta-dag: teori, teori og mig, teori, mig og samfundet.

Repetition og Sammenligning af læringsteorier Som opsamling og repetition af de i forløbet fem gennemgåede læringsteorier, anvendes et såkaldt ”ord-genkendelses-kort”, hvor eleverne repeterer Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Dixons organisatoriske læring, Gardners intelligen-ser og Vygotskys nærmeste udviklingszone, på baggrund af teoriernes kendetegn og karakteristika. Klassens fem fælles ord-genkendelses-kort udgør elevarbejde for forløbet Hvad skal der til for at opnå læring? Eleverne skal reflektere over forløbets følgende pointer: 1. Flid-pointe: Hvilken betydning har arbejdsindsats og arbejdsmoral for dit udbytte af undervis-ningen i gymnasiet? Hvordan har din arbejdsmoral og arbejdsindsats været indtil nu? Hvordan vil du forbedre eller fastholde din arbejdsindsats og arbejdsmoral? 2. Evne-pointe: Hvad er du blevet klog på, om dig selv, i dette forløb? Hvad er du blevet klog på, om dine klassekammerater, i dette forløb? 3. Dynamisk-pointe Prøv at sæt ord på hvordan du har fået forståelse for dit eget potentiale i dette forløb? Hvordan vil du forbedre og udnytte dit potentiale fremadrettet? 4. Dannelses-pointe: Undersøg hvad begrebet ”åndeligt armod” betyder. ”Åndeligt armod” betyder … Overvej og beskriv hvilke faktorer der kunne have betydning for, at Danmark ville komme til at lide af ”åndeligt armod” i fremtiden. Formålet med refleksionen og gennemgang af samme i plenum er, at få eleverne til at forholde sig til forløbets forskellige taksonomiske niveauer og sætte disse i perspektiv til deres egen læring og den læring som er opnået gennem forløbets

Side 55 af 128

fem dage. Desuden har elevernes refleksion betydning for fastholdelse af forløbets formål om læring som en fortløbende dannelsesproces, med vidtrækkende sam-fundsmæssige konsekvenser – ikke mindst hvad angår grundlaget for demokratisk udvikling. Jagten på karaktererne – lærer vi af det? For forløbet gør det sig gældende, at eleverne opnår forståelse for, at læring ikke nødvendigvis er det samme som gode karakterer. Forløbet afsluttes derfor med en diskussion af, om jagten på 12-tallerne forringer muligheden for egentlig læring ved at ofre refleksion for reproduktion. Pointen synliggøres ved at eleverne læser og diskuterer tre artikler med forskellige syns-punkter og holdninger. Evaluering Afslutningsvis evalueres forløbet i forhold til elevernes oplevelse af forløbet og i forhold til forløbets faglige og konkrete mål. Litteratur: Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Erkendelse. (5. udga-ve) København: Nordisk Forlag. Siderne 12-13 Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, Benja-min Bloom. Aarhus: Systime. Siderne 15-18. Laeringsteknologi.dk (2012) Blooms taksonomi 2001. Via internettet (10. januar 2015) http://www.laeringsteknologi.dk/?p=149 Undervisningsministeriet (2013) Bekendtgørelse til højere teknisk eksamen, bilag 2, Studieområdet – htx, juni 2013. Via Internettet (10. januar 2015) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil2 Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, David Kolb. Aarhus: Systime. Siderne 12 (nederst)-14. Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 16 + 70-72 Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel, test. (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 76-77 PP-slide fra Trine Pipi Kræmers gennemgang af individuel læring vha. Kolbs læ-ringscirkel sammenholdt med Dixons teori om organisatorisk læring. Fagdidaktisk Kursus i Teknologi, 2014. Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Howard Gardner og forskellige intelligenser (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 72-75

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=149

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil2

Side 56 af 128

Armstrong, Thomas (2005) Mange intelligenser i klasserummet (11. oplag). Gylling: Narayana Press. Siderne 9-11 Evt: Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2005), Studiekompetencer, Intelli-gensområder (2. udgave). Frederiksberg: Frydenlund. Siderne 25 + 30-34 Dr.dk, Viden om (2015), Test: Hvordan er du intelligent. Via internettet (13. januar 2015) http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/20070220151957.htm Haraway, Donna J, (1991), Simians, Cyborgs and Women – The Reinvention of Na-ture.Introduction. London; Free Associations Books Ltd. Siderne 1-4 Rendrup Johansen, Stine (2015), Bevægelse gjorde børn 35% bedre til matematik. Videnskab. dk, 8. juni. Rendrup Johansen, Stine (2015), Hvordan bliver jeg verdens bedste til noget? Vi-denskab. dk, 23. november. Graham, Pamela (2015), Kan morgenmad påvirke børns eksamenskarakterer? Videnskab.dk, 23. april. Lund, Kenneth (2015), Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Poli-tiken, Debat, 29. august. Løntoft, Signe (2015), Jagten på det høje gennemsnit, modarbejder læring. DPU, Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side 20-23 Tonsberg, Signe (2015), 12-talspiger; Da det blev et problem at klare sig godt i skolen. DPU, Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side 12-16 Elevarbejde 1: Blooms taksonomi – Foto af ord-øvelse x 2 Elevarbejde 2: Kolbs læringsstil-test + refleksioner Elevarbejde 3: Gardners intelligens-test + refleksioner Elevarbejde 4: Vygotsky og udviklingszoner Elevarbejde 5: Klassens fælles ord-genkendelseskort for læringsteorier + foto af sammenligninger af teorier

Periode og om-fang



Faglige mål: Metoder - At vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer (Formål i forløbet: at undersøge hvordan lærer du bedst) – sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Videnskab og vidensformer

http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/20070220151957.htm

Side 57 af 128

– redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. (Forstået i forløbet som; Tanker og teorier, der ligger bag erkendelse: hvordan tilgår jeg læring, hvordan lærer jeg) – redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagom-råder. (Forstået i forløbet som: ikke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskel-lige fagområder – men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskelli-ge elever – og derfor forskellig også i forskellige fag)

Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – læringsmetoder Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering (I forhold til fagligt mål om at sætte sig faglige og personlige mål – formativ evalu-ering er ikke kun feedback fra lærer, men i høj grad også koblet til elevens egen refleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring). De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Blooms taksonomi - Kolbs læringscirkel - Dixons organisatoriske læring - Gardners intelligenser - Vygotskys nærmeste udviklingszone - Forskellige motivationsfaktorer (herunder kost og motion) som har indflydelse på den enkelte elevs udbytte af gymnasiet og som kan være afgørende for forløsning af elevens potentiale

Have forståelse for (forstå): - hvilke tanker og teorier der ligger til grund for erkendelse for forskellige elever i forskellige fag, med udgangspunkt i Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Dixons organisatoriske læring, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklings-zone. - hvilke læringsmål der er vigtige for at opnå et højere taksonomiske niveau: hu-ske, forstå, anvende, analysere, vurdere, skabe. - hvordan taksonomiske læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag. - at kreativ kompetence, ifølge David Kratwohls reviderede taksonomi, forudsæt-ter forberedelse, fordybelse og arbejde med lavere taksonomiske niveauer. Med kreativitet ”i frit fald” opnås ikke værdigjort kreativitet. - at Kolbs læringscirkel tager udgangspunkt i erfaring af nye fænomener som resul-terer i ny praktisk anvendelse. - at læringsstil, ifølge Kolb, kan være; aktivistisk, reflekterende, teoretisk, pragma-

Side 58 af 128

tisk. - at viden om egen og andres læringsstile har betydning for elevens forståelse af hvordan viden produceres og tilegnes i forskellige fag og betydning for hvordan viden produceres, udvikles og tilegnes i fællesskaber /gruppearbejde. - at Gardners forskellige intelligenser har betydning for elevens erkendelse af egne styrker; Sproglig, musikalsk, logisk-matematisk, spartiel, krops-kinæstetisk intelli-gens. - at intelligens, ifølge Gardner, er dynamisk og kan udvikles ved at fjerne de for-hindringer der blokerer for udvikling – at være modig, at udsætte sig selv for/opsøge nye oplevelser og ved at gøre den nødvendige indsats. - at, hvis man er villig til at yde denne indsats, kan man udvikle sine kreative evner og kompetencer. - at Vygotskys nærmeste udviklingszone giver eleven den nødvendige udfordring for ny læring, men at være for langt fra sin nærmeste udviklingszone skaber fru-stration , så ny læring ikke opnås - at motivation har betydning for hvordan den enkelte elevs potentiale udmøntes. - at Biologi som fag giver mening i forståelsen af hvordan eleven selv kan arbejde med motivation og læring. Kunne anvende: - Blooms taksonomi til at skabe overblik over eget og andres niveau i forskellige fag. - Blooms taksonomi til at forholde sig til niveau på karakterskala - Kolbs læringscirkel til forståelse af egen læring - Dixon til forståelse af læring og vidensdeling i grupper. - Gardners intelligenser til at skabe overblik over egne styrker og anvende de tre råd ( at fjerne forhindringer der blokerer for egen udvikling, at udsætte sig selv for/opsøge oplevelser, at selv gøre den nødvendige indsats) til at udvikle sine in-telligenser, styrker, kompetencer og potentiale - og til at være modig.



Retur til forside

Side 59 af 128


Titel på SO-forløb SO8: Planlagt samarbejde Studieretningsforløb, Forår 2016

Deltagende lære-re

Tpk, kms, gkf

Deltagende fag Alle fag - her er ikke så meget tale om hvilke fag der rent praktisk er deltagende, men hvilke fag der byder sig til med metoder og mål-opfyldelse

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

I forlængelse af SO7 Læringsteori og læringsprocesser, hvor eleverne blev introdu-ceret til forskellige teoretiske tilgange til læring og erkendelse samt arbejdede med forståelse af egen og andres læringsmetoder og –processer, fortsætter SO8 Arbejds- og samarbejdsformer med at koble elevernes opnåede forståelse for egen læring og læring/vidensdeling i grupper med individuelle og kollektive ar-bejdsformer. Forløbet: SO8 Planlagt samarbejde repeterer, introducerer, arbejder med og reflekterer over forskellige arbejds- og samarbejdsformer på følgende niveauer: individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund.

Tematisering i forhold til HRS-profil: Tematisering i forhold til HRS-profil opfyldes/tilnærmes i de cases eleverne arbej-der med i forløbet som tilrettelægges med udgangspunkt i øvelser udviklet af Pro-fessor Tina Seelig, Stanford University og som har et udpræget innovativt og de-signmæssigt sigte .

Omverdenselement: For oplæg om individ, fællesskab og samarbejde på den videregående uddannelse: Theresa Ebling Lauritsen. Studerende på Bæredygtigt design v/ AAU. Oplæg v/ Michael Kjær, Dansk Erhverv. Michael arbejder med talentudvikling og fortæller om hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger. Introduktion:

SO8 indledes med en introduktion til forløbets skemamæssige afvikling, faglige mål, kernestof, konkrete mål samt repetition af overordnede pointer fra elevernes første møde med kollektive og individuelle arbejdsformer fra SO1 Studiemetoder (Grundforløbet).

Eleverne introduceres desuden for forløbets elevarbejde: Fortløbende logbog med individuelle og personlige refleksioner. Logbogen opdateres ved dagens afslutning.

Eleverne introduceres desuden til det de kan forvente i forløbets tre dage, hvor der arbejdes med forskellige arbejds- og samarbejdsformer – dog uden at det af-sløres hvilke opgaver eleverne skal arbejde med. Eleverne opfordres til at betragte

Side 60 af 128

de tre dage som et eksperiment og bedes tilgå dagenes opgaver med et åbent og reflekterende sind. Forklaring og diskussion af de tre arbejdsformer: diktatur, laissez-faire, demokrati (konsensus). Gruppe-inddeling for tirs, ons, tors: 2 grupper á 4 elever og 2 grupper á 5 elever.

Dag 1 – Planlægningsværktøjer, arbejds- og samarbejdsformer.

Forløbets første dag tager udgangspunkt i følgende faglige mål: – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Hvor eleverne - med baggrund i formuleringen fra Hovedbekendtgørelsens for HTX, Bilag 2, Studieområdet – htx, juni 2013 – i forbindelse med studieområdet skal have erfaringer med forskellige metoder og arbejdsformer, og de skal have erfaring med metodevalgets betydning for arbejdets resultat. Det betyder at de skal præsenteres for et bredt spektrum af metoder, teknikker og arbejdsformer, så der opbygges et grundlag for at ”vælge og anvende” disse. Forløbet indledes derfor med italesættelse af tidsplanlægning som det nødvendige fundament, ikke kun for et velfungerende gruppearbejde, men også for at opnå faglige og personlige mål og undgå stress.

Planlægningsværktøjer I forbindelse med såvel individuelle arbejdsformer som i samarbejde, især gruppe-arbejde, er planlægning af lektielæsning og selvstændigt arbejde med opgaver gennem arbejde med struktur og disponering essentielt for eleverne. Eleverne præsenteres for tre forskellige planlægningsværktøjer, der tjener til at skabe struktur og overblik, når man skal prioritere arbejdsopgaver og analysere et pro-blemområde.

Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i forbin-delse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne anvender logbog til indivi-duel dokumentation af forløbet og logbogen udgør elevarbejde for forløbet SO8 Planlagt samarbejde.

Prio-plade (prioritets-plade) – udviklet med inspiration fra The Eisenhower Decisi-on Matrix, er et værktøj til aktiv og visuel prioritering af opgaver. Opgaver indde-les efter deres vigtighed og hvor meget de haster. Prio-pladen er blevet printet i A0-størrelse og opgaver tilføjes som post-it, på den måde er det nemt at flytte opgaver alt efter deres prioritet og hast. Eleverne får stillet opgaven, at planlægge deres skole- såvel som privatliv for uge 10, 2015. Efterfølgende skal eleverne, i par, argumentere for deres prioriteringer. Filosofien bag prio-plader er; de fleste vigti-ge opgaver haster sjældent og de opgaver der haster, er sjældent vigtige. Opgaver i A kan fx være: personlige relationer, planlægning, rekreation. Opgaver i B kan fx

Side 61 af 128

være: kriser, deadlines, problemer. Opgaver i C kan fx være: Afbrydelser, møder, aktiviteter. Opgaver i D kan fx være: Overspringshandlinger, tidsrøvere, trivia og hygge. Det opfordres til, at man bruger så lidt tid på opgaver i B, C og D som mu-ligt, for at koncentrere sig om det der virkelig betyder noget i A.

Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsred-skab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbej-der i gruppesammenhæng. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne introduceres til Microsoft Visio og, i par, arbejder med og øver sig i anvendelsen af Gantt-diagram baseret på opgave. Forløbet fortsættes med repetition af kernestof om kollektive og individuelle ar-bejdsformer, som præsenteret i SO1 Studiemetoder. Herefter gennemgås uddy-bende litteratur om samme.

Arbejdsformer - Kollektive og individuelle arbejdsformer Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. Gennemgang af forskellige ar-bejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning. Klassediskussion på baggrund af gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller og kommunikation i gruppen. Desuden diskuteres formålet med gruppearbejdet – er det arbejdsdeling eller vidensdeling? I denne sammenhæng repeteres det i SO7 Motiveret læring gennemgåede kernestof om vidensdeling i grupper, baseret på Dixons teori om organisatorisk læring. Det gennemgås desuden hvordan kollektive arbejdsformer kan være pararbejder med forskellige og tydelige formål, rollespil, hvor eleverne skal reflektere over holdninger og sammenhænge, de normalt ikke ville overveje samt casearbejde hvor bearbejdning af problemstillinger kan tage udgangspunkt i virkelige eksem-pler. Det italesættes desuden, at samarbejde i grupper kan lettes ved forskellige prakti-ske og håndgribelige tiltag, så som: samarbejdsaftaler, gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af arbejdsopgaver. Dokumentere viden om og anvende… indeholder to niveauer, som kan udmøntes i praksis ved først at lade eleverne anvende bestemte metodiske færdigheder i

Side 62 af 128

konkrete arbejder, og herefter lade dem reflektere over fx metodevalg / arbejds-form og eventuelt formulere alternativer.

For at imødegå det konkrete arbejde med metodiske færdigheder i forbindelse med bevidstgørelse af elevernes forståelse af samarbejde/arbejde/vidensdeling i grupper, repeteres visualiseringen af udvikling i grupper fra SO1 Studiemetoder ved: Forming, storming, norming og performing og i denne sammenhæng stilles der spørgsmål til hvad det vil sige at arbejde godt sammen og om dét at arbejde godt sammen, på samme tid, sikrer god vidensdeling i gruppen? Eleverne øver sig i ”Tal-lyt-forstå-tal”-øvelse og reflekterer efterfølgende over hvad det vil sige at forstå, hvad en anden person siger og hvilke problemer der kan opstå i kommunikationen. Øvelsen bakker op om det i SO7 Motiveret læring gen-nemgåede kernestof om læring i grupper/organisationer af Nancy Dixon. Individuelt arbejder eleverne med SWOT-analyse, for at afdække personlige styr-ker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til personlige kompetencer i for-bindelse med samarbejde i grupper. Hukommelsespaladset og samarbejdsøvelse Copy-paste Som indledning til samarbejdsøvelsen Copy-paste, introduceres eleverne til en læringsstrategi som kan hjælpe og forbedre deres forberedelse til undervisning. Med udgangspunkt i oplevelsen af, at det kan være svært at huske det man har læst til forskellige fag og at man derfor kan have svært ved aktivt at deltage klas-sediskussioner og gennemgang af stof, introduceres eleverne til mnemoteknikken: hukommelsespaladset. Her placeres essentielle ord og begreber i et visualiseret rum. De ord/begreber som man ønsker at huske, kobles visuelt og sanseligt til et sted, hvorved genkaldelsen gøres nemmere. Mnemoteknikken anvendes efterfølgende i samarbejdsøvelsen Copy-paste. Øvelsen: Eleverne inddeles i grupper og skal i fællesskab genskabe en kopi af en særdeles detaljeret tegning, som udleveres til alle grupper. Grupperne har max. 20 minutter til at mnemorisere og planlægge genskabelsen af tegningen. I forbindelse med afkodningen af tegningen, er eleverne underlagt følgende regler: Man må kun tale – det er forbudt at tegne, fotografere modellen og skrive noter Gruppen bestemmer selv, hvor mange af de 20 minutter, de vil bruge på at kigge på modellen – men når gruppen er færdig med at kigge, så fjernes modellen og man får IKKE lov til at se den igen. Herefter tegnes kopien. Eleverne er underlagt følgende regler i forbindelse med kopieringen: Man må kun tegne én ad gangen. Alle I gruppen skal hjælpe med at udarbejde den nye model – dvs. at alle skal have tegne på den nye model. Efterfølgende reflekteres over øvelsen: Hvordan oplevede I samarbejdsøvelsen? Har alle i gruppen den samme oplevelse? Hvordan gik det med samarbejdet? Hvad var nemt? // Hvad var svært? // Hvad observerede I? Hvilke intelligenser kommer (måske) særligt i spil i denne øvelse? Hvis I skulle lave øvelsen igen, hvilke aftaler ville I så lave i gruppen for at sikre, at I opnåede succes? Hvis tiden tillader det, kan andre samarbejdsøvelser gennemføres:

Side 63 af 128

Hold ballon i luften – uden ord. Alle mand på række – med bind for øjnene. Dagen afsluttes med personlige refleksioner i logbog. Dag 2+3+4: Konkret arbejde med forskellige, kollektive arbejdsformer. For de tre efterfølgende dage i forløbet gør fokus på kollektive arbejdsformer sig gældende. Formålet er, at give eleverne konkret erfaring med hensyn til forskellige styringsformer i gruppearbejde, forskellige former for beslutningstagning og be-tydningen af inddragelse af gruppemedlemmer i forbindelse med udførelse af en opgave. Det hensigtsmæssige i de forskellige styringsformer evalueres gennem elevreflek-sioner, idet eleverne efter hver gennemført opgave udfylder en SWOT-analyse, hvor de argumenterer for formernes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Efterfølgende diskuteres gruppernes individuelle overvejelser i plenum, således det tydeliggøres at alle styringsformer har fordele og ulemper, alt efter formål.

Der er ingen tvivl om, at disse tre forskellige tilgange og elevernes evaluering af samme, er at betragte som et eksperiment – men et spændende sådant. Et sikkert udkomme af de tre dages eksperiment kan derfor ikke forudsiges og elevernes refleksioner vil være afgørende for om vores tilgang til samarbejde lykkes.

De tre dages praktiske opgaver er baseret på udfordringer som Professor Tina Seelig, Standford University, anvender i sin undervisning på kurset ”Kreativitet og Innovation” på Stanford's Hasso Plattner Institute of Design. Tina Seelig siger selv om sin undervisning: "In my classes, in person and online, the No. 1 thing I focus on is identifying and framing the problem. I love a quote attributed to Einstein: 'If I had an hour to solve a problem and my life depended on the solution, I would spend the first 55 minutes determining the proper question to ask, and five minutes thinking about solutions." Dag 2. – Diktatur-dag Opgave til Diktatur-dag; at opfinde en ny sport baseret på to husholdningsartikler, handler om kombination og krydsanvendelse af forforståelse og nye ideer. Elever-ne har som lektie fået besked på, at medbringe to husholdningsartikler. Fortolk-ningen af ”husholdningsartikel” ligger frit. Dagens arbejdsform er diktatur hvilket betyder, at reglerne for løsning af dagens opgave ligger fast:

a. Diktatoren har ansvar for at alle tidsmæssige milepæle overholdes.

b. Diktator bestemmer hvem der skal udføre hvilke opgaver.

c. I forbindelse med løsning af dagens opgave, vælger diktator hvilke ideer der skal arbejdes videre med.

d. Opstår der tvivl om noget, er det diktatoren der beslutter og be-stemmer.

Dagens bedste løsning bestemmes diktatorisk af lærer.

Side 64 af 128

Dag. 3 – Lassiz-faire-dag Opgave til Laissez-faire-dag; Re-design af navneskilt, handler om en vigtig pointe; nemlig, at alt er modent for videreudvikling og innovation. Hvis eleverne løser opgaven med stykker af papir med navn i skrift, som skal hæftes på tøjet, kigger læreren på løsningen med beundring og smider den derefter i skraldespanden. Opfordringen er; Think harder – hvilket problem er det egentlig vi gerne vil have løst med et navneskilt. Interessante løsninger fra Tina Seeligs klasser: en specialiseret t-shirt fyldt med ord og billeder om personen fx yndlings feriemål, steder de har boet, faglige interesser osv. eller farvede armbånd som signalerer tilhørsforhold eller speciel faglighed. Dagens arbejdsform er laissez-faire, hvilket er en svær arbejdsform for eleverne. Det er derfor vigtigt, at laissez-faire repeteres indledningsvis og at eleverne be-stemmer sig for en række regler for gruppens arbejde. Ikke just rigtig laissez-fair, men pointen er, at forsøge at arbejde uden fastlagte roller, ansvar eller tidsplan-lægning. På et tidspunkt – lærer bestemmer, ca. 5 lektion – oplyses det, at grupperne skal forberede en præsentation. Det angives ikke hvor lang tid grupperne har til forbe-redelsen eller hvor lang præsentationen skal være. ”Hvor lang tid har vi”? – ”det ved jeg ikke”. ”Hvor længe skal præsentationen vare”? – ”ja, det må I finde ud af” ”Skal vi vælge den bedste løsning”? – ”nej, det er lige meget” Dag 4. – Demokrati-dag Opgave til Demokrati-dag: Hvad vil I gøre for at skabe værdi, hvis I kun har 3 tomme plastikflasker og 3 lektioner? Opgavens formål er at udvikle elevernes en-treprenante evner. Opgavens pointer handler om at muligheder er mangfoldige og at, ligegyldigt hvor stort eller komplekst en problem man står over for, findes der oftest kreative løsninger i de ressourcer man allerede har til sin rådighed. Dagens arbejdsform er demokratisk – men demokratisk sat på spidsen, idet ele-verne skal tage konsensus-beslutninger og til enhver tid optræde i samlet flok. Der er også tale om konsensus i forbindelse med præsentation af løsninger i da-gens 5. lektion; klassen bestemmer hvor lang tid der afsættes til forberedelse af præsentation, præsentationernes varighed og rækkefølge. Dagens bedste løsning besluttes også i konsensus. For alle tre dage gør det sig gældende, at eleverne afslutningsvis først i grupper og derefter i plenum, reflekterer over dagens arbejdsform og udfylder nedenstående SWOT-analyse. Denne indsættes i elevens logbog sammen med elevens individuel-le og personlige refleksioner.

Side 65 af 128

Dag 5. – Meta-dag og evaluering. Formålet med forløbets femte dag er, at bevidstgøre eleverne om samarbejde og fællesskab i forhold til individ, gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Forløbets femte dag indledes med, at samarbejde italesættes i forhold til individ, gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Individet rolle og evne til samarbejde er ikke afgrænset til gruppearbejde på HTX. Også i forbindelse med klasserumskul-tur kan man være en fylder eller tapper og klassens omgangstone og kultur har stor betydning for hvordan man opfører sig i gruppesamarbejde. Der arbejdes med klassens omgangstone og kultur ved introduktion til idégenere-ringsmetoden den omvendte brainstorm: Hvordan kan vi skabe så forfærdelig en omgangstone og kultur i klassen som muligt, hvorefter klassens udsagn vendes til positive udsagn som udtryk for klassens ideelle klasserumskultur. Forløbet fortsættes med udgangspunkt i gennemgået undervisning (SO7 Motiveret læring +SO8 Planlagt samarbejde); herunder Bloom, Kolb, Gardner, Vygotsky samt individuel og kollektive arbejdsformer, hvor der reflekteres over disse i en over-ordnet individuel og kollektiv skolemæssig kontekst, hvilket afsluttes med en indi-viduel refleksion over samme – dog med eleven selv som genstandsfelt. Samarbejdsbegrebet på metadagen løftes op på et mere overordnet niveau ved oplæg af Theresa Ebling Lauritsen. Studerende på Bæredygtigt design v/ AAU kon-sulent for talentudvikling Michael Kjær, Dansk Erhverv. Evaluering: Forløbet afsluttes med en evaluering i forhold til faglige og konkrete mål. Desuden italesættes elevernes egen læring ved brug af Feedback-bolde. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kva-liteten af eget arbejde.

Side 66 af 128


Eleverne færdiggør afslutningsvis deres logbog. Litteratur: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011) SOhtx Studieområdet. Aarhus C: Systime. Siderne 33-40 Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2012) Studiekompetence – fra elev til studerende (2. udgave). Frederiksberg: Forlaget Frydenholm. Siderne 57-67 Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2005) Gyldendals studiebog. København: Nordisk Forlag. Siderne 78-85 Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 87-89 Frandsen, Kirsten og Ravn Østergaard, Birte (2011) Heureka – en teori- og værk-tøjsbog om Innovation (2. udgave). Odense: Nyt teknisk Forlag. Siderne 54 + 58-60 Buhl, Elisabeth og Lindegård Pedersen, Mia (2014) KFUM-spejderne i Danmark – Personligt lederskab, Prioplade. Findes som pdf i Lectio. The art of manliness (2013) The Eisenhower Decision Matrix. Via internettet (15. Februar 2015) http://www.artofmanliness.com/2013/10/23/eisenhower-decision-matrix/. Findes som pdf i Lectio. Heimbürger, Hanne (2009) Knæk studiekoden. København: Nordisk Forlag. Siderne 100-101 Foer, Joshua (2011) Moonwalk med Einstein. København: Forlaget Hr. Ferdinand. Siderne 105-112 Elevarbejde 1: SO8 Planlagt samarbejde; individuel logbog med individuelle og personlige reflek-

http://www.artofmanliness.com/2013/10/23/eisenhower-decision-matrix/

http://www.artofmanliness.com/2013/10/23/eisenhower-decision-matrix/

Side 67 af 128

sioner fra forløbet.

Periode og om-fang

Uge 8, 2016 I alt: 28 lektioner, svarende til 21 timer


Faglige mål: Metoder – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb – sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. (ift meta-forståelse af forløbet og evaluering af samme – i denne sammenhæng handler evaluering af kvaliteten af eget arbejde især om hvordan man fungerer som gruppemedlem – og hvilken indflydelse dette har for de omtalte niveauer ift fællesskabet : individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund)

Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – planlægningsværktøjer. Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer

De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Forskellige arbejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning. - Forskellige kollektive arbejdsformer fx gruppearbejde, pararbejde, rollespil og casearbejde. Have forståelse for (forstå): - Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. - Gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller, kommunikation i gruppen og gruppearbejdets formål - er det arbejdsdeling eller vidensdeling? - Forming, storming, norming og performing som udvikling af gruppesamarbejde. - Kollektive arbejdsformer i en uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng. Kunne anvende: - Logbog, Gantt-diagram og Prio-plade til både personlig, individuel og fælles tids-planlægning. - Forskellige værktøjer som letter samarbejde i grupper fx samarbejdsaftaler,

Side 68 af 128

gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af arbejdsopgaver. - ”Tal-lyt-forstå-tal”-øvelse for at afdække mulig diskrepans i kommunikation. - SWOT-analyse, til at afdække personlige styrker, svagheder, muligheder og trus-ler i forhold til personlige kompetencer i forbindelse med samarbejde i grupper. - Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i for-bindelse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. - Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsred-skab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbej-der i gruppesammenhæng. - Prio-plade (prioritets-plade) som værktøj til aktiv og visuel prioritering af opga-ver. - forskellige beslutningsformer med mere eller mindre inddragelse af andre grup-pemedlemmer (Diktatur (Autoritær), demokratisk og laissez-faire). - mnemoteknikken Hukommelsespaladset til at gøre genkaldelsen af materiale lettere og derved sandsynliggøre aktiv deltagelse i undervisning og klassediskussi-on.



Retur til forside

Side 69 af 128


Titel på SO-forløb SO9: Modeller og erkendelse 2g, 2016

Deltagende lære-re

Tpk, mkg, mio, mwi, del, lih, cap

Deltagende fag Matematik, teknologi, fysik, kemi, biologi, dansk, samfundsfag (Samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora)

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbet opfylder bindingen fra bekendtgørelsen om Studieområdet, juni 2013, om at: Et tema om modeller med samspil mellem de naturvidenskabelige fag og matematik skal indgå i studieretningsforløbet. Det giver dog god mening at inddrage et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fagperspektiv i forbindelse med forståelse og anvendelse af modeller, ikke mindst set i lyset af den diskursive forståelse af fakulteternes forskelle og ligheder, som har været en del af flere tidligere SO-forløb: SO3 Innovativ visualisering, SO4 Dis-kurs og analyse, SO5 Sammenhængende udvikling og SO6 Naturvidenskabelig me-tode.

Ved at inddrage såvel matematisk, teknologisk, naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt fagperspektiv underbygges det faglige mål: at redegø-re for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvi-denskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder, mere hel-hedsorienteret og eleverne opnår kendskab til de forskellige fagområders forud-sætninger, normer og metoder, som yderligere underbygger de faglige mål: at redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning og at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. Dag 1:

Forløbet indledes som altid med en introduktion, hvor faglige mål og kernestof perspektiveres til forløbets overordnede tema.

Derefter tages der udgangspunkt i kernestoffet; Videnskabelig metode indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Her er tale om, at eleverne indføres i grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange – i denne sammen-hæng modeller og brug af modeller - indenfor de humanistiske, samfundsfaglige, naturvidenskabelige og polytekniske fagområder, herunder nyttiggørelse af na-turvidenskabelige teorier og erkendelser. Dette sammenholdes med kernestoffet; Modeller og hypoteser, hvor formålet er, at give eleverne forståelse for en undren som udgangspunkt for at opstille en hypotese, der efterprøves. Resultaterne be-

Side 70 af 128

handles, og der kan opbygges en matematisk eller fysisk model. Der bliver en for eleverne tydelig sammenhæng mellem de naturvidenskabelige fag og matematik, der kan gøre naturvidenskaben mere forståelig. Den anden og tredje lektion giver en generel intro til modelbegrebet. Der opdeles i teoretisk, praktisk og empirisk viden. Der arbejdes med brug af mo-deller (deduktivt) og opstilling af modeller (induktivt). Der ses på universale og specifikke modeller. Der opdeles i teoridannelse som videnskabelige love, forklarende teorier, klassifi-kationer, samt modeller. Der arbejdes desuden med udarbejdelse af individuel kausalmodel for elevernes motivation for læring. For at tydeliggøre nyttegørelse af naturvidenskabelige teorier og erkendelse, fort-sættes med en introduktion til, hvordan forskellige fagligheder og fag anvender modeller. Introduktionen har fælles udgangspunkt: Polyteknisk brug af modeller: Fasemodel for gennemgang af brug af modeller for Teknologi (ingeniørens per-spektiv), matematik og naturvidenskabelige fag:

- Undersøgelse/observation/undren

- Problem/formål/hypotese

- Dataindsamling: Modeller: hvad sker der hvis vi gør sådan? Eksperiment

- Analyse af data (argumentation implicit) => Elevarbejde: fælles oversigts-skema for nat.vid.fagene

- Konklusion

Introduktionen af de forskellige videnskabers brug af modeller underbygger det faglige mål; at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem – i det der lægges vægt på elevernes forståelse af sammenhængen i faglig viden. Tredje lektion ser på ingeniør-tilgangen til modeller og modellering særligt i for-hold til oversvømmelser. Fokus på massebalancer og stofstømme. Naturvidenskabens brug af modeller: Eleverne introduceres til naturvidenskabelige modeller ved brug af eksempler fra kemien, biologien og fysikken. Der bliver taget udgangspunkt i den populærvidenskabelige artikel The Inevitable Evolution of Bad Sci-ence (http://www.theatlantic.com/science/archive/2016/09/the-inevitable-evolution-of-bad-science/500609/) af Ed Yong i The Atlantic. Artiklen tager ud-gangspunkt i en videnskabelig artikel om en simulering som benyttede en evolutionsmodel til at konkludere at moderne videnskab bevæger sig mod fær-re sande resultater. Eleverne forbereder artiklen til timen og opsummerer pro-blemerne som den moderne videnskab står overfor.

http://www.theatlantic.com/science/archive/2016/09/the-inevitable-evolution-of-bad-science/500609/

http://www.theatlantic.com/science/archive/2016/09/the-inevitable-evolution-of-bad-science/500609/

Side 71 af 128

Vi diskuterer hvordan Registered Reports kan forbedre testen af hypotesen og hvilke ulemper der er ved formatet. Så undersøger vi hvilke metoder kemikere og biologer har bragt i spil for at hindre en udvikling mod større overfortolkning af data når de konstruerer atomiske mo-deller af proteinmolekyler. Aspekterne som bliver bragt i spil er

x A priori information o Rækkefølge af atomer o Bindingslængder og -vinkler o Rotamerer

x Cross-validation / krydsvalidering x Fri deling af modeller og eksperimentel data i standardiserede formater og

databaser

Derudover diskuteres tillid til modeller i fysik med udgangspunkt i LHC. Matematikkens brug af modeller: Empiriske data kan behandles matematisk, og bruges f.eks til at se tendenser i data eller til at forudsige fremtidige hændelser, f.eks hvordan kuldioxid koncentra-tionen ændrer sig over tid. Man kan også regne baglæns og f.eks finde ud af hvil-ken koncentration af kuldioxid der har været i luften tidligere. Modeller er ofte forsimplede i forhold til virkeligheden, da dette gør det lettere at regne på. Dog skal man være opmærksom på hvilken konsekvens det har at basere beslutninger på baggrund af en models forudsigelser. Det mest oplagte er vejrudsigterne, som er en model over det sandsynlige vejrscenarie, men som det alligevel hænder afvi-ger i virkeligheden. Derfor skal man kende sin models styrker og dens begræns-ninger. I dette SO forløb bidrager matematik til at give eleverne en forståelse for modeller i virkeligheden, og der arbejdes helt med modeller der kan vise udviklin-gen af befolkningstallet for bestemte byer med udgangspunkt i de teknologiske landvindinger indenfor infrastruktur der er sket over tiden. Modellerne bearbejdes og der samles op således at eleverne for kendskab til hvilken type udvikling man kan forvente i en given by hvis den udsættes for f.eks. en ny havn eller får anlagt en jernbane. Samfundsvidenskabelig brug af modeller: Eleverne introduceres til, hvordan empiri oversættes fra indsamling til model i samfundsvidenskaben. Der undersøges, hvordan en model kan se ud, og hvordan man fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv kan analysere og anvende resulta-ter så effektivt som muligt gennem brug af modellen. Eleverne bliver desuden introduceret til, at formidle modellen med baggrund i samfundsvidenskabelig me-todologi. Der fokuseres på den gode model og den dertilhørende gode formidling. Modeller eksemplificeres inden for forskellige emner som fx politik og kultur – både kvantitativt og kvalitativt. Dag 2: Som allerede beskrevet i indledningen til forløbet, giver det god mening, at ind-drage et humanistisk fagperspektiv i forbindelse med forståelse og anvendelse af modeller, ikke mindst set i lyset af den diskursive forståelse af fakulteternes for-

Side 72 af 128

skelle og ligheder, som har været en del af flere tidligere SO-forløb.

Forløbet fortsættes med et humanistisk fagperspektiv i forhold til anvendelse af modeller. Med afsæt i eget materiale (PP) om hhv; Semiotisk litteraturforskning – herunder strukturalisme og russisk formalisme – introduceres kort til Vladimir Propps eventyrforskning samt A.J Greimas’ aktant-model i forhold til narrativitet, komposition og udsigelse samt Jungs tilgang til psykoanalysen, den kollektive underbevidsthed og arketyper. Disse præsentationer danner udgangspunkt for det efterfølgende gruppearbejde, hvor eleverne skal analysere heptalogien ”Star Wars” med udgangspunkt i de præ-senterede teorier/modeller. Målet for undervisningen er, at eleverne skal: Opnå kendskab til Jung og strukturalismen, Kunne anvende modeller til forskellige analytiske fremkomster og greb samt Forstå principperne for arketyperne og kunne forholde sig nuanceret, reflekteret og kritisk til de præsenterede teorier/modeller Lektionerne afsluttes med en opsamlende og opsummerende plenumdiskussion, herunder perspektivering, dekonstruktivering samt kritisk refleksion over model-lers/teoriers fordele og begrænsninger.

Da det tilstræbes, at eleverne skal opleve anvendelsen af modeller i en virkelig-hedsnær kontekst inviteres PhD studerende Sara Toftegaard Hjuler til at holde et oplæg om Dyremodeller i forbindelse med hendes forskning i behandling af Type II diabetes. Dag 3:

Da det tilstræbes, at eleverne skal opleve anvendelsen af modeller i en virkelig-hedsnær kontekst, planlægges tredje dag som praksisnær. Dette praktiske ele-ment underbygger det faglige mål: at redegøre for forskellige videnskabelige me-toders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning. På baggrund af dette faglige mål læser eleverne artiklen: ”Intelligent medborgerskab kræver, at vi be-hersker matematikken”, som indledning til dagens undervisning. Eleverne bliver introduceret til datafitting med udgangspunkt i den lineærer funk-tion og vi laver et forsøg i klassen der giver nogle datapunkter til modellen. Forsøget er en lang kæde af elever og eleverne stiller sig ved siden af hinanden og holder hinanden i hånden. Den yderste elev står med et stop ur i den ene hånd og starter timeren samtidig med at eleven klemmer sin nabo i den an-den hånd. Eleven der modtager et klem klemmer videre osv. og tiden stoppes når den første elev igen bliver klemt i hånden. Forsøget gentages med et nyt antal elever. Modellen er baseret på at jo flere elever der er jo længere tid tager det. Når data er indsamlet tilpasser vi data til den lineære model og snakker om hvor-dan regressionskoefficienten bearbejdes og hvad den betyder for vores data. Ele-verne introduceres afslutningsvis til eksempler hvor regressionskoefficienten ikke er et godt værktøj (Anscombes kvartet), og vi taler om artiklen ”Statistikere dybt

Side 73 af 128

uenige - Får sorte fodboldspillere flere røde kort end hvide”. Herefter arbejder eleverne med eksponentialfunktioner af typen , som de optil forlø-bet også har arbejdet med i det fagfaglige fag matematik. Eleverne bliver præsen-teret for nogle målte data for befolkningen i selvvalgte byer og opstiller på bag-grund heraf en model for udviklingen.

Elevarbejde 1 (Fælles klasse-aflevering): Opsamling på forsøget med den lineære model og regressionskoefficient.

Arbejdet med data og elevarbejde underbygger elevernes forståelse for og anven-delse af data i forbindelse med det kommende SO-forløb; SO10 Tværfaglig skriv-ning.

Dag 4:

Eleverne arbejder videre med egen model. Alle starter med den basale forståelse af modeller som begreb, og bevæger sig herefter ad egne veje. Nogle kan dykke ned i særlige perioder og se på udviklingen i en tidsbegrænset periode, nogle kan koble udviklingen i infrastruktur på udviklingen i befolkningstallet og nogle kan gå i detaljen med forståelse af regressionskoefficienten. Disse er blot eksempler, og det forventes ikke at alle eleverne når igennem det hele.

Elevarbejde 2. Individuel model for befolkningstal i selvvalgt by.

Arbejdet med data og elevarbejde underbygger elevernes forståelse for og anven-delse af data i forbindelse med det kommende SO-forløb; SO10 Tværfaglig skriv-ning.

Dag 5:

Forløbets sidste dag indledes med et teknologi/idéhistorisk perspektiv, med fokus på forkastede modeller. Formålet er en diskussion af hvordan viden produceres, tilegnes og erkendes. Herefter fortsættes med en klassediskussion baseret på følgende: Hvad kan man stole på – rå-data eller model? Hvornår er en model god? Hvilke kvalitetskriterier er gældende for en model?

Diskussionen udmønter sig i følgende to elevarbejder: Elevarbejde 3: Checkliste til modelarbejde (Fælles klasse-aflevering)

Forløbet afsluttes med evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på læring, herunder en diskussion af begrebet erkendelse/viden, sammenhængen med for-løbets faglige mål og dels elevernes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til

Side 74 af 128

forbedring.

Omverdenselement: PhD studerende Sara Toftegaard Hjuler kommer og holder et foredrag om Dyre-modeller i forbindelse med hendes forskning i behandling af Type II diabetes.

Litteratur: Benoni, Torben et al (2012), Vidensmønstre – tværfagligrefleksion i AT. Videnska-bens fællestræk, teori. Aarhus: Systime. Siderne 33-38. Opstilling af egen kausalmodel om motivation.: Ågård, Dorthe (2011), Drop ansvaret for egen læring. Weekendavisen, 11 novem-ber. Rye, Jørgen (2002), Elever i tænke-træning. Jyllandsposten, 26. april Yong, Ed (2016), The Inevitable Evolution of Bad Science. The Atlantic. 21. sep-tember. http://www.theatlantic.com/science/archive/2016/09/the-inevitable-evolution-of-bad-science/500609/ Ing.dk, ”Statistikere dybt uenige, får sorte fodboldspillere flere røde kort end hvi-de”, (http://ing.dk/artikel/statistikere-dybt-uenige-far-sorte-fodboldspillere-flere-rode-kort-end-hvide-179990) Publiceret d. 8/11-15 Henriksen, Carsten (2015), Intelligent medborgerskab kræver, at vi behersker ma-tematikken. DPU, Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side 26-29 Film: Lucas, George (1977 - ) Star Wars I-VII

Elevarbejde 1 (Fælles klasse-aflevering): Opsamling på forsøget med den lineære model og regressionskoefficient.

Elevarbejde 2. Individuel model for befolkningstal i selvvalgt by.

Elevarbejde 3: Checkliste til modelarbejde (Fælles klasse-aflevering)

Side 75 af 128

Periode og om-fang

SO-forløb: Uge 41, 2016. I alt 30 lektioner = 22,5 timer


Faglige mål: Samspil mellem fag – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Videnskab og vidensformer Disse tre faglige mål er udgangspunktet for gennemgangen om modellers brug i de forskellige faglige sammenhænge – hvordan forholder teknologi, matematik og naturvidenskabelige fag sig til brugen af modeller og de tre faglige mål:

– redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning – redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagom-råder. Kernestof: Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsviden-skab – modeller og hypoteser. - kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter



Have kendskab til (kunne redegøre for): - Teoretisk, videnskabelig og praktisk viden - Videnskabelige love, forklarende teorier, klassifikationer og modeller - Jung og strukturalismen Have forståelse for (forstå): - Forskellige former for teoretiske og praktisk viden i forskellige fag - at modeller er nyttegørelse af naturvidenskabelig viden og erkendelse - Deduktiv og induktiv tilgang til simple forsøg: Brug af modeller (deduktivt) og opstilling af modeller (induktivt). - Universelle og specifikke modeller. - En matematisk models styrker og svagheder, og hvilke konsekvenser anvendel-sen af en model kan have. - At modeller er forsimplinger af reelle fænomener, som gør det muligt at forstå

Side 76 af 128

sammenhænge og strukturer. - Forstå principperne for arketyperne og kunne forholde sig nuanceret, reflekteret og kritisk til de præsenterede teorier/modeller Kunne anvende: - Forsimplede modeller til at forudsige en vækst. - Kunne anvende modeller til forskellige analytiske fremkomster og greb.


Klasseundervisning Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/

Side 77 af 128

Titel på SO-forløb SO10: Tværfaglig skrivning 2g, 2016/17

Deltagende lærere Tpk, lih, mwi, gkf, mio, trs Deltagende fag Teknologihistorie, Matematik, Dansk, Engelsk, Teknologi Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Bekendtgørelsen for Studieområdet, juni 2013, fastslår i Punkt 3.4. Samspil mellem fagene at: I løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig problemstilling, der inddrager to af de deltagende fag i studieområdet, med det formål at kvalificere arbejdet med studieret-ningsprojektet på 3. år.

Opgavens skrivedage afvikles fredag d. 9.12, mandag d. 12.12 og tirsdag 13.12, 2016 – med aflevering af opgave tirsdag d. 13.12.2016, kl. 15.00. Forløbet tager sit udgangspunkt i det omtalte formål: at kvalificere arbejdet med studieret-nings-projektet på 3. år. I formålsparagraffen for Studieretningsprojektet angives det, at arbejdet med studieretnings-projektet skal styrke eleverne studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. Og at de ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal demonstrer, at de er i stand til selv-stændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag.

Forløbet tilrettelægges derfor som en kvalificerende proces med progression og med vægt på skriveprocessens forskellige faser, hvor eleverne gennem læreroplæg, gruppearbejde og indi-viduelt arbejde træner deres evne til at overskue, udvælge, inddrage, bearbejde, kritisk vur-dere og anvende relevant baggrundsstof samt disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. Forløbet øver desuden elevernes evne til at forstå og forholde sig til: En opgaves formalia og bedømmelseskriterier, til at skrive et engelsk abstract og til vejledning som del af skriveprocessen. Forløbet afsluttes i uge 4, 2017 med en feedback-dag. Dagen tilrettelægges således, at ele-verne øver sig i at give hinanden feedback gennem forskellige matrix-øvelser. Desuden gives en generel og individuel feedback til eleverne fra de lærere som har rettet de skriftlige opga-ver. Karakter for opgaven gives først på feedback-dag i forbindelse med den individuelle feed-back. Den stillede opgave inddrager følgende to deltagende fag i studieområdet: Matematik og Teknologihistorie.

Side 78 af 128

Med den stillede opgave dækkes følgende faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, at kombinere fage-nes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imel-lem, at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik og at udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skrift-lig opgavebesvarelse. At opgaven skal udarbejdes individuelt og færdiggøres på skrivedagene (se afsnit om Periode og Omfang) understøtter det faglige mål: at dokumentere viden om forskellige arbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Opgavens problemformulering lyder:

1. Beskriv hvad der forstås ved industrialisering. Identificer indikatorer, der gør det mu-ligt at beskrive industrialiseringen.

2. Beskriv industrialiseringen i tre udvalgte af byerne Ebeltoft, Esbjerg, København, Kø-ge, Skælskør, Vordingborg og Aalborg. Vælg maksimalt to indikatorer til beskrivelsen af industrialiseringen og opstil relevante matematiske modeller for udviklingen af de tre byer. Brug fx data fra http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/ eller http://www.faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen/hele-faktalinket-om-industrialiseringen

3. Diskuter og vurder årsager til den specifikke udvikling for de tre byer.

4. Vurder hvorvidt Lolland kommune kan komme ud af rollen som marginaliseret yder-område ved hjælp af Femern Bælt forbindelsen. Du kan fx bruge nogle af de matema-tiske sammenhænge du har belyst i de tidligere spørgsmål i din argumentation. Ind-drag følgende artikel http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_61294/cf_202/Lolland_Kommune_-_Dynamisk_v-kstregion_med_Femern_.PDF i din argumentation.

Formalia: 10 normalsider – 2100 anslag inkl. mellemrum. Opgaven udgør 5 ET.

Martin og Trine retter opgaverne. For opgaven gør det sig gældende, at bedømmelseskriterier er samstemmende med Studie-retningsprojektet i 3g.:

- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder - demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange

og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse - beherske relevante faglige mål i de indgående fag

http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/

http://www.faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen/hele-faktalinket-om-industrialiseringen


http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_61294/cf_202/Lolland_Kommune_-_Dynamisk_v-kstregion_med_Femern_.PDF

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_61294/cf_202/Lolland_Kommune_-_Dynamisk_v-kstregion_med_Femern_.PDF

Side 79 af 128

- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale - demonstrere evne til faglig formidling - besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overens-stemmelse mel-

lem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter,

kilde- og litteraturfortegnelse).

Dag 1: - Forløbet igangsættes med: - En introduktion til skema, - Forløbets mål/formål (UVB) - Forløbets faglige mål, kernestof samt konkrete mål - Elevarbejde, herunder skrivedage og afleveringstidspunkt (opgaven afleveres både

elektronisk i Lectio og i to printede udgaver hos Jannie i Elevadministrationen) samt individuelle refleksionsark nr. 1 + nr. 2

- Gennemgang af §SO-bekendtgørelse jf. SRP i 3g - Information om ”Feedback-dag”, tirsdag i uge 4, 2016, hvor eleverne giver hinanden

feedback baseret på matrix-øvelser og modtager individuel feedback fra lærer. Karak-ter for opgaven gives på feedback-dag i forbindelse med den individuelle feedback.

- Eleverne gøres opmærksom på, at de skal gå på biblioteket fredag og/eller lørdag (uge 46), for at finde relevant litteratur til forløbet

Efterfølgende præsenteres eleverne for opgavens problemformulering. Eleverne foretager derefter en internetsøgning om opgavens emne. - A: Eleverne skal finde ti ting om emnet. - B: For at kvalificere det indsamlede og undersøgte materiale, skal eleverne finde tre kilder til relevante spørgsmål om emnet, finde kildernes hovedpåstande og uddrage en konklusion heraf. Øvelsens formål er, at skabe overblik om emnet. Øvelsen understøtter de faglige mål: at søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene og at vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejds-former. På baggrund af den foretagne internetsøgning / kvalificering af relevante kilder, hovedsyns-punkter og konklusioner, arbejder eleverne med at omsætte disse til overskrifter for opgavens emne. Formålet med øvelsen er elevens individuelle refleksion. Øvelsens mål er at generere mulige overskrifter til opgaven. Undervisningen fortsættes med et læreroplæg om struktur og disposition for ”den gode op-gave” – ”Det eksemplariske eksempel”. I denne forbindelse gennemgås krav og formalia samt bedømmelseskriterier for opgaven. Arbejdet med at omsætte emner til overskrifter fortsættes som plenumdiskussion, hvor alle elever bidrager. På denne måde arbejder eleverne med en induktiv tilgang til at påbegynde strukturering af den skriftlige opgave.

Side 80 af 128

Forløbet fortsættes med, at eleverne påbegynder disposition for deres opgave. Med udgangspunkt i Blooms taksonomi, er det er vigtigt, at eleverne forstår at opgaven, så at sige, ”læses bagfra” med vægt på de højeste taksonomiske niveauer. (sammenhæng til ”ko-gebogen” på dag 2. Desuden opnås progression fra SO7 Motiveret læring, hvor eleverne blev introduceret til samme)

Dag 2: Dagen påbegyndes med et gruppearbejde, hvor eleverne, ved hjælp af en matrix skal identifi-cere indikatorer for industrialiseringen i Danmark, og kategorisere kilder og litteratur i forhold til disse indikatorer. Øvelsens mål er et fælles klasse-skema med identificerede indikatorer og litteraturhenvisninger. Dagen fortsættes med gennemgang af teori, centrale begreber, undersøgelsesspørgsmål og empiri, som har betydning for elevernes forståelse og arbejde med analyse-afsnittet i den skriftlige opgave. Gennemgangen udmønter sig i en ”kogebog”, som hjælper eleverne til at stiladsere og kvalificere netop dette afsnit – et afsnit som typisk volder eleverne besvær. Ar-bejdet med opgavens analyseafsnit understøtter det faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper. I forbindelse med arbejdet med ”kogebogen” lægges der vægt på elevernes forståelse af op-gavens taksonomiske opbygning, med udgangspunkt i Blooms taksonomi (herved opnås pro-gression fra SO7 Motiveret læring, hvor eleverne blev introduceret til samme). Det er vigtigt, at eleverne forstår at opgave, så at sige ”læses bagfra” med vægt på de højeste taksonomiske niveauer. Formålet med ”kogebogen” bliver derfor også, at eleverne kvalificerer deres påbegyndte di-sposition, hvorved eleverne afklarer fortsatte undersøgelser/research, valg af kilder og valg af argumenter.

Dag 3:

Matematisk modellering og statistik repeteres fra SO9. Der udvides til den eksponentielle regression og eleverne sidder og arbejder selvstændigt med forståelsen af modellen. Herefter følger et læreroplæg som berører de diskursive karakteristika der er gældende for et afsnit med matematisk udgangspunkt i denne hybrid-opgave og hvorfor det derfor er vigtigt, at ele-verne er opmærksomme på brug af faglige begreber, faglige metoder og relevant sprogbrug. Dette for, at eleverne får forståelse for de faglige mål: at udvælge, behandle og formidle cen-trale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse og at vælge og anvende skriftlig fremstil-lingsform til forskellige teksttyper I denne sammenhæng er det vigtigt, at eleverne forstår at flerfaglighed i en skriftlig opgave-besvarelse også kan betyde skift mellem faglighedernes og fakulteternes diskurs. Dette underbygger desuden det faglige mål: at kombinere fagenes metoder og skabe sam-menhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem. Eleverne opstiller en eller flere modeller for udviklingen af befolkningstallet i deres valgte byer og ser om der er steder hvor der sker drastiske ændringer. Dette bruges som mulig indi-kation for at en ændring i den nærliggende infrastruktur har ændret sig og kan give anledning til at søge mere specifikt. Der repeteres i denne sammenhæng forskellen på begreberne kor-

Side 81 af 128

relation og kausalitet. Efterfølgende introduceres eleverne til kernestoffet om argumentation og argumentations-analyse, efterfulgt af arbejde med hvordan argumentation i praksis anvendes til dels overord-net i opgaven og til dels hvordan argumentation placeres og disponeres i opgavens enkelte afsnit: Hvilke pointer skal medtages og hvor skal de placeres? Dagens endelige output er, at eleverne har produceret en individuel, foreløbig disposition med overskrifter og stikord og muligvis påbegyndt indledende skrivning af afsnit. Arbejdet med argumentation og argumentationsanalyse understøtter det faglige mål: at væl-ge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper. Efterfølgende skal eleverne individuelt foretage en prioritering af deres udvalgte kildemateria-le og kritisk vurderede baggrundsstof i forhold til: ”Must know”, ”Need to know” og ”Nice to know”, for at kunne udvælge, disponere og sammenfatte det, for deres opgave, relevante materiale,

Anvendelsen af ovenstående model gør, at eleverne får forståelse for forskellen mellem emo-tionelle, faktuelle, positive og negative argumenter, og dels kan fravælge argumenter som ikke er vigtige eller relevante for opgaven, dels forstå nødvendigheden af saglighed i udvæl-gelsen af argumenter. Afslutningsvis deltager alle elever i plenumdiskussion om udbyttet af dagens arbejde.

Dag 4: Indledningsvis repeteres opgavens formelle krav og formalia og bedømmelseskriterier disku-teres. Dernæst gennemgås tre tidligere SRP-projekter på baggrund af bedømmelseskriterier, hvor projekterne karaktergives på baggrund af elevernes argumentation. Dette for at give eleverne forståelse for hvordan en flerfaglig, skriftlig opgave evalueres, på hvilken baggrund deres opgave evalueres og hvordan eleverne skal forstå den generelle og individuelle feed-

Side 82 af 128

back som eleverne vil modtage tirsdag, uge 4, 2016. Dette understøtter det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Forløbet afsluttes med en skriftlig formativ evaluering og refleksion nr. 1, hvor det er forven-tes at eleverne kan give udtryk for deres egen læringsproces som følge af ugens introduktion til skriveprocessens faser i forbindelse med en skriftlig opgavebesvarelse med centrale, fler-faglige emner. Den evaluerende refleksion nr. 1, er elevarbejde for forløbet. Dag 5, Fredag, uge 48 For såvel opgaven i forbindelse med SO10 Tværfaglig skrivning (mini-srp) som for Studieret-ningsprojektet (SRP) i 3g gør det sig gældende, at opgaven skal indeholde et engelsk abstract. Dagens SO-faglige undervisning indledes derfor med et læreroplæg om hvordan et engelsk abstract udformes hvorefter eleverne påbegynder arbejdet med abstract for deres individuel-le opgave I en SO-faglig sammenhæng understøtter undervisningen det faglige mål; at vælge og anven-de skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper, at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem samt at udvikle kom-munikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Dagens to sidste lektioner er afsat til vejledning. Formålet er, at eleverne opnår forståelse for vejledningens rolle i forbindelse med såvel denne opgave i skriftlig formidling af en faglig pro-blemstilling, som ved Studieretningsprojektet i 3g. I den sammenhæng tages udgangspunkt i ordlyden fra bekendtgørelsen for Studieretningsprojektet, juni 2013: 4.1. Skolens leder udpe-ger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolens leder tilret-telægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsent-lige dele af elevens besvarelse. Vejledningen forestås denne gang af underviser i matematik. Uge 4, tirsdag, 2017 – Feedback-dag (i alt fire lektioner) Feedback-dagen tilrettelægges som følger: Baseret på matrix-øvelser arbejder eleverne med at give hinanden feedback på deres opga-ver. Generel individuel feedback give til hver elev af de undervisere som har stået for at rette op-gaverne. Dette underbygger det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Efterfølgende gentages den individuelt skriftlige, formative evaluering og refleksion (nr. 2), hvor det forventes at eleverne kan give udtryk for deres egen læringsproces som følge af den individuelle skriveproces og feedback Den evaluerende refleksion nr. 2, er elevarbejde for forløbet.

Side 83 af 128

Litteratur: Dansk center for byhistorie / den gamle by i Aarhus (uden dato) Danmarks købstæder. Via internettet (oktober 2015) http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/ Granov, Kristoffer (2015) Industrialiseringen. Faktalink via Internettet (12. november 2016) http://www.faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen/hele-faktalinket-om-industrialiseringen Busk-Jensen, Lise (2016) ”Industrialisering og urbanisering” Den store danske. KBH: Gyldendal. Via internettet: http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/1870-1920/Industrialisering_og_urbanisering (adgang nov. 2016) BBC (2016) The Industrial Revolution. Via Internettet på

http://www.bbc.co.uk/education/guides/zvmv4wx/activity (adgang august 2016). Spil om industrialiseringen i Storbritannien.

Dansk: Eget materiale vedr. struktur og opsætning af større skriftlig opgave samt tilhørende PP til gennemgang i undervisningen. Nielsen, Tønnes Bekker et al (2004), Gads historieleksikon. København: Gads Forlag. http://www.faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen/hele-faktalinket-om-industrialiseringen Greve, Linda (2011), Den gode præsentation. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Si-derne 99-119 3 x Studieretningsprojekter, anonymiseret Larsen, Marianne og Buhl, Ole (2011), English in Danish – Sprogiagttagelse og sproglig be-vidsthed i engelsk. Forlaget Systime (side 12-14). Engelsk abstract. Tekst lokaliseret via www d. 19.oktober 2015 på: http://www.frhavn-gym.dk/fileadmin/Arkiv/Dokumenter/Engelsk_resume.pdf Elevarbejde 1: SO10 Evaluerende refleksionsskrivning nr. 1 Elevarbejde 2: SO10 Tværfaglig skrivning, skriftlig opgave

Elevarbejde 3:

http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/



http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/1870-1920/Industrialisering_og_urbanisering

http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/1870-1920/Industrialisering_og_urbanisering

http://www.bbc.co.uk/education/guides/zvmv4wx/activity


Side 84 af 128

SO10 Evaluerende refleksionsskrivning nr. 2

Periode og omfang Uge 46, torsdag: 8 lektioner Uge 47, mandag-onsdag: 18 lektioner Uge 48, fredag: 4 lektioner Skrivedage: Fredag d. 9.12, mandag d. 12.12 og tirsdag 13.12, 2015 – med aflevering af opga-ve tirsdag d. 15.12.2015 kl. 14.00: 21 lektioner Uge 4, tirsdag: 4 lektioner i alt: 55 lektioner, svarende til 41,25 timer


Faglige mål: Metoder

- vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer - vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper - søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene - dokumentere viden om forskellige arbejdsformer og planlægge og anvende disse hen-

sigtsmæssigt i praktiske forløb (arbejdsform: individuel skriftlig opgave) - dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer - sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Samspil mellem fag

- redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklin-gen i udvalgte eksempler

- kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkel-te fag og fagene imellem

- udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af vi-denskab og teknik

- udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesva-relse.

Kernestof: Informationssøgning – søgestrategier – vurderingsmetoder – anvendelse af kilder. Formidling og formidlingsteori – sproglig bevidsthed – skriveprocessens faser – mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer – kommunikationsanalyse

Videnskab og vidensformer - analyser og eksperimenter - argumentation og argumentationsanalyse

Side 85 af 128



Have kendskab til (kunne redegøre for): Den flerfaglige skriftlige opgave med en faglig problemstilling Have forståelse for (forstå): - hvordan man overskuer, udvælger, inddrager, bearbejder, kritisk vurderer og anvender rele-vant baggrundsstof. - hvordan man disponerer, sammenfatter og formidler en faglig og kompleks problemstilling. - en opgaves formalia og bedømmelseskriterier. - hvordan bedømmelseskriteriers for en tværfaglig opgave kvalificerer arbejdet med Studie-retningsprojektet i 3g. - Bedømmelseskriteriers betydning for karaktergivning i en flerfaglig, skriftlig opgave. - vejledning som en del af skriveprocessen ved den flerfaglige, skriftlige opgave. - argumentationsanalysens formål med at kvalificere saglige argumenter. - at flerfaglighed i en skriftlig opgavebesvarelse kan betyde skift mellem faglighedernes og fakulteternes diskurs, især mht. brug af faglige begreber, metoder og sprog. - betydningen af regressionskoefficienter

Kunne anvende: - en kvalificerende progressiv proces som grundlag for skriveprocessen. - at skrive et abstract. - redskaber til at kvalificere og kritisk vurdere baggrundsmateriale på baggrund af internet- og litteratursøgning - struktur og disposition - bibliotek / bibliotekar til litteratursøgning - teori, centrale begreber, undersøgelsesspørgsmål og empiri til at stiladsere og kvalificere opgavens analyse - redskaber til at kvalificere saglige argumenter - feedback og refleksion som led i egen læringsproces.


Klasseundervisning Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/

Retur til forside

Side 86 af 128

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb

SO-relevant 2x Bænkeprojekt, Teknologi, Efterår 2016. Studieretning Design og Teknologi

Deltagende lærer Gkf, mmm Deltagende fag Teknologi A, Design B Indhold I efteråret 2016 udarbejder 2x, i et tværfagligt samarbejde mellem fagene Tek-

nologi A og Design B, et projekt som bringer dem innovativt fra idé til proto-type i udviklingen af en bænk til det nye københavnske bykvarter: Carlsberg Byen. Projektet og den dertilhørende rapport omfatter blandt andet følgende ele-menter:

x Idegenerering og vurdering x Research x Skitsering af produkt og afprøvning i værksted x Planlægning og procesbeskrivelse x Materialeforståelse x Optegning og fremstilling x Dokumentation i rapport

Projektet dækker en hel række af faglige mål med tilhørende kernestof for Studieområdet (se nedenstående afsnit om faglige mål og kernestof) og pro-jektet gøres derfor SO-relevant, således at den udarbejdede rapport udgør SO-elevarbejde som kan vælges til elevernes portfolio. Projektet skal udarbejdes i grupper. Studieretningens 10 elever beslutter ved projektets opstart, at udfordre deres egen læring ved at vælge at udarbejde projektet som én samlet gruppe. Indledningsvis opstiller eleverne såvel personlige/individuelle som fælles læ-ringsmål for projektet. Projektet dækker derfor i særlig grad følgende faglige mål: at dokumentere vi-den om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anven-de disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb og at sætte sig faglige og per-sonlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde - læringsmål som kan være svære at dokumentere i SO-sammenhæng. Konkretiseringen af de faglige mål er derfor, i særlig grad, rettet mod netop disse læringsmål på baggrund af kernestof-fet om formativ og summativ evaluering. Litteratur: PP-slide fra Trine Pipi Kræmers gennemgang af individuel læring vha. Kolbs læringscirkel sammenholdt med Dixons teori om organisatorisk læring. Fagdidak-tisk Kursus i Teknologi, 2014.

Elevarbejde: 2x, Bænkeprojekt, 2016 Omfang Uge 38-50 2016 Særlige fokus-punkter

I forhold til læreplanen for Teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål:

Side 87 af 128

- arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projekt-

forløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektfor-løbet

- dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

(Kilde: læreplanen for Teknologi A, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 28) Kernestof:

- Projektplanlægning - Samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper – søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-former – sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag – demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – læringsmetoder – skrivning som redskab til læring og refleksion – planlægningsværktøjer. Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer – projektarbejde. Informationssøgning – søgestrategier – vurderingsmetoder – anvendelse af kilder. Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter – argumentation og argumentationsanalyse – videnskabelig dokumentation - forstået som Teknologifagets diskurs Formidling og formidlingsteori – sproglig bevidsthed – skriveprocessens faser – skriftlig præsentationsform

Side 88 af 128

– kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til: - forskellige ledelsesteorier om projektledelse og ledelse af grupper, herunder Chris Argyris teori on single og duble loop læring og Scheins teori om ”kultur-isbjerget” og betydningen af artefakter og symboler for antagelser i organisatio-ner. Have forståelse for og kunne anvende: - tidsplanlægning som relevant og effektiv studiemetode til at disponere, struktu-rer og skabe sig overblik ved store såvel som mindre opgaver i gymnasiet - især i forbindelse med udarbejdelse af opgaver/projekter i grupper - at tidsplanlægning udgøres at aktiviteter og milepæle og er dynamisk, hvilket kræver vedvarende opdatering. - Dixons teori om organisatorisk læring, som styringsredskab til vidensdeling i forbindelse med projektarbejde i store grupper. - Dynamisk vidensdeling som styringsredskab for udvikling af såvel faglige som personlige læringsmål. - Løbende formativ evaluering som styringsredskab til evaluering af kvaliteten af eget arbejde.

Væsentligste arbejdsformer

virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogram-mer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ grupperabejde/ mundtlig frem-læggelse

Retur til forside

Side 89 af 128


Titel på SO-forløb SO11: Vinnovation & Note by Note 2g, 2016/117

Deltagende lære-re

Tpk, del, cap, mio, gkf

Deltagende fag Kemi, biologi, teknologi, innovation Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbet SO11 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørel-sen for Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at in-novation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.

Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: besøg af ønolog (navn), forståelse for druens genetik, oplæg ved sommelier som via vin-smagning sætter fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping, laboratoriefor-søg med produktion/fremstilling af vin baseret på Note by Note-tilgang og labora-torieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC. Elevernes kreative ”evner” og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet forståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som er en dokumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere prak-tisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem. Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med særlig vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Det Naturvi-denskabelige Gymnasium tilgodeses.

Dag 1: Forløbet introduceres kort ved gennemgang af skema for ugen. Herefter tager undervisningen udgangspunkt i følgende:

Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni, 2013) eller Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man til-lægger begrebet Innovation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering og i bedøm-melseskriteriet: at anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative processer og konkret problemløsning.

Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift. innovative processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består, beskrives ikke og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår

Side 90 af 128

heller ikke hvordan progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer skal forstås, udfoldes eller fortolkes.

For Det Naturvidenskabelige Gymnasium er det derfor valgt, at faglig viden om innovative processer indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af introduktion til den kreative proces: præperation, inkubation, illumination og veri-fikation, som beskrevet af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplifi-ceres ved hjælp af KIE-modellen (Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), ba-seret på definitionen: Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. I forbindelse med SO3 Innovativ visualisering præsenteres eleverne desuden for en række forskellige idégenereringsmetoder.

Progressionen ift forståelse for iværksætteri og innovative processer imødegås i SO11 Vinnovation og Note by Note på følgende måde: Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksætteri. Hvordan udvikles og/eller fastholdes innovation i organisationer - fx læringsmiljøer og virksomheder? - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996) hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-ner. Denne tilgang til kreativitet og innovationsledelse ses ofte hos succesfulde iværksættere.

Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse: - At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen (styrke praksisfællesskaberne) , idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer. - At der oparbejdes en kultur for vidensdeling. - At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning. - At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag. - At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber, hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages. - At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsom-hed og udnyttelse af ideer balancerer. - At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledel-sens fokus. - At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksisterende former.

Det diskuteres med eleverne, hvorledes disse grundregler kan få/have betydning for et gymnasium, en klasse eller en gruppe.

Forløbets elevarbejde præsenteres: Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik.

Side 91 af 128

Elevarbejdet udarbejdes i grupper og mediet for elevarbejdet, bestemmes af i gruppen. Der kan fx være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Power-point eller andet, der dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og dels præcisere hvor og hvordan forløbets faglige mål når målopfyldelse.

Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og fordeling af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter.

Forløbets faglige mål er: - at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-ring, - at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag - at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem. Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de faglige mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig udfordring af elevernes abstraktionsevne.

Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg af medie /præsentationsform.

For uddybelse og diskussion af det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, tages udgangspunkt i tekst fra Ib Andersens bog, Den Skinbarlige Virkelighed, om af producere og tilegne sig vi-den. I forbindelse med forløbets afsluttende meta-refleksion og evaluering, samles der op på tekstens pointer og disse sættes i sammenhæng med elevernes oplevel-se af og læring i forløbet.

Opstart gæring: Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructo-se-, glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose, fructose og glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør ved stuetemperatur uden omrøring. Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgær-ring, med udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation. Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart. Processer i fremstillingen af vin – sommelierforedrag mandag Formålet med de to lektioner er at give eleverne indsigt i vitikultur, dvs. dyrknin-gen af vinplanter, og vinifikation, dvs. de mikrobiologiske og kemiske processer som druemosten undergår for at blive til vin. Sommelieren redegør for vinplantens vækstforhold, herunder betydningen af ter-roir, dvs. de særlige kendetegn som geografi, geologi og klima tilfører druemosten. Udvalgte druetyper beskrives i forhold til geologiske og klimatiske præferencer samt karakteristika for de færdige vine. De væsentligste processer i vinifikationen beskrives, herunder maceration (ud-

Side 92 af 128

trækning af farvestoffer, tanniner og smagsstoffer fra drueskaller til most), pri-mærfermentering (forgæring af sukkerarter til ethanol), sekundær fermentering (malolaktisk bakteriel gæring, hvor æblesyre decarboxyleres til mælkesyre) og fadlagring. Dag 2: Progressionen ift. forståelse af kreativitet og innovative processer fortsættes på dag 2 med repetition af den kreative proces og der skabes sammenhæng mellem denne og Kolbs læringscirkel.

Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres eleverne for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativi-tet ”falder ned fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben” eller kan ska-bes ud af ingenting, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre – så kan kreativitet ikke læres. Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet (en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i for-hold til noget. Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfællesskaber (forstået som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne - hvilket dermed gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder også, at beme-string af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenerering, ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet.

Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet i såvel formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): … med det formål at udvikle elevernes kreative evner … og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf §1, stk 4: … uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner.

Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og Dixons teori om organisatorisk læring.

I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fast-holdes det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også det overordnede formål for dette forløb.

Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden bør måles på?

Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymna-sielever have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen fore-slåede fem delkompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbin-delse med kreativitet og innovation diskuteres.

Side 93 af 128

Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderlige-re, således eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejds-opgaver for resten af forløbet.

Gæring: Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og gly-kolysen og alkoholgæring repeteres. Druens biologi og genetik: Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges som et færdigt nydelses produkt:

1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation

Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder – altså at en smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt hvis der ikke har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold. Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi, herunder jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer som influerer på vinproduktionen. Herunder pH i jordbunden, binding af næringsi-oner til jordkolloider, temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere (nematoder, pathogener, vinskimmel….), eventuel brug af biologisk kontrol på vinmarken(biotiske faktorer). Dagen afsluttes med opsamling på dagens undervisning i grupper - udvælgelse fra de individuelle logbøger til elevarbejdet

Side 94 af 128

Dag 3:

Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som ga-stronomisk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by Note-hvidvin (eftermiddag). Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i 1994, med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget molekylær…) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af rene stoffer (kemiske forbindelser). For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative udfoldelser, bruges formiddagen på sensorik og vinsmagning, med fokus på tørst-offer i hvide vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alko-holer, carboxylsyrer, estre, sukkerarter og terpenoider). Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger: 1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling kabinett (ca. 11 % ethanol pr. volumen) 2: Måling af pH i referencevinen og indstilling af pH for NbN-vinen med vinsyre og æblesyre (i masseforholdet 2:1) 3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag) med en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1) 4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsva-rende referencevinen 5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og monoterpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aroma-profil som referencevinen (hvis muligt) Dagen afsluttes med status på dagens undervisning, logbog og elevarbejdet.

Dag 4:

Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstille-de vin (eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk), samt på tre andre prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas chromatograf(GC) som virker på den måde at når der kommer en væske ind i den, opvarmes denne gradvist til den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang tid det tager at komme igennem kolonnen. Hver væske har et polaritet der sam-menholdes med den fødegas der driver GCen. I vores GC er fødegassen atmosfæ-risk luft. Da fødegassen er konstant og temperaturprofilen ligeledes er konstant, vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve. Størrelsen på udslaget indi-kerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor sammenholde sit udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af ethanol. Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat, er sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en me-tode man arbejder med i teknikfaget PLS. Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske ar-

Side 95 af 128

bejde med forløbets elevarbejde. Dag 5: Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsente-rer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng begrunder eleverne valg af medie/præsentationsform. Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elev-arbejde igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål. For uddybelse og diskussion af det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, vender eleverne tilbage til fra Ib Andersens tekst om at producere og tilegne sig viden og diskutere relevansen af denne i sammenhæng med elevernes oplevelse og læring i forløbet. Desuden bedes eleverne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by Note kan betegnes som innovativt? Er vinfremstilling ved Note by Note en innova-tiv proces? Hvordan forstås kreativitet som en social proces, baseret på samarbej-det i grupperne og herunder: Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organi-sationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisationer - er det sandt ift. elevarbej-derne? Har de 7 grundregler for innovationsledelse haft betydning for gruppernes samar-bejde og elevarbejde? Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på læring og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elever-nes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til forbedring.

Tematisering i forhold til HRS/ Det Naturvidenskabelige Gymnasiums profil Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og –produktion, med den innovative proces og iværksætteri som baggrund.

Side 96 af 128

Omverdenselement Oplæg ved Somalier fra HRS Litteratur: Andersen, Ib (2014), Om at producere og tilegne dig viden i Den skinbarlige virke-lighed. København: Samfundslitteratur. Siderne 18-19. Afsnit 17.3.3 Gæring s. 702-705 i Yubio Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at være innovative? Videnskab.dk 14. august 2013 Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima, i Politikens håndbog om vin. Siderne 14-18, 19-20 og 21-24 Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man – en praktisk sammenfatning I Vinsmagning. København: Gyldendal. Siderne 125-131) Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. Kø-benhavn: Lademann. Siderne 34-41 Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann. Siderne 62-64 Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og estere, i Basiskemi B. Siderne 144-146 og 163-170. Film: The art og winemaking Elevarbejde 1: SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål

Periode og om-fang

SO-forløb: Uge 6, 2017. 33 lektioner = 25 timer


Faglige mål:

Samspil mellem fag:

– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-ring – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem

Side 97 af 128

Kernestof:

Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for): - Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør - Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og terpenoider - Vinifikation af hvide vine. - Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose. - Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alko-hol. - Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold, pigmentering i druens skal, kloner, podning. - Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkol-loider, samt klimaet indvirkning på vindyrkning.

Have forståelse for (forstå): - Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel. - At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfælles-skaber i et bestemt domæne – hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en social proces og at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller sikrer kreativitet. - Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces og Dixons teori om organisatorisk læring. - Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse. - Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bou-quet). - Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation - at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og håndværket i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse på den færdige vin.

Kunne anvende: - Note by Note-metode til fremstilling af ”hvidvin” med riesling kabinett som refe-

Side 98 af 128

rencevin. - Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine

Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i forløbet:

Innovation:

– analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling

Kemi:

– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fæno-mener – tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser – omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier – anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske pro-blemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Biologi:

– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biolo-gisk materiale, apparatur og kemikalier


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virk-somhedsbesøg /foredrag/oplæg

Retur til forside

Side 99 af 128


Titel 12 SO12: Modig Præsentation Uge 8, 2017

Deltagende lære-re

kms, del, tpk, mwi, gkf, trs, lih

Deltagende fag Kom/it, engelsk, teknologi, samfundsfag, dansk, naturvidenskabelige fag Indhold Forløbets formål/beskrivelse:

Forløbets formål er, i fagenes metodiske samspil, at træne elevernes kompetencer i forbindelse med viden om og anvendelse af mundtlige formidlings- og præsenta-tionsformer. I SO1 Studiemetoder, Dag 4, blev eleverne introduceret til Den seksede præsenta-tion som fundament til udarbejdelsen af den mundtlige præsentation – hvad en-ten denne antager form af en elevpræsentation i undervisningssammenhæng eller i forbindelse med præsentation i en eksamenssituation. De primære fokuspunkter for dette forløb er at give eleverne erfaring med metoder til at understøtte frem-førelsen og evalueringen af præsentationen – altså med vægt på det retoriske delelement Actio – og valg af metoder/værktøjers betydning for præsentationens resultat. Begge dele understøtter det faglige mål om; udvikle kommunikative fær-digheder, mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Fokuspunkterne Fremførelse og evaluering udmøntes i praksis ved først at lade eleverne arbejde med metodiske færdigheder i konkrete og praktiske øvelser, for derefter at evalu-ere og reflektere over metodevalg og arbejdsform med henblik på at identificere gode og mindre gode elementer og aktivt bruge denne viden til at rette til og sæt-te fokus på egne styrker i næste præsentation. Forløbet igangsættes, som altid, med en introduktion af forløbets skema/indhold, faglige mål, konkretiserede mål og evalueringsformål. Dernæst repeteres kernestof om mundtlig præsentationsform med fokus på ar-gumentationsformer, kropssprogets, talens og kompositionens betydning, sproglig korrekthed i forbindelse med mundtlig kommunikation, at gøre sig sprogligt uma-ge, og kommunikationsanalyse, for at give eleverne forståelse for kommunikation som interaktion. Det særligt fokus på præsentationens fremførelse/Actio under-bygges ved, at eleverne efterfølgende deltager i en drama-workshop, hvor de præsenteres for og arbejder med forskellige metoder indenfor drama som skal gøre eleverne bevidste om brug af krop, kropssprog og vejrtrækning under præ-sentation. Dette er også forløbets omverdens element idet skuespiller og fysiote-rapeut Isabel Escudero Zorde forestår drama-workshoppen i 3 lektioner. Eleverne bliver dernæst præsenteret for 5 forskellige præsentations platforme

Side 100 af 128

(”scener”), som de senere skal vælge sig ind på, og selv lave individuelle præsenta-tioner med selvvalgte emner inden for rammen/platformen, hvor der skal arbej-des intensivt med fokus på talens retoriske virkemidler. De 5 platforme er beskre-vet herunder: 1. Comedy Zoo (stand-up): Elever kan enten vælge at tage udgangspunkt i for-

skellige (politiske) stand up’ere (jf. stil som Sanne Søndergaard, Sofie Flykt, Martin Nørgaard, Michael Schøt) – hvor de her skal vise forskellige måder at fremføre et show eller storytelling på. Genre: moderne comedy eller sketch, ”roast” (jf. Obama). Elever kan vælge at tage udgangspunkt i den ”naturviden-skabelige stand-up”, i form af Science Slam eller i stil med ph.d. cuppen fra DR2. Vigtigt præsentationsfagligt element i denne platform kan være opbygningen af en joke, overraskelseselement, storytelling. I forbindelse med præsentatio-nen af platformen for elverne kunne man introducere dem den historiske ud-vikling af stand-uppen som formidlingsgenre.

2. TED Talk (talen): Skal adskille sig fra almindelig elevfremlæggelse, med fokus

på appelformer og formidling, herunder fokus på opbygning af pointe. Elever kan fx vejledes til at vælge stor teknologisk eller naturvidenskabelig SØB-orienteret landevinding som tema, brug af rekvisitter/artefakter er essen-tielt. Inspiration: TED talkers med høj gennemslagskraft: Jamie Oliver, Hans Rosling om flygtningestrømme (teaterinstruktør Peter Langdal). Vigtigt ved denne platform er, at eleverne vælger tema som kan ”få dem op af stolen” og som de selv er indigneret af.

3. Speaker’s Corner: inkl. Hecklers/modargumentører (som eleverne er forbe-

redt på), eksempel på temaer: politisk tema eller adgangskrav til gymnasiet, li-gestilling (forskel ml. piger og drenge, ligeløn, barsel), kropsidealer og sund-hed. Teori: Toulmin-argumentationsteori, fokus på argumentation, herunder opbygningen af argumenter, argumenters hjemmel, påstande.

4. Lyrikhjørnet (digtoplæsning): Præsentere forskellige former for måder at fremføre digte på (bl.a. poetry slam, rap), forskellige digtformer, finde inspira-tion fra forskellige digtere, fx Yahya Hassan, Michael Strunge, Dan Turèll, Helle Helle, Inger Christensen, John Aggert mfl. Enten skrive eget digt – hvilket ikke vil være (tids)realistisk for alle elever, eller fremføre allerede forfattet digt, med fokus på digtoplæsningen som genre. Inspiration fra oplæsning af Ellen Hillingsø og Hassan Preisler i DRK programmet ”10 digte til når du er…” http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=1&pageSize=6&index=1&search=titel: 10 digte til når du savner natu-ren&orderby=title&SearchID=42c0e1fa-83a7-4dbc-8052-3d3105874639

5. The Globe (Skuespil, drama): Monolog, Shakespeare (evt. Hamlet, King Ri-

chard III), evt. omskrivning af monolog til moderne engelsk (evt. Cockney dia-lekten) eller dansk, sprog og indhold oversættes og omskrives evt. til en mo-derne kontekst.

Hver enkelt elev vælger én enkelt platform til en individuel præsentation, hvor platformens rammer skal overholdes – og eleven skal udfordre sig selv og være modig i platformen. Valg af platform og indhold sker under vejledning af en rele-vant lærer. Præsentationerne må gerne foregå på engelsk – såfremt det er me-

http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=1&pageSize=6&index=1&search=titel:%2010%20digte%20til%20n%C3%A5r%20du%20savner%20naturen&orderby=title&SearchID=42c0e1fa-83a7-4dbc-8052-3d3105874639



Side 101 af 128

ningsfyldt ifht. platformens rammer. Hermed øver eleverne deres metodiske færdigheder i konkrete arbejder og under-støtter kompetenceudvikling i de faglige mål; – at kunne vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer, dokumentere viden om forskellige ar-bejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb samt at udvikle kommunikative færdigheder, mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Det er vigtigt, at eleverne overvejer formål og form i forbindelse med fremførelsen af deres præsentationer, da disse skal leveres i sammenhænge som er uvante for eleverne. I forbindelse med forberedelsen af disse præsentationer, får eleverne vejledning i præsentationens form og indhold af relevante faglærere. Den individuelle præsen-tationen evalueres efterfølgende formativt af de i forløbet deltagende lærere. Evalueringen tager udgangspunkt i bedømmelseskriterierne anvendt ved den obli-gatoriske eksamen i Studieområdet i 3g. Præsentationer filmes af klassekammerater og dette fungerer som et elevarbejde, sammen med manus/talekort. Evaluering: Evalueringen af forløbet tager udgangspunkt i kernestoffet; formativ og summativ evaluering med fokus på selvevaluering individuelt. Der skabes forståelse for eva-luering af processen med det formål at rette fejl, ændre praksis og vurdere meto-devalg/arbejdsformer, med udvikling af faglige og personlige kompetencer til føl-ge. Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-det med elevernes progression er påkrævet. Kompetenceudvikling i forbindelse med dette faglige mål opnås ved refleksion og formulering af ændret praksis. Det er vigtigt at eleverne arbejder og reflekterer målrettet på dette faglige mål i deres reflekterende selvevaluering (elevarbejde), ved at de ser videooptagelse af egen præsentation. Tematisering i forhold til HRS-profil: Emnerne for elevernes præsentationer forsøges tematiseret i forhold til HRS-profil og SØB-strategi, ved de platforme hvor det har relevans. Omverdenselement: Drama-workshop v/skuespiller og fysioterapeut Isabel Escudero Zorde Litteratur: Stahlschmidt, Anders (2006), Præsentationsteknik. København: Børsens Forlag. Siderne 19-27, 45-55 og 81-89. Anders Stahlschmidt, Præsentationsteknik, Powerpoints.pdf

Side 102 af 128

Greve, Linda (2011), Den gode præsentation. Frederiksberg: Forlaget Samfundslit-teratur. Siderne 11-21 og 171-180 Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aar-hus: Systime. S. 111-123

Elevarbejde 1: Individuelle præsentationer i form af video optagelse af præsenta-tionen, samt medhørende talekort/manus.

Elevarbejde 2: Selvrefleksions-skriv over egen præsentation ved at se optaget video.

Periode og om-fang

Tirsdag, onsdag, torsdag (aften), fredag, Uge 8 I alt: 27 lektioner


Faglige mål: Metoder – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-former – sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Kernestof: Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer Formidling og formidlingsteori – sproglig bevidsthed – mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer – kommunikationsanalyse.

Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:


Have kendskab til (kunne redegøre for): - Actio som retorisk delelement - Formativ evalueringsform Have forståelse for (forstå):

Side 103 af 128

- at ubevidst og bevidst kropssprog har indflydelse på præsentationens gennem-slagskraft. - at appel-formerne logos (fakta), pathos (følelse), ethos (troværdighed) har sam-menhæng med bevidst og ubevidst kropssprog, og derfor skal gennemtænkes og indtænkes i præsentationens fremførelse. - præsentationens komposition/sproglig korrekthed - kommunikation som interaktion - at præsentationens formål og form passer til placering i tid/rum - formål med formativ/summativ evaluering: rette fejl, ændre praksis, vurdere metodevalg/arbejdsform - refleksion over eget arbejde for at kunne formulere nye personlige og faglige mål Kunne anvende: - personlige virkemidler så som kropssprog og stemmeleje til at underbygge præ-sentationens gennemslagskraft. - bedømmelseskriterier for SO-eksamen ifm. planlægning af præsentation - anvende skema for læringsmål til individuel formativ evaluering i forhold til suc-ceskriterier til at afgøre niveau i læringsproces og sætte sig nye personlige og fag-lige mål


Klasseundervisning Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/ workshop

Side 104 af 128

Titel 13

SO12,1 2x, Visualisering af Bænke- og House of Quality-projekt – SO-relateret

Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Visualisering af de to projekter som eleverne har arbejdet med i faget Teknologi A gen-nem 2g. I ugerne 19 og 20, 2017 fremstiller eleverne en planche som skal skildre:

x Arbejdet med to omfattende projektforløb i 2g: Bænke- og House of Qquality-projekt, i forhold til

o Planlægning, gennemførelse og evaluering, o Dokumentation og præsentation i en visuel form.

o Afslutningsvis præsenteres gruppernes plancher, som opfyldelse af målet om formidling i mundtlig form.

o Elevernes oplevede progression i forhold til udvikling af design for et pro-dukt.

Planchens fremstilles ved hjælp af it-redskaber, valgt af eleverne, f.eks. Photo-shop. Planchen fremstilles i et format svarende til 55x200 og udprintes.

Omfang

2 uger 5 x 45 min lektioner per uge

Særlige fokus-punkter

Faglige mål ad bekendtgørelsen Teknologi A:

x arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede pro-jektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere pro-jektforløbet

x dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt x formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

Kernestof:

Produktudvikling, produktion og markedsføring x form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

Dokumentation og præsentation

x visuelle værktøjer til præsentation af et projekt x skriftlig og mundtlig formidling

(Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28) I forhold til bekendtgørelsen om Studieområdet opfyldes følgende faglige mål:

Metoder – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer

Samspil mellem fag – demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering

Kernestof:

Side 105 af 128

Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer – projektarbejde.

Formidling og formidlingsteori – præsentationsformer og -teknikker – kommunikationsanalyse.

Innovative processer og metoder til idegenerering KIE-modellen og Positiv brainstorm, omvendt brainstorm, post-it, ”to-på-tur”, mind-map, associationskort, De Bonos tænkehatte, ”Rød-gul-grøn”-sortering af ideer, ”3 for, 3 imod”, Værdihjul, Elevatortale

Elevarbejde til portfolie: Visualiserings-planche af Bænke- og House of Quality-projekt Væsentligste arbejdsformer

virtuelle arbejdsformer/ anvendelse af fagprogrammer

Retur til forside

Side 106 af 128


Titel 14 SO13: Indsamling, behandling og formidling 3g, 2017-18

Deltagende lære-re

Mio, gkf

Deltagende fag Matematik, teknologi Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbets formål er, i fagenes metodiske samspil, at træne elevernes kompetencer i forståelse for og anvendelse af kvalitativ og kvantitativ metode. Det naturvidenskabelige gymnasium på Hrs, Valby, har valgt, at eleverne først i 3g kommer på studieophold. For at fremme det faglige udbytte og sikre sammen-hængen med både studieretning og studieområdets målsætning, betyder dette, at længden af studieopholdet udgør 10 dage og at studieopholdets faglige indhold og geografiske placering har relevans for på den pågældende årgang. For 3x, Teknologi og Design og 3y, Bio-kemi, betyder dette, at studieopholdet for-lægges til Barcelona i Spanien. Som tidligere nævnt, er formålet med forløbet, at træne elevernes kompetencer i forståelse for og - ikke mindst - anvendelse af kvalitativ og kvantitativ metode. I SO2 Kvalitativt/Kvantitativt samarbejde er eleverne allerede indledningsvis blevet introduceret til disse metoder. Progressionen for dette forløb består i en mere dybdegående teoritilgang, herunder forståelse for databehandling, datafortolk-ning, forvanskning, validitet, objektivitet og videnskabelig redelighed, baseret på Earl Babbie, The Pratice of Social Research og Ib Andersen, Den Skinbarlige Virke-lighed og en induktiv anvendelsesorientering i undersøgelser/indsamling af empiri foretaget i Barcelona, Spanien. Dette har sammenhæng med følgende faglige mål: at redegøre for forskellige vi-denskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning, at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområ-der og at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspil mel-lem fag. SO-Dag 1: Introduktion til forløb: Præsentation af forløb/skema og ikke mindst de, i Barcelona, planlagte besøg og undersøgelsesområder. Præsentation af forløbets elevarbejde - Dette er af stor vigtighed for at eleverne kan gennemskue såvel proces som slutmålet/elevarbejde/produkt for forløbet –

Side 107 af 128

ellers risikeres det, at eleverne mister fokus på især forberedelse af interview til de planlagte og selvvalgte aktiviteter. Gennemgang af teori for kvalitativ og kvantitativ metode, herunder forståelse for databehandling, datafortolkning, forvanskning, validitet, objektivitet og videnska-belig redelighed, baseret på Ib Andersen, Den Skinbarlige Virkelighed Undervisningen fortsætter med udgangspunkt i Earl Babbies, The Research Proces. The Research Proces udgør model for undersøgelsesdesign og bliver af afgørende betydning, ikke blot for elevernes planlægning af og udvikling af spørgeskemaer / interviewguides / observationsskemaer til afdækning af overordnet genstandsfelt for undersøgelse i Barcelona, men også som grundlag for forløbets elevarbejde. Gennemgang af og forståelse for teori skaber sammenhæng med elevernes for-ståelse af det faglige mål: at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder – særligt i forhold til samfundsvidenskab. Modellen gennemgås og diskuteres. Sammenhængen med teksten af Ib Andersen understreger modellens praktiske perspektiv i før, under og efter arbejdet med kvalitativ/kvantitativ metode.

Der fortsættes med at skabe en forståelsesramme for forløbets overordnede gen-standsfelt. Problemstillinger som undersøges er: Hvad er årsagerne til, at Barcelonas indbyggere er trætte af turister? Hvilke konsekvenser har turismen for Barcelona? Dette gøres ved, at klassen i fællesskab foretager desk-research/informationssøgning som udmunder i identifikation af årsager og konse-kvenser. Herefter diskuteres hvilken indflydelse det ontologiske og epistemologiske spørgsmål + subjekt/objekt modsætningen kan have for tilrettelæggelsen af un-

Side 108 af 128

dersøgelsen af genstandsfeltet i Barcelona / Park Guell. Herefter udarbejder klassen i fællesskab interviewguide for undersøgelse af gen-standsfeltet, torsdag, uge 40 i Park Guell. Det er vigtigt, at eleverne også gør sig overvejelser om empiri-indsamlingens logistik; herunder hvem der foretager inter-view, hvem der tager noter af eller alternativet optager respondenternes svar, idet empirien skal bearbejdes in situ. SO-Dag 2: Inddeling i par. Valg af alternativ aktivitet i Barcelona. Fastlæggelse af genstands-felt for undersøgelse/interview/observation ift selvvalgt aktivitet. Der skal være en sammenhæng til forløbets overordnede genstandsfelt, men gerne med divergens. Under alle omstændigheder skal der argumenteres for sammenhængen og hvor-dan genstandsfeltet for undersøgelsen ift den selvvalgte aktivitet kan biddrage til / understøtte det overordnede genstandsfelt. Struktur for studieophold: se skema for studieophold Torsdag-fredag, uge 40. Mandag-tirsdag, Uge 41: Formiddag: Opsøgende arbejde/indsamling af empiri Eftermiddag: Diskussion af dagens besøg, databehandling, refleksion. Elevernes indsamling og databehandling af empiri foregår uden for megen indgri-ben fra undervisers side - undervisere indtager en mere vejledende og faciliteren-de rolle, da en vigtig del af forløbets læring handler om processen ved indsamling og bearbejdning af empiri, snarere end at opnå den fuldkomne løsning af pro-blemstillingen. Mandag-Tirsdag, Uge 41: Forberedelse af præsentation af genstandsfeltets resultater. SO-dag 3 Præsentation af forløbets konklusioner afholdes for 2xu. Efterfølgende diskussion af undersøgelsesdesign, datafortolkning, forvanskning, validitet og videnskabelig redelighed. SO-dag 4 Udarbejdelse og aflevering af forløbets elevarbejde. Eleverne er ikke indledningsvis blevet præsenteret for forløbets faglige mål. Eva-lueringen af forløbet tager derfor sit udgangspunkt i, at eleverne selv arbejder med og italesætter hvilke af de faglige mål og kernestof fra bekendtgørelsen der er meningsgivende for forløbet. På denne måde diskuteres de faglige måls betyd-ning og fortolkning ift. forløbet. Forløbet afsluttes med en generel evaluering Litteratur: Babbie, Earl (1998), The Pratice of social research (8. udgave). Chapmann Universi-ty: Wadsworth Publishing. Company. Siderne: 105-111

Side 109 af 128

Andersen, Ib (2014), Den skinbarlige virkelighed (5. udgave, 2. oplag). Frederiks-berg: Samfundslitteratur. Siderne: 13-33, 127-133, 135-149, 151-168, 169-175, 196-210, 237-240 Forløbets elevarbejde: Earl Babbies model, The Research Porcess, er grundstammen for forløbets elevar-bejde. Elevarbejdet for forløbet udgøres af en planche med The Research Process, hvor der til modellens enkelte faser er knyttet dels undersøgelsesresultater fra Barcelona, dels elevernes refleksioner hvad angår arbejdsprocessen for de enkelte faser, fx overvejelser om hvad man skal huske i den respektive fase, hvad eleverne har oplevet som vanskeligt og hvordan modellen har haft betydning for deres kompetenceudvikling ift. forståelse for og anvendelse af kvalitativ/kvantitativ me-tode. Desuden forventes det, at eleverne inddrager overvejelser og refleksioner i forhold til teksten af Ib Andersens; Den skinbarlige virkelighed. Elevarbejdet har desuden sammenhæng med det faglige mål: at udvikle kommuni-kative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik – i denne sammenhæng: formidling af resultater i en samfundsvidenskabe-lig kontekst. I sammenhæng med forløbets evaluering, hvor eleverne selv skal arbejde med og italesætte hvilke af de faglige mål og kernestof fra bekendtgørelsen der er me-ningsgivende for forløbet, udarbejdes elevrefleksion der afleveres som en afslut-tende del af planchen med The Research Proces For at underbygge det faglige mål; at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik og skabe valgmuligheder for eleverne ved udvælgelse af elevarbejder til den endelige eksamens-portfolio, skal eleverne aflevere den præsentation som de afholder for 2xu ved hjemkomst fra studieophold.

Elevarbejde 1: The research proces - inklusiv indsamlet empiri, elevrefleksioner og refleksioner over faglige mål.

Elevarbejde 2: Formidling af studieophold i Barcelona - herunder arbejde med Earl Babbies, The Research Proces. Klasse-præsentation for 2xu

Periode og om-fang

2 dage, uge 39: 16 lek Uge 40: 42 lek Uge 41: 24 lek + 16 lek I alt: 98 lek svarende til 73,5 timer


Faglige mål: Samspil mellem fag: Producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspil mellem fag.

Side 110 af 128

Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik – i denne sammenhæng: formidling af resultater i en sam-fundsvidenskabelig kontekst. Videnskab og vidensformer: Redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning – i denne sammenhæng: samfundsvidenskabelig, kvalita-tiv/kvantitativ metode Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområ-der Kernestof: Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsviden-skab – modeller og hypoteser – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter – videnskabelig dokumentation.

Formidling og formidlingsteori - mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for): - nye teoretikere i form af Earl Babbie og Ib Andersen, som kvalificerer elevernes forståelse for arbejdet med kvalitativ/kvantitativ metode Have forståelse for (forstå): - samfundsvidenskabelig vidensproduktion Kunne anvende: - The Research Proces i udarbejdelsen af interviewguides - teknikker / tilgange til at opnå adgang til respondenter - teknik til samfundsvidenskabelig dataindsamling med fokus på kvalitativ meto-de/interview - forskellige spørgeteknikker - teknikker til analyse af datamateriale (notater/transskription af interview)

Klassens refleksioner om forløbets faglige mål

2.1 Faglige mål

Side 111 af 128

Eleverne skal kunne følgende:

Metoder – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer

- Da vi har arbejdet samlet som klasse for at udføre undersøgelsen har vi skulle overveje arbejdsformen, herunder både fordele og ulemper. Der-udover vurderede vi at det i nogle tilfælde var bedre at inddele os i min-dre grupper, for eksempelvis at interviewe samt derefter udforme præ-sentationen. Dog ved denne inddeling blev der opsamlet fælles i hele klassen, hvorved der blev vidensdelt og diskuteret. Klassen som gruppe havde til ansvar for arbejde ud fra kompetence indenfor forskellige ar-bejdsformer.

– vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

– søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene

– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anven-de disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb

- Den udfyldte Babbie-model (med overvejelserne) fungerer som dokumen-tation for forskellige arbejds- og samarbejdsformer.

– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer - I præsentationen for 2.g’erne blev der anvendt forskellige præsentations-

former; herunder både mundtlige, skriftlige og visuelle præsentations-former. Derfor dokumenterer præsentationen også vores viden herom.

– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Samspil mellem fag – redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler – demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

- Gennem undersøgelsen har vi produceret viden, i forhold til det givne genstandsfelt. Vi har produceret viden, hvor vi har været bevidste om at mindske forvanskning samt hvorledes vi selv har præget undersøgelsen.

– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem

- Den konstruerede undersøgelse har været i den samfundsfaglige metode, dog er overvejelser om subjekt/objekt modstilling og forvanskning også relevant i den naturvidenskabelige og humanistiske metode. Epistemologi og ontologi har lige så stor relevans for de to andre videnskaber også – da det omhandler om at være bevidst.

– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af viden-skab og teknik

- Ved fremlæggelsen skulle vi som klasse formidle vores undersøgelse og proces til 2.g’erne som ikke havde kendskab til hverken undersøgelsen og den bagvedliggende teori.

- Ydermere der er løbende i gruppen blev vidensdelt og diskuteret, hvor al-le gruppemedlemmer har skulle formidle det de mindre grupper har ar-bejdet med.

– udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse.

Videnskab og vidensformer

Side 112 af 128

– redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvi-denskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder

- Epistemologiske, ontologiske og subjekt/objekt overvejelser ligger bag er-kendelsen indenfor de forskellige fagområder. Ved at have overvejet disse ting er erkendelsen mulig fordi man har erkender hvorledes der eventuelt har opstået forvanskning samt hvorledes man selv har præget undersø-gelsen.

– redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning

- I undersøgelsen blev der foretaget forskellige valg for hvilke undersøgel-sesformer der skulle anvendes samt hvordan dataen derefter skulle bear-bejdes.

– redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. - I undersøgelsen blev der i den samfundsfaglige metode undersøgt hvor-

vidt turister i Barcelona oplevede det anstrengte forhold til turismen i Barcelona. Undersøgelsen blev udført ved brug af kvalitative og kvantita-tive undersøgelser – hvor der derigennem blev produceret viden.

- Det faglige mål kan også forstås i forhold til den individuelle elev, om hvordan den individuelle selv producerer og tilegner sig viden indenfor de forskellige fagområder.

2.2. Kernestof

Ud over dele af kernestoffet i de fag, der indgår i studieområdet, er kernestoffet følgende:

Læringsteori og læreprocesser – læringsmetoder – læsestrategier, notatteknik – skrivning som redskab til læring og refleksion

– planlægningsværktøjer.

- Planlægning af undersøgelsen

Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer

- Kollektive arbejdsformer da vi har arbejdet samlet som klasse – projektarbejde.

Informationssøgning – søgestrategier

– vurderingsmetoder

- Vurdering af undersøgelse – anvendelse af kilder.

Videnskab og vidensformer – teknologiudvikling som interaktiv udvikling – videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab

- Særligt indenfor samfundsvidenskab – modeller og hypoteser

- Babbie’s model – kvalitativ og kvantitativ metode

- Undersøgelsen

Side 113 af 128

– analyser og eksperimenter - Undersøgelsen

– argumentation og argumentationsanalyse - Præsentationen

– videnskabelig dokumentation. - Præsentationen

Formidling og formidlingsteori – sproglig bevidsthed – skriveprocessens faser – mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer

- Brugt i forbindelse med præsentationen for 2.g’erne – kommunikationsanalyse.

Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering

- Formativ evaluering af studieopholdet – portfolio.

Lidt i forhold til hvad de forskellige elevarbejder kan bruges til i portofolien og SO eksamenen


Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virk-somhedsbesøg /foredrag/oplæg/opsøgende arbejde

Retur til forside

Side 114 af 128


Titel 15 SO14: Videnskabsteori og erkendelse 3g, 2017-18

Deltagende lære-re

Tpk, gkf, kms, mwi, mio, cap

Deltagende fag Naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske og polytekniske fag Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

I Studieområdet - HTX, Vejledning/Råd og vink 2013 står der om de faglige mål henhørende Videnskab og Vidensformer: Studieområdets element om videnskab og vidensformer er et udtryk for at eleverne ikke kun skal have viden i fagene, men også om fagene. Den teoretiske dimension (”tanker og teorier”) skal forstås som en almen fagforståelse, hvor eleverne skal opnå kendskab til forudsætninger, normer og metoder, der hører til uddannelsens forskellige fagområder. Forløbet SO14 Videnskabsteori og erkendelse tager udgangspunkt i ovenstående, og forsøger dermed at bevidstgøre eleverne om videnskabelighed som samlende overbegreb, med det formål at bibringe eleverne et videnskabeligt begrebsapparat som omfatter polytekniske, naturvidenskabelige, humani-stiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Forløbet er forankret i følgende to faglige mål og deres afledte betydning:

Denne sondring mellem individets og fakultetets måde at erkende, producere viden og tilegne sig viden, er afgørende for forståelsen af forløbets opbygning og forventede udkomme for eleverne. Et væsentligt del af forløbets målsætning ligger i elevernes arbejde med at identificere og illustrere opfyldelsen af de faglige mål vha tidligere SO-elevarbejder og andre faglige opgaver - på denne måde

Side 115 af 128

imødegår forløbet det nært forestående arbejde med udarbejdelse af portfolio til SO-eksamen, hvor elevarbejde skal sorteres og udvælges. Dag 1: Forløbet indledes med introduktion. Her gennemgås skema for ugen, UVB, faglige mål, konkrete mål, elevarbejder og afleveringstidspunkter for forløbet. Vigtigheden af arbejdet med identifikation af SO-elevarbejder og andre faglige opgaver understreges som optakt til udarbejdelsen af eksamens-portfolio. Læring ift. individet. Erkendelse som begreb ift. individet italesættes ved repetition af forskellige læringsteorier og lærings-stile (Eleverne arbejdede med læringsteori/læringsstile ifm. SO7 Motiveret læring). Her repeteres bland andet: Blooms taksonomi, Gardners intelligenser, Kolbs læringscirkel, Dixons organisatoriske læring og Vygotskys udviklingszoner. Eleverne bedes efterfølgende om at identificere og beskrive egen læring ift. ovennævnte læringsteo-rier - ”Hvordan har jeg lært at lære? Hvad har jeg lært om mig selv ift. læring?”. Herefter skal eleverne illustrere deres læringsmæssige progression via gamle/tidligere opga-ver/afleveringer (ikke nødvendigvis kun SO-elevarbejder) i forhold til følgende emner/områder: Samarbejde og gruppeproces Konflikthåndtering Udvikling af kreativitet Tidsplanlægning ”læse & forstå”-strategier Skrivning herunder sprog/sproglig præcision og argumentation Formalia De udvalgte emner/områder repræsenterer generelle kompetencer og er således ikke hidhørende erkendelse ift. specifikke fagområder. I forhold til forløbets faglige mål sættes der således fokus individets generelle erkendelse, videnspro-duktion og tilegnelse:

Side 116 af 128

Forløbets første dag afsluttes som følger: For at sikre en gennemgående struktur for præsentationen af og elevernes arbejde med videnskabs-teori i forhold til de fire fakulteter; naturvidenskab, polyteknisk videnskab, samfundsvidenskab og humanistisk videnskab, tages der udgangspunkt i metodelærens begreber ordnet efter niveau1. Mo-dellen gennemgås og begrebsafklares. Dag 2 og Dag 3: For Dag 2 og Dag 3 i forløbet struktureres præsentationen af og elevernes arbejde med videnskabste-ori enslydende for de fire fakulteter. Det vil sige at undervisningen tilrettelægges som følger:

1. Præsentation af videnskabsteori for henholdsvis naturvidenskab, polyteknisk videnskab, sam-fundsvidenskab og humanistisk videnskab - herunder hvordan vidensproduktion og erkendel-se opnås i det aktuelle fakultet? Der er af afgørende betydning, at underviserne eksplicit sammenholder præsentationen af den aktuelle videnskabsteori med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og hu-manistiske fagområder.

2. Med udgangspunkt i model: Identificer metodelærens begreber ordnet efter niveau for det aktuelle fakultet (sammen med eleverne). Det er af afgørende betydning, at underviserne eksplicit sammenholder identifikationen af metodelærens begreber for det aktuelle fakultet med det faglige mål: at redegøre for, hvor-dan viden produceres og tilegnes (læres) inden for de forskellige fagområdet.

3. Eleverne finder opgaver/afleveringer (ikke nødvendigvis kun SO-elevarbejder) som illustrerer deres arbejde med metodelærens identificerede begreber og beskriver hvorledes metodelæ-re/begreberne har betydning for vidensproduktion og erkendelse for den aktuelle videnskabs-teori.

1 Andersen, Ib (2014), Den skinbarlige virkelighed (5. udgave, 2. oplag). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Siderne 16-33

Side 117 af 128

I forhold til forløbets faglige mål sættes der således fokus på erkendelse, vidensproduktion og tileg-nelse (læring) ift. fakulteterne.

Dag 4: Dagen indledes med redegørelse for og diskussion af: Hvad er videnskabsteori og hvad kan viden-skabsteori bruges til? I denne sammenhæng sammenfattes de to foregående dages præsentation af videnskabsteori for de fire fakulteter - herunder hvordan viden produceres og erkendes, tilegnes (læres) og kommunikeres i de fire fakulteter - og sammenhængen med de faglige mål. Dagen fortsættes med udgangspunkt i elevens forståelse af egen erkendelse, vidensproduktion og tilegnelse (læring) inden for forskellige fagområder.

Side 118 af 128

Eleverne finder opgaver/afleveringer (ikke nødvendigvis SO-elevarbejder) der illustrerer progression i deres eget arbejde med produktion af viden, erkendelse af viden, læring og kommunikation af viden ift. de fire fakulteter. Dag 5: Dagen indledes med forløbets omverdenselement: Rasmus Axelsen: ”Videnskabsteori – hvad er sikker viden (matematik)” Forløbet afsluttes ved at vende tilbage til udgangspunktet nemlig; elevens egen læring og, ikke mindst, elevens holdning til læring Holdning til læring italesættes ved forskellige succeskriterier for læring: Læring er afhængig af ståsted, objektivitet (diskussion om andet?) Desuden diskuteres hvordan den enkelte elev håndterer læring, hvis undervisningen ikke lige passer til elevens læringsstil? Afslutningsvis læses og diskuteres artikel fra Information: ”Selvbestaltede orakler gør os alle dumme-re”, hvor der stilles spørgsmålstegn ved videnskabsteoriens legitimitet i det post-faktuelle samfund. Eleverne reflekterer efterfølgende over de italesatte emner i deres logbog. Forløbet afsluttes med generel evaluering og evaluering af faglige/konkrete mål Omverdenselement: Oplæg V/Rasmus Axelsen: ”Videnskabsteori – hvad er sikker viden (matematik)” Litteratur: Thurén, Torsten (2007), Videnskabsteori for begyndere (2. udgave, 6. oplag). København: Rosinante Andersen, Ib (2014), Den skinbarlige virkelighed (5. udgave, 2. oplag). Frederiksberg: Samfundslittera-tur. Siderne: 16-33. Kompendium: læringsteorier Ebdrup, Niels (2015) ”Hvad er videnskabelig metode?” Videnskab.dk (video) Via internettet: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvad-er-videnskabelig-metode (adgang november 2016) Ebdrup, Niels (2015) ”Hvad er videnskabelig metode?” Videnskab.dk (video) Via internettet: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-bruger-du-videnskabsteori (adgang november 2016) Løw, Jonathan (2016), Selvbestaltede orakler gør os alle dummere. Information 18. oktober. Forløbets elevarbejde:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvad-er-videnskabelig-metode

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-bruger-du-videnskabsteori

Side 119 af 128

Elevarbejde 1: Individuel logbog for hele forløbet - indeholdende refleksioner og opgaveeksempler

Periode og om-fang

Uge 47, 2016 27 lektioner svarende til 20,25 timer


Faglige mål: Videnskab og vidensformer – redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabeli-ge, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder – redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder Kernestof: Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for) - Positivisme som grundlag for naturvidenskabelig vidensproduktion i forbindelse med falsifikation og Darwins udviklingsteori. - Have kendskab til den humanistiske videnskabsteoris historie. - Kunne redegøre for vidensproduktion, erkendelse og teori inden for samfundsvidenskab. Have forståelse for - Sammenhængen mellem forløbets faglige mål og elevarbejder som optakt til udarbejdelse af ek-samens-portfolio - Forskellen mellem empiri og logik - Naturvidenskabelig metode herunder observationer, eksperimenter og hypoteser inkl. induktion og deduktion - Kriterier/kvalitetsmål for god, redelig praksis i naturvidenskab. - Have forståelse for forskellen på den positivistiske, strukturalistiske og hermeneutiske metode in-denfor den humanistiske videnskabstradition. - Have forståelse for forskellen på den på den positivistiske og hermeneutiske metode inden for sam-fundsvidenskab. - At polyteknisk videnskab, i sig selv ikke er en søgen efter sandhed, men i sin essens handler om at løse problemer, er baseret på empirisk viden/erfaringsbaseret viden og at løsninger skal vurderes ift formål og af brugere/aktører. - At i den polytekniske videnskab er problemstillinger mangetydige og aktør-afhængige. Kunne anvende - Ib Andersens model om "metodelærens begreber efter niveau". - Metodelære som model til forståelse, identifikation og beskrivelse af fakulteternes begrebsapparat hvad angår vidensproduktion og erkendelse. - Kunne anvende den hermeneutiske spiral og identificere træk, der definerer en given aktørs forfor-ståelse og dermed påvirker dennes analyse af sit forsknings objekt og den deraf afledte erkendelse. - Kunne anvende positivistisk-inspirerede analyseredskaber indenfor humanistisk videnskabstradition

Side 120 af 128

som f.eks. kildekritik og evt. strukturalistisk inspirerede analysemodeller indenfor sprogvidenskaberne som f.eks. aktantmodellen . - Kunne anvende den hermeneutiske spiral og den positivistiske metode inden for samfundsviden-skab”.


Klasseundervisning /individuel refleksion /oplæg/

Retur til forside

Side 121 af 128

Titel på SO-forløb SO15: Diskurs og formidling

3g, 2015-18

Deltagende lære-re

Mmm, mio, mwi, gkf, tpk

Deltagende fag Teknikfag: Proces og Fødevarer, Byggeri og Energi Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Af Bekendtgørelsen for Studieområdet - htx, juni 2013, fremgår følgende binding i samspillet mellem fag:

- Studieretningsforløbet skal endvidere indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknik-fag, og hvor der er fokus på anvendelse af viden i uddannelsens øvrige fag, herunder især stu-dieretningsfag.

SO15 Diskurs og Formidling kombinerer projektarbejde i teknikfag med en fortsat italesættelse af og arbejde med diskursbegrebet, forstået som forskellige fags sproglige kendetegn og krav. Forløbets projektarbejde og formidlingsaspekt tilrettelægges ved arbejdsform der opøver, understreger og do-kumenterer elevernes evne til selvstændighed og overblik. Forløbet kombinerer projektarbejde i teknikfag med diskursbegrebet (forstået som forskellige fags sproglige krav og kendetegn) i en formidlingssammenhæng. Der sikres i forløbet desuden sammenhæng og anvendelsesorienteret progression fra SO14 Viden-skabs teori og erkendelse, idet forløbet inddrager ontologiske og epistemologiske overvejelser i for-midlingen af forløbets projektarbejde. Forløbet tager udgangspunkt i en tematik om energi i et bæredygtighedsperspektiv, hvilket skaber sammenhæng til HRS og Det Naturvidenskabelige Gymnasiums overordnede SØB-strategi. Med udgangspunkt i en problemformulering baseret på forløbets tema, udarbejder eleverne en opgave/rapport. Forløbets tema og opgavens problemformulering underbygger de faglige mål: – at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalg-te eksempler og at redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning. Opgavens/rapportens afsnit formidles i forskellige diskurs og genre. Opgavens udformning og formidling underbygger de faglige mål om at: – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper, - producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag - kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fage-ne imellem - redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Opgaven/rapportens resultater formidles ved en planche og en mundtlig præsentation, hvor hovedvægten er lagt på elevernes formidling af ontologiske og epistemologiske overvejelser.Forløbets formidlingsmæssige aspekt underbygger de faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skrift-

Side 122 af 128

ligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik samt at dokumentere viden om og an-vende forskellige formidlings- og præsentationsformer. Dag 1: Forløbet igangsættes, som altid, ved en introduktion hvor formål, skema og faglige mål gennemgås. Efterfølgende gennemgås, diskuteres og udvides diskursbegrebet og dettes betydning for genre-forståelse og hvordan sprog i brug påvirkes, retter ind og reguleres i bestemte kontekster. Fagdiskurser regulerer hvad der tæller og anerkendes som faglige genrer og som faglige udsagn i de givne fag.

Faglig tekst genkendes på brugen af: - særlige genreskabeloner - fagbegreber og faglige vendinger - bestemte kombinationer af sprog og andre udtryksressourcer - bestemte skrivehandlinger - konventioner for sætningsdannelse

Enhver genre har karakteristika, som gør den forskellig fra andre genrer: - et særligt socialt mål (at skabe et fagligt fællesskab) og anvendes for at få noget igennem via sproget (i bred forstand), en særlig struktur og organisering, sproglige kendetegn – typisk for den specifikke genre, er kulturelt betinget. Opgavegenrer og typiske kombinationer af skrivehandlinger dominerer i fagene: Opgavegenrer: essay, forsøgsrapport, notat, videnskabelig artikel Skrivehandlinger: beskrive, fortælle, redegøre, undersøge, analysere, forklare, argumentere, instruere Fagsproget som sprog: talesprog, symbolsprog, grafer, tabeller, figurer osv. Hvordan udtrykker man et fagligt udsagn, sådan det opfattes som en gyldig faglig forklaring? Hvilke elementer skal der indgå? I hvilken rækkefølge? At beherske diskursen er at etablere faglig identitet. Eksempelvis: I en naturvidenskabelig diskurs kan man ikke ‘mene’.I matematik skal man bevise eller beregne, man skal ikke forklare. I samfundsfag konkluderer og vurderer man på baggrund af statistisk materiale. Diskursbegrebet omfatter brugen: af faglige metoder, af relevant fagterminologi i en bestemt rækkefølge, af anvendelse i en specifik sammenhæng med en kommunikativ hensigt. Som optakt til forløbets opgave tager elever og lærer på besøg på KU. Besøget er forløbets omverdenselement. Dag 2 + 3 + 4 Eleverne inddeles efter studieretning og dagen indledes med en introduktion til forløbets opgave, hvorefter dagen fortsættes med diskussion og udarbejdelse af disposition for denne. I diskussion og udarbejdelse af disposition skal indgå overvejelser om hvordan eleverne opnår, at opgavens forskellige afsnit skrives i forskellige genrer med forskellige diskursive kendetegn.

Side 123 af 128

Herefter arbejder eleverne med forløbets opgave, med vejledning af skiftende lærerkræfter. Dag 4 afsluttes med en opsamling på og refleksion over opgaven og diskurssammenhængen.

Side 124 af 128

Dag 5: Eleverne igangsætter udarbejdelse af plancher som skal formidle resultaterne af forløbets opgave. Plancherne skal præsenteres for gymnasiets 1g´ere. Præsentationen tager udgangspunkt i opgavens resultater men det præciseres, at præsentationen desuden har til formål og skal formidle elevernes overvejelser og refleksioner med hensyn til deres videnskabelige praksis. I gennemgangen af og, ikke mindst, for formidlingen af opgavens resultater, er det derfor afgørende at eleverne overvejer deres videnskabelige praksis ontologiske og epistemologiske udgangspunkt og inddrager dette i den endeli-ge udformning af præsentationen. Herved omsættes elevernes viden fra SO14 Videnskabsteori og erkendelse praksisnært. Forløbet afsluttes med evaluering og refleksion over forløbet samlet set, forløbets opgave samt for-midlingsmæssige elementer. Som en del af den afsluttende evaluering gennemgås og diskuteres for-løbets faglige mål. Tematisering ift. HRS-profil: Energi i et bæredygtighedsperspektiv Omverdenselement: besøg på KU. Litteratur: Redigeret uddrag fra: ”Videnskabsretorik og skrivedidaktik”, Gymnasiepædagogik nr. 77. 2010, s. 28-39 (red. Ellen Krogh) Klima og Energiministeriet (2011), Energistrategi 2015. Intro + kap. 4. Via internettet (27. januar 2017) http://www.stm.dk/multimedia/Energistrategi_2050.pdf

BuzzFeed News (24. januar 2017), USDA Scientists Have Been Put On Lockdown Under Trump. Via internettet (27. Januar 2017) https://www.buzzfeed.com/dinograndoni/trump-usda?utm_term=.ox0lKYYno#.ep4rLww31

Forløbets elevarbejder: Elevarbejde 1: SO15 Diskurs og formidling - Studieretningsrelateret teknikfagsopgave

Elevarbejde 2: SO15 Diskurs og formidling - formidling af teknikfagsopgave (foto)

Periode og om-fang

Uge 6, 2017 34 lektioner svarende til 25,5 timer


Faglige mål:

http://www.stm.dk/multimedia/Energistrategi_2050.pdf

https://www.buzzfeed.com/dinograndoni/trump-usda?utm_term=.ox0lKYYno#.ep4rLww31

https://www.buzzfeed.com/dinograndoni/trump-usda?utm_term=.ox0lKYYno#.ep4rLww31

Side 125 af 128

Metoder – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer

Samspil mellem fag – redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i ud-valgte eksempler – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik

Videnskab og vidensformer – redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problem-løsning – redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder.

Kernestof: Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab samt polytek-nisk videnskab. Videnskabelig metode udvides til forståelse af videnskabelig praksis baseret på onto-logi og epistemologi. – videnskabelig dokumentation - herunder genre-forståelse og hvordan sprog i brug påvirkes, retter ind og reguleres i bestemte kontekster.

Formidling og formidlingsteori – sproglig bevidsthed – mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer – kommunikationsanalyse.

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have forståelse for

At forståelse for diskursbegrebet og genre har betydning for elevens evne til at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

At videnskabelig metode ikke kun handler om fakulteternes praksisnære metoder til vidensproduk-tion, så som hypotetisk-deduktiv metode, kvantitativ og kvalitativ metode, undersøgelser og ekspe-rimenter og fortolkningsmodeller, men at videnskabelig metode også omfatter en forståelse for videnskabelig praksis og hvordan man kan forholde sig til, undersøge og diskutere egen videnskabe-

Side 126 af 128

lige praksis ved at stille sig selv ontologiske og epistemologiske spørgsmål.

At videnskabelig metode og overvejelser om egen videnskabelig praksis derfor har sammenhæng med, i hvilken grad, man producerer relevant viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i sam-spillet mellem fag og at forståelse for fagenes metoder/fakulteternes videnskabelige praksis og dis-kurs danner grundlag for korrekt at kunne kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem.

At overvejelser om egen videnskabelig praksis derfor også har betydning for hvordan man redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning. Det er altså ikke længere nok at sige, at man har anvendt hypotetisk-deduktiv metode til at undersøge en konkret naturvidenskabelig problemstilling og at undersøgelsens resultater har bidraget til en konkret problemløsning - det er også nødvendigt, at redegøre for hvordan man forholder sig til sin egen viden-skabelige praksis i forbindelse med dels metodens anvendelse og dels i forhold til fortolkning af resul-taterne.

At overvejelser om egen videnskabelig praksis pludselig også har betydning for, hvordan man redegør for vidensproduktion og videns-tilegnelse inden for de forskellige fagområder. Det er altså ikke længe-re nok, at sige, at inden for naturvidenskaben er vidensproduktion baseret på fx hypotetisk-deduktiv metode for at opnå forklaring på naturvidenskabelige fænomener idet resultaterne af denne videns-produktion er dybt berørt at den videnskabelige praksis som anlægges af den person/forsker som udfører eksperimentet.

At forskellige præsentationsformer ikke længere begrænser sig til en basal viden om mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer og at formidlingsformer ikke længere begrænser sig til basal viden om kommunikationsanalyse, men at der er en nær sammenhæng mellem de to, som skal overvejes og tages bevidst stilling til for at sikre en succesfuld formidling af formål og budskab.

At formidling af videnskab og teknik tager sit udgangspunkt i forståelse af fakulteternes forskellige diskurs herunder genre-forståelse og hvordan sprog i brug påvirkes, retter ind og reguleres i bestem-te kontekster og at udvikling af egne kommunikative færdigheder i formidling af videnskab og teknik derfor er afhængig af både forståelse af og evne til at anvende den korrekte diskurs.

- Hvordan videnskabelig dokumentation kan opfattes i en diskursiv sammenhæng, hvor genre-forståelse har betydning for hvor sprog i brug påvirkes, retter ind og reguleres i bestemte fakulteters kontekster. Kunne anvende

Forståelse for de forskellige fakulteters diskurs og forskelle i genre til, i praksis, at kunne skifte mel-lem disse (sprog og genre) og sikre overensstemmelse med disse i egen skriftlighed. Det ontologiske og epistemologiske spørgsmål som basis for at formidle overvejelser om egen vi-denskabelig praksis i forbindelse med præsentation af resultater.


Klasseundervisning /individuel refleksion /oplæg/

Side 127 af 128

Titel 16

SO16: Portfolio og eksamen 3g, 2017-18

Indhold Forløbet afslutter Studieområdet på Det Naturvidenskabelige Gymnasium for årgangen 2015-2018.

x Forløbet formål er: Repetition af kernestof for Studieområdet

x Gennemgang af eksamensform og bedømmelseskriterier. Repetition, diskussion og afklaring af faglige mål i forhold til samlede SO-forløb og kernestof. Op-start/igangsættelse af prøvemapper, herunder gennemgang af formalia

x Opstart/igangsættelse af overvejelser i forhold til den enkelte elevs fremlæggel-se/præsentation til eksamen.

Forløbet afsluttes med en diskussion af formativ og summativ evaluering baseret på artiklen: Når karakteren ikke rækker, hvor evalueringsmetoder diskuteres ift neutralitet, værdier, synspunkter, grundforståelser og holdninger og hvordan evalueringsmetoder får betydning for den praksis de måler. Litteratur: Weirsør, Marlene (2015) Når karakteren ikke rækker. Asterisk Nr. 76, December 2015. Side 6-9.

Omfang

Uge 10+13, 2018 22 lektioner svarende til 16,5 timer


Kompetencer, læreplanens mål, progression Kernestof: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer

– formativ og summativ evaluering – portfolio.

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning/gruppearbejdsform/skriftligt arbejde/

Side 128 af 128

Titel x

En overordnet titel for undervisningsforløbet

Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og sup-plerende stof

Omfang

Anvendt uddannelsestid


Kompetencer, læreplanens mål, progression

Væsentligste ar-bejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Retur til forside

Documents

Undervisningsbeskrivelse · Titel 13 SO12,1 2x, Visualisering af Bænke- og House of Quality-projekt - SO-relateret Titel 14 SO13 Indsamling, behandling og formidling Titel 15 SO14