1 af 26

UNDERVISNINGSPLAN

Uddannelse: Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi

Modul (nr. + navn): Begreber, analyser og metoder i pædagogisk antropologi

ECTS: 30 ECTS

Semester + år: E2016

Undervisningssted: Emdrup/Aarhus

Modulansvarlig og e-mailadresse

Dil Bach, dil@edu.au.dk (holdunderviser i Kbh. og forelæser på tema A og B)

Øvrige undervisere og e-mailadresser

Søs Bayer, sba@edu.au.dk (holdunderviser i Kbh. og forelæser på tema D)

Jakob Krause-Jensen, jakj@edu.au.dk (holdunderviser i Kbh. og forelæser på tema B)

Ane Nord, amnh@edu.au.dk (holdunderviser i Kbh. og forelæser på tema C)

Karen Ida Dannesboe, kida@edu.au.dk (holdunderviser i Århus og forelæser på tema A og G)

Claire Elisabeth Dungey, etnocd@edu.au.dk (holdunderviser i Århus og forelæser på tema F)

Ida W. Winther, idwi@edu.au.dk (forelæser på tema G)

Laura Gilliam, lagi@edu.au.dk (forelæser på tema C og E)

Gritt B. Nielsen, gbn@edu.au.dk (forelæser på tema F)

Steen Nepper Larsen, stla@edu.au.dk (forelæser på tema A og H)

Undervisningstidspunkt (jf. kursuskatalog)

Der henvises til timeplanen: link http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Mål og indhold (jf. gældende studieordning)

Der henvises til gældende studieordning:

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr

dningId=7364&sprog=da

Prøveform/eksamen

Der henvises til gældende studieordning:

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr

dningId=7364&sprog=da

Vejledning og feedback

Der er 2 times vejledning pr. studerende.

Evaluering

Der gennemføres undervisningsevaluering den næstesidste og sidste undervisningsgang.

Litteratur

Litteraturen, der skal læses til hver gang, fremgår under beskrivelsen af de enkelte undervisnings-gange. Mere detaljerede informationer i forbindelse med undervisningsgangene lægges på Black-board. Litteraturen til modulet vil være samlet i et kompendium.

Undervisningsplan

2 af 26

Mål og undervisningsform:

Kursusbeskrivelse:

Dette modul præsenterer det pædagogisk-antropologiske fagfelt og leder frem mod ud-

dannelsens metodiske modul og tematiske specialiseringer på 2. semester. I løbet af

semesteret introduceres de studerende for centrale pædagogisk-antropologiske teorier

og begreber, samt den pædagogiske antropologis videnskabsteoretiske og historiske

forankring. Undervisningen er baseret på en didaktisk model, hvor de studerende ar-

bejder med en gruppe af beslægtede begreber på flere forskellige måder. For det første

præsenteres de studerende for begreberne gennem de teoretikere, der har inspireret

den pædagogiske antropologi. For det andet præsenteres anvendelse af de samme teo-

rier og begreber i pædagogisk antropologisk forskning. Her diskuteres blandt andet

sammenhængen mellem teori, empiri og analyse. For det tredje arbejdes der med min-

dre feltøvelser. Endelig sættes begreberne ind i en teorihistorisk sammenhæng, og de-

res sociale og kulturelle forankring diskuteres.

Undervisningsformer:

Studiemodulet er organiseret omkring seks temaer af hver to ugers varighed samt to tema-

er af en uges varighed. Undervisningen tilrettelægges som en variation af forelæsninger,

dialogbaseret undervisning og fokuserede felt- og skriveøvelser. I hvert tema er der fire

undervisningsdage (2 dage i to uger). Der er tale om stort set identiske forløb i København

og Århus (dog falder de på forskellige ugedage). Århus: mandag og tirsdag. København:

Torsdag og fredag.

Eksamen:

Prøveformen er aflevering af en individuel, skriftlig opgave i form af et selvvalgt tema/emne af

et omfang på mellem 15 og 20 normalsider (mellem 36.000 og 48.000 anslag). Prøveformen er

med ekstern censur og bedømmelsen efter 7-trinsskala. Opgaven afleveres elektronisk tirsdag 10

januarkl14.

Litteratur:

Her er tale om et stort modul (30 ECTS point), så litteraturen er omfattende. Man bedes an-

skaffe sig følgende:

Sjørslev, Inger (2015). Sandhed & Genre. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Ida W. Winther, Charlotte Palludan, Eva Gulløv og Mads Middelboe Rehder

(2014): Hvad er søskende – praktiske og følsomme forbindelaser. København: Aka-

demisk Forlag.

Større kompendium - købes på DPU’s bibliotek i København, og i Stakbogladen i

Århus. Dette er ment som en service til de studerende, som man kan vælge at be-

nytte sig af, og der tages forbehold for småfejl. Alternativt kan man selv fremskaffe

litteraturen.

Undervisningsplan

3 af 26

Derudover anbefales:

Hylland Eriksen, Thomas (2007): Små steder – store spørgsmål. Innføring i Socialantropo-

logi. Oslo: Universitetsforlaget AS.

Sociologisk leksikon (2011/2013). Red. Steen Nepper Larsen & Inge Kryger Pedersen.

København: Hans Reitzels Forlag. (I dette nyttige og autoritative opslagsværk findes ca.

2.400 opslag, skrevet af 94 af landets fremmeste samfundstænkere. Begreber som onto-

logi, epistemologi, viden, identitet, rite de passage, ritual, eksklusion, integration, sam-

menhængskraft, normativitet, kritik, poststrukturalisme etc. byder sig til. Dertil kom-

mer portrætter af tænkere som Erving Goffman, Claude Lévi-Strauss, Immanuel Kant,

Jürgen Habermas, Gilles Deleuze og mange, mange andre.)

Undervisningsplan

4 af 26

Tema A (Intro): uge 35 og 36

København: d. 1/9, 2/9, 8/9 og 9. september.

Århus: d. 29/8, 30/8, 5/9 og 6. september.

Tema B (Sociale relationer): uge 37 og 38.

København d. 15., 16., 22. og 23. september.

Århus d. 12., 13., 19. og 20. september.

Tema C (Identitet): uge 39 og 40.

København d. 29. september og 30/9., 6, og 7. oktober.

Århus d. 26/9., 27/9. og 3. og 4. oktober.

Tema D (Pædagogik): uge 41

København d.13 og 14. oktober.

Århus d. 10 og 11. oktober.

Tema E (Kultur og civilisering): uge 43 og 44.

København d. 27/10., 28/10., 3 og 4. november.

Århus d. 24/10., 25/10, 31/10 og 1. november.

Tema F (Policy-antropologi og globalisering): uge 45 og 46.

København d. 10., 11., 17. og 18. november.

Århus d. 7., 8., 14. og 25. november.

Tema G (Institution og hjem): uge 47 og 48

København d. 24. og 25. november, 1 og 2. december Århus d. 21, 22, 28. og 29. november. Tema H (Videnskabsteori): uge 49

København d.8 og 9. december

Århus d.5. og 6. december

Bemærk undervisningstidspunkter kan veksle fra gang til gang og der tages desuden for-

behold for ændringer (tjek kursuskataloget)

Undervisningsplan

5 af 26

Tema A (35,36):

Undervisere:

København: Dil (forelæser og holdunderviser) & Jakob (holdunderviser), Steen (forelæser),

Århus: Karen Ida Dannesboe (forelæser og holdunderviser) og Steen (forelæser)

Overordnet tema: Hvad er pædagogisk antropologi?

Mål: Dette første tema er en introduktion til pædagogisk antropologi som fagområde og

studie.

Indhold: Vi tager udgangspunkt i filmen “At the Winter Sea Ice Camp” (af Asen Balikci - fra

Netsilik Eskimo series) – og ønsker dermed at åbne uddannelsen ved at demonstrere

spændingsforholdet mellem: ’at ville vise verden’ (andre kulturer) som den virkelig ’er’ - og

erkendelsen af, at viden konstrueres og er magt. Pædagogisk antropologi har en empirisk

tilgang, og begreber og teori genereres gerne ’nedefra’, fremfor at være noget ’man putter

på’. Derfor er begreberne empiri, teori, felt, viden og forståelse i spil i det første tema.

I anden uge ser vi også nærmere på, hvordan noget er sandt, og hvad viden og videnskab

er? Hvilke typer viden skaber antropolog(i)en? Hvad betyder ontologi og epistemologi?

Disse store spørgsmål bliver endevendt i den første videnskabsteoretiske forelæsning på

dag 4.

Desuden præsenteres modulets struktur, arbejdsformer, studiepraksis, studiekrav og

anbefalinger samt praktisk information vedrørende studieforløb og eksamensform.

Nøgleord: Introduktion til pædagogisk antropologi, empiri/teori, felt, viden.

Dag 1

Dato og tid:

København: d. 1. september. kl. 8.15-10, 12.00-13.45

Århus: d. 29. august. kl. 11.15- 15.

Indhold: Introduktion til pædagogisk antropologi. Herefter gennemgang af forløbet, etable-

ring af studiegrupper mm.

Undervisere:

København: Dil. Og Dil (hold1) + Jakob (hold2)

Århus: Karen Ida

Litteratur:

• Gulløv, Eva og John (2013): ”Pædagogisk antropologi. Menneske og kultur”. I:Håndbog til

pædagoguddannelsen. Red Stig Brostrøm og Jakob/Ane Ankerstjerne. Hans Reitzels Forlag,

s. 369-379.

Undervisningsplan

6 af 26

• Anderson, S. et al. (2012):”Educational Anthropology in a Welfare State Perspective. The

Case of Scandinavia”. I: Anderson-Levitt: Anthropologies of Education. A global Guide to

Etnographic Studies of Learning and Schooling. New York, Oxford. Berghahn Books. 19s.

• Hastrup, Kirsten (2003): "Den antropologiske videnskab". I: Ind i verden. En grundbog i

antropologisk metode. (Red.). København. Hans Reitzels Forlag, s. 9-33.

Dag 2

Dato og Tid:

København: d. 2. september. Kl. 9.15-13

Århus: d. 30. august. Kl. 9.15.-13.

Indhold: Hvad er felt? Oplæg til 1. øvelse: ’Min skolevej’.

Undervisere:

Kbh: Dil (hold 1) & Jakob (hold2)

Århus: Karen Ida Dannesboe

Litteratur:

• Gupta, Akhil & Ferguson, James (1997): Discipline and Practice: ”The Field as Site, Method

and Location in Anthropology. I: Gupta, Akhil & Ferguson, James (eds) Anthropological Lo-

cations. Boundaries and Grounds of a Field Science. Berkeley. University of California Press,

s. 1-46.

• Winther, Ida W. (2013): ”Forskerens fornemmelse for øen - en kropsligt indvævet forsk-

ningspraksis”. I Kim Rasmussen (red.), Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogi-

ske studier. Roskilde Universitetsforlag, s. 309-338.

• Fogh-Olwig, Karen (2002): Det etnografiske feltarbejde, Det etnografiske feltarbejde: an-

tropologers arbejdsmark eller faglig slagmark? S.111-123

Film: ”Børne hverdagsliv på Christiansø” af Ida W. Winther. 2012. 54 min.

Dag 3

Dato og Tid:

København: 8. september. Kl. 9.15 -13.00 (hold1), 12.15-16 (hold2)

Århus: 5. september. 11.15-15

Indhold: Hvad er empiri? Hvad er teori? Fremlæggelser af min skolevej.

Undervisere:

Kbh: Dil (hold 1) & Jakob (hold2)

Århus: Karen Ida Dannesboe

Undervisningsplan

7 af 26

Litteratur:

• Thomas Hylland Eriksen (2007): ”Tankens veier”. I: Små steder – store spørgsmål. Oslo:

Universitetsforlaget AS, s. 313-333.

• Weber, Max (2003): Begrebet sociologi og begrebet ”mening” i forbindelse med social-

handlen. I: Weber, Max: Udvalgte tekster. Bind 2., Hans Reitzels Forlag, s.191-208.

• Wadel, Cato (1991): "Fra observation til data". I: Feltarbeit I egen kultur. En innføring i

kvalitativt orientert samfunnsforskning. Flekkefjord, Seek, s. 75-95.

• Krause-Jensen, Jakob (2010). Introduction: starting fieldwork on ‘the farm’. I: Flexible

Firm. The Design of Culture at Bang & Olufsen. Oxford; New York, Berghahn Books, s. 1-22.

Dag 4

Dato og Tid:

København: d. 9. september. Kl. 9.15. -13.00.

Århus: d. 6. september. Kl. 9.15-13.00

Indhold: Hvad er viden og videnskabsteori. Herefter film og opsamling.

Undervisere:

Kbh: Dil Bach (hold1), Jakob (hold2) & Steen

Århus: Karen Ida & Steen

Litteratur:

• Sjørslev, Inger (2015): Kap.1 ”Hvornår er noget sandt? Kultur, natur og subjekt”, Kap.2

”Europa i verden. Vidensformer, oplysning og rationalitet”. I Sandhed og Genre. Videnskabs-

teori i antropologi og kulturanalyse. Samfundslitteratur, s.15-62

Forud for forelæsningen vil der blive lagt power-point-overflødiggørende og forelæsnings-

understøttende følgesedler ud på Black Board.

Filmen: Through These Eyes, af Charles Laird, 2004, 55 min.

Undervisningsplan

8 af 26

Tema B (37,38):

Undervisere:

København: Dil & Jakob (forelæsere og holdundervisere)

Århus: Claire (holdunderviser), Jakob (forelæser) & Dil (forelæser)

Overordnet tema.: Interaktion, ritualer, udveksling og sociale relationer

Mål: At de studerende opnår en relevant faglig indsigt i antropologiske teorier om interak-

tion, ritual, udveksling og sociale relationer samt viden om, hvordan disse teorier kan ope-

rationaliseres i forståelsen af pædagogiske forhold.

Indhold:

I dette tema skal vi beskæftige os med strategier, som kan hjælpe os med at begribe det so-

ciale livs allermest generelle og elementære former. For det første skal vi prøve at forholde

os analytisk til sociale situationer og interaktioner. For det andet skal vi se på ganske be-

stemte former for sociale situationer, nemlig ritualer. Ritualer og teorierne omkring dem

udgør også en analytisk ramme, som kan bruges til at få perspektiv på social handling. Men

ritualer er også en bestemt slags interaktion, hvor der ofte finder en (gave)udveksling sted

- og ritualet kan således bruges til at få eksemplificeret og perspektiveret interaktion og

udveksling. Udveksling er et kraftfuldt analytisk greb, som er centralt for at forstå sociale

relationer og i mange tilfælde kan bruges til at åbne et materiale op og se på det fra nye

vinkler. Endelig skal vi beskæftige os med teorier og analyser, der handler om sociale rela-

tioner og social kapital.

Nøgleord: rolle og status, reciprocitet, gaver og varer, struktur og anti-struktur, liminalitet,

symboler, sociale relationer, social kapital.

Dag 1:

Tid og sted:

København: d. 15. september. Kl. 8.15-10.00; 12-13.45

Århus: d. 12. september. kl.11.15- 15

Indhold: Social Interaktion og ritualer. Herefter introduktion til observationsøvelse

Undervisere:

Kbh: Jakob. Og siden Dil (hold 1) og Jakob (hold2)

Århus: Jakob & Claire

Litteratur:

• Goffman, Erving (2004/1969): ”Rolledistance”. I: Jakobsen, M.H. & Kristainsen S. (eds.)

Erving Goffman. Social samhandling og mikrosociologi. København: Hans Reitzels Forlag,

s.194-218.

Undervisningsplan

9 af 26

• Goffman, Erving (2004/1967). “Om Ansigtsarbejde”. I: Jakobsen, M.H. & Kristainsen S.

(eds.) Erving Goffman. Social samhandling og mikrosociologi. København: Hans Reitzels For-

lag, s.39-75.

Goffman, Erving (2004/1967). “Den oversete situation”. I: Jakobsen, M.H. & Kristain-

sen S. (eds.) Erving Goffman. Social samhandling og mikrosociologi. København:

Hans Reitzels Forlag, s.33-39.

• Turner, Victor (1967). ”‘Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passages’”.

I: A Forest of Symbols. Ithaca: Cornell University Press, s. 93-111.

Dag 2:

Tid og sted:

København: d. 16. september. Kl. 9.15. -13.00.

Århus: d. 13. september. Kl. 9.15. -13.00, lokale 340.

Indhold: Mere empiriske tekster om social interaktion og ritualer.

Undervisere:

Kbh: Dil (1) og Jakob (2)

Århus: Claire

Litteratur:

• Rosen, Michael (1988). ‘”You asked for it”. Christmas at the Bosses Expense’. I: Journal of

Management Studies Vol. 25 (5), s. 463-480.

• Tjørnhøj-Thomsem, Tine og Plough-Hansen, Helle (2013). ”The Ritualization of Rehabili-

tation”. I: Medical Anthropology: Cross-Cultural Studies in Health and Illness, 32:3, 266-285.

• Bach, Dil (2015). ”Brud og kriser. Sociale afgrænsninger fra dårlige familier”. I Overskuds-

familier. Opdragelse, identitet og klasse blandt velstående familier i Nordsjælland. Århus:

Aarhus Universitetsforlag, s.139-178

Film om ritualer: Juarke. Boys made men in Mboum Society. Af Mohamadou Saliou. 2010. 52.

min.

Dag 3.

Tid og sted:

København: d. 22. september. Kl. 8.15. -10.00; 12-13.45

Århus: d. 19. september. Kl. 11.15. -15.00

Indhold: At skabe og bryde sociale relationer. Herefter fremlæggelser af obs. øvelse.

Undervisere:

Kbh.: Dil. Og Dil (1) og Jakob (2)

Århus: Dil & Claire

Undervisningsplan

10 af 26

Litteratur:

• Lévi-Strauss, Claude ([1949] eng. trans. 1969) “The Principle of Reciprocity”, kapitel 5. I:

The Elementary Structures of Kinship. Boston: Beacon Press, s. 52-68.

• Mauss, Marcel (2001) Uddrag fra Gaven: gaveudvekslingens form og logik i arkaiske sam-

fund. København: Spektrum. [15 sider)

• Bourdieu, Pierre (1986). “The forms of capital”. I: Handbook of Theory and Research for

the Sociology of Education. New York, Grenwood Press, s. 241-258

• Gullestad, Marianne. (1992). “Symbolic fences”. I: The Art of Social Relations. Essays in Cul-

ture, Social Actions and Everyday Life in Modern Norway. Oslo: Scandinavian University

Press, s.165-182

Dag 4

Tid og sted:

København: d. 22. september. Kl. 9.15. -13.00

Århus: d. 19. september. Kl. 11.15. -15.00

Indhold: Empiriske cases om udveksling og sociale relationer. Opsamling

Undervisere:

Kbh.: Dil (hold 1), Jakob (hold2)

Århus: Claire

Litteratur:

• Jørgensen, Clara R. (2005) ”Forklædte penge. En diskussion af brugerbetaling i en gratis

nicaraguansk folkeskole.” I: Tidsskriftet Antropologi, nr. 49, s. 61-71.

• Danneskjold-Samsøe, Sofie (2007) ”Ydelser for lidelser? Om integration og social ud-

veksling mellem irakiske flygtninge og danske velfærdsinstitutioner.” I: K. F. Olwig & K.

Pærregaard (red.) Integration. Antropologiske perspektiver. København: Museum Tuscula-

nums Forlag, s 211-228.

Dungey, Claire E. (2015). Better than kin? Friendships and the boarding school experi-

ence. I: Shades of Friendship: Schooling and Morality among Ugandan youth. Ph.d.-

afhandling, Aarhus Universitet, afdeling for antropologi, s.154-182.

Undervisningsplan

11 af 26

Tema C (39,40): Overordnet tema: Identitet

Undervisere:

København: Laura & Ane (forelæsere), Søs (1) & Ane (2) (holdundervisere)

Århus: Karen Ida Dannesboe (holdunderviser) & Laura & Ane (forelæsere)

Overordnet tema: Identitet, selvformation, og sociale kategorier

Mål: At de studerende opnår en indsigt i forskellige tilgange til og analyser af spørgsmål

omkring selvformation, identitet og forskellige sociale kategorier, herunder diskussioner

omkring køn, klasse, etnicitet, normalitet og stigmatisering.

Indhold:

Dette tema er en introduktion til analyser og begreber omkring selvformation og sociale

kategorier. Den første uge er der fokus på identitet og kategorisering, samt på identifikati-

onsmarkører såsom køn, etnicitet og klasse. Undervisningen vil se på forskellige teoretiske

perspektiver på identitet og subjektivering og hvordan de hver især bidrager til at forstå

selvformation. Desuden belyses spørgsmål omkring masternarrativer, ’os’ og ’dem’ konflik-

ter, normalitet, afvigelse og stigmatisering, diagnosticering.

Nøgleord: Forskel og lighed, magt, grænsesætning, performance, narrativer, forhandling,

interaktion, konflikt

Dag 1:

Tid og sted:

København: d. 29. september. Kl. 8.15-10.00; Herefter hold 1 fra 11.30-13.15 og hold 2 fra

12-13.45.

Århus: d. 26. september. Kl. 11.15-15.00

Indhold: Generel teori om identitet – køn, klasse og etnicitet. Introduktion til skriveøvelse 1

Undervisere:

Kbh: Laura Gilliam, Søs (1), Ane (2)

Århus: Laura & Karen Ida

Litteratur:

• Foucault, M. (1982): The Subject and Power. I: Critical Inquiry, vol.8.no. 4 s. 777-795

• Holland, D. et al (1998): A Practice Theory of Self and Identity. I: Identity and Agency in

Cultural Worlds. Cambridge: Harvard University Press. s. 19-46.

• Hylland Eriksen, Thomas (1993) The Social Organisation of Cultural Distinctive-ness. I:

Ethnicity and Nationalism. Anthropological Perspectives. London: Pluto Press. S. 36-58.

• Candace West & Don Zimmerman (1987): Doing gender. I: Gender & Society. Vol 1.

No.2.s. 125-151.

Undervisningsplan

12 af 26

Dag 2:

Dato og tid

København: d. 30. september. Kl. 9.15- 13.00

Århus: d. 27. september. Kl. 9.15-13.00

Indhold: Mere empiriske tekster om identitet og sociale kategorier.

Undervisere:

Kbh: Søs (1), Ane (2)

Århus: Karen Ida

Litteratur:

• Beverly Skeggs: “(Dis)Identification of Class: Of not being working class”. I: Formations of

Class and Gender. London: Sage Publication, s. 74-97.

• Staunæs, D. (2003): ”Mellem adidasbukser, hovedtørklæder og strop t-shirts”. I: Køn, etni-

citet og skoleliv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, s. 153-189.

• Gilliam, Laura (2009): (uddrag fra): ”Ballademageridentiteten”. I: De umulige børn og det

ordentlige menneske. Identitet, ballade og muslimske fællesskaber, s. 360-392. Aarhus: Aar-

hus Universitetsforlag.

Dag 3.

Dato og tid:

København: d. 6. oktober. Kl. 8.15. -10.00, 12-13.45.

Århus: d. 3. oktober. Kl. 11.15. -15.00.

Indhold: Dem og os: Et antropologisk blik på social identitet og masternarrativer.

Undervisere:

Kbh: Ane. Og Søs (1), Ane (2)

Århus: Ane, Karen Ida

Litteratur:

Jenkins, Richard: Categorization: identity, social process and epistemology Current Soci-

ology July 2000 vol. 48 no. 3 7-25

Bruner, Jerome (2004): At fortælle historier. I juraen, I litteraturen og I livet. kap 3: Den

narrative dannelse af selvet s 75-103. København: Alinea

Hammack, Phillip L. (2008): Narrative and the Cultural Psychology of Identity. Personal-

ity and Social Psychology Review. Vol. 12 no. 3 222-247

Riad Nasser & Irene Nasser (2008) Textbooks as a vehicle for segregation and domina-

tion: state efforts to shape Palestinian Israelis’ identities as citizens, Journal of Curricu-

lum Studies, 40:5, 627-650

Undervisningsplan

13 af 26

Dag 4: Tid og sted:

København: d. 7. oktober. Kl. 9.15. -13.00

Århus: d. 4. oktober. Kl. 9.15. -13.00.

Indhold: Mere empiriske tekster om stigmatiserede identiteter mm. Opsamling.

Underviser:

Kbh: Søs (1), Ane (2)

Århus: Karen Ida

Litteratur:

Goffman, E. (1963). ”Group Alignment and Ego Identity”. Kap 3 I: Stigma. Notes on the

Management of Spoiled Identity. Penguin Books

Bundgaard, Helle & Eva Gulløv: Udgrænsning. Fra barn til sag. I: Forskel og fællesskab.

Minoritetsbørn i daginstitution. København: Hans Reitzels Forlag. s. 130-169.

Hammack, Phillip L. (2010): Identity as Burden or Benefit? Youth, Historical Narrative,

and the Legacy of Political Conflict. Human Development 2010;53:173–201

Nord, Ane Marie (2013): Invitation til tilgivelse. Jordens Folk. Vol 2 s. 26-33

Undervisningsplan

14 af 26

Tema D (41):

Overordnet tema: At ville noget med nogen. Pædagogik som videnskab, fag og prak-

sis.

Undervisere:

København: Søs (forelæser og holdunderviser), Ane (2) (holdunderviser)

Århus: Claire (holdunderviser) & Søs (forelæser)

Mål: At de studerende opnår relevant faglig og teoretisk indsigt i pædagogik som viden-

skab, som teori og som fag og praksis. De studerende opnår viden, der beskæftiger sig med

pædagogiks beskaffenhed og videnskabelige status.

Indhold:

Her beskæftiger vi os med pædagogiks beskaffenhed, som videnskab, fag og praksis - og

ikke mindst i forbindelse med antropologi. Hvad er pædagogik? Hvad er dets videnskabe-

lighed? Hvorfor har pædagogik haft problemer med sin videnskabelighed? Hvad er pæda-

gogik som fag – og ikke mindst som praksis? Vi ser nærmere på konstruktionen ”pædago-

gisk antropologi” og den historie institutionelt, strukturelt og fagligt, der knytter sig til den.

Grundlaget er teorier og relevante betragtninger på pædagogiks videnskabelige og institu-

tionelle status. Med andre ord: vi beskæftiger os med teorier og analyser om pædagogiks

status, videnskabelighed og forhold til antropologi og kritik.

Nøgleord: pædagogik, fag, praksis, videnskabelighed, teori, multi-disciplinaritet, institutio-

nelle forhold, universitet, forskning.

Dag 1:

Dato og sted:

København: d. 13. oktober, Kl. 8.15. -10.00, 12-13.45

Århus: kl. 10. oktober. Kl. 11.15- 15.00

Indhold: Om pædagogik og det pædagogiske.

Undervisere:

Kbh: Søs. Og Søs (1) & Ane (2)

Århus: Søs & Claire

Litteratur :

Bayer, Søs (2010): ”Hvad er pædagogik?” i Bayer. Søs: Kritik – med kritikken for øje.

RUC.

Callevaert, Staf (1992): ”Till kritikken av den pedagogiska teorin” i Gustafsson, Jan

Eric (1986): ”Pedagogikens gränser og möjligheter”. Studentlitteratur

Grue- Sørensen. Knud (1974): Almen pædagogik. En håndbog i de pædagogiske

grundbegreber, afsnittet om ”Pædagogisk antropologi”. København: Gjellerup

Undervisningsplan

15 af 26

Gulløv, Eva (2006) Materialitetens pædagogiske kraft. I: E Gulløv, S Højlund - Arki-

tektur, krop og læring, 2006.

Dag 2:

Dato og sted:

København: d. 14. oktober, Kl. 9.15. -13.00

Århus: kl. 11. oktober. Kl. 9.15- 13.00

Indhold: Videnskabsteoretisk workshop (studenterfremlæggelser) og midtvejsevaluering

Undervisere:

Kbh: Søs (hold1), Ane (hold2)

Århus: Claire

Litteratur:

• Sjørslev, Inger (2015). Udvalgte kapitler fra Sandhed og Genre. Videnskabsteori i antropo-

logi og kulturanalyse. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Undervisningsplan

16 af 26

Tema E (43,44)

Overordnet tema: Kultur, uddannelse og civilisering

Undervisere:

København: Laura (forelæser), Dil (1) & Ane (2) (holdundervisere)

Århus: Claire (holdunderviser) & Laura (forelæser)

Mål:

At de studerende opnår indsigt i begreber, analyser og teoretiske perspektiver omkring

kultur, tilegnelse og konstruktion af viden, forståelser og praksis, samt organiseringen af

denne i uddannelsesinstitutioner. At øge de studerendes opmærksomhed på historiske

ændringer i anvendelsen af forskellige begreber, og hvilken indsigt vi kan få fra forskellige

teoretiske og metodiske tilgange til at undersøge kulturtilegnelse og uddannelse som fæ-

nomen.

Indhold:

I den første del af temaet ser vi nærmere på anvendelsen og kritikken af kulturbegrebet, på

Bourdieus habitus- og praksisteori og forskellige tilgange til børn og voksnes praksislæring

og kulturtilegnelse. Den anden del af temaet beskæftiger sig med den organiserede kultur-

overførsel, personformation og opdragelse i uddannelsesinstitutioner. Vi ser her særligt på

skolen og fokuserer dels på teorier omkring samfundets interesse i uddannelsen og civili-

seringen af nye generationer, dels på analyser af skolens praksis og hvordan forskellige

børn og unge oplever og håndterer skolens formative projekt.

Nøgleord: Kultur, habitus, kulturrelativisme, essentialisering, enkulturation, sprogsociali-

sering, civilisering, adfærdsnormer, skolestrategier, modkultur.

Dag 1:

Tid og sted:

København d. 27. oktober, kl. 8.15-10.00, 12-13.45

Århus: d. 24. oktober, kl. 11.15-15.00

Indhold: Diskussion af teorier om kultur og kulturtilegnelse, herunder praksisteori og

praksisfællesskaber. Herefter introduktion til interviewøvelse.

Undervisere:

Kbh: Laura & Dil (1) + Ane (2)

Århus: Laura & Claire

Undervisningsplan

17 af 26

Litteratur:

• Geertz, Clifford (1965/2000): “The Iimpact of the Concept of Culture on the Concept of

Man” (udsnit). I: Levinson, Bradley A. U. et al 8eds.) Schooling the Symbolic Animal. Social

and Cultural Dimensions of Education, s. 25-30

• Holland et al (1998) Figured worlds. I: Identity and Agency in Cultural Worlds. Cam-

bridge: Harvard University Press. s. 49-65.

Mahar, Cheelen, Richard Harker & Chris Wilkes (1990) The Basic Theoretical Posi-

tion. In: An Introduction to the Work of Pierre Bourdieu. The Prac-tice of Theory.

Richard Harker, Cheleen Mahar & Chris Wilkes (eds). London: Macmillan s. 1-25.

• Lave, J. og E. Wenger (1991) Legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber. I: Situeret

læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag. 77-100.

Dag 2:

Tid og sted:

København: d. 28. oktober. Kl. 12.00-15.45

Århus: d. 25. oktober. Kl. 9.15-13.00

Indhold: Tekster der diskuterer og anvender kultur-, praksis- og sprogsocialiseringsteorier

til at analysere empirisk materiale.

Undervisere:

Kbh: Dil (1) og Ane (2)

Århus: Claire

Litteratur:

• Levine, Robert A. & Karin Norman (2001): Attachment in Anthropological Perspective. In: R. A. Levine & R. S. New (eds.): Anthropology and Child Development. Oxford: Blackwell Publishing, pp. 127-143.

Molding, M. (1998) Tilbage til gaden. Børns og unges liv på gaden i Nairobi. Tidsskrif-

tet Antropologi, Børn, nr. 38, s. 41-55.

• Kulick, D. & Schieffelin, B. B. (2006): Language Socialization. I: A companion to linguistic

anthropology, London: Blackwell Publishing, s. 349-368.

Undervisningsplan

18 af 26

Dag 3:

Tid og sted:

København: 3. november. Kl. 8.15-10.00; 12-13.45

Århus: 31. oktober. Kl. 11.15-15.00

Indhold: Teori om uddannelse og civilisering. Fremlæggelse af interviewøvelse.

Undervisere:

Kbh: Laura & Dil (1), Ane (2)

Århus: Laura & Claire

Litteratur:

• Durkheim, Émile. (1956) Education: its nature and its role. I: Education and Sociology.

New York: The free Press, s. 61-71.

• Bradley Levinson & Dorothy Holland: The cultural construction of the educated person. I:

Levinson et al (eds.). The Cultural Production of the Educated Person. Første halvdel af ka-

pitlet: s. 1-15.

• Harker, Richard (1990): Bourdieu: Education and reproduction. I: An Introduction to the

Work of Pierre Bourdieu. The Practice of Theory. Richard Harker, Cheleen Mahar & Chris

Wilkes (eds). London: Macmillan. s. 86-108.

• Elias, Norbert (1998): “The Civilizing of Parents”. I: The Norbert Elias Reader. J. Gouds-

blom & S. Mennell (eds.). Oxford: Blackwell, s. 189-211.

Dag 4

Tid og sted:

København: 4. november. Kl. 9.15-13.00

Århus: 1. november. Kl. 9.15-13.00

Undervisere:

Kbh: Dil (1), Ane (2)

Århus: Claire

Indhold: Mere empiriske tekster, fremlæggelser og opsamling.

Litteratur:

• Gilliam, Laura (2012): Sociale børn og gode klasser. Konstruktionen af civiliserede fælles-

skaber i skolen. I: Laura Gilliam & Eva Gulløv: Civiliserende Institutioner. Om idealer og dis-

tinktioner i opdragelse, s. 119-157

• Fordham, Signithia & John U. Ogbu (1986) “Black students’ school success: Coping with

the “burden of ‘acting white’”. I: The Urban Review, 18 (3):176-205.

Undervisningsplan

19 af 26

Tema F: Policy antropologi og globale forbindelser (45,46)

Undervisere:

Kbh: Gritt (forelæser), Søs (1) & Jakob (2) (holdundervisere)

Århus: Gritt (forelæser) & Claire (holdunderviser)

Mål: At de studerende får indsigt i antropologiske tilgange til policy-processer, udvikler et

kritisk antropologisk blik på begrebet globalisering, og får en stærk forståelse for konse-

kvenserne af udviklingen af et globalt videnssamfund for såvel uddannelsesinstitutioner

som for menneskers tilgang til uddannelse forskellige steder i verden. Og at de studerende

opnår indsigt i antropologiske tilgange til og analyser af skæringspunkter mellem globale

forbindelser og uddannelse

Indhold

I dette tema tager vi udgangspunkt i en antropologisk tilgang til studiet af politiske foran-

dringsprocesser (policy-studier), skiftende styringsformer (fra government til governance)

og undersøger fremkomsten af videnssamfundet som en politisk og kulturel proces. Vi fo-

kuserer på forandringer af vores uddannelsesinstitutioner og på praksis og forestillinger

blandt mennesker inden for institutionerne såvel som uden for.

I anden uge sætter vi fokus på globalisering som begreb og særligt, hvordan globalise-

ring siden 1990erne især er blevet et buzzword, der er blevet brugt i vidt forskellige kon-

tekster. Vi tager særligt udgangspunkt i Anna Tsings begreb om Friction til at forstå gnid-

ninger og sammenstød i pædagogisk antropologiske kontekster, både hvad angår retninger

inden for uddannelsesantropologien, men også i forhold til sammenstød mellem især insti-

tutioner eller familier. Holdundervisningen fokuserer på forældreskab og friktioner for at

konkretisere det globale i det lokale.

Nøgleord: Policy, globalisering, friktion, uddannelsesstrategi, parenting.

Dag 1:

Dato og tid

København: d. 10. november. Kl. 8.15. -10.00, 12-13.45

Århus: d. 7. november. kl. 11.15- 15.00

Undervisere:

Kbh: Gritt & Søs (1) & Jakob (2)

Århus: Gritt & Claire

Indhold: Policy antropologi. Herefter introduktion til skriveøvelse 2

Undervisningsplan

20 af 26

Litteratur:

• Shore, C. and Wright, S. (1997): “Policy: A new field of Anthropology”. I: C. Shore and S.

Wright (eds.), Anthropology of Policy. Critical Perspectives on Governance and Power. EASA

Series, London: Routledge, s 3-39.

Rose, Nikolas 1999. ‘Governing’. In The Powers of Freedom. Cambridge: Cambridge

University Press (Chapter 1). Pp. 15-60.

B. Levinson & M. Sutton and T. Winstead (2009) Education Policy as a Practice of

Power: Theoretical Tools, Ethnographic Methods, Democratic Options. Educational

Policy 23(6): 767-795.

Dag 2:

Dato og tid

København: d. 11. november. Kl. 9.15. -13.00

Århus: d. 8. november. kl. 12.30- 16.30

Underviser:

Kbh: Søs (1), Jakob (2)

Århus: Claire

Indhold: Konkrete policy-analyser

Litteratur:

• Wright, S. and Ørberg, J. W. (2011): “The double shuffle of university reform – the

OECD/Denmark policy interface”. I: Atle Nyhagen and Tor Halvorsen (eds.) Academic iden-

tities – academic challenges? American and European experience of the trans-formation of

higher education and research. Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholar Press, s. 269-293.

Sarauw, Laura Louise (2011): Kompetencebegrebet og andre stileøvelser: Fortællinger om

uddannelsesudviklingen på danske universiteter efter universitetsloven 2003. S.7-13, 17-56.

Bach, D. & Christensen, S. (2016). Battling the Tiger Mother. Preschool reform and

conflicting norms of parenthood in Singapore. In: Children & Society. 1-10

Dag 3:

Dato og tid

København: d. 17. november. Kl. 8.15. -10.00, 11-12.45

Århus: d. 14. november. kl. 11.15- 15.00

Underviser:

Kbh: Claire, Søs (1), Jakob (2)

Århus: Claire

Indhold: Antropologiske tilgange til globale forbindelser og uddannelse.

Undervisningsplan

21 af 26

Litteratur:

Tsing, A. L. (2005): Introduction. In Friction. An ethnography of global connection Princeton: Princeton University Press, pp. 1-18

Lewellen, T.C. (2002). Slouching toward globalization and the anthropology of glob-alization. The anthropology of globalisation. Cultural anthropology enters the 21st century. Connecticut and London, Bergin and Garvey, 7-39, 48-60

Delamont, Sara. 2012. The Parochial Paradox: Anthropology of education in the An-glo-phone World. I: Anthropologies of education. A Global Guide to Ethnographic studies of learning and schooling. (redigeret af Kathryn M. Anderson-Lewit). s. 49-69.

Valentin, K. & Meinert, L. 2009. ‘The Adult North and the Young South: Reflections on the Civilizing Mission of Children's Rights’. Anthropology Today 25(3): 23-28.

Dag 4:

Dato og tid :

København: d. 18. november. Kl. 9.15. -13.00.

Århus: d. 15. november. Kl. 9.15. -13.00.

Undervisere:

Kbh: Søs (1), Jakob (2)

Århus: Claire

Indhold: Mere konkrete studier angående globalisering, uddannelse og forældreskab.

Litteratur:

Meinert, L. & Kølner, M. (2010): “Håbets fælde? Fortryllelse og universel skolegang i

Uganda og Tanzania”. I: Tidsskrift for Antropologi 62, s. 103-126

Meinert, Lotte. 2009. Hopes in Friction: Schooling, Health, and Everyday Life in Uganda.

Chapter 1.p.1-18

Janise Hurting. Andrea Dyrness. Parents as critical educators and ethnographers of school-

ing, 530-546.

Stambach, A. & Kwayu, A.C. 2013 "Take the gift of my child and return something to me:

On children, chagga trust, and a new American evangelical orphanage on Mount Kili-

manjaro", Journal of Religion in Africa, vol. 43, no. 04, pp. 379-395.

Undervisningsplan

22 af 26

Tema G Institutioner og hverdagsliv (47,48)

Overordnet tema: Institutioner – skole, familie – og det midt imellem

Undervisere:

Kbh: Karen Ida Dannesboe & Ida (forelæsere) Søs & Ane (holdundervisere)

Århus: Ida (forelæser) & Karen Ida (forelæser og holdunderviser)

Mål: At de studerende opnår en relevant faglig indsigt i pædagogisk-antropologiske teorier,

begreber samt analyser af kulturelle og sociale processer i og på tværs af centrale pædago-

giske institutioner.

Indhold:

Institutioner såsom skole og familie er centrale institutioner i etnografiske studier af pæ-

dagogiske forhold. Dette tema beskæftiger sig med centrale problematikker omkring hver-

dagslivets institutioner og bevægelser herimellem. I temaet præsenteres forskellige per-

spektiver på institutioner, der giver indsigt i, hvorledes institutioner skabes gennem men-

neskelige interaktioner og historiske processer. Der arbejdes med institutionelle sam-

menhænges træghed og forandring/bevægelse, institutionelle logikker, sociale praksisser

og materialitet. I denne sammenhæng fokuseres der på institutioner som daginstitution,

skole, familie og hjem, på bevægelser mellem institutioner, hverdagslivet i og på tværs af

institutioner og betydningen heraf for børn og familier. Ligeledes at institutioner ikke er

isolerede størrelser, men netop forbindes i hverdagslivet på forskellige måder.

Nøgleord: træghed, materialitet, bevægelse, forbindelser, dynamikker og praksis.

Dag 1:

Dato og sted:

København: d. 24. november, Kl. 8.15. -10.00, 13-14.45

Århus: kl. 21. november. Kl. 11.15- 15.00

Indhold: Teoretiske perspektiver på institutioner og materialitet. Herefter se afsnit af Da-

vid MacDougalls film Doon school – (om ’at se en institution’). Introduktion til dokument-

analyse.

Underviser:

Kbh: Karen Ida Dannesboe & Søs (1) & Ane (2)

Århus: Karen Ida

Undervisningsplan

23 af 26

Litteratur:

• Berger Peter, og Luckmann (1966): ”Institutionalisering”. I: Den samfundsskabte virke-

lighed - En videnssociologisk afhandling. Lindhardt og Ringhof. s. 65-111.

• Foucault, Michel (2003/1975)”Disciplin”. I: Overvågning og straf. Fængslets fødsel. Det lille

forlag. s. 151-200.

• Jensen, T. E. (2005). Aktør-netværksteori - Latours, Callons og Laws materielle semiotik. I:

A. Esmark, C. B. Lautsen & N. Å. Andersen (Eds.), Socialkonstruktivistiske analysestrategier.

Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag., s. 185-210.

Dag 2:

Dato og tid

København: d. 25. november. Kl. 9.15. -13.00

Århus: d. 22. november. Kl. 9.15. -13.00

Indhold: Konkrete tekster om bevægelsen mellem skole, familie og hjem. Og om institutio-

ners og materialiteters betydning i hverdagslivet

Underviser:

Kbh: Karen Ida Dannesboe, Søs (1) & Ane (2)

Århus: Karen Ida

Litteratur:

• Gulløv, Eva (2003): ”Institutionslogikker som forskningsobjekt”. I: Pædagogisk antropolo-

gi – refleksioner over feltbaseret viden. Red. Ulla Ambrosius Madsen. København: Hans Reit-

zels Forlag, s. 53-75.

• Dannesboe, Karen Ida (2013): Den grænseløse skole? Forhandling af nærvær og fravær af

skole i familien. In Barn, 4. s 45-60.

• Lorimer, Francine (2003): The Smidt children goes put to school - and come home again.

In, Red. K.F. Olwig & Gulløv, E. (eds.) Children’s places. New York: Routledge, s 58-76.

• Palludan, Charlottes (2009): ”En tidlig barndom med perspektiver”. I Nordisk barnehage-

forskning 2 (I), s. 27-37.

Dag 3.

Dato og tid:

København: d. 1. december. Kl. 8.15. -10.00, 12-13.45

Århus: 28. november. Kl. 11.15

Indhold: Teori om familie og hjem. Herefter søskendefilmen.

Undervisere:

Kbh: Ida W. Winther & Søs (1) & Ane (2)

Århus: Ida & Karen Ida

Undervisningsplan

24 af 26

Litteratur:

Hanne O. Mogensen & Karen F. Olwig (2013): ”Familie og slægtskab: antropologiske

perspektiver på nære relationer”. Introduktionen i: Familie og slægtskab. Samfundslitte-

ratur, s. 9-32.

Winther, Ida W., Charlotte Palludan, Eva Gulløv og Mads M. Rehder: Hvad er søskende:

praktiske og følsomme forbindelser. Kapitel 1 + 9 (afslutning). København: Akademisk

Forlag.

Smart, Carol (2006):”Connections, Threads and Cultures of Tradition”. I: Personal Life.

Cambridge: Polity Press, s 180-10733-155.

Winther, Ida W. (2012):“Hjemmet”. I Primærsektoren. Red. Mette Raukiær og Mari Ho-

len. København: Munksgaard. s. 87- 105.

Mary Douglas:”The idea of a Home – a kind of space” I Social Research 58(1) :287-307.

Dag 4

Dato og tid:

København: d. 2. december. Kl. 9.15. -13.00

Århus: d. 29. november. Kl. 9.15. -13.00

Indhold: Mere empiriske tekster om familie og hjem. Opsamling.

Undervisere:

Kbh: Søs (1) & Ane (2)

Århus: Karen Ida

Litteratur:

• Winther, Ida W., Charlotte Palludan, Eva Gulløv og Mads M. Rehder: Hvad er søskende:

praktiske og følsomme forbindelser. Kapitel 2, 4 og 8. København: Akademisk Forlag.

• Smart, Carol (2006):”Possessions, Things and Relationality”, I: Personal Life. Cambridge:

Polity Press, s 156-182.

• Bach, Dil (2012): ”Det civiliserede familieliv”. I: Civiliserende Institutioner. Om Idealer og

Distinktioner i Opdragelse. Århus: Århus Universitetsforlag, s. 211-250.

Filmen ”Bevægelige søskendeskaber” (28 min)

Undervisningsplan

25 af 26

Tema H: Videnskabsteori (49)

Mål: At give de studerende indsigt i den pædagogiske antropologis videnskabsteoretiske

forankring.

Indhold: I dette tema beskæftiger vi os med videnskabsteori i pædagogisk-antropologiske

analyser. Undervisningen ligger i forlængelsen af den fjerde dag på tema A, hvor vi diskute-

rede, hvad viden overhovedet er for noget. Og i forlængelse af den videnskabsteoretiske

workshop under tema D. Denne gang zoomer vi ind på, hvad kritik er, og hvordan kritik

praktiseres kritik? Har antropolog(i)en erkendelsesinteresser? Har antropolog(i)en et mel-

lemværende med spørgsmålet om normativitet? Vil antropologi(e)n noget med nogen? Dis-

se store spørgsmål bliver endevendt i den sidste videnskabsteoretiske forelæsning på

dag.1.

Nøgleord: Kritik, erkendelsesinteresse, normativitet

Dag 1:

Indhold: Videnskabsteori. Herefter begyndende evaluering.

Undervisere:

Kbh: Steen og Dil (1) + Jakob (2)

Århus: Steen og Karen Ida

Dato og Tid:

København: d. 8. december. kl. 8.15-10.00, 12-13.45

Århus: d. 5. december. kl. 11.15-15.00

Litteratur:

• Sjørslev, Inger (2015). Kap. 10 ”Fra tegn til ting. Videnskabsstudier og eksistensmåder”,

kap.11 ”Modstand, kritik, tænkning. Politik og etik” samt ”Epilog. Overraskelser og omveje,

sandhed og genre.” I: Sandhed og Genre. Videnskabsteori i antropologi og kulturanalyse.

Frederiksberg: Samfundslitteratur. s. 215-262.

Forud for forelæsningen vil der blive lagt power-point-overflødiggørende og forelæsnings-

understøttende følgesedler ud på Black Board.

Undervisningsplan

26 af 26

Dag 2:

Dato og tid:

København: d. 9. december. kl. 9.15-13.

Århus: d. 6. december kl. 9.15-13, lokale 340 (inklusiv slutevaluering)

Undervisere

Kbh: Dil (1) + Jakob (2)

Århus: Karen Ida

Indhold:

Eksamensopgaven. Opsamling af hele modulet og færdiggørelse af evalueringen.