NORDISK PAPPERSHISTORlSK NO 1/2003

UTGIVEN AV FÖRENINGEN NORDISKA PAPPERS HISTORIKER

N orge i fokus Norge står i fokus i två avseenden i detta nummer. Detta dels med en artikel om norska pappersindustri i ett nordisk perspektiv, dels med inbjudan till årets föreningsstämma som hålls i Halden i södra Norge.

Papperstillverkningen i Norge etable­rades i slutet av 1600-talet,dvs drygt 100 år senare än i Danmark och Sverige och i samma sekel som Finland och antalet "papirmeller" var få och små. Det skriver fil.dr Gunnar Christie Wasberg i sin artikel om den norska pappersindustrins utveckling.

SIDAN 3

Årsmötet den 15 och 16 maj i Halden bjuder på ett variationsrikt program. De två dagarna omfattar studiebesök vid arkiv, industrier och Fredrikstens fästning och Teater,Vidare ingår ett par föredrag, bl.a. av professor Ulla Ehrensvärd. En attraktion är också att kunna uppleva 17 maj i Halden eller närbelägna Oslo.

/

SIDORNA 14 OCH 15

Norska Halden hälsar välkommen till ilrsmäte i maj.

Kongemakt og Papir (2) Ny bok om svensk industrihistoria

\ I \ I NPHT nr.2/2002 beskrev Helge , \ Spangaa pappersleveranser till det

1j1';,..? 1:3 "';~ danska kungahuset och statsadmini-

Y' Ä' 1:3 Cf', -b.~ strationen åren 1645-1650. I en andra

I ~~ artikel beskrivs ytterligare leveranser.

~li SIDAN 7

~b t ~'I-\ Kongemakt og Pap" ' Marke t harrar från rakenskaper 1672 - 76 och forestaller

\ \ Alnsterdams stadsvapen

' ..

En tredje volym i skriftserien om svensk skogsindustrihistoria utgiven av Skogsindustriernas Historiska Utskott, finns nu tillgänglig.Den nya Volymen "Papper och massa i Småland, del 1" har som författare Karl­Fredrik Gustafsson, en mycket känd profil inom skogsindustrin.

SIDAN 16

Föreningens hemsida: www.nph.nu

EnkeLt att nå årsmötet i norska HaLden

Halden ligger lengst S0r i Norge, og grenser tiL Sverige bde i

Servest og Serost. Det er lett adkomst tiU byen bde med bil eler tog; E-6 fra G0teborg over svinesund bro. et par km est for

E-6 ligger Halden. E- 18 fr.! Stockholm og avkjorning ved 0~e p~ vei 21 syd·

over langs pittoreske Haldenvassdraget forer till Halden. Grand Hotel har dessverre ikke egen parkerigsplass, men er det vanske·

Ligt å fine parl<:eringsplass mer hotellet, men resepsjonen vil

allid v",re behjelpelg med ~ finne plass. Toget mellen Goteborg og Oslo stopper i Halden, like ved Grand Hotel.

Halden ligger ved munningen av lista som danner nedre

lop til Haldenvsassdraget som er lejentfor sine kanalanlegg og sluser. Halden ar spor etter forhistorisk bosetning, men bens moderne historie begynner p~ 1500- tallet med sagbruksvirk· somhet og uspikning av trelast. Gjennom bes0kog orienteringer

på bens severdigheter vil vi ta et innblikk i hvordan skogen 9a grunnlaget for byens vekst og trivsel.

Mens Halden tidigare var Norges forsvarsbastion mot svenskene

er bye" idag selve infallsporten till Norge. og vi håper vi samme" kan uppleve festsalutten fr.! Fredriksten Festning den Il maj.

Nanina Loken Program for ~rsmote p~ sidan 14 og p~medelse p~ sidan 15.

Saugbrugs i Halden som besöks vid årsmötet.

2

Nordiska Papper.;historiker (NPH)

Föreningen Nordiska Pappershistoriker (NPH) är en ideell fårening med uppgift att främja intresset for

pappershistoria i Norden. Föreningen uppmuntrar och stimulerar forskning om och dokumentation av

lump och dess beredning, tillverkningsprocesser, redskap som valskistar, kypar, formar och guskredskap.

Andra intresseom·råden är historia om bruksmiljöer och mäniskorna vid pappersbruken. papperets an·

vändning och distribution. Vatten märkning och datering med hjälp av pappersegenskaper är liksom papperskonservering och konstnärligt bruk av papper andra exempel på föreningens intresseområden.

Ordfdrande: Göran Wohlfahrt, Mälarblick 34, 5·168 41 Bromma, Sverige Te(: 08·31 90 43

Medlemsärenden: Kassören Paul Solvin, Chapmansg. 5, 112 36 Stockholm, Sverige Tel: OS·81 92 80

Medlemskap kan tecknas genom inbetalning av medlemsavgiften tiU NPHs postgirokonto 85 60 71·6 i lokal valuta.

Avgifter: Enskild medlem: 150 kr, Institutioner: 400 kr, Företag: 900 kr www.nph.nu

www.nph.nu

NORDISK PAPPERS HISTORISK TIDSKRIFT Argang 31,2002 nr. 1

Utgivare: Föreningen Nordiska Pappershistoriker

Org.nr: 881501-3628

Postgiro: 85 60 11-6

Redaktör och ansvarig utgivare: Börje Dahlin, BgD-information Tegnergatan 24 856 43 Sundsvall, Sverige Tel och fax: +46 6061 01 18 Mobil: 010-34 73 821 E·post: bgd-info@work.utfor.;.se Material: mreklam @algonet.se

------~_ .... _~ .. _ .. ~""_' _____ '_"'M_ :'-:a~':':;"::'~=::::"~ ==-.. -!-::".;.::::-.::.. __ 3.::::'='=' __

Detta är adressen till föreningen hemsida som ligger ute på Internett sedan

i höstas. Men yn innehåll er fem rubriker, förutom en inledande presenta­

tion av föreningen och styrelsens sammansättnjng är rubrikerna: _ ____ .. ___ .M_ -----.. _,._ .. __ ...... ......... . ...... __ ._- .... _ .... _-_ ........ ... =-.. =~.;::,;-:;:..,_':." .... ...... _~--_.­... _. __ ,_ .... ,_'--_ O'~" "_'" :::... -:r-::-".: ."':'..:" =~=--=-=...-:-_-.:=.':'::'!:;._ .. '-"'" ~---_ ... -._ ..... _~. _._-_.- ....... - ...... ~-.... _ ... ... _' .. --_.-_ ... -'---b. .. -~;~-::-;-:::; ...

.­-,._,._--_."-'-

• Verksamhet

• Utställningar

• Litteratur och bibliografi

• Forsknjng

• Länkar ti ll ut ländska föreningar och institutioner

Norsk papirindustri i nordisk perspektiv Inför årets föreningsstämma i Norge tecknas här den norska pappershistoriken av fil.dr. Gunnar Christie Wasberg. Notabelt är att papperstillverkning etablerades väsentligt senare i Norge än i Sverige och Danmark, men ungefär samtidigt som i Finland.

Vi kommer her, fra fire land, for å dis· kutere papirutviklingen i et langtids­perspektiv. Studerer vi det som har vrert av srerlig interesse gjennom åre· ne, legger vi merke til hvor opptatt man har vrert av utviklingen innen de eldste perioder. Her foreligger en lang rekke viktige arbeider som har vakt interesse også utenom Norden.

Fåtal norske papirmoller Gjelder det Norge, har vi forst og fremst Haakon Fiskaa 's utmerkete ar­beid "Norske papirmoll er og deres vannmerker, 1695-1870", Oslo 1974. Her legger vi spesielt merke t il det sene årsta Il 1695, dernest hvor få og små de norske papinnoller var. Med andre ord, de perioder som våre kolle­ger har viet så stor interesse, eksister-

er ikke for Norges vedkommende i eldre tid, og senere hadde vi bare et fåt­all m0ller. Papiret måtte vi innf",e.

Skal vi studere norsk papirhi storie, må vi derfor legge an et annet perspek­tiv enn hva som gjelder spesielt Dan­mark og Sverige. Likheten med Finland er s torre. Det var forst langt ut på nittenhundretallet at vi tok igjen det fors01nte. Men også denne utvikIingen rommer sävel nyvinninger som kriser. Vi skal her nevne en disk usjon som sti ller det hele i relieff.

"Idetorke knekket industrien" I en avhandling for den filosofi ske dok­torgrad, forsvart i 1998, karakteriserer historikeren Eli Moen utvikIingen i norsk treforedlingsindustri. I den anl edning stilte Dagens Nreringsliv

sporsmålet: "Idi't0rke knekket indu­strien" . I f0lge avhandlingen var der i siste generasjon skjedd en nedbygging av industrien, dels på grunn av feilv­urderinger, men årsakene måtte også sokes i manglende besluttsomhet hos norske industriledere. En rekke fore­tagen der var eid av tradisjons-bundne familier som satt på store skogressur­ser, der sagbrukene ble drevet parallelt med papirindustrien.

I "Skogindustri" nr. 2, 1999, frem­hever på sin side Dr. techn. Einar Boh­mer at en stor omstilling var i ferd med å sk je. Produksjonen av sulfit t-cellu­lose basen på gran hadde resulten i en rekke mindre bedrifter. Så loste man i 1950-årene problemet med å bleke sulfatcellulosen. Man fikk nok frerre produserende enheter, men norsk skog­industri hadde utviklet en sunnere struktur.

Sagbrukene gjennomgikk samtidig en strukturforandring. Det bl e frerre, men sterre en hete r, man satse t på effektivitet og rasjonal isering.

Den st0rste omstilling fant likevei sted hos råstoffleverandoren, i selve skogbruket. Der ble århundrer ga mle

PAPIRMAKERKUNSTENS ~

Som kartan visar etablerades papperstillverkning i Norge i slutet av 1600-talet.

MONGOllA

.... "'" ... ..... ~IJIU>! fuu. SAMARKANO/ ..... "-

_ - - 75( lOULAN ..... CHOROSAH-- 2"

9~o- - -'00 CH I NA ... RSIA

TIBET

3

Parti fra Skien 1873 med Union bruk i midten.

arbeidsprosesser under innfl ytelse av teknologien så forandret at det tradis­joneIIe begrepet " Skogsarbeider" fi kk et nytt innhold.

Specielle norske forhold Uansett befinner norsk papirindustri seg i en situasjon som ikke atski ller seg synderli g fra den som er tilfelle i hele verden. Derti l kommer helt spesiell e norske forhold . Det er disse jeg her skal nevne, ikke minst med henbl ikk på den nordiske konferanse nå i Halden.

I forhold til Sverige og Finland bet yr skogindustrien mindre i nasjonal sam · menheng. Likevei er den lokalt svaert viktig på 0stlandet og i Tmndelag, med andre ord i de str0k av landet der sko­gen hovedsak lig er. Her hadde vi tallri ­ke bedrifter, og har stadig et p'" få , men ganske store, et resultat av sammCIl­slåi ngen i sene re år. Dertil kommer his­torien selv, som vi spesielt skal dvcle med.

Norge den mektige stat i Norden Vi kan her ikke komme forbi de enkelte nasjonale historier. Norge var i h0ymid­delaideren den mekti ge stat i Norden, og tilsynelatende sund og vita l. Så skjedde det på 1300-tallet et nasjonalt sa mmenbrudd s totalt at hele Statsor­ganismen gikk i oppl0sn ing.

4

Årsakene disk uterer vi stadig, og de griper langt utover den senere papir­omveltning.

"Vadstena-norsk" Vi noterer her hvorledes papiret kom sene re til Norge enn de andre nordiske s"'ter på slutten av 1300-tallet, og sa nn­syn ligvis fra området ved Vadstena. Det ga mmel norske skriftspråk var forlengst gått i oppl0sning, mens vi i 0s t-Norge snakket et slags "Vadstena­norsk", i virkelighcten et svensk-norsk

blandingssprog. Så er det nettopp inte­ressa nt å konstatere hvordan papiret samtidig kommer inn som en positiv og parallell faktor.

En annen faktor som sti ller norsk pa­pirutvik ling i en spesielI situasjon er danneisen av storgods, der skogen sp il ­te en avgj0rende rolle. Vi hadde jo ikke, so m i Danmark, saerlige muligheter til gods der en kunne legge tyngden på jord alene. Felles for disse godsene som var syren store, men få , var cierne 50111

kom hovedsaklig fra Danmark og d'lIl­net slekter som ble sittende i ärhun ­drer. Vi nevner her Aall, L0venskiold, Wede l, videre Ulrik Frederik Gylden-10ve m ed senere grever, av l0s t av Treschow. Kombinasjonen av store skoggods med fossekraft og gode hav­nemuligheter, la alt til rette for papir­industrien , vel å I11crke i den senere

periode. Det var jern og trelast som dom inerte fra 15- og 16-hundreta ll et.

Papirindustrin kom sent till Norge Slik Haakon Fiskaa har fremhevet i sin bok om den eldre norske papirindus­tri , kom denne sent, den farste fra 1690-ta llet. De var få og med begren­sete ressurser. Det er en sa mm enhcng mellom nedleggelsen av jernverke ne som nettopp var kn yttet til stor-godse­ne, ekspa nsjonen i treforedlingen og de nye papiroppfinnelsene so m dannet et tyngdepunkt i den senere utvikling av papirproduksjonen.

Omkring midten av forrige ärhun­dre var ettersp0rselen etter papir saer­lig sterk . Så oppfant den tyske tekstil­arbeider F. G. Keller metoden til ä lage et godt og rimelig papir ved å nytte tre­fiber, sli pt under tilf0rsel av vann. Den­ne nye oppfinnelse av tre, massepapi­ret krevde i sin tur tommcr-mengdcr av mindre dimensjoner inntil midten av 1800-tallet ble disse nyttet til å bren­ne trekull i jernvcrkenc, sencrc blc oes­

ten alle ned lagt her i landet . En dypt­gripende teknologisk omsti lling fant sted.

I 1866 fikk Norge sitt fa rste trcsli­peri, det var nettopp Bcntsc Brug. Her hadde man allcrcde i 1838, fått den for­ste papirmaskin i Norge, SOIll ble opp­funnet, 1799 av franskmannen Robert.

Samtlige papirmoller ersatt 1875 1875 var samtlige papirlll011er her i lan­det erstattet av papirfabrikker. 11875 haddc vi fått vår f"rste ce lluloscfab ri kk

på Hafslund, og derved ble vi i stand til å produsere differensierte papirsorter. Fra da av utviklet ucforedlingsindustri­en seg i raskt tempo. Papirhåndverket og den falgende industrielle produksjon danner et lengdesnitt i verdenshisto­ricn, i Ila!r sammcnh cng med trykke. riutviklin g og faglitteratur. Så det er ingen tilfe ldighet at tidss kriftene har s itt utspring i milj oe t ne ttopp på 1600-tall ol.

Det er derfor en s3m menheng mel­lom a kende behov for papir, bedre ut­dannelse, og så igje n aviser, boker og tidsskrifter, en vekselvirkning som har preget vår samfu nnsutvikl ing frem til idag. Grunn laget ble her slik vi aliere­de har antydet ved de omdannelser som fant sted på 1700-tallet , fulgt av inno­vasjonen i forrige århundre.

Slipevorksamheten ny gren De eldre metoder kunne imid lertid så langt fra dekke papirbehovet. Som en viktig faktor kommer en helt ny gren, nemlig s lipevirksomh eten. Den store ekspa nsjonen kom i 18lO-årene, og ble en avgjarende faktor i utvikIingen av norsk industri. For så vidt kan vi s i at utviklingen av norsk trc masse· og papirindustri var begunstiget av så vel den teknologiske som de n po liti ske utvikling.

Allerede i 1838, for Bentse Brug be­gynte med tremasscfabrikasjon, hadde bedriften fått sin fa rste papirmaskin, og i 1875 VM sa mtlige papirma ller avla st av papirfabrikker. Når denne omsti ll ing

kunne foregå så uhyre raskt, skyldtes det nettopp overgangen fra kl uter til trcmassc, hva sterstcde len av råstoff angikk. Forso kene ved Bentse Brug, ut ­fart av Karl Me inich, ble hurtig fulgt opp med nye anlegg. 11 867 ble det så­ledes i forbindel se med Alvoens Papir­fabrik an lagt et tres liperi i Sa:vareid ved Bergen. Samme år anla 0.1'. Wiig et s lipe ri ved Båstad i Smålenene. I 1868 kom Bagaas Brug ved Akerselven, og fra 1870-å rene av finner vi en lang rekke med slike bedrifter rundt om i I<lIldet.

Cellulose oppsving for papirinudstrien 188 1 blc det startet en norsk sulfittfa­brikk på Vadrette ved Skien. Det va r mangc produksjonsvanskeligheter i de ferste årene, så store at bedriften måt­te rekonstrueres i 1883. Til tross for de sva:re vanske ligheter man stod overfor, kom det i de fo lge nde år en lang rek ke nye bed rifter til : BohnsdaJen, G"lIlfoss, Vestfossen, Gjovik og Union . De fikk alle I 880-årenes spesiell e kon junktur­vanskeligheter ,j jobbe seg i gjennom .

Anvendelsen av cellulose betydde et nytt oppsving for norsk papirindustri .

Så vidt vites var det Klevfoss Ce liu­Iase & Papirfabrik so m i 1888 forst av alle benyttet sulfatce llu lose til papirf­remstilling. Bentse Brug var forst ute i anvendelsen av sulfitt -ce llu lose. Det var imid lertid meget besk jedne kvanta cellu lose som gikk med til papirfabri­b s jonen i 1880- og 1890-å re ne. De

t idligere "stoffer, og da saerlig kluter, utgjorde fremdeles hovedtyngden.

Konservativ trykkindustri hlllovasjoner i papir- og trykkeribran ­sjen. griper alltid inn i hverandre. Hos oss var dc ekonom iske ressurser i tryk· keriene så beskjedne at de f1 este vegret seg mot å slå inn på nye veier, Gjen­nomgående var disse - so m ti lfell et ofte er med händverkere - konservative i sin innstilling. De kunne et fa g med aer­ve rdige tradisjoner og hadde liten tro på fo rbedringer med G utenberg.

Behovet for trykksaker steg imid­lertid, og da var det bare en vei å gå. Det måtte opprettes nye boktryk keri­er og utdannes fl ere innen faget. Dette forte til usunne forhold, med a ltfor mange trykke rier i st ill e perioder.

Av den grunn va r mange utevere interessert i å produserc, evt. selv utgi aviser og ukcb lad, noe som ga en mer stabil drift .

Sylinderpressen viktig Ved trykking av disse periodika kom sylinderpressen eller hurtigpressen til å spi lle en rolle. Maski nen bl e stadig forbedrct og mer Illckani scrt , og var j

alminnelig bruk ved midten av forrige århundre. Den forste i Norge var forov­rig anskaffet av Chr Grondahl i 1840. Etterhvert sk ilte avise ne seg ut ved de nye metoder for masseproduksjon, med rotasjonspresse og settemaskiner.

Nå lä inntektsnivået lavt i Norge, endog i forho ld t i Iland so m det var na -

Bentse Brug, 0vre och Nedre Mölle etter ett ma/eri i 1850-årene. Nedre M"lIe er idag det e/dste bevlIrte indu­stribygg i Norge

5

turlig å sammenligne seg med. Derfor gjaldt det å hoide salgspri sen på dc en­kelte papirprodukter så besk jeden som mulig. Mekaniseringen så vel i trykke­prosessen som i papirproduksj onen brakte omkastningene ned .

I et vinterland so m Norge er kulde­og m0rketiden n0dvendigvi s også den beste leseperiade. Parafinl a mpen fra I 850-å rene og c1ektri siteten fra 1890-tallet av bidra til utvidede muligheter for lesning og der med 0kende behov for litteratur i stOrre a pplag, og derm ed cttcrsperscl i papirbran sjen.

Veldig behov av trykksaker I den se nere del av 1900-tallet oppstår de n int e re ssante kombina s jon av ytringsfrih et , stigen de leseferdi ghet , utvidet ste mmerett og et veldig behov for trykksaker, ofte i svrere opp lag. Be­hovet for papir kunne bare 10ses ved ny te knikk og andre rås toffer. Av den grunn står hva vi kan kalle tremasse­eellulose-omve ltningcn Sil se ntralt i periodikahistorien. Disse publikasjoner må så j s in tur studeres i samm en-heng med behovene for fagkunnskap og ori ­enteringe n ione n ramm en av di ssc. Papirindustrien ble derfor rent generelt en faktor i periodikahi storien, samti ­dig med at brans jen selv utga viktige fagtidsskrifter. Uten at vi kan gjengi hele papirhi storien er det lett å finne aktuelle eksempl er.

Hvor viktig tidsskriftstudiet er i in­dustrien, får vi et inntrykk av i biblio­teket ved PlIpirindustri ens Forsknings­institutt, der man i 1994 tok til med å fme systemati sk stati stikk over ulike tjenester og aktiviteter. Det fantes ikke

mindre enn 280 registrerte titler. Av disse var 124 10pe nde tid sskrifter, antagelig de fre mste iverde n innen denn e di siplin , og naturligvis all e de nordiske.

Hva en slik rcferansetjeneste bet yr for vårt faglige konkurransenivå, er inn­lysende, skriver Anette Hannestad, i Papirforskning_ Fagtidss krift for Papir­industriens Forskningsin stitutt nr. 2, 1995. I 1994 leverte in stituttet 38 tun ­ge forskningsarbeider, hvorav 13 var in ­ternasjona lt publi serte artikl er Dette bet yr en 0kning på 160 % over en to­årsperiode_ Resultatene blir nedfelt i en vekselvirkning med v, re egne fa gtids­skrifter, heter det i den siterte artikkel.

Når dette er sagt. vii jeg ikke kom­mentcre nrennere den aktue lle s itua­s jon for norsk papirfabrikasjon med gigantene A/ S Norske Skog. Ork la­Borregaard og dc andre. Her mllngler jeg fagkunnskap _

Vekselvi rkning Norge-Sverige På dette punkt er det interessant å kon­Statere den ve kse lvirkning som fant sted mellom svensk og norsk papirin­dustri . På den ene side var det en lang rekke svensker, la oss f0 ye til av all e grader, som fant arbeidsplasser i Nor­ge, mens det omvendte i like h0Y grad var tilfelle den motsatte vei. Navn som Nicolai Astrup og Oscar Midling hmer med blant de mest kjente,

Dc så kalte mellomriks lover som nrermest gjorde Sverige og Norge til e t frihandel so lllfi dc, hadde begge land lenge en Stor ford el av. Da Sveri ge i 1995 sa opp love n, betydde dette i realiteten e n d0d sdolll for den

Papirmask in fra 1864 vid A }v0ens papirfabr ikk . Ferd igt m ontert kosta t den l 200Spd.

6

sve nsk-norske union, selvom denne

e n nå kom til å eksi stere fO rt S~ltt i en

ti årsperiode_ La oss im idl ertid f",rst gå

lenger ti lbake i hi stori en,

Kombinasjonen av granskog, fosse r

og vann kraft dannet lenge en gun stig

kombin as jon for norsk papirproduks­

jon, og den vll r lenge sre rdeles stabil.

Vi var faktisk en periode en av de SWr­

ste slipmasseeksporwrer i verden. Det

bl e brukt til bulkprodukter og avi spa­

pir. Dette f0rte til lit man etterhvert

utkonkurrerte avispapirfabrikker i Eng­

land og på Kontinentet som var slipe­

rie ts beste kunde_

Da er vi inne på di skus jonen mel ­

lom Dr. Eli Moe n og professor Böhmer.

Han er klar over kritikken mot bran ­

s jen, ikke minst det faktum at da pra­

bl emet med ii bleke sulfatcellulasen var

I" st i begynnel sen av 50-· rene, hurde

det også vrere tydel ig at sul fitunassen

med sin dårligere St yrke og stivhet vil ­

Ie bli utkonkurrert . Mange kl ynget seg

likeveI til den s truktur ma n hadde.

Andre så lenger.

Vi er historikere, og jeg vii ikke gå

nrermere inn på de mange tekniske pro­

blemer som her blir diskutert .

Vi n0yer ase med å nevne det som alle

er enige om: Norsk papirindustri har

langt på vei overvunnet krisen .

Norske Skog verdenso111spennende Vi må her ta det forbehold at det ve r­

den somspennende A/ S Norske Skog

etter en rekke ekspansive år, der det har

utviklet seg til verdens tredj e sWrste

produsent av avispapir, i det all er siste

har opplevd tilbakeslag slik som tilfel­

let har Va:!rt verden over.

Det so m kan slåcs fa st er at denne

ene bedriften ha r utvi klet seg ilopet

av en mcnneskeald er til et konscrn

med bedrifter ute i verden og i Norge

dominerende, bl.a . i Halden-di striktet .

Dette er problemer vi ikke skal disku­

tere her. men det gir vårt m0te et hi s­

tori sk perspektiv.

Illustrationerna till denna artikel

är hämtade ur skriften " Den norske

papirindustris historie" utgiven 1967_

Kongemagt og Papir 2 Den danske kongemagts papirforbrug i 1600'tallet

Av Helge Spangaa

faeob Madtzen 11596-1653) og hans le­

verancer af diverse papirvarer til det

danske kongehus og denned statsad­

ministration, er indgangsvinkelen til

en papirhistorisk unders0gelse, som

i forste r",kke koneentrerede sig om

årene 1645-1650. INordisk Pappershis­

torisk Tidsskrift 2/2002).

faeob Madtzen var en kendt storkob­

mand, entrepren0[, skibsreder, kredit­

giver og borgmester på Christianshavn,

da denne af Christian 4. var gjort til

sclvstrendig k"bstad; hans forretnings­

aktivi teter sprendte lige fra alle former

for byggematerialer som egetrre og got­

landsk fyrretr", og kalksandsten, til

skibsproviantering som f1resk og fuld­

vregtigt k0d, sild, oste, sm0r, spansk salt

og havre, samt parvise pistoler, !TIUS­

ketter, båndlunter og ikke mindst sal­

peter til fremstilling af krudt.

Ud over denne omfattende aktivi­

tet, har fa eob Madtzen altså deslIden

vreret en betydelig papirleverand0r.

I Rigsarkivets arkivalier: Afregning­

er med Statsleverand0fer fra det 17. År­

hundrede, findes, blandt meget andet,

den omtalte rapport fra Revisionskom­

missionen.

Planen var, og er fortsat, bl.a. gen­

nem unders0gelse af papirets vand­

m",rker, at etablere et indtryk af papi­

rets prodllktionssted.

Ett av 14 vattenmärken som presenteras i artikeln, uppgifter om märket pd sid. I I.

Den indledende unders0gelse ,

INordisk Pappershistori sk Tidsskrift 2/

2002) der som bekendt koncentrerede

sig om årene 1645-1650, og som efter­

lod det indtryk, at der alt overvejende

var tale om uden landsk papir, med den

og K0bmand faeob Madtzen så at sige

opererede på et europreisk papirmarked

i midten af 1600'tallet.

Nrervrerende art ikel 0nsker at ud­

bygge den tidligere på en rrekke områ­

der. fa eob Madtzens papirleveraneer er

fonsat det centra le, men tidsperioden

udvides til at grelde årene 1639-1653.

Endvidere s"ges svar på f01gende pro­

blematikker:

"Jacob Madtzen's betydning som

papirleverand0r i forhold til andre

papirleverand0ler.

" Hvor betydningsfuld var den inden­

landske papirproduktion i forhold

til papirimporten fra udIandet!

" Hvad kan de fundne vandm1l!rker

fortadle om produktionsstedet I

Papirleveranser 1639-1653

januar 1639 - november 1643 har haft

435 papirleveraneer til en vrerdi af

6.230 Rigsdaler.

fanuar 1645 - fcbruar 1650 har haft 377

papirleveraneer ti l en vrerdi af 13.091

Rigsdaler.

Februar 1650 - november 1653 har haft

257 papirleveraneer til en v",rdi af

8.328 Rigsdaler.

fanuar 1639 - november 1653 har

haft 1.069 leveranser till en vrerdi af

27.649 Rigsdaler.

7

8

De tre delperioder fordeler sig vedrorende papirmrengder og papirkvaliteter

som folger: I lOrt - 1/4 Rigsdaler - 24 Skilling)

1639 - 1643: Stort forgyldt papir in folio Sm~t forgyldt papir in quarto Fint besk~ret papir Fint ubeskåret papir Middel papir Gement papir

Tectur Postpapir Gr~t papir Bla!kpulver Rodt vaks Grent vaks

Gult va ks Blyanter Middel Papper Fint sort og f0dt tak Skrivepergament

Munehpergament (?)

Kalveskind Stort sort papir ??? papir Sort vaks Uidentifieeret produkt En forgyldt skri vekalender Ablater 3 indbundne boger

26 Ris og 1 Bog 4 Ris og 3 Boger 79 1/2 Ris og 2 Boger 566 1/2 Ris og 9 Boger 654 1/ 2 Ris og 8 B0ger 49 Ri s og 2 Boger 49 Boger 1 Ris og 2 Boger 127 Ris og 2 Boger 677 Pund 151 Pund 12 1/2 Pund 64 Pund 21 Dusin og 10 stk. 1008 Stykker 71 Pund og 16 Lod 31 Deger og 6 Ski nd 42 Ark 14Skind 3 Ris 13 Boger 11/ 4 Pund 17 Pund

1000

130 Rd. 1 Ort 23 Rd. 1 Ort 348 Rd. 1 Ort 2409 _ Rd. 1855 Rd . 2 Ort 98 Rd. 19 12 Rd. lOrt 5 Rd. 2 Ort 63 Rd . 2 Ort 282 Rd. 75 Rd . 2 6 Rd . 21 Rd . 1 Ort 8 Sk. 43 Rd . 2 Ort 8 Sk. 336 Rd. 286 Rd. 189 Rd . 2 Ort 8 Rd . 3 Ort 3 Rd. 2 Ort 15 Rd . 4 Rd. 3 1/2 Ort 2 1/2 Ort 7 Rd. 8 Sk. 2 Ort 2 Ort 3 Rd. 1 Ort 8 Sk.

435 papirleverancer til en samlet vzrdi af 6.230 Rigsdaler.

1645 - 1650: 377 papirleverancer til en samlet vcerdi af

1650 - 1653: Fint papir Besk~ret fint papir Besk~ret postpapi r Forgyldt papir, stort og sm~t Middel papir Gement papir

Gr~t papir Stort sort fint papir Bla!kpulver Skrivepergament Fine papper Blyanter Munsehpergament (?)

Besk~ret teetur Forgyldt teetur Fint rodt og sort tak Gr0nt vaks

Gult vaks Rodt vaks Kalveski ndspergament Penneholdere Hattefilt Bomuld Uidentifieeret produkt Tr~d

Spiegelhartz (?)

Sm~t subtil sejlgarn

13.091 Rigsdaler (Ref. tidl. artikel) .

753 1/2 Ris og 8 Boger 137 Ris og 4 Boger 17 Ris og 5 Boger 34 Ris og 4 Boger 635 1/2 Ris og 6 Boger 119 1/2 Ris og 6 Boger 248 Ris 1/2 Ri s 1162 Pund 57 Deger og 3 Ski nd 1662 Stykker 44 1/2 Dusin 49 Ark 115 Boger 7 Boger 95 1/2 Pund og 7 Lod 25 Pund 16 Pund 209 1/2 Pund 35Skind 300 46 Alen 7 1/2 Pund 6 Lispund 32 Pund

30 Pund

80 Knipper

3204 Rd . 7 1/ 2 Sk. 600 Rd. 1 Ort 86 Rd. 1 Ort 171 Rd. 1801 Rd. 1 Ort 239 Rd. 2 Ort 9 Sk. 124 Rd. 2 Rd. 2 Ort 484 Rd. 16 Sk. 343 Rd. 3 Ort 4 1/ 2 Sk. 554 Rd. 89 Rd. 10 Rd. 20 Sk. 28 Rd. 3 Ort 3 Rd. 2 Ort 382 Rd. 3 Ort 4 Sk. 12 Rd. 2 Ort 5 Rd . 1 Ort 8 Sk. 104 Rd. 3 Ort 8 Rd. 3 Ort 1 Ort 12 Sk. 23 Rd. 6 Rd. 1 Ort 4 Rd . 24 Rd.

2 Rd. 2 Ort

10 Rd. En Skifferstenstavle udi en Ramme 1 Rd. 1 Ort 16 Sk. To ",sker med Ablater 2 Ort

257 papirleveraneer til en samlet v.,rdi af 8.328 Rd. 2 Ort 19 Skilling.

Prisfastsrettelse 1645

1645 indgik 'acob Madtzen og Corfitz

Ulfeldt en prisaftale der lyder således:

Anno 1645 Den 3. 'anuar er accor­

deret med 'acob Madtzen Borgemester

udi ChristianshaHn om adskillige slags

papir, voks, lak, pergament, papper och

ArtikeL (Skriverens håndskrift):

Forgyldt postpapir ForgyLdt papir i folio og quarto Fint beskåret papir Fint papir Middel papir Gement papir Teetur beskåret Postpapir Gråt Papir BLa1kpuLver R.dt vaks Gront vaks GuLt vaks BLyanter Store papper Middel papper Fint sort og r.dt Lak Skrivepergament Munchpergament

Kalveskind

Datum Kiöbenhaffn ut supra (orfitz U1Lffeldt.

EKSEMPLER PÅ PAPIRLEVERAN­CER FRA JACOB MADTZEN Den 24. juni 1640 leverede 'acob Mad­

tzen til Fru Wibeke 2 Ris fint papir.

Den 25. juli L 641 leve redes I Ris fint

papir.

Den 29. oktober 1641 leve redes 3 Ris

fint papir

Den 4. maj 1642 leveredes I Ris fint

papir.

Den 8. august 1642 leveredes 1/2 Ris

fint papir.

Summa 7 1/2 Ris fint papir

Fru Wibeke var Vibeke Kruse, Christi­

an 4.'s tredje elskerinde. Fint papir kos­

tede, som nrevnt 4 Rd .1 Ort pr. Ri s,

hvilket giver en samlet leverance på

knapt 32 Rigsdaler.

Den 17. juni 1641 leverede Jacob

Madtzen 6 skind skrivepergam ent til

Dron: Ma: aH Suerrig, En samlet leve-

blrekpulver, som han på forskellige ti­

der och steder, underdanigst hidindtil

har leveret och herefter vii levere til

Kongelig Majest"'ts behov, hvilket skal

ham betales, som det udi Renteskri­

ver Iver ChristoHersens regnskab og

afregning er betalt for et Ris.

Pris «(orfitz ULfeLdts håndskrift):

6 Rixd. hver Ris. 5 Rixd. hver Ris. 4 Rixd. 1 1/ 2 Ort hver Ris. 4 Rixd. 1 Ort Riset. 17 Mark dansk Riset. 2 Ri xd. Riset. 1 Ort hver Bog. 5 Rixd. hver Ris. 1/ 5 Rixd. Riset. 2,5 Sk. hver Pund. 1/ 5 Rixd. Pundet. 1/ 5 Rixd. Pundet. 2 Skilling hver Pund. 2 Ri xd. hvert dusin. 1/ 5 Rixd. stykket. 2 slette Sk. stykket. 4 Rixd. Pundet. 6 Rixd. hver Deg. 20 Skilling stykket. 4 och tyve Sk. stykket.

rance til en vrerdi af 3 Rd. 2 Ort og 9 1/2

Skilling.

Enkedronning Maria Eleonora af

Sverig 11599-1655) flygtede i 1640, og

opholdt sig en tid i Danmark, fer hun

flygtede videre til sin ses ter i Wolfen­

buttel og brodersen i Brandenburg.

Den 19. oktober 165 1 leverede 'a­

cob Madtzen 1/2 Ris fint papir

til hen des Dronninglige Majest"'ts eget

behov 1/2 Ris middel papir

Den 28. juli 1653 leveredes:

1/2 Ris fint papir

1/2 middle papir

2 Ris beskåret papir

2 Ris forgyldt papir

2 Pund redt lak

2 Dusin blyanter

En samlet leverance til en v",rdi af over

34 Rd. , som leveredes til Frederik 3.'s

Dronning Sofie Amali e (1628-85) .

' acob Madtzen var ganske vist ded den

21. maj 1653, men hans enke Karen

Eylersdatter har på beds te vis forstået

at fre forretningen videre.

Den 17. september 1653 leveredes

2 Ris maculatur-papir til " Fmijken

Dorothe", gesc hirr at indpache".

Den 19. september 1653 leve redes I

Ris gement papir til " fmijken Do­

rothere Kl reder at indiregge" .

Maculatur-papir har man anset for

så ringe en kvalitet, at det har vlEret

uden beregning, og gement papir har

kostet 2 Rd. pr. Ris, hvilket altså også

har angivet leveringens vrerdi i denne

anledning.

Prinsesse Dorothea Elisa beth (1629-

87), eller "Den Kasserede Fmken", som

Christian 4. kaldte hende, fordi han

tvivlede på sit faderskab, konvertere­

de til katolicismen og aflagde i 1646

Ordensleftet som Isa bella af 'esus-Ma­

ria i et nonnekloster i Köln.

Hvad hensigten har vreret med at pak­

ke Dorothea Elisabeth 's kl reder og spi­

sebestik ind i henholdsvis gement pa­

pir og makulatur, kan man kun gisne,

men en reresbevisning har der nok ikke

vreret tale om.

ANDRE PAPIRLEVERANDIilREN I PERIODEN Fra registranten for de benyttede arki­

valier kan der ievrigt citeres fel gende

papirleveranderer:

1644 - 1655 Melchior Martzan. Uni­

versitetsbogtrykker. Efter hans d0d i

1654, hans enke Cathrine Grefkens.

Leverance af religi0se og andre skrif­

ter, samt papir, lak og voks. I deIperio­

den 23. juni 1645 - 18. marts 1653 er

der tale om 10 tryksagsleverancer til

en samlet vrerdi af 2.032 Rd. 6 Skil­

ling. Bilag I. handler så ledes om leve­

rance af 2.080 Bededagsprredikener

af varierende lrengde, med deraf f0lgen­

de varierende papirforbrug, men f",l­

les for dem er prisen for papiret, der

angives til 2 Rd. pr. Ris. Hertil kom­

mer prisen for trykningen til I Rd . pr.

Ris. Samlet er prisen for 6 årlige leve­

rancer 993 Rd.

1650 - 1653 Holger Vind, Vicekans­

le r (1623- 83). Leve rance af papir,

9

pe rga m en t, bl rek pulve r m .m . på

Renteskriver Iver C hristoffersens veg­

neo Regnskabet for perioden 25. jun i

1650 - I . maj 1653 omhandler " hans

resterende besoldning, Månedspenge

og hofkl redning imedens han var i Kgl.

May. Tjeneste for Overskrenk. Och el­

lers i Andre maa der. " Samlet andra­

ger regnskabet 2.146 Rd . 4 1 Skilling

Heraf ka n alene 700 Rd. 25 Skilling

henfores til ovenstående papirleveran­

ce, der m å forstås so m e t "kreditgi·

ver- til tag".

1655 - 1663 Henrik Gode, Bogtryk­

ker. Idod 10/8 1676). Leverance af pa­

pir til trykning af fotordninger, bed e­

dagsprredikener, fl yveskrifter, strids­

skrifter mod de svenske m.m.

1670 - 1674 Jorgen Gode, Bogtryk­

ker. Idod 6/ 12 1676). Leverance af pa­

pir til trykning af forordnin ger, Chr.5's

sa lvningshistorie m.m.

1672 - 1676 Smen Pedersen, han ­

deismand i Kobenhavn . Leverance af

papir, pergament, skriveguld, la k, voks,

penne, garn, blrekpulver m.m .

Konklusion:

Konklu s ionen , m å vrere a t Jaco b

Madtzen var den absolutte hovedl eve­

randa r a f papir ti l kongemagt en i

perioden. Med grundlag i de undersog­

te arkivalier kan der ikke påvi ses en

formel eneret eller et privilegium på

området, hvilket iovrigt var gan ske ud­

bredt i tiden; således havde Johan Et­

tersen fra 1628, for tiden med papir­

mollen Strandrnollen, privilegium på

at drive hva lfangst ved den nordnor­

ske kyst; og i 1643 fik han eneret på

papirfremstilling på Sjre lland i tyve år.

Man får det indtryk, at de ovrige pa­

pirleveranderer, som er på viste i regis­

tranten, alene leverede papir til speci­

fike formål, som f.eks. udgivelsen af

en ganske bes te m t try ksag.

Måske er Jacob Madtzen's stilling på

området funderet i den kendsgerning,

at han ydede betydelige kreditter, og

alti d var klar med såkaldt "risikovil­

lig" kapital overfor Christian 4.'s "be­

trrengte" e konomi .

1 0

Tre papirmaller

Den indenlandske papirproduktion.

l midten af 1600'tallet foregik den in ­

denlandske papirproduktion på tre pa­

pirmoller:

Århus Ifra ca. 1635), Stackerup IKlip­

pan) i Skåne Ifra 1637) og Strandrnol­

len Ifra 1643).

Der er ikke på vist nogle papirmol­

ler i den del af riget hvor Christi an 4.

alene var Hertug, SIesvig, Holsten og

andre, men under alle omstrendighe­

der er det fra den kant, papirmagerne

blev hentet tillandet; som Ebba Waa­

ben skrev i Biografi sk leksikon ved­

rorende Johan Ettersen, var det tyske

papirmagere, der på StrandmoHen for­

arbejdede papiret med de kongelige ci­

fre som vandmrerke; med sikkerhed er

identifi ceret et F3 i kronet skjold og

med sandsynlighed et kronet C 4.

I 1650 blev StrandmoHen beskadi­

get af for strerkt vandpres i MoHeåen;

der var nogle der var kommet til at luk­

ke op for si userne fra en eHer fl ere af

de foranliggende otte vandmoHer, som

all e fik deres vand fra Furesoen og

Lyngby So. Johan Ettersen do de i 1652

uden formue, og uden at have nået at

genopbygge StrandmoHen, som måske

forst rigtigt kom igang igen da Dron­

ning Charlotte Amalie (1650- 1714)

overtog den i 1690.

Vandm rerket med det danske rigs­

våben + det hessiske våben, som gen­

gives i denne artikel, og som t ilskri­

ves Dronning Charlot te Amalie, er

fundet i arkivalierne fra årene 1672 -

1676, og kan som sådan nreppe vrere

fremstill et på StrandmoHen, men må­

ske i Holsten ?

Vanskelige produktionsvilkår

Til illustration af de vanskelige pro­

dukti onsvilkår, som mod te den sprede

danske papirindustri i forste halvdel af

1600'tallet, kan bl.a. henvises til den

20. januar 1643 hvor Christian 4. be­

villigede Johan Ettersen at anlregge en

papirmolle, med eneret på Sjre lland i

tyve år, og den 16. februar 1643: "Udi

Vort Rige Danmark, at indsamle Lum-

per och Plyndring (forslidt lren ed og

klude) t il samme vrerks fortsrettelse.

Da ville Vi her alvorligen have befalet

Vore Embedsmrend, Borgemestre och

Raad, Byfogeder, samt aHe andre som

på Vore vegne haver at belale, at de

ik ke alene lader fornrevnte hans t jene­

re uhindret passere och repassere, men

at de også forsvarer dem, om nogle vil ­

Ie hindre deres faretagende. Och der­

som nogen tilfojer dem noget utilbor­

Iigt, ska l de der gm det, derfor tiltal es

og alvorlig straffes andre til Exempell ".

(C.Nyrop: Strandrnollen . p.24f. Koben­

ha vn 1878).

Hinder for kludeinsamlingen

Man ser heraf, at der må have vreret

mange der onskede at lregge hindring­

er i vejen for kludeindsamlingen, foru­

den befolkningens, altså : bandernes

modvilje imod at give sine, sandsyn­

ligvis (a lt andet lige) vrerdifulde be­

klredningsdele fra sig.

Der må så ledes have vreret store

va nskeligheder med kludei ndsamling­

en, ikke mindst i tilstrrekkelig mreng­

de, hvilket man se r af de gentagne

skriftlige opfordringer til lensmrend,

prrester og andre myndighedspersoner

om at fremme indsamlingen.

Chri sti an 4. truede således den 8. fe­

bruar 1638 Lensmanden i Århus Erik

Gr ubbe (1605-92 ) m ed folge nde

bemrerkning: " med mindre (Vi ) skulle

til anden middel forårsages." (C. Nyrop:

Strandmollen . p. 19. Kobenhavn 1878).

Oertil kommer noget så banalt som

egnede eget rreer og bogetrreer til mol­

lebyggeriet, foruden nok det vigtigste:

dygtige papirm agere; Johan Ettersen

måtte som nrevnt hente disse i tysk­

land . Se l v va r han e n ind va ndret

HoHrender.

Konklusionen må vrere, at på trods

af kongemagtens energiske forsog på

at ophj relpe en indenlandsk papirpro­

duktion, så fo rbl ev den i perioden ga n­

ska margi nal. Der blev i perioden ikke

skabt et indenl andsk papirmarked -

man va r hen vist til det europreske pa­

pirmarked.

Proveniensprincippet.

Proveniensprincippet ell er hjem(mel'

h0rsprincippet, i den form som danner

grundlag for Danmarks arkivordnings·

principper, skal ikke diskuteres; men

i lyset af 1600'tallets Mercantilisme,

eller globalisering om man viI, viI jeg

praesentere nogle flere vandmaerker,

som klart refererer til " uden landske"

producenter og ejerforhold. Alle er de

fundne i Rigsarkivets arkivalier: Afreg·

ninger med statsleverand0rer fra det

17. århundrede, hvilket altså er af·

g0rende for hjemmeh0rs· eller prove·

niensprincippet.

Fig.1.

DEHAES

Ovenstående vandmaerke som forest·

iller en springende hare med navnet

DEHAES er fundet i et regnskab fra

1632 for Bartholomaeus Haagensen (el·

ler Mikkelsenl, som fra 1618 havde

vaeret skriver på Kobberm011en ved

Kronborg, og fra 1625 proviantskriver

på Brernerholm.

Vandmaerket naevnes fra 1679 hos

Nils J. Lindberg: Paper comes to the

North. NO.562. p.A. 114 og 188 f. , hvor

det angives at vaere produceret i Ang·

oumois regionen i Frankrig af de hol·

landske k0bmaend og import0rer Cor·

nelis og Antonie de Haes.

Hvad er vel mere naerliggende end

at bruge en hare i sit varemrerke, når

man er hollaender og hedder de Haes ?

Fit· 2.

Arms of Amsterdam.

Vandmaerket er fundet i et regnskab fra

1672-76 for handelsmand S0ren Peder·

sen i K0benhavn, og forestiller Amster·

dams byvåben.

Vandmaerket naevnes hos Nils J.

Lindberg: Paper comes to the North .

NO.51 -56 og 426 fra 1669 indtill710,

hvor det angives at vaere produceret

som en hollandsk/fransk entreprice i

Angoumois, Frankrig.

Endvidere naevnes vandmaerket hos

Birte Rottensten & Ebba Waaben:

Danske vandmaerker & Papirm011er

1570·1 695. Bind l. NO.237 fra 1693 og

238 fra 1695.

~ Z-l?~

I Flenr-de-Iis eller Den franske Lilje.

Den franske Ii Ije, symbolet på kong­

ed0mmet, er fundet flere steder i Ja­

cob Madtzen's regnskaber fra 1647 og

1648; og som illustrationen, i forbin ·

del se med Corfitz Ulfeldts under­

skrift. Vandmaerket naevnes desuden

hos Nils J. Lindberg: Paper comes to

the North . NO.205 fra 1663 og NO.553

fra 1683- 85. Angiveligt kan vandmaer­

ket vaere fremstillet flere steder i så­

vel Frankrig som Tyskland, og i sidst­

naevnte tilfaelde endog i Finland [The

Gezelius Biblel, hvor det angives at fo ­

restilIe Turku/Abo byvåben.

fi,. ' .

Arms of the palatinate (Pfalz)

and Bavaria (Bayern).

Vandmaerket er fundet i et regnskab fra

1622 og 1629 for Hans Mandixen, der

var skriver f0rst på Silkevaerket, siden

proviantskriver på K0benhavns Slot, og

senere materielskriver på Brernerholm.

(HD.Lind: Kong Kristian den Fjerde og

hans maend på Brernerholm. p.110 fl.

K0benhavn 18891.

Nils J. Lindberg naevner vandmaer­

ket i Paper comes to the Nonh, fra åre­

ne 1598, 1600, 1601 og 1608. No.228-

233. og angiver produktionsstedet til

Bavaria/Bayern.

Der Winterkönig.

Kurfyrste af Pfalz Frederik 5. (1596-

16321 besteg tronen efter sin fader Fre­

derik 4. , og fortsatte dennes 0dsle hof­

liv i 1610, i en alder af 14 år dog med

Johan af Zweibrucken som form ynder

indtil 1614, hvor han selv overtog re­

geringen. 1613 havde han aegtet Eliza­

beth Stuart (1596-16621 af England. Sla­

get på "Det Hvide Bjerg" i 1620 gjor­

de en ende på hans fyrstevaerdighed og

bragte ham 0genavnet "Der Winterkö­

nig", som katolikkerne spotten de kald­

te ham.

II

-Ravensburg_ Ravensburgvandmrerket er fundet i et

regnskab fra 1641 for Birgitte enke ef­ter Herman Luchtemaker, der va r

kompasmager og sejimester på Bre­

merholm . Nils J. Lindberg: Paper ca­

mes to the North gengiver det fra 1637

i NO. 71 8. og angiver produktionsste­

det til Upper Mill in Ölschwang Ra ­

vensburg nord for Bodens0en.

Crowned double-eagle with Crosier

of Basle and Fleur-de-Lis.

Vandmre rkerfundne i 1637 i regnska­

bet for Maren Jensdatter (muligvis

Hr.Niels Laursens Enke) og i 1671 i

regn s kabet fo r Frants Muller,

Kgl.May. Commissar i Amsterdam,

samt i 1672-76 i regnskabet for S0ren

Pedersen, handelsmand i K0benhavn.

Vandm rerkerne er beskrevet i 40 va­

rianter hos Nils J. Lindberg: Paper ca­

mes to the North . No.3 11 -35 1, uden

dog at vrere akkurat tilsvarende; men

jeg hreft er mig ved Crosier of Basle and

Fleur-de- lis, Basels Bispestav og Den

franske lilje, hvilke symboler peger

imod tysk/ franske/schweitziske om­

råder.

12

lmidlert id må det ikke overses, at

den kronede dobbelt0rn desuden fin ­

des i såvel den russiske Tsar Ivan 4.'s

(1533-98) segl, som i efterf0lgeren Bo­

ris Gudonow's segl, og at den sand­

synligvis har sit forbillede i det byzan­

tinske kejserriges våben under paleo­

Iogdynastiet, der regerede fra 1261 til

tyrkernes erobring af Konstantinopel

i 1453.

)

J~ I I I

Den hollandske'j5"3'pirmolle.

Dette vandmrerke er fundet i 1663-66

i regnskabet for Johan Mullich, der var

isenkrremmer i K0benhavn.

Vandmrerket nrevnes i J.H. de Stop­

pelaar: Het Papier in de Nederlanden

gedurende de Middeleeuwen inzon­

derheid in Zeeland. Middelburg 1869.

PI. XVI NO.1 5. samt titelblad.

Heraf fremgår det, at teksten skal

lreses så ledes: D'PAP'.MooLE, samt at

vandmrerket er fundet i et arkivalie

fr a 1662 med tilknytning til byen

Haag, hovedbyen i provinsen Zeeland.

Fig.9.

Hest i ga lap.

Vandmrerket er fundet i et regnskab fra 1621 for Hans Mandixen, som

nrevnt, skriver ved Silkevrerket i K0-

benhavn. Som det ses, er der tale om

et fragment, der tydeligt mangler no­

get for neden; og hos Nils J. Lindberg:

Paper comes to the North, lindes i

Nr.505 fra 1626, en så n0jagtig kopi,

bortset fra spejlvending, at jeg fin der

det forsvarligt at argumentere for sam­

me identitet, som angives at stamme

fra Walsrode i NederSaxen (ca.75 km .

SSV for Hamburg), men her altså fun­

det i Finlands Nationalarkiver.

Fil- lO.

Crowned shield charged with

AGNUS DEl and Fleur-de-Lis.

Vndmrerket er fundet i et regnskab

fra 1653 for Vicekansler Holger Vind,

på Renteskriver Iver Christoffersens

vegne. En rrekke meget forskellige va­

rianter af AGNUS DEl lindes i Nils J.

Lindberg: Paper comes to the North .

Nr. 8-9- 10-652-653-654, fra henholds­

vis 1632/ 1672 / 1673 / 1648 / 1650 / 1652, og angives at stamme fra tyske

og isre r franske papirm0ller, sidst­

nrevnte fr a Angoumois-distriktet,

hvor vi ved at en rrekke hollandske

k0bmrend bl.a. bmdrene Cornelis og

Antonie de Haes havde slået sig ned

(se fo regående vandmrerke Fig. 1.)

Den franske Lilje eUer Fleur-de-Lis,

symbolet på kongemagten, peger i

den retning, medens AGNUS DEl,

Guds Lam, et sindbiUede på Jesus,

som brerer Verdens Synder, ses an ­

vendt i fl ere sammenhrenge bl.a. i de

danske kongevåben og s0lvm0nter af

vrerdierne skilling. hvid og s0sling fra

1535/ 1536/ 1537 / 1554 , hvor de

symboliserer Gotland. AGNUS DEl som vandm rer ke,

beskrives desuden fra 1421 og 1453 i

J.H. de Stoppelaar: Het Papier in de

Nederlanden. PI. VI. No.4 og 5.

Fig. 11.

Postrytter ?

Dette vandmrerke som glimrer ved sin

kunsmeriske udforelse, er fundet i et

regnskab fra 1671 for Jesper Nielsen.

l Fig. 12.

Svane?

Dette vandmrerke er fundet i to vari­

anter fra 1645 og 1652. Forstnrevnte i

Rekvisition Nr.29., hvor Corfitz Ul­

feldt den 13. oktober 1645 bestilte

_Ris forgyldt papir in quarto, 1 Ris fint

papir, 12 stk. blyanter og _ Pund

spansk lak til Kgl.May. egen fomoden­

hed på Rosenborg. Sidstnrevnte, fra

1652, i et regnskab for Christoffer Ul­

feldts Arvinger.

3 kronede cirkler med bogstaverne

AO eller OA.

Vandmrerket er fundet i et regnskab

fra 1661 for Cort Henrik Mercher.

Nils J. Lindberg: Paper comes to the

North viser et noget lignende fra 1679

(Nr.47.), som angives at stamme fra

en genuesisk (Genua) papirmolle i Ita­

lien.

Fig.13.

I hjerte D hjerte C

Dette vandmrerke er fundet i et regns­

kab fra 1658 for Hans Olsen. Det gen­

gives alene for kuriositetens skyld.

Hjertet er, som bekendt, blevet tillagt

en ikke ubetydelig symbolvrerdi, som

når det kommer til stykket, måske

ikke er noget moderne frenomen.

Fig.14.

Vandmrerket med det danske rigsvå­

ben + det hessiske våben, som desu­

den indeholder det holstenske Nreide

lothrinske- eller Lorainekorset, er fun­

det i et regnskab for Soren Pedersen,

handelsmand i Kobenhavn mellem

1672 og 1676.

Vandmrerket gengives i mere

fuldstrendige versioner fra 1676 i hen­

holdsvis C.Nyrop: Strandm011en.

Kbh.1878, ogB.Rottensten & E. Waa­

ben: Danske vandmrerker og papir­

m0ller. Kbh. 1986/87.

Begge vrerker refererer direkte til

Christian 5.'s dronning Charlotte

Amalie (1650-1714), som fra 1690 eje­

de papirm0llen Strandmollen.

Det factum, at dronning Charlotte

Amalie ejede Strand mollen fra 1690,

indikerer måske at vandmrerket fra

årene 1672-76, ikke kan vrere produ­

ceret på Strandmollen, men måske i

Holsten.

Spangaas artikel är skriven i dialog

med museiinspektor Keld Dalsgaard

Larsen.

13

14

FORENINGEN

Nordiske Papirhistorikere NPH 25 ÅRSM0TE I HALDEN I NORGE 15 & 16 MAI 2003

ONSDAG 14 MAI

19.00 Styrem0te i Grand Hotel

TORSDAG IS MAI

09.30 Avreise med buss til BorregaaId, Sarpsborg

10.00 Omvisning og foredrag om Borregaards Historie

12.30 Avreise med buss tilbake til Halden

13.00 Lunch i R0d Herregaards Kafe

14.00 Omvisning pä R0d Herregaard med tur i haven

16.00 Historiker James Archer orienterer og viser spesielle dokumenter fra arkiv

samlingen pä md

16.20 Kaffepause i kafeen

16.30 Professor Ulla Ehrensvärd holder foredrag om grensetrekkingen mellom

Sverige og Norge fra et statlig og menneskelig synspunkt.

17.30 Etnolog Alexander Ytterborg holder foredrag om fl0tingen av t0mmeret i

Haldenvassdraget Istockflottning)

18.00 Kaffepause i kafeen

18.15 Årsm0te for NPH

18.45 Avreise med maxi taxi tilbake til Hotellet

20.00 Middag pä Hotellet

FREDAG 16 MAI

08.45 Avreise med egne biler til Norske Skogs Saugbruks

09.00 Orientering og omvisningved prosessingeni0r Per Olsen

12.00 Avreise med egne biler til Fredriksten Kro

12.15 Lunch på Fredriksten Kro

13.00 Omvisning pä Fredriksten Festning

15.00 Omvisning pä Industrimuseet

16.00 Omvisning i Fredrikshalds Teater

19.00 Festmiddag i restauranten Hannesgärden, Halden

L0RDAG 17 MAI

10.00 En unik sj anse til ä oppieve Halden i festantrekk med barnetog, hornmusikk og

festsalutt fra Fredriksten Festning k l 12, da det er Nasjonaldag!

FORENINGEN

Nordiske Papirhistorikere PÅMEDELSE TIL NPH-25 I HALDEN, NORGE IS & 16 MAI 2003

Deltagere ______________________________________________________ _

Adresse ______________________________________________________ ___

Tlf __________________________________________________ __

Fax __________________________________________________________ __

I eg de l er gj ern e ro m m ed ________________________________________ __

I eg / Vi a n k o m me r ______________________________________________ ___

leg/ Vi avreiser ________________________________________________ ___

D leg/ Vi kj"rer egen bil

Grand Hotel, Hernbanetorget I, N-I767 Halden, Norge_

Pris norske kroner 355,- pr. person i dobbeltrom (frukost inkl.)

Pris norske kroner 5 IO,- pr. person i enkeltrom (frukost inkl.)

Påmelding senes t 29 April 2003

Sendes pr post eller fax tiI

Nanina Loken

Atelier carta

Gabelsg 7

N-0272 OSLO

NORGE

Tel nr +4722441033

Fax nr +4722449463

15

('IlfII 11\ \' U •

Papper och massa I Ållgerlllw lllIlld ----

Tredje boken om svensk skogsindustrihistoria

Skogsindustriernas Historiska utskott har kommit ut

med en ny volym i sin skriftseri e Från handpappers­bruk till processindustri. Det är Karl-Fredrik Gustafs­son som skrivit Papper och massa i Småland. Del l , Kalmar och Kronobergs län. Handpappersbruken har

fätt mycket korta presentationer - istället kommer en separat bok av Marie Nisser om samtliga handpappers­

bruk i Småland. Christian Valeur har satt standarden i sina böcker

om bruken i Medelpad och Jämtland (1997) samt Ång­ermanland (2000). Karl-Fredrik Gustafsson följer i stort Valeurs uppläggning och med sina personliga erfaren­heter från ledande befattningar både i Södra och i Klip­

pan är han naturligtvi s väl lämpad för uppgi ften. Va­leurs böcker tillfredsställer kanske kalenderbitarna mer med sina tabeller över brukens investeringar,

medan Gustafsson beskriver investeringa rna i den lö­pande texten, vilket å andra sidan är mer lättläst . Till läsbarheten bidrar också att Gustafsson presenterar sina källor i anslutning till varje kapitel, medan man

få r leta efter Valeurs i slutet av boken.

Förändringarna har varit stora i den småländska massa- och pappersindustrin och de strukturföränd­

ringar som berott på yttre fak torer som företagsfusio­ner är också föredömligt beskrivna. De fl esta brukspre­sentationer slutar dessvärre med en redogörelse för hur och varför bruket läggs ner. En av de mest intressanta och utförliga beskrivningarna är dock Mönsterås till­

komsthistoria där författaren haft förstahandsinforma­tion. Möjligen lite självi roniskt har han tagit med en bild av sig själv - "Platschef Karl-Fredrik Gustafsson pekar ut var pappersbruket skall ligga". Det blev ju

aldrig något pappersbruk i Mönsterås. Boken kan rekvireras från Skogsindustrierna, Box

16006, 10321 Stockholm och den kostar 220 + moms och exp.kostnader ell er totalt 293 kronor.

Per Jerkeman

Senare i vår kommer ytterligare en volym som berör Östergötland. Även en bok om hand pappersbruken i

Småland är under utarbetande.

Sponsorer för NHPT: M-Real, Wifsta • SCA Forest Products • Mellerstedt Reklam

NORDISK PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT GRAfISK DESIGN, MeLLerstedts RekLam TRYCK, Agrens Tryckeri AB, 2003

16