Vandposten april 2014

medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark

post

envand

Så er det tid igen:

Vand Grand Prix 2014

april nr. 193 2014

FVD’s mening om vandsektorlovs- rapporten Læs også:- Få hjælp til Jupiter- Status på BNBO- Risikovurdering i Tethys- Slam i 25-meter-zonen

Prøv vores drikkevandsgodkendte MasterSeal produkter, næste gang du skal have tætnet en utæt vandtank. MasterSeal 550 og MasterSeal 531 indgår i vores komplette sortiment af produkter til betonreparation, tætning af vandtårne- og tanke, injicering af utætheder, indstøbning af rør og overfladebehandling.

Besøg os på www.master-builders-solutions.basf.dk eller kontakt vores Segment Manager Jørgen Krogh på tlf. 40 56 62 02.

KAN DIT VANDVÆRK HOLDE TÆT?

3

Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD.

Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november.

Oplag:7.100 eksemplarer.

Ansvarshavende redaktør:Bent Soelberg.

Redaktion: Steen Sørensen, Pernille Weile, Susanne Witten, Niels Toftegaard, Mette Kingod. Redaktion afsluttet: 8. april 2014.

Layout:Niels Toftegaard.

Tryk:Zeuner Grafisk.

FVDSolrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand56 14 42 42, [email protected] CVR nr. 95 13 96 55Bank Reg.nr. 2233Kontonr. 1260 260916Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13.

Abonnementspris for 2014:Kr. 240,- (ekskl. moms).

Opsigelse af Vandpost-abonnement og medlemskab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskifte.

Annoncepriser 2014(ekskl. moms):1/4 side: 4.950 kr. 1/2 side: 7.115 kr.1/1 side: 9.200 kr. Bagside: 10.600 kr. Indstik: 13.130 kr.

Annoncemateriale:Annoncer modtages i PDF-format. Farver skal være gråtoner eller CMYK.

Satsformat (bredde x højde): 1/1 side: 183 × 267 mm. 1/1 side til kant: 210 × 297 + 3 mm til beskæring. 1/2 side: 183 × 131 mm og 89 × 267 mm. 1/4 side: 183 × 63 mm og 89 × 131 mm.

Vandposten trykkes med miljøvenlige vegetabilske farver.

Indholdleder4 Hold jer fra frivillige aftaler ved BNBO

kort nyt6 Nyt i butikken, tilmeld dig nyhedsbrev, rapport om dansk drikkevand. foreningsnyt8 Velbesøgt udstilling i Aars11 Vand Grand Prix 201412 Her er FVD’s nye Teknisk Råd

hjemmeside14 Administrator på Din Side - hvad er det?15 Husk at indberette til FVD

kurser17 Nyt fra kursusafdelingen

nyt fra sagsbehandlerne19 Afgiftforenkling på el21 Slam i 25-meter-zonen22 Forsikringsselskaber skal betale ved oprensningspåbud23 Høringssvar om vejledning om kvalitetssikring23 Information om vandplaner på www.fvd.dk24 Ny målerteknisk vejledning29 Tinglysning ved ændring af selskabsform30 Hjælp til Jupiter32 Status på BNBO-indsatsen - godt og skidt34 Kan brug af pesticider forbydes i private haver? tethys36 Risikovurdering på vej i Tethys37 Tethys kan også bruges administrativt

artikler39 Vandværker skal dokumentere, de ikke vasker penge hvide41 70 mio. kroner til vand- og miljøprojekter42 Vandværker holdt åbent hus på Verdens Vanddag 43 Geologiens Dag til september

vandsektorloven44 Evaluering bekræfter billedet af en uhensigtsmæssig vandsektorlov46 Furesø Vandforsyning stævner Konkurrenceankenævnet48 Kværndrup Vandværk slipper for vandsektorloven

post til vandposten50 Trængslerne bliver større

månedens vandværk52 Herstedøster Vandværk efterlyser: Nyt hjem til pumpeklenodie

nyt om navne55 Nyt om navne i FVD

Forsidefoto: Så er det igen blevet tid til Dansk Vand Grand Prix. Billedet er taget ved det seneste af slagsen i 2010, hvor mere end 2.300 forbrugere smagte på vand fra hele landet.Foto: Vand Grand Prix 2010.

4 vandposten | april 2014

Hos Deloitte får du en sparringspartner, der kender vandsektoren til bunds. Det sikrer, at du får du råd-givning og assistance, der passer netop til dine behov. Kontakt Klaus Kvist Rasmussen på tlf. 30 93 44 71.

Din branche er vores speciale.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

[Skriv tekst]

Vandværksteknik er vores speciale

Skitseprojekter

Vand og Teknik udarbejder gerne ideoplæg og skitseprojekter af ombygning eller nye vandværker.

Tilstandsrapporter

Ideoplæg og proceslayout

Ny bygning og renovering

Maskinudrustning

Montage og service

El og SRO

Energioptimering

Fra kilde til hane

Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens vej 23 · 8270 Højbjerg · tlf.: 8744 1055 · mail: [email protected]

5april 2014 | vandposten

AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD

Gennem de sidste par år har Natursty-relsen givet støtte til at kommunerne kan udarbejde det tekniske materiale til at fastsætte bo-ringsnære beskyt-telsesområder

eller bare BNBO’er. Mange steder har rådgivende ingeniørfirmaer nu afleveret dette tekniske materiale, og kommunerne er allerede begyndt at melde konkrete BNBO-forslag ud til vandværker og lodsejere.

Og så er det, vandværker skal være på vagt. For jo, mange kommuner griber denne mulighed til at beskytte grund-vandet an på en særdeles fornuftig måde.

Men andre kommuner overreagerer, fordi de tekniske rapporter fra ingeni-ørfirmaerne i de mest grelle tilfælde indeholder anbefalinger i strid med gældende miljølovgivning.

Jeg har derfor tre klokkeklare anbe-falinger:

• Kontakt FVD’s jurister, hvis en boring er mål for et BNBO.

• Lad være med at indgå frivillige aftaler.

• Søg dialogen både med kommu-nen, lodsejeren og i vandrådet.

Frivillige aftaler tilsidesætter retssik-kerheden for alle parter, og indebærer en risiko for, at vandværket betaler for meget i kompensation. FVD mener, at et BNBO skal gives ved et påbud fra kommunen til lodsejeren. Derved har alle involverede parter mulighed for at klage over påbuddet. Et kommunalt påbud er samtidig en forudsætning for, at taksationsmyndigheden kan komme på banen, hvis parterne ikke kan blive enige om størrelsen på en erstatning.

Kun ved et påbud sikres det, at et BNBO om nødvendigt kan belyses fra alle relevante vinkler. Jeg mener, at korrekthed og langsigtet kvalitet er at foretrække fremfor en nok hurtig, men også potentiel risikabel afgørelse.

Styr din pumpeSamtidig mener FVD, at der ligger et paradoks i, at vandværkernes boringer er så meget i fokus, når det kommer til BNBO’er. Et vandværk har alle incita-menter til at indvinde vand fra en bo-ring så intelligent og blidt som muligt: Det reducerer pumpens energiforbrug og minimerer den potentielle tragtef-fekt.

Heroverfor står boringer til markvan-ding, som i øjeblikket ikke er genstand for udlægning af BNBO’er, men som i visse tilfælde trækker meget vand op på kort tid.

BNBO fremfor generelle zonerFVD er grundlæggende tilhænger af individuelt fastsatte boringsnære be-skyttelsesområder. Det giver efter min mening en langt større sikkerhed for, at boringen beskyttes effektivt mod nedsivning af miljøfremmede stoffer – uanset om kilden er en landmand, en golfbane, en privat have eller en industrigrund – fremfor at udvide 25-meter-zonen endnu mere for alle landets boringer.

Det vil være en sovepude, fordi der nogle steder er behov for langt større beskyttelseszoner mod særlige stof-fer, mens det andre steder er spild af penge, fordi jordforholdene er gode, jordbruget skånsomt og tragteffekten minimal på grund af vandværkets stør-relse og pumpestrategi eller grund-vandsdybden. •

Hold jer fra frivillige aftaler ved BNBO’er!Ingeniørfirmaerne er færdige med deres undersøgelser, og kommunerne går nu i gang med at sende forslag ud til etablering af boringsnære beskyttelsesområder – de meget omtalte BNBO’er. Og så skal vandværket for alvor passe på.

Læs mere om BNBOPå side 32-35 kan du læse FVD-jurist Pernille Weiles artikler om BNBO’er.

VandsektorlovenMidt i Aars-udstillingen den 21. marts blev Deloittes evaluering af vandsektorloven offentliggjort.

FVD har læst den igennem, og på side 44-45 kan du læse vurderin-gen af den.

ingen frivillige bnbo-aftaler | leder


foreningsnyt | kort nyt

FVD butikken: Folder, kompendier og plakater

Folder: God hygiejne i vandforsyningen

Praktisk spiralfolder med gode tips og information om

krav og procedurer om hygiejne på vandværker

- lige til at have med i lommen.

Pris: 25,00 kr./stk.

Kompendier: Drift af vandforsyning og Elementær vandværkshygiejne

Nu kan du købe de kompendier, som bruges i undervisningen på de

populære drifts- og hygiejnekurser.

Driftskompendiet giver svar på driftsrelaterede forhold i alle led fra

boring til forbruger og kommer ind på grundprincipperne for ind-

retning og drift af vandforsyninger. Her er også beskrivelser af både

tekniske muligheder og formelle krav til drift af en vandforsyning.

Hygiejnekompendiet gennemgår vandværkets installa-

tioner og retter opmærksomheden på de hygiejnemæssige

forhold i en vandforsyning. Kompendiet giver personalet på

vandværket et grundigt kendskab til, hvordan bakterier påvirker

vores drikkevand.

Priser:

Drift af vandforsyning: 50,00 kr./stk.

Elementær vandværkshygiejne: 50,00 kr./stk.

Plakater: Tre forskellige slags

FVD sætter restoplaget af plakater på udsalg. Her er tre slags

med forskellige gode vandbudskaber:

• ”Du bor ovenpå dit drikkevand - pas på det!”

• ”Rent vand kommer fra hanen”

• ”Vi leverer rent vand til dig”

Pris: 25 kr. for et sæt med tre plakater.

Vil du købe ind, så klik på ’Butik’ øverst til højre på www.fvd.dk

Alle priser er eksklusiv moms og forsendelse.

foreningen af vandværker i danmark

Drift af vandforsyning

Kompendium

foreningen af vandværker i danmark

Elementær vandværkshygiejne

Kompendium


kort nyt | foreningsnyt

Nye vand-værkerAjstrup VandværkVedehøj VandværkGrønbjerg Langelund VandværkArla Foods Nr. Vium Mejeri Vand-værk

Øvrige medlemmerWonderware ScandinaviaBocati ApSMobilePeopleMidtgaard ApSRSM plus P/SBDOGPA FlowsystemFrederiks Smede og VVS A/SMoosdorf Hegn A/STønder Forsyning

Velkommen til nye medlemmer

Hver fredag udsender FVD et elektronisk nyhedsbrev med seneste nyt om vandsektoren, henvisninger til relevante artikler på FVD’s hjemmeside og en opsamling af, hvad medierne har skrevet om vand og vandværker den seneste uge.

Nemt at afmelde igenNyhedsbrevet er gratis, og alle og enhver kan modtage det. Og hvis du ikke længere ønsker at modtage det, kan du lige så let afmelde det igen, uden at du behøver kontakte FVD. Du klikker blot på ’Afmeld’ enten i toppen eller i bunden af nyhedsbrevet.

Gå ind på www.fvd.dk – allernederst til højre på forsiden kan du indtaste din mail-adresse.

Du kan også scanne koden her med din smartphone eller tablet.

Husk at tilmelde dig nyheds-brevet

Kommende generalforsamlinger

i regionerne

- Region Fyn: Onsdag 23. april- Region Midt: Lørdag 26. april - Region Syd: Lørdag 24. maj

Hvidbog om drikkevand skal gavne eksport af dansk vandteknologi

Hvordan kan det egentlig være, at dansk drikkevand er så godt? Det har FVD bidraget med en forklaring på i en ny hvidbog fra Rethink Water – en sammenslutning af virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, vandselskaber og offentlige myndigheder, der skal promovere dansk vand-forvaltning- og teknologi i udlandet med henblik på øget eksport.

Med titlen ”Ensuring great-tasting and safe tap water 24 hours a day” præsenterer hvidbogen forklaringerne på, hvorfor dansk drikkevand er i verdensklasse. I hvidbogen har FVD været med til at fremhæve fordelene ved en decentral forbrugerejet vandsektor.

Rethink Water har tidligere udgivet hvidbøger om andre emner, men dette er den første om vandværker og drikkevandsproduktion. Hvidbø-gerne er på engelsk og henvendt til udlandet, men især den nyeste om drikkevand kan også inspirere vandværker herhjemme.

Find hvidbogen på www.rethinkwater.dk

TH

E RET

HIN

K W

ATER

NET

WO

RK

| WAT

ER SU

PP

LY | FEB

RU

AR

Y 20

14

white paper

Ensuring

great-tasting

and safe tap water

24 hours a day

Solutions for a safe, reliable and resource-efficient drinking water supply


foreningsnyt | udstilling i aars

Velbesøgt udstilling i AarsVandværksudstillingen i Aars fulgte tendensen fra Roskilde og Fredericia: Fredag trækker ganske enkelt flere folk til, så udstillingsudvalget har besluttet, at fredagsudstillingerne gøres permanente.

Med ca. 500 gæster og 65 firmaer be-kræftede udstillingen i Aars billedet fra de to foregående: Fredagsudstillinger med indlagte foredrag er populære.

”Der kommer ganske enkelt flere besøgende om fredagen end ved to dages-udstillinger eller udstillinger kun om lørdagen. Derfor har vi i udstillings-udvalget besluttet at fortsætte med

TEKST OG FOTO: NIELS TOFTEGAARD, FVD

Firmaerne kæmper om vandværkernes opmærksomhed - blandt andet med dette Segway-lignende transportaggregat.

På firmaernes stande er der rig mulighed for i gode rammer at få en snak med både ligesindede vandværksfolk og virksomhedernes repræsentanter.

65 firmaer med bred ekspertise indenfor vandværks-drift deltog på Aars-udstillingen - også med udstyr, der af gode grund ikke kunne være i selve messehallen...


udstilling i aars | foreningsnyt

Kommende udstillinger

Fredericia: Fredag 3. oktober 2014 09:00-16:00Messe C Fredercia

Roskilde: Fredag 30. januar 2015 09:00-16:00Roskilde Kongres- & Idrætscenter

Aars: Fredag 20. marts 2015 9:00-16:00Messecenter Vesthimmerland

fredagskonceptet,” siger FVD’s udstil-lingsansvarlige Niels Grann.

Fortsat lang fredag med foredragEnkelte vandværker har dog været kritiske, da fortsat erhvervsaktive bestyrelsesmedlemmer har svært ved at deltage om fredagen. Derfor vil ud-stillingerne fortsat først slutte kl. 16:00, så gæster kan nå at kigge forbi efter ar-bejdstid, selvom det tynder ud i antal-

let af besøgende sidst på eftermidda-gen. Samtidig er det blevet indskærpet overfor fimaerne, at det under ingen omstændigheder er tilladt at begynde nedtagningen af stande tidligere end kl. 16:10 - uanset hvor mange eller få besøgende, der måtte være.

Også de indlagte foredrag har vist sig populære, og det vil fremover være en fast del af programmet. •

Bag kulisserne vidner et væld af transport-kasser om det udstyrsstykke, en FVD-udstilling egentlig er.

Det kan være nød-vendigt med et hvil i løbet af en vandværks-udstilling. Ca. 500 gæster kiggede forbi.

I alt mødte repræsen-tanter fra 210 vandværker op på Aars-udstillingen den 21. marts.

Din nye partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER

Du kender os måske for vores pumper, men faktisk har vi været igang længe med både små og store renoveringsopgaver i vandforsyningsbranchen.

Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel?

www.flygt.dk

Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer:

Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etab-lering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv.

St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravear-bejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe.

Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul


Priser for deltagelse

0 – 150.000 m3: 5.000,- kr.

150.001 m3 - 320.000 m3: 9.000,- kr.

320.001 m3 - 9.600.000 m3:18.000,- kr.

9.600.001 m3 og opefter: 36.000,- kr.

Alle priser er ekskl. moms

AF NIELS TOFTEGAARD, FVD

Nu fortæller vi igen hele landet, at Danmark har verdens bedste drikkevand. Derfor opfordrer både FVD og DANVA til at deltage i Dansk Vand Grand Prix 2014, som vender tilbage efter fire års pause.

Tilmeld vandværket inden 15. majHar du og dit vandværk lyst til at være med? Tilmeld dig her:www.vandgrandprix.dk

dansk vand grand prix

I fire år har Fredensborg Forsyning haft titlen som vinder af Dansk Vand Grand Prix og dermed leverandør af landets bedst smagende hanevand. Men nu er det endelig blevet tid til at gøre det kommunalt ejede vandværk rangen stridig - og måske kan et forbrugerejet vandværk tilbageerobre titlen?

Vand Grand Prix er en munter begiven-hed, der profilerer vandsektoren som en ansvarlig og kvalitetsbevidst leve-randør af rent drikkevand. Vand Grand Prix får altid stor opmærksomhed i medierne, og folk får lejlighed til at trække på smilebåndet, når Danmarks mest velsmagende drikkevand kåres.

Fokus på haveejernes sprøjtemidlerUdover at skabe opmærksomhed omkring hanevand som en sund og ren fødevare, vil Vand Grand Prix 2014 sætte fokus på almindelige menne-skers eget forbrug af sprøjtemidler til haven. Ligesom sidst vil der være fire regionale semifinaler, inden landets bedste drikkevand kåres ved et stort arrangement i København.

Sig Aaaahh til dit vandOm kort tid vil dit vandværk modtage en officiel invitation. Her kan du også læse mere om årets lille gimmick, men du kan allerede nu øve dig i at sige ”Aaaahh” når du drikker et glas vand... •

Vand Grand Prix 2014

Ved Vand Grand Prix i 2010 deltog mere end 2.300 forbrugere til vand-smagningerne rundt omkring i landet. Foto: Vand Grand Prix 2010.


Her er FVD’s nye Tekniske RådI marts måned var der valgmøder i alle regionerne til Teknisk Råd. Nu er medlemmerne af rådet på plads og klar til at komme i gang med arbejdet.

teknisk råd | de nyvalgte medlemmer de nyvalgte medlemmer | teknisk råd

I marts måned var der valg til Teknisk Råd. I alt blev der afholdt fem valg-møder - et i hver region - og fra hver region blev der valgt to medlemmer samt en suppleant.

Om kort tid mødes det nyetablerede råd for første gang for blandt andet at konstituere sig med formand, næstfor-mand osv.

Kompetente folkDet er kompetente driftsmedarbejdere fra en god og blandet skare af vand-værker, der er valgt ind i Teknisk Råd.

Valgmødet i Region Nord. Valgmøde i Region Syd.

Sammen skal de opsamle erfaringer og teknisk viden om vandværksdrift og videreformidle de bedste løsninger på området til resten af FVD’s med-lemsvandværker.

Det er planen, at rådet aktivt skal søge at etablere eks- og interne forbindelser, der kan bibringe rådets medlemmer større viden og indsigt i hele det tekno-logiske område på alle trin i distributio-nen af drikkevand.

Teknisk Råd vil blandt andet komme til at behandle emner som sundhed,

sikkerhed, drift og hygiejne.

Rådet kommer til at kommunikere iagttagelser og viden vedrørende vandforsyningsteknik i diverse medier til gavn for alle FVD-medlemmer.

Derfor vil Vandposten løbende bringe nyt fra Teknisk Råd som en fast del af indholdet. •



Medlemmerne af Teknisk Råd

Region Nord:Morten Hansen Ulsted Ålebæk VandværkPer Havbro Aars Vand

Suppleant:Torben Hovalt Åbybro Vandværk Christensen

Region Midt:Henrik Harregaard Vandcenter DjursJordalenAllen Jensen Hasselager-Kolt Vandværk

Suppleant:Frank Grønhøj Sunds Vand- og Varmeværk

Region Syd:Dennis Henneberg Hjerting El- og VandforsyningSchrøderBent Jacobsen Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk

Suppleant:Ole Opstrup Oxby & Ho Vandværk

Region Fyn:Ole Hansen Båring-Asperup VandværkAksel Snerling Søhus Vandværk

Suppleant:Jacob Hansen Brenderup Vandværk

Region Øst:Niels Rasmussen Guldborgsund ForsyningHenrik Petersen Haarlev Vandværk

Suppleant:Max Christensen Nybrovejens Vandværk

de nyvalgte medlemmer | teknisk råd

46 Vandposten nr. 166 – November 2008

2-nov.:Layout 1 12/01/09 12:31 Side 46


hjemmeside | indberetning og din side

På hvert vandværk har en person fået tildelt rollen som Administrator af Din Side på www.fvd.dk. Det betyder, at kun en person fra vandværket har adgang til at gøre følgende ting:

• Oprette og slette nye medlemmer i medlemsoversigten.

• Overdrage, slette og bestille nye abonnementer på Vandposten.

• Indberette de årlige nøgletal til FVD.

Administrator er den samme som primær kontaktpersonDa Din Side gik i luften i efteråret 2013 blev rollen som Adminstrator til den person, der i forvejen var registreret som Primær Kontaktperson i FVD’s sy-stem. Adminstrator-rollen kan sagtens gives til en anden fra vandværket, men så vil vedkommende også få al post fra FVD. Disse to ting hænger sammen.

Hvorfor?Grunden til at det kun er en enkelt per-son fra vandværket, der kan foretage disse større rettelser på Din Side, er for at undgå, at flere forskellige personer af den ene eller anden grund kommer til at overskrive rettelser osv.

Alle medlemmer, der er tilknyttet vand-værket på Din Side, har dog mulighed for at rette i deres egne stamdata som for eksempel adresse, e-mail og telefonnr. Så har du fået nyt telefon-nummer kan du selv logge ind og rette dette, uden at skulle bede Administra-tor om det. •

Scan koden her og læs den store guide til

Din Side, eller brug linket her:

http://goo.gl/2uQHma

Find trykte presse-klip på Din Side

FVD har i mange år vist nyheder om vandsektoren fra avisernes internetsider på forsiden af www.fvd.dk.

Men du kan også se, hvad der står i de trykte aviser om vand og vandværker.

Det eneste du skal gøre, er at logge på Din Side og klikke på Nyheds-arkiv.

På grund af avisernes ophavsret-tigheder til artiklerne kan FVD kun vise dem på Din Side og ikke frit tilgængeligt for alle og enhver på forsiden af FVD’s hjemmeside.

Administrator på Din Side – hvad er det?

Dansk Miljø- & Energistyring A/S

God service siden 1988 www.dme.aswww.dme.as

FVD har tildelt vandværkets primære kontaktperson rollen som Administrator af Din Side på www.fvd.dk. Læs her om, hvem der er administrator, og dermed den eneste, der kan slette og oprette nye medlemmer i oversigten, indberette til FVD og håndtere Vandpost-abonnomenter via Din Side.

AF NIELS TOFTEGAARD OG METTE KINGOD


indberetning og din side | hjemmeside

15. maj er sidste frist for vandværkerne til at indberette nøgletal til FVD. Vi skal bruge tre tal for at beregne medlems-kontingent og tilpasse vandværkets forsikring, så de dækker korrekt:

• Antal forbrugere: Forbrugere = antal husstande, virksomheder, gårde, børnehaver osv.

• Antal målere: Det antal hovedmå-lere, der er sat op hos forbrugerne.

• Der kan være flere husstande under een hovedmåler f.eks. i en beboelsesejendom med flere lejligheder.

• Udpumpet vandmængde: Alt, der går gennem vandværkets hoved-måler - inklusiv spild på lednings-nettet, eventuelt købt vand fra andre vandværker samt filterskyl-levand.

Det er vigtigt at indberette de korrekte tal. Hvis vandværket indberetter for lave tal, risikerer man at forsikringen kun dækker delvist, hvis uheldet er ude.

Vandværket skal indberette tallene via Din Side på www.fvd.dk. Her findes også en nærmere forklaring af de tre tal.

Kun AdministratorFVD har tildelt en person fra vandvær-ket rollen som administrator over Din Side, og det er kun Administrator, der kan indberette de tre tal. •

Husk at indberette antal forbrugere, målere og udpumpet vandmængde til FVD

AF NIELS TOFTEGAARD OG METTE KINGOD

Om knap en måned er det sidste frist for at indberette nøgletal til FVD. Det sker via Din Side. Tallene bruges blandt andet til at sørge for, at vandværkets forsikring dækker korrekt.

Klik på ’Indberetning’ i topmenuen, når du er logget ind på Din Side. I boksen til højre kan du indberette. Nedenunder kan vandværket vælge at deltage i FVD’s procesbenchmarking, som foregår via Tethys’ hjemmeside.


A. Højfeldt A/SMads Eg Damgaards Vej 52

7400 Herning · Tlf. 97 12 02 22 www. [email protected]

K. Sørensen & Søn A/SSjællandsvej 10

9900 Frederikshavn · Tlf. 98 42 33 [email protected]

Vi hører til branchens erfarne og solide samarbejdspart-

nere når det drejer sig om vandforsyning inden for såvel

den private som offentlige sektor. Vort højteknologiske

boreudstyr og veluddannede personale sikrer desuden

en skånsom og miljømæssigt forsvarlig udnyttelse af

Danmarks vigtigste råstof: Koldt og krystalklart drik-

kevand.

Total løsninger til vandværker • Vandbehandling

• Drift / serviceaftaler

• Rørføringer i rustfri stål

• Eftersyn af pumper

• Måler- og loggerudstyr

• Vandværksboringer

• Boringsrenoveringer

• Råvandsstationer

• Hydropuls

• TV-inspektion

• SRO styretavler

• Rensning / desinficering med carela produkter

Vi har bragt verdens bedste vand op til overfladen siden 1927Teknisk indsigt kombineret med solid viden om geologiske

forhold sikrer optimale resultater hver gang.Vi stiller vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for

vore kunder og det gode danske vand.

Vand-Schmidt A/SPlatinvej 59

6000 Kolding · Tlf. 74 56 11 [email protected]

Midt-Jysk Vandrens A/SMads Eg Damgaards Vej 52

7400 Herning · Tlf. 97 12 03 [email protected]

A. Højfeldt • K. Sørensen & Søn • Vand-Schmidt • Midt-Jysk Vandrens

A4 annonce vandposten 2014.indd 1 29/01/14 15.25


I løbet af vinteren blev hygiejnekurset revideret på baggrund i de evaluerin-ger, som kursisterne har givet.

Det reviderede kursus har nu færre overlap med driftskurset samt mere om praktisk hygiejne. F.eks. hvad de forskellige aktører skal være opmærk-somme på i forbindelse med reparatio-ner i ledningsnettet.

Herudover bliver der også givet eksem-pler på muligt indhold til flere forskel-lige hygiejneinstrukser.

Kurset gennemgår også, hvordan man kan reagere ved forskellige grader af overskridelse af grænseværdierne, jf. Naturstyrelsens vejledning om håndte-ring af overskridelser af de mikrobiolo-giske drikkevandsparametre.

Formål og eksempler på hygiejnezoner har også fået mere taletid med flere eksempler på zonegrænser.

Kursisterne har generelt taget godt imod ændringerne og er kommet med konstruktiv kritik, som vil indgå i kom-mende justeringer.

Der er nu oprettet nye drift- og hygiej-nekurser for resten af året. Det gælder både de populære kurser på henholds-vis tre og to dage med overnatning for driftskurser og hygiejnekurser samt selvstudiekurserne.

Kurserne er blevet spredt endnu mere

ud over landet. Således er Nymindegab Kro, Hotel Schaumburg i Holstebro og Agerskov Kro og Hotel nye kursusste-der i Jylland. På Sjælland er Sorø og Hil-lerød kommet til i stedet for Roskilde.

Læs mere på www.fvd.dk under Kurser, hvor du også kan tilmelde dig.

De første ca. 35 selvstudiekursister på både drifts- og hygiejnekurserne har bestået den afsluttende prøve med bravur.

Generelt har selvstudieforløbene fået gode tilbagemeldinger fra kursisterne. Bl.a. har en kursist udtalt ”at spørgs-målene i prøven er realistiske og tager afsæt i situationer, som vandværksfolk kan komme ud for i dagligdagen.”Der er dog også mindre forslag til

forbedringer, som vil indgå i den kom-mende revision af kurserne.

I de kommende uger frem til som-merferien er yderligere ca. 40 kursister tilmeldt selvstudieforløbene i drift og hygiejne. Der er oprettet flere selvstu-diekurser for resten af året.

Der er således rig mulighed for at op-fylde kvalitetssikringsbekendtgørelsens krav ved at tage selvstudieforløbene.

Ca. otte uger før prøven vil du mod-tage kursusmaterialet med posten. Undervejs har du to gange mulighed for at teste dig selv i de spørgsmål, du vil få til den endelige prøve. Det sker via et online spørgsmålsprogram, som FVD sender et link til umiddelbart efter, du har modtaget kursusmaterialet, og igen en uges tid inden prøven. •

Nyt fra kursusafdelingen

hygiejnekurser, selvstudie og nye datoer | kursus

Det reviderede hygiejnekursusHygiejnekurset er blevet justeret, og det er blevet taget godt imod af kursisterne.

AF NIELS GRANN, KURSUSLEDER I FVD

Nye drift- og hygiejnekurser

Succes for selvstudiekurserne

På FVD’s hjemmeside har du nu mulighed for at vælge mellem 16 nye drift- og hygiejnekurser - tre nye før sommerferien og resten fordelt ud over efteråret.

Selvstudieforløbene til de populære drifts- og hygiejnekurser er kommet godt fra start.


READy Suite

FJERNAFLÆST VANDMÅLINGDIREKTE FRA BILEN

PRÆCISION TILSIDSTE DRÅBE

M U LT I C A L ® 21

Kamstrups intelligente vandmålere, baseret på ultralyd, giver maksimal målepræcision og kan fjernaflæses direkte fra bilen.

Den nye READy app til mobil og tablet er fjernaf-læsning lige ved hånden. Du sætter dig blot i din bil og starter app’en, så gør mobilen alt arbejdet og fjernaflæser forbrug på de målere, du passerer på din vej.

Besøg www.multical21.dk for mere information eller kontakt Kamstrup på 89 93 10 00.


Reglerne for godtgørelse af elafgift er i 2014 blevet meget forenklede, og det skyldes, at man har slået alle afgif-ter, der tidligere udgjorde elafgiften, sammen til én afgift. Man har herved forenklet godtgørelsen, så næsten hele afgiften godtgøres på nær den del, som EU kræver, at alle virksomheder skal betale selv. Den benævnes mini-mumsafgift og udgør 0,4 øre/kWh.

Vandværkernes betaling af energi-spareafgift på el til proces efter CO

2-

afgiftsloven er således ophævet fra 1. januar 2014. Det betyder, at pr. 1. januar 2014 vil afgiften på el bestå af to satser efter elafgiftsloven:

• En sats for el til rumopvarmning af helårsboliger og momsregistrerede virksomheders bygninger

• En sats for anden brug af elektri-citet.

Den sidste del er nok den, der oftest

har betydning for vandværkerne. Men man kan også have rumvarme som kører på el i stedet for fjernvarme.

Afgiftens størrelse ændres dog ikke. Energispareafgiften på elektricitet efter CO

2-afgiftsloven er ved en lovændring

faldet væk, men samtidig blev elafgif-ten forhøjet med et beløb svarende til energispareafgiften.

Samlet set er der altså ikke tale om, at afgiftens størrelse ændres, men alene at afgiftssatserne samles i én under elafgiftsloven.

Godtgørelse af elafgiftElafgiften og energispareafgiften (tidli-gere benævnt CO2-afgifter) samles i en afgift, der i 2014 udgør 83,30 øre/kWh. Det almindelige fradrag af elafgift vil i 2014 udgøre 82,90 øre/kWh. Det er det beløb, som vandværket kan fradrage, og beløbet skal fremgå af fakturaen fra elselskabet. Hvis vandværket anvender

el til opvarmning af rum, er fradraget for den del kun 42,10 øre/kWh. i 2014. Det er dog en betingelse, at forbruget måles, således at det kan godtgøres, hvad der er anvendt til proces, og hvad der er anvendt til rumopvarmning. •

Afgiftsforenkling på el

Vigtige el-takster for 2014 Minimumsafgift:0,4 øre/kWh El-afgift: 83,30 øre/kWh Godtgørelse af el til proces: 82,90 øre/kWh Godtgørelse af el til rumopvarm-ning: 42,10 øre/kWh

Energispareafgiften falder bort for el til proces efter CO2-afgiftsloven. I

stedet samles afgiften på el i elafgiftsloven.

el-afgiften | nyt fra sagsbehandlerne

AF STEEN SØRENSEN, FVD

Alle afgifter på el samles i én afgift, og lovfæstes i én lov. Foto: Colourbox.


Xergi a/s forsynerde danske vandværkermed sikkerhed...Komplette vandværksstyringer• aQa2000P - automatik til udpumpning• aQa2500 - automatik til råvandsstyring• aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker• aQa-web - Overvågning• aQa5000 - sRO anlæg • automatik til råvands stationer• automatik til sektionsbrønde• automatik til trykforøgere

Engageret rådgivningog effektive løsninger• Teknisk rådgivning• Tilstandsvurderinger• Individuelle løsninger• Optimering af vandforsyningen

Xergi a/s er en aktiv og fleksibelsamarbejdspartner for både store ogsmå vandforsyninger.Vi har egen software udviklingog tilbyder vandværkerne optimal sikkerhedfor service, kvalitet og udvikling af effektiveløsninger på vandforsyningsområdet

Hove

dtav

le m

ed A

QA2

000

og A

QA2

500

Stan

dard

tavl

e fo

r 4

pum

per

2,2

kW

AQA3

000

Kom

plet

hov

edta

vle

Xergi A/SHermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00Fax: 99 35 16 99 • [email protected] • www.xergivand.dk

Døgnvagt +45 40 70 16 00


slam og 25-meter-zonen | nyt fra sagsbehandlerne

Slam er i lovmæssig sammenhæng karakteriseret som affald til jordbrugs-formål. Det har derfor været usikkert, om slam er omfattet af reglerne om forbud mod dyrkning, gødskning og anvendelse af pesticider inden for den generelle regel om 25-meters beskyt-telseszonen rundt om vandindvin-dingsboringer.

Men det er detNaturstyrelsen har netop oplyst FVD om, at slam også er omfattet af dette forbud. Forbuddet blev indført i 2011 ved en ændring af miljøbeskyttelses-loven. Det overordnede hensyn med 25-meter-zonerne var at beskytte drik-kevand, idet godt 95 % af Danmarks befolkning får drikkevand fra almene vandforsyningsanlæg, og ca. halvdelen af anlæggene ligger i landbrugsområ-der.

Naturstyrelsen skriver i svaret til FVD, at man med lovforslaget adresserede den særlige risiko for umiddelbar forure-ning ved drikkevandsboringer, fordi oppumpning af grundvand kan skabe et undertryk tæt på den enkelte boring

og derved trække overfladenært vand hurtigt ned gennem jorden – også kaldet tragteffekten. Anvendelsen af pesticider og gødskning tæt på en boring udgør derfor en særlig risiko for grundvand og drikkevand. Dette gælder også uheld, spild, ikke regelret anvendelse og utætte/forkert konstru-erede boringer.

Ved gødning forstås ifølge gødnings-loven et middel til at fremme plan-ters vækst, og hvis virkning helt eller overvejende beror på dets indhold af plantenæringsstoffer.

Naturstyrelsen oplyser videre, at det er Miljøstyrelsens vurdering, at spilde-vandsslam er at regne som gødning. Det beror på at organisk affald – herun-der spildevandsslam – indeholder en række nyttige næringsstoffer som f.eks. fosfor, der er en vigtig ressource, der kan udnyttes. Samtidig med gødsk-ningseffekten kan slam også have jordforbedringseffekt.

Konklusionen er derfor…Det er Miljøstyrelsens og Naturstyrel-

sens vurdering, at slam ikke lovligt kan spredes inden for 25-meters-beskyttel-seszonen omkring en boring, der ind-vinder grundvand til et alment vand-forsyningsanlæg, da der ifølge § 21 b er forbud mod at anvende gødskning inden for den nævnte 25-meter-zone.

Fjern slam fra indvindingsoplandeDet vil sige, at der i dag gælder et generelt forbud mod anvendelse af slam inden for 25-meter-zonen, og at der inden for en fastsat BNBO eller et fastsat indsatsområde kan laves et konkret forbud mod anvendelse af spildevandsslam. Men hvad med ind-vindingsoplandene?

Som vurderet af Miljøstyrelsen indehol-der slam høje værdier af næringssalte i form af nitrat og fosfor, og slam er derfor et godt tilskud i planteproduk-tionen. Imidlertid indeholder slam også andre restprodukter, så ud fra denne betragtning bør Miljøministeriet over-veje at ændre slambekendtgørelsen sådan, at udspredning af slam ikke bør være tilladt i vandværkernes ind-vindingsoplande. •

Naturstyrelsen slår fast, at slam er at betragte som gødning og derfor ikke må spredes inden for 25-meter-zonen. FVD ønsker også slam væk fra indvindingsoplandene.

Slam i 25-meter-zonen

AF PERNILLE WEILE, FVD

Spildevandsslam bruges som gødning på marker, men det må altså ikke bruges indenfor 25-meter-zonerne, slår Naturstyrelsen nu fast. Foto: Kristian Kirk Mailand/Maimento/Colourbox.


Højesteret har godkendt en praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet i sager om jordforurening, så forsikringsselskaber ikke slipper for at betale ved påbud om oprensning af forurening fra villaolie-tanke. Det skriver nævnet i en presse-meddelelse.

I den konkrete sag forsøgte forsikrings-selskabet Topdanmark at undgå at dække omkostningerne ved et påbud om oprensning af en restforurening med fyringsolie fra en villaolietank.Forsikringsselskabet mente ikke, at der var tilstrækkelig miljømæssig begrun-delse for, at Natur- og Miljøklagenæv-net krævede grunden oprenset, og valgte derfor at anlægge sag.

I første omgang accepterede Lands-retten nævnets vurderinger af, at den efterladte forurening ikke kunne udelukkes at indebære en miljø- el-ler sundhedsmæssig risiko – nu eller i fremtiden. Retten fandt heller ikke, at de oprensningstiltag, som fulgte af nævnets afgørelser, var mere vidt-

gående end nødvendigt, eller at de kunne opfyldes ved andre og billigere måder. Nævnet blev derfor frifundet ved Landsretten, og Højesteret valgte i ankesagen at stadfæste frifindelsen.

Højesteret tog desuden specifikt stil-ling til tre særligt omtvistede spørgs-mål:

• Retten fandt, at enhver ri-siko for skadelig påvirkning af grundvandet efter en konkret vurdering vil kunne begrunde et oprensningspåbud, uan-set om det pågældende grundvand anvendes el-ler er egnet til at kunne anvendes som drik-kevandsressource.

• Når risikoen for grundvandet skal beregnes, skal kva-litetskriterierne være overholdt i grundvand-et umiddelbart under forureningskilden. Dette

gælder, selv om der i en vis afstand derfra måtte ske fortynding, nedbrydning og tilbageholdelse af forureningen.

• Nævnets praksis er lovlig, når man ved risikoberegninger lægger til grund, at en bygning som ud-gangspunkt højst vil bestå uæn-dret i 20-30 år.

Ifølge Natur- og Miljøklagenævnet har sagen stor principiel betydning, da der hvert år er 50-60 sager i

kommunerne om forurening fra forsikringsdækkede villaolietan-

ke. Natur- og Miljøklagenæv-net har fulgt en konsekvent

linje i de sager, der har været indbragt for nævnet. Med høje-steretsdommen er denne praksis blevet blåstemplet, og de hus-

ejere, der rammes af en forureningsskade, har som

udgangspunkt fået en bedre retsstilling, mener nævnet. •

Illus

trat

ion:

Col

ourb

ox

Forsikringsselskaber skal betale ved oprensningspåbudHøjesteret har slået fast, at et forsikringsselskab ikke kan undslå sig at betale for en påbudt oprensning af en forurening fra en villaolietank.


R Ø N H Ø J V E J 1 2 8 3 0 0 O D D E R TLF 86 54 62 33 [email protected]

Thvilum WebGIS giver dig let adgang til dine ledningsdata. Mangler du hjælp til din ledningsregistrering, har vi en brugervenlig løsning uanset værkets størrelse.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

nyt fra sagsbehandlerne | villaolietanke


vejledning om kvalitetssikring | nyt fra sagsbehandlerne

Siden januar har Naturstyrelsens vejled-ning til kvalitetssikring på vandværker været i høring, og FVD har indsendt sit høringssvar. Vejledningen uddyber den et år gamle bekendtgørelse om kvali-tetssikring, som blandt andet indførte krav om uddannelse til den driftsan-svarlige og om indførelse af ledelses-systemer på vandværker.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til vejledningen har FVD løbende deltaget i en arbejdsgruppe

og derigennem allerede bidraget med forslag og idéer til vejledningen. Dette har været særdeles givende for FVD i relation til foreningens kursusvirksom-hed.

Pligt og ansvarDet mangler dog fortsat en mere klar definition af pligter og ansvar for den driftsansvarlige på et vandværk. Derfor bør det nævnes i vejledningen, at der foreligger både ansvar og pligter for en driftsansvarlig, herunder hvornår dette

ansvar indtræder og ophører. Det bliver der nemlig helt konkret stillet spørgsmål til på FVD’s kurser. Foreningen er helt opmærksom på, at en fuldstændig beskrivelse heraf ikke er mulig, og at det i mange situationer er op til vandforsyningen selv at få klarlagt og vedtaget dette ansvar.

FVD tilbyder i høringssvaret sin hjælp til Naturstyrelsen til at diskutere dette. •

Høringssvar om vejledning om kvalitetssikringFVD efterlyser definition på ansvar og pligter for den driftsansvarlige.

AF PERNILLE WEILE OG NIELS GRANN, FVD

Arbejdet med anden generationsvandplanerne er i fuld gang. Det foregår blandt andet i miljøministerens nyopret-tede vandråd - som ikke må forveksles med vandværkernes kommunale vandråd - hvor repræsentanter fra FVD’s regio-ner sidder med om bordet.

FVD har oprettet et særligt afsnit om vandplanerne på hjemmesiden under punktet ’Regioner og Vandråd’, hvor der er information om vandplanerne og miljøministerens tilhørende vandråd, blandt andet:

• Et kort over de 23 hovedvandoplande, som hver har et vandråd.

• Referater fra møderne i vandrådene efterhånden som de afholdes.

• Skema med FVD’s repræsentanter i vandrådene.• Naturstyrelsens notater om arbejdet plus links til rele-

vant materiale.

Siden opdateres løbende, og har du relevant materiale til si-derne, er du velkommen til at indsende det til [email protected]. •

Vandplaner og vandråd:

Find information på www.fvd.dkAF PERNILLE WEILE OG NIELS TOFTEGAARD, FVD

På www.fvd.dk under ‘Regioner og vandråd’ har FVD oprettet et særligt tema-afsnit om vandplanerne og de tilhørende vandråd. Foto af Lindenborg Å: Ole Akhøj/Naturstyrelsen.


nyt fra sagsbehandlerne | vejledning om målerkontrol

I den nye målertekniske vejledning har Sikkerhedsstyrelsen præciseret, at der er tale om netop en vejledning, og at den er Sikkerhedsstyrelsens bud på, hvordan man bør indrette sig med hensyn til målerkontrol, så vandværket kan overholde reglerne for målerkon-trol og udskiftning.

Vejledning er netop det, den seneste version af målerteknisk vejledning er. Det er ikke lovgivning på den måde, at der ikke er valgfrihed – det er der nem-lig på nogle områder, men ikke andre. I faktaboksen på næste side kan du læse

om de generelle forskelle mellem en bekendtgørelse og en vejledning.

Der er ændret en del siden den seneste version fra 2008 (udgave 9), og her kan du læse en kort gennemgang af forskellene mellem den nye og den tidligere vejledning.

Tre metoder for målerkontrolFVD vil anbefale, at man tager ud-gangspunkt i en af tre metoder for vandværkets målerkontrol. Så er man sikker på ikke at lave en fejl, som man senere kan blive ansvarlig for.

De tre metoder er:

1. Periodisk udskiftning2. Periodisk udskiftning suppleret

med stikprøvekontrol 3. Statistisk baseret stikprøvekontrol

Periodisk udskiftning betyder, at man skifter alle målere i partiet, senest 6 år efter, at de er opsat. Denne metode er meget enkel, og der er ikke ændringer til den.

Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekontrol af de ned-

Ny målerteknisk vejledningDen nye vejledning til kontrol af vandmålere indeholder flere præciseringer, som er vigtige for vandværket at være opmærksom på.

AF STEEN H. SØRENSEN, FVD

Sådan ser det ud, når et målerlaboratorium kontrollerer et parti måleres nøjagtighed. Nu er der kommet en ny vejledning, som blandt andet beskriver, hvordan vandværkerne udtager partier af målere. Foto: Midtfyns Vandforsyning.


Forskel på vejledning og bekendtgørelse

At der er forskel på en vejledning og en bekendtgørelse er måske ikke tydeligt for alle, men der er en forskel. Forskellen på en vejledning og en bekendt-gørelse er, at vejledningen netop er en vejledning, og bekendtgørelsen er at sidestille med en lov.

En bekendtgørelse er derfor konkrete regler, der supplerer lovens regler. En bekendtgørelse skal derfor udspringe af en lov og henvise til den gældende lov.

En vejledning er en forklaring på lovgivningens baggrund, hvad hensigten er med loven, og hvordan reglerne skal forstås. Derudover er det ofte forklaret, hvad man i praksis kan gøre for at overholde lovgivningen.

vejledning om målerkontrol | nyt fra sagsbehandlerne

tagne målere er en metode, hvor man kombinerer den første metode med en stikprøvekontrol. Det medfører, at hvis de nedtagne målere kan godkendes efter verifikationsfejlgrænsen, kan det nye parti opsættes med en levetid på 12 år. Det er bl.a. en af ændringerne i den nye vejledning. Der er dog flere aspekter i denne metode, og det bør overvejes nøje, inden man anvender metoden.

Tredje metode er etablering af et kon-trolsystem baseret på statistisk stikprø-vekontrol, der er opbygget således, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at de idriftværende målere ikke over-skrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifika-tion. Ændringerne til metode 3 er mere omfattende end til metode 2.

Regler for inddeling i partierMålerne inddeles i partier med ens-artede karakteristika, så resultatet fra stikprøvekontrollen repræsenterer det parti, målerne kommer fra. Når man

danner et parti er det vigtigt, at karak-teristikken for målerne er ens.

Målerne i et parti skal bl.a.:

• Have samme måleprincip f.eks. vin-gehjulsmålere, magnetisk induk-tive målere eller ultralydsmålere.

• Være af samme type, fabrikat og størrelse.

• Være opsat inden for en periode på maksimalt to år.

Målerne i et parti skal endvidere have ens driftsbetingelser. Hvis et vandværk har meget forskellige vandkvaliteter indenfor et område – eksempelvis på grund af forskellige boringer – er det derfor vigtigt, at der inden for det en-kelte parti undgås forskellige driftsbe-tingelser.

Fælles partier, patronmålere og præcedensI forhold til den tidligere udgave må man ikke længere gå sammen om at udføre målerkontrol ved at danne

partier sammen. Nu er det det enkelte vandværk, der skal danne sine egne partier.

Dertil kommer, at man heller ikke kan have partier, der danner præcedens, altså således at forstå, at man ikke kan få godkendt flere partier på baggrund af et enkelt parti, som er ligesom de øvrige. Nu skal der indsendes målere fra hvert parti, uanset om målerne er ens eller ej.

Der er nu også krav om, at patronmå-lere skal indgå som alle andre målere, samt at patronmålere kan indgå i stikprøvemodellen. Det vil sige, at hele måleren skal nedtages og afprøves, ikke kun patronen, som det tidligere har været muligt at gøre. Dette er altså en forringelse i forhold til den tidligere udgave af vejledningen.

Fortsættes på næste side ->

§ § §§§§


Sikkerhedsstyrelsen tolker således disse målere ind i vejledningen, da patron-målere ikke specifikt indgår i bekendt-gørelsen.

KontraventilerHvis en måler har en kontraventil, som er godkendt sammen med måleren, skal dennes levetid være lige så lang som målerens, for hvis den er kortere, skal måleren nedtages, når kontraven-tilens levetid udløber. Så man kan kort sige, at den komponent, der indgår i måleren og som er godkendt sammen med måleren, bestemmer levetiden for måleren.

Det er lige meget, om det er et batteri eller en kontraventil eller andet, der måtte have kortere levetid end selve måleren. Den korteste levetid bestem-mer alderen for hele måleren.

Hvis måler og kontraventil ikke er god-kendt sammen, er det alderen for dem hver for sig, der gælder. Så derfor: Hvis kontraventilen ikke er en del af den op-rindelige godkendelse sammen med måleren, så gælder denne regel ikke. Dette er ved forespørgsel bekræftet af Sikkerhedsstyrelsen, og det vil være styrelsens tolkning af reglerne.

Måler kan være opsat længeVed statistisk stikprøvekontrol er det nu muligt at lade målere være opsat så længe, som de kan godkendes. Det vil sige, at der ikke længere er en øvre grænse for alder, så længe de kan godkendes.

Der er dog en lille modifikation til dette, da antallet af udskiftede målere

ikke må udgøre mere end 16 % af det samlede parti. Det kan dog undgås, da man kan danne partier af de indskifte-de målere, som så danner et nyt parti. Men her skal man være opmærksom på selve målerens type og funktion, således at de, der danner et nyt parti, er ens og opsat inden for en tidsgrænse på to år.

Det er også præciseret, at vandvær-ket ved indsendelse skal aflevere alle relevante oplysninger om måleren til afprøvningsstedet, og specielt når der er tale om oplysninger, der kan have indvirkning på stikprøven. Det kan være oplysninger, som for eksempel om der er tale om en stikprøvekontrol af et parti af målere, oplysninger om stikprøvens partistørrelse, samt hvor længe målerne har været opsat. Tydelig mærkning af vandmålere i samme parti vil også være en meget nyttig oplys-ning for målerlaboratoriet.

Hvis der i typegodkendelsen for måler-en kræves montering af lige rørstykker omkring måleren, bør vandværket op-lyse det akkrediterede laboratorium om dette og hvor langt et lige rørstykke, der skal monteres før og efter måleren.

VerifikationsgrænseI den nye vejledning er grænsen for ve-rifikation i enkelt stikprøveplan ændret, så der nu er en generel grænse på 4 %, mod i den tidligere vejledning 2 % som verifikationsfejlgrænse og 4 % i drifts-fejlgrænse. Verifikationsfejlgrænsen er lig med den maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifikation, altså når måleren er ny. Driftsfejlgrænsen er lig med det dobbelte af verifikationsfejl-grænsen.

Derfor vil man også se en ændring af tabellen, hvor antallet til stikprø-veudtagning er ændret i forhold til størrelsen af partiet. Partistørrelserne passer derfor ikke med de tidligere, så hvis vandværket har et program for ældre målere, bør disse revideres, så de kommer i overensstemmelse med vejledningen.

Til sidst skal det lige anføres, at over-gangsreglerne er fjernet fra den nye vejledning, da de ikke længere er relevante. Der er derfor flere ting, der er ændret i forhold til den gamle vejled-ning, men også flere præciseringer, som hjælper vandværket til bedre at kunne opstille sit kontrolprogram. Det er derfor vigtigt, at vandværket er opmærksomt og anvender den seneste vejledning ved næste kontrol af vandmålere. •

Find vejledning hos Sikkerhedsstyrelsen

Det er Sikkerhedsstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for vejled-ningen om målerkontrol.

Du kan finde vejledningen på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside eller på Retsinformation, ligesom FVD’s hjemmeside indeholder link til vejledningen.

Vejledningens officielle titel er ”Måleteknisk vejledning om kontrolsystem for koldt- og varmt-vandsmålere i drift (MV 02.36-01, udg. 10)”

<- Fortsat fra forrige side

nyt fra sagsbehandlerne | vejledning om målerkontrol

Foto: Midtfyns Vandforsyning


mjk.dk45 56 06 56

Elektromagnetisk fl owmålerMagFlux® elektromagnetiske fl owmålere har høj ydeevne og tilfredsstiller

alle krav til nøjagtig og ukompliceret fl owmåling.

MagFlux® er velegnet til fl owmåling af alle ledende væsker, herunder pro-

cesvand, drikkevand, spildevand og slam. MagFlux® har danske menuer,

som sikrer nem betjening. MagFlux® konverteren kan monteres direkte på

fl owmåleren, på en væg eller i en tavlefront.

KEND DITFLOW

28 vandposten | april 2014GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • grundfos.dk

SP-SYSTEMETKOMPLET OG ENERGIEFFEKTIVT

www.grundfos.com/energy

KOMPLET SYSTEM MED RUSTFRI PUMPE – PERFEKT TIL VANDFORSYNING OG GRUNDVANDSPUMPNING

En Grundfos SP-pumpe udført i rustfri stål med en effektiv MS/MMS-motor, en motorbeskyttende elektronisk enhed eller en Grundfos Frekvens-omformer opsat til Grundfos Remote Management overvågningssystem. Bedre bliver det ikke!

Den komplette pakke giver dig ro i sindet og sikrer, at dit system er energi-effektivt og pålideligt.

SP annonce vandposten marts 2014.indd 1 18-03-2014 14:12:44


Tinglysning og ændring af tinglysning er vigtigt at få på plads, når der skiftes fra I/S til A.m.b.a. Det har vi nu erfaret i nogle tilfælde, hvor vandværker er kommet i klemme i tinglysningssyste-met.

Når et vandværk ændrer sin selskabs-form og samtidig er ejer af fast ejen-dom, er det vigtigt, at man også æn-drer adkomsten i tingbogen, således at skødet eller andet er registreret til den rette ejer – nemlig det nye A.m.b.a.-selskab, som vandværket opretter og overflytter sine aktiver til. Der skal altså ske en notering af adkomstændring. Der er ikke tale om en ny tinglysning af skøde.

Problemet kan opstå i, at de fuld-magter, som skal afgives af det gamle selskab til brug for ændringen i ting-bogen, ikke kan afgives, når selskabet er ophørt. Det er derfor vigtigt, at al tinglysning ændres, før det ophørende selskab nedlægges.

Nok med noteringDet er ikke nødvendigt at få udarbejdet et nyt skøde eller andet, det er nok, at der sker en notering. I det nye tinglys-ningssystem er det desværre ikke så

nemt, som det var tidligere. Det, der sker – udtrykt i professionelle termer – er et ejerskifte ved fission, som noteres på ejendommens tingblad.

Det nye A.m.b.a.-selskab overtager dermed ejendomsretten fra det gamle I/S, uden at der sker et salg. Det er fordi, der er sammenfald mellem det gamle I/S og det nye A.m.b.a.-selskab.

Besværligt hvis selskabet er nedlagtUnder tinglysningen skal der bruges dokumenttypen ”Endeligt skøde” eller ”Betinget skøde”. Det ophørende sel-skab og det nye selskab skal her under-skrive. Hvis det ophørende selskab ikke længere eksisterer, skal det dokumen-teres, hvem der kan underskrive, f.eks. det fortsættende selskab.

Det har dog vist sig at være meget besværligt, så derfor er det bedst at få dette klaret, inden der sker ophør af det gamle selskab.

Hvis alt er på plads, og der er tale om et skifte i forhold til identiteten - altså vandværkets navn og CVR-nummer - er dokumentation ikke nødvendig, men der skal afgives en afgiftserklæ-ring ifølge tinglysningsloven. I denne

erklæring skal der stå, at ændringerne er omfattet af tinglysningsafgiftslo-vens § 6a. Det betyder, at der kun skal betales almindelig tinglysningsafgift på kr. 1.660. Endvidere skal det erklæres, at der ikke betales et egentligt vederlag eller andet, men at selskabet overfører alle aktiver.

Indhent fuldmagterHusk derfor at få indhentet fuldmagter eller underskrifter inden jeres Nem-ID nedlægges, og inden det ophørende selskab nedlægges, så der til brug for tinglysningen kan fremvises de fornødne dokumentationer for ting-lysningen. Det er derfor klogt ikke at likvidere selskabet, før der er sikkerhed for, at tinglysningsretten har godkendt de afgivne fuldmagter.

FVD vil dog råde vandværket til at tage kontakt til en kyndig person omkring det med tinglysning, når selskabs-formen ændres, og hvor vandværket ejer bygninger eller andet tinglyst fast ejendom. Det kan for eksempel være en landinspektør. Tinglyste ledninger kræver ikke ændringer, da vandværket kun er påtaleberettiget i forhold til disse, og det er derfor ikke nødvendigt at ænde den tinglyste deklaration. •

Tinglysning ved ændring af selskabsformDet kan være besværligt at ordne tinglysning af vandværkets bygninger i forbindelse med en selskabsændring, hvis det gamle selskab allerede er nedlagt. Timingen er derfor vigtig – læs hvordan og hvorfor her.

AF STEEN HJELM SØRENSEN, FVD

tinglysning ved selskabsændring | nyt fra sagsbehandlerne

Foto: Niels Toftegaard


Naturstyrelsen og GEUS beder fortsat om, at vandværkerne indberetter data til den såkaldte Jupiter-database. Den indeholder blandt andet oplysninger om alle landets drikkevandsboringer. Vandværkerne skal hver især angive status for de tilknyttede indvindingsbo-ringer, og med status menes der, hvad den enkelte boring bruges til, herunder om den er lukket eller sløjfet og af hvilken årsag.

Det er GEUS, som driver Jupiter-databasen, og for at oplysningerne i databasen er så korrekte som muligt, blev det sidste år en opgave for vand-værkerne at indberette status for borin-gerne direkte til Jupiter-databasen.

Kun 10 %Indtil videre skønner GEUS, at der for et år siden blev indberettet status for ca. 75 % af alle drikkevandsboringer tilknyttet almene vandforsyningsanlæg. Imidlertid har kun 10 % opdateret disse oplysninger for 2013. FVD vil gerne hjælpe til, at dette tal kommer højere op. FVD vil blandt andet skrive til vand-rådsformændene med en opfordring om i vandrådene at hjælpe hinanden med at indberette til databasen, men allerede nu skal denne opfordring lyde.

Sprøjtemidler og lukkede boringerHele idéen med indberetning af bo-

ringsstatus er at få overblik over, hvor mange boringer, der hvert år tages ud af drift blandt andet på grund af pesticidrester. Den foreløbige opgø-relse indikerer, at der ved udgangen af 2012 var lukket 22 boringer på grund af fund af sprøjtemiddelrester. I alle tilfælde er der tale om nu forbudte eller stærkt regulerede midler. Statistikken siger imidlertid intet om, hvornår disse boringer blev lukket – f.eks. om det skete i 2012 eller i årene før.

De nuværende tal i Jupiter-databasen skal derfor betragtes som et startpunkt. Fra nu af bliver statistikken kun bedre og bedre, da det fremover bliver muligt at fastslå antallet af boringer, der lukkes hvert år, og hvorfor de lukkes.

Men hvorfor dog indberette?Vandværkerne har mange grunde til at bidrage med så gode data som muligt til Jupiter. Dels er vandværkerne de nærmeste til at kende status for deres egne boringer. Derudover er det med til at give dokumentation for, at man passer godt på sine boringer, og at de leverer vand, som overholder grænse-værdierne.

Denne dokumentation er god at bruge i de tilfælde, hvor eksempelvis en kom-mune vil pålægge potentielt unødven-dige beskyttelsesforanstaltninger for en

på alle måde rask og sund boring.

Slutteligt har der i mange år været en offentlig debat om i hvor høj grad, landets drikkevandsboringer er truet af blandt andet pesticidrester og andre former for forureninger. Denne debat har til tider manglet valide data, og med Jupiter-databasen tages der store skridt for at tilvejebringe sådanne valide data. •

Hjælp til JupiterDet er fortsat vigtigt at indberette og opdatere status for vandværkernes boringer til Jupiter-databasen. Foreløbige tal viser, at 22 boringer ved udgangen af 2012 var lukket på grund af sprøjtemidler.

AF PERNILLE WEILE

OG NIELS TOFTEGAARD, FVD

nyt fra sagsbehandlerne | jupiter-databasen

Husk at opdatere!

Det er vigtigt at opdatere vand-værkets oplysninger i Jupiter-databasen hvert år - også selvom status for boringerne er den samme som sidst.

Naturstyrelsen har sendt en huske-mail til de vandværker, der endnu ikke har indberettet, hvordan status for boringerne var ved udgangen af 2013. Har vandværket aldrig indberettet til Jupiter? Så har Naturstyrelsen også sendt en mail med vejled-ning til, hvordan man logger ind i Jupiter første gang.

Hvert år skal alle vandværker indberette status for deres boringer til Jupiter-databasen. Foto: Niels Toftegaard.


Hjælp til at indberette til Jupiter-databasen:1 Klik ind på http://data.geus.dk/vandforsyning/

Her er der flere forskellige muligheder:

3

2

Vejledning:GEUS har skrevet en vejledning med skærmprint og forklaringer, som guider dig igennem indberetningen til Jupiter. Den kan du hente fra velkomstsiden.

jupiter-databasen | nyt fra sagsbehandlerne

Ofte stillede spørgsmålGEUS har også skrevet et dokument på to sider med svar på de oftest stillede spørgsmål om indberetningen til Jupiter-databasen.

Kontaktperson i NaturstyrelsenHar du alligevel brug for at kontakte en person direkte, finder du oplysninger på Naturstyrelsens kontaktperson her.

Log ind for at indberetteEr du klar til at indberette med det samme, klikker du her for at komme til login-siden.Du logger ind med din e-mail-adresse og din adgangskode. Har du glemt den, har du mulighed for at oprette en ny.

Indberet for eksisterende boringerHer kan du indberette status for allerede registrerede boringer.

Opret en ny boringHer kan du tilføje nye boringer.

Ret i oplysningerneHvis oplysningerne om en boring ikke er korrekte, kan de rettes ved at trykke ”ret” ud for boringen. Har boringen skiftet anvendelse, kan du tilføje denne nye anvendelse, så historikken bevares. Du kan også overskrive en tidligere registreret anvendelse, hvis boringen aldrig har haft denne anvendelse.

Hvis et indtag er blevet lukket (som ikke er det samme som en sløjfning) vil du blive bedt om at udfylde en lukningsopgørelse. En lukningsopgørelse består af et årstal, et antal årsager til lukningen og evt. underårsag og/eller kilde til hver af disse årsager. Du kan altså tilføje flere forskellige årsager. Du har også mulighed for at give en kommentar til lukningen.

Afslut indberetningenPå denne side findes også knappen ”Afslut indbe-retning”. Når du klikker på denne knap, fortæller du kommunen, at årets indberetning er overstået.

Har der ikke været ændringer på vandforsyning-en, og er alle oplysningerne korrekte, vil din indberetning kun bestå i et klik på denne knap. Dette skal gøres i starten af året og fortæller, at oplysningerne er opdateret til og med udgangen af det foregående år.

Illustration: GEUS

Illustration: GEU

SIllustration: G

EUS

nyt fra sagsbehandlerne | bnbo

Flere kommuner har nu fået lavet de individuelle rapporter, som fastsæt-ter en individuel beskyttelseszone rundt om vandværkets boring. FVD’s sekretariat har fået fremsendt mange rapporter, som typisk er udarbejdet af et ingeniørfirma eller lignende, og som teknisk fastsætter forslag til en BNBO. I flere rapporter er der tillige forslag til, hvilke tiltag der bør gennemføres inden for zonen.

Tekniske beregninger skal være okGennem de sidste par år har Natur-styrelsen ydet støtte, så kommunerne fik mulighed for at få udarbejdet det tekniske materiale til at fastsætte beskyttelseszoner rundt om indvin-dingsboringer. Dette arbejde er typisk blevet udført af rådgivende ingeniør-firmaer og lignende. Det er vigtigt, at det tekniske grundlag er korrekt, og at de udmeldte BNBO’er er udregnet efter den anvisning, som Naturstyrelsen har udmeldt. Så det kan vi kun støtte op om.

Både rapporterne og den procedure, nogle kommuner har fastsat, er vi imid-lertid ikke altid særligt imponerede af. Det gælder for det første de meget korte høringsfrister, som nogle kom-muner har fastsat for vandværkerne til at reagere på rapporterne.

Få vandrådet medFVD vil i den anledning anbefale, at I på vandværket gør opmærksom på, at I vil have mulighed for en samlet overordnet tilbagemelding fra vandrå-det, ligesom I på det enkelte vandværk bør have den nødvendige tid til at kunne gennemgå rapportens tekniske grundlag. Og det skal gerne være i en dialog med kommunen.

Det betyder, at I i vandrådene følger tæt med i BNBO-arbejdet i kommunen og har gang i dialogen allerede fra et tidligt tidspunkt. Det betyder også, at I på et så tidligt tidspunkt som muligt inddrager FVD’s sekretariat, så vi i fæl-lesskab kan komme med en samlet

tilbagemelding til kommunen.

Dialog med kommunenDet næste punkt, I skal være opmærk-somme på, er rækken af forslag til restriktioner inden for et BNBO, hvor det i flere tilfælde foreslås, at det er vandværket, der skal lave en aftale med jordejeren om ophør med brug af pesticider, gødning og slam.

Det er Naturstyrelsens helt klare ud-gangspunkt, at det er lovgivningens indgrebsmuligheder i form af påbud, der skal bringes i anvendelse, både når det gælder restriktioner inden for BNBO’er og inden for udpegede indsatsområder. Det er også FVD’s helt klare anbefaling, at lovgrundlaget skal være på plads.

Dialog med landbrugetOg når det så er sagt, så er det jo ikke vandværket, der er den primære mod-tager af en rådighedsindskrænkning på et areal. Det er til gengæld lods-

Status på BNBO-indsatsen:Godt og skidtMange kommuner har nu fået udarbejdet de rapporter, som fastsætter et individuelt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) rundt om flere vandværkers boringer. Der er både gode tiltag, men også plads til forbedringer, vurderer FVD.


Foto: Niels Toftegaard



bnbo | nyt fra sagsbehandlerne

Læs mere’Vejledning om indsatsplanlæg-ning til sikring af grundvandet’ fra Videncentret for Landbrug kan ses på Landbrug og Fødevarers hjemmeside via dette link:http://goo.gl/djIDm5

ejeren - som oftest en landmand - der har arealet inddraget i sit produktions-apparat. Det er derfor afgørende for ham, hvordan og hvor meget restrik-tionen vil ramme.

I den anledning har Videncentret for Landbrug udgivet en vejledning om indsatsplanlægning til sikring af grund-vandet. Selvom vejledningen hoved-sageligt fokuserer på indsatsplanlæg-ningen, er BNBO’erne også omtalt. Og vejledningen lægger stor vægt på den rent faglige tilgang for både gødning og pesticider, og opfordrer i det hele taget til en dialog for at skabe det bedst mulige grundlag.

Andre tiltagNu er det jo ikke skidt alt sammen. De tekniske rapporter indeholder også forslag til, hvordan kommunen i øvrigt kan imødekomme forureningsrisici af grundvandet. Det er for eksempel fokus på sløjfning af gamle enkeltind-vindinger, kommunens tilsyn med olie-tanke og placeringen af dem, ligesom etablering af spildevandsledninger i et BNBO ikke fremover skal være muligt. Sådanne forslag skal vi selvfølgelig også støtte. •

Termografering af vandværker med op til ca. 600 forbrugere.

Godkendt afforsikrings-

branchen

Termografering af el-tavlerSPECIALTILBUD

1200 DKK + moms*

* Prisen er til brofaste øer i Danmark. Til større værker giver vi en individuel pris.

termografiGl. Landevej 80 | 7000 Fredericia www.bl-termografi.dk | Tlf. 7620 7515


Mange vandværker oplever i dette forår at få tilsendt en teknisk redegørelse fra kommunen, hvor et rådgivende ingeniørfirma har beregnet et boringsnært beskyttelsesområde og samtidig foreslår, hvilke restriktioner, der bør gennemføres i området. Og dermed er spørgsmålet om privatpersoners pesticidforbrug atter aktuelt.


Svaret på denne artikels overskrift er ja. Kommunen kan godt forbyde brugen af pesticider i private haver, hvis disse ligger inden for et boringsnært beskyt-telsesområde (BNBO). Det fastslog da-værende miljøminister Karen Ellemann i et svar til Folketinget helt tilbage i august 2010, hvor diskussionen hand-lede om, hvorvidt et forbud mod brug af pesticider i private haver kunne ske gennem planloven og/eller tinglyste servitutter.

Ingen af delene, blev det fastslået. Til gengæld kan kommunerne ud-nytte retten til at udstede forbud mod anvendelse af pesticider – ikke blot i forhold til erhvervsmæssige jordbrug-

ere, men også i forhold til private grundejere. Det er miljøbeskyttelses-lovens hjemmel i § 24, der skal danne baggrund for et forbud.

Aktuelt nuSpørgsmålet er blevet aktualiseret i den senere tid, hvor mange vandværker har modtaget den tekniske rapport om ud-lægning af et BNBO omkring vandvær-kets boring. Mange boringer ligger tæt på et villakvarter, og et BNBO inddrager derfor op til mange villahaver.

I flere tekniske rapporter foreslås det, at vandværket skal indgå aftaler med vil-laejere om ophør af brug af pesticider. Det foreslås også, at vandværket i den

forbindelse skal udbetale en erstatning på ca. 5.000 kroner til de enkelte vil-laejere.

Det vil vi ikkeMange vandværker har allerede oppo-neret mod denne model og har oplyst kommunen, at der ikke fra vandvær-kets side bliver indgået frivillige aftaler med villaejere.

Det virker for det første absurd, at vandværket skal betale sine egne for-brugere for at lade være med at bruge pesticider.

For det andet har vandværket slet ikke mulighed for at kunne håndhæve en

Kan brug af pesticider forbydes i private haver?

nyt fra sagsbehandlerne | sprøjtemidler i haver sprøjtemidler | nyt fra sagsbehandlerne


Læs mereSe miljøministerens svar i forbin-delse med diskussionen om brug af pesticider i private haver på FVD’s hjemmeside.

sådan aftale. Hvem skal føre tilsyn, og hvem skal i givet fald påtale overtræ-delser for blot at nævne to alvorlige problemer?

Så foreligger der en reel risiko for for-urening ved brug af pesticider i private villahaver, er det altså også en opgave for myndighederne. Kommunen må ud og udstede påbud efter miljøbe-skyttelseslovens § 24 til hver enkelt villaejer. Og husk i den sammenhæng: Der skal ikke udbetales erstatning, da der ikke er lidt et tab.

Stramning gennem tiderneDer har gennem de sidste 25 år været fokus på brug af pesticider, og reglerne er stedse blevet strammet. Det gælder ikke mindst reglerne om sprøjtecerti-fikater til professionelle sprøjteførere. Det gælder også reglerne om anven-delse af pesticider i private haver, hvor det bliver mere og mere normalt, at der kun kan købes færdigblandede produkter.

Det er en god tendens, og miljømini-steren har i en nyligt udsendt pres-semeddelelse oplyst, at sprøjtemidler, der er godkendt til brug af almindelige borgere i deres haver, ikke skader grundvandet, hvis de bliver brugt kor-rekt.

Det allerbedste er selvfølgelig helt at lade være med at bruge pesticider i private haver. Det er der slet ingen grund til. •

Vandværksstyringer med PC-baseret overvågning og “harmonisk indvinding”.

• Fjernstyring og overvågning med PC, tablets og smartphones.• GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m.• Intelligent trykstyring og energioptimering.• Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.).• Rapporter, dag, måned og år.• Alarmering via SMS og mail.• Sektionsmålerbrønde.• Pumper og pumpeanlæg med trykstyring.• Tryk- reduktion/forøgning.

Alle styre- og Ring og få et uforpligtende besøg!fordelingstavlerbygges på egetbygges på egetværksted.

Ring og få et uforpligtende besøg!

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing Fwww.contech-automat ic .dk

tlf.: 54 88 44 40

25 ÅRSERFARING MEDVANDVÆRKER!

Foto af Helga Olga A´

Anboringsbøjle med formonteret kuglehane letter monteringen

JCH kombinerer nu to velkendte og pålidelige produkter: JCHs kuglehane og AVKs anboringsbøjle.

Anboringsbøjlerne leveres med formonteret kuglehane, hvilket sikrer let og hurtig montering i udgravningen.

Anboringsbøjlerne leveres i 2 varianter: • Til PE- og PVC-rør• Til jern- og stålrør

Anboringsbøjlerne leveres desuden med kuglehaner i 4 varianter:• PRK-trykskrue og 16 mm spindel • PRK-trykskrue og 12 mm spindel • Rørgevind og 16 mm spindel• Rørgevind og 12 mm spindel

Spindlen på 16 mm passer til JCHs garniturer, medens spindlen på 12 mm passer til AVKs garniturer og gadedæksler.

Kuglehane og samlinger er testet efter JCHs 100% test.

For mere information og datablade besøg vores hjemmeside www.jchansen.dk

Tel. +45 75 85 84 08 | [email protected] | www.jchansen.dk

sprøjtemidler | nyt fra sagsbehandlerne

Vandværkerne skal ikke betale erstatning til private haveejere for at holde dem fra at bruge sprøjtemidler - også selvom det foreslås i flere af de tekniske rapporter, kommunerne udpeger BNBO’er på baggrund af. Foto: Colourbox.


tethys | risikovurdering

Nu er det snart muligt at bruge Tethys i forbindelse med risikovurderingen af vandværket. Primo maj lanceres næste version af systemet, hvor det bliver mu-ligt ved hjælp af enkle procedurer at oprette risikovurderinger for vandvær-kets komponenter i Tethys og derigen-nem vurdere, hvor en forurening kan opstå, og hvordan det forebygges.

Sandsynlighed og konsekvensRisikovurderingen i Tethys tager ud-gangspunkt i to parametre: Sandsyn-lighed og konsekvens. Begge dele kan så vurderes til at være lille, mellem eller stor. Et eksempel: Dækslet til rentvands-tanken er helt nyt og monteret korrekt, så sandsynligheden for en forurening er lav. Men uanset hvad kan det have store konsekvenser, hvis der opstår en eventuel fejl. Sandsynligheden kan stige, hvis der på et tidspunkt opdages fejl ved dækslet.

Hænger sammen med opgaverI selve programmet kommer der en ny knap i den sorte menu i toppen, som hedder ’risikovurdering’. Her opretter man selv sine vurderinger, så det pas-

ser til vandværket. Her kan der også tilføjes billeder samt allerede eksiste-rende opgaver i Tethys.

”Opgaver og risikovurdering hænger tæt sammen: I de opgaver, du har i din rutinemæssige drift, kan der faktisk være en handling, der i sig selv er løsningen på en kritisk risikovurdering,” fortæller it-eksperten Lasse Opstrup, der udvikler Tethys.

”På den måde kommer lokalisering, vurdering og fejlretning af kritiske risikovurderinger til helt naturligt at hænge sammen med de daglige ruti-ner og opgaver, som fremgår af Tethys – og det hele dokumenteres løbende,” siger han.

Risikovurderingen i Tethys følger dels HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) samt den kommende vejledning om kvalitets-sikring på vandværker, så lovgivnings-mæssigt er vandværket sikret ved at bruge Tethys som ledelsessystem. •

Risikovurdering på vej i TethysHvor er risikoen for forurening størst i vandværket? Og hvor stor er konsekvensen? Om kort tid bliver det muligt med Tethys at dokumentere og følge op på risikovurderingen af vandværket.


Her finder du hjælp

Da ikke to vandværker er ens, er det vigtigt selv at nærstudere vandværket og dets komponenter for at finde kritiske kontrolpunkter og vurdere sandsynlighed og konsekvens. Men der er hjælp at hente:

• I manualen til Tethys gennem-gås systemets funktion til risi-kovurdering. Manualen findes oppe til højre i selve Tethys.

• FVD’s Håndbog 5 – Tilstandsrap-port og handlingsplan er en guide til netop risikovurdering af vandværket.

• HACCP er beskrevet på www.fvd.dk under Drift og Administra-tion.

• Mange firmaer tilbyder risi-kovurderinger af vandværkets komponenter, som kan føres ind i Tethys. Kig evt. i leverandørfor-tegnelsen her i Vandposten.

Sådan ser risikovurderingspunktet ud i Tethys. Hvert punkt har beskrivelser og en lille-mellem-stor vurdering af dels sandsynlighed og dels konsekvens. Det illustreres i den lille grafik med ni felter til venstre, som opad viser sandsyn-lighed og henad viser konsekvens. Jo flere røde felter, jo større behov er der for handling. Foto: Niels Toftegaard.


tethys i administrationen | tethys

De første opgaver, Neel Ploug Olsen oprettede i Tethys var faktisk af admi-nistrativ karakter, selvom systemet er udtænkt med henblik på den tekniske drift af vandværket.

”Det er primært så jeg selv kan holde styr på det, som skal gøres, for det kan være nemt at miste overblikket over ting, som kun skal gøres sjældent,” fortæller Neel Ploug Olsen, som er chef for Marielyst Vandværk.

Bedre end kalenderprogramDerfor har hun oprettet en række administrative opgaver i Tethys, såsom forberedelser til generalforsamling, ind-beretning til prislofter, udarbejdelse af årsrapporter- og opgørelser og meget andet.

”Jeg mener, det er en naturlig del af ens ledelsessystem, at man f.eks. husker at sende rykkere ud, årsafregninger og lignende. Og så giver det bestyrelsen mulighed for at følge med i den del også,” siger hun.

I princippet kunne disse opgaver også oprettes som påmindelser i et mail- el-ler kalenderprogram, men Neel Ploug Olsen mener, at Tethys giver flere muligheder.

”Tethys er ikke kun et kalendersystem, fordi jeg også kan skrive mere detal-jeret, hvad der skal gøres, og jeg kan tilknytte manualer og procedurer til opgaven. På den måde er det hele samlet, og det er nemt for andre at finde ud af, hvordan en opgave løses, hvis jeg selv ikke lige er der.”

Altid øverst i bunkenPå det punkt er Tethys’ såkaldte til-standskontrol også en god funktion. Når en opgave er udført, bliver alle data registreret i tilstandskontrollen, så man senere kan gå tilbage og kontrollere, at opgaven blev udført korrekt og inden for en eventuel tidsfrist.

”På længere sigt kan det være, at jeg får andre til at udføre opgaver, og så kan man se i tilstandsrapporten, at det er gjort.”

Samtidig er den løftede pegefinger lidt større i Tethys, hvis en deadline allige-vel er overskredet.

”Man kan ikke udskyde en opgave i Tethys, så hvis jeg har undladt at løse en opgave til tiden, kan jeg ikke bare lægge den nederst i bunken. Jeg bliver klart gjort opmærksom på, at det er en opgave, jeg skal løse.”

Plads til altTethys er som nævnt udviklet til at holde styr på drift og kvalitetssikring på et vandværk, som det kræves i Miljø-ministeriets bekendtgørelse om netop kvalitetssikring på vandværker.

Den omfatter ikke de administrative opgaver, som Marielyst Vandværk bruger Tethys til, men det er også underordnet, mener Neel Ploug Olsen. Vandværket har faktisk mange opga-ver i Tethys, som myndighederne ikke nødvendigvis behøver dokumentation for, bliver udført.

”Det er ikke et krav, men når man nu er i gang, er det jo også vigtigt at få efterset maskiner på vores værksted for eksempel, tjekke op på arbejdsmiljø og udarbejde APV’er for eksempel. Det kan lige så godt stå i Tethys som alle mulige andre steder,” siger Neel Ploug Olsen. •

Tethys kan også bruges i administrationenTethys er egentlig udviklet til at holde overblik over driften på et vandværk. Men på Marielyst Vandværk bruger vandværkschef Neel Ploug Olsen også systemet i administrationen.


Tethys - udviklet af vandværker til vandværker

Udviklingen af Tethys planlægges og testes i en arbejdsgruppe bestående flere vandværker. Det er således brugerne af Tethys selv der bestemmer, hvordan systemet skal se ud og hvordan det skal fungere.

Arbejdsgruppen mødes 6-8 gange om året og arbejder med udviklingen af systemet.

I grupppen sidder:Neel Ploug Olsen, Marielyst Vand-værkLasse Opstrup, it-udvikler på TethysBrian Ramsgaard, Midtfyns Vand-forsyning

Ole Opstrup, Oxby og Ho VandværkJakob Jakobsen, Greve VandværkJørgen Olsen, Gørlev VandværkEbbe Stub, Klippinge VandværkNiels Grann, FVD

AMTech Aqua Miljø ApS / Herlev Hovedgade 119 / 2730 Herlev / 44 94 33 08 / [email protected]

Vi har monteret systemet på 46 vandværker i Danmark

Ring og få et tilbud på Jeres vandværk

Kalkknuseren virkerVirkningen bevist på Aalborg Universitet.Et afsluttet studie på Aalborg Universitet i Esbjerg, beviser virkningen af AMTech Aqua Miljøs system til knusning af kalk i vandet – både på vandværksniveau og hos slutbrugeren. Så det vi hos AMTech har set virke i praksis siden 1994, har vi nu også videnskabeligt belæg for.

Rapporten kan hentes på www.kalkknuser.dkunder menupunktet ‘Kalkknuseren Virker’.

Hvad gør kalkknuseren?Ved hjælp af lyd ændres krystalstrukturen i kalken, så den ikkebinder sig som før til varmelegemer, indersider af rørsystemerog overflader i øvrigt. Det medfører blandt andet, at der skalbruges mindre energi til cirkulation af vandet og derved nedsæt-tes CO2-udslippet.Samtidig er det muligt at reducere mængden af pleje- og ren-gøringsmidler hos slutbrugerne. Det betyder, fx at vaskepulver-mængden kan nedsættes med 1/3, at der kun er behov for 1/2 opvasketab, og at der ikke længere er behov for afkalkningsmidler.

Vamdrup – det første vandværk (2009)

Solrød – det største vandværk

Taulov – vandværk nr. 40 (juli 2013)

Følgende kommuner har givet tilladelse til montering af AMTech Kalkknuser.Fredericia, Holbæk, Høje- Taastrup, Kalundborg, Kolding, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde.og Vejen.


Virksomheder, foreninger og alle andre med et CVR-nummer skal fra tid til anden dokumentere overfor f.eks. banker og Betalingsservice, at virksom-heden er en lødig en af slagsen, der ikke engagerer sig i hvidvaskning af penge og terrorfinansiering. Det siger antihvidvaskloven, og den pålægger eksempelvis bankerne at skaffe denne dokumentation fra sine kunder.

Også vandværker skal derfor en gang i mellem dokumentere dette, for at undgå problemer med loven, som undertiden forkortes AML – engelsk for anti money laundring.

Send dokumenter til NetsSenest har en række vandværker fået et brev fra firmaet Nets, der administre-rer Betalingsservice/PBS, som mange vandværker benytter overfor forbru-gerne. Nets er også omfattet af kravene i antihvidvaskloven, og beder derfor vandværkerne om at bekræfte ejerska-bet af bankkonti, og hvem der egentlig står bag vandværket.

Det er helt i orden, og helt i tråd med kravene i antihvidvaskloven. Det er i vandværkets interesse at give disse oplysninger til i dette tilfælde Nets, som naturligvis vil vide, at de kunder, Nets ekspederer sager for, er ordentlige virksomheder med lovlige formål.

Vandværker er karakteriseret som

foreninger og ikke selskaber, og det har betydning for, hvilke dokumenter, vandværket skal sende til banken eller Nets. Det er dog ofte følgende:

• Foreningens vedtægter.• Referat fra seneste generalforsam-

ling.• Fuldmagter, hvis aftalen med

Nets underskrives af andre end tegningsberettigede – f.eks. hvis et administrationsfirma varetager vandværkets aftale med Nets.

• Et kontoudtog for vandværkets afregningskonto.

Kontakt banken eller NetsHvis vandværket bliver bedt om at afgive disse oplysninger samt bekræfte de oplysninger, banken eller Nets allerede har, vil vandværket ofte blive vejledt i, hvordan det gøres.

Har du spørgsmål, skal du derfor stille dem direkte til banken eller Nets. Nets har for eksempel en hotline til netop dette formål. •

Vandværker skal dokumentere, de ikke vasker penge hvideMed jævne mellemrum bliver vandværker bedt om at sende forskellige oplysninger til deres bank samt firmaet Nets, som står bag Betalingsservice. Det skal til for at dokumentere, at der ikke sker hvidvaskning af penge og terrorfinansiering i vandværket.

AF NIELS TOFTEGAARD

OG PERNILLE WEILE, FVD

Nordea fik bøde for mangelfuld kontrolKampen mod hvidvaskning af penge, skattesvindel og terrorfinansiering foregår på globalt plan, og har høj prioritet hos myndighederne.

Det fik den svenske del af Nordea at mærke, da Finansinspektionen – Sveriges svar på Finanstilsynet – i april sidste år idømte Nordea en bøde på 30 mio. svenske kroner for mangelfuld kontrol på området.

Nordea havde ikke overholdt EU’s regler om arbejdet for at hindre hvidvask af penge. Banken undlod at give Finansinspektionen oplysninger om transak-tioner på en række indefrosne konti, og banken havde derudover undladt at risikovurdere en kunde i skattelyet Gibraltar.

Dermed eksponerede banken sig selv for at “give sortlistede personer adgang til penge og økonomiske ressource uden bankens vidende,” som Finansin-spektionen skrev i en pressemeddelelse.

Nordea i Sverige blev allerede i 2010 gjort opmærksom på problemerne. Banken valgte da også at acceptere bøden fra det svenske finanstilsyn.

hvidvaskning af penge | artikler Illustration: Colourbox

LEIF KOCH A/S, Rugvænget 312630 Taastrup, Telefon: 7023 9898

Email: [email protected]

De bedste instrumenter tillækagesporing og ledningssøgning

Året - Døgnet - Danmark rundt Lækagesporing og ledningssøgning

Vi lagerfører et komplet program af instrumenter, lige fra små håndlytteinstrumenter, spindelsøgere, plast- og jernledningssøgere, korrelatorer, lækagestøjloggere og

sporgasudstyr m.m. til udstyr for komplet udrustede målevogne.

JernledningssøgereTil søgning på ledninger i jern, søgning vha. glasfibersonde samt søgning af markører.

Digitale korrelatorerTil finlokalisering på alle typerledninger, inkl. blandede rør

PlastledningssøgerTil søgning på ledninger i

plast og metal.

JordmikrofonerTil finlokalisering på alle

typer ledninger, inkl. blandede rør

SpindelsøgereTil søgning af spindler og dæksler

- også op af metalhegn m.m.

HåndlytteinstrumenterTil grovlokalisering af lækager

på alle typer vandrør.

SporgasdetektorerTil finlokalisering på bl.a.

jord- og stikledninger.

®

Grundlagt 1974

0

5

25

75

95

100

Instrumentannonce marts 2014 A4

13. marts 2014 11:58:07


Har du et godt projekt eller en idé til, hvordan produktionen af drikkevand kan optimeres, har du nu mulighed for at søge om penge fra Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og De-monstrationsprogram, forkortet MUDP.Formålet er at hjælpe danske virksom-heder med udvikling af nye miljø-teknologiske løsninger. I den forbin-delse er det oplagt for et vandværk at tilbyde sig som ’testvandværk’ for en virksomhed, der arbejder med vand-værker og vandteknologi.

I alt er der 70 mio. kroner at dele ud af, og på drikkevandsområdet er der fokus på følgende tre områder:

Sikring af rent drikkevandHer er der behov for løsninger, der:

• Optimerer styringen af kildeplad-ser (indvindingsboringer) ud fra kriterier om energieffektivitet, vandkvalitet og minimal miljøpå-virkning.

• Online måler relevante bakteriolo-giske og andre kvalitetsparametre i vandet til sikring af kvalitet og understøtter en kost-effektiv sty-ring af vandforsyninger.

• Fjerner naturligt forekommende stoffer, som kan udgøre et kvali-tetsproblem, eksempelvis fluorid, arsen og nikkel.

• Effektivt, målrettet og billigt kan påvise lækager i vanddistributi-onssystemer.

70 mio. kroner til vand- og miljøprojekterNu kan vandværker og vandteknologifirmaer søge om at få del i de 70 mio. kroner, Miljøministeriet i år uddeler til udvikling af ny miljøteknologi. Også i år er der særligt fokus på vand.


Ansøg og kontakt:

For at søge om midler fra MUDP skal man udfylde et ansøgnings-skema med et tilhørende bud-getskema.

Ansøgningsfristen er 28. maj kl. 12:00.

Skemaerne findes på www.ecoin-novation.dk under punktet MUDP.Har du spørgsmål til puljen og mulighederne for at søge, skal du henvende dig til Naturstyrelsens kontaktpersoner:

Ole Stubdrup7254 [email protected]

Jóannes Gaard7254 [email protected]

Gå sammen med et firma

Vandværker udvikler ikke selv ny teknologi, men har derimod et tæt samar-bejde med mange af de virksomheder, MUDP er målrettet til.

Vandværket kan i den sammenhæng fungere som testvandværk og afprøv-ningssted for ny teknologi af den ene eller anden art.

Har du og dit vandværk en god idé, eller har du lyst til at afprøve en god idé fra et firma, er det med at slå pjalterne sammen.

VTU-fonden, som også uddeler penge til vandteknologiprojekter, har tidligere støttet samarbejder mellem vandværker og vandtek-firmaer.

Recirkulation og synergier i vand-produktion og energiforbrug:

• Hvordan kan vandsektoren nyttig-gøre restprodukter som okkerslam, kalk, filterskyllevand osv.

Kosteffektiv vandforvaltning:

• Dynamisk og intelligent driftsop-timering af drikkevandssystemer, f.eks. digitaliseringsprojekter og smartgrid-løsninger som del af smart cities.

• Optimerering af lækagesporing.

• Udvikling af skalerbare og modu-lære driftssystemer. •

pulje til vandprojekter | artikler

Aabybro Vandværk, v/ driftsleder Kaj Haugaard

Hvad havde vandværket arrangeret?Vores nye boring ligger i en ny skov, hvor der er fore-gået noget skovrejsning, så den var vi ude at kigge på. Vi havde arrangeret turen sammen med en grund-vandsmedarbejder fra Jammerbugt Kommune og den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, og det var meget fint.

Medarbejderen fra kommunen fortalte generelt om, hvad der bliver gjort i kommunen i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, og jeg kunne så fortælle om, hvor meget vi pumper ud, at vi bor oven på grundvandet og selv ejer vandværket og så videre.

Hvad synes folk om det?De var meget interesserede. Vi stod måske halvanden time, hvor der var spørgsmål, så det var fint. Men der var ikke så mange, der dukkede op – måske en 15-20 stykker, men det var også en kold dag.

Hvad får vandværket ud af det, synes du?Jeg synes, det er med til at skabe interesse for, at for-brugerne selv ejer vandværket. Vi har holdt åbent hus et par gange i tidernes løb i forbindelse med ombygninger. Og det gør vi måske snart igen. Vi er ved at etablere en ny kildeplads tæt ved det ene af vores to vandværker, og det vil være en god mulighed for at invitere folk indenfor.

Det giver forhåbentligt også lidt ejerskab til naboerne i det område, som har døjet lidt med vores arbejde der. •

Vandværker holdt åbent hus på Verdens VanddagFlere vandværker åbnede dørene på FN’s inter-nationale vanddag lørdag den 22. marts. Her kan du læse, hvordan to vandværker oplevede dagen.


Bønnerup Vandværk v/ formand Henning Hansen

Hvad havde vandværket arrangeret?Vi åbnede dørene, og der kom da også en 10-15 styk-ker. Det skal siges, at vi for kort tid siden har haft åbent vandværk med telt og det hele, hvor der kom 60, så der var ikke lige så mange denne gang.

Jeg synes, vi har gjort meget ud af det. Vi har nogle klare glasrør med de samme stenfyldninger, som der er inde i filteret. Vi har forstørret borejournalerne og analyserapporten op til A3-størrelse også, så forbrugerne kan granske dem. På den måde kan vi bedre forklare om vandværkets opbygning.

Hvad synes gæsterne om det?De var meget interesserede, og også de store skoleelever er interesserede – de vil vide, hvad der foregår.

Ikke så langt fra vandværket står en høj mast med radar, som holder øje med skibstrafikken i Storebælt, og de fleste bliver overraskede når jeg fortæller, at vores boring er dybere end den mast er høj.

Mange tror jo også, at vand bare er vand, men når de ser analyserapporterne med alt hvad der i, så bliver de overraskede. De fleste ved nok godt, at vand kommer fra jorden, men så er den potte også ude. Men det er den jo så ikke.

Hvad får vandværket ud af det, synes du?Jeg synes det er dejligt, at der er mange, der ved, hvad et vandværk er, og hvad vand er. Og det er vigtigt, at vi gør en indsats for at fortælle det overfor forbrugerne, for vandværket er fandme deres, så de skal også have noget at vide om det. •

artikler | verdens vanddag

vandposten | april 201442


Geologiens Dage til septemberI weekenden 21.-22. september er der endnu en god anledning til at åbne vandværket for forbrugerne. Her afholder GEUS med flere Geologiens Dage.

• Vandforsyningsboringer• Regenerering• Pumper

• Råvandsstationer• Rensning af råvandsledninger• Sløjfning

Vi kommer overalt på Sjælland, Møn, Lolland og FalsterVandforsyning • Geoteknik • Miljø • Grundvandssænkning

HASBO AS • Holmetoften 5 • 2970 Hørsholm • [email protected] • 4576 3388 • www.HASBO.dk

Det kan vandværket fortælle om vedGeologiens DageGeologiens Dage er en glimrende lejlighed, hvis vandværket har lyst til at invitere forbrugerne indenfor på vandværket eller ud til en af boringerne.

På Geologiens Dage er det særligt relevant at fortælle om grundvandet og indvindingen af råvand.

Flere steder i Danmark er der specielle geologiske forhold, der skal tages højde for, når der indvindes vand: Metan, nikkel, arsen, indtrængende saltvand, ler eller sandede jordforhold, artesisk tryk osv.

Fortæl om netop dit vandværks særkender og skab interesse hos forbrugerne om deres eget drikkevand.

geologiens dage | artikler


Geologiens Dage afholdes hvert andet år, og det er GEUS i samarbejde med blandt andre Nationalkomiteen for Geologi og Statens Naturhistoriske Museum, der står bag.

I 2012, da Geologiens Dage senest foregik, var der arrangeret mere end 60 forskellige vandreture, udstillinger, åbent-hus-arrangementer og lignende rundt omkring i landet, hvor der blev fortalt historier om Danmarks værdi-fulde og mange steder unikke geologi. Og her kan vandværkerne også være med, for undergrunden og geologien har stor betydning for vandindvin-dingsforholdene.

Interesseret?Hvis vandværket ønsker at afholde et arrangement, er det muligt at få det promoveret i både en stor og en lille folder, som udgives i forbindelse med Geologiens Dage, samt på en plakat, som sendes til alle landets biblioteker. Derudover bliver alle arrangementer

lagt ind på Naturstyrelsens naturople-velsesportal www.udinaturen.dk, den online kulturkalender www.kultunaut.dk samt på GEUS’ hjemmeside.

KontaktKontakt Geologiens Dages koordinati-onsgruppe for at tilmelde et arrange-ment og få svar på spørgsmål:

• Niels Hald: Statens Naturhistoriske

Museum, 3532 2372, [email protected]

• Lise Holm: Nationalkomitéen for

Geologi, 3871 8476, [email protected]

• Ole Bennike: GEUS, 3814 2363

[email protected]

Geologiens Dage 2012. Foto: Ole Bennike, GEUS.


Evaluering bekræfter billedet af en uhensigtsmæssig vandsektorlov

vandsektorlov | fvd mener om deloitte-rapport

Deloittes evaluering af vandsektor-loven bekræfter, at loven er omkost-ningsfuld og hæmmer effektvisering i vandsektoren. Omkostningerne til at administrere loven overstiger det begrænsede effektiviseringspotentiale hos de forbrugerejede vandværker. Det bekræfter de data, der bliver fremlagt.

Det betyder, at prisen for at regulere vandværkerne er højere, end hvad man håber at spare ved hjælp af loven. På den baggrund mener FVD fortsat, at de forbrugerejede vandværker bør løftes ud af loven, så vandpriserne kan holdes i ro.

Tung og usmidig lovFVD hæfter sig særligt ved følgende centrale konklusioner i evalueringen:

• Vandsektorloven er omkostnings-fuld, tung og usmidig. Der er store omkostninger forbundet med at leve op til reguleringen hos de enkelte vandværker.

• Vandværkerne er overreguleret. Reguleringen er for stram i forhold til modellernes mulighed for at fastsætte korrekte prislofter.

• Forsyningssekretariatet er overbe-byrdet og kan ikke løfte opgaven. Sekretariatet er ikke gearet til at varetage den stramme detailregu-lering.

Bestyrker CE-rapportEvalueringen bestyrker konklusionerne i den rapport, Copenhagens Econo-mics udarbejdede for FVD i september 2013.

Evalueringens data understøtter kon-klusionerne i Copenhagen Economics’ analyse på afgørende punkter:

• Vandsektorloven er særdeles omkostningstung for de forbruger-ejede vandværker, der har fået store ekstraomkostninger.

• De forbrugerejede vandværker er mere effektive og har lavere priser end de kommunale vandforsynin-ger.

• Effektiviseringspotentialet i den forbrugerejede del af vandsektoren er begrænset. Over 90 procent af det samlede effektiviseringspoten-tiale i sektoren ligger på spilde-vandsområdet og i de kommunale vandværker.

Deloitte overser vigtige forholdDeloitte anbefaler, at de forbrugerejede vandværker fortsat skal være omfattet af loven, og argumenterer for, at der fortsat er et effektiviseringspotentiale, og at de umiddelbare resultater peger på, at loven har sikret lavere priser og driftsomkostninger.

Der er dog flere forhold i evalueringen, som betyder, at der ikke er basis for at konkludere dette. Tager man højde for disse, bør konklusionen derfor være,

at reguleringen koster mere, end hvad man håber at vinde ved at regulere vandværkerne.

FVD gør derfor opmærksom på føl-gende afgørende forhold:

• Evalueringen overvurderer ef-fektiviseringspotentialet i den forbrugerejede del af sektoren. Effektiviseringspotentialet hos de forbrugerejede vandværker anslås at være 90-110 mio. kr. Det er dog blot en modelberegning. Det faktiske – og korrigerede – ef-fektiviseringspotentiale er på ca. 40 mio. kr. og dermed på niveau med det potentiale, Copenhagen Economics beregnede og lagde til grund for konklusionen, at omkost-ningerne til reguleringen oversteg effektiviseringspotentialet.

• Evalueringen viser ikke, hvor me-get der er reelle effektiviseringer, og hvor meget der skyldes ompo-steringer. Faldet i driftsomkostninger, der kan ses på papiret, skyldes i høj grad omposteringer fra drift til investeringer.

• Evalueringen medregner ikke de omkostninger, der er forbundet med at låne til investeringer i stedet for at bruge opsparing. Eva-

Så kom den endelig - fire måneder forsinket: Deloittes evalueringsrapport af vandsektorloven. FVD har gennemgået de 280 sider, og der er både gode elementer i rapporten, men sandelig også problemer. Læs et uddrag af FVD’s kommentarer til rapporten her.

AF OLE WIIL, LANDSFORMAND I FVD

OG BENT SOELBERG, DIREKTØR I FVD

Evalueringen overvurderer effektiviseringspo-tentialet i den forbrugerejede del af sektoren. Ole Wiil og Bent Soelberg om det påståede effektiveringspotentiale i den forbruger-ejede vandsektor.

”


Evaluering bekræfter billedet af en uhensigtsmæssig vandsektorlov

fvd mener om deloitte-rapport | vandsektorloven

lueringen hævder, at udgifterne blot skubbes fremad, men lånefi-nansiering vil resultere i markante renteudgifter og dermed i stigen-de omkostninger, der i sidste ende skal finansieres af forbrugerne i form af højere vandpriser.

• Evalueringen hævder, at priserne er faldet, men i praksis er der tale om, at opsparingen udbetales i form af kunstigt lave vandpriser. Det skyldes, at vandværkerne på grund af loven er blevet pålagt at udbetale den opsparing, der var henlagt til investeringer. Når op-sparingen er væk, stiger priserne.

Evalueringen forholder sig ikke til forbrugereje Forbrugereje har sikret forbrugerind-flydelsen i en af de mest centrale dele af den danske infrastruktur – vores vandforsyning. Forbrugereje betyder, at ejerne selv har et stort incitament til sikre effektiv drift. Det har historisk sikret lave omkostninger til drift og meget lave vandpriser.

Tilsidesættelse af dette demokratiske princip, der er sket med vandsektorlo-ven, er stærkt problematisk og undgås ved at løfte de forbrugerejede vand-værker ud af loven. •

Copenhagen Economics: Deloitte bekræfter resultater fra FVD-rapport

Deloittes evaluering af vandsektorloven når frem til samme hovedkonklusion som FVD og Copenhagen Econimcs’ rapport om den forbrugerejede vandsektors kvaler under vandsektorloven: Prisloftsreguleringen fungerer ikke.

Copenhagen Economics stiller sig dog tvivlende overfor Deloittes afvisning af de forbrugerejede vandværkers høje effektivitet og af forbrugerejerskab som helhed:

”Samlet set vurderer vi, at de forbrugerejede vandværker absolut set er mere effektive end de kommunale vandselskaber, og at denne konklusion ikke kan annulleres på baggrund af analyserne i evalueringen af vandsektorloven,” skriver Copenhagen Economics i sin kommentar, og fortsætter:

”Deloitte drager en væsentlig fejlkonklusion, når de påstår, at forbrugerejede vandværker drives af monopolister. Intet i de tilgængelige data understøt-ter denne påstand, og er desuden i modstrid med tilgængelig teori omkring økonomiske fordele og ulemper ved forbrugerejerskab.”

Copenhagen Economics fastholder, at forbrugerejerskab i sig selv er effektivt:”Forbrugerejerskabet giver i sig selv incitament til at sætte lave priser, fordi ejerne sælger en vare til sig selv. De problemer, der findes ved et klassisk monopol, undgås således ved forbrugerejerskabet,” skriver analysefirmaet i sin kommentar.

Læs det hele

Læs hele notatet fra Copen-hagen Economics på FVD’s hjemmeside www.fvd.dk/nyt-og-presse under ’Vandsek-torloven’.

FVD’s kommentarer sendt til miljøudvalg

Artiklen her er en sammenfatning af de i alt fem siders kommentarer, FVD har til Deloittes evaluering af vandsektorloven. Hele notatet er sendt til både Folketin-gets Miljøudvalg, overrakt til personligt til miljøministeren og i øvrigt udsendt til et bredt spektrum af interessenter i vandsektoren.

Her går FVD i rette med Deloittes ønske om at afskaffe hvile-i-sig-selv-prin-cippet og påpeger samtidig, at det effektiviseringspotentiale, Deloitte ser i den forbrugerejede vandsektor, overstiges af udgifterne til eksempelvis revisorer.

Du kan selv læse hele FVD’s notat på www.fvd.dk.


Furesø Vandforsyning stævner KonkurrenceankenævnetEn strid om vandsektorlovens såkaldte åbningsbalancer og flere millioner kroner er på vej i byretten. Kernen er, hvem der kender Furesø Vandforsynings ledningsnet bedst: Vandværket eller Forsyningssekretariatet?


it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning,finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmesidealtid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen,for yderligere info: [email protected], 5161 5912.

www.Ramboll.DK

Furesø Vandforsyning har i januar 2014 stævnet Konkurrenceankenævnet på baggrund af en strid om åbningsbalan-ce og den afgørelse, som ankenævnet har truffet i klagesagen, om værdierne i åbningsbalancen.

Furesø Vandforsyning ønsker, at an-kenævnet hjemviser sagen til fornyet behandling i Forsyningssekretariatet, da vandværket mener, at vandværket

selv er bedst til at vurdere alderen af ledningsnettet.

70 mio. kronerSagen handler som udgangspunkt om en reduktion af anlægsaktiver i størrel-sesorden 70 millioner, hvilket er et ret stort beløb og en væsentlig forringelse af prisloftets tillæg for investeringer.

Det er en reduktion, som Forsynings-

sekretariatet har skønnet ved fastsæt-telse af åbningsbalancen for Furesø Vandforsynings indgang til vandsektor-loven, og som dermed danner grund-lag for fastsættelse af prisloftet i 2011 og fremad. Det er her et spørgsmål om, hvem der bedst kan vurdere mængden og antallet af målere og ventiler på ledningsnettet. Forsyningssekretariatet har ved sin afgørelse for prisloft 2011 ændret de indberettede tal fra Furesø

vandsektorlov | retssag om vandsektorlov


Vandforsyning, da man mente, at zoneinddelingen var forkert foretaget af vandforsyningen.

Derudover er der ændret i de registre-rede anlægsår for etablering af vand-ledninger, ligesom antallet af målere, som vandforsyningen råder over, er blevet reduceret med et beløb sva-rende til 70 mio. kroner. Reduktionen svarer til en anlægsværdi, der fastsæt-tes 30 % lavere end indberettet.

Det er dog et langt mindre tal, sagen er anlagt på, da sagen først og frem-mest drejer sig om afskrivningerne, som er afledte af tillægget for histori-ske investeringer. Beløbet andrager 5,7 millioner fordelt over 4 år. Dette er dog også en anselig sum, som kunne have løftet prisloftet længere op. Det kunne for eksempel give Furesø Vandforsy-ning større råderum til investeringer.

Langvarig sagMan forventer dog ud fra en tilkende-givelse fra Forsyningssekretariatet, at det vil ændre ledningsnettets værdier,

så der bliver overensstemmelse med den oprindelige indberetning, således at afskrivninger for historiske investe-ringer kommer med i prisloft 2015.

Der resterer dog et beløb som ovenfor nævnt, og sagen er derfor nu indgivet til byretten, og alle parter afventer en tilbagemelding på, hvornår sagen skal for retten.

Det bliver meget spændende at følge sagen og se, hvad den kan bibringe, også i forhold til andre forsyninger. Vi må nok desværre væbne os med tålmodighed, da det ikke er en sag, der bliver afgjort indenfor kort tid. •

retssag om vandsektorlov | vandsektorloven

Sagen kortI forbindelse med vandsek-torlovens indførelse skulle alle lovomfattede vandselskaber værdiansætte alle aktiver, såsom ledningsnet, pumper, ejendomme osv. Denne værdiansættelse har indflydelse på vandværkernes prislofter.

Furesø Vandforsyning indberettede derfor blandt andet værdi og alder på ledningsnettet samt antallet af opsatte vandmålere.

Forsyningssekretariatet valgte imidlertid at afvise dele af disse to værdier. Sekretariatet mente blandt andet, at en stor del af målerne på ledningsnettet faktisk ikke tilhører Furesø Vandforsyning, som dermed blev sat til at være mindre værd

Dermed har Furesø Vandforsynings prisloft alle år - mener vand-værket - været lavere end de i virkeligheden burde være.

Furesø Vandforsyning ved Farum er blandt landets største forbrugerejede vandværker, og dermed også omfattet af vandsektorloven. Nu stævner vandværket Konkurrenceankenævnet for dermed at få bedre vilkår under den bureaukratiske lov. Foto: Furesø Vandforsyning.


vandsektorlov | kværndrup vandværk slipper for vandsektorloven

Kværndrup Vandværk fik ikke godkendt sit takstblad for 2010, da kommunen mente, det i stedet skulle have fastsat et prisloft, da vandværket havde faktu-reret mere end de magiske 200.000 m3 vand til forbrugerne. Derved startede en omfattende klagesag, som FVD og vandværket har arbejdet tæt sammen om.

Klagen gik på, at man ikke mente, at vandværket var omfattet af vandsek-torloven, da den mængde vand, som skubbede vandværket over 200.000 m3, ikke var leveret i 2010, men lå længere tilbage på grund af en fejlfakturering i 2008 og 2009. Samtidig havde der i 2010 været et spild hos et antal forbru-gere, som ikke kunne eftergives, fordi det var erhvervsejendomme.

Forsyningssekretariatet mente dog ikke, at vandværket skulle undtages fra

at være omfattet af vandsektorloven på den baggrund.

Afgørelsen fra Forsyningssekretariatet blev anket til Konkurrenceankenævnet, som for nylig traf afgørelse i sagen: Kværndrup Vandværk er – som FVD og vandværket hele tiden har ment – ikke omfattet af vandsektorloven.

Vandsektorloven en væsentlig byrdeAfgørelsen er truffet med en begrun-delse i, at det er en væsentlig byrde for vandværket at være omfattet af vandsektorloven. I forarbejderne til loven står det anført, at et mindre vandværk ikke skal have den byrde, der er forbundet med at være omfat-tet af denne regulering. Afgørelsen fra Konkurrenceankenævnet har ligele-des lagt til grund, at byrden ikke skal pålægges et vandværk, og i hvert fald

Kværndrup Vandværk slipper for vandsektorloven

En principiel afgørelse fra Konkurrenceankenævnet viser, at det er muligt at slippe for vandsektorloven, selvom Forsyningssekretariatet siger nej.


Dette er en principiel afgørelse, da vi nu kan se, at der er mulighed for at påvirke og justere grænsen på 200.000 m3 på bag-grund af en lovlig praksis.Steen Sørensen, jurist i FVD, om Kværndrup Vandværks undtagelse fra vandsektorloven.

”


kværndrup vandværk slipper for vandsektorloven | vandsektorlov

ikke på grund af et vandspild, som ikke kan eftergives på grund af regelsættet om eftergivelse.

På baggrund af disse forhold kommer ankenævnet frem til, at Kværndrup Vandværk ikke skal være omfattet af vandsektorloven.

Muligt at slippe udDette er en principiel afgørelse, da vi nu kan se, at der er mulighed for at på-virke og justere grænsen på 200.000 m3

på baggrund af en lovlig praksis, hvis der er saglige grunde, der taler for det. Samtidig har vi nu fået ankenævnets ord for, at der er tale om en væsentlig byrde for det enkelte vandværk, hvis det er under en vis grænse, og at der er mulighed for at fravige den meget firkantede betragtning om, hvornår et vandværk er omfattet af vandsektorlo-ven. •

Fensmark på vej ud af lov – hvis forbrugerne sparer på vandet

Fensmark Vandværk har taget et utraditionelt argument i brug, for at få forbru-gerne til at spare på vandet. Vandværket er omfattet af vandsektorloven, men reducerede i 2012 den fakturerede vandmængde til under 200.000 m3.

I 2013 gentog kunststykket sig, og holder forbrugerne igen med blandt andet havevanding i 2014, slipper vandværket ud af vandsektorloven.

Loven siger nemlig, at har et vandværk faktureret mindre end 200.000 m3 i lø-bet af tre på hinanden følgende år, skal vandværket undtages for lov, prislofter og afvikling af opsparing.

Netop det sidste er vigtigt for Fensmark Vandværk, da det står overfor at skulle bygge et nyt vandværk. Vandværket havde opsparet 4,6 mio. kroner til at dække en del af udgiften til nybyggeriet, men vandsektorloven kræver, at pengene i stedet betales tilbage til forbrugerne.

Kværndrup Vandværk på Fyn mellem Odense og Svendborg har fået fået Konkurrenceankenævnets ord for, at det ikke skal omfattes af vandsektorloven. Foto: Kværndrup Vandværk.


post til vandposten | trængsler for vandværker

I en stille stund på en søndag formiddag kan man godt komme til at tænke lidt ”baglæns” og blive ret så nostalgisk.

Jeg har i 30 år været med i driften af Strib Vandværk og synes faktisk, det begynder at være træls, at der pålæg-ges mere og mere administrativt arbejde og endnu flere omkostninger i vore bestræbelser på at skaffe godt drikkevand i den mængde, der er behov for.

Kravene til vandværkets bestyrelse bliver strammet i snart sagt en uendelighed – det være sig både økono-miske, tekniske og ansvarsmæssige.

Ved at bladre lidt i forskellige udgaver af ”Vandposten” faldt jeg tilfældigt over noget om: Transientbeskyttelse, elektronisk fakturering, vandsektorloven, SKI-aftaler, UV-behandlinger, sprøjtemidler i haven, Teknisk Råd, jordvarme, vandplaner, BNBO, POLKA-værdier, ny slags vandråd, kunstgræsbaner, hygiejnezoner, kartoffelpe-sticider, nytteværdi af målere, kvalitetsbekendtgørelse, kurser, ledelsessystemer og mange andre ting - pyhhhh…nok til at gøre en garvet vandværksmand som mig lidt svedig.

• Er vi godt på vej til at kvæle den ubetingede suc-ces, som den privatejede vandsektor har været i mere end 100 år?

Palle Christensen, kasserer og daglig leder af Strib Vandværk, Middelfart - medlem af FVD’s landsbe-styrelse.

Flonidan er eneforhandler af Itrón vandmålere i Danmark

Kontakt os venligst for yderligere information.

Flonidan A/S, Islandsvej 29, 8700 Horsens Telefon: 7561 8888, www.flonidan.dk

FLONIDAN

Læs mere på www.jh-dyk.dk

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vand-tanke og vandbeholdere

• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere

Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtan-ken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 [email protected] - www.jh-dyk.dk

Post til Vandposten:

Trængslerne bliver større…!


post til vandposten | trængsler for vandværker

Post til Vandposten:

Trængslerne bliver større…!

• Er vi godt på vej til at skræmme alle potentielle emner til bestyrelserne i den privatejede vandsektor væk?

• Er vi godt på vej til at sørge for, at vandprisen for hr. og fru Jensen bliver forhøjet i de kommende år, for at kunne skaffe de nødvendige ressourcer?

• Er vi godt på vej til at overgeare behovet for viden og indsigt i den privatejede vandsektor, fordi vi over-reagerer på lovgivningen?

• Er vi godt på vej til, at det bliver nødvendigt at fusio-nere eller opløse mange af de mindre men velfunge-rende vandværker i den privatejede vandsektor?

Jeg tør godt sige ja - det tror jeg - til alle fem spørgsmål! Men jeg har desværre ikke nogen gode svar på spørgs-målene - men et stort ønske/opfordring til dem derinde på ”Borgen” om at sænke farten ikke så lidt m.h.t. lovgiv-ning.

Hastværk er nu en gang lastværk - hvilket vandsektorlo-ven vel er et godt ”skrækeksempel” på.

God sommer! •

Har du noget at sige? Send dit læser-brev til [email protected]. Så kommer det i Vandposten.

Boringer

Rensning af boringer med trykluft samt aktivering med tryk- og flowsyring

Dykpumper

Næstved Brøndboring ApSKontor: Erantisvej 53 • 4700 NæstvedTlf. 55 72 02 34 • Fax. 55 72 91 34Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33

Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!


Herstedøster Vandværk, som ligger en anelse vest for København, er kommet i pladsproblemer. Bestyrelsen vil gerne rydde pladsen i det gamle pumpehus, så det kan renoveres, men her står vandværkets over 100 år gamle, vind-mølledrevne stempelpumpe i vejen.

”Vi synes, det er synd at slippe sådant et klenodie, så vi er meget interesse-rede i hjælp til at få den opbevaret – gerne som museumsgenstand et sted,”

skriver bestyrelsesformand Gerhardt Grøn i en mail til FVD.

Pumpen stammer tilbage fra vand-værkets etablering i 1905, og blev som nævnt drevet af en vindmølle. Pumpen trak råvand op fra vandværkets boring, og den stod i et lille hus ved boringen, hvor der ovenpå var bygget et højt tårn med en vindmølle.

”Vandværket havde ikke elektricitet

dengang. Det kom der så i 1930’erne, hvor vindmøllen blev erstattet af en el-motor mens pumpen fortsatte driften endnu en periode. Pumpen blev se-nere taget ud af drift i forbindelse med etablering af en ny boring ved siden af den gamle,” fortæller Willie Keil, som er bestyrelsesmedlem i Herstedøster Vandværk.

Som vinden blæste”Vi vil gerne renovere det hus, pumpen

En over 100 år gammel vindmølledreven pumpe er blevet lidt for meget tilovers på Herstedøster Vandværk. Interesserede samlere eller museer efterlyses derfor til at overtage et stykke dansk industrihistorie.


Herstedøster Vandværk efterlyser:

Nyt hjem til pumpeklenodie

Sådan ser den ud, den gamle vinddrevne råvandspumpe på Herstedøster Vandværk. Foto: Herstedøster Vandværk.

månedens vandværk | pumpeklenodie på herstedøster vandværk


pumpeklenodie på herstedøster vandværk | månedens vandværk

står i. Den står på et fundament, som er muret, og det vil vi gerne på længere sigt have fjernet, så vi kan renovere gulvet også. Men det er synd at smide pumpen ud, for vi mener, den er værd at bevare,” siger Willie Keil.

Derfor håber vandværkets bestyrelse på, at f.eks. et museum, et andet vand-værk eller en interesseret samler kunne have lyst til at overtage pumpen. Den virker i princippet stadig.

”Råvandet blev pumpet op i vores tank, som er på 265 m3. Så meget har vi ikke behov for mere, men dengang var det jo med at få pumpet så meget vand op som muligt, når der var vind,” fortæller Willie Keil. •

Herstedøster Vandværk

Herstedøster Vandværk ligger ved Albertslund, vest for København.

Vandværket har ca. 140 forbrugere og udpumper ca. 14.000 m3 om året.

Vandprisen (ekskl. moms og statsafgift) ligger på 8,75 kr./m3 og et fast årligt bidrag på 700 kroner.

Hvis du har interesse i Hersted-øster Vandværks gamle pumpe, så kontakt:

Gerhardt Grøn [email protected] 27 23 68 23

Herstedøster Vandværks rentvandstank ligger i en jordhøj, hævet over det øvrige terræn. I vand-værkets unge dage var det et yndet udflugtsmål at sidde på vandværkets høj. I baggrunden kan vindmølletårnet anes.

”Det er faktisk det eneste billede, vi har kun-net finde af vindmøllen. En af vores forbrugere fandt det i gemmerne, da vi efterlyste billeder i forbindelse med vores 100-års jubilæum,” fortæller Willie Keil.

Herstedøster Vandværk vil gerne renovere det gamle pumpehus og rydde lidt op, og her er fundamentet til den vinddrevne pumpe i vejen. Derfor er vandværkets bestyrelse på udkig efter nye arvtagere til pumpen.Foto: Herstedøster Vandværk.


Kvalitet for miljøets skyld

www.godtvand.dk

NORDJYLLANDSBRØNDBORING

SØREN PEDERSENBRØNDBORING AS

Tlf. 86 96 42 61Tlf. 96 86 90 41

Haurum Byvej 7 • Haurum 8450 Hammel

visitkort_simon_oplæg.indd 17-03-2004, 13:361

Søren PederSenbrøndboring AS

nordjyllAndSbrøndboring

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 HammelTlf. 86 96 42 61

Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nøragerTlf. 86 96 42 61

[email protected] • www.godtvand.dk

Kvalitet for miljøets sKyldBrøndboring:boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via:• Lufthæveboringer• Skylleboringer• Tørboringer• Snegleboringer• Overboringafeksisterendeboringer.

Boring/Råvandsstationer:• Regenereringafboringer•Monteringellerrenoveringaf råvandspumper•Nyeråvandsstationer•Videoinspektion

Vandværksdrift:• Renovering/nybygningafvandværker• Hovedentrepriseellerdelentreprise• Filteranlæg•Kvalitetssikring

Udpumpningsanlæg•Eftersynogreparationafpumperog andretekniskeinstallationer•Rensningafrentvandstanke, iltningstrapperogåbnefiltrem.m.• Salgogudskiftningafflowmålere kompressorer,blæsereogaffugtere

Styringer:Sro anlæg – fjernstyring og overvågning

Fremtid:• Service-ogvedligeholdelsesplan• Serviceaftale• Energioptimering• Fremtidssikring

Andet:• Rådgivningogdimensionering• Miljøundersøgelser• Grundvandssænkning• Kontakttiloffentligemyndigheder

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

NYHED! VideoinSpeKtion

Mangler I hjælp til kvalitetssikring?

regenerering af boringer - Hydropuls

april 2014 | vandposten 55

nyt om navne

Nyt om runde fødselsdage, jubilæer, nye driftsledere og bestyrelses-medlemmer

Navnenyt i FVD Meld gerne navnestof ind til FVD på [email protected]

Nyansættelser i FVDNy kursuskoordinator i FVD:Connie Valbjørn

Jeg har nu været i FVD´s kursusafdeling siden november 2013 – først som vikar, og siden blev jeg meget glad, da jeg den 10. februar 2014 blev fastansat i stillingen som kursuskoordinator.

De sidste 10 år har jeg været ansat hos FK Distribution, hvor jeg varetog administra-tion, forsikrings- og serviceopgaver. Før det var jeg 10 år hos Synoptik som supervisor og underviser.

Jeg kan godt lide, at to dage ikke er ens, og at de mangeartede opgaver, der ligger i at sørge for at kurserne i FVD, kører så smidigt som muligt. Jeg glæder mig til fortsat at have god kontakt med medlemmerne, og I er selvfølgelig velkommen til at ringe eller skrive, hvis der er spørgsmål, jeg kan hjælpe med at svare på.

E-mail: [email protected]

Ny bogholder i FVD:Anne-Marie Hansen

Jeg er nyansat bogholder i FVD fra februar, og glæder mig til at komme godt ind i sagerne. Det bliver rart at få et overblik og få opbygget nogle rutiner, så jeg kommer hele vejen rundt om opgaverne og ikke overser noget.

Der er mange grene af bogholderfaget, og selvom jeg mener at være en god all-round bogholder, ligger min store styrke i debitordelen: Altså sørge for, at pengene kommer ind i kassen, og gerne til tiden.

Jeg har arbejdet mange steder som bogholder, bl.a. på Søndagsavisen, og jeg har også været selvstændig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

E-mail: [email protected]

Tørring Vandværkfylder 100 årI anledning af Tørring Vandværks 100 års jubilæum afholdes der reception på vandværkets adresse, Østergade 23, 7160 Tørring.

Receptionen holdes fredag d. 13. juni 2014 kl. 13.00.

565656

Næstved Brøndboring ApS Vestre Kaj 16, 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34, [email protected]

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, [email protected]

mal-tek GPS-opmåling og digital lednings-registrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk – [email protected]

Diehl Metering Tlf. 76 13 43 00, www.diehl.com Mail: [email protected]


Administrative EDB-systemer

Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve Tlf.: 43902812, [email protected]

HASBO AS Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax 45 76 00 73 www.hasbo.dk, Mail: [email protected]

GEO Tlf. København 45 88 44 44 Tlf. Aarhus 86 27 31 11 www.geo.dk, Mail: [email protected]

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 9712 0222 Mail. [email protected] www.a-hoejfeldt.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf.: 51 61 59 12, Mail: [email protected]


FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk

Galten Elværk Erhverv A/S Web-baseret ledningsregistrering Opmåling med nyeste GPS-udstyr Tlf. 87 54 06 00, Mail: [email protected]


Brøndboring

Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk

Leverandørfortegnelse

Telefon 74 42 10 65 [email protected] www.midtgaardel.dk

El-installation

Forbrugsafregning


Forsikring

Ledninger

Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: [email protected]

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70 23 98 98, M: [email protected]

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

FLONIDAN

FLYGT - a xylem brand Pumper til spildevand og rentvand. Tlf. 43 200 900, www.xylemwatersolutions.com

Målere og kontraventiler

Pumper

Lækagesøgning

57

Nielsen & Christensen Aalborg • Aars • København Tlf. 98 18 33 33 Mail: [email protected], w www.n-c.dk

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk

DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

Danwatec tlf. 20 62 73 50, [email protected], www.danwatec.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, [email protected] www.kalkknuser.dk

april 2014 | vandposten

statsautoriserede revisorer

www.rsmplus.dk Tlf. 76 34 26 00

Vandværksadministration Tlf. 97 74 12 00 Mail: [email protected]


Vandværksfirmaer - udførende

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dkHorsensvej 6A, 8660 Skanderbrog

Telefon 8651 1690

HOLST VANDSERVICE A/SHOLST VANDSERVICE A/SHorsensvej 6A, 8660 Skanderborg

Telefon 8651 1690

Midt-Jysk Vandrens A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 9712 0383 Mail. [email protected], www.mjvr.dk

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00

Regnskab og revision

Deloitte Ndr. Ringgade 70A, 4200 Slagelse Tlf. 58 55 82 00 Mail: [email protected]


Rør, ventiler, tilbehør

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, [email protected]

Rådgivende firmaer

Styring, regulering og overvågning (SRO)

Tankinspektion- og rensning

Termografi

BL termografi Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia 76207515

Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg Tlf. 65 94 25 81, mail: [email protected]

FYNS VANDVÆRKS- & LEDNINGSSERVICE APS

Industrivej 12 · 5492 Vissenbjerg

Tlf. 65 94 25 81 · Fax 64 47 41 66

[email protected]

www.fvls.dk · CVR.nr. 29839476

DK-Vandservice A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 72 30 10 80 Mail. [email protected] www.dk-vandservice.dk

ysk Vandrensning AS/

Tlf. 97 18 06 56 - www.jysk-vandrensning.dk

Jysk Vandrensning Jyllandsvej 49, 7330 Brande 97 18 28 38, [email protected]

5858

Region MidtNiels Christian RavnRibesvej 4, 7470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85Mail: [email protected]: [email protected]

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B, 7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 35Mail: [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 99Mail: [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 10Mail: [email protected]

Anders KaaBygvænget 5, 8340 MallingTlf. 40 41 80 36Mail: [email protected]

Region SydOle WiilGranvej 16, 6840 OksbølTlf. 75 27 21 87Mob. 21 75 72 44Mail: [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44, Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 81Mail: [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev, 6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob (Region Syd) 30 54 73 17Mail: [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild, 6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf. arb. 72 54 85 29Mob. arb. 28 99 30 17Mail: [email protected]

Bent NielsenNørrehaven 11, 6360 TinglevMob. 21 77 78 68Mail: [email protected]

Region NordPer RothSv. Schous Allé 9, 9560 HadsundTlf. 98 57 34 78Mob. 29 49 01 23Mail: [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 20, 9270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 24 12 98 29Mail: [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 94Mail: [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 2, 9670 LøgstørTlf. 24 61 46 41Mail: [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14, 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 70Mail: [email protected]


Tethys er FVD’s digitale

ledelsessystem!

Tethys er et enkelt ledelsessystem, der er designet udelukkende til vandværker.

Se mere om Tethys på www.tethys.dk

59

Region ØstSøren HvilshøjÅlekæret 29, 3450 AllerødTlf. 48 14 03 09Mob. 51 61 82 45Mail: [email protected]

Jørgen ØstermarkNordskovvej 12, 4295 StenlilleTlf. 57 80 47 40Mob. 21 62 41 01Mail: [email protected]

Hans Erik Ravn-JensenMajbøllevej 37, 4862 GuldborgTlf. 54 77 01 64Mail: [email protected]

Peter GrønvallStavnsdalsvej 66, 3760 GudhjemTlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92Mail: [email protected]

Christian ChristiansenSmutvejen 2, 4200 SlagelseTlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 91Mail: [email protected]

Jens AndreasenMosevænget 7, Snoldelev4621 GadstrupTlf. 46 19 07 40Mob. 21 61 65 48Mail: [email protected]

Ebbe StubLykkebrovej 8, 4672 KlippingeTlf. 56 57 86 84Mob. 41 42 86 84Mail: [email protected]

Ole SørensenRonesbanke 12A, Skibinge4720 PræstøTlf. 55 99 11 73Mob. 22 77 00 73Mail: [email protected]

Region FynPalle ChristensenKåsvænget 44, Strib5500 MiddelfartTlf. 64 40 17 89Mail: [email protected]

Christian ErmoseFleningevej 5, Korinth 5600 FaaborgTlf. 62 65 23 65Mob. 23 60 85 31Mail: [email protected]

Søren AndersenStengade 35, 5953 TranekærTlf. 62 50 17 80Mob.40 68 17 80Mail: [email protected]

Frede JensenØstergade 31, 5881 SkårupTlf. 62 23 17 90Mob. 24 22 99 58 Mail: [email protected]

Jens LarsenAssensvej 506, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 22 77Mob. 23 35 42 77Mail: [email protected]

Foreningen af Vandværker i DanmarkLandsformand: Ole WiilDirektør: Bent Soelberg

Sekretariat:Solrød Center 20 C, 1.2680 Solrød StrandTlf. 56 14 42 42E-mail: [email protected]

Sekretariatsleder: Susanne Witten

Sagsbehandling/rådgivning:Steen Sørensen, Pernille Weile, Julie Rabølle og Søren Bilde Sørensen.

Kommunikationsmedarbejdere:Mette Kingod og Niels Toftegaard

Kurser: Niels Grann og Connie Valbjørn

Sekretariatsmedarbejdere:Pia Legêne (forsikring m.m.) og Karina Malmberg (vandråd m.m.)

Bogholderi:Anne-Marie Hansen

Telefontid:Mandag – torsdag kl. 9 -14 Fredag kl. 9 -13

Nye medlemmer optages ved henvendelse til sekretariatet eller regionen.

april 2014 | vandposten

Lejrvej 29 • Kr. Værløse • 3500 Værløse tlf.: 45 80 31 33 [email protected] • www.donslab.dk

Akkrediteret siden 1976. Analyser siden 1915.

DONSlabR. DONS’ Vandanalytisk Laboratorium A/S

Vi undersøger

jeres drikkevand

Personligservice

Regel- mæssigkontrol

Bakterio-logiske under-

søgelser

Til disposition

døgnet rundt Morten Due,

Civ. ing., Adm. dir. Karin Due,

EH, laborant

No Dig• Styret Underboring• Jordfortrængning• Rørtryk• Pipebursting• Få gener for omgivelserne• Effektiv metode - pris / resultat

SHT Vand & Miljø ApS • Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølstedtlf. +45 47 77 77 53 • [email protected] • www.sht.as

Sammen tilbyder SHT Vand & Miljø og DONSlab:- en KOMPLET SERVICEAFTALE der passer vandværket!

• Intet tillæg for tilkald • Lovpligtige drikkevandsanalyser • On-Line overvågning af vigtige driftsparametre• Fuld dokumentation og rapportering af udført service • Akut-beredskab og nødforsyning

- på naturens betingelser!

Automation Vandværker

Anlægsarbejde Drift / Vedligehold

Serviceaftale Vandværk

Connect TM

SHTannonceVandposten_nr2_2014.indd 1 20-02-2014 10:41:17

Documents

Vandposten april 2014