Vandposten november 2013

medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark

post

envand

Reportage fra Christiansborg-konferencen:

Vandsektorloven i modvind fra flere sider

november nr. 191 2013

Læs også:Ny rapport slår fast: Forbrugerejede vandværker er mest effektive

FVD fortsætter kampen for at komme ud af vandsektorloven

Brædstrup Vandværk må ikke bruge sin opsparing

Stort tema om vandsektorloven

siemens.com/flow

SITRANS F M MAG 8000 GSM/GPRS kommunikationsmodul

Optimal produktivitet via trådløs forbindelse

Dagens professionelle operatører indenfor drikkevandsindustrien anvender mere og mere mobilteknologien til at optimere produktiv-iteten på den mest omkostnings- og tidsbe-sparende måde. I forlængelse af de allerede kendte fordele og styrker ved MAG 8000 vand-måler, tilbyder Siemens nu en nøjagtig og kompakt løsning for trådløs kommunikation.

Kommunikationsmodulet logger samtlige måledata fra MAG 8000 og sender dem til en defineret modtager som email eller SMS med brugerdefineret interval. Resultatet af dette er optimeret ydelse og produktivitet.

Som indbygningsmodul for både MAG 8000 og MAG 8000 CT vandmåler, kan der sikres trådløs overvågning af instal-lationen, selv om man er på farten.

3

Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD.

Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november.

Oplag:7.100 eksemplarer.

Ansvarshavende redaktør:Bent Soelberg

Redaktion: Steen Sørensen, Pernille Weile, Niels Toftegaard, Mette Kingod, Niels Grann, Pia Legêne, Anja Chemnitz. Redaktion afsluttet: 28. oktober 2013.

Layout:Niels Toftegaard

Tryk:Zeuner Grafisk

FVDSolrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand56 14 42 42, [email protected] CVR nr. 95 13 96 55Bank Reg.nr. 2344Kontonr. 1260 260916Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13.

Abonnementspris for 2014:Kr. 240,- (ex. moms).

Opsigelse af Vandpost-abonnement og medlemskab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskifte.

Annoncepriser 2014(ex. moms):1/4 side: 4.950 kr. 1/2 side: 7.115 kr.1/1 side: 9.200 kr. Bagside: 10.600 kr. Indstik: 13.130 kr.

Annoncemateriale:Annoncer modtages i PDF-format. Farver skal være gråtoner eller CMYK.

Satsformat (bredde x højde): 1/1 side: 183 × 267 mm. 1/1 side til kant: 210 × 297 + 3 mm til beskæring. 1/2 side: 183 × 131 mm og 89 × 267 mm. 1/4 side: 183 × 63 mm og 89 × 131 mm.

Vandposten trykkes med miljøvenlige vegetabilske farver.

Indholdleder5 Forbrugerejede vandværker leverer vand til den bedste pris

kort nyt6 Indberetning, kontingentsatser, indekstal og nyt i butikken foreningsnyt8 Mange besøgende på Fredericia-udstillingen10 Velbesøgte temamøder i Region Midt11 Regionsbestyrelse på ø-besøg12 Nyt om hjemmesiden

kurser14 Alle skal have mulighed for at komme på kurser15 Fødselsdatoer bruges til deltagerbevis og kursuscertifikat

forsikring16 Solceller, netbank, storm og brand16 Risiko for ventetid på grund af stormen17 Forsikringspræmier i 2014

nyt fra sagsbehandlerne19 Kort nyt: Ny liste med kontrolmålinger og vandsektorlov for fjernvarmen20 Ny vejledning løser ikke problemer i kommunernes sagsbehandling22 Ny lov om vandplaner og ny lov om kortlægning23 Historien om de 67 øre25 Undgå fejldimensioneringer ved nye tilslutninger26 LER og graveskader: ’Luskede’ entreprenører og ’sløsede’ vandværker28 Ledningsejere skal være opmærksomme på nye jernbaner31 Udskiftning af målere: Få VVS’eren til det33 Måleroplysninger: Nytteværdi ved målere37 Vandafgift ændres igen38 Solceller igen - vandværker måske skattepligtige

tethys39 Guide til HACCP og risikovurdering?

artikler43 Vandværk anmeldt til politiet og indkaldt i fogedretten

vandsektorloven47 Reportage fra Christiansborg49 Det sagde politikerne50 Ny analyse slår fast: Forbrugereje giver effektive vandværker54 Landsformanden opfordrer: Vandværkerne kan gøre en forskel

månedens vandværk57 Brædstrup Vandværk: Måtte ikke bruge opsparingen

post til vandposten60 Vandværksmesser om fredagen61 Udstillinger bliver evalueret62 Fjernaflæselige målere på Strib Vandværk

nyt om navne65 Nyt om navne i FVDsiemens.com/flow

SITRANS F M MAG 8000 GSM/GPRS kommunikationsmodul

Optimal produktivitet via trådløs forbindelse

Dagens professionelle operatører indenfor drikkevandsindustrien anvender mere og mere mobilteknologien til at optimere produktiv-iteten på den mest omkostnings- og tidsbe-sparende måde. I forlængelse af de allerede kendte fordele og styrker ved MAG 8000 vand-måler, tilbyder Siemens nu en nøjagtig og kompakt løsning for trådløs kommunikation.

Kommunikationsmodulet logger samtlige måledata fra MAG 8000 og sender dem til en defineret modtager som email eller SMS med brugerdefineret interval. Resultatet af dette er optimeret ydelse og produktivitet.

Som indbygningsmodul for både MAG 8000 og MAG 8000 CT vandmåler, kan der sikres trådløs overvågning af instal-lationen, selv om man er på farten.

Forsidefoto: FVD’s landsformand Ole Wiil på talerstolen i Christiansborgs fællessal, hvor FVD holdt konference om vandsektorloven. Foto: Niels Toftegaard.

4 vandposten | november 2013

it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning,finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmesidealtid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen,for yderligere info: [email protected], 5161 5912.

www.Ramboll.DK

Tønder Forsyning

Vandanlæg til salg

I forbindelse med en gennemgribende renovering af Tønder Vandværk har man opstillet et interimsanlæg til produktion af drikkevand i byggeperioden. Anlægget skal nu afmonteres og sættes til salg.

Vandbehandlingsanlægget der er til salg består af 6 identiske trykfilter og er opstillet i 2012.

DN200

ca.

31

00

2600

17

00

Detaljer

Information om anlægget:

Tilbud på hele – eller dele af – anlægget modtages.

For yderlig information kontakt:

Tønder Vand A/S v/ Flemming Kondrup Tlf. 51 17 90 81 Mail: [email protected]

v/ Allan Jacobsen Tlf. 51 17 91 20 Mail: [email protected]

Stationsvej 5 · DK-6261 Bredebro · Tlf. 88 43 75 00 · www.toender-forsyning.dk

6 stk. filterbeholder udført i sort stål. Dimension: total højde 3100 mm, diameter ø 2600 mm, areal 5,3 m2 Rørtilslutning ind- og ud: DN 200 mm Filtermateriale: Kvarts Overfladebehandling: ingen Skyllepumpe Kapacitet 150 m3/h Kompressor (iltning) Rørsystem: PEH- rør inklusiv ventiler

5november 2013 | vandposten

Endelig fik vi doku-mentation for det, vi hele tiden har gået og råbt og skreget om: Vandsektorloven giver ingen mening for de forbrugerejede vandværker.

Den 30. september afholdt FVD en stor konference om netop vandsektorloven. Her præsenterede konsulenthuset Copenhagen Economics sin økono-miske analyse af den forbrugerejede vandsektor, og konklusionen er klar: Vandsektorloven giver dyrere vand uden grund, da vi i forvejen er både effektive og billige.

En stor del af denne Vandpost har vandsektorloven som tema - det kan du læse fra side 47.

Arbejdet gavner alle medlemmerMen nu er det jo ’kun’ 131 af FVD’s medlemmer, der er omfattet af loven. Og flere mindre vandværker har også spurgt, hvad de får ud af vores arbejde mod vandsektorloven. Jeg mener, at det kommer os alle til gode, og det er der mindst tre gode grunde til:

• Rapporten fra Copenhagen Econo-mics analyserer den forbrugereje-de vandsektor og konkluderer klart og tydeligt, at netop denne ejer-form giver de bedste incitamenter for at levere billigt drikkevand: Vi er både mere effektive og har de laveste priser sammenlignet med de kommunalt ejede vandværker.

• Vores fokus på vandsektorloven er med til at skabe fokus på hele den forbrugerejede vandsektor og dens kvaliteter, og landspolitikerne har flere gange givet udtryk for, at de meget gerne er med til at bevare den decentrale struktur, der er så unik for Danmark.

• Vandsektorloven forhindrer de naturlige fusioner og sammenlæg-ninger af vandværker, der hvert år er ca. 25 af i FVD. For ingen ved deres ’fulde fem’ er interesseret i at komme over 200.000 m3 og der-med ramle ind i vandsektorloven, og samtidig skaber skattebetaling en hindring for, at små vandværker kan lægges sammen med større af slagsen, som allerede er i loven.

Personligt synes jeg, at det var en fan-tastisk konference på Christiansborg, og jeg er meget glade for de mange vandværker, der mødte op og gav udtryk for deres enorme opbakning til vores fælles kamp.

Salg af regnskabskontorFor nylig valgte FVD at sælge Vand-værkernes Regnskabskontor. Det blev

oprettet i 1999, og den oprindelige tanke var, at de vandværker, som ville være tilknyttet regnskabskontoret, senere hen skulle have mulighed for at lave aftaler indbyrdes, således at to eller flere vandværker i fællesskab kunne etablere og drive deres eget administrationskontor. Vi havde derfor et ønske om, at regnskabskontoret kun skulle eksistere i en kortere årrække, indtil vandværkerne havde etableret disse administrationskontorer.

Her 15 år efter har det vist sig, at vandværkerne istedet ønsker at være tilknyttet et eksternt regnskabskontor. Og da det aldrig har været FVD’s ønske at drive et decideret regnskabskontor som et af sine faste tilbud, besluttede FVD’s landsbestyrelse at afhænde

Vandværkernes Regn-skabskontor.

Derudover har det været forbundet med stigende omkostninger at drive et enkeltmandsfirma, og med salget er det derfor håbet, at det også for vandværkerne bliver en bedre forretning.

Den nye ejer er Bente Hessellund Jepsen, som i forvejen står for mange vandværkers administration og regn-skab gennem sit firma Vandværkernes edb service. Der er således tale om et yderst kompetent regnskabsfirma, og vi håber, at I vil tage godt i mod den nye ejer. •

forbrugereje er bedst | leder

AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD

Forbrugerejede vandværker leverer vand til den bedste prisUanset om man er omfattet af vandsektorloven eller ej, kan samtlige af FVD’s godt 2.000 medlemmer glæde sig over rapporten fra Copenhagen Economics: Den konkluderer nemlig klokkeklart, at forbrugereje er den bedste forudsætning for godt vand til den bedste pris.Og det kan vi alle være stolte af!

Flere mindre vandværker har også spurgt, hvad de får ud af vores arbejde mod vand-sektorloven. Jeg mener, at det kommer os alle til gode.

”


kort nyt

Kontingentsatser for 2014I januar udsender FVD opkrævninger for kontingenter, forsik-ringer og vandpostabonnementer. Herunder kan du se de nye priser.

Alle priser er ekskl. moms.

Antal forbrugere Kontingent

0 - 50 1.920,00

51 - 100 2.175,00

101 - 200 2.685,00

201 - 300 3.195,00

301 - 400 3.705,00

401 - 500 4.215,00

501 - 600 4.725,00

601 - 700 5.235,00

701 - 800 5.745,00

801 - 900 6.255,00

901 - 1.000 6.765,00

1.001 - 1.100 7.275,00

1.101 - 1.200 7.785,00

1.201 - 1.300 8.295,00

1.301 - 1.400 8.805,00

1.401 - 1.500 9.315,00

1.501 - 1.600 9.825,00

1.601 - 1.700 10.335,00

1.701 - 1.800 10.845,00

1.801 - 1.900 11.355,00

1.901 - 2.000 11.465,00

2.001 - 3.000 11.745,00

3.001 - 4.000 12.765,00

4.001 - 5.000 12.945,00

5.001 - 6.000 13.665,00

6.001 - 7.000 14.265,00

7.001 - 14.615,00

Grundtaktst: 1.665,00

Variabel takst pr. forbruger: 5,10 - 1,85

Passivt medlemsskab: 1.040,00

Vandpostabonnement: 240,00

Sådan undgår du forkerte opkrævninger fra FVD

Hvert år ringer mange vandværker til FVD, fordi de har fået en forkert opkrævning fra FVD. Her er en tjekliste, så du og vandværket kan undgå det:

• Husk at fortæl FVD, hvis vandværket ikke findes længere - f.eks. ved en fusion med et andet vandværk.

• Sørg også for, at du har meldt dig ud af FVD, hvis du ikke ønsker at være medlem.

• Kontroller at vandværket får det rette antal Vandposter.

• Opsig eventuelle forsikringer, som vandværket ikke længere behøver.

• Og: hvis vandværket har fået ny formand eller kasserer, så husk at meddel adresseskiftet, så FVD’s opkrævning havner det rette sted.

Gebyr på check:

Vær opmærksom

på, at FVD opkræver

et gebyr på 49,- for

indbetalinger med

check.

Indberetning af tal til FVD - 2014

1. februar åbner FVD for indberetningen af vand-værkernes nøgletal til foreningen. Tallene bruges til at beregne kontingentsats og nok så vigtigt: at vandværkets forsikring dækker korrekt. Hvis vandværket indberetter for lave tal, risikerer man at forsikringen kun dækker delvist, hvis uheldet er ude.

Ligesom sidste år sker indberetning elektronisk fra FVD’s hjemmeside ved hjælp af vandværkets login.

FVD skal bruge tre tal:

• Antal forbrugere: Forbrugere = antal husstande, virksomheder, gårde, børnehave osv. Det regi-strerede antal husstande for området kan hentes hos kommunen, hvis vandværket ikke selv har en oversigt over, hvor mange det har tilsluttet led-ningsnettet.

• Antal målere: Det antal hovedmålere, der er sat op hos forbrugerne – der kan være flere husstande under een hovedmåler - f.eks. i en beboelsesejen-dom med flere lejligheder.

• Oppumpet m³: Alt, der går gennem vandværkets hovedmåler – både oppumpet vand, spild på ledningsnettet og eventuelt købt vand fra andre vandværker.


Passive medlemmer:Uglerup Smedie & VVSTage Bagger A/S

Nye vandværker:Næsborg VandværkHem Vandværk I/SMøldrup VandværkRingkøbing-Skjern Vand A/SAsk Store Vandværk

kort nyt

Rettelse:

Odder Vandværk er forbrugerejetI sidste nummer af Vandposten står der i billedteksten på s. 27 at Odder

Vandværk er et kommunalt vandværk. Det er ikke korrekt – Odder

Vandværk er et forbrugerejet a.m.b.a.-selskab og medlem af FVD. Det

beklager vi – især overfor Odder Vandværk.

Vil du læse mere om Odder Vandværk kan du klikke ind på

www.oddervandvaerk.dk

Indekstal for 2013:

107,10 Vækst på 1,5 %

FVD har udgivet indekstallet for 2013. In-dekstallet er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Indekstallet anvendes til indekse-ring af forsynings- og stikledningsbidrag.

Indekstallet for 2012 var 105,52. Dermed er der tale om en vækst på 1,5 %.

Nyt i butikken: Drikkedunk og kasketButikken i FVD har fået nye varer på hylden. Drikkedunken er blevet lidt mindre

(nu 400 ml) og meget pænere. Tutten er af gummi og åbningen i toppen er tilpas

stor, så der kan komme en opvaskebørste ned i. Du kan stadig få påtrykt vand-

værkets eget navn og evt. logo (i én farve), men så skal du dog købe min. 500 stk.

Den nye kasket er sort med spænde bagi, så den

passer til alle hoveder.

Priser (ekskl. moms og forsendelse):

Dunk m. FVD-logo: 12,95 kr./stk

Dunk med FVD-logo samt eget logo: 14,85

kr./stk

Kasket: 25,00 kr.

Vil du købe ind, så klik på ’butik’

øverst til højre på www.fvd.dk.

Velkommen til nye medlemmer

Vandværkernes Regnskabskontor er solgtFVD har pr. 1. november solgt Vandværkernes Regnskabskontor til Bente

Hessellund Jepsen, som i forvejen ejer Vandværkernes edb service i

Holsted og tillige underviser på FVD’s kurser i håndbog 3 om regnskab.

En af grundene til, at FVD har solgt regnskabskontoret, er blandt andet,

at omkostningerne ved at drive et enkeltmandskontor blev for store, så

med salget er der sikret en fortsat god pris for regnskabsservicen.

Er du kunde i regnskabskontoret, har du fået et brev med mere infor-

mation, og din aftale vil blive videreført uden ændringer. Vil du læse

mere om den nye ejer af regnskabskontoret, kan du klikke ind på www.

vand-edb.dk.


foreningsnyt | udstilling i fredericia

Sjældent har så mange vandværksfolk besøgt en Fredericia-udstilling. Mere end 350 vandværksfolk blev klogere på vand og teknik, da der var vandværks-udstilling i messecentret i Fredericia.

Det store fremmøde skyldes dels en ualmindelig flot udstilling, hvor blandt andet et par store brøndborerbiler så imponerende ud, men også et fæl-lesmøde for vandsektorlovsvandvær-ker, der lå samtidig med udstillingen, gav flere besøgende. Konceptet med åbent hele fredagen har også spillet ind, men da konceptet er helt nyt, vil FVD trods det gode resultat evaluere fredagsudstillingerne nærmere via et spørgeskema i foråret til både udstillere og gæster.

Dog er det sikkert, at pølsevognen som frokost erstattes af en frokostbuffet, som vil løbe over et par timer, så de besøgende vandværksfolk mere frit kan vælge, hvornår de vil spise frokost.

Roskilde allerede i januarDe seneste par år har Sjællandsudstil-lingen ligget i maj, men ’risikoen’ for godt vejr gør det lidt mindre skægt at gå rundt indenfor i en messehal. Derfor er Roskilde-udstillingen nu flyttet til januar.

Messekalenderen for 2014:Roskilde: Fre. 24. jan. fra 09:00–16:00 Aars: Fre. 21. marts 09:00–16:00 Fredericia: Primo oktober - nærmere info følger.

Alle vandværker vil modtage udstil-lingskataloget til Roskilde først i det nye år. •

Rigtig mange besøgende på Fredericia-udstillingenFlotte stande med store biler samt fællesmøde trak gæster til Fredericia-udstillingen i begyndelsen af oktober.

FVD’s messer favner alle dele af vandværksdriften – her er det f.eks. affugtning til rum med iltningstrapper eller filtre, men derudover kan man blive klogere på alt lige fra regnskab, målere, ledninger, rensning, kalk-knusning og meget andet. Foto: Bent Soelberg.

Ca. 60 firmaer udstillede på messen i Fredericia, og flere af dem havde taget det helt styre udstyr med i form af store lastbiler og mobile anlæg til f.eks. vandbehandling og lækagesporing. Foto: Niels Toftegaard.

AF NIELS TOFTEGAARD, FVD


udstilling i fredericia | foreningsnyt

Rigtig mange besøgende på Fredericia-udstillingen

Det synes vandværkerne om udstillingenFo

to: N

iels

Tofte

gaar

d

Foto

: Nie

ls To

ftega

ard

René Dandanell, kasserer i Taulov Vandværk

Hvad synes du om messerne?Jeg synes, de er gode. Især er det rart at møde dem, som jeg har snakket med over telefonen så mange gange.

Er der en konkret grund til, at du er her i dag?

Jeg havde et par konkrete spørgsmål om økonomi og

regnskabsføring, så jeg har talt med leverandøren af

vores regnskabssystem.

Hvad synes du om den lange åbningstid?

Nu arbejder jeg i hverdagene, så den lange åbningstid

gør, at jeg kan kigge forbi – men hvis udstillingen lå

længere væk, ville det stadig knibe med at nå det. Nu

ligger vores vandværk tæt på Fredericia, så er det fint

nok.

Egon Dybdal (tv.), kasserer, og Bjarne Wiese (th.), formand, Hinnerup Vandværk

Hvad synes I om messerne?Egon: Vi er her for netværkets skyld – det betyder meget at få sat nogle ansigter på vores leverandører.

Er I her for noget særligt?

Bjarne: Vi skal have en ny kildeplads, så vi har talt

med nogle brøndborere. Og messerne er også en god

måde at holde sig opdateret og lærer noget nyt – for

vi har jo fundet ud af, at der er mere i en ny kilde-

plads end bare at lave en ny boring.

I er under vandsektorloven, og for jer har der været

fællesmøde samtidig med udstillingen. Hvad synes I

om det?

Bjarne: Jeg synes det er godt med et arrangement

også. Nu var det så om vandsektorloven, men det

kunne jo være om alt muligt andet – ledelsessyste-

mer, hygiejne osv.


foreningsnyt | temamøder i region midt

Bestyrelsen har i længere tid følt, at der udover de traditionelle kursusaftner i håndbogsemner – hvor der kun und-tagelsesvis er tid til at diskutere andre presserende emner – også burde gøres noget for de mange anonyme vand-værker, der normalt ikke har tradition for at møde op.

Temamøderne blev derfor meldt ud som arrangementer for ”vandværker i alle størrelser”, samt at disse skulle afvikles fordelt geografisk rundt i regio-nen med om muligt hensyntagen til begrænset transport for den enkelte. Dette har tilsyneladende tilskyndet rigtig mange til at deltage med over tohundrede fremmødte til de syv ar-rangementer. Region Midts bestyrelse er således ovenud tilfredse og takker alle for den positivitet og gode stem-ning, der kunne spores hos alle, samt tak for de mange spørgsmål og kom-mentarer, der traditionen tro fremkom-mer, når vandværksfolk mødes til en faglig god aften, og som er med til at gøre aftenen til en af de bedre.

TethysTemaet for møderne var primært en fortolkning af den sidste nye bekendt-gørelse vedrørende ”Kvalitetssikring på almene vandforsyninger” med gennemgang af ledelsessystemer og uddannelse af den driftsansvarlige. Bestyrelsen fik her hjælp af FVD’s eksperter på området og udvikler af det it-baserede digitale ledelsessystem Tethys, Ole og Lasse Opstrup. Derfor en stor tak til dem for deres velvillige deltagelse.

25-meter-zoner og BNBOBekendtgørelsen fra sidste år vedrø-rende 25-meter beskyttelseszonen, der nu er implementeret og sat i værk rundt ved vandværkerne, blev kort gennemgået med mulighed for, at få uddybet evt. tvivlsspørgsmål. Ikke mindst gennemgangen af 25-meter-zonens afløser, de kommende borings-nære beskyttelsesområder (BNBO), og den fremtidige grundvandsbeskyttelse af indvindingsområder gav anledning til spørgsmål og eftertænksomhed.

Størrelsen af indvindingsområdet eller det grundvandsdannende område for den enkelte boring overraskede mange, men som beskrevet skal det vand, der pumpes op, også erstattes, og det er kun den begrænsede del af nedbøren, der nedsiver, som bidrager hertil. Total grundvandbeskyttelse er derfor en vanskelig sag, både hvad angår at bestemme grundvandsdan-nelsen, og hvorfra vandet strømmer,

samt dernæst bekosteligt, hvad enten der er tale om dyrkningskompensation eller direkte opkøb. Det er derfor en god ide for det enkelte vandværk at starte med sikring af de kildepladsnære områder tæt på boringerne, samt lade kommunerne tage sig af de åbenlyse problemområder såsom punktforure-ninger, hvad enten de skyldes tidligere tiders uvidenhed eller nuværende manglende menneskelig forståelse for beskyttelse af miljøet.

Mikrobiologiske forureningerPå møderne var der herudover tid til at sætte fokus på mikrobiologisk forure-ning og grænseværdier med de snart gammelkendte forureningsårsager fra utætte forerør over rentvandstanken til reparation på ledningsnettet, samt hvis de åbenlyse forureningskilder kan udelukkes, et idekatalog over de sidste nye tekniske tiltag til eliminering af mulige forureningskilder, og dermed forhåbentlig en endelig løsning på de mange plagsomme overskridelser med coliforme mikroorganismer.

Bestyrelsen er ikke i tvivl om, at de kommende arrangementer i Region Midt skal gennemføres efter samme model, idet der fortsat er rigeligt med emner at tage op. Bestyrelsen vil derfor invitere alle regionens vandværker til at tilmelde sig og møde op, når temamø-der i regionen bliver opslået på FVD’s hjemmeside under ”Kurser”. Alle er desuden velkommen til at fremkomme med forslag til nye centrale geogra-fiske steder, hvor arrangementer kan afholdes. •

Velbesøgte temamøder i Region MidtMed de i september måned gennemførte temamøder vel overstået, takker bestyrelsen i Region Midt alle fremmødte for den store opbakning, arrangementerne har fået.

AF NIELS CHRISTIAN RAVN, FORMAND

REGION MIDT

Region Midts bestyrelse er således ovenud til-fredse og takker alle for den positivitet og gode stemning, der kunne spores hos alle, samt tak for de mange spørgsmål og kom-mentarer.

”


region fyn på ø-besøg | foreningsnyt

Vandværket på Bjørnø er særdeles velholdt og opdateret. Der er 21 an-delshavere ud af 23 mulige - de sidste to arbejdes der ihærdigt på at få med i andelsselskabet.

Helge Nordholt, der er daglige leder af vandværket, viste os rundt på øen og fortalte om fortræffelighederne ved at være øbo. Et nybygget beboerhus vidner om stort sammenhold på øen.

Men Helge kunne fortælle om mange flere herligheder og ikke mindst om vandværkets historie. Den årlige vo-lumen mangler en del inden man når grænsen for vandsektorloven - med omsætning på ca. 2.100 m3 vil det

vare en rum tid inden man behøver at tænke på vandsektorloven…

Det er et vandværk, der er i top med hensyn til vandkvalitet og forsynings-sikkerhed med en rentvandstank, der på trods af formindsket vandstand kan holde i mindst en uge – så kommer man ikke til at lide nød m.h.t. drikke-vand på Bjørnø.

Tak til Helge og tak for kaffe! •

Regionsbestyrelse på ø-besøgBestyrelsen for Region Fyn besøgte Bjørnø i det sydfynske øhav.

AF PALLE CHRISTENSEN,

FORMAND, REGION FYN.

Værkets hovedtavle og pumper.

Frede Jensen fra Re-

gion Fyns bestyrelse

skulle lige prøve øens

brandbil.

HYDRUS ultralydsmåleren leverer med sin simple plug&play installation, integr-erede radio og 16 års batterilevetid en langvarig stabilitet med præcise målinger og størrer fleksibilitet.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

HYDRUS - præcision og kvalitet

Glentevej 1 . 6705 Esbjerg Ø Telefon +45 7613 4300 . Fax +45 7613 4301 [email protected] . www.diehl-metering.dk

Diehl ønsker en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår Vi holder lukket 24/12 - 1/1, begge dage inklusiv


Langt det meste af indholdet på den gamle hjemmesiden er ny at finde på den nye. På nuværende tidspunkt er de største punkter, der endnu mangler, vandrådenes sider og dokumenter, samt en oversigt med de tv-indslag, FVD har produceret indtil nu. Men bunken af flyttekasser bliver mindre og mindre dag for dag. Ganske snart kan vi åbne for ”Din

side”, hvor du med dit brugernavn og kodeord kan logge dig ind. Din side vil indeholde en række velkendte funktioner og en række nye. En person fra hvert vandværk tildeles rollen som administrator. Det betyder, at vedkom-mende kan holde oversigten over personer tilknyttet vandværket ajour, kan administrere abonnementer på Vandposten og foretage den årlige indberetning til FVD.

Alle kan dog selv ændre i deres stam-data. Det vil sige, at alle kan ændre i adresse, telefonnummer og mail. Som noget nyt vil der også være let adgang til at se og deltage i proces-benchmarking. Her kan du finde et link til benchmarkingfunktionen på Tethys - FVD’s ledelsessystem - og der er adgang hertil fra menuen ’Indberet-ning’ på Din Side.

Status på FVD’s nye hjemmesideFVD er fortsat i fuld sving med at implementere foreningens nye hjemmeside. Og det går fremad dag for dag.

Selve hjemmesiden er bygget op med en forside (som blev gennemgået i sidste nummer af Vandposten), sektionsforsider og tekstsider.

Sektionsfor-siderne......giver et overblik over de mulighe-der, der er under et givent menu-punkt.

Lad os tage udgangspunkt i menuen ’Drift og administration’.

Sektionsforsiden er en slags mellem-station, inden du når frem til den egentlige information, du leder efter. Her har du tre muligheder, for at komme videre.

AF METTE KINGOD OG NIELS TOFTEGAARD, FVD

Sådan er hjemmesiden bygget op

Undermenuen i toppenLige under hovedmenuen finder på du hver sek-tionsforside en undermenu, der viser de emner, menuen i dette tilfælde ’Drift og administration’ indeholder. Så hvis du ved, at du leder efter information om boringer, men ikke præcist hvad, kan du benytte menuen her.

’Flisemenuen’Hvis du allerede ved, at du skal bruge information om f.eks. 25m-zonerne, så kan du finde det direkte link hertil i sektionsforsidens såkaldte ’fliser’, som du finder længere nede på siden. Her er al information om f.eks. boringer listet op med links. Der er fliser for alle un-deremner på en sektionsforside.

hjemmeside | status

Søg og findDu kan også bruge søgefeltet, som du finder øverst på siderne.


NyhedsbrevetFVD udgiver også et elektronisk nyhedsbrev, som udkommer mindst en gang pr. måned. Du kan tildmelde dig nyhedsbrevet enten i bunden af alle sider eller via menuen ’Nyt og Presse’.

Tekstsiderne......indeholder en mængde informa-tion, links og filer, du kan hente ned på din egen computer.

Når du f.eks. går ind på siden om 25-meter-zonerne, vil der være forskellige elementer, du kan gå på opdagelse i.

Øverst oppe vil du stadig have mulighed for at navigere rundt på hjemmesidens emner og underem-ner.

Mange muligheder for at komme omkringI højrespalterne på hver side har du yderligere muligheder for at læse mere. Det kan være andre og relaterede sider på FVD’s hjemmeside, eller det kan være information på andre hjemmesi-der, her f.eks. hos Naturstyrelsen.

Giv det videreHar du lagt mærke til, at der på en del sider er mulighed for at dele f.eks. en god vejledning eller relevant information på både din egen Facebook-profil og din egen LinkedIn-side, hvis du har sådan en. På den måde kan du dele alle de gode guldkorn med andre.Den nye hjemmeside har også en smart printfunktion, som kan bruges på alle tekstsider.

BokseneDen sorte boks indeholder yderligere information til teksten til venstre. Derudover finder du på nogen sider også links til relevante FVD-kurser, om det emne du læser om.

Det hvide område nederst i høj-respalten er reserveret til filer, du kan downloade. Det kan være en vejledning, en håndbog eller forskellige standardskabeloner, FVD har udarbejdet til brug på vandværket. Her er det f.eks. et ansøgningsskema.

FVD på LinkedInFVD har også sin egen LinkedIn-pro-fil, som du altid kan komme videre til. Det sker via LinkedIn-ikonet nederst på alle sider på fvd.dk.

Tekst, video, billeder...På den gamle hjemmeside var meget af infor-mationen ’pakket ind’ i forskellige pdf-filer. Det har vi prøvet at lave om på, for vi synes ikke, der er nogen grund til først at downloade en fil, åbne Adobe Reader og så begynde at finde den information du søger, hvis det kan skrives direkte på hjemmesiden.

Derfor er meget information nu til at læse direkte på siderne, og teksten kan også være suppleret med forklarende billeder, tabeller eller videoer.

Nogle emner kræver dog fortsat en lang vejled-ning i pdf-format, og de vil selvfølgelig stadig kunne downloades. Husk, at du også kan bruge printfunktionen.

Flere linksNederst på alle sider er der genveje til en række andre sider.

KontaktHvis du har brug for at kontakte en person fra FVD direkte, vil du på de fleste sider finde en kontaktperson med kontaktoplysninger.

status | hjemmeside


kurser | kun driftsleder på kursus

Der er desværre fortsat et stort pres for at få plads på FVD’s kurser i drift og hygiejne, da Miljøministeriet stiller krav om, at den driftsansvarlige på vand-værket skal igennem sådanne kurser inden udgangen af 2014.

For at opfylde bekendtgørelsen er det nok, at blot en enkelt person fra vandværket (den driftsansvarlige) kom-mer på kursus. Den driftsansvarlige har herefter instruktionsbeføjelse overfor øvrige medarbejdere på vandværket, samt overfor de personer fra firmaer, som vandforsyningen arbejder sam-men med.

Fra 2014 er disse FVD-kurser derfor forbeholdt den driftsansvarlige på forsyningen for at sikre, at flest mulige vandværker kan opfylde bekendtgørel-sen. Det betyder samtidig, at det kun er

muligt at få én person fra vandværket på drifts- og hygiejnekurserne. Vand-værker, der tidligere har haft en person på kursus, har derfor heller ikke mulig-hed for at tilmelde endnu en person.

Forpligtelse til at få alle uddannetUndtagelsen er naturligvis, hvis den hidtidige driftsansvarlige har forladt vandværket, og en ny er blevet tilknyt-tet. I det tilfælde skal vandværket kontakte FVD’s kursusafdeling.

Disse ændringer sker på grund den store interesse, vandværkerne viser overfor FVD’s kurser i drift og hygiejne.

Vi er naturligvis glade for, at flere personer fra samme vandværk finder kurserne relevante, men vi føler også en forpligtelse for, at alle vandværker i foreningen skal have mulighed for at

få den driftsansvarlige på kursus. Når vi nærmer os det mål, vil der naturligvis igen blive åbnet for, at flere på samme vandværk kan komme på disse kurser. •

Det er nok, at blot en enkelt person på vandværket tager kursus i drift og hygiejne. Har dit vandværk allerede haft den driftsansvarlige på kursus, er det derfor ikke længere muligt at få flere personer tilmeldt. Det giver plads til de vandværker, som stadig mangler kurserne.

AF NIELS GRANN OG ANJA CHEMNITZ,

FVD’S KURSUSAFDELING

Alle skal have mulighed for at komme på kursus

Tilmeld dig selvstudiekurserneNu er det muligt at tilmelde sig selvstudiekurserne, og dermed få de lovpligtige kurser i hygiejne og drift, uden at skulle deltage i FVD’s to- og tre-dages kurser.

Klik ind på www.fvd.dk og vælg de kurser, hvor der er tilføjet selvstudie i overskriften.

Her kan du også læse flere detaljer om kurserne.

RØNHØJVEJ 12 · 8300 ODDERTELEFON 86 54 62 33

Mangler du at få registreret dine ledninger digitalt, løser vi gerne opgaven.Har du dine ledninger registreret i et andet system, konverterer vi gerne til Thvilum GIS.

Vores løsninger tager altid udgangspunkt i vandværkets behov.

Vi har ekspertisen - vi jo laver ikke andet!

Benyt Thvilum GIS!

WWW.THVILUM.DK

Markedets mest brugervenlige ledningsregistreringssystem


fødselsdato på kursusbevis | kurser

Mange vandværksfolk har spurgt til, hvorfor de skal oplyse fødselsdato, når en person skal tilmeldes et kursus.Årsagen er at de kursister, der deltager på drift- og hygiej-nekurserne, modtager et deltagerbevis og et certifikat for bestået prøve, hvorpå fødselsdatoen fremgår. Da der hverken er vandværksnavn eller adresse på deltagerbeviset, er fødsels-datoen anført i tilfælde af navnedubletter.

FVD ønsker fremover at udlevere disse kursusbeviser efter kursets sidste lektion, hvorfor det er nødvendigt at få oplyst fødselsdatoen før kurset. Tidligere oplyste kursusdeltagerne fødselsdato på selve kurset.

Behøver ikke på temaaftnerFremover vil deltagere på håndbogskurserne også få et delta-gerbevis, hvor fødselsdatoen vil fremgå.

Til temaarrangementer m.v., er der ikke brug for fødselsda-toen, men på tilmeldingsformularen på hjemmesiden er der alligevel et felt til fødselsdato. FVD arbejder på at fjerne dette felt fra formularen – og selvom det lyder nemt, er det desværre ikke tilfældet, så vi vil spare læseren for den tekniske forklaring. Indtil videre kan man dog nøjes med at anføre en fiktiv dato, f.eks. 01-01-2013. •

Fødselsdatoer bruges til deltagerbevis og kursuscertifikatHvorfor skal jeg oplyse min fødselsdato når jeg tilmelder mig et kursus? Det spørger mange vandværker om – og her kommer svaret.

AF NIELS GRANN, KURSUSLEDER I FVD

Vælg dit vandværk fra listenI forbindelse med kursustilmeldingen på FVD’s hjem-

meside oplever nogle vandværker, at det er besværligt

at angive vandværkets navn.

Hjemmesiden er koblet sammen med FVD’s medlems-

kartotek, så i feltet med vandværkets navn skal man

nøjes med at skrive de tre første bogstaver og dernæst

vælge det rette vandværk fra listen nedunder. Så

udfyldes adresse mv. automatisk med oplysningerne

fra medlemskartoteket.

E-mail: [email protected] Ledreborg Allé 130 C, 1. – 4000 Roskilde – Telefon 72 44 03 55 – direkte 41 78 55 20

Problemer med regnskabet? Vi har et godt kendskab til de regnskabsmæssige forhold herunder den nye vandsektorlov, som revisor for både små og store vandværker i Danmark. Vi assisterer med: Bogføring - momsregnskab - udarbejdelse af regnskaber - revision - budgetter - takstblade


Entreprenører medforsikret mod storm og brandNår vandværket får udført entreprenørarbejde af et eksternt firma, har firmaet mulighed for at blive dækket mod storm og brand af vandværkets forsikring.

Mange entreprenører vil gerne have dokumentation for dette, og hidtil har det været i form af et notat, som kan fås hos FVD.

Dog er det også nok blot at printe forsikringsbetingelserne fra FVD’s hjemmeside, da det også står heri – helt præcist står det i forsikringsbetingelserne til All Risk-forsikringen.

Solceller, netbank, storm og brandTryg og FVD har for nylig afholdt møde og talt om vandværksforsikringerne. Det er der kommet et par nye ting ud af, som du kan læse om her.

AF NIELS TOFTEGAARD OG PIA LEGÊNE, FVD

Læs mere på www.jh-dyk.dk

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vand-tanke og vandbeholdere

• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere

Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtan-ken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 [email protected] - www.jh-dyk.dk

Risiko for ventetid på grund af stormenRigtig mange vandværker har meldt skader ind på grund af stormen, der ramte Danmark mandag den 28. oktober.

Derfor har FVD’s forsikringsselskab Tryg travlt, og det kan betyde længere sagsbehandlingstid end normalt.

Vandværkerne behøver dog ikke frygte, at deres anmel-delse er gået tabt, blot fordi Tryg ikke vender tilbage så hurtigt som normalt. Hvis vandværket har modtaget et skadesnummer, er sagen registreret hos Tryg, og den vil også blive behandlet.

Foto: Colourbox


solceller, netbank, storm og brand | forsikring

Forsikringspræmier i 2014Tryg har i år sat indeksreguleringen for forsikringer lavere end normalt, nemlig kun på 1,22 – og det er under halvdelen i forhold til reguleringen sidste år.

Ydermere vil minimumspræmierne ikke stige, og prisen for entrepriseforsikringer og ulykkesforsikringen vil også forblive uforandret.

Du kan også læse mere om priser, dækning og selvrisiko i det nye tarifblad for 2014 på FVD’s hjemmeside under forsikringer.

Solceller, netbank, storm og brand

Solceller dækketDer er godt nyt for vandværker med solceller: All Risk-forsik-ringen, som er en del af basispakken, dækker nu også solcel-leanlæg både monteret på selve vandværksbygningen og opstillet på et areal ved siden af. Forsikringen dækker anlæg op til 6 KW med en maksimal forsikringssum på 150.000 kr.

Dog er det et krav, at anlægget overholder gældende lovgivning, og at det er opført af en KSO-certificeret instal-latør (KSO: Kvalitetssikringsordning for biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg).

Det er også vigtigt, at transientbeskytte solcelleanlægget. Alle detaljerne om dækningen kan læses i forsikringsbetin-gelserne under All Risk-forsikringen på FVD’s hjemmeside.

Hacking af netbank - op til tre personer dækketVandposten har tidligere skrevet om forsikringsdækningen af netbankstyveri. I nogle vandværker skal der nemlig to personer til at betale en regning via netbanken – f.eks. at for-manden opretter en betaling i netbanken hvorefter eksem-pelvis kasseren logger på og godkender betalingen. Det er nu medtaget i betingelserne, så op til tre personer kan have adgang. Retten til erstatning for elektronisk tyveri er derfor betinget af:

• Netbanken er knyttet til vandværkets CVR-nr.

• Forsikringstagers it-systemer er sikret af tilstrækkeligt stærke adgangskoder, der regelmæssigt ændres.

• Computeren låses, når den forlades.

• Der logges af netbanken, når den ikke bruges.

• Vandværket efterlever bankens sikkerhedsregler med hensyn til elektroniske overførsler.

• Internetforbindelsen er beskyttet med firewall og antivi-rusprogram, som automatisk opdateres.

• Op til tre personer kan have adgang med hver deres adgangskode, men koderne skal opbevares, så uved-kommende ikke har adgang til dem.

• Sker der et tyveri, skal adgang til kontoen og selve kon-toen straks spærres og tyveriet anmeldes til politiet og Tryg uden ubegrundet ophold.

De fulde betingelser kan læses under All Risk-forsikringen på FVD’s hjemmeside.

Foto: Colourbox Foto: HOFOR

Leif Koch A/S • Rugvænget 312630 Taastrup • Telefon: 7023 9898

[email protected]

Året - Døgnet - Danmark rundt

®

Grundlagt 1974

Jubilæum

Vandervortvigtigsterastof.Gennemutættevandledningerpumpesalligevel

storemængderrentdrikkevandudiundergrunden,Detteeretstortsamfundsproblem,viallebørforholdeostil.

• Somtidendogbaregaroggar.Tilnæstearkanvifejre40godeari

lækagesporingsbranchen.Dettejubilæumglæderviosmegettilatdelemeddig.

• Detkommertilatskepavoresadresse,den22.maj2014.

Blandtmegetandetvilderværelidtgodttilganenogkonkurrencermedflottepræmier.Mereinfofølger.

• Alleredenutagervidoghulpafestlighedernemednoglesærdelesfordelagtigetilbud.

Dukanpaudvalgteprodukteropnaekstraordinærtstorerabatterpaheltoptil40%.

Sidst,menikkemindstønskesduenglædeligjulogetgodtnytar

Overvagning

Lokalisering

Pinpointing

0

5

25

75

95

100

LK_Jul_2013

18. oktober 2013 12:37:31


Miljøministeriet har i oktober haft ændringer af kvalitetsbekendtgørel-sen i høring. For vandforsyningerne betyder det en udvidelse af listen over kontrolmålinger for pesticider og en udvidelse af listen over grænseværdier for organiske mikroforureninger. Det er fint, at listen bliver udvidet, når der er behov for det. Og for disse stoffer gælder det, at de kun må tilføjes vand-værkets kontrolprogram, hvis der er et begrundet behov.

Kartoffelpesticid For pesticiderne betyder det, at pro-grammet er opdateret med tre stoffer. Det ene er aktivstoffet Metalaxyl, og de to andre stoffer er nedbrydningspro-dukter fra Metalaxyl. Kontrol for stoffer-ne har vist sig relevante i områder, hvor

der har været kartoffelavl. Det er værd at bemærke sig, at kommunen kan udvide vandværkets kontrolprogram. Men det gælder kun i de tilfælde, hvor der er risiko for forurening med stoffet og dets nedbrydningsprodukter inden for vandværkets opland, fordi der har været kartoffelproduktion i området.

Listen er også udvidet med kvalitets-krav til en række organiske mikrofor-ureninger og suppleres med godt 20 stoffer. Det er fenoler, metal-forbindelser, nitroforbin-delser og opløsnings-midler. Samlet for dem gælder også, at kommunen alene kan udvide kontrol-programmet, hvis

det kan godtgøres, at der er fare for forureninger af drikkevandet på grund af tidligere tiders brug af stofferne i området. •

kort nyt | nyt fra sagsbehandlerne

Kartoffelpesticider, opløsnings-midler og metallerMiljøministeriets liste over kontrolmålinger for stoffer i drikkevandet er blevet udvidet. Vær blandt andet opmærksom, hvis der dyrkes kartofler i vandoplandet.

AF PERNILLE WEILE, FVD

Fjernvarmeværker risikerer ’vandsektorlov’

Vi betaler for meget for vores fjernvarme, mener både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). Derfor skal fjernvarmesektoren effektiviseres. Regeringen skal dog ikke umiddelbart regne med støtte fra Enhedsli-sten – partiets miljøordfører Per Clausen siger i en pressemeddelelse:

”Jeg håber ikke, regeringen har tænkt sig at slæbe fjernvarmesekto-ren gennem samme proces, som vi har slæbt vandsektoren igennem. Her har vi pålagt de forbrugerejede vand- og spildevandsselskaber et bureaukrati, som er dyrere end de besparelser, man teoretisk set kan opnå. Konsekvensen bliver dyrere – ikke billigere vand. Enhedslisten medvirker ikke til en tilsvarende proces på fjernvarmeområdet,” siger han.

Dansk Fjernvarme er ligeledes skeptisk. Brancheforeningen skriver i en pressemeddelelse, at priserne på fjernvarme nok er steget, men at det skyldes højere afgifter. nt

Foto: Mads Nissen

Foto: Colourbox

Ønskes: Ny vejledning om kvalitetskrav til drikkevand som redskab for et bedre samarbejde mellem vandværkerne og myndighederne.

Det er den melding, FVD har sendt til Naturstyrelsen i forbindelse med høringen af en ny vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsy-ningsanlæg.

Vejledningen indeholder en beskrivel-se af hvilke krav, der stilles til drikke-vandets kvalitet, og hvordan der føres kontrol med vandkvaliteten. Det er en gennemgang af den kontrolhyppig-hed, der er fastsat i bekendtgørelsen af samme navn, og det er nyttigt at få sat lidt ekstra ord på de relativt vanskelige regler for fastsættelse af et relevant kontrolprogram for vandforsyningen.

Ikke godt nokMen for afsnittene om forholdsregler

mod en utilfredsstillende vandkvalitet har vi

råbt vagt i gevær. For FVD oplever desværre oftere og

oftere, at kommuner overreagerer eller træffer ulovlige afgørelser i forbindelse med overskridelser af kvalitetskravene.

Derfor vil vi gerne have bedre beskri-velser i vejledningen om, hvordan forskellige typer forureningssager kan løses, så afgørelserne står i et fornuftigt forhold med den overskridelse, der har fundet sted.

Der skal ikke herske tvivl om, at der straks skal gribes ind, hvis der er tale om f.eks. overskridelser af de mikro-biologiske parametre – det giver sig selv. Det være sig med kogeanbefaling mv., og kommunen skal straks sørge for opsporing af forureningskilden, så vandkvaliteten hurtigt kan blive tilfredsstil-lende.

Men ved mindre overskridelser…Ved andre overskridelser bør det af vejledningen fremgå, hvordan kom-munen og vandforsyningen i et samar-bejde kan løse problemet uden hysteri, sundhedsrisici og på en sådan måde, at vandværket kan drives videre på for-nuftig vis. Det åbner reglerne allerede i dag mulighed for, og det er dem, vi skal have frem i lyset og beskrevet, så de kan blive brugt. Andet er samfunds-mæssigt alt for dyrt.

Det er garanteret de allerfleste steder, hvor der mellem kommune og vand-værk er et særdeles godt samarbejde, og hvor kommunen administrerer de strenge krav, den nu en gang er sat

til at administrere, og hvor mulig-hederne for påbud, men også

dispensationsmulighederne tages i anvendelse.

Og reglerne om dispensa-tion fortjener i høj grad at

blive nævnt


Ny vejledning løser ikke problemer i kommunernes sagsbehandlingPå det seneste har FVD set flere sager, hvor kommuner går alt for langt i deres krav og påbud til vandværker. En ny vejledning fra Naturstyrelsen ser desværre ikke ud til at kunne afhjælpe dette problem.


nyt fra sagsbehandlerne | magtfordrejning i kommunerne


Ny vejledning løser ikke problemer i kommunernes sagsbehandling

i den sammenhæng. Efter § 16 har kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra bekendtgørelsens kva-litetskrav for et bestemt tidsrum. Det længste tidsrum, der kan dispenseres for er 3 år inden for hvilket, der højest kan dispenseres for tre gange.

Som der står i udkast til vejledningen kan dispensationen i første omgang omhandle, at problemet søges løst, for eksempel ved en eller anden form for vandbehandling, en ny boring eller et andet tiltag, for igen at opnå tilfreds-stillende vandkvalitet. Hvis de foran-staltninger, der er gennemført i første dispensationsperiode, mod forvent-ning ikke har afhjulpet problemet, har kommunen mulighed for at udstede en 2. gangs dispensation. Kommunen skal i den sammenhæng indhente en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

I ganske ekstraordinære tilfælde har kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele en 3. dispensation, hvilket dog kræver, at denne er godkendt af Naturstyrelsen og EU-kommissionen.

Der er altså rigelige muligheder for, at vandforsyningen og kommunen i forening og dialog søger at løse pro-blemet på en forsvarlig og saglig måde. Det skaber også det bedste grundlag til at få undersøgt hvilken metode, der er billigst og bedst.

Magtfordrejning eller overreaktion?I modsætning hertil oplever FVD desværre, at nogle kommuner i disse år

går alt for langt og påbyder permanent tilslutning til andre vandforsyninger, uden at den konstaterede forurening kan karakteriseres som sundhedsfarlig. Foreningen har endog set, at kom-munen herved har prøvet at lukke private vandværker. Det er ikke lovligt, og nogle kommuner har allerede taget konsekvensen og trukket påbud tilbage.

To sager er for nylig påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. I kommunens afgørelse er der også bliver lagt op til, at vandværkerne ikke vil få fornyet indvindingstilladelser, fordi vandværket efter kommunens opfattelse ikke frem-over forventes at kunne levere tilstræk-keligt rent vand. Det vel at mærke efter at vandværket har afhjulpet hele og dele af problemet. Om det er en over-reaktion, fordi der i disse år er stor fokus på drikkevandskvaliteten, eller om der er tale om regulært magtmisbrug eller magtfordrejning, kan der ikke siges noget om endnu.

Det er et af de forhold, som FVD har bedt Naturstyrelsen om at gøre bedre i vejledningen, sådan at både kommu-nerne og vandværkerne kan få langt bedre viden om, hvad der skal til for at løse disse problemer på en god og konstruktiv måde.

Beskriv klagemulighederneOg så lyder det altid så surt, når man siger, at mulighederne for at påklage myndighedernes afgørelser skal gøres bedre. Det er ikke meningen. Men også

på dette punkt trænger Naturstyrelsens vejledning til en opdatering, for der er ikke lavet nogen beskrivelse af, hvad vandværkerne kan påklage. Og det er unægtelig ærgerligt. For som beskre-vet på forgående side i Vandposten er listerne over kvalitetskrav for pesti-cider og organiske mikroforureninger udvidet. Det betyder, at kommunen kan træffe afgørelse om, at et eller flere stoffer skal medtages i vandforsynin-gens kontrolprogram. Men det vel at mærke kun, hvis det kan begrundes, at det er nødvendigt.

Også det er vandforsyningen i sin gode ret til at få prøvet i Natur- og Miljø-klagenævnet, og det fortjener også at blive beskrevet i vejledningen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsy-ningsanlæg. Derfor vil FVD fortsat være i dialog med Naturstyrelsen for at tage del i dette arbejde. •

Husk det nu – kontakt FVDHvis du mener, at kommunen er ude på et skråplan, når den behandler vandværkets sager, så skal du ikke tøve med at kontakte FVD’s rådgivere – det er en del af medlemskontingentet, og koster derfor ikke ekstra.

Ring eller skriv:5614 [email protected]

Foto: Colourbox

Ny lov om vandplaner og nye regler om kortlægningBeskyttelsen af grundvandet er snart mindre afhængig af de stærkt forsinkede vandplaner. Det er positivt, mener FVD.

Hele den danske konstruktion med vandplanerne er slået fejl, og derfor ar-bejdes der på en helt ny lov om vand-planlægning. Det har sat en stor kæp i hjulet for Danmarks implementering af det store ambitiøse EU-projekt, der skal få medlemsstaterne til hver især at gennemgå den nationale vandkvalitet, og på det grundlag finde ud af, hvor der er behov for en ekstra indsats.

For Danmark, der jo er et stort land-brugsland, var det behovet for at reducere udvaskningen af nærings-stoffer, som blev de supplerende foranstaltninger, der skal gennemføres i Danmark.

Det er erkendt, at den danske model for vandplanerne ikke har fungeret, og her i eftersommeren har Miljømini-steriet sendt en helt ny lov om vand-planlægning i høring. Efter forslaget er der bl.a. et ønske om, at der sker en større lokal forankring og et større lokalt medejerskab, end der tidligere har været.

VandløbI første omgang er det hele vandløbs-området, som vil blive mest berørt af ændringerne, da det jo fortrinsvis var vandløbsspørgsmål, der fik de tidligere vandplaner til at kollapse. Grundvands-beskyttelsen og drikkevandsbeskyttel-sen er stadig en del af vandplanerne, men skal ikke have en så fremtræ-dende plads i selve vandplanerne i fremtiden. Selve kortlægningen og udpegningen foreslås nemlig flyttet til vandforsyningsloven.

Tilbage i vandforsyningslovenDet har FVD arbejdet på, og det er glædeligt, at vi er blevet hørt i den


Følg med i FolketingetHvis man har lyst, så er der rig mulighed for at følge folketings-forhandlingerne – både debatter i salen, udvalgene og i samråd med ministrene - direkte ved at følge med på www.ft.dk/webtv.

sammenhæng. Det vil nemlig efter vores opfattelse betyde, at den målrettede drik-kevandsbeskyttelse igen får hjemsted i vandforsyningsloven. Udpegning mv. kan ske kontinuerlig og uden at skulle afvente de tidsfrister, der gælder for vandplanerne.

Efter den lovgivning, der gælder i dag, er den danske målrettede drik-kevandsbeskyttelse ikke en del af vandplanerne. Det er kortlægningen derimod, og det giver altså ikke mening, at vandværker og kommuner skal vente på offentliggørelsen af kortlægningen i vandplanerne, inden man kan gå videre i planlægningen.

Sammenhæng igenNu hænger arbejdet igen sammen, og kommunerne eller kommunerne/vandforsyningerne kan i forbindelse med, at kortlægningen færdiggøres, sætte sig sammen og diskutere de mu-ligheder, der er for at lave en ordentlig indsatsplan.

Ud over at reglerne om kortlægning foreslås tilbageført til vandforsynings-loven, tilbageføres også reglerne om afgiftsfinansieringen af kortlægningen og udpegningen af indsatsområder.Vi kan atter hæfte os ved, at det klart fremgår af loven, at udarbejdelsen af indsatsplanerne er en kommunalt rod-fæstet opgave, og at udgifterne hertil er dækket af de midler, der opkræves – altså de 67 øre, der pt. afsættes. Kom-

mu-nerne har derfor ingen und-skyldning for at skubbe opgaven over til vandværket.

Kort høringDer har været tale om en ualmindelig kort høring – cirka en måned - for to så vitale lovforslag. Det skyldes forment-lig, at lovforslagene skal behandles i Folketinget i løbet af dette efterår, og det er da også planen, at forslagene fremsættes for politikerne i midten af november. •

nyt fra sagsbehandlerne | grundvandskortlægning



Ny lov om vandplaner og nye regler om kortlægning

Det er ikke altid, at bemærkninger til et lovforslag er sådan lige at afkode. Det gælder

også for bemærkningerne til den lov, der skabte muligheden for, at amterne tilbage i

1999 helt målrettet kunne opkræve et gebyr, der skulle dække udgifterne til grundvandskort-

lægningen.

Rygtet sagde, at Svend Auken selv havde ind-skrevet den passus i bemærkningerne, der gav

amterne en direkte mulighed for selv at fastsætte og opkræve et gebyr til dækning af grundvands-

kortlægningen. Det var en ny måde at finansiere en udgift på, og der blev ikke udlignet i bloktilskuddet.

Amterne var rigtig glade for den ordning, og geby-rerne varierede fra amt til amt alt efter omfanget af kortlægningerne de følgende år.

Gebyr til afgiftMen så kom kommunalreformen, og opga-

ven med kortlægningen blev delt mellem staten og kommunerne, og derved blev

også grundvandsgebyret delt. Det var i

Historien om de 67 øreMange bække små gør en stor å – fra Svend Auken, de gamle amter over skattestop til Naturstyrelsen og kommunerne. Her er historien om de 67 øre til grundvandskortlægningen.


den borgelige regerings tid, og på grund af skattestoppet, blev der i 2008 lavet en del hovedregning, så udgifterne til staten og til kommunerne blev delt rigtigt. Gebyret blev omdøbt til en afgift, og fordelingsnøglen omlagt, så det ikke længere var muligt at opkræve et beløb, der var udregnet på bag-grund af de direkte omkostninger. Opkræv-ningen og fordelingen blev i stedet centralt udregnet og fordelt. I lovforslaget var det beregnet, at resten af den statslige kortlæg-ning ville koste 925 mio. kr. frem til 2015 og de kommunale opgaver 455 mio. kr. frem til 2017.

Efter at have divideret vandforbruget op i de mange millioner, kunne der afsættes et beløb på 21,9 øre pr m3 til dækning af den statslige opgave. For de kommunale opgaver til oprettelse af koordinationsforum og udarbejdelse af indsatsplaner skulle der opkræves 8,6 øre pr m3. Det synes ikke af meget, men mange bække små gør som sagt en stor å.

Ledningsført vandPå det tidspunkt var også jordbruget omfat-tet af reglerne. Det blev der lavet om på, da det blev vedtaget, at beløbet skulle opkræ-ves i forlængelse af afgiften for ledningsført vand. Det betød, at der ikke længere var så mange til at dele udgifterne, så beløbet blev herefter sat til 67 øre pr. m3.

Det er en beløbsgrænse, der som udgangs-punkt skal gælde frem til udgangen af 2015, hvor staten skal være færdig med kortlæg-ningen og frem til udgangen af 2017, hvor kommunerne kan finansiere deres sidste indsatsplaner med grundvandsafgiften.

Fortsætter ordningen?Det diskuteres i øjeblikket i et embeds-mandsudvalg i Naturstyrelsen, om der er behov for at videreføre ordningen, så den grundvandskortlægning og de data, der er indsamlet igennem de sidste 14-15 år kan blive vedligeholdt. Udvalget er nedsat i forbindelse med en evaluering af kommu-nalreformen, og skal aflevere anbefalinger i slutningen af i år, så der kan tages stilling til, om ordningen skal fortsætte. •

grundvandskortlægning | nyt fra sagsbehandlerne

En mod-erne pilekvist: Firmaet SkyTEM har specialiseret sig i at kortlæg-ge grundvandsmagasiner med en stor sekskantet ramme, der hænger fra en helikopter. På den måde er over en tredjedel af Danmarks grundvandsmagasiner blevet kortlagt - finansieret af de 67 øre. Foto: SkyTEM.

InstrumenteringMagnetisk induktiv flowmåler

• MedellerudenGPRS• Batteripakkeindbygget, ingeneksternemoduler• Inputfratryktransmitter• Ideeltillækagekontrol

Niveaumålere:• NeddykbareniveautransmitterfraØ17mm• Ultralyd• Radar

Niveau- og analyse datalogger:• MedogudenGPRS• Batteridrift–langlevetid• Udovervandstand,erder mulighedfor:Temperatur, ledningsevne,pH,iltog turbiditet.• OvervågviamobilApp

Panel til on-line analyse• Mulighedfor: Ilt,pH,redox, ledningsevne ogturbiditet.

• Konstrueret af Vand og Teknik A/S

Clamp-on flowmåler

Alt i en sensor: pH,redox,ilt,ledningsevne,saltindhold,opløsttørstof,vægtfylde,temperatur,turbiditetogvandstand/tryk.

Bærbart mulitianalyse instrument

Ø17mm

• Effektiv desinfektion• Lampelevetid på16.000 timer• Lavedrifts- omkostninger

UV - anlæg

Bygstubben6|2950Vedbæk|Tlf.:45893366|www.ee.dk|[email protected]

28908 Eberhardt ann Instrum.indd 1 24/05/13 13.10


Der er flere gode spørgsmål, som vand-værket bør og skal huske at spørge om, hvis en virksomhed vil tilsluttes, eller der sker ændringer i forbruget. Specielt hvis der er tale om forbrugere, der har et stort vandforbrug, så som landbrug eller fødevarevirksomheder.

For det første er det er vigtigt at få klarhed over forbrugets størrelse, således at ledningen kan håndtere den mængde vand, den nye forbruger forventer at skulle bruge.

Få tjek på, hvornår vandet skal brugesDerefter skal man have spurgt ind til forbrugsmønstret. Det er meget væsentligt både for dimensioneringen, men også i forhold til at aftage vandet jævnt, således at der ikke sker store trykstød i ledningsnettet.

Hvis den nye forbruger kræver store mængder over kort tid, er det bedst at etablere en buffertank fra starten af. Det er forbrugeren, som skal afholde omkostningen, men det giver også den fordel, at hvis der skulle ske udfald i forsyningen, har forbrugeren vand til

at kunne klare en kortere afbrydelse.Derfor er det vigtigt at få defineret, hvor meget vand, forbrugeren skal bruge, inden der bliver anlagt led-ninger. Både en for stor eller for lille ledning kan give problemer med vand-forsyningen til den nye forbruger, og der vil kunne spares en masse besvær og penge – som i sidste ende vil være forbrugerens egne penge – ved at di-mensionere og få afstemt forbruget og hvordan vandet aftages. Det er således i både vandværkets og virksomhedens interesse, at der dimensioneres rigtigt i første omgang.

Få eksperthjælpHvis man skal have hjælp til at di-mensionere ledninger, er det bedst at tage kontakt til en fagmand – f.eks. en

ingeniør eller den lokale smed – som kan udføre de korrekte beregninger. Nogle af de firmaer, der leverer lednin-ger, kan også være behjælpelige med at dimensionere.

En anden vigtig ting er ledningsførin-gen, altså det spor – på fagsprog kaldet tracé – som ledningen skal ligge i. Det er her vigtigt at få det planlagt, så det passer ind i vandværkets strategi, således at man kan tage højde for en senere udbygning uden at skulle udskifte hele ledningsstrengen.

Der bør dog også tages hensyn til for-brugerens ønske om, hvor på grunden stikledningen føres ind til en eventuel målerbrønd. •

Undgå fejldimensionering ved nye tilslutninger

Særligt ved landbrug og fødevarevirksomheder skal vandværket stille de rigtige spørgsmål, så man undgår forkerte størrelser af ledninger og for lavt vandtryk.

AF STEEN SØRENSEN, FVD

Fem gode spørgsmål til en ny forbruger:• Hvor meget vand – så ledningen kan dimensioneres korrekt.• Hvornår skal vandet bruges – så der kan etableres eventuel buffertank.• Hvor højt skal trykket være – måske skal der tænkes på trykforøgere?• Hvad skal vandet bruges til – og skal der installeres tilbagestrømsventiler? • Hvor skal ledningerne ligge – i tilfælde af udbygninger.

korrekte dimensioner ved nye forbrugere | nyt fra sagsbehandlerne

Landmænd skal bruge store mængder vand f.eks. til mark-sprøjter. Det stiller krav til vand-forsyningen, som skal være korrekt dimensioneret fra starten af. Foto: Kristian Kirk Mailand/Colourbox


LER og graveskader:

’Luskede’ entreprenører og ’sløsede’ vandværker

Flere og flere entreprenører, som udfører arbejde for en ledningsejer, forsøger at slippe for udgifterne ved graveskader. I stedet prøver de at få udgifterne lagt over på vandværket, og specielt forsøger flere entreprenører at få vandværkets forsikring til at betale.

Men den går ikke, hvis entreprenøren har undladt at forespørge i Lednings-EjerRegistret - LER. Så skal han selv betale for de skader, han eventuelt forvolder.

Det er den aktør, der udfører gravear-bejdet, der har pligten til at forespørge i LER. Flere forsikringsselskaber vil ger-ne sikre sig, at der er spurgt i LER forud for at gravearbejdet sættes i gang, og selskaberne kræver tit at se kvitterin-gen. Det er dog altid entreprenørens forsikring og den skadelidtes forsikring, der skal i spil – og ikke vandværkets.

Går den, så går denDet er dog klart, at en entreprenør, der ikke helt har styr på sine ting, vil forsøge at undgå at anvende sin egen

forsikring, og i stedet prøve at overføre forpligtelsen til at udbedre skaden til vandværket. Det gælder uanset om vandværket er bygherre eller ej, altså om entreprenøren udfører arbejdet for vandværket eller en anden. På godt dansk: ”går den, så går den”.

Det er derfor meget vigtigt at vand-værket sørger for en klar aftale og gerne en meget klar og tydelig ansvarsfordeling i en kontrakt mellem entreprenør og vandværk, når vand-værket skal have udført gravearbejde.

Nogle graveaktører vil tørre regningen af på vandværket, hvis de graver en ledning over. Andre gange har vandværket rod i tegningerne og oplysningerne i LER. Læs her og undgå uforudsete regninger.


nyt fra sagsbehandlerne | graveaktører tørrer regning af på vandværker

Flere og flere entreprenører, som udfører arbejde for en ledningsejer, forsøger at slippe for udgifterne ved graveskader. I stedet prøver de at få udgifterne lagt over på vandværket, og specielt forsøger flere entreprenører at få vandværkets forsikring til at betale. Foto: Colourbox.


Heri kan man så indskærpe entreprenørens pligt til at undersøge ledningers placering – herunder at bruge LER. LER er kun en del af det forarbejde, der bør gøres forud for et gravearbejde.

Når vandværket begår fejlen Vandværket kan dog stadig risikere at blive holdt ansvarligt, og det er typisk i de situationer, hvor der ikke er tilstrækkelig med tegninger til at identificere og placere ledningerne geografisk i landskabet.

Derved opstår den modsatte situation, hvor en en-treprenør kommer til at grave en vandledning over. Han har forespurgt i LER, men får ikke noget svar fra vandværket. Altså får han ikke tegninger eller andet, hvor han kan bestemme placeringen af vandværkets ledninger.

Det kan skyldes flere ting og er sikkert ikke ond vilje. Men de typiske fejl i den forbindelse er, at vandværket ikke er registreret korrekt i LER – enten fordi det slet ikke er registreret i LER, eller også er oplysningerne i LER forældede med forkert kontaktadresse eller mail.

Entreprenøren kontakter altså forgæves vandværket for at få ledningsoplysninger, og ofte opgiver han til sidst. Det giver graveskader, som kunne være undgået ved en korrekt registrering og opdaterede oplysninger i LER – og disse skader skal vandværket oftest selv betale, fordi de ikke har medvirket til at undgå dem.

Flere vandværker er registreret med en tidligere for-mands private adresse – og det er ikke godt. De skal være registreret som en virksomhed. Altså med en mail-adresse og kontaktoplysning som tilhører vand-værket, og som vil være uafhængig af, hvem der er formand eller kasserer.

Hvor ligger ledningerne egentlig?En anden og værre situation er, hvis entreprenøren får forkerte ledningsoplysninger fra vandværket, fordi det reelt set ikke ved, hvor vandværkets ledninger præcist ligger. Der opstår desværre stadig situationer, hvor en entreprenør bliver oplyst om, at vandledningen ligger i den ene side af vejen, og den så viser sig at ligge i den anden side. Sådanne fejl giver en del skader.

Det er derfor vigtigt, at vandværket har nøjagtige og opdaterede kontaktoplysninger i LER-registret, men også at ledningsoplysninger er rigtige for at undgå graveskader og dermed risikoen for at skulle betale for overgravninger af egne ledninger. •

R. Dons’ Vandanalytisk Laboratorium A/s

Donslab Lejrvej 29 • Kr. Værløse 3500 VærløseTlf.: 45 80 31 33

Akkrediteret siden 1976.Analyser siden 1915.

Morten Due Civ. ing., Adm. dir.

Karin Due EH, laborant

Personlig service – altid fleksibel

Undersøgelser af:

• Drikkevand

• Bakteriologisk kontrol – også BactiQuant

• Skyllevand/Udledning

• Driftsprøver

Vi er til

DisPosition

døgnet rundt

Tlf.: 45 80 31 [email protected] • www.donslab.dk


nyt fra sagsbehandlerne | nye jernbaner på vej

Togfonden og den såkaldte timemo-del, som regeringspartierne, Enhedsli-sten og Dansk Folkeparti i september fandt penge til, vil sandsynligvis betyde ændrede banestrækninger. Det kan medføre sporudvidelser, og der forelig-ger allerede nu skitser over strækninger som udvides eller flyttes.

Timemodellen betyder, at der bliver en times togtransport mellem landets store byer – København, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg. Som skitsen ser ud nu, betyder det en række anlægsprojekter, som vandværker kan blive berørt af. Det er blandt andet en ny dobbeltsporet højhastighedsbane over Vestfyn, samt muligvis en ny jern-banebro over Vejle Fjord og sidst en ny jernbanestrækning i Østjylland syd for Aarhus.

Der er dog ikke udmeldt noget bestemt tracé endnu, så det er svært endnu at sige noget om omfanget af disse ledningsflytninger, og hvem der vil blive berørt af jernbanebyggeriet.Men allerede nu er det en god anled-ning til at tænke i tinglysning.

Hvem skal betale for flytninger af brønde og ledninger?Ledninger i offentlig eller privat vej samt ledninger placeret i private area-ler uden tinglysning ligger under gæ-steprincippet. Det betyder, at lednings-ejeren selv skal betale omkostningerne ved eventuelle omlægninger.

Men i de tilfælde, hvor brønde og ledninger ligger i private arealer og er tinglyste, er sagen anderledes: Her skal vandværket have dækket de fulde omkostninger ved flytning.

Der har været røster fremme om, at der skal have været udbetalt erstatning i forbindelse med tinglysning, for at opretholde en tinglysning. FVD er ikke enig i dette. Det er ikke afgørende, om ledningsejeren i forbindelse med ind-gåelsen af aftalen om deklaration med den pågældende ejer af arealet har betalt for at være placeret i arealet.

Tinglysning af eksisterende boringer og ledningerDe vandværker, der har ledninger som bliver berørt af projektet, bør undersø-ge om de har de nødvendige tinglys-

ninger på plads, så de undgår at skulle betale for deres ledningsflytninger selv. Såfremt dele af ledningsnettet ikke er tinglyst, er det stadig muligt at foretage den nødvendige tinglysning – i juri-diske termer kaldes dette en defensiv tinglysning. Denne tinglysning skal være foretaget inden salg eller ekspro-priation af den berørte ejendom.

Det er derfor vigtigt, at de vandværker, der er placeret i områder berørt af nye banestrækninger og vejomlægninger som følge af togfondens udmøntning, får styr på deres tinglysninger, og hvis ikke de er tinglyst, får foretaget disse og med tydelig angivelse af, at gæste-princippet er fraveget.

FVD og gæsteprincippetDer har i den senere tid formet sig en opfattelse af, at de fleste ledninger ligger under gæsteprincippet. Det støttes på, at der skal være betalt for at ledningen ligger på den pågældende lodsejers jordstykke, for at gæsteprin-cippet er fraveget. Det fremgår dog sjældent af en ledningsdeklaration om der er betalt penge til jordejeren, men alene resultatet af det aftalte med

Ledningsejere skal være opmærksomme på nye jernbanerSelvom højhastighedsjernbanerne i regeringens kommende togplaner er mange år ude i fremti-den, ligger der allerede nu forslag til linjeføringen. Berørte vandværker bør derfor ligeledes al-lerede nu gennemgå sine tinglysninger af ledninger og ledningsdeklarationer for at undgå store udgifter til flytning.



nye jernbaner på vej | nyt fra sagsbehandlerne

Ledningsejere skal være opmærksomme på nye jernbaner

lodsejeren - typisk at ledningen skal henligge uforstyrret i arealet, samt at vandværket til enhver tid har ret til at tilse ledningen.

FVD er dog af en anden overbevisning og mener, at hvis der forefindes en tinglyst ledningsdeklaration og en ledning, der ved aftale skal henligge uforstyrret og der ikke må opføres bygninger henover eller lignende, så er der ikke tale om gæsteprincippet. FVD mener derfor, at det ikke er et afgøren-de moment i forhold til gæsteprincip-pet, om vandværket har betalt penge til jordejeren for at have ledningerne liggende i vedkommendes jord.

Der er derfor som udgangspunkt ikke tale om gæsteprincip, hvis der fore-findes en ledningsdeklaration på en ledning. Men i forhold til nye deklarati-oner er det vigtigt at skære tingene ud i pap og ganske enkelt direkte skrive i deklarationsteksten, at gæsteprincip-pet er fraveget. Dette for at undgå en langvarig diskussion om principper og endeligt – men ikke mindst – det store betalingsspørgsmål, hvis ledningen skal omlægges. •

Læs rapport om linjeføringen i dit områdeI forbindelse med projekteringen af den nye timemodel for togdriften i Dan-mark har Transportministeriet udgivet en rapport.

Den indeholder adskillige landkort med forslag til de nye banestrækninger.

FVD opfordrer vandværker i områderne til at læse rapporten og gøre sig bekendt de mulige nye jernbaner. Det gælder især disse banestrækninger:

• Mellem Fredericia og Odense• Omkring Vejle i forbindelse med en eventuel ny Vejle Fjord-bro.• Mellem Horsens, Skanderborg og Aarhus, hvor der også projekteres nye

baner.

Togfonden DK

– højhastighed og elektrificering

på den danske jernbane

September 2013

Scan koden og læs rapporten

Scan koden her til højre med din tablet (anbefales) eller smartphone og læs pdf-

udgaven af rapporten.Du kan også finde rapporten her:

http://goo.gl/BA5zDJ

Skitser til nye strækningerOdense - Fredericia Fyn og Østjylland Horsens - Aarhus

Illustrationer: Trafikstyrelsen/Banedanmark

AMTech Aqua Miljø ApS / Herlev Hovedgade 119 / 2730 Herlev / 44 94 33 08 / [email protected]

Vi har monteret systemet på 40 vandværker i Danmark

Mød os på messen iRoskilde

Kalkknuseren virkerVirkningen bevist på Aalborg UniversitetEt studie afsluttet i januar 2013 på Aalborg Universitet (AAU), be-viser virkningen af AMTech Aqua Miljøs system til knusning af kalk i vandet – både på vandværksniveau og hos slutbrugeren. Så det vi i AMTech Aqua Miljø har set virke i praksis siden 1994, har vi nuogså videnskabeligt belæg for. På www.kalkknuser.dk under menupuntet ‘Kalkknuserenvirker’ kan du hente rapporten fra AAU samt udtalelsen fra em-bedslægen om de sundhedsmæssige aspekter.

Hvad gør kalkknuseren?Ved hjælp af lyd ændres krystalstrukturen i kalken, så den ikkebinder sig som før til varmelegemer, indersider af rørsystemerog overfl ader i øvrigt. Det medfører blandt andet, at der skalbruges mindre energi til cirkulation af vandet og derved nedsæt-tes CO2-udslippet.Samtidig er det muligt at reducere mængden af pleje- og ren-gøringsmidler hos slutbrugerne. Det betyder, fx at vaskepulver-mængden kan nedsættes med 1/3, at der kun er behov for 1/2 opvasketab, og at der ikke længere er behov for afkalkningsmidler.

Vamdrup – det første vandværk (2009)

Solrød – det største vandværk

Taulov – vandværk nr. 40 (juli 2013)


AMTech Aqua Miljø ApS / Herlev Hovedgade 119 / 2730 Herlev / 44 94 33 08 / [email protected]

Vi har monteret systemet på 40 vandværker i Danmark

Mød os på messen iRoskilde

Kalkknuseren virkerVirkningen bevist på Aalborg UniversitetEt studie afsluttet i januar 2013 på Aalborg Universitet (AAU), be-viser virkningen af AMTech Aqua Miljøs system til knusning af kalk i vandet – både på vandværksniveau og hos slutbrugeren. Så det vi i AMTech Aqua Miljø har set virke i praksis siden 1994, har vi nuogså videnskabeligt belæg for. På www.kalkknuser.dk under menupuntet ‘Kalkknuserenvirker’ kan du hente rapporten fra AAU samt udtalelsen fra em-bedslægen om de sundhedsmæssige aspekter.

Hvad gør kalkknuseren?Ved hjælp af lyd ændres krystalstrukturen i kalken, så den ikkebinder sig som før til varmelegemer, indersider af rørsystemerog overfl ader i øvrigt. Det medfører blandt andet, at der skalbruges mindre energi til cirkulation af vandet og derved nedsæt-tes CO2-udslippet.Samtidig er det muligt at reducere mængden af pleje- og ren-gøringsmidler hos slutbrugerne. Det betyder, fx at vaskepulver-mængden kan nedsættes med 1/3, at der kun er behov for 1/2 opvasketab, og at der ikke længere er behov for afkalkningsmidler.

Vamdrup – det første vandværk (2009)

Solrød – det største vandværk

Taulov – vandværk nr. 40 (juli 2013)

Udskiftning af målere:

Få vvs’eren til detHvis en person fra vandværket selv vil udskifte målere hos forbrugerne, skal det være en ansat person – og det er ikke nok at være frivilligt bestyrelsesmedlem. FVD anbefaler dog, at man får en vvs’er til det.


hvem må udskifte målere? | nyt fra sagsbehandlerne

Vores kurser om drift og hygiejne er skudt godt i gang, og som indlægshol-der er det en fornøjelse at møde for-eningens medlemmer i et forum, hvor der også er tid til af få vendt forskellige spørgsmål. Det er til gavn for os alle.Et af de mange spørgsmål, som har meldt sig, er hvilke opgaver, der kræver autorisation som VVS-installatør og hvilke opgaver, der ikke er omfattet. Det er vigtigt, for mange vandværker udskifter f.eks. selv målerne hos deres forbrugere.

Hvad siger reglerne?Reglerne fremgår af en bekendtgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet, som helt klart fastsætter undtagelserne. Det er arbejder med ledninger i gadeareal, udskiftning af vandmålere, hvor kun målertilslutningen tilrettes i forbin-delse med udskiftningen, samt små og ubetydelige reparationsarbejder på en

husinstallation, der udføres i forbindel-se med tilsyn eller målerudskiftning.

Det er imidlertid værd at bemærke reglen i § 2, stk. 2. Arbejdet må nemlig kun udføres af personer, der er i et egentligt ansættelsesforhold hos forsy-ningsvirksomheden. Hvad et ’egentligt ansættelsesforhold’ er, giver reglen ikke nogen fortolkning af. Der er ingen tvivl om, at en ansat vandværksbestyrer, der modtager løn, er egentlig ansat. I den anden ende af skalaen, som er bestyrelsen, er det langt sværere at fastslå, om der foreligger et ansættel-sesforhold. Det er ikke omfattet af det forhold, at bestyrelsesmedlemmerne modtager honorar for deres bestyrel-sesarbejde.

Hvor går grænsen?Men det er usikkert, hvor grænsen går. Mange betaler bestyrelsesmedlem-

I disse år udskifter mange vandværker de gamle mekaniske målere hos forbrugerne med nye og fjernaflæselige af slagsen. Men hvem må egentlig står for selve udskiftnin-gen? Foto: Niels Toftegaard

mer en fast takst pr. måler eller en fast samlet pris.

Om det kan karakteriseres som et ’egentligt ansættelsesforhold’ er nok usikkert – men det er heller ikke mod-bevist. I hvert fald må der i sådanne si-tuationer være en instruktionsbeføjelse og foreligge en ansættelsesaftale med en nærmere beskrevet opgave.

I sidste ende er det jo afgørende, at der bliver opsat nogle målere på forsvarlig vis, som måler korrekt, og som ikke er utætte mv. med erstatningsansvar til følge. Og det dækker forsikringen altså ikke. Derfor er FVD’s bedste råd: Lad være. Få en professionel VVS’er, smed eller lignende til at udføre opgaven. •


Hvad sker der, hvis din vandværks-styring holder op med at virke

kan du få reservedele

Kontakt os og få et forslag til hel eller delvis opgradering af din styring/SRO til

vandværket

– Vi er klar med et hurtigt svar!

SRO - VANDVÆRKSSTYRINGER

Nye styringer eller

opdatering af eksisterende styringer

SAAP Engineering A/S – Karetmagervej 25 – 7000 Fredericia

Tel. +45 7631 5500—[email protected]—www.saap.dk

Energioptimering

SMS alarmhåndtering

Rapportering

Driftsikkerhed

Betjeningsvenlig

Skalerbarhed

El-tavler & Installation

Døgnservice

Vores viden – Din løsning

Få styr på administrationen

- og tid til bestyrelsesarbejdet!

Vi udfører:Al bogføring. Udsendelse af áconto opkrævninger. Kontrol af indbetalinger. Flytteopgørelser. Udarbejdelse af årsregnskaber.

Kort sagt, vi klarer enhver opgave!

Vandværksadministrationv/Hanne Haaning, Paradisvej 1

7950 ErslevTlf.: 9774 1200 - Fax: 9774 2031

E-mail: [email protected]

A. Højfeldt A/SMads Eg Damgaards Vej 52

7400 HerningTlf. 97 12 02 22 · www. a-hoejfeldt.dk

[email protected]

K. Sørensen & Søn A/SSjællandsvej 10

9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 33 51 · www.k-sorensen.dk

[email protected]

Vand-Schmidt A/SPlatinvej 59

6000 KoldingTlf. 74 56 11 11 · www.vand-schmidt.dk

[email protected]

A. Højfeldt • K. Sørensen & Søn • Vand-SchmidtVi har bragt verdens bedste vand op til overfladen siden 1927

Teknisk indsigt kombineret med solid viden om geologiske forhold sikrer optimale resultater hver gang.Vi stiller vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for vore kunder og det gode danske vand.

Vi hører til branchens erfarne og solide samarbejdspartnere når det drejer sig om vandforsyning inden for såvel den private som offentlige sektor. Vort højteknologiske boreudstyr og veluddannede personale sikrer desuden en skånsom og miljømæssigt forsvarlig udnyttelse af Danmarks vigtigste råstof: Koldt og krystalklart drikkevand.

Total løsninger til vandværker • Vandbehandling • Drift / serviceaftaler • Rørføringer i rustfri stål • Eftersyn af pumper

• Måler- og loggerudstyr • Vandværksboringer • Boringsrenoveringer • Råvandsstationer • Hydropuls • TV-inspektion • SRO styretavler

• Rensning / desinficering med carela produkter


Det seneste års tid har der været megen diskussion om den betaling, vandværkerne afkræver for at udlevere måleroplysninger til spildevandsselska-berne.

FVD mener, at der er to grunde til denne diskussion: Dels er spildevands-selskaberne nu udskilt i aktieselskaber, og dels har Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen afvist FVD’s tidligere vejledninger om beregning af prisen for måleroplysninger. Spildevands-selskabernes udskillelse som selvstæn-dige selskaber betød, at alle aftaler om betaling for afgivelse af måleroplysnin-ger skulle genforhandles.

En ny aftalepart (som ikke længere var kommunen) har de fleste steder bety-

Måleroplysninger til spildevandsforsyninger:

Nytteværdi ved målere

AF BENT SOELBERG OG OLE WIIL, FVD

måleroplysninger til spildevandsselskaber | nyt fra sagsbehandlerne

Det seneste års tid har der været megen diskussion om den betaling, vandværkerne afkræver for at udlevere måleroplysninger til spildevandsselskaberne. Med et nyt beregningsskema, der indeholde det nye begreb ‘nytteværdi’ forsøger FVD at imødekomme noget af den kritik, spildevandsselskaberne har fremført i forbindelse med udlevering - og betaling - for vandværkernes måleroplysninger. Foto: Colourbox.

Flere steder i landet er der opstået splid mellem vandværker og kommunens spildevandsforsyninger på grund af den betaling, vandværkerne kræver i forbindelse med udlevering af måleroplysninger. Med en ny beregningsmodel til prissættelse af måleroplysninger vil FVD imødegå noget af den kritik. Den nye model tager højde for såkaldt ’nytteværdi’ - læs her, hvad vi mener med det.

det, at man har haft mange drøftelser om fastsættelse af beløbet – og da alle spildevandsselskaber er omfattet af vandsektorloven og dens effektivise-ringskrav, er det helt naturligt, at dette område også har fået stor fokus.

Fortsættes næste side ->


Flere steder er man blevet enige om en pris, men mange steder drøfter man stadig og kan ikke blive enige om en pris. Det har heller ikke gjort det nem-mere at Konkurrence – og Forbruger-styrelsen har forbudt FVD at udsende en vejledning med takster, som vi har gjort siden 1998 (med årlige prisregu-leringer).

På baggrund af en længere dialog og et afsluttende møde med Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen udsendte FVD en ny vejledning, hvor vi beskriver, hvilke omkostninger som kan med-tages i beregningen af de samlede udgifter i forbindelse med anskaffelse og drift af vandmålere. I denne opgø-relse har vi for første gang medtaget udgifter til anskaffelse og drift af selve målerne (hvor vi før kun medtog udgif-ter i forbindelse med selve aflæsningen af målerne).

FVD har tilkendegivet, at den samlede udgift bør deles ligeligt mellem de parter, som har glæde af måleroplys-ningerne.

ProblemstillingDet har imidlertid vist sig, at denne beregningsmodel i mange tilfælde har betydet, at betalingen for måleroplys-ninger er steget voldsomt - ofte mere

end 100 %, således at beløbet pr. må-leroplysning er steget til beløb mellem 50 og 100 kr. Dette har mange spilde-vandsselskaber reageret kraftigt på.

Det er naturligvis FVD’s holdning, at man skal betale kostprisen for disse ydelser. Men de mange oplysninger om store prisforhøjelser har fået os til at revurdere denne kostpris. Og det første spørgsmål, som vi må stille, er: Er det rigtigt, at vandmåleren udeluk-kende anvendes til at give henholdsvis vandforsyning og spildevandsforsyning oplysninger om det årlige vandfor-brug?

Det må konstateres, at det er ikke rigtigt. Både vandforsyning og den enkelte forbruger anvender vandmå-leren til andre formål i løbet af året. Der er således tale om en nytteværdi for vandforsyning og forbrugere, som ikke bør medtages i beregningen af spildevandsforsyningens betaling for måleroplysninger.

Hvad kan vandforsyningen bruge vandmåleren til?

Forbrugeren kan:• Løbende følge med i sit forbrug• Reagere ved større forbrugsæn-

dringer

Vandforsyningen kan:• Løbende følge det samlede for-

brug (eller delelementer)• Reagere ved ændringer i normal-

forbruget• Hurtigere indkredse lækager• Konstatere lækager hos den en-

kelte forbruger

Det er således klart, at vandværket har større nytteværdi af en vandmåler end spildevandselskabet har – det skal blot bruge et tal. Hvorledes kan man finde frem til denne nytteværdi? Det er ikke så enkelt – og det kan man selvfølgelig have mange bud på.

Først er det nødvendigt at se på de samlede udgifter. Der er udgifter forbundet med selve administrationen (årlig aflæsning, edb-program m.m.).

Dette er udgifter, som naturlig bør fordeles ligeligt mellem aftaleparterne.Så er der udgiften til selve målerne (an-skaffelse, installation, administration).

Her må vi som tidligere nævnt forsøge at lave en fordeling af udgifterne i forhold til parternes nytteværdi. Når denne skal beregnes, er det nødven-digt at udregne nytteværdien forskel-ligt, afhængigt af om der er tale om en mekanisk måler eller en elektronisk må-

Nytteværdi ved mekaniske målere

Procentfordeling

Andel pr. mekanisk måler Anskaffelse Drift

Vandværkets andel 60 % 50 %

Spildevandsforsyningens andel 40 % 50 %

100 % 100%

nyt fra sagsbehandlerne | måleroplysninger til spildevandsselskaber

<- Fortsat fra forrige side


Nytteværdi ved elektroniske målere

Procentfordeling

Andel pr. elektronisk måler Anskaffelse Drift

Vandværkets andel 75 % 50 %

Spildevandsforsyningens andel 25 % 50 %

100 % 100%

ler, idet nytteværdien ved en mekanisk måler er mindre for vandforsyningen end ved en elektronisk måler.

Vi har vurderet, at vandforsyningens nytteværdi:

• For mekaniske målere er 60 % (spil-devandsforsyningen 40 %)

• For elektroniske målere er 75 % (spildevandsforsyningen 25 %)

• Levetiden på de mekaniske målere er sat til 6 år.

• Levetiden på de elektroniske må-lere er sat til 9 år.

• Mekaniske målere med en årlig aflæsning via udsendte aflæs-ningskort.

På baggrund af disse parametre har vi udarbejdet en udgiftsberegning for henholdsvis mekaniske og elektroniske vandmålere jf. skemaerne ovenfor.

Hvad siger DANVA......som organisation for spildevands-forsyningerne? FVD har forelagt ovennævnte beregningsmodeller for DANVA med henblik på at kunne udsende enslydende vejledninger til begges medlemmer. Desværre må vi konstatere, at DANVA ikke kan gå fuldt ind for dette. Det er meget ærgerligt og kan selvfølgelig betyde en mere

besværlig forhandling. Da det er en aftale, som skal indgås af to parter, skal der selvfølgelig opnås enighed for at en aftale kan indgås.

Hvis en aftale ikke kan indgås?Ja, så må spildevandsforsyningen selv skaffe oplysninger om forbruget hos den enkelte forbruger.

Vi er opmærksomme på, at en del spil-devandsforsyninger mener, at de selv kan fastsætte prisen for at modtage de nødvendige oplysninger. Det er selvføl-gelig ikke rigtigt.

I de situationer, hvor spildevandsforsy-ningen fastholder, at måleroplysninger skal afleveres til en pris under det, som vandforsyningen har beregnet, vil FVD naturligvis være behjælpelig med at få denne problematik afhjulpet – også eventuelle retssager ønsker vi at være inddraget i, da der bliver tale om afgørende domstolsafgørelser, som vil skabe præcedens for efterfølgende sager. •

måleroplysninger til spildevandsselskaber | nyt fra sagsbehandlerne

Find skema på hjemmesiden

På FVD’s hjemmeside kan du finde et skema, hvor prisen for måleroplysninger kan beregnes - inklusiv den nye vægtning af nytteværdi.

Skemaet findes under menupunk-tet ’Drift og administration’ og dernæst under ’Målere’.

Vær opmærksom på, at de an-vendte beløb i skemaet er taget fra et konkret vandværk, hvorfor jeres tal vil være anderledes.

Hvis du og vandværket har pro-blemer med at indgå en fornuftig aftale med spildevandsforsynin-gen, kan du søge rådgivning hos FVD.

Ring eller skriv:5614 [email protected]


mjk.com

MJK INSTRUMENTERTIL MÅLING OGOVERVÅGNING AF

DRIKKEVANDS

BORINGER

Chatter® Batteri-drevet logger med modemChatter® er udviklet til overvågning og måling af bl.a. niveau, uden adgang

til en permanent strømforsyning. Chatter® har indbygget datalogger med

GSM / GPRS modem samt et batteri, der sikrer mere end 5 års levetid. Data

kan sendes via e-mail (90.000 log) og alarmer (f.eks. terrorsikring) via sms.

Chatter® kan også i større systemer kobles op til database (150.000 log).

Kontakt MJK på tlf: 45 56 06 56


Vandafgiften – eller afgift af lednings-ført vand, som den også hedder – reguleres yderligere op, til trods for at reguleringen i den varslede ændring fra 2011 er fuldt indfaset.

Vi fik en forhøjelse, da den nye regering kom til, og reguleringen blev med kort varsel indført henover julen 2011 og med virkning fra 1. januar 2012.

Ændringen var dengang på 46 øre, og skulle indfases af to omgange, således at den steg med 23 øre den 1. januar 2012 og igen den 1. januar 2013.

Som led i skattereformen stiger den nu igen til et niveau, der er højere end den første ændring på 46 øre. En yderligere forhøjelse af afgiften til kr. 6,18 er nu fremrykket til 1. januar 2015, hvor den varslede regulering af afgiften skulle være endt på kr. 5,46 helt frem til 2018.Vandværket bør derfor allerede nu være opmærksomme på at få takst-blad reguleret med de nye satser til 1. januar 2015, samtidig med at de skal med i budgetterne som fremlægges for generalforsamlingen i foråret 2014, som jo dækker 2015.

Taksbladet er altafgørendeDen første regulering kom fra 1. januar 2012, og den sidst varslede vil altså indtræde fra 1. januar 2015.

Det er derfor vigtigt at afgiftsstigninger

indarbejdes i takstbladet, da netop takstbladet afgør, om de øgede afgifter kan opkræves hos forbrugerne.

To muligheder for opkrævningNår en afgift ændres, og vandværket opkræver med en aflæsning forskudt for afgiftsændringen, er der to mulig-heder for at afregne overfor SKAT.Den ene mulighed er at vælge en efterangivelse – eller regulering, som det også kaldes i tast-selv-systemet på SKAT’s hjemmeside. Der kan man selv bestemme, hvilket tal der skal angives per kubikmeter, og således afregne den rigtige mængde vand til den rigtige sats.

Den anden mulighed er at omregne antallet af kubikmeter, således at man tilpasser kubikmeterne til den sats, som er angivet i tast-selv-systemet, på det tidspunkt der skal afregnes afgift.

Eksempel 2 anvendes på grund af, at SKAT ændrer tallet for afgiftens størrel-se på det tidspunkt, hvor loven træder i kraft. SKAT har således ikke det gamle tal i sin indberetning, da lovgivningen jo er ændret med nye satser. Satsen som faktisk vedrører tiden før ændrin-gen. Derfor omregner man mængden af vand fremfor at ændre satsen.

ForbrugsafregningForbrugerne skal dog også opkræves med to afgiftsstørrelser, men der må

Vandafgift ændres igenVandafgiften stiger til januar 2015 og det bør vandværkerne allerede nu forholde sig til.


få afgiftsændring med i takstbladet | nyt fra sagsbehandlerneFoto: Colourbox

man regne forholdsvis, således at ¾ af forbruget vedrører den nye afgift og ¼ vedrører den gamle afgift, hvis vandværket aflæser til den 30/9 som skæringsdato. Den fjerdedel, der ligger i den gamle afgiftsperiode, skal selvføl-gelig afregnes til gammel afgift. På den måde får man delt forholdsmæssigt, hvilket SKAT godkender til trods for, at der ikke sker aflæsning af måleren ved datoen for afgiftsændringen. •

Eksempel på mulighed 2

Hvis man har solgt 100 kubikmeter vand og afgiften var 5,46 kroner, skal man afregne kr. 546 til SKAT. De 546,- dividerer vi med den nye sats på 6,18:

546/6,18 = 88,35 m3

Det nye kubikmetertal skal angives i tast-selv-systemet og vil være den mængde, der lægges til grund for afregningen af afgiften fra før ændringen.

Man omregner altså totalbeløbet og angiver det antal kubikmeter, der passer til den nye sats, for at kunne afregne det foregående års vandafgift, før afgiftsændringen.


nyt fra sagsbehandlerne | måleroplysninger til spildevandsselskaber

[Skriv tekst]

Vandværksteknik er vores speciale

Skitseprojekter

Vand og Teknik udarbejder gerne ideoplæg og skitseprojekter af ombygning eller nye vandværker.

Tilstandsrapporter

Ideoplæg og proceslayout

Ny bygning og renovering

Maskinudrustning

Montage og service

El og SRO

Energioptimering

Fra kilde til hane

Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens vej 23 · 8270 Højbjerg · tlf.: 8744 1055 · mail: [email protected]

FVD er blevet opmærksomme på, at vandværket kan risikere at blive skat-tepligtigt af hele sin omsætning, hvis de opsætter solceller og leverer strøm til elnettet.

Afgørelsen, der er kommet i april i år fra Skatterådet, anfører, at man overgår til skattepligt hvis der leveres strøm til el-nettet, altså når der sker en el-pro-duktion på vandværket. Men afgørel-sen vedrører dog et varmeværk, og kan

derfor ikke siges at være fuldstændig analog med vandværker.

FVD vil nu undersøge nærmere hvor-vidt et vandværk vil blive omfattet af skattepligt ved salg af solcellestrøm til el-nettet, eller om vandværkerne kan opretholde deres fritagelse for skat-tepligt.

En mulighed for at undgå skattebe-talingen er ved ikke at levere den

overskydende strøm til el-nettet, og det kan være den eneste mulighed for at undgå skattepligten. Men som skre-vet vil FVD undersøge det nærmere og vende tilbage, når der foreligger et klarere svar fra SKAT.

Solceller igen - men nu beskat-tes vandværkerne muligvisEl fra solceller bliver betragtet på en måde, så vandværket kan blive skattepligtig af hele deres omsætning og ikke kun aktiviteten vedrørende solceller. Det viser en afgørelse fra Skatterådet.



Netop nu er vi i Tethys-arbejdsgruppen ved at få risikoanaly-ser og -vurderinger implementeret i systemet, så Tethys på en klar og overskuelig måde, kan bruges til at danne et bil-lede af vandværkets svagheder, så de kan rettes, og risikoen for forureninger yderligere minimeres.

Risikoanalysen kommer til at tage udgangspunkt i princip-perne i HACCP. Det er en EU-vedtaget standard for, hvordan man foretager risikovurderinger i en fødevarevirksomhed. HACCP står for Hazard Analysis and Critical Control Points og indeholder syv principper, som skal følges for at komme hele vejen rundt om en risikovurdering og eventuelt problemer på vandværket, som skal løses:

1. At identificere farer, der skal forebygges, fjernes eller reduceres til et acceptabelt niveau.

2. At identificere kritiske kontrolpunkter (CCP), der hvor farerne ved produktionen kan være.

3. Se om der kan og skal etableres kritiske grænser, som bestemmer, hvornår et forhold er acceptabelt, og hvor-når det er uacceptabelt.

4. Beslutte hvilke procedurer, der skal til for at overvåge de kritiske kontrolpunkter, og hvornår det skal ske.

5. Beslutte, hvad der skal ske, hvis der er noget galt med kontrolpunktet.

6. Beslutte, hvordan man bedst kan kontrollere ovenstå-ende og sikre at det hele fungerer perfekt.

7. Dokumentere, at vi gør det (Tethys’ tilstandrapport).

Hvad skal så risikovurderes?I henhold til håndbog 5 fra FVD er der tilsvarende syv hoved-punkter på vandværket, vi skal gennemgå for at finde steder,

Hvad er HACCP og risikovurdering?Som skrevet i seneste udgave af Vandposten, kommer risikovurderingen i Tethys til at basere sig på HACCP-principperne. Men hvad går det egentlig ud på? Det giver Neel Ploug Olsen, der sidder i Tethys-arbejdsgruppen, en forklaring på her.

AF NEEL PLOUG OLSEN, VANDVÆRKSCHEF, MARIELYST VANDVÆRK

haccp og risikovurdering | tethys

hvor der er risiko for, at vandet kan blive forurenet - altså et kritisk kontrolpunkt eller CCP (Critical Control Point) for nu at bruge forkortelserne i HACCP.

1. Bygninger2. Kildeplads3. Boringer4. Behandlingsanlæg5. Beholderanlæg6. Udpumpningsanlæg7. Ledningsanlæg

Det har vi gjort på Marielyst Vandværk samt på det mindre Horreby Vandværk, og herunder er de steder, vi har vurderet til at være kritiske kontrolpunkter. Men husk, at disse kontrol-punkter altid er indviduelle for hvert vandværk og vil bero på gennemgangen af vandværkets komponenter.

Bygninger: Vinduer, døre, murværk, tagrender, tag, udluft-ning, elinstallationer, vandinstallationer, tilbageløbssikring, kloak, adgangsforhold (hvem, hvordan, hvornår).Kildeplads: Omkringliggende jord, dyrkningsændringer på marker, lokalplaner, beskyttelseszone.Boringer: Udluftning, brønd, hus, pumpe, råvandsledning, elinstallationer, ventiler, vandspejl, rengøring, overvågning/alarm.Behandlingsanlæg: Beluftning, rislebakker, iltningstrapper, filtre, rengøring.Beholderanlæg: Adgangsforhold, udvendige forhold (byg-ninger, jordforhold, bevoksning), indvendige forhold, (selve



beholderen), manuelt tilsyn indvendigt.Udpumpningsanlæg: Pumper, trykforøgere, prøvehane, elinstallationer, målere, sektionsbrønde, brandhaner, forbrugertilslutning.

Ok - hvad gør vi så?Herefter bruger vi et HACCP-beslutningstræ til at vurdere hver enkelt kritiske kontrolpunkt (CCP). Spørgsmålene skal besvares for hvert enkelt procestrin og hver identificeret risiko. F.eks. har vi hos os fundet ud af, at murværket på vandværket kan udgøre en forureningsrisiko (smådyr, insek-ter osv.):

Spørgsmål 1: Er der iværksat forebyggende kontrolforan-staltninger for murværket?JA Gå til spørgsmål 2NEJ Er kontrol i det hele taget nødvendigt for sikkerhe-den? Hvis nej, er det ikke et kritisk kontrolpunkt - hvis ja, skal vi ændre på forholdene og gå til spørgsmål 1 igen.

Spørgsmål 2: Er forebyggende foranstaltninger udformet, så man kan fjerne risikofaktoren eller reducere den til et ac-ceptabelt niveau?JA Procestrinnet er et CCP og skal løbende tjekkes. NEJ Gå til spørgsmål 3

Spørgsmål 3: Kan der ske forurening eller en stigning til et uacceptabelt niveau?JA Gå til spørgsmål 4NEJ Procestrinnet er ikke et CCP

Spørgsmål 4: Kan der gøres noget ved risikoen, der kan udelukke eller reducere risikofaktoren til et acceptabelt ni-veau? (husk at tjekke listen over de niveauer, der er accepta-ble – se nr. 3 under de syv principper) JA Procestrinnet er ikke et CCP (så kan man gå videre til det næste kontrolpunkt)NEJ Procestrinnet er et CCP

Antallet af CCP’er afhænger naturligvis af omfanget af HACCP-studiet, dels af hvor sammensat produktionen er.Alle CCP’erne skal med i Tethys for at vandværket kan doku-mentere både gennemgang og overvågning.

Audit: systemkontrolI forbindelse med en risikoanalyse skal man også udføre så-kaldt audit - og det handler i bund og grund, ”om vi nu også gør det, vi siger, vi gør?”

Ved større vandværker kan man evt. vælge at lade en eks-tern partner fungere som auditor. Ved mindre vandværker med få ansatte kan man foretage audit gennem møder med hele personalet samlet på en gang.

Dvs. vi skal fastlægge auditmøder blandt personalet, så vi løbende holder øje med, om der er sammenhæng mellem praksis og regler eller ej. Passer opgaverne stadig til virke-ligheden? Skal vi have andre eller flere opgaver på de syv hovedpunkter fra håndbog 5?

Disse møder kan lægges ind i Tethys, så vi også kan doku-mentere, at vi jævnligt gennemgår en risikovurdering. •


tethys | haccp og risikovurdering

Mere info om risikovurdering i TethysNår funktionerne til risikovurdering bliver lagt ind i Tethys, vil du i selve systemet kunne finde mere infor-mation om, hvad vandværket egentlig skal gøre.

Hvis du vil vide mere om HACCP specifikt, kan du læse på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol under punktet ’Egenkontrol med fødevarer’.

HACCP er udviklet til fødevarevirksomheder - men det er vand jo også, endda vores vigigste af slagsen.


ysk Vandrensning AS/

Jyllandsvej 49, 7330 Brande, Tlf. 97 18 06 56www.jysk-vandrensning.dk

mail: [email protected]

Jysk Vandrensning har arbejdet med vandrensning og vandværker i ca. 60 år.Det er blevet til en del vandværker, renoveringer, nybygninger og serviceaftaler.

Her er nogle eksempler:

Renovering af Grænge Vandværk på Lolland

Kontakt os vedr.:Reparationer - Skift af filtermateriale - Totalrenovering - Ny installation - Serviceaftale - Gennemgang af vandværket

Søby og Omegns Vandværk på Fyn

Ramsing Vandværk ved Skive

Søby og Omegns Vandværk, Fyn. Ca. 220 m3/døgn. Vi monterede midlertidig vand-værk der forsynede området med vand i ombygningsperioden. Rør og ventiler, afløb o.l. blev fjernet fra rentvandstanken. Byg-ning, iltningstårn og filterkar blev klargjort. Derefter blev der lavet afdækning af filter-kar, automatisk returskylning og monteret nye rentvandspumper.

Ramsing Vandværk, ved Skive, leverer ca. 250 m3. i døgnet. Ændret fra åbne filtre og hydrofore, til trykfiltre, nye rentvandspum-per, SRO anlæg, 2 rentvandstanke. Under ombygningen havde vi monteret midlerti-dig vandværk.

Renovering af Grænge Vandværk på Lol-land, 100 m3/ døgn. Vores container anlæg forsynede byen med vand i ombygningspe-rioden. Vandværket blev ændret fra åbne filtre til trykfilteranlæg med en ydelse på 14 m3/t. Nye rentvandspumper og SRO anlæg.


Råvandsoverbygningen kan kun afmonteres ved service. Ligeledes kan stigrør og pumpe kun tages op ved indvendig adgang. Det er muligt at afmontere hele overbygningen, hvis man finder det nemmere ved servicering.Hos Alfred Priess A/S er fleksibilitet og kundetilpasning nøgleordene. Alle huse produceres både i standard- og kundetilpassede mål. Vi leverer en solid kvalitet og er fleksible i udvikling af kundetilpassede løsninger. Vi imødekommer specielle ønsker til udformning og materialer. Kontakt Carsten Skov på tel.: 2962 8262 for præsentation af vores kundetilpassede koncept.

LÆS MERE PÅ WWW.PRIESS.DK

RÅVANDSOVERBYGNING

FORDELE + Høj kvalitet med lang levetid på 35-40 år+ Aftageligt tag+ Aftageligt hus fra fundament+ Isolering af sider og tag+ Sikret mod hærværk

Koncept &

Design: K

eepItMoving.dk

Alfred Priess A/S har specialiseret sig i i produktion af teknikhuse og råvandsoverbygninger til drikkevands branchen.

ALFRED PRIESS A/S TILBYDER MARKEDETS MEST FLEKSIBLE OG HOLD-BARE RÅVANDSOVERBYGNING TIL OPTIMAL SIKRING AF KILDEPLADSER.

Alfred Priess A/S | Sevelvej 51 | DK-7830 Vinderup | Tel.: 9744 1011 | Fax: 9744 2868 | [email protected] | www.priess.dk


Det skal så åbenbart også til at være en del af dagligdagen for vandværksbe-styrelser i Danmark.

I tilfældet Holsted St. Vandværk tager sagen sin begyndelse, da ejeren af en udlejningsejendom efter fremsendelse af vandrate, 1. rykker og lukkevarsel, ikke indbetaler. Vandværket agerer som en simpel kreditor jf. regulativets Stk. 14.2.3 (”Betales driftsbidraget ikke inden for den fastsatte tidsfrist, kan vandforsyningen lukke for vandtilførs-len”) og afbryder for vandtilførslen til ejendommen.

I den efterfølgende måned kontrolleres installationen to gange. Begge gange konstaterer vandværket, at plomben er brudt og kontraventilen fjernet. Vandværket beder derfor vandværkets entreprenør om at grave stikledningen til udlejningsejendommen over. Her-med er vandtilførslen til ejendommen definitivt afbrudt.

Efter ca. 14 dage kontaktes vandværket af en meget utilfreds ejer. Han vil ikke betale omkostninger, men tilbyder dog at betale vandregning og genåbnings-gebyr. Vandværket er ikke interesseret i

at handle med ham, og han får besked på, at vil han have vand til ejendom-men skal han udligne den fulde saldo inkl. omkostninger. Dette er jf. regulati-vets Stk. 14.2.3.

Vandværket kontaktes i de kommende to måneder, yderligere to gange af ejeren. Hver gang med det samme tilbud om betaling af vandrate og gen-åbningsgebyr, men han vil ikke betale omkostninger. Når vandværket afslår

at handle, følger trusler om advokat, fogedret og artikler i landsdækkende aviser og TV. Vandværkets vandrate indbetales, men der resterer stadig rykkergebyrer, genåbningsgebyr og faktiske omkostninger. Der kan derfor ikke genåbnes for vandforsyningen.

Lokalpresse og fogedretten kommer på banenI august vågner vandværkets bestyrelse op til en kvartsides artikel i den lokale avis og en lille spalte i den landsdæk-kende. Af artiklen kan man læse at:

• At vandværket er blevet politian-meldt af viceværten, for ikke at leve op til forsyningspligten.

• At ejendommens ejer har sendt en anmodning til fogedretten om at tvinge vandværket til at gen-åbne for vandforsyningen, da den manglende indbetaling tilhører en tidligere lejer.

• At ejendommens ejer forbeholder sig ret til at kræve mellem 100.000 og 150.000 kroner i erstatning fra vandværket for det huslejetab, lukningen har påført ham.

Vandværk anmeldt til politiet og indkaldt i fogedrettenHolsted Stationsbys vandværk kom i eftersommeren i karambolage med en forbruger, som hverken ville betale en regning eller acceptere en lukning af vandet. Så fogedretten måtte på banen, mens lokalavisen ryddede forsiden.

Læs her bestyrelsesmedlem i vandværket Bente Jepsens beskrivelse af sagen, og hvordan andre vandværker kan agere, hvis de skulle ende i noget lignende.

AF BENTE HESSELLUND JEPSEN, BESTYRELSESMEDLEM, HOLSTED ST. VANDVÆRK

holsted st. vandværk indkaldt i fogedretten | artikel

Vandværket beder derfor vandværkets entreprenør om at grave stikledningen til udlejningsejendom-men over. Hermed er vandtilførslen til ejendommen de-finitivt afbrudt.Bente Jepsen Holsted St. Vandværk

”



Det skal her pointeres, at ejerens på-stande i avisen på ingen måde har hold i virkeligheden. Journalisten vælger desværre at tage en ensidig vinkel uden at høre vandværkets version. Vandværket forholder sig passivt til artiklen og afventer stadig en indbeta-ling, før der kan genåbnes.

I september modtager vandværket en indkaldelse til fogedretten. Vandværket skal møde tre dage senere, og der er pligt til at møde. I indkaldelsen gøres opmærksom på, at hvis ”De udebliver, kan fogedretten bestemme, at De skal hentes og tilbageholdes af politiet, indtil sagen kan behandles på et nyt møde.”

I vandværkets optik er denne anmel-delse ”skudt helt ved siden af”. Vand-værksbestyrelsen mener, at vandvær-ket har ageret jf. gældende lovgivning.

Hvad skete der så i fogedretten?Vandværket blev inviteret indenfor

i mødelokalet sammen med ejeren, der havde taget to bisiddere med, dog ingen advokat. Vandværket blev forespurgt, om der på den fremsendte regning var saldo, der var ældre end ejerens overtagelsesdato, hvilket der ikke var.

Ligeledes skulle vandværket svare på med hvilken ret, der var afbrudt for vandforsyningen, og her henviste vandværket til regulativets Stk. 14.2.3.

Fogeden henvendte sig efterfølgende til ejeren. Han fik besked på, at han var gået ”fejl i byen”. Fogedretten kan ikke tvinge vandværket til at genåbne for vandforsyningen, hvilket en gammel afgørelse fra Landsretten beviser. I den sag stadfæstede Landsretten fogedret-tens afvisning, idet anmodning om genåbning af vandforsyning ikke var et besiddelseskrav efter retsplejelovens § 528, hvorfor dette ikke kunne gennem-føres ved en umiddelbar fogedforret-ning efter § 596.

Såfremt ejeren ville gøre krav gælden-de mod vandværket, måtte han gå ret-tens vej, men ville han have vand til sin ejendom, måtte han betale restsaldoen straks, da en sådan retssag tager lang tid. Såfremt ejeren var utilfreds med dagens afgørelse kunne han klage til landsretten. Fogeden bad ejeren tage stilling til, om han ønskede en afgørelse fra fogedretten eller om han ønskede at trække sagen tilbage…ejeren trak sagen tilbage.

De to parter blev efterfølgende tilbudt at gå til et mødelokale, med eller uden fogeden, for at forsøge at nå til enighed. Det ville ejeren gerne, men Holsted St. Vandværk ønskede ikke at deltage. Vandværket fastholder sit krav, og det er stadig ikke til forhandling.

Hvad blev så slutningen?I avisen i midten af september kunne vandværkets bestyrelse (på forsiden og en halv lokalside) læse følgende overskrift og underoverskrift:

artikel | holsted st. vandværk indkaldt i fogedretten


Husejer opgiver kamp med vandværket.Fogedretten afviser at gå ind i sagen om det lukkede vand i Holsted St., og nu har ejeren besluttet at betale, hvad vandvær-ket kræver, selv om han finder det dybt urimeligt.

Ejeren udtaler: ”Men aldrig er vi blevet behandlet så dårligt af et vandværk som i

Holsted, så vi sætter ejendommen til salg, når vi er færdige med renoveringen.”

Journalisten slutter: Vandværket ønsker ikke at kommentere sagen. Men faktum er, at vandværket ikke var forespurgt denne gang.

Vandværkets slutbemærkninger Vandværkets handlinger er foretaget

holsted st. vandværk indkaldt i fogedretten | artikel

10 VEJEN BIL MANDAG 19. AUGUST 2013 JYDSKEVESTKYSTEN

ADRESSE:Vestergade 2D,6600 Vejen

TELEFON: 7912 4500

FAX: 7536 0390

E-MAIL: [email protected]

LOKALREDAKTØR: Jørgen Schultz

EKSPEDITION: Mandag-torsdag 8.30-16.30, fredag 8.30-15.30

ABONNEMENT: Tlf. 7020 8024 mandag-fredag 7-17, lør-dag-søndag 8-12. Udebliver avisen, ring inden kl. 10

VEJEN05.30-08.00 og 09.30-12.00 og 14.00-16.00 VejenIdrætscenter: Svømmehallen 05.30-22.00 Vejen Idræts-center: Motionscentret.08.15-16.15 Vejen, Knude-punktet: Åbent for aktiviteter.09.00-12.00 Vejen, Billing-land: Arbejdende værksteder iVejen Miniby.09.00-09.45 Andst, LinjeFem: Siddende dans og gym-nastik.09.00-11.30 Vejen, Huset,Østergade 2: GodmorgenVejen, formiddagskaffe.09.30-11.30 Bække, Linde-centret: Knipling på Tagskæg-get.09.30-11.30 Askov, Birkely:Vi klipper og klistrer.09.30 Vejen, Kærdalen: Sang10.00-17.00 Bække Genbrug,KFUM’s Soldatermission10.00-14.00 Vejen, Kærda-len: Cafeen er åben.10.00-12.00 Bække, ved Lin-decentret: Krolf for unge ogældre.10.00-16.00 Vejen Kunstmu-seum.10.00-18.00 Vejen Biblioteker åbent. 10.30-12.00 Andst, LinjeFem: Vi spiller Yatzy.12.00-18.00 Vejen Genbrugs-plads.13.00-17.00 Askov, Birkely:Kortspil.13.15-13.45 Læborg, foranforsamlingshuset: Bogbus. 13.30-16.30 Vejen, Huset,Østergade 2: Strikkecafé.14.00-16.00 Bække, ved Lin-decentret: Krolf eller andreaktiviteter.14.00-16.30 Andst, LinjeFem: Kortspil.14.00-14.30 Bække, p-pladsved turistinformationen: Bog-bus.15.00-16.00 Vejen, Huset,Østergade 2: Kunstgruppefor børn18.00 Vejen Idrætscenter,kroketbanen: Askov-VejenKrocketklub.

BRØRUP/HOLSTED05.30-22.00 Brørup Fitnessklub06.00-08.00 og 13.00-18.00 Brørup Svømmebadåbent 08.00-12.00 Brørup Slagte-kvægsmarked.09.00-11.30 Fredenshjem,Brørup: Åbent værksted.10.00-17.00 Enghave Dyre-og Naturpark.13.00-19.00 Holsted Biblio-tek: Betjent åbningstid13.30-15.30 Åparken, Hol-

sted: Åbent dagcenter.14.00-20.00 Brørup Biblio-tek: Betjent åbningstid14.00-16.00 Stenderup IF:Krolf ved kirken.14.00-16.00 Stenderup IF:Billard i forsamlingshuset.14.00-18.00 Genbrugsplad-sen, Brørup.15.30-18.00 Genbrugsplad-sen, Bobøl.14.00-21.00 Brørup Bowling-center.18.30 Medius Holsted: Løbe-træning.18.30 Krolfbanerne på Tirs-lundvej: Krolf. Arr. BrørupKrolfklub

RØDDING06.00-22.00 Rødding Cen-tret: Motionscenter.06.00-08.00, 09.00-11.00,14.00-15.00 (stillesvøm-ning) Rødding Centret:Svømmehallen.08.00-22.00 Rødding Cen-tret: Bowling.10.00-17.00 Welling Lands-bymuseum, Lintrup11.00-16.00 Hygum Hjem-stavnsgård 13.00-17.00 Rødding Biblio-tek, betjent åbningstid 13.00-17.00 Jels Genbrug,KFUM’s Soldatermission12.00-18.00 Rødding, Gen-brugspladsen.15.00-15.45 Bogbussen,Skodborg.16.30-17.30 Bogbussen, Jels. 17.45-18.15 Bogbussen, Ø.Lindet. 18.45-19.15 Bogbussen, Sdr.Hygum.

Rødding Bio19.30 Percy Jackson & Uhy-rernes Hav – 3D19.45 Red 2

VAGTERLægevagten 70 11 07 07Vejen Apotek 75 36 08 88.Holsted Apotek 75 39 32 11Brørup Apotek 75 38 10 02 Politiet Vejen: 75 36 14 48.Politiet, Holsted: Telefon 7678 14 48.Politiet, Brørup: Telefon 7699 14 48.Falck: Telefon 70 10 20 30.

BESØGSTJENESTERANGSTLINIENAnonym telefonrådgivning fraklokken 17-23 tlf. 70 20 71 70.

ANONYME ALKOHOLIKEREServicetelefonen er åben klok-ken 8-24, telefon 70 10 12 24.

TID & STED VEJEN: Bolig-job-ordningen,der sikrer private et skatte-fradrag for håndværker-udgifter, har klart kunnetmærkes på Jobcenter Vejen.

– Vi har klart kunnet mær-ke effekten af fradraget. Dethar givet en del nye job in-den for håndværkerbra-chen, siger jobcenterchefAnneth Jenssen fra Jobcen-ter Vejen.

Den øgede beskæftigelse i

byggeriet har dog ikke fåetden samlede ledighed iVejen til at styrtdykke.

– Vi sammenligner os oftemed Billund og Varde, da visammen med disse to kom-muner normalt ligger meden lav ledighed, Men lige nuligger de to andre kommu-ner lavere end os, og detskyldes især, at Billund ogVarde begge har megen tu-risme med dertil knyttedejob, siger Anneth Jensen.

Ledigheden i Vejen eruændret i juni i forhold til

samme måned sidste år.Men i Billund og Varde og ihovedparten af de øvrigesydjyske kommuner er le-digheden i juni faldet i for-hold til i fjor, og det skyldes ifølge Anneth Jensen for-mentlig de mange job ituristindustrien, som ikkevejer særlig tungt i netopVejen.

Hos 3F Kongeåen i Vejenhar man på grund af over-gang til nyt edb-system ikkeaktuel adgang til de nyestetal, men formand Helene

Kristiansen oplyser, at le-digheden blandt de lokale3F-medlemmer er svagt fal-dende.

Håndværkerfradraghar givet lokale jobLedighed: Faldet i ledigheden holder pause, fordi Vejen ikke har så mange turist-arbejdspladser.

Af Hans Jørgen EhrhardtTlf. 7211 4263, [email protected]

FA K TA

Uændret ledighed

■ Ledighedsprocent i Vejen ijuni 2013 (juni 2012 i paren-tes:■ 4,6 (4,6)■ Antal ledige personer (juni2013): 929

vand – meldt værket til po-litiet for ikke at leve op tilforsyningspligten.

Vandværket mener sig isin gode ret til at lukke forvandet, fordi en gammelregning på cirka 3.000 kr.fra en tidligere beboer ikkeer betalt. Bestyrelsesfor-mand Peder Bay ønsker ik-ke at kommentere sagen,der er håndteret af et sel-skab, som kører værketsadministration.

– Uanset hvad der liggeraf gamle regninger, så mået vandværk ikke lukke forvandet til en udlejnings-

ejendom. Det ligger dermasser af domme for, sigerGert Schmidt, som over-vejer at kræve en erstat-ning på mellem 100.000kroner og 150.000 kronerfor det huslejetab, som luk-ningen af vandet har påførtselskabet.

Philip Ejendomme, derhar købt ejendommen påtvangsauktion og ifølgeGert Schmidt ikke har no-get med den gamle regningat gøre, har ifølge GertSchmidt betalt vandværket3700 kroner som sikkerhedfor lejernes forbrug. Des-

uden har selskabet tilbudtværket at betale afgiften på2200 kroner for at få gen-åbnet vandet.

Værket kræver imidlertid11.000 kroner. Det er nem-lig ikke nok at dreje på ha-ven. Værket har fået ensmed til save vandrøretover udenfor målerbrøn-den for at lukke effektivt,fordi Ib Seberg Mindestedtidligere har åbnet på egetinitiativ uden en aftale.

Gert Schmidt forventer,at fogedretten tager stillingtil sagen i løbet af en goduges tid.

HOLSTED: – Helt klart ulov-ligt!

Gert Schmidt, Philip Ejen-domme i Sønderborg, harikke kunne tale sig til rettemed Holsted St. Vandværkom at åbne for vandet tilStoregade 73 og har nubedt fogedretten tvingevandværket.

Samtidig har Ib SebergMindested, der fungerersom en slags vicevært, –hans datter bor i ejendom-men på fjerde måned uden

Vandværk meldt til politietTvist i retten: Ejendomsselskab truer med at kræve over 100.000 kroner i erstatning,fordi Holsted St. Vandværk har lukket for hanen i Storegade 73.

Af Steen RasmussenTlf. 7211 4262, [email protected]

Ib Mindested og hans svigersøn åbnede et par gange for vandet til Storegade 73 i Holsted St., da hans datter flyttedeind for tre måneder siden, men vandværket reagerede med at få stikledningen til ejendommen savet over, fordi en tidli-gere lejer er løbet fra en regning. Det er nu endt med, at Ib Mindested har meldt værket til politiet. Foto: Steen Rasmussen

Angst Depression HjemveMørkeræd Manglende selvtillid

Udmattet Stresset Jalousi Bekymringer- dette og meget mere kan Bachs

Blomsterremedier måske hjælpe dig med.Bachs Bomsterremedier - til livets udfordringer

Hold dinfest hos...

Ring og hør om mulighederne på tlf. 25 67 53 52eller mail [email protected] og vi sender vores menukort.

Golfvej - Jels - Rødding

Vælg 3 retter - f.eks.: Forret: Lakserose på marineret pluksalat garneret med rejer og asparges

Hovedret: grøntsager efter årstiden og timian sauce

Dessert: Royal Oak’s Islagkage med nødder og chokolade

Vælg 3 retter ............................................ kr. 248.-

VEJENTORSDAG 12-09-13 VEJEN . BRØRUP . HOLSTED . RØDDING

TINA KNUDSENER UNG LEDERAF EFTERSKOLE

2-3 VEJEN

JydskeVestkysten

44-årig ville slå ihjelBRØRUP: Politiet har sigteten 44-årig mand fra Brørupfor at have fremsat truslerpå livet. Det gjorde hantirsdag, da han i en telefon-samtale truede med at villeskyde en anden person påen adresse i Brørup.

I forbindelse med sigtel-sen ransagede politiet enadresse i Brørup, hvor den44-årige blev fundet i be-siddelse af 34 gram hash.

dip

Alarmen skræm-te ikke tyvenBRØRUP: Præcis klokken00.21 natten til onsdagblev tyverialarmen aktive-ret i en forretning på Indu-strivej i Brørup.

Men det skræmte åben-bart ikke tyven, for det lyk-kedes at stjæle et antal for-skellige lygter. dip

Stjal lysegrønKawasakiGLEJBJERG: Ejeren af en ly-segrøn ATV af mærket »Ka-wasaki KVF 750« har meldttil politiet, at nogen harstjålet køretøjet. Tyverietblev begået på Fåborgvejpå et tidspunkt mellemklokken 22.30 tirsdag ogklokken 04.00 onsdag. dip

Olietyv på færdeBÆKKE: Fra en adresse påFredsholmvej i Bække erder mellem onsdag i sidsteuge og weekenden stjåletto lastbilbatterier af mær-ket Dan Brit samt 100 literdiesel og 100 liter hydrauli-kolie. ahe

HOLSTED: Den 19-årige Ka-tarina Mindested får snartvand i hanen igen. Efter firemåneders tovtrækkeri, hvorhun på den hårde måde haropdaget, hvor afhængigman er af vand, har husetsejer opgivet kampen modHolsted St. Vandværk ogvalgt at betale, hvad værketforlanger, for at få åbnetstophaven.

– Det er fuldstændig uri-meligt, at vi skal betale næ-sten 9.000 kroner pluseventuelle påløbne omkost-ninger for at få åbnet forvandet, siger Claus Schmidtfra Philip Ejendomme i Søn-derborg.

– Vandværket siger, at dehar lukket for vandet tregange, og det skal vi betalefor. Vi mener slet ikke, viskylder noget, men har ac-cepteret at betale for én åb-ning, men de står fast, så nubetaler vi for at få løst sa-gen.

I civilrettenPhilip Ejendomme harsendt sagen i fogedretten,men fået den besked, at så-dan en sag hører hjemme icivilretten.

–Det vil tage et halvt år, ogdet kan vi jo ikke vente på,selv om vi mener, at værkethar en forsyningspligt. Sånu betaler vi, siger Claus

Schmidt.– Men aldrig er vi blevet

behandlet så dårligt af etvandværk som i Holsted, såvi sætter ejendommen tilsalg, når vi er færdig med re-noveringen.

Katarina Mindested, derer berider, er glad for udsig-ten til snart igen at få rin-

dende vand i rørene.– Jeg henter vand i store

dunke hos min far 100 me-ter herfra og tager ned iidrætscentret for at bade.Det er noget bøvl, så det bli-ver da dejligt, når jeg fårvand igen.

Vandværket ønsker ikkeat kommentere sagen.

Husejer opgiver kampmed vandværketTil salg: Fogedretten afviser at gå ind i sagen om det lukkede vand i Storegade i Holsted St., og nu har eje-ren besluttet at betale, hvad værket kræver, selv om han finder det dybt urimeligt.

Af Steen RasmussenTlf. 7211 4262, [email protected]

FA K TA

Ejer opgiver erstatningssag

■ Philip Ejendomme i Sønderborg, der ejer Storegade 73 i Hol-sted, har truet med at kræve op mod 150.000 kroner for miste-de lejeindtægter af Holsted St. Vandværk, men har besluttet atdroppe sagen. Selskabet vil i stedet sætte ejendommen til salg,fordi det føler sig dårligt behandlet i Holsted.

Katarina Seberg Mindested, der bor i lejligheden på 1. sal ovenfor trappen, har i fire måneder hentet vand hos sin far, IbMindested, der også bor i Storegade i Holsted St. Foto: Steen Rasmussen

LINTRUP: 1100-1200 ungestrømmer fra fredag aftentil Lintrup, hvor Kongeåda-lens Efterskole lægger marktil FDF Seniorfestival. Og be-grebet festival kan man ro-ligt tage bogstaveligt; demange deltagere bor selv-følgelig i telte, og fra mor-gen til aften kan de lytte tilbands på flere scener.

Festivallens topnavne erdenne gang stand-up’erenOmar Mazouk og det dan-ske rockband Dùné – derud-

over kommer deltagerneogså selv med en lang rækkebands. Samtidig har week-enden dog et umiskendeligtpræg af spejderlejr. Alkoholog stoffer er naturligvisbandlyst, piger og drengesover hver for sig og bådefredag og lørdag aften er derandagt sådan rundt om-kring midnat.

For første gang er KFUM/KFUK også inviteret med tilSeniorfestival, som har væ-ret holdt hver andet år siden1991 og altid på Kongeåda-lens Efterskole, hvis eleverogså deltager.

Rock og andagt i LintrupAf Anne HedegaardTlf. 7211 4261, [email protected]

med baggrund i kommunens fælles-regulativ, vandværkets vedtægter og vandværkets kommunalt godkendte takstblad. Holsted St. vandværk har på intet tidspunkt overtrådt gældende lovgivning og var resultatet blevet, at vandværket skulle gennem en retssag, ja – så var vi gået hele vejen.

I bund og grund handlede sagen jo om vandværkernes ret til at afbryde vandforsyningen ved manglende be-taling, og efterfølgende det at kunne påligne forbrugeren, der pådrager vandværket en udgift, regningen for dette. I vandværkets optik må dette være ret og rimeligt.

Derfor:• Følg gældende lovgivning, regula-

tivet og vedtægterne• Sørg for at takstbladet er god-

kendt hvert år• Og husk dagbogen, så I til hver en

tid kan genkalde jer forløbet. •

Flere gange kunne Holsted St. Vandværk vågne op til historier om sagen i regional-avisen JydskeVestkysten. Fogedretten afviste imidlertid sagen. Illustration: JydskeVestkys-ten/Retriever.

Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!

Driftsikkerheden var i bundDet havde været tiltrængt i nogle år at få vandværket renoveret - dog var der nu blevet så stor betæn-kelighed ved driftssikkerheden at nu kunne det ikke vente længere.

Nr. Jernløse Vandværk har cirka 176 forbrugere og har i de se-neste år også leveret vand til et andet vandværk i området der har samme antal forbrugere.

De fik Xylem Water Solutions Dan-mark - tidligere kendt som Flygt Pumper - til at stå for rådgivningen samt udførelsen af renoveringen. Løsningen består af det sidste nye inden for sikkerhed og styring. Dvs. de fik udpumpningsanlæg UDEN membranbeholdere, ny styrings-tavle samt etableret overvågning.

EnergieffektivtudpumpningsanlægDer er kommet tre nye pumper (m. IE3 motorer), der sørger for at holde et konstant tryk hos forbru-gerne. De er uden membranbehol-der dvs. der er ikke længere chance for kontaminering af drikkevandet via en beskidt membranbeholder. Pumperne kører således at hvis der ikke er stort forbrug, så er det kun den ene pumpe der kører. Pumpe nr. 2 starter automatisk ved et øget forbrug, og således også pumpe nr. 3 når der er behov for dette. Det

er med til at sikre en bedst mulig udnyttelse af energien. Nr. Jernløse mener iøvrigt også at Flygt pum-perne er meget mere støjsvage jf. andre pumper på markedet.

Tidligere var der kun én pumpe, der i kombination med en stor tank skulle holde trykket.

OvervågningPå styringstavlen kan driften føl-ges tæt - og så behøver man ikke engang at være tilstede fysisk for at følge flowet. Både bestyrelsen og de 2 der passer vandværket kan sidde hjemme eller et eller andet sted i verden med en computer, en iPhone el-ler tablet og overvåge driften.

Øget sikkerhedHver pumpe har sin egen tryk-transmitter, der er sat nye følere op forskellige steder i systemet som har forbindelse til styretavlen. Dvs. at der nu via sms går besked til de to vandværkspassere, hvis der er uregelmæssigheder.

”Det har været en fornøjelse at være med til at fremtidssikre Nr. Jernløse” fortæller salgsingeniør Klaus Hee fra Xylem, og fortsætter ”ud over følerne, er der nu også lås og alarm på yderdøren. Borin-gerne er også blevet sikret bedre, så vandværket er på forkant med de skærpede krav, der er på vej”.

Normalt forbruget på vandværket er på 11 m3/time. Med en kapacitet på 32 m3/time er der også plads til at rumme nye udstykninger af huse i området, der snart er en realitet.

Vil du også gerne have renoveret dit vandværk, eller høre nærmere om dine muligheder for dette så kontakt os for at høre mere:Jylland & Fyn: Peter Jørgensen tlf. 28 940 466Sjælland: Klaus Hee tlf. 30 61 66 86www.flygt.dk

ANNONCE - XYLEM WATER SOLUTIONS DANMARK

Nr. Jernløse Vandværk er nu fremtidssikret

Det nye Flygt udpumpningsanlæg.

Den nye styretavle.

Nr. Jernløse Vandværk renoveret af Xylem - Flygt.


Tema om vandsektorloven

Læs på disse sider:

• Reportage fra Christiansborg-konferencen

• Politikerne: Det sagde de• Rapport fra Copenhagen

Economics: Forbrugereje er mest effektivt

• Hovedkonklusioner fra rap-porten.

• Vandsektorloven – hvad nu? Presse, politikere og tidsplan

• Gode råd til vandværkerne• Månedens vandværk: Bræd-

strup må ikke bruge sine penge

Stort tema om vandsektorloven - læs om konferencen, udredningen og vejen frem.

Reportage fra Christiansborg-konferencen:

Vandsektorloven i modvind fra flere siderVandsektorloven er til skade for både vandværkerne, forbrugerne og den danske vandteknologibranche. Det var konklusionen, da FVD satte fremtidens vandforsyning på dagsordenen ved en konference på Christiansborg.


Sjældent har så mange vandværksfolk sat deres ben på Christiansborg. Godt nok var der indbudt gæster fra mange grene af vandsektoren, men størstede-len af tilhørerne ved FVD’s Christians-borg-konference om vandsektorloven var alligevel ansatte og bestyrelses-medlemmer fra – ja, vandværker omfattet af vandsektorloven.

Og de havde ikke til sinds at holde igen med deres kritik.

Imidlertid kom loven i modvind fra andre sider også. Konferencen blev indledt med konsulenthuset Copenha-gen Economics’ økonomiske analyse af de forbrugerejede vandværker. Konklu-


Næsten 150 gæster - heraf tæt på 100 vandværksfolk - var mødt op til FVD’s stort anlagte konference om vandsektorloven og de for-brugerejede vandværker. Foto: Niels Toftegaard.

christiansborg-konferencen | vandsektorloven


””

vandsektorloven | christiansborg-konferencen

sionen var klar: Forbrugereje giver lave vandpriser, så vandsektorloven er ikke nødvendig. Det samme er tilfældet i fjernvarmesektoren, hvor andelseje også er udbredt. Direktør Kim Morten-sen fra Dansk Fjernvarme – FVD’s pen-dant i fjernvarmesektoren – fortalte i sit oplæg, at også her skaber forbrugereje billigere priser end i de tilsvarende kommunalt ejede fjernvarmeværker.

Ingen teknologiudviklingMen den måske mest heftige kritik kom fra brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, der blandt andre repræ-senterer flere af de firmaer, som også er at finde på FVD’s udstillinger. Forenin-gens direktør Jørn Jespersen trak i sit oplæg en lige linje fra regeringens ambition om, at Danmark skal være førende på vandteknologiområdet, til vandsektorlovens bureaukrati og ekstraudgifter. I stedet for at bruge flere hundrede tusinde kroner på revisor-udgifter, burde vandværkerne hellere investere i ny teknologi, mener han.

”Jeg tror, at både private vandværker såvel som de kommunalt ejede føler, at det her er et meget bureaukratisk og besværligt system, og de føler, at al deres energi og kreativitet bliver tvun-get ind i sådan noget administrativt og

regnskabsmæssigt. Det er dræbende for udviklingen, det er dræbende for teknologien og det er dræbende for kreativiteten, så det er kort sagt meget uheldigt,” sagde Jørn Jespersen efter oplægget til Vandposten.

Paradoksalt modarbejder vandsektorlo-ven sig selv, for i forbindelse med loven blev den 20 mio. kroner store Vandsek-torens Teknologiudviklingsfond (VTU-fonden) oprettet.

”Vi skal have en regulering og lov-givning, der understøtter og skaber incitament for udvikling, nye løsninger til at lave renere vand på en mere energieffektiv måde – i det hele taget alle de samfundsmæssige hensyn, som politikerne egentlig gerne vil have, at man gør,” mener Jørn Jespersen, der selv sidder i VTU-fondens bestyrelse sammen med blandt andre FVD’s landsformand Ole Wiil.

Gæster fra nær og fjernI alt var 150 gæster mødt op i Fælles-salen på Christiansborg. Her var blandt andet repræsentanter fra Natursty-relsen, Forsyningssekretariatet samt Deloitte, som skal evaluere loven, mødt op, ligesom DANVA og flere af de kom-munale vandselskaber.

Undervejs var der både spørgsmål og kommentarer fra de fremmødte vandværker. De kunne berette om deres egne genvordigheder med loven – blandt andet hvordan loven fratager generalforsamlingerne enhver form for indflydelse, om hvordan et vandværk hellere ville bruge revisorpengene på skovrejsning og grundvandsbeskyttel-se, samt hvordan et vandværk overve-jer at dele sig i to, så de to nye værker kommer under 200.000 m3.

Alt i alt var Ole Wiil tilfreds med konfe-rencen, da han gik på talerstolen for at afslutte konferencen.

”Det har været et overvældende frem-møde og en levende debat, men det skal jo ikke stoppe her,” sagde han, og opfordrede vandværkerne til fortsat at udbringe de gode argumenter mod loven, inden han henvendte sig direkte til politikerne, og mindede om rappor-ten fra Copenhagen Economics:

”Kære politikere, lad nu være med bare at afvente evalueringen fra Deloitte, når I nu har fået en rapport her, der på en simpel og anskuelig måde fortæller, hvordan tingene hænger sammen. Det koster 80 øre at spare 70 øre.” •

Det er dræbende for udviklingen, det er dræbende for teknologien.Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi, om prislofterne

Et overvældende frem-møde og en levende debat. Men det stopper jo ikke her.Ole Wiil, FVD


holsted st. vandværk indkaldt i fogedretten | vandsektorloven

Efter frokostpausen fik politikerne mulighed for at svare på kritikken af den lov, de vedtog for snart fire år siden. Lone Loklindt (RV), Hans Christian Thoning (V) samt Per Clausen (EL) sad i debatpanelet – og vandværkernes kritik mødte stor forståelse.

Det sagde politikerne

Per Clausen erkendte uden omsvøb, at han ikke havde været opmærksom nok, da loven blev forhandlet på plads. Enhedslistens udgangspunkt var dengang at undgå, at store internatio-nale selskaber kom til Danmark for at tjene penge på at drive vandværks- og spildevandsforretning i Danmark.

”Jeg er i dag trist over, at jeg ikke viste tilpas stor omhu, da vi lavede den her aftale, for jeg har været med i hele forløbet og har selvfølgelig et ansvar for, at det er endt, som det er endt. Fælleseje er en rigtig god idé, og hvile-i-sig selvprincippet har også mange gode kvaliteter.”

”Men jeg opfattede det dengang, da vi gik fra hvile-i-sig-selv-princippet til prislofterne, som at vi gik fra det ene til det andet, uden at det gjorde den store forskel,” sagde han, og holdt en lille pause, inden han fik stemningen i Fællessalen til at løfte sig:

”Det var før jeg havde set, hvad der skulle til for at regne et prisloft ud,” fortsatte han og høstede både latter og klap – også et på skulderen fra Lone Loklindt, hans sidekammerat i panelet.

Lone Loklindt og Det Radikale Venstre var sammen med det daværende Ny Alliance de eneste partier, der stemte imod vandsektorloven. Da de radikale tiltrådte regeringen meldte de sig imidlertid ind i forligskredsen, og den plads skal bruges på at ændre loven.

”Vi havde store betænkeligheder ved loven, og ikke mindst at de små vand-selskaber blev tvunget ind under en stram regulering. Om det så betyder, at snittet skal ligge et andet sted, eller om alle de private værker skal ud, det vil jeg ikke gøre mig til herre over. Jeg synes stadig det vigtigt, at vi har en lovgivning for en sektor, hvor vi også kan måle noget op i mod hinanden og se, hvad der er godt og hvad der virker. Og det er jo en monopolsektor, så derfor er det jo rimeligt, at der er en vis kontrol med det. Der var bare in-gen, der havde forventet, at prislofts-styringen ville blive så bureaukratisk og uigennemsigtig i den sidste ende,” sagde Lone Loklindt efter konferencen til Vandposten.

Hun glæder sig derfor til evalueringen fra Deloitte og til at forhandle en bedre lov på plads efterfølgende.

Hans Christian Thoning, som sidder i Miljøudvalget for Venstre, ser frem til at ændre loven – især på baggrund af de historier og argumenter, konferencen bragte på banen.

”Jeg kan tage rigtig mange ting med fra konferencen her – der er jo et fantastisk produkt i det, der hedder de private vandværker. Og jeg er ikke så bekymret over nogle af argumenterne for regulering – jeg er helt sikker på, at man sagtens kan spare op for eksem-pel. Der er en generalforsamling, som nok skal styre det.” ”En anden ting er, om grænsen skal hedde 200.000, 400.000 eller 800.000 – jeg synes jo, at argumenterne fra Copenhagen Economics afspejler, at vi skal kigge på, hvordan vi kan få trukket de private vandværker ud af vand-sektorloven, for de er helt fint styret i forvejen uden loven.”

”Og med hensyn til kvaliteten, som én sagde, det er der altså ikke noget problem i, for der ligger jo nogle be-kendtgørelser, der i den grad nok skal sørge for, at vandværkerne lever op til kravene til drikkevandskvaliteten”.

Fra venstre: Medlem af miljøud-valget for Venstre Hans Christian Thoning, formand for udvalget

og de radikales miljøordfører Lone Loklindt og Enhedslistens miljøordfører Per Clausen.

Foto: Niels Toftegaard


Mens Danmark holdt sommerferie og tænkte på ispinde, Tour de France og solskinsvejr, sad en gruppe af økono-mer og kiggede på vand. Ikke vandet i Københavns Havn få hundrede meter fra deres skriveborde, men det drik-kevand, 800.000 danskere hver dag modtager fra 131 forbrugerejede vandforsyninger.

Siden Konkurrencestyrelsen helt tilba-ge i 2003 konkluderede, at det danske drikkevand var alt for dyrt, har FVD og de forbrugerejede vandværker hævdet, at vandet kun er dyrt, hvis man får det fra en kommunalt ejet vandforsyning. Omvendt har forvalteren af vandsek-torloven – Forsyningssekretariatet under Erhvervsministeriets Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelse – til stadighed hævdet, at der er store muligheder for effektiviseringer i den private del af vandbranchen.

Men hvem har egentlig haft ret? De senere år er kritikken af vandsektorlo-ven steget, og derfor besluttede FVD i foråret én gang for alle at undersøge sagen. Opgaven blev givet til firmaet med kontorer få hundrede meter fra Københavns Havn: Talknuserne i Co-penhagen Economics lever af at fore-

tage omfattende økonomiske analyser af f.eks. statslig regulering af forskellige brancher og sektorer i samfundet. Og nu skulle vandsektoren undersøges.

Medejer af Copenhagen Economics Martin H. Thelle er en dem, der i som-mervarmen granskede takster, driftstal og effektiviseringspotentialer for de andelsvandværker, vandsektorloven regulerer, samt de kommunalt ejede aktieselskaber. Hans konklusion er klar:

”Stort set uafhængigt af prislofterne er de forbrugerejede vandværker både mere effektive og har lavere priser end de tilsvarende kommunale – uden at det kan tilskrives forskellige driftsvilkår. Det tyder for os på, at forbrugerejerska-bet i sig selv giver et tilstrækkeligt pres på vandværkerne til at sikre en effektiv drift og lave priser,” siger Martin Thelle i et interview med Vandposten.

Et monopol skal jo reguleres – eller hvad?Resultaterne fra analysen fra Copen-hagen Economics blev præsenteret af Martin Thelle på FVD’s konference på Christiansborg, samtidig med at selve rapporten blev offentliggjort og sendt til vandværker, presse, embedsmænd

Ny rapport slår fast:

Forbrugereje giver effektive vandværker og lave vandpriser

De forbrugerejede vandværker er både mere effektive og har lavere vandpriser end de kommunalt ejede vandselskaber – og samtidig æder vandsektorlovens bureaukrati de få gevinster, der måske kunne være at hente ved loven. Det er hovedkonklusionerne i den første økonomiske analyse af den private vandsektor.


vandsektorloven | rapport: forbrugereje er godt

Det gør det dyrere for de forbrugerejede vandværker at være med i prislofter, end det bliver egentligt billigere, på grund af mere administration og større finansie-ringsomkostningerMartin Thelle,Copenhagen Economics,om prislofternes konsekvenser.

”Foto: Niels Toftegaard


Ny rapport slår fast:

Forbrugereje giver effektive vandværker og lave vandpriser

og Folketingets 179 medlemmer.

Og rapporten blev godt modtaget. En af oplægsholderne på konferencen var Jørgen Birch Mortensen. I 2004 var han økonomisk vismand i De Økonomiske Råd, og en af hovedforfatterne til en anden analyse af vandsektoren. Han mente dengang, at der var penge at hente i de kommunale forsyninger – f.eks. hvis de blev ligeså effektive som de forbrugerejede.

”Når man har lavet et stykke arbejde i 2004, og der så i 2013 stadig er nogen, der interesserer sig for det, så bliver man selvfølgelig glad. På den anden side betyder det jo, at nogle af de tal, vi havde med, ikke er så interessante mere. Men der har vi meget bedre data i Martins analyse, og den passer jo fantastisk godt med det, vi dengang fandt frem til,” sagde Birch Mortensen på konferencen. Han er også enig med Martin Thelle i, at det ellers udskældte hvile-i-sig-selv-princip fungerer godt sammen med forbrugereje.

”Hovedidéen med hvile-i-sig-selv-prin-cippet er jo, at hvis man har et natur-

Bestil rapporten hos FVDRapporten ”Forbrugerejede vandværker og prisregulering” kan findes på FVD’s hjemmeside.

Scan koden herunder med din smartphone eller tablet - den er nemmest at læse på en tablet - for at hente rapporten.

Du kan også bestille rapporten og tilhørende rapportnotat hos FVD og få den tilsendt med posten.

Skriv til [email protected]

Forbrugerejede

vandværker og

prisregulering

Foreningen af Vandværker i Danmark

11. september 2013

rapport: forbrugereje er godt | vandsektorloven

Når forbrugerne er tæt på der, hvor der tages beslutninger og fast-sættes priser, så er det lykkedes at holde priserne nede trods det naturlige monopol.Jørgen Birch Mortensen,tidligere økonomisk vismand og forfat-ter til 2004-analysen af vandsektoren.

”




ligt monopol – f.eks. via et ledningsnet, hvor det er helt oplagt at nøjes med ét rørsystem fremfor flere parallelle – så kan der ikke være traditionel konkur-rence. Det giver en fare for, at de, der styrer nettet, kan få nogle meget store profitter. Men når forbrugerne er tæt på der, hvor der tages beslutninger og fastsættes priser, så er det lykke-des at holde priserne nede trods det naturlige monopol,” siger Jørgen Birch Mortensen.

Vandsektorlov overflødigBetyder det så, at vandsektorloven og dens ekstra priskontrol reelt er overflø-dig for de forbrugerejede vandværker? Det mener Martin Thelle fra Copenha-gen Economics.

”Vores undersøgelse viser, at prislofts-reguleringen tilsyneladende er overflø-dig. Det gør det dyrere for de forbru-gerejede vandværker at være med i prislofter, end det bliver egentligt bil-ligere, på grund af mere administration og større finansieringsomkostninger,” siger Martin Thelle. Forsyningssekretariatet hævder, at der er effektiviseringspotentialer stadig-væk. Hvordan får man så det frem uden at skulle have et prisloft? ”Til at starte med ved at undgå det administrative bøvl, og ved at undgå at pålægge vandværkerne dyr låne-finansiering. Og så kan man jo lave nogle former for benchmarking som informerer om, hvor effektive vandvær-kerne er, fremfor at beregne nogle ef-fektiviseringspotentialer. Der er masser af muligheder uden nødvendigvis at bruge prislofter. Men først og fremmest er det i sig selv et betydeligt og stærkt incitament for effektivitet, at vand-værket er forbrugerejet,” siger Martin Thelle. •

vandsektorloven | rapport: forbrugereje er godt

Vand fra forbrugerejede vandværker er reelt blevet billigere, da vandprisen her er steget mindre end den generelle prisudvikling i samfundet. Prisstigningen fra 2011-2012 skyldes stigning i afgiften på ledningsført vand samt afgiften på 67 øre til grundvandskortlægningen. Uden disse var priserne i de forbrugerejede vandværker ikke steget.

Beregning: Vandpris over tid, inkl. moms og afgifter - indeks 100 = år 2000. Kilde: Copenhagen Economics, Statistikbanken, Pris 5, KFST og FVD-prisundersøgelse.

På tværs af størrelser er de forbrugerejede vandværker mest effektive - samlet set 17 % mere end de kommunalt ejede vandselskaber.

Beregning: Driftsomkostninger pr. debiteret kubikmeter i 2012. Kilde: Copenhagen Economics baseret på tal fra Forsyningssekretariatet.

5,6

0,2-0,5 mio. m3 0,5-1,0 mio. m3 1,0-2,0 mio. m3 Alle

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Kr.

pr.

m3

Forbrugerejede vandværker Kommunale selskaber

4,04,4

5,0

6,2 6,7

5,2

6,1-10 %

-39 % -15 %-17 %

Hovedkonklusioner fra rapporten:

• Forbrugerejede vandværker er 17 % mere effektive end kommunale selskaber.

• Vandprisen i forbrugerejede vandværker er reelt faldet siden 2000.

Vandpris (gns.) Forbrugerprisindeks

Forbrugerejede vandværker

160

150

140

130

120

110

100

90

80

20002001

20022003

20042005

20062007

20082009

20102011

2012

Ind

eks



Hovedkonklusioner fra rapporten:

På tværs af størrelser leverer forbrugerejede vandværker det billigste vand, samlet set 30 % billigere end de kommunalt ejede vandselskaber.

Beregning: Gennemsnitlig m3-pris ved forbrug på 98,75 m3 ekskl. moms og afgifter, 2012.Kilde: Copenhagen Economics og Konkurrence- Forbrugerstyrelsen (KFST)

Forbrugerejede vandværker Kommunale selskaber

0,2-0,5 mio. m3 0,5-1,0 mio. m3 1,0-2,0 mio. m3 Alle

Kr.

pr.

m3

14

12

10

8

6

4

2

0

8,9

7,5

8,6 8,6

11,2 11,6 12,6 12,3

-21 %

-35 % -32 %-30 %

Driftsomkostninger Inkl. øgede omkostninger pga.

vandsektorloven

6,0

5,8

5,6

5,4

5,2

5,0

4,8

4,6

Kr.

pr.

m3

5,0 5,0

0,4

0,4

5,8

Øgede finansieringsom-kostninger: 0,4 kr.

Øgede administrationsud-gifter: 0,4 kr.

Samlet set medfører vandsektorloven øgede udgifter for de forbrugerejede vandværker på 80 øre/m3, mens Forsyningssekretariatets effektiviserings-beregninger kun giver besparelser på 70 øre/m3 i de mest optimistiske skøn.

Beregning: Illustration på, hvad de potentielle øgede finansieringsudgifter samt administrative byrder ved loven svarer til i øgede driftsomkostninger for et gennemsnitligt vandværk.Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Forsyningssekretariatet, Erhvervsstyrelsen og spørgeskemaundersøgelse ifbm. evaluering af loven.

• Forbrugerejede vandværker har 30 % lavere vandpriser end de kommunalt ejede vandselskaber.

• Det koster 80 øre at spare 70 øre.

Målerlaboratoriet ved Midtfyns Vandforsyning A.m.b.A. kan foretage akkrediteret kalibrering af vandmålere ved flow fra 25 l/t til 9000 l/t, hvilket dækker vandmålere i størrelse op til Qn 6. Vi kan derudover sørge for akkre-diteret kalibrering af større målere gennem ydelser fra underleverandører.

Målerlaboratoriets dokumenterede måleevne går helt ned til ± 0,3%. Da vi således er under kravet på ± 0,4% kan vi angive kalibreringsresultaterne uden forbehold.

Målerlaboratoriets personale er altid behjælpeligt med råd og vejledning om, hvorledes vandværket kan gribe opgaven med statistisk målerkontrol an.

Kontakt os – få et overblik over jeres besparingspotentiale.

Vore priser er inkl. certifikater.

Midtfyns Vandforsyning

SPAR OVER 50 % PÅMÅLERUDSKIFTNING– brug stikprøvekontrol af vandmålere Kalibrering af koldtvandsmålere

Målerlaboratoriet • ”Vandgården” • Lombjergevej 22 • DK-5750 RingeTlf.: 62 62 12 05 • Fax.: 62 62 27 05 • E-mail: [email protected]

46 Vandposten nr. 166 – November 2008

2-nov.:Layout 1 12/01/09 12:31 Side 46


Arbejdet for at få løftet de forbruger-ejede vandværker ud af vandsektorlo-ven er gået ind i den afgørende fase. Evalueringen af loven foreligger om kort tid, så det er nu, vi skal sætte ind.

Hvis vi skal nå vores mål, er det vigtigt, at alle bidrager – også medlemmerne ude lokalt. Der er mange måder at bidrage på, men vi håber særligt, at I vil hjælpe med at få sagen omtalt i lokalpressen og med at lægge pres på de folketingsmedlemmer, der er valgt i jeres område.

Skriv til lokalpressenFørst og fremmest kan I skrive læser-breve og kontakte lokalpressen for at få dem til at skrive om de problemer, loven skaber lokalt for jeres vandværk. Eksempelvis hvor meget jeres omkost-ninger er vokset? Hvor meget vandpri-sen kommer til at stige? Hvilke opga-ver, I er blevet tvunget til at udskyde eller droppe på grund af loven?

For at støtte jer har FVD sendt to nye læserbrevsskabeloner ud til alle medlemmer, der er omfattet af loven. I kan enten vælge at bruge den direkte eller nøjes med at bruge nogle af de tal og argumenter, der fremgår. Vi har også sendt et notat med ”5 gode råd til kontakt med lokalpressen”. Det kan I bruge, når I tager kontakt med jeres konkrete historie.

Kontakt de lokale FolketingsmedlemmerDet er også vigtigt, at vi får gjort alle folketingspolitikere – også dem, der ikke sidder i Miljøudvalget – opmærk-somme på de problemer, loven skaber for vandværkerne og forbrugerne.Derfor vil det være en stor hjælp, hvis I tager fat i de politikere, der er valgt i jeres forsyningsområde.

De bør vide, at sagen har stor betyd-ning lokalt, hvor de er valgt, og at loven vil føre til unødvendige prisstigninger på vand. Håbet er naturligvis, at de vil tage sagen op internt i partiernes folketingsgrupper.

I kan kontakte dem per brev, telefon, mail mv. og evt. invitere dem ud til vandværket, så de konkret kan se, hvor problemerne er.

Hvis I har behov for assistance i forbin-delse med jeres indsats, er I altid meget velkommen til at kontakte sekretariatet hos FVD. Vi håber, at mange af jer vil give en hånd med, så vi kan fortætte med at gøre det, vi har gjort i 100 år – leverer billigt, rent drikkevand til forbrugerne. •

Landsformanden opfordrer:

Vandværkerne kan gøre en forskel

Det er ikke nu, vi skal hvile på laurbæerne. Nok var konferencen på Christiansborg en succes, men selvom politikerne først til næste år vil ændre i loven, skal vi fortsætte med at gøre opmærksom på lovens tåbeligheder.

AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD

Brug for hjælp?Hvis du og dine kollegaer på vandværket har brug for et par gode råd til at komme i kontakt med politikere og presse, et par ekstra øjne på et læserbrev eller anden form for hjælp i forbindelse med vandsektorloven – så er FVD’s medarbejdere klar.

Ring eller skriv til sekretariatets kommunikationsmedarbejdere:

Mette [email protected]

Niels Toftegaard [email protected]: 5614 4242

vandsektorloven | kampen fortsætter



Landsformanden opfordrer:

Vandværkerne kan gøre en forskel

Tidsplan:

Vandsektorloven – hvad nu?

Foreløbig vil politikerne ikke ændre i vandsektorloven. For-ligskredsen bag loven vil først afvente evalueringen af loven, som kredsen har bedt Deloitte om at udføre.

I løbet af november eller decem-ber afleverer Deloitte et udkast til evalueringen til Naturstyrelsen, som læser den igennem og kom-menterer – måske allerede inden jul.

I starten af det nye år forventes rapporten at blive offentliggjort.Henover foråret går den politiske drøftelse i forligskredsen i gang om eventuelle ændringer i loven.

Først efter sommerferien i det nye folketingsår regner politikerne med at kunne sende eventuelle lovændringer i Folketingssalen til endelig vedtagelse.

• Send læserbreve: FVD har udsendt flere forskellige læserbrevsskabeloner, som vandværket kan bruge som de er eller lade sig inspirere af. Send dem både til regionale aviser og de store landsdækkende.

• Kontakt politikerne: Skriv først en mail – og ring derefter op for at invitere på besøg på jeres vandværk, så I kan vise de konkrete problemer ved loven. Gå efter både det lokale folketingsmedlem såvel som medlemmerne af miljø-udvalget – og også gerne lokalpolitikerne i kommunalbestyrelsen.

• Inviter en journalist på besøg: Kontakt medierne og inviter på en kop kaffe på vandværket. Generelt har lokalaviser, TV2-regionerne og DR’s regio-nale redaktioner (f.eks. P4) nemmere ved at komme ud på vandværket, da de jo skal dække området, men de landsdækkende medier og fagaviser – som f.eks. Ingeniøren – skal også have chancen. Kig i avisen og find ud af, hvilke journalister, der skriver om vand, miljø og økonomi.

• Åbent hus: Hvis vandværket alligevel holder åbent hus, er det en oplagt mulighed at gøre et nummer ud af vandsektorloven også. Inviter lokalpoliti-kere og –presse, og vær klar til at fortælle om lovens konsekvenser for netop jeres vandværk.

• Informer forbrugerne: Forbrugerne er de virkelige tabere i loven. De får nemlig regningen. Fortæl om lovens konsekvenser på vandværkets hjem-meside, eller send information ud med posten – f.eks. sammen med aflæs-ningskort. Brug også gerne FVD’s informationsmateriale eller læserbrevskabe-lonerne.

• Gør det hele en gang mere: Giv ikke op, selvom lokalavisen afviser et læserbrev, en journalist ikke gider skrive om vandværket, eller en politiker ikke svarer på jeres henvendelse. Hold ved og kontakt dem igen – det viser engagement og kan få dem til at indse, at det virkelig er en vigtig sag. •

Den 4. oktober var næsten 150 vandværksfolk samlet til fællesmøde om vandsektorloven. Her var der enighed om at optrappe indsatsen for at gøre politikere, forbrugere og medierne opmærk-somme på lovens problemer, så den kan sløjfes for de private vandværker. Foto: Niels Toftegaard.

Gode råd:

Det kan vandværket gøre


Wavin Jubilæum wavin.dk

Jubilæum

Konsulent Anders Stordal har den 1. december 2013 arbejdet

40 år ved Wavin. Vi vil gerne fejre denne mærkedag og håber,

du har lyst til at kigge forbi til nogle hyggelige timer.

Vi glæder os til at se dig.

Venlig hilsen

Wavin

Tid: Torsdag, den 5. december 2013, kl. 11.00 - 14.00

Sted: Wavin Solution Center, Wavinvej 1, 8450 Hammel

Tilmelding: Tilmeld dig på telefon eller e-mail

senest mandag den 25. november på:

E-mail: [email protected]

Telefon: 8963 6101

Solutions for Essentials

GEO– fra boring til vandværk

Brøndboring

Prøvepumpning

Råvandsstationer

Regenerering og relining af boringer

>>>>

Tilstandsvurderinger

Borehulslogging og TV-inspektion

Grundvandskemi og modellering

Rådgivning om kildepladser og drift

>>>>

KøbenhavnMaglebjergvej 1 2800 Kgs. Lyngby

Web: www.geo.dk Mail: [email protected].: +45 4588 4444

AarhusSødalsparken 12 8220 Brabrand

Web: www.geo.dkMail: [email protected].: +45 8627 3111


”Det er ligegyldigt, hvem jeg møder her i byen, så spørger de: ’Hvad pokker, H.C. – kan det virkelig passe, det jeg læser i avisen?’ Og ja, det kan det des-værre,” fortæller Hans Christian Wael.I daglig tale hedder han bare H.C., og han er driftsleder på Brædstrup Vand-værk, der ligger midt mellem Horsens og Silkeborg.

Og det, forbrugerne læser i Horsens Folkeblad er artikler med overskrifter som ”Vandsektorlov dyr for Brædstrup

Vandværk”, ”Nyt vandværk kommer til at koste dyrt” og ”Det koster 80 øre at spare 70 øre.”

”Jeg har endnu ikke mødt et menne-ske, der kan se fornuften i den her lov,” siger H.C. Wael videre.

Den forsvundne opsparingLige for tiden kan han følge, hvordan en helt ny rentvandstank er ved at blive støbt færdig. Oven på den skal der henover vinteren bygges en ny vand-

værksbygning med plads til et ligeså nyt lukket iltningsanlæg og lukkede trykfiltre. Samlet pris: 21,6 mio. kroner.

”Der er mange år siden, vi besluttede os for at bygge et nyt vandværk,” siger H. C., der selv har været ansat i 25 år. Derfor har generalforsamlingerne hvert år også godkendt planen om at lægge penge til side til byggeriet. I alt blev det til 8,5 millioner kroner. Indtil en ny virkelighed ramte.

Brædstrup Vandværk:

Opsparingen til vandværket måtte ikke bruges på vandværketEt nybyggeri til 21,6 mio. kroner – og så måtte Brædstrup Vandværk ikke engang bruge af opsparingen. Vandsektorloven har haft mange uforståelige konsekvenser. Læs her om de forbudte millioner i Brædstrup.


Brædstrup Vandværks nye rentvandstank, som kommer til at kunne rumme 1.000 m3. Foto: H.C. Wael.


brædstrup må ikke bruge sin opsparing | månedens vandværk

Jeg håber i hvert fald ikke for mine kol-legaer, at grænsen bliver sat ned. For det er et håbløst bureaukrati.H.C. Wael, driftsleder i Brædstrup Vandværk- om vandsektorlovens fremtid

”


FVD og foreningens største medlem-mer har skrevet og sagt meget om vandsektorloven og dens konsekven-ser. En af de mest uforståelige er, at en eventuel opsparing i vandværket skal betales tilbage til forbrugerne – uan-set at de selv har bestemt at spare op og fået takster og investeringsplaner godkendt af kommunen.

I Brædstrup Vandværk skal opsparin-gen også væk, selvom der har været et klart mål med den. I øjeblikket kører vandværket med et budgetteret un-derskud på omkring 850.000 kroner om året, svarende til at opsparingen på 8,5 mio. skal betales tilbage over ti år, som vandsektorloven kræver det.

”Det betyder ustabile vandpriser. Den er lav i øjeblikket, men vi kommer til at hæve den, når sidste rate af vores midler er væk i 2019. Så vil vandprisen stige,” siger H.C. Wael.

I stedet skal Brædstrup låne i Kom-munekredit til hele nybyggeriet til en rente på knap 3 %. Derudover kommer omkostningerne ved den byggekredit, vandværket har nu, inden lånet træder i kraft, samt 324.000 kroner i provision til Horsens Kommune for at stille en kommunegaranti.

”Vi har altid brugt princippet med at henlægge midler til investeringer i stedet for at tage fra driftsmidlerne. Det har holdt vores vandpriser stabile.” Det er vel en okay rente at låne til? ”Det ved jeg ikke. Uanset hvad vil det være en bedre forretning at spare pengene op selv,” siger H.C. Wael, og påpeger det principielle i, at vandvær-ket ikke selv må bestemme, hvad det vil bruge pengene på, når generalfor-samlingen og forbrugerne nu er så fin en demokratisk kontrol.

”Det er helt godnat. Vi har lige haft 100 års jubilæum – i 100 år har vandværket og bestyrelsen hvert år været oppe til eksamen på generalforsamlingen for at bede om forbrugernes godkendelse til regnskab og drift. Nu kan hverken ge-neralforsamlingen og vandværket gøre fra eller til. Det er et angreb på forbru-gerindflydelsen og andelstanken.”

Større udgifter til revisorerLigesom så mange andre vandvær-ker under vandsektorloven har også Brædstrup fået markant større udgifter til revisorpåtegninger, ”så Forsynings-sekretariatet nu også tror på det, vi sender ind til dem,” som H.C. Wael udtrykker det.

Før vandsektorloven trådte i kraft i 2010 havde vandværket revisorudgifter på ca. 25.000 om året.

”I dag skal det i hvert fald ganges med tre-fire stykker,” siger driftslederen.Oveni kommer det årlige gebyr på 32.000 kroner til at drive Forsyningsse-kretariatet, og i forbindelse med lovens opstart havde vandværket ekstra store revisorudgifter til åbningsbalancer, værdiansættelser og andre oplysninger, Forsyningssekretariatet skulle bruge for at kunne beregne, hvor meget vand-værket kan effektivisere.

H.C. Wael er nu spændt på at se, hvad politikerne på Christiansborg beslutter at gøre på baggrund af evalueringen af loven, som foreløbig er sat til at blive offentliggjort i begyndelsen af det nye år.

”Jeg håber i hvert fald ikke for mine kollegaer, at grænsen bliver sat ned. For det er et håbløst bureaukrati.” •

Det nye Brædstrup Vandværk

• Udpumper ca. 280.000 m3 om året til 2.180 forbrugere fra tre boringer.

• Vandpris: 1,75 á conto per m3 og 175 á conto i fast årlig afgift – ekskl. moms og afgifter.

• Det nye vandværk vil i modsætning til det gamle have lukkede filtre, og fra boring til forbruger vil vandet derfor aldrig være i kontakt med den åbne atmosfære.

• Det nye vandværk bliver fremtidssikret i den forstand, at der gøres plads til, at to ekstra filtre kan installeres senere hen – enten almindelige sand-filtre, hvis vandproduktionen skal øges, eller for eksempel filtre med aktivt kul, hvis uheldet er ude og en forurening ikke kan løses på andre måder.

• Vandværket bliver bygget med to distributionslinjer, så forsyningen kan opretholdes, hvis der er reparationer eller eftersyn på den ene.

• Den nye rentvandstank får en kapacitet på 1.000 m3.

• Budgettet for nybyggeriet er på 21,6 mio. kroner.

• Det nye vandværk tages efter planen i drift i begyndelsen af april 2014 efter to ugers indkøring og test.

månedens vandværk | brædstrup må ikke bruge sin opsparing

Midt-JyskVandrens A/S

Vi tilbyder:• løsning på arsen-problemer• udarbejdelse af gratis tilstandsvurdering• projektering af vandværker• levering af trykfilter-/udpumpningsanlæg• levering af styringer og SRO-anlæg• drifts- og serviceaftale• nyt / renovering også i totalentreprise

Midt-Jysk Vandrens A/SMads Eg Damgaardsvej 52DK-7400 Herning

Tlf.: +45 97 12 03 83Fax: +45 97 12 65 [email protected]

Kontakt os m.h.t• rådgivning• projektering• renovering• installation• service

Vi kommer over hele landet

Gunnar OlsenMobil: 25 31 09 90

Torben SørensenMobil: 25 31 09 91

Hos os tager vi hygiejnen seriøs

Det er ikke sikkert vi er billigst, men vi vil være bedre til det, andre er gode til.

Rustfri / galvaniseret filterfront, materialevalgefter kundeønsker

Galvaniseret / Pe manifold, materialevalg efterkundeønsker

Stouby vandværk


Vandværksmesser om fredagenHelge Rosendahl,Bestyrelsesmedlem,Assensvejens Vandværk, Fåborg

Det er med stor ærgrelse samt forun-dring, at medlemmernes forening FVD afholder den spændende og infor-mative udstilling på en fredag, som er en normal arbejdsdag for de endnu ”arbejdsramte” medlemmer.

Jeg er sikker på, at der findes mange vandværker, som i deres bestyrelser er repræsenteret af medlemmer, som stadig har et fuldtidsjob, der også skal varetages. Vi er i de enkelte vandværks-bestyrelser opsat på at være orienteret om, hvad der sker inden for vort vir-keområde i vandværkerne. Den gode dialog, vi får på og mellem standene på messen og den efterfølgende frokost-buffet, er også vigtig, således vi ikke be-høver at stå med en hotdog i munden og udveksle viden med kollegaerne, hvis de da også lige har placeret sig foran pølsevognen til en velfortjent frokost.

Vi bestyrelsesmedlemmer i de enkelte vandværker er godt klar over det store ansvar, vi har påtaget os ved at sidde i bestyrelsen, som kræver, at vi hele ti-den forsøger at få den sidste nye viden

om, hvad der rører sig i branchen, samt hvad vi har af muligheder for at frem-tidssikre vore enkelte vandværker efter de gældende regler og formåen. Godt nok har vi lagt øren til udtalelser om, at vi ikke er professionelle nok, men håber det var en svipser udtalt mod bedre viden.

På vort lille vandværk med 913 andels-havere er 75 % af bestyrelsen forhindret i at deltage i bl.a. den afholdte vand-værksmesse, som fandt sted en fredag. Havde man været så betænksom at afholde messen evt. på en lørdag, som man har haft for vane, havde det været spændende at kunne deltage.

Jeg har selvfølgelig efterfølgende fore-spurgt nogle af udstillerne fra fredag d. 4. oktober i Fredericia, om de også havde været der, i så fald messen var blevet afholdt om lørdagen i stedet for, og svaret var entydigt: Det havde ikke ændret deres holdning til at deltage. Ergo var det nok ikke udstillerne, der var årsagen.

Hvis de enkelte vandværker skal have

mulighed for at fremme interessen for ”vandværksarbejde” blandt yngre men-nesker, skal vi nok ikke lægge forhin-dringer af denne art, således at man er nødt til at bruge optjente fridage, men helt gnidningsløst gennemføre sådanne messer på lørdage i stedet for.

Dette lille opråb står selvfølgelig for egen regning, men med håbet om, at vor forening FVD lytter til dens med-lemmer, som jo er det vigtigste para-meter, da de jo i sidste ende betaler for, at foreningen bl.a. kan afholde messer og kurser på hensigtsmæssige tids-punkter for alle medlemmerne.

Håber at I på jeres evalueringsmøde vil tænke på dette. •

Læs FVD’s svar på næste side

post til vandposten | fredagsudstillinger

Få gode kort på hånden og på skærmen§ Vi leverer aktuelle kortdata for Jylland, Sjælland og Bornholm§ Vi leverer til hele ledningsejerbranchen – herunder 400 vandværker§ Vi leverer i alle gængse dataformater og koordinatsystemer§ Vi leverer digitale luftfotos og højdedata§ Vi ajourfører i byer hvert tredje år og på landet hvert sjette år.

KortCenter.dk A/S § Vognmagervej 14, 8800 Viborg § 62 25 99 99

www.kortcenter.dk


Kære Helge Rosendahl,

Allerførst: Tak for din tilbagemelding og holdninger til, at vi har flyttet vand-værksudstillingen i Fredericia fra lørdag til fredag.

Det er rigtigt, at vi indtil 2012 har afholdt vandværksudstillinger om lørdagen. Sidste år udvidede vi udstil-lingen i Fredericia, således at den blev afviklet både fredag og lørdag. Dette koncept blev også afprøvet i år i Aars og i Roskilde. FVD ønsker at afholde vandværksudstillinger, således at vi kan tilgodese så mange medlemmer som muligt, hvorfor vi for flere år siden har nedsat et udstillingsudvalg bestående

af FVD samt udstillere. I dette udvalg vurderer vi løbende, hvorledes udstil-lingerne skal afvikles. Vi har haft mange drøftelser, om vi skulle fastholde lørdagen, eller om vi skulle flytte til en hverdag. Årsagen til denne drøftelse skyldes bl.a., at vi har konstateret at flere og flere gerne vil have lørdag og søndag fri til egne aktiviteter.

På de sidste tre udstillinger, hvor vi havde åbent fredag og lørdag, var der stort set lige mange besøgende fredag og lørdag, i Fredericia i alt ca. 300 besøgende, hvorfor vi besluttede i udstillingsudvalget, at de næste udstil-linger skulle afholdes om fredagen. Til gengæld skulle denne fredag være

så lang, at også de af vore medlem-mer, som var på arbejde, kunne nå at komme til udstilling inden den lukkede kl. 17:00. Det tyder på, at dette tiltag er en succes, idet omkring 350 personer gæstede udstillingen denne fredag.

Derfor vil vi udover den nylig afholdte udstilling i Fredericia også holde udstil-ling om fredagen i Aars og i Roskilde for at se, om denne positive tendens holder. Når disse udstillinger er afviklet, vil vi vurdere, hvilket koncept vi vil gå videre med.

Endnu engang tak for din tilbagemel-ding, som selvfølgelig vil indgår i vores evaluering. •

Svar til Helge Rosendahl:

Udstillinger bliver evalueretOle Wiil,Landsformand, FVD

MULTICAL® 21Intell igente vandmålere

FjernAFLæsnIng Længe Leve!

jA! Fjernaflæsning fra service-bilen er også en kæmpe fordel langt ude på landet

Det er ikke alle, der i første omgang tror på, at vores intelligente vandmåler MULTICAL® 21 ikke har mekaniske dele, der skal serviceres, og at den kører i 16 år på ét batteri.

Ring til os og hør mere på

89 93 21 21 Besøg også multical21.dk

Den MA I Længere UD PA LAnDeT MeD...

fredagsudstillinger | post til vandposten


Strib Vandværk installerer for tiden godt 1700 elektro-niske vandmålere med fjernaflæsning i et stort initiativ for at reducere vandforbruget og give bedre service til forbrugerne.

Målere og aflæsningssystem leveres af Kamstrup, og projektet forventes gennemført i 2015, hvor samtlige vandmålere vil blive fjernaflæst via et stationært, tråd-løst system.

Fjernaflæsningssystemet vil give vandværket adgang til detaljeret og nøjagtig information om vandforbruget og dermed mulighed for at fange lækager i opløbet og andre former for uregelmæssigheder.

Forbrugsdata fra vandmålerne vil blive sendt direkte til vandværkets computer, hvorfra den driftsansvarlige dagligt kan blive opdateret og overvåge alle målepunk-ter uden at skulle besøge vandmålerne og uden at besvære forbrugerne med selvaflæsning. Vandværket kan endda eksportere forbrugsdata direkte til deres faktureringssystem uden at skulle indtaste oplysninger.De nye vandmålere er de elektroniske Multical 21, som produceres af Kamstrup i Skanderborg. De måler ved hjælp af ultralyd, dvs. uden mekaniske sliddele, de kom-munikerer trådløst – uafbrudt i 16 år, og de er udstyret med en datalogger, som gemmer alle forbrugsinforma-tioner. Al elektronik er pakket ind i et vakuumforseglet målerhus, så målerne endda tåler oversvømmelse.

”Det handler både om, at synliggøre forbruget for kunderne, og om at vi som ansvarligt vandværk skal have bedre kontrol over, hvad der sker med vandet ude i systemet,” siger formand Anton Petersen fra Strib Vandværk og fortsætter:

”Og som en ny service til forbrugerne vil der blive foretaget månedlige aflæsninger, som vil give et langt bedre overblik over den enkelte husstands forbrug. En månedlig aflæsning eller kontrol på hjemmesiden

Palle Christensen, kasserer, Strib Vandværk, Middelfart

Post til Vandposten:

Strib Vandværk indfører avanceret fjernaflæsning af vandmålere

målere i strib vandværk | post til vandposten


Post til Vandposten:

Strib Vandværk indfører avanceret fjernaflæsning af vandmålere

anbefales altid af vandværket.”

Især de målere, som er placeret i brønde, har været vanskelige at aflæse, det var faktisk det, der startede hele denne proces op.

Økonomi i målerskiftAndelshaverne i Strib Vandværk vil have økonomisk gavn af fjernaflæste vandmålere. De nuværende mekaniske målere skiftes hvert 6. år, jvf. det anvendte kontrolsy-stem. Med de elektroniske målere kan helt sikkert spares mindst et målerskift inklusive ombytning af måler ved at overgå til et andet kontrolsystem med tilfældigt udvalgte målere til kontrol. Forbrugerne vil i øvrigt ikke opleve nogen prisstigning som følge af fjernaflæsningen, kun bedre service, forsikrer formanden. •

Formand og næstformand underskriver en aftale om Linksys-temet med Kamstrup.

Har du noget at sige? Send dit læser-brev til [email protected]. Så kommer det i Vandposten.

Boringer

Rensning af boringer med trykluft samt aktivering med tryk- og flowsyring

Dykpumper

Næstved Brøndboring ApSKontor: Erantisvej 53 • 4700 NæstvedTlf. 55 72 02 34 • Fax. 55 72 91 34Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33

målere i strib vandværk | post til vandposten

Xergi a/s forsynerde danske vandværkermed sikkerhed...Komplette vandværksstyringer• aQa2000P - automatik til udpumpning• aQa2500 - automatik til råvandsstyring• aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker• aQa-web - Overvågning• aQa5000 - sRO anlæg • automatik til råvands stationer• automatik til sektionsbrønde• automatik til trykforøgere

Engageret rådgivningog effektive løsninger• Teknisk rådgivning• Tilstandsvurderinger• Individuelle løsninger• Optimering af vandforsyningen

Xergi a/s er en aktiv og fleksibelsamarbejdspartner for både store ogsmå vandforsyninger.Vi har egen software udviklingog tilbyder vandværkerne optimal sikkerhedfor service, kvalitet og udvikling af effektiveløsninger på vandforsyningsområdet

Hove

dtav

le m

ed A

QA2

000

og A

QA2

500

Stan

dard

tavl

e fo

r 4

pum

per

2,2

kW

AQA3

000

Kom

plet

hov

edta

vle

Xergi A/SHermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00Fax: 99 35 16 99 • [email protected] • www.xergivand.dk

Døgnvagt +45 40 70 16 00


da den korte afstand til kysten øgede risikoen for saltvands-indtrængning, hvis der skulle bruges ekstra vand til at skylle det nye vandværk rent.

Nyt om runde fødselsdage, jubilæer, nye driftsledere og bestyrelses-medlemmer

Navnenyt i FVD Meld gerne navnestof ind til FVD på [email protected] års fødselsdag i Klinting Vandværk

Nyt vandværk indviet i SindalDen 11. oktober var der stor indvielse af Sindal Vandværks nye vandbehandlingsanlæg. Blandt de mange frem-mødte var også Hjørring Kommunes borgmester, FVD’s direktør sammen med foreningens landsformand.

Den nye rentvandstank på 1.000 m3 vand blev vist frem ligesom de nye vandbehandlings- og udpumpningsan-læg.

Det gamle vandbehandlingsanlæg beholdes som re-serve, da Sindal er primært vandværk i området og kan træde til med vand til nabovandværkerne, hvis uheldet skulle være ude.

Foto: Bent Soelberg, FVD

nyt om navne | foreningsnyt

Formand for Klinting Vandværk Kristian E. Nielsen fyldte 70 år den 8. september 2013. Han blev valgt ind i bestyrelsen den 24. maj 1977 og har været formand fra 1999.

Han er en rigtig vandværksmand, der går ind for sagerne, og han følger med i, hvad der rører sig inden for private vandvær-ker. Kristian kan træffes døgnet rundt, og det er dejligt for driften, at der altid kan tages en beslutning her og nu. Kristian er utrolig vellidt af forbrugerne, altid hjælpsom. Hjertelig tillykke fra bestyrelsen og medarbejdere.

Samtidig med nybygningen har vandværket købt det meste af arealet ved kildepladsen som en beskyttelse for fremtidens grundvand. Arealet har potentiale til at indgå i et skovrejs-ningsprojekt sammen med Naturstyrelsen.

Nyt Ullerød Vandværk i HalsnæsDet var en stor dag med borgmesterbesøg, da Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. kunne indvi og tage et helt nyt vandværk i drift den 8. juni. Og det nye Ullerød Vandværk fungerer nu upåklageligt.

Ullerup Vandværk erstatter tre mindre vandværker – to private og et tidligere kommunalt. Halsnæs Kommune valgte nemlig i 2004 at omdanne et at de kommunale vandværker til et forbrugerejet A.m.b.a. og efterfølgende fusionerede de tre vandværker til Halsnæs Vandforsyning.Vandværket udpumper ca. 500.000 m3 om året.

Under indkøringen blev der anvendt et mobilt UV-anlæg,

Foto: Krüger


Kvalitet for miljøets skyld

www.godtvand.dk

NORDJYLLANDSBRØNDBORING

SØREN PEDERSENBRØNDBORING AS

Tlf. 86 96 42 61Tlf. 96 86 90 41

Haurum Byvej 7 • Haurum 8450 Hammel

visitkort_simon_oplæg.indd 17-03-2004, 13:361

Søren PederSenbrøndboring AS

nordjyllAndSbrøndboring

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 HammelTlf. 86 96 42 61 · Fax. 86 96 47 61

Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nøragerTlf. 96 86 90 41 · Fax. 96 86 90 51

[email protected] • www.godtvand.dk

Kvalitet for miljøets sKyldBrøndboring:boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via:• Lufthæveboringer.• Skylleboringer.• Tørboringer.• Snegleboringer.• Overboring af eksisterende boringer.

Boring/Råvandsstationer:• Regenerering af boringer.• Montering eller renovering af råvandspumper.• Nye råvandsstationer.

Vandværks..drift:• Renovering/nybygning af vandværker.• Hovedentreprise eller delentreprise.• Filteranlæg.

Udpumpningsanlæg• Eftersyn og reparation af pumper og andre tekniske installationer.• Rensning af rentvandstanke, iltningstrapper og åbne filtre m.m.• Salg og udskiftning af flowmålere, kompressorer, blæsere og affugtere.

Styringer:Sro anlæg – fjernstyring og overvågning.

Fremtid:• Service- og vedligeholdelsesplan.• Serviceaftale• Energioptimering.• Fremtidssikring.

Andet: • Rådgivning og dimensionering• Miljøundersøgelser.• Grundvandssænkning.• Kontakt til offentlige myndigheder.

regenerering af boringerHydropuls

Som den første i Danmark har Søren Pedersen Brøndboring AS taget denne nye teknik i brug.

Nøgleordene er:Højere effektivitet · Enklere teknik

Miljøvenlig · Ingen kemikalier

Den enkelte borings ydelse falder med tiden. Dette skyldes som regel tiltagende udfældning af jern- og manganforbindelser samt af finkornet materiale (silt og finsand) der blokerer porehalse i filtersandet eller i den nære formation nedsætter gradvist effektiviteten af indvindingsboringer.

De hidtil traditionelle løsninger af dette problem har været enten kemisk eller mekanisk.

Hydropuls-metoden hører til den mekaniske metode, men i forhold til de traditionelle metoder er virkemekanismen grundlæggende anderledes.Metoden virker i korte træk ved en trykpuls fra komprimeret nitrogen skaber en trykbølge i filter og filtersætning efterfulgt af kollops af trykboblen, som derved skaber et vacuum og en sugebølge. Dette sker med en hastighed på ca. 1450 m/s – denne vekslen mellem tryk og vaccum løsner belægninger, udfældninger og fastsiddende finkornet materiale (finsand og silt) som kan pumpes bort fra boringen.

Fordelene er bl.a.: Effekten af regenereringen er uafhængig af eksisterende strømningsveje, da forplantningen af tryk sker via kornskellet. Det betyder, at effekten bliver meget fuldstændig og samtidig rækker langt ud i formationen.En væsentlig fordel er, at der ikke tilføres magasinet aktive stoffer eller vand med afvigende kemi som kan medføre utilsigtede negative effekter.Endelig er den arbejdsmæssige fordel ved brug af Hydropuls i forhold til kemiske regenereringsmetoder meget stor.

Hydropuls-metoden kan anvendes til langt de fleste typer boringer, såsom drikkevandsboringer, injiceringsboringer, råstofboringer samt miljøboringer.

Kontakt os, vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger om denne epokegørende og miljøvenlige arbejdsmetode.


nyt om navne | foreningsnyt

Vandværksstyringer med PC-baseret overvågning og “harmonisk indvinding”.

• Fjernstyring og overvågning med PC, tablets og smartphones.• GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m.• Intelligent trykstyring og energioptimering.• Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.).• Rapporter, dag, måned og år.• Alarmering via SMS og mail.• Sektionsmålerbrønde.• Pumper og pumpeanlæg med trykstyring.• Tryk- reduktion/forøgning.

Alle styre- og Ring og få et uforpligtende besøg!fordelingstavlerbygges på egetbygges på egetværksted.

Ring og få et uforpligtende besøg!

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing Fwww.contech-automat ic .dk

tlf.: 54 88 44 40

25 ÅRSERFARING MEDVANDVÆRKER!

Foto af Helga Olga A´

Hans Hansen blev valgt ind i Korning Vandværk som kasserer den 5. februar 1974.

Han har i alle årene med stor dygtighed og interesse varetaget de mange gøre-mål som kasserer.

Korning Vandværk takker ham for mange års indsats, og ønsker ham tillykke.

40 års jubilæum som kasserer

Efter 14 års ansættelse ved Marielyst Vandværk har driftsleder Claus Clausen valgt at overgå til et seniorjob som tekniker ved vandværket på reduceret tid.

Som ny vandværkschef har bestyrelsen valgt økonom Neel Ploug Olsen, som har været ansat ved vandværket i tre år og har løst vores administrative opgaver – herunder opgaverne med vandsektorlovens indførelse. Hun deltager ligeledes i FVD’s udviklingsarbejde om ledelsessystemet Tethys og om vandsektorloven.

Generationsskiftet blev markeret ved en velbesøgt reception d. 10. oktober, hvor andelshavere, samarbejdspartnere og kol-legaer ønskede både Claus og Neel tillykke.

Lederskifte på Marielyst Vandværk

686868

Leve

randørf

ort

egnel

se

Brøndboring

A. Højfeldt A/S Tlf. 97 12 02 22, Fax 97 12 65 22 www .a-hoejfeldt.dk

GEO Tlf. København 45 88 44 44 Tlf. Aarhus 86 27 31 11 www.geo.dk, Mail: [email protected]

HASBO AS Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax 45 76 00 73 www.hasbo.dk Mail: [email protected]

Næstved Brøndboring ApS Erantisvej 53, 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34, [email protected]

Søren Pedersen Brøndboring A/S Tlf. 86 96 42 61, [email protected] www.godtvand.dk

Forsikring

FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk

Administrative EDB-systemer

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, [email protected]

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, M: [email protected]

Lækagesøgning

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70 23 98 98, M: [email protected]

Ledninger

Galten Elværk Erhverv A/S Web-baseret ledningsregistrering Opmåling med nyeste GPS-udstyr Tlf. 87 54 06 00, Mail: [email protected]

Mal-tek Asylgade 31B, VOKSEVÆRKET, VitaPark 8300 Odder, www.mal-tek.dk Tlf. 86 55 00 72, Mobil: 29 64 01 27

Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: [email protected]

Målere og kontraventiler

E. Eberhardt ApS Bygstubben 6, 2950 Vedbæk Tlf. 45 89 33 66, www.eeberhardt.dk

Regnskab og revision

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, [email protected]

Diehl Metering Tlf. 76 13 43 00, www.diehl.com Mail: [email protected]

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk

Vandmand A/S Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Vandværksadministration Tlf. 97 74 12 00 Mail: [email protected]

H F Jensen A/S Tlf. 39 53 60 15, [email protected] www.hfjensen.dk

Nielsen & Christensen Aalborg • Aars • København Tlf. 98 18 33 33 Mail: [email protected], w www.n-c.dk

Als Bogføring Møllegade 71, 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 13 14, [email protected]

Affugtere

Fugtkontrol Charlottevej 2, 4270 Høng Tlf. 58 85 10 08, Fax 58 85 11 08 Mail: [email protected] www.fugtkontrol.dk

Vandfax A/S Tlf. 75 33 60 04, www.vandfax.dk

Pumper

Grundfos Tlf. 87 50 50 50, www.grundfos.dk Mail: [email protected]

Fyns Pumpe- og Brøndservice ApS Erholmvej 16, 5560 Aarup Tlf. 64 45 11 61, Mail: [email protected]

HR Revision-Roskilde Tlf. 41 78 55 20, www.hrrevision.dk

Landinspektørfirmaet LE34 Ledningsjura, tinglysning, areal og rettig-heder. GIS i drift. Tlf. 77 33 22 22, [email protected], www.le34.dk

69

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Styring, regulering og overvågning (SRO)

Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk

DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

Øvrige

Midtfyns Vandforsyning A.m.b.A Tlf. 62 62 12 05, [email protected], www.midtfynsvandforsyning.dk

Danwatec tlf. 20 62 73 50, [email protected], www.danwatec.dk

Dansk Vandtank Service Tlf. 70 23 86 68, [email protected], www.dvts.dk

Tankinspektion-og rensning

COWI A/S Besøg os på www.cowi.dk eller ring 56 40 00 00

Dansk Vandtank Service Tlf. 20686532, www.dvts.dk, [email protected]

Danwatec tlf. 20 62 73 50, [email protected], www.danwatec.dk

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

Midt-Jysk Vandrens A/S Tlf. 97120383, Fax 97126522 [email protected], www.mjvr.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

FR. Dahlgaard Tlf. 59 43 02 30, [email protected] www.dahlgaard.dk

Vand-Schmidt A/S Tlf. 74 56 11 11, [email protected], www.vand-schmidt.dk

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

AquaSense Tlf. 42 42 50 80, www.aquasense. dk, [email protected]

H F Jensen A/S Tlf. 39536015, [email protected] www.hfjensen.dk

Xergi A/S Tlf. 99 35 16 00, [email protected] www.xergi.com

Rør, ventiler og tilbehør

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, [email protected]

Ulefos NV Tlf. 36 49 61 11, Fax 36 49 08 91 [email protected], www.ulefosnv.dk

Vandmand A/S Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Rådgivende firmaer

H F Jensen A/S Tlf. 39 53 60 15, mail: [email protected] www.hfjensen.dk

HACH LANGE APS Tlf. 36 77 29 11, Fax 36 77 49 11 [email protected] www.hach-lange.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

IN2TEK A/S www.in2tek.dk Tlf. 96 28 00 00, [email protected]

DK Vandservice A/S Tlf. 72 30 10 80, [email protected], www.dk-vandservice.dk

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, [email protected] www.kalkknuser.dk

Vandværksfirmaer - udførende

7070

Region MidtNiels Christian RavnRibesvej 4, 7470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85Mail: [email protected]: [email protected]

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B, 7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 35Mail: [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 99Mail: [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 10Mail: [email protected]

Anders KaaBygvænget 5, 8340 MallingTlf. 40 41 80 36Mail: [email protected]

Region SydOle WiilGranvej 16, 6840 OksbølTlf. 75 27 21 87Mob. 21 75 72 44Mail: [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44, Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 81Mail: [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev, 6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob (Region Syd) 30 54 73 17Mail: [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild, 6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf. arb. 72 54 85 29Mob. arb. 28 99 30 17Mail: [email protected]

Bent NielsenNørrehaven 11, 6360 TinglevMob. 21 77 78 68Mail: [email protected]

Region NordPer RothSv. Schous Allé 9, 9560 HadsundTlf. 98 57 34 78Mob. 29 49 01 23Mail: [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 20, 9270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 20 33 66 52Mail: [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 94Mail: [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 2, 9670 LøgstørTlf. 24 61 46 41Mail: [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14, 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 70Mail: [email protected]

71

Region ØstSøren HvilshøjÅlekæret 29, 3450 AllerødTlf. 48 14 03 09Mob. 51 61 82 45Mail: [email protected]

Jørgen ØstermarkNordskovvej 12, 4295 StenlilleTlf. 57 80 47 40Mob. 21 62 41 01Mail: [email protected]

Hans Erik Ravn-JensenMajbøllevej 37, 4862 GuldborgTlf. 54 77 01 64Mail: [email protected]

Peter GrønvallStavnsdalsvej 66, 3760 GudhjemTlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92Mail: [email protected]

Christian ChristiansenSmutvejen 2, 4200 SlagelseTlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 91Mail: [email protected]

Jens AndreasenMosevænget 7, Snoldelev4621 GadstrupTlf. 46 19 07 40Mob. 21 61 65 48Mail: [email protected]

Ebbe StubLykkebrovej 8, 4672 KlippingeTlf. 56 57 86 84Mob. 41 42 86 84Mail: [email protected]

Ole SørensenRonesbanke 12A, Skibinge4720 PræstøTlf. 55 99 11 73Mob. 22 77 00 73Mail: [email protected]

Region FynPalle ChristensenKåsvænget 44, Strib5500 MiddelfartTlf. 64 40 17 89Mail: [email protected]

Christian ErmoseFleningevej 5, Korinth 5600 FaaborgTlf. 62 65 23 65Mob. 23 60 85 31Mail: [email protected]

Susanne Mann SkouJægerlunden 18, Bredbjerg 5462 MorudTlf. 65 96 48 23Mob. 22 41 43 61Mail: [email protected]

Søren AndersenStengade 35, 5953 TranekærTlf. 62 50 17 80Mob.40 68 17 80Mail: [email protected]

Frede JensenØstergade 31, 5881 SkårupTlf. 62 23 17 90Mob. 24 22 99 58 Mail: [email protected]

Foreningen af Vandværker i DanmarkLandsformand: Ole WiilDirektør: Bent Soelberg

Sekretariat:Solrød Center 20 C, 1.2680 Solrød StrandTlf. 56 14 42 42E-mail: [email protected]

Sekretariatsleder: Susanne Witten

Sagsbehandling/rådgivning:Steen Sørensen, Pernille Weile og Julie Rabølle

Kommunikationsmedarbejdere:Mette Kingod og Niels Toftegaard

Kurser: Niels Grann og Anja Chemnitz

Sekretariatsmedarbejdere:Pia Legêne (forsikring m.m.) og Karina Malmberg (vandråd m.m.)

Bogholderi:Linda Nielsen

Telefontid:Mandag – torsdag kl. 9 -14 Fredag kl. 9 -13

Nye medlemmer optages ved henvendelse til sekretariatet eller regionen.

Foreningen har 2.006 medlemmer.

Aquasense · Tlf. 42425080 [email protected] · www.aquasense.dk

○ Ikke kun turbiditet○ Ikke kun ledningsevne○ Ikke kun pH○ Ikke kun iltMen også UV-254, en glimrende indikator på om noget er helt galt.

Har det hele og lidt tili::scan - Nano::station

Documents

Vandposten november 2013