Vandposten april 2013

medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark

post

envand

Velbesøgt

udstilling

i Aars

april nr. 188 2013

TETHYS Ledelsessystem udvik-let af vandværksfolk til vandværksfolk

222

mjk.com45 56 06 56

TIL MÅLING OGOVERVÅGNING AF

DRIKKEVANDS

BORINGER

Elektromagnetisk fl owmålerMagFlux® elektromagnetiske fl owmålere har høj ydeevne og tilfredsstiller

alle krav til nøjagtig og ukompliceret fl owmåling.

MagFlux® er velegnet til fl owmåling af alle ledende væsker, herunder pro-

cesvand, drikkevand, spildevand og slam. MagFlux® har danske menuer,

som sikrer nem betjening. MagFlux® konverteren kan monteres direkte på

fl owmåleren, på en væg eller i en tavlefront.

3

Udsendes som medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark – FVD.

Udkommer fem gange årligt medio februar, april, juni, sep-tember og november.

Oplag:7.200 eksemplarer.Sidste frist for indsendelse af stof den 10. i måneden inden udgivelsesmåneden.

Ansvarshavende redaktør:Bent Soelberg

Redaktionen: Steen Sørensen, Niels Toftegaard, Mette KingodRedaktion afsluttet: 8. april 2013.

Layout:Mette Kingod

Tryk:Zeuner Grafisk

FVDSolrød Center 22 C 2680 Solrød StrandTlf. 56 14 42 42, E-mail [email protected] www.fvd.dk CVR nr. 95 13 96 55Bank Reg.nr. 2344Kontonr. 1260 260916Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13.

Abonnementspris for 2013:Kr. 230,00 (ex. moms).

Opsigelse af Vandpost abonnement og medlemskab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskifte.

Annoncepriser 2013(ex. moms):1/4 side: 4.375 kr. 1/2 side: 6.550 kr.1/1 side: 8.470 kr. Bagside: 10.295 kr. Indstik: kr. 12.350 kr.

Annoncemateriale:Annoncer modtages i PDF-format. Farver skal være gråtoner eller CMYK.

Satsformat: 1/1 side, bredde × højde: 183 × 267 mm. 1/1 side til kant: 210 × 297 + 3 mm til beskæring. 1/2 side: 183 × 131 mm og 89 × 267 mm. 1/4 side: 183 × 63 mm og 89 × 131 mm.

Vandposten trykkes med miljøvenlige vegetabilske farver.

Forsidefoto: Niels Toftegaard, FVD

Indholdleder5 Kurser er til for det gode

praktisk6 Korte nyheder forsikring8 Bliv klar til lynsæsonen9 Arbejdsgruppe skal se på transientbeskyttelse9 Rettelse: Tryg siger god for privat NemID

foreningsnyt11 En frontkæmper er ikke mere13 Husk: Generalforsamling i Region Syd14 Indberetning af 2012-tal 17 Spar penge med SKI18 Udstilling i Aars: Igen to gode dage23 Ikke flere vandværkshjemmesider24 Nem og gratis hjælp til elektronisk fakturering

nyt fra sagsbehandlerne27 Konkurrencestyrelsen: OK til FVD’s vejledning om gebyr på målerdata28 Opdateret bekendtgørelse: Lånegarantier på 40 år29 Er revisorerklæring på målerdata en god ide?31 Elafgifter: Nye satser for modregning33 Ret og vrang om nedlæggelse af vandværker34 TETHYS: Ledelsessystem skræddersyet til vandværker37 Bekendtgørelsen om kvalitetssikring er kommet39 Prisudvikling og prislofter41 Bliv klar til Offentlig Digital Post42 Procesbenchmarking for alle

vandsektorloven44 Folketingets miljøpolitikere besøgte Solrød Vandværk

post til vandposten46 Hvor er jeres e-mail-adresser?47 Kommentar: Tak for dit indlæg i Vandposten49 Hvorfor fastsætter Miljøstyrelsen grænseværdier for drikkevandet?51 Ikke enten-eller, men både-og52 Foråret er (også) travlt53 VTU-Fonden inviterer til videndeling54 Grundvandssamarbejdet i Vordingborg Kommune57 Lidt folk - meget styre

artikler58 Handelsminister på vandværksbesøg60 Foredrag lokker mange til generalforsamling i Voerså

nyt om navne63 Nyt om navne i FVD

månedens vandværk66 Glade forbrugere med fjernaflæsning af vandmålere

444

MULTICAL® 21Intell igente vandmålere

FjernAFLæsnIng Længe Leve!

jA! Fjernaflæsning fra service-bilen er også en kæmpe fordel langt ude på landet

Det er ikke alle, der i første omgang tror på, at vores intelligente vandmåler MULTICAL® 21 ikke har mekaniske dele, der skal serviceres, og at den kører i 16 år på ét batteri.

Ring til os og hør mere på

89 93 21 21 Besøg også multical21.dk

Den MA I Længere UD PA LAnDeT MeD...

Teknisk indsigt kombineret med solid viden om geologiske forhold sikrer optimale resultater hver gang.

A. Højfeldt stiller sin mangeårige know-how til rådighed - til glæde for vore kunder og det gode danske vand.

A. Højfeldt A/SWATER DRILLING

A. Højfeldt A/S har bragt verdens bedste vand op til overfl aden siden 1927

A. Højfeldt hører til branchens mest erfarne og solide samarbejdspartnere når det drejer sig om vandforsyning inden for såvel den private som offentlige sektor. Vort højtekno-logiske boreudstyr og veluddannede personale sikrer desuden en skånsom og miljømæssigt forsvarlig udnyttelse af Danmarks vigtigste råstof: Koldt og krystalklart drikkevand.

Mads Eg Damgaards Vej 52 · 7400 Herning · Tlf. 97 12 02 22 · Fax 97 12 65 22 · www.a-hoejfeldt.dk · Email: [email protected]

Totalløsninger til vandværker

Rørføringer i rustfri stål

Styretavler & El installationer

Råvandsstationer

Eftersyn af pumper

Vandværksboringer

Måler & loggerudstyr

Boringsrenovering

Køle-/varmeboring

5

kurser på programmet leder

Så blev det endeligt slået fast: Miljøministeri-ets nye bekendtgørelse med navnet ’kvalitetssik-ring på almene vandfor-syninger’ kræver nu, at vandværkspassere skal

på kursus i hygiejne og vandværksdrift, og at forsyninger over 17.000 m3 skal indføre ledelsessystemer.

FVD er tilfredse med bekendtgørel-sen, men nogle af FVD’s medlemmer er ikke helt så positive. Sekretariatets kursusafdeling har derfor siden nytår modtaget mange opkald fra vandvær-ker, som stiller sig uforstående overfor, at myndighederne nu – efter deres opfattelse – ”blander sig” i private vandværkers drift og ”tvinger” dem på kursus, når vi nu har fungeret effektivt på samme måde i 100 år.

Den kritik er jeg ikke enig i.

Værn om vandetMyndighederne stiller de samme krav, som vi selv i årevis har stræbt efter at opfylde: Ren og hygiejnisk vandværks-drift, løbende og grundig vedligehol-delse og konstant overvågning og kontrol med både boringer, vandværk, ledninger og ikke mindst selve vandet.

Vand er vores absolut vigtigste føde-vare, så selvfølgelig skal vi leve op til de samme krav, som stilles til fødevare-virksomheder som slagterier, gartnerier

og restauranter. Og selvfølgelig skal vi også kunne dokumentere vores professionelle tilgang. Det forventer vores forbrugere af os – og det er de i deres gode ret til, for det er jo deres forsyning!

Jeg hører fra mange vandværker, som frygter, at dette vil true den decentrale vandforsyning. Jeg mener, et det er lige omvendt: Hvis man undlader at leve op til disse krav, er vores unikke model først for alvor i fare.

Hvil ikke på laurbærreneVi lovpriser vores model for, at kun få mennesker vil blive ramt af en even-tuel forurening, men det må ikke få os til at hvile på laurbærrene. De danske vandværker skal være professionelle og ikke tro, at vi intet nyt kan lære om vandværksdrift og hygiejne. Netop fordi der sker så meget nyt på områ-det, er FVD’s udstillinger her i foråret udvidet til to dage.

Vi skal bevæge os væk fra, at bestyrel-serne gør alt arbejdet selv. Bestyrelser-

ne skal lægge de overordnede rammer og investeringsplaner for vandværket, men selve driften bør udliciteres til professionelle firmaer, ansatte vand-værkspassere eller VVS’ere.

For eksempel kan flere mindre vand-værker i det samme område med for-del gå sammen om at have en VVS’er der løbende tilser vandværkerne.

På den måde holdes udgifterne sam-tidig nede – men pas på, for nok skal vi stræbe efter at levere vand til lave priser, men vi må ikke gå på kompro-mis med sikkerheden. Hvis rentvands-tanken er utæt, så skal den renoveres. Hvis vandværket ikke er inddelt i hygi-ejnezoner, så skal det ordnes. Og hvis vandværket får nyt personale, skal de uddannes og instrueres i forsyningens procedurer.

Vi skal være garanter for, at rent vand altid kommer fra hanen.

AF Ole Wiil, lANDSFORMAND, FVD

Kurser er til for det gode Vi skal fortsat drive professionelle vandværker, og de nye krav til kurser og ledelsessystemer er et godt skridt på vejen.

Vi lovpriser vores model for, at kun få mennesker vil blive ramt af en eventuel forurening, men det må ikke få os til at hvile på laurbæerne

6

kort nyt

Opfordring fra NaturstyrelsenVandværkerne skal hvert år indberette status for samtlige boringer - og kravet glæder fra og med i år.

Indberetningen skulle være foretaget senest den 1. februar 2013, og kommunerne skulle senest den 1. april frigive disse data i Jupiter-databasen.

Omkring halvdelen af vandforsyningerne har endnu ikke oprettet sig som brugere (”Indberettere”) i GEUS’s Jupiter-database, og kun ca. 300 vandforsyninger har afsluttet indberetningen.

Databasen indeholder oplysninger om alle landets borin-ger, og det er et lovkrav, at vandværkerne opretter sig. Til gengæld er næsten alle vandværker oprettet af kommu-nen, således at der automatisk er sendt en mail til den ansvarlige på vandværket, som så skal oprette sig som ”indberetter”.

Den manglende oprettelse af ”Indberettere” kan skyldes, at mails er sendt til de forkerte personer, eller at modtage-ren ikke har reageret på mailen.

Vandforsyningerne bedes derfor kontakte kommunen med henblik på at få den rigtige person eller mail-adresse op-rettet som ”indberetter”.

Alternativt kan den ansvarlige på vandforsyningen, hvis denne har modtaget en mail fra kommunen, oprette sig som ”indberetter” og indtaste data for vandforsyningens boring.

FVD opfordrer samtidig til, at vandværkerne opretter en e-mail-adresse i vandværkets navn, hvis den ikke allerede er oprettet.

Prøveboring efter skifergas udskudt

Et flertal i byrådet i Frederikshavns Kommune har beslut-tet, at der skal laves en VVM-undersøgelse af de miljø-mæssige konsekvenser ved at bore efter skifergas.

Dermed må energiselskabet Total vente med at foretage prøveboringer efter skifergas i Dybendal i Nordjylland.

Kilde: Kommunen, nr. 8, 56. årgang, side 10.

Fremtidens vandsektor til debat på generalforsamling i Region Øst

Lone Loklindt (R), formand for Folketingets Miljøud-valg, deltog i debatten om fremtidens vandsektor på Region Østs generalforsamling i starten af april.

”Evalueringen af vandsektorloven bliver færdig sidst på året, så forligspartierne i Folketinget kan finde en løsning, som er tilfredsstillende for alle parter”, sagde Lone Loklindt blandt andet.

Læs også artiklen om miljøudvalgets besøg på Solrød Vandværk på side 44.

Foto

: Ben

t Soe

lber

g

7

Vandværker

Gjern Østermarks VandværkNæsborg VandværkHem Vandværk I/S

Passive medlemmer SHT Vand & Miljø ApS, ØlstedIn2tek A/SEP Tolls A/SPetri & HaugstedEndress+Hauser

Velkommen til nye

medlemmer

kort nyt

Udstilling i Roskilde den 3.-4. maj 2013Kom til udstilling i Roskilde Kig forbi FVD’s vandværksudstilling i Roskilde Kongres- og idrætscenter den 3.-4. maj 2013.

ÅbningstiderFredag den 3. maj kl. 13.00-17.00.lørdag den 4. maj kl. 8.30-12.30.

Flere har efterspurgt muligheden for at komme på udstilling fredag i stedet for at bruge weekenden, og det forsøger vi at indfri. Vi håber, at se rigtig mange.

ProgramFredag kl. 12.00-13.00: Frokost (bestilles på www.fvd.dk)Fredag kl. 13.00-17.00: Udstillinglørdag kl. 08.00-09.00: Morgenmad (bestilles på www.fvd.dk)lørdag kl. 08.30-12.30: Udstillinglørdag kl. 12.30-14.30: Frokost (bestilles på www.fvd.dk)

i vedlagte udstillingskatalog kan du se de udstillere, du kan møde i Roskilde.

Tilmelding og navneskiltindsend gerne tilmelding på FVD’s hjemmeside også selv om, du ikke ønsker at bestille mad. På den måde kan vi gøre dit navneskilt parat hjemmefra.

Åben både fredag

og lørdag

Kurser: Alt udsolgt – næsten

Der har været rift om pladserne på de 11 hygiejnekurser og 11 driftskurser, som bliver udbudt i 2013.Hygiejnekurserne er udsolgt - og der udbydes igen en række kurser i 2014.

Driftskurserne har endnu enkelte ledige pladser. Se mere på: www.fvd.dk > Kalender.

Igen i 2014 udbydes en stribe nye driftskurser.

SelvstudiekurserneFVD er i gang med at planlægge selvstudiekurser til de erfarne driftsledere. På FVD’s hjemmeside kan du tilkendegive, om du er interesseret i at tilmelde dig selvstudiekurserne - så vil du blive kontaktet, når vi åbner for tilmeldingen til disse kurser.

Skriv dig op på: www.fvd.dk > KALENDER >RegistreringFVD > Selvstudie_drift_og_hygiejne.

8

Lynnedslag kort fortalt• Vandværkernes elektroniske udstyr tåler kun en jævn strømforsyning på

typisk 0-24 volt.

• Hvis et lynnedslag finder vej gennem ledningerne til udstyret, opstår der en kortvarig men meget høj overspænding på måske flere tusinde volt – en såkaldt transient – som med stor sandsynlighed vil ødelægge udstyret.

• Skaden kan enten være synlig eller usynlig, hvor den så vil vise sig som periodiske fejl i udstyret, hvilket kan være meget svært at finde.

• En skade kan opstå både ved et direkte lynnedslag i strømforsyningen, men der er også en risiko, hvis lynet f.eks. slår ned to km fra vandvær-ket, da lynet spreder sig ligesom ringe i vandet.

• En transientbeskyttelse afleder den høje spænding fra lynet, så den ender i jorden via en god jordforbindelse i stedet for at fortsætte ind til vandværkets udstyr.

• Derfor skal alle ledninger forsynes med en transientbeskyttelse – det være sig også strøm- og signalkabler til boringer, telefonkabler og an-det.

• Hvis man allerede har en transientbeskyttelse, er det vigtigt at efterse den - helst en gang årligt. Beskyttelsen bliver nemlig slidt en lille smule, hver gang den sender en overspænding ned i jorden.

• Nogle installationer har en grøn-rød-indikator, mens andre skal efterses af leverandøren.

• Husk også transientbeskyttelse, hvis der f.eks. bliver lagt en ny telefon-ledning til vandværket.

forsikring transientbeskyttelse

Nu kommer sommeren snart – og dermed også højsæsonen for torden-vejr og lynnedslag.

Så hvis dit vandværk skal beskyttes effektivt mod lyn, og vil du undgå, at selvrisikoen stiger ved en skade, så er det tid til at få installeret transientbe-skyttelse på vandværkets kabler.

Hvis du ikke har transientbeskyttelse og vandværket bliver ramt af en lyn-skade, vil den normale selvrisiko være gældende. Hvis der sker endnu en skade uden transientbeskyttelse, bli-ver selvrisikoen derimod femdoblet. Omvendt forsvinder selvrisikoen helt, når vandværket installerer transient-beskyttelse.

FVD skal godkendeNår vandværket får installeret transi-entbeskyttelsen, er det meget vigtigt at det sker korrekt. På FVD’s hjemme-side er der en særlig vejledning, som installatøren skal følge, og efterføl-gende skal der udfyldes en installati-onserklæring om, at installationen er sket korrekt.

FVD skal godkende erklæringen, så sørg for at sende den med post eller mail til [email protected]

Husk også at beskytte eventuelle computere hjemme hos bestyrelses-medlemmer. På FVD’s hjemmeside findes en særlig vejledning for, hvordan det gøres.

Bliv klar til lynsæsonenHvis vandværket skal nå at få transientbeskyttelse inden sommerens tordenvejr begynder, er det ved at være tid.

AF NielS tOFtegAARD,FVD

Eksempel Selvrisiko vandværk u. 100.000 m3

1. skade UDEN transientbeskyttelse: 5.000 kr.

2. skade UDEN transientkyttelse: 25.000 kr.

Skade MED transientbeskyttelse: 0 kr.

9

Læs mere om transientbeskyttelseKlik ind på www.fvd.dk> Forsikring. Klik på menupunktet ”Lynbeskyttelse”.

Her kan du downloade forskellige vejledninger og erklæringen, som elektrikeren skal udfylde.

Installationserklæringen skal sendes til [email protected] for at blive godkendt.

Har du spørgsmål om installation af transientbeskyttelse, kan du ringe til Trygs tekniker Kim Villadsen på tlf. 41 86 21 03 eller sende en mail til: [email protected]

transientbeskyttelse forsikring

Rettelse: Tryg siger god for privat NemID

Af Niels toftegaard, fvd

I det seneste nummer af Vandposten står der desværre fejl-agtigt, at Tryg kræver et selvstændigt NemID til vandværkernes bankkonti, hvis et eventuelt indbrud i netbanken skal dækkes.Det er forkert.

Flere kasserere fra vandværkerne har henvendt sig til FVD og fortalt, at de bruger deres private NemiD til at logge på vandværkets bankkonti, som dog stadig er knyttet til vandværkets CVR-nummer.

efterfølgende har tryg undersøgt sagen for FVD, og forsikringsselskabet fortæller, at det er helt i orden at bruge et privat NemiD.

Skal kobles til CVR-nrDet er dog stadig et ufravigeligt krav, at vandværkets bankkonti er knyttet til CVR-nummeret, samt at der kun er et enkelt sæt koder til netbanken.

i praksis betyder det, at kun én person (typisk kasseren) har adgang til kon-toen, hvis forsikringen skal dække et eventuelt indbrud i netbanken.Hvis en ny person skal overdrages

ansvaret for vandværkets netbank, skal man kontakte banken.

tryg oplyser, at hacking er i vækst, det er derfor vigtigt, at firewalls, antivi-rusprogammer og java m.m. holdes løbende opdateret.

FVD beklager fejlen.

Arbejdsgruppe skal se på transientbeskyttelse

Lynnedslag er en af de hyppigst forekommende skader på vand-værker, så derfor er det vigtigt, at en transientbeskyttelse er installe-ret korrekt. Men kan vandværkerne være sikre på, at det sker,er vejled-ningen god nok, og hvordan sikrer vi, at installatørerne gør arbejdet godt nok?

FVD vil være på forkant med de tek-nologiske muligheder for at beskytte mod lyn, så derfor har FVD og Tryg nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på den nuværende

vejledning og installationserklæring for at vurdere, om der eventuelt er mulighed for at sikre vandværkerne yderligere.

I arbejdsgruppen vil der også være repræsentanter fra udvalgte vand-værker, der har erfaringer med lyn-nedslag og installation af transient-beskyttelse.

Arbejdet i gruppen skal være afsluttet i 2013, så eventuelle ændringer kan træde i kraft fra 2014.

101010

Kvalitet for miljøets skyld

www.godtvand.dk

NORDJYLLANDSBRØNDBORING

SØREN PEDERSENBRØNDBORING AS

Tlf. 86 96 42 61Tlf. 96 86 90 41

Haurum Byvej 7 • Haurum 8450 Hammel

visitkort_simon_oplæg.indd 17-03-2004, 13:361

Søren PederSenbrøndboring AS

nordjyllAndSbrøndboring

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 HammelTlf. 86 96 42 61 · Fax. 86 96 47 61

Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nøragerTlf. 96 86 90 41 · Fax. 96 86 90 51

[email protected] • www.godtvand.dk

Kvalitet for miljøets sKyldBrøndboring:boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via:• Lufthæveboringer.• Skylleboringer.• Tørboringer.• Snegleboringer.• Overboring af eksisterende boringer.

Boring/Råvandsstationer:• Regenerering af boringer.• Montering eller renovering af råvandspumper.• Nye råvandsstationer.

Vandværks..drift:• Renovering/nybygning af vandværker.• Hovedentreprise eller delentreprise.• Filteranlæg.

Udpumpningsanlæg• Eftersyn og reparation af pumper og andre tekniske installationer.• Rensning af rentvandstanke, iltningstrapper og åbne filtre m.m.• Salg og udskiftning af flowmålere, kompressorer, blæsere og affugtere.

Styringer:Sro anlæg – fjernstyring og overvågning.

Fremtid:• Service- og vedligeholdelsesplan.• Serviceaftale• Energioptimering.• Fremtidssikring.

Andet: • Rådgivning og dimensionering• Miljøundersøgelser.• Grundvandssænkning.• Kontakt til offentlige myndigheder.

regenerering af boringerHydropuls

Som den første i Danmark har Søren Pedersen Brøndboring AS taget denne nye teknik i brug.

Nøgleordene er:Højere effektivitet · Enklere teknik

Miljøvenlig · Ingen kemikalier

Den enkelte borings ydelse falder med tiden. Dette skyldes som regel tiltagende udfældning af jern- og manganforbindelser samt af finkornet materiale (silt og finsand) der blokerer porehalse i filtersandet eller i den nære formation nedsætter gradvist effektiviteten af indvindingsboringer.

De hidtil traditionelle løsninger af dette problem har været enten kemisk eller mekanisk.

Hydropuls-metoden hører til den mekaniske metode, men i forhold til de traditionelle metoder er virkemekanismen grundlæggende anderledes.Metoden virker i korte træk ved en trykpuls fra komprimeret nitrogen skaber en trykbølge i filter og filtersætning efterfulgt af kollops af trykboblen, som derved skaber et vacuum og en sugebølge. Dette sker med en hastighed på ca. 1450 m/s – denne vekslen mellem tryk og vaccum løsner belægninger, udfældninger og fastsiddende finkornet materiale (finsand og silt) som kan pumpes bort fra boringen.

Fordelene er bl.a.: Effekten af regenereringen er uafhængig af eksisterende strømningsveje, da forplantningen af tryk sker via kornskellet. Det betyder, at effekten bliver meget fuldstændig og samtidig rækker langt ud i formationen.En væsentlig fordel er, at der ikke tilføres magasinet aktive stoffer eller vand med afvigende kemi som kan medføre utilsigtede negative effekter.Endelig er den arbejdsmæssige fordel ved brug af Hydropuls i forhold til kemiske regenereringsmetoder meget stor.

Hydropuls-metoden kan anvendes til langt de fleste typer boringer, såsom drikkevandsboringer, injiceringsboringer, råstofboringer samt miljøboringer.

Kontakt os, vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger om denne epokegørende og miljøvenlige arbejdsmetode.

11

Kristen Simonsen var i en årrække formand for Sammenslutningen af Vandværker i Jylland indtil nedlæggelsen i 1994, hvor han blev for-mand for vandværksfor-eningens Region Nord,

en stilling, han beklædte indtil sin død.

Han har siden 1992 været medlem af landsbestyrelsen i Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) og tillige foreningens næstformand i perioden 2001-2009.

i denne lange periode i foreningens tjeneste udførte han et helt enestå-ende arbejde for at udvikle og bevare den private vandsektor.

Han vil stå for os alle som en utroligt engageret vandværksmand, der ikke veg tilbage for at prøve nye veje. Og der skal ikke herske tvivl om, at den de-centrale, forbrugerejede vandforsyning havde en stor plads i hans hjerte.

Oprettede vandrådSom regionsformand gik han forrest i bestræbelserne på at oprette vandråd i medfør af den nye kommunalreform.

Og han generede sig ikke for at ar-rangere temaaftener med indbudte folketingspolitikere for at fremføre vandværkernes synspunkter.

Han var en meget afholdt og respekte-ret næstformand i landsbestyrelsen,hvor han på en rolig og jordnær, men

også inspirerende måde fremførte sine synspunkter og ideer.

Kristen Simonsen har således været et særdeles værdifuldt aktiv for FVD og for den decentrale vandforsyning.

Som en synlig påskønnelse af Kristen Simonsens utrættelige og loyale virke for dansk drikkevand, blev han på landsforeningens repræsentantskabs-møde den 6. november 2010 hædret med foreningens æresnål i guld.

Jeg er sikker på, at jeg taler på mere end 2000 vandværkers vegne, når jeg udtrykker et ”Æret være Kristen Simonsens minde”.

dødsfald foreningsnyt

AF Ole Wiil, lANDSFORMAND

mal-tek er en konsulentvirksomhedmed flere års erfaring, der tilbyder:• GPS-opmåling• Digital ledningsregistrering• Ajourføring og print• Indberetning til LER• Udarbejdelse af deklarationer

mal-tek kan også tilbyde at være din virksomheds fleksible medarbejder.

Kvalitet, fleksibilitet og personligkontakt har højeste prioritet i voressagsbehandling og rådgivning

Alrøvej 399 - 8300 OdderT: 8655 0072 - M: 2964 0127

www.mal-tek.dk - [email protected]

Sikker og præcisledningsregistrering for Vandværket

Asylgade 31B - 8300 OdderVokseværket - VitaPark

T: 8655 0072 - M: 2964 0127www.mal-tek.dk - [email protected]

Kristen Simonsen døde den 9. februar 2013 efter længere tids sygdom. En stærk fortaler for den decentrale vandforsyning er dermed gået bort. Kristen Simonsen blev 80 år.

En frontkæmper er ikke mere

Masterseal®

Kan dit vandværk holde tæt?

Prøv vores drikkevandsgodkendte Masterseal® produkter, næste gang du skal have tætnet en utæt vandtank.

Masterseal® 550 og Masterseal® 531 indgår i vores komplette sortiment af produkter til betonreparation, tætning af vandtårne- og tanke, injicering af utætheder, indstøbning af rør og overfladebehandling.

Besøg os på www.basf-cc.dk eller kontakt vores produktchef Jørgen Krogh på tlf. 40 56 62 02.

13

generalforsamling i syd foreningsnyt

46 Vandposten nr. 166 – November 2008

2-nov.:Layout 1 12/01/09 12:31 Side 46

Generalforsamling i Region Syd

Regionen afholder generalforsamling lørdag den 1. juni 2013 kl. 14.30 (kaffe fra kl. 14.00) på Hotel harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev.

Vi ser frem til igen at møde rigtig mange af vore medlemmer med ledsagere til en god dag.

For vores ledsagere vil der under generalforsamlingen være et arrangement om magnet terapi.

Efter generalforsamlingen vil vi alle gøre os til gode med hotellets gode mad, musik og dans.

Indkaldelse med program tilsendes hvert enkelt medlem med posten i sidste halvdel af april.

Rigtig hjertelig velkommen og vel mødt i Haderslev.

Bestyrelsen i Region Syd.

Husk Generalforsamling lørdag 1. juni kl. 14.30

14

foreningsnyt årlig indberetning

Indberetning af 2012-tal

AF Mette KiNgOD, FVD

Så er det tid til den årlige indberetning af tallene fra 2012. Indberetningen er åben frem til og med 20. maj 2013.

Det er tid til den årlige indberetning til FVD.

Der er mulighed for at indberette jeres tal fra den 15. april til og med 20. maj 2013 via ”Din side” på FVD’s hjemmeside.

Vi har brug for tre tal1. Antal afregningsmålere (stk.) 2. Antal forbrugere (stk.) = Boligenheder3. Udpumpet vandmængde i m3 = Alt det vand, der går gennem både solgt, købt og spildt.

Kun online indberetningVi er gået over til online indberetning via FVD’s hjemmeside, hvor du kan indbe-rette til os, når det passer dig.

Sådan gør duDu finder indberetningen på www.fvd.dk. 1: Vælg ”Din side” (i øverste højre hjørne af hjemmesiden)2: Log ind (Dit brugernavn er det samme som dit medlemsnummer)3: Du kan nu indtaste de tre tal.

MulighederIndberetningsløsning er bygget op på følgende måde:

A) Du kan indberette dine tal én gang B) Du kan rette i de indberettede tal én gangC) Herefter har du kun mulighed for at kigge.D) Skulle du alligevel finde en fejl i de indberettede tal, beder vi dig ringe til sekretariatet, så sørger vi for at rette. Se guiden på næste side....

Foto

: Col

ourb

ox

Hvis du har glemt dit kodeord eller ikke er kendt i FVD’s system

Glemt brugernavn eller kodeord:

Send din e-mail-adresse og modtag automatisk dine log ind-oplysninger pr. mail.

Hvis du ikke er oprettet i FVD’s system:

Du kan blive oprettet ved at udfylde formularen online og sende dine oplysninger til FVD.

Herefter opretter vi dig og sender dine log ind-oplysninger pr. mail.

Dog skal du regne med, at der kan gå op til 48 timer, før du hører fra os.

12

A

B

C

D Stadig fejl? Ring til FVD 56 14 42 42

15

årlig indberetning foreningsnyt

161616

HYDRUS er en ultralydsmåler, der giver præcis måling af vandforbruget. Dens simple plug&play installation giver en større fleksibilitet. Med en batterilevetid på 16 år garanteres der langvarig og stabil måling. Et integreret radiomodul bringer fremtiden tættere på, så man kan foretage fjernaflæsning uden yderligere installation.

Kontakt os i dag for mere information.

HYDRUSforener præcision og kvalitet

Glentevej 1 . 6705 Esbjerg Ø

Telefon +45 7613 4300 . Fax +45 7613 4301 [email protected] . www.diehl-metering.dk

Overjordisk råvandsstation og installations kabinetEt kabinet med afrundede kanter og hjørner, der står diskret og harmonisk i specielt grønne omgivelser.De glatte og rengøringsvenlige overflader sikrer og signaliserer høj hygiejne.

Fremstillet i kompositmaterialet, glasfiber- armeret polyester i sandwichkonstrktion, højisoleret med polyurethanskum.

Indvendig udstyret med stor skruefast montagetavle for el-installationer og måleudstyr.

Alle beslag og hængsler er udført i rustfri stål.

Kabinettet åbnes med et specielt gasfjedre hængsel, der giver en let og sikker oplukning og fastholder tillige kabinettet i åben stilling.

Adelgade 29 • DK-8400 Ebeltoft • Tlf.: 86 34 36 00 • www.vandmand.dk

17

fælles ski-aftale foreningsnyt

Der er penge at spare, hvis vandvær-ket køber ind via SKi. FVD har derfor forhandlet et foreningsabonnement, hvilket betyder, at alle FVD-vandværker kan få SKi-rabat uden selv at skulle betale det årlige abonnement.

For at benytte foreningsabonnementet hos SKi, skal vandværket informere FVD om følgende:

• Vandværkets CVR-nummer• Navn på kontaktperson • Kontaktpersonens e-mail-adresse.

Send disse oplysninger pr. mail til [email protected].

Derefter modtager vandværket en mail med brugernavn og password.

Så let er det at komme i ganggå ind på www.ski.dk > log ind med dit brugernavn og password > og find de aftaler, der er relevante > køb med rabat.

EksempelHvis vandværker for eksempel er inte-resseret i en rabataftale på telefoner?

1. www.ski.dk 2. Vælg den blå fane med it + tele 3. Vælg tele- og datakommunikation, 02.08.

SupportHar du brug for support til at finde den rigtige aftale eller til systemet generelt, så kontakt SKi’s support på: • telefon 33 42 70 00 eller • Mail: [email protected].

Der er god hjælp at hente – så tøv ikke med at kontakte SKi.

Spar penge med SKIFVD har forhandlet en SKI-aftale, så alle medlemmer kan købe ind med rabat.

AF SUSANNe WitteN, FVD

FordeleIfølge benchmarking fra SKI er der en besparelse på ca. 32 pct. at hente på tele og datakommuni-kation – og det er da værd at tage med.

Se hvor meget du kan spare på de forskellige SKI-aftaler på SKI’s hjemmeside:

www.ski.dk > Viden > Prisbenchmark

Foto

: Col

ourb

ox

18

foreningsnyt aars-udstilling

Igen to gode dage i udstillingens tegn Udstillingen i Aars var velbesøgt. Ca. 500 vandværksfolk gæstede de 60 udstillere for at få indsigt i de seneste nye teknik til vandværksdrift.

Aquatex – rørrensningAquatex havde medbragt et snavset stykke rør, som fik lov til at boble i firmaets væske til rensning af vandrør.

Poda HegnFirmaet Poda leverer indhegning til vandværkernes grunde, og på virksomhedens stand var der flere forskellige typer af hegn opstillet.

Picca energioptimeringPå Piccas stand kunne vandværkerne vinde en flyve-tur – i en energirigtig svæveflyver. Firmaet arbejder nemlig med energioptimering på vandværker.

UdstillingsudvalgFra venstre og rundt: Hanne thvilum fra thvilum, Bent Soelberg og Ole Wiil fra FVD, Westy Rasmussen fra leif Koch, Asbjørn Højfeldt fra A. Højfeldt, Søren Holm Poulsen fra elbek og Vejrup og lene Jensby Jensen fra Flonidan.

Foto

: Nie

ls T

ofte

gaar

d

19

aars-udstilling foreningsnyt

Ledelsessystemet TETHYSPå udstillingen i Aars præsenterede FVD for første gang det nye digitale ledelsessystem tethys.

Systemet er udviklet af lasse Opdrup som fik demonstreret, hvordan systemet virker for mange vandværker.

Systemet er opkaldt efter titaneren tethys fra den græske mytologi, som havde som opgave at over-våge og styre alle kilder til rent vand i hele verden.

Få gode kort på hånden og på skærmen§ Vi leverer aktuelle kortdata for Jylland, Sjælland og Bornholm§ Vi leverer til hele ledningsejerbranchen – herunder 400 vandværker§ Vi leverer i alle gængse dataformater og koordinatsystemer§ Vi leverer digitale luftfotos og højdedata§ Vi ajourfører i byer hvert tredje år og på landet hvert sjette år.

KortCenter.dk A/S § Vognmagervej 14, 8800 Viborg § 62 25 99 99

www.kortcenter.dk

Læs mere om TETHYS- ledelsessystemet skræd-dersyet af vandværksfolk til vandværksfolk på side 34.

Aquasense · Tlf. 42425080 [email protected] · www.aquasense.dk

Hvis det er der SER VI DET

Vi serverer dine niveauer på et “sølvfad”

Niveau logger med egen hjemmeside

HT level logger

21

aars-udstilling foreningsnyt

Aquasense · Tlf. 42425080 [email protected] · www.aquasense.dk

Hvis det er der SER VI DET

Vi serverer dine niveauer på et “sølvfad”

Niveau logger med egen hjemmeside

HT level logger

Per Vad, best.medlem i Biersted Vandværk, ca. 700 forbrugere

Hvorfor besøger du udstillingen?Jeg er her for at kigge på fjernaf-læselige vandmålere, så det er jeg blevet en hel del klogere på.

Har du besøgt en FVD-udstilling før?Nej, jeg har ikke været her før, men nu har jeg været rundt og se det hele, og jeg har da lært en masse.

Hvad synes du om udstillingen?Jeg synes det er meget fint, og ud-stillerne er flinke og gode at få en faglig snak med – uden at jeg synes de presser sig på for at sælge.

Chris Jørgensen, driftsassistent på Ulsted- Ålebæk Vandværk, ca. 4000 forbrugere

Hvorfor besøger du udstillingen?Jeg er lige kommet ind i vandværks-branchen, så jeg er her for at lære en masse om hvad der sker af nye ting på markedet.

Har du besøgt en udstilling før?Nej, men det har været meget læ-rerigt, og jeg har da også fået et par tilbud med hjem.

Hvad synes du om udstillingerne?Det er godt at møde firmaerne og fortælle om ens vandværk. For der er jo ikke to der er ens.

Henny Gümüs, best.medlem i Kaas Hede Vandværk, 208 forbrugere

Hvorfor besøger du udstillingen?Jeg er meget interesseret i at høre om, hvem der skal på drifts- og hy-giejnekurserne, som vi nu skal på, og jeg tror vi sender to personer på kursus. Og så skulle jeg også stille et par spørgsmål til vores brøndborer.

Har du besøgt en FVD-udstilling før?I starten kom jeg her ikke, men nu skriver jeg det i kalenderen, så snart jeg kender datoen.

Hvad synes du om udstillingerne?Jeg lærer altid noget nyt, så vi har gjort det til en tradition i bestyrel-sen, at vi kigger forbi her i Aars.

Derfor er FVD-udstillinger en god ide

E-mail: [email protected] Ledreborg Allé 130 C, 1. – 4000 Roskilde – Telefon 72 44 03 55 – direkte 41 78 55 20

Problemer med regnskabet? Vi har et godt kendskab til de regnskabsmæssige forhold herunder den nye vandsektorlov, som revisor for både små og store vandværker i Danmark. Vi assisterer med: Bogføring - momsregnskab - udarbejdelse af regnskaber - revision - budgetter - takstblade

Foto

: Nie

ls T

ofte

gaar

d

222222

Xergi a/s forsynerde danske vandværkermed sikkerhed...Komplette vandværksstyringer• aQa2000P - automatik til udpumpning• aQa2500 - automatik til råvandsstyring• aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker• aQa-web - Overvågning• aQa5000 - sRO anlæg • automatik til råvands stationer• automatik til sektionsbrønde• automatik til trykforøgere

Engageret rådgivningog effektive løsninger• Teknisk rådgivning• Tilstandsvurderinger• Individuelle løsninger• Optimering af vandforsyningen

Xergi a/s er en aktiv og fleksibelsamarbejdspartner for både store ogsmå vandforsyninger.Vi har egen software udviklingog tilbyder vandværkerne optimal sikkerhedfor service, kvalitet og udvikling af effektiveløsninger på vandforsyningsområdet

Hove

dtav

le m

ed A

QA2

000

og A

QA2

500

Stan

dard

tavl

e fo

r 4

pum

per

2,2

kW

AQA3

000

Kom

plet

hov

edta

vle

Xergi A/SHermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00Fax: 99 35 16 99 • [email protected] • www.xergivand.dk

Døgnvagt +45 40 70 16 00

23

vandværkshjemmesider foreningsnyt

igennem små 10 år har FVD vedlige-holdt en rammaftale om skræddersy-ede hjemmesider til vandværkerne. en aftale, som betød, at et vandværk individuelt kunne indgå en aftale med firmaet 1stWeb/Condurra og få en skræddersyet hjemmeside med menuer og tekst inklusiv hosting og support.

i løbet af årene har omkring 100 vand-værker ud af den samlede medlems-skare benyttet sig af tilbuddet.

Men nu er det slutFVD’s landsbestyrelse besluttede i star-ten af 2013, ikke at gen-forhandle en ny rammeaftale med et nyt firma.

Bestyrelsens beslutning skal ses i forlængelse af, at FVD i efteråret 2012 opsagde samarbejdet med 1stWeb/Condurra på grund af tiltagende pro-blemer fra firmaets side, som indebar fejlbehæftede it-løsninger, overskredne tidsfrister og generel dårlig service. Siden da har FVD undersøgt mulighe-derne for at opbygge en ny skrædder-syet hjemmesideløsning til vandvær-

kerne, og i den forbindelse er der især blevet kigget på økonomien i sådan et projekt.

Derfor siger vi nejBeslutningen om at sige nej til at fortsætte projektet bunder i, at der er en meget stor engangsomkostning på mellem 300.000-500.000 kr. for-bundet med at udvikle en ny skræd-dersyet standardløsning. Og da kun et begrænset antal vandværker har vist interesse for en hjemmeside udarbej-det af FVD, vil det økonomisk set ikke kunne hænge sammen. i alle tilfælde vil vandværket stadig skulle betale et månedligt abonnement for at have hjemmesiden – så gratis var det aldrig blevet.

Ingen grund til bekymring Hvis dit vandværk har benyttet ram-meaftalen og har indgået aftale om en vandværkshjemmeside, er der ingen grund til bekymring.

Det er udelukkende en aftale mellem 1stWeb/Condurra og jer om levering og hosting af jeres hjemmeside.

At FVD har opsagt aftalen betyder blot at rammeaftalen ikke længere vedlige-holdes.

Fremtiden FVD vurderer, at der findes en række seriøse leverandører af hjemmesider på markedet. Derfor er der ikke behov for at foreningen i fremtiden admi-nistrerer og vedligeholder en sådan aftale.

Som brancheorganisation kan vi ikke pege på specifikke firmaer. til gengæld foreslår vi, at i kontakter et vandværk eller et firma, som i synes, har en velfungerende hjemmeside. i kan for eksemepl spørge ind til hvordan sam-arbejdet fungerer, hvad deres løsning koster og andre erfaringer.

På den måde kan i få en indikation af, hvilke webleverandører, der kunne være en seriøs medspiller i forhold til jeres vandværkshjemmeside.


Ikke flere vandværkshjemmesiderGennem en årerække har vandværkerne kunne købe en skræddersyet hjemmeside gennem FVD. FVD’s landsbestyrelse har besluttet, at stoppe denne service. Men vær ikke bekymret, hvis dit vandværk har en hjemmeside gennem FVD’s nu tidligere ordning.

Foto

: Col

ourb

ox

foreningsnyt e-fakturering

På www.virk.dk er der hjælp at hente, hvis du skal sende elektroniske fakturaer til offentlige instanser. Programmet på virk.dk er gratis, og der er en god og udførlig vejledning. Nemmere kan det næsten ikke være.

Nem og gratis hjælp til elektronisk fakturering

AF PiA legêNe, FVD

1

2

Gå ind på www.virk.dk > Myndigheder > Digitaliseringsstyrelsen > NemHandel Fakturablanket

Det er nemt at gå til, og der er en god og udførlig vejled-ning.

God fornøjelse.

24

e-fakturering foreningsnyt

6

5

3

4

25

262626

Målerlaboratoriet ved Midtfyns Vandforsyning A.m.b.A. kan foretage akkrediteret kalibrering af vandmålere ved flow fra 25 l/t til 9000 l/t, hvilket dækker vandmålere i størrelse op til Qn 6. Vi kan derudover sørge for akkre-diteret kalibrering af større målere gennem ydelser fra underleverandører.

Målerlaboratoriets dokumenterede måleevne går helt ned til ± 0,3%. Da vi således er under kravet på ± 0,4% kan vi angive kalibreringsresultaterne uden forbehold.

Målerlaboratoriets personale er altid behjælpeligt med råd og vejledning om, hvorledes vandværket kan gribe opgaven med statistisk målerkontrol an.

Kontakt os – få et overblik over jeres besparingspotentiale.

Vore priser er inkl. certifikater.

Midtfyns Vandforsyning

SPAR OVER 50 % PÅMÅLERUDSKIFTNING– brug stikprøvekontrol af vandmålere Kalibrering af koldtvandsmålere

Målerlaboratoriet • ”Vandgården” • Lombjergevej 22 • DK-5750 RingeTlf.: 62 62 12 05 • Fax.: 62 62 27 05 • E-mail: [email protected]

Vi har 25 års Jubilæum!

WWW.THVILUM.DK

Samtidig fylder Hanne Thvilum 50 år. I den anledning vil det glæde os at se kunder,

samarbejdspartnere og venner af huset til

Åbent hus fredag d. 7 juni 2013 kl. 12-16 på Rønhøjvej 12, Odder

1988 2013

Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!

27

gebyr på målerdata nyt fra sagsbehandlerne

FVD har siden efteråret været i dialog med Konkurrencestyrelsen om juste-ringer af foreningens vejledninger, så de lever op til konkurrencelovgivnin-gens krav.

Det gør de nu, i og med at Konkurren-cestyrelsen har godkendt det opdate-rede materiale.

Rådgivning en æressagen af FVD’s fornemste opgaver er at rådgive vores medlemmer godt og præcist og udmønte love og regler i konkrete forslag.

På den måde kan medlemmerne være sikre på, at administrationen på vand-værket hviler på et sikkert grundlag. Det sparer både tid og bryderier for vandværket.

Derfor har FVD siden 1998 rådgivet medlemmerne om at tage et gebyr for administration og levering af måler-data til spildevandsforsyningerne. Vel at mærke et fast beløb.

Men det må vi ikke, fastslog Konkur-rencestyrelsen i september sidste år. Det er konkurrencebegrænsende.

Gebyr skal afspejle faktiske udgifterVandværker må gerne opkræve et

gebyr for målerdata. gebyret skal blot afspejle de faktiske omkostninger, der er forbundet med arbejdet. Derfor skal hvert vandværk udregne dette gebyr individuelt.

Tre ajourførte vejledningerDer er tale om tre opdaterede vejled-ninger, som Konkurrencestyrelsen har sagt god for:

Vejledning 315 ”Aftale om levering af måleroplysning”

Vejledning 316 ”Aftale om betaling for opkrævning af vandafledningsbidrag”’

Vejledning 317 ”Aftale om betaling for indberetning af målerdata ved udskiftning af målere”

Vejledning 373 er krumtappenKrumtappen i arbejdet er den revision, der er sket af vejledning 373 ”Pris-udregning for aftale om betaling for måleroplysninger”.

Vejledning 373 ridser de parametre op, der danner grundlag for beregningen af udgifter til vandmålere.Parametrene er: Priserne for anskaffel-se, installation, kontrol og udskiftning af målere.

Hertil skal der lægges administrations-udgifter, som også kan findes i vejled-ning 373.

i vejledning 373 er der også et bereg-ningsskema, som kan bruges til at fastsætte et forsalg til jeres individuelle pris for målerdata. Prisen kan herefter danne grundlag for jeres aftale med forsyningen.

Konkurrencestyrelsen: OK til FVD’s vejledning om gebyr på målerdataKonkurrencestyrelsen har sagt god for FVD’s opdaterede vejledning, om hvordan vandværket beregner prisen på måleroplysninger.

AF PeRNille Weile, FVD

Alle vejledningerne kan findes på FVD’s hjemmeside:

www.fvd.dk > Vandværksdrift > Målere > Måleroplysninger

Foto

: Col

ourb

ox

28

nyt fra sagsbehandlerne lånegaranti

Af Pernille Weile, FVD

GEO– fra boring til vandværk

Brøndboring

Prøvepumpning

Råvandsstationer

Regenerering og relining af boringer

>>>>

Tilstandsvurderinger

Borehulslogging og TV-inspektion

Grundvandskemi og modellering

Rådgivning om kildepladser og drift

>>>>

KøbenhavnMaglebjergvej 1 2800 Kgs. Lyngby

Web: www.geo.dk Mail: [email protected].: +45 4588 4444

AarhusSødalsparken 12 8220 Brabrand

Web: www.geo.dkMail: [email protected].: +45 8627 3111

Bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. er blevet opdateret.

Fra og med regnskabsåret 2013 kan vandselskaber få lånegarantier med en løbetid på op til 40 år - det fremgår af bekendt-gørelsens § 12, stk. 4.

Lånegarantier kan opnås, når formålet med lånet er omfattet af § 16 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske - altså investeringsaktiviteter.

Opdateret bekendtgørelse: Lånegarantier på 40 årFra og med regnskabsåret 2013 forhøjes løbetiden på kommunale lånegarantier til 40 år. Tidligere var der tale om 25 år.

29

målerdata nyt fra sagsbehandlerne

i FVD er vi blevet opmærksomme på, at nogle vandværker er blevet mødt med et krav om en revisorerklæring på de målerdata, som værket leverer til spildevandsforsyningen.

Spildevandsforsyningen bruger disse oplysninger til at opkræve spilde-vandsafgiften til både staten og spilde-vandsselskabet selv.

Helt umuligtDet er en helt umulig opgave for et vandværk – og for en revisor – at erklære, at alle tallene fra forbrugerne er korrekte. Hvis en revisor skal afgive en sådan erklæring, skal han foretage en meget bred og omfattende kontrol

og revision af målertallene. en kontrol, som skal udføres hos forbrugeren.

Vandværket udfører i forvejen en kon-trol af tallene med afsæt i kendskabet til forbrugernes aktuelle og tidligere års forbrug. Derfor kan vandværket se om målertallene ligger indenfor det acceptable med afvigelser og udsving hos den enkelte forbruger.

Hverken revisor- eller ledelseserklærin-ger giver større sikkerhed for, at tallene er mere korrekte end de tal, som vand-værket har fået fra deres forbrugere.

Kontrol hvert sjette årDa vandmålerne efter loven skal

kontrolleres hvert sjette år, er der ingen grund til at betvivle de målerdata, som en forbruger eller et vandværk oplyser til spildevandsselskabet.

Hvis der skulle være oplyst forkerte tal, vil det blive opdaget i forbindelse med kontrollen af vandmålerne og derefter reguleret.

Kort sagt er det ikke muligt ved en revisorerklæring at erklære, at tallene er korrekte i forhold til forbruget, men kun i forhold til de tal, som vandværket leverer til spildevandsforsyningen.

AF SteeN H. SøReNSeN, FVD

Revisorerklæring på målerdata - er det en god ide?Vandværker kan ikke afgive en erklæring på, at de målerdata, som værkerne leverer til et spildevandsselskab, er korrekt afgivet af forbrugeren. Det er heller ikke vandværkets ansvar, at forbrugeren afgiver korrekte måleroplysninger.

• Vandforsyningsboringer• Regenerering• Pumper

• Råvandsstationer• Rensning af råvandsledninger• Sløjfning

Vi kommer overalt på Sjælland, Møn, Lolland og FalsterVandforsyning • Geoteknik • Miljø • Grundvandssænkning

HASBO AS • Holmetoften 5 • 2970 Hørsholm • [email protected] • 4576 3388 • www.HASBO.dk

Foto

: Col

ourb

ox

Fremtidens vand– Fra kilde til Forbruger

Fokus på sammenhæng i produktionen aF vand

kildeplads › ressourceundersøgelse › kildepladsoptimering › kildepladsrenovering › boringskontrol › boringsrenovering › kildepladssikring

vandværk › vandværkstilsyn › procesforbedring › produktionsbesparelser › produktionstilpasning › bygningsrenovering › overvågning

ledningsnet › Forsyningssikkerhed › ledningsnetberegning › trykforhold › lækageovervågning › ledningsrenovering › Forbrugerkontakt

se mere på www.cowi.dk

parallelvej 2

2800 kongens lyngby

56 40 00 00

[email protected]

adresse

tlF.

mail

31

elafgift nyt fra sagsbehandlerne

Fra 1. januar 2012 er der mulighed for at få godtgørelse af el til rumopvarmning og komfortkøling med 11,8 øre. i 2013: 41,3 øre, i 2014: 42 øre og i 2015: 42,9 øre.

Eksempel på opgørelseFradrag for elafgifter i 2012 pr. kWh kan ved et forbrug på 16.560 kWh til procesformål og et forbrug til varme og komfortkø-ling på 4.250 kWh opgøres på følgende måde:

Elafgifter: Nye satser for modregning

2012 2013 januar 2013 feb.-dec. 2014 2015

energiafgift øre/kWh 63,5 64,7 64,7 65,8 67,0

energieffektiviseringsbidrag øre/kWh 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6

eldistributionsbidrag øre/kWh 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0

tillægsafgift øre/kWh 3,1 2,7 4,1 4,2 3,6

Godtgørelse i alt Øre/kWh 70,2 71,0 72,4 73,6 74,2

Procesformål Total

energiafgift 63,5 øre (100 %) 63,5 øre

energieffektiviseringsbidrag 0,6 øre (100%) 0,6 øre

eldistributionsbidrag 4,0 øre (75%) 3,0 øre

tillægsafgift 6,1-3,0 øre 3,1 øre

Fradrag 2012 pr. kWh til procesformål 70,2 øre

Fradrag 2012 pr. kWh til procesformål 16.560 kWh x 70,2 øre 11.625,12 kr.

Fradrag 2012 (til rumvarme og komfortkøling) 4.250 kW 11,8 øre 501,50 kr.

Godtgørelse i alt som medtages på momsangivelsen 12.126,62 kr.

Vær opmærksom på... at opvarmning af pumpestationer som udgangspunkt bliver anset som rumopvarmning, og derfor kun er omfattet af den lave godtgørelse.

Elafgifter godtgøres i år som vist i tabellen. Vær opmærksom på, at der er forskel på satserne for januar og for resten af 2013.


323232

...alligevel pumpes der store mængder rent drikkevand ud i undergrunden igennem utætte vandledninger. Dette er et stort samfundsproblem, vi alle bør forholde os til.

Online lækageovervågning Almos Leak© - Brugervenlig adgang fra alle enheder med Internet

Lækagesporing og ledningssøgning Også på plastledninger og andre ikke metalliske materialer Udstyr, kurser og løsninger Alt fra håndlyttere, spindelsøgere og ledningssøgere til komplet udrustede målevogne Kalibrering og servicering På eget autoriserede værksted Året, døgnet, Danmark rundt Sikkerhed for service. Du kan altid få løst akutte opgaver via døgnvagten

www.leifkoch.dk - Telefon: 7023 9898

Vand vort vigtigste råstof...

33

nedlæggelse af vandværker nyt fra sagsbehandlerne


Kommunen giver tilladelse til vand-indvinding og fører tilsyn med vand-forsyninger, men kommunen kan ikke kræve et vandværk nedlagt.

Kommunens opgaveDet kan for eksempel være, at en naboforsyning mener, at det er en god ide at overtage et vandværk. Men det kan også være, at en kommune beslut-ter, at der skal ske en sammenlægning. Men det er slet ikke kommunens opgave.

Vandforsyningsplanlægningen og til-ladelser til vandindvinding er kommu-nens opgaver. Det er også helt natur-ligt al den stund, at det er kommunen, der skal kontrollere, at vandforsynin-gen inden for kommunens grænser er tilfredsstillende.

Men det er til gengæld ikke kom-munen, der kan afgøre, om vandfor-syninger skal nedlægges eller lægges sammen. Det er Naturstyrelsen.

Kommune på vildsporDesværre er der set eksempler på, at kommuner ikke vil give en fornyet tilladelse til at indvinde vand, fordi kommunens embedsmænd mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at drive et givent vandværk videre.

Det er magtfordrejning – og kommu-nen må ikke træffe den slags afgørel-ser.

ifølge vandforsyningsloven har et vandværk ret til at få en fornyet tilla-delse til at indvinde vand, med mindre der er stærke hensyn, der taler i mod.

Klart skelDerfor eksisterer der også et klart skel i loven. Kommunen står for at planlæg-ge og opretholde vandforsyningen, mens det er miljøministeren, der helt eller delvist tilbagekalder det private vandværks tilladelser til at indvinde vand. Det kan sagtens ske på foran-ledning af kommunen, men det er altså ministeren – det vil sige, at det er Naturstyrelsen, der træffer afgørelsen.

Det er en god og fornuftig måde at dele kompetencen på, så kommunen ikke træffer afgørelser til fordel for deres egne forsyninger.

Tre beslutningskriterierDet er Naturstyrelsen, der træffer afgø-relserne på baggrund af tre kriterier.

1) Når vægtige grunde taler for, at vandforsyningsanlægget overtages af kommunen, eller at forsyningen helt eller delvis bliver overtaget /sammen-lægges med et andet alment anlæg’

2) Hvis det er mere hensigtsmæssigt, at en anden ansøgning bliver imøde-kommet.

3) Når væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Stå fast Det er altså vigtigt at være opmærk-som på, at i efter vandforsyningsloven har en ret til at få fornyet jeres vand-indvindingstilladelse.

en kommune kan ikke fratage jer en tilladelse, som i allerede har opnået.

Det er kun Naturstyrelsen, der efter de krav, der er fastsat i vandforsyningslo-ven, har denne beføjelse til at træffe afgørelse. en afgørelse, der i øvrigt kan påklages til Natur- og Miljøklagenæv-net.

Ret og vrang om nedlæggelse af vandværkerKommunen giver tilladelse til vandindvinding og fører tilsyn med vandforsyninger. Men en kommune kan ikke beslutte, at et vandværk skal nedlægges. Det er ene og alene Naturstyrelsens område.

Ifølge vandforsynings-loven har et vandværk ret til at få en fornyet tilladelse til at indvinde vand, med mindre der er samfundsmæssige hensyn der taler i mod.

34

nyt fra sagsbehandlerne ledelsessystem

AF SteeN H. SøReNSeN Og Mette KiNgOD,

FVD

Nu er det her. FVD’s ledelsessystem udviklet af vandværksfolk til vandværksfolk. Systemet er webbaseret, og du behøver ikke tænke på backup eller opdateringer. Med TETHYS kommer du let og smertefrit i gang og kan samtidig leve op til alle lovens krav.

TETHYS: Ledelsessystem skræddersyet til vandværkfolk

FVD lancerer nu et helt igennem genialt ledelsessystem under navnet tetHYS.

Systemet er blevet gennemtestet af et repræsentativt udsnit af foreningens medlemmer, som har været med til at forbedre ledelsessystemet tetHYSs funktioner.

For nylig blev ledelsessystemet præsenteret for en bredere skare af vandværksfolk på udstillingen i Aars – og der var stor interesse for tetHYS.

”Helt fra starten har det været vigtigt for os, at det ledelsessystem, vi nu går ud med, lever op til alle bekendtgø-relsens krav. Det gør tetHYS. Det har også været et krav fra vores ide, at ledelsessystemet er brugervenligt og logisk at arbejde med. Det er tetHYS”, fortæller Ole Wiil, landsformand i FVD.

Nye kravtetHYS ledelsessystem lever op til alle kravene i ”Bekendtgørelsen om kva-litetssikring på almene vandværker”, som er trådt i kraft den 1. februar 2013.

De nye regler kræver, at hvert enkelt vandværk indfører ledelsesmæssige rammer og systematiske arbejdsru-tiner, der forebygger forurening af drikkevandet. tetHYS er baseret på FVD’s håndbogssamling og lever fuldt og helt op til alle kravene i bekendtgø-relsen. tetHYS gør det nemt at sætte driften i system – og med at dokumen-tere alle arbejdsprocesser.

Det giver meningOle Wiil er stolt over, at FVD er klar til at lancere et genialt ledelsessystem, der virkelig letter vandværkernes arbejde med at drive sikre, rene og effektive vandforsyninger.

ledelsessystemet gør det nemt for vandværkerne at få overblik over de mange opgaver, der skal løses: Dag-ligt, ugentligt, månedligt, årligt, fordi du bliver alarmeret, når de forskellige opgaver skal løses.

Desuden giver tetHYS et fantastisk overblik over de mange leverandører, som et vandværk kan have, og hvilke opgaver det konkrete firma løser for vandværket. Konkrete opgaver og leverandører kan kobles sammen.

”Det giver god mening at have styr på sin produktion. ikke fordi loven siger, at vi skal. Men fordi det er en krævende opgave at drive og vedligeholde et vandværk. Det kræver struktur, styring og dygtig ledelse. Det skylder vi vores forbrugere, og tetHYS kan hjælpe os vandværksfolk med det”, fortæller Ole Wiil.

Foto

: Nie

ls T

ofte

gaar

d

35

ledelsessystem nyt fra sagsbehandlerne

Alt foregår via nettettetHYS er et internetbaseret ledelses-system. Det betyder, at det eneste, du behøver er adgang til internettet. Så er du i gang. Og du kan også bruge ledelsessystemet tetHYS på din iPad.

Du skal derfor ikke bekymre dig om, hvordan du kommer i gang, installerer programmet på din pc, eller om du risikerer at miste informationer. Det vil ikke ske.

Back up af dine informationer sker helt automatisk, og ledelsessystemet bliver hostet på moderne servere hos et sikkert og seriøst hostingcenter i Danmark. Hurtigt i gang med TETHYSNår du bruger dit log ind første gang bliver du mødt af en startside. Her bliver du spørgsmål for spørgsmål guidet igennem oprettelse og defini-tion af de opgaver, der skal løses på dit vandværk.

Du opretter eksempelvis, hvor mange boringer, pumper og bygninger dit vandværk består af og opretter en række opgaver med tidsfrister og inter-valler for, hvor ofte forskellige opgaver skal udføres. Det kan for eksempel være pejling af boringer eller efter-syn af filtre. ligesom du kan angive tidsfrister for, hvornår du skal udføre egenkontrol.

Ud fra en række af opgaver bliver der dannet en kontrolrapport, som let kan hentes frem i forbindelse med det kommunale tekniske tilsyn.

På den måde bliver det overskueligt og synligt, at vandværket drives med fo-kus på, at alle kvalitetskravene udføres efter gældende lov.

TETHYS udvikles løbendeledelsessystemet tetHYS er i konstant udvikling, så systemet giver et bedre overblik og bliver nemmere at bruge. i løbet af 2013 er der planlagt udvikling af tre nye funktioner:

• Registrering af pejling, vandanalyser, elmålere og flowmålere• grafisk visning og overblik af værdi-erne via grafer og diagrammer• Forbedret brugeroplevelse med flere hjælpefunktioner.

Fleksibelt og leti ledelsessystemet kan der oprettes alle de brugere og opgaver, som i har lyst til.

Det er også muligt at angive de roller, som de forskellige brugere skal have: Hvem må oprette og ajourføre syste-met, og hvem har ’kun’ rettigheder til at læse. Også dette foregår let og logisk.

Forbrugere Oprettelsesgebyr Årligt abonnemnet

1-100 1.200 kr. 700 kr.

101-500 1.600 kr. 2.400 kr.

501-1500 2.200 kr. 3.800 kr.

1501-3000 3.600 kr. 4.400 kr.

Over 3000 4.200 kr. 5.200 kr.

Hele bestyrelsen kan altså få læse-adgang til systemet og på den måde følge driften.

Bestil TETHYSAdgang til ledelsessytemet bestilles via www.fvd.dk eller www.tethys.dk.

FVD fakturerer for adgangen til syste-met.

Support alle hverdageinkluderet i prisen er support på alle hverdage fra kl. 8.00-17.00.

Der er flere typer af support: telefon, mail og fjernsupport.

Se mere på tetHYSs hjemmeside: www.tethys.dk.

PrisPrisen er inddelt i et oprettel-sesgebyr, og et årligt abonne-ment, som er afhængig af antal forbrugere:

Hvorfor hedder ledelsessystemet TETHYS?

TETHYS var en Titan og moder til verdens floder. TETHYS hjalp med at overskue og styre alle kilder til drik-kevand i verden.Det tyder på, at grækerne allerede dengang vidste, at det var livsnød-vendigt for verdens dyr og menne-sker at passe på verdens rentvand-skilder.

363636

Kontakt: Kim Petersen, Senior Projektchef, Teknisk ansvarlig kloakmester, Miljø tlf.: 24 88 76 31 / mail: [email protected]

NCC Construction Danmark A/S • Østmarken 3B • 2630 Søborg • Tlf.: 39 10 39 10

NCC udfører alle typer opgaver inden for vandledningsrenovering – dels ved opgravning og dels ved opgravningsfri metoder (NO-DIG). Vi er certificeret inden for styret boring og rørsprængning/bursting, og i forhold til at arbejde på Bane-danmarks arealer.

Vi har mange års erfaring med at løse alle typer opgaver inden for vandforsyning.Du kan vælge NCC til både totalentrepriser og fagentrepriser, og vi samarbejder gerne med jeres andre samarbejdspartnere.

• Styret boring• Rørsprængning/bursting• Trykprøvning, skylning og vandanalyse• Krydsning af åer og vandløb • Krydsning af motorveje og jernbaner. Læs mere på ncc.dk/nodig

Vi udfører:

Renovering af vandledninger

37

kvalitetssikring nyt fra sagsbehandlerne

Bekendtgørelsen om kvalitetssikring er kommet


Den længe ventede bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyninger er kommet. Den adskiller sig ikke afgørende fra høringsteksten, som blev sendt ud omkring årsskiftet. Bekendtgørelsen slår fast, at vandforsyningen skal dokumentere, at den driftsansvarlige har gennemført kurser i almen vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne.

Den driftsansvarlige på et alment vandforsyningsanlæg skal gennemføre kursus om almen vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne.

Kravene til kursernes pensum fremgår af bekendtgørelsens Bilag 1, hvor der er listet 17 faglige discipliner, som skal gennemgås og læres. Det skal vandfor-syningen kunne dokumentere overfor kommunen.

Ikke krav om eksamenBekendtgørelsen kræver ikke, at den driftsansvarlige skal bestå en eksamen

i forbindelse med kurserne. Bekendt-gørelsen slår dog fast, at kommunal-bestyrelserne skal underrettes om, hvorvidt vandværker har iværksat den samlede kvalitetssikring – herunder at den driftsansvarlige har gennemført kurserne.

FVD fastholder eksamen FVD har af den årsag valgt at afslutte kurserne med eksamen. Det skyldes to forhold:

For det første: et eksamensbevis er en fyldestgørende dokumentation for, at

den driftsansvarlige har gennemført de krævede kurser. en dokumentation, som vandværket kan bruge, når det un-derretter kommunen om den samlede kvalitetssikring. For det andet: i forbindelse med nye ansættelser på vandværket, giver et eksamensbevis bestyrelsen vished for, at en (ny) driftsansvarlig har gennem-ført kurserne – og forstået det krævede pensum.

Bekendtgørelsen ligger på FVD’s hjemmeside www.fvd.dk.

Installer Aquadis Ringstempelmålere for koldt vand og få minimum 15 års drifts tid på målerparken. Med AnyQuest Cyble Basic radiokommunikationsmodul monteret på målerne, aflæses med AnyQuest Håndterminal i op til 600 meters afstand:

- Tællerstand. - Lækageovervågning. - Tilbageløbs indeks. - Alarmfunktion.

Kontakt os for yderligere information.

Islandsvej 29, 8700 Horsens, telefon nr.: 7561 8888, www.flonidan.dk

383838

it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder at data om forbrugsafregning,finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmesidealtid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen,for yderligere info: [email protected], 5161 5912.

www.Ramboll.DK

2012-Annonce til FVD - Vandposten 183 x H 131.indd 1 3/14/2012 4:14:20 PM

I Vand og Teknik følger vi udviklingen nøje i vandbranchen, og det er vor skabe fremtidssikrede

Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dit vandprojekt!

I Vand og Teknik følger vi udviklingen nøje i vandbranchen, og det er vor skabe fremtidssikrede


I Vand og Teknik følger vi udviklingen nøje i vandbranchen, og det er vor opgave at være på forkant, så vi kan væreskabe fremtidssikrede


I Vand og Teknik følger vi udviklingen nøje i vandbranchen, og opgave at være på forkant, så vi kan være

skabe fremtidssikrede



skabe fremtidssikrede



skabe fremtidssikrede løsninger.



løsninger.



løsninger.



løsninger.








Fra kilde til hane

I Vand og Teknik følger vi udviklingen nøje i vandbranchen, og opgave at være på forkant, så vi kan være m


Fra kilde til hane

I Vand og Teknik følger vi udviklingen nøje i vandbranchen, og med til at


Fra kilde til hane

I Vand og Teknik følger vi udviklingen nøje i vandbranchen, og ed til at


Fra kilde til hane

I Vand og Teknik følger vi udviklingen nøje i vandbranchen, og ed til at

Fra kilde til haneFra kilde til haneFra kilde til haneFra kilde til haneFra kilde til haneFra kilde til haneFra kilde til haneFra kilde til haneFra kilde til hane……

39

prisudvikling nyt fra sagsbehandlerne

Prisudviklingenen ting er selve prisudviklingen, en an-den er prisen for en kubikmeter vand.

Prisudviklingen kan måles i forhold til forskellige ting eksempelvis den almin-delige prisudvikling i samfundet. Den kan også - som FVD gør - sammenlig-nes med vandprisen hos de private vandværker og udviklingen over en årrække.

VandprisenDet andet, man kan se på, er prisen for en kubikmeter vand sammenlignet med tidligere år. Ved at sammenligne prisen på det ”private” vand med det ”kommunale” vand får man et billede af, hvordan udviklingen har været.

Kommunalt er dyrereUdviklingen viser, at vand fra de kom-munale vandværker på alle områder er langt dyrere end vand fra de private vandværker.

i de seneste to år har prisudviklingen været på under 1 pct. i de private vandforsyninger, hvorimod prisudvik-lingen i de kommunale vandværker kan præstere en stigning på næsten 10 pct. i samme periode.

I kroner og ører Prisdifferencen på en kubikmeter vand fra de to forsyningstyper er markant.

i prislofterne for 2013 ses en forskel på 4,47 kroner på vand fra private og fra kommunale vandforsyninger.

Det gennemsnitlige prisloft ligger på 18,84 kroner for kommunalt vand, sammenlignet med 14,32 kroner i private vandforsyninger.

i de private vandværker er vandprisen lavere end de udmeldte prislofter.

Prisændringen i gennemsnit over tre år er således 10 ører for de private, mens de kommunale når op på 1,63 kroner.


Prisudvikling og prislofterPrisudviklingen i vandværkerne, som er omfattet af vandsektorloven, viser en klar tendens i de udmeldte prislofter. De kommunalt ejede forsyninger er langt dyrere end de private forbrugerejede vandværker.

Prisstigning

FVD-vandværker: Stigning fra 2011 til 2013: 0,71 pct.Kommunalt ejede vandforsyninger: Stigning fra 2011 til 2013: 9,45 pct.

Prisloft

Prisloft udmeldes af Forsyningsse-kretariatet til hver vandforsyning. Prisloftet fastsættes hvert år ud fra regnskabstal, som den enkelte for-syninge indberetter.

404040

Midt-JyskVandrens A/S

Vi tilbyder:• løsning på arsen-problemer• udarbejdelse af gratis tilstandsvurdering• projektering af vandværker• levering af trykfilter-/udpumpningsanlæg• levering af styringer og SRO-anlæg• drifts- og serviceaftale• nyt / renovering også i totalentreprise

Midt-Jysk Vandrens A/SMads Eg Damgaardsvej 52DK-7400 Herning

Tlf.: +45 97 12 03 83Fax: +45 97 12 65 [email protected]

Kontakt os m.h.t• rådgivning• projektering• renovering• installation• service

Vi kommer over hele landet

Gunnar OlsenMobil: 25 31 09 90

Torben SørensenMobil: 25 31 09 91

Hos os tager vi hygiejnen seriøs

Det er ikke sikkert vi er billigst, men vi vil være bedre til det, andre er gode til.

Rustfri / galvaniseret filterfront, materialevalgefter kundeønsker

Galvaniseret / Pe manifold, materialevalg efterkundeønsker

Stouby vandværk

41

offentlig digital post nyt fra sagsbehandlerne

Midt-JyskVandrens A/S

Vi tilbyder:• løsning på arsen-problemer• udarbejdelse af gratis tilstandsvurdering• projektering af vandværker• levering af trykfilter-/udpumpningsanlæg• levering af styringer og SRO-anlæg• drifts- og serviceaftale• nyt / renovering også i totalentreprise

Midt-Jysk Vandrens A/SMads Eg Damgaardsvej 52DK-7400 Herning

Tlf.: +45 97 12 03 83Fax: +45 97 12 65 [email protected]

Kontakt os m.h.t• rådgivning• projektering• renovering• installation• service

Vi kommer over hele landet

Gunnar OlsenMobil: 25 31 09 90

Torben SørensenMobil: 25 31 09 91

Hos os tager vi hygiejnen seriøs

Det er ikke sikkert vi er billigst, men vi vil være bedre til det, andre er gode til.

Rustfri / galvaniseret filterfront, materialevalgefter kundeønsker

Galvaniseret / Pe manifold, materialevalg efterkundeønsker

Stouby vandværk

Hvad betyder det?Det betyder, at alle virksomheder, som er registreret med et cvr-nummer på et nærmere angivet tidspunkt bliver til-sluttet systemet med en e-mailadresse, så offentlig post kan sendes til den.

Herefter vil en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i Offentlig Digital Post. Det er en videreudvikling af det, vi i dag kender som e-boks.

Skaf selv adgangMen der er ikke noget med selv at til-melde sig. Den store forskel er nemlig, at det er op til virksomheden selv, at skaffe sig adgang til de dokumenter, som sendes til dem ved at logge på postløsningen.

Hvis ikke vil dokumenterne blot ligge i venteposition i systemet, indtil modta-geren logger sig på.

Vær beredttiden er derfor kommet til at overveje, om i på vandværket har fornuftige e-mailløsninger til at kunne modtage, åbne og bearbejde de dokumenter, der i fremtiden vil blive sendt på denne måde.

Det vil med andre ord sige, om vandværket har sin egen registrerede offentlige e-mailadresse.

Hvornår? FVD har spurgt erhvervs- og Vækst-ministeriet, hvornår reglerne træder i kraft. endnu er der ikke fastsat en dato, men ministeriet regner med, at det sker inden for det næste års tid.

Oplysningskampager kommerefter lovforslaget vil der i god tid forin-den overgangen til den obligatoriske ordning blive sat kampagner i gang for at informere både borgere og virksom-heder.

FVD følger også arbejdet og vil informere om systemet.

Bliv klar til Offentlig Digital Post

@@@@@

@

Loven om Offentlig Digital Post trådte i kraft den 1. juli 2012. Det indebærer at alle juridiske enheder med et cvr-nummer skal tilsluttes Offentlig Digital Post. Det er Erhvervs- og Vækstministeren, der fastsætter tidspunktet for, hvornår en virksomhed skal tilsluttes systemet.

@@

@


42

nyt fra sagsbehandlerne procesbenchmarking

Procesbenchmarking kan være et rigtig godt værktøj for vandværket til at finde de områder, hvor der er mulig-hed for at blive bedre.

Derfor præsenterer FVD i år et helt nyt værktøj til procebenchmarking.

Benchmarkingen kan komme så vidt, at der dannes mindre eRFA-grupper, hvor vandværkerne kan udveksle erfa-ringer på tværs af alle skel og størrelser.

Værktøj udspringer af ERFA-gruppeFVD’s procesbenchmarking udspringer faktisk af en eRFA-gruppe på Sjælland, hvor medlemmerne er omfattet af vandsektorloven. På grund af loven er disse vandværker forpligtet til at indføre procesbenchmarking.

gruppen har brainstormet om pro-cesbenchmarking og har diskuteret forskellige parametre for sammenlig-ning, og hvordan et system eventuelt kan bygges op.

efterfølgende har gruppen bedt FVD om at overtage det videre arbejde, sådan at tilbuddet om benchmarking kan komme alle FVD-vandværker til gavn.

Benchmarking trods forskellighederResultatet af arbejdet er et system, hvor det er muligt at bruge proces-benchmarkingen til at identificere effektiviseringspotentialer til trods for alle vandværkers specielle forhold. Meningsfuld procesbenchmarking kan lade sig gøre ved at identificere de

parametre, som skal bruges til sam-menligning af de enkelte vandværker.

Det enkelte vandværk noterer en lille ”hjælpetekst”, hvis der er specielle forhold, der medfører, at vandværkets tal afviger fra normalen.

Det kan eksempelvis være artesiske vandboringer, hvor strømforbruget i boringen ikke afspejler normalen, fordi løftehøjden har en stor effekt på strømforbruget.

Lær af andre vandværkerBenchmarking er derfor en glimrende løftestang til at lære af hinanden. et vandværk kan søge efter andre sam-menlignelige vandværker og aftale at udveksle procesoplysninger. Dermed


Procesbenchmarking for alle

Benchmarking er for mange et rent fy-ord, men der tager de helt fejl. Benchmarking kan være rigtig gavnlig for vandværket. Med procesbenchmarking kan et vandværk sammenligne sig med andre vandværker, som er på samme niveau. På den måde kan driftspersonale og bestyrelsesmedlemmer se, om opgaverne bliver udført på den mest hensigtsmæssige måde.

Foto

: Col

ourb

ox

43

procesbenchmarking nyt fra sagsbehandlerne

er der skabt basis for at lære af hinan-den og optimere produktionen.

Det er vigtigt, at vandværker finder andre vandværker med samme ken-detegn for at benchmarkingen giver mening.

Arbejd smartere – ikke hårdereProcesbenchmarking adskiller sig helt og holdent fra resultatbenchmarking, hvor man sammenligner nøgletal og økonomi.

Procesbenchmarkingmetode: to eller flere vandværker foretager en systematisk sammenligning af en arbejdsproces.

For at kunne gøre det, må arbejds-processen deles ind i et antal mindre, afgrænsede enkeltaktiviteter.

Procesbenchmarking kan altså bru-ges som et redskab til at kortlægge arbejdsprocesser med det formål at optimere processer og på den måde udnytte ressourcerne på bedste vis, ligesom vandværket kan sikre at vandindvinding sker på en miljø- og kvalitetsmæssig forsvarlig måde.

ideen er altså, at vandværkerne deler viden og erfaringer samt styrker og svagheder med andre, der har samme produktionsbetingelser. Hen ad vejen finder vandværket så den mest hensigtsmæssige arbejdsproces og indfører denne i vandværket.

Parametre i fokusFor at komme i gang med proces-benchmarking skal vandværket foku-sere på to typer af data.

1) Data, som skal indtastes i bench-marking

2) De tal, der kommer ud af beregnin-gen og som anvendes til sammenlig-ningen mellem de enkelte vandværker.

De parametre, som skal indtastes i benchmarkingsystemet er gængse tal, som det ikke umiddelbart er proble-

Proces- benchmarking

... er en metode, hvor man kort-lægger arbejdsgange og de anvend-te ressourcer hertil og kigger efter forbedring af arbejdsprocesser.

matiske at finde i vandværkets regn-skab eller anlægskartotek.

Det er blandt andet tal som udpum-pet og indvundet mængde vand og elforbrug. inddel gerne elforbruget på indvinding og på produktion/ud-pumpning.

i alt er der tale om 15 tal, der skal tastes ind i benchmarkingsystemet.

Disse tal beregnes, og resultatet er otte parametre, som kan bruges til sam-menligning.

Blandt disse otte parametre er for eksempel administrationsomkostnin-ger pr. forbruger, elforbrug og vand-spild.

FVD vil gerne præsentere et nyt værktøj til vandværkerne – nemlig procesbenchmarking

Resultat- benchmarking

... sammenligner vandværkernes nøgletal eksempelvis antal til-slutninger pr. år, driftsudgifter, lønudgifter og andre økonomiske værdier.

Læs også artiklen om FVD’s nye ledelsesystem TETHYS på side 34.

Ledelsessystem og procesbenchmarkingBenchmarkingen vil blive udviklet i løbet af 2013, så det kan kobles sammen med FVD’s ledelsessystem TETHYS.

FVD kan dermed også tilbyde benchmarking, som kan hjælpe vandvær-kerne med at spare penge i den daglige drift.

På den måde vil investering i ledelsessystem og benchmarking hurtigt kunne tjenes ind igen.

44

vandsektorlov politikere på vandværksbesøg

Over hele landet manifesterer vand-sektorlovens konsekvenser for de private andelsvandværker sig nu for alvor. Opsparinger afvikles og bank-lån optages i stedet, investeringer og grundvandsbeskyttelse sættes i bero og priserne får et nøk opad på grund af stigende udgifter til revisorer og den årlige afgift på 32.000 til Forsynings-sekretariatet.

Det var baggrunden for, at FVD i begyndelsen af februar inviterede Folketingets miljøudvalg på besøg på Solrød Vandværk, så politikerne med egne øjne kunne se den komplicerede lovs konkrete og meget jordnære ind-virkning på de private vandforsyninger.

Og det var faktisk hårdt tiltrængt, lød det efterfølgende fra Venstre-politike-ren Anni Matthiesen.

”Jeg kan ikke se den sunde fornuft i at sætte en tilfældig kubikmetergrænse. Det er godt at komme ud og få syn for sagen, hvad loven rent faktisk betyder,” sagde Anni Matthiesen, som er næst-formand i Folketingets Miljøudvalg.

Ingen nye filtreBesøget blev indledt af FVD’s landsfor-mand Ole Wiil, der først aflivede For-syningssekretariatets argumenter om at loven giver billigere priser og sikrer tilsyn med forsyningernes monopol og prisstigninger.

”loven har tværtimod ført til øgede revisorudgifter på op til 500.000 kroner for de enkelte vandværker, og med hensyn til monopoltilsynet – det er blevet til et tredobbelt tilsyn, for an-delshaverne fører allerede tilsyn med vandværket, ligesom kommunerne

gør det. Vi har ikke brug for endnu et,” sagde han til politikerne.

Derefter viste Hans Odder rundt på Solrød Vandværk. Som driftsleder har han været nødt til at aflyse udskiftnin-gen af et filter, fordi vandværkets kapi-tal til vedligeholdelse nu skal betales tilbage til de selvsamme forbrugere, der har besluttet at spare op til netop sådanne investeringer.

Ved besøget deltog også FVD’s eRFA-gruppe øst, hvor flere vandsektor-lovsvandværker på Sjælland og øerne udveksler erfaringer om loven. efter rundvisningen holdt flere af dem korte oplæg om konsekvenserne for netop deres vandværk.Marielyst Vandværk fortalte i detaljer om det regnskabsmæssige bureau-krati, loven pålægger vandværkerne,

Folketingets miljøpolitikere besøgte Solrød Vandværk

En øjenåbner. Det var reaktionen fra Folketingets miljøudvalg, da politikerne i begyndelsen af februar besøgte Solrød Vandværk til et FVD-oplæg om vandsektorlovens konsekvenser for de private vandforsyninger.

AF NielS tOFtegAARD,FVD

Foto

: Nie

ls T

ofte

gaar

d

45

politikere på vandværksbesøg vandsektorllov

og greve Vandværk sluttede af med at berette, at det på grund af spare-kravene til vandværket nu er slut med bidrag til den kommunale skovrejsning i området – en indsats som ellers er med til at beskytte grundvandet mod nedsivende forurening.

Godt at se med egne øjneefter oplæggene var der fra alle sider stor tilfredshed med besøget, og politikerne stillede undervejs mange spørgsmål.

”Det er rigtig relevant at se og høre, hvad vandsektorloven på godt og ondt betyder lokalt, og det her er eksempler, man måske ikke havde forestillet sig, da loven blev vedtaget,” sagde udvalgsformanden lone lok-lindt fra det Radikale Venstre.

Hendes parti stemte oprindeligt imod loven, men tilsluttede sig alligevel forliget ved regeringsskiftet. Hun vil dog stadig afvente den eksterne evalu-ering, loven nu skal undergå.

FVD’s landsformand glædede sig også over politikernes fornyede interesse for emnet.

”loven er en bureaukratisk skrivebords-løsning, som vil få vandpriserne til at skyde i vejret. Det var vigtigt at vise politikerne fra miljøudvalget,” sagde Ole Wiil efter mødet.

<< Solrød Vandværks driftsle-der Hans Odder fortæller miljø-udvalget om vandsektorlovens konsekvenser. Fra venstre er det udvalgsformand Lone Loklindt (R), næstformand Anni Matthiesen (V) og miljøordfører Villum Christensen (LA).

Flere sjællandske vandværker fortalte om lovens konsekvenser – blandt andre Jacob Jacobsen fra Greve Vandværk, der på grund af en ny jernbane i forsyningsområdet skal omlægge ledninger. En udgift, vandværket på grund af loven ikke længere må finansiere via opsparingen, men i stedet må låne sig til.

Vandsektorloven – hvad nu?

Vandsektorloven gælder for alle de kommunalt ejede vandværker, samt for de ca. 130 private vandværker, der leverer mere end 200.000 m3.

FVD har kritiseret loven for at være unødigt bureaukratisk lige siden den i 2009 blev vedtaget af et bredt forlig under den borgerlige regering. Kritikken har ført til, at forligskredsen sidst i april vil lade et eksternt konsulent-firma undersøge, hvad loven egentlig har betydet for vandsektoren.

Rapporten skal efter planen være klar inden udgangen af 2013 – men planen er skredet, da udpegningen af firmaet egentlig skulle være sket i februar.

FVD skal undervejs i processen komme med input til, hvordan loven har påvirket de private andelsvandværker.

FVD laver også sin egen udredning med fokus på den private vandsektor og vil præsentere udredningens konklusioner på en konference på Christiansborg i efteråret.

Konferencen er udskudt til efterået, da FVD afventer, hvilket konsulentfirma, der skal stå for forligskedesens rapport.

De ca. 130 vandværker, der er omfattet af vandsektorloven er meget aktive og får læserbreve optaget i lokale og regionale medier.

46

@

Jeg har nogle gange oplevet, at det er meget svært at finde vandværkernes e-mail- adresser. Derfor har jeg surfet på nettet, hvor jeg gik målrettet mod de små og lidt større vandværker i Danmark.

Det overrasker mig meget, at der er en del vandværker, som ikke har en hjemmeside, så man dér kan finde en mail-adresse. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til.

Er det smart, at bruge privat mail?Jeg fandt i min søgning heldigvis også vandværker, som oplyser både deres telefon og mail, men dét, der undrer mig mest, er dog, at man vælger at bruge sin private mail til vandværkets arbejde.

Det kan umildbart godt virke smart, når man lige får mail-adressen på det "nye" bestyrelsesmedlem.

Men her ophører det smarte også. Der forestår et større arbejde for den person i bestyrelsen, som skal rette mail-adresser til alle de kontakter, som vandværket har så som kommunen, analysefirmaer og FVD.

Men det værste er dog, at internet-tet ”gemmer” de gamle adresser på mærkelige steder, som kan være svære at slette.

Såfremt man ikke retter mail-adres-serne, så kan vandværket risikere at miste vigtigt information, hvilket kan få alvorlige følger for vandværket – og skabe mere arbejde i bestyrelsen – og dét kommer der ikke noget godt ud af.

Man behøver ikke være it-nørden løsning på ovennævnte kan være at ændre sit mail-system, og dertil skal man ikke være it-nørd. Man vælger at lave en mail-adresse til hvert af besty-relsesmedlemmerne.

Hos os har vi valgt ”FM@testvandværk.dk til formanden, NF@testvandværk.dk til næstformanden og så videre.

Derefter har nogle i bestyrelsen så valgt at videresende posten fra disse ”vand-værks-mail-adresser” til deres egne private mail-adresser.

Dette betyder, at de modtager posten i deres private mail og de behøver derfor ikke at kontrollere flere mail-adresser.

Hvis der er kommet post, vil mailen lande både i vandværkets og ens egen mailboks.

Signaler professionalisme Når der sker udskiftning i bestyrelsen, ændrer man den adresse, som vand-værkets mail skal videresendes til. Når man så skal sende en mail, bruger man sin ”vandværksmail”, således at man altid har en ren skilleflade, og modta-geren kan se, at det er vandværket der er afsender!

Alle vandværker er i dag nødt til at være professionelle. Det gælder både de små vandværker med få forbrugere og de store vandværker med tusindvis af forbrugere. Vi har nemlig en ting til fælles: At levere rent vand.

Den opgave er lige vigtig, uanset om bestyrelsesarbejdet foregår i et lille eller stort vandværk. Så her er en rimelig nem metode til at blive mere professio-nel på mail-området.

@

post e-mail-adresser

@@

Hvor er jeres e-mail-adresser?Jeg undrer mig over, hvorfor vandværksfolk bruger deres private e-mail-adresse i stedet for at oprette en firma-mailadresse til vandværket.

AF BeNt lOlleSgAARD, BROBYVÆRK ANDelSVAND-

VÆRK

HUSK: Informer alle jeres kon-takter, når I opretter en ny mail-adresse til vandværket.

47

kommentar post

Læs mere på www.jh-dyk.dk

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vand-tanke og vandbeholdere

• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere

Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtan-ken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 [email protected] - www.jh-dyk.dk

Hej eduard!tak for dit indlæg i Vandposten i februar 2013.

Du rammer lige i plet, og det er helt sikkert ikke noget, som du vil få ros for af DANVA.

Jeg har en meget ubehagelig fornemmelse af, at man i DANVA gør meget i kulissen for at tage livet af de små vandværker, så de kan få mere arbejde ind i deres egne overdimensionerede “storkøkkener”.

Specielt forureningsskaderne og sårbarheden i store vandværker er da nok også vores eneste garanti for, at små vandværker får lov til at overleve som selvstændige enheder.

ellers ville vi allerede på nuværende tidspunkt være blevet pålagt så store bureaukratiske belastninger, at vi ville opgive vores “kald”, som vi udøver i de små selvstændige vandværker.

godt nok kan vi også læse i det seneste nummer af Vandposten, at vi skal deltage i kurser for at blive opdateret på noget, som de allerfleste af os allerede bruger i praksis i hverdagen.

Det holder dejligt mange mennesker i arbejde, men er også en glidebane for fornuftig vandforsyning på sigt.

ting har det jo desværre med at eskalere til det skingre, når folk med JUHU-talerne kommer igang. godt gået, og jeg kan fuldstændig tilslutte mig dine betragtninger.

Tak for dit indlægi Vandposten

Kontakt: Erik Nielsen, Formand, Haldager Vandværk, 4250 Fuglebjerg, Tlf. 24 98 04 55.

AF eRiK NielSeN, HAlDAgeR VANDVÆRK

Indlægget ”Private vandforsyninger er (fortsat) under angreb” kan ses side 49, Vandposten, Februar, nr. 187.

Bygstubben 6 | 2950 Vedbæk | Tlf.: 4589 3366 | www.ee.dk | [email protected]

Mød os på VandTek – Hal A – Stand 1220

Mød os på Vandværksudstillingen i Roskilde Kongrescenter, 3. og 4. maj 2013

Magnetisk induktiv flowmåler

• Med eller uden GPRS• Batteripakke indbygget, ingen eksterne moduler• Input fra tryktransmitter• Ideel til lækage kontrol

Niveaumålere:• Neddykbare niveautransmitter fra Ø17 mm• Ultralyd• Radar

Niveau- og analyse datalogger:• Med og uden GPRS• Batteridrift – lang levetid• Udover vandstand, er der mulighed for: Temperatur, ledningsevne, pH, ilt og turbiditet.• Overvåg via mobil App

Panel til on-line analyse• Mulighed for: Ilt, pH, redox, ledningsevne og turbiditet.

• Konstrueret af Vand og Teknik A/S

Clamp-on flowmåler

Gode messetilbud –kom og se på vores stand

Godt messetilbud – kom og hør nærmere

Alt i en sensor: pH, redox, ilt, ledningsevne, salt indhold, opløst tørstof, vægtfylde, temperatur, turbiditet og vandstand/tryk.

Bærbart mulitianalyse instrument

Ø17 mm

• Effektiv desinfektion• Lampelevetid på 16.000 timer• Lave drifts- omkostninger

UV - anlæg

28766 vers A Eberhardt ann.indd 1 21/03/13 13.17

49

grænseværdier post

Hvorfor er vandværkernes grænse-værdier fastsat af Miljøministeriet, som ”administrerer” miljøet – altså jord, vandløb og undergrund?

Vandværkerne er vel levnedsmiddelle-verandører på lige fod med landbrug, gartnerier og slagterier – hvorfor skal vi ellers på hygiejnekursus, som FVD, udbyder lige nu.

Og hvorfor skal et spørgsmål om over-skridelse af grænseværdierne behand-les af embedslægen, som hører under Sundhedsministeriet. igen noget om sundhed for mennesker – altså lev-nedsmiddel – ikke miljø.

Og resultatet af ”placeringen” af vand-værkerne hos Miljøministeriet, er også at ministeriet ikke tænker på menne-skers velbefindende, når grænsevær-dierne udstikkes, men kun på hvad der muligt at måle – altså mindste mulige målbare grænser efter ”ekstrem”-forsig-tighedsprincippet.

Der er ingen rimelighed i de høje krav!

Nitrit i spegepølse og vandJeg kom til at lave en lille sammen-ligning mellem spegepølse og vand i forbindelse med, at vi har skiftet filter-materialer ud og dermed ikke kunne overholde grænseværdierne for Nitrit.

i en pakke spegepølse (de store skiver) er der ca. 22 skiver og de vejer ca. 220 gram, hvilket svarer til 10 gram pr. skive. ifølge Fødevarestyrelsens positiv-liste må der være 150 mg Nitritsalt pr. kg. kød.

Nitritsalt indeholder lidt mere end 50 pct. rent Nitrit (Natriumnitrit (e250) = 66 pct., Kaliumnitrit (e249) = 54 pct.).

Det vil sige, at der må være 15 mg Nitritsalt i 100 gram spegepølse eller 1,5 mg i én skive – eller lidt mere end 0,7 mg ReNt NitRit.

Vandværkernes grænseværdi for vand målt hos vore kunder er 0,1 mg ReNt NitRit pr. liter vand (0,01 mg pr. liter målt ved afgangen på vandværket). grænseværdien er fastsat af Miljømini-steriet!

Med denne grænseværdi hos vore kunder skal man drikke 7 liter vand for at indtage den samme mængde Nitrit,

som der er i én skive spegepølse. en skive, der overholder Fødevarestyrel-sens grænseværdi!

Men vandværkerne er som nævnt hel-ler ikke underlagt fødevarekontrollen – desværre.

Hvorfor er grænseværdien en faktor-10 lavere på ”afgang vandværk”

(= 0,01) end ”hos kunden” (= 0,1), når alle eksperter påstår, at der sker en fort-sat reduktion af Nitrit i ledningsnettet.

De seneste målinger, der er foretaget på ”vort” værk i forbindelse med pro-jektet med udskiftning af filtermate-rialet, bekræfter eksperternes påstand om, at Nitrit ReDUCeReS i ledningsnet-tet.

Samme forhold gælder KiM 22 – med en grænseværdi ”afgang værk” på 50, men ”hos kunden” 200!

Vand i flasker Og ser vi på andre grænseværdier og sammenligner vand i flasker købt i supermarkedet får man samme skæve resultat – skævt for vandværkerne. Vand i flasker måles på ca. 25 stoffer (e-numre), menes vandværksvand måles på 64 stoffer.

Stoffet Phosphater kan for eksempel sammenlignes direkte. Vandværksvand må indeholde 0,01 mg. pr. liter, mens vand i flasker må indeholde 500 mg. pr. liter.

er det ikke på tide at de private vandværker gør oprør mod de bureau-kratiske embedsmænd?

Hvorfor fastsætter Miljøstyrelsen grænseværdier for drikkevandskvaliteten?

AF HeNNiNg lARSeN, BieRSteD VANDVÆRK

Er menneskers velbefindende i fokus, når grænseværdierne udstikkes?

Kontakt: Henning Larsen [email protected]

Service | Value | Responsibility

TECTA™ Hurtig og enkel analyse af mikrobiologiske prøver• Afslører E. coli og coliforme bakterier

i drikkevand i løbet af 10-18 timer

• Del af vandforsyningens egenkontrol som et led i DDS

• Automatisk måling og rapportering per mail

Drikkevandskvaliteten sikres med UV

Hygiejnisk barriere med ekstra drikkevandssikkerhed

• Dræber sygdomsfrem- kaldende mikroorganismer

• Driftssikker og økonomisk

• Mobile UV-anlæg udlejes

www.kruger.dk Tlf. 39 69 02 22

51

privat-kommunalt samarbejde post

Så blev vi igen præsenteret for et krigerisk udfald mellem kommunale og private forsyningsvirksomheder - senest i et indlæg i Vandpostens februarnummer.

Jeg vil ikke kommentere indlæggets faktuelle indhold. Men det essentielle er blot en forlængelse af det modsæt-ningsforhold, der visse steder hersker mellem de kommunale og private vandforsyninger. Modsætningsforhold, der er kommet til udtryk i skrift og tale gennem årtier.

et sådant modsætningsforhold kender jeg imidlertid ikke fra mine 40 års ansættelse ved en større kommunalt ejet vandforsyning. ej heller fra lige så mange år som bestyrelsesmedlem i et privatejet vandværk - heraf 30 år som formand.

Første kommunalreform: Fred og fordragelighedDet er da rigtigt, at da kommunalrefor-men blev gennemført i 1970, overtog kommunen otte private vandværker. Der var tale om udtjente vandværker, og da det nye byråd i kommuneplanen besluttede sig for at udbygge lands-bysamfundene, så forudsatte det en betydelig investering i både vandværk og ledningsnettet. Det ønskede ingen af disse vandværker og bad om en forhandling med kommunen.

Forhandlingerne forløb meget posi-tivt og resulterede i en aftale om, at det enkelte vandværk og forbrugerne

selv skulle afvikle vandværket (gæld/formue), og at kommunen herefter overtog den fremtidige investering i produktionsanlæg og ledningsnet. i nogle tilfælde blev der opført et nyt vandværk, i andre tilfælde var løsnin-gen at anlægge en forsyningsledning fra byforsyningen.

Aftalen var, at alle eksisterende for-brugere i landbyerne skulle betale en tilslutningsafgift til den nye forsyning. Afgiften var det halve af den tilslut-ningsafgift, der var gældende for nye tilslutninger ved byforsyningen.

Alle var tilfredse, ingen protester, ingen læserbreve, og byrådet var enig i beslutningen om at udbygge fæl-lesskabet. Sådan forløb det i fred og fordragelig de næste 30 år.

Ny kommunalreform: Den decen-trale vandforsyning bevaresSå var tiden moden til en ny kom-munalreform. i 2006 blev Holstebro Kommune sammenlagt med to oplandskommuner. Bortset fra et enkelt kommunalt drevet vandværk, var der i de to kommuner tradition for en vandforsyning baseret på private almene vandværker. Vandværker, som på bedste vis havde levet op til tidens krav og forventninger.

i kølvandet af kommunalreformen kom en ajourføring af vandforsyningspla-nen. i forbindelse med den kontrol, som vandforsyningerne skulle igen-nem, fik både den kommunale og

private vandforsyning gennemgående høje karakterer. Det var derfor let for byrådet at beslutte sig for at bevare den decentrale forsyningsstruktur.

Vandråd: Det er ikke størrelsen, der er afgørendeSiden er der i kommunen oprettet et vandråd med deltagelse af 12 private almene vandværker og den kommu-nale vandforsyning, som i mellemtiden er blevet udskilt i et aktieselskab. Og så skulle man tro, at Vestforsyning Vand A/S med en forsyningsgrad på 85 pct. giver en ubalance i vandrådet. Det er imidlertid ikke tilfældet. Fra første færd omgås vi hinanden som gode kollegaer med fælles mål. Vestforsyning er mere end parate til at tilbyde ekspertise, sekretariatsbistand, materiel m.v. til brug for fællesskabet. et tilbud vi i stigende grad benytter os af, og som især bliver aktuelt, når vi nu skal i gang med at udarbejde bered-skabsplaner.

Det kommunale-private samarbejde har de senere år haft gode kår i Holstebro Kommune, - det gælder også indenfor vandforsyningen.

Ikke enten-eller, men både-og

AF gUNNAR JUUl SøReNSeN, FJAND VAND-

VÆRK

I 40 år har jeg været vandværksmand, og aldrig nogensinde har jeg oplevet noget modsætningsforhold mellem kommunale og private vandværker. I Holstebro Kommune har vi ja-hatten på.

Kontakt:Gunnar Juul Sørensen,Anne Franks Vej 1,7500 Holstebro,Telefon: 97 42 32 57

52

post foråret er travlt

Vi deltager med glæde i bestyrelsen bliver vi som jeres valgte repræsentanter i vandværksforeningen ofte inviteret til at deltage i mange møder og informationsaftner. lige-som vi bliver spurgt om, vi - med afsæt i vores viden fra FVD - vil informere om aktuelle emner og kursusvirksomhed.

Det gør vi med glæde og som en na-turlig del af opgaven som bestyrelses-medlem. Vi ved, at vi ikke kan nå rundt til alle, og vi ved, at det ikke er alle medlemmerne, som udnytter mulig-heden for information lige godt.

i enkelte kommuner mangler der fortsat en formel sammenslutning af vandværker til at formidle kontakterne. i andre kommuner mener vandrådene, at de er stand til på egen hånd at vare-tage de fælles interesser.

i forbindelse med disse sammenkom-ster bliver der ofte fremført mange forskelligartede problemer, som det kan være vanskeligt at svare på som selvlært bestyrelsesmedlem, og ikke mindst på grund af, at det at udtrykke sig forståelig er et vanskeligt emne.

Først skal bekendtgørelser og vejled-ninger fortolkes, dernæst skal teksten formidles til tilhørerne, og endelig skal man sikre sig, at tilhørerne opfatter det, der bliver fortalt, korrekt.

Ups’ere kan ske – ingen kan vide alt Sædvanligvis bidrager sammenkom-sterne til både formidling af viden og erfaringsudveksling til stor tilfredshed for alle.

Uheldigvis er der også eksempler på mindre heldige situationer med fejlagtige informationer, hvor der reelt er tale om, at ”en finke er hoppet af panden”.

En mødedeltager kunne således be-rette om, at kommunen i forbindelse med håndhævelse af 25 meter-zonen omkring boringer, vil pålægge ejere af private parceller forbud mod brug af gødning og pesticider. et forbud, der ikke er lovlig i forhold til vejledningen om 25 meter-zonen, som slet ikke berører private hus- og haveejere.

En anden kommune ville i indsatspla-ner for grundvandsbeskyttelse anføre, at kommunalbestyrelsen i henhold til vandforsyningslovens § 13 kunne pålægge vandforsyninger at betale for grundvandbeskyttelse. Kommunen glemmer at anføre, at forudsætningen for pålægget er, at vandforsyningen har en dokumenteret fordel heraf. Og at grundvandsbeskyttelsen ikke må være generel, men skal være konkret i hvert enkelt tilfælde. Det skal her tages i betragtning, at afgørelser - under henvisning til paragraffer - ofte accepteres af tilhørere som værende indiskutable og retsgyldige, hvorfor det er endnu mere vigtigt, at henvis-ningen er fyldestgørende.

I en anden situation blev der i en stor forsamling fremført, at vandværkspas-sere - jf. autorisationsloven eller noget tilsvarende ? - ikke måtte foretage sig opgaver på vandværket, såsom påfyldning af filtermasse, udluftning af pumper og lign. Opgaver som vi alle

som vandværkspassere og afløsere jf. vores stillingsbeskrivelse altid har løst uden problemer, og derfor uvidende om vore påståede fortrædeligheder, overraskede os alle. Heldig for os er, at påstanden er ukorrekt.

En tilsvarende udtalelse gik på, at certificering i forbindelse med ”Kursus i drift af vandforsyninger” ikke kan over-drages. Hvilket der heller ikke er tale om, idet certificeringen gælder den driftsansvarlige. For eksempel virker en medhjælper under den driftsansvarli-ges kompetence præcis som lærlinge og svende i et VVS-firma arbejder under mesterens autorisation.

Derfor kan det i situationer, som er beskrevet her være en god ide at bede om dokumentation eller henvisninger til, hvor en udtalelse eller påstand er beskrevet. ligeså kan det lønne sig at tilbyde, at vnede tilbage til sagen, efter at have undersøgt den nærmere.

Har du forslag?Vi håber, at i vil fortsætte med at give jeres mening til kende og komme med forslag til, hvordan foreningen skal fungere.

Jeres input bidrager til, at vi som valgte repræsentanter, har jer – medlem-merne – bag os, når vi i landsbestyrel-sen og repræsentantskabet udtaler os og påvirker foreningen i den rigtige retning.

Vi håber, at se rigtig mange til de forskellige arrangementer i foråret. Vel mødt.

Foråret er (også) travltForårsmånederne er en travl tid for alle os, der helhjertet går ind i arbejdet for at styrke de forbrugerejede og forbrugerstyrede vandforsyninger. Der skal afholdes generalforsamlinger i foreningerne, repræsentantskabsmøder i vandrådene, informationsmøder med kommunerne, kursusvirksomhed og ikke at forglemme den tilbagevendende årlige vandværksudstilling i Aars.

AF NielS CHR. RAVN, FORMAND, RegiON MiDt.

53

vtu-fonden temadag post

Kom til VTU-fondens temadag tirsdag den 11. juni 2013.

På temadagen præsenterer parterne deres resultater fra projekterne.

Af emner kan nævnes: optimering af filterskylning, returskylning, beholderdrift, nikkelrensning, metanfjernelse, pumpesy-stemer, sensorer til kildesporing og lynhurtig detektion af bakterier, kvalitetssikring og regenerering af boringer.

Der bliver rig mulighed for at blive klogere, inspireret, stille spørgsmål, gå i tekniske detaljer og meget gerne, at diskutere resultaternes potentiale for branchen.

PrisArrangementet er gratis. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

TilmeldingTilmelding foregår til Helle Benjaminsen på [email protected] eller tlf. 87 93 35 61.

Tid og stedVandsektorens TeknologiudviklingsfondVandhuset – AuditorietGodthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

VTU-Fonden inviterer til videndelingVTU-Fonden tager hul på sit tredje leveår, som ubetinget bliver det mest interessante og afgørende år den korte levetid. I 2013 vil vi for alvor se resultaterne fra de 30 teknologiudviklingsprojekter, VTU-Fonden yder tilskud til. Derfor inviterer VTU til temadag i juni.

AF RiKKe HANSeN, VtU-FONDeN

VTU i 2014?

Hvad sker der med vandsektorens Teknologiudviklingsfonden i frem-tiden?

Vi ved det ikke. I skrivende stund står finansieringsmodellen for 2014 og fremadrettet åben.

Fondens bestyrelse, hvor FVD’s landsformand Ole Wiil sidder, ar-bejder med forskellige scenarier til at sikre Fondens fremtid.

Vi er meget optimistiske og har store forventninger til , at Fondens

projektteams leverer resultater. Men vi ved følgende: I VTU-Fondens regi er der nu 127 fagpersoner direkte tilknyttet 30 projekter.

Disse personer er idémagere og pro-dukt- og procesudviklere, og de er med til at drive udviklingen i bran-chen i retning mod styrket kvalitet og effektivitet.

De involverede vandværker, for-syninger, forskere og virksomheder yder en ressourcemæssig markant indsats via egenfinansiering og ved at stille dygtige medarbejdere til rådighed.

Skaren af 127 fagpersoner vok-ser, idet nye fagpersoner støder til de projekter, der i 2013 bliver sat i gang.

Fondens projekter synliggør bran-chens fokus på en fælles fremtid, der understøtter idévækstlag samt motivation og vilje til at moderni-sere.

Fondens midler er en anledning til at prioritere og etablere frirum, hvori fremtidens vandforsyningssy-stem udvikles og tager form.

Nu skal de første projektresultater stå sin prøve på seminaret den 11. juni - vi håber, at se jer.

54

post grundvandssamarbejde

Det er unikt, at vi i Vordingborg Kom-mune med meget simpel behandling af grundvandet kan sende godt drik-kevand ud til vores forbrugere.

grundvandet vi pumper op, er ikke faldet som regn i vores egen have eller på vandværksgrunden. Det stammer fra en større del af landskabet omkring os.

Hundredvis af inaktive brøndeVandgruppen i Vordingborg Kom-mune har registreret ca. 650 gamle brønde og boringer, der ligger i vores indvindingsområder - men vores vurdering er, at der sagtens kan være tre-fire gange så mange.

Derfor er det vigtigt, at vi som vand-værksansvarlige og leverandører af et levnedsmiddel accepterer, at dette udgør en potentiel forureningsrisiko.

Det er en uoverkommelig opgave, hvis brønde og boringer skal sløjfes ved på-bud. Det er langsommeligt, og mange gange skal der også en politianmel-delse til, før en brønd bliver sløjfet.

Vi ved også, at først når skaden er sket, så kommer Myndigheden på banen.

Derfor er det vigtigt, at vi er fælles om at løfte den store opgave, det er at registrere og sløjfe inaktive brønde - og derfor opstod tanken om at oprette et grundvandssamarbejd med det formål at beskytte vores grundvandsressour-

cer, så vi også i fremtiden har adgang til rent drikkevand.

Formaliseret samarbejde tager tidi 2010 blev der dannet en styregruppe bestående af 25 almene vandværker, Vordingborg Forsyning og Vandgrup-pen i Vordingborg Kommune.

Styregruppen lavede vedtægter, hand-leplan samt budget for et kommende grundvandssamarbejde i Vordingborg Kommune - og den 17. maj 2010 blev grundvandssamarbejdet stiftet.

Det tager tid, når der skal dannes et grundvandssamarbejde. De rigtige personer skal involveres, og der skal aftales helt klare spilleregler for samar-bejdet.

Bestyrelsen er på fem medlemmer, hvor Vordingborg Vand fast har en plads, og de resterende fire vælges blandt grundvandssamarbejdets medlemmer.

i Vordingborg Kommune oppumpes der i alt ca. 4.3 mil. m3 årligt, hvoraf Vordingborg Vand A/S står for 1.1 mil. m3. i medlemskredsen kan vi mønstre 2.1 mil. m3.

Bestyrelsen har indgået en rammeaf-tale med Vordingborg Forsyning A/S om at varetage sekretariatsfunktionen samt at udføre evt. projektopgaver, kontrol af grundvandssamarbejdets projekter etc.

Vordingborg Forsyning råder over de nødvendige administrations- og ingeniørmæssige kompetencer inden for vandforsyning.

Prioriterede opgaveri grundvandssamarbejdet har vi prioriteret registrering og sløjfning af brønde og boringer højt.

til dato har vi sløjfet tre boringer og 25 brønde, og gennemsnitsprisen for en sløjfning ligger på ca. 8.500 kr.

Finansieringgrundvandssamarbejdet bliver finan-sieret ved opkrævning af 15 øre pr. m3 udpumpet vandmængde.

Det betyder, at vores indtægt i 2013 er 315.000 kr., hvilket ikke er overvælden-de meget. Men med ubrugte midler fra 2012 og budgetteret indtægt for 2013 forventer vi at kunne sløjfe op mod 40 brønde og boringer i år.

Med uændret budgettal vil antallet af sløjfninger fra 2014 være 20 – 25 årligt.

Flere skal med i samarbejdetDesværre står to tredjedele af vore vandværker udenfor grundvandssam-arbejdet.

Flere af disse leverer under 10.000 m3 om året, det er forbavsende, for det er trods alt dem, der kan have den største fordel af at være med.

Grundvandssamarbejdet i Vordingborg Kommune

AF leiF NYgAARD, FORMAND FOR gRUNDVANDS-

SAMARBeJDet, VORDiNgBORg KOMMUNe

I Vordingborg Kommune er der etableret et grundvandssamarbejde på tværs af forsyningsgrænser. Det er en fælles og vigtig opgave at beskytte grundvandet og adgangen til rent drikkevand i fremtiden.

55

grundvandssamarbejde post

Hvilken rolle har Forsyningen (Vordingborg Vand) i Grundvandssamarbejdet

Kristian Schou, Vordingborg Forsy-ning - Sekretær i Grundvandssam-arbejdet udtaler:

Da Vordingborg Forsyning blev sel-skabsdannet, fik den en ny ledelse, der ønskede at etablere gode rela-tioner til lokale aktører, herunder de private vandværker.

Etableringen af Grundvandssamar-bejdet og aktivt medlemskab heraf har givet Forsyningen muligheden for at være med til at løse proble-mer med en potentiel forurenings-risiko i tråd med ejer-kommunens ønske om at sikre rent grundvand,

og ikke mindst at opnå et konstruk-tivt og positivt samarbejde med private vandværker.

Ledelse og bestyrelse var således ikke i tvivl, da de i 2011 traf beslut-ning om at melde sig ind i Grund-vandssamarbejdet.

Siden opstarten har Forsyningen deltaget aktivt og siddet med ved Bestyrelsesmøderne, Forsyningen har opnået et godt kendskab til en række af de lokale vandværker og har også ved flere lejligheder kunne drage nytte af den viden og de kompetencer som de lokale vand-værker besidder. Samarbejdet har siden starten ageret professionelt og effektivt ved udførelsen af sløjfnin-ger.

Forsyningen ser derfor positivt på det fremtidige samarbejde om sik-ring af vores grundvand, herunder sløjfning af boringer og brønde.Forsyningen ser gerne at samarbej-det med de mange private vandværker i kommunen udbygges og håber at de gode oplevelser i Grundvandssamarbejdet kan bruges til at styrke dette samarbejde hvor dette måtte være aktuelt.

Fra bestyrelsens side kan vi kun til-slutte os, vi føler at vi har et utroligt godt samarbejde med Forsyningen og vi er glade for at vi kan trække på deres ekspertise.

Uden Vordingborg Vands deltagelse, er det vores vurdering at vi ville have haft svært ved at etablere Grundvandssamarbejdet.

565656

ysk Vandrensning AS/

Jyllandsvej 49, 7330 Brande, Tlf. 97 18 06 56www.jysk-vandrensning.dk

mail: [email protected]

Jysk Vandrensning har arbejdet med vandrensning og vandværker i ca. 60 år.Det er blevet til en del vandværker, renoveringer, nybygninger og serviceaftaler.

Her er nogle eksempler:

Renovering af Grænge Vandværk på Lolland

Kontakt os vedr.:Reparationer - Skift af filtermateriale - Totalrenovering - Ny installation - Serviceaftale - Gennemgang af vandværket

Søby og Omegns Vandværk på Fyn

Ramsing Vandværk ved Skive

Søby og Omegns Vandværk, Fyn. Ca. 220 m3/døgn. Vi monterede midlertidig vand-værk der forsynede området med vand i ombygningsperioden. Rør og ventiler, afløb o.l. blev fjernet fra rentvandstanken. Byg-ning, iltningstårn og filterkar blev klargjort. Derefter blev der lavet afdækning af filter-kar, automatisk returskylning og monteret nye rentvandspumper.

Ramsing Vandværk, ved Skive, leverer ca. 250 m3. i døgnet. Ændret fra åbne filtre og hydrofore, til trykfiltre, nye rentvandspum-per, SRO anlæg, 2 rentvandstanke. Under ombygningen havde vi monteret midlerti-dig vandværk.

Renovering af Grænge Vandværk på Lol-land, 100 m3/ døgn. Vores container anlæg forsynede byen med vand i ombygningspe-rioden. Vandværket blev ændret fra åbne filtre til trykfilteranlæg med en ydelse på 14 m3/t. Nye rentvandspumper og SRO anlæg.

57

kommune vs forbrugerejet vandværk post

Overskriften er taget fra en artikel om demokrati skrevet af folketingsmedlem og tidligere chefredaktør for JydskeVe-stkysten i en artikel i juni-nummeret af grænseforeningens blad ”grænsen”.

Overskriften passer meget godt med mine oplevelser i forbindelse med kommunernes indblanding i forbruge-rejede vandværkers drift og prispolitik.

Syddjurs Kommune har for nylig ud-sendt forslag til kommunens vandfor-syningsplan til orientering og drøftelse i vandrådet. På øksenmølle-Fuglslev Vandværk, der et forbrugerstyret vand-værk med ca. 900 tilslutninger, hoved-sageligt sommerhuse, har bestyrelsen også drøftet forslaget til vandforsy-ningsplanen, ligesom vi har et medlem i vandrådets styregruppe.

Det er ikke alene et Syddjurs-problem. Vi har i øksenmølle-Fuglslev Vandværk generelt et godt forhold til Syddjurs Kommune. Jeg betragter mere proble-met som et generelt landsdækkende politisk problem.

Retfærdighedssans under presNår man læser forslaget til vandfor-syningsplanen igennem, er der et par ting, der undrer og irriterer min retfærdighedssans. Det er myndighe-dernes indblanding i de brugerstyrede vandværkers prispolitik. Jeg er helt på det rene med og har god forståelse for kommunens kontrol med vandets kva-litet på de enkelte vandværker, men her hører forståelsen også op.

Hvad med andelstanken?i gamle dage opstod andelstanken. Når der oplevedes et behov for at gå

sammen om en ide og opfyldelse af denne ide, så samledes en gruppe mennesker og oprettede et brugersty-ret slagteri, mejeri, brugsforening og andet. Så valgte medlemmerne en be-styrelse, der skulle styre forretningen, og gjorde den ikke dét på en fornuftig måde, ja, så kunne den afsættes på førstkommende generalforsamling. Bestyrelsen stod altså til ansvar overfor brugerne.

På samme måde er mange bruger-ejede vandværker opstået. en gruppe mennesker fandt behov for at gå sam-men for at sikre nok, godt og gerne bil-ligt vand. Man etablerer et vandværk, vælger en bestyrelse, som er ansvarlig for vandværkets drift og vandets kvalitet – og som står til ansvar overfor brugerne. Derfor undrer det mig, at myndighederne skal godkende (be-stemme) disse vandværkers prispolitik.

Er bestyrelserne bare marionetter?Jeg er sikker på, at mange bestyrelser i de brugerejede vandværker er enige i denne for mig utidige indblanding fra myndighedernes side.

Jeg kender ikke andre områder, hvor myndighederne blander sig på samme måde. Jo, i idrætsforeninger, der får kommunale eller statslige tilskud. Her har jeg god forståelse for, at de bevil-gende myndigheder skal have en vis kontrol med, hvordan skatteydernes penge bliver brugt.

Men det er ikke tilfældet med de brugerejede vandværker. Vi modtager ikke tilskud fra hverken stat eller kom-mune. Det er alene brugernes penge, vi administrerer.

Jeg er fuldt ud bekendt med kommu-nernes legitime ret til at blande sig, jvf. vandforsyningslovens § 53, men det gør det ikke mere rigtigt.

De af brugerne valgte bestyrelser bliver på den måde til marionetter og arbejdsheste for kommunernes embedsmænd og politikere. Finder kommunens sagsbehandler ikke, at vandværkernes regnskab og prispolitik er tilfredsstillende, ja, så bliver vand-værket bedt om at udarbejde et andet eller et tilrettet forslag, som så kan blive godkendt. Da det er kommunen, der bestemmer, og vandværkerne, der skal lave arbejdet, kan man lidt frækt spørge, hvilken timeløn kommunen vil give for det? i forvejen er vi jo ansatte som ”skatteopkrævere” for myndig-hederne med hensyn til afgifter og moms.

Det kan ikke blive vedDer drøftes landet over, hvordan myndighedernes administrationer kan slankes. Her er en mulighed for at spare medarbejdertimer i forvaltnin-gerne (men det er måske her, humlen ligger begravet) og lade de bruger-valgte bestyrelser alene påtage sig det ansvar, de er blevet pålagt af vandvær-kernes brugere.

Hvis det fortsætter på denne måde med myndighedernes (utidige) ind-blanding, vil det fremover blive svært at rekruttere nye medlemmer til vand-værkernes bestyrelser. Så kan kommu-nerne overtage hele baduljen.

lad os komme tilbage til mere folk og mindre styre.

Lidt folk – meget styreMyndighedernes indblanding i private forbrugerejede vandforsyningers prispolitik udfordrer min retfærdighedssans.

AF KAJ lASSeN, øKSeNMølle-FUglSleV VAND-

VÆRK

5858

artikel ministerbesøg

Vand er det nye vind. Hvor eksport af dansk miljøteknologi tidligere var koncentreret omkring vindmøllein-dustrien, skal verden fremover kende Danmark som ekspert i at sikre rent og billigt drikkevand i rigelige mængder. i hvert fald hvis det står til SF’s Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr.

Midt i februar var hun derfor på besøg på lynge Overdrev Vandværk i Allerød lidt nord for København. Her har et nyt system til styring, overvågning og regulering (SRO) gjort det nemmere at opdage lækager og utætheder, og vandspildet er dermed reduceret markant. Og netop sådan et system ser ministeren som en oplagt eksportvare.

”Det er noget af det, man har brug for alle steder i verden – at kunne styre vandet bedre, bruge det bedre og

spilde mindre af det. i Hanoi i Vietnam spilder man halvdelen af vandet i ledningerne, og her på vandværket er det jo interessant at se, at man kun spilder 1 – 2 pct.,” siger Pia Olsen Dyhr, da Vandposten talte med hende efter besøget.

Teknologi til simpel vandbehand-ling?Regeringen satser stærkt på eksport af vandteknologi via blandt andet et nationalt testcenter for vand og senest en vækstplan for sektoren. ifølge Mil-jøministeriet har vandtek-markedet en global omsætning på 2.700 mia. kroner – næsten tre gange så stort som for vindmøller. Oppositionen har også ud-trykt vilje til at satse på vandteknologi.

På de danske vandværker er der dog grænser for, hvor højteknologisk selve

vandbehandlingen kan foregå. Simpel vandbehandling med iltning og filtre-ring af jern og mangan er fortsat den gængse procedure i langt de fleste forsyninger, og det kræver tilladelse at bruge eksempelvis aktive kulfiltre eller UV-belysning.

Men det ser ministeren ikke som en hindring i at afprøve ny teknologi til for eksempel at optimere driften og minimere vandspild, strømforbrug og risiko for forurening.

”Herhjemme har vi en meget sund måde at omgås vandet på, og vi ved, at det ikke er en uanet ressource. Det er resten af verden ved at opdage, fordi der mangler vand mange steder, og der kan vi levere nogle teknologier,” siger hun.

Handelsminister på vandværksbesøg

Midt i februar besøgte SF’s Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr det nordsjællandske Lynge Overdrev Vandværk for at høre om vandværkets nye SRO-system. Vandteknologi skal nemlig være Danmarks nye eksporteventyr mener politikerne, og her kan danske vandværker tjene som udstillingsvinduer.

AF NielS tOFtegAARD

Foto

: Nie

ls t

ofte

gaar

d, F

VD

59

ministerbesøg artikel

Vandværk som demo-modelMinisterbesøget på lynge Overdrev Vandværk var arrangeret af vandvær-kets bestyrelse i samarbejde med fir-maet Robotek, der har udviklet det nye SRO-system. Udover en forklaring og gennemgang af systemet fik Pia Olsen Dyhr en rundvisning på vandværket og en lynintroduktion til, hvordan et typisk vandværk fungerer.

Og selvom det i princippet ikke er sær-lig avanceret, så håber hun på, at flere danske vandværker kan tjene som en slags demonstrationsvandværker.

”Det er interessant at se dansk tekno-logi virke på et dansk vandværk, så her er en rigtig god casehistorie i forhold til, hvad Danmark kan eksportere til resten af verden,” siger Pia Olsen Dyhr.

Vandværkets formand Kjel Bording Johansen var efterfølgende glad for besøget, og viser også gerne vandvær-ket frem igen: ”Det var meget vellykket, og vi fik fortalt en masse om vandvær-ket.”

Faktisk fik vandværket allerede en uge efter endnu engang besøg – denne

<< Som handels- og investeringsmini-ster er Pia Olsen Dyhr en af regeringens spydspidser i satsningen på et eks-portere vandteknologi til udlandet.

Bestyrelsesmedlem i Lynge Overdrev Van-værk Søren Hvilshøj (th) viser ministeren rundt og fortæller om de grundlæggende principper i vandværket, som leverer cirka 115.000 m3 til omkring 1.000 forbrugere.

Det nye SRO-system har gjort det nemmere for Søren Hvilshøj og vand-

værket at opdage vandspild, og det samlede vandspild ligger på 1 – 2 pct.

gang af den irske miljøminister, som var på studietur i Danmark for få inspi-ration til en planlagt milliardinveste-ring i irlands vandforsyning.

”Jeg tror sagtens, at sådan nogle små vandværker som os kan være med til at gå ud i verden og sige, ”se her, sådan kan man gøre” og så for eksempel vise den gavn, man har af sådan et system her,” mener Kjel Bording Johansen.

Det nye system er udviklet af fir-maet Robotek, som håber på at

kunne eksportere det til udlandet.

6060

artikel foredrag og generalforsamling

Sæsonen for generalforsamlinger er ved at være overstået. Nogle steder er vandværkernes forbrugere mødt talstærk op, mens det andre steder kni-ber med at engagere andelshaverne til forsyningens vigtigste møde.

Sådan var det også for få år siden, da gynther Mølgaard indtog formandspo-sten i Voerså Vandværk.

”Her var typisk tre til fem personer, der mødte op, og det fik mig til at tænke en hel del. For skal vi have en aktiv forening, eller skal vi kaste håndklædet i ringen?” siger gynther Mølgaard.

Han og bestyrelsen besluttede sig for det første, og inviterede derfor en tidligere Voerså-beboer, som i dag er redaktør på tV2/Nord til at fortælle om, hvor vigtigt det er med foreninger og sammenhold i en lille by. Og det faldt åbenbart i forbrugernes smag.

”Pludselig mødte der 90 mennesker op!” udbryder gynther Mølgaard.

Underholdning eller information?Som afslutning spurgte han derfor de fremmødte, om vandværket skulle fortsætte med at invitere oplægshol-dere.

”Jeg spørger hvert år, om det er i or-den, at vi bruger lidt penge på under-holdning, som det måske er,” fortæller han, og svaret har indtil nu været et ja.

Men formanden er også klar over, at det er en balancegang.

”Vi skal jo ikke være en foredragsfor-ening, for formålet med en generalfor-samling er jo, at bestyrelsen skal have ris og ros og andelshavernes godken-delse til den videre drift. Men det er altså begrænset, hvor spændende jeg år efter år kan gøre min beretning og regnskabet,” siger han.

Så måske er ikke alle foredrag direkte møntet på Voerså Vandværk, men de

har alligevel en positiv effekt på den mere formelle del af dagsordenen.

”Alene det øgede fremmøde gør, at der faktisk efter foredraget er debat og mange spørgsmål til selve driften af vores vandværk. Det er så hammervig-tigt med vand, så det skal vi interessere os for. Og det her er med til at få folk op af stolene,” siger han.

Foredrag lokker mange til generalforsamling i VoersåFra blot en håndfuld til fuldt hus. Voerså Vandværk har haft held til at lokke mange folk til generalforsamlingerne – og opskriften er foredrag om vand.

AF NielS tOFtegAARD, FVD

Voerså Vandværk har godt 350 for-brugere og udpumper ca. 66.000 m3 vand. Generalforsamlingen var tidligere en forsvindende lille forsamling, men nogle gange er op til 90 mennesker mødt op.

Voerså Vandværk ligger i Nordjyl-land, hvor der i øjeblikket ledes efter skifergas i undergrunden.

Til dette års generalforsamling for-talte en af Frederikshavns Kommu-nes miljømedarbejdere om proces-sen med at godkende og føre tilsyn med sådan et projekt – og hvad det egentlig går ud på, når man skal bore flere kilometer ned i jorden.

Foredrag på Voerså Vandværk

Siden 2007 har Voerså Vandværk in-viteret en gæst til at holde foredrag om vand på generalforsamlingen.

Håndboldspiller Lotte Kiærskou og tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen har hver især fortalt om deres forhold til vand, og hvad det bety-der, at man som verdensomrejsen-de sportsfolk ikke altid kan drikke vandet fra hanen.

Et oplæg om hellige kilder har også været på programmet, ligesom en lokaljournalist har talt om, hvordan man kan styrke det lokale for-eningsliv.

Senest har en landbrugskonsulent fortalt om hvordan landbruget kan deltage i grundvandsbeskyttelse, og sidste år fortalte en laborant om, hvordan man tager en vandanalyse, og hvad man egentlig måler for.

61

foredrag og generalforsamling artikel

Skifergas i Voerså

Miljømedarbejder fra Frederikshavn Kommune fortalte om det nordjyske skifergasprojekt ved Voerså Vandværks generalforsamling.

Voerså Vandværk ligger syd for Sæby i Nordjylland og ikke så langt fra det område, hvor det franske energiselskab total håber at kunne finde skifergas dybt nede i jorden. Men hvad går det ud på, og hvad betyder det for grund-vandet?

Det mente bestyrelsen i Voerså Vand-værk var et godt emne for dette års generalforsamling, der blev afholdt i slutningen af marts.

Årets oplæg blev derfor holdt af en af Frederikshavns Kommunes miljømed-arbejdere, der har været med til at se på miljøgodkendelserne, og som også skal føre tilsyn med skifergasprojektet.

”Det var rigtigt fint, og hun fortalte med powerpoints og i et forståeligt sprog, hvad det handler om, så de fremmødte er forhåbentligt alle sam-men blevet klogere på, hvad det er for noget,” fortalte gynther Mølgaard efter mødet.

”Vi havde egentlig inviteret totals danske repræsentant, så han kunne fortælle om, hvad det egentlig går

Det siger lovenEt vandværk må ikke bruge penge på hvad som helst.

Det er essensen af vandforsynings-lovens § 52a, som fastsætter, hvad man må indregne i vandprisen.

Men vandværket må gerne bruge penge på at informere om vand, så vi alle lærer at spare på vandet og værne om denne vigtige res-source.

Med Vand på nettet får du:• Stor fleksibilitet og datasikkerhed – uafhængig af tid og sted • Et system med en simpel brugerflade og sammenkædning af data• Support og rådgivning af konsulenter med brancheerfaring • Effektiv og præcis GPS-opmåling• Digitale ledningsdata på nettet døgnet rundt• Daglig drift af ledningsanlæg på nettet uden programomkostninger

Kontakt os på tlf. 70 20 20 86

Kontakt os på tlf. 87 54 06 00

ud på, men desværre blev han kaldt til totals franske hovedkontor,” siger gynther Mølgaard, der derfor måtte finde på en plan B.

Oplægget fra total om skifergasprojek-tet vil så i stedet muligvis komme senere på året.

626262

Vandværksstyringer med PC-baseret overvågning og “harmonisk indvinding”.

• Fjernstyring og overvågning med PC, tablets og smartphones.• GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m.• Intelligent trykstyring og energioptimering.• Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.).• Rapporter, dag, måned og år.• Alarmering via SMS og mail.• Sektionsmålerbrønde.• Pumper og pumpeanlæg med trykstyring.• Tryk- reduktion/forøgning.

Alle styre- og Ring og få et uforpligtende besøg!fordelingstavlerbygges på egetbygges på egetværksted.

Ring og få et uforpligtende besøg!

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing Fwww.contech-automat ic .dk

tlf.: 54 88 44 40

25 ÅRSERFARING MEDVANDVÆRKER!

Foto af Helga Olga A´

Fyns Pumpe-og Brøndservice ApSlBrøndboring Etablering af nye boringer Regenering af boringer Myndighedsbehandling

lRensning og desinfektion Rentvandstanke Iltningstrapper Vandledninger Rensegrise

lVandværker og filteranlæg Dimensionering og nybygning Renovering og servicering

lPumper: Dimensionering og servicering Udpumpningsanlæg Dykpumper

Erholmvej 16 · 5560 Aarup · Tlf. 64 45 11 61www.vand.nu · e-mail:[email protected]

Wavin PE SafeTech wavin.dk

Den sikre vej til rent drikkevand

Solutions for Essentials

Wavins PE SafeTech rør forsyner Danmark med rent drikkevand.

PE SafeTech er et komplet rørsystem, der er nemt at

håndtere og installere. Rørets styrke og holdbarhed

gør det ekstremt modstandsdygtigt over for over-

fladeskader og punktbelastninger. Røret produceres i

Danmark og matcher alle markedets krav til kvalitet,

miljø, funktionalitet, økonomi og holdbarhed.

Men det stopper ikke der. I vores moderne Wavin

Solution Center har du mulighed for at dygtiggøre dig

i håndteringen af det driftssikre rør.

Scan koden, læs mere om

kurserne og tilmeld dig

på wavin.dk

63

Jacob Tjørnved Davidsen i april 2013 kan Jacob tjørntved Davidsen fejre sit 25 års jubilæum som formand for Vindeby Vand-forsyning. i gennem de 25 år er der sket en stor udvikling i Vindeby Vandforsyning, som i dag leverer vand til det meste af tåsinge. Vandet leveres til både egne forbrugere og til andre vandværker. Vindeby Vandforsyning er i dag moderniseret med eget fibernet til alle anlæg og med fuld overvågning. Senest er der etableret ny kildeplads og nyt filteringsanlæg. Jacob tjørntved Davidsen har gennem årerne haft en række tillidsposter inde for vandforsyning. Åbent husDen 20. april 2013 kl. 13-15 på Vindeby Vandforsyning, Jens Munks Vej 2, Vindeby, 5700 Svendborg.

Torben Chr. JensenDen 15. maj 2013 kan torben Chr. Jensen fejre sit 40 års jubilæum som vandværksbestyrer i eskebjerg-enghave Vandværk. torben har i alle årerne gået 100 pct. op i vandværkets drift og har stået for moder-nisering og digitalisering af vandværket, så det i dag er et af de mest avancerede vandværker. torben er meget vellidt og er altid villig til at hjælpe vore forbrugere, når der opstår problemer. Bestyrelsen takker torben for det store arbejde, han har udført for vandværket gennem alle årerne.Reception: Den 15. maj 2013 fra kl. 13.00 i eskebjerg Forsamlingshus.

Tranebjerggårdens Vandværk tranbjerggårdens Vandværk kan fejre de første 50 år. i den periode har værket leveret mere end 1,2 mio. m3 vand. i dag forsyner tranbjerggårdens Vandværk 316 andelshavere, som består af en campingplads, 130 sommerhuse og 180 helårshuse. i vinterhalvåret bliver der pumpet 40-45 m3 vand ud pr. døgn, mens de hårdest belastede sommerdøgn kommer op på ca. 180 m3 vand. Åbent hus: På vandværket lørdag den 11. maj 2013 kl. 13-15.

Karl Pedersen Ved gistrup Vandværks generalforsamling den 26. februar 2013 takkede Karl Pedersen af efter 25 år som forretningsfører på vandværket. Fra formand Per Jacobsen lød disse ord: ” Du startede i 1973 som intern revisor. en post du bestred, indtil du i 1988 blev forretningsfører, men først i 1993 blev du valgt ind i be-styrelsen. Du har altid haft styr på økonomien og har siddet hårdt på kassen, men altid været fair. Det vil blive et savn for mange forbrugere, når de ikke fremover kan ringe til dig med deres vandproblemer. For du har altid stået til rådighed og sat en ære i at løse forbrugernes problemer”.Karl Pedersen takkede og lovede at stå den nye forretningsfører bi med råd og vejledning.

Meld gerne

navnestof ind til FVD

på [email protected]

nyt om navne foreningsnyt

Nyt om navne i FVD25 års jubilæum

Nyt om

runde fødselsdage,

jubilæer,

nye driftsledere og

bestyrelses-

medlemmer

40 års jubilæum

50 års jubilæum

Forretningsfører takker af

Se mere navnestof på side 63

ANLÆG TILPASSET DIT BEHOV

VANDFORSYNINGSANLÆGUanset om du har meget plads, lidt plads, stort flow eller et lille flow:vi har vandforsyningsanlægget uden membranbeholder, der skræddersys til dine ønsker. Vi er nemlig ikke bare en komponent leverandør - vi kan komme med hele pakken inkl. rør og el arbejde. Vi kalder det plug and pump.

Kontakt os for at høre mere:Jylland & Fyn: Peter Jørgensen tlf. 28 940 466Sjælland: Klaus Hee tlf. 30 61 66 86

www.flygt.dk

65

nyt om navne foreningsnyt

Hvad sker der, hvis din vandværks-styring holder op med at virke

kan du få reservedele

Kontakt os og få et forslag til hel eller delvis opgradering af din styring/SRO til

vandværket

– Vi er klar med et hurtigt svar!

SRO - VANDVÆRKSSTYRINGER

Nye styringer eller

opdatering af eksisterende styringer

SAAP Engineering A/S – Karetmagervej 25 – 7000 Fredericia

Tel. +45 7631 5500—[email protected]—www.saap.dk

Energioptimering

SMS alarmhåndtering

Rapportering

Driftsikkerhed

Betjeningsvenlig

Skalerbarhed

El-tavler & Installation

Døgnservice

Vores viden – Din løsning

ANLÆG TILPASSET DIT BEHOV

VANDFORSYNINGSANLÆGUanset om du har meget plads, lidt plads, stort flow eller et lille flow:vi har vandforsyningsanlægget uden membranbeholder, der skræddersys til dine ønsker. Vi er nemlig ikke bare en komponent leverandør - vi kan komme med hele pakken inkl. rør og el arbejde. Vi kalder det plug and pump.

Kontakt os for at høre mere:Jylland & Fyn: Peter Jørgensen tlf. 28 940 466Sjælland: Klaus Hee tlf. 30 61 66 86

www.flygt.dk

Formandsskifte

Nyt om

runde fødselsdage,

jubilæer,

nye driftsledere og

bestyrelses-

medlemmer

FVD’s sekretariat

Bogholder Karina Jespersen er stoppet i FVD.

Bredebro Andelsvandværkgeneralforsamlingen den 25. februar 2013 på Bredebro Andelsvandværk var sidste dag i formandssto-len for gert Motzkus. efter 39 år i vandværkets bestyrelse - de sidste 10 år som formand – valgte gert at stoppe. Desuden har gert Motzkus været med til at oprette det lokale vandråd og var også dets først formand. gert afleverer et vandværk, som er i tip top form både ude og inde, da vandværket blev totalrenoveret for få år siden. Bestyrelsen og samtlige andelshavere takker gert for det store arbejde, han har udført igennem tiden. Ny formand i Bredebro Vandværk er Karsten Woller.

Bogø VandværkBogø Vandværks formand i gennem 28 år, gdr. Sven Nielsen, har desværre ikke kunnet overtales til at fortsætte på posten. Sven har været en utrolig driftig og fremsynet formand og efterlader et vandværk i absolut topform. Hans enorme viden om vandværkets forhold vil blive stærkt savnet, indtil den nye formand er blevet helt fortrolig med de mange opgaver, der påhviler formanden i et mindre vandværk. Sven har dog lovet, at vi godt må trække på hans erfaringer i rimeligt omfang, og det er bestyrelsen meget taknemmelig for.Bestyrelsen byder velkommen til værkets nye formand, marinespec. Niels Normand. Niels er 49 år og har været et meget engageret medlem af bestyrelsen i 1 år.

6666

artikel gørlev vandforsyning - mdr. vandværk

Glade forbrugere med fjernaflæsning af vandmålere

Sidste år besluttede bestyrelsen på gørlev Vandforsyning at installere fjernaflæste elektroniske vandmålere af mærket HYDRUS leveret af DieHl Me-tering. Første fase omfattede 900 som-merhuse, og allerede efter det første år er det besluttet, at de resterende ca. 2.900 husstande i forsyningsområdet også skal have monteret elektroniske målere.

”Det er en rigtig beslutning, vi har truf-fet. Vi kan nu levere en meget bedre service, og samtidig sparer vi tid og penge til administration. Parametre, der har stor betydning i dag”, fortæl-ler Jørgen Olsen, formand for gørlev Vandforsyning.

en måler koster ca. kr. 800, og dertil skal lægges ca. kr. 200 til dækning af opsætning af måler og opdatering af administrationsprogram. til gengæld har målernes batteri en løbetid på 16 år, og det sætter investeringsomkost-ningen i relief, mener vandværksfor-manden, som har store forventninger

til, at målerne går glat igennem den lovpligtige kontrol efter seks år.

Indsamler information hver månedSom professionelt vandværk holder gørlev Vandforsyning selvfølgelig nøje øje med de udpumpede vandmæng-der via SRO-anlægget leveret af Xergi, og især hvordan forbruget fordeler sig time for time, dag og nat, måned for måned og så videre. erling Rasmus-sen er en erfaren driftsleder og på 18. år, varetager han ’sagerne’ på gørlev Vandforsyning og er meget tilfreds med de nye tiltag på vandværket. tiltag, som giver ham en helt unik mulighed for at overvåge vandforbru-get og dermed spare forbrugerne for ubehagelige overraskelser i form af kæmpe vandregninger.

”Hver måned kører jeg en tur i som-merhusområdet på i alt små 65 km. Med mit udstyr indsamler jeg data fra hver enkelt af de 900 målere. Fra jeg kører hjemmefra, til jeg har lagt de indsamlede data over i vandværkets

it-system, går der omkring fire timer”, fortæller erling Rasmussen.

Det var netop efter sådan en kon-trolkøretur, at det for nylig var muligt at lokalisere og stoppe et unødven-digt vandspild hos en forbruger. Via SRO-anlægget blev der konstateret et unormalt dag- og nattimeforbrug for årstiden, da forbruget i et sommerhus-område er minimalt i februar måned.

Har du været på toilettet kl. 11? Med afsæt i målerdata og tidligere erfaringer bidrog de elektroniske vand-målere til en succeshistorie.

”Jeg fik hurtigt fat i ejeren af sommer-huset, og fortalte ham, at jeg havde konstateret et stigende og konstant vandforbrug, som var startet dagen før omkring kl. 11.00. Min erfaring sagde mig, at det formentligt var toilettet, der løb. Jeg kørte med ejeren ud til hans sommerhus og ganske rigtigt. Da eje-ren gik ind i huset, kunne jeg høre ham udbryde: ”Så har han sgu’ ret”. et kort

Sidste år installerede Gørlev Vandforsyning ved Kalundborg fjernaflæste elektroniske vandmålere hos 900 sommerhusejere – og med stor succes. Nu vil Gørlev Vandforsyning fortsætte projektet hos de resterende 2.900 forbrugere.


Foto

: Priv

at

67

besøg i sommerhuset dagen før inkl. et toiletbesøg, var ganske rigtig skyld i miseren. ejeren var naturligvis rigtig glad for, at vi fra vandværkets side kan diske op med sådan en service. Og samtidig sparer vi ejeren for en ekstra-regning”, fortæller erling Rasmussen.

Også administrative besparelserDet er ikke kun servicen, der kan opti-meres med fjernaflæste vandmålere. gørlev Vandforsyning høster også en masse administrative gevinster som følge af installationen af de fjernaflæ-ste målere.

”eksempelvis sparer vi mange penge på porto, når vi ikke sender aflæsnings-kort ud til forbrugerne. ligesom vi kan skære den tid væk, som vi tidligere brugte på at behandle telefon- og in-ternetaflæsninger”, siger Jørgen Olsen.

Og erling Rasmussen tilføjer: ”endelig må vi ikke glemme de 13-14 pct. af forbrugerne, som hvert år glemmer at aflæse deres målere til tiden. Vi bruger som minimum 50 mandetimer på ma-nuelle aflæsninger hos de glemsomme forbrugere”.

Ved vejrskifteisær er erling Rasmussen meget begejstret for systemets åbenlyse fordele i forbindelse med omslag i vejret. ”Når vi går fra frost til tøvejr, kan der forekomme lækager i forbrugernes installationer. Det vil ikke ske uden, at det ses på SRO-anlægget i form af stigende udpumpning og lokaliserin-gen af lækagen bliver igangsat”, slutter erling Rasmussen, der ser frem til, at samtlige forbrugere får installeret elektroniske vandmålere.

Gørlev Vandforsyning

3.800 forbrugere (blandet beboelse)1 driftsleder1 administrativ medarbejder (deltid)

686868

Leve

randørf

ort

egnel

se

Affugtere

Fugtkontrol Charlottevej 2, 4270 Høng Tlf. 58851008, Fax 58851108 [email protected] www.fugtkontrol.dk

Brøndboring

A. Højfeldt A/S Tlf. 97120222, Fax 97126522 www .a-hoejfeldt.dk

GEO Tlf. København 45884444 Tlf. Aarhus 86273111 www.geo.dk, [email protected]

HASBO AS Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45763388, Fax 45760073 www.hasbo.dk [email protected]

Næstved Brøndboring ApS Erantisvej 53, 4700 Næstved Tlf. 55720234, [email protected]

Søren Pedersen Brøndboring A/S Tlf. 86964261, [email protected] www.godtvand.dk

Forsikring

FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56144242, www.fvd.dk

Administrative EDB-systemer

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70259922, [email protected]

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51615912, [email protected]

Lækagesøgning

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70253171

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70239898, [email protected]

Ledningsregistrering

Galten Elværk Erhverv A/S Web-baseret ledningsregistrering Opmåling med nyeste GPS-udstyr Tlf. 87540646 / 23726205, [email protected]

Mal-tek Asylgade 31B, VOKSEVÆRKET, VitaPark, 8300 Odder, www.mal-tek.dk, Tlf. 86 55 00 72, Mobil: 29 64 01 27

Thvilum Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk, Mail: [email protected]

Målere og kontra-ventiler

E. Eberhardt ApS Bygstubben 6, 2950 Vedbæk Tlf. 45893366, ww w.eeberhardt.dk

Pumper

Grundfos Tlf. 87505050, www.grundfos.dk [email protected]

Regnskab og revision

HR Revision-Roskilde Tlf. 41785520, www.hrrevision.dk

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70259922, [email protected]

Rør, ventiler og tilbehør

SOCLA Tlf.: 86520032, www.socla.com, [email protected]

Ulefos NV Tlf. 36496111, Fax 36490891 [email protected], www.ulefosnv.dk

Vandmand A/S Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86343600, www.vandmand.dk

DIEHL Metering Tlf. 76134300, www.diehl.com [email protected]

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens Tlf. 75618888, www.flonidan.dk

Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89931000, www.kamstrup.dk

Vandmand A/S Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86343600, www.vandmand.dk

Rådgivende firmaer

COWI A/S Besøg os på www.cowi.dk eller ring 56400000

Vandværksadministration Tlf. 97 74 12 00, [email protected]

H F Jensen A/S Tlf. 39536015, [email protected] www.hfjensen.dk

Øllegaard Rådgivende Ingeniører Strandvejen 128, 2900 Hellerup, Tlf. 39 61 01 61, [email protected], www.ollgaard.dk


69

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Styring, regulering og overvågning (SRO)

Contech Automatic ApS + logo Tlf. 54884449, Fax 54861492 www.contech-automatic.dk

DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as

HACH LANGE APS Tlf. 36772911, Fax 36774911 [email protected] www.hach-lange.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

Vandværksfirmaer - udførende

Danwatec tlf. 20 62 73 50, [email protected], www.danwatec.dk

AquaSense Tlf. 42 42 50 80, www.aquasense. dk, [email protected]

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Vand-Schmidt A/S Tlf. 74 56 11 11, [email protected], www.vand-schmidt.dk

Dansk Vandtank Service Tlf. 20686532, www.dvts.dk, [email protected]

Midt-Jysk Vandrens A/S Tlf. 97120383, Fax 97126522 [email protected], www.mjvr.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk


Aqua Unique ApS Tlf. 75 89 99 99, [email protected] www.aquaunique.dk

FR. Dahlgaard Tlf. 59 43 02 30, [email protected] www.dahlgaard.dk

Forbrugsafregning & bogføring

Vandværkernes Regnskabskontor Tlf. 22525842, www.fvd.dk, [email protected]

Øvrige

Midtfyns Vandforsyning A.m.b.A Tlf. 62 62 12 05, [email protected], www.midtfynsvandforsyning.dk

Xergi A/S Tlf. 93 35 16 00, [email protected], www.xergi.com

Dansk Vandtank Service Tlf. 70 23 86 68, [email protected], www.dvts.dk

Tankinspektion-og rensning

Danwatec tlf. 20 62 73 50, [email protected], www.danwatec.dk

7070

Foreningen af Vandværker i DanmarkLandsformand: Ole WiilDirektør: Bent Soelberg

Sekretariat:Solrød Center 22 C, 1.2680 Solrød StrandTlf. 56 14 42 42E-mail: [email protected]

Sekretariatsleder: Susanne Witten

Sagsbehandling/Rådgivning:Steen Sørensen og Pernille Weile

Kommunikationsmedarbejdere:Mette Kingod og Niels Toftegaard

Forsikring, vandrådssamarbejde og kurser: Karina Malmberg

Forsikring, kurser mv:Pia Legêne.

Telefontid:Mandag – torsdag kl. 9 -14, fredag kl. 9 -13

Nye medlemmer optages ved henvendelse til sekretariatet eller regionen.

Foreningen har 2.256 medlemmer pr. april 2013.

Region MidtNiels Christian RavnRibesvej 4, 7470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85Mail: [email protected]: [email protected]

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B, 7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 35Mail: [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 99Mail: [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 10Mail: [email protected]

Anders KaaBygvænget 5, 8340 MallingTlf. 40 41 80 36Mail: [email protected]

Region ØstSøren HvilshøjÅlekæret 29, 3450 AllerødTlf. 48 14 03 09Mob. 51 61 82 45Mail: [email protected]

Jørgen ØstermarkNordskovvej 12, 4295 StenlilleTlf. 57 80 47 40Mob. 21 62 41 01Mail: [email protected]

Hans Erik Ravn-JensenMajbøllevej 37, 4862 GuldborgTlf. 54 77 01 64Mail: [email protected]

Peter GrønvallStavnsdalsvej 66, 3760 GudhjemTlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92Mail: [email protected]

Christian ChristiansenSmutvejen 2, 4200 SlagelseTlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 91Mail: [email protected]

Jens AndreasenMosevænget 7, Snoldelev4621 GadstrupTlf. 46 19 07 40Mob. 21 61 65 48Mail: [email protected]

Ebbe StubLykkebrovej 8, 4672 KlippingeTlf. 56 57 86 84Mob. 41 42 86 84Mail: [email protected]

Ole SørensenRonesbanke 12A, Skibinge4720 PræstøTlf. 55 99 11 73Mob. 22 77 00 73Mail: [email protected]

71

Region Fyn

Palle ChristensenKåsvænget 44, Strib5500 MiddelfartTlf. 64 40 17 89Mail: [email protected]

Christian ErmoseFleningevej 5, Korinth 5600 FaaborgTlf. 62 65 23 65Mob. 23 60 85 31Mail: [email protected]

Susanne Mann SkouJægerlunden 18, Bredbjerg 5462 MorudTlf. 65 96 48 23Mob. 22 41 43 61Mail: [email protected]

Søren AndersenStengade 35, 5953 TranekærTlf. 62 50 17 80Mob.40 68 17 80Mail: [email protected]

Frede JensenØstergade 31, 5881 SkårupTlf. 62 23 17 90Mob. 24 22 99 58 Mail: [email protected]

Region Syd

Ole WiilGranvej 16, 6840 OksbølTlf. 75 27 21 87Mob. 21 75 72 44Mail: [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44, Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 81Mail: [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev, 6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob (Region Syd) 30 54 73 17Mail: [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild, 6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf. arb. 72 54 85 29Mob. arb. 28 99 30 17Mail: [email protected]

Bent NielsenNørrehaven 11, 6360 TinglevMob. 21 77 78 68Mail: [email protected]

Region NordPer RothSv. Schous Allé 9, 9560 HadsundTlf. 98 57 34 78Mob. 29 49 01 23Mail: [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 20, 9270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 20 33 66 52Mail: [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 94Mail: [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 2, 9670 LøgstørTlf. 24 61 46 41Mail: [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14, 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 70Mail: [email protected]

- sammen

værner vi omvandkvalitet

ogforsynings-sikkerhed

Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølsted • tlf. +45 47 77 77 53 • [email protected] • www.sht.as

Lejrvej 29 • DK 3500 Værløse • tlf. +45 45 80 31 33 • [email protected] • www.donslab.dk

- vi leverer i fællesskab en komplet serviceaftale

der “passer” vandværket!

Årlig fast driftsudgiftIntet tillæg for tilkald

Lovpligtige drikkevandsanalyserOn-Line overvågning af vigtige driftsparametre

Fuld dokumentation og rapportering af udført serviceAkut-beredskab og nødforsyning

Bes

øg o

s på

FVD

´s u

dstil

ling

i Ros

kild

e d.

3. o

g 4.

maj

SHT_DONS_A4_annonce2013.indd 1 14-03-2013 16:27:43

Documents

Vandposten april 2013