Vandposten juni 2014

medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark

post

envand

juni nr. 194 2014

General- forsamlinger i regionerne

Fra side 9

FVD om atomaffald:Gør som Holland

Dialog med kommunen gav fornuftig

indsatsplan fremfor BNBO

A. Højfeldt A/SMads Eg Damgaards Vej 52

7400 Herning · Tlf. 97 12 02 22 www. [email protected]

K. Sørensen & Søn A/SSjællandsvej 10

9900 Frederikshavn · Tlf. 98 42 33 [email protected]

Vi hører til branchens erfarne og solide samarbejdspart-

nere når det drejer sig om vandforsyning inden for såvel

den private som offentlige sektor. Vort højteknologiske

boreudstyr og veluddannede personale sikrer desuden

en skånsom og miljømæssigt forsvarlig udnyttelse af

Danmarks vigtigste råstof: Koldt og krystalklart drik-

kevand.

Total løsninger til vandværker • Vandbehandling

• Drift / serviceaftaler

• Rørføringer i rustfri stål

• Eftersyn af pumper

• Måler- og loggerudstyr

• Vandværksboringer

• Boringsrenoveringer

• Råvandsstationer

• Hydropuls

• TV-inspektion

• SRO styretavler

• Rensning / desinficering med carela produkter

Vi har bragt verdens bedste vand op til overfladen siden 1927Teknisk indsigt kombineret med solid viden om geologiske

forhold sikrer optimale resultater hver gang.Vi stiller vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for

vore kunder og det gode danske vand.

Vand-Schmidt A/SPlatinvej 59

6000 Kolding · Tlf. 74 56 11 [email protected]

Midt-Jysk Vandrens A/SMads Eg Damgaards Vej 52

7400 Herning · Tlf. 97 12 03 [email protected]

A. Højfeldt • K. Sørensen & Søn • Vand-Schmidt • Midt-Jysk Vandrens

A4 annonce vandposten 2014.indd 1 29/01/14 15.25

3

Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD.

Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november.

Oplag:7.100 eksemplarer.

Ansvarshavende redaktør:Niels Toftegaard.

Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Susanne Witten, Niels Toftegaard, Mette Kingod. Redaktion afsluttet: 2. juni 2014.

Layout:Mette Kingod.

Tryk:Zeuner Grafisk.

FVDSolrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand56 14 42 42, [email protected] CVR nr. 95 13 96 55Bank Reg.nr. 2233Kontonr. 1260 260916Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13.

Abonnementspris for 2014:Kr. 240,- (ekskl. moms).

Opsigelse af Vandpost-abonnement og medlemskab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskifte.

Annoncepriser 2014(ekskl. moms):1/4 side: 4.950 kr. 1/2 side: 7.115 kr.1/1 side: 9.200 kr. Bagside: 10.600 kr. Indstik: 13.130 kr.

Annoncemateriale:Annoncer modtages i PDF-format. Farver skal være gråtoner eller CMYK.

Satsformat (bredde x højde): 1/1 side: 183 × 267 mm. 1/1 side til kant: 210 × 297 + 3 mm til beskæring. 1/2 side: 183 × 131 mm og 89 × 267 mm. 1/4 side: 183 × 63 mm og 89 × 131 mm.

Vandposten trykkes med miljøvenlige vegetabilske farver.

Indholdleder5 FVD ønsker et godt otium til Bent Soelberg

forsikring7 Husk at efterse transientbeskyttelsen foreningsnyt8 Kort nyt9 Generalforsamlingsreferater: 9 Region Syd: God og positiv stemning 10 Region Midt: Husk kurser og uddannelse i drift og hygiejne 12 Region Fyn: Begivenhedsrigt år13 Region Øst: Smukke omgivelser på Sørup Herregård14 Region Nord: Mange aktiviteter i årets løb17 Konference: Udvidet vandbehandling til september 17 Høringsvar: Nye regler om udpegning af indsatsområder 19 Udstilling i Fredericia den 3. oktober 20 Mød medlemmerne i Teknisk Råd kurser24 Nyhed: En-dags hygiejnekursus for håndværkere25 Kvalitetssikring: Nedtælling til nytårsaften 2014 25 Naturstyrelsen: Ok blot at være tilmeldt kursus26 Tilfredse selvstudiekursister29 Kursusudbud: Find datoer i kursusfolder og på nettet nyt fra sagsbehandlerne31 Betaling for brandvand33 Er der brug for beskyttelseszoner omkring nogle markvandingsboringer? 34 BNBO og sammenhænge med den øvrige grundvandsbeskyttelse35 Ok at kræve betaling for ledningsoplysninger36 696 mio. til forbedring af vandløbene38 Atomaffald: ”Hvis vi graver det ned, så glemmer vi det”41 FVD mener: Radioaktivt affald skal opbevares over jorden43 Sagen om målerdata diskuteres med DANVA artikler44 Samsø: Fælles administrationskontor sælger ro i maven 46 VTU-Fondens pulje: Søg medfinansiering til dit næste drikkevandsprojekt49 Vandværker med i skovrejsningsprojekter52 Lækagesøgning gav pote hos Granly

månedens vandværk54 Bevtoft Vandværk: Dialog med kommunen gav fornuftig indsatsplan fremfor tåbelig BNBO

nyt om navne59 Nyt om navne i FVD

Forsidefoto: I Holland bliver al radioaktivt affald opbevaret over jorden, blandt andet i disse tønder. FVD mener, at det danske projekt om et underjordisk slutdepot bør droppes til fordel for et mellemlager efter hollandsk forbillede. Foto: COVRA

4 vandposten | juni 2014

Hos Deloitte får du en sparringspartner, der kender vandsektoren til bunds. Det sikrer, at du får du råd-givning og assistance, der passer netop til dine behov. Kontakt Klaus Kvist Rasmussen på tlf. 30 93 44 71.

Din branche er vores speciale.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

[Skriv tekst]

Vandværksteknik er vores speciale

Skitseprojekter

Vand og Teknik udarbejder gerne ideoplæg og skitseprojekter af ombygning eller nye vandværker.

Tilstandsrapporter

Ideoplæg og proceslayout

Ny bygning og renovering

Maskinudrustning

Montage og service

El og SRO

Energioptimering

Fra kilde til hane

Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens vej 23 · 8270 Højbjerg · tlf.: 8744 1055 · mail: [email protected]

5juni 2014 | vandposten

AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD

et godt otium til bent soelberg | leder

FVD ønsker et godt otium til Bent SoelbergEfter 16 år på posten som administrerende direktør for FVD har Bent Soelberg valgt at gå på pension. Og det er helt fantastisk, så meget FVD har udviklet sig i den periode. Det skylder vi Bent en stor tak for - vi står på skuldrene af hans arbejde, når vi nu forsætter indsatsen for at bevare og udvikle den decentrale vandforsyning.

FVD’s administre-rende direktør Bent Soelberg har efter 16 år på posten valgt at gå på pension. Det er lang tid, og selvom jeg fra denne leder-plads plejer at skue

fremad, er det alligevel på sin plads at fremhæve den enorme arbejdsindsats, Bent Soelberg har ydet i den decentra-le vandforsynings tjeneste. For vi står på skuldrene af hans arbejde, når vi nu retter blikket mod fremtiden.

Styr på økonomienFørst og fremmest er der styr på øko-nomien. Det er ikke nogen hemme-lighed, at FVD som landsorganisation gennem 90’erne havde en temmelig presset økonomi. I dag er vi heldigvis milevidt fra den situation, og det skyl-des først og fremmest Bent Soelbergs indsats. I dag har vi en sund økonomi og en fornuftig forretningsmodel.

Mere information og uddannelseDet bedste billede på, hvad der egent-lig er sket i Bents direktørtid er, at FVD’s sekretariat er blevet mere end dobbelt så stort som tidligere. Det er naturligvis ikke en kvalitet i sig selv at øge det administrative apparat. Det fordrer, at der er et behov. Og det har der sandt for dyden også været.

Sekretariatet er bemandet med dyg-tige og stabile medarbejdere, som alle

uden undtagelse yder en stor indsats for at servicere vores medlemsvand-værker på bedste vis.

Kommunikationen med vores med-lemmer er øget betragteligt: Vand-posten er gået fra at være en lille A5-udgivelse til et flot magasin, FVD’s hjemmeside er moderniseret over flere omgange, og hver fredag udsendes det elektroniske nyhedsbrev med se-neste nyt om vandsektoren. Alle disse ting har Bent Soelberg stået i spidsen for.

På uddannelsesfronten har Bent været ligeså aktiv. Først blev serien af hånd-bøger udviklet – et komplet uddannel-sessystem for bestyrelsesmedlemmer i vandværkerne. Siden oprettedes en hel kursusafdeling til at stå for kurserne i drift og hygiejne, efterhånden som vandværkerne er blevet større og har ansat driftsansvarlige. Allerede nu tør jeg sige, at Bent er direkte årsag til, at vi i år sætter rekord med hensyn til antal-let af afholdte kurser.

Vigtig stemme i debattenMen vigtigst af alt er vores rådgiv-ningsarbejde blevet langt mere omfat-tende og proaktivt, og FVD bliver i det hele taget hørt og taget med på råd i langt større omfang end tidligere på vand- og miljøområdet. Det er takket være Bents utallige møder med ligeså utallige embedsmænd og repræsen-tanter i ligeledes utallige styrelser, mi-nisterier, kommuner og organisationer.

Vores holdninger og forslag tages seriøst og høster anerkendelse blandt politikere og især medarbejderne i Naturstyrelsen. Den anerkendelse er Bent Soelbergs fortjeneste.

Hårdt arbejdeDenne udvikling har krævet tid, tålmo-dighed og hårdt arbejde, for vand-værksbevægelsen har stolte traditio-ner, som dog nogle gange risikerer at kamme over til ubegrundet modstand af nye tiltag. Der har Bent Soelberg været djævlens advokat og udfordret vores sædvanlige måde at tænke på. Jeg har selv haft et utroligt godt samarbejde med Bent, og sammen har vi været til talrige udstillinger, general-forsamlinger og vandrådsmøder, og vi har drukket spandevis af kaffe med politikere og topembedsfolk.

Et godt afsæt for fremtidenJeg indledte denne leder med at skrive, at vi står på skuldrene af Bent Soelbergs arbejde. En gang imel-lem kan det være en idé at kigge sig over skulderen og se, hvor langt man egentlig er nået. Bent Soelberg har været ved vandværkernes skulder på denne lange gåtur og skabt et fanta-stisk afsæt for fremover at både bevare og udvikle den decentrale vandforsy-ning. Det skylder alle vandværker ham en stor tak for, og vi vil alle ønske ham et godt otium.

vandposten | juni 2014

GRUNDFOS HYDRO MPC UDPUMPNINGS- OG TRYKFORØGERANLÆG

MINIMALT ENERGIFORBRUG– OPTIMAL YDELSE

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • grundfos.dk

< 2.2 kW IE4*> 2.2 kW IE3**

* E� ektiviteten overstiger IE4 niveau, med påbygget frekvensomformer (IE4 i henhold til IEC 60034-30-1 (CD) relevante hastigheder)** E� ektiviteten overstiger IE3 niveau, uden frekvensomformer (IE3 i henhold til IEC 60034-30-1 (CD) relevante hastigheder)

Grundfos Hydro MPC-trykforøgeranlæg lever op til markedets højeste standarder. Både motor og variabelt frekvensdrev er Grundfos Blue� ux®-mærket. Det betyder, at anlægget er optimeret til at bruge mindst mulig energi, samtidig med at det sikrer fremragende ydelse og driftssikkerhed – samt mindre miljøpåvirkning.

Den intelligente kaskadestyring sikrer, at det ønskede afgangstryk holdes, samtidigt med at udpumpningen sker med så lille energiforbrug som muligt.

Kombinationen med CR pumpen og Grundfos IE3 og IE4 (permanentmagnet) motorer gør Hydro MPC til markedets mest energiøkonomiske løsning til opret-holdelse af et konstant tryk ved varierende vandbehov.

Takket være CU 352-styringen arbejder anlæggene driftsøkonomisk og klarer med lethed og nøjagtighed selv de vanskeligste trykforøgnings- og udpumpningsopgaver.

Alle komponenter er af højeste kvalitet, hvilket giver maksimal e� ektivitet og et minimum af vedligeholdelse.

Grundfos Hydro MPC-E anlæg kan anvendes alle steder, hvor der er behov for trykfor-øgning og udpumpning – fx i boligblokke, hoteller og i vandforsyningsanlæg.

boosteranlæg med IE4 motor.indd 1 12-05-2014 08:39:48


lyn forsikring

Lynsæsonen er i gang, og derfor er det en god idé at efterse vandværkets transientbeskytter. En transientbeskyt-ter bliver nemlig slidt en lille smule, hver gang den afleder et lyn, eller når der sker en overspænding på lednings-nettet af en anden grund.

Bliver transientbeskytteren ikke vedli-geholdt, vil den i sidste ende ikke be-skytte vandværkets elektroniske udstyr

mod den voldsomme overspænding fra et lynnedslag.

Nogle typer transientbeskyttelse har en rød-grøn-indikator, som viser, om der er sket en overspænding, mens an-dre typer skal efterses af leverandøren.

Læs mere på hjemmesidenPå www.fvd.dk/Forsikring finder du en særlig side om transientbeskyttelse.

Hvis vandværket stadig mangler en transientbeskyttelse, er der blandt andet hjælp at hente i form af gode råd og vejledning om de krav, forsik-ringsselskabet stiller ved en installation af transientbeskyttelse.

Husk at efterse transientbeskyttelsenEn transientbeskyttelse bliver slidt lidt efter lidt og skal efterses for at beskytte optimalt.

AF NIELS TOFTEGAARD OG PIA LEGÊNE, FVD

Flere dele af Danmark har allerede oplevet det første skybrud med lyn og torden. Der-for er det en god ide at afterse vandværkets beskyttelse mod lyn. Foto: Colourbox


foreningsnyt | kort nyt

Øvrige medlemmer- Roskilde El-montage- Valtor Industri A/S- Kontorhjælpens Vandværksadministration

Antal medlemmerVandværker: 1.991

Leverandørmedlemmer: 244

Velkommen til nye medlemmer

Præcisering... ...til artiklen ”Tinglysning ved ændring af selskabsform”, som blev bragt i Vandposten, nr. 193, April 2014, side 29.

I sekretariatet har vi fået en del spørgsmål til denne artikel. Medlemmerne spørger, om det dog kan være rigtigt, at en så lille æn-dring som skifte af selskabsformen kan udløse et krav om tinglysning.

Tinglysningssystemet skal blandt andet fastsætte ejerskab, og det er derfor af afgørende betydning, at alle oplysninger om adkomst-haveren (ejeren) er fuldstændig korrekte.

For blot at nævne et eksempel har et tinglysningskontor afvist at lyse et skøde, fordi ejeren ikke havde skrevet under med det fulde navn.

Hvis vandværker ikke får tingslyst den korrekte ejer, kan det få

konsekvenser, hvis vandværket skal optage et lån eller lave andre formuedispositioner. FVD vil igen understrege, at det er vigtigt at få hjælp til tinglysningen fra en advokat i forbindelse med selskabsændringer.

PW

Birkerød Vandforsyning a.m.b.a.søger

Daglig Leder

til et moderne fuldautomatiseret vandværk med 6 engagerede ansatte

Vi forventer de nødvendige faglige kvalifikationer og gerne dokumenteret evne

til at lede en god og effektiv arbejdsplads

Det er væsentligt, at daglig leder bor højst 30 min. kørsel fra vandværket

Yderligere oplysninger kan findes på www.biv.dk, samt ved henvendelse til vandforsyningen

eller bestyrelsens formand

Løn efter den pågældendes overenskomst med mulighed for kvalifikationstillæg

Ansøgningsfrist d. 11. juli 2014

Biskops Svanes Vej 16, 3460 Birkerød - tlf. 4581 1023


generalforsamling i region syd | foreningsnyt

Den 24. maj gennemførte regionen sin generalforsamling på det hygge-lige Hotel Harmonien i Haderslev som sædvanlig med godt fremmøde og i det smukkeste sommervejr. Gene-ralforsamlingen blev som sædvanlig afviklet i en god og positiv stemning myndigt ledet af dirigent Ejvind Ander-sen fra Rindby Vandværk.

Mange arrangemeter i SydVi kunne se tilbage på en række vel-lykkede arrangementer i perioden siden sidste generalforsamling, nemlig firmabesøg ved Grundfos samt vellyk-kede kurser i vandværksdrift, bestyrel-sesarbejde samt budget og regnskab, gennemført af vore veloplagte og in-spirerende Henrik Laugesen fra Kemic i Give, Per Q. Ovesen fra Advokaterne i Aarhus og Bente Jepsen fra Holsted Stationsby Vandværk.

Også en vellykket temaaften med gode præsentationer af firmaerne Grundfos, Uponor og Thvilum, der berigede os med gode og interessante indlæg, kunne vi se tilbage på.Den 26. august gentager vi succesen, denne gang med indlæg fra Silhorko, Brdr. Dahl og Rambøll.

Teknisk RådI marts valgte regionen sine repræ-sentanter til Teknisk Råd, nemlig Bent Jacobsen fra Strandhuse-Nr. Bjert og Dennis Henneberg fra Hjerting. Vi forventer os eget af det nye råd og ønsker dem al mulig held og lykke med arbejdet.

Region Syds bestyrelseDer var genvalg til bestyrelsen af undertegnede og Lorens Jessen samt nyvalg af Thorkild Jensen fra Lunder-skov Vandværk, idet Bent Nielsen ikke ønskede genvalg.

Børge Nielsen, Padborg, Arne Welcher Christensen, Gesten samt Hans Ander-sen, Bramdrupdam, blev alle genvalgt som bestyrelsessuppleanter.

Regionens økonomi som kasserer Lo-rens Jessen redegjorde for i detaljer er igen sund og fornuftig med et mindre overskud og en pæn egenkapital.

Tak for stor indsats En stor tak til Bent Nielsen for hans indsats for den decentrale vandforsy-ning. Bent Nielsen indtrådte for 34 år siden som bestyrelsesmedlem i Tinglev

Vandværk og har i alle årene siden væ-ret aktiv i bestyrelsesarbejdet - således også i Region Syds bestyrelse, hvor han på et tidspunkt var formand. Og hjer-telig velkommen til Thorkild Jensen, som nyt bestyrelsesmedlem i Region Syd. Thorkild er aktiv som vandrådsfor-mand i Kolding og vi ser frem til godt samarbejde.

Bent Nielsen gik på talerstolen i anled-ning af, at han nu sluttede sit virke som bestyrelsesmedlem i Region Syd og som vandværksmand i det hele taget. Bent Nielsen sagde tak for mange gode år, og han ønskede Thorkild Jensen held og lykke som nyt medlem i bestyrelsen.

Generalforsamling i Region Syd God og positiv stemning

AF OLE WIIL, FORMAND, REGION SYD

Fra venstre Steen Thomsen, Bent Nielsen, Lorens Jessen, Peter Storgaard og Ole Wiil. Foto: Privat.

Ny i bestyrelsen

Thorkild Jensen fra Lunderskov Vandværk er ny i bestyrelsen.Han afløser Bent Nielsen.


foreningsnyt | generalforsamling i region midt

Generalforsamling i Region Midt:

Husk kurser og uddannelse i drift og hygiejneAF NIELS CHRISTIAN RAVN, FORMAND,

REGION MIDT

På en af de første rigtige forårsdage i år kunne bestyrelsen i Region Midt den 26. april byde velkommen til de 62 fremmødte til den ordinære general-forsamling, der traditionen tro blev afholdt på Pejsegården i Brædstrup. Bestyrelsen havde gerne set, at frem-mødet havde været det dobbelte, men som der i velkomsten blev nævnt, kan et meget stort fremmøde være tegn på stor interesse for sagen, men des-værre også være tegn på utilfredshed med bestyrelsens virke.

Bestyrelsen er dog overbevist om, at mange i år i en travl hverdag har valgt at spare køreturen med tiltro til, at de

fremmødte vil varetage alle medlem-mers interesse og tage vare om det formelle, for selv senere at nøjes med at kunne blive orienteret ved læsning af referatet mv., der kan findes på FVD’s hjemmeside under Region Midt.

Tilfredshed med temaaftnerPejsegårdens frokostmenu var som altid vellykket, og efter megen snak de velmotiverede fremmødte vandværks-folk imellem, kunne alle læne sig tilba-ge for at høre bestyrelsens beretning, der i år var lidt længere end sædvanlig, idet bestyrelsen i beretningen – ud over de sædvanlige opremsninger af antal møder mv. – også havde et øn-

ske om at fremkomme med så mange oplysninger som overhovedet muligt om bestyrelsens vandværksfaglige og politiske virke i det forgangne år.

Et af de lidt større indlæg drejede sig om bestyrelsens tiltag med afholdelse af ”Temaaftner” spredt rund i regio-nen. Et tiltag, der af de mange, der har deltaget, er blevet fortalt som et længe værende ønske, der til alles tilfredshed har bidraget til videnformidling med-lemmerne imellem.

Et andet af de kontroversielle emner, der blev omtalt, var de kommende udmeldinger om indsatsplaner med

I beretningen anbefalede regionsbestyrelsen bl.a. vandværkerne til at finde den optimale løsning mht. uddannelse af den drifts-ansvarlige i hygiejne og drift. Foto: Region Midt.


generalforsamling i region midt | foreningsnyt

grundvandbeskyttelse, hvor FVD’s holdninger ikke er til at tage fejl af, og at ingen bestyrelser skal indgå frivillige aftaler, idet grundvandsbeskyttelse er en vanskelig og meget bekostelig sag for dem, der skal betale, og derfor ikke kan klares med tilfældige løse frivil-lige aftaler, men i sagens natur kræver kommunale, bevislige, nødvendige og velbegrundede påbud efter Miljølo-vens § 24/§26a.

I beretningen blev fremtiden også berørt, og ikke mindst de i mange kommunale vandforsyningsplaners antydning af, at der fra det offentlige er ønske om færre og større vandforsy-ninger. Ønsker som gør, at politikerne har det svært, for der findes ingen saglige argumenter for sammenlæg-ning af vandværker. Alle i andre sam-menhænge kendte stordriftsfordele gælder ikke for vandforsyninger, hvor det bevisligt er de forbrugerejede og forbrugerstyrede almene vandforsy-

ninger spredt rundt i landet, der klarer sig bedst og har de billigste forbruger-priser.

Mange muligheder for kurserDe sidste udspil fra det offentlige skal vi dog være på vagt overfor – nem-lig kvalitetssikring med indførelse af ledelsessystemer og uddannelse af den driftsansvarlige. Hvis vi ikke formår at leve op til de stillede krav, kan det forventes, at vi her vil miste vores gode omdømme og troværdighed, med som følge incitament til krav om mere kontrol og sammenlægninger. FVD og Region Midt tilbyder derfor som brancheforening for medlemmerne at være behjælpelig med at opfylde bekendtgørelsens krav.

I Region Midt arrangeres der til efter-året temaaftner med bl.a. forslag til opfyldelse af kravet om ”Ledelsessyste-mer”, samt aftenkurser i Vandværksdrift og Vandanalyse med netop det formål

at kvalificere og hjælpe de rutinerede driftsansvarlige, som vælger selvstudie, som en mulig vej til opfyldelse af ud-dannelseskravet. Region Midt tilbyder desuden koordineret med vandrådene at afholde repetitionsaftner forud for prøveaflæggelse.

For de, der ikke ønsker at deltage i selvstudie, tilbyder FVD fortsat et stort antal af de ved flere lejligheder omtalte flerdagskurser i drift og hygiejne.

Alle bestyrelser opfordres derfor til ikke at tøve med snarest at finde den for netop deres vandværk optimale løsning. En mulig løsning kunne også være at entrere med et VVS-firma.Region Midt forventer at møde rigtig mange af regionens bestyrelser i den kommende tid til kurser og temaaftner. Oversigt over arrangementer samt tilmelding findes via FVD’s hjemmeside under ”Kurser”.

62 deltog i Region Midts generalforsamling, som traditionen tro blev holdt på Pejsegården i Brædstrup. Foto: Region Midt.


Onsdag den 23. april var der general-forsamling i Region Fyn – som sæd-vanlig på Centrovice i Vissenbjerg. 27 vandværker var repræsenteret ved 40 deltagere.

Landsformand indledteLandsformand Ole Wiil indledte generalforsamlingen med et indlæg om foreningens samlede virke for tiden. Han kom blandt andet ind på, at vandsektorloven stadig giver proble-mer, og at vandværker ikke må sælges til investeringsselskaber, som Deloitte ellers foreslår i sin evaluering af vand-sektorloven.

Ole Wiil betonede også, at forbruger-ejede vandværker skal afholde sig fra at indgå frivillige aftaler med nogen som helst i forbindelse med BNBO’er. Formanden nævnte også, at FVD’s regnskabskontor er blevet solgt.

Mange møder i Region FynDerefter indledte Region Fyns for-mand Palle Christensen den egentligt generalforsamling med sin beretning. I Region Fyn har 2013 været et at begi-venhedsrigt år. Der viser sig en større og større interesse for vores kurser, om end vi stadig mangler en del. Men der har blandt andet været god deltagelse

på vores tre områdemøder med deraf følgende debatter og erfaringsudveks-ling. I alt har 137 personer deltaget i områdemøderne repræsenterende 55 vandværker.

Bestyrelsen har holdt seks møder inkl. et besøg på Bjørnø. Derudover er der afholdt generalforsamling, tre kurser i henholdsvis håndbøg 3, 5 og 6, et temamøde og et regionalt vandråds-møde. Ved udstillingen i Fredericia bidrog bestyrelsen med hjælp og praktiske gøremål.

Endnu et nyt tiltag var virksomheds-besøget på Kamstrup efterfulgt af et aftenmøde.

Årets temaer på møderne har altover-vejende været kvalitetsbekendtgørel-sen og kravet om ledelsessystemer, men også BNBO’er, målerdata til spildevandsselskaberne, vandråd og begrebet generationsskifte har været på tapetet. De mange møder har også været givtige i form af erfaringsudveks-ling og diskussion i kaffepauserne.

Regnskab og bestyrelseEfter beretningens godkendelse blev regnskab og budget fremlagt og god-kendt af generalforsamlingen.

Dernæst var der valg til bestyrelsen, som fortsætter uændret efter Susanne Mann Skous udtræden tidligere på året. Tak i den forbindelse til Susanne for hendes indsats gennem årene både i Region Fyn men også hendes virke i DANVA som kommitteret med-lem af flere arbejdsgrupper.

Helge Rosendahl fra Assensvejens Vandværk og Bent Lollesgaard fra Brobyværk Vandværk blev valgt som suppleanter. Revisorer er fortsat Arne Nielsen, Nørre Broby Vandværk, og Hans Georg Nielsen, Oure Vandværk. Revisorsuppleant Niels Bebe, Båring-Asperup Vandværk, blev ligeledes genvalgt.

foreningsnyt | generalforsamling i region fyn

AF PALLE CHRISTENSEN, FORMAND,

REGION FYN

Læs mere

Hele referatet, bestyrelsens beretning, årsrapport og budget for 2014 kan læses på Region Fyns sider på www.fvd.dk eller på regionens egen hjemmeside www.fvdfyn.dk.

Generalforsamling i Region Fyn:

Begivenheds- rigt år

Foto

: Col

ourb

ox


generalforsamling i region øst | foreningsnyt

Region Øst fik for lang tid siden accept fra daværende miljøminister Ida Auken til deltagelse i et debatmøde med vandværksforeningens medlemmer i forbindelse med generalforsamlingen. Men der er jo rendt meget vand i åen siden da, og som det fremgik af invita-tionen, så fik vi desværre ikke besøg af den nye miljøminister i år. Hun fik ellers frit valg alle 90 dage i andet kvartal til et ½ times indlæg med tilbud om evt. at undlade debatten. Desuagtet havde miljøminister Kirsten Brosbøl ikke tid!

Vi forsøgte at invitere Deloitte til at for-tælle lidt om deres nye vandsektorlovs-rapport. Deloitte måtte ikke komme, før de havde præsenteret den i det kontaktudvalg, som miljøministeren havde nedsat til at følge evalueringen. Dette var åbenbart ikke sket i løbet af de fire måneder, hvor rapporten har ligget til gennemsyn i Miljøministeriet.

40 % har deltaget i et arrangementTilbage til generalforsamlingen. Besty-relsen i Øst vil gerne takke jer alle for den store indsats, som I har udført for at sikre en velfungerende decentral og forbrugerejet vandsektor i Danmark. Vi er blevet meget bedre til at drive vores vandværker og kan se en stor efterud-

dannelse både for bestyrelsesmed-lemmer, driftsansvarlige samt vores VVS-installatører.

Vi har i 2013 haft omkring 40 % af vo-res vandværker med til et arrangement i Region Øst, og flere har været med til mere end et arrangement. Og så er der endda ikke medregnet de mange, der har deltaget i en udstilling, som regio-nen intet har med at gøre. Vi har også set en stor efterspørgsel på kurser ude i vandrådene, så dette tilbud fortsætter naturligvis.

Vi havde to yderst velbesøgte tema-lørdage. Specielt det i Nykøbing F er efterhånden blevet et rigtigt tilløbs-stykke – næsten lige så stort som det i Roskilde. Vi holdt også et velbesøgt regionsvandrådsmøde, og det er imponerende at høre, hvor meget aktivitet der foregår rundt i regionens mange vandråd.

Vandråd over flere kommunerI regionen satte vi os det mål for to år siden, at der skulle være vandråd i alle kommuner med mere end tre forbrugerejede vandværker. Det mål har vi nået nu. Så i 2014 vil vi forsøge at gøre noget ved de kommuner, hvor

der er færre vandværker. Vi vil forsøge at koble disse til nabokommunernes vandråd, og på den måde få lokale erfaringsnetværk op at stå.

Udveksling af erfaringer og viden er essentielt for vores overlevelse som vandværker i fremtiden, og her får det nye Teknisk Råd en stor rolle. Den 11. marts afholdt vi valgmøde til Teknisk Råd, og der var seks yderst kompeten-te kandidater til de to poster i Region Øst. Forventningerne er meget store til Teknisk Råd.

Region Øst har deltaget i Tethys arbejdsgruppen, og der kommer snart temamøder omkring ledelsessystemer.

Sluttelig kan det tilføjes, at der til suppleantposterne i år var kampvalg. Tillykke til Thomas Stokholm fra Kir-kebjerg Vandværk og Kurt Jensen fra Søllested Vandværk for valget. Regi-onsbestyrelsen ser frem til et mindst lige så aktivt år her i 2014.

Generalforsamling i Region Øst:

Smukke omgivelser på Sørup Herregård

126 personer var tilmeldt generalforsamlingen i Region Øst. Foto: Bent Soelberg.

AF SØREN HVILSHØJ, FORMAND,

REGION ØST


foreningsnyt | generalforsamling i region nord

Bestyrelsen i Region Nord har ligesom tidligere år holdt møde ca. hver anden måned. Som noget nyt har bestyrelsen i år holdt møderne rundt i regionen og inviteret områdets værker med, hvis de var interesseret.

Boringsnære beskyttelsesområder bliver omtalt som et meget centralt emne i øjeblikket i hele sektoren. Ligeledes er betaling for levering af målerdata til kommunerne stærkt de-batteret, hvor mange værker oplever meget store udfordringer og gener i at få aftaler omkring dette forhandlet på plads.

Mange vandværker sammenlægges, fordi der kommer mange opgaver og

krav fra staten og øvrige myndigheder om blandt andet hygiejne- og drifts-kurser, som mange vandværksbesty-relser ikke vil døje med sammen med i kombination med alt det andet admi-nistrative. Mange er tillige i gang med opgradering af vandforsyningspla-nerne, hvilket bestyrelsen vil opfordre vandværkerne til at tage aktivt del i.

AktiviteterRegion Nord har afholdt regionsvad-rådsmåde i januar 2014 med delta-gelse af 34 personer fordelt på otte kommuner og ni vandråd – vandråds-mødet forløb over to dage i Tranum og var delt i to dele. Der var rigtig god stemning og god debat, da der også var inviteret forskellige indlægsholdere.

I forbindelse med de statslige vandråd er der skrevet til den tidligere miljømi-nister Ida Auken og Miljøministeriet, idet man var ved at ”forkludre” selve navnet vandråd, som jo allerede er i brug for vandværkerne og kommuner-nes grundvandsmedarbejdere. Lige lidt hjalp vores henvendelser, så de statslige vandråd er på plads, og alle de enkelte vandværksvandråd over hele landet er blevet repræsenteret i de statslige vandråd – møderækken i disse forventes at være færdig til efteråret 2014.

Region Nord har derudover haft en række andre aktiviteter, med blandt andet firmatur til Grundfos og Kam-strup den 25. februar. Turen var

AF PALLE L. NIELSEN, SEKRETÆR,

REGION NORD

Generalforsamling i Region Nord:

Mange aktiviteter i årets løb


generalforsamling i region nord | foreningsnyt

Der var god debat ved Region Nords general-forsamling, hvor der blandt andet blev spurgt til planerne om at placere et depot til atomaf-fald på Thyholm. Foto: Bent Soelberg.

fuldtegnet med 50 deltagere og fire vandværker og 13 personer på venteli-ste. Tak til Grundfos og Kamstrup!

VandsektorlovenTre medlemmer af Region Nords bestyrelse har deltaget i landsforenin-gens møde på Christiansborg om vandsektorloven, hvor foreningens rapport blev præsenteret for en stor række deltagere, herunder presse og politikere m.v. Der deltog godt 100 i arrangementet. Arbejdet for at få de forbrugerejede vandværker ud af loven fortsætter – også i Region Nord, hvor der afholdes møder med vand-sektorlovsvandværker og tales med politikere.

Regionens økonomi2013 har givet et overskud på 15 t.kr. og der var budgetteret med et un-derskud på 8 t.kr. Den primære årsag til den positive budgetafvigelse er, at der IKKE i 2013 er afholdt regionsvand-rådsmøde, da det var blevet flyttet fra november til januar.

Forrige års generalforsamling gav et underskud på 18 t.kr. FVD har i 2013 frasolgt regnskabskontoret, og Region Nord har i den forbindelse modtaget sin andel heraf på t.kr. 40.

Både regnskab og budget blev godkendt på generalforsamlingen. Ef-terfølgende var der valg, og her er den eneste ændring, at Kjeld Andersen,

Øster Brønderslev Vandværk, blev valgt som ny 2. suppleant samt revisorsup-pleant.

AfslutningTil slut vil bestyrelsen takke vore med-lemmer og leverandører for et godt samarbejde i det forløbne år. Også en stor tak til vore medarbejdere i FVD for et godt og solidt arbejde.

Næste års generalforsamling afhol-des lørdag den 11. april 2015.

Jysk Vandrensning har arbejdet med vandrensning og vandværker i ca. 60 år.VI KOMMER OVER HELE LANDET.

Levering, montering og udskiftning af:• Vandrensningsanlæg • Hydrofoer - Pumpeanlæg• Iltnings- og kompressoranlæg • Styring, regulering, overvågningsanlæg • Arsenfilteranlæg

Kontakt os vedr.:Reparationer - Skift af filtermateriale - Totalrenovering

Ny installation - Serviceaftale - Gennemgang af vandværket

ysk Vandrensning AS/

Tlf. 97 18 06 56 - www.jysk-vandrensning.dk

mail: [email protected]

Ramsing Vandværkv/ Skive Grænge Vandværk på Lolland


Lækagesporing Året - Døgnet - Danmark rundt

Leif Koch A/S • Rugvænget 312630 Taastrup • Telefon: 7023 9898

[email protected]

®

Grundlagt 1974

40 årsJubilæum

Vi glæder os til at se dig til åbent hus og hyggeligt samværDer blive lidt godt til ganen af både vådt og tørt

Torsdag den 28. august 2014Kl. 13:00-17:00

1974 2014

Jubilæumsartikler

Dagbladetjanuar 2014

danskVANDfebruar 2014

HVACfebruar 2014

Lokalavisen Taastrup januar 2014

0

5

25

75

95

100

LK_Jubil_14_m_dato

24. februar 2014 09:16:14


Lækagesporing Året - Døgnet - Danmark rundt

Leif Koch A/S • Rugvænget 312630 Taastrup • Telefon: 7023 9898

[email protected]

®

Grundlagt 1974

40 årsJubilæum

Vi glæder os til at se dig til åbent hus og hyggeligt samværDer blive lidt godt til ganen af både vådt og tørt

Torsdag den 28. august 2014Kl. 13:00-17:00

1974 2014

Jubilæumsartikler

Dagbladetjanuar 2014

danskVANDfebruar 2014

HVACfebruar 2014

Lokalavisen Taastrup januar 2014

0

5

25

75

95

100

LK_Jubil_14_m_dato

24. februar 2014 09:16:14

Konference: Udvidet vandbehandling

Sæt X i kalenderne den 11.september 2014.

Dansk Miljøteknologi, DANVA og FVD afholder i fællesskab konference om udvidet vandbehandling.

Miljøminister Kirsten Brosbøl åbner konferencen.

Program, tilmeldingsfrist og pris oplyses nærmere i FVD’s nyhedsbrev og på FVD’s hjemmeside.Konferencen finder sted i Københavnsområdet.

kort nyt | foreningsnyt

Høringsvar til bekendtgørelse om udpegning og administration m.v. af drikkevandsressourcer:

Nye regler om udpegning af indsatsområderDer er en ny bekendtgørelse på vej om udpegning af indsatsområder. Der er egentlig ikke lavet meget om i reglerne, men det fremgår nu mere tydeligt, at det er ganske store arealer, staten har udpeget som indsatsområder.

Det er problematisk, hvis pligtreglen i vandforsyningslovens § 13 skal anvendes. For skal kommunen lave en indsatsplan for så store områder, kan det blive mere end vanskeligt at få finansieringen på plads. Og for nogle vandværker vil det slet ikke være muligt at finansiere – eller være med til at finansiere - en sådan indsats.

Det har FVD skrevet til Naturstyrelsen i forbindelse med høringsvaret til bekendtgørelsen.

Det var ikke intentionerne, da Drikkevandsudvalget i 1999 anbefalede regelsættet. Meningen var, at de følsomme områder skulle udpeges, og på baggrund af arealanvendelsen, forureningstrusler m.v. skulle områderne minimeres til det absolut nødvendige som indsatsområder.

I nogle områder er de nitratfølsomme indvindingsområder fuldstændig identisk med indsatsområderne.

Der er derfor ikke sammenhæng mellem reglerne og intentionerne efter den oprindelige lov, og de udpegninger der fremgår af udkastet til bekendtgørelsen.

FVD har derfor opfordret Naturstyrelsen til at fremlægge oplysninger og beregninger af, hvad den samlede indsats vil koste på landsplan.

Efter FVD’s opfattelse vil så store arealudpegninger betyde, at indsatsplanerne i stedet opgives til skade for grundvandsbe-skyttelsen.

Se FVD’s svar på høringen på www.fvd.dk > Høringer.

Din nye partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER

Du kender os måske for vores pumper, men faktisk har vi været igang længe med både små og store renoveringsopgaver i vandforsyningsbranchen.

Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel?

www.flygt.dk

Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer:

Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etab-lering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv.

St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravear-bejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe.

Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul

juni 2014 | vandposten

udstilling | foreningsnyt

Udstilling i Fredericia den 3. oktober

Næste udstilling... fredag den 3. oktober 2014.

ProgramKl. 8.00-9.00: MorgenbuffetKl. 9.00-16.00: UdstillingKl. 10.00-11.00: ForedragKl. 12.00-13.30: Frokost

AdresseMesse C FredericiaVestre Ringvej 107000 Fredericiawww.messec.dk

TilmeldingLeverandører kan allerede nu bestille standplads og annonce til udstillingskataloget.

Tilmelding foregår via FVD’s hjemmeside.

Gå ind på:www.fvd.dk >Medlemsfordele > Udstillinger

Årets udstilling i Fredericia fredag den 3. oktober 2014 er ved at blive plan-lagt.

Det er nu muligt både for udstillere og for vandværkerne at tilmelde sig udstillingen.

Udstillingsudvalget har besluttet, at det gøres permanent, at FVD’s tre årlige udstillinger afholdes på fredage fra kl. 9.00 – 16.00.

Udstillingstidspunkterne bliver frem-over primo oktober i Fredericia, ultimo

januar i Roskilde og medio/ultimo marts i Aars.

Seminarer fastholdesLigeledes gøres seminarindlæg med et aktuelt emne til et fast element.

I Fredericia vil der – ligesom i Roskilde og Aars – være et formiddagsseminar om kvalitetssikring, hvor FVD’s bud på et elektronisk ledelsessystem vil blive præsenteret.

I 2015 vil vi sætte fokus på et nyt aktu-elt emne.

19

Både udstillere og vandværkerne kan tilmelde sig udstillingen i Fredericia den 3. oktober

AF NIELS GRANN, FVD

Foto

: Nie

ls T

ofte

gaar

d

Mød medlemmerne i Teknisk RådHer kan du læse lidt om medlemmerne og suppleanterne i det nyoprettede Teknisk Råd.

Region NordPer S. Havbro

Driftsleder Aars Vand

Jeg er 43 år og bor i Farsø.

I 2004 blev jeg ansat hos Aars Vand. Jeg tager mig af den daglige

drift af vandværket, herunder også ledningsnettet, lovgivning og administration.

Aars Vand er under vandsektorlo-ven, hvilket er en væsentlig faktor i den daglige drift.

Aars Vand tager sig også af admi-nistrative opgaver for fem mindre vandværker, hvilket giver indsigt i mindre vandværkers drift.

Jeg håber, at jeg kan bidrage til arbejdet i Teknisk Råd med min erfaring fra vandsektoren, og at denne kan komme andre vand-værker til gode.

Morten Hansen

Driftsleder Ulsted Ålebæk Vandværk

Jeg er 48 år og bor i 9370 Hals.

I 1986 blev jeg udlært som auto-mekaniker og har arbejdet som svend til 1997.

Derefter skiftede jeg branche til grafisk trykkeri indtil 2001, hvor jeg blev ansat i Ulsted Aalebæk Vandværk A.m.b.a.

I maj 2012 blev jeg driftsleder, og mit job består i at få den daglige drift til at fungere.

Vandværket er under vandsek-torloven, hvilket giver mange udfordringer.

Jeg glæder mig til at deltage i Tek-nisk Råd, hvor jeg både vil bidrage med viden og modtage viden. Jeg ser også frem til at kunne hjælpe andre vandværker med den erfaring, jeg har fra vores vandværk.

Vandværket er ikke er et by-vand-værk – men et sommerhus- og landområde.

Torben Hovalt Christensen

Driftsassistent Aabybro VandSuppleant

Jeg er uddannet som vvs-montør og blikkenslager. I 10 år har jeg været ansat ved Aabybro Vand, hvor mit arbejde består i at lave nye vandledninger, skiftet vand-målere, indmåling af vandlednin-ger m.m.

Desuden står jeg for en række ad-ministrative opgaver i forbindelse med den daglige drift på vores vandværker.


teknisk råd | medlemmerne

Region Midt

Henrik Harregaard Jordalen

DirektørVandcenter Djurs A.m.b.a.

Jeg er 55 år. Jeg har været sejlende maskinmester i 23 år og gik i land i 2010 for at beskæftige mig med vandforsyningen i Grenaa og omegn.

Jeg er også næstformand i besty-relsen for Grenaa Varmeværk.


Allan Jensen

Driftsleder Hasselager-Kolt Vandværk

Jeg er 57 år. Jeg blev udlært rørsmed i 1977 og har arbejdet som certifikatsvejser på fjernvarme- og naturgasledninger i Danmark frem til 1991.

Herefter rejste jeg som supervisor i hele verden, hvor jeg monte-rede og idriftsatte automatiske gasanlæg samt sorteringsanlæg i lufthavne. I 2004 og 2005 uddan-nede jeg mig til kloakmester.

Jeg har været driftsleder på Hasselager-Kolt Vandværk siden februar 2006.

Min baggrund for at være med i Teknisk Råd er, at jeg har en stor interesse for vandsektoren og har stor teknisk indsigt i mange områder, og mener det kan være til gavn for vandsektoren.

Frank Grønhøj

Driftsleder Sunds Vand og VarmeSuppleant

Siden 2013 har jeg været driftsle-der hos Sunds Vand og Varme.

Jeg har stor erfaring med og viden om fjernvarmen – og lidt mindre på vandværksiden – men det arbejder jeg på at opbygge.

Vandværket udpumper 290.000 m3 om året.

Region Syd

medlemmerne | teknisk råd

Bent Jacobsen

Vandværksbestyrer Strandhuse Nr. Bjert Vandværk

Jeg er 63 år, gift og bor i Kol-ding. Jeg forventer, at arbejde indtil jeg bliver 70 år.Jeg er uddannet blikkenslager/VVS, gas & vandmester, ma-skiningeniør og datamatiker.Jeg har arbejdet med vand siden jeg var 15 år.

Siden 16. juli 2008 har jeg været ansat som vandværks-bestyrer ved Strandhuse Nr. Bjert Vandværk.

Vandværket består i dag af to vandværker samt en højdebe-holder, og vi har igangsat det forberedende arbejde med at etablere et nyt og moderne dobbeltvandværk.

Region FynOle Hansen

Vandværkspasser Båring-Asperup Vandværk

Jeg er vandværkspasser på to vandværker.

I 1985 startede jeg et VVS-firma og har sideløbende fra 1986 arbejdet med vandværker. Vandværker har altid været min store interesse.

Jeg har deltaget i mange relevante kurser og seminarer og følger med

i det nyeste f.eks. målinger på vandværker. Har bestået hygiejne- og driftskurserne.

Jeg projekterer og beregner vandledninger og nødledninger for vandværker, ligesom jeg rådgiver vandværker. For tiden er det meget rådgivning om TBS-ventiler.

Jeg har certifikat til prøveapparat for TBS-ventiler.


Dennis Henneberg Schrøder

Driftsleder Hjerting El- og Vandforsyning

• Uddannet VVS-tekniker med A-certifikat. • Merkonom i eksternt regnskab.• Energivejleder. • Beskikket sagkyndig for Domstolsstyrelsen. • Beskikket fagkyndig tillidsmand for Domstols-styrelsen.• Autoriseret VVS-installatør.• Sidder i repræsentantskabet for SE.

Jeg har arbejdet i forskellige rådgivende ingeniør-firmaer. Jeg har også været selvstændig VVS-instal-latør, men firmaet er solgt.

Nu er jeg ansat som driftsleder på et mellemstort el- og vandværk. Jeg har altid interesseret mig for rådgivning og tekniske spørgsmål, så det var helt naturligt at stille op til valget til Teknisk Råd.

Jeg glæder mig til at høre om de forskellige problemstillinger og være med til at løse disse.

Ole Opstrup

Driftsleder Oxby og Ho VandværkSuppleant

Siden 1. april 2005 har jeg været ansat som driftsbestyrer ved Oxby og Ho Vandværk, hvor jeg har ansvaret for den daglige drift.

Jeg sidder i den ERFA-gruppe, som FVD har nedsat, omkring ledelses-systemet Tethys.

Region FynRegion SydOle Hansen

Vandværkspasser Båring-Asperup Vandværk

Jeg er vandværkspasser på to vandværker. I 1985 startede jeg et VVS-firma. Sideløbende (fra 1986) har jeg arbejdet med vandvær-ker. Vandværker har altid været min store interesse.

Jeg har deltaget i mange relevante kurser og seminarer og følger med i det nyeste f.eks. målinger på vandværker. Har bestået hygi-ejne- og driftskurserne.

Jeg projekterer og beregner vand-ledninger og nødledninger for vandværker, ligesom jeg rådgiver vandværker - for tiden er det meget rådgivning om TBS-ventiler.

Jeg har certifikat til prøveapparat for TBS-ventiler

Jacob Hansen

Brenderup Vandværk

66 år og uddannet VVS-installatør.

Ansat på Brenderup Vandværk.

teknisk råd | medlemmerne

Læs mere om Teknisk Råd

Gå ind på: www.fvd.dk > Om FVD > Udvalg

medlemmerne | teknisk råd


Region Øst

Niels Rasmussen

DriftslederGuldborgsund Forsyning

Jeg er 56 år og bor på Sydsjælland ved Vordingborg. Jeg er uddannet maskinmester og er i dag drifts-leder i Guldborgsund Forsyning. Tidligere har jeg arbejdet ved Sjællandske Kraftværker, Holme-gaard Glasværk og Coor Service Management.

På Guldborgsund Forsyning har jeg arbejdet med ISO-certificering, terrorsikring og forskellige former for driftsoptimering – blandt ved at nedbringe vandspildet, opsæt-ning af fjernaflæselige målere og løst problemerne med ammonium i vandet fra forsyningens vand-værker.

I Teknisk Råd vil jeg have fokus på, at vi hele tiden bliver bedre, vedat vi kombinerer vores store viden

og erfaring særligt i forhold til driftsøkonomi, styring og målinger samt brugen af benchmark-undersøgelser.

Henrik Petersen

Administrator og driftsansvarlig Haarlev Vandværk

Jeg er den eneste ansatte på vandværket og varetager alle opgaver lige fra administration, teknik og projektledelse.

Jeg er oprindeligt kontoruddannet indenfor grovvarebranchen og har været en tur rundt om Flyveåbnet som mellemleder i otte år.

Mine erfaringer med vandværks-drift går over 30 år tilbage. De

seneste ca. 16 år er ”fritidsjobbet” skiftet ud med fuldtidsbeskæfti-gelse på vandværket.

Haarlev Vandværk er omfattet af vandsektorloven.

I 2009 byggede vi et nyt vandværk for at løse problemer med arsen i grundvandet, dette resulterede i et nyt vandværk (to i et).

Jeg synes, Teknisk Råd er vigtigt, fordi FVD får mulighed for at trække på personer med viden, der er direkte relateret til den tek-niske del af at drive vandværker.

Desuden synes jeg, det er vig-tigt at udveksle erfaringer med ligestillede.

Max M. Christensen

Driftsleder Nybrovejens VandværkSuppleant

Jeg er 58 år, er gift og har to børn på 21 og 23 år. Jeg er uddannet elektriker og har lavet styringer og vedligeholdt flere vandværker.

I 1985 blev jeg ansat på Hans Schrøders Fabrikker i Asnæs som

produktionstekniker i udvik-lingsafdeling med optimering af maskinpark og processer. I samme periode havde jeg bijob som vandværkspasser på Asnæs Vandværk.

Fra 1996 fuldtidsansat som drifts-leder på vandværket med både det tekniske og det administrative arbejde. Er nu på Nybrovejens Vandværk, som er under vandsek-torloven.

Har været igennem mange ud-fordringer i takt med ændringen i vandsektoren.


kursus | håndværkerkursus

Til efteråret udbyder FVD et enkeltdags hygiejnekursus målrettet håndværkere, som ikke er driftsansvarlige, men som arbejder inden for vandsektoren.

Det kan være arbejde såsom målerud-skiftning, anlæg af nye vandledninger, reparation af brud eller servicering af anlæg på vandværket.

Kurset består af fire dele:1. Kort introduktion til mikrobiologi.

2. Zoneopdeling på et vandværk: Hvorfor og hvad er forskellene på zonerne.

3. Gode hygiejneregler: Hvad man skal være opmærksom på for at sikre en høj hygiejne, og dermed mindske risikoen for en forurening, når man arbejder i en vandforsyning.

4. Hvad gør man, hvis en forurening opstår, samt eksempler på, hvor det er gået galt.

Kurserne bliver holdt flere steder i landet, og vil typisk ligge dagen før et af de to-dags hygiejnekursus for de egentlige driftsansvarlige.

Kurset starter kl. 8.00 og slutter ca. kl. 15.00. Prisen bliver 2.000 kr. ekskl. moms.

Allerede nu kan man tilmelde sig til de kurser, der udbyders til efteråret.Gå ind på www.fvd.dk > Kursus.

I 2015 forventes der udbudt 15 – 20 af denne type kurser rundt omkring i landet.

Få kurset til vandrådetHvis et vandråd ønsker at lave et lokalt håndværkerhygiejnekursus kan dette også arrangeres, hvis der er minimum 20 kursister – dog maksimalt 30.

Kontakt Niels Grann på mail [email protected] eller telefon 56 14 42 42 herom.

Nyhed: En-dags hygiejnekursus for håndværkereTil efteråret udbyder FVD en-dagskurser til håndværkere. Kurset har fokus på den praktiske hygiejne, når der arbejdes i en vandforsyning.

AF NIELS GRANN, FVD

Kurser for håndværkere i 2014

• Tirsdag 18. november: Hotel Schaumburg ved Holstebro.

• Tirsdag 25. november: Phar-makon ved Hillerød.

• Tirsdag 2. december: Kryb i Ly Kro ved Fredericia.

Foto

: Col

ourb

ox


lovpligtig kvalitetssikring | kursus

I følge lovgivningen skal den driftsan-svarlige på et alment vandforsynings-anlæg gennemføre et kursus om almen vandforsyningsdrift og elemen-tær vandværkshygiejne.

Et alment vandforsyningsanlæg er en vandforsyning, der forsyner 10 ejen-domme eller flere.

Obligatoriske kurserKravene til kursernes pensum fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, hvor der er listet 17 faglige discipliner, som skal gennemgås og læres. Det skal vandfor-syningen kunne dokumentere overfor kommunen.

FVD’s kurser overholder bekendtgørel-sen.

Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg

Det er tilstrækkeligt, at én enkelt person fra vandværket – den driftsansvarlige – kommer på kurser i drift og hygiejne.

Den driftsansvarlige har herefter instruktionsbeføjelsen overfor de øvrige medarbejdere på vandvær-ket og personer fra firmaer, som vandværket samarbejder med.

Definitionen ’driftsansvarlig’ kan derfor dække over (men er ikke nødvendigvis begrænset til):

• En fastansat med driftsansvar for et eller flere vandværker.• Et entreprenørfirma eller VVS-firma, der tilser vandværket.• Et bestyrelsesmedlem, der varetager driftsopgaver.

Kvalitetssikring: Nedtælling til nytårsaften 2014Vandværkerne skal have indført kvalitetssikring og genemmført obligatoriske kurser i hygiejne og drift ved udgangen af 2014.

AF NIELS GRANN, FVD

KvalitetssikringssystemI følge § 3 i kvalitetsbekendtgørelsen skal et alment vandforsyningsanlæg, der leverer 17.000 m3 vand pr. år eller mere, indføre kvalitetssikring.

FVD har udviklet et digitalt ledelses-system - Tethys - som lever op til alle lovgivningens krav.

Drift af ledningsnetHvis vandforsyningen udelukkende driver ledningsnettet, fordi alt vandet købes hos en anden vandforsyning, skal der stadig udpeges en driftsan-svarlig, som skal gennemføre de obli-gatoriske kurser i drift og hygiejne.

Leverer værket mere mere end 17.000 m3 vand pr. år, skal der etableres kvali-tetssikring.

Naturstyrelsen: Ok blot at være tilmeldt kursusDet bliver svært at få alle igennem på så kort tid. Det var FVD’s reaktion, da kravet om uddannelse af vandværkets driftsansvarlige blev officielt med kvalitetsbekendtgørelsen for lidt over et år siden.

FVD har derfor spurgt Naturstyrelsen, hvordan det helt præcist kan nås inden udgangen af 2014. Og nu er der godt nyt:

Naturstyrelsen har oplyst, at den vil acceptere, hvis vandværket blot har tilmeldt sig et kursus, og så er det ok, hvis det ikke er gennemført inden udgangen af 2014.

Det kan f.eks. være, hvis vandværket har tilmeldt den driftsansvarlige til et af FVD’s kurser i 2015.

Disse datoer bliver slået op på FVD’s hjemmeside i begyndelsen af efteråret.

Husk dog, at der stadig er ledige pladser for 2014, og at selvstudiekurserne også er en mulighed.

NT/PW/NG


kursus | selvstudiekurser hitter

Tilfredse selvstudiekursisterSelvstudiekurserne i vandværksdrift og hygiejne er godt i gang som alternativ til kurserne med overnatning. Her fortæller tre driftsfolk om deres oplevelser med selvstudiekurserne.

AF NIELS TOFTEGAARD, FVD

Ib Møller Nielsen

Try Vandværk 10.000 m3 74 forbrugere

Hvad synes du om selvstudiekur-set?Jeg har kun positive ting at sige om selvstudiekurset i hygiejne. Det er et godt kompendium, og forud for eksamen fik jeg sendt prø-vespørgsmål, som jeg kunne øve mig i og være velforberedt inden eksamen. Det synes jeg er en god

kursusform, så man ved, hvad der kræves.

Hvad har du fået ud af kurset?Jeg synes kurset var præcist på den måde, at man kom rundt om alle problemstillinger fra boring til vandværk. Det gav et godt billede af, hvad man skal sætte sig ind i med hensyn til for eksempel bakterier. Selvom jeg har arbejdet som laborant og miljøtekniker i mange år, tog jeg det positivt og læste op, for man skal ikke tage noget for givet.

Og så er det godt at genopfriske sin viden under alle omstændig-heder.

Hvad kan eventuelt forbedres?Jeg synes faktisk, det fungerede tilfredsstillende. Sværhedsgra-den var tilpas, og kurset er godt målrettet vandværksdrift, og meget mere relevant end de her pølsekurser til kantinedrift, som man hører om. Jeg synes det er væsentligt at vide, hvad der sker, når der er overskridelser af parametre.

Foto

: Col

ourb

ox


selvstudiekurser hitter | kursus

FVD’s selvstudiekurser

De populære kurser i drift- og hy-giejne udbydes også som selvstu-diekurser. Det kan være en løsning for dig, hvis du foretrækker selv at læse op på materialet, eller du føler, at et kursus med decideret undervisning er i overkanten til dit erfaringsniveau. Samtidig er selvstudiekurserne billigere end kurserne med overnatning.

Afsluttes med prøveEt selvstudiekursus – uanset om det er i vandværksdrift eller

hygiejne – afsluttes med en prøve, som du fysisk skal møde op til.

Prøverne afholdes rundt omkring i landet, varer 30 minutter og består af 20-25 spørgsmål, som tager udgangspunkt i det til kurset tilhørende undervisningskompen-die. Du modtager kompendiet til kurset ca. otte uger før prøven, så du har god tid til at læse op.

Test din viden onlineI løbet af de otte uger har du mulighed for at teste din viden i et spørgsmålsprogram på internettet.

Spørgsmålene her er de samme, som du vil kunne møde ved selve prøven.

Prisen for et selvstudiekursus er 1.500 kr. eksklusiv moms, og dæk-ker udgiften til undervisnings-materiale, afholdelse af prøve og kursuscertifikat.

Tilmeld dig et selvstudiekursus og det prøvested, der ligger tættest på dig. Gå ind på www.fvd.dk > Kursus

Per Lohse Hansen

Hunseby-Maglemer Vandværk 30.000 m3 336 forbrugere

Hvad synes du om kurset?Det er en udmærket måde at gøre det på. For mindre vandværker kan et kursus med overnat-ning være en stor udskrivning. Hvis jeg skulle have fri i et par dage til at tage på kursus, ville det komme til at koste mere end prisen på selve kurset alene.

Hvad har du fået ud af kurset?Det er ganske fornuftigt, at man kan teste sig i de spørgsmål, der kommer ved eksamen. Så hvis man har klokket i det, kan man læse videre i kompendiet og få helt styr på det. Spørgsmålene er også fint målrettede efter det, som er relevant i dagligdagen i et vandværk, så det har jeg fået meget ud af.

Hvad kan eventuelt forbedres?Der var et problem med spørgsmålene ved prøven på det hygiejnekursus, som jeg var på. De stemte ikke overens med det, der var i kompendiet. Men det gjorde vi opmærksom på, og så blev der taget højde for det, da vores svar blev rettet – så det var fint nok. I øvrigt kunne man måske godt sørge for en kop kaffe, når vi dukker op eller er færdige med eksamen.

Johannes Hay

Vind Vandværk 34.500 m3

161 forbrugere

Hvad synes du om kurset?Jeg har været fint tilfreds med begge kurser. Jeg synes det er en god måde at gøre det på, hvis man synes, man selv kan finde ud at læse op på tingene. Jeg synes i hvert fald at mulighederne er gode, for bøgerne til kurserne er fine og nemme at sætte sig ind i.

Hvad har du fået ud af kurset?Det her med hygiejne og bakterier, det har jeg ikke været så meget inde i før. Så det har været lærerigt, og der er da også nogle småting, vi nu skal rette til på vores lille vandværk, som kan give ekstra sikkerhed mod forureninger.

Hvad kan eventuelt forbedres?Jeg synes ikke, det stod anført, om man måtte have hjælpemidler med til prøven, så det ringede jeg og forhørte mig om. Jeg var også lidt i tvivl om, hvor høj sværhedsgraden var, så jeg læste måske mere end jeg havde behøvet, for den var måske ikke helt så svær, som jeg havde frygtet det. Omvendt skader det jo ikke at læse mere, end man nødvendigvis har behov for. Og så er det lidt bøvlet, at man skal bruge tid på at køre til en prøve, som kun varer en halv time. Men det er jo svært at gøre det på andre måder.

28 vandposten | juni 201428 vandposten | juni 201428 vandposten | juni 2014

46 Vandposten nr. 166 – November 2008

2-nov.:Layout 1 12/01/09 12:31 Side 46


kort nyt | kursus

FVD’s kursusudbud:

Find datoer i kursusfolder og på nettetSammen med denne udgave af Vandposten finder du en kursusoversigt med datoer for alle kurser og arrangementer i FVD i andet halvår af 2014.

Stadig ledige kurserPå flere af kurserne er der stadig ledige pladser.

På FVD’s hjemmeside under menupunktet ’Kursus’ kan du tilmelde dig lige præcis det kursus, der passer dig.

Hold også øje med FVD’s nyhedsbrev, hvor vi løbende fortæller om ledige pladser på de populære drift- og hygiejnekurser.FVD-kurser

Efterår 2014

HYGIEJNE | DRIFT | BESTYRELSESARBEJDE | UDSTILLINGER VANDANALYSER | HÅNDBOGSKURSER | KVALITETSSIKRING LEDELSESSYSTEM | TEMAARRANGEMENTER

Lynbeskyttelse

Er dit vandværk sikret ved lynnedslag??

Roskilde EL-Montage udfører og rådgiver indenfor: Lynbeskyttelse af bygninger og installationer

Jordingsanlæg til alle formål - også dit

Potentialudligning der virker

Transient- og overspændingsbeskyttelse

Eftersyn og vedligeholdelse af eksisterende anlæg

FVD TILBUD:

Jordelektrode og transientbeskyttelse

5.000 kr eks moms og kørsel

www.roskildeelmontage.dk [email protected]


Flonidan er eneforhandler af Itrón vandmålere i Danmark

Kontakt os venligst for yderligere information.

Flonidan A/S, Islandsvej 29, 8700 Horsens Telefon: 7561 8888, www.flonidan.dk

FLONIDAN Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!

Læs mere på www.jh-dyk.dk

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vand-tanke og vandbeholdere

• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere

Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtan-ken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 [email protected] - www.jh-dyk.dk

Termografering af vandværker med op til ca. 600 forbrugere.

Godkendt afforsikrings-

branchen

Termografering af el-tavlerSPECIALTILBUD

1200 DKK + moms*

* Prisen er til brofaste øer i Danmark. Til større værker giver vi en individuel pris.

termografiGl. Landevej 80 | 7000 Fredericia www.bl-termografi.dk | Tlf. 7620 7515


brandvand nyt fra sagsbehandlerne

Nordfyn Vandråd indgav sidste forår en klage over, at kommunen havde æn-dret i det fremsendte udkast til regu-lativ, hvorefter vandværket ikke kunne opkræve betaling for brandvand.

Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra maj måned slået fast, at kommunen kun har hjemmel til at godkende et regulativ inden for vand-forsyningslovens rammer. Det betyder efter nævnets opfattelse, at man bl.a. ikke kan pålægge et alment vandværk at udarbejde ændringer til et eksiste-rende regulativ.

Det betyder også, at kommunen, som det fremgår af afgørelsen, ”… alene inden for rammerne af den godked-elsesbeføjelse, der tilkommer kom-munalbestyrelsen, jf. vandforsynings-lovens § 55, stk. 2, vil kunne modsætte sig, at et alment vandforsyningsanlæg opkræver betaling for vand til brand-slukningsformål m.v.”

Det forstå FVD på følgende mådeKommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende et regulativ, så længe der er tale om lovlige formål. Og da betaling for vand til brandslukning ikke har været reguleret i lovgivningen,

er vandværkerne i deres gode ret til at føje en sådan bestemmelse ind i regulativet.

I øvrigt fastlår Natur- og Miljøklage-nævnet, at hvis en kommune nægter, at godkende et regulativ, som vand-værket har fremsendt, er kommunen forpligtet til at drøftes sagen med vandværket.

Afgørelsen kan læses på FVD’s hjemmeside: www.fvd.dk > Besty-relse > Regulativ

Betaling for brandvandDet er helt lovligt, at vandværket kan opkræve betaling for brandvand. Det fremgår af en helt ny afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet.

PERNILLE WEILE, FVD


I tvivlsspørgsmål kan man vælge at sende sin magnetisk induktive måler til kontrol i et flowlaboratorium. Dette vil give et præcist billede af hvor god måleren er under laboratoriebetingelser. De installa-tionsbetingede påvirkninger vil derimod ikke følge med og blive taget i betragt-ning.

Med den patenterede inline-kontrol fra Siemens kan vore magnetisk induktive flowmålere testes i installationen. Denne test kan afsløre fejl i og omkring måleren, som ikke ville være blevet afsløret på en prøvestand.

En inline-kontrol kan ikke erstatte et flow-laboratorium, men ofte give et mere reelt billede af hvad der påvirker målerens nøjagtighed.

Selve testen består af 3 individuelle test

• En test af signalomsætteren

• En test af installationen

• En test af sensoren

Testen afsluttes med et dokument, der indeholder alle relevante målerdata og naturligvis angivelse af ok/ikke ok for hvert af de gennemførte testforløb.

Testen udføres af Siemens Field Service personale – i forbindelse med opstart og indregulering eller i forbindelse med den årlige kontrol.

For mere information kontakt os på 44 77 48 44, tast 2

Siemens Inline-kontrol kan give et billede af hvad der påvirker flow-målerens nøjagtighed

www.siemens.dk/pi

Inline-kontrol af Siemens flow-målere afslører de usynlige fejlSiemens Field Service

FLOW_inline_annA4_0913.indd 1 26/09/13 15.44


markvanding nyt fra sagsbehandlerne

Når der i dag udlægges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) sker det med hjemmel i Miljøbeskyttelseslo-vens § 24.

Efter denne paragraf kan kommunal-bestyrelsen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vand-indvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Bestemmelsen er således ikke be-grænset til boringer, som anvendes til drikkevandsforsyning.

Hidtil har bestemmelsen dog været anvendt primært til at sikre de borin-ger, der anvendes til drikkevandforsy-ning, mod forurening med pesticider og gødningsstoffer.

Derimod har faren for forurening fra de mange tusinde vandindvindings-anlæg, der anvendes til markvanding, ikke været i søgelyset.

Der mangler fokus på markvandingSpørgsmålet er, om ikke det bør æn-dres, så markvandingsboringer i højere grad indgår i overvejelserne, hvis de trækker på samme grundvandsmaga-sin som drikkevandsboringer.

Sagen er nemlig den, at hvor vand-værkernes indvinding sker forsigtigt for undgå at forureningen ”suges” ind i boringsområdet og samtidig spare på pumpernes energiforbrug, så sker indvindingen fra markvandinger med et kraftigere sug i den korte periode, der er behov for vanding.

Det forekommer altså sandsynligt, at forureningen fra markvandinger i nogle tilfælde kan føre til en uønsket forurening af drikkevandsboringer. Derfor bør effekten af markvandings-boringer indgå i det modelarbejde, som lige nu er i gang i forbindelse med vandplanlægningen. Kun hvis det sker, kan den optimale sikring af grund- og drikkevand sikres.

Er der brug for beskyttelseszoner omkring nogle markvandingsboringer?

Hidtil har markvandingsanlæg undgået fokus i forbindelse med BNBO-arbejdet.Men lovgivningen kan sagtens bruges til at rette opmærksomhed på de kraftige markvandingsboringer – og det er der behov for.

AF ROBERT JENSEN, FVD

Ud af den samlede vandindvinding i Danmark tegner markvanding sig i følge GEUS for mellem 20 og 40 % om året. Alligevel er vandindvinding til markvanding ikke i fokus, når kommunerne for tiden arbejder med BNBO’er. Foto: Colourbox

Læs mere om BNBO

• På side 34 kan du læse om vandrådenes arbejde med BNBO’er.

• På side 54 kan du læse om Bevtoft Vandværks undren over et uforståeligt BNBO-forslag.

I tvivlsspørgsmål kan man vælge at sende sin magnetisk induktive måler til kontrol i et flowlaboratorium. Dette vil give et præcist billede af hvor god måleren er under laboratoriebetingelser. De installa-tionsbetingede påvirkninger vil derimod ikke følge med og blive taget i betragt-ning.

Med den patenterede inline-kontrol fra Siemens kan vore magnetisk induktive flowmålere testes i installationen. Denne test kan afsløre fejl i og omkring måleren, som ikke ville være blevet afsløret på en prøvestand.

En inline-kontrol kan ikke erstatte et flow-laboratorium, men ofte give et mere reelt billede af hvad der påvirker målerens nøjagtighed.

Selve testen består af 3 individuelle test

• En test af signalomsætteren

• En test af installationen

• En test af sensoren

Testen afsluttes med et dokument, der indeholder alle relevante målerdata og naturligvis angivelse af ok/ikke ok for hvert af de gennemførte testforløb.

Testen udføres af Siemens Field Service personale – i forbindelse med opstart og indregulering eller i forbindelse med den årlige kontrol.

For mere information kontakt os på 44 77 48 44, tast 2

Siemens Inline-kontrol kan give et billede af hvad der påvirker flow-målerens nøjagtighed

www.siemens.dk/pi

Inline-kontrol af Siemens flow-målere afslører de usynlige fejlSiemens Field Service

FLOW_inline_annA4_0913.indd 1 26/09/13 15.44


nyt fra sagsbehandlerne bnbo-dialog

Det kan betale sig, at få vandrådet med ind over, når kommunernes rap-porter om boringsnære beskyttelses-områder (BNBO) skal diskuteres. Blandt andet i Silkeborg og i Skanderborg har de tekniske rapporter været genstand for en god diskussion i vandrådet med forskellige gode resultater til følge.Som tidligere skrevet kan de tekniske rapporter umiddelbart godt virke afskrækkende. Det er først og frem-mest fordi der stilles forslag om, at vandværket skal indgå frivillige aftaler og betale erstatning til både villaejere og landbrug.

Silkeborg: Intet forhastes igennemDerfor er det godt med en dialog med kommunen. På vandrådsmødet i Silkeborg gennemgik den kommunale medarbejder på grundvandsområdet de overordnede rammer for rap-porterne – herunder udregningen af BNBO’en.

Det vigtigste budskab, kommunen kom med på fællesmødet, var, at

rapporterne om BNBO’erne er blevet udarbejdet nu på grund af den offent-lige støtte.

Rapporterne indeholder kun de indledende tekniske undersøgelser samt nogle anbefalinger. Kommunen vil først indarbejde hele spørgsmålet om BNBO på et senere tidspunkt, når udpegningen af indsatsområder er færdige.

Det betyder alt i alt, at både udpeg-ninger af indsatsområder og BNBO’er vil blive vurderet nok en gang, og der på den baggrund vil blive taget en endelig beslutning om den samlede områdeudpegning. Det var for de fleste fremmødte vandværker en stor beroligelse, at der ikke vil blive taget beslutninger på et forhastet og ufuld-endt forslag.

SkanderborgI Skanderborg forsamledes vandvær-kerne for at diskutere fællesproblemer i de tekniske rapporter. Herunder blev

de mere overordnede problemstil-linger diskuteret, og der var enighed om, at hvert vandværk skriver sit eget høringssvar til kommunen. De mere generelle synspunkter blev udarbej-det samlet med FVD’s hjælp, mens de mere specielle og tekniske synspunk-ter udarbejdes af vandværket selv.

Desuden har FVD sendt et høringssvar til Skanderborg Kommune.

AF PERNILLE WEILE, FVD

BNBO og sammenhænge med den øvrige grundvandsbeskyttelse

Dialogen mellem vandværkerne og kommunerne er godt i gang på baggrund af de tekniske rapporter.

I Skanderborg Kommunes vandråd blev der i maj diskuteret BNBO’er. Det gav grundlag for god dialog og fælles forståelse for det videre arbejde. Foto: Pernille Weile.

Brug vandrådet

I flere kommuner er de tekniske rapporter af praktiske årsager blevet udsendt til vandværkerne over tid, og der er i nogle tilfælde holdt individuelle møder med vandværket.

Uanset hvordan kommunen har tilrettelagt arbejdet, er det en rigtig god ide at få vandrådet på banen.


ledningsoplysninger nyt fra sagsbehandlerne

Mange vandværker har på det seneste modtaget henvendelser fra advokat-firmaer, som beder om at få udleveret ledningsoplysninger fra Ledningsejer-registeret LER. Advokaternes interesse i ledningsoplysningerne drejer sig om skattefradrag for advokaternes klienter.

LER udtaler, at efter LER-loven kan man ikke nægte at udlevere oplysningerne til brugere af LER med den begrun-delse, at oplysningerne ikke skal benyt-tes til graveformål. Det vil altså sige, at uanset forespørgslens formål, er der pligt til at udlevere ledningsoplysnin-gerne.

Der står dog ikke noget i loven om, at man ikke kan kræve sig betalt for de ledningsoplysninger, man er blevet anmodet om at fremskaffe.

Gratis for graveaktørerHvis anmodningen om at få tilsendt ledningsoplysninger sker fra en grave-aktør, er der i branchen en forståelse for, at ledningsoplysningerne udleve-res gratis.

Dette fremgår bl.a. af Dansk Led-ningsejerforums anbefaling. Af denne anbefaling fremgår det, at standard-oplysninger er gratis, men yderligere oplysninger er betalbare. Man må dog

kræve, at der er en sam-menhæng mellem

de rimelige og reelle omkostninger og den krævede betaling.

Henvendelser fra SKATHenvendelsen kan også komme fra SKAT. Her er sagen en lidt anden, da SKAT har myndighedsadgang til LER. I det tilfælde vil henvendelsen om ledningsoplysninger ikke komme igennem LER men direkte fra SKAT. Hvorvidt man kan kræve betaling for at udlevere ledningsoplysninger til SKAT er dog mere usikkert.

På nuværende tidspunkt er der nogle verserende sager i Landskatteretten om netop advokaternes adgang til ledningsoplysningerne. Når disse bli-ver afgjort, vil vi få et mere klart billede af reglerne på området.

Ok at kræve betaling for ledningsoplysningerVandværker har pligt til at udlevere ledningsoplysninger til brugere af LER, men det er ok at tage betaling for dem, hvis henvendelsen kommer fra en advokat. Hvis henvendelsen kommer fra en graveaktør, skal oplysningerne dog udleveres gratis.

AF SØREN BILDE SØRENSEN, FVD

Foto: Colourbox


nyt fra sagsbehandlerne vandplaner og vandråd

Der er oprettet 23 nye statslige vand-råd til at hjælpe kommunerne med at formulere forslag til initiativer, der kan højne vandløbenes tilstand.

Vandråd Vandrådene skal sikre, at lokale og relevante samarbejdspartnere bliver inddraget og bidrager med forslag til indsatser og virkemidler.

Et vandråd består typisk af ca. 20 med-lemmer, for eksempel lokale interesse-organisationer og andre med interesse i vandplanlægningen – herunder også vandværker. FVD er gennem region-erne medlem af de fleste af disse vandråd.

Virkemidler beskrevet: Hvad, hvor-dan og hvad koster det?Naturstyrelsen har udgivet kataloget ”Virkemiddelkatalog for vandløb”.

Heri er en bred vifte af virkemidler beskrevet, ligesom der er angivet en vejledende pris for, hvad initiativet koster at gennemføre.

Virkemiddelkataloget kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Det er kommunens og vandrådenes fælles opgave at sørge for, at viften af virkemidler sammensættes, så resulta-tet bliver så mange kilometer vand-løbsstrækning med forbedret tilstand som overhovedet muligt.

At vælge de rette virkemidler kræver grundige overvejelser med afsæt i fagligt forsvarlige vurderinger. FVD’s medlemmer af vandrådene skal holde øje med, at der ikke bruges virkemid-ler, som kan påvirke vandværkernes interesser i negativ retning.

Fordeling af indsats og penge De knapt 700 mio. kr. fra miljøminister-en er fordelt mellem de 23 hovedvand-oplande, som Danmark er inddelt i.

Afhængig af, hvad kommunerne sam-men med vandrådene beslutter, kan indsatsen – eller virkemidlet – indenfor den tildelte økonomiske ramme forde-les i fem hovedkategorier:

1. Mindre restaureringer.2. Større restaureringer.3. Åbning af rørlægninger.4. Fjernelse af spærringer.5. Etablering af okkerrenseanlæg.

Tidsfrist Kommunernes og de 23 vandråds forsalg til indsatser skal afleveres til Naturstyrelsen senest 7. oktober 2014.

Herefter vil forslagene blive indarbej-det i det samlede indsatsprogram for vandløb, søer, kystvande og grund-vand. Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget i december 2015 og gælde i perioden 2015 - 2021.

696 mio. til forbedring af vandløbeneMiljøministeren har afsat 696 millioner kroner til arbejdet med vandområdeplanerne, og der er oprettet 23 statslige vandråd - et for hvert af de hovedvandoplande, som Danmark er inddelt i. Vandrådene skal sammen med kommunerne levere forslag til initiativer, som kan bidrage til at højne tilstanden i de danske vandløb.


Hjælp til vandrådene

Naturstyrelsen har udarbejdet en vejledning med inspiration til kommuner og vandråd om arbej-det med forslag til indsatspro-grammer for vandløbsindsatsen.

Vejledningen kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/8439930/vejledning.pdf

Virkemiddelkatalog kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside:kortlink.dk/naturstyrelsen/edmn

Oversigt med medlemmer af vandrådene:Oversigten kan hentens på Natur-styrelsens hjemmeside: kortlink.dk/naturstyrelsen/edmp

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om vandrådene og vandplaner:

www.naturstyrelsen.dk > Vand-miljø > Vandplaner > Vandområ-deplaner 2015-2012 > Vandråd

>>>>>Til højre kan du se et danmarks-kort med de 23 hovedvandoplande samt den tildelte økonomiske ramme for hvert opland.


vandplaner og vandråd nyt fra sagsbehandlerne

1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak 1.6 Djursland 1.11 Lil lebælt/Jylland 2.1 Kalundborg 2.6 Østersøen

1.2 Limfjorden 1.7 Århus Bugt 1.12 Lil lebælt/Fyn 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 3.1 Bornholm

1.3 Mariager Fjord 1.8 Ringkøbing Fjord 1.13 Odense Fjord 2.3 Øresund 4.1 Kruså/Vidå

1.4 Nissum Fjord 1.9 Horsens Fjord 1.14 Storebælt 2.4 Køge Bugt

1.5 Randers Fjord 1.10 Vadehavet 1.15 Det Sydfynske Øhav 2.5 Smålandsfarvandet

Hovedvandoplande

1.1. 207 km/12 (73,3 mio. kr.)

1.2. 311 km/37/2 (125,6 mio. kr.)

1.3. 18 km/6 (9,2 mio. kr.)

1.4. 99 km/5/2 (37,5 mio. kr.) 1.5. 127 km/19 (53,4 mio. kr.)

1.6. 34 km/1 (12,2 mio. kr.)

1.7. 24 km/2 (10,2 mio. kr.)

1.8. 178 km/7/13 (80,4 mio. kr.)

1.9. 37 km/2 (13,6 mio. kr.)

1.10. 146 km/9/21 (82,1 mio. kr.)

1.11. 65 km/11 (27,3 mio. kr.)

4.1. 57 km/5/1 (21,8 mio. kr.)

1.12. 13 km/13 (13,8 mio. kr.)

1.13. 19 km/18 (17,2 mio. kr.)

1.14. 6 km/4 (4,9 mio. kr.)

1.15. 6 km/10 (9,1 mio. kr.)

2.1. 34 km/4 (14,7 mio. kr.)

2.2. 48 km/1 (17,7 mio. kr.)

2.3. 20 km/1 (7,8 mio. kr.)

2.4. 25 km/2 (9,5 mio. kr.)

2.5. 113 km/7 (42,1 mio. kr.) 2.6. 24 km/5 (10,7 mio. kr.)

3.1. 4 km/0 (1,6 mio. kr.)

Fordeling af vandløbsindsatsen samt økonomisk ramme, 2015-2021

(For hvert hovedvandopland angives minimumsindsats i km/antal spærringer/evt. okker)

Kort

: Nat

urst

yrel

sen


nyt fra sagsbehandlerne atomaffald

Bendy Poulsen er formand for Lyngs Vandværk på Thyholm i Limfjorden, og ikke helt tryg ved den nabo, han i fremtiden risikerer at få. Stedet er nem-lig et af de i alt seks områder i landet, GEUS har udpeget som bedst egnet til at huse et underjordisk slutdepot til det radioaktive affald fra Risø. Siden den sidste af forskningsstationens tre reaktorer blev taget ud af drift i 2001 er det blevet diskuteret, hvad der skal ske med reaktorernes radioaktive efterla-denskaber.

Hidtil har der været politisk stemning for en gang for alle at grave de ca. 10.000 m3 affald ned i jorden i et per-manent slutlager, men efterhånden er

muligheden for et såkaldt mellemlager over jorden blevet en reel mulighed – ikke mindst på grund af både lokale protester men også aktivt informati-onsarbejde fra blandt andre Bendy Poulsen.

”Jeg synes, det er lidt mere intelligent at holde det over jorden, hvor man kan holde øje med det,” siger han, og som en af de få danskere har han set, at det sagtens kan lade sig gøre at konstru-ere et sikkert depot, der kan holde i mange hundrede år.

Hollandsk mellemlagerFor halvandet år siden fik han nys om, at Holland har netop sådan et depot

til opbevaring af affaldet fra landets tre kernereaktorer.

”Så ringede jeg derned og spurgte, om vi kunne få lov til at se det. De sagde, at hvis vi kunne komme i løbet af to dage, så var det i orden. Så ringede jeg til konen, og sagde ’kan du komme hjem fra arbejde’ så vi kunne komme afsted,” fortæller Bendy Poulsen.

Besøget har overbevist ham om, at et overjordisk lager er løsningen fremfor et underjordisk.

”Det er i virkeligheden lidt som en stor maskinhal uden vinduer. Betonmu-rene og taget er 30 cm tykke, og det

”Hvis vi graver det ned, så glemmer vi det”

Over eller under jorden? Indtil nu har planen været at grave atomaffaldet fra Risø ned i jorden. Men erfaringer fra Holland viser, at et overjordisk depot sagtens kan fungere. Bendy Poulsen fra Lyngs Vandværk er en af de få danskere, der har besøgt anlægget i Holland, og han er ikke i tvivl.


Det er Hollands Centralorganisation for Radio-aktivt Affald (COVRA) der håndterer landets atomaffald. I den gule bygning opbevares det højradioaktive affald, mens resten findes i de hvide lagerbygninger. Foto: COVRA.


atomaffald nyt fra sagsbehandlerne

er støbt lidt som et badekar, så der ikke siver noget ud, hvis affaldet skulle begynde at lække. Og ligesom på et vandværk er der store kondensaffug-tere, så der altid er tørt,” fortæller han.

Tøj og murbrokkerLigesom i Danmark er det meste af affaldet i Holland lav- og mellemra-dioaktive genstande af vidt forskellig karakter: Beklædning, byggemateriale, elektronik og medicinsk udstyr.

Mellemlageret i Holland har en levetid på 100 år, men kan derefter levetids-forlænges til 300 år. Til den tid er langt det meste affald ikke længere radioak-tivt, og kan behandles som almindeligt affald.

”De har også noget højradioaktivt affald. Det ligger bag 1,7 meter tykt be-ton af to omgange, så der ligesom er to skaller til at beskytte det – f.eks. hvis en terroristtype skulle finde på noget dumt,” fortæller Bendy Poulsen.

Høfde 42”Jeg synes, det ville være naturligt at bruge samme metode som Holland. Det er ikke raketvidenskab, og jeg tror simpelthen ikke på, at vi her i Danmark har nok viden til bygge et underjordisk anlæg. Jeg synes, vi er ovre den tid, hvor vi graver ting ned,” siger Bendy Poulsen, og henviser til Høfde 42, som ligger lige over på den anden side af Limfjorden ved Cheminovas fabrik på Harboøre Tange. Op gennem 50’erne og 60’erne deponerede først Chemino-va og sidenhen staten store mængder kemikalier og affald fra pesticidproduk-tion. Området er stadig et af de mest forurenede i landet.

”Jeg ved godt, at det selvfølgelig også koster penge at bygge et mellemlager over jorden. Men hvis man graver det ned i 30 meters dybde, og det bliver utæt, så er det jo noget sværere at håndtere,” siger han.

Han er ikke kun bekymret for strålings-faren, for affaldet indeholder også evigt sundhedsskadelige stoffer som

kalium, cadmium og bly ”som man jo ikke skal have ned i jorden,” siger han.

Løbet kan snart være kørtBendy Poulsen frygter imidlertid, at Folketinget og politikerne slet ikke får chancen for at diskutere et mellemla-ger efter den hollandske model. I øje-blikket er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i gang med at udarbejde en såkaldt Strategisk Miljøvurdering.

Men i den ligger hovedfokus på et slutdepot og ikke et mellemlager, som vandværksformanden ønsker det.Bendy Poulsen har været til flere borgermøder om emnet, hvor også den nuværende sundsminister Nick Hækkerup har deltaget.

”På mig virker det som om, at ministe-ren og embedsmændene fortsat er opsatte på at få et slutdepot. Men jeg håber stadig på at få nogle politikere ned og se det i Holland – jeg synes det er vigtigt at se det med egne øjne end at læse om det i en rapport,” siger Bendy Poulsen.

Det meste af det radioaktive affald kan nøjes med at blive opbevaret i tønder eller støbes ind i store betonblokke. For at udnytte pladsen optimalt presses en del af affaldet sammen, så det fylder mindre. Foto: COVRA.

SILHORKO-EUROWATER A/S

Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00Sjælland: +45 48 20 10 00

[email protected]

Fuld dokumenteret serviceEfter hvert servicebesøg modtager vand-værket en komplet oversigt over de aftalte kontrolpunkter og en servicerapport med angivelse af driftsdata, anlægsindstillinger, analyseresultater mv.

SILHORKO sammensætter en serviceaftale så den passer til dit vandværk. Aftalen sikrer at vandbehandlingsprocessen altid fungerer optimalt og leverer rent drikkevand.

Vores serviceteknikere er specialuddannede og særdeles erfarne i at servicere vandværker. Vi arbejder efter gældende forskrifter indenfor arbejdsmiljø og de højeste hygiejnestandarder.

Ring til serviceleder Bjarne Søes eller gå ind på www.silhorko.dk/service for at læse mere om vores serviceaftaler.

ServiceeftersynForebyggende

vedligeholdelse

Råd og vejledning

Individuel risikovurdering

Specialuddannede serviceteknikere

Vandanalyse på udvalgte parametre

Fuld dokumenteret service med tjekskemaer

Tilkaldevagt døgnet rundt

Udskiftning af defekte dele

Intet tillæg for tilkaldevagt

Præventiv udskiftning af udvalgte dele

Bortskaffelse af udskiftede dele

Det får I med en SILHORKO serviceaftale

Hollands højradioaktive affald opbevares i glasblokke, som dernæst støbes ind i gulvet. Det genererer stadig varme, så derfor er afkøling nødvendig. På endevæggen ses et stort maleri, idet klimaet i bygningen er godt til at opbevare kunst-malerier i. Foto: COVRA.

Det radioaktive affald fra Risø skal ikke ned i jorden. Det har FVD tilkendegi-vet i et brev til sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Et slutdepot for kortlivet og langlivet radioaktivt affald samt evigt giftigt affald som bly, cadmium, beryllium og uran, vil udgøre en stor miljø- og sundhedsmæssig risiko i mange ge-nerationer frem, da ind - og udsivning fra et underjordisk depot efter kortere eller længere tid efter FVD’s opfattelse ikke kan undgås.

Det er FVD’s klare opfattelse, at regeringen i langt større omfang bør indarbejde forsigtighedsprincippet i denne sag, og at slutdeponering (dvs. nedgravning) af affaldet derfor bør undgås.

Som alternativ vil foreningen pege på et mellemlager efter hollandsk forbil-lede, som den mest ansvarlige opbevaringsform for affaldet – dvs. en deponering over jorden.

En sådan opbevaring giver mulighed for konstant overvågning, og vil inden for den grænse på 100 år, som denne form for deponi fastsætter, skabe mulighed for via den teknologiske udvikling at genanvende det depone-rede affald.

Grundvandet skal beskyttesFVD omfatter ca. 2.000 vandværker, der leverer vand til omkring 2 mio. forbrugere. Der er derfor tale om en decentral vandforsyningsstruktur, der forudsætter grundvand af en meget høj kvalitet.

Igennem årene er der ikke blot inden for den generelle miljøbeskyt-telse, men også i forhold til den mere målrettede beskyttelse udmøntet i en lang række initiativer til beskyttelse af grundvandet. Blandt andet er der anvendt knap 3 milliarder kroner til kortlægning af sårbare områder.

Foreningen af Vandværker i Danmark er af den opfattelse, at der fortsat skal

gøres alt, hvad der er muligt, for at værne om den helt afgørende ressour-ce, som grundvand er. Ved at grave atomaffaldet ned i jorden udsættes denne ressource for unødvendig fare.

Ingen grund til panikMinisteriet skriver i sit foreløbige svar, at ”det er helt afgørende for rege-ringen, at et dansk slutdepot bliver projekteret, opført og drevet på en sikker og betryggende måde, så det ikke på nogen måde udgør nogen fare for befolkningen, omgivelserne eller de ansatte på depotet under etable-ringen.”

Samtidig pointerer ministeriet i sit svar, at der ikke er truffet beslutning om hverken et slutdepot eller et mellem-lager, eller om hvordan et eventuelt slupdepot skal se ud.


FVD mener: Radioaktivt affald skal opbevares over jordenRegeringen bør kraftigt overveje et overjordisk mellemlager til opbevaring af Risø-affaldet, mener FVD. Usikkerheden ved et underjordisk slupdepot er for stor.

atomaffald | nyt fra sagsbehandlerne

Læs mere om det hollanske mellemlager på www.covra.nl



Betjeningspanel med touch skærmMJKs nye touch farve display til Mµ Connect® giver overblik over pumpeinstallationen med en række praktiske funktioner som:

• Direkte afl æsning af pumpernes strømforbrug

• Klart overblik over pumpernes drift en uge tilbage

• Enkel visning af grafer for niveau og energiforbrug

• Oversigt over nye som gamle alarmer

• Stop af alarmer til SRO ved service

• Ethernet / WiFi kompatibel

Betjeningspanel med touch skærm

NYHEDNYHEDNYHEDBOOK ET BESØG BOOK ET BESØG BOOK ET BESØG OG KIG MED

OG KIG MED OG KIG MED FINGRENEFINGRENEFINGRENEFINGRENEFINGRENEFINGRENEFINGRENEFINGRENEFINGRENE

TIL MÅLING OGOVERVÅGNING AF

DRIKKEVANDS

FORSYNING


målerdata nyt fra sagsbehandlerne

Der var lagt op til en både god og kon-struktiv dialog ved et møde i maj med DANVA om gebyr for målerdata.

Siden sidste møde mellem de to vandforeninger, er der nu faldet dom i sagen fra Snogebæk Vandværk på Bornholm. Dommen fastslår, at der kan opkræves et gebyr for udlevering af målerdata, og at gebyret kan fastsæt-tes til den meromkostning, spilde-vandsforsyningen måtte have.

Den første del af dommen er FVD enig i, mens vi slet ikke kan leve med afgø-relse for anden del af dommen. Så nu er sagen anket til Landsretten.

Vi kan ikke venteMen vi kan ikke sidde og vente på, at landsretten afgør sagen, så FVD og DANVA er stadig i dialog om sagen. Og et meget vigtigt udgangspunkt for begge foreninger er, at der er tale om en aftale mellem to parter.

Kan der opnås enighed mellem parterne om en fornuftig pris, der tilgodeser både forbrugere og selskab/forsyning, er anbefalingen naturligvis, at der holdes fast i en sådan aftale.

Det sker heldigvis i mange kommu-ner, hvor vandværkerne i dialog med spildevandsforsyningen har indgået aftaler, der afspejler den andel af de faktiske udgifter, som spildevandsforsy-ningen skal betale vandværket. Og de indeholder udgifter til drift, vedligehol-delse og administration af målere og måleroplysninger og ligger i et spænd på 35-50 kr.

DommenDommen fra Bornholm fastsætter udgiften som den meromkostning, spildevandsforsyningen selv skulle have afholdt og fandt frem til 8,50 kr., svarende til de omkostninger, spildevandsforsyningen ”kunne have indhentet oplysningerne for ved selv at udstede målerkort til forbrugeren”, som der står i dommen.

Det er ikke nemt at læse, hvorfor og hvordan dette beløb fremkommer, men uanset hvad, er det den del af bevisbyrden, som vandværket skal godtgøre er ubillig – altså de 8,50 kr. – og det kunne man altså ikke i byretten.

StatusI vore samarbejde med DANVA er det afgørende at aftaler bliver indgået i en god dialog og i enighed. Det er dog mindst lige så vigtigt at blive enige om, hvad man ikke er enige om – og konsekvenserne heraf.

Det var så også en af konsekvenserne på mødet med DANVA, at FVD ikke kan acceptere den prisfastsættelse, som byretten på Bornholm kom frem til, og at vi derfor venter på en afgørelse fra landsretten.

Så summa summarum: Få en fornuftig aftale med spildevandsforsyningen. Hvis ikke, må forsyningerne selv udføre opgaven.

Sagen om målerdata diskuteres med DANVA

Vandværkerne og spildevandsforsyningerne er allerede mange steder enige om en individuel pris for målerdata, men ...

AF PERNILLE WEILE, FVD

44 vandposten | juni 201444 vandposten | juni 2014

artikel fælles administration på samsø


”Det skal bare fungere i dagligdagen. Og det gør det”, siger Einar Mortensen, der er siden 2000 har været daglig le-der af Vandforsyningernes Fælleskontor.

Vandværkerne kan få løst alle tænke-lige administrative og vandværksre-laterede opgaver såsom bogføring, regnskab, opkrævninger samt styring og udskiftning af målere – og listen med opgaver er endnu længere.

Ikke en jordisk chanceRegler og krav til vandværksdrift bliver stadig flere og mere komplekse. Da de fleste bestyrelsesmedlemmer har et fuldtidsjob og typisk ”kun” har fritiden til at udfylde rollen som vandværks-mand, så kniber det gevaldigt med at følge med.

”Ja, faktisk har man ikke en jordisk chance”, siger Einar Mortensen og fremhæver, at det giver god mening at få professionel assistance til at klare alt det ”sure”, så bestyrelsesmedlemmerne kan fokusere på de overordnede spørgsmål om, hvordan vandværket skal udvikle sig fremadrettet. Som tidligere kasserer i et af vandværkerne på Samsø kender Einar Mortensen til opgaverne og arbejdets omfang.

Stadig selvstændige enheder”Efter 14 år har bestyrelsesmedlem-merne fået øje på den fidus. Vandvær-kerne er stadig selvstændige enheder og bestyrelserne træffer beslutninger

på egen hånd, selv om vi i fælleskonto-ret klarer de fleste eller alle administra-tive opgaver”, siger Einar Mortensen, der medgiver, at der skulle et lille generationsskifte til i vandværksbesty-relserne, før fælleskontoret for alvor fik vind i sejlene.

”De ældre vandværksfolk ville jo gerne holde styr på det hele. Til en start var det nok lidt svært for dem at give slip på de opgaver, som de havde løst i årevis. I fælleskontoret skulle vi nok også bevise, at opgaverne blev løst tilfredsstillende, før bestyrelsesmed-lemmerne slap taget. Vi har bevist, at det kan fungere rigtig fint at udlicitere opgaverne”, siger Einar Mortensen.

Han betoner samtidig, at øboerne ikke ligefrem bliver yngre, og at det kan være vanskeligt at tiltrække nye og yngre kræfter til bestyrelserne. Einar Mortensen mener helt klart, at det er

mere attraktivt at gå ind i en vand-værksbestyrelse, når de tidskrævende administrative opgaver løses ude i byen.

Driftsopgaver løses ogsåFor et par år siden udvidede fælleskon-toret paletten af ydelser med driftsop-gaver, så vandværkerne nu også kan få hjælp til de mere driftsbetonede opgaver. Einar Mortensen fik en ny makker, Per Simonsen, der er tidli-gere smed. Han kan eksempelvis tilse ledningsanlæg og pumper og hjælper også håndværkere i forbindelse med udbygning af ledningsnettet.

Desuden tager Per Simonsen ud og låser op for analysefirmaerne, når der skal tages vandprøver.

Udgifter pr. forbrugerUdgifterne til at drive fælleskontoret fordeles ligeligt mellem antallet af for-brugere på Samsø. Det er nemt, da alle vandværkerne på øen er faste kunder hos Einar Mortensen og Per Simon-sen. Der er aftalt en fast timefordeling mellem vandværkerne for det arbejde, som Per udfører.

”I begyndelsen var det ikke umid-delbart en økonomisk fordel for vandværkerne at få løst opgaver hos fælleskontoret. Måske fordi man ikke var vant til at prisfastsætte den tid, som bestyrelsesmedlemmerne brugte på administrative opgaver eller til at sætte sig ind i nye lover og regler. Til det er der kun et at sige: Det koster at profes-sionalisere, og i dag er fordelene helt åbenlyse”, siger Einar Mortensen.

Samsø: Fælles administrationskontor sælger ro i maven På Samsø har vandværkerne etableret et fælles kontor, som klarer alle administrative opgaver. Det giver ro i maven hos bestyrelsesmedlemmerne på øens fire vandværker, for opgaverne bliver stadig flere og mere komplekse.

AF METTE KINGOD, FVD

juni 2014 | vandposten 45juni 2014 | vandposten

fælles administrationskontor på samsø artikel


Øens VVS-firmaer var lidt skeptiske, da vandværkerne selv ansatte en hånd-værker. Men denne skepsis er gjort til skamme, da resultatet er, at det har kastet flere opgaver af sig til VVS’erne, da der nu bliver taget hånd om reno-veringer i tide.

Fleksibilitet frem for altEinar Mortensen lægger vægt på at være fleksibel, og det er ikke ligefrem et 8 til 16-job, kontorlederen har. Men det gør ikke spor – nærmest tvært-imod. Der følger en del aftenmøder med jobbet, i og med at fælleskontoret tilbyder at forberede og deltage i be-styrelsesmøder og generalforsamlinger og efterfølgende at skrive referater. Ydelser som vandværkerne benytter i stor stil.

Fire gange om året sørger fælleskonto-ret for at udsende fakturaer og op-kræve afgifter for ikke blot drikkevand, men også spildevand og varmeværk. Jo, fælleskontoret servicerer øens sam-lede forsyning.

”Juli er helt klart vores spidsbelast-ningsperiode, da mange tusinde turister gæster øens sommerhuse, campingpladser og Samsø Festival. I den måned pumper vi fire til fem gan-ge så meget vand ud, som i de øvrige måneder”, fortæller Einar Mortensen.

Udskiftning af målereEinar Mortensen og Per Simonsen er også involveret i et stort projekt med at udskifte vandmålerne hos de ca. 3.600 husstande på Samsø. Over seks år skiftes der til elektroniske målere, og Einar Mortensen ser frem til at høste store effektiviseringsgevinster, når den sidste vandmåler er monteret. Desuden er fælleskontoret involveret i arbejdet med både indvindingsom-

råder og indsatsplanerne på øens nordlige og sydlig del. Store, spæn-dende og omkostningstunge projekter for Samsø.

Fra 10 til fireDa ideen om et fælleskontor opstod for 14 år siden, var der i alt 10 vand-værker på Samsø. I dag – og efter flere vandværksfusioner – er der fire vandværker tilbage på øen.

Desuden servicerer fælleskontoret Thunø Bys Vandværk på naboøen.

”I øens fusionsbølge oplevede vi sågar, at Samsøs kommunale vandværk blev lagt sammen med to forbrugerejede vandværker. Lidt den omvendte ver-den i forhold til, hvordan vi ellers hører, at fusioner foregår”, fortæller Einar Mortensen med et smil på læberne.

”Vi høster de stordriftsfordele, der er ved at slå sig sammen i større enheder. I forbindelse med en sammenlægning kan det være, at vi lukker en boring. Det betyder, at der skal tages færre vandanalyser ved boringen – hvilket er besparende”, siger Einar Mortensen og fortsætter:

”Af de fire vandværker, der er tilbage på Samsø, er ét temmelig lille. Blot 117 forbrugere er tilknyttet. Alle øens vandværker har i en del år betalt ind til en pulje (25 øre pr. solgt kubikme-ter). Den pulje er anvendt til at sikre vandforsyningen mellem vandvær-kerne ved rent fysisk at forbinde dem med rørledninger, efterhånden som der var ”råd” til det. Dette arbejde er nu færdigt. Derved kan alle vandværker i princippet kobles sammen, hvis uhel-det skulle være ude. Dog ikke lige i de tre sommermåneder, hvor forbruget er mangedoblet”, slutter Einar Mortensen.

Einar Mortensen

er daglig leder af Vandforsyninger-nes Fælleskontor.

Einar har erfaring som entreprenør og VVS’er, ligesom han har en for-tid som kasserer i et lille vandværk på Samsø.

I sin fritid er Einar formand for: • Samsø Festival.• Samsø Vindenergi (Vindmøllelaug med to stk. 1000kw Bonus møller og 430 andelshavere).

Desuden er Einar bestyrelsesmed-lem i:• Samsø Havvind (selskab, der driver 10 2,3 mv havvindmøller syd for Samsø).• Samsø Energi- og Miljøkontor.• Samsø Energiakademi.

Vandforsyningernes Fælleskontor servicerer:

• Hårdmark Vandværk• NordSamsø Vandværk• Onsbjerg Vandværk• SydSamsø Vandværk• Tunø Bys Vandværk• Ballen Brundby Fjernvarme.

Omkostningen ved selve admi-nistrationen fordeles efter antal forbrugere i det enkelte værk.

Der er ikke aftalt timepriser for det fysiske arbejde hos værkerne - der udarbejdes en vurdering af timeforbruget og drift af bil i forbindelse med budgetlægningen i Vandforsyningernes Fælleskontor.

Serie: Dagligdagen, når lille bliver lige lovlig småtI de kommende numre af Vandposten sætter vi fokus på, hvordan vandværker rundt omkring i landet har gjort hver-dagen nemmere for sig selv, når lille bliver lige lovlig småt nok.

I dette nummer kan du læse om, hvordan vandværkerne på Samsø har etableret et fælles administrationskontor.


vtu-fonden | pulje åben for ansøgninger

Vandsektorens Teknologiudviklings-fond er nu åben for ansøgninger med fokus på projekter, der kan styrke vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere (husholdninger, virksomheder, institutioner mv.) inden for effektivitet, kvalitet, forsyningssik-kerhed og miljøforbedringer.

Mindre vandværker spiller afgø-rende rolleEn vigtig opgave for fonden er at bidrage til kobling mellem forsyninger-ne, forskningsverdenen, industrien og rådgivende virksomheder med særligt henblik på at understøtte innovation i vandsektoren og eksport af vandtek-nologi.

Her spiller mindre vandværker her-hjemme en afgørende rolle, idet der selvfølgelig også uden for Danmarks grænser findes mindre vandværker, der kan have gavn af dansk viden og vandteknologi.

Samtidig arbejder de forbrugerejede vandværker i forvejen tæt sammen med virksomhederne i branchen, og det gør det muligt i mindre skala at planlægge og afprøve et teknologi-projekt.

FokusområderNedenstående fokusområder inden-for teknologiudvikling i VTU-Fonden 2014 er gældende for drikkevand og

spildevand. Underpunkterne skal læses som inspiration, så gode idéer med et andet fokus er velkomne.

Ressourceudnyttelse Hvad kan vi få ud af vores spildevand og drikkevand? • Varme/afkøling• Energiproduktion, styring og opti-mering• Næringsstoffer• CO2 neutral biogas (organisk affald)• Biopolymerer

Miljømæssige gevinster kan høstes ved at genbruge og opgradere knappe ressourcer som metaller og polymerer, eller at lade biologisk nedbrydelige

AF RIKKE HANSEN, SEKRETARIATSCHEF I VTU

VTU-Fondens pulje er åben: Søg medfinansiering til dit næste drikkevandsprojekt

Vandværker udvikler ikke selv vandteknologi, så derfor er de projekter, VTU-fonden støtter, næsten altid et samarbe-jde mellem et vandværk og en virksomhed. Foto: Niels Åge Skovbo for VTU-fonden.


pulje åben for ansøgninger | vtu-fonden

materialer og næringsstoffer gå tilbage til naturen.

Varsling og effektivisering Automatisering, styring, regulering og optimering af processer, herunder sensor- og softwareudvikling og avan-cerede varslingssystemer inden for vand- og spildevandssystemer.

Renseteknologier Til fjernelse eller reduktion af uønskede bakterier og miljøfarlige forurenende stoffer som f.eks.:• Pesticider• Medicinrester• Næringsstoffer• Hormonforstyrrende stoffer• Komplekse blandinger• H2S i afløbssystemer• Arsen• Nikkel

Sådan søger du

Ansøgningsfristen er den 4. septem-ber klokken 12.00. Ansøgningsskema, budgetskabelon og vejledning findes på fondens hjemmeside www.vtu-fonden.dk > ’AnsøgningsZonen’.

Når du har udfyldt skemaet og vedhæftet et regneark med budget, trykker du på feltet ”send” nederst i ansøgningsskemaet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte VTU-fonden:

Rikke Hansen, SekretariatschefTlf. 2184 6853 Mail: [email protected]

Tanja Nielsen, FondsadministratorTlf. 7262 7133 / 2035 1971 Mail: [email protected]

Der ønskes et fokus på minimalt kemi-kalieforbrug i renseprocesserne.

Cirkulær økonomi og symbioseI denne runde er VTU-Fonden generelt interesseret i projektansøgninger med elementer af synergi mellem rensean-læg, vandværker, fjernvarmeværker, genbrugspladser og øvrige virksom-heder.

Her tænkes der også på såkaldt cir-kulær økonomi, altså miljømæssig og kommerciel bæredygtig produktion og forbrug, som det ses i afsnittet om ressorceudnyttelse.

Den cirkulære økonomi er inspireret af vugge-til-vugge tankegangen, hvor intet går til spilde, men giver næring til hinanden.

it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning,finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmesidealtid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen,for yderligere info: [email protected], 5161 5912.

www.Ramboll.DK


Xergi a/s forsynerde danske vandværkermed sikkerhed...Komplette vandværksstyringer• aQa2000P - automatik til udpumpning• aQa2500 - automatik til råvandsstyring• aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker• aQa-web - Overvågning• aQa5000 - sRO anlæg • automatik til råvands stationer• automatik til sektionsbrønde• automatik til trykforøgere

Engageret rådgivningog effektive løsninger• Teknisk rådgivning• Tilstandsvurderinger• Individuelle løsninger• Optimering af vandforsyningen

Xergi a/s er en aktiv og fleksibelsamarbejdspartner for både store ogsmå vandforsyninger.Vi har egen software udviklingog tilbyder vandværkerne optimal sikkerhedfor service, kvalitet og udvikling af effektiveløsninger på vandforsyningsområdet

Hove

dtav

le m

ed A

QA2

000

og A

QA2

500

Stan

dard

tavl

e fo

r 4

pum

per

2,2

kW

AQA3

000

Kom

plet

hov

edta

vle

Xergi A/SHermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00Fax: 99 35 16 99 • [email protected] • www.xergivand.dk

Døgnvagt +45 40 70 16 00


skovrejsning artikel

Flere steder i landet er vandværker med i både private, statslige og kom-munale skovrejsningsprojekter.

Senest er flere såkaldte folkeskove blevet anlagt. Folkeskovs-initiativet går kort sagt ud på, at lokale borgere, foreninger og virksomheder støtter økonomisk ved at ’købe’ et antal træer.

Høgshøj Folkeskov i Spentrup, nordøst for Randers, er en af slagsen. Her har Randers Kommune stillet et areal til rådighed, så der kan plantes 21.000 træer. Spentrup Vandværk har købt 2.000 træer til 38.000 kr. i alt. Og formand Erik Backhausen har ikke været i tvivl om beslutningen.

”Vi er hoppet med på vognen, fordi vi synes det er en knaldgod ide. Det er med til at beskytte vores grundvand,” siger han.

Klar over modstanden”Vi tager landbrugsjord og laver det om til skovdrift, og forhåbningen er, at vi på den måde nedsætter nitratud-

Vandværker med i skovrejsningsprojekter


Spentrup Vandværk og Fløng Vandværk har købt træer i såkaldte folkeskove. Skovrejsning kan være et grundvandsbeskyttende tiltag, men det kræver planlægning og indsigt.

Mellem Roskilde og København ligger Fløng, og lige nord for byen bliver der netop nu plantet 11 hektar skov. På Skovens Dag den 3. maj blev træplantningen sat i gang af EU’s danske klimakommissær Connie Hedegaard. Syv hektar af skoven finansieres af BaneDanmark som såkaldt erstatningsskov fra byggeriet af Ring-stedbanen, men den resterende del er folkeskov. På Fløng Vandværks generalforsamling i april måned var der opbakning til en forbrugers forslag om at købe to træer pr. forbruger – alt knap 1.800 træer for ca. 35.000 kroner. Pressefoto: Claus Bjørn Larsen / Høje-Tåstrup Kommune, Folkeskolen.dk

Fortsættes næste side...


artikel skovrejsning

vaskningen. Skoven er ca. 1.200 meter fra vores boring, så det vil ligge i det område, hvor vi hiver vores vand op,” siger Erik Backhausen.

Der er holdninger og argumenter både for og imod, at vandværker går ind i sk-ovrejsningsprojekter – blandt andet at det ikke virker, og at det er kommuner og stat, der skal sørge for beskyttelse af grundvandet. Hvad tænker du om det?

”Jeg ved godt, at der er forskellige holdninger til det, med jeg tror på, at det virker. Jeg mener, at alt hvad vi gør, er en forbedring. Og samtidig sker det i et samarbejde med Randers Kommu-ne, som stiller arealet til rådighed, og i andre skovrejsningsprojekter er staten med. Så jeg ser ikke noget problem i at være fælles om det.”

Erik Backhausen mener samtidig, at vandværkets engagement i skovrejs-ningsprojektet er med til at sætte fokus på det nogle gange oversete faktum, at vandet i hanen faktisk kommer et sted fra.

”Det er jo først, når vi lukker for vandet, at forbrugerne tænker over, hvor stort et gode, vandet i hanen egentlig er. Så alt hvad vi kan gøre for at orientere folk om vores vand, det er godt. Her er skovrejsningsprojektet med til at profi-lere vandværket. Det primære er selv-

Skovrejsning som grundvandsbeskyttende tiltag – virker det?

Skovrejsning er indenfor de seneste par år blevet mere udbredt, og i den forbindelse fremhæves skovrejsning også som medvirkende til at beskytte grundvandet mod forurening fra især pesticider. Men er der hold i argumen-terne? Der er både muligheder, men også faldgruber.

- Hvis skovrejsning erstatter landbrugsjord, som ellers var en kilde til forure-ning af grundvandet i indvindingsoplandet, kan skovrejsning være en måde at mindske denne forureningskilde.

- Beskyttelsen er varig, da et skovrejsningsprojekt må formodes at være permanent.

- Ny skov kan have rekreativ værdi, og et skovrejsningsprojekt kan medføre fokus på beskyttelse af grundvandet og vandværkets arbejde.

- Skov er dog ikke bare skov, og et skovrejsningsprojekt skal planlægges kor-rekt, hvis det skal gavne grundvandet.

- Skovrejsning er dyrt og en langsommelig affære. Der går mange år, før de nyplantede træer reelt beskytter grundvandet. I den periode kan truslen mod et vandværks indvindingsopland have skiftet karakter eller placering eller være forsvundet af andre grunde.

- Træer skal i sagens natur bruge vand, og det kan derfor påvirke grundvands-dannelsen både i den ene og anden retning, og variere over tid. Det er vigtigt for vandværket at have det for øje fra starten.

- Skovrejsningen skal foregå uden brug af gødskning eller sprøjtning, ellers er der intet vundet.

• Vandforsyningsboringer• Regenerering• Pumper

• Råvandsstationer• Rensning af råvandsledninger• Sløjfning

Vi kommer overalt på Sjælland, Møn, Lolland og FalsterVandforsyning • Geoteknik • Miljø • Grundvandssænkning

HASBO AS • Holmetoften 5 • 2970 Hørsholm • [email protected] • 4576 3388 • www.HASBO.dk

fortsat fra forrige side...

følgelig grundvandsbeskyttelsen, men profileringen og herlighedsværdien for byen spiller også ind,” siger han.


Ruskol a/s Raasigvangen 9 3550 Slangerup tel. 44 95 56 20 www.ruskol.dk [email protected]

Affugtningsanlæg til vandværker

Energi rigtig affugtning, selv ved lave temperaturer

Dugpunktsstyringer for optimal driftsøkonomi – nu i nyt design

Skaber tørt klima

Dansk kvalitet

Landsdækkende salg og service

Kontakt os for nærmere informationpå tlf. 44 95 56 20

Vandværksstyringer med PC-baseret overvågning og “harmonisk indvinding”.

• Fjernstyring og overvågning med PC, tablets og smartphones.• GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m.• Intelligent trykstyring og energioptimering.• Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.).• Rapporter, dag, måned og år.• Alarmering via SMS og mail.• Sektionsmålerbrønde.• Pumper og pumpeanlæg med trykstyring.• Tryk- reduktion/forøgning.

Alle styre- og Ring og få et uforpligtende besøg!fordelingstavlerbygges på egetbygges på egetværksted.

Ring og få et uforpligtende besøg!

Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing Fwww.contech-automat ic .dk

tlf.: 54 88 44 40

25 ÅRSERFARING MEDVANDVÆRKER!

Foto af Helga Olga A´

Boringer

Rensning af boringer med trykluft samt aktivering med tryk- og flowsyring

Dykpumper

Næstved Brøndboring ApSKontor: Erantisvej 53 • 4700 NæstvedTlf. 55 72 02 34 • Fax. 55 72 91 34Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33

Næstved Brøndboring ApS

Kontor: Vestre Kaj 16, 4700 NæstvedTlf. 55 72 02 34 - Fax 55 72 91 34

Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33


artikel lækagesporing

To tredjedeles reduktion i mængden af vandspild. Det håber Palle Frank, Granly Vandværks formand på, efter der blev fundet ni lækager på vand-værkets rør.

Problematikken med vandspild er alt andet end ny blandt de danske vandværker, og hos adskillige af dem kender man også til de økonomiske

merudgifter, som er forbundet med vandspildet.

”Vi kunne konstatere, at den mængde vand, vi udpumpede, var markant større end den mængde, vores forbru-gere aftog, derfor måtte der være en eller flere lækager,” forklarer Palle Frank, formand for Granly Vandværk. Det var baggrunden for, at Granly kontaktede

Leif Koch og fik en lækageoperatør til at komme og se på problemet.

Havde selv prøvetGranly Vandværk havde ellers selv lagt mange kræfter i at finde lækagerne. Problemet er blot, at uden det rigtige udstyr og erfaring, kan det være svært at finde huller på vandrørene.

To dages arbejde resulterede i, at Granly Vandværk fandt ni lækager og dermed et stort potentiale for at reducere vandregningen.

JESPER ROLIN SØRENSEN, FREELANCE-JOURNALIST

Lækagesøgning gav pote hos Granly


lækagesporing artikel

Det kan være svært at finde lækager, selv med det rette udstyr kan støj fra omgivelserne, vaskemaskiner og lignende, være med til at maskere lækager, når man sporer dem ved hjælp af lyd. Foto: Karl Koch.

Lækagesøgning kan være lidt af et detektivarbejde.

Derfor kan der være mening i at hyre en professionel lækagesporer.

Kig eventuelt i Vandpostens leverandørfortegnelse på side 60.

”Vi forsøgte en sen nattetime at lukke forskellige områder af forsyningsnettet, men det gav ikke et umiddelbart praj om, i hvilket område, der kunne være lækage,” siger Palle.

”Vi afsøgte derfor hele vores forsy-ningsnet for synlige spor, men der var intet unormalt, så derfor var det ikke muligt for os selv at lokalisere læka-gerne.”

Løsningen Vandværkets formand kunne hurtigt vise lækageoperatøren præcis, hvor stophanerne var at finde.

”Når jeg skal finde en lækage, får jeg normalt udleveret et kort, hvorefter jeg selv går rundt med kortet i hånden. I dette tilfælde fik jeg hjælp af vand-værksformanden, som gik med rundt. Det var tydeligt, at de havde styr på tingene og vidste, hvor stophanerne var,” siger Kennet Jansen fra Leif Koch.

Det gik da også stærkt med at kon-statere den første lækage. Cirka 45 minutter efter han gik i gang, kunne det konstateres, at der var en lækage, derefter skulle den så lokaliseres. I løbet af blot to dage lykkedes det at finde ni lækager på det 11 km lange vandledningsnet.

Vandspild kosterDer er sund fornuft i, at vandværker ønsker at reducere deres vandspild. Når et vandværk passerer 10 pct. spild af ledningsført vand, bliver det pålagt vandværket, at betale en ekstra afgift. Derudover kommer naturligvis også de omkostninger, der er i forbindelse med selve produktionen af vand.

Præcist hvor meget vand Granly kommer til at spare, ved de først til næste år. Der er dog ingen tvivl om, at udbedring af skaderne vil medføre en reduktion i vandudledningen. Ud

Granly VandværkStiftet: 1950Formand: Palle FrankAntal vandmålere: 584Forbrug i 2013: cirka 56.000m3 Antal indbyggere: cirka 1.500

Vandværket ligger i Aalborg Kommune og har én kildeplads med tre boringer.

over at mindre drikkevand går til spilde og blot løber ud i jorden, betyder det også, at vandregningen ikke stiger hos de cirka 1.500 forbrugere, som får vand fra Granly Vandværk.

Foto

: Kar

l Koc

h


månedens vandværk nitrat i bevtoft vandværks vand?

Bevtoft Vandværk:

Dialog med kommunen gav fornuftig

indsatsplan fremfor

tåbelig BNBO

Selvom nitratindholdet i Bevtoft Vandværks boringer er langt fra grænseværdien, foreslog Haderslev Kommune

alligevel et BNBO. Men efter rådgivning fra FVD og et godt møde med kommunens medarbejder er billedet nu

vendt og en god plan i gang.

Formand Jørgen Christensen fik god hjælp fra FVD og havde derfor de rette argumenter og forslag med til mødet med kommunens miljømedarbejder. Foto: Susanne Witten.


nitrat i bevtoft vandværks vand? månedens vandværk

1993 1997 2001 2010 2013

10 5,2 4,8 3,1 9,2

Nitratmålinger i Bevtoft Vandværks to aktive boringer:

1993 1997 2001 2010 2013

0,65 < 0,5 0,2 < 0,5 < 0,2

Nitratindhold i mg/l vand. Grænseværdi: 50 mg/l.

Kilde: GEUS – Jupiter-databasen.

Boring 151.671

Boring 151.27

AF NIELS TOFTEGAARD OG

PERNILLE WEILE, FVD

Jorden er sandet og boringerne er ikke de dybeste i verden. Og grundvandet ligger i øvrigt temmelig højt – blot tre meter under jorden på vandværkets grund. Alligevel har nitratindholdet i Bevtoft Vandværks boringer i mere end tyve år været milevidt fra grænsevær-dien på 50 mg per liter.

”Der er ikke noget, der peger på, at vi har et stigende nitratindhold i vandet. Så jeg mener, det er lidt langt ude at sætte alt det her i værk. Dybest set me-ner jeg, det er overflødigt på nuværen-de tidspunkt,” siger Bevtoft Vandværks formand Jørgen Christensen.

BNBO mod nitratSagen er, at Haderslev Kommune – som vandværket ligger i – i januar sendte en rapport om etablering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring Bevtoft Vandværks tre boringer, som ligger tæt på hinanden på vandværksbygningens grund. Kommunen lagde op til, at vandværket på egen hånd skulle indgå dyrknings-aftaler med landmændene i området, frivillige aftaler med villaejerne om-

kring vandværket om ikke at bruge sprøjtemidler, og samtidig sætte skub i at få en ny kildeplads.

I 2012 og 2013 kunne alle landets kommuner søge om tilskud fra Natur-styrelsens særlige BNBO-pulje på i alt 40 mio. kroner. Pengene var øremær-ket til, at enten kommunen selv eller et rådgivende ingeniørfirma kunne un-dersøge behovet for ekstra beskyttelse omkring vandindvindingsboringer i den enkelte kommune. Nu er disse undersøgelser færdige, og resultatet er en masse rapporter med analyser og forslag til, hvordan og hvor der skal udpeges BNBO’er.

Sådan en rapport modtog Bevtoft Vandværk som nævnt. Jørgen Chri-stensen var dog ikke imponeret over rapporten.

”Jeg er imod, at vi bare skal ud og lave frivillige aftaler, for hvem skal hånd-hæve dem? Det er nemt for kommu-nen, men jeg synes det strider mod retssikkerheden for alle parter. Hvis man vil den vej, så mener jeg, det er

en myndighedsopgave – med påbud,” siger han.

Godt møde med kommunenOg i bund og grund kunne han ikke se behovet for et BNBO målrettet nitrat-udvaskningen, når nu vandanalyserne fra boringerne og vandværket viser, at det ikke er et problem. Derfor væbne-de han sig med gode argumenter og alternative løsninger forud for et plan-lagt møde med Haderslev Kommune om netop BNBO’erne og beskyttelsen af vandindvindingen. Og det gav i den grad pote.

”Gennem en god dialog fandt vi sam-men med kommunens miljømedarbej-der frem til en meget fornuftig aftale om indsatsplanen – uden en BNBO,” fortæller Jørgen Christensen.

”I store træk blev aftalen, at vi bliver på vores kildeplads, vi laver ingen aftaler om dyrkningsrestriktioner – hverken med landmænd eller haveejere – men til gengæld indfører vi en mere skånsom pumpestrategi med frekvens-styrede indvindingspumper, for bl.a.


Bevtoft Vandværk Bevtoft ligger vest for Haderslev, ikke så langt fra Flyvestation Skrydstrup/Vojens Lufthavn.

Udpumpet vandmængde: Ca. 50.000 m3

Antal forbrugere: 385, hvoraf størstedelen er parcelhuse.

Har tre boringer på vandværksbyg-ningens grund, som henter vand fra mellem 15 og 20 meters dybde.

Grundvandet ligger højt i området, på vandværkets grund blot tre meter under terræn.Bevtoft Vandværk med to af tre boringer samt markeringer for henholdsvis

25-meter-zoner, kommunens BNBO-forslag og det prioriterede indsatsområde. Illustration: Haderslev Kommune.

månedens vandværk nitrat i bevtofte vandværks vand?

Bevtoft Vandværk sagde nej til det BNBO-forslag, Haderslev Kommune havde som udgangspunkt. I stedet er det blevet til en for-nuftig og fælles plan for indsatsen, hvis vandet bliver for nitratholdigt. Foto: Susanne Witten.


nitrat i bevtofte vandværks vand? månedens vandværk

Hvad er nitrat?Nitrat er en kvælstofforbindelse (nitrogenforbindelse) med beteg-nelsen NO

3, som bruges i kunst-

gødning, da nitrogenforbindelser – som f.eks. ammonium NH

4 – er

byggesten for planter.

Hvis en landmand bruger mere kunstgødning end planterne kan optage, vil den overskydende nitrat binde sig til vand.

Nitratmolekyler er nemlig nega-tivt ladede, og frastødes af de fleste jordmolekyler, som også er negativt ladede.

Hvis jorden er meget sandet, vil det nitratholdige vand hurtigt sive ned i grundvandet. Omvendt kan lerlag i jorden nedbryde nitrat, og hvis nitrat passerer iltfri områder i jorden, vil bakterierne leve af ilten i nitrat. Restproduktet er uskadelig nitrogen.

Nitrat i sig selv er ikke skadeligt, men kan i kroppen omdannes til nitrit. Nitrit i for store mængder hæmmer blodets evne til at optage ilt. Det er især farligt for babyer, hvis de får modermælks-erstatning blandet med nitrat-holdigt vand. Nitrit menes også at være kræftfremkaldende.

Andre fødevarer kan også inde-holde nitrat og nitrit, men den menneskelige krop optager bedre nitrat fra vand end fra fast føde.

Kilder: GEUS, Sundhedsstyrelsen.

at mindske sænkningstragter omkring boringerne,” siger Jørgen Christensen.

Samtidig øges overvågningen af rå-vandet gennem en årlig vandprøve de næste fem år.

”I tilfælde af store stigninger i f.eks. nitratindhold har vi aftalt, at vi kan gøre vores boringer dybere på vores nuværende kildeplads. Med hensyn til haveejere har vi aftalt, at vi sammen med Haderslev Kommune laver en oplysningskampagne med pjecer om grundvandsvenlig adfærd.”

Godt tilfredsJørgen Christensen er nemlig helt på det rene med, at vandindvindingen

ikke er så beskyttet, som den kunne være. Men en BNBO kunne han ikke se fidusen i.

”Selvfølgelig skal det være i orden. Jeg ville da ikke bryde mig om, at vi kom i nærheden af 60-70 % af grænsevær-dien for nitrat, og så skal man selvføl-gelig begynde at foretage sig noget. Men lige nu ligger vi langt under 25 % af grænseværdien i vores udpumpede vand, og jeg mener også, at vi skal gøre noget andet end beskyttelseszo-ner, for vi har vel knap har set effekten af 25-meter-zonen, som kom i 2011,” siger han.

Derfor er han godt tilfreds med udfal-det af mødet med kommunen samt

den rådgivning, han undervejs har fået fra FVD.

”Stort set mener jeg, at vi har fået vendt indsatsplanens indhold, så det meste og dyreste, vi kommer til at gøre, er ting, der falder godt i tråd med energioptimering af vandværket og miljøvenlig indvindingsstrategi.”

Haderslev Kommune havde oprindeligt skitseret et BNBO til beskyttelse mod nitrat i Bevtoft Vandværks boringer. Men der har aldrig været problemer med nitrat i vandet. Foto: Susanne Witten.


Kvalitet for miljøets skyld

www.godtvand.dk

NORDJYLLANDSBRØNDBORING

SØREN PEDERSENBRØNDBORING AS

Tlf. 86 96 42 61Tlf. 96 86 90 41

Haurum Byvej 7 • Haurum 8450 Hammel

visitkort_simon_oplæg.indd 17-03-2004, 13:361

Søren PederSenbrøndboring AS

nordjyllAndSbrøndboring

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 HammelTlf. 86 96 42 61

Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nøragerTlf. 86 96 42 61

[email protected] • www.godtvand.dk

Kvalitet for miljøets sKyldBrøndboring:boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via:• Lufthæveboringer• Skylleboringer• Tørboringer• Snegleboringer• Overboringafeksisterendeboringer.

Boring/Råvandsstationer:• Regenereringafboringer•Monteringellerrenoveringaf råvandspumper•Nyeråvandsstationer•Videoinspektion

Vandværksdrift:• Renovering/nybygningafvandværker• Hovedentrepriseellerdelentreprise• Filteranlæg•Kvalitetssikring

Udpumpningsanlæg•Eftersynogreparationafpumperog andretekniskeinstallationer•Rensningafrentvandstanke, iltningstrapperogåbnefiltrem.m.• Salgogudskiftningafflowmålere kompressorer,blæsereogaffugtere

Styringer:Sro anlæg – fjernstyring og overvågning

Fremtid:• Service-ogvedligeholdelsesplan• Serviceaftale• Energioptimering• Fremtidssikring

Andet:• Rådgivningogdimensionering• Miljøundersøgelser• Grundvandssænkning• Kontakttiloffentligemyndigheder

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

NYHED! VideoinSpeKtion

Mangler I hjælp til kvalitetssikring?

regenerering af boringer - Hydropuls

juni 2014 | vandposten 59

Nyt om runde fødselsdage, jubilæer, nye driftsledere og bestyrelses-medlemmer

Navnenyt i FVDMeld gerne navnestof ind til FVD på [email protected]

Nyansættelser i FVDNy sagsbehandlerRobert Jensen

Jeg er pr. 28. april i år ansat i et år som sagsbehandler i FVD.

Jeg er uddannet forstkandidat, og har arbejdet 26 år i forskel-lige steder Miljøministeriet og de underliggende styre-ser – senest i Naturstyrelsens område for Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand.

Derudover har jeg sammenlagt haft i alt syv års orlov til u-landsarbejde i blandt andet Tanzania, Malawi og Bhutan.

Jeg håber, at min brede erfaring – ikke mindst med vand-sektoren – har givet mig et godt grundlag for at kunne yde medlemmerne en god service og rådgivning.

Jeg har allerede talt med en del af jer – og glæder mig til at hjælpe mange flere.

Jeg håber, I bliver tilfreds med min indsats!

Kontakt mig på [email protected]

Ny studentermedhjælperSøren Bilde Sørensen

Jeg er ved at afslutte mit første år på cand.merc.jur.-uddannel-sen på Copenhagen Business School (CBS), og har dermed cirka et år tilbage af uddan-nelsen. Juraen har haft min interesse, siden jeg første gang blev præsenteret for faget på handelsgymnasiet i Hillerød.

Udover min juridiske baggrund har jeg erfaringer fra land-bruget. Jeg er vokset op på et fritidslandbrug, og jeg har siden 2007 været tilknyttet en maskinstation i Nordsjælland som medhjælper i sommerperioden.

Jeg ser meget frem til at arbejde med de juridiske problem-stillinger, jeg bliver præsenteret for i FVD, så jeg kan benytte min teoretiske viden fra skolebøgerne i det praktiske.

I det daglige kommer jeg til at indgå som en ekstra hjælp i sagsbehandlingen, og jeg vil kunne hjælpe med at besvare de spørgsmål, der kommer fra de enkelte vandværker. Jeg ser frem til at høre fra jer.

E-mail: [email protected]

Jubilæum og åbent hus hos Microwa i HammelMicrowa Data har i 25 år leveret afregningssystemer og service til vandværker i hele landet. Det har været 25 dejlige år, hvor vi i tæt samarbejde med vores kunder sørger for en stadig udvikling af Mic-Forbrug, så det lever op til tidens krav.

Microwa abc har i 10 år lavet afregning og regnskab for både større og mindre vandværker. 10 gode og spændende år, hvor vi har den fornøjelse at servicere vandværker i stort set hele landet.

Vi glæder os til at fejre jubilæerne, og håber at se alle vores kunder, samarbejdspartnere og venner af huset.

Åbent hus: Fredag den 29. august 2014 kl. 11.00-17.00 hos Microwa, Sverigesvej 1, 8450 Hammel.


Næstved Brøndboring ApS Vestre Kaj 16, 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34, [email protected]

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, [email protected]

mal-tek GPS-opmåling og digital lednings-registrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk – [email protected]

Diehl Metering Tlf. 76 13 43 00, www.diehl.com Mail: [email protected]

Administrative EDB-systemer

Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve Tlf.: 43902812, [email protected]

HASBO AS Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax 45 76 00 73 www.hasbo.dk, Mail: [email protected]

GEO Tlf. København 45 88 44 44 Tlf. Aarhus 86 27 31 11 www.geo.dk, Mail: [email protected]

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 9712 0222 Mail. [email protected] www.a-hoejfeldt.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf.: 51 61 59 12, Mail: [email protected]


FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk

Aura Energi Web-baseret ledningsregistrering Opmåling med nyeste GPS-udstyr Tlf. 87 54 06 00, [email protected]


Brøndboring

Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk

Leverandørfortegnelse

Telefon 74 42 10 65 [email protected] www.midtgaardel.dk

El-installation

Forbrugsafregning


Forsikring

Ledningsregistrering

Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: [email protected]

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70 23 98 98, M: [email protected]

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

FLONIDAN

Målere og kontraventiler

Lækagesøgning

Lynbeskyttelse

Roskilde El-Montage Lynbeskyttelse 50 55 73 09 - wwwroskildeelmontage.dk

juni 2014 | vandpostenjuni 2014 | vandposten 61

Redmark Aalborg • Aars • Aarhus • København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: [email protected], www.redmark.dk

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk

DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

Danwatec tlf. 20 62 73 50, [email protected], www.danwatec.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, [email protected] www.kalkknuser.dk

statsautoriserede revisorer

www.rsmplus.dk Tlf. 76 34 26 00


Vandværksfirmaer - udførende

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55 [email protected] www.vandogteknik.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dkHorsensvej 6A, 8660 Skanderbrog

Telefon 8651 1690

HOLST VANDSERVICE A/SHOLST VANDSERVICE A/SHorsensvej 6A, 8660 Skanderborg

Telefon 8651 1690

Midt-Jysk Vandrens A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 9712 0383 Mail. [email protected], www.mjvr.dk

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00

Regnskab og revision

Deloitte Ndr. Ringgade 70A, 4200 Slagelse Tlf. 58 55 82 00 Mail: [email protected]


Rør, ventiler, tilbehør

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, [email protected]

Rådgivende firmaer

Styring, regulering og overvågning (SRO)

Tankinspektion- og rensning

Termografi

BL termografi Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia 76207515

Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg Tlf. 65 94 25 81, mail: [email protected]

FYNS VANDVÆRKS- & LEDNINGSSERVICE APS

Industrivej 12 · 5492 Vissenbjerg

Tlf. 65 94 25 81 · Fax 64 47 41 66

[email protected]

www.fvls.dk · CVR.nr. 29839476

DK-Vandservice A/S Mads Eg Damgaards Vej 52 7400 Herning, tlf. 72 30 10 80 Mail. [email protected] www.dk-vandservice.dk

ysk Vandrensning AS/

Tlf. 97 18 06 56 - www.jysk-vandrensning.dk

Jysk Vandrensning Jyllandsvej 49, 7330 Brande 97 18 28 38, [email protected]

FLYGT - a xylem brand Pumper til spildevand og rentvand. Tlf. 43 200 900, www.xylemwatersolutions.com

Pumper


Region MidtNiels Christian RavnRibesvej 4, 7470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85Mail: [email protected]: [email protected]

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B, 7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 35Mail: [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 99Mail: [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 10Mail: [email protected]

Anders KaaBygvænget 5, 8340 MallingTlf. 40 41 80 36Mail: [email protected]

Region SydOle WiilGranvej 16, 6840 OksbølTlf. 75 27 21 87Mob. 21 75 72 44Mail: [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44, Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 81Mail: [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev, 6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob (Region Syd) 30 54 73 17Mail: [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild, 6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf. arb. 72 54 85 29Mob. arb. 28 99 30 17Mail: [email protected]

Thorkild Jensen Nagbølvej 40, 6640 LunderskovTlf. 75 58 60 31Mobil: 40 26 86 22 Mail: [email protected]

Region NordPer RothSv. Schous Allé 9, 9560 HadsundTlf. 98 57 34 78Mob. 29 49 01 23Mail: [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 20, 9270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 24 12 98 29Mail: [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 94Mail: [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 2, 9670 LøgstørTlf. 24 61 46 41Mail: [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14, 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 70Mail: [email protected]

vandposten | juni 20146262 vandposten | juni 2014

Region MidtNiels Christian RavnRibesvej 4, 7470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85Mail: [email protected]: [email protected]

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B, 7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 35Mail: [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 99Mail: [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 10Mail: [email protected]

Anders KaaBygvænget 5, 8340 MallingTlf. 40 41 80 36Mail: [email protected]

Region SydOle WiilGranvej 16, 6840 OksbølTlf. 75 27 21 87Mob. 21 75 72 44Mail: [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44, Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 81Mail: [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev, 6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob (Region Syd) 30 54 73 17Mail: [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild, 6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf. arb. 72 54 85 29Mob. arb. 28 99 30 17Mail: [email protected]

Thorkild Jensen Nagbølvej 40, 6640 LunderskovTlf. 75 58 60 31Mobil: 40 26 86 22 Mail: [email protected]

Region NordPer RothSv. Schous Allé 9, 9560 HadsundTlf. 98 57 34 78Mob. 29 49 01 23Mail: [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 20, 9270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 24 12 98 29Mail: [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 94Mail: [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 2, 9670 LøgstørTlf. 24 61 46 41Mail: [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14, 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 70Mail: [email protected]


Tethys er FVD’s digitale

ledelsessystem!

Tethys er et enkelt ledelsessystem, der er designet udelukkende til vandværker.

Se mere om Tethys på www.tethys.dk

juni 2014 | vandpostenjuni 2014 | vandposten 63

Region ØstSøren HvilshøjÅlekæret 29, 3450 AllerødTlf. 48 14 03 09Mob. 51 61 82 45Mail: [email protected]

Jørgen ØstermarkNordskovvej 12, 4295 StenlilleTlf. 57 80 47 40Mob. 21 62 41 01Mail: [email protected]

Hans Erik Ravn-JensenMajbøllevej 37, 4862 GuldborgTlf. 54 77 01 64Mail: [email protected]

Peter GrønvallStavnsdalsvej 66, 3760 GudhjemTlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92Mail: [email protected]

Christian ChristiansenSmutvejen 2, 4200 SlagelseTlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 91Mail: [email protected]

Jens AndreasenMosevænget 7, Snoldelev4621 GadstrupTlf. 46 19 07 40Mob. 21 61 65 48Mail: [email protected]

Ebbe StubLykkebrovej 8, 4672 KlippingeTlf. 56 57 86 84Mob. 41 42 86 84Mail: [email protected]

Ole SørensenRonesbanke 12A, Skibinge4720 PræstøTlf. 55 99 11 73Mob. 22 77 00 73Mail: [email protected]

Region FynPalle ChristensenKåsvænget 44, Strib5500 MiddelfartTlf. 64 40 17 89Mail: [email protected]

Christian ErmoseFleningevej 5, Korinth 5600 FaaborgTlf. 62 65 23 65Mob. 23 60 85 31Mail: [email protected]

Søren AndersenStengade 35, 5953 TranekærTlf. 62 50 17 80Mob.40 68 17 80Mail: [email protected]

Frede JensenØstergade 31, 5881 SkårupTlf. 62 23 17 90Mob. 24 22 99 58 Mail: [email protected]

Jens LarsenAssensvej 506, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 22 77Mob. 23 35 42 77Mail: [email protected]

Foreningen af Vandværker i DanmarkLandsformand: Ole Wiil

Sekretariat:Solrød Center 20 C, 1.2680 Solrød StrandTlf. 56 14 42 42E-mail: [email protected]

Sekretariatsleder: Susanne Witten

Sagsbehandling/rådgivning:Pernille Weile, Robert Jensen, Julie Rabølle og Søren Bilde Sørensen.

Kommunikationsmedarbejdere:Mette Kingod og Niels Toftegaard

Kurser: Niels Grann og Connie Valbjørn

Sekretariatsmedarbejdere:Pia Legêne (forsikring m.m.) og Karina Malmberg (vandråd m.m.)

Bogholderi:Anne-Marie Hansen

Telefontid:Mandag – torsdag kl. 9 -14 Fredag kl. 9 -13

Nye medlemmer optages ved henvendelse til sekretariatet eller regionen.


Lejrvej 29 • Kr. Værløse • 3500 Værløse tlf.: 45 80 31 33 [email protected] • www.donslab.dk

Akkrediteret siden 1976. Analyser siden 1915.

DONSlabR. DONS’ Vandanalytisk Laboratorium A/S

Vi undersøger

jeres drikkevand

Personligservice

Regel- mæssigkontrol

Bakterio-logiske under-

søgelser

Til disposition

døgnet rundt Morten Due,

Civ. ing., Adm. dir. Karin Due,

EH, laborant

Mobilt Vandværk• Driftsklar på kort tid• Nødvandværk ved forsynings-

stop, renovering og forurening• Anvendes på alle typer vand• Flere str. anlæg - 2-40m3/h• Med/uden udpumpning(hydrofor)• Eventuelt med rentvandstank

SHT Vand & Miljø ApS • Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølstedtlf. +45 47 77 77 53 • [email protected] • www.sht.as

Sammen tilbyder SHT Vand & Miljø og DONSlab:- en KOMPLET SERVICEAFTALE der passer vandværket!

• Intet tillæg for tilkald • Lovpligtige drikkevandsanalyser • On-Line overvågning af vigtige driftsparametre• Fuld dokumentation og rapportering af udført service • Akut-beredskab og nødforsyning

- på naturens betingelser!

Automation Vandværker

Anlægsarbejde Drift / Vedligehold

Connect TM

NoDig

SHTannonceVandposten_nr3_2014.indd 1 12-05-2014 12:11:30

Documents

Vandposten juni 2014