Vej- og stinetsplanlægning -del af kommuneplanlægningen

BA3 Harry Lahrmann september 2010Vej- og trafikteknik

Vej- og stinetsplanlægning-del af kommuneplanlægningen

Tre net:

•Bilnet

•Cykelnet

•Busnet


Vej- og stinetsplanlægning

Hvorfor vej- og stinetsplanlægningn• Indput til kommuneplanlægning• Indput til budgetlægning


Krav til vejsystemet

• Tilgængelighed• Fremkommelighed• Kapacitet• Overskuelighed• Trafiksikkerhed• Trafikale miljø• Visuelle miljø

• Skoler• Børnehaver• Indkøb• Kollektiv trafik• Offentlig service• Arbejdspladser• Sportsaktiviteter• Andre fritidsaktiviteter• Osv.




• Komme frem uden unødigt tidsspilde

• Hastighed• Ingen forsinkelser• Ingen trængsel• Kan komme i konflikt med

andre hensyn, såsom trafiksikkerhed og trafikmiljø men også tilgængelighed




• Áfvikle dagens og morgendagens trafik




• Let opfattelig• Skiltning• Undgår omvejskørsel• Maskevidde i trafikvejnettet• Sammenhæng med byens

struktur• Intelligent ruteplanlægning




• Beskytte børn til og fra skole• Adskillelse af biltrafik og

cykel/gående• Adskille hurtigt-kørende og

langsomtkørende• Hastigheds-klassificering• Maskevidde




• Trafikstøj• Globale emmisionseffekter• Lokale emmisionseffekter• Adskille biltrafik fra andre

trafikantgrupper, boligområder og andre opholdssteder

• Maskevidde




• Hensyn til bebyggelse• Følsomme arkitektonisk

værdifulde områder• Stor maskevidde i

trafikvejnettet


Hastighedens betydning

• Sikkerhed



• Sikkerhed• Tryghed



• Sikkerhed• Tryghed• Barriereeffekt



• Sikkerhed• Tryghed• Barriereeffekt• Støj


Vej- og stinetsplanlægning-del af kommuneplanlægningen

Der planlægges tre net:

•Bilnet

•Cykelnet

•Busnet


Hvordan planlægges af vejnettet?

Funktionel klassificering• Det eksisterende vejnet• Det klassificerede vejnet


Kommuneplanens trafiknet


Hastighedsklassificering og afvisning af gennemfartstrafik


Ønsket hastighed

• Høj 60 - 70• Middel 50• Lav 30-40• Meget lav 10-20

Funktion


Ønsket hastighed

Trafikveje Høj hastighed benyttes kun undtagelsesvis. For nye veje er det en forudsætning, at

nedenstående kriterier er opfyldt. På eksisterende veje bør hastighedsklasse Høj kun benyttes, hvis kriterierne er opfyldt i videst muligt omfang:

- Eventuel let trafik er adskilt fra biltrafikken med mindst en kantsten

- Behovet for kontakt på tværs af vejen er begrænset eller kan tilgodeses ude af niveau.

- Vejen er facadeløs eller med kun få udkørsler.

-- Der er anlagt midterrabat eller afmærket med dobbelt spærrelinie.

- Cykeltrafik krydser vejen ude af niveau eller i signalregulerede kryds.

- Der er ikke uregulerede firevejskryds.

- Venstresving kan kun finde sted i signalregulerede kryds eller rundkørsler.

- Venstresvingende i signalregulerede kryds sikres konfliktfri afvikling med enten separatregulering eller i det mindste regulering med grøn pil.

- I forbindelse med eventuelle busstoppesteder er der anlagt buslommer

- Der er standsningsforbud.


Ønsket hastighed

Trafikveje - hastighedsklasse høj


Ønsket hastighed

Trafikveje

Middel hastighed, der er identisk med den generelle hastighedsgrænse for byområder, benyttes normalt. Det kan i visse tilfælde blive nødvendigt at sikre overholdelsen af denne hastighed ved hjælp af forskellige former for fartdæmpende foranstaltninger.

Ved Middel hastighed bør fodgængere altid være adskilt fra kørebanen ved mindst en kantsten. Cykler bør normalt være adskilt fra kørebanen ved rabat eller kantsten, eller eventuelt en stribe, afhængigt af blandt andet antallet af biler og cykler.


Ønsket hastighed

Trafikveje

Lav hastighed benyttes

- hvor der er mange cyklister og ingen cykelsti,

- hvor der er mange krydsende lette trafikanter,

- ud for skoler, institutioner, butikker etc. eller

- hvor oversigtsforholdene i øvrigt taler for det.

Det vil ofte være nødvendigt at sikre overholdelsen af denne hastighed ved hjælp af forskellige former for fartdæmpende foranstaltninger


Ønsket hastighed

Lokalveje

Middel hastighed benyttes kun undtagelsesvis, nemlig

- hvor vejen er facadeløs eller med kun ganske få udkørsler,

- hvor der kun er få lette trafikanter, eller i modsat fald er anlagt cykelsti og

- hvor oversigtsforhold og vejudformning i øvrigt gør det acceptabelt


Ønsket hastighed

Lokalveje

Lav hastighed benyttes normalt. Det kan i visse tilfælde blive nødvendigt at underbygge hastigheden med fartdæmpende foranstaltninger.


Ønsket hastighed

Lokalveje

Meget lav hastighed benyttes

- hvor veje i overensstemmelse med færdselslovens § 40 udformes som opholds- og legeområder,

- i gågader og

- i særligt sårbare områder i øvrigt, fx på visse

torve og pladser.


Ønsket hastighed - Hastighedsklasseficering


Ønsket hastighed - Fartdæmpning


Udformning af fartdæmpning


Områdestørrelse

Maskevidde max 1000 m ????


Lokalveje


Stinetsplanlægning

- separate stier- cykelstier langs veje og- hovedstiruter ad lokalveje.


Krav til stisystemet



• Sikkerhed og tryghed



• Sikkerhed og tryghed• Tilgængelighed

- skoler- børneinstitutioner i øvrigt- butikscentre - trafikterminaler - busstoppesteder - sportsanlæg - rekreative områder



• Sikkerhed og tryghed• Tilgængelighed• Fremkommelighed og direkte ruter



• Sikkerhed og tryghed• Tilgængelighed• Fremkommelighed og direkte ruter• Sammenhæng og overskuelighed



• Sikkerhed og tryghed• Tilgængelighed• Fremkommelighed og direkte ruter• Sammenhæng og overskuelighed• Oplevelser, klimaforhold og belysning



• Sikkerhed og tryghed• Tilgængelighed• Fremkommelighed og direkte ruter• Sammenhæng og overskuelighed• Oplevelser, klimaforhold og belysning• Drift og vedligeholdelse, herunder

vintervedligeholdelse


Opbygning af stisystemet

Stinettet sammensættes af

-separate stier-stier langs veje-hovedstiruter ad lokalveje-sikrede krydsninger med vejnettet-og for fodgængerne: gågader.


Opbygning af stisystemet

Trafikveje Stier


Busnettet

Stoppested


De handicappedes trafiksystem

Byens vej- og stinet er også for handicappede

• Bevægelseshandicappede– Kørestolsbrugere– Gangbesværede

• Synshandicappede

• DS 105 ”Udearealer for alle”

• Færdselsarealer for alle, Håndbog i tilgængelighed, December 2003

Documents

Vej- og stinetsplanlægning -del af kommuneplanlægningen