Vejledning i bilordninger - Bjørnen Brølerschlaeger.dk/projects/revisionplus/wp-content/uploads/...Vejledning i bilordninger Side 6 af 55 økonomi. Det centrale er, at man som ejer

Vejledning i bilordninger

Side 1 af 55


Side 2 af 55

Vejledning i bilordninger:..........................................................................................................................................4 1: Indledning: ........................................................................................................................................................4 2: Erhvervsmæssig kørsel......................................................................................................................................4

2.1: Definition: Erhvervsmæssig kørsel. ...........................................................................................................4 2.2: 60 dags-reglen: ...........................................................................................................................................5

3: Den skattemæssige behandling af biler og kørsel i selskaber, for almindelige medarbejdere og hovedaktionærer....................................................................................................................................................5

3.1: Kørsel i egen bil: ........................................................................................................................................5 3.1.1: Hvad forstås ved egen bil?..................................................................................................................5 3.1.2: Kørselsgodtgørelse: (befordringsgodtgørelse):...................................................................................6

3.1.2.1: Satser:..........................................................................................................................................6 3.1.2.1.1: For høj sats:..........................................................................................................................6 3.1.2.1.2: For lav sats:..........................................................................................................................7

3.1.2.2: Udbetaling af kørselsgodtgørelsen:.............................................................................................7 3.1.2.3: Arbejdsgiverens kontrolforpligtelse: ..........................................................................................7 3.1.2.4: Hvem er omfattet af disse regler for kørselsgodtgørelse: ...........................................................8

3.1.3: Befordringsfradrag: ...........................................................................................................................8 3.1.3.1: Satser:..........................................................................................................................................8 3.1.3.2: Ekstra fradrag:............................................................................................................................9 3.1.3.3: Begrænset mulighed for befordringsfradrag:.............................................................................9 3.1.3.4: Særlige situationer med befordringsfradrag: ...........................................................................10

3.2: Kørsel i virksomhedens bil (Firma bil):...................................................................................................10 3.2.1: Anvendelse af firmabilen:.................................................................................................................10

3.2.1.1: Kørsel mellem hjem og arbejde: ...............................................................................................11 3.2.1.2: De første 60 arbejdsdage:..........................................................................................................11 3.2.1.3: Befordring i firmabil på gule plader:........................................................................................11 3.2.1.4: Tilkaldevagt: .............................................................................................................................12 3.2.1.5: Chaufførreglen:.........................................................................................................................12 3.2.1.6: Kundeopsøgende arbejde:.........................................................................................................12

3.2.2: Den skattepligtige værdi af fri bil: ...................................................................................................12 3.2.2.1: Beregningsgrundlag for biler anskaffet indenfor 3 år efter første indregistrering:.................13 3.2.2.2: Opgørelse af bilens nyvognspris: ..............................................................................................13 3.2.2.3: Beregningsgrundlag for biler anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering: ...............13 3.2.2.4: Beregningsgrundlag i særlige situationer: ................................................................................14

3.2.2.4.1: Bilen er en frikørt taxi: ......................................................................................................14 3.2.2.4.2: Sale and lease-back:...........................................................................................................14 3.2.2.4.3: Overdragelse i forbindelse med skattefri omstrukturering: .............................................14

3.2.3: Rådighedsperiode: ............................................................................................................................14 3.2.3.1: Bilskifte i løbet af året:..............................................................................................................15 3.2.3.2: Jobskifte i løbet af året:.............................................................................................................15 3.2.3.3: Flere biler til rådighed: .............................................................................................................15 3.2.3.4: Samme bil til rådighed for flere medarbejdere: .......................................................................15 3.2.3.5: Sameje: ......................................................................................................................................15

3.2.4: Indberetning til Skat: .......................................................................................................................15 3.2.5: Egenbetaling: ....................................................................................................................................16 3.2.6: Køretøjer omfattet af beskatningsreglerne for fri bil: .....................................................................16

3.2.6.1: Gul-plade biler: .........................................................................................................................16 3.2.6.2: Specialkøretøjer: .......................................................................................................................17


Side 3 af 55

3.2.7: Delebil-leasing: .................................................................................................................................17 4: Den skattemæssige behandling af biler og kørsel for den selvstændige erhvervsdrivende: ......................18

4.1: Muligheder for selvstændige der anvender virksomhedsordningen: .................................................18 4.2: Muligheder for selvstændige, der ikke anvender virksomhedsordningen: ........................................19 4.3: Mulighed 1:..........................................................................................................................................19 4.4: Mulighed 2:..........................................................................................................................................19 4.5: Mulighed 3:..........................................................................................................................................20 4.6: Metoder til fordeling af kørsel mellem privat og erhvervsmæssig kørsel...........................................20

4.6.1: Der føres en kørebog:...................................................................................................................20 4.6.2: Der føres ikke kørebog:................................................................................................................20

5: Momsmæssig behandling af biler:..............................................................................................................21 5.1: Biler på hvide plader: ..........................................................................................................................21

5.1.1: Køb af bil: ....................................................................................................................................21 5.1.2: Leasing af bilen: ...........................................................................................................................21 5.2.1: Biler på under 3 tons, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt: .........................................22 5.2.2: Biler på under 3 tons, der anvendes til delvist private og erhvervsmæssige formål: ..................22 5.2.3 Biler på over 3 tons, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt: .............................................22 5.2.4: Biler på over 3 tons, der anvendes til delvist private og erhvervsmæssige formål: ....................22

6: Valg mellem bilordninger:..........................................................................................................................23 6.1: Forhold der taler for valg af fri bil: ....................................................................................................24 6.2: Forhold der taler for kørsel i egen bil: ................................................................................................24

7: Litteraturliste:......................................................................................................................................................26 Bilag 1: Bogføringsbilag for kørselsgodtgørelse: ................................................................................................27 Bilag 2: Oplysningsseddel 2006:..........................................................................................................................28 Bilag 3: Overgangsregler for befordringsfradrag i udkantskommuner:............................................................29 Bilag 4: Uddrag af bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer:.........................................31 Bilag 5: Bekendtgørelse om ny mærkatordning på gul plade biler: ...................................................................33 Bilag 6: Artikel om moms og varebiler: ..............................................................................................................36 Bilag 7: Eksempel på kørebog:............................................................................................................................38 Bilag 8: Skema over den momsmæssige behandling af biler: .............................................................................39 Bilag 9: Fordele og ulemper ved fri bil kontra kørselsgodtgørelse:....................................................................40 Bilag 10: Test af beregningsprogrammer: ..........................................................................................................41 Bilag 11: Manuel beregning af fri bil kontra kørselsgodtgørelse: ......................................................................50 Bilag 12: Forudsætninger for beregning af fri bil kontra kørselsgodtgørelse:...................................................52 Bilag 13: Diagram over fri bil kontra kørselsgodtgørelse:..................................................................................54


Side 4 af 55

Vejledning i bilordninger:

1: Indledning:

Formålet med denne vejledning er at skabe et overblik over de muligheder, der er for skattemæssig

behandling af biler og kørsel i virksomheden.

Vejledningen er rettet mod målgruppen virksomhedsejere, som hovedsageligt er hovedaktionæren i

et mindre selskab og den selvstændige erhvervsdrivende. De forskellige skattemæssige muligheder

vil derfor blive behandlet af to omgange. Første behandling er rettet mod hovedaktionæren, hvor

hovedaktionæren skal opfattes som både arbejdsgiver og medarbejder i samme situation, da han

fungerer som en almindelig ansat i sit eget selskab. Anden skattemæssige behandling er rettet mod

den selvstændige erhvervsdrivende, der ikke kan betragtes som en almindelig ansat.

Andre ansatte i både selskabet og ved den selvstændige erhvervsdrivende, skal behandles på samme

måde som hovedaktionæren, ud fra en almindelig medarbejders synspunkt.

2: Erhvervsmæssig kørsel.

2.1: Definition: Erhvervsmæssig kørsel. Begrebet ”erhvervsmæssig kørsel” har væsentlig betydning i flere sammenhænge. Derfor er det

vigtigt at klarlægge, hvad begrebet egentlig dækker. Grundlæggende kan erhvervsmæssig kørsel

forstås som kørsel i virksomhedens interesser, men den præcise definition er givet i

skattelovgivningen som1:

• Befordring indenfor samme arbejdsplads.

• Befordring mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver.

• Befordring mellem sædvanlig bopæl og samme arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden

for de forudgående 24 måneder. (60 dags-reglen).

Al kørsel, der ikke opfylder disse kriterier, vil som udgangspunkt blive betragtet som privat kørsel.

Men begrebet arbejdsplads forstås de fysiske steder, hvor medarbejderen udfører et arbejde for sin

arbejdsgiver, uanset om dette sted tilhører arbejdsgiveren, en kunde eller lignende. Kørsel mellem

forskellige arbejdspladser for samme arbejdsgiver, og kørsel inden for samme arbejdsplads anses

altid for erhvervsmæssig kørsel. Derimod kan der være tale om privat kørsel, hvis der køres fra den

private bopæl og direkte ud til kunden, hvis kunden betragtes som en fast arbejdsplads efter 60

dags-reglen. Ved kørsel mellem forskellige arbejdsgivere gælder 60 dags-reglen også.

1 Ligningsloven §9B stk.1


Side 5 af 55

Eksempel: En person arbejder i den første periode på 120 dage hos sin nye arbejdsgiver, på 3 forskellige arbejdspladser, beliggende i by1, by2 og by3. Dagene er fordelt følgende på de 3 arbejdspladser: Arbejdsdagene 1-40: Bopæl → By1 → By2 → Bopæl Arbejdsdagene 41-80: Bopæl → By2 → By1 → By3 → Bopæl Arbejdsdagene 81-120: Bopæl → By1 → By2 → By3 → Bopæl Kørsel mellem de 3 arbejdspladser, vil gennem hele perioden betragtes som erhvervsmæssig kørsel, da det er for samme arbejdsgiver. Herudover kan følgende kørsel mellem bopæl og arbejdsplads anses for erhvervsmæssig:

• Kørsel mellem bopæl og by1 for dagene 1-40 og 81-100, i alt 60 dage. • Kørsel mellem by2 og bopæl for dagene 1-40 og 41-60, i alt 60 dage. • Kørsel mellem By3 og bopæl for dagene 41-80 og 81-100, i alt 60 dage.

Alt øvrig kørsel mellem arbejdsplads og bopæl vil skattemæssigt blive betragtet som privat.

2.2: 60 dags-reglen2:

60 dags-reglen betyder at kørsel mellem hjem/arbejde og forskellige arbejdsgivere, anses for privat

fra og med 61. dag, hvor der er foretaget kørsel på samme strækning, da arbejdspladsen hermed

anses som en fast arbejdsplads. De 60 arbejdsdage behøver ikke være på hinanden følgende dage,

antallet af dage lægges sammen for de forudgående 24 måneder. Denne sammentælling afbrydes

kun, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden følgende dage på andre arbejdspladser, inden der igen

køres mellem bopælen og den første arbejdsplads. Det er som udgangspunkt kun kørsel, der starter

fra, eller slutter ved bopælen, der medregnes i de 60 dage.

3: Den skattemæssige behandling af biler og kørsel i selskaber, for almindelige medarbejdere

og hovedaktionærer. 3.1: Kørsel i egen bil:

Det er muligt at dække behovet for erhvervsmæssig kørsel i virksomheden ved, at medarbejderen

kører i sin egen bil. Mulighederne for at fratrække udgifterne til den erhvervsmæssig kørsel i egen

bil for medarbejderen er meget begrænset. Men i dette afsnit er beskrevet de muligheder, der i

stedet er for medarbejderen for at få godtgørelse for kørslen.

3.1.1: Hvad forstås ved egen bil?

Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil, der er indregistreret i ejerens navn. Er bilen i stedet

tilhørende ægtefælle eller samlever, godkendes dette også som egen bil, hvis parterne har fælles

2 Ligningsloven §9C


Side 6 af 55

økonomi. Det centrale er, at man som ejer kan dokumentere, at der er tale om et reelt ejerskab, dvs.

man har finansieret købet, og afholder de løbende udgifter på bilen. I delebilordninger,

samejeordninger eller leasingordninger, er det grundlæggende blot, at ejeren har de reelle

biludgifter, svarende til den andel af bilen der ejes.

3.1.2: Kørselsgodtgørelse: (befordringsgodtgørelse)3:

Når medarbejderen anvender egen bil4 til erhvervsmæssig kørsel for

virksomheden, kan arbejdsgiveren udbetale en godtgørelse til medarbejderen til

dækning af udgifterne til den erhvervsmæssige kørsel. For at kørselsgodtgørelsen (også kaldet befordringsgodtgørelse) skal kunne

udbetales skattefrit5 til modtageren, skal følgende betingelser opfyldes:

• Godtgørelsen må ikke overstige de af Skat fastsatte satser.

• Arbejdsgiveren skal overholde krav om kontrol af kørslen.

• Godtgørelse må maksimalt udbetales for antal faktisk kørte kilometer.

• Der skal være tale om erhvervsmæssig kørsel. (Se definition af

erhvervsmæssig kørsel i afsnit: 5.2.1).

3.1.2.1: Satser: Skats satser reguleres hvert år, og er for 2006 og 2007 fastsat til følgende:

Her skal man være opmærksom på, at 20.000 km-grænsen alene relaterer til den enkelte

arbejdsgiver og ikke til selve bilen, der benyttes.

3.1.2.1.1: For høj sats:

Ved udbetaling af kørselsgodtgørelse, hvor kilometersatsen er højere end Skats sats er det vigtig, at

godtgørelsen opdeles i to. Et beløb op til den af Skat fastsatte grænse, og et beløb på det resterende.

Ellers vil medarbejderen nemlig blive skattepligtig af hele den udbetalte godtgørelse, også det beløb

under den skattemæssige grænse. Ved denne opdeling, er det den ekstra godtgørelse, medarbejderen

beskattes af.

3 Ligningslovens § 9 B. 4 For motorcykel samme regler og satser, som for bil. Der kan også fås kørselsgodtgørelse ved kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert. Her er SKAT’s sats 0,40 kr. pr. km. I både 2006 og 2007. 5 Også fritaget for AM-bidrag.

2006 2007Kørsel indtil 20.000 km. årligt: 3,30 3,35Kørsel ud over 20.000 km. årligt: 1,78 1,78


Side 7 af 55

I tilfældet, hvor hele godtgørelsen bliver skattepligtig, vil den ansatte i stedet kunne fortage et

ligningsmæssigt fradrag for den foretagne kørsel efter reglerne om fradrag for befordring mellem

hjem og arbejde.(Befordringsfradrag se afsnit: 5.3.1.3).

3.1.2.1.2: For lav sats: Hvis der derimod udbetales kørselsgodtgørelse, hvor kilometersatsen er lavere end den af Skat

fastsatte sats, vil denne godtgørelse være skattefri. Men det er ikke muligt at fratrække differencen

mellem den modtagne godtgørelse og Skats sats, og der kan heller ikke foretages nogle former for

befordringsfradrag for den kørsel, der er udbetalt godtgørelse for.

3.1.2.2: Udbetaling af kørselsgodtgørelsen: Som tidligere nævnt skal kørselsgodtgørelse udbetales efter det faktiske antal erhvervsmæssigt

kørte kilometer. Udbetales godtgørelsen i stedet med et fast månedligt eller årligt beløb, vil

medarbejderen være skattepligtig af det modtagne beløb. Det er dog muligt at udbetale afpassede

forskud til forventede udgifter til erhvervsmæssig kørsel med acontobeløb. Her skal den endelige

opgørelse og afregning for de skattefrie godtgørelser, dog være foretaget senest ved udgangen af

den følgende måned.

Det er ikke tilladt at modregne skattefri godtgørelse i en forud fastsat bruttoløn. Dette kan også

medføre skattepligt. Det er i stedet muligt at aftale en generel permanent lønnedsættelse, der er

fastsat ud fra årets gennemsnitlige kørselsgodtgørelse.

3.1.2.3: Arbejdsgiverens kontrolforpligtelse:

For, at kørselsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, er det en betingelse at arbejdsgiveren fører

kontrol med, at der er overensstemmelse mellem den udbetalte godtgørelse, og størrelsen af den

faktisk foretagne kørsel. Manglende effektiv kontrol fra arbejdsgiverens side, kan medføre at hele

den udbetalte godtgørelse bliver skattepligtig for medarbejderen, også selvom det kan

dokumenteres, at der ikke er udbetalt for meget.

Der er ikke noget krav om, at der skal føres kørebog som dokumentation, men der skal foreligge et

bogføringsbilag(se bilag 1 med et eksempel på dette), som skal indeholde følgende:

• Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer

• Kørslens erhvervsmæssige formål

• Dato for kørslen

• Kørslens(geografiske) mål, med eventuelle delmål

• Angivelse af antal kørte kilometer

• De anvendte satser


Side 8 af 55

• Beregning af kørselsgodtgørelsen

• Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol

Der er indberetningspligt til Skat på skattefri kørselsgodtgørelser, disse skal anføres på

oplysningssedlen i rubrik 486.

3.1.2.4: Hvem er omfattet af disse regler for kørselsgodtgørelse: Alle lønmodtagere i forbindelse med et ansættelsesforhold er omfattet, hvilket vil sige, at der skal

udbetales løn/gage i ansættelsesforholdet ud over den skattefrie godtgørelse. Personer der modtager

honorarer som B-indkomst, kan ikke modtage skattefri godtgørelse med mindre honoraret er gjort

til A-indkomst.

3.1.3: Befordringsfradrag7: Grundlæggende betragtes kørsel mellem hjem og arbejde som privat kørsel. For medarbejderen er

det muligt at få befordringsfradrag for noget af denne kørsel. Fradraget gives som et

ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, for det faktiske antal arbejdsdage, hvor

befordringen har fundet sted. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved kørsel

i bil mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er dog uden betydning hvilket køretøj man

benytter, det kunne være en cykel, eller offentlige transportmidler.

3.1.3.1: Satser: Skats satser revurderes hvert år, hvor beløbene muligvis justeres. For 2006 og 2007 er satserne

fastsat til følgende:

Det er dog muligt for medarbejdere, der bor i såkaldte udkantskommuner at anvende satsen på 1,78

kr. pr. km. for kørsel ud over 100 km. pr. dag. På grund af kommunesammenlægningerne i 2006, er

der kommet nye overgangsregler omkring dette8.

Såfremt en arbejdsgiver ikke har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel,

kan medarbejderen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, foretage fradrag for den

erhvervsmæssige kørsel efter disse regler om befordringsfradrag mellem hjem og arbejde.

6 Se bilag 2 Oplysningsseddel. 7 Ligningsloven §9C 8 Overgangsreglerne vedr. udkantskommuner, kan findes på Skat’s hjemmeside, se udskrift derfra bilag 3.

Sats er kroner pr. km. pr. arbejdsdag: 2006 20070-24 km. 0,00 0,0025-100 km. 1,78 1,78100 km. og derover 0,89 0,89


Side 9 af 55

Eksempel: En medarbejder kører 110 km. mellem hjem og arbejde (dvs. 55 km. hver vej) og arbejder 215 dage i løbet af 2007. Beregning af befordringsfradrag: De første 24km. hver dag er der ikke fradrag for. Fradrag for 25-100 km ( i alt 76 km.) ): 76 х 1,78 kr. = 135,28 kr. Fradrag for 101-110 km( i alt 10 km. ): 10 х 0,89 kr. = 8,90 kr. Kilometer fradrag pr. arbejdsdag i alt: 135,28+8,90 = 144,18 kr. Befordringsfradraget i alt: 215 dage á 144,18 kr. = 30.998,70 kr.

3.1.3.2: Ekstra fradrag: Personer med en indtægt før AM-bidrag på højest 234.400 kr. (2007, reguleres årligt) kan få et

ekstra befordringsfradrag på 25 % af det normale befordringsfradrag. Dette ekstra fradrag kan dog

maksimalt udgøre 6.000 kr. Hvis indtægten er større end 234.400 nedsættes det ekstra fradrag

gradvist med 120 kr. pr. 1.000 kr. indtægten overstiger grænsen. Dvs. ved en indtægt på over

284.400 er der ikke mulighed for ekstra fradrag. I alle tilfælde skal det sædvanlige fradrag blot

selvangives, skattemyndighederne beregner automatisk det eventuelle ekstra fradrag ud fra de

selvangivne oplysninger.

Ud over befordringsfradrag for antal kørte kilometer, kan bilister også få fradrag for færgebilletter

og broafgift. Der skal dog foreligge billetter eller andre bilag, der kan dokumentere udgiften.

Fradrag ved passage af Storebælt i bil, er 90 kr. pr. passage, og for Øresundsforbindelsen er

fradraget 50 kr. pr. passage. Benyttes der i stedet kollektiv transport til passagen er fradraget

henholdsvis 15 kr. pr. passage og 8 kr. pr. passage.

3.1.3.3: Begrænset mulighed for befordringsfradrag:

Har medarbejderen adgang til arbejdsgiver-betalt befordring, kan der ikke opnås befordringsfradrag,

og dette er uanset om medarbejderen vælger at benytte sig af den betalte befordring. Foretages der

befordringsfradrag selvom der er mulighed for arbejdsgiverbetalt befordring, vil fradraget blive

tilsvarende beskattet som personlig indkomst, og skatteværdien heraf er højere end af fradraget, så

dette vil være en økonomisk ulempe.

Eksempler på arbejdsgiverbetalt transport er:

• Fri bil, brobizz, eller pendlerkort til offentlige transportmidler.

• Hvis arbejdsgiver betaler en anden medarbejder kørselsgodtgørelse mod, at denne medtager

kollegaer i bilen til de forskellige arbejdspladser.


Side 10 af 55

3.1.3.4: Særlige situationer med befordringsfradrag:

Ved opgørelse af befordringsfradrag, er der nogle få situationer, der afviger fra hovedreglerne, dette

gælder ved:

• Salgsopsøgende arbejde for flere arbejdsgivere:

Her er der to muligheder for fradrag:

Fradrag for de faktiske udgifter, eller fradag for de af Skat fastsatte satser for skattefri

kørselsgodtgørelse. Man bør dog være opmærksom på, at der findes bestemte krav, der skal

opfyldes, for at dette er muligt.

• Befordring for honorarmodtagere m.fl.: Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, der modtager andet vederlag end

lønindkomst. Disse personer kan til gengæld foretage fradrag for den erhvervsmæssige

kørsel enten med fradrag for de faktiske udgifter eller efter Skats satser. Fradraget foretages

i den personlige indkomst.

Reglerne i disse to situationer er kun overfladisk beskrevet her, og står man i en af disse situationer,

bør man undersøge reglerne nærmere.

3.2: Kørsel i virksomhedens bil (Firma bil): Stilles der en af virksomhedens biler til rådighed for medarbejderen, og er der mulighed for at

anvende firmabilen til privat kørsel, er der tale om et skattepligtigt personalegode, og

medarbejderen skal beskattes af fri bil.

Ved bilordningen fri bil afholder arbejdsgiveren alle omkostninger til bilen, f.eks. reparation og

brændstof, hvorimod medarbejderen beskattes af fri bil9.

3.2.1: Anvendelse af firmabilen:

Hvis firmabilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel ifølge definitionen af

erhvervsmæssigkørsel fra punkt 5.2.1, vil der ikke ske beskatning. Det der udløser beskatningen er,

hvis medarbejderen får mulighed for, at benytte firmabilen til privat kørsel. Beskatningen er

uafhængig af privatkørslens omfang, og om den pågældende medarbejder har råderet over en anden

bil til privat kørsel.

Hvis den ansatte har en firmabil til rådighed udenfor normal arbejdstid, er det en betingelse, for at

undgå beskatning af fri bil, at der er indgået en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at bilen ikke

må benyttes til privat kørsel. Dette kaldes en fraskrivelseserklæring. Arbejdsgiveren skal sikre sig,

9 Ligningsloven §16 stk. 4


Side 11 af 55

at aftalen bliver overholdt. Konstaterer arbejdsgiveren, at aftalen ikke er overholdt, har han pligt til

at medtage værdien af fri bil på medarbejderens lønspecifikation. I praksis er reglen om fraskrivelse

af privat anvendelse af firmabilen ikke nok dokumentation for en hovedaktionær, hvis man skal

undgå beskatning. For hovedaktionæren er det nødvendigt at føre en kørebog. Se afsnit 5.4.6.1.

Hvis en firmabil holder ved medarbejderens privat bopæl, efter normal arbejdstid, er der som

hovedregel en formodning om, at bilen er til rådighed for privat kørsel. I sådanne en situation er det

medarbejderen, der har bevisbyrden og skal sandsynliggøre, at bilen udelukkende anvendes til

erhvervsmæssigkørsel. I situationer, hvor der er tale om interesseforbundne parter, f.eks.

hovedaktionær og selskab, er der alt andet lige et skærpet dokumentationskrav.

3.2.1.1: Kørsel mellem hjem og arbejde: Stiller arbejdsgiveren en udelukkende firmabil til rådighed for

medarbejderen, til kørsel mellem hjem og arbejde, anses

medarbejderen, som hovedregel, for at have firmabil til rådighed for

privat kørsel, og deraf vil der ske beskatning af fri bil. Der er dog

enkelte undtagelser til dette:

3.2.1.2: De første 60 arbejdsdage: Ifølge 60 dags-reglen (afsnit 5.2.2) kan kørsel mellem hjem og arbejde de første 60 dage opfattes

som erhvervsmæssig kørsel. Derefter opfattes arbejdspladsen som en fast arbejdsplads, og kørslen

er dermed privat. Desuden skal man være opmærksom på for, at undgå beskatning i de første 60

dage, så skal medarbejderen være afskåret fra at kunne bruge firmabilen til yderligere privatkørsel.

3.2.1.3: Befordring i firmabil på gule plader: Det accepteres fra skattevæsenets side, at der lejlighedsvis køres mellem hjem og arbejde i en gul-

plade bil, hvis arbejdsgiveren har afløftet momsen på bilen. Arbejdsgiveren har ved refusion af

momsen af anskaffelsessummen tilkendegivet, at bilen udelukkende anvendes til

erhvervsmæssigkørsel. Dette kan dog ikke anbefales, idet arbejdsgiverens momsfradrag helt eller

delvis kan frafalde herved, da bilen ikke længere anses for anvendt til alene momspligtige formål.

I 2002 kom der nye regler for gul-plade biler. Her kom blandt andet en ændring om, at gulplade

biler parkeret foran privat bopæl udenfor arbejdstid, ikke længere er omfattet af formodningsreglen.

Det vil sige, at det nu er skattemyndighederne der har bevisbyrden for, at firmabilen bruges til

privat kørsel. Dog kommer der fra 3. juni 2007 en ny mærkatordning til skærpelse af privat kørsel i

gul-plade biler. (se afsnit 5.3.2.6.1).


Side 12 af 55

3.2.1.4: Tilkaldevagt:

Medarbejdere, der i forbindelse med tilkaldevagt fra bopælen, får stillet en firmabil til rådighed skal

ikke beskattes af fri bil på grund af kørsel mellem hjem og arbejde, hvis der er tale om

erhvervsmæssig kørsel til ”uvisse adresser” udenfor normal arbejdstid. Kørsel til ”uvisse adresser”

kan f.eks. være i forbindelse med en elektrikers eller oliefyrsmontørs tilkald under weekend- og

aftenvagter, til mange forskellige adresser. For, at undgå beskatning som tilkaldevagt, er det også

vigtigt at tilkaldevagtens rådighed er reel, dvs. at medarbejderen har pligt til at møde i

rådighedsperioden, og skal være klar til en arbejdssituation ved at være ædru og frisk udhvilet.

Tilkaldevagter til et fast arbejdssted, f.eks. i forbindelse med tyverialarms aktivering et bestemt

sted, skal derimod beskattes, da der er tale om en fast arbejdsplads. Her gælder 60-dags-reglen også.

3.2.1.5: Chaufførreglen: Kørsel mellem hjem og arbejde udløser ikke beskatning af fri bil, hvis firmabilen føres af en

chauffør, hvis primære arbejdsopgave er transport i firmaets interesser, af personer eller varer mv.

3.2.1.6: Kundeopsøgende arbejde:

Ansatte, der har kundeopsøgende aktiviteter, hvor kørsel mellem hjem og arbejde sker højest en

gang ugentligt, kan også undtages for reglerne om beskatning, hvis firmabilen derudover ikke

bruges til privat kørsel. Kører den ansatte dagligt fra bopæl og til kundesøgende aktiviteter, skal der

foreligge en kørebog, for at undgå beskatning.

3.2.2: Den skattepligtige værdi af fri bil:

Den skattepligtige værdi for fri bil, beregnes som 25 % af de første 300.000 kr. af bilens værdi, og

derefter 20 % af den overskydende del, uden maksimum. Der er dog fastsat en minimumsværdi for

beregningsgrundlaget på 160.000 kr.

Ved opgørelse af den enkelte bils beregningsgrundlag har det betydning om bilen er mere eller

mindre end 3 år gammel på anskaffelsestidspunktet. De 3 år beregnes med udgangspunkt i

tidspunktet for bilens første indregistrering. Ved biler, der er leaset af arbejdsgiveren, fastsættes

beregningsgrundlaget, som om bilen blev købt af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet.

Eksempel: En bil er indregistreret første gang i december måned 2005. Denne bil købes straks efter indregistreringen af arbejdsgiveren. Beregningsgrundlaget for denne bil, nedsættes allerede fra. 1. januar 2008, da 2005 tæller med som et indkomstår. Bliver bilen i stedet købt brugt af arbejdsgiveren i 2006, vil beregningsgrundlaget stadig nedsættes fra 1. januar 2008., da indregistreringsdatoen er den samme.


Side 13 af 55

3.2.2.1: Beregningsgrundlag for biler anskaffet indenfor 3 år efter første indregistrering:

Beregningsgrundlaget i bilens indregistreringsår, og de to efterfølgende indkomstår, er bilens

nyvognspris. I det 4. år, nedsættes beregningsgrundlaget til 75 % af bilens oprindelige nyvognspris.

Det er her vigtigt at være opmærksom på at ejertiden beregnes på antal indkomstår, og ikke ud fra

antal måneder.

3.2.2.2: Opgørelse af bilens nyvognspris:

Nyvognsprisen opgøres som bilens faktiske købesum inkl. moms, leveringsomkostninger,

registreringsafgift og registreringsafgiftspligtig tilbehør, og ekstraudstyr. Ud fra Bekendtgørelse af

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., er registreringsafgiftspligtig tilbehør/udstyr

beskrevet som: ”alt udstyr der leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet”.

Ekstraudstyr der leveres af bilforhandleren i forbindelse med bilens salg, kan såfremt monteringen

af udstyret ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden, holdes udenfor

registreringsafgiftspligten10. For, at undgå, at ekstraudstyret indgår i beregningsgrundlaget af fri bil,

er det derfor nødvendigt, at dette er specificeret særskilt i bilens købekontrakt, og at dette monteres

af bilforhandleren.

Ved første indregistrering af bilen, skal den registreringsafgiftspligtige værdi som minimum

indeholde en importør- og/eller forhandleravance på 9 % af importprisen11. Dette får kun betydning

for beregningsgrundlaget af værdien af fri bil, hvis forhandlerens salgspris er lavere end

indkøbsprisen + en avance på 9 %.

Ved leasing fastsættes bilens nyvognspris, til den værdi bilen havde på det frie marked på

leasingtidspunktet. Hvis der er tale om en bil, der er mindre end 3 år gammel, vil nyvognsprisen

sættes til den pris leasingselskabet har betalt for bilen.

3.2.2.3: Beregningsgrundlag for biler anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering:

Ved anskaffelse af en bil, der på arbejdsgiverens købstidspunkt er mere end 3 år efter første

indregistrering, udgør beregningsgrundlaget arbejdsgiverens købspris inklusiv eventuelle

leveringsomkostninger og istandsættelsesudgifter afholdt i forbindelse med købet. Der kan ikke

opstilles nogen generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen af bilen, og en

eventuel istandsættelse, det er en vurderingssag.

10 Se bilag 4 uddrag fra bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer. 11 I bogen skatten 2006 står denne minimumsprocent til 7%, men ud fra bilag 4 bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, har jeg fastslået at det er korrekt med 9%.


Side 14 af 55

3.2.2.4: Beregningsgrundlag i særlige situationer:

Ovenstående regler vedrørende opgørelse af beregningsgrundlaget for bilen, er de overordnede

regler på området. Men i særlige situationer afviger metoden til opgørelse af beregningsgrundlaget

fra disse.

3.2.2.4.1: Bilen er en frikørt taxi: Anskaffer arbejdsgiver en frikørt taxi til firmabil, er bilens alder på købstidspunktet ligegyldig for

beregningsgrundlaget. Her bliver beregningsgrundlaget bilens købspris + eventuelle leverings- og

istandsættelsesomkostninger. En taxi er frikørt når:

• Bilen er mindst 3 år gammel, og har kørt over 210.000 km.

• Bilen er mindst 2 år gammel, og har kørt over 250.000 km.

3.2.2.4.2: Sale and lease-back:

Sale and lease-back opstår i en situation, hvor arbejdsgiver overdrager bilen til et leasingsfirma, og

derefter tilbage-leaser samme bil. Ved tilbageleasing kan bilens beregningsgrundlag sættes til

overdragelsesværdien, såfremt bilen er mere end 3 år gammel. Overdragelsen skal naturligvis være

reel, dvs. bilen skal omregistreres, arbejdsgivers forsikring skal opsiges, og der skal foreligge en

leasingkontrakt. Fordelen ved sale and lease-back er at beregningsgrundlaget ændres fra 75 % af

nyvognsprisen, til den nuværende overdragelsespris.

3.2.2.4.3: Overdragelse i forbindelse med skattefri omstrukturering: I forbindelse med skattefri omstrukturering af virksomheden, f.eks. skattefri

virksomhedsomdannelse, fastsættes et nyt beregningsgrundlag for bilen, hvis den er mere end 3 år

gammel, regnet fra indregistreringsdatoen. Beregningsgrundlaget sættes til værdien i fri handel på

tidspunktet for vedtagelsen af omstruktureringen.

3.2.3: Rådighedsperiode: Beskatning af fri bil for en medarbejder, skal kun ske i den periode den ansatte har rådighed over

firmabilen.

En månedslønnet medarbejder beskattes med 1/12 af den årlige værdi af den fri bil hver måned. Der

bliver beregnet fri bil for en hel måned, selvom bilen kun har været til rådighed for den ansatte en

del af en måned, dvs. fri bil beskattes for, hver påbegyndt 30 dages periode, da hele måneder i

denne forbindelse er antallet af 30-dages-perioder og ikke kalendermåneder.

Eksempel: Har man fri bil til rådighed i perioden fra den 1. januar til den 3. maj og igen fra den 20. juni til den 31. december, vil der ske beskatning af fri bil for en periode på 11 måneder, da perioden fra den 4. maj til den 20. juni udgør mere en 30 dage, men mindre end 60.


Side 15 af 55

3.2.3.1: Bilskifte i løbet af året:

Ved bilskifte midt i en kalendermåned, skal der ifølge ovenstående regler ske beskatning af to biler

i den pågældende måned. Det accepteres dog i en sådan situation, at der kun sker beskatning af den

dyreste af bilerne.

3.2.3.2: Jobskifte i løbet af året: Ved jobskifte midt i en måned skal den tidligere arbejdsgiver beregne fri bil for hele

fratrædelsesmåneden, og ligeledes skal den nye arbejdsgiver beregne fri bil for hele

tiltrædelsesmåneden. Det er dog muligt for medarbejderen vha. dokumentation for beskatning af fri

bil ved den tidligere arbejdsgiver for hele den pågældende måned, at nedsætte beregningen af fri bil

i tiltrædelsesmåneden ved den ny arbejdsgiver. Der skal dog ske beskatning af forskelsbeløbet, hvis

den ny firmabil er dyrere end den tidligere.

3.2.3.3: Flere biler til rådighed: I det omfang at medarbejderen har flere biler til rådighed til privat kørsel på samme tid, beskattes

rådigheden over hver enkelt bil. Der gives som udgangspunkt ingen mængderabat.

3.2.3.4: Samme bil til rådighed for flere medarbejdere: Har flere medarbejdere rådighed over samme bil til privat kørsel, skal alle bilens brugere hver især

beskattes af den frie bil. Der sker ingen nedsættelse af det skattepligtige beløb.

3.2.3.5: Sameje:

Hvis medarbejderen ejer bilen sammen med arbejdsgiveren, skal medarbejderen som udgangspunkt

kun beskattes af fri bil for arbejdsgiverens ejerandel af bilen. Dette gælder såfremt, hver ejer betaler

drifts- og finansieringsudgifter svarende til deres ejerandel. Hvis arbejdsgiveren betaler en større del

af disse udgifter, skal den ansatte beskattes af bilens fulde værdi.

3.2.4: Indberetning til Skat:

Værdien af fri bil indgår i den personlige indkomst, som A-indkomst. Arbejdsgiveren skal som

følge heraf indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien. Dette gøres løbende gennem året, i

forbindelse med lønafregning. Hvis medarbejderen udelukkende får stillet fri firmabil til rådighed,

og derudover ikke modtager løn fra virksomheden, betales A-skatten og AM-bidraget via

årsopgørelsen, som restskat.


Side 16 af 55

Arbejdsgiveren har oplysningspligt om medarbejderens skattemæssige værdi af fri bil, og skal

derfor ved årets udgang indberette denne til skattemyndighederne på oplysningssedlerne12. Værdien

af fri bil indberettes i rubrik 19 på oplysningssedlen, men skal også indgå i det beløb der angives i

rubrik 13, som A-indkomst.

3.2.5: Egenbetaling: Hvis medarbejderen i løbet af indkomståret har betalt arbejdsgiveren, af egne beskattede midler, for

at have firmabilen til rådighed, er der tale om egenbetaling. I sådanne tilfælde reduceres den

opgjorte skattepligtige værdi af fri bil, med størrelsen af egenbetalingen. Det forudsættes, at der er

tale om ordinære driftsomkostninger, som arbejdsgiveren ellers som udgangspunkt ville have

afholdt.

For at kunne foretage denne modregning i beskatningsgrundlaget for medarbejderen,

er det et krav at alle regninger, der er blevet betalt afleveres til arbejdsgiver, som

dokumentation på udgiften. Arbejdsgiveren skal i sit regnskab udgiftsføre beløbet

som en driftsomkostning, og samtidig indtægtsføre samme beløb som egenbetaling

for firmabilen.

Hvis medarbejderen afholder udgifter, der ikke vedrører den erhvervsmæssige

kørsel, eller drift af bilen, f.eks. til en barneautostol, kan sådanne udgifter ikke

reducere beskatningsgrundlaget. Hvis arbejdsgiveren omvendt afholder sådanne udgifter for

medarbejderen, er der tale om endnu et skattepligtigt personalegode, idet disse udgifter ikke indgår i

den skattepligtige værdi af fri bil.

Egen betalingen kan ikke overstige det skattepligtige beløb af fri bil, i så fald bliver den

skattepligtige værdi af fri bil lig med 0 kr.

3.2.6: Køretøjer omfattet af beskatningsreglerne for fri bil:

Som udgangspunkt er ovenstående reglerne for beskatning af fri bil, gældende for alle former for

personbiler og varevogne. Der er dog enkelte undtagelser hertil:

3.2.6.1: Gul-plade biler: For biler på gule plader kom der fra og med 1. januar 2002 en regel om, at firmabiler på gule-

plader, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel, ikke har bevisbyrden ved beskatning

af fri bil, hvis momsen er fratrukket ved købet. Dette bryder med formodningsregel gældende for

hvid-plade biler. Fra og med 3. juni 2007, træder en ny bekendtgørelse i kraft, om mærkning af

12 Se bilag 2 med eksempel på en oplysningsseddel.


Side 17 af 55

vare- og lastbiler på ikke over 4 tons. Ifølge denne bekendtgørelse skal alle disse vare- og lastbiler,

der er registreret til privat eller blandet brug forsynes med et mærkat13.

3.2.6.2: Specialkøretøjer:

Et specialkøretøj, er et køretøj, der efter dets art og omfang ikke er egnet til privat kørsel. Nedenfor

er oplistet de erhvervskøretøjer, der antages at kunne kvalificeres som specialkøretøjer:

• Lastvogne

• Kranvogne

• Kassevogne med indrettet værksted

Hvis et specialkøretøj er stillet til rådighed for medarbejderen, vil det som udgangspunkt ikke

medføre beskatning af firmabil, idet køretøjet ikke er egnet til privat kørsel. Køres der alligevel

privat i bilen, skal dette beskattes som B-indkomst, og der skal således ikke betales AM-bidrag af

værdien. Modsat den normale procedure, har arbejdsgiver ingen oplysningspligt ved privatkørsel i

specielkøretøjer, her er det medarbejderen selv, der har oplysningspligten.

Man skal være opmærksom på, at biler på gule plader ikke automatisk anses for at være

specialkøretøjer. En almindelig varevogn, kan sagtens uden videre anvendes til privat kørsel,

medmindre varevognen er særligt indrettet som værkstedsvogn, med fastgjorte hylder, reoler, eller

lignende installationer med henblik på erhvervsmæssig benyttelse. Afgørelsen af hvorvidt et køretøj

er specialindrettet eller ej, foretages ud fra en konkret vurdering af det enkelte køretøj.

3.2.7: Delebil-leasing: Konceptet omkring delebil-leasing går ud på, at der indgås to selvstændige leasingaftaler med

leasingfirmaet, begge aftaler er vedrørende samme bil. Den ene aftale er mellem leasingfirmaet og

arbejdsgiveren, som dækker hele arbejdstiden og den erhvervsmæssige kørsel, mens den anden

aftale er mellem leasingfirmaet og medarbejderen, der dækker fritiden og den private kørsel.

Leasingfirmaet opgør alle løbende driftsudgifter, og fakturer de samlede udgift til de to

leasingtagere, fordelt efter erhvervsmæssig- og privat kørsel. Dette kræver, at der føres en detaljeret

kørebog.

Formålet med delebil-leasing er således, at både arbejdsgiver og medarbejder betaler præcis deres

andel af de samlede omkostninger ved benyttelse af bilen. Da parterne hver især betaler

leasingydelsen direkte til leasingfirmaet, har arbejdsgiveren ikke stillet fri bil til rådighed for den

ansatte, og den ansatte undgår i så fald beskatning af fri bil.

Der er dog følgende krav for at skattemyndighederne anerkender ordningen:

13 Se bilag 5 med notat omkring mærkning af vare- og lastbiler, samt den nye bekendtgørelse om dette.


Side 18 af 55

• Der skal indgås to skriftlige separate leasingaftaler.

• Samlede udgifter til bilens drift skal fordeles korrekt efter kørebogens fordeling af

erhvervsmæssig- og privat kørsel.

• Leasingydelserne skal fra både medarbejder og arbejdsgiver betales direkte til

leasingfirmaet.

• Medarbejderen og arbejdsgiveren skal, hver især hæfte for deres egne forpligtelser til

leasingfirmaet.

• Der skal som tidligere nævnt føres en detaljeret kørebog.

Ved brug af delebil-leasingordningen bør man være opmærksom på at, hvis skattemyndighederne

ikke mener disse krav er korrekt opfyldt, vil situationen sidestilles med et tilfælde, hvor

arbejdsgiveren har stillet en leaset bil til rådighed for medarbejderen og der sker beskatning af fri

bil.

4: Den skattemæssige behandling af biler og kørsel for den selvstændige erhvervsdrivende: Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender egen bil til erhvervsmæssig kørsel, kan i

modsætningen til almindelige medarbejdere (herunder hovedaktionærer), fradrage den

erhvervsmæssige kørsel i egen bil.

Anvendes bilen udelukkende erhvervsmæssigt, vil bilen kunne indgå i virksomhedens driftsresultat,

på samme måde som andre udelukkende erhvervsmæssige anvendte driftsmidler, f.eks. en

produktionsmaskine. Det betyder, at samtlige af bilens driftsomkostninger, og afskrivninger,

fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

Hvis bilen derimod anvendes til både privat og erhvervsmæssig kørsel, vil der være tale om et

blandet benyttet driftsmiddel, og den selvstændige vil kun kunne fradrage den erhvervsmæssige

kørsel med en forholdsmæssig andel af bilens faktiske udgifter eller fradrage den erhvervsmæssige

kørsel med satserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse (Se afsnit 5.3.1.2 herom).

Alt efter om den selvstændige erhvervsdrivende er i virksomhedsskatteordningen eller ej, er der

følgende muligheder for den skattemæssige behandling af bilen.

4.1: Muligheder for selvstændige der anvender virksomhedsordningen: 1. Bilen holdes udenfor virksomhedsordningen, og der kan tages fradrag efter Skats satser for

skattefri kørselsgodtgørelse ud fra antal kørte kilometre.

2. Bilen holdes udenfor virksomhedsordningen, og der kan tages skønsmæssige fradrag for den

erhvervsmæssige andel af de faktiske biludgifter.

3. Bilen indgår i virksomhedsordningen, og der kan fradrages alle udgifter til bilen, mod at

virksomhedsejeren bliver beskattet af fri bil, hvis der er tale om at bilens også bruges privat.


Side 19 af 55

4.2: Muligheder for selvstændige, der ikke anvender virksomhedsordningen: Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan kun vælge mellem

mulighed 1 og 2, og kan således ikke opnå beskatning af fri bil.

4.3: Mulighed 1: Fradrag efter satser for skattefri kørselsgodtgørelse, hvor bilen holdes uden for

virksomhedsordningen, eller hvor virksomhedsordningen ikke benyttes: Hvis en selvstændig erhvervsdrivende, anvender en bil uden for virksomheden, til erhvervsmæssig

kørsel, kan der kan foretages fradrag for kørslen efter Skats satser for kørselsgodtgørelse. Det

betyder, at virksomhedsejeren kan få udbetalt skattefrit kørselsgodtgørelse fra virksomheden uden,

at dette betragtes som en privat hævning i virksomhedsordningen og at det udbetalte beløb skal

fragå i virksomhedens driftsresultat. Dog skal man være opmærksom på, at det stadig er muligt at få

momsfradrag i virksomheden, for driftsudgifterne til en gulplade bil, selvom der foretages fradrag

for kørslen efter Skats satser. Så selv om ejeren ikke kan få fradrag for selve udgifterne, kan

dokumentation på udgifterne med fordel fremlægges, for at få momsfradraget14.

Virksomhedsejeren behøver ikke at kunne dokumentere kørslens faktiske udgifter for at få fradraget

for kørselsgodtgørelse, men der skal ske en fordeling af årets kørsel, mellem privat og

erhvervsmæssigt. Se afsnit 5.4.6 om metoder til denne fordeling.

4.4: Mulighed 2: Fradrag for bilens faktiske udgifter i tilfælde, hvor bilen holdes udenfor virksomhedsordningen,

eller hvor virksomhedsordningen ikke benyttes: Ved fradrag for bilens faktiske udgifter, herunder også skattemæssige afskrivninger, skal bilens

faktiske udgifter opgøres på grund af bilagsmateriale, så virksomhedsejeren skal sørge for

dokumentation på alle afholdte udgifter. Der vil i virksomheden kunne foretages et fradrag for den

del af udgifterne, der kan henføres til den erhvervsmæssige kørsel, i forhold til bilens samlede antal

kørte kilometer. Ved valg af denne metode, skal der ligeledes ske en fordeling af årets kørsel

mellem privat og erhvervsmæssig, dette kan gøres som beskrevet i afsnit

5.4.6

14 Se artikler om dette i bilag 6


Side 20 af 55

4.5: Mulighed 3:

Bilen indgår i virksomhedsordningen, og der kan tages fradrag for alle udgifter til bilen mod, at

virksomhedsejeren bliver beskattet af fri bil, hvis der er tale om, at bilens også bruges privat.

Hvis bilen også anvendes til privat kørsel, medfører dette beskatning af fri bil for den selvstændige,

og den skattemæssige værdi af fri bil, skal således medtages som personlig indkomst på

virksomhedsejerens selvangivelse. Den beregnede værdi af fri bil, medregnes ved opgørelsen af

virksomhedens overskud. Dette beløb anses som overført fra virksomheden til virksomhedsejeren,

som en hævning i virksomhedsordningen. Da der ikke er tale om et ansættelsesforhold, skal der

ikke trækkes A-skat m.v. af værdien.

Med hensyn til opgørelsen af værdien af fri bil, henvises til afsnit 5.3.2.

Det er muligt at skifte mellem opgørelse efter metode 1 og 2. Principskiftet skal ske ved

begyndelsen af et indkomstår, og det kan kun ske en gang vedrørende samme bil. Ved køb af ny bil,

kan opgørelsesmetoden ændres på ny.

4.6: Metoder til fordeling af kørsel mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

4.6.1: Der føres en kørebog: Der skal gennem hele regnskabsåret føres en kørebog, der viser fordelingen af bilens kørte

kilometer, på henholdsvis privat og erhvervsmæssige kørsel. Kørebogen skal føres efter følgende

retningslinier:

• Dato for kørslen

• Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og slutning.

• Den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn

til den erhvervsmæssige kørsel skal være angivet bestemmelsessteder og lignende notater,

der kan sandsynliggøre/dokumentere kørselsregnskabets rigtighed. Der findes flere

elektroniske hjælpeprogrammer som automatisk fører kørebog, men der kan også købes

publicerede kørebøger til at udfylde manuelt, og det er også helt i orden at lave sin egen

kørebog, bare den opfylder ovenstående retningslinier15.

4.6.2: Der føres ikke kørebog:

Føres der ikke kørebog, ansættes den privat kørsel efter en skønsmæssig fordeling, ofte som en

procentdel af årets samlede kørsel. Hvis der ikke er nogle særlige forhold, har vi fra tidligere

15 Bilag 7 viser et eksempel på en kørebog.


Side 21 af 55

erfaring med at skattemyndighederne normalt vil anerkende en årlig privat kørsel på 8.000 km, med

tillæg af anden ikke erhvervsmæssig kørsel.

5: Momsmæssig behandling af biler:

Frem til nu er det kun de skattemæssige konsekvenser ved biler, der er blevet behandlet. Men i dette

afsnit beskrives de generelle momsmæssige regler for biler, da disse ofte er relevante at se i

sammenhæng med beskatningen.

De momsmæssige regler for biler er ens for både selskaber og selvstændige erhvervsdrivende,

reglerne afhænger i stedet af, om der er tale om hvid- eller gul-plade biler, bilens

anskaffelsesmetode (køb/leasing) og bilens anvendelse.

5.1: Biler på hvide plader: Ved biler på hvide plader er det afgørende hvorvidt bilen er købt eller leaset.

5.1.1: Køb af bil: Købsmomsen af en personbil på hvide plader, med plads til højest 9 personer, kan ikke fratrækkes,

heller ikke selvom køberen er momsregistreret.

Virksomheden har som hovedregel, heller ikke fradragsret for momsen af driftsomkostningerne til

bilen. Der er dog en enkelt undtagelse hertil. Der er nemlig fuld fradragsret for momsen ved

afholdelse af passagerudgifter over Øresund i en hvidplade bil.

Da virksomheden ikke kan fradrage momsen af bilen ved købet, skal der heller ikke betales

salgsmoms af bilen ved et salg.

5.1.2: Leasing af bilen: Hvis virksomheden leaser hvidplade bilen i stedet for at købe den, har virksomheden delvist fradrag

for momsen på leasingydelsen, hvis følgende regler er overholdt:

• Bilen leases i minimum 6 måneder

• Mindst 10 % af bilens anvendelse sker til momspligtige aktiviteter

• Den fradragsberettigede moms, skal oplyses særskilt af leasinggiver.

Den del af momsen, der kan fradrages, beregnes på grundlag af bilens registreringsafgift, som en

procentdel heraf, dog højest 25 %. Og der kan herefter fortages fradrag med:

2 % pr. mdr. i bilens første 36 mdr. efter indregistrering. 1 % pr. mdr. de efterfølgende år.

Momsfradraget er herved uafhængigt af hvor stor den fakturerede moms er, og om der betales en

ekstraordinær høj 1. rate.

Eksempel: Registreringsafgiften på en bil udgør 100.000 dkk. Momsen beregnes som 25 % heraf, dvs. 25.000 dkk. Der kan således fradrages 2 % af 25.000 pr. mdr. de første 3 år, dvs. 500 dkk. pr. mdr. Derefter kan der kun fradrag 1 % af 25.000 dkk pr. mdr. dvs. 250 dkk. Indtil de 25.000 dkk, er fuldt ud fradraget.


Side 22 af 55

5.2: Biler på gule plader:

Ved erhvervelse af biler på gule plader, er de centrale elementer for momsbehandlingen, hvorvidt

bilen anvendes udelukkende erhvervsmæssigt eller kun delvist, og om der er tale om en bil med en

vægt under/over 3 tons:

5.2.1: Biler på under 3 tons, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt: Biler på gule plader, der vejer under 3 tons, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig

kørsel, giver virksomheden ret til fuld momsfradrag for momsen både ved købet af bilen, samt

moms på alle bilens driftsomkostninger.

5.2.2: Biler på under 3 tons, der anvendes til delvist private og erhvervsmæssige formål: Hvis bilen bare engang imellem benyttes til andre formål end virksomhedens, det vil sige private

eller momsfrie formål, er bilen ikke længere udelukkende anvendt i virksomheden, og der kan i

denne situation ikke tages momsfradrag for købsmomsen på bilen. Der er her ikke tale om nogen

forholdsmæssig fordeling af kørslen, enten bruges bilen kun i virksomheden, og der er fradrag for

købsmomsen, eller også bruges den blandet, og der er intet fradrag. Dog er der i tilfælde hvor bilen

er leaset, fradrag for 1/3 af momsen på leasingydelsen, hvis bilen benyttes blandet.

Ved salg af bilen afhænger momspligten af fradragsretten for momsen ved købet af bilen. Hvis

virksomheden ikke havde ret til fradrag på købstidspunktet, skal der heller ikke beregnes moms af

salgsprisen, og omvendt.

Uanset om bilen er købt eller leaset er der fuldt momsfradrag for bilens driftsomkostninger, til den

erhvervsmæssige kørsel.

5.2.3 Biler på over 3 tons, der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt: Ved køb af biler på over 3 tons, (f.eks. vare- og lastbiler, samt busser) der udelukkende anvendes til

erhvervsmæssige formål, er der fuldt fradrag for købsmomsen og momsen af bilens

driftsomkostninger. Der skal dog ligeledes beregnes salgsmoms, af den fulde salgspris, hvis bilen

sælges igen. Dette gælder ved køb af bilen. Ved leasing er princippet det samme, der er fuldt

fradrag for momsen på leasingsydelsen, og af bilens driftsomkostninger.

5.2.4: Biler på over 3 tons, der anvendes til delvist private og erhvervsmæssige formål:

Hvis bilen på over 3 tons, ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssigt formål, skal

fradragsretten for både købsmoms og moms af bilens driftsomkostninger opgøres på grundlag af et

skøn over den erhvervsmæssige anvendelse. Der er således delvist fradrag ved momsen af køb,

leasing og drift på bilen. Til gengæld skal der afregnes fuld moms ved salg af bilen.


Side 23 af 55

I bilag 8 er vist et skema over den momsmæssige behandling af gul- og hvidplade biler for, at

overskueliggøre reglerne beskrevet ovenfor.

6: Valg mellem bilordninger: Denne vejledning har frem til nu, beskrevet de mulige bilordninger, der findes for virksomhedsejere

i privat regi, og mindre selskaber. Det centrale for virksomhedsejeren er nu, at finde den bilordning,

der vil være mest optimal i den enkelte ejers situation.

Den væsentligste skattemæssige forskel ved valg af bilordning, opstår ved valget mellem at benytte

egen bil og at modtage kørselsgodtgørelse, eller at få firmabil stillet til rådighed af virksomheden,

og derfor blive beskattet af fri bil. Det er derfor denne problematik, der bliver belyst i dette afsnit.

Da vejledningen er skrevet til virksomhedsejere, skal det optimale valg af bilordning, ikke kun ses

ud fra det private synspunkt (medarbejderens), men også vurderes ud fra, hvad der er mest optimal

for virksomheden. Den optimale bilordning, set fra både ejerens private- og virksomhedens

synspunkt, kan kun findes ved at analysere alle forhold, der har indflydelse på økonomien i

bilordningen. Faktorer med væsentlig indflydelse er blandt andet; det samlede kørselsomfang,

fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt størrelsen af de totale udgifter til

anskaffelse, afskrivning og drift af bilen.

Set ud fra virksomhedens synspunkt er det afgørende, at omkostningerne for virksomheden ved de

to bilordninger, som udgangspunkt er lige store. Det vil sige omkostningerne, skal være uafhængige

af, om der stilles fri bil til rådighed, eller godtgøres for erhvervsmæssig kørsel efter Skats satser.

For ejerens private synspunkt (medarbejderens) kan en konkret beregning benyttes til at afgøre om

det ud fra en skattemæssige betragtning, vil være en økonomisk fordel at vælge fri bil, frem for

kørselsgodtgørelse.

For at konkretisere de problemstillinger der kan være relevante at overveje ved valget af bilordning,

er der i bilag 9 opstillet et diagram med fordele og ulemper for begge bilordninger.

Som tidligere nævnt er der utrolig mange faktorer, med væsentlig indflydelse ved beregning af det

optimale valg af bilordning. Mange af faktorerne med økonomisk indvirkning på beregningen er

estimerede talstørrelser, f.eks. årlige reparationsomkostninger, eller bilens årlige værditab. Dette

bevirker, at der findes utallige af måder at foretage beregningen på alt efter, hvor mange faktorer

man tager hensyn til. Heldigvis findes der på internettet utrolig mange tilgængelige programmer16,

der kan foretage disse beregninger automatisk. Nogle programmer mere avancerede end andre alt

16 Beregningsprogrammer kan findes på nettet under f. eks: FDM, KGMP, PWC, TAX.


Side 24 af 55

efter, hvor mange økonomiske faktorer der tages hensyn til, og man skal derfor være opmærksom

på, at det ikke er altid at udfaldet bliver det samme.17

I bilag 11 er vist et eksempel på en manuel beregning i et Excel regneark af, hvad der er mest

optimalt af kørselsgodtgørelse eller fri bil. Der er ud fra de samme forudsætninger foretaget to

forskellige beregninger. Ved beregning 1: er det forudsat, at omkostningen for virksomheden skal

være den samme, uanset hvilken bilordning der vælges. Dette korrigeres ved at give medarbejderen

en lønnedsættelse, svarende til den ekstra omkostning det er for virksomheden, at stille firmabil til

rådighed. I beregning 2 sker der ikke denne lønreduktion for medarbejderen, her må virksomheden i

stedet selv dække disse ekstra omkostninger. Det fremgår af bilaget, at det ved både beregning 1 og

2, vil være mest fordelagtigt for medarbejderen at køre i egen bil, og at få skattefri

kørselsgodtgørelse pr. kørt kilometer. Ved beregning 2, vil det også være mest fordelagtig for

virksomheden hvis medarbejderen kører i egen bil, hvorimod dette er lige meget for virksomheden i

beregning 1, på grund af medarbejderens lønreduktion.

Som det fremgår af bilag 12, er der mange forudsætninger, der skal være på plads før der kan

fortages nogle realistiske beregninger. Derfor er det også svært at generalisere, hvordan man bør

vælge bilordning uden at foretage en konkret beregning, men der er dog alligevel visse forhold man

kan vurdere:

6.1: Forhold der taler for valg af fri bil:

• Stort samlet kørselsbehov, hvoraf den væsentligste del er til privat kørsel.

• Mindre end 50 % af den samlede kørsel er erhvervsmæssigt.

• Store driftsomkostninger til bilen.

• Store driftsøkonomiske afskrivninger, dvs. et højt årligt værditab på bilen.

• Arbejdsgiveren stiller fri bil til rådighed uden lønkompensation.

6.2: Forhold der taler for kørsel i egen bil: • Stort erhvervsmæssigt kørselsbehov.

• Små driftsøkonomiske afskrivninger, dvs. et lavt værditab på bilen.

• Små driftsomkostninger til bilen.

Man kan sige, at firmabil ofte er en fordel ved dyre biler med store driftsomkostninger, hvorimod,

at det ved investering i mindre, mere driftsøkonomiske biler, kan være en større fordel at køre i

egen bil.

17 Se bilag 10 hvor jeg har afprøvet forskellige beregningsprogrammer, og sammenlignet med min manuelle beregning.


Side 25 af 55

I bilag 13 er optegnet to diagrammer, hvor man alt efter bilens nyvognspris, og fordelingen af den

årlige erhvervsmæssige og private kørsel, kan aflæse ens placering i diagrammet, og derved få en

idé om hvilken bilordning, der vil være mest optimal. Hvis man lander i den blå zone er egen bil

mest fordelagtig, og i den grønne zone er firmabil bedre. Lander man lige på grænsen mellem de to

zoner, bør man tage højde for flere faktorer i vurderingen18.

Er der afsnit i vejledningen du gerne vil have nærmere forklaring på, eller ønsker personlig

rådgivning omkring, kan du kontakte din revisor, som oftest er behjælpelig hermed.

18 På hjemmesiden bilpriser.dk, laves der årligt en firmabilsanalyse over omkostningerne ved en række alternative firmabiler, ved forskellige bilordninger.


Side 26 af 55

7: Litteraturliste:

Bøger:

Skatten erhverv 2006, Forlaget aktuelle bøger, 26. udgave, Redaktion: Hans Egon Kolding

Skatten 2006, Forlaget aktuelle bøger, 61. årgang, Redaktion: Hans Egon Kolding

Revisor Manualen ’07-01, Forlaget Thomson, T. Helmo Madsen & Henning Mølgård

Ligningsvejledningen 2004, 1. udgave, 1. oplæg, Forlaget Thomson.

Internettet:

www.FRR.dk

www.skat.dk

www.tax.dk

www.thomson.dk

www.magnus.dk

www.fdm.dk

www.bilpriser.dk

www.denblåavis.dk

www.deloitte.dk

www.kpmg.dk

www.pwc.dk

www.ey.com/dk

www.hlb.dk

Personlig rådgivning:

www.taxpartner.dk

Andet materiale: Kursusmateriale fra skattekursus 06/07 ”Værd at vide om skat”, arrangeret af taxpartner.

http://www.FRR.dk

http://www.skat.dk

http://www.tax.dk

http://www.thomson.dk

http://www.magnus.dk

http://www.fdm.dk

http://www.bilpriser.dk

http://www.deloitte.dk

http://www.kpmg.dk

http://www.pwc.dk

http://www.ey.com/dk

http://www.hlb.dk

http://www.taxpartner.dk


Side 27 af 55

Bilag 1: Bogføringsbilag for kørselsgodtgørelse:

Kilde: www. Kpmg.dk


Side 28 af 55

Bilag 2: Oplysningsseddel 2006:


Side 29 af 55

Bilag 3: Overgangsregler for befordringsfradrag i udkantskommuner:

A.F.3.1.1 Normalfradraget, LL § 9 C, stk. 1-3 Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst, og er ikke begrænset af

5.200 kr.'s-grænsen, jf. LL § 9, stk. 1. Alene den del af den daglige befordring, der overstiger 24 km, berettiger til fradrag.

Når den samlede daglige befordring er fastslået på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, fratrækkes 24 km, idet befordring under 24 km daglig ikke kan fradrages, og befordringsfradraget beregnes for yderligere befordrede kilometer. Hvis ud- og hjemrejse ikke foretages samme dag, foretages der kun ét bundfradrag i den samlede kørsel - bopæl - arbejdsplads tur/retur. Se herom Skat 1988.10.610 (TfS 1988, 563 LSR).

Fradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometersats, der fastsættes efter LL § 9 C.

For indkomståret 2007 anvendes ved fradragets beregning følgende satser, jf. Bekendgørelse af Skatterådets satser for 2007 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdesplads, og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring (BEK nr 1271 af 21/11/2006 ) .

2007

0-24 km inkl. intet fradrag

25-100 km inkl. 1,78 kr. pr. km

Over 100 km 0,89 kr. pr. km

Eksempler Eksempel 1.

Afstand frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads pr. arbejdsdag

46 km

Herfra trækkes den del af befordringen, den skattepligtige ikke har fradrag for pr. arbejdsdag

- 24 km

I alt 22 km

Fradraget udgør således for 2007 pr. arbejdsdag 22 km x 1,78 kr. = 39,16 kr.

Hvis den samlede beregnede befordring pr. arbejdsdag er længere end 100 km, nedsættes fradraget for disse yderligere befordrede kilometer med 50 pct.

Eksempel 2.

Afstand frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads pr. arbejdsdag

108 km

Pr. arbejdsdag udgør fradraget:


Side 30 af 55

100 km - 24 km = 76 km x1,78 kr. 135,28 kr.

108 km - 100 km = 8 km x 0,89 kr. 7,12 kr.

I alt 142,40 kr.

Særligt vedrørende udkantskommuner m.v.

For pendlere i visse udkantskommuner nedsættes fradraget for 2007 for befordring over 100 kilometer ikke med 50 pct. jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3. Det drejer sig om pendlere i Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2013 opnået ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 7 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, for så vidt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage forhøjet befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.

Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret 2006 efter ligningsloven § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, har opnået ret til forhøjet fradrag for befordring over 100 kilometer, bevarer retten til fradraget i 5 år fra det tidspunkt, hvor retten hertil første gang er opnået, såfremt den skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de indtil den 31. december 2006 eksisterende kommuner Arden, Fjends, Holsted, Lundtoft, Nørager, Sallingsund, Sejlflod, Spøttrup, Tinglev eller Aalestrup, og de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.

Kilde: www.skat.dk

http://www.skat.dk


Side 31 af 55

Bilag 4: Uddrag af bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer:

Bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Herved bekendtgøres lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 24. august 2000, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 39 i lov nr.1029 af 22. november 2000 og § 3 i lov nr. 342 af 27. maj 2002.

Afgiftspligtig værdi

§ 8. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis de statslige told- og skattemyndigheder inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.

Stk. 3. Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet. Der kan dog ses bort fra betalingen for radioapparater, der indgår i handelen, dog højst for et beløb af 1.000 kr. Uden for afgiftsberegningen kan endvidere holdes ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, dog betinget af, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke betaling for sidevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til persontransport.

Stk. 4. 3) Udgiften til særligt udstyr til hjælp for personer med varigt nedsat funktionsevne kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 5. Leverings- og finansieringsomkostninger kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 6. Gebyrer for blyakkumulatorer fastsat af de statslige miljømyndigheder samt merværdiafgift heraf kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Stk. 7. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler, der er forsynet med en eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude for indtil 4 puder.

Stk. 8. De i stk. 7 nævnte fradrag i den afgiftspligtige værdi er betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.

§ 9. Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for de statslige told- og skattemyndigheder af den, som har fastsat prisen. Der kan kun være anmeldt én pris for det samme køretøj. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.

Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke


Side 32 af 55

afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt forhandleravancen nedsættes til under 9 pct. forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet forhandleravance på 9 pct. og den faktiske forhandleravance. Forhandlere underretter de statslige told- og skattemyndigheder om afvigelser fra den anmeldte pris.

Stk. 3. Såfremt udsving i valutakurser medfører, at en anmeldt pris vil indeholde negativ importøravance, skal der ske fornyet anmeldelse. Der ses dog bort fra valutakursudsving, der medfører negativ importøravance i en sammenhængende periode på indtil 3 måneder.

Stk. 4. Er der ikke over for de statslige told- og skattemyndigheder anmeldt pris for et nyt køretøj, eller er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering af køretøjet, jf. dog stk. 5, og afgiften forhøjes med 500 kr. for motorcykler og 1.000 kr. for biler.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter de statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj på grundlag af oplysninger om køretøjets almindelige pris (listepris) i de tilfælde, hvor der ikke over for de statslige told- og skattemyndigheder er anmeldt en pris. Afgiften forhøjes som anført i stk. 4.

§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering. Ved vurderingen ansættes køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.

Stk. 2. Kan de statslige told- og skattemyndigheder ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fastsættes denne pris skønsmæssigt af de i § 13 nævnte vurderingsmænd.

Stk. 3 .3) Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises Statens Bilinspektion, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Bilinspektionens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske, uden at køretøjet forevises for de i § 13 nævnte vurderingsmænd. De i § 13 nævnte vurderingsmænd kan efter anmodning besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt, eller hvis den, der frembyder køretøjet, ønsker det.

Stk. 4. 3) Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter de statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj på grundlag af oplysninger fra de i § 13 nævnte vurderingsmænd om foretagne vurderinger af tilsvarende køretøjer. Klage over de af de statslige told- og skattemyndigheder trufne afgørelser kan indbringes for vurderingsmændene.

Stk. 5. 3) Den afgiftspligtige værdi for køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 6, og fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi.

§§ 11-12. (Ophævet).

§ 13. 3) Vurdering af et køretøj til afgiftsberigtigelse eller godtgørelse i forbindelse med udførsel, jf. §§ 7 b og c, foretages af vurderingsmænd, der beskikkes af skatteministeren for et tidsrum af 3 år. Vurderingsforretningerne udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der skal være teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Skatteministeren fastsætter antallet af vurderingsdistrikter og reglerne for vurderingsmændenes virksomhed.

Stk. 2. Køber og sælger samt leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling heraf skal efter anmodning fra vurderingsmændene give oplysninger til brug ved vurderingsmændenes fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi.

Kilde: Thomson: http://147.29.40.90/_GETDOC_/ACCN/A20020097729-regl

http://147.29.40.90/_GETDOC_/ACCN/A20020097729-regl


Side 33 af 55

Bilag 5: Bekendtgørelse om ny mærkatordning på gul plade biler:


Side 34 af 55

Kilde: [email protected]: Mail-service 422

Bekendtgørelse om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug

BEK nr 323 af 30/03/2007 (Gældende)

Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 978 af 04/12/2003

Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 Forskriftens fulde tekst

Bekendtgørelse om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug

I medfør af § 11, stk. 2, og § 23, stk. 3 og 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret ved § 38 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, fastsættes:

§ 1. Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, jf. vægtafgiftslovens § 2 og § 9, skal forsynes med et mærke bag på bilen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke vare- og lastbiler, der er registreret første gang før den 3. juni 1998.

Stk. 3. Mærket er gengivet som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2. Mærket udstedes af SKAT. Stk. 2. Mærket udleveres til anmelderen ved anmeldelse af bilen til registrering til privat eller til

blandet privat og erhvervsmæssig brug. Stk. 3. SKAT sender mærket til den registrerede ejer af en bil, der ved bekendtgørelsens

ikrafttræden allerede er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug. Er der registreret flere ejere af bilen, sendes mærket til en af disse. Er der registreret en eller flere brugere af bilen, sendes mærket i stedet til en af disse.

Stk. 4. Hvis et mærke er bortkommet eller beskadiget, udleverer SKAT et nyt.

§ 3. Mærket påklæbes indvendig på bilens bagrude, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er bilen uden bagrude, er bilens bagrude tonet (dvs. mørkere end bilens forrude), eller er

bilen med åbent lad (pick up), påklæbes mærket et synligt sted bag på bilen efter ejerens eller brugerens valg. Mærket må ikke sættes et sted, hvor det kan være til fare for færdselssikkerheden.

Stk. 3. Mærket skal fjernes, hvis bilen registreres til anden brug end til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.

§ 4. Med bøde straffes den registrerede ejer eller bruger af en bil, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, jf. vægtafgiftslovens § 2 og § 9, hvis den pågældende forsætligt eller groft uagtsomt

mailto:[email protected]


Side 35 af 55

1) undlader at bruge mærket, eller 2) anvender mærket i strid med § 3.

§ 5. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt sætter mærket på en vare- eller lastbil med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der ikke er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, jf. vægtafgiftslovens § 2 og § 9.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt fører en bil som nævnt i stk. 1 med mærket.

§ 6. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juni 2007.

Skatteministeriet, den 30. marts 2007

Kristian Jensen

/Lene Skov Henningsen

Bilag 1:

Kilde: SKAT e-mail nr. 65/11.04.07: http://147.29.40.90/_GETDOC_/ACCN/B20070032305-regl

http://147.29.40.90/_GETDOC_/ACCN/B20070032305-regl


Side 36 af 55

Bilag 6: Artikel om moms og varebiler:


Side 37 af 55

Kilde: http://www.frr.dk/FRR/Fagligt/Skat/Skat%202007/Moms%20og%20varebiler.aspx?p

Kilde: http://www.frr.dk/FRR/Fagligt/Skat/Skat%202007/bogfoering%20af%20varebiler.aspx?p=1

http://www.frr.dk/FRR/Fagligt/Skat/Skat%202007/Moms%20og%20varebiler.aspx?p

http://www.frr.dk/FRR/Fagligt/Skat/Skat%202007/bogfoering%20af%20varebiler.aspx?p=1


Side 38 af 55

Bilag 7: Eksempel på kørebog:

Kilde: http://www.blanketkiosken.dk/shop/koerebog-pro-for-427p.html

http://www.blanketkiosken.dk/shop/koerebog-pro-for-427p.html


Side 39 af 55

Bilag 8: Skema over den momsmæssige behandling af biler:

Købsmoms Salgsmoms Momsmæssig behandling af biler:

Køb Leje Drift Salg Hvidplade biler: Uanset om den benyttes helt eller delvist i virksomheden: Ingen Delvis Ingen Ingen Gulplade biler: Totalvægt ikke over 3 tons: Benyttes udelukkende erhvervsmæssigt: Fuld Fuld Fuld Fuld Benyttes delvis erhvervsmæssigt: Ingen 1/3 Fuld Ingen Totalvægt over 3 tons: Benyttes udelukkende erhvervsmæssigt: Fuld Fuld Fuld Fuld Benyttes delvis erhvervsmæssigt: Delvis Delvis Delvis Fuld


Side 40 af 55

Bilag 9: Fordele og ulemper ved fri bil kontra kørselsgodtgørelse:

Egen bil: Fri bil:

Fordele: Ulemper: Fordele: Ulemper: Medarbejderen har 100% selv indfldelse på hvilken bil der erhverves. (Set ud fra virksomhedsejerens synspunkt, er dette irrelevant, da han jo har denne indflydelse ved valg af fri bil også)

Medarbejderen skal selv betale alle udgifterne til bilen, som udgifter til finansiering, ejerafgift, forsikring, reparationer, vedligeholdelse mm.

Mulighed for at få en større og bedre bil, end man har råd til som privat person.

Medarbejderen skal beskattes af fri bil, desto dyrere bil, desto større beskatning.

Ved begrænset privat kørsel, i forhold til den erhvervsmæssige kørsel, kan modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse, vise sig at være en god forretning for medarbejderen.

Der er ofte et stort værditab på biler, i forbindelse med almindelig slid og ælde. Det er medarbejderen der får dette tab.

Medarbejderen slipper for at betale driftsomkostninger til bilen, hvilket i mange tilfælde, kan være en stor årlig udgift. Som virksomhedsejer slippet man for arbejdet med at fører kørebog.

Der undgås beskatning af værdien af fri bil.

Der skal bruges tid på at holde styr på kørebogen, eller bilag til beregning af kørselsgodtgørelse.

Privat kørsel er gratis(bortset fra beskatningen). Så ved kørsel af mange private kilometer, er dette ofte en fordel.


Side 41 af 55

Bilag 10: Test af beregningsprogrammer:

Min beregning: www.tax.dk www.kpmg.dk www.pwc.dk Omkostning/fortjeneste ved kørsel i egen bil: 12.892 10.582 -1.355 11.613

Omkostning/fortjeneste ved kørsel i fri bil: 36.114 35.483 28.493 35.108

Ved negative tal, er der tale om fortjeneste.

Jeg har forsøgt at bruge de samme forudsætninger fra bilag 12, som grundlag for alle

beregningerne, men det er vanskeligt, da ikke alle faktorer opgøres på samme måde i alle

beregninger, f.eks. bilens værditab.

Nedenfor er kopi af udskifterne fra beregningsprogrammerne:

http://www.tax.dk


Side 42 af 55


Side 43 af 55


Side 44 af 55


Side 45 af 55


Side 46 af 55


Side 47 af 55


Side 48 af 55


Side 49 af 55


Side 50 af 55

Bilag 11: Manuel beregning af fri bil kontra kørselsgodtgørelse:

Beregning 1: Beregning 2: Beregningsmetode:

Med lønreduktion Uden lønreduktion

Resultat for medarbejderen: Egen bil: Årlige biludgifter før skat: Værdi tab: 27.450 27.450 Brændstof: 25.036 25.036 Forsikring: 5.700 5.700 Vægtafgift: 3.020 3.020 Reparation og vedligeholdelse: 25.000 25.000 Renteudgifter 18.300 18.300 Samlede årlige udgifter før skat: 104.506 104.506 - Fradrag for renteudgifter 6.039 6.039 - Befordringsfradrag: 0-24 km 775 775 =(((30-24)*1,78) * 220)*0,33 25-100 km. 0 0 100 km. og derover 0 0 Befordringsfradrag i alt: 775 775 - Kørselsgodtgørelse: Kørselsgodtgørelse under 20.000 km. 67.000 67.000 =20.000*3,35

Kørselsgodtgørelse over 20.000 km. 17.800 17.800 =10.000 * 1,78

Kørselsgodtgørelse i alt 84.800 84.800 Samlede årlige udgifter efter skat: 12.892 12.892

Firma bil: Skattemæssig værdi af fri bil: 45.750 45.750 =183.000 * 0,25 -Lønnedgang svarende til bilens bruttoomk. 19.706 0 =104.506 - 84.800 Indkomstændring 26.044 45.750 Skatteværdi af indkomstændring: 16.408 28.823 = 26.044.03*0,63 Kontant lønnedgang for medarbejderen: 19.706 0 =104.506 - 84.800 Samlede årlige udgifter efter skat: 36.114 28.823 Besparelse ved egen bil frem for fri bil: 23.222 15.931

Resultat for arbejdsgiveren: (virksomheden) Egen bil: Kørselsgodtgørelse: Kørselsgodtgørelse under 20.000 km. 67.000 67.000 Kørselsgodtgørelse over 20.000 km. 17.800 17.800 Kørselsgodtgørelse i alt 84.800 84.800 Samlet omkostninger ved kørselsgodtgørelse: 84.800 84.800 Firmabil: Værdi tab: 27.450 27.450 Brændstof: 25.036 25.036 Forsikring: 5.700 5.700 Vægtafgift: 3.020 3.020 Reparation og vedligeholdelse: 25.000 25.000


Side 51 af 55

Renteudgifter 18.300 18.300 Samlede årlige udgifter til bilen: 104.506 104.506 - medarbejderens lønreduktion: 19.706 0 Samlede årlige udgifter: 84.800 104.506 Besparelse ved egen bil frem for fri bil: 0 19.706


Side 52 af 55

Bilag 12: Forudsætninger for beregning af fri bil kontra kørselsgodtgørelse:

Forudsætninger for optimalitetsberegningen af fri bil kontra kørselsgodtgørelse:

Bilen vist ovenfor købes, ved at låne 100% af anskaffelsesprisen i banken, til en rente på 10% p. a. Man forventer

i løbet af året at kører 40.000 km. i alt, hvoraf de 30.000 er erhvervsmæssig kørsel.

Beregningsmetode: Samlet antal årlig kørte kilometer: 40.000 km. Kørslens fordeling: Privat kørsel: 10.000 km. Erhvervsmæssig kørsel: 30.000 km. Bilens samlede pris inkl. levering: 183.000 kr. Anslået årligt værditab på bilen(15%) 27450 kr. =183.000*0,15 Km. Pr. liter 13,90 kr. Brændstoftype: Diesel Literpris på diesel: 8,70 kr. Årlige brændstofomkostninger i alt 25035,971 kr. =(40.000*8,70) / 13,9 Årlig forsikringspræmie på bilen(fastsat ud fra bilannonce) 5700 kr. Årlig vægtafgift(fastsat ud fra bilannonce) 3020 kr. Årlig udgifter til reparation og vedligeholdelse (anslået) 25000 kr. Statens satser for: Kørselsgodtgørelse under 20.000 km. 3,35 kr. Kørselsgodtgørelse over 20.000 km. 1,78 kr. Befordringsfradrag mellem 0-24 km dagligt. 0 kr. Befordringsfradrag mellem 25-100 km dagligt. 1,78 kr. Befordringsfradrag for 100 km og derover. 0,89 kr. Daglig afstand mellem hjem og arbejde: 30 km Årlig antal arbejdsdage 220 dag Billån (100% af anskaffelsessum) 183.000 kr. Renteudgift på billån(10% p.a.) 18300 kr. =183.000 * 0,10 Fradrag for renteudgifter(33%) 6039 kr. = 18.300 * 0,33 Skattemæssig værdi af befordringsfradrag: 33 Skatteprocent 63 %


Side 53 af 55

Skattepligtig værdi af fri bil op til 300.000kr. 25 % Skattepligtig værdi af fri bil over 300.000 kr. 20 %


Side 54 af 55

Bilag 13: Diagram over fri bil kontra kørselsgodtgørelse:


Side 55 af 55

Kilde: http://www.deloitte.com/dtt/cda/doc/content/Firmabil%20Egenbil%202007%281%29.pdf

http://www.deloitte.com/dtt/cda/doc/content/Firmabil%20Egenbil%202007%281%29.pdf

Documents

Vejledning i bilordninger - Bjørnen Brølerschlaeger.dk/projects/revisionplus/wp-content/uploads/...Vejledning i bilordninger Side 6 af 55 økonomi. Det centrale er, at man som ejer