VEJUDSTYR – HERUNDER BELYSNING

Anlæg og Drift må gerne blande sig i hinandens arbejde

Anlæg og Drift er ikke længere to adskilte siloer i Vejdirektoratet. De er sammen om projekterne, og en AD-koordinator har sparet mange ærgrelser og penge. Opgaven med at være bindeled mellem de to områder er så vigtig, at den fortsætter, selv om primus motor bag opgaven nu er gået på pension.

Af: Afdelingsleder Michael Aakjer Nielsen,

Vejdirektoratet

mian@vd.dk

Vejdirektoratet besluttede for knap fem år

siden at bryde siloerne ned og oprette en

organisation, hvor fokus er på helheden i

stedet for på hver enkel del for sig. Bag-

grunden var blandt andet, at vi havde ople-

vet projekter, der gav driftsfolkene flere grå

hår i hovedet end nødvendigt.

Det var ofte detaljer som fx, at bred-

den af rabatterne ikke passede til gængse

græsslåmaskiner, eller at udstyr blev pla-

ceret uhensigtsmæssigt, som skabte ærg-

relser og kostede penge. Når et anlæg var

færdigt og overtaget af driften, var de pro-

jekterende i anlæg allerede i fuld gang med

det næste projekt, og hvis de nogensinde

hørte om problemerne for driften, glemte

de det hurtigt igen.

Derfor besluttede vi, at driftseksper-

terne i det mindste skulle have en mulighed

for at blive hørt, inden anlægsprojekterne

var færdigprojekterede og anlægget stod

klart. Vi besluttede at slå anlæg og drift

52 TRAFIK & VEJE • 2018 MARTS

Figur 1. Vindmølletransportørerne havde svært ved at finde ud af at fjerne skiltet med zig-

zag-udskæringen, når de skulle passere rundkørslen. Driftsfolkene forslog at gøre det mere

enkelt med en skrå afskæring. Det virker ligeså godt.

TRAFIK & VEJE • 2018 MARTS 53

sammen i én division. Driftsfolk skulle hø-

res i projekteringen og komme med ideer

og input til, hvordan projektet kunne blive

helt færdigt og få smilet tilbage hos de

medarbejdere, der har ansvar for at drifte,

vedligeholde og eventuelt reparere på an-

læg og vejudstyr.

Anlæggene skulle heller ikke blot afle-

veres til driften i ét hug, men projektgrup-

pen skulle følge anlægget et stykke tid og

lære af driften, så fremtidige fejl kunne und-

gås. Driftsfolkene er også med ved de ef-

terfølgende anlægstilsyn, da entreprisesty-

rerne i anlæg og drift er i samme afdeling.

Ildsjæl skabte et nyt jobVi blandede kortene og indførte systemer,

hvor medarbejdere fra forskellige afdelin-

ger kunne udveksle erfaringer med hinan-

den. Men der er alligevel langt fra civilin-

geniøren, der sidder i en projektgruppe og

laver beregninger, til gartneren, der har til

opgave at holde en rasteplads velfriseret

og pæn.

Heldigvis havde vi en medarbejder, der

kunne bygge bro. Mads Høg hedder han,

og den erfarne medarbejder har gennem

et helt arbejdsliv samlet erfaringer og gode

ideer sammen fra både drift og anlæg.

Nogle ideer fik han selv, men vigtigst af alt,

så holdt han aldrig de gode ideer for sig

selv. Mads var den ildsjæl, vi havde brug

for, for at få opfyldt vores vision om, at alle

skulle trække på samme hammel.

Vi havde brug for én, der kunne tage ud

i marken og finde ud af, hvilke problemer

der er, og som samtidigt ikke var bleg for at

banke på døren til projektlederne og ven-

ligt, men bestemt foreslå en bedre løsning.

Sådan er Mads, og sådan har han altid væ-

ret. Da han officielt blev ’AD-koordinator’

forsatte han i virkeligheden det samme job

– blot nu mere formaliseret.

Figur 2. To ideer fra driften er blevet virkelighed her. Fast belægning i stedet for græs mellem autoværn og støjskærm - græsslåmaskinen

kunne ikke komme til. Og et plateau at gå på til inspektion af støjskærmens bagside.

54 TRAFIK & VEJE • 2018 MARTS

Hotline fra frontenDet er tankevækkende, men også befri-

ende, at en stor organisation som Vejdi-

rektoratet, der laver en gennemtænkt og

omfattende strategisk ændring i organisa-

tionen, fortsat har brug for ildsjæle for at

drive tankerne igennem og få det hele til at

fungere i praksis.

Vi ved jo godt, at gartneren på græs-

slåmaskinen ikke ringer eller sender en mail

til en ingeniør inde i Vejdirektoratet for at

gøre opmærksom på et problem. Men AD-

koordinatoren vil han godt snakke med. Og

når denne både har den formelle og men-

neskelige power til at få gjort noget ved

problemerne eller få ført gode ideer ud i

livet, så sker der noget.

Et eksempel på et problem, der irrite-

rer og koster penge, har jeg fra Mads Høgs

egen mund. Og løsningen kræver blot en

ændring af ét tal i noget udbudsmateriale.

Det handler netop om græsklipning.

I anlægsudbuddet kan der fx stå, at

de grønne arealer skal afleveres fri for sten

over 6 cm. Driftsudbuddet indeholder må-

ske en passus om, at græsset skal klippes

ned til en højde af 4 cm. Enhver kan se, at

driftsentreprenøren enten må i gang med at

samle sten eller risikere at få sit grej øde-

lagt, hvis han skal leve op til kontrakten.

Løsningen er selvfølgelig at tilpasse de to

udbud til hinanden, men det kræver, at du

ser begge. Det gør AD-koordinatoren.

En uundværlig funktionAD-koordinatorens arbejde vender begge

veje. Det sker – ofte endda – at en løsning

fungerer uhensigtsmæssigt for driften,

men at det ikke kan være anderledes. Det

kan være befæstninger, der er vanskelige

at rengøre, eller udstyr, der står så tæt, at

driftsmateriel har vanskeligt ved at komme

til. Ofte er der en god forklaring som fx krav

om CE-mærkning eller hensyn til miljø eller

trafiksikkerhed. En forklaring fra AD-koor-

dinatoren afhjælper ikke problemet, men

den gør det måske lettere at acceptere det.

Vi har fundet ud af, at broen mellem An-

læg og Drift er uundværlig – selv nu, hvor

de to områder organisatorisk er samlet

under samme hat. Derfor fortsætter AD-

koordinatoren, selv om Mads Høg gik på

pension ved årsskiftet. Det betyder ikke

bare, at vi kan spare penge på enkelte ele-

menter – som fx når vi efter råd fra driftsfolk

placerer vore afvandingsbrønde og dæks-

ler, så de undgår at blive ødelagt af tunge

køretøjer. Vi vil også på sigt kunne spare

på udbuddene, fordi driftsentreprenørerne

ved, at vi har tænkt på detaljerne, så de

ikke behøver at afsætte så mange penge til

”uforudsete” udgifter.

De netværk, der er opbygget i Vejdi-

rektoratet fx på afvandingsområdet og har

deltagelse af både drifts- og anlægs-entre-

prisestyrere samt projekterende fra forskel-

lige fagområder mv., vil vi gerne bevare.

Kommunikation er en nøglefaktorSådanne ikke direkte målbare forhold som

netværksopbygning kommer os meget til

gavn, og vi lægger derfor vægt på, at vores

AD-koordinator besidder en række egen-

skaber ud over de rent faglige kvalifikationer.

AD-koordinatoren skal først og frem-

mest kunne lide at kommunikere med men-

nesker, hvad enten de betjener en fejema-

skine, projekterer eller nørder med tekniske

specifikationer og standarder. I funktionen

skal man også være god til at skære in-

formationer ind til benet og videreformidle

dem fx i projektbeskrivelser og udbud.

Bindeleddet mellem vejdriftsfolk, an-

lægs-entrepriselederne og de projekte-

rende skal fange vejdrifts- og anlægsfol-

kenes gode ideer og erfaringer og løbende

indarbejde dem i projektering af nye vejan-

læg. Nye vejprojekter skal altid ’screenes’,

så de udføres så driftsvenligt som overho-

vedet muligt.

Erfaringer kan bruges af alle Ét af de konkrete værktøjer, der er kommet

ud af Vejdirektoratets bestræbelser på at

samle anlæg og drift om fælles mål, er vo-

res ”Erfaringskatalog”. Det er frit tilgænge-

ligt på Vejdirektoratets hjemmeside vd.dk.

Ikke bare vores medarbejdere, men også

medarbejdere fra eksempelvis kommuner-

nes Vej & Park-afdelinger kan med få klik

og uden passwords kigge Vejdirektoratet i

kortene og finde ud af, hvilke løsninger vi

anvender på statsvejene.

Når vi vurderer, hvilken løsning vi

skal anvende – fx hvilket materiale vi skal

vælge, hvordan et givet anlæg skal opbyg-

ges, eller hvordan udstyr bedst monteres,

så kigger vi ikke blot på prisen her og nu.

Drift, vedligehold og reparationer i anlæg-

gets levetid er regnet med. Typisk beregner

vi driftsøkonomien for de første 20 år, men

for visse bygværkers vedkommende kan

driften 50 år frem i tiden have betydning for

totaløkonomien.

Vejene vinder på helhedssynVejdirektoratet har hele tiden fokus på, at

vi skal tænke på helheden. Vi skal projek-

tere, bygge og drive vejene på en måde,

så vi ikke alene får den bedste totaløko-

nomi, men også sikre fremkommelige og

komfortable veje, der er er nemmest muligt

at drive og vedligeholde. Det lyder måske

lidt svulstigt, men det er hele formålet med

vores helhedstilgang. Foreløbig har det

blandt resulteret i en samling af flere funk-

tioner under fælles hat og tiltag, der skal

sikre nem udveksling af erfaring og viden

mellem mange forskellige faggrupper.

Det sidste er erfaringskataloget et ek-

sempel på. Du kan selv se det ved at søge

på ’erfaringskatalog’ på Vejdirektoratets

hjemmeside, vd.dk. Du kan også finde

kataloget på VDs leverandørportal under

punktet ’kvalitetsledelsessystem’.█