velfærdsteknologi Tryghed gennem brug af · 2.1 Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020: Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet ”Fællesoffentlig

Tryghed gennem brug af velfærdsteknologi

Masterplan for 2016-2019

4. årlige udgave, marts 2015

1 Masterplan for tryghed gennem velfærdsteknologi ............................................................................1

1.1 Formål med masterplanen ....................................................................................................................2

1.2 Sammenhængende faglig og teknologisk indsats ................................................................................2

1.3 Forankring, processer og overordnet tidsplan ......................................................................................2

1.4 Rammerne for arbejdet med velfærdsteknologi....................................................................................3

1.5 Definitioner............................................................................................................................................3

2 Nationale og regionale strategier og handlingsplaner........................................................................5

2.1 Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020: ..........................................................................5

2.2 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 (høring) ................................................................6

2.3 National handlingsplan for udbredelse af telemedicin 2012 .................................................................7

2.4 Regeringens Sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre” 2014 ......................................................................7

3 Målgrupper for tryghedsindsatserne ....................................................................................................8

3.1 Borgere med døgnbehov ....................................................................................................................10

3.2 Borgere med trygheds- og omsorgsbehov..........................................................................................12

3.3 Borgere med midlertidige trygheds- og omsorgsbehov ......................................................................14

3.4 Raske og selvhjulpne borgere ............................................................................................................15

4 Indsatsspor i masterplanen .................................................................................................................17

4.1 Spor 1: Aktiv deltagelse – sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær .................................18

4.2 Spor 2: Forebyggelse – flest mulige gode leveår................................................................................18

4.3 Spor 3: Rehabilitering – at komme sig ................................................................................................19

4.4 Spor 4: Selvhjulpenhed – funktionsstøttende teknologi ......................................................................19

5 Handlingsplan .......................................................................................................................................20

5.1 Status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter 2014-2015..........................................20

5.2 Budget- og investeringsplan for 2016-2019 ........................................................................................25

5.3 Uddybning af nye forslag til budget 2016............................................................................................28

6 Forudsætninger for succes .................................................................................................................32

6.1 Digital kompetenceudvikling ...............................................................................................................32

6.2 Forandringsledelse .............................................................................................................................34

6.3 Det digitale fundament ........................................................................................................................34

6.4 Anvendelses- og it/teknologisupport ...................................................................................................35

6.5 Øget fokus på konkurrenceudsættelse ...............................................................................................35

1

1 Masterplan for tryghed gennem velfærdsteknologiMasterplanen lægger an til en helhedstænkning af kommunens velfærdsteknologiprojekter, og den skal ses

som en samlet strategisk indsats, der understøtter kommunens ældrepolitik med særligt fokus på tryghed. På

den baggrund skal der de kommende fire år igangsættes tryghedsinitiativer understøttet af velfærdsteknologi

med henblik på at fremme de samlede mål for ældreområdet:

Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre

Aktiv og selvhjulpen længst muligt

Bidrag til civilsamfundet – giv dine ressourcer videre

Tryghed – når behovet opstår

Begreberne danner rammen for videreudviklingen af servicen indenfor sundheds- og omsorgsområderne i

2016 og frem, men også i et mere fremadrettet perspektiv i planlægningen af fremtidens service, der ved at

fokusere på borgerens eget liv og behov samtidig sætter en ny retning for kommunens grad af involvering.

Den demografiske udvikling viser, at de kommende år kan

give et større pres på kommunens tilbud, og det stiller

krav til, at der tænkes i nye løsninger med en større

rehabiliterende tilgang, hvis borgerne skal have de samme

muligheder for at føle sig trygge fremover.

Den stigende efterspørgsel betyder, at der skal sættes en

klar retning med fokus på effekt for kommunens initiativer

omkring sundhed, omsorg og tryghed.

Masterplanen skal være afsæt for en flerårig indsats, hvor der stilles krav om at gentænke og udvikle

eksisterende løsninger med fokus på tryghedsskabende teknologier og definitionen af borgernes behov.

I masterplanen lægges der derfor op til, at målene for ældreområdet bruges som udgangspunkt for det videre

arbejde med velfærdsteknologi.

I planen gives konkrete eksempler på velfærdsteknologiske løsninger i forhold til masterplanens forskellige

målgrupper - og der fremlægges forslag til en handlingsplan for det videre arbejde med velfærdsteknologien

med forslag til budget- og investeringsplan for perioden 2016-2019.

Samtidig indgår masterplanens projektforslag med opstart i 2016 også som Sundheds- og Omsorgsudvalgets

andel i kommunens samlede digitaliseringsplan for 2016-19 til brug for budgetproces 2016.

Helbredstilstanden i befolkningen bliver

generelt bedre. Men på et tidspunkt når

man er 80-85 år, gælder det for stort set

alle, at der indtræffer funktionstab, der

medfører et forøget behov for hjælp og

behandling i sundhedssektoren i øvrigt.

(Strategi for telesundhed marts 2013)

2

1.1 Formål med masterplanen

Frederiksberg Kommune anvender velfærdsteknologiske løsninger som et direkte værktøj til at skabe tryghed.

Med udgangspunkt i borgerens eget liv og egne vaner er det målet at udvikle et bedre grundlag for, at

borgeren kan mestre eget liv og deltage aktivt.

Masterplanen udgør således rammen for den faglige, teknologiske og økonomiske sammenhæng i de

tryghedsskabende indsatser.

1.2 Sammenhængende faglig og teknologisk indsats

Ambitionen med masterplanen er, at anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger understøtter tryghed i

bred forstand og dermed på forskellige niveauer og med forskellig involveringsgrad af kommunen.

Vi skal give et kvalitetsløft de rigtige steder, og det kræver en helhedsorienteret tilgang til tryghed som tema.

Vi skal have et stærkt stigende fokus på teknologi, der potentielt kan bidrage til at effektivisere og forbedre

kvaliteten i løsningen af opgaverne for borgerne og støtte, at de tager aktiv del i eget liv. Dette fordrer en større

involvering af borgerne i beslutninger om eget liv.

1.3 Forankring, processer og overordnet tidsplan

Masterplanen er bygget op i to sektioner. Første sektion består af en fast del med målgrupper, behov og

teknologiske tendenser. Anden sektion er en rullende handlingsplan med en flerårig projekt- og

investeringsplan, der årligt revideres, prioriteres og opdateres med aktuelle budgetinitiativer. Hvis der er

afvigelser i forhold til det enkelte projekts effektiviseringskrav, bliver der fulgt op på afvigelsen i det forventede

regnskab.

Derudover opdateres masterplanen årligt, når forvaltningen forelægger en status samt revideret plan for

Sundheds- og Omsorgsudvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelse med udgangspunkt i de fastsatte

målsætninger for masterplanen.

Til budgetproces 2016 fremlægges således en samlet masterplan indeholdende investeringsplan med

anlægsramme for perioden 2016-2019 samt budgetplan for 2016 indeholdende projektoversigt og

udmøntning/effektivisering.

For nogle projekter er det vanskeligt at estimere potentialet, hvorfor der i handlingsplanen jf. kapitel 5, kun er

angivet forventninger om et potentiale frem for konkrete økonomiske potentialer. Forventningen bygger på

forvaltningens bedste skøn baseret på den faglige viden på området.

3

Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at Frederiksberg Kommune på Sundheds- og Omsorgsområdet

med de igangværende og planlagte initiativer i masterplanen mere end udmønter de fastlagte ambitioner og

måltal på områderne (jf. også oversigt fra budgetproces 2015 vedr. realisering af potentialer, indarbejdet i

masterplanen). Forvaltningen følger løbende Finansministeriets og KL’s udmeldinger på området og

indarbejder disse i relevant omfang ved de årlige opdateringer af masterplanen.

1.4 Rammerne for arbejdet med velfærdsteknologi

Arbejdet med at realisere masterplanens ambitioner vil bl.a. ske i regi af TrygLab, der er organiseringen af

arbejdet med velfærdsteknologi på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune.

TrygLab er både en ekstern og en intern organisering. Eksternt er ambitionen at opbygge et tættere

samarbejde med en række eksterne parter for at styrke vores egne interne kompetencer, når det gælder

innovation og implementering. I første omgang fokuseres på: Private virksomheder, bruger- og

borgerforeninger, fonde, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og forskningsinstitutioner og –miljøer.

De tættere relationer skal opbygges og udvikles i sammenhæng med konkrete projekter og partnerskaber –

både med enkeltorganisationer og i partnerskaber. De to første år er gennemført en række fælles

rammesættende workshops og andre aktiviteter med følgende samarbejdspartnere: Ældrerådet, Ældresagen,

Dansk Sygeplejeråd, Socialstyrelsen, KL, Falck, KMD, IT-universitetet, Gemeinschaft, SocialSquare,

Copenhagen Living Lab, Refeldt mfl.

Internt indgår relevante afdelinger og forvaltningsområder i udviklingsarbejdet, lige som der etableres en tæt

kobling med hverdagsindsatser og masterplanen. Konkret udvælges grupper af ledere og medarbejdere til at

udpege potentialer, udfordringer og løsninger i arbejdet med masterplanen.

Samlet set skal TrygLab sikre, at der altid er:

Fokus på borgerens involvering, behov og livssituation

Tæt kobling mellem hverdagsindsatser og masterplanen

Maksimal forankring, udvikling og spredning af velfærdsteknologi i Frederiksberg Kommune

Tæt samarbejde og partnerskaber med eksterne aktører

1.5 Definitioner

Rehabilitering – handler om, at give borgere med nedsat funktionsevne, herunder nedsat arbejdsevne,

mulighed for at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere eller den bedst mulige funktionsevne fysisk,

psykisk, kognitivt og socialt samt mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv.

4

Velfærdsteknologi – anvendes om forskellige typer af teknologi, der har til hensigt at skabe tryghed,

sikkerhed og/eller understøtte selvhjulpenhed i borgerens hverdag.

It – anvendes som en samlet betegnelse for computere (bærbare eller stationære), smartphones (håndholdte

telefoner, der kan gå på internettet) og tablets.

Teknologi – anvendes som en samlet betegnelse for it og velfærdsteknologi.

Teknologi-uvant – anvendes om personer, der slet ikke eller kun i begrænset omfang er brugere af it eller

velfærdsteknologi i hverdagen.

Sundhedsteknologi og telesundhed – bruges om teknologier, hvor sundhedsfaglige ydelser leveres over

afstand eller teknologier, der anvendes til forebyggelse og rehabilitering – eksempelvis hjemmemonitorering,

videokonferencer og elektronisk sårvurdering mv.

Social it – bruges om eksempelvis app’s til kommunikation og sociale netværk, der for eksempel anvendes på

hverdagsteknologi som tablets og smartphones.

Smart home teknologi – bruges om teknologier, der gør boligen intelligent og plejeteknologi, der varetager

fysisk pleje. Eksempelvis eleverbare toiletter, vasketoiletter mv.

Digitalt understøttet genoptræning og virtuel genoptræning – bruges om digitale løsninger, der giver

borgeren mulighed for genoptræningen fx i eget hjem. Virtuel genoptræning giver borgeren mulighed for via

videokonference eller lignende at indgå i online træningsforløb med fx fysioterapeuten. Digitalt understøttet

genoptræning kan være i form af fx en app på en tablet, som borgeren selv kan anvende i forbindelse med

genoptræning i hjemmet uden direkte videokontakt til fysioterapeuten.

5

2 Nationale og regionale strategier og handlingsplanerNærværende masterplan for tryghed understøtter kommunens ældrepolitik med særligt fokus på tryghed. Da

en del af de ældre borgere på Frederiksberg ligeledes udgør væsentlige målgrupper i hhv. kommunens

sundhedspolitik og Sundhedsaftalen 2015-2018, er der i masterplanen taget højde for eventuelle

sundhedsrelaterede indsatser målrettet masterplanens målgrupper.

Ligeledes afspejler strategien, hvorledes vi i Frederiksberg Kommune orienterer os mod nationale og regionale

initiativer, udviklingsspor og strategier.

Overordnet er fokus, både i Frederiksberg Kommune, i Sundhedsaftalen samt i de nationale strategier, at

borgerne skal være en aktiv samarbejdspart i eget forløb, skal understøttes til at mestre egen sygdom, blive

mere selvhjulpne samt opleve høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen – alt sammen forhold som

velfærdsteknologi understøtter. Desuden er det fælles for strategierne, at telesundhed tillægges stor betydning

for udviklingen på sundhedsområdet fremover.

De nationale strategier og handlingsplaner, som har betydning for arbejdet med velfærdsteknologi på

sundheds- og omsorgsområdet i Frederiksberg Kommune er:

Fællesoffentlig strategi for digital velfærd, 2013-2020

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi, 2016-2020 (I høring i foråret 2015)

National handlingsplan for udbredelse af telemedicin og MedCom-samarbejdet, 2012

Regeringens Sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre”, 2014

2.1 Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020:

Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet ”Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

2013-2020”. Strategien bygger overordnet set på en målsætning om, at digitale muligheder skal medvirke til, at

borgerne kan anvende egne ressourcer aktivt, samt at velfærdsopgaver i højere grad løses sammen med

borgerne frem for for borgerne.

Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd er opdelt i syv fokusområder med 24 dertilhørende initiativer.

Tre af de syv fokusområder er relevante for nærværende masterplan for tryghed i Frederiksberg Kommune.

Det drejer sig om fokusområde 1. Udbredelse af telemedicin i hele landet, fokusområde 2. Effektivt

samarbejde på sundhedsområdet og fokusområde 3. Velfærdsteknologi i pleje og omsorg. Sidstnævnte

fokusområde indeholder blandt andet et initiativ om digital understøttet genoptræning – noget som vi arbejder

med i Frederiksberg Kommune.

Som en del af strategien er der i 2014 desuden igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsteknologi,

der skal understøtte den nationale udbredelse af fire velafprøvede teknologier: hjælp til løft, vasketoiletter,

spiserobotter i botilbud samt bedre brug af hjælpemidler.

6

KL har oprettet et Center for Velfærdsteknologi, der skal støtte kommunerne i udbredelsen at teknologierne

ved at samle og formidle viden om digital velfærd til og fra kommunerne.

2.2 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 (høring)

KL har i marts 2015 sendt forslag til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi i høring hos alle kommuner.

Strategien ”Lokal og Digital – et sammenhængende Danmark”, fokuserer på digitalisering frem mod 2020.

Visionen er en styrket offentlig sektor, der er nær, tilgængelig, sammenhængende og effektiv.

Der lægges i strategien stor vægt på et fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering, hvor

kommunerne bl.a. vil forsøge at holde regeringen fast på, at en bedre mobil- og bredbåndsdækning skal føres

ud i livet. Der er i strategien ligeledes fokus på en prioritering af fælles infrastrukturløsninger i samarbejde med

staten og regionerne, der skal understøtte en bedre datadeling i kommunerne og på tværs af den offentlige

sektor.

For at opnå den mere sammenhængende og effektive offentlig sektor lægges der således op til, at

kommunerne skal arbejde i retningen af, at anvendelsen af fælles datastandarder og arkitekturprincipper skal

være hjørnestenen i det fællesoffentlige samarbejde.

Strategiens kapitel 11, ”Borgerne skal videst muligt mestre eget liv”, er specielt relevant for masterplanen for

tryghed gennem velfærdsteknologi, da kapitlet indeholder strategiske målsætninger, som er i tråd med

udviklingen på sundheds- og omsorgsområdet i Frederiksberg Kommune. Der fremhæves her, at kommunerne

frem mod 2020 vil arbejde mod at:

Forbedre borgernes muligheder for at mestre eget liv, ved at fortsætte udbredelse af modne

velfærdsteknologiske løsninger med dokumenteret effekt (KL velfærdsteknologiprogram).

Sørge for, at borgerne har mulighed for at gennemføre sundhedsforløb, der hvor de er, ved at

anvende mobile sundhedsløsninger.

Gøre det muligt for borgere med fysiske og psykiske lidelser samt funktionsnedsættelser, at få adgang

til social og sundhedsvæsenet hjemmefra, ved at udbrede standardiserede telesundhedsløsninger.

Når strategien har været i politisk høring i samtlige kommuner, udarbejdes en revideret udgave til endelig

vedtagelse i KL’s bestyrelse. Når strategien er besluttet begynder arbejdet med at konkretisere de initiativer,

projekter og fælles indsatser, som udgør det operationelle indhold i den nye strategi – svarende til den

handlingsplan, som udmønter den digitale strategi for 2011-2015.

7

2.3 National handlingsplan for udbredelse af telemedicin 2012

Den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin er udarbejdet af regeringen, KL og Danske

Regioner i 2012 og har til formål at sætte fart på anvendelsen af telemedicin. Telemedicin referere primært til

en anvendelse af digitalt understøttede løsninger i hospitalsvæsnet som for eksempel klinisk

hjemmemonitorering. I kommunerne er et tilsvarende begreb – telesundhed – begyndt at vinde indpas.

Telesundhed er kommunernes pendant til anvendelsen af samme typer af digitale løsninger som i

hospitalsvæsnet for at understøtte opgavevaretagelsen i forhold til forebyggelse, rehabilitering og

genoptræning.

Parterne bag den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin har besluttet at lægge særlig vægt på

at understøtte det tværsektorielle samarbejde omkring borgerne mellem kommuner og regioner. I

handlingsplanen beskrives to store tværsektorielle telemedicinske storskalaprojekter. Det ene er Telecare

Nord, som omfatter Region Nordjylland og alle dennes kommuner. Det andet er Klinisk Integreret

Hjemmemonitorering (KIH), som både Region Hovedstaden, Region Midtjylland og en række kommuner er en

del af. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen forventes det på baggrund af en evaluering i 2015, at der laves en

vurdering af, om telemedicin skal udbredes nationalt og til hvilke målgrupper. Forventningen er, at de første

målgrupper bliver borgere med KOL og diabetes.

Handlingsplanen og storskalaprojekterne skal ligeledes bidrage til etableringen af en national it-infrastruktur for

telesundhed. Derfor er MedCom og National Sundheds-it (NSI), som anbefaler og godkender nationale

standarder, indskrevet i handlingsplanen og medvirker i projekterne. Det betyder mere konkret, at der arbejdes

med at fastsætte nogle standarder, således at kommuner og regioner kan udveksle sundhedsdata indbyrdes,

uanset leverandør af telesundhedsløsning. Det er derfor centralt, at vi i Frederiksberg Kommune orienterer os i

forhold til udviklingen af den fælles nationale it-infrastruktur og vælger leverandører, der understøtter denne.

2.4 Regeringens Sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre” 2014

I regeringens sundhedsstrategi fra august 2014, sættes der fokus på, at den patientrettede forebyggelse

effektivt skal modvirke, at borgerne indlægges unødigt på hospitalet. Formålet er et sammenhængende

sundhedsvæsen, der giver de bedste forløb for borgerne samtidig med, at ressourcerne anvendes bedst

muligt. Dette skal ses i lyset af de fremtidige demografiske udfordringer med flere ældre borgere med kroniske

sygdomme. I sundhedsstrategien lægger regeringen op til, at det danske sundhedsvæsen på kræft- og på

kronikerområdet i løbet af de næste 10 år kan måle sig med de bedste i verden. Tre ud af fire kræftpatienter

skal være i live fem år efter diagnosen er stillet i 2025, hvor det kun er godt halvdelen i dag. Og KOL – og

diabetespatienterne skal indlægges akut samt genindlægges på hospitalet 20 pct. mindre end i dag. Der følges

løbende op på målene i regeringens sundhedsstrategi, der skal danne grundlag for en fremadrettet og løbende

dialog om effekt af indsatsen og behovet for at kvalificere og effektivisere indsatsen ved bl.a. at lære af

hinanden og sikre bedre kvalitet i det tværgående sundhedsvæsen.

Der er en god sammenhæng med disse temaer i den netop vedtagne Sundhedsaftale.

8

3 Målgrupper for tryghedsindsatserneI kommunens ældrepolitik er der formuleret en række samlede politiske mål for den kommunale indsats på

ældreområdet. De politiske mål vedrører en del af de målgrupper, der er defineret i forhold til sundheds- og

omsorgsområdet jf. nedenstående oversigt.

Sundhedsområdet1. Socialt og økonomisk udsatte borgere

2. Borgere med kroniske og/eller psykiske lidelser

3. Den ældre medicinske patient

4. Borgere med midlertidige behov for hjælp

5. Raske og selvhjulpne borgere

Omsorgsområdet6. Ældre på arbejdsmarkedet

7. Selvhjulpne ældre

8. Aktive ældre i civilsamfundet

9. Ældre med trygheds- og omsorgsbehov

10. Borgere med behov for plejeboliger

Ældrepolitikkens målgruppefokus dækker både over målgrupper fra sundhedsområdet (fx kronikere, den ældre

medicinske patient samt borgere med midlertidigt behov for hjælp) og alle ovennævnte målgrupper på

omsorgsområdet. Der er et naturligt overlap mellem målgrupperne, men udgangspunktet er forskelligt i forhold

til målgruppers behov og indsatser.

I figur 3.1 præsenteres et overblik over fire overordnede målgrupper, der arbejdes med i indeværende

masterplan.

Målgrupperne er defineret ud fra omfanget af det trygheds- og omsorgsbehov, som de enkelte borgere måtte

have. I de fire overordnede målgrupper indgår de målgrupper fra sundheds- og omsorgsområdet, der i særlig

grad er fokus på i masterplanen.

Figur 3.1: Målgrupper med stigende trygheds- og omsorgsbehov

Raske og selvhjulpne borgere

Borgere med midlertidigt trygheds- og omsorgsbehov

Borgere med

døgnbehov

Målgrupper, volumen

Stig

ende

tryg

heds

-og

omso

rgsb

ehov

Borgere med trygheds- og

omsorgsbehov

• Midlertidigt behov for sygepleje, hjemmehjælp eller genoptræning

• Borgere med lettere til moderate kroniske lidelser• Borgere på døgnrehabilitering

• Raske og selvhjulpne borgere (Forebyggelsesinitiativer)

• Ældre på arbejdsmarkedet• Selvhjulpne ældre

• Aktive ældre i civilsamfundet

• Behov for sygepleje, hjemmehjælp eller genoptræning

• Borgere med moderate til svære kroniske lidelser• Den ældre medicinske patient/ældre med kompleks sygdom

• Behov for plejeboliger

• Omfattende behov for sygepleje eller hjemmehjælp • Borgere med moderate til svære kroniske lidelser

• Den ældre medicinske patient/ældre med kompleks sygdom

9

Det er vigtigt at fastholde, at aldring ikke er en sygdom, og at aldring i sig selv ikke betyder, at en borger har

særlige behov for omsorg eller funktionsstøtte. Det er således behovet, der definerer de fire overordnede

målgrupper og ikke alderen i sig selv.

Det er ligeledes vigtigt, at have for øje, at borgere i de fire målgrupper over tid kan bevæge sig fra en

målgruppe til en anden. Både når det kommer til borgere, med et stigende trygheds- og omsorgsbehov (fx en

borger med stigende demens, som ikke længere er i stand til at klare sig i egen bolig) men også i forhold til

borgere, der måtte opleve et faldende trygheds- eller omsorgsbehov (fx som følge af en fokuseret

rehabiliterende indsats fra kommunens side).

For samtlige målgrupper kan brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologier være med til at opfylde målene

om selvhjulpenhed, aktiv alderdom og tryghed, når behovet opstår. På samme tid kan teknologien muliggøre

en effektivisering i forhold til den nuværende løsning af opgaven.

I figur 3.2 præsenteres masterplanens tryghedsperspektiver i forhold til de fire målgrupper. Figuren illustrerer

ligeledes, hvilken værdi arbejdet med tryghed gennem velfærdsteknologi skal skabe for borgerne samt,

hvorledes forankring i civilsamfundet sker.

Figur 3.2: Tryghedsperspektiver i forhold til masterplanens målgrupper

Tilgang

Målsætning:

Forankring icivilsamfund:

Værdi:

Teknologi (eks.):

Raske ogselvhjulpne

borgere

Tryg sundhed

OPP-løsninger,drevet af frivillige

mm

Aktiv ogselvhjulpen

Digitale netværk,sociale medier,

mm

Borgere medmidlertidig

behov for hjælp

Tryg i hverdagen

Frivillige,kommunale

tryghedsagenter

Hjælp når behovetopstår

Digitalegenoptræning,netværk mm

Borgere medtrygheds- og

omsorgsbehov

Tryg i hjemmet

"Teknikvenner"

Funktionshjælp,Træning Til

Hverdagen (TTH)

Velfærdsteknologi idagligdagen

Borgere meddøgnbehov

Tryg døgnet rundt

Kommunaltforankret

Dialog ogovervågning

Omsorg, onlinehjælp mm

I de følgende afsnit beskrives borgere i de fire målgrupper mere dybdegående. Formålet er, at give et så

nøjagtigt grundlag for prioritering af projekter og generelle indsatsområder som muligt. Beskrivelserne af de

fire målgrupper vil have sit naturlige udgangspunkt i de præsenterede tryghedsperspektiver fra figur 3.2.

10

3.1 Borgere med døgnbehov

Målgruppen borgere med døgnbehov omfatter både borgere i egen bolig med omfattende behov for hjælp

(hjemmesygepleje og/eller hjemmehjælp) samt borgere med behov for plejeboliger.

Tryghedsperspektivet er tryghed døgnet rundt, hvilket forudsætter hurtigere og bedre kontakt med

omverdenen uanset behov og situation. Brugen af velfærdsteknologiske løsninger vil i forhold til denne

målgruppe typisk være kommunalt forankret.

I tabel 3.1 gives et overblik over estimeret volumen i forhold til de væsentligste målgrupper, der falder indenfor

kategorien borgere med døgnbehov. Opmærksomheden henledes på, at nogle borgere både fx modtager

hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der må således påregnes et vist overlap mellem de præsenterede

målgrupper i tabellen.

Tabel 3.1: Estimeret volumen

Estimeret antal borgereBeboere på plejehjem/i plejebolig Ca. 1000-1100Modtagere af hjemmehjælp (mere end 6 timer om ugen)* Ca. 550-600Modtagere af fast hjemmesygepleje (mere end 6 timer om ugen)* Ca. 200-250Borgere på midlertidige døgnpladser (i hele 2014)** Ca. 740Borgere med KOL (2013)*** Ca. 2.200Borgere med diabetes (2013)*** Ca. 4.100

* Kilde: KMD Care. Bemærk at opgørelsen både dækker over ydelser, der gives ugentligt og hver 14. dag. Sidstnævnte er indregnet med

halv effekt pr. uge.

** Kilde: KMD Care. Bemærk, at den samme borger kan have behov for midlertidige døgnpladser flere gange på et år.

*** Kilde: Sundhedsprofilen 2013 – Kronisk sygdom, udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.

Målgruppen borgere med døgnbehov er kendetegnet ved, at der typisk er tale om ældre skrøbelige borgere

og/eller kronikere over 65 år med alvorlig og kompleks sygdom samt mange indlæggelser. Det kan være

borgere i egen bolig med omfattende behov for kommunale støtteforanstaltninger, begrænset

egenomsorgskapacitet, behov for multimedicinering, hyppig kontakt med kommune, læge, sundhedssystem

mv. Ligeledes kan det være borgere, der bor på plejehjem/i plejebolig eller borgere, der på et tidspunkt har

behov for en midlertidig døgnrehabiliteringsplads efter hospitalsindlæggelse.

En del af borgerne i denne målgruppe har så omfattende et plejebehov, at dette ikke kan tilgodeses i

tilstrækkeligt omfang i almindelig bolig med andre kommunale og regionale hjælpeforanstaltninger. Borgerne

er afhængige af hjælp og har behov for fysisk pleje og omsorg døgnet rundt.

Dertil kan der være tale om borgere, der har svært ved at strukturere deres hverdag (fx demente), har en lav

kapacitet til at mestre eget liv og bl.a. derfor har svært ved at tilkalde hjælp. De har derfor behov for tæt

tilknytning til sundhedspersonale samt stabilitet og tryghed i hverdagen.

11

I 2013 var der ca. 19.800 borgere med 1

kronisk sygdom, ca. 8.800 borgere med 2

samtidige kroniske sygdomme og ca.

6.500 borgere med 3+ samtidige kroniske

sygdomme i Frederiksberg Kommune.

(Sundhedsprofilen 2013 – Kronisk

sygdom, Region Hovedstaden 2015)

Velfærdsteknologiske indsatser for borgere med døgnbehov omfatter sundhedsteknologi, telesundhed, digitalt

understøttet genoptræning, smart home teknologi (der gør boligen intelligent) samt plejeteknologi (der

varetager fysisk pleje).

Der er her fokus på teknologier, der bl.a. skal bidrage til at understøtte kommunens forebyggende og

rehabiliterende indsatser. Herunder forebyggelse af (gen)indlæggelser ved akutsygdom samt nedbringelsen af

eventuelt forebyggende indlæggelser.

Figur 3.1: Akutte indlæggelser hos ældre borgere på Frederiksberg med KOL eller diabetes samt forebyggende indlæggelser 2013.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

Akutte indlæggelser KOL Akutte indlæggelser Diabetes

Forebyggende indlæggelser (blandt ældre generelt)

Anta

l pr.

1000

bor

gere

(65+

år)

Frederiksberg

Region Hovedstaden

Hele Landet

Kilde: Faktaark til brug for opfølgning på regeringens Sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre” (2014) , Udarbejdet af Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse.

Specielt i forhold til kronikere med KOL og diabetes, er der

identificeret et væsentligt forebyggelsespotentiale i forhold til

en evt. reduktion i antallet af akutte indlæggelser blandt

kommunens ældre borgere.

Ifølge Sundhedsprofilen 2013 – Kronisk sygdom, udarbejdet

af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region

Hovedstaden, er udviklingen i antallet af borgere med KOL

og diabetes let stigende i perioden fra 2007 til 2013 i

Frederiksberg Kommune.

12

Frederiksberg Kommune prioriterer hjælp

efter behov frem for standardløsninger

med hjælp efter forudbestemte minutter.

(Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik

2013-2016)

Både når der ses på det faktiske antal borgere og når der ses på andelen i forhold til befolkningen på

Frederiksberg. I 2013 var antallet af borgere med KOL og diabetes hhv. 2.200 og 4.100.

Dertil har ca. 35 pct. af borgere med KOL haft behov for mindst én akut indlæggelse, 10 pct. har haft behov

for mindst én akut genindlæggelse samt 19 pct. har haft behov for mindst én forebyggende indlæggelse i

2013. Tal der ligger noget højere i forhold til de andre kronikergrupper, som Sundhedsprofilen også behandler i

analysen. Til sammenligning, er det kun borgere med hjertesygdom, der har oplevet nogenlunde tilsvarende

hyppighed i forhold til mængden af akutte indlæggelser, akutte genindlæggelser og forebyggende

indlæggelser i Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg Kommune ligger, ifølge rapport fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Faktaark uarbejdet

i relation til regeringens sundhedsstrategi ”Jo før – jo bedre”, 2014), generelt højt på listen over mængden af

akutte indlæggelser blandt borgere med KOL og diabetes.

Sammenlignes Frederiksberg Kommune mes landets andre kommuner, placerer Frederiksberg Kommune sig

som nr. 7, når man ser på mængden af akutte indlæggelser blandt ældre borgere med KOL og som nr. 4. i

forhold til mængden af akutte indlæggelser blandt ældre borgere med diabetes.

Her har velfærdsteknologiske indsatser i form af telesundhed vist sig, i andre af landets kommuner, at have en

positiv effekt på mængden af akutte indlæggelser.

Ved en reduktion i antallet af akutte indlæggelse forventes ligeledes en positiv effekt på behovet for

døgnrehabiliteringspladser efter hospitalsudskrivning.

3.2 Borgere med trygheds- og omsorgsbehov

Målgruppen borgere med trygheds- og omsorgsbehov omfatter borgere i egen bolig, der modtager

hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje i mindre til moderat omfang.

Tryghedsperspektivet er tryghed i hjemmet og hjælp til

daglige gøremål og dagligdagssituationer.

Omdrejningspunktet er velfærdsteknologiske løsninger med

fokus på tryghed og omsorg, hvor tilgængelig teknologi på

markedet støtter kommunen i at yde og borgeren i at

modtage den rette fokuserede hjælp.

Gruppen kan i nogen eller høj grad klare sig selv i hverdagen, men er samtidig i risiko for at få nedsat

funktionsevne eller tilegne sig komplekse og/eller kroniske sygdomme.

13

Der er således tale om en vigtig gruppe i forhold til tidlig opsporing af begyndende sundhedsmæssige

funktionsnedsættelser. Det kan f.eks. være borgere med begyndende demens.

Op mod 4.500 borgere i Frederiksberg Kommune er i målgruppen, hvis der tages udgangspunkt i antal

borgere, der modtager hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje i op til seks timer om ugen jf. tabel 3.2. Igen

må der påregnes et vist overlap, da en borger fx både kan have et nødkald, samtidig med at borgeren

modtager hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje.


Estimeret antal borgereModtagere af hjemmehjælp (op til 6 timer om ugen)* Ca. 3.000Modtagere af fast hjemmesygepleje (op til 6 timer om ugen)* Ca. 1.400-1.450Borgere der påbegynder et TTH forløb pr. kvartal Ca. 50-100Nødkald og elektroniske låse Ca. 900-950

Kilde: KMD Care. * Bemærk at opgørelsen både dækker over ydelser, der gives ugentligt og hver 14. dag. Sidstnævnte er indregnet med

halv effekt pr. uge.

Også i denne målgruppe indgår borgere med kroniske lidelser og den ældre medicinske patient med

begyndende alvorlig eller kompleks sygdom. Der er ligeledes her identificeret et forebyggelses- og

rehabiliteringspotentiale, som velfærdsteknologiske løsninger som telesundhed og digitalt understøttet

genoptræning med fordel kan understøttet.

I forhold til målgruppen borgere med trygheds- og omsorgsbehov er der fra Frederiksberg Kommunes side

stort fokus på, hvorledes hverdagsrehabilitering kan understøtte borgerne i at bevare eksisterende

funktionsniveau eller i nogen grad genvinde evt. tabt funktionsevne.

Her kan velfærdsteknologier som digitalt understøttet genoptræning støtte fx hjemmeplejens arbejde med

hverdagsrehabilitering i borgernes hjem.

Kendetegnet ved borgerne i denne målgruppe er, at de i større grad har mulighed for og kapacitet til at

anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler i hjemmet end borgere med døgnbehov. Der er ligeledes her tale

om borgere, der har gavn af tilbud om samvær og aktiviteter i dagtimerne samt en række tilbud i form af

dagcenter, ældreklubber mv. Blandt andet som led i forebyggelse af evt. ensomhed og mistrivsel.

Nogle af borgerne i denne målgruppe ligger i den lidt mere trygheds- og omsorgskrævende ende og modtager

hjælp fra flere instanser samtidig med, at borgeren fx er afhængig af de pårørendes indsats. Det drejer sig her

også om faldtruede skrøbelige ældre eller personer, der på en anden måde har behov for regelmæssig tilsyn

for at sikre tryghed eller omsorg.

14

Velfærdsteknologi kan være en mulighed

for at give for eksempel kroniske syge lidt

af den tabte frihed tilbage, og det kan

frigive hænder blandt personalet til de

borgere, der har allermest behov for dem.


2013-2016)

I figur 3.2 ses en opgørelse over antal borgere der har benyttet nødkald i perioden 2013-2014, der giver et

eksempel på, hvor velfærdsteknologi kan bruges til at skabe større tryghed og sikre højere grad af

selvhjulpenhed.

Figur 3.2: Antal borgere der har benyttet nødkald i perioden 2013-2014

413523

456 506 516422 439 440

0

100

200

300

400

500

600

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

2013 2014

Anta

l bor

gere

DiagramtitelAntal borgere der har benyttet nødopkald

Kilde: Egne registreringerKilde: Egne registreringer

Antallet af borgere med nødkald udgør i dag en gruppe på ca. 950 borgere i egen bolig. Borgere med nødkald

forventes af fordele sig over de to overordnede målgrupper hhv. borgere med døgnbehov samt borgere med

trygheds- og omsorgsbehov.

3.3 Borgere med midlertidige trygheds- og omsorgsbehov

Målgruppen borgere med midlertidige trygheds- og omsorgsbehov omfatter selvhjulpne borgere i alle

aldersgrupper med midlertidigt behov for hjælp bl.a. i forbindelse med forbigående sygdom .

Tryghedsperspektiver er her tryghed i hverdagen og hjælp

når behovet opstår. Velfærdsteknologiske indsatser

målrettet denne gruppe af borgere spænder over

telesundhed, digitalt understøttet genoptræning, smart

home og plejeteknologi, hverdagsteknologier samt app’s.

Tilbuddene kan omfatte alt fra daglig hjælp, genoptræning

til borgeren med et brækket ben til sårskift en gang om

ugen i en periode, eller få ganges hjemmesygepleje fx til

oplæring i øjendrypning eller injektionsteknik mv. Indeholdt i denne målgruppe er bl.a. også borgere med lette

kroniske lidelser.

Målgruppen udgør i dag antalsmæssigt en stor gruppe af borgere på Frederiksberg jf. tabel 3.3.

15


Estimeret antal borgereBorgere med mindre godt eller selvvurderet dårligt helbred Ca. 9.600Borgere med behov for genoptræning (borgere med genoptræningsplan) Ca. 2.700

Kilde: Plansag for det lokale sundhedsvæsen 2015-2018.

Ifølge Frederiksberg Kommunes sundhedsprofil fra 2013 skønnes ca. 11 pct. af alle voksne på Frederiksberg

at have et dårligt helbred svarende til ca. 9.600 personer. Sammenlignet med de 25-35-årige er andelen af

borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred seks gange større blandt de 55-64-årige og otte

gange større blandt de 65-årige.

Ses der på borgere med genoptræningsbehov er antallet af borgere med en genoptræningsplan ifølge plansag

for det lokale sundhedsvæsen 2015-2018 stigende og omfatter ca. 2.700 borgere.

3.4 Raske og selvhjulpne borgere

Målgruppen raske og selvhjulpne borgere omfatter samtlige borgere på Frederiksberg.

Behovet er her, at den enkelte borger selv skal være i stand til at tage vare på egen sundhed i alle

livssituationer og selv have viden og indsigt i forhold til at træffe trygge og sunde beslutninger.

Det skal således være nemt for borgeren, at få overblik over

tilbud og aktiviteter, der har fokus på fysisk og mental

sundhed. Ikke kun kommunens og lokalsamfundets tilbud –

men også tilbud på de sociale medier.

I forhold til den samlede ældregruppe på Frederiksberg er

behovet her fortsat træning og vedligehold af færdigheder,

inden egentlige svækkelser opstår.

Tryghed består i, at træning og vedligehold af færdigheder hele tiden bliver støttet og stimuleret gennem fælles

netværk og ved at deltage i lokalsamfundet og opleve at være en del af et fællesskab. Formålet er at sikre

borgerne de bedste mulige forudsætninger for, at forblive aktive og selvhjulpne.

Cirka 16.500 ældre i Frederiksberg Kommune er indeholdt i denne målgruppe jf. tabel 3.4.


Estimeret antal borgere (pr. år)Raske og selvhjulpne ældre borgere (65+) Ca. 16.500

Kilde: Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik 2013-2016

En helhedsorienteret og individuel

vurdering af den enkelte borgers behov er

afgørende for at sikre og fastholde

selvhjulpne ældre, der er uafhængige af

hjælp længst muligt.


2013-2016)

indenfor 5 udvalgte sygdomsgrupper).

16

Omdrejningspunktet i forhold til målgruppen er at skabe tryghed og sammenhæng i lokalsamfundet gennem

fælles teknologiske netværk, der muliggør kontakt, nærhed, inddragelse af frivillige mv. Et større fokus på

kommunikationsværktøjer kan også bruges til at styrke borgerens kontakt med familie og netværk i øvrigt.

Analysen ’Potentialer og barrierer for brug af teknologi’, udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Marselisborg i

2014, viser store aldersmæssige forskelle i adgangen til og anvendelsen af computer og internet blandt

borgere i Frederiksberg Kommune. Næsten alle blandt de yngre aldersgrupper anvender computer og internet.

Fra 45 år sker der et mindre fald i anvendelsen. Et fald, der bliver mere markant for aldersgrupperne over 65

år, hvor flere med adgang til computer og internet dog ikke anvender teknologierne. Op mod 80 pct. af de

ældre over 65 år orienterer sig fortsat i lokalaviser, opslag mv. i forhold til information og aktiviteter i

lokalområdet. Denne tendens understøttes ligeledes af statistikker vedr. borgeres anvendelse af digitale

løsninger som Digital post.

I figur 3.4 ses det, at jo ældre borgeren bliver desto større tilbøjelighed er der til at fravælge Digital post.

Figur 3.4: Digital post fordelt på aldersgrupper, Februar 2015.

0

5000

10000

15000

20000

25000

15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85-94 95+

Anta

l bor

gere

Ikke tilmeldt Digital post Tilmeldt Digital post

Som et led i arbejdet med tryghed gennem velfærdsteknologi, er det således væsentligt, at have et fortsat

fokus på en løbende opkvalificering af specielt de ældre it-uvante borgeres fortrolighed med anvendelsen af it

og teknologier. Herunder sikre, at borgerne er bevidste om, hvor de evt. kan søge om it-hjælp blandt frivillige

netværk og organisationer.

17

4 Indsatsspor i masterplanenI arbejdet for og med målgrupperne er tryghedsindsatserne tydeliggjort med udgangspunkt i fire

indsatstematiserede spor: aktiv deltagelse, forebyggelse, rehabilitering og selvhjulpenhed. Tilsammen udgør

sporene og målgrupperne rammen for, hvordan vi med velfærdsteknologi bedst opnår eller støtter målene for

hver målgruppe af borgere.

På den måde sikres det, at teknologien anvendes, hvor det er relevant, samtidig med, at borgernes individuelle

behov og involvering forbliver i centrum.

Figur 4.1 nedenfor viser forskellige eksempler på, hvordan velfærdsteknologi kan anvendes til at imødekomme

målgruppernes trygheds- og omsorgsbehov i form af fire overordnede indsatsspor.

Figur 4.1 Eksempler på velfærdsteknologi indenfor de fire indsatsspor

SPOR 1Aktiv deltagelse

SPOR 2Forebyggelse

SPOR 3Rehabilitering

SPOR 4Selvhjulpenhed

Raske og selvhjulpne

borgere

Borgere med midlertidigt trygheds- og

omsorgsbehov

Borgere med døgnbehov

Borgere med trygheds- og

omsorgsbehov

Virtuelle kommunikations-

teknologier, Social it ,

Hverdagsteknologi & App’s

Telesundhed, Digitalt understøttet

genoptræning, Hverdagsteknologi

& App’s

Telesundhed&

Digitalt understøttet genoptræning



& App’s

Hverdagsteknologi, Sociale medier,

Digital Selvbetjening &

App’s

Smart Home, Plejeteknologi,

Hverdagsteknologi og App’s

Smart Home, Plejeteknologi &

Omsorgs-overvågning

Smart Home, Plejeteknologi &

Omsorgs-overvågning

Hverdagsteknologi, Sociale medier,

Digital Selvbetjening &

App’s



& App’s

Telesundhed&

Digitalt understøttet genoptræning



& App’s








teknologier, Hverdagsteknologi

& App’s


teknologier, Hverdagsteknologi

& App’s

Virkeligheden vil typisk være mere dynamisk end rammen kan fremstilles, og som det ses af figuren kan en

bestemt velfærdsteknologisk indsats understøtte flere målsætninger. Samtidig vil der være mål, som ikke er

beskrevet ved målgruppen, fordi det ikke er relevant i sammenhæng med velfærdsteknologi.

18

4.1 Spor 1: Aktiv deltagelse – sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær

I spor 1 er der fokus på kommunikation som værktøj til aktiv deltagelse.

I bredeste forstand støtter kommunikation muligheden for at

deltage i de nære netværk og i lokal- og civilsamfundet.

Omdrejningspunktet er at skabe tryghed og sammenhæng i

lokalsamfundet gennem fælles teknologiske netværk, der

muliggør kontakt, nærhed, inddragelse af frivillige mv.

Et større fokus på kommunikationsværktøjer kan også bruges til

at styrke borgerens kontakt med familie og netværk i øvrigt. Herunder at borgerens omgangskreds kan få de

nødvendige oplysninger om den ændres situation, når behovet opstår.

4.2 Spor 2: Forebyggelse – flest mulige gode leveår

I spor 2 er der fokus på velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter arbejdet med at forebygge en

forværring af helbreds/funktionsevnen hos borgerne.

Borgere med fx trygheds- og omsorgsbehov eller borgere med

lettere kronisk sygdom kan let ende med alvorlig eller kompleks

sygdom, hvis der ikke gribes ind med tidlig opsporing og

forebyggelse.

Telesundhed er et godt eksempel på en velfærdsteknologisk

indsats, der kan understøtte den forbyggende indsats i

hjemmesygeplejen, når det kommer til borgere med fx kroniske

lidelser.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der identificeret et potentiale ved anvendelsen af telesundhedsløsninger -

bl.a. i forhold til forventningen om en reduktion i antallet af indlæggelser blandt kroniske patienter jf. Strategi for

digital velfærd 2013-2020/Telemedicinsk handlingsplan. Telesundhed understøtter således forebyggelse (og

rehabilitering) i eget hjem gennem brug af teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere, udveksle

data og følge sygdomsspecifikke måleresultater mellem borgere og fagprofessionelle over afstand.

Teknologi der understøtter forebyggelse kan også være digitalt understøttet genoptræning som et led i

hverdagsrehabiliteringen, hvor borgeren i samarbejde med fx det faste plejepersonale træner for at forebygge

en forværring af borgerens fysiske funktionsevne (evt. genvinde tabt funktionsevne).

Personer, der allerede er aktive

medborgere og har et netværk uden for

hjemmet, har lettere ved at genoptage

et socialt liv efter svære perioder eller

livskriser.


2013-2016)

Hver enkelt borger har forskellige

forudsætninger for at forblive aktiv.

Med afsæt i den enkeltes situation,

skal Frederiksbergborgere tilbydes et

sundt, trygt og aktivt liv så længe som

muligt.


2013-2016)

19

4.3 Spor 3: Rehabilitering – at komme sig

I spor 3 er der fokus på velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter den rehabiliterende indsats på

ældreområdet.

For at sikre de bedst mulige forudsætninger for rehabilitering er

der lagt vægt på, hvordan teknologier kan understøtte den

enkelte borgers proces med at komme sig.

Teknologiske og digitale værktøjer inddrages som nye måder at

tænke behandling på.

Digitalt understøttet genoptræning og virtuel genoptræning kan

på nogle områder lette dagligdagen for borgere med behov for rehabilitering i form af fx fysisk genoptræning.

For den ældre patient med hofteproblemer kan det fx være mindre slidsomt at udføre genoptræningsøvelser i

hjemmet foran sit tv end at skulle transporteres til og fra genoptræningscenteret hver gang.

Det samme kan være gældende for borgere med KOL, hvor turen til genoptræningscenteret kan være en

præstation i sig selv grundet den nedsatte lungekapacitet.

4.4 Spor 4: Selvhjulpenhed – funktionsstøttende teknologi

Fokus i spor 4 er på funktionsstøttende teknologier til borgeren, der kan og vil selv.

Målet er at skabe tryghed gennem teknologier, der øger den

enkelte borgers selvhjulpenhed længst muligt samt teknologier,

der understøtter, at borgeren kan blive i eget hjem, vedligeholde

eller understøtte egen træning, medicinering mv.

Det betyder, at velfærdsteknologi skal anvendes, så løsningerne

understøtter borgerens egen fleksible og selvstændige livsførelse,

når behovet opstår.

Intelligent indretning med smart home teknologi kan være en løsning og brug af hverdagsteknologier som

f.eks. eleverbare toiletter, vasketoiletter, selvkørende støvsugere og andet.

Omsorgsovervågning i form af fx nødkald og elektroniske låse er ligeledes gode eksempler på

velfærdsteknologier, der understøtter en øget selvhjulpenhed hos borgere med døgnbehov eller borgere med

trygheds- og omsorgsbehov.

Træning og rehabilitering er afgørende

for at sikre flest mulige gode år som

ældre og skal derfor altid vurderes før

kompenserende hjælp

tildeles.(Frederiksberg Kommunes

Ældrepolitik 2013-2016)

Teknologi giver muligheder - men kun

hvis modtagerne kan bruge den sikkert

og være tryg ved den nye teknologi.


2013-2016)

Træning og rehabilitering er afgørende

for at sikre flest mulige gode år som

ældre og skal derfor altid vurderes før

kompenserende hjælp tildeles.


2013-2016)

20

5 HandlingsplanMasterplanen er udarbejdet med henblik på, at de fastsatte prioriteringer af tryghed gennem velfærdsteknologi

skal indgå i realisering af masterplanen over de næste fire år. Afsættet for prioritering og udvikling fordrer

derfor en årlig tilpasning af mål, ressourcer og metoder samt økonomiske perspektiver, hvilket vil fremgå af

denne handlingsplan.

De fire målgrupper og indsatssporene er udgangspunktet for initiativerne. Indenfor rammerne af den samlede

masterplan vil der være en række projekter, hvor teknologi, projektforankring og involvering af fx

civilsamfundet vil gøre det muligt at håndtere flere målgruppers behov med indsatser, der er integrerede eller

har relation til hinanden. Der vil naturligvis være forskelle på en specifik teknologis relevans og potentielle

effekt overfor den enkelte målgruppe. Derfor afhænger det af en individuel vurdering af, hvorvidt en teknologi

bør implementeres gennem kortere parallelle implementeringsprojekter for hver målgruppe, eller om der er

behov for et længerevarende fælles implementeringsprojekt.

I det følgende afsnit gives der en status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter, der har været

bragt i spil i tidligere versioner af masterplanen for tryghed gennem velfærdsteknologi. I forlængelse heraf

præsenteres den opdaterede budget- og investeringsplan for 2016-2019 ligesom der afslutningsvist

præsenteres en række forslag til yderligere velfærdsteknologiske investeringer i forhold til budget 2016.

5.1 Status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter 2014-2015

I arbejdet med at skabe tryghed gennem velfærdsteknologi viser der sig, som forventet, en række muligheder

for nye typer af services og ydelser leveret på nye måder. Men erfaringen med arbejdet med implementeringen

af nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger viser ligeledes, at der er en række forudsætninger for

succes, der skal være til stede, hvis vi skal sikre os, at vi får implementeret de nye løsninger helt i bund.

Blandt de væsentligste forudsætninger for succes kan nævnes:

Digital kompetenceudvikling af medarbejdere og borgere med henblik på bedre og mere effektiv brug

af de digitale og velfærdsteknologiske løsninger.

Forandringsledelse skal indarbejdes i forhold til projektimplementeringsforløbene.

Det digitale fundament skal være i orden (trådløst netværksdækning, mobilnetværk mv.)

Anvendelses- og it/teknologisupport – der er behov for support på den teknologi, der i stigende grad

placeres i områderne og hos borgerne.

Øget fokus på konkurrenceudsættelse – medfører behov for tidlig dialog med evt. implicerede private

leverandører når nye velfærdsteknologiske løsninger skal implementeres.

De ovennævnte forudsætninger for succes uddybes nærmere i kapitel 6.

I tabel 5.1 præsenteres en kort oversigt over status på projekter i 2014 og 2015. I tabellen er der ligeledes

angivet, hvilke overordnede forudsætninger for succes, der er identificeret i relation til det enkelte projekt.

21

Tabel 5.1: Status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter (2014/2015) herunder forudsætninger for succes

Forudsætninger for succes

Projekt Status

Dig

itale

ko

mpe

tenc

er

Fora

ndrin

gs-

lede

lse

Det

dig

itale

fu

ndam

ent

Supp

ort

Kon

kurr

ence

-ud

sætte

lse

Spor 4: Selvhjulpenhed - funktionsstøttende teknologi

Elektroniske låse

Udrulning af elektroniske låse til borgere, der har et nødkald i regi af hjemmesygeplejen. Implementering afsluttes sommer 2015, hvor ca. 950 borgere har fået monteret elektronisk låse.

I forlængelse af projektet skal der træffes endelig beslutning om, hvorvidt der i 2016 skal arbejdes med en videre udbredelse af elektroniske låse til de resterende borgere, der modtager hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje, som i dag aflevere et sæt fysiske nøgler til kommunen.

X X X X X

Nødkald

Udbud af GSM nødkald med tovejskommunikation udskudt til efteråret 2015 bl.a. grundet teknologiske udfordringer.

Der pågår i foråret 2015 en afdækningen af udfordringens kompleksitet, således at det sikres at evt. nye GSM nødkald med tovejskommunikation registreres korrekt, når de modtages i vagtcentralen på brandstationen.

Der har i løbet af 2014 været testet en række forskellige GSM nødkald med tovejskommunikation med henblik på at bl.a. at afdække den teknologiske modenhed.

X X

Medicinhåndtering

(Ældremilliarden)

I maj 2014 påbegyndtes den tekniske implementering af FMK i Frederiksberg Kommune. I forlængelse heraf blev der i januar 2015 påbegyndt et undervisningsforløb for autoriseret personale med det formål, at få klædt dem på til at anvende Fælles Medicin Kort. I marts 2015 blev undervisningen sat i bero, grundet manglende aftaleindgåelse mellem PLO Hovedstaden, Regionerne og KL.

Der afventes en endelig aftaleindgåelse før undervisningen genoptages. Selve ibrugtagningen af FMK afhænger ligeledes af denne afklaring.

X X X X

22

Projekt Status


Dig

itale

ko

mpe

tenc

er

Fora

ndrin

gs-

lede

lse

Det

dig

itale

fu

ndam

ent

Supp

ort

Kon

kurr

ence

-ud

sætte

lse

Øget udbredelse af vaske/tørretoiletter, Bade/toiletstol og Løfteteknologi.

Projekt vedr. kortlægning og analyse af revitaliseringspotentiale igangsættes i sommeren 2015. På baggrunden af kortlægningen og analysen skal det besluttes, hvorvidt der er behov for en revitalisering af eksisterende teknologier på plejecentre (og i borgerens eget hjem).

(X) X X

Spor 3: Rehabilitering - at komme sig

Virtuel genoptræning/ genoptræning foran tv’et samt borgerstyrede træningsforløb

(Digitalt understøttet genoptræning)

Der er i løbet af 2013-2014 i regi af sundhedscenteret pilotafprøvet virtuelle genoptræningsløsninger i form af en række Welfare Denmark skærme, en Digicorpus Centertrainer og Digicorpus hjemmetræner skærm.

Der er ligeledes i 2014 igangsat afprøvning af app’s, der skal understøtte indsatsen med borgerstyrede træningsforløb.

I 2015 planlægges afprøvning af digitalt understøttet genoptræning, hvor en række borgere i genoptræningsforløb tilbydes muligheden for genoptræning delvist på sundhedscenteret samt i hjemmet.

Erfaringerne fra hhv. virtuel genoptræning og borgerstyrede træningsforløb har givet anledning til, at der i 2016 lægges op til at der arbejdes med en evt. videre udbredelse af digitalt understøttet genoptræning bl.a. i forhold til at understøtte kommunens TTH- og døgnrehabiliteringsindsats.

X X X X

Hjemmemonitorering og rehabilitering for KOL og diabetespatienter

(Telesundhed)

I 2. kvartal 2015 igangsættes planlægning af telesundhedsprojekt i regi af hjemmesygeplejen målrettet borgere med kroniske sygdomme. Forventet implementeringsopstart i 4. kvartal 2015.

Telesundhedsprojektet forventes at omfatte både elementer i form af omsorgsskærme og online tryghedsbesøg samt hjemmemonitorering for KOL- og diabetespatienter, da begge projekter kan understøttes af samme teknologiske platform.

X X X X

23

Projekt Status


Dig

itale

ko

mpe

tenc

er

Fora

ndrin

gs-

lede

lse

Det

dig

itale

fu

ndam

ent

Supp

ort

Kon

kurr

ence

-ud

sætte

lse

Spor 2: Forebyggelse - flest mulige gode leveår

Bedre sårvurdering og behandling(Telemedicinsk sårvurdering)

Telemedicinsk sårvurdering er i foråret 2014 overgået fra pilotprojekt til drift og er forankret i hjemmesygeplejen.

X X X X

Omsorgsskærme og online tryghedsbesøg

(Telesundhed)

I 2. kvartal 2015 igangsættes planlægning af telesundhedsprojekt i regi af hjemmesygeplejen målrettet borgere med kroniske sygdomme. Forventet implementeringsopstart i 4. kvartal 2015.

Telesundhedsprojektet forventes at omfatte både elementer i form af omsorgsskærme og online tryghedsbesøg samt hjemmemonitorering for KOL- og diabetespatienter, da begge projekter kan understøttes af samme teknologiske platform.

X X X X

Spor 1: Aktiv deltagelse - sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær

Bedre service til borgere og mere sikker kommunikation og videnopsamling

I 2013-2014 blev der implementeret og idriftsat en række tillægsmoduler til kommunens sundheds- og omsorgssystem KMD Care. Formålet med tillægsmodulerne er at sikre borgerne en bedre og mere smidig service samt gøre det lettere at være borger i Frederiksberg Kommune. De nye moduler understøtter en videreudvikling på tværs af sundheds- og omsorgsafdelingerne i form af optimerede arbejdsgange, nemmere borgerkontakt og kommunikation gennem KMD Care.

X X X X X

Aktive ældre er også digitale samt styrket støtte til borgere, som modtager nødvendig ny teknologi i hjemmet.

(Ældremilliarden)

I sommeren 2014 blev initiativet ”Kom trygt i gang” søsat, med henblik på at støtte borgerne i brugen af nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger så som Digital Post, indkøbsordning via internettet, elektroniske låse samt kommunens kommende telesundhedsløsning (ultimo 2015). Kom trygt i gang er forankret i regi af hjemmeplejen og består af en koordinerende ressourceperson og ca. 15 udkørende medarbejdere, der kan hjælpe fx it-uvante borgere med at blive klædt på til at håndtere de nye digitale og teknologiske løsninger der løbende introduceres. Kom trygt i gang fortsætter i 2015.

X X X

24

Projekt Status


Dig

itale

ko

mpe

tenc

er

Fora

ndrin

gs-

lede

lse

Det

dig

itale

fu

ndam

ent

Supp

ort

Kon

kurr

ence

-ud

sætte

lse

Netværksdannelse EU-projekt: Give&Take

EU støttet projekt med eksterne samarbejdspartnere. Projektet ’Give&Take’ startede op i maj 2014 og kører over en treårig periode frem til 2017. Formålet med projektet er at der, bl.a. via involvering af en række seniorfællesskaber på Frederiksberg, skal udarbejdes en digital platform (i prototypeform), hvor seniorer og andre borgere kan bytte tjenester, være fælles om aktiviteter og interesser men henblik på et styrket naboskab.

Projektet understøtter bl.a. Ældrepolitikkens mål om aktive ældre, der bidrager til civilsamfundet. Projektet har ligeledes potentiale til at hjælpe ældre borgere med at forebygge ensomhed.

X X X X

25

5.2 Budget- og investeringsplan for 2016-2019

De prioriterede projekter i denne masterplan er hentet gennem en lang screeningproces, hvor muligheder for

implementering og direkte effekt er vurderet. Der er i den forbindelse fokuseret på flere niveauer af effekt

herunder kvalitet for borgeren og økonomisk effektivisering.

Fælles for al projektudvikling er derfor en række centrale forudsætninger omkring målgrupperne, formål og

ældrepolitik mv. Screeningsprocessen er direkte koblet på disse forudsætninger sidestillet med de erfaringer,

der ligger fra eksterne projekter og erfaringsopsamlinger.

Det skal imidlertid understreges, at en del teknologier endnu er på udviklingsstadiet, og der foreligger for flere

projekters vedkommende derfor ikke endelige vurderinger i forhold til de præcise målgrupper, der forventes at

kunne drage fordel af teknologierne. Dette har betydning for, hvordan projekternes effektiviseringsmæssige

potentialer estimeres. Det skal samtidig bemærkes, at de foreliggende identificerede effektiviseringspotentialer

ikke nødvendigvis relaterer sig til det kommunale budget. Således kan projekter have primær effekt i forhold til

udgifter, der i dag afholdes af regionen.

Projekternes potentiale vises i nedenstående tabel 5.2. For de projekter, hvor der på nuværende tidspunkt ikke

kendes det præcise investerings- og effektiviseringspotentiale, vises forventningerne ved tegnene ”+” eller

”++”, der angiver henholdsvis godt potentiale og meget godt potentiale.

For projekter markeret med ”” eller ”” refereres der til projekter, hvor der allerede er allokeret midler hertil

som en del af kommunens samlede digitaliseringsplan for 2015, der ved nærværende sagsfremstilling endnu

ikke er frigivet. Da midlerne til projekterne er blevet godkendt som en samlet pulje, vil der forud for

projektopstart i løbet af 2015 blive udarbejdet individuelle business cases, således at investeringsbehov og

effektiviseringspotentiale endelig fastsættes for det enkelte projekt.

Tabel 5.2: Projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen

Projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 2019

Spor 4: Selvhjulpenhed - funktionsstøttende teknologi

Investering (anlæg) 1716 650 600 Investering (drift) 711 700 500 500 500 Tryghed i eget hjem: Elektroniske

låse og nødkald B2013

Effektivisering -1311 -1345 -1385 -1385 -1385Investering (anlæg) Investering (drift) Medicinhåndtering

(Ældremilliarden)Sag i 2014

Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift)

Øget udbredelse af Vaske-/tørretoiletter, Bade-/toiletstol og Løfteteknologi

B2015

Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) + + + + Videre udbredelse af elektroniske

låse B2016

Effektivisering ++ ++ ++

26

Projekter i relation til tryghedstemaet og digitaliseringsplanen (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 2019

Investering (anlæg) + Investering (drift) + + + Elektroniske medicindispensere B2016

Effektivisering ++ ++Investering (anlæg) ++Investering (drift) ++ + + +Selvkørende støvsugere B2016


Spor 3: Rehabilitering - at komme sig

Investering (anlæg) Investering (drift)

Hjemmemonitorering og rehabilitering for KOL og diabetespatienter (Telesundhed)

B2015

Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) + + + +App til tidlig opsporing hos den

ældre medicinske patient B2015

Effektivisering + + + +Investering (anlæg) ++ Investering (drift) Digital fundament Wi-Fi B2015/

2016Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) + + + Digital understøttet genoptræning B2016

Effektivisering + + ++ ++

Spor 2: Forebyggelse - flest mulige gode leveår

Investering (anlæg)

Investering (drift) Omsorgsskærm og online tryghedsbesøg (Telesundhed) B2015

Effektivisering

Investering (anlæg) ++

Investering (drift) + + + Videre udbredelse af telesundhed B2016


Spor 1: Aktiv deltagelse - sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær

Investering (anlæg) + Investering (drift) +

Aktive ældre er også digitale samt Styrket støtte til borgere som modtager nødvendig ny teknologi i hjemmet (Ældremilliarden)

Sag i 2014

Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) 265 187 36 Netværksdannende EU-projekt:

Give&TakeSag i 2014

Effektivisering Investering (anlæg) + Investering (drift) Informations- og

kommunikationsprojekter B2016

Effektivisering + + +

Nedenstående tabel 5.3 fra budgetproces 2015 viser de besluttede effektiviseringsindsatser siden 2012:

Tabel 5.3: Besluttede effektiviseringer siden 2012

Effektiviseringer 2014 2015 2016 2017 2018

Digitaliseringsplan 2012

Smartphones i hjemmeplejen (SOU) -1.230 -1.230 -1.230 -1.230 -1.230

27

Effektiviseringer 2014 2015 2016 2017 2018

Virtuel genoptræning (SOU) -749 -749 -749 -749 -749

Robotstøvsugere i fællesrum på plejecentre (SOU) -1.375 -1.375 -1.375 -1.375 -1.375


Selvkørende støvsugere (SOU) -3.819 -3.819 -3.819 -3.819 -3.819

Fælles medicinkort (SOU) -317 -317 -317 -317 -317


Bedre sårvurdering og behandling (SOU) -75 -150 -150 -150 -150

Borgerstyrede træningsforløb (SOU) -500 -500 -500 -500 -500

Effektiv drift af moderniserede plejehjem (SOU) -150 -200 -300 -300 -300

Tryghed i eget hjem (SOU) -863 -1.311 -1.345 -1.385 -1.385

Netværk og tryghed døgnet rundt (SU) flyttet frem -300 -600 -600 -600


Effektive digitale arbejdsgange (AU) -39 -117

Funktions- og omsorgsstøt. Teknologi (SOU) -585 -1755

Selvhjulpenhed og recovery (SU) -156 -468

I alt effektiviseringer -9.078 -9.951 -10.385 -11.205 -12.765

Investeringer i alt 3394 3595 4295 3895

I kommuneaftalen for 2014-2017 indgår et mål for effektiviseringer i forhold til ny fællesoffentlig strategi for

digital velfærd - ”Digital velfærd – en lettere hverdag”, hvor der lægges op til, at der skal iværksættes en samlet

indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger.

Den nationale udbredelse vurderes samlet set at kunne frigøre nettogevinster for mindst ½ mia. kr. i

kommunerne ved fuld indfasning i 2017. Frederiksberg Kommunes andel udgør ca. 8,5 mio. kr. heraf.

Frederiksberg Kommune er foran dette nationale mål, alene på social- og sundhedsområderne. I 2017 lægges

der således op til en samlet effektivisering på social- og sundhedsområderne på godt 11,2 mio. kr.

28

5.3 Uddybning af nye forslag til budget 2016

Projekter med fokus på styrket tryghed gennem nye velfærdsteknologiske løsninger samt sikre relationer og bedre muligheder for egenomsorg understøttet af velfærdsteknologi

Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget

Område: Sundheds- og Omsorgsområdet

Med udgangspunkt i de beskrevne målgrupper og indsatsområder skal masterplanen effektueres gennem en

samlet investeringsramme, der giver mulighed for løbende at igangsætte nye pilotprojekter samt videreføre

afprøvede projekter til drift. Der arbejdes med en årlig prioritering af rammen, med en fast målsætning om en

femårig tilbagebetalingsperiode.

Spor 1 – Aktiv deltagelse – sammenhængende netværksaktiviteter og nærvær

Informations- og kommunikationsprojekterMed fokus på nemmere og hurtigere at kunne kommunikere og informere om fx nyheder, fællesinformationer,

nye regler og dokumentationsmuligheder til borgere og medarbejdere vil der i samarbejde med bl.a.

sundhedscenteret, hjemmeplejen og kommunens plejecentre igangsættes et informations- og

kommunikationsprojektspor.

Formålet med det øgede fokus på informations- og kommunikationsmuligheder målrettet borgere og

medarbejdere er at tilvejebringe en fleksibel kommunikationsløsning, der bl.a. skal sikre, at den rette viden er

tilgængelig når behovet opstår.

Målgruppen for projektet er både medarbejdere i sundheds- og omsorgsafdelingen (hjemmeplejen og

plejecentre) samt borgere.

Et delelement i projektet er bl.a. at se på mulighederne for uddannelse af både borgere og medarbejdere via fx

smartphone eller tablet. Det kunne være en kort introduktionsvideo til hvordan, et sårskift skal gøres eller

hvordan, man som medarbejder skal dokumentere.

Mulige platforme der arbejdes med er fx infoskærme på plejecentre, i hjemmeplejen, sundhedscenter mv. samt

app’s og videokommunikation via smartphone eller tablet. Ligeledes ses der et potentiale i at bringe

anvendelsen af NemSMS eller tilsvarende i spil på kommunens sundhedscenter, der gør det muligt at sende

borgerne automatiske påmindelser via deres mobiltelefon om bl.a. genoptræning. Påmindelserne gør det

lettere for den enkelte borger at huske sine aftaler, så borgeren ikke udebliver fra f.eks. holdtræning.

Generelt er der tale om en række velafprøvede teknologier – lige fra infoskærme, der anvendes mange steder

i både den private og offentlige sektor til NemSMS, der er en digital kommunikationsløsning udviklet af e-Boks

29

bestående af et fælles offentligt nationalt register, hvor borgere og virksomheder kan vælge at registrere et

mobilnummer, så de kan modtage påmindelser via SMS’er fra offentlige myndigheder.

Spor 2 – Forebyggelse – flest mulige gode leveår

Videre udbredelse af telesundhedI sidste kvartal af 2015 vil de første Frederiksbergborgere med moderate til svære kroniske sygdomme (fx KOL

og diabetes) få tilbud om en telesundhedsløsning, der gør dem i stand til at modtage hjemmesygepleje over

afstand som supplement til deres fysiske besøg af hjemmesygeplejen. Videosamtalerne og borgernes egne

målinger af eksempelvis puls, lungekapacitet mv. vil både gøre sygeplejerskerne i stand til at levere en mere

målrettet indsats, men også give den enkelte borger større indsigt i egen sygdom og dermed muligheden for at

reagere på eventuel forværring. I bedste fald forebyggelse af akutte indlæggelser.

Fra 2016 vil telesundhedsplatformen udvides til også at indeholde elementer som digital understøttet

genoptræning. Borgere som enten er i genoptræning i døgnrehabiliteringen eller i et forløb på sundhedscentret

vil derfor kunne træne hjemmefra ved hjælp af et program, som ligger i den telesundhedsløsning, de i forvejen

kender. Programmet kan eksempelvis indeholde en række videoklip af relevante øvelser, som kommunens

fysioterapeut har udvalgt til den enkelte borger. En inkorporering af programmer til digitalt understøttet

genoptræning i telesundhedsplatformen, skal bidrage til sammenhæng og koordination i forløbet.

På nationalt plan er der stort fokus på en udbredelse af brugen af telesundhedsløsninger både regionalt og

kommunalt. Der er mange kommuner, der allerede i dag har implementeret en telesundhedsløsning og

ligeledes mange kommuner, der pt. tester telesundhedsløsninger. Slagelse Kommune er en ud af ti

pilotkommuner, som i øjeblikket afprøver telesundhedsløsningen KMD Viva, der er et supplement til

sygeplejepersonalets fysiske besøg hos borgerne. Erfaringerne fra Slagelse er bl.a. at det bliver muligt at

optimere behandlingen af KOL-patienter og derved reducere risikoen for indlæggelse. Samtidig opleves det

som en gevinst, at kronisk syge patienter kan blive i eget hjem, hvor de er trygge og kan få en behandling, som

gør, at de ikke får en masse komplikationer.

Spor 3 – Rehabilitering – at komme sig

Digitalt understøttet genoptræningAllerede i 2015 vil der blive igangsat et projekt om digital understøttet genoptræning for borgere, som er i

genoptræning i sundhedscentret. For de borgere, som er en del af projektet betyder det, at genoptræningen

består af en kombination af øvelser med fysioterapeuten på sundhedscentret og øvelser, der udføres hjemme

ved at følge et program med videoøvelser, som fysioterapeuten har sammensat.

30

Dette projekt vil fra 2016 potentielt set blive udvidet til også at omfatte borgere som er i genoptræning i

døgnrehabiliteringen. Ligeledes vil det blive undersøgt, hvorvidt det vil give værdi, at hjemmeplejen, der ofte

kender borgerne bedst, medvirker i genoptræningsarbejdet ved eksempelvis at lave simple øvelser med

borgeren, som bliver vist som videoklip på en tablet. Et initiativ, der kan understøtte kommunens

hverdagsrehabiliterings indsats i forhold til borgerne, da en forbedret fysisk kan bidrage til en reduktion af

borgerens behov for hjælp i hjemmet.

Ifølge KL’s velfærdsteknologiske landkort er der rigtig mange pilot- og implementeringsprojekter i gang i

kommunerne vedr. digitalt understøtte genoptræning – herunder virtuel genoptræning. Bl.a. er der i 2014 i

Ålborg Kommune gennemført et pilotprojekt, hvor der blev afprøvet en digital genoptræningsløsning til at

understøtte sosu-assistenter i at træne borgeren (der modtager hjemmehjælp) i eget hjem. Erfaringerne fra

projektet viste, at træning via træningsprogrammerne i løsningen har haft en positiv effekt. Således har tre ud

af fire borgere fået en markant bedre fysik og tilsvarende er tre ud af fire borgere blevet mere selvhjulpne

(reduceret behov for hjælp i hjemmet).

Spor 4 - Selvhjulpenhed – funktionsstøttende teknologi

Videre udbredelse af elektroniske låseI forlængelse af udrulningen af elektroniske låse til borgere med nødkaldsapparat (2014-2015), skal der ses på

potentialet i en videre udbredelse af elektroniske låse til borgere, der modtager hjemmepleje og

hjemmesygepleje, og som i dag leverer fysiske nøgler til Frederiksberg Kommune. Formålet med en vurdere

udbredelse af elektroniske låse er at øge sikkerheden for borgerne ved, at der kommer færre fysiske nøgler i

omløb ligesom der forventes en optimering af arbejdsgange i forhold til den fysiske nøglehåndtering i

hjemmeplejen.

Såfremt det bliver besluttet, at der skal ske en videre udbredelse af elektroniske låse, vil der være tal om

udrulning af elektroniske låse til op mod ca. 800 borgere i Frederiksberg Kommune. Som udgangspunkt er

projektets målgrupper indeholdt i to af masterplanens overordnede målgrupper hhv. borgere med døgnbehov

samt borgere med trygheds- og omsorgsbehov.

Elektroniske låse anvendes allerede i mange af landets kommuner inkl. Frederiksberg Kommune. Der er

således tale om en velafprøvet velfærdsteknologisk løsning. Erfaringerne er gode i kommunerne, hvor

elektroniske låse anvendes. Bl.a. fremhæves ændringen væk fra håndtering af fysiske nøgler som en meget

positiv effekt. Det opleves ligeledes at det er blevet hurtigere/lettere for plejepersonalet at køre ud til borgeren,

når der ikke skal hentes nøgler først.

Elektroniske medicindispensereMed henblik på at styrke borgernes evne til selvstændigt at indtage den rette medicin, og derved opretholde et

så uafhængigt hverdagsliv som muligt lægges der op til, at der i 2016 skal ses på elektroniske

31

medicindispensere. Potentialet ved elektroniske medicindispensere er først og fremmest at reducere

fejlmedicinering og heraf følgende konsekvenser som indlæggelser, tab af funktionsevne og fald. Det er

ligeledes forventningen, at elektroniske medicindispensere vil kunne reducere plejepersonalets tidsforbrug i

forhold til at hjælpe borgere med at tage den rette medicin rettidigt.

Et yderligere element i forhold til anvendelsen af elektroniske medicindispensere er at se på mulighederne i

forhold til håndtering af fælles monitorering af borgerens medicinindtagelse i samarbejde med f.eks.

praktiserende læge og apotek. Der skal i arbejdet med en evt. implementering af elektroniske

medicindispensere indtænkes snitflader til kommunens telesundhedsløsning (implementeres i 2015 i

hjemmesygeplejen) og Fælles Medicin Kort (FMK).

Målgruppen af borgere, hvor elektroniske medicindispensere er relevante, omfatter borgere der har brug for

hjælp til at tage den rette medicin. Det vil typisk være borgere i målgruppen borgere med døgnbehov samt

borgere med trygheds- og omsorgsbehov. Målgruppen er bred, da der kan være mange årsager til, at en

borger har behov for hjælp til at tage sin medicin. Det kan bl.a. skyldes væsentlig ændring i funktionsevne,

grundet forbigående eller kronisk sygdom og svækkelse. Det kan ligeledes være borgere med

funktionsnedsættelse i fingre, borgere med nedsat syn, borgere med kognitive funktionsnedsættelser (fx

demens eller hjerneskade) eller uhåndterbare ændringer i medicineringen (fx præparat- eller dosisændringer).

Af KL’s velfærdsteknologiske landkort fremgår det at op mod ti kommuner i Danmark i øjeblikket har et

pilotprojekt kørende vedr. afprøvning af elektroniske medicindispensere. Ligeledes fremgår det af landkortet, at

der er flere kommuner, der i 2015 arbejder på implementeringen af elektroniske medicindispensere. Der tegner

sig generelt et billede af, at de teknologiske løsninger på området er modne til ibrugtagning.

Selvkørende støvsugereFrederiksberg kommune har allerede gjort sig mange gode erfaringer med anvendelsen af selvkørende

støvsugerne på både plejecentre og i borgernes eget hjem. Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i

budget 2013, at implementere selvkørende støvsugere i hjemmeplejen hvilket d. 19. august 2013, blev ændret

til at være en frivillig ordning, der fortsat kører.

Set i lyset af de gode erfaringer med de selvkørende støvsugerne samt den teknologiske udvikling på området

ses der et effektiviseringspotentiale ved en yderligere udbredelse af de selvkørende støvsugere – herunder

arbejdsmiljøforbedringer og den individuelle fleksibilitet for borgerne.

Formålet med den nye støvsugerordning er bl.a. at understøtte en mere fleksibel rengøring blandt de borgere,

der modtager hjælp til rengøring i hjemmet.

Der lægges således op til, at der på baggrund af de indledende erfaringer fra den frivillige ordning skal

arbejdes på en udvidelse af brugen af de selvkørende støvsugere i 2016.

32

6 Forudsætninger for succesErfaringer fra de seneste års arbejde med udbredelsen af nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger på

Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) peger på et stigende behov for at opbygge et system,

der i højere grad understøtter dette arbejde. Samtidig har også det organisatoriske fokus ændret sig fra

primært at være centreret omkring eksekvering til nu at sætte implementering i bund højt på dagsordenen. Et

væsentligt fokusområde i masterplanen er således at sikre, at de rette forudsætninger er til stede, når

organisationen skal bevæge sig fra ord til handling og de digitale og velfærdsteknologiske initiativer med

succes implementeres i bund.

For at opnå det forventede kvalitetsløft for borgere og medarbejdere samt indfri de effektiviseringskrav, der

knytter sig til de digitale og velfærdsteknologiske projekter, lægges der i SSA fremadrettet stor vægt på, at

arbejde endnu mere strategisk med understøttende tiltag i form af tværgående kompetence-, ledelses- og

organisationsudvikling. Målet er, at det skal blive lettere at anvende digitalisering og velfærdsteknologi til at

lykkes med kerneopgaven. Det er centralt, at der er fokus på den enkelte borgers behov og livssituation

gennem tæt og åben dialog med borgeren, pårørende og medarbejdere.

I det følgende uddybes de vigtigste forudsætninger for en succesfuld implementering, samt hvad

organisationen med fordel kan fokusere på, når det stigende behov for digitalisering og velfærdsteknologi skal

imødekommes:

Digital kompetenceudvikling af medarbejdere og borgere med henblik på bedre og mere effektiv brug

af de digitale og velfærdsteknologiske løsninger.

Forandringsledelse skal indarbejdes i forhold til projektimplementeringsforløbene.

Det digitale fundament skal være i orden (trådløst netværksdækning mv.)

Anvendelses- og it/teknologisupport – der er behov for support på den teknologi, der i stigende grad

placeres i områderne og hos borgerne.

Øget fokus på konkurrenceudsættelse – medfører behov for tidlig dialog med evt. implicerede private

leverandører når nye velfærdsteknologiske løsninger skal implementeres.

6.1 Digital kompetenceudvikling

Et væsentligt parameter i implementeringen af digitale løsninger og velfærdsteknologi er, at både

fagprofessionelle ledere, kommunale medarbejdere og borgere i højere grad skal klædes på til at anvende den

nye teknologi gennem digital kompetenceudvikling. Alle skal have en generel forståelse for, hvad digitalisering

og velfærdsteknologi er, hvorfor det skal anvendes og hvordan det bringes i spil, eksempelvis til at kunne

mestre eget liv og deltage aktivt, når borgeren selv ønsker det.

Digitale kompetencer hos fagprofessionelle

I dag bliver fagprofessionelle ledere og medarbejdere i kommunen mødt med en stigende forventning om, at

digitalisering og velfærdsteknologi skal forbedre og effektivisere (velfærds/kerne)ydelserne. Dette kræver

33

arbejdsomlægninger og et stort kendskab til de anvendte løsninger, hvad enten vi taler hjemmepleje,

plejecentre, institutioner eller dagtilbud. Ligeledes har medarbejderne en central rolle i at motivere, støtte og

hjælpe den enkelte borger i anvendelsen af de nye teknologier. Skal opgaverne løftes og de forventede

gevinster realiseres, må organisationen således i højere grad fokusere på digital kompetenceudvikling.

Det anbefales derfor, at lave en kortlægning af de digitale kompetencer blandt relevante medarbejdere og

ledere på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Dette for at skabe et overblik over, hvor i

organisationen en evt. opkvalificering af de digitale kompetencer skal finde sted, og for at sikre kvaliteten,

implementeringen og forankringen af de digitale og velfærdsteknologiske indsatser. Samtidig giver det

mulighed for at målrette generelle initiativer, undervisning og opkvalificering mere præcist.

Kortlægningen af det digitale kompetenceniveau samt den efterfølgende opkvalificering kan med fordel

finansieres i form af fondssøgninger, via kommunes trivsels- og kompetenceudviklingspulje eller ved at tænke

kompetenceudvikling ind som en del af de projektbudgetter, der fastlægges i relation til en given digital eller

velfærdsteknologisk implementeringsindsats.

Digitale kompetencer hos borgerne

Arbejdet med udbredelsen af digitale løsninger og velfærdsteknologi i Frederiksberg Kommune (og andre

steder) viser, at der er behov for også at fokusere på borgernes digitale kompetencer. Teknologierne skaber

nemlig først værdi for borgeren i det øjeblik faktorer rundt om borgeren udvikles i takt med at teknologierne

introduceres. Det kan være en pårørende, der introduceres til samme teknologi. Det kan være medarbejdere,

der opkvalificeres til at kunne betjene og undervise i brugen af teknologien eller løsningen. Eller det kan evt.

være frivillige, der hjælper borgeren med at anvende teknologien.

Analysen ’Potentialer og barrierer for brug af teknologi’, udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Marselisborg i

2014, viser store aldersmæssige forskelle i adgangen til og anvendelsen af computer og internet blandt

borgere i Frederiksberg Kommune. Næsten alle blandt de yngre aldersgrupper anvender computer og internet.

Fra 45 år sker der et mindre fald i anvendelsen. Et fald, der bliver mere markant for aldersgrupperne over 65

år, hvor flere med adgang til computer og internet dog ikke anvender teknologierne. Op mod 80 pct. af de

ældre over 65 år orienterer sig fortsat i lokalaviser, opslag mv. i forhold til information og aktiviteter i

lokalområdet. Dette er i følge rapporten lidt flere end på landsplan. Samtidig er gruppen af ældre, der ikke

anvender it, karakteriseret ved at have udfordringer på andre fronter som eks. helbred og ensomhed, og flere i

denne gruppe modtager hjælp i hjemmet.

Anbefalingerne i rapporten peger på, at med den rette hjælp og støtte kan ældre mennesker bevæge sig mod

en større tryghed og fortrolighed med it. Specielt tre fokusområder fremhæves:

At skabe overskuelighed omkring anskaffelse og vedligeholdelse af it/teknologi, der matcher den

enkelte borgeres behov og økonomi.

34

At borgeres behov for uafhængighed og for at føle, at de kan mestre it, tænkes ind i måden, hvorpå

hjælpen til at håndtere it-udfordringer planlægges og tilbydes.

At styrke de ældres motivation og interesse for, at teknologi bliver en del af deres hverdag.

Allerede i 2014 blev der igangsat initiativer med det formål at gøre den enkelte borger mere tryg og kompetent

til at anvende nye digitale løsninger og/eller velfærdsteknologier. ’Kom trygt i gang’ er et godt eksempel på,

hvorledes der arbejdes mere struktureret fra kommunens side med at tilbyde hjælp til de it og teknologi-uvante

borgere.

Det er dog afgørende også fremadrettet at styrke borgernes digitale kompetencer, så de bliver klædt på til at

kunne håndtere den stigende digitale og velfærdsteknologiske udvikling, herunder mestre en computer,

smartphone eller lign. Der findes i dag allerede mange gode tilbud til borgerne i form af frivillige netværk.

6.2 Forandringsledelse

Når nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger skal implementeres, medfører det som oftest væsentlige

arbejdsomlægninger. Dette stiller krav til ledere om at sikre, at løsningerne bliver implementeret helt i bund.

For at understøtte dette arbejde er der behov for at skabe en ramme, hvor lederne bliver klædt på til at

håndtere de forandringer, de nye løsninger og teknologier medfører. Effektiv forandringsledelse skal således

ses som en mere systematisk organisatorisk tilgang, hvor implementeringen styrkes og forandringen drives

sikkert i mål. Samtidig kan et øget fokus på forandringsledelse være med til at sikre accelereret og effektiv

opnåelse af de ønskede effekter.

Det anbefales at lave en strategisk indsats i organisationen, hvor lederne præsenteres for en række værktøjer

til håndtering af det løbende arbejde med forandringsledelse. Der er flere redskaber og modeller på markedet,

heriblandt den anerkendte ADKAR model. Denne er allerede taget i brug på Social-, Sundheds-, og

Omsorgsområdet.

Endvidere vil der i forbindelse med implementeringen af masterplanens digitale og velfærdsteknologiske

projekter allerede i planlægningsfasen blive forsøgt inddraget elementer af forandringsledelse. Dette skal

understøtte både projektlederen og lederne i arbejdet med at få implementere projekterne i bund.

6.3 Det digitale fundament

Når nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger implementeres, er det afgørende med et velfungerende

digitalt fundament. Der placeres i stigende grad nye teknologier hos borgere og i institutioner, men det er ikke

altid muligt at tilgå eks. trådløst netværk, som ofte er en grundlæggende forudsætning for, at løsningerne kan

bruges. I så fald skal det digitale fundament bringes op på et niveau, hvor det effektivt understøtter brugen af

de nye løsninger på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet.

35

Det er meget forskelligt hvordan mulighederne for trådløs netværksdækning er i institutionerne og om borgerne

kan tilgå det.

Det er formentlig store investeringer der skal til for at sikre optimal trådløs netværksdækning, hvor der er

behov for det. Der er derfor behov for, at der gennemføres en kortlægning at, hvorledes netværksdækningen

er i dag i institutionerne for at kunne skabe et overblik over problemet og investeringsbehovet. Der skal derfor

igangsættes en præcis kortlægning af det digitale fundament i regi af planerne for velfærdsteknologi.

Det skal fremhæves, at problematikken ikke udelukkende kan løses isoleret på Frederiksberg. Som beskrevet i

kapitel 2, er udfordringer med mobil og bredbåndsdækning, der begrænser digitaliseringen, en national

problematik. Derfor lægges der i den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi generelt stor vægt på et

fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering, hvor kommunerne bl.a. vil forsøge at holde regeringen

fast på, at en bedre mobil- og bredbåndsdækning skal føres ud i livet.

6.4 Anvendelses- og it/teknologisupport

I takt med den stigende udbredelse af digitale løsninger og velfærdsteknologi i organisationen skabes et øget

behov for opbygge et system til håndtering af anvendelsessupport og it/teknologisupport for både

medarbejdere og borgere. Og da mange forskelligartede teknologiske løsninger bringes i spil, stiller dette krav

om en vis grad af teknisk viden og færdighed til at løse de tekniske problemstillinger, der løbende opstår.

Anvendelsessupport vil typisk vedrøre selve anvendelsen af den nye teknologi eller digitale løsning, hvorimod

it/teknologisupport i større grad vedrører pludseligt opståede problemer, eks. systemadministration af en

teknologisk eller digital løsning.

Udfordringen er i dag, at personalet ofte ikke er uddannet til at yde teknisk support, ligesom det tager tid væk

fra kerneopgaven. En mulighed kunne dog være at tilbyde relevante medarbejdere digital

kompetenceudvikling, hvorefter medarbejderne kan varetage en superbrugerrolle fx i den enkelte institution/det

enkelte plejecenter, og i det daglige hjælpe kollegerne med den almindelige anvendelsessupport. På denne

måde sikres det, at viden forankres der, hvor den bedst muligt understøtter en effektiv brug af den nye digitale

eller velfærdsteknologiske løsning. Ydermere kan medarbejderne der er i kontakt med borgere klædes på i

forhold til anvendelsen af de digitale og teknologiske løsninger og i et begrænset omfang guide borgeren.

6.5 Øget fokus på konkurrenceudsættelse

Der har gennem de seneste år været stigende fokus på mulighederne for at skabe effektiviseringer via

konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Det er bl.a. sket i takt med den overordnede stramme

økonomiske styring, som kommunerne foreløbig er underlagt frem til 2020.

Anvendelsen af konkurrenceudsættelse understøttes samtidig af debatten om dialog og samarbejde mellem

den offentlige og den private sektor med henblik at sikre innovation, videndeling og udvikling af nye

36

velfærdsydelser. Her har opmærksomheden navnlig været koncentreret om mulighederne på velfærdsområdet

– og analyser samt eksempler er blandt andet lanceret af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde (ROPS),

Produktivitetskommissionen, Udbudsportalen i KL samt Dansk Industri (DI) m.fl.

Sigtet med konkurrenceudsættelse er dels en sikring af at få løst opgaven til markedsprisen, dels gennem

samarbejde med private leverandører at skabe endnu bedre service overfor borgerne. Dette primært gennem

innovative løsninger inspireret af den private sektor.

På sundheds- og omsorgsområdet betyder den stigende konkurrenceudsættelse bl.a., at der i 2015

gennemføres udbud af kommunens hjemmepleje (praktisk hjælp og personlig pleje) samt udbud af to

plejecentre.

Det øgede fokus på konkurrenceudsættelse betyder, at arbejdet med implementering af nye digitale og

velfærdsteknologiske løsninger i nogle tilfælde kompliceres.

Bl.a. er der identificeret et væsentligt opmærksomhedspunkt i forhold til, hvordan de forventede effekter ved at

indføre nye digitale og velfærdsteknologiske løsninger høstes fuldt ud på områder, hvor både kommunen og

de private leverandører får gavn af den velfærdsteknologiske indsats. En indsats, der er finansieret fra

kommunens side – men som potentielt set kan have en positiv effekt for kommunens private

samarbejdspartnere og leverandører. Et eksempel på dette er arbejdet i 2016 med en videre udbredelse af

elektroniske låse til borgere, der modtager hjemmehjælp.

For at komme eventuelle problemstillinger til livs i forbindelse med arbejdet med implementeringen af nye

velfærdsteknologiske løsninger vil der, når det enkelte velfærdsteknologiprojekt er modent, tages der en

selvstændig dialog med eventuelle private leverandører, der bliver berørt af løsningen.

Det er ligeledes afgørende, at der tidligt i forløbet tages højde for, hvorledes den nye løsning skrues sammen,

således at borgerne fortsat oplever fleksibiliteten i form af øgede valgmuligheder (jf. Servicelovens

fritvalgsordning) samtidig med, at kommunen ikke pålægges øgede administrative udgifter til at håndtere en

evt. differentiering af de velfærdsteknologiske løsninger, der ønskes implementeret. Med risiko for en

reduceret positiv effekt.

Documents

velfærdsteknologi Tryghed gennem brug af · 2.1 Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020: Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet ”Fællesoffentlig