5

Click here to load reader

Wallanders Ystad

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Wallanders Ystad

Citation preview

Page 1: Wallanders Ystad

– 1 –

Wallanders YstadSolrige sandstrande, bindingsværkshuse og brostensbelagte gader og stræder indrammet af stokroser kendetegner det idylliske Ystad, som vi kan genkende fra turistbrochurerne. Men der findes også en mere dyster udgave af den lille og fredfyldte by på Skånes sydkyst.

I den verden, som forfatteren Henning Mankell skaber i sine bøger om Kurt Wallander, er det en helt anden Ystad, der skildres. I hans fortællinger lever koldblodige mordere helt anonymt på selveste Harmonigatan i byens hjerte.

Kriminalkommissær Kurt Wallanders store passioner er hans arbejde, opera og whisky. Han har prioriteret arbejdet højere end familien og brænder for sine efterforskninger på en måde, der ikke ligefrem opmuntrer til et privatliv. På trods af sine dårlige kostvaner og sørgelige kærlighedsliv er han en elsket antihelt, der er oversat til 40 sprog, og som har et stort talent for at løse usædvanligt brutale mord.

I Ystad er kriminalkommissæren i sine vante omgivelser. Mariakirken i baggrunden dominerer både virkeligheden og fiktionens bybillede.Foto:skane.com©sydpol.com

I bøgerne og filmene følger vi Kurt Wallanders liv i over 20 år, fra hans 40-årskrise som nyskilt i den første bog Mordere uden ansigt (1991) til hans liv med hus og hund som 60-årig. Politiet i Ystad, som Mankell malende beskriver, udfordres konstant af et samfund i forandring, og denne udvikling spiller også en central rolle i fortællingerne. Wallander konfronteres ikke blot med kriminalitet, men også med politiske strømninger, kvindeundertrykkelse, racisme og terrorisme.

Én stor Wallander-kulisseDet er om foråret og efteråret, at Kurt Wallanders Ystad kommer til sin fulde ret – når tågen til tider ligger tæt nede på Nybrostrand, og det er herligt at gå en stille tur langs havet eller gennem Ystads gader. Da kan man smutte ind på Fridolfs konditori på St. Knuts Torg og spise Wallander-flødekager eller gå en guidet tur gennem byen.

På Fridolfs konditori spiser Kurt Wallander en sildemad til frokost. Her kan man smutte ind og sætte sig med en kop kaffe og en god bog eller gå linen ud med en Wallander-flødekage. Foto:skane.com©sydpol.com

Page 2: Wallanders Ystad

– 2 –

Hotel Continental, hvor Wallander ofte spiser til middag ved hjørnebordet ud mod Hamngatan, er Sveriges ældste såkaldte jernbanehotel, der stadig er i drift. Sekelgården, Bäckagården og Ystads Saltsjöbad er andre steder, hvor man kan overnatte. De er alle kendte fra Wallander-bøgerne og -filmene. På Hamngatan finder man også ”pizzeriaet på hjørnet” (Bröderna M), der er et andet af Kurts yndlingssteder. Nu serverer pizzeriaet – meget passende med tanke på hans nye livsstil – også et udvalg af mere sunde frokostretter.

I Wallanders fodspor kan der ske hvad som helst, så lad det ikke komme bag på dig, hvis du virkelig ser Kurt Wallander på Ystads gader under et besøg her! Foto:skane.com©sydpol.com

Ystads midtpunkt, Stortorget med den traditionsrige Mariakirke i baggrunden og det overdådige gamle rådhus i forgrunden, er egentlig én stor Wallander-kulisse. Torvet kan ses i flere af filmene.Det var her, man snød med Sparbankens kontor. I filmen Dødens horoskop flyttede man banken fra hjørnet til midten af torvet for at skabe et blikfang for en dramatisk eksplosion efter et bankrøveri. Her på torvet har Wallander taget afsked med sin Anja, haft problemer med regningen hos Lottas og er gået fra sin middag på Le Cardinal til fordel for en dyb samtale med datteren Linda i filmen Inden frosten.

Sid i Wallanders stolSelvom Kurt er flyttet i de seneste film, er det Mariagatan, der er Wallanders mest kendte adresse. Ifølge bøgerne bor han i nummer 10, men Mariagatan 11C er den indgang, man kan genkende fra filmene. Her er man blot et stenkast fra Ystads filmstad, der ligger på det gamle kaserneområde, hvor Filmuniversitetet, Ystad Studios og Cineteket ligger side om side med diverse medievirksomheder.

Hvis man virkelig vil gå bag kulisserne fra filmoptagelserne – eller endda ind i dem – så er det Wallanders politistation på Sixten Sparres Gata 1, man ikke må gå glip af. Her kan man følge den fiktive Ystad-betjents arbejde, sidde i Kurt Wallanders kontorstol og se originalrekvisitter og tøj fra både svenske og engelske film. På politistationen er der også information om 39 filmatiseringer af Wallander og de ikke mindre end fem skuespillere (næsten lige så mange som James Bond!), der har gestaltet ham – fra Krister Henriksson til Kenneth Branagh. Den sidstnævnte spiller selvfølgelig Wallander i de engelsksprogede film for britiske BBC.

Page 3: Wallanders Ystad

– 3 –

På Cineteket kan man blive trickfilmet, gå ind i Kurt Wallanders dagligstue og læse filmmanuskripter. Her kan man også se kortfilm og booke aktiviteter som besøg i kulisserne fra Wallanders politistation og filmsafari.Foto:skane.com©Chris Maris

Besøg på politistationen bookes gennem Cineteket, der er Ystads oplevelsescentrum for film. Her kan man se, hvordan en svensk spillefilm bliver til, læse manuskripter og gå igennem Wallanders hoveddør fra filmene. I Cineteket kan børn og voksne være med i en trickfilm, prøve at lave deres egne animationer og se på kortfilm. I forbindelse med oplevelsescentret er der et filmgalleri med midlertidige udstillinger, der relaterer til bevægelige billeder.

I Wallanders fodsporI sommermånederne syder det af Wallander-aktiviteter. Da kører Frivillige Bergningskorpsen dets Wallander-ture med veteranbrandbil rundt i Ystad, og Mysterier i Farten laver mordgåder på forskellige steder i byen. For de mere sportsinteresserede Wallander-fans er der endda et årligt Wallander-løb, der er en løbekonkurrence på seks kilometer, hvor man løber forbi mange af de steder, der nævnes i bøgerne. Man kan naturligvis også opleve Wallanders Ystad i ens helt eget tempo ved hjælp af turistbureauets kort over steder fra bøgerne og filmene om Wallander.

For den, der vil begive sig uden for bygrænsen, er der også her meget at opleve. Det, der kendetegner Wallander-historierne, ud over de grufulde mord og Kurts begrænsede privatliv, er de maleriske landskabsbeskrivelser. Det er langs de slingrende veje omkring Krageholmssjön, nordvest for Ystad, at flere af historiernes mordofre findes. Neden for Dag Hammarskjölds Backåkra, i Hagestads naturreservat i nærheden af Löderup, arrangerer morderen sine ofre i en makaber skovtursscene i Det næste skridt, der bliver til en deja-vu-scene, når man kommer ned i de særegne lysninger i strandskoven.

Restauranter i Wallander-landVendel Ales Stenar i Kåseberga tilhører de mere velsmagende indspilningssteder. Restauranten har bl.a. været Kurt Wallanders kontor i BBC-filmene og en del af luksusboligen Soldala i filmen Luftkastellet. Her er der i virkeligheden et nyåbnet, økologisk bageri med grill om sommeren neden for skibssætningen Ales Stenar, der kan betragtes som Sveriges svar på Stonehenge.

En anden restaurant, som filmentusiasten ikke må gå glip af, er Ingelstorp – pensionatet med restauranten i landsbyen af samme navn lige vest for Ystad. Det gamle bilværksted, der nu rummer spiselokaler og køkken, har et så trendy interiør, at det i filmen skulle forestille interiøret af en bar i København under optagelserne af den engelske udgave af Det næste skridt. Ingelstorp er den perfekte blanding af nyt og gammelt – både med hensyn til interiør og menu.

Svarte og Mossbystrand vest for Ystad er med på kortet over såvel virkelighedens som fiktionens Ystad og omegn og er værd en omvej.

Page 4: Wallanders Ystad

– 4 –

Når man først begynder at gå i Wallanders fodspor, kommer man let til at finde sine egne yndlingssteder i det filmiske landskab – uanset om man er til vandreområder, skånske slotte eller loppemarkeder. I grænselandet mellem fiktion og virkelighed kan der ske hvad som helst. I Skåne kan man opleve en mystik dér, hvor Østersøens og Europas vinde mødes, og for hver læser eller filmelsker er der et helt specielt sted, man kan opleve i virkeligheden.

Hvem ved, hvor dit spor fører hen?

Anna Maris er journalist, projektleder og foredragsholder. Hun arbejder med projekter, der er relaterede til film, sprog og turisme, og bor på en gård mellem Ystad og Tomelilla.

Fakta om Henning MankellHenning Mankell er født i Stockholm i 1948, men har på trods af sin opvækst i skovlandskabet en forkærlighed for Skånes åbne vidder. Mankell debuterede som forfatter allerede i 1973, men det skulle tage næsten 20 år, inden det store gennembrud kom med den første Wallander-bog, Mordere uden ansigt, i 1991. Fra starten af var bogen tænkt som en enkelt detektivroman, men i 1990’erne udkom der en ny Wallander-bog næsten hvert år. I dag står de 10 bøger om Kurt Wallander hos boghandlere i over 100 lande. De er oversat til 40 sprog.

Henning Mankell har i årenes løb modtaget en række udmærkelser for sit forfatterskab, bl.a. Augustpriset, Astrid Lindgrenpriset og Tutzingakademiens Toleranspris.

For yderligere information om Henning Mankell:www.henningmankell.sewww.gyldendal.dkwww.leopardforlag.sewww.yellowbird.sewww.cineteket.se

Tysk fansite:www.wallander-web.de

Engelsk fansite:www.inspector-wallander.org

HotellerHotel Continentalwww.hotelcontinental-ystad.se

YstadSaltsjöbadwww.ystadssaltsjobad.se

Hotell Sekelgårdenwww.sekelgarden.se

Hotell Bäckagårdenwww.backagarden.nu

Page 5: Wallanders Ystad

– 5 –

RestauranterBröderna Mwww.brodernam.se

Lottas Restaurangwww.lottas.se

Ingelstorpwww.ingelstorp.com

Vendel Ales StenarMötesplats Österlenwww.vendelrestauranger.se

AndetCineteketwww.cineteket.se

Ystad Kommunewww.ystad.se

Dag Hammarskjölds Backåkrahttp://www.ystad.se/Ystadweb.nsf/...

Ystads Allehanda – Wallanders Ystadhttp://www.ystadsallehanda.se/apps/...