Undersøgt potentialet i web 2.0 i en formel læringskontekst (uddannelsesinstitutioner)

Kan web 2.0 medier

› mediere arbejds- og samarbejdsformer, som kan være værdifulde og didaktisk relevante i en formel læringskontekst

› understøtte udvikling af kompetencer, som er relevante i et globaliseret videnssamfund

Hvorfor?

› Fordi web 2.0 findes…

› Pga. web 2.0’s særlige muligheder for samarbejde, dialog, videndeling, publicering m.m.

› Fordi vi er en del af et stadig mere digitaliseret samfund

og

uddannelsesinstitutioner har et ansvar for at uddanne børn og unge til at agere heri

Metode:› To cases:

Henh. blog og wiki som omdrejningspunkt i formelle læringsforløb

Vurderet potentiale, udbytte og udfordringer med baggrund i

Læringsteoretiske perspektiver

Perspektiver på vigtige kompetencer i et hyperkomplekst videnssamfund

Desuden analyse af:

› Læringsforståelser og traditioner i henh.

web 2.0

og i

det formelle uddannelsessystem

Case 1:

› Social- og sundhedsuddannelsen› Formelt læringsmål: Serviceloven› Medier:

Webside som historiefortællende informationsmedie Blog som samlingspunkt for refleksion og diskussion af casen Åbne læringsressourcer som tematiske samlinger Facebook til rekruttering af praktikere Facebookgruppe til diskussion mellem praktikere og underviser Underviserblog til refleksion før, under og efter læringsforløb

Case 2:

› Norsk gymnasieklasse› Fag: engelsk› Projekt: opbygge fiktiv by: ”Funkytown”

› Undersøge om wikier kan understøtte kollektiv kognition

samt lærerens rolle i en wiki

› Medier: Mediawiki

Primære resultater – Web 2.0:

› Kan være relevante ift. at skabe relevante og værdifulde læringsforløb i en formel læringskontekst

› er særligt velegnede til at understøtte en forståelse af læring som deltagelse frem for tilegnelse

› giver særlige muligheder for at opbygge lærende praksisfællesskaber samt at interagere med eksterne, faglige og andre kulturelle praksisfællesskaber

› Kan bidrage til at styrke refleksions-, relations- og meningskompetencer, som er væsentlige i et globaliseret, hyperkomplekst samfund

› men, web 2.0’s implicitte lærings- og vidensforståelse er i konflikt med den implicitte lærings- og vidensforståelse i det formelle uddannelsessystem

› Og udfordrer en historisk indlejret tradition for lærer-elev roller, arbejds- og samarbejdsformer i uddannelsesinstitutioner

Kontekst-sensitiv

og noget sjældnere

her…

- og sommetider helt herovre

Udvikling i samfundet – en analogi til skolen…

Industrisamfunds skole Matrix skoleVidensamfunds skoleDidaktik Didaktikken Flere didaktikker Didaktiske designs

Læring Formel, individuel Formel, Formel/uformelIndividuel/social Individuel/social

Skolen Statisk Statisk og foranderlig Åben og foranderlig

Sørensen, B.H. 2010. Fra oplæg v. konference i forb. m. forskningsprogrammet ”IT og Medier i et Læringsperspektiv”. DPU, Århus Universitet. http://www.dpu.dk/everest/Publications//arrangementer/2010/20100519162311/currentversion/forskningsprogrammets_konference_6.5.2010.pdf

Vi er vel her omkring…

Industrisamfundet Læreren som instruktør Læreren som vidensressource Curriculumstyret læring Time-/Skemaorganiseret læring Primært fact-baseret læring Abstrakte principper og

oversigter Rutiner og øvelser Regler og procedurer Konkurrence Klasserumsfokuseret Rigtige resultater I overensstemmelse med norm Computeren som objekt for

læring Statiske mediepræsentationer Klasserumsbundet

kommunikation Tekstvurdering ud fra normer

Videnssamfundet Læreren som facilitator, guide og konsulent Læreren som medlærer Elev/Studenterstyret læring Åbne, fleksible læringsmiljøer Primært projekt- og problembaseret læring Virkelighed/konkrete handlinger og

refleksioner Spørgsmål og konstruktion Undersøgelse og opfindelse Samarbejde Gruppe/fællesskabsfokuseret Åbne resultater Skabe variation Computeren som redskab for læring Dynamiske multimedieinteraktioner Worldwide kommunikation Fremførelse/fremlæggelse vurderet af

eksperter, vejleder, kammerater/medstuderende, sig selv (og fremmede)

Trolling og Hood, gengivet i: Sørensen, B.H.; Audon, L.; Levinsen, K.T. 2010. ”Skole 2.0”. Forlaget Klim: s. 23.

1. Strukturel ramme for læringsprocesser

2. Læringsforståelser og didaktik

3. Lærerens og elevens rolle

- og web 2.0’s rolle heri

Personal Learning Environments (PLE) et bud på videnssamfundets læringsmiljø:› ”PLE skal ikke betragtes som ét system, men har i stedet form af

individets personlige samling af forskellige værktøjer (Attwell 2007; Dalsgaard 2006).

Som Attwell (2007) skriver, bevæger PLE-tankegangen sig ud over uddannelsesinstitutionernes rammer i en erkendelse af, at læring via internettet ikke eksklusivt tilhører uddannelsesinstitutioner.

Netop i egenskaben personlige læringsmiljøer, der sammenstykkes af forskellige tjenester, knytter PLE sig til uformelle læringssituationer og livslang læring.” (Dalsgaard 2010).

› ”A PLE [is] not an application. A PLE is comprised of all the different tools we use in our everyday life for learning. Many of these tools will be based on social software.” (Attweell 2007).

Dalsgaard, C. (2010). ”Læring i vidensamfundet”. Læring og medier (LOM), nr. 5. http://www.forskningsnettet.dk/lom_html/artikel04.html. Atwell, Graham (2007). “Personal Learning Environments – the future of eLearning?”, eLearning Papers, Vol. 2(1)http://www.elearningpapers.eu/index.php?page=doc&doc_id=8553&doclng=6 Besøgt 10-10-2010.

I uformel læring – er læring et middel:

› i privatsfæren (inkl. på nettet) og på arbejdspladsen er læring typisk et middel til at kunne indgå i en aktivitet eller nå et mål Fx at kunne deltage i et spil på nettet…

› Målet bliver en stærk driver/motivation for at lære

I formel læring – er læring mål:

› I uddannelsesinstitutioner er læring typisk et mål, som opnås gennem aktiviteter Fx at lære sproget engelsk…

› den personlige motivation og praksisnære kontekst fjernet fra læringssituationen› læring ikke motiveret af realistiske, individuelle behov› i højere grad en lærerstyret, konstrueret og ’kunstig’ situation

Strukturel ramme for læringsprocesser – fortsat…

” According to the Institute for Research on Learning, at most, formal training only accounts for 20 percent of how people learn their jobs.

Most workers learn their jobs from observing others, asking questions, trial and error, calling the help desk and other unscheduled, largely independent activities” (Cross 2006).

J. Cross (2006). ”The low hanging fruit is tasty”. Internet Time Blog. http://www.internettime.com/2006/04/informal-learning-clo-april-06/ Besøgt d. 10-10 2010.

Strukturel ramme for læringsprocesser – fortsat…

…knytter an til det globaliserede videnssamfund, som fordrer evnen til at kunne forvalte det uforudsigelige og fremmede og kontinuerligt lære og om-lære

I tråd med forskellige forskeres fokus på de vigtigste kompetencekrav – fx:

› Relations-, reflektions- og meningskompetence (Qvortrup)

› Kompetencer indenfor kommunikation, innovation og kreativitet (Sørensen et el. 2010 s. 51-52)

› Kapacitet til at lære under forskellige omstændigheder og til at selv-lære (Hernandez-Serrano & Jones’ )

› Og andre igen bruger ord som ”den selv-programmerede medarbejder” (Castell 2000)

Strukturel ramme for læringsprocesser – fortsat…

Elevstyret læring

Åbne, fleksible læringsprocesser

Virkelighed

Samarbejde

Fællesskabs-fokuseret

Computeren som redskab for læring

Worldwide kommunikation

Fremførelse vurderet af eksperter, vejleder, medstuderende, sig selv (og ’fremmede’)

Strukturel ramme for læringsprocesser – fortsat…

Individuel samling af tjenester:

Web 2.0 giver mulighed for at udvikle nye (IT-fag)didaktikker, som retter sig mod videnssamfundets læreprocesser

› Web 2.0’s multimodalitet åbner op for flere og nye læringstilgange, kommunikation, leg og spil

› og kan skabe relationer til ’virkeligheden’› kan desuden gøre læring til et middel for at nå

et mål/løse et problem› og giver mulighed for at samarbejde om at

undersøge, eksperimentere, skabe, producere og publicere

› Samt åbne op for at observere, diskutere, vurdere og selektere ressourcer, relationer og andre fællesskabers værdier og meningsforståelser

Samarbejde

Gruppe/Fælles-skabsfokuseret

Primært projekt- og problembaseret læring

Spørgsmål og konstruktion

Undersøgelse og opfindelse

Skabe variation

Virkelighed/konkrete handlinger og refleksioner

Web 2.0’s multimodalitet åbner op for flere og nye læringstilgange

Derfor særligt behov for at tænke IT-fagdidaktisk

Hvad kan være relevant i mit fag / mit projekt?

Fokus på indhold og formål med undervisningsforløbet › hvad er relevant i netop denne

sammenhæng? (didaktisk design)› Fx at formulere sig skriftligt i dansk

faget

Læringsforståelser og didaktik forts…

”Vi skal skrive stil i dag. Hvorfor egentlig?

Hvad er stil for en konstruktion, hvad

skal det bruges til? Er der nogen ’ude i samfundet’, der

skriver stil ? Eller er det skolens

konstruktion…? I stedet skulle man

måske spørge: ”hvad vil du sige på

Facebook? Hvordan vil du sige det på en

appellerende måde? – eller hvordan lægger

jeg billeder på facebook uden far og mor ser det? Eller…”

Frit efter L. Qvortrup(eder udeladt).

En lærer: ”Først og fremmest kræver det en lærer, der tør begive

sig ud i et univers, hvor eleverne kan overtage styringen. At kunne

hæve sig over den kendsgerning, at de er bedre end dig, og i stedet

fokusere på rammerne for forløbet, kan være et stort krav til mange lærere. Begrebet kontrol er ikke

længere møntet på eleverne, men mere på situationen.” (Sørensen et al.

2010)

Der spørges ofte: ”hvordan integreres IT i skolen?”

Ligesom man nok har spurgt ”hvordan integreres blyanten i skolen?” (?!?)

Skulle man måske i stedet spørge: ”hvordan får eleverne lærerne til at bruge IT og medier i skolen?”

Det handler om › at gøre læreren til medlærer og facilitator i nogle

sammenhænge› og i højere grad at tillade elevstyret læring

Det betyder at læreren må› slippe noget kontrol og magt› acceptere ikke at være alvidende› selv blive den undersøgende og eksperimenterende› blive en konsulent, der kan opstille rammer og mål› være en vigtig vidensressource - ’among others’

Læreren som facilitator, guide og konsulent

Læreren som medlærer

Den ’vertikale’ lærerposition

Læreren som leder af videndeling

Elev-/Studenter-styret læring

Fra passiv modtager til aktiv, selv-lærende elev

Sørensen, B.H.; Audon, L.; Levinsen, K.T. (2010). ”Skole 2.0”. Forlaget Klim: s. 218.

Ja, lærerens nye rolle medfører at hun har ansvaret for at der opstilles rammer og mål for et læringsforløb uden at falde tilbage i en traditionel lærerrolle – som i blog-casen.

Ja, en stor udfordring. Tænk hvis Microsofts medarbejdere i support funktionen ’kun’ var trænede i at besvare 10 forud-definerede spørgsmål…

Ja, det er centralt - også i lærerens nye rolle. Det handler (igen) om didaktik – som i casen nævnt ovenfor.

Hvad med test-

paradigmet?

Hvad med curriculu

m?

Hvad med faglig

relevans og

kvalitet?

Lærerens og elevens rolle forts…

› De unge ’snor’ sig › – de bruger fx http://hidemyass.com til at gå ’bag-

om’ skolens forbud og surfe anonymt…› Eller de installerer programmet yod’m3D, der

fungerer som en cube med 4 skriveborde, som man hurtigt kan switche imellem, hvis læreren er på vej og er lige ved at opdage, at man er på Facebook i timen…

› Og det fortæller jo også bare alt om de unges evne til at lære gennem selvstyrede, mål-orienterede aktiviteter … !