1Helle Mathiasen, [email protected]
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Clickers og podcast, en læringsunderstøttende ressource?
FLUID seminar
TEKNOLOGIEN I UNDERVISNINGEN
4. juni 2013
København
Helle Mathiasen, [email protected]
2
Hvornår, hvordan og på hvilke præmisser kan clickers og podcast
være ressourcer for elever/studerende og undervisere?
Helle Mathiasen, [email protected]
3
Nedslag i empirisk forskning
De studerendes perspektiv:
Pod/vodcast i undervisningen (lærerproducerede, kandidat-niv)
Clickers i undervisningen (bachelor-niv)
Elever og lærers perspektiv:
Pod/vodcast som “afleveringer” (elevproducerede, gymnasie-niv)
Diskussion
Helle Mathiasen, [email protected]
4
Didaktisk kontekst?
Den didaktiske trekant
tema
kommunikation
(- der intendere forandring, blandt de kommunikativt deltagende)
elev/studerende underviser
undervisning iagttaget som socialt system, der opretholdes via kommunikation
Formidling og undervisning er ikke synonymer
Helle Mathiasen, [email protected]
5
Operativ konstruktivisme:
Kommunikation Læring
Kan iagttages Kan ikke iagttages som sådan
(de to første selektioner)
(sociale systemer) (psykiske systemer)
Helle Mathiasen, [email protected]
6
Læring:
Videnskonstruktion,resultat af systeminterne operationer på baggrund af iagttagelser (en skelnen og betegnen)
Egenforandring af forventningsstrukturer
Konsekvens: a) øget egenkompleksitet og reduceret omverdenskompleksitetb) Øget omverdenskompleksitet
Undervisning:
Intenderet kommunikation“næring” for studerende og underviser- “forstyrrelse”, hvis opmærksomheden er rettet mod kommunikationen
Gensidigt afhængige
Helle Mathiasen, [email protected]
7
Universitetsprojekt, kandidat-niv: Studerendes brug af pod/vodcast - de studerendes perspektiv
Pod/vodcast-brug: Fleksibilitet, tid og sted: ”..jeg vil heller nyde naturen, hvis jeg skal løbe en tur”
”.. Ikke i bussen, men gerne foran computeren, når jeg kan spole frem og tilbage”
Kommunikation og læring: ”Det ryger jo ikke bare ind i hovedet..” (forelæsning) ” Selvom jeg så havde hørt podcasten 20 gange, havde jeg ikke forstået
det”
Det sociale: ”Video kører bare, man kommer til at sidde og nikke lidt, mediet er ikke socialt”(forelæsning)
”Du får ikke de samme indspark. Det er fint nok hvis du er syg. Og selvfølgelig, hvis man kun tænker i eksamen, kan det være ok.”
Undervisning: ”Talking head er ikke undervisning, det er heller ikke undervisning af læse en bog derhjemme” ” Hvis man så bare fik noget belønning i form af mere intime hold” ” En forelæsning på video er ikke en kvalitetsforbedring i sig selv”
Helle Mathiasen, [email protected]
8
Universitetsprojekt, kandidat-niv: Studerendes brug af pod/vodcast - de studerendes perspektiv
Pod/vodcasts er OK: - hvis disse, som andre læringsressourcer, er tænkt som en målrettet del af UV
- hvis der er mulighed for at prøve sin forståelse af ”on campus”
- hvis underviser angiver anvendte pod/vodcasts som ”pensum”
Helle Mathiasen, [email protected]
9
Universitetsprojekt: Studerendes brug af pod/vodcast
- de studerendes perspektiv
De studerende foreslår pod/vodcast-produktudvikling:
1. Instruktioner, max. 5 min.
2. Demonstrationer, max. 7 min.
3. Forelæsninger, max. 45 min.
4. Diskussionspanel med fx to forskere, max. 5 min.
5. Dokumentar, max. 15 min.
Helle Mathiasen, [email protected]
10
Clickers “Electronic Voting Systems”, “Audience Paced Feedback”, “Classroom Communication” og “Student Response Systems”,
“Audience Response Systems”, “voting-machines”, “zappers” og “Classrooms Response Systems”.
- rejser nogle didaktiske spørgsmål
Perspektiv
Triviel system- eller ikke-trivielsystemtilgang (v. Foerster 1993)
Helle Mathiasen, [email protected]
12
Hvad siger litteraturen?
Hold, hvor der blev brugt clickers, klarede sig bedre i de standardisere fysiktests end ”kontrolgruppen” uden clickers. (Mazur et al, 2001) (undersøgte egne hold)
Test, kontrol og ”credits”Mulighederne for at registrere hvem, der svarer hvad og individuel svarfrekvens ses som kerneydelser og hvor mange point (”credits”) studerende skal registreres for, hvis de stemmer forkert. (fx MacArthur, 2008, Fies, 2006)
Der er ikke større læringsudbytte ved brug af clickers i fht. flashcarts (Lasry, 2008)
Helle Mathiasen, [email protected]
14
Feed-back former
individuelle svar på clickerspørgsmål uden dialog med medstuderende
individuelle svar på clickerspørgsmål efter dialog med medstuderende
afstemningsresultat og efterfølgende udfoldelse af stoffet v/underviser eller studerende
afstemningsresultat og efterfølgende individuel vejledning
afstemningsresultat (som information til underviser og studerende, men uden opfølgning fra underviser)
”Det forringer undervisningen, hvis clickers kun bliver brugt til at clicke svar, og så er det det. Det er argumentationen over for hinanden, der er godt”. (stud, NB)
Helle Mathiasen, [email protected]
15
Tempo
En afstemning må ikke varer for længe
”så er det, at undervisningen går i stå, og man begynder så at tænke på andre ting.”
Enige om, at ”folk bliver holdt til ilden” og at
En forelæsning kan med fordel tilrettelægges med to sæt af max seks spørgsmål.
Helle Mathiasen, [email protected]
16
Det er vigtigt at veksle imellem:
Faktuelle spørgsmål
Repetitionsspørgmål
Intuitionsinviterende spørgsmål
Diskussionsinviterende spørgsmål
Appetizer-spørgsmål
Spørgsmål
Helle Mathiasen, [email protected]
17
Enige om at den gode underviser kunne have glæde af at bruge clickers og dermed forbedre undervisningen, mens en dårlig underviser ikke blev en bedre underviser af at bruge clickers,
”universitetsundervisere mangler det pædagogiske”.
Helle Mathiasen, [email protected]
18
Anonymitet – ikke anonymitet
Der kan overordnet skelnes mellem
ikke-anonymitet og anonymitet
(studerende-studerende, studerede-underviser)
undervisers grundlæggende tilgang til brug af clickersvar som
kommunikations-/læringsressource som kontrol, test samt kursuspointgivende
Helle Mathiasen, [email protected]
19
- undervisers grundlæggende tilgang til brug af clickersvar som
kommunikations-/læringsressource som kontrol, test samt kursuspointgivende
Tilgang
Helle Mathiasen, [email protected]
20
Faglige forudsætninger og deltagelse
De studerende skelnede mellem ”eliten” og ”det brede flertal”
”Det vil nok ikke forbedre eliten, men det vil det for det brede flertal. Eliten klarer det selv. Man kan godt forestille sig, at det går for langsomt […]Clickers sætter farten ned og får flere med”.
”eliten får mulighed for at forklare de andre, og på den måde kan de også få noget ud af det. Det kræver så, at de gider være med i diskussionerne”
Helle Mathiasen, [email protected]
21
Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, hhx, 09/10), et eksempel
Rammen
Fag: Engelsk
Klassetrin: 2.g og 3.g
Produkt: Pod- eller vodcast som alternativ/supplement til skriftlig aflevering
Opgave: Manuskript til tale (ca 700- 900 ord) eller podcast eller vodcast af talen. Tema: Beskrivelse af institutioner (FN, EU) og diskussion af fordele DK og danskerne har af disse
Afleveringsadressat: Læreren (som den eneste)
Helle Mathiasen, [email protected]
22
(dec. 09)
Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, hhx)
Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 2.g
2. g (de fleste) værdsætter muligheden for alternative afleveringsformater. Alle har afleveret
pod/vodcast (flest podcast)
Helle Mathiasen, [email protected]
23
Kommentarer: fx:
”Jeg ville ikke have at man skulle kunne se mig, når jeg lavede talen, så jeg valgte bare podcast..” (2g13)
”jeg synes det var en god mulighed at få, til at snakke engelsk på, når man ikke er så glad for det i timerne” (2g14)
”Jeg har svært ved at stave, da jeg er ordblind. Jeg synes det er meget nemmere og at der er flere muligheder, da jeg kan udtale ord som jeg
ikke kan stave” (2g6)
”[…]fordi jeg synes det var sjovt at gøre det på en anden måde, så kan læreren jo også høre ens mundtlige færdigheder, hvilket han/hun ikke har mulighed for i et manuskript. Så jeg så det som en mulighed for at
vise min kunne i mundtlig engelsk […] (2g5)
Helle Mathiasen, [email protected]
24
Råd fra en elev i 2.g:
”Jeg vil først og fremmest sige, at jeg ikke synes at de skriftlige
afleveringer skal afskaffes, for mange har svært ved at udtale engelsk,
og det er synd, hvis det kun er det, de bliver bedømt på, hvis de
egentlig er gode til skriftlig og til grammatik. Men pod- og vodcast er
et godt alternativ, så lærerne også får mulighed for at høre eleverne
mundligt uden for klassen. Mange er jo også nervøse for at sige
noget, når der er andre til stede, fordi de er bange for at blive gjort til
grin.” (e2g5)
Helle Mathiasen, [email protected]
25
Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, hhx)(dec. 09)
Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 3.g
3. g værdsætter ikke i samme grad muligheden for alternative afleveringsformater. (4 podcast og 1 vodcast resten worddokument ), og samtidig positive over for nye afleveringsmedier
Kommentarer: fx:
”det med pod-vodcast har meget at gøre med selvtillid, jeg synes fx ikke jeg lyder godt, når jeg snakker engelsk, og derfor ville det ikke være sjovt for mig, at høre mig selv snakke. Det er noget helt andet end at snakke med en lærer, fordi de kan hjælpe én på vej undervejs, det kan man ikke, når man sidder helt selv” (3g6)
”Det er svært at filme sig selv, da kamaravinklen bliver forkert” (3g1)
Helle Mathiasen, [email protected]
26
Råd fra elever i 3.g:
”Gør det almindeligt, elever skal føle at det er normalt at aflevere podcast” (3g15)
”Go for it. Det er en chance for at prøve noget nyt […]”(3g13)
”Det er en god ide, så det kan nemt bruges som aflevering, men det skal ikke være hver gang, da det kræver ekstra tid og man skal ikke køre sur idet.” (3g11)
”Man bliver fortrolig med at snakke sproget og det kan give en mange muligheder, hvis man ikke er den stærkeste i at snakke foran større forsamlinger” (3g10)
”[…] flere muligheder, når den sure aflevering skal laves. Flere muligheder= Mere motiverende elev” (3g8)
Helle Mathiasen, [email protected]
27
Opfølgende skriftlige spørgsmål til lærer (Febr. 10)
Medier og differentiering
”den elev i klassen, der har meget store staveproblemer har spurgt, om han må
aflevere som podcast fremover. Det har jeg givet ham lov til, fordi han har et behov
for successoplevelse. Desuden giver podcast giver ham ordforråd, og han lærer at
strukturere materiale. Hvis alternativet er, at han ikke afleverer, mener jeg dette er
bedre.” (L20.02.10)
Helle Mathiasen, [email protected]
28
Opfølgende skriftlige spørgsmål til lærer (Febr. 10)
Deling og aktivering
”Det er måske heller ikke rimeligt, at det kun er mig, der skal høre de til tider rigtigt
gode podcasts eleverne laver. Nogle kunne indgå som en naturlig del af
undervisningen og derved opnås endnu en fordel. Andre kunne rettes af
kammeraterne. Jeg har bemærket, at eleverne gerne vil overgå hinanden. Som
nævnt ovenfor er det væsentligt at podcastene vinder anerkendelse blandt de
øvrige elever. Den samme effekt opnås ikke ved almindelige skriftlige afleveringer.”
(L20.02.10)
Helle Mathiasen, [email protected]
29