Dansk PelsDyravl
MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening
#3 marts 2009
50 år i Holstebro / skindudstillinger / krydsningsavlnye redskaber til farMen / generalforsaMlinger i landsdelene
eFBa: euroPas avlere skal anerkenDes
2 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Bestyrelse
FormanD: Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]
næstFormanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]
Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]
Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]
Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]
Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]
Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]
koPenhagen Fur
aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041
salgsDirektør:Erik Neergaard, Tlf.: 4326 1201
økonomicheF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410
kommunikationscheF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932
sekretariatscheF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907
lanDsDelsForeninger
Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 0280
Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813
Fyn og Sydjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) / Fax: 7589 5549 Kontor: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759
Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504
Dansk lanDBrugsråDgivning lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)
lanDsuDvalget For PelsDyrråDgivningen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392
leDelse:Rådgivningschef: Agronom Hans Henrik MøllerDir.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154 E-mail: [email protected]
Sekretær Mette Mellergaard Dir: 8740 5231 / E-mail: [email protected]
norDjyllanD:Agronom: Hans Jørgen Risager Dir.: 8740 5236 / Mobil: 4053 5599. E-mail: [email protected]
miDtjyllanD:Agronom: Vilhelm Weiss Dir.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941. E-mail: [email protected]
Fyn og syDjyllanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr
sjællanD:Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr
avl / genetik og management:Agronom: Michael Sønderup Dir.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263. E-mail: [email protected]
Biolog Henrik BækgaardDir.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702E-mail: [email protected]
Biolog Peter Foged LarsenTlf. 87405239/Mobil 30921700E-mail: [email protected]
FoDer: Lic.agro Mikael Lassén Dir.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059. E-mail: [email protected]
Agronom Mette Line ChristiansenDir.: 87405233 / Mobil: 3092 1703E-mail: [email protected]
anDre
ræveavlerForeningenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545
norDjyllanDs chinchillaForeningFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033miDtjyllanDs chinchillaForening
Formand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906
Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480
sjællanDs chinchillaForeningFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290
Danske PelsDyravleres veterankluBFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838
Dansk PelsDyr laBoratoriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001
Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418
Danmarks FøDevareForskningHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 7234 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 7234 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)
Det Politiske FoDeruDvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222
Dansk PelsDyr FoDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]
analyselaBoratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]
PelsDyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]
Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701
Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709
Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710
nr. 3 Marts 2009 3
koPenhagen Fur
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1000
Fax 4326 1126
kopenhagenfur.com
Dansk PelsDyravl
71. årgang
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1060
Fax 4326 1069
reDaktion
Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041
Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063
(kommunikationschef)
Søren Jespersen Tlf. 4326 1289
(media manager)
Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061
Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.
Bladet udsendes til samtlige medlemmer af
Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i
udlandet samt til institutioner i ind- og udland.
annoncering
Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112
Artikler og annoncer til bladet skal være hos
redaktionen senest den 25. i måneden forud for
indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side
i bladet. Større faglige indlæg optages efter
forudgående aftale.
Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om
året omkring den 20. i månederne januar,
februar, marts, april, juni, september, oktober og
november i et oplag på 4000 eksemplarer.
løsaBonnement På Dansk PelsDyravl
Eva Andersen: Tlf. 4326 1062
Design, ProDuktion og tryk
Datagraf A/S
ForsiDe Foto
Kevin Grønkjær Andreassen blev minkavler ved
et tilfælde. I dag er han glad for tilværelsen som
selvstændig på Holstebro-egnen, hvor han er
blandt de yngre avlere, der skal føre den stolte
pelsstafet videre i den 50-årige pelsdyravler-
forening.
Foto: Jens Bach.
ISSN 0011-6424
inDholDsFortegnelse
leder: Hjælpepakker soM Modgift 5
Holstebro suMMede af pels 6
pels i Hele Holstebro 8
Minkavler ved et tilfælde 10
Minkavl i Møborg forpligter 12
jubilæuMssHow i pelsens tegn 14
vurdering af skindudstillingerne 2009 16
krydsningsavl i Minkproduktionen 18
forløbet af plasMacytose-bekæMpelsen i 2008/09 22
øvrige sMitsoMMe sygdoMMe i 2008 25
efba: europas avlere skal anerkendes 26
farMredskaber, der kan forbedre konkurrenceevnen 32
indbydelse til debatMøde oM plasMacytose 35
avlstæver i Hvert andet bur 36
kvalitetsvurdering, papirløs avler 37
kopenHagen fur skindudstilling 2009 39
avlerservice 40
indleveringsfrister for auktionerne i juni og septeMber 2009 41
generalforsaMling i nordjyllands pelsdyravlerforening 42
generalforsaMling i Midtjyllands pelsdyravlerforening 44
generalforsaMling i fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening 46
generalforsaMling i sjællands pelsdyravlerforening 48
delegerede til dansk pelsdyravlerforenings generalforsaMling 50
navnenyt 54
4 tidsskrift for dansk pelsdyravl
nr. 3 Marts 2009 5
I forrige måned offentliggjorde først
Socialdemokraterne og umiddelbart
efter Socialistisk Folkeparti partiernes
bud på såkaldte vækstpakker, det vil
sige forskellige forslag til at sparke liv i
dansk økonomi. Målet med vækstpak-
kerne er særdeles gode, nemlig at undgå
en uacceptabel stigning i ledigheden.
Regeringen har ligeledes fremsat og fået
vedtaget en Forårspakke, der også skal
være med til skabe fornyet vækst.
Jeg vil ikke kommentere indholdet af
pakkerne, men blot konstatere at der
tilsyneladende i hele Folketinget er et
ønske om en erkendelse af, at erhvervsli-
vet og dermed det samlede landbrugser-
hverv er den sektor i økonomien, der er
grundlaget for vores velstand, og at det
derfor er uhyre kritisk for den fremtidige
velstandsudvikling, hvis erhvervslivet
bløder urimeligt hårdt under krisen.
Det er da rart at vide, at Folketinget
trods alt har denne erkendelse. Imidler-
tid er det vel også rimeligt at påpege,
at hjælpepakkerne også kan betragtes
som en slags modgift til alle de indgreb
og byrder, som folketinget igennem de
senere år har pålagt erhvervslivet.
Beskæftigelsen i landbruget og i de land-
brugsrelaterede virksomheder falder
med foruroligende hast. Senest har
Danish Crown reduceret medarbejder-
staben med små 900. En katastrofe siger
politikerne, ja men det er en katastrofe,
som de samme politikere jo selv har en
betydelig andel i. Tilførslerne af svin
svigter blandt andet, fordi økonomien
i svineproduktionen er ualmindelig
ringe. Mange svineavlere har forsøgt at
modernisere og udvide bedrifterne for
at bringe omkostningerne pr. produceret
svin ned. I dag ligger der mere end 2.000
ansøgninger om udvidelser til miljøgod-
kendelse hos kommunerne. Der har de
ligget i årevis. Intet sker, altså bortset fra
at konsekvenserne af inkompetencen i
det politiske og administrative system er
medvirkende til at sende tusinder af folk
ud i arbejdsløshed.
Hvor mange pelsdyravlere har igennem
de seneste år ikke oplevet et offentligt
bureaukrati af østeuropæiske dimensio-
ner når en i øvrigt problemløs udvidelse
skal blåstemples hos kommunen. Det er
ikke nemt at få lov til at skabe værdier og
arbejdspladser i Danmark.
I årevis har heltene i det danske system
været alle de interesseorganisationer og
politikere, der helst så Danmark omdan-
net til et vegeterende naturområde. Nu
skal regningen betales i form af svigten-
de beskæftigelse og svigtende valuta-
indtjening, og det vil i sidste ende sige
faldende levefod for en meget stor del af
danskerne. Det kan få politikerne op af
stolen, men problemet er, at skaden er
sket og diverse hjælpepakker kan måske
lindre smerten, men ikke helbrede pa-
tienten. Det kræver, at politikerne holder
op med at lovgive uden viden og indsigt
med den virkelige verden. Grøn vækst,
endnu en ny vandmiljøplan, nye miljøaf-
gifter, en kæmperegning til erhvervslivet
i den nye skattereform, osv. osv. er fort-
sat på politikernes dagsorden samtidigt
med, at selvsamme politikere begræder
den stigende ledighed.
Statsministeren udtalte ved Folketingets
åbning i 2006, at ” ingen fugl, ingen frø,
ingen fisk har lidt skade af regeringens
økonomiske politik.” Det ville have været
rart, hvis han i samme tale kunne have
sagt, at intet slagtesvin, ingen malkeko,
ingen høne, ingen mink er presset ud
af Danmark som følge af regeringens
politik. Det sagde han ikke, og det gjorde
han ikke, fordi en statsminister ikke må
lyve - fra Folketingets talerstol.
leDer
erik ugilt [email protected]
hjælPePakker som moDgiFt til FortiDens ByrDer
6 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Holstebroegnens Pelsdyravlerforening
forstod at markere sit 50-års jubilæum i
februar. Som en af de større foreninger
med 166 aktive medlemmer i området
valgte bestyrelsen at gøre noget ekstra
ud af de første 50 år på egnen. Fra den
11. februar og to uger frem kunne jubi-
læumsfejringen opleves i hele Holstebro
by. Forinden havde mere end 40.000
husstande modtaget en avis med artikler
om pelsdyrerhvervet og informatio-
ner om arrangementer i anledning af
jubilæet.
– Med jubilæumsfejringen satte vi
fokus på pelsdyravlen, der er udbredt i
området, og fortalte samtidig, at vi har
et fantastisk produkt i pelserhvervet,
fortæller formand for Holstebroegnens
Pelsdyravlerforening, Kent Troldtoft.
Som en del af jubilæumsfejringen viste
butikkerne i gågaderne pelsudstillinger,
og den 25. februar blev der som afslut-
ning afholdt et udsolgt pelsmodeshow
på Hotel Schaumburg. Forud for ar-
rangementerne var der foregået et stort
planlægningsarbejde for foreningen, der
heldigvis mødte stor åbenhed overfor
holsteBro summeDe aF PelsDa Holstebroegnens Pelsdyravlerforening fyldte 50 år gik det ikke stille for sig. Jubilæet blev markeret med pelsudstillinger over hele byen og et stort modeshow.
af bolette frydendal [email protected]: jens bacH
juBilæum
nr. 3 Marts 2009 7
idéen om den store jubilæumsfejring
hos samarbejdspartnerne.
– Vi mødte en utrolig velvilje overfor
projektet, der fik hele byen til at summe
af pels, siger Kent Troldtoft.
Formålet med det brede samarbejde
mellem foreningen, byens butikker
og andre sponsorer var at nå ud til et
bredere publikum end dem, der normalt
beskæftiger sig med pelsdyrerhvervet.
Og efterhånden som jubilæumsplanlæg-
ningen tog fart, var der ingen grænser
for de gode idéer:
– Når vi mødtes med vores samarbejds-
partnere under planlægningen blom-
strede initiativerne op, fortæller Kent
Troldtoft.
Selvom det har været et kæmpearbejde
at planlægge en jubilæumsfejring af
denne kaliber, er Kent Troldtoft og resten
af bestyrelsen glade for resultatet og hå-
ber målene med den store jubilæumsfej-
ring er nået. Nemlig at få fat i et bredere
publikum, skabe et endnu bedre image
og få skabt en positiv indgangsvinkel til
pelsdyrerhvervet hos lokalbefolkningen.
For foreningens medlemmer kulminerer
jubilæet med en stor fest den 18. april
på Hotel Ny Skovlund i Holstebro.
8 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Pels i hele holsteBroI anledning af Holstebroegnens Pelsdyr-
avlerforenings 50 års jubilæum, udstil-
lede en lang række butikker i Holstebro
forskelligt pelsværk. I byens banker og
forsikringsselskaber kunne kunderne
gennem butiksvinduerne se udstillings-
kunst af IK-design med pels fra Kopenha-
gen Fur. Besøgende i Nørreport Centret
kunne opleve et arbejdsværksted med
pels.
I byens butikker var pelsværk fra design-
konkurrencen Den Gyldne Pelsnål udstil-
let, og kunderne kunne købe billetter til
det store modeshow.
I Mr. O. på Nørregade havde man en
herrekreation udstillet:
– Kunderne har lagt mærke til den, og vi
fik hurtigt solgt alle billetterne til showet,
fortæller Jakob Staunstrup fra butikken.
I undertøjsforretningen Miss ya lidt
længere nede ad gaden hang en dame-
kreation i sort mink med lyserødt foer i
vinduet:
–Det har været rigtig sjovt at have den
hængende. Det er en anderledes pels,
end man normalt ser, siger Tina Sønder-
gaard fra butikken i gågaden og fortæller
samtidig, at hun blev noget overrasket,
da hun hørte, at Den Gyldne Pelsnål
kreationen var forsikret for hele
50.000 kr.
Blikfang i Mr. O: En herremink. Jakob Staunstrup
fortæller, at pelsen har fået stor opmærksomhed.
Miss ya’s Tina Søndergaard fik hurtigt udsolgt til
pelsmodeshowet i Holsterbro.
Også brillekøberne fik set pels i Holsterbro.
nr. 3 Marts 2009 9
10 tidsskrift for dansk pelsdyravl
gamle og nye kræFter På holsteBro - egnenHolstebroegnens Pelsdyravlerfor-
ening blev stiftet i 1959. Dengang
havde hver minkavler i gennemsnit
100 avlstæver. I dag er tallet noget
højere, nemlig 1754 dyr. Siden er der
løbet meget vand i åen, og pels-
dyrerhvervet i Danmark har vokset
sig stort og stærkt, og pels er i dag
landets tredjestørste animalske
eksportvare.
Nogle avlere har været med i mange
år, men der kommer stadig unge og
nye kræfter til. En af pelsdyravlerfor-
eningens ældste aktive medlemmer
er Evald Jensen på 73 år fra Møborg,
der gik fra svine- og kvægproduk-
tion til minkavl i 1987. Den 45 år
yngre Kevin Grønkjær Andreassen
fra Idom er uddannet reservedels-
ekspedient, men slog sig ned som
minkavler for tre år siden.
”Nej”, svarer Kevin Grønkjær Andreassen
prompte på spørgsmålet, om han som
helt ung havde forestillet sig at blive
minkavler. Alligevel er han glad og til-
freds med tilværelsen som selvstændig
minkavler. I køkkenet i det nybyggede
stuehus lukker panoramavinduer natu-
ren ind og byder på en udsigt over det
flade landskab, så langt øjet rækker:
– Da vi fandt stedet her, var jeg ikke i tvivl
om, at jeg skulle slå mig ned som mink-
avler, fortæller Kevin Grønkjær Andreas-
sen om gården. Og det nye stuehus hjalp,
da han skulle overtale sin kæreste til, at
de skulle overtage stedet. Siden er de
blevet gift, og der er kommet to børn til.
Avleren fra Idom startede nærmest
ved et tilfælde i faget for snart ni år
siden. Med en uddannelse som reser-
vedelsekspedient arbejdede han hos en
entreprenørforhandler. Men da mange
af hans venner og familiemedlemmer
havde job på store farme, begyndte
Kevin Grønkjær Andreassen selv at tage
arbejde i de travle perioder omkring
minkavler veD et tilFælDeFor tre år siden købte den 28-årige vestjyde Kevin Grønkjær Andreassen en farm og slog sig ned som avler. Noget af en omvæltning, men i dag er han glad for tilværelsen som selvstændig
af bolette frydendal [email protected]: jens bacH
juBilæum
nr. 3 Marts 2009 11
pelsningstid. Langsomt blev han bidt
af erhvervet og fik lov til selv at have
50 tæver på den store farm, hvor han
arbejdede. Med tiden voksede antallet
af tæver til 400, og Kevin begyndte at se
sig omkring efter sit eget. Inden længe
blev det til en realitet:
– Det var noget af en omvæltning at blive
selvstændig. Pludselig stod jeg alene
med en virksomhed, der skulle op og
køre, fortæller han om tiden som helt ny
opstartet.
åBen For nyt
Kevin Grønkjær Andreassen har derfor
været glad for den ERFA-gruppe, han
er en del af. Her mødes han med andre
avlere og udveksler erfaringer om mink-
avl. Og aldersforskellen spiller for det
meste ikke den store rolle, når man taler
generel pelsdyravl:
– Vi arbejder jo alle på at opretholde en
fornuftig forretning med gode avlsdyr,
som vi kan leve af. Men det er måske os
unge, der er mest åbne overfor nytænk-
ning som individuel fodring og konsu-
lentbistand, fortæller han.
Kevin Grønkjær Andreassen har sin
hverdag mellem de røde rækker af haller,
hvor hundene Figo og Ozzy logrende
følger ham i tykt og tyndt. Hvad gælder
fremtiden ser han sig fortsat som avler,
han har nemlig ikke tænkt sig at stoppe
før han engang skal på pension. Det
personlige mål er at komme op på 2.500
avlsdyr, men farmen må aldrig blive så
stor, at han mister overblikket:
– Lige meget hvor mange dyr, jeg får, vil
jeg stadigvæk være med til at passe
dem. Det er blevet en livsstil for mig,
siger han.
Der bliver tid til en cigaret, mens Kevin
Grønkjær Andreassen henter den gule
fodermaskine i maskinhuset. I aften har
han øve-fri fra den lokale revy i Idom,
som han spiller med i. Så skal der hyg-
ges med familien. Men inden da skal
der fodres, og bagefter skal maskinen
vaskes. Sådan foretrækker han det. Der
skal være orden på tingene i Idom.
12 tidsskrift for dansk pelsdyravl
73-årige Evald Jensen fra Møborg er et
af de ældste aktive medlemmer i Holste-
broegnens Pelsdyravlerforening. Sam-
men med sønnen Kim driver han farmen
med 1.800 mink. Trods en moden pen-
sionsalder, har minkavleren ingen planer
om at trække sig tilbage.
I den renoverede murstensbygning, der
tidligere husede svin, har Evald Jensen
og hans 38-årige søn Kim, pelseri. På
denne tid af året er rækkerne med kroge
i ventilationsrummet tomme og wrapma-
skinen er ikke i brug. Kim illustrerer med
hurtige bevægelser, hvordan skindene
føres på tanerne og sættes på maskinen.
Evald Jensen ser til i baggrunden, mens
han fortæller:
– Det er vanskeligt at skabe gode avlsdyr.
Det tager tid. Der kan let gå ti år, inden
de er rigtig gode.
Det er vigtigt for Evald Jensen, at skin-
dene er af høj kvalitet. Og han er ikke
interesseret i en kæmpefarm, for han
mener, mængden af dyr kan gå ud over
kvaliteten. Sønnen Kim nikker. Hellere
lidt mindre og så topkvalitet. De to er
helt enige om, hvordan en god farm skal
fungere. De er fælles om det daglige
arbejde med minkene, men har hver
deres opdelt efter farver. Evald Jensen
mener, at hans måde at drive farm på,
sommetider adskiller sig fra de yngre
minkavleres:
– Nogle af dem vil gerne have det så stort
som muligt. Men det hele skal jo hænge
sammen og løbe rundt, siger han.
Sønnen Kim giver ham ret. De yngre
minkavlere kan måske få problemer med
minkavl i møBorg ForPligterEvald Jensen sætter pris på sin daglige dont på minkfarmen sammen med sønnen Kim
af bolette frydendal [email protected]: jens bacH
juBilæum
nr. 3 Marts 2009 13
økonomien, hvis de er for ivrige med at
udvide besætningen.
sælger avlsDyr
Det optager især Evald og Kim Jensen at
avle gode dyr. Og de sælger også en del
til andre farme, der mangler avlsdyr. I
næste uge starter parringen, og så får de
travlt. Det er særligt de hvide mink, de
igennem tiden har haft succes med. Men
der bliver også tid til eksperimenter med
andre typer som Safir og Silvercross,
selvom de er mere sarte at have med at
gøre. Det er blevet til en del ærespræ-
mier på skindudstillinger i årenes løb, og
det ses i pelseriet, hvor røde og grønne
rosetter hænger på rad og række.
På trods af sine 73 år har Evald Jensen
ikke tænkt sig at trække sig tilbage for at
gå på pension.
– Det har jeg skam ikke spekuleret over,
siger han, mens hans kone protesterer.
Hun synes, det er på tide, at de begyn-
der at slække lidt på ansvaret, for en
minkfarm forpligter. Men Evald Jensen
har altid været selvstændig, først med
kvæg, siden svin, og i 1987 omlagde
han hele produktionen til minkavl. Årene
1990-1993 husker han som de hårdeste
for minkavlerne i Danmark. Det vendte
heldigvis igen, og siden har han været
godt tilfreds.
Der er kun få ting, der har gennem tiden
har ændret sig på Evald Jensens farm
med de 11 røde haller. Til gengæld æn-
drer efterspørgslen og moden sig hele
tiden, og det er noget, han følger med i:
–Engang skulle dækhårene være lange.
Det skal de ikke længere, siger Evald
Jensen og hentyder til, at skindkvalitet i
dag ofte måles på en tyk, kraftig under-
uld med korte dækhår.
På væggen i kaffestuen hænger et par
indrammede billeder af glade ansigter
og skindlots. Flere gange har Evald og
Kim Jensen bidraget til toplottet på auk-
tionerne i Glostrup. Den sorte labrador
Bjørn ser til fra kanten af voksdugen.
Efter ti år på farmen ved Møborg ser den
næsten ud som om, den forstår al snak-
ken om minkavl.
14 tidsskrift for dansk pelsdyravl
I festsalen på hotellet i Holstebros midt-
by var rækker af stole sat op omkring
det lange podie, hvor mannequiner viste
nyeste mode fra byens butikker, samt
pelse fra buntmager Ole B. Christensen
og Kopenhagen Fur. Lokalet var fyldt til
bristepunktet af modeinteresserede gæ-
ster, der havde været hurtige og erhver-
vet sig en billet til showet, inden der var
meldt udsolgt. To af dem var veninderne
Camilla og Stine fra Holstebro:
– Vi er kommet i aften, fordi vi godt
kunne tænke os at se mode, og det er et
rigtig godt show, fortæller Stine, mens
Camilla synes pelsfrakkerne til herrer er
lige vilde nok.
I pausen kunne de fremmødte nyde et
glas vin og et let traktement fra hotellet,
mens den lokale showdanserforening
sørgede for underholdningen.
I et hjørne af hall’en stod Lita Pedersen,
der er frivillig i Holstebros aktivitetscen-
ter, og nød en lille tallerken med hotel-
lets lækkerier:
– Jeg er helt tosset med pels og er snart
færdig med at sy en minkfrakke til mig
selv, fortæller hun.
Hun hjælper andre med at forarbejde
materialet, og hun er glad for initiativet
med et lokalt pelsmodeshow:
– Normalt kan modeshows godt blive lidt
trivielle, men det er noget helt andet, når
der er pels med, siger hun.
Hele arrangementet var blevet til i et
samarbejde mellem Holstebroegnens
Pelsdyravlerforening og byens butiksdri-
vende. Aftenen sluttede af med fælles
jubilæumssang skrevet til anledningen
og viftende flag blandt mannequiner og
publikum, der ønskede pelsdyravlerfor-
eningen tillykke med jubilæet.
juBilæumsshow i Pelsens tegnHotel Schaumburg lukkede den 25. februar dørene op for et modeshow arrangeret af Holstebroegnens Pelsdyravlerforening i anledning af 50 års jubilæet.
af bolette frydendal [email protected]: jens bacH
juBilæum
nr. 3 Marts 2009 15
Er din forsikring
for dyr?
Kunde eller ej, så kom forbi til en god kop kaffe på stand M0041 på Landsudstillingen. Er du allerede kunde hos os (som sandsynligheden taler for), kan du samtidig afl evere årets reguleringsskema - og så er din forsikring faktisk klar til 2009.
Er du ikke kunde endnu, byder vi også på et realistisk prisoverslag – så kan du se, om du får nok for dine for-sikringspenge. Endelig har vi også et par gode råd om tyverisikring, vi gerne deler ud af.
På gensyn i Herning på stand M0041 fra 26. - 28. marts.
513
44
02
.09
16 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Finanskrise, en december-auktion der
lidt groft sagt udviklede sig til en sam-
menkomst for folk med interesser i den
internationale pelshandel og et stigende
omkostningsniveau. Tre faktorer, der
gjorde fremtiden mindre sikker for den
danske pelsdyravler, og som måske
derfor også ville påvirke avlernes inte-
resse for at deltage i skindudstillingerne.
Det skete heldigvis ikke, og de fleste
af udstillingerne blev gennemført med
samme antal eller flere bundter i forhold
til sidste år. Når vi skriver heldigvis, er
det ikke fordi den direkte avlsmæssige
værdi af udstillingerne er særlig stor,
men udstillingerne giver en masse af-
ledte effekter. For det første tvinger det
de avlere, der udstiller, til at gennemgå
deres produktion. For det andet giver
det dommerne imellem mange gode
diskussioner og udveksling af erfaringer,
medens bedømmelserne står på. For det
tredje giver det de besøgende et billede
af, i hvilken retning produktionen skal
bevæge sig for at blive bedst muligt
betalt.
mink
Skal man inden for mink tale om bevæ-
gelse af produktionen sker dette inden-
for hårlængde. De senere års prisforhold
mellem korthårede og ”normalhårede”
skind har medført, at der på udstil-
lingerne stort set ikke ses nogle skind
af den gammeldags type, som sælges
under betegnelsen classic. Derimod
har muligheden for at udstille Velvet 2 i
alle hovedtyperne medført, at der bliver
udstillet flere og flere korthårede skind,
og at disse skind bliver mere og mere
korthårede, også nogle for korthårede.
Netop skillelinjen i hårlængde mellem
Velvet 1 og Velvet 2, og hvornår en Vel-
vet 2 er for kort, har været store diskus-
sionsemner såvel ved bedømmelserne
som ved udstillingerne. Skillelinjerne er
ikke – populært sagt – hårfine, hvilket
indebærer, at skind, der er helt ens i hår-
længde, i nogle tilfælde kan opnå endog
meget gode placeringer i både Velvet 1
og Velvet 2.
Velvet 2 er blevet populære hos nogle
avlere, men en del af de udstillede skind
er ikke Velvet 2 med hensyn til hår-
længde, men de ligner Velvet 2, fordi de
har så få dækhår, at ulden bliver meget
synlig. Et problem der skal arbejdes med,
fordi en Velvet 2 kun koster penge, hvis
den er ”rigtig”, det vil sige har en god fast
uld og en masse dækhår, der ikke er ret
meget længere end ulden.
Et andet problem, der bliver diskuteret
mere og mere i forbindelse med udstillin-
gerne, er skind med uens dækhårslæng-
de. Ikke nødvendigvis det gammelkendte
fænomen ”flyvehavre”, men skind der
umiddelbart ser ud til at have ens dæk-
hårslængde, men ved nærmere studie
har dækhårene forskellig længde. Selv
om garverierne i dag har teknikker, så de
kan lave lige nøjagtig de hårlængder, de
ønsker, er dette et fænomen, man skal
være meget opmærksom på i produktio-
nen, altså ved udvælgelsen af avlsdyr.
Landet over har en række skindudstillinger været holdt. Læs her pelsdyrkonsulenternes vurdering af skindene på udstillingerne
af konsulenterne, landscentret [email protected]: jesper clausen
skinDuDstillinger
vurDering aF skinDuDstillingerne 2009
nr. 3 Marts 2009 17
Thyrrestrup Mink ApS,Gunderstedvej 2,DK 9600 AarsTlf.: 22 42 30 50 Fax: 98 66 26 06 www.tmink.dk
De enkelte tyPer
I hovedtyperne, hvilket vil sige Black,
Brown, Glow og Mahogany, har udstil-
lingerne vist et højt niveau. De udstillede
skind bærer præg af, at de senere års
store fokus på underulden har båret
frugt. Selvfølgelig er der stadig skind,
hvor der kan ønskes en endnu bedre uld,
men der er stort set ikke udstillet skind
med en dårlig underuld. Det er samtidig
glædeligt at konstatere, at den øgede fo-
kus på ulden ikke har påvirket dækhårsk-
valiteten i negativ retning. En anden ting,
der falder i øjnene i hovedtyperne, er det
stigende antal hanskind i størrelserne 40
og 50, og den gode kvalitet disse skind
har. Det viser noget om potentialet i de
danske mink.
De senere års gode priser på de lyse
mutationer har bevirket, at der er arbej-
det intensivt med disse typer. På udstil-
lingerne har dette givet sig til kende ved,
at der har været en stadig fremgang i
såvel størrelse som kvalitet, og at der er
kommet flere og flere skind med det rig-
tige typepræg. I år var bedømmelsesreg-
lerne i Cross og Jaguar ændret, således
at det rigtige typepræg blev prioriteret
højere i forhold til kvalitet, end det var
tilfældet tidligere. På udstillingerne var
effekten af denne regelændring ganske
tydelig.
ræve
At der kun var ræveskind på to af ud-
stillingerne er meget kendetegnende
for udviklingen indenfor den danske
ræveproduktion. Af de udstillede ræve,
var der kun to bundter indenfor blåræve-
typerne, medens de resterende bundter
var af sølvrævetyperne eller krydsnings-
ræve. På trods af den stærkt faldende
produktion kan der konstateres en god
fremgang indenfor såvel størrelse som
kvalitet. Tidligere har det knebet med
fylden i de danske ræveskind på udstil-
lingerne, men det er ikke et problem
længere. Ligesom indenfor de lyse mink
havde de udstillede ræveskind et meget
flot typepræg.
aPPetit til skinDuDstilling
De afholdte udstillinger har endnu
engang præsenteret dansk pelsdyravl på
bedste vis. Afslutningen på udstillings-
sæsonen er som sædvanlig Kopenhagen
Fur Skindudstillingen, der i år er rykket
til slutningen af marts. Denne artikel har
forhåbentlig givet avlerne appetit på at
komme til Skindudstilling for dér at se
på det bedste, danske pelsdyravlere
kan præstere, og måske få inspiration
til hvordan de kan forbedre deres egen
produktion. At fremtidssikre sin bedrift
er ikke kun at have det flotteste isenkram
på farmen, men i højere grad at have de
rigtige dyr gående i burene.
Indsendte præmielister kan ses på Avlersiden
på Kopenhagen Furs hjemmeside.
faktaboks
18 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Værdien af krydsningsavl i minkpro-
duktionen afhænger i høj grad af
udgangsniveauet i de rene linjer og
kan derfor være forskellig fra farm til
farm. Udgangsniveauet i de rene linjer
omfatter det genetiske niveau, graden
af indavl, den genetiske afstand mellem
farvetyperne/linierne og af krydsnings-
frodighedens størrelse for de vigtigste
egenskaber.
Artiklen viser resultater fra projektet
’Krydsningsavl for øget konkurrence-
evne i minkproduktionen’. De første
resultater viser krydsningsfrodighed for
kuldstørrelse og hvalpeoverlevelse på
forskningscenter Foulum og en konven-
tionel farm. Helheden – og dermed den
endelige værdi af krydsningsavl, kan
først vurderes når den økonomiske side
er inkluderet.
Grise gør det. Høns gør det. Malkekvæg
begynder at gøre det. Danske minkpro-
ducenter gør det en smule – men ikke
systematisk. Det er krydsningsavl, der
her er tale om. Selvom denne avlsme-
tode anvendes i høj udstrækning i svine-
og fjerkræproduktionen, fordi den fører
til forbedrede produktionsresultater, har
den begrænset systematisk anvendelse
hos danske minkavlere. Minkavlere
krydser godt nok for at opnå forskellige
farvetyper, men udnytter sjældent den
økonomiske gevinst, der kan være ved
at bruge krydsningstævehvalpene som
moderdyr det efterfølgende år.
I minkavl er krydsning mest blevet brugt
for at producere mørkebrune skind
Mahogany, Brown og Glow. I denne
sammenhæng hører vi ofte, at der
kommer mange hvalpe ved krydsninger
mellem forskellige typer. For at demon-
strere krydsningsfrodighed hos mink på
et mere videnskabeligt grundlag, blev en
undersøgelse om krydsningsavl igang-
sat i 2006 med titlen ’Krydsningsavl for
en bedre konkurrenceevne i minkpro-
duktionen’.
Resultaterne fra projektet præsenteres i
en artikelserie i Dansk Pelsdyravl. Denne
første artikel beskriver effekten af kryds-
ningsavl på kuldstørrelse, og hvorvidt
krydsningseffekten er hos moderen eller
hos hvalpen.
På forskningscenter Foulum indgik 1707
førsteårstæver i undersøgelsen i 2007
kryDsningsavl i minkProDuktionen – resultatet aFhænger aF uDgangslinjerne
Grise gør det. Høns gør det. Malkekvæg begynder at gøre det. Danske minkproducenter gør det en smule – men ikke systematisk
af bente krogH Hansen1), per Madsen1), Morten kargo1) & peter foged larsen2)
1)institut for genetik og bioteknologi, det jordbrugsvidenskabelige fakultet, aarHus universitet, 8830 tjele, tel: +45 8999 1337, fax: +45 8999 1300, [email protected]
2)landscentret | pelsdyr, dk-8200 årHus n.foto: jesper clausen/b.k. Hansen
Forskning
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aar-
hus Universitet, Pelsdyrerhvervets Forsøgs-
og Forskningscenter, Direktoratet for Føde-
vareerhverv under Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Dansk Landbrugsrådgiv-
ning Landscentret|Pelsdyr og sidst, men ikke
mindst minkavler Bo Torben Larsen, som er
tilknyttet Bording Minkfodercentral. Forsøget
blev gennemført på Forskningscenter Foulum
og på en kommerciel farm, Gindeskovgaard,
hos Bo Torben Larsen.
faktaboks
nr. 3 Marts 2009 19
og 2008. I første generation blev brune
tæver krydset med sorte hanner. Tæve-
hvalpe, som blev født i disse krydsnings-
kuld (F1-krydsningstæver) blev året efter
krydset tilbage til en sort han (tilbage-
krydsning), eller krydset med en tredje
type han – palomino (trevejskrydsning).
Sideløbende er der kørt renavl, til sam-
menligning, i alle tre rene typer, dvs.
sort, brun og palomino.
Hos Bo Torben Larsen, Gindeskovgaard,
indgik information fra 3.400 tæver i un-
dersøgelsen, ligeledes indsamlet i 2007
(både førsteårs og ældre tæver) og 2008
(udelukkende førsteårstæver). Forsøget
blev udført ved krydsning af henholds-
vis hvide hanner med brune tæver og
brune hanner med hvide tæver (reciprok
krydsning).
Tævehvalpe, som blev født i krydsnings-
kuld i 2007 (F1-krydsningstæver – med
hvid tæve eller brun tæve som moder-
dyr), blev i 2008 krydset tilbage til en
brun han. Sideløbende er der også her
kørt renavl til sammenligning, i begge
rene typer, det vil sige hvid og brun.
Definition af krydsningsfrodighed
Krydsningsfrodighed defineres ved at
krydsninger mellem to linjer/farvetyper
præsterer bedre end gennemsnittet af
forældrelinjerne for en given egenskab.
Forskningscenter Foulum Farm hos Bo Torben Larsen
Kuldstørrelse ved 2-3
uger fra Forskningscenter
Foulum i rene linier og
krydsningskombinationerne:
brun tæve*sort han
(tovejskrydsning), brun
tæve/sort han*sort han
(tilbagekrydsning)- og brun
tæve/sort han*palomino
(trevejs-krydsning).
Bogstaverne a, b og c viser
den forventede kuldstørrelse
medens tallene angiver
krydsningsfrodigheden i den
aktuelle krydsning.
figur 3
kulDstørrelse veD 2-3 uger
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
7,5
Sort Brun Palomino bt*sh (bt*sh)*sh (bt*sh)*ph
+0,4a
+0,4c
+0,9
b
20 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Men hvad forventer vi, når vi krydser
mink på tværs af typer? Hvalpen får jo
den ene halvdel af sit arvemateriale fra
tæven og den anden halvdel fra hannen.
Derfor forventer vi, som tommelfinger-
regel, at værdien af en egenskab, f.eks.
kuldstørrelsen, svarer til halvdelen af for-
ældrelinjernes gennemsnit. Den ’gevinst’,
der kommer ud over det forventede, kan
ses som krydsningsfrodighed.
Indenfor praktisk minkavl har det natur-
ligvis stor betydning, hvor stor denne
’gevinst’ er – idet vi i de fleste tilfælde
laver en brun mink ved krydsningsavl.
Krydsning er som et puslespil, man
skal finde de brikker dvs. linjer eller
farvetyper, der passer sammen. I denne
undersøgelse tages der udgangspunkt
i forældrelinjernes gennemsnitsværdier
for egenskaben kuldstørrelse.
resultater
Resultaterne fra Forskningscenter Fou-
lum dokumenterer, at der er krydsnings-
frodighed for hhv. kuldstørrelse ved 2-3
uger i forhold til det forventede (Figur 3).
Resultaterne viser også, at krydsnings-
kombinationerne i gennemsnit giver
0,6 hvalp mere i kuldet ved 2-3 uger
svarende til en bedre overlevelse på
11%, hvoraf de 6% kan tilskrives bedre
egenskaber hos tæven og 5% mere
”livskraft” hos hvalpene.
Men det er vigtigt at holde hovedet koldt
og vurdere, hvad udgangspunktet for
krydsningerne er.
Den sorte linje på Foulum havde dårlige
hvalperesultater, hvorimod de rene
brune og palomino linjer havde rigtig
gode hvalperesultater.
tovejskryDsning
Ved tovejskrydsning forventer vi en
kuldstørrelse svarende til gennemsnit-
tet af forældrelinjernes kuldstørrelse. På
Forskningscenter Foulum, hvor sort og
brun krydses og laver F1-hvalpe, forven-
tes: 0,5*sort-kuldstørrelse+0,5*brun-
kuldstørrelse, altså 5,6 hvalp pr kuld ved
2-3 uger (Figur 3, punkt a). Kuldgennem-
snittet for brune tæver parret med en sort
han var 6.0 hvalpe, dvs. højere end den
forventede rene genetiske effekt på 5,6
hvalp. Det betyder, at der i tovejskryds-
ning er en krydsningsfrodighed (6,0-5,6
hvalpe) svarende til 0,4 hvalp i gennem-
snit pr. kuld. Da tæven ikke er et kryds-
ningsdyr er det en effekt, der tilskrives
fuld krydsningsfrodighed hos hvalpene.
tilBagekryDsning
Ved tilbagekrydsning halveres
krydsningsfrodigheden tilknyttet
hvalpene, idet F1-tæverne krydses
tilbage til en af forældretyperne. Den
forventede effekt er her: (0,75*sort-
kuldstørrelse+0,25*brun-kuldstørrelse)
lig med 5,2 hvalp (Figur 3 b). F1-tæve-
hvalpe, der stammer fra kombinationen
sort-han/brun-tæve krydses tilbage til en
sort han. Hvalperesultatet ved tilba-
gekrydsning er 6,1, hvilket er 0,9 hvalp
mere end forventet (Figur 3).
trevejskryDsning
I trevejskrydsningen er F1-tævehvalpe
parret med en tredje type – ren palo-
minohan. Her kommer en ny type ind i
billedet og dermed også nye kombina-
tioner af gener. Set i forhold til tilba-
gekrydsning (Figur 3 c) er der ca. 0,4
hvalp mere i kuldene ved 2-3 uger ved
trevejskrydsningen.
Figur 4. Krydsningsstrategierne:
tovejskrydsning, tilbagekrydsning og
trevejskrydsning. Puslespilbrikkerne
markeret med blå kant viser
krydsningsfrodighed hos hvalpene; med
rød kant viser krydsningsfrodighed hos
tæven. Farverne inden i brikkerne viser fra
hvilken linje generne kommer.
figur 4
kryDsningsstrategierne
tovejs-kryDsning
sort x Brun
tilBage-kryDsning
sort x F1 (1-års)
trevejs-kryDsning
F1 (1-års) x Palomino
nr. 3 Marts 2009 21
kryDsningsFroDigheD hos
hvalP eller tæve
Figur 4 viser teorien bag kydsningsstra-
tegierne: tovejskrydsning, tilbagekryds-
ning og trevejskrydsning. Om kryds-
ningsfrodighed kan tilskrives egenskaber
hos hvalpen (puslespilbrikkerne er
markeret med blå kant) eller egenskaber
hos tæven (puslespilbrikkerne er mar-
keret med rød kant). Puslespilsbrikkerne
viser at krydsningsfrodigheden skyldes
forskellige kombinationer af arvemate-
riale fra de rene linjer.
Ved tovejskrydsning skyldes krydsnings-
frodigheden udelukkende egenskaber
hos hvalpene. Tæven er jo ren brun, så
der er ikke noget krydsningsfrodighed
hos hende. Ved tilbagekrydsning, hvor
F1-tæver stammende fra tovejskrydsnin-
gen krydses tilbage til en han fra en af
udgangslinjerne, halveres krydsnings-
frodigenheden hos hvalpene. Dette vil
ske uanset om der krydses tilbage til
sort eller brun. Tæven derimod viser
fuld krydsningsfrodighed for reproduk-
tionsresultater og moderegenskaber. I
trevejskrydsningen, hvor F1-tæver stam-
mende fra tovejskrydsningen parres
med en ren palominohan, bibeholder
tæven høj krydsningsfrodighed og der
forventes også fuld krydsningsfrodighed
hos hvalpene. Krydsningsfrodigheden
hos hvalpene afhænger af samspillet
mellem arvematerialet fra sort, brun
og palomino-linjerne, her vist som 4
puslebrikker.
reciProk kryDsning
Krydsningseffekten blev også vist på Bo
Torben Larsens farm. Ud over kryds-
ningsfrodighed tyder disse resultater
på, at der kan være en effekt af hvilket
ophav tævelinien har. I en F1-tævelinje
med 600 kuld er der fundet en forskel på
de rå gennemsnit på 0,2 hvalp pr kuld
(Figur 5).
konklusion
Allerede på basis af disse resultater kan
konkluderes, at krydsningsfrodighed kan
dokumenteres også i minkavl. Hvor stor
effekten er, afhænger dog i høj grad af
det genetiske niveau for de rene linjer,
der tages udgangspunkt i. Det betyder,
at man skal vurdere med omtanke og
hver farm for sig, om der skal laves
krydsning og hvilke linjer, der kan passe
sammen.
Til slut er det vigtigt at huske, at selvom
vi nødvendigvis ikke ser krydsningsfro-
dighed på alle egenskaber, så summerer
de enkelte egenskaber med små positive
bidrag til den endelige produktion og
kan påvirke det økonomiske resultat i
positiv retning.
I takt med at der kommer flere data i pro-
jektet vil vi fortsætte vores artikelserie om
”Krydsningsavl”, bl.a. omhandlende hvordan
krydsningsavl påvirker kropsvægt, foderud-
nyttelse og skindegenskaber, samt hvorvidt
vi kan påvise en samlet økonomisk fordel ved
krydsningsavl.
faktaboks
Kuldstørrelse ved 2-3 uger
i rene linier og tilbagekryds
med begge de reciprokke
F1 tæver:
(hvid tæve/brun han) og
(brun tæve/hvid han) er
tilbagekrydset med en brun
han.
figur 5
resultater Fra Bo torBen larsens Farm
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
Hvid Brun (ht*bh)*bh (bt*hh)*bh
0,2 hvalp mere pga. tævens ophav
Forventet kuldgennemsnit
22 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Den norDjyske BekæmPelseszone
I den forløbne sæson har den nordjyske
bekæmpelseszone omfattet i alt 269
aktive farme, blandt hvilke der i perioden
er påvist reagenter i 88, dvs. i en tred-
jedel. På tidspunktet for første fund af
reagenter havde 48 af farmene A-status.
Yderligere detaljer vedrørende forløbet i
zonen kan ses i tabellen.
Der blev påvist reagenter i 30 af 61 far-
me, som havde saneret ved afslutningen
af 2007-sæsonen, mens det tilsvarende
tal var 7 blandt de 14 reagentfarme, som
ikke sanerede. Blandt de 45 farme, som
var reagentfri i 2007, men nedpelsede
pga. naboskab til en eller flere smittede
farme, fandtes i 2008 reagenter i 15
(33 %), mens der blandt de 146 farme i
zonen, som havde holdt sig reagentfri i
2007 og som ikke nedpelsede ved sæso-
nens udgang, fandtes reagenter i 36 (25
%) i 2008.
Der blev konstateret lungeplasmacytose
i én nordjysk farm. Sygdommen duk-
kede op i slutningen af maj. Frem til pels-
ning døde 12 % af avlsdyrene og godt 16
% af hvalpene. Goldprocenten var ca. 12,
hvilket var en moderat stigning i forhold
til året forud. Dette kunne tyde på, at
smitten først fik rigtigt fat, efter at føds-
lerne var overstået. Bedømt på grundlag
af reagent-procenterne i goldtævetesten
og/eller i totaltesten af avlsdyr i august-
september har der uden tvivl også været
tilfælde af akut plasmacytose i et par
andre nordjyske farme.
Ved afslutningen af 2008-sæsonen
havde 70 reagentfarme i zonen sane-
ret. Af de 18 reagentfarme, som ikke
sanerede, havde 12 status som smittede.
I tre af disse var fundet 1-3 reagenter i
2008-sæsonen. I henhold til § 9 i den nye
bekendtgørelse om plasmacytose skal
ejeren eller den ansvarlige sikre adskillel-
se af hanner og tæver, således at parring
undgås. Det er nu op til myndighederne
at følge op på dette påbud. Fire reagent-
ForløBet aF Plasmacytose-BekæmPelsen i 2008-09
af claus M. willadsen, dansk pelsdyr [email protected]
sunDheD
nøgletal veDrørenDe Plasmacytose-situationen i Den norDjyske BekæmPelseszone. 2004 - 2008
sæson1
2004 2005 20062 2007 2008
aktive farMe i sæsonen 358 340 296 294 269
reagentFarme:
i alt 157 65 59 87 88
farMe Med over 3 reagenter 113 47 41 62 61
Første reagent(er):
Maj-juni (goldtævetest) 33 12 6 17 12
aug-okt. (totaltest af avlsdyr) 65 16 28 37 39
nov-dec. (test af ungdyr) 36 17 12 19 23
jan-feb. (totaltest af avlsdyr) 21 20 13 14 14
udbrud af ”lungeplasMacytose” 19 2 2 3 1
sanereDe Farme:
i alt 164 85 76 134 113
pga. reagenter 136 52 43 73 70
andre årsager 28 33 33 61 43
tilbagefald i farMe soM saneredeforud for sæsonen pga. reagenter
33 af 66(54 %)
41 af 121(34 %)
19 af 52(37 %)
19 af 43(44 %)
30 af 61(49 %)
1 En sæson løber fra 1. marts til 28. (29.) februar det følgende år. 2 Gjøl-områder (43 farme) blev udskilt fra bekæmpelseszonen i efteråret 2006.
nr. 3 Marts 2009 23
farme havde status som mistænkt, mens
de sidste to havde genvundet A-status
ved sæsonens udgang.
Desuden er 43 farme uden reagenter i
2008 blevet nedpelset. Heraf lå 20 i spe-
cielle ”indsatsområder”. Resten nedpel-
sede af andre årsager, heraf mindst fire
farme med ophør for øje. Yderligere 10
reagentfri farme beliggende i ”indsats-
områder” modtog tilbud om sanerings-
støtte fra foreningen, men ønskede ikke
at nedpelse.
Det øvrige Danmark
I sæsonens løb er fundet reagenter i 14
farme uden for den nordjyske bekæm-
pelseszone, heraf seks beliggende nord
for Limfjorden.
I en farm beliggende i en kontrolzone
ved Brovst påvistes midt i oktober 1
reagent ved testning af avlsdyrene. Ung-
dyrtesten midt i november var ren; men
ved en totaltest i februar 2009 påvistes
163 reagenter – ca. 5 % af avlsdyrene.
Farmen sanerede. Fire nabofarme fik
tilbud om saneringsstøtte, men ønskede
ikke at nedpelse.
De øvrige nordenfjords-reagenter blev
fundet i fem farme beliggende på Gjøl.
Dette område blev i 2007 udskilt fra be-
kæmpelseszonen; men på grund af den
høje koncentration af farme i området
er farmene hér underkastet et specielt
testprogram, som foruden goldtæve-
testen omfatter testning af alle avlsdyr,
som fortsætter i avl, samt testning af
alle ungdyr som agtes indsat til avl. Ved
avlsdyrtesten i efteråret fandtes reagen-
ter i to farme (2 hhv. 42 reagenter). Ved
ungdyrtesten i november-december
fandtes en enkelt reagent i én farm. I
december fandtes 14 reagenter ved
totaltest i en farm, som havde haft en
ren ungdyr halvanden måned tidligere.
Den sidste reagentfarm blev fundet ved
totaltesten i februar (2 reagenter). Sytten
nabofarme fik tilbud om saneringsstøtte,
men ønskede ikke at nedpelse.
Midt i januar 2009 blev ved testning
af hanner fundet reaktion i 2 af 732
blodprøver indsendt fra en farm ved
Harboøre. Testning af de øvrige dyr på
farmen bragte yderligere 171 reagenter
for dagen. I en anden farm i Harboøre-
området, som drives af samme ejer,
fandtes ved totaltest i slutningen af
januar 10 reagenter. Denne farm havde
haft en ren hantest (288 prøver) sidst i
januar. Fra den førstnævnte farm var i
starten januar flyttet ca. 800 dyr til en
farm beliggende syd for Lemvig. Dyrene
blev flyttet med gyldig flytteattest, men
testningen af dem var foretaget næsten
3 mdr. tidligere. En del af disse dyr blev
senere i januar flyttet tilbage til Harbo-
øre-farmen uden igen at være blevet
blodprøveundersøgt. Ved totaltestning
i farmen ved Lemvig påvistes 1 reagent.
De to farme ved Harboøre saneredes,
mens to reagentfri nabofarme afslog
tilbud om saneringsstøtte og valgte ikke
at nedpelse. Det samme gjorde ejeren af
Lemvig-farmen.
I yderligere fire farme – to i Jylland og
to på Sjælland – blev påvist en enkelt
reagent ved goldtævetestningen i maj-
juni. På ingen af farmene blev reagenter-
ne genfundet ved supplerende testning.
I efteråret testedes alle avlsdyr i de fire
farme uden fund af reagenter, og far-
mene har igen fået A-status.
Kuvøse til hvalpeJa – som det ses på billedet, er det oprindeligt en rugemaskine, men den er særdeles velegnet til KUVØSE, fordi:
• Varmen er termostatreguleret (elektronisk)• Fugtigheden kan tilføres efter ønske• Vindue i låget og lys inde i maskinen, så man kan kigge ned til hvalpene• Leveres med termometer og fugtighedsmåler
OG SÅ ER DEN BILLIG – KUN KR. 743,- + moms
”AMERICA” · 7799 Thisted - Tlf. 97 92 01 22 www.america-thisted.dk
24 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Multipumpen -leverandør til pelsdyrbranchen..!
AF ANDRE PRODUKTER KAN NÆVNES:Porte • Foderslanger • Selvkørende halmvogn • Fikseringsklemmer • Multi-Cleaner • Benzin motorer
Gangbro / trapper • Rygningsplader • Rustfri fodernæb • Oliemotor • Aflivningsvogne samt meget andet..!
Vadehavsvej 3 • 6852 BillumTlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997
Bil. 2044 4881 • 2616 7525www.multipumpen.dk
Rekvirer brochurer og prislister hos producent og forhandler:
Multipumpen:Den slidstærke Multipumpe er konstrueret ud fra de særligeforudsætninger til ydelse og holdbarhed, som stilles af netoppelsdyravlere. Den er derfor alfa og omega for seriøse avlere.
Fordele:1. Lang levetid - Renovering er muligt.2. Samlet med rustfri stålbolte.3. Vanddosering direkte i pumpen4. Pumpen er støbt i rustfri materialer.5. Tandhjulene slider ikke på sidepladerne.6. Stor ydelse.
Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic -409 - Soffie - MC - Handy - Flex - Twinca - Staldkatsamt Compact 85 - 502 m.fl.
Udsætnings-modul til hvalpe.Bestående af 1 stk. modul med 16 rør.Modulet passer til alle typer trillebører.
Løse rør fås som tilbehør.
Modulvogn.Lille og handy vogn til transport af fælder og udsætningsmoduler m.m.
FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid og som også giver et flot design.Ved at anvende de bedste materialer minimerer man rengøringen.
Siloen er forberedt til montering af sprinkler- anlægog Multi-Cleaner.
Fødeindsats /VinterlySkaber et godt miljø
i redekassen5,5 HP - Benzin, 170 bar 9 HP - Benzin, 200 bar
Højtryks-rensere
KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.
Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden
Silo skrabertil rund
eller4-kantet
siloLængde 220
cm eller
320 cm
Gasbox kan monteres med følgende moduler:
Gasbox med tip
Fældemodul tilgasbox.evt. ekstra hylde
Kasse til halm m.m.Med tip.
Hurtig skift til andet modul
Multipumpen_1side_marts 2009 02/03/09 17:17 Side 1
nr. 3 Marts 2009 25
virusenteritis
I årets løb er sygdommens tilstedevæ-
relse blevet laboratoriemæssigt bekræf-
tet i 10 farme. I alle berørte farme var
hvalpene uvaccinerede, da sygdommen
blev konstateret. Generelt var dødelig-
heden moderat – maksimalt 3 %. Korrekt
behandling, dvs. både vaccination og
fodermedicinering, vil i reglen normali-
sere situationen i løbet af få dage. En op-
gørelse af den rapporterede dødelighed
fra sygdomsramte besætninger gennem
de seneste år viser tydeligt, at jo senere
man kommer i gang med enten vaccina-
tion eller antibiotika-behandling – eller
evt. helt undlader den ene behandlings-
form – des større bliver tabene. I øvrigt
er sygdommen antagelig forekommet i
adskillige farme, uden at der har været
indsendt materiale til laboratoriemæssig
undersøgelse. Til slut skal nævnes, at
sygdommen fremover ikke er dækket af
nogen lovgivning, idet bekendtgørelse
nr. 802 af 25. september 1992 om viru-
senteritis hos mink er ophævet. Hermed
er sygdommen ikke længere ”anmelde-
pligtig”.
smitsom lungeBetænDelse
I 8 farme er sygdommen bekræftet ved
laboratoriemæssig undersøgelse, heraf
i 7 tilfælde i den specielle risiko-periode
fra sidste halvdel af september frem til
pelstid. I reglen gik sygdommen i ro få
dage efter start af den anbefalede 5-da-
ges fodermedicinering med et sulfa-præ-
parat. I flere besætninger er sygdommen
imidlertid dukket op 2-3 uger senere;
men normalt er dødeligheden også her
ophørt efter en ny 5-dages kur. I nogle
farme blev desuden vaccineret. I 6 be-
sætninger var den samlede dødelighed
ubetydelig – langt under 1 %. En enkelt
avler tøvede nok lidt for længe med at
tilkalde dyrlæge; her døde ca. 200 dyr,
svarende til ca. 8 % af besætningen. I én
farm, hvor sygdommen blev konstateret
i starten af pelsningsperioden, blev alle
dyr i den hal hvor sygdommen var loka-
liseret, straks pelset. Derefter sås ingen
nye tilfælde. Besætningen blev ikke
medicineret. Ligesom for virusenteritis
må det antages, at sygdommen har vist
sig i flere farme, uden at der har været
indsendt materiale til laboratoriemæssig
undersøgelse.
hvalPesyge
Endelig noget godt nyt: Sygdommen
blev ikke konstateret i 2008! Vi skal langt
tilbage for at finde et år, hvor det samme
var tilfældet. Vigtigst blandt årsagerne
til denne glædelige situation er nok en
hensigtsmæssig vaccinationspolitik – i
de seneste par år har vintervaccination
af avlsdyrene været mere udbredt end
tidligere – samt en større opmærk-
somhed hos avlerne med henblik på at
undgå indslæbning af virus på farmen,
f.eks. ved indkøb af avlsdyr.
Modsat er det gået i Holland, hvor
hvalpesygen i efteråret 2008 dukkede
op efter mindst 15 års fravær. Antage-
lig som en følge af sygdommen lange
fravær kneb det i begyndelsen med at
komme til klarhed over, hvad der egent-
lig var på færde. Indtil nu er sygdommen
konstateret i fire farme. Den rapporte-
rede dødelighed har varieret fra 10 % og
helt op til 70 %. På nuværende tidspunkt
er smittekilden ikke sikkert identificeret;
men i den nære omegn af den farm,
hvor det første udbrud fandt sted, blev i
samme periode konstateret to tilfælde af
hundesyge.
øvrige smitsomme sygDomme i 2008
af claus M. willadsen, dansk pelsdyr [email protected]
sunDheD
26 tidsskrift for dansk pelsdyravl
eFBa: euroPas avlere skal anerkenDesInden for 10 år har Europas pelsdyravlere vundet en bred anerkendelse og vil kunne eksistere uden at have det ene truende forbud efter det andet åndende i nakken. Det kræver et gennemsigtigt pelsdyrerhverv, der kan tåle et kritisk eftersyn, at medlemslandene står sammen, og at branchens organisationer tager flere initiativer.
nr. 3 Marts 2009 27
’Europa’ er et gennemgående tema for
messingskilte på adresserne i centrum af
Bruxelles. Europæiske Ølbryggere. Skat-
teydernes Europæiske Sammenslutning.
Europas Elevatorforening. Alle mulige
tænkelige foreninger synes repræsen-
teret under en fælles europæisk paraply,
og Bruxelles huser da også mere end
15.000 lobbyister, hvis klare formål er at
påvirke de politiske beslutninger i EU’s
institutioner mest muligt.
Pelsdyrerhvervets interesser varetages
af EFBA (European Fur Breeders’ As-
sociation), som siden september 2007
har haft belgiske Francoise Hossay som
direktør. Hun er dermed de europæiske
pelsdyravleres lobbyist i EU’s forskel-
lige institutioner, og selv om erhvervet i
øjeblikket kæmper kampe på adskillige
nationale fronter, er hendes besked til
pelsdyravlerne optimistisk:
– For at vinde slaget skal der over et antal
år kæmpes nogle kampe. Du taber nogle,
og du vinder nogle, men vi kommer til
at vinde den store krig. Det vil bare tage
noget tid, siger Francoise Hossay, der
heller ikke er bange for at give de lysere
tider en tidshorisont på 5-10 år. Til den
tid er EFBA en velkendt og respekteret
samarbejdspartner for lovgiverne i Bru-
af Mick [email protected]: erik luntang/eup-iMages
Portræt
- Hvis Europas pelsdyravlere står sammen, er
vi meget stærkere. Det er vigtigt at tale med én
stemme, siger EFBA-direktør Francois Hossay.
28 tidsskrift for dansk pelsdyravl
xelles, det samlede europæiske pelsdy-
rerhverv har en åben profil med fokus
på dyrenes forhold, og pelsdyrproduk-
tion vil være bredt anerkendt blandt
politikere og den brede del af Europas
befolkning.
Politiske vinDe
På en hvid tavle i EFBA’s kontorer har en
grøn tusch nedfældet en række europæi-
ske landenavne, mens en rød tusch har
beskrevet de særlige politiske modvinde,
der netop nu gør sig gældende for
pelsdyravlen i det enkelte land. Under
’Danmark’ har den røde tusch skrevet
om ræveforbuddet. Under Holland,
Tyskland og Norge er det andre politiske
dagsordner, som er i spil, men fælles
for dem alle er, at det er reelle trusler
mod pelsdyrerhvervet, som er opstået i
tomrummene mellem nationale skif-
tende regeringer eller i slipstrømmen på
forskellige politiske vinde, der har blæst
i EU-landene.
Med så mange fronter kan det umid-
delbart ligne en svær krig at vinde, men
Francoise Hossay tvivler ikke på udfal-
det, fordi pelsdyravlernes sag i sin kerne
er utrolig god. Pelsdyrenes velfærd, som
altid er omdrejningspunkt for stridighe-
derne, er nemlig både veldokumenteret
og implementeret i de europæiske
landes lovgivning. Problemet er, at de
europæiske avlere ikke har stået sam-
men om at formidle budskabet, samtidig
med at pels-modstanderne har lobbyet
på livet løs i årevis.
– Det er en dårlig strategi at gemme sig.
Det nytter ikke noget at stå med hovedet
i sandet, siger EFBA-direktøren, som vil
gøre op med alt for mange års lav profil
fra pelsbranchens side. Sammen med
en ny bestyrelse, der blev valgt på gene-
ralforsamlingen i april sidste år, har hun
formuleret den strategi, der inden for
10 år skal rette op på pelsdyrerhvervets
ufortjente rygte.
– Alle de brande vi står ansigt til ansigt
med i dag, skal vi have reduceret. Vi
skal være proaktive, proaktive, proak-
tive, siger Francoise Hossay og forklarer,
at strategien hviler på to søjler. Den
ene søjle er de politiske kampe om
pelsdyravlen, der foregår på nationalt
niveau i de enkelte lande. Disse kampe
skal stadig kæmpes – og så vidt muligt
vindes. Den anden søjle handler om selv
at tage initiativ og være på forkant med
begivenhederne i EU – altså at være
proaktiv. At blive set og hørt og forstået
af politikerne, at vise hvor gode forhol-
dene for pelsdyrenes reelt er, og at have
argumenterne til diverse lovforslag parat
på forhånd og ikke først langt henne i
lovgivningsprocessen.
viste Flaget
For eksempel viste Hossay flaget på de
europæiske pelsdyravleres vegne, da
lovgivningsforslaget om dyretransporter
var til høring. Ikke fordi dyretransporter
udgør noget særligt problem for pels-
dyrerhvervet, men fordi det er vigtigt
at være til stede, så alle ved, at pelsdyr-
avlerne er seriøse og vil høres, når en
lovgivning nærmer sig deres erhverv.
Et andet eksempel er den forordning
om aflivningsmetoder, der i øjeblikket
er undervejs i Europa-Kommissionen.
EFBA oprettede en projektgruppe med
folk fra de nationale pelsdyravlerforenin-
ger i Finland, Norge, Holland og Dan-
mark, der har leveret den faglige viden
etisk charter For PelsDyravl På vej
Næppe nogensinde før har dyre-
velfærd fyldt så meget på verdens
politiske dagsordener, som tilfældet
er i disse år. Antallet er græsrodsor-
ganisationer, der varetager dyrenes
interesser, er i eksplosiv vækst, og
særligt i Europa får dyrenes velfærd
stor opmærksomhed – også når
lovene skal stykkes sammen.
– Der vil komme mere politisk pres
på pelsdyrerhvervet. Politikerne lyt-
ter til forbrugerne, og forbrugerne
er blevet meget opmærksomme på
dyrevelfærd, siger EFBA’s direktør
Francoise Hossay. Hun mener, at der
netop nu er ved at ske et holdnings-
skifte i debatten om dyrevelfærd, der
betyder, at der i fremtiden vil blive
lagt mere vægt på de etiske aspekter
ved dyrehold.
I Danmark er lovforslaget om forbud
mod hold af ræve som bekendt
begrundet med etik, og uagtet at
flertallet i Folketinget kørte så hurtigt,
at forskning og faglighed blev glemt
undervejs, er det ikke desto mindre
et eksempel på den forandring, der
er på vej.
Derfor er det afgørende, at pelsdyrer-
hvervet er på forkant med udviklin-
gen. Hvis ikke erhvervet sidder med
ved bordet, når det skal defineres,
hvad der er etisk korrekt, kommer
dyre-lobbyen til at sætte dagsorde-
nen, og så kan avlerne godt begynde
at pille burene ned. EFBA overvejer
derfor i øjeblikket at oprette en uaf-
hængig etisk komité, der skal se på
aktiviteterne i den europæiske pels-
dyrbranche. Et produkt af komitéen
kunne være et såkaldt etisk charter,
hvor en række punkter skal fuldføre
sætningen ’At drive en pelsdyrfarm
på en etisk forsvarlig måde betyder,
at …’.
– Det er et meget stærkt signal at
sende, at vi kan kritisere os selv, siger
Francoise Hossay.
nr. 3 Marts 2009 29
om aflivningsmetoder, som medlems-
landene ligger inde med. Den slags er
med til at sikre, at der ikke lige pludselig
kommer et umuligt krav om, at dyrlæger
skal foretage aflivningerne, og projekt-
gruppen er et mønstereksempel på den
måde EFBA arbejder på: Francoise Hos-
say overvåger, hvad der rører sig i EU-
institutionerne, og når et lovforslag, der
berører europæisk pelsdyravl, bringes
i spil, opretter hun i god tid en projekt-
gruppe, der fra de nationale sekretariater
kan levere pelsdyravlernes faglige argu-
menter. Det sidste kræver, at de forskel-
lige pelsdyravlerforeninger kan finde ud
af at arbejde sammen, og på det område
går det fint, lyder det fra såvel Francoise
Hossay som EFBA’s danske bestyrelses-
formand Knud Vest:
– EFBA’s styrke er, at vi kan stå sammen,
og der er et utroligt stærkt samarbejde
i bestyrelsen. Danmark og Finland er
virkelig stærke sammen, siger han.
Forordningen om aflivningsmetoder
bliver stadig behandlet, men fordi
EFBA tog initiativ fra starten, tror Fran-
coise Hossay på et godt resultat i dette
tilfælde. Anderledes ser det ud med
lovgivningen på handelssiden, hvor
flere pelsprodukter har det svært. I 2008
trådte et forbud mod import af hunde-
og kattepels i kraft og i øjeblikket tyder
noget på, at sælskind får det samme
stempel.
eFterlyser åBenheD
I Bruxelles repræsenteres handelssiden
først og fremmest af IFTF (International
Fur Trade Federation), som EFBA har
samarbejdet med på en række områder.
De to organisationer optrådte blandt
andet i forening, da pelsdyravlen i Sve-
rige blev reddet på målstregen i årene
frem til 2006, men Francoise Hossay
efterlyser større samhørighed mellem
de to organisationers strategier. EFBA’s
strategi handler om åbenhed, gennem-
sigtighed og om at agere proaktivt, og
sådan en strategi ville IFTF med fordel
kunne benytte i EU-regi.
– De burde hurtigst muligt bevæge sig i
samme retning, siger Francoise Hossay.
Med sin fortid som lobbyist for tobaksin-
dustrien ved hun, hvad hun snakker om,
når hun understreger, at det er ekstra
vigtigt at være en åben organisation,
når man befinder sig i et erhverv, der af
mange bliver betragtet som kontrover-
sielt. Og i modsætning til tobak er, så er
pels jo oven i købet en god sag.
Francoise Hossay så også gerne, at det
faktum, at de europæiske pelsdyravlere
lever op til verdens skrappeste krav om
dyrevelfærd, blev kommunikeret bedre
ud på handelssiden fordi sagen er, at
for mange mennesker simpelthen ikke
ved, hvad der sandt og falsk i landbruget.
Knud Vest er enig:
– Den urbane befolkning, altså folk der
bor i byerne, har slet ikke føling med,
hvad der foregår ude på landet, siger
han. Til gengæld er det hans erfaring,
at når først folk giver sig tid til opleve
en pelsdyrfarm, så er de i stand til at
nuancere deres holdning og anerkende
pelsdyravlen, og derfor er det også en
del af EFBA’s proaktive strategi at få
europapolitikere på farmbesøg.
– Der er så mange gode ting at sige om
pelsdyravl. Det er derfor vi vinder slaget,
siger Francois Hossay.
- Fremme kendskab og viden om pelsdyravl
i Europa.
- Fastholde den europæiske pelsdyravler-
sektors position som verdens førende
(for eksempel inden for dyrevelfærd) ved
aktivt at deltage i videnskabelig forskning.
- Efterstræbe standardiserede europæiske
procedurer og lovgivning baseret på både
høje dyrevelfærdsstandarder og socio-
økonomisk bæredygtighed.
- Fremme et stolt og samtidig realistisk bil-
lede af pelsdyravl i den offentlige opinion
og blandt europæiske politikere.
- Se mere på EFBA’s nye hjemmeside:
www.efba-eu.com.
det er efba’s Målsætning at:
30 tidsskrift for dansk pelsdyravl
nr. 3 Marts 2009 31
32 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Lige hjemvendt fra Polen står det klart
for mig, at Polen er et pelsproducerende
land med potentiale. En skindproduktion
på ca. fem millioner minkskind og store,
veldrevne farme. Dyr med en frugtbar-
hed og skindside på niveau med vores
samt produktionsomkostninger, der er
lavere, gør landet til en konkurrent, som
vi ikke bør undervurdere. Vi har set store
minkfarme med op til 55.000 avlstæver,
hvor dyrene er så ensartede i huld før
flushing, som kun de bedste farme kan
fremvise her i landet. Og vejning af dy-
rene året rundt er en selvfølgelig hjælp
i farmdriften. Professionalismen i Polen
gør indtryk.
Hvis der i fremtiden skal være en bety-
delig minkproduktion i Danmark, er det
bydende nødvendigt, at vi bliver endnu
bedre til at fokusere på såvel udgifts-
som indtægtssiden. Februar-auktionen
i Glostrup sluttede med en gennem-
snitspris på 218 kroner for de danske
skind, hvilket omtrent svarer til den pris,
der er opnået i gennemsnit de sidste
10 år. Men i samme 10-års periode er
produktionsprisen steget med mere
end en tredjedel. Tæveskindene kostede
usædvanlig meget i forhold til hannerne,
FarmreDskaBer Der kan ForBeDre konkurrenceevnenSe dem og andre nyheder på Kopenhagen Fur Skindudstilling.
af MicHael sønderup, landskonsulent indenfor avl, genetik og [email protected]
management
nr. 3 Marts 2009 33
hvilket normalt medfører, at der kom-
mer en korrektion på den efterfølgende
auktion i form af en øget eller reduceret
pris hos et af kønnene. Og kun tiden vil
vise, om finanskrisen kan have ændret
på dette.
Fra tid til anden kan det være en nyttig
proces at viske tavlen ren, starte forfra
og stille de rigtige spørgsmål. Hvordan
ville der for eksempel kunne passes
500 avlstæver mere pr. mand? Kan det
overhovedet svare sig at pelse selv?
Hvis der ikke er en økonomisk gevinst,
bør pelsning helt eller delvist fjernes fra
farmen, da det skaber tid til en bedre
farmdrift og en bedre udvælgelse af
avlsdyr. Er det overvejet, hvad det koster,
at der ikke finsorteres, og foretages der
en strategisk udvælgelse af avlsdyr, hvor
prioriteringen af egenskaber er tilpasset
den enkelte farvetype?
Mange avlere kunne godt have et bedre
overblik over de relative værdier hos de
forskellige farvetyper, og med lavere
skindpriser bliver det endnu mere vigtigt
at få alt med. En del avlere bruger al-
lerede konsulenttjenesten som sparrings-
partnere i forbindelse med udvælgelse af
avlsdyr samt forbedring af frugtbarheden
og forbedring af skindsiden. Dette ar-
bejde foregår hele året rundt. Ønsker du
at gøre brug af konsulenttjenesten, vil det
være hensigtsmæssigt at lave en aftale
allerede i forsommeren, da vi erfarings-
mæssigt er overbookede om efteråret.
Der er behov for ekstra hjælp i spids-
belastningsperioderne, hvis der skal
passes væsentligt flere dyr pr. mand.
Hvem tager bolden op og opretter en
vikarservice med for eksempel østeuro-
pæisk arbejdskraft, danske studerende
eller andre unge mennesker som gerne
vil give den en skalle i vores spidsbelast-
ninger? En anden mulighed er, at nogle
farme går sammen om at dele medarbej-
dere. Det ses allerede nogle steder.
lanDsskinDuDstilling meD
sPænDenDe nyskaBelser
Pelsdyrerhvervet er afhængigt af, at
der er firmaer eller enkeltpersoner, der
er risikovillige, og som tør satse på at
udvikle nye redskaber og hjælpemidler
til erhvervet. Dansk Minkpapir og Tved
Maskinbyg er eksempler på sådanne
firmaer, og flere andre kunne nævnes.
Med den nye struktur har vi i Landscen-
ter Pelsdyr kunnet bruges som eksterne
konsulenter hos disse firmaer. Det
vedrører udviklingen af vort erhverv, og
andre er velkomne til at kontakte os.
Hos Tved Maskinbyg har vi siden 2002
været involveret i udviklingen af indivi-
duel fodring – nu TM Fur Feeding – og
senest har konsulenttjenesten været
med til at udvikle det sorterings- og
udvælgelseskoncept, der vises her i
artiklen.
Flere firmaer har interessante nyska-
belser, som kan være med til at styrke
dansk pelsdyravl, så derfor skal der
herfra lyde en opfordring til at besøge
standene på messen i Herning om få
dage. Kopenhagen Fur vil i år køre med
temaer, der handler om emnet for denne
artikel: Hvordan skal vi klare os i den
skærpende konkurrence? En del andre
lande har rørsorteret i mange år, skal vi
også gøre det – og i givet fald hvordan?
Der er en klar tidsbesparelse, men hvad
med kvaliteten af arbejdet? Det er et af
de emner, der vil blive taget op
Prototype af smal, modulopbygget, justerbar
sorteringsvogn fra Tved Maskinbyg. Den er
anvendelig til fælde- og rørsortering. Vejning i
fælde eller i rør med trådløs kommunikation eller
med Hedensted-vægt. Systematisk uldvurdering
ved hjælp af kompressorluft.
Tved Maskinbygs nye håndterminal har en praktisk størrelse, god grafik og
trådløs kommunikation til vægten.
FarmDriFts-Programmer og reDskaBer
furfarM
tvedscale
(vægt)
tM fur feeding
(individuel fodring)
Morsø
34 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Norcar DK A/SEllehammervej 10, Postboks 12
9900 Frederikshavntlf. 9621 9020
www.norcar.com
Ring og aftal en demomed en af vores Sælgere.Michael Rasmussen +45 6021 5150 Stig Nielsen Pilgaard +45 6021 5151
Service og Reservedels salg.Servicechef: Gert Andersen,direkte +45 6021 5155
Rotocleanskrabemaskine føres i 2 stoks- og 3 stoks modeller.
Minkomatic 570Landsdækkende salgLagerføres i 2 modeller.
Minkomatic lagerføres også i andre modeller, feks. 560-572-670-80-serien. Alle modeller kan leveres med individuel udfodringssystem.
Agromatic 755 er et effektivt hjælpemiddel indenfor næsten alle erhvervskategorier, men egner sig også til privat brug. Desuden er den en rigtig fryd for øjet.
Agromatic 755Agromatic 755
Oy Norcar-BSB AbPB 22, Fabriksgatan 9
66901 Nykarleby tfn (06) 781 2800, fax (06) 722 1441
www.norcar.com
Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com
VELKOMMEN PÅ SKINDUDSTILLING I HERNING 26.-28. MARTS 2009
n Vi fokuserer på kvalitet og renhed, så du får toppris for dine skind
n Kom og se markedets mest effektive skrabemaskine
n PAMU SA 100 er fremstillet på baggrund af erfaringer fra danske pelsdyravlere
Vi præsenterer 2 spændende nyheder, som skal opleves!
Vi ses i hal M
Pichon slamsugere– økonomiske, effektive og nemme af vedligeholde
4050 LTR. SLAMSUGER GALVANISERET
Vacuumpumpe: Mec 5.000lHjulmontering: 12,5/80 x 15,3Fuldoplukkelig endebundPris 75.000 kr- eskl. PTO
6050 LTR. SLAMSUGER GALVANISERET
Vacuumpumpe: Mec 8.000lHjulmontering: 15 x 22,5Fuldoplukkelig endebundPris 95.000 kr- eksl. PTO
Petersmindevej 6 DK-8800 Viborg Tel +45 86 61 07 77www.Goma.dk
nr. 3 Marts 2009 35
inDByDelse til DeBatmøDe om BekæmPelse aF Plasmacytose i norDjyllanD
Bestyrelsen i Nordjyllands Pelsdyravlerforening
er meget optaget af, at der forsat skal være
avlere og minkproduktion i hele det nordjyske
område. De seneste 10 år er der fra de nordjyske
avlere brugt mange personlige ressourcer og
kroner til bekæmpelse af plasmacytose, uden
det er lykkedes at få sygdommen udryddet.
Program:
Velkomst v./ Karsten Beltoft Jørgensen
Forskning i plasmacytose v./ Trine Hammer-Jensen &
Anne Sofie Hammer,
DTU Veterinærinstituttet
Hvad har Nordjylland gjort indtil nu? v./ Jørgen Westergaard
Oplæg til gruppedrøftelse v./ Hans Henrik Dietz, KU-Life
Gruppedrøftelse. Deltagerne opdeles efter geografisk tilhørsforhold.
Opsamling v./ Gruppeformændene
Opsummering og konklusion v./ Hans Henrik Dietz
Afslutning v./ Karsten Beltoft Jørgensen
Der serveres en lettere anretning i løbet af mødet.
Tilmelding til Landscentret Pelsdyr, Mette Mellergaard tlf. 8740 5231 mail [email protected] senest den 1. april 2009
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Nordjyllands Pelsdyravlerforening
Nordjyllands
Pelsdyravlerforening
Mandag den 6. april 2009 kl. 16.30 – 21.00på LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev
Formålet med debatmødet er at få ideer fra de nordjyske avlere til en ny økonomisk bæredygtig strategi for bekæmpelse af plasmacytose
36 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Pelsdyrbekendtgørelsen kræver, at avls-
tæverne skal indhuses i hvert andet bur
i perioden fra medio april til fravænning
af hvalpene.
Kravet om skånsom indhusning er
indført på baggrund af den faglige viden
fra forsøget ”Projekt velfærd i praksis”,
som blev iværksat i samarbejde mellem
Dansk Pelsdyravlerforening og Dyre-
nes Beskyttelse. Forsøget viste blandt
andet, at denne indhusningsform gavner
velfærden, fordi det giver mere ro på
farmen i diegivningsperioden
hvornår gælDer kravet?
Efter nogen drøftelse mellem Dansk
Pelsdyravlerforening og Justitsministe-
riet blev pelsdyrbekendtgørelsen rettet
i foråret 2007, så kravet om avlstæver i
hvert andet bur blev omfattet af be-
kendtgørelsens generelle overgangs-
ordning, hvor tidsfristen for tilpasning af
de eksisterende bursystemer er den 31.
december 2010.
Det bevirker, at man på farme, der er
taget i brug efter den 15. januar 2007,
umiddelbart skal opfylde kravet.
På farme, som derimod er taget i brug
før den 15. januar 2007 og hvor der
skal ske væsentlige fysiske ændringer/
tilpasninger i de eksisterende bursyste-
mer, for at avlstæverne kan indhuses i
hvert andet bur, gælder den generelle
overgangsfrist pr. 31. december 2010. Et
eksempel kunne være farme, hvor der
ikke er nok redekasser, som er egnede til
diegivningsperioden.
På farme, som er taget i brug før den
15. januar 2007, men hvor dette indhus-
ningskrav kan opfyldes uden sådanne
væsentlige anlægsændringer, skal
kravet opfyldes med det samme. Et
eksempel på dette kunne være en farm,
hvor besætningen er skåret kraftigt ned
sammenholdt med farmens normale ka-
pacitet, hvorfor der nu er et rigeligt antal
standardbure og egnede redekasser til
diegivningsperioden. I disse tilfælde
kan det være muligt at indhuse samtlige
avlstæver i hvert andet bur. I så fald
gælder der ingen overgangsfrist.
væsentlige ænDringer
i Buranlægget
Som nævnt ovenfor er overgangsord-
ningen ifølge Pelsdyrbekendtgørelsen
blandt andet betinget af, at en farm for
at kunne opfylde kravet forudsætter
”væsentlige ændringer i buranlæggenes
indretning og udstyr”. Og hvad er så
det?
Der foreligger ingen praksis på området,
så der kan endnu ikke gives et 100 pro-
cent sikkert svar. Det må dog antages, at
der skal være tale om fysiske ændringer.
Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt at
argumentere med, at de daglige rutiner
bliver mere besværlige for eksempel på
grund større afstande eller en uhen-
sigtsmæssig placering af dyrene, større
tidsforbrug med videre.
af lars [email protected]
erhvervsPolitik
avlstæver i hvert anDet Bur
nr. 3 Marts 2009 37
Da Kvalitetsgruppen var samlet i starten
af det nye år, faldt snakken også på pro-
jekt livdyrsortering, hvor avlere kan købe
en skindsorterer fra Kopenhagen Fur til
at hjælpe med udvælgelsen af avlsdyr.
Man var i kvalitetsgruppen alle enige om,
at man virkelig havde fat i noget, der kan
være med til at give dansk pelsdyravl et
kvalitetsløft. Man havde kun hørt posi-
tive tilbagemeldinger fra de avlere, der
har taget imod tilbuddet.
Kvalitetsgruppen undfangede ved
samme lejlighed en idé om at tilbyde et
kvalitetstjek af efterpelsede hanner. De
efterpelsede hanner kan nemlig give
en indikation på, om man har udtaget
de rigtige avlsdyr. Kopenhagen Fyr har
taget idéen op, og det er blevet besluttet,
at de avlere, som har købt sig til livdyr-
sorteringshjælp af sorterer fra Kopenha-
gen Fur, får mulighed for at sende deres
efterpelsede hanner ind til en speciel
vurdering. Den specielle vurdering
foretages af Kopenhagen Furs Kvalitets-
afdeling. Avlerne får efterfølgende en
skriftlig tilbagemelding på kvalitetsni-
veauet af deres efterpelsede hanner.
Alle danske avlere, som i indeværende
sæson har gjort brug af tilbuddet om
køb af en livdyrsorterer fra Kopenha-
gen Fur, vil derfor modtage et brev fra
Kopenhagen Fur i slutningen af marts
med dette tilbud. Der medfølger også
en instruktion i, hvordan skindene skal
sendes og afmærkes.
Visionen om den papirløse avler er nu en
realitet. Efter februar-auktionen er der for
sidste gang udsendt en auktionsrapport.
Fremover finder man bilag fra Kopenha-
gen Fur i e-Arkivet, som man finder ved
Login på Kopenhagen Furs hjemmeside.
– Vi har modtaget rigtig mange positive
henvendelser fra avlere, som er glade
for at slippe for at få alle disse papirer
tilsendt. Der er tilmed den fordel, at man
altid kan finde sine rapporter og statistik-
ker i e-Arkivet, siger Ole B. Larsen.
Enkelte avlere har valgt fortsat at mod-
tage bilag med postvæsenet. Det kræver,
at man aktivt tilvælger denne service
ved at henvende sig til Avlerservice.
Tilmeldingen til papirudsendelser er
gældende for én sæson ad gangen.
Udviklingen mod den papirløse avler
har været undervejs i nogle år med
udbygningen af tjenester på hjemmesi-
den. For avlerne betyder afskaffelsen af
papirbjergene hurtigere informationer,
idet pakning af breve og forsendelse
springes over. Samtidig bliver der færre
papirer at holde styr på i hjemmekon-
toret, fordi papirerne ligger elektronisk
på Kopenhagen Furs hjemmeside. Her
bliver dokumenterne endda gemt til
fremtidigt brug, og der bliver automatisk
holdt styr på dem, så de altid er til at
finde igen. Det er altså slut med ringbind,
der fylder unødigt op. Man kan tilmed
vælge at give revisoren mulighed for at
modtage økonomiske bilag.
Foruden de rent praktiske fordele opnås
også en økonomisk fordel:
– Når operation ”Den papirløse avler”
er fuldt gennemført, opnår Kopenhagen
Fur en årlig besparelse på driften på op
imod 1 million kr. Og det er selvfølgelig
en besparelse, der i sidste ende kommer
vores andelshavere til gode, siger Ole B.
Larsen.
Disse ForsenDelser er omFattet aF
Den PaPirløse FremtiD
- Økonomiske bilag (eksempelvis kasse-
kladde, kontoudtog, salgsfaktura m.m.)
- Salgsrapporter og auktionsrapporter
- Salgsstatistikker
- Spørgeskemaer om avlsdyr, avlsresul-
tat, hitlistetilmelding, forventet levering,
bestilling af materialer
- Tilbud om og rekvisition af hvalpe-
forskud
kvalitetsvurDering aF eFterPelseDe hanner
PaPirløs avler er nu en realitet
af søren [email protected]
PaPirløs
af bjarne rasMussen, [email protected]
kvalitet
38 tidsskrift for dansk pelsdyravl
TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARMEHALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.
GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk
Vitral® Natur E– flydende 100% naturligt E-vitamin til mink
• Vitral® Natur E indeholder udelukkende d-alfa-tokoferolpå alkohol-form
• Det naturlige E-vitamin er dokumenteret overlegen
• D-alfa-tokoferol sikrer hvalpens E-vitaminforsyning
ImmunE® Natur– indkapslet 100% naturligt E-vitamin til mink
• ImmunE® Natur indeholder udelukkende d-alfa-tokoferolpå alkohol-form
• Forbedrer E-vitamin status i de første leveuger
• Indkapslingen sikrer minkens forsyning af naturligt E-vitamin uden tab
Vitral® B Mink Super Vitral® BCE Mink Vitral® E m/selen– flydende vitamintilskud til mink
• Agro Korns Vitral®-serie er egen-producerede flydende vitaminer
• Nemme at håndtere og dosere• Til opretholdelse af god sundhed
og god ydeevne
The right choice
BESØG OS PÅ SKIND-UDSTILLINGEN I HERNING STAND 0003
Skjernvej 42 | DK-6920 VidebækTlf. +45 97173300 | [email protected]
Ring og hør nærmere eller klik ind
på www.agrokorn.dk
for mere information samt et
fuldstændigt produktprogram
nr. 3 Marts 2009 39
Kopenhagen Fur Skindudstilling 2009 bliver holdt i MCH Messecenter Herning 26. til 28. marts 2009.
åBningstiDerne er:
Torsdag den 26. marts: kl. 12.00-18.00 Fredag den 27. marts: kl. 9.30-17.00 Lørdag den 28. marts: kl. 9.30-16.00
Bemærk, at Skinduddstillingen fra 2009 er placeret i Hal M.
Igen i år er der ikke kun tale om en
landsudstilling men om en interna-
tional udstilling, med udstillings-
skind fra både danske og uden-
landske avlere.
Præmieoverrækkelse
lørDag kl. 13.30
Årets pelsmodeshow vises:Torsdag kl. 15.30Fredag kl. 11 og 14Lørdag 11 og 14.15 (efter præmie-overrækkelse)
Bemærk, at Kopenhagen Fur Skind-
udstilling finder sted i Hal M
NB: Parkering foran Hal M
uDstillerliste:
Agin Maskinfabrik•
A-Consult A/S•
Agro Korn A/S•
Allovita•
Almtoft Smede- •
& Maskinfabrik A/S
Oy Petsmo Products Ab•
Began Tråd/Thyrrestrup Mink•
Belos Danmark•
Anker Bjerre A/S•
Buntmager Ole B. Christensen•
Maach Technic A/S•
Dan Fugt A/S•
Danfond A/S•
Dansk Mink Papir A/S•
A. Flensborg/Herning •
Maskinfabrik A/S
Gjøl Vakuum-Anlæg A/S•
Hedensted Gruppen A/S•
Helms TMT-Centret•
H. Wedell Hansen•
Formatic Fodermaskiner•
IH Maskiner•
Jasopels•
Jasop Fodercentral •
Service A/S
J.N. Jorenku•
Kopenhagen Fur•
Columbus Aqua A/S•
Morsø Minkindustri ApS•
Multipumpen A/S•
Norcar-BSB Ab•
Pamutec A/S•
Lasse Pedersen•
PP Agenturer•
R2 Farm Partner A/S•
Axel Ravn Tømrerfirma•
Sonofon•
Sorring Maskinhandel A/S•
Specialbutikken•
Stemas Maskinsalg A/S•
Topdanmark Forsikring A/S•
Tved Maskinbyg•
Twinca A/S•
Vogelsang/Dansk Minkgylle •
v/Henning Kruse
Nilfisk - ALTO•
Lem Energy A/S•
Jeep Veenhouwer•
Nature Consult•
Bent Lauritsen Maskinfabrik•
Mogens Alex Petersen•
Good Looks•
Tobico A/S•
J. Rettenmaier & Söhne GmbH•
Henrik A. Fog A/S•
Økonomirådgivning •
Scanimal Health ApS•
koPenhagen Fur skinDuDstilling 2009
SAS Arena
C G M
B
A1
A2
D
H
E F L
KJ1 J2 J3
QLager
SAS Arena
8 Port 8Port 13
31
Port 3Port 1
13
VEJLEÅRHUSVIBORG
HOLSTEBROSKIVE
MES
SEVEJ
VARDEVEJ
KAJ Z
ART
OW
S VE
J
P - Vest
P - Syd
P - Øst
40 tidsskrift for dansk pelsdyravl
avlsDyrtælling i marts
via internettet
Som tidligere omtalt skal avlsdyr-
tællingen i år først indberettes efter
parringen i marts og med sidste frist
lørdag den 28. marts. Der vil blive
åbnet for indtastningen af avlsdyr
i starten af marts måned, og du
vil blive vejledt via hjemmesiden.
Avlsdyrtællingen udsendes derfor
ikke længere med et spørgeskema,
som skal udfyldes og returneres.
Avlere, som ikke har adgang til
internettet, er velkomne til at ringe til
Avlerservice på tlf. 43 26 12 55 eller
Dansk Pelsdyr Laboratorium på tlf.
43 26 10 01. Ved opringningen skal
du opgive antal tæver indsat i avl,
både det samlede antal og antal pr.
farvetype. Du kan også få hjælp til at
indtaste dine tal, mens du besøger
os på Kopenhagen Fur-standen på
Skindudstillingen i MCH Messecenter
Herning fra 26.-28. marts.
avlerservice
af ole b. [email protected]
af søren gerslø[email protected]
koPenhagen FuravlerBesøg unDer aPril-
auktionen 2009
Besøg er forbeholdt de aktive med-
lemmer af foreningen, som altid er
velkomne til at besøge Kopenhagen
Fur på salgsdagene.
Du skal være tilmeldt i forvejen for at
kunne besøge auktionshuset, og som
medlem er du velkommen til at tage
op til tre gæster med. Det vil sige, at
du som maksimum kan tilmelde fire
personer i alt.
Hvis du ønsker at besøge os under
april-auktionen, skal vi have din tilmel-
ding senest mandag den 30. marts.
Tilmelding kan ske via Internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.Du skal ved tilmelding oplyse:
• Dit kontonummer
• Hvilket tidspunkt du kommer
• Hvor mange personer der kommer
• Ønske om avlerkatalog
Du vil inden dit besøg modtage en
bekræftelse fra Kopenhagen Fur, som
du skal aflevere, når du ankommer til
Kopenhagen Fur.
kalenDer 20. marts til 24. aPril 2009
dag dato
torsdag til lørdag
26/3 - 28/3 kopenHagen fur skindudstilling i McH, Messecenter Herning
fredag 27/3 generalforsaMling i dansk pelsdyravlerforening/kopenHagen fur, Herning kongrescenter
lørdag 28/3 eftersyn starter på kopenHagen fur
Mandag 30/3 sidste frist for tilMelding til besøg under april-auktionen
torsdag til Mandag
2/4 – 6/4 auktion på kopenHagen fur
fredag 24/4 april-nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer
nr. 3 Marts 2009 41
inDleveringsFrister For auktionerne i juni og sePtemBer 2009
juni 2009
opsaMling sidste frist
tirsdag 24/03 onsdag 25/03 brown/glow H + t
Bemærk venligstdu Har MuligHed for at få opsorteret MaHogany, black og brown/glow velvet 2 separat. aftal Med din central, at skindene sendes i obs kasser Mærket Med typen.
skind der indleveres til juni vil blive fordelt både til juni og septeMber.
sePtemBer 2009
opsaMling sidste frist
tirsdag 24/03 onsdag 25/03 brown/glowMaHoganyblack
tirsdag 14/04 onsdag 15/04 efterpelsede farMskindfarMilderrøde rævestenMår/skovMårvildtskind
Bemærk venligstsidste frist for vinterskindvinterskind (Mink), der indleveres saMMen Med de efterpelsede skind, kan ikke forventes saMsorteret Med Hovedkollektionen til juni og septeMber, Men vil blive søgt indpasset i de bundter, Hvor de passer bedst.
det er kun Muligt at indlevere Hovedtyperne, black, MaHogany og brown/glow til septeMber-auktionen. kopenHagen fur vil forbeHolde sig retten til at saMsortere yderstørrelser og yderfarver Med skindene til juni-auktionen.
alle skind, der indleveres direkte til septeMber, skal være regulære vinterpelsede skind. desuden gør vi opMærksoM på, at kun følgende størrelser kan indleveres til septeMber:Mink Hanner: 30, 00, 0, 1, 2, 3Mink tæver: 1, 2, 3, 4, 5
skind, der ikke overHolder kravene, vil blive Medtaget i juni-sorteringen. sorteringer, Hvor skindMængden ikke er stor nok, kan ligeledes blive overført til juni-sorteringen.
42 tidsskrift for dansk pelsdyravl
”Udsigterne til december-auktionen
i 2007 var ikke gode. På grund af en
meget mild vinter var detailsalget ikke
gået som forventet, og samtidig var den
kinesiske produktion blevet udvidet gan-
ske betragteligt. På grund af de dystre
udsigter og det store udbud af skind,
solgte kinesiske producenter skind til
cirka 100 kroner – langt under deres
produktionspris. Som følge af de dårlige
skindpriser reducerede de kinesiske
producenter deres avlsdyrbestand med
cirka 30 procent. December-auktionen
endte med et prisfald på 18 procent.
På februar-auktionen kom der en pris-
stigning på hele 30 procent, og verdens-
markedsprisen var igen fundet. Vinteren
var kommet til Kina og Rusland, og det
kunne straks afspejles i prisniveauet, at
detailsalget var kommet op på fuld styrke,
og at der igen var efterspørgsel på skind
til nye kollektioner. Endnu et bevis på at
pelsværk sælger bedst, når der er koldt.
På april- og juni- auktionerne fortsatte
det stærke marked med stabile priser,
og septemberauktionen afsluttede
sæsonen med et fantastisk salg, hvor
priserne steg med hele 23 procent, og
hjemtagelsen af skind fra aktionen var
rekord hurtig.
Det samlede salg af mink i 2007/2008
endte på 18 millioner skind, en stigning
på 11 procent. Gennemsnitsprisen for
danske minkskind endte på 258 kroner,
og det er en stigning på 8 procent.
Vi har et auktionshus, der stadig kan
tiltrække flere kunder fra hele verden.
På juni- og september-auktionen deltog
cirka 300 kinesere ud af en kundegruppe
på 500, og det skyldes blandt andet det
gode udbud af minkskind. Vi kan lige-
ledes være stolte af at have de bedste
skindkvaliteter, og vi får derfor også de
højeste priser på vores skind. Som følge
af de gode priser på minkskind kommer
Kopenhagen Fur ud med et overskud på
132 millioner kroner.
I store dele af verden var der koldt i
vintermånederne, men vi havde en tem-
peratur, der gjorde det nemt og mindre
arbejdskrævende at fodre minkene. Det
er blevet mere almindeligt at huldstyre
minkene i januar og februar i bestræ-
belserne på at optimere sin produktion.
Enten med individuel fodring eller med
forskellige farver på tøjklemmer som
indikerer hvor meget foder, hver enkel
mink skal tildeles. Det er vigtigt, at vi al-
tid har fokus på, hvordan vi kan forbedre
vores hvalperesultat og skindproduktion,
og der har i lokalforeningerne været
afholdt en del medlemsmøder med
foredragsholdere, der over årene har
kunnet holde et godt hvalperesultat på
deres minkfarme. I vores pelsdyrblad
har der ligeledes været nogle særdeles
gode og lærerige artikelserier inden for
begge emner, og på Kopenhagen Furs
hjemmeside findes mange oplysninger
om kvaliteten af ens egen produktion
i sammenligning med andre avlere.
Her tænkes der specielt på hitlisten og
trafiklyset i FurStat. Initiativet med at
sende skindsortere ud fra huset ser ud
til at blive en succes, der har for andet
år i træk været stor interesse for denne
ydelse. Det er meget vigtigt, at vi får de
rigtige avlsdyr til at gå på farmen, og
dialogen mellem avler og skindsortere er
ligeledes vigtig for begge parter.
Avlsresultatet for mink i Nordjyllands
Pelsdyravlerforening blev på 5,33. Det
er 0,09 hvalp under landsgennemsnittet.
Der har de senere år ikke været nogen
tilbagegang for goldprocenten og ej hel-
ler fremgang i hvalperesultatet, så der er
fortsat noget, der skal arbejdes med og
forskes videre i, så vi kan forbedre vores
konkurrenceevne.
erhvervsPolitik
Der er fortsat mange problemer med
miljøgodkendelser i forbindelse med
velfærd eller farmudvidelser. Specielt
efter kommunesammenlægningerne er
sagsbehandlingerne langt bagud, og i
nogle kommuner er sagerne nærmest
gået i stå.
Dette har medført, at der er sat et stop
for mange udvidelser. Vi har desværre
også oplevet, at der er kommuner, der
forsøger at lave deres egne hjemmestrik-
kede og skrappere regler, blandt andet
for at imødegå indsigelser fra Økologisk
Råd – en behandling, som vi synes, er
helt uacceptabel.
Der er fra regeringens og miljøminister
Troels Lund Poulsens side kommet
generalForsamling i norDjyllanDs PelsDyravlerForening
Nordjyllands Pelsdyravlerforening holdt generalforsamling den 10. februar 2009. Formand Karsten Beltoft Jørgensen sagde i sin beretning om det forgangne år:
nr. 3 Marts 2009 43
udmeldinger om, at kommunerne skal
følge reglerne uden selv at opfinde nye
samt gøre en ekstra indsats for at komme
igennem ansøgningerne. Det langsomme
tempo i sagsbehandlingerne gør, at det
samlede landbrug – og især pelsdyravlen
– holdes som gidsel. Det er samtidig util-
fredsstillende, at en interesseorganisa-
tion som Økologisk Råd kan sende et helt
erhverv til hjørnespark med argumenter
og indsigelser, der går langt videre end
det, som lovgivningen giver mulighed for.
Der tabes jo arbejdspladser i det samlede
landbrug samt følgeerhvervene, og de
arbejdspladser kommer samfundet til at
mangle i den lavkonjunktur, som tilsyne-
ladende står for døren. Det seneste tiltag
fra regeringens side er ”grøn vækst”. Vi
kan frygte, at der kun er plads til ”grøn”,
og at væksten udebliver. Eller i værste
tilfælde ændres til misvækst. Hver gang
vi er tæt på at nå målet i Vandmiljøplanen,
Vandrammedirektivet med videre, så flyt-
tes målet bare længere væk, og man må
spørge sig selv, hvornår er nok, nok?
sunDheD
I sæsonen 2007/2008 er der fremsendt
saneringsaftaler til 158 farme. I dette an-
tal inkluderes 11 farme, som ikke valgte
at udskifte besætningen. Fire af disse
farme fik i henhold til bekendtgørelsen
forbud mod at sammenføre hanner og
tæver.
I sæsonen 2008/2009 er der indtil dato
fremsendt saneringsaftaler til 135 farme
i Nordjylland og 1 farm i Midtjylland.
Sammenlagt er der fremsendt aftaler på
250.000 avlsdyr, indtil dato er der ind-
gået aftaler på ca. halvdelen af farmene.
Der er dog 94 farme, der har nedpelset
ca. 174.000 avlstæver, dog har ikke alle
valgt at indgå i saneringsaftalen.
Blandt de 135 farme, som har modtaget
saneringskontrakt, er der 14, der indtil
dato ikke vil nedpelse, heraf er der 6
farme med mere end 3 reagenter.
Der er i mange år blevet gjort en stor
indsats både fra foreningen og avlere for
at komme plasmacytosen til livs, men
det er i større grad blevet et nordjysk
problem. På cirka syv procent af landets
farme er der påvist plasmacytose, næ-
sten alle er beliggende i Nordjylland.
Såfremt en avler får konstateret plas-
macytose på sin farm, har det som noget
nyt i Himmerland, Gjøl og Brovst været
forsøgt med en ordning om at levere
parrede tæver til hinanden til kostpriser.
De avlere, der er tilmeldt ordningen, har
forpligtiget sig til at levere 5-10 procent
af sin avlsdyrbestand til en kollega som
vælger at sanere på grund af plasm-
acytose. Med sådanne ordninger kan
avleren hurtigt træffe beslutning om
at nedpelse sin farm uden at tænke på,
om der er dyr til rådighed – og til den
”rigtige” pris.
Der er igangsat et forskningsprojekt af
Veterinærinstituttet i Århus og Dan-
marks Miljøundersøgelser. Projektet
bliver finansieret af midler fra Pelsdyr-
afgiftsfonden og er et flerårigt projekt.
Formålet med projektet er blandt andet
at finde smitteveje for plasmacytose-
virus, og vi kan kun håbe, at forskerne
finder løsningen, så vi kan komme denne
virus til livs.
FremtiDen
At spå om fremtiden er let. At ramme
rigtigt er svært. At ramme rigtigt i en tid,
hvor verden er ved at gå i stå på grund
af finanskrisen, er meget svært. Vi må
håbe, at den andelsstruktur og det sam-
menhold, vi har i vores erhverv, vil gøre,
at det er os, der kommer igennem krisen
med færrest sår. Om nødvendigt må vi
tilpasse vores produktion, så den svarer
til efterspørgslen. Vi kan kun håbe, at det
er de andre lande, der må tilpasse mere
end os.
Vi må desværre konstatere, at det stadig
er meget op ad bakke med hensyn til
bekæmpelsen af plasmacytose i Nordjyl-
land. Der er igennem en årrække udført
utallige saneringer af farme, både med
og uden plasmacytose, uden at vi er
kommet ret meget videre, og det seneste
år har været meget frustrerende, da
plasmacytosen igen har spredt sig til det
meste af Nordjylland. Der er ofret mange
millioner på dette projekt af både for-
ening og avlere, og med den nuværende
finanskrise in mente ser det meget svært
ud for de avlere, der igennem en årrække
har brugt deres økonomiske reserve på
gentagende saneringer. I den forbindelse
stilles der mange spørgsmål. Er det den
rigtige metode, vi anvender? Kan der
findes andre modeller til saneringer, som
ikke er så økonomisk belastende? Vi har
derfor i NP’s bestyrelse besluttet, at tiden
er inde til at indkalde til et medlemsmøde,
hvor vi i fællesskab kan diskutere, hvor-
dan vi i Nordjylland kommer videre med
plasmacytosebekæmpelsen, så de farme,
der bliver ramt, fortsat kan blive i vores
erhverv.”
På valg var Karsten Beltoft Jørgensen, Jørgen
Westergaard og Kjeld V. Larsen, der alle blev
genvalgt uden afstemning. Niels Andersen og
Finn Sund blev valgt som suppleanter, mens
Frank Andersen ikke ønskede genvalg som
revisor. Han blev erstattet af Claus Snebang,
og så var der genvalg til Simon S. Nielsen.
valg til bestyrelsen
Karsten Beltoft Jørgensen
44 tidsskrift for dansk pelsdyravl
”Da vi begyndte beretningsåret, havde vi
en farm med reagenter i Ikast-området,
som valgte at sanere. Siden har det
heldigvis vist sig, at der ikke er fundet
reagenter på farmen. Da vi sluttede
beretningsåret var MP’s område fri for
plasmacytose. Jeg er bange for, at vi
også i fremtiden vil se enkelte farme
med nogle få reagenter i vores område,
hvis vi ikke passer meget på med vores
gøren og laden. Derfor skal vi minde hin-
anden om hele tiden at passe på. Både
hvis der er en drift mellem to farme, eller
hvis man henter brugt materiel og dyr
fra andre farme. Med en ordentlig gang
sund fornuft og nogle rutiner, hvor man
tænker på smittefare og hygiejne, så kan
meget lade sig gøre.
uDstilling og FarmerDag
Der var en lille fremgang af de udstillede
bundter i 2008 i lokalforeningerne, hvor
var udstillet 2.350 bundter mod 2.300 i
2007. I MP havde vi en lille tilbagegang i
minkskind til i alt 371 udstillede bundter
og 18 bundter ræve. Vi havde en god
udstilling i Festhuset, men efterfølgende
klarede vi os knap så godt på Landsud-
stillingen, end vi sommetider har gjort.
Vores farmerdag blev afholdt lidt ander-
ledes sidste år. Alle fire landsdele var
gået sammen om en farmerdag i Skave.
Det var rigtig godt vejr, og efter flere
dage med regn betød det, at der var
mange, der skulle hjem om eftermidda-
gen for at høste eller køre halm. Alligevel
var ca. 500 til spisning, især midtjyder.
Og derfor arbejder vi også med en ny
løsning til Farmerdagen i år, hvor vi vil
lægger den sammen med temadagen.
Det bliver sidst i august eller først i sep-
tember. Vi vil gerne bevare det folkelige
koncept, vi har på farmerdagen. Og når
vi nu slår farmerdagen og temadagen
sammen, håber vi på, at flere fra de
andre landsdele også vil bruge en dag
på at se, hvad der rører sig inden for den
del af branchen.
hvalPe i snit
Hvalpegennemsnittet blev i år for alle
typerne i Midtjylland 5,25 mod 5,23 i
2007. Landsgennemsnittet blev på 5,42
hvalp mod 5,34 i 2007. Vi har i flere år
haltet efter sydjyderne med hensyn til
hvalperesultat, og jeg havde ellers håbet,
at vi skulle til at indhente dem, men
der går vist et par år endnu. Og hvorfor
skulle det ikke kunne lade sig gøre? Jeg
tror ikke, det er fodret, for alle kender
hinandens foderblandinger, og hvad de
indeholder, og de midtjyske fodercentra-
ler gør alt for at lave et godt foder, som
giver basis for, at vi kan få mange hvalpe.
På hver af de midtjyske fodercentraler er
der enkelte avler, der godt kan få mange
hvalpe. Jeg tror heller ikke på, at vi er
dårligere til at tælle end sydjyderne. Men
jeg er bange for, at mange midtjyder har
prioriteret anderledes i forhold til kvalitet
og størrelse og andre ting. Adskillige
udregninger fra Skejby viser, at en halv
hvalp mindre koster 10 kr. i lavere dæk-
ningsbidrag. Så der er virkelig en god
grund til for alvor at prøve at forbedre
hvalperesultatet.
råDgivningen 2008
Rådgivningen i Skejby har i 2008 været
i en stabil udvikling. Der er gennemført
en række tiltag for at sikre en fortsat
udvikling af rådgivningen til pelsdyrav-
lerne. En del avlere har svaret på den
kundeanalyse, vi udsendte i efteråret
via Landscentrets mailservice. Svarene
herfra viser, at avlerne er godt tilfredse
med den rådgivning, de modtager.
Bedst ligger Farmrådgivningen, medens
rådgivning om miljøforhold er mere på
det jævne. En bedømmelse der sikkert
også afspejler den utilfredshed, der
generelt er med den nye lovgivning på
området. Rundt i lokalforeningerne har
konsulenterne også i 2008 haft en lang
række indlæg om aktuelle emner.
kvalitet
Der er i de senere år iværksat flere ini-
tiativer med henblik på at øge kvaliteten
af den danske minkproduktion for at
fastholde vores gunstige udgangspunkt i
den internationale konkurrence. Således
har vi to år i træk aktiveret skindsorterer-
ne fra Kopenhagen Fur i forbindelse med
livdyrsorteringen, for at vi som avlere
kan drage nytte af den viden, skindsor-
tererne ligger inde med. Samtidig er der
ingen tvivl om, at skindsortererne også
tager viden med hjem til Glostrup. I al
sin enkelthed handler projektet om, at vi
generalForsamling i miDtjyllanDs PelsDyravlerForening
Midtjyllands Pelsdyravlerforening holdt generalforsamling den 26. februar. I sin beretning sagde formanden, John Papsø, blandt andet følgende:
nr. 3 Marts 2009 45
får de rigtige avlsdyr til at gå på farmene.
Det kræver, at vi styrker vores faglige
bevidsthed og kunnen. Og en af styr-
kerne ved livdyrsorteringsprojektet er
netop, at det danner grundlag for dialog
mellem avler og skindsorterer hen over
dyrene. En anden del af arbejdet med
kvalitet foregår i Kvalitetsgruppen, der
består af avlere fra de fire landsdele. De
mødes med jævne mellemrum for at
diskutere kvalitet og komme med gode
råd og ideer til hvordan kvaliteten øges.
Det har givet anledning til, at kvalitet
og faglighed er blevet diskuteret rundt
omkring i erfagrupper, lokalforenings-
møder med videre. Det er meget positivt
at opleve denne faglige diskussion tage
form blandt avlere. Der er altid grundlag
for at man kan blive dygtigere.
FremtiDen
Finanskrise, ja det er der ingen tvivl om,
at den har sat ind. Hvor hårdt den ram-
mer vores branche, har vi ikke et billede
af endnu, men det ser indtil videre ud til,
at vi kan afsætte vores skind. Vi har en
vare, der er eftertragtet, især fordi vi har
verdens bedste kvalitet. Men finanskri-
sen kan ramme os på flere punkter. Vil
priserne blive lave i år og en periode
frem, kan nogle få brug for mere likvidi-
tet, end de plejer. Normalt burde det ikke
være et problem, men når nogle banker
så samtidig ikke selv har for meget
likviditet at gøre godt med, så kan vi lige
pludselig komme i klemme.
Hvordan undgår vi så, at det ikke er os,
der lukker før end vores kollegaer i ud-
landet. For der er en lang række udgifter,
der er større i Danmark, end de er i ud-
landet. Nogle af dem kan vi ikke gøre så
meget ved. Men det der kan gøres, skal
gøres, bare det ikke gå ud over størrelse,
kvalitet og hvalperesultat. Få et grundigt
eftersyn på udgifterne evt. sammen
med Landscentret Pelsdyr. For det kan
ikke passe, at det skal koste 233 kr. at
producere et minkskind som mange af
de regnskaber, vi fik ind sidste år, viste.
Den største styrke i dansk pelsdyravl
er engagerede avlere med en høj grad
af faglig viden og professionel stolthed.
Vores organisering med de fælles virk-
somheder, rådgivning og forskning giver
en styrke i forhold til vidensdeling og ud-
vikling af produktionen i en konkurren-
cedygtig retning. Og det er med til, at vi
fortsat kan bryste os af, at vi er verdens
største producent af kvalitetsminkskind.
Vi har en kvalitet som selv amerikanerne
har fået respekt for. Og den kvalitet skal
vi blive ved med at forbedre. I MP har vi
en høj velvet-procent, som selvfølgelig
også er med til at give os en merpris,
men det gør det ikke alene. Vi skal også
lave dem store. For størrelse betales der
godt for, og det vil den blive med.
Jeg bruger sommetider at sammenligne
os med sydjyderne for at fremhæve
deres gode hvalperesultat. Men også på
skindsiden er de godt med. Faktisk fik
de sidste år 9 kr. mere for deres brune
mink, end vi fik for vores, og det er på
grund af størrelsen. I de brune havde de
51 procent i str. 30 og op. Hvor vi kun
havde 41 procent.
Så det er ikke nok, at vi har fokus på
hvalperesultat, vi skal også forbedre os
på størrelsen. Typesammensætningen
er heller ikke hel optimal lige nu. Men
det er godt nok svært at spå om, hvad
der vil være godt betalt om 2 til 3 år.
Vi har fået 259 kr. for alle midtjyske skind
i gennemsnit. Sydjyderne har fået 266 kr.
- altså 7 kr. mere.
Så vi har nogle ting der kan gøres bedre.
Et bedre hvalperesultat og nogle større
skind, vil være de primære opgaver
fremover, uden at sætte vores kvalitet til.
Det er godt med lidt konkurrence lands-
dele imellem. Fordi det viser os, at der
er mulighed for forbedringer, og fordi
det optimerer vores lyst til hele tiden at
blive bedre, og flytte vores resultat. Det
er jo i sidste ende det, der er vores stær-
keste konkurrenceparameter i forhold til
at bibeholde vores position over for de
andre pelsproducerende lande.
stå sammen
Det er utrolig vigtigt, at vi står sammen
i hele vort erhverv. Vi skal bakke op om
Kopenhagen Fur, for at vi kan vedholde
alle de foreningsopgaver, vi har i dag. Vi
skal blive ved med at bruge hinanden til
kritiske og kreative diskussioner alle de
steder vi mødes, det vil sige i erfagrup-
per, lokalforeninger osv. Det er også vig-
tigt, at vi bakker op om de arrangemen-
ter, der laves af lokalforeningerne. De
laver et kæmpe stykke frivilligt arbejde
til gavn for vores fælles erhverv. Har
man ikke lige set naboen til det sidste
møde, så tag fat i ham for at få ham til at
komme til nogle af de møder, der holdes.
Det er nogle af grundene til at vi har et
forspring til andre lande, og at vi kan
blive ved med at skabe den fremgang,
der skal til, for at udvikle dansk pelsdyr-
avl også i fremtiden.”
På valg var John Papsø, Anders Kvist Jensen
og Jørgen Østergaard Jensen. De blev gen-
valgt uden afstemning.
valg til bestyrelsen
John Papsø
46 tidsskrift for dansk pelsdyravl
”Beretningsåret kan bedst karakteriseres
som et gennemsnitsår, hvor det lykkedes
at afsætte alle producerede skind til en
fornuftig pris på 258 kr. for alle danske
minkskind mod 232 kr. året før. Da det
samtidigt var et år uden de store syg-
domsproblemer i vores område, må vi
sige, at det har været et ganske tilfreds-
stillende år. Lidt bemærkelsesværdigt,
at vi har klaret os trods en begyndende
finanskrise i hele verden.
Optakten til salgssæsonen 2007/08 var
meget nervøs af mange årsager:
- stærkt stigende produktion
- store lagre af færdigvarer
- uro på verdens aktiemarkeder
- frygt for recession i USA
- mindre økonomisk fremgang i hele
verden.
December-auktionen 2007 startede også
svagt med en pris på 197 kr., men en
global nedkøling specielt i Kina og USA i
hele januar, resulterede i et meget stærkt
detailsalg, hvor de store lagre blev udsolgt
på rekord tid, hvilket bevirkede, at prisen
steg næsten 30 % på februar auktionen.
Herefter oplevede vi en stabil pris i april
og juni. På sæsonens sidste auktion i sep-
tember, oplevede vi igen en stor stigning
på næsten 30 %. Gennemsnitsprisen på
258 kr. for året var tilfredsstillende og langt
bedre end frygtet ved sæsonstart.
meDlemsForholD
Ved beretningsårets start havde vi 475
medlemmer. Ved årets slutning er det
skrumpet til 450 – et fald på godt 5 %.
Der er betalt kontingent for 787.000 tæ-
ver mod 794.000 sidste år. Det er første
gang i 9 år, at der er en tilbagegang i an-
tal tæver. Derimod fortsætter de sidste
mange års tendens med et fald på ca. 25
medlemmer pr. år.
FsP aktiviteter
På skindudstillingen på Hovborg kro i
2008 oplevede vi desværre en tilbage-
gang i antallet af skind på 10 %, men hel-
digvis kom der rigtig mange mennesker
for at se skindene. Men selvom der var
en nedgang i skindantallet, var udstillin-
gen en stor succes. Vore lokale dommere
samt dommere fra de øvrige landsdele
udtalte i samlet flok, at de skind, der
blev udstillet var noget af det bedste,
de havde set. Dette kunne også ses på
Landsudstillingen, da vi igen i år var den
landsdel, der klarede sig klart bedst.
Farmerdagen blev i år afholdt i Sunds i
Midtjylland som en fælles farmerdag for
hele landet. Dog med begrænset succes,
da der stort set kun kom avlere fra Midt-
jylland. Derfor bliver der igen i år lavet
om på konceptet, således at farmerdagen
bliver afholdt sammen med temadagen
for pelsning i messecenter Herning.
ProDuktionsresultat
Avlsresultatet i Danmark var i år stigende
efter flere års tilbagegang. Dette var
også tilfældet i FSP, hvor vi sidste år fik
et hvalperesultat på 5,75 pr. parret tæve
mod 5,64 året før, en fremgang på 0,11
mod landets fremgang på 0,08. Også på
skindsiden har vi i FSP klaret os virkeligt
godt. Vi har fået 266 kr. for alle solgte
skind i sidste sæson, MP 259 kr., NP 253
kr. og SP 247 kr. Så vores konkurrence-
evne i forhold til resten af landet og resten
af verden ser heldigvis god ud. 0,4 hvalp
ekstra = 8 kr. + 10 kr. i merpris pr. skind i
alt ca. 18 kr. mere end de øvrige. Desuden
har vi i FSP fodret væsentligt billigere end
i resten af landet, ca. 8-10 kr. Når det hele
lægges sammen, har vi et forspring på
26-28 kr. Dette er meget væsentligt spe-
cielt i en krisetid, som vi er midt i lige nu.
Så jeg vil meget kraftigt opfordre alle
avlere til at gøre en ekstra indsats for at
sikre et godt hvalperesultat. Har man
brug for hjælp, så søg bistand hos vore
avlskonsulenter i Skejby. Vedrørende
skindsiden er det lige så vigtigt at yde det
yderste for at forbedre prisen ved selek-
tion på farmen eller indkøb af dyr. Der har
de sidste par år været meget stor fokus
på kvalitetens betydning for prisen, det
er stadig vigtigt, men her vil jeg gerne
komme med en lille løftet pegefinger:
FSP’s høje skindpris er ikke opnået, fordi
vore skind er væsentlig bedre i kvalitet,
men fordi de er større, så pas på, at I ikke
i kvalitetens hellige navn forringer stør-
relsen, for så kan det gå ud over økono-
mien. Kopenhagen Furs initiativ med at
sende skindsorterere ud for at sortere
avlsdyr i november, har igen i år været en
stor succes. Antal solgte dage er næsten
generalForsamling i Fyn og syDjyllanDs PelsDyravlerForening
Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening holdt generalforsamling mandag den 2. februar 2009. Formand Tage Pedersen aflagde beretning:
nr. 3 Marts 2009 47
fordoblet, og vi hører kun positive ting
om dette projekt.
sygDomssituationen
Vores område er heldigvis helt fri for
plasmacytose, og de øvrige kendte syg-
domme som hvalpesyge, virusenteritis
og smitsom lungebetændelse, har vi kun
set i meget få tilfælde. Antallet af fed-
tede hvalpe har nok hverken været mere
eller mindre udbredt end tidligere, men
det er selvfølgelig et problem, det kunne
være rart at slippe for. Der arbejdes sta-
digt intenst med at løse dette problem,
men det er desværre endnu ikke lykke-
des. Desværre har vi haft et nyt problem
på nogle få farme i det vestjyske område,
på disse farme har der været øget døds-
fald på især hanhvalpe, og der er endnu
ikke stillet nogen sikker diagnose.
koPenhagen Fur
Kopenhagen Fur kommer i år ud af
regnskabsåret med et meget flot resultat,
nemlig et overskud på 132,5 millioner
kr. Dette er 33 millioner mere end sidste
år. Overskuddet giver mulighed for en
udlodning på 6 millioner kr. til ophørte
avlere og 106,3 millioner kr. til øvrige
medlemmer svarende til 17,2 % af
kapital indestående eller ca. 7 kr. pr solgt
skind. Der er selvfølgelig flere årsager
til det flotte resultat blandt andet en høj
skindpris, men vi er også begyndt at hø-
ste gevinsterne af de store investeringer
i teknologi, som er foregået de senere år
og som fortsætter i de kommende år. Og
ikke mindst har der været udvist rettidig
omhu, således at omkostningerne er
blevet holdt på et fornuftigt niveau. Og
I kan være forvisset, at der i det kom-
mende svære år vil blive udvist endnu
mere rettidig omhu for om muligt at få
omkostninger pr. behandlet skind endnu
længere ned.
lovgivning
Jeg plejer at behandle et punkt omkring
ny lovgivning i beretningen hvert år.
Ofte et punkt, som vi i erhvervet er lidt
utilfredse med og i år er ingen undtagel-
se. I har alle sammen hørt om rævesa-
gen, altså sagen, hvor Folketingets fler-
tal enten vil forbyde ræveavl eller lave
restriktioner, der gør det umuligt at drive
rentabelt ræveproduktion i Danmark. Ef-
ter flere års tovtrækkeri i Folketinget ved
vi endnu ikke hvilken løsning de vælger.
Men et er sikkert, det bliver umuligt at
fortsætte ræveavl i Danmark. Det bliver
ikke stoppet på grund af dyrevelfærd, for
forskerne siger at der ingen problemer
er. Men man vil stoppe det af etiske
grunde. Tænk, at 179 folketingsmedlem-
mer kan forbyde et gammelt og velre-
guleret erhverv af etiske grunde – hvad
bliver mon det næste der er etisk forkert
og skal forbydes?
For virkeligt at træde på erhvervet bliver
ræveavl tilladt, hvis rævene skal bruges
til at træne jagthunde. Det er altså ikke
etisk forkert at holde ræve i bur, hvis de
skal bruges som værktøj for at en jæger
kan træne sine hunde. Tænk, at vi har en
borgerlig regering i Danmark, som også
praler af at være liberal.
FremtiDen
Fremtiden har altid været svær at spå
om – og det bliver ikke nemmere med
den meget usikre økonomiske situation,
verden er havnet i. At gætte på, hvad
minkpriserne er i morgen er svært, og
det er helt umuligt at forudsige, hvad de
vil være om et halvt år.
Men vi ved med sikkerhed, at vi står over
for en vanskelig sæson – måske flere. Vi
ved også, at der med den verdensøko-
nomi vi kender lige nu, er der for mange
minkskind, så prisen vil komme ned og
ikke alle pelsdyravlere i Danmark og i
de øvrige pelsproducerende lande vil
overleve denne krise. I Danmark håber vi
selvfølgelig på, at vi kan fortsætte og at
det er de andre, der må stoppe. Hvis den-
ne målsætning skal lykkes, skal vi være
både effektive og dygtige og allervigtigst
skal vi stå sammen om foderproduktion
og salg af minkskind. Det er på disse
punkter, vi har en klar fordel frem for
vore konkurrenter i udlandet. Vi skal gøre
alt hvad vi kan for at værne om de fælles
selskaber, som vi har i erhvervet, og ikke
gøre som de store producenter gør i det
øvrige landbrug, nemlig melde sig ud af
fællesskabet for at få en lille økonomisk
gevinst på den korte bane. Det kan blive
katastrofalt på langt sigt, hvis nogle
begynder at sælge udenom auktionshu-
sene, for så er de ikke med til at betale til
markedsføring, forskning, forsøg og er-
hvervspolitik. Desuden er der fare for, at
man ødelægger prisdannelsen i auktions-
systemet. Hvis jeg skal se i krystalkuglen,
tror jeg, at danske pelsdyravlere vil klare
sig bedre end vore kollegaer i udlandet,
og at dansk pelsdyravl vil komme styrket
ud af den nuværende krise.”
Der var tre forslag til bestyrelsesmedlemmer:
Tage Pedersen, Hans Gejl og Jens Wistoft.
Efter skriftlig afstemning blev Tage Pedersen
genvalgt med 68 stemmer og Hans Gejl valgt
som nyt bestyrelsesmedlem med 40 stem-
mer. Jens Wistoft fik 21 stemmer.
Jens Wistoft blev valgt som suppleant uden
afstemning. Revisorerne Herman Sørensen
og Jens Jørgen Madsen blev genvalgt uden
afstemning.
valg til bestyrelsen
Tage Pedersen
48 tidsskrift for dansk pelsdyravl
”Salgssæsonen 2007/08 begyndte nerve-
pirrende, men priserne rettede sig op, og
vi kom ud af sæsonen med en pæn gen-
nemsnitspris. Op til december-auktionen
i 2007 var meldingerne fra detailmarke-
derne mildt sagt ikke for gode. Der var
mange skind på markedet fra sæsonen
før på grund af en meget mild vinter, og
samtidig var den kinesiske produktion
udvidet ganske betragteligt. De dystre
udsigter fik de kinesiske producenter til
at dumpe prisen på deres skind. Vores
december-auktion endte da også med et
prisfald på 18 procent.
Kort efter skiftede vejret i Rusland og i
Kina, hvor vinteren pludselig indfandt sig
med fuld styrke. Det fik sat gang i pels-
salget, og allerede på februar-auktionen
fik minkskindene et flot comeback med
en prisstigning på 30 procent. Det viser
meget tydeligt, at vores salg fortsat er
vejrafhængigt. Vi kan forsøge at udvide
anvendelsen af minkskind til besæt-
ning, tasker og lignende, som er mindre
afhængige af vejret, men der er altså et
stykke vej endnu, før det for alvor batter.
På de følgende auktioner i april og juni vi-
ste markedet fortsat styrke med gennem-
snitspriser på henholdsvis 262 kroner
og 254 kroner. Gennemsnitsprisen for
sæsonen for samtlige minkskind endte
på 250 kroner mod 232 kroner forrige år.
Det samlede salg af mink i 2007/08 endte
på 18 millioner skind. Det er et helt suve-
rænt minkudbud, vi kan præstere, og det
er med til at trække kunder til huset. Vi
kan samtidig glæde os over, at udviklin-
gen i retning af en merpris på de gode
minkkvaliteter forsætter, og det kommer
især os danske avlere til gode.
Chinchilla har haft en forrygende sæson
med en gennemsnitspris på 402 kroner
mod 357 kroner året før.
Samlet omsatte Kopenhagen Fur for 4,6
milliarder kroner i beretningsåret, heraf
var 1,1 milliard kroner - eller 24 procent af
omsætningen - udenlandske skind. Disse
skind er med til at styrke vores auktions-
hus på verdensmarkedet.
kvalitet
En del af arbejdet med kvalitet foregår i
Kvalitetsgruppen, der består af avlere fra
de fire landsdele. Denne gruppe mødes
med jævne mellemrum for at diskutere
kvalitet og komme med gode råd og
ideer til, hvordan kvaliteten øges. Det har
givet anledning til, at kvalitet og faglighed
er blevet diskuteret rundt omkring. Det
er meget positivt at opleve denne faglige
diskussion tage form blandt avlere. For
os sjællandske avlere er det nødvendigt,
at vi giver den en skalle. Vi er i den situa-
tion, at vi er bagefter de andre landsdele
på skindpris.
FPS = 266 kroner
MP = 259 kroner
NP = 253 kroner
SP = 247 kroner
Det vil sige, at vi er 19 kroner efter Fyn
og Sydjyllands Pelsdyravlerforening.
SP’s bestyrelse er ikke i tvivl om, at
foderet ikke har skylden, men at vi som
avlere må arbejde mod større mink med
en god korthåret kvalitet. Der er en del
avlere, som er med i den bedste del af
den danske produktion. Avlsdyr fra dem
kunne nok gøre mere gavn, end de gør
i dag. Med en lidt højere foderpris og
lavere skindpris, er det nemt 25 kroner til
forskel fra FSP. Det skal der rettes op for
at sikre vores fremtid. Her er rådgivning
en god sparringspartner, som alle bør
gøre brug af.
sunDheD
93 procent af de danske minkfarme har
ikke haft reagenter i det seneste år. Det
er for så vidt en succes, men de sidste
genstridige reagenter har vist sig svære
at komme af med.
Dansk Pelsdyravlerforening og Dansk
Pelsdyr Laboratorium udarbejdede en
revideret plasmacytosebekæmpelses-
strategi i 2008. Gennem et halv års
blev oplægget drøftet på flere møder
med landsdelsbestyrelserne, nordjyske
fodercentralformænd og lokalforenings-
formænd, på møder i Nordjylland samt
på møder med eksperter fra Københavns
Universitet og Veterinærinstituttet. Det
var foreningens ønske og mål, at den nye
strategi kunne sættes i værk fra og med
den forestående pelsnings/saneringssæ-
son 2008. Desværre viste det sig i okto-
ber i forbindelse med Pelsdyrlaboratori-
ets omfattende informationsarbejde i de
plasmacytoseramte områder, at der ikke i
et eneste område kunne opnås tilslutning
til implementering af den nye strategi.
sjællanDs PelsDyravlerForenings generalForsamlingOsted Kro var rammen, da Sjællands Pelsdyravlerforening hold generalforsamling den 3. februar. I sin beretning sagde formand Knud Vest blandt andet:
nr. 3 Marts 2009 49
Derfor besluttede bestyrelsen at opgive
den nye strategi og fastholde sanerings-
programmet for 2008/09 med samme
indhold som året før, dog således at sa-
neringshjælpen i overensstemmelse med
tidligere beslutning er fastsat til 50 kron-
ber pr. tæve. Desuden er der kun indgået
et-årige saneringsaftaler, og kravet om
det såkaldte plus-år er også udgået. For
2009/2010 er saneringshjælpen fastsat
til 30 kroner pr tæve. I beretningsåret har
Dansk Pelsdyravlerforening udbetalt 15,2
millioner kroner til hjælp med plasmacy-
tose-sanering. Desværre er det som en
dans på stedet.
erhvervsPolitik
Folketinget behandler i øjeblikket et
forbud mod ræveavl. Det er et skandaløst
forslag, som er helt ude af trit med den
faglige viden om, hvordan ræveavl kan
foregå under dyrevelfærdsmæssigt gode
og fornuftige forhold. Begrundelsen for
forslaget er da også noget vidtløftig fra
Justitsministeriets side, der som noget
helt nyt er begyndt at blande etik ind i
begrundelserne for lovgivningsgrund-
laget. Samtidig påstår man fra Justits-
ministeriets side, at det ikke er muligt at
opfylde ræves velfærdsbehov. Dette er
i modstrid med høringssvar fra Dyrlæ-
geforeningen og universiteterne i Århus
og København. EU-Kommissionen er nu
også kommet på banen. Kommissionen
har netop stillet spørgsmålstegn ved lov-
forslagets kerneindhold, nemlig påstan-
den om, at det ikke er muligt at indhuse
ræve velfærdsmæssigt forsvarligt, og
at et forbud derfor er eneste mulige
løsning. Kommissionen har derfor bedt
den danske regering om at dokumentere
dette. Det bliver spændende at se denne
dokumentation.
Vi fortsætter med at kæmpe imod et
ræveforbud, fordi det vil få negative kon-
sekvenser for hele pelsbranchen. Det er
uacceptabelt, at man fra politisk side vil
dømme specielle animalske produktioner
ude – blot fordi produktionen af nogle
opfattes som politisk ukorrekt.
eFBa
På Generalforsamlingen i april i Vilnius
foreslog de skandinaviske lande nye ved-
tægter for EFBA (European Fur Breeders’
Association) med ønsket om en effekti-
visering af det politiske arbejde i Europa.
På en ekstraordinær generalforsamling
i juni 2008, blev de nye vedtægter god-
kendt.
Målet var en styrkelse af samarbejdet
mellem kontoret i Bruxelles og medlems-
landenes politiske sekretariater. Opgaven
ser ud til at lykkes, og de vigtige emner
som aflivningsmetode, dyrevelfærd,
ræveproduktion og andre EU-politiske
spørgsmål samarbejdes der professio-
nelt om til gavn for erhvervet. Bestyrel-
sen er blevet udvidet med to pelsdyrav-
lere, en fra Danmark og en fra Finland.
Formandskabet skal være fra Danmark
og Finland de kommende år. I øjeblik-
ket er undertegnede formand og Tuula
Dahlman fra Finland næstformand. Vi har
fået et virkeligt godt samarbejde i gang
mellem Finland og Danmark om vores
fælles fremtid i Europa.Finanskrisen og roskilDe Bank
I forsommeren 2008 blev skyerne
mere og mere mørke på den finansielle
himmel. USA som har haft et enormt
handelsunderskud på betalingsbalancen
de senere år, begyndte at få problemer
med belåningen af privat ejendom, og
verdenskendte banker kørte direkte ud i
afgrunden og lukkede. Olieprisen, som
var oppe i 145 dollar pr. tønde, begyndte
hen over efteråret at falde og er nu på
cirka 40 dollar pr. tønde. Det tog vejret af
Rusland, som troede, at de kunne regere
verden med gas og olie.
Herhjemme startede rygterne om Roskil-
de Banks situation i forsommeren. Da var
Bank Trelleborg reddet af Sydbank. Pro-
blemet med Roskilde Bank var bare, at
der skulle meget mere til for at forhindre
et totalt kollaps. Nationalbanken satte sig
i førersædet, og derved lykkedes det at
få styr på stumperne, som nu udviser en
underbalance på cirka ni milliarder kroner.
Roskilde Bank har været meget villig til at
deltage i pelsdyravlsfinansiering. Dette
har en del avlere nydt godt af, og ingen
har haft fantasi til at forestille sig, at man
havde en bank i Danmark, som gik fallit.
Vores erhverv går naturligvis ikke forbi en
verdensomspændende finanskrise uden
at blive berørt. Markedsprisen på skind
afspejler den opbremsning i forbruget,
som er sket på de forskellige markeder.
Derfor vil der i en periode være brug
for en finansiering, udover hvad der har
været nødvendigt de sidste år.
Desværre er der ingen færdig konklusion
på finanskrisen og dens følger. Dansk
Pelsdyravlerforenings bestyrelse og
direktion råder til at være overordentligt
forsigtig på udgiftssiden. Samtidig er
vurderingen, at vores erhverv i Danmark
vil komme styrket ud af krisen med en
højere verdensmarkedsandel til følge og
formodentlig også med en sund økonomi,
når stormen har lagt sig.
Forsamlingen foreslog genvalg til Knud Vest,
Erik Christensen og Morten Hansen samt
nyvalg af Klaus Juel Hansen. De tre første
blev valgt efter skriftlig afstemning. Henrik
Nordgaard blev foreslået og genvalgt som
suppleant til bestyrelsen. Genvalg var der
også til revisorerne Søren Møller Olsen og
Jens Erik Thomsen.
valg til bestyrelsen
Knud J. Vest
50 tidsskrift for dansk pelsdyravl
norDjyllanDs PelsDyravlerForening
1 ole jørgensen Hestvangvej 14 9900 frederiksHavn
2 jørgen westergaard nørredigevej 79 9440 åbybro
3 kaj b. cHristensen nørredigevej 188 9440 åbybro
4 bjarne pedersen HirtsHalsvej 40 9800 Hjørring
5 joHn trier rasMussen serritslevvej 214 9700 brønderslev
6 kjeld v. larsen dybdalvej 13 9280 storvorde
7 georg larsen birkevej 46 9600 års
8 karsten bæk jensen trynbakkevej 8 9881 bindslev
9 jan tHoMsen guldagervej 524 9800 Hjørring
10 jens cHr. tHoMsen kirkevej 11 9881 bindslev
11 cort røMer jonstrupvej 50 9800 Hjørring
12 niels andersen vanggårdsvej 13 9700 brønderslev
13 jens peter larsen langHolMvej 1 9800 Hjørring
14 peter sørensen ravndrupvej 1 9850 HirtsHals
15 bjarne toft præstevangsvej 1 9850 HirtsHals
16 søren peter Høyer søndenåvej 7 9881 bindslev
17 siMon scHMidt nielsen børgluM klostervej 192 9480 løkken
18 kent strøM østerbyvej 9 9940 læsø
19 lars Holten Hansen vaarstvej 91 9260 gistrup
20 preben tonnisen nibevej 210 9530 støvring
21 anders jensen dalsgaardsvej 27 9293 kongerslev
22 frank gerHard andersen skallerne 25 9460 brovst
23 klaus skov liMfjordsgade 134 9440 åbybro
24 claus snebang jensen Hestvangvej 6 9300 sæby
25 kurt jensen gingHolMsvej 6 9330 dronninglund
26 per nielsen sadelMagervej 15 9300 sæby
27 Hanne Møller kristensen aalborgvej 774 9320 Hjallerup
28 rené jensen ganevej 6 9750 østervrå
29 rasMus bøgsted ålborgvej 707 9320 Hjallerup
Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelseErik Ugilt Hansen, Rosbjergvej 2, 9500 HobroKaj Kristensen, Klintholmvej 43, 6731 TjæreborgKarsten Beltoft Jørgensen, Mosbækvej 48, 9240 Nibe
John Papsø, Duelundvej 7, 8620 KjellerupTage Pedersen, Troldhøjvej 6, 8722 HedenstedKnud J. Vest, Frederiksborgvej 541, 4040 JyllingeLars Eilertsen, Petersmindevej 130, 8520 Lystrup
DelegereDe til Dansk PelsDyravlerForenings generalForsamlingDelegerede til dansk pelsdyravlerforenings generalforsamling i Herning Kongrescenter fredag den 27. marts 2009De valgte delegeredes funktionsperiode løber fra 15. februar 2009 til 14. februar 2010
nr. 3 Marts 2009 51
30 Henrik jeppesen vorupørvej 41 7700 tHisted
31 toMMy Hangaard tHistedvej 10 7730 HanstHolM
32 peder l. kristiansen balleruMvej 265 7700 tHisted
33 jan larsen asselsvej 146 7990 øster-assels
34 per gregersen sårupvej 44 7730 HanstHolM
35 klaus nørgaard Mogensen ørndrupvej 116 7960 karby
36 Hanne bovbjerg grydHøjvej 17 7950 erslev
37 frits-Henrik kortegaard sundbyvej 7 7752 snedsted
38 leif frederiksen jennetvej 35 9982 ålbæk
39 joHn elling nørgaardsvej 75 9970 strandby
40 peter tscHerning nielsen knivHoltMarkvej 13 9900 frederiksHavn
41 egon andersen Middelbanke 30 9990 skagen
42 ernst Madsen norsvej 5 9982 ålbæk
43 casper poulsen vasenvej 40 9900 frederiksHavn
44 kiM drejer cHristensen plantagevej 12 9982 ålbæk
45 Henrik larsen langoddevej 6 9750 østervrå
46 Henrik cHristensen stavadvej 53 9700 brønderslev
47 poul Hansen skaggårdsvej 45 9430 vaduM
48 claus Hosbond jørgensen oustrupvej 41 9600 aars
49 dion poulsen strandvejen 57 9460 brovst
50 Henning jørgensen trustrupvej 99 9690 fjerritslev
51 carsten jensen Martin a. Hansensvej 12 9460 brovst
52 dion Hjørringgaard skunsHavevej 8 9460 brovst
53 Hans cHristensen bogfinkevænget 2 9460 brovst
54 finn nørMølle tranuMvej 17 9460 brovst
55 jesper sørensen sønder skoveng 9 9460 brovst
56 jakob k. andersen skjoldHøjvej 34 9610 nørager
57 finn jensen gl. skolevej 25 9240 nibe
58 carl vilHelM daHl Hedegårdvej 2 9240 nibe
59 olav vintHer kristensen vielsHøjen 6 9500 Hobro
60 ole Haarbo Mallevej 37 9681 ranuM
61 jørgen jacobsen oustrupvej 51 9600 aars
62 jens årup iversen landevejen 8 8970 Havndal
63 karl-ole daHl andersen sønderHedevej 7 9240 nibe
miDtjyllanDs PelsDyravlerForening
64 jørgen østergaard jensen svendsHøjvej 3 7830 vinderup
65 Mads Houe taMboHusvej 17 7790 tHyHolM
66 anders kvist jensen karen brandsvej 77 6960 Hvide sande
67 kent troldtoft pedersen skjernvej 221 6973 ørnHøj
68 knud erik Mortensen sangildvej 25 8620 kjellerup
69 niels torben strøM kristensen vinkelvej 46 7840 Højslev
70 erik ladefoged ajstrupvej 2 7840 Højslev
71 erika s. faarkrog grættrupvej 2 7870 roslev
72 klaus bruun dåsbjergvej 29 7800 skive
73 M. k. cHristensen lundvej 8 7830 vinderup
74 sten pape funder kirkevej 10 a 8600 silkeborg
75 MicHal Mouritsen HollingHoltvej 39 7451 sunds
76 jørgen sandø lund linåvænget 7 7451 sunds
77 kiM vennevold plantagevej 8 6920 videbæk
78 kurt nielsen feldborgvej 6 7490 auluM
79 jan stensbjerg klode Møllevej 7 7442 engesvang
80 ejner rask blæsbjergvej 2 7500 Holstebro
52 tidsskrift for dansk pelsdyravl
81 niels viggo bjerre gl. landevej 14 7790 tHyHolM
82 niels peter knude troelstrupvej 6 7490 avluM
83 rene Madsen Helgolandsgade 48 7500 Holstebro
84 knud erik grotH nørreHolMvej 5 7490 auluM
85 jesper uldal jepsen birk 1 7500 Holstebro
86 jens erik rigtrup langbovej 3 7490 auluM
87 bo kloster nørrevej 17 6990 ulfborg
88 jens kristen M. jensen sørvadvej 19 7500 Holstebro
89 bjarne tHoMsen bakken 4 7500 Holstebro
90 joHn cHristensen gedMosevej 1 a 7500 Holstebro
91 ove jensen lergravvej 26 7490 auluM
92 lars nielsen daMHusvej 67 7660 bækMarksbro
93 ivan nordestgård graversen Holstebrovej 11 6990 ulfborg
94 MicHael n jakobsen skavevej 3 7490 auluM
95 jan albertsen bakgårdsvej 2 7500 Holstebro
96 lars Hansen geflevej 108 6960 Hvide sande
97 søren kjeldstrup ølstrupvej 21 6950 ringkøbing
98 tHorkild pedersen no bygade 16 6950 ringkøbing
99 klavs nissen anker eskildsensvej 7 6960 Hvide sande
100 Hans jørgen sieM kirkeHøjvej 12 6893 HeMMet
101 per pedersen oksfeldvej 14 6950 ringkøbing
102 erling cHristensen HolMsland klitvej 30 6960 Hvide sande
103 bjarne Hansen vennervej 19 6950 ringkøbing
104 Henning sandager sørensen rinduMvej 48 6950 ringkøbing
105 ole susgård Hvingelvej 6 a 6950 ringkøbing
106 børge M. olsen Højsletvej 59 8900 randers
107 MicHael Møller rasMussen Møllevangen 32 8585 glesborg
108 jan svenningsen skovgårdevej 24b 8961 allingåbro
109 jens Mogensen begtrupvej 40 8472 sporup
110 jens friis sønderMarken 80 8560 kolind
111 ivan riis engelundvej 38 7620 leMvig
112 karsten riMMer Hovedvejen 43 7790 tHyHolM
113 kiM jensen Møborgkirkevej 27 7660 bækMarksbro
114 nicolaj Mølgaard nielsen guduMlundvej 10 7620 leMvig
115 jakob jeppesen overbyvej 8 7620 leMvig
116 anders volsMann cHristensen skovagervej 122 8830 tjele
117 joHanne e. voetMann langMosvej 8 9560 Hadsund
Fyn og syDjyllanDs PelsDyravlerForening
118 jørgen olesen Hovedvejen 157 9620 ålestrup
119 jørgen jensen stenHavevej 18 5853 ørbæk
120 Henning cHristensen ølufgårdsvej 51 6715 esbjerg n
121 Hans gejl pedersen kærvej 4 6600 vejen
122 alex joHansen lille jullerupvej 26 5471 søndersø
123 jens arne kristiansen allestedsgårdsvej 41 5672 broby
124 Helge aagaard Hansen skelbanke 9 5600 fåborg
125 tHoMas beck nederbyvej 22 5800 nyborg
126 joHannes edlefsen vestervang 6 6270 tønder
127 jens wistoft åbenråvej 22 a st. 6340 kruså
128 tHoMas blenstrup jensen svejrupløkke 2 6200 aabenraa
129 finn MortHorst klovtoftvej 8 6230 rødekro
nr. 3 Marts 2009 53
130 arne troelsen nedvadvej 6 7323 give
131 steffen tHerkelsen kærvejen 32 7171 ulduM
132 fleMMing junge søvangvej 21 7200 grindsted
133 peder jakobsen vandMøllevej 57 8723 løsning
134 joHn junge Mosegårdsvej 4 7200 grindsted
135 lars tHorning skovsbovej 3 7323 give
136 torkild H. andersen ulkærvej 37 7100 vejle
137 carsten rønHof blåHøjvej 63 6933 vibæk
138 jørgen pedersen kærvej 45 8722 Hedensted
139 kiM kristensen bøvlvej 124 7260 sønder-oMMe
140 peter Hedegaard gl. landevej 40 6800 varde
141 verner bundesen buskeMarksvej 7 6760 ribe
142 jan Mortensen bækvej 21 6760 ribe
143 HerMann sørensen nr. Høevej 6 6740 braMMing
144 carsten scHMidt sneppevej 13 6851 janderup
145 carsten aas sørensen Hjerting landevej 106 6710 esbjerg v
146 steen steiner petersen debelvej 170 6855 outrup
147 kennetH nielsen HinnuMvej 16 7200 grindsted
148 gert tHoMsen ringkøbingvej 188 6800 varde
149 Hans kargo jensen vælding bjergvej 18 6650 brørup
150 niels cHr. sørensen HovMestervænget 1 6710 esbjerg v
151 otto pedersen grisbækvej 1 6740 braMMing
152 kiM søndergård annexvej 2 a 7190 billund
153 egon pedersen foruM Hovedvej 88 6715 esbjerg n
154 erik cHr. bang jensen langHedevej 84 6800 varde
155 poul terkildsen guldagervej 50 6710 esbjerg v
156 søren tHoMsen egelykkevej 6 6800 varde
157 Hans MeduM nielsen nørHedevej 32 6880 tarM
158 Henrik gerMansen ølgårdvej 20 6040 egtved
159 kurt nielsen tirslundvej 43 6650 brørup
160 peter Hindbo lejrskovvej 75 6064 jordrup
161 søren finneMann Hundebølvej 1 6630 rødding
162 jesper cHristoffersen vonsildvej 112 6000 kolding
163 karl erik jepsen ladelundvej 86 6650 brørup
164 jens cHr. lauritsen nagbøl kirkevej 9 6640 lunderskov
sjællanDs PelsDyravlerForening
165 Morten Hansen st. valbyvej 208 a 4000 roskilde
166 erik risager cHristensen vollerupvej 29 4200 slagelse
167 annelise vest bygaden 12 3600 frederikssund
168 finn nielsen klarupvej 24 4370 store Merløse
169 evald Hansen slagelsevej 29 4460 snertinge
170 jens ole dilling Hansen gundsølillevej 73 4000 roskilde
171 kiM feldborg oustropvej 19 4295 stenlille
172 Henrik nordgaard Hansen stationsvej 11 4700 næstved
173 erik HaaHr pedersen ravnsgårdsvej 3 3720 aakirkeby
174 jens-erik larsen raMsøvejen 29 4621 gadstrup
175 ruHne kirkeby tranebæksvej 1 4200 slagelse
176 Hans jørgen stenbek ølleMosevej 3 4690 Haslev
177 Henrik siMonsen tobjergvej 28 4300 Holbæk
54 tidsskrift for dansk pelsdyravl
navnenyt
Chefen for Avlerservice Ole B.
Larsen fylder 60 år den 13. april. Ole
er Cand. Polit. og startede sin er-
hvervskarriere i Privatbanken - først
i bankens fondsafdeling og senere i
privatbankens leasingafdeling. Efter
et kort intermezzo hos en af ban-
kens kuldsejlede kunder, kom Ole til
Kopenhagen Fur med arbejdssted
i Økonomiafdelingen. I 2001 blev
Kundeafdelingen udskilt af Økonomi-
afdelingen, og valget til daglig leder
faldt naturligt på Ole.
Det lykkedes Ole på relativt kort tid
at gøre afdelingen til branchens bed-
ste, og han nyder fortsat betydelig
respekt hos vore kunder for de resul-
tater, han opnåede. Ole er en sand
bureaukrat, og så hader han risiko.
Regler er til for at blive overholdt, og
pengesager spøger man ikke med.
Han kunne jo umiddelbart lyde som
noget af en tørvetriller, som det er
mere end ubehageligt at komme
i kløerne på, men Ole er også en
usædvanlig glad, venlig og imøde-
kommende mand. Derfor opdager
kunderne ikke, at de sidder overfor
en barsk bureaukrat. De oplever
derimod, at tingene er i orden, og at
de bliver behandlet med stor respekt
og venlighed. Hvis der var flere af
Oles slags i bankverdenen, var vi slet
ikke havnet i den kreditkrise, landet
pt. er plaget af.
Det var derfor noget af en beslutning
at flytte Ole til Avlerservice. Men det
var en rigtig beslutning. Hvalpefor-
skud og skindforskud administreres
af Avlerservice, og tilsammen er der
tale om ganske store udlån. Det er
vigtigt, at avlerne får deres forskud
til tiden, men det er så sandelig også
vigtigt, at virksomheden får lånene
tilbage. Oles evne til kreditstyring
herunder risikostyring er på dette
område helt vital. Men Oles helt
usædvanlige gode evner til at skabe
kontakt og til at skabe gode stem-
ninger omkring sig er tilsvarende
vigtig. Avlerservice er ansvarlig
for skindindsamlingen herunder
indsamlingen af udenlandske skind.
Tilgangen af skind fra udlandet er
steget kraftigt under Oles ledelse, og
der er ingen tvivl om, at Ole har sin
del af æren for denne udvikling.
Ole er en meget respekteret kollega.
Han er dygtig, flittig, entusiastisk,
loyal, og han er i det hele taget den
gode kollega og chef, der ikke kun
er nærværende, når tingene glider i
olie, men så sandelig også stiller op,
når der er problemer både fagligt og
på det personlige plan.
Ole er et udpræget familiemenne-
ske. Han elsker børn, og de elsker
ham. Som medlem af Tjæreby
Menighedsråd kommer Ole også i
kontakt med sognets ældre beboere,
og der er bestemt ikke nogen tvivl
om, at Ole kan få hjertet til at slå
lidt hurtigere på sognets kvindelige
plejehjemsbeboere.
Ole er en rigtig fin fyr, som man ikke
kan lade være at holde af.
Torben Nielsen
Erik Neergaard
ole B. larsen60 år
nr. 3 Marts 2009 55
Børge Junge er død efter kort tids
svær sygdom. Børge nåede akkurat
at fejre sin 70 års fødselsdag 7. ok-
tober 2008. Børge og Lissy startede
med 10 parrede minktæver i 1969,
farmen har siden udviklet sig til en
mønsterfarm på 2.300 tæver med
sønnen Erik som medejer.
Selvom Børge drev en mønsterfarm,
tog han sig også tid til at deltage
meget aktivt i det organisatoriske
arbejde i pelsdyrerhvervet. Børge
sad i bestyrelsen for Pelsdyravler-
foreningen Lillebælt i 24 år, heraf
10 som formand. Han sad ligeledes
i bestyrelsen for Fyn og Sydjyl-
lands Pelsdyravlerforening i 16
år som næstformand, og han var
også medlem af Landsudvalget for
Pelsdyr i landscentret i Skejby. Børge
lavede et meget stort stykke arbejde
omkring alle arrangementer i FSP og
”Lillebælt”, hvor Børge fungerede
som arrangementschef.
Børges store organisatoriske evner
blev ikke kun brugt i vores erhverv,
men også indenfor charolais-forenin-
gen, hvor han sad i hovedbestyrel-
sen i mange år. Han var aktiv som
dommer ved dyrskuer til det sidste.
På trods af, at Børge ofte var af sted
til møder, blev farmen derhjemme
aldrig forsømt, for når Børge ikke
var hjemme, tog Lissy og resten af
familien over. Så farmen og hele
ejendommen fremstår som et møn-
sterbrug, der er værd at vise frem for
offentligheden.
Børge var vellidt overalt, hvor han
kom, han smittede alle med sit gode
humør og var altid klar med en frisk
bemærkning eller en sjov historie.
Børge fyldte meget på den gode
måde, så der er en stor tom plads i
vores forening, hos Børges venner
og selvfølgelig i hele hans store
familie.
Bestyrelserne Lillebælt og FSP
Tage Pedersen
DøDsFalDBørge junge
Mange års indsats mod plasmacy-
tose i Nordjylland blev belønnet på
Nordjyllands Pelsdyravlerforenings
generalforsamling, hvor Jørgen
Østergaard, Dansk Pelsdyr Laborato-
rium, modtog foreningens initiativ-
pris. Prisen er på 10.000 kroner. Det
er Jørgen Østergaards mangeårige
indsats mod plasmacytose i det
nordjyske, der er årsag til hæderen.
”Jørgen har brugt mange timer og
gjort et fantastisk stykke arbejde i
Nordjylland. Man kan sige, at han
har sparet op til prisen i mange år.
Han er utrolig velset de fleste steder
i Nordjylland – på trods af at han
også sommetider bringer dårlige
nyheder om plasmacytose-udbrud
på farmene med sig”, lyder begrun-
delsen for prisen fra de nordjyske
pelsdyravleres formand Karsten
Beltoft Jørgensen.
Nordjyllands Pelsdyravlerforenings
Initiativpris uddeles til personer, der
har taget initiativ til at fremme pels-
dyrproduktionen i Nordjylland.
initiativPris til jørgen østergaarD
56 tidsskrift for dansk pelsdyravl
avlsDyr
HannerHanner efter endt parring sælges billigt. Black, brown, Pearl, Silver, Palmino. 500 tæver inkl. hanner evt. parret.Ruhne kirkebyTlf. 2960 0860
TæverParrede tæver sælges.Vagn StengaardTlf. 9734 3324
Parrede tæver1000 parrede tæver. Mah., wild og hvide. Høj KH% og kval. IndexAnders SkovrupTlf. 6174 2770
AvlsdyrForårshanner /udsætningstæver med høj velvetprocent, op til 86. I typerne: Black, Brown/Glow, Mahogany, Silver-blue, Safir, Hvide, Palomino.Kurt NielsenTlf. 9747 2849 - 4025 2849
Parrede tæverSælges i Black, Wildmink og Pearl med høj velvet% og god kvalitet.Jonas mikkelsen, ThyTlf. 4083 4551
ParringshannerSælges i typerne Black, Mahogany, Wild, Pastel, Pearl, Safir og Blue Iris.Erling SkytteTlf. 9741 2158
Parrede Mahogany tæver400 parrede Mahogany tæver af høj kvalitet sælges. Erling Skytte.Tlf. 9741 2158
køB og salg
MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder - rygningsbrædder - spærtræ - høvlet minklægter - eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.
MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11
MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings- og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106
Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR - Flex - 502 - SuperMatic - Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 - 40 44 88 29
MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106
Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 23,25Minkklodser pr. stk. kr. 28,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,50.Træ til minkhaller - til fantasipris.Levering/afhentning - efter aftale.Aulumgård A/SAulum - 9641 2100
Sælges pga. af ophørFodermaskine AR Flex disel 1320 ti-mer, service ok, ny brændstofpumpe, fodercomputer, nye dæk, kører godt. Halmudlægger til staldkat Uniq sluser og RF fælder Morgens GadeTlf. 9733 0117 - 2219 1269
Almtoft 650År 06, stor pumpe, oliekøler, luftsæde, Tved portionering, 1600 timer, 85.000 kr. Tlf. 4041 8002
Læplader købesRustfrie Lykkegaard Læplader købesLars Holten HansenTlf. 98314670 – 20894670
SælgesFødeklodser samt legerør til absolut billige priser.Tømrermester J. SkafsgaardTlf. 2020 6858
HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.
Medana A/S tlf.: 7565 0211
RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S 7565 0211
Gylleanlæg - der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.21 25 62 64
Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211
Parrede tæver / avlshanner sælgesVi sælger store tæver med en god korthårskvalitet fra
nogle livsstærke stammer i typerne: Hvide, Pearl, Pastel,
Blue Iris, Safir, Black, Mahogany og Brown. Desuden sælger
vi ægte amerikanske Black Velvet, der er velegnet til at
krydse med.
Sidste bestillinger på hanner
senest den 22. marts.
Søren Sodemann – Tlf. 3091 2331
Opslibningaf Skraberullertil BS og Grandly skrabeautomater.Samt Gøl Flowskraber. Skraberuller 160 mm.
NYT NYT NYTVi forhandler nu de nye blå ottetands skraberuller.
Erik Westergaard ApSGrebjerg 15, Gjøl, 9440 ÅbybroTlf.: 9827 7458 - 4085 7458
Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens
- Rengøring af minkhaller- Rengøring af hvalpenet- Desinfektion af minkhaller- Salg af desinfektionsvæske- Uforbindende tilbud gives- Vi kører over hele landet
Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 - 4029 4456
MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.
Medana A/S tlf. : 7565 0211
KØB -SALG - VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 - 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk
KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER
Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr.Se mere på www.kidatraad.dk
Tlf. 2047 8822 - 4098 9373
Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg - 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk
nr. 3 Marts 2009 57
Fodermaskine.Mikromatic 570, årg. 2004, kørt 1950 timer. Ny foderpumpe i 2008. Pris 43.000 kr.Tlf. 9863 6146
Flyttekasser/mink 100 stk. 6-rums flyttekasser. Kun brugt en gang. Sælges for 50 kr. pr. stk.Tlf. 6472 1395 – 2097 1395
Hegnsplader200 stk. Ligger på paller kr. 100,00 pr. stk.Ole HolmgaardTlf. 8686 1134 - 5095 1134
KøbesPS Skrabeautomat, T3 opskærer-maskine, rykkrog, Flåtårn Egeholm, Fix II-anlæg helt el. delvist.Tlf. 2423 3329
Diverse
Rengøring af A-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 - 4018 2664
Vaccination og blodprøverBlodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s Vikarer9748 4874 - 2331 0381Gudumsvej 1 . 7600 Struer
Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042
Diverse blodprøver og vaccination Blodprøver og vaccination af mink. Nedtagning og opstilling af minkhaller udskiftning af lysplader og støbning af gange samt alt andet arbejde inden for mink. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet rmv service tlf. 3064 2682
Pelsning
Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring .Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev4054 3319
Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals2082 7235
Kvalitetspelsning af minkVi tilbyder pelsning af høj kvaliteti moderne pelseri. Det er 3. sæsonpå FIX 2 anlæg, så børnesygdommene er overstået.Stighøj Minkfarm www.minkfarmen.dk Jens Erik Thomsen . 2082 2225
Hel- el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik Simonsen6175 9211 - 5946 2710
PelsningAfrykning og skrabning af forårshan-ner tilbydes. Naabjerg Mink V. Flemming E MadsenTlf. 5127 3733
Afrykning samt skrabning af forårshanner tilbydes. Naabjerg mink v/ Flemming E Madsen. E-mail: [email protected] Tlf. 5127 3733
Pelsning af minkPelsning af mink på kontrolleret pelseri tilbydes til konkurrencedygtige priser.Herman K Jensen, Nibevej 206, Ø.Hornum, 9530 StøvringTlf. 2445 1986
PelsDyrFarme
Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar Jensen9715 5344 - Fax. 9725 2144
På grund af ophør sælges: Nyere 6 rk/22 fag Hedensted hal med rustfri stålbure og termorør, ældre 22 rk/22 fag hal med delvis rustfri bure. 1.500 kg fodersilo, skindtromle m.m.FaxeTlf. 5672 5698
PlaDs tilByDes
FRISK ELEV SØGES
Til minkfarm ved Næstved med 2.300 tæver søges en elev snarest dog se-nest 1. juni. Primære arbejdsopgaver er på minkfarmen i tæt samarbejde med ejerne. Der er opført nyt pelseri i 2008. Der drives tillige markbrug på 175 ha. med hovedvægt på frøavl. Der tilbydes ny elevbolig med køkken og bad. Nærmere oplysninger til Nord-gaard Mink. Tlf. 6165 3825 – 4026 3949
TWINCA A•S
Telefoner
Hoved nr. 97 44 85 55Fax 97 44 84 55Salg 40 27 85 55Salg og service 40 33 85 52
E-mail: [email protected]: www.twinca.dk
ServiceHimmerland og Nordjylland
Jess Pedersen
Tlf. 98 27 70 99Mobil 22 13 98 65
Service SjællandJimmy Nielsen
Tlf. 58 85 02 52Mobil 40 83 20 13
Hvidløgspulver
15,- pr. kgMinimum køb 250 Kg
Pakker a’ 2 x 12,5 kgvakuumpakket poser
Henvendelsetil Klaus på40 27 85 55
Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet
- i alle størrelser - med eller uden avlsdyr.
E-mail: [email protected] www.edc.dk
Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333
58 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Dansk PelsDyravl
næste nuMMer af bladet udkoMMer FreDag Den 24. aPril 2009
Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33
10 års garanti10 års garanti
•
•
••
PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti
•••
•
A-CONSULT AGRO A/S
AGRI·TANK
Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk
TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858
Staldren®
J.N. JorenkuFax +45 57 82 11 92
Telefon +45 56 21 40 70E-mail [email protected]
Et
stæ
rkt
prod
ukt
Gør din hverdag lettere...Lad dine mink
mærke forskellen…
• PHneutral • Ingenætsning • Ingenfosfat • Ingenklumper • Skånsomformiljøet • Praktiskplastiksæk
Det effektive hygiejnemiddelfra J. N. Jorenku
Dokumenteret effekt overfor bakterier og svampesporer
Sikrer tørt miljø
i redekasserne
Ring og få et tilbud, og/eller henvisning til nærmeste forhandler
Kontaktperson:Jens Rasmussen 27 64 37 26
Vi ses til
Skindmessen2009
iHerning
Drikkevandssystemer - UdmugningssystemerSalg og service samt renovering af alle typer pumper..!
nr. 3 Marts 2009 59
60 tidsskrift for dansk pelsdyravl
Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording
Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43
[email protected] · www.jasopels.dk
Ove BækMobil [email protected]
Nordjylland
Jens Åge NielsenMobil [email protected]
Øst-, midt- & vestjylland
Ole Holm-PedersenMobil [email protected]
Nordjylland
Jens R. AndersenMobil [email protected]
Mogens KristensenMobil [email protected]
Rune SkovgaardMobil [email protected]
Sjælland/Bornholm
Kjeld ChristensenMobil [email protected]
Midt- & vestjylland
Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn
–professionel til skindet
• Den mest brugervenlige der er produceret til dato• Ny servo motor med spindel, 100 % stabilitet• Forøget hastighed• Tanetryk målt i kilo
WRAP-T4 Tanemaskine med spindel
• Med plads til 200 MAXI Taner eller Fix-2 Taner
• Forberedt for automatisk skindaftagning
• Kan leveres med indbygget blæser eller kan tilkobles eksisterende tørreri
MAXI Vogn
NYHED- med spindel
Vi ses i Herning den 26 – 28 marts 2009 til mange gode tilbud
MAXI KONCEPTET er en videreudvikling af vores eksisterende Wrap Tane system. Et helt unikt koncept som giver uanede valg- og kombinationsmuligheder. Den nyudviklede MAXI Tane, i en gitterkonstruktion, gi-ver mindst mulig friktion ved taning, og mulighed for flere måder at tørre skindene på. Gitterkonstruktionen sikrer opti mal luftgennemstrømning, hvorved tørretiden reduceres, både ved brug af tørrekasser og den nyudviklede MAXI Vogn.
Jasopels A/S Frederikshavn og Gjøl er flyttet til adressen:Hjallerup Erhvervspark 4B, 9320 Hjallerup
MAXI Koncept årets største nyhed
UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061