NR. 61 DECEMBER 2000do or
O R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E
nytn
TV2 Nyhederne meddelte den 29. august, at “bloddonorernesvigter”, “at hver tredje donor er forsvundet over de sidste ti år”og “at blodbankerne mangler blod.”
Dét kunne jo nok give sved på panden, men heldigvis passeringen af delene.
Antallet af tapninger er faldet med 19% over de sidste ti år, mensantallet af donorer kun er faldet med 16%.
Blodbankerne mangler ikke blod - og selv i ferieperioden har treud af fire blodbanker haft rigeligt med bloddonorer.
Og bloddonorerne svigter ikke - nej, tværtimod kan mangedonorer ikke forstå, hvorfor de ikke bliver tappet noget oftere.
I Danmark må en donor højest tappes fire gange om året, ognogle donorer bliver regelmæssigt tappet hver 3. måned år efterår. Men de 250.000 donorer giver “kun” 362.000 portioner blodom året, så i gennemsnit tappes donorerne knap 11/2 gang pr. år.
Amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab tapper selvfølgeligtkun det antal portioner, som man har brug for, men desværre erbehovet skævt fordelt. Især de store byers hospitaler med lands-og landsdelsspecialer har et højt forbrug af blod, og samtidigt erdet sværere at rekruttere nye donorer i de store byer. Så tappe-behovet er meget skævt fordelt fra korps til korps, hvilket kangive lokale problemer.
I nødsituationer køber blodbankerne blodportioner hos hinanden,men hvert amt vil helst tappe til eget behov. Derfor tappes dermeget ujævnt landet over, og nogle donorer bliver tappet mindreend én gang årligt.
Ifølge blodbanklægerne er dét mindre hensigtsmæssigt, idet endonor helst skal tappes mellem 1 og 11/2 gang om året. Vi måderfor opfordre amterne til at udbygge blodbanksamarbejdet,således at tappefrekvensen bliver mere ens over hele landet.
Samtidigt vil vi bede bloddonorerne om at være tålmodige. Manhjælper blodbankerne bedst ved at stå til rådighed og komme,når man bliver tilkaldt. Så man er også en god donor, selvomman ikke bliver tappet så tit.
Det afgørende er jo, at der altid er blod nok.
Niels MikkelsenAnsvarshavende redaktør
LED
EREN
December 20002
Don
or N
yt
Svigter bloddonorerne?
Donor Nyt har modtaget denne lille fortællingfra Christian Barnholdt i Hørsholm. Hanblaffede rundt i Grækenland i 60’erne ogstiftede bekendtskab med grækernesdaværende bloddonorsystem. Her fortællerhan om, hvordan det har øget hans tak-nemmelighed for det danske system.
Jeg har været donor, med enkelte pauser på grund afudlandsophold, lige siden 1966 og har snart givet 100gange. Det var følgende ubehagelige oplevelse, der sattemig i gang:
Jeg blaffede i Grækenland i 1966, og der kunne man påvandrehjemmet høre, at grækerne betalte fyrsteligt fordonorblod. 150 kroner for en portion - og det kunneman leve flot af en hel uge dengang. Jeg tog til hospitalet. Dér var der et venteværelse, hvor der sadslægtninge til dem, der havde brug for blod.
Stor sorg over vores protektors dødDen 7. november mistede vi danskere voreskære Dronning Ingrid, og Bloddonorernemistede sin protektor.
Hendes Majestæt Dronning Ingrid nåede atvære protektor for Bloddonorerne i knap 50 årog har gennem årene vist megen interesse ogvelvilje for donorsagen. Det har været af meget stor værdi for Bloddonorerne at have en engageret og folkekær protektor.
Det var derfor også naturligt at tildele DronningIngrid Pelikanen, Bloddonorernes hæders-bevisning, da den blev uddelt for første gang i 1969.
Æret være Dronning Ingrids minde.
Christian Barnholdt, der i 60’erneblaffede sig gennem Grækenland,fortæller her om én af sineoplevelser på rejsen.
December 2000 3
Donor N
yt
Bloddonorerne har endnu engang formidletkontakt mellem Danmark og Estland for at støttevor baltiske søsterorganisation med brugt udstyr.
Endnu engang har danske blodbanker støttet kolleger iBaltikum ved at forære brugt, men stadig brugbart, udstyr tilen estisk blodbank. Kort før sidste jul kørte to frivilligedanske donorer en brugt blodbankbus fra Monaco opgennem Europa og gennem Danmark, hvor den opsamledebrugte maskiner m.v. fra danske blodbanker. Bussen ogdens indhold blev derefter afleveret til blodbankerne iEstland. Sidst i oktober blev succesen gentaget: En ny størresending af brugt, dansk materiel nåede frem til esterne. Ogigen blev kontakten formidlet via landsorganisationenBloddonorerne i Danmark.
Denne gang blev materialet transporteret til Estland af detdanske forsvar, nærmere betegnet af Flyvematerielkom-mandoens Logistikdivision, som har til huse på FlyvestationVærløse. Blodbankudstyret blev sat på en lastvogn, somogså skulle foræres til Estland.
Hjælp fra frivillige og ministerium Leverancens øvrige elementer blev klaret ved frivillig indsatsog med stor imødekommenhed fra blodbankerne i Grenå,Næstved og Middelfart.
Den eneste direkte udgift var til at nedtage, klargøre oggenmontere en plasmafryser, så den kunne tages i brugefter ankomsten til Tallinn. Disse udgifter blev dækket af detdanske Sundhedsministerium, som i en række tilfælde harstøttet Bloddonorernes arbejde for at styrke de frivilligedonorkorps og blodbankerne i Baltikum med at skabe enmoderne blodforsyning.
Dansk udstyr til Estland
Af Niels Mikkelsen
Grækerne har siden gjort en kæmpeindsats forat opbygge en ubetalt donorbevægelse, og i dager alt blod ubetalt. Vi har en meget aktiv søster-organisation i Grækenland med hovedkontor iPatras. Men i det smukke land findes der dogstadig familiedonorer, dvs. donorer, der kun giverblod til deres slægtninge.
Jeg havde været i militæret og givet blod dér og havdeblodtype A Rhesus negativ - én af de mere sjældne typer. Jegkunne fremvise et kort med denne oplysning, og derfor blev jegomringet af grækere, der tryglede og bad mig om at give demmit blod.
Hvis ikke der havde været en officiel fast pris - de 150 kr. -dengang 600 drakmer - så havde jeg nok kunnet bortauktioneremit blod til det tredobbelte, hvis vi var gået ud på gaden. Jeghavde ikke særlig dårlig samvittighed ved det, for grækerneselv ville ikke give blod - ikke engang til deres nærmeste.
Der var på vandrerhjemmet en hel del typer, der nærmestlevede af at give blod, idet de solgte det udenfor systemet oggav blod hver 3 eller 4 uge. Det var naturligvis ekstremt ubehageligt, og jeg har været donor i Danmark lige siden.Længe leve det frivillige danske donorkorps!
Af Christian Barnholdt
Blaffer og donor iGrækenland
Foto:Søren Zeuth
Dette foto er fra blodbanken iTallinn. Det er her, der skal
fyldes op med det udstyr, somdanske blodbanker i oktober
donerede, og som det danskeforsvar sørgede for at trans-
portere dertil.
December 20004
Don
or N
yt
Synne Garff og Søren Kaster er værter påTV2’s MorgenTV, der hver morgen ses afmellem 50.000 og 150.000 seere. Synne harværet bloddonor i fem år, og måske hun kanovertale sin kollega til også at blive det?
Synne: Har du læst, at man mangler bloddonorer? Vardet ikke lige noget for dig?
Søren: Det burde det vel være. Men det er jo noget,man skal ta’ sig sammen til. Hva’ med dig selv?
Synne: Dovne hund. Personligt pudser jeg glorien - jeghar været donor i fem år.
Søren: Jeg har været bloddonor én gang. Jeg tror det vari gymnasiet - ikke fordi det er længe siden... Nej, så harjeg ikke gjort noget ved det siden. Jeg har endda siddet iKøbenhavns Radio og mindst 1.000 gange sagt: “I dagholder den mobile blodbank ved... ja, et eller andetsted.” Hvordan har du fået taget dig sammen til at gi’blod?
Synne: Jeg nåede til et punkt, hvor jeg ikke kunneundslå mig mere. En af mine meget gode venner lever idag udelukkende takket være en række blodtrans-fusioner, så jeg følte mig pludselig forpligtet til at blivedonor. Jeg har bare ét problem: Jeg har altid lidt afnåleskræk! En ret afgørende forhindring, kan man sige.
Søren: Jeg indrømmer, du har ret. Man burde gøre det.For mig handler det ikke om nåleskræk. Det har jeg ikke,men det er der rigtig mange, der har - det kan man jo sei “Den Store Mission”. Hvordan har du overvundet dinskræk?
Synne: Det må du nok spørge om. Når jeg tænker påhvordan jeg som voksent menneske rendte hysteriskrundt i lokalerne ude på Seruminstituttet, fordi jeg skullehave en helt banal vaccination. Latterligt, men jeg kunneikke klare tanken om, at et metallisk instrument skulleperforere mit sarte legeme!
Søren: Ja, så vidt jeg ved, kan man ikke blive bloddonoruden at blive stukket. Så hvad gør du så? Lukker øjnene?Eller skriger du stadigvæk?
Synne: Begge dele - på én gang! Sygeplejerskerne erfantastisk tålmodige. Det er helt i orden, hvis man flipperlidt ud. Men som regel tager jeg simpelthen mine drengemed - så ved jeg, at jeg ikke tør lave stor skandale.Drengene kigger nysgerrigt på min arm, mens de spiseralle de chips, der er stillet frem og spilder saft på gulvet.Og jeg har så travlt med at styre dem, at de får afledtmin opmærksomhed fra det fatale instrument.
Søren: Meget smart teknik. Hvor lang tid ta’r detegentligt?
Synne: Det tager ingen tid. Fem minutters tapning, timinutters hvile på briksen og så hjem. Det kan du klarepå vej hjem fra MorgenTV, Kaster! Bare bed sygeplejerskenom at vække dig...
Søren: Kan man oveni købet sove samtidigt! Hvor oftegi’r du blod?
Synne: Max. fire gange om året.
Søren: Det lyder overkommeligt. Hvor foregår dethenne? Er det den der mobile blodbank? Eller hvor gårman hen, hvis man ikke kan lade være?
Synne: Der er selvfølgelig en mobil mulighed. Men derer også blodbanker på næsten alle sygehuse. Og de erekstremt fleksible. Du får den tid, der passer dig,morgen, middag eller aften.
Søren: Okay, du kan jo tage mig med næste gang, såskal jeg nok spise chips og spilde saftevand - og aflededin opmærksomhed.
Synne: Det slipper du ikke med...
Søren: Nej, nej. Jeg skal nok også gi’ blod.
Morgenfriske kollegaer
Foto
:Jan
Ste
phan
Af Synne og Søren
December 2000 5
Donor N
yt
Donor Nyt har snakket med Ethly Bech, der ernæstformand og praktisk leder for korpset påBornholm. Korpset har lige rundet de 67 år.Her fortæller hun om, hvad der er specielt vedet korps, der ligger i Danmarks yderkant, samten dramatisk historie om hvor galt - og godt,igen - det kan gå.
- Det var engang i 80’erne. En gartner her fra Bornholmskulle have repareret sit drivhus. Han havde fået noglehåndværkere fra den anden side af vandet (Sjælland! -red.) til at hjælpe under arbejdet. En af håndværkernemistede pludselig balancen og faldt ned gennem driv-huset. Han fik et dybt sår i venstre side, lige underkravebenet og fik skåret en stor blodåre over. Men detvar så heldigt, at han tænkte hurtigt og selv pressedehånden mod såret for at begrænse blødningen.
- Ved denne ulykke var der brug for et operationshold fraRigshospitalet, som blev transporteret til øen med helikopter. I ventetiden blev blødningen midlertidigtstoppet i skadestuen, og 2-3 timer efter ankomsten tilsygehuset havde karkirurgen fra Rigshospitalet foretagetden nødvendige operation. En ulykke var vendt til lykkefor denne mand med hjælp fra mange donorer, som“leverede” mange portioner blod for at redde hans liv. Tildenne patient blev der givet 70 portioner blod.
- Da han rejste fra Bornholm igen, var han rask. Det eren dejlig ting at tænke tilbage på. Men jeg ved ikke, hvorhan befinder sig i dag - det kunne være spændende athilse på ham igen.
Denne drabelige historie fortæller Ethly Bech med sincharmerende bornholmske accent. Ethly Bech har arbejdet fra 1984 til 1997 i Bornholms eneste blodbank i
Rønne og været praktisk leder for korpset på Bornholm i en del år. Hun slutter historien således: - Det spilledeoverhovedet ikke ind blandt donorerne, at ham, de hjalp,ikke selv var bornholmer.
- På et tidspunkt kunne vi tappe mere, end vi selv havdebrug for, og vi afleverede noget af blodet til Rigshospitalet,fortsætter hun. Vi hørte nogle kritiske bemærkninger iblodbanken, men så sagde vi bare til donorerne, at detkan også ske, at I havner på Rigshospitalet. Dereftermødte vi stor forståelse, for det kunne de jo godt se.
Anden situation som øsamfund- Som øsamfund adskiller blodbanken på Bornholm sigfra andre “almindelige” blodbanker i Danmark. Blandtandet er det jo nødvendigt for os at have en megetstørre lagerkapacitet, vi kan jo ikke bare køre til nabo-byen, hvis vi mangler en bestemt type. Vi er afhængigeaf helikoptere og fly, hvis det skulle blive nødvendigt,f.eks. hvis vi står og har brug for nogle helt specielleblodtyper.
- Det positive er, at vi ikke har noget problem med at fådonorer. På Bornholm - ligesom i andre af Danmarksyderkanter - er det nemmere at rekruttere nye donorer.Folk bor her længere. Og i et nærsamfund er der måskeen større fornemmelse for, at det er en borgerpligt, ensamfundspligt at give blod.
Kun type 0-donorerBornholm var tidligt ude med at få startet sit eget donor-korps. Det skete, da en overlæge og to lærere giksammen og i 1933 stiftede Bornholms Frivillige Bloddonorkorps. Ved korpsets start var der i alt 18donorer med, som det første år blev benyttet i sekstilfælde. I 1935 var antallet af donorer nået helt op på20, og det år blev de brugt 12 gange. Dengang var alledonorer af typen 0.
Siden er der kommet flere til. I 1999 var der 2.100donorer på Bornholm, og de blev tappet 3.200 gange.
KA
FFESNA
K
Af Thomas Oldrup
Foto:Mads Kristoffersen
Blod på Bornholm
December 20006
Har just set det sidste nr.af jeres blad, hvor der påmidtersiderne er enoversigt over, hvad dergiver midlertidig ude-lukkelse fra tapning...Udmærket - dog savnerjeg ét punkt: Hvor længeskal der gå, hvis jeg ryger
hash? Personligt sker det ganske sjældent, at jeg ryger, MEN detSKER, ligesom mange andre donorer sikkert ryger en gangimellem, f.eks. på én af årets festivaler. Jeg kunne ikke kommeuden om at føle mig halvkriminel og som misbruger, da jeg selvundersøgte sagen i forbindelse med årets Skanderborg Festival.Måske andre ville have været for generte til at ringe..?! Var det enidé at nævne dette tappepause-tilfælde i næste nummer? Detsynes jeg!
M.V.H.L.S.
Kære L.S.Hvis man ryger hash, som du nævner - f.eks.på en festival eller lignende - skal der gå 24timer, før man igen må give blod. Hoved-reglen er, at man ikke må være påvirket, nårman møder til tapning, og årsagen til det er,at man er mindre tilbøjelig til at svare ærligtpå de sikkerhedsmæssigt meget vigtigespørgsmål, der stilles.Eneste undtagelse er det lægerne kalder“kronisk hashrygning”, dvs. hvis man gør detMEGET ofte, flere gange om ugen. I så faldskal man vente en måned efter sidste gang,man røg hash.Med hårde stoffer er der dog karantæne,f.eks. giver kokain 12 måneders karantæne.
Med venlig hilsenThomas OldrupBloddonorerne i Danmark
Hash?
I forbindelse med flere tapninger har minhustru fået sin blodprocent meddelt ... mellem8.6 og 9.0.
En forespørgsel sidste gang den 5. juni i år tilto af ‘tapperne’ gav ikke noget egentligt svarpå, hvad tallene stod for. Man var dog enigeom, at ordet blodprocent ikke blev brugt merei fagsproget og nok var lidt vildledende. Hvadstår tallene for?
Venlig hilsenJørgen Kroløkke,Ålsgårde
Kære Jørgen KroløkkeVores lægefaglige konsulent oplyser, attallene ikke er en procentværdi, menstår for millimol hæmoglobin per liter -det vil sige hvor stor en mængdehæmoglobin, der er i en liter blod.
Med venlig hilsenNiels MikkelsenBloddonorerne i Danmark
Blodprocent?
Det passer så godt med, at jeg bliver indkaldttil tapning hver tredje måned, og at det ogsåer cirka hvert kvartal, at jeg plejer at gå tiltandlægen. Da min tandlæge bor lige vedsiden af blodbanken, plejer jeg at slå de tobesøg sammen. Først går jeg ned og blivertappet, og bagefter går jeg til tandlægen. Fornyligt har jeg hørt, at besøg hos tandlægengiver udelukkelse i en kort periode. Er detrigtigt?
Med venlig hilsenS.-J.
Kære S.-J.Så længe du går i blodbanken og tiltandlægen i den rækkefølge, er der ikkenoget i vejen for det. Men faktisk giver ethelt almindeligt tandlægebesøg karantæne ito dage. Men hvis du får trukket en tand ud -eller det, der hedder en “ukomplicerettandekstraktion” - må du ikke blive tappet ien uge efter.
Med venlig hilsenThomas OldrupBloddonorerne i Danmark
Tandlæger?
Don
or N
yt
SPØ
RG
SM L Å
Foto
:FO
CI
Foto
:FO
CI
December 2000 7
Donor N
yt
Det kan lyde underligt, men når Mads ser tilbagepå den ulykke, der skete for et halvt år siden ognær havde slået ham ihjel, så tænker han på detsom en positiv oplevelse. Ulykken har fået hamtil at tænke over livets store spørgsmål. Og pådet at være bloddonor.
For præcis et år siden hærgedes Danmark af en frygteligorkan. Mange steder ligger enorme træer stadig spredt somtændstikker. I april var 31-årige Mads Thomsen og hans venHenrik - der begge læser til Skov- og Landskabsingeniør -taget til Pambule Skov ved Haderslev for at studere opryd-ningen. De skulle se en såkaldt skovningsmaskine, der er enkolossal traktor med en slags kran på, der kan rejse ogafgrene træer. De to venner videofilmede interesseredemaskinen, der med seks tons kraft kan flå grenene af de allerstørste træer.
Pludselig skete en misforståelse mellem de to gæster ogmanden, der førte maskinen. En 60-årig rødgran på 20 meterramte Mads i siden med 40 km/t.
Milt og nyre fjernetMads vågnede senere op på Haderslev Sygehus, stærktomtumlet og forvirret ovenpå en omfattende operation. Hanfik at vide, at slaget fra træstammen havde været såvoldsomt, at hans milt og hans ene nyre simpelthen varflækket i flere dele med voldsomme indre blødninger til følge.Begge organer var fjernet. Under operationen havde Madsfået seks liter blod.
- De første nætter græd jeg meget, skrev Mads i et brev fåuger efter ulykken. På trods af den voldsomme ulykke har jegværet ufattelig heldig. Én ting er at slippe med livet i behold,en anden er at overleve med hele sin førlighed. Det ernæsten overvældende at være så heldig!! Nogle gange er dethelt uvirkeligt. Så er jeg nødt til at løfte op i trøjen og føle påmit lange “Anders And ar”.
Inden ulykken var Mads en ivrigsportsudøver. Flere maratonløblå bag ham, og han havde cykletfra Århus til Istanbul - via Polar-cirklen! - Min førlighed betydermeget for mig, da jeg er vant tilat bruge min krop meget. Jeg haraltid sagt, at min psykisketilstand hænger uløseligtsammen med min fysiske.
Glad for at måtte fortsætteBloddonation har Mads også fået et nyt forhold til. Han harselv været donor i syv år, men inden ulykken var det ikkenoget, han tænkte videre over. - Det er blevet megetnærværende for mig, at det redder liv. Da jeg bagefter fik atvide, at jeg havde fået så meget blod, tænkte jeg, at hvis derikke eksisterede bloddonorer, så var jeg altså død. Jeg ertaknemmelig for, at folk er bloddonorer.
- Mit forhold til det er blevet “udvidet”. Jeg blev så glad ogtaknemmelig, da jeg fik at vide, at jeg måtte fortsætte sombloddonor. Jeg synes, at jeg “skylder” noget og vil gerne gi’noget igen, siger Mads, hvis kæreste Rikke siden er blevetdonor.
- Sådan en ulykke gør én bevidst om at leve i nuet. Foreksempel var det første, jeg gjorde, da jeg tændte mincomputer igen, at slette alle mine computerspil. Forholdet tiltiden er blevet anderledes.
Ulykken har også haft en anden glædelig konsekvens. Tilforåret skal Mads og Rikke have barn. Og han er sikker på, athavde det ikke været for ulykken, ville han i stedet have tagetet halvt års praktikophold i udlandet lige nu. - Det lyder garanteret underligt, men faktisk har ulykken været en positivoplevelse for mig. Det er jo mest hårdt for ens omgivelser. Jeghar haft den nemme rolle i det, jeg VAR der jo bare. Mens jeglå i respiratoren, stod de andre omkring mig og ventede,“Overlever han? Bli’r han hjerneskadet”. Jeg var jo bare tilstede.
Af Thomas Oldrup
Foto:Jan Stephan
Ulykken blev en positiv oplevelse
Selvom Mads mangler to indre organer, er han - næsten - ved atvære på toppen igen. Hans Århus-lejlighed ligger på femte sal, ognu kan han tage turen derop uden pauser. Sine løb har han også
taget op igen, og han kan løbe 10 km. på under 45 minutter.
DO
NO
RIN
FO
December 20008
Don
or N
yt
Ingen tapning!Hvad giver varig udelukkelse?
Allergiske lidelser, der er udtalte og kroniske (herunder astma)For andre allergiske lidelser, se også pjecen “Tappe-pause”
Autoimmune sygdomme F.eks. kroniske muskel-, gigt-, hud- og bindevævs-sygdomme.
BlodpropperBlodpropper i dybtliggende kar.
Bronkitis
Creutzfeldt-Jacobs sygdom (CJD)CJD i den nærmeste familie, transplantation medhornhinde eller hjernehinde, samt behandling medvæksthormon af menneskelig oprindelse.
Epilepsi (krampeanfald)Såvel behandlet som ubehandlet epilepsi.
For høj blodprocentForårsaget af polycythaemia vera, der er en sygdom,hvor man danner for mange røde blodlegemer.Indholdet af hæmoglobin bliver derfor for højt.Indholdet af hæmoglobin i blodet måles udfra farven
af hæmoglobin. Grænsen er ca. 10-11 millimol perliter for henholdsvis kvinder og mænd.
For højt blodtrykBlodtrykket måles ved at lægge en manchet omoverarmen og puste den op, indtil karrene bliverpresset helt sammen, så blodet ikke kan passere.Derefter sænkes trykket langsomt, og man måler dettryk, hvor blodet i overarmens arterie igen lige kanpresse sig igennem arterien (systolisk), og så nårkarret er helt åbent igen (diastolisk), ved at lytte overkarret nedenfor manchetten. Blodtrykket må ikkevære over 180 mm kviksølv systolisk og 100 mmdiastolisk. Hvis det kan falde til under 165/100 efter10 minutters hvile, må der dog godt tappes alligevel.Hvis et for højt blodtryk skulle falde til normaleværdier uden medicinsk behandling, men f.eks. pågrund af vægttab og motion, må man gerne tappesigen.
For lavt blodtrykHer går grænsen ved 100/50 (systolisk/diastolisk).Hvis blodtrykket bliver normalt igen uden medicinskbehandling, kan man tappes.
GigtfeberHvis det har medført en hjertelidelse.
HIVHIV-positive personer eller personer, der har eller harhaft en risikofyldt seksuel adfærd (f.eks. stiknarkomaner,prostituerede og mandlige homoseksuelle). Se pjecen“Hvad bør en bloddonor vide om AIDS?”
Hjerneblødning (apopleksi)
HjertesygdommeF.eks. symptomgivende forsnævring af kranspulsårer,abnorme forhold ved hjerteklapperne, for stort hjerteog medicinsk behandling af hjertesygdom.
KræftBåde hvis man har eller har haft kræft. Se dog ogsåpjecen “Tappepause” for undtagelser.
Leverbetændelse (smitsom gulsot)
Foto
:FO
CI
December 2000 9
Donor N
yt
Hvad giver midlertidig udelukkelse?I artiklen her på siden kan man læse, hvad dergiver varig udelukkelse fra at give blod. Er dernogle af oplysningerne, man er i tvivl om, børman altid spørge i sin blodbank.
I sidste nummer af Donor Nyt fortalte vi omhvilke faktorer, der kan udelukke én midlertidigtfra at give blod. Disse oplysninger findes også ien pjece “Tappepause”. Det er denne pjece -samt pjecen “Hvad bør en bloddonor vide omAIDS?” - der er omtalt i listen. Disse pjecer kanfås i blodbanken eller kan bestilles på tlf. 70137014. Endelig kan man finde samtlige pjecer påvores hjemmeside:
www.bloddonor.dk
Malaria Hvad enten man har eller har haft malaria ellerhar en positiv test for malaria.
StiknarkomaniBlot et enkelt stik for mange år siden er nok.
StofskiftesygdommeF.eks. sukkersyge (bortset fra lette, ikke medicinskbehandlingskrævende former) og for højt eller forlavt stofskifte. Udelukkelsen er for at beskytte donormod for stort tab af hormoner og regulerendemedicin. Den regulerende medicin kan desudenpåvirke patienten.
Sukkersyge (diabetes)Når sygdommen er i medicinsk behandling.
Syfilis
VægtUnder 50 kg. Såfremt vægten er lavere, vilblodtabet blive for højt i forhold til vægten medderaf følgende større risiko for utilpashed ogbesvimelse. Man kan ikke tappe mindre, fordivæsken i blodposen svarer til en bestemtmængde blod.
Foto:FOC
I
December 200010
Don
or N
yt
AVIS? Er det ikke nogen, der lejer biler ud?! Nej,ikke kun. AVIS er også navnet på den italienskebloddonororganisation, der var vært for efteråretsungdomskongres. Bloddonorerne i Italien er organiseret en hel del anderledes, end vi er iDanmark.
AVIS er det, der i Italien svarer til landsorganisationen Blod-donorerne i Danmark. AVIS er så vidt vides verdens ældstedonororganisation. Den tog sit udspring i en lille annonce, somVittorio Formentano fra Milano i 1926 indrykkede i en avis.Det var en appel for at samle en gruppe frivillige, der var interesserede i at give blod. 17 personer svarede og mødtes åretefter. Donororganisationen AVIS startede helt officielt i 1929.
I dag er det stadig de standarder, der blev sat dengang, dertæller for AVIS. Det er noget, der også er karakteristisk for dendanske organisation, der kun er en håndfuld år yngre end denitalienske, at de første principper - om frivillig, ubetalt oganonym donation - stadig gælder.
AVIS er i princippet en privat organisation, dog uden mål omprofit. Den arbejder sammen med og støttes af den italienskestat og dækker hele landet med næsten 3.000 lokale kontorer(der ligger også et enkelt i Schweiz, startet af emigrerede itali-enere i 60’erne). AVIS har over 850.000 bloddonorer, hvilketdækker 80% af blodforsyningen i Italien. Resten kommer fraandre bloddonororganisationer og Røde Kors. I Italien er 31 udaf 1.000 indbyggere mellem 18 og 65 år donorer, hvor vi iDanmark er 83 ud af 1.000.
AVIS, der står for Associazione Volontari Italiani Sangue, minderaltså meget om den danske søsterorganisation. Bortset fra atden italienske organisation er meget “moderne” bygget op,bl.a. med lønnede, professionelle rekruttører. I Danmark står defrivillige i de lokale korps normalt for rekrutteringen af nyedonorer.
Kilde: www.avis.it
Velfungerendeitaliensk organisation
Foto
s:M
artin
Nør
gård
Lar
sen,
Susa
nne
Knud
sen
plus
turis
tbro
chur
er.
Af Thomas Oldrup
December 2000 11
Donor N
yt
Ca. 200 unge bloddonorer fra hele Europa varsamlet i Italien i september for at diskuterede forskellige landes erfaringer med athverve og holde på de unge donorer. Det varførste gang nogensinde, at der blev holdt eninternational kongres med unge som tema.Den italienske organisation AVIS stod bagarrangementet sammen med ISB, den Internationale Sammenslutning af Bloddonor-organisationer.
Danmark deltog med en 19-mand stor delegation. De16 var unge, der havde reageret på en artikel her iDonor Nyt. En af årsagerne til, at de unge var med, var
at “lure italienerne kunsten af”. Næste år skal der nemlig afholdes en opsamlende international ungdoms-konference i Danmark. Og der var mange ting, som deunge syntes kunne gøres anderledes og bedre. Disseerfaringer og forslag er nu ved at blive samlet, førplanlægningen af næste års ungdomskonference foralvor går i gang.
Skønt det faglige niveau måske ikke var helt tilfreds-stillende, var det dog spændende at møde og snakkemed de andre unge, der bl.a. kom fra Italien, Spanien,Frankrig, Estland, Litauen, Grækenland, Rumænien,Portugal, Malta og Albanien.
Europæisk ungdoms-konference i Italien
Næste sommer skal Danmark lægge hus til en interna-tional konference for unge bloddonorer. Det er til delsen opfølgning på den europæiske konference i Italien(som man kan læse om her på siden) og en lignende,afholdt i Tunesien. Vi har reserveret Stevninghus-centeret ved Kliplev i Sønderjylland i dagene 16.-20.august 2001.
Landskontoret er nu i gang med at finde sponsorer tilbegivenheden. Det praktiske arbejde skal forestås affrivillige på tværs af landet. Donor Nyt vil dækkebestræbelserne og hører gerne fra unge donorer, derhar lyst til engagere sig i det store arbejde med atstable ungdomskonferencen på benene. Især kigger viefter unge donorer med kundskaber i engelsk, franskog spansk.
International ungdomskonference i Danmark
Man kan ikke blive bloddonor, efter man er fyldt 60år, men er man inde i systemet, kan man fortsætte tilman er 65. Det hænder ofte, at donorer er utroligtkede af at skulle stoppe som donorer, selvom deføler sig friske og raske nok til at fortsætte. Eteksempel på en sådan henvendelse, fra NielsChristian Ewald, Hørve, ses her på denne side.
Hvorfor stoppe ved 65?
December 200012
Don
or N
yt
Ved Bloddonorernes sidste landsmøde beslut-tedes det at rette en officiel henvendelse tilDansk Selskab for Klinisk Immunologi (DSKI)om, hvorfor man skal stoppe som bloddonor,når man fylder 65 år. Det er blodbanklægerne i Danmark, der står bag de lægefaglige beslut-ninger, som blodbankerne i Danmark skal rettesig efter. Her er en forkortet udgave af svaret.
Der er nationalt og internationalt enighed om, at denøvre grænse for bloddonationer ligger ved det fyldte 65.år, ligesom nye donorer ikke accepteres efter det fyldte60. år. Baggrunden herfor er, at hyppigheden afsygdomme, specielt sygdomme i hjerte og kar (bådeerkendte og uerkendte), stiger fra 60 års alderen. Detmenes, at bloddonation kan udgøre en risiko for en akutforværrelse af specielt hjerte- og karsygdomme. Alders-grænserne skyldes således først og fremmest et ønskeom at beskytte bloddonoren mod overlast.
En dør holdt åbenHertil kommer en øget risiko for tilfældigt sammenfald afbloddonation og alvorlige hjerte- og slagtilfælde, der vilkunne være til stor skade for “donorsagen”.
Der er både i de nationale og i de internationale regleråbnet mulighed for, at den ansvarlige læge kan give tilladelse til tapning i specielle situationer, selvom alders-grænserne er overskredet. Det kan være tilfælde, hvordonor har en speciel blodtype eller de specielle tilfælde,hvor en patient med helvedesild indvilger i at blivedonor. Det er ofte ældre mennesker, der får dennesygdom. Plasma fra patienter med helvedesild anvendestil at beskytte alvorligt syge børn med skoldkopper.
Undgå at gøre skadeSåfremt der skal ske en generel øgning af aldersgrænsenkombineret med en årlig lægelig tilladelse, må detteforudsætte, at der tilføres de nødvendige lægeligeressourcer til blodbankerne. En anden forudsætning er,at tilladelsen til at forsætte med blodgivningen alenebygger på et interview med bloddonoren. Fysisk under-søgelse, elektrokardiogram (EKG), røntgen af hjerte/lunger og andre undersøgelser i forbindelse med blod-donation vil ikke være hensigtsmæssig. Da hjerte- ogkarsygdomme, som ovenfor nævnt, ofte er uerkendte iden pågældende aldersgruppe, vil der være en rækketilfælde, som ikke afsløres alene ved et lægeligtinterview.
I behandlingen af patienter har det helt tilbage fra Hippocrates været vigtigt, at “Primum nil nocere”- først og fremmest at undgå at gøre skade.
Dette gælder i endnu højere grad, når det gælder blod-donorer.
Aldersgrænse for bloddonorer
Af DSKI’s Transfusionsmedicinske udvalg
Illustration:Annette C
arlsen
December 2000 13
Donor N
yt
Svaret i dets fulde længde kan læsespå vores hjemmesidewww.bloddonor.dk eller tilsendes vedhenvendelse på 7013 7014.
LAN
DET
RU
ND
T
December 200014
Don
or N
yt
Rød AalborgAALBORG: Jeg er 56 år og har været donor siden 1964.Jeg har gennem alle årene prøvet at overtale venner ogbekendte til at melde sig som donor. Hvad resultat dethar givet, har jeg ingen anelse om.
For ca. 4 år siden prøvede jeg med en “hvervekampagne”i vores interne personaleblad. Dette gentog jeg igen forca. 2 år siden. Og det har givet pote - ca. 45-50 nye ungedonorer. Mit næste tiltag vil være en kampagne på vortintranet, idet personalebladet i mellemtiden er udgået.
Hvis du vil forsøge noget lignende, er det vigtigt, at duselv vil gøre en indsats. Bl.a. selv skaffer en stak tilmeldingskort, er til rådighed ved eventuelle spørgsmål,
indsamler og viderebringer tilmeldingskort til blodbanken- ellers ved jeg, at så vil det være for “besværligt” for defleste, og så gider de ikke. Så frem med den hjælpendehånd - jeg ved, det kan give resultat.
Jeg ved godt, at mit forholdsvis gode resultat skyldesarbejdspladsens størrelse (Aalborg Kommune) - menmindre kan også gøre det.
HilsenOle Olesen,Nørresundby
RevanchedystKØBENHAVN: En tradition har måske set sin begyndelse.I 1999 inviterede blodbanken i Lund til dragebådsdyst iMalmø, og Lund var så uhøflige at besejre et motiveret,men uerfarent hold fra H:S Blodbank.
I år var det så tid for revanche. Den årlige københavnskedragebådsfestival afholdtes på Peblingesøen, men medfestivaloptog fra Gl. Torv gennem byen til Peblingesøen.
I strålende sol gennemførtes den ene dramatiske drage-bådsdyst efter den anden. Endelig blev det tid til deneksklusive dyst mellem Blodbanken fra Lund og H:SBlodbank. Og det blev ingen venskabsdyst, begge holdkæmpede hele vejen ned ad banen, men i mål var draculaholdet fra H:S heldigvis et dragehoved foran, bl.a.takket være den dråbekamuflerede Sonja Nielsenstaktfaste trommeslag.
Nu må vi se om skåningerne tør invitere til næste år!
Dracula i ÅrhusÅRHUS: Indtil den 6. januar spiller rockmusicalen “Suckyula -Vampyrernes Herre” på Aarhus Teater. Skuespillerne brugteunder markedsføringen nogle udprikkelige vampyrtænder fraet af Bloddonorernes Go Cards og lavede i øvrigt reklame forden gode sag i deres program og på andre fantasifuldemåder op til premieren. Bloddonorerne var også til stedemed en stand ved premieren. Ifølge dem selv opfylder “rock-gyser-musical-komedien om begærlighed, blod, sex og kærlighed alle dine hyggeligste og uhyggeligste ønsker,drømme og fantasier. Musikken er rigtig gyser-rock under-streget af ægte gåsehudspoesi.” Blandt de medvirkende erHenrik Weel og Betty Glosted. Læs mere på www.aarhusteater.dk
Bloddonorernei Danmark
Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen
Bjerregårdsvej 8+++ 6046 +++
2500 Valby
✂
Frivilligt arbejdeIDEALISME: Næste år er FN’s InternationaleFrivillighedsår. Dette blev allerede markeret veden stor konference, der afholdtes i Odense den5. december. Konferencen hed “Frivillighedensmange ansigter” og bag den stod Center forfrivilligt socialt arbejde.
Meget af arbejdet indenfor bloddonorsagen erogså bygget på frivilligt, ulønnet arbejde. Derfindes 79 lokale bloddonorkorps i Danmark,som alle donorer er tilknyttede. Her er enbestyrelse, som bl.a. arrangerer lokale tiltag forat få nye bloddonorer, så der altid er nokdonorer i lokalsamfundet. Bloddonorerne iDanmark formidler gerne kontakt til det lokalekorps, hvis man ønsker at engagere sig i dette.Dette kunne f.eks. være at deltage i små ellerstore kampagner, sidde i bestyrelsen ellerkomme med gode idéer i det hele taget.
Ring på 7013 7014 og få at vide, hvem du skalkontakte i dit lokalområde.
DonoranekdoteFAABORG: Engang for mange år sidenvar jeg på Odense sygehus for at blivetappet. Her lå man dengang i kabinermed to brikse i hver.
Ind kom en spinkel pige sammen meden overlæge - det ser man ellers aldrig iblodbanken - så det undrede mig lidt.Pigen lægger sig på briksen, og lægengår. Hun spørger meget beklemt, omdet gør ondt at få nålen i armen. “Nej,kun lige når de BORER først!” svaredejeg spøgefuldt. Og vupti - så var pigenvæk.
To minutter efter var lægen der igen, ogjeg fik mit livs skideballe. Det viste sig,
at pigen havde en meget sjældenblodtype, vejede kun 50 kilo - og atlægen havde brugt megen tid på atovertale hende til at afgive blod. “Sånår hun kommer ind igen, kan du prøvebare så meget som at blinke medøjnene...” sagde han. Pigen kom indigen, jeg undskyldte min spøg, og jeg fik- uden at fortrække en mine - stukketnålen i armen. Da pigen så, at det ikkegjorde ondt, turde hun godt blivetappet, og vi lo af min historie.
Villy Jørgensen, Faaborg
Illustration: Annette Carlsen
Illustration: Pia Olsen
Efterlysning!LANDSDELSTAPNINGER: Tidligere foregik endel af landets tapninger i de såkaldte lands-delstapninger. Donor Nyt er ved at forberedeen artikel om disse særlige tapninger, derforegik mobilt og i store dele af landet. Viefterlyser nu historier, indlæg, anekdoter,billeder m.v. fra landsdelstapningernes tid oghører gerne om det her på kontoret. Seadressen på bagsiden.
Er du sund og rask,mellem 18 og 60 år
og vejer du over 50 kilo, kan du blive
bloddonor.Brug denne kuponeller tilmeld dig på
www.bloddonor.dk
Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkBjerregårdsvej 82500 ValbyTlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010E-mail: [email protected]
Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen
Redaktion:Signe BorupKristian BrobergHanne BøjlénMorten HaaseBrith Lund JørgensenThomas OldrupPer Hemmingsen RamsingMalou Rode
Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning
Design: DataGraf Auning ASTryk: GraphxTrykt på svanemærket papirForsidefoto: Jan Stephan
Eftertryk eller anden gengivelse af dette blader tilladt med kildeangivelse.
Oplag: 250.000ISSN nr.: 0902-2643Næste udgivelse: Marts 2001
Postbesørget blad nr. 51692(0900 KHC)
Donor Nyt nr. 6131. årgang December 2000
DONORTILMELDING
Giv
blo
d !
Stilling/Navn
Gade
Postnr. By
Personnr./Fødselsdato Telefonnr.
Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.
Har du tidligere givet blod ? Ja Nej Hvor
Evt. blodtype
Evt. bemærkninger
Ønsker at blive tappet i
Dato Underskrift
(stednavn)
DN 61/2000
Hvis man har læst denne udgave af Donor Nyt grundigt igennem, kan man besvare disse 13 spørgsmål. Skriv de 13 rigtige på et postkortog send det til: Bloddonorerne i Danmark, Bjerregårdsvej 8, 2500 Valby og deltag i konkurrencen om flotte poloshirts, lækre sweatshirts og røde paraplyer. Skriv tydelig afsenderadresse og telefonnummer på postkortet, som skal være fremme inden udgangen af2000. Vinderne får direkte besked, og desuden bringes en liste på vores hjemmeside www.bloddonor.dk
13) I hvilket naboland har den italienske organisation AVIS en aflægger?1 Østrig X Frankrig 2 Schweiz
1) Hvor meget kunne Christian Barnholdt få for en portion blod, da han i 60’erne blaffede i Grækenland?1 150 kroner X 150 drakmer 2 1.500 drakmer
2) Hvor finder man Flyvematerielkommandoens Logistikdivision?1 Værløse X Karup 2 Skrydstrup
3) Hvornår var der sidst orkan i Danmark?1 December 1999 X April 2000 2 Oktober 1999
4) Hvor længe får man karantæne fra at give blod efter et ganske almindeligt tandeftersyn?1 Ingen karantæne X Et døgn 2 To døgn
5) Da Bornholms Frivillige Bloddonorkorps blev stiftet i 1933, hvor mange donorer var der da med?1 18 X 20 2 2.100
7) Den europæiske ungdomskonference for bloddonorer blev holdt i Italien i år.Hvor blev der holdt konference udenfor Europa?
1 New York X Australien 2 Tunesien
8) Blodbanklægerne i Danmark er samlet i et udvalg, der beslutter de lægefaglige standarder for blodtransfusion. I daglig tale kaldes de blot ved deres forkortelse. Hvad er det?
1 BiD X DSKI 2 BiS
9) Hvem vandt dragebådsopgøret mellem blodbankpersonalet fra Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Lund?
1 H:S X Uafgjort 2 Lund
10) Hvilket teater står bag opførelsen af “Suckyula - Vampyrernes Herre”?1 Aarhus Teater X Odense Teater 2 Odin Teatret
11) Hvor længe har morgenværten Synne Garff været bloddonor?1 To år X Tre år 2 Fem år
12) Hvor meget skal man veje for at måtte give blod?1 45 kg X 50 kg 2 Ingen bestemmelse
6) Hvor mange danske indbyggere mellem 18 og 65 er bloddonorer?1 16 ud af 1.000 X 60 ud af 1.000 2 83 ud af 1.000
Tip
en
tre
tte
ne
r 1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
1 X 2
Recommended
