New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering
gennem samskabelse
Jacob Torfing
Roskilde Universitet
Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017
Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige sektor ekspanderede i 60’erne
var det med Webers bureaukratimodel som
forbillede
Det offentlige bureaukrati var
faktisk ganske effektivt, men
i den decentrale velfærdsstat
udviklede professionsstyret sig til
et udskældt professionsvælde
Kuren var New Public Management (NPM), der
kombinerede markedsbaseret styring med øget
vægt på resultatstyring og præstationsledelse
NPM på godt og ondt
NPM har været en gevinst:
– Bedre offentlig ledelse
– Klarere målstyring
– Mere fokus på resultater
– Større lydhørhed overfor borgerne
Men begrænsningerne træder tydeligt frem:
– Svært ved at indfri løfterne om store gevinster ved
udlicitering, øget decentralisering, mere innovation og
‘mere for mindre’
– Plages af utilsigtede negative konsekvenser:
Øget fragmentering af styringslandskabet
Demotiverende og skævvridende resultatmåling
Tiltagende bureaukratisering
Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres mellem
stigende forventninger og knappe ressourcer
Efter 30 år med fokus på effektiv ressource-
udnyttelse er det tid at fokusere mere på
ressourcemobilisering
Ressourcer kan findes:
– Hos medarbejderne, hvis de ledes ud fra en begrundet
tillid til deres villen og kunnen
– Hos lokale virksomheder og organisationer, hvis der
skabes stærke ressource-udvekslende netværk
– Hos brugere, frivillige og civilsamfundsforeninger,
hvis de involveres i samskabelse
Nyt syn på den offentlige sektor
Old Public Administration
opfattede den offentlige sektor
som en ‘myndighed’
New Public Management
så den offentlige sektor som
en ‘serviceleverandør’
I New Public Governance
ses den offentlige sektor som
en ‘arena for samskabelse’
Konkurrence og sameksistens
Nye styringsparadigmer vokser frem som svar
på begrænsningerne i de gamle
Men de nye styringsparadigmer fortrænger ikke
de gamle
Behov for situationsbestemt ledelse for at
kunne manøvrere mellem konkurrerende og
sameksisterende styringsparadigmer
Tommelfingerregel:
– Myndighedsudøvelse: OPA
– Standardiserede serviceydelser: NPM
– Kompleks opgave- og problemløsning: NPG
Fra styringskæde til
samskabelse
Politikere
Embeds-mænd
Med-arbej-dere
Klienter
Vælgere
Sam-skabelse
Politikere
Embeds-mænd
Med-arbej-dere
Fore-ninger
Virksom-heder
Borgere
Fire veje til samskabelse
Politikerne vil gerne styrke deres politiske lederskab,
og det kræver tæt dialog med administration,
foreninger og borgere (fx opgaveudvalg i Gentofte)
Embedsmændene involverer private aktører for at
løse komplekse problemer (fx stormflods-beredskab i
Roskilde)
Medarbejderne har høje faglige ambitioner, som kun
kan indfries gennem samspil med borgerne (fx
kuffertprojekt i Aarhus)
Borgerne søger fællesskab og mening og vil gerne
involveres mere direkte i beslutninger, der påvirker
deres hverdag (fx ‘Sager der samler’ i Aarhus)
De svære rolleskift
Politikerne:
– Fra ‘suveræne beslutningstagere’ - via ‘mål- og
rammefastsættere’ - til ‘ledere af lokalsamfundet’
Lederne:
– Fra ‘regelforvaltere’ - via ‘rationaliseringseksperter’ - til
‘værdibaserede holdledere’
Medarbejderne:
– Fra ‘fagprofessionelle regelfølgere’ - via
‘servicemindede medarbejdere’ - til ‘samskabere’
Borgerne:
– Fra ‘passive klienter’ - via ‘kritiske kunder’ - til ‘aktive
borgere’
Gevinsten ved samskabelse
Samskabelse mobiliserer borgernes viden,
ideer og ressourcer, hvilket øger
effektiviteten i den offentlige indsats
Samskabelse bringer politikere, medarbejdere
og borgere tættere sammen, og øger dermed
sammenholdskraften
Samskabelse giver borgerne
større demokratisk indflydelse
Samskabelse er desuden med
til at skabe nye og bedre løsninger
gennem innovation
Udfordringer til økonomistyring
Svært at skabe nye og bedre løsninger gennem
tværgående samarbejde, hvis alle budgetmidler er
bundet til forvalterne
Svært at få overskud til at skabe service- og
politikinnovation, hvis en stor del af kommunes
ressourcer bruges på den årlige budgetprocedure
Samskabelse af innovative løsninger bryder med
marginalbudgetteringen ved at bringe hele
budgetstammen i spil
Samskabelse af forebyggende indsatser kræver
villighed til at investere i andre forvaltninger
Opskriften på samskabelse
1. Hvilket problem eller hvilken opgave vil jeg
gerne vil løse?
2. Hvem kan hjælpe mig med at løse dette
problem eller denne opgave?
3. Hvordan motiverer jeg dem til at samskabe en
løsning?
4. Hvordan designer jeg en god
samskabelsesarena?
GIVE HINANDEN OPGAVER FREMFOR
OPSKRIFTER OG LAD OPGAVEN SÆTTE
HOLDET!!!