MMiilljjøønnyytt .. NNrr.. 5500 22000000
VVeejjeenn
ttiillbbeedd
rree
mmiilljjøø
vveedd
pprroo
dduu
kkttiioo
nnaa
fftteekk
ssttiilleerr
Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
MMiilljjøø
nnyytt
..NN
rr5500
220000
00
Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Fremstilling af tekstiler indeholdendebomuld, uld, viskose, polyester og acryl
Indholdsfortegnelse
FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
LÆSEVEJLEDNING 6
1 TEKSTILPRODUKTION OG MILJØ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
1.1 TEKSTILPRODUKTION SET UD FRA EN LIVSCYKLUS-TANKEGANG 8
1.2 DESIGNERENS VALG ER AFGØRENDE FOR MILJØET 9
1.3 ANBEFALINGER TIL DESIGNERE, PRODUKTUDVIKLERE OG FÆRDIGVAREPRODUCENTER 11
1.4 ERFARINGER I PRØVEVIRKSOMHED 11
2 MILJØANBEFALINGER EFTER VIRKSOMHEDSTYPER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
2.1 FÆRDIGVAREPRODUCENT/KONFEKTIONSVIRKSOMHED 12
2.2 TRYKKERI, INKL. EFTERBEHANDLING 14
2.3 FARVERI, INKL. FORBEHANDLINGER OG EFTERBEHANDLINGER 17
2.4 VÆVERI 22
2.5 STRIKKERI 24
2.6 SPINDERI 26
2.7 BOMULDSPRODUCENT 28
2.8 ULDFIBERPRODUCENT (FÅREOPDRÆT OG RÅULDVASK) 30
2.9 VISKOSEPRODUCENT 34
2.10 POLYESTERFIBERPRODUCENT 36
2.11 ACRYLFIBERPRODUCENT 38
2.12 DISTRIBUTION, ANVENDELSE OG BORTSKAFFELSE 40
3 MILJØVENLIG FREMSTILLING AF TEKSTILER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
3.1 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE BOMULD
OG TILHØRENDE MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE BESLUTNINGSMULIGHEDER 42
3.2 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE ULD OG
TILHØRENDE MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE BESLUTNINGSMULIGHEDER 44
3.3 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE VISKOSE
OG TILHØRENDE MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE BESLUTNINGSMULIGHEDER 46
3.4 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE POLYESTER
(PET) OG TILHØRENDE MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE BESLUTNINGSMULIGHEDER 48
3.5 FORARBEJDNINGSSTADIER FOR TEKSTILPRODUKTER INDEHOLDENDE ACRYL
OG TILHØRENDE MILJØ- OG SUNDHEDSMÆSSIGE BESLUTNINGSMULIGHEDER 50
REFERENCER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
BILAG A. LISTER OVER MILJØBETÆNKELIGE KEMIKALIER VED FREMSTILLING AF TEKSTILFIBRE . . . . . . . . . . 53
BILAG B. ADRESSELISTE FOR UDVALGTE ORGANISATIONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
BILAG C. ORDLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Vejledningen er finansieret via tilskud fraRådet for genanvendelse og mindre for-urenende teknologi. Projektets partnerehar været Teknologisk Institut, Beklæd-ning og Textil, dk-TEKNIK ENERGI &MILJØ, Södahl Design A/S og KansasWenaas A/S.
Vejledningen er skrevet af:• Søren Ellebæk Laursen,
Teknologisk Institut• John Bagh og Anders Schmidt,
dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ
Til projektet har været nedsat en styre-gruppe bestående af• Anne Nielsen, Miljøstyrelsen
(formand)• Ulla Ringbæk, Miljøstyrelsen• Tove L. Andersen,
Dansk Textil & Beklædning• Hans Dankert, Dansk Textil- og
Beklædningsarbejderforbund• Anders Christensen,
Direktoratet for Arbejdstilsynet• John Bagh, dk-TEKNIK• John Hansen,Teknologisk Institut
Udviklingen af vejledningsværktøjer ersket i nært samarbejde med:• Laila Pedersen, Södahl Design A/S• Finn Goberg, Kansas Wenaas A/S• Sicco Roorda, Kansas Wenaas A/S
Anvendeligheden af vejledningens værk-tøjer er blevet testet gennem en afprøv-ning hos Södahl Design A/S. I forbindel-se med afprøvningen er der indhøstetmange erfaringer om kunsten at kommu-nikere miljø, som er af stor værdi forprojektet. En særlig tak skal derfor givestil Laila Pedersen, der har været ansvarligfor afprøvningsforløbet hos Södahl De-sign A/S.
Forord
5Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Formålet med denne vejledning er atgive inspiration og værktøjer til dansketekstilvirksomheder, der ønsker at produ-cere eller sælge miljøvenlige tekstilpro-dukter.
Miljøforhold får en stadig mere frem-trædende rolle, når offentlige og privateforbrugere vælger produkter. Fra at værebetragtet som noget fjernt, som stort setkun var et anliggende mellem virksomhe-der og myndigheder, har miljøforholdudviklet sig til en af de kvaliteter, vi væl-ger produkter udfra.
Vejledningen henvender sig primærttil danske producenter af tekstilproduk-ter, herunder spinderier, væverier, strik-kerier, farverier, trykkerier og færdigva-reproducenter. Sekundære målgrupperer indkøbere og handelshuse. Der kræveset grundlæggende kendskab til produkti-onsprocesser i tekstilbranchen for at fåudbytte af vejledningen.
Vejledningen er udarbejdet på grund-lag af Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr.369 (“Environmental Assessment of Tex-tiles” /1/). Læsere, der vil trænge dyberened i emnet, kan med fordel læse denrapport.
Læsevejledning
Denne vejledning indeholder en rækkeværktøjer til tekstilproducenter og tekstil-indkøbere, der vil forbedre miljøforholdved deres produktion.
Kapitel 1 “Tekstilproduktion og mil-jø” giver en kort indføring i livscyklus-tankegangen. Desuden berører det desig-nerens store betydning for produkternessamlede miljøbelastning, og den miljø-mæssige betydning af valget af fiber-typer.
Derefter er der to hovedindgange tilden egentlige vejledning:
Hvis man er interesseret i et specifiktområde, som “strikkeri” eller “farveri”,kan man gå ind i Kapitel 2: “Miljøanbe-falinger efter virksomhedstyper”. Her gi-ves en række råd vedrørende hver pro-ces, som producenter i alle led af dentekstile kæde kan drage nytte af.
Indkøbere i såvel handelshuse som iproduktionsvirksomheder vil især havegavn af de efterfølgende spørgeskemaer,når de skal vurdere producenternes mil-jøforhold. Spørgeskemaerne er ment somforslag. Der vil sandsynligvis være behovfor at redigere i spørgsmålene i konkretesituationer.
Er man interesseret i en mere fulds-tændig oversigt over alle miljø- og sund-hedsforhold findes den i Kapitel 3: “Mil-jøvenlig fremstilling af tekstiler”. Denneoversigt kan være gavnlig, hvis man øn-sker et mere komplet overblik over demiljøforhold, der er knyttet til de enkeltefibertyper, og hvem der først og frem-mest har mulighed for at afhjælpe even-tuelle problemer.
Anbefalingerne i kapitel 2 bygger påoversigten i kapitel 3.
Bilag A “Lister over kemikalier medmiljø- og sundhedsmæssig risici” er etopslagsafsnit, der opregner de miljøbe-tænkelige stoffer, som er fundet i en scre-eningsundersøgelse foretaget i Miljøsty-relsens Miljøprojekt nr. 369 “Environ-mental Assessment of Textiles”. Bilag Bindeholder adresser på udvalgte relevanteorganisationer, hvor yderligere oplysnin-ger om miljø og sundhed ved fremstillingaf tekstiler kan indhentes.
I Bilag C findes en ordliste, der forkla-rer en række miljøfaglige udtryk.
Indledning
6 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
7Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Eksempel på brug af vejledningen: En færdigvareproducent ønsker at få overblik over sine miljøbelastninger
“Grønne Drømme” er en konfektionsvirksomhed, der producerer farvede, vævede varer afbomuld og polyester. Virksomheden har egen opskæring og systue, og den har kun én under-leverandør, som leverer den farvede metervare.
1. Først skaffer Grønne Drømme sig et samlet overblik over miljøforholdene for bomuld og po-lyester i kapitel 3. “Miljøvenlig fremstilling af tekstiler”.
2. Kapitel 1 “Tekstil og miljø” læses sammen med de specifikke anbefalinger til konfektionsvirk-somheder i kapitel 2 for at vurdere, om der er nogle anbefalinger, som ikke følges i egen virk-somhed.
3. De resterende afsnit i kapitel 2 “Miljøanbefalinger efter virksomhedstyper” gennemgås for atfå overblik over miljøforholdene på leverandørvirksomheder.
4. Spørgeskemaer fra kapitel 2 redigeres efter behov og sendes til underleverandøren. Eventu-elle tvivlsspørgsmål afklares gennem en telefonsamtale. Grønne Drømme beder underleve-randøren sende spørgeskemaer, der vedrører dens underleverandører, videre til dem.
5. Når Grønne Drømme har fået spørgeskemaerne retur, indleder virksomheden en dialog medunderleverandører om mulighederne for at vælge mindre miljøbelastende processer og hjæl-pestoffer. Virksomhederne kan i fællesskab opstille en handlingsplan.
1.1 Tekstilproduktion set ud fraen livscyklustankegang
Miljøarbejde i virksomheder har gennemde sidste tyve år udviklet sig fra fortyn-ding af udledninger over rensnings-løsninger til renere teknologi løsningerog indførelse af miljøstyring.Virksomhe-derne har søgt konkrete løsninger påkonkrete miljøproblemer.
I de senere år har livscyklustankegan-gen vundet frem som et vigtigt supple-ment til de virksomhedsrettede initiati-ver. Livscyklusmetodens mål er at få etkomplet overblik over et produkts mil-jøbelastninger “fra vugge til grav”. Den-ne vejledning tager udgangspunkt i den-ne tankegang.
Livscyklustankegangen – eller denproduktorienterede vinkel – er blandt an-det beskrevet i Miljøministeriets oplæg”En styrket produktorienteret indsats”(Miljøministeriet, 1996).
Med en livscyklus-tilgang er det ikkebare selve produktionen af tekstilproduk-tet, der er i søgelyset. Også emner somvask og bortskaffelse af de udtjente tekst-ilprodukter kommer i fokus. Det fremgåraf gennemgangen i kapitel 2 og kapitel 3.
Vask af tekstilprodukter er i høj gradrelevant for produktets samlede miljøbe-lastning. Mange tekstilprodukter skalikke vaskes ret mange gange, før der eranvendt mere energi til vask end til pro-duktion af produktet.Vask er bare et ek-sempel på, at livscyklusanalysen giver
1. Tekstilproduktion og miljø
8 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Spinding af garn
Strikning
Efterbehandlingf.eks. antifilt
Færdig-konfektionering
Salg
Brug og vask
Bortskaffelse
Vask af råuldfibre
Forbrænding
Fåreopdræt,incl. klipning
Losseplads
Genvinding affibre
Vådbehandling• Blegning• Farvning
Et uldprodukts livcyklus. Figuren viser, at der er mange led iuldprodukters livscyklus, som kanvære miljøbelastende. Det er langt frakun selve produktionen af produktet,som kan have miljøeffekter.
bedre muligheder for undgå uønskedemiljøbelastninger i produktets samledelevetid.
Anvendelse af livscyklustankegangenkan for eksempel føre til:• et mindre råvare- og energiforbrug set
over hele livsforløbet• anvendelse af stoffer med mindre miljø-
og sundhedseffekter• en bedre affaldshåndtering• en længere levetid af produktet
Man kan gennemføre en analyse, dernøjagtigt fastslår miljøbelastninger gen-nem livsforløbet. Metoden kaldes LifeCycle Assessment (LCA).
Derved kan man finde frem til, hvor iproduktets livsforløb det bedst kan betalesig at gøre en indsats. Men metodenkræver et meget stort arbejds- og tidsfor-brug for at lykkes.
Værktøjer, der kan vise en genvej tilmindre miljøbelastende produkter, erderfor ofte mere operationelle, og det erda også sådanne værktøjer, der findes idenne vejledning.
1.2 Designerens valg er afgørende for miljøet
En designer eller produktudvikler be-stemmer et produkts udseende. Stoffet,farven, snittet, antallet af knapper og an-tallet af lommer. Men når designerentræffer de valg, bestemmer denne samti-dig en lang række miljøforhold ved pro-duktionen.
Vælger man for eksempel et blandetbomulds- og polyesterprodukt, har manogså valgt en bomuldsproduktion, som imange tilfælde belaster jorden med pesti-cider. Men samtidig har man med tilsæt-ningen af polyester sikret sig, at produk-tet har en længere holdbarhed end et
rent bomuldsprodukt. Dermed skal pro-duktet ikke udskiftes så tit, og derfor be-laster det ikke miljøet så hårdt.
Vælger designeren at producere teksti-ler med en turkis nuance, har han/hun imange tilfælde samtidig valgt at brugetungmetaller i produktionen.Turkise nuancer kan stort set kun frembringesmed brug af tungmetaller.
I boxen ovenfor er angivet nogle afkonsekvenserne af designerens valg.
1.2.1 Valg af fibertyper
Nogle fibre er gode til at isolere. Andreer meget stærke. For tekstilvirksomhe-derne gælder det om at finde den fiber-type – eller den kombination af fiberty-per – som giver de bedste brugsegenska-ber. Arbejdsbukser, der skal vaskes hver
9Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Designerens valg og dets konsekvenser kan overordnet sammen-fattes meget kort:
Valg af Betyder samtidig Og har betydning for valg af miljøbelastningen i
• farve • fibertype • den pågældende proces• kvalitet • forarbejdning • de efterfølgende processer• egenskaber • behandling • produktets samlede levetid
Designerens valg.
Designerens valg af produkt medfører en lang række bevidste eller ube-vidste miljøvalg. Valgene har for eksempel stor betydning for produktetsvedligeholdelsesmuligheder:
• råvarevalg (olie/naturgas, bomuld, uld, eller træ)• forarbejdningsmetode (vævning, strikning eller syning)• farvevalg• emballering (plastposer eller papkasser)• brug og vask (temperatur på vaskemaskine eller?)• genbrugsmuligheder (containere fra UFF eller Kirkens Korshær, tekstil-
mølle, losseplads, forbrænding?)
anden dag, skal for eksempel være robu-ste over for denne vask.
Det rigtige valg af fibertype har ogsåstor betydning for produktets miljøbe-lastning. Hvis ovennævnte bukser ikke erfabrikeret af tilstrækkeligt robust stof, vilde slides op. Derfor skal brugeren måskeskifte bukserne ud hvert år i stedet forhvert andet år. Det kan let betyde, at mil-jøbelastningen fordobles.
Produktets levetid er altså en centralfaktor ud fra en miljøbetragtning. De an-vendte ressourcer udnyttes bedre, jo læn-gere produktet holder.
Man kan ændre fibres og stoffersgrundlæggende egenskaber ved at forar-bejde dem. Miljømæssigt er det dogværd at være opmærksom på, at en for-arbejdning består i en yderligere proces.Det betyder yderligere ressourceforbrugog miljøbelastning. Set fra et miljøsyns-punkt er det centralt, at virksomhedenfra begyndelsen vælger de fibertyper,hvis egenskaber matcher produktets an-vendelse.
I det følgende gives nogle eksemplerpå fibertypernes forskellige egenskaberog deres miljøbelastning:
1.2.2 Tekstilprodukter, der vaskes ofte
Produkter, der skal vaskes, skal have nog-le særlige egenskaber. De skal fabrikeresmed god vådstyrke, så de kan modståvaskens fysiske belastning. Samtidig erdet en fordel, at produkterne tørrer hur-tigt. Som nævnt bruges der til mangeprodukter mere vand og energi til vask,end der går til selve produktionen.
Bomuld bliver stærkere i våd tilstand,mens polyester har uændret styrke. Forde øvrige fibertyper reduceres styrken ivåd tilstand. For viskose er styrketabetstørst. Derfor er bomuld, eller blandinger
af bomuld og polyester, velegnede tilprodukter som vaskes ofte.
1.2.3 Tekstilprodukter, man kan ånde i
Den komfort, som et tekstilprodukt gi-ver, er bl.a. afhængig af fiberens evne tilat opsuge fugt og borttransportere den-ne. De syntetiske fibre (polyester ogacryl) kan opsuge væsentlig mindre vandend bomuld, uld og viskose.Viskose harisær sin force, hvad angår komforten un-der anvendelse.
Almindelige syntetiske fibre kan der-for ofte føles som svære at ”ånde i”. Der-for vil man ofte vælge naturfibrene, hvorder lægges særlig vægt på komfort.
At de syntetiske stoffer i mange tilfæl-de ikke giver så stor komfort, skyldes atde ikke kan opsuge så meget fugt. Dettebetyder dog samtidigt, at produkternetørrer lettere. Energiforbruget ved tum-blertørring af syntetiske fibre er derforbetydeligt mindre.
1.2.4 Tekstilprodukter til at holde varmen i
Generelt er uld velegnet, hvor isolerings-evnen, evnen til at “holde varmen” erden centrale egenskab. Acryl indgår ofte iblandinger, hvor det supplerer andre ty-per fibre med visse tekniske egenskaber.
1.2.5 Tekstilprodukter til udendørs brug
Acryl er eksempelvis den fibertype, somer mest modstandsdygtig over for ned-brydning af sollys, hvorfor acryl er vel-egnet for tekstilprodukter, som udsættesfor vind og vejr. Andre fibertyper vil hur-tigere miste styrke, og dermed hurtigereblive kasseret.
10 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Når disse generelle egenskaber er rid-set op, bør det imidlertid tilføjes, at derer uhyre stor forskel på fibre, selv inden-for samme fibertype.
1.3 Anbefalinger til designere,produktudviklere og færdigvareproducenter
Ovenstående gennemgang af fibertyper-nes tekniske kvaliteter kan opsummeres inedenstående anbefalinger:
Vælg• Fibertyper som matcher produktets an-
vendelse.• At stille høje kvalitetskrav til produktets
centrale brugsegenskaber, for eksempeldimensionsstabilitet, farvebestandighedover for vask og sved, tør og våd gnid-ægthed og lysægthed. Anbefalingen kanvirke indlysende af rent forretnings-mæssige årsager. Men i miljømæssigsammenhæng har det stor betydning,om et produkt har gode eller mindregode brugsegenskaber. Mindre godeprodukter har kort levetid.
• Farver som ikke indeholder, eller kanfraspalte miljøskadelige stoffer (f.eks.kan visse farver/nuancer være vanskeli-ge at opnå uden brug af tungmetalhol-dige farvestoffer/pigmenter).
Tilstræb• Mærkning af varen for korrekt brug og
vedligeholdelse. Det kan medvirke til atforlænge holdbarheden.
Undgå• Vådbehandlingsprocesser, der er miljø-
mæssigt betænkelige.
1.4 Erfaringer i prøvevirksomhed
Virksomheden Södahl Design A/S iBrande har undervejs i udarbejdelsen afdenne vejledning afprøvet de skitseredemetoder og anbefalinger. De erfaringerkan måske være nyttige for andre virk-somheder, som går i gang med en miljø-gennemgang af dens produkter. SödahlDesigns væsentligste erfaringer kan op-summeres i følgende tre punkter:
• Start ikke med alle virksomhedens pro-dukter på én gang. Udvælg de væsent-ligste produkter og tag kontakt til devæsentligste underleverandører. Manskal ikke forvente, at det er let at få enkonstruktiv dialog i gang med mindrebetydende leverandører.
• Vær omhyggelig med at forklare sam-menhængen for leverandøren. Et for-klarende følgebrev til spørgeskemaerneer ikke nok.Tag kontakt per telefonumiddelbart efter. Dette er særligt vig-tigt for udenlandske leverandører.
• Forvent ikke, at der kommer skred idialogen uden jævnlig opfølgning.
11Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Dette kapitel giver nogle væsentlige an-befalinger til tekstilvirksomheder. Der erangivet anbefalinger for virksomhedsty-perne konfektionsvirksomhed, trykkeri,farveri, væveri, stikkeri, spinderi. Der-med er alle aktører med tekstilproduktioni Danmark dækket.
Anbefalingerne har dels karakter afgenerelle anbefalinger og dels proces- ogfiberspecifikke anbefalinger. For fiber-specifikke anbefalinger markeres fiberty-pen i parentes og med fed skrift. Der erogså opregnet anbefalinger til leveran-dører af fibre af bomuld, uld, viskose,polyester og acryl.
Desuden giver kapitlet forslag til spør-geskemaer til de samme virksomhedsty-per. De er beregnet til brug for virksom-hedernes indkøbere og/eller miljøansvar-lige, der gerne vil have klarhed over, omderes leverandører opfylder miljøkrav.Spørgeskemaerne er ment som forslagog kan naturligvis ændres efter behov,f.eks. ved at udelade spørgsmål, der ikkeangår den specifikke fibertype. Spørge-skemaerne på dansk og engelsk findes påden vedlagte diskette, hvor det er muligtat foretage eventuelle ændringer.
Anbefalinger i dette kapitel bygger påskemaerne i kapitel 3. En mere udførligredegørelse for de angivne anbefalingerkan findes i kapitel 6 i hovedrapporten/1/, hvor hovedkonklusioner og anbefa-linger er opsummeret.
2.1 Færdigvareproducent/konfektionsvirksomhed
Ved gennemgang af oversigtsafsnittenefor de enkelte fibertyper i kapitel 3 frem-går det, at de væsentligste miljø- ogsundhedsmæssige forhold er de samme,uanset hvilken fibertype, der arbejdesmed i konfektionsvirksomheden.
På baggrund af vurderingen i kapitel3 af de væsentligste forhold opstilles føl-gende anbefalinger for konfektionsvirk-somheder og færdigvareproducenter.
Tilstræb• Jobrotation.• Arbejdsprocedurer og indretning, der
minimerer risikoen for arbejdsmiljøpro-blemer som følge af restkemikalier itekstiler (f.eks. formaldehyd).
• Separering af forskellige typer af tekstil-og emballageaffald med henblik på op-timal genanvendelse.
Undgå• Ensidigt gentaget arbejde.
På næste side ses et eksempel på, hvorle-des ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til en konfektions-virksomhed, der også kan karakteriseressom producent af færdigvarer (sidste delaf spørgeskemaet går på konfektionsvirk-somheder alene).
2 Miljøanbefalinger efter virksomhedstyper
12 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
13Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn i produktudviklingen
I hvilket omfang vælges fibertyper som matcher produkternes anvendelse (har betydning for levetiden af produkterne)?
Stilles der særligt høje kvalitetskrav til produkternes centrale brugsegenskaber (har også betydning for levetiden af produkterne)?• Hvilke kvalitetsparametre kontrolleres og hvorfor?
Inddrages ved valg af farver/nuancer overvejelser om farvestoffernes/pigmenternes miljø og sundhedsmæssige egenskaber?• Hvis ja, i hvilket omfang? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Inddrages ved produktudviklingen overvejelser om de miljø og sundhedsmæssige påvirkninger ved fremstilling af produkterne?• Hvis ja, i hvilket omfang? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Miljøhensyn i konfektionsvirksomheder (inklusive syning, opskæring, tilskæring etc.)
Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af restkemikalier i teks-tiler (formaldehyd etc.) og/eller ensidigt gentaget arbejde (f.eks. jobrotation)?
I hvilket omfang og hvorledes søges de forskellige typer af tekstil- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering, etc.)?
2.1.1 Spørgeskema til færdigvareproducent/konfektionsvirksomhed. (Side 1 af 1)
2.2 Trykkeri, inkl. efter-behandling
Processerne på et trykkeri omfatter i vej-ledningen trykning og efterbehandling.Det fremgår af oversigten for de forskel-lige fibertyper i kapitel 3, at der er for-skelle i de væsentligste miljø- og sund-hedsforhold. De nedenstående anbefalin-ger er generelle for de fem fibertyper, ogdet anbefales derfor at gennemgå de spe-cifikke forhold i kapitel 3 for at få detmest præcise overblik for en bestemt fi-bertype.
Vælg• At rense spildevand før udledning til re-
cipient (minimum biologisk rensning).• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-
tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier.
• Farvestoffer med høje fixeringsgrader(høj udnyttelsesprocent, resten ender ispildevandet) ved trykning med farve-stoffer.
• Vandbaseret trykning frem for trykningbaseret på opløsningsmidler.
Tilstræb• Genbrug af overskydende print-pasta,
hvor det er muligt.• Genbrug af de reneste portioner vand
fra rensning af skabeloner, rakler, span-de og. lignende til den første groverensning af samme.
• At anvende efterbehandlingsmidler somindeholder eller som kan afgive små el-ler ingen mængder af fri formaldehyd.
Undgå• Farvestoffer og pigmenter der er kræft-
fremkaldende, giftige eller allergifrem-kaldende eller som kan fraspalte kræft-fremkaldende arylaminer.
• Tungmetalholdige farvestoffer og pig-menter.
• Detergentgrupperne APEO (alkyl-phenolethoxylater) og LAS (lineære alkylbezensulfonater) ved udvaskningog anden efterbehandling efter trykningmed farvestoffer.
• Kompleksdannerne NTA (nitrilotri-eddikesyre) og EDTA (ethylendiamin-tetraacetat) ved udvaskning og andenefterbehandling efter trykning med far-vestoffer.
• Blødgørerne DTDMAC (bis (hydrerettalg- alkyl)dimethylammoniumchlorid,DSDMAC (distearyldimethylammoni-umchlorid) og DHTDMAC (di(hærdettalg) dimethylammoniumchlorid) vedblødgøring efter trykning.
På de næste sider ses et eksempel på,hvorledes ovenstående anbefalinger kanomsættes til spørgsmål til et trykkeri.
14 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
15Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn i trykkerier
På hvilken måde og hvor effektivt renses spildevandet før udledning til recipient (å, sø, hav)?• Eget renseanlæg? Biologisk rensning? Via kloak til offentligt renseanlæg med eller uden forrensning? Overholdes udled-
ningskrav?
Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier?• Hvis ja, hvilke?
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier (farvestoffer, pigmenter, hjælpe-kemikalier)?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Anvendes følgende ressource-besparende renere teknologi (RT) tiltag?• Hvis ja, hvor længe har det været praktiseret?• Hvis nej, er det fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet (har det været vurderet/undersøgt)?
1. Genbrug af overskydende print-pasta?
2. Genbrug af de reneste portioner vand fra rensning af skabeloner, rakler, spande og ligende til den første grove rensningaf samme?
Anvendes andre ressource-besparende RT-tiltag end ovennævnte? (vedlæg evt. en kort beskrivelse)
2.2.1 Spørgeskema til trykkeri. (Side 1 af 2)
16 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn i trykkerier
Anvendes trykning baseret på opløsningsmidler?• Hvis ja, nævnes anvendte opløsningsmidler.
Vælges efterbehandlingsmidler (tværbindere etc.) som indeholder eller som kan afgive små eller ingen mængder af fri formaldehyd?• Hvis ja, hvilke kemikalier kan nævnes?• Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Indgår overvejelser om fixeringsgrad (udnyttelsesprocent) ved valg af farvestoffer til trykning med farvestoffer?• Hvis ja, i hvilket omfang?
Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier i virksomheden?• Hvis ja, nævnes hvilke.• Hvis nej, hvordan er det afklaret/kontrolleret og af hvem?• Hvis det ikke vides med sikkerhed svares “ved ikke”?
1. Farvestoffer og/eller pigmenter der kan være eller er:
a) kræftfremkaldende?
b) kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer?
c) allergifremkaldende?
d) tungmetalholdige?
2. Detergenter baseret på:
a) APEO (alkylphenolethoxylater)?
b) LAS (lineære alkylbenzensulfonater)?
3. Kompleksbindere baseret på:
a) EDTA (ethylendiamintetraacetat)?
b) NTA (nitrilotrieddikesyre)?
4. Blødgørere baseret på:
a) DTDMAC (bis (hydreret talg- alkyl)dimethylammoniumchlorid)?
b) DSDMAC (distearyldimethylammoniumchlorid)?
c) DHTDMAC (di(hærdet talg) dimethylammoniumchlorid)?
2.2.1 Spørgeskema til trykkeri. (Side 2 af 2)
2.3 Farveri, inkl. forbehandlingerog efterbehandlinger
Processerne på et farveri omfatter afslet-ning, forvask, forblegning, farvning ogefterbehandling. Det fremgår af oversig-ten for de forskellige fibertyper, at der erforskelle i de væsentligste miljø- og sund-hedsforhold. De nedenstående anbefalin-ger er generelle for de fem fibertyper, ogdet anbefales derfor at gennemgå de spe-cifikke forhold i kapitel 3 for at få detmest præcise overblik for en bestemt fi-bertype. I enkelte tilfælde er der dogfremhævet, når anbefalingerne gælder enspecifik fibertype.
Vælg• At rense spildevand før udledning til re-
cipient (minimum biologisk rensning).• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-
tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier.
• Enzymatisk afsletning i tilfælde af sti-velsesbaseret slette.
• I tilfælde af enzymatisk afsletning afvævede varer og hvis det drejer sig omstivelsesbaseret slette at rense spilde-vandet v.h.a. membranfiltrering og gen-bruge det rensede vand med dets ind-hold af energi, alkali og detergenter.
• At søge at genvinde og opkoncentreresyntetisk slette fra afsletning v.h.a.membranfiltrering, hvis det er muligt atafsætte den genvundne slette. Integreretsletning/afsletning i virksomheden ersandsynligvis en forudsætning for at deter økonomisk rentabelt.
• Farvestoffer med høje fixeringsgrader(udnyttelsesprocent, resten ender i spil-devandet).
• At kombinere forvask og blegning.• At genbruge vaskevand fra
forvask/blegning af bomuld v.h.a. mem-branfiltrering (ultrafiltrering).
• At genbruge de mest koncentrerede al-kali-bade fra mercerisering af bomuld,dog nødvendigt med dosering af ekstralud.
• At genbruge energi, salt og vand i far-vebadet fra reaktivfarvning af bomuldv.h.a. aktiv kul adsorption.
• At genbruge energi og vand i skyl efterreaktivfarvning af bomuld v.h.a. mem-branfiltrering (nanofiltrering).
• Ligevægtsskyl frem for overløbsskyl vedskylning efter reaktivfarvning af bom-uld (reducerer i mange tilfælde vand-forbruget betydeligt).
• Low salt farvestoffer ved reaktivfarv-ning af bomuld (væsentligt mindre salt-forbrug og dermed mindre udledningaf salt i spildevand).
• Høj-temperatur farvning af polyester,så det ikke er nødvendigt at tilsætte car-riers.
Tilstræb• At anvende efterbehandlingsmidler som
ikke indeholder formaldehyd, eller somkun kan afgive meget lidt eller intet friformaldehyd.
Undgå• Farvestoffer der er kræftfremkaldende,
giftige eller allergifremkaldende ellersom kan fraspalte kræftfremkaldendearylaminer.
• Tungmetalholdige farvestoffer.• Detergentgrupperne APEO (alkylphe-
nolethoxylater) og LAS (lineære alkyl-benzensulfonater) ved forbehandling,farvning og efterbehandling.
• Kompleksdannerne NTA (nitrilotri-eddikesyre) og EDTA (ethylendiamin-tetraacetat) ved forbehandling, farvningog efterbehandling.
• Blødgørerne DTDMAC (bis (hydrerettalg- alkyl)dimethylammoniumchlorid,DSDMAC (distearyldimethylammo-
17Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
niumchlorid) og DHTDMAC (di(hær-det talg) dimethylammoniumchlorid)ved blødgøring efter farvning.
• Chlorerede carriers i tilfælde af lav-temperaur farvning af polyester.
• Chlorblegning. Brug hydrogenperoxid istedet (relevant for bomuld og i nogletilfælde også viskose).
• Brug af chrom- og kobbersalte ved di-rekt-farvning og dichromat ved kype-farvning af bomuld og/eller viskose.
• Detergenter ved udvaskning efter reak-tivfarvning af bomuld, da det ofte kun
er nødvendigt, hvis forbehandlingenikke har været god nok.
• Neutralisering før hydrolysatudvask iforbindelse med reaktivfarvning afbomuld, da det ofte ikke er nødvendigt.
• Forvask baseret på opløsningsmidler(bomuld og uld).
• Brug af efterchromering ved farvningaf uld.
På de næste sider ses et eksempel på,hvordan disse anbefalinger kan omsættestil spørgsmål til et tekstilfarveri.
18 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
19Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn i farverier
På hvilken måde og hvor effektivt renses spildevandet før udledning til recipient (å, sø, hav)?• Eget renseanlæg? Biologisk rensning? Via kloak til offentligt renseanlæg med eller uden forrensning? Overholdes udled-
ningskrav?
Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier?• Hvis ja, hvilke?
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier (farvestoffer og hjælpekemikalier)?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Vælges efterbehandlingsmidler (tværbindere etc.) som indeholder eller som kan afgive små eller ingen mængder af fri formaldehyd?• Hvis ja, hvilke kemikalier kan nævnes?• Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Indgår overvejelser om fixeringsgrad (udnyttelsesprocent) ved valg af farvestoffer til farvning?• Hvis ja, i hvilket omfang?
Anvendes specifikt følgende typer procesmetoder i virksomheden?
a) forvask baseret på opløsningsmidler?
b) kombineret forvask / blegning af bomuld?
c) blegning med chlorholdige midler?
d) efterchromering ved farvning af uld?
e) farvning af polyester eller blandinger med carriers?
f) chrom- og/eller kobbersalte ved direktfarvning?
g) dichromat ved kypefarvning?
2.3.1 Spørgeskema til farveri. (Side 1 af 3)
20 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn i farverier
Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier i virksomheden?• Hvis ja, nævnes hvilke.• Hvis nej, hvordan er det afklaret/kontrolleret og af hvem?• Hvis det ikke vides med sikkerhed svares “ved ikke”?
1. Farvestoffer der kan være eller er:
a) kræftfremkaldende?
b) kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer?
c) allergifremkaldende?
d) tungmetalholdige?
2. Detergenter baseret på:
a) APEO (alkylphenolethoxylater)?
b) LAS (lineære alkylbenzensulfonater)?
3. Kompleksbindere baseret på:
a) EDTA (ethylendiamintetraacetat)?
b) NTA (nitrilotrieddikesyre)?
4. Blødgørere baseret på:
a) DTDMAC (bis (hydreret talg- alkyl)dimethylammoniumchlorid)?
b) DSDMAC (distearyldimethylammoniumchlorid)?
c) DHTDMAC (di(hærdet talg) dimethylammoniumchlorid)?
5. Chlorholdige carrier´s til farvning af polyester?
2.3.1 Spørgeskema til farveri. (Side 2 af 3)
21Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn i farverier
Anvendes følgende ressource-besparende renere teknologi (RT) tiltag?• Hvis ja, hvor længe har det været praktiseret?• Hvis nej, angiv årsag (f.eks. afsletning udføres ikke ! Har været vurderet/undersøgt og fundet urentabelt. Mangler miljø-
faglig viden om emnet. o.s.v.)?
1. Membranfiltrering af :
a) naturligt afsletningsvand, med henblik på genbrug af det rensede vand med dets indhold af energi, alkali og detergenter?
b) syntetisk afsletningsvand, med henblik på genbrug af den opkoncentrerede slette?
c) vand fra forvask/blegning af bomuld med henblik på genbrug af det rensede vand med dets indhold af energi, alkali og detergenter?
d) skyllevand fra reaktivfarvning af bomuld med henblik på genbrug af det rensede vand med dets indhold af energi?
2. Direkte genbrug af de mest koncentrerede alkali-bade fra mercerisering af bomuld, evt. efter dosering af ekstra lud?
3. Genbrug af energi, salt og vand i farvebadet fra reaktivfarvning af bomuld v.h.a. aktiv kul adsorption?
4. Reduktion af vandforbrug ved anvendelse af ligevægtsskyl frem for overløbsskyl ved skylning efter reaktivfarvning af bomuld?
5. Anvendelse af low salt farvestoffer ved reaktivfarvning af bomuld (væsentligt mindre saltforbrug og dermed mindre ud-ledning af salt i spildevand)?
6. Udeladelse eller reducering af brugen af detergenter ved udvaskning efter reaktivfarvning af bomuld?
7. Udeladelse eller reducering af brugen af neutralisering før hydrolysatudvask i forbindelse med reaktivfarvning af bomuld?
Anvendes andre ressource-besparende RT-tiltag end ovennævnte? (Vedlæg evt. en kort beskrivelse)
2.3.1 Spørgeskema til farveri. (Side 3 af 3)
22 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
2.4 Væveri
Processerne på et væveri omfatter væv-ning, inklusive sletning. Hvis der påvæveriet også udføres afsletning, skal derogså tages hensyn til dette. Anbefalingerfor afsletning findes i afsnit 2.3.1 ”Far-veri”.
Ved gennemgang af oversigtsafsnitte-ne for de enkelte fibertyper i kapitel 3fremgår det, at de væsentligste miljø- ogsundhedsmæssige forhold på væverier erde samme, uanset hvilken fibertype, derarbejdes med. De følgende anbefalingerer derfor gældende for alle tekstiler, derer fremstillet af de fem fibertyper, somvejledningen omfatter.
Vælg• At rense spildevand biologisk (brugt
slette og rengøringsvand) før udledningtil recipient (å, sø, vand).
• At tage særlige forholdsregler for højtstøjniveau (anvend høreværn).
Tilstræb• At opsamle og genbruge restmængder
af slette, hvor det er muligt.• Separering af forskellige typer af fiber-
affald (garner, stofstykker) og emballa-ge med henblik på optimal genanven-delse.
Undgå• Miljø- og/eller sundhedsmæssigt betæn-
kelige konserveringsmidler i slette, f.eks.er PCP (pentachlorphenol) rapporteretanvendt.
På den næste side ses et eksempel på,hvorledes ovenstående anbefalinger kanomsættes til spørgsmål til et væveri.
23Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn i væverier
På hvilken måde og hvor effektivt renses spildevandet før udledning til recipient (å, sø, hav)?• Eget renseanlæg? Biologisk rensning? Via kloak til offentligt renseanlæg med eller uden forrensning? Overholdes udled-
ningskrav?
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af slette (inklusive andre indholdsstoffer som f.eks.konserveringsmidler)?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af højt støjniveau?
I hvilket omfang og hvorledes søges de forskellige typer af garn-, tekstil- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering,etc.)?
2.4.1 Spørgeskema til væveri. (Side 1 af 1)
2.5 Strikkeri
Ved gennemgang af oversigtsafsnittenefor de enkelte fibertyper i kapitel 3 frem-går det, at de væsentligste miljø- ogsundhedsmæssige forhold på strikkerierer de samme, uanset hvilken fibertype,der arbejdes med. De følgende anbe-falinger er derfor gældende for alle tekst-iler, der er fremstillet af de fem fiber-typer, som vejledningen omfatter.
Vælg• Nåleolier som er let bionedbrydelige.• At tage særlige forholdsregler for højt
støjniveau (anvend høreværn).
Tilstræb• Separering af forskellige typer af fiber-
affald (garner, stofstykker) og emballa-ge med henblik på optimal genanven-delse.
På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til et strikkeri.
24 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
25Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn i strikkerier
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af nåleolier?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af højt støjniveau?
I hvilket omfang og hvorledes søges de forskellige typer af garn-, tekstil- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering,etc.)?
2.5.1 Spørgeskema til strikkeri. (Side 1 af 1)
2.6 Spinderi
Processerne på et spinderi omfatter spin-ding, inklusive en eventuel texturering.Det fremgår af oversigten for de forskel-lige fibertyper, at der er forskelle i devæsentligste miljø- og sundhedsforhold.De nedenstående anbefalinger er gene-relle for de fem fibertyper, og det anbe-fales derfor at gennemgå de specifikkeforhold i kapitel 3 for at få det mestpræcise overblik.
Vælg• At tage særlige forholdsregler for den
store fiberstøvudvikling (total afskærm-ning/indkapsling af særligt støvendemaskiner/processer). Dette er især rele-vant, når der fremstilles bomuldsgarnerog blandinger med helt ned til ca. 5%bomuld. Kombinationen bomuldsstøvog endotoxiner kan give anledning tillungesygdommen byssinosis.
• Spindeolier som er let bionedbrydelige.• At tage særlige forholdsregler for højt
støjniveau (anvend høreværn).
Tilstræb• Separering af forskellige typer af fiber-
affald (fiber, garner) og emballage medhenblik på optimal genanvendelse.
På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til et spinderi.
26 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
27Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn i spinderier
Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af den store fiber-støvudvikling ved spindeprocessen (foretages f.eks. løbende kontrol af støvniveau i visse fabriksafsnit)?
Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af højt støjniveau (er der f.eks. påbud om brug af høreværn)?
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af spindeolier og/eller textureringsolier (hvis disse anvendes)?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? Hvis nej, hvorfor ikke (f.eks. “anvendes ikke” eller er det f.eks. fordi der mangler
miljøfaglig viden om emnet)?
I hvilket omfang og hvorledes søges de forskellige typer af fiber- garn- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering,etc.)?
2.6.1 Spørgeskema til spinderi. (Side 1 af 1)
2.7 Bomuldsproducent
Produktion af bomuld omfatter proces-serne bomuldsdyrkning og -høst samtegrenering (adskillelse af fibre fra plante-dele m.v.).
Selv om en forhandler/leverandør afbomuldsfibre i langt de fleste tilfældeikke vil være direkte involveret i produk-tionen af fibrene (som jo foregår i udlan-det), er denne den nærmeste til at søge atøve indflydelse på, hvorledes produktionmiljømæssigt foregår.
De nedenstående generelle anbefalin-ger er derfor i princippet rettet til denegentlige bomuldsdyrker, inklusive even-tuelle mellemled, men i praksis vil det ide fleste tilfælde være op til forhandle-ren/leverandøren selv at arbejde med deangivne emner. Under alle omstændighe-der vil aktører på et senere trin i dentekstile kæde skulle diskutere emnernemed forhandleren/leverandøren.
Vælg• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-
tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier (især relevant for pes-ticider og afløvningsmidler).
• I forbindelse med egrenering, at tagesærlige forholdsregler for fiberstøvud-vikling (total afskærmning indkapslingaf særligt støvende maskiner/processer).
Tilstræb• Anvendelse af økologiske dyrknings- og
høst- principper (certificering mulig).• Et minimalt forbrug af agrokemikalier
(gødning, pesticider og afløvningsmid-ler) og vand ved bomuldsdyrkning.
• Begrænset brug af sprøjtning af markermed fly (konventionel bomuldsdyrk-ning og -høst).
• I forbindelse med egrenering at separe-re forskellige typer af affald (fibre, plan-tedele og støv) med henblik på udnyt-telse af brugbare fraktioner.
• I forbindelse med egrenering at anven-de arbejdsprocedurer, der minimerer ri-sikoen for arbejdsmiljøproblemer somfølge af rester af pesticider og afløv-ningsmidler i råbomulden (både fibreog plantedele).
Undgå• Brug af de mest miljøbetænkelige agro-
kemikalier ( se udvalgt negativliste i Bilag A, tabel A1 og A2).
På den næste side ses et eksempel på,hvorledes ovenstående anbefalinger kanomsættes til spørgsmål til en bomulds-leverandør.
28 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
29Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn ved egrenering af bomuld
Er der er taget forholdsregler for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af generering af bomulds-støv (kan give anledning til lungesygdommen byssinosis)?• Hvis ja, hvilke forholdsregler?
Hvorledes håndteres de forskellige typer af affald fra egreneringen (fibre, plantedele og støv)?• Opsamling, sortering, genbrug etc.?
Miljøhensyn ved bomuldsdyrkning og høst
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier (pesticider, afløvningsmidler etc.) veddyrkning og høst af bomuld?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier i forbindelse med dyrkning og høst af bomuld?• Hvis ja, hvilke?
Nævn hvilke kemikalier (navn på handelsprodukt og aktive stofgruppe i produkt) der anvendes ved dyrkning og høst af bomuld?• Hvis der ikke kan svares på dette spørgsmål svares “ved ikke”.
2.7.1 Spørgeskema til bomuldsfiberleverandør. (Side 1 af 1)
30 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
2.8 Miljøvenlig uldfiber-producent (fåreopdræt og råuldvask)
Produktion af uldfibre omfatter proces-serne fåreopdræt (inklusive klipning) ogråuldvask (inkl. evt. carbonisering).
Selv om en forhandler/leverandør afuldfibre i langt de fleste tilfælde ikke vilvære direkte involveret i produktionen affibrene (som jo oftest foregår i udlan-det), er denne den nærmeste til at søge atøve indflydelse på, hvorledes produktionmiljømæssigt foregår.
De nedenstående generelle anbefalin-ger er derfor i princippet rettet til hen-holdsvis den egentlige fåreavler (inklusi-ve evt. mellemled) og råuldvaskeriet,men i praksis vil det i de fleste tilfældevære op til forhandleren/leverandøren atarbejde med de angivne emner. Underalle omstændigheder vil aktører på et se-nere trin i den tekstile kæde skulle disku-tere emnerne med forhandleren/leve-randøren.
Råuldvask
Vælg• At rense spildevand før udledning til re-
cipient (minimum biologisk rensning).Rensning for svært nedbrydelige pesti-cider (anvendes ved fåreopdræt) kanogså være nødvendigt.
• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier (bl.a. stærk syre veden eventuel carbonisering).
• I forbindelse med åbning af råuldballerat indkapsle støvudviklende maskiner.
Tilstræb• At separere uldfedt fra spildevandet før
rensning (nedsætter belastningen afrenseanlæg betydeligt). Raffineret uld-fedt – lanolin – kan endvidere anvendesi bl.a. kosmetik-industrien.
• Systematisk og separat opsamling afforskellige affaldstyper med henblik pågenanvendelse/recirkulering af fiber-affald.
Undgå• Råuldvask baseret på opløsningsmidler,
med mindre der sker en komplet gen-vinding af disse, og der er taget højdefor de arbejdsmiljøproblemer, som ar-bejde med opløsningsmidler kan med-føre.
• Perchlorethylen (PER) som rense-medie.
• Detergentgrupperne APEO (alkylphe-nolethoxylater) og LAS (lineære alkyl-benzensulfonater)
• Kompleksdannerne NTA (nitrilotri-eddikesyre) og EDTA (ethylendiamin-tetraacetat).
Fåreopdræt
Vælg• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-
tanke ved omgang med pesticider vedfåreopdræt.
Tilstræb• Anvendelse af økologiske principper
ved fåreopdræt (certificering mulig).• At begrænse forebyggende brug af pes-
ticider ved fåreopdræt til et minimum.
Undgå• Undgå brug af de mest miljø- og sund-
hedsmæssigt betænkelige pesticider tilparasit-bekæmpelse ved fåreopdræt (seudvalgt negativliste i Bilag A, tabel A3).
På de næste sider ses et eksempel på,hvorledes ovenstående anbefalinger kanomsættes til spørgsmål til en uldleve-randør (inkl. råuldvask).
31Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
32 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn ved råuldvask
På hvilken måde og hvor effektivt renses spildevandet før udledning til recipient (å, sø, hav)?• Eget renseanlæg? Biologisk rensning? Via kloak til offentligt renseanlæg med eller uden forrensning? Overholdes udled-
ningskrav? Findes system til separering og omsamling af uld-fedt (lanolin)?
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier (detergenter mv.) til råuldvask?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier (f.eks. stærk syre ved caboniseringen) i forbin-delse med råuldvask?• Hvis ja, hvilke?
Hvilke forholdsregler er der taget for at minimere risikoen for eventuelle arbejdsmiljøgener som følge af fiberstøvudviklingved åbning af råuldballer (foretages f.eks. løbende kontrol af støvniveau i visse fabriksafsnit)?
Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier i virksomheden?• Hvis ja, nævnes hvilke.• Hvis nej, hvordan er det afklaret/kontrolleret og af hvem?• Hvis det ikke vides med sikkerhed svares “ved ikke”?
1. Detergenter baseret på:a) APEO (alkylphenolethoxylater)?
b) LAS (lineære alkylbenzensulfonater)?
2. Kompleksbindere baseret på:a) EDTA (ethylendiamintetraacetat)?
b) NTA (nitrilotrieddikesyre)?
I hvilket omfang og hvorledes søges fiber- og emballageaffald genbrugt (opsamling, sortering, etc.)?
2.8.1 Spørgeskema til uldfiberleverandør. (Side 1 af 2)
33Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn ved fåreopdræt
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af pesticider til parasitbekæmpelse.?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes?• Hvis nej, hvorfor ikke (er det f.eks. fordi der mangler miljøfaglig viden om emnet)?
Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige pesticider i forbindelse med fåreopdræt?• Hvis ja, hvilke?
Nævn hvilke kemikalier (navn på handelsprodukt og aktive stofgruppe i produkt) der anvendes til parasitbekæmpelse?• Hvis der ikke kan svares på dette spørgsmål svares “ved ikke”.
2.8.1 Spørgeskema til uldfiberleverandør. (Side 2 af 2)
2.9 Viskoseproducent
Viskoseproduktion omfatter processenskovning samt viskoseprocesserne pulp-ning, alkalisation, ældning, xanthation, fi-berspinding og efterbehandling.
Selv om en forhandler/leverandør afviskosefibre ofte ikke vil være direkte in-volveret i produktionen af fibrene (somjo foregår i udlandet), er denne den nær-meste til at søge at øve indflydelse på,hvorledes produktion miljømæssigt fore-går.
De nedenstående anbefalinger er der-for i princippet rettet til den egentlige vi-skoseproducent, men i praksis vil det i defleste tilfælde være op til leverandøren/forhandleren at arbejde med de angivneemner. Under alle omstændigheder vilaktører på et senere trin i den tekstilekæde skulle diskutere emnerne med leve-randøren/forhandleren.
Vælg• At rense spildevand (principielt rele-
vant for alle udgående strømme fra alledelprocesser) før udledning til recipient(minimum biologisk rensning). Det erbl.a. særlig vigtigt af begrænse udled-ningen af carbondisulfid og hydrogen-sulfid (identificeret i spildevandet) samtAOX (“adsorbérbar organisk halo-gen”). Alle må betegnes som miljømæs-sigt betænkelige.
• At rense afkastluften til omgivelserne(principielt relevant for alle udgåendestrømme fra alle delprocesser). Særligtvigtigt for carbondisulfid og hydrogen-sulfid.
• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-tanke ved omgang med farlige kemikali-er.
• At opsamle og recirkulere væsentligeproceskemikalier, i det omfang det ermuligt.
• At anvende kemikalier, herunder kataly-satorer, spindeolier og efterbehand-lingsmidler etc., som ikke er miljø- ogsundhedsmæssigt betænkelige ud fra envurdering af bl.a. human- og økotoksi-citet, bioakkumulerbarhed og bioned-brydelighed.
Tilstræb• At cellulose-råvaren træ er dyrket ved
brug af bæredygtig skovbrug (certifice-ring mulig).
• At substituere katalysatorer der inde-holder cobalt og mangan samt kemikali-et zinksulfat, hvis det er muligt. Alle måanses for at være sundhedsmæssigt be-tænkelige. Cobalt er endvidere ogsåmiljømæssigt betænkelig. Se endviderestoflisten i Bilag A, tabel A4.
Undgå• Undgå brug af chlorholdige blegemid-
ler.
På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til en viskoseleveran-dør.
34 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
35Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn hos viskosefiberproducent
På hvilken måde og hvor effektivt renses spildevandet før udledning til recipient (å, sø, hav)?• Eget renseanlæg? Biologisk rensning? Via kloak til offentligt renseanlæg med eller uden forrensning? Overholdes udled-
ningskrav?
På hvilken måde og hvor effektivt renses afkastluften?• Herunder hvilke stoffer renses der for? Overholdes emissionskrav?
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier til viskoseproduktionen?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke?
Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier i forbindelse med viskoseproduktionen?• Hvis ja, hvilke?
I hvilket omfang søges væsentlige proceskemikalier recirkuleret?
Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier i virksomheden?• Hvis ja, er der undersøgt alternative muligheder? Hvis ja, og der ikke er undersøgt alternative muligheder, bedes angivet
årsag (f.eks. vurderet ikke at være relevant).
a) cobalt-holdige katalysatorer?
b) mangan-holdige katalysatorer?
c) zinksulfat?
2.9.1. Spørgeskema til viskosefiberproducent. (Side 1 af 1)
2.10 Polyesterfiberproducent
Polyesterproduktion omfatter de basaleprocesser udvinding og raffinering af oliesamt de efterfølgende procestrin vedproduktion af væsentlige kemiske mel-lemled, syntese af polyester, fiberspin-ding og efterbehandling.
Selv om en forhandler/leverandør afpolyesterfibre ofte ikke vil være direkteinvolveret i produktionen af fibrene (somjo foregår i udlandet), er denne den nær-meste til at søge at øve indflydelse på,hvorledes produktion miljømæssigt fore-går.
De nedenstående anbefalinger er der-for i princippet rettet til den egentligepolyesterproducent, men i praksis vil deti de fleste tilfælde være op til leveran-døren/forhandleren at arbejde med deangivne emner. Under alle omstændighe-der vil aktører på et senere trin i dentekstile kæde skulle diskutere emnernemed leverandøren/forhandleren.
Vælg• At rense afkastluft og spildevand før
udledning til omgivelserne (principieltrelevant for alle udgående strømme fraalle delprocesser). Bl.a. er effektiv rens-ning for de sundhedsmæssigt betænke-lige stoffer 1,4-dioxan og acetaldehydsærlig vigtig, idet disse stoffer er identi-ficeret i afkastluft og spildevand.
• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier.
• At opsamle og recirkulere væsentligeproceskemikalier, i det omfang det ermuligt.
• At anvende kemikalier, herunder kataly-satorer, spindeolier og efterbehand-lingsmidler etc., som ikke er miljø- ogsundhedsmæssigt betænkelige ud fra envurdering af bl.a. human- og økotoksi-citet, bioakkumulerbarhed og bioned-brydelighed.
Tilstræb• At substituere katalysatoren antimontri-
oxid (kan anvendes ved polymerisati-onsprocesen).
• At substituere katalysatorer der inde-holder cobalt (kan anvendes ved frem-stilling af udgangskemikalierne tere-phthalatsyre,TS og dimethyltere-phthalat, DMT).
• At substituere mangan (kan anvendesved fremstilling af udgangskemikalietTS og ved esteromlejring i forbindelsemed produktion af polyester ud fraDMT), hvis det er muligt.
Alle ovenstående må anses for at væresundhedsmæssigt betænkelige (cobalt erendvidere også miljømæssigt betænke-lig). Se endvidere stoflisten i Bilag A,tabel A4.
På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til en polyesterleve-randør.
36 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
37Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn hos polyesterfiberproducent
På hvilken måde og hvor effektivt renses spildevandet før udledning til recipient (å, sø, hav)?• Eget renseanlæg? Biologisk rensning? Via kloak til offentligt renseanlæg med eller uden forrensning? Overholdes udleder-
krav?
På hvilken måde og hvor effektivt renses afkastluften?• Herunder hvilke stoffer renses der for? Overholdes emissionskrav?
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier til polyesterproduktionen?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke?
Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier i forbindelse med polyesterproduktionen?• Hvis ja, hvilke?
I hvilket omfang søges væsentlige proceskemikalier recirkuleret?
Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier ved produktion af polyester?• Hvis ja, er der undersøgt alternative muligheder? Hvis ja, og der ikke er undersøgt alternative muligheder, bedes angivet
årsag (f.eks. vurderet ikke at være relevant).
a) cobalt-holdige katalysatorer?
b) mangan-holdige katalysatorer?
c) antimontrioxid?
2.10.1 Spørgeskema til polyesterfiberproducent. (Side 1 af 1)
2.11 Acrylfiberproducent
Acrylproduktion omfatter de basale pro-cesser udvinding og raffinering af oliesamt de efterfølgende processer vedacrylproduktion: produktion af væsentli-ge kemiske mellemled, syntese af acryl,fiberspinding og efterbehandling.
Selv om en forhandler/leverandør afacrylfibre ofte ikke vil være direkte invol-veret i produktionen af fibrene (som joforegår i udlandet), er denne den nær-meste til at søge at øve indflydelse på,hvorledes produktion miljømæssigt fore-går.
De nedenstående anbefalinger er der-for i princippet rettet til den egentligeacrylproducent, men i praksis vil det i defleste tilfælde være op til leverandøren/forhandleren at arbejde med de angivneemner. Under alle omstændigheder vilaktører på et senere trin i den tekstilekæde skulle diskutere emnerne med leve-randøren/forhandleren.
Vælg• At rense afkastluft og spildevand før
udledning til omgivelserne (principieltrelevant for alle udgående strømme fraalle delprocesser).
• At udvise særlig sikkerhedsmæssig om-tanke ved opbevaring og omgang medfarlige kemikalier.
• At opsamle og recirkulere væsentligeproceskemikalier, i det omfang det ermuligt.
• At anvende kemikalier, herunder kataly-satorer, spindeolier og efterbehand-lingsmidler etc., som ikke er miljø- ogsundhedsmæssigt betænkelige ud fra envurdering af bl.a. human- og økotoksi-citet, bioakkumulerbarhed og bioned-brydelighed.
Tilstræb• At substituere opløsningsmidlet N,N-
dimethylformamid samt comonomerer-ne vinylacetat og acrylamid ved pro-duktion af acryl, hvis det er muligt. Allemå betegnes som sundhedsmæssigt be-tænkelige. N,N-dimethylformamid erendvidere også miljømæssigt betænke-lig. Det grundlæggende udgangsstofacrylonitril er sundhedsmæssigt betæn-keligt, men kan næppe undgås. Se end-videre stoflisten i Bilag A, tabel A4.
På næste side ses et eksempel på, hvor-ledes ovenstående anbefalinger kan om-sættes til spørgsmål til en acrylfiberleve-randør.
38 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
39Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Miljøhensyn hos acrylfiberproducent
På hvilken måde og hvor effektivt renses spildevandet før udledning til recipient (å, sø, hav)?• Eget renseanlæg? Biologisk rensning? Via kloak til offentligt renseanlæg med eller uden forrensning? Overholdes udled-
ningskrav?
På hvilken måde og hvor effektivt renses afkastluften?• Herunder hvilke stoffer renses der for? Overholdes emissionskrav?
Er der generelt anvendt miljø- og sundhedsmæssige kriterier ved valg af kemikalier til acrylproduktionen?• Hvis ja, i hvilket omfang og hvorledes? • Hvis nej, hvorfor ikke?
Er der særlige forholdsregler for opbevaring og omgang med farlige kemikalier i forbindelse med acrylproduktionen?• Hvis ja, hvilke?
I hvilket omfang søges væsentlige proceskemikalier recirkuleret?
Anvendes specifikt følgende typer af kemikalier i virksomheden?• Hvis ja, er der undersøgt alternative muligheder? Hvis ja, og der ikke er undersøgt alternative muligheder, bedes angivet
årsag (f.eks. vurderet ikke at være relevant).
a) Opløsningsmidlet N,N-dimethylformamid?
b) Comonomeren vinylacetat?
c) Comonomeren acrylamid?
2.11.1 Spørgeskema til acrylfiberproducent. (Side 1 af 1)
2.12 Distribution, anvendelse ogbortskaffelse
Afslutningsvis skal angives nogle anbefa-linger for miljøvenlig distribution, anven-delse og bortskaffelse.Transport og di-stribution foregår mellem praktisk tagetalle led i kæden, og anbefalingerne erderfor generelle for alle aktører. Anbefa-linger omkring anvendelse og bortskaf-felse er primært rettet mod forbrugerne.
2.12.1 Miljøvenlig distribution (omhandlerdistribution af alle vareformer)
Undgå• Konservering med PCP (pentachlor-
phenol).• Unødig transport.• Dobbelt indpakning.• PVC-holdig emballage.
2.12.2 Miljøvenlig anvendelse
Vælg• Vaskemaskiner med lavt energi- og
vandforbrug.
Tilstræb• Vask af fulde maskiner.• Lille sæbeforbrug.
Undgå• Tørretumbler.• Skyllemidler.
2.12.3 Miljøvenlig bortskaffelse
Tilstræb• Bortskaffelse af tekstiler via genbrugs-
butikker og i sidste ende via forbrænd-ing, idet forbrænding vurderes at væredet bedste alternativ, når genbrug ellerrecirkulering ikke er mulig.
40 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Dette kapitel giver en omfattende over-sigt over tekstilprocesser og de miljøpro-blemer, som kan være forbundet meddem. Det sker i skemaform for en rækkeprocesser for hver af de fem fibertyper:uld, bomuld, viskose, polyester og acryl.
Skemaerne fremlægger i koncentreretform de væsentlige miljø- og sundheds-forhold samt anbefalinger for hvert led iproduktionen.
Meningen med skemaerne er, at pro-ducenter og indkøbere hurtigt skal kunnefinde deres egen placering i den tekstile
kæde, og dermed hurtigt finde frem til derelevante problemstillinger. Skemaernegiver mulighed for at identificere de krav,som virksomheden kan stille til sine un-derleverandører.
Det skal bemærkes, at størstedelen afanbefalingerne er medtaget i spørgeske-maerne i kapitel 2.
Skemaerne kan hjælpe virksomhedertil at fravælge processer og stoffer, der ermiljøbelastende, og i stedet finde alterna-tiver.
41Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
3. Miljøvenlig fremstilling af tekstiler
42 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Livs
cykl
usfa
se
Præ
prod
uktio
n
Prod
uktio
n
Teks
til v
aref
orm
Proc
esse
r (B
eslu
tnin
ger
træ
ffes
af)
Væse
ntlig
e m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
e fo
rhol
dA
nbef
alin
ger
Ind
Bom
ulds
frø
Råb
omul
dFi
bre
(bal
ler)
Råf
ibre
(bal
ler)
Råg
arne
rel
. far
vede
garn
er
Råg
arne
rel
. far
vede
garn
er
Slet
tede
væve
dem
eter
vare
r
Råg
arne
r,st
rikk
ede
el. v
æve
derå
vare
r
Ufa
rved
ega
rner
,st
rikk
ede
el. v
æve
deva
rer
Ble
gede
garn
er,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, b
legn
ing
(Far
veri
/ tr
ykke
ri)
• D
anne
lse
og u
dled
ning
af A
OX
(“a
dsor
bérb
ar o
rgan
isk
halo
gen”
, milj
øbet
ænk
e-lig
sto
fgru
ppe)
ved
ble
gnin
g m
ed c
hlor
hold
ige
mid
ler.
• Va
ndfo
rbru
g.
• U
ndgå
bru
g af
chl
orho
ldig
e bl
egem
idle
r. B
rug
hydr
ogen
pero
xid
i ste
det.
• K
ombi
nere
t for
vask
og
bleg
ning
bør
anv
ende
s hv
or d
et e
r m
ulig
t.•
Gen
brug
vas
keva
nd fr
a fo
rvas
k/bl
egni
ng v
.h.a
. mem
bran
filtr
erin
g (u
ltraf
iltre
-ri
ng).
• B
egræ
nsni
ng a
f udl
edni
ng a
f AO
X e
r m
eget
vig
tig (
løsn
ing:
und
gå b
rug
afch
lorh
oldi
ge b
lege
mid
ler)
For-
vask
e-de
gar
ner,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, fo
rvas
k,(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Udv
askn
ing/
udle
dnin
g af
nat
urlig
e in
dhol
dsst
offe
r (v
oks
etc.
) og
evt
. res
ter
afag
roke
mik
alie
r (p
estic
ider
og
aflø
vnin
gsm
idle
r). E
ndvi
dere
udv
askn
ing/
udle
d-ni
ng a
f sto
ffer
tils
at v
ed ti
dlig
ere
proc
esse
r (e
vt. s
pind
eolie
r, ev
t. nå
leol
ier,
etc.
).D
erfo
r hø
jt C
OD
/BO
D-in
dhol
d i s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er o
g ko
mpl
eksb
inde
re d
er e
r m
iljøm
æss
igt b
etæ
nkel
i-ge
.•
Ved
forv
ask
base
ret p
å op
løsn
ings
mid
ler
anve
ndes
og
udle
des
oplø
snin
gsm
id-
ler
der
er m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e.•
Vand
forb
rug.
• U
ndgå
bru
g af
forv
ask
base
ret p
å op
løsn
ings
mid
ler.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
• U
ndgå
det
erge
ntgr
uppe
rne
APE
O o
g LA
S sa
mt k
ompl
eksb
inde
rne
NTA
og
EDTA
.•
Kom
bine
ret f
orva
sk o
g bl
egni
ng b
ør a
nven
des
hvor
det
er
mul
igt.
• G
enbr
ug v
aske
vand
fra
forv
ask/
bleg
ning
v.h
.a. m
embr
anfil
trer
ing
(ultr
afilt
re-
ring
).
Afs
lett
ede
væve
dem
eter
vare
r
Stri
kked
eva
rer
Stri
knin
g(S
trik
keri
)
Vådb
ehan
dlin
g, a
fsle
tnin
g(F
arve
ri /
tryk
keri
)
Slet
tede
væve
dem
eter
vare
r
Vævn
ing,
inkl
. sle
tnin
g(V
æve
ri)
• M
eget
høj
t stø
jniv
eau.
• B
rug
af s
lett
emid
ler,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r (m
eget
høj
tC
OD
/BO
D-in
dhol
d).
• M
ulig
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
id-
ler
i sle
tte
(f.e
ks. e
r PC
P (p
enta
chlo
rphe
nol)
rap
port
eret
anv
endt
).•
Gen
erer
ing
af g
arn-
, em
balla
ge-(
garn
spol
er)
og te
kstil
affa
ld.
• M
eget
høj
t stø
jniv
eau.
• B
rug
af s
vært
ned
bryd
elig
e nå
leol
ier,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r.•
Gen
erer
ing
af g
arn-
, em
balla
ge-(
garn
spol
er)
og te
kstil
affa
ld.
• U
dvas
knin
g/ud
ledn
ing
af n
atur
lige
indh
olds
stof
fer
(vok
s et
c.)
og e
vt. r
este
r af
agro
kem
ikal
ier
(pes
ticid
er o
g af
løvn
ings
mid
ler)
. End
vide
re u
dvas
knin
g/ud
led-
ning
af s
toff
er ti
lsat
ved
tidl
iger
e pr
oces
ser
(sle
tte,
spi
ndeo
lier,
etc.
). D
erfo
r m
e-ge
t høj
t CO
D/B
OD
-indh
old
i spi
ldev
and
(en
stor
del
sta
mm
er fr
a sl
ette
n).
• B
rug
af o
xida
tive
mid
ler
ved
afsl
etni
ng a
f stiv
else
ssle
tte.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
der
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
elig
e.•
Vand
forb
rug.
• U
ndgå
bru
g af
nål
eolie
r de
r er
svæ
rt n
edbr
ydel
ige.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
• G
envi
nd o
g op
konc
entr
er s
ynte
tisk
slet
te fr
a af
slet
ning
v.h
.a. m
embr
anfil
trer
ing,
hvis
det
er
mul
igt a
t afs
ætt
e de
n ge
nvun
dne
slet
te.
• Væ
lg i
tilfæ
lde
af e
nzym
atis
k af
slet
ning
og
hvis
det
dre
jer
sig
om s
tivel
sesb
ase-
ret s
lett
e at
ren
se s
pild
evan
det v
.h.a
. mem
bran
filtr
erin
g og
gen
brug
e de
t ren
se-
de v
and
med
det
s in
dhol
d af
ene
rgi,
alka
li og
det
erge
nter
.•
Tils
træ
b en
zym
atis
k af
slet
ning
i til
fæld
e af
stiv
else
sbas
eret
sle
tte.
• U
ndgå
det
erge
ntgr
uppe
rne
APE
O o
g LA
S sa
mt k
ompl
eksb
inde
rne
NTA
og
EDTA
.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• G
enbr
ug a
f sle
tte/
slet
teba
de h
vor
og s
å of
te d
et e
r m
ulig
t. Se
para
t ops
amlin
gog
beh
andl
ing
af b
rugt
sle
tte/
slet
teba
de.
• U
ndgå
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
id-
ler
i sle
tte
(bl.a
PC
P).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Råg
arne
r
Råb
omul
dD
yrkn
ing
og h
øst
(Bom
ulds
dyrk
er)
Egre
neri
ng(E
gren
erin
gs-v
irks
omhe
d)
Spin
ding
, in
kl. e
vt. t
wis
ting
etc.
(S
pind
eri)
• På
virk
ning
af m
iljø
og s
undh
ed (
arbe
jder
e) s
om fø
lge
af u
dpræ
get b
rug
af d
iver
-se
agr
okem
ikal
ier
(kun
stgø
dnin
g, p
estic
ider
, aflø
vnin
gsm
idle
r) v
ed d
yrkn
ing
oghø
st a
f kon
vent
ione
l bom
uld.
Res
ter
af a
grok
emik
alie
r i r
åbom
uld
har
også
milj
ømæ
ssig
e ef
fekt
er v
ed s
ener
e pr
oces
ser.
• O
verf
orbr
ug a
f agr
okem
ikal
ier
og p
åvir
knin
g af
tils
tøde
nde
omgi
vels
er s
om fø
l-ge
af s
pray
ning
med
fly.
• Jo
rder
osio
n so
m fø
lge
af u
kont
rolle
ret b
rug
af k
unst
vand
ing.
• Va
ndfo
rbru
g ve
d dy
rkni
ng a
f bom
uld.
• M
eget
høj
ris
iko
for
emis
sion
af b
omul
dsst
øv o
g en
doto
xine
r (k
an g
ive
anle
d-ni
ng ti
l lun
gesy
gdom
men
bys
sino
sis)
.•
Gen
erer
ing
af a
ffal
d (f
ibre
og
dive
rse
vege
tabi
lsk
affa
ld).
• H
øj r
isik
o fo
r em
issi
on a
f bom
ulds
støv
og
endo
toxi
ner.
• H
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Mul
ig b
rug
(oft
e ik
ke n
ødve
ndig
t) a
f svæ
rt n
edbr
ydel
ige
spin
deol
ier,
der
udva
-sk
es v
ed s
ener
e pr
oces
ser.
• G
ener
erin
g af
fibe
r –
og g
arna
ffal
d.
• A
nven
dels
e af
øko
logi
ske
dyrk
ning
s- o
g hø
stpr
inci
pper
anb
efal
es (
cert
ifice
ring
mul
ig).
• U
ndgå
bru
g af
de
mes
t milj
ø-. o
g su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
agro
kem
ikal
i-er
(ne
gativ
liste
, bila
g A
, tab
el A
1 og
A2)
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed a
grok
emik
alie
r(i
sær
pest
icid
er o
g af
løvn
ings
mid
ler)
.
• In
dkap
slin
g af
stø
vend
e m
aski
ner.
Løbe
nde
kont
rol a
f stø
vniv
eau.
• Sy
stem
atis
k og
sep
arat
ops
amlin
g af
fors
kelli
ge a
ffal
dsty
per,
med
hen
blik
på
gena
nven
dels
e/re
cirk
uler
ing
af fi
bera
ffal
d.
• In
dkap
slin
g af
stø
vend
e m
aski
ner.
Løbe
nde
kont
rol a
f stø
vniv
eau.
• U
ndgå
bru
g af
spi
ndeo
lier
der
er s
vært
ned
bryd
elig
e.•
Bes
kyt a
rbej
dere
mod
stø
jpåv
irkn
inge
r (f
.eks
. afs
kærm
ning
af s
tøje
nde
mas
ki-
ner,
brug
af h
ørev
ærn
).•
Ops
amlin
g, g
enan
vend
else
og
reci
rkul
erin
g af
fibe
r- o
g ga
rnaf
fald
.
Ud
3.1
Bo
mu
ld. F
ora
rbej
dn
ing
ssta
die
r o
g t
ilh
øre
nd
e m
iljø
- o
g s
un
dh
edsm
æss
ige
besl
utn
ing
smu
lig
hed
er
43Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Livs
cykl
usfa
seTe
kstil
var
efor
mPr
oces
ser
(Bes
lutn
inge
r tr
æff
es a
f)Væ
sent
lige
milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
ige
forh
old
Anb
efal
inge
r
Ind
Ufa
rved
ega
rner
,st
rikk
ede
el. v
æve
dem
eter
vare
r
Ufa
rved
ega
rner
,st
rikk
ede
el. v
æve
deva
rer
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Gar
ner,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Kon
fekt
ione
ring
(Sys
tuer
etc
.)•
Mul
ig s
undh
edsm
æss
ig p
åvir
knin
g af
arb
ejde
re, d
er u
dsæ
ttes
for
rest
kem
ikal
ier
i tek
stile
r (f
orm
alde
hyd
etc.
)•
Ensi
digt
gen
tage
t arb
ejde
• G
ener
erin
g af
sto
re m
æng
der
fiber
- tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
• Im
plem
ente
r jo
brot
atio
n.•
Impl
emen
ter
arbe
jdsp
roce
dure
r og
indr
etni
ng, d
er m
inim
erer
ris
koen
for
ar-
bejd
smilj
øpro
blem
er s
om fø
lge
af r
estk
emik
alie
r i t
ekst
iler
(for
mal
dehy
d et
c.).
• Se
pare
r, so
rtér
og
opsa
ml d
e fo
rske
llige
type
r af
fibe
r-, t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
-fa
ld m
ed h
enbl
ik p
å op
timal
gen
anve
ndel
se.
Efte
rbe-
hand
lede
garn
er,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, e
fter
be-
hand
ling
(Far
veri
/ tr
ykke
ri)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed s
om fø
lge
af u
dpræ
get b
rug
af d
iver
sefa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er, k
ompl
eksb
inde
re o
g bl
ødgø
rer
der
er m
iljøm
æss
igt
betæ
nkel
ige.
•
Bru
g af
eft
erbe
hand
lings
mid
ler
der
kan
afgi
ve fr
i for
mal
dehy
d.•
Vand
forb
rug.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS,
kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
g ED
TAsa
mt b
lødg
ører
ne D
TDM
AC
, DSD
MA
C o
g D
HTD
MA
C.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
• B
rug
efte
rbeh
andl
ings
mid
ler
der
inde
hold
er e
ller
kan
afgi
ve s
må
elle
r in
gen
mæ
ngde
r af
fri f
orm
alde
hyd.
Tryk
te,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, tr
ykni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Mul
ig p
åvir
knin
g af
milj
ø og
sun
dhed
som
følg
e af
udp
ræge
t bru
g af
div
erse
farl
ige
kem
ikal
ier.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
eli-
ge.
• M
ulig
bru
g af
milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
pigm
ente
r og
farv
esto
f-fe
r.•
Høj
t CO
D/B
OD
-indh
old
i spi
ldev
and
ved
tryk
ning
med
farv
esto
ffer
.•
Udl
edni
ng a
f far
vet s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af tr
ykni
ng b
aser
et p
å m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e op
-lø
snin
gsm
idle
r.•
Mul
ig b
rug
af fa
rves
toff
er m
ed la
ve u
dnyt
tels
esgr
ader
og
vand
forb
rug
ved
tryk
-ni
ng m
ed fa
rves
toff
er.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
gED
TA.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
Ke-
mis
k re
nsni
ng k
an o
gså
være
rel
evan
t, hv
is fa
rvef
jern
else
n er
util
stræ
kkel
ig.
• U
ndgå
gen
erel
t far
vest
offe
r og
pig
men
ter
der
er k
ræft
frem
kald
ende
, gift
ige
ogal
lerg
ifrem
kald
ende
.•
Und
gå fa
rves
toff
er o
g pi
gmen
ter
der
kan
fras
palte
kræ
ftfr
emka
lden
de a
ryla
mi-
ner.
• U
ndgå
bru
g af
tung
met
alho
ldig
e fa
rves
toff
er o
g pi
gmen
ter.
• B
rug
farv
esto
ffer
med
høj
e ud
nytt
else
sgra
der
ved
tryk
ning
med
farv
esto
ffer
.•
Und
gå b
rug
af tr
ykni
ng b
aser
et p
å op
løsn
ings
mid
ler.
• G
enbr
ug a
f ove
rsky
dend
e pr
int-
past
a, h
vor
det e
r m
ulig
t. •
Gen
brug
de
rene
ste
port
ione
r af
van
d fr
a re
nsni
ng a
f ska
belo
ner,
rakl
er, s
pand
eog
lign
ende
til d
en fø
rste
gro
ve r
ensn
ing
af s
amm
e.
Farv
ede
garn
er,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, fa
rvni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)
Prod
uktio
n,fo
rtsa
tM
erce
ri-
sere
de
garn
er,
stri
kked
eel
. væ
vede
met
erva
rer
Vådb
ehan
dlin
g, m
erce
ri-
seri
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)
• R
isik
o fo
r ar
bejd
smilj
øpro
blem
er p
.g.a
. anv
ende
lse
af s
tærk
alk
ali.
• U
dled
ning
af s
pild
evan
d m
ed h
øj p
H.
• Va
ndfo
rbru
g.
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed s
om fø
lge
af u
dpræ
get b
rug
af d
iver
sefa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er o
g ko
mpl
eksb
inde
re d
er e
r m
iljøm
æss
igt b
etæ
nkel
i-ge
.•
Mul
ig b
rug
af m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e fa
rves
toff
er.
• H
øjt C
OD
/BO
D-in
dhol
d i s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af fa
rves
toff
er m
ed la
ve u
dnyt
tels
esgr
ader
.•
Udl
edni
ng a
f far
vet s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af c
hrom
- og
kobb
ersa
lte s
om e
fter
beha
ndlin
g ve
d fa
rvni
ng m
ed d
i-re
kt fa
rves
toff
er.
• M
ulig
bru
g af
dic
hrom
at s
om o
xida
tions
mid
del v
ed fa
rvni
ng m
ed k
ype-
farv
e-st
offe
r.•
Vand
forb
rug.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Bio
logi
sk r
ensn
ing
af s
pild
evan
d fø
r ud
ledn
ing
til r
ecip
ient
er
meg
et v
igtig
t. K
e-m
isk
rens
ning
kan
ogs
å væ
re r
elev
ant,
hvis
farv
efje
rnel
sen
er u
tilst
rækk
elig
.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
gED
TA.
• U
ndgå
gen
erel
t far
vest
offe
r de
r er
kræ
ftfr
emka
lden
de, g
iftig
e og
alle
rgifr
emka
l-de
nde.
• U
ndgå
farv
esto
ffer
der
kan
fras
palte
kræ
ftfr
emka
lden
de a
ryla
min
er.
• U
ndgå
bru
g af
tung
met
alho
ldig
e fa
rves
toff
er.
• B
rug
farv
esto
ffer
med
høj
e ud
nytt
else
sgra
der.
• G
enbr
ug e
nerg
i, sa
lt og
van
d i f
arve
bade
t fra
rea
ktiv
farv
ning
v.h
.a. a
ktiv
kul
ads
-or
ptio
n.•
Gen
brug
ene
rgi o
g va
nd i
skyl
eft
er r
eakt
ivfa
rvni
ng v
.h.a
. mem
bran
filtr
erin
g (n
a-no
filtr
erin
g).
• U
ndgå
bru
g af
det
erge
nter
eft
er r
eakt
ivfa
rvni
ng, d
a de
t oft
e er
unø
dven
digt
.•
Und
gå b
rug
af n
eutr
alis
erin
g fø
r hy
drol
ysat
udva
sk, d
a de
t oft
e er
unø
dven
digt
• B
rug
ligev
ægt
ssky
l fre
mfo
r ov
erlø
bssk
yl e
fter
rea
ktiv
farv
ning
(ka
n of
te s
pare
stor
e m
æng
der
vand
).•
Und
gå b
rug
af c
hrom
- og
kobb
ersa
lte v
ed d
irek
t-fa
rvni
ng o
g di
chro
mat
ved
kype
-farv
ning
.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
brug
af s
tærk
alk
ali.
• G
enan
vend
else
af a
lkal
i hvo
r de
t er
mul
igt.
• N
eutr
alis
erin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tig.
Ud
44 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Livs
cykl
usfa
se
Præ
prod
uktio
n
Prod
uktio
n
Teks
til v
aref
orm
Proc
esse
r (B
eslu
tnin
ger
træ
ffes
af)
Væse
ntlig
e m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
e fo
rhol
dA
nbef
alin
ger
Ind
Fode
r og
vand
til f
årR
åfib
re(b
alle
r)
Råf
ibre
(bal
ler)
Råf
ibre
(bal
ler)
Forv
aske
defib
re /
te
kstil
er
Fibr
e el
.fo
r-fa
rved
efib
re
Farv
ede
el.
ufar
vede
garn
er
Farv
ede
el.
ufar
vede
garn
er
Slet
tede
væve
dem
eter
vare
r
Afs
lett
ede
væve
dem
eter
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, a
fsle
tnin
g(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Udv
askn
ing/
udle
dnin
g af
min
dre
mæ
ngde
r na
turl
ige
indh
olds
stof
fer
(uld
fedt
etc.
) og
evt
. res
ter
af p
estic
ider
i rå
ulde
n. E
ndvi
dere
udv
askn
ing/
udle
dnin
g af
stof
fer
tilsa
t ved
tidl
iger
e pr
oces
ser
(sle
tte,
spi
ndeo
lier
etc.
). D
erfo
r m
eget
høj
tC
OD
/BO
D-in
dhol
d i s
pild
evan
d (s
tam
mer
pri
mæ
rt fr
a sl
ette
mid
ler)
.•
Bru
g af
oxi
dativ
e m
idle
r ve
d af
slet
ning
af s
tivel
sess
lett
e.•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er d
er m
iljøm
æss
igt b
etæ
nkel
ige.
• Va
ndfo
rbru
g.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
• G
envi
nd o
g op
konc
entr
er s
ynte
tisk
slet
te fr
a af
slet
ning
v.h
.a. m
embr
anfil
trer
ing,
hvis
det
er
mul
igt a
t afs
ætt
e de
n ge
nvun
dne
slet
te.
• Væ
lg i
tilfæ
lde
af e
nzym
atis
k af
slet
ning
og
hvis
det
dre
jer
sig
om s
tivel
sesb
ase-
ret s
lett
e at
ren
se s
pild
evan
det v
.h.a
. mem
bran
filtr
erin
g og
gen
brug
e de
t ren
se-
de v
and
med
det
s in
dhol
d af
ene
rgi,
alka
li og
det
erge
nter
.•
Tils
træ
b en
zym
atis
k af
slet
ning
i til
fæld
e af
stiv
else
sbas
eret
sle
tte.
• U
ndgå
det
erge
ntgr
uppe
rne
APE
O o
g LA
S sa
mt k
ompl
eksb
inde
rne
NTA
og
EDTA
.
Stri
kked
eva
rer
Stri
knin
g(S
trik
keri
)•
Meg
et h
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Bru
g af
svæ
rt n
edbr
ydel
ige
nåle
olie
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
ser.
• G
ener
erin
g af
gar
n-, e
mba
llage
-(ga
rnsp
oler
) og
teks
tilaf
fald
.
• U
ndgå
bru
g af
nål
eolie
r de
r er
svæ
rt n
edbr
ydel
ige.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Slet
tede
væve
dem
eter
vare
r
Vævn
ing,
inkl
. sle
tnin
g(V
æve
ri)
• M
eget
høj
t stø
jniv
eau.
• B
rug
af s
lett
emid
ler,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r (m
eget
høj
tC
OD
/BO
D-in
dhol
d).
• M
ulig
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
id-
ler
i sle
tte
(f.e
ks. e
r PC
P (p
enta
chlo
rphe
nol)
rap
port
eret
anv
endt
).•
Gen
erer
ing
af g
arn-
, em
balla
ge-(
garn
spol
er)
og te
kstil
affa
ld.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• G
enbr
ug a
f sle
tte/
slet
teba
de h
vor
og s
å of
te d
et e
r m
ulig
t. Se
para
t ops
amlin
gog
beh
andl
ing
af b
rugt
sle
tte/
slet
teba
de.
• U
ndgå
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
id-
ler
i sle
tte
(bl.a
PC
P).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Farv
ede
el.
ufar
vede
garn
er
Spin
ding
af g
arn,
inkl
. evt
.tw
istin
g et
c.
(Spi
nder
i)
Car
boni
se-
rede
fibr
e /
teks
tiler
Fibr
e (b
alle
r)
Fibr
e (b
alle
r)
Fåre
opdr
æt,
inkl
. klip
ning
(Får
eavl
er)
Råu
ldva
sk, v
andb
aser
et(R
åuld
vask
eri)
Råu
ldva
sk, b
aser
et p
å op
-lø
snin
gsm
idle
r(R
åuld
vask
eri)
Car
boni
seri
ng(R
åuld
vask
eri,
Farv
eri /
tryk
keri
)
• R
isik
o fo
r ar
bejd
smilj
øpro
blem
er p
.g.a
. anv
ende
lse
af s
tærk
syr
e.•
Udl
edni
ng a
f spi
ldev
and
med
lav
pH.
• Va
ndfo
rbru
g.
• R
isik
o fo
r em
issi
on a
f fib
erst
øv.
• H
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Bru
g af
svæ
rt n
edbr
ydel
ige
spin
deol
ier,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r.•
Gen
erer
ing
af fi
ber
– og
gar
naff
ald.
• In
dkap
slin
g af
stø
vend
e m
aski
ner
(åbn
ing
af u
ldba
ller)
.•
Und
gå b
rug
af s
pind
eolie
r de
r er
svæ
rt n
edbr
ydel
ige.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
og
garn
affa
ld.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed s
tærk
syr
e.•
Neu
tral
iser
ing
af s
pild
evan
d fø
r ud
ledn
ing
til r
ecip
ient
er
meg
et v
igtig
.
• A
nven
dels
e og
em
issi
on a
f opl
øsni
ngsm
idle
r de
r er
milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
igt
betæ
nkel
ige.
• Fj
erne
de n
atur
lige
indh
olds
stof
fer
(uld
fedt
etc
.) o
g ev
t. re
ster
af p
estic
ider
fra
råul
den
vil s
kulle
hån
dter
es (
inte
t spi
ldev
and)
.•
Ris
iko
for
emis
sion
af f
iber
støv
ved
åbn
ing
af u
ldba
ller.
• O
pløs
ning
smid
ler
bør
kun
anve
ndes
ved
råu
ldva
sk, h
vis
kom
plet
uds
tyr
til r
e-ci
rkul
erin
g af
opl
øsni
ngsm
idle
t er
tilko
blet
sys
tem
et.
• Im
plem
ente
ring
af s
ærl
ige
arbe
jdsp
roce
dure
r og
indr
etni
ng fo
r at
sik
re m
od a
tar
bejd
ere
udsæ
ttes
for
oplø
snin
gsm
idle
rne.
• R
ensn
ing
af a
fkas
tluft
en fr
a an
læg
er m
eget
vig
tigt.
• U
ndgå
bru
g af
per
chlo
reth
ylen
(PE
R).
• In
dkap
slin
g af
stø
vend
e m
aski
ner
(åbn
ing
af r
åuld
balle
r)•
Syst
emat
isk
og s
epar
at o
psam
ling
af fo
rske
llige
aff
alds
type
r, m
ed h
enbl
ik p
åge
nanv
ende
lse/
reci
rkul
erin
g af
fibe
raff
ald.
• På
virk
ning
af m
iljø
og s
undh
ed (
arbe
jder
e) s
om fø
lge
af u
dpræ
get p
ræve
ntiv
brug
af p
estic
ider
mod
par
asitt
er (
særl
igt h
øj r
isik
o fo
r på
virk
ning
er n
år “
shee
pdi
ppin
g” u
dfør
es).
Res
ter
af p
estic
ider
i rå
uld
har
også
milj
ømæ
ssig
e ef
fekt
erve
d se
nere
pro
cess
er.
• G
ener
erin
g af
fibe
raff
ald
(ved
klip
ning
/fra
sort
erin
g).
• U
dvas
knin
g/ud
ledn
ing
af s
tore
mæ
ngde
r na
turl
ige
indh
olds
stof
fer
(uld
fedt
etc.
). D
erfo
r ek
stre
mt h
øjt C
OD
/BO
D in
dhol
d i s
pild
evan
d. E
ndvi
dere
udl
ed-
ning
af e
vt. r
este
r af
pes
ticid
er i
råul
den.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
eli-
ge.
• R
isik
o fo
r em
issi
on a
f fib
erst
øv v
ed å
bnin
g af
uld
balle
r.•
Vand
forb
rug.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r yd
erst
vig
tigt.
• U
ld-fe
dt b
ør s
epar
eres
fra
spild
evan
det f
ør r
ensn
ing
(raf
finer
et u
ldfe
dt, l
anol
inka
n an
vend
es i
bl.a
. kos
met
ik-in
dust
rien
).•
Indk
apsl
ing
af s
tøve
nde
mas
kine
r (å
bnin
g af
råu
ldba
ller)
• U
ndgå
det
erge
ntgr
uppe
rne
APE
O o
g LA
S sa
mt k
ompl
eksb
inde
rne
NTA
og
EDTA
.•
Syst
emat
isk
og s
epar
at o
psam
ling
af fo
rske
llige
aff
alds
type
r, m
ed h
enbl
ik p
åge
nanv
ende
lse/
reci
rkul
erin
g af
fibe
raff
ald.
• A
nven
dels
e af
øko
logi
ske
prin
cipp
er v
ed få
reop
dræ
t anb
efal
es (
cert
ifice
ring
mu-
lig).
• U
ndgå
bru
g af
de
mes
t milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
pest
icid
er ti
lpa
rasi
t-be
kæm
pels
e (n
egat
ivlis
te, b
ilag
A, t
abel
A3.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed p
estic
ider
.•
Fore
bygg
ende
bru
g af
pes
ticid
er b
ør b
egræ
nses
til e
t min
imum
.
Ud
3.2
Uld
. Fo
rarb
ejd
nin
gss
tad
ier
og
til
hø
ren
de
mil
jø-
og
su
nd
hed
smæ
ssig
e be
slu
tnin
gsm
uli
gh
eder
45Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Livs
cykl
usfa
se
Prod
uktio
n,fo
rtsa
t
Teks
til v
aref
orm
Proc
esse
r (B
eslu
tnin
ger
træ
ffes
af)
Væse
ntlig
e m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
e fo
rhol
dA
nbef
alin
ger
Ind
Fibr
e el
. gar
-ne
r, st
rikk
e-de
el.
væve
-de
råv
arer
Fibr
e el
.ga
rner
,st
rikk
ede
el. v
æve
derå
vare
r
Fibr
e el
.ga
rner
,st
rikk
ede
el. v
æve
derå
vare
r
Ufa
rved
e fib
re e
l.ga
rner
,st
rikk
ede
el. v
æve
deva
rer
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Fibr
e el
.ga
rner
,st
rikk
ede
el. v
æve
deva
rer
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Kon
fekt
ione
ring
(Sys
tuer
etc
.)•
Mul
ig s
undh
edsm
æss
ig p
åvir
knin
g af
arb
ejde
re, d
er u
dsæ
ttes
for
rest
kem
ikal
ier
i tek
stile
r (f
orm
alde
hyd
etc.
)•
Ensi
digt
gen
tage
t arb
ejde
.•
Gen
erer
ing
af s
tore
mæ
ngde
r fib
er- t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
fald
.
• Im
plem
ente
r jo
brot
atio
n.•
Impl
emen
ter
arbe
jdsp
roce
dure
r og
indr
etni
ng, d
er m
inim
erer
ris
koen
for
ar-
bejd
smilj
øpro
blem
er s
om fø
lge
af r
estk
emik
alie
r i t
ekst
iler
(for
mal
dehy
d et
c.).
• Se
pare
r, so
rtér
og
opsa
ml d
e fo
rske
llige
type
r af
fibe
r-, t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
-fa
ld m
ed h
enbl
ik p
å op
timal
gen
anve
ndel
se.
Efte
rbeh
and-
lede
gar
ner
el. f
ibre
,st
rikk
ede
el. v
æve
deva
rer
Vådb
ehan
dlin
g, e
fter
be-
hand
ling
inkl
. “an
ti-fil
t”be
hand
ling.
(Far
veri
/ tr
ykke
ri)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed v
ed u
dpræ
get b
rug
af fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er, k
ompl
eksb
inde
re o
g bl
ødgø
rere
, der
er
milj
ømæ
ssig
tbe
tænk
elig
e.
• B
rug
af e
fter
beha
ndlin
gsm
idle
r de
r ka
n af
give
fri f
orm
alde
hyd.
• D
anne
lse
og u
dled
ning
af A
OX
(ad
sorb
erba
r or
gani
sk h
alog
en)
i for
bind
else
med
den
chl
orba
sere
de e
fter
beha
ndlin
g an
tifilt
ning
.•
Vand
forb
rug.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS,
kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
g ED
TAsa
mt b
lødg
ører
ne D
TDM
AC
, DSD
MA
C o
g D
HTD
MA
C.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
• B
rug
efte
rbeh
andl
ings
mid
ler
der
inde
hold
er e
ller
kan
afgi
ve s
må
elle
r in
gen
mæ
ngde
r af
fri f
orm
alde
hyd.
• U
ndgå
bru
g af
chl
orho
ldig
e m
idle
r ve
d ef
terb
ehan
dlin
gen
antif
iltni
ng.
Tryk
te
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, tr
ykni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Mul
ig p
åvir
knin
g af
milj
ø og
sun
dhed
som
følg
e af
udp
ræge
t bru
g af
div
erse
farl
ige
kem
ikal
ier.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
eli-
ge.
• M
ulig
bru
g af
milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
pigm
ente
r og
farv
esto
f-fe
r.•
Høj
t CO
D/B
OD
-indh
old
i spi
ldev
and
ved
tryk
ning
med
farv
esto
ffer
.•
Udl
edni
ng a
f far
vet s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af tr
ykni
ng b
aser
et p
å m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e op
-lø
snin
gsm
idle
r.•
Mul
ig b
rug
af fa
rves
toff
er m
ed la
ve u
dnyt
tels
esgr
ader
og
vand
forb
rug
ved
tryk
-ni
ng m
ed fa
rves
toff
er.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
gED
TA.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
Ke-
mis
k re
nsni
ng k
an o
gså
være
rel
evan
t, hv
is fa
rvef
jern
else
n er
util
stræ
kkel
ig.
• U
ndgå
gen
erel
t far
vest
offe
r og
pig
men
ter
der
er k
ræft
frem
kald
ende
, gift
ige
ogal
lerg
ifrem
kald
ende
.•
Und
gå fa
rves
toff
er o
g pi
gmen
ter
der
kan
fras
palte
kræ
ftfr
emk.
ary
lam
iner
.•
Und
gå b
rug
af tu
ngm
etal
hold
ige
farv
esto
ffer
og
pigm
ente
r.•
Bru
g fa
rves
toff
er m
ed h
øje
udny
ttel
sesg
rade
r ve
d tr
ykni
ng m
ed fa
rves
toff
er.
• U
ndgå
bru
g af
tryk
ning
bas
eret
på
oplø
snin
gsm
idle
r.•
Gen
brug
af o
vers
kyde
nde
prin
t-pa
sta,
hvo
r de
t er
mul
igt.
• G
enbr
ug d
e re
nest
e po
rtio
ner
af v
and
fra
rens
ning
af s
kabe
lone
r, ra
kler
, spa
nde
og li
gnen
de ti
l den
førs
te g
rove
ren
snin
g af
sam
me.
Farv
ede
fibre
el.
garn
er,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, fa
rvni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Mul
ig p
åvir
knin
g af
milj
ø og
sun
dhed
som
følg
e af
udp
ræge
t bru
g af
div
erse
farl
ige
kem
ikal
ier.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
eli-
ge.
• M
ulig
bru
g af
milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
farv
esto
ffer
. Udp
ræge
tbr
ug a
f tun
gmet
alko
mpl
eks-
farv
esto
ffer
.•
Bru
g af
eft
erch
rom
erin
g (d
ichr
omat
) ve
d fa
rvni
ng m
ed c
hrom
farv
esto
ffer
.•
Høj
t CO
D/B
OD
-indh
old
i spi
ldev
and.
• M
ulig
bru
g af
farv
esto
ffer
med
lave
udn
ytte
lses
grad
er.
• U
dled
ning
af f
arve
t spi
ldev
and.
• Va
ndfo
rbru
g.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
gED
TA.
• U
ndgå
farv
esto
ffer
der
er
kræ
ftfr
emka
lden
de, g
iftig
e og
alle
rgifr
emka
lden
de.
• U
ndgå
farv
esto
ffer
der
kan
fras
palte
kræ
ftfr
emka
lden
de a
ryla
min
er.
• U
ndgå
bru
g af
eft
erch
rom
erin
g ve
d fa
rvni
ngen
. Und
gå b
rug
af tu
ngm
etal
hold
i-ge
farv
esto
ffer
.•
Bio
logi
sk r
ensn
ing
af s
pild
evan
d fø
r ud
ledn
ing
til r
ecip
ient
er
meg
et v
igtig
t. K
emis
k re
nsni
ng k
an v
ære
rel
evan
t, hv
is fa
rvef
jern
else
n er
util
stræ
kkel
ig.
Kem
isk
rens
ning
for
chro
m k
an v
ære
rel
evan
t, hv
is e
fter
chro
mer
ing
anve
ndes
.•
Bru
g fa
rves
toff
er m
ed h
øje
udny
ttel
sesg
rade
r.
Ble
gede
fib
re e
l. ga
r-ne
r, st
rikk
e-de
el.
væve
-de
var
er
Vådb
ehan
dlin
g, b
legn
ing
(Far
veri
/ tr
ykke
ri)
• C
OD
/BO
D-in
dhol
d i s
pild
evan
d.•
Vand
forb
rug.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
er v
æse
ntlig
.
Forv
aske
defib
re e
l. ga
r-ne
r, st
rikk
e-de
el.
væve
-de
var
er
Vådb
ehan
dlin
g, fo
rvas
k(b
aser
et p
å op
løsn
ings
-m
idle
r)(F
arve
ri /
tryk
keri
)
• G
ener
elt s
amm
e fo
rhol
d so
m fo
r op
løsn
ings
mid
del-b
aser
et r
åuld
vask
. Dog
op-
sam
les
væse
ntlig
t min
dre
mæ
ngde
r na
turl
ige
leds
ages
toff
er, p
estic
ider
på
dett
est
adie
. End
vide
re u
dvas
knin
g/ud
ledn
ing
af s
toff
er ti
lsat
ved
tidl
iger
e pr
oces
ser
(spi
ndeo
lier,
evt.
nåle
olie
r, et
c.).
• U
ndgå
bru
g af
opl
øsni
ngm
idde
lbas
eret
forv
ask
på d
ette
sta
die.
Den
milj
ømæ
s-si
ge fo
rdel
ved
inte
t spi
ldev
and
er v
æse
ntlig
min
dre
end
for
råul
d, o
g ka
n næ
p-pe
opv
eje
ulem
pen
ved
anve
ndel
se o
g em
issi
on a
f opl
øsni
ngsm
idle
r.•
Hvi
s pr
oces
sen
udfø
res,
er
anbe
falin
ger
anal
ogt s
om fo
r rå
uldv
ask
base
ret p
åop
løsn
ings
mid
ler.
Forv
aske
defib
re e
l. ga
r-ne
r, st
rik-
kede
el.
væ-
vede
var
er
Vådb
ehan
dlin
g, fo
rvas
k(v
andb
aser
et)
(Far
veri
/ tr
ykke
ri)
• G
ener
elt s
amm
e fo
rhol
d so
m fo
r rå
uldv
ask.
Dog
er
emis
sion
er a
f nat
urlig
e le
d-sa
gest
offe
r og
pes
ticid
er v
æse
ntlig
min
dre.
End
vide
re u
dvas
knin
g/ud
ledn
ing
afst
offe
r til
sat v
ed ti
dlig
ere
proc
esse
r (s
pind
eolie
r, ev
t. nå
leol
ier
etc.
) C
OD
/BO
D-
indh
old
i spi
ldev
and
væse
ntlig
min
dre
men
sta
dig
bety
dend
e.•
Påvi
rkni
ngen
er
derf
or o
gså
væse
ntlig
min
dre.
• B
iolo
gisk
beh
andl
ing
af s
pild
evan
d er
vig
tig.
• In
dkap
slin
g af
stø
vend
e m
aski
ner
(åbn
ing
af r
åuld
balle
r).
• U
ndgå
det
erge
ntgr
uppe
rne
APE
O o
g LA
S sa
mt k
ompl
eksb
inde
rne
NTA
og
EDTA
.
Ud
46 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
3.3
Vis
ko
se. F
ora
rbej
dn
ing
ssta
die
r o
g t
ilh
øre
nd
e m
iljø
- o
g s
un
dh
edsm
æss
ige
besl
utn
ing
smu
lig
hed
er
Livs
cykl
usfa
se
Præ
prod
uktio
n
Prod
uktio
n
Teks
til v
aref
orm
Proc
esse
r (B
eslu
tnin
ger
træ
ffes
af)
Væse
ntlig
e m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
e fo
rhol
dA
nbef
alin
ger
Ind
Frø
Træ
Cel
lulo
se(v
isko
se)-
mas
se
Fila
men
t-fib
re e
l. st
apel
fibre
Råg
arne
r,el
. far
vede
garn
er
(fila
men
tel
. sta
pel)
Råg
arne
r,el
. far
vede
garn
er
(fila
men
tel
. sta
pel)
Slet
tede
væve
dem
eter
vare
r
Afs
lett
ede
væve
dem
eter
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, a
fsle
tnin
g(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Udv
askn
ing/
udle
dnin
g af
sto
ffer
tils
at v
ed ti
dlig
ere
prod
uktio
nspr
oces
ser
pro-
cess
er (
slet
te, s
pind
eolie
r fr
a ga
rnsp
indi
ng, e
fter
beha
ndlin
gsm
idle
r fr
a fib
er-
frem
still
ing
etc.
). D
erfo
r m
eget
høj
t CO
D/B
OD
-indh
old
i spi
ldev
and
(sta
mm
erpr
imæ
rt fr
a sl
ette
mid
ler)
.•
Bru
g af
oxi
dativ
e m
idle
r ve
d af
slet
ning
af s
tivel
sess
lett
e.•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er d
er m
iljøm
æss
igt b
etæ
nkel
ige.
• Va
ndfo
rbru
g.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
• G
envi
nd o
g op
konc
entr
er s
ynte
tisk
slet
te fr
a af
slet
ning
v.h
.a. m
embr
anfil
trer
ing,
hvis
det
er
mul
igt a
t afs
ætt
e de
n ge
nvun
dne
slet
te.
• Væ
lg i
tilfæ
lde
af e
nzym
atis
k af
slet
ning
og
hvis
det
dre
jer
sig
om s
tivel
sesb
ase-
ret s
lett
e at
ren
se s
pild
evan
det v
.h.a
. mem
bran
filtr
erin
g og
gen
brug
e de
t ren
se-
de v
and
med
det
s in
dhol
d af
ene
rgi,
alka
li og
det
erge
nter
.•
Tils
træ
b en
zym
atis
k af
slet
ning
i til
fæld
e af
stiv
else
sbas
eret
sle
tte.
• U
ndgå
det
erge
ntgr
uppe
rne
APE
O o
g LA
S sa
mt k
ompl
eksb
inde
rne
NTA
og
EDTA
.
Stri
kked
eva
rer
Stri
knin
g(S
trik
keri
)•
Meg
et h
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Bru
g af
svæ
rt n
edbr
ydel
ige
nåle
olie
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
ser.
• G
ener
erin
g af
gar
n-, e
mba
llage
-(ga
rnsp
oler
) og
teks
tilaf
fald
.
• U
ndgå
bru
g af
nål
eolie
r de
r er
svæ
rt n
edbr
ydel
ige.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Slet
tede
væve
dem
eter
vare
r
Vævn
ing,
inkl
. sle
tnin
g(V
æve
ri)
• M
eget
høj
t stø
jniv
eau.
• B
rug
af s
lett
emid
ler,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r (m
eget
høj
tC
OD
/BO
D-in
dhol
d).
• M
ulig
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
id-
ler
i sle
tte
(f.e
ks. e
r PC
P (p
enta
chlo
rphe
nol)
rap
port
eret
anv
endt
).•
Gen
erer
ing
af g
arn-
, em
balla
ge-(
garn
spol
er)
og te
kstil
affa
ld.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• G
enbr
ug a
f sle
tte/
slet
teba
de h
vor
og s
å of
te d
et e
r m
ulig
t. Se
para
t ops
amlin
gog
beh
andl
ing
af b
rugt
sle
tte/
slet
teba
de.
• U
ndgå
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
id-
ler
i sle
tte
(bl.a
PC
P).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Fila
men
t-el
. sta
ple-
fiber
-gar
ner
Spin
ding
af g
arn,
inkl
. evt
.tw
istin
g et
c.,
(Spi
nder
i)
• R
isik
o fo
r em
issi
on a
f fib
erst
øv.
• H
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Mul
ig b
rug
af s
vært
ned
bryd
elig
e sp
inde
olie
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
-se
r. O
fte
ikke
nød
vend
igt,
da o
gså
tilsa
t ved
fibe
rfre
mst
illin
gen.
• G
ener
erin
g af
fibe
r –
og g
arna
ffal
d.
• In
dkap
slin
g af
stø
vend
e m
aski
ner.
• U
ndgå
bru
g af
spi
ndeo
lier
der
er s
vært
ned
bryd
elig
e.•
Bes
kyt a
rbej
dere
mod
stø
jpåv
irkn
inge
r (f
.eks
. afs
kærm
ning
af s
tøje
nde
mas
ki-
ner,
brug
af h
ørev
ærn
).•
Ops
amlin
g, g
enan
vend
else
og
reci
rkul
erin
g af
fibe
r- o
g ga
rnaf
fald
.
Fila
men
t-el
. sta
pel-
fibre
af v
i-sk
ose
Prod
uktio
n af
vis
kose
-fib
re,
Spin
ding
og
efte
rbeh
and-
ling
af fi
bre
(Fib
erpr
oduc
ent)
• B
rug
af z
inks
ulfa
t (ka
n kl
assi
ficer
es s
om m
iljøs
kade
ligt)
ved
spi
ndep
roce
ssen
.•
CO
D/B
OD
-indh
old
og z
inks
ulfa
t i s
pild
evan
d. D
esud
en h
ydro
gens
ulfid
og
car-
bond
isul
fid (
kan
begg
e kl
assi
ficer
es s
om m
iljøf
arlig
).•
Dan
nels
e og
udl
edni
ng a
f AO
X (
“ads
orbé
rbar
org
anis
k ha
loge
n”, m
iljøb
etæ
nke-
lig s
tofg
rupp
e) v
ed e
fter
bleg
ning
af c
ellu
lose
med
chl
orho
ldig
e m
idle
r. •
Mul
ig b
rug
af e
fter
beha
ndlin
gsm
idle
r de
r er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
elig
e. P
åfør
teef
terb
ehan
dlin
gsm
idle
r de
r ku
n er
bun
det l
øst t
il fib
rene
udv
aske
s ve
d se
nere
proc
esse
r.•
Mul
ig b
rug
af s
vært
ned
bryd
elig
e sp
inde
olie
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
-se
r•
Ener
gifo
rbru
g.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Bio
logi
sk r
ensn
ing
af s
pild
evan
d fø
r ud
ledn
ing
til r
ecip
ient
er
meg
et v
igtig
. Der
er s
ærl
ig v
igtig
t, at
beg
ræns
e ud
ledn
ing
af h
ydro
gens
ulfid
, car
bond
isul
fid, z
ink-
sulfa
t og
AO
X.
• U
ndgå
bru
g af
zin
ksul
fat,
hvis
det
er
mul
igt.
• U
ndgå
bru
g af
chl
orho
ldig
e bl
egem
idle
r•
Und
gå e
fter
beha
ndlin
gsm
idle
r de
r er
milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
• O
ptim
al g
enbr
ug/r
ecir
kule
ring
af e
fter
beha
ndlin
gsm
idle
r er
væ
sent
lig.
• U
ndgå
bru
g af
spi
ndeo
lier,
der
er s
vært
ned
bryd
elig
e.
Cel
lulo
se(v
isko
se)-
mas
se
Prod
uktio
n af
vis
kose
-fib
re,
Pulp
ning
, alk
alis
atio
n,æ
ldni
ng o
g xa
ntha
tion.
(Fib
erpr
oduc
ent)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed s
om fø
lge
af u
dpræ
get b
rug
af d
iver
sefa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Bru
g af
car
bond
isul
fid (
kan
klas
sific
eres
som
milj
øfar
ligt)
ved
xan
that
ion.
• Em
issi
on o
g ud
ledn
ing
af V
OC
(“f
lygt
ige
orga
nisk
e st
offe
r”).
Em
issi
on a
f car
-bo
ndis
ulfid
og
hydr
ogen
sulfi
d (k
an b
egge
kla
ssifi
cere
s so
m m
iljøf
arlig
e).
• D
anne
lse
og u
dled
ning
af A
OX
(“a
dsor
bérb
ar o
rgan
isk
halo
gen”
, milj
øbet
ænk
e-lig
sto
fgru
ppe)
ved
ble
gnin
g af
cel
lulo
se m
ed c
hlor
hold
ige
mid
ler.
• C
OD
/BO
D-in
dhol
d i s
pild
evan
d. D
esud
en h
ydro
gens
ulfid
og
carb
ondi
sulfi
d.•
Mul
ig b
rug
af k
atal
ysat
orer
inde
hold
ende
cob
alt (
kan
klas
sific
eres
som
milj
øs-
kade
ligt o
g m
ulig
vis
kræ
ftfr
emka
lden
de)
og m
anga
n (m
istæ
nkt f
or a
t væ
rekr
æft
frem
kald
ende
) ve
d æ
ldni
ng a
f cel
lulo
se-m
asse
.•
Ener
gifo
rbru
g ve
d pr
oduk
tion
af c
ellu
lose
-mas
se.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Ren
snin
g af
afk
astlu
ft e
r m
eget
vig
tig. S
ærl
igt v
igtig
t for
car
bond
isul
fid o
g hy
-dr
ogen
sulfi
d.•
Bio
logi
sk r
ensn
ing
af s
pild
evan
d fø
r ud
ledn
ing
til r
ecip
ient
er
meg
et v
igtig
. Det
er s
ærl
ig v
igtig
t af b
egræ
nse
udle
dnin
gen
af c
arbo
ndis
ulfid
, hyd
roge
nsul
fid o
gA
OX
.•
Und
gå b
rug
af k
atal
ysat
orer
der
inde
hold
er c
obal
t og
man
gan,
hvi
s de
t er
mu-
ligt.
• U
ndgå
bru
g af
chl
orho
ldig
e bl
egem
idle
r.•
Ops
amlin
g og
rec
irku
leri
ng a
f pro
cesk
emik
alie
r er
meg
et v
æse
ntlig
.
Træ
Prod
uktio
n af
vis
kose
-fib
re. S
kovn
ing
(Sko
vbru
g)
• M
ulig
jord
eros
ion
og u
dpin
ing
af la
ndbr
ugsj
ord
som
følg
e af
uko
ntro
llere
t sk
ovbr
ug.
• B
rug
af b
ære
dygt
ig s
kovb
rug
anbe
fale
s (c
ertif
icer
ing
mul
ig).
Ud
47Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Livs
cykl
usfa
se
Prod
uktio
n,fo
rtsa
t
Teks
til v
aref
orm
Proc
esse
r (B
eslu
tnin
ger
træ
ffes
af)
Væse
ntlig
e m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
e fo
rhol
dA
nbef
alin
ger
Ind
Råg
arne
r,st
rikk
ede
el. v
æve
derå
vare
r
Ufa
rved
ega
rner
,st
rikk
ede
el. v
æve
deva
rer
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Gar
ner,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Kon
fekt
ione
ring
(Sys
tuer
etc
.)•
Mul
ig s
undh
edsm
æss
ig p
åvir
knin
g af
arb
ejde
re, d
er u
dsæ
ttes
for
rest
kem
ikal
ier
i tek
stile
r (f
orm
alde
hyd
etc.
)•
Ensi
digt
gen
tage
t arb
ejde
.•
Gen
erer
ing
af s
tore
mæ
ngde
r fib
er- t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
fald
.
• Im
plem
ente
r jo
brot
atio
n.•
Impl
emen
ter
arbe
jdsp
roce
dure
r og
indr
etni
ng, d
er m
inim
erer
ris
koen
for
ar-
bejd
smilj
øpro
blem
er s
om fø
lge
af r
estk
emik
alie
r i t
ekst
iler
(for
mal
dehy
d et
c.).
• Se
pare
r, so
rtér
og
opsa
ml d
e fo
rske
llige
type
r af
fibe
r-, t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
-fa
ld m
ed h
enbl
ik p
å op
timal
gen
anve
ndel
se.
Efte
rbe-
hand
lede
garn
er,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, e
fter
be-
hand
ling
(Far
veri
/ tr
ykke
ri)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed s
om fø
lge
af u
dpræ
get b
rug
af d
iver
sefa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er, k
ompl
eksb
inde
re o
g bl
ødgø
rer
der
er m
iljøm
æss
igt
betæ
nkel
ige.
•
Bru
g af
eft
erbe
hand
lings
mid
ler
der
kan
afgi
ve fr
i for
mal
dehy
d.•
Vand
forb
rug.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS,
kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
g ED
TAsa
mt b
lødg
ører
ne D
TDM
AC
, DSD
MA
C o
g D
HTD
MA
C.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
• B
rug
efte
rbeh
andl
ings
mid
ler
der
inde
hold
er e
ller
kan
afgi
ve s
må
elle
r in
gen
mæ
ngde
r af
fri f
orm
alde
hyd.
Tryk
te
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, tr
ykni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Mul
ig p
åvir
knin
g af
milj
ø og
sun
dhed
som
følg
e af
udp
ræge
t bru
g af
div
erse
farl
ige
kem
ikal
ier.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
eli-
ge.
• M
ulig
bru
g af
milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
pigm
ente
r og
farv
esto
f-fe
r.•
Høj
t CO
D/B
OD
-indh
old
i spi
ldev
and
ved
tryk
ning
med
farv
esto
ffer
.•
Udl
edni
ng a
f far
vet s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af tr
ykni
ng b
aser
et p
å m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e op
-lø
snin
gsm
idle
r.•
Mul
ig b
rug
af fa
rves
toff
er m
ed la
ve u
dnyt
tels
esgr
ader
og
vand
forb
rug
ved
tryk
-ni
ng m
ed fa
rves
toff
er.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
gED
TA.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
Ke-
mis
k re
nsni
ng k
an o
gså
være
rel
evan
t, hv
is fa
rvef
jern
else
n er
util
stræ
kkel
ig.
• U
ndgå
gen
erel
t far
vest
offe
r og
pig
men
ter
der
er k
ræft
frem
kald
ende
, gift
ige
ogal
lerg
ifrem
kald
ende
.•
Und
gå fa
rves
toff
er o
g pi
gmen
ter
der
kan
fras
palte
kræ
ftfr
emka
lden
de a
ryla
mi-
ner.
• U
ndgå
bru
g af
tung
met
alho
ldig
e fa
rves
toff
er o
g pi
gmen
ter.
• B
rug
farv
esto
ffer
med
høj
e ud
nytt
else
sgra
der
ved
tryk
ning
med
farv
esto
ffer
.•
Und
gå b
rug
af tr
ykni
ng b
aser
et p
å op
løsn
ings
mid
ler.
• G
enbr
ug a
f ove
rsky
dend
e pr
int-
past
a, h
vor
det e
r m
ulig
t. •
Gen
brug
de
rene
ste
port
ione
r af
van
d fr
a re
nsni
ng a
f ska
belo
ner,
rakl
er, s
pand
eog
lign
ende
til d
en fø
rste
gro
ve r
ensn
ing
af s
amm
e.
Farv
ede
garn
er,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, fa
rvni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Mul
ig p
åvir
knin
g af
milj
ø og
sun
dhed
som
følg
e af
udp
ræge
t bru
g af
div
erse
farl
ige
kem
ikal
ier.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
elig
e.•
Mul
ig b
rug
af m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e fa
rves
toff
er.
• H
øjt C
OD
/BO
D-in
dhol
d i s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af fa
rves
toff
er m
ed la
ve u
dnyt
tels
esgr
ader
.•
Udl
edni
ng a
f far
vet s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af c
hrom
- og
kobb
ersa
lte s
om e
fter
beha
ndlin
g ve
d fa
rvni
ng m
ed d
i-re
kt fa
rves
toff
er.
• M
ulig
bru
g af
dic
hrom
at s
om o
xida
tions
mid
del v
ed fa
rvni
ng m
ed k
ype-
farv
e-st
offe
r.•
Vand
forb
rug.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Bio
logi
sk r
ensn
ing
af s
pild
evan
d fø
r ud
ledn
ing
til r
ecip
ient
er
meg
et v
igtig
t. K
e-m
isk
rens
ning
kan
ogs
å væ
re r
elev
ant,
hvis
farv
efje
rnel
sen
er u
tilst
rækk
elig
.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
gED
TA.
• U
ndgå
gen
erel
t far
vest
offe
r de
r er
kræ
ftfr
emka
lden
de, g
iftig
e og
alle
rgifr
emka
l-de
nde.
• U
ndgå
farv
esto
ffer
der
kan
fras
palte
kræ
ftfr
emka
lden
de a
ryla
min
er.
• U
ndgå
bru
g af
tung
met
alho
ldig
e fa
rves
toff
er.
• B
rug
farv
esto
ffer
med
høj
e ud
nytt
else
sgra
der.
• G
enbr
ug e
nerg
i, sa
lt og
van
d i f
arve
bade
t fra
rea
ktiv
farv
ning
v.h
.a. a
ktiv
kul
ads
-or
ptio
n.•
Gen
brug
ene
rgi o
g va
nd i
skyl
eft
er r
eakt
ivfa
rvni
ng v
.h.a
. mem
bran
filtr
erin
g (n
a-no
filtr
erin
g).
• U
ndgå
bru
g af
det
erge
nter
eft
er r
eakt
ivfa
rvni
ng, d
a de
t oft
e er
unø
dven
digt
.•
Und
gå b
rug
af n
eutr
alis
erin
g fø
r hy
drol
ysat
udva
sk, d
a de
t oft
e er
unø
dven
digt
• B
rug
ligev
ægt
ssky
l fre
mfo
r ov
erlø
bssk
yl e
fter
rea
ktiv
farv
ning
(ka
n of
te s
pare
stor
e m
æng
der
vand
).•
Und
gå b
rug
af c
hrom
- og
kobb
ersa
lte v
ed d
irek
t-fa
rvni
ng o
g di
chro
mat
ved
kype
-farv
ning
.
Forv
aske
deel
. ble
gede
garn
er,
stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g,
forv
ask
/ (b
legn
ing)
(Far
veri
/ tr
ykke
ri)
• U
dvas
knin
g/ud
ledn
ing
af s
toff
er ti
lsat
ved
tidl
iger
e pr
oduk
tions
proc
esse
r pr
o-ce
sser
(ev
t. nå
leol
ier,
evt.
spin
deol
ier
fra
garn
spin
ding
, eft
erbe
hand
lings
mid
ler
fra
fiber
frem
still
ing
etc.
).•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er o
g ko
mpl
eksb
inde
re d
er e
r m
iljøm
æss
igt b
etæ
nkel
ige.
• D
anne
lse
og u
dled
ning
af A
OX
(“a
dsor
bérb
ar o
rgan
isk
halo
gen”
, milj
øbet
ænk
e-lig
sto
fgru
ppe)
ved
ble
gnin
g m
ed c
hlor
hold
ige
mid
ler.
• Va
ndfo
rbru
g.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r vi
gtig
t.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
gED
TA.
• U
ndgå
bru
g af
chl
orho
ldig
e bl
egem
idle
r. B
rug
hydr
ogen
per
oxid
i st
edet
.•
Kom
bine
ret f
orva
sk o
g bl
egni
ng b
ør a
nven
des,
hvo
r de
t er
mul
igt.
• B
egræ
nsni
ng a
f udl
edni
ng a
f AO
X e
r m
eget
vig
tig (
løsn
ing:
und
gå b
rug
afch
lorh
oldi
ge b
lege
mid
ler)
.
Ud
48 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Livs
cykl
usfa
se
Præ
-pro
dukt
ion
Prod
uktio
n
Teks
til v
aref
orm
Proc
esse
r (B
eslu
tnin
ger
træ
ffes
af)
Væse
ntlig
e m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
e fo
rhol
dA
nbef
alin
ger
Ind
Råo
lie
Raf
finer
ede
olie
prod
uk-
ter
RTA
, DM
Tog
EG
Fila
men
t el.
stap
elfib
re
Råg
arne
r,el
. far
vede
garn
er
(fila
men
tel
. sta
pel)
Slet
tede
væve
dem
eter
vare
r
Vævn
ing,
inkl
. sle
tnin
g(V
æve
ri)
• M
eget
høj
t stø
jniv
eau.
• B
rug
af s
lett
emid
ler,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r (m
eget
høj
tC
OD
/BO
D-in
dhol
d).
• M
ulig
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
id-
ler
i sle
tte
(f.e
ks. e
r PC
P (p
enta
chlo
rphe
nol)
rap
port
eret
anv
endt
).•
Gen
erer
ing
af g
arn-
, em
balla
ge-(
garn
spol
er)
og te
kstil
affa
ld.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• G
enbr
ug a
f sle
tte/
slet
teba
de h
vor
og s
å of
te, d
et e
r m
ulig
t. Se
para
t ops
amlin
gog
beh
andl
ing
af b
rugt
sle
tte/
slet
teba
de.
• U
ndgå
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
id-
ler
i sle
tte
(bl.a
PC
P).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Fila
men
t el.
stap
elfib
er-
garn
er
Spin
ding
af g
arn,
inkl
. evt
.tw
istin
g et
c., o
gså
text
ure-
ring
ved
fila
men
tfib
re.
(Spi
nder
i / fi
berp
rodu
-ce
nt)
• R
isik
o fo
r em
issi
on a
f fib
erst
øv.
• H
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Mul
ig b
rug
af s
vært
ned
bryd
elig
e sp
inde
olie
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
-se
r. O
fte
ikke
nød
vend
igt,
da o
gså
tilsa
t ved
fibe
rfre
mst
illin
gen.
• G
ener
erin
g af
fibe
r –
og g
arna
ffal
d.•
Mul
ig fo
rdam
pnin
g /
emis
sion
af V
OC
(“f
lygt
ige
orga
nisk
e st
offe
r”)
og a
ndre
orga
nisk
e st
offe
r ve
d hø
jtem
pera
tur
text
urer
ing
af fi
lam
entg
arne
r. •
Mul
ig b
rug
af s
vært
ned
bryd
elig
e te
xtur
erin
gsol
ier,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r.
• In
dkap
slin
g af
stø
vend
e m
aski
ner.
• U
ndgå
bru
g af
spi
ndeo
lier,
der
er s
vært
ned
bryd
elig
e.•
Bes
kyt a
rbej
dere
mod
stø
jpåv
irkn
inge
r (f
.eks
. afs
kærm
ning
af s
tøje
nde
mas
ki-
ner,
brug
af h
ørev
ærn
).•
Ops
amlin
g, g
enan
vend
else
og
reci
rkul
erin
g af
fibe
r- o
g ga
rnaf
fald
• R
ensn
ing
af a
fkas
tluft
fra
text
urer
ing
kan
være
rel
evan
t.
Fila
men
t-el
. sta
pel-
fibre
af P
ET
Prod
uktio
n af
pol
yest
er
fibre
,Sp
indi
ng o
g ef
terb
ehan
d-lin
g af
fibr
e (i
nkl.
evt.
tex-
ture
ring
af f
ilam
entf
ibre
) –
ens
for
begg
e ud
gang
s-st
offe
r.(F
iber
prod
ucen
t)
• M
ulig
bru
g af
eft
erbe
hand
lings
mid
ler,
der
er m
iljøm
æss
igt b
etæ
nkel
ige.
Påf
ørte
efte
rbeh
andl
ings
mid
ler,
der
kun
er b
unde
t løs
t til
fibre
ne, u
dvas
kes
ved
sene
repr
oces
ser.
• Em
issi
on o
g ud
ledn
ing
af V
OC
(“f
lygt
ige
orga
nisk
e st
offe
r”)
særl
igt v
ed h
øjte
m-
pera
tur
text
urer
ing
af fi
lam
entg
arne
r.•
Mul
ig b
rug
af s
vært
ned
bryd
elig
e sp
inde
olie
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
-se
r•
Ener
gifo
rbru
g.
• U
ndgå
eft
erbe
hand
lings
mid
ler,
der
er m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e.•
Opt
imal
gen
brug
/rec
irku
leri
ng a
f eft
erbe
hand
lings
mid
ler
er v
æse
ntlig
.•
Ren
snin
g af
afk
astlu
ft fr
a te
kstu
reri
ngen
er
særl
igt v
igtig
.•
Und
gå b
rug
af d
e sp
inde
loie
r, de
r er
svæ
rt n
edbr
ydel
ige.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tig.
Poly
ethl
en-
tere
-ph
thal
at-
mas
se(P
ET)
Prod
uktio
n af
pol
yest
er
fibre
Synt
ese
af P
ET –
ud
fra
RTA
elle
r D
MT
(for
skel
ligfr
emst
illin
gsfo
rløb
, afh
æn-
gig
af h
vilk
et u
dgan
gs-
stof
).(F
iber
prod
ucen
t)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed s
om fø
lge
af u
dpræ
get b
rug
af d
iver
sefa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Emis
sion
og
udle
dnin
g af
VO
C (
“fly
gtig
e or
gani
ske
stof
fer”
) og
farl
ige
kem
ikal
i-er
ved
pro
dukt
ion
af P
ET. D
e su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
stof
fer
acet
alde
hyd
(kan
kla
ssifi
cere
s so
m m
ulig
vis
kræ
ftfr
emka
lden
de)
og 1
,4-d
ioxa
n (k
an k
lass
ifi-
cere
s so
m m
ulig
vis
kræ
ftfr
emka
lden
de)
udle
des
til o
mgi
vels
erne
.•
Bru
g af
kat
alys
ator
er in
deho
lden
de m
anga
n (m
istæ
nkt f
or a
t væ
re k
ræft
frem
kal-
dend
e) o
g co
balt
(kan
kla
ssifi
cere
s so
m m
iljøs
kade
ligt o
g m
ulig
vis
kræ
ftfr
em-
kald
ende
) ve
d pr
oduk
tion
af P
ET u
d fr
a D
MT.
• B
rug
af k
atal
ysat
oren
ant
imon
trio
xid
(kan
kla
ssifi
cere
s so
m m
ulig
vis
kræ
ftfr
em-
kald
ende
).•
Ener
gifo
rbru
g i f
orbi
ndel
se m
ed p
rodu
ktio
n af
PET
.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Ren
snin
g af
afk
astlu
ft o
g sp
ildev
and
er y
ders
t vig
tig. S
ærl
ig v
igtig
t for
sto
ffer
neac
etal
dehy
d og
1,4
-dio
xan.
• U
ndgå
bru
g af
kat
alys
ator
en a
ntim
ontr
ioxi
d sa
mt k
atal
ysat
orer
der
inde
hold
erco
balt
elle
r m
anga
n, h
vis
der
er m
ulig
t.•
Ops
amlin
g og
rec
irku
leri
ng a
f pro
cesk
emik
alie
r er
meg
et v
æse
ntlig
.
Væse
ntlig
eol
ieba
sere
-de
kem
iske
mel
lem
led:
Ren
tere
-ph
thal
at-
syre
(R
TA),
dim
ethy
l-te
rpht
hala
t(D
MT)
og
ethy
len
glyc
ol (
EG)
Prod
uktio
n af
pol
yest
er
fibre
,Pr
oduk
tion
af v
æse
ntlig
eke
mis
ke m
elle
mle
d: R
TA,
DM
T og
EG
(Kem
ikal
iepr
oduc
ent /
fib
erpr
oduc
ent)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed s
om fø
lge
af u
dpræ
get b
rug
af d
iver
sefa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Emis
sion
og
udle
dnin
g af
VO
C (
“fly
gtig
e or
gani
ske
stof
fer”
) og
farl
ige
kem
ikal
i-er
ved
pro
dukt
ion
af k
emis
ke m
elle
mle
d.•
Bru
g af
kat
alys
ator
er in
deho
lden
de c
obal
t (ka
n kl
assi
ficer
es s
om m
iljøs
kade
ligt
og m
ulig
vis
kræ
ftfr
emka
lden
de)
ved
prod
uktio
n af
RTA
og
DM
T.•
Bru
g af
kat
alys
ator
er in
deho
lden
de m
anga
n (m
istæ
nkt f
or a
t væ
re k
ræft
frem
kal-
dend
e) v
ed p
rodu
ktio
n af
RTA
.•
Ener
gifo
rbru
g i f
orbi
ndel
se m
ed p
rodu
ktio
n af
kem
ikal
ier.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Ren
snin
g af
afk
astlu
ft o
g sp
ildev
and
er y
ders
t vig
tig.
• U
ndgå
bru
g af
kat
alys
ator
er d
er in
deho
lder
cob
alt e
ller
man
gan,
hvi
s de
t er
mu-
ligt.
• O
psam
ling
og r
ecir
kule
ring
af p
roce
skem
ikal
ier
er m
eget
væ
sent
lig.
Raf
finer
ede
olie
prod
uk-
ter
Prod
uktio
n af
pol
yest
er
fibre
. Udv
indi
ng o
g ra
ffi-
neri
ng a
f olie
(Olie
sels
kab)
• En
ergi
forb
rug,
em
issi
oner
og
udle
dnin
ger
i for
bind
else
med
udv
indi
ng o
g ra
ffi-
neri
ng a
f olie
prod
ukte
r til
bru
g fo
r fr
emst
illin
g af
pol
yest
er.
• H
ar ik
ke v
ære
t ink
lude
ret i
det
opr
inde
lige
proj
ekt a
frap
port
eret
i /1
/.
Ud
3.4
Po
lyes
ter
(PE
T).
Fo
rarb
ejd
nin
gss
tad
ier
og
til
hø
ren
de
mil
jø-
og
su
nd
hed
smæ
ssig
e be
slu
tnin
gsm
uli
gh
eder
49Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Livs
cykl
usfa
se
Prod
uktio
n,fo
rtsa
t
Teks
til v
aref
orm
Proc
esse
r (B
eslu
tnin
ger
træ
ffes
af)
Væse
ntlig
e m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
e fo
rhol
dA
nbef
alin
ger
Ind
Råg
arne
r, el
.fa
rved
e ga
r-ne
r (f
ilam
ent
el. s
tape
l)
Slet
tede
væve
de
met
erva
rer
Råg
arne
r,st
rikk
ede
el.
væve
de
råva
rer
Ufa
rved
ega
rner
, st
rikk
ede
el.
væve
de
vare
r
Stri
kked
e el
.væ
vede
va
rer
Gar
ner,
stri
kked
e el
.væ
vede
va
rer
Stri
kked
e el
. væ
vede
vare
r
Stri
kked
e el
. væ
vede
vare
r
Kon
fekt
ione
ring
(Sys
tuer
etc
.)•
Mul
ig s
undh
edsm
æss
ig p
åvir
knin
g af
arb
ejde
re, d
er u
dsæ
ttes
for
rest
kem
ikal
ier
i tek
stile
r (f
orm
alde
hyd
etc.
)•
Ensi
digt
gen
tage
t arb
ejde
.•
Gen
erer
ing
af s
tore
mæ
ngde
r fib
er- t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
fald
.
• Im
plem
ente
r jo
brot
atio
n.•
Impl
emen
ter
arbe
jdsp
roce
dure
r og
indr
etni
ng, d
er m
inim
erer
ris
koen
for
ar-
bejd
smilj
øpro
blem
er s
om fø
lge
af r
estk
emik
alie
r i t
ekst
iler
(for
mal
dehy
d et
c.).
• Se
pare
r, so
rtér
og
opsa
ml d
e fo
rske
llige
type
r af
fibe
r-, t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
-fa
ld m
ed h
enbl
ik p
å op
timal
gen
anve
ndel
se.
Efte
rbeh
and-
lede
gar
ner,
stri
kked
e el
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, e
fter
be-
hand
ling
inkl
. var
meh
ærd
-ni
ng.
(Far
veri
/ tr
ykke
ri)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed v
ed b
rug
af d
iver
se fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er, k
ompl
eksb
inde
re o
g bl
ødgø
rere
der
er
milj
ømæ
ssig
tbe
tænk
elig
e.
• B
rug
af e
fter
beha
ndlin
gsm
idle
r de
r ka
n af
give
fri f
orm
alde
hyd.
• M
ulig
ford
ampn
ing
/ em
issi
on a
f VO
C (
“fly
gtig
e or
gani
ske
stof
fer”
) og
and
re o
r-ga
nisk
e st
offe
r ve
d hø
jtem
pera
tur
varm
ehæ
rdni
ng.
• Va
ndfo
rbru
g.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS,
kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
g ED
TAsa
mt b
lødg
ører
ne D
TDM
AC
, DSD
MA
C o
g D
HTD
MA
C.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
• R
ensn
ing
af a
fkas
tluft
fra
højte
mpe
ratu
r va
rmeh
ærd
ning
kan
væ
re r
elev
ant.
• B
rug
efte
rbeh
andl
ings
mid
ler,
der
inde
hold
er e
ller
kan
afgi
ve s
må
elle
r in
gen
mæ
ngde
r af
fri f
orm
alde
hyd.
Tryk
te,
stri
kked
e el
.væ
vede
va
rer
Vådb
ehan
dlin
g, tr
ykni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Mul
ig p
åvir
knin
g af
milj
ø og
sun
dhed
som
følg
e af
udp
ræge
t bru
g af
div
erse
far-
lige
kem
ikal
ier.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
elig
e.•
Mul
ig b
rug
af m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e pi
gmen
ter
og fa
rves
tof-
fer.
• H
øjt C
OD
/BO
D-in
dhol
d i s
pild
evan
d ve
d tr
ykni
ng m
ed fa
rves
toff
er.
• U
dled
ning
af f
arve
t spi
ldev
and.
• M
ulig
bru
g af
tryk
ning
bas
eret
på
milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
op-
løsn
ings
mid
ler.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
gED
TA.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
Kem
isk
rens
ning
kan
ogs
å væ
re r
elev
ant,
hvis
farv
efje
rnel
sen
er u
tilst
rækk
elig
.•
Und
gå fa
rves
toff
er o
g pi
gmen
ter,
der
er k
ræft
frem
kald
ende
, gift
ige
og a
llerg
i-fr
emka
lden
de.
• U
ndgå
farv
esto
ffer
og
pigm
ente
r, de
r ka
n fr
aspa
lte k
ræft
frem
kald
. ary
lam
iner
.•
Und
gå b
rug
af tu
ngm
etal
hold
ige
farv
esto
ffer
og
pigm
ente
r.•
Und
gå b
rug
af tr
ykni
ng b
aser
et p
å op
løsn
ings
mid
ler.
• G
enbr
ug a
f ove
rsky
dend
e pr
int-
past
a, h
vor
det e
r m
ulig
t. •
Gen
brug
de
rene
ste
port
ione
r af
van
d fr
a re
nsni
ng a
f ska
belo
ner,
rakl
er, s
pand
eog
lign
ende
til d
en fø
rste
gro
ve r
ensn
ing
af s
amm
e.
Farv
ede
gar-
ner,
stri
kke-
de e
l. væ
ve-
de v
arer
Vådb
ehan
dlin
g, fa
rvni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Mul
ig p
åvir
knin
g af
milj
ø og
sun
dhed
som
følg
e af
udp
ræge
t bru
g af
div
erse
far-
lige
kem
ikal
ier.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
, der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
e-lig
e.•
Mul
ig b
rug
af m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e fa
rves
toff
er.
• H
øjt C
OD
/BO
D-in
dhol
d i s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af fa
rves
toff
er m
ed la
ve u
dnyt
tels
esgr
ader
.•
Udl
edni
ng a
f far
vet s
pild
evan
d.•
Mul
ig b
rug
af m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ca
rrie
rs v
ed la
vtem
pera
-tu
r (<
100
°C)
farv
ning
af P
ET(d
ispe
rsio
nsfa
rves
toff
er).
• Va
ndfo
rbru
g.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Bio
logi
sk r
ensn
ing
af s
pild
evan
d fø
r ud
ledn
ing
til r
ecip
ient
er
meg
et v
igtig
t. K
emis
k re
nsni
ng k
an o
gså
være
rel
evan
t, hv
is fa
rvef
jern
else
n er
util
stræ
kkel
ig.
• U
ndgå
det
erge
ntgr
uppe
rne
APE
O o
g LA
S sa
mt k
ompl
eksb
inde
rne
NTA
og
EDTA
.•
Und
gå fa
rves
toff
er, d
er e
r kr
æft
frem
kald
ende
, gift
ige
og a
llerg
ifrem
kald
ende
.•
Und
gå fa
rves
toff
er, d
er k
an fr
aspa
lte k
ræft
frem
kald
ende
ary
lam
iner
.•
Und
gå b
rug
af tu
ngm
etal
hold
ige
farv
esto
ffer
.•
Bru
g fa
rves
toff
er m
ed h
øje
udny
ttel
sesg
rade
r.•
Bru
g af
høj
tem
pera
turf
arvn
ing
(130
°C)
anbe
fale
s.•
Anv
ende
s la
vtem
pera
turf
arvn
ing
undg
å da
chl
orho
ldig
e ca
rrie
rs.
Forv
aske
deel
. ble
gede
garn
er,
stri
kked
e el
.væ
v. v
arer
Vådb
ehan
dlin
g, fo
rvas
k /
(ble
gnin
g)(F
arve
ri /
tryk
keri
)
• U
dvas
knin
g/ud
ledn
ing
af s
toffe
r til
sat v
ed ti
dlig
ere
prod
uktio
nspr
oces
ser
(evt
. nål
eolie
r, ev
t. sp
inde
olie
r fr
a ga
rnsp
indi
ng, e
vt. t
extu
reri
ngso
lier,
efte
rbe-
hand
lings
mid
ler
fra
fiber
frem
still
ing
etc.
).•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er o
g ko
mpl
eksb
inde
re, d
er e
r m
iljøm
æss
igt b
etæ
nkel
ige.
• Va
ndfo
rbru
g.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r vi
gtig
t.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
g ED
TA.
• K
ombi
nere
t for
vask
og
bleg
ning
bør
anv
ende
s, h
vor
det e
r m
ulig
t.
Afs
lett
ede
væve
de
met
erva
rer
Vådb
ehan
dlin
g, a
fsle
tnin
g(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Meg
et h
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Bru
g af
sle
ttem
idle
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
ser
(meg
et h
øjt C
OD
/BO
D-
indh
old)
.•
Gen
erer
ing
af g
arn-
, em
balla
ge-(
garn
spol
er)
og te
kstil
affa
ld.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
ner,
brug
af h
ørev
ærn
).•
Gen
brug
af s
lett
e/sl
ette
bade
hvo
r og
så
ofte
det
er
mul
igt.
Sepa
rat o
psam
ling
ogbe
hand
ling
af b
rugt
sle
tte/
slet
teba
de.
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Stri
kked
eva
rer
Stri
knin
g(S
trik
keri
)•
Meg
et h
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Bru
g af
svæ
rt n
edbr
ydel
ige
nåle
olie
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
ser.
• G
ener
erin
g af
gar
n-, e
mba
llage
-(ga
rnsp
oler
) og
teks
tilaf
fald
.
• U
ndgå
bru
g af
nål
eolie
r, de
r er
svæ
rt n
edbr
ydel
ige.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Ud
50 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
3.5
Acr
yl. F
ora
rbej
dn
ing
ssta
die
r o
g t
ilh
øre
nd
e m
iljø
- o
g s
un
dh
edsm
æss
ige
besl
utn
ing
smu
lig
hed
er
Livs
cykl
usfa
se
Præ
prod
uktio
n
Prod
uktio
n
Teks
til v
aref
orm
Proc
esse
r (B
eslu
tnin
ger
træ
ffes
af)
Væse
ntlig
e m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
e fo
rhol
dA
nbef
alin
ger
Ind
Råo
lie
Raf
finer
ede
olie
prod
uk-
ter
AN
og
VA e
l. A
A e
l.M
MA
Acr
yl-m
asse
Fila
men
t el.
stap
elfib
re
Råg
arne
r, el
.fa
rved
e ga
r-ne
r (f
ilam
ent
el. s
tape
l)
Slet
tede
væve
de m
e-te
rvar
er
Vævn
ing,
inkl
. sle
tnin
g(V
æve
ri)
• M
eget
høj
t stø
jniv
eau.
• B
rug
af s
lett
emid
ler,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r (m
eget
høj
t CO
D/B
OD
-in
dhol
d).
• M
ulig
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
idle
ri s
lett
e (f
.eks
. er
PCP
(pen
tach
lorp
heno
l) r
appo
rter
et a
nven
dt).
• G
ener
erin
g af
gar
n-, e
mba
llage
-(ga
rnsp
oler
) og
teks
tilaf
fald
.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
ner,
brug
af h
ørev
ærn
).•
Gen
brug
af s
lett
e/sl
ette
bade
hvo
r og
så
ofte
, det
er
mul
igt.
Sepa
rat o
psam
ling
ogbe
hand
ling
af b
rugt
sle
tte/
slet
teba
de.
• U
ndgå
bru
g af
milj
ø- o
g/el
ler
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e ko
nser
veri
ngsm
idle
ri s
lett
e (b
l.a P
CP)
.•
Ops
amlin
g, g
enan
vend
else
og
reci
rkul
erin
g af
fibe
r-, t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
fald
.
Fila
men
t el.
stap
elfib
er-
garn
er
Spin
ding
af g
arn,
inkl
. evt
.tw
istin
g et
c.
(Spi
nder
i)
• R
isik
o fo
r em
issi
on a
f fib
erst
øv.
• H
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Bru
g af
svæ
rt n
edbr
ydel
ige
spin
deol
ier,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r. O
fte
ikke
nød
vend
igt,
da o
gså
tilsa
t ved
fibe
rfre
mst
illin
gen.
• G
ener
erin
g af
fibe
r –
og g
arna
ffald
.
• In
dkap
slin
g af
stø
vend
e m
aski
ner.
• U
ndgå
bru
g af
spi
ndeo
lier
der
er s
vært
ned
bryd
elig
e.•
Bes
kyt a
rbej
dere
mod
stø
jpåv
irkn
inge
r (f
.eks
. afs
kærm
ning
af s
tøje
nde
mas
kine
r,br
ug a
f hør
evæ
rn).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
og
garn
affa
ld.
Fila
men
t-
el. s
tape
lfi-
bre
af a
cryl
Prod
uktio
n af
acr
yl fi
bre,
Spin
ding
og
efte
rbeh
and-
ling
af fi
bre
(Fib
erpr
oduc
ent)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed v
ed b
rug
af d
iver
se fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Emis
sion
og
udle
dnin
g af
VO
C (
“fly
gtig
e or
gani
ske
stof
fer”
) og
farl
ige
kem
ikal
ier
ved
prod
uktio
n af
acr
yl
• Ve
d op
løsn
ings
proc
esse
n (k
un n
ødve
ndig
hvi
s bu
ndfæ
ldni
ngs-
poly
mer
isat
ions
er
anve
ndt)
mul
ig b
rug
af d
et s
undh
edsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
oplø
snin
gsm
idde
lN
,N-d
imet
hylfo
rmam
id (
kan
klas
sific
eres
som
milj
øfar
ligt o
g m
ulig
vis
kræ
ftfr
em-
kald
ende
).•
Bru
g af
svæ
rt n
edbr
ydel
ige
spin
deol
ier,
der
udva
skes
ved
sen
ere
proc
esse
r.•
Mul
ig b
rug
af e
fter
beha
ndlin
gsm
idle
r, de
r er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
elig
e. E
fter
be-
hand
lings
mid
ler,
der
kun
er b
unde
t løs
t til
fibre
ne, u
dvas
kes
ved
sene
re p
roce
sser
.•
Ener
gifo
rbru
g.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Ren
snin
g af
afk
astlu
ft o
g sp
ildev
and
er y
ders
t vig
tig.
• U
ndgå
bru
g af
N,N
-dim
ethy
lform
amid
som
opl
øsni
ngsm
idde
l.•
Ops
amlin
g og
rec
irku
leri
ng a
f pro
cesk
emik
alie
r er
meg
et v
æse
ntlig
.•
Und
gå b
rug
af s
pind
eolie
r, de
r er
svæ
rt n
edbr
ydel
ige.
• U
ndgå
eft
erbe
hand
lings
mid
ler
der
er m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e.
Acr
yl-m
asse
Prod
uktio
n af
acr
yl fi
bre
Synt
ese
af a
cryl
fibre
ud
fra
AN
og
VA e
l. A
A e
l. M
MA
Bun
dfæ
ldni
ng-p
olym
eris
ati-
on e
l. op
løsn
ing-
poly
mer
i-sa
tion.
(Fib
erpr
oduc
ent)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed v
ed b
rug
af d
iver
se fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Emis
sion
og
udle
dnin
g af
VO
C (
“fly
gtig
e or
gani
ske
stof
fer”
) og
farl
ige
kem
ikal
ier
ved
prod
uktio
n af
acr
yl.
• B
rug
af d
et s
undh
edsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
stof
AN
(sa
ndsy
nlig
vis
kræ
ftfr
emka
l-de
nde)
.•
Mul
ig b
rug
af d
e su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
com
onom
ere
VA (
mul
igvi
s kr
æft
-fr
emka
lden
de)
og A
A (
sand
synl
igvi
s kr
æft
frem
kald
ende
) ve
d pr
oduk
tion
af a
cryl
.•
Mul
ig b
rug
af d
et s
undh
edsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
oplø
snin
gsm
idde
l N
,N-d
imet
hylfo
rmam
id (
kan
klas
sific
eres
som
milj
øfar
ligt o
g m
ulig
vis
kræ
ftfr
em-
kald
ende
) ve
d op
løsn
ings
poly
mer
istio
n.•
Ener
gifo
rbru
g i f
orbi
ndel
se m
ed p
rodu
ktio
n af
acr
yl.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå b
rug
af c
omon
omer
erne
VA
og
AA
, hvi
s de
t er
mul
igt.
Udg
angs
stof
fet A
Ner
sun
dhed
smæ
ssig
t bet
ænk
elig
t, m
en k
an n
æpp
e un
dgås
.•
Und
gå b
rug
af N
,N-d
imet
hylfo
rmam
id s
om o
pløs
ning
smid
del v
ed p
olym
eris
atio
-ne
n hi
vs d
et e
r m
ulig
t.•
Ren
snin
g af
afk
astlu
ft o
g sp
ildev
and
er y
ders
t vig
tig.
• O
psam
ling
og r
ecir
kule
ring
af p
roce
skem
ikal
ier
er m
eget
væ
sent
lig.
Væse
ntlig
eol
ieba
sere
deke
mis
kem
elle
mle
d:ac
rylo
nitr
il(A
N)
og c
o-m
onom
erer
-ne
vin
ylac
e-ta
t (VA
) el
. acr
ylam
id(A
A)
el.
met
hyl-
met
hacr
ylat
(MM
A)
Prod
uktio
n af
acr
yl fi
bre,
Prod
uktio
n af
væ
sent
lige
kem
iske
mel
lem
led:
A
N o
g VA
el.
AA
el.
MM
A(K
emik
alie
prod
ucen
t /
fiber
prod
ucen
t)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed s
om fø
lge
af u
dpræ
get b
rug
af d
iver
se fa
rli-
ge k
emik
alie
r.•
Emis
sion
og
udle
dnin
g af
VO
C (
“fly
gtig
e or
gani
ske
stof
fer”
) og
farl
ige
kem
ikal
ier
ved
prod
uktio
n af
kem
iske
mel
lem
led.
• Fl
ere
af d
e ke
mis
ke m
elle
mle
d er
sun
dhed
smæ
ssig
e be
tænk
elig
e: A
N (
sand
syn-
ligvi
s kr
æft
frem
kald
ende
),VA
(m
ulig
vis
kræ
ftfr
emka
lden
de)
og A
A (
sand
synl
igvi
skr
æft
frem
kald
ende
).•
Ener
gifo
rbru
g i f
orbi
ndel
se m
ed p
rodu
ktio
n af
kem
ikal
ier.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Ren
snin
g af
afk
astlu
ft o
g sp
ildev
and
er y
ders
t vig
tig.
• O
psam
ling
og r
ecir
kule
ring
af p
roce
skem
ikal
ier
er m
eget
væ
sent
lig.
Raf
finer
ede
olie
prod
uk-
ter
Prod
uktio
n af
acr
yl fi
bre,
Udv
indi
ng o
g ra
ffin
erin
gaf
olie
(Olie
sels
kab)
• En
ergi
forb
rug,
em
issi
oner
og
udle
dnin
ger
i for
bind
else
med
udv
indi
ng o
g ra
ffi-
neri
ng a
f olie
prod
ukte
r til
bru
g fo
r fr
emst
illin
g af
acr
yl.
• H
ar ik
ke v
ære
t ink
lude
ret i
det
opr
inde
lige
proj
ekt a
frap
port
eret
i /1
/.
Ud
51Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Livs
cykl
usfa
se
Prod
uktio
n,fo
rtsa
t
Teks
til v
aref
orm
Proc
esse
r (B
eslu
tnin
ger
træ
ffes
af)
Væse
ntlig
e m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
e fo
rhol
dA
nbef
alin
ger
Ind
Råg
arne
r, el
.fa
rved
e ga
r-ne
r (f
ilam
ent
el. s
tape
l)
Slet
tede
væve
de m
e-te
rvar
er
Råg
arne
r,st
rikk
ede
el. v
æve
derå
vare
r
Ufa
rved
ega
rner
, st
rikk
ede
el. v
æve
deva
rer
Stri
kked
eel
. væ
vede
vare
r
Gar
ner,
stri
kked
e el
. væ
vede
vare
r
Stri
kked
e el
. væ
vede
vare
r
Stri
kked
e el
. væ
vede
vare
r
Kon
fekt
ione
ring
(Sys
tuer
etc
.)•
Mul
ig s
undh
edsm
æss
ig p
åvir
knin
g af
arb
ejde
re, d
er u
dsæ
ttes
for
rest
kem
ikal
ier
ite
kstil
er (
form
alde
hyd
etc.
)•
Ensi
digt
gen
tage
t arb
ejde
.•
Gen
erer
ing
af s
tore
mæ
ngde
r fib
er- t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
fald
.
• Im
plem
ente
r jo
brot
atio
n.•
Impl
emen
ter
arbe
jdsp
roce
dure
r og
indr
etni
ng, d
er m
inim
erer
ris
koen
for
arbe
jds-
milj
øpro
blem
er s
om fø
lge
af r
estk
emik
alie
r i t
ekst
iler
(for
mal
dehy
d et
c.).
• Se
pare
r, so
rtér
og
opsa
ml d
e fo
rske
llige
type
r af
fibe
r-, t
ekst
il- o
g em
balla
geaf
fald
med
hen
blik
på
optim
al g
enan
vend
else
.
Efte
rbeh
and-
lede
gar
ner,
stri
kked
e el
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, e
fter
-be
hand
ling
inkl
. var
me-
hærd
ning
.(F
arve
ri /
tryk
keri
)
• M
ulig
påv
irkn
ing
af m
iljø
og s
undh
ed s
om fø
lge
af u
dpræ
get b
rug
af d
iver
se fa
rli-
ge k
emik
alie
r.•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er, k
ompl
eksb
inde
re o
g bl
ødgø
rer
der
er m
iljøm
æss
igt b
e-tæ
nkel
ige.
•
Bru
g af
eft
erbe
hand
lings
mid
ler
der
kan
afgi
ve fr
i for
mal
dehy
d.•
Mul
ig fo
rdam
pnin
g /
emis
sion
af V
OC
(“f
lygt
ige
orga
nisk
e st
offe
r”)
og a
ndre
or-
gani
ske
stof
fer
ved
højte
mpe
ratu
r va
rmeh
ærd
ning
.•
Vand
forb
rug.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS,
kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
g ED
TA s
amt
blød
gøre
rne
DTD
MA
C, D
SDM
AC
og
DH
TDM
AC
.•
Bio
logi
sk r
ensn
ing
af s
pild
evan
d fø
r ud
ledn
ing
til r
ecip
ient
er
meg
et v
igtig
t.•
Ren
snin
g af
afk
astlu
ft fr
a hø
jtem
pera
tur
varm
ehæ
rdni
ng k
an v
ære
rel
evan
t.•
Bru
g ef
terb
ehan
dlin
gsm
idle
r de
r in
deho
lder
elle
r ka
n af
give
sm
å el
ler
inge
nm
æng
der
af fr
i for
mal
dehy
d.
Tryk
te,
stri
kked
e el
.væ
vede
va
rer
Vådb
ehan
dlin
g, tr
ykni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Mul
ig p
åvir
knin
g af
milj
ø og
sun
dhed
som
følg
e af
udp
ræge
t bru
g af
div
erse
farl
i-ge
kem
ikal
ier.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
elig
e.•
Mul
ig b
rug
af m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e pi
gmen
ter
og fa
rves
toffe
r.•
Høj
t CO
D/B
OD
-indh
old
i spi
ldev
and
ved
tryk
ning
med
farv
esto
ffer.
• U
dled
ning
af f
arve
t spi
ldev
and.
• M
ulig
bru
g af
tryk
ning
bas
eret
på
milj
ø- o
g su
ndhe
dsm
æss
igt b
etæ
nkel
ige
op-
løsn
ings
mid
ler.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
g ED
TA.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r m
eget
vig
tigt.
Ke-
mis
k re
nsni
ng k
an o
gså
være
rel
evan
t, hv
is fa
rvef
jern
else
n er
util
stræ
kkel
ig.
• U
ndgå
gen
erel
t far
vest
offe
r og
pig
men
ter,
der
er k
ræft
frem
kald
ende
, gift
ige
og a
l-le
rgifr
emka
lden
de.
• U
ndgå
farv
esto
ffer
og p
igm
ente
r, de
r ka
n fr
aspa
lte k
ræft
frem
kald
ende
ary
lam
iner
.•
Und
gå b
rug
af tu
ngm
etal
hold
ige
farv
esto
ffer
og p
igm
ente
r.•
Und
gå b
rug
af tr
ykni
ng b
aser
et p
å op
løsn
ings
mid
ler.
• G
enbr
ug a
f ove
rsky
dend
e pr
int-
past
a, h
vor
det e
r m
ulig
t. •
Gen
brug
de
rene
ste
port
ione
r af
van
d fr
a re
nsni
ng a
f ska
belo
ner,
rakl
er, s
pand
eog
lign
ende
til d
en fø
rste
gro
ve r
ensn
ing
af s
amm
e.
Farv
ede
garn
er,
stri
kked
e el
. væ
vede
vare
r
Vådb
ehan
dlin
g, fa
rvni
ng(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Mul
ig p
åvir
knin
g af
milj
ø og
sun
dhed
som
følg
e af
udp
ræge
t bru
g af
div
erse
farl
i-ge
kem
ikal
ier.
• M
ulig
bru
g af
det
erge
nter
og
kom
plek
sbin
dere
der
er
milj
ømæ
ssig
t bet
ænk
elig
e.•
Mul
ig b
rug
af m
iljø-
og
sund
heds
mæ
ssig
t bet
ænk
elig
e fa
rves
toffe
r.•
Høj
t CO
D/B
OD
-indh
old
i spi
ldev
and.
• M
ulig
bru
g af
farv
esto
ffer
med
lave
udn
ytte
lses
grad
er .
• U
dled
ning
af f
arve
t spi
ldev
and.
• Va
ndfo
rbru
g.
• U
dvis
sæ
rlig
sik
kerh
edsm
æss
ig o
mta
nke
ved
omga
ng m
ed fa
rlig
e ke
mik
alie
r.•
Bio
logi
sk r
ensn
ing
af s
pild
evan
d fø
r ud
ledn
ing
til r
ecip
ient
er
meg
et v
igtig
t. K
e-m
isk
rens
ning
kan
ogs
å væ
re r
elev
ant,
hvis
farv
efje
rnel
sen
er u
tilst
rækk
elig
.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
g ED
TA.
• U
ndgå
farv
esto
ffer,
der
er k
ræft
frem
kald
ende
, gift
ige
og a
llerg
ifrem
kald
ende
.•
Und
gå fa
rves
toffe
r, de
r ka
n fr
aspa
lte k
ræft
frem
kald
ende
ary
lam
iner
.•
Und
gå b
rug
af tu
ngm
etal
hold
ige
farv
esto
ffer.
• B
rug
farv
esto
ffer
med
høj
e ud
nytt
else
sgra
der.
Forv
aske
deel
. ble
gede
garn
er, s
trik
-ke
de e
l. væ
v-va
rer
Vådb
ehan
dlin
g, fo
rvas
k /
(ble
gnin
g)(F
arve
ri /
tryk
keri
)
• U
dvas
knin
g/ud
ledn
ing
af s
toffe
r til
sat v
ed ti
dlig
ere
prod
uktio
nspr
oces
ser
proc
es-
ser
(evt
. nål
eolie
r, ev
t. sp
inde
olie
r fr
a ga
rnsp
indi
ng, e
fter
beha
ndlin
gsm
idle
r fr
a fi-
berf
rem
still
ing
etc.
).•
Mul
ig b
rug
af d
eter
gent
er o
g ko
mpl
eksb
inde
re, d
er e
r m
iljøm
æss
igt b
etæ
nkel
ige.
• Va
ndfo
rbru
g.
• B
iolo
gisk
ren
snin
g af
spi
ldev
and
før
udle
dnin
g til
rec
ipie
nt e
r vi
gtig
t.•
Und
gå d
eter
gent
grup
pern
e A
PEO
og
LAS
sam
t kom
plek
sbin
dern
e N
TA o
g ED
TA.
• K
ombi
nere
t for
vask
og
bleg
ning
bør
anv
ende
s, h
vor
det e
r m
ulig
t.
Afs
lett
ede
væve
de m
e-te
rvar
er
Vådb
ehan
dlin
g, a
fsle
tnin
g(F
arve
ri /
tryk
keri
)•
Meg
et h
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Bru
g af
sle
ttem
idle
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
ser
(meg
et h
øjt C
OD
/BO
D-
indh
old)
.•
Gen
erer
ing
af g
arn-
, em
balla
ge-(
garn
spol
er)
og te
kstil
affa
ld.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
ner,
brug
af h
ørev
ærn
).•
Gen
brug
af s
lett
e/sl
ette
bade
hvo
r og
så
ofte
det
er
mul
igt.
Sepa
rat o
psam
ling
ogbe
hand
ling
af b
rugt
sle
tte/
slet
teba
de.
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Stri
kked
eva
rer
Stri
knin
g(S
trik
keri
)•
Meg
et h
øjt s
tøjn
ivea
u.•
Bru
g af
svæ
rt n
edbr
ydel
ige
nåle
olie
r, de
r ud
vask
es v
ed s
ener
e pr
oces
ser.
• G
ener
erin
g af
gar
n-, e
mba
llage
-(ga
rnsp
oler
) og
teks
tilaf
fald
.
• U
ndgå
bru
g af
nål
eolie
r, de
r er
svæ
rt n
edbr
ydel
ige.
• B
esky
t arb
ejde
re m
od s
tøjp
åvir
knin
ger
(f.e
ks. a
fskæ
rmni
ng a
f stø
jend
e m
aski
-ne
r, br
ug a
f hør
evæ
rn).
• O
psam
ling,
gen
anve
ndel
se o
g re
cirk
uler
ing
af fi
ber-
, tek
stil-
og
emba
llage
affa
ld.
Ud
Søren Ellebæk Laursen, John Bagh,John Hansen, Ole K. Jensen og IngeWerther, 1997.Environmental assessment of textiles.Life cycle screening of the production oftextiles containing cotton, wool, viscose,polyester or acrylic fibres.Miljøprojekt nr. 369. Miljø- og Energimini-steriet. Miljøstyrelsen.
Kan læses på www.mst.dk/DocLibrary/pdf/87-7810-838-1.pddf
52 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Referencer
I miljøprojektrapporten, der er grundla-get for denne vejledning /1/, er der fore-taget en miljø- og sundhedsmæssigescreening af en del af kemikalier, der an-vendes eller udledes ved fremstilling afde fem forskellige fibertyper. I det efter-følgende er der opstillet lister over demest betænkelige af disse stoffer. Foryderligere oplysninger om anvendelsenaf disse kemikalier henvises til /1/.
Der skal gøres opmærksom på, at deefterfølgende lister ikke skal opfattes somkomplette lister over betænkelige stoffer.Der foregår både nationalt og internatio-
nalt en løbende vurdering af stoffers mil-jø- og sundhedseffekter, og listerne overbetænkelige stoffer udvides konstant.
Desuden er den faktiske eksponeringved den konkrete anvendelse og udled-ning i de fleste tilfælde ukendt for de ef-terfølgende stoflister. Endvidere vides, atdet i en del tilfælde kan være vanskeligtat finde brugbare og mindre betænkeligealternativer, men ikke desto mindre erdet relevant at gøre opmærksom på, at deefterfølgende stoffer er betænkelige, og atdisse stoffer bør undgås (evt. substitue-res) eller ikke udledes, hvis det er muligt.
53Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Bilag A: Lister over miljøbetænkelige kemikalierved fremstilling af tekstilfibre
Tabel A1 og A2: Miljøbetænkelige stoffer vedfremstilling af bomuldsfibre
Den nedenstående tabel A1 viser nogleeksempler på bomulds-insekticider somer forbudte eller underlagt strenge re-striktioner i EU og/eller de nordiske lan-de. Bemærk, at der for det Nordiske Mil-jømærke Svanen er tale om insekticider,for hvilke der var fastsat kriterier i detførste kriteriedokument fra 1994. I denyeste kriterier må der ikke bruges pesti-cider ved bomuldsdyrkning.
I tabel A2 vises der eksempler på an-dre kemikalier, der anvendes ved bom-uldsdyrkning og høst, og som er forbudteeller underlagt strenge restriktioner i EUog/eller de nordiske lande.
54 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Tabel A1. Liste over nogle bomulds-insekticider der er på diverse lister p.g.a.betænkelige miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.
CAS-nummer Stofnavn Lister
309-00-2 Aldrin 1,2,3,5,(6),7
8001-35-2 Campheclor (toxaphen) 1,2,3
2425-06-1 Captafol 1
57-74-9 Chlordan 1,3,5,(6)
50-29-3 DDT 1,2,3,5,(6),7
60-57-1 Dieldrin 1,2,3,5,(6),7
72-20-8 Endrin 1,2,3,5,(6),7
76-44-8 (1024-57-3) Heptachlor inkl. heptachlorepoxid 1,2,3,6
63-25-2 Carbaryl (Sevin) 2
68359-37-5 Cyflurthrin 2
333-41-5 Diazinon 2,3
62-73-7 Dichlorvos 2,3,6,7
115-32-2 Dicofol 2,3
115-29-7 Endosulfan 2,3,6,7
51630-58-1 Fenvalerate 2
91465-08-6 Lambda-cyhalothrine 2
72-43-5 Methoxychlor 2,3
52645-53-1 Permethrin 2
23103-98-2 Pirimicarb 2
121-75-5 Malathion 3,6,7
298-00-0 Parathion Methyl 3,6,7
56-38-2 Parathion 3,6,7
6164-98-3 Chlordimeform 1
510-15-6 Chlorbenzilat 1
88-85-7 Dinoseb (og dets salte) 1
2157-98-4 Monocrotophos 1
319-84-6 Hexachlorcyclohexan 1319-85-7 (alle isomere)58-89-9319-86-8
Lister :1. EU´s miljømærke (“Blomsten”) for tekstilprodukter, 1999.2. Det Nordiske Miljømærke (“Svanemærket”), 1994.3. Omfattet af EU liste I (“Den Sorte liste”, 76/464/EEC), 1976.4. Omfattes af EU liste II (“Den grå liste”, 76/464/EEC), 1976.5. Individuelt optaget som liste I stoffer ved efterfølgende Direktiver
(84/491+86/280+88/347).6. Individuelt identificeret som mulige nye emner til list I (EU dokument,
1982).7. Nordsø Deklaration, 1990.
55Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Tabel A2. Liste over kemikalier til bomuldsdyrkning og -høst, der er på diverse lister p.g.a. betænkelige miljø- og sundhedsmæssige egenskaber
CAS-nummer Stofnavn Lister
Herbicider (ukrudtsmidler)
1912-24-9 Atrazin 2,7
72941-46-6 Fluazifop butyl 2
122-34-9 Simazin 2,3,6
1582-09-8 Trifluralin 2,3,6,7
Afløvningsmidler
93-76-5 2,4,5-T 1,2,3,6
7440-38-2 Arsen og dets mineralsalte 4,5,(6),7
94-75-7 2-4-D 2,3,6
Fungicider (Svampemidler)
118-74-1 Hexachlorobenzen (HCB) 1,2,3,5,(6)
87-86-5 Pentachlorophenol (PCP) 1,2,3,5,(6),7
133-06-02 Captan 2
82-68-8 Quintozen 2
Nematicider
74-43-5 Methyl bromid 2
Lister :1. EU´s miljømærke (“Blomsten”) for tekstilprodukter, 1999.2. Det Nordiske Miljømærke for tekstiler (“Svanemærket”), 1994.3. Omfattet af EU liste I (“Den Sorte liste”, 76/464/EEC), 1976.4. Omfattes af EU liste II (“Den grå liste”, 76/464/EEC), 1976.5. Individuelt optaget som liste I stoffer ved efterfølgende Direktiver
(84/491+86/280+88/347).6. Individuelt identificeret som mulige nye emner til list I (EU dokument,
1982).7. Nordsø Deklaration, 1990.
Tabel A3. Miljøbetænkelige stoffer vedfremstilling af uldfibre
I nedenstående tabel vises nogle eksem-pler på pesticider til bekæmpelse af fåre-parasitter som er forbudte eller underlagtstrenge restriktioner i EU og/eller deNordiske lande.
56 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Tabel A3. Liste over nogle pesticider til bekæmpelse af fåreparasitter, der erpå diverse lister p.g.a. betænkelige miljø- og sundhedsmæssigeegenskaber.
CAS-nummer Stofnavn Lister
309-00-2 Aldrin 1,2,3,5,(6),7
50-29-3 DDT 1,2,3,5,(6),7
72-55-8 DDD 1,2,3,5,(6),7
72-55-9 DDE 3,5,(6),7
60-57-1 Dieldrin 1,2,3,5,(6),7
76-44-8 Heptachlor 3,61024-57-3 inkl. heptachlorepoxid
58-89-9 Hexachlorocyclohexan 1,2,3,5,(6)319-84-6 inkl. alle isomere og lindan319-85-7319-86-8
72-43-5 Methoxychlor 3
7440-38-2 Arsen og dets mineralsalte 4,5,(6),7
786-19-6 Carbophenothion 3
470-90-6 Chlorfenvinphos 1,2,3,6
2921-88-2 Chlorpyrifos 3
56-72-4 Coumaphos 3,6
333-41-5 Diazinon 1,2,3
299-84-3 Fenchlorphos 1,2,3
121-75-5 Malathion 3,6,7
56-38-2 Parathion 3,6,7
31218-83-4 Propetamphos 1,2,3
72-20-8 Endrin 1,2
68085-85-8 Cyhalothrin 1,2
97-17-6 Dichlorfenthion 1,2
52315-07-8 Cypermethrin 1,2
52918-63-5 Deltamethrin 1,2
51630-58-1 Fenvalerat 1,2
Lister:1. EU’s miljømærke “Blomsten” for tekstilprodukter, 1999.2. Det Nordiske Miljømærke “Svanemærket” for tekstiler, 1994.3. Omfattet af EU liste I (“Den Sorte liste”, 76/464/EEC), 1976.4. Omfattes af EU liste II (“Den grå liste”, 76/464/EEC), 1976.5. Individuelt optaget som liste I stoffer ved efterfølgende Direktiver
(84/491+86/280+88/347).6. Individuelt identificeret som mulige nye emner til list I (EU dokument,
1982).7. Nordsø Deklaration, 1990.
Tabel A4. Miljøbetænkelige stoffer vedfremstilling af polyester, viskoseog acryl
I nedenstående tabel ses en liste over dekemikalier, der er identificeret somværende betænkelige ved fremstillingenaf de tre kemofibre. Af tabellerne i kapi-tel 3 fremgår, hvor i fremstillingsforløbetkemikalierne anvendes eller udledes, oghvad de i givet fald anvendes til.
I projektrapporten /1/ er beskrevet idetaljer, hvor i fremstillingsforløbet ke-mikalierne anvendes eller udledes, oghvad de i givet fald anvendes til (en kortopsummering kan findes i projektrap-portens kapitel 6).
57Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Tabel A4. Liste over identificerede betænkelige stoffer, som enten anvendeseller udledes ved fremstilling af kemofibrene polyester, viskose ogacryl.
CAS-nummer Stofnavn Miljø- og sundhedsvurdering
Polyester
7440-48-4 Cobalt Muligvis kræftfremkaldende, gruppe 2bIARC og /8/Kan klassificeres som miljøskadelige /11/
7439-96-5 Mangan Mistænkt for at være kræftfremkaldende/10/
1309-64-4 Antimontrioxid Muligvis kræftfremkaldende, /8/ ogCarc.3 /9/
75-07-0 Acetaldehyd Muligvis kræftfremkaldende, /8/ og Carc.3 /9/
123-912-1 1,4-dioxan Muligvis kræftfremkaldende, /8/ og Carc.3 /9/
Viskose
75-15-0 Carbondisulfid Kan klassificeres som miljøfarligt /11/
7783-06-4 Hydrogensulfid Kan klassificeres som miljøfarligt /11/
7733-02-0 Zinksulfat Kan klassificeres som miljøskadeligt /11/
7440-48-4 Cobalt Muligvis kræftfremkaldende, gruppe 2bIARC og /8/Kan klassificeres som miljøskadelige /11/
7439-96-5 Mangan Mistænkt for at være kræftfremkaldende/10/
Acryl
107-13-1 Acrylonitril Sandsynligvis kræftfremkaldende, /8/,Carc. 2 /9/ og gruppe 2a IARC
108-05-4 Vinylacetat Muligvis kræftfremkaldende, /8/ oggruppe 2 B IARC
79-06-1 Acrylamid Sandsynligvis kræftfremkaldende, /8/,Carc. 2 og gruppe 2B IARC
68-12-2 N,N-dimethyl- Muligvis kræftfremkaldende, /8/formamid Kan klassificeres som miljøfarligt /11/
Lister:8. Arbejdstilsynet, 1996. Grænseværdier for stoffer og materialer.
At-anvisning Nr. 3.1.0.2, December 19969. Miljø- og Energiministeriet, 1996. Bekendtgørelse af listen over farlige
stoffer. Bekendtgørelse nr. 69 af 7. februar 199610. IARC-monographs. International Agency for Research on Cancer,
Geneva.11. EU´s klassifikationssystem for miljøskadelighed.
I nedenstående tabel ses en udvalgt listeover organisationer og institutioner, hvoryderligere oplysninger om forskelligeemner vedrørende miljø og sundhed vedfremstilling af tekstiler kan indhentes.
58 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Bilag B. Adresseliste for udvalgte relevante organisationer
Organisation / Institution Emner
ETADEcological and Toxicological Interesseorganisation for producenter af farvestoffer Association of the Dyes and Organic og pigmenter. Arbejder også med forskellige Pigments Manufactures. aspekter om miljø og sundhed i forbindelse med Clarastrasse 4 anvendelse af farvestoffer og pigmenter.Basel – Postfach ETADCH-4005 Basel, SchweizTlf.: +41 61 681 22 30Fax: +41 61 691 42 78
IFOAMThe International Federation of IFOAM er en verdensomspændende interesse-Organic Agriculture Movement. organisation (mere end 600 medlemmer i 90 lande) IFOAM Danmark for producenter og institutioner der beskæftiger sigBlegdamsvej 4 med økologisk landbrug (herunder bomulds-2200 København dyrkning og fåreopdræt). IFOAM-organisationen har Tlf.: + 45 35 37 20 96 stor viden på området økologisk landbrug og Fax: + 45 35 37 40 96 forhandler p.t. med EU om anerkendelse af deres
certificering af økologiske landbrug.
CIRFSComite International de la Rayonne Interesseorganisation for producenter af kemofibre i et des Fibres Synthetiques. Europa. Arbejder også med LCA-analyser af Avenue E. Nieuwenhuyse 4 fremstillingen af kemofibre.B-1160 Bruxelles, BelgiumTlf.: +32.2 676.74.55Fax: +32.2.676.74.54
Miljømærkesekretariatet Miljømærkesekretariat i Danmark for EU’s miljø-dk-TEKNIK mærke (“Blomsten”) og det Nordiske Svanemærke. Gladsaxe Møllevej 15 Miljømærkerne er baseret på livscyklustankegangen, 2860 Søborg og der er kriterier for alle væsentlige produktions-Tlf.: +45 39 69 65 11 processer samt brugsegenskaber.Fax: +45 39 69 60 02
Allergi er betegnelsen for en ændret eller over-drevet følsomhed overfor stoffer og ma-terialer, der for raske personer er uskade-lige. Asthma, høfeber, eksem og nældefe-ber er eksempler på allergiske sygdom-me.
AOX er en samlebetegnelse for den mængdehalogen, som er bundet til organisk ma-teriale der udledes med spildevandet. Pa-rameteren er i forbindelse med tekstilerisær relevant ved chlorblegning af fibre.
Bioakkumulering er et udtryk for stoffers evne til at tilba-geholdes og opkoncentreres i organis-mer. Bioakkumulering kan både være di-rekte (stoffets optages direkte fra omgi-velserne) og indirekte (stoffet akkumule-res via fødekæder).
Bionedbrydelighed er et udtryk for stoffers nedbrydelighed inaturen. Nedbrydningen kan være ikke-biologisk (gennem indvirkning af lys ellervand) eller biologisk, hvor det er mikro-organismer, der nedbryder stoffet underforbrug af ilt og udvikling af CO2. Gra-den af bionedbrydelighed vurderes ty-pisk ved laboratorietests under standar-diserede betingelser.Ved klassificering afmiljøfarlige stoffer skelnes der mellem togrupper, nemlig let nedbrydelige ogikke-let nedbrydelige.
BOD (Biological Oxygen Demand) er et mål for den mængde ilt, der er nød-vendig for at nedbryde organisk materia-le i vandmiljøet og dermed også et målfor mængden af organisk forurening ivand.
Carcinogene stoffer er stoffer, der kan fremkalde kræft.
COD (Chemical Oxygen Demand) er et mål for den samlede kapacitet af ilt-forbrugende organiske og uorganiskeforbindelser, der er til stede i vand ellerspildevand. Målet beskriver således detiltforbrug som er nødvendigt for at ned-bryde de forbindelser, der udledes medspildevandet.
Detergenter eller vaskeaktive/overfladeak-tive stofferer organiske forbindelser, som ofte an-vendes for at nedsætte vands overflades-pænding. Herved kan smuds lettere fri-gøres fra tekstilfibre.Ved udledning tilmiljøet kan visse detergenter have toksi-ske effekter på organismer.
DrivhuseffektForøget global opvarmning af atmo-sfæren som følge af forøget udsendelseaf drivhusgasser som for eksempel kul-dioxid (CO2), methan (CH4), CFCm.v..
Emissioner er det samme som udledninger. Brugesofte om (uønsket) transport af stoffer tilomgivelserne (luft, vand og jord) fra in-dustrielle virksomheder.
Eutrofiering er et udtryk for berigelse af vandmiljøetmed næringsstoffer som nitrogen og fos-for, hvilket kan medføre øget algevækstog iltsvind.
59Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Bilag C. Ordliste
ForsuringUdledning af f.eks. chlor- og svovlforbin-delser danner sammen med vand syre-forbindelser, der kan medføre en generelforsuring af jord- og vandmiljøet. Forsu-ring kan medføre skovdød, ændring ivandige økosystemer og skader på byg-ninger.
Katalysatorer er kemiske stoffer og forbindelser, der fo-rårsager eller fremskynder reaktionenmellem andre kemiske stoffer uden selvat blive forbrugt.
Livscyklus eller livsforløb er en betegnelse for de aktiviteter/proces-ser, som et produkt gennemløber fra ud-vinding af råmaterialer over forarbejd-ning og brug til bortskaffelse eller genan-vendelse af det kasserede produkt.
Livscyklusfaser betegner de forskellige hovedaktivitetersom produkterne gennemløber i livsfor-løbet. Denne vejledning følger den opde-ling som anvendes i EU-forordningenvedr. Miljømærkning af produkter, hvorder er defineret 5 livscyklusfaser (præ-produktion, produktion, distribution, an-vendelse, bortskaffelse).
Miljøparametre er en fælles betegnelse for miljøbelastnin-ger, der kan måles på en eller andenmåde. Som oftest er der tale om enklemål som f.eks. kuldioxid (CO2), kvælsto-filter (NOX) og COD, men der kan ogsåvære tale om mere komplicerede målsom for eksempel bidrag til drivhuseffek-ten.
Miljøeffekter betegner de skader/ændringer af naturen,som emissioner og råstofforbrug med-
fører (Drivhuseffekt, Ozonlagsnedbryd-ning, Eutrofiering, etc.)
Monomer er betegnelse for et molekyle med en lavmolekylevægt, der kan reagere med til-svarende eller andre molekyler og danneen polymer. Eksempler på monomere erethylen, der reagerer (polymeriserer) tilpolyethylen (PE) og acrylonitril, der veden reaktion kan danne polyacrylonitril(PAN).
Produktionskæden er en betegnelse for de forarbejdningstrinsom sker under tildannelse af et tekstil-produkt. I nogle virksomheder er storedele af produktionskæden samlet, mensandre virksomheder er specialiseret i eneller få processer (f.eks. farverier, spinde-rier, væverier). Da produktionskædenkan omfatte adskillige virksomheder, erkommunikationen af krav tilbage i pro-duktionskæden central for produktetssamlede miljøbelastning.
Recipient er en betegnelse for en å, en sø eller ethav, der modtager udledninger af spilde-vand.
Stapelfibre betegner fibre med begrænset længde(modsat filamentfibre som i princippeter spundet uendeligt) som anvendes tilspinding af garner.
Toksicitet er et begreb for giftighed. Den akuttegiftighed for et stof kan f.eks. udtrykkesved LD50, der er den dosis af et stof,som dræber 50% af dyrene i en gruppeaf forsøgsdyr i et givet tidsrum.
60 Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler
Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstilerMed udgangspunkt i resultaterne fra et tidligere gennemførtmiljøprojekt præsenteres en række værktøjer, der kan være enhjælp til at arbejde seriøst og struktureret med miljø- ogsundhedsmæssige emner for tekstiler indeholdende fibrenebomuld, uld, viskose, polyester eller acryl. Værktøjerne er delsopdelt efter fibertype og dels efter virksomhedstype. Derpræsenteres en vurdering af væsentlige miljø- og sundheds-mæssige forhold i tekstilernes livscyklus samt tilhørende an-befalinger. Endvidere er der udarbejdet forslag til spørgeske-maer om de væsentligste emner til brug for miljødialogenmellem de enkelte led i produktionskæden.
ISBN: 87-7944-104-1
Pris (inkl. moms): 150 kr.
Publikationen kan købes i
Miljøbutikken,
Læderstræde 1-3,
1201 København K
Telefon 33954000
E-mail [email protected]
Internet: www.mem.dk/butik
VVeejjeenn
ttiill bbeeddrr
ee mmiilljjøø
vveedd
pprroo
dduu
kkttiioo
nn aa
ff tteekkssttiilleerr
Strandgade 29 • DK-1401 København K • Telefon 32 66 01 00 • www.mst.dk
MMiilljjøø
nnyytt
NNrr
.. 5500 2200
0000