Ved vejenaf Herman BangI1 STATIONSFORSTANDEREN skiftede Frakke til Toget. - Satan til lidt Forslag i Tiden[footnoteRef:1], sagde han og strakte Armene. Han havde blundet[footnoteRef:2] s smt over Regnskaberne. [1: Forslag i Tiden: Tiden gr strkt.] [2: Sovet]

2 Han fik tndt en Cigarstump og gik ud p Perronen. Nr han gik sdan op og ned, stram i Tjet, og Hnderne i begge Jakkelommerne, s' man Ljtnanten endnu. Ogs p Benene, de havde beholdt Rundingen fra Kavalleriet[footnoteRef:3]. [3: Del af hren der rider p heste.]

3 Fem-seks Bnderkarle var kommet og stod og skrvede i en Klump midtvejs ud for Stationsbygningen; Stationskarlen slbte Godset frem, en enlig grnmalet Kasse, der s' ud som den var tabt ved Kanten af Vejen.4 Prstens garderhje Datter rev Perronlgen op og kom ind.5 Stationsforstanderen slog Hlene sammen og hilste.6 - Hvad vil Frkenen idag, sagde han. Nr Stationsforstanderen var "p Perronen" konverserede han i samme Tone, som han havde anvendt p Klubballerne i Nstved i gamle Dage ved Kavalleriet.7 - G, sagde Prstens Datter. Hun havde nogle underlige daskende Gestus, nr hun talte; ligesom det var hendes Mening stadig at sl den, som hun talte med.8 - Forresten kommer Frken Abel hjem.9 - Allerede - fra Byen?10 - Ja-a.11 - Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede med hjre Hnds Fingre i Luften, og Prstefrkenen lo.12 - Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og lb fra dem ...13 Stationsforstanderen hilste p Familien Abel, Enkefruen og hendes ldste, Louise. De var ledsaget af Frken Jensen. Enkefruen s' resigneret ud.14 - Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.15 Enkefru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin Ida-Yngst. Louise om Forret og Ida-Yngst om Hsten.16 De tilbragte hver Gang seks Uger hos en Tante i Kbenhavn. "Min Sster Etatsrdinden", sagde Fru Abel. Etatsrdinden boede p en fjerde Sal og levede af at male Storke, der stod p t Ben, p Terrakottasager. Fru Abel sendte altid Dtrene af med alle gode nsker.17 Hun havde nu sendt dem af i ti r.18 - Hvad for Breve har vi ikke fet denne Gang fra Ida-Yngst.19 - Ja, de Breve, sagde Frken Jensen.20 - Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og s' mt p Louise-ldst. Fru Abel mtte trre jnene ved Tanken.21 De Mneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at skndes og sy ny Bestning p gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig. - Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde Familielivet, sagde Enkefruen22 Frken Jensen nikkede.23 Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn rullede frem.24 - Det er Kirs, sagde Prstefrkenen. Hva' ska' de? Hun gik hen over Perronen til Lgen.25 - Ja - Proprietr Kir kom ud af Vognen - det m De nok sige - ligger Madsen ikke der og fr Tyfus midt i den vrste Tid, s man m srge for Stedfortrder telegrafisk - og s Fa'en vd, hva' man fr for Skrab ... Han kommer nu ...26 Proprietr Kir kom ind p Perronen.27 - Landbohjskole har han da - om det ku' hjlpe28 - og det med bedste Karakter ... N - go' Morgen - Bai. Stationsforstanderen fik Hndslag ... Er der gi'et no'ne Omgange nede hos Jer? ... Og Konen ? ...29 - Jo - Tak ... S De henter Forvalter idag ...30 - Ja - vmmelig Historie - og just i den vrste Tid ...31 - N - et nyt Mandfolk til Egnen, siger Prstefrkenen og rangler med Armene, som om hun p Forhnd gav ham n p ret. Med lille Stations-Bentzen bli'r det s halv syvende ...32 Enkefruen er febrilsk. Hun havde sagt det hjemme: Louise-ldst mtte ikke g ud med de Brunelsstvler.33 Louise-ldst's Sknhed er Fdderne ... Smalle Aristokratfdder ...34 Og hun havde sagt det ...35 Frken Louise var inde i Ventesalen og satte Slr. Frknerne Abel gjorde i udskret Bryst med Pibekraver, Stenkulsperler og Slr.36 Bai gik om ad Kkkenet for at melde sin Kone Forvalteren ... Prstefrkenen sad og dinglede p den grnmalede Kasse. Hun tog Uhret op og s' p Klokken:37 - Gud, hvor det Mandfolk gr sig kostbar, sagde hun.38 Frken Jensen sagde: Ja - Toget synes at vre ikke s f Minutter forsinket. Frken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig nr hun talte med Prstens Datter. Hun satte ikke Pris p Prstens Datter.39 - Det er ikke Tonen mellem mine Elevere, sagde hun til Enkefruen. Frken Jensen var ikke s sikker i de fremmede Ord.40 - Men - dr er jo den dejlige Kone. Prstefrkenen satte op fra Kisten og for over Perronen mod Fru Bai, der var kommet ud p Stentrappen. Nr Prstefrkenen hilste hjertelig, s' det ud som et voldeligt Overfald.41 Fru Bai smilede stille og lod sig kysse.42 - Gud forbarme sig, sagde Prstefrkenen, fr vi ikke uventendes en ny Hane til Grden. Der er han!43 De hrte Stjen af Toget der borte fra og den strke Klapren, nr det gik over broen. Langsomt kom det vuggende og pustende frem over Engen.44 Prstefrkenen og Fru Bai blev stende p Trappen. Frkenen holdt Fru Bai om Livet.45 - Der er Ida Abel, sagde Prstefrkenen, Jeg kender hende p Slret Et bordeauxfarvet Slr stod ud af et Vindu.46 Toget holdt, og Dre blev slet op og i. Fru Abel skreg sine "Goddag" s hjt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne.47 Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm - hun stod endnu p Trinet:48 - Der er en Herre med Toget - hertil -49 - Hvem er han? Det gik som Kp i Hjul.50 Ida-Yngst var nede. Der var Herren ... En blondskgget, hjst sindig Herre, som fik Hatske og Futeraler ud af en Rgkup.51 - Og Tante - Tante Mi, skreg Enkefruen.52 - Hold din Mund, sagde Ida-Yngst stille og arrigt. Hvor er Louise?53 Louise sprang om p Stentrappen foran Fru Bai og Prstefrkenen s barnligt, som om hun havde haft sin "Sknhed" i Knapstvler.54 Nedenfor Trappen prsenterede Forvalteren sig for Hr. Kir.55 - Ja, Satan til Historie - dr ligger Madsen - i den vrste Tid ... N, vi vil hbe det bedste ... Hr. Kir slog den nye Forvalter p Skulderen.56 - Gud hjlpe os, sagde Prstefrkenen. Et hjst almindeligt Husdyr.57 Den grnmalede var inde, og Fllesmejeri-Spandene var hevet ud af Godsvognen. Toget begyndte at g, da en Bonde skreg fra et Vindu. Han havde ingen Billet.58 Togfreren, en smkker Yngling, stram som en Husar i de elegante Nederdele, gav Bai to Fingre og sprang op p Trinet59 Bonden blev ved at skrige og skndes med Konduktren, der hang p Brdtet.60 Og alle Ansigter p Perronen s' et jeblik efter Toget, som rullede bort ...61 - Hm, det var det, sagde Prstefrkenen. Hun gik ind i Gangen med Fru Bai.62 - Min Forvalter, Hr. Huus, sagde Hr. Kir ud mod Bai, som gik forbi. De tre stod lidt stille.63 Louise-ldst og Ida-Yngst fandt endelig hinanden og begyndte at kysses vildt midt i Dren.64 - Gud, sagde Enkefruen, de har jo ikke set hinanden i seks Uger ...65 - De er heldig, Hr. Huus, sagde Bai i Klubbalstonen: De trffer straks Stedets Damer ... Mine Damer, tr jeg prsentere?66 Frknerne Abel hrte op at kysses som p Kommando.67 - Frknerne Abel, sagde Hr. Bai: Hr. Huus.68 - Ja, jeg har smnd hentet min Yngste - fra Kbenhavn, sagde Enkefruen umotiveret.69 - Fru Abel, sagde Hr. Bai. Hr. Huus bukkede.70 - Frken Linde - det var Prstefrkenen - Hr. Huus.71 Prstefrkenen nikkede.72 - Og min Kone, sagde Hr. Bai.73 Hr. Huus sagde et Par Ord, og de gik alle ind for at f Tjet.74 Proprietr Kir rullede af med Forvalteren. De andre gik. Da de kom ud p Vejen, havde de glemt Frken Jensen.75 Hun stod og drmte inde p Perronen, lnet til en Signalpl.76 - Frken Jensen, skreg Prstefrkenen fra Vejen.77 Frken Jensen for op. Frken Jensen blev altid tungsindig, nr hun s' en Jernbane. Hun kunde ikke tle at se "noget drage bort".78 - Virkelig et net Menneske, sagde Fru Abel henne p Vejen.79 - Meget almindelig Forvalter, sagde Prstefrkenen, hun gik med Fru Bai under Armen. Nette Hnder havde han.80 De to Kyllinger gik bagest og skndtes.81 - Hej, Frken Jensen, hvor De ta'er Fart, sagde Prstefrkenen. Frkenen sprang som en Ged mellem Vejpytterne langt forude. Hun viste strkt sine jomfruelige Ben p Grund af Efterrsvden.82 De gik langs den lille Stump Skov. Ved Vejdrejningen sagde Fru Bai Farvel.83 - , hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud i det store Sjal, sagde Prstefrkenen og langede sig frem over hende igen.84 - Farvel ...85 - Fa'a'a'rvel ...86 - Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha' sagt, sagde Ida-Yngst.87 Prstefrkenen fljtede.88 - Nej - dr er Kapellanen, sagde Fru Abel ... God Aften, Hr. Pastor ... God Aften ...89 Kapellanen tog til Hatten. Man mtte dog hilse p den tilbagekomne, sagde han.90 - N, Frken. - Og Befindendet!91 - Tak, sagde Frken Abel.92 - Og De har fet en Konkurrent, Hr. Pastor, sagde Fru Abel.93 - S? Hvor?94 - Kir hentede sin ny Forvalter - rigtig et tiltalende Menneske. Ikke Frken Linde?95 - ja ...96 - Prima, Frken Linde?97 - F. F., sagde Prstefrkenen.98 Prstefrkenen og Kapellanen talte altid i Jargon, nr de var sammen med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo ad deres egne Dumheder, s de var lige ved at springe i Luften.99 Prstefrkenen gik aldrig mer i Kirke, nr Kapellanen prdikede, siden hun en Sndag nr havde fet ham til at le under Fadervor p Prdikestolen.100 - Frken Jensen stritter af, som hun havde tndte Raketter et vist Sted, sagde Kapellanen. Frken Jensen var stadig forude.101 - N, Andersen - Frken Linde skruplo - nu er De holbergsk.102 De kom til Prstegrden, som var den frste Grd i Landsbyen, og Prstefrkenen og Kapellanen sagde Farvel ved Havelgen.103 - Farvel, Frken Jensen, rbte Frken Linde hen ad Vejen. Der blev svaret med et Pip.104 - Hvordan var han? sagde Kapellanen inde i Haven. Tonen blev her en hel anden.105 - Vor Herre bevares, sagde Frken Linde, en meget net Landbruger.106 Tavse gik de ved Siden af hinanden ned gennem Haven.107 - Hm, sagde Frken Ida - Familien Abel nede Frken Jensen, der stod og ventede p et trt Sted - den lider vi nok p, at han var kommet for at sige Goddag til mig ...108 De gik lidt. S sagde Frken Jensen:109 - Der gives s mange Slags Mennesker.110 - Ja, sagde Fru Abel.111 - Jeg stter ikke Pris p at vre sammen med den Familie, sagde Frken Jensen ... jeg gr helst af Vejen.112 Frken Jensen var get "af Vejen" i otte Dage: Siden Pastoren havde sagt de Ord ...113 - Fru Abel - sagde Frken Jensen ... Hva' har en enlig Kvinde? Jeg sagde det til Pastoren: Hr. Pastor, sagde jeg, De interesserer Dem for Friskolen ... derfor sender Forldrene deres Brn i Friskole.114 - Og hvad svarede han mig, Fru Abel?115 - Jeg taler ikke mere med Pastor Linde om Legatsagen ... De har i Sognerdet taget det halve Legat fra mit Institut (Frken Jensen udtalte "tot") - jeg vil blive ved at gre min Pligt - selv om de ta'er den sidste Halvdel med. Jeg taler ikke mer med Pastor Linde om Legatsagen - -116 De tre Damer var bjede om ad den lille Vej, der frte op til "Grden", en gammel hvid Bygning med to Lnger.117 Enkefru Abel boede i Lngen til hjre, Frken Jensens Institut l til venstre.118 - At man har dem begge igen, sagde Enkefruen. De tog Afsked i Grden.119 - Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor Dren, hvor s' I ud ved Banen - s man mtte skamme sig ...120 - Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-ldst, som lste Slr foran Spejlet, nr du har Klderne.121 Enkefruen tog Slber p. Der var ingen Bund i hendes Stvler.122 Frken Jensen fik langt om lnge Nglen op af Lommen og fik sig lukket ind. Inde i Stuen gede Moppen et Par gnavne Bjf mod sin Frken og blev liggende i sin Kurv.123 Frken Jensen tog Tjet af og satte sig til at grde i en Krog.124 Hun grd hver Gang, hun var alene, siden Pastor Linde havde sagt sine Ord.125 - De interesserer Dem for Skolen, Hr. Pastor, havde hun sagt, derfor sender Forldrene deres Brn i Friskolen.126 - Jeg skal sige Dem, Frken Jensen, hvorfor Forldrene sender deres Brn i Friskolen, fordi Frken Srensen kan sine Ting, det havde Pastoren svaret.127 Frken Jensen havde kun betroet "Ordene" til Krokonen:128 - Og hvad kan en enlig Kvinde, Madam Madsen? havde hun sagt - Kvindens eneste Vrn er Trer ...129 Frken Jensen sad og grd i sin Krog. Det begyndte at blive mrkt, og tilsidst rejste hun sig og gik ud i Kkkenet.130 Hun tndte en lille Petroleumskoger og satte Vand over til Theen. Hun lagde en Dug over Hjrnet af Kkkenbordet og satte Brd og Smr frem foran den enlige Tallerken.131 Men alt mens hun gjorde det, faldt hun lange Stunder hen igen og tnkte p ny p Prstens Ord.132 Moppen var fulgt ud efter hende og havde lagt sig p en Pude foran sin tomme Madtallerken.133 Frken Jensen tog Tallerkenen og fyldte den med Franskbrd, bldt op i det varme Vand.134 Moppen fik Tallerkenen ned foran sig og begyndte at fortre Foderet uden nsten at rre sig.135 Frken Jensen havde tndt et ensomt Lys. Hun drak sin The med Rugbrdssmrrebrd til - hun skar Stykket med Kniven i sirlige sm Firkanter.136 Nr hun havde drukket The, gik Frken Jensen i Seng. Hun bar Moppen i Armen og lagde den ved Fodenden p Dynen. S hentede hun Skoleprotokollen og lagde den p Bordet ved Sengen.137 Hun lsede Dren og s' efter med Lyset rundt i alle Kroge og ind under Sengen.138 S kldte hun sig af og redte sine Fletninger ud og hngte dem op p Spejlet.139 Moppen sov allerede og snorkede p Dynen.140 Frken Jensen sov ikke godt, siden Pastor Linde havde sagt - de Ord.141 Fru Bai gik tilbage ad Vejen mod Stationen. Hun bnede Lgen og gik ind p Perronen. Der var ganske tomt, s stille, at man hrte de to Telegraftrde surre.142 Fru Bai satte sig p Bnken udenfor Dren med Hnderne i Skdet og s' ud over Markerne. Hun havde let ved sdan at blive siddende, Fru Bai, hvor der var en Stol eller en Bnk eller et Trappetrin.143 Hun s' ud over Markerne, de store Stykker Pljejord og lnger borte Engene. Himlen var hj og lysebl. Der var slet intet Hvilepunkt for jnene uden Annekskirken. Den s' man med dens Takker og Trnet der yderst ude over den flade Mark.144 Fru Bai frs og rejste sig. Hun gik hen mod Havehkken og s' ind over den, bnede Lgen og gik ind. Haven var en trekantet Strimmel langs Banen; forrest var der Kkkenhave, i den bageste Spids var der en Plne med nogle hjstammede Roser foran Lysthuset under Hylden.145 Hun s' efter Roserne; der var et Par Knopper endnu. De havde smnd blomstret trofast ir - hele Tiden.146 Men nu mtte de snart dkkes til ...147 Hvor Bladene allerede faldt. Men der var heller ingen L for nogenting ...148 Fru Bai gik ud af Haven igen og langs Perronen ind i den lille Grd bag Plankevrket. Hun kaldte p Pigen, hun vilde give Duerne Korn.149 Hun fik Kornet i en Lerskl, og hun begyndte at kalde p Duerne og at sprede Kornet ud p Stenene.150 Hun holdt s meget af Duer. Det havde hun gjort lige fra Barn.151 Der havde vret s fuldt af dem hjemme i den store Kbstadsgrd ... Hvor de havde svrmet om Dueslaget der lige over Vrkstedsporten ...152 Det var som man hrte en Kurren og Murren blot man tnkte p Grden derhjemme.153 Den gamle Grd - for siden, da Faderen dde, solgte de bde Vrksted og alt og flyttede.154 Duerne flj ned om Fru Bai og nippede Kornene op.155 - Marie, sagde Fru Bai, se dog, hvor den spttede er arrig.156 Marie kom frem i Kkkendren og talte om Duerne. Fru Bai tmte Sklen ud. Nogle Stykker skal nu slagtes til Bai's L'hombre, sagde hun.157 Hun gik op ad Trappen: Hvor det bliver tidligt mrkt nu, sagde hun og gik ind.158 I Stuen var der Skumring og lunt, nr man kom udefra. Fru Bai satte sig ved Klaveret og spillede.159 Hun spillede aldrig uden i Mrkningen, altid de samme tre-fire Melodier, sentimentale Smsange, som hun spillede slbende og langsomt, ganske med samme Foredrag, s de alle kom til at ligne hinanden.160 Nr hun sad og spillede i den mrke Stue, tnkte Fru Bai nsten altid p sit Hjem. De havde vret mange Sskende, og der var altid s megen Afveksling derhjemme.161 Hun var den yngste af dem alle. Da Faderen endnu levede, var hun s lille, at hun om Middagen knap en Gang kunde n op til Tallerkenen.162 Faderen sad i Sofaen i Skjortermer, og de stod rundtom Bordet, alle Brnene, og langede til.163 - Ret Jer, Unger, sagde Faderen.164 Han sad og ludede med sin brede Ryg og Armene langt ud p Bordet.165 Moderen gik til og fra, hentede og bragte ...166 Ude i Kkkenet spiste alle Drengene p Vrkstedet ved det lange Bord.167 De fniste og skndtes, s det hrtes gennem Dren, og med t rg de sammen, s man troede Huset skulde styrte om:168 - Hva' mudrer I om? Faderen rbte og slog i Bordet inde i Stuen.169 Ude i Kkkenet blev der ganske stille - en sagte Ragen bare af en enkelt, som sgte noget op under Bordet efter Fgtningen.170 - Himmelhunde, sagde Faderen.171 Efter Middag sov han sin Time i Sofaen. Han vgnede p Klokkeslet:172 - Nu er der vel tnkt udfrligt over Statens Bedste, sagde han og fik Kaffen, fr han gik p Vrkstedet.173 - - Da Faderen dde, blev det jo helt anderledes. Katinka kom i Institut med bde Konsul Lassons og Borgmesterens Fanny.174 Og hun blev ogs bedt til Konsulens ...175 De andre Sskende kom alle ud. Hun blev ene hos Moderen.176 De r var Katinkas bedste, dr i den lille By, hvor hun kendte alle, og alle kendte hende. Om Eftermiddagen sad Moderen og hun i Stuen, hver ved sit Vindu p Forhjningen, hvor Moderen havde det Vindu med "Spejlet"; Katinka broderede "fransk" eller lste.177 Solen faldt i lyse Striber gennem Blomsterne i Vinduerne ud over det hvide Gulv ...178 Katinka lste mange Romaner fra Lejebibliotheket, om fornemme Folk, og ogs Digte, som hun skrev ind i en Bog ...179 - Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy. Ej, hun er i den gule Hat ...180 Tinka s' op: Hun skal til Spil, sagde hun.181 Ida Levy gik forbi, og der blev kigget og nikket igen og spurgt med Fingrene, om de kom til "Halvti'et" ...182 - Det er dog grsseligt, hvor Ida Levy gr skvt p sine Hle, sagde Tinka, hun s' efter hende.183 Det har hun fra sin Moder, sagde Moderen.184 De gr forbi, n efter n, Godsforvalteren og de to Ljtnanter, og Fuldmgtigen og Doktoren. Og de hilser, og oppe nikker de og siger et Par Ord om hver.185 De vd, hvor hver gr hen og hvad han skal der.186 De kender hver Dragt og hver Blomst p en Hat. Og de gr hver Dag de samme Bemrkninger om de samme Ting.187 Minna Helms gr forbi og nikker.188 - S' du Minna Helms, siger Moderen.189 - Ja - Og Katinka ser efter hende og skrer Grimasser mod Solen:190 - Hun kunde snart trnge til en ny Kbe, siger hun.191 - Stakler - hvor skulde de f 'et fra? Moderen ser i Spejlet... Ja - slle ser 'en ud, siger hun. Jeg tror osse, de ku' kante den. Men det er nok som Fru Noes si'er - lidt har Fru Helms og lidt ta'er hun sig a'et ...192 - Nr dog Fuldmgtigen gjorde Alvor af det, sagde Tinka.193 Klokken blev fem, og de unge Piger hentede hinanden til Tur, og to og to gik de op og nedad Gaden og mdtes og samlede sig i Klynge og lo og snakkede og skiltes ...194 Men om Aftenen, efter The, til Halvti-Toget var Mdrene med, og det gik mere stille til, ud ad Stationsvejen.195 - Katinka, sagde Moderen og vendte sig, hun gik foran med Fru Levy: Hr. Bai ... S har han fri iaften ...196 Hr. Bai kom forbi og hilste. Og Katinka nikkede og blev rd. For Veninderne drillede hende altid med Hr. Bai ...197 - S skal han ind og spille Kegler, sagde Fru Levy.198 Om Sndagen gik de i Kirke til Hjmesse. Alle var i Stadsen, og de sang, s det ld under Hvlvingerne, mens Solen stod ind gennem de store Korvinduer ...199 Thora Berg var s slem at sidde ved Siden af i Kirken.200 Hun sad hele Tiden, mens Prsten var p Prdikestolen, og sagde: "S, du Gamle", og kneb i Armen ...201 Ja Thora Berg frte an til Galskaber.202 Om Aftenen flj der en Regn af Smuld og Smsten op p Tinkas Ruder ...203 Og de hrte et Spektakel og en Latter ned ad hele Gaden.204 - Det er Thora, der gr fra Selskab, sagde Tinka. De har vret hos Borgmesterens.205 Thora satte hjem gennem Gaden som den vilde Jagt, fulgt af alle de unge Herrer. Hele Byen fik Lov at hre, nr Thora Berg gik hjem fra Selskab.206 Katinka holdt mest af Thora Berg. Hun beundrede hende og fulgte hende altid med jnene, nr de var sammen. Tyve Gange om Dagen sagde hun hjemme:207 - Det har Thora sagt...208 Egenlig omges, gjorde de ikke meget. Men om Eftermiddagen, nr de spadserede, eller ude i Pavillonen ved Abonnementet - til Koncerterne nr Militret spillede, hver anden Onsdag - talte de sammen. Tinka blev altid ganske rd i Hovedet, nr de mdtes ...209 I Pavillonen var det ogs frste Gang, hun havde gjort Bekendtskab med Bai... Han havde straks den frste Aften danset mest med hende.210 Og nr de lb p Skjter, bd han hende altid op til at lbe. Det var som de flj, og nsten som han bar hende ... Han kom ogs hjemme.211 Alle Veninderne drillede hende, og hun fik ham altid, nr de "skrev Sedler" og "En gik ud" og nr der blev "tnkt p noget" ... Det var altid Bai, og s blev der en Latter.212 Og hjemme talte Moderen altid om ham.213 S kom Forlovelsestiden, og hun havde altid En at g med, i Kirken om Sndagen, og om Vinteren, nr der var Skuespillere, i Theatret og altid ... Og da Bai fik Stilling, kom den travle Tid med Udstyr og Indretning og alt det... Veninderne hjalp hende med de mange Navne, der var at sy, og alt, hvad der skulde smmes ...214 Det var Sommerdage, og de sad oppe i Lysthuset allesammen. Symaskinen gik, den lagde Sm, og den fstede Ende.215 Og de drillede hende og lo og pludselig for de op og flj ud i Haven og rendte Plnen rundt under Stj og Latter, vilde som en Flok Fl...216 Tinka var den stilleste af dem.217 Der var en Hvisken med Veninderne i alle Kroge og Sysammenkomster hos Levys, hvor de syede det Tppe, Tinka skulde st Brud p foran Alteret - og Sangvelser til Salmerne de skulde synge i Koret...218 S kom Dagen og Vielsen i den pyntede Kirke - den var s fuld, Ansigt ved Ansigt. Oppe ved Orgelet stod alle de unge Piger. Tinka nikkede op og takkede og grd igen. Hun havde grdt hele Tiden som en Vandhane.219 Og s kom de herover til Stilheden.220 I Begyndelsen af sit gteskab var Tinka skrmt og altid ngstelig, som om nogen vilde overfalde hende.221 Der var s meget, som hun ikke havde tnkt sig, og Bai var s voldsom i meget, hun mest bare led ved og tlte, skrmt og usikker som hun var ...222 Hun var ogs s ganske fremmed og kendte slet ingen ...223 Siden kom der en Tid, hvor hun blev mere modtagelig, mest sdan lad efterhngende, som det l i hendes Natur.224 Hun sad inde hos sin Mand i Kontoret med sit Hkletj, og hun s' p ham, som han sad bjet over sit Bord - Hret, der krllede, faldt lidt ned over hendes Pande.225 Hun rejste sig og gik hen til ham og lagde Armen om hans Hals og vilde helst blive stende sdan ind til ham, stille - lnge vre sdan nr ved ham:226 - Min Pige, jeg skriver jo, sagde Bai. Hun bjede sin Nakke hen til hans Mund og han kyssede den.227 - M jeg s skrive, sagde han, og kyssede hende en Gang endnu.228 - Skriveper, sagde hun og gik fra ham.229 ret gik. Katinka gled ind i Livet med Togene, der kom og gik, og Egnens Folk, som rejste og kom hjem igen; og de bragte nyt og spurgte nyt.230 De fik Omgang med de Folk, Egnen havde. Mest Bai's L'hombre, hvor Fruerne fulgte med hveranden Gang.231 S var der Hunden og Duerne og Haven. Og forresten var Fru Bai ikke af de bevgelige. Hun fik aldrig s meget gjort, at Tiden faldt hende lang. Hun var lnge om hver enkelt Ting; Bai kaldte hende: "Kommer imorgen".232 Brn fik de jo ikke.233 Da Katinkas Moder dde, fik de Arven udbetalt. For ene to Mennesker at vre sad de i Velstand og havde alt i Rigelighed.234 Bai holdt af at spise godt, og han tog fra Aalborg megen og god Vin. Han lagde sig noget ud, og han gik rundt i sin Magelighed, mens Assistenten gjorde det meste Arbejde. "Ljtnanten" lagde han kun an uden Dre.235 Et Barn havde han oppe i Byen.236 - For Satan, sagde han til Kir, der var Ungkarl ... man er jo dog gammel Kavallerist ... Og Pigen var s klen som en Spurveunge ...237 Pigen kom til Aalborg efter Skaden. Barnet blev oppe i Landsbyen, hvor det var i Pleje.238 Sdan gik Tiden.239 Lse som fr, da hun var ung Pige, gjorde Katinka ikke mere. Bgerne var jo dog det bare Digt.240 I sin Sekretr havde Fru Bai en stor Papske med mange visne Blomster, Smbnd og Florsdikkedarer med Deviser af Guldpapirsbogstaver. Det var hendes gamle Kotillonserindringer fra Klubben og "sidste Abonnement" i Pavillonen, nr der blev danset.241 Det tog hun altsammen ofte frem om Vinteraftner og ordnede det om igen og sgte at mindes, hvem der havde givet hende det og hvem det.242 Hun fandt det ud altsammen, og hun skrev Herrens Navn bag p hver Kotillonsorden.243 Bai sad og drak sin Toddy ved Bordet.244 - Det gamle Skrab, sagde han.245 - Lad det ligge, Bai, sagde hun ... nr jeg nu har ordnet det.246 Og hun skrev videre p sine Herrenavne.247 Hun lste ogs undertiden i sin gamle Poesibog de Vers, hun den Gang havde skrevet af.248 I den verste Skuffe under Slvskabet i Sekretren l hendes Brudeslr og den visnede Krans af Myrter.249 Det tog hun ogs op og glattede ud og lagde det sammen igen ...250 Og hun sad halve Timer over den udtrukne Skuffe og tog sig ingenting til, sdan som det var hendes Vane.251 En Gang imellem glattede hun bare med Hnderne over Slret...252 Det var begyndt at blive ganske gult, Brudeslret.253 Men Tiden gik ogs. Det var ti r siden allerede...254 Ja - hun var snart en gammel Kone. Hun var fyldt to og tredive r ...255 ... Godt lidte var Bais p Egnen. Kendte for gode og gstfrie Folk, hvor Kaffekanden snart kom over Ilden, nr nogen Bekendt var p Stationen.256 Bai var en god Selskabsbroder; og p Stationen havde han Orden i Tingene, om han just ikke selv var s grumme ivrig i Tjet.257 Fruen var lidt stille af sig, men det gjorde altid godt at se hendes milde Ansigt. Hun s' ud som en ung Pige, nr hun sad mellem Fruerne til de store L'hombrer.258 - Men der skulde vre et Par Brn, sagde Fru Linde, nr hun om Aftenen travede hjem fra Bais med Pastoren ... De velhavende Folk - som havde Rd til det. Det er Synd og Skam, at de skal sidde dr ensomme hen ...259 - Gud giver Liv efter sin Vilje, min Pige, sagde Prsten.260 - Ja, Guds Vilje ske, sagde Fruen.261 Prstens havde haft ti Brn.262 De syv havde Herren gemt som Sm.263 Gamle Pastor mindedes de syv hver Gang, der var Brn at begrave i Sognet.- - -264 Fru Bai havde hrt op at spille. Hun sad og tnkte p, at hun egenlig skulde st op og tnde Lampen. Men s rbte hun p Pigen, at hun kunde tnde, og blev siddende.265 Marie kom ind med Lampen. Hun lagde Dug p og dkkede til The.266 - Hvad er Klokken? sagde Fru Bai.267 - Otte-Toget er meldt, sagde Marie.268 - Det har jeg slet ikke hrt...269 Fru Bai tog noget om sig og gik ud: Er Toget der? sagde hun i Kontoret.270 - Straks, sagde Bai. Han stod ved Telegrafbordet.271 - Er der Depesche?272 - Ja.273 - Til hvem?274 - , op i Byen ...275 - S skal Ane jo afsted ...276 Fru Bai gik ud p Perronen. Hun holdt s meget af at se Togene komme og g i Mrke.277 Lyden, frst langt borte, og s Drnet, nr Toget gik over broen, og det store Lys, der lb frem, og endelig den tunge, vraltende Masse, der snoede sig ud af Natten og blev til de tydelige Vogne, der holdt for hendes jne med Konduktrerne og den oplyste Postvogn og Kupeerne ...278 Nr det s var borte igen og Bruset hendet, l alting tyst, ligesom dobbelt stille.279 Stationskarlen slukkede Lygterne, frst den ene p Perronen, s den over Dren.280 Der var ikke andet end Lyset fra de to Vinduer, to smalle Lysbroer ud i det store Mrke.281 Fru Bai gik ind.282 De drak The, og Bai lste bagefter Bladene til en Toddy eller to. Bai lste kun Regeringspressen. Han holdt selv "Nationaltidende" og lste Kirs "Dagblad", som han tog ud af Posten.283 Han slog i Bordet, s Toddyglasset klirrede, nr Modstanderne fik "de vldigste over Nbbet". Og undertiden lste han enkelte Stninger hjt og lo imellem.284 Fru Bai hrte stille til, hun interesserede sig ikke for Politik. Desuden havde hun en Overgang hvor hun var svrt svnig om Aftenen.285 - S er det vel p Tiden, sagde Bai.286 Han rejste sig og fik en Hndlygte tndt. Han gik sin Runde for at se om alt var lukket og Sporet stod rigtigt til Nattoget.287 - Du kan g i Seng, Marie, sagde Fru Bai ud til Kkkenet. Hun vkkede Marie, der sov siddende p Trstolen.288 - Godnat Frue, sagde hun svndrukken.289 - Godnat.290 Fru Bai flyttede Blomsterne i Stuen fra Vindueskarmen ned p Gulvet. Dr stod de om Natten i en Rkke.291 Bai kom tilbage.292 - Det bli'r koldt til Natten, sagde han.293 - Jeg tnkte det - for Roserne ... jeg s' til dem idag.294 - Ja, sagde han, de m dkkes nu.295 Bai begyndte at klde sig af inde i Sovekamret. Dren stod ben.296 Han holdt meget af at g lnge frem og tilbage om Aftenen. Fra Sovekamret til Stuen i strkt Neglig.297 - Det Trampedyr, sagde han. Marie trdte hrdt i oppe p Loftskamret.298 Fru Bai lagde hvide Stykker over Mblerne og lsede ind til Kontoret.299 - Kan jeg slukke, sagde hun. Og hun slukkede Lampen.300 Hun kom ind i Sovekamret, satte sig foran Spejlet og lste sit Hr op.301 Bai var i Underbukser og bad om en Saks.302 - Pokker s du bli'r mager, sagde han.303 Katinka lagde Frisrkben om sig.304 Bai kom i Seng og l og snakkede. Hun svarede p sin stille Mde som altid; der var bestandig en ganske lille Pavse fr Ordene kom.305 De havde tiet lidt.306 - Hm, ganske net Menneske - hva'?307 - Ja - sdan at se til...308 - Hva' sagde Agnes Linde? ...309 - Ogs, at han var ganske net310 - Hm - skrap Mund, det Pigebarn har.311 - Og - Fa'en vd, hva' for en L'hombre han spiller ...312 Lidt efter sov Bai.313 Nr Bai sov, ndede han strkt gennem Nsen.314 Nu var Fru Bai vant til det.315 Hun blev siddende noget foran Spejlet. Hun tog Frisrkben bort og s' p sin Hals.316 - Ja hun var virkelig bleven mager. Det var siden hun havde haft den Hoste i Forret Fru Bai slukkede Lysene og lagde sig ned i Sengen ved Siden af Hr. Bai.II1 Det var de korte Dage.2 S strid Regn og s mat Snesjap. Men altid gr Himmel og Vde. Selv Frken Jensens bedste Elever kom i Trsko over Markerne til Skolen.3 P Stationen var Perronen en S. De sidste Smblade fra Havehkken kom ud at sejle. Dryppende kom Togene, Konduktrerne lb om formummede i vde Kapper. Lille-Bentzen sprang med Posttaskerne under Paraplyen.4 Kirs Sdvogne havde Voksdugspresenninger, og Kuskene sad i Regnkapper.5 Forvalter Huus krte selv den frste Vogn til Stationen. Der var nok at gre med Fragt og Klarering.6 - Der er de fra Kirs, sagde Bai ind til sin Kone.7 Forvalter Huus plejede at komme en halv Times Tid af Regnfrakken og f en Kop Kaffe tillivs hos Bais.8 Medens Fru Bai gik til og fra og dkkede til Kaffen, rumsterede Huus og Karlene p Perronen og ladede Skkene i Godsvognene. Katinka s' dem lbe forbi Vinduerne. De s' s vldige ud i deres Olietj.9 Marie Pige svrmede for Huus og gik altid og talte om ham ved sit Arbejde.10 Hun blev aldrig frdig med hans Fortrin. Og det sidste var altid:11 - Og sdan en Rst han har ...12 Det var en bld, trohjertet Stemme, og ingen vidste, hvorfor Marie just havde forliebet[footnoteRef:4] sig i den. [4: Forelsket]

13 Nr Huus var frdig derude, kom de ind til Kaffen. Der var lunt og godt og Duft af et Par Potteplanter, som blomstrede i Vinduet endnu.14 - Ja - det er det, jeg siger, sagde Huus og gned Hnderne, hos Fru Bai er der rart.15 Hyggen kom ogs med Huus. Der var sdan en stille Tilfredshed ved ham; mange Ord havde han ikke, og sjldent "fortalte" han noget. Men han gled s godt i den daglige Smsnak, muntert, altid ligelig i Humr. Og man flte det rart, nr han bare var der.16 Der kom et Godstog p den Tid, og Bai skulde p Perronen at ekspedere.17 Det gjorde ingen Forskel, nr han gik og de to andre blev ene. De smsnakkede eller tav. Hun gik til Vinduet og lo ad Bai, som sprang rundt derude i Regnen.18 Huus s' til Katinkas Blomster og gav hende Rd om at pleje dem. Katinka kom hen til ham, og de s' til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af dem, om den skd eller om den stod stille, og hvad der skulde gres med den.19 Huus havde Interesse for alle sdan sm Ting, for Duerne og for de nye Jordbrbede, som var blevet lagt an nu i Efterret.20 Katinka spurgte ham til Rds, og de gik rundt og s' til det og til det.21 Bai havde aldrig brudt sig om sdan noget. Men med Huus var det, som der stadig var noget nyt at f at vide, at sprge til Rds om og at indrette.22 De havde p den Mde altid nok at tale om, sdan stille og sindigt, som det l for dem begge.23 Der var smnd ligefrem nsten altid et og andet, der ventede p Huus - selv om han ogs kom hver Dag, som i denne Tid, hvor de p Rugrd solgte Sden.24 Frken Ida Abel havde ogs tidt rinde p Stationen. Hun stred sig ned ad Vejen med et Brev, der skulde med Middagsposten.25 - Gud, hvilket Vejr, Hr. Ljtnant.26 - En Kop Kaffe, Frken - lidt indvendig Vde til at st imod med ... Huus er inde hos min Kone ...27 - Men er de fra Rugrd her?28 - Ja, med Sd. Ida-Yngst havde ikke anet det.29 Fra Hjrneforhjningen p Grden kunde "Kyllingerne" holde Rundskue over hele Egnen. Ida-Yngst sad der i Formiddagstimerne. Hun begyndte at tage Papillotterne af Hret.30 - Hvor skal du hen? Louise-ldst gik med Krydderpose for Tandpine.31 - Bringe Brev til Stationen ...32 - Mo'r - Louise hvinte - nu vil Ida rende igen. Hm, om du tnker, du fr malet dr...33 - Kommer det dig ved? Ida-Yngst slog Dren til Sovekamret i p Nsen af Med-Kyllingen.34 - Gud bevar's, vil du gre dig latterlig - men du ta'er dine egne Stvler. Det si'er jeg dig, Ida ...35 - Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne Stvler - altid render hun i mine Knap til Stationen ...36 - Pyh, siger Ida, som er frdig med Pandegriflen.37 - Og mine Handsker - m jeg vre fri ... Louise snapper et Par Handsker ud af Hnderne p Ida. Og der smkkes igen med et Par Dre.38 - Hva' var der dog, Brn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vde Hnder fra Kkkenet. Hun har skrllet Kartofler.39 - Ida stjler mine Kl'er. Frken Louise-ldst grder af Arrigskab.40 Enkefru Abel gr stille i Orden efter Ida-Yngst og vender tilbage til sine Kartofler ...41 - - Sde Fru Bai, siger Ida-Yngst i Dren - jeg kommer ikke ind. Goddag, Hr. Huus, jeg ser s rdsom ud ... Jeg kigger blot. Goddag ...42 Frken Abel kom ind. Hun havde udskret Bryst under Regnkben.43 - Det er, nr det nrmer sig Jul - man har s rdsom travlt... , De tillader vel, Hr. Huus ... at jeg kommer forbi.44 Frken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun.45 Men hun sad ikke lnge. Der var altfor meget, hun mtte beundre. Frken Ida Abel var s ungdommelig henrykt46 - Gud, det lille Tppe ...47 Frken Abel mtte ud at fle p det lille Tppe.48 - , Hr. Huus, tillader De ... Hun skulde igen forbi.49 Hun flte p Tppet...50 - Mo'er si'er altid, jeg flagrer, sagde Ida-Yngst.51 Enkefru Abel kaldte undertiden Dtrene for sine "Flagreduer". Men Navnet vandt ikke Hvd. Der var noget ved Louise-ldst, som absolut udelukkede Begrebet "Due".52 Og det blev ved "Kyllingerne". Nr Frken Abel var arriveret, varede det ikke s lnge, inden Forvalter Huus brd op.53 - Der var ikke Plads til s mange i en Stue, hvor Frken Ida var, sagde han.- - -54 Det blev henimod Jul.55 Huus tog en Gang om Ugen til Randers i Forretninger. Han havde altid noget at besrge for Fru Bai, Bai mtte ikke hre det. De to hviskede ene inde i Dagligstuen i lange Tider, nr Huus var kommet med Toget.56 Katinka syntes ikke, hun havde gldet sig i mange r til Julen, sdan som hun gldede sig ir.57 Det l ogs i Vejret.58 Det var blevet lys, klingende Frost og Sne over Jorden.59 Nr Huus havde vret i Randers, blev han p Stationen til The. Han kom med Otte-Toget. Fru Bai sad tidt i Mrkning endnu.60 - Vil De spille lidt, sagde han.61 - , jeg kan kun de Par - -62 - Men nr jeg nu gerne vil hre dem ... Han sad p en Stol i en Krog ved Siden af Sofaen.63 Katinka spillede sine fem Stykker, der alle lignede hverandre. Det kunde ellers aldrig falde hende ind at spille for nogen. Men Huus, han sad s stille, henne i sin Krog, s man slet ikke mrkede ham. Og s var han ogs ganske umusikalsk.64 Nr hun havde spillet, kunde de gerne sidde en Stund, uden at nogen sagde noget, til Marie kom med Larnpe og Thetj.65 Efter Theen tog Bai Huus med ind p Kontoret.66 - Mandfolk m ogs en Gang imellem vre hos sig selv, sagde han.67 Nr de var alene, Huus og han, fortalte Bai Fruentimmerhistorier.68 - Han havde ogs vret med i sin Tid ... da de l p Skolen.69 - Og Kbenhavn havde haft Fruentimmer ... n - - det er get tilbage ...70 - De si'er, de gr til Rusland nu ... Ja - ka' sgu' gerne vre ...71 - Tilbage er 'et get...72 - Nr man har kendt Kamilla - Kamilla Andersen - brav Pige - brillant Pige -73 - Tog en srgelig Ende med hende, for hun styrtede sig s'gu ud af et Vindu ...74 - rgerrig Pige. Bai blinkede. Huus lod, som han forstod Kamillas rgerrighed.75 - Meget rgerrig Pige ... Kendte hende, brillant. Bai snakkede hele Tiden. Huus rg sin Cigar og s' ikke srlig interesseret ud.76 - Jeg sp'r jo ogs, sagde Bai, de unge Mennesker, sdan i Sommerferien, i Prstegrden: Hvad har I nu for Fruentimmer, sprger jeg. Er det godt?77 - Smpi'er, gamle Ven. Smpi'er.78 - Ja-a - de gr til Rusland, si'er de - kan s'gu gerne vre.79 Huus udtalte ingen Mening om, hvor de gik her. Han s' p Uhret.80 - Det er vel p de Tider, sagde han.81 - - hva' ...82 Men Huus mtte afsted: Det er dog n Trekvartersvej ...83 De gik ind til Fruen.84 - Skal vi ikke flge Huus, sagde hun, Vejret er smukt ...85 - S gu' - at f Benene rrt... De fulgte.86 Katinka gik ved Bais Arm. Huus p hendes anden Side, Sneen knasede under deres Fdder henad Vejen.87 - Hvor der er Stjerner ir, sagde Katinka.88 - Ja - en Mngde mer end ifjor, Tik. Bai var altid oplivet, nr han havde vret hos sig selv.89 - Ja, jeg tror det, sagde Katinka.90 - Mrkeligt er det med Vejret, sagde Huus.91 - Ja - det var Bai - den Kulde fr Jul.92 - Og den holder Nytr ind ...93 - Mener De? ...94 S tav de, og nr de talte igen, var det noget lignende.95 Ved Omdrejningen sagde Bais Godnat.96 Fru Bai nynnede hen ad Vejen. Nr de kom hjem, blev hun stende i Dren, mens Bai hentede Hndlygten og gik over og s' efter Sporet til Nattoget.97 Han kom tilbage. N - sagde han.98 Katinka ndede ud i Luften, langt99 - Hvor Kulde er rar, sagde hun, og slog ind gennem sin egen nde i Luften med Hnden.100 De gik ind.101 Bai l i Sengen og rg en Stump Cigar. S sagde han:102 - Ja - Huus er s'gu et rart Menneske ... Men han er en Trvetriller.103 Fru Bai sad foran Spejlet. Hun lo.104 Men Bai betroede Kir, at han troede s'gu ikke, Huus forstod sig no'et p Fruentimmer.105 - Jeg fler ham jo sdan p Tnderne - ser De, sagde han, om Aftenen, nr han er nede hos os ... men jeg tror s'gu ikke han forstr sig stort p Fruentimmer ...106 - N, gamle Bai, sagde Kir, og de slog hinanden p Skuldrene og lo glad. Alle ka' jo ikke vre Kendere.107 - Nej - heldigvis da ... og Huus - jeg tror s'gu ikke ...108 De blev kaldt ind til Kaffen.- - -109 De sidste Dage fr Jul var der travlt p Stationen. Der var en Bringen og Henten. Ingen vilde vente p Postbudet.110 Frknerne Abel sendte Smkort med Lyknskninger og spurgte om Pakker.111 Frken Jensen bragte en Cigarkasse, med en hel Stang Lak fordelt som Dekorationer rundt om p Sejlgarnet.112 - Mine Hnders Arbejde, Fru Bai, sagde Frken Jensen. Hndernes Arbejde var til hendes Sster. Fru Bai sagde: Fru Abel var jo i Randers igr ...113 - Det er Terminspengene, sagde Frken Jensen spidst, der er kommet til Huse ...114 - Hun var s belsset, da hun kom hjem ...115 - Jeg tror det nok.116 - De er da hos Abels Juleaften?117 - Nej ... vi boer Dr om Dr, Fru Bai ... men Abels ... har altid nok i at huske p sig selv ...118 - Tidligere har jeg jo altid vret hos Lindes, i Prstegrden ...119 - Nej, Abels, sagde Frken Jensen - nej - det er ikke alle, som er ens ...120 Fru Bai bad Frken Jensen, om hun mske vilde tage tiltakke hos dem.121 Hun fik det sagt om Aftenen, Bai kom ind fra Sporet.122 - Mathias - sagde hun, hun brugte Mathias til mere tvivlsomme Meddelelser - jeg har mttet be' Lille-Jensen her til Juleaften ... hun ka' jo ikke g til Lindes ...123 - N, for min Skyld - Bai hadede "det lille Parykstativ" - ja nr du bare fr Lemmeforsamling. Bai gik lidt rundt. '- Ska' hun ikke til Abels, sagde han.124 - Det er just det - de har jo ikke bedt hende, Mathias ...125 - N - det har de s'gu gjort Ret i, sagde Bai, der smed Stvlerne af sig. N, det er jo din Fornjelse.126 Fru Bai var glad over, hun havde fet det sagt.127 - - Frken Jensen kom Klokken halv seks med Spnkurv og Moppe.128 Hun gjorde Undskyldning for Bel-ami.129 - Den er jo ellers hos Abels - jeg lukker den jo ellers altid ind hos Abels. Men iaften, forstr De, vilde jeg jo ndig ... men den gr ingen Ulykke ... den er et stille Dyr.130 Bel-ami blev anbragt p et Tppe i Sovekamret. Dr blev den. Den led af Sovesyge og gjorde ikke anden Kvalm, end at den snorkede.131 - Han sover af et godt Hjerte, sagde Frken Jensen, der fik Manchetter og Krave op af Spnkurven.132 Bel-ami var kun besvrlig, nr den skulde hjem. Den havde absolut mistet Smagen for Bevgelse.133 Ved hvert tiende Skridt stod den stille og hylede med Halen mellem Benene.134 Nr ingen s' det, tog Frken Jensen den p Armen og bar Bel-ami.135 De spiste Klokken seks. "Tret" stod i et Hjrne. Lille-Bentzen var med strget Hanekam og i Konfirmationsfrakke.136 Han spiste som en Ulv.137 Bai fyldte stadig Glassene og stdte til Frken Jensens og Bentzens Bgere.138 - N, Skl, Frken Jensen.139 - Skl, min go'e Bentzen - det er kun Jul en Gang om ret, sagde han. Han blev ved at fylde i. Lille-Bentzen blev rd i Hovedet som en Hummer.140 - Vi drikker jo som i Hedenold, sagde Frken Jensen.141 Dren stod ben ud til Kontoret. Telegrafen prikkede uafladelig.142 Kollegerne nskede hinanden "Gldelig Jul" langs ad Linjen. Bai gik til og fra og svarede.143 - Hils fra mig, sagde Katinka.144 - Gldelig Jul fra Mundstrup, sagde Bai fra Apparatet.145 - Ja, sagde Frken Jensen, det er det, jeg siger til mine Elevere: vor Tid har ophvet Rummet, siger jeg s tidt til dem.146 Ved bleskiverne blev Frken Jensen livlig. Hun nikkede barnligt til sig selv i Spejlet og sagde "Skl".147 Frken Jensen var i en ny Chignon, hun havde forret sig selv til Jul. Hun bar nu Hr af tre Nuancer.148 Frken Jensen blev lidt efter lidt glad ved sig selv.149 Efter Bordet, medens Tret blev tndt, forsgte Lille-Bentzen at springe Buk over Marie-Pige ude i Kkkenet150 Katinka gik stille om og gav sig god Tid med at tnde. Hun vilde ogs nok vre lidt alene.151 - Gud vd, om Huus har fet vores Pakke, sagde hun. Hun stod p en Stol og tndte an med en Vokskerte.152 I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord - hun havde fet det sendt fra en Sster - og lagde det hen til Frken Jensen. Der s' s fattigt ud p Frken Jensens Plads; hun delte Sofaen med Lille-Bentzen.153 Katinka bnede Dren til Kontoret, og de kom ind til Tret.154 De gik omkring og s' p deres Ting, takkende og halvgenerte. Frken Jensen hentede sm Silkepapirspakker frem fra Spnkurven og lagde dem rundt p Pladserne.155 Marie-Pige kom ind i hvidt Forklde. Hun gik rundt med sine egne Presenter i Favnen og flte p Genstandene rundt i Krogene.156 Ottetoget blev ekspederet, og de sad igen i Stuen. Tret brndte stadig i sin Krog.157 Der var meget varmt og oset derinde af de mange Lys p Tret.158 Bai halvkmpede med Svnen og sagde:159 - Man bli'r skakmat af den Festivren, Frken Jensen, al den Juleglde mtter, sagde han.160 De var alle dsige og s' p Klokken. De to Damer begyndte stadig igen at tale om Presenterne, hvordan de var arbejdet.161 - Jeg tror, jeg vil g ind og se, hvordan man har regeret Verden, sagde Bai. Han slap ind i Kontoret. Lille-Bentzen sad og sov p en Stol under Pibebrdtet.162 De to Damer blev alene. De sad i en Krog ved Klaveret, foran Tret, og var meget svnige.163 De var blundet ind et jeblik og for sammen op i Skrk ved en Knitren i Tret. Der var Ild i en Gren.164 - Det er snart brndt ned, sagde Katinka og slukkede.165 Lysene begyndte at brnde ned et efter et, og Tret blev, mrkt. De sad, helt vgne igen, og s' p det slukkede Tr - kun et Par Lys brndte svagt endnu.166 De blev begge grebet af den samme stille Srgmodighed ved at se p de sidste sm Lys, det var, som de kun fremhvede det mrke, dde Tr.167 Frken Jensen begyndte at tale. Frst hrte Katinka knap, hvad det var, hun sagde, hun blev i sine egne Tanker om dem hjemme og s Huus.168 Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele Aftenen havde tnkt s meget p Huus. Han var kommet i hendes Tanker hele Tiden.169 Hele Tiden - -170 Hun nikkede til Frken Jensen og lod, som hun hrte til.171 Frken Jensen talte om sin Ungdom og dumpede pludseligt ind i at fortlle sin Krlighedshistorie. Hun var allerede helt inde i Fortllingen, da Katinka mrkede det og undrede sig over, hvordan Frken Jensen kom til at fortlle det nu og til hende ...172 Det var en ganske simpel Historie om en Krlighed, som ikke var blevet gengldt. Hun havde troet, det var hende, og s var det hendes Veninde.173 Frken Jensen talte halvt sagte, i en og samme, stille Tone, Lommetrkldet havde hun fremme, og en Gang imellem snftede hun lidt og frte det hen over Kinderne.174 Katinka blev lidt efter lidt rrt. S tnkte hun p, hvordan det lille rynkede Menneske vel havde set ud som ung. Mske havde hun alligevel haft en net lille Figur.175 Og nu sad hun her forladt og alene.176 Katinka blev helt hjerteklemt, og hun tog Frken Jensens Hnder og klappede dem sagte.177 Den Gamle grd strkere under hendes Krtegn. Katinka blev ved at klappe hendes Hnder.178 De sidste Lysstumper brndte ned, og Juletret stod helt mrkt.179 - Og gennem Livet skal en enlig Kvinde, sagde Frken Jensen, hvad for Snarer de end lgger for hendes Fod.180 Frken Jensen var igen landet ved Prsten og hans "Ord".181 Katinka slap Frken Jensens Hnd. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede Tr.182 Bai slog Dren op til det lyse Kontor. Det var et ridende Bud, som bragte en Pakke fra Huus.183 - Lamperne, Marie, rbte Katinka og lb ind i Kontoret med Pakken.184 Det var et meget fint fileret Sjal med gyldne Trde i, et stort et, som kunde pakkes sammen til ingenting.185 Katinka blev ved at st med Sjalet. Hun var s glad ved det. Hun havde haft et ganske lignende, og det var hun for et Par Uger siden kommet for Skade at brnde ...186 - Men dette var meget finere ...187 Og hun blev ved at st med Sjalet.188 Bai var munter igen nu, han havde sovet Middagen ud, og de drak alle et Par Snapse af den gte Rom i Theen.189 Lille-Bentzen blev s salig, at han lb over p sit Kammer og hentede nogle Digte, han havde skrevet p mange Stumper Papir, bag p gamle Tariffer og Regnskaber.190 Han lste hjt, s Bai slog sig p Maven af Latter. Katinka sad og smilte med Huus' fine Sjal om sig.191 Frken Jensen spillede tilsidst en Tyrolervals, og Lille-Bentzen flj halvflov ud i Kkkenet og valsede med Marie, s hun hvinte.192 De mtte alle hjlpe til at f Bel-ami vkket, da Frken Jensen skulde g; den vilde p ingen Mde vk fra sit Tppe. Bai trdte den p Halestumpen, da Frken Jensen vendte sig.193 Lille-Bentzen skulde flge hjem. Men Frken Jensen, der var s rd som en Hare for Mrke, vilde g alene.194 Frken Jensen vilde ikke bre sin Bel-ami, nr nogen s' det.195 De fulgte hende alle ud til Perronlgen og rbte "Gldelig Jul", "Gldelig Jul" ud over Hkken.196 Bel-ami hylede midt p den snelagte Vej. Den gik ikke af Stedet.197 Da Frken Jensen havde set, at de alle var get ind, bjede hun sig ned og tog Bel-ami op under Armen.198 Frken Jensen var bundet til som en Eskimokone, mens hun gik hjem i Julenatten.199 Katinka slog Vinduerne op i Dagligstuen, s den skrende Luft kom ind.200 - Hm, den lille Krukke, sagde Bai. Han var ganske menneskekrlig glad ved at have haft Lille-Jensen i Aften.201 - Det Skind, sagde Katinka. Hun blev stende ved Vinduet og s' ud over den hvide Mark i Natten.202 - Man skulde ikke tro, Du klagede over Hoste, sagde Bai. Han lukkede Dren til Sovekamret. Bentzen gik over Perronen til sit Kammer.203 - Hun tog Moppen, sagde han. Han havde gemt sig bag Hkken for at se den Begivenhed. Gldelig Jul, Frue ...204 - Gldelig Jul, Bentzen.205 Der blev lukket et Par Dre, og s var det ganske stille.206 Kun nu og da ld der en fin Summen i Telegrafens Trde.- - -207 Katinka var ude at fodre Duerne, fr de gik i Kirke.208 Det var hj og stille Luft, og Klokkerne ld ned forbi Skoven. Rundt p de hvide Marker s' man Bnderne, som travede af, i Gsegang, langs de skovlede Stier, til Offer.209 De ventede i Flok udenfor Kirken og nskede hinanden "Gldelig Fest". Konerne rakte hinanden Spidsen af Fingrene og hviskede.210 S stod de stille og s' p hinanden, til en ny kom til i Kredsen.211 Bais kom lidt sent, og Kirken var fuld. Katinka nikkede "Jul" til Huus, der stod tt ved Dren, og gik op til sin Plads.212 Hun delte Stol med Abels, lige bag Prstens.213 Kyllingerne Abel forsvandt i Slr og fantastiske Slyngninger.214 Fru Linde havde jne i Nakken p de store Offerdage. Hun "kldte" sig og Frkenen for Offerdagene og Spdekalvene.215 Frkenen gik aldrig i Kirke, nr der var "Tallerkenvals i Koret".216 De sang de gamle Julesalmer, og lidt efter lidt vandt de alle med, store og sm. Det ld s strkt og glad op under Hvlvingerne. Vintersolen stod lys ind ad Vinduerne mod de hvide Vgge. Gamle Linde talte om Hyrderne p Marken og Menneskene, som var idag en Frelser fd, med tarvelige stilfrdige Ord, s der dalede som Enfoldighedens Fred ned over hans Kirke.217 Katinka blev i Julestemningen, mens Offertoget gik op om Alteret i en lang Marsch. Mndene gik stive, tungt i Fliserne og vendte tilbage til deres Plads uden at have fortrukket en Mine.218 Konerne rokkede af, generte og rde i Hovederne, seende stift p det sammenlagte Lommetrklde.219 Fru Linde havde jnene ved Hnderne ved Alteret.220 Fru Linde havde vret Prstekone i fem og tredive r og siddet til utallige Offerdage. Hun s' p Hnderne, hvor meget hver lagde.221 Hnderne havde ikke samme Bevgelse, af Lommerne, nr de lagde lidt, og nr de lagde mere.222 Fru Linde anslog Offeret til et Middelr.223 Udenfor Kirken traf Bais Huus. Man ndede op ude i den friske Luft, og der blev en stor nsken "Gldelig Jul" igen.224 "Pastoren" kom med Offerpengene i et sammenbundet Lommetrklde, og alle hilste og kniksede. N, Frken Jensen, s nsker vi vel hinanden Gldelig Jul, sagde "Gamle Pastor".225 Katinka gik ud af Lgen med Huus. Bai blev lidt tilbage med Kir, s de to gik alene henad Vejen.226 Solen l over de blankglitrende Marker; hist og her ved Grdene havde de Dannebrog ude p Flagstngerne i den hje Luft.227 Rundtom drog Kirkegsterne hjem i Flok.228 Katinka havde endnu Julesalmerne i sit re, hun flte alting som i glad Hjtidelighed.229 - Julen er rar, sagde hun.230 - Ja, sagde han og lagde hele sin Overbevisning ind i "Ja'et".231 - Og han sagde det osse rigtig knt, lagde han lidt efter til.232 - Ja, sagde Katinka, det var en rigtig kn Prken. De gik lidt.233 - Men jeg har jo slet ikke takket Dem, sagde s Katinka, for Sjalet...234 - Ingenting at takke for.235 - Jo netop ... jeg blev s glad. Jeg havde haft nsten Magen og halvt forbrndt det.236 - Ja, det vd jeg jo ... De havde det Sjal p den Dag, jeg kom.237 Katinka vilde sige: Hvor s' De det? Men sagde det ikke. Hun vidste heller ikke, hvorfor hun med t blev rd, og hun for frste Gang mrkede, at de sagde ingenting og sgte om noget til at f brudt Tavsheden med.238 De kom ned til Skoven, og Anneksklokkerne kimede.239 Det var, som om Klokkerne slet ikke vilde holde op idag, at lyde.240 - De gr da med ind, sagde Katinka, og brer ikke Jul fra Huset.241 De stod p Perronen og hrte p Klokkerne, mens de ventede p Bai.242 Huus blev der hele Dagen.243 Da Bai satte sig til Bordet, der skinnede med sin Damaskesdug og mange Glasassietter, sagde han:244 - Ja, man har det godt i sin Familie. Lille-Bentzen rbte:245 - Ja, da - og lo af Fornjelse.246 Huus sagde ingenting. Han sad, som Katinka sagde, bare og s' glad ud af jnene.247 Og hele Dagen hvilede der en stille Glde over Huset.248 Om Aftenen spillede de Whist. Lille-Bentzen var Fjerdemand.249 - - I Prstegrden talte de Offerpengene af Papirerne. Fru Linde var skuffet. Offeret var betydeligt under et Middelr.250 - Hvoraf kommer det, Linde? sagde hun. Pastoren sad og s' eftertnksomt p de mange sm Mnter.251 - Hvoraf kommer det? De Folk tror, vi kan leve som Liljerne p en Mark.252 Fru Linde gr en Pavse og tller for sidste Gang de hele Kroner.253 - Med Familje, sluttede Fru Linde.254 - N, min Pige, siger Gamle Linde, lad os idetmindste vre taknemlige for Kapitelstaksten.255 Prstefrkenen og Pastor Andersen morede sig med at vlte Mblerne i Salen: de spillede Gulvkrocket.256 - Jeg hytter mig for Mo'er, sagde Frken Agnes. Alle de udlere Elementer er i Oprr hos Mo'er p de store Offerdage.- - -257 Julen gik.258 Katinka syntes ikke, hun havde haft s rar, hjemlig en Jul siden lnge, ikke siden hun var hjemme. Ikke, at der skete noget srligt og mer end ellers; de var hos Lindes med Huus og et Par andre, og Frken Linde og Kapellanen kom til dem en Aften med Kir og Huus. Frknerne Abel var til Eftermiddagstoget og blev ogs bedt ind. Og efter Ottetoget dansede de i Ventesalen og sang til.259 Noget srligt var der ikke. Men det var, som om alting var i sdan en lykkelig Gnge.260 Den eneste, der, "gnavede" lidt, var Huus. Han sad tit og faldt hen i den sidste Tid.261 - Huus, sagde Katinka, sover De? Huus for helt sammen, som han sad. Bai blev ganske smittet af det hele Veltilmode i Huset.262 - Satan til Indflydelse Vejret kan ha'e, sagde han, nr han stod p Perronen og havde ekspederet Eftermiddagstoget Fler mig s'gu forbavsende vel i denne Tid - forbavsende vel ...263 Og hele deres gteskab var i denne Tid som forrykket og rykket r tilbage. Ikke p nogen Mde voldsomt eller hidsigt, men fortroligt og fornjet.264 Det var Nytrsaften hen mod tolv. Bais var oppe for at drikke ret ind.265 Der ld et vldigt Rabalder mod Plankevrket.266 - Hva' Pokker, sagde Bai, det gav et Choc i bde ham og Bentzen, der spillede seks og treds, Peter ku' gerne spare p Krudtet.267 Det bankede p Ruden, og Huus' Stemme rbte "Gldeligt Nytr".268 - Hva Fa'en - er det Huus, sagde Bai og stod op,269 - Jeg tnkte det straks, sagde Katinka. Hun havde helt fet Hjertebanken af Rabalderet.270 Bai kom ud og fik lukket op. Huus var i Slde.271 - Men bevares, sagde Bai, kom dog ind og drik p 'et...272 - Godaften, Huus, Katinka kom frem i Dren. Vi drikker dog ret ind, sagde hun.273 De bandt Hesten ind i Varehuset, og Katinka gav den Brd.274 De drak ret ind og bestemte, de vilde blive oppe til Nattoget Det kom forbi Klokken to.275 - Spil et Stykke, Tik, sagde Bai.276 Katinka spillede en Polka, og Bai brummede til.277 - Ja, sagde han, man var en svr Danser i sin Tid, hva' Tik? Han kildede hende ned p Halsen.278 De gik ud p Perronen. Himlen var mrk for frste Gang i lang Tid.279 - Det gi'r mer Sne, sagde Bai. Han tog lidt ls Sne og tjattede det i Ansigtet p Lille-Bentzen. Det blev en almindelig Fgtning en Stund.280 - Dr har vi ham, sagde Bai. De hrte Toget som en fjern Brusen.281 - Mrk er 'en s'gu iaften, sagde Bai.282 Stjen kom nrmere. Nu rokkede Lokomotivet over Broen. Det lille Lys kom nrmere og voksede; s bruste Lokomotivet frem fra Mrket som et stort lysjet Bestie.283 Og de stod alle fire stille, mens det raslede hastigt forbi. Damp stod af Vejen mens der faldt Lys fra Vognene ud over Sneen.284 Klaprende gik det bort, ud i Mrket.285 - Hm, sagde Katinka, sdan gr vi ind i ret. De havde stet tavse lidt.286 Hun lnede sig op til sin Mand og strg Hret mod hans Kind.287 Bai var ogs grebet af Situationen. Han bjede sig ned og kyssede hende.288 Toget bruste langt borte. De vendte sig alle og gik ind.289 Huus var gram mod Dyret, da han krte hjem i Slden. Af Pidsken fik det, s det fg, og Forbandelser i Tilgift,290 Mrkt var det, og der begyndte at komme Storm op.291 Katinka kunde ikke sove. Hun vkkede Bai.292 - Bai, sagde hun.293 - Hvad er der? Bai vendte sig.294 - Det er et slemt Vejr ...295 - N, vi er jo ikke tilss, sagde Bai; han halvsov.296 - Men det fyger, sagde Katinka; tror Du, Huus er hjemme nu, Bai.297 - , vor Herre bevar'es ...298 Bai sov ind igen ...299 Men Katinka sov ikke. Hun var bange for Huus, der var p Vejen i det Vejr. Det var s mrkt - og han var dog ny p Egnen.300 Hvor det var mrkeligt at tnke sig, at det kun var tre Mneder, siden Huus var kommet her ...301 Om han dog ogs var hjemme nu ... Katinka hrte igen efter Vejret, der tog til... Han havde ogs vret bedrvet iaften - siddet sdan hen - hun kendte ham - og set forknyt ud ... Noget mtte der vre i Vejen.302 Noget var der i Vejen i den sidste Tid ...303 Men nr han bare var hjemme nu - s - Vejret tog til ...304 Katinka blundede ind og sov ved Siden af sin Mand.305 Anden Nytrsdag var der Selskab i Prstegrden.306 Den halve Egn arriverede, og der var en Snakken og en Pludren gennem alle Stuer helt ud i Gangen. Det gik altid sdan, al Verden fik Tungebndet lst, nr de kom i Prstegrden.307 Familien Abel mdte frst, da Ordsprogslegen var begyndt. De kom altid forsiide.308 - Tiden lber fra os, sagde Fru Abel. Vi kan aldrig rive os ls fra Reden.309 Nr Frknerne Abel skulde ud, gik de fra Middag rundt i Frisrkber og skndtes. Fru Abel mtte klde sig p i sidste Minut og s' altid ud, som om en Storm havde hrget hende.310 De legede Ordsprogsleg, s der ikke hang en Trevl urrt i noget Kldeskab i Prstegrden.311 Frken Agnes spillede tyk Mand i Husmandens Benklder og bagefter Grnlnder med Katinka til Grnlnderkone.312 - Dejlige Kone, sagde hun, De er ikke snrpet313 De dansede Pingasut, s Katinka var helt r. Fru Bai var s glad, at hun nsten var kd.314 Ida-Yngst stod for det andet Parti. Det var mest noget med Harem eller med et stort Badested. Hvor det s var, blev Ida-Yngst favnet og trykket af en tyndslidt blond Sekondljtnant.315 I Drene stimlede de ldre sammen og s' til. Udenfor Salsvinduerne i Haven stod Avlskarlen, de to Husmnd og Drengene og grinte ad deres "knv" Frken.316 Gamle Pastor Linde gik til og fra:317 - De morer sig, de morer sig, sagde han og gik hen mellem de ldre.318 Enkefru Abel s' efter Pastoren; hun sad ved Siden af Mllerens Frue:319 - Ja, her er livligt.320 - Ja, sagde Mllerens Frue. Et livligt Prstehus. Tonen var lidt streng p "Prste".321 Hendes Helene stod ved Siden af sin Moder. Hun vilde helst vre fri for at lege med.322 Mllerens havde bygget nyt Stuehus og vilde opad. De gav to Selskaber om ret, hvor Folk sad i Kreds og stirrede p de nye Mbler. Alt blev ved at vre nyt.323 P alle Mblerne var der Ting og Stykker, Frken Helene havde forarbejdet.324 Til daglig boede Familien i en Stue, i "Gammellngen". En Gang om Ugen blev der lagt i Stuehuset, for at Mblerne ikke skulde tage Skade.325 Frken Helene var eneste Barn. Hun var opdraget af Frken Jensen med srligt Hensyn til Undervisning i fremmede Sprog. Hun var den eleganteste Dame p Egnen, med udprget Smag for Guldprydelser. Til alle Toiletter var hun, inden Dre, i gr Filtsko og hvide Bomuldsstrmper.326 I Selskab blev hun let fornrmet og stillede sig hen ved Siden af sin Moder med et surt Ansigt.327 - Ja, siger Fru Abel, mine Kyllinger finder det jo undertiden lidt vel livligt ...328 - Mo'er, siger Ida-Yngst, giv mig dit Lommetrklde.329 - Straks. Ida-Yngst tager det noget ublidt fra Enkefruen.330 Ida-Yngst skal spille med Natkappe og har opdaget, at hendes eget Lommetrklde er lidt defekt.331 - De er s ivrige i Legen, siger Fru Abel til Mllerens Frue.332 Ordsprogslegen er forbi, og de tager en "rask Blindebuk" fr Bordet. Der er en Hvinen i Salen og en Stormen, s den gamle Kakkelovn nejer sig ved det.333 - Kakkelovnen, skriger de, Kakkelovnen...334 - Flsk, Flsk.335 Ida-Yngst er s udmattet, at hun segner. Hun kan ikke f Vejret for Hjertebanken: Fl, siger hun og lgger Ljtnantens Hnd ind til sit Bryst, hvor mit Hjerte banker.336 Katinka er Blindebuk og bliver svunget, s hun knap kan st.337 - Nej - se mig til den dejlige Kone, rber Frken Agnes ...338 - Flsk - Flsk. Katinka fanger Huus.339 - Hvem er det?340 Han bjer sig, og Katinka fler p hans Hr: Det er Huus, rber hun. Gamle Pastor Linde klapper i Hnderne, at man skal tilbords.341 - Huus, siger Katinka, hvad er der i Vejen? der er noget i Vejen med Dem?342 - Hvor falder det Dem ind?343 - De er ikke s glad i den sidste Tid ... som fr ...344 - Der er ingenting i Vejen, Fru Bai ...345 - Og jeg, siger Katinka, er netop s glad ...346 - Ja, sagde Huus, det ser man.347 Bai kom fra Spillebordet: Bevares, hvor ser du ud, sagde han.348 Katinka lo: Ja, vi har danset grnlandsk. Hun gik tilbords med Huus.349 Bai snapper Ida-Yngst fra Ljtnanten, der gr bagefter med Skolelrerens Sn.350 - Hansen, siger Ljtnanten, hvem er den Pige?351 - , Moderen, den skve derhenne med Pastoren, hun sidder p Aftgt heroppe p Grden.352 - Satans Pige, siger Ljtnanten. Hun har s'gu et flot Bryst ...353 Alle kommer til Sde; Pastoren sidder for Bordenden. Han drikker under Maden to Skler, "for de fravrende" og "for den gode nd i Selskabet". De er blevet drukket med de samme Ord i sytten r der i Prstegrden.354 Tilsidst fr de Kransekage med Knalderter. Pastoren knalder med Frken Jensen.355 Ljtnanten har fet kilet en Stol ind bag Ida-Yngst. Der er s snver Plads, at de nsten m sidde p Skdet.356 Man kan ikke hre renlyd, mens de ler og knalder og lser Deviser hjt.357 - Ja, siger gamle Linde, det er Ungdom.358 - Huus, det er os, siger Katinka. Hun holder en Knaldert frem.359 Huus tager i den: De fik Devisen, siger Katinka.360 Huus lser p det lille Papir: Dum Snak, siger han og river det over.361 - Huus dog, hvad stod der?362 - Alle Konditorsvende skriver om Krlighed, siger Ida-Yngst over Bordet.363 - Frken Ida - det er Ljtnanten - ska' vi to?364 Ida-Yngst vender sig igen og futter med Ljtnanten: Gud, hvor er 'et upassende, rber hun. Hun fr en Devise om at kysse, som Ljtnanten lser op med den lille Knebelsbart lige ind til hendes Kind.365 Man flytter Stolene lidt ud fra Bordet, og Damerne vifter sig med Servietterne. De unge er varme i Hovederne af Heden og Mlkepunchen, som gr rundt i store gr Kander.366 En lille blegnset Student lader "Pastor Lindes patriarkalske Hjem" leve, og alle rejser sig og skriger Hurra. Den lille Student klinker privat med Pastoren.367 - De lille "rde" Mandfolk, siger Gamle Linde, drikker De for mig?368 - Man kan have Agtelse for Personerne, siger den lille Blegnse.369 - Ja, ja, siger gamle Linde, ja, ja ... Ja, Ungdommen m jo ha'e no'et at kmpe om, ser De, Frue ...370 Fru Abel er optaget af sin Ida-Yngst. Hun er s livlig. Hun ligger nsten i Armene p Ljtnanten.371 - Ja, Deres Velrvrdighed, siger hun.372 - Ida, min sde Pige, (min sde Pige hrer det ikke), Ida-Yngst, drik et Glas med din Mamma, siger Fru Abel.373 - Skl, siger Ida-Yngst: Ljtnant Nielsen - hun rkker ham sit Glas - drik med Mo'er ...374 Enkefru Abel smiler: - - hvad min Ida-Yngst har for Indfald ...375 Den lille Blegnse vd ikke, om Frken Helene har lst Schandorph ...376 Frken Helene lser "Tasken" ...377 - Jeg kalder hele Retningen den gteste Frugt af vor mgtige Brandes ... af ndsfriheden.378 - Brandes, det er jo ham, Jden, siger Frken Helene. Der er ikke blevet anden Forestilling tilbage om "ndsfriheden" - p Mllen.379 Studenten flyver op i den store Darwin.380 Bai har sagt noget, s Frken Jensen er blevet rd i Hovedet.381 - De er s slem, siger Lille-Jensen og slr ham over Fingrene.382 - Men Huus, siger Katinka: man m jo ta' Livet, som det er ... og ...383 - Og?384 - Og egenlig er det dog s lykkeligt ...385 - Ljtnant, rber Frken Ida: De er styg. Gamle Pastor Linde sidder ved sin Bordende med foldede Hnder og nikker.386 - Skal vi s sige Mo'er Tak for Mad, siger han og rejser sig.387 Der bliver en Skraben og Takken for Mad Stuen rundt. Inde i Salen er Agnes allerede ved Klaveret: der skal danses.388 - Jeg vd ikke, om du har set Ida, siger Louise-ldst til Enkefruen. Man m g i Jorden over hende. Ida Yngst er frste Par med Ljtnanten.389 - Liv i 'et, rber Frken Agnes fra Klaveret. Hun spiller "P min Kanap" s det klirrer i Strengene.390 Bai danser med Katinka, til de skal Runde i Stuerne; med hinanden i Hnderne svirrer de ud gennem Drene.391 Gamle Linde er i Spidsen med den stnnende Jensen.392 - Linde, Linde, rber Fru Linde: dine gamle Ben. Frken Agnes slr i Tangenterne, s det suser.393 - Gud - jeg dr, siger Helene fra Mllerens ... Lige p n Gang sprnges Kden. Stakndet falder Parrene p Plads rundtom.394 - Pyh, det gav Varme, siger Bai til Ljtnanten 'og trrer sig.395 - Om vi s' at finde en Bajer. Ljtnanten er med. De gr ind gennem Vrelserne. I Spisestuen str "Bajerne" opstillet i et Vindu.396 - Er det Landbajer? siger Ljtnanten.397 - N, den er af Carlsberg.398 - N, den er jeg med p.399 - Her er en hyggelig Krog, sagde Bai. De gik ind i Prstens Studerevrelse, en lille Stue med Oehlenschlgers og Mynsters samlede Skrifter p grnmalede Reoler og Thorvaldsens Kristus over Skrivebordet.400 De satte sig med llet ved Bordet:401 - Ja, jeg mrkede den jo godt, sagde Bai, hvad den stod p. Men jeg tnkte, lad ham ha' Fornjelsen, tnkte jeg - og hun med ...402 - Ja, Satans Pige ... hun har s'gu et godt Bryst ... og skr' brillant nr man danser, Forstander. Lgger sig lige til.403 - Ja, hva' Satan ska' hun gre, stakkels Pige, sagde Bai og tmte sin Bajer.404 - Men hva' er hun for en Pige, sagde Ljtnanten. Han mente Frken Agnes ...405 - Rar Pige, sagde Bai.406 - Nej, dr er ingen Ting, sagde han, Veninde af min Kone.407 - Ja s, sagde Ljtnanten. Ja, jeg tnkte det: En Snakkepige - det er af den Slags.408 Konversationen gik over til strre Almindelighed: Disse Landsbypiger - i det hele, mente Ljtnanten ... det er godt nok ... jeg mener ... Men - ser De, Forstander - ingen Dannelse - - - Nej, Byen - vd De - det er no'et ganske andet ...409 Ljtnanten havde "fundet no'et" - -410 - Ser De - man bor jo i Kvarteret ... Dr har de jo lagt Slottet - man m jo bo dr ... enten p "Berren" eller p "Vesten" ...411 - Men hva' er 'et for Smpi'er? spurgte Bai.412 - Kkke Smpi'er - s'gu, kkke Smpi'er ...413 - Ja-a - jeg vd det jo ikke ... man er jo gift Mand, Ljtnant ... Skueretter, forstr De, Skueretter414 - - om man ogs er der ovre et Par Dage ...415 - Skueretter, gentog han en Gang endnu.416 - Tro De mig - kkke Pi'er, sagde Ljtnanten, dannede Pi'er ...417 - Men de si'er, de gr til Rusland ...418 - Ja, de si'er det ...419 Pastor Linde kom ind: N, De sidder her, Stationsforstander, sagde han, han gik gennem Stuen.420 - Ja, Hr. Pastor - vi sidder her og filosoferer lidt - s stille ... ved en tyvrvet Bajer ...421 - Vrs'go, ja, her er rart. Prsten vendte sig i Dren : Derinde leger de Panteleg, sagde han.422 Bai og Ljtnanten gik ind til Pantelegen.423 De var ved at falde i Brnden.424 Den lille Student med den gteste Frugt faldt for Katinka:425 - Der kysses, rbte Frken Agnes.426 Katinka vendte Kinden til, at "Frugten" kunde kysse. Han var rd i Hovedet og kom nrmest til at kysse hende p Nsen.427 Katinka lo og klappede i Hnderne: Jeg falder, jeg falder ...428 - For Huus, sagde hun.429 Huus kom hen og bjede sig ned. Han kyssede hende p Hret.430 - Jeg falder for Frken Jensen, sagde han. Hans Stemme slog over, som om den var hs.431 Frken Jensen tnkte endnu p det Kys, da hun var kommet hjem i Seng til Bel-ami.432 Katinka stttede sig i Tanker lidt til den radikale Student.- - -433 Gsterne var borte.434 Frken Agnes stod i Salen og s' sig om p Valpladsen. Der var ikke n Ting p sin rette Plads; Glas stod i Krogene p Gulvet, og Buddingtallerkener var sat af Vejen op p Bogskabet.435 - Pyh, sagde hun og satte sig: det ligner en vis Mands Forstue.436 Pastor Andersen var kommet ind: N, sagde hun, ja - De har smnd vret rar iaften.437 - Frken Agnes, morer det Dem?438 - Nej.439 - Hvorfor gr De det s?440 - Det skal jeg sige Dem, fordi det morer de andre ... Men De vil altid vre alene om at gre Mudder.441 - Hjlp mig nu, sagde hun, at vi fr lidt Orden i 'et ... Hun begyndte at flytte Mblerne p Plads.- - -442 - Jeg gr ikke ud med Ida mere, Mo'er, sagde Louise-Idst Jeg gr 'et ikke - det si'er jeg dig - det er en Skandale for alle Mennesker.443 - Fordi man la'er dig sidde. Jeg skulde vel gre dig Selskab - ikke?444 Enkefruen blandede sig aldrig i Stridighederne. Hun vidste, det mtte dog til, mens Papillotterne blev sat i Hret. Hun gik stille rundt og lagde Kyllingernes Tj sammen.445 - - Man bli'r s'gu trt af den megen Jubileren, sagde Bai. Han var ganske stiv i Benene, mens de gik.446 Katinka svarede ikke. Tavse gik de hen ad Vejen hjem.III1 Det var hen i Forret.2 Om Eftermiddagen hentede Prstefrkenen Katinka, og de gik ned til en. Ved Bredden under et Par Pile tt ved Banens Bro havde Lille-Bentzen slet en Bnk op. Der sad de og arbejdede til Eftermiddagstoget kom. Konduktrerne p Strkningen kendte dem og hilste.3 - Det bedste var at rejse, sagde Agnes Linde og s' bort efter Toget. Jeg tnker p det hver Dag.4 - , men, Agnes ...5 - Jo, det var det bedste - - for os begge to - enten han eller jeg ... tog afsted.6 Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema.7 Det var en Dag i Midten af Vinteren. Agnes Linde og Kapellanen kom forbi fra Dammen, hvor de lb p Skjter, og s skulde Kapellanen ind med et Brev og faldt i Snak med Bai.8 Agnes kom ind i Dagligstuen med Skjterne p Armen. Hun var meget kort og sagde bare "Ja" og "Nej" til, hvad Katinka spurgte om ... Hun havde s stet henne ved Vinduet og set ud, da hun pludselig gav sig til at grde.9 - Hvad er der, Frken Linde, er De syg? sagde Katinka og gik hen og lagde Armen om hende. Hvad er der dog?10 Agnes Linde kmpede med Grden, men den blev strkere og strkere. Hun tog Katinkas Arm bort:11 - Lad mig g her ind, sagde hun og gik hen mod Sovekamret.12 Og der inde kastede hun sig s ned p Sengen og fortalte Katinka det altsammen i n Strm: hvordan hun elskede Andersen, og han legede bare med hende, og hun holdt det ikke ud.13 Fra den Dag af havde Katinka vret Prstefrkenens Fortrolige.14 Katinka var vant til at vre "fortrolig". Hun havde ogs altid vret det hjemme, som ung Pige. Til hende kom alle bldende Hjerter. Det l vel i hendes stille Vsen og i at hun aldrig selv sagde ret meget. Hun egnede sig s godt til at hre p andre.15 Prstefrkenen kom nsten hver Dag, og hun blev hos Katinka timevis. Det var det samme igen og igen: hendes Krlighed og ham. Og hver Dag fortalte hun som noget nyt, hvad der var sagt de tusinde Gange.16 Nr hun s havde siddet og talt tre fire Timer og var kommet til at grde tilsidst, pakkede Agnes sit Arbejde sammen:17 - Jo, vi er smn et Par rare Hns, sagde hun som Slut.18 Nu, da Forret var kommet, sad de nede ved en.19 Agnes talte, og Katinka hrte til. Hun sad med Hnderne i Skdet og s' ud over Engene. Der blev slret derude, og Lavningen lignede en stor bl S. Man s' ikke, hvad der var S og hvad der var Himmel, det var alt kun t dmrende blt. Med Pilegrupperne som er i Havet.20 Agnes fortalte om den frste Tid, da hun kom hjem fra Kbenhavn og traf Andersen. Der var get Mneder, og hun vidste slet ikke, at hun holdt af ham.21 Katinka hrte og hrte ikke. Hun kendte Temaet og hun nikkede stille.22 Men hun fik lidt efter lidt sin Del i den fremmede Krlighed. Hun kendte den med alle dens Sindsbevgelser. Hun delte dem, som var de hendes egne. Der blev jo aldrig talt om andet.23 Og alle Krlighedens Ord flte sig s hjemme hos hende. Hendes Tanker blev s fortrolige med alt, hvad Krlighedens var - hos de to fremmede Mennesker.24 Nr hun havde fulgt Agnes Linde et Stykke p Vej og var vendt tilbage, kunde hun sidde halve Timer i Hyldelysthuset i Haven. Og alle de Krligheds-Ord fld ligesom i Luften om hende, og hun hrte dem igen og tnkte dem om.25 Det l til hendes stille, lidt lade Natur, at Ord og Tanker, hun nu en Gang var inde i, ligesom vendte om og om igen, p Vejen, hjem til hende.26 Og de spandt hende ind. Og blev til Drmme, der frte ud langt borte, hvor hun knap vidste.27 Der havde ogs vret mere stille hos dem i den sidste Tid. Huus kom ikke s tidt mer, nu i Forret Der var s meget at gre, sagde han.28 Nr han kom, var han ogs s uens i Humr. Det var tidt og ofte, som om han slet ikke s', hvor glad Katinka blev ved at se ham, og han snakkede mest med Bai, sknt Katinka havde haft s meget at sige ham og sprge om.29 Nu netop i Forret, hvor der havde vret s meget at indrette og ndre allevegne ...30 Men der var noget i Vejen. Mske var han heller ikke tilfreds p Grden hos Kir; der sagdes, at han var s sr at arbejde med.31 Hun selv havde forresten ogs tungt Humr en Gang imellem.32 Det kom mske ogs af, at hun sov for lidt.33 Hun blev inde i Stuen om Aftenen, nr Bai gik og kldte sig af. Han drev s lnge om halvngen og sad p Sengekanten og holdt Snak og blev aldrig frdig.34 Det var Katinka s langsommeligt, at han aldrig kom til Ro og fik Ende p det.35 Og nr hun selv kom tilsengs og l i Mrket ved Siden af Bai, der sov dybt, kunde hun ikke falde i Svn og flte et Ubehag, s hun stod op igen og gik ind i Stuen. Der sad hun s ved Vinduet. Nattoget suste forbi, og den store Stilhed l igen over Marken. Ikke en Lyd, ikke et Vindpust i Sommernatten. Det frste gr Skr af Dagen kom; og en kold og fugtig Luft slog op fra Engene.36 Og det blev lysere og lysere, mens Lrkerne begyndte at synge.37 Huus holdt s meget af at se det blive Morgen, sagde han.38 Han havde fortalt, hvordan det var p Bjergene, nr det blev Morgen. Det var som et mgtigt gyldenrdt Hav, sagde han, halvt sdan af Guld og halvt af Roser - om alle Toppe. Og Tinderne sejlede som er i det store Hav ...39 Og s, lidt efter lidt, sagde han, stod alle Bjergtoppe i Brand ...40 Og s kom Solen.41 Og steg.42 Og fejede Mrket ud af Dalene som med en stor Vinge.43 Han fortalte ofte sdan noget nu, sdan noget fra sin Rejse.44 Han talte i det hele mere nu - nr han da talte.45 ... Det blev ganske lyst, og Katinka sad endnu ved Vinduet. Men hun mtte vel til Ro.46 Luften var tung inde i Sovekamret, og Bai l og havde smidt Tpperne af sig.- - -47 Nr Huus kom om Aftenen, sad de mest i Hyldelysthuset48 De s' Ottetoget g. En enkelt Bonde var drysset ud p Perronen og hilste dem, nr han gik forbi og drev hjem.49 S gik de ned i Haven. Kirsebrtrerne stod i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glitrende Regn gennem Sommerluften ned p Plnen.50 De sad stille og s' ud p de hvide Trer. Det var, som om Aftenens blde Tavshed over Sletten svbte sig om alle Ting. Oppe i Byen hrte man en Port blive slet i. Kvget kaldte hen over Markerne.51 Katinka talte om sit Hjem.52 Om Veninderne og Brdrene og den gamle Grd, der var fuld af Duer.53 - Og siden - i den nye Lejlighed - med Mo'er - da Fa'er var dd ...54 - Ja, det var en lykkelig Tid ...55 - Men s blev jeg jo gift.56 Huus s' ud p Frugtblomsternes blde Sne, der faldt s lindt over Grsset.57 - Thora Berg, hvor hun var lystig ... Om Aftenen, nr hun kom fra Selskab - med hele Garnisonen i Halen og slog Sand p alle Ruder gennem Byen. -58 Katinka sad lidt.59 - Hun er osse gift nu, sagde hun.60 - Med flere Brn, siger de ... P Vejen udenfor gik en Mand forbi. Godaften, sagde han over Hkken.61 - Godaften, Kristen Peder.62 - Godaften, sagde Katinka.63 - Hm - sagde Katinka igen - jeg s' hende sidste Gang til mit Bryllup. De sang, de unge Piger, de stod ved Orgelet, p Pulpituret ...64 - Hvor jeg ser dem endnu - alle Ansigterne - alle ...65 - Men hvor jeg grd ...66 Huus sagde stadig ingenting, og hans Ansigt s' hun ikke. Han sad s bukket og studerede noget nede p Jorden.67 - Det er snart elleve r siden, sagde Katinka.68 - Ja, Tiden gr ...69 - Nr man er lykkelig, sagde Huus uden at rre sig. Katinka hrte det frst ikke. S var det, som om Ordene pludselig indhentede hende:70 - Ja, sagde hun og for let sammen. Og lidt efter:71 - Her har man jo sit Hjem.72 De sad atter tavse.73 Bai kom ind i Haven. Man kunde hre ham langt borte. Han gjorde altid s megen Stj - og fr havde der vret s stille i Tusmrket.74 - Jeg henter Glassene, sagde Katinka.75 - Ja, dejlig Aften, sagde Bai, dejlig Aften i det frie ...76 Katinka kom tilbage med Glas og Flaske.77 - Jeg har haft Selskab, sagde Bai.78 - Af hvem?79 - Af Frken Ida. Hun rejser nu ...80 - Hva', Ida?81 - Ja - og Bai lo - Frken Louise er s'gu opgivet ... Nu stter de alle Sejl til for den lettere Skude. Hun bli'r borte hele Sommeren.82 - N, ja - ku' det dog lykkes for den ene. Bai sad lidt: Ja - hva' Satan - sdan et Pigebarn m jo giftes ...83 Bai udbredte sig tidt om Gifterml og gteskab. Han var noget af en Filosof i det Emne.84 - Jeg gik til Jernbanen, sagde han, tror De, det var af Lyst - men den gik ikke for Ljtnanten -85 - Sdan er 'et, der er s'gu ingen Pardon - Pigebrnene m til Brudeskamlen - -86 - Og s gr 'et - man ser 'et jo - de lever sig sammen. De har Hus og Hjem og s kommer der Brn ...87 - Hos de fleste, sluttede Bai af under et Halvsuk.88 De sad tavse; der var blevet ganske mrkt under Hylden.89 Det blev i Slutningen af Juni.90 - Den dejlige Kone er s blegnbet, sagde Agnes Linde, nr hun kom ned til Stationen.91 - Ja - jeg kan vist ikke tle Heden, sagde Katinka. Det var, som hun havde Uro i Blodet, og stadig tog hun fat p alting og opgav det og kom og gik.92 Helst sad hun med Agnes ved en. Hun s' ud over Engene og hrte altid det samme.93 Agnes Linde fik sdan en hel anden og mild Stemme, nr hun talte om ham.94 "Manden" kaldte hun ham.95 Katinka sad og s' p hende, som hun sad med bjet Hoved og smilede.96 - Og s tviner man, sagde Agnes, Utyske, fordi det er, som det er - og s er dette mske det bedste, man fr ...97 - Ja, sagde Katinka og blev ved at se p hende.98 Nr Agnes Linde ikke kom til hende, gik Katinka op til Prstegrden. Hun lngtes ordenlig efter at hre hende tale.99 Og s s' hun ogs Andersen. Hun s' dem sammen, Agnes og ham.100 Hun stod hos, mens de spillede Krocket p den store Plne. Hun stod og s' p dem - de to, som elskede hinanden.101 Hun hrte og s' p dem nysgerrigt - nsten som et stort Under.102 Og en Dag grd hun, da hun gik hjem.103 Huus kom s uregelmssigt nu. S kom han to Gange om Dagen og var knap kommen til Sde i Lysthuset, fr han mtte p Hesten igen. Og s var der halve Uger, hvor de slet ikke s' ham p Stationen.104 Det var Hhsten, sagde han.105 Het var slet og stod nu i Stak over Engene. Der var en Krydderduft over den hele Luft.106 En Aften var Huus i godt Humr og foreslog de skulde gre "Skovtur til det store Marked". Kre dertil i Vogn og raste i Skoven frst, og s se alle Herligheder p Markedet.107 Bai var med til det. Og Turen blev bestemt. De skulde kre om Morgenen tidligt, mens det endnu var kligt og frst komme hjem den nste Nat eller Morgen.108 Bare Bais og Huus.- - -109 Katinka havde travlt hele Dagen med at lave til. Hun studerede Kogebog og tnkte ud om Natten og tog selv til Byen for at kbe ind.110 Huus kom, just som Toget krte, efter Posten.111 - Huus, rbte hun fra Kupeen.112 - Men hvor skal De hen? rbte han.113 - Kbe ind - - Marie er med. Og hun trak Marie hen og viste hendes Ansigt i Vinduet. Far vel.114 - Hm, sagde Bai. Katinka er s'gu smtosset. Hun braser og koger til den Tur, som om hun vilde prparere os til Koleraen ...115 Inde i Byen var de begyndt at sl Telte op rundt ad Gaderne; oppe p Torvet stod Karusselhestene og hvilede sig i Rad op ad Kirkemuren. Katinka gik rundt mellem Markedsfolkene, der hamrede og bankede, og s' p det alt. Hun stirrede p Kasserne og faldt i Staver foran hvert Stykke Sejldug, der hejstes.116 - Om den lille Frken gik af Vejen ...117 Hun mtte springe bde over Brdder og Snore.118 - De kalder mig Frken, sagde hun.119 - Marie, nr nu bare Vejret mtte holde sig.120 De gik ud ad Gaderne til Lystskoven. Der holdt en Gglervogn. Mndene sov i Grftekanten, Konen vaskede Trikoter i en Balje p den nedslede Trappe. Tre Par hvide unvnelige hang langstrakte og svajede p en Snor.121 Katinka kiggede nysgerrigt p Konen og Mndene i Grften.122 - Vil De ha'e noget, rbte Konen gebrokkent.123 - Uha - rbte Katinka, hun blev ganske bange og lb et Stykke.124 - Det var den strke Kone, sagde hun.125 De gik videre hen ad Vejen. I Kanten af Skoven lagde en Flok Tmrere Dansegulv. Der var svalt derinde under Trerne efter den solede Vej. Katinka sad p en Bnk.126 - Her skal vi danse, sagde hun.127 - Ja, han m danse dejlig, Huus, sagde Marie. Hun var stadig i trofast Beundring af Huus; han stod i Fljelsramme p Kommoden og et gammelt Visitkort med hans Navn l som Mrke i Salmebogen. Bane-Peter besrgede det hndgribeligere.128 Katinka svarede ikke. Hun blev ved at sidde og se p Folkene, der arbejdede.129 - Nr det Vejr blot mtte holde sig, sagde hun til en af dem.130 - Ja, sagde han og s' op i Trerne - Himlen s' han ikke - mens han trte Sveden af sig med rmet: det er det, det kommer an p.131 Katinka og Marie gik tilbage. Det var p hje Tid. De kom over Torvet; Aftenklokkerne ringede fra Trnet ned over Markedslarmen.132 Den sidste Dag bagte de. Katinka var kortrmet og ltede, s Melet stod hende i Hret som p en Mller.133 - Ingen kommer ind - ingen kommer ind - det bankede p Dren, som var i Ls. Katinka troede, det var Huus.134 - Det er mig, rbte Agnes Linde. Hvad gr der for sig?135 Hun kom ind og bagte med. Der var en Pundkage, som skulde rres i det uendelige; det er Huus', sagde Katinka. Den Lkkermund skal ha'e Pundkage.136 Agnes Linde rrte, s det boblede i Dejgen: Ja - de Mandfolk skulde ogs ha'e Pundkage, sagde hun.137 Katinka tog Pladen ud: Smag, sagde hun. De er gloende. Hun var s rd som en Kobberpotte af Ovnen.138 Frken Jensen og Louise-ldst kom ned til Eftermiddagstoget. Der blev en Banken og Parlamenteren foran Kkkenvinduet.139 - Gud hjlpe mig, har de ikke lugtet det, sagde Agnes Linde. Hun lod Armene synke trt ned og sad meget ugracist med Dejgfadet mellem sine udspilede Ben.140 Marie bragte dem en Tallerken, til at smage, ud p Perronen.141 Louise spjttede af Glde p Perronbnken, s et Par Handelskomis'er i Toget s' et betydeligt Stykke af hendes Sknhed.142 Da Toget var krt, slog de inde i Kkkenet Vinduerne op. Louise-ldst og Lille-Jensen gnaskede ls ude p Bnken.143 - Hvor De har vret heldig, Fru Bai, magelse ...144 - Ja, Fru Bai er en Kone i sit Hus, sagde Frken Jensen.145 - Nu gr Kvrnen, sagde Agnes inde i Kkkenet. Hun tog fat p Dejgen.146 Bai bnede Kontorvinduet ovenover Perronbnken.147 - ja, sagde han, og jeg sidder med tr Mund.148 - Vil De ha'e, Hr. Bai, spurgte Louise. Holder De ogs af sdt?149 - Om nogen under mig noget, sagde Bai, i Klubtonen.150 Der blev Spektakel og sm Hvin p Perronen.151 - Hva' er der ls, rbte Agnes fra Kkkenet.152 - Vi mader Fuglen, sagde Louise-ldst. Hun var sprunget op p Bnken med sin Sknhed og stod og stak Bai Kage ind i Munden.153 - Uh, han bider, rbte hun.154 Det var ved sdanne Lejligheder, Fru Abel sagde:155 - De bli'er jo ved at vre rene Brn - nr man ikke kender noget til Verden ...156 Louise-ldst bragte den tomme Tallerken tilbage. Krummerne snappede hun op med Fingerspidserne. Frknerne Abel var altid sdan: de levnede ikke.157 Hun stod ved Kkkenvinduet og s' ind:158 - Det skulde Mo'er ha'e vidst, sagde hun sdt.159 - N, s hun har ikke snuset det, sagde Agnes over Pundkagen.160 Louise-ldst fik Krmmerhus med Kager ud gennem Vinduet: Det var osse noget at gemme, sagde hun, da hun kom ud p Vejen med Lille-Jensen.161 Hun og Jensen havde slugt Kagerne, fr de var forbi Skoven. Louise-Idst kastede Papiret.162 - Gud, lille Louise ... Frken Linde med de jne ... hun kunde gerne se det ...163 Frken Jensen tog Papiret op. Nede i Lommen viklede hun det stille om tre Kager til Bel-am i.164 Katinka begyndte at blive trt. Hun sad p Kdblokken med de opsmgede rmer og s' p sit Vrk:165 - Men det er ingenting mod hjemme - ingenting mod nr vi bagte til Jul.166 Hun fortalte, hvordan de bagte - hendes Moder og Sstrene og hele Huset... Hun lavede Grise af Klejnedejg: Bums - og s revnede de, nr de kom ned i Fedtet167 Og Brdrene - de gik og tyv-stjal, s Moderen med den store Slv mtte vrne om Stenkrukken med Brundejg ...168 Og skrllede de Mandler, stjal de, s der blev ikke halvtreds af et Pund ...169 Det bankede p Dren. Det var Huus.170 - Her kan ingen komme ind, sagde Katinka ved Dren. Om en Time ... Kom igen om en Time.171 Huus kom frem uden for Vinduet: De kan vente i Haven, sagde Katinka. Hun fik travlt med at blive frdig og sendte Agnes ned at holde Huus med Selskab.172 Agnes blev der en halv Timestid. S gik hun.173 - Forvalter Huus er for nem at holde med Selskab, sagde hun til Andersen. Han forlanger bare, man skal tie stille, for at han kan fljte i Fred.174 - Hvor er Agnes, sagde Katinka, da hun kom ned i Haven.175 - Hun gik, tror jeg.176 - Men nr?177 - Det er vel en Timestid siden ...178 Huus gav sig til at le: Frken Linde og jeg holder s meget af hinanden. Men vi har just ikke meget at sige hinanden -179 - Vi skal pakke, sagde Katinka. De gik ind og begyndte at pakke den store Kurv. De stoppede med H for at Krukkerne skulde st fast:180 - Fastere, sagde Katinka, fastere; og hun trykkede p Huus' Hnder.181 Hun bnede Sekretren og talte Skeer og Gafler ud af Slvrummet.182 - Og s vil jeg tage Vifte med, sagde hun.183 Hun begyndte at sge: - den ligger i Skuffen.184 Det var Skuffen med Kotillonsskerne og Brudeslret. Hun bnede Kassen med de gamle Bndstumper. Se, sagde hun: alt det gamle Stads.185 Hun tog med Hnden ned i sken og rodede Bnd og Ordner om som i en Mlle: Det gamle Stads.186 Hun sgte igen om Viften:187 - , hold mit Slr, sagde hun. Hun lagde Brudeslret og et gte Sjal over p Huus' Arm: Dr er den, sagde hun. Viften l p Skuffebunden.188 - Og Deres Trklde, sagde hun. Det l til en Side, pakket i Silkepapir. Hun tog det op.189 Huus havde krammet det gullige Brudeslr, s der var Mrker af det i Bobinettet.190 Aftentoget kom, og de gik ud p Perronen.191 - Pyh, sagde den smkre Togfrer med de indiskrete Unvnelige, at fre Tog igennem i disse Feriedage ... Forsinket tredive Minutter ...192 - P Svedning str 'en, sagde Bai. Katinka s' ned ad Vognene. Der stak et forsvedt Hoved ud af hvert Vindu.193 - Ja, sagde hun. At de Folk vil rejse? Togfreren gav sig til at le.194 - Ja, sagde han: dertil er jo rigtignok Jernbanerne. Han gav de to Fingre og sprang op p Trinet195 Toget krte. Den unge Togfrer blev ved at st bjet frem og le og nikke.196 Katinka viftede med det bl Sjal. Og ud af Kupvinduerne blev der pludselig en Viften og Nikken fra hele Feriefolket, der lo og muntrede sig og hilste.197 Katinka rbte og svingede hele Sjalet; og fra Toget svarede de, s lnge de kunde se.198 Efter The krte Huus hjem. Han skulde mde p Stationen imorgen Klokken seks.199 Katinka stod i Haven foran Hkken:200 Frekylling - Frekylling - flyv - flyv.Frekylling - FrekyllingGiv godt Vejr ...201 rbte hun.202 Duften fra Trerne i Lunden slog ned imod hende. Hun stod og smilede og s' op i den bl Luft.203 - Svrt - s blt kl'er den lille Kone, tnkte Togfreren med de fremhvende. Han havde altid jnene med sig for hvad der kunde komme til at ligge for langs ad Strkningen.204 - Vi skal op Klokken fem, sagde Bai ud i Kkkenet.205 - Ja, ja, Bai, nu kommer jeg. Katinka skrllede en Smule sort af Pundkagen. Man m dog vre frdig ...206 Hun pakkede Pundkagen ind, og hun s' en sidste Gang til Kurven. Hun bnede Dren ud til Grden og stod og s' ud. Deroppe murrede Duerne. Det var den eneste Lyd.207 P Himlen ude mod Vest svandt det sidste blege rdt. en snoede sig bort mellem de dampende Enge.208 Hvor hun dog elskede denne Plet ...209 Hun lukkede Dren og gik ind.210 Bai havde lagt sit Uhr ved det brndende Lys ved Sengen. Han havde villet kontrollere, nr hun havde fet "smlet af".211 Men han var sovet fra det og l svedende og gav Nselyd fra sig i Skret af Lyset.212 Katinka slukkede det stille. Hun kldte sig af i Mrke.- - -213 Katinka var i Haven, da Vognen kom. Hendes bl Kjole kendtes lige hen til Omdrejningen.214 - God Morgen, god Morgen ... De bringer godt Vejr. Hun lb ud p Perronen: Han er der, rbte hun.215 - Kurvene, Marie ...216 Bai var i Skjortermer i Sovekammervinduet: Go'mr'en - Huus - str p Solstik - hva'?217 - N, det lufter jo lidt, sagde Huus, som kom af Vognen.218 De fik Kurvene surret p og drak Kaffe ude p Perronen. Lille-Bentzen var s svndrukken, at Bai lod ham lbe tre Gange "fldet til Storm" op og ned ad Perronen for at f ham vgen.219 Katinka lovede ham at tage et Hjerte med hjem, og de kom p Vognen. Bai vilde kre Hestene og sad p forreste Sde med Marie, som var s stivet, at det knitrede, bare hun rrte sig.220 Katinka s' ud som en ung Pige med sin store, hvide Solhat.221 - S kommer der Mad fra Kroen, sagde Katinka til Lille-Bentzen.222 - Nu kr' vi, sagde Bai. Lille-Bentzen lb ind i Haven og viftede og vinkede.223 De krte et Stykke henad en Bivej gennem Markerne. Det var kligt endnu, en munter Sommervind; Klveren og det fugtige Grs duftede.224 - Hvor det er frisk, sagde Katinka.225 - Ja, en dejlig Morgen, sagde Huus.226 - Dejlig Luft, der vifter. Bai slog lidt til Hestene.227 De rullede ud p Chaussen forbi Kirs Jorder. Rgterhuset stod p sine Hjul midt imellem Kvget. En Rgterhund halsede langt borte ud efter noget Kvg; de store Ker lftede de tykke Halse og brlte dorsk og mt.228 Katinka s' ud over den grnne Mark med det spredte og glinsende Kvg belyst af Solen.229 - Hvor det er knt, sagde hun.230 - Ja - ikke? sagde Huus og vendte Hovedet om imod hende. Knt er det ...231 De begyndte at tale, Katinka og han. De s' og gldede sig over de samme Ting. De havde altid jnene lige p det samme. Og s nikkede enten han eller Katinka.232 Bai snakkede med Bsterne som en gammel Kavallerist.233 Der var ikke get en Time, fr han begyndte at tale om at "f no'et i Livet".234 - Morgenstunden trer, du, Tik, sagde han. Man m s'gu ha'e noget at st imod med ...235 Katinka kunde virkelig ikke pakke ud nu - og hvor skulde de ogs sidde?236 Men Bai holdt ikke op, og de gjorde Holdt ud for en Mark, hvor Rugen var sat i Stak.237 De fik en af Kurvene af Vognen, og satte sig i en Stak tt ved Grften.238 Bai spiste, som havde han ikke set Mad i otte Dage.239 - Skl, Huus, sagde han. Godt Selskab.240 De snakkede og bd rundt af Krukkerne og spiste.241 - Det glider dog, Tik, sagde Bai.242 Folk kom forbi p Vejen og skvede til dem.243 - Velbekomme til Maden, sagde de og gik videre.244 - Skl, Huus, god Fornjelse.245 - Tak, Fru Bai.246 - Det styrkede, sagde Bai. De var p Vognen igen. Men hed er hun, hva' Marie?247 - Ja, sagde Marie, hun glinsede. Hed er 'en.248 - Nu nr vi snart Skoven, sagde Huus. De krte frem. Derude l Skovkanten, blsvbt i Varmen.249 - Mrk, hvor Granerne dufter, sagde Katinka.250 De nede Skovbrynet, og ttte Graner kastede Skygge langt hen over Vejen. De ndede op alle sammen, men de talte ikke, mens de krte langsomt hen gennem Skoven. Granerne stod fra Vejen ind i lange lige Rader som Mrket lukkede. Og ingen Fugl, ingen Sang, ingen Stj.251 Kun Insekterne som stod i store Stimer ud fra Granerne op i Lyset.252 De kom igen ud af Skoven.253 - Svrt hjtideligt derinde - ikke? brd Bai Tavsheden.254 Hen mod Middag var de i Bgeskoven og tog ind i Vogterhuset.255 Bai sagde: Det gr godt at rkke sig. Man m strkke Benene, Huus; og han gik hen og satte sig til at sove under et Tr.256 Huus hjalp til med Udpakningen: De har s nemme Fingre, Huus, sagde Katinka. Marie gik til og fra og varmede Krukkerne op i hedt Vand inde i Kkkenet.257 - Det sagde altid min Svigermor, sagde Huus.258 - Svigermor ...259 - Ja, sagde Huus ... min Forlovedes Mor ... Katin