HENLEY MAGASINET

KARRIERE

HEADHUNTEREN I den konstante stræben efter

kontrol og ‘det andet’ glemmer mange at være til stede

DEN NATURLIGE LEDER Margrethe Vestager fortæller om viljen til at forandre, lede

og til at tage ansvar

THE SPORT OF KINGS En icebreaker til at danne

erhvervsmæssige relationer, sammenhold og netværk

INSPIRATION MOTIVATION MBA

INDHOLD

5 – Mikael BertelsenDen autodidakte tv- og radiomand og nuværende kanalchef for Radio24syv svarer på spørgsmål om en karriere, der hele vejen igennem har handlet om at have det sjovt og gøre en forskel.

9 – Glæden er vejenLandets førende headhunter og CEO for Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen, om fremtidens lederprofil og tilstedeværelse i nuet.

17 – Når livet tages op til revisionDet personlige lederskab bliver sat i relief, når MBA’ere fra Henley Business School konfronteres med fattige townships og storslået natur i Sydafrikas kontrastfulde hverdagsrealisme.

25 – Den naturlige lederPartiformand, minister og nu konkurrencekommissær i EU. For Margrethe Vestager har ansvar og lederskab altid faldet hende naturligt. Men magt kan være vanedannende, og det

skal man være uhyre bevidst om.

35 – “VL2 er mit professionelle pusterum”Diskretion er alfa og omega, når Mærsk-direktør Lars-Erik Brenø

mødes med ligesindede i det elitære VL-netværk. Men handler møderne om erfaringsudveksling eller lyssky skuffeaftaler?

43 – The Sport of KingsPolo er boldspil, taktik og tempo. Og nu kan alle få et skud

adrenalin på ryggen af de vævre heste. Entreprenøren Christian Mellentin har bragt sporten til Danmark.

48 – Slagmarkens intensitet skaber ny forretningNetworking på hesteryg. Polo er udfordrende og under-

holdende som sport betragtet. Men ikke nok med det. Polo er også adgangsbillet og genvej til eksklusive arrangementer

og erhvervsmæssige relationer.

55 – “Man skal gribe muligheden, når den byder sig”A Once in a Life Time Opportunity. Microsoft-chefen Jeppe

Skovhus Gerholt gør karriere i udlandet. Men hvad med familien? Og er der job at få, når DK atter kalder?

62 – Personlig branding kommer indefraDu bliver nødt til at forholde dig til dit personlige brand og til,

hvordan du kommunikerer det. Rådgiver, forfatter og bran-ding-ekspert Soulaima Gourani giver gode karriereråd.

71 – Et maskulint helleÆdle håndværkstraditioner i maskuline rammer. Barberen

Jonas Shiran Larsen fortæller om at give en uddøende branche et comeback.

79 – Har du talt med din karriere i dag?Hvilke ambitioner har vi med vores karriere, og hvad skal der til,

for at vi kan indfri de ambitioner? En personlig strategi skaber klar-hed og ro og øger sandsynligheden for at vinde på den lange bane.

83 – Gode råd til MBA-samtalen med chefenMed den rette forberedelse og timing kan du øge chancen for,

at chefen vil poste penge i din efteruddannelse. Helle Hvilshøj, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter, har

fifs til dem med MBA-ambitioner.

88 – Sådan finansierer du din MBAEn MBA er en bekostelig affære, men med brug af bruttoløns-ordningen, bliver finansieringen straks mere overkommelig. Hør skatteeksperten forklare, hvordan det hænger sammen.

93 – “Mit livs bedste investering”Dobbelt op i løn, karriereløft og øget, personlig indsigt.

For Torben Prang, direktør i TDC Hosting, har investeringen i en MBA været godt givet ud.

Fritz_Hansen_Ann_Henley_240x310mm_FHC_Egg.indd 1 06-01-2015 10:27:12

9

Glæden er vejenI en moderne, hektisk og hastigt forandrende præstationskultur har alt for

mange fokus på morgendagen frem for nuet. Vi lægger planer og opstiller mål for fremtiden, har forventninger, tænker fremtid og vil hele tiden være et skridt foran. Men i den konstante stræben efter kontrol og ‘det andet’ glemmer mange

at være til stede, hvor de er. Lige her og nu. Og det kan gå ud over karrieren, lyder det fra en af landets mest erfarne og førende headhuntere.

Tekst Albert Rønning-Andersson | Foto Tobias Selnaes Markussen

Der findes ingen veje til glæden. Glæden er vejen.

Ovenstående er et buddhistisk ordsprog, som understreger værdien af processen mod et endeligt mål snarere end målet i sig selv. For har man hele tiden tankerne et andet sted end der, hvor man er, bliver resultatet også derefter. Sjusket og uden fokus.

Det kan lyde højtravende og filosofisk, men er ikke desto mindre et mundheld, langt flere bør have in mente. Især når tankerne kredser om karriere, karriereudvikling og generel tilfredshed med livet.

Det mener Christian Kurt Nielsen, administrerende direktør i headhunterfirmaet Mercuri Urval, der med flere end 1.000 ansatte på verdensplan – herunder 130 i Danmark – er blandt de største og mest indflydelsesrige på markedet, når det handler om rekruttering og lederudvikling.

Christian Kurt Nielsen kunne i september 2014 fejre 25-års jubi-læum hos Mercuri Urval, først som konsulent, siden som team- og konsulentchef og nu på sjette år som CEO. Han ved derfor om no-gen, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet i disse år, ligesom han har kvalificerede bud på, hvad spåkuglen kan fortælle om den nært forestående fremtid, hvad angår mellem- og toplederrekruttering.

Christian Kurt Nielsen byder venligt indenfor på sit rummelige chefkontor, hvis store glasflader giver et imponerende lysindfald og en lige så storslået udsigt. Lokalet er klassisk stilfuldt indrettet med designermøbler og moderne kunst på væggene. På kontoret er der også flere grønne planter, farverige gulvtæpper, en girafskulptur og en diskret, men alligevel iøjnefaldende buddhafigur.

VÆR GLAD FOR DEN, DU ER Selvom Christian Kurt Nielsen ikke tillægger indretningen større betydning, signalerer den måske alligevel nogle værdier og holdnin-ger, man ikke umiddelbart ville forvente af en tidligere oversergent i Frømandskorpset og nuværende topchef i en headhunterbranche, der ofte fremstilles som kynisk, kold og mystisk.

Christian Kurt Nielsen er en mand, der trods sit sirligt ryddede skrivebord, den karseklippede frisure og skjorten, der er strøget med militærpræcision, udstråler en venlig ro, en filosofisk indsigt og hu-mane værdier. Sammen med ham føler man sig i godt selskab. Han er en mand, der kort sagt udstråler Mercuri Urvals mantra om, at mennesker betyder alt, og at personlighed, selvindsigt og en hvilen i sig selv er afgørende for et succesfuldt arbejdsliv.

“Man skal være rigtig glad for den, man er, og ikke frygtelig ked af den, man ikke er. Man skal kende sig selv, vide hvem man er, hvad man kan, og hvad man så skal. Ellers lykkes man ikke. Jeg oplever ofte, at mange har blikket stift rettet mod noget helt andet end det, de beskæftiger sig med her og nu. De tænker konstant på at komme videre, på det næste job og det næste karriereskridt. Men når fokus er et andet sted, glemmer de at gøre det, de gør nu, rigtig godt. Og sker det, er det min erfaring, at det ofte går galt,” siger Christian Kurt Nielsen.

For vil man som mellem- eller topleder for alvor rykke rent kar-rieremæssigt, og vil man gerne fremstå attraktiv i en headhunters øjne, er det alfa og omega, at man koncentrerer sig 100 procent om opgaverne i nuet, og at man er skarp og leveringsdygtig i netop det nu. →

710

Fremtidens leder skal kunne svare knivskarpt på det klassiske‘The Why’, for som den amerikanske lederguru Simon Sinek påpeger, er tidens trend, at ‘people don’t do what you do, but why you do it,’” siger Christian Kurt Nielsen, inden han peger på den demografiske udvikling og internationaliseringen som andre determinatorer for fremtidens lederprofil.

“Det er ingen tvivl om, at vi kommer til at mangle talent fremover. Kina, Indien og andre vækstmarkeder buldrer derudad og konkurre-rer allerede nu med os om de gode talenter. Der er samtidig grund til at antage, at de talenter, vi trods alt har, tillægger det større og større betydning, at de kan se et højere formål med det, de gør. Derfor er det også blevet vigtigere, at virksomhederne og deres ledere evner at differentiere sig på også det værdimæssige. Lukrative lønningsposer alene er ikke længere nok til at tiltrække den gode arbejdskraft,” lyder det fra headhunteren, der derfor efterspørger en endnu større indsats fra ledere og virksomheder, når det handler om at gøre sig attraktive.

“De skal blive skarpere på at skabe vilkår, der giver talenterne en fornemmelse af, at her kan de udvikle sig og bidrage til at skabe en bedre fremtid – for dem selv i almindelighed og for verden i sær-deleshed. Mange gør det allerede, men de kan godt blive bedre,” siger han, og går derefter over til at tale om internationaliseringen og globaliseringens betydning for fremtidens lederprofil. For aldrig før

har den kulturelle, økonomiske og politiske udveksling og interaktion de forskellige lande imellem været større. Vi opfinder nye teknologier, fjerner tekniske handelshindringer og lader kapital og investeringer krydse grænser i et sjældent set omfang. Globaliseringens drivkræfter kører på fuldt blus, og det stiller krav til fremtidens lederprofil.

“Ledere i fremtiden kommer til at arbejde mere internationalt, end de gør i dag. Det kan der næppe herske tvivl om. Sproglige kund-skaber får derfor endnu større betydning, og at kunne engelsk vil ofte ikke længere være nok. Spansk, tysk, fransk og sågar manda-rin og arabisk vil være gode sprog at mestre på den internationale scene. Det samme vil evnen til med empati at kunne forstå og sætte

Den leder, der kan eksekvere excellent,

vil være mere eftertragtet end den, der ‘kun’ kan lægge de store forkromede strategier

→

Man skal være rigtig glad for den,

man er, og ikke frygtelig ked af den, man ikke er

“Er man excellent i det job, man er i p.t., bliver man også bemærket af omverdenen og af os. Man kan give nok så mange gode karri-ereråd, men det bedste er nok stadig at gøre det arbejde, man er i lige nu, så godt som overhovedet muligt. At man sørger for at være glad og lykkelig, mens man gør det, og at man ikke er fuldstændigt kynisk indstillet på at planlægge og opstille mål for, hvor det hele skal ende. For det er altså de færreste, der kan forudse, hvordan ver-den tager sig ud om 20 år. Jeg har talt med mange, som, når de ser tilbage på de første 25 år af deres karriere, bliver overraskede over alle de ikke-planlagte svinkeærinder og sidespring, der har bragt dem til der, hvor de er i dag,” siger han og tilføjer, med reference til et kendt Kierkegaard-citat, at også karrierelivet til en vis grad leves forfra, men forstås bagfra, og at han derfor undres, når han møder mennesker, der tror, de kan lave en plan for resten af livet. “Det har de jo ikke den fjerneste chance for at kunne,” siger han.

GRYENDE OPTIMISME OG FREMTIDENS LEDERPROFILNår det er sagt, kan man med afsæt i de seneste par års udvikling på arbejdsmarkedet dog godt gisne om de faglige såvel som personlige kompetencer, markedet kommer til at efterspørge. Hvad er det for en lederprofil, der vil dominere i årene, der kommer?

For efter en periode med finanskrise, hvor virksomhederne tænkte meget kortsigtet, og hvor effektivisering og omkostningstilpasning

var ord, der gik igen, ser vi nu en anderledes positiv stemning på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder investerer mere i salg end før, eksporten er i vækst, og virksomhederne er generelt mere handlekraftige. Hvor bundlinjefokus og outsourcing af arbejdskraft prægede kriseårene, er toplinjen nu atter i spil. Flere virksomheder ansætter flere medarbejdere. En vækst på 12 procent i år sammen-

lignet med sidste år for Mercuri Urvals vedkommende er med til at understrege dette. Man taler atter om innovation og profitvækst og om, hvordan den profit og innovation kan skabes. Man taler om, hvilke lederprofiler der så er bedst til at løfte den opgave.

Og udviklingen fra kriseår til moderat optimisme kan også – med lidt god vilje – ses afspejlet i de rekrutteringstrends, der lige nu er fremherskende. Hvor man under finanskrisen søgte mellem- og topledere, der kunne skære til og reducere omkostninger, så giver de nuværende positive vinde på markederne anledning til at efterspørge lederkandidater med andre kapaciteter og evner.

“På et marked, hvor mange i en periode har skåret gevaldigt til, og hvor det stadig kan være vanskeligt at finde vækst, så vil der under en gryende optimisme – som den vi ser nu – blive ledt efter folk, der kan udvide toplinjen. Dvs. ledere, der er stærke i forretningsudvik-ling, i salg, og i identificering af nye markeder og produkter,” siger Christian Kurt Nielsen.

Og hvad er det så for ledere, der kan det?

“Hmm,” Christian Kurt Nielsen tøver lidt og vægrer sig noget mod at komme med for entydige kategoriseringer, han senere skal stå på mål for. Han får dog alligevel sagt – med reference til Erik Johnsens ledel-sesmodel, som fortæller, at ledelse kan defineres som en målsættende, kommunikerende og problemløsende disciplin - at det er ledere, “der kan sætte mål, kommunikere og løse problemer.”

“Det kommunikative får således større betydning. Det vil sige evnen til over for sine medarbejdere og omverdenen at kunne kommunike-re og skabe en vision: ‘Hvor skal vi hen og hvorfor?’” siger han.

Og så tyder meget, ifølge Christian Kurt Nielsen, også på, at der fremover vil blive lagt vægt på evnen til at implementere.

“Den leder, der kan eksekvere excellent, vil være mere eftertragtet end den, der ‘kun’ kan lægge de store forkromede strategier, men som ikke formår at få frontlinjemedarbejderne med på ideerne.

CHRISTIAN KURT NIELSEN

Født Christian Kurt Nielsen er født 9. november 1959 i Lyngby som søn af tennisspilleren Kurt Nielsen og kommunalbestyrelsesmedlem Helle Nielsen. Han voksede op i Lyngby og flyttede for nogle år siden til Valby, hvor han har boet lige siden sammen med sin hustru og hendes tiårige søn. Christian har selv to voksne børn fra sit første ægteskab.Uddannelse HD (A) samt sergentuddannelse og en del forskellige uddannelser i Forsvaret.Karriere Christian Kurt Nielsen indledte sit arbejdsliv i Forsvaret og var i fem år oversergent i Søværnets Frømandskorps. Herefter færdiggjorde han sin HD i afsætning for i 1989 at skyde gang i en solid karriere hos Mercuri Urval – først som konsulent, siden team- og konsulentchef og senest adm. direktør. Christian Kurt Nielsen kunne sidste år fejre 25-års jubilæum – samme år, han fyldte 55.Fritid Når der ikke står Mercuri Urval på programmet, tilbringer Christian Kurt Nielsen tiden med sin familie, med at rejse og med at dyrke så meget fysisk træning som muligt, ligesom han følger flittigt med i tennisverdenen.

11

912

“Evnen til at identificere og udnytte de muligheder,teknologien giver, bliver et voldsomt parameter.

Det tror jeg er ganske givet”Headhunterens 5 bedste tips til karrieren:

1. Gør det job, du er i nu, excellent.2. Grib chancerne, når de byder sig.3. Gør dig spilbar.4. Vær et ordentligt og anstændigt menneske.5. Husk på, at der ingen veje til glæde findes.

Glæden er vejen!

sig ind i andre kulturer. Stærke internationale ledere skal kunne navigere i de mange forskellige koder, omgangsformer og normer, der gælder i forskellige lande,” siger Christian Kurt Nielsen med

henvisning til Kina og andre lande i Asien, hvor det at kende til de gængse – ofte usagte – regler og procedurer for at gøre forretning ofte er bestemmende for at få succes.

“Har man ikke øje for dem, kan det godt blive svært,” lyder det.

Det kan det også, hvis ikke man holder sig grundigt up to date med den teknologiske udvikling, der lige nu går hurtigere end nogensinde. Hvad der er nyt i dag, er måske allerede forældet i morgen. Tænk blot på de mange nye velfærdsteknologier – robotstøvsugere, telemedicin, intelligent tøj mv., der allerede har set dagens lys, men som få forestil-lede sig mulige for blot et par år siden. Eller e-mailen, fladskærmen, smartphones og indkøb over nettet, som i dag er en integreret del af de flestes tilværelse. Nu peger pilen måske mod nye skærmteknolo-gier, nanoteknologi, og, ifølge Christian Kurt Nielsen, ikke mindst på fremkomsten af Big data, som sammen med hele idéen om The Internet of Things er eksempler på teknologiske landevindinger, der stiller nye og anderledes krav til fremtidens lederrolle.

“Evnen til at identificere og udnytte de muligheder, teknologien giver, bliver et voldsomt parameter. Det tror jeg er ganske givet. Den tekno-logiske mega-trend, vi ser for tiden, stiger jo nærmest eksponentielt, og den leder, som forstår at udnytte trenden, vil være relativt bedre stillet. Tag f.eks. reklamemanden og marketingschefen, der tidligere var kendetegnet ved deres kreative og skæve mindset. Det er de må-ske stadig, men oven i det er nu kommet et massivt fokus på data. De er blevet tal- og dataorienterede. Hvem er mine kunder, hvad kende-tegner dem, hvor og hvor meget handler de? Big data, sociale medier, og alskens andre fora, er kilder til bunker af information, som man som leder gør klogt i at sætte sig ind i,” siger Christian Kurt Nielsen og nævner nysgerrighed og omstillingsparathed som to personligheds-træk, der kendetegner fremtidens teknologiomfavnende leder.

“Man skal være interesseret og videbegærlig. Og så skal man være omstillingsparat. Der findes ikke den forretningsmodel, som inter-nettet ikke har slået ihjel eller vil slå ihjel, og man skal derfor være beredt på hele tiden at bryde ned for at bygge op,” siger headhunte-ren, der i 1980’erne selv læste datalogi på universitet i en tid, hvor ikke engang pc’en var opfundet.

“I dag tjekker jeg mails verden over og er på nettet 24/7. Verden er komplet forandret,” siger han og smiler, da han meget apropos afbrydes af en smartphone, der ringer, og en mail, der tikker ind på laptoppen.

“Der kan du selv se, 24/7,” lyder det, mens han med telefonen i den ene hånd fylder kaffekopperne op med den anden som signal om, at vi skam ikke færdige med interviewet. For Christian Kurt Nielsen har tilsyneladende mere på hjerte og flere gode råd at dele ud af.

GØR DIG SPILBAREt af dem handler om at gøre sig synlig, hvis man som leder søger nye græsgange. Om med headhunterchefens ord “at gøre sig spilbar” og tilgængelig på relevante platforme. Dem – platformene – er der med tiden blevet stadig flere af, og headhunterens måde at rekruttere på er derfor tilsvarende blevet mere bredspektret.

“Da jeg for 25 år siden startede i branchen, satte vi en annonce i avisen, fik 100 ansøgninger, læste dem, interviewede 12, gik videre med fem, testede tre og anbefalede en, og så var den ‘ged barberet’. I dag er det billede jo fuldstændigt forandret. Vi tager hele paletten i brug, når vi søger efter de rigtige kandidater til et topjob. Alt fra diverse netværk, alskens jobdatabaser – både egne og offentlige – sociale medier, annoncer i Jobindex, printede medier og på TV2 News, direct search, samtaler, tests og meget mere,” siger Christian Kurt Nielsen. Gået på klingen fremhæver han LinkedIn som det måske vigtigste redskab for headhunteren og dermed et tilsvarende vigtigt medie for den jobsøgende at holde sig ajour på.

“LinkedIn har jo revolutioneret verdenen oppefra og ned. Det er et helt igennem fortrinligt rekrutteringsværktøj, som har gjort det væ-sentligt nemmere at identificere folk og komme i kontakt og dialog med dem. På LinkedIn er det blevet acceptabelt at tilkendegive, at man er interesseret i ‘career opportunities’ og ‘job inquiries’. Det kan man næppe sige om de åbne databaser, hvor det nok ville

bringe en i clinch med sin arbejdsgiver at give et sådan indtryk. Af samme grund har vi i Mercuri Urval otte medarbejdere ansat til udelukkende at scanne og analysere LinkedIn-profiler, og det kan derfor kun anbefales, at man er endog særdeles omhyggelig med opdatere, finpudse og værne om sin profil dér,” lyder rådet, mens man i forhold til Facebook ikke behøver at udvise samme nidkærhed.

Man skal være interesseret og

videbegærlig. Og så skal man være omstillingsparat

→

14

“Vi bruger ikke meget tid på Facebook. Vores indtryk er, at mel-lem- og topledere måske nok har en profil på Facebook, men at den i givet fald er helliget privatsfæren. Og den skal de have lov at have for sig selv,” siger han.

En skarp LinkedIn-profil er, trods mediets gennemslagskraft, imidlertid ikke den eneste måde at gøre sig spilbar på. Christian Kurt Nielsen fortæller, at han og Mercuri Urvals øvrige headhuntere har adskillige rekrutteringskilder i spil, når de går på jagt.

“LinkedIn kan ikke stå alene. Anonyme profiler på nettets databa-ser, herunder navnlig Jobindex, er gode at have, for dem scanner vi selvfølgelig også. Og så er det en god idé at få aktiveret sit netværk. Fortæl dine cv-referencer, at du er på udkig efter noget nyt, ja sørg for at brede budskabet så vidt ud som muligt for på den måde at sæt-te gang i en lavine. Mund til mund-metoden virker stadig,” fortæller Christian Kurt Nielsen, der endelig også anbefaler, at man får sig noget international erfaring og en god uddannelse.

“Man står stærkere med sproglige kompetencer og en god uddannelse. Det er et faktum. Og har man allerede en god grunduddannelse, kan efter- og videreuddannelser også være et plus. Det siger jo noget om en person, at vedkommende f.eks. har taget en MBA fra en anerkendt udbyder. Den er med til at differentiere dig og får dig til at skille dig ud fra mængden. Det kunne være specialisten, der efterhånden har arbejdet sig så højt op i virksomheden, at ledelsesansvar er blevet en

del af jobbet. For dem vil en MBA være rigtig god, men også for andre kan lederuddannelsen vise sig gavnlig. Og kan man finde en MBA, der også byder på personlighedsudviklende indhold, vil det være at foretrække. Det vil jeg i hvert fald hæfte mig ved. For du bliver ikke nødvendigvis en bedre leder af at have taget en MBA. Var man en klovn, før man tog en MBA, er man det nok også efter – medmindre altså MBA’en også ser på den personlige udvikling,” siger han.

CHEFENS EGEN VEJ Og dermed vender Christian Kurt Nielsen tilbage til udgangs-punktet. Og til sig selv, om end nødtvungent. I den henseende er headhunterbossen meget beskeden. Men spørger man manden, om hvad han egentlig selv har gjort for at være der, hvor han er i dag, er svaret egentlig ganske utvetydigt og måske overraskende.

For hvis man ikke kendte manden, og havde man ikke læst oven-stående, ville man måske forvente, at headhuntere generelt, og især Christian Kurt Nielsen, som jo er chefen for det hele, var folk, der lod de forkromede tanker, planer og strategier for fremtiden være styrende for deres karriere.

Men det er ikke tilfældet. Tværtimod. Karriereplaner og minutiøst lagte strategier har aldrig været Christians Kurt Nielsens gebet. Vel er der ting, man kan gøre for at vinde headhunterens gunst – arbejde internationalt, tilegne sig sprog, tage supplerende uddannelse, net-værke mv., men når det kommer til stykket, er det stadig ét budskab, der frem for andre toner frem, når Christian Kurt Nielsen skal give sit bedste karriereråd.

Et budskab, den nu 55-årige headhunter selv har haft som rød tråd gennem hele sit eget karriereforløb, og som han stadigvæk betragter som det vigtigste i karrieremæssige sammenhænge såvel som i livet i mere generel forstand.

“Jeg har selvfølgelig grebet chancerne, når de bød sig. Det gjorde jeg som sergent i Søværnet og siden i Mercuri Urval. Jeg har været flittig, bestræbt mig på at være et ordentligt og anstændigt menne-ske, og så har jeg været heldig at være i Mercuri Urval, der giver én lov til selv at definere, hvad det gode liv er. Men vigtigst af alt har jeg holdt fokus på nuet. Jeg har simpelthen gjort det, jeg lige nu var i gang med, så godt som overhovedet muligt. Og så har jeg været glad, mens jeg gjorde det. Hver dag. Resten, ja det er sådan set kom-met af sig selv," siger han.

Det siger jo noget om en person,

at vedkommende f.eks. har taget en MBA fra en anerkendt udbyder

Artiklen her er en del af Henley magasinet KARRIERE. KARRIERE henvender sig til ambitiøse ledere, som ønsker inspiration til karrierelivet og den personlige udvikling. Magasinet byder på en skønsom

blanding af portrætinterviews med fremtrædende danske ledere, motiverende karrierestof, fascinerende lystlæsning samt input til MBA overvejelser.

HENLEY MAGASINET

KARRIERE

Læs mere og bestil magasinet gratis her