KREDITSEMINAR

Finanssektorens Uddannelsescenter

oktober 2013

Indlæg ved chefredaktør Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev

Formål:

”Med afsæt i Rangvid Udvalget Rapport at tegne et billede af banksektorens vej

op til og under finanskrisen, og vurderer problemstillinger og anbefalinger i

forhold til sektorens aktuelle udfordringer

Agenda:

Præsentation af nyhedsbreve

Hvorfor skriver vi så meget om banker?

Hvad skete der op til finanskrisen – og hvem har ansvaret?

Rangvid Udvalgets Rapport – og anbefalingerne

Hvad er status for de danske banker – som vi ser det?

Hvordan kommer vi videre herfra?

Debat / synspunkter

Intro

•Cand. Polit., journalist DJH, 1987

•Børsens Nyhedsmagasin, Ugebrevet Mandag

Morgen, Berlingske Nyhedsmagasin

•Undervist på DJH, Den journalistiske

Efteruddannelse, foredrag, kurser - om børsforhold,

regnskabsanalyse, selskabsledelse, finans

•Siden 2003 chefredaktør, direktør og ejer af

medievirksomhed med tre nyhedsbreve om finans,

ledelse og aktier: AktieUgebrevet (2003), Nyhedsbrev

for Bestyrelser (2005) og Økonomisk Ugebrev (2008)

Tre special nyhedsbreve:

AktieUgebrevet: udkommer hver lørdag, henvender sig til private aktieinvestorer, virksomheds- og aktieanalyser, makro- og aktiestrategi, modelporteføljer, afsæt i regnskabsanalyse, ledelseskvalitet og generel markedsanalyse Nyhedsbrev for Bestyrelser: ca. 16 en-sides artikler hver 14. dag om praktisk bestyrelsesarbejde, interview med topleder/ bestyrelsesformænd, internationale tendenser og aktuelle begivenheder / cases set gennem bestyrelsesbriller Økonomisk Ugebrev CFO: henvender sig til erhvervslivets finans- og økonomifunktioner. Fokus på aktuelle problemstillinger, som finans- og økonomicheferne slås med i hverdagen, internationale tendenser og information om / analyser af markedsforhold, blandt andet konsekvenser af kreditkrisen

Hvad er Økonomisk Ugebrev Finans?

• Dybdeborende analyser af tendenser og begivenheder i den finansielle sektor

• Med afsæt i dagbladenes dag-til-dag nyheder samler vi puslespillet for at tegner det store billede - det brede perspektiv baseret på analyse af alle aspekter, detaljer og baggrunds interviews med centrale aktører.

• Særlig fokus på banker, realkredit og ekstern finansiering for erhvervslivet

• Udkommer 42 gange årligt

• 30 årlige brancheanalyser – fra pantebrevsselskaber over pensionsmæglere til bank, realkredit, forsikring og pension, advokater, revisorer,

• Overblikssider: myndigheds nyt med links til originalmateriale, fx Folketinget, Finanstilsynet, fagligt nyt fra advokatfirmaer og revisionsfirmaer osv.

• Markedsanalyser: kort & lang rente prognose, konjunkturbarometer, makroanalyser, kreditobligationer, udvikling i aftaleindskud

Økonomisk Ugebrevs dækning af

Banksektoren: Analyse af indtjeningsudvikling og lønsomhed, tværgående

analyser, eksempelvis udvikling i tabshensættelser, udlånsvækst

Analyser af kapitalforhold, soliditet, udløb af efterstillet kapital,

ny kapital- og likviditetskrav, LCR og NSFR

Analyser af Finanstilsynets tilgang til inspektioner, herunder

tilsynsredegørelser, og andre myndighedskrav

Udvikling i omkostningsmønster, personaleomk, antal filialer osv

Udvikling i konsolidering, drivkræfter og rationale i fusioner,

Analyse af pres på forretningsmodeller, nye modeller, danske

og internationale cases

Analyse af barriere for fusioner, herunder ejer- og stemmerets

begrænsninger

Derfor skriver vi så meget om banker:

Bankerne er det afgørende bindemiddel mellem den private

opsparing og erhvervsvirksomheders behov for risikovillig

kapital ( især i Danmark, hvor børsmarkedet og alternative

finansieringsformer ikke er særligt udviklet).

Særligt efter finanskrisen, hvor bankerne over en bred kam

har været (er?) nede at ligge (med balanceslankning, øget

kapitalkrav, kæmpe udlånstab osv.) har det været vanskeligt at

løse opgaven.

Vores fokus har derfor været de seneste år:

Hvordan har bankerne det?

Går det den rigtige vej med at skabt sunde banker?

Bliver der gjort de rigtige ting for at fremme en sund udvikling

– set gennem samfundsbriller og bankbriller?

Hvilke barrierer er der for at vi igen får en sund og mere

udlånsvillig banksektor?

Derfor skriver vi meget om bankerne:

Rød: tillids indikator

Altså:

Vi holder rigtig meget af bankerne

Og som I ved: Den man elsker, tugter man

Ja, vi skriver ind i mellem meget kritisk om

tingenes tilstand i de danske banker (og deres

ledelser),

Men også kritisk om myndigheder, politikere og

eksperter, der bstemmer rammevilkår

Kritik jeg gerne stå på mål for her, hvis ..

Hvem har ansvaret for den danske

bankkrise? Rangvid Udvalgets rapport efter næsten to års

arbejde og over 500 sider.

Intet overraskende nyt, det hele skrevet før

Konklusioner om ansvar er vægtet på en politisk

skål. Embedsmænd har været penneføre på en stor

del af rapporten, udvalg politisk sammensat

Havde den daværende regering, politikerne over

en bred kam og Nationalbanken et stort medansvar:

Ja , utvivlsomt, mindretals udtalelser

På den måde: at de skabte rammevilkårene for at

bankerne kunne gå amok

Hvem har ansvaret for den danske

bankkrise? Bankernes ledelser sidder med en meget stor del af

ansvaret, fordi >

Mange banker beviseligt tog voldsomt store

kreditrisici (og havde ikke kontrol over kreditstyring og

kreditvurderinger). Andre banker tog ikke så store

kreditrisici (og havde bedre styr på kreditvurderinger)

DERFOR ER DER I DAG MEGET STOR FORSKEL

PÅ SUNDHEDSTILSTANDEN I DE FORSKELLIGE

BANKER

Den interessante analyser er derfor: Hvorfor tog

nogle banker meget store og andre begrænsede risici?

Hvem har ansvaret for den danske

bankkrise?

Hovedforklaringer på stor risikotagning:

Egenrådige topdirektører med imperiebygger-ambitioner

Svag kontrol fra bestyrelser

Manglende faglighed i bestyrelser

Manglende uafhængighed i bestyrelser

Manglende overblik over/ styring af kreditrisici (bevidst/ubevidst?)

Manglende ressourcer il kreditafdelinger

Svage interne revisorer / eksterne revisorer

Lave fundingrenter, stigende boligpriser

Mangelfuld indgriben fra Finanstilsynets side

Finanstilsynets ansvar?

Finanstilsynets ansvar: Ifølge Rangvid lægges meget af ansvaret på Finanstilsynet,

for at have ført et utilstrækkeligt tilsyn.

FT svar: “Vi gjorde det, der var muligt indenfor lovens rammer.”

> Mit svar Ja, det er sikkert rigtigt

Men…

gav Finanstilsynets direktør departementet og ministeren en klar ogtydelig

redegørelse om, at spillereglerne og indgrebsmulighederne I forhold til for risikovillige

banker var helt utilstrækkelige.

Hvis nej: Så sidder Finanstilsynets direktør helt klart med et kæmpeansvar

Hvis Ja: Så sidder politikerne og den daværende regering/minister med et kæmpe

ansvar for, at nogle bankerne køre helt uhæmmet derud af med udlånsvækst,

manglende kreditvurderinger og risikotagning, som var langt ude på overdrevet.

Økonomisk Ugebrev graver i denne problemstilling

Rangvid Rapporten - en overordnet vurdering

Anmeldelse i Økonomisk Ugebrev:

Rangvid Udvalgets anbefalinger

Bandt andet anbefalinger om :

Bekymring over slækket regulering- hold fast i tilsynsdiamant

Store ejendomsudlån i mindre pengeinstitutter

Flere ressourcer revisornævn

Kursusforløb for bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsen må ikke deltage i konkrete kreditsager

Bestyrelse skal fastlægge bankens risikoprofil og kontrollere denne?

Forbud om variabel løn til aktierådgivere

Brug af interne modeller/ standardmodeller – begge opgørelser

Mindretal: udenlandske enheder i datterselskaber

Den største systemfejl i den danske banksektor:

Citat ØU: ”Udvalget til afdækning af finanskrisens årsager

under ledelse af professor Jesper Rangvid glider af på en

af de allerstørste systemfejl i den danske banksektor. I en

gennemgang af problemerne med begrænsninger i

ejerret og stemmeret i stort set alle mindre og

mellemstore banker og sparekasser påpeger udvalgets

medlemmer ellers meget klart, at blokeringen har været

medvirkende til, at mange inkompetente bankbestyrelser

ikke blev udskiftet med mere kompetente folk.”

Den største systemfejl ….

Status for de danske banker

Flere positive signaler ( for første gang efter

finanskrisen kulminerede i 2008)

svagt stigende udlån til erhvervslivet

i gennemsnit faldende udlånstab

en svag bedring i dansk økonomi

enorme korrektivkonti i visse banker

mange af de svageste banker lukket/

fusioneret

Men fortsat meget oprydning forude ……

Status: positive signaler, men….

Fortsat høje udlånstab i mange banker

Tilsynsredegørelser afslører store ekstrakrav om hensæt.

Ingen ”oprydning” bankbestyrelsers fagkompetencer

Mange har for høje basisomk. i forhold til basisindt.

Ingen vækst i forretningsvolumen

Svagt ejerpres pgr af ejer- stemmeretsbegrænsinger

For lidt tænkning i nye forretn.modeller og konsolidering

Mange ekspansive banker, der åbner nye filialer

160 mia. kr. indestående i Nationalbanken til minusrente

Hvordan kommer vi videre herfra?

Opgør med stemme- og ejerrets begrænsninger

Hvorved bestyrelseskompetencer kan/ bør styrkes

Start med at konsolidere og skabe stærkere enheder

Skab alternativer til bankfinansiering i overgangsperiode

(SMV-fokus, tilskud IPOer, pensioopnsbegunst. osv.)

En ny opbremsning i dansk økonomi lurer lige om hjørnet

Balancering af myndighedskrav – hvor skal der skures

Eksempelvis nuancering af tilsynsdiamanten på

udlånsvækst

Spørgsmål & Synspunkter