1. 1. INSPIRATIONSMATERIALE Gamle danske husdyrracer Af stjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015
2. 2. Indhold 1. Om dette materiale 2. De gamle danske husdyrracer 3. Kvg Jysk Kvg Sortbroget Dansk Malkerace Rd Dansk Malkerace Malkekorthorn 4. Dansk Landracesvin 5. Dansk Landfr 6. Dansk Landraceged 7. Hvid Dansk Landkanin 8. Danske Landhns 9. Den Danske Landgs 10. Den Danske Landand 11. Den Brune Bi 12. Hvor kan jeg erhverve dyrene? 13. Hvor kan jeg sge flere oplysninger?
3. 3. 1. Om dette materiale Dette materiale er til dig, der vil vide mere om og mske arbejde med avl af gamle danske husdyrracer. Vi fokuserer p de husdyrracer, som har en srlig tilknytning til stjylland og kunne have interesse for stjyske fdevarevirksomheder. Desuden oplyser vi, hvor du kan f mere at vide og erhverve de forskellige husdyrracer. Materialet her er udgivet i forbindelse med projektet stjyllands Spisekammer, hvor et af mlene er at udbrede kendskabet til de gamle danske husdyrracer hos mindre og mellemstore fdevarevirksomheder i stjylland. Vi hber, at get kendskab giver flere stjyske rvareproducenter og forarbejdnings- virksomheder lyst til at arbejde med husdyr, som er knyttet til stjylland eller tidligere var udbredt og almindeligt anvendt i omrdes fdevareproduktion. Dyrene, som omtales i dette materiale, er tilpasset den lokale geografi og klimaet og har srlige egenskaber, nr det handler om smag, sundhed, ernring mm. Desuden har mange af dem ofte en spndende historie knyttet til lokaliteter, personer, oprindelse og anvendelse.
4. 4. 2. De gamle danske husdyrracer og stjylland Ingen af de husdyrracer, som gennem tiden har vret brugt til fdevareproduktion, stammer oprindeligt fra stjylland. Til gengld har en del af de gamle landracer vret avlet og almindeligt udbredt i omrdet. Derfor str deres tilknytning til det stjyske strkt. stjylland har altid haft gunstige betingelser for husdyrproduktion samt forarbejdning og afstning af de animalske produkter p grund af en frodig og varieret jordbund, befolkningsttheden og en velfungerende infrastruktur. I dette materiale fortller vi om de gamle danske husdyrracer, som har vret avlet i stjylland fra begyndelsen af 1800-tallet til 1950-60erne, hvor nye hjtfordlede racer vandt indpas i husdyrproduktionen.
5. 5. 3. Kvg Jysk Kvg Det Jyske Kvg stammer fra det oprindelige sort- og grbrogede kvg, som var almindelig udbredt og avlet i Jylland fra slutningen af middelalderen til midten af 1800-tallet. Oprindelig var dyrene meget uensartede, nr det handler om farve og strrelse, og herfra udviklede avlere bde en kdtype og en lidt mindre malketype. I begyndelsen af 1900-tallet blev der udviklet en egentlig malkerace, hvis avlsml l tt p det hollandske brogede kvg. Farven og aftegningerne blev ogs standardiserede, idet man avlede sig bort fra det grbrogede til det sortbrogede. I 1949 blev det besluttet, at krydsninger mellem Jysk Kvg og Hollandsk Kvg kunne optages i samme stambog. Konsekvensen blev, at strstedelen af det renracede Jyske Kvg langsomt forsvandt. Racen er god til at omstte et mere strukturrigt og grovere foder end moderne racer. Den yder ogs p mager og slet grs. Desuden er racen god til fedning, da kdet er fint og smagfuldt. Fedtmarmoreringen er anderledes end p andet oksekd, hvilket betyder, at der kan opns en bedre smag og mere mrt oksekd. I vrigt vurderes racen til at have srlig gode egenskaber, nr det glder naturpleje og grsning af enge og overdrevsarealer. Det Jyske Kvg har vret den mest udbredte kvgrace i stjylland indtil midten af 1900-tallet.
6. 6. 3. Kvg Sortbroget Dansk Malkerace Sortbroget Dansk Malkerace opstod, da man fra 1949 begyndte at krydse det Jyske Kvg med Hollandsk Kvg. Denne kombinationsrace, som blev meget udbredt frem til slutningen af 1960erne, er kendetegnet ved en god mlkeydelse og en fin slagtekvalitet. Racen var den mest udbredte i stjylland fra ca. 1950 til ca. 1970. Herefter blev den internationale og hjtydende malkerace Holstein Friesland dominerende. Racen kan vre interessant i kommerciel produktion i stjylland, idet kdet og mlken har en anden smag og andre egenskaber end de moderne racer.
7. 7. 3. Kvg Rd Dansk Malkerace Den Rde Danske Malkerace (RDM) blev fremavlet i anden halvdel af 1800-tallet og blev isr udbredt p den gode jord p de danske er og i visse dele af stjylland. Til langt op i 1950erne udgjorde racen omkring 70 % af Danmarks kvgbestand og i visse omrder af stjylland udgjorde RDM op mod halvdelen af malkekvgs- bestningerne. Som det fremgr af racens navn, er dyrene rde, om end brogede dyr kan forekomme. Der er frst og fremmest tale om en malkerace, der imidlertid har gode kdproduktionsegenskaber. Siden 1970, hvor man begyndte at krydse racen med Amerikansk Brunkvg, har RDM vret i strk tilbagegang. F avlere har dog holdt fast ved de oprindelige racerene dyr. RDM kan vre interessant i forhold til kommerciel produktion, da kdet og mlken har andre smagskvaliteter og sundhedsegenskaber i forhold til moderne racer. Dette betinges dog i en vis grad af, at kvget kan rgtes som frhen, hvor h udgjorde hovedbestanddelen af grovfoderet, nr dyrene kom p stald om vinteren. Grsning var vigtigste foderindtag, nr dyrene var p marken om sommeren.
8. 8. 3. Kvg Malkekorthorn Vidste du... at du p Dansk Landbrugsmuseum kan se de fleste af de gamle danske husdyrracer i levende live? Racen stammer oprindelig fra England, men har siden slutningen af 1800-tallet vret udbredt i Danmark, isr i Jylland. I stjylland fik Malkekorthorn en vis udbredelse, men den blev fortrngt i 1950erne. Den stamme af racen, som er mest kendt i dag, er Lyngestammen, som er bevaret i ganske f bestninger. Korthornskvget har eksisteret som bde kdrace og malkerace. For en moderne produktion kan racen vre interessant for avlere, der nsker at arbejde med mindre bestninger, hvor mlken og kdet forarbejdes og anvendes lokalt. Det kunne vre interessant at afprve, i hvor hj grad forskellige grsningsarealer og fodertyper kan aflses i frdige fdevareprodukter fra dyrene.
9. 9. 4. Dansk Landracesvin Dansk Landracesvin anno 1970 Det danske landracesvin blev fremavlet i begyndelsen af 1900-tallet med henblik p baconproduktionen til det engelske marked. Racen er fremavlet p baggrund af den type svin, som tidligere var udbredt i Jylland, og der er tale om et svin med langstrakt kropsbygning og store hngende rer i modstning til svinene p erne, der frem til 1800- tallet var sm, ttbyggede og med opretstende rer. Dansk Landracesvin er ensfarvet hvid og har veludviklede skinker og en let bov. Kdet er mrkere og mere mrt og smagfuldt end kdet fra den moderne Danske Landrace, der fra 1970 blev indkrydset med andre fremmede racer. Formlet var at ge vksten, foderudnyttelsen og frugtbarheden samt at fremavle andre kdtyper end bacon. Sortbroget landracesvin Racen stammer fra de gamle danske landsvin, som var sort- og hvidbroget. Racen er ogs blevet indkrydset med den engelske Glouchester Old Spot, som blev importeret fra 1930erne. De sm halstitter brusklapper p halsens underside er et srligt kendetegn hos racen. Sortbroget Landracesvin har imidlertid ikke vret srlig udbredt i Danmark i 1900-tallet, da den var uegnet til baconproduktion. Kdet er ogs mere rdt og mrkere end hos andre racer. Fedtet beskrives som nddeagtigt og sdt i smagen. Serne har gode moderegenskaber. Desuden er racen hrdfr og dermed velegnet til udendrs opdrt.
10. 10. 5. Dansk Landfr Landfret fandtes oprindelig som to typer: hede- og klitfr. Allerede i 1600-tallet blev den danske frebestand tilfrt blod fra spanske merinofr, og i 1800-tallet blev landfret indkrydset med engelske fr af racen Leicester. Selvom landfret har en srlig evne til at klare sig under vanskelige betingelser, er det alligevel blevet udkonkurreret af nye importerede freracer. Racen er tilpasset til at kunne leve p magre jorder med sparsomt plantedkke uden nogen form for tilskudsfoder. Det er et fr med gode moder- egenskaber, der har let ved at lemme. Mere end 90 % af lammene er levendefdte og efter to mneder er godt 95 % af de levendefdte lam fortsat i live. P baggrund af racens egenskaber kunne det vre interessant at ivrkstte en stjysk kdproduktion eksempelvis i forbindelse med naturpleje.
11. 11. 6. Dansk Landraceged Landracegeden er en malkeged af middelstrrelse med en tt og forholdsvis langhret pels. Racen blev for cirka 200 r siden fordlet med Saanengeden og Harzgeden. Selvom der frst og fremmest er tale om en malkeged, anvendes kdet ogs. Mlkeproduktionen ligger mellem 500 og 1000 kg pr. r. Kdet beskrives som velsmagende saftigt og mrt. Racen er robust og hrdfr, og landracegeden er et intelligent og samarbejdsvilligt dyr med et livligt temperament. I dag kunne landracegeden finde anvendelse til mlke- og kdproduktion i stjyske fdevarevirksomheder, hvor der er mulighed for at anvende dyrene til naturpleje for eksempel til grsning af magre overdrevsarealer, strandenge, heder og lignende.
12. 12. 7. Hvid Dansk Landkanin Racen er fremavlet i Danmark i slutningen af 1800-tallet blandt andet ved indkrydsning af Hvid Belgisk Kanin. Der er tale om en hurtigtvoksende race, hvor kvaliteten af svel skindet som kdet er helt i top.
13. 13. 8. Danske Landhns Racen har vret udbredt i Danmark siden jernalderen og var indtil 1800-tallet den eneste hnserace i landet. Landhnen forekommer i forskellige varianter, for eksempel i Dvrg- og Luttehne. Hos hnen er farven brun med spraglede fjer i farverne hvid, sort, grtavlet, slvhalset og guldhalset. Hanen er mere farvestrlende med gylden hals og metalglinsende halefjer. Begge kn har en tydelig hvid kindplet. Racen har et lille foderforbrug, og hnen lgger i gennemsnit 151 g om ret. Landhnen kan beskrives som lidt sky af natur, flittig, fdesgende og med tilbjelighed til flyvelyst. Den er hrdfr og modstandsdygtig overfor sygdomme. Kyllingerne har en lav ddelighed.
14. 14. 9. Den Danske Landgs Landgsen findes i to farvevarianter: den rene gr og den gr- og hvidbrogede. Den stammer fra de vilde gsearter, som findes p den nordlige halvkugle. Landgs regnes for njsomme og energisk fdesgende fugle. De er i vrigt gode til at tilpasse sig omgivelserne. Slagtekroppen er fedtfattig, hvilket skyldes den relativt langsomme vkst. Kdet er mrt og saftigt. Gsen har stor rugelyst og ynglevillighed med fremragende forldreegenskaber. Desuden er den en habil llingefrer, der har kontrol over kuldet.
15. 15. 10. Den Danske Landand Landanden har sin oprindelse i omrdet omkring stersen. Den findes i tre farvevarianter: hvid, vildtfarvet og sort med hvidt bryst. Der er tale om en hurtigtvoksende race med rigtig god kdstning. Kdet er hvidt og beskrives som saftigt og velsmagende.
16. 16. 11. Den Brune Bi Den Brune Bi er den oprindelige bi i Norden. Den er nu efterhnden helt fortrngt af den mere produktive Gule Bi, der stammer fra Sydeuropa og kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. I dag er dele af Ls henlagt som reservat for Den Brune Bi, som ogs findes i de vrige nordiske lande og i England. Den Brune Bi kendetegnes af en mrkere pigmentering og et mere fljlsagtigt og tungt udseende end Den Gule Bi. Den Brune Bi er nje tilpasset det nordiske klima: den har udviklet en robusthed, der stter den i stand til at modst vinterkulden og vintersygdomme. Den er i vrigt mere modstandsdygtig overfor parasitter end bier, der stammer fra varmere lande. Honningproduktionen er lidt mindre end hos Den Gule Bi.
17. 17. 12. Hvor kan jeg erhverve dyrene? I Danmark findes der en del private og offentlige avlere, der arbejder med de gamle danske husdyrracer i strre og mindre bestninger. De fleste avlere indgr i forskellige samarbejder eksempelvis i avls- og raceforeninger, der gerne henviser interesserede til, hvor husdyrene kan erhverves, og giver gode rd. Her har vi samlet oplysninger om offentlige myndigheder, foreninger, offentlige aktrer og avlere, der ofte har dyr til salg en del af dem med relation til stjylland. Bevaringsudvalget for de gamle danske husdyrracer Udvalget er nedsat af Fdevareministeriet og p dets hjemmeside kan man blandt andet lse om tilskudsmuligheder, srlige satsningsomrder, mdereferater mm. http://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/genetiske-ressourcer/husdyrgenetiske-ressourcer Foreningen Danske Husdyr En landsdkkende forening af avlere af de gamle danske husdyrracer. P hjemmesiden findes information om de gamle husdyrracer og oplysninger om husdyr til salg, ligesom man finder kontaktoplysninger p bestyrelsesmedlemmer, avlere m.fl. http://www.dkhusdyr.dk Foreningen Gamle Danske Husdyrracer En landsdkkende forening af avlere af de gamle danske husdyrracer. P hjemmesiden findes information om de gamle husdyrracer, kontaktoplysninger p bestyrelsesmedlemmer og avlere mm. http://www.gamle-husdyrracer.dk Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Museet har en stor bestand af danske husdyrracer, blandt andet Jysk Kvg, RDM, Dansk Landfr, Danske Landracegeder, Hvide Danske Landkaniner og Danske Landhns. Fra tid til anden har museet dyr til salg. Kontakt museets landmand Christian Svanholm Vingborg for yderligere oplysninger og henvisning til andre avlere p tlf. 86 48 34 44 eller mail dlm@gl-estrup.dk. Kal kologisk Landbrugsskole Landbrugsskolen arbejder med de gamle danske husdyrracer og str gerne til rdighed med viden om dyrenes pasning mv. I vrigt har skolen indimellem dyr til salg. For yderligere information kontakt forstander Kim Qvist p tlf. 40 36 03 09 eller kq@kalo.dk . http://www.kalo.dk Randers Regnskov Attraktionen er engageret i bevaringsarbejdet og har en stor del af ret dyr gende til grsning i Vorup Enge tt ved Regnskoven. For yderligere oplysninger kontakt kurator Ole Sommer Bach p tlf. 87 10 99 79 eller mail osb@regnskoven.dk. Ole Mols En af landets strste private husdyravlere, der ofte har dyr til salg eller kan formidle kontakten videre til andre avlere. Kontakt ham p tlf. 75 38 33 06 eller mail om@kgh.dk.
18. 18. 13. Hvor kan jeg sge flere oplysninger? Er du interesseret i at finde ud af mere om husdyrenes kulturhistorie, er der mange muligheder for at finde flere oplysninger og gode historier. Foruden hjemmesiderne, som er omtalt p forrige side, er biblioteket et godt sted at starte. Gennem tiden er der samlet og udgivet en del litteratur, der beskriver de mest betydningsfulde husdyrracer blandt andet kvg, fr og hns. Andre vigtige kulturhistoriske oplysninger findes i form af ubearbejdet materiale rundt omkring i forskellige offentlige arkiver blandt andet i det omfattende Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Arkiv, som findes hos Erhvervsarkivet i Aarhus og er en sand guldgrube, nr det glder oplysninger om den tidlige husdyravl. I vrigt er du velkommen til at henvende dig til Dansk Landbrugsmuseums faglige medarbejdere, som gerne bistr med hjlp i form af henvisning til litteratur og andre kilder.
19. 19. Indhold og lay out: Dansk Landbrugsmuseum Udgivet med sttte fra: