Den Danske Sygeplejerskekohorte

Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, ph.d. Mette Kildevæld Simonsen, sygeplejerske, ph.d.

Sygeplejefestival, d.15.09 2014

Baggrund for opstart af kohorten

Amerikanske studier havde vist, at hormontilskud (HRT) til kvinder

efter menopausen kunne:

• Reducerer antallet at blodpropper med 40-50%

• Reducerer antallet af hoftebrud med 40%

• Enkelte studier fandt, at HRT kunne øge risikoen for brystkræft

Paganini-Hill A., 1988 Barret-Connor EL, 1991

Stampher MJ, 1991 Nabulsi AA, 1993

Styregruppen ved opstart

• Erik B. Obel, overlæge, dr. med., Sygehuset Øresund i Hørsholm (formand)

• John Philip, professor, overlæge, dr. med Rigshospitalet

• Niels Kristian Rasmussen, forskningsleder, mag, scient. soc. DIKE

• Randi Mortensen, Institutleder, kandidat i sygepleje, DISS

• Yrsa Andersen, forskningskonsulent, Master of Nursing, DSR (projektleder)

Kort om resultaterne fra den Danske Sygeplejerskekohorte

• HRT beskytter ikke mod blodprop i hjertet

• HRT beskytter ikke mod apopleksi

• HRT fordobler risikoen for brystkræft

• HRT halverer risikoen for hoftebrud – men effekten ophører,

når behandlingen ophører

Hundrup YA, 2000 Løkkegaard E, 2003 Stahlberg C, 2004

Løkkegaard E, 2004

Kohorte-undersøgelsen

Tiden går

Undersøgelsens grundlæggende forskningsspørgsmål: Hvem bliver syg og hvem forbliver rask?

Øger nattevagter risikoen for brystkræft?

ÅR 0 ÅR 10 ÅR 15 ÅR 20

+

-

Facts om Sygeplejerskekohorten

• Kohorten er stor og omfatter ca. 30.000 sygeplejersker > 44 år

• Kohorten er fulgt i 20 år

• Der er opnået høje svarprocenter i 3 spørgeskemaundersøgelser

• Kohorten er homogen (uddannelse, livsstil)

• Stor variation i ekspositionsfaktorer

• Data er opkoblet til relevante registre

• Data ejes af styregruppen og ligger på FCFS

Styregruppen 2014

Berit Heitmann, professor, Institut for Sygdomsforebyggelse

Christoffer Johansen, professor, Finsencentret og Kræftens Bekæmpelse

Ola Ekholm, statistiker, seniorrådgiver, Statens Institut for Folkesundhed

Niels Kristian Rasmussen, sociolog, seniorforsker

Erik B. Obel, overlæge, Dr. Med. obstetriker

Gunilla Svensmark, sygeplejerske, MPA, DSR repræsentant

Mette Kildevæld Simonsen, daglig leder og formand, sygeplejerske, ph.d.

Data

• DSR´s medlemsregister

• Aktive og passive medlemmer

• > 90 % af sygeplejersker er medlemmer

• 74.193 medlemmer i 2014 (potentiale)

Dataindsamling ( N=28.731)

1993 1999 2009

19.898 sender

spørgeskema retur

Svarprocent = 86

24.155 sender

spørgeskema retur (8.833 nye)

Svarprocent = 76

LONGITUDINAL

15.322 sender spørgeskema retur

Svarprocent = 81

LONGITUDINAL

11.114 sender spørgeskema retur

Svarprocent = 86

Registeropkobling - de mest benyttede

• Landspatientregisteret

• 5.388 er døde • Ca. 7.000 diagnosticeret med cancer • Ca. 11.000 diagnosticeret med hjertekarsygdom • Ca. 6.000 diagnosticeret med muskelsygdom

• CPR-registret • ex. postnumre, etagebyggeri

• Cancerregisteret

• Lægemiddelstatistikregisteret • ex. opioider til kronikere

• Dødsårsagsregisteret

Overordnede kategorier

1993 1999 2009

Livsstil og helbred Livsstil og helbred Livsstil og helbred

Hormonterapi Medicin

Hormonterapi Medicin

BMI BMI, vægthistorie BMI, vægthistorie

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø

QOL Stress

13

Styrker ved Sygeplejerskekohorten

• Ingen ”loss to follow-up”

• Homogen studiepopulation

• Sygeplejersker svarer på næsten alle spørgsmål

• Validerede spørgsmål i alle spørgeskemaer

• Sygeplejersker svarer (nogenlunde) korrekt + viden om sundhed/sygdom

Ekstern validitet

• Repræsentativ, med høje svarprocenter

• Generaliserbare resultater til kvinder

Ligner sygeplejersker ”almindelig” kvinder? Baggrundsbefolkningens kvinder og kvinder i socialklasse 2

Metode til sammenligning

• Sammenligningsgruppe: SUSY 2000 (N=4445)

• Nøjagtig samme spørgsmål anvendt

• Svarprocent >70% i begge undersøgelser

• Aldersjusterede SRR

Rygning

Alle kvinder

Daglig rygning: 25% mindre

Samme socialklasse (2)

Daglig rygning: 20% mindre

Fysisk aktivitet

Alle kvinder

Høj puls >4 t/u: 2.5 gange så meget

Samme socialklasse

Høj puls >4 t/u: lidt mere

Alkohol seneste ugedag

Alle kvinder

≥ 5 units: 2.5 gange så meget

Samme socialklasse

≥ 5 units: dobbelt så meget

Body Mass Index

Alle kvinder

BMI≥ 30: 30 % mindre

Samme socialklasse

BMI≥ 30 : 30 % mindre

Sygdomme

Alle kvinder

Brystkræft: 40 % mere

Migræne: 40 % mindre

Diabetes: noget mindre

Samme socialklasse

Brystkræft: det samme

Migræne: 30 % mindre

Diabetes: lidt mindre

Brug af sundhedsvæsenet

Alle kvinder

Prak. læge: det samme

Specialist: 50 % mere

Samme socialklasse (2)

Prak. læge : det samme

Specialist: lidt mere

Konklusion

Sygeplejersker har en sundere livsstil

– Ryger mindre

– Spiser sundere

– Motionerer mere

– Drikker noget mere…………………

– Bruger oftere specialister

Udlån af data

1. Udarbejd en protokol om emne der ønskes undersøgt

2. Protokoller vurderes og godkendes af styregruppen

3. Kontrakt underskrives og data udleveres

Kontakt: Mette Kildevæld Simonsen, Finsencentret

Telefon: 3545 5070

FORTSAT GOD SYGEPLEJEFESTIVAL

- OG TAK FORDI I LYTTEDE