EU's Pirater - Skal viden slippes fri?

EU's pirater - skal viden slippes fri?

?Hvad er viden?

ImmatrialretIndistruel ejendomsretIntellectual Property RightsIPR

Erkendelse og kundskaber

Modstning til et fysisk objektHvad er viden?


Intellektuelejendomsret

Geografiske indikatorer

Designbeskyttelse

Varemrke

Ophavsret

Patent

Brugsmodel


VaremrkebeskyttelseDet er varemrket, der fortller, at en vare kommer fra en bestemt producent, og p den mde giver signaler om en bestemt kvalitet, livsstil, oprindelse eller prisniveau. Et varemrke kan iflge varemrkelovens 2 "best af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk".

Varemrkeretten bestr i en ret til at forbyde andre, at anvende et identisk eller forveksleligt mrke erhvervsmssigt. Retten glder som udgangspunkt kun i forhold til de produkter og services, som mrket enten er registreret eller taget i brug for

1,4 % har dansk oprindelse. 17,3 % tysk oprindelse. 0,8 % polsk oprindelse. 67 % fra EU-lande, heraf 56 % fra USA.

Varemrker registreret i EU

DK varemrke koster 2350 DKKEU registrering koster lidt under 1000 Varer i 10 r og kan forlnges med 10 r af gangen.Glder i alle EU lande

Geografiske indikatorerIkke srligt benyttet men strk rettighed

4 forordninger p EU-niveau * Rdets forordning nr. 510 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fdevarer (BOB-forordningen) * Rdets forordning nr. 509 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fdevarer (BGB-forordningen) * Rdets forordning (EF) nr. 479 af 29. april 2008 om den flles markedsordning for vin * Europa-Parlamentets og Rdets forordning (EF) nr. 110 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, prsentation og mrkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus

DK har kun 3: Lammefjordsgulerod, Danablu og Esrom

Lammefjordsasparges, Vadehavslam og Vadehavsstude

Spanien har ca. 120 og Grkenland ca. 86.

Glder i dag kun for landbrug DK nsker ikke en udvidelse

Designbeskyttelsegget dkket af ophavsretDesignbeskyttelse benyttes ift industrielt design.Sjldent brugt til mode.Ikke registreret design er beskyttet i 3 rRegistreret design er beskyttet i 5 r af gangen op til 25 rBlot sm ndringer kan benyttes til at omg beskyttelsen.

1,9 % har dansk oprindelse. 24,5 % tysk oprindelse. 14,6 % italiensk oprindelse. 78 % fra EU-lande, heraf 38 % fra USA.

Design registreret i EU

DK varemrke koster 2350 DKKEU registrering koster lidt under 1000 Varer i 10 r og kan forlnges med 10 r af gangen.Glder i alle EU lande

PatenterPatents provide incentives to individuals by offering them recognition for their creativity and material reward for their marketable inventions. These incentives encourage innovation, which assures that the quality of human life is continuously enhanced.

Krav: Opfinderhjde; nyhed; kunne udnyttes indistruelt

Forretningshemmeligheder

BrugsmodelDet lille patentIngen nyhedsundersgelse10 i stedet for 20 rBilligereFindes ikke p EU-niveau

Ophavsret

Ophavsretten beskytter

bger, brochurer og alle andre skrifter;

dramatiske eller dramatisk-musikalske vrker, musikalske kompositioner med eller uden ord;

tegninger, malerier, billedhuggerarbejder, gravurer; litografier, illustrationer, geografiske kort; plantetegninger, skitser og plastiske arbejder, vedrrende geografi, topografi, arkitektur eller videnskab i almindelighed;

Moralske rettigheder

Ophavsmanden har krav p at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik krver, svel p eksemplarer af vrket som nr dette gres tilgngeligt for almenheden.

Stk. 2. Vrket m ikke ndres eller gres tilgngeligt for almenheden p en mde eller i en sammenhng, der er krnkende for ophavsmandens litterre eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det glder en efter art og omfang afgrnset brug af vrket.

Lov om ophavsret 3

Beskyttelsestiden for vrker er 70 r regnet fra udgangen af ophavsmandens ddsr. Hvis der er flere ophavsmnd, glder den lngstlevendes ddsr.

Ophavsret

Den der overstter eller p anden mde bearbejder et vrk, har ophavsret til vrket i den bearbejdede form, jf. ophavsretslovens 4. Der kan dog ikke rdes over vrket p en mde, som strider mod ophavsretten til originalvrket.Det vil sige, at man fx ikke kan tage et fotografi af en skulptur og frit slge fotografiet, medmindre ophavsretten til skulpturen er udlbet.

Lgemidler er en produkttype, der ofte er beskyttet af flere typer immaterielle rettigheder. Selve lgemidlet kan vre beskyttet af et patent, dels p en srlig fremgangsmde til fremstilling af lgemidlet, dels p selve det aktive stof og dels p anvendelsen af lgemidlet. Tabletternes udformning kan vre designbeskyttet. Endelig kan navnet p lgemidlet vre beskyttet som varemrke.

For strk eller svag beskyttelse?

Den lille havfrue. Fdt 1913.

Edvard Eriksen, dd 1959, dvs. ophavsret til 2029

Piratpartiet

Copyright

Piratpartiet

3 valgte kommunalpolitikere i Tjekkiet

5 valgte kommunalpolitikere i Tyskland

1 valgt kommunalpolitiker i Schweiz

1 valgte MEPs fra Sverige

Danmark: 165 underskrifter

Piratpartiet nsker...

...at genskabe balancen i loven om ophavsret gennem:Fri fildeling

Fri sampling

Kortere kommerciel eksklusivret

Forbud mod DRM

Fjernelse af blankbndsvederlag

Piratpartiet mener...

...at patenter er undvendige fordi:Beskytter ikke den individuelle opfinder

Sikrer de strste virksomheder mod de sm

Skader verdens fattigste

Hmmer innovation

Krver dyre advokater

Hindre fri konkurrence

For lang levetid

Hindre innovation

Samfundsmssig gevinst ved fri deling

Skader fattige lande

Borgere bliver til forbrugere pga. manglende muligheder for deltagelse.

konomisk incitament til forskning og udvikling

Hindre lukkethed

Sikre den individuelle opfinder

ger innovation

Ndvendig regulering i et videnssamfund

Sundhed og sikkerhed

Patenter argumenter for og imod

Samfundsmssig gevinst ved fildeling

Ingen mister ved digital kopiering

For lang gyldighedsperiode

Al kunst bygger p tidligere vrker

Skader kunstnernes indtgter

Truer kunstnerisk integritet og anerkendelse

Urimelig konkurrence

Essensen af ejendomsret

Ophavsret argumenter for og imod


Geografiske indikatorer

Designbeskyttelse

Varemrke

Ophavsret

Patent

Brugsmodel



Geografiske indikatorer4 forordninger

DesignbeskyttelseDesigndirektiv+ 5 forordninger

VaremrkeVaremrke-direktiv + 4 forordninger

Ophavsret 10 direktiver + 1 forordning

Patent4 direktiver+ forordninger

BrugsmodelIkke p EU-niveau

Patenter: * Directive on the enforcement of intellectual property rights (2004/48/EC, 29 April 2004) * Directive on the patentability of biotechnological inventions (98/44/EC, 6 July 1998) * Directive on criminal measures aimed at ensuring the enforcement of intellectual property rights (proposed) * Directive on the patentability of computer-implemented inventions (proposed, then rejected)Ophavsret:Computer programs (91/250/EEC) Rental (92/100/EEC) Satellite & cable (93/83/EEC) Copyright duration (93/98/EEC) Databases (96/9/EC) Conditional access (98/84/EC) Copyright/Information Society (2001/29/EC) Resale right (2001/84/EC) Civil enforcement (2004/48/EC) Copyright term (2006/116/EC)Also: Regulation (EC) No 1383/2003 (Customs enforcement)

EPO - European Patent Office

OHIM - EU-kontoret for Varemrker og Design (Office for Harmonization in the Internal Market)

PTO Patent og varemrkestyrelsen

WIPO - World Intellectual Property Organization (FN)

UNESCO (FN)

EU-Kommissionen

EU-Parlamentet

Rdet

Institutioner

Bernerkoventionen (1886)Minimum beskyttelsestid, ingen national deskrimination, ingen formalitetskrav

TRIPS (1994)Frre undtagelser for copyright, patenter inden for alle teknologiske omrder

European Patent Convention (1973)Stter rammer for patentlovgivning i Europa

ACTAMinimumsregler for hndhvelse af IPR

Internationale aftaler

* Minimumsregler: beskyttelsestid, kopieringsbestemmelser osv. er omfattet af et st minimumsregler, som alle lande i konventionen skal flge.

* Ingen formalitetskrav: intet land kan stille krav mod andre landes kunstnere for at de kan opn beskyttelse i landet. Mao. kan man ikke stille krav om, at kunstneren skal registreres i landet eller at -tegnet skal bruges. Begge krav betd, at USA blev ndt til at lave sin lovgivning om, da det endeligt tiltrdte Bernerkonventionen.

* National behandling: de tiltrdte lande skal behandle andres landes kunstnere mindst lige s godt, som de behandler deres egne. Der er alts tale om, at der ikke m diskrimineres mod udenlandske kunstnere. Den omvendte situation er dog mulig, s udenlandske kunstnere m godt beskyttes bedre end egne.

* Terrotorialprincippet: siger, at det enkelte land ikke kan bestemme ophavsretsloven i andet end sit eget territorium. Krnkelser af en dansk kunstner i Sverige kan sledes aldrig reguleres i dansk lov, men alene i svensk ditto.

Reproducerbarhed

Digitale produkter

Trykte bger

Hndvrk

Gevinst ved fri brugBehov for beskyttelse

Lesser artists borrow, great artists steal.

- Picasso efter Igor Stravinsky

Jokes er ikke beskyttet

Pengene fosser ud af kulturindustrien p grund af piratkopiering.

Piratkopieringen har dt sig ind p vrdikden mellem kunstner og kunstforbruger for gratis gr vrdien mod nul. Og selv for den glade indehaver af vldige mngder gratis, piratkopieret indhold kan man diskutere, hvor meget vrdi man tillgger noget, man ikke har betalt for.

- Tine Smedegaard Andersen (Rosinante & Co)

Demokratisk argument (PSI-direktivet)

Skal alle borger have adgang til materiale, de selv har betalt gennem skatten?

Skort, flyfoto, GIS

Ordbger, leksika

Trafiktavler

Videnskabelige artikler

Undervisningsmateriale.

Creative CommonsBY: skal krediteres= Ingen afledte vrker$ Ingen kommerciel brugO Afledte vrker skal vre under samme licensPD Public domain.

$

@

Musik

Software

Arkitektur

Mode

Mad

Software

Medicin

Forskning

Litteratur

Hvilken form for beskyttelse er rimelig?

News & Politics

EU's Pirater - Skal viden slippes fri?