1. 1. rbogfor arbejderbevgelsens' historie Udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevgelsensHistorie ved Svend Aage Andersen, Hanne Caspersen, Hilda Rmer Christensen, Niels F inn Christiansen, Hannelene Toft Jensen, og Lars Torpe 1986
2. 2. Copyright by SFAH og forfatterne ISSN: 0106-5912 1. udg. 1986 Sats: Werks Fotosats ApS, rhus Tryk: Werks Offset, rhus rbogener udgivet med sttte fra Statens Humanistiske Forskningsrd. Manuskripter og bger til anmeldelse bedes sendt til: Selskabet til Forskning i Arbejderbevgelsens Historie, Arbejderbevgelsens Bibliotek og Arkiv, Rejsbygade l, 1759 Kbh. V. Forsidetegning: Per Marquard Otzen
3. 3. Indhold ' Forord .................. ... ...................................................................... .. 5 Knud Knudsen: Udviklingog fremskridt - i den internationale arbejderbevgelsesideologi, teori og strategi frem til 1. verdenskrig ......................................... .. 9 Torben Hviid Nielsen: Udviklingens eller moralens realisme Om fremskridtet i Edward Bellamys og William Morris socialutopier.................................................... .. 57 Mogens Rdiger: Udviklingsteorier i Socialdemokratiet fr 1945 Fra socialisme til velfrdsstat ........................................................ .. 83 Hilda Rmer Christensen: Kammerat Tinka Kvindeideologi i DSU 1920-1940 belyst ved Nina Andersens politiske agitation og Caia Rudes Kammerat Tinka ..................... .. 109 Hans Bonde: Frem med bolden! Utopi og fremskridtsideologi i den tidlige danske arbeidersport (1880-1920) .................................................................................. .. 147 Interview med Ritt Bjerregaard ved Hanne Caspersen og Lars Torpe: Udvikling og fremskridt ..................................... ......................... .. 167 Sren Federspiel: Forskningsoversigt - den internationale fagbevgelseshistorie til 1914 med hovedvgtpfagforeningsintemationalen .................. .. 183 F orfatterfortegnelse ......................................................................... .. 200
4. 4. Forord I den periode af historien, der hrer kapitalismen til, har troen p udvikling og fremskridt vret af vsentlig betydning for den mde, individeme ople- ver samfundet p.Mens gamle forestillinger, vaner, sociale relationer og in- stitutioner blev revet op i kapitalismens barndom, voksede der en ny tro p udvikling og fremskridt frem. Muligheden for at skabe et paradisp jor- den, eller i hvert fald et fomuftsmssigtindrettet samfund, hvor den abso- lutte nd var afskaffet, var indenfor rkkevidde. Udvikling blev mere eller mindre synonym med den industrielle produk- tions vkst, hvis dynamik var indbygget i selve produktionens organisering. Og fremskridtet blev frem for alt synligt i de nye og store videnskabelige frembringelser og den voksende strm af nye, spndende forbrugsgoder. Ogs den fremspirende arbejderbevgelsekunne p sin mde tolke frem- skridtet ind i udviklingen. Bde i teorien om, 'at det borgerlige samfund re- prsenterede et ndvendigt og progressin trin pvejen til paradiset.Og i det mere her og nu bestemte krav om, at arbejderklassen fik sin retfrdige andel af den voksende produktionsmngde. Den marxistiske arbejderbevgelsehavde orden i argumenterne, nr den bankede utopiske socialister og smborgerligemodstandere af udviklingen oven i hovedet. De seneste rtiers udvikling med alle dens vkstafledede omkostninger har imidlertid gjort det stadigt mere vanskeligt fortsat at forene udvikling og fremskridt i det nuvrende samfund med et socialistisk perspektiv. Ligesom udviklingsproblemerne har givet anledning til en revurdering af de 'gamle strategiske hovedlinier i arbejderbevgelsen. Udviklings- og fremskridtstemaet er blevet berrt i flere artikler i senere rbger.Men med den betydning det har spillet og fortsat spiller i arbejder- bevgelsenshistorie, har vi fundet det nskeligtat gre udviklings- og frem- skridtsopfattelsen til et selvstndigttema for denne rbog.En inspirations- kilde i den forbindelse har ogsvret Niels Ole Finnemann's bog: I Broder- skabets nd (1985). Vores hensigt har vret at vise hvilken rolle udviklings- og fremskridtsfor- ventningeme har spillet i arbejderbevgelsen.Ikke blot ved at vise hvordan de kom frem i Internationalemes strategiske debatter, men ogshvordan de kom til udtryk pandre omrder - i arbejderlitteraturen og i arbejdersporten. Knud Knudsen indleder med: Udviklingog fremskridt i den internatio- nale arbejderbevgelseindtil 1. verdenskrig, koncentreret om den engelske, den tyske og den franske arbejderbevgelse.Han flger her udviklingsfor- stelsen tilbage fra den store franske revolution over de utopiske socialister og 1. Internationale frem til de store debatter i 2. Internationale omkring r- L 5
5. 5. hundredskiftet. En central, men i en dansk sammenhng nsten overset per- sonlighed i disse debatter var franskmanden Jean Jaures, der pudogmatisk vis sgte at sl bro over den klft, som de forudgendertier havde skabt mellem p den ene side utopiske og idealistiske og p den anden side viden- skabelige og materialistiske positioner i den socialistiske arbejderbevgelse. Hvor Knud Knudsen analyserer troen p fremskridt og udvikling i euro- pisk arbejderbevgelseover et lngere tidsmssigtforlb, behandler Tor- ben Hviid Nielsen fremskridtet i to romaner af henholdsvis amerikaneren Ed- ward Bellamy og englnderenWilliam Morris. Begge er fremskridtsutopier, men hermed ophrer enhver lighed ogs. I Edward Bellamys Looking Backward (1887) foldes en rendyrket fremskridtstro ud. Det er p mange mder en foregribelse af vore dages forbrugersamfund, der bygger p stor- drift, kreditkort og socialisering af immatrielle funktioner. Set herfra et rd- selssamfund. William Morris derimod, retter i sin roman News from No- where (1888) en voldsom kritik mod fremskridtets konsekvenser. Hvor Bel- lamy ser arbejde som et ndvendigt onde, der skal oversts for at n frem til fritiden, ser Morris ikke denne splittelse mellem arbejde og fritid, men frem- stiller arbejdet som livets glde. Maskiner kan anvendes bde til at nedstte arbejdstiden og ge variationen i arbejdet. Mogens Rdigertager tre fremtrdende danske socialdemokratiske ideolo- ger op til behandling og diskussion i sin artikel om uviklingslinjer i Socialde- mokratiet fr 1945. Hovedstrmningerne i partiets teoretiske, idhistoriske udvikling eksempliceres ved P. Knudsens, Gustav Bangs og Hartvig Frischs ideologiske produktion. Disse tre er eksponenter for en udvikling, som Mogens Rdiger mener grfra socialisme til velfrdsstat. De utopiske, socialistiske aspekter ved udviklingsteorien nedtones til fordel for en prag- matisk eller realpolitisk udviklingsopfattelse. L fremskridtet i den propre hjemmegendearbeiderhusmor - eller i det offentlige livs kvinde-kadre? Det er det ideologiske skisma, der fremanalyse- res i Hilda Rmer Christensens artikel Kammerat Tinka. Her sammenhol- des kvindeideologien som den kom til udtryk i DSU i mellemkrigstiden med pigernes faktiske medlemstal og aktiviteter. Spndviddeni DSU kvindeide- ologien illustreres af politikeren Nina Andersens kvindeagitation og af forfat- teren Caja Rudes Kammerat Tinka. Endelig vises, hvordan de to kvinders ideologiske budskaber var resultat af en balancegang mellem de socialdemo- kratiske mnds holdninger til kvindesprgsmletog de kvindestrategier, der kom til udtryk i tidens vrige kvindeorganisationer, feks. Dansk Kvinde- samfund og husmororganisationerne. Sknhedskonkurrencer for mnd, for arbejdermnder der vist ikke man- ge, der har hrt om fr? Men Hans Bonde har i sin artikel Frem med bolden. Utopi og fremskridtsideologi i den tidlige danske arbejdersport (1880-1920) fundet et vidunderligt billedmateriale frem om arbejdersport, og alts ogs 6
6. 6. sknhedskonkurrencer for sportsudvere. For Hans Bonde er arbejdet- sportsmndenes bevgelser ogkropslige udtryksformer en kilde til deres fremstilling af sig selv og deres omverden. I arbejderbevgelsenskropskul- tur er styrkedyrkelsen fremherskende, men arbeidersport er dog ogsinfil- treret af den kapitalistiske ideologis gennemslag i sportsverdenen. Prstatio- nerne mles og vejes. Hurtigere, hjere, strkere er mlet for bestrbelser- ne. Der sttes rekorder, og prstationernekan sammenlignes. Men efter for- fatterens opfattelse kan der ogsligge en fristtelse af utopisk energi i f.eks. et holdspil som fodbold. Vi slutter temaet af med et interview med Ritt Bjerregrd,der som social- demokratisk politiker forholder sig til en nutid og en fremtid, hvor der i sti- gende grad kan sttes sprgsmlstegnved lighedsstningen mellem udvik- ling og fremskridt. Uden for temaet bringer vi Sren Federspiels oversigt over forskningen om de faglige internationaler og den faglige intemationalisme. Omrdet er gen- nemgendestedmoderligt behandlet sammenlignet med litteraturen om de politiske internationaler. Sren Federspiel har fremdraget de meget forskel- lige undersgelser og analyseret deres politiske, teoretiske og metodiske synsmder. Tidsskriftoversigten har desvrre mttet udgi r,efter at frst Gerd Cal- lesen og senere Niels Senius Clausen trofast har udarbejdet den r efter r. Vi hber p og arbejder for, at tidsskriftoversigten kan genetableres i rbog 1987. Summaries er oversat af Lena Fluger. Redaktionen
7. 7. Udvikling og fremskridt - i den internationale arbeiderbevgelses ideologi, teori og strategi frem til 1. Verdenskrig Af Knud Knudsen Indledning Begrebeme 'udvikling' og 'fremskridt' er ikke specifikt socialistiske begreber. I kapitalismens gennembrudsperiode var det frem for noget det industrielle borgerskab, der under liberalismens banner frte sig frem som brer af ud- viklingen og som reprsentant for fremskridtet. Udvikling og fremskridt blev centrale ingredienser i den almindeligt fremherskende ideologi under den kapitalistiske epoke. 'Udvikling' blev et selvflgeligt,ja nsten 'naturligt' begreb. Nsten lige s selvflgeligtog naturligt er fremskridtstanken blevet. Verden udvikler sig, og alle tror p fremskridtet. Udviklingen gr fremad. Udvikling er fremskridt. Det har vret en almindelig opfattelse, at ogsden moderne arbejderbe- vgelse identificerede sig med begreberne udvikling og frmskridt. Arbeider- bevgelsen stod for udvikling. Den vendte sig imod de reaktionre klas- ser. Den havde en fremtid at vinde. Arbejderbevgelsen troede p udvik- lingen og fremskridtet. I dag er denne ubekymrede tro pudvikling og fremskridt kommet under kritik. Nr de grnne bevgelser i dag har vundet s stor tilslutning i brede befolkningskredse rundt om i den industrialiserede verden, skyldes det bl.a. de grnnes kritik af det fremherskende udviklingsdogme, som har prioriteret materiel konomisk vkst over alt andet. De grnne bevgelserreprsente- rer en kritik af et indsnvret udviklings- og fremskridtsdogme, som har ladet hnt om den teknologisk-konomiskeudviklings skyggesider og negative konsekvenser. Dette er ogsen kritik, som har rrt ved noget helt centralt i den moderne arbejderbevgelse.Rundt omkring har arbejderbevgelsenda ogstaget dele af kritikken til sig og er begyndt at diskutere og revidere arbej- derbevgelsenssyn p,hvad udvikling og fremskridt er. . _ Denne artikel handler om udviklingstankens betydning for den internatio- nale arbejderbevgelsei perioden fra den store franske revolution frem til 1914. Det forekommer meningsfuldt at stte en kronologisk afgrnsning 1 9
8. 8. august 1914, eftersom udbruddet af 1. verdenskrig nok var det frste rigtigt alvorlige anslag mod den socialistiske arbejderbevglesestro p udviklin- gens og fremskridtstankens ndvendigesejrsgang op igennem historien. Det vil vre den overordnede antagelse, at udviklingsproblematikken og udviklingsbegrebet spillede en betydelig rolle i den internationale arbejder- bevgelse i perioden - og opgaven m best i at vise hvordan? Det vil sige at vise, hvilken betydning udviklingsproblematikken og udviklingsforstelsen fik for arbejderbevgelsens idelogiske selvforstelse, dens teoriudvikling og dens politiske strategi op igennem denne lange periode. Det vil imidlertid ogs vre et af formlene med denne artikel at stte sprgsmlstegnved fromtalte antagelse om, at arbejderbevgelsenfra star- ten accepterede identikationen af udvikling med fremskridt. Af srlig in- teresse vil det her vre at undersge grundlaget for de sociale bevgelsers kritik af det borgerlige udviklings- og fremskridtsdogme. Omvendt m det imidlertid ogsvre ndvendigt at se udviklingsforstel- sen i arbejderbevgelsen i en tidshistorisk sammenhng.Arbejderbevgel- sens udviklingsforstelseblev i hj grad prget og formet af de fremhersken- de tanker og begreber om den samfundsmssigeudvikling, som gjorde sig gldendei det europiskesamfund op igennem denne lange periode. Dette vil i det mindste vre en overordnet antagelse i det flgende,hvorfor der vil blive lagt vgt pat behandle arbejderbevgelsenog dens udviklingsforst- else i dens tidshistoriske sammenhng- fra revolutionens tidsalder, op igennem kapitalenstidsalder og imperialismenstidsalder. Med dette udgangspunkt kan en undersgelse af udviklingsproblematik- ken og udviklingsforstelseni arbejderbevgelsensammenfattes i flgende overordnede temaer og sprgsml: - Hvordan opfattede arbejderklassebevgelsenog dens teoretikere den sam- tid, som de selv levede i: de fremherskende konomiske, politiske og socia- le udviklingstendenser i tiden? I hvilken grad blev de fremherskende ud- viklingstendenser i tiden opfattet og vurderet som 'fremskridta - eller det modsatte? - Hvilke teorier oparbejdedes der i arbejderklassebevgelsen og af dens teo- retikere om den historiske og samfundsmssige udvikling generelt? Med hvilke begreber blev den historiske og samfundsmssigeudvikling forst- et? Hvilke mlforestillingergjorde der siggldendei arbejderklassebev- gelsen i perioden? - I forlngelse af de to ovennvnte sprgsml og tematikker m endelig sprgsmletundersges om, hvilke forestillinger arbejderklassebevgel- sen og dens teoretikere gjorde sig om arbejderklassens rolle i samfundsud- viklingen og i den historiske udvikling i det hele taget? F ormuleret i gene- relle teoretiske termer handlede dette om arbejderklassebevgelsensteo- 10
9. 9. retiske forestillinger om 'drivkrfterne' i den historiske og samfundsms- sige udvikling. Indledningsvis vil.det vre p sin plads at nvne nogle af artiklens be- grnsninger. For det frste at det er at tage munden for fuld at bruge termen den internationale arbejderbevgelse.Hovedvgten er lagt pat unders- ge de 3 dominerende bevgelser i perioden: den engelske, den franske og den tyske bevgelse.For det andet at det ville have vret indlysende at starte en sdan undersgelse med en grundig diskussion af selve begreberne ,udvik- ling' og fremskridt', omfanget af og kompleksiteten i en sdan diskussion har imidlertid fet mig til at afst derfra. For det tredje at artiklen m have den historiske oversigts karakter, og at den, i forlngelse af ovennvnte sprgs- ml, er lagt overvejende ide- og teorihistorisk an. Udviklingstanken i de sociale bevgelser - i revolutionernes tidsalder, ca. 1780 - 1848 Teorihistorisk optakt og indledning Fremskridtstanken var et produkt af det 17. rhundrede, og her i srdeles- hed af dette rhundredes videnskabelige landvindinger (forbundet med nav- ne som Bacon, Descartes, Pascal og Newton). Men som en udbredt idehisto- risk strmning er fremskridts- og udviklingsideologien frst og fremmest forbundet med det 18. rhundrede: oplysningens rhundrede. Oplysnings- losoen var bret af en tro p fornuften og p retfrdighedensstyre i sam- fundet. Med oplysningsfllosoen blev fremskridtsbegrebet udvidet til at omfatte svel videnskabelig og teknologisk fremskridt som civilisatorisk fremskridt. Social og politisk fremskridt blev indoptaget i l800-tallets frem- skridtsloso. Fomuftens og retfrdighedensstyre i samfundet blev en del af fremskridtsbegrebet. Det var frem for nogen oplysningslosoensfortje- neste at sammenkde udvikling og fremskridt. Begge begreber blev centrale i det 19. rhundredes socialistiske bevgelsers idegods.l Ogsden tyske filosofi ydede sit bidrag til udviklings- og fremskridtsteori- en. Det var specieltHegel, som opbyggede et altomfattende teoretisk system om verdensndens, den kritiske fornufts historiske udvikling i form af en dia- lektisk proces, hvor endemlet var fomuftens, den absolutte videns endelige styre.2 I sit lille skrift om Socialismens udvikling fra utopi til videnskab3 blev bde Hegel og oplysningslosoffemeomtalt som teoretiske forudstninger for den moderne socialisme. I indledningen trak Engels en direkte forbindel- seslinie fra oplysningsfilosoenfrem til den videnskabelige socialisme. Den moderne socialisme, skrev Engels, er efter sit indhold frst og fremmest et 11
10. 10. Hegel forelser p Berlins universitet. resultat af iagttagelsen, dels af de klassemodstninger,der i det nuvrende samfund hersker mellem besiddende og besiddelseslse, mellem kapitalister og lnarbejdere, dels af det anarki, der hersker i produktionen. Men efter sin teoretiske form fremtrder den i begyndelsen som en viderefrelse, et forsg pen mere konsekvent fortsttelse af de grundstninger,der blev opstillet af det 18. rhundredes store franske oplysningsfllosoffer. Som enhver ny teori mtte den i begyndelsen bygge videre p det foreliggende tankemateriale, hvor meget den end bundede i de materielle konomiske kendsgerninger. Iflg. Engels var det oplysningslosofferne, der forberedte den store fran- ske revolution fra 1789 og frem, og dermed skabte nogle teoretiske og politi- ske forudstningerfor den moderne videnskabelige socialisme. Med de materielle konomiske kendsgerningertnkte Engles frst og fremmmest p de nye konomiske og klassemssige forhold, som fremstod med den in- dustrielle revolution, tydeligst iagttagelige i England, og beskrevet af bl.a. Engels i hans bermte skildring af de arbejdende klassers stilling i England (fra 1845). 4 Vrd at bemrke sig er det ogs,at i Engels' begrebsverden indgik tillige forestillingen om en filosofisk revolution' i Tyskland. Og det ville nok ikke vre forkert at tillgge Engels den opfattelse, at tyskerne var den sociale be- vgelses teoretikere. Det var de radikale tyske tnkere, der ud fra de nyskab- te materielle og politisk-teoretiske forudstningerudviklede arbejderbev- gelsens Videnskabeligt socialistiske teorigrundlag. Alt i alt ville det ikke vre forkert at sige, at den moderne socialisme var et produkt af revolutionemes tidsalder, som indledtes i de sidste rtier af det 18. rhundrede. 12
11. 11. Revolutionernes tidsalder. Var det oplysningsfilosofiens ideer, der udfoldedes under den store franske revolution fra 1789 og frem, s var det folkemasseme, der udfrte revolutio- nens praktiske vrk. Det var de ti tusinde fattige arbejdere fra Saint-Antoi- ne, der stormede Bastillien, som Marat skrev i L'Ami de Peuple,og revo- lutionens massekarakter fik den til at gover i den historiske bevidsthed som en uhyre frihedsbevgelse.Revolutionen skabte en ny historisk bevidsthed om, at massernes kamp havde vltet en af historiens strkeste kongetroner og ndret hele udviklingens gang. I folkets historiske bevidsthed identifice- redes frihedsbevgelsenmed folket og folket med nationen. Nationen var folket!5 Den franske revolution var et mgtigt vidnesbyrd om folkets hi- storieskabende kraft. Men efterhnden som revolutionen skred frem for at kulminere i Napoleon's kejserdmme, stod det ogsklart, at revolutionen var endt i noget andet, end den var startet for. Dens politiske og sociale ml var ikke blevet indfriet, og dermed var der overladt en revolutionr arv og tradi- tion til eftertidens sociale bevgelse. P den anden side af Kanalen frygtede de herskende klasser, at den franske revolution og dens ideer skulle forplante sig til et engelsk samfund, som ry- stedes af de sociale og politiske uroligheder, som ledsagede den industrielle revolution. Den industrielle revolution, som iflg. Engels var startet med op- findelsen af dampmaskinen og alle de andre nye maskiner til forarbejdning af bomulden, havde kastet det engelske samfund ud i en tilstand af stadige kri- ser, social uro og politisk kamp. Som hos Engels blev den industrielle revolu- tion frem for noget forbundet med de nye tekniske opfindelser og maskiner, som blev taget i anvendelse i tekstilfabrikkeme, som skd op langs de mudre- l 1 _. ni.:.ll ' , r? , V Mikala-www., . rl.;'..$nkr-VNJI'T'mkw .w *- Kvinde- og brnearbejde i den tidlige engelske industri. 13
12. 12. WWa ' 1 nrmm'wrrmnmwmI , t _ ,U ' . 'r h nul , "JUJv'L-fr'r".-'.M"!-- -q..- 14
13. 13. de kanaler i Lancashire's og Yorkshire's tekstilomrder. I fabrikkerne blev arbejdet overtaget af maskinerne, som betjentes af kvinder og brn, som ar- bejdede under de mest umenneskelige betingelser. Den klassemssige brer af den industrielle revolution var et selvhvdende borgerskab, som stolt ud- nvnte sig selv til skaberen af nationens rigdomog fremgang. Den ubetin- gede sammenkdning af udvikling og fremskridt var et srligt kendemrke for dette industrielle borgerskab. P alle omrder af samfundslivet frte det industrielleborgerskab sig frem i en kamp mod jordaristokratiet og det gamle systems reprstentanter, som iflg. borgerskabet stod i vejen for en fortsttel- se af det konomiske fremskridt. konomisk og politisk liberalisme var slag- ordene p borgerskabets ideologiske banner. Essensen i denne liberalisme var, at et samfund byggende pindividemes strben efter egen lykke og ind- byrdes konkurrencekamp ogsville skabe et samfund med strst mulig lykke for de flest mulige. Borgerskabets optimistiske udviklings- og fremskridtssyn blev imidlertid langt fra alment accepteret. Socialt sindede borgere og repr- sentanter for det gamle system s anderledes p det og anfgtede frem- skridtsdogmet. Kirkens folk rbte vagt i gevr over for det nye Sodoma og Gomorra, som de s i Lancashire's fabriksdistrikter og de nye industribyer. Lger som Th.Percival og Joseph Kay skildrede den rystende elendighed i disse dele af landet; en elendighed, som de ikke var i tvivl om var roden til de epidemier, som med mellemrum truede hele det engelske samfund, og som efter deres opfattelse tillige var roden til den ligesfrygtede sociale sygdom: den revolutionstrussel og de oprrstilbieligheder, som fabriksdistrikteme udgjorde. De herskende klasser frygtede den urolige underklasse, hvis utalli- ge, spredte og uorganiserede revolter mod maskiner, mod enkelte fabrikseje- re etc. satte sit prg p disse r. 6 Tyskerne havde intet af det franskmndene og englnderne havde. Hver- ken en politisk eller en industriel revolution. End ikke en samlet tysk natio- nalstat havde de. De havde absolutismen, som endog forstrkedes med Met- temich's restauration efter 1814. Men de havde deres kultur, og flgelig var der ogsi de tyske stater en tendens til at tnke udviklingog fremskridt i kulturelle termer: at opfatte tyskernes srligebidrag til udviklingensom et kulturelt bidrag til fremskridtet. I det splittede Tyskland var det letforsteligt,at den liberale borgerlige be- vgelsesammenkdede (national) enhed og (politisk) frihed. Dertil kom en tro p reformvejens muligheder. Den borgerligt liberale bevgelse nskede udviklingen som evolution og ikke som revolution. Ogsderi s de tyske liberale muligheden for et srligt tysk bidrag til den historiske udvikling: Tyskerne havde, som Georg Gottfried Geronius skrev i 1847, chancen for at give verden et eksempel p virkelig historisk kontinuitet, d.v.s. en fredelig overgang til nye livsformer.7 Men i de kritisk intellektuelle miljer blev den- ne evolutionstro anfgtet. Under den mettemich'ske repression spirede et 15
14. 14. unghegeliansk studenteroprr frem i 1830'erne og 40'erne. Disse unghegelia- nere kunne ikke acceptere, at den autokratiske preussersfatskulle vre inkar- nationen af den rationelle fornuft og hjesteorden,sledes som deres store idealistiske lremester havde forkyndt. De brugte den hegel'ske dialektik i kritikken af den undertrykkende stat. Men ogs hos disse unghegelianske fremskridtskoryfater8var der tale om en tydelig identifikation af frem- skridtet med ndsfriheden - Geistesfreiheit. Ud af dette unghegelianske milj udviklede der sig imidlertid ogsen kritisk materialistisk og socialistisk retning, som bl.a. var inspireret af den franske socialisme og kommunisme. Denne tidlige fase af de sociale bevgelsershistorie er interessant, idet der var tale om en tid, hvor alt var i opbrud; hvor den kapitalistiske industri van- drede fra krise til krise; hvor med andre ord den industrielle kapitalismes sejrrige gennemslag endnu ikke var givet for samtiden. Det gamle var i op- brud, og det var usikkert, hvad der ville flge efter. Udviklingsproblematikken indgik centralt i de sociale bevgelsersideolo- gier og teorier i denne periode, og sammenkdningenaf udvikling og frem- skridt var langt fra givet. En srliginteresse knytter sig til de socialistiske og kommunistiske utopitnkere,som i denne periode udarbejdede radikale al- ternativer til den kapitalistiske samfundsudvikling, som de var vidne til. De- res kritik rettede sig ikke specielt imod den teknologiske dimension af udvik- lingen, men imod den samfundsmssige form, hvorunder den materielle produktion blev organiseret. De s det borgerlige konkurrencekapitalistiske system som en 'fejludvikling', som bde skabte materiel nd, kulturel 0g mo- ralsk forfald; profitbegr,egoisme etc. Den utopiske tradition er vigtig at fastholde som tendens i den tidlige arbejderklassebevgelse,bde fordi den giver en indgang til at forst, hvordan tidens underklassebevgelse og dens teoretikere opfattede tiden, og fordi den viste utopiens, mlforestillingens betydning for den sociale bevgelse.Betegnelsen utopierer sidenhen ble- vet hftet pdisse teoridannelser. Med lige s god ret kunne de betegnes som visioner og utopisteme som visionre tnkere. Den utopiske tradition ud- trykte dybest set konflikten mellem underklassens sociale normer og de nye individualistiske konkurrencekapitalistiske idealer. Allerede i denne tidlige periode fremstod ogsden anden betydningsfulde tendens i arbejderklassebevglesen:den moderne eller videnskabeligeso- cialistiske tradition - i samtiden ogsbetegnet som demokratiet. Ogsden- ne udtrykte som noget helt essentielt et bestemt, materialistisk syn p den historiske udvikling generelt, pdet kapitalistiske samfunds udviklingspeci- elt, og p den fremtidige udviklingstendens, som mtte blive konsekvensen af den kapitalistiske produktionsmde.Afgrende var her, at problematikken om drivkrfterne i den historisk samfundsmssigeudvikling for alvor kom i centrum, og at den proletariske underklassebevgelse tildeltes en aktiv ska- bende rolle i udviklingen. 16
15. 15. Restaurative og progressive utopier i den tidlige engelske bevgelse Dele af den engelske underklasse oplevede en social virkelighed i skrende kontrast til det lykkelige samfund, som liberalismens bannerfrere forkynd- te. For store grupper af den engelske underklasse var udviklingenalt andet end fremskridt. Kendt er historien om de gamle hndvveres tragiske skb- ne: det er historien om den frhen s stolte faglrtearbejder, som fortrng- tes af maskinvven, og som endte i en forarmet eksistens p sultegrnsens rand, i usle vrelser i fabriksbyens slum. Det er en historie, som rummer alle myterne om de industrielle revolutions sociale konsekvenser, og trods forsg p at Vise, at der netop er tale om ,myterL s er der en kerne af sandth deri. Vverne var blot n blandt flere grupper af gamle hndvrksuddannede arbejdere, som oplevede at blive fortrngt af fabriksindustrien. Netop disse grupper af udstdte, socialt deklasserede faglrtearbejdere indgik talstrkt i de sociale protestbevgelseri den tidlige fase af den engelske indstrielle re- volution. I The Making of the English Working Class har E.P. Thompson bl.a. brugt begrebet social konservatisme om det gamle vversamfund. En enestende blanding af social konservatisme, lokal stolthed og kulturelle frdigheder udgjorde livsmden i vversamfundet i Yorkshire og Lancashi- re, skrev Thompson og fortsatte: I en vis forstand var disse samfund givet- vis 'tilbagestende'- de klyngede sig med lige stor hrdnakketth til deres dialekttraditioner og lokale skikke som til deres medicinske uvidenhed og overtro. Men jo mere viser p deres livsmde, desto mere utilstrkkeligbli- ver simple begreber om konomisk fremskridt og 'tilbagestenhed'.Dertil kom, at der blandt disse vvere mod nord var en udbredt gruppe af selv- ud- dannede og formulerede mnd med betragtelige frdigheder...9 Det har vret en udbredt opfattelse, at disse rs tidlige sociale bevgelser var bret af en lngsel efter at vende tilbage til det gamle samfund, som det var, fr industrien delagde arbejdet og det gamle fllesskab. Restaurativ utopier det begreb, som Michael Vester har anvendt.' Utopiskher for- stet tillige i betydningen umulig:umuligheden af at 'restaurere' det gam- le. Heri ligger, at den tidlige sociale underklassebevgelseegentlig var en reaktionr fjende af 'udviklingen', som den oplevede som et historisk til- bageskridt. Isr omkring maskinstormeme har foretillingeme om en under- klasse, der vendte sig imod og bekmpede fremskridtets fremmeste symbo- ler: maskinerne, vret almindelig. Som angivet i Thompson-citatet, lader en simpel liner fremskridts-tilba- gestenheds-skematiksig imidlertid ikke meningsfyldt anvende. Der var tale om en kamp mellem forskellige samfundsmssigenormer og mlforestillin- ger. Det handlede ikke om uvidende proletarmassers blinde protest imod det nye. Snarere handlede det om hndvrksmssigtuddannede arbejdere, der 17
16. 16. radikalt kmpede imod en udvikling, som lod hnt om de normer, de selv var vokset op med og hyldede. De forfgtedeselv nogle ligheds- og retfrdig- hedsprincipper, som det nye system efter deres opfattelse tilsidesatte. De hyldede nogle moralsk-konomiske principper, som blev undertrykt un- der de nye tingenes tilstande. Social konservatisme lader sig ikke uden vi- dere bruge som et ukvaliceret skldsord. Den industrielle revolutions sociale konsekvenser var imidlertid meget forskellige. Langt fra alle grupper af underklassen led hndvvemes skbne. Lige fra starten var der dele af arbejderklassen, som oplevede disse r som en fremgangstid. De forskelligartede erfaringer med den industrielle revolution afspejlede sig ogsi den sociale bevgelses udvikling, som vekslede mellem bevgelser, der talte sultens sprog og bevgelser, som talte ideemes sprog. Owenismen i den engelske arbejderklassebevgelsefra 1820'erne og frem, var en af disse sociale bevgelser,som i hj grad talte ideemes sprog. Robert Owen - som af Marx og Engels blev regnet for en af de utopiske socialister - var storfabrikanten, der forsgte at skabe et mnstersamfund omkring sine egne store tekstilfabrikker i New Lanark, og som blev den kendte foregangsmand for den tidlige engelske kooperativbevgelse.Owen formulerede sig pskrift og i teoretiske termer om sine ideer. Han var en til- hngeraf industrien og de vide perspektiver i de mgtigtudfoldede produk- tivkrfter. Men han kritiserede skarpt den konkurrencekapitalistiske form, som kun avlede nd hos det Store flertal, protbegr hos de besiddende og egoisme hos alle. De lavere klasser, som skabte denne rigdom, var blevet hen- sat i en tilstand af absolut undertrykkelse. De befandt sig i en situation, der var uendelig meget mere degraderet og elendig end fr indfrelsen af fabrik- kerne. Teknikken, som kunne gres til menneskehedens strste velsignelse, var blevet dens strste forbandelse, konstaterede Owen. I stedet for det kon- kurrencekapitalistiske system ville Owen skabe et kooperativt overflodssam- fund, byggende p samarbejde og harmoni. Robert Owen blev den ledende skikkelse i den tidlige engelske kooperativbevgelse,og selv om den oweni- stiske kooperativbevgelseforholdsvis tidligt gled i baggrunden, s overle- vede Owen's ideer og eksempel i den sociale bevgelse.Teoretisk og ideolo- gisk var Owen en tilhnger af 'udviklingen'. Han s positivt pden materielle udviklings perspektiver og muligheder. Hans kritik var af samfundsmssig karakter. Det materielle fremskridt var ikke blevet ledsaget af et samfunds- mssigt fremskridt, mente Owen. Konkurrencesystemet havde skabt et sy- stem med alles krig mod alle. Det havde gjort arbejderne til den nye tids sla- ver. For Owen drejede det sig om at f vendt den samfundsmssige udvik- ling i fremskridtets retning. Det samfundsmssige fremskridt l i en anden retning end den gldendekonkurrencekapitalistiske. Det l ad samarbejdets og fderationens spor. 18
17. 17. De franske utopiske socialister Allerede under den store franske revolution havde den revolutionre demo- krat Babeuf udkastet ideerne om det demokratiske fremtidssamfund, hvor lighedsprincippet fra revolutionen ogs var overfrt p de materielle sam- fund. Den demokratiske bevgelse skulle erobre statsmagten og derp ind- rette samfundet som et nationalt varefllesskab, hvor de, der havde for meget, gav til dem, der havde for lidt. Det var demokratiets konsekvente gen- nemfrelse af lighedsprincippet og retfrdighedst'anken. De mere kendte franske utopister dukkede frst op i begyndelsen af det 19. rhundrede (under kejserdmmet). Det var Marx og Engels, der hftede be- grebet utopisksocialisme p disse systemer, som den moderne socialismes fdre forbandt med den uudviklede fase af kampen mellem proletariatet og bourgeoisi. '3 Til klassekampens umodne stade svarede umodne teorier. Hovedreprsentanterne for den franske utopiske socialisme var i begyn- delsen af det 19. rhundrede Henri Saint Simon (1760-1825) og Charles Fourier (1772-1837). Iflg. Engels var det de utopiskesocialister, der frst erkendte, at den store franske revolution var kommet af sporet. Begge udvik- lede deres kritik af det eksisterende franske samfund ud fra altomfattende hi- storieteoretiske betragtninger om samfundets udvikling. Begge tnkte sam- fundsudviklingen i dialektiske modstninger. Efter det 18. rhundredes og revolutionens nedbrydende vrk, mente Saint Simon, at herefter mtte op- gaven best i det opbyggende arbejde. Fourier s sin samtid som t historisk degenerationsprodukt. Som tnkere og ideologer for den sociale bevgelse var de to ivrigt meget forskellige. Fourier underkastede den moderne civilisation en altomfattende kritik. Han kritiserede den civilisation, som skabte kvindeundertrykkelse, og som skabte armod ud af overfloden. Han kritiserede opsplitningen mellem land og by, og den parsitre handel, som havde skabt systemet med fri konkur- rence, som igen havde avlet et samfund, baseret pegoisme. Ud fra hvad En- gels betegnede som F ourier's gte fransk ndrigekritik opstilledes det f- derative samfund, organiseret p fllesskabsbasis, som mlet. Fourier fore- stillede sig et samfund, bygget op af sm kommuner,'skaldte Phalanste- res, hvor individet kunne realisere sine mangesidede behov og evner, uden at der var tale om en fuldstndig afskaffelse af privatejendommen. Hvor Fourier tnkte decentralistisk og fderalistisk, tnkte Saint Simon i organiserede og centralistiske baner. Saint Simon var en gldende lovpriser af det industrielle liv. For ham var industrien fremtiden: industri og vi- denskab i forening. Efter Saint Simon's opfattelse var samfundet delt i to klasser: de produktive(de industrielle) og de uproduktive(de parsitre klasser). Hans samfundskritik gik p,at de produktive var underlagt de upro- duktive klassers herredmme; hvor det burde vre omvendt: de produktive 19
18. 18. burde have ledelsen i samfundet. I fremtidssamfundet skulle der arbejdes ef- ter stram organisation og plan. Videnskaben skulle vre styrende, og enhver skulle have mulighed for at arbejde efter evne og belnnes efter sin ydelse. Det kan diskuteres, hvor indflydelsesrige disse utopiske socialister og de- res skoler har vret for underklassens sociale bevgelse i denne periode. Som tidstypiske reprsentanter er de imidlertid af stor interesse. Af flere grunde: Dels i kraft af deres indsigtsfulde samtidskritik. Dels fordi de opstil- lede nogle alternative udvildingsperspektiver, byggende pandre konomi- ske og samfundsmssige principper end de konkurrencekapitalistiske. Fl- les for dem var en kritik af det individualistiske konkurrencesystem, som for dem reprsenteredeen forkert udviklingsretning. Det var ikke her, det sam- fundsmssige fremskridt l. Grundlaget for deres kritik var forskelligt. Men for Fourier og Owen - de fderalistiske utopister '4 - byggede kritikken af ka- pitalismens konomiske princip reelt pmoralske og sociale ideer: egoismen, protjagetetc. Over for konkurrence, egoisme o.s.v. ville de stte kooera- tion, samarbejde, social bevidsthed, det menneskelige individs udvikling, etc. Endelig er utopitnkemeaf interesse, fordi de viste 'udviklingstanken som 'utopi'z som mlforestilling.Utopitnkningenblev en del af udviklings- tanken, og dermed er et centralt tema berrt: den sociale underklassebev- gelses behov for 'utopien', for mlforestillingensom en drivende og fngen- de kraft i bevgelsen. Ved siden af de socialistiske utopitnkere fremstod i de samme r kom- munistiske utopiske tnkere, hvorom Engels i 1890'er- forordet til Det kommunistiske Manifest bl.a. skrev: Det var en kommunisme, der kun var groft udarbejdet; den var instinktiv, tit noget umo- den; men den var kraftig nok til at frembringe to systemer af utopisk kommunisme, i Frankrig cabets ikariske, i Tyskland Weitlings system. Socialisme betegnede i 1847 en bourgeoisbevgelse,kommunisme en arbejderbevgelse...'S Den tyske ideologi Allerede i 1830'erne havde den unge skrddersvend Wilhelm Weitling (1808-1871) reist rundt og propaganderet for en religist farvet utopisk kom- munsime: et radikalt forsvar for de fattiges rettigheder over for de rige og mgtigepjorden, hvem Weitling gav skylden for al eksisterende ulighed og uretfrdighed.Kommunismen beskrev Weitling et sted som alles forvalt- ning af konsumtion og produktion gennem alles viden og i enhvers interesse, d.v.s. alles, og flgeligskulle samfundets styrende ikke have strre fortjene- ste eller belnning end alle andre. '6 Kritikken fra Marx' og Engels' side af den utopiske socialisme/kommunis- me gik ikke p,at disse opstillede alternative ideale fremtidssamfundsbille- der, men p,for det frste at disse idealsamfund iflg. Marx's opfattelse i vir- 20
19. 19. Tegning af den unge Marx. keligheden blot var ideale forestillinger om det borgerlige samfund befriet for dets skyggesider; og for det andet at disse utopitnkereikke s proletaria- tet som den aktive skaber af fremtidens samfund. For at denne umodne socialisme kunne blive til videnskab, mtte den frst stilles p virkelighedens grund '9 og det blev Marx' og Engels' flles projekt at gre dette. Teorien mtte forbindes med den aktive proletariske klassebevgelse,og den mtte have et materialistisk fundament. Marx og Engels havde begge deres rdder i det unghegelianske milj,og begge bekendte sig som elever af Hegel, men ogs kritiske elever. Ligesom hos Hegel blev udviklings- og fremskridtstanken noget centralt i den viden- skabelige socialisme. Marx og Engels satte sig for at oparbejde en kritik af den borgerlige udviklingsforstelse, iflg. hvilken der borgerligesamfund blev sat op som eviggyldigtbegreb for samfund overhovedet; iflg. hvilken alle tidligere samfundsformer blev betragtet som uselvstndige forbere- dende trin til den nuvrende, mere eller mindre fuldkomment udviklede form. De ville anfgte den borgerlige ideologiske selvforstelse, at det bor- gerlige samfund skulle vre den 'naturlige samfundsorden', og at fremtidige ndringer herefter kun kunne have form af en evolutionr udvikling, uden radikale brud med den borgerlige samfundsordens grundliggende principper.19 Ved at anvende Hegels dialektikbegreb anlagde de et konse- kvent udviklings- og forandringsperspektiv p det borgerlige samfund: det 21
20. 20. borgerlige samfund reprsenteredeen progressiv historisk fremskridtsud- vikling og en ny revolution ville indlede et efterflgendehistorisk fremskridt. Historien sluttede ikke med det borgerlige samfund.0 Det andet centrale element i denne dialektiske udviklingsforstelsehand- lede om drivkrfteme i den historiske udvikling. Marx og Engels havde mt- tet stille den hegel'ske dialiektik p benene - hos Hegel selv stod den p ho- vedet, som Marx skrev i et forord til Kapitalen. Grundlaget for den histo- riske udvikling skulle iflg. den videnskabeligesocialisme sges i den mate- rielle samfundsudvikling og modstningsforholdeneheri. Det var disse grundtanker, Marx og Engels lagde frem i deres kendte skrifter fra midten af 1840'erne. De havde indledt deres flles projekt - med at stille videnskaben p vir- kelighedens grund - i vrket om Den tyske ideologiog de 11 Teser om Feuerbach. Den tyske ideologi var en altomfattende historisk syntese over arbejdsdelingens historie. Den materielle udvikling, produktionen, ko- nomien, o.s.v. var grundlaget for samfundets udvikling og indretning, mente de. De anlagde et klasseperspektiv phistorien og betegnede sammenstddet mellem produktivkrftemesudvikling og produktionsforholdene som den mgtigstedrivkraft i historien. Den mgtigste drivkraft var dog den revo- lutionre klasse selv, skrev Marx senere i F ilosoens Elendighed. I sit foredrag om Lnarbejde og Kapital anskuede Marx kapitalismen og bor- gerskabets rolle i historiens perspektiv, og s her bde kapitalismen og bor- gerskabet som noget historisk progressivt, idet de havde skabt betingelserne for det kommende klasselse samfund, hvor samfundet regulerede produk- tionen og ophvedearbejdsdelingen. Det politisk mest betydningsfulde ud- tryk for denne teoretiske udvikling hos Marx og Engels kom i 1848 med Det kommunistiske Manifest. Alle hidtidige samfunds historie er en klasse- kampens historie, skrev Marx og gentog ogs her sit syn p borgerskabets historisk progressive rolle: Bourgeoisiet har spillet en hjst revolutionr rolle i historien... Borgerskabet kunne ikke eksistere uden uafladeligt at re- volutionere produktionsmidleme og produktionsforholdene, hvorved det samtidig smedede de vben, der skulle skabe betingelserne for en kommende arbejderrevolution og det kommunistiske samfund.22 Set fra den sociale bevgelsesperspektiv havde Marx formuleret en ny og radikal udviklingsteori. Hans budskab til den radikale sociale bevgelse var i virkeligheden, at arbejderne skulle lre at acceptere den kapitalistiske udbyt- ning og undertrykkelse som et ndvendigt og historisk progressin fnomen - som et historisk overgangsfnomen!Udviklings- og fremskridtstanken blev af Marx frt videre i udsagnet om, at den kapitalistiske produktivkraf- tudvikling havde skabt forudstningernefor den efterflgende historisk- progressive udvikling, nemlig det kommunistiske samfund, hvor produktiv- kraftudviklingen kunne fortsttes, men til det store flertals bedste. 22
21. 21. Udviklingstanken i de sociale bevgelser - i kapitalens tidsalder, ca. 1850 - 1870'erne Kapitalens tidsalder Med de fejlslagne revolutioner i 1848-49 var et halvt rhundrede i revolutio- nemes tegn ved at lbe ud. En ny tid i den blomstrende industrikapitalismes tegn var p vej - the age of Capital.I England udbredtes grundlaget for den kapitalistiske fabriksindustri, startende med 1840'ernes railwayma- nia. Fra tekstilindustrien bredte den sig til den tunge industri, og fra Eng- land udbredtes fabriksindustrien videre til Kontinentet, hvor et opsving for . industrien satte ind i lbet af 1850'erne. For stadig flere arbejdere blev det industrielle fabriksarbejde den daglige erfaring. Intet markerede indgangen til kapitalenstidsalder bedre end den store Verdensudstilling i London's Crystal Palace i 1851. Bag udstillingen stod fremsynede mnd - the men of 1851 - som med denne udstilling ville fremvise et sandt vidnesbyrd om og et levende billede af det udviklingssta- de, hvortil den samlede menneskehed er net.... Om verdensudstillingen skrev Henry Cole i 1851: Verdenshistorien kan ikke fremvise nogen begivenhed, til det menneskelige virkes fremme, svarende til Den store Udstilling af Industri Produkter fra alle Nationer i 1851. Et stort folk indbd alle civiliserede nationer til en festival for at kunne sammenlig- ne den menneskelige kunnens frembringelser...23 * Det var en tid, som begejstret dyrkede det teknologiske fremskridt. Frem- skridtsoptimisme og teknologibegejstring var en vsentlig del af det ideolo- giske klima i tiden efter 1850. F remskridtsdyrkelsen var ikke uden hold i den materielle virkelighed. P alle omrder af samfunds- og produktionslivet frmstod det teknologiske fremskridt: i industri og landbrug, i byggeri og an- lg, inden for kommunikation og transport. Det var hjovnenestid, stl- ets tid, som Alfred Krupp s triumferende forkyndte i et brev til den tyske kejser Wilhelm i 1871. Det var de r,hvor udlgningen af det transatlantiske kabel indledtes, tidens mest storslede anlgsarbejde. De mest imponerende eksempler p teknikkens vidundere var mske de store oceandampere og prgtigelokomotiver, som tillige var et vidnesbyrd om de mgtige energi- og kraftkilder, mennesket nu formede at beherske. Et uomgngeligt led i dette konomisk-industrielle fremskridt var de blomstrende videnskaber fra midten af rhundredet. Fysik, kemi og biologi ekspanderede og fik nye aflggerei form af delvidenskaber. Forskningen var optaget af alle sider ved naturen og teknikken... Denne forskning blev drevet af mnd, som allerede var trnet i disciplineme observation, eksperiment og kalkulation... Det var tiden for den kemiske videnskabs triumf, for fysik- 23
22. 22. - mmnusmous , inEEDLEWNOMI I anledning af den store verdensudstilling i London 1851 konfronterer Punch det victorianske bogerskab med London-proletariatets elendighed. kens udvikling af lren om energiens konstans og termodynamikken. Viden- skabernes bidrag til fremskridtsoptimismen var betydelig. En srlig stilling kom biologien til at indtage, med Darwinis The Origin of Species (fra 1859) og den evolutionslre, som han heri formulerede. Allerede nogle r forinden havde Herbert Spencer fremsat ideen om den universelle evolution. Darwin's evolutionslre blev overfrt p samfundsudviklingen, og fra det jeblik evolutionsteorien blev fremsat, kom den til at st i centrum for den videnskabelige, ideologiske og politiske kamp... I datiden stod evolutionsteo- rien i centrum for kampen mellem de progressive og reaktionre. Lren fik tilhngere svel som ender. Den var et vben i hnderne p materielt ori- enterede industrialister mod sentimentale konservative p den ene side, og idealistiske socialister p den anden. Den syntes at give videnskabelig velsig- nelse til ubegrnset konkurrence, og at retfrdiggrerigdommen hos dem, der havde succes ud fra lren om, at den strkeste overlever...24 Successen for Darwins The Origin of Species var i lige s hj grad som dens viden- skabelige fortjenester et resultat af, at den passede s fantastisk godt ind i ti- dens politiske og ideologiske klima. Ogs hos materialistiske socialister vandt evolutionsteorien gehr. Med Darwin's Originvar der blevet givet 24
23. 23. et grundlag i naturvidenskaben for vore synspunkter,skrev Karl Marx til vennen Engels i december 1860. Tidens ideologiske klima havde udviklings- og fremskridtsoptimisme som helt centrale ingredienser, og den rkke af store verdensudstillinger, som ef- terfulgte Crystal Palace, den ene strre end den foregende,udtrykte prcist denne nye optimistiske tidsnd. Alle havde de til forml at vise det teknologi- ske fremskridts prstationer, samt det dermed forbundne civilisatoriske fremskridt, som den borgerligt kapitalistiske samfundsudvikling kunne tage ren for. Det kunne betragtes som et udslag af skbnens historiske ironi, at netop under en af disse rs verdensudstillinger til kapitalismens pris blev de frste initiativer taget til en international organisering af arbejderbevgelsenmed det forml at skabe et nyt og bedre samfund. Under verdensudstillingen i London i 1862 tog the London Trades Council initiativet til at indkalde til et internationalt arbejdermde, hvor bl.a. engelske, franske og tyske arbejde- re var tilstede. I de flgende r udbyggedes kontakterne mellem de engelske og franske arbejdere, og ud af disse kontakter opstod l. Internationale i sep- tember 1864. Det var de moderate engelske fagforeningsfolk, der udgjorde det solide fundament i Internationalens frste tid. I Frankrig var det i starten de (liges) moderate Proudhon- inspirerede arbejdere, der reprsenterede Internationalen. Bemrkelsesvrdigt var det, at de tyske arbejdere frst fra slutningen af 1860'erne meldte sig i de internationale geledder, hvor den ty- ske emigrant Karl Marx spillede en betydelig rolle. Arbejderklassebevgelsenp 1. Internationales tid m forsts i dens tids- historiske sammenhng. Tidens ideologiske klima smittede i hj grad af p arbejderklassebevgelsens ideologiske og teoretiske forestillinger og bidrog til at give udviklings- og fremskridtsproblematikken en helt fremskudt plads heri. Samtidig er det vigtigt at vre opmrksom p de materielle aspekter heraf: det forhold, at den kapitalistiske udvikling ogs syntes at indebre mulighederne for en betydelig materiel fremgang for arbejderklassen. Allige- vel var der strmninger i arbejderklassebevgelsen,som anfgtede 'frem- skridtsdogmet'. Mest udprget i den franske bevgelse, hvor proudhonis- men viderefrte tendenserne fra den tidlige utopiske socialisme og fastholdt, at det samfundsmssigefremskridt mtte lige i at propagandere for de prin- cipper og livsvrdier, som kngtedesunder konkurrencekapitalismen. Lige- som der var strmninger, som kritiserede begrnsningernei det kapitalisti- ske fremskridt, og her specielt rejste kravet om de borgerlige politiske fri- hedsrettigheders udvidelse til ogs at omfatte arbejderklassen. Som helhed var der tale om, at brydningerne i den internationale arbejderklassebevgel- se i synet p udvikling og fremskridt i hj grad var betinget af kapitalismens forskelligartede udviklingsstade og -former i de europiske lande. 25
24. 24. Lassalleanismen og 1860'ernes tyske arbejderbevgelse Da de tyske arbejdere kom hjem fra London-udstillingen i 1862, blev der indkaldt til et arbejdermdei Berlin, hvor de kunne berette om deres rej- seindtryk. Det var i august 1862. I forlngelseheraf korn initiativerne til ind- kaldelsen af en almindelig tysk arbejderkongres. Indbydelsen - som bl.a. blev bragt i Berliner avisen Volks-Zeitung - fortjener at blive gengivet. Arbejderel Tyske Brdre! Et nyt livs sol er stet op over vort fdreland, under hvis varmende strler alle befolk- ningsklasser vkkes til ny handling og ny strben. Kun vi, arbejdere, har hviler i den afslappende bevidsthed om, at der allerede er srget for os, og at det intet ville hjlpeom, vi tog del i de sprgsml,som er af den hjeste interesse for os. Kun vi, undertegnede, sprger jer: Hvordan har man srget for os? Hvad giver os vished for, at vore anstrengel- ser er nytteslse?... Denne indbydelse - og de ledsagende forslag til arbejderkongressens dagsor- den - fortalte i virkeligheden ikke s lidt om, hvad de tyske arbejdere ville samles om. De ville have, at det splittede tyske folk ogsskulle vre med i det storslede tidens fremskridt, som de udsendte havde oplevet i London. De ville have en verdensudstilling i Berlin inden for de nrmeste r! De ville have, at arbejderne skulle have andel i fremskridtet, de ville have frihed og social sikring.27 I den flgende tid blev Lasalle, hvis Arbejderprogram netop var ved at blive kendt, inddraget i bevgelsen. Lassalleanismen tilvejebragte et teore- tisk system, som prcis passede ind i den tyske bevgelses situation og for- dringer. Begrebeme udvikling og fremskridt var helt centrale i Lassalleanis- mens teoretiske system. Lassalle kom med et historiesyn, iflg. hvilket selve historiens livsprincipvar frihedstankens selvudfoldelse op igennem hi- storien, alts et udviklingsoptimistisk historiesyn, tydeligt inspireret af He- gel. Han kom med en statsteori/en politisk lre, iflg. hvilken det var statens historiske bestemmelse og funktion at vre brer af det menneskelige v- sens positive udfoldelse og fremadskridende udvikling,at vre formidler af menneskehedens store kulturfremskridt. Han kom med en social doktrin, iflg. hvilken arbejderstanden var breren af denne frihedside i Lassalles egen samtid. Altsammen ikldte Lassalle en nationalistisk form ved at for- kynde, at netop i 1860'erne var det den preussiske stat og den tyske arbej- derstand, der reprsenterededen verdenshistoriske frihedside. Tyskerne havde overtaget den franske revolutions historiske mission. Med Lassallea- nismen kom der sledes en udviklingslre ind i den tyske bevgelse, som prioriterede den nationale politiske kamp hjest; som satte den politiske kamp og kravet om den almindelige stemmeret og det borgerlige demokrati i forgrunden, mens alle alliancer med det tyske borgerskab blev afvist. I sig selv er henvisningen til Lassalleanismen ingen forklaring p 'tysker- 26
25. 25. nes fravr' i Internationalen. En sdan ville fordre en langt bredere forkla- ringsramme; den ville herunder fordre, at Lassalleanismens indtog i den ty- ske bevgelse blev forklaret. I denne sammenhng er det imidlertid interes- sant at pointere, hvor s'trkt en bestemt udviklingsopfattelse kom til at prge og forme den tidlige tyske arbejderbevgelses syn p kampens opgaver. Be- grundet i udviklingsproblematikkens termer blev det nationale tyske sprgs- ml sat over den internationale klassesolidaritet. Proudhonismen i den franske bevgelse Ogs i Frankrig begyndte arbejderne pnyat manifestere sig i tiden omkring 1860 - oven p 1850'ernes dde periode,og proudhonismens ideer blev ik- ke uden betydning for den sociale bevgelsei disse r. Proudhon havde alle- rede gjort sin entr i det kritiske oppositionelle milj i 1840'erne, og i de fl- gende r udfoldede han en utrolig flittig skribentvirksomhed. En sand mang- foldighed af ideer kendetegnede Proudhon's ret s usystematiske produk- tion. For en grov karakteristik kunne Proudhon's teoretiske system siges at vre bygget op omkring nogle f grundliggende principper: retfrdigheds- princippet, gensidighedsprincippet, frihedsprincippet, den frie forenings (associations) princip - principper, som han i sine vrker udfoldede kritisk p alle sider af samfundslivet. Proudhon var som de andre franske socialister et barn af den store franske revolution. Men et lidt specielt og meget kritisk barn. Det var revolutionens almene ide, frihedsideen, han hyldede, og ingen af de konkrete udformnin- ger, revolutionen havde antaget. Hverken Robespierre eller Napoleon. Efter 1848- revolutionen skrev Proudhon i sine Les Confessions d'un Rvolutio- naire (fra 1849), at revolutionsbevgelsen siden 1789 havde bevget sig fra den ene yderpol, det autoritre, til den anden, socialismen. Middelvejen var aldrig blevet prvet. Men der l frihedens vej. Revolutionens princip er Frihed, erklrede han.30 En ny revolution var ndvendigfor at fuldfre det kun halvgjorte vrk fra 1789, skrev Proudhon i Ide Gnrale de la Rvolu- tion au XIX' Sicle (fra 1851) Proudhon formulerede dermed en udvik- lingsopfattelse,som blev almindelig udbredt i 1860'emes franske sociale be- vgelse, nemlig at udviklingen siden 1789 havde vret en stadig tilbage- gangsproces. En tilbagegang for friheden og for demokratiet.31 I Fremskridtets Filosofi (fra 1853) formulerede han s i mere positive termer sit syn p,hvori en 'fremskridtsudvikling' mtte best: Fremskridtet bestod i en forngtelse af det Absolutte, af enhver absolut sandhed. Ac- cepten af det absolutte indebar underkastelse og absolutisme. F remskridtets vej bestod i ideemes stadig kamp og den frie diskussion; i arbejdernes frie forening, fderalisme og det direkte styre gennem folket. Sledes forstet var 27
26. 26. Proudhon ogsen tilhnger af 'fremskridtet'. Det var en tankegang, som han videreudviklede i et af sine hovedvrker nogle r senere, Om Retfrdighe- den i Revolutionen og i Kirken (fra 1858).32 Det kan i hj grad diskuteres, hvor meget af Proudhon's usystematiske og mangesidede teorivrk, der blev indoptaget i den franske arbejderbevgelse. Men som teoretiker for den sociale bevgelseblev han' den selvorganisetede arbejderkooperations ideolog. Heri l arbejdets frihed. I kooperationen kunne arbejderne stte sig udenfor den fordrveligekonkurrencekapitalis- mes organiserings- og undertrykkelsesprincipper. Arbejdets frihed var og- s hovedtemaet i den Adresse, som de franske arbejderne udarbejdede til 1. Internationales stiftende mde i september 1864. Et par udpluk herfra be- lyser den udviklingsopfattelse, som disse kom,ti1 Intemationalen med: Takket vre videnskabens opdagelser har industrien allerede lnge udviklet produktio- nen dag for dag; anvendelsen af maskiner, som letter arbejdets deling, forgermaskiner- nes magt, og handelsaftaler, inspireret af frihandelsdoktrinen, bner overalt nye marke- der. Industrielt fremskridt, arbejdsdeling, frihandel - herpm vi rette vor opmrksom- hed, thi de vil forandre samfundets konomiske betingelser dybtgende.Drevet frem af tidens krav, af tingenes magt, koncentrerer og organiserer kapitalerne sig til mgtigefi- nans- og industriforeninger. Lader vi disse ude af betragtning, s vil denne kraft snart herske despotisk uden modstykke ...... .. Foran denne mgtige0g gennemgribende orga- nisation bjer alle sig, alt viger; den enkelte er intet, for hver dag fler han sin handlings- frihed og uafhngighedsvinde. Over for denne organisation udslukkes det personlige initiativ eller det underordner sig efter dets behov. Arbejdet er menneskehedens lov, fol- kerigdommens kilde, det lovmssigegrundlag for den personlige ejendom. Det m vre helligt, det m vre frit... 33 Ud fra sdanne opfattelser af den kapitalistiske udvikling kom de franske proudhonister i Intemationalen til at reprsentere en flj, som forngtede, at der skulle ligge et historisk fremskridt i konkurrencekapitalismen og den borgerlige stat. Proudhonisterne ngtede at acceptere dette og ngtede at kmpe pdisse prmisser. Opgaven, som de s den, bestod i at fomgte og ndre prmisserne; i at diskutere andre friheds- og retfrdighedsprincip- per; og nr bevidstheden om disses rigtighed var slet igennem, s selv at ska- be de organisatoriske rammer (kooperationen) for en fremskridtsudvikling, der gik i en anden retning, end den konkurrencekapitalistiske. Engelsk labourism i 1860'erne I England var en ny generation af arbejdere pvej ind i fabriksindustrien. En generation af arbejdere, som ikke havde kendt tiden fr fabrikkerne. En ny arbejderklassebevgelsevar i sin vorden i 1860'erne og med den en ny gene- ration af arbejderledere. Det var den generation af arbejderledere, som kom 28
27. 27. efter chartismen, og som tog afstand fra alt, hvad man i 1850'erne og 60'erne forbandt med chartismen: hemmelige selskaber, physicalforce etc. Arbej- derklassen skulle ikke skille sig ud fra det borgerlige samfund for at realisere egne utopiske mlforestillinger,stod det til dem. Det var en arbejderklasse- bevgelse, som adskilte sig radikalt fra 1820'ernes og 30'emes owenistiske utopier og chartistiske demokrati. Den byggede pen erkendelse af, at kapi- talismen var kommet for at blive og pen forventning om, at arbejdernes stil- ling ogskunne forbedres herindenfor. Nu gjaldt arbejderkampen om at sik- re arbejderklassens stilling inden for det kapitalistiske samfund, og arbejder- kampen mtte kmpes palle omrder af samfundet: arbejderne mtte orga- nisere sig i fagforeninger og kmpe for bedre ln og kortere arbejdstid, de mtte kmpe for politiske medindflydelse, for bedre uddannelse, o.s.v. Fag- foreningsbevgelsenudgjorde tyngdepunktet i denne nye engelske arbejder- bevgelse. Under parolen om en rimelig dagln for et rimeligt dagsvrk kmpededenne arbejderbevgelsefor en rimeligog berettiget andel af pro- tterne fra arbejdet og ikke mod profitten som sdan. Theodor Rothstein har betegnet denne udvikling fra chartisme til labourism som en udvikling fra socialistisk radikalisme til opportunisme.34 Det var disse arbejderledere, organiseret i the London Trades Council ('Juntaen'), som tog initiativet til London-mdet i 1862, og som i det hele taget blev brere af Arbejderinter- nationalen i de frste r. En tidstypisk reprsentant for denne 1850'er og 60'er - generation af en- gelske fagforeningsledere var snedker- tmrerforbundets formand Robert Applegarth. Applegarth var tillige en af Internationalens mest stabile tilhn- gere. Applegarth skal trkkes frem for ogsat pege p de idealistiske og hu- manistiske trk ved denne moderate fagforeningsbevgelse.Nok focuserede de pden umiddelbare interessekamp, men i deres bevidsthed gjaldt kampen ogsarbejderklassen fremgang og frigrelse,hvor abstrakt og alment de end mtte have tnkt denne. Der l i labourismen tillige et krav om elementr respekt for menneskers vrdighed og menneskevrd. Kampen herfor mtte fres overalt p kloden, hvor menneskers rettigheder blev trdt under fode. Deraf Applegarthis og Junta-folkenes engagement i Internationalen - ogs selv om deres umiddelbare interesse var forbundet med at f organiseret kampen mod det internationale strejkebryderi. Med begrebet kooperatin commonwealth har Asa Briggs forsgt at karakterisere Applegarth's fore- stillinger om et nyt og bedre samfund. Applegarth's ideale fremtidssamfund var et samfund, hvor alle, hj som lav, respekterede hinanden; hvor ogsar- bejderen blev respekteret, og selv gjorde sig fortjent til respekt; hvor alle bor- gere tog aktiv del i samfundets anliggender, o.s.v. Hjnelse af svel arbejder- nes materielle som deres ndeligestilling var lige ndvendige led i kampen for dette kooperativecommonwealthw 29
28. 28. l.Internationale og marxismen Den franske proudhonisme og den engelske labourisme reprsenterede to meget forskellige former for sociale bevgelser, og de udtrykte to meget for- skellige udviklingsopfattelser og syn p arbejderbevgelsens opgaver og ml. I organisatoriske termer kunne det udtrykkes som en strid mellem en koope- rativ arbejderorganisering og en fagforeningsorganisering. Men der l en dy- bere ideologisk modstningtil grund, som handlede om forskellige holdnin- ger til den kapitalistiske samfundsudvikling og fremskridtsproblematikken. Denne modstning kunne formuleres som en konflikt mellem p den ene side en proudhonistisk teori, som forngtedekonkurrencekapitalismen og al dens vsen: undertrykkelse, udbytning, autoritr stat, o.s.v. som ngtede at kmpe p dens betingelser og flgeligefomgtede perspektiveme i fagfore- ningskamp, deltagelse i det politiske liv, o.s.v. Fremskridtets vej l ad fdera- tionens vej. Heroverfor stod pden anden side en engelsk bevgelse,med et lille rhundredes kapitalistiske erfaringer, som accepterede, at arbejderkam- pen mtte fres p kapitalismens betingelser, d.v.s. gennem faglig, politisk og kooperativ organisation, for at hjne arbejdernes stilling og derigennem udvikle det borgerligt kapitalistiske samfund til et mere retfrdigtsamfund. Disse to holdninger gav sig udslag i forskellige synspunkter om hele Interna- tionalens karakter og funktion: skulle den vre en diskuterende eller en handlende Internationale? Dette sprgsmlhandlede i hj grad om Interna- tionalens engagement i den faglige strejkekamps bevgelse - eller ej! Det blev den engelske position, der sejrede, og Karl Marx havde sin andel heri. Det var Marx, der udarbejdede Intemationalens frste programskrift (Inauguraladressen) og de frste statutter. 36 Den grundliggende tanke i Inauguraladressenvar, at den engelske kapitalistiske udvikling ville brede sig til alle civiliserede lande, og flgelig mtte arbejderklassebevgelsen or- ganisere sin kamp pdisse kapitalistiske prmisser. I statutteme ld den kla- re parole, at arbejderklassens befrielse mtte vre arbejdernes eget vrk. Ge- nerelt var det Marx's strategiske position i Intemationalen at denne mtte engagere sig i og udnytte den faglige interessekamp, samle arbejderne om- kring den umiddelbare interessekamp og ud af denne udvikle den politiske kamp om magten i samfundet. Det teoretiske grundlag for Marx's strategi i l.Intemationale var den kriti- ske politiske konomi-teori, som Marx havde arbejdet med siden begyndel- sen af 1850'erne. Bde Marx og Engels havde vret overbevist om, at en re- volution ville vre nrt forestende, 37 og formlet med de konomiske studi- er havde vret at udforske forudstningemefor denne revolution. Det for- nemste resultat af disse studier blev Kapitalen.I forordet til Kapitalen skrev Marx selv, at hans forml var at afdkke de udviklings- og bevgelses- love, som regulerede og var bestemmende for den kapitalistiske produktion. 30
29. 29. P grundlag af arbeidsvrditeorienformulerede Marx i Kapitalenteorien om mervrdien og kapitalens stadige mervrditilegnelse.Den stadige akku- mulation af kapital var den dominerende bevgelseslovfor den kapitalistiske produktion. Akkumulr og akkumulr. Det var Moses 0g profeteme! Ud af akkumulationsprincippet udledte Marx tillige den kapitalistiske produktions iboende tendens til krise, formuleret i loven om profitratens tendens til fald. Dertil kom teorien om den kapitalistiske koncentrationstendens, teorien om arbejdets intensivering m.v. For Marx var akkumulationsteorien ogsen re- volutionsteori. I udbredelsen af den kapitalistiske produktion s Marx ogs skabelsen af de 'subjektive' forudstninger for den kommende revolution: kapitalens koncentration og intensivering af arbejdet virkede tillige i retning ' af en homogenisering af arbejderklassen. Det er omdiskuteret om Marx ogs formulerede en elendighedsteori i Kapitalen, og i bekrftende fald i hvil- ken form. Det ville fre for vidt bare at g en smule i dybden med Marx's politisk konomiske teori. De her omtalte aspekter blev nogle af dem, som opfattedes som de centrale i Marx' teori. I en lang rkke konkrete sprgsmlvedtog l.Intemationale resolutioner, der byggede p Marx's politisk konomiske teori (feks. fagforeningsresolu- tionen, maskin-resolutionen, forkortelse af arbejdsdagen etc.). Arbejderklassebevgelsenp l.Intemationales tid reprsenteredeet bro- get og uhyre forskelligartet billede af personer, grupperinger, foreninger og bevgelser. Synet p tidens udvikling og den sociale bevgelses opgaver og ml var meget forskellige. P trods af forskellighedeme kunne de alligevel forenes i Arbejderintemationalen, og som et moment i forklaringen herper det vrd at understrege den betydning, som mlforestillingemehavde. Fl- les for de i Intemationalen reprsenteredearbeiderbevgelservar umisken- deligt overbevisningen om, at Intemationalen var brer af et nyt og frit sam- fund. De i Intemationalen forenede arbejderbevgelser reprsenterede fremtidens frie samfund. Intemationalen blev i den frste tid bret oppe af en begejstring og optimisme - som ogsvar udtryk for en fremtidsoptimisme. Det kunne godt betegnes som en 'konkret utopi', ogsselv om forestillinger- ne om dette fremtidssamfund mske ikke var alt for prcise. Man talte om folkenes forbrdring,om fred mellem arbejde og kapital,om lnsyste- mets afskaffelse o,s.v. Dette var ogsudtryk for en selvbevidsthed: en be- vidsthed om at den undertrykte arbeiderklasse, 4.standen, havde en rolle at spille i samfundsudviklingen. Arbejderklassens befrielse mtte vre arbej- derklassens eget vrk. Diskussionen om den socialistiske mlforestillingblev reaktualiseret om- kring Pariserkommunen i 1871. Kommunens nederlag blev flgelig ogs et nederlag for den fremtidsoptimisme, som havde bret Intemationalen i star- ten. Nederlaget for Kommunen rokkede ved troen p,at arbejderklassebe- vgelsen kunne skabe et nyt samfund inden for en overskuelig fremtid. Det- 31
30. 30. te var t element i l.Intemationales oplsnigshistorie, hvortil s kom intern splittelse mellem Marx-tilhngere og Bakunisteme, de herskende klassers hrde repression over for Internationalen o.s.v. Udviklingsproblematikken i de socialistiske bevgelser -i imperialismens tidsalder, ca. 1880*erne - 1914 Imperialismens tidsalder Den store Depressions lange og trange r, fra midten af 1870'erne frem til frste halvdel af 1890'erne, rokkede ved den foregendeperiodes ubekymre- de fremskridtsoptimisme. Pessimistiske rster blev nu en stadig strkere in- grediens i tidens ideologiske klima. I dele af den socialistiske arbejderbev- gelse var det den fremherskende opfattelse, at kapitalismen nu var inde i sin langtrukne og sejge, men endegyldige ddskamp.' Den liberale fremskridtsoptimistiske ideologi var fra 1880 ,erne ved at have tabt sin tidligere kraft og energi. Liberalismens agressive funktion er nu ud- tmt, hed det i Bruce Smiths programatiske skrift Liberty and Libera- lism fra 1887. Tidens liberale opgave bestod nu i at st vagt om de borgerli- ge rettigheder og at bevare tidligere tiders liberale erobringer. 3 Det oprinde- lige og enkle begreb om fremskridtet blev efterhnden fortrngt og i den nye borgerlige samfundsvidenskab erstattet af et darwinistisk influeret begreb om en stadig fremadskridende evolution. Den senere borgerlige sociologi smilede med sin hjere dannelse ad den oprindelige borgerlige fremskridts- tankes naivitet, skrev Korschf9 Kapitalismen overlevede imidlertid og udfoldede sig med styrke, med nye industrielle vkstcentre og nye ekspansive trk fra 1890'erne. Teknologisk fremskridt gav grobund for industrielle opsving i kemi- og elektrosektoreen, som sammen med maskinindustrien blev de store industrielle vkstcentre fra 1880'erne. Den store Depression befordrede den industrielle koncen- tration, Stordrift, rationalisering og centralisering. Monopoliseringstenden- ser var et markant trk ved tiden. Dertil kom en agressiv imperialistisk eks- pansion, som inddrog nye oversiske omrder under den kapitalistiske ver- den. Nogle har fundet anledning til at tale om en ny, den 2.industrielle revo- lution fra 1880'erne; andre om en ny fase i den kapitalistiske produktionsm- des udvikling: den monopolkapitalistiske og/eller den imperialistiske fase. Det var under alle omstndighederen periode, kendetegnet ved det indu- strielle massesamfunds stadigt strkere udbredelse i Vesteuropa. Samtidig m den industrielle koncentration ikke overbetones. Den smkapitalistiske 32
31. 31. industri og hndvrket var fortsat betydelige ingredienser i bysamfundet, li- gesom det jvne bondebrug ogsholdt sig i landsamfundet. Men den gyldnetid, med nsten risikofri industriel ekspansion og ube- grnsede markedserobringer, var forbi. En latent krisebevidsthed havde sneget sig ind. I al sin udviklings glans og rigdom savner det industrielle samfund det gamles stabilitet, skrev Rudolf von Gneist i 1894. For hver af de stadigt tilbagevendende verdensmarkedsrecessioner kastedes de sociale klasser ud i ndstilstande, som iflg. Gneist i lige s hjgrad var udtryk for en flelse af usikkerhed som reel materiel nd!0 Trods videnskabens fortsat im- ponerende fremgang, trods det teknologiske fremskridt etc., gjorde usikker- hedsflelsen sig gldende. Trods den enorme rigdom, som blev frembragt af den nye industri, og trods udsigten til stadige fremskridt, syntes de indre modstninger i samfundet bare at ges i stedet for at aftage. Det kunne ikke bengtes,at man havde en flelse af frustration og dommedag blandt de kul- turelle intellektuelle, en fin de siecle flelse, som blot var alt for berettiget. rtierne omkring rhundredeskiftet var en ideologisk brydningstid. De gamle ideologier, liberalismen og konservatismen, var i defensiven og under omformning. Et element og resultat heraf var opkomsten af en ny imperiali- stisk ideologi, som i visse henseender ogsvar udtryk for en redefinering af udviklingstanken. I den imperialistiskeideologi l bl.a. forestillinger om de hjtudviklede (europiske)samfunds civilisatoriske mission over for de lavtudviklede oversiske kolonier. Kipling's pseudohumanistiske ideer om den hvide mands byrde var endnu et udtryk herfor; ligesom de racistiske teorier af social-darwinistisk (eller neo-malthusiansk) art var det: teorier om den hvide (angelsaksiske eller nordiske)races overlegenhed over for de 'primitive'z disse vre sig sorte afrikanere, gule asiater eller blot slavere. What is the Empire but the predominance of race, som Lord Roseberry formulerede tankegangen i den liberale engelske imperialismeteori. Den darwinistiske evolutionsl're havde fra 1860'erne og op igennem de flgende rtier get sin sejrsgang inden for videnskabeme - hvor den i ud- strakt grad resulterede i en videnskabeligfatalisme, i en determinisme- tnkning,og hvad der helt alment blev forbundet med en objektivistisk po- sitivisme. Ligeledes havde en populariseret social-darwinisme i de samme rtier oplevet et folkeligt gennemslag. Udviklingstnkningenvar i disse r i hj grad ikldt social-darwinismens gevandter. Et led i tidens ideologiske brydninger var en spirende revolte imod denne deterministiske positivisme. En revolte, som antog form af en anti-intellek- tuel og irrationalistisk strmning. Der l heri forestillinger om den vestlige verdens og industrisamfundets civilisatoriske forfald og kulturelle dekaden- ce. De vestlige industrisamfund var inde i en udvikling, som blev opfattet som et historisk tilbageskridt. Redningen s Nietsche alene i de store person- ligheder, mens Sorel s redningen i det oprrske proletariat. 33
32. 32. I dette ideologiske klima fik den moderne socialistiske arbejderbevgelsei 1880'erne og 90ieme sit gennembrud som nationale massebevgelser,deri stigende grad satte deres prg p samfundslivet i de industrielt udviklede samfund. Arbejderbevgelsens organisatoriske og teoretisk-politiske selv- stndiggrelsevar et vigtigt trk i de europiskesamfund i rtierne omkring rhundredeskiftet. Denne selvstndiggrelsesproces befordredes tillige af, at det ogsi den socialistiske arbejderbevgelseblev en almindelig udbredt erkendelse, at det liberale borgerskab havde mistet dets oprindelige progres- sive historiske rolle. Hermed var det blevet det revolutionre proletariats hi- storiske opgave, som Karl Korsch formulerede det, at opretholde det oprin- deligt borgerlige princip om fremskridtet gennem alle faser af den lange kamp, hvori det endnu er beskftigetmed at vinde sin egen befrielse og her- med en hjere livsform for samfundet:12 Samtidig var det imidlertid ogstydeligt, at arbejderbevgelsensforestil- lingsverden, og herunder dens udviklingsforstelse,var dybt prget af det ideologiske klima i tiden. Langt hen stillede den socialistiske arbejderbev- gelse sig p darwinismens standpunkt. Den darwinistiske udviklingslre vede en betragtelig indflydelse i de socialistiske bevgelser.I darwinismen fandt materialistisk tnkende socialister et 'videnskabeligt' vben mod de idealistiske og religise tankeformer. Det var symptomatisk, at det frste bind i det nye internationale Socialistiske Bibliotek var englnderen Ed. Aveling's populre fremstilling af Darwin's teori (Die Darwinsche Theo- rie). 'Udvikling' var det magiske ord for svel marxismens som darwinis- mens tilhngere. Kun f inden for arbejderklassebevgelsengjorde i denne periode darwinismen til genstand for kritik.43 Den gamle Engels I London sad den aldrende Engels som socialismens Grand 01' Man, hvis ord og lre havde stor vgt i den internationale arbejderbevgelse.Udover arbejdet med at redigere og udgive Marx's efterladte manuskripter, udfolde- de Engels selv en betydelig teoretisk skribentvirksomhed, hvortil kom hans omfattende korrespondance med socialister i hele den internationale arbej- derbevgelse. Tilsammen er dette med til at gre den gamle Engels til en interessant skikkelse. Interessant fordi han til en vis grad afspejlede den teo- retiske udvikling og diskussion i 80'ernes og 90'ernes arbejderbevgelse. In- teressant fordi hans breve og betragtninger kunne sige noget om, hvordan den tids (intellektuelle) socialister opfattede tiden og tolkede dens fremher- skende udviklingstendenser. Den blanding af optimisme og pessimisme, som kendetegnede perioden, kunne ogs genfindes i Engels' vurderinger og opfattelser af tiden. Som s 35
33. 33. mange andre socialister p den tid nrede Engels en optimistisk tro p en nrt forestende revolution. Den objektive udvikling antager en mere og mere revolutionr vending,skrev Engels til Lafargue i 1891. Engels havde en optimistisk revolutionstro og regnede med en revolution inden for en overskuelig fremtid. Hans pessimisme kom til udtryk i frygten for en euro- pisk storkrig: Engels s en faretruende tendens i tiden, gendei retning af krig. Han s oprustning og militarisme; han s chauvinistiske stemningsbl- ger og bevgelser vinde folkelig opbakning; han s kaplbet om de oversi- ske kolonier. T0 alternative udviklingsperspektiver tegnede sig sledes i den gamle Engels' syn p tiden: det pessimistiske perspektiv i form af barbariet under og efter en storkrig; og heroverfor det optimistiske perspektiv og hbet om, at revolutionen ville komme krigen i forkbet. De officielle statsmagter reprsenterede krigstruslen. De voksende socialistiske bevgelser reprsen- terede revolutionen. Kun en strk socialisisk arbejderorganisering kunne forhindre krigens barbari og forberede proletariatet p revolutionen. Strke socialistiske partier ville vre det bedste vrn imod krigens Damokles- svrd.44 I dette perspektiv s Engels den i 1889 nystiftede (eller gendannede) Socialistiske Internationale. Engels' egne sene arbejder var ogset vidnesbyrd om, hvordan en naturvi- denskabelig (darwinistisk) udviklingslrevandt indpas i den socialistiske be- vgelse. Med vrker som Herrn Engen Dhrings Umwlzung der Wis- senschaft (Anti-Dhring) og Dialektik der Natur bidrog Engels til at for- midle en universal-materialistisk verdensanskuelse pgrundlag af en synte- se af natur og historie.45 Netop i naturen skulle dialektikken iflg. Engels st sin prve. Engels forsgte at tage naturvidenskabernes store anseelse til ind- tgt for udviklingsteoriens almene gyldighed: ved at pvisegyldighean af en almen dialektik ville Engels samtidig bevise rigtigheden af den materiali- stiske historieopfattelse og teorien om historiens dialektiske forlb."S I de diskussionsglade90'ere blev arbejderbevgelsens organisatoriske og teoretiske selvstndiggrelseledsaget af en forstrket interesse for og stu- dier af den socialistiske teori, og Engels blev involveret i talrige af diskussio- nerne herom. Isr hans (teoretiske) intervention i den tyske debat om den materialistiske historieopfattelse 47 var her af interesse, idet Engels i de s- kaldte alderdomsbreve erkendte, at han og Marx til en vis grad selv bar en del af skylden for den overbetoning af konomien, som en senere tids sociali- ster efter hans mening havde gjort sig skyldig i. I alderdomsbrevene an- vendte Engels en rkke forskellige kategorier til beskrivelsen af forholdet mellem samfundets konomiske basis og overbygningsinstitutionerne: vek- selvirkning var et af disse begreber; andetsteds talte han om basis som be- stemmende i sidste instans og om overbygningsinstitutionernes relative selvstndighed.Med alderdomsbrevene ville Engels forsgeat tilbagevi- se enhver form for skematisk og mekanisk afledning af overbygningen ud fra 36
34. 34. konomien. Han ville endvidere sl et slag for dialektikken, for at modvirke en forsimplet tnkningi rsag-virknings-relationer. Diskussionen var inter- essant og symptomatisk for tiden, fordi den afspejlede en teoretisk uafklaret- hed blandt socialisterne vedrrende sprgsmletom drivkrfteme i den historiske og samfundsmssigeudvikling. En uafklarethed, som tillige havde praktisk-politiske implikationer med hensyn til vurderingen af formlet med og indholdet i arbejderbevgelsenspolitiske kamp - thi hvis den konomiske basis var enebestemmende, hvad var da formlet med den politiske kamp? Den politiske problematik var ogsi centrum for den gamle Engels' sidste betydelige intervention i den socialistiske diskussion i 90'erne. I den bermte indledning til udgivelsen af Marx's Klassekampene i Frankrig 1848 til 1850,Engels' skaldte testamente , indrmmede han, at han selv og Marx havde taget fejl i deres for optimistiske forventninger om en snarlig revolu- tion. Historien havde vist, at den konomiske udvikling frem til 1848 langt fra havde vret moden til kapitalismens afskaffelse. Den historiske udvikling siden 1848 havde tillige vist, at den gamle kampmde- barrikade-rebellionen - i alle henseender var forldet. Den almindelige stemmeret havde siden gi- vet arbejderbevgelsennye og hidtil ukendte muligheder i hnde. Arbejder- bevgelsenskulle kmpe plegalitetens grund og udnytte demokratiets mu- ligheder, ld budskabet i Engels* testamente. Men samtidig ld advarslen om ikke at forskrive sig til legaliteten. Et endeligt revolutionrt magtopgr kunne ikke undgs,mente Engels. Nr Engels' testamente blev s omstridt i den tyske bevgelse,skyldtes det netop denne sidste advarende rstf*i - Det interesante er her at tolke Engels' budskab som et symptom p udbredelsen af en optimistisk tro pen gradvis og evolutionr udvikling fra kapitalismen over i socialismen, gennem anvendelsen af den politiske stemmeret og indfly- delse. Evolution eller revolution Uvgerligtmtte det kapitalistiske genopsving fra 1890,erne ve sin virkning p udviklingsforestillingeme i de socialistiske bevgelser. Den store De- pressionhavde benbart ikke vret kapitalismens endelige historiske dds- kamp. Mske kapitalismen alligevel var i stand til at overvinde sine indbyg- gede krisetendenser. I dette l formentlig en del af den materialhistoriske forklaring p fremvksten af de forskellige reformistiske 0g revisionistiske strmninger i den internationale arbejderbevgelsei rene frem mod r- hundredeskiftet. Andre, og specielt reprsentanterne for den senere venstre- flj i arbejderbevgelsen,hftede sig mere ved kapitalismens nye imperiali- stiske karakter og kampen om kolonierne. Blandt disse herskede opfattelsen af, at den oversiske ekspansion havde givet kapitalismen en midlertidig re- 37
35. 35. spit. Men der ville kun vre tale om en udsttelse af sammenbruddet og re- volutionen, som s blot ville indtrffe med endnu strre styrke. 2.Intemationale blev den organisatoriske ramme, ikke bare om arbejder- bevgelsens flles bestrbelser p tvrs af landegrnser, men ogs dens brydninger og kontroverser. En del af disse brydninger bundede i diverge- rende opfattelser af samtiden og udviklingstendenseme i det eksisterende ka- pitalistiske samfund, men ogsi mere almene teoretiske uoverensstemmelser vedrrende udviklingsproblematikken. Fra 1890'erne aftegnede der sig ef- terhnden to hovedtendenser i den internationale arbejderbevgelse:n ten- dens, som tnkte udviklingen i evolutionre baner og en anden, som tnkte udviklingen i revolutionre (og dialektiske) baner. Bernstein's revisionisme var det mest gennemfrteforsg pen teoretisk revision af marxismen i evo- lutionre termer. Det politiske udtryk for evolutionstnkningen var gradu- alismen, forestillingen om den gradvise (og fredelige) indvoksen i socialis- men. Denne evolutionstnknighavde sine kendte reprsentanter i bde den franske og engelske bevgelseallerede forud for Bemsteins sammenhngen- de revisionismeprojekt - i den franske possibilisme og Millerandisme og i den engelske fabianisme. Allerede i 1880'erne havde fabianerne formuleret deres evolutionre hi- storiesyn, pgrundlag af hvilket de havde slet til lyd for en mere praktisk og reformorienteret politik i arbejderbevgelsen.Nok hldede fabianerne til teorien om, at den konomiske udvikling var afgrendefor den historiske ud- vikling. Men enhver tale om historien som en klassekampenenshistorie l dem ernt. De blivende historiske landvindinger var fremkommet som re- sultatet af gradvise udviklinger, hvdede de. Historien viste intet eksempel p pludselig indfrelse af utopiske eller revolutionre sknmalerier, skrev Sidney Webb. Enhver ny samfundsorden udviklede sig gennem den gradvise evolution af det nye ud af det gamle, uden brud p kontinuiteten eller gennem drastisk forandring af hele det sociale netvrk p noget tidspunkt i processen. Det nye bliver selv_det gamle, ofte fr det bevidst er erkendt som nyt.49Efter fabianernes opfattelse var det engelske samfund p deres egen tid allerede langt inde i en udvikling fra individualisme henimod kollektivis- me. Socialismen, som efter deres mening var lig med kollektivisme, ville ero- bre kapitalismen indefra og gradvist. En socialistisk revolution ville ikke komme ptale. Kapitalismens indbyggede modstninger ville ikke blive lst gennem klassekamp, men gennem samfundsklassemes gedeindbyrdes for- stelse (by the growth of social sympathy),og arbejderklassen mtte opn sine ml gennem konstitutionelle reformer og parlamentariske arbejde. Fabianerne reprsenteredeen evolutionstnkning,som nok var mere ud- bredt, idet mindste i England, end fabianernes egen beskedne tilhngerska- re kunne give anledning til at tro. Under alle omstndighedervar der i rtier- ne omkring rhundredeskiftet en klar tendens til at evolutionsbegrebet i sti- 38
36. 36. Walter Crane's forsideillustration til 1. udgaven af Fabian Essays.
37. 37. gende grad kom til at prge udviklingsforstelseni arbejderbevgelsen,og at det 'revolutionre dialektikbegreb' tilsvarende blev skubbet i baggrunden. Ortodoksi og revisionisme i den tyske bevgelse Det diamentrale modstykke til den fabianske evolutionstnkningreprsen- terede den tyske socialdemokratiske bevgelse, som i lbet af 1890'erne blev bde teoretisk og politisk dominerende i arbejderbevgelsenp2.Internati0- nales tid. De tyske socialdemokraters imponerende organisatoriske styrke og hje teoretiske stade gjorde bevgelsen til den europiskearbejderbevgel- ses store forbillede. SPD var 'Mnsterpartiet'. Den socialdemokratiske arbejderbevgelsei Tyskland havde fra 1878 og frem til 1891 mttet friste tilvrelsen under de berygtede socialistloves omfattende forflgelserog statslige reprsssion. Disse r havde fremavlet en flelse blandt tyske socialdemokrater af at vre en udstdt paria-gruppe, som var sat uden for det tyske samfund. Utvivlsomt bidrog denne historiske erfaring til den 'lejr-tnkning'og til det tyske socialdemokratis uforsonlige oppositions holdning over for det tyske stat.50 Til grund herfor l imidlertid ogsen teoriforstelse,ofte betegnet som den tyske 'Marx-Ortodoksi; hvor udviklingsforstelsenher er af srlig inter- esse. Hans-Josef Steinberg har i sin grundige undersgelse 5' betonet den darwinistiske evolutionslres store betydning for marx- ortodoksiens deter- ministiske udviklingsbegreb - hvortil kom det almindelige ukendskab til He- gel (die Hegel-Ignoranz). Det var symptomatisk, at Marx-ortodoksiens ndeligeog teoretiske fader, Karl Kautsky, var startet som tilhnger af Dar- winls udviklingslre og siden havde slet til lyd for en syntese af Marx og Darwin - fr han i slutningen af 1880'erne vendte Darwin ryggen. I den tyske socialisme-ortodoksi antog den materialistiske historieopfatel- se i stigende grad en konomistisk og deterministisk karakter. Den marx'ske kapitalismeteori - om kapitalismens iboende modstninger og udviklings- tendenser - blev efterhnden udlagt som en teori om kapitalismens uundge- lige, naturndvendigeudvikling frem imod krise og sammenbrud. Den kapi- talistiske samfundsudvikling blev tnkt som en udvikling, der forlb med en naturlovs ndvendighed.Udviklingen frem imod det kapitalistiske sammen- brud foregik gennem den stadigt strkere kapitalistiske koncentrationsten- dens og i den stadige skrpelse af klassemodstningeme,i form af middel- standens forsvinden og det voksende industrielle lnproletariat.Disse to ten- denser betragtedes som de afgrende i den kapitalistiske samfundsudvik- lingi2 Sammenbrudsteorien blev det centrale omdrejningspunkt i den ty- ske Marx-ortodoksi. I stigende grad blev revolutionen identificeret med sammenbruddet. 40
38. 38. I overensstemmelse hermed udviklede det tyske Socialdemokrati en stra- tegisk og politisk-taktisk position, der gik ud pat forberede proletariatet p den revolutionre sammenbrudssituation. Det er ikke vor opgave at organi- sere revolutionen, men at udnytte den, som Kautsky udtrykte det i 1881. I Die Neue Zeit formulerede Kautsky det i 1893 med disse ord: Socialdemokratiet er et revolutionrt parti, men ikke et parti, som laver revolutioner. Vi ved, at vore ml kun kan opnsgennem en revolution, men vi ved ogs,at det lige s lidt str i vor magt at lave denne revolution, som det str i vore modstanderes magt at forhindre den. Det falder os derfor slet ikke ind at ville anstifte eller forberede en revolu- tion.53 SPD stod for den uforsonlige og kompromislse oppositionspolitik. Den re- volutionre socialistiske opgave bestod i at udbrede den socialistiske klasse- bevidsthed og organisation. De tyske socialdemokrater virkede p det bor- gerlige demokratis og de borgerlige frihedstettigheders grundlag, men brug- te disse til at udfolde en kritisk politisk agitation og til at styrke den socialisti- ske arbeiderorganisation. Den handlede ikke i frste rkke om det konkrete reformarbejde, men om at manifestere Socialdemokratiet som et alternativ til den ddsdmte kapitalisme. Sammenhngen mellem udviklingsforstelseog strategi var ganske ben- lys i den tyske bevgelse. Flgelig blev den skaldte *revisionisme-debat' omkring rhundredeskiftet bde en politisk- strategisk strid og en diskussion om udviklingsbegrebet/ problematikken. Eduard Bernstein blev fra slutnin- gen af 1890'erne hovedeksponenten for den skaldte revisionisme. Det var Bernsteins opfattelse, at de kapitalistiske samfunds historiske ud- vikling siden Marx's tid var get i en anden retning end den af Marx forud- sagte. Marx havde taget fejl i sine forudsigelser om den kapitalistiske pro- duktionsmdes iboende udviklingstendenser, og disse fejltagelser mente Bernstein var teoretisk begrundet i hele det marx'ske teoristystem. Specielt satte Bernstein sig for at f renset den marxistiske teori for alt, hvad han op- fattede som forfejlet Hegelianisme og Blanquisme. Bernstein ville have fjer- net determinismen i den materialistiske historieopfattelse. Nok spillede den materielle og teknologiske udvikling en afgrenderolle, men den historiske udvikling var ikke alene bestemt af den 'konomiske faktor'. Efter Bern- steins' opfattelse var Marx's politiske og konomiske teori et udtryk for et kompromis mellem to socialistiske traditioner i den tidlige arbejderbevgel- se: Den ene var en konstruktiv og evolutionr tradition, som var blevet ud- viklet i den utopiske litteratur og i det l9.rhundredes socialistiske