View
0
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
A-kassenJanuar 2010FO
AS
AR
BE
JD
SLØ
SH
ED
SK
ASSE
Den godesamtaleDen godesamtale
Indholdsfortegnelse
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Del 1Vigtige aspekter i ”Den gode samtale”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Forberedelsesfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Blive hjemme ved sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Etablere kontakt/matche medlemmets stemthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Fastsættelse af tema/temaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Styre samtalen gennem forandringsprocessens 3 led . . . . . . . . . . . . . . . 11
Styre samtalen/mødet – som en etisk samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Give fremadrettet og konstruktiv feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Del 2Vigtige aspekter i ”Den gode samtale” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Forberedelse i forhold til at møde medlemmet telefonisk eller
personligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Telefonsamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Personlige samtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Evaluering af telefonsamtaler og personlige samtaler . . . . . . . . . . . . . . 20
Refleksion – før og efter en samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Refleksion før en samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Refleksion efter en samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Kollegial vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
FOA – fag og arbejde2
Indledning
Denne håndbog er tænkt som inspiration til at fastholde og videre-
udvikle ”Den gode samtale” i en travl hverdag.
Først og fremmest i forhold til medlemmerne – men også i forhold
til kolleger og samarbejdspartnere.
Grundprincipperne i ”Den gode samtale”, kan anvendes både i
telefonsamtaler og personlige samtaler, uanset samtalens længde.
Formålet med håndbogen er desuden:
� at fastholde en bevidst og struktureret samtalemodel, hvilket
betyder at du kan gøre ”det samme” hver gang og begrunde,
hvad du gør
� at fastholde et fælles sprog/begrebsapparat, der indebærer at du
og dine kolleger kan tale om kvaliteten af enhver samtale.
Håndbogen er inddelt i 2 dele:
Den første del indeholder anvisninger på, hvordan du integrerer
”Den gode samtale” i dit (arbejds)liv.
Den anden del indeholder anvisninger på, hvordan du kan for-
berede dig på og evaluere samtaler, reflektere over din egen samtale-
praksis før og efter en særlig eller vanskelig samtale.
God arbejdslyst
Jette Buhl
December 2009
FOA – fag og arbejde 3
Del 1
Vigtige aspekter i ”Den gode samtale”
I samtalen med medlemmet, og med kolleger og samarbejdspartnere,
er følgende aspekter vigtige i ”Den gode samtale”:
� Forberedelsesfasen
� Blive hjemme ved sig selv
� Etablere kontakt/matche medlemmet stemthed
� Fastsættelse af tema/temaer
� Styre samtalen gennem forandringsprocessens 3 led
� Styre samtalen/mødet – som en etisk samtale
� Give fremadrettet og konstruktiv feedback
FOA – fag og arbejde4
Forberedelsesfasen:
Forberedelsesfasen er tiden inden mødet/samtalenmed medlemmet uanset hvilken type samtale,det drejer sig om og uanset hvem, der har tagetinitiativ til samtalen.
I forberedelsesfasen minder du dig selv om, at du skal have dit etiske
ståsted i forgrunden. Dit etiske ståsted er karakteriseret ved værdier,
der er suveræne, dvs. at de afspejler det gode liv for et hvilket som
helst menneske, i en hvilken som helst situation.
Dit etiske ståsted kan f.eks. være:
� du møder medlemmet åbent/uden forudfattede meninger
� du er nærværende: tømmer hjernen og starter på en frisk hver
gang
� du husker at alle mennesker er forskellige og oplever tingene på
deres egen måde
� du ser muligheder frem for begrænsninger
Det er vigtigt at du husker at forberede dig/”pudse dine briller”
hver eneste gang, du taler med et medlem.
FOA – fag og arbejde 5
Blive hjemme ved sig selv
Når du er bevidst om at have dit etiske ståstedi forgrunden, skaber du en tilstand, hvor du kan”blive hjemme ved sig selv”.
At blive hjemme ved sig selv indebærer nemlig, at du kan holde dine
private værdier, holdninger, meninger, erfaringer, ”gode ideer” og
løsningsforslag for dig selv, for så vidt disse ikke er vigtige for det,
der tales om eller bliver efterspurgt.
At blive hjemme ved sig selv medfører også, at du kan skelne
mellem hvornår du beskriver henholdsvis bedømmer personer og
situationer – om du tolker eller tyder – både i kontakten med per-
sonerne og når du taler om dem.
At blive hjemme ved sig selv hjælper dig til at huske hvem hoved-
personen er.
Når du bliver hjemme ved dig selv, giver du medlemmet mulighed for
at deltage i en ligeværdig dialog, uanset at i ikke er ligestillede, og du
giver medlemmet mulighed for at tage ansvar for egen situation og liv.
Du kan sagtens komme ind med dine meninger og din viden, hvis
det er vigtigt i forhold til det, der tales om:
Du siger, hvad du mener og ved, i forhold til temaet, ikke hvad du
mener om den andens/andres meninger, holdninger og viden.
FOA – fag og arbejde6
Etablere kontakt/matche medlemmets stemthed
At etablere kontakt og vise respekt i kontaktenhandler om, at du kan tale på en måde så med-lemmet kan forstå det, du siger.
Et godt eksempel er, at du gør dig umage med ikke at tale i fagsprog
til ikke fagpersoner, og tale i et forståeligt sprog til medlemmet, der
matcher/modsvarer medlemmets eget sprog.
De sanselige og kropslige udtryksformer, som vi i daglig tale kalder
det nonverbale sprog (kropssprog) og det ekstraverbale sprog (tone-
fald, stemmens klag, talehastighed, åndedræt osv.) spiller imidlertid
også en vigtig rolle i forhold til kontakten.
At matche medlemmets stemthed bevidst, er et middel i forhold til
at du tager ansvar for, at der etableres et tillidsskabende og trygt sam-
talemiljø.
Vi ved godt, at det at matche stemthed er noget, mennesker kan
gøre uden at være bevidst om det – det gør vi helt af os selv, når vi er
i kontakt.
Men når det drejer sig om professionelle relationer, hvor du er
sammen med et medlem for at løse en opgave, kan denne naturlige
kontakt komme i baggrunden i forhold til opgaven.
Når du matcher, husker du at blive hjemme ved dig selv. Det be-
tyder, at du ikke forholder dig til, og tolker medlemmets kropssprog,
ekstraverbale sprog eller har meninger om hvad dette betyder.
FOA – fag og arbejde 7
Fastsættelse af tema/temaer
Fastsættelse af tema eller temaer er med til atskabe klarhed i forhold til, hvad der skal fokus påi samtalen.
Ofte er emnet klart: du skal tale med medlemmet om ”rådighed”,
”jobsøgning” m.m.
Men fokus (tema/temaer) i forhold til emnet kan være mangfoldige.
Det er vigtigt, at du gør dig klart hvilket tema, du vil præsentere
medlemmet for, indenfor emnet, når det er dig, der har taget initiativ
til samtalen. Det er også vigtigt, at du indhenter medlemmets accept
af, at han eller hun har forstået temaet. Du kan altid rette i temaets
ordlyd, hvis det har betydning for medlemmet, uden at du dermed
ændrer på selve hensigten med temaet.
Du oplever også, at medlemmer henvender sig på eget initiativ med
behov for at drøfte et emne: det kan f.eks. handle om, hvorvidt det er
en god ide at gå på efterløn. Her er det dit ansvar som professionel at
hjælpe medlemmet med at finde ud af, hvad der er hans eller hendes
tema/fokus:
Handler det om hvordan medlemmet er stillet økonomisk hvis
han/hun går på efterløn som 60 eller 62-årig? Handler det om, hvilke
konsekvenser det kan få, hvis medlemmet går på efterløn og fortryder
sin beslutning, eller handler det om hvordan medlemmet kan finde sig
tilrette som efterlønner osv.?
FOA – fag og arbejde8
For at gøre det overskueligt opstilles 3 krav, som temaet skal leve
op til:
1. Temaet skal formuleres som et spørgsmål, fordi temaet er at
sammenligne med en hypotese. Vi kender ikke svarene på forhånd,
det er netop dem, vi skal i gang med at finde.
2. Temaet skal formuleres i et fremadrettet sprog med fokus på
muligheder, hvad går vi efter, hvad ønsker vi at opnå.
3. Temaet skal være ud fra hovedpersonen selv – dvs. handle om
noget medlemmet selv kan gøre noget ved.
Når det drejer sig om forslag til temaer, hvor du har taget initiativ
til samtalen kan nogle eksempler være, f.eks. i forhold til emnet
”rådighed” og ”jobsøgning”:
� Hvilke ressourcer har du i forhold til at komme i første række til
et arbejde?
� Hvordan sælger du dig selv på den bedst mulige måde?
� Hvordan fremlægger du din kunnen og viden på en troværdig
og effektiv måde?
Hvis medlemmet henvender sig til dig med et emne eller problem-
stilling – det modsatte af et konkret spørgsmål – kan du f.eks. anven-
de følgende spørgsmål til at hjælpe medlemmet med at finde ud af,
hvad han/hun ønsker at fokusere på:
� Hvad er kernen i det her for dig?
� Hvad er det vigtigste for dig?
� Hvad af det her optager dig allermest?
� Hvad ønsker du at fokusere på?
� Hvad er det du gerne vil tale med mig om/have min hjælp til?
� Hvad er din andel i det, du fremlægger?
FOA – fag og arbejde 9
At du kan skelne mellem konkrete/entydige spørgsmål, emner og
temaer kan have betydning i forhold til, at medlemmet oplever sig
mødt, som den unikke person han/hun er. At du kan skelne og sætter
medlemmet i centrum, hjælper dig også, til at du hurtigt og præcist
finder ud af medlemmets forventninger til dig/a-kassen, således at
både medlemmets og din tid bruges på den bedst mulige måde.
FOA – fag og arbejde10
Styre samtalen gennem forandringsprocessens 3 led
Når medlemmet kommer til personlig samtale,forventes der ofte en eller anden form for ”for-andring”, med mindre medlemmet alene skal haveinformation om lovgivning eller svar på konkretespørgsmål.
Ser vi samtalen ud fra medlemmets situation, er det vigtigt at være
opmærksom på, at medlemmets situation ikke er almen, men for
medlemmet personlig og individuel.
Det betyder, at situationen må beskrives med alle de nuancer, den
har. Det er dit ansvar at situationen ses i den sammenhæng, hvor den
hører til, nemlig i medlemmets virkelighedsopfattelse.
Vi ved, at hvis vi skal skabe forandringer – uanset om det er på det
indre eller ydre plan – så skal vi kunne identificere os med målet for
forandringen. Hvis vi ikke kan det, ved vi godt, at det let risikerer ikke
at blive til noget. Selvom vi med vores forstand mener, at tanken eller
ideen med forandringen er rigtig. Vi hører den fremsat, men den
vinder ikke genklang hos os.
Vi ved også, at det er vigtigt at målet/målene omsættes til en
konkret plan.
FOA – fag og arbejde 11
Derfor er forandringsprocessens 3 led – vigtige – de består af:
1. Nu
Nuværende situation i forhold til temaet.
2. Fremtid
Ønsket situation/mål i forhold til temaet.
3. Plan
Hvordan den ønskede situation/målet kan omsættes til en konkret
handleplan.
Hvor lang tid, der bruges på hvert led er forskelligt afhængig af tema-
et, og karakteren af de forandringer, der arbejdes med. Du kan også,
hvis det er nødvendigt af tidsmæssige hensyn, dele de 3 led over mere
end en samtale.
Eksempler på spørgsmål i forhold til forandringsprocessens
3 led:
Nuværende situation i forhold til temaet:
� Hvor står du lige nu i forhold til det (tema), vi skal snakke om?
� Hvad er det vigtigste i forhold til dit fokus?
� Hvis der indgår flere ting, som er vigtige at nævne, hvad er de så?
� Hvad har du allerede gjort dig af tanker eller erfaringer i forhold til
det (tema), vi skal tale om?
� Hvis der er noget af det, du har nævnt, der er vigtigere end andet,
hvad er det så?
FOA – fag og arbejde12
Ønsket situation/mål i forhold til temaet:
� Hvordan forestiller du dig ideelt set det skal være fremover?
� Hvad er det især, der er vigtigt for dig?
� Hvad skal din andel være i det, du gerne vil fremme?
� Hvordan kan du formulere dine mål på en måde, så det er tydeligt
for dig, hvad du går efter?
� Hvilke mål har du for din egen indsats i forhold til dit fokus?
Plan i forhold til ønsket situation/mål:
� Hvilke skridt vil du helt konkret tage for at nå dine mål/komme
nærmere dine mål?
� Hvad vil du helt præcist gøre i forhold til at føre dine mål ud i livet?
� Hvad kan hjælpe dig til at få din plan til at blive til noget?
� Hvilke styrker har du, der kan hjælpe dig til at få din plan ført ud i
livet?
� Hvis du har brug for hjælp til at få din plan iværksat, hvad har du
så brug for hjælp til og fra hvem?
� Jeg har måske en ide til, hvad du måske også kunne gøre. Du siger
til, hvis du har lyst til at høre om den.
FOA – fag og arbejde 13
Styre samtalen/mødet – som en etisk samtale
Når det er relevant i forhold til temaet, at beggeparter i mødet/samtalen kommer ind med deresvirkelighedsopfattelse, kan den etiske samtalevære en god styringsmodel.Det gælder også i møder/samtaler, hvor mere end 2 personer deltager.
Den etiske samtale er ”etisk” fordi dens grundprincip kende-
tegnes ved:
� at alle mennesker er unikke
� at vi oplever virkeligheden ud fra forskellige forudsætninger
� og at vi derfor må lytte til og høre hinandens virkelighedsopfattelse
Den etiske samtales form og indhold er således:
� Der formuleres et tema, hvis ordlyd deltagerne kan tilslutte sig.
� En ad gangen kommer deltagerne ind med det, som han/hun synes
er vigtigt i forhold til temaet. Den anden lytter og hører.
� Når begge/alle parter har haft mulighed for at komme ind med
sine erfaringer, har man samlet set fået det bredest mulige
vidensgrundlag, (hvis der er mange udsagn kan den enkelte
prioritere sine 2-3 vigtigste).
� Hver deltager kommer derefter med konkrete forslag til hvad der
kan gøres fremadrettet. Den anden lytter og hører.
� Forslagene drøftes med hensyn til hvad der kan samstemmes/ikke
samstemmes.
Hvis interesserne ikke kan samstemmes, aftales det hvem, der går
videre med hvad, til hvem og i hvilken form.
FOA – fag og arbejde14
Give fremadrettet og konstruktiv feedback
Hvorfor er feedback vigtig – og svær?Fordi det kræver at du anvender alle de forskelligeaspekter fra ”Den gode samtale”.
Når du giver feedback, hvad enten det er ros eller ris til et medlem,
er det vigtigt at huske formålet med feedbacken: nemlig at hjælpe
vedkommende til at få mulighed for at blive klogere på egne holdnin-
ger og handlinger ud fra det ”spejl”, du holder op for vedkommende.
Følgende spilleregler gælder i forhold til konstruktiv feedback:
Når du roser:
� at du giver rosen konkret – gerne med et eksempel
� at det du siger, handler om pågældendes adfærd, egenskaber og
færdigheder
� at du godt må generalisere dvs. nævne andre situationer, hvor
du oplevede den samme rosværdige adfærd, egenskaber eller
færdigheder komme til udtryk.
Når du giver kritik:
� at du giver kritikken konkret – gerne med et eksempel
� at du udtrykker dig beskrivende, ikke bedømmende eller
fordømmende
� at det, du siger, kun handler om pågældendes adfærd
i den konkrete situation
� at du udtrykker dig i jeg-budskaber, det er dig, der oplever
det sådan
� at du giver tilbud om dialog.
FOA – fag og arbejde 15
Uanset om du giver ros eller kritik er dit succeskriterium alene, at du
lever op til ”reglerne” for at give respektfuld og fremadrettet feedback
– det er ikke, om medlemmet er enig i det du siger eller ”retter sig”
efter det.
Især ved kritisk feedback er det vigtigt du husker:
Dit etiske ståsted – at møde medlemmet åbent, uden forudfattede
meninger eller en skjult dagsorden, og at du ikke er i ”dine følelsers
vold”.
Når du husker det, hjælper det dig til at tænke, at han/hun har krav
på at jeg siger det til vedkommende selv.
Din første overbevisning påvirker din evne til at udtrykke feed-
backen klart, tydeligt og enkelt.
FOA – fag og arbejde16
Del 2
Vigtige aspekter i ”Den gode samtale”
Før og efter samtalen med medlemmet, med kolleger og med sam-
arbejdspartnere, er følgende aspekter vigtige, når du skal forberede
dig på at, evaluere og reflektere over din praksis i forhold til ”Den
gode Samtale”:
� Forberedelse i forhold til at møde medlemmet telefonisk eller
personligt
� Telefonsamtaler
� Personlige samtaler
� Evaluering af telefonsamtaler og personlige samtaler
� Refleksion – før og efter en samtale
� Refleksion før en samtale
� Refleksion efter en samtale
� Kollegial vejledning
FOA – fag og arbejde 17
Forberedelse i forhold til at møde medlemmettelefonisk eller personligt
Forberedelsesfasen er allerede beskrevet i del 1:
Det gælder om at have sit etiske ståsted i forgrunden.
Det gælder ALTID.
Derudover kan det være, at du har brug for at konkretisere din
forberedelse yderligere.
Her kan du anvende følgende modeller:
Telefonsamtaler:
Når telefonen ringer:
� du er afslappet og fokuseret på netop denne samtale
� du præsenterer a-kassen på en imødekommende måde
� du er nærværende og tålmodig – også hvis medlemmet har svært
ved at formulere sig eller fortælle, hvad det handler om
� du viser, at du tager medlemmet alvorligt – uanset hvad medlem-
met siger og hvordan medlemmet siger det. Det kan du, fordi du
kan blive hjemme ved dig selv, du kan kende forskel på at respek-
tere medlemmets oplevelse af situationen og være enig i
hans/hendes oplevelse
� du spørger hvad det drejer sig om, hvad medlemmet har brug for
hjælp til, hvis det ikke fremgår klart af det, medlemmet siger
� du siger hvad du gør nu og hvorfor
FOA – fag og arbejde18
Personlig samtale:
Når du skal have en personlig samtale med et medlem:
� du er bevidst om dit etiske ståsted og er klar til at tale med netop
dette medlem, som er unikt
� du er nærværende – lytter og hører
� du bliver hjemme ved dig selv – kommer ikke i følelsernes vold
� du svarer på konkrete spørgsmål, som medlemmet stiller eller
hjælper medlemmet med at finde ud af, hvilke konkrete spørgsmål
han/hun har brug for din hjælp til at få besvaret
� du præsenterer et tema, hvis det er dig, der har taget initiativ til
samtalen eller hjælper medlemmet med at finde ud af hvad
hans/hendes tema er
� du styrer samtaleprocessen – hvor det er relevant i forhold til
temaet
� hvor står medlemmet lige nu i forhold til temaet?
� hvilket mål har medlemmet lige nu i i forhold temaet?
� hvad kan medlemmet gøre for at nå sit mål, og hvad kan
du/a-kassen bidrage med?
� du tager ansvar for at afslutte samtalen i gensidig forståelse for
hvad der nu skal ske.
FOA – fag og arbejde 19
Evaluering af telefonsamtaler og personligesamtaler
Når du skal evaluere samtalen, kan du naturligvis vælge at ”besvare”,
i hvilket omfang det er lykkedes dig at leve op til de forventninger til
dig selv, som ligger i forberedelsen, se del 1.
Du kan også vælge at evaluere samtalen ved at spørge dig selv:
� hvordan ”mødte” jeg medlemmet?
� var jeg åben og uden forudfattede meninger?
� var jeg nærværende og lyttende?
� matchede jeg medlemmets stemthed?
� blev jeg hjemme ved mig selv?
� hvad er jeg blevet opmærksom på ved denne evaluering, som jeg
skal huske i fremtidige samtaler, og hvordan vil jeg huske det?
� osv.
FOA – fag og arbejde20
Refleksion – før og efter en samtale
Refleksion betyder at du bruger tid på, og betragter dig selv
og din rolle i en konkret situation.
Refleksion kan være meget lærerigt, for at fastholde principperne
i ”Den gode samtale”.
Når du er helt fortrolig med elementerne i ”Den gode samtale”,
kan du anvende refleksion som en genopfriskning.
Refleksion betyder at se noget i forhold til noget andet. Når du
reflekterer i forhold til ”Den gode samtale”, kaster du lys over din
samtale med det formål at finde frem til i hvilket omfang, der er
sammenhæng mellem det, du ønsker at gøre i situationen, og det
du rent faktisk gør.
Ved refleksionen standser du op, træder et skridt tilbage og
betragter din egen praksis.
Refleksion handler således ikke om medlemmet eller medlemmets
motiver eller situation, ligesom det heller ikke handler om de vilkår,
du har i forhold til at samtale.
FOA – fag og arbejde 21
Refleksion før en samtale
Når du vil anvende refleksion i forberedelsen til en samtale, kan du
tage udgangspunkt i følgende spørgsmål.
Du kan selv stille spørgsmålene eller bede en kollega gøre det.
Du kan evt. skrive ”svarene” ned:
� Hvordan vil jeg gerne møde medlemmet i samtalen – mit etiske
ståsted?
� Er der noget, jeg skal være særlig opmærksom på i forhold til at
huske og fastholde mit etiske ståsted i hele samtalen?
� Hvilke metoder og handleanvisninger fra ”Den gode samtale” vil
jeg anvende i samtalen – matche kropssprog, tonefald, blive
hjemme ved mig selv, spørge og give medlemmet plads til at tage
ansvar – frem for at jeg snakker og jeg tager ansvaret osv.?
� Er der noget, jeg skal være særlig opmærksom på for at undgå at
komme i mine følelsers vold? Hvad gør jeg, hvis det alligevel sker?
� Hvilket tema vil jeg præsentere medlemmet for?
� Hvordan vil jeg styre samtalen?
� Er der ellers noget jeg skal være opmærksom på ud fra mit kend-
skab til mig selv i den type samtaler?
� Hvordan husker jeg min beslutning om hvordan jeg gerne vil agere
i samtalen?
FOA – fag og arbejde22
Refleksion efter en samtale
Når det drejer sig om at reflektere efter en samtale, er det vigtigt,
at du bruger din evne til at genkalde dig samtalen og ”se dig selv”
i den konkrete situation. Det hjælper dig til at sikre, at refleksionen
bliver så virkelighedsnær og ”sand” som mulig.
Du kan selv stille spørgsmålene eller bede en kollega gøre det.
Husk at det ikke handler om medlemmet eller medlemmets motiver
eller situation.
Du kan evt. skrive ”svarene” ned:
� Hvilket perspektiv og hvilke briller havde jeg på – mit etiske ståsted
– i samtalen?
� Hvordan kom mit etiske ståsted til udtryk i samtalen?
� Hvilke metoder og handleanvisninger fra ”Den gode samtale”
gjorde jeg brug af i situationen – matche stemthed, blive hjemme
ved sig selv, tema, forandringsprocessens 3 led, etisk samtale,
feedback osv.?
� Hvordan kom de til udtryk i samtalen?
� Hvilken adfærd havde jeg og hvordan agerede jeg i samtalen?
(Husk at adfærd skal være beskrivende – ikke bedømmende)
FOA – fag og arbejde 23
Hvis du er tilfreds med det, du har fået øje på ved refleksionen,
fortsætter du med at spørge:
� Hvad var det især der gjorde, at jeg kunne fastholde ”Den gode
samtales” værdier, handleanvisninger og adfærd i den konkrete
samtale?
� Hvad har jeg fået øje på ved refleksionen, som kan anvendes i
fremtidige samtaler med dette medlem eller andre medlemmer?
Hvis du er mindre tilfreds med det, du har fået øje på ved
refleksionen, spørger du i stedet:
� Hvilken adfærd ville jeg gerne have haft, og hvordan ville jeg gerne
have ageret i samtalen?
� Hvilke metoder og handleanvisninger fra ”Den gode samtale” skulle
jeg så have brugt?
� Hvilket perspektiv – hvilke briller, etisk ståsted – skulle jeg så have
anvendt?
� Hvordan kan jeg være opmærksom på min ønskede adfærd, ønske-
de anvendelse af metoder og værktøjer og ønskede perspektiv i
fremtidige samtaler med dette medlem eller andre medlemmer?
FOA – fag og arbejde24
Kollegial vejledning
Du kan modtage kollegial vejledning både før og efter en
samtale.
Kollegial vejledning er en mulighed for at styrke din professionalisme.
Det kan foregå både i forhold til personer, situationer og særlige typer
af samtaler, og kan foregå både før og efter.
I den kollegiale vejledning får du hjælp til at lave effektive og frem-
adrettede forandringstemaer, sætte dig mål for egen faglig udvikling
og omsætte dine mål til konkrete planer der kan virkeliggøres.
Du bestemmer selv, hvad du vil arbejde med og hvordan du vil
gøre det. Den kollegiale vejleder har alene ansvar for at styre samtale-
processen. Og han/hun har tavshedspligt.
Kollegial vejledning kan både foregå på den måde, at du og den
kollegiale vejleder sidder i enrum, hvor samtalen kun foregår mellem
jer. Eller du kan modtage kollegial vejledning, fra en vejleder, mens
dine kolleger lytter til det, samtidig med at de bliver hjemme ved sig
selv.
I aftaler selv i jeres afdeling/region hvordan i vil organisere den
kollegiale vejledning – herunder også om den skal foregå ”ved behov”
eller i en mere formel og forpligtende form.
Dine kollegiale vejledere kan du se på FOA NET.
God arbejdslyst.
FOA – fag og arbejde 25
Noter
FOA – fag og arbejde26
Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen
Redaktion: Jette Buhl og FOAs A-kasse
Layout: Grafoa
Tryk: FOAs trykkeri, januar 2010
Staunings Plads 1-31790 København V
Tlf: 46 97 26 26www.foa.dk
Recommended