View
21
Download
1
Category
Preview:
DESCRIPTION
Al fiscal reform. EU i undervisningen. Kan EU gennemføre grøn omstilling ?. Mikael Skou Andersen, Aarhus Universitet. Startede ‘ finanskrisen ’ her …….. ?. Fra 2007 blir Kina netto-importør af energi. Bolig-boblen der bristede. Inflation drevet af høje energipriser…. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Al fiscal reform
Mikael Skou Andersen, Aarhus Universitet
Kan EU gennemføre grøn omstilling ?
EU i undervisningen
Startede ‘finanskrisen’ her …….. ?
Fra 2007 blir Kina netto-importør af energi
Bolig-boblen der bristede
• Inflation drevet af høje energipriser….
• …udløste renteforhøjelser på US subprime lån
• Betalingerne skød til vejrs; huslånerne gik ned
• ….og finans-sektoren fik (ekstra) problemer …
20. århundrede:
Befolkning 4X
Global ferskvands indvinding 3X
Økonomiskoutput 22X
Forbrug af fossile brændsler 14X
(kilde: OECD)
Udfordring: enorm befolkningsvækst, stigende økonomisk output og forbrug af resurser
EU27 import og eksport af resurser
Prognose fra det Internationale Energi Agentur
Biologiske ressourcer
Landings of cod and kW of the Irish fleet, 1931-2009
0
50,000
100,000
150,000
200,000
250,000
1931 1941 1951 1961 1971 1981 1991 2001
kW
0
2,000
4,000
6,000
8,000
10,000
12,000
Lan
din
gs
of
cod
, t
Cod landings
kW
trend
Entry to EEC
Diagnose: dette er ikke bæredygtigt
En økonomi hvor politik og innovationer gør det muligt for samfundet at anvende ressourcerne effektivt og forbedre den menneskelige velfærd på inkluderende vis, mens de naturlige systemer som understøtter os bevares (EEA, 2012)
Grøn økonomiGrøn økonomi
Resurse effektivitet er essentiel for langsigtet velfærd.-mens innovation er essentiel for resurse-effektivitet
Verdensøkonomi
Produktion Forbrug
Globalt økosystem
Natur kapital forsyner materiale input…
…og absorberer affalds output
Med grænser for bæredygtigt resurse forbrug, kræver langsigtet økonomisk vækst forbedret resurse effektivitet
Unit energy costs (€ per 100 € value added)
2020 målene
• EU Strategi for resurse effektivitet• Et af syv flagships i ‘Europa 2020’• Kommissionens roadmap for resurse effektivitet
• En mere resurse-effektiv industri vil være bedre skærmet imod eksterne chok, såsom stigninger i energi og råvare priser, hvilket vil forbedre konkurrence-evnen
• Konkrete sektormål skal styre investeringerne hen imod øko-innovation (energi; transport; fiskeri; landbrug; boliger; skovbrug; turisme; industri; affald; vand)
Elementer i Kommissionens strategi
• Bygninger: Nye energistandarder• Energi: 20 procent VE• Fiskeri: reducere flåde kapacitet• Skovbrug: multi-funktionalitet• Landbrug: CAP miljøstøtte & cross-compliance• Industri: Eco-design direktivet• Turisme: Charter for bæredygtig turisme• Transport: reducere CO2 med 60% i 2050• Affald: respektere affaldshierakiet• Vand: Blueprint for vandforvaltning
Markedets priser har givet vildledende signaler til forbrug, investeringer og innovation
“Getting the prices right, means using fiscal policy to make sure, that the harm we do is reflected in the prices we pay”
Christine Lagarde, IMF (Rio+20)
Ministerrådets konklusioner (29.9.2011)
Europæiske semester
• Euro Plus Pagten: fiskal koordinering (excl. UK)• Ny ramme for omfattende økonomisk policy integration
indenfor EU
• Annual Growth Survey• Indirekte skatter er mere vækst fremmende end
direkte skatter og en bredere skattebase er at foretrække for højere skatte satser
• Ubegrundede subsidier, herunder miljøskadelige subsidier skal elimineres
Fordele ved bredere skattegrundlag
• Skatter på løn er forvridende
• Miljø-relaterede skatter der modsvarer miljøbelastningens eksterne omkostninger er per definition ikke forvridende
• Provenu genbrug: neutral skatteveksling vil være en fordel for samfundsøkonomien (og miljøet)
Relative fordele under finanskrisen- den negative effekt af energi skatter er mindst
• Høje verdensmarkedspriser på energi og ressourcer har en omfattende negativ effekt, via både råstoffer og halvfabrikata
• Fra en høj verdensmarkedspris på olie er der ikke noget provenu der kan anvendes til at sænke andre og forvridende skatter
• Psykologisk er signal-effekten fra en skat på ressourceforbruget stærkere end fra en pris-fluktuation
Hvorfor energi-skatter er forskellige fra energi-priser
Miljø-relaterede afgifter ift BNP
Source: EC, Taxation trends in the European Union, 2011
Trend 1995-2010 – miljøskatters andel af alle skatter
Share of total taxes
0
2
4
6
8
10
12
Estonia
Latvi
a
Poland
BelgiumAustr
ia
Germany
France
Slovakia
Bulgaria
Sweden
Finland
RomaniaSpain
Lithuania
EU-27
HungaryCze
ch
Luxembourg
Norway
Britain
Iceland
Ireland
Italy
Denmark
Netherlands
Cyprus
Greece
Slovenia
PORTUGAL
Malta
%
1995
2010
Reforms may be gradually implemented over several years (budget cycle 2011-2014) and estimates are illustrative:
• Energy environmental taxes up to € 429 million • Transport environmental taxes up to € 467 million• Resource / pollution taxes up to € 753 million• Total environmental taxes up to € 1,788 million
• Property tax / land value tax between € 2,000 and € 3,000 million
All measures together could generate up to € 5 billion in extra revenues. Env-related taxes could amount to 18 % of total taxes.
Grøn skattereform: potentiale i Irland
http://www.eea.europa.eu/articles/cutting-deficits-and-protecting-the-environment
Vandforbrug ift. indkomst – og pris
0
25
50
75
100
125
150
0 20 40 60 80 100 120 140 160
GDP per capita
m3
wat
er p
er c
apit
a
CHIE
LV
HR
Fyrom
MT
UKIT
ES
CY
PT
TR
SK
LT
CZPLEE
HU
RO
BG
FR
FISE
DK AT
EL
NL
BE
SI
DE
• Increase taxes on electricity and gas for households and business• Increase taxes on mineral oils and consider tax on coal
• Increase vehicle taxation to average of EU-15• Introduce euro-vignette for heavy-goods vehicles
• Adjust rates of waste and air pollution taxes to higher levels• Introduce taxes on packaging, pesticides and water pollution• New national tax on water abstraction
Reform environmentally damaging subsidies:Company car subsidies to be limitedPhase out exemptions for energy taxes etc. Abolish reduced rates and normalise VAT for gas & electricity
Result: new ratio of 10-11 % of total taxes (was 6% in 2010)
Grøn skattereform: potentiale i Monti’s Italien
Diesel-afgiftens reale værdi
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
€ pe
r 100
0 lit
er
Estonia Greece ItalyPoland Portugal EU 2013 minimum rateSpain
IT
PT
EE
The potential for environmentally-related taxes in Portugal
Adjust tax rates for motor fuels and vehiclesfor water and waste
Introduce new taxes for air pollution, packaging, pesticides
Abolish environmentally damaging subsidiesCompany cars; limit tax expendituresEnergy taxes; phase out reduced rates
12 % of total taxes
revenues of €3 billion
Firmabilers andel af EU bilflåden
Skatte-udgifter på firmabiler
Eurovignette direktivet roadpricing for tunge køretøjer
Er der en dobbelt dividende ?
At fortsætte som nu - middelskøn
• Tab i BNP – hvert år, ud i fremtiden iflg. Stern-rapporten
Robust klima
Følsomt klima
’Op af lommen’
5 % 7 %
Velfærds-økonomisk
11 % 14 %
Korrigeret for ulighed
17 % 20 %
EU: Low carbon road map
€ 270 mia: 1,5% af BNP i 40 år
Risiko-økonomisk perspektiv (Stern rapport)
CO2 beskatning
Sumner et. al. (2011) "Carbon Taxes: A Review of Experience and Policy Design" Climate Policy, Vol. 11, pp. 922-943
Sammenfattende
• Strategien for ressource effektivitet et element i at opfylde EU’s overordnede 2020 mål
• Gennem det Europæiske Semester er der etableret en mekanisme for overvågning af EU-landenes økonomi
• Troikaen (IMF, EIB og Kommissionen) forhandler betingelserne for lån til gældsramte lande
• Perspektivet for EU’s rolle i grøn omstilling må ses i sammenhæng med fremtiden for euroen og integrationen
Tak for opmærksomheden!
Carbon-energy tax shift reform- revenue as a share of GDP (1995-2003)
Denmark 1,1% Finland 0,6%
Germany 0,8% Netherlands 0,5%
Sweden 0,9% UK (CCL) 0,1%
Andersen & Ekins (eds): Carbon-energy taxation: Lessons from Europe, Oxford Univ Press (2009)
Effect of tax shift on total fuel demand
-8
-6
-4
-2
0
1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012
Note(s) : % difference is the difference between the base case and the counterfactual reference case.
Denmark
Netherlands
Slovenia
UK
Germany
Finland
Sweden
% difference
Where environmental fiscal reform can make a difference
SO2 Waste Packa-ging
Carbon-energy
Vehicles
Health ● ● ● ● ●
Bio-diversity
●● ●● ●
Climate ●● ● ● ●● ●
Tax system
● ● ● ●● ●●
●● significant effect ● some effect
Recommended