View
6
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Marts 2017
Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser – for uddannelser under SMH I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semester-beskrivelser. Semesterbeskrivelserne udarbejdes i den for AAU gældende skabelon til semesterbeskrivelser. Vi har nedenfor angivet, som en hjælp til udfyldelse og sikring af at de nødvendige informationer indgår i seme-sterbeskrivelsen, en præcisering af indhold, niveau, henvisninger m.m. i de enkelte skabelonfelter. Præciserin-gerne er skrevet med rødt.
Brug skrifttype ”Arial” og skriftstørrelse ”10”.
Returnér i word-format.
SLET IKKE forklarende kursiv tekst under feltoverskrifter.
Modulbeskrivelserne skal følge samme rækkefølge, som er i studieordningen.
Generelt gælder, at semesterbeskrivelser udarbejdes på dansk. Engelsk kan anvendes, hvis kurser foregår på engelsk/hvis fagindhold, målsætninger m.v. allerede foreligger på engelsk. For uddannelser, hvor studieordningen er på engelsk, udarbejdes semesterbeskrivelsen på engelsk. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor Medicin og MedIS – efterår 2017
Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning pr. 3 december 2014
Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. Den studerende lærer på dette semester om struktur og funktion i nervesystemet og bevægeapparatet. Nerve-systemets anatomi og normale funktion inklusiv sanseapparatet gennemgås i detaljer. Bevægeapparatet gen-nemgås på et mere generelt niveau med fokus på den principielle opbygning og funktion af knogle- og ledty-per, sener og skeletmuskulatur, og udviklingen af bevægeapparatet. Undtaget herfra er dog kraniet og rygsøj-lens anatomi, der gennemgås i detaljer. Videre gennemgås hudens struktur og funktion med fokus på sanse-funktionen, og der undervises i udvalgte patologiske tilstande i bevægeapparatet. Nervesystemets emner: Den perifere nerve, rygmarven, hjernestammen, lillehjernen, storhjernen, det somatiske og det autonome nervesy-stem, nervesystemets blodforsyning og cerebrospinalvæsken, og nervesystemets udvikling. I beskrivelsen af sanseapparatet gennemgås struktur og funktion af øjet, øret, ligevægts- lugte- og smagssanserne. Der under-vises også i den neurologiske undersøgelse, inkl. hjernenerverne. Lidelser i bevægeapparatet, nervesystemets somatiske og psykiske lidelser og deres farmakologiske behandling berøres kun let på 3. semester, og i højere grad på 5 semester. Sideløbende med modul 3.1 får de studerende mulighed for at arbejde med forskningsetik og den videnskabsteoretiske baggrund for lægevidenskabelig forskning i modul 3.3. Herefter introduceres de studerende til klinisk psykologi og aspekter af psykiatrien på modul 3.2 ved gennemgang af stress, angstlidel-ser, funktionelle lidelser, skizofreni, depression og bi-polære affektive sindslidelser. Modul 3.4 er et projektmo-dul, hvor temaet er muskel- og nerve fysiologi, hvorunder de studerende introduceres til et eksperimentelt pro-jektforløb og formulering af hypoteser.
Semesterets organisering og forløb
Side 2 af 26
Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo-duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. De studerende danner ved studiestart selv studiegrupper af ca. 6 studerende til brug ved dannelse af case grupper (2 studiegrupper = 1 case gruppe) og til holddannelse ved kursus aktiviteter. Semestret består af 2 case-moduler: 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I (5-6 uger) og 3.2 Klinisk psyko-logi (3 uger). Desuden består det af kursus modulet 3.3 Videnskabsteori og etik og projekt modulet 3.4. Modul 3.1, 3.2 og 3.4 afholdes i rækkefølge, således at et modul afsluttes før det næste begynder. Modul 3.3 afholdes fra semestrets start og forløber sideløbende med modul 3.1 og 3.2. Projekt modulet 3.4 starter efter afslutning af modul 3.2, dog forløber klinisk ophold i psykiatri på modul 3.2 sideløbende med projektmodulet 3.4. Modul 3.1 er et case modul med tilhørende forelæsninger, studiesalsøvelser inkl. knoglesession og billeddan-nelse, en hjernedissektion øvelse, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i ortopædi, klinisk ophold i ortopædi, et EEG/EMG kursus og korte integrerede temaorienterede kursusgange med en blanding af dissek-tion af friske præparater og mikroskopi af histologiske præparater. Modul 3.2 er et case modul med tilhørende forelæsninger, studiesalsøvelser, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i psykiatri og et klinisk ophold i psykiatri. Modul 3.3 er et kursus modul, der består af 6x3 timers sessioner, hvor der forelæses og arbejdes praktisk på en opgave indenfor emnet. Modul 3.4 er et projekt modul på 6-7 uger, der indeholder 2 forelæsninger vedr. publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater. De studerende danner selv projektgrupper og vælger projekt ud fra et pro-jektkatalog før projektets start. På 3. semester afholdes to semestergruppemøder, hvor alle aktiviteter på semestret evalueres.
Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Annette Burkhart Larsen, abl@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Charlotte Hansen cha@hst.aau.dk, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Side 3 af 26
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.1 - Nervesystemet og bevægeapparatet I / The Nervous System I 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser) case modul
Placering Bachelor, MedIS / Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Annette Burkhart Larsen, abl@hst.aau.dk Eksamensansvarlig: Torben Moos, tmoos@hst.aau.dk og Annette Burkhart Larsen, abl@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men enkelte forelæsninger kan være på engelsk. De stude-rende kan dog tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk.
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Makroskopisk anatomi
Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur
Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder
Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet
Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning
Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken
Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum
Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning
Beskrive det autonome nervesystems makroskopiske erkendelige strukturer Mikroskopisk anatomi
Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur
Redegøre for nervesystemets histologi
Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk
Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion Embryologi
Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur
Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske
Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse
Side 4 af 26
Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Fysiologi
Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led
Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon
Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning
Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret
Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer
Beskrive fænomenet bevidsthed
Kende til fænomenet epilepsi og beskrive mulige årsagsforhold
Kunne beskrive ”det normale” EEG
Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre
Kende til neurodegenerative tilstandes påvirkning af neurotransmissionen
Kunne beskrive neurotransmissionen ved almindeligt kendte senereflekser
Beskrive det autonome nervesystems væsentligste funktioner Biokemi
Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi
Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning
Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor Farmakologi og patofysiologi
Gøre rede for typer og virkning af farmaka på det autonome nervesystem
Redegøre for farmaka til behandling af smertetilstande
Redegøre for farmaka til behandling af epilepsi og neurodegenerative sygdomme
Redegøre for mulighederne for regeneration af nervevæv i det perifere nervesystem og centralnervesyste-met
Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv
Kende til fænomenet arthrose og dets patofysiologiske betydning for kronisk behov for smertestillende me-dicin
Have viden om de mest almindelige hudproblemer Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi
Analysere betydningen af bevægelseshandicap i samfundsmæssig sammenhæng Færdigheder Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser Kliniske færdigheder
Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskel-funktion og undersøgelse af væsentlige reflekser
Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos pati-enter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet
Fysiologi-øvelser
De studerende udfører øvelser af nervesystemets funktion ved at undersøge hinanden i simple apparater. Der undervises i neurotransmission i motoriske og sensoriske, smerteførende ledningsbaner. Undervisnin-gen understøtter den teoretiske undervisning i samme emner
Kompetencer
Efter dette modul kan man anvende sin viden om bevægeapparatet og nervesystemets struktur og funktion i fysiologisk sammenhæng. Man har endvidere en let forståelse for de sygdomsprocesser, der kan ramme bevægeapparatet og nervesystemet, og man kan formulere overordnede behandlingsforslag baseret på vi-den om symptomer ved nedsat funktion i bevægeapparatet og neurologiske udfald.
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet
Side 5 af 26
i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Læren om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters kursus i Almen Farmakologi videre ud-bygges på 3. semester. På 3. semester lærer den studerende om nervesystemets og bevægeapparaters gene-relle struktur og funktion, hvor der indenfor nervesystemet på 5. semester udbygges med følgende overordne-de emner: Den detaljerede opbygning af det perifere nervesystem; almindelig sygdomme i centralnervesyste-met og det perifere nervesystem: deres sygdomspatogenese, almindeligste kliniske fremtoning baseret på tab af neurologisk funktion, eksisterende behandling og kortlægning af nye behandlingsmuligheder.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Case modulet er på 12 ECTS og inkluderer en praktisk øvelse i nerve og muskelfunktion på 2 ECTS (bio-practicals). Der er skemalagt 28 forelæsninger, 4 studiesalsøvelser, 5 cases, 1 modulopgave, 3 kliniske øvelser, 1 klinik introduktion, 1 klinikophold og 5 praktiske øvelser (Hjernedissektion, samt 4 histologi øvelser). Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompe-tencer. Det forventes at den studerende bruger i gennemsnit 40 timer på studiet ugentligt. Hver case uge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamensperioden. Hver case uge består af 6x45 min forelæsninger, sidste uge dog kun 4x45 min. Derudover er der 4 studiesale fordelt på de 5 uger. To af studiesalene laves som selvstudie i løbet af case ugen og afsluttes af en spørgetime (1,5-2 timer) sidst på case ugen. De to resterende studiesale er skemalagte øvelser af 2,5-3 timer, hvor der vil være undervisere til stede. Herudover gives 1x 45 min forelæsnings vdr. de histologiske præparater der anvendes i de 4 histologiske øvel-ser i løbet af modulet, hvor det forventes den studerende selv løser opgaverne i løbet af case ugen, men der er skemalagt spørgetimer til hver øvelse. Herudover er der skemalagt 2 praktiske øvelser i løbet af modulet; en hjernedissektionsøvelse på 2,5 time, en biopractical øvelse i elektrophysiologi på 4,5 time. Hver uge åbnes med en case som afsluttes inden en ny case påbegyndes. Til dette er der afsat 1,5 time til case start og 1,5 time til case slut hver uge.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på semesteret
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført og bestået modul 1.1 og 1.3. ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg
Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Obligatoriske modulaktiviteter
Modulopgave. Denne opgave stilles af modulkoordinatoren i starten af modulet. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne og afleveres og bedømmes af case vejlederen sidst i modulet. Bedømmelsen foregår på baggrund af en af-leveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i case gruppen
Introduktion til klinikophold i ortopædi. Obligatorisk forelæsning, som giver forudsætning for at kunne deltage i klinik ophold
Kliniske øvelser
Klinisk ophold
Side 6 af 26
Biopracticals
Aktivitet - type og titel
Planlagt un-derviser*
Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug
Uge 1 – Bevægeapparatet
Case uge 1: Led, knog-
ler og muskulatur
J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh
Ikke tilgængeligt (det er en del af
casestartens didaktik at afklare
emne og læringsmål)
4x 45 min case start og
case slut
Forelæsning: Skelettets opbygning og knoglernes metabolisme (dobbeltforelæsning)
Peter Vestergaard
Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur
Redegøre for den histologi-ske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmusku-latur
Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af muskler, knogler og led
Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skelet-muskulatur
Beskrive overordnede ophe-lingsmekanismer efter skade på knoglevæv
90 min
Forelæsning: Huden
Torben Moos Beskrive overordnede ophe-lingsmekanismer efter skade på knoglevæv
Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knog-ler og skeletmuskulatur
Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur
Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skelet-muskulatur
Have viden om de mest al-mindelige hudproblemer
45 min
Forelæsning: Muskelfysiologi
Natalie Mra-chacz-Kersting
Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knog-ler og skeletmuskulatur
Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur
Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af muskler, knogler og led
Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skelet-muskulatur
45 min
Side 7 af 26
Forelæsning: Undersøgelse af mu-skelfunktionen
Natalie Mra-chacz-Kersting
Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser
Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesind-skrænkninger og neurologi-ske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet el-ler nervesystemet
45 min
Bevægelseslære og muskelpatologi
Uwe Kersting Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelses-indskrænkninger og neurolo-giske udfald hos patienter med lidelse i bevægeappara-tet eller nervesystemet
45 min
Forelæsning: Billeddannelse af hjer-nen
Special læge /Torben Moos
Redegøre for rygsøjlen ana-tomi og identificere knoglede-le på røntgenbilleder
90 min
Studiesalsøvelse 3.1.1 Bevægeapparatet inkl. Knoglesession + histo-logi øvelse Histologiske præparater: Muskeltyper, Knoglefor-bening, Færdig knogle, muskelten, perifer nerve, myelinfarvning, Tyk og tynd hud, led og brusk. Hands-on opgaver: Knoglesession
Nanna Humle Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knog-ler og skeletmuskulatur
Redegøre for den histologi-ske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmusku-latur
Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skelet-muskulatur
Have viden om de mest al-mindelige hudproblemer
Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af muskler, knogler og led
Beskrive overordnede ophe-lingsmekanismer efter skade på knoglevæv
Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk
Redegøre for rygsøjlen ana-tomi og identificere knoglede-le på røntgenbilleder
En 3 timers workshop for de studerende. I de tre timer vil der i 1,5 time pr. hold (3 hold i alt) være en underviser i studiesalen til hands on opgaveløsning, som er skemalagt. Work-shoppen afsluttes med ca. 1 times tavlegennemgang i auditorium. Herudover vil der være opsat plancher til de øvrige læringsmål som den studerende forventes at lave som selvstudie de resterende 1,5 time som ikke er skemalagt
Uge 2 – Rygsøjlen, motoriske- og sensoriske ledningsbaner
Case uge 2: Rygmarv, sensoriske og motoriske ledningsbaner
J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F.
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)
4x 45 min case start og case slut
Side 8 af 26
Dardmeh
Forelæsning: Sensoriske ledningsba-ner
Michael Sloth Trabjerg
Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer
45 min
Forelæsning: Motoriske ledningsbaner
Michael Sloth Trabjerg
Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer
45 min
Forelæsning: Afferente og efferente ledningsbaners funktion
Michael Sloth Trabjerg
Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer
45 min
Forelæsning: Aktions potentialet
Pirathiv Kuga-thasan
Kunne beskrive den synapti-ske transmission og axon-potentialets udbredning
Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning
45 min
Forelæsning: Nervesystemets Histo-logi
Nanna Humle Redegøre for nervesystemets histologi
Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk
Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion
45 min
Forelæsning: Columna og kraniet
Fabia Febbra-ro
Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, ce-rebellum, diencephalon og te-lencephalon
45 min
Studiesalsøvelse 3.1.2 Rygsøjlen og sensoriske ledningsbaner + histo-logi øvelse Histologiske præparater
Medulla spinalis grå substans, Rexeds laginddeling, spinal-gangliet, sympatiske ganglier.
Hands-on opgaver: Hjernestammens hi-stologi på tværsnit. Neuralrørets opbyg-ning på længde og tværsnit. Sensoriske og moto-riske nervebaners forløb.
Nanna Humle og Torben Moos
Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knog-ler og skeletmuskulatur
Redegøre for den histologi-ske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmusku-latur Kunne identificere ner-veceller lysmikroskopisk
Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funkti-onsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske
Materialet til studiesalene gøres tilgængeligt først på ugen. Det forventes den studerende løser opgaver-ne som selvstudie i løbet af ugen. Studiesalen afsluttes med en spørgetime på 1,5 time skemalagt sidst på caseugen
Uge 3 – Hjernestammen, Hjernes blodforsyning og beklædning
Side 9 af 26
Case uge 3: Hjerne-stammen, hjernenerver
J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)
4x 45 min case start og case slut
Forelæsning: Medulla spinalis og hjer-nestammen
Torben Moos
Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, ce-rebellum, diencephalon og te-lencephalon
45 min
Forelæsning: Hjernens hinder, ventri-kelsystemet, cereb-rospinalvæske
Lisa Juhl Rou-the
Beskrive dannelsen af cereb-rospinalvæsken
Beskrive hjernens ventrikel-system, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum
45 min
Forelæsning: Hjernens Blodforsyning
Pirathiv Kuga-thasan
Redegøre for centralnervesy-stemets blodforsyning
45 min
Forelæsning: Hjernenerverne
Michael Sloth Trabjerg
Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet
45 min
Forelæsning: Undersøgelse af hjerne-nervernes funktion
Michael Sloth Trabjerg
Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser
45 min
Uge 4 – Diencephalon og sanseapparatet
Case uge 4: Øjet og øret J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)
4x 45 min case start og case slut
Forelæsning: Diencephalon: Tha-lamus og hypothalamus
Torben Moos Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet
Redegøre for nervesystemets histologi
Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, ce-rebellum, diencephalon og te-lencephalon
45 min
Side 10 af 26
Forelæsning Bevægeapparatets og nervesystemets embryo-logi
Torben Moos Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse
Beskrive de embryonale for-hold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida
45 min
Forelæsning: Sanserne: Øjet og syns-sansen
Carl Uggerhøj Andersen
Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet
Redegøre for centralnervesy-stemets blodforsyning
Redegøre for nervesystemets histologi
45 min
Forelæsning: Sanserne: Øret, smag, lugt, ligevægt
Torben Moos Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet
Redegøre for central-nervesystemets blodforsyn-ing
Redegøre for nervesystemets histologi
45 min
Studiesalsøvelse 3.1.3 (dækker over uge 3+4) Storhjernen, blodforsy-ning, sanseapparatet og neuroembryologi + hi-stologi øvelse Histologiske præparater:
Cortex cerebri, Øje, øjenlåg, indre øre, buegangene
Praktiske øvelser: Ophthalmoskopi og Otoskopi Rinnes/Webers prø-ve
Nanna Humle og Torben Moos
Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk
Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet
Redegøre for central-nervesystemets blodforsyn-ing
Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse
Beskrive de embryonale for-hold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida
Materialet til studiesalene gøres tilgængeligt først på ugen. Det forventes den studerende løser opgaver-ne som selvstudie i løbet af ugen. Studiesalen afsluttes med en spørgetime på 1,5 time skemalagt sidst på caseugen
Case uge 5 - Autonome nervesystem (ANS), Di- og Telencephalon
Case uge 5: Autonome nervesystem (ANS), Di- og Telencephalon
J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)
4x 45 min case start og case slut
Forelæsning: Cerebellum
Pirathiv Kurga-thansan
Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, ce-rebellum, diencephalon og te-lencephalon
Redegøre for nervesystemets histologi
45 min
Side 11 af 26
Forelæsning: Basalganglierne
Fabia Febbra-ro
Forklare sammenhæng mel-lem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, ce-rebellum, diencephalon og te-lencephalon
45 min
Forelæsning: Cortex cerebri
Pirathiv Kuga-thasan
Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet
Redegøre for nervesystemets histologi
Redegøre for hvor hjernebar-kens forskellige vigtige funkti-oner er lokaliseret
45 min
Forelæsning: Neurotransmittere
Pirathiv Kuga-thasan
Kunne beskrive den synapti-ske transmission og axon-potentialets udbredning
Redegøre for basale princip-per i centralnervesystemets biokemi
Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning
Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor
45 min
Forelæsning: Det autonome nervesy-stem
Pirathiv Kuga-thasan
Beskrive det perifere nerve-systems principielle opbyg-ning
Beskrive det autonome ner-vesystems makrospisk er-kendelige strukturer
45 min
Studiesalsøvelser: Topografisk diagnostik (Hjernenerver, cortex, ledningsbaner)
Gustav Valen-tin, Nanna Humle
Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet
Redegøre for nervesystemets histologi
Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer
En 1,5 timers workshop pr. hold (3 hold i alt). Der vil være en underviser til hands-on opgaveløsning inkl. tavlegennemgang i auditorium.
Øvrige aktiviteter
Praktisk øvelse: Biopracticals EEG/EMG
Shellie Bou-dreau
Kunne beskrive ”det normale” EEG
Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre
Afvikles i hold af ca. 22 studerende og varer 4.5 time pr hold
Hjernedissektion Praktisk øvelser: Dissek-tion af storhjerne, hjer-nestamme, og øje fra gris.
Nanna Humle Redegøre for den makrosko-piske opbygning af central-nervesystemet
Redegøre for nervesystemets histologi
1,5 times praktisk øvelse pr hold (i alt 6 hold). Der vil være undervisere til stede.
Kliniske øvelse session 1 - Undersøgelse af nervesystemet (primært
Mette Dencker Johansen / Jennifer Lind-
Kunne vurdere bevægeappa-ratet og nervesystemets funk-tionelle forhold ved kliniske
3 x1,5 time
Side 12 af 26
motorik), undersøgelse af bevægeapparatet, undersøgelse af nerve-systemet (primært sen-sorik) (tre stationer)
berg
undersøgelse (modul 3.1)
Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser (modul 3.1)
Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelses-indskrænkninger og neurolo-giske udfald hos patienter med lidelse i bevægeappara-tet eller nervesystemet (mo-dul 3.1)
Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser (modul 3.1)
Klinisk øvelse session 2 – kropssprog, kommuni-kation via 3. part, analy-se af kommunikation (tre stationer)
Mette Dencker Johansen / Emil Riis Abrahamsen
Ingen specifikke læringsmål i studieordningen men nød-vendigt for at opfylde kompe-tenceprofilens mål om at ”Kan kommunikere med pa-tienter, foretage en patient-undersøgelse og optage en lægelig journal”)
3 x1,5 time
Forelæsning: Introduktion til klinikbe-søg i ortopædi
S. Rasmussen Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser
Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesind-skrænkninger og neurologi-ske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet el-ler nervesystemet
45 min
Klinisk ophold – Bevæ-geapparatet (ortopædi)
Mette Dencker Johansen
Kunne vurdere bevægeappa-ratet og nervesystemets funktionelle forhold ved klini-ske undersøgelser (modul 3.3)
Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsent-lige reflekser (modul 3.3)
3 timer
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen 1. Eksamen er en individuel skriftlig eksamen 2. Eksamen reflekterer læringsmålene
Side 13 af 26
3. Eksamens ansvarlig udformer skriftlig eksamen og retter eksamen med hjælp fra undervisere og modul koordinator
4. a. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt modulopgave, deltagelse i kliniske øvelser og op-
hold, godkendt klinisk portfolio, samt deltagelse i biopracticals. b. Eksamen afholdes i digital eksamen c. Individuel eksamen
5. Eksamen er 3 timer 6. Eksamen er uden hjælpemidler
Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.
Digital Eksamen (DE)
Side 14 af 26
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.2. - Klinisk psykologi / Clinical Psychology 6 ECTS casemodul
Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: christina.j@rn.dk, Eksamensansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: christina.j@rn.dk, Nanna Humle, nhu@hst.aau.dk
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men enkelte forelæsninger kan være på engelsk. De stude-rende kan dog tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk.
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer:
Viden Psykologi
Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering)
Demonstrere færdighed i at kommunikere med personer med læringshandicap
Forstå effekten af bevægelseshandicap for patienten
Forklare sociale og medicinske modeller til at beskrive bevægelseshandicap
Demonstrere viden om de specifikke behov personer med læringsvanskeligheder har
Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse
Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress
Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt
Beskrive hvorledes individer reagerer på og bearbejder sorg
Beskrive hvorledes diagnosticering af psykiske lidelse påvirker individet
Beskrive og forklare begrebet ”stigmatisering”
Beskrive hvilke roller køn og etnicitet spiller for psykisk helse
Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom
Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer
Redegøre for hvorledes patientens engagement reflekteres i adgang til behandling
Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer
Redegøre for årsagsteorier og kliniske symptomer på angst og depression
Beskrive teorier til forklaring af hjernens påvirkning under depression
Beskrive affektive lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling
Kende til psykisk syge personers ofte udtalte misbrug af rusmidler Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin
Side 15 af 26
Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder
Redegøre for epidemiologi af angst og depression Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi
Beskrive hvorledes psykiatrien er organiseret Farmakologi
Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka
Kunne redegøre for behandling af depression og maniske tilstande
Kende til non-farmakologisk behandling af depression og maniske tilstande Færdigheder
Analysere sammenhængen mellem psykologiske og fysiologiske processer
Kan forstå hvorfor misbrug af rusmidler kan maskere underliggende sjælelig forstyrrelse
Kan gennemskue hvorfor sjælelige forstyrrelser kan begrænse den normale levevis Kliniske færdigheder
Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients symptomer, leveforhold og ofte begrænsede muligheder for socialt netværk
Kompetencer
Den studerende har udviklet evne til at sammenkoble psykologiske forhold med mulige organiske de-fekter i hjernen som forklaring på hvorfor sjælelige forstyrrelser kan føre til psykisk sygdom
Den studerende har mødt patienten med psykisk sygdom og kan sammenkoble teoretisk viden om ind-læringsforstyrrelser og affektive lidelser.
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset introducerer en række psykologiske temaer, som er relevante ud fra et lægefagligt perspektiv. Emnerne placerer sig primært inden for felterne almen psykologi, sundhedspsykologi, klinisk psykologi og psykiatri. I løbet af modulets første uge introduceres nogle overordnede teorier om hvordan krop og psyke interagerer og den studerende introduceres til teorier om stigmatisering. Anden uge af modulet præsenterer yderligere en række forskellige psykiske lidelser, som for eksempel affektive lidelser, angstlidelser og skizofreni. Den stude-rende skal få kendskab til disse lidelsers prævalens, symptomatologi, ætiologi og prognose. Den tredje uge af modulet præsenterer forskellige behandlingsmuligheder for psykiske lidelser og tilstande både farmakologiske og non-farmakologiske. Modullet giver et overblik til en række psykologiske emner som endvidere indgår som en del af forskellige mere specialiserede moduler som fx farmakologi, psykiatri, socialmedicin og rehabilitering, almen medicin og folkesundhed.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Der er skemalagt 13 forelæsninger, 3 cases, 3 studiesalsøvelser, 1 klinisk øvelse, 1 klinikophold og en modul-opgave. Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompe-tencer. Gennemsnitligt forventes det at den studerende bruger 40 timer på studiet ugentligt inklusiv de skema-lagte aktiviteter. Belastningen for modulet må beregnes til 120 timer fordelt på 3 uger.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på semesteret
Deltagerforudsætninger
Side 16 af 26
Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten.
Den studerende forudsættes af have gennemført og bestået modul 1.5 ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg
Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Obligatoriske modulaktiviteter
Modulopgave. Denne opgave stilles af modulkoordinatoren i starten af modulet. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne og afleveres og bedømmes af case vejlederen sidst i modulet. Bedømmelsen foregår på baggrund af en af-leveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i case gruppen
Introduktion til klinikophold i psykiatri. Obligatorisk forelæsning, som giver forudsætning for at kunne deltage i klinik ophold
Kliniske øvelser
Klinisk ophold
Aktivitet - type og titel
Planlagt undervi-ser*
Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug
Uge 1 – Stress og funktionelle lidelser
Case uge 1: stress og funktionelle lidel-ser
J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grøn-lund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh
Ikke tilgængeligt (det er en
del af casestartens didaktik at
afklare emne og læringsmål)
4x 45 min case start og
case slut
Forelæsning: Biopsykosociale mo-deller
Christina Mohr Jensen
Beskrive psykosociale model-ler vedrørende mental sund-hed og sygdom
45 min
Forelæsning: Stigmatisering
Christina Mohr Jensen
Kunne redegøre for begrebet stigmatisering
Kunne redegøre for de indivi-duelle, sociale og samfunds-mæssige konsekvenser af stigmatisering
45 min
Side 17 af 26
Forelæsning: Kognition og kogniti-ve forstyrrelser
O. Wiborg Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditio-nering)
Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse
Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder
45 min
Forelæsning: Stress og adfærd
Einar b. Baldursson Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress
Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situa-tioner
Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer
90 min
Studiesalsøvelse 3.2.1 Komorbiditet mellem psykiske og somati-ske sygdomme
Christina Mohr Jensen
Selvstudie + 1 times spørgetime pr. Øvelse
Uge 2 - Affektive lidelser og angst
Case uge 2: Affektive lidelser og angst
J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T.Moos/D.Grønlund J.Nieland H. Alipour/F. Dardmeh
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)
4x 45 min case start og case slut
Forelæsning: Angstlidelser
O. Wiborg Beskrive angstlidelsernes ætiologi, karakteristika og ud-vikling
45 min
Forelæsning: Krop og psyke sam-spil – funktionelle lidelser
Christina Mohr Jensen
Redegøre for samspillet mel-lem psyke og soma
Beskrive de funktionelle lidel-sernes ætiologi, karakteristika og udvikling
45 min
Forelæsning: Brug og misbrug af alkohol og stoffer
P. Kugathasan Beskrive misbrugslidelsernes ætiologi, karakteristika og ud-vikling
Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængig-hedsskabende effekt
45 min
Forelæsning: Sorg, belastning og affektive lidelser
O. Wiborg Redegøre for forskellen mel-lem sorg, belastning og egentlig affektiv sindslidelse
Beskrive affektive lidelsers
45 min
Side 18 af 26
ætiologi, karakteristika og ud-vikling
Forelæsning: Psykose og skizofre-ni
P. Kugathasan Beskrive de psykotiske lidel-sers ætiologi, karakteristika og udvikling
45 min
Studiesalsøvelse 3.2.2 Diagnosticering og differential diagnosti-ske overvejelser ift. udviklingsforstyrrelser hos voksne
Christina Mohr Jensen
Selvstudie + 1 times spørgetime pr. Øvelse
Uge 3 - Skizofreni og misbrug-afhængighed
Case uge Skizofreni og mis-brug-afhængighed
J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T.Moos/D.Grønlund J.Nieland H. Alipour/F. Dardmeh
Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)
4x 45 min case start og case slut
Forelæsning: Psykologisk behand-lingsformer
Christina Mohr Jensen
Kunne redegøre for baggrun-den for at anvende non-farmakologisk behandling ved sindslidelser
Kende til de overordnede tilgange til non-farmakologisk behandling af bl.a. depressi-on, angst og ADHD
45 min
Forelæsning: Psykotropiske læge-midler
P. Kugathasan Inddele og redegøre for virk-ningen af hyppige psykotrope farmaka
90 min
Studiesalsøvelse 3.2.3 Sygdomsrelateret stigmatisering
Christina Mohr Jensen
Selvstudie + 1 times spørgetime pr. Øvelse
Øvrige aktiviteter
Kliniske øvelse ses-sion 1 - psykiatrisk anamneseoptagelse, patienten med psy-kisk lidelse (to statio-ner)
Mette Dencker Johansen / Sille Jensen
Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients sympto-mer, leveforhold og ofte be-grænsede muligheder for so-cialt netværk (modul 3.2)
3 x1,5 time
Forelæsning: Intro-duktion til psykiatri
Christina H Peder-sen
Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser
Have et indgående kendskab
45 min
Side 19 af 26
til væsentlige bevægelsesind-skrænkninger og neurologi-ske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet el-ler nervesystemet
Klinisk ophold – Mette Dencker Johansen
Kunne vurdere bevægeappa-ratet og nervesystemets funk-tionelle forhold ved kliniske undersøgelser (modul 3.3)
Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersø-gelse af nervesystemet, stør-re led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentli-ge reflekser (modul 3.3)
3 timer
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen 1. Eksamen er en individuel skriftlig eksamen 2. Eksamen dækker læringsmålene 3. Eksamens ansvarlige udformer skriftlig eksamen og retter eksamen 4.
a. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt modulopgave, deltagelse i kliniske øvelser og op-hold, godkendt klinisk portfolio
b. Eksamen afholdes i digital eksamen 7. Eksamen er 2 timer 8. Eksamen er uden hjælpemidler
Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.
Digital Eksamen (DE)
Side 20 af 26
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.3 - Videnskabsteori / Medical Ethics and Scientific Methods 2 ECTS kursusmodul
Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Kirstine Rosenbeck Gøeg, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, kirse@hst.aau.dk
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog.
Kursusmodulet foregår på dansk. Udvalgte teoretiske tekster samt videnskabelige artikler og protokoller er engelsksprogede.
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin).
Fra Studieordningen:
Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer:
Viden
Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet
Beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske syg-domme
Angive principper for klinisk forskning
Berøre etiske aspekter af ny teknologi Færdigheder
Kurset giver den studerende evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning Kompetencer Kurset giver den studerende evne til at vurdere eksponering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Dette kursus er designet til at gøre deltagerne i stand til at forholde sig til de videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger der knytter sig til lægevidenskaben, både når man selv designer studier, når man læser og vurderer andres forskning og når man udnytter lægevidenskabens resultater til at ændre klinisk praksis. Det er væsentligt at den teoretiske forståelse af videnskabsteori og etik følges op af eksempler fra klinisk forskning, og at de studerende bliver i stand til at reflektere over betydningen for klinisk praksis.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Side 21 af 26
Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Omfanget af kurset er 2 ECTS svarende til ca. 60 timers studie. For hver af de 6 skemalagte kursusaktiviteter forudsættes 5 timers forberedelse og 3-4 timers deltagelse. Af de 4 timers deltagelse bruges ca. 2 timer på den gennemgående opgave. Estimeret tid til forberedelse af eksamen er 12 timer (herunder færdiggørelse af gen-nemgående opgave). Hermed estimeres den samlede tid der bruges på den gennemgående opgave til ca. 24 timer.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på semesteret
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten.
Ingen
Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor.
Aktivitet - Type og titel
Planlagt undervi-ser*
Læringsmål fra studieord-ning
Tidsforbrug
E-læring som del af forberedelsen. Derfor er konfrontationstiden pri-mært øvelser der introducere til videnskab og viden
Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt en be-stemt protokol eller videnskabelig artikel er videnskab
Kirstine Rosenbeck Gøeg
Angive principper for kli-nisk forskning
3-4 timer
E-læring som del af forberedelsen. Derfor er konfrontationstiden pri-mært øvelser der vedrører identifi-kation af studiedesign og årsags-virkningssammenhænge Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt en be-stemt protokol eller videnskabelig artikel kan undersøge årsags-virkningsforhold
Kirstine Rosenbeck Gøeg
Evne til at vurdere ekspo-nering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng
3-4 timer
E-læring som del af forberedelsen. Derfor er konfrontationstiden pri-mært øvelser der vedrører alternativ behandling og medicinsk teknologi-vurdering Arbejde med gennemgående opga-ve: 1. Redegørelse for hvorvidt en be-
Kirstine Rosenbeck Gøeg
Redegøre for de væsent-ligste problemer knyttet til forskning i og implemente-ring af alternative behand-linger i sundhedsvæsenet
Beskæftige sig med væ-sentlige aspekter ved im-plementering af ny tekno-logi i behandling af medi-
3-4 timer
Side 22 af 26
stemt protokol eller videnskabelig artikel er udtryk for alternativt eller konventionelt paradigme 2. Redegørelse for hvilken rolle en bestemt protokol eller videnskabelig artikel kunne spille i en teknologi-vurdering
cinske sygdomme
Forelæsninger inkl. indlagte øvel-ser: Grundlæggende medicinsk etik, samt informeret samtykke og kom-petencer i relation til lægemiddel-forsøg Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. beslutningsdygtig-hed, hvor forsøgspersonerne tilhø-rer en udsat gruppe
Thomas Ploug Berøre etiske aspekter af ny teknologi
Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning
3-4 timer
Forelæsninger inkl. indlagte øvel-ser: Informeret samtykke og frivillighed i relation til lægemiddelforsøg Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. informeret samtykke og frivillighed, hvor forsøgsperso-nerne tilhører en udsat gruppe
Thomas Ploug Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning
3-4 timer
Forelæsninger inkl. indlagte øvel-ser: At gøre godt og brug af placebo i relation til lægemiddelforsøg Arbejde med gennemgående opga-ve: Redegørelse for hvorvidt det i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er etisk forsvarligt at bruge placebo
Thomas Ploug Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning
3-4 timer
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen 1. Skriftlig opgave der afleveres umiddelbart efter modulet afslutning 2. Opgaven bedømmes bestået/ikke-bestået. 3. Opgaven uploades i digital eksamen
Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.
Digital Eksamen (DE)
Side 23 af 26
Side 24 af 26
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)
Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.4 - Valgfrit Eksperimentelt projekt: Muskel- og nervefunktion / Elective Experimental Project: Muscle and Nerve 10 ECTS projektmodul
Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin
Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Annette Burkhart Larsen, abl@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Modulet er et projektmodul og det anbefales at projektet skrives på engelsk, men kan også skrives på dansk. Et projektkatalog lægges ud på 3. semester semesterrum på Moodle under modul 3.4 projekt Semesterrum for medicin med industriel specialisering og medicin 3. semester bachelor
Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden
Demonstrere forståelse af rationalet ved af hypotesetestning
Dokumentere kendskab til relevant original videnskabelig litteratur
Gennem eksperimenter på celler, væv eller hele organismer opnå viden om bevægeapparatet og nervesy-stemet i videste forstand
Færdigheder
Anvende videnskabelig metode til afprøvning af hypotesen
Opstille en videnskabelig hypotese
Kunne præsentere data grafisk
Kunne analysere simpelt datamateriale med brug af relevant statistisk metode Kompetencer
Efter dette modul kan man opstille videnskabelige hypoteser og vurdere deres gyldighed
Man kan indgå i et projektforløb og reflektere over egen læring og betydningen af vidensdeling samt metoder til projektstyring
Kan læse og forstå videnskabelige artikler
Kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper om en faglig opgave
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed.
Side 25 af 26
I projektmodulet skal de studerende arbejde med at formulere en hypotese og søge svar på denne hypotese gennem praktisk arbejde med videnskabelige metoder. De studerende skal arbejde med en problemstilling inden for emnet muskel eller nervefunktion. Den teoretiske viden der er erhvervet under modul 3.1 bevægeap-paratet og nervesystemet 1 kombineres i projektet med praktisk problemløsning ved brug af videnskabelige metoder som fx EMG eller EEG målinger. Dermed kan den indlærte teori nu anvendes til praktisk arbejde med en relevant problemstilling. De studerende skal udføre en række forsøg og indsamle data. Herefter skal de kunne udføre relevante dataanalysemetoder delvist lært på 2. semester og kunne præsentere deres data gra-fisk. De studerende skal derved bygge videre på den erfaring de har opnået ved projektet på 2. semester. De studerende skal desuden kunne relatere deres projekt til relevant original videnskabeligt litteratur frem for lære-bøger.
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. De studerende danner selv projekt grupper sidst i oktober af ca. 6-7 studerende pr gruppe og vælger herefter projekt ud fra projektkataloget. Projektperioden starter i november og indlevering af projektet skal ske medio december. I starten af projektperioden gives der to forelæsninger af Ralf Agger om publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater. Projektet fylder 10 ECTS svarende til 300 timer. Med 6 studerende i hver gruppe vil det svare til en forventet arbejdsindsats på 1800 timer pr gruppe. Tiden benyttes til gruppedannelse, planlægning, forberedelse, litteratur studie, laboratorieforsøg, dataanalyse, projektskrivning, vejledermøder og introduktionsforelæsninger. Omfan-get af laboratoriearbejde afhænger af det enkelte projekt men skal inkludere måling af nerve og/eller muskel-funktion. Ved en gruppe på 6 studerende er der afsat 60 timers projektvejledning. Disse timer skal fordeles på forbere-delse af og afholdelse af vejledningsmøder, hjælp til udførelse af forsøg, gennemlæsning af projektmateriale i skrive processen, forberedelse til og afholdelse af eksamen. Det forventes at projektgruppen tager initiativ til indkaldelse til vejledermøder og fastsætter dagsorden og sør-ger for opfølgning på møderne.
Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på semesteret
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Der er ikke i studieordningen angivet forudsætninger for at deltage i projektmodulet. Dog bygger dette modul videre på modul. 2.4 statistik og evidensbaseret medicin hvor de studerende lærer statistisk behandling af vi-denskabelige data. Desuden ønskes en videreudvikling af de opnåede akademiske kompetencer på projekt-modulet 2.5 og den teoretiske viden opnået på modul 3.1 bevægeapparatet og nervesystemet 1.
Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. I modulet vil der være en gruppedannelse og projektvalg hvor den modulansvarlige sørger for rammerne herfor. Derefter er der skemalagt to indledende forelæsninger om publicering og referering af biomedicinske forsk-ningsresultater der undervises af Ralf Agger. Vejledning foretages af ansatte på Institut for medicin og sundhedsteknologi og hovedsageligt af ansatte ved Center for sanse-motorisk interaktion, men også enkelte ansatte ved Center for modelbaseret medicinsk be-slutningsstøtte.
Side 26 af 26
*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Eksamen
Der afleveres en projektrapport i slutningen af projektperioden som uploades i digital eksamen. Eksamen af-
holdes som mundtlig gruppe eksamen, der tager udgangspunkt i projektrapporten samt en indledende præsen-
tation af projektet. Der vil blive stillet spørgsmål både til gruppen og individuelt. Alle studerende, vejleder og en
ekstern censor er til stede under hele forløbet. Længden af eksamen afhænger af antallet af studerende i grup-
pen. Der afsættes 35min pr studerende, dog maksimalt 4timer til hele forløbet. Eksamen bedømmes efter 7-
trins skalaen.
Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.
Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen
Digital Eksamen (DE)
Recommended